6 - Grønt Miljø
6 - Grønt Miljø
6 - Grønt Miljø
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Have & Landskab 09 TEMA<br />
5 Produktrevy<br />
43 Guide<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 1<br />
6 AUGUST<br />
2009<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>
2<br />
Have & Landskab Stand 25<br />
Nørrebroparken, København<br />
Inspirerende udemiljøer<br />
anlægges og vedligeholdes<br />
Torve & Veje<br />
Skolegårde & Sportsanlæg<br />
Boligområder<br />
Firmadomiciler<br />
Slotsparker<br />
Med base på Midtsjælland er vores<br />
150 engagerede medarbejdere klar til<br />
at rykke ud og gøre dine omgivelser<br />
grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk<br />
OK grøn anlæg as<br />
Tlf.: 57 53 75 09<br />
www.ok-as.dk<br />
Have & Landskab Stand 40<br />
KORTEGAARD.DK<br />
Danske træer<br />
til<br />
danske anlæg<br />
Vi gør Danmark<br />
grønnere<br />
P. Kortegaards<br />
Planteskole<br />
5550 Langeskov<br />
www.kortegaard.dk<br />
65 97 26 56<br />
kontakt@skag.dk<br />
www.skag.dk<br />
Have & Landskab<br />
Stand 281<br />
„Vi vil være<br />
Danmarks bedste<br />
anlægsgartnerfirma.<br />
Prøv at teste os!“<br />
Medarbejderne i Lars Aarup A/S<br />
Anlægsgartnermester<br />
Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve<br />
Tlf. 59 65 66 39<br />
E-mail: info@lars-aarup.dk.<br />
homepage: www.lars-aarup.dk<br />
Fra villahaver til slotsparker.<br />
Fra planlægning til sidste sten.<br />
Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.<br />
58 16 47 00<br />
SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør<br />
ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke<br />
ODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ<br />
KALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
RUL DIN<br />
GRÆSPLÆNE UD<br />
ÅRET RUNDT<br />
SMÅ RULLER:<br />
40 x 250 x 1,5 cm<br />
= 1m 2 pr. rulle<br />
STORE RULLER:<br />
Bredde 50-81 cm.<br />
Længde op til 35 meter.<br />
Dansk<br />
Produceret<br />
1-24 m2 ..................................................... kr. 30,-<br />
25-99 m2 .................................................. kr. 25,-<br />
100-299 m2 ........................................... kr. 18,-<br />
300-999 m2 ........................................... kr. 15,-<br />
1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,-<br />
Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,-<br />
Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,-<br />
Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />
............... kr. 30,-<br />
2 excl. moms & transport:<br />
4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />
www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />
Have & Landskab Stand 424<br />
KOMMENTAR<br />
SLANK OG TJEKKET<br />
For niende gang og for sjette gang på fagskolen Selandia i<br />
Slagelse står fagudstillingen Have & Landskab for døren.<br />
Den debuterede i 1992 med nye friske idéer om en arbejdende<br />
udstilling i fri luft, mere i slægt med tidens uprætentiøse<br />
maskindemonstrationer end 80’ernes typiske haludstillinger<br />
med skinnende maskiner. Udstillingen blev tilmed<br />
holdt i de faglige organisationers eget regi omkring det nu<br />
nedlagte Have & Landskabsrådet. Det forklarer udstillingens<br />
navn hvor ‘park’ ellers er mere relevant end ‘have’.<br />
Formen er i store træk bevaret selv om der nu er næsten tre<br />
gange så mange udstillere og over tre gange så mange gæster.<br />
De første års idealisme og begejstring over at løfte i flok<br />
er dog afløst af en mere rå professionalisme. Entréen er faldet<br />
bort. Fagets blade annoncerer ikke mere gratis. Udstillingen<br />
kommer ikke mere rundt i landet. Og der er kun<br />
kommercielle stande, ikke indslag som DM i anlægsgartneri.<br />
Udstillingen er heller ikke så arbejdende så det gør noget.<br />
De fleste nøjes med at se og snakke. Maskinerne ses an, prøves<br />
ikke. Med større budgetter og overskud er udstillingen<br />
også reorganiseret. Kun fagets største organisationer står<br />
bag. Men stadig uden det ellers normale messefirma til at<br />
arrangere. Det har ikke svækket stabiliteten.<br />
Udstillingen er stor og har gode fysiske rammer. Planteskolerne<br />
er blevet mere aktive og har sikret udstillingen en<br />
større faglig balance selv om maskinerne fortsat er udstillingens<br />
økonomiske centrum. Men det er en rå udstilling uden<br />
ikke-kommercielle stande, konferencer og anden garniture.<br />
Udstillingen står og falder med at de almindelige stande i<br />
sig selv tilbyder indhold, variation og engagerede og vidende<br />
udstillere. Og det gjorde de sidste gang. Og forrige<br />
gang. Konceptet er nok blevet slankt, men meget tjekket.<br />
Udstillingens katalog ligger som altid hos <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>. Derfor<br />
er dette nummer et udstillingsnummer. Inderst 16 siders<br />
guide med stande, registre og kort til selve besøget. Uden<br />
om 80 siders produktrevy til orientering før og efter besøget.<br />
Både guide og blad ligger fremme på udstillingen som<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> dækker med omhu. Men besøg selv udstillingen.<br />
Udnyt muligheden for at træffes, og få detaljeret faglig<br />
information. Den fås ikke bedre.<br />
FORSIDEN<br />
Solen skinner på fagudstillingen Have & Landskab i 2005.<br />
Næste gang i 2007 brillerede vejrguderne nemlig kun med<br />
gråvejr og regn. Begge gange var stedet erhvervsskolen<br />
Selandia CEU i Slagelse. Arealet lægger fra den 26. til den<br />
28. august for sjette gang græs og grus til Have & Landskab,<br />
denne gang med rekordmange udstillere, omkring 240. Krisen<br />
har aldrig rigtigt har ramt det grønne område. Sidste<br />
gang var der næsten 10.000 gæster.<br />
GRØNT MILJØ<br />
Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C<br />
Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk.<br />
Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 2065 1507.<br />
Lars Lindegaard Thorsen, (sign. lt). lt@dag.dk. Tlf. 2065 4507.<br />
Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.<br />
Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.<br />
Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere.<br />
Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200.<br />
Distribueret: 1.7.07-30.6.08: 4.321 jf. Fagpressens Medie Kontrol.<br />
Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år.<br />
Medlem af Danske Specialmedier. 27. årgang. ISSN 0108-4755.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 3
4<br />
Maksimal kraft<br />
– unikke fordele<br />
Husqvarna 355Rx er vores stærkeste rydder, og den er alligevel<br />
utrolig let at arbejde med pga. dens lave vægt og mange<br />
ergonomiske detaljer. Den har tilmed de laveste vibrationer<br />
i sin klasse, hvilket er godt nyt ikke bare for brugeren,<br />
men også for motorens ydeevne og holdbarhed.<br />
X-Torq-teknologi giver ekstra motorkraft og reducerer<br />
benzinforbruget med op til 20%, mens udstødningsgasserne<br />
reduceres med op til 60%. Husqvarna 355Rx<br />
– en utroligt let og effektiv rydder.<br />
Få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 45 87 79 79 eller www.husqvarna.dk.<br />
www.husqvarna.dk<br />
© 2009 Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna and other product and feature marks are trademarks of Husqvarna AB (publ).<br />
HUSQVARNA 355Rx<br />
53,3 cm³, 3.8 hk, 9.1 kg<br />
Pris excl. moms 7. 596,-<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
GRÆSKLIPPERE side 6<br />
BÆNKE side 10<br />
STAUDER side 10<br />
FLISHUGGERE side 14<br />
ASFALT side 16<br />
GØDNING side 18<br />
AFFALDSKURVE side 18<br />
UDLEJNING 22<br />
TRAKTORER side 24<br />
HEGNSKLIPPERE side 26<br />
ALLÉTRÆER side 28<br />
MOTORSAVE side 30<br />
BETONVARER side 32<br />
LYSKILDER side 36<br />
PRODUKTREVY<br />
INTRO TIL HAVE & LANDSKAB 09<br />
ARBEJDSTØJ 38<br />
KOMPRIMERING 40<br />
TERMISK UDSTYR 60<br />
SPRINGVAND 62<br />
LANDSKABSPLANTER 64<br />
STUBFRÆSERE 66<br />
NATURSTEN 68<br />
Fagfolk fortæller om nogle af fagets produkter.<br />
Marked, historie, tendenser, nyheder, teknik.<br />
UDDANNELSER 70<br />
GRAVE-LÆSSEGREJ 74<br />
SOMMERBLOMSTER 76<br />
PRYDBUSKE 78<br />
CYKELSTATIVER 80<br />
BILER 82<br />
UDSTYR TIL GREENS 84<br />
Brug produktrevyen til at orientere dig før udstillingen. Eller efter.<br />
Brug guiden når du går rundt på udstillingen. Det er de midterste 16 sider.<br />
Både produktrevyen og guiden ligger fremme som særtryk ved Have & Landskabs indgange.<br />
LEGEREDSKABER 86<br />
BUSKRYDDERE 88<br />
GRÆSFRØ 90<br />
GRUS OG STEN 92<br />
PLÆNEMASKINER 94<br />
FORMANDSSAMTALE 96<br />
TRAILERE 98<br />
Se guiden for<br />
Have & Landskab 09<br />
på de midterste<br />
16 sider!<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 5
PRODUKTREVY 1: GRÆSKLIPPERE<br />
De store plæners herrer<br />
Græsklipning er formentlig<br />
den største enkeltopgave i<br />
hele den grønne sektor. Både i<br />
haver, parker, på fodboldbaner<br />
og golfbaner. Det afspejles<br />
i maskininvesteringen og i et<br />
stort og nuanceret udbud af<br />
græsklippere. Vi har talt med<br />
salgskonsulent gennem 33 år<br />
Ole Knuth fra Svenningsens<br />
Maskinforretning der bl.a. importerer<br />
de velkendte mærker<br />
Ransomes og Jacobsen.<br />
Vi skal have et overblik over<br />
klippeprincipperne.<br />
„Cylinderklipperen klipper<br />
stråene over i et rigtigt klip.<br />
Knive og modstål laver et rent<br />
snit. Rotorklipperen slår stråene<br />
over med sine rotorer, og<br />
slagleklipperen slår dem over<br />
med sine slagler. Det rene snit<br />
nedsætter både udtørringen<br />
og risikoen for sygdomme.<br />
Desuden er plænen stadig<br />
grøn efter en klipning. Når<br />
man bruger rotor- eller slagleklipper,<br />
kan der komme et gulligt<br />
skær over plænen fordi<br />
stråene får en brun rand hvor<br />
de er revet over.“<br />
Og leen og fingerklipperen<br />
hører kun hjemme på musset?<br />
„Til plæner bruges de i hvert<br />
fald ikke mere. Mig bekendt<br />
bruges fingerklipperen kun til<br />
at klippe siv.“<br />
Og hvornår bør man så vælge<br />
hvilket princip?<br />
„Cylinderklipperen er beregnet<br />
til alle steder hvor man stil-<br />
6<br />
ler høje krav til græssets kvalitet.<br />
Golfgreens og stadionanlæg<br />
giver sig selv, men cylinderklipperen<br />
er også god på<br />
fairways, træningsbaner, i parker<br />
og haver hvor klippehøjden<br />
ikke er over 15 cm. Man<br />
vælger rotor- eller slagleklipperen<br />
når græsset er højere eller<br />
hvis man springer over. Rotorklipperen<br />
tager op til cirka<br />
40 cm, og slagleklipperen op<br />
til halvanden meter, men de er<br />
ikke hurtigere eller billigere i<br />
drift end cylinderklipperen.“<br />
Cylinderklipperen forudsætter<br />
altså regelmæssig klipning?<br />
„Hvis der går mere end en<br />
uges tid mellem klipningerne<br />
man kan få de tørre frøstande<br />
med mere som cylinderklipperen<br />
måske ikke helt kan tage.<br />
Det sker ikke hvis man klipper<br />
1-2 gange om ugen.“<br />
Slagleklipperen er landbrugets<br />
grønthøster der er kørt ind i<br />
byen. Klipper den pænt nok?<br />
“Slagleklipperen leverer<br />
med sine mange fine slagler<br />
faktisk et udmærket resultat,<br />
jeg vil sige bedre end rotorklipperen,<br />
men den er også<br />
større og tungere end rotorklipperen.<br />
Vi har prøvet at lancere<br />
en mindre slagleklipper,<br />
men uden succes.“<br />
Græsafklippet varierer også efter<br />
klippertypen, ikke?<br />
„Cylinderklipperen klipper<br />
korte stykker strå af, og klipper<br />
man tit nok, falder de<br />
usynligt ned i græsset. Rotor-<br />
Grasshopper importeret af H.A. Fog A/S var først med zeroturn. Den har<br />
de store hjul foran. De senere tilkomne mærker har dem bagerst.<br />
Rotorklipper, her Toro 5910-D Groundsmaster med 99 hk og 490 cm<br />
arbejdsbredde. Importør er SC Svend Carlsen A/S.<br />
klipperen lægger græsset i<br />
klumper, enten til siden eller<br />
bagud. Lægges det bagud fordeles<br />
det bedst, og man undgår<br />
at afklip og sten f.eks. blæses<br />
ud på vejre og stier. Slagleklipperen<br />
pulveriserer græsset<br />
fuldstændigt.“<br />
Hvad opnår man når rotorklipperen<br />
er forsynet med ‘bioklip’<br />
eller ‘mulching’?<br />
„Så er der under rotorskjoldet<br />
en ring eller plade der skaber<br />
et vacuum der holder afklippet<br />
tilbage så det findeles<br />
mere, men det betyder også at<br />
maskinen dør når man klipper<br />
i højt græs. Pladen eller ringen<br />
kan afmonteres, og det gør<br />
man også tit i kommunerne.“<br />
Er opsamling af afklippet noget<br />
man give sig i lag med?<br />
„Ikke på plæner. Der er det<br />
bedre og billigere at klippe så<br />
tit at det ikke er nødvendigt at<br />
opsamle afklippet. Så slipper<br />
man for at køre frem og tilbage<br />
med afklippet, man slipper<br />
for stinkende bunker af afklip<br />
og kan tilmed udnytte den<br />
næring der er i afklippet. Kun<br />
når græsset er højt, og man<br />
bruger slagler kan det svare<br />
sig, bl.a. fordi det pulveriserede<br />
græs fylder mindre.“<br />
Vil du give et rids af den historiske<br />
udvikling?<br />
„Den allerførste græsklipper<br />
var en cylinderklipper der oprindeligt<br />
var udviklet til at klippe<br />
luven på gulvtæpper. I 1868<br />
viste Ransomes den første<br />
græsklipper som man kunne<br />
gå med. Den første hestetrukne<br />
cylinderklipper kom i 1901,<br />
og frem til 1960’erne var det<br />
almindeligt at klippe store anlæg<br />
med koblede led bag en<br />
hest eller traktor. Den første<br />
første selvkørende plæneklipper<br />
til at sidde på kom allerede<br />
i 1907, men blev først udbredt<br />
meget senere. De små motoriserede<br />
håndskubne klippere<br />
dukkede op i 50’erne. Fra omkring<br />
1970 begynder vi så at se<br />
de moderne typer med selvkørende<br />
3-ledsklippere og traktortrukne<br />
3- og 5-ledsklippere.<br />
Fra midt i 70’erne kom de også<br />
som rotorklippere. Slagleklipperne<br />
dukkede op på plænerne<br />
fra midt i 80’erne.“<br />
Hvilke maskinstørrelser og ty-<br />
Hybrid-cylinderklipperen Jacobsen Eclipse 322 er på vej til Danmark<br />
Billedet er taget ved en produkttest i Spanien her i sommer.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
GRØNT MILJØ 6/2009 7
5-leds cylinderklipper, her John Deeres Fairwayklipper 8700 der importeres af Nellemann Agro.<br />
per er der på markedet? Lad os<br />
se bort fra håndmodellerne.<br />
„Vores mest populære selvkørende<br />
cylinderklipper er<br />
Ransomes Commander med<br />
fem led og 350 cm klippebredde.<br />
Ellers fås den type med tre<br />
led og 200 cm klippebredde.<br />
De selvkørende rotorklippere<br />
kan have klippebredder fra<br />
120 cm og op til 4 meter. De<br />
små af dem, typisk op til 160<br />
cm, er blevet baghjulsstyrede<br />
zero-turn-klippere. De er meget<br />
manøvredygtige, kan komme<br />
rundt alle vegne og efterlader<br />
meget lidt afpudsning,<br />
også fordi de kan klippe under<br />
fodhegn og buske. Så kan man<br />
jo få klippeaggregater i bredder<br />
fra 160 til 350 cm til montering<br />
på traktorer, små som<br />
store. Man kan se at vejrabatter<br />
både bliver slået både med<br />
havetraktor og en stor landbrugstraktor.<br />
Folk vil det meget<br />
forskelligt. Derimod er det<br />
8<br />
blevet sjældent at vi sælger<br />
klippere til tohjulstraktorer.“<br />
Og prisniveauet?<br />
„De selvkørende 3- og 5ledsklippere<br />
ligger på 200.000<br />
til 500.000 kr. Zeroturn-klipperne<br />
ligger på 60- til 130.000<br />
kr. og aggregaterne fra 45- til<br />
270.000 kr.“<br />
Kan de selvkørende klippere<br />
også bruges til andre redskaber<br />
som en redskabsbærer?<br />
„Normalt ikke. Vi har dog en<br />
enkelt model der også kan<br />
monteres med flere slags klippere,<br />
kost, skraber med mere.“<br />
Hvilken rolle spiller klipningen<br />
når man ikke må bekæmpe<br />
ukrudt med pesticider?<br />
„Jo oftere man klipper, desto<br />
mere stresses ukrudtet. Men<br />
klipningen fjerner ikke alt, heller<br />
ikke selv om man før klipningen<br />
bruger strigle så ukrudtet<br />
rejses mere op og derfor<br />
klippes mere i stykker.“<br />
Spiller jordkomprimering no-<br />
Redskabsbærer - her Holder 4.80-H - med en 7-leds Ransomes/GMR<br />
Cylinderklipper med en klippebredde på hele 4,65 meter.<br />
gen rolle set i forhold til græsklipning?<br />
„Alle maskinerne er lavet så<br />
de har et meget lavt marktryk.<br />
Dækket og dæktrykket skal<br />
være det helt rigtige. Når det<br />
alligevel er nødvendigt at dybdelufte<br />
jorden, er det på<br />
grund af brugen. Fodboldstøvler<br />
med deres knopper er slemme<br />
til at komprimere jorden.“<br />
Hvad er tendensen inden for<br />
maskinudviklingen af græsklippere?<br />
„Der er generelt ikke det<br />
helt store, men jeg vil dog sige<br />
at den første hybridmaskine er<br />
på vej. Det er en basismaskine<br />
med dieselmotor og en generator<br />
der lader et batteri op.<br />
Man kan køre ud til golfbanen<br />
med dieselmotoren, slukke<br />
den, og klippe græs hele dagen<br />
med elmotoren. Der er ingen<br />
hydraulik, alt er elektrisk<br />
drevet. Fordelen er ikke bare<br />
at man slipper for støj og os på<br />
banen, man slipper også for<br />
oliespild og får meget lavere<br />
driftsomkostninger når man<br />
ser det over ti år.“<br />
Og ikke noget med at rotor eller<br />
cylinder får overtaget eller<br />
der opstår helt nye klippeprincipper?<br />
„Det tror jeg ikke. I de godt<br />
30 år jeg har fulgt området har<br />
tendenserne skiftet lidt, f.eks.<br />
med om man hellere ville have<br />
rotorklippere end cylinderklippere,<br />
men generelt har der ikke<br />
været de store udsving. Vi<br />
har f.eks. i mange år solgt omkring<br />
20 store cylinderklippere<br />
om året. Jeg tror ikke på at det<br />
ændrer sig ret meget.“<br />
Hvordan har de selvkørende<br />
maskiner udviklet sig arbejdsmiljømæssigt?<br />
„De er udviklet så de er beregnet<br />
til at man sidder i dem<br />
6-7 timer om dagen. Det opnår<br />
man f.eks. med luftaffjedrede<br />
sæder, kabiner med klimastyring<br />
og et let overtryk så støv<br />
og pollen holdes ude.“<br />
Hvordan ser det danske marked<br />
ud når vi taler om professionel<br />
størrelse og kvalitet, og<br />
ikke håndskubne modeller?<br />
„Inden for de selvkørende<br />
klippere er der nogle store<br />
klassiske mærker, Ransomes<br />
fra England, Jacobsen og Toro<br />
fra USA. Så er der John Deere<br />
der har været 10-12 år på markedet.<br />
Jacobsen har navn efter<br />
en dansk indvandrer som allerede<br />
lavede græsklippere før<br />
han for 85 år siden tog til USA.<br />
Der er flere producenter af<br />
klippeaggregater, f.eks. danske<br />
GMR som kan bruges til<br />
alle mulige traktorer.“<br />
Hvad er den største nyhed<br />
branchen kan vise på næste<br />
Have & Landskab?<br />
„Vi håber at vise en ny hybridklipper<br />
som Jacobsen har<br />
testet gennem fem år. Vi kan i<br />
alle tilfælde vise en ny robust<br />
og stærk treledscylinderklipper<br />
Jacobsen E311 og en ny Kubota<br />
zeroturn-klipper.“ sh<br />
DE UDSTILLER GRÆSKLIPPERE PÅ<br />
HAVE & LANDSKAB<br />
AGCO Danmark A/S, stand 142<br />
ATCO Danmark, stand 197<br />
Arctic Machine DK, stand 120<br />
Brdr. Holst Sørensen A/S, stand 139<br />
Chrois ApS, stand 128<br />
Epoke A/S, 173<br />
F.M. Maskiner ApS, stand 163<br />
GGP/Belos, stand 164<br />
GMR Maskiner A/S, stand 187<br />
Hako Danmark A/S, stand 188<br />
Hans Møller Vej- & Park A/S, stand 140<br />
Hansen & Kiilsholm A/S, stand 117<br />
H.C. Petersen Danmark A/S, stand 160<br />
Henrik A. Fog A/S, stand 159<br />
H.G. Enemark A/S, stand 172<br />
Husqvarna Skov & Have A/S, stand 92<br />
Ingvard Madsen, stand 115<br />
Jonsered A/S, stand 435<br />
Ketner Outdoor A/S, stand 410<br />
Kiba Parkmaskiner ApS, stand 231<br />
Klippo Danmark A/S, stand 90<br />
Lynex, stand 54<br />
MaskinhandlerIndkøbsrin., stand 214<br />
MTD Products Denmark, stand 191<br />
Nellemann Agro A/S, stand 170<br />
A/S Niels Larsen, stand 203<br />
Norcar BSB, stand 123<br />
Parkland Maskinfabrik A/S, stand 162<br />
Præstbro Maskiner A/S, stand 208<br />
SC-Svend Carlsen A/S, stand 161<br />
Scan-motor A/S, stand 182<br />
Spearhead A/S, stand 189<br />
Special Maskiner, stand 183<br />
Stihl, stand 405<br />
Svenningsens Maskinforr., stand 180<br />
Sønderup Maskinhandel, stand 157<br />
Texas A/S, stand 72<br />
Tima Products A/S, stand 138.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
De sande mestre indtager<br />
Have & Landskab!<br />
Fleksible, økonomiske og helt uden begrænsninger. Det er Belos. Sande mestre med<br />
uanede anvendelsesmuligheder – uanset årstid! Kom selv og se og hør hvad vores<br />
maskiner kan gøre for dig og din virksomhed. Du fi nder os naturligvis på årets store<br />
Have & Landskab messe i Slagelse den 26.-28. august 2009, stand 164.<br />
Have & Landskab ‘09<br />
FAGUDSTILLING FOR FAGFOLK I HAVE, PARK OG LANDSKAB<br />
Slagelse 26. - 28. august 2009<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 www.belos.dk<br />
9<br />
Find den nærmeste Belos forhandler på www.belos.dk
Byens siddepladser har ikke længere nødvendigvis kun én funktion. Man kan slænge sig og sidde vendt i alle<br />
retninger og følge med i byens liv. Foto: ZENZO<br />
PRODUKTREVY 2: BÆNKE<br />
Både pusterum og legeredskab<br />
En bænk er den moderne<br />
version af en træstub<br />
hvor den trætte rejsende<br />
hviler sine mødige ben. Ethvert<br />
byrum tilbyder i dag sine<br />
forbipasserende en eller<br />
anden form for siddemulighed.<br />
Vi har talt med Philip<br />
Bertel, indehaver af Zenzo.<br />
Hvorfor findes der mange<br />
bænke, men meget få borde<br />
i det offentlige rum?<br />
”Ja, det klassiske bordebænkesæt<br />
eller restepladssættet<br />
ser vi ikke i det offentlige<br />
rum. Det har sin årsag<br />
i at man ikke vil have<br />
folk til at trække ud med<br />
grillen, og man vil ikke have<br />
nogen til at overnatte på<br />
bordene. Man ser det til<br />
gengæld i mange gårdhaver,<br />
i nærheden af boligkomplekser,<br />
og det er boligselskaber<br />
selv som laver dem.<br />
Men fordi man ikke vil have<br />
folk til at slå sig ned alt for<br />
længe og svine, er bordene<br />
ikke efterspurgt i byrum.”<br />
Hvor skal man bruge en<br />
bænk uden ryglæn, en plint?<br />
”Vi ser oftere og oftere<br />
plinte i det offentlige, yngre<br />
byrum hvor yngre mennesker<br />
bruger dem til mere<br />
end at sidde. Man lægger<br />
sig, man slænger sig, man<br />
hopper op på den. Der er<br />
flere kommuner som har<br />
nogle unge mennesker som<br />
hænger ud i et område. Her<br />
laver kommunen en aktivi-<br />
10<br />
tetspark, eller hvad de nu<br />
kalder det, og deri indgår<br />
skatingmøbler og mere rå<br />
ting, så derfor bliver det lidt<br />
mere legefunktioner ud over<br />
det at sidde. Det er en trend<br />
for tiden - at man laver små<br />
byrum hvor der skal være<br />
aktiviteter, og her bruger<br />
man plinte. Landskabsarkitekterne<br />
kan godt lide at<br />
møblerne kan bruges til andet<br />
end blot at sidde. Derfor<br />
ser vi også en udvikling hvor<br />
mange gerne vil bruge sten<br />
eller beton og simpelthen<br />
sætter en firkantet blok, en<br />
klump eller en plint eller en<br />
bænk som du kan bruge til<br />
andet end at sidde på. Det<br />
kan du ikke hvis du tager en<br />
traditionel bænk.“<br />
„Den traditionelle bænk<br />
med ryglæn vil du typisk se i<br />
en park eller ved et grønt<br />
areal. Her er det ikke de<br />
samme gæster der kommer,<br />
som er på et torv eller et<br />
byareal hvor man også gerne<br />
vil have lidt aktivitet. Det<br />
kommer altså an på byrummet,<br />
for de lidt pænere steder<br />
hvor man gerne vil have<br />
at folk sætter sig ned og<br />
slapper af, er typisk dér hvor<br />
man bruge en bænk med<br />
ryglæn. Det kan være et<br />
strøg hvor du har shoppingmuligheder,<br />
og du lige trænger<br />
til at sidde.”<br />
Hvordan er udviklingen i<br />
materialer til bænke?<br />
”Ud over at der til flere og<br />
flere projekter bliver anvendt<br />
f.eks. sten og beton til<br />
at skabe andre former for<br />
siddeflader, så er FSC-certificeret<br />
træ noget der bliver<br />
mere og mere efterspørgsel<br />
på. FSC-certificeringen betyder<br />
jo at du kan spore dit<br />
træ. Det er et træ som du<br />
ved hvornår er plantet, og<br />
det har et internationalt<br />
nummer så du kan se at det<br />
ikke er træ som er kløvet i<br />
en eller anden regnskov på<br />
ulovlig vis. Der er en klar<br />
stigning på efterspørgslen af<br />
den slags bæredygtigt træ.”<br />
Hvad kan vi forvente os at se<br />
i fremtiden?<br />
„Hvis man ser på Nordeuropa<br />
og i hvert fald i Danmark,<br />
så har vi enormt mange<br />
arkitekter som godt kan<br />
lide nogle rene linjer. Det<br />
smitter naturligvis af på det<br />
du ser udenfor i forbindelse<br />
med bygninger. Det er en<br />
udvikling som er kommet<br />
over de seneste 20 år, og generelt<br />
over hele Europa er<br />
det moderne udtryk og de<br />
rene linjer den klart mest<br />
markante tendens. Udtrykket<br />
er enkelt uden forstyrrende<br />
elementer. Den romantiske<br />
stil synes jeg ikke<br />
at man ser så meget i de nye<br />
møbler.Sådan er det med<br />
den nye generation af designere<br />
og arkitekter. Det er<br />
noget vi kommer til at se<br />
fremover mere og mere.“<br />
„Hvis man tager en plint,<br />
så er den jo mere stringent<br />
end en traditionel bænk.<br />
Det tror jeg at der er mange<br />
arkitekter som godt kan lide,<br />
det stringente look. Vores<br />
arkitektur i Danmark er meget<br />
cube-agtig, og derfor<br />
vælger arkitekterne også noget<br />
som ikke forstyrrer billedet.<br />
Sådan et ryglæn kan<br />
godt forstyrre billedet, så<br />
der er valget altså tit rent<br />
æstetisk og designmæssigt i<br />
forhold til hvad der passer<br />
ind i byggeriet. Vi kan altså<br />
forvente mindre og enklere<br />
designs. Både af hensyn til<br />
de flere funktioner som en<br />
bænk skal opfylde i dag og<br />
på grund af æstetikken.“<br />
Hvad koster en bænk?<br />
„Der er bænke fra 3.000<br />
og til 50.000. Det er jo et<br />
stort spænd, men den typiske<br />
bænk som en kommune<br />
køber ligger på 5.000-6.000<br />
kroner.“ lt<br />
DE UDSTILLER BÆNKE PÅ<br />
HAVE & LANDSKAB<br />
Flexys ApS, stand 46<br />
Falco A/S, stand 385<br />
Jessing ApS, stand 370<br />
G9 Udventar ApS, stand 372<br />
Mastellone – Projekt, stand 376<br />
Out-Sider A/S, stand 375<br />
Rubæk & Co ApS, stand 460<br />
Scan Servo ApS, stand 451<br />
Ulefos NV A/S, stand 355<br />
Veksø A/S, stand 367<br />
Vestre A/S, stand 358.<br />
Den originale københavnerbænk tegnet for over 200 år siden gør stadig<br />
et solidt indtryk med sine brede planker og sorte støbejern. Foto: G9.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
For fem år siden anlagde Peter terrasse med<br />
betonliser. Der er sket meget på de fem år.<br />
Nu ser terrassen sådan ud…<br />
LÆG EN SMUK NY TERRASSE<br />
MED SANDSTEN<br />
RED SANDSTONE<br />
GREY SANDSTONE<br />
...og lad naturen levere råmaterialerne.<br />
En smuk og vedligeholdelsesfri sandstensbelægning<br />
bliver bare kønnere og kønnere med årene.<br />
Dine nye LITHOS natursten lægges stabilt i terrasse-fugesand<br />
fra PROMAQ og overladebehandles med Stoneguard. Så er der<br />
spærret effektivt for ukrudt og algebegroning – hver eneste<br />
sandstenslise træder i karakter med sit eget farvespil, sin egen<br />
personlighed. Sandsten fra LITHOS er den unikke<br />
og langtidsholdbare løsning til din have.<br />
Og de tåler både højtryksspuling,<br />
klor og saltspredning.<br />
KONTAKT OS FOR VAREPRØVER OG KATALOGER.<br />
RING 97 11 83 93.<br />
Have & Landskab stand 352<br />
WWW.LITHOS.DK<br />
GRØNT MILJØ 6/2009<br />
Se vores hjemmeside eller ring 97 11 83 93 for yderligere information om naturstensfliser. Priser fra kr. 499,- pr. m2<br />
11
Katteurt i følgeskab med blåhat, og med græsser der fremhæver staudernes form og farve. Foto: LL.J. Jensen.<br />
PRODUKTREVY 3: STAUDER<br />
Glæden har aldrig været større<br />
Stauder er indbegrebet af<br />
blomster. Stauder er dynamiske,<br />
de forandrer sig året<br />
rundt og giver til stadighed<br />
oplevelser. Kombinationsmulighederne<br />
med andre planter<br />
er uudtømmelige. Stauder har<br />
været populære i flere hundrede<br />
år. Valget af planter har<br />
ændret sig med tiden, men<br />
også måden at bruge dem på.<br />
Mange af de populære stauder<br />
fra begyndelsen af 1900tallet<br />
er stadig i handlen.<br />
Jeg har talt med Anne Stine<br />
Hansen der i tre år har arbejdet<br />
på staudeplanteskole i Holland.<br />
Anne Stine er nu kom-<br />
12<br />
met til Danmark og har i fællesskab<br />
med Finn Bruun netop<br />
taget hul på første sæson i<br />
egen staudeplanteskole. Planteskolen<br />
hedder Anne Stine<br />
Stauder og ligger i Stenlille<br />
midt på Sjælland.<br />
Hvordan ser det ud med hensyn<br />
til forbruget af stauder, og<br />
kan du sige noget om staudernes<br />
betydning i dag?<br />
„Forbruget er heldigvis stadig<br />
stigende på trods af kriser<br />
med mere. Glæden ved og interessen<br />
for stauder har aldrig<br />
været større, og interessen går<br />
ikke kun på selve blomstrin-<br />
Gyldne farver med solhat og græsser. Foto: LL.J. Jensen.<br />
gen, men også på andre egenskaber<br />
ved stauderne f.eks.<br />
bladformer og løvfarver. Og så<br />
er der en stigende interesse for<br />
stauder til bl.a. offentlige anlæg<br />
og haver og ved kontorbyggerier.<br />
Det er skønt, og kan<br />
give de grønne områder helt<br />
nye dimensioner. Desværre ses<br />
det ofte at der ikke bliver sat<br />
ressourcer af til pasningen,<br />
især i starten, og så gror det til<br />
i ukrudt. Selv de bedste bunddækkestauder<br />
er ikke vedligeholdelsesfrie.“<br />
Hvorfor tror du at stauderne er<br />
kommet igen og bliver ved<br />
med at være populære?<br />
Geranier i stauderabat. Foto: LL.J. Jensen.<br />
„I dag skal haverne være<br />
frodige og farverige, og det<br />
må godt se naturligt ud. I gamle<br />
dage kaldte man stauder for<br />
kone-planter, ikke uden<br />
grund. Det er stadig kvinderne<br />
der bestemmer i hjemmet - og<br />
i haven og kvinderne har fået<br />
bedre økonomi, og kan selv<br />
købe. Kvinderne er også blevet<br />
tydeligere på arbejdsmarkedet<br />
hvor de også har fået indflydelse<br />
på friarealerne. Vi kalder<br />
stadig stauder for dame-planter.<br />
Nogle enkelte, ofte de lidt<br />
større planter, som Eupatorium,<br />
hjørtetrøst og Helenium,<br />
solbrud kan man dog kalde for<br />
’mandestauder’.<br />
Stauder kan købes i forskellige<br />
kvaliteter og størrelse, f.eks. i<br />
0,5 og 3 liter potte. Hvilke fordele<br />
og ulemper er der ved<br />
det?<br />
„Der er ingen tvivl om at<br />
store planter er en bedre vare.<br />
Rodnettet er større, og selve<br />
planten er også større, dvs.<br />
den ser ud af mere ved plantning.<br />
Desuden har de større<br />
planter lettere ved at klare sig,<br />
og komme i gang, men det<br />
kræver en ekstra ompotning<br />
og pasning et ekstra år, og det<br />
koster selvfølgelig penge. De<br />
private vil ikke betale merudgiften,<br />
og det er dyrere at<br />
plante store planter selv om<br />
der skal bruges færre af dem,<br />
men mange steder er det ikke<br />
problemet da det hurtigt er<br />
sparet på vedligeholdelsen.<br />
Er der mode i valget af stauder,<br />
og hvor hurtigt ændrer efterspørgslen<br />
sig?<br />
„Der er selvfølgelig mode i<br />
alt, men det er forbløffende<br />
hvor mange stauder der har<br />
holdt i utrolig mange år og<br />
stadig bruges flittigt. Farverne<br />
ændrer sig lidt. Lige nu er der<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
voksende efterspørgsel efter<br />
flere farver, 50’erne er inspirationen.<br />
Den lyserøde, lilla bølge<br />
fortsætter dog også, den<br />
kommer vi aldrig af med. Der<br />
er en tendens til at blande noget<br />
mere, de store flader er ikke<br />
så moderne, det må godt se<br />
naturligt og selvgroet ud, det<br />
må godt ligne naturen udenfor.<br />
Måske kommer der en gulorange<br />
periode, men det går<br />
langsomt.“<br />
„Hosta- og Geranium-feberen<br />
har nu raset i adskillige år,<br />
og det bliver den ved med, så<br />
dem kommer vi ikke udenom.<br />
Det er utrolig populære planter<br />
der findes i mange sorter,<br />
næsten til ethvert bed, og de<br />
er relativt lette at have med at<br />
gøre. Da de også muterer relativ<br />
nemt, og de tilmed er nemme<br />
at krydse med hinanden,<br />
kommer der ofte nye sorter i<br />
sortimentet, hvilket holder interessen<br />
ved lige. Heuchera,<br />
alunrod var en døgnflue, men<br />
interessen for Echinacea og juleroser<br />
er stabil og let stigende.<br />
Desuden er der relativ stor<br />
interesse for planter der danner<br />
’slør i luften’, f.eks. Knautia<br />
og Sanguisorba, kvæsurt. Sanguisorba<br />
er der muligheder i.<br />
Det er en robust og elegant<br />
plante. Når den først har etableret<br />
sig, er der næsten intet<br />
der kan slå den ud.“<br />
Hvordan opformeres stauder i<br />
et moderne staudegartneri i<br />
dag?<br />
„Ved halvfabrikata, de såkaldte<br />
plugs, hvor man køber<br />
planterne, meget små og derefter<br />
selv potter op. På den<br />
måde kan man på relativ kort<br />
tid få rigtig mange planter i<br />
gang, meget hurtigt.“<br />
Hvordan ser du på fremtiden<br />
for staudeplanteskoler i Danmark?<br />
„Fortrøstningsfuldt, der er et<br />
stort marked i Danmark. Handelen<br />
på nettet er voksende,<br />
det vil der blive endnu mere<br />
af, men interessen for planteskoler<br />
med et forholdsvis bredt<br />
sortiment hvor man kan se<br />
planterne og vælge dem selv,<br />
vil stadig være populært. Det<br />
gælder selvfølgelig primært<br />
for de private, derfor sælger vi<br />
selv direkte og satser på det.<br />
Transport er ved at være en<br />
væsentlig omkostning som skal<br />
lægges til prisen. Det vil komme<br />
de danske staudeplanteskoler<br />
til hjælp. Hidtil er den<br />
store konkurrence kommet fra<br />
Holland, men der vil i de kommende<br />
år være et øget pres fra<br />
producenter i bl.a. Polen, og<br />
det er svært at forudse hvad<br />
det får af betydning.“<br />
Tekst: Lise-Lotte Juul Jensen, landskabsarkitekt<br />
og havekonsulent.<br />
For udstillere af stauder på Have &<br />
Landskab henvises til oversigten over<br />
planteudstillere på side 53.<br />
Nogle af planteskolens moderplanter hos Anne Stine Stauder.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 13
Skivehuggeren (til venstre) har en<br />
roterende skive med indbyggede<br />
knive. Tromlehuggeren (til højre)<br />
har en roterende cylinder med huller<br />
med knive.<br />
PRODUKTREVY 4:<br />
FLISHUGGERE<br />
Med både<br />
skive og<br />
tromle<br />
Når man skal beskære og<br />
udtynde bevoksninger, er<br />
flishuggeren næsten uundværlig.<br />
De afskårne grene kan flises<br />
på stedet. Men flisen kan<br />
også være selve målet når man<br />
producerer flis til afdækning<br />
eller til flisfyringsanlæg. Vi har<br />
talt med Jesper Carsten Nielsen,<br />
direktør i Nordisk Green-<br />
Teeth der importerer de amerikanske<br />
flishuggere fra Bandit<br />
USA.<br />
Hvilke typer af flishuggere<br />
bruger vi i dag?<br />
„Ser man på selve huggeprincippet<br />
har vi skivehuggere<br />
og tromlehuggere. Der er en<br />
lidt større dominans af skivehuggere,<br />
men tromlehuggerne<br />
er ved at blive blive mere populære<br />
og få en større mar-<br />
Trailermonteret flishugger NHS 720 IDR4SE med 52 hk. Den tager stammer op til 17,5 cm i diameter.<br />
14<br />
kedsdel fordi de producerer<br />
færre stikkere, det vil sige lange<br />
uhuggede grenstykker. De<br />
fleste flishuggere er motordrevne<br />
med egen motor og<br />
opbygget på en lille trailer. De<br />
er indregistreret med nummerplade<br />
og sættes efter en bil<br />
som en trailer. Flishuggere kan<br />
også være pto-drevne og monteret<br />
på en traktor, men de er<br />
selvfølgelig ikke lige så mobile.<br />
Før talte man også om vingebladshuggere<br />
og skruehuggere.<br />
Gør man stadig det?<br />
„Nej, de produceres ikke<br />
mere.“<br />
Hvor længe har vi brugt flishuggere<br />
i Danmark?<br />
„Vi har haft dem i cirka 40<br />
år. I begyndelsen var det mest<br />
almindeligt med pto-drevne<br />
modeller. Det er først de sidste<br />
25 år at mobile flishuggerne er<br />
blevet rigtigt udbredte.“<br />
Fortæl lidt generelt om hvordan<br />
skive- og tromlehuggeren<br />
fungerer.<br />
„Skivehuggere har en tung<br />
roterende skive med et antal<br />
knive monteret på siden.<br />
Tromlehuggere består af en<br />
roterende cylinder med fordybninger<br />
hvor der er placeret<br />
knive. Indføringsvalsene er<br />
monteret tæt på tromlen så<br />
der ikke er mulighed for at<br />
lave stikkere. Desuden sidder<br />
der fastmonteret små knive<br />
som skærer de grene der alligevel<br />
smutter igennem. Tromlehuggeren<br />
har en mere konstant<br />
angrebsvinkel på træet<br />
end skivehuggeren og giver<br />
derfor en mere ensartet flis.“<br />
Så hvornår skal man vælge<br />
hvilken type flishugger man<br />
skal investere i?<br />
„Det kommer an på hvad<br />
man skal bruge flisen til. Skal<br />
den bruges til brændsel, er flisens<br />
ensartethed meget vigtig.<br />
Så her er tromlehuggeren det<br />
naturlige valg. Skal man bruge<br />
flisen til afdækning, er valget<br />
ikke så vigtigt. Anlægsgartnere<br />
og mindre træfældere foretrækker<br />
en 20-15 cm flishugger,<br />
altså en som kan tage en<br />
grendiameter på 15-20 cm.<br />
Men hvis man vil have en flis<br />
der er god til afdækning, kommer<br />
det også an på træet. Det<br />
skal have en vis dimension for<br />
at få en ensartet flisstørrelse.“<br />
Tit har man i haver og parker<br />
blandet flis med bark og løv.<br />
Hvilken type er bedst til det?<br />
„Der er ikke den store forskel,<br />
men Bandit producerer<br />
den bedste flishugger på markedet<br />
som klarer begge dele.“<br />
Hvilke størrelser leveres flishuggere<br />
i, og hvad koster de?<br />
„Ser man på den gren- eller<br />
stammediameter som flishuggerne<br />
kan tage er det lige fra<br />
10 cm og op til 100 cm. Motorkraften<br />
er tilsvarende fra omkring<br />
20 hk til op mod 400 hk.<br />
Når man ser på flishuggerne<br />
med egen motor, ligger prisen<br />
fra 115.000 kr. fra de mindste<br />
til 650.000 kr. for de største.<br />
Modellerne beregnet til ptodrift<br />
er noget billigere.“<br />
Er det ikke farligt at føre grenene<br />
ind i maskinen?<br />
“Nej, for i dag er sikkerheden<br />
i top på alle typer flishuggere<br />
som bliver solgt i Europa<br />
Der er en fælles lovgivning,<br />
med strenge regler til producenterne<br />
vedrørende udforming<br />
af de forskellige flishuggere<br />
således at personskade er<br />
umulig.“<br />
Hvordan er det med udkast og<br />
opsamling?<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
Lomas flishuggere er karakteristiske ved at have slagler i stedet for<br />
knive. Så er de ikke så sårbare over fpr urene materialer. Her Loma K50<br />
HPF med fødebord hvor bundkæder er med til at trække materialet til<br />
valserne. Maskinerne fås både til traktor og på trailer med egen motor.<br />
„Udkastet er normalt omkring<br />
180 til 200 cm oppe og<br />
kan svinge 380 grader. Normalt<br />
kan man bestille den<br />
længde udkastsrør man ønsker<br />
at have. Hvis ikke flisen skal<br />
bruges direkte på stedet, blæser<br />
de fleste skoventreprenører<br />
flisen ind i en lukket lastvogn<br />
eller en container. Til formålet<br />
findes der dog også en særlig<br />
Combibox fra Bandit.“<br />
Hvilken vej går produktudviklingen<br />
i øjeblikket?<br />
„Maskinerne er udviklet så<br />
de laver en optimal flis til fyring.<br />
Det danske firma PC Stål<br />
har f.eks. introduceret et system<br />
som ser ud til at løse problemet<br />
med stikkere og samtidig<br />
fremstiller en meget ensartet<br />
flis. Ellers er der ikke sket<br />
den store udvikling de sidste<br />
mange år, ud over at designet<br />
bliver mere moderne og strømlignet.<br />
De bedste maskiner er<br />
fra USA, og de ligner hinanden<br />
meget.“<br />
Heller ikke når det gælder krav<br />
til miljø og arbejdsmiljø?<br />
„Jo, det er klart at maskinerne<br />
skal opfylde de lovmæssige<br />
miljøkrav, herunder de krav<br />
som CE-mærkningen kræver.<br />
Der skal derfor bl.a. overholdes<br />
en række krav til støj og sikkerhed.<br />
Desuden kræves der<br />
høreværn og sikkerhedsbriller<br />
når man betjener flishuggeren<br />
samt passende arbejdsstøj.“<br />
Hvem er flishugerleverandørernes<br />
største kunder?<br />
„Jeg kan sige hvem der er<br />
vores største kunder. Det er<br />
skoventreprenører i alle størrelser<br />
samt udlejningsfirmaer.<br />
Derefter kommer kommuner,<br />
golfbaner og anlægsgartnervirksomheder<br />
m.m.“ sh<br />
UDSTILLERE AF FLISHUGGERE<br />
PÅ HAVE & LANDSKAB<br />
3Rod ApS Maskiner, 401<br />
Interforst, stand 430<br />
Linddana A/S, 427<br />
Maskinfabrikken Loma ApS, stand 425<br />
NHS Maskinfabrik A/S, stand 415<br />
S&H Teknik, stand 431<br />
Vognmand Kold A/S, stand 424.<br />
En af de danske producenter er TP maskiner der har introduceret en ny<br />
model: TP 160 Track på larvefødder og velegnet til bakket terræn.<br />
Landskab og anlæg<br />
<strong>Miljø</strong> og natur<br />
Gartneri<br />
Jordbrugsteknolog<br />
Videreuddannelse på JU Vejlby<br />
- hvis du vil have det bedste!<br />
<br />
Kik ind på JU Vejlby, Tretommervej 31,<br />
8240 Risskov - en klasse bedre!<br />
Se mere på www.ju.dk<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 15
16<br />
Reparationsasfalt til småhuller<br />
mv.? Er det koldasfalt?<br />
Jævn, stærk og glat. Ingen fuger. Asfaltens<br />
fordele er åbenlyse, ikke kun på cykelstier.<br />
PRODUKTREVY 5: ASFALT<br />
Jævnt, tæt og fast uden fuger<br />
I<br />
vejsektoren er asfalt alt.<br />
Men også i mindre anlæg i<br />
parker og boligområder spiller<br />
den jævne og stærke asfalt en<br />
stor rolle. Og det handler ikke<br />
bare om én slags pulverasfalt.<br />
Mulighederne er mange, oplyser<br />
afdelingsleder Morten Larsen,<br />
Pankas A/S, der fremstiller<br />
og udlægger asfalt - også til<br />
mindre forhold.<br />
Hvilken rolle spiller asfalten i<br />
grønne områder og den slags<br />
steder landskabsarkitekter og<br />
anlægsgartnere arbejder?<br />
„Asfalten er masser af steder.<br />
På stier og veje, på legepladser<br />
og boldbaner. Senest<br />
har vi lagt asfalt på tagterrassen<br />
på det nye rigsarkiv og på<br />
stier i Fredensborg Slotspark.“<br />
Hvad er dens fordele sammenlignet<br />
med hvad vi ellers kan<br />
bruge sådanne steder: brosten,<br />
belægningssten, fliser og grus?<br />
„Det er fugefrit, fast, vandtæt<br />
og helt jævnt. Det er<br />
egenskaber som alternativerne<br />
ikke kan tilbyde. Jeg ved godt<br />
at det er fordele der spiller en<br />
større rolle på veje, men også<br />
når man cykler, går, leger og<br />
spiller bold er asfaltoverfladen<br />
meget funktionel. Asfalten har<br />
også den fordel at den er nem<br />
at reparere. Og når slidlaget<br />
skal udskiftes, er det nemt at<br />
lægge et nyt slidlag på. Det er<br />
i hvert fald nemmere end at<br />
sætte alle stenene om i en<br />
overflade af belægningssten.“<br />
Hvilke typer og varianter bruges<br />
i de grønne områder?<br />
„Vi bruger pulverasfalt og<br />
overfladebehandling, OB, som<br />
slidlag og grusasfaltbeton,<br />
GAB, som bærelag.“<br />
„Pulverasfalt er det samme<br />
som asfaltbeton, bare med en<br />
blødere bitumen. Det er en ret<br />
glat og fin asfalt, men det<br />
kommer an på tilslaget som<br />
man kan få i forskellige fraktioner,<br />
op til 4, 6, 8 eller 11<br />
mm. Jo større fraktion, desto<br />
større friktion. Farven kan varieres.<br />
Man kan få en lys asfalt<br />
med lyst tilslag, f.eks. hvid<br />
norsk granit. Man kan også<br />
bruge en syntetisk farveløs bitumen,<br />
tilsætte farve og supplere<br />
med et tilslag i samme<br />
tone. På den måde kan man få<br />
en rødlig tone eller en tone i<br />
andre farver som tilslaget kan<br />
leveres i.“<br />
„Overfladebehandling er en<br />
bitumen der spredes ud og<br />
overstrøs med et tilslag. Det<br />
ligner en grusbelægning fordi<br />
man ikke ser bitumenen. Som<br />
tilslag kan man vælge næsten<br />
det man vil, f.eks. gule majs,<br />
hvide eller sorte sten eller grusgrav<br />
sten der giver et mere traditionelt<br />
grusagtigt præg. En<br />
fraktion på 2-5 mm er almindeligt<br />
for stier, men kan få<br />
fraktionen op til 11-16 mm.<br />
Det giver en meget ru overflade<br />
der f.eks. kan udnyttes i ‘by-<br />
porte’ og andre steder hvor<br />
man vil have et opmærksomhedssignal.“<br />
Mønstre lavet af matricer der<br />
presses ned i den varme asfalt<br />
har været markedsført ...<br />
„Ja, man har forsøgt sig med<br />
prægning med bl.a. armeringsnet,<br />
men det er ikke slået an,<br />
og man kan også sige at nogle<br />
af asfaltens egenskaber går<br />
tabt på den måde.“<br />
Skal bunden altid være grusasfaltbeton?<br />
„Ja, et bærelag af GAB oven<br />
på stabilgrus er blevet det helt<br />
almindelige. Bærelag af beton<br />
er også gledet ud. Man kan<br />
godt lave en dobbelt OB på<br />
grus, men det er kun til ren<br />
gangtrafik. Skal der f.eks. snerydningsmateriel<br />
på, må man<br />
have GAB under.“<br />
Gamle metoder som f.eks. makadam<br />
med toplagsfyldning af<br />
bitumen er ude af billedet?<br />
„Ja, det er de. Det er alt for<br />
arbejdskrævende og dermed<br />
for dyrt.“<br />
Støbeasfalt støbes som beton<br />
uden komprimering og formes<br />
derfor frit. Er det udbredt?<br />
„Nej, det laves ikke meget<br />
mere. Jeg kender det mest fra<br />
parkeringsdæk og broer.<br />
Varmblandet asfaltbeton kan<br />
også formes til f.eks. buler,<br />
skråninger og volde selv om<br />
det skal komprimeres. Egentlige<br />
skaterramper skal alligevel<br />
laves i træ.“<br />
Hvad er levetiden for en asfaltbelægning?<br />
„Bærelaget holder i mange<br />
år, måske 50 år. Slidlaget holder<br />
mindre, typisk 15 år.“<br />
Er koldasfalt et alternativ som<br />
vi kan udnytte?<br />
„Det er emulsionsbaseret og<br />
lægges derfor ud koldt. I Danmark<br />
er det bare ikke rigtigt<br />
slået an, nok fordi asfaltværkerne<br />
ligger så tæt i Danmark<br />
at man ikke rigtigt sparer noget<br />
ved at bruge det.“<br />
Er støjdæmpende asfalt noget<br />
vi skal være opmærksom på til<br />
de mindre anlæg?<br />
“Nej, støjreducerende slidlag<br />
har kun berettigelser hvor der<br />
er trafik med tilstrækkelig høj<br />
hastighed, og hvor der derfor<br />
opstår en væsentlig dækstøj.<br />
Man skal over 50 km/t.“<br />
Hvad så med drænasfalt da?<br />
„Det er asfalt med store huller<br />
så vandet kan passere ned<br />
