VÆKSTPUNKTER - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

‘Færdig have’ er kommet for at blive Er forbrugernes krav om store planter og ‘færdige haver’ en varig tendens eller bare et forbrugsflip? Planteskoleejer Lars Strarup i Ringe mener at tendensen er varig. Et varmt emne i planteskoler, havecentre og anlægsbranchen i sommer har været færdige haver. Det fænomen at forbrugerne bestiller en ‘færdig’ have hos en anlægsgartner, gerne efter dennes oplæg så de er fri for at tænke på andet end regningen som midt i en forbrugsfest blot er en blandt mange. Og skal der suppleres, for eksempel i havens krukker, sker det med store planter der giver et fornyet indtryk af haven - en ny oplevelse - straks planterne er sat der. Vente på at en plante vokser og folder sig ud eller en have gror op, vil de ikke. Er det en trend der holder? Skal man som planteskole, anlægsgartner eller havecenter indstille sig på den og indrette sin produktion og virksomhed efter den? Eller er det bare et københavnerfænomen, en dille der går i sig selv når afmatningen kommer. Og det gør den vel? Spørg Lars Strarup på Møllegårdens Planteskole lidt uden for Ringe mellem Odense og Svendborg. Som manden bag Færdig Hæk-konceptet var han først færdig. Han må vel vide om det er en tendens eller en dille. 24 „Når forbrugerne beslutter sig for at gøre noget ved haven, forventer de at kunne gøre det færdigt. De køber jo heller ikke et køkken uden låger,“ siger Lars Strarup. „Nok har vi fået mere fritid, men vi har også fået mange flere fritidstilbud. Vi har travlt når vi har fri. Folk har mindre tid til haven. Så vil de da ikke gå og vente på at den vokser op.“ Også han mærker som sin kollega Frode Jensen i Sabro, (se Grønt Miljø 10/2008, side 36) at den generation der nu køber hus og stifter hjem er uden haveerfaring. Mange af de unge er vokset op i et parcelhus, men de har ingen fornemmelse for haven. De har ikke været med i havearbejdet - luget, slået græs, gravet kartofler op. De ved ikke at en have vokser op og hvordan. Men de ved at man kan sidde i den, grille bøffer og drikke rødvin. „Dertil kommer at vi flytter mere end vi gjorde for en generation siden. Dengang blev man boende når man havde fået eget hus. I dag flytter vi efter behov - hvis vi lige ser bort fra stilstanden på boligmarkedet i disse år. Og når vi flytter, vil vi ikke vente på haven. Den skal være i orden, så vi kan bruge tiden på at nyde den,“ forklarer Lars Strarup. Lidt stille tid forude „Lige nu tror jeg at vi står foran nogle lidt stille år. Heller ikke jeg ved hvor mange og hvor stille de bliver. Men også planteskolefolk ved at konjunkturerne går op og ned. Efter gode år kommer knapt så gode. Men generelt er jeg sikker på at forbrugerne fremover vil have køkkener med låger.“ Lars Strarup ser udviklingen som en meget stor chance for branchen. Den skal, mener han, i meget højere grad end i dag præsentere ideer og færdige løsninger i stedet for produkter, akkurat som køkken-, badeværelses- og møbelfirmaer præsenterer de færdige rum - ikke vandhaner, gulvafløb og gyngestole. Producenter og forhandlere ved at det er større og dyrere planter der bruges i færdige løsninger, men det ved forbrugerne ikke. De køber løsningen. „Det interesserer dem ikke at de kan få mindre og billigere planter, for det er ikke den løsning de vil have,“ pointerer Lars Strarup. „For forbrugerne kan det være valget mellem at Møllegårdens Planteskole blev grundlagt med hovedvægten på barrodsplanter, men de færdige hækplanter - her bøg - udgør en stadig større del af produktionen. modernisere køkkenet eller haven. Det er det marked vi skal operere i, blandt andet ved at tilbyde flotte rum og færdige løsninger. Vi skal holde op med at konkurrere indbyrdes om at levere de billigste planter. Vi skal stå sammen om at konkurrere med køkken-, badeværelses- og møbelbranchen om forbrugernes store investeringer. De er klar til at betale for de rigtige løsninger. Det ser vi jo i køkkenerne,“ mener Lars Strarup. Ærgerlige raftehegn Det var nu ikke efter en analyse af forbrugeradfærd i fritidssamfundet at han fandt på Færdig Hæk-konceptet. „Jeg undrede mig bare over, at det ikke var muligt at købe et par store hækplanter så man kunne lappe sin hæk hvis der af en eller anden grund - en opgravning eller en bil på afveje - kom et hul i den. Så skulle man se på det hul i seksotte år til nye planter var vokset op. Det syntes jeg var ærgerligt for dem der gik ud over, og det ville jeg gerne gøre noget ved. Og så ærgrede det mig når jeg så at haveejerne satte raftehegn eller plankeværk rundt om haven fordi de ikke ville vente på en hæk. Det var jo ikke nogen revolutionerende idé. Jeg havde været nogle år hos Kortegaards Planteskole i Langeskov, og derfra vidste jeg lidt om hvordan man laver store planter, og hvordan man flytter dem.“ Siden 1984 havde Lars Strarup haft egen planteskole med en stor produktion af traditionelle barrods hækplanter, og han var med til at stifte salgsselskabet Prima Plant i 1992. „Fordi det måtte være bedre at planteskoler gik sammen om at ansætte en professionel sælger i stedet for at de hver for sig kørte landet rundt i hælene på hinanden,“ som han siger. GRØNT MILJØ / VÆKSTPUNKTER
