4 - Grønt Miljø

Grønt Miljø 

4 HELHEDSORIENTERET PARKFORVALTNING 

8 ANSVARLIG OG SERVICEORIENTERET STAB 

10 KONTRAKT PÅ PARTNERSKAB 

12 GENSKABER DEN TABTE DIALOG 

14 SAMARBEJDE OG FORNYELSE 

17 DEN GRØNNE VARE 

18 ANLÆGSGARTNERE OG DRIFTGARTNERE 

24 DE GODE SKOLEGÅRDE - OG ALLE DE DÅRLIGE 

28 LIDT MERE NATUR OG LIDT BEDRE ADGANG 

30 NYE STANDARDER FOR STEN OG GRUS 

36 MINÉRMØLLET FÅR KASTANIERNE TIL AT VISNE 

44 KIRKEGÅRDEN SOM REKREATIV PERLE 

GRØNT MILJØ 4/2004 1 

4 

2004 JUNI

2 

 

Tal med os om ideelle rammer omkring virksomhed, 

ejendom eller institution. 

leverandør af alle 

planteskoleartikler 

produktion af træer, 

buske og bunddækkeplanter 

i alle sorter 

og størrelser 

rekvirér vort katalog 

og aflæg besøg i 

planteskolen 

tilbud gives på alle 

leverancer 

Anlægsopgaver 

Vedligeholdelse 

Brolægning 

Aut. Kloakering 

OK grøn anlæg a/s 

Nebsmøllevej 54, 4100 Ringsted 

Tlf. 57 53 75 09 

e-mail: kontor@ok-as.dk 

www.ok-as.dk 

BIRKHOLM PLANTESKOLE 

FARREMOSEN 

3450 ALLERØD 

TLF. 48 17 31 26 

FAX 48 14 09 86 

E-mail: birk-holm@internet.dk 

 

 

 

 

A/S 

P. MALMOS 

ANLÆGS- 

GARTNER- 

MESTER 

Vi bygger og 

plejer grønt 

ude og inde 

Nu også 

etablering af 

grønne tage 

Hovedgaden 92, Ubby 

4490 Jerslev 

59 59 53 42 

Per: 40 55 53 42 

Fax: 59 59 59 44 

www.pmalmos.dk 

pmalmos@pmalmos.dk 

kontakt@skag.dk · www.skag.dk 

SKÆLSKØR: T 5816 4700 · F 5819 0081 · Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør 

ØLSTYKKE: T 4717 4700 · F 4717 4353 · Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 

GRØNT MILJØ 4/2004

RUL DIN 

GRÆSPLÆNE UD 

ÅRET RUNDT 

SMÅ RULLER: 

40 x 250 x 1,5 cm 

= 1m 2 pr. rulle 

STORE RULLER: 

Bredde 50-81 cm. 

Længde op til 35 meter. 

Dansk 

Produceret 

1-24 m2 ..................................................... kr. 30,- 

25-99 m2 .................................................. kr. 25,- 

100-299 m2 ........................................... kr. 18,- 

300-999 m2 ........................................... kr. 15,- 

Over 1000 m2 ..................................... kr. 14,- 

Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,- 

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m 

............... kr. 30,- 

2 excl. moms & transport: 

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk 

KOMMENTAR 

HELPARK 

Med servicekonceptet ‘Helhedsorienteret parkforvaltning’ - 

HelPark - præsenteres et nyt bud på hvordan offentlige og 

private virksomheder kan arbejde sammen om den offentlige 

grønne driftopgave. Det centrale er samarbejdsformen 

mellem den offentlige udbyder, bestilleren og den udførende. 

Væk skal den rå udlicitering med den gensidige mistro, 

den undertrykkede dialog og de forsømte parkpolitiske 

helheder. Ind skal partnerskabet med klare målsætninger, 

med en sober og markedsrettet udbudsproces hvor prisen 

ikke betyder alt - og frem for alt med et nært og dynamisk 

samarbejde der passer til de grønne områders natur og 

optimerer de fælles ressourcer og erfaringer. 

Der tages godt hånd om traditionelle knaster i udliciteringen. 

Gennem nye etiske regler tages hånd om den ofte kritisable 

udbudsproces, og der lægges meget stor vægt på 

den vanskelige og frygtede virksomhedsoverdragelse. Samtidig 

klargøres de beskrivelsesmæssige begreber. Driften 

beskrives f.eks. som en tredeling af basispleje, tillægspleje 

og udviklingsopgaver - hvor kun den forudsigelige basispleje 

styres af tilstandskrav. Det kan man alt sammen læse 

om i en række artikler i dette nummer der også præsenterer 

en undersøgelse af kommunernes udbud og de private 

anlægsgartnervirksomheders evner - som ikke helt passer 

sammen. At opnå dét er en væsentlig pointe. Udbyderen 

skal tilpasse sine udbud for at få den ønskede fordel, men 

anlægsgartnervirksomhederne skal også udvikle sig så de 

kan klare større driftsopgaver. 

I sig selv rummer konceptet ikke meget nyt. Der er mest 

tale om en udvikling og tilpasning af relativt velkendte 

principper, herunder partnerskab der også prøves inden for 

bl.a. veje og byggeri. I dét lys forekommer det noget overdrevet 

at tale om et helt nyt servicekoncept og ‘brande’ det 

som HelPark. Skov & Landskab, der har udført projektet, 

må jo nok tro at det gavner sagen og håber måske også 

derved at retfærdiggøre millionprojektet bedre. I alle tilfælde 

er der ikke tvivl om indholdet. Det er et velanbragt 

skub til en kursændring der er nødvendig hvis udliciteringen 

af den offentlig grønne drift skal blive meningsfuld. 

FORSIDEN 

Assistens Kirkegård på Nørrebro i København er noget for 

sig. Som sidste hvilested for en lang række berømtheder er 

den et historisk mindesmærke. Med sine mange smukke eller 

særprægede gravmonumenter har den kunst- og kulturhistorisk 

betydning. Som gravplads for bydelens døde er 

den fungerende lokalkirkegård. Og med sine plæner og 

frodige og varierede bevoksning er den et rekreativt åndehul 

for den tætte bydels levende mennesker - og en spændende 

arbejdsplads for gartnerne. Foto: Søren Holgersen. 

GRØNT MILJØ 

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C 

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 3386 0867. 

Annoncer: Steen Lykke Madsen. steen@mestertidende.dk. Tlf. 7011 5957. 

Adr.: MesterTidende, Marielundvej 46 D, 2730 Herlev. Fax 4485 8924. 

Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS. 

Tryk: Schultz Grafisk A/S. Trykoplag: 5.200. 

Oplag: 1.7.02-30.6.03: 4.012 jf. Fagpressens Medie Kontrol. 

Abonnement: 225 kr. pr. år med moms. Udgives 7 gange pr. år. 

Medlem af Dansk Fagpresse. 22. årgang. ISSN 0108-4755. 

GRØNT MILJØ 4/2004 3

HelPark 1: Nyt servicekoncept fokuserer på samarbejde ved grønne driftsudbud 

Helhedsorienteret parkforvaltning 

Af projektsekretær Karen Sejr, ph.d.-studerende Christine Nuppenau, 

lektor Jens Balsby Nielsen og professor Thomas Barfoed Randrup, Skov & Landskab, KVL 

Servicekonceptet ‘Helhedsorienteret 

parkforvaltning’ 

- forkortet HelPark - er et bud 

på at forny den offentlige-private 

løsning af opgaver inden 

for det grønne område. Det 

centrale er samarbejdsformen 

og dens primære aktører: den 

offentlige udbyder, bestilleren 

og den udførende. Der tages 

samtidig stilling til brugerne, 

den politiske og administrative 

ledelse og personale. Dermed 

udvikles de traditionelle udbud 

der ofte er inspireret af 

vejledningerne ‘Kvalitetsbeskrivelse 

for drift af grønne 

områder’ og/eller ‘Pleje af 

grønne områder’. 

Konceptet er udviklet i et 

samarbejde mellem Herning 

Kommune, Hedeselskabet, Niras 

Rådgivende Ingeniører 

samt Skov & Landskab. Herning 

Kommue agerede ‘værkstedsområde’ 

og har gennemført 

et udbud i overensstemmelse 

med konceptet. 

Baggrunden er Erhvervs- og 

Boligstyrelsens konkurrence i 

2002 om nye servicekoncepter 

for offentlig-privat samarbejde. 

Ifølge konkurrenceoplægget 

var det overordnede formål 

at ‘bidrage til at private 

virksomheder og offentlige 

myndigheder går sammen om 

4 

at udvikle nye løsninger for 

drift og pleje af det offentliges 

grønne områder’. 

Udbud af grønne driftsopgaver 

har for alvor stået på siden 

begyndelsen af 1990’erne. De 

har stillet og stiller nye krav til 

parkforvaltninger og entreprenører. 

For parkforvaltningerne 

har det været en stor udfordring 

at skulle gå fra at udføre 

de daglige opgaver som rutine 

til at beskrive og kontrollere 

arbejdet og den fremtidige ønskede 

kvalitet. Det har vist sig 

at være krævende at sikre de 

grønne områders dynamiske 

udvikling i en udbudsperiode 

der både er tidsbegrænset og 

præget af status quo for det 

udførte arbejde. 

Helhedsorientering 

HelPark indfører - eller genindfører 

- den fagligt helhedsorienterede 

opfattelse af parkforvaltningen 

med samarbejdsformen 

som omdrejningspunkt 

og sikrer samtidig den langsigtede 

udvikling af de grønne 

arealer. Formålet er: 

At sikre en helhedsorienteret 

forvaltning af parker og grønne 

områder samt en mangfoldighed 

af metoder der kan tages 

i anvendelse. 

At gøre det attraktivt for de 

Slidsedræning af boldbaner kan være eksmpel på tillægspleje som 

bestilles ad hoc og typisk reguleres med udførelseskrav. 

DYNAMISK PARTNERSKAB 

Mål 

HelPark 

Mål og midler udvikles over tid 

Dynamiske grønne områder 

Rå udlicitering 

Traditionel udlicitering 

Fastlagte mål 

Statiske grønne områder 

Partnering 

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ 

Midler 

HelPark konceptet bygger oven på den traditionelle udlicitering 

der finder sted i relation til udbud af grønne driftsopgaver. 

I mange forvaltninger er driftsopgaverne defineret 

med det (naturlige) primære mål at vedligeholde arealerne. 

Denne fokus på driften har i mange tilfælde fjernet fokus 

fra arealernes egentlige formål - at fungere som rum for 

oplevelser, rammer for hvile eller fysisk udfoldelse o.s.v. 

I en traditionel udlicitering er driftsmålene principielt fastlagte 

i hele udbudsperioden, uanset entreprisens omfang. 

Det er i sit udgangspunkt et paradoks da grønne områder 

af natur er dynamiske. Derfor præsenterer HelPark en 

partnerskabsmodel der skal ses som et supplement til de traditionelle 

basisopgaver som f.eks. græsslåning, hækklipning 

og renholdelse. 

Basisopgaverne beskrives på traditionel vis og prissættes 

ligeledes helt traditionelt på baggrund af elementbeskrivelser 

og arealopgørelser. De udgør basisudbuddet og danner 

grundlag for prissætningen - og dermed for prissammenligningen 

blandt tilbudsgiverne. 

De mere komplicerede eller uforudsigelige opgaver er beskrevet 

som udviklingsopgaver, f.eks. tynding i en bevoksning. 

Som baggrund for partnerskabsmodellen har bestilleren 

eller bestillerens organisation defineret de overordnede 

mål med det pågældende område der skal i udbud. På baggrund 

af disse områdebeskrivelser aftales specifikke udviklingsopgaver 

i samarbejde mellem entreprenøren og bestilleren. 

Borgerne kan eventuelt inddrages som en kvalificeret 

medspiller til at definere disse opgavers mål, mens midlerne 

i høj grad er op til entreprenøren af definere. Løsningen af 

såvel basisopgaverne som udviklingsopgaverne vil fordre en 

aktiv medvirken fra entreprenøren. Evnen til at kunne 

indgå i et aktivt samarbejde spiller derfor også en væsentlig 

rolle ved det endelige valg af entreprenør. 


mindre og mellemstore entreprenør- 

og anlægsgartnerfirmaer 

at byde på drift af offentlige 

grønne opgaver og 

dermed skabe større konkurrence 

på markedet. 

At få såvel udbyderen som 

tilbudsgiveren til på et tidligt 

tidspunkt at gøre sig selv og 

sin modpart klar over hvilke 

ressourcer der er til rådighed, 

og hvad der kræves i det givne 

udbud for at kunne løse opgaven 

bedst muligt. 

At udbyder formulerer kortog 

langsigtede mål for ikke 

bare de enkelte elementer der 

skal plejes, men også for den 

landskabsarkitektoniske helhed 

elementerne indgår i. 

At føre erfaringer fra den 

daglige drift tilbage til udbyder 

og bestiller via samarbejdsformen, 

f.eks. gennem videndeling 

og åbne regnskaber. 

Samarbejde i fokus 

Det er samarbejdsformen mellem 

offentlige og private som 

gør det muligt at sikre sammenhæng 

i den faglige udvikling 

og at udnytte ressourcer 

og kompetencer bedst muligt. 

Aktørerne i dette samarbejde 

er henholdsvis udbyder, bestiller 

og udfører som oftest vil 

være en privat entreprenør. 

Med HelPark er der tale om 

et basisudbud kombineret 

med en samarbejdsform der 

bygger på partnerskabsprincipper. 

Samarbejdsformen skal 

For at beskrive et anlæg som f.eks. et amfiteater anvendes både 

traditionelle tilstandskrav til elementer og individuelle beskrivelser 

for anvendelse og udvikling af hele det grønne område. 

Foto: Jens Balsby Nielsen. 

ARTIKLER. Denne og yderligere syv artikler beskriver på de 

følgende sider centrale sider af servicekonceptet HelPark. 

RAPPORT. ‘Helhedsorienteret Parkforvaltning - præsentation 

af servicekonceptet HelPark’. Kan ses og hentes på 

www.udbudsportalen.dk. 

PJECE. ‘HelPark - helt enkelt‘. Bestilles gratis hos jeka@kvl.dk. 

sikre at arealerne også på sigt 

udvikles, at borgernes ønsker 

og behov tilgodeses, at medarbejdernes 

kompetencer inddrages 

og at samarbejdet mellem 

den offentlige bestiller og 

den private entreprenør kan 

foregå i en troværdig og ligeværdig 

atmosfære. 

Gennem entreprenørens 

samarbejde med en offentlig 

bestiller skal de kompetencer 

der ligger hos entreprenøren 

udnyttes fuldt ud. Det kan ske 

gennem større fællesskab om 

drifts- og udviklingsplanlægning, 

incitamenter til fremme 

af procesoptimering og et ligeværdigt 

samspil baseret på tillid 

og respekt frem for kravspecifikationer 

og kontrol. 

Medarbejderne i marken bør 

fungere som aktive sparringspartnere 

fordi det er dem der i 

det daglige har den direkte 

kontakt med både brugerne 

og arealerne. 

Endelig skal en lang kontraktperiode 

- op til 6 år med 

mulighed for op til 3 års forlængelse 

- være med til at sikre 

at samarbejdet mellem bestiller 

og udfører kan udvikle sig 

konstruktivt. 

Beskrive virksomheden 

Med et udbud efter HelParkprincipperne 

stilles der krav til 

både bestillere og entreprenører 

om at beskrive deres virksomheder. 

Det er bestillerens 

ansvar at gøre rede for de mål- 

Gennem samarbejde skal de kompetencer der ligger hos entreprenøren udnyttes fuldt ud, f.eks. pleje af gamle træer der kræver specialviden. 


sætninger som gælder og som 

er rammen om udbudet. Entreprenøren 

forventes tilsvarende 

at gøre rede for hvad 

han kan tilbyde og hvilke ressourcer 

virksomheden har. 

Forvaltningen bør som udgangspunkt 

have formuleret 

en parkpolitik. Den redegør 

for forvaltningens grønne værdigrundlag, 

visioner og mål og 

bør forankres politisk. HelPark 

giver et konkret bud på hvordan 

en parkpolitik kan udformes 

så dokumentet kan indgå 

på lige vilkår med andre strategiske 

dokumenter i forvaltningens 

arbejde. 

På tilsvarende vis bør entreprenøren 

udarbejde en virksomhedsbeskrivelse 

som giver 

udbyderen et indblik i hvad 

det er for en potentiel samarbejdspartner 

man står over 

for. I en virksomhedsbeskrivelse 

bør entreprenøren formulere 

hvilke ressourcer der er til 

rådighed, således at det bliver 

åbenlyst at opgaverne i det 

givne udbud kan udføres på 

den bedst mulige måde. 

Basis og udvikling 

Der skelnes mellem basisopgaver, 

tillægsopgaver og udviklingsopgaver. 

Basisplejen omfatter den tilbagevendende 

faste pleje, 

6 

f.eks. pleje af græsarealer, 

hækklipning og renholdelse. 

De udbydes på tilstandskrav 

for at give spillerum til entreprenørens 

eget valg af udførelsesmetoder. 

Et HelPark-udbud 

er grundlæggende baseret 

på basisplejen og ligner 

som sådan mange af de hidtil 

kendte udbud. 

Tillægspleje er mindre ekstraopgaver 

som bestilles ad 

hoc og her stilles typisk udførelseskrav. 

Udviklingsopgaver er de opgaver 

som er fagligt komplekse 

og vanskelige at beskrive, 

eller opgaver der involverer 

flere interessenter f.eks. brugergrupper. 

De indgår i konkrete 

handleplaner og fastlægges 

af bestiller og entreprenør 

i fællesskab, i de fleste tilfælde 

med inddragelse af brugerne i 

det pågældende område. For 

mindre opgaver, der opstår og 

skal løses i løbet af kontraktperioden, 

opstilles et nærmere 

defineret rådighedsbeløb til 

entreprenøren. Udviklingsopgaverne 

rummer opgaver som 

ofte ikke i dag udbydes. 

Borgerne inddrages 

På dokumentniveau foreslår 

HelPark et nyt system til beskrivelse 

af mål, kvalitet og opgaver 

i parkforvaltningen. Syste- 

met tager udgangspunkt i de 

eksisterende beskrivelsessystemer 

og det fælles sprog som 

allerede er etableret i branchen, 

men giver i højere grad 

end før mulighed for at indarbejde 

udviklingsmål i et udbudsmateriale. 

Det centrale i udbudsmaterialet 

er områdebeskrivelserne 

som beskriver eksisterende forhold 

og kvalitet og redegør for 

den ønskede udvikling i de 

områder der indgår i et udbud. 

Områdebeskrivelserne udarbejdes 

af forvaltningen i nært 

samarbejde med brugerne af 

områderne. Udviklingsopgaver 

og handleplaner, der udarbejdes 

løbende, henviser til områdebeskrivelserne. 

For at imødekomme borgernes 

og brugernes behov er der 

forskellige niveauer af brugerinddragelse. 

Sigtet er at tage 

hensyn til brugernes ønsker til 

driften og udviklingen af de 

grønne områder på en måde 

der er både overkommelig og 

konstruktiv for udbyder og entreprenør. 

Kan samle trådene 

HelPark er ikke en færdig opskrift 

eller form. Det kan bruges 

i sin helhed eller man kan 

lade sig inspirere og indarbejde 

dele i den eksisterende 

praksis. Det gælder i øvrigt 

hvad enten der skal udbydes 

eller ej. Idéerne og metoderne 

kan indføres i en hvilken som 

helst forvaltning. 

Med den kommende kommunalreform 

får kommunerne 

og dermed mange af de offentlige 

parkforvaltninger nye 

udfordringer når arealer og organisationer 

skal indgå i nye 

sammenhænge. HelPark kan 

være et redskab til at samle 

trådene og rumme forskellighederne 

når to eller flere forvaltninger 

skal sammensmeltes 

til én ny organisation. 

De forventede kommunesammenlægninger 

vil formentlig 

også have betydning for 

det marked som de grønne entreprenører 

for fremtiden skal 

indgå i. Det kan givetvis føre 

til mere omfattende udbud 

end man hidtil har set. En sådan 

udvikling stiller dermed 

også krav til entreprenørerne 

om udvikling, tilpasningsvillighed 

og åbenhed over for nye 

samarbejdsformer. ❏ 

Randrup, T.B., Balsby Nielsen, J., Bertelsen, 

B.U., Binder Jensen, J.C., Damgaard, 

C., Nuppenau, C., Østerbye, L. 

& Sejr, K. (2004): Helhedsorienteret 

Parkforvaltning - præsentation af 

servicekonceptet HelPark. Center for 

Skov, Landskab og Planlægning, KVL, 

Frederiksberg. 2004. 

En udviklingsopgave kan f.eks. være plejen af søer og andre naturområder. De indgår i handleplaner fastlagt sammen af bestiller og entreprenør. 


Plan om kloakfornyelse kan stadig nås 

Kommunerne har indtil nu anvendt 

0,9 mia. kr. årligt til at 

forny kloaksystemet og vil i de 

kommende år bruge 1,8 mia. 

kr. årligt. Det viser en ny undersøgelse 

af hvordan det går 

med den aftale som regeringen 

i 1994 indgik med Kommunernes 

Landsforening om 

kloakrenovering. Hvis tallene 

for de kommende år holder, vil 

aftalen om en gennemsnitlig 

årlig investering frem til 2008 

på 1,2 mia. kr. være overholdt. 

Undersøgelsen viser også at 

den andel af kloakkerne der 

trænger til at blive fornyet er 

faldet fra 22 % i 1993 til 16% i 

dag. Behovet på 16% svarer til 

ca. 9000 km ledning. I samme 

periode er andelen af kloakker 

der er TV-inspiceret steget fra 

19 til 39%, så kommunernes 

kendskab til kloaksystemets tilstand 

er også blevet bedre. 

Det er Miljøstyrelsen og Kommunernes 

Landsforening der 

står bag den nye undersøgelse 

som bygger på oplysninger fra 

de enkelte kommuner. Den 

kan sammen med baggrundsmateriale 

ses på www.mst.dk. 

Benløse Skov begynder med 42 ha 

Borgerne i Ringsted og Benløse 

kan se frem til 850 ha skov 

og natur mellem Benløse og 

Haraldsted Sø nord for Ringsted. 

Det bliver resultatet af et 

nyt skovrejsnings- og naturopretningsprojekt 

som blev aftalt 

26. april af miljøminister Hans 

Chr. Schmidt, Københavns 

Kommunes miljøborgmester 

Winnie Berndtson og Ringsteds 

borgmester Benny Christensen. 

Foreløbigt er dog kun 

42 ha erhvervet til projektet 

hvis formål erbåde rekreativt 

og at beskytte grundvandet. 

Der skal plantes 430 ha skov 

og anlægges enge og andre 

åbne naturarealer på 420 ha. I 

tilknytning til projektet er der 

planlagt 50 ha med ‘skovbyer’. 

De tre parter er sammen om at 

købe arealerne, men det sker 

kun når de nuværende ejere 

vil sælge. Projektet ventes derfor 

at vare årtier. Skov- og Naturstyrelsen 

bliver ejer og ansvarlig 

for anlæg og drift. 

Gartnerens barkflis 

Den rigtige dækbark 

til den rigtige pris 

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet en 

vare, mange efterspørger - og med god grund. 

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til omgående 

levering/afhentning. Hele læs (85 til 90 m3 ) leverer 

vi naturligvis fragtfrit. 

Pris kr./m3 excl. moms 

SJÆLLAND JYLLAND/FYN 

Granbark - 0 til 120 mm ............ 120,- ................ 140,- 

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm ...... 170,- ................ 190,- 

Vedflis/træflis ........................... 130,- ................ 130,- 

Spagnum fra ............................ 160,- ................ 180,- 

Varerne kan også afhentes ab lager på Midtsjælland. 

Ved større mængder: indhent venligst tilbud 

Udlægning af bark 

- er et af vore specialer. Ring og få et tilbud. 

DSV Transport A/S 

www.dsv.dk 

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde 

Telefon 4752 4700. Fax 4752 4818. 

Mobil 4064 6810. richard@dsv.dk 

Richard Nielsen 


HelPark 2: Medarbejdernes rolle i frontlinien og under virksomhedsoverdragelser 

Ansvarlig og serviceorienteret stab 

Af ph.d.-studerende Christine Nuppenau, Skov & Landskab, KVL 

HelPark handler også om 

medarbejderne i marken. 

Man skal udnytte entreprenørens 

samlede kompetencer, 

også medarbejdernes faglige 

indsigt og erfaring. Samtidig 

får medarbejderne mere ansvar 

fordi de er udbyderens ansigt 

udadtil og bindeled til brugerne. 

Det forventes altså at 

medarbejderne i marken er 

serviceorienterede og aktive i 

samspillet med brugerne. Medarbejderne 

er også i centrum i 

den særlige situation hvor de 

skal overdrages fra udbyder til 

entreprenør. 

Udbyders folk 

Det berører medarbejderne i 

alle led af organisationen når 

en udbyder beslutter sig for at 

udbyde opgaver. Medarbejderne 

i udførerafdelingen må 

ifølge tilbudsloven ikke deltage 

i selve udarbejdelsen af udbudsmaterialet, 

hvis udbyder 

vil give et kontrolbud. Udbyder 

kan dog vælge at inddrage 

medarbejderne i den indledende 

fase - af flere årsager. 

8 

Ved offentliggørelse af vundet licitation, 

hvor der indgår virksomhedsoverdragelse, afholder 

virksomheden så hurtigt som muligt 

og helst inden 5 arbejdsdage et informationsmøde. 

Her bliver det implicerede personale 

informeret om virksomhedens visioner og 

værdier samt virksomhedens historie og 

forretningsområder. Vinterhjemsendte medarbejdere 

inviteres også til mødet. 

På overdragelsesdatoen bydes samtlige 

medarbejdere velkommen til virksomheden 

af den ansvarlige ledelse. 

Så hurtigt som muligt og inden én måned 

efter virksomhedsoverdragelsen gennemfører 

den ansvarlige chef en kompetenceafklaring 

med samtlige personer som er omfattet 

af virksomhedsoverdragelsen. Vinterhjemsendte 

medarbejdere inviteres til kompetenceafklaring, 

når de starter på arbejde. 

For det første er de medarbejdere, 

som udfører den daglige 

drift, den væsentligste 

kilde til information om hidtidig 

praksis, mængder og kvalitet. 

Ofte er der ikke beskrivelser 

af disse forhold når beslutningen 

om udbud træffes, især 

ikke hvor der er tale om førstegangsudbud. 

Beskrivelserne er 

imidlertid et godt grundlag for 

det udbudsmateriale som senere 

skal udarbejdes. 

For det andet kan det være 

et incitament at medarbejderne 

opnår et ejerskab til de opgaver 

som udføres. Det vil typisk 

være interessant hvis opgaverne 

fremover ønskes løst i 

offentligt regi eller hvis der bliver 

tale om at virksomhedsoverdrage 

medarbejdere. Det 

er dog væsentligt at ansvaret 

for tilbudet ikke pålægges 

medarbejderne. 

Tilbudsgivers folk 

Når en entreprenørvirksomhed 

udvikler sin virksomhedsbeskrivelse, 

er det vigtigt for virksomhedens 

troværdighed at 

medarbejderne føler ejerskab 

og medansvar for indholdet. 

Medarbejderne skal kunne stå 

inde for virksomhedens ideer 

og aktivt bidrage til at føre 

dem ud i livet. 

Det er et væsentligt mål at 

udnytte de faglige kompetencer 

og det lokalkendskab som 

medarbejderne besidder. Det 

er derfor tanken at medarbejderne 

løbende skal bidrage til 

udviklingen af såvel arbejdsopgaver 

som de arealer opgaverne 

er knyttet til. Det sker gennem 

handleplanerne som den 

udførende hvert år udarbejder 

i dialog med medarbejdere, 

brugere og udbyder. 

Medarbejderne skal desuden 

kende områdebeskrivelserne 

og udviklingsplanerne for de 

enkelte områder. Hvis de spørges 

skal de kunne oplyse brugerne 

om de langsigtede udviklingsmål 

for området og det 

aktuelle plejeindgreb. 

Målet er at erfaringer fra 

den daglige drift skal føres tilbage 

til udbyder og bestiller så 

alle bidrager til den løbende 

HelPark retningslinier for virksomhedsoverdragelser 

Der afholdes efterfølgende årligt en 

udviklingssamtale. 

Senest en måned efter virksomhedsoverdragelse 

kontakter virksomheden den fagforening, 

hvor der er indgået overenskomst, for 

at skabe en positiv dialog. 

Ved større virksomhedsoverdragelser kan 

personalet efter aftale fortsat have adgang til 

at vælge egen tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant. 

Drejer det sig om et mindre antal 

medarbejdere indgår de på lige fod med 

de øvrige medarbejdere. De valgte repræsentanter 

er valgbare til Sikkerhedsudvalget og 

Samarbejdsudvalget. 

En gang om året afholdes der en måling af 

medarbejdertilfredsheden. I den forbindelse 

samles personalet til et informations- og debatmøde, 

hvor personaleforhold diskuteres i 

en åben og ærlig dialog med ledelsen. 

udvikling. Medarbejderne skal 

med andre ord ikke bare udnytte 

deres faglige kompetence 

i det daglige arbejde, men 

også opsamle nye ideer og registrere 

hvordan brugen af 

arealerne eventuelt adskiller 

sig fra områdebeskrivelsernes 

planer og mål. 

Det er ligeledes en væsentlig 

funktion for medarbejderne i 

den udførende virksomhed at 

være kontaktled mellem brugere 

og udbyder. De skal kunne 

orientere brugerne om 

hvem der har det overordnede 

ansvar for området og oplyse 

hvordan brugerne kan få kontakt 

med bestilleren. Et postkort 

med adresse, telefonnummer 

og e-post-adresse til den 

ansvarlige bestiller kan give 

brugerne direkte mulighed for 

at få informationer og aflevere 

klager på rette sted. En webside 

med tilsvarende information, 

områdebeskrivelser og 

oversigt over plejeindgreb kan 

eventuelt afbøde mange direkte 

henvendelser. 