gennem belægningen. Derfor<br />
bruges drænasfalt som underlag<br />
for bl.a. kunstgræs, tennisbaner<br />
og lignende anlæg, men<br />
vandet skal selvfølgelig kunne<br />
drænes videre væk.“<br />
Asfalt er som et olieprodukt og<br />
en begrænset ressource en del<br />
af miljøspørgsmålet. Er asfaltbranchen<br />
påvirket af det?<br />
„Nej, det synes jeg ikke. Vi<br />
er dog begyndt at bruge det vi<br />
kaldet warmmix i stedet for<br />
det traditionelle hotmix. Ved<br />
hjælp af et additiv ændrer vi<br />
overfladeegenskaberne så asfaltens<br />
blandingstemperatur<br />
nedsættes fra 160 grader til<br />
130 grader. Så sparer man<br />
energi og giver asfaltarbejderne<br />
et bedre arbejdsmiljø. Så<br />
skal det også med at vi bruger<br />
op til 50% gammel asfalt i ny<br />
GAB, og at støjreducerende<br />
slidlag stormer frem.“<br />
Hvordan er markedet?<br />
„Der er en håndfuld store<br />
firmaer som både producerer<br />
og udlægger asfalt. Vi er et af<br />
de mindre. Dertil er der en<br />
række udlæggerentreprenører.<br />
Hvis man tager anlægsgartnere<br />
og andre småentreprenører,<br />
lægger nogle selv asfalten<br />
ud, men lige så mange<br />
får et asfaltfirma til at lave det<br />
hele. Det er en god idé. Jeg synes<br />
man skal lave det man er<br />
god til.“ sh<br />
DE UDSTILLER ASFALT PÅ<br />
HAVE & LANDSKAB<br />
Dansk Overfladebehandling, stand 36<br />
Pankas A/S, stand 37<br />
Wirtgen Denmark, stand 81<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
importør:<br />
BUSKRYDDER<br />
Start et langt<br />
venskab<br />
TIMA PRODUCTS A/S<br />
Tel. 36 34 25 50<br />
www.tima.dk<br />
GENERATOR<br />
EU 20i F<br />
230 V – 2,0 kVA – 50 Hz vekselstrøm.<br />
Handy generator i moderne design.<br />
EU20 med inverter kan parallelforbindes<br />
for dobbelt ydelse, er effektivt<br />
støjdæmpet og vejer kun 21 kg.<br />
Pris<br />
kr. 12.975,–<br />
UMK 435E1 UEET<br />
Ny 2009-model med fokus på ergonomi og<br />
lave virbrationer. Kraftig nyudviklet bæresele<br />
medfølger. Robust og kraftig 4-takt<br />
trimmer m. dobbelt håndtag.<br />
Fælles for alle Honda maskiner er flot design<br />
med høj finish. De starter altid og er meget<br />
driftsikre.<br />
Oplev selv Hondas mange kvalitetsprodukter,<br />
der gør dit arbejde til en ren fornøjelse.<br />
Besøg os på Have og Landskab messen<br />
stand 138 den 26.–28. august 2009.<br />
FRÆSER<br />
PLÆNEKLIPPER<br />
FG 110 K1 DET<br />
Let startende, robust<br />
og støjsvag fræser til<br />
urtehaven eller rosenbedet.<br />
Arbejdsbredde 23 cm. Let at pakke<br />
sammen og transportere i bilens bagagerum.<br />
Kampagnepris<br />
kr. 3.690,–<br />
Spar 1.000,–<br />
Pris<br />
kr. 4.490,–<br />
HRG 536C SDEA<br />
Stor betjeningsvenlig selvkørende<br />
plæneklipper med 1 gear. Klippebredde<br />
53 cm. og 6 klippehøjder med opsamler,<br />
bagudkaster og bioklipper.<br />
Kampagnepris,<br />
begrænset periode<br />
kr. 3.690,–<br />
Spar 1.300,-<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 17<br />
14529 · bureauLIST.dk
Et jordbrug uden gødning<br />
og jordforbedringsmidler<br />
eksisterer ikke, og de bruges<br />
også meget i grønne områder.<br />
Især på plæner og navnlig til<br />
sport. Men den store faglige<br />
opmærksomhed synes de ikke<br />
at få. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> forsøger at<br />
gøre afbigt i en samtale med<br />
Finn L. Juul der er markedschef<br />
for grønne områder i Garta.<br />
Hvorfor er gødning noget man<br />
bare bruger i det grønne, men<br />
ikke rigtigt taler om?<br />
„Måske fordi der er mere fokus<br />
på maskiner. Der er en vis<br />
tendens til at gødning, det er<br />
noget man bare skal have, det<br />
samme hver gang. Det ville da<br />
være dejligt hvis der var en<br />
større faglig interesse.“<br />
Hvordan skelner man mellem<br />
gødninger og jordforbedringsmidler?<br />
Mellem kunstgødning<br />
og naturgødning?<br />
„Jeg ser det sådan at gødning<br />
er noget planterne har<br />
brug for, mens jordforbedringsmidler<br />
er noget ekstra.<br />
Man siger ikke så meget kunstgødning<br />
mere. Man siger gødning<br />
som så kan være i forskellige<br />
former, f.eks. i blandinger<br />
med både mineralsk gødning<br />
og organisk gødning.“<br />
Hvor bruger man især gødning<br />
i grønne områder?<br />
„Først og fremmest plæner,<br />
og især golfbaner og fodboldbaner<br />
hvor man også har de<br />
mest specielle krav. Der er også<br />
et forbrug i de meget intensivt<br />
dyrkede plantebede og kummer<br />
i byen og i haver.“<br />
Der er et væld af gødningstyper.<br />
Hvilke bruges mest i grønne<br />
områder?<br />
„En væsentlig skelnen er om<br />
gødningen er hurtig eller langsom<br />
opløselig. På sportsbaner<br />
skal gødningen være hurtigt<br />
opløselig så den er væk når<br />
spillerne kommer næste dag.<br />
Det går de meget op i. En smågranuleret<br />
gødning opløses<br />
hurtigt. Til greens er det almindeligt<br />
med 1-2 mm granulat,<br />
mens 2-4 mm er fint til fairways.<br />
Gødningen kan også være<br />
flydende. Men jo hurtigere<br />
opløselig gødningen er, desto<br />
kortere holder den også. Til<br />
blomsterbede og kummer er<br />
det almindeligt med mere<br />
langtidsvirkende gødninger,<br />
altså med grove granulater.“<br />
Og hvad med den mineralske<br />
sammensætning?<br />
18<br />
PRODUKTREVY 6:<br />
GØDNINGEN<br />
Ikke bare<br />
det samme<br />
hver gang<br />
„Ja, udgangspunktet er selvfølgelig<br />
NPK i indtil flere blandingsforhold<br />
eller bare en eller<br />
to af hovednæringsstofferne<br />
kvælstof, fosfor og kali. Og<br />
plus eller minus mikronæringsstoffer.<br />
Det er typisk med en<br />
kvælstofrig startgødning som<br />
23-3-7 om foråret. Hen på<br />
sommeren kan man bruge 14-<br />
3-18 og om efteråret 6-5-25,<br />
altså med meget kali så græsset<br />
vinterhærder bedre.“<br />
Hvor meget og hvor tit gøder<br />
man så?<br />
„Det er meget, meget forskelligt.<br />
På golfbaner og fodboldbaner<br />
kan det være for<br />
hver fjorten dage, måned eller<br />
seks uger. I haver og parken er<br />
det typisk to gange på en sæson.<br />
Og hvor meget, ja, det<br />
kommer jo an på jorden og<br />
gødningstypen. Generelt kan<br />
man sige at en fodboldbane<br />
skal have 60-80 kg kvælstof pr.<br />
hektar om året. Bruger man<br />
kun NPK 14-3-18, bliver det<br />
f.eks. til omkring 400 kg pr.<br />
hektar på en sæson eller cirka<br />
100 kg pr. udbringning.“<br />
Hvordan bør man bruge gødning?<br />
Skal det altid være efter<br />
analyse, eller kan man nøjes<br />
med fornemmeren?<br />
„Hvor der gødes systematisk,<br />
især på sportsbaner, bør man<br />
gøde ud fra analyser og gødningsplan.<br />
Vi anbefaler at tage<br />
en del af banen hvert år, f.eks.<br />
seks af de 18 huller. Så når<br />
man det hele på tre år. Analysen<br />
kan være jordbundsanalyser,<br />
men kan også være bladanalyser.<br />
De har den fordel at<br />
man får resultatet hurtigt og<br />
kan planlægge sin gødskning<br />
med det samme. Ellers kan det<br />
være ret upraktisk at man tager<br />
jordbundsanalysen om efteråret<br />
og først gøder om foråret.<br />
Det kan nå at ændre sig<br />
meget i mellemtiden.“<br />
Hvis man skal bruge en sur<br />
gødning til f.eks. surbundsbede,<br />
hvad kan man så bruge og<br />
kan det erstatte spagnum?<br />
„Så skal man bruge svovlsur<br />
ammoniak. Den er meget<br />
brugt i grønne områder, men<br />
en sur gødning er ikke nok<br />
hvis det skal være rigtigt. Der<br />
findes jo også særlige rododendrongødninger.<br />
Sure.“<br />
Hvordan påvirker miljøspørgsmålet,<br />
herunder udvaskning,<br />
forbruget af gødning?<br />
„Det påvirker det lidt, men<br />
det er ikke det helt store. Man<br />
mærker at forbrugerne gerne<br />
vil have forbruget så meget<br />
ned de kan, men det betyder<br />
på den anden side ikke at der<br />
laves flere gødningsanalyser.<br />
Der er også tendens til at kunderne<br />
foretrækker mere organisk<br />
gødning, men jeg vil gerne<br />
advare om at meget af det<br />
der er på markedet, ikke er<br />
godkendt.“<br />
Er det bedre for planterne at<br />
de får organisk gødning fremfor<br />
ren mineralsk gødning?<br />
„Det er vist mest et spørgsmål<br />
om religion.“<br />
Sker der en produktudvikling<br />
inden for gødningsområdet,<br />
eller er det bare de samme<br />
grundlæggende næringsstoffer<br />
vi bruger altid?<br />
„Der kommer hele tiden noget<br />
nyt. Meget er naturligvis<br />
det samme NPK, men i nye<br />
blandinger, former og størrelser.<br />
Inden for de organiske<br />
gødninger er der kommet en<br />
masse forskelligt. Vi er selv ved<br />
at lancere champost baseret på<br />
25% champignonkompost. Det<br />
kommer fra den norske gødningsproducent<br />
Yara og har<br />
været en stor succes i Finland.“<br />
I har Arena som mærkevare. Er<br />
den slags almindeligt? Og<br />
hvad karakteriserer jeres?<br />
„Arena er granuleret gødning<br />
i små kornstørrelser netop<br />
til sportsplæner og grønne<br />
områder. Ja, det er almindeligt<br />
med mærkevarer, også inden<br />
for gødning. Det er blandt andet<br />
for at markere at det ikke<br />
er landbrugsgødning. Landbrugsgødning<br />
er ret meget billigere,<br />
men har ikke de egenskaber<br />
som er væsentlige i<br />
grønne områder, især den hurtige<br />
opløselighed.“<br />
Har I en særlig nyhed med på<br />
udstillingen?<br />
„Ja, vi har faktisk en organisk<br />
gødning med, Melspring,<br />
fra en hollandsk producent.<br />
Det er en smågranuleret gødning<br />
i udgaver lige fra 25% til<br />
100% organisk indhold. Gødningen<br />
kan bruges til fodboldog<br />
golfbaner, men er generel<br />
brugbar i grønne områder.“ sh<br />
DE UDSTILLER GØDNING OG<br />
JORDFORBEDRINGSMIDLER PÅ<br />
HAVE & LANDSKAB 09<br />
Biologisk Kakao-flis, stand 11<br />
Dansk Hormolinmuld ApS, stand 190<br />
Dansk Jordforbedring ApS, stand 144<br />
Garta, stand 26<br />
Vognmand Kold A/S, stand 424<br />
Trendbutikken.dk, stand 12<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
60 01 35 28<br />
engcon Nordic ab · Fredensvej 23<br />
<br />
5620 Glamsbjerg · Danmark · www.engcon.se <br />
HR-Design.dk<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 19
PRODUKTREVY 7: AFFALDSBEHOLDERE<br />
Pizzafjenden<br />
og 3 kroner per skod<br />
Vi mennesker sviner en hel<br />
del når vi bevæger os omkring.<br />
Men da ingen gider at<br />
se på affald, er affaldsbeholdere<br />
en uundgåelig del af byrummets<br />
inventar. Vi har talt<br />
med Klaus Tønder Jensen, direktør<br />
i Inventarrum A/S, som<br />
leverer inventar til offentlige<br />
rum i hele Nordeuropa.<br />
Hvordan ser en affaldsbeholder<br />
ud i dag?<br />
”Der er jo et utal af designs<br />
og udformninger, men generelt<br />
ser vi flere og flere som bliver<br />
tømt fra siden i stedet for<br />
fra toppen. Det giver et bedre<br />
arbejdsmiljø for dem som skal<br />
tømme skraldet at de ikke skal<br />
løfte så højt. Desuden ser vi<br />
stadig flere affaldsbeholdere i<br />
rustfrit stål og med blikindsats<br />
i stedet for plastik. Det har jo<br />
alle dage været et problem<br />
med ild i affaldsbeholderne,<br />
og når de er af plastik så smel-<br />
20<br />
ter hele plastikdelen og brænder<br />
fast i bunden og udvikler<br />
en masse røg. Hvis indsatsen er<br />
af blik, er brandrisikoen mindre,<br />
og hvis skraldet brænder,<br />
kan man bagefter tage malingen<br />
af og genbruge den. Overdækninger<br />
over affaldsbeholderne<br />
for at holde fuglene<br />
væk er også mere udbredt.”<br />
Hvad er affaldsbeholderens<br />
største udfordring?<br />
”Det er uden sammenligning<br />
pizzabakker. Der er blevet<br />
arbejdet på det i rigtigt<br />
mange år, og det er jo fordi<br />
pizzabakken simpelthen sætter<br />
sig på tværs. Det betyder at<br />
affaldsbeholderen reelt set er<br />
fyldt, og så smider folk bare<br />
skrald ovenpå til det falder af<br />
eller dropper det ved siden af,<br />
og når først én har smidt<br />
skrald, så gør alle det. Derfor<br />
er pizzabakken den største udfordring.<br />
Jeg vil ikke citeres for<br />
at det er et uløseligt problem,<br />
Pizzabakken er affaldsbeholderens svøbe. I København ser man for tiden<br />
et nyt forsøg som efter planen både er nem at tømme, vandalsikker, ergonomisk,<br />
æstetisk og praktisk. 240 liter stor og med mange smarte<br />
features - så som at hver side af skraldespanden kan skiftes individuelt<br />
så man nøjes med at skifte dele af skraldespanden. Skraldespanden er<br />
ved at blive gearet til take-away latte-bægre og engangsflasker.<br />
Have & Landskab stand 122<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
for der findes flere modeller<br />
som er lavet til at tage imod<br />
pizzabakker. Men det er som<br />
oftest løsninger med meget<br />
store affaldskurve, og selv om<br />
de altså kan tage pizzabakken,<br />
opstår der en række andre<br />
Kildesortering er noget vi måske vil se mere til i fremtiden. Denne<br />
affaldsbeholder har tre indkast til eksempelvis flasker, pap og restaffald.<br />
Modellen her hedder Delta Round, men fås også i trekantet og firkantet<br />
med fire indsatse. Den er lavet i rustfrit stål med blikindsatse. Man kan<br />
få påklistret eller påmalet tekst der fortæller hvad brugerne skal smide i<br />
hvilket hul. Hver beholder kan cirka rumme 60 liter affald.<br />
Flere end<br />
10.000 solgt<br />
i Tyskland !<br />
Multicar Fumo klædt på til vinterdrift.<br />
problemer. Blandt andet går<br />
fuglene i når der er et stort<br />
hul. Desuden bliver den jo<br />
sværere og sværere at tømme,<br />
jo større den bliver, og så har<br />
man også det problem i storbyen<br />
at folk smider deres dag-<br />
Multicar Fumo med vandingsanlæg.<br />
Mød os på Have & Landskab 26-28. august. Stand 188<br />
renovation deri hvis de ser en<br />
affaldskurv der er stor nok. Det<br />
er altså muligt at der er lavet<br />
løsninger til pizzabakker, men<br />
jeg mener ikke at der er lavet<br />
en optimal løsning endnu.”<br />
Prøv at beskrive den kommende<br />
udvikling?<br />
”Det vi formentlig vil se<br />
fremover, er affaldsbeholdere<br />
der kan komprimere. Der eksisterer<br />
allerede systemer til<br />
komprimering, men i Schweiz<br />
arbejder man også med store<br />
tanke under jorden som kan<br />
tømmes med slamsugerlignende<br />
maskiner. Det har helt sikkert<br />
også en fremtid i Danmark,<br />
for en affaldskurv på<br />
Strøget i København skal jo<br />
tømmes ekstremt tit, mange<br />
gange i døgnet. Dér gør det en<br />
forskel hvis man kan få en affaldsbeholder<br />
med ti gange så<br />
stor volumen. Noget andet er<br />
at der findes en hel verden inden<br />
for lys som først nu er på<br />
vej. F.eks. LED-lys til affaldskurve.<br />
De kan markeres med<br />
lys og det samme med askebægere<br />
så folk ser dem bedre<br />
og bruger dem mere. I forhold<br />
til al snakken om miljø og bæredygtighed<br />
bliver affaldsbe-<br />
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />
holdere med kildesortering<br />
også noget, som vi vil se mere<br />
til i fremtiden.”<br />
Cigaretterne er forbudt indendørs.<br />
Hvad gør man udendørs?<br />
”I de seneste år er næsten<br />
enhver kurv blevet integreret<br />
med et askebæger. Der eksisterer<br />
selvfølgelig både separate<br />
askebægere og valgfrie<br />
løsninger til kombination med<br />
affaldsbeholdere. Den udvikling<br />
skyldes at det er voldsomt<br />
dyrt at samle skodder op, for<br />
maskinerne kan ikke tage<br />
dem. Det betyder at de faktisk<br />
skal ‘håndplukkes’. Jeg har<br />
hørt at det næsten koster tre<br />
kroner per skod der skal samles<br />
op fordi de skal skrabes løs<br />
og tages op manuelt.”<br />
Hvad koster en beholder?<br />
”Fra 3.000 til 12.000 kroner<br />
for selve beholderen.” lt<br />
DE UDSTILLER AFFALDSBEHOLDERE<br />
PÅ HAVE & LANDSKAB<br />
DUCO ApS, stand 469<br />
Flexys ApS, stand 46<br />
Falco A/S, stand 385<br />
Jessing ApS, stand 370<br />
G9 Udventar ApS, stand 372<br />
Mastellone – Projekt, stand 376<br />
Rubæk & Co ApS, stand 460<br />
Scan Servo ApS, stand 451<br />
Ulefos NV A/S, stand 355<br />
Vestre A/S, stand 358.<br />
Effektiv til alle årstider<br />
100 forskellige redskaber til sommer/vinter<br />
Iveco dieselmotor Euro 4 med 145 hk<br />
Kabine med god komfort og aircondition<br />
Tilkoblingsbar 4 WD i alle gearområder<br />
Fuld hydrostatisk.<br />
ABS skivebremser på alle hjul<br />
Frontlift med nemt redskabsskifte<br />
Trevejstippelad last 2,7 ton, totalvægt 7,5 ton<br />
Trailer max 3,5 tons totalvægt<br />
3 kreds højtrykshydraulik, 100 L/min 300 bar<br />
Vi sammensætter bilen efter dit behov!<br />
Multicar Fumo med armklipper.<br />
Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />
Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />
hako@hako.dk<br />
www.hako.dk<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 21
Den danske tradition med<br />
at man som entreprenør<br />
selv køber og ejer sine maskiner<br />
er udfordret af en udlejningsbranche<br />
i vækst. <strong>Grønt</strong><br />
<strong>Miljø</strong> har talt med salgsdirektør<br />
Thomas Bendixen fra udlejningsfirmaet<br />
Loxam Rental.<br />
Kan man sige noget om hvor<br />
stor en del af det samlede maskinforbrug<br />
der foregår på lejede<br />
maskiner? Og hvad tendensen<br />
er?<br />
„Markedet i Danmark for<br />
udlejning af maskiner har været<br />
kraftigt voksende. Det<br />
mærkede vi meget under byggeboomet<br />
fordi entreprenørerne<br />
havde svært ved at skaffe<br />
maskiner nok. Lige nu hvor<br />
der er bygge- og anlægskrise,<br />
har alle det svært. Både udlejningsvolumen<br />
og priserne er<br />
faldet. Men vi forventer et nyt<br />
boost efter krisen. Man kan<br />
også tænke sig at entreprenører<br />
i krisetider vil være forsigtige<br />
og derfor hellere vil leje<br />
end købe.“<br />
Det har været fremme at omkring<br />
30% af alle solgte entreprenørmaskiner<br />
i Danmark<br />
sælges til udlejere. Er det et tal<br />
du kan bekræfte?<br />
„Jeg er enig i at en stor andel<br />
sælges til udlejere, men<br />
den præcise andel kender jeg<br />
ikke. Men den vil helt sikkert<br />
stige. Udlejning af materiel er<br />
kommet for at blive.“<br />
22<br />
PRODUKTREVY 8: MATERIALUDLEJNING<br />
Den fleksible kapacitet<br />
Hvad er de generelle fordele<br />
ved at leje frem for at købe?<br />
„Fordelen er først og fremmest<br />
finansiel. Man minimerer<br />
sine faste omkostninger fordi<br />
man slipper for at betale for<br />
de maskiner der ellers ville stå<br />
stille. Udlejningen giver på den<br />
måde entreprenøren en fleksibel<br />
kapacitet. Han skal i virkeligheden<br />
kun købe de maskiner<br />
der brummer konstant.“<br />
„ Fordelen ved at leje er også<br />
at man får adgang til tidsvarende<br />
udstyr. Desuden får man<br />
en god service. Bryder maskinen<br />
ned, leveres med det samme<br />
en ny. Og så er sikkerheden<br />
i orden. For bl.a. lifte og<br />
teleskoplæssere er der lovpligtige<br />
sikkerhedstjek og årseftersyn,<br />
der skal overholdes. Det<br />
sørger udlejeren for.“<br />
Giv et rids af hvilke slags maskiner<br />
der udlejes, herunder<br />
især grej til anlægsgartnere.<br />
„I princippet udlejes alt fra<br />
boremaskiner til store læssemaskiner.<br />
Den nedre grænse<br />
går ved om udstyret har motor.<br />
Manuelt håndværktøj har<br />
vi ikke. Sortimentets bredde<br />
kan f.eks. belyses med at vi har<br />
bl.a. fliseklippere, flishuggere,<br />
stubfræsere og fliselæggere.<br />
Men selvfølgelig er der en<br />
grænse når det kommer til<br />
specialmaskiner. Vi bringer i<br />
øvrigt selv 80% af maskinerne<br />
ud, og normalt alle de store.“<br />
Udlejes de store maskiner også<br />
med fører?<br />
„Nej, ikke hos os. Nogle få<br />
gør, men det er mest entreprenører<br />
der også har maskinudlejning.<br />
Vi skal kun se legitimation<br />
og kontrollere eventuelle<br />
lovkrav, f.eks. om føreren har<br />
kørekort hvis han skal ud i en<br />
dumper med nummerplader.“<br />
Hvad skal der til for at udvide<br />
sortimentet?<br />
„Vi har faktisk lige udvidet<br />
vores sortiment, også i forhold<br />
til den grønne sektor. Udvidelsen<br />
omfatter bl.a. lifte hvor<br />
der er kommet nye arbejdsmiljøkrav.<br />
Hvis kunderne kommer<br />
med en forespørgsel vi ikke<br />
dækker, vurderer vi om vi skal<br />
udvide. Vi tilpasser vores sortiment<br />
efter kundernes behov.“<br />
Har miljø- og klima spørgsmålet<br />
medført kundekrav efter<br />
mere miljøvenlige maskiner?<br />
„Det er begrænset hvad vi<br />
har mødt af den slags ønsker.“<br />
Findes der også ordninger<br />
hvor man kan lease eller købe<br />
de maskiner man først lejer?<br />
„Nej, det vi har ikke, og det<br />
mener jeg er generelt for<br />
Lejede gravemaskiner i arbejde.<br />
Udlejningen giver entreprenøren<br />
en fleksibel kapacitet. Han<br />
minimerer sine faste omkostninger<br />
og slipper for at betale for de<br />
maskiner der ellers ville stå stille.<br />
branchen. Man sælger ikke<br />
sine aktiver. Men vi har dog<br />
noget vi kalder minileasing.<br />
Det er længerevarende lejekontrakter<br />
over f.eks. to år. Så<br />
får man både fordelene ved at<br />
eje og ved at leje, men til reduceret<br />
pris.“<br />
Kan du give et rids af branchens<br />
fortid og fremtid?<br />
„Udlejningsbranchen er ret<br />
ny i den form den har i dag.<br />
Loxam Rental er 50 år som et<br />
internationalt firma. I Danmark<br />
begyndte vi først at se<br />
større udlejningsfirmaer i starten<br />
af 80’erne. Loxam er i Danmark<br />
opstået som en fusion af<br />
de to meget anerkendte udlejningsvirksomheder,<br />
DNE og<br />
JJ. I dag er der ganske mange<br />
udlejningsfirmaer, nogle store<br />
og landsdækkende, andre<br />
mindre og lokale. Jeg tror vi<br />
fremover vil se en konsolidering<br />
af branchen og derved få<br />
færre og større landsdækkende<br />
udlejningsvirksomheder.“<br />
Og hvor mindre udlejere måske<br />
kan klare sig på spidskompetencer<br />
og nicheprodukter?<br />
„Ja, sådan kan man godt forestille<br />
sig udviklingen, men<br />
det må tiden vise.“ sh<br />
UDLEJERE DER UDSTILLER PÅ<br />
HAVE & LANDSKAB 09<br />
JMM-Group A/S, stand 88<br />
Loxam Rental, stand 98<br />
Lyngfeldt A/S, stand 222<br />
Nykredit Leasing, stand 150<br />
Ramirent A/S, stand 89<br />
Village Sensation, stand 47<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
De nye Akku-kræfter fra STIHL<br />
Selv fagfolk forundres. es. De nye STIHL Akku-hækkeklippere<br />
HSA 65 og HSA 85 5 kombinerer på samme tid tre højtydende komponenter.<br />
Samspillet et mellem det stærke 36 V Lithium-Ionen-Akku<br />
batteri, højt omdrejningstal, ningstal, og diamantslebne specialknive, giver<br />
hækken et førsteklasses sses snit.<br />
Mobil, stille og kraftfuld ftfuld - ægte STIHL kvalitet. Yderligere information<br />
hos nærmeste STIHL HL Servicerende faghandler<br />
eller på internettet.<br />
Mød os på stand 405 - og prøv de nye maskiner<br />
www.stihl.dk tel. 3686 0500<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 23
PRODUKTREVY 9:<br />
TRAKTORER<br />
Trækhesten<br />
i utallige<br />
varianter<br />
Vel er mange maskiner selvkørende<br />
eller hånddrevne,<br />
men grundlaget for det meste<br />
maskindrift er trods alt stadig<br />
at man har en traktor. Den findes<br />
til gengæld i mange typer<br />
og størrelser. Herom har vi talt<br />
med salgschef Henning Kristensen<br />
fra H.C. Petersen Danmark<br />
A/S der forhandler traktormærker<br />
som Iseki, Vitra,<br />
Deutz-Fahr, Zetor og Hürlimann<br />
der også repræsenterer<br />
forskellige traktortyper.<br />
En traktor kan vel defineres<br />
bredt som en maskine der<br />
trækker eller driver et redskab.<br />
Vil du give en oversigt over de<br />
forskellige typer - tohjulstraktoren<br />
undtaget?<br />
„Udgangspunktet er en<br />
landbrugstraktor hvor motoren<br />
sidder foran føreren. En<br />
kompakttraktor er mindre og<br />
smallere end en landbrugstraktor,<br />
men har for en stor dels<br />
vedkommende samme funktioner.<br />
En redskabsbærer er en<br />
knækstyret eller baghjulsstyret<br />
traktor med motoren bag føreren.<br />
En plænetraktor er en minitraktor<br />
primært til klipning.<br />
For mig er en rider det samme.<br />
Og så er der en flydende overgang<br />
til græsklippere og andre<br />
specialmaskiner der også til en<br />
vis grad kan fungere som redskabsbærere.<br />
Så er der et udtryk<br />
som kommunaltraktor der<br />
Kompakttraktoren er i sit udgangspunkt en landbrugstraktor.<br />
Her ‘specialisttraktoren’ fra Massey<br />
Ferguson der fås fra 68 til 100 hk og bredder fra en<br />
meter af. Importør er AGCO Danmark A/S<br />
24<br />
Redskabsbærerne har normalt ikke trepunktsophæng og mekanisk pto, men det har Antonio Carraros nye<br />
SuperPark fået foran. Det gør den mere fleksibel i forhold til redskaberne, f.eks. til pleje af kunstgræs, men<br />
ikke til jordbehandling. Desuden har føreren fået flere joysticks og mere plads. Importør er H.A. Fog.<br />
vist mest betyder at traktoren<br />
har dækmontering til landevej<br />
og eventuelt er malet i en specialfarve<br />
så den signalerer at<br />
den er kommunal.“<br />
Redskabsbæreren er som bekendt<br />
meget udbredt i kommuner<br />
og de grønne områder.<br />
Hvilke fordele har den da?<br />
„Redskabsbærerens styrke er<br />
dens manøvredygtighed og<br />
lille venderadius. Den vælger<br />
man derfor hvor man skal arbejde<br />
i vanskelige og snævre<br />
passager, og hvor der er mange<br />
sving, f.eks. på fortove og<br />
cykelstier. Den knækstyrede<br />
har den fordel at baghjulene<br />
altid følger i forhjulenes spor.<br />
Er man igennem med forhjulene<br />
kan man bare køre hvorimod<br />
den baghjulsstyrede svin-<br />
ger ud med bagenden.<br />
Redskabsbæreren er desuden<br />
designet til mange slags redskaber<br />
der kan monteres både<br />
foran og bagpå eller over motoren<br />
hvor f.eks. sand/saltspreder,<br />
feje/sugeanlæg eller<br />
lad anbringes. Der er mange<br />
hydraulikudtag Man kan sige<br />
at det er den mest alsidige<br />
traktor når man har mange<br />
slags redskaber, men kun én<br />
traktor. Til jordbehandling<br />
med f.eks. fræser og plov duer<br />
den dog ikke fordi den ikke<br />
har landbrugstraktorens trepunkstophæng<br />
og mekaniske<br />
pto bagi.“<br />
Man har før talt om at den<br />
knækstyrede var relativt dyr<br />
og sårbar i modsætning til den<br />
robuste gennemafprøvede<br />
Typisk kompakttraktor, her Iseki TG5390. Importøren<br />
H.C. Petersen Danmark sælger der meget til kommuner<br />
og golfbaner. Den er på 40 hk. og leveres med<br />
koblingsfrit vendegear eller hydrostatisk transmission.<br />
landbrugstraktor. Passer det?<br />
„Hvis redskabsbæreren er<br />
dyrere at anskaffe, er det fordi<br />
den har flere funktioner. Den<br />
er også lige så robust som en<br />
landbrugstraktor. Den har fået<br />
skyld for at være mere vedligeholdeskrævende,<br />
men det mener<br />
jeg ikke passer i dag. Redskabsbærerens<br />
hydrauliske<br />
transmission med hydrostater<br />
og hjulmotorer kan dog være<br />
mere sårbar over for skidt end<br />
landbrugstraktorens traditionelle<br />
transmission.“<br />
Hvornår skal man - bortset fra<br />
landbruget - så vælge landbrugstraktoren<br />
eller dens smallere<br />
fætre?<br />
„Dem vælger man til funktioner<br />
hvor der er god plads i<br />
bredden, typisk transportarbejde<br />
og arbejde på veje, herunder<br />
glatførebekæmpelse, rabatklipning<br />
og fejning. Deres<br />
fordel i forhold til redskabsbæreren<br />
er generelt at man får<br />
flere hestekræfter for færre<br />
penge. Desuden har landbrugstraktoren<br />
en transmision<br />
med gearkasse, trepunktophæng<br />
og kraftudtag. Den kan<br />
udføre den jordbehandling<br />
redskabsbæreren ikke kan.“<br />
Hvis man f.eks. skal klippe parkens<br />
græs og ikke har en speciel<br />
græsklipper, skal jeg vælge<br />
redskabsbæreren eller landbrugstraktoren?<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
„Ja, det afhænger af arealstørrelsen<br />
og forhindringer<br />
som træer og legepladser, og<br />
om traktoren skal bruges til<br />
andre jobs.“<br />
Hvornår opstod de nye traktortyper?<br />
„Den traditionelle landbrugstraktor<br />
var gængs næsten<br />
frem til 1980. Kompakttraktoren<br />
opstod sidst i 70’erne<br />
og begyndelse af 80’erne. Redskabsbæreren<br />
kom til i 80’erne<br />
og har haft meget stor betydning<br />
uden for landbruget.<br />
Redskabsbærerne bliver typisk<br />
solgt til kommuner, boligselskaber<br />
og anlægsgartnervirksomheder.“<br />
Hvilke størrelser og priser findes<br />
traktorerne generelt i?<br />
„Redskabsbærere fremstilles<br />
fra omkring 20 til 100 hk. Priserne<br />
begynder generelt ved<br />
200.000 kr. Vores Vitra med 29<br />
hk koster f.eks. 206.000 kr.<br />
Kompakttraktorer fra omkring<br />
15 til 70 hk. Landbrugstraktorerne<br />
begynder ved omkring<br />
Den finske redskabsbærer LM-Trac<br />
model 285 med baghjulsstyring.<br />
Den har en 40 hk dieselmotor og<br />
egenvægt på 1140 kg. Prisen<br />
240.000 kr. uden moms. Importøren<br />
er OG Maskiner.<br />
50 hk og når op omkring 600<br />
hk. Priserne begynder generelt<br />
omkring 150.000 kr.“<br />
Hvilken vej går teknologiudviklingen<br />
især i øjeblikket?<br />
„Der er kommet utroligt<br />
mange redskabsbærere på<br />
markedet de sidste ti år, ikke<br />
mindst danske, og de er blevet<br />
større og større. Der er også<br />
fokus på dieselmotoren som<br />
alle traktorer har. Kravene til<br />
emissioner og støj - både af<br />
hensyn til føreren og miljøet -<br />
er strammet, men først for de<br />
store motorer. Kravene stilles<br />
til motorproducenterne, men<br />
vi må ikke sælge traktorer<br />
hvor motoren der ikke opfylder<br />
gældende krav. Ellers tror<br />
jeg at de næste årtier byder på<br />
eldrift, eventuelt fra brændselsceller<br />
drevet af brint.“<br />
Der synes at være utroligt<br />
mange traktormærker, også<br />
danske. Hvorfor er der det?<br />
„Det atypiske er at der inden<br />
for redskabsbærere er flere<br />
danske producenter. Det kan<br />
måske forklares med at denne<br />
type ikke er ret udbredt i udlandet.<br />
Det kan måske også<br />
spille en rolle at den hydrauliske<br />
drift kan forenkle produktionen.“<br />
sh<br />
DE UDSTILLER TRAKTORER PÅ<br />
HAVE & LANDSKAB 09<br />
AGCO Danmark A/S, stand 142<br />
Egholm Maskiner A/S, stand 50<br />
GGP/Belos, stand 164<br />
Hako Danmark A/S, stand 188<br />
H.C. Petersen Danmark A/S, stand 160<br />
Helms TMT-Centeret A/S, stand 196<br />
Henrik A. Fog A/S, stand 159<br />
Husqvarna Skov & Have A/S, stand 92<br />
Jonsered A/S, stand 435<br />
Jutek, stand 174<br />
Kiba Parkmaskiner ApS, stand 231<br />
MaskinhandlerIndkøbs., stand 214<br />
Nellemann Agro A/S, stand 170<br />
Nicolaisen & Larsen A/S, stand 152<br />
A/S Niels Larsen, stand 203<br />
OG Maskiner, stand 181.<br />
SC-Svend Carlsen A/S, stand 161<br />
Stenderup A/S, stand 118<br />
Stihl, stand 405<br />
Svenningsens Maskinforr., stand 180.<br />
LM Trac 385 er knækstyret og oprindeligt baseret på den danske Wulfftraktor.<br />
Den har en 56 hk dieselmotor og koster 360.000 kr. ex. moms.<br />
Smagsprøver på Danmarks eneste PileBryg på stand 270<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 25
PRODUKTREVY 10: HÆK- OG HEGNSKLIPPERE<br />
Med fingerklipper og<br />
rundsave på armen<br />
Træer og hegn skal beskæres<br />
for at sikre fri færdsel<br />
på mark og vej. Men hvordan<br />
gør man det bedst og billigst?<br />
Under store forhold er det at<br />
bruge hegnsklippere monteret<br />
på arm og traktor. Men skal<br />
det være slagleklipper, grensav<br />
eller fingerklipper? Det besvares<br />
gerne af Ulrik Møller der er<br />
salgschef hos Spearhead A/S,<br />
en af de danske producenter.<br />
Vil du gøre rede for de forskellige<br />
arbejdsprincipper og deres<br />
fordele og ulemper?<br />
„Slagleklippere leverer meget<br />
flænsede snit. Man sårer<br />
træerne unødigt hårdt, de<br />
danner ikke nye skud, og det<br />
ser heller ikke pænt ud. Det er<br />
principielt samme maskine der<br />
bruges til groft græs. Slagleklipperen<br />
er tilmed lige så dyr<br />
som fingerklipperen og grensaven.<br />
Slagleklipperen har vist<br />
aldrig været brugt til hegn på<br />
offentlige arealer. Kun i landbruget.<br />
Her kan man leve med<br />
ulemperne, især når hegnene<br />
26<br />
klippes hvert år.“<br />
„Grensave og fingerklippere<br />
har ikke slagleklipperens ulemper.<br />
De laver meget renere snit<br />
og er alligevel ikke dyrere.“<br />
Og hvornår skal jeg så vælge<br />
fingerklipperen og hvornår<br />
grensaven?<br />
„Fingerklipperen er en god<br />
løsning så længe grenene ikke<br />
er over 10 cm. Og arbejdshastigheden<br />
er ret langsom på<br />
omkring 2 km i timen, alt efter<br />
bevoksningen. Men fingerklipperen<br />
er fleksibel, man kan<br />
klippe både lodret, vandret og<br />
skråt. Den er enkel og robust,<br />
slitagen er behersket og vedligeholdelsen<br />
er billig.“<br />
„Grensaven er en flerdobbelt<br />
rundsav der klarer langt<br />
tykkere grene og arbejdet hurtigere.<br />
Den giver den et nøjagtigt<br />
snit, lige fra smågrene fra<br />
en halv cm tykkelse til tykkere<br />
grene med et tværsnit op til 25<br />
cm. Arbejdshastigheden er op<br />
til 5 km i timen, over dobbelt<br />
så hurtigt som fingerklipperen,<br />
og man skal normalt ikke kal-<br />
Grensaven kan tage<br />
grene op til 25 cm.<br />
Arbejdshastigheden<br />
kan være op til 5 km/t.<br />
Savklingerne medfører<br />
dog også en relativ<br />
dyr drift.<br />
En erfaren fører kan med en grensav save 25 cm tykke grene over med<br />
rent snit. Et grenføringssystem sørger for at også tynde grene klippes.<br />
kulere med stop, fordi det første<br />
snit normalt lykkes. Med<br />
fingerklipperen kan det være<br />
nødvendigt at standse traktoren<br />
og lade fingerklipperen<br />
gentage processen hvis grenen<br />
er for tyk, og samtidig kan<br />
snittet blive frynset. På den anden<br />
side er grensaven klart dyrere<br />
i vedligeholdelse på grund<br />
af det store slid på savbladene.<br />
Den har også den lille ulempe<br />
at den ikke kan klippe vandret<br />
fordi de afsavede grene lægger<br />
sig på klingerne eller kastes<br />
ud på traktroren.“<br />
„Så om man skal vælge det<br />
ene eller det andet, kommer<br />
an på behovet. Er der tale om<br />
mange timers arbejde, begynder<br />
grensavens fordele at blive<br />
interessante.“<br />
Hvad så med afklippet? Her<br />
har slagleklipperen vel en fordel<br />
fordi grenene knuses?<br />
„Slagleklipperen har én fordel,<br />
nemlig at afklippet finde-<br />
Hegnsklipper fra GMR monteret på redskabsbærer.<br />
les på stedet. Mange steder<br />
kører man derfor bagefter hen<br />
over afklippet med en slagleklipper<br />
så det ikke skal køres<br />
væk. Samtidig får de slået<br />
græsset. Det ved jeg at mange<br />
kommuner gør.“<br />
Hvor længe har hegnsklipperne<br />
været på markedet?<br />
„Fingerklipperne har vi haft<br />
i 15 til 20 år. Grensaven kom<br />
for syv år siden. Siden har de<br />
erstattet de manuelle udtyndinger,<br />
beskæringer og - i offentlige<br />
områder - hækklippere.<br />
Med god grund. Sammenlignet<br />
med hækklippere kan<br />
hegnsklipperne klare arbejdet<br />
på en tredjedel af tiden.“<br />
Beskriv grensaven og fingerklipperen<br />
lidt nærmere.<br />
„Fingerklipperens princip<br />
kendes fra landbrugets skårlæggere<br />
til højt græs. Hegnsklipperne<br />
er dog kraftigere og<br />
har en anden type tænder så<br />
de kan klippe i ved. Hegnsklip-<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
Fingerklipperen frontmonteret på<br />
traktor. I forhold til klipning med<br />
hækklipper kan arbejdet gøres på<br />
en brøkdel af tiden.<br />
perens arbejdsbredde er hos os<br />
fra 150 til 210 cm. Grensaven<br />
består af fire klinger på 50 eller<br />
60 cm i diameter. Det giver<br />
en arbejdsbredde på 200 eller<br />
240 cm. Grensaven består af et<br />
sæt af rundsave. Begge typer<br />
kan monteres på alle typer rabat,<br />
men de kan monteres på<br />
arme af alle typer.“<br />
Kan du sætte nogle prisrelationer<br />
på maskintyperne?<br />
„Som tilbehør er en grensav<br />
cirka 20% dyrere end en fingerklipper.<br />
F.eks. 58.000 kr. for<br />
en to meter sav hvor en tilsvarende<br />
kraftig fingerklipper koster<br />
50.000 kr. og er billigere i<br />
vedligehold. Afregnes der efter<br />
løbende meter, så betaler<br />
den hurtigere grensav sig dog<br />
snart. Den som ser begge redskaber<br />
i funktion, bliver hurtigt<br />
klar over de forskellige fordele<br />
og ulemper.“<br />
Hvordan ser markedet ud på<br />
leverandør- og aftagerside?<br />
„Kunderne er kommuner,<br />
maskinstationer, anlægsgartnere<br />
og boligselskaber. Og<br />
landmænd selvfølgelig. Det er<br />
kun landmænd og maskinstationer<br />
der også køber slagleklippere,<br />
de andre køber kun<br />
fingerklippere og grensave. Af<br />
danske leverandører er der ud<br />
ud over os kun Helm, Elkær og<br />
GMR.“ sh<br />
DE UDSTILLER HEGNSKLIPPERE<br />
PÅ HAVE & LANDSKAB 09<br />
Elkær Maskiner A/S, stand 52<br />
GMR Maskiner A/S, stand 187<br />
Helms TMT-Centeret A/S, stand 196<br />
Husqvarna Skov & Have A/S, stand 92<br />
Spearhead A/S, stand 189<br />
Special Maskiner, stand 183.<br />
Frontmonteret zero-turn<br />
- ubesværet klipning under<br />
buske og på skråninger<br />
Prøv gratis<br />
en Grasshopper<br />
og bliv overbevist... Grasshopper klipper flest m 2 græs<br />
i timen... Spørg vore kunder!<br />
Vi sender gerne referenceliste<br />
Flip-up klipper<br />
for let og<br />
hurtig<br />
rengøring.<br />
NY GENERATION<br />
AF UKRUDTSBEKÆMPERE!<br />
ENVO-DAN´s krav til en termisk ukrudtsbekæmper:<br />
40% gasbesparelse, som er godt for økonomien og vores miljø<br />
40% CO2-besparelse, som er godt for vores miljø og dit arbejdsmiljø<br />
Mindre støj, som er godt for vores miljø og dit arbejdsmiljø<br />
Minimal brandfare, som er godt for vores miljø og dit arbejdsmiljø<br />
MESSETILBUD<br />
Kr. 9.000,-<br />
for din gamle<br />
ukrudtsbrænder<br />
• Flot klipperesultat.<br />
• Lave driftsomkostninger.<br />
• Lang levetid :<br />
Vi har solgt dem i 25 år<br />
• Høj gensalgsværdi.<br />
• Masser af<br />
frontmonteret<br />
tilbehør.<br />
Se den på Have og Landskab<br />
stand nr. 159<br />
Lyngager 5-11<br />
2605 Brøndby<br />
Tlf. 4396 6611<br />
www.hafog.dk<br />
Læs om nyhederne på Have & Landskab i næste <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> !<br />
Ligner det dine krav, så<br />
ring for mere information<br />
Den nye ukrudtsbekæmper fra ENVO-DAN er det nyeste og mest optimale indenfor termisk ukrudtsbekæmpelse.<br />
Testet af Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg.<br />
Industrivej Vest 54 | DK-6600 Vejen<br />
Tlf.: +45 75 38 39 36 | Mobil: +45 40 26 69 36<br />
www.envo-dan.dk<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 27
Selv om der problemer med etableringen af allétræer, findes der også<br />
mange gode eksempler. Her en korrekt plejet allé på en kirkegård.<br />
Tilsynet spiller en vigtig rolle i forhold til plantematerialets kvalitet. Her<br />
et træ med ensidig krone der burde have været stoppet.<br />
28<br />
PRODUKTREVY 11: ALLÉTRÆER<br />
Etableringens store<br />
udfordring<br />
Fritvoksende træer er et afgørende<br />
æstetisk element<br />
både i byen, parkerne og det<br />
åbne land - solitært, i grupper,<br />
i rækker eller som alléer. Udgangsmaterialet<br />
er allétræer<br />
fra planteskolen. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
har talt med Svend Andersen<br />
om produktion og videreudvikling<br />
af allétræer. Han er<br />
træ- og planterådgiver med erfaring<br />
fra produktion af træer.<br />
Hvad forstår man ved allétræer?<br />
„Allétræer er løvtræer fra 2<br />
meter og helt op til 7-10 meters<br />
højde, og de har normalt<br />
gennemgående stamme. Det<br />
kan være unge træer der er to<br />
gange omplantede og har et<br />
års krone eller ekstra omplantede<br />
træer med flerårig krone.<br />
Det kan også være såkaldte<br />
heistere der er helt unge træer<br />
uden krone, men med et antal<br />
sidegrene. Stammehøjden starter<br />
ved 180 cm og stiger med<br />
træstørrelsen. Især kraftigtvoksende<br />
arter skal være forberedt<br />
til opstamning og må ikke<br />
have tykke kronegrene.“<br />
Hvordan er udvalget af arter?<br />
„Overordnet set er det meget<br />
stort, men ikke alt produceres<br />
i alle størrelser og i store<br />
antal. Samtidig er der en tendens<br />
til at mange bruger de<br />
samme arter selv om variationen<br />
kunne være meget større.<br />
F.eks. kan en enkelt magnolie<br />
være meget karaktergivende<br />
for et område. På den anden<br />
side kan det være svært at<br />
skaffe supplerende træer hvis<br />
man vælger meget sjældne arter<br />
eller sorter.“<br />
Klimaforandringerne er på alles<br />
læber - hvilken indflydelse<br />
har det på udvalget?<br />
„For år tilbage var man<br />
f.eks. tilbageholdende med at<br />
plante plataner fordi man var<br />
bange for, at de ville tage skade<br />
om vinteren. De overvejelser<br />
gør man sig ikke i dag fordi<br />
klimaet er blevet lidt varmere.<br />
Til gengæld plantes der f.eks.<br />
flere kornel end tidligere, og<br />
generelt er der nok flere dristige<br />
valg. Men det er ikke mit<br />
indtryk at klimaforandringerne<br />
står særligt højt på dagsordenen,<br />
hverken hos producenter<br />
eller brugere. Der er ikke noget<br />
der decideret er på vej ud<br />
af sortimentet af den grund.<br />
Dog sælges der måske lidt<br />
mindre almindelig røn der ikke<br />
er så glad for varme.“<br />
Er det nemmere at få små størrelser<br />
træer i gang end store?<br />
„I Danmark bruger man<br />
gennemgående mindre størrelser<br />
træer end andre lande.<br />
Det skyldes nok både tradition<br />
og økonomi. Vi planter typisk<br />
træer på 2-3 meter langs veje,<br />
mens man f.eks. i Holland sætter<br />
5-6 meter høje træer og ofte<br />
i langt større antal. Umiddelbart<br />
kan det se ud til at små<br />
træer vokser mere end store,<br />
men når man måler den samlede<br />
‘produktion’, er det ikke<br />
tilfældet. Desuden kræver det<br />
meget mere arbejde og faglig<br />
indsigt at forme de små størrelser<br />
træer i den løbende<br />
drift. Derfor bliver det typisk<br />
ikke billigere i sidste ende, og<br />
der er større risiko for et mislykket<br />
resultat.“<br />
Hvordan ser produktionen af<br />
træer i Danmark ud?<br />
„Der er 6-7 egentlige producenter<br />
af allétræer. En del træer<br />
produceres ud fra unge<br />
planter, købt i udlandet, da<br />
nogle arter er billigere at opformere<br />
længere sydpå. F.eks.<br />
kan askesorten Fraxinus ’Westhof’s<br />
Glorie’ blive et træ med<br />
krone allerede på to år fordi<br />
den sætter så højt et årsskud<br />
første år at den kun behøver<br />
at sætte krone hvert andet år.<br />
Herhjemme vil det først blive<br />
et ungt kronetræ hvert tredje<br />
år. Både vækstbetingelser og<br />
omkostningsniveau betyder at<br />
mange arter er dyrere at producere<br />
i Danmark end længere<br />
sydpå. Men der er fordele ved<br />
at planterne har groet i det<br />
danske klima. Eksempelvis er<br />
årsskuddene på unge træer<br />
mindre, og det mindsker behovet<br />
for etableringsbeskæring<br />
og kronestyring.“<br />
Hvordan er den aktuelle efterspørgsel?<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
„I de senere år er der blevet<br />
bygget meget, og det har øget<br />
efterspørgslen på træer. Til<br />
gengæld har kommunerne<br />
været gået lidt i stå med projekter<br />
i forbindelse med sammenlægningen.<br />
Samtidig har<br />
vi også set en stigende tendens<br />
til at kommuner og anlægsgartnere<br />
selv importerer plantepartier<br />
direkte fra udenlandske<br />
planteskoler. Planterne vil i<br />
mange tilfælde være billigere,<br />
men der følger også nogle<br />
ulemper med. F.eks. kan det<br />
være svært at skaffe ekstra<br />
træer hvis man pludselig står<br />
og har brug for fem mere. Desuden<br />
kræver købsprocessen<br />
tæt styring, og det koster jo<br />
også nogle penge.“<br />
Gør de danske planteskoler<br />
noget for at imødegå denne<br />
tendens?<br />
„Mange leverer træer uden<br />
at producere selv, eller supplerer<br />
egenproduktionen med<br />
udenlandske træer for at tilgodese<br />
brugernes ønsker om lave<br />
priser. Derfor fungerer en del<br />
planteskoler mere som handelsvirksomheder<br />
end som<br />
produktionsvirksomheder. Der<br />
er nok behov for at synliggøre<br />
fordelene ved danske kvalitetsprodukter<br />
hvis denne udvikling<br />
skal vendes. Jeg vil skyde<br />
på at omkring halvdelen af<br />
forbruget af træer i dag bliver<br />
produceret i Danmark, mens<br />
resten kommer fra udlandet.<br />
Men det er svært at sige helt<br />
præcist for der findes ikke nogen<br />
egentlig statistik.“<br />
Hvad betyder plejen for det<br />
færdige resultat?<br />
„Den er meget afgørende<br />
for det er faktisk halvfabrikata<br />
Plantematerialets kvalitet er afgørende for resultatet. Deforme rødder<br />
der er uacceptable, bl.a. fordi de kan give ustabile træer.<br />
Vejtræ hvor opstamningen er<br />
forsømt. Den lave krone vil med<br />
tiden genere trafikken.<br />
Og forsøger man en opstamning,<br />
får man store sår der kan<br />
medføre infektioner.<br />
man modtager når man køber<br />
et træ. Planteskolen har forberedt<br />
det til videreudvikling<br />
som man så selv har ansvaret<br />
for som grøn forvalter. Der kan<br />
både være behov for etableringsbeskæring<br />
og løbende<br />
kronestyring. Det behøver dog<br />
ikke at være et særligt stort arbejde.<br />
Nøgleordene er rettidighed<br />
og faglig indsigt. En<br />
lille kronebeskæring af de unge<br />
træer hvert år kræver hverken<br />
afspærring, lift eller særlig<br />
bortkørsel og er en god investering<br />
i fremtiden.“<br />
Hvordan står det til med den<br />
faglige indsigt hos dem der<br />
skal sørge for plejen af træerne?<br />
„Forvalterne af træer er ikke<br />
nødvendigvis fagfolk, og det<br />
kan ses mange steder. Desuden<br />
er det grønne område<br />
meget bredt, og man kan ikke<br />
være ekspert i alt. I de nye<br />
kommuner har man typisk<br />
mere faglig ekspertise til rådighed<br />
end man tidligere havde i<br />
mange af de mindre kommuner.<br />
Til gengæld har den enkelte<br />
tit et større ansvarsområde<br />
end før at tage sig af. Typisk<br />
er den øverste chef ikke<br />
en grøn fagperson og kan måske<br />
ikke umiddelbart se de<br />
langsigtede økonomiske fordele<br />
ved korrekt etablering og<br />
pleje af træer.“<br />
Hvilke følger har det for kvaliteten<br />
af træer og plantninger?<br />
„I forhold til indkøb af planter<br />
er det måske kun 30-40<br />
procent af brugerne der vægter<br />
kvalitet - og har indsigten<br />
til at vurdere om de får den.<br />
Sammen med for sen og måske<br />
forkert pleje vil det meget<br />
