Tidsskrift for åndsvidenskab - Nyimpuls.dk

Ovennævnte allerede gennemførte forandringer (1, 2, 3 og
4) skete dog ikke altid uden, at dette medførte modstand
og trusler fra gruppe A mod gruppe B.
Men hvordan skulle det også kunne gå anderledes? Når
gruppe A er fuldstændig overbevist om, at den har ret, og
at den vandrer ad den absolut rigtige vej, er det jo ganske
naturligt, at den gør modstand imod alle de kræfter, der
vil tvinge den i en, i dens egne øjne, helt forkert retning.
Men for absolut alle os ufuldkomne mennesker gælder
dette, at når Gud (igennem venner og/eller ‘fjender’, den
dem omgivende omverden) har tvunget os i en anden
retning end den, vi troede var rigtig, vil det med tiden vise
sig, at lige der fandtes vores lykke og berigelse.
Og takket være denne tvang eller guddommelige og
fuldkomne udviklings- og undervisningsmetode vil
gruppe A på grund af alle de problemer, der kom og
kommer på dens erfaringsvej - med dets herigennem
erhvervede kosmiske viden og den dertil hørende
absolutte sikkerhed - i fremtiden forstå, hvordan det i
alle situationer må handle i Guds/Forsynets/Martinus’
ånd. Først da er dette organ blevet et fuldkomment
organ i Guds bevidsthed og et helt igennem værdigt og
sandfærdigt værktøj til brug for verdensgenløsningens
sidste store indsats på jorden.
Men også gruppe B havde og har stadigvæk noget at
lære, fordi det var og er ikke altid at dennes tænkning
og handlemåde blev båret af virkelig kærlighed og
ydmyghed. Det var ikke altid helt som disse skulle være.
Det er for både personer indenfor gruppe A og gruppe B
en svær balanceakt mellem forstanden og følelserne, og
det lykkes ikke altid at bringe disse to kræfter/energier i
en sådan balance, at resultatet er helt i harmoni med Guds
vilje. Men vi har alle heldigvis evigheden til rådighed, og
vore ‘fejl’ er tilgivet i forvejen! Tingene kan ikke fødes
fuldkomne og bringer derfor vækstsmerter med sig, det
vil sige oplevelsen af præcis de erfaringer (behagelige
og ubehagelige), der vil bringe os til at stå på Guds eget
udsigtspunkt, hvorfra vi i alle situationer vil se, at ‘alt
var, er og i al evighed vil blive såre godt’.
Martinus LB I stk 86:”Al Smerte i Verden, baade fysisk og
sjælelig, udgør saaledes kosmisk set læsenernes største
Beskyttelsesmiddel. Den er et skærmende Gelænder,
der værner Individet fra at falde ned i en evig Døds
Afgrund. Uden paa Basis af Smerte vilde intet Individ
kunne opretholdes i en evig Tilværelse. Ingen Væsener
vilde nogen Sinde kunne bringes tilbage fra Afveje, men
fortsætte ad disse […]
Smerten viser Vejen til Gud, til Sandheden og Livet.”
Mine venner i gruppe B har - og jeg kan love jer for,
at det ikke altid har været og stadigvæk ikke altid er
behageligt (husk blot de for tiden eksisterende trusler
fra advokatkontoret) - nødtvungen igennem ovennævnte
undervisningsmetode måtte fungere som en slags
skærmende gelænder for gruppe A. Og jeg er glad for,
at de alligevel stadigvæk gerne vil tale med rådet om en
for begge grupper, kosmisk set, absolut acceptabel og
harmonisk løsning, og dertil behøves det, at de kommer
til at tale med hinanden.
Alle ved vi, at Jesus og Martinus uophørlig har belært
os om, at vi altid åbent må tale med hinanden om de
opståede problemer, og at denne samtale må foregå i den
rigtige ånd af kærlighed, forståelse og tilgivelse, og at vi
derved altid vil finde en kærlig løsning, der harmonerer
med Guds vilje.
Mange kærlige hilsener til alle læsere af denne min
beretning, og I er velkommen til at sende den videre til
hvem, I synes beretningen kunne gavne.
11