27.07.2013 Views

6 - Grønt Miljø

6 - Grønt Miljø

6 - Grønt Miljø

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Have & Landskab 09 TEMA

5 Produktrevy

43 Guide

GRØNT MILJØ 6/2009 1

6 AUGUST

2009

Grønt Miljø


2

Have & Landskab Stand 25

Nørrebroparken, København

Inspirerende udemiljøer

anlægges og vedligeholdes

Torve & Veje

Skolegårde & Sportsanlæg

Boligområder

Firmadomiciler

Slotsparker

Med base på Midtsjælland er vores

150 engagerede medarbejdere klar til

at rykke ud og gøre dine omgivelser

grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk

OK grøn anlæg as

Tlf.: 57 53 75 09

www.ok-as.dk

Have & Landskab Stand 40

KORTEGAARD.DK

Danske træer

til

danske anlæg

Vi gør Danmark

grønnere

P. Kortegaards

Planteskole

5550 Langeskov

www.kortegaard.dk

65 97 26 56

kontakt@skag.dk

www.skag.dk

Have & Landskab

Stand 281

„Vi vil være

Danmarks bedste

anlægsgartnerfirma.

Prøv at teste os!“

Medarbejderne i Lars Aarup A/S

Anlægsgartnermester

Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve

Tlf. 59 65 66 39

E-mail: info@lars-aarup.dk.

homepage: www.lars-aarup.dk

Fra villahaver til slotsparker.

Fra planlægning til sidste sten.

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.

58 16 47 00

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke

ODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ

KALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg

GRØNT MILJØ 6/2009


RUL DIN

GRÆSPLÆNE UD

ÅRET RUNDT

SMÅ RULLER:

40 x 250 x 1,5 cm

= 1m 2 pr. rulle

STORE RULLER:

Bredde 50-81 cm.

Længde op til 35 meter.

Dansk

Produceret

1-24 m2 ..................................................... kr. 30,-

25-99 m2 .................................................. kr. 25,-

100-299 m2 ........................................... kr. 18,-

300-999 m2 ........................................... kr. 15,-

1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,-

Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,-

Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,-

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m

............... kr. 30,-

2 excl. moms & transport:

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk

Have & Landskab Stand 424

KOMMENTAR

SLANK OG TJEKKET

For niende gang og for sjette gang på fagskolen Selandia i

Slagelse står fagudstillingen Have & Landskab for døren.

Den debuterede i 1992 med nye friske idéer om en arbejdende

udstilling i fri luft, mere i slægt med tidens uprætentiøse

maskindemonstrationer end 80’ernes typiske haludstillinger

med skinnende maskiner. Udstillingen blev tilmed

holdt i de faglige organisationers eget regi omkring det nu

nedlagte Have & Landskabsrådet. Det forklarer udstillingens

navn hvor ‘park’ ellers er mere relevant end ‘have’.

Formen er i store træk bevaret selv om der nu er næsten tre

gange så mange udstillere og over tre gange så mange gæster.

De første års idealisme og begejstring over at løfte i flok

er dog afløst af en mere rå professionalisme. Entréen er faldet

bort. Fagets blade annoncerer ikke mere gratis. Udstillingen

kommer ikke mere rundt i landet. Og der er kun

kommercielle stande, ikke indslag som DM i anlægsgartneri.

Udstillingen er heller ikke så arbejdende så det gør noget.

De fleste nøjes med at se og snakke. Maskinerne ses an, prøves

ikke. Med større budgetter og overskud er udstillingen

også reorganiseret. Kun fagets største organisationer står

bag. Men stadig uden det ellers normale messefirma til at

arrangere. Det har ikke svækket stabiliteten.

Udstillingen er stor og har gode fysiske rammer. Planteskolerne

er blevet mere aktive og har sikret udstillingen en

større faglig balance selv om maskinerne fortsat er udstillingens

økonomiske centrum. Men det er en rå udstilling uden

ikke-kommercielle stande, konferencer og anden garniture.

Udstillingen står og falder med at de almindelige stande i

sig selv tilbyder indhold, variation og engagerede og vidende

udstillere. Og det gjorde de sidste gang. Og forrige

gang. Konceptet er nok blevet slankt, men meget tjekket.

Udstillingens katalog ligger som altid hos Grønt Miljø. Derfor

er dette nummer et udstillingsnummer. Inderst 16 siders

guide med stande, registre og kort til selve besøget. Uden

om 80 siders produktrevy til orientering før og efter besøget.

Både guide og blad ligger fremme på udstillingen som

Grønt Miljø dækker med omhu. Men besøg selv udstillingen.

Udnyt muligheden for at træffes, og få detaljeret faglig

information. Den fås ikke bedre.

FORSIDEN

Solen skinner på fagudstillingen Have & Landskab i 2005.

Næste gang i 2007 brillerede vejrguderne nemlig kun med

gråvejr og regn. Begge gange var stedet erhvervsskolen

Selandia CEU i Slagelse. Arealet lægger fra den 26. til den

28. august for sjette gang græs og grus til Have & Landskab,

denne gang med rekordmange udstillere, omkring 240. Krisen

har aldrig rigtigt har ramt det grønne område. Sidste

gang var der næsten 10.000 gæster.

GRØNT MILJØ

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk.

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 2065 1507.

Lars Lindegaard Thorsen, (sign. lt). lt@dag.dk. Tlf. 2065 4507.

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.

Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere.

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200.

Distribueret: 1.7.07-30.6.08: 4.321 jf. Fagpressens Medie Kontrol.

Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år.

Medlem af Danske Specialmedier. 27. årgang. ISSN 0108-4755.

GRØNT MILJØ 6/2009 3


4

Maksimal kraft

– unikke fordele

Husqvarna 355Rx er vores stærkeste rydder, og den er alligevel

utrolig let at arbejde med pga. dens lave vægt og mange

ergonomiske detaljer. Den har tilmed de laveste vibrationer

i sin klasse, hvilket er godt nyt ikke bare for brugeren,

men også for motorens ydeevne og holdbarhed.

X-Torq-teknologi giver ekstra motorkraft og reducerer

benzinforbruget med op til 20%, mens udstødningsgasserne

reduceres med op til 60%. Husqvarna 355Rx

– en utroligt let og effektiv rydder.

Få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 45 87 79 79 eller www.husqvarna.dk.

www.husqvarna.dk

© 2009 Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna and other product and feature marks are trademarks of Husqvarna AB (publ).

HUSQVARNA 355Rx

53,3 cm³, 3.8 hk, 9.1 kg

Pris excl. moms 7. 596,-

GRØNT MILJØ 6/2009


GRÆSKLIPPERE side 6

BÆNKE side 10

STAUDER side 10

FLISHUGGERE side 14

ASFALT side 16

GØDNING side 18

AFFALDSKURVE side 18

UDLEJNING 22

TRAKTORER side 24

HEGNSKLIPPERE side 26

ALLÉTRÆER side 28

MOTORSAVE side 30

BETONVARER side 32

LYSKILDER side 36

PRODUKTREVY

INTRO TIL HAVE & LANDSKAB 09

ARBEJDSTØJ 38

KOMPRIMERING 40

TERMISK UDSTYR 60

SPRINGVAND 62

LANDSKABSPLANTER 64

STUBFRÆSERE 66

NATURSTEN 68

Fagfolk fortæller om nogle af fagets produkter.

Marked, historie, tendenser, nyheder, teknik.

UDDANNELSER 70

GRAVE-LÆSSEGREJ 74

SOMMERBLOMSTER 76

PRYDBUSKE 78

CYKELSTATIVER 80

BILER 82

UDSTYR TIL GREENS 84

Brug produktrevyen til at orientere dig før udstillingen. Eller efter.

Brug guiden når du går rundt på udstillingen. Det er de midterste 16 sider.

Både produktrevyen og guiden ligger fremme som særtryk ved Have & Landskabs indgange.

LEGEREDSKABER 86

BUSKRYDDERE 88

GRÆSFRØ 90

GRUS OG STEN 92

PLÆNEMASKINER 94

FORMANDSSAMTALE 96

TRAILERE 98

Se guiden for

Have & Landskab 09

på de midterste

16 sider!

GRØNT MILJØ 6/2009 5


PRODUKTREVY 1: GRÆSKLIPPERE

De store plæners herrer

Græsklipning er formentlig

den største enkeltopgave i

hele den grønne sektor. Både i

haver, parker, på fodboldbaner

og golfbaner. Det afspejles

i maskininvesteringen og i et

stort og nuanceret udbud af

græsklippere. Vi har talt med

salgskonsulent gennem 33 år

Ole Knuth fra Svenningsens

Maskinforretning der bl.a. importerer

de velkendte mærker

Ransomes og Jacobsen.

Vi skal have et overblik over

klippeprincipperne.

„Cylinderklipperen klipper

stråene over i et rigtigt klip.

Knive og modstål laver et rent

snit. Rotorklipperen slår stråene

over med sine rotorer, og

slagleklipperen slår dem over

med sine slagler. Det rene snit

nedsætter både udtørringen

og risikoen for sygdomme.

Desuden er plænen stadig

grøn efter en klipning. Når

man bruger rotor- eller slagleklipper,

kan der komme et gulligt

skær over plænen fordi

stråene får en brun rand hvor

de er revet over.“

Og leen og fingerklipperen

hører kun hjemme på musset?

„Til plæner bruges de i hvert

fald ikke mere. Mig bekendt

bruges fingerklipperen kun til

at klippe siv.“

Og hvornår bør man så vælge

hvilket princip?

„Cylinderklipperen er beregnet

til alle steder hvor man stil-

6

ler høje krav til græssets kvalitet.

Golfgreens og stadionanlæg

giver sig selv, men cylinderklipperen

er også god på

fairways, træningsbaner, i parker

og haver hvor klippehøjden

ikke er over 15 cm. Man

vælger rotor- eller slagleklipperen

når græsset er højere eller

hvis man springer over. Rotorklipperen

tager op til cirka

40 cm, og slagleklipperen op

til halvanden meter, men de er

ikke hurtigere eller billigere i

drift end cylinderklipperen.“

Cylinderklipperen forudsætter

altså regelmæssig klipning?

„Hvis der går mere end en

uges tid mellem klipningerne

man kan få de tørre frøstande

med mere som cylinderklipperen

måske ikke helt kan tage.

Det sker ikke hvis man klipper

1-2 gange om ugen.“

Slagleklipperen er landbrugets

grønthøster der er kørt ind i

byen. Klipper den pænt nok?

“Slagleklipperen leverer

med sine mange fine slagler

faktisk et udmærket resultat,

jeg vil sige bedre end rotorklipperen,

men den er også

større og tungere end rotorklipperen.

Vi har prøvet at lancere

en mindre slagleklipper,

men uden succes.“

Græsafklippet varierer også efter

klippertypen, ikke?

„Cylinderklipperen klipper

korte stykker strå af, og klipper

man tit nok, falder de

usynligt ned i græsset. Rotor-

Grasshopper importeret af H.A. Fog A/S var først med zeroturn. Den har

de store hjul foran. De senere tilkomne mærker har dem bagerst.

Rotorklipper, her Toro 5910-D Groundsmaster med 99 hk og 490 cm

arbejdsbredde. Importør er SC Svend Carlsen A/S.

klipperen lægger græsset i

klumper, enten til siden eller

bagud. Lægges det bagud fordeles

det bedst, og man undgår

at afklip og sten f.eks. blæses

ud på vejre og stier. Slagleklipperen

pulveriserer græsset

fuldstændigt.“

Hvad opnår man når rotorklipperen

er forsynet med ‘bioklip’

eller ‘mulching’?

„Så er der under rotorskjoldet

en ring eller plade der skaber

et vacuum der holder afklippet

tilbage så det findeles

mere, men det betyder også at

maskinen dør når man klipper

i højt græs. Pladen eller ringen

kan afmonteres, og det gør

man også tit i kommunerne.“

Er opsamling af afklippet noget

man give sig i lag med?

„Ikke på plæner. Der er det

bedre og billigere at klippe så

tit at det ikke er nødvendigt at

opsamle afklippet. Så slipper

man for at køre frem og tilbage

med afklippet, man slipper

for stinkende bunker af afklip

og kan tilmed udnytte den

næring der er i afklippet. Kun

når græsset er højt, og man

bruger slagler kan det svare

sig, bl.a. fordi det pulveriserede

græs fylder mindre.“

Vil du give et rids af den historiske

udvikling?

„Den allerførste græsklipper

var en cylinderklipper der oprindeligt

var udviklet til at klippe

luven på gulvtæpper. I 1868

viste Ransomes den første

græsklipper som man kunne

gå med. Den første hestetrukne

cylinderklipper kom i 1901,

og frem til 1960’erne var det

almindeligt at klippe store anlæg

med koblede led bag en

hest eller traktor. Den første

første selvkørende plæneklipper

til at sidde på kom allerede

i 1907, men blev først udbredt

meget senere. De små motoriserede

håndskubne klippere

dukkede op i 50’erne. Fra omkring

1970 begynder vi så at se

de moderne typer med selvkørende

3-ledsklippere og traktortrukne

3- og 5-ledsklippere.

Fra midt i 70’erne kom de også

som rotorklippere. Slagleklipperne

dukkede op på plænerne

fra midt i 80’erne.“

Hvilke maskinstørrelser og ty-

Hybrid-cylinderklipperen Jacobsen Eclipse 322 er på vej til Danmark

Billedet er taget ved en produkttest i Spanien her i sommer.

GRØNT MILJØ 6/2009


GRØNT MILJØ 6/2009 7


5-leds cylinderklipper, her John Deeres Fairwayklipper 8700 der importeres af Nellemann Agro.

per er der på markedet? Lad os

se bort fra håndmodellerne.

„Vores mest populære selvkørende

cylinderklipper er

Ransomes Commander med

fem led og 350 cm klippebredde.

Ellers fås den type med tre

led og 200 cm klippebredde.

De selvkørende rotorklippere

kan have klippebredder fra

120 cm og op til 4 meter. De

små af dem, typisk op til 160

cm, er blevet baghjulsstyrede

zero-turn-klippere. De er meget

manøvredygtige, kan komme

rundt alle vegne og efterlader

meget lidt afpudsning,

også fordi de kan klippe under

fodhegn og buske. Så kan man

jo få klippeaggregater i bredder

fra 160 til 350 cm til montering

på traktorer, små som

store. Man kan se at vejrabatter

både bliver slået både med

havetraktor og en stor landbrugstraktor.

Folk vil det meget

forskelligt. Derimod er det

8

blevet sjældent at vi sælger

klippere til tohjulstraktorer.“

Og prisniveauet?

„De selvkørende 3- og 5ledsklippere

ligger på 200.000

til 500.000 kr. Zeroturn-klipperne

ligger på 60- til 130.000

kr. og aggregaterne fra 45- til

270.000 kr.“

Kan de selvkørende klippere

også bruges til andre redskaber

som en redskabsbærer?

„Normalt ikke. Vi har dog en

enkelt model der også kan

monteres med flere slags klippere,

kost, skraber med mere.“

Hvilken rolle spiller klipningen

når man ikke må bekæmpe

ukrudt med pesticider?

„Jo oftere man klipper, desto

mere stresses ukrudtet. Men

klipningen fjerner ikke alt, heller

ikke selv om man før klipningen

bruger strigle så ukrudtet

rejses mere op og derfor

klippes mere i stykker.“

Spiller jordkomprimering no-

Redskabsbærer - her Holder 4.80-H - med en 7-leds Ransomes/GMR

Cylinderklipper med en klippebredde på hele 4,65 meter.

gen rolle set i forhold til græsklipning?

„Alle maskinerne er lavet så

de har et meget lavt marktryk.

Dækket og dæktrykket skal

være det helt rigtige. Når det

alligevel er nødvendigt at dybdelufte

jorden, er det på

grund af brugen. Fodboldstøvler

med deres knopper er slemme

til at komprimere jorden.“

Hvad er tendensen inden for

maskinudviklingen af græsklippere?

„Der er generelt ikke det

helt store, men jeg vil dog sige

at den første hybridmaskine er

på vej. Det er en basismaskine

med dieselmotor og en generator

der lader et batteri op.

Man kan køre ud til golfbanen

med dieselmotoren, slukke

den, og klippe græs hele dagen

med elmotoren. Der er ingen

hydraulik, alt er elektrisk

drevet. Fordelen er ikke bare

at man slipper for støj og os på

banen, man slipper også for

oliespild og får meget lavere

driftsomkostninger når man

ser det over ti år.“

Og ikke noget med at rotor eller

cylinder får overtaget eller

der opstår helt nye klippeprincipper?

„Det tror jeg ikke. I de godt

30 år jeg har fulgt området har

tendenserne skiftet lidt, f.eks.

med om man hellere ville have

rotorklippere end cylinderklippere,

men generelt har der ikke

været de store udsving. Vi

har f.eks. i mange år solgt omkring

20 store cylinderklippere

om året. Jeg tror ikke på at det

ændrer sig ret meget.“

Hvordan har de selvkørende

maskiner udviklet sig arbejdsmiljømæssigt?

„De er udviklet så de er beregnet

til at man sidder i dem

6-7 timer om dagen. Det opnår

man f.eks. med luftaffjedrede

sæder, kabiner med klimastyring

og et let overtryk så støv

og pollen holdes ude.“

Hvordan ser det danske marked

ud når vi taler om professionel

størrelse og kvalitet, og

ikke håndskubne modeller?

„Inden for de selvkørende

klippere er der nogle store

klassiske mærker, Ransomes

fra England, Jacobsen og Toro

fra USA. Så er der John Deere

der har været 10-12 år på markedet.

Jacobsen har navn efter

en dansk indvandrer som allerede

lavede græsklippere før

han for 85 år siden tog til USA.

Der er flere producenter af

klippeaggregater, f.eks. danske

GMR som kan bruges til

alle mulige traktorer.“

Hvad er den største nyhed

branchen kan vise på næste

Have & Landskab?

„Vi håber at vise en ny hybridklipper

som Jacobsen har

testet gennem fem år. Vi kan i

alle tilfælde vise en ny robust

og stærk treledscylinderklipper

Jacobsen E311 og en ny Kubota

zeroturn-klipper.“ sh

DE UDSTILLER GRÆSKLIPPERE PÅ

HAVE & LANDSKAB

AGCO Danmark A/S, stand 142

ATCO Danmark, stand 197

Arctic Machine DK, stand 120

Brdr. Holst Sørensen A/S, stand 139

Chrois ApS, stand 128

Epoke A/S, 173

F.M. Maskiner ApS, stand 163

GGP/Belos, stand 164

GMR Maskiner A/S, stand 187

Hako Danmark A/S, stand 188

Hans Møller Vej- & Park A/S, stand 140

Hansen & Kiilsholm A/S, stand 117

H.C. Petersen Danmark A/S, stand 160

Henrik A. Fog A/S, stand 159

H.G. Enemark A/S, stand 172

Husqvarna Skov & Have A/S, stand 92

Ingvard Madsen, stand 115

Jonsered A/S, stand 435

Ketner Outdoor A/S, stand 410

Kiba Parkmaskiner ApS, stand 231

Klippo Danmark A/S, stand 90

Lynex, stand 54

MaskinhandlerIndkøbsrin., stand 214

MTD Products Denmark, stand 191

Nellemann Agro A/S, stand 170

A/S Niels Larsen, stand 203

Norcar BSB, stand 123

Parkland Maskinfabrik A/S, stand 162

Præstbro Maskiner A/S, stand 208

SC-Svend Carlsen A/S, stand 161

Scan-motor A/S, stand 182

Spearhead A/S, stand 189

Special Maskiner, stand 183

Stihl, stand 405

Svenningsens Maskinforr., stand 180

Sønderup Maskinhandel, stand 157

Texas A/S, stand 72

Tima Products A/S, stand 138.

GRØNT MILJØ 6/2009


De sande mestre indtager

Have & Landskab!

Fleksible, økonomiske og helt uden begrænsninger. Det er Belos. Sande mestre med

uanede anvendelsesmuligheder – uanset årstid! Kom selv og se og hør hvad vores

maskiner kan gøre for dig og din virksomhed. Du fi nder os naturligvis på årets store

Have & Landskab messe i Slagelse den 26.-28. august 2009, stand 164.

Have & Landskab ‘09

FAGUDSTILLING FOR FAGFOLK I HAVE, PARK OG LANDSKAB

Slagelse 26. - 28. august 2009

GRØNT MILJØ 6/2009 www.belos.dk

9

Find den nærmeste Belos forhandler på www.belos.dk


Byens siddepladser har ikke længere nødvendigvis kun én funktion. Man kan slænge sig og sidde vendt i alle

retninger og følge med i byens liv. Foto: ZENZO

PRODUKTREVY 2: BÆNKE

Både pusterum og legeredskab

En bænk er den moderne

version af en træstub

hvor den trætte rejsende

hviler sine mødige ben. Ethvert

byrum tilbyder i dag sine

forbipasserende en eller

anden form for siddemulighed.

Vi har talt med Philip

Bertel, indehaver af Zenzo.

Hvorfor findes der mange

bænke, men meget få borde

i det offentlige rum?

”Ja, det klassiske bordebænkesæt

eller restepladssættet

ser vi ikke i det offentlige

rum. Det har sin årsag

i at man ikke vil have

folk til at trække ud med

grillen, og man vil ikke have

nogen til at overnatte på

bordene. Man ser det til

gengæld i mange gårdhaver,

i nærheden af boligkomplekser,

og det er boligselskaber

selv som laver dem.

Men fordi man ikke vil have

folk til at slå sig ned alt for

længe og svine, er bordene

ikke efterspurgt i byrum.”

Hvor skal man bruge en

bænk uden ryglæn, en plint?

”Vi ser oftere og oftere

plinte i det offentlige, yngre

byrum hvor yngre mennesker

bruger dem til mere

end at sidde. Man lægger

sig, man slænger sig, man

hopper op på den. Der er

flere kommuner som har

nogle unge mennesker som

hænger ud i et område. Her

laver kommunen en aktivi-

10

tetspark, eller hvad de nu

kalder det, og deri indgår

skatingmøbler og mere rå

ting, så derfor bliver det lidt

mere legefunktioner ud over

det at sidde. Det er en trend

for tiden - at man laver små

byrum hvor der skal være

aktiviteter, og her bruger

man plinte. Landskabsarkitekterne

kan godt lide at

møblerne kan bruges til andet

end blot at sidde. Derfor

ser vi også en udvikling hvor

mange gerne vil bruge sten

eller beton og simpelthen

sætter en firkantet blok, en

klump eller en plint eller en

bænk som du kan bruge til

andet end at sidde på. Det

kan du ikke hvis du tager en

traditionel bænk.“

„Den traditionelle bænk

med ryglæn vil du typisk se i

en park eller ved et grønt

areal. Her er det ikke de

samme gæster der kommer,

som er på et torv eller et

byareal hvor man også gerne

vil have lidt aktivitet. Det

kommer altså an på byrummet,

for de lidt pænere steder

hvor man gerne vil have

at folk sætter sig ned og

slapper af, er typisk dér hvor

man bruge en bænk med

ryglæn. Det kan være et

strøg hvor du har shoppingmuligheder,

og du lige trænger

til at sidde.”

Hvordan er udviklingen i

materialer til bænke?

”Ud over at der til flere og

flere projekter bliver anvendt

f.eks. sten og beton til

at skabe andre former for

siddeflader, så er FSC-certificeret

træ noget der bliver

mere og mere efterspørgsel

på. FSC-certificeringen betyder

jo at du kan spore dit

træ. Det er et træ som du

ved hvornår er plantet, og

det har et internationalt

nummer så du kan se at det

ikke er træ som er kløvet i

en eller anden regnskov på

ulovlig vis. Der er en klar

stigning på efterspørgslen af

den slags bæredygtigt træ.”

Hvad kan vi forvente os at se

i fremtiden?

„Hvis man ser på Nordeuropa

og i hvert fald i Danmark,

så har vi enormt mange

arkitekter som godt kan

lide nogle rene linjer. Det

smitter naturligvis af på det

du ser udenfor i forbindelse

med bygninger. Det er en

udvikling som er kommet

over de seneste 20 år, og generelt

over hele Europa er

det moderne udtryk og de

rene linjer den klart mest

markante tendens. Udtrykket

er enkelt uden forstyrrende

elementer. Den romantiske

stil synes jeg ikke

at man ser så meget i de nye

møbler.Sådan er det med

den nye generation af designere

og arkitekter. Det er

noget vi kommer til at se

fremover mere og mere.“

„Hvis man tager en plint,

så er den jo mere stringent

end en traditionel bænk.

Det tror jeg at der er mange

arkitekter som godt kan lide,

det stringente look. Vores

arkitektur i Danmark er meget

cube-agtig, og derfor

vælger arkitekterne også noget

som ikke forstyrrer billedet.

Sådan et ryglæn kan

godt forstyrre billedet, så

der er valget altså tit rent

æstetisk og designmæssigt i

forhold til hvad der passer

ind i byggeriet. Vi kan altså

forvente mindre og enklere

designs. Både af hensyn til

de flere funktioner som en

bænk skal opfylde i dag og

på grund af æstetikken.“

Hvad koster en bænk?

„Der er bænke fra 3.000

og til 50.000. Det er jo et

stort spænd, men den typiske

bænk som en kommune

køber ligger på 5.000-6.000

kroner.“ lt

DE UDSTILLER BÆNKE PÅ

HAVE & LANDSKAB

Flexys ApS, stand 46

Falco A/S, stand 385

Jessing ApS, stand 370

G9 Udventar ApS, stand 372

Mastellone – Projekt, stand 376

Out-Sider A/S, stand 375

Rubæk & Co ApS, stand 460

Scan Servo ApS, stand 451

Ulefos NV A/S, stand 355

Veksø A/S, stand 367

Vestre A/S, stand 358.

Den originale københavnerbænk tegnet for over 200 år siden gør stadig

et solidt indtryk med sine brede planker og sorte støbejern. Foto: G9.

GRØNT MILJØ 6/2009


For fem år siden anlagde Peter terrasse med

betonliser. Der er sket meget på de fem år.

Nu ser terrassen sådan ud…

LÆG EN SMUK NY TERRASSE

MED SANDSTEN

RED SANDSTONE

GREY SANDSTONE

...og lad naturen levere råmaterialerne.

En smuk og vedligeholdelsesfri sandstensbelægning

bliver bare kønnere og kønnere med årene.

Dine nye LITHOS natursten lægges stabilt i terrasse-fugesand

fra PROMAQ og overladebehandles med Stoneguard. Så er der

spærret effektivt for ukrudt og algebegroning – hver eneste

sandstenslise træder i karakter med sit eget farvespil, sin egen

personlighed. Sandsten fra LITHOS er den unikke

og langtidsholdbare løsning til din have.

Og de tåler både højtryksspuling,

klor og saltspredning.

KONTAKT OS FOR VAREPRØVER OG KATALOGER.

RING 97 11 83 93.

Have & Landskab stand 352

WWW.LITHOS.DK

GRØNT MILJØ 6/2009

Se vores hjemmeside eller ring 97 11 83 93 for yderligere information om naturstensfliser. Priser fra kr. 499,- pr. m2

11


Katteurt i følgeskab med blåhat, og med græsser der fremhæver staudernes form og farve. Foto: LL.J. Jensen.

PRODUKTREVY 3: STAUDER

Glæden har aldrig været større

Stauder er indbegrebet af

blomster. Stauder er dynamiske,

de forandrer sig året

rundt og giver til stadighed

oplevelser. Kombinationsmulighederne

med andre planter

er uudtømmelige. Stauder har

været populære i flere hundrede

år. Valget af planter har

ændret sig med tiden, men

også måden at bruge dem på.

Mange af de populære stauder

fra begyndelsen af 1900tallet

er stadig i handlen.

Jeg har talt med Anne Stine

Hansen der i tre år har arbejdet

på staudeplanteskole i Holland.

Anne Stine er nu kom-

12

met til Danmark og har i fællesskab

med Finn Bruun netop

taget hul på første sæson i

egen staudeplanteskole. Planteskolen

hedder Anne Stine

Stauder og ligger i Stenlille

midt på Sjælland.

Hvordan ser det ud med hensyn

til forbruget af stauder, og

kan du sige noget om staudernes

betydning i dag?

„Forbruget er heldigvis stadig

stigende på trods af kriser

med mere. Glæden ved og interessen

for stauder har aldrig

været større, og interessen går

ikke kun på selve blomstrin-

Gyldne farver med solhat og græsser. Foto: LL.J. Jensen.

gen, men også på andre egenskaber

ved stauderne f.eks.

bladformer og løvfarver. Og så

er der en stigende interesse for

stauder til bl.a. offentlige anlæg

og haver og ved kontorbyggerier.

Det er skønt, og kan

give de grønne områder helt

nye dimensioner. Desværre ses

det ofte at der ikke bliver sat

ressourcer af til pasningen,

især i starten, og så gror det til

i ukrudt. Selv de bedste bunddækkestauder

er ikke vedligeholdelsesfrie.“

Hvorfor tror du at stauderne er

kommet igen og bliver ved

med at være populære?

Geranier i stauderabat. Foto: LL.J. Jensen.

„I dag skal haverne være

frodige og farverige, og det

må godt se naturligt ud. I gamle

dage kaldte man stauder for

kone-planter, ikke uden

grund. Det er stadig kvinderne

der bestemmer i hjemmet - og

i haven og kvinderne har fået

bedre økonomi, og kan selv

købe. Kvinderne er også blevet

tydeligere på arbejdsmarkedet

hvor de også har fået indflydelse

på friarealerne. Vi kalder

stadig stauder for dame-planter.

Nogle enkelte, ofte de lidt

større planter, som Eupatorium,

hjørtetrøst og Helenium,

solbrud kan man dog kalde for

’mandestauder’.

Stauder kan købes i forskellige

kvaliteter og størrelse, f.eks. i

0,5 og 3 liter potte. Hvilke fordele

og ulemper er der ved

det?

„Der er ingen tvivl om at

store planter er en bedre vare.

Rodnettet er større, og selve

planten er også større, dvs.

den ser ud af mere ved plantning.

Desuden har de større

planter lettere ved at klare sig,

og komme i gang, men det

kræver en ekstra ompotning

og pasning et ekstra år, og det

koster selvfølgelig penge. De

private vil ikke betale merudgiften,

og det er dyrere at

plante store planter selv om

der skal bruges færre af dem,

men mange steder er det ikke

problemet da det hurtigt er

sparet på vedligeholdelsen.

Er der mode i valget af stauder,

og hvor hurtigt ændrer efterspørgslen

sig?

„Der er selvfølgelig mode i

alt, men det er forbløffende

hvor mange stauder der har

holdt i utrolig mange år og

stadig bruges flittigt. Farverne

ændrer sig lidt. Lige nu er der

GRØNT MILJØ 6/2009


voksende efterspørgsel efter

flere farver, 50’erne er inspirationen.

Den lyserøde, lilla bølge

fortsætter dog også, den

kommer vi aldrig af med. Der

er en tendens til at blande noget

mere, de store flader er ikke

så moderne, det må godt se

naturligt og selvgroet ud, det

må godt ligne naturen udenfor.

Måske kommer der en gulorange

periode, men det går

langsomt.“

„Hosta- og Geranium-feberen

har nu raset i adskillige år,

og det bliver den ved med, så

dem kommer vi ikke udenom.

Det er utrolig populære planter

der findes i mange sorter,

næsten til ethvert bed, og de

er relativt lette at have med at

gøre. Da de også muterer relativ

nemt, og de tilmed er nemme

at krydse med hinanden,

kommer der ofte nye sorter i

sortimentet, hvilket holder interessen

ved lige. Heuchera,

alunrod var en døgnflue, men

interessen for Echinacea og juleroser

er stabil og let stigende.

Desuden er der relativ stor

interesse for planter der danner

’slør i luften’, f.eks. Knautia

og Sanguisorba, kvæsurt. Sanguisorba

er der muligheder i.

Det er en robust og elegant

plante. Når den først har etableret

sig, er der næsten intet

der kan slå den ud.“

Hvordan opformeres stauder i

et moderne staudegartneri i

dag?

„Ved halvfabrikata, de såkaldte

plugs, hvor man køber

planterne, meget små og derefter

selv potter op. På den

måde kan man på relativ kort

tid få rigtig mange planter i

gang, meget hurtigt.“

Hvordan ser du på fremtiden

for staudeplanteskoler i Danmark?

„Fortrøstningsfuldt, der er et

stort marked i Danmark. Handelen

på nettet er voksende,

det vil der blive endnu mere

af, men interessen for planteskoler

med et forholdsvis bredt

sortiment hvor man kan se

planterne og vælge dem selv,

vil stadig være populært. Det

gælder selvfølgelig primært

for de private, derfor sælger vi

selv direkte og satser på det.

Transport er ved at være en

væsentlig omkostning som skal

lægges til prisen. Det vil komme

de danske staudeplanteskoler

til hjælp. Hidtil er den

store konkurrence kommet fra

Holland, men der vil i de kommende

år være et øget pres fra

producenter i bl.a. Polen, og

det er svært at forudse hvad

det får af betydning.“

Tekst: Lise-Lotte Juul Jensen, landskabsarkitekt

og havekonsulent.

For udstillere af stauder på Have &

Landskab henvises til oversigten over

planteudstillere på side 53.

Nogle af planteskolens moderplanter hos Anne Stine Stauder.

GRØNT MILJØ 6/2009 13


Skivehuggeren (til venstre) har en

roterende skive med indbyggede

knive. Tromlehuggeren (til højre)

har en roterende cylinder med huller

med knive.

PRODUKTREVY 4:

FLISHUGGERE

Med både

skive og

tromle

Når man skal beskære og

udtynde bevoksninger, er

flishuggeren næsten uundværlig.

De afskårne grene kan flises

på stedet. Men flisen kan

også være selve målet når man

producerer flis til afdækning

eller til flisfyringsanlæg. Vi har

talt med Jesper Carsten Nielsen,

direktør i Nordisk Green-

Teeth der importerer de amerikanske

flishuggere fra Bandit

USA.

Hvilke typer af flishuggere

bruger vi i dag?

„Ser man på selve huggeprincippet

har vi skivehuggere

og tromlehuggere. Der er en

lidt større dominans af skivehuggere,

men tromlehuggerne

er ved at blive blive mere populære

og få en større mar-

Trailermonteret flishugger NHS 720 IDR4SE med 52 hk. Den tager stammer op til 17,5 cm i diameter.

14

kedsdel fordi de producerer

færre stikkere, det vil sige lange

uhuggede grenstykker. De

fleste flishuggere er motordrevne

med egen motor og

opbygget på en lille trailer. De

er indregistreret med nummerplade

og sættes efter en bil

som en trailer. Flishuggere kan

også være pto-drevne og monteret

på en traktor, men de er

selvfølgelig ikke lige så mobile.

Før talte man også om vingebladshuggere

og skruehuggere.

Gør man stadig det?

„Nej, de produceres ikke

mere.“

Hvor længe har vi brugt flishuggere

i Danmark?

„Vi har haft dem i cirka 40

år. I begyndelsen var det mest

almindeligt med pto-drevne

modeller. Det er først de sidste

25 år at mobile flishuggerne er

blevet rigtigt udbredte.“

Fortæl lidt generelt om hvordan

skive- og tromlehuggeren

fungerer.

„Skivehuggere har en tung

roterende skive med et antal

knive monteret på siden.

Tromlehuggere består af en

roterende cylinder med fordybninger

hvor der er placeret

knive. Indføringsvalsene er

monteret tæt på tromlen så

der ikke er mulighed for at

lave stikkere. Desuden sidder

der fastmonteret små knive

som skærer de grene der alligevel

smutter igennem. Tromlehuggeren

har en mere konstant

angrebsvinkel på træet

end skivehuggeren og giver

derfor en mere ensartet flis.“

Så hvornår skal man vælge

hvilken type flishugger man

skal investere i?

„Det kommer an på hvad

man skal bruge flisen til. Skal

den bruges til brændsel, er flisens

ensartethed meget vigtig.

Så her er tromlehuggeren det

naturlige valg. Skal man bruge

flisen til afdækning, er valget

ikke så vigtigt. Anlægsgartnere

og mindre træfældere foretrækker

en 20-15 cm flishugger,

altså en som kan tage en

grendiameter på 15-20 cm.

Men hvis man vil have en flis

der er god til afdækning, kommer

det også an på træet. Det

skal have en vis dimension for

at få en ensartet flisstørrelse.“

Tit har man i haver og parker

blandet flis med bark og løv.

Hvilken type er bedst til det?

„Der er ikke den store forskel,

men Bandit producerer

den bedste flishugger på markedet

som klarer begge dele.“

Hvilke størrelser leveres flishuggere

i, og hvad koster de?

„Ser man på den gren- eller

stammediameter som flishuggerne

kan tage er det lige fra

10 cm og op til 100 cm. Motorkraften

er tilsvarende fra omkring

20 hk til op mod 400 hk.

Når man ser på flishuggerne

med egen motor, ligger prisen

fra 115.000 kr. fra de mindste

til 650.000 kr. for de største.

Modellerne beregnet til ptodrift

er noget billigere.“

Er det ikke farligt at føre grenene

ind i maskinen?

“Nej, for i dag er sikkerheden

i top på alle typer flishuggere

som bliver solgt i Europa

Der er en fælles lovgivning,

med strenge regler til producenterne

vedrørende udforming

af de forskellige flishuggere

således at personskade er

umulig.“

Hvordan er det med udkast og

opsamling?

GRØNT MILJØ 6/2009


Lomas flishuggere er karakteristiske ved at have slagler i stedet for

knive. Så er de ikke så sårbare over fpr urene materialer. Her Loma K50

HPF med fødebord hvor bundkæder er med til at trække materialet til

valserne. Maskinerne fås både til traktor og på trailer med egen motor.

„Udkastet er normalt omkring

180 til 200 cm oppe og

kan svinge 380 grader. Normalt

kan man bestille den

længde udkastsrør man ønsker

at have. Hvis ikke flisen skal

bruges direkte på stedet, blæser

de fleste skoventreprenører

flisen ind i en lukket lastvogn

eller en container. Til formålet

findes der dog også en særlig

Combibox fra Bandit.“

Hvilken vej går produktudviklingen

i øjeblikket?

„Maskinerne er udviklet så

de laver en optimal flis til fyring.

Det danske firma PC Stål

har f.eks. introduceret et system

som ser ud til at løse problemet

med stikkere og samtidig

fremstiller en meget ensartet

flis. Ellers er der ikke sket

den store udvikling de sidste

mange år, ud over at designet

bliver mere moderne og strømlignet.

De bedste maskiner er

fra USA, og de ligner hinanden

meget.“

Heller ikke når det gælder krav

til miljø og arbejdsmiljø?

„Jo, det er klart at maskinerne

skal opfylde de lovmæssige

miljøkrav, herunder de krav

som CE-mærkningen kræver.

Der skal derfor bl.a. overholdes

en række krav til støj og sikkerhed.

Desuden kræves der

høreværn og sikkerhedsbriller

når man betjener flishuggeren

samt passende arbejdsstøj.“

Hvem er flishugerleverandørernes

største kunder?

„Jeg kan sige hvem der er

vores største kunder. Det er

skoventreprenører i alle størrelser

samt udlejningsfirmaer.

Derefter kommer kommuner,

golfbaner og anlægsgartnervirksomheder

m.m.“ sh

UDSTILLERE AF FLISHUGGERE

PÅ HAVE & LANDSKAB

3Rod ApS Maskiner, 401

Interforst, stand 430

Linddana A/S, 427

Maskinfabrikken Loma ApS, stand 425

NHS Maskinfabrik A/S, stand 415

S&H Teknik, stand 431

Vognmand Kold A/S, stand 424.

En af de danske producenter er TP maskiner der har introduceret en ny

model: TP 160 Track på larvefødder og velegnet til bakket terræn.

Landskab og anlæg

Miljø og natur

Gartneri

Jordbrugsteknolog

Videreuddannelse på JU Vejlby

- hvis du vil have det bedste!


Kik ind på JU Vejlby, Tretommervej 31,

8240 Risskov - en klasse bedre!

Se mere på www.ju.dk

GRØNT MILJØ 6/2009 15


16

Reparationsasfalt til småhuller

mv.? Er det koldasfalt?

Jævn, stærk og glat. Ingen fuger. Asfaltens

fordele er åbenlyse, ikke kun på cykelstier.

PRODUKTREVY 5: ASFALT

Jævnt, tæt og fast uden fuger

I

vejsektoren er asfalt alt.

Men også i mindre anlæg i

parker og boligområder spiller

den jævne og stærke asfalt en

stor rolle. Og det handler ikke

bare om én slags pulverasfalt.

Mulighederne er mange, oplyser

afdelingsleder Morten Larsen,

Pankas A/S, der fremstiller

og udlægger asfalt - også til

mindre forhold.

Hvilken rolle spiller asfalten i

grønne områder og den slags

steder landskabsarkitekter og

anlægsgartnere arbejder?

„Asfalten er masser af steder.

På stier og veje, på legepladser

og boldbaner. Senest

har vi lagt asfalt på tagterrassen

på det nye rigsarkiv og på

stier i Fredensborg Slotspark.“

Hvad er dens fordele sammenlignet

med hvad vi ellers kan

bruge sådanne steder: brosten,

belægningssten, fliser og grus?

„Det er fugefrit, fast, vandtæt

og helt jævnt. Det er

egenskaber som alternativerne

ikke kan tilbyde. Jeg ved godt

at det er fordele der spiller en

større rolle på veje, men også

når man cykler, går, leger og

spiller bold er asfaltoverfladen

meget funktionel. Asfalten har

også den fordel at den er nem

at reparere. Og når slidlaget

skal udskiftes, er det nemt at

lægge et nyt slidlag på. Det er

i hvert fald nemmere end at

sætte alle stenene om i en

overflade af belægningssten.“

Hvilke typer og varianter bruges

i de grønne områder?

