COBRA COBRA COBRA COBRA COBRA COBRA COBRA COBRA ...

nr.11 

2007/08 

Superflex 

k u n S t e n h o p p e r u d a f v æ r k e t 

da n S k Mø b e l d e S i g n 

e v e n t y r e t b a g d a n i s h m o d e r n 

aS g e r Jo r n 

v æ r k e t p å v æ g g e n 

gyldendal o g br u u n raSMuSSen 

n y t aMbitiøSt S a M a r b e J d e 

in t e r n at i o n a l f oto k u n S t 

o M r i c h a r d a v e d o n 

friMærker 

v e r d e n S S t ø r S t e h o b b y 

Sto r M p. 

125-å r S J u b i l æ u M 

ruSSiSk ku n S t 

p r i S e r n e S h i M M e l f l u g t 

ku n S t M e d ka n t 

t J e n e r d e n e t f o r M å l ? 

ka r S t e n oh r t 

k u n S t M u S e e t S n y e M a n d

Bru u n ra s m u s s e n Ku n s t a u K t i o n e r 

Forsideillustration: Superflex: “Copy Right” (2006). Læs artiklen side 28. 

udgiver 

Bruun rasmussen kunstauktioner 

BREDgADE 33 . 1260 KøBENHAvN K 

Tel 33 43 69 11 . Fax 33 43 69 66 

bredgade@bruunrasmussen.dk 

redaktion 

Chefredaktør (Ansv.) 

sEBAsTiAN HAugE lERCHE 

s.h.lerche@bruunrasmussen.dk 

Faglig redaktør 

CHRisTiNE AlMluND 

c.almlund@bruunrasmussen.dk 

PETER BECK 

p.beck@bruunrasmussen.dk 

MAlENE DyBBøl 

m.dybbol@bruunrasmussen.dk 

Layout og grafik 

lENE KliBO 

l.klibo@bruunrasmussen.dk 

annoncer 

MARiElOuisE DuNKER NiElsEN 

m.l.dunker@bruunrasmussen.dk 

Foto 

BENT lANgE Og HENRiK WiCHMANN (BRuuN RAsMussEN) 

lENNART søgåRDHøyER (uNlTD) 

tryk 

FROM & CO 

oplag 

Auktionsliv trykkes i et oplag på 35.000 eksemplarer og distribueres 

til kunder og andre interesserede. Magasinet kan afhentes i alle Bruun 

Rasmussens afdelinger så længe lager haves. issN: 16023358 

kontakt 

københavn – Bredgade 


Tel 33 43 69 11 . Fax 33 43 69 66 

bredgade@bruunrasmussen.dk 

københavn – Havnen 

AMERiKA PlADs 11 . 2100 KøBENHAvN ø 

Tel 70 27 60 80 . Fax 70 27 60 90 

havnen@bruunrasmussen.dk 

Efter 1. januar 2008: 

suNDKROgsgADE 30 . 2100 KøBENHAvN ø 

vejle – Pedersholm 

PEDERsHOlMs Allé 42 . 7100 vEJlE 

Tel 79 43 69 11 . Fax 79 43 69 10 

vejle@bruunrasmussen.dk 

Århus – vurderingskontor 

FREDERiKs Allé 116 . 8000 åRHus C 

Tel 70 20 69 11 . Fax 70 20 69 12 

aarhus@bruunrasmussen.dk 

Sydsverige – anders antik 

RiNgvägEN 48 . 26141 lANDsKRONA 

Tel 0418 599 90 . Fax 0418 299 90 

info@andersantik.se . www.andersantik.se 

Bruun rasmussen estates 


Tel 33 43 69 11 . Fax 70 11 71 77 

estates@bruunrasmussen.dk 

Bruun rasmussen Publishing 


Tel 33 43 69 11 . Fax 70 11 71 77 

publishing@bruunrasmussen.dk 

Web og online-auktioner 

www.bruunrasmussen.dk 

support tel 70 23 69 11 

support@bruunrasmussen.dk

om Arne Jacobsen, Poul Kjærholm, Finn Juhl, 

Ditzel og mange flere. Også prisudviklingen 

periodens smukkeste møbler, som er blevet 

internationale auktionspriser til sammenligvorfor 

det pågældende møbel kostede netop 

ler måske kostede noget helt andet. 

ejdet mellem arkitekter og designere gjorde 

oderne danske møbler på en og samme tid 

gressive, demokratiske værdier. 

esignere og de møbler, der med tiden måske 

MØBELDESIGN 

AuktionsLederen 

– Jesper Bruun Rasmussen side 2 

ved Copenhagen Business School. Han har 

erne” (2006). KLAUS PETERSEN er professor 

r Historie ved Syddansk Universitet. Begge er 

men har de tidligere udgivet bl.a. “Den store 

Utzons format 

– Havnens nye domicil side 4 

ISBN 978-87-02-06161-1 

Moderne dansk møbeldesign 

TENDENSER, HAMMERSLAG OG HISTORIE 

Dette er den ultimative bog til enhver, der interesserer sig for de danske designmøblers historie, 

hvad de koster på auktion, og hvilken pris man kan opnå, hvis man selv vil sælge. 

i 

i 

i 

I 

– 

i 

De seneste 10-15 år er interessen for danske møbelklassikere eksploderet, og det samme er 

priserne. Bogen fortæller om tendenser prisudviklingen for møbelklassikere fra begyndelsen 

af 1990’erne til dag på kendte danske designere som Arne Jacobsen, Poul Kjærholm, Finn Juhl, 

Hans Wegner, Børge Mogensen, Kaare Klint, Nanna Ditzel og mange flere. Også prisudviklingen 

for en lang række PH-lamper er med. 

Bogen præsenterer tekst og billeder godt 300 af periodens smukkeste møbler, som er blevet 

handlet på Bruun Rasmussens auktioner, ofte med internationale auktionspriser til sammenligning. 

de udførlige kommentarer fortælles også, hvorfor det pågældende møbel kostede netop 

Moderne dansk møbeldesign 

det, det kostede og hvorfor andre tilsvarende møbler måske kostede noget helt andet. 

– Ny bog på gaden 

Endvidere fortælles historien om, hvordan samarbejdet mellem arkitekter og designere gjorde 

Danish Modern verdensberømt, og om, hvordan moderne danske møbler på en og samme tid 

blev markedsført som moderne og tidløse med progressive, demokratiske værdier. 

Afslutningsvis præsenteres den nye generation af designere og de møbler, der med tiden måske 

bliver fremtidens danske møbelklassikere. 

PER H. HANSEN er professor Virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School. Han har 

blandt andet skrevet “Da danske møbler blev moderne” (2006). KLAUS PETERSEN er professor 

ved Center for Velfærdsstatsforskning og Institut for Historie ved Syddansk Universitet. Begge er 

side 8 

samlere af klassiske danske designmøbler, og sammen har de tidligere udgivet bl.a. “Den store 

danske møbelguide” (2005). 

Per H. Hansen // Klaus Petersen 

Moderne dansk 

møbeldesign 


BRUUN RASMUSSEN PUBLISHING // GYLDENDAL 

Gyldendal og Bruun Rasmussen 

– Nyt ambitiøst samarbejde side 14 

Frimærker 

– Verdens største hobby side 17 

Bruun Rasmussen Estates 

– Salg af liebhaver-ejendomme side 20 

Kunstformidler med udsyn 

– Interview med Karsten Ohrt side 22 

hammerslag 

– Fra de seneste auktioner side 26 

Superflex 

– Kunsten hopper ud af værket side 28 

hammerslag 


Kunst med kant 

– Tjener den et formål? side 34 

hammerslag 

– I millionklassen side 40 

ISBN 978-87-02-06161-1 

Per H. Hansen 

Klaus Petersen 

Moderne dansk MØBELDESIGN 


Bruun rasmussen KunstauKtioner 

indhoLd 

Asger Jorn 

– Værket på væggen side 46 

Tredie generation 

– Frederik Bruun Rasmussen side 52 

Storm P. 

– 125-års jubilæum side 56 

Eli Benveniste 

– Et skulpturelt univers side 62 

BRUUN RASMUSSEN PUBLISHING // GYLDE 

international fotokunst 

– Om Richard Avedon side 64 

60-års jubilæum 

– Indlevering til auktion side 71 

Russiske hammerslag 


Russisk kunst 

– Prisernes himmelflugt side 74 

Russiske hammerslag 


olga 

– Den sidste storfyrstinde side 80 

Det glemte sølvkammer 

– Carl Oppens sølvsamling side 84 

Under hammeren 

– Fra de kommende auktioner side 86 

auKtionsLiv

A U K T i o n S L E d E R E n 

voKSEvæRK 

“i Pelles Krop knager det blot han rører sig, Knoklerne 

skyder paa og kræver at strækkes, han har Vokseværk” 

Det er ikke kun Pelle Erobreren i Martin Andersen Nexøs roman, der har vokseværk. Det har alle 

organismer, der over kort tid vokser hurtigt – også auktionshuse. 

I 2008 fejrer Bruun Rasmussen Kunstauktioner sit 60-års jubilæum. Fra at være en lille butik i 

1948 med ganske få medarbejdere placeret i Bredgade 33, er huset vokset med over 100 ansatte 

fordelt over hele landet. I dag holder vi ikke kun til i nr. 33, men er vokset op og ned ad Bredgade i 

nr. 25, i nr. 31 og i nr. 35. 

Også vores online-auktioner i Havnen er vokset så stærkt, at der ikke er plads nok. Disse aktiviteter 

får derfor nyt domicil lidt længere ude i Københavns Nordhavn, i den store, ægyptisk inspirerede 

bygning i Sundkrogsgade 30, der er tegnet af arkitekten Kim Utzon. Læs mere herom på de følgende 

sider. 

Estates 

Ejendomme 

2 auKtionsLiv 

Bøger 

Vurdering 

Moderne kunst og design 

Vurdering 

Indgang til auktionssal 

Eftersyn og auktion 

Tredie generation i familien Bruun Rasmussen har også vokset sig stor. I dag er både Frederik og 

Alexa Bruun Rasmusssen en del af familieforetagendet. 

Bruun Rasmussens vokseværk har først og fremmest været organisk, men skyldes også en række 

"erobringer" af andre auktionshuse, heriblandt Sagførernes Auktioner, Kunsthallen, Ellekilde og 

senest frimærkeauktionshuset Jan Helding. Vokseværk er godt, men kun hvis organismen kan nå at 

følge med, så der ikke opstår brud med det grundlæggende fundament. 

Det internationalt stærkt voksende marked for kunst giver naturlig næring til virksomhedens vokseværk. 

Vi bringer i den forbindelse artikler om tre forskellige, men helt centrale områder, der er i 

vækst: Russisk kunst, moderne danske designmøbler og international fotokunst. 

Auktionshusets jubilæum fejres i øvrigt sammen med 60-året for stiftelsen af kunstnergruppen 

Cobra, hvis ene hovedkraft var den danske maler Asger Jorn. For nylig har vi erobret intet 

mindre end et helt vægmaleri af Jorn, som udbydes på forårets internationale auktion over moderne 

kunst og design. Allerede nu bringer vi den utrolige historie om det unikke værk og redningsaktionen 

for at bevare det for eftertiden (læs artiklen side 46). 

Auktionssal 

Eftersyn og auktion 

Mønter, Frimærker og Vin 

Vurdering 

Rigtig god fornøjelse! 

Jesper Bruun Rasmussen 

Ældre kunst og antikviteter 

Reception og vurdering 

25 31 33 35 


auKtionsLiv


hAvnEn i 

UTzonS F o R m A T 

På Kalkbrænderihavnen, i 

Sundkrogsgade 0, ligger et 

helt særligt hus, tegnet af 

Kim Utzon. nu flytter Bruun 

Rasmussen sine onlineauktioner 

derind og åbner 

huset for offentligheden i 

begyndelsen af 2008. 

Af Trisse Gejl 

Bruun Rasmussens online-auktioner 

har vokseværk, og lokalerne på 

Amerika Plads kan ikke længere 

rumme de mange genstande, der 

dagligt sættes under hammeren. 

Derfor flytter online-auktionerne 

ud i nyt domicil i Kalkbrænderihavnen, 

og det er ikke et hvilket 

som helst domicil. Fremover inviterer 

auktionshuset kunderne 

indenfor til eftersyn i Kim Utzons 

smukke og meget særprægede 

bygning på knap 3.000 m 2 i Sundkrogsgade 

30. 

Et område i vækst 

Kalkbrænderihavnen er et område 

i vækst. Ældre lagerhaller, containerskibe 

og kraner – og så de 

store lyse lette bygninger ned til 

kajen ind mod Østerbro. Nogle 

kalder dem moderne bindings- 

værkshuse på grund af den søjle- 

inspirerede arkitektur med glaspartier. 

Disse bygninger er tegnet 

af Kim Utzon, og selv siger han, 

at deres lethed og luftighed er 

inspireret af de høje slanke bøgeskove. 

Det startede med Paustians 

Møbelhus for tyve år siden, fortsatte 

med Bådeklubben, Harbour 

House og Harbour House 2. 

Lidt længere ude ad Sundkrogsgade 

ligger så Utzons helt anderledes 

og meget ægyptisk inspirerede 

hus. Allerede på afstand ser 

man den antydede sfinks-form, 

byggeriet er baseret på, og de 

enorme pyloner (parvis sammen- 

hørende tårnagtige bygninger, 

som flankerer indgangsportene til 

ægyptiske templer), der indrammer 

forpartiet. 

Sfinksens anatomi 

Bygningen er noget nemmere at 

overskue i Utzons tegnestue på 

Nordre Toldbod lige bag Gefion 

springvandet. Her kan han vende 

og dreje det og pille taget af og 

illustrere de tilføjelser, han vil lave 

til huset, for at det bliver ideelt til 

Bruun Rasmussens behov. 

Huset blev oprindeligt bygget 

i 2003 til United Exhibits Group, 

på bestilling af eventmageren Teit 

Ritzau, der på det tidspunkt var 

dybt optaget af ægyptisk kunst. 

Der blev bygget både administrationsdel, 

kantine og et meget 

stort område til at opbevare, pakke 

og montere diverse udstillinger, 

der skulle skibes af sted til museer 

rundt om i verden. Efter nogle år 

måtte United Exhibits Group imidlertid 

indstille sine aktiviteter, hvorefter 

Bruun Rasmussen overtog 

bygningen. 


Utzons anderledes og meget ægyptisk inspirerede hus på Sundkrogsgade 30, 

hvortil Bruun Rasmussen nu flytter sine online-auktioner. 

Allerede i skitsearbejdet forudså 

Kim Utzon, at det en dag kunne 

blive aktuelt med tilføjelser til hus- 

et, så han tegnede de bærende kon- 

struktioner til en indskudt etage, 

som nu er ved at blive etableret 

i den store hal midt i sfinksens 

mave, samt mulighed for at etablere 

en række vinduer i det, der 

bliver underetagen: ”Midt i dette 

indskudte dæk vil der være et 

stort kvadratisk hul og trapper, 

der fører mellem de to etager,” 

siger Kim Utzon og peger ned 

på den lille hvide modeltrappe. 

fortsættes næste side 

auKtionsLiv auKtionsLiv 

5

6 


”På denne måde udnyttes loftslyset 

i øvre dæk. I nedre dæk skal 

alle kunstgenstandene udstilles,” 

fortæller han og fortsætter: ”De 

to pavilloner på taget bliver forbundet 

af et glastag. Under glastaget 

mellem dem bygger vi en 

kantine med tilhørende tagterrasse 

til de ansatte,” siger han og peger 

på sfinksens bageste ende. 

I sfinksens forkrop, hvor de to 

store pyloner – eller sfinksens 

skuldre og forben - fungerer som 

trappetårne, kommer administrationen 

til at ligge. Allerøverst, som 

sfinksens hoved, ligger et mødelokale, 

som Kim Utzon er særlig 

glad for. Det stikker op som et 

fyrtårn af glas, inddelt i kompassets 

tolv felter og med en fantastisk 

udsigt over havnen. 

den ægyptiske inspiration 

Det er de ægyptiske templer, der 

har inspireret til byggeriet: ”Det 

var et ønske fra Teit Ritzau, som 

dengang var i færd med at lave 

en meget stor udstilling om Ægypten. 

Et ønske der i øvrigt gik godt 

i spænd med, at jeg, efter arkitektskolen, 

havde været på en tre- 

Ligheden med de ægyptiske templer er 

umiskendelig – her templet i Luxor med 

de høje såkaldte "pyloner" i front. 

auKtionsLiv 

Allerøverst, som sfinksens hoved, ligger et 

mødelokale, Kim Utzon er særlig glad for. 

Det stikker op som et fyrtårn af glas, inddelt 

i kompassets tolv felter og med 

en fantastisk udsigt over havnen. 

ugers studierejse i Ægypten. Det 

var nogle meget stærke anlæg, jeg 

her besøgte, vanvittig smukke ting,” 

fortæller Utzon. 

”For mig er det glæden ved at 

arbejde med det tunge og kraftige, 

der har afspejlet sig i projektet. 

Det var en stor udfordring 

at lave et pyramide-inspireret, 

men samtidig moderne hus. Der er 

tydelige referencer til templerne i 

Luxor og Karnak, og små relieffer, 

der løber uden på pylonerne i små 

firkantede mønstre – som borten 

på en dug. 

Det var spændende at arbejde i 

massiver med et helt lukket udtryk 

som i pyramiderne, og så har jeg 

brudt det med det transparente 

og helt åbne udtryk på den anden 

led, ned gennem pylonerne.” 

den skandinaviske 

sandstrand 

Utzon var optaget af det ægyptiske 

præg, men han ville ikke have 

den typisk lyserøde ægyptiske farve. 

”Den rødlige sten hører hjemme 

dernede, det er deres egen sten, 

de har gravet ud af jorden og derfor 

passer den sammen med ørkenen,” 

forklarer Utzon. ”Farven på 

bygningen her er inspireret af den 

skandinaviske strand. Den fine 

granit og sandstranden lige der, 

hvor vandet løber op over. Det 

var den struktur og farve, vi ledte 

efter. Betonen har fået noget indfarvning, 

og sandet du hælder i 

kan være gråt, eller du kan variere 

det over i hvidt. Her har vi valgt 

at hælde sand i, der passer i kulør 

til de nordiske strande, og så har 

man ætset overfladen. Prøv at se 

bag dig,” siger han og peger på 

et fotografi på væggen. Det er 

meget enkelt og forestiller strand, 

lidt klipper og hav og himmel, 

der synes at tone ud i hinanden. 

”Farven på bygningen er 

inspireret af den skandinaviske 

strand. den fine 

granit og sandstranden lige 

der hvor vandet løber op 

over. det var den struktur 

og farve, vi ledte efter." 

”Det er fra den svenske skærgård,” 

fortæller han, ”du kan se, det er 

ikke det samme lys, som der er 

ved Middelhavet. Det er kun en 

skandinav, der kan se forskellen 

der på himmel og hav. Vi har en 

helt anden meget mere blid farve- 

skala i modsætning til længere 

sydpå, hvor himlen er blå og jorden 

orange.” 

herlig Utzon-virus 

Utzon glæder sig over, at Bruun 

Rasmussen nu flytter ind i huset: 

”Jeg synes, det er skønt at lige 

netop det hus, der egner sig ret 

godt til det, bliver mere offentligt, 

mere åbent. Nu kan alle jo komme 

ind til eftersyn eller ind for at 

hente de effekter, de har købt på 

online-auktion.” 

Kim Utzon 

Født 1957 og søn af Jørn Utzon. Tre år af sin tidlige 

barndom tilbragte han i Sydney, mens hans far tegnede 

operaen. Engelsk er således hans allerførste 

sprog, og stadig hans foretrukne hvad angår skrift. 

Kim Utzon har siden 1985 haft sin egen tegnestue 

Kim Utzon Arkitekter på Toldbodgade i København. 

Han har modtaget adskillige priser og præmieringer, 

herunder den fornemme Eckersberg Medaillen 

i 2001. 

Utzon har blandt meget andet tegnet Dunkers 

Kulturhus i Helsingborg, en udvidelse af Vejle 

Kunstmuseum, Teologisk Seminar til Baptistkirken 

i Elstahl i Tyskland, to store boligprojekter på 

Islands Brygge, Rosendahls domicil i Hørsholm, Café 

I det hele taget glæder Utzon 

sig over, at Kalkbrænderihavnen 

langsomt udvikler sig til et miljø 

med mennesker og aktiviteter ud 

over den tunge havnedrift, og 

han er overbevist om, at det kun 

er et spørgsmål om tid, før vi ser 

boliger, caféer og rekreation derude. 

Som Utzon selv siger, har 

han det herligt med, at der er 

opstået en lille Utzon-virus på 

Kalkbrænderihavnen. Dels de 

søjleinspirerede lette bygninger 

ved Bådeklubben, et system han 

gerne vil fortsætte med variationer 

i nye nabobyggerier, og 

dels det helt anderledes tænkte 

ægypterhus lidt længere ude. 

I forbindelse med byggeriet af 

dette tegnede han allerede dengang 

flere planer, skitser og 

forslag til, hvordan huset kunne 

integreres i et helt miljø af nybyggeri 

med små kanaler, træbeplantninger 

og kontorbygninger – ikke 


ægyptisk inspireret, men i samme 

skandinaviske nuancer. 

”Det er et utrolig spændende 

område, og vi glæder os meget til 

at bygge mere derude. Danmark 

er jo meget unikt, et lille land, der 

traditionelt har været søfartsnation 

– vi forholder os ofte til vand på 

en eller anden måde, vand er altid 

tæt på. Det er jo ikke som Utah 

og de andre amerikanske midtstater, 

hvor du kan leve et helt 

liv, og det nærmeste, du kommer 

vand, er en bølgende kornmark. 

Det er et privilegium at være med 

til at udvikle den grove havn til 

et sted, hvor du både kan bo og 

arbejde og have rekreation,” siger 

Utzon. 

Jorden Rundt i København og en række bygninger 

i udviklingsområdet på Kalkbrænderihavnen 

ved Svanemølleværket i København. Hans første 

selvstændige byggeri var Paustians Møbelhus i 1987 

samme sted. 

Kim Utzons byggerier er kendetegnet ved en meget 

klar og enkel materialeholdning, der understøtter den 

overordnede arkitektoniske idé. Han arbejder gerne 

med troldtek, træbeton, i stedet for eksempelvis gipsplader, 

som han finder kedelige og intetkønnede. 

Hans søster er kunsthåndværkeren Lin Utzon, der har 

lavet de indendørs dekorationer i mange af Kim 

Utzons byggerier, og også hans broder Jan Utzon er 

arkitekt. 

auKtionsLiv

dAnSK mø BELdESiGn 

Bruun Rasmussen Publishing 

og Gyldendal har netop udgivet 

bogen Moderne dansk 

møbeldesign med hammer- 

sk møbeldesign slag og prisudvikling på 

SLAG OG HISTORIE alle de kendte møbelklassikere. 

Bogens forfattere for- 

enhver, der interesserer sig for de danske designmøblers historie, 

g hvilken pris man kan opnå, tæller hvis man selv her vil sælge. eventyret om 

essen for danske møbelklassikere fænomenet eksploderet, og det Danish samme er Modern. 

tendenser i prisudviklingen for møbelklassikere fra begyndelsen 

te danske designere som Arne Jacobsen, Poul Kjærholm, Finn Juhl, 

n, Kaare Klint, Nanna Ditzel og mange flere. Også prisudviklingen 

er med. 

Af Per h. hansen og 


billeder godt 300 af periodens smukkeste møbler, som er blevet 

s auktioner, ofte med internationale auktionspriser til sammenligarer 

fortælles også, hvorfor det pågældende møbel kostede netop 

andre tilsvarende møbler måske kostede noget helt andet. 

Fra omkring 1930 til slutningen 

af 1960’erne var dansk møbelkunsts 

guldalder. Igennem knap 

40 år blev der designet og produceret 

mange usædvanligt smukke 

møbler. Det var i denne periode, 

at danske møbler blev moderne. 

Det er møblerne herfra, som i de 

sidste 10-15 år i stigende grad 

ISBN 978-87-02-06161-1 

igen har fået fat i køberne, denne 

gang som klassikere. 

om, hvordan samarbejdet mellem arkitekter og designere gjorde 

t, og om, hvordan moderne danske møbler på en og samme tid 

ne og tidløse med progressive, demokratiske værdier. 

en nye generation af designere og de møbler, der med tiden måske 

elklassikere. 

i Virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School. Han har 

ske møbler blev moderne” (2006). KLAUS PETERSEN er professor 

rskning og Institut for Historie ved Syddansk Universitet. Begge er 

esignmøbler, og sammen har de tidligere udgivet bl.a. “Den store 

8 


historien begynder 

Historien om de klassiske danske 

møbler rækker tilbage til mellemkrigstiden. 

Her stødte en række 

begivenheder sammen: Unge progressive 

arkitekter med lyst til at 

forme verden i deres billede fandt 

fælles interesser med et snedkerfag, 

der gerne ville sælge møbler. 

Det viste sig at være en dynamisk 

duo. Kaare Klint etablerede samtidig 

en egentlig møbeluddannelse 

auKtionsLiv 

Per H. Hansen 


Moderne dansk MØBELDESIGN 

Moderne dansk 

møbeldesign 


på kunstakademiet, som efterhånden 

blev et vigtigt udklækningssted 

for danske møbelmagere. Det var 

dog ikke i sig selv nok til en succeshistorie 

– den krævede, at det 

hele blev iscenesat på den rigtige 

måde i en samlet fortælling om 

Per H. Hansen // Klaus Petersen 

BRUUN RASMUSSEN PUBLISHING // GYLDENDAL 

Forsiden på den nye bog, som ud over designklassikere også rummer et 

stort afsnit om PH-lamper med hammerslag og prisudvikling. 

den særlige danske møbeltradition, 

og det skete først i efterkrigstiden. 

Fra træ til stål 

I 1950’erne tog moderne danske 

møbler verden med storm. Finn 

– FRA SvAnE TiL GRim æLLinG 

oG TiLBAGE iGEn 

Juhls og Hans Wegners velkendte 

møbler fra snedkermestrene Niels 

Vodder og Johannes Hansen blev 

kendt og købt viden om, og var 

man mere til stål end til træ, så 

var arkitekterne Arne Jacobsen og 

Poul Kjærholm mere end leveringsdygtige. 

I kølvandet på de verdenskendte 

møbelarkitekter fulgte en 

lang række andre næsten lige så 

talentfulde, men i udlandet mindre 

kendte designere som Børge 

Mogensen, Axel Bender Madsen 

og Ejner Larsen, Ib Kofod-Larsen, 

Peter Hvidt og Orla Mølgaard 

Nielsen samt ikke mindst de to 

unge kvinder Nanna Ditzel og 

Grete Jalk. 

Fortællingen 

om Danish Modern 

Danske møbler appellerede til for- 

brugere med et relativt højt uddan- 

nelsesniveau og nogen økonomisk 

formåen. De moderne danske møbler 

signalerede en kontinuitet til- 

bage til et samfund med et mindre 

opskruet tempo, hvor brug og smid 

væk kulturen endnu ikke havde 

sat sine spor. Danske møblers sær- 

kende var netop den håndværks- 

mæssige forarbejdning, som de 

organisationer, der promoverede 

dansk møbelkunst herhjemme og i 

udlandet, aldrig forsømte at gøre 

opmærksom på. 

Mange højtuddannede amerikanere 

på øst- og vestkysten samt i 

området omkring de store søer 

ved Chicago kunne bruge møblerne 

til at signalere bestemte værdier 

og en bestemt livsstil, og her 

var det ikke nogen ulempe, at fortællingen 

om danske møbler gang 

på gang understregede samarbejdet 

mellem moderne arkitekter og 

traditionelle møbelsnedkere. Fortællingen 

om Danish Modern blev 

markedsført gennem bøger, magasiner 

og ikke mindst udstillinger, 

der understregede den høje kvali- 

tet og Kaare Klints grundige metode 

i formgivningen af funktionelle 

og demokratiske møbler. At 

kun få af møblerne faktisk var 

funktionelle og endnu færre demokratiske, 

blev der ikke talt højt 

om. Det gør der stadig ikke. Men 

historien om de danske møbler 

vakte opsigt og forklarer, hvorfor 

Wegner, Juhl og de andre pludselig 

blev et hit. 


den store møbelkrise 

Men succesen varede ikke ved. 