Virksomhedsoverdragelse 

Virksomhedsoverdragelse er 

en konsekvens af udbud som 

det ikke altid er til at komme 

udenom. Når virksomhedsoverdragelse 

bliver nødvendig, 

skal den derfor ske på vilkår 

som på bedst mulige måde 

støtter og respekterer oplevelsen 

hos den enkelte medarbejder 

som overdrages. 


en voldsom forandring der 

både før en licitation og under 

selve overdragelsen kan skabe 

usikkerhed, frustration og 

frygt hos de involverede. Der 

er kun den overdragne person 

selv til at bære usikkerheden, 

men det er vigtigt at ledelse 

og medarbejdere i den ‘gamle’ 

og den ‘nye’ virksomhed er 

åbne og imødekommende 

over for medarbejderen. 


For udbyder handler det 

bl.a. om at orientere og inddrage 

de berørte medarbejdere 

tidligt i forløbet og at lytte 

til eventuelle frustrationer 

og ønsker. En idé er at invitere 

en person der før har været 

igennem en virksomhedsoverdragelse 

til at berette om sine 

erfaringer. 

Den entreprenør der skal 

modtage nyt mandskab og de 

medarbejdere som skal overdrages 

må indgå i en tæt dialog, 

allerede inden opgaven 

overtages. Formålet er at afstemme 

gensidige forventninger 

og afklare kulturforskelle. I 

samme periode er det vigtigt 

at udbyderen følger dialogen. 

Der skal vises respekt for en 

eventuelt anderledes virksomhedskultur 

og forskelle i lønog 

ansættelsesvilkår må accepteres. 

Især det sidste kan give 

frustrationer både blandt 

gamle og nye medarbejdere. 

Der er forskel på om et påtænkt 

udbud omfatter hele 

forvaltningens grønne drift 

(totaludbud) eller om der er 

tale om udbud af enkelte opgaver 

(deludbud). I deludbud 

vil en eventuel virksomhedsoverdragelse 

berøre relativt få 

medarbejdere. Det er da vigtigt 

at få gjort klart hvilke 

medarbejdere det drejer sig 

om, og hvorfor det lige er dem 

der skal overdrages. Når hele 

forvaltningens driftsvirksomhed 

er i spil, er alle i samme 

båd, og det kan derfor være 

lettere at motivere en fælles 

ansvarsfølelse og sikre det daglige 

arbejde. 

Mange udbud har en kortvarig 

tidshorisont på typisk 3-4 

år. Medarbejdere kan altså 

komme ud for at skulle vænne 

sig til en ny arbejdsgiver og en 

ny virksomhedskultur ca. hvert 

4. år. For virksomhederne betyder 

en sådan ind- og udslusning 

af medarbejdere en risiko 

for fragmentering, og det kan 

kræve en stor ledelsesindsats 

at bevare en virksomhedskerne 

og en fælles kultur under 

sådanne betingelser. 


ikke kun en sag mellem en of- 

Erfaringer med virksomhedsoverdragelsesloven viser at den kan 

sikre de mest grundlæggende forhold for medarbejderen. 

Loven kan dog være vanskelig at administrere og yderligere 

retningslinier kan være nødvendige. Foto: Jens Balsby Nielsen. 

fentlig udbyder og en privat 

entreprenør. Nøjagtig de samme 

forhold kan gøre sig gældende 

når en driftskontrakt 

genudbydes og en ny privat 

virksomhed overtager opgaverne. 

Herved overdrages 

medarbejdere fra én privat 

virksomhed til en anden. Selv 

om det er udbyderen der definerer 

udbudet, så er det den 

eksisterende entreprenør der 

besidder den reelle viden om 

hvilke medarbejdere der har 

deres primære beskæftigelse 

inden for udbudsområdet. Hel- 

Parks anbefalinger og retningslinier 

gælder naturligvis 

også i sådanne situationer. 

Saltvandsindsprøjtning 

Det er sagt tit i debatten at 

virksomhedsoverdragelse er en 

måde hvorpå den offentlige 

udbyder kan slippe af med 

personale som er i overskud eller 

som har nedsat arbejdsevne. 


kan imidlertid også tilføre den 

udførende virksomhed mange 

positive ting, bl.a. et væsent- 

ligt input af lokalkendskab fordi 

medarbejderne allerede er 

kendt i områderne og har rutine 

og faglig kompetence til 

at løse de givne opgaver. 

Hvis den grønne branche 

skal udvikle sig og være fleksibel 

og helhedsorienteret kræves 

et større fagligt fællesskab 

om løsningerne. Samtidig er 

det nok en forudsætning at 

udbydere og entreprenører 

forsøger at udvikle en positiv 

virksomhedsform hvor udgangspunktet 

er tillid frem for 

mistro, og hvor f.eks. virksomhedsoverdragelse 

kan være en 

saltvandsindsprøjtning eller 

bare en god vane for at sikre 

virksomhedens udvikling. Når 

alt kommer til alt, er medarbejderne 

det væsentligste aktiv 

i virksomheden uanset om 

den er offentlig eller privat. ❏ 









Erfaringer fra den daglige drift, f.eks. træfældninger i naturområder, skal føres tilbage til udbyder og bestiller. Foto:Jan Zabell Steffensen. 


HelPark 3: Udbudsform og udbudsmateriale 

Kontrakt på partnerskab 

Af seniorkonsulent Jens Chr. Binder, Niras, Rådgivende Ingeniører 

Helhedsorienteret Parkforvaltning 

retter sig primært 

mod driften og det samarbejde 

der i kontraktperioden 

skal være mellem forvaltningen 

og entreprenøren. Da 

grundlaget er udbudsprocessen, 

er HelPark også et koncept 

for hvordan denne proces 

kan gennemføres. 

Partnerskabet indebærer at 

entreprenøren, ud over den 

grundlæggende faglige kompetence 

til at udføre plejen, 

skal have kompetence til at 

vurdere hvilke plejemetoder 

der egner sig bedst til at opfylde 

de ønskede funktioner 

og udviklingsmål. Derudover 

skal entreprenøren indgå i en 

samarbejdsform baseret på 

partnerskab. Med hensyn til 

beskrivelse og aftale om opgavernes 

udførelse skelnes mellem 

de faste plejeopgaver som 

altid skal udføres og opgaver 

hvis omfang og karakter aftales 

undervejs. 

Udbudsmateriale 

Projektets overordnede idé er 

at forvaltningen af grønne 

områder skal være effektiv og 

økonomisk forsvarlig samtidig 

med at den skal være fleksibel 

og kunne håndtere den dynamik 

der ligger i at grønne områder 

konstant er under forandring. 

Samtidig er det vigtigt 

at brugernes ønsker og medarbejdernes 

kompetencer spiller 

en væsentlig rolle før, under 

og efter et udbud. 

Et udbudsmateriale efter 

HelPark konceptet skal være 

baseret på følgende: 

Det skal være helhedsorienteret 

med hensyn til beskrivelse 

af plejen, udførelse af plejeopgaver 

og kontrol. 

Det skal være fleksibelt og 

imødekomme behov og ønsker 

for udvikling af områderne, 

både selve anlæggenes og 

beplantningernes udvikling og 

løbende behov for ændringer. 

10 

Der lægges større vægt på 

områdernes anvendelse og 

funktionskrav. Det er afgørende 

for plejen om der er tale 

om et busket til en børneinstitution 

der benyttes til leg, et 

staudebed på byens torv eller 

en skov hvor naturens mangfoldighed 

kan opleves 

Udføreren har metodefrihed 

og samlet ansvar. Gennem tilstandskrav 

og funktionsbeskrivelser 

gives grundlaget for entreprenørens 

pleje. 

Partnerskabsbaseret samarbejdsform. 

Spørgsmålet er så hvorledes 

udbudsmaterialet kan udformes 

så disse principper bliver 

tilgodeset. 

Opgavetyper 

En HelPark kontrakt omfatter 

følgende opgavetyper: 

BASISPLEJE er opgaver som 

entreprenøren efter kontrakten 

skal udføre på eget initiativ 

uden yderligere bestilling. 

Basispleje er defineret gennem 

tilstandskrav til de enkelte elementer 

og er derfor ikke fastlagt 

med hensyn til arbejdsme- 

toder eller frekvenser. Basispleje 

afregnes typisk som en enhedspris 

pr. m 2 pr. år. 

TILLÆGSPLEJE er opgaver 

som entreprenøren kun skal 

udføre på bestilling. Tillægspleje 

kan dels omfatte nogle 

på forhånd definerede opgavetyper 

der udføres som supplement 

til basisplejen og dels 

opgaver som bliver resultatet 

af udviklingsopgaver. 

UDVIKLINGSOPGAVER aftales 

og udvikles løbende i dialog 

mellem bestiller, entreprenør 

og eventuelt med borgerne. 

De gennemføres som partnerskabsaftaler 

og udføres på 

baggrund af specifikke handleplaner. 

Handleplaner udføres 

helt eller delvist efter enhedspriser 

i tilbudslisten og i øvrigt 

efter særskilt aftale. 

Beskrivelse 

Beskrivelsen af plejeopgaven 

sker gennem kvalitetsstandard 

og områdebeskrivelse. 

KVALITETSSTANDARDEN definerer 

kvalitetskrav i form af 

tilstandskrav til de enkelte elementer, 

dels til anvendelse for 

Når samarbejdet baseres på åbenhed og et gensidigt tillidsforhold bør 

omfattende kontrol ikke være nødvendig. Foto: Jens Balsby Nielsen. 

basisplejen, dels som tillægspleje. 

Metoden giver spillerum 

til entreprenørens eget valg af 

udførelsesmetoder. 

OMRÅDEBESKRIVELSEN redegør 

for det enkelte områdes 

anvendelse, visioner og målsætninger 

samt faktuelle oplysninger 

såsom omfattede elementer, 

disses udviklingstrin 

og størrelse. Visioner og mål 

tager afsæt i kommunens 

parkpolitik. Områdebeskrivelserne 

bør udarbejdes i dialog 

med brugerne. 

Målet for et levende hegn 

kan f.eks. skrives sådan: „Beplantningen 

mellem stien og 

markdiget skal udvikles med 

store fritkronede bestandtræer, 

og underbevoksningen skal 

udvikles så der opstår en vekselvirkning 

mellem en tæt 

bundbeplantning og åbne udkig 

mod landbrugslandet.“ 

Funktionskategorier 

Endelig opererer HelPark med 

følgende funktionskategorier: 

PRYDANLÆG: Arealer hvor 

funktionen er skønhedsværdien 

og det dekorative, f.eks. en 

staudehave eller et rosenbed. 

BRUGSANLÆG: Arealer hvor 

funktionen handler om aktiviteter 

som leg, idræt og andre 

rekreative formål, f.eks. en legeplads, 

et idrætsanlæg, et 

parkområde mv. 

NATURAREAL: Arealer hvor 

funktionen handler om naturoplevelser, 

GRØNNE ANLÆG VED VEJE: 

Anlæg der primært tjener 

funktionelle eller udsmykkende 

formål ved vejanlæg. 

Udbudsform 

Udbudsformen skal tilgodese 

at der udvælges tilbudsgivere 

der opfylder kravene til kompetencer, 

og at der gennem 

forløbet nås frem til en kontrakt 

som både sikrer at det 

bliver en god samarbejdspartner, 

og at prisen er rimelig. 


Gennem prækvalifikation 

udvælges 5-8 tilbudsgivere. 

Som noget nyt anbefales at 

udbyderen kort tid efter annoncering 

holder et møde 

hvor udbyderen informerer 

om den udbudte opgave, dels 

med hensyn til omfang og faglige 

opgaver, dels om det partnerskabsbaserede 

samarbejde. 

Endvidere informeres om udbudsprocessen, 

herunder hvordan 

udvælgelse og tildeling vil 

ske. De fremmødte skal naturligvis 

kunne stille spørgsmål på 

mødet. Formålet med mødet 

er at give de interesserede firmaer 

et bedre grundlag for at 

vurdere om det er en opgave 

som passer til dem, og om de 

vil søge at vinde udbudet. 

Der er i dag kun få firmaer 

der har arbejdet efter partnerskabskontrakter. 

Der bør derfor 

ved udvælgelsen åbnes 

mulighed for prækvalifikation 

af virksomheder som ikke direkte 

har prøvet sådanne kontrakter 

før, men som i øvrigt 

har gjort sig klart hvordan de 

vil løse en sådan opgave. 

Udbud af drift af grønne 

områder vil normalt ikke kræve 

EU-udbud da hovedparten 

af plejeopgaverne ikke hører 

under Bilag 1A til tjenesteydelsesdirektivet. 

Det bør man dog 

undersøge i den enkelte sag. 

Udbudet vil heller ikke høre 

under tilbudsloven. HelPark 

anbefaler dog udbud efter 

reglerne i tilbudsloven, hvorved 

der sikres udbud efter 

kendte regler med samme vilkår 

for alle. 

Som tildelingskriterium anvendes 

‘økonomisk mest fordelagtigt 

bud’. Da der lægges 

meget vægt på at finde den 

rette samarbejdspartner vil prisen 

typisk veje 40-60% ved 

HelPark udbud. De øvrige tildelingskriterier 

bør omfatte 

organisation og lederkvalifikationer 

og tilbudsgiverens beskrivelse 

af hvorledes han agter 

at indgå i det beskrevne 

partnerskab. 

Når tilbudene er gennemgået 

tager udbyderen stilling 

til om der skal gennemføres 

forhandlinger. Hvis udbud sker 

efter tilbudsloven skal forhandlinger 

gennemføres med 

alle tilbudsgivere så alle får 

samme vilkår. Forhandlingerne 

skal ikke starte en ny priskonkurrence, 

men tilbudene kan 

uddybes og tilbudsgivere kan 

mundtligt supplere deres redegørelse 

for hvordan de forholder 

sig til samarbejdsformen. 

Partnerskabsamarbejde 

I HelPark er samarbejdsformen 

baseret på partnerskab mellem 

udbyderen og entreprenøren, 

som et samarbejde mellem 

fagligt kompetente partnere 

hvor entreprenøren inddrages 

i et samlet ansvar for områdernes 

udvikling og for optime- 

ring af plejen. Partnerskabet 

skal være det omdrejningspunkt 

der sikrer anlæggenes 

optimale pleje og udvikling. 

Partnerskab anvendes især for 

udviklingsopgaver, men dog 

også for optimering af ‘basisplejen’. 

Et dokument benævnt ‘Samarbejdsform’ 

fastlægger de 

væsentligste forhold i det samarbejde 

der i kontraktperioden 

skal foregå mellem bestilleren, 

entreprenøren og brugerne. 

I HelPark indgår følgende 

emner i partnerskabet: 

Fælles visioner og mål for 

opgaveløsningen. 

Samvirke, herunder organisation, 

møder, kommunikation 

m.v. 

Videndeling. Er grundlag for 

udvikling og optimering af opgaven. 

Arbejdets tilrettelæggelse. 

Udbyderen skal medvirke til at 

entreprenøren i god tid kender 

opgavernes omfang og til 

at arbejdet bliver passende fordelt 

over året. 

Udvikling og optimering. 

Omfatter såvel optimering af 

basisplejen som gennemførelse 

af udviklingsopgaver. 

Incitamentsordning. Entreprenøren 

og hans medarbejdere 

skal have en gulerod for 

at fremme engagement. 

Kvalitetsopfølgning, bod- og 

bonusordning. Til kvalitetskontrol 

er der udviklet et enkelt 

Vandingsdækslet i belægningen 

er et lille eksempel på hvordan 

forskellige arbejdskompetencer 

skal supplere hinanden for at 

resultatet skal blive godt. 

Foto: Jens Balsby Nielsen. 

og helhedsorienteret system 

der som udgangspunkt ikke 

kræver store ressourcer. Hvis 

forløbet kører skævt kan kontrollen 

strammes. Bonus udbetales 

ved høj kvalitet i udførelsen 

og ved godt samarbejde. 

Konfliktløsning. 

Perspektiver 

HelPark forventes at kunne 

medvirke til fremme af de 

grønne områders pleje og udvikling 

under hensyntagen til 

det enkelte grønne områdes 

funktioner, udvikling og mål, 

hvor udførelsen sker i et tæt 

samspil mellem forvaltningen 

og udføreren. 

Med konceptet er der udviklet 

en model for det partnerskabsbaserede 

samarbejde 

som også kan bruges på andre 

drifts- og vedligeholdelseskontrakter. 

Vi forventer at den 

partnerskabsbaserede samarbejdsform 

vil blive anvendt 

fremover på mange serviceopgaver 

og at den vil kunne sikre 

den videndeling der er nødvendig 

for at udvikle og optimere 

opgaveløsningen. 

Vil HelPark ikke kræve mange 

ekstra ressourcer til udbudsmateriale 

og tilbudsafgivning? 

I udbudsmaterialet vil det især 

være udarbejdelse af områdebeskrivelser 

der kan betyde 

ekstra tidsforbrug og kompetence. 

Omkostninger hertil må 

dog betragtes som en startudgift, 

idet senere udbud kan baseres 

på en løbende opdatering. 

Når samarbejdsformen er 

indkørt må man forvente at 

procesoptimering og mindre 

kontrol vil kunne skabe en forbedret 

økonomi. ❏ 










Grønne områders dynamik kræver dialog - og den var forsvundet i Herning. Foto: Jens Balsby Nielsen. 

HelPark 4: HelPark set med forvalterens briller 

Genskaber den tabte dialog 

Af stadsgartner Lars Østerbye, Herning Kommune 

Herning Kommunes Parkafdeling 

blev i 1999 opdelt 

efter BUM-modellen (Bestiller, 

Udfører, Modtager) og begyndte 

i 2000 at udlicitere dele 

af den grønne drift. Udbudene 

var baseret på anvisningerne i 

‘Kvalitetsbeskrivelser for drift 

af grønne områder’ og omfattede 

kun de rutinemæssigt forekomne 

driftsaktiviteter i entrepriseperioden. 

Øvrige opgaver 

skulle løses i en dialog mellem 

entreprenøren og den tilsynsførende. 

Entreprenøren løste de beskrevne 

aktiviteter uden problemer, 

hvad enten han var 

privat eller det var kommunens 

egne driftsfolk der gennem 

kontroltilbuddet havde 

vundet opgaven. Imidlertid var 

den løbende dialog om drift 

og udvikling, som vi havde 

haft før 1999, fuldstændig 

død. Fokus samlede sig om 

den beskrevne opgave, og dialogen 

over de overordnede 

parkpolitiske helhedsbetragtninger 

forsvandt. 

Det var derfor en stor udfordring 

at indgå i forskningsprojektet 

HelPark som forsøgskommune. 

I praksis valgte vi at 

12 

udvikle og afprøve konceptet i 

bydelen Snejbjerg der ligger 

lige vest for Herning by. 

I HelPark konceptet skulle 

den parkpolitiske helhedsbetragtning 

være det centrale 

omdrejningspunkt, og entreprenørens 

faglige kompetence 

skulle inddrages på en langt 

mere aktiv og konstruktiv måde 

i forhold til målstyring. 

Opgaven blev fagligt beskrevet 

over følgende dele: 1) basispleje, 

2) tillægspleje (typisk 

uforudsete aktiviteter knyttet 

til basisplejen og 3) udviklingsopgaver 

efter målbeskrivelser, 

herunder eventuelt beboerønsker 

om nye funktioner. 

En ny parkpolitik 

Skulle det helhedsorienterede 

samarbejde lykkes måtte vi 

delvist ombearbejde og udbygge 

vores parkpolitiske målsætninger. 

De var udarbejdet 

med henblik på dialogen med 

vores politikere som grundlag 

for den årlige budgetlægning. 

Der skulle nu suppleres med 

målbeskrivelser der mere præcist 

var målrettet mod entreprenøren, 

således at vores ønsker 

til udvikling i delområder- 

ne og udvikling af vigtige enkeltanlæg 

var tilgængelige for 

en frugtbar udviklingsdialog. 

Det parkpolitiske mål-hierarki 

blev formuleret således: 

Værdigrundlaget. 

Visioner. 

Målsætninger. 

Områdebeskrivelser af større 

sammenhænge, enkeltanlæg 

og udviklingsopgaver. 

Partnerskabsmodel 

Vi forsøgte på forskellig vis at 

beskrive udviklingsopgaven så 

den kunne indgå i det traditionelle 

udbud med en fast pris. I 

projektet blev det dog klart at 

entreprenøren fortsat havde 

meget svært ved at definere 

opgavens omfang præcist nok. 

Derfor ville prissætningen ved 

en licitation formentlig ikke 

give et entydigt svar på opgavens 

løsning. Usikkerheden var 

især stor for de funktionsmæssige 

udviklingsopgaver hvor 

områdets beboere indgik i en 

aktiv dialog. 

Løsningen blev at nyudviklingen 

af en partneringmodel 

blev noget meget centralt for 

det samlede udbud. Entreprenørens 

erfaringer og interesser 

i et sådant samarbejde måtte 

indgå ved prækvalifikation og 

mere præcist i en forhandlingsrunde 

inden endelig tildeling. 

Vi skulle bagefter beskrive 

udviklingsopgaverne som vi 

ønskede løst i entrepriseperioden, 

og samtidigt oplyste vi 

den årlige økonomiske ramme, 

der var til rådighed. Entreprenøren 

fremlagde åbne kalkulationer 

for mandskabstimepriser 

og maskintimepriser inkl. 

en åben fortjenesteskalkulation. 

Opgaverne blev derefter i 

fællesskab gennemgået, kvalitetsbeskrevet 

og det forventede 

ressourceforbrug blev aftalt. 

Til sidst blev de enkelte 

opgaver prioriteret over entrepriseårene 

og afstemt med de 

årlige rådighedsbeløb. 

Initiativpligten blev herefter 

entreprenørens med mulighed 

for løbende at foreslå ændringer 

i den aftalte prioriterede 

rækkefølge, hvis det viste sig 

hensigtsmæssigt. Det kan det 

være for at opnå en procesoptimering, 

for at korrigere 

for aktuelle vejrligsforhold eller 

for at sikre en mere hensigtsmæssig 

udnyttelse af 

mandskab og ressourcer. 

For at tilskynde til en rationalisering 

og optimering af 

processerne blev der aftalt en 

bonusordning for de opnåede 

besparelser. 50/50% hvis bestiller 

ikke ønskede at geninvestere 

sit provenu i området og 30/ 

70% hvis bestiller geninvesterede 

i området med en ny fortjeningsmulighed 

for entreprenøren. 

Dialogmulighed 

Gennem den omfattende 

parkpolitiske målbeskrivelse, 

partneringdialogen, entreprenørens 

initiativpligt og inddragelse 

af borgerne i området 

håber vi at skabe et miljø omkring 

udbuddet som vil give 

entreprenøren et medejerskab 

til entreprisen. Disse tiltag er 

medvirkende til at vi tror på at 

den tabte dialog om i fællesskab 

at fremme de opstillede 

parkpolitiske mål via HelPark, 

kan genskabes. ❏ 










Fra mindedalen med dens stensætninger. Foto: Ib Asger Olsen. 

International pris til Kongenshus-heden 

Kongenshus Mindepark nær 

Viborg fik 23. marts den internationale 

pris Carlo Scarpa af 

Benetton Fonden for Forskning. 

Den 1200 ha store mindepark 

blev fredet i 1953 som 

et monument over hederne og 

deres opdyrkning. I mindedalen, 

der er en naturlig smeltevandsdal, 

markerer 39 kampesten 

de herreder der var præget 

af hedeopdyrkningen, 

mens de enkelte sogne er markeret 

af mindre stensætninger. 

Begrundelsen for prisen er at 

mindeparken på en ‘fremragende 

måde forener naturelementer, 

lokalhistorie, national 

ånd, landskabsforvalting og 

GRØN FAGDAG 

kunst’. Bag stensætningen og 

dens placering stod landskabsarkitekt 

Carl Theodor Sørensen 

(1893-1979) og arkitekt Hans 

Georg Skovgaard (1898-1969). 

Scarpa-prisen er opkaldt efter 

Carlo Scarpa (1906-1978) der 

virkede som landskabsarkitekt 

i det nordøstlige Italien hvor 

Benetton-familien er fra. Det 

var 15. gang prisen blev uddelt 

og første gang den gik til Danmark. 

Her blev den markeret 

af seminaret ‘Natur - Videnskab 

- Kunst’ på Landbohøjskolen 

den 10. maj. Præmien 

er i praksis at Benetton Fonden 

fører en kampagne for 

det valgte sted. 

Fuger i belægninger 

Materialer, styrke og ukrudtsvækst. 

Nye normer for anlægsgartnerarbejde 

Opbygning, indhold og konsekvens. 

Værdisætning af træer 

Princip, anvendelse og eksempler. 

Kalkudblomstringer og misfarvninger 

Årsager, jura og forebyggelse. 

Miljøproblemer med flis 

Svampesporer som sundhedsrisiko. 

Pesticid i aftale og praksis 

Effekt, metodeudvikling og kritik. 

Gåsebiller i idrætsanlæg 

Forebyggelse og bekæmpelsesmetoder. 

Danske Anlægsgartnere 

via serviceselskabet Pro Verte ApS 

NYT 

Ny viden og udvikling i anlægsgartnerfaget 

præsenteres af eksterne fordragsholdere og 

fagkonsulenter i Danske Anlægsgartnere. 

Fagdagen henvender sig til alle der arbejder 

med og bestiller anlægsgartnerarbejde. 

Nyborg Strand, torsdag 4. november 2004. kl. 9.00-16.30. 

Tilmelding: amp@dag.dk. Tlf. 33 86 08 60. 

Pris: 1.975 kr ex.moms. Ret til ændringer forbeholdes 


De private entreprenører 

har både mange dårlige 

og gode erfaringer med offentlig 

udlicitering af grønne 

driftopgaver. Oftest har udlicitering 

dog været præget af 

negative vibrationer fra både 

privat og offentlig side. 

De private entreprenører har 

været beskyldt for at dumpe 

priserne og bagefter forsøge 

at springe over hvor gærdet er 

lavest både med hensyn til udførelse 

af opgaverne og med 

hensyn til at modtage personale 

fra det offentlige. Det offentlige 

har omvendt været 

beskyldt for at udbyde opgaver 

som de reelt ikke har ønsket 

at slippe, men hvor tilbudet 

oftest har været en benchmarking 

af priserne. 

Et andet problem har været 

at der har forekommet virksomhedsoverdragelse 

af væsentligt 

mere personale med 

nedsat arbejdsevne end der reelt 

er behov for til den pågældende 

opgave. 

Alle disse beskyldninger har 

været medvirkende årsag til at 

grøften mellem det private og 

det offentlige er blevet dybere 

med den konsekvens at der i 

mange år kun har været en 

moderat udvikling af grønne 

sektor. 

Jeg vil gerne fremhæve nogle 

af de fordele som jeg kan se 

ved at anvende HelPark konceptet 

ved kommende udbud. 

Som jeg ser det er der fire fokusområder, 

nemlig konkurrence, 

samarbejde, fælles ansvar 

og udvikling. 

Sund konkurrence 

HelPark skal være en garant 

for det reelle udbud, ikke en 

benchmarking. Anvendes Hel- 

Park som et udbudskoncept, 

har udbyderen dermed forholdt 

sig til en række problemstillinger 

inden udbudsmaterialet 

udsendes til prækvalifikation. 

Det kan gøres bl.a. ved 

at indarbejde de etiske regler i 

udbudsmaterialet. 

Det har været kutyme at 

medtage en lang række ydelser 

som kun måske kom til udførelse. 

Det bevirkede at entreprenøren 

i værste fald kunne 

stå med virksomhedsoverdraget 

personale som der ikke var 

arbejde nok til. HelPark udbyder 

kerneydelser som græs, beplantning 

og renholdelse som 

med næsten 100% sikkerhed 

14 

Længerevarende kontrakter giver muligheder for at tænke langsigtet og planlægge udviklingsopgaver. 

HelPark 5: Potentialer og udfordringer for den private entreprenør 

Samarbejde og fornyelse 

Af salgs- og produktchef Carsten Damgaard, Hedeselskabet 

skal udføres. Alle andre opgaver 

som ekstraarbejde og udviklingsopgaver 

ligger som en 

væsentlig del af en partneringmodel. 

Denne model betyder at der 

i første omgang kun regnes på 

ydelser man kender. Derved 

nedsættes tidsforbruget på udregning 

af udbudet, og man 

kan ved en overdragelse af entreprisen 

nemmere planlægge 

den kommende drift. Det betyder 

også at mindre og mere 

uerfarne entreprenører får 

mulighed for at byde med. 

Et af målene er også at få 

flere mindre virksomheder til 

at byde på de offentlige udbud. 

I så fald skal udbudet være 

af et sådant omfang at de 

magter at byde på opgaven. 

Der skal også information samt 

uddannelse til. Det kan være 

væsentlig mere ressourcekrævende 

at byde på større driftsopgaver 

end det er at regne 

på nyanlæg. 

Ønsker de mindre virksomheder 

at byde på de kommende 

offentlige grønne driftsopgaver, 

er det vigtigt at det er 

en strategisk beslutning der 

bliver foretaget i virksomheden. 

Offentlige driftsopgaver 

med virksomhedsoverdragelse 

er ikke noget man bare lige 

gør. De skal overvejes og planlægges, 

både fordi det ofte 

kan være forbundet med en 

væsentlig omsætningsforøgelse 

og fordi det er et stort arbejde 

at skulle håndtere og 

implementere nye medarbejdere 

i ens virksomhed. 

Samarbejde 

HelPark åbner for noget nyt 

inden for den grønne sektor, 

og det er partnering. Det er en 

ny samarbejdsform som er vokset 

frem i Danmark efter inspiration 

fra bl.a. USA og England. 

På driftsområderne er 

partnering endnu kun afprøvet 

ganske få steder, men sam- 

arbejdsformen kan lige så vel 

anvendes her omend den skal 

tilpasses den konkrete opgave. 

Den overordnede fordel ved 

partnering i forhold til traditionelle 

samarbejdsformer er primært 

tankegangen om at skabe 

‘win-win’- situationer bl.a. 

ved at skabe en fælles målsætning 

om opgaveløsningen. 

Partnering er især kendetegnet 

af samarbejde mellem 

mennesker der er til rådighed 

for at løse en fælles opgave. 

Partnering bygger grundlæggende 

på tillid og fuldstændig 

ærlighed og åbenhed. Det er 

vigtigt at der bliver skabt en 

kreativ og åben dialog mellem 

de parter der indgår en partneringaftale. 

Man udnytter 

den store ‘videnbank’ som de 

personer eller deres netværk 

har til at løse en fælles opgave. 

Det kræver en holdningsbearbejdning 

af de implicerede 

parter. Partnering er ikke bare 

noget man lige gør. 


