Eektiv kommunikation da meteorregn ramte Sjælland

NR. 5 · Juni 2013
BRANDVÆSEN
Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer
Eektiv
kommunikation
da meteorregn
ramte Sjælland
Side 16-21

BRANDVÆSEN Indhold
NR. 5 · Juni 2013 · 11. ÅRGANG
ISSN 1603-0362
ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave)
UDGIVER
Foreningen af Kommunale
Beredskabschefer, FKB
www.fkbnet.dk
REDAKTION
Ansvarshavende redaktør:
Peter Finn Larsen
Larsen & Partnere
Juliesmindevej 8, 4180 Sorø
Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52
E-mail: peter@0203.dk
Journalist Erik Weinreich
Larsen & Partnere
Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89
E-mail: erik@0203.dk
EKSPEDITION
Larsen & Partnere
Juliesmindevej 8, 4180 Sorø
Telefon: 57 82 02 03
E-mail: fkb@fkbnet.dk
ANNONCER
Ekström Annonce Service ApS
Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd
Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47
E-mail: brand@annonce-service.dk
OPLAG, PRIS OG UDGIVELSE
Forventet trykt oplag: 2.500
Årdsabonnement 2013 i Danmark kr. 401,-
inkl. moms.
Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr.
Løssalg: Kr. 65,- inkl. moms, ekskl. porto
Ældre numre kan bestilles så længe lager
haves.
Bladet udkommer omkring den 15. i hver
måned dog undtaget januar og juli
OFFENTLIGGØRELSE
Samtidig med den trykte udgivelse vil
artiklerne være tilgængelige på
www.infomedia.dk
Seks måneder efter udgivelsen er hele
bladet tilgængelig elektronisk på
www.fkbnet.dk
BLADUDVALG
Beredskabschef Niels Mørup (formand)
Beredskabschef Sven Urban Hansen
Vicebredskabschef Ole Nedahl
Beredskabschef Jørgen Pedersen
Beredskabschef Claus Lund
Viceberedskabschef Palle K. Tourell
Viceberedskabschef Dennis Ottosen
LAYOUT
Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame
Telefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk
TRYK
Rosendahls, Esbjerg
Telefon: 76 10 11 12 · fax: 76 10 11 20
Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er
ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter.
Eftertryk og citering fra bladet er tilladt
med tydelig kilde-angivelse. Regler om
ophavsret er gældende.
UDGIVELSE
Bladet udkommer ti gange om året
(intet nummer i januar og juli).
Deadline for annoncer og artikler
til BRANDVÆSEN august 2013 er
15. juli 2013.
Leder: Det mener FKB
Vigtigt med bred opbakning til national forebyggelse. ...............side 3
Navne:
Jens Larsen stopper i Odsherred . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4
Preben Lisbjerg, Holstebro, død. ..............................side 4
Poul Laursen, Nyborg, har sparet sig selv væk ....................side 4
Beredskabsstyrelsen fejrer 75 år ..............................side 6
FKB:
Indkaldelse til generalforsamling ..............................side 8
Årsmøde. Altid plads til en til. ................................side 9
Årsmøde. Husk tilmelding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9
Seniorer i grænselandet
Af T.K. Jensen ..........................................side 10
Seniorer. Generalforsamling ................................. side 10
Den robuste kommune:
Lessons learned from England
Af Søren Ipsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11
Resilience . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11
4.000 brandfolk til Sønderborg. ..............................side 14
Superøvelse i Korsør:
Meteorregn skabte kaos og katastrofe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16
Bavnen brænder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17
13 indsatser plus forplejning .................................side 17
RESC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18
Stor KST havde styr på kommunikationen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19
250 til øvelse. ............................................side 20
Ekstra oplevelse .......................................... side 20
Ros til SINE-arkitekturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21
Brandvæsen i Nordfriesland:
Hver landsby har sin brandstation .............................side 22
24.000 brandværn. ........................................side 23
1,5 % er brandmænd .......................................side 24
Sammenligning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 25
Fælles vagtcentral . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 25
Aldersmæssig krise forude. ..................................side 26
Responstid: 10 minutter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26
Brandvæsen i Flensburg
Førsteudrykning på mindst 10 mand ...........................side 27
Ejerens problem. ..........................................side 28
Brandkøretøjer ........................................... side 29
De fleste får brandsyn hvert 6. År . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 29
Kommentar til stafet:
Kræmmermarked med overnatning er kun salgsområde
Af Jan B. Kristiansen .....................................side 30
Forebyggelsesstafet:
Tværfagligt forebyggende arbejde i Tønder
Af Jacob Christiansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 31
Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34

