Etniske Forskelle i kontaktmønsteret til psykiatrisk behandling

More documents

Recommendations

Info

2.2 Perspektiver I den etablerede database findes der en række oplysninger om populationen, som ikke er medtaget i nærværende rapport. Dels indgår der data om civilstand, højeste gen- nemførte uddannelse og familietype (hus- stand) fra Danmarks Statistiks registre og dels oplysninger om lægemiddeludskrivning ud fra data i Lægemiddelregisteret. Der er desuden indhentet data om populationens kontakter til det psykiatriske behandlingssystem i perioden 1995-2002 og data om tvangsforanstaltninger. Der er tidligere dokumenteret en sammen- hæng mellem belastende sociale forhold og psykisk sygdom. Det er derfor oplagt at sup- plere nærværende undersøgelse med en analyse af sociale faktorers betydning for de påviste etniske forskelle i kontaktmønsteret. Databasens oplysninger om udskrivning af psykotrope lægemidler vil kunne belyse andre aspekter af behandlingskrævende psykisk sygdom end nærværende beskrivelse af kontaktmønsteret, der kun omfatter kontakter til sygehusvæsenet og distriktspsykiatri- en. Der er ikke oplysninger om kontakter til primære sundhedstjeneste (almen praktiserende læger og speciallæger) pga. psykiske symptomer. Der findes ikke tilgængelige registerdata herom. Men det vil for eksempel 15 være muligt at vurdere, hvorvidt forskelle i brugen (udskrivningen) af specifikke læge- midler, fx antipsykotika, har betydning for indlæggelsesmønsteret ved skizofreni og andre psykotiske tilstande, og hvorvidt der er etniske forskelle i udskrivningsmønsteret. Data fra Sundhedsstyrelsens register over anvendelse af tvang kan yderligere belyse de påviste etniske forskelle i tvangsindlæg- gelser og andre retslige foranstaltninger. Undersøgelsen dokumenterer en høj forekomst af lidelser inden for det skizofrene spektrum blandt de etniske minoriteter i forhold til etniske danskere. Akutte psykoser udgør en relativ stor andel af disse lidelser blandt yngre ikke etnisk danskere. I lyset af dette kan der være behov for en granskning af diagnostisk praksis. Der kan eksistere variationer i den diagnostiske afgrænsning inden for en række psykiske sygdomme knyttet til kulturelle og etniske forskelle. Det vil til en vis grad kunne belyses ud fra databasens oplysninger om populationens tidligere kontakter til det psykiatriske behandlingssystem, dvs. i perioden 1995-2002, og herudfra analysere konsistensen i diagno- serne over tid i de forskellige etniske grupper.
Genetiske faktorer har betydning for udvik- lingen af specifikke psykiske lidelser, speci- elt skizofreni. Data i de danske nationale sundhedsregistre vil kunne bidrage til at belyse denne sammenhæng. Der vil fx kunne gennemføres analyser af forekomsten af psykiske lidelser blandt den etnisk danske forælder til efterkommere B som en medvir- kende forklaring på relativt høje kontaktrate i denne etniske gruppe. Andre undersøgelser har ud fra data om selvrapporteret helbred beskrevet en større forekomst af dårligt helbred blandt indvandrerkvinder. At vi i vores undersøgelse finder en lavere kontaktrate netop i denne gruppe er bemærkelsesværdigt. Den relativt lave kontaktrate kan måske skyldes, at kvinder- nes symptomer er ukarakteristiske eller so- matiserende, men kan også skyldes, at disse kvinder i høj grad føler sig og lever isole- ret, og at de afslår kontakt til det psykiatriske behandlingssystem. Data i Sygesikringsregisteret om ydelser (kontakter) blandt de forskellige etniske grupper vil kunne bidrage til at belyse, hvorvidt der også er etniske forskelle i kontaktra- ten til den primære sundhedstjeneste, dvs. almen praktiserende læger og psykiatrisk speciallægepraksis. Derved kan det bl.a. afklares om indvandrerkvinder generelt har en lav kontaktrate til sundhedsvæsenet, eller om de i mindre grad end andre etniske grupper henvises til det sekundære psykiatriske behandlingssystem. De unikke danske 16 data, bl.a. data i Lægemiddelregisteret sammenkørt med data om ydelser i Sygesik- ringsregisteret vil yderligere kunne belyse sygdomsadfærd, dvs. lægekontakt og medi- cinforbrug, i forskellige etniske grupper. Som anført er de forskellige etniske grupper sammensat af personer med meget forskellige sociale og kulturelle forudsætninger. Demografisk er der regionale