„Vi bruger pulverasfalt og

overfladebehandling, OB, som

slidlag og grusasfaltbeton,

GAB, som bærelag.“

„Pulverasfalt er det samme

som asfaltbeton, bare med en

blødere bitumen. Det er en ret

glat og fin asfalt, men det

kommer an på tilslaget som

man kan få i forskellige fraktioner,

op til 4, 6, 8 eller 11

mm. Jo større fraktion, desto

større friktion. Farven kan varieres.

Man kan få en lys asfalt

med lyst tilslag, f.eks. hvid

norsk granit. Man kan også

bruge en syntetisk farveløs bitumen,

tilsætte farve og supplere

med et tilslag i samme

tone. På den måde kan man få

en rødlig tone eller en tone i

andre farver som tilslaget kan

leveres i.“

„Overfladebehandling er en

bitumen der spredes ud og

overstrøs med et tilslag. Det

ligner en grusbelægning fordi

man ikke ser bitumenen. Som

tilslag kan man vælge næsten

det man vil, f.eks. gule majs,

hvide eller sorte sten eller grusgrav

sten der giver et mere traditionelt

grusagtigt præg. En

fraktion på 2-5 mm er almindeligt

for stier, men kan få

fraktionen op til 11-16 mm.

Det giver en meget ru overflade

der f.eks. kan udnyttes i ‘by-

porte’ og andre steder hvor

man vil have et opmærksomhedssignal.“

Mønstre lavet af matricer der

presses ned i den varme asfalt

har været markedsført ...

„Ja, man har forsøgt sig med

prægning med bl.a. armeringsnet,

men det er ikke slået an,

og man kan også sige at nogle

af asfaltens egenskaber går

tabt på den måde.“

Skal bunden altid være grusasfaltbeton?

„Ja, et bærelag af GAB oven

på stabilgrus er blevet det helt

almindelige. Bærelag af beton

er også gledet ud. Man kan

godt lave en dobbelt OB på

grus, men det er kun til ren

gangtrafik. Skal der f.eks. snerydningsmateriel

på, må man

have GAB under.“

Gamle metoder som f.eks. makadam

med toplagsfyldning af

bitumen er ude af billedet?

„Ja, det er de. Det er alt for

arbejdskrævende og dermed

for dyrt.“

Støbeasfalt støbes som beton

uden komprimering og formes

derfor frit. Er det udbredt?

„Nej, det laves ikke meget

mere. Jeg kender det mest fra

parkeringsdæk og broer.

Varmblandet asfaltbeton kan

også formes til f.eks. buler,

skråninger og volde selv om

det skal komprimeres. Egentlige

skaterramper skal alligevel

laves i træ.“

Hvad er levetiden for en asfaltbelægning?

„Bærelaget holder i mange

år, måske 50 år. Slidlaget holder

mindre, typisk 15 år.“

Er koldasfalt et alternativ som

vi kan udnytte?

„Det er emulsionsbaseret og

lægges derfor ud koldt. I Danmark

er det bare ikke rigtigt

slået an, nok fordi asfaltværkerne

ligger så tæt i Danmark

at man ikke rigtigt sparer noget

ved at bruge det.“

Er støjdæmpende asfalt noget

vi skal være opmærksom på til

de mindre anlæg?

“Nej, støjreducerende slidlag

har kun berettigelser hvor der

er trafik med tilstrækkelig høj

hastighed, og hvor der derfor

opstår en væsentlig dækstøj.

Man skal over 50 km/t.“

Hvad så med drænasfalt da?

„Det er asfalt med store huller

så vandet kan passere ned

gennem belægningen. Derfor

bruges drænasfalt som underlag

for bl.a. kunstgræs, tennisbaner

og lignende anlæg, men

vandet skal selvfølgelig kunne

drænes videre væk.“

Asfalt er som et olieprodukt og

en begrænset ressource en del

af miljøspørgsmålet. Er asfaltbranchen

påvirket af det?

„Nej, det synes jeg ikke. Vi

er dog begyndt at bruge det vi

kaldet warmmix i stedet for

det traditionelle hotmix. Ved

hjælp af et additiv ændrer vi

overfladeegenskaberne så asfaltens

blandingstemperatur

nedsættes fra 160 grader til

130 grader. Så sparer man

energi og giver asfaltarbejderne

et bedre arbejdsmiljø. Så

skal det også med at vi bruger

op til 50% gammel asfalt i ny

GAB, og at støjreducerende

slidlag stormer frem.“

Hvordan er markedet?

„Der er en håndfuld store

firmaer som både producerer

og udlægger asfalt. Vi er et af

de mindre. Dertil er der en

række udlæggerentreprenører.

Hvis man tager anlægsgartnere

og andre småentreprenører,

lægger nogle selv asfalten

ud, men lige så mange

får et asfaltfirma til at lave det

hele. Det er en god idé. Jeg synes

man skal lave det man er

god til.“ sh

DE UDSTILLER ASFALT PÅ

HAVE & LANDSKAB

Dansk Overfladebehandling, stand 36

Pankas A/S, stand 37

Wirtgen Denmark, stand 81

GRØNT MILJØ 6/2009


importør:

BUSKRYDDER

Start et langt

venskab

TIMA PRODUCTS A/S

Tel. 36 34 25 50

www.tima.dk

GENERATOR

EU 20i F

230 V – 2,0 kVA – 50 Hz vekselstrøm.

Handy generator i moderne design.

EU20 med inverter kan parallelforbindes

for dobbelt ydelse, er effektivt

støjdæmpet og vejer kun 21 kg.

Pris

kr. 12.975,–

UMK 435E1 UEET

Ny 2009-model med fokus på ergonomi og

lave virbrationer. Kraftig nyudviklet bæresele

medfølger. Robust og kraftig 4-takt

trimmer m. dobbelt håndtag.

Fælles for alle Honda maskiner er flot design

med høj finish. De starter altid og er meget

driftsikre.

Oplev selv Hondas mange kvalitetsprodukter,

der gør dit arbejde til en ren fornøjelse.

Besøg os på Have og Landskab messen

stand 138 den 26.–28. august 2009.

FRÆSER

PLÆNEKLIPPER

FG 110 K1 DET

Let startende, robust

og støjsvag fræser til

urtehaven eller rosenbedet.

Arbejdsbredde 23 cm. Let at pakke

sammen og transportere i bilens bagagerum.

Kampagnepris

kr. 3.690,–

Spar 1.000,–

Pris

kr. 4.490,–

HRG 536C SDEA

Stor betjeningsvenlig selvkørende

plæneklipper med 1 gear. Klippebredde

53 cm. og 6 klippehøjder med opsamler,

bagudkaster og bioklipper.

Kampagnepris,

begrænset periode

kr. 3.690,–

Spar 1.300,-

GRØNT MILJØ 6/2009 17

14529 · bureauLIST.dk


Et jordbrug uden gødning

og jordforbedringsmidler

eksisterer ikke, og de bruges

også meget i grønne områder.

Især på plæner og navnlig til

sport. Men den store faglige

opmærksomhed synes de ikke

at få. Grønt Miljø forsøger at

gøre afbigt i en samtale med

Finn L. Juul der er markedschef

for grønne områder i Garta.

Hvorfor er gødning noget man

bare bruger i det grønne, men

ikke rigtigt taler om?

„Måske fordi der er mere fokus

på maskiner. Der er en vis

tendens til at gødning, det er

noget man bare skal have, det

samme hver gang. Det ville da

være dejligt hvis der var en

større faglig interesse.“

Hvordan skelner man mellem

gødninger og jordforbedringsmidler?

Mellem kunstgødning

og naturgødning?

„Jeg ser det sådan at gødning

er noget planterne har

brug for, mens jordforbedringsmidler

er noget ekstra.

Man siger ikke så meget kunstgødning

mere. Man siger gødning

som så kan være i forskellige

former, f.eks. i blandinger

med både mineralsk gødning

og organisk gødning.“

Hvor bruger man især gødning

i grønne områder?

„Først og fremmest plæner,

og især golfbaner og fodboldbaner

hvor man også har de

mest specielle krav. Der er også

et forbrug i de meget intensivt

dyrkede plantebede og kummer

i byen og i haver.“

Der er et væld af gødningstyper.

Hvilke bruges mest i grønne

områder?

„En væsentlig skelnen er om

gødningen er hurtig eller langsom

opløselig. På sportsbaner

skal gødningen være hurtigt

opløselig så den er væk når

spillerne kommer næste dag.

Det går de meget op i. En smågranuleret

gødning opløses

hurtigt. Til greens er det almindeligt

med 1-2 mm granulat,

mens 2-4 mm er fint til fairways.

Gødningen kan også være

flydende. Men jo hurtigere

opløselig gødningen er, desto

kortere holder den også. Til

blomsterbede og kummer er

det almindeligt med mere

langtidsvirkende gødninger,

altså med grove granulater.“

Og hvad med den mineralske

sammensætning?

18

PRODUKTREVY 6:

GØDNINGEN

Ikke bare

det samme

hver gang

„Ja, udgangspunktet er selvfølgelig

NPK i indtil flere blandingsforhold

eller bare en eller

to af hovednæringsstofferne

kvælstof, fosfor og kali. Og

plus eller minus mikronæringsstoffer.

Det er typisk med en

kvælstofrig startgødning som

23-3-7 om foråret. Hen på

sommeren kan man bruge 14-

3-18 og om efteråret 6-5-25,

altså med meget kali så græsset

vinterhærder bedre.“

Hvor meget og hvor tit gøder

man så?

„Det er meget, meget forskelligt.

På golfbaner og fodboldbaner

kan det være for

hver fjorten dage, måned eller

seks uger. I haver og parken er

det typisk to gange på en sæson.

Og hvor meget, ja, det

kommer jo an på jorden og

gødningstypen. Generelt kan

man sige at en fodboldbane

skal have 60-80 kg kvælstof pr.

hektar om året. Bruger man

kun NPK 14-3-18, bliver det

f.eks. til omkring 400 kg pr.

hektar på en sæson eller cirka

100 kg pr. udbringning.“

Hvordan bør man bruge gødning?

Skal det altid være efter

analyse, eller kan man nøjes

med fornemmeren?

„Hvor der gødes systematisk,

især på sportsbaner, bør man

gøde ud fra analyser og gødningsplan.

Vi anbefaler at tage

en del af banen hvert år, f.eks.

seks af de 18 huller. Så når

man det hele på tre år. Analysen

kan være jordbundsanalyser,

men kan også være bladanalyser.

De har den fordel at

man får resultatet hurtigt og

kan planlægge sin gødskning

med det samme. Ellers kan det

være ret upraktisk at man tager

jordbundsanalysen om efteråret

og først gøder om foråret.

Det kan nå at ændre sig

meget i mellemtiden.“

Hvis man skal bruge en sur

gødning til f.eks. surbundsbede,

hvad kan man så bruge og

kan det erstatte spagnum?

„Så skal man bruge svovlsur

ammoniak. Den er meget

brugt i grønne områder, men

en sur gødning er ikke nok

hvis det skal være rigtigt. Der

findes jo også særlige rododendrongødninger.

Sure.“

Hvordan påvirker miljøspørgsmålet,

herunder udvaskning,

forbruget af gødning?

„Det påvirker det lidt, men

det er ikke det helt store. Man

mærker at forbrugerne gerne

vil have forbruget så meget

ned de kan, men det betyder

på den anden side ikke at der

laves flere gødningsanalyser.

Der er også tendens til at kunderne

foretrækker mere organisk

gødning, men jeg vil gerne

advare om at meget af det

der er på markedet, ikke er

godkendt.“

Er det bedre for planterne at

de får organisk gødning fremfor

ren mineralsk gødning?

„Det er vist mest et spørgsmål

om religion.“

Sker der en produktudvikling

inden for gødningsområdet,

eller er det bare de samme

grundlæggende næringsstoffer

vi bruger altid?

„Der kommer hele tiden noget

nyt. Meget er naturligvis

det samme NPK, men i nye

blandinger, former og størrelser.

Inden for de organiske

gødninger er der kommet en

masse forskelligt. Vi er selv ved

at lancere champost baseret på

25% champignonkompost. Det

kommer fra den norske gødningsproducent

Yara og har

været en stor succes i Finland.“

I har Arena som mærkevare. Er

den slags almindeligt? Og

hvad karakteriserer jeres?

„Arena er granuleret gødning

i små kornstørrelser netop

til sportsplæner og grønne

områder. Ja, det er almindeligt

med mærkevarer, også inden

for gødning. Det er blandt andet

for at markere at det ikke

er landbrugsgødning. Landbrugsgødning

er ret meget billigere,

men har ikke de egenskaber

som er væsentlige i

grønne områder, især den hurtige

opløselighed.“

Har I en særlig nyhed med på

udstillingen?

„Ja, vi har faktisk en organisk

gødning med, Melspring,

fra en hollandsk producent.

Det er en smågranuleret gødning

i udgaver lige fra 25% til

100% organisk indhold. Gødningen

kan bruges til fodboldog

golfbaner, men er generel

brugbar i grønne områder.“ sh

DE UDSTILLER GØDNING OG

JORDFORBEDRINGSMIDLER PÅ

HAVE & LANDSKAB 09

Biologisk Kakao-flis, stand 11

Dansk Hormolinmuld ApS, stand 190

Dansk Jordforbedring ApS, stand 144

Garta, stand 26

Vognmand Kold A/S, stand 424

Trendbutikken.dk, stand 12

GRØNT MILJØ 6/2009


60 01 35 28

engcon Nordic ab · Fredensvej 23


5620 Glamsbjerg · Danmark · www.engcon.se

HR-Design.dk

GRØNT MILJØ 6/2009 19


PRODUKTREVY 7: AFFALDSBEHOLDERE

Pizzafjenden

og 3 kroner per skod

Vi mennesker sviner en hel

del når vi bevæger os omkring.

Men da ingen gider at

se på affald, er affaldsbeholdere

en uundgåelig del af byrummets

inventar. Vi har talt

med Klaus Tønder Jensen, direktør

i Inventarrum A/S, som

leverer inventar til offentlige

rum i hele Nordeuropa.

Hvordan ser en affaldsbeholder

ud i dag?

”Der er jo et utal af designs

og udformninger, men generelt

ser vi flere og flere som bliver

tømt fra siden i stedet for

fra toppen. Det giver et bedre

arbejdsmiljø for dem som skal

tømme skraldet at de ikke skal

løfte så højt. Desuden ser vi

stadig flere affaldsbeholdere i

rustfrit stål og med blikindsats

i stedet for plastik. Det har jo

alle dage været et problem

med ild i affaldsbeholderne,

og når de er af plastik så smel-

20

ter hele plastikdelen og brænder

fast i bunden og udvikler

en masse røg. Hvis indsatsen er

af blik, er brandrisikoen mindre,

og hvis skraldet brænder,

kan man bagefter tage malingen

af og genbruge den. Overdækninger

over affaldsbeholderne

for at holde fuglene

væk er også mere udbredt.”

Hvad er affaldsbeholderens

største udfordring?

”Det er uden sammenligning

pizzabakker. Der er blevet

arbejdet på det i rigtigt

mange år, og det er jo fordi

pizzabakken simpelthen sætter

sig på tværs. Det betyder at

affaldsbeholderen reelt set er

fyldt, og så smider folk bare

skrald ovenpå til det falder af

eller dropper det ved siden af,

og når først én har smidt

skrald, så gør alle det. Derfor

er pizzabakken den største udfordring.

Jeg vil ikke citeres for

at det er et uløseligt problem,

Pizzabakken er affaldsbeholderens svøbe. I København ser man for tiden

et nyt forsøg som efter planen både er nem at tømme, vandalsikker, ergonomisk,

æstetisk og praktisk. 240 liter stor og med mange smarte

features - så som at hver side af skraldespanden kan skiftes individuelt

så man nøjes med at skifte dele af skraldespanden. Skraldespanden er

ved at blive gearet til take-away latte-bægre og engangsflasker.

Have & Landskab stand 122

GRØNT MILJØ 6/2009


for der findes flere modeller

som er lavet til at tage imod

pizzabakker. Men det er som

oftest løsninger med meget

store affaldskurve, og selv om

de altså kan tage pizzabakken,

opstår der en række andre

Kildesortering er noget vi måske vil se mere til i fremtiden. Denne

affaldsbeholder har tre indkast til eksempelvis flasker, pap og restaffald.

Modellen her hedder Delta Round, men fås også i trekantet og firkantet

med fire indsatse. Den er lavet i rustfrit stål med blikindsatse. Man kan

få påklistret eller påmalet tekst der fortæller hvad brugerne skal smide i

hvilket hul. Hver beholder kan cirka rumme 60 liter affald.

Flere end

10.000 solgt

i Tyskland !

Multicar Fumo klædt på til vinterdrift.

problemer. Blandt andet går

fuglene i når der er et stort

hul. Desuden bliver den jo

sværere og sværere at tømme,

jo større den bliver, og så har

man også det problem i storbyen

at folk smider deres dag-

Multicar Fumo med vandingsanlæg.

Mød os på Have & Landskab 26-28. august. Stand 188

renovation deri hvis de ser en

affaldskurv der er stor nok. Det

er altså muligt at der er lavet

løsninger til pizzabakker, men

jeg mener ikke at der er lavet

en optimal løsning endnu.”

Prøv at beskrive den kommende

udvikling?

”Det vi formentlig vil se

fremover, er affaldsbeholdere

der kan komprimere. Der eksisterer

allerede systemer til

komprimering, men i Schweiz

arbejder man også med store

tanke under jorden som kan

tømmes med slamsugerlignende

maskiner. Det har helt sikkert

også en fremtid i Danmark,

for en affaldskurv på

Strøget i København skal jo

tømmes ekstremt tit, mange

gange i døgnet. Dér gør det en

forskel hvis man kan få en affaldsbeholder

med ti gange så

stor volumen. Noget andet er

at der findes en hel verden inden

for lys som først nu er på

vej. F.eks. LED-lys til affaldskurve.

De kan markeres med

lys og det samme med askebægere

så folk ser dem bedre

og bruger dem mere. I forhold

til al snakken om miljø og bæredygtighed

bliver affaldsbe-

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.

holdere med kildesortering

også noget, som vi vil se mere

til i fremtiden.”

Cigaretterne er forbudt indendørs.

Hvad gør man udendørs?

”I de seneste år er næsten

enhver kurv blevet integreret

med et askebæger. Der eksisterer

selvfølgelig både separate

askebægere og valgfrie

løsninger til kombination med

affaldsbeholdere. Den udvikling

skyldes at det er voldsomt

dyrt at samle skodder op, for

maskinerne kan ikke tage

dem. Det betyder at de faktisk

skal ‘håndplukkes’. Jeg har

hørt at det næsten koster tre

kroner per skod der skal samles

op fordi de skal skrabes løs

og tages op manuelt.”

Hvad koster en beholder?

”Fra 3.000 til 12.000 kroner

for selve beholderen.” lt

DE UDSTILLER AFFALDSBEHOLDERE

PÅ HAVE & LANDSKAB

DUCO ApS, stand 469

Flexys ApS, stand 46

Falco A/S, stand 385

Jessing ApS, stand 370

G9 Udventar ApS, stand 372

Mastellone – Projekt, stand 376

Rubæk & Co ApS, stand 460

Scan Servo ApS, stand 451

Ulefos NV A/S, stand 355

Vestre A/S, stand 358.

Effektiv til alle årstider

100 forskellige redskaber til sommer/vinter

Iveco dieselmotor Euro 4 med 145 hk

Kabine med god komfort og aircondition

Tilkoblingsbar 4 WD i alle gearområder

Fuld hydrostatisk.

ABS skivebremser på alle hjul

Frontlift med nemt redskabsskifte

Trevejstippelad last 2,7 ton, totalvægt 7,5 ton

Trailer max 3,5 tons totalvægt

3 kreds højtrykshydraulik, 100 L/min 300 bar

Vi sammensætter bilen efter dit behov!

Multicar Fumo med armklipper.

Odensevej 33, 5550 Langeskov

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951

hako@hako.dk

www.hako.dk

GRØNT MILJØ 6/2009 21


Den danske tradition med

at man som entreprenør

selv køber og ejer sine maskiner

er udfordret af en udlejningsbranche

i vækst. Grønt

Miljø har talt med salgsdirektør

Thomas Bendixen fra udlejningsfirmaet

Loxam Rental.

Kan man sige noget om hvor

stor en del af det samlede maskinforbrug

der foregår på lejede

maskiner? Og hvad tendensen

er?

„Markedet i Danmark for

udlejning af maskiner har været

kraftigt voksende. Det

mærkede vi meget under byggeboomet

fordi entreprenørerne

havde svært ved at skaffe

maskiner nok. Lige nu hvor

der er bygge- og anlægskrise,

har alle det svært. Både udlejningsvolumen

og priserne er

faldet. Men vi forventer et nyt

boost efter krisen. Man kan

også tænke sig at entreprenører

i krisetider vil være forsigtige

og derfor hellere vil leje

end købe.“

Det har været fremme at omkring

30% af alle solgte entreprenørmaskiner

i Danmark

sælges til udlejere. Er det et tal

du kan bekræfte?

„Jeg er enig i at en stor andel

sælges til udlejere, men

den præcise andel kender jeg

ikke. Men den vil helt sikkert

stige. Udlejning af materiel er

kommet for at blive.“

22

PRODUKTREVY 8: MATERIALUDLEJNING

Den fleksible kapacitet

Hvad er de generelle fordele

ved at leje frem for at købe?

„Fordelen er først og fremmest

finansiel. Man minimerer

sine faste omkostninger fordi

man slipper for at betale for

de maskiner der ellers ville stå

stille. Udlejningen giver på den

måde entreprenøren en fleksibel

kapacitet. Han skal i virkeligheden

kun købe de maskiner

der brummer konstant.“

„ Fordelen ved at leje er også

at man får adgang til tidsvarende

udstyr. Desuden får man

en god service. Bryder maskinen

ned, leveres med det samme

en ny. Og så er sikkerheden

i orden. For bl.a. lifte og

teleskoplæssere er der lovpligtige

sikkerhedstjek og årseftersyn,

der skal overholdes. Det

sørger udlejeren for.“

Giv et rids af hvilke slags maskiner

der udlejes, herunder

især grej til anlægsgartnere.

„I princippet udlejes alt fra

boremaskiner til store læssemaskiner.

Den nedre grænse

går ved om udstyret har motor.

Manuelt håndværktøj har

vi ikke. Sortimentets bredde

kan f.eks. belyses med at vi har

bl.a. fliseklippere, flishuggere,

stubfræsere og fliselæggere.

Men selvfølgelig er der en

grænse når det kommer til

specialmaskiner. Vi bringer i

øvrigt selv 80% af maskinerne

ud, og normalt alle de store.“

Udlejes de store maskiner også

med fører?

„Nej, ikke hos os. Nogle få

gør, men det er mest entreprenører

der også har maskinudlejning.

Vi skal kun se legitimation

og kontrollere eventuelle

lovkrav, f.eks. om føreren har

kørekort hvis han skal ud i en

dumper med nummerplader.“

Hvad skal der til for at udvide

sortimentet?

„Vi har faktisk lige udvidet

vores sortiment, også i forhold

til den grønne sektor. Udvidelsen

omfatter bl.a. lifte hvor

der er kommet nye arbejdsmiljøkrav.

Hvis kunderne kommer

med en forespørgsel vi ikke

dækker, vurderer vi om vi skal

udvide. Vi tilpasser vores sortiment

efter kundernes behov.“

Har miljø- og klima spørgsmålet

medført kundekrav efter

mere miljøvenlige maskiner?

„Det er begrænset hvad vi

har mødt af den slags ønsker.“

Findes der også ordninger

hvor man kan lease eller købe

de maskiner man først lejer?

„Nej, det vi har ikke, og det

mener jeg er generelt for

Lejede gravemaskiner i arbejde.

Udlejningen giver entreprenøren

en fleksibel kapacitet. Han

minimerer sine faste omkostninger

og slipper for at betale for de

maskiner der ellers ville stå stille.

branchen. Man sælger ikke

sine aktiver. Men vi har dog

noget vi kalder minileasing.

Det er længerevarende lejekontrakter

over f.eks. to år. Så

får man både fordelene ved at

eje og ved at leje, men til reduceret

pris.“

Kan du give et rids af branchens

fortid og fremtid?

„Udlejningsbranchen er ret

ny i den form den har i dag.

Loxam Rental er 50 år som et

internationalt firma. I Danmark

begyndte vi først at se

større udlejningsfirmaer i starten

af 80’erne. Loxam er i Danmark

opstået som en fusion af

de to meget anerkendte udlejningsvirksomheder,

DNE og

JJ. I dag er der ganske mange

udlejningsfirmaer, nogle store

og landsdækkende, andre

mindre og lokale. Jeg tror vi

fremover vil se en konsolidering

af branchen og derved få

færre og større landsdækkende

udlejningsvirksomheder.“

Og hvor mindre udlejere måske

kan klare sig på spidskompetencer

og nicheprodukter?

„Ja, sådan kan man godt forestille

sig udviklingen, men

det må tiden vise.“ sh

UDLEJERE DER UDSTILLER PÅ

HAVE & LANDSKAB 09

JMM-Group A/S, stand 88

Loxam Rental, stand 98

Lyngfeldt A/S, stand 222

Nykredit Leasing, stand 150

Ramirent A/S, stand 89

Village Sensation, stand 47

GRØNT MILJØ 6/2009


De nye Akku-kræfter fra STIHL

Selv fagfolk forundres. es. De nye STIHL Akku-hækkeklippere

HSA 65 og HSA 85 5 kombinerer på samme tid tre højtydende komponenter.

Samspillet et mellem det stærke 36 V Lithium-Ionen-Akku

batteri, højt omdrejningstal, ningstal, og diamantslebne specialknive, giver

hækken et førsteklasses sses snit.

Mobil, stille og kraftfuld ftfuld - ægte STIHL kvalitet. Yderligere information

hos nærmeste STIHL HL Servicerende faghandler

eller på internettet.

Mød os på stand 405 - og prøv de nye maskiner

www.stihl.dk tel. 3686 0500

GRØNT MILJØ 6/2009 23


PRODUKTREVY 9:

TRAKTORER

Trækhesten

i utallige

varianter

Vel er mange maskiner selvkørende

eller hånddrevne,

men grundlaget for det meste

maskindrift er trods alt stadig

at man har en traktor. Den findes

til gengæld i mange typer

og størrelser. Herom har vi talt

med salgschef Henning Kristensen

fra H.C. Petersen Danmark

A/S der forhandler traktormærker

som Iseki, Vitra,

Deutz-Fahr, Zetor og Hürlimann

der også repræsenterer

forskellige traktortyper.

En traktor kan vel defineres

bredt som en maskine der

trækker eller driver et redskab.

Vil du give en oversigt over de

forskellige typer - tohjulstraktoren

undtaget?

„Udgangspunktet er en

landbrugstraktor hvor motoren

sidder foran føreren. En

kompakttraktor er mindre og

smallere end en landbrugstraktor,

men har for en stor dels

vedkommende samme funktioner.

En redskabsbærer er en

knækstyret eller baghjulsstyret

traktor med motoren bag føreren.

En plænetraktor er en minitraktor

primært til klipning.

For mig er en rider det samme.

Og så er der en flydende overgang

til græsklippere og andre

specialmaskiner der også til en

vis grad kan fungere som redskabsbærere.

Så er der et udtryk

som kommunaltraktor der

Kompakttraktoren er i sit udgangspunkt en landbrugstraktor.

Her ‘specialisttraktoren’ fra Massey

Ferguson der fås fra 68 til 100 hk og bredder fra en

meter af. Importør er AGCO Danmark A/S

24

Redskabsbærerne har normalt ikke trepunktsophæng og mekanisk pto, men det har Antonio Carraros nye

SuperPark fået foran. Det gør den mere fleksibel i forhold til redskaberne, f.eks. til pleje af kunstgræs, men

ikke til jordbehandling. Desuden har føreren fået flere joysticks og mere plads. Importør er H.A. Fog.

vist mest betyder at traktoren

har dækmontering til landevej

og eventuelt er malet i en specialfarve

så den signalerer at

den er kommunal.“

Redskabsbæreren er som bekendt

meget udbredt i kommuner

og de grønne områder.

Hvilke fordele har den da?

„Redskabsbærerens styrke er

dens manøvredygtighed og

lille venderadius. Den vælger

man derfor hvor man skal arbejde

i vanskelige og snævre

passager, og hvor der er mange

sving, f.eks. på fortove og

cykelstier. Den knækstyrede

har den fordel at baghjulene

altid følger i forhjulenes spor.

Er man igennem med forhjulene

kan man bare køre hvorimod

den baghjulsstyrede svin-

ger ud med bagenden.

Redskabsbæreren er desuden

designet til mange slags redskaber

der kan monteres både

foran og bagpå eller over motoren

hvor f.eks. sand/saltspreder,

feje/sugeanlæg eller

lad anbringes. Der er mange

hydraulikudtag Man kan sige

at det er den mest alsidige

traktor når man har mange

slags redskaber, men kun én

traktor. Til jordbehandling

med f.eks. fræser og plov duer

den dog ikke fordi den ikke

har landbrugstraktorens trepunkstophæng

og mekaniske

pto bagi.“

Man har før talt om at den

knækstyrede var relativt dyr

og sårbar i modsætning til den

robuste gennemafprøvede

Typisk kompakttraktor, her Iseki TG5390. Importøren

H.C. Petersen Danmark sælger der meget til kommuner

og golfbaner. Den er på 40 hk. og leveres med

koblingsfrit vendegear eller hydrostatisk transmission.

landbrugstraktor. Passer det?

„Hvis redskabsbæreren er

dyrere at anskaffe, er det fordi

den har flere funktioner. Den

er også lige så robust som en

landbrugstraktor. Den har fået

skyld for at være mere vedligeholdeskrævende,

men det mener

jeg ikke passer i dag. Redskabsbærerens

hydrauliske

transmission med hydrostater

og hjulmotorer kan dog være

mere sårbar over for skidt end

landbrugstraktorens traditionelle

transmission.“

Hvornår skal man - bortset fra

landbruget - så vælge landbrugstraktoren

eller dens smallere

fætre?

„Dem vælger man til funktioner

hvor der er god plads i

bredden, typisk transportarbejde

og arbejde på veje, herunder

glatførebekæmpelse, rabatklipning

og fejning. Deres

fordel i forhold til redskabsbæreren

er generelt at man får

flere hestekræfter for færre

penge. Desuden har landbrugstraktoren

en transmision

med gearkasse, trepunktophæng

og kraftudtag. Den kan

udføre den jordbehandling

redskabsbæreren ikke kan.“

Hvis man f.eks. skal klippe parkens

græs og ikke har en speciel

græsklipper, skal jeg vælge

redskabsbæreren eller landbrugstraktoren?

GRØNT MILJØ 6/2009


„Ja, det afhænger af arealstørrelsen

og forhindringer

som træer og legepladser, og

om traktoren skal bruges til

andre jobs.“

Hvornår opstod de nye traktortyper?

„Den traditionelle landbrugstraktor

var gængs næsten

frem til 1980. Kompakttraktoren

opstod sidst i 70’erne

og begyndelse af 80’erne. Redskabsbæreren

kom til i 80’erne

og har haft meget stor betydning

uden for landbruget.

Redskabsbærerne bliver typisk

solgt til kommuner, boligselskaber

og anlægsgartnervirksomheder.“

Hvilke størrelser og priser findes

traktorerne generelt i?

„Redskabsbærere fremstilles

fra omkring 20 til 100 hk. Priserne

begynder generelt ved

200.000 kr. Vores Vitra med 29

hk koster f.eks. 206.000 kr.

Kompakttraktorer fra omkring

15 til 70 hk. Landbrugstraktorerne

begynder ved omkring

Den finske redskabsbærer LM-Trac

model 285 med baghjulsstyring.

Den har en 40 hk dieselmotor og

egenvægt på 1140 kg. Prisen

240.000 kr. uden moms. Importøren

er OG Maskiner.

50 hk og når op omkring 600

hk. Priserne begynder generelt

omkring 150.000 kr.“

Hvilken vej går teknologiudviklingen

især i øjeblikket?

„Der er kommet utroligt

mange redskabsbærere på

markedet de sidste ti år, ikke

mindst danske, og de er blevet

større og større. Der er også

fokus på dieselmotoren som

alle traktorer har. Kravene til

emissioner og støj - både af

hensyn til føreren og miljøet -

er strammet, men først for de

store motorer. Kravene stilles

til motorproducenterne, men

vi må ikke sælge traktorer

hvor motoren der ikke opfylder

gældende krav. Ellers tror

jeg at de næste årtier byder på

eldrift, eventuelt fra brændselsceller

drevet af brint.“

Der synes at være utroligt

mange traktormærker, også

danske. Hvorfor er der det?

„Det atypiske er at der inden

for redskabsbærere er flere

danske producenter. Det kan

måske forklares med at denne

type ikke er ret udbredt i udlandet.

Det kan måske også

spille en rolle at den hydrauliske

drift kan forenkle produktionen.“

sh

DE UDSTILLER TRAKTORER PÅ

HAVE & LANDSKAB 09

AGCO Danmark A/S, stand 142

Egholm Maskiner A/S, stand 50

GGP/Belos, stand 164

Hako Danmark A/S, stand 188

H.C. Petersen Danmark A/S, stand 160

Helms TMT-Centeret A/S, stand 196

Henrik A. Fog A/S, stand 159

Husqvarna Skov & Have A/S, stand 92

Jonsered A/S, stand 435

Jutek, stand 174

Kiba Parkmaskiner ApS, stand 231

MaskinhandlerIndkøbs., stand 214

Nellemann Agro A/S, stand 170

Nicolaisen & Larsen A/S, stand 152

A/S Niels Larsen, stand 203

OG Maskiner, stand 181.

SC-Svend Carlsen A/S, stand 161

Stenderup A/S, stand 118

Stihl, stand 405

Svenningsens Maskinforr., stand 180.

LM Trac 385 er knækstyret og oprindeligt baseret på den danske Wulfftraktor.

Den har en 56 hk dieselmotor og koster 360.000 kr. ex. moms.

Smagsprøver på Danmarks eneste PileBryg på stand 270

GRØNT MILJØ 6/2009 25


PRODUKTREVY 10: HÆK- OG HEGNSKLIPPERE

Med fingerklipper og

rundsave på armen

Træer og hegn skal beskæres

for at sikre fri færdsel

på mark og vej. Men hvordan

gør man det bedst og billigst?

Under store forhold er det at

bruge hegnsklippere monteret

på arm og traktor. Men skal

det være slagleklipper, grensav

eller fingerklipper? Det besvares

gerne af Ulrik Møller der er

salgschef hos Spearhead A/S,

en af de danske producenter.

Vil du gøre rede for de forskellige

arbejdsprincipper og deres

fordele og ulemper?

„Slagleklippere leverer meget

flænsede snit. Man sårer

træerne unødigt hårdt, de

danner ikke nye skud, og det

ser heller ikke pænt ud. Det er

principielt samme maskine der

bruges til groft græs. Slagleklipperen

er tilmed lige så dyr

som fingerklipperen og grensaven.

Slagleklipperen har vist

aldrig været brugt til hegn på

offentlige arealer. Kun i landbruget.

Her kan man leve med

ulemperne, især når hegnene

26

klippes hvert år.“

„Grensave og fingerklippere

har ikke slagleklipperens ulemper.

De laver meget renere snit

og er alligevel ikke dyrere.“

Og hvornår skal jeg så vælge

fingerklipperen og hvornår

grensaven?

„Fingerklipperen er en god

løsning så længe grenene ikke

er over 10 cm. Og arbejdshastigheden

er ret langsom på

omkring 2 km i timen, alt efter

bevoksningen. Men fingerklipperen

er fleksibel, man kan

klippe både lodret, vandret og

skråt. Den er enkel og robust,

slitagen er behersket og vedligeholdelsen

er billig.“

„Grensaven er en flerdobbelt

rundsav der klarer langt

tykkere grene og arbejdet hurtigere.

Den giver den et nøjagtigt

snit, lige fra smågrene fra

en halv cm tykkelse til tykkere

grene med et tværsnit op til 25

cm. Arbejdshastigheden er op

til 5 km i timen, over dobbelt

så hurtigt som fingerklipperen,

og man skal normalt ikke kal-

Grensaven kan tage

grene op til 25 cm.

Arbejdshastigheden

kan være op til 5 km/t.

Savklingerne medfører

dog også en relativ

dyr drift.

En erfaren fører kan med en grensav save 25 cm tykke grene over med

rent snit. Et grenføringssystem sørger for at også tynde grene klippes.

kulere med stop, fordi det første

snit normalt lykkes. Med

fingerklipperen kan det være

nødvendigt at standse traktoren

og lade fingerklipperen

gentage processen hvis grenen

er for tyk, og samtidig kan

snittet blive frynset. På den anden

side er grensaven klart dyrere

i vedligeholdelse på grund

af det store slid på savbladene.

Den har også den lille ulempe

at den ikke kan klippe vandret

fordi de afsavede grene lægger

sig på klingerne eller kastes

ud på traktroren.“

„Så om man skal vælge det

ene eller det andet, kommer

an på behovet. Er der tale om

mange timers arbejde, begynder

grensavens fordele at blive

interessante.“

Hvad så med afklippet? Her

har slagleklipperen vel en fordel

fordi grenene knuses?

„Slagleklipperen har én fordel,

nemlig at afklippet finde-

Hegnsklipper fra GMR monteret på redskabsbærer.

les på stedet. Mange steder

kører man derfor bagefter hen

over afklippet med en slagleklipper

så det ikke skal køres

væk. Samtidig får de slået

græsset. Det ved jeg at mange

kommuner gør.“

Hvor længe har hegnsklipperne

været på markedet?

„Fingerklipperne har vi haft

i 15 til 20 år. Grensaven kom

for syv år siden. Siden har de

erstattet de manuelle udtyndinger,

beskæringer og - i offentlige

områder - hækklippere.

Med god grund. Sammenlignet

med hækklippere kan

hegnsklipperne klare arbejdet

på en tredjedel af tiden.“

Beskriv grensaven og fingerklipperen

lidt nærmere.

„Fingerklipperens princip

kendes fra landbrugets skårlæggere

til højt græs. Hegnsklipperne

er dog kraftigere og

har en anden type tænder så

de kan klippe i ved. Hegnsklip-

GRØNT MILJØ 6/2009


Fingerklipperen frontmonteret på

traktor. I forhold til klipning med

hækklipper kan arbejdet gøres på

en brøkdel af tiden.

perens arbejdsbredde er hos os

fra 150 til 210 cm. Grensaven

består af fire klinger på 50 eller

60 cm i diameter. Det giver

en arbejdsbredde på 200 eller

240 cm. Grensaven består af et

sæt af rundsave. Begge typer

kan monteres på alle typer rabat,

men de kan monteres på

arme af alle typer.“

Kan du sætte nogle prisrelationer

på maskintyperne?

„Som tilbehør er en grensav

cirka 20% dyrere end en fingerklipper.

F.eks. 58.000 kr. for

en to meter sav hvor en tilsvarende

kraftig fingerklipper koster

50.000 kr. og er billigere i

vedligehold. Afregnes der efter

løbende meter, så betaler

den hurtigere grensav sig dog

snart. Den som ser begge redskaber

i funktion, bliver hurtigt

klar over de forskellige fordele

og ulemper.“

Hvordan ser markedet ud på

leverandør- og aftagerside?

„Kunderne er kommuner,

maskinstationer, anlægsgartnere

og boligselskaber. Og

landmænd selvfølgelig. Det er

kun landmænd og maskinstationer

der også køber slagleklippere,

de andre køber kun

fingerklippere og grensave. Af

danske leverandører er der ud

ud over os kun Helm, Elkær og

GMR.“ sh

DE UDSTILLER HEGNSKLIPPERE

PÅ HAVE & LANDSKAB 09

Elkær Maskiner A/S, stand 52

GMR Maskiner A/S, stand 187

Helms TMT-Centeret A/S, stand 196

Husqvarna Skov & Have A/S, stand 92

Spearhead A/S, stand 189

Special Maskiner, stand 183.

Frontmonteret zero-turn

- ubesværet klipning under

buske og på skråninger

Prøv gratis

en Grasshopper

og bliv overbevist... Grasshopper klipper flest m 2 græs

i timen... Spørg vore kunder!

Vi sender gerne referenceliste

Flip-up klipper

for let og

hurtig

rengøring.

NY GENERATION

AF UKRUDTSBEKÆMPERE!

ENVO-DAN´s krav til en termisk ukrudtsbekæmper:

40% gasbesparelse, som er godt for økonomien og vores miljø

40% CO2-besparelse, som er godt for vores miljø og dit arbejdsmiljø

Mindre støj, som er godt for vores miljø og dit arbejdsmiljø

Minimal brandfare, som er godt for vores miljø og dit arbejdsmiljø

MESSETILBUD

Kr. 9.000,-

for din gamle

ukrudtsbrænder

• Flot klipperesultat.

• Lave driftsomkostninger.

• Lang levetid :

Vi har solgt dem i 25 år

• Høj gensalgsværdi.

• Masser af

frontmonteret

tilbehør.

Se den på Have og Landskab

stand nr. 159

Lyngager 5-11

2605 Brøndby

Tlf. 4396 6611

www.hafog.dk

Læs om nyhederne på Have & Landskab i næste Grønt Miljø !

Ligner det dine krav, så

ring for mere information

Den nye ukrudtsbekæmper fra ENVO-DAN er det nyeste og mest optimale indenfor termisk ukrudtsbekæmpelse.

Testet af Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg.

Industrivej Vest 54 | DK-6600 Vejen

Tlf.: +45 75 38 39 36 | Mobil: +45 40 26 69 36

www.envo-dan.dk

GRØNT MILJØ 6/2009 27


Selv om der problemer med etableringen af allétræer, findes der også

mange gode eksempler. Her en korrekt plejet allé på en kirkegård.

Tilsynet spiller en vigtig rolle i forhold til plantematerialets kvalitet. Her

et træ med ensidig krone der burde have været stoppet.

