6 - Grønt Miljø
6 - Grønt Miljø
6 - Grønt Miljø
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Have & Landskab 09 TEMA
5 Produktrevy
43 Guide
GRØNT MILJØ 6/2009 1
6 AUGUST
2009
Grønt Miljø
2
Have & Landskab Stand 25
Nørrebroparken, København
Inspirerende udemiljøer
anlægges og vedligeholdes
Torve & Veje
Skolegårde & Sportsanlæg
Boligområder
Firmadomiciler
Slotsparker
Med base på Midtsjælland er vores
150 engagerede medarbejdere klar til
at rykke ud og gøre dine omgivelser
grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk
OK grøn anlæg as
Tlf.: 57 53 75 09
www.ok-as.dk
Have & Landskab Stand 40
KORTEGAARD.DK
Danske træer
til
danske anlæg
Vi gør Danmark
grønnere
P. Kortegaards
Planteskole
5550 Langeskov
www.kortegaard.dk
65 97 26 56
kontakt@skag.dk
www.skag.dk
Have & Landskab
Stand 281
„Vi vil være
Danmarks bedste
anlægsgartnerfirma.
Prøv at teste os!“
Medarbejderne i Lars Aarup A/S
Anlægsgartnermester
Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve
Tlf. 59 65 66 39
E-mail: info@lars-aarup.dk.
homepage: www.lars-aarup.dk
Fra villahaver til slotsparker.
Fra planlægning til sidste sten.
Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.
58 16 47 00
SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør
ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke
ODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ
KALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg
GRØNT MILJØ 6/2009
RUL DIN
GRÆSPLÆNE UD
ÅRET RUNDT
SMÅ RULLER:
40 x 250 x 1,5 cm
= 1m 2 pr. rulle
STORE RULLER:
Bredde 50-81 cm.
Længde op til 35 meter.
Dansk
Produceret
1-24 m2 ..................................................... kr. 30,-
25-99 m2 .................................................. kr. 25,-
100-299 m2 ........................................... kr. 18,-
300-999 m2 ........................................... kr. 15,-
1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,-
Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,-
Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,-
Græstage, over 40 m2 Priser pr. m
............... kr. 30,-
2 excl. moms & transport:
4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95
www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk
Have & Landskab Stand 424
KOMMENTAR
SLANK OG TJEKKET
For niende gang og for sjette gang på fagskolen Selandia i
Slagelse står fagudstillingen Have & Landskab for døren.
Den debuterede i 1992 med nye friske idéer om en arbejdende
udstilling i fri luft, mere i slægt med tidens uprætentiøse
maskindemonstrationer end 80’ernes typiske haludstillinger
med skinnende maskiner. Udstillingen blev tilmed
holdt i de faglige organisationers eget regi omkring det nu
nedlagte Have & Landskabsrådet. Det forklarer udstillingens
navn hvor ‘park’ ellers er mere relevant end ‘have’.
Formen er i store træk bevaret selv om der nu er næsten tre
gange så mange udstillere og over tre gange så mange gæster.
De første års idealisme og begejstring over at løfte i flok
er dog afløst af en mere rå professionalisme. Entréen er faldet
bort. Fagets blade annoncerer ikke mere gratis. Udstillingen
kommer ikke mere rundt i landet. Og der er kun
kommercielle stande, ikke indslag som DM i anlægsgartneri.
Udstillingen er heller ikke så arbejdende så det gør noget.
De fleste nøjes med at se og snakke. Maskinerne ses an, prøves
ikke. Med større budgetter og overskud er udstillingen
også reorganiseret. Kun fagets største organisationer står
bag. Men stadig uden det ellers normale messefirma til at
arrangere. Det har ikke svækket stabiliteten.
Udstillingen er stor og har gode fysiske rammer. Planteskolerne
er blevet mere aktive og har sikret udstillingen en
større faglig balance selv om maskinerne fortsat er udstillingens
økonomiske centrum. Men det er en rå udstilling uden
ikke-kommercielle stande, konferencer og anden garniture.
Udstillingen står og falder med at de almindelige stande i
sig selv tilbyder indhold, variation og engagerede og vidende
udstillere. Og det gjorde de sidste gang. Og forrige
gang. Konceptet er nok blevet slankt, men meget tjekket.
Udstillingens katalog ligger som altid hos Grønt Miljø. Derfor
er dette nummer et udstillingsnummer. Inderst 16 siders
guide med stande, registre og kort til selve besøget. Uden
om 80 siders produktrevy til orientering før og efter besøget.
Både guide og blad ligger fremme på udstillingen som
Grønt Miljø dækker med omhu. Men besøg selv udstillingen.
Udnyt muligheden for at træffes, og få detaljeret faglig
information. Den fås ikke bedre.
FORSIDEN
Solen skinner på fagudstillingen Have & Landskab i 2005.
Næste gang i 2007 brillerede vejrguderne nemlig kun med
gråvejr og regn. Begge gange var stedet erhvervsskolen
Selandia CEU i Slagelse. Arealet lægger fra den 26. til den
28. august for sjette gang græs og grus til Have & Landskab,
denne gang med rekordmange udstillere, omkring 240. Krisen
har aldrig rigtigt har ramt det grønne område. Sidste
gang var der næsten 10.000 gæster.
GRØNT MILJØ
Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C
Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk.
Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 2065 1507.
Lars Lindegaard Thorsen, (sign. lt). lt@dag.dk. Tlf. 2065 4507.
Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.
Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.
Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere.
Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200.
Distribueret: 1.7.07-30.6.08: 4.321 jf. Fagpressens Medie Kontrol.
Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år.
Medlem af Danske Specialmedier. 27. årgang. ISSN 0108-4755.
GRØNT MILJØ 6/2009 3
4
Maksimal kraft
– unikke fordele
Husqvarna 355Rx er vores stærkeste rydder, og den er alligevel
utrolig let at arbejde med pga. dens lave vægt og mange
ergonomiske detaljer. Den har tilmed de laveste vibrationer
i sin klasse, hvilket er godt nyt ikke bare for brugeren,
men også for motorens ydeevne og holdbarhed.
X-Torq-teknologi giver ekstra motorkraft og reducerer
benzinforbruget med op til 20%, mens udstødningsgasserne
reduceres med op til 60%. Husqvarna 355Rx
– en utroligt let og effektiv rydder.
Få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 45 87 79 79 eller www.husqvarna.dk.
www.husqvarna.dk
© 2009 Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna and other product and feature marks are trademarks of Husqvarna AB (publ).
HUSQVARNA 355Rx
53,3 cm³, 3.8 hk, 9.1 kg
Pris excl. moms 7. 596,-
GRØNT MILJØ 6/2009
GRÆSKLIPPERE side 6
BÆNKE side 10
STAUDER side 10
FLISHUGGERE side 14
ASFALT side 16
GØDNING side 18
AFFALDSKURVE side 18
UDLEJNING 22
TRAKTORER side 24
HEGNSKLIPPERE side 26
ALLÉTRÆER side 28
MOTORSAVE side 30
BETONVARER side 32
LYSKILDER side 36
PRODUKTREVY
INTRO TIL HAVE & LANDSKAB 09
ARBEJDSTØJ 38
KOMPRIMERING 40
TERMISK UDSTYR 60
SPRINGVAND 62
LANDSKABSPLANTER 64
STUBFRÆSERE 66
NATURSTEN 68
Fagfolk fortæller om nogle af fagets produkter.
Marked, historie, tendenser, nyheder, teknik.
UDDANNELSER 70
GRAVE-LÆSSEGREJ 74
SOMMERBLOMSTER 76
PRYDBUSKE 78
CYKELSTATIVER 80
BILER 82
UDSTYR TIL GREENS 84
Brug produktrevyen til at orientere dig før udstillingen. Eller efter.
Brug guiden når du går rundt på udstillingen. Det er de midterste 16 sider.
Både produktrevyen og guiden ligger fremme som særtryk ved Have & Landskabs indgange.
LEGEREDSKABER 86
BUSKRYDDERE 88
GRÆSFRØ 90
GRUS OG STEN 92
PLÆNEMASKINER 94
FORMANDSSAMTALE 96
TRAILERE 98
Se guiden for
Have & Landskab 09
på de midterste
16 sider!
GRØNT MILJØ 6/2009 5
PRODUKTREVY 1: GRÆSKLIPPERE
De store plæners herrer
Græsklipning er formentlig
den største enkeltopgave i
hele den grønne sektor. Både i
haver, parker, på fodboldbaner
og golfbaner. Det afspejles
i maskininvesteringen og i et
stort og nuanceret udbud af
græsklippere. Vi har talt med
salgskonsulent gennem 33 år
Ole Knuth fra Svenningsens
Maskinforretning der bl.a. importerer
de velkendte mærker
Ransomes og Jacobsen.
Vi skal have et overblik over
klippeprincipperne.
„Cylinderklipperen klipper
stråene over i et rigtigt klip.
Knive og modstål laver et rent
snit. Rotorklipperen slår stråene
over med sine rotorer, og
slagleklipperen slår dem over
med sine slagler. Det rene snit
nedsætter både udtørringen
og risikoen for sygdomme.
Desuden er plænen stadig
grøn efter en klipning. Når
man bruger rotor- eller slagleklipper,
kan der komme et gulligt
skær over plænen fordi
stråene får en brun rand hvor
de er revet over.“
Og leen og fingerklipperen
hører kun hjemme på musset?
„Til plæner bruges de i hvert
fald ikke mere. Mig bekendt
bruges fingerklipperen kun til
at klippe siv.“
Og hvornår bør man så vælge
hvilket princip?
„Cylinderklipperen er beregnet
til alle steder hvor man stil-
6
ler høje krav til græssets kvalitet.
Golfgreens og stadionanlæg
giver sig selv, men cylinderklipperen
er også god på
fairways, træningsbaner, i parker
og haver hvor klippehøjden
ikke er over 15 cm. Man
vælger rotor- eller slagleklipperen
når græsset er højere eller
hvis man springer over. Rotorklipperen
tager op til cirka
40 cm, og slagleklipperen op
til halvanden meter, men de er
ikke hurtigere eller billigere i
drift end cylinderklipperen.“
Cylinderklipperen forudsætter
altså regelmæssig klipning?
„Hvis der går mere end en
uges tid mellem klipningerne
man kan få de tørre frøstande
med mere som cylinderklipperen
måske ikke helt kan tage.
Det sker ikke hvis man klipper
1-2 gange om ugen.“
Slagleklipperen er landbrugets
grønthøster der er kørt ind i
byen. Klipper den pænt nok?
“Slagleklipperen leverer
med sine mange fine slagler
faktisk et udmærket resultat,
jeg vil sige bedre end rotorklipperen,
men den er også
større og tungere end rotorklipperen.
Vi har prøvet at lancere
en mindre slagleklipper,
men uden succes.“
Græsafklippet varierer også efter
klippertypen, ikke?
„Cylinderklipperen klipper
korte stykker strå af, og klipper
man tit nok, falder de
usynligt ned i græsset. Rotor-
Grasshopper importeret af H.A. Fog A/S var først med zeroturn. Den har
de store hjul foran. De senere tilkomne mærker har dem bagerst.
Rotorklipper, her Toro 5910-D Groundsmaster med 99 hk og 490 cm
arbejdsbredde. Importør er SC Svend Carlsen A/S.
klipperen lægger græsset i
klumper, enten til siden eller
bagud. Lægges det bagud fordeles
det bedst, og man undgår
at afklip og sten f.eks. blæses
ud på vejre og stier. Slagleklipperen
pulveriserer græsset
fuldstændigt.“
Hvad opnår man når rotorklipperen
er forsynet med ‘bioklip’
eller ‘mulching’?
„Så er der under rotorskjoldet
en ring eller plade der skaber
et vacuum der holder afklippet
tilbage så det findeles
mere, men det betyder også at
maskinen dør når man klipper
i højt græs. Pladen eller ringen
kan afmonteres, og det gør
man også tit i kommunerne.“
Er opsamling af afklippet noget
man give sig i lag med?
„Ikke på plæner. Der er det
bedre og billigere at klippe så
tit at det ikke er nødvendigt at
opsamle afklippet. Så slipper
man for at køre frem og tilbage
med afklippet, man slipper
for stinkende bunker af afklip
og kan tilmed udnytte den
næring der er i afklippet. Kun
når græsset er højt, og man
bruger slagler kan det svare
sig, bl.a. fordi det pulveriserede
græs fylder mindre.“
Vil du give et rids af den historiske
udvikling?
„Den allerførste græsklipper
var en cylinderklipper der oprindeligt
var udviklet til at klippe
luven på gulvtæpper. I 1868
viste Ransomes den første
græsklipper som man kunne
gå med. Den første hestetrukne
cylinderklipper kom i 1901,
og frem til 1960’erne var det
almindeligt at klippe store anlæg
med koblede led bag en
hest eller traktor. Den første
første selvkørende plæneklipper
til at sidde på kom allerede
i 1907, men blev først udbredt
meget senere. De små motoriserede
håndskubne klippere
dukkede op i 50’erne. Fra omkring
1970 begynder vi så at se
de moderne typer med selvkørende
3-ledsklippere og traktortrukne
3- og 5-ledsklippere.
Fra midt i 70’erne kom de også
som rotorklippere. Slagleklipperne
dukkede op på plænerne
fra midt i 80’erne.“
Hvilke maskinstørrelser og ty-
Hybrid-cylinderklipperen Jacobsen Eclipse 322 er på vej til Danmark
Billedet er taget ved en produkttest i Spanien her i sommer.
GRØNT MILJØ 6/2009
GRØNT MILJØ 6/2009 7
5-leds cylinderklipper, her John Deeres Fairwayklipper 8700 der importeres af Nellemann Agro.
per er der på markedet? Lad os
se bort fra håndmodellerne.
„Vores mest populære selvkørende
cylinderklipper er
Ransomes Commander med
fem led og 350 cm klippebredde.
Ellers fås den type med tre
led og 200 cm klippebredde.
De selvkørende rotorklippere
kan have klippebredder fra
120 cm og op til 4 meter. De
små af dem, typisk op til 160
cm, er blevet baghjulsstyrede
zero-turn-klippere. De er meget
manøvredygtige, kan komme
rundt alle vegne og efterlader
meget lidt afpudsning,
også fordi de kan klippe under
fodhegn og buske. Så kan man
jo få klippeaggregater i bredder
fra 160 til 350 cm til montering
på traktorer, små som
store. Man kan se at vejrabatter
både bliver slået både med
havetraktor og en stor landbrugstraktor.
Folk vil det meget
forskelligt. Derimod er det
8
blevet sjældent at vi sælger
klippere til tohjulstraktorer.“
Og prisniveauet?
„De selvkørende 3- og 5ledsklippere
ligger på 200.000
til 500.000 kr. Zeroturn-klipperne
ligger på 60- til 130.000
kr. og aggregaterne fra 45- til
270.000 kr.“
Kan de selvkørende klippere
også bruges til andre redskaber
som en redskabsbærer?
„Normalt ikke. Vi har dog en
enkelt model der også kan
monteres med flere slags klippere,
kost, skraber med mere.“
Hvilken rolle spiller klipningen
når man ikke må bekæmpe
ukrudt med pesticider?
„Jo oftere man klipper, desto
mere stresses ukrudtet. Men
klipningen fjerner ikke alt, heller
ikke selv om man før klipningen
bruger strigle så ukrudtet
rejses mere op og derfor
klippes mere i stykker.“
Spiller jordkomprimering no-
Redskabsbærer - her Holder 4.80-H - med en 7-leds Ransomes/GMR
Cylinderklipper med en klippebredde på hele 4,65 meter.
gen rolle set i forhold til græsklipning?
„Alle maskinerne er lavet så
de har et meget lavt marktryk.
Dækket og dæktrykket skal
være det helt rigtige. Når det
alligevel er nødvendigt at dybdelufte
jorden, er det på
grund af brugen. Fodboldstøvler
med deres knopper er slemme
til at komprimere jorden.“
Hvad er tendensen inden for
maskinudviklingen af græsklippere?
„Der er generelt ikke det
helt store, men jeg vil dog sige
at den første hybridmaskine er
på vej. Det er en basismaskine
med dieselmotor og en generator
der lader et batteri op.
Man kan køre ud til golfbanen
med dieselmotoren, slukke
den, og klippe græs hele dagen
med elmotoren. Der er ingen
hydraulik, alt er elektrisk
drevet. Fordelen er ikke bare
at man slipper for støj og os på
banen, man slipper også for
oliespild og får meget lavere
driftsomkostninger når man
ser det over ti år.“
Og ikke noget med at rotor eller
cylinder får overtaget eller
der opstår helt nye klippeprincipper?
„Det tror jeg ikke. I de godt
30 år jeg har fulgt området har
tendenserne skiftet lidt, f.eks.
med om man hellere ville have
rotorklippere end cylinderklippere,
men generelt har der ikke
været de store udsving. Vi
har f.eks. i mange år solgt omkring
20 store cylinderklippere
om året. Jeg tror ikke på at det
ændrer sig ret meget.“
Hvordan har de selvkørende
maskiner udviklet sig arbejdsmiljømæssigt?
„De er udviklet så de er beregnet
til at man sidder i dem
6-7 timer om dagen. Det opnår
man f.eks. med luftaffjedrede
sæder, kabiner med klimastyring
og et let overtryk så støv
og pollen holdes ude.“
Hvordan ser det danske marked
ud når vi taler om professionel
størrelse og kvalitet, og
ikke håndskubne modeller?
„Inden for de selvkørende
klippere er der nogle store
klassiske mærker, Ransomes
fra England, Jacobsen og Toro
fra USA. Så er der John Deere
der har været 10-12 år på markedet.
Jacobsen har navn efter
en dansk indvandrer som allerede
lavede græsklippere før
han for 85 år siden tog til USA.
Der er flere producenter af
klippeaggregater, f.eks. danske
GMR som kan bruges til
alle mulige traktorer.“
Hvad er den største nyhed
branchen kan vise på næste
Have & Landskab?
„Vi håber at vise en ny hybridklipper
som Jacobsen har
testet gennem fem år. Vi kan i
alle tilfælde vise en ny robust
og stærk treledscylinderklipper
Jacobsen E311 og en ny Kubota
zeroturn-klipper.“ sh
DE UDSTILLER GRÆSKLIPPERE PÅ
HAVE & LANDSKAB
AGCO Danmark A/S, stand 142
ATCO Danmark, stand 197
Arctic Machine DK, stand 120
Brdr. Holst Sørensen A/S, stand 139
Chrois ApS, stand 128
Epoke A/S, 173
F.M. Maskiner ApS, stand 163
GGP/Belos, stand 164
GMR Maskiner A/S, stand 187
Hako Danmark A/S, stand 188
Hans Møller Vej- & Park A/S, stand 140
Hansen & Kiilsholm A/S, stand 117
H.C. Petersen Danmark A/S, stand 160
Henrik A. Fog A/S, stand 159
H.G. Enemark A/S, stand 172
Husqvarna Skov & Have A/S, stand 92
Ingvard Madsen, stand 115
Jonsered A/S, stand 435
Ketner Outdoor A/S, stand 410
Kiba Parkmaskiner ApS, stand 231
Klippo Danmark A/S, stand 90
Lynex, stand 54
MaskinhandlerIndkøbsrin., stand 214
MTD Products Denmark, stand 191
Nellemann Agro A/S, stand 170
A/S Niels Larsen, stand 203
Norcar BSB, stand 123
Parkland Maskinfabrik A/S, stand 162
Præstbro Maskiner A/S, stand 208
SC-Svend Carlsen A/S, stand 161
Scan-motor A/S, stand 182
Spearhead A/S, stand 189
Special Maskiner, stand 183
Stihl, stand 405
Svenningsens Maskinforr., stand 180
Sønderup Maskinhandel, stand 157
Texas A/S, stand 72
Tima Products A/S, stand 138.
GRØNT MILJØ 6/2009
De sande mestre indtager
Have & Landskab!
Fleksible, økonomiske og helt uden begrænsninger. Det er Belos. Sande mestre med
uanede anvendelsesmuligheder – uanset årstid! Kom selv og se og hør hvad vores
maskiner kan gøre for dig og din virksomhed. Du fi nder os naturligvis på årets store
Have & Landskab messe i Slagelse den 26.-28. august 2009, stand 164.
Have & Landskab ‘09
FAGUDSTILLING FOR FAGFOLK I HAVE, PARK OG LANDSKAB
Slagelse 26. - 28. august 2009
GRØNT MILJØ 6/2009 www.belos.dk
9
Find den nærmeste Belos forhandler på www.belos.dk
Byens siddepladser har ikke længere nødvendigvis kun én funktion. Man kan slænge sig og sidde vendt i alle
retninger og følge med i byens liv. Foto: ZENZO
PRODUKTREVY 2: BÆNKE
Både pusterum og legeredskab
En bænk er den moderne
version af en træstub
hvor den trætte rejsende
hviler sine mødige ben. Ethvert
byrum tilbyder i dag sine
forbipasserende en eller
anden form for siddemulighed.
Vi har talt med Philip
Bertel, indehaver af Zenzo.
Hvorfor findes der mange
bænke, men meget få borde
i det offentlige rum?
”Ja, det klassiske bordebænkesæt
eller restepladssættet
ser vi ikke i det offentlige
rum. Det har sin årsag
i at man ikke vil have
folk til at trække ud med
grillen, og man vil ikke have
nogen til at overnatte på
bordene. Man ser det til
gengæld i mange gårdhaver,
i nærheden af boligkomplekser,
og det er boligselskaber
selv som laver dem.
Men fordi man ikke vil have
folk til at slå sig ned alt for
længe og svine, er bordene
ikke efterspurgt i byrum.”
Hvor skal man bruge en
bænk uden ryglæn, en plint?
”Vi ser oftere og oftere
plinte i det offentlige, yngre
byrum hvor yngre mennesker
bruger dem til mere
end at sidde. Man lægger
sig, man slænger sig, man
hopper op på den. Der er
flere kommuner som har
nogle unge mennesker som
hænger ud i et område. Her
laver kommunen en aktivi-
10
tetspark, eller hvad de nu
kalder det, og deri indgår
skatingmøbler og mere rå
ting, så derfor bliver det lidt
mere legefunktioner ud over
det at sidde. Det er en trend
for tiden - at man laver små
byrum hvor der skal være
aktiviteter, og her bruger
man plinte. Landskabsarkitekterne
kan godt lide at
møblerne kan bruges til andet
end blot at sidde. Derfor
ser vi også en udvikling hvor
mange gerne vil bruge sten
eller beton og simpelthen
sætter en firkantet blok, en
klump eller en plint eller en
bænk som du kan bruge til
andet end at sidde på. Det
kan du ikke hvis du tager en
traditionel bænk.“
„Den traditionelle bænk
med ryglæn vil du typisk se i
en park eller ved et grønt
areal. Her er det ikke de
samme gæster der kommer,
som er på et torv eller et
byareal hvor man også gerne
vil have lidt aktivitet. Det
kommer altså an på byrummet,
for de lidt pænere steder
hvor man gerne vil have
at folk sætter sig ned og
slapper af, er typisk dér hvor
man bruge en bænk med
ryglæn. Det kan være et
strøg hvor du har shoppingmuligheder,
og du lige trænger
til at sidde.”
Hvordan er udviklingen i
materialer til bænke?
”Ud over at der til flere og
flere projekter bliver anvendt
f.eks. sten og beton til
at skabe andre former for
siddeflader, så er FSC-certificeret
træ noget der bliver
mere og mere efterspørgsel
på. FSC-certificeringen betyder
jo at du kan spore dit
træ. Det er et træ som du
ved hvornår er plantet, og
det har et internationalt
nummer så du kan se at det
ikke er træ som er kløvet i
en eller anden regnskov på
ulovlig vis. Der er en klar
stigning på efterspørgslen af
den slags bæredygtigt træ.”
Hvad kan vi forvente os at se
i fremtiden?
„Hvis man ser på Nordeuropa
og i hvert fald i Danmark,
så har vi enormt mange
arkitekter som godt kan
lide nogle rene linjer. Det
smitter naturligvis af på det
du ser udenfor i forbindelse
med bygninger. Det er en
udvikling som er kommet
over de seneste 20 år, og generelt
over hele Europa er
det moderne udtryk og de
rene linjer den klart mest
markante tendens. Udtrykket
er enkelt uden forstyrrende
elementer. Den romantiske
stil synes jeg ikke
at man ser så meget i de nye
møbler.Sådan er det med
den nye generation af designere
og arkitekter. Det er
noget vi kommer til at se
fremover mere og mere.“
„Hvis man tager en plint,
så er den jo mere stringent
end en traditionel bænk.
Det tror jeg at der er mange
arkitekter som godt kan lide,
det stringente look. Vores
arkitektur i Danmark er meget
cube-agtig, og derfor
vælger arkitekterne også noget
som ikke forstyrrer billedet.
Sådan et ryglæn kan
godt forstyrre billedet, så
der er valget altså tit rent
æstetisk og designmæssigt i
forhold til hvad der passer
ind i byggeriet. Vi kan altså
forvente mindre og enklere
designs. Både af hensyn til
de flere funktioner som en
bænk skal opfylde i dag og
på grund af æstetikken.“
Hvad koster en bænk?
„Der er bænke fra 3.000
og til 50.000. Det er jo et
stort spænd, men den typiske
bænk som en kommune
køber ligger på 5.000-6.000
kroner.“ lt
DE UDSTILLER BÆNKE PÅ
HAVE & LANDSKAB
Flexys ApS, stand 46
Falco A/S, stand 385
Jessing ApS, stand 370
G9 Udventar ApS, stand 372
Mastellone – Projekt, stand 376
Out-Sider A/S, stand 375
Rubæk & Co ApS, stand 460
Scan Servo ApS, stand 451
Ulefos NV A/S, stand 355
Veksø A/S, stand 367
Vestre A/S, stand 358.
Den originale københavnerbænk tegnet for over 200 år siden gør stadig
et solidt indtryk med sine brede planker og sorte støbejern. Foto: G9.
GRØNT MILJØ 6/2009
For fem år siden anlagde Peter terrasse med
betonliser. Der er sket meget på de fem år.
Nu ser terrassen sådan ud…
LÆG EN SMUK NY TERRASSE
MED SANDSTEN
RED SANDSTONE
GREY SANDSTONE
...og lad naturen levere råmaterialerne.
En smuk og vedligeholdelsesfri sandstensbelægning
bliver bare kønnere og kønnere med årene.
Dine nye LITHOS natursten lægges stabilt i terrasse-fugesand
fra PROMAQ og overladebehandles med Stoneguard. Så er der
spærret effektivt for ukrudt og algebegroning – hver eneste
sandstenslise træder i karakter med sit eget farvespil, sin egen
personlighed. Sandsten fra LITHOS er den unikke
og langtidsholdbare løsning til din have.
Og de tåler både højtryksspuling,
klor og saltspredning.
KONTAKT OS FOR VAREPRØVER OG KATALOGER.
RING 97 11 83 93.
Have & Landskab stand 352
WWW.LITHOS.DK
GRØNT MILJØ 6/2009
Se vores hjemmeside eller ring 97 11 83 93 for yderligere information om naturstensfliser. Priser fra kr. 499,- pr. m2
11
Katteurt i følgeskab med blåhat, og med græsser der fremhæver staudernes form og farve. Foto: LL.J. Jensen.
PRODUKTREVY 3: STAUDER
Glæden har aldrig været større
Stauder er indbegrebet af
blomster. Stauder er dynamiske,
de forandrer sig året
rundt og giver til stadighed
oplevelser. Kombinationsmulighederne
med andre planter
er uudtømmelige. Stauder har
været populære i flere hundrede
år. Valget af planter har
ændret sig med tiden, men
også måden at bruge dem på.
Mange af de populære stauder
fra begyndelsen af 1900tallet
er stadig i handlen.
Jeg har talt med Anne Stine
Hansen der i tre år har arbejdet
på staudeplanteskole i Holland.
Anne Stine er nu kom-
12
met til Danmark og har i fællesskab
med Finn Bruun netop
taget hul på første sæson i
egen staudeplanteskole. Planteskolen
hedder Anne Stine
Stauder og ligger i Stenlille
midt på Sjælland.
Hvordan ser det ud med hensyn
til forbruget af stauder, og
kan du sige noget om staudernes
betydning i dag?
„Forbruget er heldigvis stadig
stigende på trods af kriser
med mere. Glæden ved og interessen
for stauder har aldrig
været større, og interessen går
ikke kun på selve blomstrin-
Gyldne farver med solhat og græsser. Foto: LL.J. Jensen.
gen, men også på andre egenskaber
ved stauderne f.eks.
bladformer og løvfarver. Og så
er der en stigende interesse for
stauder til bl.a. offentlige anlæg
og haver og ved kontorbyggerier.
Det er skønt, og kan
give de grønne områder helt
nye dimensioner. Desværre ses
det ofte at der ikke bliver sat
ressourcer af til pasningen,
især i starten, og så gror det til
i ukrudt. Selv de bedste bunddækkestauder
er ikke vedligeholdelsesfrie.“
Hvorfor tror du at stauderne er
kommet igen og bliver ved
med at være populære?
Geranier i stauderabat. Foto: LL.J. Jensen.
„I dag skal haverne være
frodige og farverige, og det
må godt se naturligt ud. I gamle
dage kaldte man stauder for
kone-planter, ikke uden
grund. Det er stadig kvinderne
der bestemmer i hjemmet - og
i haven og kvinderne har fået
bedre økonomi, og kan selv
købe. Kvinderne er også blevet
tydeligere på arbejdsmarkedet
hvor de også har fået indflydelse
på friarealerne. Vi kalder
stadig stauder for dame-planter.
Nogle enkelte, ofte de lidt
større planter, som Eupatorium,
hjørtetrøst og Helenium,
solbrud kan man dog kalde for
’mandestauder’.
Stauder kan købes i forskellige
kvaliteter og størrelse, f.eks. i
0,5 og 3 liter potte. Hvilke fordele
og ulemper er der ved
det?
„Der er ingen tvivl om at
store planter er en bedre vare.
Rodnettet er større, og selve
planten er også større, dvs.
den ser ud af mere ved plantning.
Desuden har de større
planter lettere ved at klare sig,
og komme i gang, men det
kræver en ekstra ompotning
og pasning et ekstra år, og det
koster selvfølgelig penge. De
private vil ikke betale merudgiften,
og det er dyrere at
plante store planter selv om
der skal bruges færre af dem,
men mange steder er det ikke
problemet da det hurtigt er
sparet på vedligeholdelsen.
Er der mode i valget af stauder,
og hvor hurtigt ændrer efterspørgslen
sig?
„Der er selvfølgelig mode i
alt, men det er forbløffende
hvor mange stauder der har
holdt i utrolig mange år og
stadig bruges flittigt. Farverne
ændrer sig lidt. Lige nu er der
GRØNT MILJØ 6/2009
voksende efterspørgsel efter
flere farver, 50’erne er inspirationen.
Den lyserøde, lilla bølge
fortsætter dog også, den
kommer vi aldrig af med. Der
er en tendens til at blande noget
mere, de store flader er ikke
så moderne, det må godt se
naturligt og selvgroet ud, det
må godt ligne naturen udenfor.
Måske kommer der en gulorange
periode, men det går
langsomt.“
„Hosta- og Geranium-feberen
har nu raset i adskillige år,
og det bliver den ved med, så
dem kommer vi ikke udenom.
Det er utrolig populære planter
der findes i mange sorter,
næsten til ethvert bed, og de
er relativt lette at have med at
gøre. Da de også muterer relativ
nemt, og de tilmed er nemme
at krydse med hinanden,
kommer der ofte nye sorter i
sortimentet, hvilket holder interessen
ved lige. Heuchera,
alunrod var en døgnflue, men
interessen for Echinacea og juleroser
er stabil og let stigende.
Desuden er der relativ stor
interesse for planter der danner
’slør i luften’, f.eks. Knautia
og Sanguisorba, kvæsurt. Sanguisorba
er der muligheder i.
Det er en robust og elegant
plante. Når den først har etableret
sig, er der næsten intet
der kan slå den ud.“
Hvordan opformeres stauder i
et moderne staudegartneri i
dag?
„Ved halvfabrikata, de såkaldte
plugs, hvor man køber
planterne, meget små og derefter
selv potter op. På den
måde kan man på relativ kort
tid få rigtig mange planter i
gang, meget hurtigt.“
Hvordan ser du på fremtiden
for staudeplanteskoler i Danmark?
„Fortrøstningsfuldt, der er et
stort marked i Danmark. Handelen
på nettet er voksende,
det vil der blive endnu mere
af, men interessen for planteskoler
med et forholdsvis bredt
sortiment hvor man kan se
planterne og vælge dem selv,
vil stadig være populært. Det
gælder selvfølgelig primært
for de private, derfor sælger vi
selv direkte og satser på det.
Transport er ved at være en
væsentlig omkostning som skal
lægges til prisen. Det vil komme
de danske staudeplanteskoler
til hjælp. Hidtil er den
store konkurrence kommet fra
Holland, men der vil i de kommende
år være et øget pres fra
producenter i bl.a. Polen, og
det er svært at forudse hvad
det får af betydning.“
Tekst: Lise-Lotte Juul Jensen, landskabsarkitekt
og havekonsulent.
For udstillere af stauder på Have &
Landskab henvises til oversigten over
planteudstillere på side 53.
Nogle af planteskolens moderplanter hos Anne Stine Stauder.
GRØNT MILJØ 6/2009 13
Skivehuggeren (til venstre) har en
roterende skive med indbyggede
knive. Tromlehuggeren (til højre)
har en roterende cylinder med huller
med knive.
PRODUKTREVY 4:
FLISHUGGERE
Med både
skive og
tromle
Når man skal beskære og
udtynde bevoksninger, er
flishuggeren næsten uundværlig.
De afskårne grene kan flises
på stedet. Men flisen kan
også være selve målet når man
producerer flis til afdækning
eller til flisfyringsanlæg. Vi har
talt med Jesper Carsten Nielsen,
direktør i Nordisk Green-
Teeth der importerer de amerikanske
flishuggere fra Bandit
USA.
Hvilke typer af flishuggere
bruger vi i dag?
„Ser man på selve huggeprincippet
har vi skivehuggere
og tromlehuggere. Der er en
lidt større dominans af skivehuggere,
men tromlehuggerne
er ved at blive blive mere populære
og få en større mar-
Trailermonteret flishugger NHS 720 IDR4SE med 52 hk. Den tager stammer op til 17,5 cm i diameter.
14
kedsdel fordi de producerer
færre stikkere, det vil sige lange
uhuggede grenstykker. De
fleste flishuggere er motordrevne
med egen motor og
opbygget på en lille trailer. De
er indregistreret med nummerplade
og sættes efter en bil
som en trailer. Flishuggere kan
også være pto-drevne og monteret
på en traktor, men de er
selvfølgelig ikke lige så mobile.
Før talte man også om vingebladshuggere
og skruehuggere.
Gør man stadig det?
„Nej, de produceres ikke
mere.“
Hvor længe har vi brugt flishuggere
i Danmark?
„Vi har haft dem i cirka 40
år. I begyndelsen var det mest
almindeligt med pto-drevne
modeller. Det er først de sidste
25 år at mobile flishuggerne er
blevet rigtigt udbredte.“
Fortæl lidt generelt om hvordan
skive- og tromlehuggeren
fungerer.
„Skivehuggere har en tung
roterende skive med et antal
knive monteret på siden.
Tromlehuggere består af en
roterende cylinder med fordybninger
hvor der er placeret
knive. Indføringsvalsene er
monteret tæt på tromlen så
der ikke er mulighed for at
lave stikkere. Desuden sidder
der fastmonteret små knive
som skærer de grene der alligevel
smutter igennem. Tromlehuggeren
har en mere konstant
angrebsvinkel på træet
end skivehuggeren og giver
derfor en mere ensartet flis.“
Så hvornår skal man vælge
hvilken type flishugger man
skal investere i?
„Det kommer an på hvad
man skal bruge flisen til. Skal
den bruges til brændsel, er flisens
ensartethed meget vigtig.
Så her er tromlehuggeren det
naturlige valg. Skal man bruge
flisen til afdækning, er valget
ikke så vigtigt. Anlægsgartnere
og mindre træfældere foretrækker
en 20-15 cm flishugger,
altså en som kan tage en
grendiameter på 15-20 cm.
Men hvis man vil have en flis
der er god til afdækning, kommer
det også an på træet. Det
skal have en vis dimension for
at få en ensartet flisstørrelse.“
Tit har man i haver og parker
blandet flis med bark og løv.
Hvilken type er bedst til det?
„Der er ikke den store forskel,
men Bandit producerer
den bedste flishugger på markedet
som klarer begge dele.“
Hvilke størrelser leveres flishuggere
i, og hvad koster de?
„Ser man på den gren- eller
stammediameter som flishuggerne
kan tage er det lige fra
10 cm og op til 100 cm. Motorkraften
er tilsvarende fra omkring
20 hk til op mod 400 hk.
Når man ser på flishuggerne
med egen motor, ligger prisen
fra 115.000 kr. fra de mindste
til 650.000 kr. for de største.
Modellerne beregnet til ptodrift
er noget billigere.“
Er det ikke farligt at føre grenene
ind i maskinen?
“Nej, for i dag er sikkerheden
i top på alle typer flishuggere
som bliver solgt i Europa
Der er en fælles lovgivning,
med strenge regler til producenterne
vedrørende udforming
af de forskellige flishuggere
således at personskade er
umulig.“
Hvordan er det med udkast og
opsamling?
GRØNT MILJØ 6/2009
Lomas flishuggere er karakteristiske ved at have slagler i stedet for
knive. Så er de ikke så sårbare over fpr urene materialer. Her Loma K50
HPF med fødebord hvor bundkæder er med til at trække materialet til
valserne. Maskinerne fås både til traktor og på trailer med egen motor.
„Udkastet er normalt omkring
180 til 200 cm oppe og
kan svinge 380 grader. Normalt
kan man bestille den
længde udkastsrør man ønsker
at have. Hvis ikke flisen skal
bruges direkte på stedet, blæser
de fleste skoventreprenører
flisen ind i en lukket lastvogn
eller en container. Til formålet
findes der dog også en særlig
Combibox fra Bandit.“
Hvilken vej går produktudviklingen
i øjeblikket?
„Maskinerne er udviklet så
de laver en optimal flis til fyring.
Det danske firma PC Stål
har f.eks. introduceret et system
som ser ud til at løse problemet
med stikkere og samtidig
fremstiller en meget ensartet
flis. Ellers er der ikke sket
den store udvikling de sidste
mange år, ud over at designet
bliver mere moderne og strømlignet.
De bedste maskiner er
fra USA, og de ligner hinanden
meget.“
Heller ikke når det gælder krav
til miljø og arbejdsmiljø?
„Jo, det er klart at maskinerne
skal opfylde de lovmæssige
miljøkrav, herunder de krav
som CE-mærkningen kræver.
Der skal derfor bl.a. overholdes
en række krav til støj og sikkerhed.
Desuden kræves der
høreværn og sikkerhedsbriller
når man betjener flishuggeren
samt passende arbejdsstøj.“
Hvem er flishugerleverandørernes
største kunder?
„Jeg kan sige hvem der er
vores største kunder. Det er
skoventreprenører i alle størrelser
samt udlejningsfirmaer.
Derefter kommer kommuner,
golfbaner og anlægsgartnervirksomheder
m.m.“ sh
UDSTILLERE AF FLISHUGGERE
PÅ HAVE & LANDSKAB
3Rod ApS Maskiner, 401
Interforst, stand 430
Linddana A/S, 427
Maskinfabrikken Loma ApS, stand 425
NHS Maskinfabrik A/S, stand 415
S&H Teknik, stand 431
Vognmand Kold A/S, stand 424.
En af de danske producenter er TP maskiner der har introduceret en ny
model: TP 160 Track på larvefødder og velegnet til bakket terræn.
Landskab og anlæg
Miljø og natur
Gartneri
Jordbrugsteknolog
Videreuddannelse på JU Vejlby
- hvis du vil have det bedste!
Kik ind på JU Vejlby, Tretommervej 31,
8240 Risskov - en klasse bedre!
Se mere på www.ju.dk
GRØNT MILJØ 6/2009 15
16
Reparationsasfalt til småhuller
mv.? Er det koldasfalt?
Jævn, stærk og glat. Ingen fuger. Asfaltens
fordele er åbenlyse, ikke kun på cykelstier.
PRODUKTREVY 5: ASFALT
Jævnt, tæt og fast uden fuger
I
vejsektoren er asfalt alt.
Men også i mindre anlæg i
parker og boligområder spiller
den jævne og stærke asfalt en
stor rolle. Og det handler ikke
bare om én slags pulverasfalt.
Mulighederne er mange, oplyser
afdelingsleder Morten Larsen,
Pankas A/S, der fremstiller
og udlægger asfalt - også til
mindre forhold.
Hvilken rolle spiller asfalten i
grønne områder og den slags
steder landskabsarkitekter og
anlægsgartnere arbejder?
„Asfalten er masser af steder.
På stier og veje, på legepladser
og boldbaner. Senest
har vi lagt asfalt på tagterrassen
på det nye rigsarkiv og på
stier i Fredensborg Slotspark.“
Hvad er dens fordele sammenlignet
med hvad vi ellers kan
bruge sådanne steder: brosten,
belægningssten, fliser og grus?
„Det er fugefrit, fast, vandtæt
og helt jævnt. Det er
egenskaber som alternativerne
ikke kan tilbyde. Jeg ved godt
at det er fordele der spiller en
større rolle på veje, men også
når man cykler, går, leger og
spiller bold er asfaltoverfladen
meget funktionel. Asfalten har
også den fordel at den er nem
at reparere. Og når slidlaget
skal udskiftes, er det nemt at
lægge et nyt slidlag på. Det er
i hvert fald nemmere end at
sætte alle stenene om i en
overflade af belægningssten.“
Hvilke typer og varianter bruges
i de grønne områder?