tit betyde at bygherren ikke<br />
får fuld valuta for pengene.<br />
Desværre smitter manglen på<br />
kvalitetsbevidsthed let af hos<br />
alle aktører der jo skal leve af<br />
opgaver i konkurrence med<br />
andre udbydere.“<br />
Kan man tale om en slags<br />
dominoeffekt?<br />
„Ja, det kan man i høj grad -<br />
men begge veje, heldigvis. Hvis<br />
bygherrens rådgiver er opmærksom<br />
på trækvaliteten,<br />
breder det sig som ringe i vandet<br />
bagud. Så stiller anlægsgartneren<br />
også krav til planteskolen<br />
der så må forbedre sin<br />
kvalitet og være mere kritisk i<br />
valget af underleverandører.<br />
Det vil give bedre trækvalitet.“<br />
Små træer er billige i indkøb, men<br />
det kræver meget arbejde og faglig<br />
indsigt at forme dem. Her et<br />
ungt vejtræ hvor en fornuftig<br />
form allerede er vanskelig at opnå<br />
fordi træet ikke er beskåret i tide.<br />
Tekst: Tilde Tvedt, landskabsarkitekt<br />
og videnskabsjournalist.<br />
Fotos: Svend Andersen.<br />
For udstillere af landskabsplanter på<br />
Have & Landskab henvises til oversigten<br />
over planteudstillere på side 53.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 29
PRODUKTREVY 12:<br />
MOTORSAVE<br />
Træmandens<br />
effektive<br />
våben<br />
Motorsaven er uundværlig<br />
i den grønne sektor. Vi<br />
har talt med faglærer Ulf Jessen<br />
der underviser i motorsavens<br />
brug på Skovskolen der nu<br />
er en del af Skov & Landskab.<br />
Hvilke typer og størrelser af<br />
motorsave findes der?<br />
„Sværdet, som er den del<br />
der skærer, kan være lige fra<br />
30 cm til 100 og 150 cm når vi<br />
går op i de store størrelser. De<br />
små save er kun til små træer<br />
og afgrening. Alle de professionelle<br />
save har totaktsmotor<br />
der er let og kompakt. De er<br />
30<br />
fra 40 til 110 cm 3 og yder omkring<br />
2-5 hk. De eldrevne save<br />
er generelt kun til hobbybrug,<br />
altså til små effekter og havebrug.<br />
Alle savene har en særlig<br />
tank til kædeolie hvorfra en<br />
pumpe fører olien frem til<br />
sværdet.“<br />
Kan du give et rids af savens<br />
historiske udvikling?<br />
„Motorsaven har vel været<br />
under udvikling de sidste hundrede<br />
år. De første brugbare<br />
løsninger kom før anden verdenskrig,<br />
men den store udvikling<br />
kom først efter krigen da<br />
den militære industri, ikke<br />
VegaNo=100% naturlig<br />
ukrudtsbekæmpelse<br />
VegaNo er et godkendt 100% biologisk ukrudtbekæmpelsesmiddel,<br />
der opblandes i vand og udbringes med sprøjte.<br />
VegaNo indeholder ingen former for kemikalier, men udelukkende<br />
udtræk fra hvidløg og planter, som indgår i den<br />
normale fødekæde. Ved almindelig anvendelse er produktet<br />
at opfatte som giftfrit og uskadeligt for mennesker, miljø<br />
og dyr. Produktet forurener ikke grundvandet og<br />
nedbrydes meget hurtigt.<br />
Anvendelse:<br />
• Stier<br />
• Parkeringspladser<br />
• Omkring træer/under hække<br />
• Til nedmuldning af græsarealer<br />
• Plet behandling af ukrudt<br />
• Bjørneklo bekæmpelse<br />
FØR EFTER<br />
Leveres i 10, 200 eller 1000 liter<br />
Generelt har VegaNo totalt<br />
samme virkning som RoundUp<br />
og er af Staten godkendt som<br />
et pesticid. Dog kan virkningen<br />
af produktet allerede ses<br />
efter 14 dage.<br />
jf. effektivitets rapport side<br />
36-37 på www.vegano.dk.<br />
Vegano leveres i 10, 200 og<br />
1000 liters emballage.<br />
Et kædeled fra en af Stihls nye<br />
motorsave.Denne kæde er ifølge<br />
Stihl lavet så sværdet absorberer<br />
stødenergien samtidig med at det<br />
smalle skæresnit sikrer god ydeog<br />
skæreevne og lang levetid.<br />
mindst i Tyskland, blev omlagt.<br />
Fra sidst i 50’erne begyndte<br />
motorsaven at fortrænge save<br />
og økser til fældning, og fra<br />
midt i 60’erne også til afgrening.<br />
Fra 1980’erne fik motorsaven<br />
til gengæld en ny konkurrent<br />
i skovningsmaskinen, i<br />
hvert fald når det gælder skovning<br />
af nåletræer og mindre<br />
løvtræer.“<br />
Motorsaven er voldsom ved arbejdsmiljøet,<br />
støj, os og fare<br />
for ulykker, ikke?<br />
„Selvfølgelig er motorsaven<br />
en udfordring for arbejdsmiljøet.<br />
Det er vigtigt at bruge høreværn.<br />
Selv om savene efterhånden<br />
er ret godt lyddæm-<br />
E.Marker A/S · Padborgvej 3, Bov · 6330 Padborg · www.emarker.dk Tel.7467 0808<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
pede, arbejder de stadig over<br />
de 85 decibel hvor arbejdsmiljøreglerne<br />
kræver høreværn.“<br />
„Udstødningen fra totaktsmotoren<br />
kan også være et problem,<br />
både når man arbejder<br />
med saven og for miljøet som<br />
sådan. Det kan og bør man afbøde<br />
ved at bruge miljørigtig<br />
benzin. Her er den olie som er<br />
blandet i benzinen fremstillet<br />
på biologisk basis og lettere<br />
nedbrydelig. Kædeolien bør<br />
også være biologisk nedbrydelig.<br />
Man bruger meget kædeolie,<br />
typisk en fjerdedel til en<br />
tredjedel af den mængde man<br />
bruger til brændstof.“<br />
„Tidligere var der også problemer<br />
med vibrationer, men i<br />
dag er i hvert fald de professionelle<br />
motorsave så godt afvibrerede<br />
at man normalt kan<br />
arbejde en hel dag med motorsaven<br />
uden at få problemer.<br />
Nogle kan dog være mere følsom<br />
end andre, og så må man<br />
bruge saven i kortere tid eller<br />
helt undgå den.“<br />
Og så skal sikkerhedsudstyret<br />
være i orden?<br />
„Arbejdsmiljøloven kræver<br />
bukser med skæreindlæg, sikkerhedsstøvler<br />
med skæreind-<br />
læg og stålsnude samt hjelm,<br />
høreværn og øjenværn, f.eks.<br />
som visir.“<br />
Hvor omfattende er vedligeholdelsen,<br />
især slibningen?<br />
„Man skal file saven når man<br />
mærker at den så småt begynder<br />
at blive sløv. Det mærker<br />
de professionelle længe før<br />
hobbymanden. Nogle gange<br />
kan man save i timevis før kæden<br />
bliver sløv, men hvis man<br />
f.eks. rammer jord og sand,<br />
sløves kæden hurtigt. Fagmanden<br />
kan selv file kæden på tre<br />
minutter med en skruestik og<br />
en rundfil. Ellers sender man<br />
den på værksted. Når man selv<br />
filer, kan en fileklods hjælpe til<br />
at ramme den rigtige filevinkel.<br />
Det kan især hobbymanden<br />
bruge. Til vedligeholdelsen<br />
hører også at holde sværdet<br />
fri for grater og kanter.“<br />
Hvornår bør man bruge motorsaven,<br />
og hvornår bør man<br />
hellere bruge hækklipper,<br />
hegnsklipper eller saks?<br />
„Generelt er motorsaven til<br />
fældning af enkelttræer og til<br />
beskæring af træer, enten nedefra<br />
eller fra lift. Motorsaven<br />
kan i princippet tage lige så<br />
tynde grene der findes, men<br />
tynde grene bliver flossede og<br />
så er det bedre med en hækklipper.<br />
En hegnsklipper er til<br />
massebeskæring hvor man<br />
ikke tager de inviduelle hensyn<br />
til hvert træ eller busk.“<br />
Hvilken vej går produktudviklingen<br />
for tiden?<br />
„Først og fremmest bliver<br />
motorsavene stadig lettere og<br />
lettere i forhold til deres ydelse.<br />
De bliver også mere og mere<br />
brugervenlige, bl.a. i designet<br />
så de samler mindre skidt<br />
og bliver lettere at rengøre og<br />
vedligeholde. Der udvikles<br />
også mere miljøvenlige motorer<br />
der bruger mindre brændstof<br />
og udvikler mindre os. De<br />
senere år har vi også set anordninger<br />
der letter snorestarten,<br />
f.eks. dekompressionsventil og<br />
- inden for hobbymaskinerne -<br />
fjedersystemer.“<br />
Fortæl lidt om markedet og<br />
det generelle prisniveau.<br />
„De billigste ligger på omkring<br />
1000 kr., mens en halvprofessionel<br />
sav kan købes for<br />
omkring 4000 kr. For de professionelle<br />
er der udbydere<br />
som Husqvarna, Jonsered og<br />
Stihl, og til hobbymarkedet et<br />
helt uoverskueligt udbud.“ sh<br />
DE UDSTILLER MOTORSAVE PÅ<br />
HAVE & LANDSKAB 09<br />
GMK A/S, stand 121<br />
HedeDanmark A/S, stand 416<br />
Husqvarna Skov & Have A/S, stand 92<br />
Jonsered A/S, stand 435<br />
Lotico AB, stand 417<br />
Ketner Outdoor A/S, stand 410<br />
Stihl, stand 405<br />
Texas A/S, stand 72<br />
XL-Byg, stand 31.<br />
Husqvarna 450e er en mindre, professionel sav primært til beskæring og<br />
brænde. Den vejer omkring 5 kg og koster knap 4.000 kr. Producenten<br />
slår bl.a. på god effekt ved lave omdrejningstal, dæmpet brændstofforbrug,<br />
udstødning og vibration, robust design og lav vægt.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 31
PRODUKTREVY 13: BETONSTEN OG- FLISER<br />
Langt fra gråt og trist<br />
Betonbelægningssten og -<br />
fliser er dominerende som<br />
belægningsmateriale i haver<br />
og anlæg. Men hvordan er det<br />
med udbuddet og kvaliteten<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> har talt med Søren<br />
Gleerup der er rådgivende ingeniør<br />
i sit eget firma Gleerup<br />
RCI og arbejder som konsulent<br />
for Belægningsgruppen i brancheforeningen<br />
Dansk Beton.<br />
Kan du give et hurtigt overblik<br />
over produktvariationen i formater?<br />
„Standarderne giver alle<br />
muligheder, og det bliver udnyttet.<br />
Betonbelægningssten<br />
fremstilles i formater fra 5 x 5<br />
cm op til flisestørrelse. Tykkelsen<br />
er fra 5 cm og opefter. Fliser<br />
får man i op til 120 cm i<br />
længde og i op til 90 cm bredde.<br />
De store fliser er op til 10<br />
cm tykke hvis de kun er beregnet<br />
til let trafik, men skal de<br />
32<br />
belastes af tung trafik er det<br />
nødvendigt at fliserne er endnu<br />
tykkere og/eller forstærkes<br />
med armeringsjern.<br />
Hvad er forskellen mellem sten<br />
og fliser?<br />
„Efter standarderne kommer<br />
det an på tykkelsen i forhold<br />
til længden. Er tykkelsen over<br />
en fjerdedel af længden, er<br />
det en sten uanset størrelsen.<br />
Ellers er det en flise. Det har at<br />
gøre med prøveteknikken hvor<br />
man må skelne mellem klods<br />
og plade. I praksis ligger grænsen<br />
ved en længde på 30-40<br />
cm hvor tykkelsen som regel<br />
højst er 8 cm.“<br />
Og farveudbuddet?<br />
„I princippet kan man lave<br />
alt. Farveudbuddet er størst,<br />
op til ti forskellige farver, for<br />
de produkter der laves mest af.<br />
Farverne får man normalt ved<br />
at sætte farve til den almindelige<br />
grå beton. Det giver ret<br />
Geometrisk mønster opstået ved at en matrice er lagt i den våde beton.<br />
dæmpede farver. Man kan<br />
også bruge hvid cement og få<br />
lysere produkter. De bruges<br />
mest til kantsten hvor den hvide<br />
farver, forstærker ledelinieeffekten.<br />
Når man kombinerer<br />
hvid cement og farver, får<br />
produkterne mere klare farver.<br />
De farvede produkter leveres<br />
både som mix eller ensfarvede.<br />
I mix er farvevariationen dog<br />
afdæmpet fordi man gerne vil<br />
skabe naturlige variationer<br />
som kendes fra natursten. De<br />
farvede produkter er tit startet<br />
som specialproduktioner.“<br />
Hvor stabile er farverne?<br />
„De er rimeligt stabile, men<br />
påvirkes af sollys og snavs fra<br />
luften. De blegner lidt så kontrasten<br />
falder lidt ad åre. En 7-<br />
8 år efter kan man godt se en<br />
forskel. Men det kommer også<br />
an på hvordan folk bruger belægningen<br />
og holder den. Det<br />
hjælper med en årlig fejning<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
Fliser med fritlagt overflade. Foto: Søren Gleerup.<br />
med skarpt grus. Højtryksspuling<br />
skal man være forsigtig<br />
med så man ikke danner huller<br />
i overfladen hvor der kan samle<br />
sig mere snavs.“<br />
Og så er der også problemet<br />
med kalkudfældninger?<br />
„Dem kan man ikke helt<br />
undgå, men de er et forbigående<br />
problem der typisk kan<br />
opstå det første halve år efter<br />
produktionen. Problemet kan<br />
forebygges, især ved at anlægge<br />
belægningen rigtigt så<br />
den holder sig tør. Der skal<br />
være godt fald, og man skal<br />
ikke efterlade fugesand oven<br />
på belægningen.“<br />
Betonvarer er også præget af<br />
mange overfladevariationer.<br />
Kan du give et overblik?<br />
„Langt de fleste produkter<br />
har en almindelig støbt overflade<br />
der ikke er gjort noget<br />
yderligere ved. Nogle er støbt<br />
på højkant så siden i støbeformen<br />
bliver overflade. Det giver<br />
et udseende der kan minde<br />
om teglklinker. Så er der jo flere<br />
efterbehandlinger. Overfladen<br />
kan være med fritlagte<br />
sten, altså hvor cementpastaen<br />
er vasket ud i toppen så tilslagets<br />
sten præger overfladen<br />
med sine farver og struktur.<br />
Overfladen kan også være slebet<br />
som det kendes fra terrazzo.<br />
Og så kan overfladen være<br />
kuglehærdet, det vil sige bombarderet<br />
med små kugler der<br />
efterlader en nobret overflade<br />
med et delvist fritlagt tilslag.<br />
Det giver mere friktion end på<br />
en slebet overflade der kan<br />
være glat når den er våd.“<br />
„Efterbehandlinger udføres<br />
mest på fliser, men er også set<br />
for specialproduktioner i sten.<br />
De er gerne udført med farver<br />
eller særlige tilslag i toppen,<br />
altså som en tolagsbeton. Efterbehandling<br />
fordyrer produktet,<br />
især kuglehærdning<br />
og slibning hvor m 2 -prisen kan<br />
to- eller tredobles.“<br />
„Man kan også få overflader<br />
hvor en matrice i den våde beton<br />
har dannet et mønster.<br />
Det kan være geometriske former,<br />
f.eks. hvor flere fliser sammen<br />
danner en cirkel, eller det<br />
kan være for at efterligne skifersten.<br />
Der bliver også lavet<br />
specialproduktioner hvor far-<br />
De store fliser, her den 30 x 120 cm store Bordurfliser i farven ‘siena’ fra<br />
IBF, hører med til tidens trends. Fra Egetæpper, Herning. Foto: IBF.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 33
Vacuumløftegrej bruges mere og mere til større fliser, men ikke alle er kraftige nok, da betonens porøsitet krøver kraftigt sug. Foto: Søren Gleerup.<br />
ver og overflader ikke ligner<br />
noget man ellers ser.“<br />
Hvad er de mest tydelige tendensen<br />
inden for produktudviklingen<br />
lige nu?<br />
„Fliserne bliver større og<br />
større. Det ser ud til at passe til<br />
moden, det modernistiske byggeri<br />
med store rolige flader<br />
ved kontorer og på torve og<br />
pladser. Der bliver også flere<br />
og flere farver, men det er stadig<br />
den naturlige grå standard<br />
der sælges langt flest af. Derefter<br />
kommer sort. Til private er<br />
herregårdsstenstadig langt det<br />
meste almindelige produkt.“<br />
Kan du give et rids af den historiske<br />
udvikling?<br />
„Fliser af beton har været lavet<br />
som håndarbejde i flere<br />
hundrede år. Belægningssten<br />
af beton tog især fart efter opbygningen<br />
efter 2. verdenskrig,<br />
bl.a. i Holland og Tyskland<br />
hvor betonstenen erstattede<br />
teglklinker. De låsende<br />
sten kom frem i 50’erne, bl.a.<br />
for at undgå at de skyllede<br />
væk når de blev brugt på diger.<br />
Belægningsstenen fik sit<br />
gennembrud i 60’erne, men i<br />
få formater, mange producenter<br />
og en svingende kvalitet<br />
der gav produktet dårligt ry.“<br />
Hvad er din vurdering af kvaliteten<br />
i dag?<br />
„Den er i orden. I dag er<br />
produktionen styret af europæiske<br />
standarder, uanset om<br />
34<br />
produkterne fremstilles i Danmark<br />
eller ej. Samtidig har vi i<br />
mange år haft en uvildig tredjepartskontrol.Betonvarekontrollen.<br />
BVK er mest kendt,<br />
men der er også andre, bl.a.<br />
norske Veritas.“<br />
Hvilken rolle spiller miljødebatten,<br />
f.eks. set i forhold til belægningers<br />
rolle i vandafledningen<br />
og CO 2- udledning?<br />
„Jeg kan ikke se at det påvirker<br />
produktionen. I Tyskland<br />
arbejdes meget med med porøse<br />
belægninger og derfor<br />
bl.a. brede fuger hvor vandet<br />
kan sive ned. Bredere miljøanalyser<br />
hvor man ser på miljøbelastningen<br />
fra vugge til grav<br />
kender jeg ikke for belægningsprodukter.<br />
Det er også en<br />
kompliceret analyse. F.eks. kan<br />
det betyde meget at belægningen<br />
er lys så man kan spare<br />
på belysningen. Her er beton<br />
bedre end asfalt.“<br />
Hvad er den største nyhed<br />
branchen kan vise på næste<br />
Have & Landskab?<br />
“Hvis det er belægningsnyheder<br />
må du spørge de enkelte<br />
udstillere. Som brancheudstiller<br />
vil jeg pege på vejledningen<br />
om pladevibratorer og på<br />
en ny undersøgelse om vacuumsugemaskiner<br />
til fliselægning.<br />
Ikke alle er kraftige nok<br />
til at løfte de store fliser fordi<br />
materialets porøsitet kræver et<br />
meget kraftigt sug.“<br />
Hvordan ser den danske leverandørside<br />
ud?<br />
„Der er langt færre producenter<br />
nu end før. Der er lige<br />
godt 20 danske producenter i<br />
Belægningsgruppen der laver<br />
belægningssten og fliser. For ti<br />
år siden var der 35. I 60’erne<br />
var der omkring 300. Det er en<br />
voldsom ændring. IBF er efter<br />
mange opkøb blevet klart<br />
størst, men der er stadig skarp<br />
konkurrence på området. Importen<br />
er ikke stor og mest aktuel<br />
i forbindelse med enkelte<br />
større projekter.“<br />
Har strukturrationaliseringen<br />
begrænset udbuddet?<br />
„Nej. Der er faktisk større<br />
produktvariation end før, bl.a.<br />
fordi nogle af de producenter<br />
der er tilbage laver specialproduktioner.<br />
Det kan være deres<br />
chance for at overleve. Vi ser<br />
også flere produktserier hvor<br />
belæningssten og fliser suppleres<br />
med slutsten, kantsten mv.<br />
i ét samlet design.<br />
Det har været nævnt i debatten<br />
at standarderne muliggør<br />
en faldende kvalitet fordi kunderne<br />
ikke følger det tillæg<br />
som den danske betonvarebranche<br />
har anbefalet. Kan du<br />
genkende problemet?<br />
„De danske producenter i<br />
Belægningsgruppen sænker<br />
ikke deres kvalitet. De har vedtaget<br />
at følge tillægget og<br />
derfor bl.a. overholde kravene<br />
i frost-tø-prøven. Man har lært<br />
lektien fra 60’erne. Og når<br />
man er tilsluttet betonvarekontrollen,<br />
skal man holde tillæggets<br />
anbefalinger. Problemet<br />
kan være at udenlandske<br />
produkter eller danske produkter<br />
der ikke er tilsluttet<br />
betonvarekontrollen, ikke opfylder<br />
de samme kategorier.<br />
Her er CE-mærkningen ikke<br />
nok for det indebærer kun at<br />
produkterne styrketestes.“<br />
Hvordan udvikler teknikken til<br />
indbygning af sten og fliser sig<br />
med redskaber og metoder?<br />
„Det synes jeg vores egne<br />
udviklingsprojekter peger på.<br />
Vacuumløftegrej bruges mere<br />
og mere til større fliser, både<br />
af hensyn til arbejdsmiljøet og<br />
fordi arbejdet bliver hurtigere.<br />
Eftervibrering og valg af pladevibrator,<br />
løst og hårdt aftræk<br />
udnyttes mere nuanceret.<br />
Sammen med Vejdirektoratet<br />
er vi også på vej med et tillæg<br />
om dimensionering af belægninger<br />
hvor man tit bruger<br />
betonsten, bl.a. parkeringspladser<br />
og terminaler. sh<br />
DE UDSTILLER BETONSTEN OG<br />
-FLISER PÅ HAVE & LANDSKAB 09<br />
Belægningsgruppen, stand 377<br />
Egehøj Fliserens, stand 33<br />
IBF Betonvarer, stand 368<br />
Paick Design, stand 221<br />
Starka Betongindustrier KB, stand 471<br />
Sten + Stil ApS, stand 454<br />
Team Hansen Betontryk, stand 49<br />
Århus Cementvarefabrik, stand 368<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
PAS265ES<br />
+<br />
Trimmerenhed<br />
Multifunktionsgreb<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Motor<br />
<br />
<br />
<br />
– kvalitet til skov- og havefolket<br />
NYHED<br />
Laveste vibration<br />
af alle på markedet!<br />
SRM-265ES<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Vejl. 2.956,- ekskl. moms<br />
SPAR 320,-<br />
Kampagnepris<br />
2.636,-<br />
<br />
<br />
PAS265ES<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Trimmerenhed + PAS-265ES<br />
Pakketilbud<br />
3.196,-<br />
<br />
<br />
HCR-161ES<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Vejledende pris<br />
3.596,-<br />
<br />
<br />
HCA-265<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Vejledende pris<br />
5.596,-<br />
<br />
<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 35<br />
4<br />
Multimaskine<br />
– med ekstra tilbehør<br />
5<br />
K LELE ER<br />
Ergonomisk<br />
Have & Landskab ’09<br />
– besøg stand nr. 410<br />
Find din nærmeste forhandler på www.echo.dk
PRODUKTREVY 14:<br />
LYSKILDER<br />
Dioderne<br />
titter frem<br />
overalt<br />
Alt efter om det er sommer<br />
eller vinter, er det mørkt<br />
og dunkelt i Danmark mellem<br />
cirka 7 og 16 timer om dagen.<br />
Derfor er belysningen et vigtigt<br />
spørgsmål til de fleste<br />
udeområder. Vi har talt med<br />
Kenneth Munck, direktør i<br />
Dansk Center for Lys.<br />
Hvilke typer lyskilder bruger<br />
man i dag?<br />
„Nogle af de traditionelle<br />
lyskilder som man har brugt<br />
længe er jo kompaktlysstofrør,<br />
metalhalogen eller højtryksnatrium.<br />
Hvis man for eksempel<br />
skulle have vejbelysning hvor<br />
der er brug for rigtigt meget<br />
lys, så bruger man kraftige lyskilder<br />
så som højtryksnatrium<br />
som er i de gule lamper vi typisk<br />
ser ved veje og motorveje.<br />
Desuden har både kompaktlysstofrør<br />
og metalhalogen en<br />
meget god farvegengivelse.<br />
Kompaktlysstofrøret har et lavt<br />
energiforbrug, og man kan<br />
dæmpe dem hvis man vil spare<br />
noget energi. Metalhalogen<br />
fås i meget kraftige varianter,<br />
så dem ser man hvor der er<br />
brug for meget kraftigt lys. Og<br />
så er der selvfølgelig lysdioder.“<br />
Hvorfor hører vi hele tiden om<br />
lysdioder?<br />
„De er rigtig gode til alle<br />
slags farver, og på grund af<br />
36<br />
LED-belysningen styrke som markeringslys udnyttes til at danne en rumdelende effekt og rette fokus<br />
mod detaljer og natur. Foto: ERCO Lighting<br />
deres størrelse er de meget<br />
nemmere at bygge ind og integrere<br />
i bygningsløsninger,<br />
også udendørs. Desuden er lysdioder<br />
rigtig gode til at tåle<br />
kulde, så særligt i de kolde måneder<br />
har lysdioderne en fordel,<br />
og fordi de godt kan lide<br />
at sidde i kolde omgivelser, er<br />
de meget velegnede til eksempelvis<br />
belægninger. Og så må<br />
vi jo ikke glemme at der er en<br />
rigtig lang levetid i vente i de<br />
kommende år. Lysdioders levetid<br />
er dog allerede nu væsentligt<br />
længere end mange af de<br />
lyskilder vi arbejder med i forvejen<br />
udendørs. Udendørs vil<br />
alle og især offentlige myndigheder<br />
gerne have lyskilder<br />
med rigtig lang levetid fordi<br />
det er dyrt at skifte lyskilder.<br />
Man skal have en mand ud og<br />
en vogn og lift og lignende, så<br />
jo færre gange man skal skifte<br />
lyskilde, jo billigere. Det betyder<br />
også at man er villig til at<br />
betale lidt mere for nogle lyskilder<br />
som holder længere.<br />
Derfor er interessen stor for tiden,<br />
og alt peger på at fremtiden<br />
er lysdioder, også udendørs<br />
til private. Det er der ingen<br />
tvivl om.“<br />
Det lyder jo fantastisk, er der<br />
slet ingen problemer med dioder<br />
(LED)?<br />
„Jo, for teknologien er ikke<br />
så god endnu. Det er en længere<br />
udvikling vi ser ind i. I efterhånden<br />
en del år vi har set<br />
LED-løsninger kravle længere<br />
og længere ud i lysmarkedet<br />
og brede sig til forskellige nicheområder.<br />
Men en del af de<br />
diodeløsninger vi ser i byggemarkeder,<br />
er altså noget<br />
skrammel, og det er et tegn på<br />
at dioderne stadigvæk er i sin<br />
tidlige udviklingsfase. Da det<br />
er en ny teknologi er der også<br />
mange nye leverandører i markedet,<br />
og det er ikke alle som<br />
er lige dygtige til at give sådan<br />
nogle valide data på levetider,<br />
og hvad LED kan og ikke kan.<br />
Markedet er derfor rigtig broget,<br />
så man skal være forsigtig<br />
og tænke sig godt om. Desuden<br />
er priserne på de gode<br />
dioder ofte for høje til at byggemarkedsprodukter<br />
bliver<br />
rigtig attraktive.“<br />
„Et andet problem med lysdioderne<br />
har været at de ikke<br />
giver så meget lys. De egner<br />
sig derfor bedre til markering<br />
af stiforløb, af effekter, af signaler,<br />
skilte, kunst og så videre.<br />
Vi ser dem også som små<br />
effektspots på mure, nicher,<br />
kantsten, brosten med indbygget<br />
lys. Vi har også set stiarmaturer,<br />
pullerter og den slags<br />
indbygget, integreret lys i for-<br />
Kastrup Søbad på Amager er oplyst af dioder, og belysningen er<br />
vægtet på lige fod med arkitekturen. Der er tænkt i indirekte lys og i<br />
lys der er nedsænket i trædækket. Således fremstår Kastrup Søbad<br />
både som en funktionel ramme for de badende og som et skulpturelt<br />
syn for spadserende på aftentur. Foto: www.erco.com.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
skellige udemøbler så som<br />
borde/bænke-miljøer. Det findes<br />
alt sammen på markedet i<br />
dag, men hvis man for eksempel<br />
skal have oplyst parkeringspladsen<br />
kraftigt, er lysdioderne<br />
ikke førstevalget lige<br />
nu. Dioderne bliver aldrig erstatning<br />
for alle de lyskilder vi<br />
har. Vi har rigtig mange lyskilder,<br />
men en lang række forskellige<br />
funktioner. Der er<br />
20.000 lyskilder på markedet i<br />
dag. Det er der selvfølgelig en<br />
grund til, og derfor vil alt ikke<br />
udelukkende blive dioder.“<br />
Hvad koster diodelys i forhold<br />
til traditionelle lyskilder?<br />
„Som det ser ud nu, vil en<br />
LED-løsning typisk blive 2-3<br />
gange så dyr.“<br />
Er der kommet mere lys i det<br />
offentlige rum?<br />
„Både private, virksomheder<br />
og kommuner ønsker mere lys<br />
udendørs. Det har været en<br />
klar tendens i de sidste fem år<br />
og også meget mere udpræget<br />
end hvis vi for eksempel<br />
sammenligner med 1995 til<br />
2000. Der er kommet flere områder<br />
i udemiljøet som ‘kan<br />
noget’ ved festlige lejligheder<br />
med både lys og farver. Det<br />
Tværsnit af en lysdiode.<br />
Grafik - Dansk Center for Lys.<br />
kan være en gågade hvor der<br />
er mulighed for at lave springvand<br />
med lys i eller lyseffekter<br />
eller nogle armaturer der kan<br />
noget til særlige lejligheder.<br />
Men også på stier og veje er<br />
der et kraftigt fokus på at få<br />
noget bedre lys, noget mere<br />
designet lys. Nogle nye spændende<br />
løsninger, også på armatursiden.<br />
Mange kommuner<br />
bruger lyset mere og mere bevidst<br />
til at skabe en særlig profil.<br />
Enten som kommune som<br />
helhed eller for at understøtte<br />
en særlig profil et område skal<br />
have. Det bruger man i høj<br />
grad og mere og mere bevidst<br />
lys til.“<br />
Hvad med lyskilder baseret på<br />
solenergi?<br />
„Det er da også interessant,<br />
og man har set solcelle-LED<br />
lamper, men hverken solcellerne<br />
eller LED’erne er effektive<br />
nok til at det er rigtigt lys. Det<br />
er mere for sjov. Det er på niveau<br />
med havenisser og krukker.<br />
Sådan betegner jeg dem<br />
lige nu.“ lt<br />
DE UDSTILLER BELYSNING PÅ<br />
HAVE & LANDSKAB ’09<br />
Aqua Nautica A/S, stand 482<br />
Fokdal Springvand A/S, stand 464<br />
Veksø A/S, stand 367.<br />
Her ses en LED-løsning<br />
fra Sverige som<br />
viser diodernes evner<br />
som markeringslys.<br />
Foto: www.erco.com.<br />
Specialisten<br />
til anlæg af græs<br />
Vi har markedets bredeste udvalg af maskiner<br />
til anlægning og omlægning af græs.<br />
IMPORTØR<br />
SØNDERUP MASKINHANDEL<br />
www.ferrarimaskiner.dk www.bcsmaskiner.dk<br />
Tlf. 98 65 32 55 mail@fbdk.dk Have & Landskab<br />
Stand 157<br />
Din computer<br />
bliver<br />
automatisk<br />
opdateret<br />
Du gør ikke<br />
Tjek vores efteruddannelser på<br />
lg.selandia-ceu.dk<br />
Landbrugsskolen og Gartnerskolen<br />
Muligheder med mere...<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 37<br />
A S
Søren Gundersen, anlægsgartner og kloakmester.<br />
Ses her iklædt sko fra Eurodan. En kort buks holdt i<br />
naturlig grøn fra Engel. Overdelen er en termotrøje,<br />
givetvis fra Helly Hansen.<br />
PRODUKTREVY 15: ARBEJDSTØJ<br />
Uden rigtigt tøj er arbejdet noget møg<br />
I<br />
regn og slud skal posten ud.<br />
Men det er der også mange i<br />
den grønne branche som skal,<br />
og så er det nødvendigt at være<br />
klædt ordentligt på. Vi har<br />
talt med salgschef Jan E.<br />
Schultz fra arbejdstøjproducenten<br />
Abeko A/S.<br />
Bukser er vel bukser, så hvad<br />
skal vi med dyrt arbejdstøj?<br />
”Naturligvis skal du have<br />
slidstærkt tøj og sikkerhedssko<br />
og lignende, men lige så vigtigt<br />
er det at tøjet er vindtæt,<br />
vandtæt og åndbart. Ellers er<br />
du enten kold eller drivende<br />
våd af sved, og i begge tilfælde<br />
arbejder man ikke optimalt.<br />
Desuden er risikoen for at blive<br />
syg større, så det er et dårligt<br />
sted at spare.”<br />
Hvad skal man så have på?<br />
”Det gode gamle råd med<br />
lag-på-lag gælder stadig, men<br />
det hjælper ikke hvis lagene er<br />
forkerte. Grundlæggende skal<br />
du sørge for at have tøj, der er<br />
vindtæt, vandtæt og åndbart,<br />
ligesom støvlerne skal være<br />
vandtætte og åndbare. Du<br />
starter med svedtransporterende<br />
undertøj inderst, og så bygger<br />
du på, sådan at du hele tiden<br />
kan få varmen og sveden<br />
38<br />
ud af det sidste lag.”<br />
”I tilfælde af regn skal du<br />
have en tre-i-en-jakke på eller<br />
f.eks. en fleecejakke og en tæt<br />
yderjakke, en skaljakke. En<br />
skaljakke kan være en jakke<br />
som ikke indeholder andet<br />
end et yderstof og en membran<br />
så du kommer af med din<br />
sved samtidig med at den holder<br />
vind ude.”<br />
Sørger folk for at købe det rigtige<br />
tøj?<br />
„Mester er ikke altid villig til<br />
at betale prisen, men typisk er<br />
virksomheder med få, f.eks. 6-<br />
7 ansatte mere villige til at<br />
købe fornuftigt ind, mens det<br />
kniber for de store med 50-100<br />
mand. Hvis du eksempelvis køber<br />
et regnsæt som har alle de<br />
rigtige funktioner og lommer,<br />
så du kan arbejde hele dagen,<br />
koster det måske 2.000 kr.,<br />
hvilket jo løber op med mange<br />
ansatte. Men alternativet er at<br />
de ansatte i det billigere regnsæt<br />
er ved at dø af varme efter<br />
en halv time og ikke er effektive.”<br />
Hvad koster en fuldt påklædt<br />
mand?<br />
”Hvis han skal være ordentligt<br />
påklædt og skal kunne arbejde<br />
udenfor i al slags vejr, så<br />
Mike Kraag Krüger, lærling hos Anders Matthiessen<br />
A/S: Sko fra Eurodan. Bukserne er også fra Engel,<br />
men lange med plads til løse knæbeskyttere. Trøjen i<br />
bomuld er fra Jørnæs Productions.<br />
koster det altså nogle tusinde.<br />
Du har et par sikkerhedssko til<br />
mellem 500-1500, du har et<br />
par bukser til 600 kr., T-shirt til<br />
100 kr., sweatshirt til et par<br />
hundrede, yderjakke til 700-<br />
800, ordentligt regntøj til et<br />
par tusinde. Så har du noget<br />
der duer. Men det hele hænger<br />
jo sammen, og det hjælper<br />
ikke at købe svedtransporterende<br />
strømper hvis skoene<br />
ikke også har den samme<br />
funktion.”<br />
Er arbejdstøjet blevet så godt<br />
at man nu kan man arbejde<br />
ude i al slags vejr?<br />
”Ja. Men det tror jeg bare<br />
ikke at der er mange der gider.”<br />
Hvad med moden, hvordan ser<br />
vi den i arbejdstøjet?<br />
”Det må jo gerne se lidt<br />
smartere og lidt mere ungt ud.<br />
Der er ikke så mange slaskede<br />
kedeldragter længere, og du<br />
kan både få korte bukser og<br />
knickers med alle de rigtige<br />
funktioner. I forhold til farver<br />
er det jo op til hvert firma, og<br />
der er nogle der gerne vil ses.<br />
Der er en del mere spræl i tøjet<br />
nu end for 20 år siden, men vi<br />
Et eksempel på moderne vind- og vandtæt og åndbart regntøj kunne<br />
være Bretex, en nordisk metervare som tillader hårdt arbejde uden at<br />
man bliver sjaskvåd indenunder.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
ser ikke de helt vilde farver.<br />
Det ser jo lidt useriøst ud at<br />
man går rundt og ligner et juletræ.<br />
Men selv de mere konservative<br />
køber jo kontraststikninger,<br />
hvor du for eksempel<br />
har et sort par bukser som har<br />
hvide syninger. Det ser jo lidt<br />
mere livligt ud trods alt.”<br />
Hvordan ser udviklingen ud?<br />
”Generelt kan vi forvente en<br />
del videreudvikling inden for<br />
vind-, vandtæt og åndbart tøj.<br />
Men det gælder også i andre<br />
retninger, såsom nye funktioner<br />
og nye materialer. Vi er lige<br />
begyndt at føre jeans med<br />
stræk i så de giver sig når du<br />
Hvert fag sin sko. Her ses en arbejdssko fra Mascot med stødabsorbering<br />
og anatomisk korrekte tåkapper.<br />
bøjer dig, sætter dig på hug<br />
og så videre. Desuden kan<br />
man nu få undertøj som indeholder<br />
bambus, der ud over at<br />
være let og blødt også har en<br />
smuk silkeagtig glans, og<br />
bambustøj er derfor utroligt<br />
lækkert at have på.”<br />
Er der noget der er på vej ud?<br />
”Det skulle da lige være<br />
fleecetrøjen på grund af de<br />
nye softshelljakker. De er<br />
begge lavet af polyester og<br />
kan begge være vandtætte,<br />
men fleecen er tykkere og måske<br />
lidt mere klodset og umoderne,<br />
og så er den ikke vindtæt.<br />
Den ældre generation<br />
holder dog tit fast i fleecetrøjen.<br />
Den har også den fordel at<br />
dem som har lidt ekstra på maven<br />
kan få plads til sækken,<br />
hvilket kan være sværere i de<br />
figursyede softshelljakker.” lt<br />
DE FREMVISER ARBEJDSTØJ PÅ<br />
HAVE & LANDSKAB ’09<br />
Abeko, stand 481<br />
Dansk Skovkontor A/S, stand 475<br />
Garta, stand 26<br />
Grene Agro A/S, stand 487<br />
Ketner Outdoor A/S, stand 410<br />
Stark A/S, stand 39<br />
Stihl, stand 405<br />
VI-CA ApS, stand 473<br />
XL-Byg, stand 31.<br />
stubfræsere<br />
Dansk maskine til professionelt brug<br />
ST 20 B Helt unik håndbetjent (walk behind)<br />
stubfræser opbygget på drejekrans.<br />
Drejekrans: Ved stubfræsning<br />
bremses begge hjul,<br />
blokeringen af drejekransen<br />
frigøres og operatøren<br />
svinger stubfræseren let og<br />
ubesværet i drejekransen.<br />
Enkelthjulsbremse:<br />
Håndbremsen kan betjenes<br />
enkeltvis til blokering af et<br />
eller begge hjul samtidig,<br />
denne funktion er guld værd<br />
når stubfræseren skal flyttes<br />
lidt frem under stubfræsning<br />
når kantsten eller trappetrin<br />
skal passeres på vej hen til<br />
arbejdsstedet.<br />
& Schmidt ApS<br />
I Danmark er godt regntøj desværre<br />
ofte nødvendigt. Her ses<br />
regntøjet Aqua fra Mascot som<br />
kan tåle et vandsøjletryp på helt<br />
op til 5.000 mm. Det har svejsede<br />
sømme og fås i flere farver.<br />
Foto: Mascot International.<br />
ST 20 H<br />
ST 65 D<br />
ST 27 T<br />
Have & Landskab<br />
Stand 426<br />
Tørring Tlf. 7580 5558 E-mail: mail@fsi.dk www.fsi.dk<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 39
PRODUKTREVY 16: KOMPRIMERINGSUDSTYR<br />
Underlaget kan godt<br />
pakke sammen<br />
Pladevibratorer hører til anlægsgartnerensstandardudstyr.<br />
Men en pladevibrator<br />
er ikke bare en pladevibrator.<br />
Og for øvrigt er der mange andre<br />
typer af vibrationsmateriel<br />
der kan komme på tale til udemiljøets<br />
mindre belægninger.<br />
Vi har talt med salgskonsulent<br />
Per Jacob Pilgaard fra Bomagimportøren<br />
V. Løwener A/S.<br />
Pladevibratorer er det typiske<br />
anlægsgartnergrej. Vil du beskrive<br />
dem nærmere?<br />
„Pladevibratorer er det typiske<br />
komprimeringsudstyr til<br />
belægningsarbejde med sten<br />
og fliser, både til at komprimere<br />
bærelag, afretningslag og til<br />
efterkomprimering af overfladen.<br />
Pladevibratoren bevæger<br />
sig fremad på grund af exenterens<br />
roterende vægt der<br />
sætter hele maskinen i svingninger,<br />
og hvis centrifugalkraft<br />
påfører underlaget stød. Pladevibratorer<br />
ligger generelt<br />
fra 60 til 700 kg. De store - typisk<br />
over 150-200 kg - kan køre<br />
både frem og bak. De mindre<br />
pladevibratorer kan også bruges<br />
til små asfaltarbejder og<br />
lapning, men de må ikke slå<br />
for hårdt, normalt Ikke over 18<br />
kN i centrifugalkraft.“<br />
Men der er mange andre typer.<br />
Kan du give et rids?<br />
„De mindste er stamperne<br />
der bruges til render, rørgrave,<br />
omkring brønde, i hjørner og<br />
andre steder hvor man ellers<br />
Forsøget er i gang på belægningsstenene.<br />
Høj frekvens er afgørende for at en 200 kg vibrator<br />
kører godt. Foto: Belægningsgruppen.<br />
40<br />
ikke kan komme til. Derefter<br />
pladevibratorerne med små<br />
envejs og de større frem og<br />
bak plader der bruges hvor de<br />
store valsetog ikke er optimale.<br />
Vibrationstromler har en eller<br />
to glatte stålvalser. Er der<br />
to kaldes den også for tandemtromle.<br />
Det er større maskiner<br />
på op til mange tons<br />
som især bruges til nye store<br />
asfaltarbejder. De mindre<br />
vibrationstromler med kun én<br />
valse er håndstyrede og vejer<br />
150-500 kg. Denne type er der<br />
også mange anlægsgartnere<br />
der bruger.“<br />
„Gummihjulstromlen har<br />
tætsiddende gummihjul der<br />
bevæger sig op og ned og<br />
kæntrer uafhængigt af hinanden.<br />
Den efterlader derfor en<br />
jævnt komprimeret overflade,<br />
men ikke nødvendigvis en<br />
jævn overflade. Tromlen kan<br />
være en kombitromle med<br />
både gummihjul og en glat<br />
valse. Den bruges meget når<br />
ny asfalt skal anlægges op til<br />
gammel asfalt. Til makadam<br />
bruges tit en kombination af<br />
en glat valse og traktorhjul<br />
(valsetog). Det var det man i<br />
gamle dage brugte de store<br />
statiske damptromler til.“<br />
Hvilke arbejdsmiljøkrav stilles<br />
der til maskinerne, f.eks. i form<br />
af fjernbetjening, afvibrering<br />
og støjdæmpning?<br />
„Nogle af maskinerne har<br />
fjernbetjening. De er beregnet<br />
til render hvor man kan risike-<br />
Efterkomprimering<br />
For at få en god komprimering<br />
til større belastninger skal<br />
pladevibratoren op på 250-300<br />
kg og en centrifugalkraft på<br />
mindst 25 kN. F.eks. som<br />
denne Bomag.<br />
Foto: V. Løwener.<br />
re sammenstyrtninger. Ellers er<br />
vibrationer selvfølgelig noget<br />
alle producenter og brugere<br />
må forholde sig til. Der skal<br />
være gode tal for hånd-armvibrationer.<br />
I praksis kommer<br />
det dog an på hvor hårdt underlaget<br />
er. Vi vejleder derfor<br />
ikke hvor længe man må føre<br />
materiellet, men har standarder<br />
udarbejdet efter nøje fastsatte<br />
forhold. Støjen afhænger<br />
også meget af underlaget. Det<br />
skal angives på maskinen om<br />
der kræves høreværn.“<br />
Hvor stort grej skal man vælge,<br />
og hvor tykke lag kan man<br />
komprimere ad gangen?<br />
„Små pladevibratorer under<br />
150 kg er kun til belægninger<br />
med lille belastning uden tunge<br />
biler. For at få en god komprimering<br />
til større belastninger<br />
skal pladevibratoren op på<br />
250-300 kg og en centrifugalkraft<br />
på mindst 25 kN . En tom-<br />
■ Når man efterkomprimerer betonbelægningssten<br />
og betonfliser, er det ikke lige meget hvilken<br />
pladevibrator man bruger. Den skal have de<br />
rigtige specifikationer i vægt, centrifugalkraft<br />
og frekvens. Ellers risikerer man let kantafskalninger<br />
og knækkede sten og fliser.<br />
■ Der er ekstra krav til fliser. Vibratoren skal<br />
være let og være forsynet med kunststofplade<br />
for at skåne fliserne - og man er nødt til at komprimere<br />
afretningsgruset før fliserne lægges.<br />
Ikke noget blødt aftræk her.<br />
■ Anbefalingerne fremgår af forsøg som Belægningsgruppen,<br />
Dansk Beton, udførte i 2006.<br />
Det er publiceret i temabladet ‘Pladevibratorer -<br />
vælg den rigtige pladevibrator’ fra 2008 og refereret<br />
i <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 3/2009 side 10-11.<br />
Stamper fra Wacker. God hvor<br />
andet grej ikke kan komme til.<br />
melfingerregel er at centrifugalkraften<br />
er det samme som<br />
lagtykkelsen minus 15-20%.<br />
Hvis f.eks. centrifugalkraften<br />
er 50 kN, kan lagtykkelsen være<br />
omkring 40 cm i sand.“<br />
Kan grejet måle om man har<br />
nået den krævede komprimeringsgrad?<br />
„Vi har maskiner der viser<br />
genslaget, altså hvor meget de<br />
slår igen. Det er et indikation<br />
for hvor meget underlaget er<br />
komprimeret. Der foretages en<br />
indstampning af det materiale<br />
der skal bruges. Når den ønskede<br />
komprimering er opnået,<br />
aflæser man hvor mange<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
lamper der lyser. Det bruges<br />
derefter til den resterende opgave.<br />
På de dyrere maskiner<br />
bruges en anden teknik hvor<br />
man måler ‘tætheden’ i materialet.<br />
Man er dog stadig nødt<br />
til at foretage tests og måle<br />
med f.eks. isotopsonde.“<br />
Men det udelukker ikke de<br />
enkle husmandskontroller?<br />
„Dem kan man selvfølgelig<br />
stadig bruge i mangel af bedre.<br />
Hvis maskinen vralter eller<br />
går i selvsving, så skal man<br />
stoppe. Hvis overfladen bliver<br />
blank af vand, og der derfor<br />
ikke er mere luft i laget, så skal<br />
man stoppe. Det skal man også<br />
hvis materialet er ved at skille,<br />
og der opstår stenreder.“<br />
Hvor er produktudviklingen på<br />
vej hen i øjeblikket?<br />
„Det er nok mest at man tilpasser<br />
maskinerne bedre til<br />
forskellige former for anvendelser.<br />
Man vil derfor se mere<br />
Vibrationstrolme med to glatte valser fra Vibromax.<br />
nuancerede anbefalinger af<br />
hvilke opgaver den enkelte<br />
maskine bedst kan løse. Det<br />
sker bl.a. ved at justere maskinens<br />
frekvens så den passer til<br />
et bestemt materiale. Frekvensen<br />
er det antal gange pr. sekund<br />
som maskinen hopper op<br />
og ned. Vi vil også se at maskinerne<br />
fortsat tilpasses de stigende<br />
krav til arbejdsmiljøet.“<br />
Og hvad med miljøkrav til bl.a.<br />
brændselsøkonomi og CO 2?<br />
„Tromlerne kan fås med katalysatorer<br />
og snart også med filtre,<br />
men den slags miljøkrav<br />
har ikke fået den helt store opmærksomhed<br />
endnu.“<br />
Hvilke leverandører har vi på<br />
det danske marked ud over jeres<br />
Bomag-grej?<br />
„Så har vi en god håndfuld.<br />
Erenfred Pedersen importerer<br />
Dynapac, JMM og Stemas importerer<br />
Ammann og Rammax,<br />
Stark importerer Weber og AO<br />
importerer Tremix og Wibromax.<br />
Wacker er selv importør.<br />
Det er dog ikke alle mærker<br />
der har alle typer. Wacker og<br />
Weber gør f.eks. mest i pladevibratorer.“<br />
Hvad er det meget generelle<br />
prisniveau med moms?<br />
„Pladevibratorer ligger fra 8-<br />
9.000 kr. for den mindste til<br />
omkring 140.000 for den største.<br />
Stampere koster cirka<br />
20.000 kr. Envalsede tromler<br />
ligger fra 50.000 til 100.000 kr.<br />
Tandemtromler og valsetog er<br />
langt dyrere.“ sh<br />
DE UDSTILLER KOMPRIMERINGS-<br />
UDSTYR PÅ HAVE & LANDSKAB 09<br />
Bejco & Kramac A/S, stand 198<br />
Brdr. Dahl A/S, stand 6<br />
Carat Tools ApS, stand 28<br />
Erenfred Pedersen A/S, stand 154<br />
JMM-Group A/S, stand 88.<br />
Lesanco ApS, stand 55<br />
Stark A/S, stand 39<br />
V. Løwener A/S, stand 73.<br />
Have & Landskab<br />
stand 187<br />
Besøg din fagforening<br />
på stand 42<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 41
42<br />
Have & Landskab Stand 191<br />
Besøg i staudehaven på Have & Landskab i 2005. Udstillingen bliver endnu grønnere i år.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
P<br />
Toilet<br />
KORT M5<br />
Maskiner<br />
Side 10<br />
Stand 213-222<br />
Toilet<br />
Jernbjergvej<br />
INDGANG<br />
KORT M3<br />
Maskiner<br />
Side 8<br />
Stand 157-183<br />
KORT H<br />
Hallen<br />
Side 15<br />
Stand 473-490<br />
Restaurant<br />
Samariter<br />
Udstillerkontor<br />
Presse<br />
Toilet<br />
KORT M4<br />
Maskiner<br />
Side 9<br />
Stand 187-209, 230-231<br />
KORT JV<br />
Jernbjergvej Vest<br />
Side 5<br />
Stand 15-49<br />
Toilet<br />
KORT I<br />
Inventar<br />
og udstyr<br />
Side 14<br />
Stand 451-472<br />
Have & Landskab 09<br />
Selandia Slagelse 26.-28. august 2009<br />
GUIDE<br />
KORT M2<br />
Maskiner<br />
Side 7<br />
Stand 115-154<br />
Toilet<br />
Det er med stor glæde jeg byder velkommen<br />
til Have & Landskab 09. Det er niende gang vi<br />
holder fagudstillingen siden 1992, og trods økonomisk<br />
krise er udstillingen med omkring 240 udstillere<br />
alligevel lige så stor som sidste år. Og vi har lagt<br />
os i selen for at den skal blive endnu bedre.<br />
Udstillingen holdes igen i de grønne områder<br />
omkring erhvervsskolen Selandia-CEU i Slagelse.<br />
Sidste gang i 2007 var udstillingsarealet blevet mere<br />
KORT JØ<br />
Jernbjergvej Øst<br />
Side 4<br />
Stand 1-47<br />
KORT S<br />
Skovudstyr<br />
Side 13<br />
Stand 401-435<br />
KORT M1<br />
Maskiner<br />
Side 6<br />
Stand 50-100<br />
C.A. Olesensvej<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 43<br />
P<br />
Pølsevogn<br />
KORT P<br />
Planter og<br />
etablering<br />
Side 11<br />
Stand 261-292<br />
KORT B<br />
Belægninger<br />
og inventar<br />
Side 12<br />
Stand 351-383<br />
samlet og fik et kortere ruteforløb. Denne gang har<br />
vi finpudset indretningen så forhåbentligt alle udstillere<br />
nu ligger rigtigt godt og gæsterne let kan<br />
overskue udstillingen.<br />
Der er mange udstillere der viser maskiner, men<br />
planter, belægninger og inventar er virkelig godt<br />
med. Vi kan derfor love en varieret udstilling der<br />
matcher fagets bredde. Vel mødt 26.-28. august!<br />
Kristian Larsen, udstillingsleder<br />
P<br />
Jernbjergvej<br />
Valbyvej<br />
Toilet<br />
Pølsevogn<br />
INDGANG<br />
N<br />
30 meter<br />
P<br />
INDGANG<br />
1<br />
GUIDE
2<br />
GUIDE<br />
A til Å<br />
42 3F, Fagligt Fælles Forbund<br />
401 3Rod ApS Maskiner<br />
149 A. Flensborg Herning Maskinfabrik A/S<br />
481 Abeko<br />
4 ACO Nordic A/S<br />
142 AGCO Danmark A/S<br />
206 Ahlmac A/S<br />
45 AMU Fyn<br />
45 AMU-Nordjylland Sandmosen<br />
45 AMU Syd<br />
116 Anker Bjerre A/S<br />
482 Aqua Nautica A/S<br />
120 Arctic Machine DK<br />
197 ATCO Danmark<br />
277 Baugaarden<br />
213 Bay Christensen A/S<br />
198 Bejco & Kramac A/S<br />
377 Belægningsgruppen, Dansk Beton<br />
38 Bendo A/S<br />
11 Biologisk Kakao-flis<br />
272 Birkholm Planteskole A/S<br />
175 Bogballe A/S<br />
17 Bondeskovgård<br />
486 Brandsoft<br />
6 Brdr. Dahl A/S<br />
139 Brdr. Holst Sørensen A/S<br />
476 Brugerdata EDB ApS<br />
45 ByggeTek, Mercantec<br />
1 Byggeteknik<br />
378 Byggros A/S<br />
28 Carat Tools ApS<br />
7 CarBug ApS<br />
71 Carepoint Slagelse v/ Kim Augustsen A/S<br />
95 Catman - J.N. Jensen & Sønner ApS<br />
128 Chrois ApS<br />
80 CP ApS<br />
35 Dansand Silkeborg A/S<br />
3 Dansk Formandsforening<br />
190 Dansk Hormolinmuld ApS<br />