Danmark blev for alvor et industrisamfund 

i 1960’erne, og forbrugsmønstre 

og smag ændrede sig og- 

så. Nye designere meldte sig på 

banen i konkurrerende lande, mens 

dansk møbeldesign stod i stampe 

og efterhånden blev overhalet af 

nationer som Italien og Finland. 

Konkurrencen blev også hårdere, 

og de små snedkermestre, der hav- 

de været en væsentlig faktor i moderne 

danske møblers sejrsgang 

kunne ikke klare sig længere. 

Masseproduktion og rationalisering 

blev tidens løsen, og det 

levnede ikke megen plads til at 

kæle for møblerne med håndpolerede 

bordplader og avancerede 

og dyre snedkersamlinger. 

I 1971 erklærede snedkermester 

Willy Beck opgivende, at ”møbler 

er en dødssyg sag,” og ni år senere, 

i 1980, konstaterede New York 

Times’ kendte arkitekturkritiker 

Ada Louise Huxtable, at Danish 

Modern var gået af mode. Der var 

ingen, der ville have snedkermøbler, 

og snedkernes og arkitekternes 

foretrukne træsort teak blev nær- 


auKtionsLiv

0 


mest et skældsord. Eventyret var 

forbi, og i løbet af 1970’erne og 

1980’erne bukkede snedkerne 

under én efter én. I dag er kun 

Kaare Klints faste samarbejdspart- 

ner, snedkerfirmaet Rud. Rasmus- 

sen, tilbage fra de ellers så vel- 

kendte Snedkerlaugets Møbeludstillinger, 

der løb fra 1927 til 

1966. Fyrre gyldne år blev afløst 

af magre år. 

international møbelkunst 

Alt godt får en ende, siger et vel- 

kendt og noget opgivende ordsprog. 

Men det gjaldt ikke de mo- 

derne danske møbler, der genop- 

stod af asken som danske møbel- 

auKtionsLiv 

klassikere. Det begyndte i det små, 

men som læserne af dette magasin 

vil vide, voksede det sig stort. 

For anden gang blev det til en 

smuk svane. I dag handles de 

bedste møbler af de mest kendte 

arkitekter fra dansk møbelkunsts 

storhedstid til høje priser hos 

internationale auktionshuse i bl.a. 

Storbritannien, Sverige, USA og 

Paris. Og ikke mindst hos Bruun 

Rasmussen, der er den væsentligste 

formidler af danske møbelklassikere 

til samlere verden over. 

De bedste danske møbler betragtes 

ikke længere som ”demokratiske,” 

og ingen bekymrer sig om, 

hvor hensigtsmæssigt deres design 

er. Wegners, Juhls, Klints, Jacob- 

Til trods for at Wegners Jakkens Hvile er 

produceret i et pænt antal, opnåede den 

en rekordpris (inkl. salær) på 112.500 

kr. i det forgangne år. Men stolen har 

da også med sit særprægede navn, 

skulpturelle facon og ikke mindst den 

rigtige ophavsmand alt det, der skal til 

for at nå op i de højere prislag. 

sens og Kjærholms fineste møbler 

er blevet til eftertragtede antikviteter. 

den gode handel 

Men det begyndte som sagt i det 

små, og hvis man har tendens til 

at ærgre sig, er der grund til at 

læse videre med stor forsigtighed. 

En utilsigtet konsekvens af moderne 

danske møblers ophøjelse til 

møbelkunst og iscenesættelse som 

tidløse møbelklassikere er nemlig, 

at det er blevet svært at gøre et 

røverkøb på auktion. Det har man 

måske aldrig rigtig kunnet på auktioner 

al den stund, at priserne 

som hovedregel vil være udtryk 

for den gældende markedspris. 

Derfor kan den gode handel måske 

kun genkendes, når man ser på 

den i bakspejlet, og her kan vi 

uden videre konstatere, at der er 

gjort gode handler. Meget gode 

handler. 

Tænk for eksempel på den køber, 

der i 1991 købte en Jakkens Hvile 

fra Johannes Hansen for 7.500 kr. 

Inklusive salær. Hvis vi tager højde 

for inflationen, svarer det vel til ca. 

10.500 kr. i dagens penge, så der 

er stadig tale om en god investe- 

ring. I 2007 solgte Bruun Rasmussen 

en Jakkens Hvile for 112.500 kr. 

(inkl. salær), vist nok den højeste 

pris nogensinde for sådan en stol, 

som trods alt er blevet produceret 

i ikke helt få eksemplarer. Og Jakkens 

Hvile er naturligvis ikke det 

eneste eksempel. Der er mange, 

og det skyldes naturligvis, at den 

markante prisstigning, der er sket 

på Jakkens Hvile fra den oprindelige 

producent Johannes Hansen, 



Finn Juhls høvdingestol satte i 2004 ny rekord hos Bruun Rasmussen. 

Den var ualmindelig velholdt med originalt sort læder, og auktionsprisen blev 

227.500 kr. (inkl. salær). Stolen var købt i 1951 for 1500 kr. Alligevel var den smukkere, 

end da den forlod Niels Vodders værksted. Stolen er et pragteksempel på, at patinaen 

– vel at mærke den rette patina - ofte er tungen på vægtskålen, 

når hammerslagene falder. 

auKtionsLiv

2 


også har fundet sted på de øvrige 

eksempler på fremragende moderne 

danske møbler. 

At ældes med ynde 

Og her er en vigtig skillelinie. Det 

er nemlig kun de fremragende 

møbler, der er brudt igennem prisloftet. 

Hvordan definerer man så 

fremragende? Ja, en måde at gøre 

det på er naturligvis ved at sige, 

at de fremragende møbler er dem, 

der opnår meget høje priser, men 

det er lidt af en cirkelslutning, 

som ikke forklarer så meget. De 

fremragende møbler kan i stedet 

karakteriseres ved, at de er sjældne 

og ikke produceres mere af 

den oprindelige producent. Det er 

jo derfor, at Kjærholms møbler fra 

Kold Christensen opnår højere priser 

end de tilsvarende møbler fra 

Fritz Hansen, at Finn Juhls møbler 

fra Niels Vodder er dyrere end dem 

fra efterfølgende producenter, og 

De bedste danske møbler betragtes ikke længere som ”demokratiske,” 

og ingen bekymrer sig om hvor hensigtsmæssig deres design er. 

Her er det en af de mindre kendte danske møbelskabere, Helge Vestergaard 

Jensen, der med denne Daybed fra 1955 er et godt eksempel 

på at det kan betale sig at investere i smukt design. 

Hammeren faldt ved 60.000 kr. 

auKtionsLiv 

at Hans Wegners møbler fra Johan- 

nes Hansen er dyrere end dem fra 

PP Møbler. Kvaliteten er i langt de 

fleste tilfælde mindst lige så god, 

men det er ikke det, det handler 

om. Det handler om, at der aldrig 

kommer flere møbler fra de oprin- 

delige producenter, og at de gamle 

møbler har opnået en patina, 

som nye møbler ikke har. Især 

hvis de er blevet behandlet godt, 

siden de blev handlet første gang. 

Men så svært det er at definere 

patina, lige så let er det at genkende 

det, når man ser det. Det 

er patinaen, der gør et gammelt 

møbel til et smukt, ja nogle gange 

unikt møbel. 

Unik taburet 

Et andet møbel, der har taget del 

i prisernes himmelflugt, er Poul 

Kjærholms foldetaburet PK91. 

Den blev tegnet i 1961 og var 

inspireret af en tidligere taburet 

tegnet af Kaare Klint i 1933. 

Klints bestræbelse gik ud på at 

skære en rundstok igennem, så 

skamlens ben i lukket stand ud- 

gjorde to rundstokke, Det lykkedes 

ikke helt, fordi savklingen fjernede 

for meget træ, så der måtte 

bruges fire rundstokke en til hvert 

ben. Kjærholms foldetaburet tager 

fat i samme tema, men med stål, 

der er drejet på samme måde. Den 

er enkel og smuk, og selv om den 

blev tegnet 28 år efter Klints, kom 

den i produktion tre år før, da Klints 

taburet først blev sat i produktion 

hos Rud. Rasmussen i 1964. 

I det store, og godt ”hypede,” Poul 

Kjærholm-år 2006 arrangerede 

Bruun Rasmussen en temaauktion 

med det hidtil største udbud af 

eksklusive Kjærholm møbler. Det 

blev i alle henseender en succes, 

med meget høje priser, der ikke 

helt kunne holde pusten ind i 

2007. Der blev da også sat mange 

rekorder den aften i oktober 2006, 

og foldetaburetten var ingen undtagelse. 

Louisianas velbesøgte og 

flotte Kjærholm udstilling havde 

givetvis medvirket til at øge inter- 

essen for temaauktionen, og resultaterne 

udeblev ikke. En PK91 

fra Kold Christensen med sæde 

af kanvas solgte for 100.000 kr. 

Det var en høj pris, og mange 

rystede på hovedet, men det er, 

fordi de ikke forstår markedet for 

danske vintagemøbler. Det er ikke 

to stykker stål, der er sat sammen 

med et stykke kanvas, der sælges. 

Det er et møbel med en unik 

historie og fortælling, og det er 

den fortælling, der bydes på. Ikke 

materialerne. 

Gå efter design, du kan lide 

Betyder det så, at alle danske arki- 

tekttegnede møbler fra dansk 

møbeldesigns guldalder er mange 

penge værd og fortsat vil stige i 

pris? Nej, det gør det ikke. Det er 

som hovedregel kun de møbler, 

der kombinerer sjældenhed med 

særlige skulpturelle kvaliteter og 


I bagklogskabens klare lyse kan man kan jo godt ærgre sig over, at man 

ikke var til stede ved den auktion i 1996, hvor Bruun Rasmussen 

solgte en PK91 fra Kold Christensen for knap kr. 7.000 (hvor der 

oven i købet medfulgte en trebenet taburet, PK33, 

ligeledes fra Kold Christensen). 

I 2006 fik taburetten hammer- 

slag på 80.000 kr. 

flot patina, og som er tegnet af 

de arkitekter, der over årene er 

blevet iscenesat som internationale 

designerhelte, der opnår rigtig 

høje priser. Derfor er der faktisk 

mulighed for at gøre en god 

handel på auktioner, hvis man går 

efter nogle af de – ofte smukke 

– møbler, der er tegnet af mindre 

kendte arkitekter eller som stadig 

er i produktion hos den oprindelige 

producent. Og selv om de 

måske ikke ligefrem viser sig at 

være en god investering, er det 

heller ikke sandsynligt, at du taber 

penge på dem. De holder nemlig 

prisen ganske godt, ikke mindst 

fordi tilsvarende nye møbler også 

stiger i pris. Men husk: Det eneste 

sikre er at købe danske designmøbler, 

fordi de er flotte. Så bliver 

man i hvert fald ikke skuffet. 

auKtionsLiv


BRUUn RASmUSSEn oG GyLdEndAL 

i nyT AmBiTiøST SAmARBEJdE 

den første fælles udgivelse 

fra Bruun Rasmussen 

Publishing og Gyldendal er 

på gaden. Moderne dansk 

møbeldesign er den første 

frugt af det nyetablerede 

forlagssamarbejde, hvor to 

forskellige ekspertiser skal 

smelte sammen og skabe 

kunst- og designbøger af 

høj kvalitet. 

Af Christine Almlund 

Bogen er en gedigen sag og sigter 

bredt. Den er både historien om 

dansk møbelkunst fra 1930-1970 

med et blik frem mod nutidens 

generation af møbeldesignere, og 

samtidig den fascinerende historie 

Den nye bog om moderne dansk møbeldesign koster 

299 kroner og kan fås i alle landets boghandlere. 

om prisudviklingen på designmøbler. 

Alt sammen fortalt gennem 

beskrivelser, hammerslag og 

billeder af over 300 af Danmarks 

smukkeste og mest efterspurgte 

møbler. 

”Det her er den ultimative bog 

om dansk møbeldesign,” siger 

redaktionschef på Gyldendal, Lars 

Erik Strandberg. ”Den er baseret 

på et helt unikt datamateriale fra 

Bruun Rasmussen, der går 60 år 

tilbage. Man får simpelthen en 

fantastisk viden om møblernes 

historie, og man bliver klogere 

på prishistorien også. Hvorfor er 

Poul Kjærholms og Hans Wegners 

møbler steget så meget mere i 

pris end Børge Mogensens? Hvorfor 

koster en læderbetrukket stol 

af Finn Juhl langt over 200.000 

kr.?” siger Strandberg, der selv er 

bidt af dansk design. 

Formidling med kant 

Men hvorfor er Bruun Rasmussen 

overhovedet gået ind i forlagsbranchen? 

”Når vi har etableret et forlag,” 

siger direktør for Bruun Rasmus- 

sen Publishing, Sebastian Hauge 

Lerche, ”er det jo ud fra ønsket 

om at kunne formidle mere i 

dybden og i kanten, end vi kan 

med de ca. 30 auktionskataloger, 

vi årligt sender ud. At drive et 

kunstauktionshus er ikke kun et 

spørgsmål om at sælge mest 

muligt. Det er også et spørgsmål 

om kunstformidling og opdragel- 

se om man så må sige. Vi har jo 

en klar interesse i at udbrede 

viden om kunst og design, både 

inden for det klassiske og det helt 

samtidige. Og her ligger vi, i kraft 

af vores mange vurderingssagkyndige, 

inde med en enorm kunstfaglig 

ekspertise og et unikt bil- 

ledmateriale, vi gerne vil have 

frem og præsenteret lækkert og 

indbydende, og da er Gyldendal jo 

en oplagt samarbejdspartner,” 

siger Lerche og fortsætter: ”Begge 

”hvorfor er Poul Kjærholms 

og hans Wegners 

møbler steget så meget 

mere i pris end Børge 

mogensens?” 

institutioner er dybt forankret i 

kunstverdenen, ikke mindst Gyldendal, 

som jo i øvrigt overvejende 

er ejet af en så væsentlig 

kunstformidlingsinstitution som 

Louisiana.” 

Fælles grundlag 

For Gyldendal er samarbejdet med 

Bruun Rasmussen lige så naturligt. 

”Vi arbejder begge professionelt 

med formidling,” siger Strandberg. 

”Vi skal igennem den samme formidlingsproces, 

uanset om det 

er en bog, der skal præsenteres 

eller et moderne møbel, der skal 

på auktion. Det er en forædlingsproces, 

der i begge tilfælde skal 

munde ud i, at kunden forstår 

produktet og får lyst til at købe 

det. Gyldendal og Bruun Rasmus- 

ISBN 978-87-02-06161-1 

sen deler den grundholdning, at 

formidling også handler om at 

rykke folk, gøre dem klogere,” 

siger Strandberg. 

”Tag nu vores bog om moder- 

ne møbeldesign,” supplerer Lerche, 

”den bevæger sig flot både i dybden 

og i bredden, men den tør 

også gå lidt til kanten og skubbe 

til en række indgroede forestillinger 

om dansk design.” 


Lars Erik Strandberg (t.v.) og Sebastian Hauge Lerche arbejder 

begge professionelt med formidling. Det første resultat af deres 

samarbejde er netop udkommet. 

design som brand 

Ifølge de to forlagspartnere er 

bogens målgruppe alle, der kan 

lide at se på design. Derfor har de 

også lagt vægt på, at bogen skal 

præsentere sig som et designobjekt, 

som man ikke bare kan lide 

at læse i, men også har lyst til at 

lægge frem. ”Den henvender sig 

til folk, der kan lide at omgive 



5

6 


sig med kvalitet,” siger Lars Erik 

Strandberg. 

”Bogen har også et kulturpolitisk 

sigte,” supplerer Lerche. ”Den 

fokuserer på dansk designhistorie 

i et større perspektiv, og det kan 

tydeligt mærkes, at bogens forfattere 

er ude med et klart budskab 

om, at danske designmøbler 

er et brand for Danmark, der hi- 

storisk har haft stor betydning for 

markedsføringen af Danmark som 

værende visionært og demokratisk,” 

siger Lerche. 

Smalle udgivelser 

Det er ikke sidste gang, de to forlag 

går sammen om at producere 

auKtionsLiv 

en bog, men præcis hvad, der lig- 

ger i støbeskeen, vil Lerche og 

Strandberg ikke ud med. 

”At drive et kunstauktionshus 

er ikke kun et 

spørgsmål om at sælge 

mest muligt. det er også 

et spørgsmål om kunstformidling 

og opdragelse.” 

Idélisten til fælles produktioner 

er lang, men visse bøger vil Bruun 

Rasmussen udgive i eget regi. 

”Her vil der primært være tale om 

mere smalle udgivelser til et be- 

grænset publikum, hvor det ikke 

”Vi skal igennem den samme formidlingsproces, 

uanset om det er en bog, der skal præsenteres 

eller et moderne møbel, der skal på auktion,” 

siger Lars Erik Strandberg. 

Fakta om Gyldendal 

• Gyldendal blev grundlagt i 1770 

og er landets ældste og største 

forlag med en årlig omsætning 

på ca. 772 mio. kr. 

• Hovedaktionær er Louisiana 

Museum for Moderne Kunst. 

• Gyldendal har 437 medarbejdere 

og udgiver hvert år omkring 

2.400 bøger. 

er nødvendigt at inddrage Gyldendals 

store forlagsapparat,” siger 

Lerche. ”Vi udgiver eksempelvis 

en bog om postkort, bl.a. for at 

understøtte auktionshusets fokus 

på samlerobjekter. Desuden er vi 

i gang med et interessant projekt 

om et helt fantastisk vægmaleri 

af Asger Jorn, som over en periode 

på et år er blevet overført til 

lærred og dermed sikret for eftertiden. 

Det er en kunsthistorisk 

begivenhed, som vi synes har 

fortjent en selvstændig udgivelse. 

Det er ikke en bog, der kan tjenes 

penge på, men det er en historie, 

der fortjener at blive formidlet i 

dybden – og så er det jo rart at 

have et forlag.” 

FRimæRKER 

– vERdEnS STøRSTE hoBBy 

Frimærker henrykker og 

fascinerer – og omsætter 

for millioner. interessen 

for samlerobjekter har 

sjældent været større end i 

dag. hvad er det, samlerne 

flokkes om? 


Igennem 60 år har huset Bruun 

Rasmussen holdt auktioner over 

kunst, design, antikviteter og sam- 

lerobjekter. Særligt har interessen 

for køb og salg af samlerobjekter 

som bøger, frimærker, mønter, vin 

og våben de seneste år været 

stærkt stigende. Det var således 

naturligt, at Bruun Rasmussen 

tidligere på året overtog frimærkeauktionshuset 

Jan Helding med 

det klare formål at styrke sin position 

på markedet for frimærker, 

posthistorie og postkort. 

verdens største hobby 

Af alle samlerområder er frimærker 

det ubetinget største. Det er en 

lidenskab, der ikke ligner noget 

andet i sin karakter af systematik, 

drømme og fortællinger. 

Først når man åbner og studerer 

frimærkealbus og -samlinger, 

forstår man en flig af, hvad den 

egentlig handler om, denne fascination 

af frimærker. For de mumler 

og hvisker, disse små takkede 

papirlapper, der på ryggen har 

båret tilsammen tusindvis af ord 

og fortællinger. Med fodpost, postvogn, 

tog, damper eller fly. 

Det er ikke svært at forestille sig, 

hvordan kontormanden i 1860’erne 

drømte sig væk i motiver fra 

fjerne egne. Som små pas vandrer 

mærkerne uhindret gennem jerntæpper 

og mangroveskove som 

miniature-spejlinger af kulturen i 

det land, de kommer fra. 

Men det er ikke kun fortællingerne, 

der bærer fascinationen, det 

er også den kunstneriske udformning. 

I hvert enkelt mærke er der 

lagt en stor omhu for at nå en 


fuldkommenhed, bl.a ved brug af 

mange forskellige trykmetoder. 

Og så er der systematikken. 

Puslespillet. Tilfredsstillelsen i at 

stykke en hel nations posthistorie, 

dyreliv eller royale historie sammen 

i frimærker. 

Frimærkesamlere 

med fokus på kvalitet 

En varm junidag i 2007 var loka- 

lerne i Bredgade 33 fyldt med 

samlere, der alle skulle være med 

til den internationale frimærkeauktion, 

der afholdes hvert halve 

år hos Bruun Rasmussen. Det 

varme solskin kunne ikke holde 

samlerne væk, og de fleste holdt 

ud, mens auktionens over 700 

numre kom under hammeren. 

”Auktionen viste meget tydeligt, 

at samlerne i dag primært går 

Et sjældent mærke 


Et eksempel på et frimærke med mindre fejl, 

der afviger fra normalmærkerne. 

Det sjældne 10-øres mærke fra 1888 fik 

hammerslag på 5.000 kr. 

auKtionsLiv

8 


efter kvalitet, og de er villige til at 

betale for det. Tidligere gik man 

typisk efter sjældenhed, hvor objekterne 

til gengæld ikke altid 

var af lige høj kvalitet,” fortæller 

en af Bruun Rasmussens erfarne 

frimærkesagkyndige, Jan Helding. 

”Kvalitet består af et samspil af 

flere parametre,” fortsætter han. 

”I frimærkernes barndom var de 

utakkede. Her er det vigtigt, at 

de er klippet pænt ud af arket 

med jævn margen. På de senere 

takkede mærker skal alle takker 

være intakte og mærkebilledet skal 

være smukt centreret i forhold til 

takningen. For brugte mærker 

spiller det i høj grad også ind, 

hvor kønt de er stemplet. Der kan 

være enorme prisudsving inden 

for de samme fejlfri mærker, alt 

Frimærker på auktion 

efter hvor udsøgt kvalitet de er af. 

Jeg kender til eksempler på umiddelbart 

ens mærker, der går fra 

2.500 kr. og helt op over 100.000 

kr.,” fortæller Jan Helding. 

”De høje priser betales af samlere 

fra hele verden, der følger 

med på vores auktioner,” fortæller 

Jan Helding. ”Det herlige ved frimærker 

er jo, at de kan illustreres 

og iagttages meget nøje på vores 

hjemmeside og nemt sendes til 

Australien i en kuvert. Det er jo 

noget lidt andet end at skulle 

skippe et Fazioli Flygel af sted,” 

smiler han. 

Ligesom på kunstområdet animerer 

de høje priser også til forfalskninger 

inden for frimærker, hvilket 

man skal have et skarpt og trænet 

øje for at opdage. Det kan være 

dårligt takkede mærker, nogen 

har prøvet at takke op, forfalskede 

stempler eller andre manipulationer. 

Samlinger og enkeltmærker 

Frimærker sælges ofte i store samlinger 

med flere tusinde mærker, 

• Bruun Rasmussen afholder online-auktion over frimærker 

hver måned samt to klassiske auktioner årligt i Bredgade i 

København. 

• For uforpligtende vurdering eller indlevering til kommende 

auktioner kontakt venligst afdelingen for frimærker, posthistorie 

og postkort på 3343 6911 

eller kom ind og besøg os i 

Bredgade 33 i København. 

frimærker 

auktion 775 

men også som enkeltmærker, som 

hver især kan være mange tusind 

kroner værd. Et eksempel herpå 

fra den seneste auktion var et lille 

rødt 10-øres mærke fra 1888, som 

i hele det 6. trykoplag var behæftet 

med fejl på 3 positioner. Eksem- 

plaret her var smukt stemplet og 

perfekt centreret, hvorfor det fik 

hammerslag på 5.000 kr. 

På auktionerne er der også pragtsamlinger 

der møjsommeligt er 

samlet i enten temaer som våben, 

fugle eller blomster fra hele verden 

– eller helt klassisk fra enkelte 

lande. Der ligger ofte et langt liv 

bag disse imponerende samlinger, 

men bryder man aldrig en samling 

op? 

”Jo, hvis det giver mening,” 

svarer Helding. ”En samling kan jo 

rumme mange delsamlinger. Vores 

arbejde går ud på at vurdere, hvor- 

dan vi rammer de potentielle 

købere og tjener kunden bedst 

muligt.” 

Gode råd til den nye samler 

Samlerskaren har ændret sig de 

seneste år. Der er flere samlere, der 

først begynder i en moden alder, 

når børnene er blevet store, og 

man har penge mellem hænderne. 

Den typiske samler er en mand, 

men der findes også dygtige kvindelige 

filatelister. Samlerne kommer 

fra alle samfundslag og alle 

lande. 

At samle frimærker er der ingen 

regler for, understreger Jan Helding, 

men giver alligevel et par 

gode råd med på vejen: ”Saml på 

alt hvad du kan få fat i, og skaf 

dig en forfærdelig masse frimær- 

ker. Sæt dig så ned – du skal have 

lyst til at sidde og rode med det – 

og pludselig får du øje på et eller 

andet, du synes er spændende. 

Sørg derefter for at få noget viden. 

Køb noget god faglitteratur for at 

få det optimale ud af det. Filateli 

bliver først rigtig spændende, når 

man dykker ned i historierne.” 

Frimærkerne fortæller historier 

i mere end én forstand. For de er 

både små posthistoriske fortæl- 

linger, små kunstneriske fortællinger, 

og så selvfølgelig små billedfortællinger 

fra nære og fjerne 

lande. 

Frimærker 

i Forum 

Fra den 8.-10. november 

2007 kan man møde Bruun 

Rasmussens frimærkesagkyndige 

på stand nr. 11 og 

12 på Nordeuropas største 

frimærkemesse "Frimærker i 

Forum," der afholdes i Forum 

i København. 

Her præsenteres også det 

store bogværk om postkortets 

historie, "Fra billedhilsen 

til postkort," skrevet 

af Henrik Selsøe Sørensen, 

Claus Boie og Gorm Christensen. 

Værket udgives af Bruun 

Rasmussen Publishing og 

kan også rekvireres direkte 

fra forlaget ved at kontakte 

publishing@bruun-rasmussen.dk 

auKtionsLiv auKtionsLiv

Bruun rasmussen KunstauKtioner Bruun rasmussen KunstauKtioner 

BRUUn RASmUSSEn ESTATES 

SANKT ANNÆ PLADS 

Med en beliggenhed som denne har man alt inden for rækkevidde, 

bl.a. Det Kgl. Teater, Operaen, Strøget, Kgs. Nytorv, Kastellet, 

Nyhavn, den smukke havnefront og det kommende skuespilhus 

på Kvæsthusbroen. 

Selve den 301 kvm og 11 værelses store lejlighed indeholder: 

Flot indgangsparti, entré, stor spisestue med sildebensparket og 

stuk, smuk dobbeltdør til stor opholdsstue, endnu 2 stuer med 

stuk og sildebensparket, stort soveværelse med karbadeværelse, 

ekstra badeværelse med brus, stort køkken med spiseplads, 2 

gæsteværelser heraf 1 med egen indgang til fx au-pair pige, 

yderligere 3 værelser. En liebhaverlejlighed til familien, der vil 

have en fantastisk bolig med unik beliggenhed, og som selv vil 

sætte sit præg på den fremtidige bolig. 

Adresse: Sankt Annæ Plads 9 

Opførelsesår: 1750 

Ejdm.type: Lejl. 

Antal rum/vær.: 11 

Etage: 1. sal 

Boligareal: 319 kvm 

S o L G T 

MARGRETHEVEJ, NYBORG 

Placeret på stor grund med helt ugenert beliggenhed for enden 

af lukket vej, finder man denne pragtfulde ejendom med panoramaudsigt 

over vandet og Storebæltsbroen. Allerede når man 

ankommer til indkørslen, betages man af den smukke grund 

og den fantastiske ejendom, der med sin spændende byggestil 

fremstår med hvidpudsede mure, rødt tegltag med kinasvaj samt 

yndige, lyseblå vinduesskodder. Via det overdækkede indgangsparti 

træder man ind i en hall, der i al sin rummelighed hilser 

én velkommen. De skønne stuer har hver sin charme - nyd for 

eksempel den storslåede udsigt fra den halvrunde havestue eller 

varmen fra ilden i den smukke opholdsstue med høje paneler 

og synlige bjælker en kold vinteraften. De mange kvadratmeter 

giver god mulighed for flere planløsninger, alt efter behov. 

Adresse: Margrethevej 16, Nyborg 

Opførelsesår: 1919 / 1974 

Ejdm.type: Sommerhus / Villa 

Antal rum/vær.: 9 / 6 

Grundareal: 5.614 kvm 


S o L G T 

FRYDENDALSVEJ, FREDERIKSBERG 

En bolig til dem, der ikke drømmer om at bo som andre. Fra 

starten har det været arkitekt og bygherres ambition at skabe en 

eksklusiv lejlighed i den velbyggede, klassiske ejendom. 

