27.07.2013 Views

6 - Grønt Miljø

6 - Grønt Miljø

6 - Grønt Miljø

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Have & Landskab 09 TEMA<br />

5 Produktrevy<br />

43 Guide<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 1<br />

6 AUGUST<br />

2009<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>


2<br />

Have & Landskab Stand 25<br />

Nørrebroparken, København<br />

Inspirerende udemiljøer<br />

anlægges og vedligeholdes<br />

Torve & Veje<br />

Skolegårde & Sportsanlæg<br />

Boligområder<br />

Firmadomiciler<br />

Slotsparker<br />

Med base på Midtsjælland er vores<br />

150 engagerede medarbejdere klar til<br />

at rykke ud og gøre dine omgivelser<br />

grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk<br />

OK grøn anlæg as<br />

Tlf.: 57 53 75 09<br />

www.ok-as.dk<br />

Have & Landskab Stand 40<br />

KORTEGAARD.DK<br />

Danske træer<br />

til<br />

danske anlæg<br />

Vi gør Danmark<br />

grønnere<br />

P. Kortegaards<br />

Planteskole<br />

5550 Langeskov<br />

www.kortegaard.dk<br />

65 97 26 56<br />

kontakt@skag.dk<br />

www.skag.dk<br />

Have & Landskab<br />

Stand 281<br />

„Vi vil være<br />

Danmarks bedste<br />

anlægsgartnerfirma.<br />

Prøv at teste os!“<br />

Medarbejderne i Lars Aarup A/S<br />

Anlægsgartnermester<br />

Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve<br />

Tlf. 59 65 66 39<br />

E-mail: info@lars-aarup.dk.<br />

homepage: www.lars-aarup.dk<br />

Fra villahaver til slotsparker.<br />

Fra planlægning til sidste sten.<br />

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.<br />

58 16 47 00<br />

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør<br />

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke<br />

ODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ<br />

KALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


RUL DIN<br />

GRÆSPLÆNE UD<br />

ÅRET RUNDT<br />

SMÅ RULLER:<br />

40 x 250 x 1,5 cm<br />

= 1m 2 pr. rulle<br />

STORE RULLER:<br />

Bredde 50-81 cm.<br />

Længde op til 35 meter.<br />

Dansk<br />

Produceret<br />

1-24 m2 ..................................................... kr. 30,-<br />

25-99 m2 .................................................. kr. 25,-<br />

100-299 m2 ........................................... kr. 18,-<br />

300-999 m2 ........................................... kr. 15,-<br />

1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,-<br />

Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,-<br />

Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,-<br />

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />

............... kr. 30,-<br />

2 excl. moms & transport:<br />

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />

Have & Landskab Stand 424<br />

KOMMENTAR<br />

SLANK OG TJEKKET<br />

For niende gang og for sjette gang på fagskolen Selandia i<br />

Slagelse står fagudstillingen Have & Landskab for døren.<br />

Den debuterede i 1992 med nye friske idéer om en arbejdende<br />

udstilling i fri luft, mere i slægt med tidens uprætentiøse<br />

maskindemonstrationer end 80’ernes typiske haludstillinger<br />

med skinnende maskiner. Udstillingen blev tilmed<br />

holdt i de faglige organisationers eget regi omkring det nu<br />

nedlagte Have & Landskabsrådet. Det forklarer udstillingens<br />

navn hvor ‘park’ ellers er mere relevant end ‘have’.<br />

Formen er i store træk bevaret selv om der nu er næsten tre<br />

gange så mange udstillere og over tre gange så mange gæster.<br />

De første års idealisme og begejstring over at løfte i flok<br />

er dog afløst af en mere rå professionalisme. Entréen er faldet<br />

bort. Fagets blade annoncerer ikke mere gratis. Udstillingen<br />

kommer ikke mere rundt i landet. Og der er kun<br />

kommercielle stande, ikke indslag som DM i anlægsgartneri.<br />

Udstillingen er heller ikke så arbejdende så det gør noget.<br />

De fleste nøjes med at se og snakke. Maskinerne ses an, prøves<br />

ikke. Med større budgetter og overskud er udstillingen<br />

også reorganiseret. Kun fagets største organisationer står<br />

bag. Men stadig uden det ellers normale messefirma til at<br />

arrangere. Det har ikke svækket stabiliteten.<br />

Udstillingen er stor og har gode fysiske rammer. Planteskolerne<br />

er blevet mere aktive og har sikret udstillingen en<br />

større faglig balance selv om maskinerne fortsat er udstillingens<br />

økonomiske centrum. Men det er en rå udstilling uden<br />

ikke-kommercielle stande, konferencer og anden garniture.<br />

Udstillingen står og falder med at de almindelige stande i<br />

sig selv tilbyder indhold, variation og engagerede og vidende<br />

udstillere. Og det gjorde de sidste gang. Og forrige<br />

gang. Konceptet er nok blevet slankt, men meget tjekket.<br />

Udstillingens katalog ligger som altid hos <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>. Derfor<br />

er dette nummer et udstillingsnummer. Inderst 16 siders<br />

guide med stande, registre og kort til selve besøget. Uden<br />

om 80 siders produktrevy til orientering før og efter besøget.<br />

Både guide og blad ligger fremme på udstillingen som<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> dækker med omhu. Men besøg selv udstillingen.<br />

Udnyt muligheden for at træffes, og få detaljeret faglig<br />

information. Den fås ikke bedre.<br />

FORSIDEN<br />

Solen skinner på fagudstillingen Have & Landskab i 2005.<br />

Næste gang i 2007 brillerede vejrguderne nemlig kun med<br />

gråvejr og regn. Begge gange var stedet erhvervsskolen<br />

Selandia CEU i Slagelse. Arealet lægger fra den 26. til den<br />

28. august for sjette gang græs og grus til Have & Landskab,<br />

denne gang med rekordmange udstillere, omkring 240. Krisen<br />

har aldrig rigtigt har ramt det grønne område. Sidste<br />

gang var der næsten 10.000 gæster.<br />

GRØNT MILJØ<br />

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C<br />

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk.<br />

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 2065 1507.<br />

Lars Lindegaard Thorsen, (sign. lt). lt@dag.dk. Tlf. 2065 4507.<br />

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.<br />

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.<br />

Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere.<br />

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200.<br />

Distribueret: 1.7.07-30.6.08: 4.321 jf. Fagpressens Medie Kontrol.<br />

Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år.<br />

Medlem af Danske Specialmedier. 27. årgang. ISSN 0108-4755.<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 3


4<br />

Maksimal kraft<br />

– unikke fordele<br />

Husqvarna 355Rx er vores stærkeste rydder, og den er alligevel<br />

utrolig let at arbejde med pga. dens lave vægt og mange<br />

ergonomiske detaljer. Den har tilmed de laveste vibrationer<br />

i sin klasse, hvilket er godt nyt ikke bare for brugeren,<br />

men også for motorens ydeevne og holdbarhed.<br />

X-Torq-teknologi giver ekstra motorkraft og reducerer<br />

benzinforbruget med op til 20%, mens udstødningsgasserne<br />

reduceres med op til 60%. Husqvarna 355Rx<br />

– en utroligt let og effektiv rydder.<br />

Få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 45 87 79 79 eller www.husqvarna.dk.<br />

www.husqvarna.dk<br />

© 2009 Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna and other product and feature marks are trademarks of Husqvarna AB (publ).<br />

HUSQVARNA 355Rx<br />

53,3 cm³, 3.8 hk, 9.1 kg<br />

Pris excl. moms 7. 596,-<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


GRÆSKLIPPERE side 6<br />

BÆNKE side 10<br />

STAUDER side 10<br />

FLISHUGGERE side 14<br />

ASFALT side 16<br />

GØDNING side 18<br />

AFFALDSKURVE side 18<br />

UDLEJNING 22<br />

TRAKTORER side 24<br />

HEGNSKLIPPERE side 26<br />

ALLÉTRÆER side 28<br />

MOTORSAVE side 30<br />

BETONVARER side 32<br />

LYSKILDER side 36<br />

PRODUKTREVY<br />

INTRO TIL HAVE & LANDSKAB 09<br />

ARBEJDSTØJ 38<br />

KOMPRIMERING 40<br />

TERMISK UDSTYR 60<br />

SPRINGVAND 62<br />

LANDSKABSPLANTER 64<br />

STUBFRÆSERE 66<br />

NATURSTEN 68<br />

Fagfolk fortæller om nogle af fagets produkter.<br />

Marked, historie, tendenser, nyheder, teknik.<br />

UDDANNELSER 70<br />

GRAVE-LÆSSEGREJ 74<br />

SOMMERBLOMSTER 76<br />

PRYDBUSKE 78<br />

CYKELSTATIVER 80<br />

BILER 82<br />

UDSTYR TIL GREENS 84<br />

Brug produktrevyen til at orientere dig før udstillingen. Eller efter.<br />

Brug guiden når du går rundt på udstillingen. Det er de midterste 16 sider.<br />

Både produktrevyen og guiden ligger fremme som særtryk ved Have & Landskabs indgange.<br />

LEGEREDSKABER 86<br />

BUSKRYDDERE 88<br />

GRÆSFRØ 90<br />

GRUS OG STEN 92<br />

PLÆNEMASKINER 94<br />

FORMANDSSAMTALE 96<br />

TRAILERE 98<br />

Se guiden for<br />

Have & Landskab 09<br />

på de midterste<br />

16 sider!<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 5


PRODUKTREVY 1: GRÆSKLIPPERE<br />

De store plæners herrer<br />

Græsklipning er formentlig<br />

den største enkeltopgave i<br />

hele den grønne sektor. Både i<br />

haver, parker, på fodboldbaner<br />

og golfbaner. Det afspejles<br />

i maskininvesteringen og i et<br />

stort og nuanceret udbud af<br />

græsklippere. Vi har talt med<br />

salgskonsulent gennem 33 år<br />

Ole Knuth fra Svenningsens<br />

Maskinforretning der bl.a. importerer<br />

de velkendte mærker<br />

Ransomes og Jacobsen.<br />

Vi skal have et overblik over<br />

klippeprincipperne.<br />

„Cylinderklipperen klipper<br />

stråene over i et rigtigt klip.<br />

Knive og modstål laver et rent<br />

snit. Rotorklipperen slår stråene<br />

over med sine rotorer, og<br />

slagleklipperen slår dem over<br />

med sine slagler. Det rene snit<br />

nedsætter både udtørringen<br />

og risikoen for sygdomme.<br />

Desuden er plænen stadig<br />

grøn efter en klipning. Når<br />

man bruger rotor- eller slagleklipper,<br />

kan der komme et gulligt<br />

skær over plænen fordi<br />

stråene får en brun rand hvor<br />

de er revet over.“<br />

Og leen og fingerklipperen<br />

hører kun hjemme på musset?<br />

„Til plæner bruges de i hvert<br />

fald ikke mere. Mig bekendt<br />

bruges fingerklipperen kun til<br />

at klippe siv.“<br />

Og hvornår bør man så vælge<br />

hvilket princip?<br />

„Cylinderklipperen er beregnet<br />

til alle steder hvor man stil-<br />

6<br />

ler høje krav til græssets kvalitet.<br />

Golfgreens og stadionanlæg<br />

giver sig selv, men cylinderklipperen<br />

er også god på<br />

fairways, træningsbaner, i parker<br />

og haver hvor klippehøjden<br />

ikke er over 15 cm. Man<br />

vælger rotor- eller slagleklipperen<br />

når græsset er højere eller<br />

hvis man springer over. Rotorklipperen<br />

tager op til cirka<br />

40 cm, og slagleklipperen op<br />

til halvanden meter, men de er<br />

ikke hurtigere eller billigere i<br />

drift end cylinderklipperen.“<br />

Cylinderklipperen forudsætter<br />

altså regelmæssig klipning?<br />

„Hvis der går mere end en<br />

uges tid mellem klipningerne<br />

man kan få de tørre frøstande<br />

med mere som cylinderklipperen<br />

måske ikke helt kan tage.<br />

Det sker ikke hvis man klipper<br />

1-2 gange om ugen.“<br />

Slagleklipperen er landbrugets<br />

grønthøster der er kørt ind i<br />

byen. Klipper den pænt nok?<br />

“Slagleklipperen leverer<br />

med sine mange fine slagler<br />

faktisk et udmærket resultat,<br />

jeg vil sige bedre end rotorklipperen,<br />

men den er også<br />

større og tungere end rotorklipperen.<br />

Vi har prøvet at lancere<br />

en mindre slagleklipper,<br />

men uden succes.“<br />

Græsafklippet varierer også efter<br />

klippertypen, ikke?<br />

„Cylinderklipperen klipper<br />

korte stykker strå af, og klipper<br />

man tit nok, falder de<br />

usynligt ned i græsset. Rotor-<br />

Grasshopper importeret af H.A. Fog A/S var først med zeroturn. Den har<br />

de store hjul foran. De senere tilkomne mærker har dem bagerst.<br />

Rotorklipper, her Toro 5910-D Groundsmaster med 99 hk og 490 cm<br />

arbejdsbredde. Importør er SC Svend Carlsen A/S.<br />

klipperen lægger græsset i<br />

klumper, enten til siden eller<br />

bagud. Lægges det bagud fordeles<br />

det bedst, og man undgår<br />

at afklip og sten f.eks. blæses<br />

ud på vejre og stier. Slagleklipperen<br />

pulveriserer græsset<br />

fuldstændigt.“<br />

Hvad opnår man når rotorklipperen<br />

er forsynet med ‘bioklip’<br />

eller ‘mulching’?<br />

„Så er der under rotorskjoldet<br />

en ring eller plade der skaber<br />

et vacuum der holder afklippet<br />

tilbage så det findeles<br />

mere, men det betyder også at<br />

maskinen dør når man klipper<br />

i højt græs. Pladen eller ringen<br />

kan afmonteres, og det gør<br />

man også tit i kommunerne.“<br />

Er opsamling af afklippet noget<br />

man give sig i lag med?<br />

„Ikke på plæner. Der er det<br />

bedre og billigere at klippe så<br />

tit at det ikke er nødvendigt at<br />

opsamle afklippet. Så slipper<br />

man for at køre frem og tilbage<br />

med afklippet, man slipper<br />

for stinkende bunker af afklip<br />

og kan tilmed udnytte den<br />

næring der er i afklippet. Kun<br />

når græsset er højt, og man<br />

bruger slagler kan det svare<br />

sig, bl.a. fordi det pulveriserede<br />

græs fylder mindre.“<br />

Vil du give et rids af den historiske<br />

udvikling?<br />

„Den allerførste græsklipper<br />

var en cylinderklipper der oprindeligt<br />

var udviklet til at klippe<br />

luven på gulvtæpper. I 1868<br />

viste Ransomes den første<br />

græsklipper som man kunne<br />

gå med. Den første hestetrukne<br />

cylinderklipper kom i 1901,<br />

og frem til 1960’erne var det<br />

almindeligt at klippe store anlæg<br />

med koblede led bag en<br />

hest eller traktor. Den første<br />

første selvkørende plæneklipper<br />

til at sidde på kom allerede<br />

i 1907, men blev først udbredt<br />

meget senere. De små motoriserede<br />

håndskubne klippere<br />

dukkede op i 50’erne. Fra omkring<br />

1970 begynder vi så at se<br />

de moderne typer med selvkørende<br />

3-ledsklippere og traktortrukne<br />

3- og 5-ledsklippere.<br />

Fra midt i 70’erne kom de også<br />

som rotorklippere. Slagleklipperne<br />

dukkede op på plænerne<br />

fra midt i 80’erne.“<br />

Hvilke maskinstørrelser og ty-<br />

Hybrid-cylinderklipperen Jacobsen Eclipse 322 er på vej til Danmark<br />

Billedet er taget ved en produkttest i Spanien her i sommer.<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


