Etniske Forskelle i kontaktmønsteret til psykiatrisk behandling

More documents

Recommendations

Info

12. Konklusioner Der er påvist markante forskelle i hyppigheden af kontakter til det psykiatriske behandlingssystem de fem etniske grupper imel- lem. Det gælder for de fleste specifikke psykiske lidelser, for kontakter pga. selvska- de/selvmordshandlinger og for kontakter mhp diagnostik inklusive retspsykiatriske undersøgelser. Kontaktraterne er inden for en række diag- noser højere blandt adopterede fra andet land end Danmark og blandt personer, hvis ene forælder er født i andet land end Dan- mark, efterkommer B-gruppen. Inden for de fleste psykiske lidelser er kontaktraten høje- re for mænd end kvinder, bortset fra affekti- ve lidelser, personlighedsforstyrrelser og kontakter pga. mulige selvmordshandlinger. Den gennemsnitlige kontaktrate, dvs. antal registrerede kontakter pr. person, er lavere blandt indvandrere end etnisk-danske, og gennemgående er hyppigheden af kontakter lavere blandt indvandrere end blandt de øv- rige etniske minoritetsgrupper, specielt er der relativt få indlæggelser blandt indvandrerkvinder. Undersøgelsen omhandlerkontaktmønsteret til det psykiatriske behandlingssystem blandt personer med forskellig herkomst. 109 Sådanne forskelle kan både skyldes forskellige i sygdomsforekomst, forskelle mht kro- nicitet og forløb af sygdommene, og forskelle i tilbøjelighed til at søge behandling. Vo- res undersøgelse kan ikke vurdere den rela- tive betydning af disse mulige forklaringer, men resultaterne giver anledning til en ræk- ke refleksioner. De påviste markante forskelle i kontaktmøn- steret til det psykiatriske behandlingsvæsen i de forskellige etniske kategorier er baseret på analyser af grupper, som omfatter personer fra mange forskellige lande og som har meget forskellig baggrund. Undersøgelsens population er kategoriseret i fem etniske grupper alene ud fra data om eget og foræl- dres fødeland. Etnicitet udtrykker således ikke personernes egen oplevelse af etnisk tilhørsforhold, og der er ud fra de forelig- gende registerdata ikke mulighed for at ud- skille forskellige typer af indvandrere, fx familiesammenførte og flygtninge. En lang række tidligere undersøgelser har påvist sammenhænge mellem marginalise- ring og dårlig psykisk trivsel blandt indvandrere, og at ikke alene forholdene før og under migrationen har betydning for udviklin- gen af psykisk sygdom, men også indvandreres og efterkommeres psykosociale for-
hold i modtagerlandet, dvs. forhold i asylfa- sen og mulighederne for integration i sam- fundet, når der er opnået opholdstilladelse. For en del af gruppen af adoptiv-børn kan forholdene inden adoption til Danmark og specielt alderen ved adoption have haft betydning for deres større sårbarhed over for udvikling af psykiske lidelser såsom personlighedsforstyrrelser, misbrug, akutte psykoser og selvskadende adfærd. Det er vel- kendt, at tidlig psykisk deprivation er en alvorlig risikofaktor for senere psykisk sygdom. Men det er nærliggende at antage, at også marginaliseringen kan have betydning for visse grupper af adopterede. De tilgrundliggende årsager for migration, som fx væbnede konflikter, politisk forføl- gelse, fængsling og fattigdom, har naturlig- vis meget stor betydning for indvandreres psykiske trivsel og for deres muligheder for at skabe gode og trygge rammer for deres familie i modtagelandet. Undersøgelsen på- viser ikke overraskende en markant højere kontakthyppighed for PTSD blandt indvandrere end i nogen af de øvrige grupper og understreger dermed, at forhold før og under migrationen og de aktuelle vilkår har stor betydning for forekomsten af denne type psykiske lidelser. At der i nærværende undersøgelse påvises en højere rate af kontakter til det psykiatriske behandlingssystem blandt efterkommere end blandt indvandrere, tyder på, at psy- 110 kiske traumer før og under migrationen kan gøre det svært for mange indvandrere at skabe de fornødne psykosociale betingelser for en god opvækst for deres børn. Det tyder også på, at det danske samfund ikke til- strækkeligt godt har evnet at forebygge triv- selsproblemer og minimere risikofaktorer for psykisk sygdom blandt efterkommere. En række af de psykiske