Lejligheden er holdt i smukke stilrene linjer, og allerede fra man 

træder ind ad hoveddøren, oplever man virkelig, at design, 

beliggenhed og kvalitet går op i en højere enhed. Lysindfaldet er 

optimalt udnyttet. Denne lækre og velindrettede bolig byder på: 

Entré med indbyggede skabe. Lækkert køkken der er åbnet mod 

stuearealet, hvilket giver rolige åbne flader over hele lejligheden. 

Badeværelset er udstyret med Vola-design, trendy håndklædetørrer 

og opmuret bruseniche. Der findes 2 børneværelser, et 

stort soveværelse samt ekstra stue. Funktionel og diskret bryggers-niche. 

Lejligheden har 2 altaner samt fransk altan. 

Adresse: Frydendalsvej 30A 

Opførelsesår: 1879/2005 

Ejdm.type: Lejl. 

Antal rum/vær.: 5 

Etage: 2. 


SALG AF LiEBhAvER-EJEndommE 

S o L G T 

ØSTERGADE, ST. HEDDINGE 

Ejendommen er beliggende i hjertet af Store Heddinge by og er 

opført i 1913 af købmand Christian Richter, der var en af byens 

store matadorer, og i høj grad med til at sætte præg på byen. 

Villaen er bygget i høj arkitektonisk kvalitet, og de fantasifuldt 

placerede karnapper, mønstermurværket og husets fremtoning 

giver en stemning af engelsk adel. 

Gennem husets 608 kvm hersker der en helt speciel atmosfære, 

idet sælger har valgt at renovere huset med respekt for den 

oprindelige stil. Huset består af 2 fulde etager, en delvis udnyttet 

loftetage samt kælder med fyrrum og vaskerum. Loftrummet 

har fungeret som en selvstændig lejlighed med eget køkken og 

bad. Herudover forefindes yderligere 4 toiletter, 2 badeværelser, 

køkken og 12 værelser/stuer. 

Adresse: Østergade 18, St. Heddinge 

Opførelsesår: 1913 

Ejdm.type: Villa 

Antal rum/vær.: 12 / 8 

Grundareal: 5.724 kvm 


S o L G T 

Bredgade 33 1260 København K Tel +45 3343 6911 

estates@bruun-rasmussen.dk www.br-estates.dk

22 


KUnSTFoRmidLER mEd UdSyn 

Karsten Ohrt har 30 års erfaring med 

kunstformidling og kan nu gøre sine 

erfaringer gældende som ny direktør 

for Statens Museum for Kunst. 

det er ikke utænkeligt, at 

vi en dag ser en tankvognsinstallation 

i parken foran 

Statens museum for Kunst, 

en udendørs restaurant eller 

et åbent og oplyst aftenmuseum. 

Karsten ohrt, ny 

direktør for Statens museum 

for Kunst, vil fastholde nytænkning. 

Så længe seriøsiteten 

er i orden. 


Hvordan går man nye veje for at 

tiltrække flere besøgende og bevarer 

samtidig en seriøs retning i 

den hastigt voksende konkurrence 

om at levere unikke oplevelser til 

publikum? Det er dér, den store 

udfordring ligger for den nytiltrådte 

direktør for Statens Museum 

for Kunst, 54-årige Karsten 

Ohrt. ”Balancen er vigtig,” mener 

Karsten Ohrt, ”for man skal bevare 

sin troværdighed som seriøs for- 

midler, og samtidig må man ikke 

stagnere og blive støvet og konservativ. 

For så er der ingen 

brugere.” Brugere kalder han det. 

Han bryder sig ikke om ordet 

”publikum,” det er så passivt, og 

et kunstmuseum skal bruges. 

det urbane museum 

”Nøglen til brugersucces ligger 

først og fremmest i de ansattes 

plads til faglig lidenskab og dynamik. 

Vis mig en sur kustode og 

jeg skal vise dig en dårlig ledelse,” 

siger Karsten Ohrt. Han er magister 

i kunsthistorie og har netop 

forladt stolen som direktør på 

Brandts Klædefabrik i Odense, hvor 

han har været siden 1988. Før det 

var han museumsinspektør på Nord- 

jyllands Kunstmuseum i ni år. 

Nu glæder han sig til at prøve 

grænser af og finde ud af, hvad 

man kan rent formidlings- og ud- 

stillingsmæssigt på Statens Muse- 

um for Kunst. Han drømmer om 

udstillinger af samtidskunst i pak- 

huse på havnen eller skulpturudstillinger 

i Kongens Have. Eller 

at flytte museets X-rum, der net- 

op beskæftiger sig med samtidskunst, 

ud i byen af og til, og i det 

hele taget ikke lade sig begrænse 

af museets fysiske rammer. Karsten 

Ohrt er heller ikke afvisende over 

for, at man en dag vil opleve den 

tyske kunstner Gregor Schneiders 

kontroversielle sorte kube – en 

kopi af kabaaen i den store moské 

i Mekka – foran museets hoved- 


Statens museum for Kunst 

• Åbnede for publikum i 1897. 

• Samlingerne repræsenterer 700 års 

kunsthistorie og består af 9.149 

malerier og skulpturer, over 300.000 

kunstværker på papir samt 3.569 gipsafstøbninger 

af figurer fra antikken, 

middelalderen og renæssancen. 

• Hovedparten af museets ældre samling 

stammer fra de danske kongers kunstkamre. 

• Besøgstal: 412.999 gæster i 2006. 

• Antal medarbejdere: 236 inkl. fastansatte, 

deltidsansatte og studentermedhjælpere. 

19 forskere er tilknyttet. 

indgang. Kuben blev afvist af po- 

litiske grunde på Venedig Biennalen 

i 2005, men opført i Hamborg 

i 2007. Man kunne også forestille 

sig kunstnergrupper som Superflex 

på slap line i museumshaven. 

I det hele taget vil Karsten Ohrt 

gerne gøre noget ved museumshaven, 

som han nu kalder et 

hækkeløb op til indgangen: ”Ser 

du tidlige billeder af museet, er 

der faktisk ingen have, museet 

hænger tæt sammen med byen, 



2

2 


og der er sporvogne lige udenfor. 

Man kunne godt inddrage haven 

som del af museet og afholde 

skiftende udstillinger der. Der har 

også engang været en restaurant 

eller en café til venstre for indgangen. 

Den kunne man genetablere og 

på den måde gøre museet til en 

del af det urbane rum.” 

"vis mig en sur kustode 

og jeg skal vise dig en 

dårlig ledelse.” 

På sigt håber Karsten Ohrt, at 

Statens Museum for Kunst ud- 

vides, og København får et selvstændigt 

museum for moderne 

samtidskunst, som mange metropoler 

i dag har. 

Sansedannelse i tidens flow 

Men hvad har et kunstmuseum 

egentlig at tilbyde den unge kosmopolit 

i dag? 

”En masse – det er man jo 

nødt til at tro på, når man vælger 

at være i denne branche,” siger 

Karsten Ohrt og sætter gerne ord 

på de diffuse værdier, han mener 

kunsten tilbyder: ”Vi lever i en 

hverdag fuld af digitale, hurtige 

flader og et bombardement af 

informationer. Og det visuelle rum 

er meget kommercialiseret, det er 

reklamer, der skal tjenes penge 

på det,” siger han. ”Billedkunst 

tilbyder i dag en oplevelse, du 

ikke kan få ved at kigge på andre 

billeder. Billedkunsten er en utrolig 

vigtig erfaring om verden, en 

tolkning af alle vores indtryk, en 

slags sansedannelse, du kan tage 

med ud i den virkelige verden og 

bruge kritisk. Det er en moden, 

erfaren og kunstnerisk fortolkning, 

som samfundet har brug for.” 

Skal det forstås sådan, at det er i 

stofligheden og langsomheden i ma- 

leriet, denne uddannelse af sanserne 

finder sted? 

”Det kan det sagtens være, men 

der er jo også hurtige værker og 

digitale værker, der bearbejder 

vores sansebombardement ude i 

virkeligheden. Værker, der netop 

tolker den tid, vi lever i lige nu, 

og gør os opmærksomme på nuan- 

cerne i hele det flow, der er omkring 

os,” siger Ohrt. 

"Tradition og fornyelse er en nødvendig del af enhver 

kunstformidling," påpeger Karsten Ohrt. Denne 

pointe understreges ikke mindst i museets "skulpturgade," 

hvor gammel og ny arkitektur mødes. 

historien afspejlet i kunsten 

I perioder har Karsten Ohrt selv 

åndet og levet i det 19. århundre- 

de, når han har beskæftiget sig 

med sit speciale, nemlig Eckersberg. 

”Eckersberg og de andre 

guldalderkunstnere malede jo en 

verdensorden, som var udtryk for 

den guddommelige helhedsopfattelse, 

der var gældende for sin tid. 

Hver lille ting havde sin definere- 

de plads i maleriet, og det var 

altid et solbeskinnet univers, for 

begyndte du at male skumring, 

brød du med klarhedsopfattelsen. 

Så kom impressionisterne og 

væltede hele den orden og begyndte 

at male verden i løsrevne 

øjeblikke. Igennem billederne kan 

man visuelt og helt stofligt opleve 

denne historiske udvikling og 

ændring af verdenssynet. Så de 

ældre malerier sat op mod de yngre 

fortæller en historie om historien, 

vi så kan reflektere over og 

sætte os selv i perspektiv med.” 

Kunstprisernes himmelflugt 

Der er huller i den ældre samling, 

som Ohrt gerne vil prøve at ud- 

fylde. For eksempel findes der ikke 

et eneste maleri i Danmark af den 

tyske romantiske kunstner Casper 

David Friedrich. Friedrich var en 

tid i Danmark, så det ville være op- 

lagt. Men Karsten Ohrt har undersøgt 

mulighederne, og det ser ikke 

nemt ud med et årligt budget til 

nyindkøb på 6 mio. kr., eftersom 

bare et lille billede af Friedrich 

koster omkring 10 mio. kr. 

”Han malede jo ikke ret mange 

billeder, så de er oppe i et prisleje, 

hvor det er svært for os at være 

med. Du ser heller aldrig Friedrichs 

billeder på auktion. Man ved bare, 

hvem der har dem, og så kan man 

forsøge at hente et tilbud hjem.” 

Det er en udvikling, der især er 

sket inden for de sidste ti år. 

Kunsten har taget en prismæssig 

himmelflugt, så museerne i højere 

grad er afhængige af private sam- 

leres sans for almenvellet. ”Der er 

kommet en ny generation af rige 

samlere til, for eksempel rus- 

siske oligarker, der opkøber international 

kunst og slet ikke er 

vokset op med traditionen for 

at udlåne værker. Der må vi jo 

gennem historier om andre store 

samlere forsøge at opdrage dem 

lidt.” 

Ligger der også en opgave i at 

spotte kunsten på et tidligere stadie, 

før det koster noget særligt? 

”Ja, det skal vi blive dygtigere 

til. Man kan selvfølgelig lave nogle 

forfærdelige fejlindkøb, men jeg 

tror på, at det er det, vi skal: Blive 

bedre kunstspottere tidligt. Og det 

kan godt lade sig gøre. Jeg var 

med til at udstille Tal R i Brandts 

Klædefabrik, længe før nogen 

andre kendte ham.” 

Et stabilt kunstmarked 

På trods af ikke at kunne følge 

med økonomisk ser Karsten Ohrt 

positivt på tidens interesse for 

kunst. ”Det er da herligt, at som 

erhvervsvirksomheder støtter sport, 

støtter de nu også kunsten. Og der 

er penge i samfundet, unge mennesker 

køber kunst som aldrig før. 

I 1980’erne var det it-generationen, 

der lavede hurtige penge, og det 

gik stærkt. De købte "De unge 

vilde," og så kollapsede it-marked- 

et, og det var jo et kæmpeproblem 

for 80’er-kunstnerne. Nu 

har jeg indtryk af, at det er mere 

stabilt, folk har friværdi osv. Det 

er ikke bare en boble. Så det går 

godt for kunsten. Og museet skal 

udnytte den passion, komme 

interessen i møde og stimulere 

den udvikling gennem fx arrangementer 

med oplysninger om kunst 

og investeringer.” 

nye formidlingsformer 

Ifølge Karsten Ohrt har den tidligere 

direktør, Allis Helleland, været 

god til at skaffe penge og udvikle 

museet, bl.a. også børnemuseet 

og de unges laboratorium, der i år 

har et dannelsestema om, hvordan 

man bliver den, man er. 

Ohrt vil måske ikke forfølge Hellelands 

kontroversielle idéer om 

at udstille rober eller blomsterbilleder, 

men han vil meget gerne 

tage nye midler og rammer i brug 

for at tiltrække folk. Faktisk etab- 

lerede Karsten Ohrt Brandts Klæde- 

fabrik som det første danske museum 

i den populære virtuelle 

internet-virkelighed, Second Life, 

med digitale udstillinger af rigtige 

kunstnere. 

”hvis nu danmarks 

Radio ikke længere kan 

lave kunst-tv, så kan det 

være, vi kan.” 

”Det handler om at være der, 

hvor folk er,” siger Karsten Ohrt. 

”Derfor har jeg også foreslået at 

holde aftenåbent. København er 

jo ved at udvikle sig til en metropol, 

og det er nogle vanvittigt 


Karsten ohrt 

• 54 år. 

• Magister i kunsthistorie 1979. 

• Museumsinspektør på Nord- 

jyllands Kunstmuseum 1979-1988, 

direktør for Brandts Klædefabrik 

i Odense 1988-2007, direktør for 

Statens Museum for Kunst 2007. 

• Medlem af Ny Carlsbergfondets 

bestyrelse siden 1993. 

• Tildelt N.I. Høyen Medaillen 1998. 

asociale åbningstider et museum 

har, fra 10 til 17. Louisiana gør 

det jo nu, det bliver spændende 

at se, hvor mange brugere, der vil 

benytte det. Aftenåbent kan kombineres 

med arrangementer som 

foredrag eller koncerter. Måske kan 

man spise på museet og underholdes 

bagefter.” 

"En ny vigtig faktor i museumsformidling 

kan også være net-tv,” 

siger Karsten Ohrt. ”Hvis nu Danmarks 

Radio ikke længere kan 

lave kunst-tv, så kan det være, 

vi kan.” 


25

26 


Chateau Lafleur, Pomerol årgang 

1947 i magnumflaske udbydes 

meget sjældent på auktion. Det 

skyldes, at der kun er produceret 

ganske få flasker af den 60 år 

gamle vin. Vinen er en af de 

så-kaldte 100 point vine, som 

efter sigende skulle være himmerigsmundfulde. 

Flasken er den 

hidtil dyreste vin solgt på auktion 

i Danmark. 

Hammerslag 135.000 

© Axel Salto/billedkunst.dk 

h A m m E R S L A G 

hos Bruun Rasmussen 

Den danske videnskabsmand 

Thomas Bartholin udgav fra 

1673-1680 verdens første medicinske 

tidsskrifter, “Acta Medica et 

Philosophica.” Tidsskriftet er efterspurgt 

ikke mindst pga. sine morsomme 

illustrationer af anatomiske 

abnormiteter. Her gengives det 

“norske monster.” 


Den dansker kunstner C.O. Zeuthen er normalt 

kendt for sine udsmykninger af københavnske 

huse. Denne tegning af et ivrigt spillende nisseorkester 

viser således en anden side af kunstneren, 

der ellers sjældent overgav sig til fantasiens verden. 

Multikunstneren Axel Saltos arbejde i stentøj kan kategoriseres 

i tre stilperioder: Den riflede, den knoppede og 

den spirende stil. Vasen her er i delvis knoppet stil og 

dekoreret med den smukke solfatara glasur. 


Hammerslag 4.200 Den danske smykkekunstner Bent Exner var især 

kendt for at lave smykker med religiøse motiver og 

udførte også kirkeudsmykninger. Denne elegante 

halsring af hvidguld i moderne design, prydet med 

ni brillanter er designet og udført af Exner. 



Det imponerende 1600-tals vægtæppe fra 

Bruxelles måler 385 x 300 cm og skildrer 

den græske sagnhelt Perseus' bryllup med 

Andromeda. Brylluppet udviklede sig dramatisk, 

da Andromedas forlovede, Phineus, 

midt i det hele dukkede op og krævede 

Andromedas hånd. Kontroversen indledte et 

stort slag, der endte med, at Perseus 

forstenede sine fjender. 


Det eksotiske japanske landskab på den 

seksfløjede skærm er skabt af den japanske 

kunstner Hokusai (1760-1849), hvis kunst 

i dag er efterspurgt. Skærmen viser årets 

gang på rismarkerne, med risplantning, 

vanding og såning, og er fra begyndelsen 

af 1800-tallet. 



2

28 


de har opført biogas-anlæg 

i Afrika, udviklet en nonprofit 

sodavand i Brasilien 

og brændt dannebrog af. 

AuktionsLiv sætter fokus på 

kunstnergruppen Superflex 

og det udvidede værkbegreb. 

Af Peter Beck 

Ph på biogas 

En familie sidder på gulvet i en pri- 

mitiv thailandsk hytte. Over famili- 

Superflex’ værk ”Copy Right” fra 2006, der forestiller en hvid skalstol, der er 

blevet savet til i form som den kendte Myrestol, fungerer som kritisk kommentar 

til debatten om kunstnerisk ophavsret og udvekslingen af ideer. 

Designet i samarbejde med Jacob Breinnholt Schou. 

Oplag: Fem stole samt to Artist Proofs. 

inTERviEW mEd SUPERFLEx 

en hænger et af danskhedens ab- 

solutte ikoner: Poul Henningsens 

PH-5 pendel. En lampe, som i den 

grad har bemægtiget sig pladsen 

over den danske middelklasses 

spiseborde, siden den i 1958 kom 

til verden. Scenen er gengivet på 

et fotografi, der i sig selv unægteligt 

giver stof til eftertanke: Her er 

for det første intet bord og ingen 

af de bekvemmeligheder, som for 

familien Danmark er blevet en 

selvfølgelighed. Endnu større bliver 

forundringen, når man erfarer, 

at PH-lampen er en modificeret 

udgave af den danske belysningsklassiker: 

Lampen er lavet om, så 

den drives af biogas og således 

kan tilvejebringe en dansk hyggebelysning 

i områder, hvor der ikke 

er adgang til elektricitet. Scenen 

på fotografiet er gengivet af den 

danske kunstnertrio Superflex, der 

ikke blot har taget fotografiet, 

men også har udviklet teknikken 

bagved lampen. 

Og PH-lampen på biogas er 

ikke et enkeltstående ”værk” af 

gruppen med det internationale 

udsyn. Sammen med danske og 

afrikanske ingeniører står Superflex 

også bag udviklingen af et 

transportabelt biogas-anlæg, der 

med tilførsel af organisk gødning 

fra eksempelvis kvæg, producerer 

tilstrækkeligt med gas til at sikre 

den elementære forsyning til en 

afrikansk familie – herunder madlavning 

og belysning. 

De sociale og humanitære 

aspekter omkring de to projekter 

er tydelige, men hvordan kommer 

kunsten ind i billedet? 

nåR KUnSTEn 

hoPPER 

Ud AF væRKET 

det fleksible værk 

Hvad enten man går på museum, 

besøger et galleri eller aflægger 

Bruun Rasmussens auktioner et 

besøg, er vi blevet vant til, at billedkunsten 

fortrinsvis udspiller sig 

på et lærred eller som skulptur. De 

forventninger, vi har til kunstoplevelsen, 

varierer: Vi vil underholdes 

og udfordres visuelt, både intellektuelt 

og emotionelt. De fleste af os 

fanges først og fremmest af kunsten, 

fordi vi bliver lokket af dens 

æstetik, form og farve samt af 

dens fortællinger. Og så har vi slet 

ikke nævnt selve optagetheden af 

kunstneren bag værket, hans liv 

og virke – en personificering som 

Superflex’ medlemmer helt synes 

at afstå fra. Medlemmerne fremhæver 

ikke deres borgerlige navne 

og profilerer sig ikke som individer. 

Gruppens insisteren på anonymitet 

og kollektivitet står i skærende 

kontrast til den personkult, der 

ofte udspiller sig omkring kunstneren 

som levemand. 

Superflex er i den henseende Jens 

Jørgen Thorsen vendt på vrangen. 

Set i ovennævnte lys kan man 

forledes til at spørge, om Superflex’ 

konceptorienterede projekter 

overhovedet kan kategoriseres som 

kunst i traditionel forstand? 

"Gruppens insisteren på 

anonymitet og kollektivitet 

står i skærende kontrast 

til den personkult, der ofte 

udspiller sig omkring kunst- 

neren som levemand. 

Superflex er i den henseende 

Jens Jørgen Thorsen 

vendt på vrangen." 

Superflex’ medlemmer er selv uddannet 

fra Kunstakademiet, men 

betjener sig ikke af traditionelle 

kunstneriske medier og teknikker. 

Hvad er der pludselig galt med et 

lærred, en pensel og en palet og 

kunstværket som ren æstetik? 

”Vi har skam også lavet vægmalerier 

og benyttet os af de klas- 



Superflex’ politiske og globale bevidsthed er 

fuldt integreret i deres kunstneriske form og 

med en sådan konsekvens, at det kan være svært 

at adskille, hvad der er form, og hvad der er 

indhold. I 2003 gik de i samarbejde med nogle 

nord-brasilianske bønder for at hjælpe dem med 

at modstå multinationale virksomheders dumping 

af priserne på deres afgrøder, guaraná-bær (et 

koffeinholdigt bær, som dyrkes i Amazonas, og 

som udgør hovedbestanddelen i Brasiliens 

nationaldrik). Udbyttet af dette samarbejde 

blev bl.a. sodavanden Guaraná Power. 


2

0 


siske teknikker. Vores holdning er, 

at intet medie rangerer højere end 

et andet: Vi udnytter den frihed, 

der er i at kunne bruge forskellige 

udtryksformer. Afhængig af 

historien finder vi det medie, der 

passer bedst til budskabet. Vi 

fornægter ikke kunstens æstetik, 

men betragter den snarere som en 

slags indpakning til vores idéer.” 

Solidaritet og sodavand 

Med enkle midler formår Superflex i værket ”Rebranding Denmark” fra 2007 at 

sætte Muhammed-krisens indflydelse på danskheden som national fortælling ind i 

et globalt perspektiv og kritisk minde beskueren om danskhedens begrænsninger. 

Det sociale og solidariske aspekt i 

Superflex’ værker er nærværende 

fra gruppens dannelse, der i 1997 

Polykromt LED skilt, inkl. Software og DVD med animationen. 

Dimensioner 115 x 153 cm. Udstillet: Art Basel, 2007. 


auKtionsLiv 

udmøntede sig i biogas-projektet. 

I 2005 lancerede gruppen projektet 

”Guaraná Power,” der samtidig 

placerede gruppen på de rigtige 

læber i det internationale kunstmiljø, 

og deres værker blev købt 

ind til museernes faste samlinger. 

Næsten symbolsk befinder vi os 

med ”Guaraná Power” – igen – på 

den anden side af jordkloden, 

langt fra Kunstakademiets billedskole 

og de censurerede udstillinger 

på Charlottenborg. Dette kunst- 

værk udfolder sig i en helt anden 

kontekst, nemlig som et samarbejde 

mellem kunstnergruppen og 

en gruppe brasilianske guaranábønder. 

Producenterne af de energi- 

holdige bær kunne kun med nød 

og næppe opretholde en levevej 

pga. de lave priser, som de høstede 

for deres produkter hos de 

multinationale opkøbere. Svaret 

fra Superflex var en udvikling af 

en helt ny sodavand med tilhøren- 

de lancering og distribution. Og 

overskuddet? Ja, det gik hverken 

til de store læskedriksproducenter 

eller Superflex-fest på Copacabana, 

men direkte til bønderne og deres 

familier. 

Tossegodhed 

eller sund fornuft? 

Den godgørende trang til at dele 

og uddele antog igen højst overraskende 

former i projektet ”Free 

Beer.” En titel, der nok skulle 

kunne trække andre end en sluttet 

kreds af kunstinteresserede til 

gallerier og museer. Titlen dækker 

dog over andet end en bevidstløs 

uddeling af gratis øl til folket og 

er en videreudvikling af Guaranáproduktet. 

I dette tilfælde er det 

opskrift, koncept og etiketter, der 

er frit tilgængelige for dem, der 

måtte ønske at kaste sig ud i ølproduktion. 

Det står sågar eventuelle 

nyproducenter frit for at 

tjene penge på det frie øl. 

På spørgsmålet om, hvorvidt det 

ikke er en tossegod tanke at dele 

opfindelser med andre i stedet for 

selv at tjene en masse penge på 

den gode idé, svarer Superflex: 

”I markedet som sådan kan det 

faktisk være en god idé at være tos- 

segod. Åbenhed er en del af hemmeligheden 

bag succesfulde virk- 

somheder som Google og Skype. Det 

indgår i deres strategi, fordi man 

regner med, at det giver andre mu- 

ligheder. De har indset, at det er vig- 

tigt at være åben omkring sine idéer 

og ikke mindst at lukke dem ud.” 

Kunst og politik 

I samarbejde med gallerist Nils Stærk 

var Bruun Rasmussen i 2005 vært 

for en auktion til fordel for ofrene 

efter tsunamien i Asien. Superflex 

donerede værket: ”Foreigners, please 

don’t leave us alone with the Danes!” 

En opsang, i form af en plakat fra 

2002, der på finurlig vis betjener 

sig af og omvender udlændingedebattens 

nationalistiske udsagn, 

så det står tilbage som et underfundigt 

nødråb til klodens øvrige 

beboere. 

Det var imidlertid ikke sidste gang, 

at Superflex bragte den politiske 

kontekst ind i værkfrembringelsen. 

Under titlen ”Rebranding Denmark” 

Superflex 

er de tre kunstnere: 

• Bjørnstjerne Reuter 

Christiansen, f.1969. 

• Jakob Fenger, f. 1968. 

• Rasmus Nielsen, f. 1969. 

Gruppen er repræsenteret 

i følgende offentlige 

samlinger (udvalgte): 

Louisiana, Humlebæk. 

Arken, museum for moderne 

kunst, Ishøj. 

Nationalmuseet, København. 

Den Kgl. Danske fotosamling, 

København. 

Gfzk, gallery for contemporary 

art, Leipzig. 

Museo de Arte Contemporáneo 

de Castilla y León, Spanien. 

Jumex Collection, Mexico. 

Malmö Kunstmuseum, Sverige. 

præsenterede gruppen på Art 

Basel i 2007 en LED-skærm fore- 

stillende et dannebrog, der fortæres 

af flammer. Den direkte kob- 

ling til Muhammed-krisen var åben- 

lys, og afbrændingen af det nationale 

symbol blev her sat ind i en 

flertydig kunstnerisk kontekst. 

Fra kopi til original 

Superflex’ kunst er demokratisk i 

den forstand, at gruppen forhold- 


er sig til konkrete problemstillinger 

med samfundsmæssige konsekvenser. 

Den kunstneriske tilgang til en 

problemstilling antager vidt forskellige 

former, som i det andet 

værk på Art Basel: 80 pastelfarvede 

eksemplarer af Arne Jacobsens 

”Myren”-stole: Ved nærmere efter- 

syn afslører stolene sig dog som 

noget andet end det, de umiddelbart 

synes at være. De er nemlig 

blevet til ved at skære nogle billige 

kopier tilbage til originalen 

med en stiksav. Værket rejser så- 

ledes problematikken omkring ægthed 

og autencitet, og i hvilken 

grad og hvordan det giver mening 

at tale om ophavsret, produkt- og 

idébeskyttelse i en globaliseret ver- 

den. Ud over Fritz Hansens og 

andre designproducenters konkrete 

problemer med at håndhæve op- 

havsretten, peger kunstværket på 

tilsvarende problematikker af eksis- 

tentiel karakter: Skal AIDS-medicin 

til eksempel være forbeholdt de få, 

fordi den er beskyttet af en ophavsret, 

eller bør man tillade de 

billigere kopi-produkter, der kan 

redde millioner af menneskeliv? 

Kunst i køledisken 

På raffineret vis blander Superflex 

sig i den offentlige debat og hånd- 

auKtionsLiv

2 


faste samfundsmæssige problemer. 

