MiljøDanmark nr. 2/2005 - Miljøministeriet

More documents

Recommendations

Info

FOTO: AMPHI-FOTO / KURT JØRGENSEN ❙ DEN DANSKE RØDLISTE ❙ AF ANNE TORTZEN ❙ Aktion klokkefrø er lykkedes – Vi mennesker vil ikke nøjes med nattergalens sang, når vi tager ud i naturen i maj. Vi vil også høre lyden af kirkeklokker hen over engene, når klokkefrøen kvækker, siger Kåre Fog, der i over tyve år har kæmpet for at redde den sjældne art. Paddeeksperten Kåre Fog er en garvet bidragyder til Den danske Rødliste. I over 20 år har han fulgt udviklingen blandt klokkefrøer og en række andre paddearter i Danmark. Samtidig er han en af ildsjælene bag en omfattende redningsaktion, der har givet klokkefrøen så meget kunstigt åndedræt, at arten nu kan overleve i Danmark. Historien om de små frøer, hvis kvækken kan lyde som en fjern kirkeklokke, går helt tilbage til 1974, hvor man første gang fik overblik over, hvor mange steder frøerne stadig fandtes. En optælling viste, at den lille frø var stærkt på vej til at dø ud. Klokkefrøen lever og yngler i vandhuller på græsmarker, hvor der går kvæg. Og den type natur bliver der mindre og mindre af efterhånden, som land- 32 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005 bruget bliver mere intensivt, fortæller konsulenten. De første år forsøgte man at beskytte frøerne ved at frede deres vandhuller, men det forhindrede dem ikke i at gro til eller blive tørlagt. Først midt i 1980'erne begyndte en målrettet redningsaktion. – På det tidspunkt var der kun otte lokaliteter tilbage med klokkefrøer – det vil sige otte bestande med store geografiske afstande imellem. For flere af dem var det meget tæt på sidste udkald, fortæller Kåre Fog, som personligt stod for en redningsaktion for en bestand af klokkefrøer på Sydsjælland. En gravko rykkede ud og udvidede forsigtigt et af de små vandhuller, frøerne holdt til i. – Der sad frøerne i et 10 m 2 stort vand- hul og kiggede på gravemaskinen, mens den arbejdede. Heldigvis var der ikke nogen af dem, der kom i klemme i grabben under gravearbejdet, smiler konsulenten. Men det var ikke nok at forbedre frøernes levesteder ved at gøre vandhullerne større. I bestanden i Sydsjælland var der så få eksemplarer af klokkefrøen tilbage, at den snart ville uddø af sig selv. – Så var der kun en ting at gøre – få fat i de sidste hanner og hunner. Få dem hjem i akvariet og bruge hunnens æg til at opdrætte flere små frøer. Det var virkelig ambulancetjeneste, husker Kåre Fog. Aktion klokkefrø er lykkedes. I dag er der over 100 klokkefrøer i den sydsjællandske bestand. Og antallet af frøer i
hele landet er vokset fra ca. 1.000 i 1991 til ca. 3.000 i dag. Men paddeentusiaster som Fog kan ikke tillade sig at slappe af endnu. For nu gælder det om at bevare så mange forskellige bestande af frøerne som muligt for at sikre den størst mulige genetiske variation. En trussel mod frøerne er nemlig indavl – hvis der ikke sker fornyelse af generne, bliver de langsomt svækkede. Derfor har Kåre Fog og andre paddeeksperter de sidste år arbejdet med at dublere de bestande af klokkefrøer, der er tilbage, ved at opdrætte frøer og grave nye vandhuller til dem. Det sker for at sikre, at der er en reservebestand, hvis den oprindelige frøflok skulle uddø af den ene eller den anden grund. Det er lykkedes at dublere så godt som alle de oprindelige bestande, og i dag kan man høre klokkefrøernes karakteristiske kvækken 14-15 forskellige steder i det fynske og sydsjællandske landskab, når det bliver maj og yngletid. For sent at redde urfuglen Selvom man i mange år har vidst, at urfuglen var truet, er det ikke lykkedes at bevare den i Danmark. Den hønselignende fugl, som er kendt for sin spektakulære parringsdans, har været almindelig på de jyske heder tilbage i tiden. Men inden for de sidste fem år er den helt forsvundet fra Danmark. – Der er gjort en stor indsats for at sikre urfuglens levesteder ved at pleje heden, rydde den for nåletræer og genoprette vådområder. Men vi kom nok for sent i gang. Og vi fandt aldrig ud af, hvad der gik galt, siger biolog Sten Asbirk fra Skov- og Naturstyrelsen. FOTO: SCANPIX/BIOFOTO/ERIK THOMSEN Ambulancetjeneste for truede arter Rødlisten over truede dyr og planter bruges til at prioritere naturindsatsen. Den nye offentliggjorte liste er