lidelser, specielt personlighedsforstyrrelser og nervøse lidelser, forekommer i særlig grad i den yngste aldersgruppe. Disse resultater påpeger nød- vendigheden af en øget indsats over for sår- bare grupper med henblik på tidlig opspo- ring, psykosocial støtte og behandling. Indvandrerkvinder har relativt få kontakter til det psykiatriske behandlingssystem. Det bør overvejes om, denne gruppe underdiag- nosticeres eller underbehandles. Det er op- lagt, at der kan eksistere barrierer for grup- pens henvendelse til sundhedsvæsenet, for sundhedsvæsenets erkendelse af psykiske problemer og sygdomme hos denne befolk- ningsgruppe og muligvis også individuel modstand i gruppen mod kontakt. Selvom undersøgelsen påviser betydelig forskel de etniske grupper i mellem med hensyn til kontaktmønster, så er det vigtigt at erindre sig, at resultaterne er baseret på gennemsnit for de enkelte grupper, der imid- lertid kan rumme betydelige variationer. Det gælder alle fem etniske grupper. Vi er såle- des opmærksomme på, at populationen om-
Page 1 and 2:
Etniske Forskelle i kontaktmønster
Page 3 and 4:
Etniske forskelle i kontaktmønster
Page 5 and 6:
1. SAMMENFATNING 7 1.1 Hovedresulta
Page 8 and 9:
1. Sammenfatning Denne rapport er b
Page 10 and 11:
der sker en overdiagnosticering af
Page 12 and 13:
Der er markante forskelle i kontakt
Page 14 and 15:
Det synes umiddelbart nærliggende
Page 16 and 17:
2.2 Perspektiver I den etablerede d
Page 18 and 19:
2. Baggrund Videnscenter for Transk
Page 20 and 21:
Som omtalt har en lang række under
Page 22 and 23:
nogen relation mellem omfanget af p
Page 24 and 25:
3. Materiale og metode Populationen
Page 26 and 27:
3.2 Afgrænsning af kontaktmønster
Page 28 and 29:
3.3 Etnicitet; Datakilder og defini
Page 30 and 31:
dansk født. Disse personer er i Da
Page 32 and 33:
Tabel 4.3. Baggrundsbefolkningen fo
Page 34 and 35:
5.2 Aldersfordeling I alt 15% af de
Page 36 and 37:
5.4 Fødeland Tabel 5.4 viser forde
Page 38 and 39:
Tabel 5.6 Antal og procentvise ford
Page 40 and 41:
Tabel 6.3 viser, at indvandrere i 2
Page 42 and 43:
Figur 7.1. Patientrate. Antal forsk
Page 44 and 45:
Figur 7.3. Patientrater blandt kvin
Page 46 and 47:
Aldersforskelle i patientrate og ko
Page 48 and 49:
Figur 7.8 Hyppigheden af kontakter
Page 50 and 51:
Aldersforskelle i kontaktrater I fi
Page 52 and 53:
Undersøgelsen viser således marka
Page 54 and 55:
8. Kontakter til det somatiske syge
Page 56 and 57:
9. Indlæggelsesvilkår Registrerin
Page 58 and 59:
Aldersforskelle i indlæggelsesvilk
Page 60 and 61: 10. Indlæggelsestid Knap 10% af al
Page 62 and 63: 11. Incidens i 2003 Incidens er def
Page 64 and 65: Aldersforskelle i incidens Ikke ove
Page 66 and 67: 12. Etniske forskelle i specifikke
Page 68 and 69: 12.1 Patientantal i hver diagnostis
Page 70 and 71: 12. 2 Populationens fordeling på p
Page 72 and 73: 13. Kontaktrater for udvalgte psyki
Page 74 and 75: 13.1 Misbrugsrelaterede lidelser Mi
Page 76 and 77: I de følgende figurer er der diffe
Page 78 and 79: 13.2 Skizofreni og andre psykoser S
Page 80 and 81: I de to følgende figurer, 13.2.3 o
Page 82 and 83: Resultaterne relateret til andre st
Page 84 and 85: et al. 2005) (Hjern et al. 2004; Re
Page 86 and 87: 13.3 Depressioner - bipolare lidels
Page 90 and 91: 13.4 Nervøse, stressrelaterede lid
Page 92 and 93: Nervøse lidelser udgør et betydel
Page 94 and 95: Figur 13,4,3 Antal kontakter med PT
Page 96 and 97: ikke indgår oplysninger om baggrun
Page 98 and 99: 13.5 Personlighedsforstyrrelser Per
Page 100 and 101: Undersøgelsen viser, at kontaktrat
Page 102 and 103: spiller en mindre rolle end sociale
Page 104 and 105: 13.6 Selvdestruktiv adfærd/selvmor
Page 108 and 109: 13.8 Z-koder Der er i det aktuelle
Page 112 and 113: fatter en meget sammensat gruppe af
Page 114 and 115: Referencer Agerbo E., Nordentoft M.
Page 116 and 117: Cantor-Graae, E. & Selten, J. P. (2
Page 118 and 119: Hicks, J. W. & Bhugra D. (2003) Per
Page 120 and 121: Mednick, S. A. & Schulsinger, F. (1
Page 122 and 123: generation immigrants in Sweden: a
Page 124 and 125: tance to use mental health services
show all

Etniske Forskelle i kontaktmønsteret til psykiatrisk behandling

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?