Nr. 18 efterår 2005 TEMA - Baptistkirken i Danmark

More documents

Recommendations

Info

Findes der en kvindelig lederstil? Af Lone Møller-Hansen BÅDE MÆND OG KVINDER HAR MASKULINE OG FEMININE SIDER, DER SKAL SKAL BRUGES I DERES LEDERSKAB. SOM LEDER SKAL DU FINDE DIN STYRKE OG ARBEJDE SAMMEN MED MENNESKER, DER KOMPLEMENTERER DIG. Der stilles i dag store forventninger til ledelse i landets menigheder, og medlemmernes krav til deres præst er tårnhøje. Mange præster holder ikke til det – måske også fordi vi ikke er tilstrækkelig opmærksomme på at mænds og kvinders lederskab har forskellige styrker og svagheder. MASKULINT OG FEMININT Det forventes ofte, at præsten skal kunne lede menigheden organisatorisk, altså lede den til at tage de rette beslutninger – traditionelt en typisk maskulin opgave. Præsten skal kunne undervise og prædike forståeligt og vedkommende – det kunne mange af de gamle prædikanter og kvindelige undervisere, så det er ikke nødvendigvis kønsbestemt. Han/hun skal samtidig udvise omsorg for det enkelte menneske, det regnes traditionelt for et feminint træk. Ledertjenesten i en menighed kræver altså en skønsom blanding af feminine og maskuline karaktertræk. Uanset hvad køn vi er, rummer vi jo også alle både maskuline og feminine egenskaber, men med forskellig vægtning. MASKULINE OG FEMINE TJENESTEGAVER Et typisk feminint karaktertræk er empati /tema12 og kvinders beslutninger træffes derfor ofte ud fra følelse og/eller intution. Kvinder vægter samtale og vil gerne være i aktivitet, så de får noget fra hånden. Træk, som regnes for typisk maskuline er f.eks. viden og myndighed, overblik og refleksion. Her vil jeg tillade mig groft at fordele disse træk på de fem tjenestegaver. Jeg mener at alle ledere fortrinsvis hører til én af disse kategorier. (se artiklen s. 21) Hyrdetjenesten bygger på typiske kvindelige værdier: Omsorg og samtale, ord der taler til hjerterne. Det burde evangelisttjenesten nok også gøre, men for det meste virker den ret maskulin, i hvert fald den pågående og offentlige af slagsen. Lærer-, profet- og aposteltjenesten rummer flest maskuline værdier. Tjenestens opgaver og funktion kræver klarhed i tanke og formuleringer samt evne til at træffe beslutninger på et strategisk grundlag. Selvfølgelig findes der kvindelige profeter og mandlige hyrder. Alligevel tror jeg, at kvinder generelt trives bedst i en tjeneste, der bygger på kvindelige værdier, og at en mand vil være nødt til at trække på sine kvindelige egenskaber hvis han er i funktion som hyrde eller evangelist. Enhver profet- eller aposteltjeneste vil ligeledes beriges ved at typiske kvindelige værdier som empati og samtale vægtlægges. AT VÆRE DEN MAN ER! Et råd til såvel mænd som kvinder i lederskab er derfor: • Vær bevidst om din tjeneste og find ud af, hvor du har dine styrker og dine svagheder. Hvilke egenskaber er typisk feminine og hvilke er maskuline? • Arbejd aldrig alene. Er du leder, skal du arbejde sammen med mennesker, som har andre tjenestegaver end dig selv. Gerne én af det modsatte køn – vi beriger ganske enkelt hinanden med vores forskellige tilgange til mennesker og opgaver. • Lyt til det, der er dig ukendt og fremmed. Vær samtidig opmærksom på dine indre advarselssignaler, så ingen får lov til at dominere dine beslutninger – f.eks. gennem mindreværdsfølelse eller irritation. Husk altid at lade Gud være den suveræne autoritet i dit liv. • Udtryk dine følelser – også din usikkerhed overfor mennesker, som er anderledes end dig, uanset om du synes de er dominerende eller giver dig for let spil. Ledere skal have modspil. Men ligesom kærlighed og gensidig respekt må være grundlaget i alt lederskab, må det også være det i samspillet ledere og mellem leder(e) og menighed! Endelig bør en menighed være realistisk. Hellere end at satse på én præst, der skal kunne det hele, bør man sammensætte team af både ansatte og frivillige, som supplerer hinanden; også selvom det kan være nok så besværligt.