GRØNT MILJØ 6/2009 7


5-leds cylinderklipper, her John Deeres Fairwayklipper 8700 der importeres af Nellemann Agro.<br />

per er der på markedet? Lad os<br />

se bort fra håndmodellerne.<br />

„Vores mest populære selvkørende<br />

cylinderklipper er<br />

Ransomes Commander med<br />

fem led og 350 cm klippebredde.<br />

Ellers fås den type med tre<br />

led og 200 cm klippebredde.<br />

De selvkørende rotorklippere<br />

kan have klippebredder fra<br />

120 cm og op til 4 meter. De<br />

små af dem, typisk op til 160<br />

cm, er blevet baghjulsstyrede<br />

zero-turn-klippere. De er meget<br />

manøvredygtige, kan komme<br />

rundt alle vegne og efterlader<br />

meget lidt afpudsning,<br />

også fordi de kan klippe under<br />

fodhegn og buske. Så kan man<br />

jo få klippeaggregater i bredder<br />

fra 160 til 350 cm til montering<br />

på traktorer, små som<br />

store. Man kan se at vejrabatter<br />

både bliver slået både med<br />

havetraktor og en stor landbrugstraktor.<br />

Folk vil det meget<br />

forskelligt. Derimod er det<br />

8<br />

blevet sjældent at vi sælger<br />

klippere til tohjulstraktorer.“<br />

Og prisniveauet?<br />

„De selvkørende 3- og 5ledsklippere<br />

ligger på 200.000<br />

til 500.000 kr. Zeroturn-klipperne<br />

ligger på 60- til 130.000<br />

kr. og aggregaterne fra 45- til<br />

270.000 kr.“<br />

Kan de selvkørende klippere<br />

også bruges til andre redskaber<br />

som en redskabsbærer?<br />

„Normalt ikke. Vi har dog en<br />

enkelt model der også kan<br />

monteres med flere slags klippere,<br />

kost, skraber med mere.“<br />

Hvilken rolle spiller klipningen<br />

når man ikke må bekæmpe<br />

ukrudt med pesticider?<br />

„Jo oftere man klipper, desto<br />

mere stresses ukrudtet. Men<br />

klipningen fjerner ikke alt, heller<br />

ikke selv om man før klipningen<br />

bruger strigle så ukrudtet<br />

rejses mere op og derfor<br />

klippes mere i stykker.“<br />

Spiller jordkomprimering no-<br />

Redskabsbærer - her Holder 4.80-H - med en 7-leds Ransomes/GMR<br />

Cylinderklipper med en klippebredde på hele 4,65 meter.<br />

gen rolle set i forhold til græsklipning?<br />

„Alle maskinerne er lavet så<br />

de har et meget lavt marktryk.<br />

Dækket og dæktrykket skal<br />

være det helt rigtige. Når det<br />

alligevel er nødvendigt at dybdelufte<br />

jorden, er det på<br />

grund af brugen. Fodboldstøvler<br />

med deres knopper er slemme<br />

til at komprimere jorden.“<br />

Hvad er tendensen inden for<br />

maskinudviklingen af græsklippere?<br />

„Der er generelt ikke det<br />

helt store, men jeg vil dog sige<br />

at den første hybridmaskine er<br />

på vej. Det er en basismaskine<br />

med dieselmotor og en generator<br />

der lader et batteri op.<br />

Man kan køre ud til golfbanen<br />

med dieselmotoren, slukke<br />

den, og klippe græs hele dagen<br />

med elmotoren. Der er ingen<br />

hydraulik, alt er elektrisk<br />

drevet. Fordelen er ikke bare<br />

at man slipper for støj og os på<br />

banen, man slipper også for<br />

oliespild og får meget lavere<br />

driftsomkostninger når man<br />

ser det over ti år.“<br />

Og ikke noget med at rotor eller<br />

cylinder får overtaget eller<br />

der opstår helt nye klippeprincipper?<br />

„Det tror jeg ikke. I de godt<br />

30 år jeg har fulgt området har<br />

tendenserne skiftet lidt, f.eks.<br />

med om man hellere ville have<br />

rotorklippere end cylinderklippere,<br />

men generelt har der ikke<br />

været de store udsving. Vi<br />

har f.eks. i mange år solgt omkring<br />

20 store cylinderklippere<br />

om året. Jeg tror ikke på at det<br />

ændrer sig ret meget.“<br />

Hvordan har de selvkørende<br />

maskiner udviklet sig arbejdsmiljømæssigt?<br />

„De er udviklet så de er beregnet<br />

til at man sidder i dem<br />

6-7 timer om dagen. Det opnår<br />

man f.eks. med luftaffjedrede<br />

sæder, kabiner med klimastyring<br />

og et let overtryk så støv<br />

og pollen holdes ude.“<br />

Hvordan ser det danske marked<br />

ud når vi taler om professionel<br />

størrelse og kvalitet, og<br />

ikke håndskubne modeller?<br />

„Inden for de selvkørende<br />

klippere er der nogle store<br />

klassiske mærker, Ransomes<br />

fra England, Jacobsen og Toro<br />

fra USA. Så er der John Deere<br />

der har været 10-12 år på markedet.<br />

Jacobsen har navn efter<br />

en dansk indvandrer som allerede<br />

lavede græsklippere før<br />

han for 85 år siden tog til USA.<br />

Der er flere producenter af<br />

klippeaggregater, f.eks. danske<br />

GMR som kan bruges til<br />

alle mulige traktorer.“<br />

Hvad er den største nyhed<br />

branchen kan vise på næste<br />

Have & Landskab?<br />

„Vi håber at vise en ny hybridklipper<br />

som Jacobsen har<br />

testet gennem fem år. Vi kan i<br />

alle tilfælde vise en ny robust<br />

og stærk treledscylinderklipper<br />

Jacobsen E311 og en ny Kubota<br />

zeroturn-klipper.“ sh<br />

DE UDSTILLER GRÆSKLIPPERE PÅ<br />

HAVE & LANDSKAB<br />

AGCO Danmark A/S, stand 142<br />

ATCO Danmark, stand 197<br />

Arctic Machine DK, stand 120<br />

Brdr. Holst Sørensen A/S, stand 139<br />

Chrois ApS, stand 128<br />

Epoke A/S, 173<br />

F.M. Maskiner ApS, stand 163<br />

GGP/Belos, stand 164<br />

GMR Maskiner A/S, stand 187<br />

Hako Danmark A/S, stand 188<br />

Hans Møller Vej- & Park A/S, stand 140<br />

Hansen & Kiilsholm A/S, stand 117<br />

H.C. Petersen Danmark A/S, stand 160<br />

Henrik A. Fog A/S, stand 159<br />

H.G. Enemark A/S, stand 172<br />

Husqvarna Skov & Have A/S, stand 92<br />

Ingvard Madsen, stand 115<br />

Jonsered A/S, stand 435<br />

Ketner Outdoor A/S, stand 410<br />

Kiba Parkmaskiner ApS, stand 231<br />

Klippo Danmark A/S, stand 90<br />

Lynex, stand 54<br />

MaskinhandlerIndkøbsrin., stand 214<br />

MTD Products Denmark, stand 191<br />

Nellemann Agro A/S, stand 170<br />

A/S Niels Larsen, stand 203<br />

Norcar BSB, stand 123<br />

Parkland Maskinfabrik A/S, stand 162<br />

Præstbro Maskiner A/S, stand 208<br />

SC-Svend Carlsen A/S, stand 161<br />

Scan-motor A/S, stand 182<br />

Spearhead A/S, stand 189<br />

Special Maskiner, stand 183<br />

Stihl, stand 405<br />

Svenningsens Maskinforr., stand 180<br />

Sønderup Maskinhandel, stand 157<br />

Texas A/S, stand 72<br />

Tima Products A/S, stand 138.<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


De sande mestre indtager<br />

Have & Landskab!<br />

Fleksible, økonomiske og helt uden begrænsninger. Det er Belos. Sande mestre med<br />

uanede anvendelsesmuligheder – uanset årstid! Kom selv og se og hør hvad vores<br />

maskiner kan gøre for dig og din virksomhed. Du fi nder os naturligvis på årets store<br />

Have & Landskab messe i Slagelse den 26.-28. august 2009, stand 164.<br />

Have & Landskab ‘09<br />

FAGUDSTILLING FOR FAGFOLK I HAVE, PARK OG LANDSKAB<br />

Slagelse 26. - 28. august 2009<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 www.belos.dk<br />

9<br />

Find den nærmeste Belos forhandler på www.belos.dk


Byens siddepladser har ikke længere nødvendigvis kun én funktion. Man kan slænge sig og sidde vendt i alle<br />

retninger og følge med i byens liv. Foto: ZENZO<br />

PRODUKTREVY 2: BÆNKE<br />

Både pusterum og legeredskab<br />

En bænk er den moderne<br />

version af en træstub<br />

hvor den trætte rejsende<br />

hviler sine mødige ben. Ethvert<br />

byrum tilbyder i dag sine<br />

forbipasserende en eller<br />

anden form for siddemulighed.<br />

Vi har talt med Philip<br />

Bertel, indehaver af Zenzo.<br />

Hvorfor findes der mange<br />

bænke, men meget få borde<br />

i det offentlige rum?<br />

”Ja, det klassiske bordebænkesæt<br />

eller restepladssættet<br />

ser vi ikke i det offentlige<br />

rum. Det har sin årsag<br />

i at man ikke vil have<br />

folk til at trække ud med<br />

grillen, og man vil ikke have<br />

nogen til at overnatte på<br />

bordene. Man ser det til<br />

gengæld i mange gårdhaver,<br />

i nærheden af boligkomplekser,<br />

og det er boligselskaber<br />

selv som laver dem.<br />

Men fordi man ikke vil have<br />

folk til at slå sig ned alt for<br />

længe og svine, er bordene<br />

ikke efterspurgt i byrum.”<br />

Hvor skal man bruge en<br />

bænk uden ryglæn, en plint?<br />

”Vi ser oftere og oftere<br />

plinte i det offentlige, yngre<br />

byrum hvor yngre mennesker<br />

bruger dem til mere<br />

end at sidde. Man lægger<br />

sig, man slænger sig, man<br />

hopper op på den. Der er<br />

flere kommuner som har<br />

nogle unge mennesker som<br />

hænger ud i et område. Her<br />

laver kommunen en aktivi-<br />

10<br />

tetspark, eller hvad de nu<br />

kalder det, og deri indgår<br />

skatingmøbler og mere rå<br />

ting, så derfor bliver det lidt<br />

mere legefunktioner ud over<br />

det at sidde. Det er en trend<br />

for tiden - at man laver små<br />

byrum hvor der skal være<br />

aktiviteter, og her bruger<br />

man plinte. Landskabsarkitekterne<br />

kan godt lide at<br />

møblerne kan bruges til andet<br />

end blot at sidde. Derfor<br />

ser vi også en udvikling hvor<br />

mange gerne vil bruge sten<br />

eller beton og simpelthen<br />

sætter en firkantet blok, en<br />

klump eller en plint eller en<br />

bænk som du kan bruge til<br />

andet end at sidde på. Det<br />

kan du ikke hvis du tager en<br />

traditionel bænk.“<br />

„Den traditionelle bænk<br />

med ryglæn vil du typisk se i<br />

en park eller ved et grønt<br />

areal. Her er det ikke de<br />

samme gæster der kommer,<br />

som er på et torv eller et<br />

byareal hvor man også gerne<br />

vil have lidt aktivitet. Det<br />

kommer altså an på byrummet,<br />

for de lidt pænere steder<br />

hvor man gerne vil have<br />

at folk sætter sig ned og<br />

slapper af, er typisk dér hvor<br />

man bruge en bænk med<br />

ryglæn. Det kan være et<br />

strøg hvor du har shoppingmuligheder,<br />

og du lige trænger<br />

til at sidde.”<br />

Hvordan er udviklingen i<br />

materialer til bænke?<br />

”Ud over at der til flere og<br />

flere projekter bliver anvendt<br />

f.eks. sten og beton til<br />

at skabe andre former for<br />

siddeflader, så er FSC-certificeret<br />

træ noget der bliver<br />

mere og mere efterspørgsel<br />

på. FSC-certificeringen betyder<br />

jo at du kan spore dit<br />

træ. Det er et træ som du<br />

ved hvornår er plantet, og<br />

det har et internationalt<br />

nummer så du kan se at det<br />

ikke er træ som er kløvet i<br />

en eller anden regnskov på<br />

ulovlig vis. Der er en klar<br />

stigning på efterspørgslen af<br />

den slags bæredygtigt træ.”<br />

Hvad kan vi forvente os at se<br />

i fremtiden?<br />

„Hvis man ser på Nordeuropa<br />

og i hvert fald i Danmark,<br />

så har vi enormt mange<br />

arkitekter som godt kan<br />

lide nogle rene linjer. Det<br />

smitter naturligvis af på det<br />

du ser udenfor i forbindelse<br />

med bygninger. Det er en<br />

udvikling som er kommet<br />

over de seneste 20 år, og generelt<br />

over hele Europa er<br />

det moderne udtryk og de<br />

rene linjer den klart mest<br />

markante tendens. Udtrykket<br />

er enkelt uden forstyrrende<br />

elementer. Den romantiske<br />

stil synes jeg ikke<br />

at man ser så meget i de nye<br />

møbler.Sådan er det med<br />

den nye generation af designere<br />

og arkitekter. Det er<br />

noget vi kommer til at se<br />

fremover mere og mere.“<br />

„Hvis man tager en plint,<br />

så er den jo mere stringent<br />

end en traditionel bænk.<br />

Det tror jeg at der er mange<br />

arkitekter som godt kan lide,<br />

det stringente look. Vores<br />

arkitektur i Danmark er meget<br />

cube-agtig, og derfor<br />

vælger arkitekterne også noget<br />

som ikke forstyrrer billedet.<br />

Sådan et ryglæn kan<br />

godt forstyrre billedet, så<br />

der er valget altså tit rent<br />

æstetisk og designmæssigt i<br />

forhold til hvad der passer<br />

ind i byggeriet. Vi kan altså<br />

forvente mindre og enklere<br />

designs. Både af hensyn til<br />

de flere funktioner som en<br />

bænk skal opfylde i dag og<br />

på grund af æstetikken.“<br />

Hvad koster en bænk?<br />

„Der er bænke fra 3.000<br />

og til 50.000. Det er jo et<br />

stort spænd, men den typiske<br />

bænk som en kommune<br />

køber ligger på 5.000-6.000<br />

kroner.“ lt<br />

DE UDSTILLER BÆNKE PÅ<br />

HAVE & LANDSKAB<br />

Flexys ApS, stand 46<br />

Falco A/S, stand 385<br />

Jessing ApS, stand 370<br />

G9 Udventar ApS, stand 372<br />

Mastellone – Projekt, stand 376<br />

Out-Sider A/S, stand 375<br />

Rubæk & Co ApS, stand 460<br />

Scan Servo ApS, stand 451<br />

Ulefos NV A/S, stand 355<br />

Veksø A/S, stand 367<br />

Vestre A/S, stand 358.<br />

Den originale københavnerbænk tegnet for over 200 år siden gør stadig<br />

et solidt indtryk med sine brede planker og sorte støbejern. Foto: G9.<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


For fem år siden anlagde Peter terrasse med<br />

betonliser. Der er sket meget på de fem år.<br />

Nu ser terrassen sådan ud…<br />

LÆG EN SMUK NY TERRASSE<br />

MED SANDSTEN<br />

RED SANDSTONE<br />

GREY SANDSTONE<br />

...og lad naturen levere råmaterialerne.<br />

En smuk og vedligeholdelsesfri sandstensbelægning<br />

bliver bare kønnere og kønnere med årene.<br />

Dine nye LITHOS natursten lægges stabilt i terrasse-fugesand<br />

fra PROMAQ og overladebehandles med Stoneguard. Så er der<br />

spærret effektivt for ukrudt og algebegroning – hver eneste<br />

sandstenslise træder i karakter med sit eget farvespil, sin egen<br />

personlighed. Sandsten fra LITHOS er den unikke<br />

og langtidsholdbare løsning til din have.<br />

Og de tåler både højtryksspuling,<br />

klor og saltspredning.<br />

KONTAKT OS FOR VAREPRØVER OG KATALOGER.<br />

RING 97 11 83 93.<br />

Have & Landskab stand 352<br />

WWW.LITHOS.DK<br />

GRØNT MILJØ 6/2009<br />

Se vores hjemmeside eller ring 97 11 83 93 for yderligere information om naturstensfliser. Priser fra kr. 499,- pr. m2<br />

11


Katteurt i følgeskab med blåhat, og med græsser der fremhæver staudernes form og farve. Foto: LL.J. Jensen.<br />

PRODUKTREVY 3: STAUDER<br />

Glæden har aldrig været større<br />

Stauder er indbegrebet af<br />

blomster. Stauder er dynamiske,<br />

de forandrer sig året<br />

rundt og giver til stadighed<br />

oplevelser. Kombinationsmulighederne<br />

med andre planter<br />

er uudtømmelige. Stauder har<br />

været populære i flere hundrede<br />

år. Valget af planter har<br />

ændret sig med tiden, men<br />

også måden at bruge dem på.<br />

Mange af de populære stauder<br />

fra begyndelsen af 1900tallet<br />

er stadig i handlen.<br />

Jeg har talt med Anne Stine<br />

Hansen der i tre år har arbejdet<br />

på staudeplanteskole i Holland.<br />

Anne Stine er nu kom-<br />

12<br />

met til Danmark og har i fællesskab<br />

med Finn Bruun netop<br />

taget hul på første sæson i<br />

egen staudeplanteskole. Planteskolen<br />

hedder Anne Stine<br />

Stauder og ligger i Stenlille<br />

midt på Sjælland.<br />

Hvordan ser det ud med hensyn<br />

til forbruget af stauder, og<br />

kan du sige noget om staudernes<br />

betydning i dag?<br />

„Forbruget er heldigvis stadig<br />

stigende på trods af kriser<br />

med mere. Glæden ved og interessen<br />

for stauder har aldrig<br />

været større, og interessen går<br />

ikke kun på selve blomstrin-<br />

Gyldne farver med solhat og græsser. Foto: LL.J. Jensen.<br />

gen, men også på andre egenskaber<br />

ved stauderne f.eks.<br />

bladformer og løvfarver. Og så<br />

er der en stigende interesse for<br />

stauder til bl.a. offentlige anlæg<br />

og haver og ved kontorbyggerier.<br />

Det er skønt, og kan<br />

give de grønne områder helt<br />

nye dimensioner. Desværre ses<br />

det ofte at der ikke bliver sat<br />

ressourcer af til pasningen,<br />

især i starten, og så gror det til<br />

i ukrudt. Selv de bedste bunddækkestauder<br />

er ikke vedligeholdelsesfrie.“<br />

Hvorfor tror du at stauderne er<br />

kommet igen og bliver ved<br />

med at være populære?<br />

Geranier i stauderabat. Foto: LL.J. Jensen.<br />

„I dag skal haverne være<br />

frodige og farverige, og det<br />

må godt se naturligt ud. I gamle<br />

dage kaldte man stauder for<br />

kone-planter, ikke uden<br />

grund. Det er stadig kvinderne<br />

der bestemmer i hjemmet - og<br />

i haven og kvinderne har fået<br />

bedre økonomi, og kan selv<br />

købe. Kvinderne er også blevet<br />

tydeligere på arbejdsmarkedet<br />

hvor de også har fået indflydelse<br />

på friarealerne. Vi kalder<br />

stadig stauder for dame-planter.<br />

Nogle enkelte, ofte de lidt<br />

større planter, som Eupatorium,<br />

hjørtetrøst og Helenium,<br />

solbrud kan man dog kalde for<br />

’mandestauder’.<br />

Stauder kan købes i forskellige<br />

kvaliteter og størrelse, f.eks. i<br />

0,5 og 3 liter potte. Hvilke fordele<br />

og ulemper er der ved<br />

det?<br />

„Der er ingen tvivl om at<br />

store planter er en bedre vare.<br />

Rodnettet er større, og selve<br />

planten er også større, dvs.<br />

den ser ud af mere ved plantning.<br />

Desuden har de større<br />

planter lettere ved at klare sig,<br />

og komme i gang, men det<br />

kræver en ekstra ompotning<br />

og pasning et ekstra år, og det<br />

koster selvfølgelig penge. De<br />

private vil ikke betale merudgiften,<br />

og det er dyrere at<br />

plante store planter selv om<br />

der skal bruges færre af dem,<br />

men mange steder er det ikke<br />

problemet da det hurtigt er<br />

sparet på vedligeholdelsen.<br />

Er der mode i valget af stauder,<br />

og hvor hurtigt ændrer efterspørgslen<br />

sig?<br />

„Der er selvfølgelig mode i<br />

alt, men det er forbløffende<br />

hvor mange stauder der har<br />

holdt i utrolig mange år og<br />

stadig bruges flittigt. Farverne<br />

ændrer sig lidt. Lige nu er der<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