„Vi bruger pulverasfalt og
overfladebehandling, OB, som
slidlag og grusasfaltbeton,
GAB, som bærelag.“
„Pulverasfalt er det samme
som asfaltbeton, bare med en
blødere bitumen. Det er en ret
glat og fin asfalt, men det
kommer an på tilslaget som
man kan få i forskellige fraktioner,
op til 4, 6, 8 eller 11
mm. Jo større fraktion, desto
større friktion. Farven kan varieres.
Man kan få en lys asfalt
med lyst tilslag, f.eks. hvid
norsk granit. Man kan også
bruge en syntetisk farveløs bitumen,
tilsætte farve og supplere
med et tilslag i samme
tone. På den måde kan man få
en rødlig tone eller en tone i
andre farver som tilslaget kan
leveres i.“
„Overfladebehandling er en
bitumen der spredes ud og
overstrøs med et tilslag. Det
ligner en grusbelægning fordi
man ikke ser bitumenen. Som
tilslag kan man vælge næsten
det man vil, f.eks. gule majs,
hvide eller sorte sten eller grusgrav
sten der giver et mere traditionelt
grusagtigt præg. En
fraktion på 2-5 mm er almindeligt
for stier, men kan få
fraktionen op til 11-16 mm.
Det giver en meget ru overflade
der f.eks. kan udnyttes i ‘by-
porte’ og andre steder hvor
man vil have et opmærksomhedssignal.“
Mønstre lavet af matricer der
presses ned i den varme asfalt
har været markedsført ...
„Ja, man har forsøgt sig med
prægning med bl.a. armeringsnet,
men det er ikke slået an,
og man kan også sige at nogle
af asfaltens egenskaber går
tabt på den måde.“
Skal bunden altid være grusasfaltbeton?
„Ja, et bærelag af GAB oven
på stabilgrus er blevet det helt
almindelige. Bærelag af beton
er også gledet ud. Man kan
godt lave en dobbelt OB på
grus, men det er kun til ren
gangtrafik. Skal der f.eks. snerydningsmateriel
på, må man
have GAB under.“
Gamle metoder som f.eks. makadam
med toplagsfyldning af
bitumen er ude af billedet?
„Ja, det er de. Det er alt for
arbejdskrævende og dermed
for dyrt.“
Støbeasfalt støbes som beton
uden komprimering og formes
derfor frit. Er det udbredt?
„Nej, det laves ikke meget
mere. Jeg kender det mest fra
parkeringsdæk og broer.
Varmblandet asfaltbeton kan
også formes til f.eks. buler,
skråninger og volde selv om
det skal komprimeres. Egentlige
skaterramper skal alligevel
laves i træ.“
Hvad er levetiden for en asfaltbelægning?
„Bærelaget holder i mange
år, måske 50 år. Slidlaget holder
mindre, typisk 15 år.“
Er koldasfalt et alternativ som
vi kan udnytte?
„Det er emulsionsbaseret og
lægges derfor ud koldt. I Danmark
er det bare ikke rigtigt
slået an, nok fordi asfaltværkerne
ligger så tæt i Danmark
at man ikke rigtigt sparer noget
ved at bruge det.“
Er støjdæmpende asfalt noget
vi skal være opmærksom på til
de mindre anlæg?
“Nej, støjreducerende slidlag
har kun berettigelser hvor der
er trafik med tilstrækkelig høj
hastighed, og hvor der derfor
opstår en væsentlig dækstøj.
Man skal over 50 km/t.“
Hvad så med drænasfalt da?
„Det er asfalt med store huller
så vandet kan passere ned
gennem belægningen. Derfor
bruges drænasfalt som underlag
for bl.a. kunstgræs, tennisbaner
og lignende anlæg, men
vandet skal selvfølgelig kunne
drænes videre væk.“
Asfalt er som et olieprodukt og
en begrænset ressource en del
af miljøspørgsmålet. Er asfaltbranchen
påvirket af det?
„Nej, det synes jeg ikke. Vi
er dog begyndt at bruge det vi
kaldet warmmix i stedet for
det traditionelle hotmix. Ved
hjælp af et additiv ændrer vi
overfladeegenskaberne så asfaltens
blandingstemperatur
nedsættes fra 160 grader til
130 grader. Så sparer man
energi og giver asfaltarbejderne
et bedre arbejdsmiljø. Så
skal det også med at vi bruger
op til 50% gammel asfalt i ny
GAB, og at støjreducerende
slidlag stormer frem.“
Hvordan er markedet?
„Der er en håndfuld store
firmaer som både producerer
og udlægger asfalt. Vi er et af
de mindre. Dertil er der en
række udlæggerentreprenører.
Hvis man tager anlægsgartnere
og andre småentreprenører,
lægger nogle selv asfalten
ud, men lige så mange
får et asfaltfirma til at lave det
hele. Det er en god idé. Jeg synes
man skal lave det man er
god til.“ sh
DE UDSTILLER ASFALT PÅ
HAVE & LANDSKAB
Dansk Overfladebehandling, stand 36
Pankas A/S, stand 37
Wirtgen Denmark, stand 81
GRØNT MILJØ 6/2009
importør:
BUSKRYDDER
Start et langt
venskab
TIMA PRODUCTS A/S
Tel. 36 34 25 50
www.tima.dk
GENERATOR
EU 20i F
230 V – 2,0 kVA – 50 Hz vekselstrøm.
Handy generator i moderne design.
EU20 med inverter kan parallelforbindes
for dobbelt ydelse, er effektivt
støjdæmpet og vejer kun 21 kg.
Pris
kr. 12.975,–
UMK 435E1 UEET
Ny 2009-model med fokus på ergonomi og
lave virbrationer. Kraftig nyudviklet bæresele
medfølger. Robust og kraftig 4-takt
trimmer m. dobbelt håndtag.
Fælles for alle Honda maskiner er flot design
med høj finish. De starter altid og er meget
driftsikre.
Oplev selv Hondas mange kvalitetsprodukter,
der gør dit arbejde til en ren fornøjelse.
Besøg os på Have og Landskab messen
stand 138 den 26.–28. august 2009.
FRÆSER
PLÆNEKLIPPER
FG 110 K1 DET
Let startende, robust
og støjsvag fræser til
urtehaven eller rosenbedet.
Arbejdsbredde 23 cm. Let at pakke
sammen og transportere i bilens bagagerum.
Kampagnepris
kr. 3.690,–
Spar 1.000,–
Pris
kr. 4.490,–
HRG 536C SDEA
Stor betjeningsvenlig selvkørende
plæneklipper med 1 gear. Klippebredde
53 cm. og 6 klippehøjder med opsamler,
bagudkaster og bioklipper.
Kampagnepris,
begrænset periode
kr. 3.690,–
Spar 1.300,-
GRØNT MILJØ 6/2009 17
14529 · bureauLIST.dk
Et jordbrug uden gødning
og jordforbedringsmidler
eksisterer ikke, og de bruges
også meget i grønne områder.
Især på plæner og navnlig til
sport. Men den store faglige
opmærksomhed synes de ikke
at få. Grønt Miljø forsøger at
gøre afbigt i en samtale med
Finn L. Juul der er markedschef
for grønne områder i Garta.
Hvorfor er gødning noget man
bare bruger i det grønne, men
ikke rigtigt taler om?
„Måske fordi der er mere fokus
på maskiner. Der er en vis
tendens til at gødning, det er
noget man bare skal have, det
samme hver gang. Det ville da
være dejligt hvis der var en
større faglig interesse.“
Hvordan skelner man mellem
gødninger og jordforbedringsmidler?
Mellem kunstgødning
og naturgødning?
„Jeg ser det sådan at gødning
er noget planterne har
brug for, mens jordforbedringsmidler
er noget ekstra.
Man siger ikke så meget kunstgødning
mere. Man siger gødning
som så kan være i forskellige
former, f.eks. i blandinger
med både mineralsk gødning
og organisk gødning.“
Hvor bruger man især gødning
i grønne områder?
„Først og fremmest plæner,
og især golfbaner og fodboldbaner
hvor man også har de
mest specielle krav. Der er også
et forbrug i de meget intensivt
dyrkede plantebede og kummer
i byen og i haver.“
Der er et væld af gødningstyper.
Hvilke bruges mest i grønne
områder?
„En væsentlig skelnen er om
gødningen er hurtig eller langsom
opløselig. På sportsbaner
skal gødningen være hurtigt
opløselig så den er væk når
spillerne kommer næste dag.
Det går de meget op i. En smågranuleret
gødning opløses
hurtigt. Til greens er det almindeligt
med 1-2 mm granulat,
mens 2-4 mm er fint til fairways.
Gødningen kan også være
flydende. Men jo hurtigere
opløselig gødningen er, desto
kortere holder den også. Til
blomsterbede og kummer er
det almindeligt med mere
langtidsvirkende gødninger,
altså med grove granulater.“
Og hvad med den mineralske
sammensætning?
18
PRODUKTREVY 6:
GØDNINGEN
Ikke bare
det samme
hver gang
„Ja, udgangspunktet er selvfølgelig
NPK i indtil flere blandingsforhold
eller bare en eller
to af hovednæringsstofferne
kvælstof, fosfor og kali. Og
plus eller minus mikronæringsstoffer.
Det er typisk med en
kvælstofrig startgødning som
23-3-7 om foråret. Hen på
sommeren kan man bruge 14-
3-18 og om efteråret 6-5-25,
altså med meget kali så græsset
vinterhærder bedre.“
Hvor meget og hvor tit gøder
man så?
„Det er meget, meget forskelligt.
På golfbaner og fodboldbaner
kan det være for
hver fjorten dage, måned eller
seks uger. I haver og parken er
det typisk to gange på en sæson.
Og hvor meget, ja, det
kommer jo an på jorden og
gødningstypen. Generelt kan
man sige at en fodboldbane
skal have 60-80 kg kvælstof pr.
hektar om året. Bruger man
kun NPK 14-3-18, bliver det
f.eks. til omkring 400 kg pr.
hektar på en sæson eller cirka
100 kg pr. udbringning.“
Hvordan bør man bruge gødning?
Skal det altid være efter
analyse, eller kan man nøjes
med fornemmeren?
„Hvor der gødes systematisk,
især på sportsbaner, bør man
gøde ud fra analyser og gødningsplan.
Vi anbefaler at tage
en del af banen hvert år, f.eks.
seks af de 18 huller. Så når
man det hele på tre år. Analysen
kan være jordbundsanalyser,
men kan også være bladanalyser.
De har den fordel at
man får resultatet hurtigt og
kan planlægge sin gødskning
med det samme. Ellers kan det
være ret upraktisk at man tager
jordbundsanalysen om efteråret
og først gøder om foråret.
Det kan nå at ændre sig
meget i mellemtiden.“
Hvis man skal bruge en sur
gødning til f.eks. surbundsbede,
hvad kan man så bruge og
kan det erstatte spagnum?
„Så skal man bruge svovlsur
ammoniak. Den er meget
brugt i grønne områder, men
en sur gødning er ikke nok
hvis det skal være rigtigt. Der
findes jo også særlige rododendrongødninger.
Sure.“
Hvordan påvirker miljøspørgsmålet,
herunder udvaskning,
forbruget af gødning?
„Det påvirker det lidt, men
det er ikke det helt store. Man
mærker at forbrugerne gerne
vil have forbruget så meget
ned de kan, men det betyder
på den anden side ikke at der
laves flere gødningsanalyser.
Der er også tendens til at kunderne
foretrækker mere organisk
gødning, men jeg vil gerne
advare om at meget af det
der er på markedet, ikke er
godkendt.“
Er det bedre for planterne at
de får organisk gødning fremfor
ren mineralsk gødning?
„Det er vist mest et spørgsmål
om religion.“
Sker der en produktudvikling
inden for gødningsområdet,
eller er det bare de samme
grundlæggende næringsstoffer
vi bruger altid?
„Der kommer hele tiden noget
nyt. Meget er naturligvis
det samme NPK, men i nye
blandinger, former og størrelser.
Inden for de organiske
gødninger er der kommet en
masse forskelligt. Vi er selv ved
at lancere champost baseret på
25% champignonkompost. Det
kommer fra den norske gødningsproducent
Yara og har
været en stor succes i Finland.“
I har Arena som mærkevare. Er
den slags almindeligt? Og
hvad karakteriserer jeres?
„Arena er granuleret gødning
i små kornstørrelser netop
til sportsplæner og grønne
områder. Ja, det er almindeligt
med mærkevarer, også inden
for gødning. Det er blandt andet
for at markere at det ikke
er landbrugsgødning. Landbrugsgødning
er ret meget billigere,
men har ikke de egenskaber
som er væsentlige i
grønne områder, især den hurtige
opløselighed.“
Har I en særlig nyhed med på
udstillingen?
„Ja, vi har faktisk en organisk
gødning med, Melspring,
fra en hollandsk producent.
Det er en smågranuleret gødning
i udgaver lige fra 25% til
100% organisk indhold. Gødningen
kan bruges til fodboldog
golfbaner, men er generel
brugbar i grønne områder.“ sh
DE UDSTILLER GØDNING OG
JORDFORBEDRINGSMIDLER PÅ
HAVE & LANDSKAB 09
Biologisk Kakao-flis, stand 11
Dansk Hormolinmuld ApS, stand 190
Dansk Jordforbedring ApS, stand 144
Garta, stand 26
Vognmand Kold A/S, stand 424
Trendbutikken.dk, stand 12
GRØNT MILJØ 6/2009
60 01 35 28
engcon Nordic ab · Fredensvej 23
5620 Glamsbjerg · Danmark · www.engcon.se
HR-Design.dk
GRØNT MILJØ 6/2009 19
PRODUKTREVY 7: AFFALDSBEHOLDERE
Pizzafjenden
og 3 kroner per skod
Vi mennesker sviner en hel
del når vi bevæger os omkring.
Men da ingen gider at
se på affald, er affaldsbeholdere
en uundgåelig del af byrummets
inventar. Vi har talt
med Klaus Tønder Jensen, direktør
i Inventarrum A/S, som
leverer inventar til offentlige
rum i hele Nordeuropa.
Hvordan ser en affaldsbeholder
ud i dag?
”Der er jo et utal af designs
og udformninger, men generelt
ser vi flere og flere som bliver
tømt fra siden i stedet for
fra toppen. Det giver et bedre
arbejdsmiljø for dem som skal
tømme skraldet at de ikke skal
løfte så højt. Desuden ser vi
stadig flere affaldsbeholdere i
rustfrit stål og med blikindsats
i stedet for plastik. Det har jo
alle dage været et problem
med ild i affaldsbeholderne,
og når de er af plastik så smel-
20
ter hele plastikdelen og brænder
fast i bunden og udvikler
en masse røg. Hvis indsatsen er
af blik, er brandrisikoen mindre,
og hvis skraldet brænder,
kan man bagefter tage malingen
af og genbruge den. Overdækninger
over affaldsbeholderne
for at holde fuglene
væk er også mere udbredt.”
Hvad er affaldsbeholderens
største udfordring?
”Det er uden sammenligning
pizzabakker. Der er blevet
arbejdet på det i rigtigt
mange år, og det er jo fordi
pizzabakken simpelthen sætter
sig på tværs. Det betyder at
affaldsbeholderen reelt set er
fyldt, og så smider folk bare
skrald ovenpå til det falder af
eller dropper det ved siden af,
og når først én har smidt
skrald, så gør alle det. Derfor
er pizzabakken den største udfordring.
Jeg vil ikke citeres for
at det er et uløseligt problem,
Pizzabakken er affaldsbeholderens svøbe. I København ser man for tiden
et nyt forsøg som efter planen både er nem at tømme, vandalsikker, ergonomisk,
æstetisk og praktisk. 240 liter stor og med mange smarte
features - så som at hver side af skraldespanden kan skiftes individuelt
så man nøjes med at skifte dele af skraldespanden. Skraldespanden er
ved at blive gearet til take-away latte-bægre og engangsflasker.
Have & Landskab stand 122
GRØNT MILJØ 6/2009
for der findes flere modeller
som er lavet til at tage imod
pizzabakker. Men det er som
oftest løsninger med meget
store affaldskurve, og selv om
de altså kan tage pizzabakken,
opstår der en række andre
Kildesortering er noget vi måske vil se mere til i fremtiden. Denne
affaldsbeholder har tre indkast til eksempelvis flasker, pap og restaffald.
Modellen her hedder Delta Round, men fås også i trekantet og firkantet
med fire indsatse. Den er lavet i rustfrit stål med blikindsatse. Man kan
få påklistret eller påmalet tekst der fortæller hvad brugerne skal smide i
hvilket hul. Hver beholder kan cirka rumme 60 liter affald.
Flere end
10.000 solgt
i Tyskland !
Multicar Fumo klædt på til vinterdrift.
problemer. Blandt andet går
fuglene i når der er et stort
hul. Desuden bliver den jo
sværere og sværere at tømme,
jo større den bliver, og så har
man også det problem i storbyen
at folk smider deres dag-
Multicar Fumo med vandingsanlæg.
Mød os på Have & Landskab 26-28. august. Stand 188
renovation deri hvis de ser en
affaldskurv der er stor nok. Det
er altså muligt at der er lavet
løsninger til pizzabakker, men
jeg mener ikke at der er lavet
en optimal løsning endnu.”
Prøv at beskrive den kommende
udvikling?
”Det vi formentlig vil se
fremover, er affaldsbeholdere
der kan komprimere. Der eksisterer
allerede systemer til
komprimering, men i Schweiz
arbejder man også med store
tanke under jorden som kan
tømmes med slamsugerlignende
maskiner. Det har helt sikkert
også en fremtid i Danmark,
for en affaldskurv på
Strøget i København skal jo
tømmes ekstremt tit, mange
gange i døgnet. Dér gør det en
forskel hvis man kan få en affaldsbeholder
med ti gange så
stor volumen. Noget andet er
at der findes en hel verden inden
for lys som først nu er på
vej. F.eks. LED-lys til affaldskurve.
De kan markeres med
lys og det samme med askebægere
så folk ser dem bedre
og bruger dem mere. I forhold
til al snakken om miljø og bæredygtighed
bliver affaldsbe-
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.
holdere med kildesortering
også noget, som vi vil se mere
til i fremtiden.”
Cigaretterne er forbudt indendørs.
Hvad gør man udendørs?
”I de seneste år er næsten
enhver kurv blevet integreret
med et askebæger. Der eksisterer
selvfølgelig både separate
askebægere og valgfrie
løsninger til kombination med
affaldsbeholdere. Den udvikling
skyldes at det er voldsomt
dyrt at samle skodder op, for
maskinerne kan ikke tage
dem. Det betyder at de faktisk
skal ‘håndplukkes’. Jeg har
hørt at det næsten koster tre
kroner per skod der skal samles
op fordi de skal skrabes løs
og tages op manuelt.”
Hvad koster en beholder?
”Fra 3.000 til 12.000 kroner
for selve beholderen.” lt
DE UDSTILLER AFFALDSBEHOLDERE
PÅ HAVE & LANDSKAB
DUCO ApS, stand 469
Flexys ApS, stand 46
Falco A/S, stand 385
Jessing ApS, stand 370
G9 Udventar ApS, stand 372
Mastellone – Projekt, stand 376
Rubæk & Co ApS, stand 460
Scan Servo ApS, stand 451
Ulefos NV A/S, stand 355
Vestre A/S, stand 358.
Effektiv til alle årstider
100 forskellige redskaber til sommer/vinter
Iveco dieselmotor Euro 4 med 145 hk
Kabine med god komfort og aircondition
Tilkoblingsbar 4 WD i alle gearområder
Fuld hydrostatisk.
ABS skivebremser på alle hjul
Frontlift med nemt redskabsskifte
Trevejstippelad last 2,7 ton, totalvægt 7,5 ton
Trailer max 3,5 tons totalvægt
3 kreds højtrykshydraulik, 100 L/min 300 bar
Vi sammensætter bilen efter dit behov!
Multicar Fumo med armklipper.
Odensevej 33, 5550 Langeskov
Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951
hako@hako.dk
www.hako.dk
GRØNT MILJØ 6/2009 21
Den danske tradition med
at man som entreprenør
selv køber og ejer sine maskiner
er udfordret af en udlejningsbranche
i vækst. Grønt
Miljø har talt med salgsdirektør
Thomas Bendixen fra udlejningsfirmaet
Loxam Rental.
Kan man sige noget om hvor
stor en del af det samlede maskinforbrug
der foregår på lejede
maskiner? Og hvad tendensen
er?
„Markedet i Danmark for
udlejning af maskiner har været
kraftigt voksende. Det
mærkede vi meget under byggeboomet
fordi entreprenørerne
havde svært ved at skaffe
maskiner nok. Lige nu hvor
der er bygge- og anlægskrise,
har alle det svært. Både udlejningsvolumen
og priserne er
faldet. Men vi forventer et nyt
boost efter krisen. Man kan
også tænke sig at entreprenører
i krisetider vil være forsigtige
og derfor hellere vil leje
end købe.“
Det har været fremme at omkring
30% af alle solgte entreprenørmaskiner
i Danmark
sælges til udlejere. Er det et tal
du kan bekræfte?
„Jeg er enig i at en stor andel
sælges til udlejere, men
den præcise andel kender jeg
ikke. Men den vil helt sikkert
stige. Udlejning af materiel er
kommet for at blive.“
22
PRODUKTREVY 8: MATERIALUDLEJNING
Den fleksible kapacitet
Hvad er de generelle fordele
ved at leje frem for at købe?
„Fordelen er først og fremmest
finansiel. Man minimerer
sine faste omkostninger fordi
man slipper for at betale for
de maskiner der ellers ville stå
stille. Udlejningen giver på den
måde entreprenøren en fleksibel
kapacitet. Han skal i virkeligheden
kun købe de maskiner
der brummer konstant.“
„ Fordelen ved at leje er også
at man får adgang til tidsvarende
udstyr. Desuden får man
en god service. Bryder maskinen
ned, leveres med det samme
en ny. Og så er sikkerheden
i orden. For bl.a. lifte og
teleskoplæssere er der lovpligtige
sikkerhedstjek og årseftersyn,
der skal overholdes. Det
sørger udlejeren for.“
Giv et rids af hvilke slags maskiner
der udlejes, herunder
især grej til anlægsgartnere.
„I princippet udlejes alt fra
boremaskiner til store læssemaskiner.
Den nedre grænse
går ved om udstyret har motor.
Manuelt håndværktøj har
vi ikke. Sortimentets bredde
kan f.eks. belyses med at vi har
bl.a. fliseklippere, flishuggere,
stubfræsere og fliselæggere.
Men selvfølgelig er der en
grænse når det kommer til
specialmaskiner. Vi bringer i
øvrigt selv 80% af maskinerne
ud, og normalt alle de store.“
Udlejes de store maskiner også
med fører?
„Nej, ikke hos os. Nogle få
gør, men det er mest entreprenører
der også har maskinudlejning.
Vi skal kun se legitimation
og kontrollere eventuelle
lovkrav, f.eks. om føreren har
kørekort hvis han skal ud i en
dumper med nummerplader.“
Hvad skal der til for at udvide
sortimentet?
„Vi har faktisk lige udvidet
vores sortiment, også i forhold
til den grønne sektor. Udvidelsen
omfatter bl.a. lifte hvor
der er kommet nye arbejdsmiljøkrav.
Hvis kunderne kommer
med en forespørgsel vi ikke
dækker, vurderer vi om vi skal
udvide. Vi tilpasser vores sortiment
efter kundernes behov.“
Har miljø- og klima spørgsmålet
medført kundekrav efter
mere miljøvenlige maskiner?
„Det er begrænset hvad vi
har mødt af den slags ønsker.“
Findes der også ordninger
hvor man kan lease eller købe
de maskiner man først lejer?
„Nej, det vi har ikke, og det
mener jeg er generelt for
Lejede gravemaskiner i arbejde.
Udlejningen giver entreprenøren
en fleksibel kapacitet. Han
minimerer sine faste omkostninger
og slipper for at betale for de
maskiner der ellers ville stå stille.
branchen. Man sælger ikke
sine aktiver. Men vi har dog
noget vi kalder minileasing.
Det er længerevarende lejekontrakter
over f.eks. to år. Så
får man både fordelene ved at
eje og ved at leje, men til reduceret
pris.“
Kan du give et rids af branchens
fortid og fremtid?
„Udlejningsbranchen er ret
ny i den form den har i dag.
Loxam Rental er 50 år som et
internationalt firma. I Danmark
begyndte vi først at se
større udlejningsfirmaer i starten
af 80’erne. Loxam er i Danmark
opstået som en fusion af
de to meget anerkendte udlejningsvirksomheder,
DNE og
JJ. I dag er der ganske mange
udlejningsfirmaer, nogle store
og landsdækkende, andre
mindre og lokale. Jeg tror vi
fremover vil se en konsolidering
af branchen og derved få
færre og større landsdækkende
udlejningsvirksomheder.“
Og hvor mindre udlejere måske
kan klare sig på spidskompetencer
og nicheprodukter?
„Ja, sådan kan man godt forestille
sig udviklingen, men
det må tiden vise.“ sh
UDLEJERE DER UDSTILLER PÅ
HAVE & LANDSKAB 09
JMM-Group A/S, stand 88
Loxam Rental, stand 98
Lyngfeldt A/S, stand 222
Nykredit Leasing, stand 150
Ramirent A/S, stand 89
Village Sensation, stand 47
GRØNT MILJØ 6/2009
De nye Akku-kræfter fra STIHL
Selv fagfolk forundres. es. De nye STIHL Akku-hækkeklippere
HSA 65 og HSA 85 5 kombinerer på samme tid tre højtydende komponenter.
Samspillet et mellem det stærke 36 V Lithium-Ionen-Akku
batteri, højt omdrejningstal, ningstal, og diamantslebne specialknive, giver
hækken et førsteklasses sses snit.
Mobil, stille og kraftfuld ftfuld - ægte STIHL kvalitet. Yderligere information
hos nærmeste STIHL HL Servicerende faghandler
eller på internettet.
Mød os på stand 405 - og prøv de nye maskiner
www.stihl.dk tel. 3686 0500
GRØNT MILJØ 6/2009 23
PRODUKTREVY 9:
TRAKTORER
Trækhesten
i utallige
varianter
Vel er mange maskiner selvkørende
eller hånddrevne,
men grundlaget for det meste
maskindrift er trods alt stadig
at man har en traktor. Den findes
til gengæld i mange typer
og størrelser. Herom har vi talt
med salgschef Henning Kristensen
fra H.C. Petersen Danmark
A/S der forhandler traktormærker
som Iseki, Vitra,
Deutz-Fahr, Zetor og Hürlimann
der også repræsenterer
forskellige traktortyper.
En traktor kan vel defineres
bredt som en maskine der
trækker eller driver et redskab.
Vil du give en oversigt over de
forskellige typer - tohjulstraktoren
undtaget?
„Udgangspunktet er en
landbrugstraktor hvor motoren
sidder foran føreren. En
kompakttraktor er mindre og
smallere end en landbrugstraktor,
men har for en stor dels
vedkommende samme funktioner.
En redskabsbærer er en
knækstyret eller baghjulsstyret
traktor med motoren bag føreren.
En plænetraktor er en minitraktor
primært til klipning.
For mig er en rider det samme.
Og så er der en flydende overgang
til græsklippere og andre
specialmaskiner der også til en
vis grad kan fungere som redskabsbærere.
Så er der et udtryk
som kommunaltraktor der
Kompakttraktoren er i sit udgangspunkt en landbrugstraktor.
Her ‘specialisttraktoren’ fra Massey
Ferguson der fås fra 68 til 100 hk og bredder fra en
meter af. Importør er AGCO Danmark A/S
24
Redskabsbærerne har normalt ikke trepunktsophæng og mekanisk pto, men det har Antonio Carraros nye
SuperPark fået foran. Det gør den mere fleksibel i forhold til redskaberne, f.eks. til pleje af kunstgræs, men
ikke til jordbehandling. Desuden har føreren fået flere joysticks og mere plads. Importør er H.A. Fog.
vist mest betyder at traktoren
har dækmontering til landevej
og eventuelt er malet i en specialfarve
så den signalerer at
den er kommunal.“
Redskabsbæreren er som bekendt
meget udbredt i kommuner
og de grønne områder.
Hvilke fordele har den da?
„Redskabsbærerens styrke er
dens manøvredygtighed og
lille venderadius. Den vælger
man derfor hvor man skal arbejde
i vanskelige og snævre
passager, og hvor der er mange
sving, f.eks. på fortove og
cykelstier. Den knækstyrede
har den fordel at baghjulene
altid følger i forhjulenes spor.
Er man igennem med forhjulene
kan man bare køre hvorimod
den baghjulsstyrede svin-
ger ud med bagenden.
Redskabsbæreren er desuden
designet til mange slags redskaber
der kan monteres både
foran og bagpå eller over motoren
hvor f.eks. sand/saltspreder,
feje/sugeanlæg eller
lad anbringes. Der er mange
hydraulikudtag Man kan sige
at det er den mest alsidige
traktor når man har mange
slags redskaber, men kun én
traktor. Til jordbehandling
med f.eks. fræser og plov duer
den dog ikke fordi den ikke
har landbrugstraktorens trepunkstophæng
og mekaniske
pto bagi.“
Man har før talt om at den
knækstyrede var relativt dyr
og sårbar i modsætning til den
robuste gennemafprøvede
Typisk kompakttraktor, her Iseki TG5390. Importøren
H.C. Petersen Danmark sælger der meget til kommuner
og golfbaner. Den er på 40 hk. og leveres med
koblingsfrit vendegear eller hydrostatisk transmission.
landbrugstraktor. Passer det?
„Hvis redskabsbæreren er
dyrere at anskaffe, er det fordi
den har flere funktioner. Den
er også lige så robust som en
landbrugstraktor. Den har fået
skyld for at være mere vedligeholdeskrævende,
men det mener
jeg ikke passer i dag. Redskabsbærerens
hydrauliske
transmission med hydrostater
og hjulmotorer kan dog være
mere sårbar over for skidt end
landbrugstraktorens traditionelle
transmission.“
Hvornår skal man - bortset fra
landbruget - så vælge landbrugstraktoren
eller dens smallere
fætre?
„Dem vælger man til funktioner
hvor der er god plads i
bredden, typisk transportarbejde
og arbejde på veje, herunder
glatførebekæmpelse, rabatklipning
og fejning. Deres
fordel i forhold til redskabsbæreren
er generelt at man får
flere hestekræfter for færre
penge. Desuden har landbrugstraktoren
en transmision
med gearkasse, trepunktophæng
og kraftudtag. Den kan
udføre den jordbehandling
redskabsbæreren ikke kan.“
Hvis man f.eks. skal klippe parkens
græs og ikke har en speciel
græsklipper, skal jeg vælge
redskabsbæreren eller landbrugstraktoren?
GRØNT MILJØ 6/2009
„Ja, det afhænger af arealstørrelsen
og forhindringer
som træer og legepladser, og
om traktoren skal bruges til
andre jobs.“
Hvornår opstod de nye traktortyper?
„Den traditionelle landbrugstraktor
var gængs næsten
frem til 1980. Kompakttraktoren
opstod sidst i 70’erne
og begyndelse af 80’erne. Redskabsbæreren
kom til i 80’erne
og har haft meget stor betydning
uden for landbruget.
Redskabsbærerne bliver typisk
solgt til kommuner, boligselskaber
og anlægsgartnervirksomheder.“
Hvilke størrelser og priser findes
traktorerne generelt i?
„Redskabsbærere fremstilles
fra omkring 20 til 100 hk. Priserne
begynder generelt ved
200.000 kr. Vores Vitra med 29
hk koster f.eks. 206.000 kr.
Kompakttraktorer fra omkring
15 til 70 hk. Landbrugstraktorerne
begynder ved omkring
Den finske redskabsbærer LM-Trac
model 285 med baghjulsstyring.
Den har en 40 hk dieselmotor og
egenvægt på 1140 kg. Prisen
240.000 kr. uden moms. Importøren
er OG Maskiner.
50 hk og når op omkring 600
hk. Priserne begynder generelt
omkring 150.000 kr.“
Hvilken vej går teknologiudviklingen
især i øjeblikket?
„Der er kommet utroligt
mange redskabsbærere på
markedet de sidste ti år, ikke
mindst danske, og de er blevet
større og større. Der er også
fokus på dieselmotoren som
alle traktorer har. Kravene til
emissioner og støj - både af
hensyn til føreren og miljøet -
er strammet, men først for de
store motorer. Kravene stilles
til motorproducenterne, men
vi må ikke sælge traktorer
hvor motoren der ikke opfylder
gældende krav. Ellers tror
jeg at de næste årtier byder på
eldrift, eventuelt fra brændselsceller
drevet af brint.“
Der synes at være utroligt
mange traktormærker, også
danske. Hvorfor er der det?
„Det atypiske er at der inden
for redskabsbærere er flere
danske producenter. Det kan
måske forklares med at denne
type ikke er ret udbredt i udlandet.
Det kan måske også
spille en rolle at den hydrauliske
drift kan forenkle produktionen.“
sh
DE UDSTILLER TRAKTORER PÅ
HAVE & LANDSKAB 09
AGCO Danmark A/S, stand 142
Egholm Maskiner A/S, stand 50
GGP/Belos, stand 164
Hako Danmark A/S, stand 188
H.C. Petersen Danmark A/S, stand 160
Helms TMT-Centeret A/S, stand 196
Henrik A. Fog A/S, stand 159
Husqvarna Skov & Have A/S, stand 92
Jonsered A/S, stand 435
Jutek, stand 174
Kiba Parkmaskiner ApS, stand 231
MaskinhandlerIndkøbs., stand 214
Nellemann Agro A/S, stand 170
Nicolaisen & Larsen A/S, stand 152
A/S Niels Larsen, stand 203
OG Maskiner, stand 181.
SC-Svend Carlsen A/S, stand 161
Stenderup A/S, stand 118
Stihl, stand 405
Svenningsens Maskinforr., stand 180.
LM Trac 385 er knækstyret og oprindeligt baseret på den danske Wulfftraktor.
Den har en 56 hk dieselmotor og koster 360.000 kr. ex. moms.
Smagsprøver på Danmarks eneste PileBryg på stand 270
GRØNT MILJØ 6/2009 25
PRODUKTREVY 10: HÆK- OG HEGNSKLIPPERE
Med fingerklipper og
rundsave på armen
Træer og hegn skal beskæres
for at sikre fri færdsel
på mark og vej. Men hvordan
gør man det bedst og billigst?
Under store forhold er det at
bruge hegnsklippere monteret
på arm og traktor. Men skal
det være slagleklipper, grensav
eller fingerklipper? Det besvares
gerne af Ulrik Møller der er
salgschef hos Spearhead A/S,
en af de danske producenter.
Vil du gøre rede for de forskellige
arbejdsprincipper og deres
fordele og ulemper?
„Slagleklippere leverer meget
flænsede snit. Man sårer
træerne unødigt hårdt, de
danner ikke nye skud, og det
ser heller ikke pænt ud. Det er
principielt samme maskine der
bruges til groft græs. Slagleklipperen
er tilmed lige så dyr
som fingerklipperen og grensaven.
Slagleklipperen har vist
aldrig været brugt til hegn på
offentlige arealer. Kun i landbruget.
Her kan man leve med
ulemperne, især når hegnene
26
klippes hvert år.“
„Grensave og fingerklippere
har ikke slagleklipperens ulemper.
De laver meget renere snit
og er alligevel ikke dyrere.“
Og hvornår skal jeg så vælge
fingerklipperen og hvornår
grensaven?
„Fingerklipperen er en god
løsning så længe grenene ikke
er over 10 cm. Og arbejdshastigheden
er ret langsom på
omkring 2 km i timen, alt efter
bevoksningen. Men fingerklipperen
er fleksibel, man kan
klippe både lodret, vandret og
skråt. Den er enkel og robust,
slitagen er behersket og vedligeholdelsen
er billig.“
„Grensaven er en flerdobbelt
rundsav der klarer langt
tykkere grene og arbejdet hurtigere.
Den giver den et nøjagtigt
snit, lige fra smågrene fra
en halv cm tykkelse til tykkere
grene med et tværsnit op til 25
cm. Arbejdshastigheden er op
til 5 km i timen, over dobbelt
så hurtigt som fingerklipperen,
og man skal normalt ikke kal-
Grensaven kan tage
grene op til 25 cm.
Arbejdshastigheden
kan være op til 5 km/t.
Savklingerne medfører
dog også en relativ
dyr drift.
En erfaren fører kan med en grensav save 25 cm tykke grene over med
rent snit. Et grenføringssystem sørger for at også tynde grene klippes.
kulere med stop, fordi det første
snit normalt lykkes. Med
fingerklipperen kan det være
nødvendigt at standse traktoren
og lade fingerklipperen
gentage processen hvis grenen
er for tyk, og samtidig kan
snittet blive frynset. På den anden
side er grensaven klart dyrere
i vedligeholdelse på grund
af det store slid på savbladene.
Den har også den lille ulempe
at den ikke kan klippe vandret
fordi de afsavede grene lægger
sig på klingerne eller kastes
ud på traktroren.“
„Så om man skal vælge det
ene eller det andet, kommer
an på behovet. Er der tale om
mange timers arbejde, begynder
grensavens fordele at blive
interessante.“
Hvad så med afklippet? Her
har slagleklipperen vel en fordel
fordi grenene knuses?
„Slagleklipperen har én fordel,
nemlig at afklippet finde-
Hegnsklipper fra GMR monteret på redskabsbærer.
les på stedet. Mange steder
kører man derfor bagefter hen
over afklippet med en slagleklipper
så det ikke skal køres
væk. Samtidig får de slået
græsset. Det ved jeg at mange
kommuner gør.“
Hvor længe har hegnsklipperne
været på markedet?
„Fingerklipperne har vi haft
i 15 til 20 år. Grensaven kom
for syv år siden. Siden har de
erstattet de manuelle udtyndinger,
beskæringer og - i offentlige
områder - hækklippere.
Med god grund. Sammenlignet
med hækklippere kan
hegnsklipperne klare arbejdet
på en tredjedel af tiden.“
Beskriv grensaven og fingerklipperen
lidt nærmere.
„Fingerklipperens princip
kendes fra landbrugets skårlæggere
til højt græs. Hegnsklipperne
er dog kraftigere og
har en anden type tænder så
de kan klippe i ved. Hegnsklip-
GRØNT MILJØ 6/2009
Fingerklipperen frontmonteret på
traktor. I forhold til klipning med
hækklipper kan arbejdet gøres på
en brøkdel af tiden.
perens arbejdsbredde er hos os
fra 150 til 210 cm. Grensaven
består af fire klinger på 50 eller
60 cm i diameter. Det giver
en arbejdsbredde på 200 eller
240 cm. Grensaven består af et
sæt af rundsave. Begge typer
kan monteres på alle typer rabat,
men de kan monteres på
arme af alle typer.“
Kan du sætte nogle prisrelationer
på maskintyperne?
„Som tilbehør er en grensav
cirka 20% dyrere end en fingerklipper.
F.eks. 58.000 kr. for
en to meter sav hvor en tilsvarende
kraftig fingerklipper koster
50.000 kr. og er billigere i
vedligehold. Afregnes der efter
løbende meter, så betaler
den hurtigere grensav sig dog
snart. Den som ser begge redskaber
i funktion, bliver hurtigt
klar over de forskellige fordele
og ulemper.“
Hvordan ser markedet ud på
leverandør- og aftagerside?
„Kunderne er kommuner,
maskinstationer, anlægsgartnere
og boligselskaber. Og
landmænd selvfølgelig. Det er
kun landmænd og maskinstationer
der også køber slagleklippere,
de andre køber kun
fingerklippere og grensave. Af
danske leverandører er der ud
ud over os kun Helm, Elkær og
GMR.“ sh
DE UDSTILLER HEGNSKLIPPERE
PÅ HAVE & LANDSKAB 09
Elkær Maskiner A/S, stand 52
GMR Maskiner A/S, stand 187
Helms TMT-Centeret A/S, stand 196
Husqvarna Skov & Have A/S, stand 92
Spearhead A/S, stand 189
Special Maskiner, stand 183.
Frontmonteret zero-turn
- ubesværet klipning under
buske og på skråninger
Prøv gratis
en Grasshopper
og bliv overbevist... Grasshopper klipper flest m 2 græs
i timen... Spørg vore kunder!
Vi sender gerne referenceliste
Flip-up klipper
for let og
hurtig
rengøring.
NY GENERATION
AF UKRUDTSBEKÆMPERE!
ENVO-DAN´s krav til en termisk ukrudtsbekæmper:
40% gasbesparelse, som er godt for økonomien og vores miljø
40% CO2-besparelse, som er godt for vores miljø og dit arbejdsmiljø
Mindre støj, som er godt for vores miljø og dit arbejdsmiljø
Minimal brandfare, som er godt for vores miljø og dit arbejdsmiljø
MESSETILBUD
Kr. 9.000,-
for din gamle
ukrudtsbrænder
• Flot klipperesultat.
• Lave driftsomkostninger.
• Lang levetid :
Vi har solgt dem i 25 år
• Høj gensalgsværdi.
• Masser af
frontmonteret
tilbehør.
Se den på Have og Landskab
stand nr. 159
Lyngager 5-11
2605 Brøndby
Tlf. 4396 6611
www.hafog.dk
Læs om nyhederne på Have & Landskab i næste Grønt Miljø !
Ligner det dine krav, så
ring for mere information
Den nye ukrudtsbekæmper fra ENVO-DAN er det nyeste og mest optimale indenfor termisk ukrudtsbekæmpelse.
Testet af Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg.
Industrivej Vest 54 | DK-6600 Vejen
Tlf.: +45 75 38 39 36 | Mobil: +45 40 26 69 36
www.envo-dan.dk
GRØNT MILJØ 6/2009 27
Selv om der problemer med etableringen af allétræer, findes der også
mange gode eksempler. Her en korrekt plejet allé på en kirkegård.
Tilsynet spiller en vigtig rolle i forhold til plantematerialets kvalitet. Her
et træ med ensidig krone der burde have været stoppet.
