Jeg er optaget af det skæve og besværlige - Tilbage

More documents

Recommendations

Info

AF: Jørgen Kønigshøfer Foto: Colourbox tema Natteliv i daNmark rundt om i vores land foregår der for tiden en kamp om adgangen til at deltage i nattelivet. Nattelivet er mange ting, fra underholdning til transport, fra restauranternes udendørsserveringssteder til teatre og biografer, fra støj til nattesøvn. Undertiden lidt svære størrelser at samordne, og derfor må man ty til lovgivning og myndighedernes indblanding. Vi skal her beskæftige os med restauranternes natteliv – dvs. reglerne og praksis omkring de såkaldte nattilladelser – retten til at holde åben i den almindelige lukketid. Restaurationslovens udgangspunkt er, at restauranter og alle slags udskænkningssteder med alkoholbevilling har ret til at holde åben fra kl. 05 til kl. 24.00. Det er lovens almindelige åbningstid, der følger med en bevilling. Ønsker man så at holde åbent i perioden 24.00-05.00, skal der søges om en såkaldt nattilladelse. Disse gives af bevillingsmyndigheden og kan udstedes til alle tidspunkter fra kl. 01 til 05. Som læseren måske vil have indset, betyder en 05-tilladelse i realiteten, at man kan holde åbent døgnet rundt. Og en 05-tilladelse er da også forudsætningen for de såkaldte morgenværtshuse, der 14 / RestauRant og Cafe / 03-2013 åbner måske kl. 02 og lukker igen op ad formiddagen. Dog har der gennem årene udviklet sig den ganske rimelige praksis hos politiet, at forretninger med 05-tilladelse skal holde lukket nogle timer i løbet af dagen for at lufte og rydde ud. lovændring i 1991 For at forstå den verserende uenighed omkring nattilladelserne skal man tilbage til tiden før 1991, hvor det var bevillingsmyndigheden, der besluttede, hvor mange nattilladelser man ville udstede – og til hvilke tidspunkter. Det var så overladt politiet at uddele disse til restauratører efter ansøgning. I tiden op til 1991, hvor grundlaget for den nuværende restaurationslov blev lagt, viste systemet sig i stigende grad urimeligt og konkurrenceforvridende. Politiet måtte gang på gang meddele restauratører, at ham på den anden side af gaden lige havde fået den sidste 05-tilladelse, og nu var der altså ikke flere, før der blev en anden ledig. Det førte naturligvis til konkurrenceforvridning og megen trafik og støj mellem restauranterne, når gæsterne på et tidspunkt i løbet af aftenen eller natten måtte valfarte fra den ene beværtning til den næste med længere åbningstid. I tilknytning hertil var det ganske alvorligt, når folk investerede i overtagelsen af en natforretning, der traditionelt havde haft tilladelse til længere åbningstid, for blot at opdage, at den nattilladelse, der var hele forudsætningen for driften, ikke kunne opnås. Disse to problemer blev der gjort op med i den nye lov fra 1991. Siden da har det været bevillingsmyndigheden, der tager stilling til nattilladelsen sammen med behandling af selve bevillingen. Nattilladelser forbeholdes forretninger, der har noget særligt at byde på. Det kan være musik, underholdning eller bespisning døgnet rundt. konkret vurdering Hvad der imidlertid ikke blev ændret, var kravet om, at hver ansøgning skal behandles helt konkret. I tidligere restaurationslove havde man opereret med antalsbegrænsninger, således at bevillingsmyndigheden blot kunne beslutte, at man nu havde bevillinger nok i kommunen. Denne ordning stred mod helt grundlæggende retsprincipper, herunder borgernes krav om ligebehandling, så den tankegang forlod man i midten af sidste århundrede.
AF: Redaktionen Og hermed er vi fremme ved stridens kerne. Flere steder i landet er man i gang med at genindføre den forældede tankegang og forsøger sig nu med generelle stramninger og afslag på nattilladelser – uden at det fornødne konkrete grundlag er til stede. Lovens krav er i dag, at en ansøgning om nattilladelse skal meddeles, medmindre der er konkrete forhold, der taler imod det. Flere bevillingsmyndigheder i landet har imidlertid vendt dette helt afgørende princip på hovedet og nægter nattilladelse, medmindre konkrete forhold taler for det – og hvornår gør de det? Ulovlige pålæg I en sag fra Nordsjælland havde man betinget en nattilladelse af, at der ikke måtte opholde sig unge under 18 år i restauranten efter midnat. Det skal understreges, at der intet var i restauranten, der indicerede, at dette ville være et problem – ja, restauratøren havde tilmed indført en række tiltag, der netop skulle forhindre problemer af denne art, og der havde ikke været politisager mod forretningen. Men de sociale myndigheder – ja, sågar også brancherepræsentanten i københavnske restauratører er i oprør over bevillingsnævnets praksis omkring nattilladelser. Flere ansøgere har oplevet, at bevillingsnævnet har afvist at give nattilladelse til restauranter i københavn, uden at der har været nogen egentlig og konkret