Vi befinder os langt borte fra 

kunstneren i elfenbenstårnet og 

det ”selvcentrerede kunstværk” 

funderet på dyrkelsen af det skønne. 

Ja, faktisk er den kunstneriske 

idé i flere af gruppens værker 

blevet til et produkt, som kan 

købes i det lokale supermarked og 

fortæres som enhver anden vare. 

Superflex serverer non-alkoholisk 

vodka i Riga, udvikler en sodavand 

i Brasilien og indgår i et projekt 

om fremstilling af kinesiske pølser 

i Tyskland. Gruppen forklarer baggrunden 

for værkernes relation til 

konsumprodukter: 

I 2002 kørte Superflex en ”kampagne” i forbindelse med kunstudstillinger 

i flere lande, hvor de opsatte plakater som denne i henholdsvis 

Graz (Østrig), Linz (Østrig), Malmö (Sverige), København 

(Danmark) samt Odense og Vollsmose (Danmark). 


auKtionsLiv 

”man kan tage fat i tøj, 

pølser og øl i det almindelige 

marked – det giver 

mulighed for at nå bredere 

ud. det er komplicerede 

historier fortalt igennem 

en pølse.” 

”Markedet betyder meget for 

os og for samfundet generelt. Vi 

shopper os til identitet og definerer 

os selv som forbrugere. Det er 

en af grundene til, at det er op- 

lagt, at kunstneren arbejder i markedets 

sprog. Man kan tage fat i 

tøj, pølser og øl i det almindelige 

marked – det giver mulighed for 

at nå bredere ud. Det er komplicerede 

historier fortalt igennem 

en pølse.” 

Kunstneriske 

samfundsløsninger 

Sammensmeltningen mellem kunst 

og produkt trækker linier tilbage 

til Pop-Arten – Andy Warhols 

Campbell-tomatsuppe og Brillovaskepulver. 

I modsætning til 

Warhol tilfører Superflex’ konsumprodukter 

imidlertid konkrete løsninger 

på basale problemer med 

stor eksistentiel konsekvens for de 

berørte. Superflex fusionerer kunst 

med handling og nøjes i den forstand 

ikke kun med at efterleve 

Georg Brandes' ord om ”at kunsten 

skal sætte problemer under 

debat.” Den kreative trio har sat 

sig for at definere problemer og 

så vidt muligt løse dem. 

Som beskuere vil vi stadig nyde 

kunsten på lærredet, skulpturen 

på piedestalen og æstetikkens 

udfoldelse i et kunstværk. Men 

mon ikke vi kommer til at høre 

meget mere om gruppen med det 

fleksible navn og de fleksible idéer 

i fremtiden? 

hAmmERSLAG 


Danmark var i det 19. århundrede stor aftager af 

Madeira. Ikke alle de importerede vine blev drukket 

dengang, og man ser derfor ofte aldrende madeiravine 

på auktion i Danmark. De gamle madeira kan sagtens 

nydes i dag, da vinen har en holdbarhed på op til 300 

år. Vine som denne Madeira Terrantez fra 1790 

er efterspurgte og giver vinsamlingen et 

historisk pift. 


Fotobogen “Fotograferede Børnegrupper” indeholder seks 

fotografier af Harald Paetz med tilhørende rim af 

H.C. Andersen. Bogen udkom i 1866 og indtager en 

særstilling i fotografiets historie. Bogen anses for at være 

mere sjælden end H.C. Andersens første eventyrbøger og 

kendes kun i ganske få eksemplarer. 



Urban Jürgensens (1748-1811) imponerende tekniske 

begavelse og hans principielle indstilling til kun at 

anvende de allerbedste materialer er to grundsten, 

som gør hans ure til efterspurgte samlerobjekter. 

Hvis man dertil føjer hans smukke, enkle og 

solide design, har man næsten en 1800-tals 

forløber for dansk modernisme. 

Et ur for absolut feinschmeckere er dette Urban 

Jürgensen Copenhagen armbåndsur fra reference 

2 serien, udført i platin i kun 50 eksemplarer, 

hvoraf dette er nr. 0/50. 

Til trods for dens undselige størrelse 

fik denne lille mønt – som bare vejer 

ét gram - et storslået hammerslag. 

Mønten, en penning fra Lund, fik samlerne 

til at flokkes i auktionssalen. 



auKtionsLiv


K U n S T mEd KAnT 

– TJEnER dEn ET FoRmåL? 

i det førmoderne samfund 

tjente kunsten et formål, 

nemlig at stille Gud og 

kongen i et forskønnende 

lys. i dag tjener kunsten 

ingen herre. hvilket formål 

tjener den så? 


For modernitetsforskeren Henrik 

Kaare Nielsen, der er lektor i 

Æstetik og Kultur ved Århus 

Universitet, er kunstens skønhed 

ikke det væsentlige. Det, der 

interesserer ham, er det enkelte 

kunstværks evne til at udvikle og 

udfordre os som mennesker. 

”I de førmoderne samfund 

havde man egentlig ikke kunst i 

vores forstand, man havde nærmere 

kunsthåndværk. Værker af 

forskellig slags, hvis formål det var 

at bekræfte skønheden og storheden 

i religionen eller at idealisere 

magthaverne – og bestemt 

ikke at udfordre dem. Det kunne 

være både smukt og interessant, 

men kunsten stod i et klart afhængighedsforhold,” 

forklarer 

Kaare Nielsen. 

Først i det moderne samfund, 

hvor heller ikke videnskaberne 

længere er lagt i håndjern af det 

religiøse verdensbillede, slippes de 

skabende kreative kræfter fri fra 

de herrer, de har tjent, for eksempel 

Gud og kongen. 

Karen Westphal Eriksen er kunsthistoriker 

og til daglig museumsinspektør 

på Ordrupgaard i Charlottenlund. 

Museet spænder vidt. 

Det er især berømt for sin fine 

samling af franske impressionister 

og danske guldaldermalere. I den 

anden ende af repertoiret viste 

man i den nye tilbygning i 2007 

en stor Michael Kvium udstilling. 

"Kunst kan vise os noget 

om os selv, vi ikke rigtig 

kan få hold på i en anden 

form end den æstetiske. 

Billeder har jo en anden 

materialitet end tanker." 

Heller ikke Westphal Eriksen 

mener, at skønhed er et særlig ud- 

bytterigt parameter at vurdere 

kunst efter: ”Jeg synes, det er mere 

relevant at tale om, hvorvidt et 

værk er stærkt. Om det, det giver 

fra sig, har styrke. Den gode kunstneriske 

oplevelse er, når kunsten 

tilfører min verden noget. For mig 

behøver det ikke være nutidige 

værker, det kan lige så godt være 

renæssancemalere eller impressionister 

som Claude Monet og Berthe 

Morisot fra slutningen af 1800tallet. 

De beskriver jo nogle erfaringer 

med den moderne verden, 

som stadig er gældende, at alting 

er hastigt og foranderligt. Vi kan 

dårligt nå at stille skarpt, før det 

er væk. Kunst kan vise os noget 

om os selv, vi ikke rigtig kan få 

hold på i en anden form end den 

æstetiske. Billeder har jo en anden 

materialitet end tanker, og jeg 

tror, man ser noget, man kan spej- 

le sig lidt i, noget der lukker én 

ind i værket, og så er der en hel 

masse andet derinde, man får med. 

Det er der, hvor værket giver 

noget tilbage og forandrer vores 

ståsted en lille smule. Og hvis vi 

ikke bringes nye steder hen, udvikler 

vi os jo ikke,” siger Karen 

Westphal Eriksen. 

Kunst er ikke 

resultatorienteret 

”I dag er der mange æstetiske 

måder at gå i dialog med verden 

på. Kunst er blot en underkategori,” 

siger Henrik Kaare Nielsen. 

”Æstetisk omgang med verden 

adskiller sig fra de andre mere 

rationelle handlemåder i verden, 

for eksempel den politiske eller 

økonomiske eller videnskabelige 

praksis. For både skabelsen og 

oplevelsen af kunst giver kun 

mening i sig selv. Det skal forstås 

sådan, at den kunstneriske oplevelse 

ikke er resultatorienteret. 

Den tjener ikke andre formål end 

Michael Kvium, der både kan male kønne blomster og hovedløse kyllinger og bulnet 

hjernemasse, er et godt eksempel på en senmoderne maler, der i sine billeder har 

udfordret moderne begreber som etik og ansvar. Eller døden. 

sig selv, og det er jo derfor, vi gør 

det – har omgang med kunst. 

Vi gør det for den mening, der 

springer ud af kunsten, og som er 

sat fri fra at tjene andre formål.” 

Hvad er det for en mening? 

”Der er en bred vifte af mulige 


Kviums "Titelløst billede " fra 1990 sælges på Bruun Rasmussens auktion 

over moderne kunst og design i efteråret 2007. 

oplevelseskvaliteter i kunst. Og 

også masser af møder med kunst, 

hvor der ikke sker noget særligt. 

Men der er et potentiale. I det vellykkede 

møde med kunst sker der 

en dialog mellem vores intellekt, 

vores sanselighed og vores følelser. 

De svinger pludselig sammen, og 



5

6 


dét er interessant. Den svingning, 

der sættes i gang, kan få os til at 

vokse, for med den nuancerer vi 

vores oplevelse af os selv og vores 

omverden, ser det i et større eller 

anderledes perspektiv, om man 

så må sige. Disse kategorier er jo 

normalt adskilte. Det ligger i hele 

vores opdragelse. Vores daglige 

adfærd handler om at holde intellekt 

og følelser adskilte. Kun 

igennem kunstneriske eller andre 

æstetiske oplevelser bringes de af 

og til i kontakt med hinanden, og 

vi vokser,” forklarer Kaare Nielsen. 

Kunstens rolle for individet 

Kunsten i dag er, ifølge Kaare Nielsen, 

en slags formmæssige forsøg 

på at sige noget om det moderne 

livsvilkår. Altså det kaos, det mo- 

derne menneske reelt befinder sig 

i uden de faste strukturer, der var 

auKtionsLiv 

i det førmoderne samfund. Strukturer, 

der var bestemt af samfundets 

forudsigelige magtfordeling, den 

gældende religion og familieformer 

– holdepunkter, der opløses mere 

og mere i det moderne samfund. 

Man så det så sent, som da Ber- 

linmuren faldt i 1989, og masser 

blev til individer, der skulle opfin- 

"i det vellykkede møde 

med kunst, sker der en dialog 

mellem vores intellekt, 

vores sanselighed og vores 

følelser. de svinger pludselig 

sammen, og dét er 

interessant. den svingning, 

der sættes i gang, kan få 

os til at vokse, for med den 

nuancerer vi vores oplevelse 

af os selv og vores omverden" 

”I det førmoderne samfund var kunsten tydeligt 

forpligtet på at fremstille magthaverne og det 

religiøse i et skønhedens lys. Selv om kunsten i dag er 

sat fri fra den forpligtelse, kan den sagtens spændes 

for en ideologisk vogn eller laves med politisk sigte: 

Det kan være feministisk kunst, der sætter fokus 

på kvinders stilling i samfundet og i kunstverdenen 

eller det kan være kunstnerguppen Superflex, der på 

Kunstmessen i Basel afbrænder det danske flag" siger 

Karen Westphal Eriksen. 

de sig selv uden den struktur, de 

var født ind i. Den tidligere østeuropæiske 

og sovjetiske kunst 

hyldede arbejderen og produktionsapparatet 

og tjente kommunismen. 

Med murens fald slap kunsten ud 

af det ideologiske jerngreb, og den 

begyndte at afspejle individets nye 

vilkår. 

”Individet er i dag så at sige 

kastet tilbage på sig selv, et vilkår 

man nok kun i få øjeblikke kan 

klare forskønnende fremstillinger 

af,” siger Kaare Nielsen og fortsæt- 

ter: ”Det moderne vilkår kalder nær- 

mere på forvridning og ambivalens 

i den æstetiske afspejling. Det 

kan på den ene side være længslen 

efter struktur og på den anden 

trangen til at skabe alting selv.” 

Rituel og ikke-rituel kunst 

Som den førmoderne kunst kan 

siges at have primært rituel, altså 

bekræftende, karakter, kan man i 

dag se både rituel og ikke-rituel 

kunst. Den rituelle vil typisk være 

det, man kalder mainstream, det 

der bekræfter vores opfattelse af 

et givent livssyn. Romantiske kær- 

lighedsromaner, mange Hollywood 

produktioner eller fx reproduktioner 

af Monets åkander. Den ikke- 

rituelle kunst er den, der udfordrer 

vores livssyn og foruroliger os, 

fordi den ikke ”går op.” 

”Der går for meget tabt i 

reproduktionen,” siger Karen 

Westphal Eriksen. ”Er der noget, 

der bliver rituel "Barbara Cartland" 

i reproduktionen, så er det Monet. 

Det dør fuldstændigt. Monet er 

nok noget af det allermest reproducerede 

og samtidig det, der 

dårligst lader sig reproducere. I virkeligheden 

er hans billeder enorme, 

som de hænger i Orangeriet i 

Paris. Det sitrer og lyser ud af 

lærredet, de er smukke, men også 

næsten ubehageligt svimlende. 

I reproduktionen er det kun den 

idylliske, romantiske flade, der er 

med, spændingen og hele den 

rumlige fortælling er gået tabt. 

Det er lidt som i Freuds tanker 

omkring drøm og dagdrøm: I dag- 

drømmen (reproduktionen) er alt 

I sine ofte frastødende og pågående malerier får 

Michael Kvium, med kulsort humor, os til at se vores 

egen sårbarhed i øjnene, som fx her i "Limelight 

Bastard" fra 2004. Akvarellen sælges på Bruun 

Rasmussens auktion over moderne kunst og 

design i efteråret 2007. 

godt, og vi er helten, der behersker 

universet. I den rigtige drøm 

(originalen) har vi mistet kontrollen 

og oplever.” 

Grimme Kvium 

Michael Kvium, der både kan male 

kønne blomster og bulnet hjernemasse, 

er et godt eksempel på en 

senmoderne maler, der i sine bil- 

leder har udfordret moderne begreber 

som etik og ansvar. Eller 

døden. Hvad stiller vi op med 

døden og forgængeligheden i en 

moderne verden? For det moderne 

menneske har sine tabuer som det 

førmoderne. Kroppen og dens forfald 

for eksempel: På den ene side 

dyrker vi som aldrig før den ideale 


krop – på den anden side må vi 

leve med dens forgængelighed – 

uden sikkerhed for sjælens frelse, 

fordi vi heller ikke er særlig religi- 

øse længere. I sine ofte frastøden- 

de og pågående malerier får Kvium, 

med kulsort humor, os til at se vores 

egen sårbarhed i øjnene. 

I en vellykket dialog kan det 

åbne op for et rigere perspektiv at 

se vores egen eksistens i. Men det 

moderne kunstværks kvalitet ud 

fra modernitetsforskerens syn, er 

ikke en iboende kvalitet i værket, 

men opstår måske og måske ikke 

i dialogen med det enkelte menneske, 

der betragter det. Det er 

ikke udtryk for en relativisme, for 

nogle værker har uden tvivl større 

potentiale end andre. 


auKtionsLiv

8 


"Hvad skal vi med Christian Lemmerz’ 

skandaleombruste udstilling af rådnende 

grise på Esbjerg Kunstmuseum i 1994?" 

Fantastisk ulækkert 

Hvad skal vi med fx Christian 

Lemmerz’ skandaleombruste udstilling 

af rådnende grise på Esbjerg 

Kunstmuseum i 1994? 

”Den var da fantastisk,” udbryder 

Karen Westphal Eriksen, ”det er 

da enormt interessant at blive konfronteret 

med dét, som er hver- 

ken eller. Hvornår er noget egentlig 

dødt, og hvornår er det levende, 

hvor går grænsen? Hvorfor er 

det ulækkert at se de grise rådne 

bag glasmontrer, når det ikke er 

ulækkert at tage kød i supermarkedsdisken? 

Hvis det er levende, 

vil vi ikke spise det, hvis det er 

dødt og råddent, vil vi heller ikke, 

hvor præcis er det grænsen går 

mellem liv og død? Det er det, 

kunsten kan, den kan tolke mellemzoner, 

der hvor man ikke kan 

sige, om det er levende eller dødt 

eller grimt eller smukt. Det kød 

ligger lige præcis i det felt, hvor 

vi ikke ved, hvad vi skal stille op 

med det.” 

Hvorfor er det vigtigt, at vi konfronteres 

med det? 

auKtionsLiv 

Foto: Esbjerg Kunstmuseum. 

”Jamen hvis vi aldrig konfronteres 

med noget, så laver vi aldrig 

noget om, så stopper udviklingen. 

Vi skal tage stilling til masser af 

ting. Tænk på, hvad Etisk Råd 

sidder med af beslutninger om- 

kring hjernedødskriterier, organdonation 

og kloning. Hvor skal vi 

mærke efter? Der er jo information 

og oplysning og ren videnskab, 

vi kan bruge til at tage 

stilling, men kunsten kan måske 

hjælpe os til at mærke efter. 

"hvorfor er det ulækkert 

at se de grise rådne bag 

glasmontrer, når det ikke 

er ulækkert at tage kød i 

supermarkedsdisken?" 

Jeg kan tage min krop med 

hen på det her museum og se på 

de grisekroppe og mærke min hud 

og mærke, hvordan det er at være 

i live, men også at vi er på vej til 

at dø hele tiden.” 

Grimme monet 

I mange af Kviums billeder synes 

grimhed at være en pointe. 

Men næsten hver gang en ny 

isme er dukket op, har flertallet 

haft modstand mod den, fordi 

den udfordrede vores kollektive 

skønhedsbegreb. Det skete også 

med impressionismen i 1870’erne, 

som vi i dag oplever som både 

skønt og smukt. Med Monet og 

Renoir i spidsen begyndte man at 

male kastanjeblade som flygtige 

pletter i lyset. Billederne blev 

kaldt sjuskede og grimme, men 

impressionisterne malede netop 

på den måde øjet ser, sagde de. 

Øjet ser ikke et helt fuldt statisk 

og perfekt optegnet blad, men 

© Christian Lemmerz/billedkunst.dk 

blot en masse grønne pletter mod 

himlen, og derpå skaber det selv 

det fulde billede af et kastanjetræ. 

Som med så mange andre nye 

bevægelser, fra ekspressionisterne 

til Cobra, tog det lang tid, før det 

nye formsprog blev accepteret, 

og i dag er det nogle af verdens 

dyreste malerier. 

”En ny isme kan være en 

ikke-rituel kunstoplevelse, 

der skubber til vores oplevelse 

af skønt og sandt, og 

det er ubehageligt, men 

også udviklende.” 

”Det er jo, fordi kollektivet har 

konservative vaner og har indoptaget 

visse formsprog og klam- 

rer sig til dem, som rituelle bekræf- 

telser på hvad de oplever som 

skønt eller sandt. Kunst følger jo 

også en modelogik og et konformitetsprincip,” 

forklarer Kaare 

Nielsen. ”En ny isme kan være 

en ikke-rituel kunstoplevelse, der 

skubber til vores oplevelse af skønt 

og sandt, og det er ubehageligt, 

men også udviklende.” 

Både Jorn og Kvium er bredt accepteret 

i dag. Er de så blever nytteløse i 

det moderne projekt? 

”Nej, det synes jeg da ikke. Det 

fjerner jo ikke kunstens potentialer 

Blandt verdens mest reproducerede kunstværker er 

Monets åkandebilleder. Som de hænger i Orangeriet i 

Paris suger de beskueren ind i deres sitrende virvar af 

farver og levende penselstrøg, men i reproduktionen 

reduceres værket til et skønmaleri. 

for at udvikle individet, bare fordi 

flere individer får adgang til det. 

Det er jo godt, at det får lov at 

vække en klang i flere og flere 

mennesker. Både Kvium og Jorn 

fortæller jo i dag om bestemte 

formgreb, man kan tage på det 

moderne vilkår – på to helt forskellige 

måder. 

Men ja, så bliver der langsomt 

brug for nye formeksperimenter, 

og de opstår jo hele tiden.” 


Karen Westphal Eriksen 

er kunsthistoriker og til 

daglig museumsinspektør på 

Ordrupgaard i Charlottenlund. 

Henrik Kaare Nielsen 

er modernitetsforsker og lektor 

i Æstetik og Kultur ved Århus 

Universitet. 

auKtionsLiv

0 

. miLLion 


hAmmERSLAG i miLLionKLASSEn 

Asger Jorns billeder er med deres ofte 

stærke farveholdning og karakteristiske 

børneinspirerede streg ikke nogen, man 

bare går forbi uden at lægge mærke til 

dem. Evnen til at brænde igennem er 

kendetegnet for Jorns værker, uanset 

om der er tale om bogværker, grafik 

eller malerier, såvel som for hans livsstil. 

Som han engang har påpeget: ”går man 

ikke til yderlighed, er det ikke værd at 

gå.” Værket her er betitlet Vi skal alle 

være der. 

auKtionsLiv 

© Asger Jorn/billedkunst.dk 

. miLLion 

Odd Nerdrum arbejder, såvel motivmæs- 

sigt som teknisk, stærkt inspireret af de 

gamle 1600-tals mestre, særligt Rembrandt 

og Caravaggio, med et på én gang 

realistisk og metafysisk udtryk. Kunstneren 

fik sit internationale gennembrud i 

1980'erne og gengiver ofte mennesker 

i golde og øde skumringslandskaber i 

færd med at udføre tilsyneladende rituelle 

handlinger. Contra Natura fra 1988- 

90 må betegnes som et af Nerdrums 

hovedværker. 

© Odd Nerdrum/billedkunst.dk 

. miLLion 

Da et hidtil forsvundet værk, Hvitasunnu- 

dagr, af den islandske kunstner Johannes 

S. Kjarval kom på auktion i det forgang- 

ne år, skabte det røre både herhjemme 

og i det nordlige Atlanterhav. Mange is- 

lændinge tog et smut forbi København 

for at se det sjældne værk, der for første 

gang siden en udstilling på Charlottenborg 

i 1927 kunne ses offentligt. Værk- 

et har været i den samme families eje 

siden 1919, og man har hidtil kun kendt 

til nogle tidlige forarbejder. 

© Johannes Kjarval/billedkunst.dk 

. miLLion 

P.S. Krøyer malede ofte et selvstændigt 

studie af baggrunden for sine figurbilleder. 

Her ses et interessant forstudie 

til værket Sommer fra 1895, der viser 

lysets spil mellem træerne i havegangen 

til kunstnerparrets Skagensbolig. Krøyer 

har i dette studie arbejdet indgående 

med lys og farvespil, så havegangen og 

buskadset omkring den gennemstrømmes 

af en elegant lethed og sommerstemning. 

. miLLion 

Vinterpartiet med skøjteløbende børn 

og voksne er malet i Holland omkring 

1630. Til trods for grundige undersøgelser 

hos eksperter i Holland og på 

Statens Museum for Kunst blev kunstneren 

bag værket aldrig identificeret. 

Det stoppede dog ikke bydelysten. 


.5 miLLion 

Multikunstneren Asger Jorn var en stor 

inspirationskilde for en hel generation 

af kunstnere. I 1953 erklærede han, at 

han var ”færdig med dansk kunstliv” og 

flyttede derpå udenlands, hvor han 

skiftevis opholdt sig i Schweiz og Paris. I 

1957, to år før hans store internationale 

gennembrud på verdensudstillingen i 

Bruxelles i 1959, malede han fugleværket 

her, L’Oiseau d’Or et ses Amis. 


auKtionsLiv 

© Asger Jorn/billedkunst.dk

2 


. miLLion 


Dokumentationsmateriale fra den russiske 

zartid er i høj kurs. Dette monumentale 

bogværk, der måler 91 x 68 cm, 

beskriver Alexander II’s kroning i 1856 

med farveillustrationer af paladset og de 

mange overdådige klædedragter. Værket 

er i sin udførelse og pragt en manifesta- 

tion af Kejserens storhed og magt. Værket 

blev sendt til deltagerne i kroningen 

og er kun trykt i 200 eksemplarer. 

auKtionsLiv 

6. miLLion 

Munchs motivverden er mest kendt for 

sine dystre stemninger og kredsen om 

sygdom, angst og død, men i dette livs- 

bekræftende billede af den berømte 

promenade i Nice, La Promenade des 

Anglais, fra 1891 – malet blot to år før 

hans berømte "skrig," fornemmer man 

tydeligt kunstnerens overvældede fascination 

af lyset, luften og ikke mindst 

livet. 

.0 miLLion 

© Edvard Munch/billedkunst.dk 

Maleren Carl-Henning Pedersen er med 

en kunstnerisk karriere på mere end 70 

år en af de mest fremtrædende danske 

kunstnere i det 20. århundrede. Værket 

her, Himmelvogn, er fra kunstnerens 

sene periode. 

© Carl-Henning Pedersen/billedkunst.dk 

/ miLLion 

Ingen forfatter i verdenslitteraturen har 

sat sig så tydelige spor i litteraturen, 

som Shakespeare har gjort med sine 

udødelige dramatiske værker. Da førsteudgaven, 

The First Folio (1623), af 

hans samlede værker ikke kan købes for 

mindre end 30 millioner kr., er andenudgaven, 

The Second Folio, fra 1632 

derfor et efterstræbt klenodie blandt 

bogsamlere. 

.8 miLLion 

Den hollandske maler Constant dannede 

i 1948 kunstnergruppen Cobra i fællesskab 

med kunstnere som Christian Dotremont 

fra Belgien og Asger Jorn fra Danmark. 

Værket her, Bird and Animal, er 

fra samme år og lidt af en sjældenhed: 

Oliemalerier af Constant fra Cobratiden 

bliver kun uhyre sjældent udbudt til 

salg på auktion, såvel internationalt som 

i Danmark. 


© Constant/billedkunst.dk 

2. miLLion 

Den amerikanske kunstner Mel Ramos 

har fra midten af 1960'erne udviklet sin 

egen form for pop-art, typisk med af- 

klædte modeller, som i dette værk 

”Jordsvin” fra 1971. Han er, med sine 

humoristiske og for nogen grænseoverskridende 

malerier, sammen med Ed 

Ruscha og Wayne Thiebaud blandt de 

mest fremtrædende og efterspurgte pop- 

kunstnere fra den amerikanske vestkyst. 

auKtionsLiv 

© Mel Ramos/billedkunst.dk

0. miLLion 



Stemningen kan hurtigt blive ophedet, 

når det helt rigtige samlerobjekt er på 

auktion. Og en elegant udskåret lågpokal 

af elfenben fra 1600-tallet er 

bestemt ikke hverdagskost. Den veldrejede 

specialitet, der har været i 

generaldirektør Ole Olsens samling, 

vakte stor interesse. 

.0 miLLion 

© J.F. Willumsen/billedkunst.dk 

Den danske kunstner J.F. Willumsen var 

en af dansk modernismes absolutte pio- 

nerer. En Bjerggryde med frodige kastanjer, 

høje bjerge og dramatisk perspektiv 

er malet i en lille by ved Genevesøen, 

hvor Willumsen opholdt sig i 1891. 

Under opholdet malede Willumsen 

flere hovedværker, heriblandt værket 

Ægte Kastanjer. Willumsen malede kun 

omkring 20 oliemalerier i 1890’erne, 

hvorfor værket her må betragtes som en 

sjældenhed. 

. miLLion 

I 1943, samme år som Tivoli havde 

100-års jubilæum, malede Heerup dette 

billede i anledning af sine bedsteforældres 

bryllup. Den smokingklædte herre er 

kapelmester Elo Magnussen. Forgrundsfigurerne 

er ”swing-pjattere,” som danser 

jitterbug. Heerup selv ses iført en 

festlig blomstret habit. 

© Henry Heerup/billedkunst.dk 

© Ejler Bille/billedkunst.dk 

.2 miLLion 

Det er sjældent, at man får to malerier 

for én pris på auktion. Men i dette 

tilfælde har kunstneren Ejler Bille ikke 

kunnet begrænse sig til forsidelærredet, 

også bagsiden er et abstrakt kunstværk. 

Maleren Richard Mortensen har beskrevet 

værket som en nyskabelse, der 

tidligt manifesterede en ny abstrakt 

skole inden for dansk kunst. Værket 

blev købt af Holstebro Kunstmuseum, 

hvor det nu er udstillet. 