28
PRODUKTREVY 11: ALLÉTRÆER
Etableringens store
udfordring
Fritvoksende træer er et afgørende
æstetisk element
både i byen, parkerne og det
åbne land - solitært, i grupper,
i rækker eller som alléer. Udgangsmaterialet
er allétræer
fra planteskolen. Grønt Miljø
har talt med Svend Andersen
om produktion og videreudvikling
af allétræer. Han er
træ- og planterådgiver med erfaring
fra produktion af træer.
Hvad forstår man ved allétræer?
„Allétræer er løvtræer fra 2
meter og helt op til 7-10 meters
højde, og de har normalt
gennemgående stamme. Det
kan være unge træer der er to
gange omplantede og har et
års krone eller ekstra omplantede
træer med flerårig krone.
Det kan også være såkaldte
heistere der er helt unge træer
uden krone, men med et antal
sidegrene. Stammehøjden starter
ved 180 cm og stiger med
træstørrelsen. Især kraftigtvoksende
arter skal være forberedt
til opstamning og må ikke
have tykke kronegrene.“
Hvordan er udvalget af arter?
„Overordnet set er det meget
stort, men ikke alt produceres
i alle størrelser og i store
antal. Samtidig er der en tendens
til at mange bruger de
samme arter selv om variationen
kunne være meget større.
F.eks. kan en enkelt magnolie
være meget karaktergivende
for et område. På den anden
side kan det være svært at
skaffe supplerende træer hvis
man vælger meget sjældne arter
eller sorter.“
Klimaforandringerne er på alles
læber - hvilken indflydelse
har det på udvalget?
„For år tilbage var man
f.eks. tilbageholdende med at
plante plataner fordi man var
bange for, at de ville tage skade
om vinteren. De overvejelser
gør man sig ikke i dag fordi
klimaet er blevet lidt varmere.
Til gengæld plantes der f.eks.
flere kornel end tidligere, og
generelt er der nok flere dristige
valg. Men det er ikke mit
indtryk at klimaforandringerne
står særligt højt på dagsordenen,
hverken hos producenter
eller brugere. Der er ikke noget
der decideret er på vej ud
af sortimentet af den grund.
Dog sælges der måske lidt
mindre almindelig røn der ikke
er så glad for varme.“
Er det nemmere at få små størrelser
træer i gang end store?
„I Danmark bruger man
gennemgående mindre størrelser
træer end andre lande.
Det skyldes nok både tradition
og økonomi. Vi planter typisk
træer på 2-3 meter langs veje,
mens man f.eks. i Holland sætter
5-6 meter høje træer og ofte
i langt større antal. Umiddelbart
kan det se ud til at små
træer vokser mere end store,
men når man måler den samlede
‘produktion’, er det ikke
tilfældet. Desuden kræver det
meget mere arbejde og faglig
indsigt at forme de små størrelser
træer i den løbende
drift. Derfor bliver det typisk
ikke billigere i sidste ende, og
der er større risiko for et mislykket
resultat.“
Hvordan ser produktionen af
træer i Danmark ud?
„Der er 6-7 egentlige producenter
af allétræer. En del træer
produceres ud fra unge
planter, købt i udlandet, da
nogle arter er billigere at opformere
længere sydpå. F.eks.
kan askesorten Fraxinus ’Westhof’s
Glorie’ blive et træ med
krone allerede på to år fordi
den sætter så højt et årsskud
første år at den kun behøver
at sætte krone hvert andet år.
Herhjemme vil det først blive
et ungt kronetræ hvert tredje
år. Både vækstbetingelser og
omkostningsniveau betyder at
mange arter er dyrere at producere
i Danmark end længere
sydpå. Men der er fordele ved
at planterne har groet i det
danske klima. Eksempelvis er
årsskuddene på unge træer
mindre, og det mindsker behovet
for etableringsbeskæring
og kronestyring.“
Hvordan er den aktuelle efterspørgsel?
GRØNT MILJØ 6/2009
„I de senere år er der blevet
bygget meget, og det har øget
efterspørgslen på træer. Til
gengæld har kommunerne
været gået lidt i stå med projekter
i forbindelse med sammenlægningen.
Samtidig har
vi også set en stigende tendens
til at kommuner og anlægsgartnere
selv importerer plantepartier
direkte fra udenlandske
planteskoler. Planterne vil i
mange tilfælde være billigere,
men der følger også nogle
ulemper med. F.eks. kan det
være svært at skaffe ekstra
træer hvis man pludselig står
og har brug for fem mere. Desuden
kræver købsprocessen
tæt styring, og det koster jo
også nogle penge.“
Gør de danske planteskoler
noget for at imødegå denne
tendens?
„Mange leverer træer uden
at producere selv, eller supplerer
egenproduktionen med
udenlandske træer for at tilgodese
brugernes ønsker om lave
priser. Derfor fungerer en del
planteskoler mere som handelsvirksomheder
end som
produktionsvirksomheder. Der
er nok behov for at synliggøre
fordelene ved danske kvalitetsprodukter
hvis denne udvikling
skal vendes. Jeg vil skyde
på at omkring halvdelen af
forbruget af træer i dag bliver
produceret i Danmark, mens
resten kommer fra udlandet.
Men det er svært at sige helt
præcist for der findes ikke nogen
egentlig statistik.“
Hvad betyder plejen for det
færdige resultat?
„Den er meget afgørende
for det er faktisk halvfabrikata
Plantematerialets kvalitet er afgørende for resultatet. Deforme rødder
der er uacceptable, bl.a. fordi de kan give ustabile træer.
Vejtræ hvor opstamningen er
forsømt. Den lave krone vil med
tiden genere trafikken.
Og forsøger man en opstamning,
får man store sår der kan
medføre infektioner.
man modtager når man køber
et træ. Planteskolen har forberedt
det til videreudvikling
som man så selv har ansvaret
for som grøn forvalter. Der kan
både være behov for etableringsbeskæring
og løbende
kronestyring. Det behøver dog
ikke at være et særligt stort arbejde.
Nøgleordene er rettidighed
og faglig indsigt. En
lille kronebeskæring af de unge
træer hvert år kræver hverken
afspærring, lift eller særlig
bortkørsel og er en god investering
i fremtiden.“
Hvordan står det til med den
faglige indsigt hos dem der
skal sørge for plejen af træerne?
„Forvalterne af træer er ikke
nødvendigvis fagfolk, og det
kan ses mange steder. Desuden
er det grønne område
meget bredt, og man kan ikke
være ekspert i alt. I de nye
kommuner har man typisk
mere faglig ekspertise til rådighed
end man tidligere havde i
mange af de mindre kommuner.
Til gengæld har den enkelte
tit et større ansvarsområde
end før at tage sig af. Typisk
er den øverste chef ikke
en grøn fagperson og kan måske
ikke umiddelbart se de
langsigtede økonomiske fordele
ved korrekt etablering og
pleje af træer.“
Hvilke følger har det for kvaliteten
af træer og plantninger?
„I forhold til indkøb af planter
er det måske kun 30-40
procent af brugerne der vægter
kvalitet - og har indsigten
til at vurdere om de får den.
Sammen med for sen og måske
forkert pleje vil det meget
tit betyde at bygherren ikke
får fuld valuta for pengene.
Desværre smitter manglen på
kvalitetsbevidsthed let af hos
alle aktører der jo skal leve af
opgaver i konkurrence med
andre udbydere.“
Kan man tale om en slags
dominoeffekt?
„Ja, det kan man i høj grad -
men begge veje, heldigvis. Hvis
bygherrens rådgiver er opmærksom
på trækvaliteten,
breder det sig som ringe i vandet
bagud. Så stiller anlægsgartneren
også krav til planteskolen
der så må forbedre sin
kvalitet og være mere kritisk i
valget af underleverandører.
Det vil give bedre trækvalitet.“
Små træer er billige i indkøb, men
det kræver meget arbejde og faglig
indsigt at forme dem. Her et
ungt vejtræ hvor en fornuftig
form allerede er vanskelig at opnå
fordi træet ikke er beskåret i tide.
Tekst: Tilde Tvedt, landskabsarkitekt
og videnskabsjournalist.
Fotos: Svend Andersen.
For udstillere af landskabsplanter på
Have & Landskab henvises til oversigten
over planteudstillere på side 53.
GRØNT MILJØ 6/2009 29
PRODUKTREVY 12:
MOTORSAVE
Træmandens
effektive
våben
Motorsaven er uundværlig
i den grønne sektor. Vi
har talt med faglærer Ulf Jessen
der underviser i motorsavens
brug på Skovskolen der nu
er en del af Skov & Landskab.
Hvilke typer og størrelser af
motorsave findes der?
„Sværdet, som er den del
der skærer, kan være lige fra
30 cm til 100 og 150 cm når vi
går op i de store størrelser. De
små save er kun til små træer
og afgrening. Alle de professionelle
save har totaktsmotor
der er let og kompakt. De er
30
fra 40 til 110 cm 3 og yder omkring
2-5 hk. De eldrevne save
er generelt kun til hobbybrug,
altså til små effekter og havebrug.
Alle savene har en særlig
tank til kædeolie hvorfra en
pumpe fører olien frem til
sværdet.“
Kan du give et rids af savens
historiske udvikling?
„Motorsaven har vel været
under udvikling de sidste hundrede
år. De første brugbare
løsninger kom før anden verdenskrig,
men den store udvikling
kom først efter krigen da
den militære industri, ikke
VegaNo=100% naturlig
ukrudtsbekæmpelse
VegaNo er et godkendt 100% biologisk ukrudtbekæmpelsesmiddel,
der opblandes i vand og udbringes med sprøjte.
VegaNo indeholder ingen former for kemikalier, men udelukkende
udtræk fra hvidløg og planter, som indgår i den
normale fødekæde. Ved almindelig anvendelse er produktet
at opfatte som giftfrit og uskadeligt for mennesker, miljø
og dyr. Produktet forurener ikke grundvandet og
nedbrydes meget hurtigt.
Anvendelse:
• Stier
• Parkeringspladser
• Omkring træer/under hække
• Til nedmuldning af græsarealer
• Plet behandling af ukrudt
• Bjørneklo bekæmpelse
FØR EFTER
Leveres i 10, 200 eller 1000 liter
Generelt har VegaNo totalt
samme virkning som RoundUp
og er af Staten godkendt som
et pesticid. Dog kan virkningen
af produktet allerede ses
efter 14 dage.
jf. effektivitets rapport side
36-37 på www.vegano.dk.
Vegano leveres i 10, 200 og
1000 liters emballage.
Et kædeled fra en af Stihls nye
motorsave.Denne kæde er ifølge
Stihl lavet så sværdet absorberer
stødenergien samtidig med at det
smalle skæresnit sikrer god ydeog
skæreevne og lang levetid.
mindst i Tyskland, blev omlagt.
Fra sidst i 50’erne begyndte
motorsaven at fortrænge save
og økser til fældning, og fra
midt i 60’erne også til afgrening.
Fra 1980’erne fik motorsaven
til gengæld en ny konkurrent
i skovningsmaskinen, i
hvert fald når det gælder skovning
af nåletræer og mindre
løvtræer.“
Motorsaven er voldsom ved arbejdsmiljøet,
støj, os og fare
for ulykker, ikke?
„Selvfølgelig er motorsaven
en udfordring for arbejdsmiljøet.
Det er vigtigt at bruge høreværn.
Selv om savene efterhånden
er ret godt lyddæm-
E.Marker A/S · Padborgvej 3, Bov · 6330 Padborg · www.emarker.dk Tel.7467 0808
GRØNT MILJØ 6/2009
pede, arbejder de stadig over
de 85 decibel hvor arbejdsmiljøreglerne
kræver høreværn.“
„Udstødningen fra totaktsmotoren
kan også være et problem,
både når man arbejder
med saven og for miljøet som
sådan. Det kan og bør man afbøde
ved at bruge miljørigtig
benzin. Her er den olie som er
blandet i benzinen fremstillet
på biologisk basis og lettere
nedbrydelig. Kædeolien bør
også være biologisk nedbrydelig.
Man bruger meget kædeolie,
typisk en fjerdedel til en
tredjedel af den mængde man
bruger til brændstof.“
„Tidligere var der også problemer
med vibrationer, men i
dag er i hvert fald de professionelle
motorsave så godt afvibrerede
at man normalt kan
arbejde en hel dag med motorsaven
uden at få problemer.
Nogle kan dog være mere følsom
end andre, og så må man
bruge saven i kortere tid eller
helt undgå den.“
Og så skal sikkerhedsudstyret
være i orden?
„Arbejdsmiljøloven kræver
bukser med skæreindlæg, sikkerhedsstøvler
med skæreind-
læg og stålsnude samt hjelm,
høreværn og øjenværn, f.eks.
som visir.“
Hvor omfattende er vedligeholdelsen,
især slibningen?
„Man skal file saven når man
mærker at den så småt begynder
at blive sløv. Det mærker
de professionelle længe før
hobbymanden. Nogle gange
kan man save i timevis før kæden
bliver sløv, men hvis man
f.eks. rammer jord og sand,
sløves kæden hurtigt. Fagmanden
kan selv file kæden på tre
minutter med en skruestik og
en rundfil. Ellers sender man
den på værksted. Når man selv
filer, kan en fileklods hjælpe til
at ramme den rigtige filevinkel.
Det kan især hobbymanden
bruge. Til vedligeholdelsen
hører også at holde sværdet
fri for grater og kanter.“
Hvornår bør man bruge motorsaven,
og hvornår bør man
hellere bruge hækklipper,
hegnsklipper eller saks?
„Generelt er motorsaven til
fældning af enkelttræer og til
beskæring af træer, enten nedefra
eller fra lift. Motorsaven
kan i princippet tage lige så
tynde grene der findes, men
tynde grene bliver flossede og
så er det bedre med en hækklipper.
En hegnsklipper er til
massebeskæring hvor man
ikke tager de inviduelle hensyn
til hvert træ eller busk.“
Hvilken vej går produktudviklingen
for tiden?
„Først og fremmest bliver
motorsavene stadig lettere og
lettere i forhold til deres ydelse.
De bliver også mere og mere
brugervenlige, bl.a. i designet
så de samler mindre skidt
og bliver lettere at rengøre og
vedligeholde. Der udvikles
også mere miljøvenlige motorer
der bruger mindre brændstof
og udvikler mindre os. De
senere år har vi også set anordninger
der letter snorestarten,
f.eks. dekompressionsventil og
- inden for hobbymaskinerne -
fjedersystemer.“
Fortæl lidt om markedet og
det generelle prisniveau.
„De billigste ligger på omkring
1000 kr., mens en halvprofessionel
sav kan købes for
omkring 4000 kr. For de professionelle
er der udbydere
som Husqvarna, Jonsered og
Stihl, og til hobbymarkedet et
helt uoverskueligt udbud.“ sh
DE UDSTILLER MOTORSAVE PÅ
HAVE & LANDSKAB 09
GMK A/S, stand 121
HedeDanmark A/S, stand 416
Husqvarna Skov & Have A/S, stand 92
Jonsered A/S, stand 435
Lotico AB, stand 417
Ketner Outdoor A/S, stand 410
Stihl, stand 405
Texas A/S, stand 72
XL-Byg, stand 31.
Husqvarna 450e er en mindre, professionel sav primært til beskæring og
brænde. Den vejer omkring 5 kg og koster knap 4.000 kr. Producenten
slår bl.a. på god effekt ved lave omdrejningstal, dæmpet brændstofforbrug,
udstødning og vibration, robust design og lav vægt.
GRØNT MILJØ 6/2009 31
PRODUKTREVY 13: BETONSTEN OG- FLISER
Langt fra gråt og trist
Betonbelægningssten og -
fliser er dominerende som
belægningsmateriale i haver
og anlæg. Men hvordan er det
med udbuddet og kvaliteten
Grønt Miljø har talt med Søren
Gleerup der er rådgivende ingeniør
i sit eget firma Gleerup
RCI og arbejder som konsulent
for Belægningsgruppen i brancheforeningen
Dansk Beton.
Kan du give et hurtigt overblik
over produktvariationen i formater?
„Standarderne giver alle
muligheder, og det bliver udnyttet.
Betonbelægningssten
fremstilles i formater fra 5 x 5
cm op til flisestørrelse. Tykkelsen
er fra 5 cm og opefter. Fliser
får man i op til 120 cm i
længde og i op til 90 cm bredde.
De store fliser er op til 10
cm tykke hvis de kun er beregnet
til let trafik, men skal de
32
belastes af tung trafik er det
nødvendigt at fliserne er endnu
tykkere og/eller forstærkes
med armeringsjern.
Hvad er forskellen mellem sten
og fliser?
„Efter standarderne kommer
det an på tykkelsen i forhold
til længden. Er tykkelsen over
en fjerdedel af længden, er
det en sten uanset størrelsen.
Ellers er det en flise. Det har at
gøre med prøveteknikken hvor
man må skelne mellem klods
og plade. I praksis ligger grænsen
ved en længde på 30-40
cm hvor tykkelsen som regel
højst er 8 cm.“
Og farveudbuddet?
„I princippet kan man lave
alt. Farveudbuddet er størst,
op til ti forskellige farver, for
de produkter der laves mest af.
Farverne får man normalt ved
at sætte farve til den almindelige
grå beton. Det giver ret
Geometrisk mønster opstået ved at en matrice er lagt i den våde beton.
dæmpede farver. Man kan
også bruge hvid cement og få
lysere produkter. De bruges
mest til kantsten hvor den hvide
farver, forstærker ledelinieeffekten.
Når man kombinerer
hvid cement og farver, får
produkterne mere klare farver.
De farvede produkter leveres
både som mix eller ensfarvede.
I mix er farvevariationen dog
afdæmpet fordi man gerne vil
skabe naturlige variationer
som kendes fra natursten. De
farvede produkter er tit startet
som specialproduktioner.“
Hvor stabile er farverne?
„De er rimeligt stabile, men
påvirkes af sollys og snavs fra
luften. De blegner lidt så kontrasten
falder lidt ad åre. En 7-
8 år efter kan man godt se en
forskel. Men det kommer også
an på hvordan folk bruger belægningen
og holder den. Det
hjælper med en årlig fejning
GRØNT MILJØ 6/2009
Fliser med fritlagt overflade. Foto: Søren Gleerup.
med skarpt grus. Højtryksspuling
skal man være forsigtig
med så man ikke danner huller
i overfladen hvor der kan samle
sig mere snavs.“
Og så er der også problemet
med kalkudfældninger?
„Dem kan man ikke helt
undgå, men de er et forbigående
problem der typisk kan
opstå det første halve år efter
produktionen. Problemet kan
forebygges, især ved at anlægge
belægningen rigtigt så
den holder sig tør. Der skal
være godt fald, og man skal
ikke efterlade fugesand oven
på belægningen.“
Betonvarer er også præget af
mange overfladevariationer.
Kan du give et overblik?
„Langt de fleste produkter
har en almindelig støbt overflade
der ikke er gjort noget
yderligere ved. Nogle er støbt
på højkant så siden i støbeformen
bliver overflade. Det giver
et udseende der kan minde
om teglklinker. Så er der jo flere
efterbehandlinger. Overfladen
kan være med fritlagte
sten, altså hvor cementpastaen
er vasket ud i toppen så tilslagets
sten præger overfladen
med sine farver og struktur.
Overfladen kan også være slebet
som det kendes fra terrazzo.
Og så kan overfladen være
kuglehærdet, det vil sige bombarderet
med små kugler der
efterlader en nobret overflade
med et delvist fritlagt tilslag.
Det giver mere friktion end på
en slebet overflade der kan
være glat når den er våd.“
„Efterbehandlinger udføres
mest på fliser, men er også set
for specialproduktioner i sten.
De er gerne udført med farver
eller særlige tilslag i toppen,
altså som en tolagsbeton. Efterbehandling
fordyrer produktet,
især kuglehærdning
og slibning hvor m 2 -prisen kan
to- eller tredobles.“
„Man kan også få overflader
hvor en matrice i den våde beton
har dannet et mønster.
Det kan være geometriske former,
f.eks. hvor flere fliser sammen
danner en cirkel, eller det
kan være for at efterligne skifersten.
Der bliver også lavet
specialproduktioner hvor far-
De store fliser, her den 30 x 120 cm store Bordurfliser i farven ‘siena’ fra
IBF, hører med til tidens trends. Fra Egetæpper, Herning. Foto: IBF.
GRØNT MILJØ 6/2009 33
Vacuumløftegrej bruges mere og mere til større fliser, men ikke alle er kraftige nok, da betonens porøsitet krøver kraftigt sug. Foto: Søren Gleerup.
ver og overflader ikke ligner
noget man ellers ser.“
Hvad er de mest tydelige tendensen
inden for produktudviklingen
lige nu?
„Fliserne bliver større og
større. Det ser ud til at passe til
moden, det modernistiske byggeri
med store rolige flader
ved kontorer og på torve og
pladser. Der bliver også flere
og flere farver, men det er stadig
den naturlige grå standard
der sælges langt flest af. Derefter
kommer sort. Til private er
herregårdsstenstadig langt det
meste almindelige produkt.“
Kan du give et rids af den historiske
udvikling?
„Fliser af beton har været lavet
som håndarbejde i flere
hundrede år. Belægningssten
af beton tog især fart efter opbygningen
efter 2. verdenskrig,
bl.a. i Holland og Tyskland
hvor betonstenen erstattede
teglklinker. De låsende
sten kom frem i 50’erne, bl.a.
for at undgå at de skyllede
væk når de blev brugt på diger.
Belægningsstenen fik sit
gennembrud i 60’erne, men i
få formater, mange producenter
og en svingende kvalitet
der gav produktet dårligt ry.“
Hvad er din vurdering af kvaliteten
i dag?
„Den er i orden. I dag er
produktionen styret af europæiske
standarder, uanset om
34
produkterne fremstilles i Danmark
eller ej. Samtidig har vi i
mange år haft en uvildig tredjepartskontrol.Betonvarekontrollen.
BVK er mest kendt,
men der er også andre, bl.a.
norske Veritas.“
Hvilken rolle spiller miljødebatten,
f.eks. set i forhold til belægningers
rolle i vandafledningen
og CO 2- udledning?
„Jeg kan ikke se at det påvirker
produktionen. I Tyskland
arbejdes meget med med porøse
belægninger og derfor
bl.a. brede fuger hvor vandet
kan sive ned. Bredere miljøanalyser
hvor man ser på miljøbelastningen
fra vugge til grav
kender jeg ikke for belægningsprodukter.
Det er også en
kompliceret analyse. F.eks. kan
det betyde meget at belægningen
er lys så man kan spare
på belysningen. Her er beton
bedre end asfalt.“
Hvad er den største nyhed
branchen kan vise på næste
Have & Landskab?
“Hvis det er belægningsnyheder
må du spørge de enkelte
udstillere. Som brancheudstiller
vil jeg pege på vejledningen
om pladevibratorer og på
en ny undersøgelse om vacuumsugemaskiner
til fliselægning.
Ikke alle er kraftige nok
til at løfte de store fliser fordi
materialets porøsitet kræver et
meget kraftigt sug.“
Hvordan ser den danske leverandørside
ud?
„Der er langt færre producenter
nu end før. Der er lige
godt 20 danske producenter i
Belægningsgruppen der laver
belægningssten og fliser. For ti
år siden var der 35. I 60’erne
var der omkring 300. Det er en
voldsom ændring. IBF er efter
mange opkøb blevet klart
størst, men der er stadig skarp
konkurrence på området. Importen
er ikke stor og mest aktuel
i forbindelse med enkelte
større projekter.“
Har strukturrationaliseringen
begrænset udbuddet?
„Nej. Der er faktisk større
produktvariation end før, bl.a.
fordi nogle af de producenter
der er tilbage laver specialproduktioner.
Det kan være deres
chance for at overleve. Vi ser
også flere produktserier hvor
belæningssten og fliser suppleres
med slutsten, kantsten mv.
i ét samlet design.
Det har været nævnt i debatten
at standarderne muliggør
en faldende kvalitet fordi kunderne
ikke følger det tillæg
som den danske betonvarebranche
har anbefalet. Kan du
genkende problemet?
„De danske producenter i
Belægningsgruppen sænker
ikke deres kvalitet. De har vedtaget
at følge tillægget og
derfor bl.a. overholde kravene
i frost-tø-prøven. Man har lært
lektien fra 60’erne. Og når
man er tilsluttet betonvarekontrollen,
skal man holde tillæggets
anbefalinger. Problemet
kan være at udenlandske
produkter eller danske produkter
der ikke er tilsluttet
betonvarekontrollen, ikke opfylder
de samme kategorier.
Her er CE-mærkningen ikke
nok for det indebærer kun at
produkterne styrketestes.“
Hvordan udvikler teknikken til
indbygning af sten og fliser sig
med redskaber og metoder?
„Det synes jeg vores egne
udviklingsprojekter peger på.
Vacuumløftegrej bruges mere
og mere til større fliser, både
af hensyn til arbejdsmiljøet og
fordi arbejdet bliver hurtigere.
Eftervibrering og valg af pladevibrator,
løst og hårdt aftræk
udnyttes mere nuanceret.
Sammen med Vejdirektoratet
er vi også på vej med et tillæg
om dimensionering af belægninger
hvor man tit bruger
betonsten, bl.a. parkeringspladser
og terminaler. sh
DE UDSTILLER BETONSTEN OG
-FLISER PÅ HAVE & LANDSKAB 09
Belægningsgruppen, stand 377
Egehøj Fliserens, stand 33
IBF Betonvarer, stand 368
Paick Design, stand 221
Starka Betongindustrier KB, stand 471
Sten + Stil ApS, stand 454
Team Hansen Betontryk, stand 49
Århus Cementvarefabrik, stand 368
GRØNT MILJØ 6/2009
PAS265ES
+
Trimmerenhed
Multifunktionsgreb
Motor
– kvalitet til skov- og havefolket
NYHED
Laveste vibration
af alle på markedet!
SRM-265ES
Vejl. 2.956,- ekskl. moms
SPAR 320,-
Kampagnepris
2.636,-
PAS265ES
Trimmerenhed + PAS-265ES
Pakketilbud
3.196,-
HCR-161ES
Vejledende pris
3.596,-
HCA-265
Vejledende pris
5.596,-
GRØNT MILJØ 6/2009 35
4
Multimaskine
– med ekstra tilbehør
5
K LELE ER
Ergonomisk
Have & Landskab ’09
– besøg stand nr. 410
Find din nærmeste forhandler på www.echo.dk
PRODUKTREVY 14:
LYSKILDER
Dioderne
titter frem
overalt
Alt efter om det er sommer
eller vinter, er det mørkt
og dunkelt i Danmark mellem
cirka 7 og 16 timer om dagen.
Derfor er belysningen et vigtigt
spørgsmål til de fleste
udeområder. Vi har talt med
Kenneth Munck, direktør i
Dansk Center for Lys.
Hvilke typer lyskilder bruger
man i dag?
„Nogle af de traditionelle
lyskilder som man har brugt
længe er jo kompaktlysstofrør,
metalhalogen eller højtryksnatrium.
Hvis man for eksempel
skulle have vejbelysning hvor
der er brug for rigtigt meget
lys, så bruger man kraftige lyskilder
så som højtryksnatrium
som er i de gule lamper vi typisk
ser ved veje og motorveje.
Desuden har både kompaktlysstofrør
og metalhalogen en
meget god farvegengivelse.
Kompaktlysstofrøret har et lavt
energiforbrug, og man kan
dæmpe dem hvis man vil spare
noget energi. Metalhalogen
fås i meget kraftige varianter,
så dem ser man hvor der er
brug for meget kraftigt lys. Og
så er der selvfølgelig lysdioder.“
Hvorfor hører vi hele tiden om
lysdioder?
„De er rigtig gode til alle
slags farver, og på grund af
36
LED-belysningen styrke som markeringslys udnyttes til at danne en rumdelende effekt og rette fokus
mod detaljer og natur. Foto: ERCO Lighting
deres størrelse er de meget
nemmere at bygge ind og integrere
i bygningsløsninger,
også udendørs. Desuden er lysdioder
rigtig gode til at tåle
kulde, så særligt i de kolde måneder
har lysdioderne en fordel,
og fordi de godt kan lide
at sidde i kolde omgivelser, er
de meget velegnede til eksempelvis
belægninger. Og så må
vi jo ikke glemme at der er en
rigtig lang levetid i vente i de
kommende år. Lysdioders levetid
er dog allerede nu væsentligt
længere end mange af de
lyskilder vi arbejder med i forvejen
udendørs. Udendørs vil
alle og især offentlige myndigheder
gerne have lyskilder
med rigtig lang levetid fordi
det er dyrt at skifte lyskilder.
Man skal have en mand ud og
en vogn og lift og lignende, så
jo færre gange man skal skifte
lyskilde, jo billigere. Det betyder
også at man er villig til at
betale lidt mere for nogle lyskilder
som holder længere.
Derfor er interessen stor for tiden,
og alt peger på at fremtiden
er lysdioder, også udendørs
til private. Det er der ingen
tvivl om.“
Det lyder jo fantastisk, er der
slet ingen problemer med dioder
(LED)?
„Jo, for teknologien er ikke
så god endnu. Det er en længere
udvikling vi ser ind i. I efterhånden
en del år vi har set
LED-løsninger kravle længere
og længere ud i lysmarkedet
og brede sig til forskellige nicheområder.
Men en del af de
diodeløsninger vi ser i byggemarkeder,
er altså noget
skrammel, og det er et tegn på
at dioderne stadigvæk er i sin
tidlige udviklingsfase. Da det
er en ny teknologi er der også
mange nye leverandører i markedet,
og det er ikke alle som
er lige dygtige til at give sådan
nogle valide data på levetider,
og hvad LED kan og ikke kan.
Markedet er derfor rigtig broget,
så man skal være forsigtig
og tænke sig godt om. Desuden
er priserne på de gode
dioder ofte for høje til at byggemarkedsprodukter
bliver
rigtig attraktive.“
„Et andet problem med lysdioderne
har været at de ikke
giver så meget lys. De egner
sig derfor bedre til markering
af stiforløb, af effekter, af signaler,
skilte, kunst og så videre.
Vi ser dem også som små
effektspots på mure, nicher,
kantsten, brosten med indbygget
lys. Vi har også set stiarmaturer,
pullerter og den slags
indbygget, integreret lys i for-
Kastrup Søbad på Amager er oplyst af dioder, og belysningen er
vægtet på lige fod med arkitekturen. Der er tænkt i indirekte lys og i
lys der er nedsænket i trædækket. Således fremstår Kastrup Søbad
både som en funktionel ramme for de badende og som et skulpturelt
syn for spadserende på aftentur. Foto: www.erco.com.
GRØNT MILJØ 6/2009
skellige udemøbler så som
borde/bænke-miljøer. Det findes
alt sammen på markedet i
dag, men hvis man for eksempel
skal have oplyst parkeringspladsen
kraftigt, er lysdioderne
ikke førstevalget lige
nu. Dioderne bliver aldrig erstatning
for alle de lyskilder vi
har. Vi har rigtig mange lyskilder,
men en lang række forskellige
funktioner. Der er
20.000 lyskilder på markedet i
dag. Det er der selvfølgelig en
grund til, og derfor vil alt ikke
udelukkende blive dioder.“
Hvad koster diodelys i forhold
til traditionelle lyskilder?
„Som det ser ud nu, vil en
LED-løsning typisk blive 2-3
gange så dyr.“
Er der kommet mere lys i det
offentlige rum?
„Både private, virksomheder
og kommuner ønsker mere lys
udendørs. Det har været en
klar tendens i de sidste fem år
og også meget mere udpræget
end hvis vi for eksempel
sammenligner med 1995 til
2000. Der er kommet flere områder
i udemiljøet som ‘kan
noget’ ved festlige lejligheder
med både lys og farver. Det
Tværsnit af en lysdiode.
Grafik - Dansk Center for Lys.
kan være en gågade hvor der
er mulighed for at lave springvand
med lys i eller lyseffekter
eller nogle armaturer der kan
noget til særlige lejligheder.
Men også på stier og veje er
der et kraftigt fokus på at få
noget bedre lys, noget mere
designet lys. Nogle nye spændende
løsninger, også på armatursiden.
Mange kommuner
bruger lyset mere og mere bevidst
til at skabe en særlig profil.
Enten som kommune som
helhed eller for at understøtte
en særlig profil et område skal
have. Det bruger man i høj
grad og mere og mere bevidst
lys til.“
Hvad med lyskilder baseret på
solenergi?
„Det er da også interessant,
og man har set solcelle-LED
lamper, men hverken solcellerne
eller LED’erne er effektive
nok til at det er rigtigt lys. Det
er mere for sjov. Det er på niveau
med havenisser og krukker.
Sådan betegner jeg dem
lige nu.“ lt
DE UDSTILLER BELYSNING PÅ
HAVE & LANDSKAB ’09
Aqua Nautica A/S, stand 482
Fokdal Springvand A/S, stand 464
Veksø A/S, stand 367.
Her ses en LED-løsning
fra Sverige som
viser diodernes evner
som markeringslys.
Foto: www.erco.com.
Specialisten
til anlæg af græs
Vi har markedets bredeste udvalg af maskiner
til anlægning og omlægning af græs.
IMPORTØR
SØNDERUP MASKINHANDEL
www.ferrarimaskiner.dk www.bcsmaskiner.dk
Tlf. 98 65 32 55 mail@fbdk.dk Have & Landskab
Stand 157
Din computer
bliver
automatisk
opdateret
Du gør ikke
Tjek vores efteruddannelser på
lg.selandia-ceu.dk
Landbrugsskolen og Gartnerskolen
Muligheder med mere...
GRØNT MILJØ 6/2009 37
A S
Søren Gundersen, anlægsgartner og kloakmester.
Ses her iklædt sko fra Eurodan. En kort buks holdt i
naturlig grøn fra Engel. Overdelen er en termotrøje,
givetvis fra Helly Hansen.
PRODUKTREVY 15: ARBEJDSTØJ
Uden rigtigt tøj er arbejdet noget møg
I
regn og slud skal posten ud.
Men det er der også mange i
den grønne branche som skal,
og så er det nødvendigt at være
klædt ordentligt på. Vi har
talt med salgschef Jan E.
Schultz fra arbejdstøjproducenten
Abeko A/S.
Bukser er vel bukser, så hvad
skal vi med dyrt arbejdstøj?
”Naturligvis skal du have
slidstærkt tøj og sikkerhedssko
og lignende, men lige så vigtigt
er det at tøjet er vindtæt,
vandtæt og åndbart. Ellers er
du enten kold eller drivende
våd af sved, og i begge tilfælde
arbejder man ikke optimalt.
Desuden er risikoen for at blive
syg større, så det er et dårligt
sted at spare.”
Hvad skal man så have på?
”Det gode gamle råd med
lag-på-lag gælder stadig, men
det hjælper ikke hvis lagene er
forkerte. Grundlæggende skal
du sørge for at have tøj, der er
vindtæt, vandtæt og åndbart,
ligesom støvlerne skal være
vandtætte og åndbare. Du
starter med svedtransporterende
undertøj inderst, og så bygger
du på, sådan at du hele tiden
kan få varmen og sveden
38
ud af det sidste lag.”
”I tilfælde af regn skal du
have en tre-i-en-jakke på eller
f.eks. en fleecejakke og en tæt
yderjakke, en skaljakke. En
skaljakke kan være en jakke
som ikke indeholder andet
end et yderstof og en membran
så du kommer af med din
sved samtidig med at den holder
vind ude.”
Sørger folk for at købe det rigtige
tøj?
„Mester er ikke altid villig til
at betale prisen, men typisk er
virksomheder med få, f.eks. 6-
7 ansatte mere villige til at
købe fornuftigt ind, mens det
kniber for de store med 50-100
mand. Hvis du eksempelvis køber
et regnsæt som har alle de
rigtige funktioner og lommer,
så du kan arbejde hele dagen,
koster det måske 2.000 kr.,
hvilket jo løber op med mange
ansatte. Men alternativet er at
de ansatte i det billigere regnsæt
er ved at dø af varme efter
en halv time og ikke er effektive.”
Hvad koster en fuldt påklædt
mand?
”Hvis han skal være ordentligt
påklædt og skal kunne arbejde
udenfor i al slags vejr, så
Mike Kraag Krüger, lærling hos Anders Matthiessen
A/S: Sko fra Eurodan. Bukserne er også fra Engel,
men lange med plads til løse knæbeskyttere. Trøjen i
bomuld er fra Jørnæs Productions.
koster det altså nogle tusinde.
Du har et par sikkerhedssko til
mellem 500-1500, du har et
par bukser til 600 kr., T-shirt til
100 kr., sweatshirt til et par
hundrede, yderjakke til 700-
800, ordentligt regntøj til et
par tusinde. Så har du noget
der duer. Men det hele hænger
jo sammen, og det hjælper
ikke at købe svedtransporterende
strømper hvis skoene
ikke også har den samme
funktion.”
Er arbejdstøjet blevet så godt
at man nu kan man arbejde
ude i al slags vejr?
”Ja. Men det tror jeg bare
ikke at der er mange der gider.”
Hvad med moden, hvordan ser
vi den i arbejdstøjet?
”Det må jo gerne se lidt
smartere og lidt mere ungt ud.
Der er ikke så mange slaskede
kedeldragter længere, og du
kan både få korte bukser og
knickers med alle de rigtige
funktioner. I forhold til farver
er det jo op til hvert firma, og
der er nogle der gerne vil ses.
Der er en del mere spræl i tøjet
nu end for 20 år siden, men vi
Et eksempel på moderne vind- og vandtæt og åndbart regntøj kunne
være Bretex, en nordisk metervare som tillader hårdt arbejde uden at
man bliver sjaskvåd indenunder.
GRØNT MILJØ 6/2009
ser ikke de helt vilde farver.
Det ser jo lidt useriøst ud at
man går rundt og ligner et juletræ.
Men selv de mere konservative
køber jo kontraststikninger,
hvor du for eksempel
har et sort par bukser som har
hvide syninger. Det ser jo lidt
mere livligt ud trods alt.”
Hvordan ser udviklingen ud?
”Generelt kan vi forvente en
del videreudvikling inden for
vind-, vandtæt og åndbart tøj.
Men det gælder også i andre
retninger, såsom nye funktioner
og nye materialer. Vi er lige
begyndt at føre jeans med
stræk i så de giver sig når du
Hvert fag sin sko. Her ses en arbejdssko fra Mascot med stødabsorbering
og anatomisk korrekte tåkapper.
bøjer dig, sætter dig på hug
og så videre. Desuden kan
man nu få undertøj som indeholder
bambus, der ud over at
være let og blødt også har en
smuk silkeagtig glans, og
bambustøj er derfor utroligt
lækkert at have på.”
Er der noget der er på vej ud?
”Det skulle da lige være
fleecetrøjen på grund af de
nye softshelljakker. De er
begge lavet af polyester og
kan begge være vandtætte,
men fleecen er tykkere og måske
lidt mere klodset og umoderne,
og så er den ikke vindtæt.
Den ældre generation
holder dog tit fast i fleecetrøjen.
Den har også den fordel at
dem som har lidt ekstra på maven
kan få plads til sækken,
hvilket kan være sværere i de
figursyede softshelljakker.” lt
DE FREMVISER ARBEJDSTØJ PÅ
HAVE & LANDSKAB ’09
Abeko, stand 481
Dansk Skovkontor A/S, stand 475
Garta, stand 26
Grene Agro A/S, stand 487
Ketner Outdoor A/S, stand 410
Stark A/S, stand 39
Stihl, stand 405
VI-CA ApS, stand 473
XL-Byg, stand 31.
stubfræsere
Dansk maskine til professionelt brug
ST 20 B Helt unik håndbetjent (walk behind)
stubfræser opbygget på drejekrans.
Drejekrans: Ved stubfræsning
bremses begge hjul,
blokeringen af drejekransen
frigøres og operatøren
svinger stubfræseren let og
ubesværet i drejekransen.
Enkelthjulsbremse:
Håndbremsen kan betjenes
enkeltvis til blokering af et
eller begge hjul samtidig,
denne funktion er guld værd
når stubfræseren skal flyttes
lidt frem under stubfræsning
når kantsten eller trappetrin
skal passeres på vej hen til
arbejdsstedet.
& Schmidt ApS
I Danmark er godt regntøj desværre
ofte nødvendigt. Her ses
regntøjet Aqua fra Mascot som
kan tåle et vandsøjletryp på helt
op til 5.000 mm. Det har svejsede
sømme og fås i flere farver.
Foto: Mascot International.
ST 20 H
ST 65 D
ST 27 T
Have & Landskab
Stand 426
Tørring Tlf. 7580 5558 E-mail: mail@fsi.dk www.fsi.dk
GRØNT MILJØ 6/2009 39
PRODUKTREVY 16: KOMPRIMERINGSUDSTYR
Underlaget kan godt
pakke sammen
Pladevibratorer hører til anlægsgartnerensstandardudstyr.
Men en pladevibrator
er ikke bare en pladevibrator.
Og for øvrigt er der mange andre
typer af vibrationsmateriel
der kan komme på tale til udemiljøets
mindre belægninger.
Vi har talt med salgskonsulent
Per Jacob Pilgaard fra Bomagimportøren
V. Løwener A/S.
Pladevibratorer er det typiske
anlægsgartnergrej. Vil du beskrive
dem nærmere?
„Pladevibratorer er det typiske
komprimeringsudstyr til
belægningsarbejde med sten
og fliser, både til at komprimere
bærelag, afretningslag og til
efterkomprimering af overfladen.
Pladevibratoren bevæger
sig fremad på grund af exenterens
roterende vægt der
sætter hele maskinen i svingninger,
og hvis centrifugalkraft
påfører underlaget stød. Pladevibratorer
ligger generelt
fra 60 til 700 kg. De store - typisk
over 150-200 kg - kan køre
både frem og bak. De mindre
pladevibratorer kan også bruges
til små asfaltarbejder og
lapning, men de må ikke slå
for hårdt, normalt Ikke over 18
kN i centrifugalkraft.“
Men der er mange andre typer.
