Download PDF.

More documents

Recommendations

Info

ikke til specialoperationsstyrker. En af de afgørende forskelle mellem konventionelle styrker og specialoperationsstyrker er, at de sidstnævnte er særligt udvalgt, trænet og udrustet til at udføre specialoperationer, og de skal kunne udføre dem i et miljø, der indebærer en grad af fysisk og politisk risiko, som normalt ikke forbindes med konventionelle operationer. En medvirkende årsag til uklarheden om forståelsen af specialoperationer er, at der ikke fi ndes en internationalt fastlagt defi nition. Således har fl ere lande nationale betegnelser, som ikke alle stemmer overens med f.eks. NATO’s terminologi. 15 I dette og de efterfølgende briefs anvendes der NATO-terminologi, og der ses bort fra de førnævnte nationale sondringer, som blot er nævnt af forståelsesmæssige årsager. Et yderligere bidrag til begrebsforvirringen er, at medierne hyppigt veksler mellem begreberne specialoperationsstyrker og elitestyrker uden nogen nærmere sondring. James D. Kiras udreder i sin bog Special Operations and Strategy disse begreber på en anvendelig måde. 16 Ifølge Kiras kan elitestyrker eller ”corps d’elite” sagtens være styrker, som ikke er specialoperationsstyrker. Mange lande har konventionelle enheder, som gennemgår en særligt krævende uddannelse og som er underlagt særligt strenge udvælgelseskriterier, hvilket giver dem en elitestatus inden for de konventionelle styrker. De væsentligste forskelle mellem elitestyrker og specialoperationsstyrker er enhedernes størrelse, status og designering. De førnævnte elitestyrker er således væsentligt større end specialoperationsstyrker (som altid er små), statusmæssigt er de ikke defi neret som specialoperationsstyrker, og de er ikke udpeget (designeret) til at udføre specialoperationer. Eksempler på elitestyrker, som ikke er specialoperationsstyrker, er det amerikanske marinekorps, visse britiske gardeenheder og den franske fremmedlegion. Specialoperationsstyrker er derimod som oftest elitestyrker qua deres udvælgelse og designering som specialoperationsstyrker. Dette og efterfølgende briefs anvender ikke begrebet elitestyrker, da udtrykket ikke er baseret på en entydig defi nition, og da det er irrelevant for den rent militære funktion, dvs. specialoperationer. Danmark har to specialoperationsenheder, Jægerkorpset og Søværnets Frømandskorps, som kan udføre specialoperationer. Men ud over disse to specifi kke enheder besidder Danmark en lang række militære og ikke-militære kapaciteter, der kan indgå direkte i specialoperationer (f.eks. fl y og helikoptere, planlægnings- og kontrolenheder, søfartøjer og lette enheder fra hæren), eller som kan støtte specialoperationer (f.eks. diplomater, tolke, etnologer, IT-specialister, psykologer, jurister, læger, efterretningskapaciteter og mange andre specialistkapaciteter). Det er kun fantasien, som sætter grænser for anvendelsen af sådanne såkaldte ”enablers”. 17 Det skal nævnes, at mange lande har oprettet egentlige specialoperationsenheder i deres fl yvevåben – enheder, som bl.a. består af fl y og operationsplanlæggere. Det er derfor ikke kun egentlige specialoperationsstyrker, der kan deltage i specialoperationer. Formålet med dette brief er at udbrede kendskabet til den militære funktion, hvorfor briefet i det følgende vil fokusere på specialoperationerne og i mindre grad på selve specialoperationsstyrkerne. Forsvarsakademiet 7
8 Specialoperationer Specialoperationer er et militært funktionsområde eller domæne ligesom landoperationer, luftoperationer og maritime operationer. Specialoperationer er en bestemt måde at ”opfatte operationer på”, at løse opgaver på eller at føre krig på, ligesom f.eks. hær, fl yvevåben og søværn har hver sin særlige måde at ”opfatte operationer på”. I det følgende beskrives det, hvad denne særlige operationsform går ud på. Specialoperationer er som før nævnt ikke begrænset til selve specialoperationsenhederne. Alle kapaciteter kan tænkes at indgå – men det kræver, at de kan operere inden for rammerne af den ukonventionelle og uortodokse tankegang, som adskiller specialoperationer fra konventionelle operationer. Inden de særlige karakteristika beskrives, redegøres der for de primære opgavetyper inden for specialoperationer i henhold til NATO-doktrinen AJP-3.5, som er doktrinen for specialoperationer. Der er tre overordnede opgavetyper: 1. Strategisk informationsindhentning (Special Reconnaissance and Surveillance) er en overvejende menneskelig funktion, som placerer ”øjne på målet” i et fjendtligt, ugæstfrit, utilgængeligt eller politisk sensitivt miljø. Specialoperationsstyrker kan udføre realtidsanalyse på stedet ved at bruge analytisk indsigt og initiativ på en måde, som tekniske overvågningssystemer ikke kan. I et politisk sensitivt miljø, hvor det ofte er enkeltpersoner og deres handlinger, som er det strategiske tyngdepunkt, er specialoperationsstyrker ofte et af de få midler, som kan bruges til at skaffe de nødvendige strategiske informationer. Specifi kke opgaver kan være følgende: o Indhentning og rapportering af miljømæssige informationer, f.eks. om geografi ske, geologiske eller meteorologiske forhold og tilstande. o Trusselvurdering, f.eks. af, om en aktør eller modstander reelt besidder de kapaciteter, som vedkommende indikerer eller truer med. Dette kan være af afgørende betydning for det rigtige modsvar. o Detektion, identifi kation og vurdering af givne måls beskaffenhed med henblik på at fastslå den rette måde at bekæmpe målet på, herunder ikke mindst at vurdere risikoen for utilsigtede følgeskader og risikoen for civile tab. o Vurdering af effekten af allerede udførte angreb, dvs. om den ønskede effekt er opnået, eller om angrebet skal gentages. 2. Aktiv indsatser (Direct Action) er oftest af begrænset omfang, dels med hensyn til angrebsstyrkens størrelse og dels med hensyn til selve angrebets varighed. Målene er normalt specifi kke, vel-defi nerede og af strategisk eller operativ betydning. Angreb kan udføres selvstændigt, til støtte for eller med støtte fra konventionelle styrker. Aktiviteterne kan inkludere følgende opgavetyper: o Raids (overraskende lynangreb), baghold eller direkte angreb mod specifi kke,
Page 1 and 2: BRIEF SPECIALOPERATIONER - MYTER OG
Page 3 and 4: © Forsvarsakademiet Alle rettighed
Page 5 and 6: 4 Specialoperationer - myter og fak
Page 7: 6 opvisningerne er det ikke muligt
Page 11 and 12: 10 • Aktiviteter mod kemiske, bio
Page 13 and 14: 12 Ud over at afkræfte disse myter

Download PDF.

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?