voksende efterspørgsel efter<br />

flere farver, 50’erne er inspirationen.<br />

Den lyserøde, lilla bølge<br />

fortsætter dog også, den<br />

kommer vi aldrig af med. Der<br />

er en tendens til at blande noget<br />

mere, de store flader er ikke<br />

så moderne, det må godt se<br />

naturligt og selvgroet ud, det<br />

må godt ligne naturen udenfor.<br />

Måske kommer der en gulorange<br />

periode, men det går<br />

langsomt.“<br />

„Hosta- og Geranium-feberen<br />

har nu raset i adskillige år,<br />

og det bliver den ved med, så<br />

dem kommer vi ikke udenom.<br />

Det er utrolig populære planter<br />

der findes i mange sorter,<br />

næsten til ethvert bed, og de<br />

er relativt lette at have med at<br />

gøre. Da de også muterer relativ<br />

nemt, og de tilmed er nemme<br />

at krydse med hinanden,<br />

kommer der ofte nye sorter i<br />

sortimentet, hvilket holder interessen<br />

ved lige. Heuchera,<br />

alunrod var en døgnflue, men<br />

interessen for Echinacea og juleroser<br />

er stabil og let stigende.<br />

Desuden er der relativ stor<br />

interesse for planter der danner<br />

’slør i luften’, f.eks. Knautia<br />

og Sanguisorba, kvæsurt. Sanguisorba<br />

er der muligheder i.<br />

Det er en robust og elegant<br />

plante. Når den først har etableret<br />

sig, er der næsten intet<br />

der kan slå den ud.“<br />

Hvordan opformeres stauder i<br />

et moderne staudegartneri i<br />

dag?<br />

„Ved halvfabrikata, de såkaldte<br />

plugs, hvor man køber<br />

planterne, meget små og derefter<br />

selv potter op. På den<br />

måde kan man på relativ kort<br />

tid få rigtig mange planter i<br />

gang, meget hurtigt.“<br />

Hvordan ser du på fremtiden<br />

for staudeplanteskoler i Danmark?<br />

„Fortrøstningsfuldt, der er et<br />

stort marked i Danmark. Handelen<br />

på nettet er voksende,<br />

det vil der blive endnu mere<br />

af, men interessen for planteskoler<br />

med et forholdsvis bredt<br />

sortiment hvor man kan se<br />

planterne og vælge dem selv,<br />

vil stadig være populært. Det<br />

gælder selvfølgelig primært<br />

for de private, derfor sælger vi<br />

selv direkte og satser på det.<br />

Transport er ved at være en<br />

væsentlig omkostning som skal<br />

lægges til prisen. Det vil komme<br />

de danske staudeplanteskoler<br />

til hjælp. Hidtil er den<br />

store konkurrence kommet fra<br />

Holland, men der vil i de kommende<br />

år være et øget pres fra<br />

producenter i bl.a. Polen, og<br />

det er svært at forudse hvad<br />

det får af betydning.“<br />

Tekst: Lise-Lotte Juul Jensen, landskabsarkitekt<br />

og havekonsulent.<br />

For udstillere af stauder på Have &<br />

Landskab henvises til oversigten over<br />

planteudstillere på side 53.<br />

Nogle af planteskolens moderplanter hos Anne Stine Stauder.<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 13


Skivehuggeren (til venstre) har en<br />

roterende skive med indbyggede<br />

knive. Tromlehuggeren (til højre)<br />

har en roterende cylinder med huller<br />

med knive.<br />

PRODUKTREVY 4:<br />

FLISHUGGERE<br />

Med både<br />

skive og<br />

tromle<br />

Når man skal beskære og<br />

udtynde bevoksninger, er<br />

flishuggeren næsten uundværlig.<br />

De afskårne grene kan flises<br />

på stedet. Men flisen kan<br />

også være selve målet når man<br />

producerer flis til afdækning<br />

eller til flisfyringsanlæg. Vi har<br />

talt med Jesper Carsten Nielsen,<br />

direktør i Nordisk Green-<br />

Teeth der importerer de amerikanske<br />

flishuggere fra Bandit<br />

USA.<br />

Hvilke typer af flishuggere<br />

bruger vi i dag?<br />

„Ser man på selve huggeprincippet<br />

har vi skivehuggere<br />

og tromlehuggere. Der er en<br />

lidt større dominans af skivehuggere,<br />

men tromlehuggerne<br />

er ved at blive blive mere populære<br />

og få en større mar-<br />

Trailermonteret flishugger NHS 720 IDR4SE med 52 hk. Den tager stammer op til 17,5 cm i diameter.<br />