Kan du give et rids?
„De mindste er stamperne
der bruges til render, rørgrave,
omkring brønde, i hjørner og
andre steder hvor man ellers
Forsøget er i gang på belægningsstenene.
Høj frekvens er afgørende for at en 200 kg vibrator
kører godt. Foto: Belægningsgruppen.
40
ikke kan komme til. Derefter
pladevibratorerne med små
envejs og de større frem og
bak plader der bruges hvor de
store valsetog ikke er optimale.
Vibrationstromler har en eller
to glatte stålvalser. Er der
to kaldes den også for tandemtromle.
Det er større maskiner
på op til mange tons
som især bruges til nye store
asfaltarbejder. De mindre
vibrationstromler med kun én
valse er håndstyrede og vejer
150-500 kg. Denne type er der
også mange anlægsgartnere
der bruger.“
„Gummihjulstromlen har
tætsiddende gummihjul der
bevæger sig op og ned og
kæntrer uafhængigt af hinanden.
Den efterlader derfor en
jævnt komprimeret overflade,
men ikke nødvendigvis en
jævn overflade. Tromlen kan
være en kombitromle med
både gummihjul og en glat
valse. Den bruges meget når
ny asfalt skal anlægges op til
gammel asfalt. Til makadam
bruges tit en kombination af
en glat valse og traktorhjul
(valsetog). Det var det man i
gamle dage brugte de store
statiske damptromler til.“
Hvilke arbejdsmiljøkrav stilles
der til maskinerne, f.eks. i form
af fjernbetjening, afvibrering
og støjdæmpning?
„Nogle af maskinerne har
fjernbetjening. De er beregnet
til render hvor man kan risike-
Efterkomprimering
For at få en god komprimering
til større belastninger skal
pladevibratoren op på 250-300
kg og en centrifugalkraft på
mindst 25 kN. F.eks. som
denne Bomag.
Foto: V. Løwener.
re sammenstyrtninger. Ellers er
vibrationer selvfølgelig noget
alle producenter og brugere
må forholde sig til. Der skal
være gode tal for hånd-armvibrationer.
I praksis kommer
det dog an på hvor hårdt underlaget
er. Vi vejleder derfor
ikke hvor længe man må føre
materiellet, men har standarder
udarbejdet efter nøje fastsatte
forhold. Støjen afhænger
også meget af underlaget. Det
skal angives på maskinen om
der kræves høreværn.“
Hvor stort grej skal man vælge,
og hvor tykke lag kan man
komprimere ad gangen?
„Små pladevibratorer under
150 kg er kun til belægninger
med lille belastning uden tunge
biler. For at få en god komprimering
til større belastninger
skal pladevibratoren op på
250-300 kg og en centrifugalkraft
på mindst 25 kN . En tom-
■ Når man efterkomprimerer betonbelægningssten
og betonfliser, er det ikke lige meget hvilken
pladevibrator man bruger. Den skal have de
rigtige specifikationer i vægt, centrifugalkraft
og frekvens. Ellers risikerer man let kantafskalninger
og knækkede sten og fliser.
■ Der er ekstra krav til fliser. Vibratoren skal
være let og være forsynet med kunststofplade
for at skåne fliserne - og man er nødt til at komprimere
afretningsgruset før fliserne lægges.
Ikke noget blødt aftræk her.
■ Anbefalingerne fremgår af forsøg som Belægningsgruppen,
Dansk Beton, udførte i 2006.
Det er publiceret i temabladet ‘Pladevibratorer -
vælg den rigtige pladevibrator’ fra 2008 og refereret
i Grønt Miljø 3/2009 side 10-11.
Stamper fra Wacker. God hvor
andet grej ikke kan komme til.
melfingerregel er at centrifugalkraften
er det samme som
lagtykkelsen minus 15-20%.
Hvis f.eks. centrifugalkraften
er 50 kN, kan lagtykkelsen være
omkring 40 cm i sand.“
Kan grejet måle om man har
nået den krævede komprimeringsgrad?
„Vi har maskiner der viser
genslaget, altså hvor meget de
slår igen. Det er et indikation
for hvor meget underlaget er
komprimeret. Der foretages en
indstampning af det materiale
der skal bruges. Når den ønskede
komprimering er opnået,
aflæser man hvor mange
GRØNT MILJØ 6/2009
lamper der lyser. Det bruges
derefter til den resterende opgave.
På de dyrere maskiner
bruges en anden teknik hvor
man måler ‘tætheden’ i materialet.
Man er dog stadig nødt
til at foretage tests og måle
med f.eks. isotopsonde.“
Men det udelukker ikke de
enkle husmandskontroller?
„Dem kan man selvfølgelig
stadig bruge i mangel af bedre.
Hvis maskinen vralter eller
går i selvsving, så skal man
stoppe. Hvis overfladen bliver
blank af vand, og der derfor
ikke er mere luft i laget, så skal
man stoppe. Det skal man også
hvis materialet er ved at skille,
og der opstår stenreder.“
Hvor er produktudviklingen på
vej hen i øjeblikket?
„Det er nok mest at man tilpasser
maskinerne bedre til
forskellige former for anvendelser.
Man vil derfor se mere
Vibrationstrolme med to glatte valser fra Vibromax.
nuancerede anbefalinger af
hvilke opgaver den enkelte
maskine bedst kan løse. Det
sker bl.a. ved at justere maskinens
frekvens så den passer til
et bestemt materiale. Frekvensen
er det antal gange pr. sekund
som maskinen hopper op
og ned. Vi vil også se at maskinerne
fortsat tilpasses de stigende
krav til arbejdsmiljøet.“
Og hvad med miljøkrav til bl.a.
brændselsøkonomi og CO 2?
„Tromlerne kan fås med katalysatorer
og snart også med filtre,
men den slags miljøkrav
har ikke fået den helt store opmærksomhed
endnu.“
Hvilke leverandører har vi på
det danske marked ud over jeres
Bomag-grej?
„Så har vi en god håndfuld.
Erenfred Pedersen importerer
Dynapac, JMM og Stemas importerer
Ammann og Rammax,
Stark importerer Weber og AO
importerer Tremix og Wibromax.
Wacker er selv importør.
Det er dog ikke alle mærker
der har alle typer. Wacker og
Weber gør f.eks. mest i pladevibratorer.“
Hvad er det meget generelle
prisniveau med moms?
„Pladevibratorer ligger fra 8-
9.000 kr. for den mindste til
omkring 140.000 for den største.
Stampere koster cirka
20.000 kr. Envalsede tromler
ligger fra 50.000 til 100.000 kr.
Tandemtromler og valsetog er
langt dyrere.“ sh
DE UDSTILLER KOMPRIMERINGS-
UDSTYR PÅ HAVE & LANDSKAB 09
Bejco & Kramac A/S, stand 198
Brdr. Dahl A/S, stand 6
Carat Tools ApS, stand 28
Erenfred Pedersen A/S, stand 154
JMM-Group A/S, stand 88.
Lesanco ApS, stand 55
Stark A/S, stand 39
V. Løwener A/S, stand 73.
Have & Landskab
stand 187
Besøg din fagforening
på stand 42
GRØNT MILJØ 6/2009 41
42
Have & Landskab Stand 191
Besøg i staudehaven på Have & Landskab i 2005. Udstillingen bliver endnu grønnere i år.
GRØNT MILJØ 6/2009
P
Toilet
KORT M5
Maskiner
Side 10
Stand 213-222
Toilet
Jernbjergvej
INDGANG
KORT M3
Maskiner
Side 8
Stand 157-183
KORT H
Hallen
Side 15
Stand 473-490
Restaurant
Samariter
Udstillerkontor
Presse
Toilet
KORT M4
Maskiner
Side 9
Stand 187-209, 230-231
KORT JV
Jernbjergvej Vest
Side 5
Stand 15-49
Toilet
KORT I
Inventar
og udstyr
Side 14
Stand 451-472
Have & Landskab 09
Selandia Slagelse 26.-28. august 2009
GUIDE
KORT M2
Maskiner
Side 7
Stand 115-154
Toilet
Det er med stor glæde jeg byder velkommen
til Have & Landskab 09. Det er niende gang vi
holder fagudstillingen siden 1992, og trods økonomisk
krise er udstillingen med omkring 240 udstillere
alligevel lige så stor som sidste år. Og vi har lagt
os i selen for at den skal blive endnu bedre.
Udstillingen holdes igen i de grønne områder
omkring erhvervsskolen Selandia-CEU i Slagelse.
Sidste gang i 2007 var udstillingsarealet blevet mere
KORT JØ
Jernbjergvej Øst
Side 4
Stand 1-47
KORT S
Skovudstyr
Side 13
Stand 401-435
KORT M1
Maskiner
Side 6
Stand 50-100
C.A. Olesensvej
GRØNT MILJØ 6/2009 43
P
Pølsevogn
KORT P
Planter og
etablering
Side 11
Stand 261-292
KORT B
Belægninger
og inventar
Side 12
Stand 351-383
samlet og fik et kortere ruteforløb. Denne gang har
vi finpudset indretningen så forhåbentligt alle udstillere
nu ligger rigtigt godt og gæsterne let kan
overskue udstillingen.
Der er mange udstillere der viser maskiner, men
planter, belægninger og inventar er virkelig godt
med. Vi kan derfor love en varieret udstilling der
matcher fagets bredde. Vel mødt 26.-28. august!
Kristian Larsen, udstillingsleder
P
Jernbjergvej
Valbyvej
Toilet
Pølsevogn
INDGANG
N
30 meter
P
INDGANG
1
GUIDE
2
GUIDE
A til Å
42 3F, Fagligt Fælles Forbund
401 3Rod ApS Maskiner
149 A. Flensborg Herning Maskinfabrik A/S
481 Abeko
4 ACO Nordic A/S
142 AGCO Danmark A/S
206 Ahlmac A/S
45 AMU Fyn
45 AMU-Nordjylland Sandmosen
45 AMU Syd
116 Anker Bjerre A/S
482 Aqua Nautica A/S
120 Arctic Machine DK
197 ATCO Danmark
277 Baugaarden
213 Bay Christensen A/S
198 Bejco & Kramac A/S
377 Belægningsgruppen, Dansk Beton
38 Bendo A/S
11 Biologisk Kakao-flis
272 Birkholm Planteskole A/S
175 Bogballe A/S
17 Bondeskovgård
486 Brandsoft
6 Brdr. Dahl A/S
139 Brdr. Holst Sørensen A/S
476 Brugerdata EDB ApS
45 ByggeTek, Mercantec
1 Byggeteknik
378 Byggros A/S
28 Carat Tools ApS
7 CarBug ApS
71 Carepoint Slagelse v/ Kim Augustsen A/S
95 Catman - J.N. Jensen & Sønner ApS
128 Chrois ApS
80 CP ApS
35 Dansand Silkeborg A/S
3 Dansk Formandsforening
190 Dansk Hormolinmuld ApS
144 Dansk Jordforbedring ApS
36 Dansk Overfladebehandling I/S
267 Dansk Planteskoleejerforening
287 Dansk Planteskoleejerfor. Fællesstand
265 Dansk Planteskoleejerfor. Tema Roser
475 Dansk Skovkontor A/S
474 Dansk Træplejeforening
21 Danske Anlægsgartnere
41 Danske Maskinstationer og Entrepre.
45 Det Faglige Udd.udvalg for Anlægsgart.
466 DICA A/S
83 DKM ApS
469 DUCO A/S
33 Egehøj Fliserens
50 Egholm Maskiner A/S
52 Elkær Maskiner A/S
268 E. Lund-Andersens Planteskole ApS
19 Elverdal A/S
204 Engbakken ApS
97 Envo-Dan A/S
173 Epoke A/S
154 Erenfred Pedersen A/S
383 Falco A/S
46 Flexys ApS
163 F.M. Maskiner ApS
464 Fokdal Springvand A/S
426 FSI J. Schmidt ApS
372 G9 Udventar ApS
26 Garta
164 GGP Danmark/ Belos
121 GKM A/S
368 Glafiment ApS
187 GMR Maskiner A/S
151 Godik ApS
8 Green & Blue Products ApS
166 Green Flame
18 Green Græstage
487 Grene Agro A/S
291 Grinderslev.dk
275 Grønløkke Planteskole
285 Gunnar Christensens Planteskole
188 Hako Danmark A/S
44
117 Hansen & Kiilsholm A/S
140 Hans Møller Vej & Parkmaskiner A/S
477 Hasselholm AB
43 Have- og Parkingeniør
160 H.C. Petersen Danmark A/S
269 HedeDanmark A/S Planteskolen
416 HedeDanmark A/S Skovudstyr
196 Helms TMT-Centret A/S
284 Hennecke Stauder
159 Henrik A. Fog A/S
172 H.G. Enemark A/S
261 Hjorthede Planteskole
280 Holdens Planteskole
230 HTF A/S
15 Hunsballe Frø A/S
92 Husqvarna Skov & Have A/S
146 Hydrema Danmark A/S
179 Hydromann A/S
100 Hørve Maskinhandel
368 IBF Betonvarer
69 Ibsens Gasteknik
192 IH-Maskiner
115 Ingvard Madsen
430 Interforst ApS
370 Jessing ApS
88 JMM Group A/S
129 JMS Maskinservice
282 Joel Klerk Planteskole
283 Johansens Planteskole ApS
435 Jonsered A/S
45 Jordbrugets Uddannelsescenter Århus
490 Jordbrugsteknologuddannelsen
450 JP Havedesign
5 Junckerhaven
174 Jutek
410 Ketner Outdoor A/S
231 Kiba Parkmaskiner ApS
90 Klippo Danmark A/S
45 Kold College
9 Komi Contractor Supply ApS
24 KWH Pipe Danmark A/S
480 KW-Plan ApS
455 Laiderz ApS
357 Landscape ApS
470 Lappset Danmark A/S
382 Lappset Danmark A/S
228 Lesanco ApS
2 Licitationen & Mestertidende
427 Linddana A/S
215 Lindholm Maskiner A/S
352 Lithos Natursten
417 Lotico AB
98 Loxam Rental
54 Lynex
222 Lyngfeldt A/S
425 Maskinfabrikken Loma
214 Maskinhandler Indkøbsringen AMBA
125 Maskinhuset A/S
217 Maskinlev. Park, Vej og Anlæg
376 Mastellone - Projekt
220 Mikrofyn A/S
96 Mitsubishi Fuso Danmark
453 MS-Teknik ApS
191 MTD Products Denmark ApS
262 Møllegårdens Planteskole
10 NCC Roads A/S
170 Nellemann Agro AS
415 NHS Maskinfabrik A/S
165 Nicodan
152 Nicolaisen & Larsen A/S
203 Niels Larsen A/S & Hastrac A/S
53 Nilfisk-Advance Nordic A/S
123 Norcar BSB
412 Nordisk Green Teeth
468 Nordisk Kunstgræs Import ApS
274 Nygaards Planteskole
16 Nykilde FmbA
150 Nykredit Leasing
181 OG Maskiner
25 OK Grøn Anlæg A/S
145 Ole Mikkelsen A/S
216 Optimal-Vertrieb Optiz GmbH
375 Out-Sider A/S
40 P. Malmos A/S
281 P. Kortegaards Planteskole
221 Paick Design
37 Pankas A/S
162 Parkland Maskinfabrik A/S
351 Pavillon Danmark A/S
264 Peter Schjøtts Planteskole
270 PileByg a/s
32 Poda A/S
275 Poulsen Roser A/S
122 Prodana Seeds A/S
208 Præstbro Maskiner A/S
89 Ramirent A/S
199 Ringsted Erhvervs Auto A/S
292 Roeds Planteskole
45 Roskilde Tekniske Skole
460 Rubæk & Co. A/S
431 S&H Teknik A/S
29 Saga Trailer
289 Salling Planteskole A/S
199 Scandiamats A/S
182 Scan-Motor A/S
161 SC-Svend Carlsen A/S
451 Scan Servo ApS
45 Selandia-CEU
461 Skandinavisk Byggeplast
23 Skov & Landskab, KU
278 Skovplanteskolen Holmegaard A/S
452 Smidt & Co. ApS
84 Sopihop as
130 Soroto Maskiner ApS
189 Spearhead A/S
183 Special Maskiner
456 Sportsbyg A/S
467 Sports-Zone
85 Starco A/S
39 Stark A/S
471 Starka Betongindustrier
454 Sten + Stil ApS
118 Stenderup A/S
405 Stihl
20 Svend Andersen Plantefokus
180 Svenningsens Maskinforretning A/S
157 Sønderup Maskinhandel A/S
49 Team Hansen Betontryk
72 Texas A/S
381 Thors Design ApS
353 Thuesen Jensen A/S
167 Thule Trailers A/S
138 Tima Products A/S
209 Timan A/S
13 TKD Byg ApS
34 Tomsø Anlæg & Service
27 TonTec ApS
356 TR Granit
369 Trafik Produkter A/S
12 Trendbutikken.dk
30 Udeliv.Nu ApS
355 Ulefos NV A/S
472 Unisport Scandinavia ApS
73 V. Løwener A/S
48 Veg Tech A/S
367 Veksø A/S
290 Verners Planteskole A/S
473 VI-CA ApS / Grønne Kurser ApS
358 Vestre A/S
47 Village Sensation
424 Vognmand Kold A/S
356 Wewers A/S
158 Wima / Solus A/S
81 Wirtgen Denmark
31 XL Byg
368 Aarhus Cementvarefabrik A/S
GRØNT MILJØ 6/2009
Grupper
JØ JERNBJERGVEJ ØST SIDE 4
4 ACO Nordic A/S
11 Biologisk Kakao-flis
6 Brdr. Dahl A/S
1 Byggeteknik
28 Carat Tools ApS
7 CarBug ApS
3 Dansk Formandsforening
33 Egehøj Fliserens
19 Elverdal A/S
46 Flexys ApS
26 Garta
8 Green & Blue Products ApS
5 Junckerhaven
9 Komi Contractor Supply ApS
2 Licitationen & Mestertidende
10 NCC Roads A/S
25 OK Grøn Anlæg A/S
32 Poda A/S
29 Saga Trailer
13 TKD Byg ApS
34 Tomsø Anlæg & Service
27 TonTec ApS
12 Trendbutikken.dk
30 Udeliv.Nu ApS
47 Village Sensation
31 XL Byg
JV JERNBJERGVEJ VEST SIDE 5
42 3F, Fagligt Fælles Forbund
45 AMU Fyn
45 AMU-Nordjylland Sandmosen
45 AMU Syd
38 Bendo A/S
17 Bondeskovgård
45 ByggeTek, Mercantec
35 Dansand Silkeborg A/S
41 Danske Maskinstationer og Entrepre.
36 Dansk Overfladebehandling I/S
21 Danske Anlægsgartnere
45 Det Faglige Udd.udvalg for Anlægsgart.
18 Green Græstage
43 Have- og Parkingeniør
15 Hunsballe Frø A/S
45 Jordbrugets Uddannelsescenter Århus
45 Kold College
16 Nykilde FmbA
37 Pankas A/S
40 P. Malmos A/S
45 Roskilde Tekniske Skole
45 Selandia-CEU
20 Svend Andersen Plantefokus
23 Skov & Landskab, KU
39 Stark A/S
49 Team Hansen Betontryk
48 Veg Tech A/S
M1 MASKINER SIDE 6
71 Carepoint Slagelse v/ Kim Augustsen A/S
95 Catman - J.N. Jensen & Sønner ApS
80 CP ApS
83 DKM ApS
50 Egholm Maskiner A/S
52 Elkær Maskiner A/S
97 Envo-Dan A/S
92 Husqvarna Skov & Have A/S
100 Hørve Maskinhandel
69 Ibsens Gasteknik
88 JMM Group A/S
90 Klippo Danmark A/S
98 Loxam Rental
54 Lynex
96 Mitsubishi Fuso Danmark
53 Nilfisk-Advance Nordic A/S
89 Ramirent A/S
84 Sopihop as
85 Starco A/S
72 Texas A/S
73 V. Løwener A/S
81 Wirtgen Denmark
M2 MASKINER SIDE 7
149 A. Flensborg Herning Maskinfabrik A/S
142 AGCO Danmark A/S
116 Anker Bjerre A/S
120 Arctic Machine DK
139 Brdr. Holst Sørensen A/S
128 Chrois ApS
144 Dansk Jordforbedring ApS
154 Erenfred Pedersen A/S
121 GKM A/S
151 Godik ApS
117 Hansen & Kiilsholm A/S
140 Hans Møller Vej & Parkmaskiner A/S
146 Hydrema Danmark A/S
115 Ingvard Madsen
129 JMS Maskinservice
125 Maskinhuset A/S
152 Nicolaisen & Larsen A/S
123 Norcar BSB
150 Nykredit Leasing
145 Ole Mikkelsen A/S
122 Prodana Seeds A/S
130 Soroto Maskiner ApS
118 Stenderup A/S
138 Tima Products A/S
M3 MASKINER SIDE 8
175 Bogballe A/S
173 Epoke A/S
163 F.M. Maskiner ApS
164 GGP Danmark / Belos
166 Green Flame
160 H.C. Petersen Danmark A/S
159 Henrik A. Fog A/S
172 H.G. Enemark A/S
179 Hydromann A/S
174 Jutek
170 Nellemann Agro AS
165 Nicodan
181 OG Maskiner
162 Parkland Maskinfabrik A/S
182 Scan-Motor A/S
161 SC-Svend Carlsen A/S
183 Special Maskiner
157 Sønderup Maskinhandel A/S
167 Thule Trailers A/S
158 Wima / Solus A/S
M4 MASKINER SIDE 9
206 Ahlmac A/S
197 ATCO Danmark
198 Bejco & Kramac A/S
190 Dansk Hormolinmuld ApS
204 Engbakken ApS
187 GMR Maskiner A/S
188 Hako Danmark A/S
196 Helms TMT-Centret A/S
230 HTF A/S
192 IH-Maskiner
231 Kiba Parkmaskiner ApS
228 Lesanco ApS
191 MTD Products Denmark ApS
203 Niels Larsen A/S & Hastrac A/S
208 Præstbro Maskiner A/S
199 Ringsted Erhvervs Auto A/S
199 Scandiamats A/S
189 Spearhead A/S
180 Svenningsens Maskinforretning A/S
209 Timan A/S
M5 MASKINER SIDE 10
213 Bay Christensen A/S
215 Lindholm Maskiner A/S
222 Lyngfeldt A/S
214 Maskinhandler Indkøbsringen AMBA
217 Maskinlev. Park, Vej og Anlæg
220 Mikrofyn A/S
216 Optimal-Vertrieb Optiz GmbH
221 Paick Design
P PLANTER & ETABLERING SIDE 11
277 Baugaarden
272 Birkholm Planteskole A/S
267 Dansk Planteskoleejerforening
287 Dansk Planteskoleejerfor. Fællesstand
265 Dansk Planteskoleejerfor. Tema Roser
268 E. Lund-Andersens Planteskole ApS
291 Grinderslev.dk
275 Grønløkke Planteskole
285 Gunnar Christensens Planteskole
284 Hennecke Stauder
269 HedeDanmark A/S Planteskolen
261 Hjorthede Planteskole
280 Holdens Planteskole
282 Joel Klerk Planteskole
283 Johansens Planteskole ApS
262 Møllegårdens Planteskole
274 Nygaards Planteskole
281 P. Kortegaards Planteskole
264 Peter Schjøtts Planteskole
270 PileByg a/s
275 Poulsen Roser A/S
292 Roeds Planteskole
289 Salling Planteskole A/S
278 Skovplanteskolen Holmegaard A/S
290 Verners Planteskole A/S
B BELÆGNINGER & INVENTAR SIDE 12
377 Belægningsgruppen, Dansk Beton
378 Byggros A/S
383 Falco A/S
372 G9 Udventar ApS
368 Glafiment ApS
368 IBF Betonvarer
370 Jessing ApS
357 Landscape ApS
382 Lappset Danmark A/S
352 Lithos Natursten
376 Mastellone - Projekt
375 Out-Sider A/S
351 Pavillon Danmark A/S
381 Thors Design ApS
353 Thuesen Jensen A/S
369 Trafik Produkter A/S
356 TR Granit
355 Ulefos NV A/S
367 Veksø A/S
358 Vestre A/S
356 Wewers A/S
368 Aarhus Cementvarefabrik A/S
S SKOVUDSTYR SIDE 13
401 3Rod ApS Maskiner
426 FSI J. Schmidt ApS
416 HedeDanmark A/S Skovudstyr
430 Interforst ApS
435 Jonsered A/S
410 Ketner Outdoor A/S
427 Linddana A/S
417 Lotico AB
425 Maskinfabrikken Loma
415 NHS Maskinfabrik A/S
412 Nordisk Green Teeth
431 S&H Teknik A/S
405 Stihl
424 Vognmand Kold A/S
I INVENTAR OG UDSTYR SIDE 14
466 DICA A/S
469 DUCO A/S
464 Fokdal Springvand A/S
450 JP Havedesign
455 Laiderz ApS
470 Lappset Danmark A/S
453 MS-Teknik ApS
468 Nordisk Kunstgræs Import ApS
460 Rubæk & Co. A/S
451 Scan Servo ApS
461 Skandinavisk Byggeplast
452 Smidt & Co. ApS
456 Sportsbyg A/S
467 Sports-Zone
471 Starka Betongindustrier
454 Sten + Stil ApS
472 Unisport Scandinavia ApS
H I OG VED HAL SIDE 15
481 Abeko
482 Aqua Nautica A/S
486 Brandsoft
476 Brugerdata EDB ApS
475 Dansk Skovkontor A/S
474 Dansk Træplejeforening
487 Grene Agro A/S
477 Hasselholm AB
490 Jordbrugsteknologuddannelsen
480 KW-Plan ApS
473 VI-CA ApS / Grønne Kurser ApS
■ Listen omfatter 240 navne. Nogle udstillere deler
samme stand. Her er hver talt med, undtaget miniudstillere
på planteskolernes fællesstand. Enkelte
udstillere har to stande. Her er begge talt med.
GRØNT MILJØ 6/2009 45
3
GUIDE
4
GUIDE
JØ JERNBJERGVEJ
ØST
8. Green & Blue Products ApS
www.greenandblue.dk. 7020 1513
Græsarmering, grønne tage og vægge, naturpleje,
biologisk nedbrydelig softbinder-opbinding,
regnvandopsamling og -afledning, kantafgrænsning.
12. Trendbutikken.dk
www.trendbutikken.dk.
8686 7444
EM-effektiv mikrobiologi,
håndlavede
redskaber (Sneeboer),
kastanjehegn, Orbit
vanding, nyhed:
alternativt pottemuld.
9. Komi Contractor
Supply ApS
www.kcsaps.dk. 3262 0490
Miljøvenlige
partikelfiltre til
dieselmotorer.
10. NCC Roads A/S
www.ncc.dk. 7996 2323
Udstyr til pesticidfri
ukrudtsbekæmpelse.
29. Saga Trailer
www.sagatrailer.dk.
8661 3101
Ifor Williams
Danmark.
Påhængsvogne
op til 3500 kg.
46. Flexys ApS
www.flexys.dk.
7027 2929
Byrymsinventar -
cykelpumpestander,containerskjuler.Overdækninger,
bl.a. til cykel.
Carporte.
47. Village Sensation
www.village-sensation.com.
+31 25253 4455
Leasing af komplette
planteløsninger. Inklusiv
forsikring, transport,
vedligeholdelse m.m.
Annoncemodul Annoncemodul Annoncemodul Firmadomiciler Annoncemodul
Besøg din fagforening
på stand 42
Slotsparker
46
10
29
11. Biologisk
Kakao-flis
www.kakao-flis.dk.
4848 5870
Kakao-flis i
bigbags og
sække og som
biobrændselspiller,
Mega
Leaf-rive.
46
47
9
28
28. Carat Tools ApS
www.carat-tools.dk. 7515 5868
Diamantværktøj, kerneboremaskiner,
stenskæremaskiner, pladevibratorer,
gulvskærermaskiner, stenklippere.
6. Brdr. Dahl A/S
www.bd.dk. 4320 0202
Fliseskærere (Norton
Clipper), el-værktøj (Worx),
sikkerhedsudstyr, dykpumper,
regnvandsbrønd,
pladevibrator.
4. ACO Nordic A/S
www.plastmo.dk.
5766 6666
Liniedræn,
brøndgods,
højtvandslukkere.
Quality Water
Management.
4
12 11
6 5 7 3 2 1
8
31 30 32
26 25 24
27 13 33 19 34
32. Poda A/S
www.poda.dk. 4634 0100
Hegnsmontage,
naturhegn, lægtehegn,
el- og nethegn,
smedejern, træ- og
stållåger, landsdækkende
salg og service.
30. Udeliv.Nu ApS
www.udeliv.nu. 7020 2888
Chausse- eller marksten på net i
flere forskellige tykkelser. Fås i
flere farver og mange mønstre.
26. Garta
www.garta.dk.
3368 5050
Organisk og
uorganisk gødning,
redskaber,
arbejdstøj,
vanding,
kemiprodukter.
31. XL Byg
www.xl-byg.dk. 8745 4200
Arbejdssko og –tøj med tryk. Laser- og
afretterudstyr. Værktøj (Makita, Fein, Festool,
Bosch). Haller i alle størrelser.
5. Junckerhaven
www.junckerhaven.dk. 4649 6103
Svømmesøen - den naturlige pool.
Ferskvand, biologi, wellness og natur.
Torve & Veje
Skolegårde & Sportsanlæg
Boligområder
OK grøn anlæg as
Tlf.: 57 53 75 09
www.ok-as.dk
Stand 25
7. CarBug ApS
www.carbug.dk. 7020 0350
Satellitbaseret flådestyringssystem,
gps-baseret tyverisikring.
3. Dansk Formandsforening
www.danskformand.dk. 3296 5622
Formandsbladet, uddannelse i ledelse,
overenskomster, faglig coaching.
2. Licitationen & Mestertidende
www.licitationen.dk. 7015 0222
Licitationen: Udbud, licitationer,
nyheder, statistik og nøgletal.
Mestertidende: Dækker alle håndværk,
4 målrettede fagsektioner.
1. Byggeteknik
www.byggeteknik.dk. 9626 5240
Den største avis inden for den
grønne branche.
34. Tomsø Anlæg & Service
www.tomsoe.dk. 2250 6350
Grus/sandafretter. Monteres på
sækkevogn med adaptor.
27. Tontec
www.tontec.dk. 4030 0507
Hydraulisk værktøj (CP, Lifton, ICS),
maskinholdt jordbor, kædesav til beton.
24. KWH Pipe Danmark A/S
www.kwhpipe.dk. 4640 5311
Biologisk minirens (WEHO mini),
septiktanke, (WEHO septik),
pumpebrønde.
25. OK Grøn Anlæg A/S
www.ok-as.dk. 5753 7509
Alt i kloak, afvanding, belægning,
befæstelser, beplantning, idrætsanlæg,
kunstgræs, pleje og service.
13. TKD Byg ApS
www.tkd-byg.dk. 5959 5926
Intelligente rottefælder.
Lækagesporing i rørsystemer med røg.
33. Egehøj Fliserens
www.egehoej-fliserens.vpweb.dk.4296 7017
Fliserens mod grå belægninger og
pletter på sten, fliser eller beton.
19. Elverdal A/S
www.leverdal.dk. 3513 3222
Elektronisk legeredskab (Neof).
Legekarrusel, drejeskive.
lg.selandia-ceu.dk
Muligheder med mere...
GRØNT MILJØ 6/2009
JV JERNBJERGVEJ
VEST
42. 3F, Fagligt Fælles Forbund
www.3f.dk. 7030 0300
Overenskomster, sikkerhed og
arbejdsmiljø, uddannelse. Sundhedstjek.
23. Skov & Landskab
www.sl.life.ku.dk. 3533 1500
Græspleje, rådmåling af
træer, fremtidens hækkeklipper,
pleje af bevoksninger.
Førerergonomi.
Van(d)skabte by(g)er.
45. AMU Fyn
www.amu-fyn.dk. 6613 6670
Uddannelse i anlægsgartneri(ejendomsfunktionær,
kirkegård, entreprenør,
forlystelsesparker,
greenkeeper).
45. AMU-Nordjylland
Sandmosen
www.amunordjylland.dk. 9633 2211
Erhvervsuddannelser,
anlægsgartner, greenkeeper
& groundsman. Kurser og
efteruddannelse.
45. AMU Syd
www.amusyd.dk. 7637 3737
Uddannelse i anlægsgartneri:
ejendomsfunktionær, kirkegård,
entreprenør, greenkeeper mv.
45. ByggeTek, Mercantec
www.eucmidt.dk. 8928 1000
Efteruddannelse for anlægsgartnere,
kirkegårdsgravere mv.
Rådgivning og -planlægning.
43. Have- og
parkingeniør
www.sl.life.ku.dk.
3533 1500.
Information om
ny uddannelse til
have- og parkingeniør,studiestart
august 2010.
45
23
43
41. Danske
Maskinstationer
og Entreprenører
www.dmoge.dk.
7585 8355
Rådgivning, it og
forsikringsservice.
45. Det Faglige Uddannelsesudvalg
for Anlægsgartneri
www.blivanlaegsgartner.dk. 3587 8787
Info om erhvervsuddannelsen og efteruddannelsen.
45. Jordbrugets Uddannelsescenter Århus
www.ju.dk. 8617 8933
AMU, EUD, efteruddannelse og uddannelsesvejledning.
45. Kold College
www.dalumuc.dk. 6313 2043
Uddannelse til anlægsgartner, få en snak med både
vejledere og faglærere, brochurer og foldere.
45. Roskilde Tekniske Skole
www.rts.dk. 4630 0400
Anlægsgartner, produktions- og væksthusgartner,
skov og naturteknik, greenkeeper, AMU-kurser.
45. Selandia CEU
www.selandia-ceu.dk. 585670 00
Erhvervs- og voksenuddannelser. AMU-Kurser.
Erhvervsgymnasium og -akademi.
Stand
40
42
21
Annoncemodul Annoncemodul Annoncemodul Annoncemodul
Stand 45
23
21. Danske Anlægsgartnere
www.danskeanlaegsgartnere.dk. 3386 0860
Grønt regnskab, bl.a. CO 2-beregner,
grønne live-interviews, miljøledelse,
normer, standarder og fagbøger.
18. Green Græstage
www.green-gt.dk 6597 2945
Patenteret græstage og
legepladsudstyr.
20. Svend
Andersen
Plantefokus
www.plantefokus.dk.
6449 1233
Rådgivning om
træer og planter
til professionelle.
41
GRØNT MILJØ 6/2009 47
20
40
18 17
39
40. P. Malmos A/S
www.pmalmos.dk.
5959 5342
Grønne tage.
Info og materiale
om nyanlæg
og pleje og
vedligeholdelse.
38
37
16
39. Stark A/S
ww.stark.dk. 8934 3434
Lasere, måleværktøj,
diamantklinger, diamantmaskiner,belægningsudstyr,
brolæggerudstyr,
arbejdsbeklædning, løftegrej,
afspærringsmateriel,
motorbøre, pladevibratorer,
generatorer,
støvsugere, kloakmateriel.
17. Bondeskovgård
www.bondeskovgaard.dk. 4649 6027
Træpleje, savværk, legepladser,
thuja støjhegn, bilehugget tømmer
til renovering af fredede bygninger.
36
15
16. Nykilde FmbA
www.nykilde.dk. 5858 4072
Vegetations- og miljøløsninger: Grønne
tage, grønne facader, vegetationsmåtter,
frø af naturarter m.m.
35
48
49
Landskab og anlæg
Miljø og natur
Gartneri
Stand 45
Jordbrugsteknolog
15. Hunsballe Frø A/S
www.hunsballe.dk. 9742 0533
Alle typer af plænegræsblandinger,
vejrabat, golf,
sport, superliga.
35. Dansand
Silkeborg A/S
www.dansand.dk. 8682 5811
Danfugesand og
Danfuge stenmel -
ukrudtshæmmende.
Forskellige typer
gartnermuld.
48. Veg Tech A/S
www.vegtech.dk. 3962 6869
Systemer til grønne tage og
facader. Vegetationsmåtter
og plugplanter af hjemmehørende
arter også til åbne
regnvandsanlæg, vejmiljøer,
bunddække og bynatur.
49. Team Hansen Betontryk
5099 6225
Flydende beton til indkørsler, havegange,
terrasser m.m. Måtter,
farver og værktøj til betontryk.
36. Dansk
Overfladebehandling I/S
www.dob.dk. 6444 2533
Belægninger på stier, pladser,
kørevej og p-arealer.
37. Pankas A/S
www.pankas.dk. 4565 0300
Asfalt og asfaltbelægninger, prøver
af råvarer til asfaltfremstilling,
kalk- og cementstabilisering.
38. Bendo A/S
www.bendo.dk. 5682 0549
Værktøj og maskiner til værksteder mv.
Miljøbakker, dobbeltvæggede tanke,
kemireoler, svejsetæpper, fødevaregodkendte
skovle og øser mv.
NYHED !
BETONTRYK
I DANMARK
TEAM HANSEN
STAND 49
5
GUIDE
6
GUIDE
M1 MASKINER
84. Sopihop as
www.sopihop.no. +47 5189 0198
Fortovsrensning, sneryddere
og saltspredere, vejafmærkning,
gartnerarbejde.
85. Starco Europe A/S
www.starco.com. 8754 0000
Lappevæske, punkterfrie
trillebørdæk, græsdæk, PURfyldning
luftgummihjul til
massive hjul), småhjul, slanger.
100. Hørve Maskinhandel
www.horve-maskinhandel.dk.
5965 6037
Minilæssere (Avant og Fuchs)
samt stort redskabsprogram.
98. Loxam Rental
www.loxam.dk. 4615 5600
Alt i entreprenørmateriel,
viser bl.a. traktor,
gravemaskine, knæklift
og letvogn.
48
97. Envo-Dan A/S
www.envo-dan.dk. 7538 3936
Ukrudtsbekæmpelse
- ny generation af
ukrudtsbrændere.
96. Mitsubishi Fuso Danmark
www.mitsubishifuso.dk. 7021 9080
3,5-7,5 tons anlægsgartnerbiler:
tip-lad, wirehejs, maskintrailer,
kran og bagtip.
95. Catman -
J.N. Jensen & Sønner ApS
www.catman.dk. 7483 3108
Catman motortrucks,
løvsugere, river,
løvtrailere.
92. Husqvarna
Skov & Have A/S
www.husqvarna.dk. 4587 7979
Have- og parkmaskiner:
frontriders, havetraktorer,
motorsave,
buskryddere, plæneklippere
og hækklippere.
www.husqvarna.dk
stand 92
100
85
83. DKM ApS
www.dkm-aps.dk.
6489 2193
Kärcher rengøringsmaskiner.
84
83
98
97
81
96
90. Klippo
Danmark A/S
www.klippo.dk.
7026 4771
Plæneklippere
til professionelle
brugere.
95
STAND 97
81. Wirtgen Denmark
www.wirtgendk. 7556 3322
Små tromler. Diverse skovudstyr som rod- og stubfræsere
samt en lille sand- og asfaltudlægger.
80
92
80. CP ApS
www.cpdk.dk. 4614 0600
Gravemaskiner, rendegravere, dumpere, skov- og haveudstyr,
elværktøj, mandskabsmoduler, råjordskompaktorer, affugtere mv.
73. V. Løwener A/S
www.loewener.sk. 43 200 300
Komprimeringsmateriel (Bomag), minigravere
(Kubota), fejemaskiner (Johnston).
73 54
72 53
90
89
71
88
52
69
50
89. Ramirent A/S
www.ramirent.dk. 7015 2222
Udlejning af entreprenørmateriel,
lifte, skurvogne,
pavilloner, el og
energi, kraner og hejs.
Udførelse af relaterede
montageopgaver.
Totalløsninger til byggepladser.
54. Lynex
www.lynex.dk
8611 2873
Terrængående,
fjernstyret
slagleklipper.
53. Nilfisk-Advance
Nordic A/S
www.nilfisk-advance.dk. 4323 4050
Udendørs rengøringsmaskiner,
roadsweepers, multifunktionsmaskiner,
alle maskiner til
rengøring.
52. Elkær Maskiner A/S
www.elkaer-maskiner.dk.
6533 1331
Rækkefræser til ukrudtsbekæmpelse
mellem træer.
Hækklippere, hegnssave, grenknusere,
hydrauliske jordbor.
50. Egholm Maskiner A/S
www.egholm.dk. 9781 1205
Redskabsbærer, Egholm
2200, med udstyr til alle fire
årstider. Nyhed: ukrudtsbørste,
græsopsamler.
69. Ibsens Gasteknik
www.fjern-ukrudt.dk. 2014 8410
Ukrudtsbrændere - fra små håndbrændere
til store traktormodeller på 6,2 meter.
88. JMM Group A/S
www.jmm-group.com. 7454 5555
Udlejning, gravere, læssere, dumpere,
kraner, komprimeringsmateriel.
I MIDTEN
71. Carepoint Slagelse v/ Kim Augustsen A/S
www.carepoint-slagelse.dk. 5850 4300
VW - Caddy, Transporter og Crafter samt den nye
VW Caddy 4Motion.
72. Texas A/S
www.texas.dk. 6395 5555
Kædesave, rontklippere, buskryddere,
hækkeklippere, ZeroTurns, vertikalskærere,
fejemaskiner, fræsere, rotorklippere, jordbor.
www.elkaer-maskiner.dk
Stand 52
Mød os på stand 96
GRØNT MILJØ 6/2009
M2 MASKINER
129. JMS Maskinservice
www.jms-maskinservice.dk. 4016 7273
Tange og brolæggertange til løftning
af holmegårdssten, store fliser,
kantsten og kampesten (Hunklinger).
128. Chrois ApS
www.chrois.eu
9610 0120
Suge- og
blæseudstyr,
rabatklippere,
grødeklipperudstyr,
slagleklippere
125. Maskinhuset A/S
www.maskinhuset.dk.
