PLATTFORM FÖR - Malmö stad

Kundskabsstaden
I det følgende søges dannet et billede af kundskabsstaden
gennem en fusion af tre ’skoler’. Det drejer sig
om cultural planning (Evans Graeme), creative class
(Richard Florida og knowledgebased development
(Dvir/Carrillo).
Cultural planning. Denne indfaldsvinkel drejer sig
om at bygge på de lokale forudsætninger, kvaliteter
og værdier. Det originale, unikke, særlige! Også når
det handler om byudvikling, der findes ikke en model
for kundskabsstaden, man mange lokale modeller.
For hver enkelt by(region) gælder det om at udvikle
sin egen model for kundskabsstaden. Det gælder om
at sikre en social bæredygtig udvikling, hvor sårbare
befolkningsgrupper ikke lukkes ude, men tværtimod
inkluderes i samfundsudviklingen. Både af egentlige
sociale grunde, men også fordi de udgør en værdifuld
del af det lokale kompetencegrundlag. Alle skal
være med!
Cultural planning kan finde udtryk i byrummet
(bystruktur, bygningsmasse, byggeri, arkitektur..) på
mange måder, blandt andet gennem kulturelt og socialt
blandede byområder, byggeri og gennem manifestationer
i byrummet på andre – f.eks. symbolske
- måder.
Barcelona og Montreal er eksempler på byer, der
gennem cultural planning skaber en overgribende,
kulturel, stimulerende atmosfære. I Barcelona blandt
andet udtrykt i byrumspolitikken, hvis grundlæggende
opgave er at bidrage til udvikling af demokrati og
folkelighed.
Samba city!
Creative class. Kreative mennesker spiller en afgørende
rolle for erhvervsudvikling og økonomisk vækst
og derfor for velstand og velfærd. Ifølge The Rise of
The Creative Class udgør disse befolkningsgrupper i
USA ca. 30% af arbejdsmarkedet, men er ansvarlige
for mere end halvdelen af tilvæksten. De er højproduktive!
De ønsker at bo og leve (og arbejde) i byer,
hvor man kan holde ud at være. Tolerance, mangfoldighed,
åbenhed. Et godt menneskeklima, høj
bykvalitet. Attraktivitet og bykvalitet er blevet væsentlige
faktor i den økonomiske politik.
Disse teser kan finde udtryk i byrummet f.eks.
gennem mangfoldighed i byggeri, pladser, mennesker,
materialer, blanding af gammelt og nyt, gennem
en ny rummelig æstetik osv. Byudviklingen er
ikke længere styret af produktionen, men af reproduktionen.
Der er ikke én måde at bygge by på, men
mange: Lad 100 blomster blomstre!
KUNSKAPSSTADEN MALMÖ 67