Foto: Vej & Park, Nordborg Kommune 

Den nye samarbejdsform 

skal bidrage til at konflikter 

formindskes. Derfor etableres 

en styregruppe bestående af 

ledere som er organisatorisk 

højt placeret i begge virksomheder. 

Det medfører at partnering 

som arbejdsform bliver 

dybt forankret i virksomhedsledelsen. 

Partnering skal være 

med til at minimere kontrollen 

og sætte mere fokus på samarbejde 

og ledelse, men det kan 

også være et redskab til at 

nedbryde fordomme mellem 

det private og det offentlige. 

Fælles ansvar 

Det at blive sat til salg via et 

udbud kan have store psykiske 

konsekvenser for det berørte 

personale. Der går mange tanker 

igennem ens hovede: Mister 

jeg nu mit job? Hvad er det 

for en entreprenør der ‘køber’ 

mig? Kan jeg klare det nye 

job? Mister jeg de goder jeg 

har? Hvad med min økonomi? 

Hvad kan der i det hele taget 

ske med mig? 

Det er meget få medarbejdere 

som umiddelbart ser positivt 

på en virksomhedsoverdragelse. 

Derfor er det vigtig at 

udbyderen informerer om udbudet 

samt personalets rettigheder 

på et tidligt tidspunkt i 

processen. Udbyderen må forvente 

at motivationen falder 

når ‘sablerne rasler’, det vil 

sige når en afdeling eventuelt 

skal udliciteres. Det anbefales 

at udbyderen meget hurtigt i 

processen inddrager udvalgte 

medarbejdere og drøfter og 

gennemgår hele processen 

med dem. 

En frivillig overdragelse vil 

ofte være den bedste løsning 

set både fra personalets og 

entreprenørens side. Det kan 

betyde at udbyderen kan vælge 

at omrokere personalet, inden 

udbudet gennemføres og 

derved få motiverede personer 

til at deltage i det konkrete 

udbud. 

Senere er det også vigtigt at 

de virksomheder som overtager 

personalet er meget forberedt 

på opgaven. Virksomhederne 

kan overveje at formulere 

en egentlig virksomhedsoverdragelsespolitik 

som bevirker 

at virksomheden har tænkt 

problemstillingerne igennem 

inden personalet bliver overdraget, 

og der ligger en plan 

for hvordan man gør det og i 

hvilken rækkefølge. 

Udvikling 

HelPark-konceptet giver mulighed 

for længerevarende kontrakter. 

Det vil give store muligheder 

for at tænke langsigtet 

og planlægge nogle udviklingsopgaver 

som på lang sigt 

eventuelt kan give nogle optimeringer 

og besparelser samt 

sikre den faglige udførelse i 

forhold til parkpolitikken. 

Både det offentlige og det 

private har tilsammen en 

kæmpe videnbank inden for 

det grønne. Ved at udnytte 

den i fællesskab og sætte fokus 

på udvikling af ny metoder, 

maskiner og samarbejdsmodeller 

kan vi i fællesskab 

sikre og forny den grønne sektor. 

Så mine anbefalinger er: 

Tag HelPark til jer. Det vil give 

en gevinst til alle der arbejder 

med det levende element som 

vi kalder det grønne. ❏ 

Hedeselskabets bud på en 

VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSESPOLITIK 

FORMÅL 

At sikre at virksomhedens overdragne medarbejdere hurtigt 

bliver en integreret del af Hedeselskabet Skov og Landskab 

A/S. 

At sikre og imødegå kulturforskelle mellem medarbejdernes 

tidligere arbejdsplads og Hedeselskabet. 

VORES HOLDNING ER AT 

Målet opnås gennem information og dialog med de 

virksomhedsoverdragne medarbejdere. 

Relevante fagforeninger og den tidligere virksomhed inddrages 

i dialogen hvor det skønnes hensigtsmæssigt. 

Målet opnås lettest ved at der arbejdes på at skabe ensartede 

vilkår for alle medarbejdere - også de virksomhedsoverdragne 

- under hensyntagen til de rettigheder medarbejderne 

måtte have ifølge udbudsmaterialet, og de individuelle 

rettigheder de har ifølge virksomhedsoverdragelsesloven. 

METODE 

I forbindelse med virksomhedsoverdragelse af medarbejdere 

til Hedeselskabet respekteres de vilkår der er givet for 

medarbejdernes fortsatte ansættelse i henhold til udbudsmaterialet 

og/eller virksomhedsoverdragelsesloven. 

Ved offentliggørelse af virksomhedsopkøb eller ved vundet 

licitation, hvor der indgår virksomhedsoverdragelse, gennemfører 

Hedeselskabet så hurtigt som muligt og helst inden fem 

arbejdsdage et informationsmøde. 

På informationsmødet bliver det implicerede personale informeret 

om Hedeselskabets visioner og værdier samt Hedeselskabets 

historie og forretningsområder. Vinterhjemsendte 

medarbejdere inviteres også til mødet. 

På overdragelsesdatoen bydes samtlige medarbejdere velkommen 

til Hedeselskabet af den ansvarlige ledelse. 

Så hurtigt som muligt og inden en måned efter virksomhedsoverdragelsen 

gennemfører den ansvarlige chef en 

kompetenceafklaring med samtlige personer som er omfattet 

af virksomhedsoverdragelsen. 

Vinterhjemsendte medarbejdere inviteres til kompetenceafklaring 

når de starter på arbejde. 

Der afholdes efterfølgende årligt en udviklingssamtale. 

Med mindre andet er angivet i licitationsmaterialet, vil personalet 

snarest muligt overgå til de overenskomster Hedeselskabet 

har indgået. 

Senest en måned efter virksomhedsoverdragelsen kontakter 

Hedeselskabet den fagforening hvor der er indgået overenskomst 

for at skabe en positiv dialog. 

Ved større virksomhedsoverdragelser kan personalet efter 

aftale fortsat have adgang til at vælge egen tillidsmand og 

sikkerhedsrepræsentant. 

Drejer det sig om et mindre antal medarbejdere, indgår de 

på lige fod med vore øvrige medarbejdere. 

De valgte repræsentanter er valgbare til Sikkerhedsudvalget 

og Samarbejdsudvalget. 

En gang om året afholdes der en måling af medarbejdertilfredsheden. 

I den forbindelse samles personalet til et informations- 

og debatmøde hvor personaleforhold diskuteres i 

en åben og ærlig dialog med ledelsen. 


HelPark 6: 

Etiske regler for 

grønne udbud 

Fælles 

bevidsthed 

om et godt 

udbud 

Af professor Thomas B. Randrup, 

Skov & Landskab, KVL 

Lars Aarup, landsformand for 


& Peter Bjørno Jensen, formand 

for Stads- og Kommunegartnerforeningen 

Projektet Helhedsorienteret 

Parkforvaltning - HelPark - 

er baseret på et udvidet fagligt 

samarbejde mellem udbyder 

og udfører. I forbindelse med 

projektet har Danske Anlægsgartnere 

og Stads- og Kommunegartnerforeningen 

i fællesskab 

udarbejdet et sæt etiske 

regler. 

Reglerne er udarbejdet for 

at præcisere centrale forhold 

af relevans for godt samarbejde 

mellem offentlige og private 

virksomheder ved udførelse 

af grønne driftsopgaver. De 

etiske regler er specielt målrettet 

aktørerne i relation til udbud 

af grønne driftsopgaver: 

politikere og embedsmænd i 

offentlige forvaltninger samt 

private entreprenører. 

Formålet med regelsættet er 

at øge bevidstheden om det 

gode udbudsmateriale for at 

sikre et optimalt samarbejde 

mellem de som indgår en samarbejdskontrakt 

og for at sikre 

et godt forhold til de entreprenører 

der ikke indgås kontrakt 

med, men som er mulige fremtidige 

samarbejdspartnere. De 

etiske regler er ikke lovpligtige, 

men indgår i HelPark-konceptet 

for udbud af grønne 

drifts- og plejeopgaver. ❏ 

Randrup, T.B., J. Balsby Nielsen, B.U. 

Bertelsen, J.C. Binder Jensen, C. Damgaard, 

C. Nuppenau, L. Østerbye & K. 

Sejr (2004): Helhedsorienteret Parkforvaltning 

- præsentation af servicekonceptet 

HelPark. Center for Skov, 

Landskab og Planlægning, KVL. 

16 

Pleje af boldbaner - her i Vordingborg - er et eksempel på funktionsbestemt udbud. Foto:Flemming Kruse. 

ETISKE REGLER FOR UDBUD AF GRØNNE OMRÅDER 

Annoncering 

Det skal fremgå ved annonceringen om udbyder 

selv afgiver bud. Hvis udbyder selv afgiver 

bud, skal dette afgives på de samme præmisser 

som eksterne entreprenører. 

Det skal fremgå ved annoncering, om der skal 

overdrages medarbejdere. 

Den ønskede driftskvalitet 

Den i udbudsmaterialet anførte kvalitet skal 

svare til den ønskede kvalitet. Hvis der ønskes 

ændringer i forhold til den nuværende kvalitet, 

skal dette anføres. 

Udbudsmaterialets omfang 

Udbudsmaterialet skal fremstå med klarhed 

over omfattede ydelser og om det forventede 

samlede omfang. Kontraktens mindsteomfang 

skal endvidere angives. 

Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger 

om arealstørrelser. Såfremt der efterfølgende 

konstateres afvigelser i forhold til faktiske 

arealer, efterreguleres i relation til enhedspriser. 

Udbuddets organisatoriske rammer og faglige 

sammenhæng skal fremgå tydeligt. 

Præ-kvalifikation 

Der bør ikke præ-kvalificeres andre end entreprenører 

der sætter fagligheden højt, og 

som dermed må forventes at kunne levere 

den ønskede vare i den rigtige kvalitet. 

Tildelingskriterier 

Tildelingskriterier skal være indbyrdes prioriteret, 

således at det klart fremgår hvad der 

lægges vægt på. 

Det skal fremgå hvorledes det økonomisk 

mest fordelagtige bud beregnes. 


Virksomhedsoverdragelse kræver særlige forholdsregler 

fra både udbyder og entreprenør. 

Virksomhedsoverdrag ikke flere personer end 

de personer der har haft arbejdsopgaven som 

deres primære beskæftigelse. Vær opmærksom 

på at et udbud ofte medfører et behov 

for mindre personale. 

Overførsel af personer med nedsat arbejdsevne, 

og som ikke er omfattet af offentlige tilskud, 

skal fremgå af udbudsmaterialet. 

Ansættelsesforhold skal fremgå af udbudsmaterialet. 

Personalerepræsentanter skal inddrages i processen 

så tidligt som muligt, og der skal fra 

alle sider udvises størst mulige menneskelige 

hensyn. 

Tilbudsafgivelse 

De bydende skal have adgang til at være til 

stede ved åbning af bud. 

Hvis udbyderen selv afleverer et tilbud, skal 

dette tilbud offentliggøres samtidig med de 

øvrige tilbudsgiveres bud. 

Hvis en prækvalificeret virksomhed ikke ønsker 

at afgive bud, bør udbyder informeres 

om årsagen til hvorfor der ikke afgives bud. 

Der bør ikke afleveres et tilbud (eksempelvis 

urealistisk højt), med mindre virksomheden 

reelt ønsker opgaven. 

Arbejdets udførelse 

Ydelserne skal til enhver tid udføres fagligt 

kvalificeret og i henhold til udbudsmaterialet, 

med mindre andet er aftalt. 

Ydelser (ad hoc), som ikke kan relateres direkte 

til udbudsmaterialet, og dermed til 

kontraktens enhedspriser, skal bestilles og udføres 

i partnerskabsmodellens ånd. 

Der skal sikres en effektiv og udviklende 

kontrolfunktion der kan dokumentere at bestilleren 

får leveret den bestilte ydelse. 

Samarbejdstone 

Både udbyder og entreprenør skal udpege faste 

kontaktpersoner der i hele samarbejdperioden 

skal sikre en åben og ærlig dialog mellem 

udbyder, bestiller og entreprenør. 


HelPark 7: Kortlægning 

af de kommunale grønne driftsudbud 

Den grønne vare 

Det typiske udbud af en 

grøn driftopgave er på 

750.000 kr. pr. år. Det løber 

over tre år med mulighed for 

to års forlængelse. Opgaven er 

vundet af en privat entreprenør 

i begrænset udbud og omfatter 

kun en del af en i øvrigt 

mellemstor kommune. 

Det fremgår af en markedsundersøgelse 

som Skov & 

Landskab har udført som baggrund 

for projektet ‘Helhedsorienteret 

Parkforvaltning’. 

Den fremhæver at vellykkede 

udbud forudsætter et velfungerende 

marked og realistiske 

kommunale kontrolbud - og at 

der mangler noget i begge 

tilfælde. Bag undersøgelsen 

står forskningsassistenterne 

Christian Lindholst og Karen 

Sejr, ph.d.-studerende Christine 

Nuppenau og professor 

Thomas B. Randrup, alle Skov 

& Landskab. 

Undersøgelsen omfatter 90 

udbud i 59 kommuner fra 1997 

til 2003. Den er baseret på tal 

fra rådgivende firmaer, entreprenører, 

Dagbladet Licitationen 

og Udbudsportalen. Den 

omfatter ikke alle udbud og 

repræsenterer ikke nødvendigvis 

alle. Resultaterne er derfor 

ikke statistisk dækkende, men 

giver et godt fingerpeg om 

hvordan de grønne udbud har 

taget sig ud i de senere år. 

Undersøgelsens tal 

Kommunerne vælger mest begrænset 

udbud. Det gør de i 

70% af tilfældene når udbuddene 

er så store at de skal i EUudbud 

(over 1,8 mio. kr.). Ellers 

kun i 58% af tilfældene. Ved 

begrænset udbud opstiller 

kommunen kriterier som en 

bydende skal opfylde eller vælger 

nogle entreprenører som 

anses for kvalificeret. Ved offentligt 

udbud kan alle byde. 

Småopgaver baseret på underhåndsbud 

har ikke været med 

i analysen. 

I 53% af tilfældene foretrækker 

kommunerne geografisk 

udbud hvor en afgrænset 

del af kommunen sendes i udbud. 

I 22% af tilfældene vælges 

funktionsbestemt udbud 

med f.eks. alle kommunens legepladser. 

De resterende 25% 

er totaludbud hvor alle opgaver 

i kommunens vej- og parkafdeling 

udbydes. 

Totaludbud foretrækkes af 

mindre kommuner. Større 

kommuner foretrækker geografiske 

og funktionsbestemt 

udbud hvor man bevarer opgaver 

i egen organisation - og 

dermed en viden der kan være 

nyttig at have som udbyder. 

Efter en kommunalreform, der 

sigter mod større kommuner, 

er det sandsynligt at der kommer 

færre totaludbud og flere 

geografiske og funktionsbestemte 

udbud. 

Kontraktsummerne varierer 

fra under 100.000 til over 5 

mio. pr. år. Langt de fleste er 

under 500.000 kr. De udbud 

der ikke er EU-udbud går fra 

23.000 til 724.000 kr. pr. år. Variationen 

peger på at der er et 

marked for entreprenører af 

forskellig størrelse. Kontraktlængden 

er mest 3 år, eventuelt 

4. Som regel kan kontrakten 

forlænges 1 eller 2 år. 

I de fleste tilfælde, 68%, er 

det en privat byder der vinder 

udbuddet. Kun blandt totalbuddene, 

der mest udbydes af 

Andel af alle udbud, % 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0-4.000 

4-8.000 

8-16.000 

Funktionsbestemte udbud 

Geografiske udbud 

Totaludbud 

små kommuner, står kommunen 

oftere som vinder. Det kan 

hænge sammen med at totaludbud 

er komplicerede for private 

bydere at håndtere. 

Et effektivt marked 

I den politiske medvind er udbud 

blevet almindeligt. De nyeste 

sikre tal fra 1999 siger at 

hver fjerde kommune da 

havde udliciteret grønne driftsopgaver, 

mens yderligere en 

fjerdedel havde planer om det. 

I dag er tallene nok større. 

Sigtet er at afprøve den 

kommunale effektivitet i konkurrence 

- og om muligt øge 

omkostningseffektiviteten enten 

ved at kommunen selv opper 

sig eller ved at private bydere 

får arbejdet. For at opnå 

dét skal markedet fungere vel. 

Der skal være konkurrence 

mellem entreprenørerne om at 

tilbyde den laveste pris og 

16-30.000 

30-50.000 

50-100.000 

>100.000 

Kommunestørrelse (indbyggere) 

KOMMUNESTØRRELSE OG UDBUDSTYPE 

Små kommuner foretrækker totaludbud. Større kommuner vælger 

funktionsbestemte udbud og især geografiske udbud. 

kommunerne skal kunne gennemskue 

pris og kvalitet. 

Udgangspunktet er pænt set 

med grønne øjne. Efter en undersøgelse 

fra Kommunernes 

Landsforening 2001 er grønne 

driftsudbud relativt vellykkede 

i forhold til kommunale udbud 

i almindelighed. Der har været 

færre problemer, de aftalte 

ydelser er leveret og besparelser 

opnået i over halvdelen af 

tilfældene. 

For tiden kan det se ud som 

om at relativt få, større entreprenører 

dominerer markedet, 

men ifølge undersøgelsen vil 

der med tiden indfinde sig en 

balance i markedet. „Dermed 

bliver der også plads til de 

mindre entreprenører og anlægsgartnere 

som har taget 

driftsområdet op, og som har 

kompetence på området. Endvidere 

er der mange anlægsgartnere 

som kun har mindre 

erfaring med driftsopgaver, og 

som må betragtes som potentielle 

udførere af grønne driftopgaver,“ 

lyder vurderingen. 

Det påpeges at kommunerne 

på et voksende marked har interesse 

i at udvikle markedet 

og ‘opdrage’ entreprenører for 

at optimere udbyttet. 

Ifølge undersøgelsen kan 

der desuden være en risiko for 

at kommunens egne bud ikke 

er direkte sammenlignelige 

med tilbud fra private entreprenører. 

„Når kommunerne 

afgiver et bud er dette erfaringsmæssigt 

baseret på en opgørelse 

af hidtidige udgifter 

og regnskabspraksis og ikke ud 

fra de totale omkostninger et 

givent udbudsmateriale vil indebære 

for en eventuelt kommende 

entreprenør - kommunal 

som privat,“ hedder det. 

Følgen er en ulige konkurrence 

hvor kommunen ikke når sit 

mål om at få prøvet sin effektivitet 

i forhold til markedet. sh 

Lindholst, Christian; Sejr, Karen; Nuppenau, 

Christine; Randrup, Thomas B. 

Randrup (2004): Kommunale udbud 

og udliciteringer af grønne driftsopgaver 

- analyse af markedet. Stadsog 

Havneingeniøren 4/2004. 


Antal udbud vundet, % 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Kommunal Privat 

Entreprenør 

Funktionsbestemte udbud 

Geografiske udbud 

Totaludbud 

VINDENDE ENTREPRENØR 

OG UDBUDSTYPE. 

Kun totaludbud vindes mest af 

kommunen selv.

HelPark 8: Kortlægning af anlægsgartneres erfaringer med grøn drift 

Anlægsgartnere og driftsgartnere 

Af lektor Jens Balsby Nielsen, stud. Karina Rojahn, professor Thomas Barfoed Randrup, Skov & Landskab, KVL 

og fagkonsulent Kim Tang, Danske Anlægsgartnere 

Kun relativt få private anlægsgartnervirksomheder 

er leverandører af store grønne 

driftsopgaver. Alle har dog 

erfaring med grøn drift i mindre 

målestok, og mange er interesserede 

i forretningsområdet 

og har potentiale til at blive 

en større aktør. På det endnu 

ikke optimale marked må 

udbyderne i egen interesse tilpasse 

deres udbud af den 

grønne drift. 

Det kan man udlede af undersøgelsen 

‘Anlægsgartnere 

og driftsudbud’ som Skov & 

Landskab har lavet sammen 

med Danske Anlægsgartnere. 

Samtlige 235 medlemmer af 

Danske Anlægsgartnere fik 

sidst i 2003 tilsendt et spørgeskema 

hvor de blev spurgt om 

deres erfaringer med og holdninger 

til udbud af grønne 

driftsopgaver. 146 svarede. Det 

regnes for dækkende, bl.a. på 

den baggrund at spørgeskemaerne 

er sammenlignet med 

Danske Anlægsgartneres egne 

oplysninger over medlemsvirksomhederne. 

18 

Målet var at afdække anlægsgartnervirksomhederserfaringer 

med at byde på grønne 

driftsopgaver og med at 

styre grønne driftskontrakter. 

Samtidig var sigtet at vurdere 

antallet og typen af de anlægsgartnerfirmaer 

der i fremtiden 

kan blive leverandører af 

grøn drift. 

Optimal konkurrence 

Omkring hver fjerde kommune 

bruger udbud af grønne driftsopgaver 

i større eller mindre 

omfang, og det er en tendens, 

som har været stigende siden 

midten af 1990´erne. Det hævdes 

imidlertid at de kommunale 

udbydere oplever at der kun 

er få private anlægsgartnerfirmaer 

der byder på grønne 

driftsopgaver. 

Ifølge undersøgelsen af C. 

Lindholst m. fl. (se forrige sider) 

er der en tendens til at 

især mindre forvaltninger gennemfører 

totaludbud, d.v.s. 

udbyder driften af samtlige 

grønne områder i et udbud. 

Det kan medføre begrænset 

Det er stadig mest anlægsopgaver som de private anlægsgartnervirksomheder 

er orienteret imod. 

konkurrence, og det anføres at 

det nuværende private marked 

ikke umiddelbart er gearet 

til større totaludbud. 

Blandt anlægsgartnere opleves 

skepsis i forhold til de offentlige 

udbud og dermed for 

at være med i større grønne 

driftsentrepriser. Næsten alle 

de grønne driftsopgaver blev 

indtil for bare ti år siden udført 

i offentligt regi. Det private 

marked har således kun haft få 

år til at indstille sig og opbygge 

erfaring og kapacitet til de 

nye store grønne udbud. 

Skal regeringens intentioner 

om at øge udliciteringen have 

betydning inden for det grønne 

område, er der behov for 

mere detaljeret og nuanceret 

viden om anlægsgartneres interesse 

for at indgå i priskonkurrence 

på offentlige grønne 

driftsopgaver. Er der for få private 

entreprenører på markedet, 

kan der være en risiko for 

en monopolisering af markedet. 

Det er derfor fra de offentlige 

bestilleres synsvinkel 

vigtigt at fastholde også et 

større antal entreprenører for 

at få optimal konkurrence. 

Erfaringer med grøn drift 

Den danske anlægsgartnerbranche 

er præget af et stort 

antal virksomheder der har deres 

primære aktiviteter ved anlægsarbejder. 

Her har næsten 

60% af virksomhederne placeret 

mere end halvdelen af deres 

aktiviteter. 

Selv om næsten alle anlægsgartnervirksomheder 

også udfører 

grøn drift er der ifølge 

besvarelserne kun 10% der har 

mere end halvdelen af deres 

omsætning knyttet til driftsopgaver.Anlægsgartnervirksomhederne 

er især aktive på det 

private område hvor 88% har 

praktiske erfaringer med løsning 

af grønne driftsopgaver. 

Færre virksomheder har erfaring 

med grønne driftsopgaver 

for det offentlige. Undersøgelsen 

viser dog at 51% af virksomhederne 

udfører grønne 

driftsopgaver for enten kommuner, 

amter eller stat. 

28% af virksomhederne angiver 

at mere end halvdelen af 

medarbejderne arbejder med 

disse opgaver. Der er altså forholdsvis 

få anlægsgartnervirksomheder 

der specialiserer sig 

inden for grønne driftsopgaver 

og ganske få kan karakteriseres 

som store aktører med hensyn 

til grøn drift. 

Erfaringer med udbud 

Stort set alle anlægsgartnervirksomhederne 

løser opgaver 

for andre private virksomheder 

eller privatpersoner. Det sker 

uden at der nødvendigvis er 

faste regler for priskonkurrence 

og styring. 

Ud af de adspurgte virksomheder 

har tre ud af fire erfaring 

med anlægs- eller driftsopgaver 

for det offentlige. De 

kender derfor i større eller 

mindre grad de offentlige krav 

til priskonkurrence. Kun få er 

dog helt afhængig af det offentlige. 

Herfra har kun 7% 

over halvdelen af deres omsætning. 

Mere end hver tredje af anlægsgartnervirksomhederne 

har forsøgt at blive prækvalificeret 

til at give pris på grønne 

driftsopgaver. Det er lykkedes i 

64% af tilfældene. Chancen 

for at vinde er altså god. 

Mange har erfaring med udbud 


40% af virksomhederne har erfaringer 

med priskonkurrence 

ved offentlige åbne udbud, 

mens næsten halvdelen af virksomhederne 

har erfaring med 

begrænsede udbud og underhåndsbud 

på grønne driftsopgaver. 


Der er stor forskel på hvor 

ofte virksomhederne har deltaget 

i priskonkurrencen på 

grønne driftsopgaver. De virksomheder 

der har deltaget 

over fem gange har også alle 

vundet opgaver. Nogle har 

kun forsøgt få gange inden for 

de seneste fem år, og de har 

derved vanskeligt ved at få erfaring 

med prissætningen. 

Anlægsgartnervirksomhederne 

giver udtryk for at have positive 

erfaringer med samarbejdet 

med det offentlige om udbud 


De største problemer er manglende 

indtjening, og at de offentlige 

driftsafdelinger afgiver 

kontrolbud der er væsentligt 

lavere end de private entreprenørers 

tilbud. 


Kun 6% har deltaget i virksomhedsoverdragelse 

i forbindelse 

med grønne driftsopgaver. De 

sporadiske erfaringer synes at 

afhænge af omstændigheder 

ved de enkelte opgaver, men 

de er overvejende positive. 

Alligevel er virksomhedsoverdragelse 

et punkt der bekymreranlægsgartnervirksomhederne. 

Kun 44% ønsker at 

overtage mandskab fra udbyder 

og 59% ønsker ikke at 

overdrage egne medarbejdere 

til en fremmed entreprenør. 

46% anser direkte virksomhedsoverdragelse 

som et problem 

i forbindelse med udbud 


Det virker som om især mindreanlægsgartnervirksomheder 

er utrygge ved virksomhedsoverdragelse. 

Det skal der 

gøres noget ved, hvis flere 

mindre anlægsgartnere skal 

ind på markedet. 

Foretrukne udbud 

Undersøgelsen viser at anlægsgartnerbranchen 

som helhed 

vil påtage sig opgaver i alle 

størrelser, men der er kun få 

virksomheder der foretrækker 

og har kapacitet til større opgaver. 

Den foretrukne kontraktstørrelse 

ligger mellem 0,1 

og 0,5 mio. kr. og de fleste ser 

helst kontraktstørrelser på 

mindre en 1,5 mio. kr. 38% af 

virksomhederne ser også gerne 

kontraktstørrelser under 0,1 

mio. kr. Kun 8% af virksomhederne 

ser gerne kontraktstørrelser 

på 3-5 mio. kr., og endnu 

færre ser gerne opgaver på 

mere end 5 mio. kr. 

Blandt anlægsgartnerne er 

der leverandører til både korte 

og lange aftaler. De foretrækker 

kontraktperioder på 3 år 

(55%) og 5 år (33%). En mindre 

del foretrækker kortere 

kontraktperioder. 17% ser 

gerne aftaleperioder på 1 år 

60% 57% 

KONTRAKTSTØRRELSE 

Den kontraktstørrelse anlægsgartnervirksomhederne helst ser 

grønne driftsopgaver udbudt i. Der er klar præference for udbud 

under 1,5 mio kr. 


50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

38% 

17% 

47% 

18% 

5 

Ved ikke 

Irrelevant 

5% 

1 år 2 år 3 år 4 år 5 år >5 år Ved 

ikke 

6% 

ikke 

relevant 

KONTRAKTPERIODE 

Den kontraktperiode anlægsgartnervirksomheden foretrækker for 

drifts- og vedligeholdelsesopgaver. De fleste foretrækker at byde 

på opgaver som er op til 3 år i kontraktperiode.

og 27% aftaler på 2 år, mens 

10% gerne ser aftaler på mere 

end 5 år. 

Afstanden mellem virksomheden 

og arbejdsstedet spiller 

også en rolle. Den foretrukne 

afstand (67%) er 5-50 km. 42% 

ser gerne en afstand under 5 

km, men 22% er villige til at 

byde på opgaver op til 100 km 

væk. Kun 4% er interesserede i 

opgaver over 100 km væk. I 

Østjylland og især i København 

er der mange anlægsgartnervirksomheder 

inden for en radius 

af 100 km. Især i visse jyske 

egne er der kun få virksomheder 

inden for denne afstand. 

Større deltagelse 

Undersøgelsen viser at der generelt 

er en positiv holdning til 

grønne driftsopgaver. Tre ud 

af fire svarer at det er sandsynligt 

at de vil byde på offentlige 

grønne driftsopgaver i fremtiden. 

Kun 9% svarer at de ikke 

vil. Som helhed er branchen 

altså interesseret i at deltage i 

priskonkurrencen for grønne 

driftsopgaver i fremtiden. 

Skal anlægsgartnervirksomhedernes 

deltagelse øges antyder 

besvarelserne at den hidtidige 

forbedring af udbudsmaterialet 

med enslydende begreber 

og opbygning skal fortsættes. 

Udbudsmaterialet skal 

minimeres og prisberegningen 

være mindre ressourcekrævende. 

Besvarelserne peger på at 

virksomhederne betragter deres 

medarbejdere og ledelse 

som klar til at påtage sig grøn- 

20 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

42% 

67% 

59% 

ne driftsopgaver. Svarene peger 

dog også på at uddannelse 

af personalet i drift, prissætning 

og styring kan bidrage til 

at øge virksomhedernes aktivitet 

på driftsområdet. Det er 

også en udfordring for brancheorganisationer 

og uddannelsesinstitutioner. 

Bestillernes udfordring 

Skal der opnås større konkurrence 

ved udbud af grønne 

driftsopgaver kan bestillerne 

tiltrække flere bydende ved at 

målrette udbudene bedre til 

anlægsgartnerbranchen. Det 

handler om at sikre at de udbudte 

opgaver har en størrelse 

og en kontraktperiode der 

passer de anlægsgartnervirksomheder 

der højst er ca. 100 

km væk. Det er desuden en 

fordel at udforme licitationsmaterialet 

så prissætning bliver 

så enkel som mulig, d.v.s. 

med ensartet opbygning og 

begrebsverden. 