28

PRODUKTREVY 11: ALLÉTRÆER

Etableringens store

udfordring

Fritvoksende træer er et afgørende

æstetisk element

både i byen, parkerne og det

åbne land - solitært, i grupper,

i rækker eller som alléer. Udgangsmaterialet

er allétræer

fra planteskolen. Grønt Miljø

har talt med Svend Andersen

om produktion og videreudvikling

af allétræer. Han er

træ- og planterådgiver med erfaring

fra produktion af træer.

Hvad forstår man ved allétræer?

„Allétræer er løvtræer fra 2

meter og helt op til 7-10 meters

højde, og de har normalt

gennemgående stamme. Det

kan være unge træer der er to

gange omplantede og har et

års krone eller ekstra omplantede

træer med flerårig krone.

Det kan også være såkaldte

heistere der er helt unge træer

uden krone, men med et antal

sidegrene. Stammehøjden starter

ved 180 cm og stiger med

træstørrelsen. Især kraftigtvoksende

arter skal være forberedt

til opstamning og må ikke

have tykke kronegrene.“

Hvordan er udvalget af arter?

„Overordnet set er det meget

stort, men ikke alt produceres

i alle størrelser og i store

antal. Samtidig er der en tendens

til at mange bruger de

samme arter selv om variationen

kunne være meget større.

F.eks. kan en enkelt magnolie

være meget karaktergivende

for et område. På den anden

side kan det være svært at

skaffe supplerende træer hvis

man vælger meget sjældne arter

eller sorter.“

Klimaforandringerne er på alles

læber - hvilken indflydelse

har det på udvalget?

„For år tilbage var man

f.eks. tilbageholdende med at

plante plataner fordi man var

bange for, at de ville tage skade

om vinteren. De overvejelser

gør man sig ikke i dag fordi

klimaet er blevet lidt varmere.

Til gengæld plantes der f.eks.

flere kornel end tidligere, og

generelt er der nok flere dristige

valg. Men det er ikke mit

indtryk at klimaforandringerne

står særligt højt på dagsordenen,

hverken hos producenter

eller brugere. Der er ikke noget

der decideret er på vej ud

af sortimentet af den grund.

Dog sælges der måske lidt

mindre almindelig røn der ikke

er så glad for varme.“

Er det nemmere at få små størrelser

træer i gang end store?

„I Danmark bruger man

gennemgående mindre størrelser

træer end andre lande.

Det skyldes nok både tradition

og økonomi. Vi planter typisk

træer på 2-3 meter langs veje,

mens man f.eks. i Holland sætter

5-6 meter høje træer og ofte

i langt større antal. Umiddelbart

kan det se ud til at små

træer vokser mere end store,

men når man måler den samlede

‘produktion’, er det ikke

tilfældet. Desuden kræver det

meget mere arbejde og faglig

indsigt at forme de små størrelser

træer i den løbende

drift. Derfor bliver det typisk

ikke billigere i sidste ende, og

der er større risiko for et mislykket

resultat.“

Hvordan ser produktionen af

træer i Danmark ud?

„Der er 6-7 egentlige producenter

af allétræer. En del træer

produceres ud fra unge

planter, købt i udlandet, da

nogle arter er billigere at opformere

længere sydpå. F.eks.

kan askesorten Fraxinus ’Westhof’s

Glorie’ blive et træ med

krone allerede på to år fordi

den sætter så højt et årsskud

første år at den kun behøver

at sætte krone hvert andet år.

Herhjemme vil det først blive

et ungt kronetræ hvert tredje

år. Både vækstbetingelser og

omkostningsniveau betyder at

mange arter er dyrere at producere

i Danmark end længere

sydpå. Men der er fordele ved

at planterne har groet i det

danske klima. Eksempelvis er

årsskuddene på unge træer

mindre, og det mindsker behovet

for etableringsbeskæring

og kronestyring.“

Hvordan er den aktuelle efterspørgsel?

GRØNT MILJØ 6/2009


„I de senere år er der blevet

bygget meget, og det har øget

efterspørgslen på træer. Til

gengæld har kommunerne

været gået lidt i stå med projekter

i forbindelse med sammenlægningen.

Samtidig har

vi også set en stigende tendens

til at kommuner og anlægsgartnere

selv importerer plantepartier

direkte fra udenlandske

planteskoler. Planterne vil i

mange tilfælde være billigere,

men der følger også nogle

ulemper med. F.eks. kan det

være svært at skaffe ekstra

træer hvis man pludselig står

og har brug for fem mere. Desuden

kræver købsprocessen

tæt styring, og det koster jo

også nogle penge.“

Gør de danske planteskoler

noget for at imødegå denne

tendens?

„Mange leverer træer uden

at producere selv, eller supplerer

egenproduktionen med

udenlandske træer for at tilgodese

brugernes ønsker om lave

priser. Derfor fungerer en del

planteskoler mere som handelsvirksomheder

end som

produktionsvirksomheder. Der

er nok behov for at synliggøre

fordelene ved danske kvalitetsprodukter

hvis denne udvikling

skal vendes. Jeg vil skyde

på at omkring halvdelen af

forbruget af træer i dag bliver

produceret i Danmark, mens

resten kommer fra udlandet.

Men det er svært at sige helt

præcist for der findes ikke nogen

egentlig statistik.“

Hvad betyder plejen for det

færdige resultat?

„Den er meget afgørende

for det er faktisk halvfabrikata

Plantematerialets kvalitet er afgørende for resultatet. Deforme rødder

der er uacceptable, bl.a. fordi de kan give ustabile træer.

Vejtræ hvor opstamningen er

forsømt. Den lave krone vil med

tiden genere trafikken.

Og forsøger man en opstamning,

får man store sår der kan

medføre infektioner.

man modtager når man køber

et træ. Planteskolen har forberedt

det til videreudvikling

som man så selv har ansvaret

for som grøn forvalter. Der kan

både være behov for etableringsbeskæring

og løbende

kronestyring. Det behøver dog

ikke at være et særligt stort arbejde.

Nøgleordene er rettidighed

og faglig indsigt. En

lille kronebeskæring af de unge

træer hvert år kræver hverken

afspærring, lift eller særlig

bortkørsel og er en god investering

i fremtiden.“

Hvordan står det til med den

faglige indsigt hos dem der

skal sørge for plejen af træerne?

„Forvalterne af træer er ikke

nødvendigvis fagfolk, og det

kan ses mange steder. Desuden

er det grønne område

meget bredt, og man kan ikke

være ekspert i alt. I de nye

kommuner har man typisk

mere faglig ekspertise til rådighed

end man tidligere havde i

mange af de mindre kommuner.

Til gengæld har den enkelte

tit et større ansvarsområde

end før at tage sig af. Typisk

er den øverste chef ikke

en grøn fagperson og kan måske

ikke umiddelbart se de

langsigtede økonomiske fordele

ved korrekt etablering og

pleje af træer.“

Hvilke følger har det for kvaliteten

af træer og plantninger?

„I forhold til indkøb af planter

er det måske kun 30-40

procent af brugerne der vægter

kvalitet - og har indsigten

til at vurdere om de får den.

Sammen med for sen og måske

forkert pleje vil det meget

tit betyde at bygherren ikke

får fuld valuta for pengene.

Desværre smitter manglen på

kvalitetsbevidsthed let af hos

alle aktører der jo skal leve af

opgaver i konkurrence med

andre udbydere.“

Kan man tale om en slags

dominoeffekt?

„Ja, det kan man i høj grad -

men begge veje, heldigvis. Hvis

bygherrens rådgiver er opmærksom

på trækvaliteten,

breder det sig som ringe i vandet

bagud. Så stiller anlægsgartneren

også krav til planteskolen

der så må forbedre sin

kvalitet og være mere kritisk i

valget af underleverandører.

Det vil give bedre trækvalitet.“

Små træer er billige i indkøb, men

det kræver meget arbejde og faglig

indsigt at forme dem. Her et

ungt vejtræ hvor en fornuftig

form allerede er vanskelig at opnå

fordi træet ikke er beskåret i tide.

Tekst: Tilde Tvedt, landskabsarkitekt

og videnskabsjournalist.

Fotos: Svend Andersen.

For udstillere af landskabsplanter på

Have & Landskab henvises til oversigten

over planteudstillere på side 53.

GRØNT MILJØ 6/2009 29


PRODUKTREVY 12:

MOTORSAVE

Træmandens

effektive

våben

Motorsaven er uundværlig

i den grønne sektor. Vi

har talt med faglærer Ulf Jessen

der underviser i motorsavens

brug på Skovskolen der nu

er en del af Skov & Landskab.

Hvilke typer og størrelser af

motorsave findes der?

„Sværdet, som er den del

der skærer, kan være lige fra

30 cm til 100 og 150 cm når vi

går op i de store størrelser. De

små save er kun til små træer

og afgrening. Alle de professionelle

save har totaktsmotor

der er let og kompakt. De er

30

fra 40 til 110 cm 3 og yder omkring

2-5 hk. De eldrevne save

er generelt kun til hobbybrug,

altså til små effekter og havebrug.

Alle savene har en særlig

tank til kædeolie hvorfra en

pumpe fører olien frem til

sværdet.“

Kan du give et rids af savens

historiske udvikling?

„Motorsaven har vel været

under udvikling de sidste hundrede

år. De første brugbare

løsninger kom før anden verdenskrig,

men den store udvikling

kom først efter krigen da

den militære industri, ikke

VegaNo=100% naturlig

ukrudtsbekæmpelse

VegaNo er et godkendt 100% biologisk ukrudtbekæmpelsesmiddel,

der opblandes i vand og udbringes med sprøjte.

VegaNo indeholder ingen former for kemikalier, men udelukkende

udtræk fra hvidløg og planter, som indgår i den

normale fødekæde. Ved almindelig anvendelse er produktet

at opfatte som giftfrit og uskadeligt for mennesker, miljø

og dyr. Produktet forurener ikke grundvandet og

nedbrydes meget hurtigt.

Anvendelse:

• Stier

• Parkeringspladser

• Omkring træer/under hække

• Til nedmuldning af græsarealer

• Plet behandling af ukrudt

• Bjørneklo bekæmpelse

FØR EFTER

Leveres i 10, 200 eller 1000 liter

Generelt har VegaNo totalt

samme virkning som RoundUp

og er af Staten godkendt som

et pesticid. Dog kan virkningen

af produktet allerede ses

efter 14 dage.

jf. effektivitets rapport side

36-37 på www.vegano.dk.

Vegano leveres i 10, 200 og

1000 liters emballage.

Et kædeled fra en af Stihls nye

motorsave.Denne kæde er ifølge

Stihl lavet så sværdet absorberer

stødenergien samtidig med at det

smalle skæresnit sikrer god ydeog

skæreevne og lang levetid.

mindst i Tyskland, blev omlagt.

Fra sidst i 50’erne begyndte

motorsaven at fortrænge save

og økser til fældning, og fra

midt i 60’erne også til afgrening.

Fra 1980’erne fik motorsaven

til gengæld en ny konkurrent

i skovningsmaskinen, i

hvert fald når det gælder skovning

af nåletræer og mindre

løvtræer.“

Motorsaven er voldsom ved arbejdsmiljøet,

støj, os og fare

for ulykker, ikke?

„Selvfølgelig er motorsaven

en udfordring for arbejdsmiljøet.

Det er vigtigt at bruge høreværn.

Selv om savene efterhånden

er ret godt lyddæm-

E.Marker A/S · Padborgvej 3, Bov · 6330 Padborg · www.emarker.dk Tel.7467 0808

GRØNT MILJØ 6/2009


pede, arbejder de stadig over

de 85 decibel hvor arbejdsmiljøreglerne

kræver høreværn.“

„Udstødningen fra totaktsmotoren

kan også være et problem,

både når man arbejder

med saven og for miljøet som

sådan. Det kan og bør man afbøde

ved at bruge miljørigtig

benzin. Her er den olie som er

blandet i benzinen fremstillet

på biologisk basis og lettere

nedbrydelig. Kædeolien bør

også være biologisk nedbrydelig.

Man bruger meget kædeolie,

typisk en fjerdedel til en

tredjedel af den mængde man

bruger til brændstof.“

„Tidligere var der også problemer

med vibrationer, men i

dag er i hvert fald de professionelle

motorsave så godt afvibrerede

at man normalt kan

arbejde en hel dag med motorsaven

uden at få problemer.

Nogle kan dog være mere følsom

end andre, og så må man

bruge saven i kortere tid eller

helt undgå den.“

Og så skal sikkerhedsudstyret

være i orden?

„Arbejdsmiljøloven kræver

bukser med skæreindlæg, sikkerhedsstøvler

med skæreind-

læg og stålsnude samt hjelm,

høreværn og øjenværn, f.eks.

som visir.“

Hvor omfattende er vedligeholdelsen,

især slibningen?

„Man skal file saven når man

mærker at den så småt begynder

at blive sløv. Det mærker

de professionelle længe før

hobbymanden. Nogle gange

kan man save i timevis før kæden

bliver sløv, men hvis man

f.eks. rammer jord og sand,

sløves kæden hurtigt. Fagmanden

kan selv file kæden på tre

minutter med en skruestik og

en rundfil. Ellers sender man

den på værksted. Når man selv

filer, kan en fileklods hjælpe til

at ramme den rigtige filevinkel.

Det kan især hobbymanden

bruge. Til vedligeholdelsen

hører også at holde sværdet

fri for grater og kanter.“

Hvornår bør man bruge motorsaven,

og hvornår bør man

hellere bruge hækklipper,

hegnsklipper eller saks?

„Generelt er motorsaven til

fældning af enkelttræer og til

beskæring af træer, enten nedefra

eller fra lift. Motorsaven

kan i princippet tage lige så

tynde grene der findes, men

tynde grene bliver flossede og

så er det bedre med en hækklipper.

En hegnsklipper er til

massebeskæring hvor man

ikke tager de inviduelle hensyn

til hvert træ eller busk.“

Hvilken vej går produktudviklingen

for tiden?

„Først og fremmest bliver

motorsavene stadig lettere og

lettere i forhold til deres ydelse.

De bliver også mere og mere

brugervenlige, bl.a. i designet

så de samler mindre skidt

og bliver lettere at rengøre og

vedligeholde. Der udvikles

også mere miljøvenlige motorer

der bruger mindre brændstof

og udvikler mindre os. De

senere år har vi også set anordninger

der letter snorestarten,

f.eks. dekompressionsventil og

- inden for hobbymaskinerne -

fjedersystemer.“

Fortæl lidt om markedet og

det generelle prisniveau.

„De billigste ligger på omkring

1000 kr., mens en halvprofessionel

sav kan købes for

omkring 4000 kr. For de professionelle

er der udbydere

som Husqvarna, Jonsered og

Stihl, og til hobbymarkedet et

helt uoverskueligt udbud.“ sh

DE UDSTILLER MOTORSAVE PÅ

HAVE & LANDSKAB 09

GMK A/S, stand 121

HedeDanmark A/S, stand 416

Husqvarna Skov & Have A/S, stand 92

Jonsered A/S, stand 435

Lotico AB, stand 417

Ketner Outdoor A/S, stand 410

Stihl, stand 405

Texas A/S, stand 72

XL-Byg, stand 31.

Husqvarna 450e er en mindre, professionel sav primært til beskæring og

brænde. Den vejer omkring 5 kg og koster knap 4.000 kr. Producenten

slår bl.a. på god effekt ved lave omdrejningstal, dæmpet brændstofforbrug,

udstødning og vibration, robust design og lav vægt.

GRØNT MILJØ 6/2009 31


PRODUKTREVY 13: BETONSTEN OG- FLISER

Langt fra gråt og trist

Betonbelægningssten og -

fliser er dominerende som

belægningsmateriale i haver

og anlæg. Men hvordan er det

med udbuddet og kvaliteten

Grønt Miljø har talt med Søren

Gleerup der er rådgivende ingeniør

i sit eget firma Gleerup

RCI og arbejder som konsulent

for Belægningsgruppen i brancheforeningen

Dansk Beton.

Kan du give et hurtigt overblik

over produktvariationen i formater?

„Standarderne giver alle

muligheder, og det bliver udnyttet.

Betonbelægningssten

fremstilles i formater fra 5 x 5

cm op til flisestørrelse. Tykkelsen

er fra 5 cm og opefter. Fliser

får man i op til 120 cm i

længde og i op til 90 cm bredde.

De store fliser er op til 10

cm tykke hvis de kun er beregnet

til let trafik, men skal de

32

belastes af tung trafik er det

nødvendigt at fliserne er endnu

tykkere og/eller forstærkes

med armeringsjern.

Hvad er forskellen mellem sten

og fliser?

„Efter standarderne kommer

det an på tykkelsen i forhold

til længden. Er tykkelsen over

en fjerdedel af længden, er

det en sten uanset størrelsen.

Ellers er det en flise. Det har at

gøre med prøveteknikken hvor

man må skelne mellem klods

og plade. I praksis ligger grænsen

ved en længde på 30-40

cm hvor tykkelsen som regel

højst er 8 cm.“

Og farveudbuddet?

„I princippet kan man lave

alt. Farveudbuddet er størst,

op til ti forskellige farver, for

de produkter der laves mest af.

Farverne får man normalt ved

at sætte farve til den almindelige

grå beton. Det giver ret

Geometrisk mønster opstået ved at en matrice er lagt i den våde beton.

dæmpede farver. Man kan

også bruge hvid cement og få

lysere produkter. De bruges

mest til kantsten hvor den hvide

farver, forstærker ledelinieeffekten.

Når man kombinerer

hvid cement og farver, får

produkterne mere klare farver.

De farvede produkter leveres

både som mix eller ensfarvede.

I mix er farvevariationen dog

afdæmpet fordi man gerne vil

skabe naturlige variationer

som kendes fra natursten. De

farvede produkter er tit startet

som specialproduktioner.“

Hvor stabile er farverne?

„De er rimeligt stabile, men

påvirkes af sollys og snavs fra

luften. De blegner lidt så kontrasten

falder lidt ad åre. En 7-

8 år efter kan man godt se en

forskel. Men det kommer også

an på hvordan folk bruger belægningen

og holder den. Det

hjælper med en årlig fejning

GRØNT MILJØ 6/2009


Fliser med fritlagt overflade. Foto: Søren Gleerup.

med skarpt grus. Højtryksspuling

skal man være forsigtig

med så man ikke danner huller

i overfladen hvor der kan samle

sig mere snavs.“

Og så er der også problemet

med kalkudfældninger?

„Dem kan man ikke helt

undgå, men de er et forbigående

problem der typisk kan

opstå det første halve år efter

produktionen. Problemet kan

forebygges, især ved at anlægge

belægningen rigtigt så

den holder sig tør. Der skal

være godt fald, og man skal

ikke efterlade fugesand oven

på belægningen.“

Betonvarer er også præget af

mange overfladevariationer.

Kan du give et overblik?

„Langt de fleste produkter

har en almindelig støbt overflade

der ikke er gjort noget

yderligere ved. Nogle er støbt

på højkant så siden i støbeformen

bliver overflade. Det giver

et udseende der kan minde

om teglklinker. Så er der jo flere

efterbehandlinger. Overfladen

kan være med fritlagte

sten, altså hvor cementpastaen

er vasket ud i toppen så tilslagets

sten præger overfladen

med sine farver og struktur.

Overfladen kan også være slebet

som det kendes fra terrazzo.

Og så kan overfladen være

kuglehærdet, det vil sige bombarderet

med små kugler der

efterlader en nobret overflade

med et delvist fritlagt tilslag.

Det giver mere friktion end på

en slebet overflade der kan

være glat når den er våd.“

„Efterbehandlinger udføres

mest på fliser, men er også set

for specialproduktioner i sten.

De er gerne udført med farver

eller særlige tilslag i toppen,

altså som en tolagsbeton. Efterbehandling

fordyrer produktet,

især kuglehærdning

og slibning hvor m 2 -prisen kan

to- eller tredobles.“

„Man kan også få overflader

hvor en matrice i den våde beton

har dannet et mønster.

Det kan være geometriske former,

f.eks. hvor flere fliser sammen

danner en cirkel, eller det

kan være for at efterligne skifersten.

Der bliver også lavet

specialproduktioner hvor far-

De store fliser, her den 30 x 120 cm store Bordurfliser i farven ‘siena’ fra

IBF, hører med til tidens trends. Fra Egetæpper, Herning. Foto: IBF.

GRØNT MILJØ 6/2009 33


Vacuumløftegrej bruges mere og mere til større fliser, men ikke alle er kraftige nok, da betonens porøsitet krøver kraftigt sug. Foto: Søren Gleerup.

ver og overflader ikke ligner

noget man ellers ser.“

Hvad er de mest tydelige tendensen

inden for produktudviklingen

lige nu?

„Fliserne bliver større og

større. Det ser ud til at passe til

moden, det modernistiske byggeri

med store rolige flader

ved kontorer og på torve og

pladser. Der bliver også flere

og flere farver, men det er stadig

den naturlige grå standard

der sælges langt flest af. Derefter

kommer sort. Til private er

herregårdsstenstadig langt det

meste almindelige produkt.“

Kan du give et rids af den historiske

udvikling?

„Fliser af beton har været lavet

som håndarbejde i flere

hundrede år. Belægningssten

af beton tog især fart efter opbygningen

efter 2. verdenskrig,

bl.a. i Holland og Tyskland

hvor betonstenen erstattede

teglklinker. De låsende

sten kom frem i 50’erne, bl.a.

for at undgå at de skyllede

væk når de blev brugt på diger.

Belægningsstenen fik sit

gennembrud i 60’erne, men i

få formater, mange producenter

og en svingende kvalitet

der gav produktet dårligt ry.“

Hvad er din vurdering af kvaliteten

i dag?

„Den er i orden. I dag er

produktionen styret af europæiske

standarder, uanset om

34

produkterne fremstilles i Danmark

eller ej. Samtidig har vi i

mange år haft en uvildig tredjepartskontrol.Betonvarekontrollen.

BVK er mest kendt,

men der er også andre, bl.a.

norske Veritas.“

Hvilken rolle spiller miljødebatten,

f.eks. set i forhold til belægningers

rolle i vandafledningen

og CO 2- udledning?

„Jeg kan ikke se at det påvirker

produktionen. I Tyskland

arbejdes meget med med porøse

belægninger og derfor

bl.a. brede fuger hvor vandet

kan sive ned. Bredere miljøanalyser

hvor man ser på miljøbelastningen

fra vugge til grav

kender jeg ikke for belægningsprodukter.

Det er også en

kompliceret analyse. F.eks. kan

det betyde meget at belægningen

er lys så man kan spare

på belysningen. Her er beton

bedre end asfalt.“

Hvad er den største nyhed

branchen kan vise på næste

Have & Landskab?

“Hvis det er belægningsnyheder

må du spørge de enkelte

udstillere. Som brancheudstiller

vil jeg pege på vejledningen

om pladevibratorer og på

en ny undersøgelse om vacuumsugemaskiner

til fliselægning.

Ikke alle er kraftige nok

til at løfte de store fliser fordi

materialets porøsitet kræver et

meget kraftigt sug.“

Hvordan ser den danske leverandørside

ud?

„Der er langt færre producenter

nu end før. Der er lige

godt 20 danske producenter i

Belægningsgruppen der laver

belægningssten og fliser. For ti

år siden var der 35. I 60’erne

var der omkring 300. Det er en

voldsom ændring. IBF er efter

mange opkøb blevet klart

størst, men der er stadig skarp

konkurrence på området. Importen

er ikke stor og mest aktuel

i forbindelse med enkelte

større projekter.“

Har strukturrationaliseringen

begrænset udbuddet?

„Nej. Der er faktisk større

produktvariation end før, bl.a.

fordi nogle af de producenter

der er tilbage laver specialproduktioner.

Det kan være deres

chance for at overleve. Vi ser

også flere produktserier hvor

belæningssten og fliser suppleres

med slutsten, kantsten mv.

i ét samlet design.

Det har været nævnt i debatten

at standarderne muliggør

en faldende kvalitet fordi kunderne

ikke følger det tillæg

som den danske betonvarebranche

har anbefalet. Kan du

genkende problemet?

„De danske producenter i

Belægningsgruppen sænker

ikke deres kvalitet. De har vedtaget

at følge tillægget og

derfor bl.a. overholde kravene

i frost-tø-prøven. Man har lært

lektien fra 60’erne. Og når

man er tilsluttet betonvarekontrollen,

skal man holde tillæggets

anbefalinger. Problemet

kan være at udenlandske

produkter eller danske produkter

der ikke er tilsluttet

betonvarekontrollen, ikke opfylder

de samme kategorier.

Her er CE-mærkningen ikke

nok for det indebærer kun at

produkterne styrketestes.“

Hvordan udvikler teknikken til

indbygning af sten og fliser sig

med redskaber og metoder?

„Det synes jeg vores egne

udviklingsprojekter peger på.

Vacuumløftegrej bruges mere

og mere til større fliser, både

af hensyn til arbejdsmiljøet og

fordi arbejdet bliver hurtigere.

Eftervibrering og valg af pladevibrator,

løst og hårdt aftræk

udnyttes mere nuanceret.

Sammen med Vejdirektoratet

er vi også på vej med et tillæg

om dimensionering af belægninger

hvor man tit bruger

betonsten, bl.a. parkeringspladser

og terminaler. sh

DE UDSTILLER BETONSTEN OG

-FLISER PÅ HAVE & LANDSKAB 09

Belægningsgruppen, stand 377

Egehøj Fliserens, stand 33

IBF Betonvarer, stand 368

Paick Design, stand 221

Starka Betongindustrier KB, stand 471

Sten + Stil ApS, stand 454

Team Hansen Betontryk, stand 49

Århus Cementvarefabrik, stand 368

GRØNT MILJØ 6/2009


PAS265ES

+

Trimmerenhed

Multifunktionsgreb






Motor




– kvalitet til skov- og havefolket

NYHED

Laveste vibration

af alle på markedet!

SRM-265ES






Vejl. 2.956,- ekskl. moms

SPAR 320,-

Kampagnepris

2.636,-



PAS265ES








Trimmerenhed + PAS-265ES

Pakketilbud

3.196,-



HCR-161ES







Vejledende pris

3.596,-



HCA-265






Vejledende pris

5.596,-



GRØNT MILJØ 6/2009 35

4

Multimaskine

– med ekstra tilbehør

5

K LELE ER

Ergonomisk

Have & Landskab ’09

– besøg stand nr. 410

Find din nærmeste forhandler på www.echo.dk


PRODUKTREVY 14:

LYSKILDER

Dioderne

titter frem

overalt

Alt efter om det er sommer

eller vinter, er det mørkt

og dunkelt i Danmark mellem

cirka 7 og 16 timer om dagen.

Derfor er belysningen et vigtigt

spørgsmål til de fleste

udeområder. Vi har talt med

Kenneth Munck, direktør i

Dansk Center for Lys.

Hvilke typer lyskilder bruger

man i dag?

„Nogle af de traditionelle

lyskilder som man har brugt

længe er jo kompaktlysstofrør,

metalhalogen eller højtryksnatrium.

Hvis man for eksempel

skulle have vejbelysning hvor

der er brug for rigtigt meget

lys, så bruger man kraftige lyskilder

så som højtryksnatrium

som er i de gule lamper vi typisk

ser ved veje og motorveje.

Desuden har både kompaktlysstofrør

og metalhalogen en

meget god farvegengivelse.

Kompaktlysstofrøret har et lavt

energiforbrug, og man kan

dæmpe dem hvis man vil spare

noget energi. Metalhalogen

fås i meget kraftige varianter,

så dem ser man hvor der er

brug for meget kraftigt lys. Og

så er der selvfølgelig lysdioder.“

Hvorfor hører vi hele tiden om

lysdioder?

„De er rigtig gode til alle

slags farver, og på grund af

36

LED-belysningen styrke som markeringslys udnyttes til at danne en rumdelende effekt og rette fokus

mod detaljer og natur. Foto: ERCO Lighting

deres størrelse er de meget

nemmere at bygge ind og integrere

i bygningsløsninger,

også udendørs. Desuden er lysdioder

rigtig gode til at tåle

kulde, så særligt i de kolde måneder

har lysdioderne en fordel,

og fordi de godt kan lide

at sidde i kolde omgivelser, er

de meget velegnede til eksempelvis

belægninger. Og så må

vi jo ikke glemme at der er en

rigtig lang levetid i vente i de

kommende år. Lysdioders levetid

er dog allerede nu væsentligt

længere end mange af de

lyskilder vi arbejder med i forvejen

udendørs. Udendørs vil

alle og især offentlige myndigheder

gerne have lyskilder

med rigtig lang levetid fordi

det er dyrt at skifte lyskilder.

Man skal have en mand ud og

en vogn og lift og lignende, så

jo færre gange man skal skifte

lyskilde, jo billigere. Det betyder

også at man er villig til at

betale lidt mere for nogle lyskilder

som holder længere.

Derfor er interessen stor for tiden,

og alt peger på at fremtiden

er lysdioder, også udendørs

til private. Det er der ingen

tvivl om.“

Det lyder jo fantastisk, er der

slet ingen problemer med dioder

(LED)?

„Jo, for teknologien er ikke

så god endnu. Det er en længere

udvikling vi ser ind i. I efterhånden

en del år vi har set

LED-løsninger kravle længere

og længere ud i lysmarkedet

og brede sig til forskellige nicheområder.

Men en del af de

diodeløsninger vi ser i byggemarkeder,

er altså noget

skrammel, og det er et tegn på

at dioderne stadigvæk er i sin

tidlige udviklingsfase. Da det

er en ny teknologi er der også

mange nye leverandører i markedet,

og det er ikke alle som

er lige dygtige til at give sådan

nogle valide data på levetider,

og hvad LED kan og ikke kan.

Markedet er derfor rigtig broget,

så man skal være forsigtig

og tænke sig godt om. Desuden

er priserne på de gode

dioder ofte for høje til at byggemarkedsprodukter

bliver

rigtig attraktive.“

„Et andet problem med lysdioderne

har været at de ikke

giver så meget lys. De egner

sig derfor bedre til markering

af stiforløb, af effekter, af signaler,

skilte, kunst og så videre.

Vi ser dem også som små

effektspots på mure, nicher,

kantsten, brosten med indbygget

lys. Vi har også set stiarmaturer,

pullerter og den slags

indbygget, integreret lys i for-

Kastrup Søbad på Amager er oplyst af dioder, og belysningen er

vægtet på lige fod med arkitekturen. Der er tænkt i indirekte lys og i

lys der er nedsænket i trædækket. Således fremstår Kastrup Søbad

både som en funktionel ramme for de badende og som et skulpturelt

syn for spadserende på aftentur. Foto: www.erco.com.

GRØNT MILJØ 6/2009


skellige udemøbler så som

borde/bænke-miljøer. Det findes

alt sammen på markedet i

dag, men hvis man for eksempel

skal have oplyst parkeringspladsen

kraftigt, er lysdioderne

ikke førstevalget lige

nu. Dioderne bliver aldrig erstatning

for alle de lyskilder vi

har. Vi har rigtig mange lyskilder,

men en lang række forskellige

funktioner. Der er

20.000 lyskilder på markedet i

dag. Det er der selvfølgelig en

grund til, og derfor vil alt ikke

udelukkende blive dioder.“

Hvad koster diodelys i forhold

til traditionelle lyskilder?

„Som det ser ud nu, vil en

LED-løsning typisk blive 2-3

gange så dyr.“

Er der kommet mere lys i det

offentlige rum?

„Både private, virksomheder

og kommuner ønsker mere lys

udendørs. Det har været en

klar tendens i de sidste fem år

og også meget mere udpræget

end hvis vi for eksempel

sammenligner med 1995 til

2000. Der er kommet flere områder

i udemiljøet som ‘kan

noget’ ved festlige lejligheder

med både lys og farver. Det

Tværsnit af en lysdiode.

Grafik - Dansk Center for Lys.

kan være en gågade hvor der

er mulighed for at lave springvand

med lys i eller lyseffekter

eller nogle armaturer der kan

noget til særlige lejligheder.

Men også på stier og veje er

der et kraftigt fokus på at få

noget bedre lys, noget mere

designet lys. Nogle nye spændende

løsninger, også på armatursiden.

Mange kommuner

bruger lyset mere og mere bevidst

til at skabe en særlig profil.

Enten som kommune som

helhed eller for at understøtte

en særlig profil et område skal

have. Det bruger man i høj

grad og mere og mere bevidst

lys til.“

Hvad med lyskilder baseret på

solenergi?

„Det er da også interessant,

og man har set solcelle-LED

lamper, men hverken solcellerne

eller LED’erne er effektive

nok til at det er rigtigt lys. Det

er mere for sjov. Det er på niveau

med havenisser og krukker.

Sådan betegner jeg dem

lige nu.“ lt

DE UDSTILLER BELYSNING PÅ

HAVE & LANDSKAB ’09

Aqua Nautica A/S, stand 482

Fokdal Springvand A/S, stand 464

Veksø A/S, stand 367.

Her ses en LED-løsning

fra Sverige som

viser diodernes evner

som markeringslys.

Foto: www.erco.com.

Specialisten

til anlæg af græs

Vi har markedets bredeste udvalg af maskiner

til anlægning og omlægning af græs.

IMPORTØR

SØNDERUP MASKINHANDEL

www.ferrarimaskiner.dk www.bcsmaskiner.dk

Tlf. 98 65 32 55 mail@fbdk.dk Have & Landskab

Stand 157

Din computer

bliver

automatisk

opdateret

Du gør ikke

Tjek vores efteruddannelser på

lg.selandia-ceu.dk

Landbrugsskolen og Gartnerskolen

Muligheder med mere...

GRØNT MILJØ 6/2009 37

A S


Søren Gundersen, anlægsgartner og kloakmester.

Ses her iklædt sko fra Eurodan. En kort buks holdt i

naturlig grøn fra Engel. Overdelen er en termotrøje,

givetvis fra Helly Hansen.

PRODUKTREVY 15: ARBEJDSTØJ

Uden rigtigt tøj er arbejdet noget møg

I

regn og slud skal posten ud.

Men det er der også mange i

den grønne branche som skal,

og så er det nødvendigt at være

klædt ordentligt på. Vi har

talt med salgschef Jan E.

Schultz fra arbejdstøjproducenten

Abeko A/S.

Bukser er vel bukser, så hvad

skal vi med dyrt arbejdstøj?

”Naturligvis skal du have

slidstærkt tøj og sikkerhedssko

og lignende, men lige så vigtigt

er det at tøjet er vindtæt,

vandtæt og åndbart. Ellers er

du enten kold eller drivende

våd af sved, og i begge tilfælde

arbejder man ikke optimalt.

Desuden er risikoen for at blive

syg større, så det er et dårligt

sted at spare.”

Hvad skal man så have på?

”Det gode gamle råd med

lag-på-lag gælder stadig, men

det hjælper ikke hvis lagene er

forkerte. Grundlæggende skal

du sørge for at have tøj, der er

vindtæt, vandtæt og åndbart,

ligesom støvlerne skal være

vandtætte og åndbare. Du

starter med svedtransporterende

undertøj inderst, og så bygger

du på, sådan at du hele tiden

kan få varmen og sveden

38

ud af det sidste lag.”

”I tilfælde af regn skal du

have en tre-i-en-jakke på eller

f.eks. en fleecejakke og en tæt

yderjakke, en skaljakke. En

skaljakke kan være en jakke

som ikke indeholder andet

end et yderstof og en membran

så du kommer af med din

sved samtidig med at den holder

vind ude.”

Sørger folk for at købe det rigtige

tøj?

„Mester er ikke altid villig til

at betale prisen, men typisk er

virksomheder med få, f.eks. 6-

7 ansatte mere villige til at

købe fornuftigt ind, mens det

kniber for de store med 50-100

mand. Hvis du eksempelvis køber

et regnsæt som har alle de

rigtige funktioner og lommer,

så du kan arbejde hele dagen,

koster det måske 2.000 kr.,

hvilket jo løber op med mange

ansatte. Men alternativet er at

de ansatte i det billigere regnsæt

er ved at dø af varme efter

en halv time og ikke er effektive.”

Hvad koster en fuldt påklædt

mand?

”Hvis han skal være ordentligt

påklædt og skal kunne arbejde

udenfor i al slags vejr, så

Mike Kraag Krüger, lærling hos Anders Matthiessen

A/S: Sko fra Eurodan. Bukserne er også fra Engel,

men lange med plads til løse knæbeskyttere. Trøjen i

bomuld er fra Jørnæs Productions.

koster det altså nogle tusinde.

Du har et par sikkerhedssko til

mellem 500-1500, du har et

par bukser til 600 kr., T-shirt til

100 kr., sweatshirt til et par

hundrede, yderjakke til 700-

800, ordentligt regntøj til et

par tusinde. Så har du noget

der duer. Men det hele hænger

jo sammen, og det hjælper

ikke at købe svedtransporterende

strømper hvis skoene

ikke også har den samme

funktion.”

Er arbejdstøjet blevet så godt

at man nu kan man arbejde

ude i al slags vejr?

”Ja. Men det tror jeg bare

ikke at der er mange der gider.”

Hvad med moden, hvordan ser

vi den i arbejdstøjet?

”Det må jo gerne se lidt

smartere og lidt mere ungt ud.

Der er ikke så mange slaskede

kedeldragter længere, og du

kan både få korte bukser og

knickers med alle de rigtige

funktioner. I forhold til farver

er det jo op til hvert firma, og

der er nogle der gerne vil ses.

Der er en del mere spræl i tøjet

nu end for 20 år siden, men vi

Et eksempel på moderne vind- og vandtæt og åndbart regntøj kunne

være Bretex, en nordisk metervare som tillader hårdt arbejde uden at

man bliver sjaskvåd indenunder.

GRØNT MILJØ 6/2009


ser ikke de helt vilde farver.

Det ser jo lidt useriøst ud at

man går rundt og ligner et juletræ.

Men selv de mere konservative

køber jo kontraststikninger,

hvor du for eksempel

har et sort par bukser som har

hvide syninger. Det ser jo lidt

mere livligt ud trods alt.”

Hvordan ser udviklingen ud?

”Generelt kan vi forvente en

del videreudvikling inden for

vind-, vandtæt og åndbart tøj.

Men det gælder også i andre

retninger, såsom nye funktioner

og nye materialer. Vi er lige

begyndt at føre jeans med

stræk i så de giver sig når du

Hvert fag sin sko. Her ses en arbejdssko fra Mascot med stødabsorbering

og anatomisk korrekte tåkapper.

bøjer dig, sætter dig på hug

og så videre. Desuden kan

man nu få undertøj som indeholder

bambus, der ud over at

være let og blødt også har en

smuk silkeagtig glans, og

bambustøj er derfor utroligt

lækkert at have på.”

Er der noget der er på vej ud?

”Det skulle da lige være

fleecetrøjen på grund af de

nye softshelljakker. De er

begge lavet af polyester og

kan begge være vandtætte,

men fleecen er tykkere og måske

lidt mere klodset og umoderne,

og så er den ikke vindtæt.

Den ældre generation

holder dog tit fast i fleecetrøjen.

Den har også den fordel at

dem som har lidt ekstra på maven

kan få plads til sækken,

hvilket kan være sværere i de

figursyede softshelljakker.” lt

DE FREMVISER ARBEJDSTØJ PÅ

HAVE & LANDSKAB ’09

Abeko, stand 481

Dansk Skovkontor A/S, stand 475

Garta, stand 26

Grene Agro A/S, stand 487

Ketner Outdoor A/S, stand 410

Stark A/S, stand 39

Stihl, stand 405

VI-CA ApS, stand 473

XL-Byg, stand 31.

stubfræsere

Dansk maskine til professionelt brug

ST 20 B Helt unik håndbetjent (walk behind)

stubfræser opbygget på drejekrans.

Drejekrans: Ved stubfræsning

bremses begge hjul,

blokeringen af drejekransen

frigøres og operatøren

svinger stubfræseren let og

ubesværet i drejekransen.

Enkelthjulsbremse:

Håndbremsen kan betjenes

enkeltvis til blokering af et

eller begge hjul samtidig,

denne funktion er guld værd

når stubfræseren skal flyttes

lidt frem under stubfræsning

når kantsten eller trappetrin

skal passeres på vej hen til

arbejdsstedet.

& Schmidt ApS

I Danmark er godt regntøj desværre

ofte nødvendigt. Her ses

regntøjet Aqua fra Mascot som

kan tåle et vandsøjletryp på helt

op til 5.000 mm. Det har svejsede

sømme og fås i flere farver.

Foto: Mascot International.

ST 20 H

ST 65 D

ST 27 T

Have & Landskab

Stand 426

Tørring Tlf. 7580 5558 E-mail: mail@fsi.dk www.fsi.dk

GRØNT MILJØ 6/2009 39


PRODUKTREVY 16: KOMPRIMERINGSUDSTYR

Underlaget kan godt

pakke sammen

Pladevibratorer hører til anlægsgartnerensstandardudstyr.

Men en pladevibrator

er ikke bare en pladevibrator.

Og for øvrigt er der mange andre

typer af vibrationsmateriel

der kan komme på tale til udemiljøets

mindre belægninger.

Vi har talt med salgskonsulent

Per Jacob Pilgaard fra Bomagimportøren

V. Løwener A/S.

Pladevibratorer er det typiske

anlægsgartnergrej. Vil du beskrive

dem nærmere?

„Pladevibratorer er det typiske

komprimeringsudstyr til

belægningsarbejde med sten

og fliser, både til at komprimere

bærelag, afretningslag og til

efterkomprimering af overfladen.

Pladevibratoren bevæger

sig fremad på grund af exenterens

roterende vægt der

sætter hele maskinen i svingninger,

og hvis centrifugalkraft

påfører underlaget stød. Pladevibratorer

ligger generelt

fra 60 til 700 kg. De store - typisk

over 150-200 kg - kan køre

både frem og bak. De mindre

pladevibratorer kan også bruges

til små asfaltarbejder og

lapning, men de må ikke slå

for hårdt, normalt Ikke over 18

kN i centrifugalkraft.“

Men der er mange andre typer.