14<br />

kedsdel fordi de producerer<br />

færre stikkere, det vil sige lange<br />

uhuggede grenstykker. De<br />

fleste flishuggere er motordrevne<br />

med egen motor og<br />

opbygget på en lille trailer. De<br />

er indregistreret med nummerplade<br />

og sættes efter en bil<br />

som en trailer. Flishuggere kan<br />

også være pto-drevne og monteret<br />

på en traktor, men de er<br />

selvfølgelig ikke lige så mobile.<br />

Før talte man også om vingebladshuggere<br />

og skruehuggere.<br />

Gør man stadig det?<br />

„Nej, de produceres ikke<br />

mere.“<br />

Hvor længe har vi brugt flishuggere<br />

i Danmark?<br />

„Vi har haft dem i cirka 40<br />

år. I begyndelsen var det mest<br />

almindeligt med pto-drevne<br />

modeller. Det er først de sidste<br />

25 år at mobile flishuggerne er<br />

blevet rigtigt udbredte.“<br />

Fortæl lidt generelt om hvordan<br />

skive- og tromlehuggeren<br />

fungerer.<br />

„Skivehuggere har en tung<br />

roterende skive med et antal<br />

knive monteret på siden.<br />

Tromlehuggere består af en<br />

roterende cylinder med fordybninger<br />

hvor der er placeret<br />

knive. Indføringsvalsene er<br />

monteret tæt på tromlen så<br />

der ikke er mulighed for at<br />

lave stikkere. Desuden sidder<br />

der fastmonteret små knive<br />

som skærer de grene der alligevel<br />

smutter igennem. Tromlehuggeren<br />

har en mere konstant<br />

angrebsvinkel på træet<br />

end skivehuggeren og giver<br />

derfor en mere ensartet flis.“<br />

Så hvornår skal man vælge<br />

hvilken type flishugger man<br />

skal investere i?<br />

„Det kommer an på hvad<br />

man skal bruge flisen til. Skal<br />

den bruges til brændsel, er flisens<br />

ensartethed meget vigtig.<br />

Så her er tromlehuggeren det<br />

naturlige valg. Skal man bruge<br />

flisen til afdækning, er valget<br />

ikke så vigtigt. Anlægsgartnere<br />

og mindre træfældere foretrækker<br />

en 20-15 cm flishugger,<br />

altså en som kan tage en<br />

grendiameter på 15-20 cm.<br />

Men hvis man vil have en flis<br />

der er god til afdækning, kommer<br />

det også an på træet. Det<br />

skal have en vis dimension for<br />

at få en ensartet flisstørrelse.“<br />

Tit har man i haver og parker<br />

blandet flis med bark og løv.<br />

Hvilken type er bedst til det?<br />

„Der er ikke den store forskel,<br />

men Bandit producerer<br />

den bedste flishugger på markedet<br />

som klarer begge dele.“<br />

Hvilke størrelser leveres flishuggere<br />

i, og hvad koster de?<br />

„Ser man på den gren- eller<br />

stammediameter som flishuggerne<br />

kan tage er det lige fra<br />

10 cm og op til 100 cm. Motorkraften<br />

er tilsvarende fra omkring<br />

20 hk til op mod 400 hk.<br />

Når man ser på flishuggerne<br />

med egen motor, ligger prisen<br />

fra 115.000 kr. fra de mindste<br />

til 650.000 kr. for de største.<br />

Modellerne beregnet til ptodrift<br />

er noget billigere.“<br />

Er det ikke farligt at føre grenene<br />

ind i maskinen?<br />

“Nej, for i dag er sikkerheden<br />

i top på alle typer flishuggere<br />

som bliver solgt i Europa<br />

Der er en fælles lovgivning,<br />

med strenge regler til producenterne<br />

vedrørende udforming<br />

af de forskellige flishuggere<br />

således at personskade er<br />

umulig.“<br />

Hvordan er det med udkast og<br />

opsamling?<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


Lomas flishuggere er karakteristiske ved at have slagler i stedet for<br />

knive. Så er de ikke så sårbare over fpr urene materialer. Her Loma K50<br />

HPF med fødebord hvor bundkæder er med til at trække materialet til<br />

valserne. Maskinerne fås både til traktor og på trailer med egen motor.<br />

„Udkastet er normalt omkring<br />

180 til 200 cm oppe og<br />

kan svinge 380 grader. Normalt<br />

kan man bestille den<br />

længde udkastsrør man ønsker<br />

at have. Hvis ikke flisen skal<br />

bruges direkte på stedet, blæser<br />

de fleste skoventreprenører<br />

flisen ind i en lukket lastvogn<br />

eller en container. Til formålet<br />

findes der dog også en særlig<br />

Combibox fra Bandit.“<br />

Hvilken vej går produktudviklingen<br />

i øjeblikket?<br />

„Maskinerne er udviklet så<br />

de laver en optimal flis til fyring.<br />

Det danske firma PC Stål<br />

har f.eks. introduceret et system<br />

som ser ud til at løse problemet<br />

med stikkere og samtidig<br />

fremstiller en meget ensartet<br />

flis. Ellers er der ikke sket<br />

den store udvikling de sidste<br />

mange år, ud over at designet<br />

bliver mere moderne og strømlignet.<br />

De bedste maskiner er<br />

fra USA, og de ligner hinanden<br />

meget.“<br />

Heller ikke når det gælder krav<br />

til miljø og arbejdsmiljø?<br />

„Jo, det er klart at maskinerne<br />

skal opfylde de lovmæssige<br />

miljøkrav, herunder de krav<br />

som CE-mærkningen kræver.<br />

Der skal derfor bl.a. overholdes<br />

en række krav til støj og sikkerhed.<br />

Desuden kræves der<br />

høreværn og sikkerhedsbriller<br />

når man betjener flishuggeren<br />

samt passende arbejdsstøj.“<br />

Hvem er flishugerleverandørernes<br />

største kunder?<br />

„Jeg kan sige hvem der er<br />

vores største kunder. Det er<br />

skoventreprenører i alle størrelser<br />

samt udlejningsfirmaer.<br />

Derefter kommer kommuner,<br />

golfbaner og anlægsgartnervirksomheder<br />

m.m.“ sh<br />

UDSTILLERE AF FLISHUGGERE<br />

PÅ HAVE & LANDSKAB<br />

3Rod ApS Maskiner, 401<br />

Interforst, stand 430<br />

Linddana A/S, 427<br />

Maskinfabrikken Loma ApS, stand 425<br />

NHS Maskinfabrik A/S, stand 415<br />

S&H Teknik, stand 431<br />

Vognmand Kold A/S, stand 424.<br />

En af de danske producenter er TP maskiner der har introduceret en ny<br />

model: TP 160 Track på larvefødder og velegnet til bakket terræn.<br />

Landskab og anlæg<br />

<strong>Miljø</strong> og natur<br />

Gartneri<br />

Jordbrugsteknolog<br />

Videreuddannelse på JU Vejlby<br />

- hvis du vil have det bedste!<br />

<br />

Kik ind på JU Vejlby, Tretommervej 31,<br />

8240 Risskov - en klasse bedre!<br />

Se mere på www.ju.dk<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 15


16<br />

Reparationsasfalt til småhuller<br />

mv.? Er det koldasfalt?<br />

Jævn, stærk og glat. Ingen fuger. Asfaltens<br />

fordele er åbenlyse, ikke kun på cykelstier.<br />

PRODUKTREVY 5: ASFALT<br />

Jævnt, tæt og fast uden fuger<br />

I<br />

vejsektoren er asfalt alt.<br />

Men også i mindre anlæg i<br />

parker og boligområder spiller<br />

den jævne og stærke asfalt en<br />

stor rolle. Og det handler ikke<br />

bare om én slags pulverasfalt.<br />

Mulighederne er mange, oplyser<br />

afdelingsleder Morten Larsen,<br />

Pankas A/S, der fremstiller<br />

og udlægger asfalt - også til<br />

mindre forhold.<br />

Hvilken rolle spiller asfalten i<br />

grønne områder og den slags<br />

steder landskabsarkitekter og<br />

anlægsgartnere arbejder?<br />

„Asfalten er masser af steder.<br />

På stier og veje, på legepladser<br />

og boldbaner. Senest<br />

har vi lagt asfalt på tagterrassen<br />

på det nye rigsarkiv og på<br />

stier i Fredensborg Slotspark.“<br />

Hvad er dens fordele sammenlignet<br />

med hvad vi ellers kan<br />

bruge sådanne steder: brosten,<br />

belægningssten, fliser og grus?<br />

„Det er fugefrit, fast, vandtæt<br />

og helt jævnt. Det er<br />

egenskaber som alternativerne<br />

ikke kan tilbyde. Jeg ved godt<br />

at det er fordele der spiller en<br />

større rolle på veje, men også<br />

når man cykler, går, leger og<br />

spiller bold er asfaltoverfladen<br />

meget funktionel. Asfalten har<br />

også den fordel at den er nem<br />

at reparere. Og når slidlaget<br />

skal udskiftes, er det nemt at<br />

lægge et nyt slidlag på. Det er<br />

i hvert fald nemmere end at<br />

sætte alle stenene om i en<br />

overflade af belægningssten.“<br />

Hvilke typer og varianter bruges<br />

i de grønne områder?<br />

„Vi bruger pulverasfalt og<br />

overfladebehandling, OB, som<br />

slidlag og grusasfaltbeton,<br />

GAB, som bærelag.“<br />

„Pulverasfalt er det samme<br />

som asfaltbeton, bare med en<br />

blødere bitumen. Det er en ret<br />

glat og fin asfalt, men det<br />

kommer an på tilslaget som<br />

man kan få i forskellige fraktioner,<br />

op til 4, 6, 8 eller 11<br />

mm. Jo større fraktion, desto<br />

større friktion. Farven kan varieres.<br />

Man kan få en lys asfalt<br />

med lyst tilslag, f.eks. hvid<br />

norsk granit. Man kan også<br />

bruge en syntetisk farveløs bitumen,<br />

tilsætte farve og supplere<br />

med et tilslag i samme<br />

tone. På den måde kan man få<br />

en rødlig tone eller en tone i<br />

andre farver som tilslaget kan<br />

leveres i.“<br />

„Overfladebehandling er en<br />

bitumen der spredes ud og<br />

overstrøs med et tilslag. Det<br />

ligner en grusbelægning fordi<br />

man ikke ser bitumenen. Som<br />

tilslag kan man vælge næsten<br />

det man vil, f.eks. gule majs,<br />

hvide eller sorte sten eller grusgrav<br />

sten der giver et mere traditionelt<br />

grusagtigt præg. En<br />

fraktion på 2-5 mm er almindeligt<br />

for stier, men kan få<br />

fraktionen op til 11-16 mm.<br />

Det giver en meget ru overflade<br />

der f.eks. kan udnyttes i ‘by-<br />

porte’ og andre steder hvor<br />

man vil have et opmærksomhedssignal.“<br />

Mønstre lavet af matricer der<br />

presses ned i den varme asfalt<br />

har været markedsført ...<br />

„Ja, man har forsøgt sig med<br />

prægning med bl.a. armeringsnet,<br />

men det er ikke slået an,<br />

og man kan også sige at nogle<br />

af asfaltens egenskaber går<br />

tabt på den måde.“<br />

Skal bunden altid være grusasfaltbeton?<br />

„Ja, et bærelag af GAB oven<br />

på stabilgrus er blevet det helt<br />

almindelige. Bærelag af beton<br />

er også gledet ud. Man kan<br />

godt lave en dobbelt OB på<br />

grus, men det er kun til ren<br />

gangtrafik. Skal der f.eks. snerydningsmateriel<br />

på, må man<br />

have GAB under.“<br />

Gamle metoder som f.eks. makadam<br />

med toplagsfyldning af<br />

bitumen er ude af billedet?<br />

„Ja, det er de. Det er alt for<br />

arbejdskrævende og dermed<br />

for dyrt.“<br />

Støbeasfalt støbes som beton<br />

uden komprimering og formes<br />

derfor frit. Er det udbredt?<br />

„Nej, det laves ikke meget<br />

mere. Jeg kender det mest fra<br />

parkeringsdæk og broer.<br />

Varmblandet asfaltbeton kan<br />

også formes til f.eks. buler,<br />

skråninger og volde selv om<br />

det skal komprimeres. Egentlige<br />

skaterramper skal alligevel<br />

laves i træ.“<br />

Hvad er levetiden for en asfaltbelægning?<br />

„Bærelaget holder i mange<br />

år, måske 50 år. Slidlaget holder<br />

mindre, typisk 15 år.“<br />

Er koldasfalt et alternativ som<br />

vi kan udnytte?<br />

„Det er emulsionsbaseret og<br />

lægges derfor ud koldt. I Danmark<br />

er det bare ikke rigtigt<br />

slået an, nok fordi asfaltværkerne<br />

ligger så tæt i Danmark<br />

at man ikke rigtigt sparer noget<br />

ved at bruge det.“<br />

Er støjdæmpende asfalt noget<br />

vi skal være opmærksom på til<br />

de mindre anlæg?<br />

“Nej, støjreducerende slidlag<br />

har kun berettigelser hvor der<br />

er trafik med tilstrækkelig høj<br />

hastighed, og hvor der derfor<br />

opstår en væsentlig dækstøj.<br />

Man skal over 50 km/t.“<br />

Hvad så med drænasfalt da?<br />

„Det er asfalt med store huller<br />

så vandet kan passere ned<br />

gennem belægningen. Derfor<br />

bruges drænasfalt som underlag<br />

for bl.a. kunstgræs, tennisbaner<br />

og lignende anlæg, men<br />

vandet skal selvfølgelig kunne<br />

drænes videre væk.“<br />

Asfalt er som et olieprodukt og<br />

en begrænset ressource en del<br />

af miljøspørgsmålet. Er asfaltbranchen<br />

påvirket af det?<br />

„Nej, det synes jeg ikke. Vi<br />

er dog begyndt at bruge det vi<br />

kaldet warmmix i stedet for<br />

det traditionelle hotmix. Ved<br />

hjælp af et additiv ændrer vi<br />

overfladeegenskaberne så asfaltens<br />

blandingstemperatur<br />

nedsættes fra 160 grader til<br />

130 grader. Så sparer man<br />

energi og giver asfaltarbejderne<br />

et bedre arbejdsmiljø. Så<br />

skal det også med at vi bruger<br />

op til 50% gammel asfalt i ny<br />

GAB, og at støjreducerende<br />

slidlag stormer frem.“<br />

Hvordan er markedet?<br />

„Der er en håndfuld store<br />

firmaer som både producerer<br />

og udlægger asfalt. Vi er et af<br />

de mindre. Dertil er der en<br />

række udlæggerentreprenører.<br />

Hvis man tager anlægsgartnere<br />

og andre småentreprenører,<br />

lægger nogle selv asfalten<br />

ud, men lige så mange<br />

får et asfaltfirma til at lave det<br />

hele. Det er en god idé. Jeg synes<br />

man skal lave det man er<br />

god til.“ sh<br />

DE UDSTILLER ASFALT PÅ<br />

HAVE & LANDSKAB<br />

Dansk Overfladebehandling, stand 36<br />

Pankas A/S, stand 37<br />

Wirtgen Denmark, stand 81<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


importør:<br />

BUSKRYDDER<br />

Start et langt<br />

venskab<br />

TIMA PRODUCTS A/S<br />

Tel. 36 34 25 50<br />

www.tima.dk<br />

GENERATOR<br />

EU 20i F<br />

230 V – 2,0 kVA – 50 Hz vekselstrøm.<br />

Handy generator i moderne design.<br />

EU20 med inverter kan parallelforbindes<br />

for dobbelt ydelse, er effektivt<br />

støjdæmpet og vejer kun 21 kg.<br />

Pris<br />

kr. 12.975,–<br />

UMK 435E1 UEET<br />

Ny 2009-model med fokus på ergonomi og<br />

lave virbrationer. Kraftig nyudviklet bæresele<br />

medfølger. Robust og kraftig 4-takt<br />

trimmer m. dobbelt håndtag.<br />

Fælles for alle Honda maskiner er flot design<br />

med høj finish. De starter altid og er meget<br />

driftsikre.<br />

Oplev selv Hondas mange kvalitetsprodukter,<br />

der gør dit arbejde til en ren fornøjelse.<br />

Besøg os på Have og Landskab messen<br />

stand 138 den 26.–28. august 2009.<br />

FRÆSER<br />

PLÆNEKLIPPER<br />

FG 110 K1 DET<br />

Let startende, robust<br />

og støjsvag fræser til<br />

urtehaven eller rosenbedet.<br />

Arbejdsbredde 23 cm. Let at pakke<br />

sammen og transportere i bilens bagagerum.<br />

Kampagnepris<br />

kr. 3.690,–<br />

Spar 1.000,–<br />

Pris<br />

kr. 4.490,–<br />

HRG 536C SDEA<br />

Stor betjeningsvenlig selvkørende<br />

plæneklipper med 1 gear. Klippebredde<br />

53 cm. og 6 klippehøjder med opsamler,<br />

bagudkaster og bioklipper.<br />

Kampagnepris,<br />

begrænset periode<br />

kr. 3.690,–<br />

Spar 1.300,-<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 17<br />

14529 · bureauLIST.dk


Et jordbrug uden gødning<br />

og jordforbedringsmidler<br />

eksisterer ikke, og de bruges<br />

også meget i grønne områder.<br />

Især på plæner og navnlig til<br />

sport. Men den store faglige<br />

opmærksomhed synes de ikke<br />

at få. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> forsøger at<br />

gøre afbigt i en samtale med<br />

Finn L. Juul der er markedschef<br />

for grønne områder i Garta.<br />

Hvorfor er gødning noget man<br />

bare bruger i det grønne, men<br />

ikke rigtigt taler om?<br />

„Måske fordi der er mere fokus<br />

på maskiner. Der er en vis<br />

tendens til at gødning, det er<br />

noget man bare skal have, det<br />

samme hver gang. Det ville da<br />

være dejligt hvis der var en<br />

større faglig interesse.“<br />

Hvordan skelner man mellem<br />

gødninger og jordforbedringsmidler?<br />

Mellem kunstgødning<br />

og naturgødning?<br />

„Jeg ser det sådan at gødning<br />

er noget planterne har<br />

brug for, mens jordforbedringsmidler<br />

er noget ekstra.<br />

Man siger ikke så meget kunstgødning<br />

mere. Man siger gødning<br />

som så kan være i forskellige<br />

former, f.eks. i blandinger<br />

med både mineralsk gødning<br />

og organisk gødning.“<br />

Hvor bruger man især gødning<br />

i grønne områder?<br />

„Først og fremmest plæner,<br />

og især golfbaner og fodboldbaner<br />

hvor man også har de<br />

mest specielle krav. Der er også<br />

et forbrug i de meget intensivt<br />

dyrkede plantebede og kummer<br />

i byen og i haver.“<br />

Der er et væld af gødningstyper.<br />

Hvilke bruges mest i grønne<br />

områder?<br />

„En væsentlig skelnen er om<br />

gødningen er hurtig eller langsom<br />

opløselig. På sportsbaner<br />

skal gødningen være hurtigt<br />

opløselig så den er væk når<br />

spillerne kommer næste dag.<br />

Det går de meget op i. En smågranuleret<br />

gødning opløses<br />

hurtigt. Til greens er det almindeligt<br />

med 1-2 mm granulat,<br />

mens 2-4 mm er fint til fairways.<br />

Gødningen kan også være<br />

flydende. Men jo hurtigere<br />

opløselig gødningen er, desto<br />

kortere holder den også. Til<br />

blomsterbede og kummer er<br />

det almindeligt med mere<br />

langtidsvirkende gødninger,<br />

altså med grove granulater.“<br />

Og hvad med den mineralske<br />

sammensætning?<br />

18<br />

PRODUKTREVY 6:<br />

GØDNINGEN<br />

Ikke bare<br />

det samme<br />

hver gang<br />

„Ja, udgangspunktet er selvfølgelig<br />

NPK i indtil flere blandingsforhold<br />

eller bare en eller<br />

to af hovednæringsstofferne<br />

kvælstof, fosfor og kali. Og<br />

plus eller minus mikronæringsstoffer.<br />

Det er typisk med en<br />

kvælstofrig startgødning som<br />

23-3-7 om foråret. Hen på<br />

sommeren kan man bruge 14-<br />

3-18 og om efteråret 6-5-25,<br />

altså med meget kali så græsset<br />

vinterhærder bedre.“<br />

Hvor meget og hvor tit gøder<br />

man så?<br />

„Det er meget, meget forskelligt.<br />

På golfbaner og fodboldbaner<br />

kan det være for<br />

hver fjorten dage, måned eller<br />

seks uger. I haver og parken er<br />

det typisk to gange på en sæson.<br />

Og hvor meget, ja, det<br />

kommer jo an på jorden og<br />

gødningstypen. Generelt kan<br />

man sige at en fodboldbane<br />

skal have 60-80 kg kvælstof pr.<br />

hektar om året. Bruger man<br />

kun NPK 14-3-18, bliver det<br />

f.eks. til omkring 400 kg pr.<br />

hektar på en sæson eller cirka<br />

100 kg pr. udbringning.“<br />

Hvordan bør man bruge gødning?<br />

Skal det altid være efter<br />

analyse, eller kan man nøjes<br />

med fornemmeren?<br />

„Hvor der gødes systematisk,<br />

især på sportsbaner, bør man<br />

gøde ud fra analyser og gødningsplan.<br />

Vi anbefaler at tage<br />

en del af banen hvert år, f.eks.<br />

seks af de 18 huller. Så når<br />

man det hele på tre år. Analysen<br />

kan være jordbundsanalyser,<br />

men kan også være bladanalyser.<br />

De har den fordel at<br />

man får resultatet hurtigt og<br />

kan planlægge sin gødskning<br />

med det samme. Ellers kan det<br />

være ret upraktisk at man tager<br />

jordbundsanalysen om efteråret<br />

og først gøder om foråret.<br />

Det kan nå at ændre sig<br />

meget i mellemtiden.“<br />

Hvis man skal bruge en sur<br />

gødning til f.eks. surbundsbede,<br />

hvad kan man så bruge og<br />

kan det erstatte spagnum?<br />

„Så skal man bruge svovlsur<br />

ammoniak. Den er meget<br />

brugt i grønne områder, men<br />

en sur gødning er ikke nok<br />

hvis det skal være rigtigt. Der<br />

findes jo også særlige rododendrongødninger.<br />

Sure.“<br />

Hvordan påvirker miljøspørgsmålet,<br />

herunder udvaskning,<br />

forbruget af gødning?<br />

„Det påvirker det lidt, men<br />

det er ikke det helt store. Man<br />

mærker at forbrugerne gerne<br />

vil have forbruget så meget<br />

ned de kan, men det betyder<br />

på den anden side ikke at der<br />

laves flere gødningsanalyser.<br />

Der er også tendens til at kunderne<br />

foretrækker mere organisk<br />

gødning, men jeg vil gerne<br />

advare om at meget af det<br />

der er på markedet, ikke er<br />

godkendt.“<br />

Er det bedre for planterne at<br />

de får organisk gødning fremfor<br />

ren mineralsk gødning?<br />

„Det er vist mest et spørgsmål<br />

om religion.“<br />

Sker der en produktudvikling<br />

inden for gødningsområdet,<br />

eller er det bare de samme<br />

grundlæggende næringsstoffer<br />

vi bruger altid?<br />

„Der kommer hele tiden noget<br />

nyt. Meget er naturligvis<br />

det samme NPK, men i nye<br />

blandinger, former og størrelser.<br />

Inden for de organiske<br />

gødninger er der kommet en<br />

masse forskelligt. Vi er selv ved<br />

at lancere champost baseret på<br />

25% champignonkompost. Det<br />

kommer fra den norske gødningsproducent<br />

Yara og har<br />

været en stor succes i Finland.“<br />

I har Arena som mærkevare. Er<br />

den slags almindeligt? Og<br />

hvad karakteriserer jeres?<br />

„Arena er granuleret gødning<br />

i små kornstørrelser netop<br />

til sportsplæner og grønne<br />

områder. Ja, det er almindeligt<br />

med mærkevarer, også inden<br />

for gødning. Det er blandt andet<br />

for at markere at det ikke<br />

er landbrugsgødning. Landbrugsgødning<br />

er ret meget billigere,<br />

men har ikke de egenskaber<br />

som er væsentlige i<br />

grønne områder, især den hurtige<br />

opløselighed.“<br />

Har I en særlig nyhed med på<br />

udstillingen?<br />

„Ja, vi har faktisk en organisk<br />

gødning med, Melspring,<br />

fra en hollandsk producent.<br />

Det er en smågranuleret gødning<br />

i udgaver lige fra 25% til<br />

100% organisk indhold. Gødningen<br />

kan bruges til fodboldog<br />

golfbaner, men er generel<br />

brugbar i grønne områder.“ sh<br />

DE UDSTILLER GØDNING OG<br />

JORDFORBEDRINGSMIDLER PÅ<br />

HAVE & LANDSKAB 09<br />

Biologisk Kakao-flis, stand 11<br />

Dansk Hormolinmuld ApS, stand 190<br />

Dansk Jordforbedring ApS, stand 144<br />

Garta, stand 26<br />

Vognmand Kold A/S, stand 424<br />

Trendbutikken.dk, stand 12<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


60 01 35 28<br />

engcon Nordic ab · Fredensvej 23<br />

<br />

5620 Glamsbjerg · Danmark · www.engcon.se <br />

HR-Design.dk<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 19


PRODUKTREVY 7: AFFALDSBEHOLDERE<br />

Pizzafjenden<br />

og 3 kroner per skod<br />

Vi mennesker sviner en hel<br />

del når vi bevæger os omkring.<br />

Men da ingen gider at<br />

se på affald, er affaldsbeholdere<br />

en uundgåelig del af byrummets<br />

inventar. Vi har talt<br />

med Klaus Tønder Jensen, direktør<br />

i Inventarrum A/S, som<br />

leverer inventar til offentlige<br />

rum i hele Nordeuropa.<br />

Hvordan ser en affaldsbeholder<br />

ud i dag?<br />

”Der er jo et utal af designs<br />

og udformninger, men generelt<br />

ser vi flere og flere som bliver<br />

tømt fra siden i stedet for<br />

fra toppen. Det giver et bedre<br />

arbejdsmiljø for dem som skal<br />

tømme skraldet at de ikke skal<br />

løfte så højt. Desuden ser vi<br />

stadig flere affaldsbeholdere i<br />

rustfrit stål og med blikindsats<br />

i stedet for plastik. Det har jo<br />

alle dage været et problem<br />

med ild i affaldsbeholderne,<br />

og når de er af plastik så smel-<br />

20<br />

ter hele plastikdelen og brænder<br />

fast i bunden og udvikler<br />

en masse røg. Hvis indsatsen er<br />

af blik, er brandrisikoen mindre,<br />

og hvis skraldet brænder,<br />

kan man bagefter tage malingen<br />

af og genbruge den. Overdækninger<br />

over affaldsbeholderne<br />

for at holde fuglene<br />

væk er også mere udbredt.”<br />

Hvad er affaldsbeholderens<br />

største udfordring?<br />

”Det er uden sammenligning<br />

pizzabakker. Der er blevet<br />

arbejdet på det i rigtigt<br />

mange år, og det er jo fordi<br />

pizzabakken simpelthen sætter<br />

sig på tværs. Det betyder at<br />

affaldsbeholderen reelt set er<br />

fyldt, og så smider folk bare<br />

skrald ovenpå til det falder af<br />

eller dropper det ved siden af,<br />

og når først én har smidt<br />

skrald, så gør alle det. Derfor<br />

er pizzabakken den største udfordring.<br />

Jeg vil ikke citeres for<br />

at det er et uløseligt problem,<br />

Pizzabakken er affaldsbeholderens svøbe. I København ser man for tiden<br />

et nyt forsøg som efter planen både er nem at tømme, vandalsikker, ergonomisk,<br />

æstetisk og praktisk. 240 liter stor og med mange smarte<br />

features - så som at hver side af skraldespanden kan skiftes individuelt<br />

så man nøjes med at skifte dele af skraldespanden. Skraldespanden er<br />

ved at blive gearet til take-away latte-bægre og engangsflasker.<br />

Have & Landskab stand 122<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


for der findes flere modeller<br />

som er lavet til at tage imod<br />

pizzabakker. Men det er som<br />

oftest løsninger med meget<br />

store affaldskurve, og selv om<br />

de altså kan tage pizzabakken,<br />

opstår der en række andre<br />

Kildesortering er noget vi måske vil se mere til i fremtiden. Denne<br />

affaldsbeholder har tre indkast til eksempelvis flasker, pap og restaffald.<br />