Udbudene vil være reelle og 

kontrolberegninger skal undgås. 

Overdragelse af medarbejdere 

kan være et problem for 

mindre anlægsgartnervirksomheder 

og bør kun anvendes 

når det er absolut nødvendigt. 

For at fremme konkurrencen 

har de offentlige bestillere interesse 

i at der er et større antal 

leverandører med erfaring i 

at løse grønne driftsopgaver 

for det offentlige. Her kan bestilleren 

gennem mindre ‘kompetenceudviklingsudbud’inddrage 

nye anlægsgartnervirksomheder 

der kan opnå erfaring 

og kompetence i priskon- 

22% 

4% 4% 

100 Ikke 

Km 

relevant 

AFSTAND 

Angivelse af hvilken afstand fra virksomhedens nærmeste plads 

det ville være relevant for anlægsgartnervirksomheden at byde på 

en offentlig drifts- og vedligeholdelsesopgave. De fleste foretrækker 

at byde på opgaver som ligger i højst 50 km afstand, men hver 

femte er også villig til at afgive pris på opgaver som ligger op til 

100 km væk. 

Alle anlægsgartvirksomheder har erfaring med mindre driftsopgaver, 

men kun få har erfaring fra større opgaver. 

kurrence og kontraktstyring. 

Det kan ske gennem en målretning 

af udbudene mod de 

nuværende leverandører af 

grøn drift. 

Ved at udnytte bestillernes 

lokalkendskab til anlægsgartnervirksomhederne 

kan størrelsen 

af udbudene tilpasses 

en større gruppe af anlægsgartnere. 

I praksis vil det medføre 

flere mindre udbud med 

kortere kontraktperioder. 

Det kan ses som første skridt 

i en mere langsigtet udbudsstrategi. 

På længere sigt skal 

der sikres flere kompetente leverandører 

og dermed større 

konkurrence mellem flere anlægsgartnervirksomheder 

med 

erfaring med grønne driftsopgaver 

for offentlige bestillere. 

Her kan Danske Anlægsgartnere 

lette udbydernes arbejde 

ved at tilvejebringe et 

lettilgængeligt overblik over 

hvilke virksomheder der kunne 

have interesse i at byde inden 

for en region. 

Bydernes udfordring 

Der er forskelle i virksomhedernes 

forudsætninger for at 

indgå i priskonkurrence på 

drift af grønne områder. Faktorer 

som f.eks. virksomhedens 

størrelse, primære aktiviteter 

og konkrete erfaringer spiller 

ind. Virksomhederne har en interesse 

i at få grønne driftsopgaver 

for det offentlige, og 

erfaringerne viser at de der ak- 

tivt deltager i priskonkurrencen 

om offentlige grønne 

driftsopgaver også har relativt 

let ved få del i dem. 

For den traditionelle mindre 

anlægsgartnervirksomhed er 

omsætningen på grøn drift under 

25% af den samlede omsætning. 

Disse virksomheder 

mangler praktisk erfaring med 

udbud og priskonkurrence og 

med en gennemsnitlig størrelse 

på 5 medarbejdere og 3 

mio. i årlig omsætning er mange 

udbudte opgaver for store. 

Disse virksomheder kan derfor 

umiddelbart have svært ved at 

påtage sig større grønne driftsopgaver 

selv om de har erfaring 

med mindre grønne driftsopgaver 

for private. 

En anden type virksomhed 

er den mindre virksomhed der 

har en stor del af deres medarbejdere 

og omsætning fra udførelse 

af grøn drift, og som 

har stor erfaring med udførelse 

af grønne driftsopgaver. Deres 

nuværende størrelse gør 

det dog svært at få flere og 

større driftskontrakter. Hvis 

virksomhederne skal det, må 

de blive større eller samarbejde 

tættere med andre virksomheder. 

Allerede i dag har ca. 

hver 11. virksomhed erfaring i 

samarbejde, og yderligere 

34% har overvejet det. Et flerårigt 

forpligtende samarbejde 

stiller dog også nye krav til 

virksomhedernes personale, 

økonomi og kvalitetsledelse. 


100% 

50% 

0% 

1 10 

Antal ansatte i alt 

100 

Procentdel af medarbejderne der udfører grøn drift. 

ANSATTE 

Der er groft sagt tre typer af anlægsgartnervirksomheder. De kan 

opdeles efter den andel af ansatte der arbejder med grøn drift set 

i forhold til det samlede antal ansatte. 

En mindre gruppe virksomheder 

er i forvejen leverandører 

af grøn drift i stort omfang. 

De har over 25 medarbejdere, 

stor omsætning i drift og en 

fuldtidsledelse med stor erfaring 

fra priskonkurrencer og 

styring af grønne driftskontakter, 

også med virksomhedsoverdragelser. 

Skal de konkurrere 

med større landsdækkende 

servicevirksomheder kræves 

dog fortsat optimering af 

driftsmetoder og økonomistyring. 

Virksomhederne skal 

også være store nok til at klare 

de store driftsopgaver der i 

dag ofte udbydes, og som der 

må ventes flere af med en 

kommende kommunalreform. 

Ikke fra dag til dag 

I konceptet ‘Helhedsorienteret 

Parkforvaltning’ er der fokuseret 

på at inddrage dels fagligt 

kvalificerede gartnere, dels 

mindre virksomheder. Det 

fremmes ved bl.a. at stille krav 

til den faglige kompetence. 

Det er dog klart at der findes 

en minimumsgrænse for størrelsen 

af fremtidens udbud. 

Den vil tit være en anden end 

den grænse som dagens anlægsgartnervirksomhedersynes 

at foretrække. 

For anlægsgartnervirksomhederne 

betyder udlicitering 

af driftsopgaver nye muligheder, 

men der stilles samtidig 

nye krav til deres kompetencer. 


har i fremtiden en afgørende 

opgave med at ruste sine medlemmer 

til det marked der allerede 

findes, og som uden tvivl 

vil vokse i fremtiden. 

Store virksomheder opstår 

ikke fra dag til dag. På den 

ene side bør udbyderne søge 

at tilpasse udbudene til markedet. 

Det kan på længere sigt 

medvirke til at udvikle flere 

virksomheder der kan indgå i 

større udbud. Danske Anlægsgartnere 

kan i den forbindelse 

inspirere til at skabe større 

driftsvirksomheder og kvalificere 

dem til at agere på markedet. 

Entreprenørerne bør 

være ‘proaktive’ og gøre sig 

tanker om fremtiden i deres 

virksomhedsbeskrivelse. ❏ 

Balsby Nielsen, J., Rojahn, K., Randrup, 

T.B. & Tang, K. (2004): Anlægsgartnere 

og driftsudbud - spørgeskemaundersøgelse 

af anlægsgartneres 

erfaringer med at byde på grønne 

driftsopgaver. Danske Anlægsgartnere 

& KVL, Skov & Landskab. Internt 

notat. 

Juul, J.O. & Nuppenau, C. (2000): Den 

kommunale parkforvaltning. I: Skovog 

Landskabskonferencen 2000. (Red 

JN Rasmussen, DG Christiansen). Center 

for Skov, Landskab og Planlægning, 

Hørsholm. pp. 122-126. 

Lindholst, C., Nuppenau, C., Sejr, K. & 

Randrup, T.B. (2004): Kommunale udbud 

og udliciteringer af grønne driftsopgaver 

- analyse af markedet. Stadsog 

Havneingeniøren 4:53-55. 









Fibertex 

Ukrudtsdug 

- det effektive underlag for professionelle fagfolk 

Fibertex Ukrudtsdug er en 

særdeles effektiv dug fremstillet 

af miljøvenlige og kemikaliefrie 

materialer. Dugen 

anvendes til have-, park- og 

trafikanlæg og sikrer gode 

og holdbare resultater med 

minimal vedligeholdelse. 

Ring og hør nærmere på 

tlf. 59 48 90 00 eller se mere 

på www.byggros.com 

• 100% vand- og luftgennemtrængelig 

• stor fleksibilitet gør dugen 

nem at arbejde med 

• mindre behov for tildækning, 

og dugen kan endda 

ligge utildækket i flere år 

• stor fibertæthed betyder 

mindre lysgennemtrængelighed 

og bedre ukrudtsbekæmpelse 

Byggros A/S 

Springstrup 11 · 4300 Holbæk 

Tlf. 59 48 90 00 · Fax 59 48 90 05 

info@byggros.dk · www.byggros.com 


22 

TEMADAG 

GRØN DRIFTSSTYRING 

Odense 23. september 2004 9.30-16 

Kommunale driftsafdelinger og private anlægsgartnervirksomheder 

gearer sig til nye vilkår. Vi ser 

på hvordan grønne driftsentrepriser kan gennemføres 

så økonomi og kvalitet hænger sammen og 

på driftsoptimering gennem fornuftig ledelse og 

personaleudvikling, herunder kvalitetssikring i 

selvstyrende grupper. Temadagen henvender sig til 

både offentlige og private driftsafdelinger. 

Driftsstyring af opgaven fra plan til udførelse 

Thomas Lindberg Nielsen, produktchef, Hedeselskabet 

Jakob Handsted Christensen, driftschef, Hedeselskabet. 

Hensigtsmæssig kvalitetsbeskrivelse og kontrol 

Erik Krogstrup, Krogstrup-Consult. 

Driftsstyring i en kommunal driftsafdeling og erfaring 

med opstart af ‘partnering’ 

Peter Dalsgaard, Driftsafdelingen, Herning Kommune. 

Planlægning og egenkontrol hos medarbejdere i 

selvstyrende grupper 

Jens Kittelmann, divisionsdirektør SAS 

Tilmelding senest 1/9 til amp@dag.dk eller tlf. 33 86 08 60. 

Pris: 1.485 kr ex. moms. 20% medlemsrabat. 


via serviceselskabet Pro Verte ApS 

STEMAS er markedets stærkeste partner, 

når det gælder maskiner op til 8 tons. 

Du kan vælge mellem 4 anerkendte mærker, 

der igennem mange år har bevist deres styrke. 

Vi kan tilbyde dig hele paletten fra små 

håndbetjente stampere, pladevibratorer og 

minilæssere over til fleksible og alsidige 

maskiner op til 8 tons. 

Du kan vælge mellem et bredt sortiment 

af tilbehør. Og du kan vælge mellem 

nye eller brugte maskiner. 

Oven i det får du stillet vores landsdækkende 

døgnservice til din rådighed. 

Vi gør det nemt for dig. 

...bare ring! 

Se vores brugte maskiner på: www.stemas.dk 

Opdateres dagligt. 

member of JMM GROUP, Scandinavia 

Vestjylland 21 42 66 76 Sydjylland/Fyn 20 25 88 98 

Midtjylland 20 32 70 34 

Nordjylland 20 31 90 99 

e-mail: stemas@stemas.dk 

Sjælland 40 30 75 49 

Vi gør 

det nemt 

for dig 

www.stemas.dk/ammann 

MARKEDETS 

STÆRKESTE 

PARTNER 

www.stemas.dk 

Pesticidstop er ikke 

økonomisk effektivt 

Aftalen fra 1998 er en dyr miljøbeskyttelse 

siger analyse fra Institut for Miljøvurdering 

Det offentlige pesticidstop 

har ud fra en økonomisk 

betragtning været ineffektivt 

til at beskytte grundvandet og 

naturen. De samme resultater 

kunne være nået meget billigere 

ved at spare mere på pesticiderne 

i landbruget. 

Det konkluderer Institut for 

Miljøvurdering i sin omkostningsanalyse 

‘Pesticidstop på 

offentlige arealer’ der ser på 

hvordan alternative strategier 

kunne give samme fordele. 

Baggrunden er den frivillige 

aftale som staten, amterne og 

kommunerne indgik i 1998 om 

at afvikle pesticider på offentlige 

arealer. Sigtet var at begrænse 

risikoen for at forurene 

grundvandet og forarme 

naturen, men det har været 

dyrt betalt, lyder dommen. 

„Overordnet er det bemærkelsesværdigt 

at der ikke er 

foretaget en økonomisk konsekvensvurdering 

inden aftalen 

om afvikling af det offentliges 

pesticidanvendelse blev 

indgået. Det kunne bl.a. have 

sikret at der i aftalen blev åbnet 

mulighed for at opnå økonomisk 

begrundede dispensationer,“ 

hedder det. 

Det offentliges pesticidforbrug 

var ca. 1,5% af det samlede 

pesticidsalg da aftalen 

blev indgået. Det meste blev 

brugt på kommunalt ejet landbrugsjord. 

Derudover var det 

offentlige pesticidforbrug i 

1995 på 29 tons. I 2002, efter 

at pesticidaftalen havde virket 

i fire år, var det faldet til 6 tons 

eller 0,2 promille af landets 

samlede pesticidforbrug. 

Behandlingsindekset 

I analysen er omkostningerne 

ved at nedbringe pesticidforbruget 

bestemt for fire områder: 

landbrug på kommunale 

arealer, pyntegrønt og juletræer 

i statsskove, kommunale 

idrætsbaner samt Banestyrelsens 

sporarealer. De stod ved 

aftalens indgåelse for 70% af 

det offentlige pesticidforbrug. 

For hvert område er der gjort 

rede for reduktionsomkostningen, 

d.v.s. de ekstra omkostninger 

som helt pesticidfri drift 

medfører i forhold til forbruget 

i 1998. 

Det tidligere pesticidforbrug 

er fastsat som behandlingsindekset 

(BI) der er en generel 

indikator for miljøpåvirkning. 

Det udtrykker det antal gange 

i vækstsæsonen som en afgrøde 

behandles med en standarddosis.Reduktionsomkostningen 

pr. behandlingsindex 

er derefter brugt som økonomisk 

mål for effektiviteten. 

Både udvælgelsen af fire 

områder og anvendelsen af 

behandlingsindeks er udtryk 

for en forenkling af analysen. 

Der skelnes f.eks. ikke mellem 

forskellige pesticiders virkning 

på miljøet. Det var ifølge rapporten 

nødvendigt med de 

ressourcer der rådige. 

Dyr beskyttelse 

På landbrugsarealerne udgør 

reduktionsomkostningen årligt 

300-460 kr. pr. BI afhængig af 

jordtypen. For juletræer og 

klippegrønt er omkostningen 

over 12.000 kr. pr. BI. For både 

skovog landbrug kan omkostningerne 

tilskrives lavere udbytte 

og ekstra udgifter til pesticidfri 

plantebeskyttelse. På 

boldbanerne er de gennemsnitligereduktionsomkostninger 

23.000 kr. pr. BI. 

For de tre områder er reduktionsomkostningerne 

beregnet 

til over 90 mio. kr. årligt og 

den samlede reduktion i pesticidforbruget 

til knap 68.000 BI. 

De kommunale landbrugsarealer 

står for hele 92% af gevinsten 

for en omkostning af blot 

22 mio. kr. årligt. For boldbaner 

og pyntegrønt er omkostningseffektiviteten 

med andre 

ord meget lav. 

Analysen omfatter ikke parker, 

kirkegårde og de - i denne 

sammenhæng - problematiske 

befæstelser. De samlede omkostninger 

og gevinster af det 

offentlige pesticidstop må derfor 

være væsentlig større. 


Pesticidstoppet har sat gang i produktudvikling. Her prøves en termisk 

metode hvor isolerende skum øger effekten. Foto: Palle Kristoffersen. 

Omkostningerne til Banestyrelsens 

sporarealer er beregnet 

til 31.500 kr. pr. BI. Tallet er 

dog kun et teoretisk sparet beløb 

da sporarealerne af sikkerhedgrunde 

er undtaget fra aftalen 

om pesticidstop. 

I analysen er det offentliges 

reduktionsomkostninger sammenlignet 

med det private 

landbrugs. Den viser at man 

for under 10 mio. kr. kan opnå 

samme pesticidbesparelse i det 

private landbrug ved at indgå 

dyrkningsaftaler på godt 7% 

af landbrugsarealet. 

Flere forbehold 

I analysen er talene baseret på 

fuldstændig pesticidfri drift 

som endnu ikke er opnået. For 

så vidt er tallene overdrevne. 

Analysen erkender også at 

delvise reduktioner i det offentliges 

pesticidforbrug er en 

god idé. Et eksempel er ny teknologi 

til ukrudtsbekæmpelse 

på Banestyrelsens sporarealer 

hvor pesticidforbruget på sporarealer 

angiveligt halveres 

uden at omkostningerne øges. 

Derved kan der opnås ‘væsentlige 

og samtidig billige reduktioner 

hvis man fokuserer på 

effektive frem for absolutte 

initiativer’. 

Rapporten er inde på at pesticidstoppet 

på de offentlige 

arealer kan have andre fordele. 

Der nævnes bl.a. den positive 

signalværdi af at myndighederne 

optræder som ‘det 

gode eksempel’. Hvor høj værdi 

dét skal tillægges, er ifølge 

rapporten en politisk vurdering. 

Der peges samtidig på at 

pesticidaftalen i sin nuværende 

form også kan udsende et 

uheldigt signal om økonomisk 

ineffektivitet i forvaltningen. 

Om behandlingsindekset er 

en retfærdig målemetode diskuteres 

også, men man støtter 

sig til bl.a. Bichel-udvalgets antagelse 

om at dette indeks er 

den bedste generelle indikator 

for pesticiders miljøeffekt. 

Det anføres dog også at det 

næppe er hensigtsmæssigt at 

lade omkostningseffektiviteten 

udtrykt som kr. pr. BI stå 

alene som beslutningsgrundlag. 

„I det omfang det er muligt 

kan man derfor overveje at 

inddrage risikovurderinger for 

de forskellige indsatsområder,“ 

lyder anbefalingen. 

Det anføres også som en begrænsning 

at aftalen om pesticidstoppet 

definerer indsatsen 

ud fra juridiske ejerforhold 

og ikke ud fra områdernes sårbarhed 

og naturmæssige værdier. 

Ifølge rapporten ville det 

‘harmonere bedre med aftalens 

formål hvis indsatsen i stedet 

blev rettet mod arealer 

med særlige natur- og drikkevandsinteresser’. 

sh 

KILDE 

Petersen, Mads Lyngby og Rasmus 

Brandt Lassen (2004): Pesticidstop på 

offentlige arealer. En økonomisk vurdering 

af udvalgte områder. Institut 

for Miljøvurdering. 

Professionel, hurtig 

og nøjagtig græssåning 

Eliet combi græssåmaskine 

To-speed 4-gear frem og 2-bak giver optimal mulighed for den 

rette hastighed til den givne opgave. Såmaskinen trækkes på begge 

tromler, hvilket gør den til den eneste maskine på markedet, 

som også kan bruges på skråninger og ujævnt terræn. 

Græsboksen har en kapacitet på 86 l. og maskinen kan så fra 0 til 

100 g/m 2 . Maskinen kan også arbejde uden såkassen, hvis man 

ønsker et forberedende stykke jordarbejde. 

Rysteriverne dækker omgående græsfrøene med et lag jord, og 

den bageste rulle trykker jorden lige nok til at frøene bliver 

ordentligt indkapslet. Jorden bliver dog ikke pakket mere, end at 

frøene hurtigt optager regn og fugt. 

Nærmeste forhandler anvises på tlf. 89 14 14 89 

Hvidemøllevej 9-11 . 8900 Randers 

Tlf. 89 14 14 89 . Fax 89 14 14 90 . www.flextrading.dk . salg@flextrading.dk 


A S

På Vårfruskolan er asfaltjunglen omdannet til en spændende skolegård med masser af grønt og forskellige pladser og rum. Foto: Pia Schmidtbauer. 

De gode skolegårde - og alle de dårlige 

Der er gode grunde til at forbedre skolegårdene, men næsten ingen penge 

Af landskabsarkitekt, fagkonsulent Anne Fischer Stausholm, Danske Anlægsgartnere 

Skolernes udearealer i de 

nordiske lande har lidt en 

krank skæbne de seneste 50 

år. I takt med stigende elevtal 

og ny pædagogik har skovhaver, 

træer, hække, kroge og 

bænke måtte vige pladsen til 

fordel for udvidelse af bygningerne. 

Den plads der er tilbage 

er tilmed ofte nedslidt og uinspirerende. 

Det har indskrænket 

børnenes muligheder for 

et aktivt udeliv på skolen. 

Meget anderledes er det 

ikke på de nyere skoler hvor 

de grønne områder typisk kun 

bruges til idræt i sommerhalvåret. 

Rummene mellem bygningerne 

er kedelige belagte 

flader med få udfordringer til 

andet end boldspil. Ikke sært 

at sofakrogen er et attraktivt 

opholdssted i frikvarterne. 

„Men situationen er ved at 

vende,“ siger seniorforsker Karen 

Attwell som er koordinator 

på projektet ‘Gode udemiljøer 

24 

ved nordiske skoler. 16 eksempler 

fra Danmark, Finland, 

Norge og Sverige’. De gode 

eksempler stod dog ikke i kø 

da man skulle finde fire danske 

folkeskoler. Først efter 140 

skolebesøg var de i hus. 

Budgetter under pres 

Skolernes udearealer er i hård 

konkurrence med andre udfordringer 

inden for skoleområdet. 

Derfor mener formanden 

for forældreorganisationen 

Skole og Samfund, Thomas 

Damkjær Petersen, at kommunerne 

bør øremærke penge til 

skolegården: „Vi er i en situation 

hvor skolerne skal vælge 

om de vil lave udearealer eller 

forbedre undervisningsmaterialer 

og klasselokaler. Og så 

vil mange skoler være nødt til 

at prioritere undervisningsdelen,“ 

siger han. 

Ifølge formanden for skolelederne, 

Jens Færk, er der brug 

for ‘svimlende beløb’ for at 

rette op på de forsømte udearealer. 

Derfor mener han at 

kommunerne bør lægge langsigtede 

planer for udviklingen 

af områderne: „Der er pres på 

skolebudgetterne. Det gør at 

man fravælger det der ikke 

har direkte med undervisningen 

at gøre. Men det er 

uklogt, for der kommer en 

regning der skal betales en 

dag,“ siger han. 

En måde at finde midler på 

er søgning via fonde. Det har 

Højby Skole i Nordvestsjælland 

haft succes med. Tre ansatte på 

skolen begyndte for omkring 

tre år siden systematisk at søge 

penge til at udvikle området 

omkring skolen, både fra private 

og ministerielle fonde. 

Det kom der knap to millioner 

ud af, og via et samarbejde 

med blandt andre den lokale 

idrætsforening kan skolens 

elever i dag glæde sig over 

bl.a. labyrint, multibane, bålhus 

og skateboardbane. 

Skolernes rammebevillinger 

er øremærket som f.eks. Vigerslev 

Allés Skole i Valby hvor 90 

procent af en rammebevilling 

på 2,1 million kroner går til 

varme, energi, renovering, tekniske 

anlæg og vedligeholdelse 

af udendørsarealer. Der bliver 

ikke meget tilbage til nyinvesteringer 

på skolen. 

Fremmer sundhed 

Børns fysiske sundhed afhænger 

allermest af mulighederne 

for leg i skole og fritidsordning. 

Det viser en undersøgelse 

foretaget af Idræt på Københavns 

Universitet blandt 5- 

7 årige børn med deltagelse af 

i alt 770 børn. På andenpladsen 

kommer forældrenes opbakning 

til barnets deltagelse i 

idræt og fysiske aktiviteter i 

det hele taget. 

Undersøgelsen viser også at 


hvis der er mange forskellige 

legemuligheder - her defineret 

som 12 muligheder - i skolegården, 

er børnene meget 

mere aktive. Som følge deraf 

er det en dårlig idé at dele skolegården 

op i alt for mange 

små områder til hvert klassetrin 

fordi det mindsker det totale 

antal af legemuligheder 

for børnene. 

Senere på året regner Sundhedsstyrelsen 

med at udgive et 

idékatalog der fortæller hvordan 

kommuner, amter, skoler 

og institutioner for få midler 

netop kan stimulere til mere 

fysisk aktivitet blandt børn. 

Seniorforsker Karen Attwell 

fremfører: „I alle de nordiske 

lande er man de seneste år så 

småt begyndt at prioritere skolens 

udemiljø til både leg og 

læring. Arealer bliver istandsat 

- i flere tilfælde med et stort 

naturindhold som f.eks. udeværksteder, 

bålplads og naturlegepladser. 

Det stimulerer til 

fysisk aktivitet i det fri i både 

undervisning og frikvarterer 

og også efter skoletid hvor 

skolens udearealer kan være et 

vigtigt fritidstilbud til børn og 

voksne.“ 

Eksempelsamling 

At udarbejde en eksempelsamling 

på tværs af de nordiske 

grænser er relevant fordi forholdene 

omkring folkeskolen, 

som eksempelsamlingen om- 

handler, og den kulturelle 

baggrund har så mange fælles 

træk. Skolerne er valgt ud fra 

deres evne til at udnytte skolens 

udeareal som et aktiv for 

skolens undervisning og fritid 

og for lokalsamfundet. Formålet 

med publikationen er at 

skabe en voksende interesse 

for det udemiljø der er rammen 

om børns hverdag i skole 

og skolefritid. 

For hvert land tegnes et rids 

af det nationale skolesystem 

og de generelle forhold omkring 

udearealerne, således at 

de 16 eksempler kan forstås i 

deres sammenhæng. Valget af 

skoler er dog koordineret så 

repræsentationen af skoletyper 

og -størrelser er blevet så 

bred som muligt. Alle eksempler 

er kommunale skoler og 

angiver derfor hvad der er muligt 

inden for de administrative 

og økonomiske rammer som 

de enkelte landes skolelove 

definerer. 

Ved udvælgelsen af eksempler 

var udgangspunktet at 

vise en flersidig udnyttelse af 

udearealerne hvor de ud over 

brug i frikvarterer og skolefritidsordninger 

anvendes aktivt i 

undervisningen og gerne også 

efter skoletid som nærmiljøanlæg 

for lokalsamfundet. 

Dernæst har en god udnyttelse 

af uderummene og de lokale 

forhold omkring terræn, natur, 

klima o.s.v. været vigtig. 

I Holbergskolens gård bryder kun enkelte træer asfaltens dominans. 

Et gennemgående kriterium 

var at eksemplerne skulle indeholde 

en variation af udfordringer 

og tilbud til leg og læring 

og anden brug som kunne 

inspirere skoler i de nordiske 

lande til at satse på udvikling 

og fornyelse af deres udemiljø. 

Vårfruskolen i Lund 

Sverige er det af de nordiske 

lande der først begyndte at 

sætte fokus på skolernes udearealer. 

Det har ført til gode 

resultater. En af eksempelsamlingens 

16 skoler er den 

svenske Vårfruskolen oprindeligt 

opført i 1868 og senest udbygget 

i 1993. Den ligger i den 

gamle middelalderby Lund. 

Gennem de seneste ti år har 

en gruppe lærere stået for udbygning 

og udvikling af skolens 

udearealer. Den oprindelige 

asfaltjungle er omdannet 

til et spændende skolegårdsmiljø 

med masser af grønt og 

mange forskellige pladser og 

rum til forskellige aktiviteter. 

En af børnenes favoritpladser 

er en labyrint bygget af mursten 

og omkranset af en grøn 

hæk. Labyrinten er anlagt af 

lærere, børn og forældre og 

formgivet af en kunstner. 

Ved udbygningen af skolen i 

1993 blev udearealerne tilgodeset 

med to små skyggefulde 

Dette var før en af Holmegårdsskolens triste gårdrum. Nu er der 

naturhistorisk værksted med bålplads, pizzaovn, urtehave og hønsehus. 

Børn og forældre betaler skolegård 

Skolegården på Holbergskolen har brug for en ansigtsløftning. 

Skolens asfaltareal brydes af et legestativ der er spærret 

af på grund af nedslidning og dermed risiko for skader. 

En reparation af legestativet er dyrt. Alene et faldunderlag 

koster 100.000 kr og skolens samlede budget til udendørs 

arealer er 25.000 kroner. 

I november nedlagde man to legeredskaber fordi der ikke 

var penge til at restaurere dem. Man stod nu med en efterhånden 

tom skolegård, forståelige klager fra børnene og en 

kommunekasse der ikke bevilger penge til vedligeholdelse af 

skolegårde. På den anden side har kommunen en legepladspulje 

eller byudviklingspulje der kan give penge til et nyt 

gårdanlæg. Det har ført til at skoleledelse, skolebestyrelse og 

elevråd sammen med et legepladsfirma har udviklet et gårdprojekt 

til 1,5 mio. kr. 

De kommunale penge gives dog kun hvis skolen allerede 

har skaffet midler, og private fonde donerer kun hvis der er 

skaffet midler der ikke er kommunale. Derfor har elever og 

forældre påtaget sig opgaver i lokalområdet for at skaffe 

penge til en ny skolegård. 100.000 kr. er målet som derefter 

forhåbentlig udløser midler fra fonde og puljer. 

Man kan spørge sig selv om det er vejen frem? Det er i hvert 

fald situationen for en skole i København år 2004. 


26 

157.000 for at 

forny en legeplads 

Gladsaxe Kommune har på baggrund 

af en håndfuld eksperters analyse af 

seks af sine daginstitutionslegepladser 

konkluderet: Det koster 27.000 kr. at 

gøre en legeplads sikkerhedsmæssig 

forsvarlig. Det koster 130.000 kr. at give 

en legeplads tidssvarende arkitektonisk, 

pædagogisk og æstetisk kvalitet. 

Tallene er gennemsnit. For alle 

kommunens 68 legepladser bliver det 

ca. 10 mio. kr, hvoraf 1,5 mio. kr. skal 

bruges på sikkerhed. Analysen er med 

til at gøre det håndgribeligt for politikerne 

hvad det er for beløb der tales 

om for at kommunens legepladser 

kan blive nutidige og sikkerhedsmæssige 

forsvarlige. 

kirsebærlunde med siddesten 

under træerne og et højbed 

med blomster og planter. Der 

blev også plads til en talerstol, 

‘Speakers Corner’ og et drivhus 

til brug for undervisningen. 

Da en busterminal meget 

tæt på skolen blev revet ned 

og erstattet af en midlertid 

park, blev noget af parkarealet 

inddraget til skolegård. Her 

findes skolens eneste græsområde 

omgivet af en busk- og 

træbeplantning til afskærmning 

mod det offentlige rum. 