Kan du give et rids?

„De mindste er stamperne

der bruges til render, rørgrave,

omkring brønde, i hjørner og

andre steder hvor man ellers

Forsøget er i gang på belægningsstenene.

Høj frekvens er afgørende for at en 200 kg vibrator

kører godt. Foto: Belægningsgruppen.

40

ikke kan komme til. Derefter

pladevibratorerne med små

envejs og de større frem og

bak plader der bruges hvor de

store valsetog ikke er optimale.

Vibrationstromler har en eller

to glatte stålvalser. Er der

to kaldes den også for tandemtromle.

Det er større maskiner

på op til mange tons

som især bruges til nye store

asfaltarbejder. De mindre

vibrationstromler med kun én

valse er håndstyrede og vejer

150-500 kg. Denne type er der

også mange anlægsgartnere

der bruger.“

„Gummihjulstromlen har

tætsiddende gummihjul der

bevæger sig op og ned og

kæntrer uafhængigt af hinanden.

Den efterlader derfor en

jævnt komprimeret overflade,

men ikke nødvendigvis en

jævn overflade. Tromlen kan

være en kombitromle med

både gummihjul og en glat

valse. Den bruges meget når

ny asfalt skal anlægges op til

gammel asfalt. Til makadam

bruges tit en kombination af

en glat valse og traktorhjul

(valsetog). Det var det man i

gamle dage brugte de store

statiske damptromler til.“

Hvilke arbejdsmiljøkrav stilles

der til maskinerne, f.eks. i form

af fjernbetjening, afvibrering

og støjdæmpning?

„Nogle af maskinerne har

fjernbetjening. De er beregnet

til render hvor man kan risike-

Efterkomprimering

For at få en god komprimering

til større belastninger skal

pladevibratoren op på 250-300

kg og en centrifugalkraft på

mindst 25 kN. F.eks. som

denne Bomag.

Foto: V. Løwener.

re sammenstyrtninger. Ellers er

vibrationer selvfølgelig noget

alle producenter og brugere

må forholde sig til. Der skal

være gode tal for hånd-armvibrationer.

I praksis kommer

det dog an på hvor hårdt underlaget

er. Vi vejleder derfor

ikke hvor længe man må føre

materiellet, men har standarder

udarbejdet efter nøje fastsatte

forhold. Støjen afhænger

også meget af underlaget. Det

skal angives på maskinen om

der kræves høreværn.“

Hvor stort grej skal man vælge,

og hvor tykke lag kan man

komprimere ad gangen?

„Små pladevibratorer under

150 kg er kun til belægninger

med lille belastning uden tunge

biler. For at få en god komprimering

til større belastninger

skal pladevibratoren op på

250-300 kg og en centrifugalkraft

på mindst 25 kN . En tom-

■ Når man efterkomprimerer betonbelægningssten

og betonfliser, er det ikke lige meget hvilken

pladevibrator man bruger. Den skal have de

rigtige specifikationer i vægt, centrifugalkraft

og frekvens. Ellers risikerer man let kantafskalninger

og knækkede sten og fliser.

■ Der er ekstra krav til fliser. Vibratoren skal

være let og være forsynet med kunststofplade

for at skåne fliserne - og man er nødt til at komprimere

afretningsgruset før fliserne lægges.

Ikke noget blødt aftræk her.

■ Anbefalingerne fremgår af forsøg som Belægningsgruppen,

Dansk Beton, udførte i 2006.

Det er publiceret i temabladet ‘Pladevibratorer -

vælg den rigtige pladevibrator’ fra 2008 og refereret

i Grønt Miljø 3/2009 side 10-11.

Stamper fra Wacker. God hvor

andet grej ikke kan komme til.

melfingerregel er at centrifugalkraften

er det samme som

lagtykkelsen minus 15-20%.

Hvis f.eks. centrifugalkraften

er 50 kN, kan lagtykkelsen være

omkring 40 cm i sand.“

Kan grejet måle om man har

nået den krævede komprimeringsgrad?

„Vi har maskiner der viser

genslaget, altså hvor meget de

slår igen. Det er et indikation

for hvor meget underlaget er

komprimeret. Der foretages en

indstampning af det materiale

der skal bruges. Når den ønskede

komprimering er opnået,

aflæser man hvor mange

GRØNT MILJØ 6/2009


lamper der lyser. Det bruges

derefter til den resterende opgave.

På de dyrere maskiner

bruges en anden teknik hvor

man måler ‘tætheden’ i materialet.

Man er dog stadig nødt

til at foretage tests og måle

med f.eks. isotopsonde.“

Men det udelukker ikke de

enkle husmandskontroller?

„Dem kan man selvfølgelig

stadig bruge i mangel af bedre.

Hvis maskinen vralter eller

går i selvsving, så skal man

stoppe. Hvis overfladen bliver

blank af vand, og der derfor

ikke er mere luft i laget, så skal

man stoppe. Det skal man også

hvis materialet er ved at skille,

og der opstår stenreder.“

Hvor er produktudviklingen på

vej hen i øjeblikket?

„Det er nok mest at man tilpasser

maskinerne bedre til

forskellige former for anvendelser.

Man vil derfor se mere

Vibrationstrolme med to glatte valser fra Vibromax.

nuancerede anbefalinger af

hvilke opgaver den enkelte

maskine bedst kan løse. Det

sker bl.a. ved at justere maskinens

frekvens så den passer til

et bestemt materiale. Frekvensen

er det antal gange pr. sekund

som maskinen hopper op

og ned. Vi vil også se at maskinerne

fortsat tilpasses de stigende

krav til arbejdsmiljøet.“

Og hvad med miljøkrav til bl.a.

brændselsøkonomi og CO 2?

„Tromlerne kan fås med katalysatorer

og snart også med filtre,

men den slags miljøkrav

har ikke fået den helt store opmærksomhed

endnu.“

Hvilke leverandører har vi på

det danske marked ud over jeres

Bomag-grej?

„Så har vi en god håndfuld.

Erenfred Pedersen importerer

Dynapac, JMM og Stemas importerer

Ammann og Rammax,

Stark importerer Weber og AO

importerer Tremix og Wibromax.

Wacker er selv importør.

Det er dog ikke alle mærker

der har alle typer. Wacker og

Weber gør f.eks. mest i pladevibratorer.“

Hvad er det meget generelle

prisniveau med moms?

„Pladevibratorer ligger fra 8-

9.000 kr. for den mindste til

omkring 140.000 for den største.

Stampere koster cirka

20.000 kr. Envalsede tromler

ligger fra 50.000 til 100.000 kr.

Tandemtromler og valsetog er

langt dyrere.“ sh

DE UDSTILLER KOMPRIMERINGS-

UDSTYR PÅ HAVE & LANDSKAB 09

Bejco & Kramac A/S, stand 198

Brdr. Dahl A/S, stand 6

Carat Tools ApS, stand 28

Erenfred Pedersen A/S, stand 154

JMM-Group A/S, stand 88.

Lesanco ApS, stand 55

Stark A/S, stand 39

V. Løwener A/S, stand 73.

Have & Landskab

stand 187

Besøg din fagforening

på stand 42













GRØNT MILJØ 6/2009 41


42

Have & Landskab Stand 191

Besøg i staudehaven på Have & Landskab i 2005. Udstillingen bliver endnu grønnere i år.

GRØNT MILJØ 6/2009


P

Toilet

KORT M5

Maskiner

Side 10

Stand 213-222

Toilet

Jernbjergvej

INDGANG

KORT M3

Maskiner

Side 8

Stand 157-183

KORT H

Hallen

Side 15

Stand 473-490

Restaurant

Samariter

Udstillerkontor

Presse

Toilet

KORT M4

Maskiner

Side 9

Stand 187-209, 230-231

KORT JV

Jernbjergvej Vest

Side 5

Stand 15-49

Toilet

KORT I

Inventar

og udstyr

Side 14

Stand 451-472

Have & Landskab 09

Selandia Slagelse 26.-28. august 2009

GUIDE

KORT M2

Maskiner

Side 7

Stand 115-154

Toilet

Det er med stor glæde jeg byder velkommen

til Have & Landskab 09. Det er niende gang vi

holder fagudstillingen siden 1992, og trods økonomisk

krise er udstillingen med omkring 240 udstillere

alligevel lige så stor som sidste år. Og vi har lagt

os i selen for at den skal blive endnu bedre.

Udstillingen holdes igen i de grønne områder

omkring erhvervsskolen Selandia-CEU i Slagelse.

Sidste gang i 2007 var udstillingsarealet blevet mere

KORT JØ

Jernbjergvej Øst

Side 4

Stand 1-47

KORT S

Skovudstyr

Side 13

Stand 401-435

KORT M1

Maskiner

Side 6

Stand 50-100

C.A. Olesensvej

GRØNT MILJØ 6/2009 43

P

Pølsevogn

KORT P

Planter og

etablering

Side 11

Stand 261-292

KORT B

Belægninger

og inventar

Side 12

Stand 351-383

samlet og fik et kortere ruteforløb. Denne gang har

vi finpudset indretningen så forhåbentligt alle udstillere

nu ligger rigtigt godt og gæsterne let kan

overskue udstillingen.

Der er mange udstillere der viser maskiner, men

planter, belægninger og inventar er virkelig godt

med. Vi kan derfor love en varieret udstilling der

matcher fagets bredde. Vel mødt 26.-28. august!

Kristian Larsen, udstillingsleder

P

Jernbjergvej

Valbyvej

Toilet

Pølsevogn

INDGANG

N

30 meter

P

INDGANG

1

GUIDE


2

GUIDE

A til Å

42 3F, Fagligt Fælles Forbund

401 3Rod ApS Maskiner

149 A. Flensborg Herning Maskinfabrik A/S

481 Abeko

4 ACO Nordic A/S

142 AGCO Danmark A/S

206 Ahlmac A/S

45 AMU Fyn

45 AMU-Nordjylland Sandmosen

45 AMU Syd

116 Anker Bjerre A/S

482 Aqua Nautica A/S

120 Arctic Machine DK

197 ATCO Danmark

277 Baugaarden

213 Bay Christensen A/S

198 Bejco & Kramac A/S

377 Belægningsgruppen, Dansk Beton

38 Bendo A/S

11 Biologisk Kakao-flis

272 Birkholm Planteskole A/S

175 Bogballe A/S

17 Bondeskovgård

486 Brandsoft

6 Brdr. Dahl A/S

139 Brdr. Holst Sørensen A/S

476 Brugerdata EDB ApS

45 ByggeTek, Mercantec

1 Byggeteknik

378 Byggros A/S

28 Carat Tools ApS

7 CarBug ApS

71 Carepoint Slagelse v/ Kim Augustsen A/S

95 Catman - J.N. Jensen & Sønner ApS

128 Chrois ApS

80 CP ApS

35 Dansand Silkeborg A/S

3 Dansk Formandsforening

190 Dansk Hormolinmuld ApS

144 Dansk Jordforbedring ApS

36 Dansk Overfladebehandling I/S

267 Dansk Planteskoleejerforening

287 Dansk Planteskoleejerfor. Fællesstand

265 Dansk Planteskoleejerfor. Tema Roser

475 Dansk Skovkontor A/S

474 Dansk Træplejeforening

21 Danske Anlægsgartnere

41 Danske Maskinstationer og Entrepre.

45 Det Faglige Udd.udvalg for Anlægsgart.

466 DICA A/S

83 DKM ApS

469 DUCO A/S

33 Egehøj Fliserens

50 Egholm Maskiner A/S

52 Elkær Maskiner A/S

268 E. Lund-Andersens Planteskole ApS

19 Elverdal A/S

204 Engbakken ApS

97 Envo-Dan A/S

173 Epoke A/S

154 Erenfred Pedersen A/S

383 Falco A/S

46 Flexys ApS

163 F.M. Maskiner ApS

464 Fokdal Springvand A/S

426 FSI J. Schmidt ApS

372 G9 Udventar ApS

26 Garta

164 GGP Danmark/ Belos

121 GKM A/S

368 Glafiment ApS

187 GMR Maskiner A/S

151 Godik ApS

8 Green & Blue Products ApS

166 Green Flame

18 Green Græstage

487 Grene Agro A/S

291 Grinderslev.dk

275 Grønløkke Planteskole

285 Gunnar Christensens Planteskole

188 Hako Danmark A/S

44

117 Hansen & Kiilsholm A/S

140 Hans Møller Vej & Parkmaskiner A/S

477 Hasselholm AB

43 Have- og Parkingeniør

160 H.C. Petersen Danmark A/S

269 HedeDanmark A/S Planteskolen

416 HedeDanmark A/S Skovudstyr

196 Helms TMT-Centret A/S

284 Hennecke Stauder

159 Henrik A. Fog A/S

172 H.G. Enemark A/S

261 Hjorthede Planteskole

280 Holdens Planteskole

230 HTF A/S

15 Hunsballe Frø A/S

92 Husqvarna Skov & Have A/S

146 Hydrema Danmark A/S

179 Hydromann A/S

100 Hørve Maskinhandel

368 IBF Betonvarer

69 Ibsens Gasteknik

192 IH-Maskiner

115 Ingvard Madsen

430 Interforst ApS

370 Jessing ApS

88 JMM Group A/S

129 JMS Maskinservice

282 Joel Klerk Planteskole

283 Johansens Planteskole ApS

435 Jonsered A/S

45 Jordbrugets Uddannelsescenter Århus

490 Jordbrugsteknologuddannelsen

450 JP Havedesign

5 Junckerhaven

174 Jutek

410 Ketner Outdoor A/S

231 Kiba Parkmaskiner ApS

90 Klippo Danmark A/S

45 Kold College

9 Komi Contractor Supply ApS

24 KWH Pipe Danmark A/S

480 KW-Plan ApS

455 Laiderz ApS

357 Landscape ApS

470 Lappset Danmark A/S

382 Lappset Danmark A/S

228 Lesanco ApS

2 Licitationen & Mestertidende

427 Linddana A/S

215 Lindholm Maskiner A/S

352 Lithos Natursten

417 Lotico AB

98 Loxam Rental

54 Lynex

222 Lyngfeldt A/S

425 Maskinfabrikken Loma

214 Maskinhandler Indkøbsringen AMBA

125 Maskinhuset A/S

217 Maskinlev. Park, Vej og Anlæg

376 Mastellone - Projekt

220 Mikrofyn A/S

96 Mitsubishi Fuso Danmark

453 MS-Teknik ApS

191 MTD Products Denmark ApS

262 Møllegårdens Planteskole

10 NCC Roads A/S

170 Nellemann Agro AS

415 NHS Maskinfabrik A/S

165 Nicodan

152 Nicolaisen & Larsen A/S

203 Niels Larsen A/S & Hastrac A/S

53 Nilfisk-Advance Nordic A/S

123 Norcar BSB

412 Nordisk Green Teeth

468 Nordisk Kunstgræs Import ApS

274 Nygaards Planteskole

16 Nykilde FmbA

150 Nykredit Leasing

181 OG Maskiner

25 OK Grøn Anlæg A/S

145 Ole Mikkelsen A/S

216 Optimal-Vertrieb Optiz GmbH

375 Out-Sider A/S

40 P. Malmos A/S

281 P. Kortegaards Planteskole

221 Paick Design

37 Pankas A/S

162 Parkland Maskinfabrik A/S

351 Pavillon Danmark A/S

264 Peter Schjøtts Planteskole

270 PileByg a/s

32 Poda A/S

275 Poulsen Roser A/S

122 Prodana Seeds A/S

208 Præstbro Maskiner A/S

89 Ramirent A/S

199 Ringsted Erhvervs Auto A/S

292 Roeds Planteskole

45 Roskilde Tekniske Skole

460 Rubæk & Co. A/S

431 S&H Teknik A/S

29 Saga Trailer

289 Salling Planteskole A/S

199 Scandiamats A/S

182 Scan-Motor A/S

161 SC-Svend Carlsen A/S

451 Scan Servo ApS

45 Selandia-CEU

461 Skandinavisk Byggeplast

23 Skov & Landskab, KU

278 Skovplanteskolen Holmegaard A/S

452 Smidt & Co. ApS

84 Sopihop as

130 Soroto Maskiner ApS

189 Spearhead A/S

183 Special Maskiner

456 Sportsbyg A/S

467 Sports-Zone

85 Starco A/S

39 Stark A/S

471 Starka Betongindustrier

454 Sten + Stil ApS

118 Stenderup A/S

405 Stihl

20 Svend Andersen Plantefokus

180 Svenningsens Maskinforretning A/S

157 Sønderup Maskinhandel A/S

49 Team Hansen Betontryk

72 Texas A/S

381 Thors Design ApS

353 Thuesen Jensen A/S

167 Thule Trailers A/S

138 Tima Products A/S

209 Timan A/S

13 TKD Byg ApS

34 Tomsø Anlæg & Service

27 TonTec ApS

356 TR Granit

369 Trafik Produkter A/S

12 Trendbutikken.dk

30 Udeliv.Nu ApS

355 Ulefos NV A/S

472 Unisport Scandinavia ApS

73 V. Løwener A/S

48 Veg Tech A/S

367 Veksø A/S

290 Verners Planteskole A/S

473 VI-CA ApS / Grønne Kurser ApS

358 Vestre A/S

47 Village Sensation

424 Vognmand Kold A/S

356 Wewers A/S

158 Wima / Solus A/S

81 Wirtgen Denmark

31 XL Byg

368 Aarhus Cementvarefabrik A/S

GRØNT MILJØ 6/2009


Grupper

JØ JERNBJERGVEJ ØST SIDE 4

4 ACO Nordic A/S

11 Biologisk Kakao-flis

6 Brdr. Dahl A/S

1 Byggeteknik

28 Carat Tools ApS

7 CarBug ApS

3 Dansk Formandsforening

33 Egehøj Fliserens

19 Elverdal A/S

46 Flexys ApS

26 Garta

8 Green & Blue Products ApS

5 Junckerhaven

9 Komi Contractor Supply ApS

2 Licitationen & Mestertidende

10 NCC Roads A/S

25 OK Grøn Anlæg A/S

32 Poda A/S

29 Saga Trailer

13 TKD Byg ApS

34 Tomsø Anlæg & Service

27 TonTec ApS

12 Trendbutikken.dk

30 Udeliv.Nu ApS

47 Village Sensation

31 XL Byg

JV JERNBJERGVEJ VEST SIDE 5

42 3F, Fagligt Fælles Forbund

45 AMU Fyn

45 AMU-Nordjylland Sandmosen

45 AMU Syd

38 Bendo A/S

17 Bondeskovgård

45 ByggeTek, Mercantec

35 Dansand Silkeborg A/S

41 Danske Maskinstationer og Entrepre.

36 Dansk Overfladebehandling I/S

21 Danske Anlægsgartnere

45 Det Faglige Udd.udvalg for Anlægsgart.

18 Green Græstage

43 Have- og Parkingeniør

15 Hunsballe Frø A/S

45 Jordbrugets Uddannelsescenter Århus

45 Kold College

16 Nykilde FmbA

37 Pankas A/S

40 P. Malmos A/S

45 Roskilde Tekniske Skole

45 Selandia-CEU

20 Svend Andersen Plantefokus

23 Skov & Landskab, KU

39 Stark A/S

49 Team Hansen Betontryk

48 Veg Tech A/S

M1 MASKINER SIDE 6

71 Carepoint Slagelse v/ Kim Augustsen A/S

95 Catman - J.N. Jensen & Sønner ApS

80 CP ApS

83 DKM ApS

50 Egholm Maskiner A/S

52 Elkær Maskiner A/S

97 Envo-Dan A/S

92 Husqvarna Skov & Have A/S

100 Hørve Maskinhandel

69 Ibsens Gasteknik

88 JMM Group A/S

90 Klippo Danmark A/S

98 Loxam Rental

54 Lynex

96 Mitsubishi Fuso Danmark

53 Nilfisk-Advance Nordic A/S

89 Ramirent A/S

84 Sopihop as

85 Starco A/S

72 Texas A/S

73 V. Løwener A/S

81 Wirtgen Denmark

M2 MASKINER SIDE 7

149 A. Flensborg Herning Maskinfabrik A/S

142 AGCO Danmark A/S

116 Anker Bjerre A/S

120 Arctic Machine DK

139 Brdr. Holst Sørensen A/S

128 Chrois ApS

144 Dansk Jordforbedring ApS

154 Erenfred Pedersen A/S

121 GKM A/S

151 Godik ApS

117 Hansen & Kiilsholm A/S

140 Hans Møller Vej & Parkmaskiner A/S

146 Hydrema Danmark A/S

115 Ingvard Madsen

129 JMS Maskinservice

125 Maskinhuset A/S

152 Nicolaisen & Larsen A/S

123 Norcar BSB

150 Nykredit Leasing

145 Ole Mikkelsen A/S

122 Prodana Seeds A/S

130 Soroto Maskiner ApS

118 Stenderup A/S

138 Tima Products A/S

M3 MASKINER SIDE 8

175 Bogballe A/S

173 Epoke A/S

163 F.M. Maskiner ApS

164 GGP Danmark / Belos

166 Green Flame

160 H.C. Petersen Danmark A/S

159 Henrik A. Fog A/S

172 H.G. Enemark A/S

179 Hydromann A/S

174 Jutek

170 Nellemann Agro AS

165 Nicodan

181 OG Maskiner

162 Parkland Maskinfabrik A/S

182 Scan-Motor A/S

161 SC-Svend Carlsen A/S

183 Special Maskiner

157 Sønderup Maskinhandel A/S

167 Thule Trailers A/S

158 Wima / Solus A/S

M4 MASKINER SIDE 9

206 Ahlmac A/S

197 ATCO Danmark

198 Bejco & Kramac A/S

190 Dansk Hormolinmuld ApS

204 Engbakken ApS

187 GMR Maskiner A/S

188 Hako Danmark A/S

196 Helms TMT-Centret A/S

230 HTF A/S

192 IH-Maskiner

231 Kiba Parkmaskiner ApS

228 Lesanco ApS

191 MTD Products Denmark ApS

203 Niels Larsen A/S & Hastrac A/S

208 Præstbro Maskiner A/S

199 Ringsted Erhvervs Auto A/S

199 Scandiamats A/S

189 Spearhead A/S

180 Svenningsens Maskinforretning A/S

209 Timan A/S

M5 MASKINER SIDE 10

213 Bay Christensen A/S

215 Lindholm Maskiner A/S

222 Lyngfeldt A/S

214 Maskinhandler Indkøbsringen AMBA

217 Maskinlev. Park, Vej og Anlæg

220 Mikrofyn A/S

216 Optimal-Vertrieb Optiz GmbH

221 Paick Design

P PLANTER & ETABLERING SIDE 11

277 Baugaarden

272 Birkholm Planteskole A/S

267 Dansk Planteskoleejerforening

287 Dansk Planteskoleejerfor. Fællesstand

265 Dansk Planteskoleejerfor. Tema Roser

268 E. Lund-Andersens Planteskole ApS

291 Grinderslev.dk

275 Grønløkke Planteskole

285 Gunnar Christensens Planteskole

284 Hennecke Stauder

269 HedeDanmark A/S Planteskolen

261 Hjorthede Planteskole

280 Holdens Planteskole

282 Joel Klerk Planteskole

283 Johansens Planteskole ApS

262 Møllegårdens Planteskole

274 Nygaards Planteskole

281 P. Kortegaards Planteskole

264 Peter Schjøtts Planteskole

270 PileByg a/s

275 Poulsen Roser A/S

292 Roeds Planteskole

289 Salling Planteskole A/S

278 Skovplanteskolen Holmegaard A/S

290 Verners Planteskole A/S

B BELÆGNINGER & INVENTAR SIDE 12

377 Belægningsgruppen, Dansk Beton

378 Byggros A/S

383 Falco A/S

372 G9 Udventar ApS

368 Glafiment ApS

368 IBF Betonvarer

370 Jessing ApS

357 Landscape ApS

382 Lappset Danmark A/S

352 Lithos Natursten

376 Mastellone - Projekt

375 Out-Sider A/S

351 Pavillon Danmark A/S

381 Thors Design ApS

353 Thuesen Jensen A/S

369 Trafik Produkter A/S

356 TR Granit

355 Ulefos NV A/S

367 Veksø A/S

358 Vestre A/S

356 Wewers A/S

368 Aarhus Cementvarefabrik A/S

S SKOVUDSTYR SIDE 13

401 3Rod ApS Maskiner

426 FSI J. Schmidt ApS

416 HedeDanmark A/S Skovudstyr

430 Interforst ApS

435 Jonsered A/S

410 Ketner Outdoor A/S

427 Linddana A/S

417 Lotico AB

425 Maskinfabrikken Loma

415 NHS Maskinfabrik A/S

412 Nordisk Green Teeth

431 S&H Teknik A/S

405 Stihl

424 Vognmand Kold A/S

I INVENTAR OG UDSTYR SIDE 14

466 DICA A/S

469 DUCO A/S

464 Fokdal Springvand A/S

450 JP Havedesign

455 Laiderz ApS

470 Lappset Danmark A/S

453 MS-Teknik ApS

468 Nordisk Kunstgræs Import ApS

460 Rubæk & Co. A/S

451 Scan Servo ApS

461 Skandinavisk Byggeplast

452 Smidt & Co. ApS

456 Sportsbyg A/S

467 Sports-Zone

471 Starka Betongindustrier

454 Sten + Stil ApS

472 Unisport Scandinavia ApS

H I OG VED HAL SIDE 15

481 Abeko

482 Aqua Nautica A/S

486 Brandsoft

476 Brugerdata EDB ApS

475 Dansk Skovkontor A/S

474 Dansk Træplejeforening

487 Grene Agro A/S

477 Hasselholm AB

490 Jordbrugsteknologuddannelsen

480 KW-Plan ApS

473 VI-CA ApS / Grønne Kurser ApS

■ Listen omfatter 240 navne. Nogle udstillere deler

samme stand. Her er hver talt med, undtaget miniudstillere

på planteskolernes fællesstand. Enkelte

udstillere har to stande. Her er begge talt med.

GRØNT MILJØ 6/2009 45

3

GUIDE


4

GUIDE

JØ JERNBJERGVEJ

ØST

8. Green & Blue Products ApS

www.greenandblue.dk. 7020 1513

Græsarmering, grønne tage og vægge, naturpleje,

biologisk nedbrydelig softbinder-opbinding,

regnvandopsamling og -afledning, kantafgrænsning.

12. Trendbutikken.dk

www.trendbutikken.dk.

8686 7444

EM-effektiv mikrobiologi,

håndlavede

redskaber (Sneeboer),

kastanjehegn, Orbit

vanding, nyhed:

alternativt pottemuld.

9. Komi Contractor

Supply ApS

www.kcsaps.dk. 3262 0490

Miljøvenlige

partikelfiltre til

dieselmotorer.

10. NCC Roads A/S

www.ncc.dk. 7996 2323

Udstyr til pesticidfri

ukrudtsbekæmpelse.

29. Saga Trailer

www.sagatrailer.dk.

8661 3101

Ifor Williams

Danmark.

Påhængsvogne

op til 3500 kg.

46. Flexys ApS

www.flexys.dk.

7027 2929

Byrymsinventar -

cykelpumpestander,containerskjuler.Overdækninger,

bl.a. til cykel.

Carporte.

47. Village Sensation

www.village-sensation.com.

+31 25253 4455

Leasing af komplette

planteløsninger. Inklusiv

forsikring, transport,

vedligeholdelse m.m.

Annoncemodul Annoncemodul Annoncemodul Firmadomiciler Annoncemodul

Besøg din fagforening

på stand 42

Slotsparker

46

10

29

11. Biologisk

Kakao-flis

www.kakao-flis.dk.

4848 5870

Kakao-flis i

bigbags og

sække og som

biobrændselspiller,

Mega

Leaf-rive.

46

47

9

28

28. Carat Tools ApS

www.carat-tools.dk. 7515 5868

Diamantværktøj, kerneboremaskiner,

stenskæremaskiner, pladevibratorer,

gulvskærermaskiner, stenklippere.

6. Brdr. Dahl A/S

www.bd.dk. 4320 0202

Fliseskærere (Norton

Clipper), el-værktøj (Worx),

sikkerhedsudstyr, dykpumper,

regnvandsbrønd,

pladevibrator.

4. ACO Nordic A/S

www.plastmo.dk.

5766 6666

Liniedræn,

brøndgods,

højtvandslukkere.

Quality Water

Management.

4

12 11

6 5 7 3 2 1

8

31 30 32

26 25 24

27 13 33 19 34

32. Poda A/S

www.poda.dk. 4634 0100

Hegnsmontage,

naturhegn, lægtehegn,

el- og nethegn,

smedejern, træ- og

stållåger, landsdækkende

salg og service.

30. Udeliv.Nu ApS

www.udeliv.nu. 7020 2888

Chausse- eller marksten på net i

flere forskellige tykkelser. Fås i

flere farver og mange mønstre.

26. Garta

www.garta.dk.

3368 5050

Organisk og

uorganisk gødning,

redskaber,

arbejdstøj,

vanding,

kemiprodukter.

31. XL Byg

www.xl-byg.dk. 8745 4200

Arbejdssko og –tøj med tryk. Laser- og

afretterudstyr. Værktøj (Makita, Fein, Festool,

Bosch). Haller i alle størrelser.

5. Junckerhaven

www.junckerhaven.dk. 4649 6103

Svømmesøen - den naturlige pool.

Ferskvand, biologi, wellness og natur.

Torve & Veje

Skolegårde & Sportsanlæg

Boligområder

OK grøn anlæg as

Tlf.: 57 53 75 09

www.ok-as.dk

Stand 25

7. CarBug ApS

www.carbug.dk. 7020 0350

Satellitbaseret flådestyringssystem,

gps-baseret tyverisikring.

3. Dansk Formandsforening

www.danskformand.dk. 3296 5622

Formandsbladet, uddannelse i ledelse,

overenskomster, faglig coaching.

2. Licitationen & Mestertidende

www.licitationen.dk. 7015 0222

Licitationen: Udbud, licitationer,

nyheder, statistik og nøgletal.

Mestertidende: Dækker alle håndværk,

4 målrettede fagsektioner.

1. Byggeteknik

www.byggeteknik.dk. 9626 5240

Den største avis inden for den

grønne branche.

34. Tomsø Anlæg & Service

www.tomsoe.dk. 2250 6350

Grus/sandafretter. Monteres på

sækkevogn med adaptor.

27. Tontec

www.tontec.dk. 4030 0507

Hydraulisk værktøj (CP, Lifton, ICS),

maskinholdt jordbor, kædesav til beton.

24. KWH Pipe Danmark A/S

www.kwhpipe.dk. 4640 5311

Biologisk minirens (WEHO mini),

septiktanke, (WEHO septik),

pumpebrønde.

25. OK Grøn Anlæg A/S

www.ok-as.dk. 5753 7509

Alt i kloak, afvanding, belægning,

befæstelser, beplantning, idrætsanlæg,

kunstgræs, pleje og service.

13. TKD Byg ApS

www.tkd-byg.dk. 5959 5926

Intelligente rottefælder.

Lækagesporing i rørsystemer med røg.

33. Egehøj Fliserens

www.egehoej-fliserens.vpweb.dk.4296 7017

Fliserens mod grå belægninger og

pletter på sten, fliser eller beton.

19. Elverdal A/S

www.leverdal.dk. 3513 3222

Elektronisk legeredskab (Neof).

Legekarrusel, drejeskive.

lg.selandia-ceu.dk

Muligheder med mere...

GRØNT MILJØ 6/2009


JV JERNBJERGVEJ

VEST

42. 3F, Fagligt Fælles Forbund

www.3f.dk. 7030 0300

Overenskomster, sikkerhed og

arbejdsmiljø, uddannelse. Sundhedstjek.

23. Skov & Landskab

www.sl.life.ku.dk. 3533 1500

Græspleje, rådmåling af

træer, fremtidens hækkeklipper,

pleje af bevoksninger.

Førerergonomi.

Van(d)skabte by(g)er.

45. AMU Fyn

www.amu-fyn.dk. 6613 6670

Uddannelse i anlægsgartneri(ejendomsfunktionær,

kirkegård, entreprenør,

forlystelsesparker,

greenkeeper).

45. AMU-Nordjylland

Sandmosen

www.amunordjylland.dk. 9633 2211

Erhvervsuddannelser,

anlægsgartner, greenkeeper

& groundsman. Kurser og

efteruddannelse.

45. AMU Syd

www.amusyd.dk. 7637 3737

Uddannelse i anlægsgartneri:

ejendomsfunktionær, kirkegård,

entreprenør, greenkeeper mv.

45. ByggeTek, Mercantec

www.eucmidt.dk. 8928 1000

Efteruddannelse for anlægsgartnere,

kirkegårdsgravere mv.

Rådgivning og -planlægning.

43. Have- og

parkingeniør

www.sl.life.ku.dk.

3533 1500.

Information om

ny uddannelse til

have- og parkingeniør,studiestart

august 2010.

45

23

43

41. Danske

Maskinstationer

og Entreprenører

www.dmoge.dk.

7585 8355

Rådgivning, it og

forsikringsservice.

45. Det Faglige Uddannelsesudvalg

for Anlægsgartneri

www.blivanlaegsgartner.dk. 3587 8787

Info om erhvervsuddannelsen og efteruddannelsen.

45. Jordbrugets Uddannelsescenter Århus

www.ju.dk. 8617 8933

AMU, EUD, efteruddannelse og uddannelsesvejledning.

45. Kold College

www.dalumuc.dk. 6313 2043

Uddannelse til anlægsgartner, få en snak med både

vejledere og faglærere, brochurer og foldere.

45. Roskilde Tekniske Skole

www.rts.dk. 4630 0400

Anlægsgartner, produktions- og væksthusgartner,

skov og naturteknik, greenkeeper, AMU-kurser.

45. Selandia CEU

www.selandia-ceu.dk. 585670 00

Erhvervs- og voksenuddannelser. AMU-Kurser.

Erhvervsgymnasium og -akademi.

Stand

40

42

21

Annoncemodul Annoncemodul Annoncemodul Annoncemodul

Stand 45

23

21. Danske Anlægsgartnere

www.danskeanlaegsgartnere.dk. 3386 0860

Grønt regnskab, bl.a. CO 2-beregner,

grønne live-interviews, miljøledelse,

normer, standarder og fagbøger.

18. Green Græstage

www.green-gt.dk 6597 2945

Patenteret græstage og

legepladsudstyr.

20. Svend

Andersen

Plantefokus

www.plantefokus.dk.

6449 1233

Rådgivning om

træer og planter

til professionelle.

41

GRØNT MILJØ 6/2009 47

20

40

18 17

39

40. P. Malmos A/S

www.pmalmos.dk.

5959 5342

Grønne tage.

Info og materiale

om nyanlæg

og pleje og

vedligeholdelse.

38

37

16

39. Stark A/S

ww.stark.dk. 8934 3434

Lasere, måleværktøj,

diamantklinger, diamantmaskiner,belægningsudstyr,

brolæggerudstyr,

arbejdsbeklædning, løftegrej,

afspærringsmateriel,

motorbøre, pladevibratorer,

generatorer,

støvsugere, kloakmateriel.

17. Bondeskovgård

www.bondeskovgaard.dk. 4649 6027

Træpleje, savværk, legepladser,

thuja støjhegn, bilehugget tømmer

til renovering af fredede bygninger.

36

15

16. Nykilde FmbA

www.nykilde.dk. 5858 4072

Vegetations- og miljøløsninger: Grønne

tage, grønne facader, vegetationsmåtter,

frø af naturarter m.m.

35

48

49

Landskab og anlæg

Miljø og natur

Gartneri

Stand 45

Jordbrugsteknolog

15. Hunsballe Frø A/S

www.hunsballe.dk. 9742 0533

Alle typer af plænegræsblandinger,

vejrabat, golf,

sport, superliga.

35. Dansand

Silkeborg A/S

www.dansand.dk. 8682 5811

Danfugesand og

Danfuge stenmel -

ukrudtshæmmende.

Forskellige typer

gartnermuld.

48. Veg Tech A/S

www.vegtech.dk. 3962 6869

Systemer til grønne tage og

facader. Vegetationsmåtter

og plugplanter af hjemmehørende

arter også til åbne

regnvandsanlæg, vejmiljøer,

bunddække og bynatur.

49. Team Hansen Betontryk

5099 6225

Flydende beton til indkørsler, havegange,

terrasser m.m. Måtter,

farver og værktøj til betontryk.

36. Dansk

Overfladebehandling I/S

www.dob.dk. 6444 2533

Belægninger på stier, pladser,

kørevej og p-arealer.

37. Pankas A/S

www.pankas.dk. 4565 0300

Asfalt og asfaltbelægninger, prøver

af råvarer til asfaltfremstilling,

kalk- og cementstabilisering.

38. Bendo A/S

www.bendo.dk. 5682 0549

Værktøj og maskiner til værksteder mv.

Miljøbakker, dobbeltvæggede tanke,

kemireoler, svejsetæpper, fødevaregodkendte

skovle og øser mv.

NYHED !

BETONTRYK

I DANMARK

TEAM HANSEN

STAND 49

5

GUIDE


6

GUIDE

M1 MASKINER

84. Sopihop as

www.sopihop.no. +47 5189 0198

Fortovsrensning, sneryddere

og saltspredere, vejafmærkning,

gartnerarbejde.

85. Starco Europe A/S

www.starco.com. 8754 0000

Lappevæske, punkterfrie

trillebørdæk, græsdæk, PURfyldning

luftgummihjul til

massive hjul), småhjul, slanger.

100. Hørve Maskinhandel

www.horve-maskinhandel.dk.

5965 6037

Minilæssere (Avant og Fuchs)

samt stort redskabsprogram.

98. Loxam Rental

www.loxam.dk. 4615 5600

Alt i entreprenørmateriel,

viser bl.a. traktor,

gravemaskine, knæklift

og letvogn.

48

97. Envo-Dan A/S

www.envo-dan.dk. 7538 3936

Ukrudtsbekæmpelse

- ny generation af

ukrudtsbrændere.

96. Mitsubishi Fuso Danmark

www.mitsubishifuso.dk. 7021 9080

3,5-7,5 tons anlægsgartnerbiler:

tip-lad, wirehejs, maskintrailer,

kran og bagtip.

95. Catman -

J.N. Jensen & Sønner ApS

www.catman.dk. 7483 3108

Catman motortrucks,

løvsugere, river,

løvtrailere.

92. Husqvarna

Skov & Have A/S

www.husqvarna.dk. 4587 7979

Have- og parkmaskiner:

frontriders, havetraktorer,

motorsave,

buskryddere, plæneklippere

og hækklippere.

www.husqvarna.dk

stand 92

100

85

83. DKM ApS

www.dkm-aps.dk.

6489 2193

Kärcher rengøringsmaskiner.

84

83

98

97

81

96

90. Klippo

Danmark A/S

www.klippo.dk.

7026 4771

Plæneklippere

til professionelle

brugere.

95

STAND 97

81. Wirtgen Denmark

www.wirtgendk. 7556 3322

Små tromler. Diverse skovudstyr som rod- og stubfræsere

samt en lille sand- og asfaltudlægger.

80

92

80. CP ApS

www.cpdk.dk. 4614 0600

Gravemaskiner, rendegravere, dumpere, skov- og haveudstyr,

elværktøj, mandskabsmoduler, råjordskompaktorer, affugtere mv.

73. V. Løwener A/S

www.loewener.sk. 43 200 300

Komprimeringsmateriel (Bomag), minigravere

(Kubota), fejemaskiner (Johnston).

73 54

72 53

90

89

71

88

52

69

50

89. Ramirent A/S

www.ramirent.dk. 7015 2222

Udlejning af entreprenørmateriel,

lifte, skurvogne,

pavilloner, el og

energi, kraner og hejs.

Udførelse af relaterede

montageopgaver.

Totalløsninger til byggepladser.

54. Lynex

www.lynex.dk

8611 2873

Terrængående,

fjernstyret

slagleklipper.

53. Nilfisk-Advance

Nordic A/S

www.nilfisk-advance.dk. 4323 4050

Udendørs rengøringsmaskiner,

roadsweepers, multifunktionsmaskiner,

alle maskiner til

rengøring.

52. Elkær Maskiner A/S

www.elkaer-maskiner.dk.

6533 1331

Rækkefræser til ukrudtsbekæmpelse

mellem træer.

Hækklippere, hegnssave, grenknusere,

hydrauliske jordbor.

50. Egholm Maskiner A/S

www.egholm.dk. 9781 1205

Redskabsbærer, Egholm

2200, med udstyr til alle fire

årstider. Nyhed: ukrudtsbørste,

græsopsamler.

69. Ibsens Gasteknik

www.fjern-ukrudt.dk. 2014 8410

Ukrudtsbrændere - fra små håndbrændere

til store traktormodeller på 6,2 meter.

88. JMM Group A/S

www.jmm-group.com. 7454 5555

Udlejning, gravere, læssere, dumpere,

kraner, komprimeringsmateriel.

I MIDTEN

71. Carepoint Slagelse v/ Kim Augustsen A/S

www.carepoint-slagelse.dk. 5850 4300

VW - Caddy, Transporter og Crafter samt den nye

VW Caddy 4Motion.

72. Texas A/S

www.texas.dk. 6395 5555

Kædesave, rontklippere, buskryddere,

hækkeklippere, ZeroTurns, vertikalskærere,

fejemaskiner, fræsere, rotorklippere, jordbor.

www.elkaer-maskiner.dk

Stand 52

Mød os på stand 96

GRØNT MILJØ 6/2009


M2 MASKINER

129. JMS Maskinservice

www.jms-maskinservice.dk. 4016 7273

Tange og brolæggertange til løftning

af holmegårdssten, store fliser,

kantsten og kampesten (Hunklinger).

128. Chrois ApS

www.chrois.eu

9610 0120

Suge- og

blæseudstyr,

rabatklippere,

grødeklipperudstyr,

slagleklippere

125. Maskinhuset A/S

www.maskinhuset.dk.