Juni 2013 · BRANDVÆSEN
Det mener FKB:
LEDER
Vigtigt med
bred opbakning
til national forebyggelse
Vi skal huske, at den bedste forebyggelse foregår tæt på borgerne
Det forebyggende arbejde har
traditionelt set ikke fyldt så
meget som det afhjælpende,
hverken økonomisk eller i forhold til
medarbejderressourcer, men med drøftelserne
om redningsberedskabet efter
2014 har vi nu mulighed for at bringe
dette emne til torvs.
VI SKAL FINDE
FOREBYGGELSENS DNA
Vi skal styrke forebyggelsen og forståelsen
for at forebygge. Arbejdet med en
national forebyggelsesstrategi begynder
snart, og det er afgørende, at alle med
indsigt på området inddrages og sam-
arbejder konstruktivt. Målet er en
effektiv strategi, som vi alle efterfølgende
skal arbejde med og udmønte helt
ud i yderste led i kommunerne – sammen
med borgere, institutioner, boligselskaber,
virksomheder osv.
FKB forventer derfor, at alle de centrale
myndigheder på området, Beredskabsstyrelsen,
Sikkerhedsstyrelsen og
Energistyrelsen, bidrager til arbejdet
og i en koordineret dialog med FKB og
andre interessenter får beskrevet det
forebyggende områdes særlige kendetegn,
karakter og udfordringer. Det skal
ske forud for formuleringen af selve
strategien, således at den kommende
nationale forebyggelsesstrategi udfærdiges
på baggrund af et højt videns-
og erfaringsgrundlag, herunder også
med inddragelse af erfaringer fra andre
(nordiske) lande.
FORSTÅELSE GIVER MEDEJERSKAB
Alene på den måde vil vi kunne sikre, at
strategien bliver af høj faglig værdi og
kvalitet. Hvis dette opnås, vil strategien
Et øget fokus på og
øgede ressourcer til
det forebyggende
arbejdet efter vores
bedste vurdering
vil betyde et fald
i de samlede samfundsøkonomiske
omkostninger
umiddelbart blive accepteret og opfattet
som anvendelig og operationel.
Med andre ord, hvis vi med al vores
faglige indsigt kan konstatere, at strategien
giver mening, er det jo evident,
at den efterfølgende implementering
lettes, og at accept i alle led nemmere
tilvejebringes.
Herudover er det jo også kendt, at ind-
dragelse skaber medejerskab, så hvorfor
ikke benytte dette simple kunstgreb og
lade os komme i gang med arbejdet?
DET BETALER SIG
Men en ting er proces, ejerskab og implementering
– en anden er, hvorfor det
overhovedet er vigtigt med en national
forebyggelsesstrategi? Hvad er det, vi
skal opnå ved sådan en ny strategi?
Hvad er det overordnede formål?
Uden at vi her skal foregribe arbejdet
med at tilvejebringe et informeret
grundlag for udarbejdelsen af strategien,
kan vi godt afsløre, at et øget fokus
på og øgede ressourcer til det forebyggende
arbejdet efter vores bedste
vurdering vil betyde et fald i de samlede
samfundsøkonomiske omkostninger.
Eksempelvis vil en øget forebyggende
indsats over for institutioner betyde
færre brande, ulykker, tilskadekomster
mv., således at institutioner i videre
udstrækning vil kunne varetage deres
kerneopgaver. Færre hændelser vil give
færre dage, hvor driften umulig- eller
vanskeliggøres. Eksemplerne er mange,
og kan formulereres for alle områder, hvor
der iværksættes forbyggende indsatser.
FOREBYGGELSE
I ALLE FORVALTNINGER
Det er ikke kun på beredskabsområdet,
at vi med en øget forebyggende indsats
vil kunne nedbringe antallet af hændelser.
Der er et stort potentiale for udvikling
af forebyggelsesarbejdet i de
forskellige dele af de kommunale forvaltninger.
Det kan være risikostyring,
arbejdsmiljø, sundhed, trafiksikkerhed,
klima, oversvømmelser osv., og ansvaret
for forebyggelsesarbejdet på disse områder
er jo netop forankret lokalt
i kommunen.
Alle kommunale brandvæsener bør
erkende, at vi er en integreret del af
den kommunale administration, og at
vi indgår i det kommunale arbejde med
forebyggelse på alle områder.
Det er vigtigt, at vi (både chefer og
ledere) formår at navigere og positionere
os i denne organisation, således at
vores viden om forebyggelse nyttiggøres
bredt i den kommunale struktur.
Og formålet med det hele? Ja, det er
jo simpelt: Vi skal gøre det forebyggende
arbejde så godt, at vi får færre utilsigtede
hændelser (uanset område), og
dermed nedbringer de samfundsøkonomiske
omkostninger ved de utilsigtede
hændelser.
3