7561 8300
Gravemaskiner og
minigraver, minilæsser,
gummihjullæsser,
rendegraver,
dumpere.
130. Soroto Maskiner ApS
www.soroto.dk. 3672 7500
Komplette program i transportbånd.
Tvangsblander. Stenskærer.
Motorbøre - ny størrelse.
(Votex, Herder).
154. Erenfred
Pedersen A/S
www.ep.k. 9813 7722
Pladevibratorer (Dynapac),
gummihjulslæssere (Kramer
Allrad), minigravere, lasere,
130
154
129
152
128
151
150
125
dumpere (Thwaites) samt
andet anlægsgartnerog
brolæggerværktøj.
152. Nicolaisen
& Larsen A/S
www.jcb.dk. 9749 1600
Nyheder: JCB Midi CX
149
123
146
145
122
121
144
120
142
118
rendegraver, JCB 403
140 117
minilæssemaskine &
116
JCB Compact Traktorer.
139 115
151. Godik ApS
www.godik.dk. 7020 1816
Beboelsesvogne, mandskabsvogne
og kontorvogne,
toiletkabiner.
138
150. Nykredit Leasing
www.leasit.dk. 7020 9550
Finansiering af maskinel,
fra enkelte maskiner til
hele maskinparken.
149. A. Flensborg
Herning Maskinfabrik A/S
www.af-truck.dk. 9712 6300
Elektriske ladvogne, ladbiler
og golfbiler, motortrucks.
146. Hydrema Danmark A/S
www.hydrema.dk. 9837 1333
Dumpere, rendegravere,
redskabsbærere,
gravemaskiner.
145. Ole Mikkelsen A/S
www.olemikkelsen.dk. 8693 7877
Vores erfaring - din garanti.
140. Hans Møller
Vej & Parkmaskiner A/S
www.hmvp.dk. 9838 4416
Saltspredere (Falköping),
sneplove (Holms og GMI)
og rabatklippere (Slagkraft).
142. AGCO Danmark A/S
www.agcocorp.com. 3639 4962
Plantagetraktor (Fendt, Massey Ferguson),
kompakttraktor, kommunetraktor, plæneklipper,
multikøretøj.
144. Dansk Jordforbedring ApS
www.solum.com. 4399 5020
Topfræsere til boldbaner og græsarealer, produkter,
topdress, vækstlag og muldprodukter, TS 200 –
mobil harpeværk.
Maskinhuset A/S
Entreprenørmaskiner
Tlf. 75 61 83 00
Besøg stand 138
123. Norcar BSB
www.norcar.com. 6021 5151
Græsklippere, rabatklippere (Narolin),
stennedlæggere, multisprøjter
(Empanari), frasere, klippere (Forigo),
tipvogne og rendegravere mm.
122. Prodana Seeds A/S
www.prodana.dk. 6317 1600
Specialmaskiner og udstyr til golf,
anlæg og pleje af græs. Græsblandinger,
færdiggræs, gødning og blomsterløg.
121. GKM A/S
www.gkm.dk. 7466 4625
Knækstyrede læssemaskiner (Intrac),
kløvere og save (Posch og BGU),
Saphir læsseredskaber.
120. Arctic Machine DK
www.am-hwh.dk. 9857 4766
Sneplove, fejemaskiner,
saltstrøere, græsklippere.
118. Stenderup A/S
www.stenderup.eu. 7010 6191
Minilæssere og -gravere
(Gehl), universaltraktorer til
have og landskabsbrug.
117. Hansen & Kiilsholm A/S
www.hansen-kiilsholm.dk. 6611 7532
Professionel plæneklipper med
eller uden opsamlersystem
(Walker). Cramer løvsuger.
116. Anker Bjerre A/S
www.ankerbjerre.dk. 9612 1010
Fuldautomatisk
kantpæletrimmer (GOES).
115. Ingvard Madsen
www.asmotor.dk. 7556 5166
AS Motor: klippere til alle former
for skråninger og terræn og bevoksede
arealer. 2-takts motor.
138. Tima Products A/S
www.tima.dk. 3634 2550
Generatorer, vandpumper,
havefræsere, plæne- og hækkeklippere,
buskryddere,
løvblæsere (alt fra Honda).
139. Brdr. Holst Sørensen A/S
www.bhsribe.dk. 7688 4400
Knækstyrede minilæssere (Giant),
minidumpere (Oelle),
slagle- og hegnsklippere (Orsi),
kroghejsevogn (Holsø).
En verden af græs
www.prodana dk
Stand 122
GRØNT MILJØ 6/2009 49
7
GUIDE
8
GUIDE
M3 MASKINER
167. Thule Trailers A/S
www.brenderup.dk. 6342 2200
Trailere (Brenderup).
Stort udstyrprogram,
transport af havetraktorer
eller minigravemaskiner.
Ny
erhvervstrailerserie.
183. Special Maskiner
www.special-maskiner.com.
6256 1667
Maskiner til vejarbejde,
skov, græs, vandløb og
snerydning og vandløb.
Robotklipper - kapacitet
20.000 m 2 .
50
166. Green Flame
www.green-flame.dk. 4353 1800
Ukrudtsbrændere. Nyhed: Weed-Jet
ukrudtsbekæmpelsessystem.
182. Scan-Motor A/S
www.scan-motor.dk. 8652 1255
Skivehøstere og multiklippere
(Vari), Brinly-
Hardy produkter.
181. OG Maskiner
www.ogmaskiner.dk. 4399 7999
Larvefodstraktor, fjernstyret
knækstyret traktor,
redskabsbærer, vinterbekæmpelsesprodukter.
167
166
183
165
182 164
165. Nicodan
www.nicodan.dk. 8757 2055
Kirkegårdstransportere, eldrift og benzindrift.
181
174. Jutek
www.jutek.nu. 7022 0420
Traktorer (Goldoni), egenproduktion af
specialtraktorer efter kundens ønsker.
De sande
mestre indtager
Have & Landskab
Stand 164
164. GGP / Belos
www.belos.dk. 4343 7766
Plæneklippere og -ridere (Stiga), redskabsbærer
(Belos), løvsugere og -blæsere (Billy Goat).
163. F.M. Maskiner ApS
www.fm-maskiner.dk. 7697 2070
Ukrudtsdampere,
græsklipper og sneplove.
163
179. Hydromann A/S
www.hydromann.dk. 9734 1233
Saltspredere, grusspredere,
sneskærerer, koste.
173. Epoke A/S
www.epoke.dk. 7696 2200
Saltspreder, sneplov, højteknologiske
systemer, græsklipper, gps-styret saltspredning,
landsdækkende service.
Specialisten til
anlæg af græs
SØNDERUP
MASKINHANDEL
www.ferrarimaskiner.dk
www.bcsmaskiner.dk
stand 157
175. Bogballe A/S
www.bogballe.dk. 7589 3266
Salt- og sandspredere.
ParkLand
Maskinfabrik A/S
Stand 162
www.parkland.dk
179
162
161
175
174
173
160
172
172. H.G. Enemark A/S
www.hg-enemark.dk. 4396 6677
Stennedlægningfræser,
jordfræser, papiropsamlere
og redskaber til mekanisk
ukrudtsbekæmpelse.
159
Stand
196
170
158
162. Parkland Maskinfabrik A/S
www.parkland.dk. 5764 2105
Greenline: Kombitrailere, vertikalskærer,
løvsuger, komposter,
kombiskovl, slagleklipper.
160. H.C. Petersen Danmark A/S
www.hcpetersen.dk. 7673 1133
Traktorer, kompakttraktorer, redskabsbærere
(Iseki, Deutz-Fahr, Zetor, Hürlimann,
Ventrac, Vitra). Græsklippere,
græsplejeudstyr (Peruzzo), el-biler,
golfbiler og vinterudstyr.
159. Henrik A. Fog A/S
www.hafog.dk. 159. Henrik 4396 A. Fog 6611A/S
www.hafog.dk. 4396 6611
Minilæsser, redskabsbærer
(Antonio Carraro), el-biler
(Mega), zeroturn græs-
158. klipper Wima (Grasshopper), / Solus A/S
www.solus.dk. universaltraktor 9736 8088 (Nibbi).
157
161. SC-Svend Carlsen A/S
www.sc-svendcarlsen.dk. 6610 9200
Selvkørende rotorklippere og
cylinderklipper, topdresser,
kompakttraktorer, golfmaskiner,
zero-turn rotorklippere.
158. Wima Solus A/S
www.solus.dk. 9736 8088
Tipvogne og
kirkegårdsvogne.
157. Sønderup Maskinhandel A/S
www.ferrarimaskiner.dk. 9865 3255
Knækstyrede traktorer (Ferrari BCS, Fort),
tohjulede traktorer (Ferrari BCS), fræsere,
slagleklippere og rotorharver (Muratori),
rotorklippere (Sitrex), såmaskiner (Boby).
170. Nellemann Agro AS
www.deere.dk. 4373 6400
Hele John Deeres sortiment af have- og parkmaskiner.
Fra plæneklippere over golfmaskiner
til kompakttraktorer og Gatore
STAND
159
w
Stand 172
RAPID EURO
med LIPCO
H.G. ENEMARK A/S
www.hg-enemark.dk
GRØNT MILJØ 6/2009
M4
MASKINER OG
REDSKABER
M4 MASKINER
192. IH-Maskiner
www.ih-maskiner.dk.
6596 7802
Læssemaskiner
231. Kiba Parkmaskiner ApS (Mustang, Paus,
www.kiba.dk. 7025 0020
Job-Mann), grave-
Fejemaskiner, græsslåning, opsammaskiner (IHI), dumling
af græs og løv, skiveslåer, 2 Hk pere (Rampicar) mm.
universaltraktorer, græstrimmere,
ukrudtsbørster.
230. HTF A/S
www.htf-as.dk. 9711 6466
Transportere, løvsugere,
redskabsbærere, motorkærre.
228. Lesanco ApS
231
www.lesanco.dk. 3961 1206
Specialmaskiner og udstyr til
230
entreprenører jc@lesanco.dk 228 192
209. Timan A/S
www.timan.dk. 2320 6831
Kombineret redskabsbærer og
minilæsser, kombineret buskrydder
og skrænteklipper.
208. Præstbro Maskiner A/S
www.prastbro.dk. 9886 7288
Parktraktorer (Valpadana),
stennedlægningsfræsere,
rotorharver, slagle- og rotorklippere,
tipvogne.
206. Ahlmac A/S
www.ahlmac.dk. 7020 0924
Laser/GPS-afretning, jernbanemaskiner
og -udstyr, fjernstyrede
maskiner med mandskabslift.
204. Engbakken ApS
www.engbakken.dk. 6595 1262
Anlæg og pleje af natur- og kunstgræs,
strandrensning, badebroer, glatførebekæmpelse,
is- og snerydning.
209
208
203. A/S Niels Larsen
www.nila.dk. 5761 2400
Zero turn-maskiner (Hustler), plæneklippere
(Murray), elektrisk rygsprøjter
(Mataby), traktorfræser (Breviglieri).
Annoncemodul
Svenningsens har overtaget
importen af Kobotas
komplette groundcareprogram
191
190
206
204
199. ScandiAmats A/S
www.scandiamats.com. 7023 0825
CO 2-fri stamper og værktøj, køreplader,
kabelbinder, jernbinder.
199. Ringsted Erhvervs Auto A/S
www.reauto.dk. 5761 3232
Last- og varevogne (Iveco).
Nye miljøvenlige EEV-motorer.
Dine penge gror
ikke på træerne
- men værdien
vokser hos HCP
på stand 160!
Se mere på
www.hcpetersen.dk
191. MTD Products Denmark ApS
www.mtdeurope.com. 8711 9100
Cub Cadet - plæneklippere og universalkøretøjer.
Beskæringsværktøj (Wolf), brændekløver.
189
203
190. Dansk Hormolinmuld ApS
www.hormolinmuld.dk. 2142 2847
Professionel græspleje - dybdevertikalskæring,
sprøjtegødning, slidseskæring, dræn, rillesåning.
188
199
198
197
GRØNT MILJØ 6/2009 51
180
189. Spearhead A/S
www.speahead.dk. 7555 3644
Rotor- og slagleklippere,
rabat- og hegnsklippere.
Udstyr og tilbehør.
196
187
197. ATCO Danmark
www.atcodanmark.dk.
6440 3018
Plæneklippere (Gianni
Ferrari), minilæssere
(Gianni Ferrari).
198. Bejco & Kramac A/S
www.bejco.dk. 8692 4870
Minidumpere, minilæssere og gravemaskiner, lifte,
vibrationsplader (Eurocomac, Cangini, Bejco, Fastverdini).
www.hako.dk
Stand
188
180. Svenningsens
Maskinforretning A/S
www.svenningsens.com. 3250 2902
Entreprenørmateriel (Bobcat,
Ingersoll Rand), traktorer og
redskabsbærere (Kubota, Holder).
Tohjulstraktorer (Kersten,
Bertolini. Græsklippere (Ransomes,
Jacobsen). 4WD dieselbil
(Kubota). Transportkøretøjer
(E-Z-GO, Melex, Goupil, Jolly).
Græsplejeudstyr (Kubota,
Wiedenmann, Amazone).
Saltspedere (Nido).
188. Hako Danmark A/S
www.hako.dk. 6538 1163
Multicar, gadefejemaskiner,
snerydningsmateriel, klippere,
knækstyrede traktorer og
redskabsbærere, græs- og
affaldsopsamling.
187. GMR Maskiner A/S
www.gmr.dk. 7564 3611
Ladtrucks, løvsuger,
minilæsser, græsklipper,
snerydningsmateriel,
hegnsklipper,
ukrudtsbekæmpelse.
196. Helms TMT-Centret A/S
www.helmstmt.com. 9928 2930
Minilæsser (Schäffer), ATV’ere
(Articat), minigravere (CAMS),
redskabsbærer/traktorer (AEBI),
hegnsklippere (Bumford).
STAND 187
9
GUIDE
10
GUIDE
M5 MASKINER
52
222. Lyngfeldt A/S
www.lyngfeldt.dk. 8761 3333
Salg, leje og finansiering af
have-, park- og
entreprenørmaskiner.
220. Mikrofyn A/S
www.mikrofyn.dk. 6617 0784
Rørlægningslasere, motorlasere
og maskinstyringssystemer til
entranørbrancen. Gps-udstyr
(GeoROG).
216. Optimal-Vertrieb
Optiz GmbH
www.opitz-optimal.com.
+49 9173 79180
Træspader (Optimal) til
rodvolumener
fra 0,0015 til 3 m 3 .
222
220
217
216
215
214
215. Lindholm Maskiner A/S
www.lindholmmaskiner.dk. 7244 1112
Verti-drain, verti-core, easy-core, eftersåningsmaskiner,
kunstgræsmaskiner (Verti-art), løvsugere og løvblæsere
(Trilo), vertikalskærer, knivluftere.
Kom og besøg
Mikrofyn og
engcons
arbejdende
stand på
Have & Landskab
221
221. Paick Design
www.paick.dk. 2030 9750
Kantsten i beton og granit, fortovsfliser, vandrender,
trappesten, P-stopklodser etc.
217. Maskinlev. Park, Vej og Anlæg
www.maskinlev.dk. 3927 9987
Fokus på klima og miljø samt lovpligtige hovedeftersyn
på en lang række maskiner
213
214. Maskinhandler Indkøbsringen AMBA
www.mi.dk. 7640 8600
Ferris zeroturn græsklippere. Simplicity
zeroturn græsklippere og redskabsbærere.
VPM motortrillebør og redskabsbærer.
Shibaura redskabsbærere og kompakttraktorer.
Kawasaki Mule køretøjer. Kuhn
mulchmaskiner. Rauch saltspredere.
Wiedenmann klippere.
213. Bay Christensen A/S
www.baychristensen.dk. 5780 4011
El-lastbil (Modec), knækstyret læssemaskine
(Giant), minigravere (Takeuchi, New Holland),
jordbor (Auger Torque).
FraHave & Landskab 2007.
GRØNT MILJØ 6/2009
P PLANTER
OG
PLANTEETABLERING
272. Birkholm Planteskole
www.birk-holm.dk. 4817 3126
Allétræer, solitære buske,
sikker-vand-koncept,
bunddækkeplanter,
solitære slyngplanter.
270. PileByg
www.pilebyg.dk. 9896 2071
Støjskærme og hegn i
præmieret design.
Nyhed: ECONOMY
støjskærm.
269. HedeDanmark
Planteskolen
www.hededanmarksplanteskole.dk.
7487 1600
Allétræer, skovplanter,
totalleverandør til den
grønne sektor.
Nyhed: Allétræ Acer x San.
268. E. Lund Andersens
Planteskole
www.elaplant.dk. 5885 9200
Bunddække, grønne
hække, træer, hækplanter,
planter til tiden.
267. Dansk
Planteskoleejerforening
www.dk-planteskoler.dk. 6617 1714
Sammenslutning af kvalitetsbestemte
planteskolefolk og
samarbejdsvillige partnere.
265. Tema Roser
www.dk-planteskoler.dk. 6617 1714
Medlemmer i Dansk
Planteskoleejerforening
Roser til daglig skønhed
og for kærlighed.
262. Møllegårdens
Planteskole
www.primafaerdig.dk.
6599 2195
Forskellige hækplanter
(Prima Færdig
Hæk), bunddække
(Prima Færdig).
264. Peter Schjøtts Planteskole
www.planteskole.dk. 7577 2552
Skov-, juletræs- og plugplanter
dyrket i Jiffy-briketter. Planterør som
tillader opretstående plantning.
P. Kortegaards Planteskole
www.kortegaard.dk
Stand 281
274. Nygaards
Planteskole
www.nygaardsplanteskole.dk.
7536 6088
Frugt og bær, bunddække,
bladbærende
stedsegrønne,
prydgræs.
261. Hjorthede
Planteskole
www.hjorthede.dk.
8668 6488
Barrodshækplanter
- nål og løv, buske.
278 292
277 291
275 290
274 289
272
270
269
287
285
268 284
267
283
265
282
262 281
264 280
280. Holdens
Planteskole
www.holden.dk.
T 7536 4099
Totalleverandør
af planter til
hele den
grønne sektor.
277. Baugaarden
www.baugaarden.dk.
4030 7306
Levende pileflet,
bl.a. allétræer.
281. P. Kortegaards Planteskole
www.kortegaard.dk. 6597 2656
PKP Tagplugs. Fyrretræer i byen.
Løfteåg til klumpplanter.
Formklippede træer.
PKP varedeklaration.
Stand 270
261
Ny støjskærm
ECONOMY
Enkel opsætning og
effektiv støjdæmpning.
275. Poulsen Roser
www.poulsenroser.dk. 4848 3028
Roser til park og anlæg: Towne & Country, Cottage, Castle, Renaissance, CourtyArd
275. Grønløkke Planteskole
Roser til offentlige miljøer, til hæk og til det åbne landskab.
282. Joel
Klerks
Planteskole
www.klerk.dk.
T 4821 0771
Træer og
syrener.
Syrener
Træer &
278. Skovplanteskolen Holmegaard
www.skovplanteskolenholmegaard.dk. 8638 7111
Produktion og levering af et bredt sortiment
af ‘Holmebøg’.
292. Roeds Planteskole
www.roeds-planteskole.dk. 8644 3131
Stedsegrønne hækplanter, solitærbuske,
kirkegårdsplanter, laurbær, bunddække.
291. Grinderslev.dk
www.grinderslev.dk. 8726 0090
3D-havedesignprogram, rododendron,
specialsortiment i conifera
og stedsegrønne nåletræer.
290. Verners Planteskole
www.vernersplanteskole.dk. 8696 1433
Hækplanter, prydbuske, stammede
træer, lyng til kirkegårde.
Solitærbuske og stedsegrønne til
fritidsgrunde, anlæg og park.
289. Salling Planteskole
www.salling-planteskole.dk. 9757 4333
Hækplanter, park og landskabsplanter,
skovplanter, prydbuske,
allé- og prydtræer, roser, frugtbuske,
bunddækkeplanter.
287. Dansk Planteskoleejerforenings
Fællesstand
www.dk-planteskoler.dk. 6617 1714
Samling af planter fra danske
planteskoler.
285. Gunnar
Christensens Planteskole
www.gcplant.dk. 5780 8070
Prydgræs, stauder og
blomstrende buske.
284. Hennecke Stauder
www.henneckestauder.dk. 5545 9266
Bunddækkeplanter, stauder,
stenbedsplanter, græsser,
bregner og krydderurter.
283. Johansens Planteskole
www.johansens-planteskole.dk. 7586 6222
Fulddækkende sortimentet af
planterne til den grønne sektor.
På Dansk Planteskoleejerforenings fællesstand (287)
optræder foreningens øvrige udstillere samt Florainfo
ApS, Hededanmark A/S Skovfrø, Haarlev Planteskole,
Lammefjordens Stauder samt Majland Stauder ApS.
GRØNT MILJØ 6/2009 53
Stand
282
STAND 280
TOTALLEVERANDØR
AF PLANTER TIL DEN
GRØNNE SEKTOR
11
GUIDE
12
GUIDE
B BELÆGNINGER
OG INVENTAR
383. Falco A/S
www.falcoas.dk. 7536 8100
Bænke, bordbænk-sæt,
cykelparkering,
byrumsinventar.
Fokus på cyklisme
og cykelfremmende
foranstaltninger.
382. Lappset Danmark A/S
www.lappset.com. 7020 6070
Hele sortimentet i legeredskaber
og faldunderlag.
54
356. TR Granit
www.trgranit.dk. 7010 1066
Brosten, Ecostone,
bornholmsk granit.
356. Wewers A/S
www.wewers.dk. 7213 4400
Betonfliser, belægningsten,
støttemure, produkter
fra Farum Beton.
357. Landscape ApS
www.land-scape.dk. 4618 6321
Prydhegn, låger, boldbaner,
pergola, panelhegn.
358. Vestre A/S
www.vestre.com. +47 2300 7840
Bredt udvalg af designede
bænke, borde, affaldsbeholdere,
cykelstativer, pullerter,
stammeværn, hegn og plantekummer.
Stand 355
Læg en smuk ny
terrasse med sandsten
Stand 352
LITHOS LITHOS NATURSTEN
NATURSTEN
www.lithos.dk
I MIDTEN
368. IBF Betonvarer
www.ibf.dk. 9715 2022
Fliser og belægningssten. IBF - Struktur,
Classico, Symfoni. Holmegårdssten.
IBF flexblokke.
368. Aarhus Cementvarefabrik A/S
www.aarhuscementvarefabrik.dk. 8622 1233
Fliser 16 x 100 x 200 cm,
kostet overflade og jernramme.
368. Glafiment ApS
www.glafiment.dk. 9717 2388
Fiberbeton.
355. Ulefos NV A/S
www.ulefosnv.dk. 3649 6111
Nyheder: Affaldsbeholdere,
bænke,
askebægere og andet
byrumsinventar.
Træbeskytter.
368 367
357
369
358
370 375
383 372
376
377
378
381
382
356
353
355
352351
381. Thors Design ApS
www.thors-design.dk. 5126 6676
Bænke af bolværk i
moderne design,
bæredygtigt genbrug.
Thuesen Jensen A/S
Stand 353
353. Thuesen Jensen A/S
www.thuesenjensen.dk. 3613 0920
Info om blomsterløg fra Verver, vandingssystemet
Mona, produktkataloger, kummer i beton mm.
378. Byggros A/S
www.byggros.com. 5948 9000
Grønne tage, armeringsnet,
gabioner, afvanding og dræn,
arealbefæstelser (Ecoblock),
erosionsprodukter.
I MIDTEN
369. Trafik Produkter A/S
www.trafikprodukter.dk. 5930 2424
Vejafmærknings- og vejafspærringsprodukter, gadeinventar.
370. Jessing ApS
www.jessing.eu. 8686 5999
By- og parkudstyr: bænke, plinte, bordbænkesæt,
cykelstativer, affaldsbeholdere. Klassisk og moderne
design der udvikles i samarbejde med arkitektfirmaer.
372. G9 Udventar ApS
www.g9.dk. 7023 2999
Kirkegårdstilbehør, borde-bænke, genbrugsplast, affaldsbeholdere,
strandsti, diverse automatiske pullerter.
GRÆSARMERING
G9 udventar ApS
www.udventar.dk
Stand 372
352. Lithos Natursten
www.lithos.dk. 9711 8393
Natursten i skifer, sandsten og travetin
til udendørs belægninger.
351. Pavillon Danmark A/S
www.pavillondanmark.dk. 6318 1840
Lufthærdende fugesand. Orangerier.
367. Veksø A/S
www.veksoe.com. 7921 2200
Byrumsinventar. To nye serier i fiberbeton,
Roma og Solid. Vægt på bæredygtighed,
f.eks. busstop med solceller, LED-belysning
og cyklisme-relaterede produkter.
375. Out-Sider A/S
www.out-sider.dk. 2261 7420
Byrumsmøbler. Samværsmøbler.
Elementer i alternative materialer og
former. Møbler med solcellelys.
376. Mastellone - Projekt
www.mastellone.dk. 3828 5853
Totalt byinventarprogram i
internationalt design - også cortenstål.
377. Belægningsgruppen, Dansk Beton
www.belaegningsfraktionen.dk. 7216 0000
Nyeste viden om betonbelægning.
GRØNT MILJØ 6/2009
S
SKOVUDSTYR
410. Ketner Outdoor A/S
www.echo.dk. Tlf. 4327 1166
Plæneklippere (Snapper, Westwood, Rover),
park- og havemaskiner (ECHO). Beklædning.
Motorer (Briggs & Stratton).
412. Nordisk
Greenteeth ApS
www.greenteeth.dk. Tlf. 4495 9600
Flishuggere (Bandit, Jo Beau),
stubfræsere (Bandit).
435. Jonsered A/S
www.jonsered.dk. Tlf. 4588 7580
Udstyr til skov, have og
park - frontriders, havetraktorer,
motorsave,
buskryddere, plæne- og
hækkeklippere.
431. S&H Teknik
www.vermeer.dk. Tlf. 4499 1188
Flishuggere , stubfræsere,
kædegravere (alle Vermeer),
klatregrej (Sherril).
430. Interforst
www.interforst.dk. Tlf. 6479 1075
Stubfræser (Rayco), ringknusere
(FAE), brændemaskiner (Igland,
Japa), flishuggere, aluminiumsramper,
slidsker.
Ketner
Outdoor A/S
Stand
410
435
431
430
412
410
427
GRØNT MILJØ 6/2009 55
401
427. Linddana A/S
www.tp.dk. Tlf. 7580 5200
Flishuggere (TP) til have,
park og skovbrug, både
til trailer og traktor.
426. FSI J. Schmidt ApS
www.fsi.dk. Tlf. 7580 5558
Stubfræsere og rodfræsere.
Stand 405
401. 3Rod ApS Maskiner
www.3rod.dk. 4582 4472
Bæltedrevede flismaskiner
(Jensen), rodfræsere
(Predator) og rodfræsersystem
(Multitip).
426 425
405
424
415
416
417
415. NHS Maskinfabrik A/S
www.nhs-maskinfabrik.dk. 45 8720 6500
Traktormonterede flishuggere og
flishuggere på trailer med egen motor.
416. HedeDanmark A/S
Skovudstyr
www.skovudstyr.dk. Tlf. 87 281 281
Elementer i Robiniatræ, sortiment
i pæle, beskæringsværktøj bl.a.
på luft, klatreudstyr, græsarmering,
kantplader.
417. Lotico AB
www.lotico.se. Tlf. +46 4142 4260
Elsakse, stangmonteret kædesav,
dråbevandere, ukrudtsduge.
405. Stihl
www.stihl.dk. Tlf. 3686 0500
Komplet program af maskiner til
skov og park. Motorsave, jordbor,
buskryddere, trimmere, blæsesugemaskiner,
tøj, sikkerhedsudstyr,
plæneklippere, havetraktorer,
hækklippere, fræsere mv.
(Stihl og Viking).
424. Vognmand Kold A/S
www.kold-bark.dk. Tlf. 4635 0531
Bark og træflis i fyr og gran. Sphagnum. Faldunderlag
i granbark og sømaterialer. Flis til ridebaner.
Depoter i hele landet. Leveres aftippet eller udlagt.
425. Maskinfabrikken Loma ApS
www.loma.dk. Tlf. 5918 8520
Flismaskiner og flishuggere.
STAND 431
www.shteknik.dk
Fra Have & Landskab 2007.
Stand 424
13
GUIDE
14
GUIDE
I INVENTAR
OG UDSTYR
I MIDTEN:
464. Fokdal Springvand A/S
www.fokdalspringvand.dk. 5944 0565
Springvand til offentlige rum, design og
vandteknik, vandrensning, belysning og
servicekontrakter.
467. Sports-Zone
www.sport-zone.dk. 4236 0680
Idrætsaktive skolegårde. Multibaner.
Kunstgræsbaner og anlæg. Kunstisbaner.
Projektering og anlæg.
470. Lappset Danmark A/S
www.lappset.com. 7020 6070
Stort sortiment i park og gadeudstyr
med kvalitet og design i højsædet.
56
461. Skandinavisk Byggeplast
www.genbrugsplast.dk. 8684 5555
Verdens premiere - Præsentation af maskine til
udlægning af græsarmering og TTE-belægning.
472. Unisport Scandinavia ApS
www.unisport.se. 7538 9811
Kunstgræs belægninger til multibaner,
landscaping og golf (Unisport),
multibaner (Agorespace).
460. Rubæk & Co. A/S
www.rubaek.dk. 4717 2800
Papirkurve og askebægre, bænke,
bord-bænkesæt, skiltepullerter.
456. Sportsbyg A/S
www.sportsbyg.dk. 4632 1701
Støbte faldunderlag til legepladser,
sportsbelægninger i
gummi og kunstgræs.
455. Laiderz ApS
www.polytan.dk. 3247 3260
Kunstgræs, nærmiljøanlæg, sportsudstyr,
faldunderlag, multiunderlag.
468. Nordisk
Kunstgræs Import ApS
www.kunstgraes.dk. 6618 5046
Kunstgræs til alle formål.
www.kunstgraes.dk,
www.pusterum.biz, www.hvax.com
Stand 464
Østerled 28 4300 Holbæk
Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565
www.fokdalspringvand.dk
456
471. Starka Betongindustrier KB
www.starka.dk. 4127 2010
Fliseserier i mange design, størrelser
og farver (Bradstone, Plaza by
Starka, Siena by Starka).
472
471
461 469
460 464
470
466
467 450
468
455
451
452
453
454
454. Sten + Stil ApS
www.stenstil.dk. 6910 6950
Fliser, bl.a. Woodstone-fliser, granitfliser
og romerforbandt. Lithofix fugemateriale,
gabioner, havelys, SnapEdge kantsikring.
Fra Have & Landskab 2005
469. DUCO ApS
www.duco.dk. 6618 0894
Kloak- og septiktankdæksler, rendestensriste
og designergods i støbejern. Afløbsrender.
Byudstyr - skraldespande, pullerter, granit.
466. DICA A/S
www.dica.dk. 5671 1754
Legeredskaber, faldunderlag, solsejl,
robinia, gummifliser, wetpour, multibaner.
450. JP Havedesign
www.jp-havedesign.dk. 9734 1223
Store, helstøbte dansk producerede
krukker i granit. Velegnede til
offentlige rum.
451. Scan Servo ApS
www.scanservo.dk. 4074 8901
Papirkurve, askebægre, bænke,
plint, læskærm, grill.
452. Smidt & Co. ApS
www.smith-co.dk. 4014 2099
Originalt engelsk smedejern,
portautomatik (CAME), vejbom (CAME),
automatisk p-bås barriere.
453. MS-Teknik ApS
www.ms-teknik.dk. 4640 2380
Kompakt ukrudtsdamper, kan
monteres på næsten alle køretøjer.
GRØNT MILJØ 6/2009
H HALLEN
490. Jordbrugsteknologudannelsen
Selandia CEU og Jordbrugets Uddannelsescenter
Århus oplyser om udannelsen.
487. Grene Agro A/S
www.grene.dk. 9680 8500
Værktøj, udstyr og reservedele
til have- og parkområdet.
Kawasaki-motorer. Arbejdstøj
og sikkerhedsudstyr.
486. Brandsoft
www.brandsoft.dk.
9626 3535
Administrative EDB-systemer.
Løsninger til planteskoler,
gartnerier og kirkegårde.
482. Aqua Nautica A/S
www.aquadk.com. 4466 9909
Bassin- og springvandsteknik.
Folie, pumper, dyser, filtrering
og belysning.
Fra Have & Landskab 2007
481. Abeko
www.abeko.se. 7585 7267
Arbejdsbeklædning, regntøj,
vandtætte fleecetrøjer,
softshelljakker, åndbare
luksusregnsæt.
490
481
487 480
486
477
482
476
Landbrugs- og Gartnerskolen på Selandia er glade for endnu
engang at kunne byde velkommen til Have og Landskab, ligesom
vi er glade over at kunne byde velkommen til alle de
mange gæster som besøger denne unikke udstilling.
Landbrugs og gartnerskolen er som bekendt uddannelsessted
inden for landbrug og anlægsgartneri, og mange af gæsterne
på Have og Landskab har stiftet bekendtskab med
Selandia gennem deres uddannelse, eller gennem ét af afde-
480. KW-Plan ApS
www.kwplan.dk. 5780 1717
Registrering af grønne områder med
feltcomputer. GIS og GPS. Udarbejdelse
af digitale kort. Skovbrugsplanlægning.
477. Hasselholm AB
www.hasselholm.se. +46 322 50290
Rod, stød- og stubfræsning. Dybde-,
special- og ekstensiv fræsning. Fræsning
af hække, buskads og rodvæltere.
476. Brugerdata EDB ApS
www.brugerdata.dk. 6442 1663
Økonomistyring, timesagsstyring,
maskinstyring, tidsregistrering,
touch, planlægning.
475. Dansk Skovkontor A/S
www.dansk-skovkontor.dk. 5783 0110
Alt i beskæringsudstyr, beklædning og
håndværktøj. Stammebeskyttere,
rygsprøjtere, plantesystemer, målegrej.
GRØNT MILJØ 6/2009 57
475
474 474. Dansk Træplejeforening
www.dansk-traeplejeforening.dk. 4914 0802
473 Faglig snak om god træpleje. Faglitteratur.
ETW-certificering. Guider om beskæring,
plantning og værdisætning.
473. VI-CA ApS / Grønne Kurser ApS
www.vi-ca.dk.
Træplejeudstyr. SIP tøj. ISC hardware.
www.g-kurser.dk.
Kurser i træklatring, beskæring og plantning.
VELKOMMEN TIL HAVE OG LANDSKAB PÅ SELANDIA
lingens mange efteruddannelsestilbud. Landbrugs- og Gartnerskolens
efteruddannelsesaktiviteter vokser år for år. Der er fra
2007 til 2008 sket en fordobling af antallet af personer som har
deltaget i efteruddannelse på afdelingen. I 2008 har 2.200 personer
deltaget. Derfor ser vi det på Selandia som naturligt at vi
er vært for den største udstilling inden for vores fagområde.
Helge Arildsø
Uddannelseschef Selandia, Landbrugs- og Gartnerskolen.
15
GUIDE
16
GUIDE
58
PRAKTISKE OPLYSNINGER OM HAVE & LANDSKAB
Åbningstider
Onsdag 26. august 9.00-16.00
Torsdag 27. august 9.00-16.00
Fredag 28. august 9.00-16.00
Kørselsvejledning
Kør ad motorvej E20 fra København
eller Jylland. Vælg
afkørsel 39, Slagelse Syd. Kør
ad rute 22 mod Kalundborg.
Drej efter 4 km til højre ad
Elmedalsvej. Herfra er der
skiltet til P-plads.
Fra Sjælland i øvrigt køres direkte
til rute 22.
Køretiden er ca. 1 time fra
København og ca. 15 min.
fra Storebæltsbroen.
Parkering
Der er fri parkering øst og
nord for udstillingsområdet
med indkørsel fra Valbyvej.
Der er skiltet til P-plads.
Parkeringsvagternes anvisninger
skal følges.
Med tog og taxa
Alle tog undtagen lyntog
stopper i Slagelse. Køreplanen
ses på www.dsb.dk eller oplyses
på tlf. 7013 1415. Fra stationen
til udstillingsområdet
er der 1,5 km. Taxa bestilles
på tlf. 5853 5353.
Indgange
Udstillingen har tre indgange,
to fra Valbyvej øst for skoleområdet,
et fra Jernbjergvej
vest for området.
Adgangskort
Der er gratis adgang mod at
aflevere udfyldt adgangskort.
Ellers er entréen 50 kr.
Navneskilte
Adgangskortet er forsynet
med et navneskilt som bør
bæres synligt. De fastgøres
med en sikkerhedsnål der ligger
fremme ved indgangene.
Guide & kort
Guiden ligger frit fremme
ved de tre indgange. Der er
deskort rundt om på udstillingsarealet.
Udstillingens vært
Selandia - Center for
Erhvervsuddannelse.
Udstillingens adresse
Have & Landskab 09
Selandia-CEU, Jernbjerggården,
C.A. Olesensvej, 4200
Slagelse.
Udstillingskontor
Tlf. 2924 2091.
Udstillingskontoret er placeret
i et skur øst for hovedbygningen
(se kortet). Kontoret
har åbent fra mandag
den 17. august til lørdag den
29. august.
Presse
Udstillingskontoret er også
pressekontor. Pressemedarbejder
Lars Thorsen, tlf. 2065
4507, står til rådighed.
Demonstrationer
På standene demonstreres
maskiner og arbejdsmetoder.
Hold derfor god afstand til
de arbejdende maskiner.
Sikkerhedsafmærkninger og
anvisninger skal respekteres.
Færdsel sker på eget ansvar.
Førstehjælp
Førstehjælp ydes af Dansk
Røde Kors der holder til nær
skolens hovedbygning (se
kortet). I tilfælde af brand,
behov for ambulance mv.:
ring 112 og kontakt Røde
Kors og udstillingskontoret.
Mad og drikke
Der er restaurant i den centrale
hal (se kortet). Her serveres
en fast menu med buffet.
Der er sandwich- og pølseboder
nær de to østlige
indgange (se kortet).
Arrangører
■ Danske Anlægsgartnere.
Skt. Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg
C. Tlf. 3386 0860.
■ Skov & Landskab, Rolighedsvej
23, 1958 Frederiksberg
C. Tlf. 3528 1500.
■ Maskinleverandørerne,
Park, Vej og Anlæg. Kokholm
3C, 6000 Kolding. Tlf.
3917 0087.
■ Dansk Planteskoleejerforening.
Hvidkærvej 29, 5250
Odense SV. Tlf. 6617 1714.
Denne guide er et særtryk fra
Grønt Miljø 6/2009.
■ Have & Landskab er en udendørs fagudstilling der henvender
sig til til fagfolk fra stat, kommuner, private anlægsgartnere,
entreprenører, greenkeepere, praktiserende landskabsarkitekter,
ansatte i boligselskaber og på kirkegårde
m.fl.
■ Have & Landskab går tilbage til 1992 da den blev holdt i
Gram Slotspark i Sønderjylland. Siden hen er den holdt i Slagelse
i 1995, I Århus 1997, Slagelse i 1999, på Hindsgavl ved
Middelfart i 2001 og igen i Slagelse 2003, 2005, 2007 og
2009. I år for niende gang - og på den faste Slagelse-arena,
nemlig Selandias jordbrugsafdeling. Her tilbyder skolens
park, marker og andre områder gode og varierede faciliteter.
Have & Landskab afløste udstillingen Vækst & Anlæg
der primært var en haludstilling.
■ Der har gennem årene været et stigende antal udstillere
og besøgende fra de under 100 udstillere og 3000 besøgende
der var i 1992 til 233 udstillere og 9850 besøgende i
2007. Som udstiller har man derfor rig lejlighed til at præsentere
sit produktprogram for indkøbere og fagfolk. Og
som besøgende har man god mulighed for at orientere sig
før et indkøb.
■ De tre store besøgsgrupper er kommunale park- og vejforvaltninger
(32,4%), anlægsgartnerfirmaer (19,8%) og kirkegårde
(12,0%). Herefter fulgte entreprenører (6,1%), boligselskaber
(4,4%) og golfbaner (2,4%). Landskabsarkitektfirmaer
lå på 1%, mens de øvrige grupper (regioner, brolæggerfirmaer,
arkitekt/ingeniørfirmaer, skoventreprenørfirma,
maskinstationer og skovdistrikter) lå under 1%. Hertil
kom gruppen ‘andet’ på hele 17,8%. Det fremgår af besøgsstatistikken
for 2007. Den viser også at 60,6% af de besøgende
er fra Sjælland med øer, 30,4% er fra Jylland med
øer og 6,8% fra Fyn med øer. Jo fjernere fra Slagelse, desto
svagere er besøget. Statistikken er baseret på de udfyldte
adgangskort og dermed kontrollabelt.
■ Som arrangører bag Have & Landskab står Skov & Landskab,
Danske Anlægsgartnere, Maskinleverandørerne og
Dansk Planteskoleejerforening. Tidligere har også det nu
nedlagte Have & Landskabsrådet været med. Parterne har
nedsat en bestyrelse der har hyret Kristian Larsen som
udstillingsleder. Han har derefter hyret hjælp via udbud i
arrangørernes organisationer. Læs mere på www.hl09.dk.
Besøgende Udstillere
10.000
250
8.000
6.000
4.000
2.000
0
3000
88
1992
Gram
4300
120
1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007
Slagelse
5200
156
Århus
6400
166
Slagelse
8200
Hindsgavl
Udstillere og besøgende på Have & Landskab siden 1992. Den jævnt
stigende tendens følger samfundets økonomiske konjunkturer. Tendensen
er afbrudt af to fald: I 2003 faldt antallet af udstillere fordi
brancheforeningen Maskinleverandørerne dette år samlet valgte at
satse på en anden udstilling. Og i år er udstillerantallet igen steget
lidt trods den økonomiske krise.