En typisk kvindelig leder? Lone Møller-Hansen, 45 år, uddannet journalist og har arbejdet som sådan i 12 år. Uddannet på Baptisternes Teologiske Seminarium i år 2000. Præst i <strong>Baptistkirken</strong> Bornholm siden 2001. En del af <strong>TEMA</strong>-redaktionen. Jeg er en oplagt hyrde (se evt. artiklen om den femfoldige tjeneste side 21) med et udpræget omsorgsgen. Derfor går jeg glad afsted bagved flokken for at få de sidste med. Jeg bruger megen tid på at opsøge mennesker, som er gledet ud af menighedens fællesskab, og ofte tager jeg personligt ud med dåbskort (en lykønskning på dåbsdagen), fordi det giver en naturlig tilgang til mennesker at tale om det, de én gang har sagt ja til. Jeg holder meget af disse samtaler. Jeg tror, at et af hyrdens kendetegn er indføling. Derfor er det også langt nemmere for mig at formidle, hvad andre mener, end hvad jeg selv mener. Til gengæld kan min voldsomme empati bevirke, at jeg bliver utydelig i mine teologiske budskaber – sådan lige ud over budskabet om, at ”du er elsket og savnet”! Jeg blev nervøs over evangelisterne, som gav mig dårlig samvittighed, fordi jeg ikke omvendte nogle flere. De er altid i fremdrift, mens jeg er mere forsigtig, og det virker tit, som om de mener, at vi andre ikke er stærke nok i troen. EKSEMPEL: Jeg sidder med et menneske, som ikke længere kommer i menigheden, fordi vedkommende som ung oplevede menighedstugt (tidligere blev mennesker f.eks. udelukket af menigheden, hvis de fik et barn udenfor ægteskab). I de tilfælde er vejen tilbage ikke at formulere grænser for, hvad man som kristen kan tillade sig. Vejen kan derimod åbne sig gennem omsorg, tilgivelse og kærlighed. Jeg har ikke altid haft det let med hverken min egen eller andres rolle. Jeg frygtede profeterne, fordi de virkede så alvidende. De satte os andre på plads med bibelkyndighed og stålsatte holdninger. Jeg blev nervøs over evangelisterne, som gav mig dårlig samvittighed, fordi jeg ikke omvendte nogle flere. De er altid i fremdrift, mens jeg er mere forsigtig, og det virker tit, som om de mener, at vi andre ikke er stærke nok i troen. Først for nylig er jeg begyndt at hvile i min tjeneste som hyrde. Det betyder, at jeg ikke længere er så nervøs for de andres maskuline karaktertræk. Faktisk er det først nu, jeg føler mig fri til at tjene sammen med evangelister og profeter. Jeg tror, det er fordi, jeg har fundet min kvindelige styrke i min tjeneste. /tema 13
Page 1 and 2: tema 1
Page 3 and 4: VIL VI LEDES? Leder af Per Hansen D
Page 5 and 6: I en menighed eller en kristen inst
Page 7 and 8: askende mere og mere managementorie
Page 9 and 10: fund i nogle lande, hvorfor man sø
Page 11: ger af en profetisk irritation. Men
Page 15 and 16: I SOMMEREN 1996 BEFANDT JEG MIG VED
Page 17 and 18: SALT dk Af rektor Anders Michael Ha
Page 19 and 20: dag. Den forhastede og forkert genn
Page 21 and 22: Den femfoldige tjeneste som ledelse
Page 23 and 24: Sådan LEDER en mand - efter en kvi

Nr. 18 efterår 2005 TEMA - Baptistkirken i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?