144 Dansk Jordforbedring ApS<br />
36 Dansk Overfladebehandling I/S<br />
267 Dansk Planteskoleejerforening<br />
287 Dansk Planteskoleejerfor. Fællesstand<br />
265 Dansk Planteskoleejerfor. Tema Roser<br />
475 Dansk Skovkontor A/S<br />
474 Dansk Træplejeforening<br />
21 Danske Anlægsgartnere<br />
41 Danske Maskinstationer og Entrepre.<br />
45 Det Faglige Udd.udvalg for Anlægsgart.<br />
466 DICA A/S<br />
83 DKM ApS<br />
469 DUCO A/S<br />
33 Egehøj Fliserens<br />
50 Egholm Maskiner A/S<br />
52 Elkær Maskiner A/S<br />
268 E. Lund-Andersens Planteskole ApS<br />
19 Elverdal A/S<br />
204 Engbakken ApS<br />
97 Envo-Dan A/S<br />
173 Epoke A/S<br />
154 Erenfred Pedersen A/S<br />
383 Falco A/S<br />
46 Flexys ApS<br />
163 F.M. Maskiner ApS<br />
464 Fokdal Springvand A/S<br />
426 FSI J. Schmidt ApS<br />
372 G9 Udventar ApS<br />
26 Garta<br />
164 GGP Danmark/ Belos<br />
121 GKM A/S<br />
368 Glafiment ApS<br />
187 GMR Maskiner A/S<br />
151 Godik ApS<br />
8 Green & Blue Products ApS<br />
166 Green Flame<br />
18 Green Græstage<br />
487 Grene Agro A/S<br />
291 Grinderslev.dk<br />
275 Grønløkke Planteskole<br />
285 Gunnar Christensens Planteskole<br />
188 Hako Danmark A/S<br />
44<br />
117 Hansen & Kiilsholm A/S<br />
140 Hans Møller Vej & Parkmaskiner A/S<br />
477 Hasselholm AB<br />
43 Have- og Parkingeniør<br />
160 H.C. Petersen Danmark A/S<br />
269 HedeDanmark A/S Planteskolen<br />
416 HedeDanmark A/S Skovudstyr<br />
196 Helms TMT-Centret A/S<br />
284 Hennecke Stauder<br />
159 Henrik A. Fog A/S<br />
172 H.G. Enemark A/S<br />
261 Hjorthede Planteskole<br />
280 Holdens Planteskole<br />
230 HTF A/S<br />
15 Hunsballe Frø A/S<br />
92 Husqvarna Skov & Have A/S<br />
146 Hydrema Danmark A/S<br />
179 Hydromann A/S<br />
100 Hørve Maskinhandel<br />
368 IBF Betonvarer<br />
69 Ibsens Gasteknik<br />
192 IH-Maskiner<br />
115 Ingvard Madsen<br />
430 Interforst ApS<br />
370 Jessing ApS<br />
88 JMM Group A/S<br />
129 JMS Maskinservice<br />
282 Joel Klerk Planteskole<br />
283 Johansens Planteskole ApS<br />
435 Jonsered A/S<br />
45 Jordbrugets Uddannelsescenter Århus<br />
490 Jordbrugsteknologuddannelsen<br />
450 JP Havedesign<br />
5 Junckerhaven<br />
174 Jutek<br />
410 Ketner Outdoor A/S<br />
231 Kiba Parkmaskiner ApS<br />
90 Klippo Danmark A/S<br />
45 Kold College<br />
9 Komi Contractor Supply ApS<br />
24 KWH Pipe Danmark A/S<br />
480 KW-Plan ApS<br />
455 Laiderz ApS<br />
357 Landscape ApS<br />
470 Lappset Danmark A/S<br />
382 Lappset Danmark A/S<br />
228 Lesanco ApS<br />
2 Licitationen & Mestertidende<br />
427 Linddana A/S<br />
215 Lindholm Maskiner A/S<br />
352 Lithos Natursten<br />
417 Lotico AB<br />
98 Loxam Rental<br />
54 Lynex<br />
222 Lyngfeldt A/S<br />
425 Maskinfabrikken Loma<br />
214 Maskinhandler Indkøbsringen AMBA<br />
125 Maskinhuset A/S<br />
217 Maskinlev. Park, Vej og Anlæg<br />
376 Mastellone - Projekt<br />
220 Mikrofyn A/S<br />
96 Mitsubishi Fuso Danmark<br />
453 MS-Teknik ApS<br />
191 MTD Products Denmark ApS<br />
262 Møllegårdens Planteskole<br />
10 NCC Roads A/S<br />
170 Nellemann Agro AS<br />
415 NHS Maskinfabrik A/S<br />
165 Nicodan<br />
152 Nicolaisen & Larsen A/S<br />
203 Niels Larsen A/S & Hastrac A/S<br />
53 Nilfisk-Advance Nordic A/S<br />
123 Norcar BSB<br />
412 Nordisk Green Teeth<br />
468 Nordisk Kunstgræs Import ApS<br />
274 Nygaards Planteskole<br />
16 Nykilde FmbA<br />
150 Nykredit Leasing<br />
181 OG Maskiner<br />
25 OK Grøn Anlæg A/S<br />
145 Ole Mikkelsen A/S<br />
216 Optimal-Vertrieb Optiz GmbH<br />
375 Out-Sider A/S<br />
40 P. Malmos A/S<br />
281 P. Kortegaards Planteskole<br />
221 Paick Design<br />
37 Pankas A/S<br />
162 Parkland Maskinfabrik A/S<br />
351 Pavillon Danmark A/S<br />
264 Peter Schjøtts Planteskole<br />
270 PileByg a/s<br />
32 Poda A/S<br />
275 Poulsen Roser A/S<br />
122 Prodana Seeds A/S<br />
208 Præstbro Maskiner A/S<br />
89 Ramirent A/S<br />
199 Ringsted Erhvervs Auto A/S<br />
292 Roeds Planteskole<br />
45 Roskilde Tekniske Skole<br />
460 Rubæk & Co. A/S<br />
431 S&H Teknik A/S<br />
29 Saga Trailer<br />
289 Salling Planteskole A/S<br />
199 Scandiamats A/S<br />
182 Scan-Motor A/S<br />
161 SC-Svend Carlsen A/S<br />
451 Scan Servo ApS<br />
45 Selandia-CEU<br />
461 Skandinavisk Byggeplast<br />
23 Skov & Landskab, KU<br />
278 Skovplanteskolen Holmegaard A/S<br />
452 Smidt & Co. ApS<br />
84 Sopihop as<br />
130 Soroto Maskiner ApS<br />
189 Spearhead A/S<br />
183 Special Maskiner<br />
456 Sportsbyg A/S<br />
467 Sports-Zone<br />
85 Starco A/S<br />
39 Stark A/S<br />
471 Starka Betongindustrier<br />
454 Sten + Stil ApS<br />
118 Stenderup A/S<br />
405 Stihl<br />
20 Svend Andersen Plantefokus<br />
180 Svenningsens Maskinforretning A/S<br />
157 Sønderup Maskinhandel A/S<br />
49 Team Hansen Betontryk<br />
72 Texas A/S<br />
381 Thors Design ApS<br />
353 Thuesen Jensen A/S<br />
167 Thule Trailers A/S<br />
138 Tima Products A/S<br />
209 Timan A/S<br />
13 TKD Byg ApS<br />
34 Tomsø Anlæg & Service<br />
27 TonTec ApS<br />
356 TR Granit<br />
369 Trafik Produkter A/S<br />
12 Trendbutikken.dk<br />
30 Udeliv.Nu ApS<br />
355 Ulefos NV A/S<br />
472 Unisport Scandinavia ApS<br />
73 V. Løwener A/S<br />
48 Veg Tech A/S<br />
367 Veksø A/S<br />
290 Verners Planteskole A/S<br />
473 VI-CA ApS / Grønne Kurser ApS<br />
358 Vestre A/S<br />
47 Village Sensation<br />
424 Vognmand Kold A/S<br />
356 Wewers A/S<br />
158 Wima / Solus A/S<br />
81 Wirtgen Denmark<br />
31 XL Byg<br />
368 Aarhus Cementvarefabrik A/S<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
Grupper<br />
JØ JERNBJERGVEJ ØST SIDE 4<br />
4 ACO Nordic A/S<br />
11 Biologisk Kakao-flis<br />
6 Brdr. Dahl A/S<br />
1 Byggeteknik<br />
28 Carat Tools ApS<br />
7 CarBug ApS<br />
3 Dansk Formandsforening<br />
33 Egehøj Fliserens<br />
19 Elverdal A/S<br />
46 Flexys ApS<br />
26 Garta<br />
8 Green & Blue Products ApS<br />
5 Junckerhaven<br />
9 Komi Contractor Supply ApS<br />
2 Licitationen & Mestertidende<br />
10 NCC Roads A/S<br />
25 OK Grøn Anlæg A/S<br />
32 Poda A/S<br />
29 Saga Trailer<br />
13 TKD Byg ApS<br />
34 Tomsø Anlæg & Service<br />
27 TonTec ApS<br />
12 Trendbutikken.dk<br />
30 Udeliv.Nu ApS<br />
47 Village Sensation<br />
31 XL Byg<br />
JV JERNBJERGVEJ VEST SIDE 5<br />
42 3F, Fagligt Fælles Forbund<br />
45 AMU Fyn<br />
45 AMU-Nordjylland Sandmosen<br />
45 AMU Syd<br />
38 Bendo A/S<br />
17 Bondeskovgård<br />
45 ByggeTek, Mercantec<br />
35 Dansand Silkeborg A/S<br />
41 Danske Maskinstationer og Entrepre.<br />
36 Dansk Overfladebehandling I/S<br />
21 Danske Anlægsgartnere<br />
45 Det Faglige Udd.udvalg for Anlægsgart.<br />
18 Green Græstage<br />
43 Have- og Parkingeniør<br />
15 Hunsballe Frø A/S<br />
45 Jordbrugets Uddannelsescenter Århus<br />
45 Kold College<br />
16 Nykilde FmbA<br />
37 Pankas A/S<br />
40 P. Malmos A/S<br />
45 Roskilde Tekniske Skole<br />
45 Selandia-CEU<br />
20 Svend Andersen Plantefokus<br />
23 Skov & Landskab, KU<br />
39 Stark A/S<br />
49 Team Hansen Betontryk<br />
48 Veg Tech A/S<br />
M1 MASKINER SIDE 6<br />
71 Carepoint Slagelse v/ Kim Augustsen A/S<br />
95 Catman - J.N. Jensen & Sønner ApS<br />
80 CP ApS<br />
83 DKM ApS<br />
50 Egholm Maskiner A/S<br />
52 Elkær Maskiner A/S<br />
97 Envo-Dan A/S<br />
92 Husqvarna Skov & Have A/S<br />
100 Hørve Maskinhandel<br />
69 Ibsens Gasteknik<br />
88 JMM Group A/S<br />
90 Klippo Danmark A/S<br />
98 Loxam Rental<br />
54 Lynex<br />
96 Mitsubishi Fuso Danmark<br />
53 Nilfisk-Advance Nordic A/S<br />
89 Ramirent A/S<br />
84 Sopihop as<br />
85 Starco A/S<br />
72 Texas A/S<br />
73 V. Løwener A/S<br />
81 Wirtgen Denmark<br />
M2 MASKINER SIDE 7<br />
149 A. Flensborg Herning Maskinfabrik A/S<br />
142 AGCO Danmark A/S<br />
116 Anker Bjerre A/S<br />
120 Arctic Machine DK<br />
139 Brdr. Holst Sørensen A/S<br />
128 Chrois ApS<br />
144 Dansk Jordforbedring ApS<br />
154 Erenfred Pedersen A/S<br />
121 GKM A/S<br />
151 Godik ApS<br />
117 Hansen & Kiilsholm A/S<br />
140 Hans Møller Vej & Parkmaskiner A/S<br />
146 Hydrema Danmark A/S<br />
115 Ingvard Madsen<br />
129 JMS Maskinservice<br />
125 Maskinhuset A/S<br />
152 Nicolaisen & Larsen A/S<br />
123 Norcar BSB<br />
150 Nykredit Leasing<br />
145 Ole Mikkelsen A/S<br />
122 Prodana Seeds A/S<br />
130 Soroto Maskiner ApS<br />
118 Stenderup A/S<br />
138 Tima Products A/S<br />
M3 MASKINER SIDE 8<br />
175 Bogballe A/S<br />
173 Epoke A/S<br />
163 F.M. Maskiner ApS<br />
164 GGP Danmark / Belos<br />
166 Green Flame<br />
160 H.C. Petersen Danmark A/S<br />
159 Henrik A. Fog A/S<br />
172 H.G. Enemark A/S<br />
179 Hydromann A/S<br />
174 Jutek<br />
170 Nellemann Agro AS<br />
165 Nicodan<br />
181 OG Maskiner<br />
162 Parkland Maskinfabrik A/S<br />
182 Scan-Motor A/S<br />
161 SC-Svend Carlsen A/S<br />
183 Special Maskiner<br />
157 Sønderup Maskinhandel A/S<br />
167 Thule Trailers A/S<br />
158 Wima / Solus A/S<br />
M4 MASKINER SIDE 9<br />
206 Ahlmac A/S<br />
197 ATCO Danmark<br />
198 Bejco & Kramac A/S<br />
190 Dansk Hormolinmuld ApS<br />
204 Engbakken ApS<br />
187 GMR Maskiner A/S<br />
188 Hako Danmark A/S<br />
196 Helms TMT-Centret A/S<br />
230 HTF A/S<br />
192 IH-Maskiner<br />
231 Kiba Parkmaskiner ApS<br />
228 Lesanco ApS<br />
191 MTD Products Denmark ApS<br />
203 Niels Larsen A/S & Hastrac A/S<br />
208 Præstbro Maskiner A/S<br />
199 Ringsted Erhvervs Auto A/S<br />
199 Scandiamats A/S<br />
189 Spearhead A/S<br />
180 Svenningsens Maskinforretning A/S<br />
209 Timan A/S<br />
M5 MASKINER SIDE 10<br />
213 Bay Christensen A/S<br />
215 Lindholm Maskiner A/S<br />
222 Lyngfeldt A/S<br />
214 Maskinhandler Indkøbsringen AMBA<br />
217 Maskinlev. Park, Vej og Anlæg<br />
220 Mikrofyn A/S<br />
216 Optimal-Vertrieb Optiz GmbH<br />
221 Paick Design<br />
P PLANTER & ETABLERING SIDE 11<br />
277 Baugaarden<br />
272 Birkholm Planteskole A/S<br />
267 Dansk Planteskoleejerforening<br />
287 Dansk Planteskoleejerfor. Fællesstand<br />
265 Dansk Planteskoleejerfor. Tema Roser<br />
268 E. Lund-Andersens Planteskole ApS<br />
291 Grinderslev.dk<br />
275 Grønløkke Planteskole<br />
285 Gunnar Christensens Planteskole<br />
284 Hennecke Stauder<br />
269 HedeDanmark A/S Planteskolen<br />
261 Hjorthede Planteskole<br />
280 Holdens Planteskole<br />
282 Joel Klerk Planteskole<br />
283 Johansens Planteskole ApS<br />
262 Møllegårdens Planteskole<br />
274 Nygaards Planteskole<br />
281 P. Kortegaards Planteskole<br />
264 Peter Schjøtts Planteskole<br />
270 PileByg a/s<br />
275 Poulsen Roser A/S<br />
292 Roeds Planteskole<br />
289 Salling Planteskole A/S<br />
278 Skovplanteskolen Holmegaard A/S<br />
290 Verners Planteskole A/S<br />
B BELÆGNINGER & INVENTAR SIDE 12<br />
377 Belægningsgruppen, Dansk Beton<br />
378 Byggros A/S<br />
383 Falco A/S<br />
372 G9 Udventar ApS<br />
368 Glafiment ApS<br />
368 IBF Betonvarer<br />
370 Jessing ApS<br />
357 Landscape ApS<br />
382 Lappset Danmark A/S<br />
352 Lithos Natursten<br />
376 Mastellone - Projekt<br />
375 Out-Sider A/S<br />
351 Pavillon Danmark A/S<br />
381 Thors Design ApS<br />
353 Thuesen Jensen A/S<br />
369 Trafik Produkter A/S<br />
356 TR Granit<br />
355 Ulefos NV A/S<br />
367 Veksø A/S<br />
358 Vestre A/S<br />
356 Wewers A/S<br />
368 Aarhus Cementvarefabrik A/S<br />
S SKOVUDSTYR SIDE 13<br />
401 3Rod ApS Maskiner<br />
426 FSI J. Schmidt ApS<br />
416 HedeDanmark A/S Skovudstyr<br />
430 Interforst ApS<br />
435 Jonsered A/S<br />
410 Ketner Outdoor A/S<br />
427 Linddana A/S<br />
417 Lotico AB<br />
425 Maskinfabrikken Loma<br />
415 NHS Maskinfabrik A/S<br />
412 Nordisk Green Teeth<br />
431 S&H Teknik A/S<br />
405 Stihl<br />
424 Vognmand Kold A/S<br />
I INVENTAR OG UDSTYR SIDE 14<br />
466 DICA A/S<br />
469 DUCO A/S<br />
464 Fokdal Springvand A/S<br />
450 JP Havedesign<br />
455 Laiderz ApS<br />
470 Lappset Danmark A/S<br />
453 MS-Teknik ApS<br />
468 Nordisk Kunstgræs Import ApS<br />
460 Rubæk & Co. A/S<br />
451 Scan Servo ApS<br />
461 Skandinavisk Byggeplast<br />
452 Smidt & Co. ApS<br />
456 Sportsbyg A/S<br />
467 Sports-Zone<br />
471 Starka Betongindustrier<br />
454 Sten + Stil ApS<br />
472 Unisport Scandinavia ApS<br />
H I OG VED HAL SIDE 15<br />
481 Abeko<br />
482 Aqua Nautica A/S<br />
486 Brandsoft<br />
476 Brugerdata EDB ApS<br />
475 Dansk Skovkontor A/S<br />
474 Dansk Træplejeforening<br />
487 Grene Agro A/S<br />
477 Hasselholm AB<br />
490 Jordbrugsteknologuddannelsen<br />
480 KW-Plan ApS<br />
473 VI-CA ApS / Grønne Kurser ApS<br />
■ Listen omfatter 240 navne. Nogle udstillere deler<br />
samme stand. Her er hver talt med, undtaget miniudstillere<br />
på planteskolernes fællesstand. Enkelte<br />
udstillere har to stande. Her er begge talt med.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 45<br />
3<br />
GUIDE
4<br />
GUIDE<br />
JØ JERNBJERGVEJ<br />
ØST<br />
8. Green & Blue Products ApS<br />
www.greenandblue.dk. 7020 1513<br />
Græsarmering, grønne tage og vægge, naturpleje,<br />
biologisk nedbrydelig softbinder-opbinding,<br />
regnvandopsamling og -afledning, kantafgrænsning.<br />
12. Trendbutikken.dk<br />
www.trendbutikken.dk.<br />
8686 7444<br />
EM-effektiv mikrobiologi,<br />
håndlavede<br />
redskaber (Sneeboer),<br />
kastanjehegn, Orbit<br />
vanding, nyhed:<br />
alternativt pottemuld.<br />
9. Komi Contractor<br />
Supply ApS<br />
www.kcsaps.dk. 3262 0490<br />
<strong>Miljø</strong>venlige<br />
partikelfiltre til<br />
dieselmotorer.<br />
10. NCC Roads A/S<br />
www.ncc.dk. 7996 2323<br />
Udstyr til pesticidfri<br />
ukrudtsbekæmpelse.<br />
29. Saga Trailer<br />
www.sagatrailer.dk.<br />
8661 3101<br />
Ifor Williams<br />
Danmark.<br />
Påhængsvogne<br />
op til 3500 kg.<br />
46. Flexys ApS<br />
www.flexys.dk.<br />
7027 2929<br />
Byrymsinventar -<br />
cykelpumpestander,containerskjuler.Overdækninger,<br />
bl.a. til cykel.<br />
Carporte.<br />
47. Village Sensation<br />
www.village-sensation.com.<br />
+31 25253 4455<br />
Leasing af komplette<br />
planteløsninger. Inklusiv<br />
forsikring, transport,<br />
vedligeholdelse m.m.<br />
Annoncemodul Annoncemodul Annoncemodul Firmadomiciler Annoncemodul<br />
Besøg din fagforening<br />
på stand 42<br />
Slotsparker<br />
46<br />
10<br />
29<br />
11. Biologisk<br />
Kakao-flis<br />
www.kakao-flis.dk.<br />
4848 5870<br />
Kakao-flis i<br />
bigbags og<br />
sække og som<br />
biobrændselspiller,<br />
Mega<br />
Leaf-rive.<br />
46<br />
47<br />
9<br />
28<br />
28. Carat Tools ApS<br />
www.carat-tools.dk. 7515 5868<br />
Diamantværktøj, kerneboremaskiner,<br />
stenskæremaskiner, pladevibratorer,<br />
gulvskærermaskiner, stenklippere.<br />
6. Brdr. Dahl A/S<br />
www.bd.dk. 4320 0202<br />
Fliseskærere (Norton<br />
Clipper), el-værktøj (Worx),<br />
sikkerhedsudstyr, dykpumper,<br />
regnvandsbrønd,<br />
pladevibrator.<br />
4. ACO Nordic A/S<br />
www.plastmo.dk.<br />
5766 6666<br />
Liniedræn,<br />
brøndgods,<br />
højtvandslukkere.<br />
Quality Water<br />
Management.<br />
4<br />
12 11<br />
6 5 7 3 2 1<br />
8<br />
31 30 32<br />
26 25 24<br />
27 13 33 19 34<br />
32. Poda A/S<br />
www.poda.dk. 4634 0100<br />
Hegnsmontage,<br />
naturhegn, lægtehegn,<br />
el- og nethegn,<br />
smedejern, træ- og<br />
stållåger, landsdækkende<br />
salg og service.<br />
30. Udeliv.Nu ApS<br />
www.udeliv.nu. 7020 2888<br />
Chausse- eller marksten på net i<br />
flere forskellige tykkelser. Fås i<br />
flere farver og mange mønstre.<br />
26. Garta<br />
www.garta.dk.<br />
3368 5050<br />
Organisk og<br />
uorganisk gødning,<br />
redskaber,<br />
arbejdstøj,<br />
vanding,<br />
kemiprodukter.<br />
31. XL Byg<br />
www.xl-byg.dk. 8745 4200<br />
Arbejdssko og –tøj med tryk. Laser- og<br />
afretterudstyr. Værktøj (Makita, Fein, Festool,<br />
Bosch). Haller i alle størrelser.<br />
5. Junckerhaven<br />
www.junckerhaven.dk. 4649 6103<br />
Svømmesøen - den naturlige pool.<br />
Ferskvand, biologi, wellness og natur.<br />
Torve & Veje<br />
Skolegårde & Sportsanlæg<br />
Boligområder<br />
OK grøn anlæg as<br />
Tlf.: 57 53 75 09<br />
www.ok-as.dk<br />
Stand 25<br />
7. CarBug ApS<br />
www.carbug.dk. 7020 0350<br />
Satellitbaseret flådestyringssystem,<br />
gps-baseret tyverisikring.<br />
3. Dansk Formandsforening<br />
www.danskformand.dk. 3296 5622<br />
Formandsbladet, uddannelse i ledelse,<br />
overenskomster, faglig coaching.<br />
2. Licitationen & Mestertidende<br />
www.licitationen.dk. 7015 0222<br />
Licitationen: Udbud, licitationer,<br />
nyheder, statistik og nøgletal.<br />
Mestertidende: Dækker alle håndværk,<br />
4 målrettede fagsektioner.<br />
1. Byggeteknik<br />
www.byggeteknik.dk. 9626 5240<br />
Den største avis inden for den<br />
grønne branche.<br />
34. Tomsø Anlæg & Service<br />
www.tomsoe.dk. 2250 6350<br />
Grus/sandafretter. Monteres på<br />
sækkevogn med adaptor.<br />
27. Tontec<br />
www.tontec.dk. 4030 0507<br />
Hydraulisk værktøj (CP, Lifton, ICS),<br />
maskinholdt jordbor, kædesav til beton.<br />
24. KWH Pipe Danmark A/S<br />
www.kwhpipe.dk. 4640 5311<br />
Biologisk minirens (WEHO mini),<br />
septiktanke, (WEHO septik),<br />
pumpebrønde.<br />
25. OK Grøn Anlæg A/S<br />
www.ok-as.dk. 5753 7509<br />
Alt i kloak, afvanding, belægning,<br />
befæstelser, beplantning, idrætsanlæg,<br />
kunstgræs, pleje og service.<br />
13. TKD Byg ApS<br />
www.tkd-byg.dk. 5959 5926<br />
Intelligente rottefælder.<br />
Lækagesporing i rørsystemer med røg.<br />
33. Egehøj Fliserens<br />
www.egehoej-fliserens.vpweb.dk.4296 7017<br />
Fliserens mod grå belægninger og<br />
pletter på sten, fliser eller beton.<br />
19. Elverdal A/S<br />
www.leverdal.dk. 3513 3222<br />
Elektronisk legeredskab (Neof).<br />
Legekarrusel, drejeskive.<br />
lg.selandia-ceu.dk<br />
Muligheder med mere...<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
JV JERNBJERGVEJ<br />
VEST<br />
42. 3F, Fagligt Fælles Forbund<br />
www.3f.dk. 7030 0300<br />
Overenskomster, sikkerhed og<br />
arbejdsmiljø, uddannelse. Sundhedstjek.<br />
23. Skov & Landskab<br />
www.sl.life.ku.dk. 3533 1500<br />
Græspleje, rådmåling af<br />
træer, fremtidens hækkeklipper,<br />
pleje af bevoksninger.<br />
Førerergonomi.<br />
Van(d)skabte by(g)er.<br />
45. AMU Fyn<br />
www.amu-fyn.dk. 6613 6670<br />
Uddannelse i anlægsgartneri(ejendomsfunktionær,<br />
kirkegård, entreprenør,<br />
forlystelsesparker,<br />
greenkeeper).<br />
45. AMU-Nordjylland<br />
Sandmosen<br />
www.amunordjylland.dk. 9633 2211<br />
Erhvervsuddannelser,<br />
anlægsgartner, greenkeeper<br />
& groundsman. Kurser og<br />
efteruddannelse.<br />
45. AMU Syd<br />
www.amusyd.dk. 7637 3737<br />
Uddannelse i anlægsgartneri:<br />
ejendomsfunktionær, kirkegård,<br />
entreprenør, greenkeeper mv.<br />
45. ByggeTek, Mercantec<br />
www.eucmidt.dk. 8928 1000<br />
Efteruddannelse for anlægsgartnere,<br />
kirkegårdsgravere mv.<br />
Rådgivning og -planlægning.<br />
43. Have- og<br />
parkingeniør<br />
www.sl.life.ku.dk.<br />
3533 1500.<br />
Information om<br />
ny uddannelse til<br />
have- og parkingeniør,studiestart<br />
august 2010.<br />
45<br />
23<br />
43<br />
41. Danske<br />
Maskinstationer<br />
og Entreprenører<br />
www.dmoge.dk.<br />
7585 8355<br />
Rådgivning, it og<br />
forsikringsservice.<br />
45. Det Faglige Uddannelsesudvalg<br />
for Anlægsgartneri<br />
www.blivanlaegsgartner.dk. 3587 8787<br />
Info om erhvervsuddannelsen og efteruddannelsen.<br />
45. Jordbrugets Uddannelsescenter Århus<br />
www.ju.dk. 8617 8933<br />
AMU, EUD, efteruddannelse og uddannelsesvejledning.<br />
45. Kold College<br />
www.dalumuc.dk. 6313 2043<br />
Uddannelse til anlægsgartner, få en snak med både<br />
vejledere og faglærere, brochurer og foldere.<br />
45. Roskilde Tekniske Skole<br />
www.rts.dk. 4630 0400<br />
Anlægsgartner, produktions- og væksthusgartner,<br />
skov og naturteknik, greenkeeper, AMU-kurser.<br />
45. Selandia CEU<br />
www.selandia-ceu.dk. 585670 00<br />
Erhvervs- og voksenuddannelser. AMU-Kurser.<br />
Erhvervsgymnasium og -akademi.<br />
Stand<br />
40<br />
42<br />
21<br />
Annoncemodul Annoncemodul Annoncemodul Annoncemodul<br />
Stand 45<br />
23<br />
21. Danske Anlægsgartnere<br />
www.danskeanlaegsgartnere.dk. 3386 0860<br />
<strong>Grønt</strong> regnskab, bl.a. CO 2-beregner,<br />
grønne live-interviews, miljøledelse,<br />
normer, standarder og fagbøger.<br />
18. Green Græstage<br />
www.green-gt.dk 6597 2945<br />
Patenteret græstage og<br />
legepladsudstyr.<br />
20. Svend<br />
Andersen<br />
Plantefokus<br />
www.plantefokus.dk.<br />
6449 1233<br />
Rådgivning om<br />
træer og planter<br />
til professionelle.<br />
41<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 47<br />
20<br />
40<br />
18 17<br />
39<br />
40. P. Malmos A/S<br />
www.pmalmos.dk.<br />
5959 5342<br />
Grønne tage.<br />
Info og materiale<br />
om nyanlæg<br />
og pleje og<br />
vedligeholdelse.<br />
38<br />
37<br />
16<br />
39. Stark A/S<br />
ww.stark.dk. 8934 3434<br />
Lasere, måleværktøj,<br />
diamantklinger, diamantmaskiner,belægningsudstyr,<br />
brolæggerudstyr,<br />
arbejdsbeklædning, løftegrej,<br />
afspærringsmateriel,<br />
motorbøre, pladevibratorer,<br />
generatorer,<br />
støvsugere, kloakmateriel.<br />
17. Bondeskovgård<br />
www.bondeskovgaard.dk. 4649 6027<br />
Træpleje, savværk, legepladser,<br />
thuja støjhegn, bilehugget tømmer<br />
til renovering af fredede bygninger.<br />
36<br />
15<br />
16. Nykilde FmbA<br />
www.nykilde.dk. 5858 4072<br />
Vegetations- og miljøløsninger: Grønne<br />
tage, grønne facader, vegetationsmåtter,<br />
frø af naturarter m.m.<br />
35<br />
48<br />
49<br />
Landskab og anlæg<br />
<strong>Miljø</strong> og natur<br />
Gartneri<br />
Stand 45<br />
Jordbrugsteknolog<br />
15. Hunsballe Frø A/S<br />
www.hunsballe.dk. 9742 0533<br />
Alle typer af plænegræsblandinger,<br />
vejrabat, golf,<br />
sport, superliga.<br />
35. Dansand<br />
Silkeborg A/S<br />
www.dansand.dk. 8682 5811<br />
Danfugesand og<br />
Danfuge stenmel -<br />
ukrudtshæmmende.<br />
Forskellige typer<br />
gartnermuld.<br />
48. Veg Tech A/S<br />
www.vegtech.dk. 3962 6869<br />
Systemer til grønne tage og<br />
facader. Vegetationsmåtter<br />
og plugplanter af hjemmehørende<br />
arter også til åbne<br />
regnvandsanlæg, vejmiljøer,<br />
bunddække og bynatur.<br />
49. Team Hansen Betontryk<br />
5099 6225<br />
Flydende beton til indkørsler, havegange,<br />
terrasser m.m. Måtter,<br />
farver og værktøj til betontryk.<br />
36. Dansk<br />
Overfladebehandling I/S<br />
www.dob.dk. 6444 2533<br />
Belægninger på stier, pladser,<br />
kørevej og p-arealer.<br />
37. Pankas A/S<br />
www.pankas.dk. 4565 0300<br />
Asfalt og asfaltbelægninger, prøver<br />
af råvarer til asfaltfremstilling,<br />
kalk- og cementstabilisering.<br />
38. Bendo A/S<br />
www.bendo.dk. 5682 0549<br />
Værktøj og maskiner til værksteder mv.<br />
<strong>Miljø</strong>bakker, dobbeltvæggede tanke,<br />
kemireoler, svejsetæpper, fødevaregodkendte<br />
skovle og øser mv.<br />
NYHED !<br />
BETONTRYK<br />
I DANMARK<br />
TEAM HANSEN<br />
STAND 49<br />
5<br />
GUIDE
6<br />
GUIDE<br />
M1 MASKINER<br />
84. Sopihop as<br />
www.sopihop.no. +47 5189 0198<br />
Fortovsrensning, sneryddere<br />
og saltspredere, vejafmærkning,<br />
gartnerarbejde.<br />
85. Starco Europe A/S<br />
www.starco.com. 8754 0000<br />
Lappevæske, punkterfrie<br />
trillebørdæk, græsdæk, PURfyldning<br />
luftgummihjul til<br />
massive hjul), småhjul, slanger.<br />
100. Hørve Maskinhandel<br />
www.horve-maskinhandel.dk.<br />
5965 6037<br />
Minilæssere (Avant og Fuchs)<br />
samt stort redskabsprogram.<br />
98. Loxam Rental<br />
www.loxam.dk. 4615 5600<br />
Alt i entreprenørmateriel,<br />
viser bl.a. traktor,<br />
gravemaskine, knæklift<br />
og letvogn.<br />
48<br />
97. Envo-Dan A/S<br />
www.envo-dan.dk. 7538 3936<br />
Ukrudtsbekæmpelse<br />
- ny generation af<br />
ukrudtsbrændere.<br />
96. Mitsubishi Fuso Danmark<br />
www.mitsubishifuso.dk. 7021 9080<br />
3,5-7,5 tons anlægsgartnerbiler:<br />
tip-lad, wirehejs, maskintrailer,<br />
kran og bagtip.<br />
95. Catman -<br />
J.N. Jensen & Sønner ApS<br />
www.catman.dk. 7483 3108<br />
Catman motortrucks,<br />
løvsugere, river,<br />
løvtrailere.<br />
92. Husqvarna<br />
Skov & Have A/S<br />
www.husqvarna.dk. 4587 7979<br />
Have- og parkmaskiner:<br />
frontriders, havetraktorer,<br />
motorsave,<br />
buskryddere, plæneklippere<br />
og hækklippere.<br />
www.husqvarna.dk<br />
stand 92<br />
100<br />
85<br />
83. DKM ApS<br />
www.dkm-aps.dk.<br />
6489 2193<br />
Kärcher rengøringsmaskiner.<br />
84<br />
83<br />
98<br />
97<br />
81<br />
96<br />
90. Klippo<br />
Danmark A/S<br />
www.klippo.dk.<br />
7026 4771<br />
Plæneklippere<br />
til professionelle<br />
brugere.<br />
95<br />
STAND 97<br />
81. Wirtgen Denmark<br />
www.wirtgendk. 7556 3322<br />
Små tromler. Diverse skovudstyr som rod- og stubfræsere<br />
samt en lille sand- og asfaltudlægger.<br />
80<br />
92<br />
80. CP ApS<br />
www.cpdk.dk. 4614 0600<br />
Gravemaskiner, rendegravere, dumpere, skov- og haveudstyr,<br />
elværktøj, mandskabsmoduler, råjordskompaktorer, affugtere mv.<br />
73. V. Løwener A/S<br />
www.loewener.sk. 43 200 300<br />
Komprimeringsmateriel (Bomag), minigravere<br />
(Kubota), fejemaskiner (Johnston).<br />
73 54<br />
72 53<br />
90<br />
89<br />
71<br />
88<br />
52<br />
69<br />
50<br />
89. Ramirent A/S<br />
www.ramirent.dk. 7015 2222<br />
Udlejning af entreprenørmateriel,<br />
lifte, skurvogne,<br />
pavilloner, el og<br />
energi, kraner og hejs.<br />
Udførelse af relaterede<br />
montageopgaver.<br />
Totalløsninger til byggepladser.<br />
54. Lynex<br />
www.lynex.dk<br />
8611 2873<br />
Terrængående,<br />
fjernstyret<br />
slagleklipper.<br />
53. Nilfisk-Advance<br />
Nordic A/S<br />
www.nilfisk-advance.dk. 4323 4050<br />
Udendørs rengøringsmaskiner,<br />
roadsweepers, multifunktionsmaskiner,<br />
alle maskiner til<br />
rengøring.<br />
52. Elkær Maskiner A/S<br />
www.elkaer-maskiner.dk.<br />
6533 1331<br />
Rækkefræser til ukrudtsbekæmpelse<br />
mellem træer.<br />
Hækklippere, hegnssave, grenknusere,<br />
hydrauliske jordbor.<br />
50. Egholm Maskiner A/S<br />
www.egholm.dk. 9781 1205<br />
Redskabsbærer, Egholm<br />
2200, med udstyr til alle fire<br />
årstider. Nyhed: ukrudtsbørste,<br />
græsopsamler.<br />
69. Ibsens Gasteknik<br />
www.fjern-ukrudt.dk. 2014 8410<br />
Ukrudtsbrændere - fra små håndbrændere<br />
til store traktormodeller på 6,2 meter.<br />
88. JMM Group A/S<br />
www.jmm-group.com. 7454 5555<br />
Udlejning, gravere, læssere, dumpere,<br />
kraner, komprimeringsmateriel.<br />
I MIDTEN<br />
71. Carepoint Slagelse v/ Kim Augustsen A/S<br />
www.carepoint-slagelse.dk. 5850 4300<br />
VW - Caddy, Transporter og Crafter samt den nye<br />
VW Caddy 4Motion.<br />
72. Texas A/S<br />
www.texas.dk. 6395 5555<br />
Kædesave, rontklippere, buskryddere,<br />
hækkeklippere, ZeroTurns, vertikalskærere,<br />
fejemaskiner, fræsere, rotorklippere, jordbor.<br />
www.elkaer-maskiner.dk<br />
Stand 52<br />
Mød os på stand 96<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
M2 MASKINER<br />
129. JMS Maskinservice<br />
www.jms-maskinservice.dk. 4016 7273<br />
Tange og brolæggertange til løftning<br />
af holmegårdssten, store fliser,<br />
kantsten og kampesten (Hunklinger).<br />
128. Chrois ApS<br />
www.chrois.eu<br />
9610 0120<br />
Suge- og<br />
blæseudstyr,<br />
rabatklippere,<br />
grødeklipperudstyr,<br />
slagleklippere<br />
125. Maskinhuset A/S<br />
www.maskinhuset.dk.<br />
7561 8300<br />
Gravemaskiner og<br />
minigraver, minilæsser,<br />
gummihjullæsser,<br />
rendegraver,<br />
dumpere.<br />
130. Soroto Maskiner ApS<br />
www.soroto.dk. 3672 7500<br />
Komplette program i transportbånd.<br />
Tvangsblander. Stenskærer.<br />
Motorbøre - ny størrelse.<br />
(Votex, Herder).<br />
154. Erenfred<br />
Pedersen A/S<br />
www.ep.k. 9813 7722<br />
Pladevibratorer (Dynapac),<br />
gummihjulslæssere (Kramer<br />
Allrad), minigravere, lasere,<br />
130<br />
154<br />
129<br />
152<br />
128<br />
151<br />
150<br />
125<br />
dumpere (Thwaites) samt<br />
andet anlægsgartnerog<br />
brolæggerværktøj.<br />
152. Nicolaisen<br />
& Larsen A/S<br />
www.jcb.dk. 9749 1600<br />
Nyheder: JCB Midi CX<br />
149<br />
123<br />
146<br />
145<br />
122<br />
121<br />
144<br />
120<br />
142<br />
118<br />
rendegraver, JCB 403<br />
140 117<br />
minilæssemaskine &<br />
116<br />
JCB Compact Traktorer.<br />
139 115<br />
151. Godik ApS<br />
www.godik.dk. 7020 1816<br />
Beboelsesvogne, mandskabsvogne<br />
og kontorvogne,<br />
toiletkabiner.<br />
138<br />
150. Nykredit Leasing<br />
www.leasit.dk. 7020 9550<br />
Finansiering af maskinel,<br />
fra enkelte maskiner til<br />
hele maskinparken.<br />
149. A. Flensborg<br />
Herning Maskinfabrik A/S<br />
www.af-truck.dk. 9712 6300<br />
Elektriske ladvogne, ladbiler<br />
og golfbiler, motortrucks.<br />
146. Hydrema Danmark A/S<br />
www.hydrema.dk. 9837 1333<br />
Dumpere, rendegravere,<br />
redskabsbærere,<br />
gravemaskiner.<br />
145. Ole Mikkelsen A/S<br />
www.olemikkelsen.dk. 8693 7877<br />
Vores erfaring - din garanti.<br />
140. Hans Møller<br />
Vej & Parkmaskiner A/S<br />
www.hmvp.dk. 9838 4416<br />
Saltspredere (Falköping),<br />
sneplove (Holms og GMI)<br />
og rabatklippere (Slagkraft).<br />
142. AGCO Danmark A/S<br />
www.agcocorp.com. 3639 4962<br />
Plantagetraktor (Fendt, Massey Ferguson),<br />
kompakttraktor, kommunetraktor, plæneklipper,<br />
multikøretøj.<br />
144. Dansk Jordforbedring ApS<br />
www.solum.com. 4399 5020<br />
Topfræsere til boldbaner og græsarealer, produkter,<br />
topdress, vækstlag og muldprodukter, TS 200 –<br />
mobil harpeværk.<br />
Maskinhuset A/S<br />
Entreprenørmaskiner<br />
Tlf. 75 61 83 00<br />
Besøg stand 138<br />
123. Norcar BSB<br />
www.norcar.com. 6021 5151<br />
Græsklippere, rabatklippere (Narolin),<br />
stennedlæggere, multisprøjter<br />
(Empanari), frasere, klippere (Forigo),<br />
tipvogne og rendegravere mm.<br />
122. Prodana Seeds A/S<br />
www.prodana.dk. 6317 1600<br />
Specialmaskiner og udstyr til golf,<br />
anlæg og pleje af græs. Græsblandinger,<br />
færdiggræs, gødning og blomsterløg.<br />
121. GKM A/S<br />
www.gkm.dk. 7466 4625<br />
Knækstyrede læssemaskiner (Intrac),<br />
kløvere og save (Posch og BGU),<br />
Saphir læsseredskaber.<br />
120. Arctic Machine DK<br />
www.am-hwh.dk. 9857 4766<br />
Sneplove, fejemaskiner,<br />
saltstrøere, græsklippere.<br />
118. Stenderup A/S<br />
www.stenderup.eu. 7010 6191<br />
Minilæssere og -gravere<br />
(Gehl), universaltraktorer til<br />
have og landskabsbrug.<br />
117. Hansen & Kiilsholm A/S<br />
www.hansen-kiilsholm.dk. 6611 7532<br />
Professionel plæneklipper med<br />
eller uden opsamlersystem<br />
(Walker). Cramer løvsuger.<br />
116. Anker Bjerre A/S<br />
www.ankerbjerre.dk. 9612 1010<br />
Fuldautomatisk<br />
kantpæletrimmer (GOES).<br />
115. Ingvard Madsen<br />
www.asmotor.dk. 7556 5166<br />
AS Motor: klippere til alle former<br />
for skråninger og terræn og bevoksede<br />
arealer. 2-takts motor.<br />
138. Tima Products A/S<br />
www.tima.dk. 3634 2550<br />
Generatorer, vandpumper,<br />
havefræsere, plæne- og hækkeklippere,<br />
buskryddere,<br />
løvblæsere (alt fra Honda).<br />
139. Brdr. Holst Sørensen A/S<br />
www.bhsribe.dk. 7688 4400<br />
Knækstyrede minilæssere (Giant),<br />
minidumpere (Oelle),<br />
slagle- og hegnsklippere (Orsi),<br />
kroghejsevogn (Holsø).<br />
En verden af græs<br />
www.prodana dk<br />
Stand 122<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 49<br />
7<br />
GUIDE
8<br />
GUIDE<br />
M3 MASKINER<br />
167. Thule Trailers A/S<br />
www.brenderup.dk. 6342 2200<br />
Trailere (Brenderup).<br />
Stort udstyrprogram,<br />
transport af havetraktorer<br />
eller minigravemaskiner.<br />
Ny<br />
erhvervstrailerserie.<br />
183. Special Maskiner<br />
www.special-maskiner.com.<br />
6256 1667<br />
Maskiner til vejarbejde,<br />
skov, græs, vandløb og<br />
snerydning og vandløb.<br />
Robotklipper - kapacitet<br />
20.000 m 2 .<br />
50<br />
166. Green Flame<br />
www.green-flame.dk. 4353 1800<br />
Ukrudtsbrændere. Nyhed: Weed-Jet<br />
ukrudtsbekæmpelsessystem.<br />
182. Scan-Motor A/S<br />
www.scan-motor.dk. 8652 1255<br />
Skivehøstere og multiklippere<br />
(Vari), Brinly-<br />
Hardy produkter.<br />
181. OG Maskiner<br />
www.ogmaskiner.dk. 4399 7999<br />
Larvefodstraktor, fjernstyret<br />
knækstyret traktor,<br />
redskabsbærer, vinterbekæmpelsesprodukter.<br />
167<br />
166<br />
183<br />
165<br />
182 164<br />
165. Nicodan<br />
www.nicodan.dk. 8757 2055<br />
Kirkegårdstransportere, eldrift og benzindrift.<br />
181<br />
174. Jutek<br />
www.jutek.nu. 7022 0420<br />
Traktorer (Goldoni), egenproduktion af<br />
specialtraktorer efter kundens ønsker.<br />
De sande<br />
mestre indtager<br />
Have & Landskab<br />
Stand 164<br />
164. GGP / Belos<br />
www.belos.dk. 4343 7766<br />
Plæneklippere og -ridere (Stiga), redskabsbærer<br />
(Belos), løvsugere og -blæsere (Billy Goat).<br />
163. F.M. Maskiner ApS<br />
www.fm-maskiner.dk. 7697 2070<br />
Ukrudtsdampere,<br />
græsklipper og sneplove.<br />
163<br />
179. Hydromann A/S<br />
www.hydromann.dk. 9734 1233<br />
Saltspredere, grusspredere,<br />
sneskærerer, koste.<br />
173. Epoke A/S<br />
www.epoke.dk. 7696 2200<br />
Saltspreder, sneplov, højteknologiske<br />
systemer, græsklipper, gps-styret saltspredning,<br />
landsdækkende service.<br />
Specialisten til<br />
anlæg af græs<br />
SØNDERUP<br />
MASKINHANDEL<br />
www.ferrarimaskiner.dk<br />
www.bcsmaskiner.dk<br />
stand 157<br />
175. Bogballe A/S<br />
www.bogballe.dk. 7589 3266<br />
Salt- og sandspredere.<br />
ParkLand<br />
Maskinfabrik A/S<br />
Stand 162<br />
www.parkland.dk<br />
179<br />
162<br />
161<br />
175<br />
174<br />
173<br />
160<br />
172<br />
172. H.G. Enemark A/S<br />
www.hg-enemark.dk. 4396 6677<br />
Stennedlægningfræser,<br />
jordfræser, papiropsamlere<br />
og redskaber til mekanisk<br />
ukrudtsbekæmpelse.<br />
159<br />
Stand<br />
196<br />
170<br />
158<br />
162. Parkland Maskinfabrik A/S<br />
www.parkland.dk. 5764 2105<br />
Greenline: Kombitrailere, vertikalskærer,<br />
løvsuger, komposter,<br />
kombiskovl, slagleklipper.<br />
160. H.C. Petersen Danmark A/S<br />
www.hcpetersen.dk. 7673 1133<br />
Traktorer, kompakttraktorer, redskabsbærere<br />
(Iseki, Deutz-Fahr, Zetor, Hürlimann,<br />
Ventrac, Vitra). Græsklippere,<br />
græsplejeudstyr (Peruzzo), el-biler,<br />
golfbiler og vinterudstyr.<br />
159. Henrik A. Fog A/S<br />
www.hafog.dk. 159. Henrik 4396 A. Fog 6611A/S<br />
www.hafog.dk. 4396 6611<br />
Minilæsser, redskabsbærer<br />
(Antonio Carraro), el-biler<br />
(Mega), zeroturn græs-<br />
158. klipper Wima (Grasshopper), / Solus A/S<br />
www.solus.dk. universaltraktor 9736 8088 (Nibbi).<br />
157<br />
161. SC-Svend Carlsen A/S<br />
www.sc-svendcarlsen.dk. 6610 9200<br />
Selvkørende rotorklippere og<br />
cylinderklipper, topdresser,<br />
kompakttraktorer, golfmaskiner,<br />
zero-turn rotorklippere.<br />
158. Wima Solus A/S<br />
www.solus.dk. 9736 8088<br />
Tipvogne og<br />
kirkegårdsvogne.<br />
157. Sønderup Maskinhandel A/S<br />
www.ferrarimaskiner.dk. 9865 3255<br />
Knækstyrede traktorer (Ferrari BCS, Fort),<br />
tohjulede traktorer (Ferrari BCS), fræsere,<br />
slagleklippere og rotorharver (Muratori),<br />
rotorklippere (Sitrex), såmaskiner (Boby).<br />
170. Nellemann Agro AS<br />
www.deere.dk. 4373 6400<br />
Hele John Deeres sortiment af have- og parkmaskiner.<br />
Fra plæneklippere over golfmaskiner<br />
til kompakttraktorer og Gatore<br />
STAND<br />
159<br />
w<br />
Stand 172<br />
RAPID EURO<br />
med LIPCO<br />
H.G. ENEMARK A/S<br />
www.hg-enemark.dk<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
M4<br />
MASKINER OG<br />
REDSKABER<br />
M4 MASKINER<br />
192. IH-Maskiner<br />
www.ih-maskiner.dk.<br />
6596 7802<br />
Læssemaskiner<br />
231. Kiba Parkmaskiner ApS (Mustang, Paus,<br />
www.kiba.dk. 7025 0020<br />
Job-Mann), grave-<br />
Fejemaskiner, græsslåning, opsammaskiner (IHI), dumling<br />
af græs og løv, skiveslåer, 2 Hk pere (Rampicar) mm.<br />
universaltraktorer, græstrimmere,<br />
ukrudtsbørster.<br />
230. HTF A/S<br />
www.htf-as.dk. 9711 6466<br />
Transportere, løvsugere,<br />
redskabsbærere, motorkærre.<br />
228. Lesanco ApS<br />
231<br />
www.lesanco.dk. 3961 1206<br />
Specialmaskiner og udstyr til<br />
230<br />
entreprenører jc@lesanco.dk 228 192<br />
209. Timan A/S<br />
www.timan.dk. 2320 6831<br />
Kombineret redskabsbærer og<br />
minilæsser, kombineret buskrydder<br />
og skrænteklipper.<br />
208. Præstbro Maskiner A/S<br />
www.prastbro.dk. 9886 7288<br />
Parktraktorer (Valpadana),<br />
stennedlægningsfræsere,<br />
rotorharver, slagle- og rotorklippere,<br />
tipvogne.<br />
206. Ahlmac A/S<br />
www.ahlmac.dk. 7020 0924<br />
Laser/GPS-afretning, jernbanemaskiner<br />
og -udstyr, fjernstyrede<br />
maskiner med mandskabslift.<br />
204. Engbakken ApS<br />
www.engbakken.dk. 6595 1262<br />
Anlæg og pleje af natur- og kunstgræs,<br />
strandrensning, badebroer, glatførebekæmpelse,<br />
is- og snerydning.<br />
209<br />
208<br />
203. A/S Niels Larsen<br />
www.nila.dk. 5761 2400<br />
Zero turn-maskiner (Hustler), plæneklippere<br />
(Murray), elektrisk rygsprøjter<br />
(Mataby), traktorfræser (Breviglieri).<br />
Annoncemodul<br />
Svenningsens har overtaget<br />
importen af Kobotas<br />
komplette groundcareprogram<br />
191<br />
190<br />
206<br />
204<br />
199. ScandiAmats A/S<br />
www.scandiamats.com. 7023 0825<br />
CO 2-fri stamper og værktøj, køreplader,<br />
kabelbinder, jernbinder.<br />
199. Ringsted Erhvervs Auto A/S<br />
www.reauto.dk. 5761 3232<br />
Last- og varevogne (Iveco).<br />
Nye miljøvenlige EEV-motorer.<br />
Dine penge gror<br />
ikke på træerne<br />
- men værdien<br />
vokser hos HCP<br />
på stand 160!<br />
Se mere på<br />
www.hcpetersen.dk<br />
191. MTD Products Denmark ApS<br />
www.mtdeurope.com. 8711 9100<br />
Cub Cadet - plæneklippere og universalkøretøjer.<br />
Beskæringsværktøj (Wolf), brændekløver.<br />
189<br />
203<br />
190. Dansk Hormolinmuld ApS<br />
www.hormolinmuld.dk. 2142 2847<br />
Professionel græspleje - dybdevertikalskæring,<br />
sprøjtegødning, slidseskæring, dræn, rillesåning.<br />
188<br />
199<br />
198<br />
197<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 51<br />
180<br />
189. Spearhead A/S<br />
www.speahead.dk. 7555 3644<br />
Rotor- og slagleklippere,<br />
rabat- og hegnsklippere.<br />
Udstyr og tilbehør.<br />
196<br />
187<br />
197. ATCO Danmark<br />
www.atcodanmark.dk.<br />
6440 3018<br />
Plæneklippere (Gianni<br />
Ferrari), minilæssere<br />
(Gianni Ferrari).<br />
198. Bejco & Kramac A/S<br />
www.bejco.dk. 8692 4870<br />
Minidumpere, minilæssere og gravemaskiner, lifte,<br />
vibrationsplader (Eurocomac, Cangini, Bejco, Fastverdini).<br />
www.hako.dk<br />
Stand<br />
188<br />
180. Svenningsens<br />
Maskinforretning A/S<br />
www.svenningsens.com. 3250 2902<br />
Entreprenørmateriel (Bobcat,<br />
Ingersoll Rand), traktorer og<br />
redskabsbærere (Kubota, Holder).<br />
Tohjulstraktorer (Kersten,<br />
Bertolini. Græsklippere (Ransomes,<br />
Jacobsen). 4WD dieselbil<br />
(Kubota). Transportkøretøjer<br />
(E-Z-GO, Melex, Goupil, Jolly).<br />
Græsplejeudstyr (Kubota,<br />
Wiedenmann, Amazone).<br />
Saltspedere (Nido).<br />
188. Hako Danmark A/S<br />
www.hako.dk. 6538 1163<br />
Multicar, gadefejemaskiner,<br />
snerydningsmateriel, klippere,<br />
knækstyrede traktorer og<br />
redskabsbærere, græs- og<br />
affaldsopsamling.<br />
187. GMR Maskiner A/S<br />
www.gmr.dk. 7564 3611<br />
Ladtrucks, løvsuger,<br />
minilæsser, græsklipper,<br />
snerydningsmateriel,<br />
hegnsklipper,<br />
ukrudtsbekæmpelse.<br />
196. Helms TMT-Centret A/S<br />
www.helmstmt.com. 9928 2930<br />
Minilæsser (Schäffer), ATV’ere<br />
(Articat), minigravere (CAMS),<br />
redskabsbærer/traktorer (AEBI),<br />
hegnsklippere (Bumford).<br />
STAND 187<br />
9<br />
GUIDE
10<br />
GUIDE<br />
M5 MASKINER<br />
52<br />
222. Lyngfeldt A/S<br />
www.lyngfeldt.dk. 8761 3333<br />
Salg, leje og finansiering af<br />
have-, park- og<br />
entreprenørmaskiner.<br />
220. Mikrofyn A/S<br />
www.mikrofyn.dk. 6617 0784<br />
Rørlægningslasere, motorlasere<br />
og maskinstyringssystemer til<br />
entranørbrancen. Gps-udstyr<br />
(GeoROG).<br />
216. Optimal-Vertrieb<br />
Optiz GmbH<br />
www.opitz-optimal.com.<br />
+49 9173 79180<br />
Træspader (Optimal) til<br />
rodvolumener<br />
fra 0,0015 til 3 m 3 .<br />
222<br />
220<br />
217<br />
216<br />
215<br />
214<br />
215. Lindholm Maskiner A/S<br />
www.lindholmmaskiner.dk. 7244 1112<br />
Verti-drain, verti-core, easy-core, eftersåningsmaskiner,<br />
kunstgræsmaskiner (Verti-art), løvsugere og løvblæsere<br />
(Trilo), vertikalskærer, knivluftere.<br />
Kom og besøg<br />
Mikrofyn og<br />
engcons<br />
arbejdende<br />
stand på<br />
Have & Landskab<br />
221<br />
221. Paick Design<br />
www.paick.dk. 2030 9750<br />
Kantsten i beton og granit, fortovsfliser, vandrender,<br />
trappesten, P-stopklodser etc.<br />
217. Maskinlev. Park, Vej og Anlæg<br />
www.maskinlev.dk. 3927 9987<br />
Fokus på klima og miljø samt lovpligtige hovedeftersyn<br />
på en lang række maskiner<br />
213<br />
214. Maskinhandler Indkøbsringen AMBA<br />
www.mi.dk. 7640 8600<br />
Ferris zeroturn græsklippere. Simplicity<br />
zeroturn græsklippere og redskabsbærere.<br />
VPM motortrillebør og redskabsbærer.<br />
Shibaura redskabsbærere og kompakttraktorer.<br />
Kawasaki Mule køretøjer. Kuhn<br />
mulchmaskiner. Rauch saltspredere.<br />
Wiedenmann klippere.<br />
213. Bay Christensen A/S<br />
www.baychristensen.dk. 5780 4011<br />
El-lastbil (Modec), knækstyret læssemaskine<br />
(Giant), minigravere (Takeuchi, New Holland),<br />
jordbor (Auger Torque).<br />
FraHave & Landskab 2007.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
P PLANTER<br />
OG<br />
PLANTEETABLERING<br />
272. Birkholm Planteskole<br />
www.birk-holm.dk. 4817 3126<br />
Allétræer, solitære buske,<br />
sikker-vand-koncept,<br />
bunddækkeplanter,<br />
solitære slyngplanter.<br />
270. PileByg<br />
www.pilebyg.dk. 9896 2071<br />
Støjskærme og hegn i<br />
præmieret design.<br />
Nyhed: ECONOMY<br />
støjskærm.<br />
269. HedeDanmark<br />
Planteskolen<br />
www.hededanmarksplanteskole.dk.<br />
7487 1600<br />
Allétræer, skovplanter,<br />
totalleverandør til den<br />
grønne sektor.<br />
Nyhed: Allétræ Acer x San.<br />
268. E. Lund Andersens<br />
Planteskole<br />
www.elaplant.dk. 5885 9200<br />
Bunddække, grønne<br />
hække, træer, hækplanter,<br />
planter til tiden.<br />
267. Dansk<br />
Planteskoleejerforening<br />
www.dk-planteskoler.dk. 6617 1714<br />
Sammenslutning af kvalitetsbestemte<br />
planteskolefolk og<br />
samarbejdsvillige partnere.<br />
265. Tema Roser<br />
www.dk-planteskoler.dk. 6617 1714<br />
Medlemmer i Dansk<br />
Planteskoleejerforening<br />
Roser til daglig skønhed<br />
og for kærlighed.<br />
262. Møllegårdens<br />
Planteskole<br />
www.primafaerdig.dk.<br />
6599 2195<br />
Forskellige hækplanter<br />
(Prima Færdig<br />
Hæk), bunddække<br />
(Prima Færdig).<br />
264. Peter Schjøtts Planteskole<br />
www.planteskole.dk. 7577 2552<br />
Skov-, juletræs- og plugplanter<br />
dyrket i Jiffy-briketter. Planterør som<br />
tillader opretstående plantning.<br />
P. Kortegaards Planteskole<br />
www.kortegaard.dk<br />
Stand 281<br />
274. Nygaards<br />
Planteskole<br />
www.nygaardsplanteskole.dk.<br />
7536 6088<br />
Frugt og bær, bunddække,<br />
bladbærende<br />
stedsegrønne,<br />
prydgræs.<br />
261. Hjorthede<br />
Planteskole<br />
www.hjorthede.dk.<br />
8668 6488<br />
Barrodshækplanter<br />
- nål og løv, buske.<br />
278 292<br />
277 291<br />
275 290<br />
274 289<br />
272<br />
270<br />
269<br />
287<br />
285<br />
268 284<br />
267<br />
283<br />
265<br />
282<br />
262 281<br />
264 280<br />
280. Holdens<br />
Planteskole<br />
www.holden.dk.<br />
T 7536 4099<br />
Totalleverandør<br />
af planter til<br />
hele den<br />
grønne sektor.<br />
277. Baugaarden<br />
www.baugaarden.dk.<br />
4030 7306<br />
Levende pileflet,<br />
bl.a. allétræer.<br />
281. P. Kortegaards Planteskole<br />
www.kortegaard.dk. 6597 2656<br />
PKP Tagplugs. Fyrretræer i byen.<br />
Løfteåg til klumpplanter.<br />
Formklippede træer.<br />
PKP varedeklaration.<br />
Stand 270<br />
261<br />
Ny støjskærm<br />
ECONOMY<br />
Enkel opsætning og<br />
effektiv støjdæmpning.<br />
275. Poulsen Roser<br />
www.poulsenroser.dk. 4848 3028<br />
Roser til park og anlæg: Towne & Country, Cottage, Castle, Renaissance, CourtyArd<br />
275. Grønløkke Planteskole<br />
Roser til offentlige miljøer, til hæk og til det åbne landskab.<br />
282. Joel<br />
Klerks<br />
Planteskole<br />
www.klerk.dk.<br />
T 4821 0771<br />
Træer og<br />
syrener.<br />
Syrener<br />
Træer &<br />
278. Skovplanteskolen Holmegaard<br />
www.skovplanteskolenholmegaard.dk. 8638 7111<br />
Produktion og levering af et bredt sortiment<br />
af ‘Holmebøg’.<br />
292. Roeds Planteskole<br />
www.roeds-planteskole.dk. 8644 3131<br />
Stedsegrønne hækplanter, solitærbuske,<br />
kirkegårdsplanter, laurbær, bunddække.<br />
291. Grinderslev.dk<br />
www.grinderslev.dk. 8726 0090<br />
3D-havedesignprogram, rododendron,<br />
specialsortiment i conifera<br />
og stedsegrønne nåletræer.<br />
290. Verners Planteskole<br />
www.vernersplanteskole.dk. 8696 1433<br />
Hækplanter, prydbuske, stammede<br />
træer, lyng til kirkegårde.<br />
Solitærbuske og stedsegrønne til<br />
fritidsgrunde, anlæg og park.<br />
289. Salling Planteskole<br />
www.salling-planteskole.dk. 9757 4333<br />
Hækplanter, park og landskabsplanter,<br />
skovplanter, prydbuske,<br />
allé- og prydtræer, roser, frugtbuske,<br />
bunddækkeplanter.<br />
287. Dansk Planteskoleejerforenings<br />
Fællesstand<br />
www.dk-planteskoler.dk. 6617 1714<br />
Samling af planter fra danske<br />
planteskoler.<br />
285. Gunnar<br />
Christensens Planteskole<br />
www.gcplant.dk. 5780 8070<br />
Prydgræs, stauder og<br />
blomstrende buske.<br />
284. Hennecke Stauder<br />
www.henneckestauder.dk. 5545 9266<br />
Bunddækkeplanter, stauder,<br />
stenbedsplanter, græsser,<br />
bregner og krydderurter.<br />
283. Johansens Planteskole<br />
www.johansens-planteskole.dk. 7586 6222<br />
Fulddækkende sortimentet af<br />
planterne til den grønne sektor.<br />
På Dansk Planteskoleejerforenings fællesstand (287)<br />
optræder foreningens øvrige udstillere samt Florainfo<br />
ApS, Hededanmark A/S Skovfrø, Haarlev Planteskole,<br />
Lammefjordens Stauder samt Majland Stauder ApS.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 53<br />
Stand<br />
282<br />
STAND 280<br />
TOTALLEVERANDØR<br />
AF PLANTER TIL DEN<br />
GRØNNE SEKTOR<br />
11<br />
GUIDE
12<br />
GUIDE<br />
B BELÆGNINGER<br />
OG INVENTAR<br />
383. Falco A/S<br />
www.falcoas.dk. 7536 8100<br />
Bænke, bordbænk-sæt,<br />
cykelparkering,<br />
byrumsinventar.<br />
Fokus på cyklisme<br />
og cykelfremmende<br />
foranstaltninger.<br />
382. Lappset Danmark A/S<br />
www.lappset.com. 7020 6070<br />
Hele sortimentet i legeredskaber<br />
og faldunderlag.<br />
54<br />
356. TR Granit<br />