På græsområdet har lærere og 

forældre med hjælp fra kommunen 

anlagt en bakke og en 

lille dam, og en klasse har med 

deres sløjdlærer bygget en 

STIKORD TIL EN GOD LEGEPLADS 

ifølge Gladsaxe Kommune 

Opdeling i små rum. 

Klar struktur. 

Landskabsformer med integrerede legeredskaber. 

Samling af funktioner især småbørnsleg. 

Isolerede cykelbaner. 

Jordnære redskaber og færre store faldunderlag. 

Faldunderlag i organiske former. 

Varieret beplantning. 

Buske til huler og klatring. 

Krydderurter og duftende blomster. 

Terræninformation. 

Skygge ved opholdssteder, især sandkasser. 

Sjove detaljer. 

Varierende udsmykning f.eks. børnenes malerier. 

Mobile legeredskaber. 

Naturelementer, herunder vandleg, bål m.m. 

Institutionens egne kreative indslag . 

hvælvet træbro over dammen. 

Stedet er et af børnenes mest 

elskede opholdssteder. 

Fire danske skoler 

I Danmark er fire skoler udvalgt,fordi 

deres udearealer 

har forskellige perspektivrige 

kvaliteter. Skolen ved Bülowsvej 

repræsenterer en byskole i 

Københavnsområdet. Holmegårdskolen 

repræsenterer en 

stor forstadsskole i Nordsjælland 

og Blenstrup skole en lille 

midtjydsk landsbyskole. Uglegårdsskolen 

en forstadsskole 

syd for København. Grønt Miljø 

bragte en artikel om Uglegårdsskolen 

i nr 4/2002. 

Selv om mange skoler i Dan- 

mark i dag kun i begrænset 

omfang har udnyttet deres 

udearealer til at skabe attraktive 

lege- og læringsmuligheder, 

er der dog en positiv udvikling 

i gang. En del skoler er 

ved at vise vejen, og eksemplets 

magt er som bekendt stor. 

Eksempelsamlingen er et lille 

skridt på vejen. ❏ 

KILDER 

Gode udemiljøer ved nordiske skoler. 

16 eksempler fra Danmark, Finland, 

Norge og Sverige. By og Byg Statens 

Byggeforskningsinstitut. Kan bestilles 

eller downloades på www.by-ogbyg.dk 

Politiken. Artikelserie foråret 2004. 

Artiklerne beskrev med udgangspunkt 

i eksempelsamlingen forholdene på 

en række skoler rundt om i landet. 

På Råsslaskolens skolegård spejles den lokale kultur og tradition i en række marmorinstallationer udarbejdet 

som et projekt mellem børn, unge og en kunstner. Her en dam med mosaik af marmor. Foto: Kicki Stenström. 

Skovbørn 

med god 

fysik og 

interesse for 

naturen 

Undersøgelse blandt 

Fåborg-børn 

bekræfter naturens 

gode virkning 

Børn der går i skovbørnehaver 

udvikler bedre fysik 

end børn der går i almindelige 

børnehaver. De bliver også 

mere interesseret i naturen og 

får større viden om den end 

andre børn. 

Det bekræftes i undersøgelsen 

‘Projekt Udeleg’ af Susse 

Mohr Markmann og Lise Lamprecht 

fra Frøbel-seminariet og 

Flemming Tybjerg fra Odense 

Socialpædagogiske Seminarium. 

De følger en flok børnehavebørn 

og deres aktiviteter i 

skoven og ser på hvordan opholdet 

i naturen udvikler børnenes 

fysik, naturbevidsthed 

og koncentrationsevne. For at 

sammenligne følger de også 

almindelige børnehavebørn. 

Både ‘udebørn’ og ‘hjemmebørn’ 

er fra Toftehavens Børnehave 

i Fåborg. Fire dage om 

ugen tager de 24 udebørn i 4- 

6 års alderen ud i en nærliggende 

skov sammen med tre 

pædagoger. Om sommeren er 

de i Damsbo Skov hvor der er 

adgang til strand. Om vinteren 

er de i Sollerup Skov hvor der 

er mere læ. 

Projektet bekræfter den 

svenske undersøgelse ‘Ute på 

dagis’ der i 1997 slog fast at 

børn der legede i naturen både 

fik en bedre fysik og en 

bedre koncentrationsevne end 

børn der legede på en traditionel 

legeplads. De overbevisende 

resultater stammede fra en 

sammenligning af to skånske 

børnehaver hvoraf den ene - 

Statarlängan i Klippan - nærmest 

var en skovbørnehave. 


Børnene bliver bedre til at bevæge sig når de færdes i naturen. De 24 

‘udebørn’ tager fra mandag til fredag i skoven med en grøn bus der er 

som base med toiletter og køkken. Foto fra undersøgelsens forside. 

Den nye danske undersøgelse 

har dog ikke kunnet fastslå 

at børnenes koncentrationsevne 

bliver bedre når man leger i 

naturen. En målemetode er 

ganske vist afprøvet, men materialet 

er for spinkelt til videnskabelige 

konklusioner. 

En test af 17 forskellige motoriske 

øvelser er derimod klar. 

Udebørnene er bedst i alle discipliner. 

Forskellene er statistisk 

set mest sikre i øvelser der 

måler børnenes balanceevne, 

muskelstyrke i ben og sædemuskler 

og evne til at koordinere 

arme og ben. Forskellene 

forklares med at skoven har et 

mangfoldigt og udfordrende 

bevægelsesmiljø. 

I balancegang vandt udebørnene 

med 8,9 sekunder 

mod 25,9 målt som gennemsnitstal. 

I en koordinationsøvelse 

hvor man skal slå hånden 

ned på det modsatte knæ fik 

udebørnene 16 point mod 

hjemmebørnenes 0. I længdespring 

vandt udebørnene med 

97 cm mod 79 og i højdespring 

med 21 cm mod 15. 

I en øvelse hvor en bold skulle 

kastes mod et mål scorede 

udebørnene 3,7 points mod 

hjemmebørnenes 1,8. Børnene 

havde ellers ikke bolde med i 

skoven. Det viser ifølge undersøgelsen 

at børnene kan overføre 

deres erfaringer med at 

klatre og gebærde sig i uvejsomt 

terræn. 

Undersøgelser af børnenes 

naturbevidsthed viser at udebørnene 

har et mere alsidigt 

billede af naturen. De kan 

f.eks. skelne bedre mellem forskellig 

slags natur som skov, 

strand og mose og lettere afgøre 

hvor forskellige ting hører 

hjemme i naturen. Udebørnene 

stiller også flere 

spørgsmål om naturen. Det er 

ifølge undersøgelsen udtryk 

for at børnene har en vis basisviden 

og søger en sammenhæng 

i det de ser. Hvorfor falder 

bladene f.eks. af træerne? 

Ifølge børnehavens ledelse 

er der også andre fordele. 

Udebørnene er roligere og har 

større selvværd, der er færre 

konflikter og mindre skældud, 

mere tid til fordybelse og samtale, 

færre sygedage og bedre 

sprog. Man vurderer desuden 

at vanskelige børn som regel 

får ekstra udbytte af skoven. 

Derfor kommer der nogle børn 

med som f.eks. har dårlig motorik 

og sociale færdigheder. 

De tæller dog ikke med i undersøgelsen. 

Projekt Udeleg, der støttes 

af Socialministeriets KID-pulje, 

forsætter, især med vægt på at 

beskrive børns kropslige og 

sansemæssige læring i naturen. 

sh 

KILDER 

Lamprecht,Lise; Susse Mohr Markmann 

og Flemming Tybjerg (2004): 

Projekt UdeleG. Naturens betydning 

for menneskets udvikling, samt dets 

fysiske og psykiske velbefindende. 

Rapporten ses på www.froebelsem.dk/ 

rapporter/RAP.PDF 

Projektet er støttet med tilskud fra 

Tips & lottomidler til Friluftslivet, Frøbelseminariet 

og Odense Socialpædagogiske 

Seminarium. 

Grundtvig, Annemette (2004): Rødder 

i rivende udvikling. Hjemme godt - 

ude bedst. Politiken 8.5.2004. 

Effektive 

maskiner 

til vej og 

park… 

LM TRAC 385 

redskabsbærer er den stærke 

“bjørn, som virkelig arbejder, 

når det gælder. 53 HK, hydrostatisk 

transmission, 4-hjuls-træk, joystick styring og lille totalbredde. Kan monteres med 3- og 5-leds cylinderklipper 

eller rotorklipper op til 3 m’s arbejdsbredde. LM TRAC 490S (ny model) med 7-leds cylinder-klipper 

eller rotorklipper op til 4,2 m’s arbejdsbredde. Ligeledes fås Wulff 800 med 7-leds cylinder klipper - et effektivt 

græs-klipper-program. 

SCHANZLIN 304/504 kompakttraktorer 

arbejder sikkert og effektivt året rundt. 42/58 HK, 

hydrostatisk transmission, 4-hjuls-træk og lille totalbredde. 

Stor, rummelig 2-personers kabine med plant 

gulv gør arbejdsdagen til en ren fornøjelse. Stor løftekapacitet 

muliggør kørsel med meget store redskaber. 

Monteret med frontlæsser fremstår traktoren som en 

effektiv læssemaskine. 

Snedkervej 9, 2630 Taastrup Sjælland/Fyn: Leif Pedersen • Mobil 40305618 

Telefon 43 99 7999 • E-mail: og@ogmaskiner.dk Jylland: Claus Madsen • Mobil; 4038 9666 

www.ogmaskiner.dk 

Importør af: LM TRAC • Wulff • Schanzlin • BEMAB • Irus • Wiedenmann • Boschung • Küpper Weisser 

BROCK feje-sugemaskiner 

Parkdiplom TDP 


NYHED 

BOSCHUNG S3 er en selvkørende feje-suge 

maskine med ikke mindre end 2,5 m³ effektiv smudsbeholder. 

85 HK, hydrostatisk transmission, joystick 

styring og lille totalbredde. 2-hjuls, 4- hjuls eller krabstyring 

samt topfart på op til 50 km/t er standard. Kan 

leveres med dobbelt lineært feje-system, frontkost 

ukrudtsbørste og håndsugeslange. 

Teknisk Diplomuddannelse i Parkvirksomhed 

Ny deltidsefteruddannelse opkvalificerer dig til de stigende 

kompetencekrav inden for: 

• Parkteknisk styring 

• De nye samarbejdsformer mellem 

offentlig og privat virksomhed 

• Kommunikation, ledelse og økonomi 

• Drift og anlæg 

Første hold starter den 9. september 2004 med ansøgningsfrist 

den 1. juli 2004. 

Yderligere information 

www.SL.kvl.dk, se under efteruddannelse. 

Studieleder Karsten Kring, kk@kvl.dk, tlf. 3528 1596 

Studiekonsulent Sally T. Enevoldsen, ste@kvl.dk, tlf. 3528 1008 

Skov & Landskab er et selvstændigt center for forskning, undervisning, 

formidling og rådgivning vedr. skov, landskab og planlægning ved Den 

Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL). 

FRA VIDEN TIL HANDLING 

HH public relations

28 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lidt mere natur og 

lidt bedre adgang 

Ny skovlov og revideret naturbeskyttelseslov 

er led i en større handlingsplan 

Vilde dyr og planter får lidt 

mere albuerum i naturen 

og også for mennesker bliver 

lidt bedre muligheder for at 

færdes i den. Det er virkningen 

af en ny skovlov samt en lov 

om ændringer til naturbeskyttelsesloven 

som Folketinget 

vedtog 25. maj 2004. Lovene 

sikrer også det retlige grundlag 

for EU’s habitatdirektiv og 

fuglebeskyttelsesdirektiv. 

Loven om ændringen af 

naturbeskyttelsesloven omfatter 

også et par små formelle 

ændringer i planloven og 

vandløbsloven. Dertil kommer 

større ændringer i museumsloven 

fordi sten- og jorddiger 

og fortidsminder nu er flyttet 

til denne lov fra naturbeskyttelsesloven. 

Naturnær skovdrift 

Den nye skovlov giver friere 

rammer for skovdriften så man 

bedre kan vælge en naturnær 

drift tilpasset forholdene. Samtidig 

målrettes tilskuddene så 

de fremmer bæredygtig skovdrift. 

Sigtet er både at styrke 

naturen og skovejernes mulighed 

for at drive et rentabelt 

erhverv. 

Før skulle et skovareal plantes 

til igen når træerne var ryddet. 

I den nye skovlov må 10% 

af skoven være åbne naturarealer. 

Andre 10% må udlægges 

til græsning. Skovejeren må 

også bruge længere tid, op til 

ti år, til at etablere nye træer, 

f.eks. gennem naturlig tilgroning. 

Traditionel praksis er 2-4 

år. Skoven kan også få lov til 

helt at passe sig selv til glæde 

for planter og dyr. Tidligere 

skulle skoven dyrkes. 

„Alle de ændringer vil inden 

for overskuelig tid være med 

til at give et varieret og naturrigt 

skovbillede og skabe gode 

vilkår for at bevare en mangfoldighed 

af vilde dyr og planter,“ 

skriver Skov- og Naturstyrelsen 

på sin hjemmeside. 

Loven fastholder i sit formål 

at skovene skal bevares og 

værnes og skovarealet øges. 

Det fastslås som før at skoven 

skal dyrkes ud fra en helhedsbetragtning 

så man opbygger 

robuste skove, sikrer skovens 

produktion, øger skovenes 

biologiske mangfoldighed og 

tager hensyn til landskab, naturhistorie, 

kulturhistorie, miljøbeskyttelse 

og friluftsliv. 

Mere naturbeskyttelse 

Både den nye skovlov og den 

reviderede naturbeskyttelseslov 

udvider beskyttelsen af arter 

og naturtyper i de internationalenaturbeskyttelsesområder 

- Natura 2000-områderne. 

F.eks. beskyttes nu alle biologiske 

overdrev over 2500 m 2 . 

Det skal ske gennem frivillige 

aftaler eller - hvis det ikke 

lader sig gøre - gennem afgørelser 

hvor ejernes eventuelle 

tab dækkes. Der bliver pligt for 

ejere til at anmelde særlige aktiviteter 

inden for områderne 

før aftalen indgås. Særligt værdifulde 

skovarealer uden for 

Natura 2000-områderne skal 

kortlægges og eventuelt beskyttes 

via frivillige aftaler og 

med tilskud til ejerne. 

Lidt bedre adgang 

Den nye naturbeskyttelseslov 

giver bedre muligheder for at 

færdes i naturen. Landbrugets 

og skovbrugets organisationer, 

Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening 

og miljøministeren 

indgik i 2002 en aftale 

om bedre adgang til naturen. 

Det er denne aftale der nu er 

omsat til lov. 

Amterne kan nu forhindre, 

at en vigtig adgangsvej til naturen 

nedlægges. Retten til at 

færdes i private skove er desuden 

udvidet lidt. F.eks. må 

man nu færdes i private skove 

fra kl. 6 og ikke først vente til 

kl. 7. Ryttere kan nu også ride 

på stranden uden for badesæsonen 

hvad de ikke måtte før. 

Desuden kan man ifølge den 


Skagen Klitplantage. Lovændringerne vil være med til at give et varieret 

og naturrigt skovbillede og skabe gode vilkår for vilde dyr og planter 

nye skovlov opføre skovbørnehaver 

og spejderhytter i skove 

for at give børn og unge bedre 

muligheder for et aktivt naturliv. 

Det kræver dog som hidtil 

tilladelse fra landzonemyndighederne 

og udformning og 

beliggenhed skal godkendes 

af skovmyndighederne. 

Handlingsplan 

I tilknytning til de nye love har 

regeringen barslet med en 

handlingsplan for biologisk 

mangfoldighed og naturbeskyttelse. 

Den beskriver de initiativer 

der skal tages for at 

standse tabet af biodiversitet 

senest i 2010, et mål der er taget 

på EU-niveau. 

Den nye skovlov og den reviderede 

naturbeskyttelseslov er 

skridt på vejen til at opfylde 

målet. Et andet vigtigt skridt er 

den vedtagne Vandmiljøplan 

III der vil nedbringe landbrugets 

forurening og sidste års 

miljømålslov der er med til at 

beskytte de internationalt vigtigste 

naturområder. 

Som fremtidige skridt på vejen 

afsluttes i 2005 de syv pilotprojekter 

for nationalparker. 

Samtidig gennemføres en regional 

naturplanlægning og 

naturplanerne for de 32.000 

ha militære øvelsesområder 

rundes af. Fem år længere 

frem skal der være udlagt 

30.000 ha dyrkningsfrie bræmmer 

langs vandløb og søer og 

ligge nye overordnede vandplaner 

og planer for de vigtigste 

vand- og naturområder. 

I 2015 skal der være stop for 

tab af biologisk mangfoldighed 

i både Danmark og i hele 

EU. Samtidig skal der være udlagt 

yderligere 20.000 ha dyrkningsfrie 

bræmmer langs søer 

og vandløb. I 2040 skal 10% af 

skovarealet have natur og biologisk 

mangfoldighed som primært 

driftsformål og i ca. 2100 

skal 20-25% af Danmark være 

dækket med skovlandskaber. 

Regeringen har nedsat en 

arbejdsgruppe som skal følge 

arbejdet med at sætte planen i 

værk ved at måle og evaluere 

resultaterne. 

Regeringen vil prioritere beskyttelse 

af eksisterende naturområder 

højere end etablering 

af nye. Natura 2000-områder 

og de nye nationalparker vil 

stå allerførst. Som miljøminister 

Hans Christian Schmidt 

skriver om handlingsplanen i 

folderen ‘Kursen lagt for Danmarks 

natur’: „Hvor der er 

størst behov, skal naturen 

hjælpes først. Nogle initiativer 

kan sættes i værk nu og her. 

Andre kræver langsigtet planlægning 

og en stabil indsats 

over mange år - f.eks. de nye 

dyrkningsfrie bræmmer langs 

vandløb og søer.“ sh 

Lov om skove. Vedtaget af Folketinget 

25. maj 2004. 

Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, 

lov om planlægning,lov om 

vandløb og museumsloven. Vedtaget 

af Folketinget 25. maj 2004. 

Handlingsplan for biologisk mangfoldighed 

og naturbeskyttelse 2004- 

2009. Miljøministeriet 2004. 

Kursen lagt for Danmarks natur. Miljøministeriet 

2004. 

GRØNT SEMINAR 

FOR GRØNNE 

MEDARBEJDERE 

Stads- og Kommunegartnerforeningen og 

Odense Kommunes Park- og Vejafdeling 

arrangerer i 2004 i fællesskab et grønt 

seminar den 29. september 2004 i Odense 

09.30 - 10.00: Ankomst, kaffe og velkomst. 

10.00 - 10.30: Grønt udbudsmateriale. 

Seniorkonsulent Leif Mikkelsen. 

10.30 - 11.00: Kontrol af grønne opgaver. 

Sektionsleder Lene Holm. 

11.00 - 11.15: Pause. 

11.15 - 12.00: Grøn forberedelse til 

H. C. Andersens 200 års fødselsdag. 

Landskabsarkitekterne Bo Hune 

og Ulf Løbner-Olesen. 

12.00 - 13.00: Frokost. 

13.00 -15.00: 30-årige beplantninger ved Fyns Amt, 

Niels Bohrs Allé, småskove i Vollsmose og 

den nye H. C. Andersen skov. 

Fællestur i bus med tilsynsførende Jørgen 

Edgar Hansen og Poul Bjerregård. 

15.00 - 15.30: Kaffe og opsamling på dagen. 

Programmet er udarbejdet på 

baggrund af evalueringen fra sidste års seminar. 

Deltagelse koster 500 kr. og dækker forplejning 

og fællestransport efter frokost. 

Tilmelding og betaling kan ske ved henvendelse til 

Gerda Nielsen på gni@odense.dk senest den 19. august. 

Vel mødt i det grønne Odense ! 

Lene Holm 

Sektionsleder 

Park- og Vejafdelingen 

www 

grontmiljo.dk 

SE OG HENT TEMAER 

Anlægsgartneri 100 år 

Generel vejledning i plantning 

Grønne byer 

Golf i spil med naturen 

Skolernes uderum 

Trafik og etik 

Se også information om 

annoncering, abonnement, 

registre, udvalgte artikler m.v. 

Peter Bjørno Jensen 

Formand for Stads- og 

Kommunegartnerforeningen 


Stabilt grus er kørt ud på en bund af bundsikringsgrus. Det har gennem 40 år været den klassiske måde at bygge befæstelser op på i Danmark. 

Nye standarder for sten og grus 

DS 401 og DS 405 afløses af europæiske standarder med et hav af kategorier der kræver at 

bundsikringsgrus, stabilt grus m.v. defineres på nye måder - hvilket også sker i nye vejregler 

Stabilt grus, bundsikringsgrus 

og andre grusprodukter 

skal teknisk set defineres 

på nye måder. Det er følgen af 

nye europæiske standarder om 

grus: ‘DS/EN 13285, Vejmaterialer, 

ubundne blandinger, specifikationer’ 

og ‘DS/EN 13242, 

Tilslag til ubundne og hydraulisk 

bundne materialer til vejbygning 

og andre anlægsarbejder’. 

De forholder sig mest 

til kornkurven, men også til 

bl.a. kornformen. Hertil kommer 

nye standarder om prøvemetoder, 

men de har dog indtil 

flere år på bagen. 

Standarderne har delvist afløst 

DS 401 om sand-, grus- og 

stenmaterialer og DS 405 om 

prøvningsmetoder. Det skete 

med virkning fra 1. juni i år. 

Som en følge har Vejdirektora- 

30 

tet udgivet nye udbudsog anlægsforskrifter 

hvor bundsikringsgrus 

og stabilt grus beskrives 

på de nye måder, mens beskrivelser 

af filtergrus, afretningsgrus 

m.v. er på vej. 

For forbrugerne har ændringerne 

dog ikke i praksis den 

store betydning. Nok defineres 

traditionelle grusprodukter på 

nye måder, men navnene og 

produkterne forbliver stort set 

uændrede. Det skyldes at de 

nye standarder gør det muligt 

at definere et utal af varianter, 

også varianter der svarer til 

f.eks. stabilt grus som vi kender 

det. Og det er lige hvad 

Vejdirektoratet har gjort. Det 

er nu også muligt at definere 

produkter med andre egenskaber, 

f.eks. leret vejgrus og permeabelt 

grusbærelag som er 

savnet som standardvarer i anlægsgartneriet. 

De nye standarder udgives 

af Comité Européen de Normalisation 

(CEN) på engelsk, 

fransk og tysk. De danske udgaver 

er lig den engelske original 

forsynet med dansk omslag. 

De siger ikke noget om 

hvilke kategorier der skal bruges 

hvor og til hvad. Det er op 

til de enkelte lande og forbrugere 

at definere nærmere. 

For de europæiske betonvarestandarder 

er der oversættelser 

på vej suppleret med tillæg 

hvor bestemte produkter beskrives 

i form af klassevalg. 

Denne service vil ifølge Dansk 

Standard ikke komme til at 

gælde de nye grusstandarder 

bortset fra standarderne om 

prøvningsmetoder. Det er der- 

med Vejdirektoratets udbudsog 

anlægsforskrifter der danner 

skole. 

Blandinger og fraktioner 

DS/EN 13285 omfatter ubundne 

blandinger af naturlige, 

kunstige og genbrugte materialer 

til befæstelser. Med 

‘blandinger’ menes at produkterne 

er sammensat af forskellige 

fraktioner. Der opereres 

ikke med blandinger med en 

maksimalkornstørrelse større 

end 80 mm - plus korn i overstørrelse 

(overkorn). For det 

traditionelle bundsikringsgrus 

med en maksimalkornstørrelse 

på 90 mm betyder det at kornstørrelsen 

sænkes lidt så gruset 

falder ind under standarden. 

DS/EN 13285 omfatter heller 

ikke materialer uden finstof el- 


ler ugraderede materialer som 

perle-, ærte- og nøddesten. De 

dækkes dog delvist af DS/EN 

13242 der beskriver de tilslag 

man danner blandingerne af. 

Udgangspunktet for at definere 

produkterne er som vanligt 

graderingen. Det udtrykkes 

som ‘procentdelen målt i 

vægt der passerer et givet antal 

sigter’. Det er sigternes maskevidde 

der angiver produktet. 

F.eks. er 0/16 mm det produkt 

der falder gennem en 

sigte med 16 mm maskevidde - 

bortset fra at der tillades helt 

op til 25% overkorn. 

Standarden angiver derefter 

DS/EN 13285 Kategorier 

Blandinger 

mm 

0/8 

0/10 

0/11,2 

0/12,5 

0/14 

0/16 

0/20 

0/22,4 

0/31,5 

0/40 

100 Vægtandel, % 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

0/45 

0/56 

0/63 

0/80 

en række mulige fraktioner 

som man skal vælge imellem. 

Hertil hører velkendte fraktioner 

som 0/8 mm (som afretningsgrus) 

og 0/31,5 mm (som 

stabilt grus). 

Overkorn og finstof 

Fraktionerne er som vanligt 

nominelle. Det betyder at der 

er korn der falder uden for 

fraktionsgrænsen. Er den f.eks. 

0-31,5 mm (som stabilt grus), 

skal der være korn op til 31,5 

mm - og der kan være korn 

større end 31,5 mm. Efter de 

gamle danske standarder skulle 

mindst 90% af materialet gå 

Overkorn 

Kategori Vægtandel i % der går gennem sigten 

OC90 OC85 OC80 OC75 90-99 

85-99 

80-99 

75-99 

Kornkurvekrav 

G F E C B 

Sigte 

A 

De farvede søjler kan læses som kornkurvebånd. De blå søjler er 

valgt af Vejdirektoratet som udgangspunkt for stabilt grus. Ved 

kontrol og deklaration formuleres intervallerne som et mere 

snævret interval. 

100% skal gå gennem en 

sigte med 1,4 x maskevidden. 

100% skal gå gennem en 

sigte med 2 x maskevidden. 

gennem 31,5 mm-sigten. Der 

måtte altså være op til 10% 

‘overkorn’. 

Kravene til overkorn er i DS/ 

EN 13285 specificeret i fire kategorier. 

Kategorien OC 90, svarer 

til den vi kender hvor 

mindst 90% af materialet går 

gennem sigten og højst 10% 

altså er overkorn. I de nye definitioner 

fra Vejdirektoratet tillades 

flere overkorn, men der 

er til gengæld krav om at overkornene 

højst må være 1,4 eller 

2 gange maskevidden for 

maksimalkornstørrelsen. 

Andelen af finstof udtrykkes 

i 11 kategorier der angiver for- 

Afgrænsningens præcision stiger når der er krav til alle sigter og intervallerne 

er korte. Generelt falder præcisionen ned gennem rækken. 

DEFINITION AF SIGTER VED GIVNE BLANDINGER 

Maskevidde, mm 

Blanding Sigte A Sigte B Sigte C Sigte E Sigte F Sigte G 

0/8 4 2 - 1 ½ - 

0/10 4 2 - 1 ½ - 

0/11,2 5,6 4 2 1 ½ - 

0/12,5 6,3 4 2 1 ½ - 

0/14 8 4 2 1 ½ - 

0/16 8 4 2 1 ½ - 

0/20 10 4 2 1 ½ - 

0/22,4 11,2 5,6 2 1 ½ - 

0/31,5 16 8 4 2 1 ½ 

0/40 20 10 4 2 1 ½ 

0/45 22,4 11,2 5,6 2 1 ½ 

0/56 31,5 16 8 4 2 1 

0/63 31,5 16 8 4 2 1 

0/80 40 20 10 4 2 1 

Eksempel: Til blandingen 0/31,5 mm (svarende til stabilt grus) skal 

man bruge 6 sigter, nemlig fra ½ mm på sigte A til 16 mm på sigte 

G. I Vejdirektoratets nye udbudsog anlægsforskrifter vælges kategorien 

G (den mørkeblå) til stabilt grus. 

C 


GA GB GC GO GP GE GU GV GN Kategori Andel der går 

gennem 0,063-mm 

sigten, vægt%. 

UF3 UF5 UF7 UF9 UF12 UF15 UFN LF2 LF4 LF8 LFN

store vægtandele i blandingen 

der skal kunne gå gennem et 

givet antal sigter ud over den 

sigte der definerer fraktionen. 

Der defineres seks sigter, A, B, 

C, E, F, G der til hver blanding 

dækker over bestemte maskevidder. 

Maskevidderne er stort 

set dem der kendes fra DS 401. 

For hver blanding opstilles ni 

kategorier (G A, G B m.v.) der er 

bestemt af de vægtandele der 

går gennem sigterne. 

Hvis man f.eks. tager 0/31,5 

mm fraktionen er der - ud over 

31,5 mm-sigten - krav til seks 

sigter, nemlig 16, 8, 4, 2,1 og ½ 

mm. Vælger man kategori G A 

skal der være 0-20% gennemfald 

på sigte G (½ mm) stigende 

til 55-85% gennemfald på 

sigte A (16 mm). Der er supplerende 

krav om for hvor store 

forskelle der må være mellem 

de mængder der går gennem 

de enkelte sigter. 

Kategorierne udtrykker forskellige 

kornkurvegrænser og 

dermed forskellige produkter. 

De er dog også udtryk for hvor 

præcist defineret produktet er, 

og generelt falder præcisionen 

ned gennem rækken. 

De intervaller som producenten 

skal overholde i kontrol og 

Blandinger af 

genbrugsmaterialer 

32 

efter DS 13285, anneks A 

Vægt% 

KNUST BETON 

Knust beton (>2,1 t/m3 ) .... > 90 

Knust tegl .......................... < 10 

Knust asfalt ......................... < 5 

Kohæsive stoffer incl. ler ... < 1 

Organisk stof .................... < 0,1 

KNUST TEGL 

Knust tegl (>1,6 t/m3 ) og 

knust beton (>2,1 t/m3 ) . > 80 

Andet tilslag (2,1 t/m3 ) .... > 50 

Knust tegl .......................... < 50 

Knust asfalt ......................... < 5 

Andet granulat ( 90 

Knust asfalt ....................... < 30 

Kohæsive stoffer incl. ler ... < 1 

Organisk stof .................... < 0,1 

FORBRÆNDINGSASKE 

Mineralske aggregater, incl. 

glas, keramik, slagge .... > 90 

Jern og andre metaller ....... < 5 

Ikke forbrændt materiale .. < 6 

Organisk stof ....................... < 5 

deklaration skal være mere 

snævre på grund af måleusikkerhed 

og statistiske tilfældigheder. 