168
8620
156
Slagelse
9400
200
9850
233
?
240
Slagelse
Slagelse
200
150
100
50
0
2009
Slagelse
GRØNT MILJØ 6/2009
Det er niende gang at Have & Landskab bliver holdt siden
debuten i Gram slotspark i 1992 med cirka 3000 gæster og
beskedne 88 udstillere.
GRØNT MILJØ 6/2009 59
PRODUKTREVY 17:
TERMISK UDSTYR
Flammer og
varmt vand
Ukrudtsbrændere og andet
termisk udstyr blev et selvfølgeligt
udstyr i faget da man
skulle finde et alternativ til pesticider
på belægninger. Seniorrådgiver
Palle Kristoffersen,
Skov & Landskab, har i flere
forskellige forsøg arbejdet
med udstyret de sidste 15 år.
Vil du beskrive principperne
bag det termiske udstyr der
bruges på belægninger?
„At udstyret er termisk, betyder
at ukrudtet påvirkes med
varme eller kulde, men i praksis
sker det mest med varme. Vi
kender til kuldeforsøg med
bl.a. flydende kvælstof og kulsyre,
men tilsyneladende er
ukrudtet mere følsomt for varme.
Varmen kan overføres
med luft, damp eller varmt
vand. I praksis mest med luft.
Her kan man igen tale om tre
principper: Flammerne kan
slikke tæt hen over ukrudtet.
Varmen kan kastes tilbage fra
skjoldet som infrarød varme.
Og varmen kan tilføres ukrudtet
som hed luft.“
Hvilken historisk udvikling har
de gennemgået?
„Termisk udstyr har vi i Dan-
I 1985 blev de første ukrudtsbrændere præsenteret i
Danmark af hollandske Agro Dynamic. Det skete bl.a.
ved en demonstration i Odense hvor billedet er fra. Der
var to modeller, en til vejkanter og fortove. Og en til stier.
Den er tung at håndtere som man fornemmer på billedet.
„En flammebehandler er et gasbrændingsanlæg der
bruges til ukrudtssvidning,“ hed det i en omtale Grønt
Miljø i 1985. Og videre: „Driftsudgifterne er under det
halve af hvad de er ved sprøjtning.“ Her blev den unge
redaktionelle medarbejder nok taget ved næsen.
60
Envo-Dans nye Envotherm der angiveligt sparer meget gas og udleder mindre CO 2 uden at effekten falder.
mark kendt siden midt i 80’erne.
Jakob Vester fra Statens
Planteavlsforsøg undersøgte
mulighederne i 1985-86 samtidig
med at de første kommercielt
producerede gasbrændere
- fra hollandske Agro Dynamic
- blev præsenteret i Danmark.
Danske mærker kom
snart efter. De første var baseret
på at varmen blev overført
via luft. For godt ti år siden så
vi den første baseret på damp
og næsten samtidig den første
med varmt vand.“
Kan man sige hvornår man
skal vælge hvilket princip?
„Antændelsesrisikoen kan
nogle steder tale for ikke at
bruge maskiner med åben ild.
Det er f.eks. et krav fra Slots-
og Ejendomsstyrelsen på deres
arealer. På den anden side er
maskiner med åben ild ofte de
mest fleksible. Og fleksibilitet
er vigtigt, for der er altid mest
ukrudt hvor der ingen færdsel
er, og hvor det er svært at
komme til. Varmt vand kan
have den fordel at vandet siver
ned og udsætter rødderne for
en langvarig varmepåvirkning
så planterne dør helt. Ellers bekæmpes
kun toppen og strategien
er en udpining. Fælles for
alle maskiner er at de er bedst
til at bekæmpe de helt små
kimplanter og spirende frø.
Derfor handler det generelt
om at behandle tidligt og tit.“
Giv en hurtig oversigt over
maskintyper og -størrelser.
Green Flames WeedJet kombinerer flammer og damp.
Ukrudtsdamper
fra F.M.
Maskiner.
„Der er de helt små lansebrændere,
eventuelt med
skærm og hjul, og en arbejdsbredde
omkring de 25 cm. Så
er der de håndskubbede kærrebrændere
med en arbejdsbredde
omkring 50-80 cm. Næste
trin er fladebrændere og
kantstensbrændere der monteres
på en traktor. Arbejdsbredden
er typisk 1-1½ meter,
men kan også være bredere.“
„De redskaber jeg har set til
damp er større og traktormonterede
med en arbejdsbredde
på omkring 140 cm. Den ene,
WeedJet, kombinerer flammer
og damp og får derved en høj
arbejdshastighed på godt 4
km/t hvor alle øvrige ligger fra
under 1 til knap 2 km/t.“
„Inden for varmt vand har vi
i udlandet set et traktormonteret
redskab med en arbejdsbredde
på en meter. Den
sprøjtede 95 o varmt vand via
dyser under en skærm. En anden
model var den newzealandske
Waipuna hvor det
varme vand blev suppleret
med skum for at isolere vandet
og øge effekten. Princippet
findes i dag hos NCC’s Spuma.
Jeg har også set en hollandsk
model, Wave, der ved hjælp af
fotoceller kun lukker vand ud
hvor der er ukrudt. Problemet
er ellers det store vandforbrug
der enten gør udstyret tungt
eller begrænser kapaciteten.“
„Prisniveauet går lige fra
5000 kr. for den lille håndbrænder
til flere hundrede tusinde
for en stor dampbaseret
maskine foruden den traktor
der skal køre den.“
Kan forsikringselskabernes ny-
GRØNT MILJØ 6/2009
ligt skærpede selvrisiko ved
‘varmt arbejde’ påvirke anvendelsen
eller produktudviklingen
af termisk udstyr?
„Det må det gøre. Det betyder
jo bl.a. at man skal være
mere opmærksom på sikkerhedsafstande
til facader og bevoksning.
Det må alt andet lige
være til fordel for maskiner
der ikke har åbne flammer. Vi
får se. Vi ved heller ikke hvor
stor betydning de strammede
regler medfører. Skal vi holde
os helt til reglerne, kan vi slet
ikke bruge gasbrænding med
åbne flammer i vores fag.“
Hvilken vej går produktudviklingen
hen i øjeblikket?
„Den tekniske udvikling har
ikke været stor i den sidste
snes år, f.eks. når man sammenligner
med biler og traktorer.
Der har været udstyr der
har været markedsført med et
lavere gasforbrug, men det har
gerne været på bekostning af
arbejdshastigheden. Det er ikke
interessant at spare gas hvis
man ikke kan holde en praktisk
arbejdshastighed.“
Envo-Dan siger at deres ny Envotherm
bruger 40% mindre
gas og udleder 40% mindre
CO 2 uden at effekten falder.
„Jeg har ikke haft lejlighed
til at prøve Envo-Dans nye
ukrudtsbrænder, men som udgangspunkt
hilser jeg enhver
innovation og udvikling velkommen.
Det har vi brug for.
Jeg synes vi mangler det afgørende
teknologiske gennembrud.
Med hensyn til anvendelsen
har Skov & Landskab
udviklet doseringsvejledninger,
og det er noget vi fortsætter
med i et igangværende
ph.d.-projekt som Anne Mette
Rask står for. Og så er det i øvrigt
ærgerligt at vi har et uudnyttet
dansk patent på en bekæmpelsesmetode
med UV-lys.
Den er ikke termisk, men virker
på planterne på samme
måde. Der er lang vej til det
første produkt, men mulighederne
er meget interessante.“
„Så håber jeg også at man
begynder at se mindre på at
minimere pesticidforbruget og
mere på at optimere driften.
Når man slet ikke må bruge
pesticider, er man nødt til at
overdosere de alternative metoder.
Det er dyrt. Fire flammebehandlinger
om året er tit
nok til at sikre et æstetisk tilfredstillende
resultat. Ikke nok
til at hindre en acceleret tilgroning,
men det ville det være
hvis man hver 4.-5. år måtte
rydde op med pesticider. Det
kunne man så gøre med fotocellestyrede
sprøjter som f.eks.
WeedIt eller Weed Seeker vi
har fået i mellemtiden De sparer
75-80% af pesticidet i forhold
til at bredsprøjte.“
Fortæl til sidst lidt om leverandører
og aftagere.
„Vi har hele tiden haft en
lille håndfuld mindre danske
producenter. Maskiner baseret
på damp og varmt vand har
kun én dansk producent hver.
Derudover sker der en import
af enkelte produktserier. Termisk
udstyr er ikke så stor en
ting i udlandet. Det er måske
også derfor at den teknologiske
udvikling er langsom. Og
hvem bruger termisk udstyr?
Det gør nærmest alle der skal
holde belægninger, også haveejerne.
Vi skal også huske at
aftalen om ikke at bruge pesticider
på offentlige arealer stadig
håndhæves.“ sh
DE UDSTILLER TERMISK UDSTYR
PÅ HAVE & LANDSKAB 09
Envo-Dan A/S, stand 97
Green Flame, stand 166
Ibsens Gasteknik, stand 69
MS Teknik ApS, stand 453
NCC Roads A/S, stand 10
F.M. Maskiner ApS, stand 163.
Varmt vand og isolerende skum udnyttes i NCC’s Spuma.
GRØNT MILJØ 6/2009 61
Denne vandskulptur af kunstneren Marianne Jørgensen vandt juryens præmie for nytænkning på den netop afholdte udstilling ‘Sculpture by the
Sea’ i Århus. Havvand er en særlig udfordring, men giver mulighed for helt ny kontakt mellem vand og beskuer. Foto: Fokdal Springvand.
PRODUKTREVY18: SPRINGVAND
Vandet springer uden snærende begrænsninger
Springvand eller vandkunst
har for længst vundet indpas
i de danske privathaver og
byrum og fås i dag i et væld af
opfindsomme udformninger.
Vi har talt med Jørgen Fokdal,
indehaver af Fokdal Springvand,
der arbejder med både
design, udvikling og installation
af springvand og vandkunst
til det professionelle
marked.
Hvad skal et springvand kunne
i dag?
”Idéen med at lave springvand
i dag er først og fremmest
at lave oplevelser for beskueren.
Det er det helt afgørende.
De traditionelle formål
eksisterer dog stadig, for vand
er stadig noget der viser magt
- at der er styr på tingene.
Spejlbassiner spejler ens bygninger
i en vandflade foran.
Men selv om der sker mange
spændende ting ud i verden,
hvor man mange steder er nået
rigtigt langt, så er et spring-
62
vand i Danmark jo langt hen af
vejen grundlæggende et traditionelt
springvand som står og
stråler. Der falder noget vand
ud over en installation af en eller
anden art, eller der springer
vand op af en plads.”
Hvad er den mest markante
udvikling?
”Trenden er helt klart bæredygtighed.
Altså at man går
ind og sætter nogle begrænsninger
for energiforbruget og
for vandforbruget og lignende
for sit vandfald. Her er et af de
helt store kodeord omgivelsesstyring
hvor man for eksempel
har opsat detektorer på pladsen
hvor springvandet står. Så
kan systemet slukke og spare
strøm hvis der ikke er nogen i
nærheden. Desuden kan man
også få det til at køre på regnvand
fra tagene og så overveje
om det skal køre på postevand
eller stå stille hvis der i en periode
ikke kommer noget
vand.“
„Nu indebærer omgivelses-
styring at der er en computer
inde i springvandet, og derfor
er noget af det nye vi ser at
springvand kan variere hen
over et døgn eller en uge. Det
betyder at du som pendler kan
se to vidt forskellige springvand
alt efter om du kommer
forbi om morgenen eller om
aftenen. De mest moderne
springvand er dermed nogle
som ændrer retning eller højde
som kan forsvinde og opstå
Indtoget af LED har givet helt nye
muligheder inden for springvandsbelysning.
Her ses et LED Fountain
Light i aluminium med mulighed
for at blande rød/grøn/blå til enhver
tænkelig farve. Den forventede
levetid er 20.000 timer.
igen så udtrykket varieres. Helt
konkret gøres det f.eks. ved at
have flere pumper i stedet for
én, så du kan ændre hvor vandet
kommer fra. De vil så være
tilsluttet en computer som
man programmerer til på forskellige
tidspunkter at ændre
pumpetrykket, så det bliver
højere eller lavere, og du kan
have nogle bevægelige dele
som gør at vandet bevæger sig
anderledes. Det kan for eksempel
komme op som dråber eller
vandstænger. Og alt det
her ligger ikke ude i fremtiden.
Alle tingene findes, så det er
bare at tænke det med ind.”
Hvordan har springvandet ændret
sig fysisk?
„Springvand har ikke et kar
mere, og afgrænsningen fra
vandet er simpelthen fjernet.
Du kan gå hen til vandet, du
kan løbe ind i vandet. Det stiller
til gengæld nogle nye krav
til vandrensningen. Når man
kan løbe lige igennem vand
der sprøjter op i stråler på en
GRØNT MILJØ 6/2009
Hvis hunden er menneskets bedste ven, må vandet være barnets. Det ses tydeligt på aktiviteten ved denne
soppesø ved Frilandsmuseet i København. Søen byder på overraskelser, da vandet kan ændre sig, lave
bølgemønster og andre påfund, f.eks. styret af SMS-beskeder fra deltagerne. Foto: Fokdal Springvand.
plads i byen, er det så en vandpost
hvor du må drikke vandet,
eller er det et springvand?
På det punkt er teknologien
lidt hurtigere end lovgivningen,
for der er ikke noget officielt
krav om at det skal være
renset, sterilt vand, selv om
man har fjernet grænsen mellem
menneskerne og vandet.
Men blandt fagfolk er der
enighed om at man bør rense
vandet for der kan både være
snavs og bakterier i det.”
Hvad har de nye teknologier
betydet for lys i springvand?
”Der har altid været brugt
belysning på springvand om
natten. Der bliver også oftere
og oftere brugt fiberoptisk lys i
springvand. Det består af masser
af lange fibre hvor der er
en lyskilde for enden, og hvor
fibrene er tilsluttet et armatur i
den anden ende. Før brugte
man jo almindelig strøm ude i
springvandet, og det koster
mere og er sværere fordi man
skal være ret sikker på tætheden,
og det var besværligt at
skifte en pære hvis den springer.
Fiberlys og LED-lys betyder
Afgrænsningen mellem vandet og iagttagerne er for længst forsvundet.
Her ses en vandinstallation fra Rudkøbing Torv hvor strålerne fungerer
som hæk der kan ’beskæres’ i sektioner, alt efter hvad torvet skal bruges
til. Foto: Fokdal Springvand.
desuden at det er muligt at lege
med farverne i springvandet
og gøre det mere eventyrligt.
Her har LED-lyset en fordel
fordi man nu kontinuert
kan ændre på farverne. I fiberlys
er man nødt til at sætter et
farvehjul foran pæren for at
skifte fra farve til farve, mens
du med LED-lyset kan skifte
styrken i det røde, grønne og
blå lys og derved skabe alle
mulige farver.”
Hvad koster et springvand i
dag?
”Et springvand består af tre
ting: noget vandteknik, nogle
grovinstallationer såsom rør,
afløb, brønde og den slags, og
en belægning, en plads, en
overflade. Vandteknikken og
de grove ting koster måske
400.000-600.000, og alt efter
hvor flot belægningen ovenpå
skal være, så kan du få et
springvand til en million, eller
du kan få ét der er meget dyrere.
Det er selvfølgelig muligt
at gøre det billigere, men folk
glemmer ofte at det er nødvendigt
at rense vandet for ellers
er det jo råvand der kører
rundt, og så kalker det til og
bliver algebegroet i løbet af en
måned eller to.” lt
DE UDSTILLER SPRINGVAND PÅ
HAVE & LANDSKAB ’09
Aqua Nautica ApS, stand 482
Fokdal Springvand A/S, stand 464
Syrener
stort sortiment
Træer
bredt sortiment
www.klerk.dk
Lille Lyngbyvej 37
3320 Skævinge
tlf 48 21 07 71
joel@klerk.dk
GRØNT MILJØ 6/2009 63
PRODUKTREVY 19: LANDSKABSPLANTER
Træer og buske i de
ubeskyttede miljøer
Vi bruger også landskabsplanter
i den grønne sektor.
Planter der ikke har med
have og skov at gøre, men
hvor begreber som provenienser,
frøkilder, klimaregioner og
genetik har stor betydning. Vi
har talt med tidligere forskningsleder
ved Danmarks Jordbrugsforskning
Poul Erik Brander
der stadig er aktiv i sin
egen planteskole og med at
formidle sin store planteviden.
Kan man tale om landskabsplanter?
Og hvad indebærer
begrebet?
„Man kan godt tale om
landskabsplanter. De dækker
de planter vi bruger i landskabet
bredt set. Ikke bare i det
åbne lands hegn og småbiotoper,
men også i det landskabelige
bymiljø hvor planterne
er udsat for det samme pres,
det vil sige gader, pladser og
landskabsparker. Beskyttede
haver og haveprægede parker
falder uden for. Det gør også
skovmiljøet med mindre vind,
højere temperatur og mere intensive
dyrkning med et produktionsformål
for øje. Der er
ikke de samme krav til en eg i
en skov som en eg der står i et
hegn eller en vejplantning.“
Er hjemmehørende arter det
samme som landskabsplanter?
„De er ikke sammenfaldende,
men der er overlap. Der er
planter som ikke er hjemmehørende,
men som vi bruger
rask væk som landskabsplanter,
ikke mindst i byen. F.eks.
amerikanske arter af tjørn, robinie,
platan og Symphoricarpos,
snebær. Det accepteres
som nødvendigt.“
Er der ingen grund til at fokusere
på hjemmehørende arter?
„Jo der er for vi skal også
tage hensyn til genetikken. De
hjemmehørende arter skal have
plads til at naturalisere sig,
sprede sig og udvikle den genetik
der hører Danmark til.
Hvis man i 40 år bruger den
samme frøkilde, bliver den genetiske
spredning ikke særlig
64
stor, men hvis man skifter mellem
flere frøkilder, får man
større spredning.“
Hvornår er det i orden at fravige
kravet om at en plante skal
være hjemmehørende?
„Når hjemmehørende arter
kan opfylde alle de krav man
har, er det godt at bruge dem,
men når kravene ikke dækkes
af danske arter, må man tage
andre. F.eks. er der ikke hjemmehørende
arter der f.eks. kan
give det dække som Symphoricarpos
kan, men det kunne der
måske komme hvis man forædlede
sig frem til egnede
kloner. I hegn, vildtplantnin-
Storbladet lind kan bruges i stedet for storbladet elm. Her står
lindene fint ved Hjortal kirke, kun 2 km fra Jammerbugten.
Foto: Arne Kronborg.
ger og andre småbiotoper skal
man dog bruge hjemmehørende
arter hvis man vil have
statstilskud til planterne.“
Dansk og hjemmehørende
bruges i flæng. Hvordan defineres
begreberne?
„Det er også problematisk.
Man siger at de planter der er
kommet hertil ad naturens vej
er de hjemmehørende eller
danske. Men helt klart er det
ikke. Nogle planter kunne have
kommet af sig selv hvis de
ikke var blevet indført. Det
gælder uden tvivl mirabel -
Prunus cerasifera - der er godkendt
som hjemmehørende.
Liguster er endnu ikke godkendt
som hjemmehørende.
Den er svensk, men findes dog
på Bornholm, naturlig eller
forvildet. Det er derfor bedre
at bruge den pågældende klimaregion
i stedet for nationale
grænser.“
„Men det er ikke nok at tale
om arter. Man skal også have
fat i frøkilderne hvis det skal
give mening. Men man skal
lede flere steder i klimaregionen.
Det er nødvendigt for at
få flere frøkilder og dermed en
større variation.“
Må man bruge kloner som
landskabsplanter?
GRØNT MILJØ 6/2009
„I princippet ikke hvor der
skal være en genetisk bevaring,
men når man f.eks. ser på
pil, er det ingen katastrofe for
pil har alligevel en stor genetisk
spredning i naturen og
spreder sig flittigt. Men det
kunne være et problem hvis
man f.eks. brugte egekloner.
Til vejtræer er det ofte nødvendigt
at bruge kloner, og
det er uden betydning for den
brede genetik.“
Hvilken rolle spiller klimaforandringerne
for valget af landskabsplanter?
„Det har kun en lille betydning
efter min bedste overbevisning.
Landets breddegrad
ligger jo fast, og de fleste landskabsplanters
vækst er i høj
grad bestemt af dagslængden
og kun i mindre grad af temperaturen.
Det gælder bl.a.
birk, havtorn og eg. I et gammelt
forsøg på Hornum med
Hippophaë havde vi planter
lige fra Rom til Trondheim. De
havde meget forskellig vækst.
Dem kan man ikke bare flytte
rundt. Ud fra den betragtning
er det rimeligt at bruge de frøkilder
der er inden for vores
egen breddegrad. Derfor er
der også kun en meget lille import
af de arter som reelt er
danske. De andre lykkes ikke.“
„Går vi tilbage til 1970’erne
da klonkildeudvalget og frøkildeudvalget
begyndte, tog
man ikke dette hensyn. Meget
frø kom f.eks. fra Sydeuropa.
F.eks. var over 50% af frøet fra
havtorn sydeuropæisk. I dag er
det rent dansk. Den tro at en
art er en art, er det slut med.
Plantearter har en lige så bred
genetisk variation som mennesker.“
„Hvis man går til de mere
haveprægede arter er de meget
mere styret af temperaturen.
Det er også derfor man
kan handle disse arter mere internationalt.
Man kan plante
den samme plante i Paris eller
Stockholm.“
Har de mange års udvikling af
Dafo-planter været en succes?
„Dafo-foreningen har lige
besluttet at stoppe varemærket.
Dafo dækker over afprøvede
danske kloner og frøkilder,
stauder med videre, både
til have og landskab. Vi tog
dem hvor problemerne var
størst, ofte på grund af sygdom,
f.eks. fjeldribs. I selektionen
indgik bl.a. tørketolerence,
hårdførhed, vindførhed og
blomsterrigdom, men sundheden
var afgørende, også for
sygdomme der overføres med
formeringsmaterialet.“
Er der andre der nu overtager
arbejdet?
„Det vil fremtiden vise. Det
er nu op til de enkelte virksomheder
eller grupper af virksomheder
at fortsætte arbejdet,
men Dafo-varemærket udgår.
Samtidig ligger klonkildeudvalget
stille, mens førkildeudvalget
endnu fortsætter.“
Er mange års arbejde med at
selektere Dafo-planter spildt?
„Varemærket har ikke være
en succes, men arbejdet der
ligger bag har været det. Det
er ikke spildt. Alle danske planteskoler
har de samme sorter
så man ved hvad man får. Førhen
havde hver planteskole
sine egne sorter eller kloner.
Plantede man liguster kunne
man ikke vide om de tabte bladene
i oktober, til jul eller i
marts. Det var et sammensurium.“
Hvilke arter og provenienser
Nandina domestica med de røde blade er en japansk haveplante som
Poul Erik Brander har i produktion. Foto: Arne Kronborg.
vil du slå et særligt slag for?
„Jeg håber at planteskoler
vil samarbejde om at udvikle
alle vildtvoksende danske arter,
f.eks. roser og vild ribs.
Gennemtrevle de centrale arter
ordentligt så vi kan bruge
dem bredere. Vi har f.eks. stribevis
af spiræasorter. Men af
danske arter har vi ofte kun én
type. Vi burde have forskellige
frøkilder og kloner til forskellige
formål. F.eks. af storbladet
lind, Tilia platyphyllos, så man
havde typer beregnet til alléer,
skov og hegn. Det arbejde er
slet ikke gjort. Jeg har dog
sammen med HedeDanmark
gået gennem klitroser fra danske
bevoksninger. Det kunne
være en begyndelse. Skov- og
Naturstyrelsen samler også frø
ind, men de puljer frøene for
at få en bred genetisk variation.
Jeg vil også gerne skille
dem ad så vi får forskellige
egenskaber frem. Vi savner også
arter og frøkilder af lave
hjemmehørende buske til
hegn og småbiotoper der kan
erstatte de udenlandske arter
og sorter såsom blærespiræa.“
Vil vi aldrig se de smukke og
karakteristiske elmekroner
igen?
„Det vil vi nok, men hvornår?
Måske om 500 år. Men vi
kan jo bruge Tilia platyphyllos
i stedet for. Der findes typer
som har samme stamme, højde,
bredde og vækstform. Udvikling
af frøkilder og kloner
af dansk oprindelse er på vej.“
Du er på vej med en bog om
landskabsplanter hvor du samler
din viden ...
„Ja, jeg vil mene at de 90%
af teksten er skrevet, men der
mangler en masse redaktion
og opsætning. Jeg bruger ikke
begrebet landskabsplanter generelt
i bogen, men det er de
træer og buske der omtales og
som udøver en funktion.“
Og til dem hører vel ikke den
Nandina domestica som din
planteskole, Orangeriet Nandina,
er opkaldt efter?
„Det er en landskabsplante i
Japan, men ikke i Danmark.
Her er det en havebusk der
også kan dyrkes i potte. Den er
så let at man kan have roser
under den. Og så skygger den
ikke meget.“ sh
For udstillere af landskabsplanter på
Have & Landskab henvises til oversigten
over planteudstillere på side 53.
www.elkaer-maskiner.dk
Tlf. 65 331 331
Rotorfræsere
Hegnsklippere
Jordbor
Have & Landskab Stand 52
GRØNT MILJØ 6/2009 65
PRODUKTREVY 20: STUBFRÆSERE
Probat rodbehandling
Stubfræsere eller rodfræsere
er blevet en maskintype der
er blevet mere og mere almindelig.
Med en kraftig fræserskive
bliver rod og stub til spåner
så man uden problemer
f.eks. kan plante nyt eller anlægge
belægning. Vi har talt
med Henning Schmidt, indehaver
af FSI & Schmidt ApS, der
fremstiller stubfræsere.
Hvilke type og størrelser af
stubfræsere findes der?
„Man kan få stubfræsere
med motor som små håndholdte
‘walk behind’ benzindrevne
modeller fra omkring 9
hk og op til store selvkørede
dieseldrevne modeller på op til
90 hk. Benzindrevne modeller
har jeg set til op omkring 40
hk. De mindre fræsere har motoren
monteret på fræserrammen,
så motoren bevæger sig
op og ned i takt med fræserarbejdet.
De selvkørende modeller
vi producerer, er opbygget
med drejekran. Med den
opbygning kan tyngdepunktet
holdes lavere og motoren undgår
at blive vippet under fræserarbejdet.
Der er også typer
til traktormontering der drives
via pto, men det er mig bekendt
ikke så mange på det
danske marked. Vi har selv to
modeller hvor den lille skal ha-
66
ve en traktor med mindst 25
hk og en større hvor der skal
en 100 hk-traktor til. Så findes
der også hydraulisk drevne
fræserhoveder til montering
på læsse- og gravemaskiner. I
USA er det almindeligt med
trailermonterede rodfræsere
som trækkes efter en personbil,
men det ser vi meget lidt i
Danmark.“
Fortæl lidt om fræserskiven og
dens tænder.
„Fræserskiven kan være op
til 720 mm i diameter. Det er i
hvert fald vores den største.
Den er udstyret med 28 tænder
hvor de mindre skiver er
på 470 mm eller 370 mm med
henholdsvis 18 eller 12 tænder.
Tænderne kan have forskellig
udformning. På nogle skifter
man hele enheden. Nogle har
vendbare tænder. På vores kan
samme tand stå i tre positioner
og altså bruges tre gange.
Hvor længe en tand holder, afhænger
ufattelig meget af
hvor man kører, og hvor mange
sten man rammer. Den type
stubfræser der oftest anvendes
til udlejning har en skive på
470 mm med 18 tænder. Det
er min opfattelse at et sæt
tænder holder cirka 25 timer.
Det var tænder af den gamle
type der ikke kunne vende.
Med vendbare tænder vil drift-
tiden forlænges, men når man
har muligheden, vil man nok
vende dem før de bliver alt for
sløve. Det er vigtigt at skifte
slidte tænder. De bruger unødig
kraft og giver unødig slidtage
på de holdere de sidder i.“
Kan du ridse maskinens historiske
udvikling op?
„Stubfræsning er et udpræget
amerikansk koncept og
kom først for alvor frem i Danmark
i forbindelse med elmesygen
i 1980’erne. Lige siden
har maskinerne været konstrueret
efter samme princip.
Hvilken vej går produktudviklingen
i øjeblikket?
„De professionelle kunder
efterspørger meget professionelt
udstyr. De ønsker radiostyret
fjernbetjening så opera-
Selvkørende stubfræser med en 44 hk dieselmotor og en svingarm der rækker 1,5 meter. Maskinen håndteres
med to joysticks, det ene styrer fremdriften, det andet fræserhovedet. Maskinen vejer 1100 kg og er 345 cm
lang og 88 cm bred uden twinhjul. Modellen er en firhjulstrukken Rayco RG 1645 der importeres af Interforst.
En stubfræsertand monteret i holder der fastgøres i fræserskiven.
Tanden er opbygget med en rund platte på en stamme med gevind og
løs møtrik. Anlægsfladen på tanden har tre affasninger så tanden kan
drejes og altså bruges tre gange før hele hele omkredsen er slidt.
tøren kan komme på afstand.
Ønsket er selvfølgelig betinget
af arbejdsmiljøet, men der er
ikke lovkrav om at maskinerne
skal kunne fjernbetjenes. Så er
der efterspørgsel efter kapacitet,
altså hvor hurtigt man kan
fjerne en stub. Det præger
også produktudviklingen. Man
får en stor kapacitet når der er
stor motorkraft, en stor fræserskive,
og når den kan bevæge
sig langt fra side til side. Derimod
har der endnu ikke været
kundekrav om renere udstødning.
Vi følger selvfølgelig udviklingen
på det område og
anvender motorer med lav
brændstofforbrug og lavt CO 2udslip
ligesom producenterne
prøver at bygge maskinerne så
de ikke larmer for meget.
Hvad er den mest hotte og retningsgivende
nyhed lige nu?
„Ja, det kommer jo nok an på
hvem du spørger. Jeg vil selv
nævne vores lille stubfræser
med Hondamotor. Selv om
den er lille og skal skubbes
frem, har den monteret drejekran
imellem hjulene og stubfræseren.
Når maskinen er på
plads ved træstubben bremses
begge hjul, og låsen på drejekransen
frigøres så den svinges
let i drejekransen. Andre modeller
bremser et hjul og svinger
ved at køre det frie hjul
frem og tilbage, og det kan ellers
være ret besværligt når
den står i jord og spåner. Det
er meget lettere for operatøren
at svinge vores lille maskine
med drejekransen.“
Hvordan er markedet?
„Det er først og fremmest
maskinudlejere, specialfirmaer
GRØNT MILJØ 6/2009
Stubfræseraggragat til montering
i en læssemaskine.
Stubfræser der er traktormonteret
og drevet via traktorens pto.
Håndbetjente stubfræser på drejekrans.
Det er den som Henning
Schmidt fremhæver som en interessant
nyhed. Små fræsere har
normalt ikke drejekrans.
inden for træpleje og kommuner
der køber stubfræsere.
Rodfræsning er et specialarbejde,
og der skal forvaltes ret
store områder hvis det skal betale
sig at have en rodfræser
selv. I øjeblikket er markedet
lidt nede, men ellers har ten-
densen været at rodfræsning
er blevet en mere og mere almindelig
opgave. Man vil gerne
have roden ordnet med det
samme.“
Hvad er det meget generelle
prisniveau?
„Det er fra 25.000 kr. for de
mindste og op til 3-400.000 kr.
for de største.“
Hvor dybt fræser man, hvad
gør man ved spånerne, og
hvor længe er man om det?
„Det er meget forskelligt
hvor dybt man fræser. Det er
bestemt af behovet. Hvor der
skal være græs, fræser man
kun 15-20 cm. De fleste maskiner
kan fræse 40-45 cm ned,
og selv store træer har ikke
meget mere rod i den dybde.
Skal man dybere, kan man
grave eller fræse af så maskinen
delvist står i et hul. Fræseren
efterlader trevlet flis, spåner,
der kan være blandet op
med jord. Det kan som regel
kun bruges til afdækning og
bliver normalt bare kastet hen
i den nærmeste bevoksning.
Hvor lang tid en stub tager,
kommer helt an på maskinen
og stubben. Lad os tage en rod
der er 100 cm i diameter og 25
cm høj, og at der skal fræses til
25 cm under terræn. Så er de
største stubfræsere vel cirka 10
minutter om opgaven.“
Til sidst: hedder det stubfræser
eller rodfræser?
„I Jylland kalder vi det en
stubfræser. Så det gør jeg også.
På Sjælland kalder man det
af og til for en rodfræser.“ sh
DE UDSTILLER STUBFRÆSERE PÅ
HAVE & LANDSKAB 09
3Rod ApS Maskiner, 401
CP ApS, stand 80
FSI J. Schmidt ApS, stand 426
Hasselholm AB, stand 477
Husqvarna Skov & Have A/S, stand 92
Interforst, stand 430
Nordisk Green Teeth, stand 412
S&H Teknik, stand 431
Wirtgen Denmark, stand 81.
Vermeer SC852 er en af de kraftigste stubfræsere med en turboladet
dieselmotor på 85 hk. Den fræser helt ned i 64 cm og tager alt over 79
cm. Den er endvidere forsynet med dozerblad.
GRØNT MILJØ 6/2009 67
PRODUKTREVY 21: NATURSTEN
Økønomien og etikken
Natursten til brosten, kantsten
og fliser er et stærkt
og varieret naturprodukt der
har fået renæssance de senere
år, bl.a. i kraft af billig import
fra fjernøsten. Vi har talt med
direktør Torben Enøe Rasmussen
fra TR Granit der både driver
de bornholmske brud og
importerer sten fra udlandet.
Vi bruger tit granit som en
samlebetegnelse for natursten.
Hvad dækker det over?
„I hverdagen bruger vi granit
som en forholdsvis bred betegnelse
der også omfatter
omdannet granit som gnejs.
Som sådan brydes der i de
bornholmske brud kun granit.
Ellers er der mange andre
slags, til udendørs belægninger
især basalt, sandsten, kalksten,
porfyr og diabas.“
Stentypen er med til at afgøre
farve og mønster. Hvilke muligheder
har vi?
„Tager vi igen de bornholmske
brud, er Blå Rønne mørk
med en snert af røde nistre.
Moseløkke er lys rødlig, Hellets
lidt mørkere rødlig og mere
grov i strukturen. Paradis er en
mørk gnejs med lysere årer.
Men der er op mod 4000 kommercielle
natursten i verden, så
variationen er enorm, fra den
68
meget mørke basalt til meget
lyse produkter med alle mulige
strukturer og åringer.“
Vi skal også have et overblik
over hvordan overfladen kan
behandles.
„Brosten og kantsten er som
regel spaltede eller kløvne
uden nogen efterbehandling.
Fliser og borduresten er savet
ud af blokken og derefter enten
jetbrændt eller stokhugget.
Jetbrænding begyndte
man med for 20-30 år siden.
Før da tilhuggede man den
kløvede overflade. Ved en jetbrænding
bruger man en svejseflamme
til at sprænge små
flager af. Det giver en plan og
ensartet, men ru overflade.
Det kaldes også en termisk
spaltning, og det er den efterhandling
vi sælger mest af i
dag til udendørs belægninger.
Den savede overflade kan også
stokhugges. Det udføres i tre
grader der svarer til det antal
prismer som stokhammeren
har. Der er andre behandlinger,
men de mere sjældne.
Matslibning og polering dur
ikke til udendørs belægninger
for den slags overflader bliver
glatte som is når de er våde.“
Der er brosten og borduresten.
Og meget mere. Hvad?
„Alle størrelser brosten, mo-
saiksten, chaussésten, kørebanebrosten.
Fliser i diverse størrelse,
kantsten, borduresten,
trappetrin, pullerter foruden
kampesten og sprængsten.
Med de maskiner vi har i dag,
er der nærmest ingen grænser
for hvilke ting vi kan lave. Det
er kun pengepungen der sætter
grænsen. Vi har f.eks. en
maskine med fem aksler som
kan lave lige den form det skal
være. Det gør det også muligt
at nuancere produktionen.
F.eks. kan man lave borduresten
i særlige udgaver der passer
til at blive lagt op af brosten,
altså med en kant der har
en struktur som passer til
brostensskiftet.“
Så hvor store fliser kan man så
f.eks. lave?
„Der er en grænse for hvor
store emnerne kan være. I
bruddet er der naturlige græn-
Princippet i Ecostone er at stenene lægges på skinner på afrettet underlag. Stenene er lavere end ellers og
forsynet med en krave der definerer både højde og fugebredde.
Tilhugning af kantsten.
Foto: TR Granit.
ser for hvor store blokkene
kan laves. Det afhænger af
stentypen, f.eks. kan basalt og
diabas som oftest kun laves i
små blokke. På værket er det
en begrænsning hvor store save
der er. På Bornhom har vi
en maksimal skærehøjde på
127 cm, og der er ikke mange
der kan tage mere end 200 cm.
Større kan fliserne ikke blive.“
Vi har i Danmark et særligt forhold
til de bornholmske sten.
Hvad er det særlige ved dem?
„Bornholm er geologisk set
meget gammel, og vi bryder i
gammelt grundfjeld. Der er før
fundet dinosaurer i bruddene.
Fjeldet er noget af det hårdeste
i verden. Derfor har produkterne
en meget stor densitet
og styrke og en lille vandoptagelse.
Det er egenskaber
der især betyder noget i det
danske klima der om vinteren
har utrolig mange passager
hen over frysepunktet. Det er -
sammen med saltning - utroligt
hårdt ved produkterne.
EU-standarderne er i den forbindelse
ikke så skrappe så det
gør noget. Måske fordi man i
Sydeuropa ikke behøver at stille
de samme krav.“
Har de bornholmske sten en
realistisk fremtid?
„Ja, det tror jeg de har. Nu
tjener vi tilmed penge på dem.
Faren er dog at det bliver for
dyrt at få blokkene ud af
bruddene. Det var derfor vi
lukkede et af dem.“
De senere år har importen fra
især Kina præget markedet.
Vil du kommentere det?
„De er jo kommet ind på
markedet på grund af de billige
produkter der skyldes den
meget billige arbejdskraft. Udbuddet
er stort. Alene Kina er
så stort at man har hele spektret
af stentyper. Men jeg mener
også at det er svært at finde
produkter fra tredjeverdenslande
der både i farve og
kvalitet helt passer til de nordiske,
og som det har været tradition
at bruge i Danmark.“
I importerer selv sten i Kina.
Hvad gør I for at kontrollerere
produkterne og det kritiserede
arbejdsmiljø i brudene?
GRØNT MILJØ 6/2009
„Kunderne vil gerne være
sikre på at produkterne er i orden,
og især kommunerne går
også meget op i at de bliver
produceret under ordentlige
forhold. Derfor bruger vi store
ressourcer på CSR (Corporate
Social Responsibility, red.) og
på at certificere produkterne.
Vi er der nede tre gange om
året og har samtidig hyret et
kinesisk firma der kan komme
og kontrollere uanmeldt. Jeg
ved ikke hvad de andre gør,
men det er faktisk tåbeligt at
branchen ikke går mere sammen,
gerne så vi får nogle enslydende
krav fra kunderne, og
leverandørerne samarbejder
om at opfylde dem.“
Der er mange navne og betegnelser
for forskellige produkter.
Hvordan kan man gennemskue
dem?
„Der har været en gammel
tradition for at hver producent
og importør har sine egne
navne og betegnelser. Det kan
være af markedsføringsmæssige
grunde eller fordi man gerne
vil kamuflere hvor man har
produkterne fra over for konkurrenterne,
men det skaber
samtidig stor forvirring. Vi har
selv den holdning at vi fortæller
hvor produktet er fra, og
Ved jetbrænding sprænger man små flager af med en svejseflamme.
Det giver en plan og ensartet, men ru overflade. Foto: TR Granit.
hvad vi eventuelt ikke kan
kontrollere. Kinesiske brud har
et officielt nummer som indgår
i vores betegnelse. Sådan er
det ikke i Indien, men der er
færre stentyper derfra, så de er
lettere at overskue.“
Betyder importen fra bl.a. Kina
at de førhen så dominerende
portugisiske sten er ude?
„I en periode har de mange
kinesiske sten været en belastning
for de portugisiske brud,
men de er ikke ude. Markedet
shopper meget. Priserne i Østasien
har været gunstige i flere
år, men senest har vi haft en
periode hvor Kinas priser løftede
sig voldsomt på grund af
oliepriserne og den dyrere
fragt. Så har interessen igen
vendt sig mod Portugal hvor
man nu mangler de fagfolk
der nåede at stoppe.“
Vil du give et overblik over det
danske marked?
„Vi er de eneste i Danmark
der har stenbrud, men vi er
samtidig en handelsvirksomhed
der importerer sten. Det er
der en 6-7 andre der også gør,
bl.a. Vangsøe, SA Granit og
Eurosten. Når der har været
fuld blus på byggeriet, har der
været nok til alle. For vores
vedkommende er handelen
business-to-business, men vi siger
ikke nej til private hvis de
dukker op.“
Hvad er de mest tydelige tendenser
inden for produktudviklingen
lige nu?
„En nyere ting er brosten
Dark Sandstone hedder denne
regnvåde indsiske sandsten der
importeres af Lithos. Farven
veksler i sort, antrazit, koksgrå og
dybbrun. Foto fra www.lithos.dk.
monteret på net og derfor
hurtige at lægge. Vi har prøvet
dem, og jeg mener ikke at limningen
mellem plast og sten
holder, med mindre der er faste
fuger eller svag belastning.
Og går det i stykker, er det
svært at reparere. Så tror jeg
mere på Eco-stone som vi selv
er involveret i. Her lægger
man brostenene på skinner og
opnår en stærkere belægning
der er hurtig at lægge. Da stenene
er lavere og lettere end
ellers, skåner brolæggeren
også sin ryg. I Holland er der
allerede krav om at man ikke
håndlægge sten over 4 kg. Det
vi er oppe imod er brolæggerfagets
stolte traditioner.“
Kan I mærke nogle tendenser i
kundernes valg af f.eks. formater
og farver?