Modellen her hedder Delta Round, men fås også i trekantet og firkantet<br />

med fire indsatse. Den er lavet i rustfrit stål med blikindsatse. Man kan<br />

få påklistret eller påmalet tekst der fortæller hvad brugerne skal smide i<br />

hvilket hul. Hver beholder kan cirka rumme 60 liter affald.<br />

Flere end<br />

10.000 solgt<br />

i Tyskland !<br />

Multicar Fumo klædt på til vinterdrift.<br />

problemer. Blandt andet går<br />

fuglene i når der er et stort<br />

hul. Desuden bliver den jo<br />

sværere og sværere at tømme,<br />

jo større den bliver, og så har<br />

man også det problem i storbyen<br />

at folk smider deres dag-<br />

Multicar Fumo med vandingsanlæg.<br />

Mød os på Have & Landskab 26-28. august. Stand 188<br />

renovation deri hvis de ser en<br />

affaldskurv der er stor nok. Det<br />

er altså muligt at der er lavet<br />

løsninger til pizzabakker, men<br />

jeg mener ikke at der er lavet<br />

en optimal løsning endnu.”<br />

Prøv at beskrive den kommende<br />

udvikling?<br />

”Det vi formentlig vil se<br />

fremover, er affaldsbeholdere<br />

der kan komprimere. Der eksisterer<br />

allerede systemer til<br />

komprimering, men i Schweiz<br />

arbejder man også med store<br />

tanke under jorden som kan<br />

tømmes med slamsugerlignende<br />

maskiner. Det har helt sikkert<br />

også en fremtid i Danmark,<br />

for en affaldskurv på<br />

Strøget i København skal jo<br />

tømmes ekstremt tit, mange<br />

gange i døgnet. Dér gør det en<br />

forskel hvis man kan få en affaldsbeholder<br />

med ti gange så<br />

stor volumen. Noget andet er<br />

at der findes en hel verden inden<br />

for lys som først nu er på<br />

vej. F.eks. LED-lys til affaldskurve.<br />

De kan markeres med<br />

lys og det samme med askebægere<br />

så folk ser dem bedre<br />

og bruger dem mere. I forhold<br />

til al snakken om miljø og bæredygtighed<br />

bliver affaldsbe-<br />

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />

holdere med kildesortering<br />

også noget, som vi vil se mere<br />

til i fremtiden.”<br />

Cigaretterne er forbudt indendørs.<br />

Hvad gør man udendørs?<br />

”I de seneste år er næsten<br />

enhver kurv blevet integreret<br />

med et askebæger. Der eksisterer<br />

selvfølgelig både separate<br />

askebægere og valgfrie<br />

løsninger til kombination med<br />

affaldsbeholdere. Den udvikling<br />

skyldes at det er voldsomt<br />

dyrt at samle skodder op, for<br />

maskinerne kan ikke tage<br />

dem. Det betyder at de faktisk<br />

skal ‘håndplukkes’. Jeg har<br />

hørt at det næsten koster tre<br />

kroner per skod der skal samles<br />

op fordi de skal skrabes løs<br />

og tages op manuelt.”<br />

Hvad koster en beholder?<br />

”Fra 3.000 til 12.000 kroner<br />

for selve beholderen.” lt<br />

DE UDSTILLER AFFALDSBEHOLDERE<br />

PÅ HAVE & LANDSKAB<br />

DUCO ApS, stand 469<br />

Flexys ApS, stand 46<br />

Falco A/S, stand 385<br />

Jessing ApS, stand 370<br />

G9 Udventar ApS, stand 372<br />

Mastellone – Projekt, stand 376<br />

Rubæk & Co ApS, stand 460<br />

Scan Servo ApS, stand 451<br />

Ulefos NV A/S, stand 355<br />

Vestre A/S, stand 358.<br />

Effektiv til alle årstider<br />

100 forskellige redskaber til sommer/vinter<br />

Iveco dieselmotor Euro 4 med 145 hk<br />

Kabine med god komfort og aircondition<br />

Tilkoblingsbar 4 WD i alle gearområder<br />

Fuld hydrostatisk.<br />

ABS skivebremser på alle hjul<br />

Frontlift med nemt redskabsskifte<br />

Trevejstippelad last 2,7 ton, totalvægt 7,5 ton<br />

Trailer max 3,5 tons totalvægt<br />

3 kreds højtrykshydraulik, 100 L/min 300 bar<br />

Vi sammensætter bilen efter dit behov!<br />

Multicar Fumo med armklipper.<br />

Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />

hako@hako.dk<br />

www.hako.dk<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 21


Den danske tradition med<br />

at man som entreprenør<br />

selv køber og ejer sine maskiner<br />

er udfordret af en udlejningsbranche<br />

i vækst. <strong>Grønt</strong><br />

<strong>Miljø</strong> har talt med salgsdirektør<br />

Thomas Bendixen fra udlejningsfirmaet<br />

Loxam Rental.<br />

Kan man sige noget om hvor<br />

stor en del af det samlede maskinforbrug<br />

der foregår på lejede<br />

maskiner? Og hvad tendensen<br />

er?<br />

„Markedet i Danmark for<br />

udlejning af maskiner har været<br />

kraftigt voksende. Det<br />

mærkede vi meget under byggeboomet<br />

fordi entreprenørerne<br />

havde svært ved at skaffe<br />

maskiner nok. Lige nu hvor<br />

der er bygge- og anlægskrise,<br />

har alle det svært. Både udlejningsvolumen<br />

og priserne er<br />

faldet. Men vi forventer et nyt<br />

boost efter krisen. Man kan<br />

også tænke sig at entreprenører<br />

i krisetider vil være forsigtige<br />

og derfor hellere vil leje<br />

end købe.“<br />

Det har været fremme at omkring<br />

30% af alle solgte entreprenørmaskiner<br />

i Danmark<br />

sælges til udlejere. Er det et tal<br />

du kan bekræfte?<br />

„Jeg er enig i at en stor andel<br />

sælges til udlejere, men<br />

den præcise andel kender jeg<br />

ikke. Men den vil helt sikkert<br />

stige. Udlejning af materiel er<br />

kommet for at blive.“<br />

22<br />

PRODUKTREVY 8: MATERIALUDLEJNING<br />

Den fleksible kapacitet<br />

Hvad er de generelle fordele<br />

ved at leje frem for at købe?<br />

„Fordelen er først og fremmest<br />

finansiel. Man minimerer<br />

sine faste omkostninger fordi<br />

man slipper for at betale for<br />

de maskiner der ellers ville stå<br />

stille. Udlejningen giver på den<br />

måde entreprenøren en fleksibel<br />

kapacitet. Han skal i virkeligheden<br />

kun købe de maskiner<br />

der brummer konstant.“<br />

„ Fordelen ved at leje er også<br />

at man får adgang til tidsvarende<br />

udstyr. Desuden får man<br />

en god service. Bryder maskinen<br />

ned, leveres med det samme<br />

en ny. Og så er sikkerheden<br />

i orden. For bl.a. lifte og<br />

teleskoplæssere er der lovpligtige<br />

sikkerhedstjek og årseftersyn,<br />

der skal overholdes. Det<br />

sørger udlejeren for.“<br />

Giv et rids af hvilke slags maskiner<br />

der udlejes, herunder<br />

især grej til anlægsgartnere.<br />

„I princippet udlejes alt fra<br />

boremaskiner til store læssemaskiner.<br />

Den nedre grænse<br />

går ved om udstyret har motor.<br />

Manuelt håndværktøj har<br />

vi ikke. Sortimentets bredde<br />

kan f.eks. belyses med at vi har<br />

bl.a. fliseklippere, flishuggere,<br />

stubfræsere og fliselæggere.<br />

Men selvfølgelig er der en<br />

grænse når det kommer til<br />

specialmaskiner. Vi bringer i<br />

øvrigt selv 80% af maskinerne<br />

ud, og normalt alle de store.“<br />

Udlejes de store maskiner også<br />

med fører?<br />

„Nej, ikke hos os. Nogle få<br />

gør, men det er mest entreprenører<br />

der også har maskinudlejning.<br />

Vi skal kun se legitimation<br />

og kontrollere eventuelle<br />

lovkrav, f.eks. om føreren har<br />

kørekort hvis han skal ud i en<br />

dumper med nummerplader.“<br />

Hvad skal der til for at udvide<br />

sortimentet?<br />

„Vi har faktisk lige udvidet<br />

vores sortiment, også i forhold<br />

til den grønne sektor. Udvidelsen<br />

omfatter bl.a. lifte hvor<br />

der er kommet nye arbejdsmiljøkrav.<br />

Hvis kunderne kommer<br />

med en forespørgsel vi ikke<br />

dækker, vurderer vi om vi skal<br />

udvide. Vi tilpasser vores sortiment<br />

efter kundernes behov.“<br />

Har miljø- og klima spørgsmålet<br />

medført kundekrav efter<br />

mere miljøvenlige maskiner?<br />

„Det er begrænset hvad vi<br />

har mødt af den slags ønsker.“<br />

Findes der også ordninger<br />

hvor man kan lease eller købe<br />

de maskiner man først lejer?<br />

„Nej, det vi har ikke, og det<br />

mener jeg er generelt for<br />

Lejede gravemaskiner i arbejde.<br />

Udlejningen giver entreprenøren<br />

en fleksibel kapacitet. Han<br />

minimerer sine faste omkostninger<br />

og slipper for at betale for de<br />

maskiner der ellers ville stå stille.<br />

branchen. Man sælger ikke<br />

sine aktiver. Men vi har dog<br />

noget vi kalder minileasing.<br />

Det er længerevarende lejekontrakter<br />

over f.eks. to år. Så<br />

får man både fordelene ved at<br />

eje og ved at leje, men til reduceret<br />

pris.“<br />

Kan du give et rids af branchens<br />

fortid og fremtid?<br />

„Udlejningsbranchen er ret<br />

ny i den form den har i dag.<br />

Loxam Rental er 50 år som et<br />

internationalt firma. I Danmark<br />

begyndte vi først at se<br />

større udlejningsfirmaer i starten<br />

af 80’erne. Loxam er i Danmark<br />

opstået som en fusion af<br />

de to meget anerkendte udlejningsvirksomheder,<br />

DNE og<br />

JJ. I dag er der ganske mange<br />

udlejningsfirmaer, nogle store<br />

og landsdækkende, andre<br />

mindre og lokale. Jeg tror vi<br />

fremover vil se en konsolidering<br />

af branchen og derved få<br />

færre og større landsdækkende<br />

udlejningsvirksomheder.“<br />

Og hvor mindre udlejere måske<br />

kan klare sig på spidskompetencer<br />

og nicheprodukter?<br />

„Ja, sådan kan man godt forestille<br />

sig udviklingen, men<br />

det må tiden vise.“ sh<br />

UDLEJERE DER UDSTILLER PÅ<br />

HAVE & LANDSKAB 09<br />

JMM-Group A/S, stand 88<br />

Loxam Rental, stand 98<br />

Lyngfeldt A/S, stand 222<br />

Nykredit Leasing, stand 150<br />

Ramirent A/S, stand 89<br />

Village Sensation, stand 47<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


De nye Akku-kræfter fra STIHL<br />

Selv fagfolk forundres. es. De nye STIHL Akku-hækkeklippere<br />

HSA 65 og HSA 85 5 kombinerer på samme tid tre højtydende komponenter.<br />

Samspillet et mellem det stærke 36 V Lithium-Ionen-Akku<br />

batteri, højt omdrejningstal, ningstal, og diamantslebne specialknive, giver<br />

hækken et førsteklasses sses snit.<br />

Mobil, stille og kraftfuld ftfuld - ægte STIHL kvalitet. Yderligere information<br />

hos nærmeste STIHL HL Servicerende faghandler<br />

eller på internettet.<br />

Mød os på stand 405 - og prøv de nye maskiner<br />

www.stihl.dk tel. 3686 0500<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 23


PRODUKTREVY 9:<br />

TRAKTORER<br />

Trækhesten<br />

i utallige<br />

varianter<br />

Vel er mange maskiner selvkørende<br />

eller hånddrevne,<br />

men grundlaget for det meste<br />

maskindrift er trods alt stadig<br />

at man har en traktor. Den findes<br />

til gengæld i mange typer<br />

og størrelser. Herom har vi talt<br />

med salgschef Henning Kristensen<br />

fra H.C. Petersen Danmark<br />

A/S der forhandler traktormærker<br />

som Iseki, Vitra,<br />

Deutz-Fahr, Zetor og Hürlimann<br />

der også repræsenterer<br />

forskellige traktortyper.<br />

En traktor kan vel defineres<br />

bredt som en maskine der<br />

trækker eller driver et redskab.<br />

Vil du give en oversigt over de<br />

forskellige typer - tohjulstraktoren<br />

undtaget?<br />

„Udgangspunktet er en<br />

landbrugstraktor hvor motoren<br />

sidder foran føreren. En<br />

kompakttraktor er mindre og<br />

smallere end en landbrugstraktor,<br />

men har for en stor dels<br />

vedkommende samme funktioner.<br />

En redskabsbærer er en<br />

knækstyret eller baghjulsstyret<br />

traktor med motoren bag føreren.<br />

En plænetraktor er en minitraktor<br />

primært til klipning.<br />

For mig er en rider det samme.<br />

Og så er der en flydende overgang<br />

til græsklippere og andre<br />

specialmaskiner der også til en<br />

vis grad kan fungere som redskabsbærere.<br />

Så er der et udtryk<br />

som kommunaltraktor der<br />

Kompakttraktoren er i sit udgangspunkt en landbrugstraktor.<br />

Her ‘specialisttraktoren’ fra Massey<br />

Ferguson der fås fra 68 til 100 hk og bredder fra en<br />

meter af. Importør er AGCO Danmark A/S<br />

24<br />

Redskabsbærerne har normalt ikke trepunktsophæng og mekanisk pto, men det har Antonio Carraros nye<br />

SuperPark fået foran. Det gør den mere fleksibel i forhold til redskaberne, f.eks. til pleje af kunstgræs, men<br />

ikke til jordbehandling. Desuden har føreren fået flere joysticks og mere plads. Importør er H.A. Fog.<br />

vist mest betyder at traktoren<br />

har dækmontering til landevej<br />

og eventuelt er malet i en specialfarve<br />

så den signalerer at<br />

den er kommunal.“<br />

Redskabsbæreren er som bekendt<br />

meget udbredt i kommuner<br />

og de grønne områder.<br />

Hvilke fordele har den da?<br />

„Redskabsbærerens styrke er<br />

dens manøvredygtighed og<br />

lille venderadius. Den vælger<br />

man derfor hvor man skal arbejde<br />

i vanskelige og snævre<br />

passager, og hvor der er mange<br />

sving, f.eks. på fortove og<br />

cykelstier. Den knækstyrede<br />

har den fordel at baghjulene<br />

altid følger i forhjulenes spor.<br />

Er man igennem med forhjulene<br />

kan man bare køre hvorimod<br />

den baghjulsstyrede svin-<br />

ger ud med bagenden.<br />

Redskabsbæreren er desuden<br />

designet til mange slags redskaber<br />

der kan monteres både<br />

foran og bagpå eller over motoren<br />

hvor f.eks. sand/saltspreder,<br />

feje/sugeanlæg eller<br />

lad anbringes. Der er mange<br />

hydraulikudtag Man kan sige<br />

at det er den mest alsidige<br />

traktor når man har mange<br />

slags redskaber, men kun én<br />

traktor. Til jordbehandling<br />

med f.eks. fræser og plov duer<br />

den dog ikke fordi den ikke<br />

har landbrugstraktorens trepunkstophæng<br />

og mekaniske<br />

pto bagi.“<br />

Man har før talt om at den<br />

knækstyrede var relativt dyr<br />

og sårbar i modsætning til den<br />

robuste gennemafprøvede<br />

Typisk kompakttraktor, her Iseki TG5390. Importøren<br />

H.C. Petersen Danmark sælger der meget til kommuner<br />

og golfbaner. Den er på 40 hk. og leveres med<br />

koblingsfrit vendegear eller hydrostatisk transmission.<br />

landbrugstraktor. Passer det?<br />

„Hvis redskabsbæreren er<br />

dyrere at anskaffe, er det fordi<br />

den har flere funktioner. Den<br />

er også lige så robust som en<br />

landbrugstraktor. Den har fået<br />

skyld for at være mere vedligeholdeskrævende,<br />

men det mener<br />

jeg ikke passer i dag. Redskabsbærerens<br />

hydrauliske<br />

transmission med hydrostater<br />

og hjulmotorer kan dog være<br />

mere sårbar over for skidt end<br />

landbrugstraktorens traditionelle<br />

transmission.“<br />

Hvornår skal man - bortset fra<br />

landbruget - så vælge landbrugstraktoren<br />

eller dens smallere<br />

fætre?<br />

„Dem vælger man til funktioner<br />

hvor der er god plads i<br />

bredden, typisk transportarbejde<br />

og arbejde på veje, herunder<br />

glatførebekæmpelse, rabatklipning<br />

og fejning. Deres<br />

fordel i forhold til redskabsbæreren<br />

er generelt at man får<br />

flere hestekræfter for færre<br />

penge. Desuden har landbrugstraktoren<br />

en transmision<br />

med gearkasse, trepunktophæng<br />

og kraftudtag. Den kan<br />

udføre den jordbehandling<br />

redskabsbæreren ikke kan.“<br />

Hvis man f.eks. skal klippe parkens<br />

græs og ikke har en speciel<br />

græsklipper, skal jeg vælge<br />

redskabsbæreren eller landbrugstraktoren?<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


„Ja, det afhænger af arealstørrelsen<br />

og forhindringer<br />

som træer og legepladser, og<br />

om traktoren skal bruges til<br />

andre jobs.“<br />

Hvornår opstod de nye traktortyper?<br />

„Den traditionelle landbrugstraktor<br />

var gængs næsten<br />

frem til 1980. Kompakttraktoren<br />

opstod sidst i 70’erne<br />

og begyndelse af 80’erne. Redskabsbæreren<br />

kom til i 80’erne<br />

og har haft meget stor betydning<br />

uden for landbruget.<br />

Redskabsbærerne bliver typisk<br />

solgt til kommuner, boligselskaber<br />

og anlægsgartnervirksomheder.“<br />

Hvilke størrelser og priser findes<br />

traktorerne generelt i?<br />

„Redskabsbærere fremstilles<br />

fra omkring 20 til 100 hk. Priserne<br />

begynder generelt ved<br />

200.000 kr. Vores Vitra med 29<br />

hk koster f.eks. 206.000 kr.<br />

Kompakttraktorer fra omkring<br />

15 til 70 hk. Landbrugstraktorerne<br />

begynder ved omkring<br />

Den finske redskabsbærer LM-Trac<br />

model 285 med baghjulsstyring.<br />

Den har en 40 hk dieselmotor og<br />

egenvægt på 1140 kg. Prisen<br />

240.000 kr. uden moms. Importøren<br />

er OG Maskiner.<br />

50 hk og når op omkring 600<br />

hk. Priserne begynder generelt<br />

omkring 150.000 kr.“<br />

Hvilken vej går teknologiudviklingen<br />

især i øjeblikket?<br />

„Der er kommet utroligt<br />

mange redskabsbærere på<br />

markedet de sidste ti år, ikke<br />

mindst danske, og de er blevet<br />

større og større. Der er også<br />

fokus på dieselmotoren som<br />

alle traktorer har. Kravene til<br />

emissioner og støj - både af<br />

hensyn til føreren og miljøet -<br />

er strammet, men først for de<br />

store motorer. Kravene stilles<br />

til motorproducenterne, men<br />

vi må ikke sælge traktorer<br />

hvor motoren der ikke opfylder<br />

gældende krav. Ellers tror<br />

jeg at de næste årtier byder på<br />

eldrift, eventuelt fra brændselsceller<br />

drevet af brint.“<br />

Der synes at være utroligt<br />

mange traktormærker, også<br />

danske. Hvorfor er der det?<br />

„Det atypiske er at der inden<br />

for redskabsbærere er flere<br />

danske producenter. Det kan<br />

måske forklares med at denne<br />

type ikke er ret udbredt i udlandet.<br />

Det kan måske også<br />

spille en rolle at den hydrauliske<br />

drift kan forenkle produktionen.“<br />

sh<br />

DE UDSTILLER TRAKTORER PÅ<br />

HAVE & LANDSKAB 09<br />

AGCO Danmark A/S, stand 142<br />

Egholm Maskiner A/S, stand 50<br />

GGP/Belos, stand 164<br />

Hako Danmark A/S, stand 188<br />

H.C. Petersen Danmark A/S, stand 160<br />

Helms TMT-Centeret A/S, stand 196<br />

Henrik A. Fog A/S, stand 159<br />

Husqvarna Skov & Have A/S, stand 92<br />

Jonsered A/S, stand 435<br />

Jutek, stand 174<br />

Kiba Parkmaskiner ApS, stand 231<br />

MaskinhandlerIndkøbs., stand 214<br />

Nellemann Agro A/S, stand 170<br />

Nicolaisen & Larsen A/S, stand 152<br />

A/S Niels Larsen, stand 203<br />

OG Maskiner, stand 181.<br />

SC-Svend Carlsen A/S, stand 161<br />

Stenderup A/S, stand 118<br />

Stihl, stand 405<br />

Svenningsens Maskinforr., stand 180.<br />

LM Trac 385 er knækstyret og oprindeligt baseret på den danske Wulfftraktor.<br />