I standarden stilles det 

op som tolerancer på +/- 5-15 

procentpoints. For kategori G A 

på sigte G er det f.eks. +/- 5%. 

Herved reduceres intervallet 

fra 0-20% til 5-15%. For de fire 

nedre kategorier er der dog ingen 

tolerancer. 

Partiklers form 

I DS/EN13242 opstilles kategorier 

for partiklernes form, styrke, 

rumvægt, vandoptagelse 

m.v. Størst interesse har nok 

indholdet af knuste korn, altså 

med skarpe kanter der har stor 

betydning for materialets bæreevne. 

I den bedste kategori 

C 90/3 er mindst 90% knuste 

korn og højst 3% runde korn. 

Der defineres i øvrigt C 50/10, C 50/ 

30, C NR/50, C NR/70 hvor NR betyder 

‘no requirement’. Dertil kommer 

C declared hvor den målte 

værdi blot anføres. 

Der findes desuden kategorier 

knyttet til en række tekniske 

prøvninger. Hertil hører 

kombineret styrke- og slidprøvning 

efter Los Angelesmetoden, 

modstanden mod 

slag, mod slid alene, rumvægt, 

vandoptagelse, syremodstand, 

frost-tø-modstand m.v. Begreber 

og prøvningsmetoder minder 

om dem der findes for brosten 

og andre natursten. 

Tilslaget 

Blandinger er sammensat af 

forskellige materialer der kaldes 

tilslag (aggregates). Disse 

materialer, som gerne er ret 

ugraderede, kan både være 

naturlige, kunstige eller genbrugsprodukter. 

De beskrives 

nærmere i DS/EN 13242. 

Man skelner mellem grove 

(coarse), fine (fine) og blandede 

(all-in) tilslag. Tilslaget måles 

ud fra maskevidden i den 

sigte hvor ingen korn går igennem 

(d) og maskevidden i den 

sigte hvor alle korn går gennem 

(D), dog bortset fra overog 

underkorn. 

For grove tilslag er d >1 mm 

og D>2 mm. Kornene er altså 

mindst 1 mm store, og i hvert 

fald en del er over 2 mm. For 

fine tilslag er d=0 og D6,3. Hvad der er fint og 

groft afgøres altså især af om 

der er små korn eller ej. 

For hvert tilslag er der kategorier 

for hvor mange overog 

Stabilt grus er beskrevet på en ny måde, men produktet forbliver praktisk talt uforandret. 

underkorn der accepteres. Der 

er 7 kategorier, f.eks. G C85-15 

hvor C betegner coarse (grov) 

og 85-15 angiver hvor mange 

overog underkorn der er. 85 

betyder at mindst 85% af tilslaget 

er gået gennem D-sigten, 

og at højst 15% er gået 

gennem d-sigten. Der er også 

kategorier for finstofindholdet, 

d.v.s. tilslaget under 0,063 

mm. De angives med et f og et 

tal der angiver den maksimale 

finstofindhold. 

Nye prøvningsmetoder 

Hvordan man måler kornstørrelser 

m.v. blev før beskrevet i 

DS 405, men nu i DS/EN 933. 

Den består af otte delstandarder 

hvor de første kom i 1998. 

Prøvningsmetoderne er i grove 

træk som før, men der er dog 

forskelle der har en vis betydning 

for resultatet. 

Med hensyn til at bestemme 

kornkurven er finstofgrænsen 

sænket fra 0,075 mm til 0,063 

mm. Det er takket være en 

bedre vådsigtningsteknik. Dertil 

kommer at der bruges større 

grusprøver hvilket øger målesikkerheden. 

Endvidere er sigtetyperne 

justeret. 

Prøvningsmetoden for sand- 


ækvivalent måles nu på 0-4 

mm-fraktionen og ikke som 

før på 0-4,75-mm fraktionen. 

Det forrykker dog kun måleresultaterne 

ubetydeligt. Sandækvivalent 

er et mål for 

mængden af fine partikler der 

bliver plastiske i fugt. 

Knusningsgraden måles nu 

kun på korn over 4 mm og ikke 

på korn fra 2 mm. Også her 

er prøvestørrelsen hævet. Man 

skelner også en ny måde: knuste 

korn (>50% brudflader), totalt 

knuste korn (>90% brudflade), 

uknuste korn (

Leret vejgrus køres ud på en bund af stabilt grus. Med den nye standard kan leret grus defineres præcist efter internationale termer. 

I 1994 afløste vibrationsforsøg 

modificeret Proctor ved 

målinger i stabilt grus, mens 

standard Proctor blev bevaret 

til målinger i bundsikringsgrus. 

Vibrationsforsøg er imidlertid 

bedre til at simulere komprimeringen 

i marken end proctorforsøgets 

hammerslag. 

Prøvningsmetoden for vibrationsforsøg 

er samtidig ændret 

fra Vejdirektoratets rapport fra 

1994 til den nye standard DS/ 

EN 13286-5. Amplituden (der 

angiver hvor højt vibrationsgrejet 

hopper) er dermed sænket 

fra 0,6 til 0,4 mm, mens 

vibrationstiden til gengæld er 

øget fra 8 til 12 minutter. Selve 

kravene til komprimeringsgraderne 

er uændrede, d.v.s. 

mindst 95% som gennemsnit 

af flere målinger og mindst 

92% som mindste værdi. 

Andre produkter 

Der mangler endnu nye standarder 

for afretningsgrus, filtergrus 

og dækgrus og sten til 

makadam. For så vidt gælder 

de gamle standarder stadig. 

Hvordan de nye produktstandarder 

skal være og hvilket regi 

de skal udgives i, overvejes 

34 

for tiden af Vejdirektoratet og 

Dansk Standard. 

Det vil samtidig være meget 

belejligt at få standardiseret et 

vandgennemtrængeligt grusbærelag. 

Det har længe været 

savnet til især grusbelægninger 

som grusbaner, ridebaner 

og parkeringspladser. Almindeligt 

stabilt grus er for tæt, 

og makadam er ikke altid et 

realistisk alternativ. 

En mulighed er at bruge 

bundsikringsgrus, og med den 

nye kvalitet I er der taget større 

hensyn til bæreevne. Bundsikringsgrus 

er dog ikke nødvendigvis 

porøst, og de store 

sten generer i overfladen selv 

om de nu er blevet mindre. 

Et vandgennemtrængeligt 

grusbærelag skal have underskud 

af finere partikler så materialet 

ikke kan pakke helt 

sammen. Kornkurven skal altså 

være relativ flad på det første 

stykke og følge det nederste af 

grænsekurven for stabilt grus. 

En mulighed er at bruge stabilt 

grus-blandingen på 0-31,5 

mm, bruge kornkurve-kategorien 

G O med relativ få små partikler 

og i øvrigt anvende kravene 

for kvalitet I for at opti- 

mere bæreevnen. Det bør der 

arbejdes videre på. 

For leret vejgrus er der med 

‘Slotsgrus’ defineret et godt 

materiale der i 10-12 cm tykkelse 

også kan fungere som 

bærelag. Der er tale om 0/8 

mm grus med over 60% knust 

materiale og ca. 9% finstof. 

Det kan f.eks. udtrykkes som 

OC 85 (højst 15% overkorn), LF 8 

KILDER 

Berg, Flemming (2004): Nye vejregler 

for stabilt grus og bundsikring. Dansk 

Vejtidsskrift 4/2004. 

DS/EN 13285 (2003). Vejmaterialer, 

ubundne blandinger, specifikationer. 


DS/EN 13286-5 (2003). Vejmaterialer - 

Ubundne og hydraulisk bundne blandinger. 

Prøvningsmetoder til laboratoriebestemmelse 

af referencedensitet 

og vandindhold - Vibrationsbord. 


DS/EN 13242 (2003). Tilslag til ubundne 

og hydraulisk bundne materialer til 

vejbygning og andre anlægsarbejder. 


DS/EN 933. (1997-2003). Prøvningsmetoder 

for geometriske egenskaber ved 

tilslag. Del 1 (1997): Bestemmelse af 

kornstørrelsesfordeling. Sigteanalyse. 

Del 2 (1998): Bestemmelse af kornstørrelsesfordeling. 

Maskevidde i sigter. 

Del 3 (1999): Bestemmelse af kornform. 

Flisethedsindeks. Del 3/A1 

(2003): Bestemmelse af kornform. Flisethedsindeks. 

Del 4 (2001): Bestemmelse 

af kornform. Formindeks. Del 5 

(1998): Bestemmelse af procentdele af 

knuste overflader og brudflader i gro- 

og UF 12 (8-12% finstof) og C 50/10 

(mindst 50% knuste korm og 

højst 10% runde korn). 

Det lyder alt sammen noget 

kompliceret, men det er kun 

de tekniske beskrivelser der 

ændres. Forbrugerne behøver 

normalt ikke tænke over de 

mange kategorier, men bruge 

de forskellige grusmaterialer 

som de plejer. sh 

ve tilslagsmaterialer. Del 6 (2001): Bestemmelse 

af overfladekarakteristik - 

Flowkoefficient for tilslag. Del 7 

(1998): Bestemmelse af indholdet af 

skaller. Procentdel af skaller i grove 

tilslagsmaterialer. Del 8 (2001): Vurdering 

af filleregenskaber - Prøvning for 

sandækvivalent. Del 9 (2000): Vurdering 

af filleregenskaber. Metylenblåprøvning. 

Del 10 (2001): Vurdering af 

filleregenskaber. Sigteanalyse af filler. 

DS/EN 1097 (1998). Prøvning af mekaniske 

og fysiske egenskaber ved tilslag. 

Del 2: Metoder til bestemmelse 

af modstandsevne mod knusning. 

Vejdirektoratet (2003): Udbuds- og 

anlægsforskrifter. Bundsikring af sand 

og grus. 

Vejdirektoratet (2003): Udbuds- og 

anlægsforskrifter. Stabilt grus. 

Vejteknisk Institut (1994): Vibrationsforsøg, 

prøvningsmetoder. Rapport 

74. 

Materiale fra Dansk Standard rekvireres 

på tlf. 3996 6101 eller www.ds.dk. 

De angivne DS-standarder er alle på 

engelsk og koster 150-300 kr. stykket. 

Vejreglernes udbudsog anlægsforskrifter 

kan ses på www.vejregler.dk. 


Sager med uren 

jord forældes ikke 

Hvis en kommune har ejet og 

solgt et areal, kan den ikke 

mere påberåbe sig forældelse 

hvis der over 20 år efter opstår 

sager fordi jorden er forurenet. 

Det gælder ikke kun hvis 

forureningen er kortlagt, men 

også hvis den burde have været 

kortlagt. Det står klart med 

ændringen i loven om forurenet 

jord som Folketinget vedtog 

11. maj. Formålet med ændringen 

er at hjælpe borgere 

og andre der er kommet i 

klemme med forurenet jord på 

deres grund. Søgsmålsfristen i 

de ofte komplicerede sager er 

samtidig forlænget fra et halvt 

til et helt år. 

Klippebredden 

varieres kørende 

Støjdæmpende 

belægning nytter 

Støjdæmpende vejbelægninger 

kan få sit store gennembrug, 

når Motorring 3 i København 

skal udvides fra 4 til 6 

spor. Denne løsning vil have 

størst samfundsøkonomisk 

nytte og mindst risiko når vejstøjen 

skal dæmpes, viser en 

ny teknisk og samfundsøkonomisk 

analyse fra Vejdirektoratet. 

Belægningen kan dæmpe 

støjen ca. 2 dB i forhold til en 

normal standardbelægning og 

ca. 4 dB i forhold til den nuværende 

ældre belægning. At anvende 

materialet forudsætter 

dog ifølge rapporten at holdbarhed 

og akustiske egenskaber 

dokumenteres bedre. 

HWH importerer nu rotorklipperaggregatet 

Rotavario. 

Klippebredden kan under 

kørsel varieres fra 163 til 230 

cm idet de enkelte enheder 

vinkles. Maskinen fås til PTO 

eller hydraulisk tilkobling og 

monteres på alle traktorer. 

En klippeindsats findeler 

græsset. Tlf. 9857 4766. 

Høreværn Høreværn + + visir visir 

medfølger medfølger ved ved køb køb af af 

STIHL STIHL græstrimmer 

græstrimmer 

indtil indtil d. d. 30.06.04 30.06.04 

SPAR 1000,- 

3.995,- 

HS 45 

Danmarks mest solgte hækkeklipper. 

Kraftig nok til de fl este opgaver. Særdeles 

gode skæreegenskaber takket være den 

nye knivopbygning. 

27 cm 3 - 1,0 hk - 4,6/4,9 kg 

Kan leveres med 

2 knivlængder 

2.995,- 

2.895,- 


45 cm 

60 cm 

FS 200 

Stærk græstrimmer, der også 

kan bruges som kratrydder. 

Værktøjsfri justering af styr. 

Leveres med AutoCut snorhoved, 

mejseltandskniv samt bæresele. 

36 cm 3 - 2,2 hk - 6,2 kg 

Alle priser er incl. moms. Tilbud gældende t.o.m. 30.06.04

Minérmøllet får kastanierne til at visne 

Det nye skadedyr kan gøre træerne til så trist et syn at man får lyst til at fælde dem 

Af Hans Peter Ravn og Palle Kristoffersen, Skov & Landskab, 

Susanne Harding, Institut for Økologi, KVL, 

Ole Karsholt, Zoologisk Museum 

Larverne af kastanie-minérmøllet, 

Cameraria ohridella, 

lever i bladene af hestekastanie 

(Aesculus hippocastanum). 

Bladene misfarves og 

visner allerede under sommeren. 

Skaderne har først og 

fremmest æstetisk karakter, 

men det er også nok til at gøre 

en fældning aktuel. Det er også 

sket at træerne dør efter 

flere års afløvning. 

Kastanie-minérmøllet blev 

første gang opdaget som skadevolder 

i Makedonien i 1984. 

Siden har arten med hast bredt 

sig nordpå. I 2002 blev kastanie-minérmøllet 

fundet for første 

gang i Danmark og i England. 

Herhjemme drejede det 

sig om lokaliteter på Falster, 

Lolland, Møn, Sjælland og 

36 

Bornholm. I 2003 havde arten 

bredt sig til Fyn, og den er nu 

også fundet i Skåne. 

Det er sandsynligt at vi kan 

forvente lige så kraftige angreb 

hér som i Centraleuropa. 

Her viser erfaringerne at det 

ofte først er andet år efter første 

fund at den store ekspansion 

finder sted. Der kan derfor 

være grund til at holde øje 

med og inddrage dette nye 

skadedyr i de kommunale 

driftsplaner for parker og bytræer 

de kommende år. 

Der er teorier om at arten 

spredes med biler (turisme og 

anden transport). Det bekræftes 

af at de første danske fund 

ligger tæt på transportkorridorer. 

Spredningen op gennem 

Europa er beregnet til en fart 

Når bladet holdes op mod lyset, er det muligt at se larverne i minerne - 

eller i hvert fald de sorte ekskrementer fra larverne. Foto: W. Heitland. 

af mindst 60 km pr. år. Det står 

i modsætning til undersøgelser 

af lokal spredning mellem bydele 

hvor der bekæmpes og 

bydele hvor der ikke bekæmpes. 

De har vist en genindvandringshastighed 

på kun ½-1 

km pr. generation afhængig af 

byens topografiske forhold. 

Tallene kan udtrykke forskellen 

mellem egenspredning og 

passiv spredning med f.eks. bil. 

Snevejr af flyvende møl 

I Centraleuropa begynder de 

voksne minérmøl deres flyvning 

omkring midten af april. 

Hver hun lægger 20-40 æg på 

blade af hestekastanie. Efter 

ca. 14 dage borer de nyklækkede 

larver sig ind i bladet. De 

efterfølgende larvestadier mi- 

nérer bladet - deraf navnet. 

Larverne forpupper sig inde i 

bladet. Efter klækningen forlader 

det voksne minérmøl minen 

for at reproducere sig. I 

Centraleuropa gennemløbes 

denne livscyklus mindst tre 

gange per år. Overvintringen 

finder sted som puppe i løvet 

på jorden. 

Kastanie-minérmøllets biologi 

i Danmark er ikke undersøgt, 

men endnu er der intet 

der tyder på at arten trives ringere, 

jo længere den kommer 

nordpå. I Mellemeuropa har 

man anslået at angrebne træer 

hver rummer i titusindvis af 

larver. Når de voksne møl flyver 

kan det se ud som snevejr. 

Man kan fastslå om der er 

minérmøl på spil allerede kort 

De voksne minérmøl 

er 4-5 mm, okkerfarvede 

med tydelige 

hvide tværbånd. 

Larven er 4-5 mm 

lang med 4-5 aktivt 

ædende stadier. 

Pupperne er 3-5 

mm, brune med 

spidst hoved. 

Fotos: M. Hoskovel. 


efter udspring. Her kan de første 

miner ses som pletter på 

bladene. Hvis man holder bladene 

op mod lyset kan larverne 

ses inde i bladet. 

En forvekslingsmulighed på 

hestekastanie er den meget almindelige 

bladpletsvamp, Guignardia 

aesculi. Den giver gyldenbrune 

pletter der kan adskilles 

fra minérmølpletter på 

den lysende gule rand. Bladpletsvampen 

udvikles fra midsommer 

og resten af sæsonen. 

Sommervisne træer 

Hovedværtplanten er den almindelige 

hvidblomstrende 

hestekastanie. Minérmøllet 

lægger også æg på den rødblomstrede 

hestekastanie, Aescules 

carnea, men hér dør de 

små larver tilsyneladende på 

grund af giftige indholdsstoffer. 

Ægte kastanie, Castania 

sativa, angribes ikke. Der er 

også rapporter om angreb på 

ahorn, men disse angreb har 

ingen nævneværdig betydning. 

Ved store tætheder af miner 

på bladene tørrer disse ud og 

visner allerede midt på sommeren. 

Denne tidlige afløvning 

skaber såvel æstetiske 

som praktiske problemer. Desuden 

er der eksempler på at 

tidlig afløvning flere år i træk 

kan svække træerne så meget 

at de dør. 

Bekæmpelse 

Der udfoldes i øjeblikket store 

bestræbelser på at finde velegnede 

modforanstaltninger 

over for minérmøllet. Kemisk 

bekæmpelse er vanskelig på 

grund af larvernes beskyttede 

levevis. En sådan bekæmpelse 

er heller ikke i overensstemmelse 

med de miljømæssige 

målsætninger og vil næppe 

komme på tale i Danmark. Der 

har været en stor indsats med 

henblik på at udnytte naturlige 

fjender - f.eks. parasitoider - 

indtil videre dog ikke med den 

store effekt. 

Hun-møllene lokker hanner 

til ved hjælp af et duftstof (feromon). 

Dette stof forhandles 

kommercielt og bliver brugt til 

at fange hanner i overvågningsfælder, 

men til bekæmpelse 

er der endnu ikke fundet 

anvendelige metoder. 

Den foreløbig eneste effektive 

metode til at begrænse 

populationen og den videre 

udvikling af minérmøl er i løbet 

af efteråret og vinteren at 

indsamle og fjerne alle blade 

der falder af træerne. Bagefter 

skal bladene afbrændes eller 

komposteres, inden pupperne 

klækkes, d.v.s. inden 1. april. 

På den måde kan man i princippet 

fjerne hele populationen 

af kastanie-minérmøl. 

Centraleuropæiske undersøgelser 

har vist at det er lige så 

effektivt at fjerne de visne 

blade sent på vinteren som tidligt 

på vinteren. I alle tilfælde 

er det afgørende at man er 

meget omhyggelig med at opsamle 

alle de inficerede blade. 

Ellers er metoden ikke effektiv. 

Hvis der vælges kompostering 

som destruktionsmetode, skal 

man ved sønderdeling og opblanding 

med andet materiale 

sikre at alle blade komposteres 

ved tilstrækkelig høj varmeudvikling. 

Ikke helt som elmesyge 

Situationen med introduktionen 

af kastanie-minérmøllet 

ligner på nogle punkter de første 

angreb af elmesyge i Danmark. 

Der er dog også væsentlige 

forskelle. 

Der er ligheder for så vidt 

skadevolderen er indført/indslæbt 

til Europa fra et andet 

geografisk sted og har mistet 

de naturlige reguleringsmekanismer. 

Skaden rammer bytræer 

og er derfor meget synlig 

og får megen medie-bevågenhed. 

Man vil efter al sandsynlighed 

kunne dæmme op for 

problemerne ved at være tid- 

Ved kraftige angreb får træerne 

et efterårsagtigt udseende 

allerede om sommeren. 

Foto: H.P. Ravn. 

ligt ude og følge anbefalingerne. 

I modsat fald vil vi antagelig 

over en længere tidshorisont 

miste denne træart. 

Forskellene set i forhold til 

elmesygen er at der ikke er nogen 

svampesygdom involveret. 

Træerne dør ikke året efter de 

første angreb. Det vil antagelig 

mere være de æstetiske ulemper 

der vil gøre fældning af 

træerne aktuel. Under alle omstændigheder 

må man anbefale 

de ansvarlige myndigheder 

ikke at sidde anbefalingerne 

overhørig. 

Forskningsbestræbelser 

På europæisk plan er iværksat 

et omfattende projekt, CONT- 

ROCAM (www.cameraria.de) 

som søger at koordinere alle 

bestræbelser på at finde de 

bedste modforholdsregler 

mod det nye problem som kastanie-minérmøllet 

udgør. Der 

var af gode grunde ikke dansk 

deltagelse i dette projekt fra 

start da vi ikke havde arten 

herhjemme. 

Imidlertid har forfatterne af 

denne artikel faste kontakter 

til CONTROCAM-projektet for 

gensidigt bedste. Vores placering 

på grænsen for den nuværende 

udbredelse giver visse 

muligheder for at undersøge 

nogle af de nyeste idéer til at 

bremse kastanie-minérmøllet i 

opstartsfasen. ❏ 

LITTERATUR 

Der kan findes en omfattende bibliografi 

på CONTROCAM-projektets 

hjemmeside: www.cameraria.de 

Her skal blot nævnes tre af de vigtigste 

kilder: 

Gilbert, M., Svatos A., Lehmann, M. & 

Bacher S., 2003: Spatial Patterns and 

Infestation Processes in the Horse 

Chestnut Leaf Miner Cameraria ohridella: 

a tale of two cities. Ent. Exp. 

Appl. 107:25-37. 

Heitland, W. , Kopelke, J.-P. & Freise, 

J., 2003: Die Rosskastanien-Miniermotte 

- 19 Jahre Forschung und noch 

keine Lösung in Sicht? Natur und Museum. 

133(8):221-231. 

Kehrli, P. & Bacher, S., 2003: Date of 

leaf Litter removal to prevent Emergence 

of Cameraria ohridella in the 

following spring. Ent. Exp. Appl. 

107:159-162. 


38 

MFH 2500 

Miljøvenlig 

Støjsvag 

4-hjulsstyring 

3 i 1 maskine 

Mulighed for 

udstyr til oliefjerning 

120 hk. Iveco Cammon Rail 

motor (euro 3) 

Kan på 2 min. laves om til 

komplet vandbeholder 

eller til ukrudtsfjerner 

Større sugeevne og mindre 

brændstof forbrug 

KT50 

48 hk. (2,2 liter) Kubota 

motor (EURO 2) 

Galvaniseret chassis 

Kabine med lav ind stigning 

Totalhøjde (2 m) 

Løftearme ophængt bag 

foraksel, følger bedre 

terrænet 

Individuelt baghjulsophæng 

og affjedring med 

stabilisator (patenteret) 

Netop nu: 

Klipper 

medfølger 

til ½ pris 

Udslip 

fint støv er 

nedsat 95% 

takket været 

Koandasystemet 

TC07 

20 hk. Kubota diesel med 

direkte træk på redskab 

3-hjulstræk med spærring 

også når den drejer (pat.) 

Joy-stik betjening 

Kan leveres med 

luksuskabine 

Forhør også til vores 

demomaskiner 

Tavlundvej 4-6, Lind, 

DK 7400 Herning 

Tlf. 99 28 29 30 

Fax 99 28 29 38 

mail@helmstmt.com. 

www.helmsmt.com 

Skov- og landskabsanalyse på makroniveau 

Billedet viser Europas skove i 

en opløsning på 1 x 1 km. 

Jo mørkere grøn, jo større 

skovtæthed inden for hver 

km2 . Danmark er mest lysegrøn 

hvad der svarer til 2-10% skov. 

Billedet er baseret på 49 satellitbilleder 

fra 1999-2000. De 

er kombineret med de enkelte 

landes skovtællinger eller -takseringer 

og justeret i forhold til 

viden om skovgrænser i tundraer 

og bjerge. Kortlægningen 

er udført i Finland ledet af 

European Forest Institute og 

som led i projektet Euro-Landscape 

under EU-kommissionens 

Forskningscenter. Kortet 

kan købes som plakat. 

Hvor der er skove kan man i 

store træk regne med at området 

ikke duer til landbrug. I 

det meste af Europa er skovene 

derfor knyttet til bjerge og 

spejler topografien. Bjergkæden 

Karpaterne i det nordlige 

Balkan er markant. Hvor bjergene 

er højst bliver området 

hvidt og uden skov. Alperne 

træder klart frem. Det samme 

gør de norske fjelde med sin 

væsentligt lavere trægrænse. 

Med sin gode landbrugsjord 

er Danmark dømt til begræn- 

set skov ligesom England og 

Posletten. Omvendt er det i 

Sverige, Finland og det nordlige 

Rusland der samtidig er 

meget tyndt befolket. Længst i 

nord afløses skoven naturligt 

af kold tundra og længst mod 

sydøst af tør steppe. 

Eet er skovdækket, noget 

andet træproduktionen. Træerne 

vokser meget langsomt 

mod nord, og i middelhavsområdet 

er skovene i vid udstrækning 

lavskov og krat på grund 

af sommertørken. Forstmæssigt 

set er de midteuropæiske 

skove de mest produktive. 

Kortet skelner ikke mellem 

nåleskov og løvskov, men det 

gør to supplerende kort. Det 

store tætte skovdække i nord 

er næsten kun nåleskov. Frankrig, 

Balkan og Italien præges 

mest af løvskov, mens centraleuropa 

og Mellemrusland har 

meget af begge dele. 

Kortene er tænkt som planlægningsgrundlag 

i den store 

skala. Den udviklede metode 

tænkes desuden anvendt til 

andre kort og analyser om 

f.eks. træarter, klimaændringer, 

kulstofbinding og biologisk 

diversitet. sh 

KØB. Kortet kan købes hos European 

Forest Institute (EFI), efisec@efi.fi , tlf. 

+358 13252 020. Baggrundoplysninger 

m.v. kan ses på www.efi.fi. Kortet er 

trykt i 42x59 cm (3 Euro + porto) og 

88x116 cm (20 Euro + porto). 

BAGGRUNDSRAPPORT. Schuck, A., Van 

Brusselen, J., Päivinen, R., Häme, T., 

Kennedy, P. and Folving, S. 2002: Compilation 

of a calibrated European forest 

map derived from NOAA-AVHRR 

data. European Forest Institute. EFI 

Internal Report 13, 44p. plus Annexes. 

DANSK KILDE. Kortlægningen er gennemgået 

på 4 sider i Søren Fodgaards 

artikel ‘Kort over Europas skove’ i Skoven 

5/2004 som har være supplerende 

kilde til denne artikel i Grønt Miljø. 


Smuk og kvælende rose 

Rosa rogusa fortrænger artsrig naturlig flora 

Den smukke hybenrose forbindes 

med sommer, strand og 

god marmelade, men den er 

også en invasiv art der som en 

ulv i fåreklæder fortrænger 

den naturlige og artsrige vegetation 

ved kysterne. Som kæmpebjørneklo 

er det en planteart 

der skal holdes styr på. 

Derfor har Skov- og Naturstyrelsen, 

Danmarks Naturfredningsforening 

og Friluftsrådet 

udgivet pjecen ‘Beskyt den 

vilde flora langs kysterne’. Den 

beskriver hybenrosens hidsige 

vækst, hvordan den kan bekæmpes, 

og hvad man kan 

plante i stedet for. 

Hybenrosen (Rosa rogusa) 

hedder også rynket rose på 

grund af de rynkede blade og 

blomster. Den indførtes som 

prydplante midt i 1800-tallet, 

men blev først i 1950’erne udbredt 

i naturen efter at den 

blev plantet meget i de nye 

sommerhusudstykninger. 

Planten trives på både sandede, 

vindblæste og saltpåvirkede 

steder. Den breder sig 

agressivt med både frø og rodskud. 

Hybenet kan flyde i vand 

i op til 40 uger, mere end andre 

roser, og med rodskud kan 

den brede sig med 3-5 meter 

pr. år. Store områder er på næsten 

alle kyster derfor i dag 

dækket af tætte monokulturer 

med et fattigt dyreliv. Det truer 

den danske natur mest særegne 

egenskab: den lange kyst 

med sine forskellige og varierede 

plantesamfund og den 

tilknyttede rige fauna. 

Stop derfor med at plante 

rynket rose, lyder anbefalingen. 

Der er også mange andre 

muligheder, både blandt roser 

og andre arter. Desuden anbefales 

det at bekæmpe planten. 

Midlerne er opgravning, slåning 

og græsning med geder. 

Planten er meget svær at komme 

til livs, så man må satse de 

steder hvor gavnen er størst. 

Esbjerg Kommune er gået til 

kamp mod hybenrosen ved 

den bynære Sædding Strand 

hvor et 10 ha store areal var 

næsten helt domineret af hybenroser. 

Tætte kolonier er 

gravet op med rendegraver, 

mens mindre tætte bestande 

er ødelagt med en traktormonteret 

grenknuser. Det er 

planen fremover at holde roserne 

nede med slagleklipper 

en til to gange om året. sh 

Beskyt den vilde flora langs kysterne. 

Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 


og Friluftsrådet 2004. 

Bach, Lars (2004): Beskyt den vilde flora. 

Stads- og Havneingeniøren 5/2004. 

ANBEFALEDE 

ALTERNATIVER 

TIL RYNKET ROSE 

så vidt de er egnskarakteristiske 

ERSTATNINGER 

Klitrose (Rosa pimpenellifolia) 

Blød filtrose (R. villosa) 

Æblerose (R. rubignosa) 

Blågrøn rose (R. dumalis) 

Rubladet rose (R. obtusifolia) 

Hunderose (R. canina) 

Glansbladet rose (R. viginiana) 

ANDRE ARTER 

Havtorn (Hippophae rhamno.) 