„Det er styret af trenden i
arkitektfaget som hele tiden
flytter sig lidt. Vi har haft en
periode med store fliser. F.eks.
er der på Christiansborgs Slotsplads
lagt 90 x 90 cm fliser. På
fliser er trenden også ved at
vende fra sort til rødt. Det kan
vi bl.a. se på de bornholmske
sten. Hvor før 60-65% af salget
var på på Blå Rønne og Paradis,
er det nu Moseløkke og
Hellets der sælger mest.“
Hvilken rolle spiller miljøet, set
i forhold til energiforbrug og
CO 2-udslip ved brydning, behandling
og transport?
„Det skal måle med hvad alternativet
er og vel at mærke
tage hele levetiden med. Så
har natursten ikke en større
miljøbelastning end f.eks. beton
og asfalt. Og natursten
holder meget, meget længe.“
Hvad vil I vise på Have & Landskab
09?
„Vi præsenterer de bornholmske
produkter og tager
Ecostone med. I en kasse laver
vi i den ene ende en færdig
belægning, mens man i den
anden selv kan få lov at prøve
at lægge stenene.“ sh
DE UDSTILLER NATURSTEN PÅ
HAVE & LANDSKAB 09
Lithos Natursten, stand 352
Paick Design, stand 221
Sten + Stil ApS, stand 454
TR Granit, stand 356
Udeliv.Nu Aps, stand 30.
GRØNT MILJØ 6/2009 69
PRODUKTREVY 22: UDDANNELSER
Nye veje for alle - både de grønne og de grå
I
disse dage begynder unge
på studier overalt i Danmark,
og sådan er det også i de grønne
fag hvor der er kommet
nye uddannelser, og det er
blevet lettere at få merit. Generelt
er der faktisk langt
større bevægelighed inden for
den grønne branche end de
fleste - og gamle rotter i faget
- regner med.
Grønt Miljø har talt med
nogle af dem som sidder med
den grønne branches uddannelser
til dagligt: Thorkild E.
Madsen fra Selandia, Annie
Sønderby fra AMU Nordjylland,
Claus Christensen fra
Jordbrugets UddannelsesCenter
i Beder, og Anders Bülow,
fra Center for Skov, Landskab
& Planlægning ved Københavns
Universitet.
Meriter giver rabat
Der er en grøn uddannelse til
alle dem der skulle ønske en.
Både unge som overvejer hvad
70
de skal være, og dem som allerede
tog deres svendeprøve i
sidste årtusinde og siden har
puklet hårdt. For de første bliver
der udbudt uddannelser på
alle niveauer - fra korte assistentuddannelser
til kandidatgrader
- og for de sidste som
gerne vil skifte spor, er der gode
muligheder for at få merit
for erfaring og tidligere uddannelse.
Derfor vil virksomhedskonsulent
Annie Sønderby
fra AMU Nordjylland godt slå
et slag for kompetencevurdering.
”For både erhvervsuddannelsen
og AMU-vejen gælder
at uddannelserne kan afkortes
efter en vurdering af deltagernes
kompetencer. Den individuelle
kompetencevurdering
varer en til to uger hvor der løses
forskellige praktiske og
teoretiske opgaver. Deltagernes
kompetencer kan sammen
med forudgående uddannelse
som f.eks. anlægsgartner,
planteskolegartner, skovarbejder
udløse merit. Hermed kan
svendeprøven bestås på kortere
tid,” oplyser Sønderby.
Alt det nye
Som noget nyt kan man nu på
AMU Nordjylland og Roskilde
Tekniske Skole også tage uddannelserne
til både greenkeeper
og groundsman som
erhvervsuddannelser (EUD),
som for første gang i år har
fået deres eget 10-ugers
grundforløb. Det betyder at
greenkeepere og groundsmen
fremover kan uddanne sig enten
via AMU-moduler eller via
erhvervsuddannelsen eller
sammenstykke uddannelsen
fra begge modeller.
Det er dog ikke den eneste
nyudvikling i branchen som i
år har en helt ny uddannelse
på tapetet. Man kan fra august
2010 blive uddannet til
have- og parkingeniør eller få
en professionsbachelor i have
Have & Landskab stand 162
og parkvirksomhed som det
hedder. Uddannelsen udbydes
i et samarbejde mellem Erhvervsakademi
Sjælland, Roskilde
Tekniske Skole og Skov &
Landskab. Den tager fire år,
præcis lige så lang som den eksisterende
uddannelse til skovog
landskabsingeniør der også
gennemføres fra Skovskolen i
Nødebo. Men hvad er helt
konkret forskellen på disse to
grønne ingeniøruddannelser?
”Have- og parkingeniøruddannelsen
udfylder hullet mellem
anlægsgartneren eller
jordbrugsteknologen og landskabsarkitekten.
Det bliver en
ingeniør der er uddannet i
driftsledelse med fokus på urbane,
grønne arealer. Som en
søsteruddannelse til skov- og
landskabsingeniøren har haveog
parkingeniøren en række
fælles økonomi- og ledelsesfag,
men adskiller sig ved at
fokusere på design, projektering,
drift og vedligehold af de
GRØNT MILJØ 6/2009
Elever fra Selandia-CEU i gang med at gennemgå fangsten efter dagens feltøvelse. Foto: Thorleif E. Madsen.
bynære arealer,” udtaler Anders
Bülow, uddannelseschef i
Skov & Landskab.
Merit til de studielystne
Ud over realkompetencevurderingen
for dem med erhvervserfaring
er der også en
lang række automatiske, studieafkortende
meritordninger
Som professionel fejemaskine.
i uddannelsessystemet. F.eks.
giver en uddannelse som jordbrugsteknolog
fra linjen Landskab
& Anlæg to års merit på
den nye have- og parkingeniør,
mens den samme uddannelse
giver ét års ‘rabat’ på
skov- og landskabsingeniøruddannelsen.
Sidste år blev der desuden
Citytrac med kost og grusspreder.
Mød os på Have & Landskab 26-28. august. Stand 188
givet et års merit til jordbrugsteknologer
som havde lyst til
at blive landskabsarkitekter,
og hvis nogen fra de to ingeniøruddannelser
fra Skovskolen
også skulle have lyst til at blive
landskabsarkitekter, kan de
springe hele den tre-årige bachelor
over og starte direkte
på kandidatdelen.
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.
Hako Citytrac
Det står ikke altid udtrykkeligt
om du kan få merit hvis du
i forvejen har taget en anden
relevant uddannelse eller har
haft relevant arbejde. Så spørg
studievejlederen på uddannelsesinstitutionen,
om du kan få
godskrevet dele af undervisningen.
Skoletrætte væk fra tavlen
Generelt er en god studentereksamen
den letteste vej til at
vælge og vrage og springe
rundt mellem uddannelserne
som tit kræver for eksempel
dansk på A-niveau og matematik
på B-niveau. Trods en
del protester skal man stadig
have matematik på A-niveau
for at blive landskabsarkitekt,
og det gælder uanset din øvrige
uddannelse og erfaring.
Men også for de skoletrætte
er der mange muligheder. Erhvervsuddannelsen
til anlægsgartner
giver for eksempel mulighed
for at opbygge sin uddannelse
på forskellige måder
så man kan starte direkte i
praktikken og få hænderne
ned i jorden og den friske luft i
næsen. Og hvis man ikke kan
overskue de næsten fire år det
4200 redskabsbærer
45 hk Yanmar dieselmotor
Stort redskabsprogram til sommer / vinter
Kabine med 2 døre og oplukkelige sideruder
Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio
Klimaanlæg kan fravælges
Automatisk 4 WD i arbejdsgear
Fuld hydrostatisk / nemt at skifte redskab
Motorhjelmen er hydraulisk / tippelad
Citytrac med klipper, 1500-2500mm.
Odensevej 33, 5550 Langeskov
Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951
hako@hako.dk
www.hako.dk
GRØNT MILJØ 6/2009 71
To spirende anlægsgartnere er ved at etablere en belægning med buede
skifter på Jordbrugets UddannelsesCenter i Århus. Foto: K. Petersen.
72
1. LAG
Ungdomsuddannelser
2. LAG
Erhvervsuddannelser (EUD)
Arbejdsmarkedsuddanelser (AMU)
Alle EUD-uddannelser har en kortere assistensuddannelse.
3. LAG
Erhvervsakademiuddannelse
(kort videregående uddannelse)
4. LAG
Professionsbachelor
(mellemlang videregående uddannelse)
5. LAG
Bachelor og kandidatuddannelse
(lang videregående uddannelse)
De grønne uddannelser
Skovbrug,
kandidat
2 år
Folkeskolen
Skov- og naturtekniker*
(tidl. skovarbejder)
3 år
Krav:
Mat. C, kemi C
Skov- og landskabsingeniør
4 år (3 teori, 1 praktik)
Landskabsarkitektur,
kandidat
2 år
tager at blive faglært i en af
gartner-, groundsman- eller
greenkeeperuddannelserne,
kan man tage kortere assistentuddannelser
som kun varer
mellem 1 år og 8 måneder
og 2 år. Det anbefaler leder af
JU Beder, Claus Christensen,
dog ikke.
”Det giver så at sige adgang
til at få et job som en mellemting
mellem faglært og ufaglært,
og spørgsmålet er om
disse job findes. Vi har stort set
ingen af disse elever, og de der
måtte være, finder for de flestes
vedkommende ud af at
når de svinger mellem skole og
praktik, kan de godt tage hele
uddannelsen,” siger Claus Christensen
som understreger at
Krav: bestået 9.klasse
Anlægsgartner*
3 år og 5-11 måneder
Krav:
Mat. C, kemi C
Jordbrugsteknolog
2 år
Gymnasiale uddannelser,
almens gymnasium,
HHX, HTX, HF, STX
Greenkeeper*
Groundsman*
3 år og 2-8 måneder
Krav:
Mat. C, kemi C
1 års merit 2 års merit Krav: Dansk A, Mat. B,
biologi eller kemi B, engelsk C
Landskabsforvaltning,
kandidat
2 år
NY: Have- og parkingeniør
4 år (3 teori, 1 praktik)
selv om man er startet på en af
assistentuddannelserne, kan
man sagtens skifte til den fulde
anlægsgartneruddannelse
uden at starte forfra.
Den ny skovarbejder
På Skovskolen i Nødebo udbyder
de også erhvervsuddannelsen
til skov- og naturtekniker -
den uddannelse der før uddannede
skovarbejdere. Uddannelsen
er nu opdelt i tre
specialer: Skovbruger, vildtplejer
samt Naturplejer, Biotop-
og vildtplejer samt Frilufts-og
naturformidler. Uddannelsen
er blevet langt bredere
og danner udgangspunkt
for jobfunktioner som bl.a.
skovarbejder, åmand, arborist,
Landskabsarkitektur, bachelor
3 år
Naturressourcer, bachelor
3 år
■ Fra 2. lag kan man springe direkte til 4. lag hvis man har dansk A, matematik B, biologi eller kemi B, engelsk C.
■ Fra 3. lag kan man med 1 års merit springe direkte til 5. lags bacheloruddannelser hvis man har gymnasial uddannelse.
■ Efteruddannelse er ikke med i skemaet. Her indgår bl.a. AMU-kurser samt master og diplomuddannelser, bl.a. Parkdiplom.
GRØNT MILJØ 6/2009
På mange uddannelser er det muligt at komme på praktik eller på studietur i udlandet. Her besøger et hold
jordbrugsteknologstuderende stadsarkitekten i Lelystadt i Holland i maj 2009. Foto: Thorleif E. Madsen.
skytte, naturformidler og friluftsformidler.
”Uddannelsen har forandret
sig, for der er brug for færre
og færre skovarbejdere, men
brug for folk med langt bredere
kompetencer til skov og
landskabsdrift,” forklarer uddannelseschef
Anders Bülow,
som også fortæller at de på
Skovskolen har uddannelsen til
naturvejleder. Det er en
efteruddannels som kun kan
tages, hvis du har en arbejdsgiver
i ryggen og i forvejen er
ansat som ... naturvejleder.
Og hvad bliver de så?
Du kommer ud og arbejde
med hænderne hvis du tager
en af erhvervsuddannelserne,
mens uddannelserne som
jordbrugsteknolog, have- og
parkingeniør og skov- og land-
skabsingeniør i højere grad er
rette mod rådgivning, tilbudsberegning,
projekt- og driftsstyring
i parkforvaltninger og
private virksomheder. Det kan
landskabsarkitekterne også
komme til at arbejde med,
men ellers er deres speciale
især formgivningen.
Desuden er jobmulighederne
for de lidt højere uddannelser
i det grønne en god vej ind
på jobmarkedet. For eksempel
havde hele holdet af jordbrugsteknologer
som dimitterede
sidste år fra JU Beder, en
fastansættelse inden de var
færdige med skolen, og i år er
billedet også positivt.
Efter et markant fald i antallet
af ansøgere til de videregående
uddannelser i 2008,
vendte billedet i år, hvor de
unge strømmede ind på studierne.
Der er dog stadig ledige
pladser på f.eks. uddannelserne
til jordbrugsteknolog og
landskabsarkitektur. Se meget
mere om adgangskrav, jobmuligheder
og efteruddannelse
på uddannelsesguiden der er
overraskende grundig og brugervenlig:
www.ug.dk. lt
DE FORTÆLLER OM UDDANNELSER
PÅ HAVE & LANDSKAB ’09
3F, Fagligt Fælles Forbund, stand 42
AMU Fyn, stand 45
AMU-Nordjylland, stand 45
AMU Syd, stand 45
ByggeTek, Mercantec, stand 45
Det Faglige Udd., stand 45
Have- og parkingeniør, stand 43
Jordbrugets Udd.center, stand 45
Jordbrugsteknologuddan., stand 490
Kold College, stand 45
Roskilde Tekniske Skole, stand 45
Selandia CEU, stand 45
Skov & Landskab, KU, stand 23
GRØNT MILJØ 6/2009 73
Minigraver, her en 1800 kg New Holland E18SR. SR = Short rear = kort
bagende, dvs. den svinger ikke ud over sine bælter. På billedet vist med
canoby, men fås også med førerhus. Importør er Bay Christensen A/S.
PRODUKTREVY 23: GRAVE- OG LÆSSEMASKINER
Den lille jordentreprenør
Man graver med gravemaskiner
og læsser med
læssemaskiner. Transporterer
med dumpere og motorbøre,
skubber og fordeler med dozere
og gradere. Herunder taler
vi kun om grave- og læssemaskiner.
Det gør vi med sælger
Morten Iversen fra Stemas,
der importerer Weidemann
læssemaskiner og Yanmar gravemaskiner
Vi skal have begreberne og
størrelserne på plads for gravemaskiner,
læssemaskiner, gummigeder,
rendegravere.
„En gravemaskine kan køre
på enten bælter eller hjul og
bruges til mindre og større
grave- og planeringsopgaver.
Gravemaskiner fås enten på
bælter, beregnet til terræn og
på hjul beregnet til opgaver på
74
fast underlag. Hjulgravere har
den fordel at de selv kan køre
fra byggeplads til byggeplads.
Når man taler om minigravere
og gravemaskiner, bruges maskinens
vægt som målestok.
Kender man først vægten, har
man en nogenlunde idé om
den kapacitet maskinen har.
Minigravere begynder ved 600
kg og fås med eller uden kabine.
Fra cirka 6 tons og opefter
taler man om midigravere.“
„En læssemaskine løfter og
læsser, men har en begrænset
evne til at grave ned i jorden.
Kører den på gummihjul kaldes
den også for en gummihjulslæsser
- eller en gummiged
hvis den er stor nok. De
små læssere kaldes for minilæssere.
Læssemaskinen findes
i Stemas’ sortiment fra 1400 kg
og op til 8,8 tons. Betegnelsen
Amerikanske Bobcat var først med minilæsseren med løftearmen bag
føreren. Her er model S160 på hjul og med skridstyring. Med sin 56 hk
turboladede dieselmotor løfter den 700 kg op til 220 cm højde. Importør
er Svenningsens Maskinforretning. Pris: 329.000 kr. uden moms.
for en læsser under 4 tons kaldes
en minilæsser og over 4
tons for en gummihjulslæsser.
Eksempelvis har vores 1400 kg
maskine en løftekraft på 800
kg, mens en 8,8 tons læsser har
en løftekraft på 5400 kg.“
„De første rendegravere var
opbygget omkring en traktor,
mens rendegravere i dag er
væsentlig mere professionelle.
Kendetegnet er dog det samme:
læsseskovlen foran og
graveskovlen bagpå.“
Hvilken type læsser er generelt
set en fordel hvor?
„En gummihjulslæsser uanset
størrelse vil altid have sine
fordele når den kører på fast
underlag. Derimod har rendegraveren
den fordel at den
selv kan køre fra en byggeplads
til den næste. Desuden
har maskinen en vis fleksibili-
Weidemann 1350 CX45 gummihjulslæsser importeret af Stemas. Maskinen er på 2560 kg og yder 31,7 kW.
tet da den både er læsse- og
gravemaskine i et.“
Hvilken størrelse maskiner er
mest populær blandt mindre
entreprenører?
„De har først og fremmest
en minigraver på 1000 eller
1500 kg der er nem at få ind i
gårde og haver. En gravemaskine
på 1500 kg eller 2 tons er
også typisk til kabelarbejde i
vejen, f.eks. til fibernet. Til de
større udgravninger, skal man
have en gravemaskine på 2500
kg eller 5 tons. Med hensyn til
læssere kommer det selvfølgelig
an på hvad de skal bruges
til. Mange bruger dem til belægningsopgaver
hvor man
flytter rundt på tunge belægningssten.
Et valg på omkring
2600 kg er meget almindeligt.
I det hele taget er vægtklassen
deromkring aktuel for mange
fordi man må have 3½ tons efter
en stor firhjulstrukket personbil.
Når man trækker trailerens
egen vægt fra, kan der
være omkring 2800 kg tilbage.
Hvad har præget udviklingen
af maskinerne de senere år?
„Inden for minigraverne har
udviklingen været præget af
at gøre dem endnu mere kompakte,
bl.a. med en kort bagende
der ikke rager ud når maskinen
svinger rundt. Derved
kan der arbejdes helt tæt på
forhindringer og under snævre
pladsforhold. Hvad angår minilæsserne
har der nok mest været
fokus på at få den størst
mulige løftekraft set i forhold
til maskinens vægt. En anden
ting der altid arbejdes og ud-
GRØNT MILJØ 6/2009
vikles på, er komforten for føreren.“
Hvilke andre redskaber kan
man montere på grave- og
læssemaskinerne? Er de på vej
til at blive redskabsbærere?
„Både læssere og gravere
kan udstyres med mange andre
redskaber end skovlen.
Gravemaskinen kan f.eks. forsynes
med jordbor, fræser, små
koste, sortergrab og grubetænder.
Læssemaskinen kan
forsynes med pallegafler, jordbor,
dozerblad, overfaldsgreb
og sågar græsklipper. Der er i
princippet ingen grænser for
hvilket udstyr man kan hænge
på sin minilæsser, så en redskabsbærer
eller multimaskine
kan man godt kalde det.“
Er en automatisering af smøringen
- centralsmøring - på vej
til at blive standardudstyr?
„På store maskiner ja, men
på de små ser vi det ikke så
ofte. Det skyldes at de store
maskiner ofte kører flere timer,
og smørebehovet derved
er større. En anden ting der
kan spille ind, er prisen på
smøreanlægget, det er ret dyrt
i forhold til købsprisen på maskinen,
og derfor vælger de
fleste stadig selv at smøre på
gammeldags maner.“
Hvad så med tiltrotatorer der
gør det muligt at kippe og
krænge graveskovlen frit?
„Tiltrotatorer er ikke standardudstyr,
men de kan nu fås
i størrelser helt ned til halvanden
tons-maskiner. En kipbar
skovl er et enklere og billigere
alternativ.“
Hvilken rolle spiller miljøspørgsmålet,
f.eks. med hensyn
til brændstof og CO 2-udslip?
„For de store maskiner er
der stor opmærksomhed på
brændstofforbruget, men det
ser vi ikke i samme grad for de
små maskiner. I minigravere og
læssemaskiner ser man ofte
motorer fra de samme 2-3 motorleverandører,
og der er ikke
den store forskel mellem dem.
De sørger selvfølgelig for at
opfylde de lovbestemte krav til
bl.a. støj og emissioner, og udvikler
stadig deres motorer
herefter.“
Hvem køber læsse- og gravemaskinerne?
„En stor del af salget går til
entreprenører, anlægsgartnere,
kirkegårde, landbrug og
udlejere. Minilæssernes fleksi-
bilitet har også gjort dem interessante
i boligforeninger og
kommuner som driftsmaskiner
hvor det er en fordel at man
ved siden af traktoren også
har en maskine der kan læsse.“
Er der tendens til at anlægsgartnere
overlader jordarbejdet
til jordentreprenører?
„De små anlægsgartnere gør
det, men det har de altid gjort.
De store anlægsgartnervirksomheder
har det hele. Især
under byggeboomet har de
hellere villet købe maskinerne
selv i stedet for at vente på en
jordentreprenør.“ sh
DE UDSTILLER GRAVE- OG LÆSSE-
GREJ PÅ HAVE & LANDSKAB 09
ATCO Danmark, stand 197
Bay Christensen A/S, stand 213
Bejco & Kramac A/S, stand 198
Brdr. Holst Sørensen A/S, stand 139
CP ApS, stand 80
Erenfred Pedersen A/S, stand 154
GMK A/S, stand 121
GMR Maskiner A/S, stand 187
Helms TMT-Centeret A/S, stand 196
Henrik A. Fog A/S, stand 159
Hydrema Danmark A/S, stand 146
Hørve Maskinhandel, stand 100
IH-Maskiner, stand 192
JMM Group A/S, stand 88
Maskinhuset A/S, stand 125
Nicolaisen & Larsen A/S, stand 152
Norcar BSB, stand 123
Præstbro Maskiner A/S, stand 208
Stark A/S, stand 39
Stenderup A/S, stand 118
Sønderup Maskinhandel, stand 157
Timan A/S, stand 209
V. Løwener A/S, stand 73.
Gravko er det besynderlige tilnavn for en gravemaskine. Ingeniør K.
Hindhede importerede i 1928 som den første i Danmark en mekaniseret
dampdreven gravemaskine til sit entreprenørfirma K. Hindhede
A/S. Maskinen var en sensation. Af reklamegrunde lod han male
‘Grave Compagniet’ eller forkortelsen ‘GravCo’på siden af maskinen
og den lastvogn der trak den. Det gik over i folkemunde.
GRØNT MILJØ 6/2009 75
PRODUKTREVY 24: SOMMERBLOMSTER
Kommunen i fuldt flor
Det er meget forskelligt
hvor mange sommerblomster
der bruges i det offentlige
rum i Danmark. For nogle årtier
siden var det en vane om
at have en velkomstmosaik
ved byens indfaldsveje og nogle
flotte kummer ved de vigtigste
pladser, foran banegården
m.m. Da dyrkede man også
selv blomsterne i kommunens
planteskole. Udvalget var begrænset,
men driftsikkert: isbegonie,
tagetes, flittiglise,
kantlobelie, pragtsalvie, blåkvast,
petunie, pelargonie.
Nu findes der byer hvor besparelser
næsten har gjort det
af med sommerblomsterne. De
har måske valgt noget andet:
blomstrende buske, roser og
stauder eller simpelthen ingenting
ud over bøgepur og græs.
Der er heldigvis undtagelser
hvor det går den anden vej, og
byen bugner med flere blomster
end nogensinde, som Fredericia.
I Fredericia midtby findes
bøgepur, længeblomstrende
roser og mange andre
blomstrende buske, men også
et væld af mange forskellige
76
sommerblomster. Der må der
findes folk med den nødvendige
kunnen og ildhu til at opretholde
så en høj standard. Vi
talte med skov- og gartnerformand
Lars Rosager.
Hvordan kan det være at der
findes så mange sommerblomster
i Fredericia?
„Det er en politisk beslutning.
Byrådet synes heldigvis
at blomsterne skal blive. Der
har været nogle besparelser,
men de gik ikke ud over sommerblomsterne.
Nok også fordi
vi har et 3000 m² moderne
væksthus med sin egen gode
økonomi. Huset blev bygget
som kommunens gartneri i
70’erne og er teknisk up to
date. Vi producerer kun til det
offentlige: kommunen, kirkegårde,
institutioner og også til
andre kommuner, bl.a. Horsens.
Planterne leveres i de ønskede
mængder, i den rigtige
størrelse og hærdet når kunden
ønsker det, det er en fordel
i forhold til almindelig handel.
I en af drivhusets afdelinger
produceres også indendørs
potteplanter som bruges til in-
stitutioner, og meget store opstammede
planter som også
udlejes til arrangementer.
Snart bliver drivhuset fyldt
med julestjerner og de planter
der bruges til efterårsplantningen.“
Hvilke muligheder har I her til
sommerblomster?
„Der er mange: Vi planter en
del i kummer og mange i jorden,
nogle plantes i tårne. Vi
har et tårn med form af en vaffelis,
den står ved isboden ved
havnen plantet til med isbego-
Lars Rosager og Laila Toft ved det hvid-lyserøde bed ved Landsoldaten. Ved monumentet står også tre andre
lignede runde bede med hver sin farve.
En af støbejernskummerne på Torvepladsen er fyldt med lysegul Petunia,
Helichrysum bracteatum, Helychrysum petiolare og hvid Ageratum. Senere
kommer blålilla Scaevola og lilla Verbena bonariensis mere frem.
nie. Ved fornyelsen af gågaden
bestilte vi kummer af støbejern
i Kina, og det var billigere
at bestille en hel container,
så nu har vi mange af
dem. De står på gågaderne og
på Torvepladsen. Men vi har
også runde fiberglaskummer,
Ø 110 og 160 cm, på andre
pladser. Plantningerne er forskellige
og bliver bestemt af de
selvstyrende teams som passer
området.“
„Ved indfaldsveje plantes de
velkendte flade mosaikker
med stor farvekontrast, og i
midtbyen plantes de mange
kummer og bede med en mere
moderne beplantning som er
afstemt i farver. Ved banegården
er der bygget en stor kurv
af pileflet som også fyldes med
blomster. I en del af Volden -
en bypark på det gamle voldanlæg
- plantes alle de sommerblomster
vi har sammen til
at vise publikum hvad der er
brugt dette år. Her står også
en tavle med de forskellige
navne. 130 i alt.“
Sår og stiklingeformerer I det
hele selv?
„Nej, vi bestiller småplanter,
både frøplanter og stiklinger,
såkaldte plugs, mest hos Syngenta
i Holland, og passer dem
til de har den rigtige størrelse.
Vi er ordreproducerende, altså
vi laver hvad der bestilles af
vores selvstyrende teams, andre
kommuner, kirkegårde,
osv. Den 1. december er vi færdige
med planlægningen til
året efter, og så sender vi or-
GRØNT MILJØ 6/2009
dren ud. Fordelen med at bestille
plugs er at udvalget er
enormt, både i såede sorter og
i stiklinger. Dette store udvalg
kan vi også byde vores kunder.“
I må have meget pasning?
„Det er ikke så slemt. Planterne
plantes i ukrudtsfri jord
som er blandet med langtidsvirkende
gødning. Så behøver
vi kun at vande og pudse lidt
af. I alle kummer er der indlagt
en vandtank med et kapillærsystem
til vanding en gang om
ugen. Bedene vandes automatisk
med en timer om natten,
der er indlagt rør og sprinkler.
Der er lidt udskiftning af planter.
Dertil holder vi et lille lager
i drivhuset i forsommerperioden.“
Hvad med ukrudt?
„Vi planter tæt så der ikke er
så meget plads til ukrudt. Og vi
damper jorden før vi planter.
Dertil bruges et dampaggregat
og nogle presenninger til at
pakke ind med. Efter to timers
dampning har de øverste 20
cm af jorden opnået den rigtige
temperatur af 70º og er blevet
fri for sygdomme og skadedyr.
Ukrudtsfrø er da ikke længere
spiredygtige. Dampaggregatet
kan betale sig fordi vi
også bruger den til at rense
sandkasserne i kommunen.“
Er der mere og mindre travle
perioder?
„Vi har mest travlt maj og
juni med at gøre klar og plante
ud. I september-oktober
ryddes bedene og vi planter
blomsterløg, toårige og stedse-
Ved isboden ved havnen står der
en isvaffel. Den består af et tårn
plantet til med isbegonie!
grønne planter: stedmoder,
forglemmigej, Heuchera med
videre. I drivhuset gør vi rent
om sommeren, og om vinteren
er der også en pause før de
unge planter kommer,“ udtaler
Lars Rosager.
På vores blomstertur gennem
byen mødte vi en lille gruppe
gartnere i færd med at gøre
pænt ved monumentet Landsoldaten;
det var dagen før
Fredericias 6. juli-fest. Monumentet
står ved den gamle
byport i ly af Volden, og her
ligger fire runde bede med en
rigtig flot plantning af mange
Blegt orange bed på Tiennale i september. Dahlia, løvemund og græsser.
TRENDS I SOMMERBLOMSTER
I 2008 blev der afholdt International Triennale
om landskabsarkitektur i Apeldoorn, Holland.
Her kunne man bl.a. få en forsmag på de nye
trends i sommerblomster. The Royal Mile var
et milelangt blomsterbed med en sti i midten.
Den første del af milen var udfyldt med stauder
og eksisterer stadig. Resten af milen fik på
hver side fem bede af 70 x 4,5 meter.
Disse bede blev plantet med sommerblomster
og sommerløg og beplantningen blev udvalgt
af designere fra hele Europa. Hver designer
fik et farvetema: lilla, rød, orange (Jane
Schul fra Danmark), gul, hvid, lyserød, bleg
orange, bleg gul, grågrøn. Det var rigtig
spændende at se hvad disse plantefolk havde
fundet på.
Ud over mere og mindre kendte sommerblomster
var der brugt hurtigt udviklende
græsser som Hordeum, Briza, Panicum,
Pennisetum, Stipa tenuissima og mange Dah-
sommerblomster, hvert bed sin
farve med en opstammet plante
i midten. Et bed i rosarød, et
i orange, et i gul og et bed
med sartrosa og hvide blomster.
Vi talte med gartner Laila
Toft som er medansvarlig for
valg af sorter og farver.
Hvorfor er der så mange forskellige
planter i disse bede?
„Når vi planter så mange
forskellige planter sammen, er
der altid nogle som trives bedre
end andre. Her i dette bed
står f.eks. små Dahlia som ikke
trives så godt, men pladsen bliver
overtaget af den der Pelargonia.
Så får vi ingen huller.
Bladplanter er tilføjet fordi de
holder farven i dårligt vejr og
virker som buffer mellem
blomsterne. Over sommeren
udvikler planterne sig forskellige,
men de fleste blomstrer
hele perioden.“
I Fredericia gør kommunens
folk deres bedste til at få byen
til at se indbydende ud. Man
kan se at det er sommer. Mon
det bliver den nye trend i brug
af sommerblomster?
Tekst og foto: Carry Roorda, have- og
landskabsarkitekt.
For udstillere af sommerblomster på
Have & Landskab henvises til oversigten
over planteudstillere på side 53.
lia, Nicotiana og Solsikker. Til så store og brede
bede skal man have noget at fylde op
med. I bunden også mange bladplanter med
spændende farver og strukturer: bladbede,
Ipomoea batatas, Ricinus, Perilla, Helichrysum,
Coleus.
Jeg har været der to gange, første gang i
begyndelsen af juli og anden gang sidst i september,
lige før udstillingen lukkede. Ud over
tiden havde planterne udviklet sig meget forskelligt.
I september var der mange Verbena
bonariensis og græsser, bladplanter, Dahlia
og løvemund som stadig havde det fint. Mange
andre var færdige og stod med frø. Man
kunne se at nogle designere havde regnet
med en længere sæson end andre. Det er muligt
af have en sommerplantning der er spændende
at se på indtil september, bare man
bruger planter som udvikler sig lidt senere og
overtager scenen fra de farvestrålende.
GRØNT MILJØ 6/2009 77
78
FINGERLET BETJENING
Aebi CC66
Let at betjene, servostyring.
Lavt tyngdepunkt og stor
stabilitet på skråninger.
Ergonomisk designet styr,
fremdrift i tommelfinger
- alt betjenes let og enkelt.
Stennedlægningsfræser,
klipper, kost og mange
andre redskabsmuligheder.
STOR KAPACITET
TT270
95 hk.
4-hjulsstyret og meget
terrængående.
Hydrostatisk fremdrift op
til 40 km/t.
3-punkt-ophæng med PTO
for og bag.
Lav vægt, skåner
følsomme arealer.
Klippebredde op til 4 m.
Bomford
Stort program.
Hurtig af- og påmontering.
Godt udsyn.
Mange års erfaring.
Gennemtestede
kvalitetsprodukter.
Ring og aftal demo
af maskinerne
Se mere på
www.helmstmt.com.
Århus 86 109 108
Herning 99 28 29 30
ah@helmstmt.com
www.helmstmt.com
PRODUKTREVY 25: PRYDBUSKE
Blomstring må gerne opleves hele året
Mamelukærme (Lavatera thuringiana) er en overset busk som blomstrer
fra juli til frosten sætter ind. Den fryser tilbage i kolde vintre.
Prydbuske fås i et utal af sor
ter og arter i alle regnbuens
farver, men ofte står haver
og parker ublomstrende hen,
så snart efteråret nærmer sig.
Kim Tang, Fagkonsulent i Danske
Anlægsgartnere, var frisk
på en snak om de prydelige
buske i haver og parker.
Hvor stammer traditionen med
prydbuskene egentligt fra?
”I de engelske landskabshaver
begyndte man at gå væk
fra de stive linjer og former fra
renæssancen og barokhaverne
og begyndte at arbejde med
variationen og mangfoldigheden
også i plantevalget. Det
gjaldt om at have mange specielle
planter sat sammen, som
havde forskellige karakter og
bladfarve. Prydbuskene var et
af elementerne som kunne
give denne variation hen over
hele året.
Der findes jo et utal af buske.
Hvad skal man vælge?
”Som udgangspunkt bør
man i enhver have kunne finde
både noget løvfældende og
noget stedsegrønt. Det stedsegrønne
er med til at give vinterhaven
karakter og skærmer
mod naboen. Det løvfældende
har et mere variablet udtryk
som afspejler årets gang i haven
i takt med at buskene forandres
med blomster, bladfarve,
udspring, med bare eller
dekorative grene. Og hvis vi
snakker de stedsegrønne som
taks og thuja og kristtorn og
buksbom, så er det jo dejligt at
haven ikke bliver brun og død
om vinteren. Derfor mener jeg
også at man skal tænke alle
årstiderne med når man snakker
om prydbuske.”
Er det noget, folk glemmer, i
forbindelse med prydbuske
prydbuske?
„Nogle gange skulle man tro
at planter kun blomstrer om
foråret, når kigger man sig om
i haver og parker. Så når jeg
tegner en have, vælger jeg
næsten altid buske og træer
så der altid er noget at se på
og glædes over. Selv om vinteren
og i det tidlige forår findes
der buske og træer som blomstrer.
Her tænker jeg på kejserbusk,
vinterblomstrende kirsebær,
vinterjasmin, vintersnebolle
og den mindre kendte
gedeblad, Lonicera fragrantissima
som står med sine små
hvide, duftende blomster hele
vinteren, mens alverdens løg,
troldnø og kirsebærkornel
markerer foråret.“
„Buske som havehortensie,
mamelukærme, buskroser og
en række Spiraea bumalda-arter
kan udgøre det blomstrende
indslag i sensommeren. Efteråret
bør derimod stå i høstfarverne
stegn, hvor benved
og koreakornel er smukke eksempler.“
Hvilke buske er bedst i forhold
til en billig vedligeholdelse?
„Der er selvfølgelig forskel
fra busk til busk, men langt
hen af vejen er det jo et
spørgsmål om at vælge de rigtige
buske til den rigtige placering.
Får man valgt nogle buske
som er for store i deres
vækstpotentiale til det sted de
er placeret, så har man jo bedt
om noget at lave. Hvis man tager
uægte jasmin, så er der jo
nogle typer som er ganske lave
og andre som bliver 3-4 meter
høje. Vælger man den forkerte,
betyder det at man har givet
sig selv en del beskæringsarbejde.
Hvordan vil udbuddet ændre
sig fremover?
„Jeg tror i hvert fald ikke at
vi vil se mere ensretning herhjemme.
Markedet vil langt
hen af vejen forsøge at lave
nogle særlige buske og andre
planter som konkurrenterne
ikke har for derved at kunne
tilbyde noget unikt. Trods krisen
så lever vi stadig i en me-
Flere arter af troldnød dyrkes som prydbuske. En af dens store fordele er
at den blomstrer meget tidligt om foråret. Foto: Kim Tang.
GRØNT MILJØ 6/2009
De første rhododendron blomstrer allerede i marts og de sidste i juni. Som bund i rhododendronbedet
kunne man bruge f.eks. skumblomst, liljekonval eller forskellige sorter klokkelyng som blomster både vinter
og tidlig forår. Foto: Kim Tang.
get individuel tidsalder, og
folk vil have det anderledes og
det unikke. Derfor har planteproducenterne
størst chance
for at overleve på at gå efter
det lidt unikke, at lave deres
egen niche. Derfor tror jeg at
sortimentet fortsat vokse.
Hvordan går det med konkurrencen
med udlandet?
”Når det gælder masseproduktion,
så har vi tabt på forhånd
til tyskerne og hollænderne.
Men jeg ved at nogen
af planteskolerne herhjemme
er gået i gang med at producere
lidt større buske. Der er
konkurrencen ikke lige så hård
fra udlandet. De udenlandske
producenter går mere efter
det danske marked for lidt
mindre buske som man kan
pakke mange af sammen i lastbilerne
mens busken som måske
er 1½ meter høj når man
køber den. Det er langt sjældnere
man ser de store buske
komme fra udlandet. De danske
nicheproducenter er med
til at skubbe det danske marked
væk fra ensretningen.” lt
For udstillere af prydbuske på Have &
Landskab henvises til oversigten over
planteudstillere på side 53.
GRØNT MILJØ 6/2009 79
PRODUKTREVY 26: CYKELSTATIVER
Cykler til højre og
venstre og i lag
‘Fjernes uden ansvar’ står der
mange steder i byerne selv om
skiltene ikke har loven på deres
side. Under alle omstændigheder
er cyklerne og dermed
cykelstativerne ikke til at
komme udenom i de danske
byer. Vi har talt med Palle
Poulsen, salgschef i Veksø, et
byrumsinventarfirma der allerede
for 60 år siden opfandt
klo-cykelstativet.
Der bliver mere og mere
trængsel i byerne. Hvad gør vi?
”Ved ethvert projekt med
f.eks. en kommune kigger man
på arealet for deres områder
er jo bestemt ikke gratis. Derfor
handler det om at skabe
flest mulige pladser på mindst
muligt areal. Der er jo en
kæmpe økonomi i det hvis
man kan bruge 20-30% mindre
areal til at få placeret den
samme mængde cykler.“
„Flere og flere steder, især
ved togstationer, bliver der også
placeret to-etagers cykelstativer
hvor man løfter sin cykel
på en skinne oven på den nederste
række cykler. Helt ærligt
var det med rystende hånd
at vi i første omgang satte dem
op, for gad folk overhovedet
bruge dem? Men det har faktisk
vist sig at der er langt større
brug af dem end vi havde
Lænestativet er ikke det mest pladseffektive, men
har bl.a. den fordel at det kan bruges at slags cykler.
Her model Torino 300 fra Veksø.
80
forventet. Det er simpelthen
fordi folk køber dyrere og dyrere
cykler, og de vil sikre sig at
de har deres cykel når de kommer
tilbage igen. Den slags stativer
er jo en enorm god udnyttelse
af arealet.“
„I forhold til pladsmanglen
er det også vigtigt at overveje
at man med et almindelig cykelstativ
som du placerer forhjulet
i, bruger i dag mellem
47 og 50 centimeter per placeret
cykel, men hvis vi tager et
lænestativ, så bruger du faktisk
60-70 cm per cykel. Men
hvis folk skal kunne læne deres
cykler op ad de her stativer,
skal der være langt mere
åbent rum til at manøvrere
rundt med cyklen foran stativet
end der skal på den traditionelle,
og det er den store
udfordring mange steder.”
Hvorfor skulle man så nogensinde
vælge et lænestativ?
”Hele omdrejningspunktet
med et cykelstativ er jo at forkæle
cyklisterne og have fuld
forståelse for deres mange forskellige
cykler. Det er en fornøjelse
at se den mangfoldighed
i cykler der er i dag som gør at
stativerne jo skal være langt
mere all-round end de skulle
være tidligere. I gamle dage
vidste man at et styr var 40 cm
bredt, og at en cykel cirka var
De to-etages cykelstativer er blevet mere brugt end på forhånd ventet.
en meter høj. I dag ser du op
til 70 cm brede styr, og cykler,
der ikke er mere end 65 cm
høje og med dæk der er 7 cm
brede osv. Det gør at man både
skal satse på mere allroundstativer
og måske også flere
forskellige stativer. Alle cykler
kan placeres ved et lænestativ,
men ved de fleste andre typer
Den langt mest anvendte form for cykelstativ er
stadig den nedstøbte forhjulsmodel, hvor cyklen blot
skubbes ind. Foto: Veksø A/S.
stativer er der nogle som er
skeptiske eller har ekstreme
cykler som gør at et givent cykelstativ
ikke er optimalt for
deres cykel. Men det er jo betingelserne
og et udkom af at
cyklerne er blevet så forskellige
som de er blevet.”
Hvad kommer vi til at se mere
til i fremtiden?
På cykeltællerstationen kan man
bl.a. se hvilket nummer cyklist
man er i dag.