blevet udvidet med flere nye grupper af dyr. Den 1. april offentliggjorde Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, den nyeste status over truede dyr og planter på Den danske Rødliste. De nye tal omfatter i alt 2.209 arter. I forhold til den seneste status fra 1997 har en række nye arter fundet vej til listen – blandt andet er edderkopper, græshopper og vandtæger kommet med. Den danske Rødliste er en slags barometer over naturens tilstand. Den danske Rødliste er et slags barometer over naturens tilstand. Den indeholder en vurdering af dyre- og plantearternes risiko for at uddø og beskriver hvilke påvirkninger, de truede arter er udsat for. På listen er arterne ordnet i kategorier efter, om de er forsvundet, truede i kritisk eller moderat grad, sårbare eller ikke truede. Den nyeste opgørelse viser, at ud af de 2.209. arter, som er vurderet, er ca. en fjerdedel – nemlig 558 arter – rødlistede, dvs. forsvundet eller i en eller anden grad i fare for at forsvinde fra Danmark. I alt 66 arter er helt forsvundet inden for de sidste 150 år. Det gælder bl.a. en række fugle, guldsmede, biller og svampe. Ifølge biolog Peter Wind fra DMU kan tallene på rødlistede arter fra Den danske Rødliste, som rummer de seneste vurderinger, ikke sammenlignes direkte med rødlisten fra 1997, fordi metoden til at vurdere arterne er ændret. Der er indført nye, internationale og mere objektive retningslinier til at vurdere, hvor truede arterne er. – Den danske Rødliste viser os, hvordan det går med de arter, som er hjemmehørende i Danmark. Og dermed, hvor vi skal sætte ind, hvis vi gerne vil bevare den biologiske mangfoldighed. Men da den nyeste rødliste endnu ikke omfatter alle danske arter, har vi ikke et fuldstændigt overblik over, hvordan situationen ser ud i forhold til 1997, fortæller biolog Peter Wind fra DMU. Biolog Sten Asbirk fra Skov- og Naturstyrelsen fortæller, at opgørelserne over truede dyre- og plantearter spiller en stor rolle, når den danske naturbeskyttelse skal prioriteres. – Når vi overvejer, hvor vi skal bruge kræfter på aktiv pleje og beskyttelse af naturområder, spiller det naturligvis en rolle, hvor stor naturgevinsten er. Og i områder med mange rødlistede arter er naturgevinsten større, understreger biologen. Sådan et område er overdrevene tæt på Møns Klint, hvor en omfattende rydning af buske og træer har givet mange rødlistede plantearter bedre livsbetingelser. Sten Asbirk fortæller, at Skov- og Naturstyrelsen de seneste år har drevet en slags ambulancetjeneste for at redde de mest truede dyrearter. Det sker ved at lave handlingsplaner for arter, som er særligt truede ifølge rødlisten, fx fiskearter som snæbel og laks og engfugle som engsnarre, brushane, ryle og stor kobbersneppe. Men det sker især ved at iværksætte konkrete initiativer, fx genskabelse af vådområder eller hedepleje. Også odderen har de sidste år nydt godt af en særlig redningsindsats (omtalt i MiljøDanmark nr. 5/2004). MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005 33
Page 1 and 2: ❙ Miljø ❙ Danmark ❙ 02.05 MA
Page 3 and 4: 16: Hvis tsunamien kommer til Danma
Page 5 and 6: MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005 FOTO
Page 7 and 8: FOTO: KØBENHAVNS BYMUSEUM Koleraep
Page 9 and 10: - Nye forskningsresultater er på v
Page 11 and 12: versus pessimist - Hvis du ikke kan
Page 13 and 14: ”Jo mere vi forfølger visdommen,
Page 15 and 16: uger alle kræfter på den front, e
Page 17 and 18: Hvis det næsten helt usandsynlige
Page 19 and 20: PRESSEMEDDELELSER FRA MILJØMINISTE
Page 21 and 22: edder Nakskov MILJØDANMARK NR. 2 A
Page 23 and 24: gen af den nye vingefabrik, som i d
Page 25 and 26: ❙ MILJØTEKNOLOGI ❙ AF CARSTEN
Page 27 and 28: Kaskelothval strandet på Rømø i
Page 29 and 30: FOTO: SCANPIX ❙ DEN DANSKE RØDLI
Page 31: Lars Bruun viser edderkoppen ”Ara
Page 35 and 36: Sammenlignet med danskernes forbrug
Page 37 and 38: Klima, kul og amerikanske skurke MI
Page 39 and 40: FOTO: SCANPIX EU planlæggerbrintla
Page 41 and 42: I Nordamerika pumper man CO2 ned i
Page 43 and 44: - Jeg har aldrig forstået logikken
Page 45 and 46: IMPEL - Ledelseshåndbog for miljø
Page 47 and 48: Proceshjælpestoffer Om ændring af

MiljøDanmark nr. 2/2005 - Miljøministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?