.2 miLLion 

Sommerdag på Skagen Strand står som 

noget ganske særligt blandt Laurits 

Tuxens værker, da hans malerier i denne 

størrelse (80 x 118 cm) gerne er storslåede 

portrætter af Europas kongelige 

og fyrstelige familier. På dette maleri 

ses i stedet Tuxens døtre Yvonne og 

Nina antagelig med P.S. Krøyers datter, 

Vibeke, på stranden en varm sommerdag. 

Lyset og den naturalistiske streg 

leder tankerne hen på Tuxens nære ven 

P.S. Krøyers lysende skagensbilleder. 


0. miLLion 

Drager, fabeldyr og små figurer er med 

til at sætte liv i denne Martin Lutherbibel 

fra 1560. Biblen er gennemillustreret 

med hundredvis af udsøgte tegninger 

i marginerne, der er håndkoloreret i 

farver og guld. Illustrationerne er formentlig 

blevet til på foranledning af en 

adelig familie, der har bekostet en illustrator 

til at krydre biblens ord. 



5

6 


auKtionsLiv 

Jorns store vægudsmykning på 2,4 x 2 meter i entréen i Dragør. Værket er nu 

overført til lærred og udbydes på auktion i foråret 2008. 

væRKET På væGGEn 

i ly af natten den 20. maj 

6 sneg kunstneren 

Asger Jorn sig ind i entré- 

en i et hus i dragør og 

udsmykkede en væg på 

intet mindre end 2, x 2 

meter. huset var ejet af 

Jorns ven dahlmann olsen, 

og vægmaleriet var en 

fødselsdagsoverraskelse. 

Efter en enestående redningsaktion 

kommer det 

unikke værk under hammeren 

i foråret 2008. 

Af Tine Blicher-moritz 

den flyvende og den bårne 

Et stort, bevinget væsen svæver 

hen over væggen. Foran sig bærer 

det en anden figur, der blot er an- 

givet ved et langt, mørkt og diagonalt 

penselstrøg og en koboltblå 

prik, der tilsyneladende markerer 

et øje. Denne figurs hoved 

er bøjet og står i kontrast til den 

flyvende, som næsten fylder væggen 

fra gulv til loft, mere end to 

meter. Den flyvendes hoved er et 

sammensurium af linier og penselstrøg 

i klare, præcise farver, som et 

filtret garnnøgle i lyseblåt, koboltblåt, 

gråt, sort, rødt og gult, men 

fremstår samlet set luftig. 

Maleriet er som en indviklet 

sporleg, der inviterer til stregernes 

vej og rækkefølge over væggen. 

Hvor startede og hvor sluttede 

Jorn? Hvilket er det første og det 

sidste strøg? Det viser sig at være 

sværere end som så. Man ender 

hurtigt i blindgyder, og netop som 

man troede, at man havde styr på 

lagene, på rækkefølgen, støder 

man atter ind i problemer. Der 

lægger sig et lag ind over, som 

man troede var påført langt tidligere 

i forløbet. Forfra. Han må 

have arbejdet stærkt, og jongleret 

hurtigt mellem farverne, som hver 

især kæmper for at træde frem 

for øjet, som den mest betydningsfulde. 

Stregernes dynamik er hæsblæsende, 

modsat motivet med 

væsnerne, der stille svæver opad. 

Maleriet var oprindeligt en del 

af en entré og giver en fantastisk, 

men også voldsom velkomst til 

den ankomne. Beskueren suges 

ind i værket, og det føles som at 

træde lige ind i favnen på det 

kæmpestore dyr. Stemningen er 

dog snarere vemodig end skræm- 


mende. Der er noget trist over mo- 

tivet, det er ikke oprørsk eller vredt 

som andre Jorn-billeder, men præget 

af melankoli uden at tangere 

sentimentalitet. Det er en bortførel- 

se, helt uden kamp. 


Dragør-maleriet egnede sig godt til nedtagning, da 

det er et helt, næsten ubrudt felt uden større gennembrydninger. 

Det har desuden siddet et sted, hvor 

det ikke har været nødvendigt at tage særlig hensyn 

til arkitekturen omkring det. 

auKtionsLiv

8 


dahlmann olsen og Jorn 

Gavens modtager var redaktør og 

arkitekt Robert Dahlmann Olsen, 

som var en af Asger Jorns allernærmeste 

venner. De kendte hinanden 

fra deres første tid i Paris 

i slutningen af 1930’erne, hvor 

Jorn stod i lære hos den franske 

maler Fernand Léger. Dahlmann 

Olsen tilbragte sommeren 1938 i 

byen, og de opsøgte sammen med 

Ejler Bille to af datidens største 

kunstneriske koryfæer: Maleren 

Wassily Kandinsky, som Jorn forgæves 

havde søgt læreplads hos, 

og arkitekten Le Corbusier, som 

han assisterede i arbejdet med en 

teltpavillon – et bidrag til Verdensudstillingen 

i 1937. Jorn skulle 

blandt andet udføre en 50 kvadratmeter 

stor forstørrelse af en 

Ved nedtagningen af værket pålimedes en forsidesikring, 

hvorved maleriet kunne skilles fra muren i 

det lag, hvor kalk og puds mødtes. Efter nedtagningen 

blev dets bagside opbygget med en ny bærende 

bund af meget lette og stærke plader. Derefter blev 

sikringen på maleriets forside fjernet. 

auKtionsLiv 

børnetegning. Både Kandinsky og 

Le Corbusier havde været tilknyttet 

Bauhaus-skolen. Efter årene i 

Paris udviklede Jorn og Dahlmann 

Olsen et professionelt såvel som 

venskabeligt parløb, der varede 

indtil Jorns død i 1973. 

Dahlmann Olsens hus i Dragør 

dannede gennem årene rammen 

om mange kunstneriske sammen- 

komster og debatter for 1940’ernes 

og 1950’ernes spontant 

abstrakte kunstnere. Foruden at 

være Jorns nære ven og strenge 

kritiker, var Dahlmann Olsen også 

observatøren, der studerede og 

skrev om det abstrakte maleri på 

nærmeste hold, og det er i høj 

grad hans store fortjeneste at have 

sat forståelige ord på og at have 

skabt rammerne for en udbredelse 

af kunstnernes arbejde i et utal af 

kataloger og artikler. Jorn havde 

i høj grad brug for en til at for- 

midle sin svært forståelige kunst – 

paradoksalt nok, eftersom udlægninger 

af denne var det absolut 

værste, han vidste. I den henseende 

var Jorn sin egen værste 

fjende, men vennen Dahlmann 

Olsen kunne han acceptere som 

talerør, og denne fungerede således 

som redaktør for stort set 

alle de tidsskrifter og det øvrige 

tekstmateriale, Jorn producerede. 

Jorn 6 

Kunstnerisk, såvel som privat, blev 

året 1964 et skelsættende år for 

Asger Jorn. I januar afviste han at 

modtage den prestigefyldte Guggenheim-pris, 

og i marts fyldte han 

halvtreds, en begivenhed han sammen 

med kunstmuseet i Basel lagde 

planer om at fejre med en retrospektiv 

udstilling. Desuden udkom 

den første engelsksprogede bog om 

ham i samme anledning. Den retrospektive 

udstilling blev vist i Basel 

og efterfølgende i Amsterdam og på 

Louisiana. 1964 blev året, hvor Jorn 

gik sin sejrsgang over Europa. 

Jorns vægge 

Som den utraditionelle kunstner 

han var eksperimenterede Jorn 

stort set i alle tænkelige medier: 

maleri, skulptur, grafik, bogudgivelser 

m.m. At arbejde med rum- 

udsmykning, at skabe direkte på 

væggen som integreret del af 

arkitekturen, var en tilbagevendende 

trang igennem hele hans 

kunstnerliv. 

"At arbejde med rumud- 

smykning, at skabe direkte 

på væggen som integreret 

del af arkitekturen, var en 

tilbagevendende trang igennem 

hele hans kunstnerliv." 

Omstændighederne for Dragørværkets 

tilblivelse er karakteristisk 

© Asger Jorn/COPY-DAN Billedkunst 2007???? 

for Jorns andre vægmalerier. Ma- 

leriet er lavet i privat regi efter en 

festlig sammenkomst, der resul- 

terede i, at Jorn spontant kvitterede 

for det gode selskab med sin 

streg. Ofte blev den begavede ikke 

spurgt, men blev – forhåbentlig 

positivt – overrasket, når pludselig 

vægge og lofter var blevet befol- 

ket med finurlige spontan-abstrakte 

figurer i voldsomme farver. 

Desuden markerer gaven til Dahl- 

mann Olsens starten til slutningen 

for Jorns vægmaleri. Trods tilbagevendende 

sygdom og generelt 

dårligt helbred var Jorn kunstnerisk 

på toppen til det sidste. Det 

er de to markante vægudsmykning- 

er, der fulgte Dragør-maleriet, i høj 

grad udtryk for: Det samme gæl- 

der udsmykningen af Jorns danske 

gallerist Børge Birchs sommerhus 

på Læsø året efter og den store 

udsmykning af et arkiv, en tidligere 

amerikansk bank, på Cuba i 

1968. Men det blev det sidste og 

i øvrigt det eneste offentlige større 

vægmaleri, han udførte. 

opgør med funktionalismen 

En rød tråd, der løber gennem 

hele Jorns kunstneriske arbejde, 

var kampen mod den menneskefjendske, 

funktionalistiske arkitektur, 

hvis fremmeste skole, Bauhaus 

(1919-33), han havde været fascineret 

af som ung. Og Dahlmann 

Olsen tog del i Jorns korstog. 

© Asger Jorn/billedkunst.dk 


Maleriet i Birchs sommerhus på Læsø fra 1965 er 

modsat Dahlmann Olsens vægudsmykning uden 

figurative udtryk, men er i stedet karakteriseret af 

farvernes indbyrdes samspil. Også dette maleri er 

domineret af hurtige spontane penselstrøg i farver af 

skiftende intensitet om end med en større tæthed. 

Billedet er venligst udlånt af Arken Museum for 

Moderne Kunst. 

Funktionalismen var en tilbagevendende 

knast, der blev behandlet 

på skrift og i billeder. I de to 

venners øjne var funktionalismen 

gået så vidt i sin udrensning af 

alt det overflødige i arkitekturen, 

at menneskets psykiske velbefindende 

var røget med. Arkitekturen 

skulle tjene andet end blot et 

praktisk formål, og som Dahlmann 

Olsen udtrykte det, var arkitektur 

”en kombination af beboelse og 

poesi, af ingeniørarbejde og kunst.” 

Fest og gøgl var kunstens inspirationskilde, 

i høj grad også Jorns. 

Abstraktioner over farverige orna- 

menter, festlige figurer og for- 

nøjelige væsner blev hans hovedmotiver 

og vigtigste våben mod 

den rensede arkitektur. I sandhed 


På Cuba transformerede Jorn i løbet af en uge en funktionalistisk bygning, i 

alt 9 store vægge, til en sanselighed i rene farver. Arbejdet blev udført spontant 

- det vil sige uden skitser - og med akrylfarve, der har den tekniske 

fordel at kunne anvendes fuldt dækkende såvel som akvarelagtige. 

Foto fra bogen "Jorn i Havanna" af Troels Andersen. 

auKtionsLiv

50 


et opgør med forbilledet Le 

Corbusiers funktionalistisk-arkitek- 

toniske univers, såvel som Kandinskys 

fokus på streg og form. 

Fra freskomalerier til børnetegninger 

Før krigen havde Jorn studeret 

freskomaleriets teknik på Kunstakademiet 

og skulle siden gang 

på gang vende tilbage til teknik- 

ken. Ikke i dens oprindelige forstand, 

som er bemaling på våd 

grund, men slet og ret som bemaling 

af mur på alle de oplagte kvadratcentimeter, 

han kunne finde 

hos især venner og bekendte. En 

dør, et loft, en skabslåge eller som 

i Dragør en hel væg, betragtede 

han nærmest som en provokation, 

der stod og råbte på en udsmykning. 

Ligesom de øvrige spontantabstrakte 

kunstnere i redaktionen 

på tidsskriftet Helhesten (1941-45) 

havde Jorn en stor interesse for 

den nordiske kunst, herunder også 

middelalderens kalkmaleri, som 

gruppen under krigen rejste 

Danmark tyndt for at studere 

nærmere. Det kom der adskillige 

fællesprojekter ud af. I midten af 

1940’erne udsmykkede flere af 

dem en børnehave i Hjortøgade i 

København med et legende form- 

sprog og en fabulerende motivkreds, 

der således lagde sig tæt op 

ad emnekredsene i deres redaktionelle 

arbejde. Det omfattede bl.a. 

studier af børnetegninger og børns 

perceptionspsykologi, forhistorisk 

og ikke-vestlig kunst og andre 

såkaldt ”primitive” kunstfænomener. 

Omtrent samtidig, i 1944, 

var Jorn i gang med både pensler 

og cement inden i og uden på 

kunstsamleren Elna Fonnesbech- 

Sandbergs sommerhus i Tibirke 

bakker. Husets køkken blev ud- 

smykket på både vægge og inventar 

med koblede figurer, de såkaldte 

”Didaskaer,” der som poler tiltrækker 

og frastøder hinanden, og 

på en af husets ydermure skabte 

han i forlængelse heraf et figurativt 

relief, modelleret i cement. 

Men alle disse tiltag var i privat 

regi. Først i 1956 fik Jorn efter 

lang tids tovtrækkeri mellem bevil- 

lingsgivere, arkitekter og kunstner 

overdraget en offentlig bestilling 

på en udsmykning, der blev til 

Det store relief til det dengang 

nyopførte Aarhus Statsgymnasium. 

Kunstnerisk kulmination 

Dahlmann Olsens vægmaleri hører 

modsat de ovennævnte vægudsmykninger 

til i den sidste periode 

af Jorns oeuvre. I de sidste cirka 

10 år af sit liv løsrev Jorn sig mere 

og mere fra de synlige referencer 

til det historiske og primitive i 

nordisk kunst, som han arbejdede 

intenst med som et omfattende, 

men problemfyldt bogprojekt i 

disse år. Han malede i stedet en 

række enkeltstående værker og 

havde altså således helt tydeligt 

behov for at adskille de to sider 

af sit liv. 

Jorns store vægudsmykning er her lykkeligt reddet over på lærred. Værket, 

som er vurderet til flere millioner kroner, udbydes i forbindelse med 60-års 

jubilæet for Cobra i foråret 2008. 

Skønt udført i et noget mindre format og i et andet medie 

minder "White Night Fright" (1964) en del om Dragørmaleriet. 

Her er motivet ligeledes to figurer, der dog her er 

placeret over for hinanden. Den ene figur er skræmmende, 

hvid og svævende med stirrende blå, gule og grønne øjne i et 

lyserødt ansigt. Figuren hæver sig over en mere kompleks og 

tilsyneladende angst figur med opspilet mund. Med relativt 

få penselstrøg, en luftig komposition og en forbløffende 

let farveskala har Jorn skabt et rædselsscenarium med den 

hvide farve som frygtens farve. 

Malerierne fra denne sidste del 

af hans liv er renere i farven end 

tidligere produktioner. Med ofte 

ublandede farver, hvilket er sær- 

ligt tydeligt i både Dragør-, Læsø- 

og Cuba-dekorationerne. Maleriet 

fra Dragør er dog mere melankolsk 

i både stemning og farveklang 

end de to andre udsmykninger, og 

teknisk lægger det sig tæt op ad 

oliemalerier fra samme år, som 

for eksempel værket White Night 

Fright. Her har Jorn behandlet 

lærredet på samme måde som en 

væg; tyndt bemalet og med det 

synlige lærred som en bevidst lige 

så stor aktør som de transparente 

farvelag. Omvendt har han i 

Dragør-værket holdt sig stramt 

inden for ”rammen,” altså væggens 

afgrænsning mod loft, gulv 

og tilstødende vægge, som til 

kanten af et lærred. Han er her 

ikke faldet for fristelsen til at tage 

hele rummet i brug, men behandler 

væg og lærred på samme vis. 

Værket bliver i den henseende re- 

sultatet af en sammensmeltning 

mellem to teknikker. 

Fra 1964 til 1973 var Jorn kunst- 

nerisk på toppen og havde endelig 

vundet den eftertragtede anerkend- 

else for sine arbejder. Dragørmaleriet 

kan således betragtes som 

begyndelsen på den store finale 

og anslår i den grad tonen for den 

sidste del af Jorns kunstneriske 

opus, der voksede sig større på 

Læsø og slutteligt kulminerede i 

hans Cuba-udsmykning. 

Tine Blicher-Moritz er museumsinspektør 

ved moderne samling på 

Ny Carlsberg Glyptotek. 

vægmaleriet fra dahlmann 

olsens hus kommer under 

hammeren i foråret 2008 

i anledning af 60 året for 

CoBRA-sammenslutningens 

grundlæggelse. 

i samme anledning udkommer 

en bog om Jorns værk 

på forlaget Bruun Rasmussen 

Publishing skrevet af 

Tine Blicher-moritz. 


Læs mere om 

Jorns liv og værk: 

• Troels Andersen: Jorn i Havanna, 

Forlaget Sohn 2005. 

• Guy Atkins: Asger Jorn. 

The Crucial Years 1954-1964, 

Borgens Forlag 1977. 

• Asger Jorn: ARKEN Museum for 

Moderne Kunst 2002. 

• Robert Dahlmann Olsen (red.): 

Helhesten. 2. årgang, hefte 1-3. 


5 

© Asger Jorn/billedkunst.dk

52 


FøRSTE, 

AndEn, 

TREdiE ... 

GEnERATion 

Frederik Bruun Rasmussen 

er 5 år og repræsenterer 

. generation af auktionshuset. 

For nylig er han ind- 

trådt i virksomhedens bestyrelse, 

hvor også hans far, 

Jesper Bruun Rasmussen, 

sidder. Sammen skal de 

tegne virksomhedens fremtid 

i en balance mellem 

tradition og fornyelse. 


Før Frederik Bruun Rasmussen besluttede 

sig for at træde fuldt og 

helt ind i virksomheden med det 

formål at være med til at føre 

auktionshuset ind i fremtiden, af- 

prøvede han flere muligheder og 

gjorde sig tanker om andre brancher. 

Det lå imidlertid i kortene, 

at han en dag skulle overtage sin 

fars auktionshus i Bredgade, som 

faren overtog det efter sin far, 

Arne Bruun Rasmussen. 

På dannelsesrejse 

Frederik Bruun Rasmussen er da 

også yderst godt klædt på til opgaven. 

Efter at have rejst rundt 

med rygsæk i Østen efter gymnasiet 

som mange andre i sin gene- 

ration, arbejdede han først et år i 

München i auktionshuset Neumeister, 

og derpå i Paris i auktionshuset 

Tajan. Arbejdet hos Tajan 

var meget alsidigt, lige fra at beskæftige 

sig med kunstværker til 

at hente juveler i millionklassen 

hos Cartier. Opholdet i Paris blev 

i øvrigt afgørende for Frederiks 

interesse for moderne kunst. 

Også Christies i New York har 

været Frederik Bruun Rasmussens 

daglige arbejdsplads, hvor han fik 

en stor international erfaring og 

et godt netværk. 

hjem til Bredgade 

”Man beslutter sig jo ikke fra den 

ene dag til den anden for at gå 

ind i en virksomhed, det er en 

lang proces,” fortæller Frederik 

Bruun Rasmussen på tagterrassen 

i Bredgade med udsigt over 

Frederiksstaden. 

”Når jeg går ind i gården og 

kigger rundt på alle vores bygning- 

er, kan jeg da godt af og til tænke: 

Hold da op, skal jeg være her 

resten af mit liv? Det kan godt 

være lidt skræmmende, og det er 

da også en stor arv at løfte, samtidig 

med at huset er i en rivende 

udvikling,” siger Frederik og ser 

ikke spor skræmt ud, nærmere 

be gejstret. 

”man skal tro 00 % på sit 

produkt, før man lancerer det." 

En virksomhed 

i rivende udvikling 

Bruun Rasmussen er en hastigt 

voksende virksomhed: 

”Der er sket utroligt meget de 

seneste fem år. Vi har opkøbt auk- 

tionshusene Kunsthallen og Ellekilde, 

vi er gået ind på ejendomsmarkedet 

med Bruun Rasmussen 

Estates, vi har startet auktioner 

online, og vi er rykket ind i Skåne. 

Sydsvenskerne føler sig jo tæt 

knyttet til København, der blot 

ligger 50 km nede ad vejen i modsætning 

til Stockholm, der ligger 

600 km væk,” siger Frederik Bruun 

Rasmussen. 

Allerede i 2002 begyndte Bruun 

Rasmussen at planlægge onlineauktioner. 

Det blev Frederik Bruun 

Rasmussens første store opgave i 

huset sammen med en gruppe 

ledende medarbejdere, men det var 

et projekt, der krævede tid: 

”Man skal tro 100 % på sit produkt, 

før man lancerer det. Det 

var i oktober 2004. Indtil det tids- 

punkt var vores kunder vant til 

Frederik Bruun Rasmussen brænder for den moderne kunst – her er det den Venedig Biennale-aktuelle 

maler Troels Vörsel, der pryder væggen bag den imponerende stentøjsvase af Per Weiss. 

Begge værker udbydes på Bruun Rasmussens auktion over moderne kunst og design i efteråret 2007. 

udelukkende at få kataloget tilsendt 

og deltage i auktionerne 

fysisk. Det tager tid at ændre kun- 

dernes bevidsthed, så det var rigtigt, 

grundigt at forberede forandringerne. 

I dag har vi formået, i 

øvrigt som et af få internationale 

auktionshuse, både at fastholde 


de klassiske auktioner og online- 

auktionerne,” fortæller Frederik. 

Online-auktionerne er siden vokset 

så voldsomt, at Bruun Rasmussen 

har fundet et udvidet domicil på 

Kalkbrænderihavnen til afløsning 

for lokalerne i det gamle Nordisk 

Fjer på Amerika Plads. 



5

5 


Brænder for det moderne 

Efter årene i auktionshuse i Tyskland, 

Frankrig og USA, vendte Frederik 

Bruun Rasmussen hjem og 

blev elev i afdelingen for moderne 

kunst og design. 

Senere gik det stærkt for Frederik. 

Han blev hurtigt involveret i 

en række udviklingsprojekter, og 

en af hans første ledelsesmæssige 

erfaringer gjorde han sig med opstarten 

af en afdeling i Århus. 

"Det kan godt være, der følger 

nogle privilegier med ved at være 

ejerens søn, men samtidig bliver 

der jo også kigget mere på én; 

man skal arbejde hårdere for at 

bevise sit værd. Det duer ikke, at 

man kommer flyvende og sætter 

sig i den varme stol, hvis man ikke 

har været med i processen undervejs. 

Man skal selv først have prøvet 

det hele for at kende virksomheden 

til bunds.” 

Det er moderne kunst og design, 

Frederik Bruun Rasmussens 

hjerte særligt banker for, og der 

Frederik Bruun Rasmussen som auktionarius. 

supplerer han fint sin far, som har 

særlig ekspertise inden for ældre 

malerier, antikviteter og kunstindustri. 

Interessen for moderne kunst 

blev skabt, da Frederik arbejdede 

i auktionshuset Tajan i Paris. Her 

mødte han de store moderne 

mestre på de mange museer, men 

også på auktionerne, hvor flere 

af de franske impressionister blev 

solgt. Som han selv smilende ud- 

trykker det, gik han rundt og 

hængte ægte Van Gogh’er op på 

væggene til eftersynet forud for 

auktionerne. 

På spørgsmålet om, hvad han 

især holder af inden for det mo- 

derne, tøver Frederik Bruun Ras- 

mussen ikke, før han svarer Cobra: 

”Det bliver jeg helt høj af. Asger 

Jorn var jo med til at stifte denne 

bevægelse – en dansker – det gør 

mig stolt, og bevægelsen har jo i 

det hele taget nogle medlemmer, 

som er store internationale navne, 

tag blot Appel eller Alechinsky. 

Samtidig er der en spændende 

fortælling omkring Cobramalerne. 

De besøgte hinandens udstillinger 

og lod sig gensidigt inspirere,” fortæller 

Frederik og fortsætter: 

”Vi oplever i øvrigt i dag, at flere, 

der før kun købte Guldalderkunst, 

nu også køber Cobra. Og at de, 

der før kun købte Cobra, nu også 

køber de helt "unge" kunstnere 

som Tal R, John Kørner, Kathrine 

Ærtebjerg og Olafur Eliasson. Der 

er sket en smagsændring inden 

for de sidste 5-10 år. En del mennesker 

ændrer stil ved at blande 

antikviteter med moderne kunst. 

Andre vil bare bo mere minimalistisk 

og følger den tyske arkitekt 

Mies van der Rohes slogan ”Less 

is more.” Måske er det fordi, børnene 

kommer hjem og stikker til 

forældrene og spørger, om de ikke 

snart skal have noget lidt mere 

moderne op på væggene.” 

Kvalitet og minimalisme 

Der er stadig mange samlere til 

Guldalderens kunst, men de er i 

dag langt mere opmærksomme 

på kvalitet end tidligere, fortæller 

Frederik Bruun Rasmussen. ”Det 

er stærkt kendetegnende for markedet 

i dag. Folk er villige til at 

betale en meget høj pris, hvis kvaliteten 

er i orden.” 

"det duer ikke, at man 

kommer flyvende og sætter 

sig i den varme stol. 

man skal selv først have 

prøvet det hele.” 

Også de moderne møbeldesignere 

som Arne Jacobsen, Hans J. 

Wegner og Poul Kjærholm er i høj 

kurs i dag. Folk vil gerne have det 

enkle. Det skal ikke være overpyntet, 

og samtidig er der i samfundet 

en stærk bevidsthed om brand: 

”Folk i dag er individualister, men 

samtidig lever vi i en verden, der 

er meget orienteret mod fælles 

referencer og helst nogle referencer, 

vi alle skal stræbe efter. 

Det betyder, at folk gerne vil differentiere 

sig fra hinanden. De 

vil have noget, der skiller sig ud, 

men som naboen samtidig nikker 

genkendende til, fx Svanen eller 

Ægget,” siger Frederik Bruun Rasmussen. 

den nye generation 

af kunstnere 

”Alting går stærkt,” siger Frederik 

Bruun Rasmussen. ”Havde du 

spurgt mig for fem år siden, hvor 

den nye generation af malere er 

henne, som skulle supplere generationen 

efter Kirkeby, Kvium og 

Trampedach, ville jeg ikke ane, 

hvad jeg skulle svare. Det er jo det, 

der er så fantastisk, at lige pludselig 

har man fået en Olafur Eliasson, 

en Tal R, en Ærtebjerg.” 

Det er ikke noget, vi har været 

vant til i Danmark, at unge kunstnere 

i midten af 30’erne sælger 

deres billeder på et galleri, og to 

år senere sælges de for det dobbelte 

på auktion. Men det er ikke 

kun i Danmark, det sker, det sker 

også andre steder i verden. Nogle 

køber måske kunst for investeringens 

skyld, andre fordi, de synes, 

det er spændende. Ifølge Frederik 

Bruun Rasmussen skal man kun 

købe kunst, man kan lide. 

Det kan være, kunsten stiger 

over en 5-10 årig periode, men det 

kan også være, det går den anden 

vej, og så er det vigtigt, at man 

i det mindste har haft glæde af 

værkerne i en periode. 

Kinesisk kunst 

Af nye spændende tendenser tror 

Frederik Bruun Rasmussen meget 

på moderne kinesisk kunst: ”Der 

er ingen tvivl om, at hvis man be- 

gynder at købe kinesisk kunst som 

spekulation, vil der være et element 

af lotteri indblandet. Her er det 

vigtigt at rådføre sig med mennesker, 

man har tillid til. Det kan 

være auktionshuse, gallerier eller 

Frederik Bruun Rasmussen i de nyistandsatte lokaler, Bredgade 25, det tidligere 

Ellekilde, som i dag rummer Bruun Rasmussens afdeling for moderne kunst og design. 

andre konsulenter. Alle taler om 

Kina. Det er et land med over én 

milliard indbyggere, hvoriblandt 

store grupper i stigende grad får 

flere penge mellem hænderne. Jeg 

tror meget på Kina i fremtiden.” 