7561 8300

Gravemaskiner og

minigraver, minilæsser,

gummihjullæsser,

rendegraver,

dumpere.

130. Soroto Maskiner ApS

www.soroto.dk. 3672 7500

Komplette program i transportbånd.

Tvangsblander. Stenskærer.

Motorbøre - ny størrelse.

(Votex, Herder).

154. Erenfred

Pedersen A/S

www.ep.k. 9813 7722

Pladevibratorer (Dynapac),

gummihjulslæssere (Kramer

Allrad), minigravere, lasere,

130

154

129

152

128

151

150

125

dumpere (Thwaites) samt

andet anlægsgartnerog

brolæggerværktøj.

152. Nicolaisen

& Larsen A/S

www.jcb.dk. 9749 1600

Nyheder: JCB Midi CX

149

123

146

145

122

121

144

120

142

118

rendegraver, JCB 403

140 117

minilæssemaskine &

116

JCB Compact Traktorer.

139 115

151. Godik ApS

www.godik.dk. 7020 1816

Beboelsesvogne, mandskabsvogne

og kontorvogne,

toiletkabiner.

138

150. Nykredit Leasing

www.leasit.dk. 7020 9550

Finansiering af maskinel,

fra enkelte maskiner til

hele maskinparken.

149. A. Flensborg

Herning Maskinfabrik A/S

www.af-truck.dk. 9712 6300

Elektriske ladvogne, ladbiler

og golfbiler, motortrucks.

146. Hydrema Danmark A/S

www.hydrema.dk. 9837 1333

Dumpere, rendegravere,

redskabsbærere,

gravemaskiner.

145. Ole Mikkelsen A/S

www.olemikkelsen.dk. 8693 7877

Vores erfaring - din garanti.

140. Hans Møller

Vej & Parkmaskiner A/S

www.hmvp.dk. 9838 4416

Saltspredere (Falköping),

sneplove (Holms og GMI)

og rabatklippere (Slagkraft).

142. AGCO Danmark A/S

www.agcocorp.com. 3639 4962

Plantagetraktor (Fendt, Massey Ferguson),

kompakttraktor, kommunetraktor, plæneklipper,

multikøretøj.

144. Dansk Jordforbedring ApS

www.solum.com. 4399 5020

Topfræsere til boldbaner og græsarealer, produkter,

topdress, vækstlag og muldprodukter, TS 200 –

mobil harpeværk.

Maskinhuset A/S

Entreprenørmaskiner

Tlf. 75 61 83 00

Besøg stand 138

123. Norcar BSB

www.norcar.com. 6021 5151

Græsklippere, rabatklippere (Narolin),

stennedlæggere, multisprøjter

(Empanari), frasere, klippere (Forigo),

tipvogne og rendegravere mm.

122. Prodana Seeds A/S

www.prodana.dk. 6317 1600

Specialmaskiner og udstyr til golf,

anlæg og pleje af græs. Græsblandinger,

færdiggræs, gødning og blomsterløg.

121. GKM A/S

www.gkm.dk. 7466 4625

Knækstyrede læssemaskiner (Intrac),

kløvere og save (Posch og BGU),

Saphir læsseredskaber.

120. Arctic Machine DK

www.am-hwh.dk. 9857 4766

Sneplove, fejemaskiner,

saltstrøere, græsklippere.

118. Stenderup A/S

www.stenderup.eu. 7010 6191

Minilæssere og -gravere

(Gehl), universaltraktorer til

have og landskabsbrug.

117. Hansen & Kiilsholm A/S

www.hansen-kiilsholm.dk. 6611 7532

Professionel plæneklipper med

eller uden opsamlersystem

(Walker). Cramer løvsuger.

116. Anker Bjerre A/S

www.ankerbjerre.dk. 9612 1010

Fuldautomatisk

kantpæletrimmer (GOES).

115. Ingvard Madsen

www.asmotor.dk. 7556 5166

AS Motor: klippere til alle former

for skråninger og terræn og bevoksede

arealer. 2-takts motor.

138. Tima Products A/S

www.tima.dk. 3634 2550

Generatorer, vandpumper,

havefræsere, plæne- og hækkeklippere,

buskryddere,

løvblæsere (alt fra Honda).

139. Brdr. Holst Sørensen A/S

www.bhsribe.dk. 7688 4400

Knækstyrede minilæssere (Giant),

minidumpere (Oelle),

slagle- og hegnsklippere (Orsi),

kroghejsevogn (Holsø).

En verden af græs

www.prodana dk

Stand 122

GRØNT MILJØ 6/2009 49

7

GUIDE


8

GUIDE

M3 MASKINER

167. Thule Trailers A/S

www.brenderup.dk. 6342 2200

Trailere (Brenderup).

Stort udstyrprogram,

transport af havetraktorer

eller minigravemaskiner.

Ny

erhvervstrailerserie.

183. Special Maskiner

www.special-maskiner.com.

6256 1667

Maskiner til vejarbejde,

skov, græs, vandløb og

snerydning og vandløb.

Robotklipper - kapacitet

20.000 m 2 .

50

166. Green Flame

www.green-flame.dk. 4353 1800

Ukrudtsbrændere. Nyhed: Weed-Jet

ukrudtsbekæmpelsessystem.

182. Scan-Motor A/S

www.scan-motor.dk. 8652 1255

Skivehøstere og multiklippere

(Vari), Brinly-

Hardy produkter.

181. OG Maskiner

www.ogmaskiner.dk. 4399 7999

Larvefodstraktor, fjernstyret

knækstyret traktor,

redskabsbærer, vinterbekæmpelsesprodukter.

167

166

183

165

182 164

165. Nicodan

www.nicodan.dk. 8757 2055

Kirkegårdstransportere, eldrift og benzindrift.

181

174. Jutek

www.jutek.nu. 7022 0420

Traktorer (Goldoni), egenproduktion af

specialtraktorer efter kundens ønsker.

De sande

mestre indtager

Have & Landskab

Stand 164

164. GGP / Belos

www.belos.dk. 4343 7766

Plæneklippere og -ridere (Stiga), redskabsbærer

(Belos), løvsugere og -blæsere (Billy Goat).

163. F.M. Maskiner ApS

www.fm-maskiner.dk. 7697 2070

Ukrudtsdampere,

græsklipper og sneplove.

163

179. Hydromann A/S

www.hydromann.dk. 9734 1233

Saltspredere, grusspredere,

sneskærerer, koste.

173. Epoke A/S

www.epoke.dk. 7696 2200

Saltspreder, sneplov, højteknologiske

systemer, græsklipper, gps-styret saltspredning,

landsdækkende service.

Specialisten til

anlæg af græs

SØNDERUP

MASKINHANDEL

www.ferrarimaskiner.dk

www.bcsmaskiner.dk

stand 157

175. Bogballe A/S

www.bogballe.dk. 7589 3266

Salt- og sandspredere.

ParkLand

Maskinfabrik A/S

Stand 162

www.parkland.dk

179

162

161

175

174

173

160

172

172. H.G. Enemark A/S

www.hg-enemark.dk. 4396 6677

Stennedlægningfræser,

jordfræser, papiropsamlere

og redskaber til mekanisk

ukrudtsbekæmpelse.

159

Stand

196

170

158

162. Parkland Maskinfabrik A/S

www.parkland.dk. 5764 2105

Greenline: Kombitrailere, vertikalskærer,

løvsuger, komposter,

kombiskovl, slagleklipper.

160. H.C. Petersen Danmark A/S

www.hcpetersen.dk. 7673 1133

Traktorer, kompakttraktorer, redskabsbærere

(Iseki, Deutz-Fahr, Zetor, Hürlimann,

Ventrac, Vitra). Græsklippere,

græsplejeudstyr (Peruzzo), el-biler,

golfbiler og vinterudstyr.

159. Henrik A. Fog A/S

www.hafog.dk. 159. Henrik 4396 A. Fog 6611A/S

www.hafog.dk. 4396 6611

Minilæsser, redskabsbærer

(Antonio Carraro), el-biler

(Mega), zeroturn græs-

158. klipper Wima (Grasshopper), / Solus A/S

www.solus.dk. universaltraktor 9736 8088 (Nibbi).

157

161. SC-Svend Carlsen A/S

www.sc-svendcarlsen.dk. 6610 9200

Selvkørende rotorklippere og

cylinderklipper, topdresser,

kompakttraktorer, golfmaskiner,

zero-turn rotorklippere.

158. Wima Solus A/S

www.solus.dk. 9736 8088

Tipvogne og

kirkegårdsvogne.

157. Sønderup Maskinhandel A/S

www.ferrarimaskiner.dk. 9865 3255

Knækstyrede traktorer (Ferrari BCS, Fort),

tohjulede traktorer (Ferrari BCS), fræsere,

slagleklippere og rotorharver (Muratori),

rotorklippere (Sitrex), såmaskiner (Boby).

170. Nellemann Agro AS

www.deere.dk. 4373 6400

Hele John Deeres sortiment af have- og parkmaskiner.

Fra plæneklippere over golfmaskiner

til kompakttraktorer og Gatore

STAND

159

w

Stand 172

RAPID EURO

med LIPCO

H.G. ENEMARK A/S

www.hg-enemark.dk

GRØNT MILJØ 6/2009


M4

MASKINER OG

REDSKABER

M4 MASKINER

192. IH-Maskiner

www.ih-maskiner.dk.

6596 7802

Læssemaskiner

231. Kiba Parkmaskiner ApS (Mustang, Paus,

www.kiba.dk. 7025 0020

Job-Mann), grave-

Fejemaskiner, græsslåning, opsammaskiner (IHI), dumling

af græs og løv, skiveslåer, 2 Hk pere (Rampicar) mm.

universaltraktorer, græstrimmere,

ukrudtsbørster.

230. HTF A/S

www.htf-as.dk. 9711 6466

Transportere, løvsugere,

redskabsbærere, motorkærre.

228. Lesanco ApS

231

www.lesanco.dk. 3961 1206

Specialmaskiner og udstyr til

230

entreprenører jc@lesanco.dk 228 192

209. Timan A/S

www.timan.dk. 2320 6831

Kombineret redskabsbærer og

minilæsser, kombineret buskrydder

og skrænteklipper.

208. Præstbro Maskiner A/S

www.prastbro.dk. 9886 7288

Parktraktorer (Valpadana),

stennedlægningsfræsere,

rotorharver, slagle- og rotorklippere,

tipvogne.

206. Ahlmac A/S

www.ahlmac.dk. 7020 0924

Laser/GPS-afretning, jernbanemaskiner

og -udstyr, fjernstyrede

maskiner med mandskabslift.

204. Engbakken ApS

www.engbakken.dk. 6595 1262

Anlæg og pleje af natur- og kunstgræs,

strandrensning, badebroer, glatførebekæmpelse,

is- og snerydning.

209

208

203. A/S Niels Larsen

www.nila.dk. 5761 2400

Zero turn-maskiner (Hustler), plæneklippere

(Murray), elektrisk rygsprøjter

(Mataby), traktorfræser (Breviglieri).

Annoncemodul

Svenningsens har overtaget

importen af Kobotas

komplette groundcareprogram

191

190

206

204

199. ScandiAmats A/S

www.scandiamats.com. 7023 0825

CO 2-fri stamper og værktøj, køreplader,

kabelbinder, jernbinder.

199. Ringsted Erhvervs Auto A/S

www.reauto.dk. 5761 3232

Last- og varevogne (Iveco).

Nye miljøvenlige EEV-motorer.

Dine penge gror

ikke på træerne

- men værdien

vokser hos HCP

på stand 160!

Se mere på

www.hcpetersen.dk

191. MTD Products Denmark ApS

www.mtdeurope.com. 8711 9100

Cub Cadet - plæneklippere og universalkøretøjer.

Beskæringsværktøj (Wolf), brændekløver.

189

203

190. Dansk Hormolinmuld ApS

www.hormolinmuld.dk. 2142 2847

Professionel græspleje - dybdevertikalskæring,

sprøjtegødning, slidseskæring, dræn, rillesåning.

188

199

198

197

GRØNT MILJØ 6/2009 51

180

189. Spearhead A/S

www.speahead.dk. 7555 3644

Rotor- og slagleklippere,

rabat- og hegnsklippere.

Udstyr og tilbehør.

196

187

197. ATCO Danmark

www.atcodanmark.dk.

6440 3018

Plæneklippere (Gianni

Ferrari), minilæssere

(Gianni Ferrari).

198. Bejco & Kramac A/S

www.bejco.dk. 8692 4870

Minidumpere, minilæssere og gravemaskiner, lifte,

vibrationsplader (Eurocomac, Cangini, Bejco, Fastverdini).

www.hako.dk

Stand

188

180. Svenningsens

Maskinforretning A/S

www.svenningsens.com. 3250 2902

Entreprenørmateriel (Bobcat,

Ingersoll Rand), traktorer og

redskabsbærere (Kubota, Holder).

Tohjulstraktorer (Kersten,

Bertolini. Græsklippere (Ransomes,

Jacobsen). 4WD dieselbil

(Kubota). Transportkøretøjer

(E-Z-GO, Melex, Goupil, Jolly).

Græsplejeudstyr (Kubota,

Wiedenmann, Amazone).

Saltspedere (Nido).

188. Hako Danmark A/S

www.hako.dk. 6538 1163

Multicar, gadefejemaskiner,

snerydningsmateriel, klippere,

knækstyrede traktorer og

redskabsbærere, græs- og

affaldsopsamling.

187. GMR Maskiner A/S

www.gmr.dk. 7564 3611

Ladtrucks, løvsuger,

minilæsser, græsklipper,

snerydningsmateriel,

hegnsklipper,

ukrudtsbekæmpelse.

196. Helms TMT-Centret A/S

www.helmstmt.com. 9928 2930

Minilæsser (Schäffer), ATV’ere

(Articat), minigravere (CAMS),

redskabsbærer/traktorer (AEBI),

hegnsklippere (Bumford).

STAND 187

9

GUIDE


10

GUIDE

M5 MASKINER

52

222. Lyngfeldt A/S

www.lyngfeldt.dk. 8761 3333

Salg, leje og finansiering af

have-, park- og

entreprenørmaskiner.

220. Mikrofyn A/S

www.mikrofyn.dk. 6617 0784

Rørlægningslasere, motorlasere

og maskinstyringssystemer til

entranørbrancen. Gps-udstyr

(GeoROG).

216. Optimal-Vertrieb

Optiz GmbH

www.opitz-optimal.com.

+49 9173 79180

Træspader (Optimal) til

rodvolumener

fra 0,0015 til 3 m 3 .

222

220

217

216

215

214

215. Lindholm Maskiner A/S

www.lindholmmaskiner.dk. 7244 1112

Verti-drain, verti-core, easy-core, eftersåningsmaskiner,

kunstgræsmaskiner (Verti-art), løvsugere og løvblæsere

(Trilo), vertikalskærer, knivluftere.

Kom og besøg

Mikrofyn og

engcons

arbejdende

stand på

Have & Landskab

221

221. Paick Design

www.paick.dk. 2030 9750

Kantsten i beton og granit, fortovsfliser, vandrender,

trappesten, P-stopklodser etc.

217. Maskinlev. Park, Vej og Anlæg

www.maskinlev.dk. 3927 9987

Fokus på klima og miljø samt lovpligtige hovedeftersyn

på en lang række maskiner

213

214. Maskinhandler Indkøbsringen AMBA

www.mi.dk. 7640 8600

Ferris zeroturn græsklippere. Simplicity

zeroturn græsklippere og redskabsbærere.

VPM motortrillebør og redskabsbærer.

Shibaura redskabsbærere og kompakttraktorer.

Kawasaki Mule køretøjer. Kuhn

mulchmaskiner. Rauch saltspredere.

Wiedenmann klippere.

213. Bay Christensen A/S

www.baychristensen.dk. 5780 4011

El-lastbil (Modec), knækstyret læssemaskine

(Giant), minigravere (Takeuchi, New Holland),

jordbor (Auger Torque).

FraHave & Landskab 2007.

GRØNT MILJØ 6/2009


P PLANTER

OG

PLANTEETABLERING

272. Birkholm Planteskole

www.birk-holm.dk. 4817 3126

Allétræer, solitære buske,

sikker-vand-koncept,

bunddækkeplanter,

solitære slyngplanter.

270. PileByg

www.pilebyg.dk. 9896 2071

Støjskærme og hegn i

præmieret design.

Nyhed: ECONOMY

støjskærm.

269. HedeDanmark

Planteskolen

www.hededanmarksplanteskole.dk.

7487 1600

Allétræer, skovplanter,

totalleverandør til den

grønne sektor.

Nyhed: Allétræ Acer x San.

268. E. Lund Andersens

Planteskole

www.elaplant.dk. 5885 9200

Bunddække, grønne

hække, træer, hækplanter,

planter til tiden.

267. Dansk

Planteskoleejerforening

www.dk-planteskoler.dk. 6617 1714

Sammenslutning af kvalitetsbestemte

planteskolefolk og

samarbejdsvillige partnere.

265. Tema Roser

www.dk-planteskoler.dk. 6617 1714

Medlemmer i Dansk

Planteskoleejerforening

Roser til daglig skønhed

og for kærlighed.

262. Møllegårdens

Planteskole

www.primafaerdig.dk.

6599 2195

Forskellige hækplanter

(Prima Færdig

Hæk), bunddække

(Prima Færdig).

264. Peter Schjøtts Planteskole

www.planteskole.dk. 7577 2552

Skov-, juletræs- og plugplanter

dyrket i Jiffy-briketter. Planterør som

tillader opretstående plantning.

P. Kortegaards Planteskole

www.kortegaard.dk

Stand 281

274. Nygaards

Planteskole

www.nygaardsplanteskole.dk.

7536 6088

Frugt og bær, bunddække,

bladbærende

stedsegrønne,

prydgræs.

261. Hjorthede

Planteskole

www.hjorthede.dk.

8668 6488

Barrodshækplanter

- nål og løv, buske.

278 292

277 291

275 290

274 289

272

270

269

287

285

268 284

267

283

265

282

262 281

264 280

280. Holdens

Planteskole

www.holden.dk.

T 7536 4099

Totalleverandør

af planter til

hele den

grønne sektor.

277. Baugaarden

www.baugaarden.dk.

4030 7306

Levende pileflet,

bl.a. allétræer.

281. P. Kortegaards Planteskole

www.kortegaard.dk. 6597 2656

PKP Tagplugs. Fyrretræer i byen.

Løfteåg til klumpplanter.

Formklippede træer.

PKP varedeklaration.

Stand 270

261

Ny støjskærm

ECONOMY

Enkel opsætning og

effektiv støjdæmpning.

275. Poulsen Roser

www.poulsenroser.dk. 4848 3028

Roser til park og anlæg: Towne & Country, Cottage, Castle, Renaissance, CourtyArd

275. Grønløkke Planteskole

Roser til offentlige miljøer, til hæk og til det åbne landskab.

282. Joel

Klerks

Planteskole

www.klerk.dk.

T 4821 0771

Træer og

syrener.

Syrener

Træer &

278. Skovplanteskolen Holmegaard

www.skovplanteskolenholmegaard.dk. 8638 7111

Produktion og levering af et bredt sortiment

af ‘Holmebøg’.

292. Roeds Planteskole

www.roeds-planteskole.dk. 8644 3131

Stedsegrønne hækplanter, solitærbuske,

kirkegårdsplanter, laurbær, bunddække.

291. Grinderslev.dk

www.grinderslev.dk. 8726 0090

3D-havedesignprogram, rododendron,

specialsortiment i conifera

og stedsegrønne nåletræer.

290. Verners Planteskole

www.vernersplanteskole.dk. 8696 1433

Hækplanter, prydbuske, stammede

træer, lyng til kirkegårde.

Solitærbuske og stedsegrønne til

fritidsgrunde, anlæg og park.

289. Salling Planteskole

www.salling-planteskole.dk. 9757 4333

Hækplanter, park og landskabsplanter,

skovplanter, prydbuske,

allé- og prydtræer, roser, frugtbuske,

bunddækkeplanter.

287. Dansk Planteskoleejerforenings

Fællesstand

www.dk-planteskoler.dk. 6617 1714

Samling af planter fra danske

planteskoler.

285. Gunnar

Christensens Planteskole

www.gcplant.dk. 5780 8070

Prydgræs, stauder og

blomstrende buske.

284. Hennecke Stauder

www.henneckestauder.dk. 5545 9266

Bunddækkeplanter, stauder,

stenbedsplanter, græsser,

bregner og krydderurter.

283. Johansens Planteskole

www.johansens-planteskole.dk. 7586 6222

Fulddækkende sortimentet af

planterne til den grønne sektor.

På Dansk Planteskoleejerforenings fællesstand (287)

optræder foreningens øvrige udstillere samt Florainfo

ApS, Hededanmark A/S Skovfrø, Haarlev Planteskole,

Lammefjordens Stauder samt Majland Stauder ApS.

GRØNT MILJØ 6/2009 53

Stand

282

STAND 280

TOTALLEVERANDØR

AF PLANTER TIL DEN

GRØNNE SEKTOR

11

GUIDE


12

GUIDE

B BELÆGNINGER

OG INVENTAR

383. Falco A/S

www.falcoas.dk. 7536 8100

Bænke, bordbænk-sæt,

cykelparkering,

byrumsinventar.

Fokus på cyklisme

og cykelfremmende

foranstaltninger.

382. Lappset Danmark A/S

www.lappset.com. 7020 6070

Hele sortimentet i legeredskaber

og faldunderlag.

54

356. TR Granit

www.trgranit.dk. 7010 1066

Brosten, Ecostone,

bornholmsk granit.

356. Wewers A/S

www.wewers.dk. 7213 4400

Betonfliser, belægningsten,

støttemure, produkter

fra Farum Beton.

357. Landscape ApS

www.land-scape.dk. 4618 6321

Prydhegn, låger, boldbaner,

pergola, panelhegn.

358. Vestre A/S

www.vestre.com. +47 2300 7840

Bredt udvalg af designede

bænke, borde, affaldsbeholdere,

cykelstativer, pullerter,

stammeværn, hegn og plantekummer.

Stand 355

Læg en smuk ny

terrasse med sandsten

Stand 352

LITHOS LITHOS NATURSTEN

NATURSTEN

www.lithos.dk

I MIDTEN

368. IBF Betonvarer

www.ibf.dk. 9715 2022

Fliser og belægningssten. IBF - Struktur,

Classico, Symfoni. Holmegårdssten.

IBF flexblokke.

368. Aarhus Cementvarefabrik A/S

www.aarhuscementvarefabrik.dk. 8622 1233

Fliser 16 x 100 x 200 cm,

kostet overflade og jernramme.

368. Glafiment ApS

www.glafiment.dk. 9717 2388

Fiberbeton.

355. Ulefos NV A/S

www.ulefosnv.dk. 3649 6111

Nyheder: Affaldsbeholdere,

bænke,

askebægere og andet

byrumsinventar.

Træbeskytter.

368 367

357

369

358

370 375

383 372

376

377

378

381

382

356

353

355

352351

381. Thors Design ApS

www.thors-design.dk. 5126 6676

Bænke af bolværk i

moderne design,

bæredygtigt genbrug.

Thuesen Jensen A/S

Stand 353

353. Thuesen Jensen A/S

www.thuesenjensen.dk. 3613 0920

Info om blomsterløg fra Verver, vandingssystemet

Mona, produktkataloger, kummer i beton mm.

378. Byggros A/S

www.byggros.com. 5948 9000

Grønne tage, armeringsnet,

gabioner, afvanding og dræn,

arealbefæstelser (Ecoblock),

erosionsprodukter.

I MIDTEN

369. Trafik Produkter A/S

www.trafikprodukter.dk. 5930 2424

Vejafmærknings- og vejafspærringsprodukter, gadeinventar.

370. Jessing ApS

www.jessing.eu. 8686 5999

By- og parkudstyr: bænke, plinte, bordbænkesæt,

cykelstativer, affaldsbeholdere. Klassisk og moderne

design der udvikles i samarbejde med arkitektfirmaer.

372. G9 Udventar ApS

www.g9.dk. 7023 2999

Kirkegårdstilbehør, borde-bænke, genbrugsplast, affaldsbeholdere,

strandsti, diverse automatiske pullerter.




GRÆSARMERING

G9 udventar ApS

www.udventar.dk

Stand 372

352. Lithos Natursten

www.lithos.dk. 9711 8393

Natursten i skifer, sandsten og travetin

til udendørs belægninger.

351. Pavillon Danmark A/S

www.pavillondanmark.dk. 6318 1840

Lufthærdende fugesand. Orangerier.

367. Veksø A/S

www.veksoe.com. 7921 2200

Byrumsinventar. To nye serier i fiberbeton,

Roma og Solid. Vægt på bæredygtighed,

f.eks. busstop med solceller, LED-belysning

og cyklisme-relaterede produkter.

375. Out-Sider A/S

www.out-sider.dk. 2261 7420

Byrumsmøbler. Samværsmøbler.

Elementer i alternative materialer og

former. Møbler med solcellelys.

376. Mastellone - Projekt

www.mastellone.dk. 3828 5853

Totalt byinventarprogram i

internationalt design - også cortenstål.

377. Belægningsgruppen, Dansk Beton

www.belaegningsfraktionen.dk. 7216 0000

Nyeste viden om betonbelægning.

GRØNT MILJØ 6/2009


S

SKOVUDSTYR

410. Ketner Outdoor A/S

www.echo.dk. Tlf. 4327 1166

Plæneklippere (Snapper, Westwood, Rover),

park- og havemaskiner (ECHO). Beklædning.

Motorer (Briggs & Stratton).

412. Nordisk

Greenteeth ApS

www.greenteeth.dk. Tlf. 4495 9600

Flishuggere (Bandit, Jo Beau),

stubfræsere (Bandit).

435. Jonsered A/S

www.jonsered.dk. Tlf. 4588 7580

Udstyr til skov, have og

park - frontriders, havetraktorer,

motorsave,

buskryddere, plæne- og

hækkeklippere.

431. S&H Teknik

www.vermeer.dk. Tlf. 4499 1188

Flishuggere , stubfræsere,

kædegravere (alle Vermeer),

klatregrej (Sherril).

430. Interforst

www.interforst.dk. Tlf. 6479 1075

Stubfræser (Rayco), ringknusere

(FAE), brændemaskiner (Igland,

Japa), flishuggere, aluminiumsramper,

slidsker.

Ketner

Outdoor A/S

Stand

410

435

431

430

412

410

427

GRØNT MILJØ 6/2009 55

401

427. Linddana A/S

www.tp.dk. Tlf. 7580 5200

Flishuggere (TP) til have,

park og skovbrug, både

til trailer og traktor.

426. FSI J. Schmidt ApS

www.fsi.dk. Tlf. 7580 5558

Stubfræsere og rodfræsere.

Stand 405

401. 3Rod ApS Maskiner

www.3rod.dk. 4582 4472

Bæltedrevede flismaskiner

(Jensen), rodfræsere

(Predator) og rodfræsersystem

(Multitip).

426 425

405

424

415

416

417

415. NHS Maskinfabrik A/S

www.nhs-maskinfabrik.dk. 45 8720 6500

Traktormonterede flishuggere og

flishuggere på trailer med egen motor.

416. HedeDanmark A/S

Skovudstyr

www.skovudstyr.dk. Tlf. 87 281 281

Elementer i Robiniatræ, sortiment

i pæle, beskæringsværktøj bl.a.

på luft, klatreudstyr, græsarmering,

kantplader.

417. Lotico AB

www.lotico.se. Tlf. +46 4142 4260

Elsakse, stangmonteret kædesav,

dråbevandere, ukrudtsduge.

405. Stihl

www.stihl.dk. Tlf. 3686 0500

Komplet program af maskiner til

skov og park. Motorsave, jordbor,

buskryddere, trimmere, blæsesugemaskiner,

tøj, sikkerhedsudstyr,

plæneklippere, havetraktorer,

hækklippere, fræsere mv.

(Stihl og Viking).

424. Vognmand Kold A/S

www.kold-bark.dk. Tlf. 4635 0531

Bark og træflis i fyr og gran. Sphagnum. Faldunderlag

i granbark og sømaterialer. Flis til ridebaner.

Depoter i hele landet. Leveres aftippet eller udlagt.

425. Maskinfabrikken Loma ApS

www.loma.dk. Tlf. 5918 8520

Flismaskiner og flishuggere.

STAND 431

www.shteknik.dk

Fra Have & Landskab 2007.

Stand 424

13

GUIDE


14

GUIDE

I INVENTAR

OG UDSTYR

I MIDTEN:

464. Fokdal Springvand A/S

www.fokdalspringvand.dk. 5944 0565

Springvand til offentlige rum, design og

vandteknik, vandrensning, belysning og

servicekontrakter.

467. Sports-Zone

www.sport-zone.dk. 4236 0680

Idrætsaktive skolegårde. Multibaner.

Kunstgræsbaner og anlæg. Kunstisbaner.

Projektering og anlæg.

470. Lappset Danmark A/S

www.lappset.com. 7020 6070

Stort sortiment i park og gadeudstyr

med kvalitet og design i højsædet.

56

461. Skandinavisk Byggeplast

www.genbrugsplast.dk. 8684 5555

Verdens premiere - Præsentation af maskine til

udlægning af græsarmering og TTE-belægning.

472. Unisport Scandinavia ApS

www.unisport.se. 7538 9811

Kunstgræs belægninger til multibaner,

landscaping og golf (Unisport),

multibaner (Agorespace).

460. Rubæk & Co. A/S

www.rubaek.dk. 4717 2800

Papirkurve og askebægre, bænke,

bord-bænkesæt, skiltepullerter.

456. Sportsbyg A/S

www.sportsbyg.dk. 4632 1701

Støbte faldunderlag til legepladser,

sportsbelægninger i

gummi og kunstgræs.

455. Laiderz ApS

www.polytan.dk. 3247 3260

Kunstgræs, nærmiljøanlæg, sportsudstyr,

faldunderlag, multiunderlag.

468. Nordisk

Kunstgræs Import ApS

www.kunstgraes.dk. 6618 5046

Kunstgræs til alle formål.

www.kunstgraes.dk,

www.pusterum.biz, www.hvax.com

Stand 464

Østerled 28 4300 Holbæk

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565

www.fokdalspringvand.dk

456

471. Starka Betongindustrier KB

www.starka.dk. 4127 2010

Fliseserier i mange design, størrelser

og farver (Bradstone, Plaza by

Starka, Siena by Starka).

472

471

461 469

460 464

470

466

467 450

468

455

451

452

453

454

454. Sten + Stil ApS

www.stenstil.dk. 6910 6950

Fliser, bl.a. Woodstone-fliser, granitfliser

og romerforbandt. Lithofix fugemateriale,

gabioner, havelys, SnapEdge kantsikring.

Fra Have & Landskab 2005

469. DUCO ApS

www.duco.dk. 6618 0894

Kloak- og septiktankdæksler, rendestensriste

og designergods i støbejern. Afløbsrender.

Byudstyr - skraldespande, pullerter, granit.

466. DICA A/S

www.dica.dk. 5671 1754

Legeredskaber, faldunderlag, solsejl,

robinia, gummifliser, wetpour, multibaner.

450. JP Havedesign

www.jp-havedesign.dk. 9734 1223

Store, helstøbte dansk producerede

krukker i granit. Velegnede til

offentlige rum.

451. Scan Servo ApS

www.scanservo.dk. 4074 8901

Papirkurve, askebægre, bænke,

plint, læskærm, grill.

452. Smidt & Co. ApS

www.smith-co.dk. 4014 2099

Originalt engelsk smedejern,

portautomatik (CAME), vejbom (CAME),

automatisk p-bås barriere.

453. MS-Teknik ApS

www.ms-teknik.dk. 4640 2380

Kompakt ukrudtsdamper, kan

monteres på næsten alle køretøjer.

GRØNT MILJØ 6/2009


H HALLEN

490. Jordbrugsteknologudannelsen

Selandia CEU og Jordbrugets Uddannelsescenter

Århus oplyser om udannelsen.

487. Grene Agro A/S

www.grene.dk. 9680 8500

Værktøj, udstyr og reservedele

til have- og parkområdet.

Kawasaki-motorer. Arbejdstøj

og sikkerhedsudstyr.

486. Brandsoft

www.brandsoft.dk.

9626 3535

Administrative EDB-systemer.

Løsninger til planteskoler,

gartnerier og kirkegårde.

482. Aqua Nautica A/S

www.aquadk.com. 4466 9909

Bassin- og springvandsteknik.

Folie, pumper, dyser, filtrering

og belysning.

Fra Have & Landskab 2007

481. Abeko

www.abeko.se. 7585 7267

Arbejdsbeklædning, regntøj,

vandtætte fleecetrøjer,

softshelljakker, åndbare

luksusregnsæt.

490

481

487 480

486

477

482

476

Landbrugs- og Gartnerskolen på Selandia er glade for endnu

engang at kunne byde velkommen til Have og Landskab, ligesom

vi er glade over at kunne byde velkommen til alle de

mange gæster som besøger denne unikke udstilling.

Landbrugs og gartnerskolen er som bekendt uddannelsessted

inden for landbrug og anlægsgartneri, og mange af gæsterne

på Have og Landskab har stiftet bekendtskab med

Selandia gennem deres uddannelse, eller gennem ét af afde-

480. KW-Plan ApS

www.kwplan.dk. 5780 1717

Registrering af grønne områder med

feltcomputer. GIS og GPS. Udarbejdelse

af digitale kort. Skovbrugsplanlægning.

477. Hasselholm AB

www.hasselholm.se. +46 322 50290

Rod, stød- og stubfræsning. Dybde-,

special- og ekstensiv fræsning. Fræsning

af hække, buskads og rodvæltere.

476. Brugerdata EDB ApS

www.brugerdata.dk. 6442 1663

Økonomistyring, timesagsstyring,

maskinstyring, tidsregistrering,

touch, planlægning.

475. Dansk Skovkontor A/S

www.dansk-skovkontor.dk. 5783 0110

Alt i beskæringsudstyr, beklædning og

håndværktøj. Stammebeskyttere,

rygsprøjtere, plantesystemer, målegrej.

GRØNT MILJØ 6/2009 57

475

474 474. Dansk Træplejeforening

www.dansk-traeplejeforening.dk. 4914 0802

473 Faglig snak om god træpleje. Faglitteratur.

ETW-certificering. Guider om beskæring,

plantning og værdisætning.

473. VI-CA ApS / Grønne Kurser ApS

www.vi-ca.dk.

Træplejeudstyr. SIP tøj. ISC hardware.

www.g-kurser.dk.

Kurser i træklatring, beskæring og plantning.

VELKOMMEN TIL HAVE OG LANDSKAB PÅ SELANDIA

lingens mange efteruddannelsestilbud. Landbrugs- og Gartnerskolens

efteruddannelsesaktiviteter vokser år for år. Der er fra

2007 til 2008 sket en fordobling af antallet af personer som har

deltaget i efteruddannelse på afdelingen. I 2008 har 2.200 personer

deltaget. Derfor ser vi det på Selandia som naturligt at vi

er vært for den største udstilling inden for vores fagområde.

Helge Arildsø

Uddannelseschef Selandia, Landbrugs- og Gartnerskolen.

15

GUIDE


16

GUIDE

58

PRAKTISKE OPLYSNINGER OM HAVE & LANDSKAB

Åbningstider

Onsdag 26. august 9.00-16.00

Torsdag 27. august 9.00-16.00

Fredag 28. august 9.00-16.00

Kørselsvejledning

Kør ad motorvej E20 fra København

eller Jylland. Vælg

afkørsel 39, Slagelse Syd. Kør

ad rute 22 mod Kalundborg.

Drej efter 4 km til højre ad

Elmedalsvej. Herfra er der

skiltet til P-plads.

Fra Sjælland i øvrigt køres direkte

til rute 22.

Køretiden er ca. 1 time fra

København og ca. 15 min.

fra Storebæltsbroen.

Parkering

Der er fri parkering øst og

nord for udstillingsområdet

med indkørsel fra Valbyvej.

Der er skiltet til P-plads.

Parkeringsvagternes anvisninger

skal følges.

Med tog og taxa

Alle tog undtagen lyntog

stopper i Slagelse. Køreplanen

ses på www.dsb.dk eller oplyses

på tlf. 7013 1415. Fra stationen

til udstillingsområdet

er der 1,5 km. Taxa bestilles

på tlf. 5853 5353.

Indgange

Udstillingen har tre indgange,

to fra Valbyvej øst for skoleområdet,

et fra Jernbjergvej

vest for området.

Adgangskort

Der er gratis adgang mod at

aflevere udfyldt adgangskort.

Ellers er entréen 50 kr.

Navneskilte

Adgangskortet er forsynet

med et navneskilt som bør

bæres synligt. De fastgøres

med en sikkerhedsnål der ligger

fremme ved indgangene.

Guide & kort

Guiden ligger frit fremme

ved de tre indgange. Der er

deskort rundt om på udstillingsarealet.

Udstillingens vært

Selandia - Center for

Erhvervsuddannelse.

Udstillingens adresse

Have & Landskab 09

Selandia-CEU, Jernbjerggården,

C.A. Olesensvej, 4200

Slagelse.

Udstillingskontor

Tlf. 2924 2091.

Udstillingskontoret er placeret

i et skur øst for hovedbygningen

(se kortet). Kontoret

har åbent fra mandag

den 17. august til lørdag den

29. august.

Presse

Udstillingskontoret er også

pressekontor. Pressemedarbejder

Lars Thorsen, tlf. 2065

4507, står til rådighed.

Demonstrationer

På standene demonstreres

maskiner og arbejdsmetoder.

Hold derfor god afstand til

de arbejdende maskiner.

Sikkerhedsafmærkninger og

anvisninger skal respekteres.

Færdsel sker på eget ansvar.

Førstehjælp

Førstehjælp ydes af Dansk

Røde Kors der holder til nær

skolens hovedbygning (se

kortet). I tilfælde af brand,

behov for ambulance mv.:

ring 112 og kontakt Røde

Kors og udstillingskontoret.

Mad og drikke

Der er restaurant i den centrale

hal (se kortet). Her serveres

en fast menu med buffet.

Der er sandwich- og pølseboder

nær de to østlige

indgange (se kortet).

Arrangører

■ Danske Anlægsgartnere.

Skt. Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg

C. Tlf. 3386 0860.

■ Skov & Landskab, Rolighedsvej

23, 1958 Frederiksberg

C. Tlf. 3528 1500.

■ Maskinleverandørerne,

Park, Vej og Anlæg. Kokholm

3C, 6000 Kolding. Tlf.

3917 0087.

■ Dansk Planteskoleejerforening.

Hvidkærvej 29, 5250

Odense SV. Tlf. 6617 1714.

Denne guide er et særtryk fra

Grønt Miljø 6/2009.

■ Have & Landskab er en udendørs fagudstilling der henvender

sig til til fagfolk fra stat, kommuner, private anlægsgartnere,

entreprenører, greenkeepere, praktiserende landskabsarkitekter,

ansatte i boligselskaber og på kirkegårde

m.fl.

■ Have & Landskab går tilbage til 1992 da den blev holdt i

Gram Slotspark i Sønderjylland. Siden hen er den holdt i Slagelse

i 1995, I Århus 1997, Slagelse i 1999, på Hindsgavl ved

Middelfart i 2001 og igen i Slagelse 2003, 2005, 2007 og

2009. I år for niende gang - og på den faste Slagelse-arena,

nemlig Selandias jordbrugsafdeling. Her tilbyder skolens

park, marker og andre områder gode og varierede faciliteter.

Have & Landskab afløste udstillingen Vækst & Anlæg

der primært var en haludstilling.

■ Der har gennem årene været et stigende antal udstillere

og besøgende fra de under 100 udstillere og 3000 besøgende

der var i 1992 til 233 udstillere og 9850 besøgende i

2007. Som udstiller har man derfor rig lejlighed til at præsentere

sit produktprogram for indkøbere og fagfolk. Og

som besøgende har man god mulighed for at orientere sig

før et indkøb.

■ De tre store besøgsgrupper er kommunale park- og vejforvaltninger

(32,4%), anlægsgartnerfirmaer (19,8%) og kirkegårde

(12,0%). Herefter fulgte entreprenører (6,1%), boligselskaber

(4,4%) og golfbaner (2,4%). Landskabsarkitektfirmaer

lå på 1%, mens de øvrige grupper (regioner, brolæggerfirmaer,

arkitekt/ingeniørfirmaer, skoventreprenørfirma,

maskinstationer og skovdistrikter) lå under 1%. Hertil

kom gruppen ‘andet’ på hele 17,8%. Det fremgår af besøgsstatistikken

for 2007. Den viser også at 60,6% af de besøgende

er fra Sjælland med øer, 30,4% er fra Jylland med

øer og 6,8% fra Fyn med øer. Jo fjernere fra Slagelse, desto

svagere er besøget. Statistikken er baseret på de udfyldte

adgangskort og dermed kontrollabelt.

■ Som arrangører bag Have & Landskab står Skov & Landskab,

Danske Anlægsgartnere, Maskinleverandørerne og

Dansk Planteskoleejerforening. Tidligere har også det nu

nedlagte Have & Landskabsrådet været med. Parterne har

nedsat en bestyrelse der har hyret Kristian Larsen som

udstillingsleder. Han har derefter hyret hjælp via udbud i

arrangørernes organisationer. Læs mere på www.hl09.dk.

Besøgende Udstillere

10.000

250

8.000

6.000

4.000

2.000

0

3000

88

1992

Gram

4300

120

1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007

Slagelse

5200

156

Århus

6400

166

Slagelse

8200

Hindsgavl

Udstillere og besøgende på Have & Landskab siden 1992. Den jævnt

stigende tendens følger samfundets økonomiske konjunkturer. Tendensen

er afbrudt af to fald: I 2003 faldt antallet af udstillere fordi

brancheforeningen Maskinleverandørerne dette år samlet valgte at

satse på en anden udstilling. Og i år er udstillerantallet igen steget

lidt trods den økonomiske krise.