begrundelse for det, sådan som loven kræver. I Danmarks Restauranter & Caféer, DRC, modtager vi et stigende antal henvendelser med klager over Københavns Bevillingsnævn. En af Københavns store restauratører, Adam Falbert, der også er formand for DRC NAT, der organiserer 160 natforretninger over hele landet, har nu mistet tålmodigheden med bevillingsnævnet og har indbragt sagen for Folketingets Ombudsmand. ”Vi har ansøgt om natbevilling til et af de gode gamle steder i København, der altid har haft åbent om natten. Politiet udtalte i januar, at man ikke havde noget at indvende mod en bevilling. To måneder senere udtrykker politiet betænkelighed ved at imødekomme ansøgningen, men vil dog ikke modsætte sig en bevilling, hvis nævnet kommer til et andet resultat,” fortæller Adam Falbert. bevillingsnævnet mente nu, at det var en god social foranstaltning at holde de unge væk fra restaurationsmiljøet om natten, og det kunne den pågældende restaurant så passende være prøveklud for. Der er den hage ved en sådan afgørelse, at den er i strid med loven! Bevillingsmyndigheden er ikke lovgiver, og loven forbyder udtrykkeligt udskænkning til unge under 18 år – både før og efter midnat. Men unge må altså gerne opholde sig i restauranten. Vil de sociale myndigheder eller skinhellige brancherepræsentanter indføre deres egne ideologiske mærkesager, må de altså ind over Folketinget og få ændret loven. For fuldstændighedens skyld skal det tilføjes, at det med DRC’s mellemkomst lykkedes at få omgjort afgørelsen. Tilsvarende gælder også hele diskussionen om de natlige åbningstider. Bevillingsnævnet kan ikke nægte en nattilladelse – eller selve bevillingen for den sags skyld – uden at pege på helt konkrete forhold, der gør det betænkeligt at give tilladelsen. Og det vil typisk her være politiet, der må bidrage med oplysning om, hvad der tidligere måtte være passeret i forretningen. DRC mistænker bevillingsnævnet for magtmisbrug tema konkret frygt for uro På et enkelt område giver loven adgang til at tage et mere overordnet hensyn omkring eksempelvis beliggenheden af en forretning. Er der tale om en ny ansøgning i et område, hvor yderligere udskænkning giver begrundet og konkret frygt for uro, kan bevillingen nægtes med en sådan begrundelse. Her ses igen kravet om, at der skal være konkret frygt for uro – ikke blot rygter eller en bevillingsmyndigheds ideologiske magtfuldkommenhed. Risikoen for magtfordrejning er nærliggende, og derfor må der stilles særligt strenge krav til begrundelsen. drc er opmærksom på problemet Et stigende antal restauratører har over for DRC givet udtryk for deres undren og vrede over disse afgørelser. Som brancheorganisation er vi forpligtet til at tage sagen op over for rette myndighed, og det er vi i gang med. Kan uoverensstemmelserne ikke løses ved forhandling eller lignende, må man jo i sidste ende få en domstol til at træffe en endelig afgørelse af, hvor langt en bevillingsmyndighed kan gå uden at ændre lovgivers hensigt med reglerne. DRC er i besiddelse af politiets indstillinger, og det fremgår ikke, på hvilket grundlag politiets indstilling er ændret. Det fremgår heller ikke, hvilke betænkeligheder politiet pludselig har fået to måneder efter at have anbefalet ansøgningen. ”Vi er ret uforstående over for denne praksis, og vi har en mistanke om, at Københavns Bevillingsnævn har påtaget sig en instruerende rolle i forhold til politiet. For med politiets hjælp kan bevillingsnævnet give afslag på ansøgninger, som de ellers ikke – efter den gældende restaurationslovgivning – ville have saglig begrundelse for at afvise. Dette leder naturligt tankerne hen på magtmisbrug,” siger direktør i DRC Kirsten Hauge. ”Nu vil vi tage kontakt til Pia Allerslev, der er formand for bevillingsnævnet, så vi kan få en forklaring på, hvorfor nævnet handler, som det gør,” siger Kirsten Hauge. RestauRant og Cafe / 03-2013 / 15
Page 1 and 2: 03 April 2013 fokus: uddannelse Iv
Page 3 and 4: 03 April 2013 Kampen mellem natteli
Page 5 and 6: Vagtplan og personalehåndtering Fl
Page 7 and 8: 25% RABAT PÅ ALLE VARER HOS H.W.LA
Page 9 and 10: EBM UnTill ® Skræddersyes efter d
Page 11 and 12: adam falbert • Administrerende di
Page 13: Forkæl dig selv lidt EksTRA - hver
Page 17 and 18: Og det er blandt andet at få polit
Page 19 and 20: fakta fokus: uddannelse sig til øk
Page 21 and 22: 1. 1. DU DU FÅR FÅR EN EN RENERE
Page 23 and 24: METRO LEVERER VAREN! PROFESSIONEL L
Page 25 and 26: Hvad blev der af de filippinske stu
Page 27 and 28: Skandinaviens mest solgte hotelsyst
Page 29 and 30: en ”frItstIllet” kop kaffe Du k
Page 31 and 32: Amsterdam Art.nr. 095021 275,- Uden
Page 33 and 34: Efter at køkkenet var sat op, ople
Page 35 and 36: DISKRET KOMMUNIKATION OG STØRRE EF

Jeg er optaget af det skæve og besværlige - Tilbage

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?