Tidsskrift for åndsvidenskab - Nyimpuls.dk

6
Et kosmisk organs smertefulde fødselsveer
Af Gerard Oude Groen
Set ud fra et bestemt ståsted er rådet for Martinus Institut
et organ, der må vokse frem til det mentale og moralske
stadium i fremtiden, hvor Martinus værk: DET TREDIE
TESTAMENTE, er helt frigivet, og bøgerne er oversat
til verdenssprog.
Men denne vækst er, ligesom den fysiske krops vækst,
forbundet med smerter, hvilket betyder, at man må forlade
de gamle mentale/moralske synspunkter og indtage et
højere mentalt/moralsk ståsteds synspunkter. Og det
betyder igen, at man personligt må erfare, at ens gamle
viden ikke mere harmonerer med den nye mentalitet/
moral, der skal erobres og integreres i ens tænke-/tale- og
handlemåde.
Man må gennemgå en højnelse af både følelserne og
forstanden. Og det med følelsen betyder mange gange
en smertefuld afskedtagen med de tanker og ideer, man
havde oplevet som livgivende og inspirerende. Men
det, som kan være livgivende i ét stadium, kan være
ødelæggende eller en hindring i det overliggende stadium.
Ovennævnte organ, som er sammensat af individuelle
celler med hver sit eget personlige ansvar, må altså forlade
bestemte gamle synspunkter og erobre nye, der mere
harmonerer med den for tiden indtrædende situation. Der
må altså finde en indvendig transformation af organets
celler sted.
I Jesu taler og handlinger har vi en udmærket model
for, at man før eller senere må transformere sig. Vi kan
læse, at han gik imod de gamle og dermed forældede
love i Mosebogen og dermed faktisk ‘provokerede’ de
gamle, forældede, jødiske, verdslige og religiøse love og
synspunkter. Dette gjorde han ud fra den viden, at det, han
forkyndte, og det han gjorde, måtte være en model for den
videre udvikling/transformation af jordmenneskeheden.
Men hvordan var situationen efter Jesu død?
Der ser vi så Petrus’ og Jerusalems menighed, der hang
fast i det gamle, forældede synspunkt at ‘kun Jøderne’
skulle frelses af Jesus eller Messias’en, på trods af Jesu
ord om at apostlene skulle bringe fredens budskab ud til
alle folk. Deres synspunkt var altså ikke i harmoni med
den rettesnor, Jesus havde givet. Efter dette synspunkt
ville det, som Kristus havde bragt, aldrig være blevet en
verdensreligion, som det var meningen, at den absolut
skulle blive.
Den ‘afdøde’ Jesus kendte dog en forfølger og morder
af de første kristne, og han vidste samtidig, at Saulus
var mere modtagelig for det nye i hans verdensfrelsende
arbejde, og derfor blev Saulus gennem en slags
nærdødsoplevelse indviet i, at profetien til Abraham: “I
din sæd skal alle jordens slægter velsignes”, kun kunne
blive realiseret ved at frelse både Jøderne og hedningene.
Her ser vi altså to synspunkter/overbevisninger, der støder
mod hinanden. Og så opstod der en slags magtkamp
mellem Petrus’ ‘parti’ og Paulus’ ‘parti’. Og først efter en
del år kom Petrus og Paulus hinanden mentalt og moralsk
mere nær og blev begge dræbt i Rom.
Og hvordan var situationen efter Martinus’ død?
Der ser vi efterhånden også opstå en slags ‘magtkamp’
mellem to grupper.
Den ene gruppe (A) forkynder helst Martinus’ værk
under begrebet Martinus ‘kosmologi’ (se instituttets
informationsmateriale, hjemmeside osv).
Den anden gruppe (B) forkynder Martinus’ værk under
hele værkets titel: DET TREDIE TESTAMENTE (se
deres hjemmeside, trykte informationsmateriale osv).
Gruppe A er fundamentalt repræsenteret af rådet for
Martinus Institut og gruppe B af personer omkring Rolf
og Kurt Christiansen (den sidste nævnes her, fordi Kurt
er udgiveren af de facsimileudgaver af Martinus bøger,
derom senere).
Gruppe B blev startet af Rolf Elving, den sidste personlige
elev af Martinus (hvorfor jeg omtaler ham præcis på den
måde, vil jeg eventuelt forklare i et senere brev).
Men det var ikke, fordi Rolf selv var vild efter at blive