168

8620

156

Slagelse

9400

200

9850

233

?

240

Slagelse

Slagelse

200

150

100

50

0

2009

Slagelse

GRØNT MILJØ 6/2009


Det er niende gang at Have & Landskab bliver holdt siden

debuten i Gram slotspark i 1992 med cirka 3000 gæster og

beskedne 88 udstillere.

GRØNT MILJØ 6/2009 59


PRODUKTREVY 17:

TERMISK UDSTYR

Flammer og

varmt vand

Ukrudtsbrændere og andet

termisk udstyr blev et selvfølgeligt

udstyr i faget da man

skulle finde et alternativ til pesticider

på belægninger. Seniorrådgiver

Palle Kristoffersen,

Skov & Landskab, har i flere

forskellige forsøg arbejdet

med udstyret de sidste 15 år.

Vil du beskrive principperne

bag det termiske udstyr der

bruges på belægninger?

„At udstyret er termisk, betyder

at ukrudtet påvirkes med

varme eller kulde, men i praksis

sker det mest med varme. Vi

kender til kuldeforsøg med

bl.a. flydende kvælstof og kulsyre,

men tilsyneladende er

ukrudtet mere følsomt for varme.

Varmen kan overføres

med luft, damp eller varmt

vand. I praksis mest med luft.

Her kan man igen tale om tre

principper: Flammerne kan

slikke tæt hen over ukrudtet.

Varmen kan kastes tilbage fra

skjoldet som infrarød varme.

Og varmen kan tilføres ukrudtet

som hed luft.“

Hvilken historisk udvikling har

de gennemgået?

„Termisk udstyr har vi i Dan-

I 1985 blev de første ukrudtsbrændere præsenteret i

Danmark af hollandske Agro Dynamic. Det skete bl.a.

ved en demonstration i Odense hvor billedet er fra. Der

var to modeller, en til vejkanter og fortove. Og en til stier.

Den er tung at håndtere som man fornemmer på billedet.

„En flammebehandler er et gasbrændingsanlæg der

bruges til ukrudtssvidning,“ hed det i en omtale Grønt

Miljø i 1985. Og videre: „Driftsudgifterne er under det

halve af hvad de er ved sprøjtning.“ Her blev den unge

redaktionelle medarbejder nok taget ved næsen.

60

Envo-Dans nye Envotherm der angiveligt sparer meget gas og udleder mindre CO 2 uden at effekten falder.

mark kendt siden midt i 80’erne.

Jakob Vester fra Statens

Planteavlsforsøg undersøgte

mulighederne i 1985-86 samtidig

med at de første kommercielt

producerede gasbrændere

- fra hollandske Agro Dynamic

- blev præsenteret i Danmark.

Danske mærker kom

snart efter. De første var baseret

på at varmen blev overført

via luft. For godt ti år siden så

vi den første baseret på damp

og næsten samtidig den første

med varmt vand.“

Kan man sige hvornår man

skal vælge hvilket princip?

„Antændelsesrisikoen kan

nogle steder tale for ikke at

bruge maskiner med åben ild.

Det er f.eks. et krav fra Slots-

og Ejendomsstyrelsen på deres

arealer. På den anden side er

maskiner med åben ild ofte de

mest fleksible. Og fleksibilitet

er vigtigt, for der er altid mest

ukrudt hvor der ingen færdsel

er, og hvor det er svært at

komme til. Varmt vand kan

have den fordel at vandet siver

ned og udsætter rødderne for

en langvarig varmepåvirkning

så planterne dør helt. Ellers bekæmpes

kun toppen og strategien

er en udpining. Fælles for

alle maskiner er at de er bedst

til at bekæmpe de helt små

kimplanter og spirende frø.

Derfor handler det generelt

om at behandle tidligt og tit.“

Giv en hurtig oversigt over

maskintyper og -størrelser.

Green Flames WeedJet kombinerer flammer og damp.

Ukrudtsdamper

fra F.M.

Maskiner.

„Der er de helt små lansebrændere,

eventuelt med

skærm og hjul, og en arbejdsbredde

omkring de 25 cm. Så

er der de håndskubbede kærrebrændere

med en arbejdsbredde

omkring 50-80 cm. Næste

trin er fladebrændere og

kantstensbrændere der monteres

på en traktor. Arbejdsbredden

er typisk 1-1½ meter,

men kan også være bredere.“

„De redskaber jeg har set til

damp er større og traktormonterede

med en arbejdsbredde

på omkring 140 cm. Den ene,

WeedJet, kombinerer flammer

og damp og får derved en høj

arbejdshastighed på godt 4

km/t hvor alle øvrige ligger fra

under 1 til knap 2 km/t.“

„Inden for varmt vand har vi

i udlandet set et traktormonteret

redskab med en arbejdsbredde

på en meter. Den

sprøjtede 95 o varmt vand via

dyser under en skærm. En anden

model var den newzealandske

Waipuna hvor det

varme vand blev suppleret

med skum for at isolere vandet

og øge effekten. Princippet

findes i dag hos NCC’s Spuma.

Jeg har også set en hollandsk

model, Wave, der ved hjælp af

fotoceller kun lukker vand ud

hvor der er ukrudt. Problemet

er ellers det store vandforbrug

der enten gør udstyret tungt

eller begrænser kapaciteten.“

„Prisniveauet går lige fra

5000 kr. for den lille håndbrænder

til flere hundrede tusinde

for en stor dampbaseret

maskine foruden den traktor

der skal køre den.“

Kan forsikringselskabernes ny-

GRØNT MILJØ 6/2009


ligt skærpede selvrisiko ved

‘varmt arbejde’ påvirke anvendelsen

eller produktudviklingen

af termisk udstyr?

„Det må det gøre. Det betyder

jo bl.a. at man skal være

mere opmærksom på sikkerhedsafstande

til facader og bevoksning.

Det må alt andet lige

være til fordel for maskiner

der ikke har åbne flammer. Vi

får se. Vi ved heller ikke hvor

stor betydning de strammede

regler medfører. Skal vi holde

os helt til reglerne, kan vi slet

ikke bruge gasbrænding med

åbne flammer i vores fag.“

Hvilken vej går produktudviklingen

hen i øjeblikket?

„Den tekniske udvikling har

ikke været stor i den sidste

snes år, f.eks. når man sammenligner

med biler og traktorer.

Der har været udstyr der

har været markedsført med et

lavere gasforbrug, men det har

gerne været på bekostning af

arbejdshastigheden. Det er ikke

interessant at spare gas hvis

man ikke kan holde en praktisk

arbejdshastighed.“

Envo-Dan siger at deres ny Envotherm

bruger 40% mindre

gas og udleder 40% mindre

CO 2 uden at effekten falder.

„Jeg har ikke haft lejlighed

til at prøve Envo-Dans nye

ukrudtsbrænder, men som udgangspunkt

hilser jeg enhver

innovation og udvikling velkommen.

Det har vi brug for.

Jeg synes vi mangler det afgørende

teknologiske gennembrud.

Med hensyn til anvendelsen

har Skov & Landskab

udviklet doseringsvejledninger,

og det er noget vi fortsætter

med i et igangværende

ph.d.-projekt som Anne Mette

Rask står for. Og så er det i øvrigt

ærgerligt at vi har et uudnyttet

dansk patent på en bekæmpelsesmetode

med UV-lys.

Den er ikke termisk, men virker

på planterne på samme

måde. Der er lang vej til det

første produkt, men mulighederne

er meget interessante.“

„Så håber jeg også at man

begynder at se mindre på at

minimere pesticidforbruget og

mere på at optimere driften.

Når man slet ikke må bruge

pesticider, er man nødt til at

overdosere de alternative metoder.

Det er dyrt. Fire flammebehandlinger

om året er tit

nok til at sikre et æstetisk tilfredstillende

resultat. Ikke nok

til at hindre en acceleret tilgroning,

men det ville det være

hvis man hver 4.-5. år måtte

rydde op med pesticider. Det

kunne man så gøre med fotocellestyrede

sprøjter som f.eks.

WeedIt eller Weed Seeker vi

har fået i mellemtiden De sparer

75-80% af pesticidet i forhold

til at bredsprøjte.“

Fortæl til sidst lidt om leverandører

og aftagere.

„Vi har hele tiden haft en

lille håndfuld mindre danske

producenter. Maskiner baseret

på damp og varmt vand har

kun én dansk producent hver.

Derudover sker der en import

af enkelte produktserier. Termisk

udstyr er ikke så stor en

ting i udlandet. Det er måske

også derfor at den teknologiske

udvikling er langsom. Og

hvem bruger termisk udstyr?

Det gør nærmest alle der skal

holde belægninger, også haveejerne.

Vi skal også huske at

aftalen om ikke at bruge pesticider

på offentlige arealer stadig

håndhæves.“ sh

DE UDSTILLER TERMISK UDSTYR

PÅ HAVE & LANDSKAB 09

Envo-Dan A/S, stand 97

Green Flame, stand 166

Ibsens Gasteknik, stand 69

MS Teknik ApS, stand 453

NCC Roads A/S, stand 10

F.M. Maskiner ApS, stand 163.

Varmt vand og isolerende skum udnyttes i NCC’s Spuma.



























GRØNT MILJØ 6/2009 61


Denne vandskulptur af kunstneren Marianne Jørgensen vandt juryens præmie for nytænkning på den netop afholdte udstilling ‘Sculpture by the

Sea’ i Århus. Havvand er en særlig udfordring, men giver mulighed for helt ny kontakt mellem vand og beskuer. Foto: Fokdal Springvand.

PRODUKTREVY18: SPRINGVAND

Vandet springer uden snærende begrænsninger

Springvand eller vandkunst

har for længst vundet indpas

i de danske privathaver og

byrum og fås i dag i et væld af

opfindsomme udformninger.

Vi har talt med Jørgen Fokdal,

indehaver af Fokdal Springvand,

der arbejder med både

design, udvikling og installation

af springvand og vandkunst

til det professionelle

marked.

Hvad skal et springvand kunne

i dag?

”Idéen med at lave springvand

i dag er først og fremmest

at lave oplevelser for beskueren.

Det er det helt afgørende.

De traditionelle formål

eksisterer dog stadig, for vand

er stadig noget der viser magt

- at der er styr på tingene.

Spejlbassiner spejler ens bygninger

i en vandflade foran.

Men selv om der sker mange

spændende ting ud i verden,

hvor man mange steder er nået

rigtigt langt, så er et spring-

62

vand i Danmark jo langt hen af

vejen grundlæggende et traditionelt

springvand som står og

stråler. Der falder noget vand

ud over en installation af en eller

anden art, eller der springer

vand op af en plads.”

Hvad er den mest markante

udvikling?

”Trenden er helt klart bæredygtighed.

Altså at man går

ind og sætter nogle begrænsninger

for energiforbruget og

for vandforbruget og lignende

for sit vandfald. Her er et af de

helt store kodeord omgivelsesstyring

hvor man for eksempel

har opsat detektorer på pladsen

hvor springvandet står. Så

kan systemet slukke og spare

strøm hvis der ikke er nogen i

nærheden. Desuden kan man

også få det til at køre på regnvand

fra tagene og så overveje

om det skal køre på postevand

eller stå stille hvis der i en periode

ikke kommer noget

vand.“

„Nu indebærer omgivelses-

styring at der er en computer

inde i springvandet, og derfor

er noget af det nye vi ser at

springvand kan variere hen

over et døgn eller en uge. Det

betyder at du som pendler kan

se to vidt forskellige springvand

alt efter om du kommer

forbi om morgenen eller om

aftenen. De mest moderne

springvand er dermed nogle

som ændrer retning eller højde

som kan forsvinde og opstå

Indtoget af LED har givet helt nye

muligheder inden for springvandsbelysning.

Her ses et LED Fountain

Light i aluminium med mulighed

for at blande rød/grøn/blå til enhver

tænkelig farve. Den forventede

levetid er 20.000 timer.

igen så udtrykket varieres. Helt

konkret gøres det f.eks. ved at

have flere pumper i stedet for

én, så du kan ændre hvor vandet

kommer fra. De vil så være

tilsluttet en computer som

man programmerer til på forskellige

tidspunkter at ændre

pumpetrykket, så det bliver

højere eller lavere, og du kan

have nogle bevægelige dele

som gør at vandet bevæger sig

anderledes. Det kan for eksempel

komme op som dråber eller

vandstænger. Og alt det

her ligger ikke ude i fremtiden.

Alle tingene findes, så det er

bare at tænke det med ind.”

Hvordan har springvandet ændret

sig fysisk?

„Springvand har ikke et kar

mere, og afgrænsningen fra

vandet er simpelthen fjernet.

Du kan gå hen til vandet, du

kan løbe ind i vandet. Det stiller

til gengæld nogle nye krav

til vandrensningen. Når man

kan løbe lige igennem vand

der sprøjter op i stråler på en

GRØNT MILJØ 6/2009


Hvis hunden er menneskets bedste ven, må vandet være barnets. Det ses tydeligt på aktiviteten ved denne

soppesø ved Frilandsmuseet i København. Søen byder på overraskelser, da vandet kan ændre sig, lave

bølgemønster og andre påfund, f.eks. styret af SMS-beskeder fra deltagerne. Foto: Fokdal Springvand.

plads i byen, er det så en vandpost

hvor du må drikke vandet,

eller er det et springvand?

På det punkt er teknologien

lidt hurtigere end lovgivningen,

for der er ikke noget officielt

krav om at det skal være

renset, sterilt vand, selv om

man har fjernet grænsen mellem

menneskerne og vandet.

Men blandt fagfolk er der

enighed om at man bør rense

vandet for der kan både være

snavs og bakterier i det.”

Hvad har de nye teknologier

betydet for lys i springvand?

”Der har altid været brugt

belysning på springvand om

natten. Der bliver også oftere

og oftere brugt fiberoptisk lys i

springvand. Det består af masser

af lange fibre hvor der er

en lyskilde for enden, og hvor

fibrene er tilsluttet et armatur i

den anden ende. Før brugte

man jo almindelig strøm ude i

springvandet, og det koster

mere og er sværere fordi man

skal være ret sikker på tætheden,

og det var besværligt at

skifte en pære hvis den springer.

Fiberlys og LED-lys betyder

Afgrænsningen mellem vandet og iagttagerne er for længst forsvundet.

Her ses en vandinstallation fra Rudkøbing Torv hvor strålerne fungerer

som hæk der kan ’beskæres’ i sektioner, alt efter hvad torvet skal bruges

til. Foto: Fokdal Springvand.

desuden at det er muligt at lege

med farverne i springvandet

og gøre det mere eventyrligt.

Her har LED-lyset en fordel

fordi man nu kontinuert

kan ændre på farverne. I fiberlys

er man nødt til at sætter et

farvehjul foran pæren for at

skifte fra farve til farve, mens

du med LED-lyset kan skifte

styrken i det røde, grønne og

blå lys og derved skabe alle

mulige farver.”

Hvad koster et springvand i

dag?

”Et springvand består af tre

ting: noget vandteknik, nogle

grovinstallationer såsom rør,

afløb, brønde og den slags, og

en belægning, en plads, en

overflade. Vandteknikken og

de grove ting koster måske

400.000-600.000, og alt efter

hvor flot belægningen ovenpå

skal være, så kan du få et

springvand til en million, eller

du kan få ét der er meget dyrere.

Det er selvfølgelig muligt

at gøre det billigere, men folk

glemmer ofte at det er nødvendigt

at rense vandet for ellers

er det jo råvand der kører

rundt, og så kalker det til og

bliver algebegroet i løbet af en

måned eller to.” lt

DE UDSTILLER SPRINGVAND PÅ

HAVE & LANDSKAB ’09

Aqua Nautica ApS, stand 482

Fokdal Springvand A/S, stand 464

Syrener

stort sortiment

Træer

bredt sortiment

www.klerk.dk

Lille Lyngbyvej 37

3320 Skævinge

tlf 48 21 07 71

joel@klerk.dk

GRØNT MILJØ 6/2009 63


PRODUKTREVY 19: LANDSKABSPLANTER

Træer og buske i de

ubeskyttede miljøer

Vi bruger også landskabsplanter

i den grønne sektor.

Planter der ikke har med

have og skov at gøre, men

hvor begreber som provenienser,

frøkilder, klimaregioner og

genetik har stor betydning. Vi

har talt med tidligere forskningsleder

ved Danmarks Jordbrugsforskning

Poul Erik Brander

der stadig er aktiv i sin

egen planteskole og med at

formidle sin store planteviden.

Kan man tale om landskabsplanter?

Og hvad indebærer

begrebet?

„Man kan godt tale om

landskabsplanter. De dækker

de planter vi bruger i landskabet

bredt set. Ikke bare i det

åbne lands hegn og småbiotoper,

men også i det landskabelige

bymiljø hvor planterne

er udsat for det samme pres,

det vil sige gader, pladser og

landskabsparker. Beskyttede

haver og haveprægede parker

falder uden for. Det gør også

skovmiljøet med mindre vind,

højere temperatur og mere intensive

dyrkning med et produktionsformål

for øje. Der er

ikke de samme krav til en eg i

en skov som en eg der står i et

hegn eller en vejplantning.“

Er hjemmehørende arter det

samme som landskabsplanter?

„De er ikke sammenfaldende,

men der er overlap. Der er

planter som ikke er hjemmehørende,

men som vi bruger

rask væk som landskabsplanter,

ikke mindst i byen. F.eks.

amerikanske arter af tjørn, robinie,

platan og Symphoricarpos,

snebær. Det accepteres

som nødvendigt.“

Er der ingen grund til at fokusere

på hjemmehørende arter?

„Jo der er for vi skal også

tage hensyn til genetikken. De

hjemmehørende arter skal have

plads til at naturalisere sig,

sprede sig og udvikle den genetik

der hører Danmark til.

Hvis man i 40 år bruger den

samme frøkilde, bliver den genetiske

spredning ikke særlig

64

stor, men hvis man skifter mellem

flere frøkilder, får man

større spredning.“

Hvornår er det i orden at fravige

kravet om at en plante skal

være hjemmehørende?

„Når hjemmehørende arter

kan opfylde alle de krav man

har, er det godt at bruge dem,

men når kravene ikke dækkes

af danske arter, må man tage

andre. F.eks. er der ikke hjemmehørende

arter der f.eks. kan

give det dække som Symphoricarpos

kan, men det kunne der

måske komme hvis man forædlede

sig frem til egnede

kloner. I hegn, vildtplantnin-

Storbladet lind kan bruges i stedet for storbladet elm. Her står

lindene fint ved Hjortal kirke, kun 2 km fra Jammerbugten.

Foto: Arne Kronborg.

ger og andre småbiotoper skal

man dog bruge hjemmehørende

arter hvis man vil have

statstilskud til planterne.“

Dansk og hjemmehørende

bruges i flæng. Hvordan defineres

begreberne?

„Det er også problematisk.

Man siger at de planter der er

kommet hertil ad naturens vej

er de hjemmehørende eller

danske. Men helt klart er det

ikke. Nogle planter kunne have

kommet af sig selv hvis de

ikke var blevet indført. Det

gælder uden tvivl mirabel -

Prunus cerasifera - der er godkendt

som hjemmehørende.

Liguster er endnu ikke godkendt

som hjemmehørende.

Den er svensk, men findes dog

på Bornholm, naturlig eller

forvildet. Det er derfor bedre

at bruge den pågældende klimaregion

i stedet for nationale

grænser.“

„Men det er ikke nok at tale

om arter. Man skal også have

fat i frøkilderne hvis det skal

give mening. Men man skal

lede flere steder i klimaregionen.

Det er nødvendigt for at

få flere frøkilder og dermed en

større variation.“

Må man bruge kloner som

landskabsplanter?

GRØNT MILJØ 6/2009


„I princippet ikke hvor der

skal være en genetisk bevaring,

men når man f.eks. ser på

pil, er det ingen katastrofe for

pil har alligevel en stor genetisk

spredning i naturen og

spreder sig flittigt. Men det

kunne være et problem hvis

man f.eks. brugte egekloner.

Til vejtræer er det ofte nødvendigt

at bruge kloner, og

det er uden betydning for den

brede genetik.“

Hvilken rolle spiller klimaforandringerne

for valget af landskabsplanter?

„Det har kun en lille betydning

efter min bedste overbevisning.

Landets breddegrad

ligger jo fast, og de fleste landskabsplanters

vækst er i høj

grad bestemt af dagslængden

og kun i mindre grad af temperaturen.

Det gælder bl.a.

birk, havtorn og eg. I et gammelt

forsøg på Hornum med

Hippophaë havde vi planter

lige fra Rom til Trondheim. De

havde meget forskellig vækst.

Dem kan man ikke bare flytte

rundt. Ud fra den betragtning

er det rimeligt at bruge de frøkilder

der er inden for vores

egen breddegrad. Derfor er

der også kun en meget lille import

af de arter som reelt er

danske. De andre lykkes ikke.“

„Går vi tilbage til 1970’erne

da klonkildeudvalget og frøkildeudvalget

begyndte, tog

man ikke dette hensyn. Meget

frø kom f.eks. fra Sydeuropa.

F.eks. var over 50% af frøet fra

havtorn sydeuropæisk. I dag er

det rent dansk. Den tro at en

art er en art, er det slut med.

Plantearter har en lige så bred

genetisk variation som mennesker.“

„Hvis man går til de mere

haveprægede arter er de meget

mere styret af temperaturen.

Det er også derfor man

kan handle disse arter mere internationalt.

Man kan plante

den samme plante i Paris eller

Stockholm.“

Har de mange års udvikling af

Dafo-planter været en succes?

„Dafo-foreningen har lige

besluttet at stoppe varemærket.

Dafo dækker over afprøvede

danske kloner og frøkilder,

stauder med videre, både

til have og landskab. Vi tog

dem hvor problemerne var

størst, ofte på grund af sygdom,

f.eks. fjeldribs. I selektionen

indgik bl.a. tørketolerence,

hårdførhed, vindførhed og

blomsterrigdom, men sundheden

var afgørende, også for

sygdomme der overføres med

formeringsmaterialet.“

Er der andre der nu overtager

arbejdet?

„Det vil fremtiden vise. Det

er nu op til de enkelte virksomheder

eller grupper af virksomheder

at fortsætte arbejdet,

men Dafo-varemærket udgår.

Samtidig ligger klonkildeudvalget

stille, mens førkildeudvalget

endnu fortsætter.“

Er mange års arbejde med at

selektere Dafo-planter spildt?

„Varemærket har ikke være

en succes, men arbejdet der

ligger bag har været det. Det

er ikke spildt. Alle danske planteskoler

har de samme sorter

så man ved hvad man får. Førhen

havde hver planteskole

sine egne sorter eller kloner.

Plantede man liguster kunne

man ikke vide om de tabte bladene

i oktober, til jul eller i

marts. Det var et sammensurium.“

Hvilke arter og provenienser

Nandina domestica med de røde blade er en japansk haveplante som

Poul Erik Brander har i produktion. Foto: Arne Kronborg.

vil du slå et særligt slag for?

„Jeg håber at planteskoler

vil samarbejde om at udvikle

alle vildtvoksende danske arter,

f.eks. roser og vild ribs.

Gennemtrevle de centrale arter

ordentligt så vi kan bruge

dem bredere. Vi har f.eks. stribevis

af spiræasorter. Men af

danske arter har vi ofte kun én

type. Vi burde have forskellige

frøkilder og kloner til forskellige

formål. F.eks. af storbladet

lind, Tilia platyphyllos, så man

havde typer beregnet til alléer,

skov og hegn. Det arbejde er

slet ikke gjort. Jeg har dog

sammen med HedeDanmark

gået gennem klitroser fra danske

bevoksninger. Det kunne

være en begyndelse. Skov- og

Naturstyrelsen samler også frø

ind, men de puljer frøene for

at få en bred genetisk variation.

Jeg vil også gerne skille

dem ad så vi får forskellige

egenskaber frem. Vi savner også

arter og frøkilder af lave

hjemmehørende buske til

hegn og småbiotoper der kan

erstatte de udenlandske arter

og sorter såsom blærespiræa.“

Vil vi aldrig se de smukke og

karakteristiske elmekroner

igen?

„Det vil vi nok, men hvornår?

Måske om 500 år. Men vi

kan jo bruge Tilia platyphyllos

i stedet for. Der findes typer

som har samme stamme, højde,

bredde og vækstform. Udvikling

af frøkilder og kloner

af dansk oprindelse er på vej.“

Du er på vej med en bog om

landskabsplanter hvor du samler

din viden ...

„Ja, jeg vil mene at de 90%

af teksten er skrevet, men der

mangler en masse redaktion

og opsætning. Jeg bruger ikke

begrebet landskabsplanter generelt

i bogen, men det er de

træer og buske der omtales og

som udøver en funktion.“

Og til dem hører vel ikke den

Nandina domestica som din

planteskole, Orangeriet Nandina,

er opkaldt efter?

„Det er en landskabsplante i

Japan, men ikke i Danmark.

Her er det en havebusk der

også kan dyrkes i potte. Den er

så let at man kan have roser

under den. Og så skygger den

ikke meget.“ sh

For udstillere af landskabsplanter på

Have & Landskab henvises til oversigten

over planteudstillere på side 53.

www.elkaer-maskiner.dk

Tlf. 65 331 331

Rotorfræsere

Hegnsklippere

Jordbor

Have & Landskab Stand 52

GRØNT MILJØ 6/2009 65


PRODUKTREVY 20: STUBFRÆSERE

Probat rodbehandling

Stubfræsere eller rodfræsere

er blevet en maskintype der

er blevet mere og mere almindelig.

Med en kraftig fræserskive

bliver rod og stub til spåner

så man uden problemer

f.eks. kan plante nyt eller anlægge

belægning. Vi har talt

med Henning Schmidt, indehaver

af FSI & Schmidt ApS, der

fremstiller stubfræsere.

Hvilke type og størrelser af

stubfræsere findes der?

„Man kan få stubfræsere

med motor som små håndholdte

‘walk behind’ benzindrevne

modeller fra omkring 9

hk og op til store selvkørede

dieseldrevne modeller på op til

90 hk. Benzindrevne modeller

har jeg set til op omkring 40

hk. De mindre fræsere har motoren

monteret på fræserrammen,

så motoren bevæger sig

op og ned i takt med fræserarbejdet.

De selvkørende modeller

vi producerer, er opbygget

med drejekran. Med den

opbygning kan tyngdepunktet

holdes lavere og motoren undgår

at blive vippet under fræserarbejdet.

Der er også typer

til traktormontering der drives

via pto, men det er mig bekendt

ikke så mange på det

danske marked. Vi har selv to

modeller hvor den lille skal ha-

66

ve en traktor med mindst 25

hk og en større hvor der skal

en 100 hk-traktor til. Så findes

der også hydraulisk drevne

fræserhoveder til montering

på læsse- og gravemaskiner. I

USA er det almindeligt med

trailermonterede rodfræsere

som trækkes efter en personbil,

men det ser vi meget lidt i

Danmark.“

Fortæl lidt om fræserskiven og

dens tænder.

„Fræserskiven kan være op

til 720 mm i diameter. Det er i

hvert fald vores den største.

Den er udstyret med 28 tænder

hvor de mindre skiver er

på 470 mm eller 370 mm med

henholdsvis 18 eller 12 tænder.

Tænderne kan have forskellig

udformning. På nogle skifter

man hele enheden. Nogle har

vendbare tænder. På vores kan

samme tand stå i tre positioner

og altså bruges tre gange.

Hvor længe en tand holder, afhænger

ufattelig meget af

hvor man kører, og hvor mange

sten man rammer. Den type

stubfræser der oftest anvendes

til udlejning har en skive på

470 mm med 18 tænder. Det

er min opfattelse at et sæt

tænder holder cirka 25 timer.

Det var tænder af den gamle

type der ikke kunne vende.

Med vendbare tænder vil drift-

tiden forlænges, men når man

har muligheden, vil man nok

vende dem før de bliver alt for

sløve. Det er vigtigt at skifte

slidte tænder. De bruger unødig

kraft og giver unødig slidtage

på de holdere de sidder i.“

Kan du ridse maskinens historiske

udvikling op?

„Stubfræsning er et udpræget

amerikansk koncept og

kom først for alvor frem i Danmark

i forbindelse med elmesygen

i 1980’erne. Lige siden

har maskinerne været konstrueret

efter samme princip.

Hvilken vej går produktudviklingen

i øjeblikket?

„De professionelle kunder

efterspørger meget professionelt

udstyr. De ønsker radiostyret

fjernbetjening så opera-

Selvkørende stubfræser med en 44 hk dieselmotor og en svingarm der rækker 1,5 meter. Maskinen håndteres

med to joysticks, det ene styrer fremdriften, det andet fræserhovedet. Maskinen vejer 1100 kg og er 345 cm

lang og 88 cm bred uden twinhjul. Modellen er en firhjulstrukken Rayco RG 1645 der importeres af Interforst.

En stubfræsertand monteret i holder der fastgøres i fræserskiven.

Tanden er opbygget med en rund platte på en stamme med gevind og

løs møtrik. Anlægsfladen på tanden har tre affasninger så tanden kan

drejes og altså bruges tre gange før hele hele omkredsen er slidt.

tøren kan komme på afstand.

Ønsket er selvfølgelig betinget

af arbejdsmiljøet, men der er

ikke lovkrav om at maskinerne

skal kunne fjernbetjenes. Så er

der efterspørgsel efter kapacitet,

altså hvor hurtigt man kan

fjerne en stub. Det præger

også produktudviklingen. Man

får en stor kapacitet når der er

stor motorkraft, en stor fræserskive,

og når den kan bevæge

sig langt fra side til side. Derimod

har der endnu ikke været

kundekrav om renere udstødning.

Vi følger selvfølgelig udviklingen

på det område og

anvender motorer med lav

brændstofforbrug og lavt CO 2udslip

ligesom producenterne

prøver at bygge maskinerne så

de ikke larmer for meget.

Hvad er den mest hotte og retningsgivende

nyhed lige nu?

„Ja, det kommer jo nok an på

hvem du spørger. Jeg vil selv

nævne vores lille stubfræser

med Hondamotor. Selv om

den er lille og skal skubbes

frem, har den monteret drejekran

imellem hjulene og stubfræseren.

Når maskinen er på

plads ved træstubben bremses

begge hjul, og låsen på drejekransen

frigøres så den svinges

let i drejekransen. Andre modeller

bremser et hjul og svinger

ved at køre det frie hjul

frem og tilbage, og det kan ellers

være ret besværligt når

den står i jord og spåner. Det

er meget lettere for operatøren

at svinge vores lille maskine

med drejekransen.“

Hvordan er markedet?

„Det er først og fremmest

maskinudlejere, specialfirmaer

GRØNT MILJØ 6/2009


Stubfræseraggragat til montering

i en læssemaskine.

Stubfræser der er traktormonteret

og drevet via traktorens pto.

Håndbetjente stubfræser på drejekrans.

Det er den som Henning

Schmidt fremhæver som en interessant

nyhed. Små fræsere har

normalt ikke drejekrans.

inden for træpleje og kommuner

der køber stubfræsere.

Rodfræsning er et specialarbejde,

og der skal forvaltes ret

store områder hvis det skal betale

sig at have en rodfræser

selv. I øjeblikket er markedet

lidt nede, men ellers har ten-

densen været at rodfræsning

er blevet en mere og mere almindelig

opgave. Man vil gerne

have roden ordnet med det

samme.“

Hvad er det meget generelle

prisniveau?

„Det er fra 25.000 kr. for de

mindste og op til 3-400.000 kr.

for de største.“

Hvor dybt fræser man, hvad

gør man ved spånerne, og

hvor længe er man om det?

„Det er meget forskelligt

hvor dybt man fræser. Det er

bestemt af behovet. Hvor der

skal være græs, fræser man

kun 15-20 cm. De fleste maskiner

kan fræse 40-45 cm ned,

og selv store træer har ikke

meget mere rod i den dybde.

Skal man dybere, kan man

grave eller fræse af så maskinen

delvist står i et hul. Fræseren

efterlader trevlet flis, spåner,

der kan være blandet op

med jord. Det kan som regel

kun bruges til afdækning og

bliver normalt bare kastet hen

i den nærmeste bevoksning.

Hvor lang tid en stub tager,

kommer helt an på maskinen

og stubben. Lad os tage en rod

der er 100 cm i diameter og 25

cm høj, og at der skal fræses til

25 cm under terræn. Så er de

største stubfræsere vel cirka 10

minutter om opgaven.“

Til sidst: hedder det stubfræser

eller rodfræser?

„I Jylland kalder vi det en

stubfræser. Så det gør jeg også.

På Sjælland kalder man det

af og til for en rodfræser.“ sh

DE UDSTILLER STUBFRÆSERE PÅ

HAVE & LANDSKAB 09

3Rod ApS Maskiner, 401

CP ApS, stand 80

FSI J. Schmidt ApS, stand 426

Hasselholm AB, stand 477

Husqvarna Skov & Have A/S, stand 92

Interforst, stand 430

Nordisk Green Teeth, stand 412

S&H Teknik, stand 431

Wirtgen Denmark, stand 81.

Vermeer SC852 er en af de kraftigste stubfræsere med en turboladet

dieselmotor på 85 hk. Den fræser helt ned i 64 cm og tager alt over 79

cm. Den er endvidere forsynet med dozerblad.

GRØNT MILJØ 6/2009 67


PRODUKTREVY 21: NATURSTEN

Økønomien og etikken

Natursten til brosten, kantsten

og fliser er et stærkt

og varieret naturprodukt der

har fået renæssance de senere

år, bl.a. i kraft af billig import

fra fjernøsten. Vi har talt med

direktør Torben Enøe Rasmussen

fra TR Granit der både driver

de bornholmske brud og

importerer sten fra udlandet.

Vi bruger tit granit som en

samlebetegnelse for natursten.

Hvad dækker det over?

„I hverdagen bruger vi granit

som en forholdsvis bred betegnelse

der også omfatter

omdannet granit som gnejs.

Som sådan brydes der i de

bornholmske brud kun granit.

Ellers er der mange andre

slags, til udendørs belægninger

især basalt, sandsten, kalksten,

porfyr og diabas.“

Stentypen er med til at afgøre

farve og mønster. Hvilke muligheder

har vi?

„Tager vi igen de bornholmske

brud, er Blå Rønne mørk

med en snert af røde nistre.

Moseløkke er lys rødlig, Hellets

lidt mørkere rødlig og mere

grov i strukturen. Paradis er en

mørk gnejs med lysere årer.

Men der er op mod 4000 kommercielle

natursten i verden, så

variationen er enorm, fra den

68

meget mørke basalt til meget

lyse produkter med alle mulige

strukturer og åringer.“

Vi skal også have et overblik

over hvordan overfladen kan

behandles.

„Brosten og kantsten er som

regel spaltede eller kløvne

uden nogen efterbehandling.

Fliser og borduresten er savet

ud af blokken og derefter enten

jetbrændt eller stokhugget.

Jetbrænding begyndte

man med for 20-30 år siden.

Før da tilhuggede man den

kløvede overflade. Ved en jetbrænding

bruger man en svejseflamme

til at sprænge små

flager af. Det giver en plan og

ensartet, men ru overflade.

Det kaldes også en termisk

spaltning, og det er den efterhandling

vi sælger mest af i

dag til udendørs belægninger.

Den savede overflade kan også

stokhugges. Det udføres i tre

grader der svarer til det antal

prismer som stokhammeren

har. Der er andre behandlinger,

men de mere sjældne.

Matslibning og polering dur

ikke til udendørs belægninger

for den slags overflader bliver

glatte som is når de er våde.“

Der er brosten og borduresten.

Og meget mere. Hvad?

„Alle størrelser brosten, mo-

saiksten, chaussésten, kørebanebrosten.

Fliser i diverse størrelse,

kantsten, borduresten,

trappetrin, pullerter foruden

kampesten og sprængsten.

Med de maskiner vi har i dag,

er der nærmest ingen grænser

for hvilke ting vi kan lave. Det

er kun pengepungen der sætter

grænsen. Vi har f.eks. en

maskine med fem aksler som

kan lave lige den form det skal

være. Det gør det også muligt

at nuancere produktionen.

F.eks. kan man lave borduresten

i særlige udgaver der passer

til at blive lagt op af brosten,

altså med en kant der har

en struktur som passer til

brostensskiftet.“

Så hvor store fliser kan man så

f.eks. lave?

„Der er en grænse for hvor

store emnerne kan være. I

bruddet er der naturlige græn-

Princippet i Ecostone er at stenene lægges på skinner på afrettet underlag. Stenene er lavere end ellers og

forsynet med en krave der definerer både højde og fugebredde.

Tilhugning af kantsten.

Foto: TR Granit.

ser for hvor store blokkene

kan laves. Det afhænger af

stentypen, f.eks. kan basalt og

diabas som oftest kun laves i

små blokke. På værket er det

en begrænsning hvor store save

der er. På Bornhom har vi

en maksimal skærehøjde på

127 cm, og der er ikke mange

der kan tage mere end 200 cm.

Større kan fliserne ikke blive.“

Vi har i Danmark et særligt forhold

til de bornholmske sten.

Hvad er det særlige ved dem?

„Bornholm er geologisk set

meget gammel, og vi bryder i

gammelt grundfjeld. Der er før

fundet dinosaurer i bruddene.

Fjeldet er noget af det hårdeste

i verden. Derfor har produkterne

en meget stor densitet

og styrke og en lille vandoptagelse.

Det er egenskaber

der især betyder noget i det

danske klima der om vinteren

har utrolig mange passager

hen over frysepunktet. Det er -

sammen med saltning - utroligt

hårdt ved produkterne.

EU-standarderne er i den forbindelse

ikke så skrappe så det

gør noget. Måske fordi man i

Sydeuropa ikke behøver at stille

de samme krav.“

Har de bornholmske sten en

realistisk fremtid?

„Ja, det tror jeg de har. Nu

tjener vi tilmed penge på dem.

Faren er dog at det bliver for

dyrt at få blokkene ud af

bruddene. Det var derfor vi

lukkede et af dem.“

De senere år har importen fra

især Kina præget markedet.

Vil du kommentere det?

„De er jo kommet ind på

markedet på grund af de billige

produkter der skyldes den

meget billige arbejdskraft. Udbuddet

er stort. Alene Kina er

så stort at man har hele spektret

af stentyper. Men jeg mener

også at det er svært at finde

produkter fra tredjeverdenslande

der både i farve og

kvalitet helt passer til de nordiske,

og som det har været tradition

at bruge i Danmark.“

I importerer selv sten i Kina.

Hvad gør I for at kontrollerere

produkterne og det kritiserede

arbejdsmiljø i brudene?

GRØNT MILJØ 6/2009


„Kunderne vil gerne være

sikre på at produkterne er i orden,

og især kommunerne går

også meget op i at de bliver

produceret under ordentlige

forhold. Derfor bruger vi store

ressourcer på CSR (Corporate

Social Responsibility, red.) og

på at certificere produkterne.

Vi er der nede tre gange om

året og har samtidig hyret et

kinesisk firma der kan komme

og kontrollere uanmeldt. Jeg

ved ikke hvad de andre gør,

men det er faktisk tåbeligt at

branchen ikke går mere sammen,

gerne så vi får nogle enslydende

krav fra kunderne, og

leverandørerne samarbejder

om at opfylde dem.“

Der er mange navne og betegnelser

for forskellige produkter.

Hvordan kan man gennemskue

dem?

„Der har været en gammel

tradition for at hver producent

og importør har sine egne

navne og betegnelser. Det kan

være af markedsføringsmæssige

grunde eller fordi man gerne

vil kamuflere hvor man har

produkterne fra over for konkurrenterne,

men det skaber

samtidig stor forvirring. Vi har

selv den holdning at vi fortæller

hvor produktet er fra, og

Ved jetbrænding sprænger man små flager af med en svejseflamme.

Det giver en plan og ensartet, men ru overflade. Foto: TR Granit.

hvad vi eventuelt ikke kan

kontrollere. Kinesiske brud har

et officielt nummer som indgår

i vores betegnelse. Sådan er

det ikke i Indien, men der er

færre stentyper derfra, så de er

lettere at overskue.“

Betyder importen fra bl.a. Kina

at de førhen så dominerende

portugisiske sten er ude?

„I en periode har de mange

kinesiske sten været en belastning

for de portugisiske brud,

men de er ikke ude. Markedet

shopper meget. Priserne i Østasien

har været gunstige i flere

år, men senest har vi haft en

periode hvor Kinas priser løftede

sig voldsomt på grund af

oliepriserne og den dyrere

fragt. Så har interessen igen

vendt sig mod Portugal hvor

man nu mangler de fagfolk

der nåede at stoppe.“

Vil du give et overblik over det

danske marked?

„Vi er de eneste i Danmark

der har stenbrud, men vi er

samtidig en handelsvirksomhed

der importerer sten. Det er

der en 6-7 andre der også gør,

bl.a. Vangsøe, SA Granit og

Eurosten. Når der har været

fuld blus på byggeriet, har der

været nok til alle. For vores

vedkommende er handelen

business-to-business, men vi siger

ikke nej til private hvis de

dukker op.“

Hvad er de mest tydelige tendenser

inden for produktudviklingen

lige nu?

„En nyere ting er brosten

Dark Sandstone hedder denne

regnvåde indsiske sandsten der

importeres af Lithos. Farven

veksler i sort, antrazit, koksgrå og

dybbrun. Foto fra www.lithos.dk.

monteret på net og derfor

hurtige at lægge. Vi har prøvet

dem, og jeg mener ikke at limningen

mellem plast og sten

holder, med mindre der er faste

fuger eller svag belastning.

Og går det i stykker, er det

svært at reparere. Så tror jeg

mere på Eco-stone som vi selv

er involveret i. Her lægger

man brostenene på skinner og

opnår en stærkere belægning

der er hurtig at lægge. Da stenene

er lavere og lettere end

ellers, skåner brolæggeren

også sin ryg. I Holland er der

allerede krav om at man ikke

håndlægge sten over 4 kg. Det

vi er oppe imod er brolæggerfagets

stolte traditioner.“

Kan I mærke nogle tendenser i

kundernes valg af f.eks. formater

og farver?

