Martinus - Nyimpuls.dk

Da al oplevelse er en form for genkendelse, er det af
afgørende betydning, at vi får opbygget os et stort erindringslager.
Men det er også vigtigt, at det er nemt og
hurtigt at få fat i erindringerne, dvs de allerede indhøstede
erfaringer, når man skal bruge dem. Her gør intelligensenergien
sin uvurderlige nytte ved at samle og organisere
erindringerne i et slags ”kartotekssystem”, der er mere
genialt end noget computer-mappesystem, bl.a. fordi det
kan virke automatisk.
Vi bygger hele tiden dette ”kartotek” større og bliver ved
stadig øvelse bedre til at jonglere med denne ”samling”.
Jo flere erindringer af samme eller lignende art, jo stærkere
er vor genkendelsesevne. Vi kan endda ved hjælp
af intelligensenergien udbygge samlingen ved selv at
sætte erindringerne sammen på nye og kreative måder.
Vi er således blevet et skabende væsen og ikke blot en
erfarings-indsamler. Martinus sammenligner erindringerne
med ”byggeklodser” (LB I stk.189), hvormed vi
kan opbygge helt nye ”formationer”. Den folkelige vits
til betegnelse af den, man regner for mindre intelligent:
”Han har ikke så mange brikker at flytte med”, er altså
ikke helt forkert.
Da jeg første gang læste Martinus’ beskrivelse af dette
vort store righoldige erindringslager, var jeg forundret
over, hvordan der var ”plads” til alt det. Der ligger jo
erindringer fra uendelig mange liv, ja fra vort ”evige
livspanorama”. Og selv om det er begrænset hvor meget
af det, vi kan ”fiske” op i dagsbevidstheden, er det der
dog alt sammen hele tiden og øver sin indflydelse ubevidst.
Men nu hvor vi kender nogle computeres store
informationslager - kapacitet, begynder man at forstå,
hvad der er muligt med de finere og hurtigere energier,
vi kalder ”åndelige”.
Det er i øvrigt interessant at opleve, hvordan for længst
glemte minder kan dukke frem i dagsbevidstheden, når
vi hører en bestemt melodi eller støder på en særlig duft.
Selv oplevede jeg for nylig at støde på en duft, der fik en
barndomshave til at tone frem for mit indre øje, en duft
jeg ikke siden barndommen havde mødt.
Størstedelen af erindringslageret virker dog oftest ubevidst.
Det sker f.eks. hvis man straks forstår (det meste af)
Livets Bog første gang, man læser den. Det ville næppe
ske, hvis man ikke i tidligere liv allerede havde stiftet
bekendtskab med tanker i den retning. Genkendelsen kan
bevirke, at det nu opleves som ”viden” og ikke mere som
”tro” (LB I stk.189).
Når hjerneforskerne konstaterer, at mænds og kvinders
intelligens er lidt forskellig, er det let at forklare med
baggrund i åndsvidenskaben. Mænd og kvinder har jo
samlet forskellige erfaringer og opøvet forskellige færdigheder
i de forgangne liv og har derfor også opbygget
8
lidt forskellige erindringsfelter. Men det begynder nu at
udjævne sig efterhånden som polforvandlingen skrider
frem, og vi er begyndt at samle erfaringer på næsten de
samme områder.
Hukommelsen
Intelligens er altså ifølge Martinus dels et spørgsmål om,
hvor mange erindringer dvs erfaringer af nogenlunde
samme slags, der er samlet i ét felt, hvorved genkendelsesevnen
er blevet forstærket, dels et spørgsmål om evnen til
at sætte disse erfaringer sammen på nye måder og således
blive klogere ad en rent åndelig vej. Vi er derved blevet
skabende væsener, der kan kreere nye ideer og indsigter.
Hvad vi nu mangler i hukommelsesenergi, kan vi efterhånden
kompensere for med intelligensenergi.
Også hukommelsen har naturvidenskabens forskere forsøgt
at finde i de forskellige dele af hjernen, f.eks. har
man fundet ud af, at korttidshukommelsen ”sidder” et
andet sted end langtidshukommelsen. Når vi med åndsvidenskaben
ved, at hjernen kun er en ”mellemstation”
mellem det fysiske og det åndelige, kan det ikke undre,
at forskellige energier bruger forskellige dele af hjernen,
sådan som Martinus beskriver det i LB I stk.224 (”særlige
centre for de forskellige åndsfunktioner”).
Forskerne tror, det er hjernens neurale netværk, der gemmer
vore erindringer, lidt ligesom informationer gemmes
på PC’ens harddisk. Men der er alligevel mange ting, de
må undres over. F.eks. har de fundet ud af ved hjælp af
skannere, at hjernen i nogle genkendelsesprøver har valgt
det rigtige, før personen bevidst har valgt. De mener, det
svarer til, når vi oplever, vi ved noget, men ikke kan få
det op i dagsbevidstheden (”jeg havde det ellers lige på
tungen”). Det betyder vel bare, at der er nogle brøkdele
af sekunders forsinkelse i ”omstillingsbordet”! I øvrigt
mener forskerne, at hjernen har en lagerkapacitet på op
til 10 i 8422’ende potens, 10 med 8422 nuller efter - i
gigabites!
Nogle hollandske forskere har påvist, at korttidshukommelsen
med det kemiske stof ampakim kan forbedres
med op til 68%, fordi det får nerveimpulserne til løbe
hurtigere. Til gengæld forringes langtidshukommelsen
med 20%.
Forskningen har også vist, at dyr synes at have en bedre
hukommelse end mennesker, - til forskernes store forundring,
for mennesket har jo i deres øjne en meget større
”harddisk”, altså hjerne. Men som Martinus har fortalt
os, betyder vor udvikling, at hukommelsesenergien formindskes
mens intelligensenergien øges.
I øvrigt forbavses mange forskere af dyrs ”intelligens”
– f.eks. ravnenes, men de kender jo heller ikke forskellen
på instinktenergi og intelligensenergi – endnu.