Nr. 18 efterår 2005 TEMA - Baptistkirken i Danmark

More documents

Recommendations

Info

Midt i en managementtid Af Flemming Mølhede, Vineyard København VI LEVER I ET SAMFUND, SOM FORANDRES I ET STADIGT ACCELERERENDE TEMPO. Nogle analytikere vil påstå, at de kulturelle samfundsforandringer alene i det 20. århundrede har været langt større end i de foregående nitten århundreder. Yderligere mener flere at de fleste forandringer i det 20. århundrede har fundet sted alene i de sidste årtier. Denne forandring påvirker naturligvis kirken på mange måder. Generationsforskelle, postmoderne tænkning, arbejdskultur, musik er blot nogle få af forandringens kendetegn. Forandringerne er så enorme, at den kristne leder let kan føle sig magtesløs. Et diffust krav om at lederen nødvendigvis må forandres med forandringen opleves af mange ledere som umuligt at leve op til. Det virker, som om alle regler er ændret. Hos nogle ledere er reaktionen at forsøge at imødekomme frustrationen ved at arbejde hårdere, men på den gamle måde. Andre synes bedre at lykkes med at lede sig selv og kirken i en forandringskultur. Under alle omstændigheder udfordres vi mere end nogensinde til at forholde os både til vores fortid, samtid og fremtid. ENKLE LØSNINGER Meget tyder på, at samfundet i det 21. århundrede vil blive endnu mere komplekst. Leith Anderson (”Leadership That Works”) definerer kompleksiteten med ”tilstedeværelsen af mangfoldige variabler.” Kommunikation, fragmenteret livsstil, opløsning af relationer er eksempler på de variabler som /tema6 tegner et komplekst og dystert fremtidsbillede, som allerede nu kan genkendes i de fleste kirker. Enkle løsninger som menes at kunne føre til vækst virker derfor også mere belejligede end nogensinde. Ikke mindst lederne søger både velmenende og febrilsk efter nøglen, der kan låse op for vores komplekse virkelighed. Desværre bliver problemet kun større der hvor også kirkens ledere lader sig lede af simple løsninger, når man f.eks. rekrutterer en ny præst, renoverer lokaler, erstatter overheadprojectoren med en powerpointprojector og så videre, blot fordi man derved tror at kunne vende afmatningen til vækst. Er man leder af en voksende postmoderne kirke med en lav gennemsnitsalder, kan det være fristende at argumentere for, at nøglen til vækst er søgerorienterede gudstjenester, tidssvarende tilbedelse og omsorgsfulde netværksgrupper. Min personlige erfaring er, at kompleksiteten ikke kan forventes at blive mindre. Vi kan endda fokusere så intenst på simple men forkerte løsninger, at vi som ledere ikke længere kan tænke klart. Derfor mener jeg, at fremtiden i endnu højere grad vil medføre, at vi må erkende og forstå kompleksiteten i vores samfund og kirke. Vi må forsøge at identificere og forholde os til de mange variabler ved netop ikke at søge de simple løsninger. Omvendt kan enkle løsninger have en positiv effekt og lede kirken ind i vækst. Umiddelbart forekommer det måske som en selvmodsigelse. Men ligesom enkle løsninger opleves som Guds velsignelse, kan jagten efter den simple løsning være ikke alene ubarmhjertig men afsporende. En vekslende visionserklæring baseret på skiftende simple løsninger, kan endda i visse tilfælde føre en kirke i ruiner. Det kan være forårsaget af ledere, som hver måned har ”set lyset”, og efterfølgende forsøger at ændre kirkens grundlæggende genetik og overordnede målsætning. ”I går var vi en kirke, der fokuserede på sjælesorg. I dag skal vi være en kirke, der fokuserer på evangelisation. Og i morgen lytter vi til hvad Gud siger vi skal fokusere på i overmorgen.” Konsekvenserne kan let føre til apatisk motivationsbesvær hos kirkens medlemmer. Dermed ikke sagt at det enkelte gange ikke er lederens opgave at ændre den overordnede kurs. Gennemgribende kursændringer kan i enkelte kirker synes nødvendige. FREMTIDENS