www.trgranit.dk. 7010 1066<br />
Brosten, Ecostone,<br />
bornholmsk granit.<br />
356. Wewers A/S<br />
www.wewers.dk. 7213 4400<br />
Betonfliser, belægningsten,<br />
støttemure, produkter<br />
fra Farum Beton.<br />
357. Landscape ApS<br />
www.land-scape.dk. 4618 6321<br />
Prydhegn, låger, boldbaner,<br />
pergola, panelhegn.<br />
358. Vestre A/S<br />
www.vestre.com. +47 2300 7840<br />
Bredt udvalg af designede<br />
bænke, borde, affaldsbeholdere,<br />
cykelstativer, pullerter,<br />
stammeværn, hegn og plantekummer.<br />
Stand 355<br />
Læg en smuk ny<br />
terrasse med sandsten<br />
Stand 352<br />
LITHOS LITHOS NATURSTEN<br />
NATURSTEN<br />
www.lithos.dk<br />
I MIDTEN<br />
368. IBF Betonvarer<br />
www.ibf.dk. 9715 2022<br />
Fliser og belægningssten. IBF - Struktur,<br />
Classico, Symfoni. Holmegårdssten.<br />
IBF flexblokke.<br />
368. Aarhus Cementvarefabrik A/S<br />
www.aarhuscementvarefabrik.dk. 8622 1233<br />
Fliser 16 x 100 x 200 cm,<br />
kostet overflade og jernramme.<br />
368. Glafiment ApS<br />
www.glafiment.dk. 9717 2388<br />
Fiberbeton.<br />
355. Ulefos NV A/S<br />
www.ulefosnv.dk. 3649 6111<br />
Nyheder: Affaldsbeholdere,<br />
bænke,<br />
askebægere og andet<br />
byrumsinventar.<br />
Træbeskytter.<br />
368 367<br />
357<br />
369<br />
358<br />
370 375<br />
383 372<br />
376<br />
377<br />
378<br />
381<br />
382<br />
356<br />
353<br />
355<br />
352351<br />
381. Thors Design ApS<br />
www.thors-design.dk. 5126 6676<br />
Bænke af bolværk i<br />
moderne design,<br />
bæredygtigt genbrug.<br />
Thuesen Jensen A/S<br />
Stand 353<br />
353. Thuesen Jensen A/S<br />
www.thuesenjensen.dk. 3613 0920<br />
Info om blomsterløg fra Verver, vandingssystemet<br />
Mona, produktkataloger, kummer i beton mm.<br />
378. Byggros A/S<br />
www.byggros.com. 5948 9000<br />
Grønne tage, armeringsnet,<br />
gabioner, afvanding og dræn,<br />
arealbefæstelser (Ecoblock),<br />
erosionsprodukter.<br />
I MIDTEN<br />
369. Trafik Produkter A/S<br />
www.trafikprodukter.dk. 5930 2424<br />
Vejafmærknings- og vejafspærringsprodukter, gadeinventar.<br />
370. Jessing ApS<br />
www.jessing.eu. 8686 5999<br />
By- og parkudstyr: bænke, plinte, bordbænkesæt,<br />
cykelstativer, affaldsbeholdere. Klassisk og moderne<br />
design der udvikles i samarbejde med arkitektfirmaer.<br />
372. G9 Udventar ApS<br />
www.g9.dk. 7023 2999<br />
Kirkegårdstilbehør, borde-bænke, genbrugsplast, affaldsbeholdere,<br />
strandsti, diverse automatiske pullerter.<br />
<br />
<br />
<br />
GRÆSARMERING<br />
G9 udventar ApS<br />
www.udventar.dk<br />
Stand 372<br />
352. Lithos Natursten<br />
www.lithos.dk. 9711 8393<br />
Natursten i skifer, sandsten og travetin<br />
til udendørs belægninger.<br />
351. Pavillon Danmark A/S<br />
www.pavillondanmark.dk. 6318 1840<br />
Lufthærdende fugesand. Orangerier.<br />
367. Veksø A/S<br />
www.veksoe.com. 7921 2200<br />
Byrumsinventar. To nye serier i fiberbeton,<br />
Roma og Solid. Vægt på bæredygtighed,<br />
f.eks. busstop med solceller, LED-belysning<br />
og cyklisme-relaterede produkter.<br />
375. Out-Sider A/S<br />
www.out-sider.dk. 2261 7420<br />
Byrumsmøbler. Samværsmøbler.<br />
Elementer i alternative materialer og<br />
former. Møbler med solcellelys.<br />
376. Mastellone - Projekt<br />
www.mastellone.dk. 3828 5853<br />
Totalt byinventarprogram i<br />
internationalt design - også cortenstål.<br />
377. Belægningsgruppen, Dansk Beton<br />
www.belaegningsfraktionen.dk. 7216 0000<br />
Nyeste viden om betonbelægning.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
S<br />
SKOVUDSTYR<br />
410. Ketner Outdoor A/S<br />
www.echo.dk. Tlf. 4327 1166<br />
Plæneklippere (Snapper, Westwood, Rover),<br />
park- og havemaskiner (ECHO). Beklædning.<br />
Motorer (Briggs & Stratton).<br />
412. Nordisk<br />
Greenteeth ApS<br />
www.greenteeth.dk. Tlf. 4495 9600<br />
Flishuggere (Bandit, Jo Beau),<br />
stubfræsere (Bandit).<br />
435. Jonsered A/S<br />
www.jonsered.dk. Tlf. 4588 7580<br />
Udstyr til skov, have og<br />
park - frontriders, havetraktorer,<br />
motorsave,<br />
buskryddere, plæne- og<br />
hækkeklippere.<br />
431. S&H Teknik<br />
www.vermeer.dk. Tlf. 4499 1188<br />
Flishuggere , stubfræsere,<br />
kædegravere (alle Vermeer),<br />
klatregrej (Sherril).<br />
430. Interforst<br />
www.interforst.dk. Tlf. 6479 1075<br />
Stubfræser (Rayco), ringknusere<br />
(FAE), brændemaskiner (Igland,<br />
Japa), flishuggere, aluminiumsramper,<br />
slidsker.<br />
Ketner<br />
Outdoor A/S<br />
Stand<br />
410<br />
435<br />
431<br />
430<br />
412<br />
410<br />
427<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 55<br />
401<br />
427. Linddana A/S<br />
www.tp.dk. Tlf. 7580 5200<br />
Flishuggere (TP) til have,<br />
park og skovbrug, både<br />
til trailer og traktor.<br />
426. FSI J. Schmidt ApS<br />
www.fsi.dk. Tlf. 7580 5558<br />
Stubfræsere og rodfræsere.<br />
Stand 405<br />
401. 3Rod ApS Maskiner<br />
www.3rod.dk. 4582 4472<br />
Bæltedrevede flismaskiner<br />
(Jensen), rodfræsere<br />
(Predator) og rodfræsersystem<br />
(Multitip).<br />
426 425<br />
405<br />
424<br />
415<br />
416<br />
417<br />
415. NHS Maskinfabrik A/S<br />
www.nhs-maskinfabrik.dk. 45 8720 6500<br />
Traktormonterede flishuggere og<br />
flishuggere på trailer med egen motor.<br />
416. HedeDanmark A/S<br />
Skovudstyr<br />
www.skovudstyr.dk. Tlf. 87 281 281<br />
Elementer i Robiniatræ, sortiment<br />
i pæle, beskæringsværktøj bl.a.<br />
på luft, klatreudstyr, græsarmering,<br />
kantplader.<br />
417. Lotico AB<br />
www.lotico.se. Tlf. +46 4142 4260<br />
Elsakse, stangmonteret kædesav,<br />
dråbevandere, ukrudtsduge.<br />
405. Stihl<br />
www.stihl.dk. Tlf. 3686 0500<br />
Komplet program af maskiner til<br />
skov og park. Motorsave, jordbor,<br />
buskryddere, trimmere, blæsesugemaskiner,<br />
tøj, sikkerhedsudstyr,<br />
plæneklippere, havetraktorer,<br />
hækklippere, fræsere mv.<br />
(Stihl og Viking).<br />
424. Vognmand Kold A/S<br />
www.kold-bark.dk. Tlf. 4635 0531<br />
Bark og træflis i fyr og gran. Sphagnum. Faldunderlag<br />
i granbark og sømaterialer. Flis til ridebaner.<br />
Depoter i hele landet. Leveres aftippet eller udlagt.<br />
425. Maskinfabrikken Loma ApS<br />
www.loma.dk. Tlf. 5918 8520<br />
Flismaskiner og flishuggere.<br />
STAND 431<br />
www.shteknik.dk<br />
Fra Have & Landskab 2007.<br />
Stand 424<br />
13<br />
GUIDE
14<br />
GUIDE<br />
I INVENTAR<br />
OG UDSTYR<br />
I MIDTEN:<br />
464. Fokdal Springvand A/S<br />
www.fokdalspringvand.dk. 5944 0565<br />
Springvand til offentlige rum, design og<br />
vandteknik, vandrensning, belysning og<br />
servicekontrakter.<br />
467. Sports-Zone<br />
www.sport-zone.dk. 4236 0680<br />
Idrætsaktive skolegårde. Multibaner.<br />
Kunstgræsbaner og anlæg. Kunstisbaner.<br />
Projektering og anlæg.<br />
470. Lappset Danmark A/S<br />
www.lappset.com. 7020 6070<br />
Stort sortiment i park og gadeudstyr<br />
med kvalitet og design i højsædet.<br />
56<br />
461. Skandinavisk Byggeplast<br />
www.genbrugsplast.dk. 8684 5555<br />
Verdens premiere - Præsentation af maskine til<br />
udlægning af græsarmering og TTE-belægning.<br />
472. Unisport Scandinavia ApS<br />
www.unisport.se. 7538 9811<br />
Kunstgræs belægninger til multibaner,<br />
landscaping og golf (Unisport),<br />
multibaner (Agorespace).<br />
460. Rubæk & Co. A/S<br />
www.rubaek.dk. 4717 2800<br />
Papirkurve og askebægre, bænke,<br />
bord-bænkesæt, skiltepullerter.<br />
456. Sportsbyg A/S<br />
www.sportsbyg.dk. 4632 1701<br />
Støbte faldunderlag til legepladser,<br />
sportsbelægninger i<br />
gummi og kunstgræs.<br />
455. Laiderz ApS<br />
www.polytan.dk. 3247 3260<br />
Kunstgræs, nærmiljøanlæg, sportsudstyr,<br />
faldunderlag, multiunderlag.<br />
468. Nordisk<br />
Kunstgræs Import ApS<br />
www.kunstgraes.dk. 6618 5046<br />
Kunstgræs til alle formål.<br />
www.kunstgraes.dk,<br />
www.pusterum.biz, www.hvax.com<br />
Stand 464<br />
Østerled 28 4300 Holbæk<br />
Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565<br />
www.fokdalspringvand.dk<br />
456<br />
471. Starka Betongindustrier KB<br />
www.starka.dk. 4127 2010<br />
Fliseserier i mange design, størrelser<br />
og farver (Bradstone, Plaza by<br />
Starka, Siena by Starka).<br />
472<br />
471<br />
461 469<br />
460 464<br />
470<br />
466<br />
467 450<br />
468<br />
455<br />
451<br />
452<br />
453<br />
454<br />
454. Sten + Stil ApS<br />
www.stenstil.dk. 6910 6950<br />
Fliser, bl.a. Woodstone-fliser, granitfliser<br />
og romerforbandt. Lithofix fugemateriale,<br />
gabioner, havelys, SnapEdge kantsikring.<br />
Fra Have & Landskab 2005<br />
469. DUCO ApS<br />
www.duco.dk. 6618 0894<br />
Kloak- og septiktankdæksler, rendestensriste<br />
og designergods i støbejern. Afløbsrender.<br />
Byudstyr - skraldespande, pullerter, granit.<br />
466. DICA A/S<br />
www.dica.dk. 5671 1754<br />
Legeredskaber, faldunderlag, solsejl,<br />
robinia, gummifliser, wetpour, multibaner.<br />
450. JP Havedesign<br />
www.jp-havedesign.dk. 9734 1223<br />
Store, helstøbte dansk producerede<br />
krukker i granit. Velegnede til<br />
offentlige rum.<br />
451. Scan Servo ApS<br />
www.scanservo.dk. 4074 8901<br />
Papirkurve, askebægre, bænke,<br />
plint, læskærm, grill.<br />
452. Smidt & Co. ApS<br />
www.smith-co.dk. 4014 2099<br />
Originalt engelsk smedejern,<br />
portautomatik (CAME), vejbom (CAME),<br />
automatisk p-bås barriere.<br />
453. MS-Teknik ApS<br />
www.ms-teknik.dk. 4640 2380<br />
Kompakt ukrudtsdamper, kan<br />
monteres på næsten alle køretøjer.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
H HALLEN<br />
490. Jordbrugsteknologudannelsen<br />
Selandia CEU og Jordbrugets Uddannelsescenter<br />
Århus oplyser om udannelsen.<br />
487. Grene Agro A/S<br />
www.grene.dk. 9680 8500<br />
Værktøj, udstyr og reservedele<br />
til have- og parkområdet.<br />
Kawasaki-motorer. Arbejdstøj<br />
og sikkerhedsudstyr.<br />
486. Brandsoft<br />
www.brandsoft.dk.<br />
9626 3535<br />
Administrative EDB-systemer.<br />
Løsninger til planteskoler,<br />
gartnerier og kirkegårde.<br />
482. Aqua Nautica A/S<br />
www.aquadk.com. 4466 9909<br />
Bassin- og springvandsteknik.<br />
Folie, pumper, dyser, filtrering<br />
og belysning.<br />
Fra Have & Landskab 2007<br />
481. Abeko<br />
www.abeko.se. 7585 7267<br />
Arbejdsbeklædning, regntøj,<br />
vandtætte fleecetrøjer,<br />
softshelljakker, åndbare<br />
luksusregnsæt.<br />
490<br />
481<br />
487 480<br />
486<br />
477<br />
482<br />
476<br />
Landbrugs- og Gartnerskolen på Selandia er glade for endnu<br />
engang at kunne byde velkommen til Have og Landskab, ligesom<br />
vi er glade over at kunne byde velkommen til alle de<br />
mange gæster som besøger denne unikke udstilling.<br />
Landbrugs og gartnerskolen er som bekendt uddannelsessted<br />
inden for landbrug og anlægsgartneri, og mange af gæsterne<br />
på Have og Landskab har stiftet bekendtskab med<br />
Selandia gennem deres uddannelse, eller gennem ét af afde-<br />
480. KW-Plan ApS<br />
www.kwplan.dk. 5780 1717<br />
Registrering af grønne områder med<br />
feltcomputer. GIS og GPS. Udarbejdelse<br />
af digitale kort. Skovbrugsplanlægning.<br />
477. Hasselholm AB<br />
www.hasselholm.se. +46 322 50290<br />
Rod, stød- og stubfræsning. Dybde-,<br />
special- og ekstensiv fræsning. Fræsning<br />
af hække, buskads og rodvæltere.<br />
476. Brugerdata EDB ApS<br />
www.brugerdata.dk. 6442 1663<br />
Økonomistyring, timesagsstyring,<br />
maskinstyring, tidsregistrering,<br />
touch, planlægning.<br />
475. Dansk Skovkontor A/S<br />
www.dansk-skovkontor.dk. 5783 0110<br />
Alt i beskæringsudstyr, beklædning og<br />
håndværktøj. Stammebeskyttere,<br />
rygsprøjtere, plantesystemer, målegrej.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 57<br />
475<br />
474 474. Dansk Træplejeforening<br />
www.dansk-traeplejeforening.dk. 4914 0802<br />
473 Faglig snak om god træpleje. Faglitteratur.<br />
ETW-certificering. Guider om beskæring,<br />
plantning og værdisætning.<br />
473. VI-CA ApS / Grønne Kurser ApS<br />
www.vi-ca.dk.<br />
Træplejeudstyr. SIP tøj. ISC hardware.<br />
www.g-kurser.dk.<br />
Kurser i træklatring, beskæring og plantning.<br />
VELKOMMEN TIL HAVE OG LANDSKAB PÅ SELANDIA<br />
lingens mange efteruddannelsestilbud. Landbrugs- og Gartnerskolens<br />
efteruddannelsesaktiviteter vokser år for år. Der er fra<br />
2007 til 2008 sket en fordobling af antallet af personer som har<br />
deltaget i efteruddannelse på afdelingen. I 2008 har 2.200 personer<br />
deltaget. Derfor ser vi det på Selandia som naturligt at vi<br />
er vært for den største udstilling inden for vores fagområde.<br />
Helge Arildsø<br />
Uddannelseschef Selandia, Landbrugs- og Gartnerskolen.<br />
15<br />
GUIDE
16<br />
GUIDE<br />
58<br />
PRAKTISKE OPLYSNINGER OM HAVE & LANDSKAB<br />
Åbningstider<br />
Onsdag 26. august 9.00-16.00<br />
Torsdag 27. august 9.00-16.00<br />
Fredag 28. august 9.00-16.00<br />
Kørselsvejledning<br />
Kør ad motorvej E20 fra København<br />
eller Jylland. Vælg<br />
afkørsel 39, Slagelse Syd. Kør<br />
ad rute 22 mod Kalundborg.<br />
Drej efter 4 km til højre ad<br />
Elmedalsvej. Herfra er der<br />
skiltet til P-plads.<br />
Fra Sjælland i øvrigt køres direkte<br />
til rute 22.<br />
Køretiden er ca. 1 time fra<br />
København og ca. 15 min.<br />
fra Storebæltsbroen.<br />
Parkering<br />
Der er fri parkering øst og<br />
nord for udstillingsområdet<br />
med indkørsel fra Valbyvej.<br />
Der er skiltet til P-plads.<br />
Parkeringsvagternes anvisninger<br />
skal følges.<br />
Med tog og taxa<br />
Alle tog undtagen lyntog<br />
stopper i Slagelse. Køreplanen<br />
ses på www.dsb.dk eller oplyses<br />
på tlf. 7013 1415. Fra stationen<br />
til udstillingsområdet<br />
er der 1,5 km. Taxa bestilles<br />
på tlf. 5853 5353.<br />
Indgange<br />
Udstillingen har tre indgange,<br />
to fra Valbyvej øst for skoleområdet,<br />
et fra Jernbjergvej<br />
vest for området.<br />
Adgangskort<br />
Der er gratis adgang mod at<br />
aflevere udfyldt adgangskort.<br />
Ellers er entréen 50 kr.<br />
Navneskilte<br />
Adgangskortet er forsynet<br />
med et navneskilt som bør<br />
bæres synligt. De fastgøres<br />
med en sikkerhedsnål der ligger<br />
fremme ved indgangene.<br />
Guide & kort<br />
Guiden ligger frit fremme<br />
ved de tre indgange. Der er<br />
deskort rundt om på udstillingsarealet.<br />
Udstillingens vært<br />
Selandia - Center for<br />
Erhvervsuddannelse.<br />
Udstillingens adresse<br />
Have & Landskab 09<br />
Selandia-CEU, Jernbjerggården,<br />
C.A. Olesensvej, 4200<br />
Slagelse.<br />
Udstillingskontor<br />
Tlf. 2924 2091.<br />
Udstillingskontoret er placeret<br />
i et skur øst for hovedbygningen<br />
(se kortet). Kontoret<br />
har åbent fra mandag<br />
den 17. august til lørdag den<br />
29. august.<br />
Presse<br />
Udstillingskontoret er også<br />
pressekontor. Pressemedarbejder<br />
Lars Thorsen, tlf. 2065<br />
4507, står til rådighed.<br />
Demonstrationer<br />
På standene demonstreres<br />
maskiner og arbejdsmetoder.<br />
Hold derfor god afstand til<br />
de arbejdende maskiner.<br />
Sikkerhedsafmærkninger og<br />
anvisninger skal respekteres.<br />
Færdsel sker på eget ansvar.<br />
Førstehjælp<br />
Førstehjælp ydes af Dansk<br />
Røde Kors der holder til nær<br />
skolens hovedbygning (se<br />
kortet). I tilfælde af brand,<br />
behov for ambulance mv.:<br />
ring 112 og kontakt Røde<br />
Kors og udstillingskontoret.<br />
Mad og drikke<br />
Der er restaurant i den centrale<br />
hal (se kortet). Her serveres<br />
en fast menu med buffet.<br />
Der er sandwich- og pølseboder<br />
nær de to østlige<br />
indgange (se kortet).<br />
Arrangører<br />
■ Danske Anlægsgartnere.<br />
Skt. Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg<br />
C. Tlf. 3386 0860.<br />
■ Skov & Landskab, Rolighedsvej<br />
23, 1958 Frederiksberg<br />
C. Tlf. 3528 1500.<br />
■ Maskinleverandørerne,<br />
Park, Vej og Anlæg. Kokholm<br />
3C, 6000 Kolding. Tlf.<br />
3917 0087.<br />
■ Dansk Planteskoleejerforening.<br />
Hvidkærvej 29, 5250<br />
Odense SV. Tlf. 6617 1714.<br />
Denne guide er et særtryk fra<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 6/2009.<br />
■ Have & Landskab er en udendørs fagudstilling der henvender<br />
sig til til fagfolk fra stat, kommuner, private anlægsgartnere,<br />
entreprenører, greenkeepere, praktiserende landskabsarkitekter,<br />
ansatte i boligselskaber og på kirkegårde<br />
m.fl.<br />
■ Have & Landskab går tilbage til 1992 da den blev holdt i<br />
Gram Slotspark i Sønderjylland. Siden hen er den holdt i Slagelse<br />
i 1995, I Århus 1997, Slagelse i 1999, på Hindsgavl ved<br />
Middelfart i 2001 og igen i Slagelse 2003, 2005, 2007 og<br />
2009. I år for niende gang - og på den faste Slagelse-arena,<br />
nemlig Selandias jordbrugsafdeling. Her tilbyder skolens<br />
park, marker og andre områder gode og varierede faciliteter.<br />
Have & Landskab afløste udstillingen Vækst & Anlæg<br />
der primært var en haludstilling.<br />
■ Der har gennem årene været et stigende antal udstillere<br />
og besøgende fra de under 100 udstillere og 3000 besøgende<br />
der var i 1992 til 233 udstillere og 9850 besøgende i<br />
2007. Som udstiller har man derfor rig lejlighed til at præsentere<br />
sit produktprogram for indkøbere og fagfolk. Og<br />
som besøgende har man god mulighed for at orientere sig<br />
før et indkøb.<br />
■ De tre store besøgsgrupper er kommunale park- og vejforvaltninger<br />
(32,4%), anlægsgartnerfirmaer (19,8%) og kirkegårde<br />
(12,0%). Herefter fulgte entreprenører (6,1%), boligselskaber<br />
(4,4%) og golfbaner (2,4%). Landskabsarkitektfirmaer<br />
lå på 1%, mens de øvrige grupper (regioner, brolæggerfirmaer,<br />
arkitekt/ingeniørfirmaer, skoventreprenørfirma,<br />
maskinstationer og skovdistrikter) lå under 1%. Hertil<br />
kom gruppen ‘andet’ på hele 17,8%. Det fremgår af besøgsstatistikken<br />
for 2007. Den viser også at 60,6% af de besøgende<br />
er fra Sjælland med øer, 30,4% er fra Jylland med<br />
øer og 6,8% fra Fyn med øer. Jo fjernere fra Slagelse, desto<br />
svagere er besøget. Statistikken er baseret på de udfyldte<br />
adgangskort og dermed kontrollabelt.<br />
■ Som arrangører bag Have & Landskab står Skov & Landskab,<br />
Danske Anlægsgartnere, Maskinleverandørerne og<br />
Dansk Planteskoleejerforening. Tidligere har også det nu<br />
nedlagte Have & Landskabsrådet været med. Parterne har<br />
nedsat en bestyrelse der har hyret Kristian Larsen som<br />
udstillingsleder. Han har derefter hyret hjælp via udbud i<br />
arrangørernes organisationer. Læs mere på www.hl09.dk.<br />
Besøgende Udstillere<br />
10.000<br />
250<br />
8.000<br />
6.000<br />
4.000<br />
2.000<br />
0<br />
3000<br />
88<br />
1992<br />
Gram<br />
4300<br />
120<br />
1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007<br />
Slagelse<br />
5200<br />
156<br />
Århus<br />
6400<br />
166<br />
Slagelse<br />
8200<br />
Hindsgavl<br />
Udstillere og besøgende på Have & Landskab siden 1992. Den jævnt<br />
stigende tendens følger samfundets økonomiske konjunkturer. Tendensen<br />
er afbrudt af to fald: I 2003 faldt antallet af udstillere fordi<br />
brancheforeningen Maskinleverandørerne dette år samlet valgte at<br />
satse på en anden udstilling. Og i år er udstillerantallet igen steget<br />
lidt trods den økonomiske krise.<br />
168<br />
8620<br />
156<br />
Slagelse<br />
9400<br />
200<br />
9850<br />
233<br />
?<br />
240<br />
Slagelse<br />
Slagelse<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
2009<br />
Slagelse<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
Det er niende gang at Have & Landskab bliver holdt siden<br />
debuten i Gram slotspark i 1992 med cirka 3000 gæster og<br />
beskedne 88 udstillere.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 59
PRODUKTREVY 17:<br />
TERMISK UDSTYR<br />
Flammer og<br />
varmt vand<br />
Ukrudtsbrændere og andet<br />
termisk udstyr blev et selvfølgeligt<br />
udstyr i faget da man<br />
skulle finde et alternativ til pesticider<br />
på belægninger. Seniorrådgiver<br />
Palle Kristoffersen,<br />
Skov & Landskab, har i flere<br />
forskellige forsøg arbejdet<br />
med udstyret de sidste 15 år.<br />
Vil du beskrive principperne<br />
bag det termiske udstyr der<br />
bruges på belægninger?<br />
„At udstyret er termisk, betyder<br />
at ukrudtet påvirkes med<br />
varme eller kulde, men i praksis<br />
sker det mest med varme. Vi<br />
kender til kuldeforsøg med<br />
bl.a. flydende kvælstof og kulsyre,<br />
men tilsyneladende er<br />
ukrudtet mere følsomt for varme.<br />
Varmen kan overføres<br />
med luft, damp eller varmt<br />
vand. I praksis mest med luft.<br />
Her kan man igen tale om tre<br />
principper: Flammerne kan<br />
slikke tæt hen over ukrudtet.<br />
Varmen kan kastes tilbage fra<br />
skjoldet som infrarød varme.<br />
Og varmen kan tilføres ukrudtet<br />
som hed luft.“<br />
Hvilken historisk udvikling har<br />
de gennemgået?<br />
„Termisk udstyr har vi i Dan-<br />
I 1985 blev de første ukrudtsbrændere præsenteret i<br />
Danmark af hollandske Agro Dynamic. Det skete bl.a.<br />
ved en demonstration i Odense hvor billedet er fra. Der<br />
var to modeller, en til vejkanter og fortove. Og en til stier.<br />
Den er tung at håndtere som man fornemmer på billedet.<br />
„En flammebehandler er et gasbrændingsanlæg der<br />
bruges til ukrudtssvidning,“ hed det i en omtale <strong>Grønt</strong><br />
<strong>Miljø</strong> i 1985. Og videre: „Driftsudgifterne er under det<br />
halve af hvad de er ved sprøjtning.“ Her blev den unge<br />
redaktionelle medarbejder nok taget ved næsen.<br />
60<br />
Envo-Dans nye Envotherm der angiveligt sparer meget gas og udleder mindre CO 2 uden at effekten falder.<br />
mark kendt siden midt i 80’erne.<br />
Jakob Vester fra Statens<br />
Planteavlsforsøg undersøgte<br />
mulighederne i 1985-86 samtidig<br />
med at de første kommercielt<br />
producerede gasbrændere<br />
- fra hollandske Agro Dynamic<br />
- blev præsenteret i Danmark.<br />
Danske mærker kom<br />
snart efter. De første var baseret<br />
på at varmen blev overført<br />
via luft. For godt ti år siden så<br />
vi den første baseret på damp<br />
og næsten samtidig den første<br />
med varmt vand.“<br />
Kan man sige hvornår man<br />
skal vælge hvilket princip?<br />
„Antændelsesrisikoen kan<br />
nogle steder tale for ikke at<br />
bruge maskiner med åben ild.<br />
Det er f.eks. et krav fra Slots-<br />
og Ejendomsstyrelsen på deres<br />
arealer. På den anden side er<br />
maskiner med åben ild ofte de<br />
mest fleksible. Og fleksibilitet<br />
er vigtigt, for der er altid mest<br />
ukrudt hvor der ingen færdsel<br />
er, og hvor det er svært at<br />
komme til. Varmt vand kan<br />
have den fordel at vandet siver<br />
ned og udsætter rødderne for<br />
en langvarig varmepåvirkning<br />
så planterne dør helt. Ellers bekæmpes<br />
kun toppen og strategien<br />
er en udpining. Fælles for<br />
alle maskiner er at de er bedst<br />
til at bekæmpe de helt små<br />
kimplanter og spirende frø.<br />
Derfor handler det generelt<br />
om at behandle tidligt og tit.“<br />
Giv en hurtig oversigt over<br />
maskintyper og -størrelser.<br />
Green Flames WeedJet kombinerer flammer og damp.<br />
Ukrudtsdamper<br />
fra F.M.<br />
Maskiner.<br />
„Der er de helt små lansebrændere,<br />
eventuelt med<br />
skærm og hjul, og en arbejdsbredde<br />
omkring de 25 cm. Så<br />
er der de håndskubbede kærrebrændere<br />
med en arbejdsbredde<br />
omkring 50-80 cm. Næste<br />
trin er fladebrændere og<br />
kantstensbrændere der monteres<br />
på en traktor. Arbejdsbredden<br />
er typisk 1-1½ meter,<br />
men kan også være bredere.“<br />
„De redskaber jeg har set til<br />
damp er større og traktormonterede<br />
med en arbejdsbredde<br />
på omkring 140 cm. Den ene,<br />
WeedJet, kombinerer flammer<br />
og damp og får derved en høj<br />
arbejdshastighed på godt 4<br />
km/t hvor alle øvrige ligger fra<br />
under 1 til knap 2 km/t.“<br />
„Inden for varmt vand har vi<br />
i udlandet set et traktormonteret<br />
redskab med en arbejdsbredde<br />
på en meter. Den<br />
sprøjtede 95 o varmt vand via<br />
dyser under en skærm. En anden<br />
model var den newzealandske<br />
Waipuna hvor det<br />
varme vand blev suppleret<br />
med skum for at isolere vandet<br />
og øge effekten. Princippet<br />
findes i dag hos NCC’s Spuma.<br />
Jeg har også set en hollandsk<br />
model, Wave, der ved hjælp af<br />
fotoceller kun lukker vand ud<br />
hvor der er ukrudt. Problemet<br />
er ellers det store vandforbrug<br />
der enten gør udstyret tungt<br />
eller begrænser kapaciteten.“<br />
„Prisniveauet går lige fra<br />
5000 kr. for den lille håndbrænder<br />
til flere hundrede tusinde<br />
for en stor dampbaseret<br />
maskine foruden den traktor<br />
der skal køre den.“<br />
Kan forsikringselskabernes ny-<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
ligt skærpede selvrisiko ved<br />
‘varmt arbejde’ påvirke anvendelsen<br />
eller produktudviklingen<br />
af termisk udstyr?<br />
„Det må det gøre. Det betyder<br />
jo bl.a. at man skal være<br />
mere opmærksom på sikkerhedsafstande<br />
til facader og bevoksning.<br />
Det må alt andet lige<br />
være til fordel for maskiner<br />
der ikke har åbne flammer. Vi<br />
får se. Vi ved heller ikke hvor<br />
stor betydning de strammede<br />
regler medfører. Skal vi holde<br />
os helt til reglerne, kan vi slet<br />
ikke bruge gasbrænding med<br />
åbne flammer i vores fag.“<br />
Hvilken vej går produktudviklingen<br />
hen i øjeblikket?<br />
„Den tekniske udvikling har<br />
ikke været stor i den sidste<br />
snes år, f.eks. når man sammenligner<br />
med biler og traktorer.<br />
Der har været udstyr der<br />
har været markedsført med et<br />
lavere gasforbrug, men det har<br />
gerne været på bekostning af<br />
arbejdshastigheden. Det er ikke<br />
interessant at spare gas hvis<br />
man ikke kan holde en praktisk<br />
arbejdshastighed.“<br />
Envo-Dan siger at deres ny Envotherm<br />
bruger 40% mindre<br />
gas og udleder 40% mindre<br />
CO 2 uden at effekten falder.<br />
„Jeg har ikke haft lejlighed<br />
til at prøve Envo-Dans nye<br />
ukrudtsbrænder, men som udgangspunkt<br />
hilser jeg enhver<br />
innovation og udvikling velkommen.<br />
Det har vi brug for.<br />
Jeg synes vi mangler det afgørende<br />
teknologiske gennembrud.<br />
Med hensyn til anvendelsen<br />
har Skov & Landskab<br />
udviklet doseringsvejledninger,<br />
og det er noget vi fortsætter<br />
med i et igangværende<br />
ph.d.-projekt som Anne Mette<br />
Rask står for. Og så er det i øvrigt<br />
ærgerligt at vi har et uudnyttet<br />
dansk patent på en bekæmpelsesmetode<br />
med UV-lys.<br />
Den er ikke termisk, men virker<br />
på planterne på samme<br />
måde. Der er lang vej til det<br />
første produkt, men mulighederne<br />
er meget interessante.“<br />
„Så håber jeg også at man<br />
begynder at se mindre på at<br />
minimere pesticidforbruget og<br />
mere på at optimere driften.<br />
Når man slet ikke må bruge<br />
pesticider, er man nødt til at<br />
overdosere de alternative metoder.<br />
Det er dyrt. Fire flammebehandlinger<br />
om året er tit<br />
nok til at sikre et æstetisk tilfredstillende<br />
resultat. Ikke nok<br />
til at hindre en acceleret tilgroning,<br />
men det ville det være<br />
hvis man hver 4.-5. år måtte<br />
rydde op med pesticider. Det<br />
kunne man så gøre med fotocellestyrede<br />
sprøjter som f.eks.<br />
WeedIt eller Weed Seeker vi<br />
har fået i mellemtiden De sparer<br />
75-80% af pesticidet i forhold<br />
til at bredsprøjte.“<br />
Fortæl til sidst lidt om leverandører<br />
og aftagere.<br />
„Vi har hele tiden haft en<br />
lille håndfuld mindre danske<br />
producenter. Maskiner baseret<br />
på damp og varmt vand har<br />
kun én dansk producent hver.<br />
Derudover sker der en import<br />
af enkelte produktserier. Termisk<br />
udstyr er ikke så stor en<br />
ting i udlandet. Det er måske<br />
også derfor at den teknologiske<br />
udvikling er langsom. Og<br />
hvem bruger termisk udstyr?<br />
Det gør nærmest alle der skal<br />
holde belægninger, også haveejerne.<br />
Vi skal også huske at<br />
aftalen om ikke at bruge pesticider<br />
på offentlige arealer stadig<br />
håndhæves.“ sh<br />
DE UDSTILLER TERMISK UDSTYR<br />
PÅ HAVE & LANDSKAB 09<br />
Envo-Dan A/S, stand 97<br />
Green Flame, stand 166<br />
Ibsens Gasteknik, stand 69<br />
MS Teknik ApS, stand 453<br />
NCC Roads A/S, stand 10<br />
F.M. Maskiner ApS, stand 163.<br />
Varmt vand og isolerende skum udnyttes i NCC’s Spuma.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 61
Denne vandskulptur af kunstneren Marianne Jørgensen vandt juryens præmie for nytænkning på den netop afholdte udstilling ‘Sculpture by the<br />
Sea’ i Århus. Havvand er en særlig udfordring, men giver mulighed for helt ny kontakt mellem vand og beskuer. Foto: Fokdal Springvand.<br />
PRODUKTREVY18: SPRINGVAND<br />
Vandet springer uden snærende begrænsninger<br />
Springvand eller vandkunst<br />
har for længst vundet indpas<br />
i de danske privathaver og<br />
byrum og fås i dag i et væld af<br />
opfindsomme udformninger.<br />
Vi har talt med Jørgen Fokdal,<br />
indehaver af Fokdal Springvand,<br />
der arbejder med både<br />
design, udvikling og installation<br />
af springvand og vandkunst<br />
til det professionelle<br />
marked.<br />
Hvad skal et springvand kunne<br />
i dag?<br />
”Idéen med at lave springvand<br />
i dag er først og fremmest<br />
at lave oplevelser for beskueren.<br />
Det er det helt afgørende.<br />
De traditionelle formål<br />
eksisterer dog stadig, for vand<br />
er stadig noget der viser magt<br />
- at der er styr på tingene.<br />
Spejlbassiner spejler ens bygninger<br />
i en vandflade foran.<br />
Men selv om der sker mange<br />
spændende ting ud i verden,<br />
hvor man mange steder er nået<br />
rigtigt langt, så er et spring-<br />
62<br />
vand i Danmark jo langt hen af<br />
vejen grundlæggende et traditionelt<br />
springvand som står og<br />
stråler. Der falder noget vand<br />
ud over en installation af en eller<br />
anden art, eller der springer<br />
vand op af en plads.”<br />
Hvad er den mest markante<br />
udvikling?<br />
”Trenden er helt klart bæredygtighed.<br />
Altså at man går<br />
ind og sætter nogle begrænsninger<br />
for energiforbruget og<br />
for vandforbruget og lignende<br />
for sit vandfald. Her er et af de<br />
helt store kodeord omgivelsesstyring<br />
hvor man for eksempel<br />
har opsat detektorer på pladsen<br />
hvor springvandet står. Så<br />
kan systemet slukke og spare<br />
strøm hvis der ikke er nogen i<br />
nærheden. Desuden kan man<br />
også få det til at køre på regnvand<br />
fra tagene og så overveje<br />
om det skal køre på postevand<br />
eller stå stille hvis der i en periode<br />
ikke kommer noget<br />
vand.“<br />
„Nu indebærer omgivelses-<br />
styring at der er en computer<br />
inde i springvandet, og derfor<br />
er noget af det nye vi ser at<br />
springvand kan variere hen<br />
over et døgn eller en uge. Det<br />
betyder at du som pendler kan<br />
se to vidt forskellige springvand<br />
alt efter om du kommer<br />
forbi om morgenen eller om<br />
aftenen. De mest moderne<br />
springvand er dermed nogle<br />
som ændrer retning eller højde<br />
som kan forsvinde og opstå<br />
Indtoget af LED har givet helt nye<br />
muligheder inden for springvandsbelysning.<br />
Her ses et LED Fountain<br />
Light i aluminium med mulighed<br />
for at blande rød/grøn/blå til enhver<br />
tænkelig farve. Den forventede<br />
levetid er 20.000 timer.<br />
igen så udtrykket varieres. Helt<br />
konkret gøres det f.eks. ved at<br />
have flere pumper i stedet for<br />
én, så du kan ændre hvor vandet<br />
kommer fra. De vil så være<br />
tilsluttet en computer som<br />
man programmerer til på forskellige<br />
tidspunkter at ændre<br />
pumpetrykket, så det bliver<br />
højere eller lavere, og du kan<br />
have nogle bevægelige dele<br />
som gør at vandet bevæger sig<br />
anderledes. Det kan for eksempel<br />
komme op som dråber eller<br />
vandstænger. Og alt det<br />
her ligger ikke ude i fremtiden.<br />
Alle tingene findes, så det er<br />
bare at tænke det med ind.”<br />
Hvordan har springvandet ændret<br />
sig fysisk?<br />
„Springvand har ikke et kar<br />
mere, og afgrænsningen fra<br />
vandet er simpelthen fjernet.<br />
Du kan gå hen til vandet, du<br />
kan løbe ind i vandet. Det stiller<br />
til gengæld nogle nye krav<br />
til vandrensningen. Når man<br />
kan løbe lige igennem vand<br />
der sprøjter op i stråler på en<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
Hvis hunden er menneskets bedste ven, må vandet være barnets. Det ses tydeligt på aktiviteten ved denne<br />
soppesø ved Frilandsmuseet i København. Søen byder på overraskelser, da vandet kan ændre sig, lave<br />
bølgemønster og andre påfund, f.eks. styret af SMS-beskeder fra deltagerne. Foto: Fokdal Springvand.<br />
plads i byen, er det så en vandpost<br />
hvor du må drikke vandet,<br />
eller er det et springvand?<br />
På det punkt er teknologien<br />
lidt hurtigere end lovgivningen,<br />
for der er ikke noget officielt<br />
krav om at det skal være<br />
renset, sterilt vand, selv om<br />
man har fjernet grænsen mellem<br />
menneskerne og vandet.<br />
Men blandt fagfolk er der<br />
enighed om at man bør rense<br />
vandet for der kan både være<br />
snavs og bakterier i det.”<br />
Hvad har de nye teknologier<br />
betydet for lys i springvand?<br />
”Der har altid været brugt<br />
belysning på springvand om<br />
natten. Der bliver også oftere<br />
og oftere brugt fiberoptisk lys i<br />
springvand. Det består af masser<br />
af lange fibre hvor der er<br />
en lyskilde for enden, og hvor<br />
fibrene er tilsluttet et armatur i<br />
den anden ende. Før brugte<br />
man jo almindelig strøm ude i<br />
springvandet, og det koster<br />
mere og er sværere fordi man<br />
skal være ret sikker på tætheden,<br />
og det var besværligt at<br />
skifte en pære hvis den springer.<br />
Fiberlys og LED-lys betyder<br />
Afgrænsningen mellem vandet og iagttagerne er for længst forsvundet.<br />
Her ses en vandinstallation fra Rudkøbing Torv hvor strålerne fungerer<br />
som hæk der kan ’beskæres’ i sektioner, alt efter hvad torvet skal bruges<br />
til. Foto: Fokdal Springvand.<br />
desuden at det er muligt at lege<br />
med farverne i springvandet<br />
og gøre det mere eventyrligt.<br />
Her har LED-lyset en fordel<br />
fordi man nu kontinuert<br />
kan ændre på farverne. I fiberlys<br />
er man nødt til at sætter et<br />
farvehjul foran pæren for at<br />
skifte fra farve til farve, mens<br />
du med LED-lyset kan skifte<br />
styrken i det røde, grønne og<br />
blå lys og derved skabe alle<br />
mulige farver.”<br />
Hvad koster et springvand i<br />
dag?<br />
”Et springvand består af tre<br />
ting: noget vandteknik, nogle<br />
grovinstallationer såsom rør,<br />
afløb, brønde og den slags, og<br />
en belægning, en plads, en<br />
overflade. Vandteknikken og<br />
de grove ting koster måske<br />
400.000-600.000, og alt efter<br />
hvor flot belægningen ovenpå<br />
skal være, så kan du få et<br />
springvand til en million, eller<br />
du kan få ét der er meget dyrere.<br />
Det er selvfølgelig muligt<br />
at gøre det billigere, men folk<br />
glemmer ofte at det er nødvendigt<br />
at rense vandet for ellers<br />
er det jo råvand der kører<br />
rundt, og så kalker det til og<br />
bliver algebegroet i løbet af en<br />
måned eller to.” lt<br />
DE UDSTILLER SPRINGVAND PÅ<br />
HAVE & LANDSKAB ’09<br />
Aqua Nautica ApS, stand 482<br />
Fokdal Springvand A/S, stand 464<br />
Syrener<br />
stort sortiment<br />
Træer<br />
bredt sortiment<br />
www.klerk.dk<br />
Lille Lyngbyvej 37<br />
3320 Skævinge<br />
tlf 48 21 07 71<br />
joel@klerk.dk<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 63
PRODUKTREVY 19: LANDSKABSPLANTER<br />
Træer og buske i de<br />
ubeskyttede miljøer<br />
Vi bruger også landskabsplanter<br />
i den grønne sektor.<br />
Planter der ikke har med<br />
have og skov at gøre, men<br />
hvor begreber som provenienser,<br />
frøkilder, klimaregioner og<br />
genetik har stor betydning. Vi<br />
har talt med tidligere forskningsleder<br />
ved Danmarks Jordbrugsforskning<br />
Poul Erik Brander<br />
der stadig er aktiv i sin<br />
egen planteskole og med at<br />
formidle sin store planteviden.<br />
Kan man tale om landskabsplanter?<br />
Og hvad indebærer<br />
begrebet?<br />
„Man kan godt tale om<br />
landskabsplanter. De dækker<br />
de planter vi bruger i landskabet<br />
bredt set. Ikke bare i det<br />
åbne lands hegn og småbiotoper,<br />
men også i det landskabelige<br />
bymiljø hvor planterne<br />
er udsat for det samme pres,<br />
det vil sige gader, pladser og<br />
landskabsparker. Beskyttede<br />
haver og haveprægede parker<br />
falder uden for. Det gør også<br />
skovmiljøet med mindre vind,<br />
højere temperatur og mere intensive<br />
dyrkning med et produktionsformål<br />
for øje. Der er<br />
ikke de samme krav til en eg i<br />
en skov som en eg der står i et<br />
hegn eller en vejplantning.“<br />
Er hjemmehørende arter det<br />
samme som landskabsplanter?<br />
„De er ikke sammenfaldende,<br />
men der er overlap. Der er<br />
planter som ikke er hjemmehørende,<br />
men som vi bruger<br />
rask væk som landskabsplanter,<br />
ikke mindst i byen. F.eks.<br />
amerikanske arter af tjørn, robinie,<br />
platan og Symphoricarpos,<br />
snebær. Det accepteres<br />
som nødvendigt.“<br />
Er der ingen grund til at fokusere<br />
på hjemmehørende arter?<br />
„Jo der er for vi skal også<br />
tage hensyn til genetikken. De<br />
hjemmehørende arter skal have<br />
plads til at naturalisere sig,<br />
sprede sig og udvikle den genetik<br />
der hører Danmark til.<br />
Hvis man i 40 år bruger den<br />
samme frøkilde, bliver den genetiske<br />
spredning ikke særlig<br />
64<br />
stor, men hvis man skifter mellem<br />
flere frøkilder, får man<br />
større spredning.“<br />
Hvornår er det i orden at fravige<br />
kravet om at en plante skal<br />
være hjemmehørende?<br />
„Når hjemmehørende arter<br />
kan opfylde alle de krav man<br />
har, er det godt at bruge dem,<br />
men når kravene ikke dækkes<br />
af danske arter, må man tage<br />
andre. F.eks. er der ikke hjemmehørende<br />
arter der f.eks. kan<br />
give det dække som Symphoricarpos<br />
kan, men det kunne der<br />
måske komme hvis man forædlede<br />
sig frem til egnede<br />
kloner. I hegn, vildtplantnin-<br />
Storbladet lind kan bruges i stedet for storbladet elm. Her står<br />
lindene fint ved Hjortal kirke, kun 2 km fra Jammerbugten.<br />
Foto: Arne Kronborg.<br />
ger og andre småbiotoper skal<br />
man dog bruge hjemmehørende<br />
arter hvis man vil have<br />
statstilskud til planterne.“<br />
Dansk og hjemmehørende<br />
bruges i flæng. Hvordan defineres<br />
begreberne?<br />
„Det er også problematisk.<br />
Man siger at de planter der er<br />
kommet hertil ad naturens vej<br />
er de hjemmehørende eller<br />
danske. Men helt klart er det<br />
ikke. Nogle planter kunne have<br />
kommet af sig selv hvis de<br />
ikke var blevet indført. Det<br />
gælder uden tvivl mirabel -<br />
Prunus cerasifera - der er godkendt<br />
som hjemmehørende.<br />
Liguster er endnu ikke godkendt<br />
som hjemmehørende.<br />
Den er svensk, men findes dog<br />
på Bornholm, naturlig eller<br />
forvildet. Det er derfor bedre<br />
at bruge den pågældende klimaregion<br />
i stedet for nationale<br />
grænser.“<br />
„Men det er ikke nok at tale<br />
om arter. Man skal også have<br />
fat i frøkilderne hvis det skal<br />
give mening. Men man skal<br />
lede flere steder i klimaregionen.<br />
Det er nødvendigt for at<br />
få flere frøkilder og dermed en<br />
større variation.“<br />
Må man bruge kloner som<br />
landskabsplanter?<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
„I princippet ikke hvor der<br />
skal være en genetisk bevaring,<br />
men når man f.eks. ser på<br />
pil, er det ingen katastrofe for<br />
pil har alligevel en stor genetisk<br />
spredning i naturen og<br />
spreder sig flittigt. Men det<br />
kunne være et problem hvis<br />
man f.eks. brugte egekloner.<br />
Til vejtræer er det ofte nødvendigt<br />
at bruge kloner, og<br />
det er uden betydning for den<br />
brede genetik.“<br />
Hvilken rolle spiller klimaforandringerne<br />
for valget af landskabsplanter?<br />
„Det har kun en lille betydning<br />
efter min bedste overbevisning.<br />
Landets breddegrad<br />
ligger jo fast, og de fleste landskabsplanters<br />
vækst er i høj<br />
grad bestemt af dagslængden<br />
og kun i mindre grad af temperaturen.<br />
Det gælder bl.a.<br />
birk, havtorn og eg. I et gammelt<br />
forsøg på Hornum med<br />
Hippophaë havde vi planter<br />
lige fra Rom til Trondheim. De<br />
havde meget forskellig vækst.<br />
Dem kan man ikke bare flytte<br />
rundt. Ud fra den betragtning<br />
er det rimeligt at bruge de frøkilder<br />
der er inden for vores<br />
egen breddegrad. Derfor er<br />
der også kun en meget lille import<br />
af de arter som reelt er<br />
danske. De andre lykkes ikke.“<br />
„Går vi tilbage til 1970’erne<br />
da klonkildeudvalget og frøkildeudvalget<br />
begyndte, tog<br />
man ikke dette hensyn. Meget<br />
frø kom f.eks. fra Sydeuropa.<br />
F.eks. var over 50% af frøet fra<br />
havtorn sydeuropæisk. I dag er<br />
det rent dansk. Den tro at en<br />
art er en art, er det slut med.<br />
Plantearter har en lige så bred<br />
genetisk variation som mennesker.“<br />
„Hvis man går til de mere<br />
haveprægede arter er de meget<br />
mere styret af temperaturen.<br />
Det er også derfor man<br />
kan handle disse arter mere internationalt.<br />
Man kan plante<br />
den samme plante i Paris eller<br />
Stockholm.“<br />
Har de mange års udvikling af<br />
Dafo-planter været en succes?<br />
„Dafo-foreningen har lige<br />
besluttet at stoppe varemærket.<br />
Dafo dækker over afprøvede<br />
danske kloner og frøkilder,<br />
stauder med videre, både<br />
til have og landskab. Vi tog<br />
dem hvor problemerne var<br />
størst, ofte på grund af sygdom,<br />
f.eks. fjeldribs. I selektionen<br />
indgik bl.a. tørketolerence,<br />
hårdførhed, vindførhed og<br />
blomsterrigdom, men sundheden<br />
var afgørende, også for<br />
sygdomme der overføres med<br />
formeringsmaterialet.“<br />
Er der andre der nu overtager<br />
arbejdet?<br />
„Det vil fremtiden vise. Det<br />
er nu op til de enkelte virksomheder<br />
eller grupper af virksomheder<br />
at fortsætte arbejdet,<br />
men Dafo-varemærket udgår.<br />
Samtidig ligger klonkildeudvalget<br />
stille, mens førkildeudvalget<br />
endnu fortsætter.“<br />
Er mange års arbejde med at<br />
selektere Dafo-planter spildt?<br />
„Varemærket har ikke være<br />
en succes, men arbejdet der<br />
ligger bag har været det. Det<br />
er ikke spildt. Alle danske planteskoler<br />
har de samme sorter<br />
så man ved hvad man får. Førhen<br />
havde hver planteskole<br />
sine egne sorter eller kloner.<br />
Plantede man liguster kunne<br />
man ikke vide om de tabte bladene<br />
i oktober, til jul eller i<br />
marts. Det var et sammensurium.“<br />
Hvilke arter og provenienser<br />
Nandina domestica med de røde blade er en japansk haveplante som<br />
Poul Erik Brander har i produktion. Foto: Arne Kronborg.<br />
vil du slå et særligt slag for?<br />
„Jeg håber at planteskoler<br />
vil samarbejde om at udvikle<br />
alle vildtvoksende danske arter,<br />
f.eks. roser og vild ribs.<br />
Gennemtrevle de centrale arter<br />
ordentligt så vi kan bruge<br />
dem bredere. Vi har f.eks. stribevis<br />
af spiræasorter. Men af<br />
danske arter har vi ofte kun én<br />
type. Vi burde have forskellige<br />
frøkilder og kloner til forskellige<br />
formål. F.eks. af storbladet<br />
lind, Tilia platyphyllos, så man<br />
havde typer beregnet til alléer,<br />
skov og hegn. Det arbejde er<br />
slet ikke gjort. Jeg har dog<br />
sammen med HedeDanmark<br />
gået gennem klitroser fra danske<br />
bevoksninger. Det kunne<br />
være en begyndelse. Skov- og<br />
Naturstyrelsen samler også frø<br />
ind, men de puljer frøene for<br />
at få en bred genetisk variation.<br />
Jeg vil også gerne skille<br />
dem ad så vi får forskellige<br />
egenskaber frem. Vi savner også<br />
arter og frøkilder af lave<br />
hjemmehørende buske til<br />
hegn og småbiotoper der kan<br />
erstatte de udenlandske arter<br />
og sorter såsom blærespiræa.“<br />
Vil vi aldrig se de smukke og<br />
karakteristiske elmekroner<br />
igen?<br />
„Det vil vi nok, men hvornår?<br />
Måske om 500 år. Men vi<br />
kan jo bruge Tilia platyphyllos<br />
i stedet for. Der findes typer<br />
som har samme stamme, højde,<br />
bredde og vækstform. Udvikling<br />
af frøkilder og kloner<br />
af dansk oprindelse er på vej.“<br />
Du er på vej med en bog om<br />
landskabsplanter hvor du samler<br />
din viden ...<br />
„Ja, jeg vil mene at de 90%<br />
af teksten er skrevet, men der<br />
mangler en masse redaktion<br />
og opsætning. Jeg bruger ikke<br />
begrebet landskabsplanter generelt<br />
i bogen, men det er de<br />
træer og buske der omtales og<br />
som udøver en funktion.“<br />
Og til dem hører vel ikke den<br />
Nandina domestica som din<br />
planteskole, Orangeriet Nandina,<br />
er opkaldt efter?<br />
„Det er en landskabsplante i<br />
Japan, men ikke i Danmark.<br />
Her er det en havebusk der<br />
også kan dyrkes i potte. Den er<br />
så let at man kan have roser<br />
under den. Og så skygger den<br />
ikke meget.“ sh<br />
For udstillere af landskabsplanter på<br />
Have & Landskab henvises til oversigten<br />
over planteudstillere på side 53.<br />
www.elkaer-maskiner.dk<br />
Tlf. 65 331 331<br />
Rotorfræsere<br />
Hegnsklippere<br />
Jordbor<br />
Have & Landskab Stand 52<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 65
PRODUKTREVY 20: STUBFRÆSERE<br />
Probat rodbehandling<br />
Stubfræsere eller rodfræsere<br />
er blevet en maskintype der<br />
er blevet mere og mere almindelig.<br />
Med en kraftig fræserskive<br />
bliver rod og stub til spåner<br />
så man uden problemer<br />
f.eks. kan plante nyt eller anlægge<br />
belægning. Vi har talt<br />
med Henning Schmidt, indehaver<br />
af FSI & Schmidt ApS, der<br />
fremstiller stubfræsere.<br />
Hvilke type og størrelser af<br />
stubfræsere findes der?<br />
„Man kan få stubfræsere<br />
med motor som små håndholdte<br />
‘walk behind’ benzindrevne<br />
modeller fra omkring 9<br />
hk og op til store selvkørede<br />
dieseldrevne modeller på op til<br />
90 hk. Benzindrevne modeller<br />
har jeg set til op omkring 40<br />
hk. De mindre fræsere har motoren<br />
monteret på fræserrammen,<br />
så motoren bevæger sig<br />
op og ned i takt med fræserarbejdet.<br />
De selvkørende modeller<br />
vi producerer, er opbygget<br />
med drejekran. Med den<br />
opbygning kan tyngdepunktet<br />
holdes lavere og motoren undgår<br />
at blive vippet under fræserarbejdet.<br />
Der er også typer<br />
til traktormontering der drives<br />
via pto, men det er mig bekendt<br />
ikke så mange på det<br />