Da Louisiana i Humlebæk i 

2007 havde en stor udstilling om 

moderne kinesisk kunst, så Frede- 

rik Bruun Rasmussen den flere 

gange: ”Det er jo alt sammen relativt 

nye navne, mange ikke har 

hørt om før i Vesten, og det er 

svært tilgængeligt stof. Vi kender 

ikke kunstsproget, og vi har ikke 


den samme kulturbaggrund at 

tolke kunsten ud fra. Derfor kan 

det være svært at forstå den 

dybere mening med det. Hvad har 

kunstnerne tænkt, hvad refererer 

de til? Så er man nødt til at sætte 

sig ind i det, og det er jo en udfordring. 

Man kan også tage en 

anden indgangsvinkel, nemlig 

den at købe tingene, fordi man 

synes, de er spændende. Det er en 

god indgangsvinkel til kunst i det 

hele taget,” siger Frederik Bruun 

Rasmussen. 


55

56 


Robert Storm Petersen ville 

i år være fyldt 25 år. dette 

markeres den 0. december 

200 med auktionen over 

danmarks største privatsamling 

af Storm P.’s værker. 

i anledning af jubilæet 

giver Jens Bing, direktør 

for Storm P.-museet, her en 

indføring i Storm P.’s liv og 

værk. 

Af Jens Bing 

Den 17. december 1916 skriver 

Storm P. i sin dagbog: ”Jeg vil male 

alvorlige billeder – og jeg vil det 

næste øjeblik male lystige billeder 

– om jeg dog blot kunne finde den 

gode mellemvej – og blive den 

store kloge.” Jagten på den gode 

mellemvej, der skulle forbinde alle 

modsætningerne og inspirationskilderne 

i hans liv og kunst, kom 

til at præge hele Storm P.’s liv. 

Slagtersønnen Storm 

Storm P.’s originale og sammensatte 

personlighed strækker sig 

over flere af kunstens områder. 

Bredden og mangfoldigheden 

i hans værk vidner om hans 

usædvanlige begavelse og om 

en vedholdende søgen efter et 

ståsted, især i de unge år. Storm 

P. var utraditionel og modtagelig 

for indtryk, uden at en bestemt 

påvirkning, tendens eller kunstner 

kan udpeges som egentlig for- 

25 åR 

mende. Intet i hjemmet – et robust 

slagtermiljø – pegede frem 

mod kunstnerbanen. 

Som den ældste søn i en børneflok 

på fem indtrådte Storm P. 

efter konfirmationen i 1896 i farens 

slagterforretning på Nikolaj Plads. 

Her i hovedstadens midte, hvor 

slagterne dengang var koncentreret, 

opstod et ønske om at blive 

kunstner, spille skuespil, være 

”artist.” Sideløbende med arbejdet 

som slagterlærling modtog han i 

1899-1900 undervisning i at male 

hos Valdemar Neiiendam. Thorvald 

Bindesbøll frarådede imidlertid 

Storm P. at lade sig disciplinere 

på Kunstakademiet, men i stedet 

udvikle sig på egen hånd. I årene 

omkring 1900 fik han hyre på en 

onkels skib, men da han vendte 

hjem, trak scenen og kunsten atter 

i ham. 

Storm P.'s barokke og underfundige fortællinger beretter 

om vagabonder og andre forsorne typer. Hans udtryksfulde 

tegninger i Ekstra-Bladet (1905-10) havde en 

sviende social tendens; senere var de parret med typisk 

dansk humor i serier i B.T. og Berlingske Tidende, fx "Tre 

små mænd," "Peter og Ping" og "Dagens flue." 

"Peter og Ping," tegning i tusch, signeret Storm P., 

udført i 1940’erne. 

Vurdering: 2.000 kr. 

Robert Storm Petersen 

(1882-1949) 

Uddannet som slagter. Gift med Lydia Clementine 

Angelica Sørensen også kaldet ”Mads.” 

Hun tilhørte som Storm P. selv slagtermiljøet 

og var langt ældre end han selv. På et 

tidspunkt, hvor han følte sig splittet mellem 

symbolismens og Munchs angstfyldte forestillingsverden, 

indtrådte ”Mads” som en 

afdæmpende, livsbekræftende faktor. 

Som skuespiller spillede han med i både teater, 

cirkus, kabaret og filmforestillinger, ligesom han 

også deltog i arbejdet som dekorationsmaler 

på teatret. 

Storm P. skabte sig en levevej som tegner, maler, 

skuespiller og forfatter. Hans livsværk spænder 

over ca. 100 malerier samt ca. 60.000 tegninger 

til blade, magasiner, bøger, postkort og reklamer. 

Langt størstedelen af hans værker 

befinder sig på Storm P.-Museet på Frederiksberg, 

der i år fejrer 30 års jubilæum. 

Tegningen her blev bragt i Ekstrabladet og 

udgør noget af det mest karakteristiske for 

Storm P.'s sociale periode. I tiden før og under 

1. Verdenskrig indgik Storm P.'s tegninger ofte 

som kommentarer til samfundsdebatten. 

Storm P. svigtede aldrig sit sociale engagement, 

men udfoldede det i sine senere år på en mere 

humoristisk distanceret facon. 

Original tegning i tusch, signeret Storm. Betitlet 

"Se Mor - sikke' en fin Flyttevogn." Udført i 1908. 

Vurdering: 10.000 - 15.000 kr. 

(med to andre tegninger fra samme periode). 


ophold i Paris 

Ved tilfældighedernes spil tildeltes 

Storm P. et skuespillerlegat, som 

sommeren 1906 satte ham i stand 

til at rejse til Paris. Han havde 

netop fattet interesse for Edvard 

Munchs maleri og fandt sig i Paris 

ikke tilskyndet til at opsøge byens 

teatre, som tanken var, men derimod 

kabaretterne, hvis scenekunst 

umiddelbart talte til ham. For første 

gang udførte han nu en serie malerier 

– selvmordere, prostituerede 

og forhutlede eksistenser – holdt i 

en personlig ekspressionistisk udtryksmåde. 

Under billederne satte 

han signaturen ”Storm P.” 

Efter hjemkomsten havde maleriet 

stadig hans hovedinteresse, og 

han modtog indtryk fra så forskellige 

retninger som kunstnerne Jo- 

hannes Holbeks (1872-1903) og 

Jens Lunds (1871-1924) jugendstil 

og Edvard Munchs temaverden. 

Begge påvirkninger optræder para- 

llelt inden for hans tegninger og 

malerier i perioden 1906-08, idet 

han fra Munchs eksistentielt beto- 



5

58 


nede maleri frigjorde det af lidelse 

knugede menneske og fremstillede 

det på baggrund af socialt betingede 

vilkår. 

Arosenius og opfindelserne 

I efteråret 1910 fik Storm P. ind- 

blik i den svenske kunstner Ivar 

Arosenius’ (1878-1909) særpræge- 

de fantasibilleder, som han forestod 

udstillingen af i København. 

Med rødder i den nordiske even- 

tyrverden havde Arosenius udviklet 

en højst original måde at 

omskrive virkeligheden på – små 

kapriciøse kommentarer til livets 

gode og onde kræfter som i en 

raffineret, graciøs stil fremtræder 

på en romantisk baggrund. 

Denne idébetonede form for 

poetisk satire fik blivende betydning 

for Storm P., specielt i hans 

akvareller; fx blev vagabonden 

nu løsrevet fra sin miljøbundne 

pjalteeksistens for under abstraktionens 

synsvinkel at fremstå 

som eksponent for det ubundne, 

fri menneske. Ligeledes fra 1910 

stammer Storm P.’s første ”opfindelser,” 

tegninger hvori han bragte 

maskinalderens optimistiske fremrykning 

sin harmløse kommentar 

ved at vise teknikken anvendt til 

løsningen af lukusbetonede småproblemer. 

Storm på scenen 

Dobbeltheden, som viser sig mellem 

Storm P.’s kunstneriske ambitioner 

på den ene side og rollen 

som humoristisk bladtegner på 

den anden, aftegner sig også i 

hans forhold til scenen. Han fandt 

uden for teatret værdier i cirkus 

og blev naturligt tiltrukket af det 

ny medium, filmen. Han var en 

aktiv kraft som idégiver, dekorationsmaler 

og skuespiller i Nordisk 

Filmkompagnis første spillefilm. 

I opposition til teatret udviklede 

han efter fransk forbillede en personlig 

optræden med sig selv som 

ene aktør i imitationer af skæbner 

og typer hentet fra storbyen. 

Fremstillingen af disse portrætter, 

af Storm P. betegnet ”folkelivsbilleder,” 

voksede ud af den 

samme menneskelige indstilling, 

som ligger bag hans sociale teg- 


"Lysthuset" viser en efterårsstemning med nøgne 

træer og enkelte blomster endnu i græsplænen, hvor 

en snoet sti fører op til et lysthus med åbenstående 

døre. Indenfor har en mand hængt sig, og som en 

meget Storm P.'sk detalje har den hængte placeret 

sin hat nedenfor, for at vi skal forstå, at handlingen 

ikke er sket i affekt. Det er en kommentar til sin tid, 

for uden regering og politi tilbød kriminaliteten sig, 

mens tyskerne blev alt mere sammenbidte og 

nådeløse. Hvad gør man i et lysthus i en sådan tid? 

Lukker døren forsvarligt mod verdens skændsler 

udenfor eller yder i anstændighedens navn alt det, 

et lysthus er, sin samvittigheds cadeau? 

Original akvarel signeret Storm P. I litteratuen 

betitlet "Lysthuset." Udført i 1944. 20 x 14 cm. 

Vurdering 8.000-10.000 kr. 

Tegningen viser tydelig inspiration fra den svenske 

kunstner Arosenius, som Storm P. var meget optaget 

af, men særligt bevæger tegningen sig i en psykologisk 

retning, præget at tidens ekspressionistiske tendenser, 

henimod et sindbillede på angst og rodløshed. Nogle 

få år efter anvendte Storm P. motivet igen, men her i 

en mindre psykologisk betonet streg. 

Original tegning i bly og akvarel signeret 

R.S.P. Betitlet "Træk." På bagsiden påsat etiket med 

Storm P.'s håndskrift: "Det trækker fra Døre og Vinduer." 

Dateret 1911. 

Vurdering: 10.000-15.000 kr. 

I 1910 arrangerede Storm P. en mindeudstilling af 

Arosenius' værker. Som tak for hjælpen modtog Storm P. 

Arosenius' akvarel betitlet "En Rose" (1905), der gengiver 

en velklædt herres indledende møde med en prostitueret. 

Storm P. genbrugte dette motiv i flere af sine egne værker, 

dog ofte således at beskueren er vidne til afskeden. 

Original akvarel signeret Storm P. 

Betitlet på bagsiden "Lyset i Døren." 

Udført omkring 1916. 30 x 23 cm. 

Vurdering 8.000-10.000 


Portrættet af Lola er et af de tidligste 

eksempler på, at Storm P. fandt sine 

motiver uden for sin tid. Hun, Lola, var 

højst sandsynligt en artist af sær- 

præget udseende, som Storm P. antagelig 

følte at skylde mere end blot at 

beundre hende. Billedet viser hende, 

som han oplevede hende, gådefuld i 

sin passivitet. Som et fikspunkt står en 

bedrøvet klovn i baggrunden, som kun- 

ne være ham selv – hver især sin eksponent 

for cirkus som komprimeret liv. 

Original gouache på karton, signeret 

R. Storm P. I litteraturen betitlet 

"Lola." Udført i 1912. 68 x 56 cm. 

Vurdering: 80.000 - 100.000 kr. 


5

60 

© Storm P./billedkunst.dk 


Storm P. har valgt at vise en uendelig række af grå arbejdsmænd 

på vej til rygende fabrikker, mens billedets højre side viser naturen, 

som lukker sig om en fornøjet vagabond, der øjensynligt er steget ud 

af rækken for at gå ad en snoet vej ud i naturen. Fra den uendelige 

række af grå arbejdere sender en enkelt af dem vagabonden et 

fortørnet eller misundeligt blik, hvorved de to verdener på trods af 

den markante farvekontrast indbyrdes kommunikerer. 

"Tilbage til Naturen," olie på lærred, 1945, Storm P.-Museet. 

ninger: Det udenforstående menneske 

som fra det socialt laveste 

trin reflekterer over tilværelsen 

som en forbigående, uvedkommende 

foreteelse. 

Rejsen til Amerika 

Op igennem 1910’erne var Storm 

P. efterspurgt på scenen såvel som 

kunstnerisk. Han udstillede bl.a. 

sammen med kunstnergruppen 

Der Sturm, hvorfra hans maleri 

spontant modtog stærke indtryk 

– Paul Klees (1879-1940) tegnemåde 

og Wassily Kandinskys (1866- 

1944) abstraktioner (1917-20). I 

1919 tog han til USA for at optræde 

for danske foreninger. Rej- 

sen blev hans livs store misforståelse. 

Hans optræden havde ikke 

bud til amerikanerne, og han følte 

afsmag ved den amerikanske men- 

talitet. Nervesvækket vendte han 

tilbage for at finde sig til rette med 

sin selvskabte plads i den hjemlige 

offentligheds bevidsthed. 

Udadvendt tegnervirksomhed 

Året 1920 kan ses som et vendepunkt 

i Storm P.'s liv. De tidligere 

års eksperimenteren aftog. De kunst- 

neriske ambitioner trådte i baggrunden 

i takt med, at den udadvendte 

tegnervirksomhed inden 

for det Berlingske Hus’ aviser til- 

tog. Til sin første rubrik i B.T., Storm 

Petersens Dagbog (trykt første 

gang i 1917), føjede han nu sin 

anden store tegneserie Peter og 

Ping (trykt første gang i 1922), 

som mere end noget andet afspejler 

den ældre Storm P. Ikke 

mindst denne serie, De Kulørte 

Sider i søndagsudgaverne med 

Værket hører under Storm P.'s sene sociale periode og 

udgjorde med rette forsiden på hæfte nummer 5 af det 

socialistiske tidsskrift "Social Kunst" udgivet på forlaget 

Monde i 1931. Motivet har flere klare fællestræk med det 

store billede "Tilbage til naturen" fra 1945. 

Original akvarel signeret Storm P. Betitlet på bagsiden: 

"Inden for Murene." Udført i 1931. 30 x 23 cm. 

Vurdering: 10.000 - 15.000 kr. 

enestående brug af tidens trykketekniske 

formåen, udgivelserne af 

avis- og tidsskrifttegninger i hans 

årlige Album (1913-1948) og hans 

løbende udgivelser af sine historier 

bidrog til at gøre ham til en in- 

stitution. Han lod sine faste rubrikker 

i dagens aviser forgrene sig i 

nye serier som Storm P.'s Vejrhund 

om hans terrier Grogs oplevelser 

(trykt første gang i 1926) og 

Dagens Flue (trykt første gang i 

1939), som kort og fyndigt udtrykte 

en filosofisk tanke. 

Storm P.'s indsats som maler og 

tegner, skuespiller og forfatter er 

nærmest uoverskuelig. Med sin store 

produktion og omfattende bredde 

unddrager Storm P. sig en egentlig 

rubricering, ligesom en samlet 

vurdering forflygtiges af hans 

kunsts paradokser af komik og tragik, 

gøgl og alvor. 

På auktion med Storm P. 

I anledning af 125-års dagen for Storm 

P.'s fødsel afholder Bruun Rasmussen den 

10. december 2007 auktion over Danmarks 

mest betydningsfulde privatsamling af 

Storm P.'s værker. Bruun Rasmussen har 

udarbejdet et specialkatalog over samlingen, 

der indeholder bøger, tegninger og 

oliemalerier fra Storm P.'s tidligste år indtil 

hans død i 1949. Eftersom auktionen markerer 

125-året, indeholder kataloget nøjagtig 

125 numre med vurderinger fra 1.000 

– 100.000 kr. Samlingen hidrører fra afdøde 

civilingeniør Bjarne Saxhof, som livet igennem 

var stærkt optaget af Storm P.'s univers. 

Saxhof var umådeligt formuende og 

havde derfor – foruden sine samlermæssige 


Original tegning i tusch, signeret Storm P. 


forudsætninger – midlerne til at skabe sig en 

meget betydelig samling med flere værker i 

den museale klasse. Efter testamentarisk 

ønske overgår alle pengene fra salget af 

Storm P. samlingen til en godgørende fond 

med navnet “Bjarne Saxhofs Fond til Støtte 

for Dansk Forskning.” 

Bruun Rasmussen udstiller udvalgte dele 

af Storm P. samlingen på BogForum 2007 

i weekenden fra den 16.-18. november 

på stand 64. Kataloget kan rekvireres på 

standen. Spørgsmål vedrørende samling- 

en eller bestilling af kataloget, kontakt 

venligst Sebastian Hauge Lerche på e-mail 

s.h.lerche@bruun-rasmussen.dk 


6

62 


BEnvEniSTE 

– SKULPTURER i RUm, Tid oG BEvæGELSE 

Kunstneren Eli Benveniste 

er udstillingsaktuel på 

Sophienholm, og hendes 

store værk ”Fuga” kommer 

nu under hammeren. 

Lyrikeren og kunstkenderen 

Peter Poulsen giver her 

et indblik i hendes skulpturelle 

univers. 

Af Peter Poulsen 

Nogle af Eli Benvenistes (f. 1961) 

værker virker, som om de er blevet 

fundet. De er dele af naturen. 

Hvis man kan forestille sig intakte 

torsoer, torsoer, som ikke mangler 

noget, nærmer man sig en beskrivelse. 

”Michelangelo skal have 

sagt, at en god skulptur skal kunne 

tåle at rulle ned ad en bjergside. 

Alle detaljer og lemmer kan undværes, 

fordi informationerne om 

de manglende dele aflæses i den 

bevægelse og rytme, der er tilbage 

i skulpturens kerne. Det 

samme ses tydeligt, når jeg deler 

en lerskulptur for at udhule den 

før brænding – hver afskårne del 

skal være en skulptur i sig selv. 

Det er det, arkæologerne benytter 

sig af, når de sætter en knust 

vase sammen; hvert skår fortæller 

sin del af historien om den oprindelige 

form,” skriver Benveniste i 

2003. 

Skulpturer i rum og tid 

Skulpturerne befinder sig i en tilstand, 

hvor de ikke har påtaget 

sig en bestemt identitet, men hvor 

tvivlen stadig byder på muligheder. 

Tvivl er åbenhed, konklusioner 

lukker, kunne være deres mantra. 

Om de er kommet af et mikrokosmos 

eller et makrokosmos kan 

vanskeligt afgøres. Er de meteorer 

eller celler? Kosmiske eller jordiske? 

Noget andet midt imellem? 

Vores begrænsede tidsopfattelse er 

elimineret, vi befinder os i et altidigt 

univers, hinsides dateringer. 

Selv Borremosemanden har for- 

ladt sin jernalder. Skulpturernes 

univers er rummet, de befinder sig 

i, ikke andet. ”En god skulptur er 

rumlig og vil derfor forholde sig 

til ethvert rum,” noterer hun. 

"Fuga," 2003. Bronze på sokkel af granit. Højde med sokkel 190 cm. 

Sælges på den internationale auktion over moderne kunst i oktober 2007. 

Skulpturen kan besigtiges i parken på Sophienholm i Kgs. Lyngby, hvor den 

i perioden 27. oktober til 30. november 2007 indgår i en udstilling med 

værker af Eli Benveniste og Kirsten Klein. 

At skulpturerne forholder sig til 

rum betyder, at de ligeledes forholder 

sig til tid og dermed be- 

vægelse. Der er næsten altid 

bevægelse i Benvenistes værker, 

selv når de virker statiske. De er 

studier i bevægelse. Bevægelsen 

er løsrevet fra sin kontekst og 

fastholdes, så man kan fordybe 

sig i den. Skulpturerne er en slags 

tredimensionale fotografier. 

De arbejder, som hun siger, 

med det overdrevne perspektiv, 

hvor for eksempel ét ben kan 

være betydeligt større end det 

andet, eller hvor en hånd bliver 

mindre indefter. Proceduren er 

i familie med tegneseriers og 

vidvinkelkameraers groteske perspektivering. 

Lyden af lydløse sange 

”Samtidig læste jeg om relativitetsteorien,” 

fortæller hun, ”og 

overførte den til forholdet mellem 

synet, størrelsen og bevægelsen, 

som når man ser et tog komme 

imod sig; først synes det som en 

lille prik i horisonten, så bliver det 

større og større – for siden, når 

det har passeret en, at blive lille 

igen i det fjerne. Det er hverken 

toget eller mig, der er forandret, 

men forholdet mellem synet og 

objektet.” Disse observationer 

rummer nøglen til en dybere forståelse 

af Benvenistes verden. 

De helt glatte objekter er ubevægeligheden 

nærmest; ofte er 

de spejlet i en blank flade; andre, 

både glatte og riflede, er sat på 

matte sokler eller fundamenter; 

det er, som om de er nyklækkede 

og sanser verden for allerførste 

gang, føler sig frem i universet, 

lytter til sfærisk musik eller synger 

lydløse sange. 

Eli Benveniste er en meget favnende 

kunstner, som udtrykker 

sig i flere formater og materialer, 

figurativt og abstrakt, poetisk og 

episk, og så er der – som en understrøm 

– et strejf af humor og en 

medfødt fornemmelse for absurditeten 

og monotonien i livet som i 

den groteske fremstilling af tidens 

treben, der løber rundt og rundt 

som eger i et usynligt hjul. 

Den schweiziske maler Paul Klee 

følte, at motivet rakte ud over det 

synlige på grund af en viden, vi 

ejer. Han ville have det væsentlige 

frem i lyset, ”også,” som han skrev, 

”det væsentlige, som det optiske 

perspektiv ellers skjuler.” At få det 

væsentlige frem fordrer en metamorfose 

og en genskabelse af na- 

turen. 

Benvenistes figurer er som sådanne 

genskabelser, og som hos 

Klee er det ikke bare den synlige 

verden, der er afgørende, men 

indblikket og fordybelsen i noget 

andet, noget oprindeligt, som 

bestemmer udformningen af de 

nye objekter. De er både kultur 

og natur, samtidig med at de er 

former i samspil med hinanden 

og de rum, hvor de svæver eller 

står. 


Fuga 

Model til skulpturen "Fuga," 2003. 

Benveniste skriver om værket "Fuga": 

"Fuga betyder at flygte på spansk (og 

italiensk), og fuga er også en kompositionsform 

inden for den klassiske 

musik, hvor hovedtema og sidetemaer 

gentages og varieres ind over hinanden 

af alle stemmerne gennem hele 

stykket. Bachs fuga er et velkendt 

eksempel. 

Flugten som begreb er et tema, jeg 

har arbejdet med, siden jeg begyndte 

at lave skulpturer i Barcelona i 1984. 

Min far var jøde, min mor er det ikke 

– men hans historie og det flygtende 

menneske over hele verden optager 

mig meget. Folk der bliver revet ud af 

deres senge og må pakke en kuffert 

i al hast og forlade alt, hvad de ejer, 

i et forsøg på at redde livet. Trætte, 

bange, jagede; det må være frygteligt. 

Fotografen Saramago har taget utrolige 

billeder fra Afrika, blandt andet ét 

af en kvinde, der løber med en gryde, 

som hun holder beskyttende over sit 

hoved. 

Men det er ikke kun det historiske 

aspekt, der interesserer mig, det er 

også formen – selve bevægelsen. En 

skulptur bliver rumlig gennem bevægelse. 

Jeg stavede mig frem til den 

erfaring gennem de todimensionale 

romanske kalkmalerier, der hænger 

på museer og i Cataloniens kirker. 

Uden det forklarende perspektiv er det 

– abstrakt set – forskellen i størrelsesforholdet 

mellem et stort hoved og en 

lille krop, der danner bevægelsen, og 

dette har jeg overført direkte på skulpturen. 

Det blev til en lang serie skulpturer, 

der strakte sig gennem mange 

år, og som jeg kaldte bevægelser i 

overdrevent perspektiv. Fuga er skabt 

på baggrund af disse intentioner." 


6 

© Eli Benveniste/billedkunst.dk

6 


dET GRænSE SøGEndE BLiK 

- om FoToGRAFEn RiChARd AvEdon 

Allerede i 1950’erne var Avedon 

i færd med at udvide begrebet 

modefotografi, så det begyndte at 

ligne kunsten. 

Dovima med elefanter, aftenkjole 

af Dior, Cirque d’Hiver, Paris, 

August 1955. 

Courtesy The Richard Avedon 

Foundation 

© 1955 The Richard Avedon 

Fotografen Richard Avedon, 

der i dag regnes for en af 

USA’s største fotografer, var 

med sit blik for mennesker 

og sin seriøse udforskning 

af fotografiet som medie 

med til at sikre fotografiet 

en position som særegen 

kunstnerisk genre. hans 

bredtfavnende livsværk er 

udstillet på Louisiana frem 

til januar 2008. 

Af helle Crenzien 

Da fotografiet blev opfundet i 

1830’erne, var det en sensation, 

både i naturvidenskabelige og 

kunstneriske kredse. Opfindelsen 

af den fotografiske teknik gav anledning 

til mange undersøgelser og 

eksperimenter. Den engelske fotograf 

Eadweard Muybridge eksperimenterede 

med det nye medies 

evne til at standse tiden og derved 

skabe et fastfrosset billede af 

virkeligheden. Han udførte fotografiske 

undersøgelser af bevægelse: 

Mennesker, der bevægde sig op 

ad trapper og heste i galop. Den 

tyske fysiker Röntgen udviklede 

det fotografiske røntgenbillede i 

slutningen af århundredet, og allerede 

i 1880’erne lancerede Kodak 

de første bokskameraer under 

sloganet: You press the button, we 

do the rest. Det nye reproducér- 

bare medie medførte et repertoire 

af genrer, som stadig er aktuelle: 

Portrættet, reportagerne og det 

socialt engagerede dokumentarfotografi. 

Men der skulle gå knap 

hundrede år mere, før det moderne 

fotografi blev betragtet som en 

kunstart. 

Et nyt kunstnerisk medie 

Helt op i midten af 1970’erne var 

der stadig kun ganske få kunstmuseer, 

heriblandt Louisiana, som 

overhovedet havde eksempler på 

moderne, kunstneriske fotografier i 

deres samlinger. Med pop-kunsten 

og massemedierne op gennem 60’- 


erne blev fotografiet en overgang 

betragtet som en måde at forevige 

den kunstneriske proces på, men 

snart eksploderede fotografiet, og 

dets muligheder syntes uendelige 

i hænderne på tidens skabende 

kunstnere. Grænserne for det 

gængse fotografi blev overskredet, 

og det kunstneriske fotografi, der 

søger et andet udtryk end det rent 

dokumentariske, udviklede sig i en 

rivende fart. Kunstnere som Marcel 

Broodthaers, Jan Dibbet, Gilbert 

og George, Richard Long, Joseph 

Beuys, Dennis Oppenheim, Boyd 

Webb og mange flere udvidede 

det nye medies muligheder, således 

at museer, samlere og gallerier 

Foundation. fortsættes næste side 

Eadweard Muybridge (1830-1904) fik radikal betydning med 

sine fotografier af mennesker og dyr i bevægelse, bl.a. påviste 

han i slutningen af 1870’erne, at en hest i trav på et tidspunkt 

ikke har berøring med jorden. Muybridge’s metode bestod i at 

skabe et batteri af kameraer med trådudløsning, så enhver 

bevægelse blev registreret nøjagtigt. 


65

66 


måtte forholde sig til værkerne på 

lige fod med traditionelle malerier 

og skulpturer. Og gradvist vandt 

samtidens fotografiske kunst ind- 

pas hos samlerne og i museernes 

samlinger. 

Reklame eller kunst? 

Richard Avedon (1923-2004) regnes 

i dag for en af USA’s største 

fotografer, og det er vanskeligt at 

skrive fotografiets historie uden 

ham. Han var den første, der nedbrød 

barrierer mellem det såkaldt 

seriøse fotografi og det ikke seriøse. 

Han fik allerede manifesteret sig 

selv som verdens førende modefotograf 

i 1950’erne og var ansat 

ved Harpers Bazaar og Vogue for 

i 1992 at ende med at være New 

Yorkers første fast tilknyttede fotograf 

– tidsskriftet havde tidligere 

benyttet sig udelukkende af teg- 

ninger til at ledsage artikler. Hele 

Avedons billedunivers er denne 

vekslen mellem reklamens og kunst- 

ens verden, uden at de to nogensinde 

blandes sammen. Meget tidligt 

blev han high-society fotograf, 

men han kom aldrig til at lide af 

behagesyge – snarere tværtimod. 

