You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Dødsstunden<br />
I Erik Gerner Larssons kursushæfte nr. 6 fra 1952 fandt<br />
jeg følgende beretning, skrevet i 1888 af en amerikansk<br />
clairvoyant læge, Andrew Jackson Davis. Han beskriver,<br />
hvordan han med sit clairvoyante syn fulgte en kvindes<br />
dødsproces,(lettere forkortet).<br />
v/Andrew Jackson Davis<br />
Patienten var en kvinde på hen ved 60 år. Otte måneder<br />
før sin død besøgte hun mig med nogle mindre maveproblemer.<br />
Jeg så tydeligt, at hun ville dø af en kræftagtig<br />
mavesygdom, uden jeg dog kunne skønne den nøjagtige<br />
tid (thi jeg kan ikke åndeligt måle tid og rum). Jeg besluttede<br />
at ville være tilstede og iagttage den fremadskridende<br />
udvikling af dette fænomen, idet jeg som hendes læge kom<br />
i hendes hus.<br />
Da hendes dødstime kom, var jeg til al<br />
held i en passende legems- og sjælstilstand<br />
til at kunne fremkalde den ”ophøjede<br />
tilstand”, og søgte den gunstigste<br />
stilling, hvorfra jeg ubemærket kunne<br />
anstille iagttagelserne. Under disse omstændigheder<br />
skred jeg da til at udforske<br />
dødens hemmelighedsfulde processer<br />
og til at lære, hvad det betyder for en<br />
individuel menneskeånd at gennem de<br />
forandringer, som følger af den udvortes<br />
opløsning.<br />
Jeg så, at den fysiske organisme ikke<br />
længere kunne være redskab for det<br />
åndelige princips hensigter eller fornødenheder.<br />
Men legemets forskellige indre organer syntes<br />
at modsætte sig den levendegørende sjæls bortdragen.<br />
Muskelsystemet kæmpede for at beholde bevægelsens<br />
element. Karsystemet for at tilbageholde livselementet.<br />
Nervesystemet anstrengte alle kræfter for at beholde<br />
sansningens element, og hjernesystemet arbejdede for at<br />
tilbageholde forstandsprincippet.<br />
Som to venner modsatte legeme og sjæl sig af al magt<br />
de forskellige omstændigheder, som gjorde deres evige<br />
adskillelse tvingende og absolut. Disse indre stridigheder<br />
fremkaldte, hvad der for de materielle sanser så ud som<br />
højst gyselige og smertefulde fornemmelser. Men jeg blev<br />
usigelig taknemmelig, da jeg så, at hine fysiske manifestationer<br />
ikke var tegn på smerte eller ulyksalighed, men<br />
ganske simpelt betød, at ånden var i færd med for evigt at<br />
opløse sit fællesskab med den materielle organisme.<br />
Nu indhylledes ligets hoved pludseligt i en fin, svag, blød,<br />
lysende tåge, og ligeså øjeblikkeligt så jeg den store og<br />
den lille hjerne udbrede deres inderste dele. Jeg så dem<br />
ophøre med deres særegne galvaniske funktioner, og derpå<br />
så jeg dem blive stærkt ladede med livselektriciteten, der<br />
gennemtrængte de underordnede systemer – det vil sige:<br />
hjernen som helhed erklærede sig pludseligt at herske ti<br />
fold mere over legemets ringere dele, end det var tilfældet<br />
i sund tilstand. Dette fænomen går ufravigeligt forud for<br />
den fysiske opløsning.<br />
Nu var dødsprocessen eller åndens skilsmisse fra legemet<br />
begyndt. Hjernen begyndte at tiltrække de elementer, som<br />
havde betinget liv, bevægelse og fornemmelse, til dens<br />
forskellige og talrige underafdelinger. Hovedet blev intensivt<br />
strålende, og jeg lagde særlig mærke til, at i samme<br />
forhold, som organernes yderpunkter blev mørke og kolde,<br />
viste hjernen sig lys og glødende.<br />
Nu så jeg i den bløde tåge, der<br />
udstrømmede fra og omgav hendes<br />
hoved, et utydeligt omrids af et<br />
andet hoveds dannelse! Læseren<br />
må erindre, at disse oversanselige<br />
processer ikke er synlige for<br />
nogen, med mindre den åndelige<br />
iagttagelsesevne er udviklet. Kun<br />
åndelige øjne kan skue åndelige<br />
ting. Det nye hoved udfoldede sig<br />
mere og mere tydeligt, og det blev<br />
så ubeskrivelig tæt og intensivt<br />
strålende, at jeg hverken kunne se<br />
igennem det eller betragte det så<br />
ufravendt, som jeg ønskede.<br />
Medens dette åndelige hoved blev<br />
udviklet og organiseret udfra og ovenover det materielle<br />
hoved, så jeg, at den omgivende aura-sfære var i stærk<br />
bevægelse. Men efterhånden som det nye hoved blev<br />
tydeligere, forsvandt denne lysende tåge gradvis. Dette<br />
lærte mig, at hine auraelementer, som i begyndelsen af<br />
forvandlingen blev dragne fra systemet til hjernen og<br />
derfra udskiltes i form af en tågekreds, var uadskilleligt<br />
forbundne i overensstemmelse med universets guddommelige<br />
affinitetsprincip, som gennemtrænger og bestemmer<br />
over ethvert materielt atom, og havde udviklet det<br />
åndelige hoved, som jeg så.<br />
Med undren og ærefrygt betragtede jeg de hellige og harmoniske<br />
processer, som foregik i mit påsyn. På samme<br />
45
Change language