„Det er styret af trenden i

arkitektfaget som hele tiden

flytter sig lidt. Vi har haft en

periode med store fliser. F.eks.

er der på Christiansborgs Slotsplads

lagt 90 x 90 cm fliser. På

fliser er trenden også ved at

vende fra sort til rødt. Det kan

vi bl.a. se på de bornholmske

sten. Hvor før 60-65% af salget

var på på Blå Rønne og Paradis,

er det nu Moseløkke og

Hellets der sælger mest.“

Hvilken rolle spiller miljøet, set

i forhold til energiforbrug og

CO 2-udslip ved brydning, behandling

og transport?

„Det skal måle med hvad alternativet

er og vel at mærke

tage hele levetiden med. Så

har natursten ikke en større

miljøbelastning end f.eks. beton

og asfalt. Og natursten

holder meget, meget længe.“

Hvad vil I vise på Have & Landskab

09?

„Vi præsenterer de bornholmske

produkter og tager

Ecostone med. I en kasse laver

vi i den ene ende en færdig

belægning, mens man i den

anden selv kan få lov at prøve

at lægge stenene.“ sh

DE UDSTILLER NATURSTEN PÅ

HAVE & LANDSKAB 09

Lithos Natursten, stand 352

Paick Design, stand 221

Sten + Stil ApS, stand 454

TR Granit, stand 356

Udeliv.Nu Aps, stand 30.

GRØNT MILJØ 6/2009 69


PRODUKTREVY 22: UDDANNELSER

Nye veje for alle - både de grønne og de grå

I

disse dage begynder unge

på studier overalt i Danmark,

og sådan er det også i de grønne

fag hvor der er kommet

nye uddannelser, og det er

blevet lettere at få merit. Generelt

er der faktisk langt

større bevægelighed inden for

den grønne branche end de

fleste - og gamle rotter i faget

- regner med.

Grønt Miljø har talt med

nogle af dem som sidder med

den grønne branches uddannelser

til dagligt: Thorkild E.

Madsen fra Selandia, Annie

Sønderby fra AMU Nordjylland,

Claus Christensen fra

Jordbrugets UddannelsesCenter

i Beder, og Anders Bülow,

fra Center for Skov, Landskab

& Planlægning ved Københavns

Universitet.

Meriter giver rabat

Der er en grøn uddannelse til

alle dem der skulle ønske en.

Både unge som overvejer hvad

70

de skal være, og dem som allerede

tog deres svendeprøve i

sidste årtusinde og siden har

puklet hårdt. For de første bliver

der udbudt uddannelser på

alle niveauer - fra korte assistentuddannelser

til kandidatgrader

- og for de sidste som

gerne vil skifte spor, er der gode

muligheder for at få merit

for erfaring og tidligere uddannelse.

Derfor vil virksomhedskonsulent

Annie Sønderby

fra AMU Nordjylland godt slå

et slag for kompetencevurdering.

”For både erhvervsuddannelsen

og AMU-vejen gælder

at uddannelserne kan afkortes

efter en vurdering af deltagernes

kompetencer. Den individuelle

kompetencevurdering

varer en til to uger hvor der løses

forskellige praktiske og

teoretiske opgaver. Deltagernes

kompetencer kan sammen

med forudgående uddannelse

som f.eks. anlægsgartner,

planteskolegartner, skovarbejder

udløse merit. Hermed kan

svendeprøven bestås på kortere

tid,” oplyser Sønderby.

Alt det nye

Som noget nyt kan man nu på

AMU Nordjylland og Roskilde

Tekniske Skole også tage uddannelserne

til både greenkeeper

og groundsman som

erhvervsuddannelser (EUD),

som for første gang i år har

fået deres eget 10-ugers

grundforløb. Det betyder at

greenkeepere og groundsmen

fremover kan uddanne sig enten

via AMU-moduler eller via

erhvervsuddannelsen eller

sammenstykke uddannelsen

fra begge modeller.

Det er dog ikke den eneste

nyudvikling i branchen som i

år har en helt ny uddannelse

på tapetet. Man kan fra august

2010 blive uddannet til

have- og parkingeniør eller få

en professionsbachelor i have

Have & Landskab stand 162

og parkvirksomhed som det

hedder. Uddannelsen udbydes

i et samarbejde mellem Erhvervsakademi

Sjælland, Roskilde

Tekniske Skole og Skov &

Landskab. Den tager fire år,

præcis lige så lang som den eksisterende

uddannelse til skovog

landskabsingeniør der også

gennemføres fra Skovskolen i

Nødebo. Men hvad er helt

konkret forskellen på disse to

grønne ingeniøruddannelser?

”Have- og parkingeniøruddannelsen

udfylder hullet mellem

anlægsgartneren eller

jordbrugsteknologen og landskabsarkitekten.

Det bliver en

ingeniør der er uddannet i

driftsledelse med fokus på urbane,

grønne arealer. Som en

søsteruddannelse til skov- og

landskabsingeniøren har haveog

parkingeniøren en række

fælles økonomi- og ledelsesfag,

men adskiller sig ved at

fokusere på design, projektering,

drift og vedligehold af de

GRØNT MILJØ 6/2009


Elever fra Selandia-CEU i gang med at gennemgå fangsten efter dagens feltøvelse. Foto: Thorleif E. Madsen.

bynære arealer,” udtaler Anders

Bülow, uddannelseschef i

Skov & Landskab.

Merit til de studielystne

Ud over realkompetencevurderingen

for dem med erhvervserfaring

er der også en

lang række automatiske, studieafkortende

meritordninger

Som professionel fejemaskine.

i uddannelsessystemet. F.eks.

giver en uddannelse som jordbrugsteknolog

fra linjen Landskab

& Anlæg to års merit på

den nye have- og parkingeniør,

mens den samme uddannelse

giver ét års ‘rabat’ på

skov- og landskabsingeniøruddannelsen.

Sidste år blev der desuden

Citytrac med kost og grusspreder.

Mød os på Have & Landskab 26-28. august. Stand 188

givet et års merit til jordbrugsteknologer

som havde lyst til

at blive landskabsarkitekter,

og hvis nogen fra de to ingeniøruddannelser

fra Skovskolen

også skulle have lyst til at blive

landskabsarkitekter, kan de

springe hele den tre-årige bachelor

over og starte direkte

på kandidatdelen.

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.

Hako Citytrac

Det står ikke altid udtrykkeligt

om du kan få merit hvis du

i forvejen har taget en anden

relevant uddannelse eller har

haft relevant arbejde. Så spørg

studievejlederen på uddannelsesinstitutionen,

om du kan få

godskrevet dele af undervisningen.

Skoletrætte væk fra tavlen

Generelt er en god studentereksamen

den letteste vej til at

vælge og vrage og springe

rundt mellem uddannelserne

som tit kræver for eksempel

dansk på A-niveau og matematik

på B-niveau. Trods en

del protester skal man stadig

have matematik på A-niveau

for at blive landskabsarkitekt,

og det gælder uanset din øvrige

uddannelse og erfaring.

Men også for de skoletrætte

er der mange muligheder. Erhvervsuddannelsen

til anlægsgartner

giver for eksempel mulighed

for at opbygge sin uddannelse

på forskellige måder

så man kan starte direkte i

praktikken og få hænderne

ned i jorden og den friske luft i

næsen. Og hvis man ikke kan

overskue de næsten fire år det

4200 redskabsbærer

45 hk Yanmar dieselmotor

Stort redskabsprogram til sommer / vinter

Kabine med 2 døre og oplukkelige sideruder

Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio

Klimaanlæg kan fravælges

Automatisk 4 WD i arbejdsgear

Fuld hydrostatisk / nemt at skifte redskab

Motorhjelmen er hydraulisk / tippelad

Citytrac med klipper, 1500-2500mm.

Odensevej 33, 5550 Langeskov

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951

hako@hako.dk

www.hako.dk

GRØNT MILJØ 6/2009 71


To spirende anlægsgartnere er ved at etablere en belægning med buede

skifter på Jordbrugets UddannelsesCenter i Århus. Foto: K. Petersen.

72

1. LAG

Ungdomsuddannelser

2. LAG

Erhvervsuddannelser (EUD)

Arbejdsmarkedsuddanelser (AMU)

Alle EUD-uddannelser har en kortere assistensuddannelse.

3. LAG

Erhvervsakademiuddannelse

(kort videregående uddannelse)

4. LAG

Professionsbachelor

(mellemlang videregående uddannelse)

5. LAG

Bachelor og kandidatuddannelse

(lang videregående uddannelse)

De grønne uddannelser

Skovbrug,

kandidat

2 år

Folkeskolen

Skov- og naturtekniker*

(tidl. skovarbejder)

3 år

Krav:

Mat. C, kemi C

Skov- og landskabsingeniør

4 år (3 teori, 1 praktik)

Landskabsarkitektur,

kandidat

2 år

tager at blive faglært i en af

gartner-, groundsman- eller

greenkeeperuddannelserne,

kan man tage kortere assistentuddannelser

som kun varer

mellem 1 år og 8 måneder

og 2 år. Det anbefaler leder af

JU Beder, Claus Christensen,

dog ikke.

”Det giver så at sige adgang

til at få et job som en mellemting

mellem faglært og ufaglært,

og spørgsmålet er om

disse job findes. Vi har stort set

ingen af disse elever, og de der

måtte være, finder for de flestes

vedkommende ud af at

når de svinger mellem skole og

praktik, kan de godt tage hele

uddannelsen,” siger Claus Christensen

som understreger at

Krav: bestået 9.klasse

Anlægsgartner*

3 år og 5-11 måneder

Krav:

Mat. C, kemi C

Jordbrugsteknolog

2 år

Gymnasiale uddannelser,

almens gymnasium,

HHX, HTX, HF, STX

Greenkeeper*

Groundsman*

3 år og 2-8 måneder

Krav:

Mat. C, kemi C

1 års merit 2 års merit Krav: Dansk A, Mat. B,

biologi eller kemi B, engelsk C

Landskabsforvaltning,

kandidat

2 år

NY: Have- og parkingeniør

4 år (3 teori, 1 praktik)

selv om man er startet på en af

assistentuddannelserne, kan

man sagtens skifte til den fulde

anlægsgartneruddannelse

uden at starte forfra.

Den ny skovarbejder

På Skovskolen i Nødebo udbyder

de også erhvervsuddannelsen

til skov- og naturtekniker -

den uddannelse der før uddannede

skovarbejdere. Uddannelsen

er nu opdelt i tre

specialer: Skovbruger, vildtplejer

samt Naturplejer, Biotop-

og vildtplejer samt Frilufts-og

naturformidler. Uddannelsen

er blevet langt bredere

og danner udgangspunkt

for jobfunktioner som bl.a.

skovarbejder, åmand, arborist,

Landskabsarkitektur, bachelor

3 år

Naturressourcer, bachelor

3 år

■ Fra 2. lag kan man springe direkte til 4. lag hvis man har dansk A, matematik B, biologi eller kemi B, engelsk C.

■ Fra 3. lag kan man med 1 års merit springe direkte til 5. lags bacheloruddannelser hvis man har gymnasial uddannelse.

■ Efteruddannelse er ikke med i skemaet. Her indgår bl.a. AMU-kurser samt master og diplomuddannelser, bl.a. Parkdiplom.

GRØNT MILJØ 6/2009


På mange uddannelser er det muligt at komme på praktik eller på studietur i udlandet. Her besøger et hold

jordbrugsteknologstuderende stadsarkitekten i Lelystadt i Holland i maj 2009. Foto: Thorleif E. Madsen.

skytte, naturformidler og friluftsformidler.

”Uddannelsen har forandret

sig, for der er brug for færre

og færre skovarbejdere, men

brug for folk med langt bredere

kompetencer til skov og

landskabsdrift,” forklarer uddannelseschef

Anders Bülow,

som også fortæller at de på

Skovskolen har uddannelsen til

naturvejleder. Det er en

efteruddannels som kun kan

tages, hvis du har en arbejdsgiver

i ryggen og i forvejen er

ansat som ... naturvejleder.

Og hvad bliver de så?

Du kommer ud og arbejde

med hænderne hvis du tager

en af erhvervsuddannelserne,

mens uddannelserne som

jordbrugsteknolog, have- og

parkingeniør og skov- og land-

skabsingeniør i højere grad er

rette mod rådgivning, tilbudsberegning,

projekt- og driftsstyring

i parkforvaltninger og

private virksomheder. Det kan

landskabsarkitekterne også

komme til at arbejde med,

men ellers er deres speciale

især formgivningen.

Desuden er jobmulighederne

for de lidt højere uddannelser

i det grønne en god vej ind

på jobmarkedet. For eksempel

havde hele holdet af jordbrugsteknologer

som dimitterede

sidste år fra JU Beder, en

fastansættelse inden de var

færdige med skolen, og i år er

billedet også positivt.

Efter et markant fald i antallet

af ansøgere til de videregående

uddannelser i 2008,

vendte billedet i år, hvor de

unge strømmede ind på studierne.

Der er dog stadig ledige

pladser på f.eks. uddannelserne

til jordbrugsteknolog og

landskabsarkitektur. Se meget

mere om adgangskrav, jobmuligheder

og efteruddannelse

på uddannelsesguiden der er

overraskende grundig og brugervenlig:

www.ug.dk. lt

DE FORTÆLLER OM UDDANNELSER

PÅ HAVE & LANDSKAB ’09

3F, Fagligt Fælles Forbund, stand 42

AMU Fyn, stand 45

AMU-Nordjylland, stand 45

AMU Syd, stand 45

ByggeTek, Mercantec, stand 45

Det Faglige Udd., stand 45

Have- og parkingeniør, stand 43

Jordbrugets Udd.center, stand 45

Jordbrugsteknologuddan., stand 490

Kold College, stand 45

Roskilde Tekniske Skole, stand 45

Selandia CEU, stand 45

Skov & Landskab, KU, stand 23

GRØNT MILJØ 6/2009 73


Minigraver, her en 1800 kg New Holland E18SR. SR = Short rear = kort

bagende, dvs. den svinger ikke ud over sine bælter. På billedet vist med

canoby, men fås også med førerhus. Importør er Bay Christensen A/S.

PRODUKTREVY 23: GRAVE- OG LÆSSEMASKINER

Den lille jordentreprenør

Man graver med gravemaskiner

og læsser med

læssemaskiner. Transporterer

med dumpere og motorbøre,

skubber og fordeler med dozere

og gradere. Herunder taler

vi kun om grave- og læssemaskiner.

Det gør vi med sælger

Morten Iversen fra Stemas,

der importerer Weidemann

læssemaskiner og Yanmar gravemaskiner

Vi skal have begreberne og

størrelserne på plads for gravemaskiner,

læssemaskiner, gummigeder,

rendegravere.

„En gravemaskine kan køre

på enten bælter eller hjul og

bruges til mindre og større

grave- og planeringsopgaver.

Gravemaskiner fås enten på

bælter, beregnet til terræn og

på hjul beregnet til opgaver på

74

fast underlag. Hjulgravere har

den fordel at de selv kan køre

fra byggeplads til byggeplads.

Når man taler om minigravere

og gravemaskiner, bruges maskinens

vægt som målestok.

Kender man først vægten, har

man en nogenlunde idé om

den kapacitet maskinen har.

Minigravere begynder ved 600

kg og fås med eller uden kabine.

Fra cirka 6 tons og opefter

taler man om midigravere.“

„En læssemaskine løfter og

læsser, men har en begrænset

evne til at grave ned i jorden.

Kører den på gummihjul kaldes

den også for en gummihjulslæsser

- eller en gummiged

hvis den er stor nok. De

små læssere kaldes for minilæssere.

Læssemaskinen findes

i Stemas’ sortiment fra 1400 kg

og op til 8,8 tons. Betegnelsen

Amerikanske Bobcat var først med minilæsseren med løftearmen bag

føreren. Her er model S160 på hjul og med skridstyring. Med sin 56 hk

turboladede dieselmotor løfter den 700 kg op til 220 cm højde. Importør

er Svenningsens Maskinforretning. Pris: 329.000 kr. uden moms.

for en læsser under 4 tons kaldes

en minilæsser og over 4

tons for en gummihjulslæsser.

Eksempelvis har vores 1400 kg

maskine en løftekraft på 800

kg, mens en 8,8 tons læsser har

en løftekraft på 5400 kg.“

„De første rendegravere var

opbygget omkring en traktor,

mens rendegravere i dag er

væsentlig mere professionelle.

Kendetegnet er dog det samme:

læsseskovlen foran og

graveskovlen bagpå.“

Hvilken type læsser er generelt

set en fordel hvor?

„En gummihjulslæsser uanset

størrelse vil altid have sine

fordele når den kører på fast

underlag. Derimod har rendegraveren

den fordel at den

selv kan køre fra en byggeplads

til den næste. Desuden

har maskinen en vis fleksibili-

Weidemann 1350 CX45 gummihjulslæsser importeret af Stemas. Maskinen er på 2560 kg og yder 31,7 kW.

tet da den både er læsse- og

gravemaskine i et.“

Hvilken størrelse maskiner er

mest populær blandt mindre

entreprenører?

„De har først og fremmest

en minigraver på 1000 eller

1500 kg der er nem at få ind i

gårde og haver. En gravemaskine

på 1500 kg eller 2 tons er

også typisk til kabelarbejde i

vejen, f.eks. til fibernet. Til de

større udgravninger, skal man

have en gravemaskine på 2500

kg eller 5 tons. Med hensyn til

læssere kommer det selvfølgelig

an på hvad de skal bruges

til. Mange bruger dem til belægningsopgaver

hvor man

flytter rundt på tunge belægningssten.

Et valg på omkring

2600 kg er meget almindeligt.

I det hele taget er vægtklassen

deromkring aktuel for mange

fordi man må have 3½ tons efter

en stor firhjulstrukket personbil.

Når man trækker trailerens

egen vægt fra, kan der

være omkring 2800 kg tilbage.

Hvad har præget udviklingen

af maskinerne de senere år?

„Inden for minigraverne har

udviklingen været præget af

at gøre dem endnu mere kompakte,

bl.a. med en kort bagende

der ikke rager ud når maskinen

svinger rundt. Derved

kan der arbejdes helt tæt på

forhindringer og under snævre

pladsforhold. Hvad angår minilæsserne

har der nok mest været

fokus på at få den størst

mulige løftekraft set i forhold

til maskinens vægt. En anden

ting der altid arbejdes og ud-

GRØNT MILJØ 6/2009


vikles på, er komforten for føreren.“

Hvilke andre redskaber kan

man montere på grave- og

læssemaskinerne? Er de på vej

til at blive redskabsbærere?

„Både læssere og gravere

kan udstyres med mange andre

redskaber end skovlen.

Gravemaskinen kan f.eks. forsynes

med jordbor, fræser, små

koste, sortergrab og grubetænder.

Læssemaskinen kan

forsynes med pallegafler, jordbor,

dozerblad, overfaldsgreb

og sågar græsklipper. Der er i

princippet ingen grænser for

hvilket udstyr man kan hænge

på sin minilæsser, så en redskabsbærer

eller multimaskine

kan man godt kalde det.“

Er en automatisering af smøringen

- centralsmøring - på vej

til at blive standardudstyr?

„På store maskiner ja, men

på de små ser vi det ikke så

ofte. Det skyldes at de store

maskiner ofte kører flere timer,

og smørebehovet derved

er større. En anden ting der

kan spille ind, er prisen på

smøreanlægget, det er ret dyrt

i forhold til købsprisen på maskinen,

og derfor vælger de

fleste stadig selv at smøre på

gammeldags maner.“

Hvad så med tiltrotatorer der

gør det muligt at kippe og

krænge graveskovlen frit?

„Tiltrotatorer er ikke standardudstyr,

men de kan nu fås

i størrelser helt ned til halvanden

tons-maskiner. En kipbar

skovl er et enklere og billigere

alternativ.“

Hvilken rolle spiller miljøspørgsmålet,

f.eks. med hensyn

til brændstof og CO 2-udslip?

„For de store maskiner er

der stor opmærksomhed på

brændstofforbruget, men det

ser vi ikke i samme grad for de

små maskiner. I minigravere og

læssemaskiner ser man ofte

motorer fra de samme 2-3 motorleverandører,

og der er ikke

den store forskel mellem dem.

De sørger selvfølgelig for at

opfylde de lovbestemte krav til

bl.a. støj og emissioner, og udvikler

stadig deres motorer

herefter.“

Hvem køber læsse- og gravemaskinerne?

„En stor del af salget går til

entreprenører, anlægsgartnere,

kirkegårde, landbrug og

udlejere. Minilæssernes fleksi-

bilitet har også gjort dem interessante

i boligforeninger og

kommuner som driftsmaskiner

hvor det er en fordel at man

ved siden af traktoren også

har en maskine der kan læsse.“

Er der tendens til at anlægsgartnere

overlader jordarbejdet

til jordentreprenører?

„De små anlægsgartnere gør

det, men det har de altid gjort.

De store anlægsgartnervirksomheder

har det hele. Især

under byggeboomet har de

hellere villet købe maskinerne

selv i stedet for at vente på en

jordentreprenør.“ sh

DE UDSTILLER GRAVE- OG LÆSSE-

GREJ PÅ HAVE & LANDSKAB 09

ATCO Danmark, stand 197

Bay Christensen A/S, stand 213

Bejco & Kramac A/S, stand 198

Brdr. Holst Sørensen A/S, stand 139

CP ApS, stand 80

Erenfred Pedersen A/S, stand 154

GMK A/S, stand 121

GMR Maskiner A/S, stand 187

Helms TMT-Centeret A/S, stand 196

Henrik A. Fog A/S, stand 159

Hydrema Danmark A/S, stand 146

Hørve Maskinhandel, stand 100

IH-Maskiner, stand 192

JMM Group A/S, stand 88

Maskinhuset A/S, stand 125

Nicolaisen & Larsen A/S, stand 152

Norcar BSB, stand 123

Præstbro Maskiner A/S, stand 208

Stark A/S, stand 39

Stenderup A/S, stand 118

Sønderup Maskinhandel, stand 157

Timan A/S, stand 209

V. Løwener A/S, stand 73.

Gravko er det besynderlige tilnavn for en gravemaskine. Ingeniør K.

Hindhede importerede i 1928 som den første i Danmark en mekaniseret

dampdreven gravemaskine til sit entreprenørfirma K. Hindhede

A/S. Maskinen var en sensation. Af reklamegrunde lod han male

‘Grave Compagniet’ eller forkortelsen ‘GravCo’på siden af maskinen

og den lastvogn der trak den. Det gik over i folkemunde.

GRØNT MILJØ 6/2009 75


PRODUKTREVY 24: SOMMERBLOMSTER

Kommunen i fuldt flor

Det er meget forskelligt

hvor mange sommerblomster

der bruges i det offentlige

rum i Danmark. For nogle årtier

siden var det en vane om

at have en velkomstmosaik

ved byens indfaldsveje og nogle

flotte kummer ved de vigtigste

pladser, foran banegården

m.m. Da dyrkede man også

selv blomsterne i kommunens

planteskole. Udvalget var begrænset,

men driftsikkert: isbegonie,

tagetes, flittiglise,

kantlobelie, pragtsalvie, blåkvast,

petunie, pelargonie.

Nu findes der byer hvor besparelser

næsten har gjort det

af med sommerblomsterne. De

har måske valgt noget andet:

blomstrende buske, roser og

stauder eller simpelthen ingenting

ud over bøgepur og græs.

Der er heldigvis undtagelser

hvor det går den anden vej, og

byen bugner med flere blomster

end nogensinde, som Fredericia.

I Fredericia midtby findes

bøgepur, længeblomstrende

roser og mange andre

blomstrende buske, men også

et væld af mange forskellige

76

sommerblomster. Der må der

findes folk med den nødvendige

kunnen og ildhu til at opretholde

så en høj standard. Vi

talte med skov- og gartnerformand

Lars Rosager.

Hvordan kan det være at der

findes så mange sommerblomster

i Fredericia?

„Det er en politisk beslutning.

Byrådet synes heldigvis

at blomsterne skal blive. Der

har været nogle besparelser,

men de gik ikke ud over sommerblomsterne.

Nok også fordi

vi har et 3000 m² moderne

væksthus med sin egen gode

økonomi. Huset blev bygget

som kommunens gartneri i

70’erne og er teknisk up to

date. Vi producerer kun til det

offentlige: kommunen, kirkegårde,

institutioner og også til

andre kommuner, bl.a. Horsens.

Planterne leveres i de ønskede

mængder, i den rigtige

størrelse og hærdet når kunden

ønsker det, det er en fordel

i forhold til almindelig handel.

I en af drivhusets afdelinger

produceres også indendørs

potteplanter som bruges til in-

stitutioner, og meget store opstammede

planter som også

udlejes til arrangementer.

Snart bliver drivhuset fyldt

med julestjerner og de planter

der bruges til efterårsplantningen.“

Hvilke muligheder har I her til

sommerblomster?

„Der er mange: Vi planter en

del i kummer og mange i jorden,

nogle plantes i tårne. Vi

har et tårn med form af en vaffelis,

den står ved isboden ved

havnen plantet til med isbego-

Lars Rosager og Laila Toft ved det hvid-lyserøde bed ved Landsoldaten. Ved monumentet står også tre andre

lignede runde bede med hver sin farve.

En af støbejernskummerne på Torvepladsen er fyldt med lysegul Petunia,

Helichrysum bracteatum, Helychrysum petiolare og hvid Ageratum. Senere

kommer blålilla Scaevola og lilla Verbena bonariensis mere frem.

nie. Ved fornyelsen af gågaden

bestilte vi kummer af støbejern

i Kina, og det var billigere

at bestille en hel container,

så nu har vi mange af

dem. De står på gågaderne og

på Torvepladsen. Men vi har

også runde fiberglaskummer,

Ø 110 og 160 cm, på andre

pladser. Plantningerne er forskellige

og bliver bestemt af de

selvstyrende teams som passer

området.“

„Ved indfaldsveje plantes de

velkendte flade mosaikker

med stor farvekontrast, og i

midtbyen plantes de mange

kummer og bede med en mere

moderne beplantning som er

afstemt i farver. Ved banegården

er der bygget en stor kurv

af pileflet som også fyldes med

blomster. I en del af Volden -

en bypark på det gamle voldanlæg

- plantes alle de sommerblomster

vi har sammen til

at vise publikum hvad der er

brugt dette år. Her står også

en tavle med de forskellige

navne. 130 i alt.“

Sår og stiklingeformerer I det

hele selv?

„Nej, vi bestiller småplanter,

både frøplanter og stiklinger,

såkaldte plugs, mest hos Syngenta

i Holland, og passer dem

til de har den rigtige størrelse.

Vi er ordreproducerende, altså

vi laver hvad der bestilles af

vores selvstyrende teams, andre

kommuner, kirkegårde,

osv. Den 1. december er vi færdige

med planlægningen til

året efter, og så sender vi or-

GRØNT MILJØ 6/2009


dren ud. Fordelen med at bestille

plugs er at udvalget er

enormt, både i såede sorter og

i stiklinger. Dette store udvalg

kan vi også byde vores kunder.“

I må have meget pasning?

„Det er ikke så slemt. Planterne

plantes i ukrudtsfri jord

som er blandet med langtidsvirkende

gødning. Så behøver

vi kun at vande og pudse lidt

af. I alle kummer er der indlagt

en vandtank med et kapillærsystem

til vanding en gang om

ugen. Bedene vandes automatisk

med en timer om natten,

der er indlagt rør og sprinkler.

Der er lidt udskiftning af planter.

Dertil holder vi et lille lager

i drivhuset i forsommerperioden.“

Hvad med ukrudt?

„Vi planter tæt så der ikke er

så meget plads til ukrudt. Og vi

damper jorden før vi planter.

Dertil bruges et dampaggregat

og nogle presenninger til at

pakke ind med. Efter to timers

dampning har de øverste 20

cm af jorden opnået den rigtige

temperatur af 70º og er blevet

fri for sygdomme og skadedyr.

Ukrudtsfrø er da ikke længere

spiredygtige. Dampaggregatet

kan betale sig fordi vi

også bruger den til at rense

sandkasserne i kommunen.“

Er der mere og mindre travle

perioder?

„Vi har mest travlt maj og

juni med at gøre klar og plante

ud. I september-oktober

ryddes bedene og vi planter

blomsterløg, toårige og stedse-

Ved isboden ved havnen står der

en isvaffel. Den består af et tårn

plantet til med isbegonie!

grønne planter: stedmoder,

forglemmigej, Heuchera med

videre. I drivhuset gør vi rent

om sommeren, og om vinteren

er der også en pause før de

unge planter kommer,“ udtaler

Lars Rosager.

På vores blomstertur gennem

byen mødte vi en lille gruppe

gartnere i færd med at gøre

pænt ved monumentet Landsoldaten;

det var dagen før

Fredericias 6. juli-fest. Monumentet

står ved den gamle

byport i ly af Volden, og her

ligger fire runde bede med en

rigtig flot plantning af mange

Blegt orange bed på Tiennale i september. Dahlia, løvemund og græsser.

TRENDS I SOMMERBLOMSTER

I 2008 blev der afholdt International Triennale

om landskabsarkitektur i Apeldoorn, Holland.

Her kunne man bl.a. få en forsmag på de nye

trends i sommerblomster. The Royal Mile var

et milelangt blomsterbed med en sti i midten.

Den første del af milen var udfyldt med stauder

og eksisterer stadig. Resten af milen fik på

hver side fem bede af 70 x 4,5 meter.

Disse bede blev plantet med sommerblomster

og sommerløg og beplantningen blev udvalgt

af designere fra hele Europa. Hver designer

fik et farvetema: lilla, rød, orange (Jane

Schul fra Danmark), gul, hvid, lyserød, bleg

orange, bleg gul, grågrøn. Det var rigtig

spændende at se hvad disse plantefolk havde

fundet på.

Ud over mere og mindre kendte sommerblomster

var der brugt hurtigt udviklende

græsser som Hordeum, Briza, Panicum,

Pennisetum, Stipa tenuissima og mange Dah-

sommerblomster, hvert bed sin

farve med en opstammet plante

i midten. Et bed i rosarød, et

i orange, et i gul og et bed

med sartrosa og hvide blomster.

Vi talte med gartner Laila

Toft som er medansvarlig for

valg af sorter og farver.

Hvorfor er der så mange forskellige

planter i disse bede?

„Når vi planter så mange

forskellige planter sammen, er

der altid nogle som trives bedre

end andre. Her i dette bed

står f.eks. små Dahlia som ikke

trives så godt, men pladsen bliver

overtaget af den der Pelargonia.

Så får vi ingen huller.

Bladplanter er tilføjet fordi de

holder farven i dårligt vejr og

virker som buffer mellem

blomsterne. Over sommeren

udvikler planterne sig forskellige,

men de fleste blomstrer

hele perioden.“

I Fredericia gør kommunens

folk deres bedste til at få byen

til at se indbydende ud. Man

kan se at det er sommer. Mon

det bliver den nye trend i brug

af sommerblomster?

Tekst og foto: Carry Roorda, have- og

landskabsarkitekt.

For udstillere af sommerblomster på

Have & Landskab henvises til oversigten

over planteudstillere på side 53.

lia, Nicotiana og Solsikker. Til så store og brede

bede skal man have noget at fylde op

med. I bunden også mange bladplanter med

spændende farver og strukturer: bladbede,

Ipomoea batatas, Ricinus, Perilla, Helichrysum,

Coleus.

Jeg har været der to gange, første gang i

begyndelsen af juli og anden gang sidst i september,

lige før udstillingen lukkede. Ud over

tiden havde planterne udviklet sig meget forskelligt.

I september var der mange Verbena

bonariensis og græsser, bladplanter, Dahlia

og løvemund som stadig havde det fint. Mange

andre var færdige og stod med frø. Man

kunne se at nogle designere havde regnet

med en længere sæson end andre. Det er muligt

af have en sommerplantning der er spændende

at se på indtil september, bare man

bruger planter som udvikler sig lidt senere og

overtager scenen fra de farvestrålende.

GRØNT MILJØ 6/2009 77


78

FINGERLET BETJENING

Aebi CC66

Let at betjene, servostyring.

Lavt tyngdepunkt og stor

stabilitet på skråninger.

Ergonomisk designet styr,

fremdrift i tommelfinger

- alt betjenes let og enkelt.

Stennedlægningsfræser,

klipper, kost og mange

andre redskabsmuligheder.

STOR KAPACITET

TT270

95 hk.

4-hjulsstyret og meget

terrængående.

Hydrostatisk fremdrift op

til 40 km/t.

3-punkt-ophæng med PTO

for og bag.

Lav vægt, skåner

følsomme arealer.

Klippebredde op til 4 m.

Bomford

Stort program.

Hurtig af- og påmontering.

Godt udsyn.

Mange års erfaring.

Gennemtestede

kvalitetsprodukter.

Ring og aftal demo

af maskinerne

Se mere på

www.helmstmt.com.

Århus 86 109 108

Herning 99 28 29 30

ah@helmstmt.com

www.helmstmt.com

PRODUKTREVY 25: PRYDBUSKE

Blomstring må gerne opleves hele året

Mamelukærme (Lavatera thuringiana) er en overset busk som blomstrer

fra juli til frosten sætter ind. Den fryser tilbage i kolde vintre.

Prydbuske fås i et utal af sor

ter og arter i alle regnbuens

farver, men ofte står haver

og parker ublomstrende hen,

så snart efteråret nærmer sig.

Kim Tang, Fagkonsulent i Danske

Anlægsgartnere, var frisk

på en snak om de prydelige

buske i haver og parker.

Hvor stammer traditionen med

prydbuskene egentligt fra?

”I de engelske landskabshaver

begyndte man at gå væk

fra de stive linjer og former fra

renæssancen og barokhaverne

og begyndte at arbejde med

variationen og mangfoldigheden

også i plantevalget. Det

gjaldt om at have mange specielle

planter sat sammen, som

havde forskellige karakter og

bladfarve. Prydbuskene var et

af elementerne som kunne

give denne variation hen over

hele året.

Der findes jo et utal af buske.

Hvad skal man vælge?

”Som udgangspunkt bør

man i enhver have kunne finde

både noget løvfældende og

noget stedsegrønt. Det stedsegrønne

er med til at give vinterhaven

karakter og skærmer

mod naboen. Det løvfældende

har et mere variablet udtryk

som afspejler årets gang i haven

i takt med at buskene forandres

med blomster, bladfarve,

udspring, med bare eller

dekorative grene. Og hvis vi

snakker de stedsegrønne som

taks og thuja og kristtorn og

buksbom, så er det jo dejligt at

haven ikke bliver brun og død

om vinteren. Derfor mener jeg

også at man skal tænke alle

årstiderne med når man snakker

om prydbuske.”

Er det noget, folk glemmer, i

forbindelse med prydbuske

prydbuske?

„Nogle gange skulle man tro

at planter kun blomstrer om

foråret, når kigger man sig om

i haver og parker. Så når jeg

tegner en have, vælger jeg

næsten altid buske og træer

så der altid er noget at se på

og glædes over. Selv om vinteren

og i det tidlige forår findes

der buske og træer som blomstrer.

Her tænker jeg på kejserbusk,

vinterblomstrende kirsebær,

vinterjasmin, vintersnebolle

og den mindre kendte

gedeblad, Lonicera fragrantissima

som står med sine små

hvide, duftende blomster hele

vinteren, mens alverdens løg,

troldnø og kirsebærkornel

markerer foråret.“

„Buske som havehortensie,

mamelukærme, buskroser og

en række Spiraea bumalda-arter

kan udgøre det blomstrende

indslag i sensommeren. Efteråret

bør derimod stå i høstfarverne

stegn, hvor benved

og koreakornel er smukke eksempler.“

Hvilke buske er bedst i forhold

til en billig vedligeholdelse?

„Der er selvfølgelig forskel

fra busk til busk, men langt

hen af vejen er det jo et

spørgsmål om at vælge de rigtige

buske til den rigtige placering.

Får man valgt nogle buske

som er for store i deres

vækstpotentiale til det sted de

er placeret, så har man jo bedt

om noget at lave. Hvis man tager

uægte jasmin, så er der jo

nogle typer som er ganske lave

og andre som bliver 3-4 meter

høje. Vælger man den forkerte,

betyder det at man har givet

sig selv en del beskæringsarbejde.

Hvordan vil udbuddet ændre

sig fremover?

„Jeg tror i hvert fald ikke at

vi vil se mere ensretning herhjemme.

Markedet vil langt

hen af vejen forsøge at lave

nogle særlige buske og andre

planter som konkurrenterne

ikke har for derved at kunne

tilbyde noget unikt. Trods krisen

så lever vi stadig i en me-

Flere arter af troldnød dyrkes som prydbuske. En af dens store fordele er

at den blomstrer meget tidligt om foråret. Foto: Kim Tang.

GRØNT MILJØ 6/2009


De første rhododendron blomstrer allerede i marts og de sidste i juni. Som bund i rhododendronbedet

kunne man bruge f.eks. skumblomst, liljekonval eller forskellige sorter klokkelyng som blomster både vinter

og tidlig forår. Foto: Kim Tang.

get individuel tidsalder, og

folk vil have det anderledes og

det unikke. Derfor har planteproducenterne

størst chance

for at overleve på at gå efter

det lidt unikke, at lave deres

egen niche. Derfor tror jeg at

sortimentet fortsat vokse.

Hvordan går det med konkurrencen

med udlandet?

”Når det gælder masseproduktion,

så har vi tabt på forhånd

til tyskerne og hollænderne.

Men jeg ved at nogen

af planteskolerne herhjemme

er gået i gang med at producere

lidt større buske. Der er

konkurrencen ikke lige så hård

fra udlandet. De udenlandske

producenter går mere efter

det danske marked for lidt

mindre buske som man kan

pakke mange af sammen i lastbilerne

mens busken som måske

er 1½ meter høj når man

køber den. Det er langt sjældnere

man ser de store buske

komme fra udlandet. De danske

nicheproducenter er med

til at skubbe det danske marked

væk fra ensretningen.” lt

For udstillere af prydbuske på Have &

Landskab henvises til oversigten over

planteudstillere på side 53.

GRØNT MILJØ 6/2009 79


PRODUKTREVY 26: CYKELSTATIVER

Cykler til højre og

venstre og i lag

‘Fjernes uden ansvar’ står der

mange steder i byerne selv om

skiltene ikke har loven på deres

side. Under alle omstændigheder

er cyklerne og dermed

cykelstativerne ikke til at

komme udenom i de danske

byer. Vi har talt med Palle

Poulsen, salgschef i Veksø, et

byrumsinventarfirma der allerede

for 60 år siden opfandt

klo-cykelstativet.

Der bliver mere og mere

trængsel i byerne. Hvad gør vi?

”Ved ethvert projekt med

f.eks. en kommune kigger man

på arealet for deres områder

er jo bestemt ikke gratis. Derfor

handler det om at skabe

flest mulige pladser på mindst

muligt areal. Der er jo en

kæmpe økonomi i det hvis

man kan bruge 20-30% mindre

areal til at få placeret den

samme mængde cykler.“

„Flere og flere steder, især

ved togstationer, bliver der også

placeret to-etagers cykelstativer

hvor man løfter sin cykel

på en skinne oven på den nederste

række cykler. Helt ærligt

var det med rystende hånd

at vi i første omgang satte dem

op, for gad folk overhovedet

bruge dem? Men det har faktisk

vist sig at der er langt større

brug af dem end vi havde

Lænestativet er ikke det mest pladseffektive, men

har bl.a. den fordel at det kan bruges at slags cykler.

Her model Torino 300 fra Veksø.

80

forventet. Det er simpelthen

fordi folk køber dyrere og dyrere

cykler, og de vil sikre sig at

de har deres cykel når de kommer

tilbage igen. Den slags stativer

er jo en enorm god udnyttelse

af arealet.“

„I forhold til pladsmanglen

er det også vigtigt at overveje

at man med et almindelig cykelstativ

som du placerer forhjulet

i, bruger i dag mellem

47 og 50 centimeter per placeret

cykel, men hvis vi tager et

lænestativ, så bruger du faktisk

60-70 cm per cykel. Men

hvis folk skal kunne læne deres

cykler op ad de her stativer,

skal der være langt mere

åbent rum til at manøvrere

rundt med cyklen foran stativet

end der skal på den traditionelle,

og det er den store

udfordring mange steder.”

Hvorfor skulle man så nogensinde

vælge et lænestativ?

”Hele omdrejningspunktet

med et cykelstativ er jo at forkæle

cyklisterne og have fuld

forståelse for deres mange forskellige

cykler. Det er en fornøjelse

at se den mangfoldighed

i cykler der er i dag som gør at

stativerne jo skal være langt

mere all-round end de skulle

være tidligere. I gamle dage

vidste man at et styr var 40 cm

bredt, og at en cykel cirka var

De to-etages cykelstativer er blevet mere brugt end på forhånd ventet.

en meter høj. I dag ser du op

til 70 cm brede styr, og cykler,

der ikke er mere end 65 cm

høje og med dæk der er 7 cm

brede osv. Det gør at man både

skal satse på mere allroundstativer

og måske også flere

forskellige stativer. Alle cykler

kan placeres ved et lænestativ,

men ved de fleste andre typer

Den langt mest anvendte form for cykelstativ er

stadig den nedstøbte forhjulsmodel, hvor cyklen blot

skubbes ind. Foto: Veksø A/S.

stativer er der nogle som er

skeptiske eller har ekstreme

cykler som gør at et givent cykelstativ

ikke er optimalt for

deres cykel. Men det er jo betingelserne

og et udkom af at

cyklerne er blevet så forskellige

som de er blevet.”

Hvad kommer vi til at se mere

til i fremtiden?

På cykeltællerstationen kan man

bl.a. se hvilket nummer cyklist

man er i dag.