Richard Avedon, selvportræt, fotograf, Provo, 

Utah, 20. august, 1980. 

Courtesy The Richard Avedon Foundation. 

© 1980 The Richard Avedon Foundation. 

det kunstneriske portræt 

Men Richard Avedon er mere end 

modefotograf, han er også en 

fremragende portrætfotograf, som 

sammen med Irving Penn har for- 

andret portrætfotografiet i det 20. 

århundrede. Hvor Penns portrætter 

er nænsomme og opmærksomme, 

er Avedons radikale og voldsomme. 

Fotografiet er af natur 

sandfærdigt, men Avedon beviser, 

at fotografiet kan vise og afsløre 

andet og mere end den overfladis- 

ke sandhed. Modellen er helt i hans 

magt, og han beslutter, hvad han 

Blandt de sidste billeder, Richard Avedon tog, er 

dette af den islandske sangerinde Bjørk, taget 

blot nogle få måneder før hans død. 

Bjørk, 2. juni, 2004. 



vil udtrykke og får det frem – også 

selv om han fremhæver det mindre 

flatterende. Gennemgående er 

det altid menneskets ansigt, der 

har interesseret Avedon – furerne, 

fregnerne, næsens form og blikket. 

Hans røntgenblik søger efter 

noget specielt i et ansigt: modsigelser, 

kompleksitet, ting der er 

modsætningsfyldte, men samtidig 

har en sammenhæng. 

den menneskelige karakter 

Helt epokegørende er billedserien 

In The American West (1979-1984). 

Her træder kompleksiteten særlig 

tydeligt frem. Det er en række 

mandshøje portrætter af ærkeamerikaneren 

vestfra. Ikke Holly- 

woods glamour eller Californiens 

evigt solbeskinnede typer, men 

mennesker der lever på landet ude 

vestpå i Texas, i små flækker mere 

eller mindre isolerede fra omverdenen. 

Avedon betragter ikke bare 

disse mennesker og fotograferer 

dem, han er igen medskaber. Han 

fotograferer landarbejderen, den 

småkriminelle, servitricen eller 

tankpasseren uden for det miljø, 

som de egentlig er en del af. De 


fotograferes alle med en neutral, 

hvid baggrund og altid i skyggen, 

da sollyset skaber skygger, fremhæver 

noget bestemt og bliver 

bestemmende for, hvad beskueren 

vil fokusere på i fotografiet. Der 

er ingen rekvisitter eller andre 

hjælpemidler i portrætterne, Avedon 

fokuserer stærkt på øjnene, 

som han mener, er der, hvor man 

kan aflæse ”the human quality.” 

Det er en fantastisk, men også 

kompleks serie af fotografier 

– og denne gang af helt ukendte 

amerikanere fra samfundets nederste 

sociale lag. 



6

68 


Aktualitet og nærvær 

At være på rette sted på rette tid er 

også en af de dyder, som må tilskrives 

Avedon. Han lever ikke iso- 

leret i sin mode- eller portrætver- 

den, men fanger hurtigt, når der 

er noget på færde, og søger på 

sin egen måde ind i orkanens øje 

for med sit kamera at fastfryse 

nogle af de mennesker, der – måske 

ufrivilligt – er havnet i samfundets 

mere barske realiteter. Han rejste 

med sit kamera til Vietnam i 1971, 

og han var på New Yorks gader 

den morgen i 1963, hvor Kennedy 

mordet blev bekendtgjort. Han deltog 

i demonstrationer og dækkede 

valgkampagner. 

Nytårsaften 1989 befandt Ave- 

don sig i Berlin, der det år kunne 

fejre, at grænsen mellem Øst- og 

Vestberlin var åbnet igen efter 

knap 30 år som delt by. Nedrivningen 

af Berlin-muren var begyndt 

bare to måneder tidligere, men der 

stod stadig så meget tilbage af 

muren, at dette forhadte vartegn 

var som en magnet for berlinerne 

selv og andre tilrejsende denne 

specielle aften. Gennem en serie 

fotografier skildrer han hele det 

spekter af følelser, som blandede 

sig med musik og fyrværkeri hos 

de mange tusinder af mennesker, 

der fejrede nytåret omkring Brandenburger 

Tor og Berlin-muren. I 

fotografierne fanger han punkere, 

Det som er så karakteristisk og anderledes 

ved Avedons portrætter er, at han søger at nå 

frem til tingenes væsen frem for at gengive 

dem under en vilkårlig synsvinkel; på samme 

måde som når Picasso fx maler portrætter. 

Ligesom Picasso er Avedon medskaber – ikke 

kun betragter. 

Charles Chaplin, skuespiller, New York, 

September 13, 1952. 



husmødre, unge og gamle, hjemløse 

og velstillede. Hele det sårbare 

menneske foldes eksplosivt 

ud billede efter billede – latter, 

tårer, råb, alle følelser er fanget ind 

af hans sikre blik og manifesterer 

ham som en fotograf, der konstant 

søgte nye grænser – både i 

overfladen og under. 

Første danske 

Avedon-udstilling 

Udstillingen på Louisiana følger 

Avedon fra 1940’erne og frem til 

2004 og er den første udstilling 

med hans værker efter hans død. 

Gennem mere end 200 værker kan 

publikum følge moden, begiven- 

Gennem årene har Louisiana præsenteret udstillinger med nogle af verdens 

mest markante fotografer, bl.a. Robert Capa, Arnold Newman, Robert Frank, 

Cartier-Bresson, Brassaï og Wim Wenders. Alle fotografer, hvis kunst i de 

senere år er steget voldsomt i pris. 

En samling på 27 fotografier af den ungarske fotograf Brassaï blev for nogle 

år siden solgt hos Bruun Rasmussen for 530.000 kr. 

heder i verden og ikke mindst 

hans fantastiske portrætter af 

statsmænd, kunstnere, skuespillere. 

Dér hvor vi har et fastlåst 

billede af fx Katherine Hepburn, 

Audry Hepburn, Humphrey Bogart, 

Brigitte Bardot, Marilyn Monroe, 

Buster Keaton, Karen Blixen og 

Eisenhower, slår han glansbilledet 

itu og giver os et portræt, der 

efterlader stof til eftertanke. De 

sidste portrætter i udstillingen er 

af to verdenskendte kunstnere: 

pianisten Mitsuko Uchida og 

sangerinden Bjørk, fotograferet 

blot nogle få måneder før Avedons 

pludselige død. 

Udstillingen på Louisiana viser 

hele spændvidden i Avedons pro- 

duktion fra modens glamour over 

portrætterne til mere reportageorienterede 

optagelser. Udstillingens 

mange billeder danner tilsammen 

et billede af en succesrig 

fotograf, der med et særligt blik 

for det særegne i mennesket såvel 

som i situationen fotograferede 

de bedste, vigtigste, smukkeste, 

rigeste, mest begavede, interessante 

og magtfulde mennesker i verden 

igennem knap 60 år. 

Hans nyskabende stil mellem 

kunst og reklame gav ikke kun 

flere penge, end nogen anden 

fotografs arbejde nogensinde før 

har gjort, den gav også folk en 

ny måde at se mode, magt og berømmelse 

på. 


helle Crenzien er museumsinspektør 

ved Louisiana 

museum for moderne Kunst 

i humlebæk. 

Udstillingen om Avedon 

vises på Louisiana indtil 

den . januar 2008. 

For henvendelser vedr. 

vurdering af fotografier, 

kontakt venligst michael 

Fornitz på tel. 68 

eller mail: 

m.fornitz@bruun-rasmussen.dk 


6

60-års jubilæum 

I 2008 fejrer Bruun Rasmussen både sit eget 

60-års jubilæum samt 60-året for Cobrabevægelsen. 

Festlighederne fordeles på flere 

store auktioner i løbet af året. Ønsker De at 

indlevere materiale til jubilæumsauktionerne, 

så kontakt os venligst på 3343 6911. 

Se også www.bruun-rasmussen.dk, hvor 

De kan læse mere om vores auktioner. 

Bredgade 33 

1260 København K 

Tel 3343 6911 

AUKTionS KATALoGER 

Kataloger til Bruun Rasmussens førstkommende 

klassiske auktioner kan bestilles her. 

Udfyld blot kuponen til højre, så vil katalogerne 

blive fremsendt sammen med et girokort ca. én 

uge før eftersynets start. 

De nævnte priser er i danske kroner og inkl. forsendelse 

i Danmark. Ved forsendelse til udlandet 

vil portoen – og dermed prisen – være forhøjet. 

Det er også muligt at abonnere på Bruun 

Rasmussens auktionskataloger. Som abonnent 

modtager De katalogerne i god tid til samme 

pris som ved løssalg. Ved bestilling af alle vores 

kataloger opnår De rabat. 

Abonnementsformular kan bestilles alle 

hverdage fra kl. 9-17 på telefon 3343 6911, 

på fax 3343 6966 eller på mail 

bredgade@bruun-rasmussen.dk 

Bredgade, København 

❏ 

❏ 

❏ 

❏ 

❏ 

❏ 

❏ 

❏ 

❏ 

❏ 

Moderne kunst (2 kataloger) 8. - 12. oktober 250,- 

Moderne design 8. - 12. oktober 200,- 

Internationale malerier 27. nov. - 7. dec. 200,- 

Internationale antikviteter 27. nov. - 7. dec. 200,- 

Russisk kunst & antikv. 3. - 4. december 200,- 

Frimærker 1. december 75,- 

Bøger 10. december 75,- 

Mønter 11. december 75,- 

Våben 12. december 75,- 

Udsøgte vine 13. december 75,- 

Pedersholm, Vejle 

❏ 

Kunst, design og antikv. 30. okt. - 1. nov. 150,- 

Katalogerne sendes til: 

Navn 

Evt. firma 

Adresse 

Postnr. 

By. 

Telefon 

Mail

BRUUn RASmUSSEn KUnSTAUKTionER 

KATALOGABONNEMENT 

BREDGADE 33 

DK-1260 KØBENHAVN K 

PORTO 

AUKTIONSKATALOGER - ALTID EN OPLEVELSE! 

R U S S i S K E 

hAmmERSLAG 


Omkring år 1900 blev der i Rusland udgivet en 

række tidsskrifter for børn og unge, som stadig 

efterspørges. Et af dem hed "Naschi dosugi" 

("Vores fritid"), som ud over populærvidenskabelige 

artikler og spændingshistorier også indeholdt 

illustrationer af tidens russiske kunstnere. 

Stor var interessen, da der dukkede et originalt 

manuskript op til tidsskriftets årgang 1902 med 

flere originale tegninger. 


Møbler fra den russiske kejsertid er inter- 

essante eksempler på den rige kulturud- 

veksling, der var mellem Europa og Rus- 

land før Den Russiske Revolution. Dette 

elegante skrivebord af mahogni er fra slut- 

ningen af kejservældet og viser med sin rigt stafferede 

Louis XVI form inspirationen fra europæiske møbelsnedkere. 


Efter den russiske revolution i 

1917 begyndte Den Kejserlige 

Porcelænsfabrik, der nu hed 

Statens Porcelænsfabrik, 

at producere propagandaporcelæn 

bl.a. i form 

af små figurer af den 

sovjetiske elite og 

tallerkener som denne 

revolutionstallerken fra 

1919, der er tegnet af 

Sergei Chekhonin i karakteristisk 

funktionalistisk 

design med hammer og segl. 



En lille nymfeagtig pige titter frem under den 

russisk-franske kunstner Marc Chagalls signatur i 

bogværket Le Dur Desir de Durer skrevet af franskmanden 

Paul Eluard og illustreret af Chagall i 

1946. Chagalls krøllede og energiske streg er 

eftertragtet af både kunst- og bogsamlere. Den 

lille Chagall-krussedulle med tilhørende bog 

nåede op på et hammerslag på over det dobbelte 

af vurderingen. 


auKtionsLiv


R U n d T o m RUSSiSK KUnST 

Aldrig har efterspørgslen 

på russisk kunst og kunsthåndværk 

været større. 

hvori består tiltrækningskraften, 

og hvilke kunstnere 

er i højeste kurs? 

Af neil Kent 

Det økonomiske opsving i Rusland 

og landets nyvundne politiske 

selvsikkerhed på den internationale 

scene er faktorer, der 

begge har været med til at sætte 

skub i den opmærksomhed, der 

er omkring russiske kunstværker i 

disse år. Men også kunstværkernes 

særegne russiske udtryk og ikke 

mindst den høje kunstneriske 

kvalitet har været afgørende for 

den russiske kunsts tiltrækningskraft. 

Der er opstået en ny symbiose, 

hvor alle perioder inden 

for russisk kunst bliver værdsat 

– kunst fra kejsertiden, kunst 

fra Sovjettiden samt kunst, der 

forholder sig til de nye livsvilkår i 

et præ-sovjetisk Rusland. 

Rig russisk kultur 

Prominente, rige russere har i de 

senere år fået øjnene op for, at 

de malerier, skulpturer, porcelæn 

og andre kunstværker, der i århundredernes 

løb er blevet frembragt 

i deres hjemland, kvalitetsmæssigt 

er fuldt på højde med det 

allerbedste fra andre steder af 

Europa. Ruslands rigt facetterede 

kulturelle historie gemmer 

på kunstværker, der inden for 

musikkens verden har udmøntet 

sig i kompositioner af Peter 

Tjajkovskij, Sergei Rachmaninof 

og Igor Stravinskij, inden for litteraturen 

romaner af Alexander 

Pushkin, Feodor Dostojevskij og 

Leo Tolstoj, og sidst men ikke 

mindst inden for billedkunsten 

malerier skabt af Ivan Shishkin, 

Ivan Aivasovskij og Ilja Repin. 

Mesterværker af Marc Chagall 

og suprematisterne, særligt deres 

grundlægger Kazimir Malevitj, har 

selvfølgelig længe været efterspurgt 

og været genstand for interesse 

blandt samlere i Vesten, og mange 

af deres værker udgør hovedværk- 

erne på en lang række af verdens 

mest kendte museer. Det er dog 

først i de senere år, at mange 

andre kunstnere er begyndt at få 

den internationale anerkendelse, 

de fortjener. 

Russiske skove 

Ivan Shiskin (1832-98) er utvivlsomt 

den maler, der på mest virtuos 

vis har foreviget de russiske 

Ivan-Constantinowitsch Aivasovskij: "Efter stormen," 

solnedgang over brændingen med skibe i baggrunden, Odessa. 

Hammerslag: 3.3 mio. kr. 

skove. Han studerede først kunst i 

Moskva og fortsatte sidenhen, fra 

1856 til 1860, sine studier på Det 

Russiske Kunstakademi i Skt. Petersborg, 

der dengang var hovedstad- 

en i Det Russiske Kejserrige. Shishkin 

blev tildelt Akademiets guldmedalje 

og blev senere udnævnt 

til professor samme sted. Han rejste 

dog også til udlandet i længere 

perioder, og opholdt sig en tid i 

både Tyskland og Schweiz. Mange 

af hans landskabsmalerier er i dag 

udstillet på det verdensberømte 

Tretjakov Galleri i Moskva samt 

på Det Russiske Museum i Skt. 

Petersborg. Hans værker er yderst 

efterspurgte blandt samlere fra 

både Rusland og udlandet. 

Romantiske solnedgange 

Ivan Aivasovskij (1817-1900), der 

blev født ind i en armensk familie 

bosiddende i den gamle kystby 

Theodosia på Krim (hvor der i 

dag er et storartet museum tilegnet 

hans minde), er en anden 

højt estimeret maler fra det 19. 

århundrede. Aivasovskij er især 

kendt for sine fantastiske kystpartier 

med et fabelagtigt lys, ikke 

mindst hans marinemalerier fra 

de nordlige kystregioner omkring 

Sortehavet, især omkring Krimhalvøen. 

Vigtige værker i hans 

oeuvre er i dag at finde i Moskva 

"Kunstværkernes særegne 

russiske udtryk og 

ikke mindst den høje kunstneriske 

kvalitet har været 

afgørende for den russiske 

kunsts tiltrækningskraft." 

og i Skt. Petersborg, men også 

i Jerevan i Armenien og i en 

række nordamerikanske samlinger. 

Romantikkens drama gennemtrænger 

mange af hans billeder, 

som om den engelske digter 

Byrons storladne romantiske poesi 

er blevet transformeret over til 

lærredet. Aivasovskij studerede 

ligeledes på Kunstakademiet i Skt. 

Petersborg og malede portrætter 

af mange af sin tids førende 

kulturpersonligheder, heriblandt 

forfatteren Nikolai Gogol. Han 

havde stor indflydelse på sin tid, 

og den verdensberømte britiske 

kunstner J.M.W. Turner skulle i 

1842 være blevet dybt betaget af 

Aivasovskijs “Udsigt over Napoli 

bugten i måneskin,” som han så 

under en rejse til Italien og komplimenterede 

for dets fine billedmæssige 

kvaliteter. 

Sovjettidens vandringsmænd 

Under Sovjettiden, fra Oktoberrevolutionen 

i 1917 til Kommu- 

nismens fald i 1991, blev Ruslands 

fortid som kejserrige i høj 

grad skubbet ud i glemslen. Kunstnere, 

der i deres værker havde haft 

fokus på kejserrigets hof, symbolikken 

omkring hoffet og dets 

værdier, blev marginaliseret, deres 

værker gemt væk, og analyser af 

deres værker henvist til støvede 

hylder i lagerrum. I stedet blev 


andre kunstnere trukket frem, 

såsom kunstnergruppen Peredvizh- 

niki eller Vandringsmændene, som 

de blev kaldt på grund af de vandreudstillinger, 

de arrangerede fra 

1870. De blev fremhævet i løbet 


Alexander Nikoláevich Samokhvalov (1894-1971) er 

blandt de russiske kunstnere, der formåede at opnå 

anerkendelse i Rusland efter revolutionen og samtidig 

høste store priser ved internationale udstillinger 

i Europa. Både i 1925 og 1937 modtog Samokhvalov 

guldmedalje og Grand Prix på den internationale 

kunstudstilling i Paris, Exposition Internationale des 

Arts et Techniques dans la Vie Moderne. Værket her 

er et fragment af et meget stort billede, der blev vist 

på udstillingen i 1937. Hammerslag 340.000 kr. 


5 

© Alexander N. Samolhvalov/billedkunst.dk

6 


af Sovjettiden som værende kunst- 

nere, der havde foregrebet revolutionstidens 

og præ-revolutionstidens 

værdier ved at introducere 

seriøs kunst for masserne i Rusland. 

Desuden havde de levende 

mennesker – bønder og arbej- 

dere – som deres foretrukne motiv, 

i stedet for græske guder. Kunstnere 

som Ilja Repin (1844-1930), 

Ivan Kramskoy (1837-1887), 

Vasilij Surikov (1848-1916), Vasilij 

Perov (1834-1882) og Vasilij 

Vereshchagin (1842-1904) blev 

således alle set som udsendinge 

for en fremtidig ny politisk og 

kunstnerisk samfundsorden, hvor 

kunst også skulle have en fremtrædende 

plads for landets mange 

millioner af analfabeter på landet. 

auKtionsLiv 

Engageret brobygger 

Den ukrainske kunstner Ilja Repin 

appellerede både til den gamle 

præ-revolutionære elite og til de 

post-revolutionære myndigheder 

med sit vide kunstsyn og sin 

brede forståelse af den russiske 

kultur i al almindelighed. Hans 

billeder vidner om en stor social 

bevidsthed og en fin psykologisk 

forståelse af mennesket. Repin var 

en engageret realist, og hans bil- 

leder bygger bro mellem den nationalromantiske 

kunst i det 19. år- 

hundrede og de socialrealistiske 

værker under Sovjettiden. Også 

han studerede på Kunstakademiet 

i Skt. Petersborg og foretog senere 

adskillige rejser til Europa, især 

En af Ruslands mest berømte moderne billedkunstnere 

er Marc Chagall. "Paris of Dream" fra 1969-70, litografi i 

farver, blev solgt for 160.000 kr. hos Bruun Rasmussen. 

© Marc Chagall/billedkunst.dk 

til Frankrig og Italien. Han blev 

sidenhen professor på Akademiet, 

der i dag som Ruslands mest 

prestigefyldte akademiske kunstinstitution 

er opkaldt efter ham. 

Til trods for sine demokratiske 

principper, så er Repin dog i dag 

i lige så høj grad kendt for sine 

portrætter af aristokratiet og kejserhoffet, 

som for sine skildringer 

af bønder, kosakker og arbejdsmænd 

langs floden Volga, som 

han i den grad har opnået international 

anerkendelse for. 

Efterspurgte modernister 

Under Sovjettiden var der selvfølgelig 

også en række russiske 

kunstnere, der som Kazimir Malevitj 

(1878-1935) og Marc Chagall 

(1887-1985) fik en bred skare af 

internationale tilhængere både 

inden for Ruslands grænser og i 

udlandet. Deres værker har i hen 

ved hundrede år nydt stor efterspørgsel, 

med deraf følgende fæno- 

menale priser på verdensplan. 

Mindre kendte kunstnere er dog 

også populære, som eksempelvis 

Pavel Filinov (1883-1941), hvis 

værker netop har været vist på 

en stor udstilling på Det Russiske 

Museum i Skt. Petersborg. Hoved- 

parten af hans værker synes at 

udspringe af symbolismen fra århundredeskiftet. 

Filinov studerede 

ligeledes på Kunstakademiet og 

var under Første Verdenskrig 

soldat ved den rumænske front. 

Krigens grufuldheder, som han 

her oplevede på første hånd, har 

sat sig spor i hans malerier. Mange 

af hans billeder er således fulde 

af groteske figurer, efterkommere 

af de figurer, man finder i 

værker af den hollandske renæssancekunstner 

Hieronymus Bosch. 

Bindeled til nutiden 

I løbet af de sidste par årtier af 

det forrige århundrede har en 

række kunstnere fra de mere 

afsidesliggende egne af Rusland 

gjort sig gældende og opnået 

stor anerkendelse. Heriblandt 

Alexej Burlakov (1940-99) fra 

Serov i Uralbjergene, som studerede 

kunst i Jekaterinborg. 

Mange af hans meget stoflige 

værker kredser omkring de 

majestætiske landskaber fra hans 

hjemegn. Med en rig farvepalet 

skildrer han de vilde og mystiske 

bjerge, skovene og floderne fra 

denne umådelige lange bjergkæde, 

der skiller Europa fra Asien. 

Alle værkerne er malet på stedet, 

i visse tilfælde på overordentlig 

afsidesliggende steder med kun 

vanskelig tilgang. Burlakov var 

under vanskelige vejrforhold og 

betingelser indimellem nødsaget 

til at binde lærredet og andre 

materialer fast med metalbånd 

for at staffeliet, billedet eller han 

selv ikke skulle flyve væk og ned i 

den gabende afgrund tæt ved. 

Samtidskunsten 

Burlakov var i tilgift en dygtig 

portrætmaler, og hans søn, Andrej 

Burlakov (født 1974) har tydeligvis 

arvet sin fars talenter på dette 

område. Den unge Burlakov har 

ligeledes studeret kunst i Jekaterin- 

borg, men har herefter i mange 

år studeret på det, der førhen hed 

Kunstakademiet i Skt. Petersborg. 

I hans portrætter er det ofte modellernes 

personlighed og spirituelle 

styrke, der fremhæves, mens 

han i sine landskaber frembringer 

både de lyriske og koloristiske 

kvaliteter i den geografi, han skildrer, 

fra dybt inde i Rusland eller 

fra bjergene i Skotland. 

Feodor Olevskij (født 1983) er 

en af Burlakovs medstuderende 

fra Akademiet, og hans værker 

har en anden betoning, både hvad 

angår hans portrætter og hans 

landskaber. Fremfor at understrege 

sine modellers personlighed, så 

er Olevskij mere interesseret i et 

idealiseret billede, hvor spirituelle 

aspekter hinsides denne verden 

antydes og fornemmes. Især hans 

kvindeportrætter har en sfærisk 

ophøjethed, der har gjort ham 

populær i bredere lag. Hans land- 


skaber er ligeledes af en anden 

verden, fulde af overraskelser på 

det billedmæssige plan, med 

udsigter fra uventede vinkler, 

mens malerierne dog samtidig 

giver et realistisk billede af det 

landskab, de skildrer. 

ikoner og Fabergéæg 

Det har hovedsageligt været ma- 

lerier, som samlere af russisk kunst 

har haft rettet deres opmærksom- 

Højt værdsat i århundreder rundt omkring i hele verden er de russiske 

ikoner. Dette triptykon fra Moskva 1879 er meget smukt udført i sølv 

og cloisonné og beregnet til rejsebrug. Ikonen indgik i Egon Sommers 

ikonsamling, som fik hammerslag på 2 mio. kr. 

hed imod, men der er dog en 

lang række andre kunstværker, 

som også er blevet særdeles efter- 

tragtede. Heriblandt finder man 

ikoner – højt værdsat i århundreder 

rundt omkring i hele verden 

– men hædersprisen må dog 

tildeles arbejder af Peter Carl 

Fabergé, der var hofjuveler ved 

kejserhoffet. Fabergés påskeæg, 

der blev udført på bestilling af 

den russiske kejserfamilie i årti- 


auKtionsLiv

8 


Den stemningsfulde soldatertallerken bærer Nikolaj II’s kronede monogram og stammer 

fra Den Kejserlige Porcelænsfabrik, der ved grundlæggelsen i 1744 hed Lomonosov 

Porcelænsfabrik. Kejserinde Elisabeth havde grundlagt fabrikken med henblik på at 

styrke og skabe nationale kunstværker, og fabrikken producerede i begyndelsen kun 

porcelæn til den kejserlige Romanov-familie. 100 år senere skiftede fabrikken navn til 

Den kejserlige Porcelænsfabrik og begyndte at producere porcelæn, der også kunne 

erhverves af folk uden for hoffet. Selv i dag opnår service fra fabrikken hammerslag, der 

er en kejser værdig, som denne tallerken der gik for 280.000 kr. 

erne op til første verdenskrig, er 

fantastiske eksempler på udsøgt 

kunsthåndværk, der ikke er blevet 

overgået siden. En af de største 

samlinger i dag er Hendes Majestæt 

Dronning Elisabeth II af 

Englands samling, men også russiske 

samlere har på det seneste 

gjort deres entré på markedet. 

Rigmanden Victor Vekselberg 

fra Skt. Petersborg har således 

auKtionsLiv 

erhvervet 

sig en 

vigtig 

samling 

på auktion, 

som for 

nyligt har 

været ud- 

stillet på 

Eremitage 

Museet i Skt. 

Petersborg. 

Sammen med de 

Fabergé arbejder, der 

findes i Kreml, er Rusland 

nu igen i besiddelse af den 

største samling inden for denne 

usædvanlige, teknisk set virtuose, 

kunstgenre. 

Pragtfuld porcelæn 

Russisk porcelæn og keramiske 

arbejder er ligeledes kommet 

tilbage i rampelyset, efterhånden 

som samlere har kastet sig over 

både historiske og mere moderne 

eksemplarer fra Lomonosov porcelænsfabrikken 

i Skt. Petersborg, 

der lige siden det 18. århundrede 

har fremstillet pragtfulde porcelænsgenstande 

til både brug og 

pynt. Enkekejserinde Maria Feodorovna, 

bedre kendt i hendes 

hjemland Danmark som prinsesse 

Dagmar, havde en stor interesse 

for porcelæn og for porcelænsfabrikken. 

Interessen resulterede 

i en udveksling af idéer mellem 

Lomonosov fabrikken i Skt. Petersborg 

og Den Kongelige Porcelænsfabrik 

i København. I dag føres 

den dygtige kreative tradition på 

Lomonosov videre af nutidige 

kunstnere som eksempelvis Inna 

Olevskaja. 

Interessen for den russiske 

kunst har aldrig været større, og 

endnu er der ingen tegn på, at 

hverken den politiske eller kulturelle 

udvikling vil ændre disse 

gunstige vilkår, så længe det er 

værker af høj kvalitet. 

Neil Kent 

er tilknyttet University of 

Cambridge og er gæsteprofessor 

ved State Academy of Art and 

Architecture i Sankt Petersborg. 

I 1990 blev han dr.phil. på 

afhandlingen "Light and Nature 

in Late 19th Century Nordic Art 

and Literature" og har siden 

beskæftiget sig indgående 

med russisk kunst og kultur. 