danske marked. Vi har selv to<br />
modeller hvor den lille skal ha-<br />
66<br />
ve en traktor med mindst 25<br />
hk og en større hvor der skal<br />
en 100 hk-traktor til. Så findes<br />
der også hydraulisk drevne<br />
fræserhoveder til montering<br />
på læsse- og gravemaskiner. I<br />
USA er det almindeligt med<br />
trailermonterede rodfræsere<br />
som trækkes efter en personbil,<br />
men det ser vi meget lidt i<br />
Danmark.“<br />
Fortæl lidt om fræserskiven og<br />
dens tænder.<br />
„Fræserskiven kan være op<br />
til 720 mm i diameter. Det er i<br />
hvert fald vores den største.<br />
Den er udstyret med 28 tænder<br />
hvor de mindre skiver er<br />
på 470 mm eller 370 mm med<br />
henholdsvis 18 eller 12 tænder.<br />
Tænderne kan have forskellig<br />
udformning. På nogle skifter<br />
man hele enheden. Nogle har<br />
vendbare tænder. På vores kan<br />
samme tand stå i tre positioner<br />
og altså bruges tre gange.<br />
Hvor længe en tand holder, afhænger<br />
ufattelig meget af<br />
hvor man kører, og hvor mange<br />
sten man rammer. Den type<br />
stubfræser der oftest anvendes<br />
til udlejning har en skive på<br />
470 mm med 18 tænder. Det<br />
er min opfattelse at et sæt<br />
tænder holder cirka 25 timer.<br />
Det var tænder af den gamle<br />
type der ikke kunne vende.<br />
Med vendbare tænder vil drift-<br />
tiden forlænges, men når man<br />
har muligheden, vil man nok<br />
vende dem før de bliver alt for<br />
sløve. Det er vigtigt at skifte<br />
slidte tænder. De bruger unødig<br />
kraft og giver unødig slidtage<br />
på de holdere de sidder i.“<br />
Kan du ridse maskinens historiske<br />
udvikling op?<br />
„Stubfræsning er et udpræget<br />
amerikansk koncept og<br />
kom først for alvor frem i Danmark<br />
i forbindelse med elmesygen<br />
i 1980’erne. Lige siden<br />
har maskinerne været konstrueret<br />
efter samme princip.<br />
Hvilken vej går produktudviklingen<br />
i øjeblikket?<br />
„De professionelle kunder<br />
efterspørger meget professionelt<br />
udstyr. De ønsker radiostyret<br />
fjernbetjening så opera-<br />
Selvkørende stubfræser med en 44 hk dieselmotor og en svingarm der rækker 1,5 meter. Maskinen håndteres<br />
med to joysticks, det ene styrer fremdriften, det andet fræserhovedet. Maskinen vejer 1100 kg og er 345 cm<br />
lang og 88 cm bred uden twinhjul. Modellen er en firhjulstrukken Rayco RG 1645 der importeres af Interforst.<br />
En stubfræsertand monteret i holder der fastgøres i fræserskiven.<br />
Tanden er opbygget med en rund platte på en stamme med gevind og<br />
løs møtrik. Anlægsfladen på tanden har tre affasninger så tanden kan<br />
drejes og altså bruges tre gange før hele hele omkredsen er slidt.<br />
tøren kan komme på afstand.<br />
Ønsket er selvfølgelig betinget<br />
af arbejdsmiljøet, men der er<br />
ikke lovkrav om at maskinerne<br />
skal kunne fjernbetjenes. Så er<br />
der efterspørgsel efter kapacitet,<br />
altså hvor hurtigt man kan<br />
fjerne en stub. Det præger<br />
også produktudviklingen. Man<br />
får en stor kapacitet når der er<br />
stor motorkraft, en stor fræserskive,<br />
og når den kan bevæge<br />
sig langt fra side til side. Derimod<br />
har der endnu ikke været<br />
kundekrav om renere udstødning.<br />
Vi følger selvfølgelig udviklingen<br />
på det område og<br />
anvender motorer med lav<br />
brændstofforbrug og lavt CO 2udslip<br />
ligesom producenterne<br />
prøver at bygge maskinerne så<br />
de ikke larmer for meget.<br />
Hvad er den mest hotte og retningsgivende<br />
nyhed lige nu?<br />
„Ja, det kommer jo nok an på<br />
hvem du spørger. Jeg vil selv<br />
nævne vores lille stubfræser<br />
med Hondamotor. Selv om<br />
den er lille og skal skubbes<br />
frem, har den monteret drejekran<br />
imellem hjulene og stubfræseren.<br />
Når maskinen er på<br />
plads ved træstubben bremses<br />
begge hjul, og låsen på drejekransen<br />
frigøres så den svinges<br />
let i drejekransen. Andre modeller<br />
bremser et hjul og svinger<br />
ved at køre det frie hjul<br />
frem og tilbage, og det kan ellers<br />
være ret besværligt når<br />
den står i jord og spåner. Det<br />
er meget lettere for operatøren<br />
at svinge vores lille maskine<br />
med drejekransen.“<br />
Hvordan er markedet?<br />
„Det er først og fremmest<br />
maskinudlejere, specialfirmaer<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
Stubfræseraggragat til montering<br />
i en læssemaskine.<br />
Stubfræser der er traktormonteret<br />
og drevet via traktorens pto.<br />
Håndbetjente stubfræser på drejekrans.<br />
Det er den som Henning<br />
Schmidt fremhæver som en interessant<br />
nyhed. Små fræsere har<br />
normalt ikke drejekrans.<br />
inden for træpleje og kommuner<br />
der køber stubfræsere.<br />
Rodfræsning er et specialarbejde,<br />
og der skal forvaltes ret<br />
store områder hvis det skal betale<br />
sig at have en rodfræser<br />
selv. I øjeblikket er markedet<br />
lidt nede, men ellers har ten-<br />
densen været at rodfræsning<br />
er blevet en mere og mere almindelig<br />
opgave. Man vil gerne<br />
have roden ordnet med det<br />
samme.“<br />
Hvad er det meget generelle<br />
prisniveau?<br />
„Det er fra 25.000 kr. for de<br />
mindste og op til 3-400.000 kr.<br />
for de største.“<br />
Hvor dybt fræser man, hvad<br />
gør man ved spånerne, og<br />
hvor længe er man om det?<br />
„Det er meget forskelligt<br />
hvor dybt man fræser. Det er<br />
bestemt af behovet. Hvor der<br />
skal være græs, fræser man<br />
kun 15-20 cm. De fleste maskiner<br />
kan fræse 40-45 cm ned,<br />
og selv store træer har ikke<br />
meget mere rod i den dybde.<br />
Skal man dybere, kan man<br />
grave eller fræse af så maskinen<br />
delvist står i et hul. Fræseren<br />
efterlader trevlet flis, spåner,<br />
der kan være blandet op<br />
med jord. Det kan som regel<br />
kun bruges til afdækning og<br />
bliver normalt bare kastet hen<br />
i den nærmeste bevoksning.<br />
Hvor lang tid en stub tager,<br />
kommer helt an på maskinen<br />
og stubben. Lad os tage en rod<br />
der er 100 cm i diameter og 25<br />
cm høj, og at der skal fræses til<br />
25 cm under terræn. Så er de<br />
største stubfræsere vel cirka 10<br />
minutter om opgaven.“<br />
Til sidst: hedder det stubfræser<br />
eller rodfræser?<br />
„I Jylland kalder vi det en<br />
stubfræser. Så det gør jeg også.<br />
På Sjælland kalder man det<br />
af og til for en rodfræser.“ sh<br />
DE UDSTILLER STUBFRÆSERE PÅ<br />
HAVE & LANDSKAB 09<br />
3Rod ApS Maskiner, 401<br />
CP ApS, stand 80<br />
FSI J. Schmidt ApS, stand 426<br />
Hasselholm AB, stand 477<br />
Husqvarna Skov & Have A/S, stand 92<br />
Interforst, stand 430<br />
Nordisk Green Teeth, stand 412<br />
S&H Teknik, stand 431<br />
Wirtgen Denmark, stand 81.<br />
Vermeer SC852 er en af de kraftigste stubfræsere med en turboladet<br />
dieselmotor på 85 hk. Den fræser helt ned i 64 cm og tager alt over 79<br />
cm. Den er endvidere forsynet med dozerblad.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 67
PRODUKTREVY 21: NATURSTEN<br />
Økønomien og etikken<br />
Natursten til brosten, kantsten<br />
og fliser er et stærkt<br />
og varieret naturprodukt der<br />
har fået renæssance de senere<br />
år, bl.a. i kraft af billig import<br />
fra fjernøsten. Vi har talt med<br />
direktør Torben Enøe Rasmussen<br />
fra TR Granit der både driver<br />
de bornholmske brud og<br />
importerer sten fra udlandet.<br />
Vi bruger tit granit som en<br />
samlebetegnelse for natursten.<br />
Hvad dækker det over?<br />
„I hverdagen bruger vi granit<br />
som en forholdsvis bred betegnelse<br />
der også omfatter<br />
omdannet granit som gnejs.<br />
Som sådan brydes der i de<br />
bornholmske brud kun granit.<br />
Ellers er der mange andre<br />
slags, til udendørs belægninger<br />
især basalt, sandsten, kalksten,<br />
porfyr og diabas.“<br />
Stentypen er med til at afgøre<br />
farve og mønster. Hvilke muligheder<br />
har vi?<br />
„Tager vi igen de bornholmske<br />
brud, er Blå Rønne mørk<br />
med en snert af røde nistre.<br />
Moseløkke er lys rødlig, Hellets<br />
lidt mørkere rødlig og mere<br />
grov i strukturen. Paradis er en<br />
mørk gnejs med lysere årer.<br />
Men der er op mod 4000 kommercielle<br />
natursten i verden, så<br />
variationen er enorm, fra den<br />
68<br />
meget mørke basalt til meget<br />
lyse produkter med alle mulige<br />
strukturer og åringer.“<br />
Vi skal også have et overblik<br />
over hvordan overfladen kan<br />
behandles.<br />
„Brosten og kantsten er som<br />
regel spaltede eller kløvne<br />
uden nogen efterbehandling.<br />
Fliser og borduresten er savet<br />
ud af blokken og derefter enten<br />
jetbrændt eller stokhugget.<br />
Jetbrænding begyndte<br />
man med for 20-30 år siden.<br />
Før da tilhuggede man den<br />
kløvede overflade. Ved en jetbrænding<br />
bruger man en svejseflamme<br />
til at sprænge små<br />
flager af. Det giver en plan og<br />
ensartet, men ru overflade.<br />
Det kaldes også en termisk<br />
spaltning, og det er den efterhandling<br />
vi sælger mest af i<br />
dag til udendørs belægninger.<br />
Den savede overflade kan også<br />
stokhugges. Det udføres i tre<br />
grader der svarer til det antal<br />
prismer som stokhammeren<br />
har. Der er andre behandlinger,<br />
men de mere sjældne.<br />
Matslibning og polering dur<br />
ikke til udendørs belægninger<br />
for den slags overflader bliver<br />
glatte som is når de er våde.“<br />
Der er brosten og borduresten.<br />
Og meget mere. Hvad?<br />
„Alle størrelser brosten, mo-<br />
saiksten, chaussésten, kørebanebrosten.<br />
Fliser i diverse størrelse,<br />
kantsten, borduresten,<br />
trappetrin, pullerter foruden<br />
kampesten og sprængsten.<br />
Med de maskiner vi har i dag,<br />
er der nærmest ingen grænser<br />
for hvilke ting vi kan lave. Det<br />
er kun pengepungen der sætter<br />
grænsen. Vi har f.eks. en<br />
maskine med fem aksler som<br />
kan lave lige den form det skal<br />
være. Det gør det også muligt<br />
at nuancere produktionen.<br />
F.eks. kan man lave borduresten<br />
i særlige udgaver der passer<br />
til at blive lagt op af brosten,<br />
altså med en kant der har<br />
en struktur som passer til<br />
brostensskiftet.“<br />
Så hvor store fliser kan man så<br />
f.eks. lave?<br />
„Der er en grænse for hvor<br />
store emnerne kan være. I<br />
bruddet er der naturlige græn-<br />
Princippet i Ecostone er at stenene lægges på skinner på afrettet underlag. Stenene er lavere end ellers og<br />
forsynet med en krave der definerer både højde og fugebredde.<br />
Tilhugning af kantsten.<br />
Foto: TR Granit.<br />
ser for hvor store blokkene<br />
kan laves. Det afhænger af<br />
stentypen, f.eks. kan basalt og<br />
diabas som oftest kun laves i<br />
små blokke. På værket er det<br />
en begrænsning hvor store save<br />
der er. På Bornhom har vi<br />
en maksimal skærehøjde på<br />
127 cm, og der er ikke mange<br />
der kan tage mere end 200 cm.<br />
Større kan fliserne ikke blive.“<br />
Vi har i Danmark et særligt forhold<br />
til de bornholmske sten.<br />
Hvad er det særlige ved dem?<br />
„Bornholm er geologisk set<br />
meget gammel, og vi bryder i<br />
gammelt grundfjeld. Der er før<br />
fundet dinosaurer i bruddene.<br />
Fjeldet er noget af det hårdeste<br />
i verden. Derfor har produkterne<br />
en meget stor densitet<br />
og styrke og en lille vandoptagelse.<br />
Det er egenskaber<br />
der især betyder noget i det<br />
danske klima der om vinteren<br />
har utrolig mange passager<br />
hen over frysepunktet. Det er -<br />
sammen med saltning - utroligt<br />
hårdt ved produkterne.<br />
EU-standarderne er i den forbindelse<br />
ikke så skrappe så det<br />
gør noget. Måske fordi man i<br />
Sydeuropa ikke behøver at stille<br />
de samme krav.“<br />
Har de bornholmske sten en<br />
realistisk fremtid?<br />
„Ja, det tror jeg de har. Nu<br />
tjener vi tilmed penge på dem.<br />
Faren er dog at det bliver for<br />
dyrt at få blokkene ud af<br />
bruddene. Det var derfor vi<br />
lukkede et af dem.“<br />
De senere år har importen fra<br />
især Kina præget markedet.<br />
Vil du kommentere det?<br />
„De er jo kommet ind på<br />
markedet på grund af de billige<br />
produkter der skyldes den<br />
meget billige arbejdskraft. Udbuddet<br />
er stort. Alene Kina er<br />
så stort at man har hele spektret<br />
af stentyper. Men jeg mener<br />
også at det er svært at finde<br />
produkter fra tredjeverdenslande<br />
der både i farve og<br />
kvalitet helt passer til de nordiske,<br />
og som det har været tradition<br />
at bruge i Danmark.“<br />
I importerer selv sten i Kina.<br />
Hvad gør I for at kontrollerere<br />
produkterne og det kritiserede<br />
arbejdsmiljø i brudene?<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
„Kunderne vil gerne være<br />
sikre på at produkterne er i orden,<br />
og især kommunerne går<br />
også meget op i at de bliver<br />
produceret under ordentlige<br />
forhold. Derfor bruger vi store<br />
ressourcer på CSR (Corporate<br />
Social Responsibility, red.) og<br />
på at certificere produkterne.<br />
Vi er der nede tre gange om<br />
året og har samtidig hyret et<br />
kinesisk firma der kan komme<br />
og kontrollere uanmeldt. Jeg<br />
ved ikke hvad de andre gør,<br />
men det er faktisk tåbeligt at<br />
branchen ikke går mere sammen,<br />
gerne så vi får nogle enslydende<br />
krav fra kunderne, og<br />
leverandørerne samarbejder<br />
om at opfylde dem.“<br />
Der er mange navne og betegnelser<br />
for forskellige produkter.<br />
Hvordan kan man gennemskue<br />
dem?<br />
„Der har været en gammel<br />
tradition for at hver producent<br />
og importør har sine egne<br />
navne og betegnelser. Det kan<br />
være af markedsføringsmæssige<br />
grunde eller fordi man gerne<br />
vil kamuflere hvor man har<br />
produkterne fra over for konkurrenterne,<br />
men det skaber<br />
samtidig stor forvirring. Vi har<br />
selv den holdning at vi fortæller<br />
hvor produktet er fra, og<br />
Ved jetbrænding sprænger man små flager af med en svejseflamme.<br />
Det giver en plan og ensartet, men ru overflade. Foto: TR Granit.<br />
hvad vi eventuelt ikke kan<br />
kontrollere. Kinesiske brud har<br />
et officielt nummer som indgår<br />
i vores betegnelse. Sådan er<br />
det ikke i Indien, men der er<br />
færre stentyper derfra, så de er<br />
lettere at overskue.“<br />
Betyder importen fra bl.a. Kina<br />
at de førhen så dominerende<br />
portugisiske sten er ude?<br />
„I en periode har de mange<br />
kinesiske sten været en belastning<br />
for de portugisiske brud,<br />
men de er ikke ude. Markedet<br />
shopper meget. Priserne i Østasien<br />
har været gunstige i flere<br />
år, men senest har vi haft en<br />
periode hvor Kinas priser løftede<br />
sig voldsomt på grund af<br />
oliepriserne og den dyrere<br />
fragt. Så har interessen igen<br />
vendt sig mod Portugal hvor<br />
man nu mangler de fagfolk<br />
der nåede at stoppe.“<br />
Vil du give et overblik over det<br />
danske marked?<br />
„Vi er de eneste i Danmark<br />
der har stenbrud, men vi er<br />
samtidig en handelsvirksomhed<br />
der importerer sten. Det er<br />
der en 6-7 andre der også gør,<br />
bl.a. Vangsøe, SA Granit og<br />
Eurosten. Når der har været<br />
fuld blus på byggeriet, har der<br />
været nok til alle. For vores<br />
vedkommende er handelen<br />
business-to-business, men vi siger<br />
ikke nej til private hvis de<br />
dukker op.“<br />
Hvad er de mest tydelige tendenser<br />
inden for produktudviklingen<br />
lige nu?<br />
„En nyere ting er brosten<br />
Dark Sandstone hedder denne<br />
regnvåde indsiske sandsten der<br />
importeres af Lithos. Farven<br />
veksler i sort, antrazit, koksgrå og<br />
dybbrun. Foto fra www.lithos.dk.<br />
monteret på net og derfor<br />
hurtige at lægge. Vi har prøvet<br />
dem, og jeg mener ikke at limningen<br />
mellem plast og sten<br />
holder, med mindre der er faste<br />
fuger eller svag belastning.<br />
Og går det i stykker, er det<br />
svært at reparere. Så tror jeg<br />
mere på Eco-stone som vi selv<br />
er involveret i. Her lægger<br />
man brostenene på skinner og<br />
opnår en stærkere belægning<br />
der er hurtig at lægge. Da stenene<br />
er lavere og lettere end<br />
ellers, skåner brolæggeren<br />
også sin ryg. I Holland er der<br />
allerede krav om at man ikke<br />
håndlægge sten over 4 kg. Det<br />
vi er oppe imod er brolæggerfagets<br />
stolte traditioner.“<br />
Kan I mærke nogle tendenser i<br />
kundernes valg af f.eks. formater<br />
og farver?<br />
„Det er styret af trenden i<br />
arkitektfaget som hele tiden<br />
flytter sig lidt. Vi har haft en<br />
periode med store fliser. F.eks.<br />
er der på Christiansborgs Slotsplads<br />
lagt 90 x 90 cm fliser. På<br />
fliser er trenden også ved at<br />
vende fra sort til rødt. Det kan<br />
vi bl.a. se på de bornholmske<br />
sten. Hvor før 60-65% af salget<br />
var på på Blå Rønne og Paradis,<br />
er det nu Moseløkke og<br />
Hellets der sælger mest.“<br />
Hvilken rolle spiller miljøet, set<br />
i forhold til energiforbrug og<br />
CO 2-udslip ved brydning, behandling<br />
og transport?<br />
„Det skal måle med hvad alternativet<br />
er og vel at mærke<br />
tage hele levetiden med. Så<br />
har natursten ikke en større<br />
miljøbelastning end f.eks. beton<br />
og asfalt. Og natursten<br />
holder meget, meget længe.“<br />
Hvad vil I vise på Have & Landskab<br />
09?<br />
„Vi præsenterer de bornholmske<br />
produkter og tager<br />
Ecostone med. I en kasse laver<br />
vi i den ene ende en færdig<br />
belægning, mens man i den<br />
anden selv kan få lov at prøve<br />
at lægge stenene.“ sh<br />
DE UDSTILLER NATURSTEN PÅ<br />
HAVE & LANDSKAB 09<br />
Lithos Natursten, stand 352<br />
Paick Design, stand 221<br />
Sten + Stil ApS, stand 454<br />
TR Granit, stand 356<br />
Udeliv.Nu Aps, stand 30.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 69
PRODUKTREVY 22: UDDANNELSER<br />
Nye veje for alle - både de grønne og de grå<br />
I<br />
disse dage begynder unge<br />
på studier overalt i Danmark,<br />
og sådan er det også i de grønne<br />
fag hvor der er kommet<br />
nye uddannelser, og det er<br />
blevet lettere at få merit. Generelt<br />
er der faktisk langt<br />
større bevægelighed inden for<br />
den grønne branche end de<br />
fleste - og gamle rotter i faget<br />
- regner med.<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> har talt med<br />
nogle af dem som sidder med<br />
den grønne branches uddannelser<br />
til dagligt: Thorkild E.<br />
Madsen fra Selandia, Annie<br />
Sønderby fra AMU Nordjylland,<br />
Claus Christensen fra<br />
Jordbrugets UddannelsesCenter<br />
i Beder, og Anders Bülow,<br />
fra Center for Skov, Landskab<br />
& Planlægning ved Københavns<br />
Universitet.<br />
Meriter giver rabat<br />
Der er en grøn uddannelse til<br />
alle dem der skulle ønske en.<br />
Både unge som overvejer hvad<br />
70<br />
de skal være, og dem som allerede<br />
tog deres svendeprøve i<br />
sidste årtusinde og siden har<br />
puklet hårdt. For de første bliver<br />
der udbudt uddannelser på<br />
alle niveauer - fra korte assistentuddannelser<br />
til kandidatgrader<br />
- og for de sidste som<br />
gerne vil skifte spor, er der gode<br />
muligheder for at få merit<br />
for erfaring og tidligere uddannelse.<br />
Derfor vil virksomhedskonsulent<br />
Annie Sønderby<br />
fra AMU Nordjylland godt slå<br />
et slag for kompetencevurdering.<br />
”For både erhvervsuddannelsen<br />
og AMU-vejen gælder<br />
at uddannelserne kan afkortes<br />
efter en vurdering af deltagernes<br />
kompetencer. Den individuelle<br />
kompetencevurdering<br />
varer en til to uger hvor der løses<br />
forskellige praktiske og<br />
teoretiske opgaver. Deltagernes<br />
kompetencer kan sammen<br />
med forudgående uddannelse<br />
som f.eks. anlægsgartner,<br />
planteskolegartner, skovarbejder<br />
udløse merit. Hermed kan<br />
svendeprøven bestås på kortere<br />
tid,” oplyser Sønderby.<br />
Alt det nye<br />
Som noget nyt kan man nu på<br />
AMU Nordjylland og Roskilde<br />
Tekniske Skole også tage uddannelserne<br />
til både greenkeeper<br />
og groundsman som<br />
erhvervsuddannelser (EUD),<br />
som for første gang i år har<br />
fået deres eget 10-ugers<br />
grundforløb. Det betyder at<br />
greenkeepere og groundsmen<br />
fremover kan uddanne sig enten<br />
via AMU-moduler eller via<br />
erhvervsuddannelsen eller<br />
sammenstykke uddannelsen<br />
fra begge modeller.<br />
Det er dog ikke den eneste<br />
nyudvikling i branchen som i<br />
år har en helt ny uddannelse<br />
på tapetet. Man kan fra august<br />
2010 blive uddannet til<br />
have- og parkingeniør eller få<br />
en professionsbachelor i have<br />
Have & Landskab stand 162<br />
og parkvirksomhed som det<br />
hedder. Uddannelsen udbydes<br />
i et samarbejde mellem Erhvervsakademi<br />
Sjælland, Roskilde<br />
Tekniske Skole og Skov &<br />
Landskab. Den tager fire år,<br />
præcis lige så lang som den eksisterende<br />
uddannelse til skovog<br />
landskabsingeniør der også<br />
gennemføres fra Skovskolen i<br />
Nødebo. Men hvad er helt<br />
konkret forskellen på disse to<br />
grønne ingeniøruddannelser?<br />
”Have- og parkingeniøruddannelsen<br />
udfylder hullet mellem<br />
anlægsgartneren eller<br />
jordbrugsteknologen og landskabsarkitekten.<br />
Det bliver en<br />
ingeniør der er uddannet i<br />
driftsledelse med fokus på urbane,<br />
grønne arealer. Som en<br />
søsteruddannelse til skov- og<br />
landskabsingeniøren har haveog<br />
parkingeniøren en række<br />
fælles økonomi- og ledelsesfag,<br />
men adskiller sig ved at<br />
fokusere på design, projektering,<br />
drift og vedligehold af de<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
Elever fra Selandia-CEU i gang med at gennemgå fangsten efter dagens feltøvelse. Foto: Thorleif E. Madsen.<br />
bynære arealer,” udtaler Anders<br />
Bülow, uddannelseschef i<br />
Skov & Landskab.<br />
Merit til de studielystne<br />
Ud over realkompetencevurderingen<br />
for dem med erhvervserfaring<br />
er der også en<br />
lang række automatiske, studieafkortende<br />
meritordninger<br />
Som professionel fejemaskine.<br />
i uddannelsessystemet. F.eks.<br />
giver en uddannelse som jordbrugsteknolog<br />
fra linjen Landskab<br />
& Anlæg to års merit på<br />
den nye have- og parkingeniør,<br />
mens den samme uddannelse<br />
giver ét års ‘rabat’ på<br />
skov- og landskabsingeniøruddannelsen.<br />
Sidste år blev der desuden<br />
Citytrac med kost og grusspreder.<br />
Mød os på Have & Landskab 26-28. august. Stand 188<br />
givet et års merit til jordbrugsteknologer<br />
som havde lyst til<br />
at blive landskabsarkitekter,<br />
og hvis nogen fra de to ingeniøruddannelser<br />
fra Skovskolen<br />
også skulle have lyst til at blive<br />
landskabsarkitekter, kan de<br />
springe hele den tre-årige bachelor<br />
over og starte direkte<br />
på kandidatdelen.<br />
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />
Hako Citytrac<br />
Det står ikke altid udtrykkeligt<br />
om du kan få merit hvis du<br />
i forvejen har taget en anden<br />
relevant uddannelse eller har<br />
haft relevant arbejde. Så spørg<br />
studievejlederen på uddannelsesinstitutionen,<br />
om du kan få<br />
godskrevet dele af undervisningen.<br />
Skoletrætte væk fra tavlen<br />
Generelt er en god studentereksamen<br />
den letteste vej til at<br />
vælge og vrage og springe<br />
rundt mellem uddannelserne<br />
som tit kræver for eksempel<br />
dansk på A-niveau og matematik<br />
på B-niveau. Trods en<br />
del protester skal man stadig<br />
have matematik på A-niveau<br />
for at blive landskabsarkitekt,<br />
og det gælder uanset din øvrige<br />
uddannelse og erfaring.<br />
Men også for de skoletrætte<br />
er der mange muligheder. Erhvervsuddannelsen<br />
til anlægsgartner<br />
giver for eksempel mulighed<br />
for at opbygge sin uddannelse<br />
på forskellige måder<br />
så man kan starte direkte i<br />
praktikken og få hænderne<br />
ned i jorden og den friske luft i<br />
næsen. Og hvis man ikke kan<br />
overskue de næsten fire år det<br />
4200 redskabsbærer<br />
45 hk Yanmar dieselmotor<br />
Stort redskabsprogram til sommer / vinter<br />
Kabine med 2 døre og oplukkelige sideruder<br />
Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio<br />
Klimaanlæg kan fravælges<br />
Automatisk 4 WD i arbejdsgear<br />
Fuld hydrostatisk / nemt at skifte redskab<br />
Motorhjelmen er hydraulisk / tippelad<br />
Citytrac med klipper, 1500-2500mm.<br />
Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />
Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />
hako@hako.dk<br />
www.hako.dk<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 71
To spirende anlægsgartnere er ved at etablere en belægning med buede<br />
skifter på Jordbrugets UddannelsesCenter i Århus. Foto: K. Petersen.<br />
72<br />
1. LAG<br />
Ungdomsuddannelser<br />
2. LAG<br />
Erhvervsuddannelser (EUD)<br />
Arbejdsmarkedsuddanelser (AMU)<br />
Alle EUD-uddannelser har en kortere assistensuddannelse.<br />
3. LAG<br />
Erhvervsakademiuddannelse<br />
(kort videregående uddannelse)<br />
4. LAG<br />
Professionsbachelor<br />
(mellemlang videregående uddannelse)<br />
5. LAG<br />
Bachelor og kandidatuddannelse<br />
(lang videregående uddannelse)<br />
De grønne uddannelser<br />
Skovbrug,<br />
kandidat<br />
2 år<br />
Folkeskolen<br />
Skov- og naturtekniker*<br />
(tidl. skovarbejder)<br />
3 år<br />
Krav:<br />
Mat. C, kemi C<br />
Skov- og landskabsingeniør<br />
4 år (3 teori, 1 praktik)<br />
Landskabsarkitektur,<br />
kandidat<br />
2 år<br />
tager at blive faglært i en af<br />
gartner-, groundsman- eller<br />
greenkeeperuddannelserne,<br />
kan man tage kortere assistentuddannelser<br />
som kun varer<br />
mellem 1 år og 8 måneder<br />
og 2 år. Det anbefaler leder af<br />
JU Beder, Claus Christensen,<br />
dog ikke.<br />
”Det giver så at sige adgang<br />
til at få et job som en mellemting<br />
mellem faglært og ufaglært,<br />
og spørgsmålet er om<br />
disse job findes. Vi har stort set<br />
ingen af disse elever, og de der<br />
måtte være, finder for de flestes<br />
vedkommende ud af at<br />
når de svinger mellem skole og<br />
praktik, kan de godt tage hele<br />
uddannelsen,” siger Claus Christensen<br />
som understreger at<br />
Krav: bestået 9.klasse<br />
Anlægsgartner*<br />
3 år og 5-11 måneder<br />
Krav:<br />
Mat. C, kemi C<br />
Jordbrugsteknolog<br />
2 år<br />
Gymnasiale uddannelser,<br />
almens gymnasium,<br />
HHX, HTX, HF, STX<br />
Greenkeeper*<br />
Groundsman*<br />
3 år og 2-8 måneder<br />
Krav:<br />
Mat. C, kemi C<br />
1 års merit 2 års merit Krav: Dansk A, Mat. B,<br />
biologi eller kemi B, engelsk C<br />
Landskabsforvaltning,<br />
kandidat<br />
2 år<br />
NY: Have- og parkingeniør<br />
4 år (3 teori, 1 praktik)<br />
selv om man er startet på en af<br />
assistentuddannelserne, kan<br />
man sagtens skifte til den fulde<br />
anlægsgartneruddannelse<br />
uden at starte forfra.<br />
Den ny skovarbejder<br />
På Skovskolen i Nødebo udbyder<br />
de også erhvervsuddannelsen<br />
til skov- og naturtekniker -<br />
den uddannelse der før uddannede<br />
skovarbejdere. Uddannelsen<br />
er nu opdelt i tre<br />
specialer: Skovbruger, vildtplejer<br />
samt Naturplejer, Biotop-<br />
og vildtplejer samt Frilufts-og<br />
naturformidler. Uddannelsen<br />
er blevet langt bredere<br />
og danner udgangspunkt<br />
for jobfunktioner som bl.a.<br />
skovarbejder, åmand, arborist,<br />
Landskabsarkitektur, bachelor<br />
3 år<br />
Naturressourcer, bachelor<br />
3 år<br />
■ Fra 2. lag kan man springe direkte til 4. lag hvis man har dansk A, matematik B, biologi eller kemi B, engelsk C.<br />
■ Fra 3. lag kan man med 1 års merit springe direkte til 5. lags bacheloruddannelser hvis man har gymnasial uddannelse.<br />
■ Efteruddannelse er ikke med i skemaet. Her indgår bl.a. AMU-kurser samt master og diplomuddannelser, bl.a. Parkdiplom.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
På mange uddannelser er det muligt at komme på praktik eller på studietur i udlandet. Her besøger et hold<br />
jordbrugsteknologstuderende stadsarkitekten i Lelystadt i Holland i maj 2009. Foto: Thorleif E. Madsen.<br />
skytte, naturformidler og friluftsformidler.<br />
”Uddannelsen har forandret<br />
sig, for der er brug for færre<br />
og færre skovarbejdere, men<br />
brug for folk med langt bredere<br />
kompetencer til skov og<br />
landskabsdrift,” forklarer uddannelseschef<br />
Anders Bülow,<br />
som også fortæller at de på<br />
Skovskolen har uddannelsen til<br />
naturvejleder. Det er en<br />
efteruddannels som kun kan<br />
tages, hvis du har en arbejdsgiver<br />
i ryggen og i forvejen er<br />
ansat som ... naturvejleder.<br />
Og hvad bliver de så?<br />
Du kommer ud og arbejde<br />
med hænderne hvis du tager<br />
en af erhvervsuddannelserne,<br />
mens uddannelserne som<br />
jordbrugsteknolog, have- og<br />
parkingeniør og skov- og land-<br />
skabsingeniør i højere grad er<br />
rette mod rådgivning, tilbudsberegning,<br />
projekt- og driftsstyring<br />
i parkforvaltninger og<br />
private virksomheder. Det kan<br />
landskabsarkitekterne også<br />
komme til at arbejde med,<br />
men ellers er deres speciale<br />
især formgivningen.<br />
Desuden er jobmulighederne<br />
for de lidt højere uddannelser<br />
i det grønne en god vej ind<br />
på jobmarkedet. For eksempel<br />
havde hele holdet af jordbrugsteknologer<br />
som dimitterede<br />
sidste år fra JU Beder, en<br />
fastansættelse inden de var<br />
færdige med skolen, og i år er<br />
billedet også positivt.<br />
Efter et markant fald i antallet<br />
af ansøgere til de videregående<br />
uddannelser i 2008,<br />
vendte billedet i år, hvor de<br />
unge strømmede ind på studierne.<br />
Der er dog stadig ledige<br />
pladser på f.eks. uddannelserne<br />
til jordbrugsteknolog og<br />
landskabsarkitektur. Se meget<br />
mere om adgangskrav, jobmuligheder<br />
og efteruddannelse<br />
på uddannelsesguiden der er<br />
overraskende grundig og brugervenlig:<br />
www.ug.dk. lt<br />
DE FORTÆLLER OM UDDANNELSER<br />
PÅ HAVE & LANDSKAB ’09<br />
3F, Fagligt Fælles Forbund, stand 42<br />
AMU Fyn, stand 45<br />
AMU-Nordjylland, stand 45<br />
AMU Syd, stand 45<br />
ByggeTek, Mercantec, stand 45<br />
Det Faglige Udd., stand 45<br />
Have- og parkingeniør, stand 43<br />
Jordbrugets Udd.center, stand 45<br />
Jordbrugsteknologuddan., stand 490<br />
Kold College, stand 45<br />
Roskilde Tekniske Skole, stand 45<br />
Selandia CEU, stand 45<br />
Skov & Landskab, KU, stand 23<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 73
Minigraver, her en 1800 kg New Holland E18SR. SR = Short rear = kort<br />
bagende, dvs. den svinger ikke ud over sine bælter. På billedet vist med<br />
canoby, men fås også med førerhus. Importør er Bay Christensen A/S.<br />
PRODUKTREVY 23: GRAVE- OG LÆSSEMASKINER<br />
Den lille jordentreprenør<br />
Man graver med gravemaskiner<br />
og læsser med<br />
læssemaskiner. Transporterer<br />
med dumpere og motorbøre,<br />
skubber og fordeler med dozere<br />
og gradere. Herunder taler<br />
vi kun om grave- og læssemaskiner.<br />
Det gør vi med sælger<br />
Morten Iversen fra Stemas,<br />
der importerer Weidemann<br />
læssemaskiner og Yanmar gravemaskiner<br />
Vi skal have begreberne og<br />
størrelserne på plads for gravemaskiner,<br />
læssemaskiner, gummigeder,<br />
rendegravere.<br />
„En gravemaskine kan køre<br />
på enten bælter eller hjul og<br />
bruges til mindre og større<br />
grave- og planeringsopgaver.<br />
Gravemaskiner fås enten på<br />
bælter, beregnet til terræn og<br />
på hjul beregnet til opgaver på<br />
74<br />
fast underlag. Hjulgravere har<br />
den fordel at de selv kan køre<br />
fra byggeplads til byggeplads.<br />
Når man taler om minigravere<br />
og gravemaskiner, bruges maskinens<br />
vægt som målestok.<br />
Kender man først vægten, har<br />
man en nogenlunde idé om<br />
den kapacitet maskinen har.<br />
Minigravere begynder ved 600<br />
kg og fås med eller uden kabine.<br />
Fra cirka 6 tons og opefter<br />
taler man om midigravere.“<br />
„En læssemaskine løfter og<br />
læsser, men har en begrænset<br />
evne til at grave ned i jorden.<br />
Kører den på gummihjul kaldes<br />
den også for en gummihjulslæsser<br />
- eller en gummiged<br />
hvis den er stor nok. De<br />
små læssere kaldes for minilæssere.<br />
Læssemaskinen findes<br />
i Stemas’ sortiment fra 1400 kg<br />
og op til 8,8 tons. Betegnelsen<br />
Amerikanske Bobcat var først med minilæsseren med løftearmen bag<br />
føreren. Her er model S160 på hjul og med skridstyring. Med sin 56 hk<br />
turboladede dieselmotor løfter den 700 kg op til 220 cm højde. Importør<br />
er Svenningsens Maskinforretning. Pris: 329.000 kr. uden moms.<br />
for en læsser under 4 tons kaldes<br />
en minilæsser og over 4<br />
tons for en gummihjulslæsser.<br />
Eksempelvis har vores 1400 kg<br />
maskine en løftekraft på 800<br />
kg, mens en 8,8 tons læsser har<br />
en løftekraft på 5400 kg.“<br />
„De første rendegravere var<br />
opbygget omkring en traktor,<br />
mens rendegravere i dag er<br />
væsentlig mere professionelle.<br />
Kendetegnet er dog det samme:<br />
læsseskovlen foran og<br />
graveskovlen bagpå.“<br />
Hvilken type læsser er generelt<br />
set en fordel hvor?<br />
„En gummihjulslæsser uanset<br />
størrelse vil altid have sine<br />
fordele når den kører på fast<br />
underlag. Derimod har rendegraveren<br />
den fordel at den<br />
selv kan køre fra en byggeplads<br />
til den næste. Desuden<br />
har maskinen en vis fleksibili-<br />
Weidemann 1350 CX45 gummihjulslæsser importeret af Stemas. Maskinen er på 2560 kg og yder 31,7 kW.<br />
tet da den både er læsse- og<br />
gravemaskine i et.“<br />
Hvilken størrelse maskiner er<br />
mest populær blandt mindre<br />
entreprenører?<br />
„De har først og fremmest<br />
en minigraver på 1000 eller<br />
1500 kg der er nem at få ind i<br />
gårde og haver. En gravemaskine<br />
på 1500 kg eller 2 tons er<br />
også typisk til kabelarbejde i<br />
vejen, f.eks. til fibernet. Til de<br />
større udgravninger, skal man<br />
have en gravemaskine på 2500<br />
kg eller 5 tons. Med hensyn til<br />
læssere kommer det selvfølgelig<br />
an på hvad de skal bruges<br />
til. Mange bruger dem til belægningsopgaver<br />
hvor man<br />
flytter rundt på tunge belægningssten.<br />
Et valg på omkring<br />
2600 kg er meget almindeligt.<br />
I det hele taget er vægtklassen<br />
deromkring aktuel for mange<br />
fordi man må have 3½ tons efter<br />
en stor firhjulstrukket personbil.<br />
Når man trækker trailerens<br />
egen vægt fra, kan der<br />
være omkring 2800 kg tilbage.<br />
Hvad har præget udviklingen<br />
af maskinerne de senere år?<br />
„Inden for minigraverne har<br />
udviklingen været præget af<br />
at gøre dem endnu mere kompakte,<br />
bl.a. med en kort bagende<br />
der ikke rager ud når maskinen<br />
svinger rundt. Derved<br />
kan der arbejdes helt tæt på<br />
forhindringer og under snævre<br />
pladsforhold. Hvad angår minilæsserne<br />
har der nok mest været<br />
fokus på at få den størst<br />
mulige løftekraft set i forhold<br />
til maskinens vægt. En anden<br />
ting der altid arbejdes og ud-<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
vikles på, er komforten for føreren.“<br />
Hvilke andre redskaber kan<br />
man montere på grave- og<br />
læssemaskinerne? Er de på vej<br />
til at blive redskabsbærere?<br />
„Både læssere og gravere<br />
kan udstyres med mange andre<br />
redskaber end skovlen.<br />
Gravemaskinen kan f.eks. forsynes<br />
med jordbor, fræser, små<br />
koste, sortergrab og grubetænder.<br />
Læssemaskinen kan<br />
forsynes med pallegafler, jordbor,<br />
dozerblad, overfaldsgreb<br />
og sågar græsklipper. Der er i<br />
princippet ingen grænser for<br />
hvilket udstyr man kan hænge<br />
på sin minilæsser, så en redskabsbærer<br />
eller multimaskine<br />
kan man godt kalde det.“<br />
Er en automatisering af smøringen<br />
- centralsmøring - på vej<br />
til at blive standardudstyr?<br />
„På store maskiner ja, men<br />
på de små ser vi det ikke så<br />
ofte. Det skyldes at de store<br />
maskiner ofte kører flere timer,<br />
og smørebehovet derved<br />
er større. En anden ting der<br />
kan spille ind, er prisen på<br />
smøreanlægget, det er ret dyrt<br />
i forhold til købsprisen på maskinen,<br />
og derfor vælger de<br />
fleste stadig selv at smøre på<br />
gammeldags maner.“<br />
Hvad så med tiltrotatorer der<br />
gør det muligt at kippe og<br />
krænge graveskovlen frit?<br />
„Tiltrotatorer er ikke standardudstyr,<br />
men de kan nu fås<br />
i størrelser helt ned til halvanden<br />
tons-maskiner. En kipbar<br />
skovl er et enklere og billigere<br />
alternativ.“<br />
Hvilken rolle spiller miljøspørgsmålet,<br />
f.eks. med hensyn<br />
til brændstof og CO 2-udslip?<br />
„For de store maskiner er<br />
der stor opmærksomhed på<br />
brændstofforbruget, men det<br />
ser vi ikke i samme grad for de<br />
små maskiner. I minigravere og<br />
læssemaskiner ser man ofte<br />
motorer fra de samme 2-3 motorleverandører,<br />
og der er ikke<br />
den store forskel mellem dem.<br />
De sørger selvfølgelig for at<br />
opfylde de lovbestemte krav til<br />
bl.a. støj og emissioner, og udvikler<br />
stadig deres motorer<br />
herefter.“<br />
Hvem køber læsse- og gravemaskinerne?<br />
„En stor del af salget går til<br />
entreprenører, anlægsgartnere,<br />
kirkegårde, landbrug og<br />
udlejere. Minilæssernes fleksi-<br />
bilitet har også gjort dem interessante<br />
i boligforeninger og<br />
kommuner som driftsmaskiner<br />
hvor det er en fordel at man<br />
ved siden af traktoren også<br />
har en maskine der kan læsse.“<br />
Er der tendens til at anlægsgartnere<br />
overlader jordarbejdet<br />
til jordentreprenører?<br />
„De små anlægsgartnere gør<br />
det, men det har de altid gjort.<br />
De store anlægsgartnervirksomheder<br />
har det hele. Især<br />
under byggeboomet har de<br />
hellere villet købe maskinerne<br />
selv i stedet for at vente på en<br />
jordentreprenør.“ sh<br />
DE UDSTILLER GRAVE- OG LÆSSE-<br />
GREJ PÅ HAVE & LANDSKAB 09<br />
ATCO Danmark, stand 197<br />
Bay Christensen A/S, stand 213<br />
Bejco & Kramac A/S, stand 198<br />
Brdr. Holst Sørensen A/S, stand 139<br />
CP ApS, stand 80<br />
Erenfred Pedersen A/S, stand 154<br />
GMK A/S, stand 121<br />
GMR Maskiner A/S, stand 187<br />
Helms TMT-Centeret A/S, stand 196<br />
Henrik A. Fog A/S, stand 159<br />
Hydrema Danmark A/S, stand 146<br />
Hørve Maskinhandel, stand 100<br />
IH-Maskiner, stand 192<br />
JMM Group A/S, stand 88<br />
Maskinhuset A/S, stand 125<br />
Nicolaisen & Larsen A/S, stand 152<br />
Norcar BSB, stand 123<br />
Præstbro Maskiner A/S, stand 208<br />
Stark A/S, stand 39<br />
Stenderup A/S, stand 118<br />
Sønderup Maskinhandel, stand 157<br />
Timan A/S, stand 209<br />
V. Løwener A/S, stand 73.<br />
Gravko er det besynderlige tilnavn for en gravemaskine. Ingeniør K.<br />
Hindhede importerede i 1928 som den første i Danmark en mekaniseret<br />
dampdreven gravemaskine til sit entreprenørfirma K. Hindhede<br />
A/S. Maskinen var en sensation. Af reklamegrunde lod han male<br />
‘Grave Compagniet’ eller forkortelsen ‘GravCo’på siden af maskinen<br />
og den lastvogn der trak den. Det gik over i folkemunde.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 75
PRODUKTREVY 24: SOMMERBLOMSTER<br />
Kommunen i fuldt flor<br />
Det er meget forskelligt<br />
hvor mange sommerblomster<br />
der bruges i det offentlige<br />
rum i Danmark. For nogle årtier<br />
siden var det en vane om<br />
at have en velkomstmosaik<br />
ved byens indfaldsveje og nogle<br />
flotte kummer ved de vigtigste<br />
pladser, foran banegården<br />
m.m. Da dyrkede man også<br />
selv blomsterne i kommunens<br />
planteskole. Udvalget var begrænset,<br />
men driftsikkert: isbegonie,<br />
tagetes, flittiglise,<br />
kantlobelie, pragtsalvie, blåkvast,<br />
petunie, pelargonie.<br />
Nu findes der byer hvor besparelser<br />
næsten har gjort det<br />
af med sommerblomsterne. De<br />
har måske valgt noget andet:<br />
blomstrende buske, roser og<br />
stauder eller simpelthen ingenting<br />
ud over bøgepur og græs.<br />
Der er heldigvis undtagelser<br />
hvor det går den anden vej, og<br />
byen bugner med flere blomster<br />
end nogensinde, som Fredericia.<br />
I Fredericia midtby findes<br />
bøgepur, længeblomstrende<br />
roser og mange andre<br />
blomstrende buske, men også<br />
et væld af mange forskellige<br />
76<br />
sommerblomster. Der må der<br />
findes folk med den nødvendige<br />
kunnen og ildhu til at opretholde<br />
så en høj standard. Vi<br />
talte med skov- og gartnerformand<br />
Lars Rosager.<br />
Hvordan kan det være at der<br />
findes så mange sommerblomster<br />
i Fredericia?<br />
„Det er en politisk beslutning.<br />
Byrådet synes heldigvis<br />
at blomsterne skal blive. Der<br />
har været nogle besparelser,<br />
men de gik ikke ud over sommerblomsterne.<br />
Nok også fordi<br />
vi har et 3000 m² moderne<br />
væksthus med sin egen gode<br />
økonomi. Huset blev bygget<br />
som kommunens gartneri i<br />
70’erne og er teknisk up to<br />
date. Vi producerer kun til det<br />
offentlige: kommunen, kirkegårde,<br />
institutioner og også til<br />
andre kommuner, bl.a. Horsens.<br />
Planterne leveres i de ønskede<br />
mængder, i den rigtige<br />
størrelse og hærdet når kunden<br />
ønsker det, det er en fordel<br />
i forhold til almindelig handel.<br />
I en af drivhusets afdelinger<br />
produceres også indendørs<br />
potteplanter som bruges til in-<br />
stitutioner, og meget store opstammede<br />
planter som også<br />
udlejes til arrangementer.<br />
Snart bliver drivhuset fyldt<br />
med julestjerner og de planter<br />
der bruges til efterårsplantningen.“<br />
Hvilke muligheder har I her til<br />
sommerblomster?<br />
„Der er mange: Vi planter en<br />
del i kummer og mange i jorden,<br />
nogle plantes i tårne. Vi<br />
har et tårn med form af en vaffelis,<br />
den står ved isboden ved<br />
havnen plantet til med isbego-<br />
Lars Rosager og Laila Toft ved det hvid-lyserøde bed ved Landsoldaten. Ved monumentet står også tre andre<br />
lignede runde bede med hver sin farve.<br />
En af støbejernskummerne på Torvepladsen er fyldt med lysegul Petunia,<br />
Helichrysum bracteatum, Helychrysum petiolare og hvid Ageratum. Senere<br />
kommer blålilla Scaevola og lilla Verbena bonariensis mere frem.<br />
nie. Ved fornyelsen af gågaden<br />
bestilte vi kummer af støbejern<br />
i Kina, og det var billigere<br />
at bestille en hel container,<br />
så nu har vi mange af<br />
dem. De står på gågaderne og<br />
på Torvepladsen. Men vi har<br />
også runde fiberglaskummer,<br />
Ø 110 og 160 cm, på andre<br />
pladser. Plantningerne er forskellige<br />
og bliver bestemt af de<br />
selvstyrende teams som passer<br />
området.“<br />
„Ved indfaldsveje plantes de<br />
velkendte flade mosaikker<br />
med stor farvekontrast, og i<br />
midtbyen plantes de mange<br />
kummer og bede med en mere<br />
moderne beplantning som er<br />
afstemt i farver. Ved banegården<br />
er der bygget en stor kurv<br />
af pileflet som også fyldes med<br />
blomster. I en del af Volden -<br />
en bypark på det gamle voldanlæg<br />
- plantes alle de sommerblomster<br />
vi har sammen til<br />
at vise publikum hvad der er<br />
brugt dette år. Her står også<br />
en tavle med de forskellige<br />
navne. 130 i alt.“<br />
Sår og stiklingeformerer I det<br />
hele selv?<br />
„Nej, vi bestiller småplanter,<br />
både frøplanter og stiklinger,<br />
såkaldte plugs, mest hos Syngenta<br />
i Holland, og passer dem<br />
til de har den rigtige størrelse.<br />
Vi er ordreproducerende, altså<br />
vi laver hvad der bestilles af<br />
vores selvstyrende teams, andre<br />
kommuner, kirkegårde,<br />
osv. Den 1. december er vi færdige<br />
med planlægningen til<br />
året efter, og så sender vi or-<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
dren ud. Fordelen med at bestille<br />
plugs er at udvalget er<br />
enormt, både i såede sorter og<br />
i stiklinger. Dette store udvalg<br />
kan vi også byde vores kunder.“<br />
I må have meget pasning?<br />
„Det er ikke så slemt. Planterne<br />
plantes i ukrudtsfri jord<br />
som er blandet med langtidsvirkende<br />
gødning. Så behøver<br />
vi kun at vande og pudse lidt<br />
af. I alle kummer er der indlagt<br />
en vandtank med et kapillærsystem<br />
til vanding en gang om<br />
ugen. Bedene vandes automatisk<br />
med en timer om natten,<br />
der er indlagt rør og sprinkler.<br />
Der er lidt udskiftning af planter.<br />
Dertil holder vi et lille lager<br />
i drivhuset i forsommerperioden.“<br />
Hvad med ukrudt?<br />
„Vi planter tæt så der ikke er<br />
så meget plads til ukrudt. Og vi<br />
damper jorden før vi planter.<br />
Dertil bruges et dampaggregat<br />
og nogle presenninger til at<br />
pakke ind med. Efter to timers<br />
dampning har de øverste 20<br />
cm af jorden opnået den rigtige<br />
temperatur af 70º og er blevet<br />
fri for sygdomme og skadedyr.<br />
Ukrudtsfrø er da ikke længere<br />
spiredygtige. Dampaggregatet<br />
kan betale sig fordi vi<br />
også bruger den til at rense<br />
sandkasserne i kommunen.“<br />
Er der mere og mindre travle<br />
perioder?<br />
„Vi har mest travlt maj og<br />
juni med at gøre klar og plante<br />
ud. I september-oktober<br />
ryddes bedene og vi planter<br />
blomsterløg, toårige og stedse-<br />
Ved isboden ved havnen står der<br />
en isvaffel. Den består af et tårn<br />
plantet til med isbegonie!<br />
grønne planter: stedmoder,<br />
forglemmigej, Heuchera med<br />
videre. I drivhuset gør vi rent<br />
om sommeren, og om vinteren<br />
er der også en pause før de<br />
unge planter kommer,“ udtaler<br />
Lars Rosager.<br />
På vores blomstertur gennem<br />
byen mødte vi en lille gruppe<br />
gartnere i færd med at gøre<br />
pænt ved monumentet Landsoldaten;<br />
det var dagen før<br />
Fredericias 6. juli-fest. Monumentet<br />
står ved den gamle<br />
byport i ly af Volden, og her<br />
ligger fire runde bede med en<br />
rigtig flot plantning af mange<br />
Blegt orange bed på Tiennale i september. Dahlia, løvemund og græsser.<br />
TRENDS I SOMMERBLOMSTER<br />
I 2008 blev der afholdt International Triennale<br />
om landskabsarkitektur i Apeldoorn, Holland.<br />
Her kunne man bl.a. få en forsmag på de nye<br />
trends i sommerblomster. The Royal Mile var<br />
et milelangt blomsterbed med en sti i midten.<br />
Den første del af milen var udfyldt med stauder<br />
og eksisterer stadig. Resten af milen fik på<br />
hver side fem bede af 70 x 4,5 meter.<br />
Disse bede blev plantet med sommerblomster<br />
og sommerløg og beplantningen blev udvalgt<br />
af designere fra hele Europa. Hver designer<br />
fik et farvetema: lilla, rød, orange (Jane<br />
Schul fra Danmark), gul, hvid, lyserød, bleg<br />
orange, bleg gul, grågrøn. Det var rigtig<br />
spændende at se hvad disse plantefolk havde<br />
fundet på.<br />
Ud over mere og mindre kendte sommerblomster<br />
