Etniske Forskelle i kontaktmønsteret til psykiatrisk behandling

I de følgende figurer er der differentieret
imellem kontakter pga. alkoholmisbrug,
misbrug af lægeudskrevet medicin og anden
form for misbrug, og kontaktraterne angiver
det samlede antal kontakter, der er registre-
ret i henholdsvis Det Psykiatriske Centralre-
gister og i LPR i 2003, pr. 10.000 i de fem
etniske grupper.
Kontakter pga. alkoholmisbrug er ca. halvt
så hyppige blandt kvinder sammenlignet
med mænd og højst blandt etnisk danske
mænd og efterkommere B. Andet omfatter
misbrug af euforiserende stoffer, kokain,
morfin mm. Der er dobbelt så stor kontaktra-
te blandt etnisk danske mænd sammenlig-
net med etnisk danske kvinder, men denne
kønsforskel er langt større i de andre etniske
grupper.
Kontakter pga. af misbrug af lægeudskreven
medicin omfatter kun en lille del af det sam-
lede antal kontakter (Figur 13.1.3 og 13.1.4).
Figurerne demonstrerer, at mænd langt hyp-
pigere har kontakter pga. alkoholmisbrug,
og at kontaktraten er højst blandt danske
mænd og efterkommere B. Der er relativt
færre alkoholrelaterede kontakter blandt
mandlige indvandrere og efterkommere A.
Det er i andre undersøgelser påpeget, at
forældres religion beskytter mod højt alko-
holforbrug, også blandt efterkommere.
Bradby og Williams (2006) har således rap-
porteret et meget lavt alkoholforbrug blandt
75
unge efterkommere i muslimske, sikh, og
hindu grupper.
Religiøse og kulturelle faktorer synes der-
imod ikke at beskytte mod andre misbrugs-
problematikker. Kontaktraten pga. misbrug
af andre substanser end alkohol ligger for
alle grupper væsentlig højere end kontakten
relateret til alkoholmisbrug. Dette ses i sær-
deleshed for adoptiv-gruppen, i nogen grad
for efterkommere B og i mindre grad for ef-
terkommere A. Den gruppe, hvis kontakt-
mønster ligner danskernes mest, er indvan-
drernes.
Undersøgelser fra Sverige har peget på, at
misbrug blandt indvandrere og efterkomme-
re kan hænge sammen med en række former
for psykosociale belastninger, fx mangel på
meningsfuld og sammenhængende tilværel-
se, manglende integration, lav følelse af
kontrol over eget liv, økonomiske vanskelig-
heder, ringe sociale netværk og diskrimina-
tion (Saraiva et al. 2005). Men der er behov
for yderligere forskning, der kan udrede,
hvilke af disse og hvilke andre faktorer, der
kan forklare, at adoptiv-gruppen har et mas-
sivt højere kontaktmønster end indvandrere
og efterkommer-grupperne i relation til mis-
brug.
Den markante forskel i kontaktrater vedrø-
rende misbrugsrelaterede lidelser for adop-
terede i forhold til de øvrige grupper genfin-
des også i diagnosegruppen, personligheds-
forstyrrelser (se afsnit 13.5).