og lokale forskelle i indvandrerintensitet og indvandrer- gruppers sammensætning. Det er derfor og- så nærliggende at beskrive de mulige regionale/kommunale forskelle i kontakthyppig- hed til det psykiatriske behandlingssystem for dermed at give et vidensbaseret grundlag for videre planlægning af den kommunale og regionale service. Undersøgelsen påviser høje kontaktrater blandt unge ikke-etnisk danske inden for visse psykiske lidelser. Det bør vurderes, i hvilket omfang sociale forhold, særlige bo- ligkvarterer og/eller forældres baggrund, fx. politisk betinget flugt, kan forklare denne større hyppighed og dermed bidrage til en målrettet forebyggelse fx i form af tidlig ind- griben over for særligt sårbare børn og unge. Det er håbet, at det snarligt bliver muligt at gennemføre de ovenfor beskrevne analyser, og at vi derved får yderligere viden om etnisk relaterede faktorers betydning for udviklin- gen af psykisk sygdom og baggrunden for de etniske forskelle i kontaktmønsteret til det psykiatriske behandlingssystem.
Page 1 and 2: Etniske Forskelle i kontaktmønster
Page 3 and 4: Etniske forskelle i kontaktmønster
Page 5 and 6: 1. SAMMENFATNING 7 1.1 Hovedresulta
Page 8 and 9: 1. Sammenfatning Denne rapport er b
Page 10 and 11: der sker en overdiagnosticering af
Page 12 and 13: Der er markante forskelle i kontakt
Page 14 and 15: Det synes umiddelbart nærliggende
Page 18 and 19: 2. Baggrund Videnscenter for Transk
Page 20 and 21: Som omtalt har en lang række under
Page 22 and 23: nogen relation mellem omfanget af p
Page 24 and 25: 3. Materiale og metode Populationen
Page 26 and 27: 3.2 Afgrænsning af kontaktmønster
Page 28 and 29: 3.3 Etnicitet; Datakilder og defini
Page 30 and 31: dansk født. Disse personer er i Da
Page 32 and 33: Tabel 4.3. Baggrundsbefolkningen fo
Page 34 and 35: 5.2 Aldersfordeling I alt 15% af de
Page 36 and 37: 5.4 Fødeland Tabel 5.4 viser forde
Page 38 and 39: Tabel 5.6 Antal og procentvise ford
Page 40 and 41: Tabel 6.3 viser, at indvandrere i 2
Page 42 and 43: Figur 7.1. Patientrate. Antal forsk
Page 44 and 45: Figur 7.3. Patientrater blandt kvin
Page 46 and 47: Aldersforskelle i patientrate og ko
Page 48 and 49: Figur 7.8 Hyppigheden af kontakter
Page 50 and 51: Aldersforskelle i kontaktrater I fi
Page 52 and 53: Undersøgelsen viser således marka
Page 54 and 55: 8. Kontakter til det somatiske syge
Page 56 and 57: 9. Indlæggelsesvilkår Registrerin
Page 58 and 59: Aldersforskelle i indlæggelsesvilk
Page 60 and 61: 10. Indlæggelsestid Knap 10% af al
Page 62 and 63: 11. Incidens i 2003 Incidens er def
Page 64 and 65: Aldersforskelle i incidens Ikke ove
Page 66 and 67:
12. Etniske forskelle i specifikke
Page 68 and 69:
12.1 Patientantal i hver diagnostis
Page 70 and 71:
12. 2 Populationens fordeling på p
Page 72 and 73:
13. Kontaktrater for udvalgte psyki
Page 74 and 75:
13.1 Misbrugsrelaterede lidelser Mi
Page 76 and 77:
I de følgende figurer er der diffe
Page 78 and 79:
13.2 Skizofreni og andre psykoser S
Page 80 and 81:
I de to følgende figurer, 13.2.3 o
Page 82 and 83:
Resultaterne relateret til andre st
Page 84 and 85:
et al. 2005) (Hjern et al. 2004; Re
Page 86 and 87:
13.3 Depressioner - bipolare lidels
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
13.4 Nervøse, stressrelaterede lid
Page 92 and 93:
Nervøse lidelser udgør et betydel
Page 94 and 95:
Figur 13,4,3 Antal kontakter med PT
Page 96 and 97:
ikke indgår oplysninger om baggrun
Page 98 and 99:
13.5 Personlighedsforstyrrelser Per
Page 100 and 101:
Undersøgelsen viser, at kontaktrat
Page 102 and 103:
spiller en mindre rolle end sociale
Page 104 and 105:
13.6 Selvdestruktiv adfærd/selvmor
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
13.8 Z-koder Der er i det aktuelle
Page 110 and 111:
12. Konklusioner Der er påvist mar
Page 112 and 113:
fatter en meget sammensat gruppe af
Page 114 and 115:
Referencer Agerbo E., Nordentoft M.
Page 116 and 117:
Cantor-Graae, E. & Selten, J. P. (2
Page 118 and 119:
Hicks, J. W. & Bhugra D. (2003) Per
Page 120 and 121:
Mednick, S. A. & Schulsinger, F. (1
Page 122 and 123:
generation immigrants in Sweden: a
Page 124 and 125:
tance to use mental health services
show all

Etniske Forskelle i kontaktmønsteret til psykiatrisk behandling

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?