Eektiv kommunikation da meteorregn ramte Sjælland

More documents

Recommendations

Info

BRANDVÆSEN Indhold NR. 5 · Juni 2013 · 11. ÅRGANG ISSN 1603-0362 ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave) UDGIVER Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk EKSPEDITION Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 E-mail: fkb@fkbnet.dk ANNONCER Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk OPLAG, PRIS OG UDGIVELSE Forventet trykt oplag: 2.500 Årdsabonnement 2013 i Danmark kr. 401,- inkl. moms. Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 65,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli OFFENTLIGGØRELSE Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk BLADUDVALG Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Beredskabschef Claus Lund Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen LAYOUT Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk TRYK Rosendahls, Esbjerg Telefon: 76 10 11 12 · fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN august 2013 er 15. juli 2013. Leder: Det mener FKB Vigtigt med bred opbakning til national forebyggelse. ...............side 3 Navne: Jens Larsen stopper i Odsherred . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 Preben Lisbjerg, Holstebro, død. ..............................side 4 Poul Laursen, Nyborg, har sparet sig selv væk ....................side 4 Beredskabsstyrelsen fejrer 75 år ..............................side 6 FKB: Indkaldelse til generalforsamling ..............................side 8 Årsmøde. Altid plads til en til. ................................side 9 Årsmøde. Husk tilmelding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9 Seniorer i grænselandet Af T.K. Jensen ..........................................side 10 Seniorer. Generalforsamling ................................. side 10 Den robuste kommune: Lessons learned from England Af Søren Ipsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11 Resilience . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11 4.000 brandfolk til Sønderborg. ..............................side 14 Superøvelse i Korsør: Meteorregn skabte kaos og katastrofe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Bavnen brænder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17 13 indsatser plus forplejning .................................side 17 RESC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18 Stor KST havde styr på kommunikationen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19 250 til øvelse. ............................................side 20 Ekstra oplevelse .......................................... side 20 Ros til SINE-arkitekturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21 Brandvæsen i Nordfriesland: Hver landsby har sin brandstation .............................side 22 24.000 brandværn. ........................................side 23 1,5 % er brandmænd .......................................side 24 Sammenligning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 25 Fælles vagtcentral . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 25 Aldersmæssig krise forude. ..................................side 26 Responstid: 10 minutter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 Brandvæsen i Flensburg Førsteudrykning på mindst 10 mand ...........................side 27 Ejerens problem. ..........................................side 28 Brandkøretøjer ........................................... side 29 De fleste får brandsyn hvert 6. År . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 29 Kommentar til stafet: Kræmmermarked med overnatning er kun salgsområde Af Jan B. Kristiansen .....................................side 30 Forebyggelsesstafet: Tværfagligt forebyggende arbejde i Tønder Af Jacob Christiansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 31 Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34
Juni 2013 · BRANDVÆSEN Det mener FKB: LEDER Vigtigt med bred opbakning til national forebyggelse Vi skal huske, at den bedste forebyggelse foregår tæt på borgerne Det forebyggende arbejde har traditionelt set ikke fyldt så meget som det afhjælpende, hverken økonomisk eller i forhold til medarbejderressourcer, men med drøftelserne om redningsberedskabet efter 2014 har vi nu mulighed for at bringe dette emne til torvs. VI SKAL FINDE FOREBYGGELSENS DNA Vi skal styrke forebyggelsen og forståelsen for at forebygge. Arbejdet med en national forebyggelsesstrategi begynder snart, og det er afgørende, at alle med indsigt på området inddrages og sam- arbejder konstruktivt. Målet er en effektiv strategi, som vi alle efterfølgende skal arbejde med og udmønte helt ud i yderste led i kommunerne – sammen med borgere, institutioner, boligselskaber, virksomheder osv. FKB forventer derfor, at alle de centrale myndigheder på området, Beredskabsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Energistyrelsen, bidrager til arbejdet og i en koordineret dialog med FKB og andre interessenter får beskrevet det forebyggende områdes særlige kendetegn, karakter og udfordringer. Det skal ske forud for formuleringen af selve strategien, således at den kommende nationale forebyggelsesstrategi udfærdiges på baggrund af et højt videns- og erfaringsgrundlag, herunder også med inddragelse af erfaringer fra andre (nordiske) lande. FORSTÅELSE GIVER MEDEJERSKAB Alene på den måde vil vi kunne sikre, at strategien bliver af høj faglig værdi og kvalitet. Hvis dette opnås, vil strategien Et øget fokus på og øgede ressourcer til det forebyggende arbejdet efter vores bedste vurdering vil betyde et fald i de samlede samfundsøkonomiske omkostninger umiddelbart blive accepteret og opfattet som anvendelig og operationel. Med andre ord, hvis vi med al vores faglige indsigt kan konstatere, at strategien giver mening, er det jo evident, at den efterfølgende implementering lettes, og at accept i alle led nemmere tilvejebringes. Herudover er det jo også kendt, at inddragelse skaber medejerskab, så hvorfor ikke benytte dette simple kunstgreb og lade os komme i gang med arbejdet? DET BETALER SIG Men en ting er proces, ejerskab og implementering – en anden er, hvorfor det overhovedet er vigtigt med en national forebyggelsesstrategi? Hvad er det, vi skal opnå ved sådan en ny strategi? Hvad er det overordnede formål? Uden at vi her skal foregribe arbejdet med at tilvejebringe et informeret grundlag for udarbejdelsen af strategien, kan vi godt afsløre, at et øget fokus på og øgede ressourcer til det forebyggende arbejdet efter vores bedste vurdering vil betyde et fald i de samlede samfundsøkonomiske omkostninger. Eksempelvis vil en øget forebyggende indsats over for institutioner betyde færre brande, ulykker, tilskadekomster mv., således at institutioner i videre udstrækning vil kunne varetage deres kerneopgaver. Færre hændelser vil give færre dage, hvor driften umulig- eller vanskeliggøres. Eksemplerne er mange, og kan formulereres for alle områder, hvor der iværksættes forbyggende indsatser. FOREBYGGELSE I ALLE FORVALTNINGER Det er ikke kun på beredskabsområdet, at vi med en øget forebyggende indsats vil kunne nedbringe antallet af hændelser. Der er et stort potentiale for udvikling af forebyggelsesarbejdet i de forskellige dele af de kommunale forvaltninger. Det kan være risikostyring, arbejdsmiljø, sundhed, trafiksikkerhed, klima, oversvømmelser osv., og ansvaret for forebyggelsesarbejdet på disse områder er jo netop forankret lokalt i kommunen. Alle kommunale brandvæsener bør erkende, at vi er en integreret del af den kommunale administration, og at vi indgår i det kommunale arbejde med forebyggelse på alle områder. Det er vigtigt, at vi (både chefer og ledere) formår at navigere og positionere os i denne organisation, således at vores viden om forebyggelse nyttiggøres bredt i den kommunale struktur. Og formålet med det hele? Ja, det er jo simpelt: Vi skal gøre det forebyggende arbejde så godt, at vi får færre utilsigtede hændelser (uanset område), og dermed nedbringer de samfundsøkonomiske omkostninger ved de utilsigtede hændelser. 3
Page 1: NR. 5 · Juni 2013 BRANDVÆSEN Udgi

Eektiv kommunikation da meteorregn ramte Sjælland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?