Den har en 56 hk dieselmotor og koster 360.000 kr. ex. moms.<br />

Smagsprøver på Danmarks eneste PileBryg på stand 270<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 25


PRODUKTREVY 10: HÆK- OG HEGNSKLIPPERE<br />

Med fingerklipper og<br />

rundsave på armen<br />

Træer og hegn skal beskæres<br />

for at sikre fri færdsel<br />

på mark og vej. Men hvordan<br />

gør man det bedst og billigst?<br />

Under store forhold er det at<br />

bruge hegnsklippere monteret<br />

på arm og traktor. Men skal<br />

det være slagleklipper, grensav<br />

eller fingerklipper? Det besvares<br />

gerne af Ulrik Møller der er<br />

salgschef hos Spearhead A/S,<br />

en af de danske producenter.<br />

Vil du gøre rede for de forskellige<br />

arbejdsprincipper og deres<br />

fordele og ulemper?<br />

„Slagleklippere leverer meget<br />

flænsede snit. Man sårer<br />

træerne unødigt hårdt, de<br />

danner ikke nye skud, og det<br />

ser heller ikke pænt ud. Det er<br />

principielt samme maskine der<br />

bruges til groft græs. Slagleklipperen<br />

er tilmed lige så dyr<br />

som fingerklipperen og grensaven.<br />

Slagleklipperen har vist<br />

aldrig været brugt til hegn på<br />

offentlige arealer. Kun i landbruget.<br />

Her kan man leve med<br />

ulemperne, især når hegnene<br />

26<br />

klippes hvert år.“<br />

„Grensave og fingerklippere<br />

har ikke slagleklipperens ulemper.<br />

De laver meget renere snit<br />

og er alligevel ikke dyrere.“<br />

Og hvornår skal jeg så vælge<br />

fingerklipperen og hvornår<br />

grensaven?<br />

„Fingerklipperen er en god<br />

løsning så længe grenene ikke<br />

er over 10 cm. Og arbejdshastigheden<br />

er ret langsom på<br />

omkring 2 km i timen, alt efter<br />

bevoksningen. Men fingerklipperen<br />

er fleksibel, man kan<br />

klippe både lodret, vandret og<br />

skråt. Den er enkel og robust,<br />

slitagen er behersket og vedligeholdelsen<br />

er billig.“<br />

„Grensaven er en flerdobbelt<br />

rundsav der klarer langt<br />

tykkere grene og arbejdet hurtigere.<br />

Den giver den et nøjagtigt<br />

snit, lige fra smågrene fra<br />

en halv cm tykkelse til tykkere<br />

grene med et tværsnit op til 25<br />

cm. Arbejdshastigheden er op<br />

til 5 km i timen, over dobbelt<br />

så hurtigt som fingerklipperen,<br />

og man skal normalt ikke kal-<br />

Grensaven kan tage<br />

grene op til 25 cm.<br />

Arbejdshastigheden<br />

kan være op til 5 km/t.<br />

Savklingerne medfører<br />

dog også en relativ<br />

dyr drift.<br />

En erfaren fører kan med en grensav save 25 cm tykke grene over med<br />

rent snit. Et grenføringssystem sørger for at også tynde grene klippes.<br />

kulere med stop, fordi det første<br />

snit normalt lykkes. Med<br />

fingerklipperen kan det være<br />

nødvendigt at standse traktoren<br />

og lade fingerklipperen<br />

gentage processen hvis grenen<br />

er for tyk, og samtidig kan<br />

snittet blive frynset. På den anden<br />

side er grensaven klart dyrere<br />

i vedligeholdelse på grund<br />

af det store slid på savbladene.<br />

Den har også den lille ulempe<br />

at den ikke kan klippe vandret<br />

fordi de afsavede grene lægger<br />

sig på klingerne eller kastes<br />

ud på traktroren.“<br />

„Så om man skal vælge det<br />

ene eller det andet, kommer<br />

an på behovet. Er der tale om<br />

mange timers arbejde, begynder<br />

grensavens fordele at blive<br />

interessante.“<br />

Hvad så med afklippet? Her<br />

har slagleklipperen vel en fordel<br />

fordi grenene knuses?<br />

„Slagleklipperen har én fordel,<br />

nemlig at afklippet finde-<br />

Hegnsklipper fra GMR monteret på redskabsbærer.<br />

les på stedet. Mange steder<br />

kører man derfor bagefter hen<br />

over afklippet med en slagleklipper<br />

så det ikke skal køres<br />

væk. Samtidig får de slået<br />

græsset. Det ved jeg at mange<br />

kommuner gør.“<br />

Hvor længe har hegnsklipperne<br />

været på markedet?<br />

„Fingerklipperne har vi haft<br />

i 15 til 20 år. Grensaven kom<br />

for syv år siden. Siden har de<br />

erstattet de manuelle udtyndinger,<br />

beskæringer og - i offentlige<br />

områder - hækklippere.<br />

Med god grund. Sammenlignet<br />

med hækklippere kan<br />

hegnsklipperne klare arbejdet<br />

på en tredjedel af tiden.“<br />

Beskriv grensaven og fingerklipperen<br />

lidt nærmere.<br />

„Fingerklipperens princip<br />

kendes fra landbrugets skårlæggere<br />

til højt græs. Hegnsklipperne<br />

er dog kraftigere og<br />

har en anden type tænder så<br />

de kan klippe i ved. Hegnsklip-<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


Fingerklipperen frontmonteret på<br />

traktor. I forhold til klipning med<br />

hækklipper kan arbejdet gøres på<br />

en brøkdel af tiden.<br />

perens arbejdsbredde er hos os<br />

fra 150 til 210 cm. Grensaven<br />

består af fire klinger på 50 eller<br />

60 cm i diameter. Det giver<br />

en arbejdsbredde på 200 eller<br />

240 cm. Grensaven består af et<br />

sæt af rundsave. Begge typer<br />

kan monteres på alle typer rabat,<br />

men de kan monteres på<br />

arme af alle typer.“<br />

Kan du sætte nogle prisrelationer<br />

på maskintyperne?<br />

„Som tilbehør er en grensav<br />

cirka 20% dyrere end en fingerklipper.<br />

F.eks. 58.000 kr. for<br />

en to meter sav hvor en tilsvarende<br />

kraftig fingerklipper koster<br />

50.000 kr. og er billigere i<br />

vedligehold. Afregnes der efter<br />

løbende meter, så betaler<br />

den hurtigere grensav sig dog<br />

snart. Den som ser begge redskaber<br />

i funktion, bliver hurtigt<br />

klar over de forskellige fordele<br />

og ulemper.“<br />

Hvordan ser markedet ud på<br />

leverandør- og aftagerside?<br />

„Kunderne er kommuner,<br />

maskinstationer, anlægsgartnere<br />

og boligselskaber. Og<br />

landmænd selvfølgelig. Det er<br />

kun landmænd og maskinstationer<br />

der også køber slagleklippere,<br />

de andre køber kun<br />

fingerklippere og grensave. Af<br />

danske leverandører er der ud<br />

ud over os kun Helm, Elkær og<br />

GMR.“ sh<br />

DE UDSTILLER HEGNSKLIPPERE<br />

PÅ HAVE & LANDSKAB 09<br />

Elkær Maskiner A/S, stand 52<br />

GMR Maskiner A/S, stand 187<br />

Helms TMT-Centeret A/S, stand 196<br />

Husqvarna Skov & Have A/S, stand 92<br />

Spearhead A/S, stand 189<br />

Special Maskiner, stand 183.<br />

Frontmonteret zero-turn<br />

- ubesværet klipning under<br />

buske og på skråninger<br />

Prøv gratis<br />

en Grasshopper<br />

og bliv overbevist... Grasshopper klipper flest m 2 græs<br />

i timen... Spørg vore kunder!<br />

Vi sender gerne referenceliste<br />

Flip-up klipper<br />

for let og<br />

hurtig<br />

rengøring.<br />

NY GENERATION<br />

AF UKRUDTSBEKÆMPERE!<br />

ENVO-DAN´s krav til en termisk ukrudtsbekæmper:<br />

40% gasbesparelse, som er godt for økonomien og vores miljø<br />

40% CO2-besparelse, som er godt for vores miljø og dit arbejdsmiljø<br />

Mindre støj, som er godt for vores miljø og dit arbejdsmiljø<br />

Minimal brandfare, som er godt for vores miljø og dit arbejdsmiljø<br />

MESSETILBUD<br />

Kr. 9.000,-<br />

for din gamle<br />

ukrudtsbrænder<br />

• Flot klipperesultat.<br />

• Lave driftsomkostninger.<br />

• Lang levetid :<br />

Vi har solgt dem i 25 år<br />

• Høj gensalgsværdi.<br />

• Masser af<br />

frontmonteret<br />

tilbehør.<br />

Se den på Have og Landskab<br />

stand nr. 159<br />

Lyngager 5-11<br />

2605 Brøndby<br />

Tlf. 4396 6611<br />

www.hafog.dk<br />

Læs om nyhederne på Have & Landskab i næste <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> !<br />

Ligner det dine krav, så<br />

ring for mere information<br />

Den nye ukrudtsbekæmper fra ENVO-DAN er det nyeste og mest optimale indenfor termisk ukrudtsbekæmpelse.<br />

Testet af Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg.<br />

Industrivej Vest 54 | DK-6600 Vejen<br />

Tlf.: +45 75 38 39 36 | Mobil: +45 40 26 69 36<br />

www.envo-dan.dk<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 27


Selv om der problemer med etableringen af allétræer, findes der også<br />

mange gode eksempler. Her en korrekt plejet allé på en kirkegård.<br />

Tilsynet spiller en vigtig rolle i forhold til plantematerialets kvalitet. Her<br />

et træ med ensidig krone der burde have været stoppet.<br />

28<br />

PRODUKTREVY 11: ALLÉTRÆER<br />

Etableringens store<br />

udfordring<br />

Fritvoksende træer er et afgørende<br />

æstetisk element<br />

både i byen, parkerne og det<br />

åbne land - solitært, i grupper,<br />

i rækker eller som alléer. Udgangsmaterialet<br />

er allétræer<br />

fra planteskolen. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

har talt med Svend Andersen<br />

om produktion og videreudvikling<br />

af allétræer. Han er<br />

træ- og planterådgiver med erfaring<br />

fra produktion af træer.<br />

Hvad forstår man ved allétræer?<br />

„Allétræer er løvtræer fra 2<br />

meter og helt op til 7-10 meters<br />

højde, og de har normalt<br />

gennemgående stamme. Det<br />

kan være unge træer der er to<br />

gange omplantede og har et<br />

års krone eller ekstra omplantede<br />

træer med flerårig krone.<br />

Det kan også være såkaldte<br />

heistere der er helt unge træer<br />

uden krone, men med et antal<br />

sidegrene. Stammehøjden starter<br />

ved 180 cm og stiger med<br />

træstørrelsen. Især kraftigtvoksende<br />

arter skal være forberedt<br />

til opstamning og må ikke<br />

have tykke kronegrene.“<br />

Hvordan er udvalget af arter?<br />

„Overordnet set er det meget<br />

stort, men ikke alt produceres<br />

i alle størrelser og i store<br />

antal. Samtidig er der en tendens<br />

til at mange bruger de<br />

samme arter selv om variationen<br />

kunne være meget større.<br />

F.eks. kan en enkelt magnolie<br />

være meget karaktergivende<br />

for et område. På den anden<br />

side kan det være svært at<br />

skaffe supplerende træer hvis<br />

man vælger meget sjældne arter<br />

eller sorter.“<br />

Klimaforandringerne er på alles<br />

læber - hvilken indflydelse<br />

har det på udvalget?<br />

„For år tilbage var man<br />

f.eks. tilbageholdende med at<br />

plante plataner fordi man var<br />

bange for, at de ville tage skade<br />

om vinteren. De overvejelser<br />

gør man sig ikke i dag fordi<br />

klimaet er blevet lidt varmere.<br />

Til gengæld plantes der f.eks.<br />

flere kornel end tidligere, og<br />

generelt er der nok flere dristige<br />

valg. Men det er ikke mit<br />

indtryk at klimaforandringerne<br />

står særligt højt på dagsordenen,<br />

hverken hos producenter<br />

eller brugere. Der er ikke noget<br />

der decideret er på vej ud<br />

af sortimentet af den grund.<br />

Dog sælges der måske lidt<br />

mindre almindelig røn der ikke<br />

er så glad for varme.“<br />

Er det nemmere at få små størrelser<br />

træer i gang end store?<br />

„I Danmark bruger man<br />

gennemgående mindre størrelser<br />

træer end andre lande.<br />

Det skyldes nok både tradition<br />

og økonomi. Vi planter typisk<br />

træer på 2-3 meter langs veje,<br />

mens man f.eks. i Holland sætter<br />

5-6 meter høje træer og ofte<br />

i langt større antal. Umiddelbart<br />

kan det se ud til at små<br />

træer vokser mere end store,<br />

men når man måler den samlede<br />

‘produktion’, er det ikke<br />

tilfældet. Desuden kræver det<br />

meget mere arbejde og faglig<br />

indsigt at forme de små størrelser<br />

træer i den løbende<br />

drift. Derfor bliver det typisk<br />

ikke billigere i sidste ende, og<br />

der er større risiko for et mislykket<br />

resultat.“<br />

Hvordan ser produktionen af<br />

træer i Danmark ud?<br />

„Der er 6-7 egentlige producenter<br />

af allétræer. En del træer<br />

produceres ud fra unge<br />

planter, købt i udlandet, da<br />

nogle arter er billigere at opformere<br />

længere sydpå. F.eks.<br />

kan askesorten Fraxinus ’Westhof’s<br />

Glorie’ blive et træ med<br />

krone allerede på to år fordi<br />

den sætter så højt et årsskud<br />

første år at den kun behøver<br />

at sætte krone hvert andet år.<br />

Herhjemme vil det først blive<br />

et ungt kronetræ hvert tredje<br />

år. Både vækstbetingelser og<br />

omkostningsniveau betyder at<br />

mange arter er dyrere at producere<br />

i Danmark end længere<br />

sydpå. Men der er fordele ved<br />

at planterne har groet i det<br />

danske klima. Eksempelvis er<br />

årsskuddene på unge træer<br />

mindre, og det mindsker behovet<br />

for etableringsbeskæring<br />

og kronestyring.“<br />

Hvordan er den aktuelle efterspørgsel?<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


„I de senere år er der blevet<br />

bygget meget, og det har øget<br />

efterspørgslen på træer. Til<br />

gengæld har kommunerne<br />

været gået lidt i stå med projekter<br />

i forbindelse med sammenlægningen.<br />

Samtidig har<br />

vi også set en stigende tendens<br />

til at kommuner og anlægsgartnere<br />

selv importerer plantepartier<br />

direkte fra udenlandske<br />

planteskoler. Planterne vil i<br />

mange tilfælde være billigere,<br />

men der følger også nogle<br />

ulemper med. F.eks. kan det<br />

være svært at skaffe ekstra<br />

træer hvis man pludselig står<br />

og har brug for fem mere. Desuden<br />

kræver købsprocessen<br />

tæt styring, og det koster jo<br />

også nogle penge.“<br />

Gør de danske planteskoler<br />

noget for at imødegå denne<br />

tendens?<br />

„Mange leverer træer uden<br />

at producere selv, eller supplerer<br />

egenproduktionen med<br />

udenlandske træer for at tilgodese<br />

brugernes ønsker om lave<br />

priser. Derfor fungerer en del<br />

planteskoler mere som handelsvirksomheder<br />

end som<br />

produktionsvirksomheder. Der<br />

er nok behov for at synliggøre<br />

fordelene ved danske kvalitetsprodukter<br />

hvis denne udvikling<br />

skal vendes. Jeg vil skyde<br />

på at omkring halvdelen af<br />

forbruget af træer i dag bliver<br />

produceret i Danmark, mens<br />

resten kommer fra udlandet.<br />

Men det er svært at sige helt<br />

præcist for der findes ikke nogen<br />

egentlig statistik.“<br />

Hvad betyder plejen for det<br />

færdige resultat?<br />

„Den er meget afgørende<br />

for det er faktisk halvfabrikata<br />

Plantematerialets kvalitet er afgørende for resultatet. Deforme rødder<br />

der er uacceptable, bl.a. fordi de kan give ustabile træer.<br />

Vejtræ hvor opstamningen er<br />

forsømt. Den lave krone vil med<br />

tiden genere trafikken.<br />

Og forsøger man en opstamning,<br />

får man store sår der kan<br />

medføre infektioner.<br />

man modtager når man køber<br />

et træ. Planteskolen har forberedt<br />

det til videreudvikling<br />

som man så selv har ansvaret<br />

for som grøn forvalter. Der kan<br />

både være behov for etableringsbeskæring<br />

og løbende<br />

kronestyring. Det behøver dog<br />

ikke at være et særligt stort arbejde.<br />

Nøgleordene er rettidighed<br />

og faglig indsigt. En<br />

lille kronebeskæring af de unge<br />

træer hvert år kræver hverken<br />

afspærring, lift eller særlig<br />

bortkørsel og er en god investering<br />

i fremtiden.“<br />

Hvordan står det til med den<br />

faglige indsigt hos dem der<br />

skal sørge for plejen af træerne?<br />

„Forvalterne af træer er ikke<br />

nødvendigvis fagfolk, og det<br />

kan ses mange steder. Desuden<br />

er det grønne område<br />

meget bredt, og man kan ikke<br />

være ekspert i alt. I de nye<br />

kommuner har man typisk<br />

mere faglig ekspertise til rådighed<br />

end man tidligere havde i<br />

mange af de mindre kommuner.<br />

Til gengæld har den enkelte<br />

tit et større ansvarsområde<br />

end før at tage sig af. Typisk<br />

er den øverste chef ikke<br />

en grøn fagperson og kan måske<br />

ikke umiddelbart se de<br />

langsigtede økonomiske fordele<br />

ved korrekt etablering og<br />

pleje af træer.“<br />

Hvilke følger har det for kvaliteten<br />

af træer og plantninger?<br />

„I forhold til indkøb af planter<br />

er det måske kun 30-40<br />

procent af brugerne der vægter<br />

kvalitet - og har indsigten<br />

til at vurdere om de får den.<br />

Sammen med for sen og måske<br />

forkert pleje vil det meget<br />

tit betyde at bygherren ikke<br />

får fuld valuta for pengene.<br />

Desværre smitter manglen på<br />

kvalitetsbevidsthed let af hos<br />

alle aktører der jo skal leve af<br />

opgaver i konkurrence med<br />

andre udbydere.“<br />

Kan man tale om en slags<br />

dominoeffekt?<br />

„Ja, det kan man i høj grad -<br />

men begge veje, heldigvis. Hvis<br />

bygherrens rådgiver er opmærksom<br />

på trækvaliteten,<br />

breder det sig som ringe i vandet<br />

bagud. Så stiller anlægsgartneren<br />

også krav til planteskolen<br />

der så må forbedre sin<br />

kvalitet og være mere kritisk i<br />

valget af underleverandører.<br />

Det vil give bedre trækvalitet.“<br />

Små træer er billige i indkøb, men<br />

det kræver meget arbejde og faglig<br />

indsigt at forme dem. Her et<br />

ungt vejtræ hvor en fornuftig<br />

form allerede er vanskelig at opnå<br />

fordi træet ikke er beskåret i tide.<br />

Tekst: Tilde Tvedt, landskabsarkitekt<br />

og videnskabsjournalist.<br />

Fotos: Svend Andersen.<br />

For udstillere af landskabsplanter på<br />

Have & Landskab henvises til oversigten<br />

over planteudstillere på side 53.<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 29