GRØNT MILJØ 6/2009


Uden cykelstativer breder de parkerede cykler som regel langs facaderne som en kaotisk løbeild. Her ses et

BIKE cykelstativ som prøver at kontrollere de tohjulede køretøjer. Foto: Mastellone-Projekt.

”Fremtiden inden for cykelstativer

vil nok være mere intelligente

cykelstativer. Stativer

hvor du eksempelvis får en

melding omkring ledige pladser

lige som du kan på bilparkering

i dag. Det kan også være

at man kommer til at kunne

booke sit stativ med mobiltelefonen.

Allerede nu har vi cy-

keltællerstationer, for eksempel

på Rådhuspladsen i København

hvor du kan se hvad

nummer cyklist du er i dag.”

Ud over de elektroniske løsninger,

hvad kommer vi ellers til

at se fremover?

”Hvis man eksempelvis kigger

på anlæggene i Holland, så

er det jo simpelthen parke-

Have & Landskab stand 431

ringshuse, ligesom du ser med

biler, hvor der er 2, 3 og 4 etager

hvor du simpelthen går

opad med din cykel og placerer

den i et stativ. Det kommer

vi til at se herhjemme i takt

med at vi bliver flere og flere i

byerne. Det er jeg helt overbevidst

om.”

Hvad med overdækninger?

”Her er udviklingen klart i

retning af at de skal være

langt mere simple i deres udtryk.

Det hænger bedre sammen

med den omgivende arkitektur,

men det holder også

prisen nede på et niveau hvor

der er råd til at købe overdækninger

til flere cykler. Igen, det

handler om at forkæle cyklisterne,

og hvis der ikke er officielle

pladser, så smider folk

dem tit bare i ét stort rod.”

Hvad koster et cykelstativ, og

hvad er det mest almindelige

cykelstativ?

”Et klostativ koster 250 kroner

per placeret cykel, men vi

har også et lænestativ med en

indbygget wire til fastlåsning.

Det koster 5.860 for to pladser.

Det mest almindelige cykelstativ

er uden sammenligning de

nedstøbte modeller til forhjulsparkering.”

lt

DE UDSTILLER CYKELSTATIVER PÅ

HAVE & LANDSKAB 09

Flexys ApS, stand 46

Falco A/S, stand 385

G9 Udventar ApS, stand 372

Jessing ApS, stand 370

Mastellone - Projekt, stand 376

Veksø A/S, stand 367

Vestre A/S, stand 358.

GRØNT MILJØ 6/2009 81


Virksomheder og kommuner

er ligesom amerikanske

teenagere. De skal have biler.

Men hvad har finanskrisen

betydet? Skal man vælge trailer

eller ladvogn, og står el-bilerne

klar rundt om hjørnet til

at strømme ud på markedet?

Vi har talt med Jesper Christensen,

chefredaktør på Transportnyhederne.

Hvad er det vigtigste at overveje

når man køber bil til brug

i den grønne branche?

”Hvad ens behov er. Det lyder

jo oplagt, men det er ikke

mere end et par år siden at det

ikke var det logiske svar. Nu

ser vi for eksempel ikke længere

folk der køber firhjulstrækkere

til at køre rundt i

byen i for sjov. Firhjulstrækkere

bliver i dag kun købt af dem

som har brug for det, såsom

anlægsgartnere, byggefirmaer

og den slags. Det andet er helt

gået i stå.“

„Til gengæld glemmer folk

nogle gange at overveje at køretøjet

rent faktisk skal kunne

trække, og at trækkraft ikke er

det samme som hestekræfter.

Det nytter ikke noget at man

har en bil med tilpas mange

hestekræfter som man egentlig

synes kører ganske fortrinligt

i fritiden hvis den er ved at

dø når den bliver spændt op

med 2½ tons trailer bagefter,

og du kommer op mod den tilladte

totalvægt. Det går jo ud

over bilen og slider alt for

hårdt, og du bruger alt for meget

dieselolie, og man bliver

82

Indtil videre er den eneste godkendte og registrerede ellastbil i Danmark denne model fra den engelske producent

Modec. Den har to tons lasteevne, kan oplades alle steder hvor der er adgang til et 32A-stik og koster

700.000-800.000 plus moms alt efter batteritype og ladopbygning. Foto: Bay Christensen A/S.

Produktrevy 27: Biler

Traileren, el-bilen og partikelfilteret

simpelthen træt af at køre i

den. Man kan godt have en

masse hestekræfter, men hvis

ikke motoren har et tilpas højt

drejningsmoment, så kan det

være lige meget.”

Skal man købe en ladvogn eller

en trailer?

”Det afhænger naturligvis af

hvad man skal fragte rundt.

Det er nok billigst at komme i

gang med en trailer, men lige

så snart man skal trække den

efter et bare lidt større køretøj

under 3½ tons, så bliver traileren

hurtigt for lille. Så overskrider

man måske hurtigt den tilladte

totalvægt.“

„Men du kan jo også have

en lille lastbil bygget op som

ladvogn så den på en eller anden

måde kan trække en maskine

op på ladet. Så længe du

holder dig under 3½ ton, kan

du køre den på et lille kørekort.

Det var en mulighed, og

hvis du har en 3½ tons lastvogn,

så kan du måske lovligt

læsse 1½ ton eller deromkring.

Men man bør også overveje at

købe noget større til at starte

med. En lastbil over 3½ tons

har jo en langt højere tilladt

totalvægt. Selvfølgelig kræver

den et stort kørekort, men hvis

du alligevel kører med så meget

at du skal have et påhængsvognskørekort

til den

mindre lastbil, så er spørgsmålet

om det ikke er lige så smart

at have det store kørekort og

den store lastbil og så droppe

det med trailer.”

Men det har alle vel ikke råd til

nu om dage?

”Næ, men der er ingen der

siger at man skal købe en ny

lastbil. Det kan være at man

køber den brugt, og så får den

til at leve op til miljøkravene,

sætter et partikelfilter på. Der

var jo også en mulighed.”

Hvad koster et partikelfilter?

”Der skal man må jo spørge

den enkelte filterproducent,

men til de mindre køretøjer

kommer du langt for 20.000

kroner.”

Apropos miljø, hvordan går

det så med elbilerne?

”Der findes jo allerede elbiler

på markedet til byggebranchen.

En 5½ tons el-lastbil fra

GRØNT MILJØ 6/2009


Mega Multitruck er en elbil som forhandles af H.A. Fog A/S. Den er kun

3,3 meter lang, men laster indtil 3 m 3 . Rækkevidde er op til 80 km.

Modec med en rækkevidde på

enten 100 eller 160 kilometer.

Men spørgsmålet er selvfølgelig

om el-biler er interessante

for bygge- og anlægsvirksomheder.

Det afhænger af aktionsradius,

og hvornår der udvikles

et batteri der kan holde

bilen en hel dag. Det findes ikke

nu. De bliver bedre og bedre,

men hvis jeg var anlægsgartner

og skulle køre et sted

hen og arbejde dér hele dagen,

ville jeg nok ikke købe en

elbil lige nu. Det har først og

fremmest noget med aktionsradiussen

at gøre, og så kræver

det også at der eksisterer

et distributionssystem, for som

det er nu, kan man jo ikke oplade

sin elbil særligt mange

steder. Til gengæld eksisterer

der i dag en hel del mindre

modeller og små ladvogne

som fint egner sig til kommuner

hvor de ansatte i parkforvaltningen

kan køre tilbage på

pladsen og lade op. ”

Hvad med andre former for

drivkraft?

”Min vurdering er at vi vil

komme til at se et miks af elbiler,

biler på sprit, biodiesel og

hybridbiler, en kombination af

el-drift og diesel. Men ingen af

disse typer brændstoffer og

drivkræfter har et udbredt di-

stributionssystem, så det kræver

at man har et meget ensartet

kørselsmønster og kan

planlægge ens dage meget

præcist. For de fleste steder er

der ingen drivkraft at hente

hvis man løber tør.”

Hvor langt er vi fra at alternative

brændstoffer for alvor finder

vej til bygge- og anlægsbranchen?

”Det kræver først og fremmest

at politikerne siger: ‘Nu

gør vi det.’ Teknologien er i og

for sig klar. I Stockholm kører

mange busser allerede på sprit,

og man kan køre på gas og

tanke gas på benzintankene.

Bl.a. Volvo og Renault laver

hybridlastbiler, og Scania vil

praktisk talt kunne levere spritbusser

i morgen. Det kræver

bare at politikerne kræver det.

Og når der bliver åbnet op ad

den vej, og eksempelvis bybuszserne

får skiftet drivkraft, så

vil det også brede sig til transporten

i den grønne branche.”

lt

DE UDSTILLER BILER PÅ HAVE

& LANDSKAB 09

Bay Christensen A/S, stand 213

Carepoint Slagelse, stand 71

Hako Danmark A/S, stand 188.

H.C. Petersen Danmark A/S, stand 160

Henrik A. Fog A/S, stand 159

Mitsubishi Fuso Danmark, stand 96

Nellemann Agro A/S, stand 170

Ringsted Erhvervs Auto A/S, stand 199

Svenningsens Maskinforr., stand 180

Selv om traileren også kan blive for lille, kan ladvognen også snildt blive

for stor til behovet. Et eksempel ses her hvor en tre-akslet lastbil med

opbygning til maskintransport har kørt en forholdsmæssig lille maskine

til Christiansborg. Foto: www.transportnyhederne.dk.

FORHANDLER

GUMMIBÆLTER AF

HØJ KVALITET TIL

MINI GRAVEMASKINER

OG ANLÆGSUDSTYR

RUBBER TRACK SPECIALISTS

Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Svalehøjvej 18

Leveringsdygtig i hele Danmark

Kontakt os for konkurrencedygtige priser

3650 Ølstykke

Tlf. 43 76 02 06

info@aspendenmark.dk

Se nyhederne på Have & Landskab

i Grønt Miljøs septembernummer

Grønt Miljø udstiller ikke selv på Have & Landskab,

men vi er alligevel med.

For det første er bladet også udstillingskatalog og

ligger derfor frit fremme ved indgangene.

For det andet besøger vi de enkelte stande og ser

nærmere på de nyheder der præsenteres og de tendenser

i produktudviklingen som udstillingen afspejler.

Det kan man læse om i næste nummer af Grønt

Miljø der udkommer i september.

Redaktionen

GRØNT MILJØ 6/2009 83


John Deere’s greenklippere 2500B og 2500E Hybrid. Importøren Nellemann Agro fremhæver at klipperne er

meget skånsomme og præsterer det laveste jordtryk som findes på markedet. Det opnås bl.a. ved at bruge

højstyrkestål og lavprofildæk. Med hybridmodellen kan man reducere lydniveau og brændstofforbruget.

PRODUKTREVY 28: SPECIALREDSKABER TIL GREENS

En ekstrem anlægstypes særlige krav

Golfgreens er en af de mest

specielle anlægstyper der

findes til planter. Den uhørt intensive

pleje kræver også specielt

og småt grej. Det har vi

talt med Lars Rævsager om.

Han er produktchef i Prodana

A/S der er af de danske importører

inden for området.

Hvorfor skal man have specialredskaber

til greens? Kan man

ikke bare bruge dem man har

til de øvrige sportsplæner?

„Det kan man ikke fordi en

green er en meget speciel

plæne. Den har et kunstigt opbygget

vækstlag hvor fokus er

at lede vandet hurtigt og effektivt

væk fra spilleoverfladen

samtidig med at man skal opretholde

en overflade hvor

græsset kan trives, og bolden

springer og ruller rigtigt selv

om græsset belastes meget og

klippes unaturligt tæt.“

„Vækstforholdene er ikke

optimale for græsset hvorfor

plejen skal være det. Her indgår

specielle maskiner der er

mindre og lettere. Alle greenkeperere

er meget opmærksomme

på at trykket på jorden

skal holdes på et absolut minimum.

Man ser også redskaber

som man går bag ved, noget

man aldrig ser på boldbaner.

Maskinerne er også mere præcise

og bruges med kortere

mellemrum. Man klipper ikke

én, men 3-4 gange om ugen.

Og man gøder meget jævnligt

84

og i præcise doser. Det hænger

også sammen med at jorden

holder dårligt på næringsstofferne,

og man vander meget.“

Et par eksempler på hvordan

maskiner adskiller sig fra almindelige

græsplejemaskiner?

„Tag f.eks. vertikalskærere.

På fairway og fodboldbaner

bruger man dem måske to

gange om året med knive der

er 2-3 mm brede og går 0,5-1,5

cm ned. En ret grov behandling.

På greens vertikalskærer

man måske hver tredje uge, og

knivene er højst en millimeter

bred og rører kun lige overfladen.

Dybdeluftere er mindre

med omkring en meters arbejdsbredde

og de går ikke lige

så dybt i jorden, 10-15 cm.

Græsklipperne er cylinderklippere,

det er et must, og de har

flere blade pr. cylinder end ellers

og laver et finere klip.

Greenklippere kalder man

dem også. Det er normalt trehjulsklippere

som dem man ellers

kender, bare små. Der er

også specielle maskiner til at

slice, topdresse og efterså. Og i

alle tilfælde er maskinerne små

og lette for at undgå at trykke

jorden.“

Er maskiner man kun bruger

på green, ikke ude i fairway?

„Langt de fleste bruges kun

på greens. Uden for greenen

er de alt for uøkonomiske i

brug. Desuden er specialredskaberne

tit udformet som en

særlig kassette der sættes op i

greenklipperen i stedet for

cylinderklipperen. Redskaberne

fås som egentlige udstyrssæt.

Der er også nogle maskiner

som i deres princip stort set

kun kendes fra greens. F.eks.

overfladeluftere der laver huller

i jorden - uden det bræk

som dybdelufterne kræver.

Formålet er at forbedre vandafledningen.

Der findes også

en Poa Buster der retter enårig

rapgræs op så det lettere kan

klippes. Og særlige koste til at

fordele topdressing. Desuden

har alle maskiner et tromleaggregat

der udjævner ormeskud

og den slags. Der er eks-

treme krav til jævnhed, ellers

kan man ikke klippe så tæt.“

Det lyder som en særdeles dyr

pleje, med specialredskaber og

mange arbejdsgange med

småt grej, ikke?

„Ja, omregnet til areal er det

meget dyrere at holde green

end fairway. Man har i gennemsnit

måske 1 ha green og

20 ha fairway og rough på en

golfbane og bruger måske

samme beløb begge steder.

Men det er også især på greenen

at golfbanen bliver målt

og vejet. Begge steder er det

græsklipningen der er den helt

store udgift.“

Hvilke krav stiller man til den

traktor der kører på greenen?

„Kontakttrykket skal være

lavt, så normalt er det højst en

traktor på 40-50 hk og med

den rigtige dækmontering -

vel vidende at dækmonteringen

ikke gør noget ved akseltrykket

og komprimeringen

længere nede. Dybdeluftningen

udføres i kun 10-15 cm

dybde og er beregnet på den

komprimering som golfspillerne

laver i overfladen.“

Alle disse specialmaskiner er

temmelig nye, ikke?

„Historisk set blev greens

passet håndredskaber, men efterhånden

blev arbejdet motoriseret

og efterhånden også

selvkørende. Ellers ville man ikke

kunne passe en green i dag.

Maskiniseringen blev introduceret

i 50’erne og var almindelig

i 70’erne, men det er først i

de sidste ti år at vi har fået de

mange baner og dermed den

store afsætning af specialgrej.“

Vredos nye skivesåmaskine sår

frøet i rækker med 3,5 cm

mellemrum og lægger det tilpas

ned i jorden.

GRØNT MILJØ 6/2009


Hvor ligger maskinudviklingen

især lige i øjeblikket?

„Fokus er at lave maskiner

der gør arbejdet lettere for

greenkeeperen og nedsætter

ukrudtets tryk. Det er Poa Buster

et eksempel på. Der er også

fokus på maskiner der er

med til at optimere udnyttelsen

af kvælstof og vand, det vil

sige skabe et godt luftskifte,

god vandgennemgang og gøre

jorden i stand til at holde

bedre på vand og næringstoffer.

Det er overfladeluftere et

eksempel på. Men samtidig

skal man være opmærksom på

at boldene reagerer korrekt

ved boldnedslag, og at green

har den rigtige hastighed. Vi

har tit hørt at det kan forandre

sig når man indfører nye maskiner.“

Hvilken betydning har det at

man forsøger at holde også

greens uden pesticider?

„Det har mere betydning for

hvilken type græs man bruger.

Man er tvunget til at bruge andre

græsarter. Men med de

rigtige maskiner kan man også

stresse ukrudtet og reducere

behovet for pesticider. Jeg vil

dog sige at greenen er så spe-

DER ER LYS FOR ENDEN

AF TUNNELLEN...

Silkeborgvej 138, 8700 Horsens

Industrivej 7, 5492 Vissenbjerg

Tlf. 76 61 83 00. www.maskinhuset.dk

cielt et vækstmedie at det er

uhyre svært helt at undgå pesticider.

Alene det at man har

en klippehøjde på ned til 1½

mm for visse arter og det utroligt

hårde slid.“

Er der fokus på miljø, f.eks.

brændelsøkonomi og CO 2?

„Nej, det tvivler jeg på har

den store betydning. Kommunerne

skal lave CO 2-regnskaber,

og det krav kommer nok

også til golfbanerne, men indtil

videre er det ikke noget

man har overskud til at kigge

nærmere på.“

Hvor stort er det danske marked

for specialgrej til greens?

„Der er en håndfuld der

agerer på det danske marked.

Hertil hører dem der forhandler

de store græsklippermærker

som Jacobsen, Toro og

John Deere. De laver også specialudstyr

til greens. Så er der

os og nogle andre der forhandler

andre mærker uden at

være bundet til ét. Vi importerer

f.eks. Greenteks udstyr af

bl.a. overfladeluftere, dybdelufter

og vertikalskærere samt

klippere fra Wiedenmann.“

Har I en nyhed med på Have &

Landskab?

På greens bruges små, lette redskaber, selv redskaber man går bag ved

som denne Toro Flex 21 Greensmaster. Knivcylindrene følger nøje greenens

konturer, og klipperen kører lige ud selv om underlaget bugter sig.

„Vi er blevet forhandler af

Vredo-såmaskiner og har en ny

skivesåmaskine med. Den sår

frøet i rækker med 3,5 cm mellemrum

og lægger det tilpas

ned i jorden så den rette fugtighed

og temperatur opnåes.

Vi viser også en ny lille topdresser

fra Earth & Turf. Den er

beregnet til haver, men jeg

tror også den kan være interessant

på greens.“ sh

DE UDSTILLER SPECIALGREJ TIL

GREENS PÅ HAVE & LANDSKAB 09

H.C. Petersen Danmark A/S, stand 160

Prodana A/S, stand 122

Lyngfeldt, stand 222

Nellemann Agro A/S, stand 170

SC Svend Carlsen, stand 161

Svenningsens Maskinforr., stand 180

Maskinhuset A/S

Entreprenørmaskiner

GRØNT MILJØ 6/2009 85


PRODUKTREVY 29: LEGEREDSKABER

Danmark på toppen af naturlegepladsen

Nu om dage er legepladsen

et sted hvor børnene skal

både lege og lære. Men er der

overhovedet plads til legepladser

i en tid hvor man kunne

mistænke børnene for ikke at

finde op og ned på en gynge

uden deres internetopkobling?

Vi har talt med Thomas Bentsen

der er formand for Producenter,

Importører samt forhandlere

af Legeredskaber i

Danmark og administrerende

direktør i Kompan Norden.

Er fri sms, trådløst internet og

iPhones ved at skubbe gyngen

og karrusellen af vippen?

”Det synes jeg ikke er ved at

ske, og jeg tror heller ikke at

gynger, vipper og alle de klassiske

legepladsredskaber går af

mode. De tillader børnene at

gå på opdagelse med både

krop og fantasi, men der kommer

nok til at ske mere med

selve udformningen selv om

funktionen forbliver den samme.

Når det er sagt, er der in-

Skandinavien er på forkant med udviklingen inden for legepladsredskaber,

også når det gælder elektronik. Men dette billede fra

hoppepuderne i Showa Kinen Park i Tachikawa i Japan viser med al

tydelighed at godt gammeldags hopperi endnu ikke er gået af

mode. Foto: Landskabsarkitekt Bettina Lamm.

86

gen tvivl om at vi kommer til

at se langt mere elektronik i

legeredskaberne. Der vil komme

en større og større interface

mellem mobiltelefon,

computer, internet og legeredskaberne.

F.eks. ved at man

‘hooker’ sig med på en leg i et

legeredskab sammen med sine

venner ved hjælp af mobilen,

og derved sørger for at få dem

til at blive ved med at lege aktivt,

selv om de elektroniske

medier kommer til at fylde

mere og mere i deres liv.”

Hvilke ændringer er ellers på

vej, ud over mere elektronik?

”Rent materialemæssigt vil

vi komme til at se at man går

mere og mere i retning af mere

vedligeholdelsesfrie materialer

på grund af den økonomiske

situation hos kommuner

og andre kunder. Så man går

måske mere og mere væk fra

træ og bruger flere plast- og

stålprodukter.”

Er de så også mere sikre?

”Generelt er der lavet nogle

europæiske standarder som

bliver fulgt, så det er ikke de

store landvindinger der sker

inden for sikkerhed mere. Det

er små ændringer og justeringer

som man nok skal være

fagmand for at kunne se forskellen

på. Hvis vi vil have mere

sikkerhed, er det ikke længere

produkterne, men nærmere

politikerne som skal gøre

det til et lovkrav at standarderne

bliver fulgt. I dag er det

jo frivilligt, så dér ser jeg den

største mulighed for at forbedre

sikkerheden.“

„Jeg tror også at der vil

komme mere og mere fokus

på sikkerheden omkring vedligeholdelsen

af legepladsen.

Den ene del er jo at få købt legepladsen,

men så er der også

vedligeholdelsen i de næste 20

år og sikre og efterspænde så

det holder fem år ekstra. De

ting der går galt, skyldes oftest

dårlig kvalitet fra leverandøren

eller dårlig vedligeholdelse

fra kunden.”

GRØNT MILJØ 6/2009


Hvad koster en vippe?

”Det afhænger både af kvaliteten,

og hvor længe den skal

være der, men jeg vil skyde på

at du i Danmark kan få en vippe

fra 3.000-4.000 kroner og så

op til 12.000-15.000, men det

er meget forskelligt.

Hvis vi kigger ud over Danmarks

grænser hvor er der så

mest gang i udviklingen?

„Der er ingen der er længere

fremme, men der er måske

andre vinkler på det. I England

er man mere ovre i landscaping,

større legepladsprojekter.

Herhjemme siger vi måske

at man har en legeplads i en

fornuftig størrelse når den koster

omkring 100.000-150.000

kr, mens du i England skal op i

300.000-500.000 når du snakker

pæne legepladser. Men de

tre største producenter i verden

ligger jo i Skandinavien,

Kompan, Hags og Lappset, så

det er faktisk her udviklingen

er længst fremme. Og Danmark

er især på forkant, når

det gælder naturlegepladser.”

Hvordan definerer du en naturlegeplads?

”I min verden er det en legeplads

hvor de bærende dele er

træstammer der er afbarket.

I Danmark er der relativt flere

naturlegepladser i de andre nordiske

lande. Her ses naturlegepladsen

Watoto Kaya i Ree Park -

Ebeltoft Safari hvor det ikke er til

at se om den voksne er bekymret

eller misundelig.

Foto: Ree Park - Ebeltoft Safari.

Det vil oftest være i robinie, og

så vil der være nogle elementer

som forbinder det, enten

nogle net, ruchebaner eller huse,

så det ser lidt mere råt ud,

men jeg vil grundlæggende

sige at det kendetegnende er

når træstolpen er afbarket

træ. Naturlegepladser udgør

måske 40-50 procent af det

samlede marked herhjemme,

mens de præfabrikerede redskaber

har resten. I de andre

nordiske lande er forholdet

måske nærmere 90-10 til de

præfabrikerede. Jeg tror at det

skyldes at der har ligget nogle

hjemmemarkedsproducenter

som har solgt meget billigt, billigere

end herhjemme, og det

kan være at det ikke giver andre

incitament til at starte op

med at lave naturlegepladser

når prisniveauet måske er 2-3

gange så højt. I Danmark har

man nok en mere jævn pris

mellem præfabrikerede og

naturlegepladser.” lt

DE UDSTILLER LEGEREDSKABER PÅ

HAVE & LANDSKAB 09

Bondeskovgård, stand 17

DICA A/S, stand 466

Elverdal A/S, stand 19

Green Græstage, stand 18

Lappset Danmark A/S, stand 382, 470

Sportsbyg A/S, stand 456















Have & Landskab STAND 372












GRØNT MILJØ 6/2009 87


88

PRODUKTREVY 30: BUSKRYDDERE OG GRÆSTRIMMERE

Den moderne motoriserede le

Buskryddere og græstrimre

klarer den sidste finish

når man har brugt plæneklipperen

og ikke er nået helt ind i

hjørnerne. Vi har talt med Jakob

Hansen der er salgschef

hos Husqvarna Skov & Have A/

S, en af leverandørerne af professionelle

buskrydder og

trimmere.

Hvilke opgaver bruger man

egentligt buskryddere og

græstrimmere til?

„Til at tage alt det man ikke

kan tage med den almindelige

græsklipper, eller det som man

ikke kan tage fordi det er for

højt eller groft. De små trimmere

bruges ofte til at lave

den sidste finish efter plæneklipperen,

og buskkrydderen

bruges ofte på større områder

hvor man ikke kan køre med

større maskiner, eller til græs

og vækst i rabatter og på skråninger.

Man kan vel sige at

buskryddere og græstrimmere

bruges til det som man brugte

leen til før i tiden.“

Beskriv principperne i buskryddere

og græstrimmer.

„Når man kigger på forskellen

på en trimmer og på en

buskkrydder, er det typisk at

en buskrydder en er maskine

med styr. Det gør at man kan

arbejde længe, mere ergonomisk

korrekt og mere sikkert,

og den kører typisk med græs

eller savklinge. Trimmere er en

lille let maskine som bruges

med trimmertråd og til mindre

og lette opgaver. Vægten på

disse maskiner er fra cirka 4 kg

op til 10 kg alt efter størrelse

og anvendelsesområde.“

„Motoren er oftest en totaktsmotor

på 25-55 cm 3 som

er let og kompakt. Fordelen

ved totaktsmotorer er deres

acceleration, trækevne og

ydelse, men der findes i dag

også firetaktsmotorer til både

buskryddere og græstrimmer

som støjer mindre, og ofte har

de færre emissioner.“

„På de mindre trimmere bruges

et loop-håndtag som sidder

direkte på rigrøret, og rigrøret

er ofte buet hvilket gør

at man trimmer tæt på sig selv.

De større maskiner har et tohåndsstyr

monteret på rigrøret

eller som på Husqvarna på et

lille tårn på rigrøret. Rigrøret

er lige, og for enden sidder et

vinkelgear der giver klingen eller

trimmerhovedet den rigtige

udveksling og maximale kraftoverførsel.“

I praksis skelner man imellem

forskellige typer, ikke?

„I praksis kan man skelne

mellem fire typer. Den mindste

er en let græstrimmer med

buet rigrør. Den er til opgaver

som f.eks. græs ved bænke og

træer. Så er der den større

trimmer til opgaver med kraftigt

græs og anden grov vegetation.

Så har vi den alminde-

lige buskrydder med klinge og

tohåndsstyr. Endelig er der

skovrydderen med kort rigrør

og savklinge. Den er beregnet

til udtynding i skov og kraftig

buskads, den har et vinkelgear

og en motor der er bygget til

hurtig acceleration og max effekt.

Denne type er ikke så udbredt

i Danmark.“

Snører og klinger findes vel i

forskellige udførelser?

„Ja, der er mange forskellige

slags snører. De traditionelle er

glatte nylonsnører, men der er

andre typer der har en hakket/

ujævn overflade for at begrænse

støjen. Vi har også en

snøre med en hård kerne der

er med til at forlænge levetiden.

Klinger findes også i mange

forskellige størrelser og typer.

Der er f.eks. særlige græsklinger

med et varierende antal

tænder. En anden type er

savklingen der minder lidt om

en rundsavsklinge. Med mange

tænder saver man fint og

langsomt, med få tænder groft

og hurtigt. Valg af snørre og

klinger er et spørgsmål om arbejdsopgaver

og temperament.“

Hvor længe kan en snørrer eller

klinge holde?

„Det kommer helt an på

hvad man arbejder i. Klingerne

er mere holdbare, og de leverer

også et andet resultat end

snørerne. Klinger strenglægger

græsset som man gjorde i

gamle dage med leen hvor

snøren slår græsset i små stykker.

Men det er ikke til at sige

hvor lang tid en snøre eller

klinge holder.“

Er det ikke vildt hårdt at gå

rundt med et sådant larmende,

vibrerende apparat?

„Der er gjort meget for at

afskærme håndtagene fra vibrationerne

i motoren og rigrøret,

og der er, når vi henvender

os til den professionelle

forbruger, meget fokus på

hvor længe man kan bruge

redskabet uden at få arbejdsskader.

Flere af Husqvarnas

modeller har en så god afvibrering

at man kan anvende

dem hele dagen. Ja, buskryddere

og trimmere støjer, både

fra motoren, klingen og snøren,

men også her er der virkelig

sket meget de sidste år. Det

anbefales selvfølgelig stadigvæk

at man bruger høreværn

og beskyttelse for øjnene, og

selvfølgelig bruge det beskyttelsesudstyr

som arbejdstilsynet

anbefaler.“

„Ergonomisk handler det

meget om god balance i redskabet.

Det er bl.a. derfor at

tanken på de større redskaber

er lagt på rigrøret. De store

håndtag monteret på rigrøret

giver en god arbejdsstilling

uden at benene kommer i vejen

når man arbejder. Der udvikles

også meget i bæreseler

GRØNT MILJØ 6/2009


Trimmerhoveder til trimning af græs. Fra venstre:

manuel, halvautomatisk og automatisk justering af snorens længde.

Savklinge af hårdmetal.

Til savning i sandede og

tørre omgivelser nær jord.

Kompostklinge i

stål til udtynding og

rydning af sejt

sammenfiltret græs

og buskads. Kan

også bruges til tilbageskæring.

Savklinge med mejseltand.

Til savning af buske

og smalle træstammer

Universal skæreværktøj med

bevægelige nylonknive eller

snor. Til udtynding og arealbearbejdning.

Masser af muligheder i snore og klinger, her fra Stihl.

til buskkrydderne. Sortimentet

i dag tilfredsstiller alle behov.

Selerne kan ofte reguleres på

mange måder så den passer

den enkelte bruger. Husqvarnas

sidste nye ‘Balance XT’ er

bl.a. lavet til de lidt højere brugere,

og er også god til damer

hvilket ikke alle seler er.“

Hvad er tendensen inden for

udviklingen af græstrimmere

og buskryddere?

„Først og fremmest har det i

de senere år handlet om at begrænse

mængden af udstødningsgasser,

specielt fra 2taktsmotorerne.

Det er også lykkedes,

f.eks. er gasserne reduceret

med op til 60% på Husqvarnas

nye X-Torq-motor

samtidig med at man har fået

en benzinbesparelse på 20%

og et bedre bundtræk i motoren.

Dermed har man allerede

i dag opnået de miljøkrav som

kommer i fremtiden. Samtidig

Echo SRMF-340 fra Ketner

Outdoor har som noget nyt en 4taktsmotor

der bruger 2-taktsbenzin

- med 2% olie. Man får

derved 2-taktsmotorens lave vægt

og høje effekt, men bedre

brændstoføkonomi, mindre udstødningsgas

og støj.

Græsklinger af stål 2 skær

eller 8 tænder. Til rydning

af kraftigt tørt græs eller

nedskæring af brændenælder

og siv.

Savklinge med spidstand.

Til rydning og fældning

af buske og træer.

Trekantsklinge i

stål til udtynding

og rydning af sejt

sammenfiltret

græs og buskads.

arbejdes der på at gøre redskaberne

endnu bedre med hensyn

til ergonomi og vibrationer.

Vibrationer har stor opmærksomhed

fra Arbejdstilsynet.

Man ser også en større

variation i udbuddet så det

passer til de forskellige behov.

Hos Husqvarna har vi maskiner

til alle typer af brugere, hobbymanden,

landmanden, og

den professionelle bruger. Dog

er der forskel på hvad maskinerne

skal bruges til og hvor

meget de skal bruges, så derfor

bygger man maskiner så de

passer til den enkelte bruger.“

Hvordan ser det danske marked

ud?

„Inden for de professionelle

maskiner er der flere udbydere,

og når det gælder de mindre

hobbyprægede maskiner,

er der endnu flere der gerne

vil sælge deres produkter. Priserne

begynder ved ca. 995 kr.

for en lille hobbymaskine til

10.000 kr. for en kraftig professionel

maskine.“

Hvad er den største nyhed

branchen kan vise?

„For os er det stadig den nye

X-Torq-motor samt vores nye

bæresele Balance XT.“ sh

DE UDSTILLER BUSKRYDDERE

PÅ HAVE & LANDSKAB 09

Husqvarna Skov & Have A/S, stand 92

Jonsered A/S, stand 435

Ketner Outdoor A/S, stand 410

Stihl, stand 405

Texas A/S, stand 72

Tima Products A/S, stand 138

Timan A/S, stand 209.

Slut med mos.

Slut med ukrudt.

Slut med synkninger.

Ingen oliepletter.

Op til 50 års holdbarhed.

Over 25 forskellige farver.

Over 100 forskellige mønstre.

NYHED !

BETONTRYK

I DANMARK

Vi har fornøjelsen at præsentere Betontryk

som er et helt nyt koncept her i landet. Dem og

Deres firma har nu muligheden for at tilmelde

Dem til et gratis og helt uforpligtende kursus.

For yderligere information kontakt

TEAM HANSEN tlf. 50 99 62 25.

De er også meget velkomne til at besøge

vores stand nr. 49 på Have & Landskab ‘09.

Vilvorde Vilvorde

Roskilde Tekniske Skole Vilvorde

Køgevej 172 4000 Roskilde Telefon 46 300 400

− uddannelse for hoved og hænder

Masser af uddannelser, hos os kan du bl.a. blive

Anlægsgartner - anlægsgartnerassistent

Væksthusgartner - væksthusgartnerassistent

Produktionsgartner - planteskolegartnerassistent

Greenkeeper - greenkeeperassistent.

Kontakt en vejleder på 46 300 400 eller besøg

www.rts.dk, for mere information.

Vores kursusafdeling kan tilbyde et væld af kurser

Aktuelle kurser:

Gaffeltruck certifikat B

“Varmt arbejde”

Maskinkurser

Vejen som arbejdsplads

Etablering af mindre anlæg med planter og fliser

Teleskoplæsser m. gafler/kran

Blomsterbinding 17 ugers grunduddannelse

Pleje af grønne områder, sommerbeskæring

Pleje af grønne områder, vinterbeskæring

Anlæg i natursten, træ og vand.

Ring på 46 300 400 og få tilsendt

vores nye kursusprogram.

Roskilde

Tekniske

Skole

GRØNT MILJØ 6/2009 89


PRODUKTREVY 31:

GRÆSFRØ

Det hele

begynder

med et frø

Græsfrø er udgangspunktet

for de grønne flader i vores

omgivelser: plæner i parker

og haver, ved institutioner og

virksomheder, til fodbold og

golf. Dertil kommer græsarealer

ved tekniske anlæg, f.eks.

langs veje, i regnvandsbassiner

og lignende der står for en stor

del af det samlede forbrug af

græsfrø. Grønt Miljø har talt

med Asbjørn Nyholt om græsfrø,

plæner og vækst. Han er

konsulent med eget rådgivningsfirma.

Hvad taler vi om når det drejer

sig om græsfrø?

„Arterne i plænegræs er

som udgangspunkt de samme

som i græs til landbrugsproduktion,

men der er udviklet

særlige sorter. Producenterne

forædler f.eks. rajgræs til at

være småt og slidstærkt sådan

at det egner sig til plæner. De

vigtigste arter er eng-rapgræs,

rødsvingel og almindelig rajgræs.

Sorter af disse og andre

arter indgår så i utallige blandinger

til forskellige formål

hvor egenskaberne supplerer

hinanden. Plænens funktion,

jordbunden og plejebudgettet

er de vigtigste parametre i valget

af sorter.“

Hvordan har produktionen af

græsfrø udviklet sig historisk?

„Man begyndte at forædle

græsfrø i slutningen af 1800tallet,

først til landbruget og

lidt senere til plæner. Udviklingen

tog for alvor fart i 1950’erne

og 1960’erne da der kom

gang i mange store byggerier.

Frøfirmaet Dæhnfelt var en af

pionererne. De indførte betegnelsen

’Mini-Turf’ om frøblandinger

med sorter der er forædlet

til plæneformål. I de seneste

10-15 år har der været

mange opkøb, og der er nu

kun få forædlingsfirmaer i

Danmark. Til gengæld er vi en

af verdens største frøproducerende

lande, bl.a. fordi kystklimaet

er gunstigt. Cirka 20%

af det græsfrø der bruges i he-

90

le den tempererede zone, produceres

her i landet.“

Hvordan er kvaliteten - og

kvalitetsbevidstheden?

„Plantedirektoratet står for

en frivillig værdiafprøvning,

hvor sorterne testes for plæneegenskaber

over tre år på neutrale

forsøgsstationer i Norden.

Hvis resultaterne er tilfredsstillende,

kan sorten opnå S-mærke.

Mærkningen har eksisteret

siden midt i 1970’erne og udløber

ikke. Derfor kan en Smærkning

godt være ‘gammel’

og overhalet af nye og

bedre sorter. I forhold til kvalitetsbevidsthed

er min erfaring

at stadionfolk og greenkeepere

er mest bevidste om

sorter og kvalitet. Andre grønne

forvaltere er ikke lige så

stærke i kendskabet til sorter,

og for dem er mærkningen en

stor hjælp.“

Når man snakker om græsfrø,

kommer det hurtigt til at dreje

sig om plæner. Hvad betyder

gødskning for resultatet?

„Græsfrøene kan klare mange

ting, men tit er vækstjorden

ikke god nok. Og selv om jorden

er ok, skal man helst gødske

samtidig med at man sår

for at få græsset hurtigt i

gang. Vi har vidst det længe,

men det er ikke så let at få folk

til at gøre det i praksis, hverken

de professionelle eller ha-

veejerne. Der hersker en hårdnakket

myte om at man svider

frøene hvis man spreder gødning

samtidig med at man sår.

Typisk bruger man 3 kg græsfrø

pr. 100 kvadratmeter, og så

længe man holder sig til samme

mængde NKP, er der ikke

risiko for svidning.“

„I driften kan det være fristende

at gøde lidt ekstra, men

det giver kun resultat til en vis

grænse. Man kan sige at det er

lidt ligesom at tisse i bukserne

for at holde varmen. Hvis

græsset får for meget kvælstof,

vil det favorisere enårig

rapgræs der lettere end andre

græsser angribes af svampe.

Derfor kan man faktisk bruge

finjustering af kvælstofbalancen

til at minimere indholdet

af enårig rapgræs i sin plæne

og dermed reducere risikoen

for svampeangreb.“

Hvilken rolle spiller forbuddet

mod at bruge pesticider på offentlige

arealer?

„Især på fodboldbaner og

golfbaner skal mandskabet nu

i meget højere grad fungere

som gartnere. Der er fokus på

at græsset har det godt sådan

at det kan konkurrere med

ukrudtet og holde sig fri af

sygdomme. Gødning fordeles

f.eks. på 3-5 gange på fodboldbaner

i stedet for som tidligere

en gang i foråret for at

Plantedirektoratet står for en

frivillig værdiafprøvning hvor

sorterne testes for plæneegenskaber

på neutrale forsøgsstationer

i Norden - her i

Landvik i Norge. Hvis resultaterne

er tilfredsstillende, kan

sorten opnå S-mærke.

Foto: Asbjørn Nyholt.

græsset får en jævn konkurrenceevne.

Og så er de nyeste

græssorter typisk udvalgt på

tæthed, konkurrenceevne i

forhold til ukrudt, udseende

og slidstyrke. Derfor er de også

bedre til at fungere uden pesticider.“

„På golfbaner er udfordringen

især svampe på greens og

ukrudt på fairways. Svampene

angriber mest enårig rapgræs

der findes naturligt overalt og

Nysået græs inden første

slåning. Gødskning samtidig

med såning er vigtigt for at

få græsset hurtigt i gang så

det kan overhale ukrudtet.

Foto: Asbjørn Nyholt.

GRØNT MILJØ 6/2009


er god til at blomstre og kaste

frø, også selv om den bliver

klippet i 3 millimeters højde.

Den bør ikke findes i græsblandingerne,

men der kan

godt være lidt af den alligevel.

EU-normer siger at der må være

1% af ’andre’ arter i en frøblanding.“

Hvor stort et problem er skadedyr?

„På lette jorde har gåsebiller

været et stort problem de seneste

8-9 år, faktisk så stort at

jeg har set granvoksne mænd

næsten være på grådens rand

over deres ødelagte plæner.

Der findes et effektivt middel

til bekæmpelse som de fleste

får dispensation til at bruge,

også på offentlige arealer. Alternativet

er en omlægning,

som er en dyr proces.“

Hvor er de aktuelle tendenser

inden for græsfrø og plæner?

„I de sidste 10 år har vi set at

der bliver etableret flere og

flere plæner i ypperste kvalitet,

f.eks. i forbindelse med renovering

af slotshaver. De

gunstige økonomiske forhold

har gjort det muligt at kræse

særligt om nogle plæner. Samtidig

bliver der også etableret

naturgræs, så der er kommet

et større spænd mellem yderpunkterne

i typer af plæner og

dermed i efterspørgslen på

græsfrø.“

„Desuden kan man nu købe

græsfrø der er coatede - overtrukket

- med gødning på

overfladen. Det er