var der brugt hurtigt udviklende<br />
græsser som Hordeum, Briza, Panicum,<br />
Pennisetum, Stipa tenuissima og mange Dah-<br />
sommerblomster, hvert bed sin<br />
farve med en opstammet plante<br />
i midten. Et bed i rosarød, et<br />
i orange, et i gul og et bed<br />
med sartrosa og hvide blomster.<br />
Vi talte med gartner Laila<br />
Toft som er medansvarlig for<br />
valg af sorter og farver.<br />
Hvorfor er der så mange forskellige<br />
planter i disse bede?<br />
„Når vi planter så mange<br />
forskellige planter sammen, er<br />
der altid nogle som trives bedre<br />
end andre. Her i dette bed<br />
står f.eks. små Dahlia som ikke<br />
trives så godt, men pladsen bliver<br />
overtaget af den der Pelargonia.<br />
Så får vi ingen huller.<br />
Bladplanter er tilføjet fordi de<br />
holder farven i dårligt vejr og<br />
virker som buffer mellem<br />
blomsterne. Over sommeren<br />
udvikler planterne sig forskellige,<br />
men de fleste blomstrer<br />
hele perioden.“<br />
I Fredericia gør kommunens<br />
folk deres bedste til at få byen<br />
til at se indbydende ud. Man<br />
kan se at det er sommer. Mon<br />
det bliver den nye trend i brug<br />
af sommerblomster?<br />
Tekst og foto: Carry Roorda, have- og<br />
landskabsarkitekt.<br />
For udstillere af sommerblomster på<br />
Have & Landskab henvises til oversigten<br />
over planteudstillere på side 53.<br />
lia, Nicotiana og Solsikker. Til så store og brede<br />
bede skal man have noget at fylde op<br />
med. I bunden også mange bladplanter med<br />
spændende farver og strukturer: bladbede,<br />
Ipomoea batatas, Ricinus, Perilla, Helichrysum,<br />
Coleus.<br />
Jeg har været der to gange, første gang i<br />
begyndelsen af juli og anden gang sidst i september,<br />
lige før udstillingen lukkede. Ud over<br />
tiden havde planterne udviklet sig meget forskelligt.<br />
I september var der mange Verbena<br />
bonariensis og græsser, bladplanter, Dahlia<br />
og løvemund som stadig havde det fint. Mange<br />
andre var færdige og stod med frø. Man<br />
kunne se at nogle designere havde regnet<br />
med en længere sæson end andre. Det er muligt<br />
af have en sommerplantning der er spændende<br />
at se på indtil september, bare man<br />
bruger planter som udvikler sig lidt senere og<br />
overtager scenen fra de farvestrålende.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 77
78<br />
FINGERLET BETJENING<br />
Aebi CC66<br />
Let at betjene, servostyring.<br />
Lavt tyngdepunkt og stor<br />
stabilitet på skråninger.<br />
Ergonomisk designet styr,<br />
fremdrift i tommelfinger<br />
- alt betjenes let og enkelt.<br />
Stennedlægningsfræser,<br />
klipper, kost og mange<br />
andre redskabsmuligheder.<br />
STOR KAPACITET<br />
TT270<br />
95 hk.<br />
4-hjulsstyret og meget<br />
terrængående.<br />
Hydrostatisk fremdrift op<br />
til 40 km/t.<br />
3-punkt-ophæng med PTO<br />
for og bag.<br />
Lav vægt, skåner<br />
følsomme arealer.<br />
Klippebredde op til 4 m.<br />
Bomford<br />
Stort program.<br />
Hurtig af- og påmontering.<br />
Godt udsyn.<br />
Mange års erfaring.<br />
Gennemtestede<br />
kvalitetsprodukter.<br />
Ring og aftal demo<br />
af maskinerne<br />
Se mere på<br />
www.helmstmt.com.<br />
Århus 86 109 108<br />
Herning 99 28 29 30<br />
ah@helmstmt.com<br />
www.helmstmt.com<br />
PRODUKTREVY 25: PRYDBUSKE<br />
Blomstring må gerne opleves hele året<br />
Mamelukærme (Lavatera thuringiana) er en overset busk som blomstrer<br />
fra juli til frosten sætter ind. Den fryser tilbage i kolde vintre.<br />
Prydbuske fås i et utal af sor<br />
ter og arter i alle regnbuens<br />
farver, men ofte står haver<br />
og parker ublomstrende hen,<br />
så snart efteråret nærmer sig.<br />
Kim Tang, Fagkonsulent i Danske<br />
Anlægsgartnere, var frisk<br />
på en snak om de prydelige<br />
buske i haver og parker.<br />
Hvor stammer traditionen med<br />
prydbuskene egentligt fra?<br />
”I de engelske landskabshaver<br />
begyndte man at gå væk<br />
fra de stive linjer og former fra<br />
renæssancen og barokhaverne<br />
og begyndte at arbejde med<br />
variationen og mangfoldigheden<br />
også i plantevalget. Det<br />
gjaldt om at have mange specielle<br />
planter sat sammen, som<br />
havde forskellige karakter og<br />
bladfarve. Prydbuskene var et<br />
af elementerne som kunne<br />
give denne variation hen over<br />
hele året.<br />
Der findes jo et utal af buske.<br />
Hvad skal man vælge?<br />
”Som udgangspunkt bør<br />
man i enhver have kunne finde<br />
både noget løvfældende og<br />
noget stedsegrønt. Det stedsegrønne<br />
er med til at give vinterhaven<br />
karakter og skærmer<br />
mod naboen. Det løvfældende<br />
har et mere variablet udtryk<br />
som afspejler årets gang i haven<br />
i takt med at buskene forandres<br />
med blomster, bladfarve,<br />
udspring, med bare eller<br />
dekorative grene. Og hvis vi<br />
snakker de stedsegrønne som<br />
taks og thuja og kristtorn og<br />
buksbom, så er det jo dejligt at<br />
haven ikke bliver brun og død<br />
om vinteren. Derfor mener jeg<br />
også at man skal tænke alle<br />
årstiderne med når man snakker<br />
om prydbuske.”<br />
Er det noget, folk glemmer, i<br />
forbindelse med prydbuske<br />
prydbuske?<br />
„Nogle gange skulle man tro<br />
at planter kun blomstrer om<br />
foråret, når kigger man sig om<br />
i haver og parker. Så når jeg<br />
tegner en have, vælger jeg<br />
næsten altid buske og træer<br />
så der altid er noget at se på<br />
og glædes over. Selv om vinteren<br />
og i det tidlige forår findes<br />
der buske og træer som blomstrer.<br />
Her tænker jeg på kejserbusk,<br />
vinterblomstrende kirsebær,<br />
vinterjasmin, vintersnebolle<br />
og den mindre kendte<br />
gedeblad, Lonicera fragrantissima<br />
som står med sine små<br />
hvide, duftende blomster hele<br />
vinteren, mens alverdens løg,<br />
troldnø og kirsebærkornel<br />
markerer foråret.“<br />
„Buske som havehortensie,<br />
mamelukærme, buskroser og<br />
en række Spiraea bumalda-arter<br />
kan udgøre det blomstrende<br />
indslag i sensommeren. Efteråret<br />
bør derimod stå i høstfarverne<br />
stegn, hvor benved<br />
og koreakornel er smukke eksempler.“<br />
Hvilke buske er bedst i forhold<br />
til en billig vedligeholdelse?<br />
„Der er selvfølgelig forskel<br />
fra busk til busk, men langt<br />
hen af vejen er det jo et<br />
spørgsmål om at vælge de rigtige<br />
buske til den rigtige placering.<br />
Får man valgt nogle buske<br />
som er for store i deres<br />
vækstpotentiale til det sted de<br />
er placeret, så har man jo bedt<br />
om noget at lave. Hvis man tager<br />
uægte jasmin, så er der jo<br />
nogle typer som er ganske lave<br />
og andre som bliver 3-4 meter<br />
høje. Vælger man den forkerte,<br />
betyder det at man har givet<br />
sig selv en del beskæringsarbejde.<br />
Hvordan vil udbuddet ændre<br />
sig fremover?<br />
„Jeg tror i hvert fald ikke at<br />
vi vil se mere ensretning herhjemme.<br />
Markedet vil langt<br />
hen af vejen forsøge at lave<br />
nogle særlige buske og andre<br />
planter som konkurrenterne<br />
ikke har for derved at kunne<br />
tilbyde noget unikt. Trods krisen<br />
så lever vi stadig i en me-<br />
Flere arter af troldnød dyrkes som prydbuske. En af dens store fordele er<br />
at den blomstrer meget tidligt om foråret. Foto: Kim Tang.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
De første rhododendron blomstrer allerede i marts og de sidste i juni. Som bund i rhododendronbedet<br />
kunne man bruge f.eks. skumblomst, liljekonval eller forskellige sorter klokkelyng som blomster både vinter<br />
og tidlig forår. Foto: Kim Tang.<br />
get individuel tidsalder, og<br />
folk vil have det anderledes og<br />
det unikke. Derfor har planteproducenterne<br />
størst chance<br />
for at overleve på at gå efter<br />
det lidt unikke, at lave deres<br />
egen niche. Derfor tror jeg at<br />
sortimentet fortsat vokse.<br />
Hvordan går det med konkurrencen<br />
med udlandet?<br />
”Når det gælder masseproduktion,<br />
så har vi tabt på forhånd<br />
til tyskerne og hollænderne.<br />
Men jeg ved at nogen<br />
af planteskolerne herhjemme<br />
er gået i gang med at producere<br />
lidt større buske. Der er<br />
konkurrencen ikke lige så hård<br />
fra udlandet. De udenlandske<br />
producenter går mere efter<br />
det danske marked for lidt<br />
mindre buske som man kan<br />
pakke mange af sammen i lastbilerne<br />
mens busken som måske<br />
er 1½ meter høj når man<br />
køber den. Det er langt sjældnere<br />
man ser de store buske<br />
komme fra udlandet. De danske<br />
nicheproducenter er med<br />
til at skubbe det danske marked<br />
væk fra ensretningen.” lt<br />
For udstillere af prydbuske på Have &<br />
Landskab henvises til oversigten over<br />
planteudstillere på side 53.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 79
PRODUKTREVY 26: CYKELSTATIVER<br />
Cykler til højre og<br />
venstre og i lag<br />
‘Fjernes uden ansvar’ står der<br />
mange steder i byerne selv om<br />
skiltene ikke har loven på deres<br />
side. Under alle omstændigheder<br />
er cyklerne og dermed<br />
cykelstativerne ikke til at<br />
komme udenom i de danske<br />
byer. Vi har talt med Palle<br />
Poulsen, salgschef i Veksø, et<br />
byrumsinventarfirma der allerede<br />
for 60 år siden opfandt<br />
klo-cykelstativet.<br />
Der bliver mere og mere<br />
trængsel i byerne. Hvad gør vi?<br />
”Ved ethvert projekt med<br />
f.eks. en kommune kigger man<br />
på arealet for deres områder<br />
er jo bestemt ikke gratis. Derfor<br />
handler det om at skabe<br />
flest mulige pladser på mindst<br />
muligt areal. Der er jo en<br />
kæmpe økonomi i det hvis<br />
man kan bruge 20-30% mindre<br />
areal til at få placeret den<br />
samme mængde cykler.“<br />
„Flere og flere steder, især<br />
ved togstationer, bliver der også<br />
placeret to-etagers cykelstativer<br />
hvor man løfter sin cykel<br />
på en skinne oven på den nederste<br />
række cykler. Helt ærligt<br />
var det med rystende hånd<br />
at vi i første omgang satte dem<br />
op, for gad folk overhovedet<br />
bruge dem? Men det har faktisk<br />
vist sig at der er langt større<br />
brug af dem end vi havde<br />
Lænestativet er ikke det mest pladseffektive, men<br />
har bl.a. den fordel at det kan bruges at slags cykler.<br />
Her model Torino 300 fra Veksø.<br />
80<br />
forventet. Det er simpelthen<br />
fordi folk køber dyrere og dyrere<br />
cykler, og de vil sikre sig at<br />
de har deres cykel når de kommer<br />
tilbage igen. Den slags stativer<br />
er jo en enorm god udnyttelse<br />
af arealet.“<br />
„I forhold til pladsmanglen<br />
er det også vigtigt at overveje<br />
at man med et almindelig cykelstativ<br />
som du placerer forhjulet<br />
i, bruger i dag mellem<br />
47 og 50 centimeter per placeret<br />
cykel, men hvis vi tager et<br />
lænestativ, så bruger du faktisk<br />
60-70 cm per cykel. Men<br />
hvis folk skal kunne læne deres<br />
cykler op ad de her stativer,<br />
skal der være langt mere<br />
åbent rum til at manøvrere<br />
rundt med cyklen foran stativet<br />
end der skal på den traditionelle,<br />
og det er den store<br />
udfordring mange steder.”<br />
Hvorfor skulle man så nogensinde<br />
vælge et lænestativ?<br />
”Hele omdrejningspunktet<br />
med et cykelstativ er jo at forkæle<br />
cyklisterne og have fuld<br />
forståelse for deres mange forskellige<br />
cykler. Det er en fornøjelse<br />
at se den mangfoldighed<br />
i cykler der er i dag som gør at<br />
stativerne jo skal være langt<br />
mere all-round end de skulle<br />
være tidligere. I gamle dage<br />
vidste man at et styr var 40 cm<br />
bredt, og at en cykel cirka var<br />
De to-etages cykelstativer er blevet mere brugt end på forhånd ventet.<br />
en meter høj. I dag ser du op<br />
til 70 cm brede styr, og cykler,<br />
der ikke er mere end 65 cm<br />
høje og med dæk der er 7 cm<br />
brede osv. Det gør at man både<br />
skal satse på mere allroundstativer<br />
og måske også flere<br />
forskellige stativer. Alle cykler<br />
kan placeres ved et lænestativ,<br />
men ved de fleste andre typer<br />
Den langt mest anvendte form for cykelstativ er<br />
stadig den nedstøbte forhjulsmodel, hvor cyklen blot<br />
skubbes ind. Foto: Veksø A/S.<br />
stativer er der nogle som er<br />
skeptiske eller har ekstreme<br />
cykler som gør at et givent cykelstativ<br />
ikke er optimalt for<br />
deres cykel. Men det er jo betingelserne<br />
og et udkom af at<br />
cyklerne er blevet så forskellige<br />
som de er blevet.”<br />
Hvad kommer vi til at se mere<br />
til i fremtiden?<br />
På cykeltællerstationen kan man<br />
bl.a. se hvilket nummer cyklist<br />
man er i dag.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
Uden cykelstativer breder de parkerede cykler som regel langs facaderne som en kaotisk løbeild. Her ses et<br />
BIKE cykelstativ som prøver at kontrollere de tohjulede køretøjer. Foto: Mastellone-Projekt.<br />
”Fremtiden inden for cykelstativer<br />
vil nok være mere intelligente<br />
cykelstativer. Stativer<br />
hvor du eksempelvis får en<br />
melding omkring ledige pladser<br />
lige som du kan på bilparkering<br />
i dag. Det kan også være<br />
at man kommer til at kunne<br />
booke sit stativ med mobiltelefonen.<br />
Allerede nu har vi cy-<br />
keltællerstationer, for eksempel<br />
på Rådhuspladsen i København<br />
hvor du kan se hvad<br />
nummer cyklist du er i dag.”<br />
Ud over de elektroniske løsninger,<br />
hvad kommer vi ellers til<br />
at se fremover?<br />
”Hvis man eksempelvis kigger<br />
på anlæggene i Holland, så<br />
er det jo simpelthen parke-<br />
Have & Landskab stand 431<br />
ringshuse, ligesom du ser med<br />
biler, hvor der er 2, 3 og 4 etager<br />
hvor du simpelthen går<br />
opad med din cykel og placerer<br />
den i et stativ. Det kommer<br />
vi til at se herhjemme i takt<br />
med at vi bliver flere og flere i<br />
byerne. Det er jeg helt overbevidst<br />
om.”<br />
Hvad med overdækninger?<br />
”Her er udviklingen klart i<br />
retning af at de skal være<br />
langt mere simple i deres udtryk.<br />
Det hænger bedre sammen<br />
med den omgivende arkitektur,<br />
men det holder også<br />
prisen nede på et niveau hvor<br />
der er råd til at købe overdækninger<br />
til flere cykler. Igen, det<br />
handler om at forkæle cyklisterne,<br />
og hvis der ikke er officielle<br />
pladser, så smider folk<br />
dem tit bare i ét stort rod.”<br />
Hvad koster et cykelstativ, og<br />
hvad er det mest almindelige<br />
cykelstativ?<br />
”Et klostativ koster 250 kroner<br />
per placeret cykel, men vi<br />
har også et lænestativ med en<br />
indbygget wire til fastlåsning.<br />
Det koster 5.860 for to pladser.<br />
Det mest almindelige cykelstativ<br />
er uden sammenligning de<br />
nedstøbte modeller til forhjulsparkering.”<br />
lt<br />
DE UDSTILLER CYKELSTATIVER PÅ<br />
HAVE & LANDSKAB 09<br />
Flexys ApS, stand 46<br />
Falco A/S, stand 385<br />
G9 Udventar ApS, stand 372<br />
Jessing ApS, stand 370<br />
Mastellone - Projekt, stand 376<br />
Veksø A/S, stand 367<br />
Vestre A/S, stand 358.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 81
Virksomheder og kommuner<br />
er ligesom amerikanske<br />
teenagere. De skal have biler.<br />
Men hvad har finanskrisen<br />
betydet? Skal man vælge trailer<br />
eller ladvogn, og står el-bilerne<br />
klar rundt om hjørnet til<br />
at strømme ud på markedet?<br />
Vi har talt med Jesper Christensen,<br />
chefredaktør på Transportnyhederne.<br />
Hvad er det vigtigste at overveje<br />
når man køber bil til brug<br />
i den grønne branche?<br />
”Hvad ens behov er. Det lyder<br />
jo oplagt, men det er ikke<br />
mere end et par år siden at det<br />
ikke var det logiske svar. Nu<br />
ser vi for eksempel ikke længere<br />
folk der køber firhjulstrækkere<br />
til at køre rundt i<br />
byen i for sjov. Firhjulstrækkere<br />
bliver i dag kun købt af dem<br />
som har brug for det, såsom<br />
anlægsgartnere, byggefirmaer<br />
og den slags. Det andet er helt<br />
gået i stå.“<br />
„Til gengæld glemmer folk<br />
nogle gange at overveje at køretøjet<br />
rent faktisk skal kunne<br />
trække, og at trækkraft ikke er<br />
det samme som hestekræfter.<br />
Det nytter ikke noget at man<br />
har en bil med tilpas mange<br />
hestekræfter som man egentlig<br />
synes kører ganske fortrinligt<br />
i fritiden hvis den er ved at<br />
dø når den bliver spændt op<br />
med 2½ tons trailer bagefter,<br />
og du kommer op mod den tilladte<br />
totalvægt. Det går jo ud<br />
over bilen og slider alt for<br />
hårdt, og du bruger alt for meget<br />
dieselolie, og man bliver<br />
82<br />
Indtil videre er den eneste godkendte og registrerede ellastbil i Danmark denne model fra den engelske producent<br />
Modec. Den har to tons lasteevne, kan oplades alle steder hvor der er adgang til et 32A-stik og koster<br />
700.000-800.000 plus moms alt efter batteritype og ladopbygning. Foto: Bay Christensen A/S.<br />
Produktrevy 27: Biler<br />
Traileren, el-bilen og partikelfilteret<br />
simpelthen træt af at køre i<br />
den. Man kan godt have en<br />
masse hestekræfter, men hvis<br />
ikke motoren har et tilpas højt<br />
drejningsmoment, så kan det<br />
være lige meget.”<br />
Skal man købe en ladvogn eller<br />
en trailer?<br />
”Det afhænger naturligvis af<br />
hvad man skal fragte rundt.<br />
Det er nok billigst at komme i<br />
gang med en trailer, men lige<br />
så snart man skal trække den<br />
efter et bare lidt større køretøj<br />
under 3½ tons, så bliver traileren<br />
hurtigt for lille. Så overskrider<br />
man måske hurtigt den tilladte<br />
totalvægt.“<br />
„Men du kan jo også have<br />
en lille lastbil bygget op som<br />
ladvogn så den på en eller anden<br />
måde kan trække en maskine<br />
op på ladet. Så længe du<br />
holder dig under 3½ ton, kan<br />
du køre den på et lille kørekort.<br />
Det var en mulighed, og<br />
hvis du har en 3½ tons lastvogn,<br />
så kan du måske lovligt<br />
læsse 1½ ton eller deromkring.<br />
Men man bør også overveje at<br />
købe noget større til at starte<br />
med. En lastbil over 3½ tons<br />
har jo en langt højere tilladt<br />
totalvægt. Selvfølgelig kræver<br />
den et stort kørekort, men hvis<br />
du alligevel kører med så meget<br />
at du skal have et påhængsvognskørekort<br />
til den<br />
mindre lastbil, så er spørgsmålet<br />
om det ikke er lige så smart<br />
at have det store kørekort og<br />
den store lastbil og så droppe<br />
det med trailer.”<br />
Men det har alle vel ikke råd til<br />
nu om dage?<br />
”Næ, men der er ingen der<br />
siger at man skal købe en ny<br />
lastbil. Det kan være at man<br />
køber den brugt, og så får den<br />
til at leve op til miljøkravene,<br />
sætter et partikelfilter på. Der<br />
var jo også en mulighed.”<br />
Hvad koster et partikelfilter?<br />
”Der skal man må jo spørge<br />
den enkelte filterproducent,<br />
men til de mindre køretøjer<br />
kommer du langt for 20.000<br />
kroner.”<br />
Apropos miljø, hvordan går<br />
det så med elbilerne?<br />
”Der findes jo allerede elbiler<br />
på markedet til byggebranchen.<br />
En 5½ tons el-lastbil fra<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
Mega Multitruck er en elbil som forhandles af H.A. Fog A/S. Den er kun<br />
3,3 meter lang, men laster indtil 3 m 3 . Rækkevidde er op til 80 km.<br />
Modec med en rækkevidde på<br />
enten 100 eller 160 kilometer.<br />
Men spørgsmålet er selvfølgelig<br />
om el-biler er interessante<br />
for bygge- og anlægsvirksomheder.<br />
Det afhænger af aktionsradius,<br />
og hvornår der udvikles<br />
et batteri der kan holde<br />
bilen en hel dag. Det findes ikke<br />
nu. De bliver bedre og bedre,<br />
men hvis jeg var anlægsgartner<br />
og skulle køre et sted<br />
hen og arbejde dér hele dagen,<br />
ville jeg nok ikke købe en<br />
elbil lige nu. Det har først og<br />
fremmest noget med aktionsradiussen<br />
at gøre, og så kræver<br />
det også at der eksisterer<br />
et distributionssystem, for som<br />
det er nu, kan man jo ikke oplade<br />
sin elbil særligt mange<br />
steder. Til gengæld eksisterer<br />
der i dag en hel del mindre<br />
modeller og små ladvogne<br />
som fint egner sig til kommuner<br />
hvor de ansatte i parkforvaltningen<br />
kan køre tilbage på<br />
pladsen og lade op. ”<br />
Hvad med andre former for<br />
drivkraft?<br />
”Min vurdering er at vi vil<br />
komme til at se et miks af elbiler,<br />
biler på sprit, biodiesel og<br />
hybridbiler, en kombination af<br />
el-drift og diesel. Men ingen af<br />
disse typer brændstoffer og<br />
drivkræfter har et udbredt di-<br />
stributionssystem, så det kræver<br />
at man har et meget ensartet<br />
kørselsmønster og kan<br />
planlægge ens dage meget<br />
præcist. For de fleste steder er<br />
der ingen drivkraft at hente<br />
hvis man løber tør.”<br />
Hvor langt er vi fra at alternative<br />
brændstoffer for alvor finder<br />
vej til bygge- og anlægsbranchen?<br />
”Det kræver først og fremmest<br />
at politikerne siger: ‘Nu<br />
gør vi det.’ Teknologien er i og<br />
for sig klar. I Stockholm kører<br />
mange busser allerede på sprit,<br />
og man kan køre på gas og<br />
tanke gas på benzintankene.<br />
Bl.a. Volvo og Renault laver<br />
hybridlastbiler, og Scania vil<br />
praktisk talt kunne levere spritbusser<br />
i morgen. Det kræver<br />
bare at politikerne kræver det.<br />
Og når der bliver åbnet op ad<br />
den vej, og eksempelvis bybuszserne<br />
får skiftet drivkraft, så<br />
vil det også brede sig til transporten<br />
i den grønne branche.”<br />
lt<br />
DE UDSTILLER BILER PÅ HAVE<br />
& LANDSKAB 09<br />
Bay Christensen A/S, stand 213<br />
Carepoint Slagelse, stand 71<br />
Hako Danmark A/S, stand 188.<br />
H.C. Petersen Danmark A/S, stand 160<br />
Henrik A. Fog A/S, stand 159<br />
Mitsubishi Fuso Danmark, stand 96<br />
Nellemann Agro A/S, stand 170<br />
Ringsted Erhvervs Auto A/S, stand 199<br />
Svenningsens Maskinforr., stand 180<br />
Selv om traileren også kan blive for lille, kan ladvognen også snildt blive<br />
for stor til behovet. Et eksempel ses her hvor en tre-akslet lastbil med<br />
opbygning til maskintransport har kørt en forholdsmæssig lille maskine<br />
til Christiansborg. Foto: www.transportnyhederne.dk.<br />
FORHANDLER<br />
GUMMIBÆLTER AF<br />
HØJ KVALITET TIL<br />
MINI GRAVEMASKINER<br />
OG ANLÆGSUDSTYR<br />
RUBBER TRACK SPECIALISTS<br />
Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Svalehøjvej 18<br />
Leveringsdygtig i hele Danmark<br />
Kontakt os for konkurrencedygtige priser<br />
3650 Ølstykke<br />
Tlf. 43 76 02 06<br />
info@aspendenmark.dk<br />
Se nyhederne på Have & Landskab<br />
i <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s septembernummer<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> udstiller ikke selv på Have & Landskab,<br />
men vi er alligevel med.<br />
For det første er bladet også udstillingskatalog og<br />
ligger derfor frit fremme ved indgangene.<br />
For det andet besøger vi de enkelte stande og ser<br />
nærmere på de nyheder der præsenteres og de tendenser<br />
i produktudviklingen som udstillingen afspejler.<br />
Det kan man læse om i næste nummer af <strong>Grønt</strong><br />
<strong>Miljø</strong> der udkommer i september.<br />
Redaktionen<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 83
John Deere’s greenklippere 2500B og 2500E Hybrid. Importøren Nellemann Agro fremhæver at klipperne er<br />
meget skånsomme og præsterer det laveste jordtryk som findes på markedet. Det opnås bl.a. ved at bruge<br />
højstyrkestål og lavprofildæk. Med hybridmodellen kan man reducere lydniveau og brændstofforbruget.<br />
PRODUKTREVY 28: SPECIALREDSKABER TIL GREENS<br />
En ekstrem anlægstypes særlige krav<br />
Golfgreens er en af de mest<br />
specielle anlægstyper der<br />
findes til planter. Den uhørt intensive<br />
pleje kræver også specielt<br />
og småt grej. Det har vi<br />
talt med Lars Rævsager om.<br />
Han er produktchef i Prodana<br />
A/S der er af de danske importører<br />
inden for området.<br />
Hvorfor skal man have specialredskaber<br />
til greens? Kan man<br />
ikke bare bruge dem man har<br />
til de øvrige sportsplæner?<br />
„Det kan man ikke fordi en<br />
green er en meget speciel<br />
plæne. Den har et kunstigt opbygget<br />
vækstlag hvor fokus er<br />
at lede vandet hurtigt og effektivt<br />
væk fra spilleoverfladen<br />
samtidig med at man skal opretholde<br />
en overflade hvor<br />
græsset kan trives, og bolden<br />
springer og ruller rigtigt selv<br />
om græsset belastes meget og<br />
klippes unaturligt tæt.“<br />
„Vækstforholdene er ikke<br />
optimale for græsset hvorfor<br />
plejen skal være det. Her indgår<br />
specielle maskiner der er<br />
mindre og lettere. Alle greenkeperere<br />
er meget opmærksomme<br />
på at trykket på jorden<br />
skal holdes på et absolut minimum.<br />
Man ser også redskaber<br />
som man går bag ved, noget<br />
man aldrig ser på boldbaner.<br />
Maskinerne er også mere præcise<br />
og bruges med kortere<br />
mellemrum. Man klipper ikke<br />
én, men 3-4 gange om ugen.<br />
Og man gøder meget jævnligt<br />
84<br />
og i præcise doser. Det hænger<br />
også sammen med at jorden<br />
holder dårligt på næringsstofferne,<br />
og man vander meget.“<br />
Et par eksempler på hvordan<br />
maskiner adskiller sig fra almindelige<br />
græsplejemaskiner?<br />
„Tag f.eks. vertikalskærere.<br />
På fairway og fodboldbaner<br />
bruger man dem måske to<br />
gange om året med knive der<br />
er 2-3 mm brede og går 0,5-1,5<br />
cm ned. En ret grov behandling.<br />
På greens vertikalskærer<br />
man måske hver tredje uge, og<br />
knivene er højst en millimeter<br />
bred og rører kun lige overfladen.<br />
Dybdeluftere er mindre<br />
med omkring en meters arbejdsbredde<br />
og de går ikke lige<br />
så dybt i jorden, 10-15 cm.<br />
Græsklipperne er cylinderklippere,<br />
det er et must, og de har<br />
flere blade pr. cylinder end ellers<br />
og laver et finere klip.<br />
Greenklippere kalder man<br />
dem også. Det er normalt trehjulsklippere<br />
som dem man ellers<br />
kender, bare små. Der er<br />
også specielle maskiner til at<br />
slice, topdresse og efterså. Og i<br />
alle tilfælde er maskinerne små<br />
og lette for at undgå at trykke<br />
jorden.“<br />
Er maskiner man kun bruger<br />
på green, ikke ude i fairway?<br />
„Langt de fleste bruges kun<br />
på greens. Uden for greenen<br />
er de alt for uøkonomiske i<br />
brug. Desuden er specialredskaberne<br />
tit udformet som en<br />
særlig kassette der sættes op i<br />
greenklipperen i stedet for<br />
cylinderklipperen. Redskaberne<br />
fås som egentlige udstyrssæt.<br />
Der er også nogle maskiner<br />
som i deres princip stort set<br />
kun kendes fra greens. F.eks.<br />
overfladeluftere der laver huller<br />
i jorden - uden det bræk<br />
som dybdelufterne kræver.<br />
Formålet er at forbedre vandafledningen.<br />
Der findes også<br />
en Poa Buster der retter enårig<br />
rapgræs op så det lettere kan<br />
klippes. Og særlige koste til at<br />
fordele topdressing. Desuden<br />
har alle maskiner et tromleaggregat<br />
der udjævner ormeskud<br />
og den slags. Der er eks-<br />
treme krav til jævnhed, ellers<br />
kan man ikke klippe så tæt.“<br />
Det lyder som en særdeles dyr<br />
pleje, med specialredskaber og<br />
mange arbejdsgange med<br />
småt grej, ikke?<br />
„Ja, omregnet til areal er det<br />
meget dyrere at holde green<br />
end fairway. Man har i gennemsnit<br />
måske 1 ha green og<br />
20 ha fairway og rough på en<br />
golfbane og bruger måske<br />
samme beløb begge steder.<br />
Men det er også især på greenen<br />
at golfbanen bliver målt<br />
og vejet. Begge steder er det<br />
græsklipningen der er den helt<br />
store udgift.“<br />
Hvilke krav stiller man til den<br />
traktor der kører på greenen?<br />
„Kontakttrykket skal være<br />
lavt, så normalt er det højst en<br />
traktor på 40-50 hk og med<br />
den rigtige dækmontering -<br />
vel vidende at dækmonteringen<br />
ikke gør noget ved akseltrykket<br />
og komprimeringen<br />
længere nede. Dybdeluftningen<br />
udføres i kun 10-15 cm<br />
dybde og er beregnet på den<br />
komprimering som golfspillerne<br />
laver i overfladen.“<br />
Alle disse specialmaskiner er<br />
temmelig nye, ikke?<br />
„Historisk set blev greens<br />
passet håndredskaber, men efterhånden<br />
blev arbejdet motoriseret<br />
og efterhånden også<br />
selvkørende. Ellers ville man ikke<br />
kunne passe en green i dag.<br />
Maskiniseringen blev introduceret<br />
i 50’erne og var almindelig<br />
i 70’erne, men det er først i<br />
de sidste ti år at vi har fået de<br />
mange baner og dermed den<br />
store afsætning af specialgrej.“<br />
Vredos nye skivesåmaskine sår<br />
frøet i rækker med 3,5 cm<br />
mellemrum og lægger det tilpas<br />
ned i jorden.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
Hvor ligger maskinudviklingen<br />
især lige i øjeblikket?<br />
„Fokus er at lave maskiner<br />
der gør arbejdet lettere for<br />
greenkeeperen og nedsætter<br />
ukrudtets tryk. Det er Poa Buster<br />
et eksempel på. Der er også<br />
fokus på maskiner der er<br />
med til at optimere udnyttelsen<br />
af kvælstof og vand, det vil<br />
sige skabe et godt luftskifte,<br />
god vandgennemgang og gøre<br />
jorden i stand til at holde<br />
bedre på vand og næringstoffer.<br />
Det er overfladeluftere et<br />
eksempel på. Men samtidig<br />
skal man være opmærksom på<br />
at boldene reagerer korrekt<br />
ved boldnedslag, og at green<br />
har den rigtige hastighed. Vi<br />
har tit hørt at det kan forandre<br />
sig når man indfører nye maskiner.“<br />
Hvilken betydning har det at<br />
man forsøger at holde også<br />
greens uden pesticider?<br />
„Det har mere betydning for<br />
hvilken type græs man bruger.<br />
Man er tvunget til at bruge andre<br />
græsarter. Men med de<br />
rigtige maskiner kan man også<br />
stresse ukrudtet og reducere<br />
behovet for pesticider. Jeg vil<br />
dog sige at greenen er så spe-<br />
DER ER LYS FOR ENDEN<br />
AF TUNNELLEN...<br />
Silkeborgvej 138, 8700 Horsens<br />
Industrivej 7, 5492 Vissenbjerg<br />
Tlf. 76 61 83 00. www.maskinhuset.dk<br />
cielt et vækstmedie at det er<br />
uhyre svært helt at undgå pesticider.<br />
Alene det at man har<br />
en klippehøjde på ned til 1½<br />
mm for visse arter og det utroligt<br />
hårde slid.“<br />
Er der fokus på miljø, f.eks.<br />
brændelsøkonomi og CO 2?<br />
„Nej, det tvivler jeg på har<br />
den store betydning. Kommunerne<br />
skal lave CO 2-regnskaber,<br />
og det krav kommer nok<br />
også til golfbanerne, men indtil<br />
videre er det ikke noget<br />
man har overskud til at kigge<br />
nærmere på.“<br />
Hvor stort er det danske marked<br />
for specialgrej til greens?<br />
„Der er en håndfuld der<br />
agerer på det danske marked.<br />
Hertil hører dem der forhandler<br />
de store græsklippermærker<br />
som Jacobsen, Toro og<br />
John Deere. De laver også specialudstyr<br />
til greens. Så er der<br />
os og nogle andre der forhandler<br />
andre mærker uden at<br />
være bundet til ét. Vi importerer<br />
f.eks. Greenteks udstyr af<br />
bl.a. overfladeluftere, dybdelufter<br />
og vertikalskærere samt<br />
klippere fra Wiedenmann.“<br />
Har I en nyhed med på Have &<br />
Landskab?<br />
På greens bruges små, lette redskaber, selv redskaber man går bag ved<br />
som denne Toro Flex 21 Greensmaster. Knivcylindrene følger nøje greenens<br />
konturer, og klipperen kører lige ud selv om underlaget bugter sig.<br />
„Vi er blevet forhandler af<br />
Vredo-såmaskiner og har en ny<br />
skivesåmaskine med. Den sår<br />
frøet i rækker med 3,5 cm mellemrum<br />
og lægger det tilpas<br />
ned i jorden så den rette fugtighed<br />
og temperatur opnåes.<br />
Vi viser også en ny lille topdresser<br />
fra Earth & Turf. Den er<br />
beregnet til haver, men jeg<br />
tror også den kan være interessant<br />
på greens.“ sh<br />
DE UDSTILLER SPECIALGREJ TIL<br />
GREENS PÅ HAVE & LANDSKAB 09<br />
H.C. Petersen Danmark A/S, stand 160<br />
Prodana A/S, stand 122<br />
Lyngfeldt, stand 222<br />
Nellemann Agro A/S, stand 170<br />
SC Svend Carlsen, stand 161<br />
Svenningsens Maskinforr., stand 180<br />
Maskinhuset A/S<br />
Entreprenørmaskiner<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 85
PRODUKTREVY 29: LEGEREDSKABER<br />
Danmark på toppen af naturlegepladsen<br />
Nu om dage er legepladsen<br />
et sted hvor børnene skal<br />
både lege og lære. Men er der<br />
overhovedet plads til legepladser<br />
i en tid hvor man kunne<br />
mistænke børnene for ikke at<br />
finde op og ned på en gynge<br />
uden deres internetopkobling?<br />
Vi har talt med Thomas Bentsen<br />
der er formand for Producenter,<br />
Importører samt forhandlere<br />
af Legeredskaber i<br />
Danmark og administrerende<br />
direktør i Kompan Norden.<br />
Er fri sms, trådløst internet og<br />
iPhones ved at skubbe gyngen<br />
og karrusellen af vippen?<br />
”Det synes jeg ikke er ved at<br />
ske, og jeg tror heller ikke at<br />
gynger, vipper og alle de klassiske<br />
legepladsredskaber går af<br />
mode. De tillader børnene at<br />
gå på opdagelse med både<br />
krop og fantasi, men der kommer<br />
nok til at ske mere med<br />
selve udformningen selv om<br />
funktionen forbliver den samme.<br />
Når det er sagt, er der in-<br />
Skandinavien er på forkant med udviklingen inden for legepladsredskaber,<br />
også når det gælder elektronik. Men dette billede fra<br />
hoppepuderne i Showa Kinen Park i Tachikawa i Japan viser med al<br />
tydelighed at godt gammeldags hopperi endnu ikke er gået af<br />
mode. Foto: Landskabsarkitekt Bettina Lamm.<br />
86<br />
gen tvivl om at vi kommer til<br />
at se langt mere elektronik i<br />
legeredskaberne. Der vil komme<br />
en større og større interface<br />
mellem mobiltelefon,<br />
computer, internet og legeredskaberne.<br />
F.eks. ved at man<br />
‘hooker’ sig med på en leg i et<br />
legeredskab sammen med sine<br />
venner ved hjælp af mobilen,<br />
og derved sørger for at få dem<br />
til at blive ved med at lege aktivt,<br />
selv om de elektroniske<br />
medier kommer til at fylde<br />
mere og mere i deres liv.”<br />
Hvilke ændringer er ellers på<br />
vej, ud over mere elektronik?<br />
”Rent materialemæssigt vil<br />
vi komme til at se at man går<br />
mere og mere i retning af mere<br />
vedligeholdelsesfrie materialer<br />
på grund af den økonomiske<br />
situation hos kommuner<br />
og andre kunder. Så man går<br />
måske mere og mere væk fra<br />
træ og bruger flere plast- og<br />
stålprodukter.”<br />
Er de så også mere sikre?<br />
”Generelt er der lavet nogle<br />
europæiske standarder som<br />
bliver fulgt, så det er ikke de<br />
store landvindinger der sker<br />
inden for sikkerhed mere. Det<br />
er små ændringer og justeringer<br />
som man nok skal være<br />
fagmand for at kunne se forskellen<br />
på. Hvis vi vil have mere<br />
sikkerhed, er det ikke længere<br />
produkterne, men nærmere<br />
politikerne som skal gøre<br />
det til et lovkrav at standarderne<br />
bliver fulgt. I dag er det<br />
jo frivilligt, så dér ser jeg den<br />
største mulighed for at forbedre<br />
sikkerheden.“<br />
„Jeg tror også at der vil<br />
komme mere og mere fokus<br />
på sikkerheden omkring vedligeholdelsen<br />
af legepladsen.<br />
Den ene del er jo at få købt legepladsen,<br />
men så er der også<br />
vedligeholdelsen i de næste 20<br />
år og sikre og efterspænde så<br />
det holder fem år ekstra. De<br />
ting der går galt, skyldes oftest<br />
dårlig kvalitet fra leverandøren<br />
eller dårlig vedligeholdelse<br />
fra kunden.”<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
Hvad koster en vippe?<br />
”Det afhænger både af kvaliteten,<br />
og hvor længe den skal<br />
være der, men jeg vil skyde på<br />
at du i Danmark kan få en vippe<br />
fra 3.000-4.000 kroner og så<br />
op til 12.000-15.000, men det<br />
er meget forskelligt.<br />
Hvis vi kigger ud over Danmarks<br />
grænser hvor er der så<br />
mest gang i udviklingen?<br />
„Der er ingen der er længere<br />
fremme, men der er måske<br />
andre vinkler på det. I England<br />
er man mere ovre i landscaping,<br />
større legepladsprojekter.<br />
Herhjemme siger vi måske<br />
at man har en legeplads i en<br />
fornuftig størrelse når den koster<br />
omkring 100.000-150.000<br />
kr, mens du i England skal op i<br />
300.000-500.000 når du snakker<br />
pæne legepladser. Men de<br />
tre største producenter i verden<br />
ligger jo i Skandinavien,<br />
Kompan, Hags og Lappset, så<br />
det er faktisk her udviklingen<br />
er længst fremme. Og Danmark<br />
er især på forkant, når<br />
det gælder naturlegepladser.”<br />
Hvordan definerer du en naturlegeplads?<br />
”I min verden er det en legeplads<br />
hvor de bærende dele er<br />
træstammer der er afbarket.<br />
I Danmark er der relativt flere<br />
naturlegepladser i de andre nordiske<br />
lande. Her ses naturlegepladsen<br />
Watoto Kaya i Ree Park -<br />
Ebeltoft Safari hvor det ikke er til<br />
at se om den voksne er bekymret<br />
eller misundelig.<br />
Foto: Ree Park - Ebeltoft Safari.<br />
Det vil oftest være i robinie, og<br />
så vil der være nogle elementer<br />
som forbinder det, enten<br />
nogle net, ruchebaner eller huse,<br />
så det ser lidt mere råt ud,<br />
men jeg vil grundlæggende<br />
sige at det kendetegnende er<br />
når træstolpen er afbarket<br />
træ. Naturlegepladser udgør<br />
måske 40-50 procent af det<br />
samlede marked herhjemme,<br />
mens de præfabrikerede redskaber<br />
har resten. I de andre<br />
nordiske lande er forholdet<br />
måske nærmere 90-10 til de<br />
præfabrikerede. Jeg tror at det<br />
skyldes at der har ligget nogle<br />
hjemmemarkedsproducenter<br />
som har solgt meget billigt, billigere<br />
end herhjemme, og det<br />
kan være at det ikke giver andre<br />
incitament til at starte op<br />
med at lave naturlegepladser<br />
når prisniveauet måske er 2-3<br />
gange så højt. I Danmark har<br />
man nok en mere jævn pris<br />
mellem præfabrikerede og<br />
naturlegepladser.” lt<br />
DE UDSTILLER LEGEREDSKABER PÅ<br />
HAVE & LANDSKAB 09<br />
Bondeskovgård, stand 17<br />
DICA A/S, stand 466<br />
Elverdal A/S, stand 19<br />
Green Græstage, stand 18<br />
Lappset Danmark A/S, stand 382, 470<br />
Sportsbyg A/S, stand 456<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Have & Landskab STAND 372<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 87
88<br />
PRODUKTREVY 30: BUSKRYDDERE OG GRÆSTRIMMERE<br />
Den moderne motoriserede le<br />
Buskryddere og græstrimre<br />
klarer den sidste finish<br />
når man har brugt plæneklipperen<br />
og ikke er nået helt ind i<br />
hjørnerne. Vi har talt med Jakob<br />
Hansen der er salgschef<br />
hos Husqvarna Skov & Have A/<br />
S, en af leverandørerne af professionelle<br />
buskrydder og<br />
trimmere.<br />
Hvilke opgaver bruger man<br />
egentligt buskryddere og<br />
græstrimmere til?<br />
„Til at tage alt det man ikke<br />
kan tage med den almindelige<br />
græsklipper, eller det som man<br />
ikke kan tage fordi det er for<br />
højt eller groft. De små trimmere<br />
bruges ofte til at lave<br />
den sidste finish efter plæneklipperen,<br />
og buskkrydderen<br />
bruges ofte på større områder<br />
hvor man ikke kan køre med<br />
større maskiner, eller til græs<br />
og vækst i rabatter og på skråninger.<br />
Man kan vel sige at<br />
buskryddere og græstrimmere<br />
bruges til det som man brugte<br />
leen til før i tiden.“<br />
Beskriv principperne i buskryddere<br />
og græstrimmer.<br />
„Når man kigger på forskellen<br />
på en trimmer og på en<br />
buskkrydder, er det typisk at<br />
en buskrydder en er maskine<br />
med styr. Det gør at man kan<br />
arbejde længe, mere ergonomisk<br />
korrekt og mere sikkert,<br />
og den kører typisk med græs<br />
eller savklinge. Trimmere er en<br />
lille let maskine som bruges<br />
med trimmertråd og til mindre<br />
og lette opgaver. Vægten på<br />
disse maskiner er fra cirka 4 kg<br />
op til 10 kg alt efter størrelse<br />
og anvendelsesområde.“<br />
„Motoren er oftest en totaktsmotor<br />
på 25-55 cm 3 som<br />
er let og kompakt. Fordelen<br />
ved totaktsmotorer er deres<br />
acceleration, trækevne og<br />
ydelse, men der findes i dag<br />
også firetaktsmotorer til både<br />
buskryddere og græstrimmer<br />
som støjer mindre, og ofte har<br />
de færre emissioner.“<br />
„På de mindre trimmere bruges<br />
et loop-håndtag som sidder<br />
direkte på rigrøret, og rigrøret<br />
er ofte buet hvilket gør<br />
at man trimmer tæt på sig selv.<br />
De større maskiner har et tohåndsstyr<br />
monteret på rigrøret<br />
eller som på Husqvarna på et<br />
lille tårn på rigrøret. Rigrøret<br />
er lige, og for enden sidder et<br />
vinkelgear der giver klingen eller<br />
trimmerhovedet den rigtige<br />
udveksling og maximale kraftoverførsel.“<br />
I praksis skelner man imellem<br />
forskellige typer, ikke?<br />
„I praksis kan man skelne<br />
mellem fire typer. Den mindste<br />
er en let græstrimmer med<br />
buet rigrør. Den er til opgaver<br />
som f.eks. græs ved bænke og<br />
træer. Så er der den større<br />
trimmer til opgaver med kraftigt<br />
græs og anden grov vegetation.<br />
Så har vi den alminde-<br />
lige buskrydder med klinge og<br />
tohåndsstyr. Endelig er der<br />
skovrydderen med kort rigrør<br />
og savklinge. Den er beregnet<br />
til udtynding i skov og kraftig<br />
buskads, den har et vinkelgear<br />
og en motor der er bygget til<br />
hurtig acceleration og max effekt.<br />
Denne type er ikke så udbredt<br />
i Danmark.“<br />
Snører og klinger findes vel i<br />
forskellige udførelser?<br />
„Ja, der er mange forskellige<br />
slags snører. De traditionelle er<br />
glatte nylonsnører, men der er<br />
andre typer der har en hakket/<br />
ujævn overflade for at begrænse<br />
støjen. Vi har også en<br />
snøre med en hård kerne der<br />
er med til at forlænge levetiden.<br />
Klinger findes også i mange<br />
forskellige størrelser og typer.<br />
Der er f.eks. særlige græsklinger<br />
med et varierende antal<br />
tænder. En anden type er<br />
savklingen der minder lidt om<br />
en rundsavsklinge. Med mange<br />
tænder saver man fint og<br />
langsomt, med få tænder groft<br />
og hurtigt. Valg af snørre og<br />
klinger er et spørgsmål om arbejdsopgaver<br />
og temperament.“<br />
Hvor længe kan en snørrer eller<br />
klinge holde?<br />
„Det kommer helt an på<br />
hvad man arbejder i. Klingerne<br />
er mere holdbare, og de leverer<br />
også et andet resultat end<br />
snørerne. Klinger strenglægger<br />
græsset som man gjorde i<br />
gamle dage med leen hvor<br />
snøren slår græsset i små stykker.<br />
Men det er ikke til at sige<br />
hvor lang tid en snøre eller<br />
klinge holder.“<br />
Er det ikke vildt hårdt at gå<br />
rundt med et sådant larmende,<br />
vibrerende apparat?<br />
„Der er gjort meget for at<br />
afskærme håndtagene fra vibrationerne<br />
i motoren og rigrøret,<br />
og der er, når vi henvender<br />
os til den professionelle<br />
forbruger, meget fokus på<br />
hvor længe man kan bruge<br />
redskabet uden at få arbejdsskader.<br />
Flere af Husqvarnas<br />
modeller har en så god afvibrering<br />
at man kan anvende<br />
dem hele dagen. Ja, buskryddere<br />
og trimmere støjer, både<br />
fra motoren, klingen og snøren,<br />
men også her er der virkelig<br />
sket meget de sidste år. Det<br />
anbefales selvfølgelig stadigvæk<br />
at man bruger høreværn<br />
og beskyttelse for øjnene, og<br />
selvfølgelig bruge det beskyttelsesudstyr<br />
som arbejdstilsynet<br />
anbefaler.“<br />
„Ergonomisk handler det<br />
meget om god balance i redskabet.<br />
Det er bl.a. derfor at<br />
tanken på de større redskaber<br />
er lagt på rigrøret. De store<br />
håndtag monteret på rigrøret<br />
giver en god arbejdsstilling<br />
uden at benene kommer i vejen<br />
når man arbejder. Der udvikles<br />
også meget i bæreseler<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
Trimmerhoveder til trimning af græs. Fra venstre:<br />
manuel, halvautomatisk og automatisk justering af snorens længde.<br />
Savklinge af hårdmetal.<br />
Til savning i sandede og<br />
tørre omgivelser nær jord.<br />
Kompostklinge i<br />
stål til udtynding og<br />
rydning af sejt<br />
sammenfiltret græs<br />
og buskads. Kan<br />
også bruges til tilbageskæring.<br />
Savklinge med mejseltand.<br />
Til savning af buske<br />
og smalle træstammer<br />
Universal skæreværktøj med<br />
bevægelige nylonknive eller<br />
snor. Til udtynding og arealbearbejdning.<br />
Masser af muligheder i snore og klinger, her fra Stihl.<br />
til buskkrydderne. Sortimentet<br />
i dag tilfredsstiller alle behov.<br />
Selerne kan ofte reguleres på<br />
mange måder så den passer<br />
den enkelte bruger. Husqvarnas<br />
sidste nye ‘Balance XT’ er<br />
bl.a. lavet til de lidt højere brugere,<br />
og er også god til damer<br />
hvilket ikke alle seler er.“<br />
Hvad er tendensen inden for<br />
udviklingen af græstrimmere<br />
og buskryddere?<br />
„Først og fremmest har det i<br />
de senere år handlet om at begrænse<br />
mængden af udstødningsgasser,<br />
specielt fra 2taktsmotorerne.<br />
Det er også lykkedes,<br />
f.eks. er gasserne reduceret<br />
med op til 60% på Husqvarnas<br />
nye X-Torq-motor<br />
samtidig med at man har fået<br />
en benzinbesparelse på 20%<br />
og et bedre bundtræk i motoren.<br />
Dermed har man allerede<br />
i dag opnået de miljøkrav som<br />
kommer i fremtiden. Samtidig<br />
Echo SRMF-340 fra Ketner<br />
Outdoor har som noget nyt en 4taktsmotor<br />
der bruger 2-taktsbenzin<br />
- med 2% olie. Man får<br />
derved 2-taktsmotorens lave vægt<br />
og høje effekt, men bedre<br />
brændstoføkonomi, mindre udstødningsgas<br />
og støj.<br />
Græsklinger af stål 2 skær<br />
eller 8 tænder. Til rydning<br />
af kraftigt tørt græs eller<br />
nedskæring af brændenælder<br />
og siv.<br />
Savklinge med spidstand.<br />
Til rydning og fældning<br />
af buske og træer.<br />
Trekantsklinge i<br />
stål til udtynding<br />
og rydning af sejt<br />
sammenfiltret<br />
græs og buskads.<br />
arbejdes der på at gøre redskaberne<br />
endnu bedre med hensyn<br />
til ergonomi og vibrationer.<br />
Vibrationer har stor opmærksomhed<br />
fra Arbejdstilsynet.<br />
Man ser også en større<br />
variation i udbuddet så det<br />
passer til de forskellige behov.<br />
Hos Husqvarna har vi maskiner<br />
til alle typer af brugere, hobbymanden,<br />
landmanden, og<br />
den professionelle bruger. Dog<br />
er der forskel på hvad maskinerne<br />
skal bruges til og hvor<br />
meget de skal bruges, så derfor<br />
bygger man maskiner så de<br />
passer til den enkelte bruger.“<br />
Hvordan ser det danske marked<br />
ud?<br />
„Inden for de professionelle<br />
maskiner er der flere udbydere,<br />
og når det gælder de mindre<br />
hobbyprægede maskiner,<br />
er der endnu flere der gerne<br />
vil sælge deres produkter. Priserne<br />
begynder ved ca. 995 kr.<br />
for en lille hobbymaskine til<br />
10.000 kr. for en kraftig professionel<br />
