Tidsskrift for åndsvidenskab - Nyimpuls.dk

Om en vågen samvittighed
At lære de guddommelige love at kende er ensbetydende med, at man ønsker at efterleve
dem, men i grænsezonen mellem dyreriget og det rigtige menneskerige kan denne efterleven
være meget vanskelig. Det er ikke altid let for den uindviede at vide, hvilken handlemåde der
er den rigtige, og hvilken der er den forkerte.
Her er det, at studiet af mit arbejde træder hjælpende til, idet det kan medvirke til at holde
Deres samvittighed vågen. Da der endnu er en del dyriske urkræfter i Dem, som ikke er
bragt under kultur, og denne kultivering kun kan finde sted igennem den vågne samvittigheds
stadig kontrollering af Deres tankeliv, er problemet ”en vågen samvittighed” således
ikke ligegyldigt.
….
At komme til klarhed over sine egne fejl er den hurtigste vej til at komme til at elske sin næste
som sig selv. For at opnå et harmonisk liv, må man hele tiden have øjnene åbne for, om den
handling, man står i begreb med at foretage, er skalkeskjul for noget egoistisk, eller om den
som dybeste motiv har ønsket om at skabe glæde for andre end en selv.
De vil jo inderst inde gerne udrette noget, der er til gavn for skabelsen af det rigtige menneskerige.
De er alle sammen med i denne skabelse, og den kendsgerning, at De allerede nu har
fået lov til at møde de kosmiske analyser, betyder, at De har et ansvar som menneske. Det er
Deres opgave at vise andre en lysende tilværelsesform.
(Fra Martinus-foredrag i Klint 12/7 - 1942)