Martinus - Nyimpuls.dk

– inspireret af Rolf Elving’s artikel i sidste nummer.
v/Søren Olsen
Op af den åndelige muddergrøft
En inspirerende oplevelse i Klint.
Det var i en arbejdsuge for en del år siden. Rigtig mange
var kommet for at gøre i stand og vedligeholde i Klint.
Eigil har sammen med Klintegruppen lavet en plan for
alt det, der skal laves. Men op dukker tre personer, som
godt kunne tænke sig at give møblerne og puderne rundt
om i sommerhusene nyt frisk betræk. Nu kunne Eigil
have sagt, det står ikke på min liste, og det er ikke absolut
nødvendigt, derfor må de tre male vinduer i stedet. Men
det gør han ikke! Han lader dem gøre det, de kunne tænke
sig! Det som de ville finde glæde ved at lave! Hvad Eigil
tænkte i situationen, ved jeg ikke, men han kunne have
tænkt: Forsynet har sendt tre personer, der vil kunne gavne
på et område, som vi i Klintegruppen ikke har tænkt på.
Det må vi være åbne overfor!
Det er på smukkeste vis et praktisk eksempel på, hvordan
Forsynet ned i detaljer blander sig i denne sags udvikling,
og hvordan vi kan være åbne for, at lade det ske.
Jeg både undres og glædes hver gang jeg hører om, at
nu er den eller den person i et fremmed land begyndt
at oversætte DTT (Det Tredje Testamente) til et sprog,
som ingen havde regnet med, at der skulle oversættes til
i nogen nær fremtid. Hvorfor lige det sprog nu? Forsynets
veje er ofte uransagelige! Alle de, der i dag er optaget
af at oversætte værket til mange forskellige sprog, har
hver deres historie at fortælle, om hvordan deres skæbne
bragte dem i kontakt med Danmark, det danske sprog og
Martinus åndsvidenskab. For ikke at glemme de, der har
haft som stor inspirationskilde at oversætte til esperanto.
Alle blev de født ind på denne planet længe før de tog fat
på deres opgave. Forsynet vidste, hvad de ville komme
til at arbejde med. Selv vidste de det ikke - i hvert fald
ikke bevidst.
Denne fortælling gælder selvfølgelig alle! Alle mennesker
på jorden i det hele taget! Forsynets måde at arbejde på
viser sig bare så tydeligt indenfor denne sags udvikling,
herunder formentlig også den gren af sagen, der arbejder
indenfor rammen www.det-tredie-testamente.
Denne sag kan umuligt udvikle sig harmonisk og i en
næstekærlig ånd, uden at alle vi jordiske parter indser
og indretter os på, at Forsynet spiller den helt afgørende
overordnede rolle. Ingen af os har en indsigt og et over-
blik over denne sags udvikling, der gør det muligt at
påstå, at vi ved bedst. Vi spiller hver vores rolle med
vores evner og synspunkter. Vi er brikker i et dynamisk
udviklingspuslespil hvis færdige billede og tidsramme,
vi kun kender i grove træk.
Samarbejdsstrukturen.
Man må sige om denne nyttige lille bog, at den kan kun
blive til nytte, hvis den læses i den rette ånd, som Rolf
også skriver. Det gælder også alt i DTT. Citater er sjældent
indlysende selvforklarende! De skal læses i den ånd, som
hele værket udtrykker. Og hvad er så denne ånd? Det er
desværre – det er udviklingens vilkår – en ånd vi er ved
at lære at forstå teoretisk og derfra bringe til praksis. Vi er
i gang med at forstå og samtidigt udbrede kendskabet til
en næstekærlighedens ånd, som vi endnu kun i begrænset
omfang kan praktisere, ja som vi kun glimtvis kan fatte.
Den fysiske og åndelige forvandling vi skal undergå,
for at være og bære denne ånd i sit rene udtryk er så
omfattende, at alle, der læser DTT, må gøre sig klart, at
vi hver især formentlig har rigtig meget at lære endnu.
Hvis vi f.eks. begynder at bekrige hinanden med f.eks.
citater, kan vi være helt sikre på, at vi ikke bærer denne
ånd. Citater gør det aldrig alene - heller ikke indenfor
informations-, oplysnings-, og undervisningsarbejdet.
Vi forstår stykkevis – via tekststykker - og derfra må vi
bygge os op til det store overblik. Vi kan få meget hjælp
fra Forsynet også i den proces.
Det er Forsynet / Gud der har bragt hver af os frem til de
åndelige forudsætninger, vi i dag besidder. Det er vigtigt
at indse Forsynets rolle både i sagens udvikling og vores
personlige udvikling. Ikke nok så meget eller nok så
dygtigt udført informations- og oplysningsarbejde kan
ændre en tøddel på et menneskes udviklingstrin. Man
kan f.eks. ikke læse sig til moral, men man kan lære at
blive opmærksom på moralens store betydning, hvis man
i forvejen er moden for det.
I denne sammenhæng har vi alle et problem at slås med,
for hvis vi kritiseres af nogen, hvad er da den rette handlemåde
og moral. Ikke at tage til genmæle? At starte en citat
krig? At forsvare sig i den rette ånd, hvilket jo ret beset
vil være at takke sin kritiker? At give udtryk for at man
måske forstår vedkommendes argumenter, men at man
selv ser anderledes på tingene men selvfølgelig kan tage
fejl. Hvilket er helt legitimt. Man kan endda argumentere
forsigtigt for sit synspunkt, men argumenterne kan aldrig
blive et våben indenfor næstekærlighedens rammer.
35