PRODUKTREVY 12:<br />

MOTORSAVE<br />

Træmandens<br />

effektive<br />

våben<br />

Motorsaven er uundværlig<br />

i den grønne sektor. Vi<br />

har talt med faglærer Ulf Jessen<br />

der underviser i motorsavens<br />

brug på Skovskolen der nu<br />

er en del af Skov & Landskab.<br />

Hvilke typer og størrelser af<br />

motorsave findes der?<br />

„Sværdet, som er den del<br />

der skærer, kan være lige fra<br />

30 cm til 100 og 150 cm når vi<br />

går op i de store størrelser. De<br />

små save er kun til små træer<br />

og afgrening. Alle de professionelle<br />

save har totaktsmotor<br />

der er let og kompakt. De er<br />

30<br />

fra 40 til 110 cm 3 og yder omkring<br />

2-5 hk. De eldrevne save<br />

er generelt kun til hobbybrug,<br />

altså til små effekter og havebrug.<br />

Alle savene har en særlig<br />

tank til kædeolie hvorfra en<br />

pumpe fører olien frem til<br />

sværdet.“<br />

Kan du give et rids af savens<br />

historiske udvikling?<br />

„Motorsaven har vel været<br />

under udvikling de sidste hundrede<br />

år. De første brugbare<br />

løsninger kom før anden verdenskrig,<br />

men den store udvikling<br />

kom først efter krigen da<br />

den militære industri, ikke<br />

VegaNo=100% naturlig<br />

ukrudtsbekæmpelse<br />

VegaNo er et godkendt 100% biologisk ukrudtbekæmpelsesmiddel,<br />

der opblandes i vand og udbringes med sprøjte.<br />

VegaNo indeholder ingen former for kemikalier, men udelukkende<br />

udtræk fra hvidløg og planter, som indgår i den<br />

normale fødekæde. Ved almindelig anvendelse er produktet<br />

at opfatte som giftfrit og uskadeligt for mennesker, miljø<br />

og dyr. Produktet forurener ikke grundvandet og<br />

nedbrydes meget hurtigt.<br />

Anvendelse:<br />

• Stier<br />

• Parkeringspladser<br />

• Omkring træer/under hække<br />

• Til nedmuldning af græsarealer<br />

• Plet behandling af ukrudt<br />

• Bjørneklo bekæmpelse<br />

FØR EFTER<br />

Leveres i 10, 200 eller 1000 liter<br />

Generelt har VegaNo totalt<br />

samme virkning som RoundUp<br />

og er af Staten godkendt som<br />

et pesticid. Dog kan virkningen<br />

af produktet allerede ses<br />

efter 14 dage.<br />

jf. effektivitets rapport side<br />

36-37 på www.vegano.dk.<br />

Vegano leveres i 10, 200 og<br />

1000 liters emballage.<br />

Et kædeled fra en af Stihls nye<br />

motorsave.Denne kæde er ifølge<br />

Stihl lavet så sværdet absorberer<br />

stødenergien samtidig med at det<br />

smalle skæresnit sikrer god ydeog<br />

skæreevne og lang levetid.<br />

mindst i Tyskland, blev omlagt.<br />

Fra sidst i 50’erne begyndte<br />

motorsaven at fortrænge save<br />

og økser til fældning, og fra<br />

midt i 60’erne også til afgrening.<br />

Fra 1980’erne fik motorsaven<br />

til gengæld en ny konkurrent<br />

i skovningsmaskinen, i<br />

hvert fald når det gælder skovning<br />

af nåletræer og mindre<br />

løvtræer.“<br />

Motorsaven er voldsom ved arbejdsmiljøet,<br />

støj, os og fare<br />

for ulykker, ikke?<br />

„Selvfølgelig er motorsaven<br />

en udfordring for arbejdsmiljøet.<br />

Det er vigtigt at bruge høreværn.<br />

Selv om savene efterhånden<br />

er ret godt lyddæm-<br />

E.Marker A/S · Padborgvej 3, Bov · 6330 Padborg · www.emarker.dk Tel.7467 0808<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


pede, arbejder de stadig over<br />

de 85 decibel hvor arbejdsmiljøreglerne<br />

kræver høreværn.“<br />

„Udstødningen fra totaktsmotoren<br />

kan også være et problem,<br />

både når man arbejder<br />

med saven og for miljøet som<br />

sådan. Det kan og bør man afbøde<br />

ved at bruge miljørigtig<br />

benzin. Her er den olie som er<br />

blandet i benzinen fremstillet<br />

på biologisk basis og lettere<br />

nedbrydelig. Kædeolien bør<br />

også være biologisk nedbrydelig.<br />

Man bruger meget kædeolie,<br />

typisk en fjerdedel til en<br />

tredjedel af den mængde man<br />

bruger til brændstof.“<br />

„Tidligere var der også problemer<br />

med vibrationer, men i<br />

dag er i hvert fald de professionelle<br />

motorsave så godt afvibrerede<br />

at man normalt kan<br />

arbejde en hel dag med motorsaven<br />

uden at få problemer.<br />

Nogle kan dog være mere følsom<br />

end andre, og så må man<br />

bruge saven i kortere tid eller<br />

helt undgå den.“<br />

Og så skal sikkerhedsudstyret<br />

være i orden?<br />

„Arbejdsmiljøloven kræver<br />

bukser med skæreindlæg, sikkerhedsstøvler<br />

med skæreind-<br />

læg og stålsnude samt hjelm,<br />

høreværn og øjenværn, f.eks.<br />

som visir.“<br />

Hvor omfattende er vedligeholdelsen,<br />

især slibningen?<br />

„Man skal file saven når man<br />

mærker at den så småt begynder<br />

at blive sløv. Det mærker<br />

de professionelle længe før<br />

hobbymanden. Nogle gange<br />

kan man save i timevis før kæden<br />

bliver sløv, men hvis man<br />

f.eks. rammer jord og sand,<br />

sløves kæden hurtigt. Fagmanden<br />

kan selv file kæden på tre<br />

minutter med en skruestik og<br />

en rundfil. Ellers sender man<br />

den på værksted. Når man selv<br />

filer, kan en fileklods hjælpe til<br />

at ramme den rigtige filevinkel.<br />

Det kan især hobbymanden<br />

bruge. Til vedligeholdelsen<br />

hører også at holde sværdet<br />

fri for grater og kanter.“<br />

Hvornår bør man bruge motorsaven,<br />

og hvornår bør man<br />

hellere bruge hækklipper,<br />

hegnsklipper eller saks?<br />

„Generelt er motorsaven til<br />

fældning af enkelttræer og til<br />

beskæring af træer, enten nedefra<br />

eller fra lift. Motorsaven<br />

kan i princippet tage lige så<br />

tynde grene der findes, men<br />

tynde grene bliver flossede og<br />

så er det bedre med en hækklipper.<br />

En hegnsklipper er til<br />

massebeskæring hvor man<br />

ikke tager de inviduelle hensyn<br />

til hvert træ eller busk.“<br />

Hvilken vej går produktudviklingen<br />

for tiden?<br />

„Først og fremmest bliver<br />

motorsavene stadig lettere og<br />

lettere i forhold til deres ydelse.<br />

De bliver også mere og mere<br />

brugervenlige, bl.a. i designet<br />

så de samler mindre skidt<br />

og bliver lettere at rengøre og<br />

vedligeholde. Der udvikles<br />

også mere miljøvenlige motorer<br />

der bruger mindre brændstof<br />

og udvikler mindre os. De<br />

senere år har vi også set anordninger<br />

der letter snorestarten,<br />

f.eks. dekompressionsventil og<br />

- inden for hobbymaskinerne -<br />

fjedersystemer.“<br />

Fortæl lidt om markedet og<br />

det generelle prisniveau.<br />

„De billigste ligger på omkring<br />

1000 kr., mens en halvprofessionel<br />

sav kan købes for<br />

omkring 4000 kr. For de professionelle<br />

er der udbydere<br />

som Husqvarna, Jonsered og<br />

Stihl, og til hobbymarkedet et<br />

helt uoverskueligt udbud.“ sh<br />

DE UDSTILLER MOTORSAVE PÅ<br />

HAVE & LANDSKAB 09<br />

GMK A/S, stand 121<br />

HedeDanmark A/S, stand 416<br />

Husqvarna Skov & Have A/S, stand 92<br />

Jonsered A/S, stand 435<br />

Lotico AB, stand 417<br />

Ketner Outdoor A/S, stand 410<br />

Stihl, stand 405<br />

Texas A/S, stand 72<br />

XL-Byg, stand 31.<br />

Husqvarna 450e er en mindre, professionel sav primært til beskæring og<br />

brænde. Den vejer omkring 5 kg og koster knap 4.000 kr. Producenten<br />

slår bl.a. på god effekt ved lave omdrejningstal, dæmpet brændstofforbrug,<br />

udstødning og vibration, robust design og lav vægt.<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 31


PRODUKTREVY 13: BETONSTEN OG- FLISER<br />

Langt fra gråt og trist<br />

Betonbelægningssten og -<br />

fliser er dominerende som<br />

belægningsmateriale i haver<br />

og anlæg. Men hvordan er det<br />

med udbuddet og kvaliteten<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> har talt med Søren<br />

Gleerup der er rådgivende ingeniør<br />

i sit eget firma Gleerup<br />

RCI og arbejder som konsulent<br />

for Belægningsgruppen i brancheforeningen<br />

Dansk Beton.<br />

Kan du give et hurtigt overblik<br />

over produktvariationen i formater?<br />

„Standarderne giver alle<br />

muligheder, og det bliver udnyttet.<br />

Betonbelægningssten<br />

fremstilles i formater fra 5 x 5<br />

cm op til flisestørrelse. Tykkelsen<br />

er fra 5 cm og opefter. Fliser<br />

får man i op til 120 cm i<br />

længde og i op til 90 cm bredde.<br />

De store fliser er op til 10<br />

cm tykke hvis de kun er beregnet<br />

til let trafik, men skal de<br />

32<br />

belastes af tung trafik er det<br />

nødvendigt at fliserne er endnu<br />

tykkere og/eller forstærkes<br />

med armeringsjern.<br />

Hvad er forskellen mellem sten<br />

og fliser?<br />

„Efter standarderne kommer<br />

det an på tykkelsen i forhold<br />

til længden. Er tykkelsen over<br />

en fjerdedel af længden, er<br />

det en sten uanset størrelsen.<br />

Ellers er det en flise. Det har at<br />

gøre med prøveteknikken hvor<br />

man må skelne mellem klods<br />

og plade. I praksis ligger grænsen<br />

ved en længde på 30-40<br />

cm hvor tykkelsen som regel<br />

højst er 8 cm.“<br />

Og farveudbuddet?<br />

„I princippet kan man lave<br />

alt. Farveudbuddet er størst,<br />

op til ti forskellige farver, for<br />

de produkter der laves mest af.<br />

Farverne får man normalt ved<br />

at sætte farve til den almindelige<br />

grå beton. Det giver ret<br />

Geometrisk mønster opstået ved at en matrice er lagt i den våde beton.<br />

dæmpede farver. Man kan<br />

også bruge hvid cement og få<br />

lysere produkter. De bruges<br />

mest til kantsten hvor den hvide<br />

farver, forstærker ledelinieeffekten.<br />

Når man kombinerer<br />

hvid cement og farver, får<br />

produkterne mere klare farver.<br />

De farvede produkter leveres<br />

både som mix eller ensfarvede.<br />

I mix er farvevariationen dog<br />

afdæmpet fordi man gerne vil<br />

skabe naturlige variationer<br />

som kendes fra natursten. De<br />

farvede produkter er tit startet<br />

som specialproduktioner.“<br />

Hvor stabile er farverne?<br />

„De er rimeligt stabile, men<br />

påvirkes af sollys og snavs fra<br />

luften. De blegner lidt så kontrasten<br />

falder lidt ad åre. En 7-<br />

8 år efter kan man godt se en<br />

forskel. Men det kommer også<br />

an på hvordan folk bruger belægningen<br />

og holder den. Det<br />

hjælper med en årlig fejning<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


Fliser med fritlagt overflade. Foto: Søren Gleerup.<br />

med skarpt grus. Højtryksspuling<br />

skal man være forsigtig<br />

med så man ikke danner huller<br />

i overfladen hvor der kan samle<br />

sig mere snavs.“<br />

Og så er der også problemet<br />

med kalkudfældninger?<br />

„Dem kan man ikke helt<br />

undgå, men de er et forbigående<br />

problem der typisk kan<br />

opstå det første halve år efter<br />

produktionen. Problemet kan<br />

forebygges, især ved at anlægge<br />

belægningen rigtigt så<br />

den holder sig tør. Der skal<br />

være godt fald, og man skal<br />

ikke efterlade fugesand oven<br />

på belægningen.“<br />

Betonvarer er også præget af<br />

mange overfladevariationer.<br />

Kan du give et overblik?<br />

„Langt de fleste produkter<br />

har en almindelig støbt overflade<br />

der ikke er gjort noget<br />

yderligere ved. Nogle er støbt<br />

på højkant så siden i støbeformen<br />

bliver overflade. Det giver<br />

et udseende der kan minde<br />

om teglklinker. Så er der jo flere<br />

efterbehandlinger. Overfladen<br />

kan være med fritlagte<br />

sten, altså hvor cementpastaen<br />

er vasket ud i toppen så tilslagets<br />

sten præger overfladen<br />

med sine farver og struktur.<br />

Overfladen kan også være slebet<br />

som det kendes fra terrazzo.<br />

Og så kan overfladen være<br />

kuglehærdet, det vil sige bombarderet<br />

med små kugler der<br />

efterlader en nobret overflade<br />

med et delvist fritlagt tilslag.<br />

Det giver mere friktion end på<br />

en slebet overflade der kan<br />

være glat når den er våd.“<br />

„Efterbehandlinger udføres<br />

mest på fliser, men er også set<br />

for specialproduktioner i sten.<br />

De er gerne udført med farver<br />

eller særlige tilslag i toppen,<br />

altså som en tolagsbeton. Efterbehandling<br />

fordyrer produktet,<br />

især kuglehærdning<br />

og slibning hvor m 2 -prisen kan<br />

to- eller tredobles.“<br />

„Man kan også få overflader<br />

hvor en matrice i den våde beton<br />

har dannet et mønster.<br />

Det kan være geometriske former,<br />

f.eks. hvor flere fliser sammen<br />

danner en cirkel, eller det<br />

kan være for at efterligne skifersten.<br />

Der bliver også lavet<br />

specialproduktioner hvor far-<br />

De store fliser, her den 30 x 120 cm store Bordurfliser i farven ‘siena’ fra<br />

IBF, hører med til tidens trends. Fra Egetæpper, Herning. Foto: IBF.<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 33


