Nr. 18 efterår 2005 TEMA - Baptistkirken i Danmark

Findes der en kvindelig lederstil?
Af Lone Møller-Hansen
BÅDE MÆND OG KVINDER HAR
MASKULINE OG FEMININE SIDER,
DER SKAL SKAL BRUGES I DERES
LEDERSKAB. SOM LEDER SKAL DU
FINDE DIN STYRKE OG ARBEJDE
SAMMEN MED MENNESKER, DER
KOMPLEMENTERER DIG.
Der stilles i dag store forventninger
til ledelse i landets menigheder,
og medlemmernes krav til deres
præst er tårnhøje. Mange præster
holder ikke til det – måske også fordi vi
ikke er tilstrækkelig opmærksomme på at
mænds og kvinders lederskab har forskellige
styrker og svagheder.
MASKULINT OG FEMININT
Det forventes ofte, at præsten skal kunne
lede menigheden organisatorisk, altså lede
den til at tage de rette beslutninger – traditionelt
en typisk maskulin opgave.
Præsten skal kunne undervise og
prædike forståeligt og vedkommende – det
kunne mange af de gamle prædikanter og
kvindelige undervisere, så det er ikke nødvendigvis
kønsbestemt.
Han/hun skal samtidig udvise omsorg
for det enkelte menneske, det regnes
traditionelt for et feminint træk. Ledertjenesten
i en menighed kræver altså en
skønsom blanding af feminine og maskuline
karaktertræk. Uanset hvad køn vi er,
rummer vi jo også alle både maskuline og
feminine egenskaber, men med forskellig
vægtning.
MASKULINE OG FEMINE TJENESTEGAVER
Et typisk feminint karaktertræk er empati
/tema12
og kvinders beslutninger træffes derfor ofte
ud fra følelse og/eller intution. Kvinder
vægter samtale og vil gerne være i aktivitet,
så de får noget fra hånden.
Træk, som regnes for typisk maskuline
er f.eks. viden og myndighed, overblik
og refleksion.
Her vil jeg tillade mig groft at fordele
disse træk på de fem tjenestegaver. Jeg
mener at alle ledere fortrinsvis hører til én
af disse kategorier. (se artiklen s. 21)
Hyrdetjenesten bygger på typiske
kvindelige værdier: Omsorg og samtale,
ord der taler til hjerterne. Det burde evangelisttjenesten
nok også gøre, men for
det meste virker den ret maskulin, i hvert
fald den pågående og offentlige af slagsen.
Lærer-, profet- og aposteltjenesten
rummer flest maskuline værdier.
Tjenestens opgaver og funktion kræver
klarhed i tanke og formuleringer samt evne
til at træffe beslutninger på et strategisk
grundlag.
Selvfølgelig findes der kvindelige profeter
og mandlige hyrder. Alligevel tror jeg,
at kvinder generelt trives bedst i en tjeneste,
der bygger på kvindelige værdier, og
at en mand vil være nødt til at trække på
sine kvindelige egenskaber hvis han er i
funktion som hyrde eller evangelist. Enhver
profet- eller aposteltjeneste vil ligeledes
beriges ved at typiske kvindelige værdier
som empati og samtale vægtlægges.
AT VÆRE DEN MAN ER!
Et råd til såvel mænd som kvinder i lederskab
er derfor:
• Vær bevidst om din tjeneste og find ud
af, hvor du har dine styrker og dine svagheder.
Hvilke egenskaber er typisk feminine
og hvilke er maskuline?
• Arbejd aldrig alene. Er du leder, skal
du arbejde sammen med mennesker,
som har andre tjenestegaver end dig
selv. Gerne én af det modsatte køn – vi
beriger ganske enkelt hinanden med vores
forskellige tilgange til mennesker og
opgaver.
• Lyt til det, der er dig ukendt og fremmed.
Vær samtidig opmærksom på dine
indre advarselssignaler, så ingen får lov
til at dominere dine beslutninger – f.eks.
gennem mindreværdsfølelse eller irritation.
Husk altid at lade Gud være den
suveræne autoritet i dit liv.
• Udtryk dine følelser – også din usikkerhed
overfor mennesker, som er anderledes
end dig, uanset om du synes
de er dominerende eller giver dig for let
spil. Ledere skal have modspil. Men ligesom
kærlighed og gensidig respekt må
være grundlaget i alt lederskab, må det
også være det i samspillet ledere og
mellem leder(e) og menighed!
Endelig bør en menighed være realistisk.
Hellere end at satse på én præst, der skal
kunne det hele, bør man sammensætte
team af både ansatte og frivillige, som supplerer
hinanden; også selvom det kan være
nok så besværligt.