Alm. gedeblad (Lonicera peri.) 

Gråris (Salix arenariae) 

Krybende pil (Salix repens) 

Korbær (Rubus caesius) 

Hvidtjørn (Crataegus mono.) 

Slåen (Prunus spinosa) 

Skovæble (Malus sylvestris) 

Ene (Juniperus communis) 

Rynket rose spreder sig til alle slags kyster - som her i vestjyske klitter. 

Det er en fornøjelse at være 

i haven med Honda... 

IZY 465C SD 

Robust selvkørende plæne klipper med stærk 

4-takt motor på 4,5 hk, der klipper utrolig fl ot. 

46 cm klippebredde, stærkt stålchassis og 

bagudkast. 3 i 1 klipning. 

Kampagnepris 3.990,spar 

500,- 

(normalpris 4.490,-) 

Fås også som ikke selvkørende: 

IZY 465C PD 


500,- 


FG 201 D 

Stærk og handy 

havefræser med 

4-takt motor på 

1,9 hk, der er 

særdeles effektiv 

overalt i haven. 

Fræsebredde 30 cm. 

Vægt kun 16,0 kg. 


500,- 


Multimaskine med op 

til 6 funktioner: Fræser, 

fejemaskine*, mosfjerner*, 

plænelufter*, kantskærer* 

og græs/jordskærer*. 

(* Ekstra tilbehør) 

Priser er 

inkl. moms. 

Honda tilbyder Danmarks største program i kvalitetsmaskiner 

til private og erhverv - til have og park... 

Bestil katalog og få oplysninger om nærmeste 

forhandler hos importør: 

TIMA PRODUCTS A/S 

Tårnfalkevej 16 · Postboks 511 · 2650 Hvidovre 

Tel. 36 34 25 50 · Fax 36 77 16 30 

E-mail: tima@tima.dk · www.tima.dk 


9400 • 0304 • Bjørn O. & List

S 

P 

OGrønne 

temaer i litterære genrer 

T 

40 

Læseren tryllebindes af Ekens 

sproglige opfindsomhed og 

finurlige verdenssyn 

Af Birgitte Subileau-Ivertsen 

Sprogblomster på ranke 

Tekst: Cecilie Eken. Illustration: Cato Thau-Jensen 

Det krøllede hår rumsterer rundt omkring 

det storsmilende ansigt med en mimik kun 

satirikere kan præstere. Der fægtes med arme 

og ben som for at understrege hvor skør og farverig 

hendes fortællinger er. 

Der hentydes her til forfatteren og energibundtet 

Cecilie Eken der siden 1993 har haft 

stor succes med sine fortællinger og billedbøger. 

Ikke kun til børn og unge. I historierne indgår 

der referencer til kendte fortællere som H.C. 

Andersen, og Ekens sproglige opfindsomhed 

gør indimellem teksten abstrakt og poetisk. Et 

træk der tiltaler såvel børn som voksne. 

Bogen 'Heksehuset' fra 1998 er et godt eksempel 

på Ekens nervepirrende fantacy-historier 

og kuldrede personskildringer. I den forvandler 

hun en venlig gammel dame i en faldefærdig 

patriciavilla til en heks med en sort kat og trolddomskræfter. 

Haven rundt om huset består af 

en tæt hæk og træer der tilsammen danner en 

beskyttende barriere mellem verden udenfor og 

det skrækindjagende kvindemenneske. 

I bogens begyndelse forbindes den virkelige 

verden med heksens (fru Pandutskys) verden 

ved at to børn der med et ‘kaaaddduuff!’ spiller 

en postkasserød bold gennem luften og lige 

ned i trækronerne i heksens have. For at få bolden 

må de forcere hækken - den symbolske 

grænse mellem den virkelige verden og fantasiens. 

Bag hækken oplever børnene - som Alice i 

eventyrland - en verden vendt på hovedet med 

talende dyr og ord der fortryller. Fru Pandutsky 

er nemlig mester i at lave mærkelige ord og 

vers. Hun laver om på naturens love og tér sig 

som en anden Pippi Langstrømpe. Det hele ender 

i en forbrødring mellem den voksne og 

børnene. De vandrer ud gennem husets have 

der med Peter Heydenreichs streg nu har fået 

ansigter og personlighed. 

Samme sproglige og fantasifulde livlighed finder 

man i bogen ‘Vingekatten’. Eken laver fint 

svungne og højstemte vers med snørklede selvopfundne 

ord. Her er det tegneren Cato Thau- 

Jensens streg der gengiver blomster og træer 

som dekoration af fantastiske gevanter: kjoler 

med snirkler, prikker, blomster, kvinder med 

slør, barokkjoler med skønne mønstre, højtopsat 

hår med roser i og kvinder med blomsterranker. 

Som også billedbogsforsker Nina Christensen 

gør opmærksom på, er denne flora med til 

at tydeliggøre forårsstemningen og til at symbolisere 

den spirende kærlighed. 

Natursymbolikken i bogen er tydelig og ikke 

overraskende forbundet til det erotiske. Sammen 

med Catos groteske og kantede fremstillinger 

af kvinder med smalle, lange bryster og et 

bredt bagparti er der en munter og (k)ærlig ironisk 

tone som gør bogen til alt andet end triviel. 

Der er en Benny Andersensk tone i Ekens bøger 

der er med til at forny sproget og male naturens 

farver i én bred, farverig bevægelse. ❏ 

LITTERATUR 

Christensen, Nina (2003): Den danske billedbog 1950- 

1999. Roskilde Universitetsforlag. 

Eken, Cecilie og Peter Heydenreich (1998): Heksehuset. 

Gyldendal. 

Eken, Cecilie og Cato Thau-Jensen (2000): Vingekatten. 

Gyldendal. 


Påboring af plastledning. Hullet bores med kopbor med en diameter 

angivet af fabrikanten. Muffestykket monteres i en påboringssætning, 

og har det (som her) en vis længde, skal det fastholdes af spændebånd. 

Tilslutning af stikledning til hovedkloak 

Hvor stikledninger er sluttet til 

til hovedkloakker, f.eks. ved 

påhugning eller indskruning 

opstår der tit svækkelser og 

revner - med risiko for at vand 

trænger ind, spildevand siver 

ud, og rotter får adgang. Det 

hænger sammen med at traditionelle 

metoder er vanskelige 

at udføre. I det nye Byg-Erfablad 

‘Tilslutning af stikledning 

til hovedkloak’ gennemgår Inge 

Faldager med instruktive 

fotos bedre tidssvarende metoder. 

Hertil hører: 

indsætning af grenrør i betonledning, 

 

påboring på betonledning, 

tilslutning med påboringstætning 

til betonledning, 

tilslutning med universalstik 

til betonledning, 

påboring på plastledninger, 

afpropning af installation af 

rør af beton, ler, pvc- og PEH. 

Erfaringsbladet henvender 

sig til kloakmestre, VVS installatører, 

tekniske forvaltninger 

og projekterende. Inden for 

afløb findes i forvejen 11 Byg- 

Erfablade der som det nye kan 

skaffes på www.byg-erfa.dk 

og ses samme sted hvis man er 

abonnent på Byg-Erfa. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et verdensomspændende videnforspring om grønne tage ! 

International 

Green Roof 

Congress 

Stuttgart / Tyskland 

14. - 15. september 2004 

Kongressen sponsoreres af 

ZinCo Danmark I/S 

Kildevangs Allé 1 

8260 Viby J 

Tlf. 8628 0466 

 

 

 

 

Denne internationale kongres 

er et forum for udveksling 

og diskussion af 

tagbeplantning på verdensplan. 

Kongressen arrangeres af 

IGRA (International Green 

Roof Association). Den 

præsenterer kyndige foredragsholdere 

fra hele verden 

som har fordybet sig i 

arbejdet med grønne tage 

i et miljøpolitisk lys. 

Kongressen præsenterer 

de nyeste resultater fra 

forskning og teknik og 

arkitekturmæssige højdepunkter 

med grønne tage. 

Knyt kontakter over grænserne. 

Verden venter! 

Information om kongressen 

og tilmelding, se: 

www.greenroofworld.com 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


KALENDER 

KURSER & KONFERENCER 

International Green Roof Con- 

AUGUST 2004 

Blomstrende planter i byrummet. 

Fredensborg 19/8. 2400/3000 

kr. SL. 

KVL-konferencen. København 19- 

20/8. 550/850 kr. KVL. 

Arbejdsmiljørigtig projektering 

(for arkitekter, projekterende og 

rådgivere). Ballerup 24/8 og 7/12, 

Århus 13/9, Middelfart 14/9. 1950 

kr. BC. 

Fredensborg Slotshaves urtehave 

og Nordmandsdalen. Fyraftensbesøg. 

Fredensborg 25/8 kl. 

17.30. HHS. For medl. 

Løvskov, skovgræsning og god 

jagt i hedeplantage. St. Hjøllund, 

august/september. 0/500 kr. SL. 

Svampeangreb på træer. Århus 

30/8. 1800/2400 kr. SL. 

SEPTEMBER 2004 

Danske Parkdage. Fåborg 2/9. 

2400/3000 kr. SL, SK. 

Svampeangreb på træer og buske. 

Frederiksberg 2/9. 2400/3000 

kr. SL. 

Vandløbsøkologi. Silkeborg 6-7/9. 

5375 kr. FVC. 

Valg af bytræer. Hørsholm 8/9. 

2400/3000 kr. SL. 

Prøvningsmetoder, jord og grus. 

Roskilde 7-9/9. 9895 kr. VEU. 

Praktisk grødeskæring for åmænd. 

Silkeborg 8-9/9. 4625 kr. 

FVC. 

Ekskursion til bytræsplantninger. 

København 9/9. 900/1200 kr. 

SL. 

Spildevandsafledning i det åbne 

land. Silkeborg 13-14/9. 5375 kr. 

FVC. 

Lokalplankvalitet og bykvalitet. 

Svendborg 13-15/9. DB. 

Nye klatreteknikker. Nødebo 13- 

17/9. 6300 kr. SL. 

Pometet, Landbohøjskolens 

frugttræsamling. Fyraftensbesøg. 

Tåstrup 14/9 kl. 17. HHS. For medl. 

International 

taghavekongres 

International Green Roof Congress 

er det engelske navn for 

en kongres om tagbevoksning 

den 14.-15. september i Stuttgart, 

Tyskland. Kongressen, 

der er rettet mod arkitekter, 

videnskabsfolk og eksperter, 

belyser både det miljøpolitiske 

perspektiv og de markedsmæssige 

muligheder. Den omfatter 

bl.a. ekskursion og besøg på 

fagmessen GaLaBau i Nürnberg. 

Arrangør er International 

Green Roof Association. På 

www.greenroofworld.com kan 

man læse mere om kongressen 

og melde sig til. Kongressen 

holdes på tysk med simultantolkning 

på engelsk. 

42 

gress. Stuttgart 14-15/9. International 

Green Roof Association, info@ 

igra-world.com.www.greenroofworld.com. 

Annonce s. 41. 

Landskabsplanter. 15/9. 1800/ 

2400 kr. SL. 

Grundlæggende projektledelse. 

Århus 20-21/9. 6450 kr. BC og Teknologisk 

Institut. 

Syn og skøn. Århus 21/9. 4800 kr. 

BC og Teknologisk Institut. 

Praktisk ukrudtsbekæmpelse 

uden pesticider. Silkeborg 21-22/ 

9. 4625 kr. FVC. 

Temadag om vandløb for adm. 

medarbejdere. Silkeborg 23/9. 

1475 kr. FVC. 

Grøn driftsstyring. Odense 23/9. 

1485 kr. DAG. Annonce s. 22. 

Svampeangreb på træer. Hørsholm 

25/9. 1800/2400 kr. SL. 

Videregående åmandskursus. 

Silkeborg 29-30/9. 4625 kr. FVC. 

Bestillerfunktionen, grundkursus. 

Nyborg 30/9. 7350 kr. VEU. 

Udveksling med engelske planlæggere. 

September. DB. 

Det 54. danske Byplanmøde. København 

30/9-1.10. DB. 

OKTOBER 2004 

Sprængning. Eldrupgård, Djursland 

4-8/10. 8000 kr. SL. 

Træ i udemiljø. Tåstrup 6/10. 

3400 kr. BC og Teknologisk Institut. 

Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse. 

Nødebo 6-8/10 

(modul 1) og Århus (modul 2) 3-4/ 

11. 4500 kr. SL. Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg. 

Træskulptur. Nødebo 18-22/10. 

5200 kr. SL. 

Vejen og landskabet. Odense 19- 

21/10. 9850 kr. VEU. 

Vejbelysning. København 19-21/ 

10. 8.000/7. 500 kr. LS. 

Formanden 2004 - Park og vej. 

Silkeborg 20-21/10. 3675 kr. FVC. 

Hovedstadens grønne kiler. København 

20/10. DB, DN, FR. 

Have & Landskab 2005 

Fra Have & Landskab 2003. Ganske fiks minidumper. 

Åmandstræf. Silkeborg 25/10 og 

Sjælland 24/10. 1125 kr. FVC. 

Entrepriseret AB 92. Vejle 26-27/ 

10. 7350 kr. VEU. 

Nedskæring fra lift. Nødebo 29/ 

10. 1500 kr. SL. 

Fornyelse af parcelhusområder 

fra 60’erne og 70’erne. Okt. DB. 

Bytræseminar. Næstved, okt. 

2000/2600 kr. SL. DTF. 

NOVEMBER 2004 

Vejafvanding. Nyborg 3/11. 7350 

kr. VEU. 

Detailprojektering af strækninger 

og pladser i byer. Odense 3/ 

11. 8850 kr. VEU. 

Danske Anlægsgartneres Fagdag. 

4/11. DAG. Annonce s. 13. 

Terrænpleje. Kalø 9-11/11. 3700 

kr. VS. 

Udførsel af ledningsanlæg i veje. 

Skanderborg 10-11/11. 7350 kr. 

VEU. 

Den administrative vandløbsmedarbejder. 

Silkeborg 10-11/11. 

3350 kr. FVC. 

Grønne områders indflydelse på 

sundhed og helbred. Fyn 18/11. 

2400/3000 kr. SL. 

Planlægning, politik og ledelse. 

Odense 24-25/11. DB. 

Temadag om forurenet jord for 

den administrative medarbejder. 

Silkeborg 25/11. 1475 kr. FVC. 

Partnerskab om byomdannelse. 

København, nov. SL. 

Landbrugsbygninger & landskab. 

Århus, nov. 1800/2400 kr. 

SL, AA. 

DECEMBER 

Planlægning med elektroniske 

redskaber. Århus 1-2/12. DB. 

HELE ÅRET 

Motorsavscertifikat. Holdes løbende, 

Nødebo og Eldrupgård, 

Djursland. 2000/2500 kr. SL. 

Træer i park og anlæg. Efter aftale. 

4500 kr. SL. 

JANUAR 2005 

Kontraktstyring af vejdrifts- og 

vejvedligeholdelse. Vejle 15-16/1 

‘05. 7395 kr. VEU. 

UDSTILLINGER 

GaLaBau 2004. Nürnberg 15-18/9 

2004. International Trade Fair for 

Urban Green and Open Spaces. 

NürnbergMesse. www.galabau.info-web.de. 

Park & Landskab. Slagelse, 31/8-2/ 

9 2005. Arr.: Skov & Landskab, 

Danske Anlægsgartnere, Dansk 

Planteskoleejerforening, Maskinleverandørerne. 

AA Arkitektskolen i Aarhus. www.a-aarhus.dk. T 8936 0000. 

BC Byggecentrum. www.bygnet.dk. T 7012 0600. 

DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanleagsgartnere.dk. T 3386 0860 

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281. 

DN Danmarks Naturfredningsforening. www.dn.dk. T 3917 4000. 

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. 

FR Friluftsrådet. www.friluftsraadet.dk. T 3379 0079. 

FVC Ferskvandscentret. www.ferskvandscentret.dk. T 8921 2121. 

HHS Havebrugshistorisk Selskab. Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C. 

KVL Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. www.kvl.dk/kandidat. 

LS Lysteknisk Selskab. T 4717 1800. www.lysteknisk.dk 

SK Stads- og Kommunegart.for. www.stads-og kommunegartnerforeningen.dk. 

SL Skov & Landskab. www.SL.kvl.dk. krg@kvl.dk. T 3528 1710. 

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk T 4630 7168. 

VS Vildtforvaltningsskolen. www.vildtforvaltningsskolen.dk. T 8791 0600. 

Have & Landskab holdes igen 31. august til 2. 

september 2005, og det bliver som flere gange 

før i Slagelse på jordbrugsskolen Selandia. Bag 

udstillingen står et konsortium af Skov & Landskab, 

Danske Anlægsgartnere, Dansk Planteskoleejerforening 

og Maskinleverandørerne, 

mens den tidligere medarrangør, Have & Landskabsrådet, 

har afviklet sin aktive rolle. Udstillingen 

skal fortsat være en alsidig grøn udendørs 

udstilling der omfatter både maskiner, 

planter, inventar m.v. og hvor fagligheden styrkes 

af ukommercielle temastande. 

Formand for bestyrelsen er anlægsgartnermester 

Ole Kjærgaard: „Vi er meget tilfredse 

med at det er lykkedes at få et en bred opbakning 

bag én og samme grønne udstilling. Vi forventer 

derfor også at udstillingen både bliver 

meget faglig alsidig og får et stort udbud af 

stande - og derfor også stort besøg.“ Sekretariat 

m.v. etableres snarest. Som udstillingsleder 

er udpeget Kristian Larsen (tlf. 2924 2091) der 

er kendt fra 2003-udstillingen. sh 


PUBLIKATIONER 

Beskyt den vilde flora langs 

kysterne. Miljøministeriet, 

Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks 

Naturfredningsforening, 

Frilftsrådet 2004. 24 sider. Ses 

på www.skovognatur.dk. Købes 

på tlf. 7012 0211. 

Pjecen med råd om hvordan 

spredningen af rynket rose 

(Rosa rugosa) kan standses. 

Den er en invasiv art der truer 

gamle værdifulde plantesamfund 

langs kyster. Pjecen foreslår 

andre planter man kan anvende 

uden de samme uheldige 

egenskaber. 

Bundsikring af sand og 

grus. Udbuds- og anlægsforskrifter. 

Vejdirektoratet 2003. 

35 sider. Ses på www.vejregler.dk. 

Revision af de tilsvarende 

forskrifter fra 1998, primært 

på grund af nye europæiske 

grusstandarder der er trådt i 

kraft fra 1. juni. Bundsikringsgrus 

har fået en mindre maksimalkornstørrelse, 

findes nu i to 

kvaliteter og defineres teknisk 

set på nye måder. Ellers er gruset 

uændret. 

Stabilt grus. Udbuds- og anlægsforskrifter. 

Vejdirektoratet 

2003. 35 sider. Ses på www.vejregler.dk. 

Revision af de tilsvarende 

forskrifter fra 1998, primært 

på grund af nye europæiske 

grusstandarder der er trådt i 

kraft fra 1. juni. Stabilt grus 

defineres teknisk set på en ny 

måde, men er ellers uændret. 

Tilslutning af stikledning til 

hovedkloak. Af Inge Faldager. 

Byg-Erfa erfaringsblad 

040309. 2004. 4 sider. I abonnement. 

www.byg-erfa.dk. 

Beskrivelse af hvordan tilslutning 

kan ske med bedre og 

tidssvarende metoder i forskellige 

rørtyper. Skal modvirke de 

hyppige problemer med dårlig 

rørarbejde og følgende utætheder. 

Fremtidens Natur i Danmark. 


2004. 160 sider. 

248/148 kr. www.dn.dk. Tlf. 

3917 4000. 

Kortlægning af landet med 

forslag til at styrke naturen for 

at sikre dyre- og plantelivet og 

muligheden for at opleve storslået 

natur. Der er forslag til 

100 nye natur-projekter som 

binder landet sammen i sammenhængende 

naturområder. 

Samtidig foreslås yderligere 

syv områder i Danmark som 

nationalparker: Skagens Odde 

med Råbjerg Mile, Det Midtjyske 

Søhøjland, Ringkøbing 

Fjord med Skjern Å, Det Sydfynske 

Øhav, Smålandsfarvandet, 

Åmosen, Tissø og Saltbæk 

Vig (Sjælland) og Nordbornholm. 

Natursten, tegl & belægningssten 

i haven. Af Susanne 

Ulrik. Forlaget Tegl 2004. 60 

sider. 128 kr. www.muro.dk. 

Tlf. 3332 3484. 

Vejledning og inspiration til 

belægninger i haven, primært 

med den private haveejer som 

målgruppe. Udgiveren til trods 

fokuseres der ikke kun på klinker, 

men også på natursten og 

betonsten- og fliser. Beskrivelsen 

forenkler af gode grunde 

teknikken, men gør det sobert 

uden fejl, og billedmaterialet 

er glimrende. 

Byggevarer skal CE-mærkes. 

DS-hæfte 19, 2004. Dansk 

Standard. 28 sider. www.ds.dk. 

Anden udgave af den kortfattede 

vejledning om CEmærkningen 

af byggevarer 

der er en følge af Byggevaredirektivet 

og de europæiske 

byggevarestandarder og som 

snart bliver obligatorisk. CEmærkningen 

er et rejsepas der 

sikrer at varen kan markedsføres 

i hele EU. 

AMU kurser for anlægsgartnere 

Anlæg i betonsten, lige linier, Basiskursus for 

anlægsgartneri, Betjening og vedligeholdelse af 

mindre gartnerimaskiner, Betjening og vedligeholdelse 

af motorkædesave, Etablering og pleje 

af kirkegårdsanlæg, Etablering og rådgivning om 

vandbassiner, Græs (vækstforhold og pleje), 

Håndtering, formering, anvendelse og salg af 

stauder, trin 1, Plantekundskab/Plejepleje (Anlæg) 

Sprøjtecertifikat, Plantevækst og etablering af 

grønne anlæg, Stentilhugning (anlæg). 

- se programmet på 

www.dcj.dk 

Yderligere information 

8747 5700 

• “Glide-cut” systemet sender 

græsset direkte i opsamleren 

• Perfekt klipperesultat 

• Højttømning 

- op til 1,8 m 

• Høj hastighed 

- 13,5 km/t 

Sdr. Ringvej 39 . 2605 Brøndby 

Tlf: 4363 6090 . Fax: 4363 6722 

www.belos.dk 

Nærmeste forhandler anvises 

– det sikre valg 


Kirkegården som rekreativ perle 

Assistens Kirkegård i København er både kirkegård og park og byder både på enestående 

kultur- og kunsthistoriske mindesmærker og unikke natur- og parkmæssige oplevelser 

Af journalist Jette Møller Nielsen 

Assistens Kirkegård på Nørrebro 

i København er noget 

helt særligt. Som sidste hvilested 

for en lang række berømtheder 

er den et historisk 

mindesmærke. Med sine mange 

smukke eller særprægede 

gravmonumenter har den 

kunst- og kulturhistorisk betydning. 

Som gravplads for 

bydelens døde er den fungerende 

lokalkirkegård. Og med 

sin bevoksning er den et rekreativt 

åndehul for den tætte 

bydels levende mennesker. Og 

den skal blive ved at være det 

hele en rum tid endnu. 

Kirkegården, som ejes af Københavns 

Kommune, fremstår 

som et område drevet med 

omtanke, sans for æstetik og 

for dagens og naturens gang. 

Og med natur- og kulturoplevelser 

fuldt på højde med dem 

Kongens Have, Frederiksberg 

Have og Botanisk Have byder 

på. Kønne småpartier ved gravene 

veksler med store plæner, 

skovagtige områder og små 

anlæg hvor man kan sidde og 

nyde omgivelserne. 

Sådan var det ikke omkring 

1980. Da var kirkegården nær- 

44 

mest i forfald, præget af at 

skulle nedlægges som gravplads 

inden for en overskuelig 

årrække og siden overgå til 

park. Først i løbet af 1980’erne 

besluttede politikerne at bevare 

en del som gravplads 

frem til 2150, og der blev afsat 

penge til at genoprette både 

monumenter og beplantning 

på hele kirkegården. 

Omskiftelig historie 

Assistens blev anlagt i 1760 

som aflastning for kirkegårdene 

inden for voldene. I løbet af 

de næste 100 år voksede kirkegården 

til de nuværende ca. 20 

hektar. I begyndelsen var Assistens 

mest en fattigkirkegård, 

men omkring 1800 blev det 

god tone blandt borgerskabet 

at lade sig begrave her, og det 

kunne imødeses at kirkegården 

på et tidspunkt ville være 

fyldt op. Ingen forestillede sig 

dengang at de pladskrævende 

kistegrave til dels ville blive afløst 

af urnegrave. 

Da der samtidig i takt med 

Københavns byudvikling anlagdes 

andre kommunale kirkegårde, 

blev det i 1879 be- 

Skellet mellem lokalkirkegården og den kommende stillepark er markeret 

med espalieret vildvin langs en poppelallé fra Kapelvej til Jagtvej. 

sluttet at Assistens skulle nedlægges 

endeligt som gravplads 

i 1980 og derefter være mindepark. 

I 1951 forlængede KøbenhavnsBorgerrepræsentation 

fristen for nedlæggelse til 

2020. I 1983 blev beslutningen 

bekræftet, og der blev bevilget 

midler til at forberede omlægningen. 

I 1989 vedtog borgerrepræsentationen 

imidlertid et nyt 

dispositionsforslag hvorefter 

en del af kirkegården - bl.a. efter 

ønske fra Nørrebros beboere 

- skulle fungere som lokalkirkegård 

frem til 2150. Resten 

af området skulle have forskellig 

slags parkstatus efter 2020. 

Det satte gang i en større 

omlægning og oprydning på 

Assistens - et arbejde som stadig 

pågår. Havearkitekter fra 

kommunens parkafdeling gik i 

gang med at planlægge en ny 

overordnet struktur. Der blev 

ryddet op i de gamle gravsteder, 

og restaureringen af bevaringsværdige 

monumenter 

og de karakteristiske indre og 

ydre mure begyndte. 

Steen Christensen, overgartner 

på Assistens fra 1984 og si- 

den 2003 ansvarlig for kvalitetssikring 

i hele kommunens 

kirkegårdsafdeling, mindes 

hvordan der så ud først i 

1980’erne: 

„Kirkegården var groet helt 

til, og en større oprydning og 

udtynding var nødvendig. En 

del af den omfangsrige bevaringsværdige 

beplantning var 

vind og skæv og måtte fjernes. 

Heldigvis er det dog lykkedes 

at bevare meget, og en del er 

genplantet. Dispositionsplanen 

af 1989 er kanon for arbejdet 

på Assistens. Planen deler kirkegården 

i fire hovedafsnit: Et 

musealt område der består af 

den oprindelige kirkegård (A 

på kortet), en mindepark der 

omfatter den del af kirkegården 

som blev købt til formålet 

først i 1800-tallet (B-F), en lokalkirkegård 

for Nørrebro (J-N) 

og en stillepark (G + O-Z). Samtidig 

tilstræber planen et helhedspræg 

hvor overordnede 

beplantninger og stier binder 

de fire områder sammen. 

De kendte grave 

I det museale område er kultur-, 

personal- og kunsthistori- 

Kirkegården er en turistattrakton især på grund af de kendte grave. Her 

guides en lille flok japanske turister foran H.C. Andersens grav. 


På det tætbefolkede Nørrebro er kirkegården en stor grøn oase med stor rekreativ betydning. Park og kirkegård blandes på en charmerende måde. 

Assistens Kirkegård måler ca. 500 x 400 meter og fylder altså ca. 20 ha. 

Hertil kommer den ca. 3 ha store Hans Tavsens Park lige vest for kirkegården. 

Numrene henviser til kendte grave. 

ske interesser vigtigst. Her satses 

på at bevare eller genskabe 

et historisk kirkegårdsmiljø 

hvad angår såvel monumenter, 

gravsteder og gitre som beplantning 

og stier. 

Det er her, gravstederne ligger 

tættest med monumenter 

af bl.a. Johannes Wiedewelt, 

H.E. Freund og H.V. Bissen og 

gravsteder for Søren Kierkegaard, 

F.D. Kuhlau, Fritz Jürgensen, 

Peter Faber, Christen 

Købke, Jens Juel og mange 

flere. Også beplantningen er 

forholdsvis tæt. Her bydes bl.a. 

på datidens modetræer som 

hængebøg og skulpturelt beskåret 

hængeask. 

„I kirkegårdens første år var 

man meget interesseret i de 

nye sjældne arter der blev indført. 

Dem ville folk så have på 

deres gravsteder. Men også 

tidligere forvaltere har plantet 

mange af de store og sjældne 

træer af kulturhistorisk værdi,“ 

siger Steen Christensen. 

Blandt de forholdsvis sjældne 

træer i det museale område 

er nåletræet Cunninghamia 

lanceolata med normal nord- 

grænse i Sydengland, et tulipantræ 

som man mener er 

Nordeuropas største, abernes 

skræk, duetræ og trebladet 

dværgcitron, sibirisk ærtetræ, 

parykbusk, stennød med dens 

geviragtige grenstruktur og 

californisk flodceder. En del af 

dem er oprindelige, andre er 

genplantet. 

„For at få så tidstypisk en beplantning 

som muligt har vi set 

på de eksisterende gamle træer, 

brugt planteregistranter fra 

1920’erne og undersøgt plantemoden 

i 1800-tallet. Vi har 

dog ikke kunnet efterspore de 

planter som i sin tid dannede 

skel mellem de kirkesogne der 

oprindelig ejede denne del af 

kirkegården. I stedet har vi 

genskabt nogle af skellene ved 

at plante taks,“ siger han. 

På den øvrige kirkegård er 

der træer som pagodetræ, tyrkisk 

hassel, askebladet løn, skyrækker, 

trompetkrone, vingevalnød, 

humlebøg, slangegran, 

kinesisk thuja, sumpcypres og 

vandgran. Det museale område 

fremstår i dag i overensstemmelse 

med 1989-planen. 


Det samme gælder lokalkirkegården. 

Frodig lokalkirkegård 

Arbejdet med at skabe den nuværende 

lokalkirkegård begyndte 

i 1992. De åbne parkmæssige 

partier blev bevaret 

og afbalanceret med tætte 

gravstedsområder. Rummene 

blev delt af takshække og 

gamle markante træer. 

Blandt lokalkirkegårdens 

nyanlæg er en æblelund med 

seks arter prydæbler af forskellig 

størrelse og form, nogle lidt 

skæve og asymmetriske. Under 

træerne er der bunddække af 

hvid og blå kulsukker og lungeurt. 