Flere materialer blev afprøvet som bund i Færdig Bunddække-kulturerne før løsningen blev fundet: et groft, fuldt nedbrydeligt net af kokosfibre som Lars Strarup løfter op i. Han mener bestemt at forbrugerne vil kræve flere „færdige“ planter og haver i fremtiden. Kollegerne mente bestemt kan plantes hæk en større del skulle det nok kunne lade sig sin tid inden den bliver både at selskabet ville kunne sælge af året, om end ikke hele året. gøre, mener han, men måske høj og tæt som en hæk. Men store hækplanter. „Vi tager nogle planter op skal nogle behandles lidt an- når den bliver det, er den flot om foråret og sætter dem i derledes end andre, og så må med sine særprægede gule Fra idé til produktion indslag med henblik på leve- man jo finde ud af det. blomster i marts - i milde vintre Så kom nogle år da ideen skulring i løbet af sommeren. Plan- Endelig synes han rent privat måske februar. „Lad os nu se,“ le omsættes i praksis, så der terne kan bedre klare at blive at det af og til kan blive for siger Lars Strarup med fynsk kom en rationel produktion ud plantet sent, når de har været meget med liguster gade op tålmodighed. af den. Plantetæthed, række- taget op på et normalt tids- og gade ned i et helt villakvar- Kirsebærkornellerne står ved afstand, vanding, gødning, punkt, end hvis vi tager dem ter. Eller bøg. Den bedste må- siden af et par rækker med py- formning til hæk og ikke op midt i vækstsæsonen. Men de at gøre noget ved det på, renæisk røn, Sorbus mougeo- mindst rodbeskæring. vi er forsigtige med at levere er at præsentere noget andet. tii. „Et rønnehegn bliver aldrig „Roden skal beskæres for at om sommeren. I en normal Blomstrende klippede hække tæt som en ligusterhæk. Men planterne kan danne en tæt dansk sommer med gråvejr og f.eks. bærmispel, Amelanchier der er brug for et rønnehegn rod i rodklumpen - en masse byger kan det gå, men vi leve- lamarckii, surbær, Aronia me- mange steder. Sorbus mouge- små rødder der er klar til at rer helst ikke under en hedelanocapa, foruden tjørn og spiotii er især god på vindudsatte komme i gang når planterne bølge,“ siger Lars Strarup. ræa. steder, og hvorfor skulle et sættes ud på blivestedet. Men „De er ikke sværere at holde rønnehegn ikke kun leveres man skal ikke beskære hele ro- Lidt for meget liguster end andre klippede hække. lige så færdig som en hæk, siden på én gang, så går tilvæk- Hovedkulturen var og er bøg Det er kun et spørgsmål om at ger han. sten i stå. Så vi beskærer dem og liguster, og de dækker sta- klippe dem på et andet tids- på den ene side og i bunden dig hver cirka 40% af produkpunkt end bøg og liguster, Kan stadig blive bedre det ene år, den anden side og i tionen, resten fordelt på godt nemlig lige efter blomstringen Selv om der arbejdes med pro- bunden det andet år. Bundbe- en halv snes slægter og arter. om foråret eller i forsommeduktudvikling på både langt skæringen skal hindre at der Men Lars Strarup gør meget ren,“ fortæller Lars Strarup. og meget langt sigt, skal der dannes pælerod som går dybt i for at udvide sortimentet og I marken står også et par også være tid og kræfter til jorden og ville gøre det be- udvikle sin virksomhed. Man rækker med kirsebærkornel, forbedringer i det nuværende sværligt at tage planterne op. ved jo aldrig hvad der kan bli- Cornus mas, men de er ikke i sortiment. Nyeste tiltag er at Færdig Hæk-konceptet betyve efterspørgsel på. Og han ser sortimentet endnu, og det er planterne ikke kun beskæres der ikke kun at planterne leve- en faglig udfordring i at få fle- et åbent spørgsmål om de på siderne, men skæres lidt i res i ‘færdig højde’, f.eks. 150 re slægter og arter ind i kon- kommer det. Planten er uhyre kegleform så de i højere grad eller 180 cm, men også at der ceptet. Som udgangspunkt langsomtvoksende, det vil tage står hver for sig i marken. GRØNT MILJØ / VÆKSTPUNKTER 25
Page 1 and 2: VÆKSTPUNKTER Tekst og foto: Arne K
Page 3 and 4: tivt som andre producerer potteplan
Page 5 and 6: vi må se at finde en anden og lær
Page 7 and 8: til at sætte sig ind i emnet. Tren
Page 9 and 10: Staudegaarden producerer cirka 800
Page 11 and 12: POPULÆRE STAUDER Staudegaardens me
Page 13 and 14: lig for varmt til ret meget andet e
Page 15 and 16: til noget mere. I stedet skal vi ti
Page 17 and 18: Først med det sidste: Sorbus matsu
Page 19 and 20: Salomonsens Planteskole ligger mell
Page 21 and 22: Frode Jensen glæder sig: Hver gang
Page 23: Jensen i en pause mellem bygerne i
Page 27 and 28: ‘Ude bagved’ har Lars Strarup f
Page 29 and 30: hvori mange elever ikke klarer sig
Page 31 and 32: Ledergruppen i Hjorthede Planteskol
Page 33 and 34: mærksom på faget. Man kan mærke
Page 35 and 36: grønne ideer. Hvad der så godt ud
Page 37 and 38: skal være en busk i fuld størrels
Page 39 and 40: ose de står og mangler. Og når de

VÆKSTPUNKTER - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?