maskine.“<br />
Hvad er den største nyhed<br />
branchen kan vise?<br />
„For os er det stadig den nye<br />
X-Torq-motor samt vores nye<br />
bæresele Balance XT.“ sh<br />
DE UDSTILLER BUSKRYDDERE<br />
PÅ HAVE & LANDSKAB 09<br />
Husqvarna Skov & Have A/S, stand 92<br />
Jonsered A/S, stand 435<br />
Ketner Outdoor A/S, stand 410<br />
Stihl, stand 405<br />
Texas A/S, stand 72<br />
Tima Products A/S, stand 138<br />
Timan A/S, stand 209.<br />
Slut med mos.<br />
Slut med ukrudt.<br />
Slut med synkninger.<br />
Ingen oliepletter.<br />
Op til 50 års holdbarhed.<br />
Over 25 forskellige farver.<br />
Over 100 forskellige mønstre.<br />
NYHED !<br />
BETONTRYK<br />
I DANMARK<br />
Vi har fornøjelsen at præsentere Betontryk<br />
som er et helt nyt koncept her i landet. Dem og<br />
Deres firma har nu muligheden for at tilmelde<br />
Dem til et gratis og helt uforpligtende kursus.<br />
For yderligere information kontakt<br />
TEAM HANSEN tlf. 50 99 62 25.<br />
De er også meget velkomne til at besøge<br />
vores stand nr. 49 på Have & Landskab ‘09.<br />
Vilvorde Vilvorde<br />
Roskilde Tekniske Skole Vilvorde<br />
Køgevej 172 4000 Roskilde Telefon 46 300 400<br />
− uddannelse for hoved og hænder<br />
Masser af uddannelser, hos os kan du bl.a. blive<br />
Anlægsgartner - anlægsgartnerassistent<br />
Væksthusgartner - væksthusgartnerassistent<br />
Produktionsgartner - planteskolegartnerassistent<br />
Greenkeeper - greenkeeperassistent.<br />
Kontakt en vejleder på 46 300 400 eller besøg<br />
www.rts.dk, for mere information.<br />
Vores kursusafdeling kan tilbyde et væld af kurser<br />
Aktuelle kurser:<br />
Gaffeltruck certifikat B<br />
“Varmt arbejde”<br />
Maskinkurser<br />
Vejen som arbejdsplads<br />
Etablering af mindre anlæg med planter og fliser<br />
Teleskoplæsser m. gafler/kran<br />
Blomsterbinding 17 ugers grunduddannelse<br />
Pleje af grønne områder, sommerbeskæring<br />
Pleje af grønne områder, vinterbeskæring<br />
Anlæg i natursten, træ og vand.<br />
Ring på 46 300 400 og få tilsendt<br />
vores nye kursusprogram.<br />
Roskilde<br />
Tekniske<br />
Skole<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 89
PRODUKTREVY 31:<br />
GRÆSFRØ<br />
Det hele<br />
begynder<br />
med et frø<br />
Græsfrø er udgangspunktet<br />
for de grønne flader i vores<br />
omgivelser: plæner i parker<br />
og haver, ved institutioner og<br />
virksomheder, til fodbold og<br />
golf. Dertil kommer græsarealer<br />
ved tekniske anlæg, f.eks.<br />
langs veje, i regnvandsbassiner<br />
og lignende der står for en stor<br />
del af det samlede forbrug af<br />
græsfrø. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> har talt<br />
med Asbjørn Nyholt om græsfrø,<br />
plæner og vækst. Han er<br />
konsulent med eget rådgivningsfirma.<br />
Hvad taler vi om når det drejer<br />
sig om græsfrø?<br />
„Arterne i plænegræs er<br />
som udgangspunkt de samme<br />
som i græs til landbrugsproduktion,<br />
men der er udviklet<br />
særlige sorter. Producenterne<br />
forædler f.eks. rajgræs til at<br />
være småt og slidstærkt sådan<br />
at det egner sig til plæner. De<br />
vigtigste arter er eng-rapgræs,<br />
rødsvingel og almindelig rajgræs.<br />
Sorter af disse og andre<br />
arter indgår så i utallige blandinger<br />
til forskellige formål<br />
hvor egenskaberne supplerer<br />
hinanden. Plænens funktion,<br />
jordbunden og plejebudgettet<br />
er de vigtigste parametre i valget<br />
af sorter.“<br />
Hvordan har produktionen af<br />
græsfrø udviklet sig historisk?<br />
„Man begyndte at forædle<br />
græsfrø i slutningen af 1800tallet,<br />
først til landbruget og<br />
lidt senere til plæner. Udviklingen<br />
tog for alvor fart i 1950’erne<br />
og 1960’erne da der kom<br />
gang i mange store byggerier.<br />
Frøfirmaet Dæhnfelt var en af<br />
pionererne. De indførte betegnelsen<br />
’Mini-Turf’ om frøblandinger<br />
med sorter der er forædlet<br />
til plæneformål. I de seneste<br />
10-15 år har der været<br />
mange opkøb, og der er nu<br />
kun få forædlingsfirmaer i<br />
Danmark. Til gengæld er vi en<br />
af verdens største frøproducerende<br />
lande, bl.a. fordi kystklimaet<br />
er gunstigt. Cirka 20%<br />
af det græsfrø der bruges i he-<br />
90<br />
le den tempererede zone, produceres<br />
her i landet.“<br />
Hvordan er kvaliteten - og<br />
kvalitetsbevidstheden?<br />
„Plantedirektoratet står for<br />
en frivillig værdiafprøvning,<br />
hvor sorterne testes for plæneegenskaber<br />
over tre år på neutrale<br />
forsøgsstationer i Norden.<br />
Hvis resultaterne er tilfredsstillende,<br />
kan sorten opnå S-mærke.<br />
Mærkningen har eksisteret<br />
siden midt i 1970’erne og udløber<br />
ikke. Derfor kan en Smærkning<br />
godt være ‘gammel’<br />
og overhalet af nye og<br />
bedre sorter. I forhold til kvalitetsbevidsthed<br />
er min erfaring<br />
at stadionfolk og greenkeepere<br />
er mest bevidste om<br />
sorter og kvalitet. Andre grønne<br />
forvaltere er ikke lige så<br />
stærke i kendskabet til sorter,<br />
og for dem er mærkningen en<br />
stor hjælp.“<br />
Når man snakker om græsfrø,<br />
kommer det hurtigt til at dreje<br />
sig om plæner. Hvad betyder<br />
gødskning for resultatet?<br />
„Græsfrøene kan klare mange<br />
ting, men tit er vækstjorden<br />
ikke god nok. Og selv om jorden<br />
er ok, skal man helst gødske<br />
samtidig med at man sår<br />
for at få græsset hurtigt i<br />
gang. Vi har vidst det længe,<br />
men det er ikke så let at få folk<br />
til at gøre det i praksis, hverken<br />
de professionelle eller ha-<br />
veejerne. Der hersker en hårdnakket<br />
myte om at man svider<br />
frøene hvis man spreder gødning<br />
samtidig med at man sår.<br />
Typisk bruger man 3 kg græsfrø<br />
pr. 100 kvadratmeter, og så<br />
længe man holder sig til samme<br />
mængde NKP, er der ikke<br />
risiko for svidning.“<br />
„I driften kan det være fristende<br />
at gøde lidt ekstra, men<br />
det giver kun resultat til en vis<br />
grænse. Man kan sige at det er<br />
lidt ligesom at tisse i bukserne<br />
for at holde varmen. Hvis<br />
græsset får for meget kvælstof,<br />
vil det favorisere enårig<br />
rapgræs der lettere end andre<br />
græsser angribes af svampe.<br />
Derfor kan man faktisk bruge<br />
finjustering af kvælstofbalancen<br />
til at minimere indholdet<br />
af enårig rapgræs i sin plæne<br />
og dermed reducere risikoen<br />
for svampeangreb.“<br />
Hvilken rolle spiller forbuddet<br />
mod at bruge pesticider på offentlige<br />
arealer?<br />
„Især på fodboldbaner og<br />
golfbaner skal mandskabet nu<br />
i meget højere grad fungere<br />
som gartnere. Der er fokus på<br />
at græsset har det godt sådan<br />
at det kan konkurrere med<br />
ukrudtet og holde sig fri af<br />
sygdomme. Gødning fordeles<br />
f.eks. på 3-5 gange på fodboldbaner<br />
i stedet for som tidligere<br />
en gang i foråret for at<br />
Plantedirektoratet står for en<br />
frivillig værdiafprøvning hvor<br />
sorterne testes for plæneegenskaber<br />
på neutrale forsøgsstationer<br />
i Norden - her i<br />
Landvik i Norge. Hvis resultaterne<br />
er tilfredsstillende, kan<br />
sorten opnå S-mærke.<br />
Foto: Asbjørn Nyholt.<br />
græsset får en jævn konkurrenceevne.<br />
Og så er de nyeste<br />
græssorter typisk udvalgt på<br />
tæthed, konkurrenceevne i<br />
forhold til ukrudt, udseende<br />
og slidstyrke. Derfor er de også<br />
bedre til at fungere uden pesticider.“<br />
„På golfbaner er udfordringen<br />
især svampe på greens og<br />
ukrudt på fairways. Svampene<br />
angriber mest enårig rapgræs<br />
der findes naturligt overalt og<br />
Nysået græs inden første<br />
slåning. Gødskning samtidig<br />
med såning er vigtigt for at<br />
få græsset hurtigt i gang så<br />
det kan overhale ukrudtet.<br />
Foto: Asbjørn Nyholt.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
er god til at blomstre og kaste<br />
frø, også selv om den bliver<br />
klippet i 3 millimeters højde.<br />
Den bør ikke findes i græsblandingerne,<br />
men der kan<br />
godt være lidt af den alligevel.<br />
EU-normer siger at der må være<br />
1% af ’andre’ arter i en frøblanding.“<br />
Hvor stort et problem er skadedyr?<br />
„På lette jorde har gåsebiller<br />
været et stort problem de seneste<br />
8-9 år, faktisk så stort at<br />
jeg har set granvoksne mænd<br />
næsten være på grådens rand<br />
over deres ødelagte plæner.<br />
Der findes et effektivt middel<br />
til bekæmpelse som de fleste<br />
får dispensation til at bruge,<br />
også på offentlige arealer. Alternativet<br />
er en omlægning,<br />
som er en dyr proces.“<br />
Hvor er de aktuelle tendenser<br />
inden for græsfrø og plæner?<br />
„I de sidste 10 år har vi set at<br />
der bliver etableret flere og<br />
flere plæner i ypperste kvalitet,<br />
f.eks. i forbindelse med renovering<br />
af slotshaver. De<br />
gunstige økonomiske forhold<br />
har gjort det muligt at kræse<br />
særligt om nogle plæner. Samtidig<br />
bliver der også etableret<br />
naturgræs, så der er kommet<br />
et større spænd mellem yderpunkterne<br />
i typer af plæner og<br />
dermed i efterspørgslen på<br />
græsfrø.“<br />
„Desuden kan man nu købe<br />
græsfrø der er coatede - overtrukket<br />
- med gødning på<br />
overfladen. Det er ret dyrt, så<br />
det må betragtes som et forfinet<br />
produkt til særlige opgaver.<br />
Forspirede græsfrø har der<br />
også været eksperimenteret<br />
med, men det bliver også nemt<br />
for dyrt da det er en ‘ferskvare’<br />
der ikke kan lagres så længe.“<br />
Hvordan ser markedet ud her i<br />
hælene på finanskrisen?<br />
„Det ser ikke ud til at krisen<br />
er slået igennem hos leverandørerne<br />
af græsfrø endnu.<br />
Mange af de større projekter<br />
var allerede i gang da den<br />
økonomiske krise viste sig sidste<br />
efterår. Men producenterne<br />
frygter nok hvad der vil ske<br />
senere i år når nye projekter<br />
egentlig skulle have været i<br />
gang, men måske ikke kommer<br />
det.“<br />
Hvordan påvirker brugernes<br />
krav udbuddet af græsfrø?<br />
„Almindelige mennesker er<br />
blevet vant til hurtige og flotte<br />
løsninger inden for alle områder.<br />
Derfor er der også meget<br />
høje forventninger hos brugerne<br />
af græsarealer, og efterspørgslen<br />
på hurtige løsninger<br />
påvirker udviklingen af græsfrø.<br />
F.eks. er brugen af rajgræs<br />
i frøblandingerne eksploderet<br />
fordi den vokser hurtigt, og<br />
mange andre arter er også afprøvet<br />
for hurtighed.“<br />
Tekst: Tilde Tvedt, landskabsarkitekt<br />
og videnskabsjournalist.<br />
DE UDSTILLER GRÆSFRØ PÅ<br />
HAVE & LANDSKAB 09<br />
Hunsballe Frø A/S, stand 15<br />
Nykilde FmbA, stand 16<br />
Prodana Seeds A/S, stand 122.<br />
Timan fjernstyret<br />
buskrydder RC-750<br />
Lav højde - 500 mm<br />
Nyhed!<br />
Klippebredde 750 mm Op til 58°<br />
- Mød os på messen<br />
Have & Landskab<br />
26-28. august ‘09<br />
på stand 209...<br />
Fabriksvej 13<br />
6980 Tim<br />
www.timan.dk<br />
- Nærmeste forhandler henvises på 23 20 68 31...<br />
Have & Landskab<br />
Stand 353<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 91
PRODUKTREVY 32:<br />
GRUS OG STEN<br />
Det oversete<br />
fundament<br />
Grus og sten er selvfølgelige<br />
materialer i anlægsgartneriet.<br />
Så selvfølgelige at man<br />
sjældent diskuterer produkter<br />
og produktudvikling. Eller har<br />
dem med på udstillinger for<br />
den sags skyld. Heller ikke selv<br />
om der er begyndt at opstå<br />
ressourcemangel. Det råder vi<br />
bod på nu. Lad os høre hvad<br />
afdelingsleder i Vejdirektoratet<br />
Gregers Hildebrand og lektor<br />
på Skov & Landskab Torben<br />
Dam har at sige.<br />
Gregers Hildebrand, alle bruger<br />
bundsikringsgrus og stabilgrus<br />
til alt. Hvor alvorlig er den<br />
mangel på godt dansk grus<br />
som der tales om?<br />
„Den eksisterer, men er regionalt<br />
bestemt. Nogle steder<br />
er der stadig rigelige mængder,<br />
mens det kniber andre<br />
steder, f.eks. i Nordjylland og<br />
på Lolland-Falster. Det er især<br />
stenene til at lave de grove<br />
fraktioner der er mangel på.<br />
Det betyder at man må køre<br />
materialerne længere eller sejler<br />
dem ind til nærmeste havn.<br />
Det driver prisen op.“<br />
Ser man derfor nærmere på<br />
import eller alternative materialer<br />
i vejbygningen?<br />
„Vi har overvejet import fra<br />
Norge og Sverige og har faktisk<br />
også importeret skærver<br />
fra Norge til den nordjyske<br />
motorvej ved Brønderslev. Det<br />
var skærver som man i Norge<br />
bare regnede for affald, men<br />
vi lavede en fin skærvemakadam<br />
af materialet. Vi har også<br />
de første udbudsforskrifter for<br />
makadam ude i erfaringsopsamling.<br />
Makadam kan godt<br />
blive et interessant alternativ.“<br />
„Ellers arbejder vi også på at<br />
forædle de materialer vi i forvejen<br />
arbejder med. Vi kan<br />
f.eks. forbedre en leret bund<br />
ved at stabilisere den med<br />
kalk. På den måde kan vi spare<br />
både bundsikringsgrus og fyldmateriale<br />
og den transport der<br />
hører med. Det har været en<br />
stor succes. Indtil nu har vi<br />
blandet jord og kalk på stedet<br />
med fræser, men næste gang<br />
92<br />
Slotsgrus er noget så usædvanligt som et relativt nyudviklet mærkevare inden for overfladegrus. Udviklingen<br />
havde stierne i Frederiksberg Have (billedet) som praktisk udgangspunkt.<br />
vil vi blande det på forhånd i<br />
et blandeværk.“<br />
Makadam og kalkstabilisering<br />
er gamle metoder der tages op<br />
igen. Er der ikke nyere ting der<br />
er introduceret som bærelag<br />
og bundsikringslag eller på vej<br />
til at blive det?<br />
„Inden for de ubundne materialer,<br />
nej. Med mindre man<br />
kan opfatte genbrugsmaterialerne<br />
som nyere materialer.<br />
Den bruger vi også i vejbygningen<br />
hvis de er til stede i tilstrækkelige<br />
mængder. Knust<br />
beton kan vi f.eks. bruge til<br />
alle veje, mens knust tegl kun<br />
kan bruges til småveje.“<br />
Torben Dam, grus og perlesten<br />
som overfladelag er en klassiker<br />
i udemiljøet, men også<br />
problematisk. Vil du give et historisk<br />
rids?<br />
„En overflade af grus og<br />
perlesten er let og billig at lave,<br />
og den ser bedst ud lige efter<br />
anlæg. Derefter kommer<br />
ulemperne med en krævende<br />
drift for gruset skal løbende<br />
udjævnes og holdes fri for<br />
ukrudt. Og gruset kan pladre<br />
til i regn og man kan slæbe<br />
små ridsende sten ind på gulvene.“<br />
„Både før og nu når gruset<br />
har været på mode bliver man<br />
tit træt af gruset - efter en tid<br />
med forfald befæster man<br />
med sten, fliser eller asfalt. Sådan<br />
gik det med fortovene. Sådan<br />
var det på vej til at gå<br />
med mange parker. Nye arkitekturstrømningerforstærkede<br />
tendensen. I begyndelsen<br />
af 1900-tallet blev grusgange<br />
umoderne, og haverne skulle<br />
have græs og faste belægninger<br />
med græsfuger. Man var i<br />
opposition til grus som materiale.<br />
I private haver overlevede<br />
gruset i form af perlesten,<br />
nok mest fordi man havde<br />
jordmidler der kunne holde<br />
ukrudtet nede.“<br />
„Grus som overfladelag fik<br />
ny luft sidst i 1980’erne. Grusets<br />
‘stoflighed’ passede med<br />
den nye arkitektoniske strømning<br />
- postmodernismen - der<br />
hentede elementer fra bl.a.<br />
barokkens grusoverflader. En<br />
økologisk dagsorden begyndte<br />
samtidig. Belægningen skulle<br />
være porøs og nedsive regnvandet.<br />
Det var især tydeligt i<br />
Tyskland hvor ‘Biotopflächenfaktor’<br />
indgår som forudsætning<br />
i byggeansøgninger.“<br />
Hvilke produkter har vi at gøre<br />
godt med, og hvordan tager<br />
fagets omverden imod dem?<br />
„I 1970’erne var der groft<br />
sagt én måde at lave grusbe-<br />
Der udlægges kalk på en lollandsk motorvej. Bagefter fræses kalken<br />
ned i den lerede jord så dens bæreevne stiger. Foto: Vejdirektoratet.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
lægninger på: stabilgrus med<br />
leret vejgrus oven på, måske<br />
dækket af med lidt stenmel. I<br />
dag er der flere alternativer,<br />
men der er stadig stor skepsis<br />
over for f.eks. makadam og<br />
velgradueret stigrus, ikke<br />
mindst blandt ingeniører der<br />
har problemer med gruset i<br />
deres dimensionering, og som<br />
tit mener det er for dyrt.“<br />
Det kan måske ændres når<br />
man har veldokumenterede<br />
materialer som Slotsgrus?<br />
„Det håber vi. Med materialet<br />
tog vi traditionen med at<br />
udvikle grusveje op igen. Slotsgrus<br />
er baseret på norske erfaringen<br />
og vejteknisk viden fra<br />
1930’erne om hvordan kornkurven<br />
skal være for både at<br />
få bæreevne og vandgennemtrængelighed.<br />
Kornkurven er<br />
velgradueret, og materialet<br />
knust. Vi har kunnet dokumentere<br />
at det bærer lige så<br />
godt som stabilgrus. Derfor<br />
kan en étlagsopbygning reducere<br />
vandproblemer som man<br />
ellers kan have i grusbelægninger<br />
hvor vandet bremses<br />
kapillært når der er materialeskift.<br />
Slotsgrus har fået nogle<br />
efterligninger, og det viser at<br />
det er muligt at udvikle grusmaterialerne.“<br />
Kan armeringssystemer eller<br />
andre tekniske fix være med til<br />
at løse grusets ulemper?<br />
„Jeg tvivler, for problemets<br />
kerne - slaghuller og ukrudtet<br />
- vil bestå. Man kan f.eks. tage<br />
græsarmeringstavler der også<br />
kan bruges til at stabilisere<br />
grus fordi gruset holdes mere<br />
eller mindre inde i nogle celler.<br />
Men tavlerne skal ikke kunne<br />
ses og må derfor dækkes af<br />
grus. Bildæk fjerner stadig<br />
grus, og nyt grus skal fortsat<br />
udlægges. Og ukrudtet gror<br />
stadig lige godt.“<br />
Hvilken vej skal vi så gå for at<br />
få bedre produkter?<br />
„Ulemperne kan næppe afbødes<br />
helt. Grus og perlesten<br />
som overfladelag har sine fordele<br />
og ulemper som man må<br />
tage konsekvensen af. Men<br />
som med Slotsgrus kan man få<br />
nogle mere veldefinerede produkter<br />
hvor nok navnlig materialets<br />
graduering skal tilpasses<br />
behovet. Der er interesse for<br />
det, og også på europæisk<br />
plan udveksles erfaringer.“<br />
Hvad er det sidste nye inden<br />
for grus og stenbelægninger?<br />
„Der er ikke sket så meget<br />
siden 1980’erne. Men der må<br />
snart ske noget med de stenbede<br />
hvor hele haven er dækket<br />
af singels eller skærver på<br />
en bund af fiberdug og med<br />
enkelte japansk inspirerede<br />
planter oven på. Det kan man<br />
se i den ene forhave efter den<br />
anden. Granitindustrien har<br />
været klar med deres bigbags<br />
med skærver i snart sagt alle<br />
mulige farver. Baggrunden er<br />
uden tvivl drømmen om den<br />
vedligeholdelsesfri have, men<br />
det holder jo ikke. Man slipper<br />
ikke for at ukrudt spirer, og<br />
der er også affald og blade.“<br />
Hvilke egenskaber bør vi som<br />
grønne fagfolk være mere fokuserede<br />
på når det gælder<br />
bunden?<br />
„Vi skal forholde os mere til<br />
bærelag der er vandgennemtrængelige<br />
og kunne løsrive os<br />
fra stereotype krav. Det tætte<br />
stabilgrus og vores fugede,<br />
utætte overfladelag harmonerer<br />
dårligt med hinanden. Makadam<br />
er en mulighed, Slotsgrus<br />
også, og så er stabilisering<br />
af eksisterende jord også interessant.“<br />
sh<br />
DE UDSTILLER GRUS OG STEN PÅ<br />
HAVE & LANDSKAB 09<br />
Ingen.<br />
Indbygning af makadam, her udlægning af grus og nedvanding fra<br />
vandvogn. Foto Vejdirektoratets udbudsforskrifter.<br />
Gartnerens barkflis<br />
Den rigtige dækbark<br />
til den rigtige pris<br />
Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet<br />
en vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />
Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til<br />
omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi<br />
naturligvis fragtfrit.<br />
Pris kr./m<br />
SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />
Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 155,- ............. 175,-<br />
Granbark - 0-250 mm, fra ............ 135,- ............. 155,-<br />
Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 195,- ............. 215,-<br />
Vedflis/træflis, fra ......................... 150,- ............. 160,-<br />
Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,-<br />
3 excl. moms<br />
Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej,<br />
2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste.<br />
Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />
DSV Transport A/S<br />
www.dsvmiljoe.dk<br />
Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818<br />
Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk<br />
ENEMARK<br />
GRUPPEN<br />
RAPID EURO<br />
med<br />
LIPCO<br />
stennedlægningsfræser<br />
Basismaskinen er<br />
fuldhydraulisk<br />
med el-tilkobling<br />
Have & Landskab Stand 172<br />
H.G. ENEMARK A/S<br />
Baldersvæksvej 40, 2635 Ishøj<br />
www.hg-enemark.dk<br />
e-mail: hge-enemark.dk<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 93
PRODUKTREVY 33: GREJ TIL PLÆNER<br />
Vertikalskærere, strigler<br />
dybdeluftere, slicere og ...<br />
Plejen af græsplæner er ikke<br />
kun at klippe dem. Græsplejen<br />
omfatter en række andre<br />
specialmaskiner, vertikalskærere,<br />
dybdeluftere, strigler,<br />
slicere, topdressere, såmaskiner,<br />
gødningsspredere. De er<br />
blevet endnu mere aktuelle efter<br />
at driften skal klares uden<br />
pesticider. Vi har talt med<br />
medindehaver Lasse Lindholm,<br />
Lindholm Maskiner A/S, om<br />
nogle af mulighederne til især<br />
fairways og fodboldbaner.<br />
Lindholm Maskiner importerer<br />
græsplejeudstyr fra Redexim<br />
Charterhouse.<br />
Dybdeluftning er blevet en<br />
standardpleje. Hvad går princippet<br />
ud på?<br />
„Dybdeluftning er i princippet<br />
bare at stikke en pind lodret<br />
i jorden og så brække den<br />
lidt når den trækkes op så jorden<br />
brydes. Når man så tipskampe<br />
fra England i 70’erne<br />
og 80’erne, så man i pausen<br />
banepersonale gå rundt med<br />
et greb og løsne græsset. Den<br />
dybdeløsning vi kender i dag,<br />
er bare en maskiniseret udgave.<br />
Maskinerne kom i løbet<br />
af 80’erne og blev fra midt i<br />
90’erne til et must på fairways<br />
og fodboldbaner.“<br />
„Der er to maskinprincipper<br />
repræsenteret af to varemærker.<br />
Vertidrain brækker i køreretningen,<br />
mens VertiQuake<br />
brækker sideværts. Virkningen<br />
er rimeligvis den samme. Verti-<br />
Dybdelufter, her VertiDrain der ‘brækker’ i køreretningen.<br />
94<br />
Drain kan indstilles med et<br />
bræk på op til 15 grader i forhold<br />
til lodret. Uden bræk får<br />
man kun en luftning, ikke en<br />
løsning, men brækket slider<br />
også på grejet. Man skal være<br />
opmærksom på der faktisk køres<br />
med ‘bræk’.“<br />
Fortæl lidt om maskinernes<br />
størrelse og præstationer.<br />
„Maskinerne leveres fra cirka<br />
100 til 260 cm arbejdsbredde<br />
og kræver en traktor fra 20<br />
og op mod 150 hk. Tommelfingerreglen<br />
for en stor dybdelufters<br />
ydelse er 6-7 timer pr.<br />
ha. I praksis en dag pr. fodboldbane.<br />
Maskinerne kan gå<br />
op til 40 cm i dybden, men typisk<br />
arbejdes i det traditionelle<br />
pløjelag, 30 cm. De koster fra<br />
100.000 kr. og op. De nye Mustang-dybdeluftere<br />
går kun 15-<br />
20 cm i dybden, men arbejder<br />
til gengæld hurtigt. De klarer<br />
et stadion på en halv dag.“<br />
Tunge maskiner monteret på<br />
store traktorer komprimerer<br />
jorden. Hvad vinder man så?<br />
„I værste fald risikerer man<br />
slet ikke at få noget ud af jordløsningen.<br />
Problemet er især<br />
det store akseltryk fra en stor<br />
tung traktor med en stor dybdelufter<br />
i liften og frontvægte<br />
foran. Det hjælper store dæk<br />
ikke på. Derfor bør de store<br />
dybdeluftere være halvbugserede<br />
og behandlingen bør ikke<br />
laves for tit. Praksis er en gang<br />
om året, enkelte steder to. Af<br />
samme grund er den tekniske<br />
Striglen er med til at stresse ukrudtet. Her en Verti-Rake.<br />
Knivslicerens dolklignende knive<br />
arbejder op til 20 cm ned.<br />
udvikling fokuseret på vægten.<br />
Man prøver bl.a. med tyndere<br />
gods. Men det skal også<br />
være en stabil maskine der<br />
ikke hopper fri af jorden. De<br />
skal ikke være lettere end at<br />
de er tjenlige.“<br />
Slicere er også en slags dybdeluftere.<br />
Hvordan bør man bruge<br />
dem?<br />
„Slicere bruger man til at<br />
vedligeholde dybdeluftningen<br />
så den kun behøver at blive<br />
udført en gang om året. En<br />
knivslicer er en let maskine der<br />
består af en aksel med dolkformede<br />
knive der skærer 10-20<br />
cm ned i vækstlaget. Ud over<br />
at lufte jorden bekæmper de<br />
også filt, hæmmer ukrudt og<br />
skærer udløbere over. Det er<br />
effektivt, hurtigt og billigt,<br />
men forudsætter dybdeluftning.<br />
En knivslicer kaldes også<br />
knivlufter og vertiknife. Det er<br />
et lidt overset redskab.“<br />
En anden specialbehandling<br />
med lidt ældre traditioner er<br />
vertikalskæringen. Vil du beskrive<br />
den?<br />
„Den går med sine roterende<br />
klinger eller knive 10-12<br />
mm i jorden og fjerner uomsat<br />
græsafklip i bunden - filt - så<br />
vand og lys kan få adgang til<br />
planterne. Filt er især udbredt<br />
på golfbaner, på fodboldbaner<br />
sjældent lige så meget. Vertikalskæringen<br />
skærer samtidig<br />
græssets udløbere over. Især<br />
engrapgræssets underjordiske<br />
udløbere skal skæres over så<br />
de etableres som selvstændige<br />
planter. Vertikalskæringen<br />
stresser også ukrudtet og kan<br />
være en del af en samlet løsning<br />
mod ukrudtet. Klingerne<br />
eller knivene sidder typisk med<br />
en afstand af cirka 30 mm.“<br />
Vertikalskærere kan laves<br />
teknisk på mange måder?<br />
„Der er mange slags. Nogle<br />
har noget der ligner løse slagler<br />
der giver græsset en ret<br />
hård behandling. Jeg foretrækker<br />
en roterende stjerneformet<br />
kniv der kører med kørselsretningen.<br />
Så trykkes tørven<br />
ned foran, mens filten kastes<br />
op efter klingen. Det skåner<br />
græsset og minimerer den<br />
udtørring som behandlingen<br />
også kan medføre om sommeren.<br />
Så findes maskinerne selvfølgelig<br />
også i mange størrelser<br />
fra omkring 100 cm til 250<br />
cm arbejdsbredde, med og<br />
uden opsamling af materialet.<br />
Det kræver en traktor fra 20 til<br />
100 hk. Vertikalskærernes pris<br />
er fra 25.000 og helt op til en<br />
halv million.“<br />
Hvad er det nyeste der arbejdes<br />
med for at forbedre vertikalskæringen?<br />
„Når man bruger brede vertikalskærere<br />
kan det være et<br />
problem at banerne sjældent<br />
er helt jævne. Nogle steder<br />
kan man komme til at skalpere<br />
græsset og andre steder ikke<br />
nå helt i bund. Derfor arbejder<br />
man med at leddele akslerne.<br />
Og så arbejdes der også med<br />
vægten. Med en stor opsamler<br />
på op til 15 m 3 slipper man for<br />
at køre frem og tilbage for at<br />
læsse af, men man får også en<br />
tung ekvipage ud af det. Man<br />
arbejder bl.a. med hjul- og<br />
dækmontering der beskytter<br />
underlaget, men problemet<br />
med akseltrykket er der jo stadigvæk.“<br />
Problemet med de jævne ba-<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
Halvbugseret vertikalskærer med opsamler der aflæses<br />
med højtip. Arbejdsbredden er 160 eller 200<br />
cm. Modellen er Peruzzo Jaguar 2 der importeres<br />
af H.C. Petersen Danmark A/S.<br />
ner kan vel også klares med en<br />
tophøvling, ikke?<br />
„Jo, der findes tophøvle som<br />
den hollandske Koro. Den fungerer<br />
nærmest som en grønthøster.<br />
Den tager jorden og<br />
det øverste græs fra de højeste<br />
punkter og danner et nyt<br />
jævnt planum der skal eftersås.<br />
Man prøver at fjerne så lidt<br />
jord og græs som muligt og<br />
bevare græssets rødder, og<br />
man kommer selvfølgelig aldrig<br />
ned til drænene, men det<br />
er alligevel en meget radikal<br />
behandling. Banen skal lukkes<br />
af det meste af sæsonen.“<br />
Hvordan bekæmper man<br />
bedst ukrudtet i græsset når<br />
man ikke må bruge pesticider?<br />
„Princippet er at styrke<br />
græsset mest muligt så det kan<br />
modstå sliddet, hurtigt regenerere<br />
efter slid og give ukrudtet<br />
så få chancer som muligt. Det<br />
betyder at alt skal optimeres,<br />
luftning, vertikalskæring, eftersåning,<br />
gødskning og så videre.<br />
Det er alt sammen med<br />
til at styrke græsset og hæmme<br />
ukrudtet. Af hensyn til<br />
ukrudtet bør græsset behandles<br />
når det er i vækst så sårene<br />
i græspelsen lukkes hurtigt.<br />
Kun i mindre grad - og især<br />
når man bruger strigler - går<br />
man direkte efter ukrudtet.“<br />
Så må du hellere beskrive striglen<br />
lidt nærmere.<br />
„Den stresser bredbladet<br />
ukrudt, løsner filt og rejser<br />
ukrudtet så det lettere kan<br />
klippes over. Men striglen skal<br />
bruges velovervejet for den<br />
stresser også græsset. Græsset<br />
skal hverken være for vådt eller<br />
for tørt, og man skal først<br />
begynde i maj hvor græsset er<br />
i kraftig vækst. Ellers overlades<br />
de bare pletter som striglen<br />
skaber, bare til ukrudtet. Med<br />
2-3 behandlinger om året,<br />
helst lige før man klipper, kan<br />
man se et resultat ad åre. Striglen<br />
kan ikke erstatte sprøjten,<br />
men ved kontinuerlig brug<br />
kan den være med til det sammen<br />
med andre metoder. I øvrigt<br />
findes striglen i mange udførelser,<br />
bl.a. med hensyn til<br />
tændernes form og tæthed.“<br />
Vi har ikke talt om alle specialmaskiner,<br />
f.eks. såmaskiner,<br />
topdressere og gødningsspredere.<br />
Kan du pege på noget<br />
nyt inden for dette grej?<br />
„Inden for såmaskinerne vinder<br />
skivemaskiner frem. De ligner<br />
bl.a. de såmaskiner der<br />
kendes fra roesåning. Fra en<br />
tragt falder frøene ned mellem<br />
to lodret stillede skiver så frøene<br />
kommer en smule ned i<br />
jorden. Ideelt 10-12 mm ned så<br />
de har fugten nedefra og ilten<br />
oppefra og ikke ædes af fuglene.<br />
Især for rajgræs og rødsvingel<br />
giver det en optimal<br />
eftersåning.“<br />
De mange arbejdsoperationer<br />
og arbejdsgange fordyrer plejen<br />
og komprimerer jorden.<br />
Kan man undgå det f.eks. med<br />
maskinkombinationer?<br />
„I landbruget bruger man<br />
maskinkombinationer for at få<br />
færre overkørsler og spare<br />
olie, CO 2 og arbejdstimer. Kan<br />
vi gøre det samme? Ja, men vi<br />
ville også få tungere og mere<br />
pladskrævende maskiner, og<br />
det er stik mod det vi ellers vil<br />
for at beskytte jorden. Man<br />
kan sætte flere og bredere hjul<br />
på maskinerne, men det ændrer<br />
ikke akseltrykket. Samlet<br />
set er ulemperne ved maskinkombinationer<br />
større end fordelene,<br />
og derfor ser producenterne<br />
heller ikke på dem.“<br />
„F.eks. lavede Redixim Charterhouse<br />
en kombineret såmaskine<br />
og topdresser. Selv om<br />
topdresseren kun rummede<br />
0,5 m 3 sand kom den op på<br />
900 kg, hvortil kom at trakto-<br />
ren måtte forsynes med frontvægte.<br />
Alligevel var kapaciteten<br />
for lav. Der skulle hentes<br />
topdressing 90 gange til én<br />
fodboldbane. Så hellere efterså<br />
med let grej og topdresse<br />
med tungt grej hvor man ikke<br />
skal køre så meget rundt på<br />
græsset.“<br />
Hvor ligger udfordringerne generelt<br />
når vi taler om maskinudvikling<br />
til grønne områder?<br />
„Mange steder. Maskinerne<br />
skal have lavere vægt og større<br />
arbejdsbredder, de skal være<br />
stærkere, kunne køre med<br />
større arbejdshastighed og<br />
kunne drives med mindre motorkraft<br />
og mindre brændstof<br />
og mindre udslip. Men det er<br />
svært at kombinere. Tag f.eks.<br />
Redexim Charterhouses nye<br />
vertidrain-maskine. I forhold til<br />
den gamle blev arbejdsbredden<br />
øget fra 170 til 200 cm og<br />
arbejdsdybden fra 15 til 20 cm.<br />
Det var gevinsten. Ulempen<br />
var at vægten steg fra 575 til<br />
915 kg, og der skulle tilmed en<br />
større traktor til. På den måde<br />
kan udfordringerne modarbejde<br />
hinanden. For traktorer er<br />
der heller ikke fokus på at sætte<br />
brændstofforbruget ned. I<br />
forhold til effekten bruger de<br />
mere brændstof nu end i 1980.<br />
Det vil uden tvivl ændre sig.“<br />
„Udviklingen af kompakttraktorer<br />
viser dog at det er<br />
muligt både at få både stærkere<br />
og lettere maskiner på<br />
samme tid. Man kan også se<br />
det på cylinderklippere hvor<br />
man bl.a. med udstrakt brug af<br />
aluminium sparer op til 30% af<br />
vægten. Alle er opmærksomme<br />
på vægten og akseltryk og<br />
dækmontering.“ sh<br />
DE UDSTILLER GRÆSPLEJEUDSTYR<br />
PÅ HAVE & LANDSKAB 09<br />
Praktisk alle dem der også udstiller<br />
græsklippere. Se listen side 8.<br />
Tallerkentopdresser, her Tycrop Propass Topdresser, der importers af SC<br />
Svend Carlsen A/S. Topdresseren er med computerstyret spredning og<br />
leveres både til bugsering eller ladmontering.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 95
Der er blevet råbt krise, der<br />
er blevet kastet med renovationspuljer,<br />
og i det hele taget<br />
står det grønne fag midt i<br />
en omvæltning. Vi har talt<br />
med bestyrelsesformanden for<br />
Have & Landskab 09, Michael<br />
Husfeldt, der også er direktør<br />
for brancheforeningen Maskinleverandørerne.<br />
Der er krise. Hvorfor gider udstillerne<br />
overhovedet tage på<br />
Have & Landskab?<br />
”Kunderne møder deres leverandørerne,<br />
og udstillerne<br />
møder deres kunderne. Og det<br />
skal man jo huske på at gøre,<br />
både når det går godt, og når<br />
det går mindre godt. En fagudstilling<br />
er for mig helt<br />
grundlæggende en markedsplads<br />
hvor de handlende mødes.<br />
Præcis som for 100 år siden.<br />
Det er jo den mest kundenære<br />
del af ens markedsføring,<br />
og for rigtig mange af vores<br />
udstillere er der ingen tvivl<br />
om at det er en meget fin og<br />
meget effektiv måde at møde<br />
både eksisterende og potentielle<br />
kunder hurtigt og effektivt.<br />
Og det er da en hel del<br />
billigere end at tage ud til hver<br />
enkelt kunde.“<br />
„Desuden er udstillingen en<br />
rigtig god plads til at vise nyheder,<br />
nye løsninger, på en<br />
god, effektiv og hurtig måde.<br />
Det er jo ekstra godt her i krisetider.<br />
Vi ser virksomheder<br />
som er nødt til at effektivisere<br />
for at kompensere for den<br />
manglende omsætning eller<br />
indtjening der måtte være. På<br />
Have & Landskab er der måske<br />
et par udstillere der har nogle<br />
nye innovative løsninger som<br />
kan hjælpe virksomheden bedre<br />
igennem.”<br />
Det var udstillerne. Hvad med<br />
de besøgende?<br />
”Fra de besøgendes side er<br />
udstillinger altid en god måde<br />
at sammenligne virksomheder<br />
og produkter. Det kan man<br />
også gøre meget, meget hurtigt,<br />
og ud over at man hurtigt<br />
kan få et billede af branchens<br />
nye udviklinger, nye trends og<br />
nye løsninger, så er det vel også<br />
en måde at spotte sin leverandør<br />
personligt på. At lægge<br />
hånden på maskinen, se leverandøren<br />
i øjnene og mærke<br />
et håndtryk i stedet for at det<br />
er over telefonen eller nettet.<br />
Det skaber simpelthen mere<br />
tillid.”<br />
96<br />
INTERVIEW MED BESTYRELSEFORMAND FOR<br />
HAVE & LANDSKAB, MICHAEL HUSFELDT<br />
Læg hånden på maskinen,<br />
se leverandøren i øjnene<br />
Hvad har I ændret i forhold til<br />
Have & Landskab 07?<br />
”Først og fremmest er cateringområdet<br />
blevet større, og<br />
der er ansat mere personale i<br />
et forsøg på at gøre bespisningen<br />
mindre kaotisk. Desuden<br />
udleverer vi denne gang ‘frokostpakker’<br />
direkte til udstillerne<br />
hvad vi ikke gjorde sidst, og<br />
så vil der være et par stande<br />
hvor man kan købe pølser,<br />
sandwiches og lignende. Rent<br />
logistisk åbner vi en indgang<br />
mere så besøgende til udstillingsområdet<br />
vil ankomme fra<br />
to sider.”<br />
Hvordan kan du være sikker<br />
på at udstillingen ikke kommer<br />
ud for det samme som entreprenørudstillingen<br />
E09?<br />
”E09 havde jo den udfordring<br />
at en lang række udstillere<br />
meldte fra på grund af finanskrisen.<br />
Det var især det<br />
der gjorde at de fik færre besøgende<br />
og udstillere end forventet.<br />
Det oplever vi ikke på<br />
Have & Landskab, for det var<br />
Maskinleverandørernes entreprenørsektion<br />
som måtte melde<br />
fra E09 på grund af krisen,<br />
men det er sektionen for Park,<br />
Vej & Anlæg der udstiller på<br />
Have & Landskab. Den del er<br />
slet ikke så hårdt ramt, så der<br />
er ingen grund til at forvente<br />
færre besøgende eller udstillere<br />
af den grund.”<br />
Hvor rykker det i den grønne<br />
branche?<br />
”Der er jo især klimaet, som<br />
er blevet det store fokusområde,<br />
ikke mindst på grund af<br />
det der sker i Danmark med<br />
klimakonferencen i år. Derfor<br />
vil hver af de fire arrangører<br />
også slå et slag for klimaet i år.<br />
Vi - altså Maskinleverandørerne<br />
- tilbyder et egetræ til alle<br />
som køber en maskine på udstillingen,<br />
mens Dansk Planteskoleejerforening<br />
kommer<br />
med viden om alt det gode<br />
planter kan gøre for miljøet.<br />
Danske Anlægsgartnere vil<br />
præsentere deres nye program<br />
omkring grønne regnskaber<br />
og hjælpe virksomhederne<br />
med f.eks. at regne deres<br />
brændstofforbrug ud. Skov &<br />
Landskab har især fokus på<br />
den nyeste viden inden for<br />
vandafledning, men vil også<br />
have en forhindringsbane hvor<br />
besøgende kan køre omkring<br />
og få målt påvirkningen på<br />
kroppen.“<br />
„Helt generelt så kommer<br />
der jo også europæiske og internationale<br />
standarder for<br />
emission for motorer, og det<br />
kommer til at køre over en<br />
lang årrække nu, for emissionerne<br />
skal nedsættes. Altså vil<br />
vi komme til at se forbedrede<br />
motorspecifikationer med fokus<br />
på emissioner og at udnytte<br />
brændstoffet bedre og<br />
give mindre CO 2-udslip.”<br />
Hvordan forventer du at krisen<br />
forløber fra nu af?<br />
”Jeg tror på at bunden er<br />
nået for mange. Det kan jo ikke<br />
hjælpe at man bare kigger<br />
på et enkelt år. Man skal se på<br />
erhvervet over nogle år før<br />
man laver en vurdering, og det<br />
er rigtigt at mange er ramt af<br />
finanskrisen, men der er også<br />
nogle som næsten ikke er<br />
ramt. Men vi følger udviklingen<br />
meget tæt, og det er en<br />
utrolig positiv opbakning vi<br />
har fået fra både gamle og nye<br />
udstillere som forhåbentligt<br />
kommer med en masse gå-påmod<br />
til Have & Landskab 09 og<br />
tror på fremtiden. I en svær tid<br />
er netop dialog, samtale og<br />
samarbejde utroligt vigtig, og<br />
det er netop dét man kan<br />
her.” lt<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
RGS90 – her er din jord i trygge hænder<br />
<br />
<br />
<br />
somhed.<br />
Med 32 anlæg jævnt fordelt over hele Danmark<br />
<br />
<br />
2 <br />
og genanvendelse.<br />
<br />
<br />
Tænke globalt og handle lokalt<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 97<br />
RGS 90 A/S | Selinevej 4 | 2300 Kbh. S | Tlf.: 32 48 90 90<br />
Fax: 32 50 80 80 | rgs90@dsvm.dk | www.rgs90.dk<br />
<br />
med nærvær.
PRODUKTREVY 35: TRAILERE<br />
Det fleksible lad<br />
En stor del af transporten i<br />
den grønne sektor foregår<br />
i trailere. De findes i alle afskygninger<br />
og har både fordele<br />
og ulemper som vi har fået<br />
Poul Johansen fra Saga Trailers<br />
til at fortælle om.<br />
Hvad er idéen i at købe en trailer<br />
frem for en ladvogn?<br />
”Allerførst er det omkostningerne<br />
ved en trailer kontra en<br />
ladvogn. For den investering<br />
som du ellers skulle have lagt i<br />
en ladvogn, er det muligt at<br />
have flere trailere. Desuden er<br />
stilstandsomkostningerne ved<br />
at have en trailer lig nul i de<br />
perioder hvor man ikke bruger<br />
den. Sådan er det jo absolut<br />
ikke med ladbilen.<br />
„Hvis du har en lille lastvogn<br />
op til 3.500 kilo med tiplad, så<br />
vil du have en lasteevne på<br />
omkring 1.400, og det er ikke<br />
meget. De store trailere på<br />
3.500 kilo totalvægt har en lasteevne<br />
på 2.600 kilo, og der<br />
skal du op og have en lastbil<br />
på 5 tons for at få samme la-<br />
98<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
En uges naturoplevelser<br />
i verdensklasse<br />
Øgruppen Azorerne blev opdaget af portugisere<br />
for snart 600 år siden. Øerne var stort set<br />
<br />
øje på øerne og begyndte at arrangere charterrejser<br />
dertil i september 2004. Mange danskere<br />
kendte før det kun Azorerne som et navn fra<br />
vejrudsigterne.<br />
Sejlere på vej over Atlanterhavet har i århundreder<br />
benyttet Azorerne som mellemstation - de<br />
første var sandsynligvis Christoffer Columbus’<br />
tre skibe i 1492, men ellers har øerne ikke været<br />
forvænte med besøgende.<br />
Man tager hovedsagligt til Azorerne for at nyde<br />
den fantastiske natur på vulkanøerne. Det er<br />
unikt, frodigt, eksotisk, underfundigt og totalt<br />
overvældende.<br />
Hotel São Miguel Park<br />
Bravo-kategori 3+<br />
Hotelarkitekten, der også har tegnet Açores Atlântico,<br />
ombyggede den store, men nedlagte in-<br />
steevne. I de her tider, hvor<br />
det gælder om at minimere<br />
sine omkostninger og have<br />
størst mulighed for fleksibilitet,<br />
er der flere og flere der<br />
vælger traileren. Tager du for<br />
en 5 tons ladvogn og også regner<br />
driftsomkostninger med<br />
og 10% afskrivning på bilen<br />
om året, så vil traileren være<br />
betalt ud for det samme som<br />
det koster at have den kørende<br />
i blot et år. Og så skal du<br />
selvfølgelig op og have et lastvognskørekort,<br />
hvis du skal<br />
køre med en 5-tons lastbil.”<br />
Man skal vel også have et påhængsvognskørekort<br />
til de<br />
store trailere?<br />
”Ja, men det er et væsentligt<br />
kortere kursus du skal igennem<br />
og med et slag på tasken<br />
vil jeg skyde på at det koster<br />
20.000 kroner mere at tage kørekortet<br />
til lastbil.”<br />
Hvilken bil skal være foran?<br />
”Jeg anbefaler at gå efter en<br />
bil med så høj en tilladt påhængsvægt<br />
som overhovedet<br />
muligt. Man bør aldrig tage en<br />
Azorerne<br />
BLOMSTER – PARKER - og HAVER<br />
ternatskole for unge<br />
kommende præster<br />
til et moderne hotel,<br />
og forvandlingen er<br />
mildt sagt imponerende.<br />
Her ligger fx<br />
<br />
swimmingpool og spaafdeling i det, der tidligere<br />
var kapel for præstestuderende.<br />
Rejs 17. SEPT. 2009<br />
FRA BILLUND OG KASTRUP<br />
Pr. person<br />
kr . ............................6.950<br />
Eneværelsestillæg kr . ....1.000<br />
Omgående tilmelding<br />
til Bravo Tours på tlf. 70 10 10 77<br />
eller på www.bravotours.dk under<br />
Tilmelding læser-/seerrejser.<br />
Arrangement 1001H<br />
www.bravotours.dk<br />
trailer der har samme tilladte<br />
totalvægt som det bilen må<br />
trække. Der er faktisk mange<br />
som begår den fejl at købe en<br />
trailer med en tilladt totalvægt<br />
der svarer til dét som bilen må<br />
trække. I dag er det lovligt at<br />
køre med en 3500 kg trailer efter<br />
en bil der kun må trække<br />
to tons. Den må dog aldrig<br />
faktisk veje mere end de to<br />
ton, men mange tror at trailerens<br />
tilladte totalvægt ikke må<br />
overstige den tilladte koblingsvægt,<br />
altså det du må hænge<br />
efter bilen. Det må den gerne,<br />
og det giver noget mere fleksibilitet<br />
med en større trailer.”<br />
Prisen inkluderer:<br />
<br />
tur/retur.<br />
<br />
<br />
hotellet.<br />
<br />
Sao Miguel Park.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Ikke inkluderet:<br />
Afbestillingsforsikring<br />
kr. 195 (anbefales).<br />
Årsrejseforsikring<br />
kr. 199.<br />
Halvpension kr. 600.<br />
En 3.500 kg trailer<br />
med tiplad af<br />
mærket Ifor Williams.<br />
Foto: Saga Trailers A/S<br />
Hvornår er traileren så ikke en<br />
fordel?<br />
”Man skal være klar over at<br />
det bliver meget sværere at<br />
køre rundt i byerne når man<br />
har en af de lange trailere<br />
bagefter. Den drejer om akslerne<br />
og akslerne sidder midt<br />
på, og det betyder at den drejer<br />
ud. Så det at vælge den rigtige<br />
trailer er også en kunst.”<br />
Hvad koster en trailer?<br />
”Mellem 10.000 og 60.000<br />
kroner.” lt<br />
DE UDSTILLER TRAILERE PÅ<br />
HAVE & LANDSKAB ’09<br />
Saga Trailer, stand 29<br />
Thule Trailers A/S, stand 167<br />
Enkeltværelsestillæg<br />
kr. 1.000.<br />
Balkon kr. 150.<br />
Drikkevarer.<br />
Drikkepenge.<br />
<br />
nævnte.<br />
Bidrag til Rejsegarantifonden<br />
kr. 20.<br />
Postforsendelse af billet<br />
kr. 39 (pr. mail uden<br />
beregning).<br />
<br />
<br />
Delgada.<br />
<br />
Nostra-parken.<br />
<br />
Pico da Cruz.<br />
GRØNT MILJØ 6/2009
NORMER OG VEJLEDNING FOR<br />
ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006<br />
NOVA06<br />
GRUNDLAGET<br />
Bestilling<br />
www.danskeanlaegsgartnere.dk<br />
eller amp@dag.dk<br />
DANSKE ANLÆGSGARTNERE<br />
Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77<br />
Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse<br />
Fax: 59 18 69 77<br />
www.ks-treecare.dk<br />
E-mail: ks@ks-treecare.dk<br />
Have & Landskab<br />
Stand 464<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Østerled 28 4300 Holbæk<br />
Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565<br />
www.fokdalspringvand.dk<br />
Robert Smith<br />
Sørensen<br />
ANLÆGSGARTNERMESTER<br />
AUT. KLOAKMESTER<br />
Tlf. 48 18 33 18<br />
www.robert-smith.dk<br />
Stenplejemidler – Belægningsfugemørtler<br />
LITHOFIX<br />
Fuger til granitbrolægning, betonfliser, lerklinker mv.<br />
Enkel og hurtig forarbejdning, ingen specialmaskiner eller opvarmning.<br />
Skal blot blandes, indarbejdes, overfladen fejes og er så færdig.<br />
”Lithofix Maxi” knagende stærk, til tung/svær trafik.<br />
”Lithofix Light” holder til let trafik, effektiv mod uønskede<br />
vækster i fuger.<br />
”Lithofix Easy” den helt enkle og billige polymer-fuge til<br />
repræsentative arealer, stærkt vækst-hæmmende.<br />
Færdigblandet, direkte fra sæk til udlægning.<br />
”Lithofin Pletstop” imprægnering af natur- og betonstens<br />
overflader. Ingen olie/fedtpletter på de nye belægninger<br />
omkring ”Pølsevognen” funktionstid mere end 5 år.<br />
”Lithofin Bero” effektiv rustfjerner mod oxiderende<br />
jernvitrioler (rust i sten) eller overflade- rust.<br />
LITHOMEX · Haandværkervej 10 · DK 5550 Langeskov · Tlf.: +45 63 180055 · Tlf.: +45 63 180026<br />
E-mail: info@lithomex.dk · www.lithomex.dk<br />
GRØNT MILJØ 6/2009 99
100<br />
Al henvendelse: amp@dag.dk.<br />
Udgiveradresseret<br />
Maskinel Magasinpost<br />
ID-nr. 42217<br />
GRØNT MILJØ 6/2009