GRØNT MILJØ 6/2009
Uden cykelstativer breder de parkerede cykler som regel langs facaderne som en kaotisk løbeild. Her ses et
BIKE cykelstativ som prøver at kontrollere de tohjulede køretøjer. Foto: Mastellone-Projekt.
”Fremtiden inden for cykelstativer
vil nok være mere intelligente
cykelstativer. Stativer
hvor du eksempelvis får en
melding omkring ledige pladser
lige som du kan på bilparkering
i dag. Det kan også være
at man kommer til at kunne
booke sit stativ med mobiltelefonen.
Allerede nu har vi cy-
keltællerstationer, for eksempel
på Rådhuspladsen i København
hvor du kan se hvad
nummer cyklist du er i dag.”
Ud over de elektroniske løsninger,
hvad kommer vi ellers til
at se fremover?
”Hvis man eksempelvis kigger
på anlæggene i Holland, så
er det jo simpelthen parke-
Have & Landskab stand 431
ringshuse, ligesom du ser med
biler, hvor der er 2, 3 og 4 etager
hvor du simpelthen går
opad med din cykel og placerer
den i et stativ. Det kommer
vi til at se herhjemme i takt
med at vi bliver flere og flere i
byerne. Det er jeg helt overbevidst
om.”
Hvad med overdækninger?
”Her er udviklingen klart i
retning af at de skal være
langt mere simple i deres udtryk.
Det hænger bedre sammen
med den omgivende arkitektur,
men det holder også
prisen nede på et niveau hvor
der er råd til at købe overdækninger
til flere cykler. Igen, det
handler om at forkæle cyklisterne,
og hvis der ikke er officielle
pladser, så smider folk
dem tit bare i ét stort rod.”
Hvad koster et cykelstativ, og
hvad er det mest almindelige
cykelstativ?
”Et klostativ koster 250 kroner
per placeret cykel, men vi
har også et lænestativ med en
indbygget wire til fastlåsning.
Det koster 5.860 for to pladser.
Det mest almindelige cykelstativ
er uden sammenligning de
nedstøbte modeller til forhjulsparkering.”
lt
DE UDSTILLER CYKELSTATIVER PÅ
HAVE & LANDSKAB 09
Flexys ApS, stand 46
Falco A/S, stand 385
G9 Udventar ApS, stand 372
Jessing ApS, stand 370
Mastellone - Projekt, stand 376
Veksø A/S, stand 367
Vestre A/S, stand 358.
GRØNT MILJØ 6/2009 81
Virksomheder og kommuner
er ligesom amerikanske
teenagere. De skal have biler.
Men hvad har finanskrisen
betydet? Skal man vælge trailer
eller ladvogn, og står el-bilerne
klar rundt om hjørnet til
at strømme ud på markedet?
Vi har talt med Jesper Christensen,
chefredaktør på Transportnyhederne.
Hvad er det vigtigste at overveje
når man køber bil til brug
i den grønne branche?
”Hvad ens behov er. Det lyder
jo oplagt, men det er ikke
mere end et par år siden at det
ikke var det logiske svar. Nu
ser vi for eksempel ikke længere
folk der køber firhjulstrækkere
til at køre rundt i
byen i for sjov. Firhjulstrækkere
bliver i dag kun købt af dem
som har brug for det, såsom
anlægsgartnere, byggefirmaer
og den slags. Det andet er helt
gået i stå.“
„Til gengæld glemmer folk
nogle gange at overveje at køretøjet
rent faktisk skal kunne
trække, og at trækkraft ikke er
det samme som hestekræfter.
Det nytter ikke noget at man
har en bil med tilpas mange
hestekræfter som man egentlig
synes kører ganske fortrinligt
i fritiden hvis den er ved at
dø når den bliver spændt op
med 2½ tons trailer bagefter,
og du kommer op mod den tilladte
totalvægt. Det går jo ud
over bilen og slider alt for
hårdt, og du bruger alt for meget
dieselolie, og man bliver
82
Indtil videre er den eneste godkendte og registrerede ellastbil i Danmark denne model fra den engelske producent
Modec. Den har to tons lasteevne, kan oplades alle steder hvor der er adgang til et 32A-stik og koster
700.000-800.000 plus moms alt efter batteritype og ladopbygning. Foto: Bay Christensen A/S.
Produktrevy 27: Biler
Traileren, el-bilen og partikelfilteret
simpelthen træt af at køre i
den. Man kan godt have en
masse hestekræfter, men hvis
ikke motoren har et tilpas højt
drejningsmoment, så kan det
være lige meget.”
Skal man købe en ladvogn eller
en trailer?
”Det afhænger naturligvis af
hvad man skal fragte rundt.
Det er nok billigst at komme i
gang med en trailer, men lige
så snart man skal trække den
efter et bare lidt større køretøj
under 3½ tons, så bliver traileren
hurtigt for lille. Så overskrider
man måske hurtigt den tilladte
totalvægt.“
„Men du kan jo også have
en lille lastbil bygget op som
ladvogn så den på en eller anden
måde kan trække en maskine
op på ladet. Så længe du
holder dig under 3½ ton, kan
du køre den på et lille kørekort.
Det var en mulighed, og
hvis du har en 3½ tons lastvogn,
så kan du måske lovligt
læsse 1½ ton eller deromkring.
Men man bør også overveje at
købe noget større til at starte
med. En lastbil over 3½ tons
har jo en langt højere tilladt
totalvægt. Selvfølgelig kræver
den et stort kørekort, men hvis
du alligevel kører med så meget
at du skal have et påhængsvognskørekort
til den
mindre lastbil, så er spørgsmålet
om det ikke er lige så smart
at have det store kørekort og
den store lastbil og så droppe
det med trailer.”
Men det har alle vel ikke råd til
nu om dage?
”Næ, men der er ingen der
siger at man skal købe en ny
lastbil. Det kan være at man
køber den brugt, og så får den
til at leve op til miljøkravene,
sætter et partikelfilter på. Der
var jo også en mulighed.”
Hvad koster et partikelfilter?
”Der skal man må jo spørge
den enkelte filterproducent,
men til de mindre køretøjer
kommer du langt for 20.000
kroner.”
Apropos miljø, hvordan går
det så med elbilerne?
”Der findes jo allerede elbiler
på markedet til byggebranchen.
En 5½ tons el-lastbil fra
GRØNT MILJØ 6/2009
Mega Multitruck er en elbil som forhandles af H.A. Fog A/S. Den er kun
3,3 meter lang, men laster indtil 3 m 3 . Rækkevidde er op til 80 km.
Modec med en rækkevidde på
enten 100 eller 160 kilometer.
Men spørgsmålet er selvfølgelig
om el-biler er interessante
for bygge- og anlægsvirksomheder.
Det afhænger af aktionsradius,
og hvornår der udvikles
et batteri der kan holde
bilen en hel dag. Det findes ikke
nu. De bliver bedre og bedre,
men hvis jeg var anlægsgartner
og skulle køre et sted
hen og arbejde dér hele dagen,
ville jeg nok ikke købe en
elbil lige nu. Det har først og
fremmest noget med aktionsradiussen
at gøre, og så kræver
det også at der eksisterer
et distributionssystem, for som
det er nu, kan man jo ikke oplade
sin elbil særligt mange
steder. Til gengæld eksisterer
der i dag en hel del mindre
modeller og små ladvogne
som fint egner sig til kommuner
hvor de ansatte i parkforvaltningen
kan køre tilbage på
pladsen og lade op. ”
Hvad med andre former for
drivkraft?
”Min vurdering er at vi vil
komme til at se et miks af elbiler,
biler på sprit, biodiesel og
hybridbiler, en kombination af
el-drift og diesel. Men ingen af
disse typer brændstoffer og
drivkræfter har et udbredt di-
stributionssystem, så det kræver
at man har et meget ensartet
kørselsmønster og kan
planlægge ens dage meget
præcist. For de fleste steder er
der ingen drivkraft at hente
hvis man løber tør.”
Hvor langt er vi fra at alternative
brændstoffer for alvor finder
vej til bygge- og anlægsbranchen?
”Det kræver først og fremmest
at politikerne siger: ‘Nu
gør vi det.’ Teknologien er i og
for sig klar. I Stockholm kører
mange busser allerede på sprit,
og man kan køre på gas og
tanke gas på benzintankene.
Bl.a. Volvo og Renault laver
hybridlastbiler, og Scania vil
praktisk talt kunne levere spritbusser
i morgen. Det kræver
bare at politikerne kræver det.
Og når der bliver åbnet op ad
den vej, og eksempelvis bybuszserne
får skiftet drivkraft, så
vil det også brede sig til transporten
i den grønne branche.”
lt
DE UDSTILLER BILER PÅ HAVE
& LANDSKAB 09
Bay Christensen A/S, stand 213
Carepoint Slagelse, stand 71
Hako Danmark A/S, stand 188.
H.C. Petersen Danmark A/S, stand 160
Henrik A. Fog A/S, stand 159
Mitsubishi Fuso Danmark, stand 96
Nellemann Agro A/S, stand 170
Ringsted Erhvervs Auto A/S, stand 199
Svenningsens Maskinforr., stand 180
Selv om traileren også kan blive for lille, kan ladvognen også snildt blive
for stor til behovet. Et eksempel ses her hvor en tre-akslet lastbil med
opbygning til maskintransport har kørt en forholdsmæssig lille maskine
til Christiansborg. Foto: www.transportnyhederne.dk.
FORHANDLER
GUMMIBÆLTER AF
HØJ KVALITET TIL
MINI GRAVEMASKINER
OG ANLÆGSUDSTYR
RUBBER TRACK SPECIALISTS
Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Svalehøjvej 18
Leveringsdygtig i hele Danmark
Kontakt os for konkurrencedygtige priser
3650 Ølstykke
Tlf. 43 76 02 06
info@aspendenmark.dk
Se nyhederne på Have & Landskab
i Grønt Miljøs septembernummer
Grønt Miljø udstiller ikke selv på Have & Landskab,
men vi er alligevel med.
For det første er bladet også udstillingskatalog og
ligger derfor frit fremme ved indgangene.
For det andet besøger vi de enkelte stande og ser
nærmere på de nyheder der præsenteres og de tendenser
i produktudviklingen som udstillingen afspejler.
Det kan man læse om i næste nummer af Grønt
Miljø der udkommer i september.
Redaktionen
GRØNT MILJØ 6/2009 83
John Deere’s greenklippere 2500B og 2500E Hybrid. Importøren Nellemann Agro fremhæver at klipperne er
meget skånsomme og præsterer det laveste jordtryk som findes på markedet. Det opnås bl.a. ved at bruge
højstyrkestål og lavprofildæk. Med hybridmodellen kan man reducere lydniveau og brændstofforbruget.
PRODUKTREVY 28: SPECIALREDSKABER TIL GREENS
En ekstrem anlægstypes særlige krav
Golfgreens er en af de mest
specielle anlægstyper der
findes til planter. Den uhørt intensive
pleje kræver også specielt
og småt grej. Det har vi
talt med Lars Rævsager om.
Han er produktchef i Prodana
A/S der er af de danske importører
inden for området.
Hvorfor skal man have specialredskaber
til greens? Kan man
ikke bare bruge dem man har
til de øvrige sportsplæner?
„Det kan man ikke fordi en
green er en meget speciel
plæne. Den har et kunstigt opbygget
vækstlag hvor fokus er
at lede vandet hurtigt og effektivt
væk fra spilleoverfladen
samtidig med at man skal opretholde
en overflade hvor
græsset kan trives, og bolden
springer og ruller rigtigt selv
om græsset belastes meget og
klippes unaturligt tæt.“
„Vækstforholdene er ikke
optimale for græsset hvorfor
plejen skal være det. Her indgår
specielle maskiner der er
mindre og lettere. Alle greenkeperere
er meget opmærksomme
på at trykket på jorden
skal holdes på et absolut minimum.
Man ser også redskaber
som man går bag ved, noget
man aldrig ser på boldbaner.
Maskinerne er også mere præcise
og bruges med kortere
mellemrum. Man klipper ikke
én, men 3-4 gange om ugen.
Og man gøder meget jævnligt
84
og i præcise doser. Det hænger
også sammen med at jorden
holder dårligt på næringsstofferne,
og man vander meget.“
Et par eksempler på hvordan
maskiner adskiller sig fra almindelige
græsplejemaskiner?
„Tag f.eks. vertikalskærere.
På fairway og fodboldbaner
bruger man dem måske to
gange om året med knive der
er 2-3 mm brede og går 0,5-1,5
cm ned. En ret grov behandling.
På greens vertikalskærer
man måske hver tredje uge, og
knivene er højst en millimeter
bred og rører kun lige overfladen.
Dybdeluftere er mindre
med omkring en meters arbejdsbredde
og de går ikke lige
så dybt i jorden, 10-15 cm.
Græsklipperne er cylinderklippere,
det er et must, og de har
flere blade pr. cylinder end ellers
og laver et finere klip.
Greenklippere kalder man
dem også. Det er normalt trehjulsklippere
som dem man ellers
kender, bare små. Der er
også specielle maskiner til at
slice, topdresse og efterså. Og i
alle tilfælde er maskinerne små
og lette for at undgå at trykke
jorden.“
Er maskiner man kun bruger
på green, ikke ude i fairway?
„Langt de fleste bruges kun
på greens. Uden for greenen
er de alt for uøkonomiske i
brug. Desuden er specialredskaberne
tit udformet som en
særlig kassette der sættes op i
greenklipperen i stedet for
cylinderklipperen. Redskaberne
fås som egentlige udstyrssæt.
Der er også nogle maskiner
som i deres princip stort set
kun kendes fra greens. F.eks.
overfladeluftere der laver huller
i jorden - uden det bræk
som dybdelufterne kræver.
Formålet er at forbedre vandafledningen.
Der findes også
en Poa Buster der retter enårig
rapgræs op så det lettere kan
klippes. Og særlige koste til at
fordele topdressing. Desuden
har alle maskiner et tromleaggregat
der udjævner ormeskud
og den slags. Der er eks-
treme krav til jævnhed, ellers
kan man ikke klippe så tæt.“
Det lyder som en særdeles dyr
pleje, med specialredskaber og
mange arbejdsgange med
småt grej, ikke?
„Ja, omregnet til areal er det
meget dyrere at holde green
end fairway. Man har i gennemsnit
måske 1 ha green og
20 ha fairway og rough på en
golfbane og bruger måske
samme beløb begge steder.
Men det er også især på greenen
at golfbanen bliver målt
og vejet. Begge steder er det
græsklipningen der er den helt
store udgift.“
Hvilke krav stiller man til den
traktor der kører på greenen?
„Kontakttrykket skal være
lavt, så normalt er det højst en
traktor på 40-50 hk og med
den rigtige dækmontering -
vel vidende at dækmonteringen
ikke gør noget ved akseltrykket
og komprimeringen
længere nede. Dybdeluftningen
udføres i kun 10-15 cm
dybde og er beregnet på den
komprimering som golfspillerne
laver i overfladen.“
Alle disse specialmaskiner er
temmelig nye, ikke?
„Historisk set blev greens
passet håndredskaber, men efterhånden
blev arbejdet motoriseret
og efterhånden også
selvkørende. Ellers ville man ikke
kunne passe en green i dag.
Maskiniseringen blev introduceret
i 50’erne og var almindelig
i 70’erne, men det er først i
de sidste ti år at vi har fået de
mange baner og dermed den
store afsætning af specialgrej.“
Vredos nye skivesåmaskine sår
frøet i rækker med 3,5 cm
mellemrum og lægger det tilpas
ned i jorden.
GRØNT MILJØ 6/2009
Hvor ligger maskinudviklingen
især lige i øjeblikket?
„Fokus er at lave maskiner
der gør arbejdet lettere for
greenkeeperen og nedsætter
ukrudtets tryk. Det er Poa Buster
et eksempel på. Der er også
fokus på maskiner der er
med til at optimere udnyttelsen
af kvælstof og vand, det vil
sige skabe et godt luftskifte,
god vandgennemgang og gøre
jorden i stand til at holde
bedre på vand og næringstoffer.
Det er overfladeluftere et
eksempel på. Men samtidig
skal man være opmærksom på
at boldene reagerer korrekt
ved boldnedslag, og at green
har den rigtige hastighed. Vi
har tit hørt at det kan forandre
sig når man indfører nye maskiner.“
Hvilken betydning har det at
man forsøger at holde også
greens uden pesticider?
„Det har mere betydning for
hvilken type græs man bruger.
Man er tvunget til at bruge andre
græsarter. Men med de
rigtige maskiner kan man også
stresse ukrudtet og reducere
behovet for pesticider. Jeg vil
dog sige at greenen er så spe-
DER ER LYS FOR ENDEN
AF TUNNELLEN...
Silkeborgvej 138, 8700 Horsens
Industrivej 7, 5492 Vissenbjerg
Tlf. 76 61 83 00. www.maskinhuset.dk
cielt et vækstmedie at det er
uhyre svært helt at undgå pesticider.
Alene det at man har
en klippehøjde på ned til 1½
mm for visse arter og det utroligt
hårde slid.“
Er der fokus på miljø, f.eks.
brændelsøkonomi og CO 2?
„Nej, det tvivler jeg på har
den store betydning. Kommunerne
skal lave CO 2-regnskaber,
og det krav kommer nok
også til golfbanerne, men indtil
videre er det ikke noget
man har overskud til at kigge
nærmere på.“
Hvor stort er det danske marked
for specialgrej til greens?
„Der er en håndfuld der
agerer på det danske marked.
Hertil hører dem der forhandler
de store græsklippermærker
som Jacobsen, Toro og
John Deere. De laver også specialudstyr
til greens. Så er der
os og nogle andre der forhandler
andre mærker uden at
være bundet til ét. Vi importerer
f.eks. Greenteks udstyr af
bl.a. overfladeluftere, dybdelufter
og vertikalskærere samt
klippere fra Wiedenmann.“
Har I en nyhed med på Have &
Landskab?
På greens bruges små, lette redskaber, selv redskaber man går bag ved
som denne Toro Flex 21 Greensmaster. Knivcylindrene følger nøje greenens
konturer, og klipperen kører lige ud selv om underlaget bugter sig.
„Vi er blevet forhandler af
Vredo-såmaskiner og har en ny
skivesåmaskine med. Den sår
frøet i rækker med 3,5 cm mellemrum
og lægger det tilpas
ned i jorden så den rette fugtighed
og temperatur opnåes.
Vi viser også en ny lille topdresser
fra Earth & Turf. Den er
beregnet til haver, men jeg
tror også den kan være interessant
på greens.“ sh
DE UDSTILLER SPECIALGREJ TIL
GREENS PÅ HAVE & LANDSKAB 09
H.C. Petersen Danmark A/S, stand 160
Prodana A/S, stand 122
Lyngfeldt, stand 222
Nellemann Agro A/S, stand 170
SC Svend Carlsen, stand 161
Svenningsens Maskinforr., stand 180
Maskinhuset A/S
Entreprenørmaskiner
GRØNT MILJØ 6/2009 85
PRODUKTREVY 29: LEGEREDSKABER
Danmark på toppen af naturlegepladsen
Nu om dage er legepladsen
et sted hvor børnene skal
både lege og lære. Men er der
overhovedet plads til legepladser
i en tid hvor man kunne
mistænke børnene for ikke at
finde op og ned på en gynge
uden deres internetopkobling?
Vi har talt med Thomas Bentsen
der er formand for Producenter,
Importører samt forhandlere
af Legeredskaber i
Danmark og administrerende
direktør i Kompan Norden.
Er fri sms, trådløst internet og
iPhones ved at skubbe gyngen
og karrusellen af vippen?
”Det synes jeg ikke er ved at
ske, og jeg tror heller ikke at
gynger, vipper og alle de klassiske
legepladsredskaber går af
mode. De tillader børnene at
gå på opdagelse med både
krop og fantasi, men der kommer
nok til at ske mere med
selve udformningen selv om
funktionen forbliver den samme.
Når det er sagt, er der in-
Skandinavien er på forkant med udviklingen inden for legepladsredskaber,
også når det gælder elektronik. Men dette billede fra
hoppepuderne i Showa Kinen Park i Tachikawa i Japan viser med al
tydelighed at godt gammeldags hopperi endnu ikke er gået af
mode. Foto: Landskabsarkitekt Bettina Lamm.
86
gen tvivl om at vi kommer til
at se langt mere elektronik i
legeredskaberne. Der vil komme
en større og større interface
mellem mobiltelefon,
computer, internet og legeredskaberne.
F.eks. ved at man
‘hooker’ sig med på en leg i et
legeredskab sammen med sine
venner ved hjælp af mobilen,
og derved sørger for at få dem
til at blive ved med at lege aktivt,
selv om de elektroniske
medier kommer til at fylde
mere og mere i deres liv.”
Hvilke ændringer er ellers på
vej, ud over mere elektronik?
”Rent materialemæssigt vil
vi komme til at se at man går
mere og mere i retning af mere
vedligeholdelsesfrie materialer
på grund af den økonomiske
situation hos kommuner
og andre kunder. Så man går
måske mere og mere væk fra
træ og bruger flere plast- og
stålprodukter.”
Er de så også mere sikre?
”Generelt er der lavet nogle
europæiske standarder som
bliver fulgt, så det er ikke de
store landvindinger der sker
inden for sikkerhed mere. Det
er små ændringer og justeringer
som man nok skal være
fagmand for at kunne se forskellen
på. Hvis vi vil have mere
sikkerhed, er det ikke længere
produkterne, men nærmere
politikerne som skal gøre
det til et lovkrav at standarderne
bliver fulgt. I dag er det
jo frivilligt, så dér ser jeg den
største mulighed for at forbedre
sikkerheden.“
„Jeg tror også at der vil
komme mere og mere fokus
på sikkerheden omkring vedligeholdelsen
af legepladsen.
Den ene del er jo at få købt legepladsen,
men så er der også
vedligeholdelsen i de næste 20
år og sikre og efterspænde så
det holder fem år ekstra. De
ting der går galt, skyldes oftest
dårlig kvalitet fra leverandøren
eller dårlig vedligeholdelse
fra kunden.”
GRØNT MILJØ 6/2009
Hvad koster en vippe?
”Det afhænger både af kvaliteten,
og hvor længe den skal
være der, men jeg vil skyde på
at du i Danmark kan få en vippe
fra 3.000-4.000 kroner og så
op til 12.000-15.000, men det
er meget forskelligt.
Hvis vi kigger ud over Danmarks
grænser hvor er der så
mest gang i udviklingen?
„Der er ingen der er længere
fremme, men der er måske
andre vinkler på det. I England
er man mere ovre i landscaping,
større legepladsprojekter.
Herhjemme siger vi måske
at man har en legeplads i en
fornuftig størrelse når den koster
omkring 100.000-150.000
kr, mens du i England skal op i
300.000-500.000 når du snakker
pæne legepladser. Men de
tre største producenter i verden
ligger jo i Skandinavien,
Kompan, Hags og Lappset, så
det er faktisk her udviklingen
er længst fremme. Og Danmark
er især på forkant, når
det gælder naturlegepladser.”
Hvordan definerer du en naturlegeplads?
”I min verden er det en legeplads
hvor de bærende dele er
træstammer der er afbarket.
I Danmark er der relativt flere
naturlegepladser i de andre nordiske
lande. Her ses naturlegepladsen
Watoto Kaya i Ree Park -
Ebeltoft Safari hvor det ikke er til
at se om den voksne er bekymret
eller misundelig.
Foto: Ree Park - Ebeltoft Safari.
Det vil oftest være i robinie, og
så vil der være nogle elementer
som forbinder det, enten
nogle net, ruchebaner eller huse,
så det ser lidt mere råt ud,
men jeg vil grundlæggende
sige at det kendetegnende er
når træstolpen er afbarket
træ. Naturlegepladser udgør
måske 40-50 procent af det
samlede marked herhjemme,
mens de præfabrikerede redskaber
har resten. I de andre
nordiske lande er forholdet
måske nærmere 90-10 til de
præfabrikerede. Jeg tror at det
skyldes at der har ligget nogle
hjemmemarkedsproducenter
som har solgt meget billigt, billigere
end herhjemme, og det
kan være at det ikke giver andre
incitament til at starte op
med at lave naturlegepladser
når prisniveauet måske er 2-3
gange så højt. I Danmark har
man nok en mere jævn pris
mellem præfabrikerede og
naturlegepladser.” lt
DE UDSTILLER LEGEREDSKABER PÅ
HAVE & LANDSKAB 09
Bondeskovgård, stand 17
DICA A/S, stand 466
Elverdal A/S, stand 19
Green Græstage, stand 18
Lappset Danmark A/S, stand 382, 470
Sportsbyg A/S, stand 456
Have & Landskab STAND 372
GRØNT MILJØ 6/2009 87
88
PRODUKTREVY 30: BUSKRYDDERE OG GRÆSTRIMMERE
Den moderne motoriserede le
Buskryddere og græstrimre
klarer den sidste finish
når man har brugt plæneklipperen
og ikke er nået helt ind i
hjørnerne. Vi har talt med Jakob
Hansen der er salgschef
hos Husqvarna Skov & Have A/
S, en af leverandørerne af professionelle
buskrydder og
trimmere.
Hvilke opgaver bruger man
egentligt buskryddere og
græstrimmere til?
„Til at tage alt det man ikke
kan tage med den almindelige
græsklipper, eller det som man
ikke kan tage fordi det er for
højt eller groft. De små trimmere
bruges ofte til at lave
den sidste finish efter plæneklipperen,
og buskkrydderen
bruges ofte på større områder
hvor man ikke kan køre med
større maskiner, eller til græs
og vækst i rabatter og på skråninger.
Man kan vel sige at
buskryddere og græstrimmere
bruges til det som man brugte
leen til før i tiden.“
Beskriv principperne i buskryddere
og græstrimmer.
„Når man kigger på forskellen
på en trimmer og på en
buskkrydder, er det typisk at
en buskrydder en er maskine
med styr. Det gør at man kan
arbejde længe, mere ergonomisk
korrekt og mere sikkert,
og den kører typisk med græs
eller savklinge. Trimmere er en
lille let maskine som bruges
med trimmertråd og til mindre
og lette opgaver. Vægten på
disse maskiner er fra cirka 4 kg
op til 10 kg alt efter størrelse
og anvendelsesområde.“
„Motoren er oftest en totaktsmotor
på 25-55 cm 3 som
er let og kompakt. Fordelen
ved totaktsmotorer er deres
acceleration, trækevne og
ydelse, men der findes i dag
også firetaktsmotorer til både
buskryddere og græstrimmer
som støjer mindre, og ofte har
de færre emissioner.“
„På de mindre trimmere bruges
et loop-håndtag som sidder
direkte på rigrøret, og rigrøret
er ofte buet hvilket gør
at man trimmer tæt på sig selv.
De større maskiner har et tohåndsstyr
monteret på rigrøret
eller som på Husqvarna på et
lille tårn på rigrøret. Rigrøret
er lige, og for enden sidder et
vinkelgear der giver klingen eller
trimmerhovedet den rigtige
udveksling og maximale kraftoverførsel.“
I praksis skelner man imellem
forskellige typer, ikke?
„I praksis kan man skelne
mellem fire typer. Den mindste
er en let græstrimmer med
buet rigrør. Den er til opgaver
som f.eks. græs ved bænke og
træer. Så er der den større
trimmer til opgaver med kraftigt
græs og anden grov vegetation.
Så har vi den alminde-
lige buskrydder med klinge og
tohåndsstyr. Endelig er der
skovrydderen med kort rigrør
og savklinge. Den er beregnet
til udtynding i skov og kraftig
buskads, den har et vinkelgear
og en motor der er bygget til
hurtig acceleration og max effekt.
Denne type er ikke så udbredt
i Danmark.“
Snører og klinger findes vel i
forskellige udførelser?
„Ja, der er mange forskellige
slags snører. De traditionelle er
glatte nylonsnører, men der er
andre typer der har en hakket/
ujævn overflade for at begrænse
støjen. Vi har også en
snøre med en hård kerne der
er med til at forlænge levetiden.
Klinger findes også i mange
forskellige størrelser og typer.
Der er f.eks. særlige græsklinger
med et varierende antal
tænder. En anden type er
savklingen der minder lidt om
en rundsavsklinge. Med mange
tænder saver man fint og
langsomt, med få tænder groft
og hurtigt. Valg af snørre og
klinger er et spørgsmål om arbejdsopgaver
og temperament.“
Hvor længe kan en snørrer eller
klinge holde?
„Det kommer helt an på
hvad man arbejder i. Klingerne
er mere holdbare, og de leverer
også et andet resultat end
snørerne. Klinger strenglægger
græsset som man gjorde i
gamle dage med leen hvor
snøren slår græsset i små stykker.
Men det er ikke til at sige
hvor lang tid en snøre eller
klinge holder.“
Er det ikke vildt hårdt at gå
rundt med et sådant larmende,
vibrerende apparat?
„Der er gjort meget for at
afskærme håndtagene fra vibrationerne
i motoren og rigrøret,
og der er, når vi henvender
os til den professionelle
forbruger, meget fokus på
hvor længe man kan bruge
redskabet uden at få arbejdsskader.
Flere af Husqvarnas
modeller har en så god afvibrering
at man kan anvende
dem hele dagen. Ja, buskryddere
og trimmere støjer, både
fra motoren, klingen og snøren,
men også her er der virkelig
sket meget de sidste år. Det
anbefales selvfølgelig stadigvæk
at man bruger høreværn
og beskyttelse for øjnene, og
selvfølgelig bruge det beskyttelsesudstyr
som arbejdstilsynet
anbefaler.“
„Ergonomisk handler det
meget om god balance i redskabet.
Det er bl.a. derfor at
tanken på de større redskaber
er lagt på rigrøret. De store
håndtag monteret på rigrøret
giver en god arbejdsstilling
uden at benene kommer i vejen
når man arbejder. Der udvikles
også meget i bæreseler
GRØNT MILJØ 6/2009
Trimmerhoveder til trimning af græs. Fra venstre:
manuel, halvautomatisk og automatisk justering af snorens længde.
Savklinge af hårdmetal.
Til savning i sandede og
tørre omgivelser nær jord.
Kompostklinge i
stål til udtynding og
rydning af sejt
sammenfiltret græs
og buskads. Kan
også bruges til tilbageskæring.
Savklinge med mejseltand.
Til savning af buske
og smalle træstammer
Universal skæreværktøj med
bevægelige nylonknive eller
snor. Til udtynding og arealbearbejdning.
Masser af muligheder i snore og klinger, her fra Stihl.
til buskkrydderne. Sortimentet
i dag tilfredsstiller alle behov.
Selerne kan ofte reguleres på
mange måder så den passer
den enkelte bruger. Husqvarnas
sidste nye ‘Balance XT’ er
bl.a. lavet til de lidt højere brugere,
og er også god til damer
hvilket ikke alle seler er.“
Hvad er tendensen inden for
udviklingen af græstrimmere
og buskryddere?
„Først og fremmest har det i
de senere år handlet om at begrænse
mængden af udstødningsgasser,
specielt fra 2taktsmotorerne.
Det er også lykkedes,
f.eks. er gasserne reduceret
med op til 60% på Husqvarnas
nye X-Torq-motor
samtidig med at man har fået
en benzinbesparelse på 20%
og et bedre bundtræk i motoren.
Dermed har man allerede
i dag opnået de miljøkrav som
kommer i fremtiden. Samtidig
Echo SRMF-340 fra Ketner
Outdoor har som noget nyt en 4taktsmotor
der bruger 2-taktsbenzin
- med 2% olie. Man får
derved 2-taktsmotorens lave vægt
og høje effekt, men bedre
brændstoføkonomi, mindre udstødningsgas
og støj.
Græsklinger af stål 2 skær
eller 8 tænder. Til rydning
af kraftigt tørt græs eller
nedskæring af brændenælder
og siv.
Savklinge med spidstand.
Til rydning og fældning
af buske og træer.
Trekantsklinge i
stål til udtynding
og rydning af sejt
sammenfiltret
græs og buskads.
arbejdes der på at gøre redskaberne
endnu bedre med hensyn
til ergonomi og vibrationer.
Vibrationer har stor opmærksomhed
fra Arbejdstilsynet.
Man ser også en større
variation i udbuddet så det
passer til de forskellige behov.
Hos Husqvarna har vi maskiner
til alle typer af brugere, hobbymanden,
landmanden, og
den professionelle bruger. Dog
er der forskel på hvad maskinerne
skal bruges til og hvor
meget de skal bruges, så derfor
bygger man maskiner så de
passer til den enkelte bruger.“
Hvordan ser det danske marked
ud?
„Inden for de professionelle
maskiner er der flere udbydere,
og når det gælder de mindre
hobbyprægede maskiner,
er der endnu flere der gerne
vil sælge deres produkter. Priserne
begynder ved ca. 995 kr.
for en lille hobbymaskine til
10.000 kr. for en kraftig professionel
maskine.“
Hvad er den største nyhed
branchen kan vise?
„For os er det stadig den nye
X-Torq-motor samt vores nye
bæresele Balance XT.“ sh
DE UDSTILLER BUSKRYDDERE
PÅ HAVE & LANDSKAB 09
Husqvarna Skov & Have A/S, stand 92
Jonsered A/S, stand 435
Ketner Outdoor A/S, stand 410
Stihl, stand 405
Texas A/S, stand 72
Tima Products A/S, stand 138
Timan A/S, stand 209.
Slut med mos.
Slut med ukrudt.
Slut med synkninger.
Ingen oliepletter.
Op til 50 års holdbarhed.
Over 25 forskellige farver.
Over 100 forskellige mønstre.
NYHED !
BETONTRYK
I DANMARK
Vi har fornøjelsen at præsentere Betontryk
som er et helt nyt koncept her i landet. Dem og
Deres firma har nu muligheden for at tilmelde
Dem til et gratis og helt uforpligtende kursus.
For yderligere information kontakt
TEAM HANSEN tlf. 50 99 62 25.
De er også meget velkomne til at besøge
vores stand nr. 49 på Have & Landskab ‘09.
Vilvorde Vilvorde
Roskilde Tekniske Skole Vilvorde
Køgevej 172 4000 Roskilde Telefon 46 300 400
− uddannelse for hoved og hænder
Masser af uddannelser, hos os kan du bl.a. blive
Anlægsgartner - anlægsgartnerassistent
Væksthusgartner - væksthusgartnerassistent
Produktionsgartner - planteskolegartnerassistent
Greenkeeper - greenkeeperassistent.
Kontakt en vejleder på 46 300 400 eller besøg
www.rts.dk, for mere information.
Vores kursusafdeling kan tilbyde et væld af kurser
Aktuelle kurser:
Gaffeltruck certifikat B
“Varmt arbejde”
Maskinkurser
Vejen som arbejdsplads
Etablering af mindre anlæg med planter og fliser
Teleskoplæsser m. gafler/kran
Blomsterbinding 17 ugers grunduddannelse
Pleje af grønne områder, sommerbeskæring
Pleje af grønne områder, vinterbeskæring
Anlæg i natursten, træ og vand.
Ring på 46 300 400 og få tilsendt
vores nye kursusprogram.
Roskilde
Tekniske
Skole
GRØNT MILJØ 6/2009 89
PRODUKTREVY 31:
GRÆSFRØ
Det hele
begynder
med et frø
Græsfrø er udgangspunktet
for de grønne flader i vores
omgivelser: plæner i parker
og haver, ved institutioner og
virksomheder, til fodbold og
golf. Dertil kommer græsarealer
ved tekniske anlæg, f.eks.
langs veje, i regnvandsbassiner
og lignende der står for en stor
del af det samlede forbrug af
græsfrø. Grønt Miljø har talt
med Asbjørn Nyholt om græsfrø,
plæner og vækst. Han er
konsulent med eget rådgivningsfirma.
Hvad taler vi om når det drejer
sig om græsfrø?
„Arterne i plænegræs er
som udgangspunkt de samme
som i græs til landbrugsproduktion,
men der er udviklet
særlige sorter. Producenterne
forædler f.eks. rajgræs til at
være småt og slidstærkt sådan
at det egner sig til plæner. De
vigtigste arter er eng-rapgræs,
rødsvingel og almindelig rajgræs.
Sorter af disse og andre
arter indgår så i utallige blandinger
til forskellige formål
hvor egenskaberne supplerer
hinanden. Plænens funktion,
jordbunden og plejebudgettet
er de vigtigste parametre i valget
af sorter.“
Hvordan har produktionen af
græsfrø udviklet sig historisk?
„Man begyndte at forædle
græsfrø i slutningen af 1800tallet,
først til landbruget og
lidt senere til plæner. Udviklingen
tog for alvor fart i 1950’erne
og 1960’erne da der kom
gang i mange store byggerier.
Frøfirmaet Dæhnfelt var en af
pionererne. De indførte betegnelsen
’Mini-Turf’ om frøblandinger
med sorter der er forædlet
til plæneformål. I de seneste
10-15 år har der været
mange opkøb, og der er nu
kun få forædlingsfirmaer i
Danmark. Til gengæld er vi en
af verdens største frøproducerende
lande, bl.a. fordi kystklimaet
er gunstigt. Cirka 20%
af det græsfrø der bruges i he-
90
le den tempererede zone, produceres
her i landet.“
Hvordan er kvaliteten - og
kvalitetsbevidstheden?
„Plantedirektoratet står for
en frivillig værdiafprøvning,
hvor sorterne testes for plæneegenskaber
over tre år på neutrale
forsøgsstationer i Norden.
Hvis resultaterne er tilfredsstillende,
kan sorten opnå S-mærke.
Mærkningen har eksisteret
siden midt i 1970’erne og udløber
ikke. Derfor kan en Smærkning
godt være ‘gammel’
og overhalet af nye og
bedre sorter. I forhold til kvalitetsbevidsthed
er min erfaring
at stadionfolk og greenkeepere
er mest bevidste om
sorter og kvalitet. Andre grønne
forvaltere er ikke lige så
stærke i kendskabet til sorter,
og for dem er mærkningen en
stor hjælp.“
Når man snakker om græsfrø,
kommer det hurtigt til at dreje
sig om plæner. Hvad betyder
gødskning for resultatet?
„Græsfrøene kan klare mange
ting, men tit er vækstjorden
ikke god nok. Og selv om jorden
er ok, skal man helst gødske
samtidig med at man sår
for at få græsset hurtigt i
gang. Vi har vidst det længe,
men det er ikke så let at få folk
til at gøre det i praksis, hverken
de professionelle eller ha-
veejerne. Der hersker en hårdnakket
myte om at man svider
frøene hvis man spreder gødning
samtidig med at man sår.
Typisk bruger man 3 kg græsfrø
pr. 100 kvadratmeter, og så
længe man holder sig til samme
mængde NKP, er der ikke
risiko for svidning.“
„I driften kan det være fristende
at gøde lidt ekstra, men
det giver kun resultat til en vis
grænse. Man kan sige at det er
lidt ligesom at tisse i bukserne
for at holde varmen. Hvis
græsset får for meget kvælstof,
vil det favorisere enårig
rapgræs der lettere end andre
græsser angribes af svampe.
Derfor kan man faktisk bruge
finjustering af kvælstofbalancen
til at minimere indholdet
af enårig rapgræs i sin plæne
og dermed reducere risikoen
for svampeangreb.“
Hvilken rolle spiller forbuddet
mod at bruge pesticider på offentlige
arealer?
„Især på fodboldbaner og
golfbaner skal mandskabet nu
i meget højere grad fungere
som gartnere. Der er fokus på
at græsset har det godt sådan
at det kan konkurrere med
ukrudtet og holde sig fri af
sygdomme. Gødning fordeles
f.eks. på 3-5 gange på fodboldbaner
i stedet for som tidligere
en gang i foråret for at
Plantedirektoratet står for en
frivillig værdiafprøvning hvor
sorterne testes for plæneegenskaber
på neutrale forsøgsstationer
i Norden - her i
Landvik i Norge. Hvis resultaterne
er tilfredsstillende, kan
sorten opnå S-mærke.
Foto: Asbjørn Nyholt.
græsset får en jævn konkurrenceevne.
Og så er de nyeste
græssorter typisk udvalgt på
tæthed, konkurrenceevne i
forhold til ukrudt, udseende
og slidstyrke. Derfor er de også
bedre til at fungere uden pesticider.“
„På golfbaner er udfordringen
især svampe på greens og
ukrudt på fairways. Svampene
angriber mest enårig rapgræs
der findes naturligt overalt og
Nysået græs inden første
slåning. Gødskning samtidig
med såning er vigtigt for at
få græsset hurtigt i gang så
det kan overhale ukrudtet.
Foto: Asbjørn Nyholt.
GRØNT MILJØ 6/2009
er god til at blomstre og kaste
frø, også selv om den bliver
klippet i 3 millimeters højde.
Den bør ikke findes i græsblandingerne,
men der kan
godt være lidt af den alligevel.
EU-normer siger at der må være
1% af ’andre’ arter i en frøblanding.“
Hvor stort et problem er skadedyr?
„På lette jorde har gåsebiller
været et stort problem de seneste
8-9 år, faktisk så stort at
jeg har set granvoksne mænd
næsten være på grådens rand
over deres ødelagte plæner.
Der findes et effektivt middel
til bekæmpelse som de fleste
får dispensation til at bruge,
også på offentlige arealer. Alternativet
er en omlægning,
som er en dyr proces.“
Hvor er de aktuelle tendenser
inden for græsfrø og plæner?
„I de sidste 10 år har vi set at
der bliver etableret flere og
flere plæner i ypperste kvalitet,
f.eks. i forbindelse med renovering
af slotshaver. De
gunstige økonomiske forhold
har gjort det muligt at kræse
særligt om nogle plæner. Samtidig
bliver der også etableret
naturgræs, så der er kommet
et større spænd mellem yderpunkterne
i typer af plæner og
dermed i efterspørgslen på
græsfrø.“
„Desuden kan man nu købe
græsfrø der er coatede - overtrukket
- med gødning på
overfladen. Det er