LEDER Samfundet bliver stadig mere komplekst og ledelse en stadig mere kompleks opgave. Hver situation bærer sin særlige udfordring med sig, og opgaverne må løses forskelligt. Lederskab forudsætter mindst tre ting: en leder, et følge og en situation. Dette betyder bl.a., at lederen ikke kan forvente at løse opgaverne i den nye kirke, som hun gjorde i den forrige kirke, ligeså lidt som hun kan forvente at løse opgaven i dag, som den blev løst for et år siden. Succes i én sammenhæng kan vise sig at være en katastrofe en i en anden. Derfor er ledelse livslang læring. Set i det lys kan managementkulturen vise sig at være en trussel for forandringen. Vores samfund udvikler sig ikke over-
askende mere og mere managementorienteret. Vi vil gerne planlægge vækst og styre ”produktiviteten”. Selv oplever jeg det som utrolig vigtigt at kunne lede på et operationelt niveau, og have en høj etik, når det drejer sig om administration i det hele taget. At holde hvad man lover, er at vise mennesker omsorg! Management behøver ikke at være en ”kold” disciplin. Men i en tid med krise er management ikke løsningen. Derimod kan management være en sovepude:”Vores kirke er godt nok halveret på kort tid, – så lad os fokusere på at lave det kommende års budget!” Management kan skabe en falsk følelse af tryghed. I sådanne situationer er der behov for et lederskab, der viser vej ud af krisen: ”We need leaders who will step out of ”doing church” Mike Breen skriver i ”The Passionate Church”, at kirkerne i dag er fyldt med managere, men savner ledere, og at det er af afgørende betydning at skelne mellem management og lederskab. Fremtidens leder må først og fremmest lade sig inspirere og forme af Jesu lære og eksempel. and lead us to be the church” (”The Passionate Church”, Mike Breen). Ikke overraskende mener Mike Breen, at kirkerne i dag er fyldt med managere, men savner ledere, og at det er af afgørende betydning at skelne mellem management og lederskab. Fremtidens leder må først og fremmest lade sig inspirere og forme af Jesu lære og eksempel. Men fremtidens leder formes og begrænses – i høj grad af samtidens kirke. Uanset hvilke værdier og holdninger der ligger til grund for lederens rolle, så danner de allerede etablerede kirker – nye eller gamle – en slags skabelon man som leder i udgangspunktet må forholde sig til. Vi kan ikke tale om lederskab som en isoleret størrelse, da lederskabet ofte lader sig præge af den enkelte kirkes værdier og strukturer. Fremtidens leder og fremtidens kirke er derfor i uløselig samklang, – hvorfor vi ikke kan tale om fremtidens leder uden også at tale om, hvordan fremtidens kirke bør se ud. MANDAT TIL AT LEDE Samfundets og dermed kirkens komplekse virkelighed har sat lederskabets mandat i fornyet fokus. ”If the fifties will be back, the church will be ready” (Hvis 1950‘erne vendte tilbage, ville Kirken være parat), lyder et ironisk citat. Afventer vi blot at variablerne aftager og håber på, at vi engang igen kan lede kirken som vi gjorde for 50 år siden, kommer vi til at vente længe. Meget længe! På internationalt niveau analyserer flere ældre kirkesamfund deres fremtid. Statistisk set er fremtidsudsigterne mørke for flere af disse sam- /tema 7
Page 1 and 2: tema 1
Page 3 and 4: VIL VI LEDES? Leder af Per Hansen D
Page 5: I en menighed eller en kristen inst
Page 9 and 10: fund i nogle lande, hvorfor man sø
Page 11 and 12: ger af en profetisk irritation. Men
Page 13 and 14: En typisk kvindelig leder? Lone Mø
Page 15 and 16: I SOMMEREN 1996 BEFANDT JEG MIG VED
Page 17 and 18: SALT dk Af rektor Anders Michael Ha
Page 19 and 20: dag. Den forhastede og forkert genn
Page 21 and 22: Den femfoldige tjeneste som ledelse
Page 23 and 24: Sådan LEDER en mand - efter en kvi

Nr. 18 efterår 2005 TEMA - Baptistkirken i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?