De er eksempel på en af 

Steen Christensens kongstanker: 

at bekæmpe ukrudtet 

med bunddække. 

„Kirkegården blev giftfri allerede 

i 1984. Vi startede tidligt 

med at brænde fremspirende 

ukrudt på gangene, og 

vi var nok den første kirkegård 

der i udstrakt grad arbejdede 

med bunddække. Vi har eksperimenteret 

meget for at finde 

frem til planter der kan begrænse 

plejen og fremme et 

æstetisk udtryk,“ siger han. 

„Vi har succes med storbladede 

arter som hvid og blå 

kulsukker, hosta, bispehue, løvehale, 

kæmpestenbræk og 

lungeurt og mindre vækster 

som guldjordbær, stenurter, 

geranier, efeu, stor og lille vinca. 

Man skal plante på ren 

jord. Vi fjerner ukrudtet et års 

tid før nyplantning og tilfører 

derefter beriget muld i form af 

46 

velomsat ukrudtsfri bladkompost 

som vi selv fremstiller.“ 

Især i godt vejr kommer der 

mange mennesker på kirkegården 

for at gå tur, sidde og 

læse eller tage solbad. Det sidste 

kan de gøre i de nuværende 

og kommende parkområder, 

ikke på lokalkirkegården. 

Det håndhæves strengt for ikke 

at støde de sørgende. 

Skellet mellem lokalkirkegården 

og den kommende 

stillepark er markeret med espalieret 

vildvin langs en poppelallé 

der går fra Kapelvej til 

Jagtvej. På alleen og en tværgående 

sti fra Hans Tavsens 

Park til Nørrebrogade er det 

tilladt at cykle. 

Mindepark og vild flora 

Mindeparken følger kirkegårdens 

indre mur og er også rig 

på bevaringsværdige grave - 

med f.eks. H.C. Ørsted, Anne 

Marie ‘madam’ Mangor, Kjeld 

Abell, Hans Scherfig, Henry 

Heerup og Dan Turéll - og monumenter 

af f.eks. M.G. Bindesbøll 

og Anne Marie Carl 

Nielsen. 

Også her veksler åbne og 

tætte områder med rekreative 

småanlæg. Planerne for området 

er delvis opfyldt. Der er udtyndet 

og efterplantet, og 

genplantede eksemplarer af 

f.eks. kejsertræ, kinesertræ og 

magnolie føjer sig til de oprindelige 

træer. Gamle snoede 

stier er genoprettet og markeret 

med karaktertræer som 

hængebøg, sølvløn, vintereg 

og småbladet lind. 

Foruden buske, stauder og 

løgplanter findes, i afdeling D, 

små partier med vilde planter 

som skabiose, perikon, tjærenellike, 

katost, smalbladet 

klokke og engnellikerod. De er 

plantet dels for insekternes 

skyld, dels for at de omkringboende 

- ikke mindst børnene 

- kan se noget af den natur 

som ellers er så langt væk. 

Stillepark i støbeskeen 

Den kommende stillepark omfatter 

de såkaldte marginale 

områder ud mod Kapelvej, 

Hans Tavsens Park og Jagtvej. 

Sammen med kommunens 

parkafdeling arbejdes stadig 

med planer for hvordan den 

I ‘Mindeparken’ veksler åbne og tætte områder. Mellem den varierede bevoksning kan man altid finde sol. 

Vilde planter og bunddække går igen mange steder. Her ses de blåblomstrende 

kærmindesøster under en eg. 

præcis skal fungere efter 2020. 

Store arealer er lagt ud med 

græs så de er nemme at holde 

til planerne er færdige. 

Det er endnu uafklaret hvordan 

sammenhængen med 

Hans Tavsens Park skal være. 

Kirkegårdens medarbejdere 

går ind for at de to områder 

smeltes sammen og drives under 

ét. Det vil give en arkitektonisk 

og havemæssig helhed, 

med de mest livlige og støjende 

aktiviteter ud mod Hans 

Tavsens Gade og de mere stille 

i stilleparken. 

Overordnet satses på plæner, 

blomsterenge og mindre 

trægrupper ved de historiske 

grave. F.eks. familien Bohrs, 

digteren Michael Strunges og 

komponisten Karen Jønssons 

grave og i ‘jazzområdet’: sidste 

hvilested for bl.a. Kenny 

Drew og Ben Webster. 

Dele af stilleparkens fremtid 

er dog fastlagt. Således skal 

området ved H.C. Andersens 

grav (P) genskabes som et 

gravmiljø typisk for tiden omkring 

Andersens dødsår i 1875. 

Rundt om eventyrdigterens og 

de øvrige grave i området er 

plantet en ellipse af syrener 

som bringer en duft af eventyr 

med sig i blomstringstiden. 

Området er højt prioriteret, ikke 

mindst op til 200-året for 

Andersens fødsel i 2005. 

Økologisk tankegang 

Det ligger også fast at kirkegårdens 

lille skov ud mod Jagtvej 

bevares. Den blev dels 


plantet fordi der i mange år 

ikke var den store efterspørgsel 

på gravsteder her, dels for 

at lukke af for trafikstøj. 

„Vi har eg, bøg, ask og nåletræer 

her og vil gerne have 

større diversitet, flere danske 

arter og naturlig skovbund,“ 

siger Steen Christensen. 

Det er smukt i overensstemmelse 

med den økologiske 

tankegang der præger hans 

og de øvrige medarbejderes 

virke på kirkegården. Bunddækkeplanter, 

ingen gift, 

kompostering, kakaoskaller til 

jorddækning og -forbedring, 

fremme af diversitet og vilde 

planter og ukrudtsbekæmpelse 

ved afdækning med omsætteligt 

materiale er nogle af elementerne 

i denne tankegang. 

Endnu et element er plantning 

af vækster som surbær, 

snebær, tjørn, bærmispel og 

prydæble til fugls føde og 

spurveskjul for de over 50 fuglearter 

på kirkegården. Sommerfuglebusk, 

kvalkved m.fl. 

giver nektar til de mange insekter 

der kan lægge æg på 

brændenælder i skoven. Der 

lægges også stor vægt på at 

man kan følge årets gang fra 

det tidlige forårs blomstrende 

løgplanter - heraf mange botaniske 

arter - over sommerblomsterne 

til det sene efterårs 

røde og gule løv,. 

„Balancen på Assistens mellem 

på den ene side enkelhed 

og markering af de store linier, 

på den anden side frodige naturprægede 

områder er ikke 

svær, i og med at kun udvalgte 

områder får alternativ, naturpræget 

pleje. Den kan vi ikke 

indføre ved gravstederne,“ siger 

Steen Christensen. 

„Vi har måske ikke fra starten 

arbejdet bevidst med modsætningen 

mellem det stramme 

og det frodige, men vi har 

haft nogle områder til rådighed 

hvor vi har kunnet begynde 

at arbejde alternativt, 

og det er så blevet en del af 

omlægningen.“ 

Så når Assistens Kirkegård 

kaldes en trendsætter for andre 

kirkegårde skyldes det ikke 

mindst dens specielle historie. 

Da den skulle være nedlagt 

som gravplads i 1980 opstod 

mange områder med få eller 

ingen gravsteder. Det gav mulighed 

for at fremme parkpræget. 

Og som Steen Christensen 

siger, er det lettere at lave et 

parkudtryk når der er et stort 

område at gøre det på. 

Drift med selvstyre og GIS 

11 gartnere og syv specialarbejdere 

(inkl. sommeransatte) 

står for den daglige drift. De 

arbejder i to selvstyrende hold 

med faglærte, specialarbejdere 

og ‘sommerfugle’. Specialarbejderne 

kan blive uddannet 

til gartnere på Københavns kirkegårde. 

De to hold vedligeholder 

gravsteder og arealer 

på hver sin del af kirkegården. 

De har bundne opgaver, men 

styrer selv fordeling og planlægning 

af arbejdsdage og ferier. 

Arbejdstiden er fleksibel. I 

den travle tid er en ekstra tørn 

velkommen. En del overtid 

konverteres til en højere værdi 

som afspadseres om vinteren. 

Driften på Assistens samkøres 

med to af kommunens andre 

kirkegårde, Bispebjerg og 

Brønshøj. Tilsvarende samkøres 

driften for Sundby og Vestre 

kirkegårde. Disse to enheder 

har et arbejdslederhold der 

prioriterer opgaver, er tovholder 

for de enkelte hold og 

planlægger anlægsopgaver 

Som led i genopretningen af kirkegården foregår der en løbende restaurering af den karakteristiske indre mur. 

sammen med dem. Som led i 

samkøringen kan medarbejdere 

på én kirkegård medvirke til 

at løse anlægsopgaver på en 

anden kirkegård. 

Der bruges klassiske redskaber 

som river og skuffejern på 

gravstederne og mere moderne 

redskaber andre steder, 

bl.a. kratryddere, løvopsamlere 

og løvblæsere. Grusgangene 

køres igennem med en gangharve 

udviklet specielt til Assistens 

i samarbejde med firmaet 

Havdrup. 

Kirkegårdene har i halvandet 

år arbejdet med Geografisk 

Informationssystem (GIS) 

med markering af f.eks. registrerede 

gravsteder, løbende 

meter hæk, flader med græs 

o.s.v. Systemet bruges til planlægning, 

tidsprogrammering 

og til at måle egen indsats. 

„Kortet opdateres når der 

sker ændringer. Når gravsteder 

f.eks. hjemfalder, får de en ny 

farve på kortet som angiver at 

de nu er friarealer. Vi vil også 

bruge kortet til kommende 

plejeplaner. Et ajourført kortmateriale 

er et godt arbejdsredskab 

for medarbejderne,“ 

siger Steen Christensen. ❏ 


48 

En toårig 

videregående akademiuddannelse, 

som især retter sig 

mod lederjobs inden for det 

grønne område: 

Landskab & Anlæg 

• Private anlægsgartnerfirmaer 

• Offentlige parkforvaltninger 

• Selvstændig virksomhed 

• Uddannelse og rådgivning 

• Danmarks slotte og haver 

Natur & Miljø 

• Miljøundersøgelse 

• Miljøstyring og -ledelse 

• Natur- og miljøforvaltning 

• Natur- og miljøteknik 

• Naturpleje og genopretning 

Vi tilbyder også linierne Landbrug 

og Jordbrugsøkonomi. 

Ring efter en brochure på tlf. 

58 56 75 22. Eller kontakt vores 

studievejleder på tlf. 58 56 75 45 

eller 28 44 23 19. 

www.selandia-ceu.dk 

Jordbrugsteknolog 

Landskab & Anlæg 

Natur & Miljø 

Studiestart 

30. august 

2004 

Selandia - Center for 

Erhvervsuddannelse er 

et af Danmarks største 

uddannelsescentre med 

mere end 50 uddannelser. 

Fordelen ved et stort 

center er bredden i uddannelserne, 

der giver 

dig mulighed for at vælge 

det forløb, der passer til 

dig. Samtidig prioriterer 

vi det nære faglige miljø 

højt. Du vil altid føle 

dig hjemme på Selandia, 

hvor du er med til at 

præge dagligdagen på 

enten Erhvervsskolen, 

ErhvervsAkademiet, 

Erhvervsgymnasiet eller 

Erhvervskursuscentret. 

Læs mere på 

www.selandia-ceu.dk 

ErhvervsAkademiet 

Willemoesvej 4 

4200 Slagelse 

Miljø- og arealanalyse ved vejprojekt. Fra Stads- og Havneingeniøren. 

Gamle flybilleder 

afslører den bløde bund 

Udnyttes til bedre planlægning af bl.a. veje 

Ved hjælp af tidsserier af gamle 

flybilleder kan man kortlægge 

skjult blød bund. Metoden 

er afprøvet på 125 km vej i 

samarbejde mellem Vejdirektoratet 

og Ejlskov Consult A/S 

og er nu rutine til statens store 

veje. Metoden er også relevant 

i andre tilfælde, f.eks. når man 

byggemodner, etablerer store 

ledningsanlæg, lokaliserer kildepladser 

- og når man retablerer 

naturområder selv om resultatet 

da skal spejlvendes. 

Blød bund, hvortil hører opfyld, 

lossepladser m.v., er ikke 

bæredygtige og ofte er opfyldet 

forurenet og skal håndteres 

som sådan. Det gør anlægsarbejdet 

dyrt og besværligt. 

Derfor er det bedst at føre vejen 

uden om. Og kan man ikke 

det, bør man i det mindste være 

forberedt på den bløde 

bund så man kan målrette de 

geotekniske undersøgelser og 

forebygge fordyrende og forsinkende 

overraskelser. 

De kan ellers let dukke op. 

Naturlige blødbundsområder 

er tit usynlige i terrænet på 

grund af opfyld af huller, åer 

og mergel- og råstofgrave, udjævning 

af lavninger og dræning 

af enge og moser. En del 

gamle fyld- og lossepladser er 

heller ikke registreret, mens 

andre kun er upræcist fastlagt. 

Men de kan altså spores i miljø- 

og arealanalysen. 

I den digitale kortlægning 

indlæses først vejprojekt, 

grundkort, matrikelkort, jordartskort, 

målebordsblade, kortlagte 

forureninger m.v. Derefter 

indføres de ældre flybilleder 

i en koordinatsat mosaik. 

Ved at skifte mellem yngre og 

ældre flybilleder kan man se 

forskelle, f.eks. opfyldninger, 

med en nøjagtighed ned til få 

meter. De observerede data 

noteres undervejs ned i en tabel 

med areal, volumen, tolket 

aktivitet, kronologi m.v. Udgravningsdybder 

kan skønnes 

ved at se kortene i spejlstereoskop. 

Analysen foretages typisk 

i en korridor, så alternative 

ruter kan vælges. 

Resultatet af analysen er en 

udpegning af konfliktområder 

som kan bruges flere steder i 

processen, både før, under og 

efter VVM-analyse. Jo før, jo 

bedre, for så kan de foreslåede 

linieføringer blive mere realistiske. 

sh 

KILDE. Peter Høgstad Kelstrup og Michael 

Quist: Flyfotokortlægning og 

anlægsprojekter. Stads- og Havneingeniøren 

5/2004. 


Når klimaet varmes 

vokser ask fra bøg 

Ask slår bøg i fremtidens 

naturskov, spår Henrik Saxe og 

Mads Lyngby Petersen i ‘Skoven’ 

(5/04). Træers vækst stimuleres 

kraftigt af mere varme 

og mere kuldioxid i luften. 

Men ikke lige meget, og det 

kan forrykke balancen mellem 

arter som f.eks. ask og bøg. For 

disse to arter har Saxe og Petersen 

i drivhuse simuleret de 

vækstforhold der råder i en lysbrønd 

i Suserup naturskov - 

både under nutidens klima og 

i det klima som FN’s klimapanel 

vurderer som sandsynligt 

om 50-100 år. I nutidens klima 

vinder bøg, men i fremtidens 

klima tager de unge asketræer 

teten fordi de udvikler både 

større bladareal, bladmasse og 

Kundevenlig planteservice 

Af landskabsarkitekt, fagkonsulent 

Anne Fischer Stausholm, Danske Anlægsgartnere 

En kunde ønskede en oversigt 

over planter i de enkelte paller. 

Og planteskolen ønskede 

at oplyse om at emballerede 

planter højst må opbevares i 

emballagen i få dage. Det er 

anledningen til et gult klistermærke 

der påføres de enkelte 

paller med planter fra Birkholm 

Planteskole. Det sikrer i 

al sin enkelhed en bedre behandling 

af planterne og en 

lettere arbejdsgang i marken. 

„En af vores store kunder fo- 

biomasse. Mange steder kan 

der derfor ventes et artsskifte, 

men ifølge Saxe og Petersen 

stilles samfundet kun dårligere 

for så vidt man til den tid hellere 

vil opleve bøg end ask. sh 

respurgte på et enkelt system 

så hans folk ikke skulle splitte 

alle paller ad når du skulle finde 

de planter der stod for tur 

til plantning. Det vil gøre arbejdsgangen 

nemmere og beskytte 

planterne bedre, idet de 

først bliver taget ud af emballagen 

lige inden plantning. 

Samtidig havde vi på planteskolen 

konstateret at planter 

ofte blev opbevaret for længe 

i emballagen. Det førte til det 

gule klistermærke som vi påfører 

hver palle der sendes fra 

planteskolen. Kundereaktionerne 

har været meget positive,“ 

siger Ove Møller, Birkholm 

Planteskole. 

Under overskriften ‘Midlertidig 

emballering’ anføres at 

planterne højst bør opbevares 

i emballeringen i få dage, og 

at planterne skal holdes fugtige, 

opbevares i skygge og tildækkes 

så udtørring f.eks. af 

sol, vind og frost undgås. Desuden 

anføres indholdet fra 

bund til top i pallen foruden 

kundenavn, følgeseddelnummer, 

pakkedato og navnet på 

den der har pakket planterne. 

Reklamationer inden for tre 

dage, som er et krav fra planteskolens 

side, kan stadig nås. 

Planterne bør nemlig, som det 

fremgår, ikke højst ligge tre 

dage på pallen. 

AALBORG 

nyt job 

Anlægsgartnertekniker/ 

Driftsplanlægger 

Park & Natur søger en driftsplanlægger pr. 1. september 2004. 

Som driftsplanlægger får du ansvaret for planlægning og styring 

af diverse driftsopgaver i en del af Aalborg kommunes planområder, 

herunder 

- Planlægning af driftsopgaver – udarbejdelse af udbudsmateriale 

- Tilsyn med arbejdets udførelse - kvalitetssikring 

- Løbende kontakt til entreprenør 

- Økonomistyring indenfor eget område. 

Du skal desuden i dialog med forvaltningens øvrige medarbejdere 

varetage kommunikationen med brugere, borgere og 

andre interessenter vedrørende drift og udvikling af kommunens 

grønne områder. 

Stillingen omfatter også entreprisestyring i forbindelse med 

nyanlæg og større renoveringsopgaver indenfor vores arbejdsfelt. 

Du kan forvente et selvstændigt job i et dynamisk og uhøjtideligt 

miljø, hvor der altid er fart over feltet, og hvor der samtidig 

er gode muligheder for personlig og faglig udvikling. 

Du bliver en del af et fagligt team, som skal udvikle og forbedre 

byens grønne områder, med stadig stigende bevidsthed 

omkring bæredygtig anvendelse af ressourcerne. 

Vi forventer: 

Du er uddannet anlægsgartnertekniker eller har tilsvarende 

kvalifikationer. Du skal have et solidt plantekendskab, kunne 

indgå i en faglig dialog med landskabsarkitekter/entreprenør i 

udvikling af beplantningerne samt i øvrigt et godt fagligt kendskab 

til diverse gartnertekniske discipliner. Du skal være kvalitetsbevidst 

og have sans for detaljen. 

Du skal kunne arbejde selvstændigt og bevare overblikket i en 

travl hverdag med mange aktører. Samtidig skal du kunne fungere 

i et team, hvor man i fællesskab løser opgaver og opnår 

resultater. Du skal desuden være fleksibel og udadvendt, have 

et positivt og professionelt forhold til dit arbejde. 

Du skal være fortrolig med økonomistyring – gerne med kendskab 

til Navision. 

Du skal være fortrolig med de almindelige EDB- værktøjer 

(Microsoftofficepakken og GIS). 

Stillingen er omfattet af NY løn. Løn og ansættelse sker efter 

aftale mellem Kommunernes Landsforening og den pågældende 

forhandlingsberettigede organisation. 

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder 

Marianne Jensen, tlf. 9931 2260 eller e-mail maj-teknik@aalborg.dk 

Vi skal have din ansøgning påført jobnr. 2125 senest mandag 

d. 28. juni 2004 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes 

afholdt i uge 28. 

Ansøgning og eventuelle bilag sendes til: Teknisk forvaltning, 

Økonomi- og personalekontoret, Stigsborg Brygge 5, 9400 

Nørresundby. 

Park og Natur er en af 3 forvaltningsgrene i Teknisk Forvaltning. 

Afdelingen administerer Aalborg kommunes grønne områder, 

naturområder, skove, idrætsareale, friarealer ved diverse 

institutioner og skoler og tre kommunale kirkegårde - 

i alt ca. 1800 ha. 

Læs mere på www.aalborg.dk 


50 

Driftsleder søges til anlægsgartneri 

Driftscenter Esbjerg 

For at fastholde den rivende udvikling inden for 

anlægsgartneri ved Hedeselskabet Skov og Landskabs 

driftscenter i Esbjerg søger vi en anlægsgartnertekniker 

eller lign. med tiltrædelse 1. september 

2004 eller efter nærmere aftale. 

Driftscenter Esbjerg er Hedeselskabet Skov og 

Landskabs omdrejningspunkt for anlægsgartneri, 

læplantning og skovbrugsaktiviteter i Ribe amt. 

Anlægsgartneri har, i de 6 år afdelingen har eksisteret, 

oplevet en kraftig udvikling og vi søger derfor 

endnu en udadvendt og dynamisk person, der kan 

indgå i et team af entusiastiske medarbejdere, der 

brænder for deres arbejde. 

Jobbet 

Hedeselskabet Skov og Landskab tilbyder et selvstændigt 

og frit job, som tager udgangspunkt i totalløsninger 

af grønne anlæg, pleje/vedligehold af grønne 

områder og spændende anlægsopgaver. Din primære 

opgave vil i den første periode være at løse 

mindre nyanlægsopgaver og styring af pleje/vedligehold. 

Efter indkøringsperioden vil du få selvstændigt 

ansvar for egen kundeportefølje og medarbejdere. 

Det forventes således, at du kan lave opsøgende salg 

ved potentielle kunder samt gennemføre mersalg ved 

eksisterende kunder. Endvidere bliver arbejdsledelse, 

tilbudsgivning, projektstyring og efterkalkulation en 

vigtig del af arbejdsopgaverne. 

Special Maskiner 

Den lille sandrenser til store opgaver, 

efterlader ikke andet end renset sand. 

BUDDE Sandrenser 

Ideel til rensning og luftning af sandet 

på bla. legepladser, golf bunkers 

og mindre strande. 

Special Maskiner v/Lennart Ahlefeldt-Laurvig 

Hedevejen 33, 5932 Humble 

Tlf. 62 56 16 67 . Mobil 30 34 15 67 

www.special-maskiner.com 

VEJARBEJDE . SKOV . GRÆS . SNERYDNING . SANDRENSNING 

Kvalifikationer 

Vi lægger vægt på, at du: 

• har lyst til at indgå i et team af medarbejdere 

med en travl, afvekslende og udfordrerne hverdag 

• kan lide at arbejde med salg og opsøgende arbejde 

• er kundeorienteret, servicemindet og evner at 

klarlægge og omsætte kunders ønsker 

• har entreprenørånd og godt købmandskab 

• kan arbejde selvstændigt og initiativrigt 

• har humor og er i stand til at klare stressede 

situationer. 

Vi tilbyder 

Et fagligt og udfordrende arbejde i et firma i udvikling. 

Et kollegialt fællesskab og et stort fagligt 

netværk såvel lokalt som på landsplan. Løn efter 

overenskomst. 

Vil du vide mere 

For yderlig information kan driftschef Tine Eggertsen 

kontaktes i uge 26 eller 31 på tlf. 76 12 90 35 

eller 24 23 98 99. 

Ansøgningen indsendes mrk. ”Ansøgning” 

senest den 2. august 2004 til: 

Hedeselskabet 

Skov og Landskab A/S 

Driftscenter Esbjerg 

Hedelundvej 3 

6705 Esbjerg Ø 

Gamle luftbilleder 

afslører skjult møg 

50 år gamle flyfotos fra Royal 

Air Force giver et detaljeret billede 

af Danmark før den store 

byvækst. Sammenligning af fotos 

fra før og nu kan give overraskende 

oplysninger, bl.a. om 

kemikalier, byggeaffald og storskrald 

der bl.a. kan være fyldt 

op i Danmarks omkring 300.000 

mergelgrave. Billederne er fra 

maj 1954 hvor det engelske luftvåben 

overfløj Danmark og tog 

ca. 43.000 luftbilleder med datidens 

bedste udstyr i 1500 meters 

højde. Dem arbejder COWI nu 

på at digitalisere og gøre tilgængelige. 

De kan f.eks. sammenlignes 

med COWIs digitale 

billeder, Danmarks Digitale 

Ortofotos, der opdateres hvert 

andet år. Det viser detaljerede 

landskabsændringer der f.eks. 

kan pege på hvor man med fordel 

kan genoprette gamle 

vådområder og hvordan går- 

Hedeselskabet 

medvirker på et 

højt fagligt og etisk 

niveau til løsning af 

opgaver vedrørende 

naturværdier og 

naturressourcer. 

Medarbejdere i alt: 

godt 1.000. 

Omsætning i alt: 

ca. 1.100. mio. kr., 

heraf ca. 250 mio. kr. 

internationalt. 

dene har flyttet sig i landskabet. 

Fotograferingen er ifølge projektets 

ankermand, Steen Davidsen, 

sandsynligvis gennemført 

som et NATO-projekt set i lyset 

af den kolde krig, men oplysninger 

om baggrunden er ikke offentligt 

tilgængelige. Materialet 

har siden 1954 været opbevaret 

på film hos Flyvertaktisk Kommando 

i Karup, men blev for en 

del år siden nedklassificeret og 

gjort tilgængeligt for offentligheden 

i analog form under navnet 

Basic Cover 54. 


- her er et rigtigt godt tilbud! 

22 knækstyrede/ 

skridstyrede 

modeller 

fra 14 til 50 hk. 

S23 knækstyret som foto 

Kr. 119.000 excl. moms, komplet med teleskoparm, 

styrtbøjle og skovl. 

Trods prisen er der ikke gået på kompromis med kvaliteten! Ægte servo 

hydraulik, kraftig 23 hk dieselmotor, højstyrkestål, lav egenvægt, en imponerende 

løftekraft og aflæsningshøjde samt alle de redskaber man overhovedet 

kan tænke sig. 

Prøv den hjemme hos dig selv og bliv overbevist. 

Kontakt os 

eller din forhandler. 

-se mere på 

www.hafog.dk. 

Lyngager 1-11 • 2605 Brøndby • Tlf.: 4396 6611 • Fax.: 43 26 66 26 

LANDSKABSENTREPRENØRER 

Mesterlodden 13 - 2820 Gentofte 

Tlf. 3968 0655 - fax 3968 1127 

www.svenbech.dk - svenbech@svenbech.dk 

Robert Smith 

Sørensen 

ANLÆGSGARTNERMESTER 

AUT. KLOAKMESTER 

Tlf. 48 18 33 18 


Afsender: 

Schultz PortoService 

Herstedvang 12 

2620 Albertslund 

52 

Hundra 

Optimeret skæreudstyr. Rydderne 

kan anvendes med græsklinge og 

trimmerhoved, afhængigt af vegetationen. 

Slidstærke, præcisionsfremstillede 

komponenter i vinkelgear og kraftoverførsel 

borger for lang levetid og stor 

effektivitet. Skærevinklen på 35° gør 

rydderen lettere at arbejde med, fordi 

skæreudstyret arbejder parallelt med 

jorden. 

LowVib. Takket være fjedrende dæmpningselementer, som adskiller motoren og 

skæreudstyret fra håndtagene, har rydder de laveste vibrationsniveauer, der kan måles, 

når det gælder denne type produkter. 

Ergo-Cruise. Ergonomisk håndtag med fartkontrol. Du kan øge omdrejningstallet, 

når der er behov for det, og derefter lade det gå tilbage til en forindstilling. På den 

Vinklet styr. Styrets vinkel på 7° 

giver en behagelig arbejdsstilling, 

fordi skæreudstyret er lige foran 

brugeren. 

Allerede helt fra begyndelsen i 1689 lærte vi f.eks., at kolben på en musket skal laves 

ordentligt, og at musketten skal have et nøje udformet sigtemiddel, hvis kuglen 

skal kunne ramme det, skytten sigter på. Da vi begyndte at producere motorcykler, 

gik det op for os, at det ikke kun er motorkraften, men også maskinens balance og 

manøvredygtighed, som vinder løbet. Traditionen for altid at have brugeren som 

Returneres ved varig adresseændring 

E-TECH. Husqvarnas E-TECH-motorer hører til blandt verdens bedste totaktsmotorer, 

fordi de kombinerer høj effekt og lav vægt med reducerede emissioner. 

Den hårdtforkromede cylinder og smedede tredelte krumtapaksel gør dem desuden 

utroligt slidstærke. 

Centre Gravity Engine. Når tanken er placeret foran motoren, optimeres 

balancen, så rydderen følger bedre med og bliver lettere at manøvrere rundt med. 

Den rummelige tank er gennemsigtig og tillader lange driftsperioder uden unødvendige 

driftsafbrydelser. Et hurtigt blik viser, hvornår det er på tide at tanke. 

Automatisk Smart Start. En dekompressionsventil, som reducerer kompressionen 

i startøjeblikket, uden at du behøver trykke på en knap. Det mindsker trækmodstanden 

i startsnoren. 

måde sparer du kræfter og mindsker brændstofforbrug, støjniveau og emissioner. 

Styret kan nemt justeres efter individuelle behov og kan klappes sammen, hvilket er 

en hjælp ved transport og opbevaring. 

Trio-Balance. Ryddernes balance og smidighed kommer yderligere til sin ret, 

hvis de bruges sammen med rydderselen Trio-Balance. Rydderens vægt fordeles over 

skuldre, ryg og hofter samtidig med, at behovet for trættende rygbevægelser bliver 

mindre. 

Vinklet stykke på rigrøret. Det høje, 

vinklede stykke giver større bevægelsesfrihed 

og lettere manøvrering, specielt 

når der arbejdes på skråninger. 

MEGET AF DET, VI KAN I DAG, LÆRTE VI FOR OVER 300 ÅR SIDEN. 

udgangspunkt har placeret os blandt de førende, uanset hvad vi end har fremstillet 

i årenes løb. Og den præger i højeste grad de produkter, vi fremstiller i dag, ikke 

mindst vores ryddere og trimmere. Lette, stærke og udstyret med smarte løsninger, 

som betyder, at du kan overkomme mere med mindre besvær. Ring til 45 87 79 79, 

eller besøg www.husqvarna.dk for at få oplyst nærmeste forhandler. 

GRØNT MILJØ 4/2004 

B 

Maskinel magasinpost 

ID-nr. 46348

4 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?