Neil Kent er Bruun Rasmussens 

repræsentant i Sankt Petersborg 

og arbejder tæt sammen med 

auktionshusets hold af konsulenter 

med ekspertise i russisk 

kunst. 

R U S S i S K E 

hAmmERSLAG 


Ikoner er en traditionel russisk kunstart, 

der opstod som en måde at anskueliggøre 

kirkens hellige figurer og abstrakte 

budskaber for de troende på en idealiseret 

måde. På denne russiske ikon 

fra omkring 1700 ses to apostle samt 

Ærkeenglen Mikael. 


Manchetknapperne i det karakteristiske 

design er udført af den russiske mester 

Adam Judem lige omkring 1900. Hver 

knap er udført i 14 kt. guld og prydet 

med emaljebelægning og diamant. 


Dette originalt illustrerede manuskript af russeren Yacob 

Protzanov med 40 originale tegninger udgjorde efter al 

sandsynlighed et aldrig realiseret russisk filmprojekt om 

en moderne russisk Robinson Crusoe. 


Uhyre sjælden russisk art 

nouveau vase af mangelaget 

krystal i gult med 

lysegrønt overfang og 

løvetand. Vasen er 

én af bare 13 russkij 

moderne vaser med 

blomster og planter 

fra den russsiske 

fauna, som kunstneren 

K.N. Krasovskij 

fremstillede i 1900 på 

Det kejserlige glasbrug i 

St. Petersborg. 



auKtionsLiv


Olga Storfyrstinden 

80 

Det store portræt af storfyrstinde Olga er signeret af fotografen 

M. Talkin. Mål: 53 x 40 cm. Vurdering: 25.000-30.000 kr. 

dEn SidSTE 

SToRFyRSTindE 

Fra en opvækst i overdådig 

luksus ved det russiske hof 

til et liv i fattigdom og landflygtighed 

i vesten. den 

dansk-russiske Storfyrstinde 

olgas liv var rig på kontraster. 

i december 200 kommer 

en enestående, historisk 

samling af storfyrstindens 

egne malerier og private 

ejendele under hammeren. 

Af Camilla Streton 

og martin Borg 

Blandt de mere end 300 effekter, 

der tilsammen udgør Storfyrstinde 

Olga-samlingen – The Olga Archive – 

gemmer der sig bl.a. en unorm fra 

Storfyrstinde Olga Alexandrovna 

Romanova af Ruslands (1882-1960) 

tid som Røde Kors sygeplejeske 

under Første Verdenskrig. Uniformen 

er blot ét af de mange per- 

sonlige klenodier i samlingen, der 

giver et unikt indblik i historien 

om den dansk-russiske kejserfamilie. 

Storfyrstinden, der som datter 

af Kejser Alexander III og danskfødte 

Kejserinde Dagmar var 

blandt den sidste generation i den 

russiske kejserfamilie, gik ikke den 

slagne vej, for skæbnen ville det 

anderledes. 

fandt ofte 

sine motiver i naturen, her 

en grøftekant med lupiner 

i fuldt flor. Maleriet er signeret 

Olga og vurderet til 

30.000-40.000 kr. 

Barndommen i Rusland 

Olga kom til verden i paladset 

Peterhof lidt uden for Skt. Petersborg 

som den sidste i en børneflok 

på seks. Hun blev født ind i 

en umådelig rig og magtfuld slægt, 

men samtidig også ind i en urolig 

tid for Rusland. Overalt ulmede re- 

volutionære bevægelser, der ønskede 

at afskaffe zarvældet. I 1881 

mistede Olgas farfar, Alexander II, 

livet ved et bombeattentat, og tronen 

blev overladt til Olgas far, der 

nu kunne kalde sig Alexander III. 

Olga voksede op blandt imponerende 

kunstværker og kunstskatte 

på Romanov-familiens syv 

paladser, der ud over familien 

husede 15.000 tjenestefolk. Hun 

følte sig tættest knyttet til sin far 

og den engelske barnepige. I sine 


erindringer fortæller Olga om sit 

alt andet end nære forhold til mor- 

en, der frem for alt elskede det 

officielle liv som Ruslands majestætiske 

midtpunkt: ”Faktisk var 

et besøg i hendes [Dagmars] gemakker 

en pligt, som Njanja [barne- 

pigen] pålagde mig. Jeg kunne 

aldrig være naturlig. Hun [Dagmar] 

nærede en sand rædsel for alt, 

hvad der gik ud over etikettens og 

det sømmeliges grænser.” 

Mor og datter havde dog én 

ting til fælles: Kunstneriske evner. 

I Danmark var Dagmar blevet un- 

dervist af maleren Heinrich Buntzen, 

og hun opdagede tidligt sin 

yngste datters talent. Hun lod 

derfor Olga undervise af maleren 

Stanislaw Johannowitsch Zukowski 

(1873-1944). Kunsten blev på 

mange måder Olgas helle og store 



8

82 


lidenskab. Her kunne hun søge 

tilflugt, når de mange omvæltninger 

og dramatiske prøvelser 

kom for tæt på. Hun blev med 

tiden en anerkendt kunstner, der 

især koncentrerede sig om landskabs- 

og blomstermotiver. 

Kærlighed og krig 

I 1901 indgik Olga i et arrangeret 

ægteskab med prins Peter af Olden- 

burg (1868-1924), men forholdet 

var ulykkeligt og opløstes i 1916. 

Senere samme år blev hun gift 

med den mand, hun i 13 år havde 

været hemmeligt forelsket i, oberst 

Nikolaj Kulikovsky. 

Under Første Verdenskrig funge- 

rede Olga i tre år som Røde Korssygeplejerske 

ved 

Akvareltegningen med det 

Dannebrogssmykkede juletræ 

udførte Storfyrstinde Olga 

i sin tid på Knudsminde. 

Vurdering: 25.000-30.000 kr. 

militærhospitalerne på Østfronten. 

Hun fortæller i sine erindringer: 

”Gang på gang fløj jeg ud af min 

seng og hen til vinduet, for jeg 

syntes, jeg hørte ambulancerne 

komme. Sommetider passede det 

[...] andre gange var det min trætte 

hjerne, der fantaserede sig til 

den forfærdelige lyd, der betød 

nye lidelser for så mange 

unge, livsglade mænd 

[...]. På denne stue 

mødte jeg krigen i al 

dens ulykke.” 

Samlingen rummer, ud over talrige af 

Storfyrstindens egne værker malet i 

Rusland, Danmark og Canada, personlige 

klenodier, breve, porcelæn, smykker og 

fotografier af den russiske Zar-familie. 

Revolutionen og 

flugten til danmark 

I 1917 vendte Revolutionen endnu 

en gang op og ned på Olgas 

tilværelse, da hun og andre dele 

af den kejserlige familie blev holdt 

i fangenskab på Krim ved Sortehavet 

indtil 1919. Flere af Roma- 

nov-familiens medlemmer mistede 

livet under revolutionen, bl.a. Olgas 

to brødre Mikhail og Nikolaj II, 

der var Ruslands sidste zar. I 1920 

flygtede ægteparret Kulikovsky og 

deres to sønner til Danmark, som 

Olga kendte godt fra ferier på Fre- 

densborg Slot hos ”Europas sviger- 

forældre,” Christian IX og Dronning 

Louise. I første omgang flyttede 

familien ind på Hvidøre ved 

Klampenborg, hvor Dagmar, der 

var flygtet året før, havde bosat sig. 

Fra Ballerup til Canada 

Efter kejserinde Dagmars død i 

1928 købte Olga og hendes mand 

gården Knudsminde i Ballerup, og 

her drev Nikolaj landbrug, mens 

Olga arbejdede med sin kunst. 

Hendes naturalistiske landskabs- 

og blomsterbilleder var populære, 

og de blev jævnligt udstillet på 

bl.a. Charlottenborg. Ægteparret 

boede i Ballerup indtil efter Anden 

Verdenskrig, hvor de af sikkerhedsmæssige 

årsager valgte at emigrere 

til Cooksville i Canada. I 

1958 mistede Olga sin mand, og 

to år senere døde storfyrstinden 

selv, fattig og langt fra sit hjemland. 

historisk samling 

Storfyrstinde Olga-samlingen, der 

ud over personlige klenodier, breve 

og fotografier rummer mange af 

Storfyrstindens egne værker malet 

i Rusland, Danmark og Canada 

såvel som porcelæn og smykker, 

er først for ganske nyligt kommet 

fra udlandet til København, hvor 

den nu kommer under hammeren. 

Den store samling dokumenterer 

et dramatisk og omtumlet kapitel i 

nyere russisk historie såvel som den 

dansk-russiske royale forbindelse. 

Samtidig fortæller samlingen historien 

om en kvinde, der voksede op 

i overdådig rigdom ved det russiske 

hof, overlevede to ægteskaber, 

to verdenskrige og en revolution, 

men endte sit liv som fattig, landflygtig 

kunstner. 


Storfyrstinde Olgas maleri af datteren Xenia ved 

morgenbordet er udført i 1948. På reolen ved siden 

af stolen ses et portræt af storfyrstindens søn 

Thikon. Vurdering: 100.000-150.000 kr. 

Storfyrstinde Olga-samlingen 

kommer under hammeren i for- 

bindelse med Bruun Rasmussens 

Russiske auktion den 3.-4. 

december 2007 i Bredgade 33 i 

København. 

Der er eftersyn på samlingen 

samme sted fra den 21. til den 

26. november. 

auKtionsLiv 

8

8 


dET GLEmTE 

SøLvKAmmER 

Et hidtil glemt sølvkammer 

med en overflod af barok-, 

rokoko- og Louis xvi-sølv 

kommer nu under ham- 

meren. 

Af Sabrina Ulrich-vinther 

Barok, rokoko og Louis XVI er 

de tre mest eftertragtede stilarter 

inden for klassisk sølvhåndværk. 

Til efteråret udbydes en fin samling 

sølv udført i disse stilarter, 

når hammeren svinges over fabrikant 

Carl Oppens sølvsamling. 

Sjælden samling 

Carl Oppen var én af sin tids 

markante sølvsamlere, hvis sølvsamling 

er nævnt i flere refererenceværker 

om dansk sølv. Da han 

døde i 1948, efterlod han sig en 

stor, unik samling af sølvtøj. Samlingen 

har imidlertid siden hans 

død fået lov til at stå uberørt 

hen. Hans familie har i årene, der 

er gået, hverken solgt ud eller 

købt mere til samlingen. 

Samlingen indeholder alt fra sta- 

ger, bægre over kandisskåle, strøbøsser 

til bestik og kan dateres 

fra omkring midten af 1600-tallet 

til op i 1700-tallet. Sølvtøjet er 

skabt af ikke færre end 60 forskellige 

danske sølvsmede, både 

kendte københavnermestre såvel 

som mindre kendte, men lige så 

dygtige, mestre fra provinsen. 

Fra barok til Louis xvi 

Samlingen kan fremvise gode 

eksempler på dansk barok-, 

rokoko- og Louis XVI-sølv. 

Disse tre stilarter kan for ordentligheden 

skyld inddeles i perioder: 

barok (1650-1750), rokoko 

(1750-1775) og Louis XVI (1775- 

1800). Men overgangene mellem 

de forskellige stilarter er i virkeligheden 

glidende, og stilistisk 

er de nærmest vokset ud af 

hinanden. Muslingeskallen, som 

kom frem i senbarokken, er fx 

rokokoens foretrukne ornament, 

som ses i et hav af forskellige 

udformninger. En sølvsmed i 

1700-tallet holdt jo ikke op med 

at fremstille baroksølvtøj den ene 

dag for at tage fat på rokokoen 

den næste dag. Det tog tid for 

de forskellige stilstrømninger at 

nå til København fra Frankrig, 

Tyskland og det øvrige Europa, 

og endnu længere tid at nå fra 

København til provinsen. Men der 

er naturligvis forskelle på stilarter- 

ne: Hvor barok sølvtøj er lige- 

knækket og ofte i kompakte former 

med bl.a. ranker og bladværk, 

er rokoko-sølvtøj skævknækket. 

Man kan nærmest forestille sig, 

hvordan sølvsmeden har vredet 

stager, kaffekander og kandelabre 

for at få de svungne linier frem. 

Især barok- og rokokosølv er 

efterspurgt af sølvsamlere, da 

sølvet har et nærmest moderne 

stilistisk udtryk, der benytter sig 

af ornamenter på en stilren klassisk 

måde, der kan begå sig i de 

fleste hjem. 

Auktionen over Carl oppen 

samlingen afholdes i slutningen 

af november 200 i 

Bredgade. 

For henvendelser vedr. samlingen 

eller vurdering af 

sølv, kontakt venligst 

Sabrina Ulrich-vinther på 

tel. 25 0 5 eller e-mail: 

s.vinther@bruun-rasmussen.dk 


BARoK 

Den skandinaviske barok, der var fremherskende 

i Danmark i perioden 1600- 

1750 kaldes også for akantusbarok. Stilen 

er kendetegnet ved indgraverede kartoucher 

med initialer eller våben, ranker, 

bladværk samt fantasivæsner med dyre- 

eller menneskekroppe. 

Et par tidlige danske barok stager af 

sølv, runde fodstykker, Mester Ditlev 

Brasenhauer, København 1712. H. 17,5. 

Vurdering: 75.000-100.000 kr. 

RoKoKo 

Rocailler (hvorfra ordet rokoko stammer), 

kæmninger, blomster og bladværk er her 

de yndede ornamenter, og de anvendes i 

rigt omfang. Således er lågknopper oftest 

blomsterknopper, og kandelabrenes "arme" 

er fremstillet som grene, der snor sig, og 

lystyllerne er blomsterknopper. Perioden 

strækker sig fra ca. 1750-1775. 

Rokoko skrivesæt af sølv, oval sættebakke 

med klokke, blækhus, sandhus og stage, 

drevet med rocailler og kæmninger. 

Mester Børge Lemmich, København 1761. 

Vurdering: 60.000-80.000 kr. 

LoUiS xvi 

Louis XVI perioden eller klassicismen, 

1775-1800, kendetegnes ved klassiske 

ornamenter som korintiske søjler, bladguirlander, 

sløjfer og vædderhoveder. 

Et par Louis XVI saltkar med indsatse af 

blåt glas. Mester Jens Jensen Viol, København 

1780. 



85

86 


Drømmeseng i moderne design 

Går man med et ønske om at pifte sit soveværelse lidt op, og er 

man træt af at sove i en konventionel firkantet seng, er det på 

efterårets moderne auktion, man skal slå til. Her kommer en 

højst ukonventionel seng under hammeren, der vil være en pryd 

for ethvert soveværelse. 

Sengen er udformet i cedertræ af den danske møbelkunstner 

Peder Moos (1906-1991). Dennes møbler er som oftest kendetegnet 

ved en utrolig omhu i udførelsen. Det er enestående møbler, 

hvor der er kælet for hver enkelt detalje. Moos’ møbler er desuden 

ofte produceret i ét eller ganske få eksemplarer. 

Sengen her er ingen undtagelse. I begyndelsen af 1940’erne 

arbejdede Peder Moos på en særlig seng, som han fik udstillet på 

Snedkerlaugets udstilling i 1943. Sengen var traditionel i sin form 

og med fire ben. Efter udstillingen videreudviklede han sengen, 

og resultatet blev en helt enestående bådformet seng, der er den 

eneste af sin slags. 

Bådsengen har blandt andet været brugt som rekvisit på Århus 

Teater, i forbindelse med i stykket ”Privatliv” med Henning 

Moritzen og Lise Ringheim. Den nuværende ejer købte sengen 

i 1970’erne, og den er nu gennem nænsom restaurering bragt 

tilbage til sit originale udtryk. 

Auktion: Moderne kunst og design i Bredgade 

8.- 12. oktober 2007 

Vurdering 175.000-200.000 kr. 


Et udvalg fra de kommende auktioner 


UndER hAmmEREn 

Sjælden lampe fra lysmageren 

Poul Henningsen (1894-1967) er sammen med møbelkunstnerne Hans J. 

Wegner og Arne Jacobsen den designer, der er mest udbredt i de danske 

hjem, og som også internationalt har haft den største gennemslagskraft. 

Særlig betydning havde PH naturligvis med lamperne og det geniale skærmsystem, 

som han udviklede og tog patent på i slutningen af 1920'erne. 

Det er de helt tidlige lamper, som er meget værdifulde, hvilket denne 

"PH 5/3 standerlampe" er et godt eksempel på. 

Den 160 cm høje lampe har stel af bruneret messing med fatningshus 

mærket "Pat. Appl." (Patent Applied), opsat på fod med seks kugler af 

sortmalet træ, monteret med skærme af kobber med rødlakeret overside 

og guldbronzeret underside. Udført 1927-1928 hos Louis Poulsen. 

Auktion: Moderne kunst og design i Bredgade 

8.- 12. oktober 2007 



8

88 


Kejserlige blomster 

Et stort porcelænsstel med brogede blomster fra den 

dansk-russiske kejserinde Dagmars sommerresidens, 

Hvidøre, der er beliggende i Klampenborg nord for 

København, kommer under hammeren på den russiske 

auktion i december. 

Kejserinde Dagmar, der var gift med Kejser Alexander 

III og mor til Ruslands sidste kejser, Nikolai II og Storfyrstinde 

Olga, brugte i mange år det store hvide palæ 

med udsigt over Øresund som feriebolig. Hvidøre blev 

erhvervet i fællesskab med Dagmars søster Dronning 

Alexandra af England i 1906. De ønskede begge at 

bevare forbindelsen til Danmark efter deres far Kong 

Christian IX’s død samme år. Huset blev møbleret med 

arvestykker fra København såvel som med ting fra 

Rusland og England. 

Da der var tradition for at spise af stellet Sachsisk 

Blomst fra Den kongelige Porcelainsfabrik i den danske 

kongefamilie, var det naturligt for de to søstre at vælge 

netop dette stel til deres sommerbolig. Kongefamiliens 

sachsiske stel var gået i arv generation efter generation 

helt tilbage fra dengang stellet blev produceret i 

slutningen af 1700-tallet. I en periode var det 

egentlig gået ud af produktion. Men fra 

midten af 1800-tallet genoptog man 

produktionen af stellet, og søstrene 

havde dermed mulighed for at købe 

et stort stel til privat brug. 




Stellet, der er i 69 dele, indeholder både tallerkener, 

skåle, fiskefade og meget mere. Det er med fletbort og 

smukt bemalet med forskellige brogede buketter på hver 

enkelt del. Porcelænsmaleren har haft en stor grad af 

frihed til at vælge sine egne buketter ud, hvilket betyder, 

at der her er tale om et middagsservice af usædvanlig 

høj kvalitet og med en helt speciel royal proveniens. 

Auktion: Russiske malerier og antikviteter 

3.- 4. december 2007 

Vurdering 175.000-200.000 kr. 

Russiske roser 

På den russiske auktion i december udbydes 

et par overdådige roser malet af den russiske 

kunstner Leonid Osipovich Pasternak 

(1862-1945). Leonid Pasternak var én af 

de første russiske malere, der kaldte sig 

selv impressionist. Han var allerede tidligt 

en efterspurgt maler, og i dag er han kendt 

i både Rusland og Europa. Hans første 

maleri blev købt af Pavel Tretyakov, der var 

Ruslands vigtigste kunstkøber i perioden. 

Fra 1894 blev han professor ved Skolen for 

Malerkunst i Moskva. Han var gift med Rosa 

Kaufman, der var en berømt pianistinde. 

Sammen fik de sønnen Boris Pasternak, der 

som voksen skrev ”Doktor Zhivago” og blev 

belønnet med Nobelprisen. Blandt Leonids 

nære venner var forfatteren Leo Tolstoj, til 

hvis værker han lavede prisbelønnede illustrationer. 

Efter Den russiske Revolution flyttede 

familien til Tyskland hvor de boede i en 

årrække. Pasternak ligger i dag begravet i 

Oxford i England, hvor han opholdt sig de 

sidste år af sit liv, efter at være flygtet ud 

af det jødefjendske Tyskland i slutningen af 

1930’erne. 

Maleriet ”Pink roser,” der har været udstillet 

på Ashmolean Museet i 1958 og måler 65 

x 51 cm, er malet i 1916, kun ganske få år 

inden Pasternak bosatte sig permanent i 

Berlin, langt fra revolutionsregimet. 

Auktion: Russiske malerier og antikviteter 

3.- 4. december 2007 

Vurdering 600.000 - 800.000 kr. 



8

Sjælden skalstol af Hans J. Wegner 

Hans J. Wegner (1914-2007) er stolemesteren over alle 

danske møbeldesignere. Og med god grund: ”The Chair,” 

”Bamsestolen” og ”Y-stolen” har for længst opnået klassikerstatus. 

Nu kommer en af Wegners sjældne skalstole under hammeren. 

Skalstolen stammer fra en indretningsarkitekt, 

der fik stolen som betaling for overarbejde hos møbelsnedkermester 

Johannes Hansen. Stolen har været en 

del af inventaret i snedkermesterens udstillingslokale og 

er kun udført i få eksemplarer. Først i 1997 kom den for 

alvor i produktion, denne gang hos møbelfabrikant Carl 

Hansen. 

Skalstolen er en yderst raffineret videreudvikling af 

Wegners første skalstol, som han havde udstillet på 

Snedkerlaugets banebrydende udstilling i 1949. Samtidig 

med amerikanske møbelarkitekter som pioneren Charles 

Eames begyndte Wegner i slutningen af 1940’erne at 

interessere sig for nye materialer og fremstillingsmetoder. 

Interessen udmøntede sig i nye formeksperimenter, 

i første omgang en nyskabende skalstol, der var lavet i 

formbøjet lamineret træ. 

Til trods for det banebrydende arbejde Wegner havde 

lavet, foretrak han arbejdet med det massive træ: ”De 

laminerede konstruktioner og skallerne indeholdt så 

mange muligheder, at jeg måtte træffe et valg. 




Det var ikke muligt at arbejde med det massive træ og 

de laminerede konstruktioner samtidig.” Han lavede 

derfor kun ganske få skalstole af denne type igennem sin 

karriere, og stolen fra 1949 findes kun som prototype. I 

starten af 1950’erne udførte han endnu en skalstol, men 

det er skalstolen fra 1963, der har det mest raffinerede 

udtryk. 

Auktion: Moderne kunst 

og design i Bredgade 

8.- 12. oktober 2007 

Vurdering 

125.000-150.000 kr. 

Ukendt brev fra H.C. Andersen 

om Charles Dickens 

I 1857 var eventyrdigteren H.C. Andersen i England for at besøge 

en anden af verdenslitteraturens store forfattere, Charles Dickens. 

Nu er et hidtil uregistreret brev fra H.C. Andersen dukket op med et 

væld af oplysninger om forfatterens oplevelser hos Dickens. 

Brevet er skrevet til Andersens nære veninde Henriette Collin og 

skildrer bl.a. H.C. Andersens overstrømmende positive opfattelse af 

Dickens: "Tag ud af hans Skrifter det Hjerteligste, Livligste og meest 

Tiltalende, skab deraf en Mand og De har hans tro Portræt." 

Charles Dickens selv var imidlertid ikke lige så begejstret for Andersen, 

der uden situationsfornemmelse blev boende hos familien 

Dickens i hele fem uger, til trods for at han kun var inviteret til 

at bo der i to uger. Oven i det hele var hr. og fru Dickens på 

det tidspunkt midt i en meget opslidende skilsmisse, uden 

at Andersen synes at have bemærket det! Ikke engang 

børnene var begejstrede for eventyrdigteren: "He was 

a bony bore, and stayed on and on" skrev én af 

døtrene senere i et brev. 

Besøget blev Andersens sidste hos Charles Dickens, 

der sidenhen holdt helt op med at besvare hans 

mange breve og bogforsendelser. Forståeligt 

nok, eftersom H.C. Andersen et par år efter 

det katastrofale besøg udgav en bog, hvori 

han tegnede et skønmaleri af den lykkelige 

familie, selv om dette var så langt fra virkeligheden. 

Andersen undrede sig over Dickens reaktion livet 

igennem. Det gik aldrig rigtig op for ham, at hans opførsel blev 

opfattet som både anmassende og upassende. 

Auktion: Internationale bøger og manuskripter i Bredgade 

10. december 2007 



auKtionsLiv

OBRA COBRA COBRA COBRA COBRA COBRA COBRA COBRA 

COBRA COBRA COBRA COBRA COBRA COBRA COBRA C 

C o B r A 6 0 














Ejler Bille: Komposition 1953. 

Sælges på auktionen over moderne kunst og design i efteråret 2007. 

Bruun Rasmussen fejrer Cobra bevægelsens 60 års 

jubilæum med en særauktion til marts 2008. 

Vi søger gode værker af: 

Alechinsky • Alfelt • Appel • Atlan • Balle • Bille 

Brands • Hugo Claus • Constant • Corneille • Dotremont 

Doucet • Ferlov Mancoba • Gear • Gilbert • Götz 

Gudnason • Heerup • Hultén • Egill Jacobsen 

Jorn • Lucebert • Mancoba • Mellerup • Nieuwenhuis 

Ortvad • Carl-Henning Pedersen • Reinhoud d’Haese 

Rooskens • Tajiri • Thommesen • Wemaëre • Wolvecamp

Kommende auKtioner 

efterår 2007 

bredgade 

moderne kunst og design eftersyn: 3. - 8. oktober 

Auktion: 8. - 12. oktober 

internAtionAle eftersyn: 21. - 26. november 

mAlerier og Antikviteter Auktion: 27. november - 7. december 

russisk kunst og Antikviteter eftersyn: 21. - 26. november 

Auktion: 3. - 4. december 

frimærker eftersyn: 21. - 26. november 

Auktion: 1. december 

bøger og mAnuskripter eftersyn: 21. - 26. nov. + 10. dec. 

+ storm p. 125 år Auktion: 10. december 

mønter og medAiller eftersyn: 24. - 26. nov. + 10. - 11. dec. 


jAgtvåben og militAriA eftersyn: 21. - 26. nov. + 12. dec. 


udsøgte vine eftersyn: 12. - 13. december 


vejle 

kunst, design og Antikviteter eftersyn: 24. - 29. oktober 

Auktion: 30. oktober - 1. november 

online-auKtioner 

Havnen og vejle afholder online-auktioner mandag: ældre møbler & tæpper 

hver uge. tirsdag: moderne kunst & design 

onsdag: ældre malerier 

torsdag: varia 

Herudover afholdes online-auktioner hver måned over bøger, frimærker, mønter, vin og 

våben. de kan følge med i auktionerne på vores hjemmeside: www.bruun-rasmussen.dk 

anders antiK sverige 

kvAlitetsAuktion eftersyn: 20. - 25. november 

Auktion: 25. november

Gyldendal og Bruun Rasmussen udgiver: 

Dette er den ultimative bog til enhver, 

der interesserer sig for de danske 

designmøblers historie, og hvad de 

koster på auktion. Bogen fortæller 

om tendenser i prisudviklingen for 

møbelklassikere fra begyndelsen af 

1990’erne til i dag på kendte danske 

designere som Arne Jacobsen, Poul 

Kjærholm, Finn Juhl, Hans Wegner, 

Børge Mogensen, Kaare Klint, Nanna 

Ditzel og mange flere. Også prisudviklingen 

for en lang række PHlamper 

er med. 

Bogen præsenterer i tekst og billeder 

godt 300 af Danmarks smukkeste 

og mest efterspurgte møbler, som er 

blevet handlet på Bruun Rasmussens 

auktioner. Endvidere fortælles historien 

om, hvordan samarbejdet mellem 

arkitekter og designere gjorde Danish 

Modern verdensberømt. 

Afslutningsvis præsenteres den nye 

generation af designere og de møbler, 

der med tiden måske bliver frem 

tidens danske møbelklassikere. 

Bogen koster 299 kr. 

og fås i boghandlere 

over hele landet fra 

den 28. oktober 2007. 

Bogen er skrevet af professorerne Per 

H. Hansen og Klaus Petersen, der begge 

er samlere af klassiske danske designmøbler 

og tidligere har udgivet “Den 

store danske møbelguide”. 

Det rigt illustrerede værk er på 328 

sider og indbundet. Bogen koster 

299 kr. og fås i boghandlere over hele 

landet fra d. 28. oktober 2007.

COBRA COBRA COBRA COBRA COBRA COBRA COBRA COBRA ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?