Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
6<br />
v/Ruth Olsen<br />
Hvad er intelligens og hvor sidder den?<br />
Hjerneforskningen optager utroligt mange naturvidenskabsfolk<br />
i disse år, for man synes at være overbevist om,<br />
at når bare man finder ud af, hvordan hjernen fungerer,<br />
vil man med snedig manipulation kunne forbedre menneskets<br />
intelligens. Men faktisk ved man ikke rigtig, hvad<br />
intelligens dybest set er for noget.<br />
Man tester og måler den såkaldte intelligenskvotient (IQ),<br />
men den fortæller kun noget om, hvor god man er til at<br />
løse bestemte opgaver. Derfor har man nu fundet på noget,<br />
man kalder ”generel intelligens”, som er et mål for flere<br />
forskellige slags evner. Med skanninger af hjernen mener<br />
man at have fundet ud af, hvilke dele af hjernen, der aktiveres<br />
ved hvilke sanseindtryk<br />
og tankeprocesser.<br />
Tidsskriftet Ill.Videnskab<br />
(nr.10/2010) kan således berette,<br />
at nu ved man, at intelligensen<br />
sidder i hjernebarken,<br />
og at intelligensen er højere<br />
jo hurtigere nervesignalerne<br />
bevæger sig.<br />
Man mener også at have påvist,<br />
at mænd og kvinder bruger<br />
hjernen på en lidt forskellig<br />
måde, men man vover dog<br />
ikke at påstå, at mænd er mere<br />
intelligente end kvinder. Det<br />
var der en dansk psykiater<br />
– Torkil Vanggaard – der påstod<br />
engang i 1970’erne, men det slap han ikke godt fra,<br />
for da var kvindebevægelsen jo på sit højdepunkt. Man<br />
mener nu, at mænd generelt er bedre til matematik og<br />
har bedre rumlig sans, mens kvinder er bedre til at udtrykke<br />
sig skriftligt og mundtligt og til at forstå ordenes<br />
betydning. Men dette ændrer sig jo, efterhånden som<br />
polforvandlingen skrider frem.<br />
Forskernes problem er, at de ikke har fundet ud af, at<br />
hjernen kun er en ”mellemstation” mellem omgivelsernes<br />
energier og vore åndelige legemer, herunder intelligenslegemet.<br />
<strong>Martinus</strong> har forklaret, at der er forskel på det,<br />
han kalder ”fysisk dagsbevidsthed”, dvs oplevelsen af<br />
den fysiske sansepåvirkning, og ”åndelig dagsbevidsthed”,<br />
som er oplevelsen af meningen med de elektriske<br />
impulser, som hjernen formidler. Det første har ethvert<br />
primitivt dyr, mens det sidste er noget, der kræver en vis<br />
udvikling af det åndelige intelligenslegeme.<br />
Først når hjernen er i stand til at formidle den højere<br />
energifrekvens, som intelligensenergien er, kan man<br />
begynde dagsbevidst at tænke og analysere og dermed<br />
forstå betydningen af de energiimpulser, der er resultatet<br />
af samspillet med omgivelsernes energi. Hjerneforskerne<br />
har ikke opdaget, at nerveimpulserne har forskellig finhed<br />
og frekvens og dermed forskelligt meningsindhold. Men<br />
at det ikke er hjernen, der tænker eller tolker energiimpulserne,<br />
synes det endnu ikke at være faldet dem ind.<br />
<strong>Martinus</strong> skriver i LB I stk. 224: ”Hjerne- og nervesystemet<br />
udgør således individets ”port” ind til den åndelige<br />
verden. Alt eftersom jordmenneskets åndelige legemer<br />
endnu er uudviklede, vil det altså<br />
være offer for den overtro, at ”porten”<br />
eller hjerne- nervesystemet er<br />
årsag til dets åndsfunktioner og er<br />
således endnu ubevidst i de faktiske<br />
forhold.<br />
Nævnte overtro bliver yderligere<br />
stimuleret af den omstændighed, at<br />
der i ”porten” til den åndelige verden<br />
findes små særlige åbninger for<br />
de særlige arter af elektriske bølger,<br />
hvilket altså igen vil sige, at der<br />
i hjerne- og nervesystemet findes<br />
særlige centrer eller komplekser for<br />
de forskellige åndsfunktioner. Man<br />
vil altså være offer for den illusion<br />
at tro, at disse særlige centrer er<br />
selve årsagen til funktionerne, medens de i virkeligheden<br />
kun udgør særlige indstillingsorganer for fysisk afsendelse<br />
og modtagelse af de tilsvarende særlige åndelige<br />
energibølger eller vibrationer.”<br />
Når forskerne i deres skannere konstaterer, at forskellige<br />
bevidsthedsfunktioner aktiverer forskellige dele af<br />
hjernen, er det altså disse ”centre”, de finder.<br />
Alt eftersom vore åndelige legemer udvikles, vil der<br />
åbnes centre i hjernen til samspillet med disse legemer.<br />
Hjernens, dvs redskabets, udvikling styres jo af bevidstheden.<br />
Jeg har læst (Ill.Videnskab 7/2004), at: ”Ny forskning<br />
viser, at hjernecentre vokser, hvis man begynder at<br />
spille et instrument”. Således mener man, at musik har<br />
en gavnlig indflydelse på intelligensen. Det har man kaldt<br />
”Mozart-effekten”.