Vacuumløftegrej bruges mere og mere til større fliser, men ikke alle er kraftige nok, da betonens porøsitet krøver kraftigt sug. Foto: Søren Gleerup.<br />

ver og overflader ikke ligner<br />

noget man ellers ser.“<br />

Hvad er de mest tydelige tendensen<br />

inden for produktudviklingen<br />

lige nu?<br />

„Fliserne bliver større og<br />

større. Det ser ud til at passe til<br />

moden, det modernistiske byggeri<br />

med store rolige flader<br />

ved kontorer og på torve og<br />

pladser. Der bliver også flere<br />

og flere farver, men det er stadig<br />

den naturlige grå standard<br />

der sælges langt flest af. Derefter<br />

kommer sort. Til private er<br />

herregårdsstenstadig langt det<br />

meste almindelige produkt.“<br />

Kan du give et rids af den historiske<br />

udvikling?<br />

„Fliser af beton har været lavet<br />

som håndarbejde i flere<br />

hundrede år. Belægningssten<br />

af beton tog især fart efter opbygningen<br />

efter 2. verdenskrig,<br />

bl.a. i Holland og Tyskland<br />

hvor betonstenen erstattede<br />

teglklinker. De låsende<br />

sten kom frem i 50’erne, bl.a.<br />

for at undgå at de skyllede<br />

væk når de blev brugt på diger.<br />

Belægningsstenen fik sit<br />

gennembrud i 60’erne, men i<br />

få formater, mange producenter<br />

og en svingende kvalitet<br />

der gav produktet dårligt ry.“<br />

Hvad er din vurdering af kvaliteten<br />

i dag?<br />

„Den er i orden. I dag er<br />

produktionen styret af europæiske<br />

standarder, uanset om<br />

34<br />

produkterne fremstilles i Danmark<br />

eller ej. Samtidig har vi i<br />

mange år haft en uvildig tredjepartskontrol.Betonvarekontrollen.<br />

BVK er mest kendt,<br />

men der er også andre, bl.a.<br />

norske Veritas.“<br />

Hvilken rolle spiller miljødebatten,<br />

f.eks. set i forhold til belægningers<br />

rolle i vandafledningen<br />

og CO 2- udledning?<br />

„Jeg kan ikke se at det påvirker<br />

produktionen. I Tyskland<br />

arbejdes meget med med porøse<br />

belægninger og derfor<br />

bl.a. brede fuger hvor vandet<br />

kan sive ned. Bredere miljøanalyser<br />

hvor man ser på miljøbelastningen<br />

fra vugge til grav<br />

kender jeg ikke for belægningsprodukter.<br />

Det er også en<br />

kompliceret analyse. F.eks. kan<br />

det betyde meget at belægningen<br />

er lys så man kan spare<br />

på belysningen. Her er beton<br />

bedre end asfalt.“<br />

Hvad er den største nyhed<br />

branchen kan vise på næste<br />

Have & Landskab?<br />

“Hvis det er belægningsnyheder<br />

må du spørge de enkelte<br />

udstillere. Som brancheudstiller<br />

vil jeg pege på vejledningen<br />

om pladevibratorer og på<br />

en ny undersøgelse om vacuumsugemaskiner<br />

til fliselægning.<br />

Ikke alle er kraftige nok<br />

til at løfte de store fliser fordi<br />

materialets porøsitet kræver et<br />

meget kraftigt sug.“<br />

Hvordan ser den danske leverandørside<br />

ud?<br />

„Der er langt færre producenter<br />

nu end før. Der er lige<br />

godt 20 danske producenter i<br />

Belægningsgruppen der laver<br />

belægningssten og fliser. For ti<br />

år siden var der 35. I 60’erne<br />

var der omkring 300. Det er en<br />

voldsom ændring. IBF er efter<br />

mange opkøb blevet klart<br />

størst, men der er stadig skarp<br />

konkurrence på området. Importen<br />

er ikke stor og mest aktuel<br />

i forbindelse med enkelte<br />

større projekter.“<br />

Har strukturrationaliseringen<br />

begrænset udbuddet?<br />

„Nej. Der er faktisk større<br />

produktvariation end før, bl.a.<br />

fordi nogle af de producenter<br />

der er tilbage laver specialproduktioner.<br />

Det kan være deres<br />

chance for at overleve. Vi ser<br />

også flere produktserier hvor<br />

belæningssten og fliser suppleres<br />

med slutsten, kantsten mv.<br />

i ét samlet design.<br />

Det har været nævnt i debatten<br />

at standarderne muliggør<br />

en faldende kvalitet fordi kunderne<br />

ikke følger det tillæg<br />

som den danske betonvarebranche<br />

har anbefalet. Kan du<br />

genkende problemet?<br />

„De danske producenter i<br />

Belægningsgruppen sænker<br />

ikke deres kvalitet. De har vedtaget<br />

at følge tillægget og<br />

derfor bl.a. overholde kravene<br />

i frost-tø-prøven. Man har lært<br />

lektien fra 60’erne. Og når<br />

man er tilsluttet betonvarekontrollen,<br />

skal man holde tillæggets<br />

anbefalinger. Problemet<br />

kan være at udenlandske<br />

produkter eller danske produkter<br />

der ikke er tilsluttet<br />

betonvarekontrollen, ikke opfylder<br />

de samme kategorier.<br />

Her er CE-mærkningen ikke<br />

nok for det indebærer kun at<br />

produkterne styrketestes.“<br />

Hvordan udvikler teknikken til<br />

indbygning af sten og fliser sig<br />

med redskaber og metoder?<br />

„Det synes jeg vores egne<br />

udviklingsprojekter peger på.<br />

Vacuumløftegrej bruges mere<br />

og mere til større fliser, både<br />

af hensyn til arbejdsmiljøet og<br />

fordi arbejdet bliver hurtigere.<br />

Eftervibrering og valg af pladevibrator,<br />

løst og hårdt aftræk<br />

udnyttes mere nuanceret.<br />

Sammen med Vejdirektoratet<br />

er vi også på vej med et tillæg<br />

om dimensionering af belægninger<br />

hvor man tit bruger<br />

betonsten, bl.a. parkeringspladser<br />

og terminaler. sh<br />

DE UDSTILLER BETONSTEN OG<br />

-FLISER PÅ HAVE & LANDSKAB 09<br />

Belægningsgruppen, stand 377<br />

Egehøj Fliserens, stand 33<br />

IBF Betonvarer, stand 368<br />

Paick Design, stand 221<br />

Starka Betongindustrier KB, stand 471<br />

Sten + Stil ApS, stand 454<br />

Team Hansen Betontryk, stand 49<br />

Århus Cementvarefabrik, stand 368<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


PAS265ES<br />

+<br />

Trimmerenhed<br />

Multifunktionsgreb<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Motor<br />

<br />

<br />

<br />

– kvalitet til skov- og havefolket<br />

NYHED<br />

Laveste vibration<br />

af alle på markedet!<br />

SRM-265ES<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Vejl. 2.956,- ekskl. moms<br />

SPAR 320,-<br />

Kampagnepris<br />

2.636,-<br />

<br />

<br />

PAS265ES<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Trimmerenhed + PAS-265ES<br />

Pakketilbud<br />

3.196,-<br />

<br />

<br />

HCR-161ES<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Vejledende pris<br />

3.596,-<br />

<br />

<br />

HCA-265<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Vejledende pris<br />

5.596,-<br />

<br />

<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 35<br />

4<br />

Multimaskine<br />

– med ekstra tilbehør<br />

5<br />

K LELE ER<br />

Ergonomisk<br />

Have & Landskab ’09<br />

– besøg stand nr. 410<br />

Find din nærmeste forhandler på www.echo.dk


PRODUKTREVY 14:<br />

LYSKILDER<br />

Dioderne<br />

titter frem<br />

overalt<br />

Alt efter om det er sommer<br />

eller vinter, er det mørkt<br />

og dunkelt i Danmark mellem<br />

cirka 7 og 16 timer om dagen.<br />

Derfor er belysningen et vigtigt<br />

spørgsmål til de fleste<br />

udeområder. Vi har talt med<br />

Kenneth Munck, direktør i<br />

Dansk Center for Lys.<br />

Hvilke typer lyskilder bruger<br />

man i dag?<br />

„Nogle af de traditionelle<br />

lyskilder som man har brugt<br />

længe er jo kompaktlysstofrør,<br />

metalhalogen eller højtryksnatrium.<br />

Hvis man for eksempel<br />

skulle have vejbelysning hvor<br />

der er brug for rigtigt meget<br />

lys, så bruger man kraftige lyskilder<br />

så som højtryksnatrium<br />

som er i de gule lamper vi typisk<br />

ser ved veje og motorveje.<br />

Desuden har både kompaktlysstofrør<br />

og metalhalogen en<br />

meget god farvegengivelse.<br />

Kompaktlysstofrøret har et lavt<br />

energiforbrug, og man kan<br />

dæmpe dem hvis man vil spare<br />

noget energi. Metalhalogen<br />

fås i meget kraftige varianter,<br />

så dem ser man hvor der er<br />

brug for meget kraftigt lys. Og<br />

så er der selvfølgelig lysdioder.“<br />

Hvorfor hører vi hele tiden om<br />

lysdioder?<br />

„De er rigtig gode til alle<br />

slags farver, og på grund af<br />

36<br />

LED-belysningen styrke som markeringslys udnyttes til at danne en rumdelende effekt og rette fokus<br />

mod detaljer og natur. Foto: ERCO Lighting<br />

deres størrelse er de meget<br />

nemmere at bygge ind og integrere<br />

i bygningsløsninger,<br />

også udendørs. Desuden er lysdioder<br />

rigtig gode til at tåle<br />

kulde, så særligt i de kolde måneder<br />

har lysdioderne en fordel,<br />

og fordi de godt kan lide<br />

at sidde i kolde omgivelser, er<br />

de meget velegnede til eksempelvis<br />

belægninger. Og så må<br />

vi jo ikke glemme at der er en<br />

rigtig lang levetid i vente i de<br />

kommende år. Lysdioders levetid<br />

er dog allerede nu væsentligt<br />

længere end mange af de<br />

lyskilder vi arbejder med i forvejen<br />

udendørs. Udendørs vil<br />

alle og især offentlige myndigheder<br />

gerne have lyskilder<br />

med rigtig lang levetid fordi<br />

det er dyrt at skifte lyskilder.<br />

Man skal have en mand ud og<br />

en vogn og lift og lignende, så<br />

jo færre gange man skal skifte<br />

lyskilde, jo billigere. Det betyder<br />

også at man er villig til at<br />

betale lidt mere for nogle lyskilder<br />

som holder længere.<br />

Derfor er interessen stor for tiden,<br />

og alt peger på at fremtiden<br />

er lysdioder, også udendørs<br />

til private. Det er der ingen<br />

tvivl om.“<br />

Det lyder jo fantastisk, er der<br />

slet ingen problemer med dioder<br />

(LED)?<br />

„Jo, for teknologien er ikke<br />

så god endnu. Det er en længere<br />

udvikling vi ser ind i. I efterhånden<br />

en del år vi har set<br />

LED-løsninger kravle længere<br />

og længere ud i lysmarkedet<br />

og brede sig til forskellige nicheområder.<br />

Men en del af de<br />

diodeløsninger vi ser i byggemarkeder,<br />

er altså noget<br />

skrammel, og det er et tegn på<br />

at dioderne stadigvæk er i sin<br />

tidlige udviklingsfase. Da det<br />

er en ny teknologi er der også<br />

mange nye leverandører i markedet,<br />

og det er ikke alle som<br />

er lige dygtige til at give sådan<br />

nogle valide data på levetider,<br />

og hvad LED kan og ikke kan.<br />

Markedet er derfor rigtig broget,<br />

så man skal være forsigtig<br />

og tænke sig godt om. Desuden<br />

er priserne på de gode<br />

dioder ofte for høje til at byggemarkedsprodukter<br />

bliver<br />

rigtig attraktive.“<br />

„Et andet problem med lysdioderne<br />

har været at de ikke<br />

giver så meget lys. De egner<br />

sig derfor bedre til markering<br />

af stiforløb, af effekter, af signaler,<br />

skilte, kunst og så videre.<br />

Vi ser dem også som små<br />

effektspots på mure, nicher,<br />

kantsten, brosten med indbygget<br />

lys. Vi har også set stiarmaturer,<br />

pullerter og den slags<br />

indbygget, integreret lys i for-<br />

Kastrup Søbad på Amager er oplyst af dioder, og belysningen er<br />

vægtet på lige fod med arkitekturen. Der er tænkt i indirekte lys og i<br />

lys der er nedsænket i trædækket. Således fremstår Kastrup Søbad<br />

både som en funktionel ramme for de badende og som et skulpturelt<br />

syn for spadserende på aftentur. Foto: www.erco.com.<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


skellige udemøbler så som<br />

borde/bænke-miljøer. Det findes<br />

alt sammen på markedet i<br />

dag, men hvis man for eksempel<br />

skal have oplyst parkeringspladsen<br />

kraftigt, er lysdioderne<br />

ikke førstevalget lige<br />

nu. Dioderne bliver aldrig erstatning<br />

for alle de lyskilder vi<br />

har. Vi har rigtig mange lyskilder,<br />

men en lang række forskellige<br />

funktioner. Der er<br />

20.000 lyskilder på markedet i<br />

dag. Det er der selvfølgelig en<br />

grund til, og derfor vil alt ikke<br />

udelukkende blive dioder.“<br />

Hvad koster diodelys i forhold<br />

til traditionelle lyskilder?<br />

„Som det ser ud nu, vil en<br />

LED-løsning typisk blive 2-3<br />

gange så dyr.“<br />

Er der kommet mere lys i det<br />

offentlige rum?<br />

„Både private, virksomheder<br />

og kommuner ønsker mere lys<br />

udendørs. Det har været en<br />

klar tendens i de sidste fem år<br />

og også meget mere udpræget<br />

end hvis vi for eksempel<br />

sammenligner med 1995 til<br />

2000. Der er kommet flere områder<br />

i udemiljøet som ‘kan<br />

noget’ ved festlige lejligheder<br />

med både lys og farver. Det<br />

Tværsnit af en lysdiode.<br />

Grafik - Dansk Center for Lys.<br />

kan være en gågade hvor der<br />

er mulighed for at lave springvand<br />

med lys i eller lyseffekter<br />

eller nogle armaturer der kan<br />

noget til særlige lejligheder.<br />

Men også på stier og veje er<br />

der et kraftigt fokus på at få<br />

noget bedre lys, noget mere<br />

designet lys. Nogle nye spændende<br />

løsninger, også på armatursiden.<br />

Mange kommuner<br />

bruger lyset mere og mere bevidst<br />

til at skabe en særlig profil.<br />

Enten som kommune som<br />

helhed eller for at understøtte<br />

en særlig profil et område skal<br />

have. Det bruger man i høj<br />

grad og mere og mere bevidst<br />

lys til.“<br />

Hvad med lyskilder baseret på<br />

solenergi?<br />

„Det er da også interessant,<br />

og man har set solcelle-LED<br />

lamper, men hverken solcellerne<br />

eller LED’erne er effektive<br />

nok til at det er rigtigt lys. Det<br />

er mere for sjov. Det er på niveau<br />

med havenisser og krukker.<br />

Sådan betegner jeg dem<br />

lige nu.“ lt<br />

DE UDSTILLER BELYSNING PÅ<br />

HAVE & LANDSKAB ’09<br />

Aqua Nautica A/S, stand 482<br />

Fokdal Springvand A/S, stand 464<br />

Veksø A/S, stand 367.<br />

Her ses en LED-løsning<br />

fra Sverige som<br />

viser diodernes evner<br />

som markeringslys.<br />

Foto: www.erco.com.<br />

Specialisten<br />

til anlæg af græs<br />

Vi har markedets bredeste udvalg af maskiner<br />

til anlægning og omlægning af græs.<br />

IMPORTØR<br />

SØNDERUP MASKINHANDEL<br />

www.ferrarimaskiner.dk www.bcsmaskiner.dk<br />

Tlf. 98 65 32 55 mail@fbdk.dk Have & Landskab<br />

Stand 157<br />

Din computer<br />

bliver<br />

automatisk<br />

opdateret<br />

Du gør ikke<br />

Tjek vores efteruddannelser på<br />

lg.selandia-ceu.dk<br />

Landbrugsskolen og Gartnerskolen<br />

Muligheder med mere...<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 37<br />

A S


Søren Gundersen, anlægsgartner og kloakmester.<br />

Ses her iklædt sko fra Eurodan. En kort buks holdt i<br />

naturlig grøn fra Engel. Overdelen er en termotrøje,<br />

givetvis fra Helly Hansen.<br />

PRODUKTREVY 15: ARBEJDSTØJ<br />

Uden rigtigt tøj er arbejdet noget møg<br />

I<br />

regn og slud skal posten ud.<br />

Men det er der også mange i<br />

den grønne branche som skal,<br />

og så er det nødvendigt at være<br />

klædt ordentligt på. Vi har<br />

talt med salgschef Jan E.<br />

Schultz fra arbejdstøjproducenten<br />

Abeko A/S.<br />

Bukser er vel bukser, så hvad<br />

skal vi med dyrt arbejdstøj?<br />

”Naturligvis skal du have<br />

slidstærkt tøj og sikkerhedssko<br />

og lignende, men lige så vigtigt<br />

er det at tøjet er vindtæt,<br />

vandtæt og åndbart. Ellers er<br />

du enten kold eller drivende<br />

våd af sved, og i begge tilfælde<br />

arbejder man ikke optimalt.<br />

Desuden er risikoen for at blive<br />

syg større, så det er et dårligt<br />

sted at spare.”<br />

Hvad skal man så have på?<br />

”Det gode gamle råd med<br />

lag-på-lag gælder stadig, men<br />

det hjælper ikke hvis lagene er<br />

forkerte. Grundlæggende skal<br />

du sørge for at have tøj, der er<br />

vindtæt, vandtæt og åndbart,<br />

ligesom støvlerne skal være<br />

vandtætte og åndbare. Du<br />

starter med svedtransporterende<br />

undertøj inderst, og så bygger<br />

du på, sådan at du hele tiden<br />

kan få varmen og sveden<br />

38<br />

ud af det sidste lag.”<br />

”I tilfælde af regn skal du<br />

have en tre-i-en-jakke på eller<br />

f.eks. en fleecejakke og en tæt<br />

yderjakke, en skaljakke. En<br />

skaljakke kan være en jakke<br />

som ikke indeholder andet<br />

end et yderstof og en membran<br />

så du kommer af med din<br />

sved samtidig med at den holder<br />

vind ude.”<br />

Sørger folk for at købe det rigtige<br />

tøj?<br />

„Mester er ikke altid villig til<br />

at betale prisen, men typisk er<br />

virksomheder med få, f.eks. 6-<br />

7 ansatte mere villige til at<br />

købe fornuftigt ind, mens det<br />

kniber for de store med 50-100<br />

mand. Hvis du eksempelvis køber<br />

et regnsæt som har alle de<br />

rigtige funktioner og lommer,<br />

så du kan arbejde hele dagen,<br />

koster det måske 2.000 kr.,<br />

hvilket jo løber op med mange<br />

ansatte. Men alternativet er at<br />

de ansatte i det billigere regnsæt<br />

er ved at dø af varme efter<br />

en halv time og ikke er effektive.”<br />

Hvad koster en fuldt påklædt<br />

mand?<br />

”Hvis han skal være ordentligt<br />

påklædt og skal kunne arbejde<br />

udenfor i al slags vejr, så<br />

Mike Kraag Krüger, lærling hos Anders Matthiessen<br />

A/S: Sko fra Eurodan. Bukserne er også fra Engel,<br />

men lange med plads til løse knæbeskyttere. Trøjen i<br />

bomuld er fra Jørnæs Productions.<br />

koster det altså nogle tusinde.<br />

Du har et par sikkerhedssko til<br />

mellem 500-1500, du har et<br />

par bukser til 600 kr., T-shirt til<br />

100 kr., sweatshirt til et par<br />

hundrede, yderjakke til 700-<br />

800, ordentligt regntøj til et<br />

par tusinde. Så har du noget<br />

der duer. Men det hele hænger<br />

jo sammen, og det hjælper<br />

ikke at købe svedtransporterende<br />

strømper hvis skoene<br />

ikke også har den samme<br />

funktion.”<br />

Er arbejdstøjet blevet så godt<br />

at man nu kan man arbejde<br />

ude i al slags vejr?<br />

”Ja. Men det tror jeg bare<br />

ikke at der er mange der gider.”<br />

Hvad med moden, hvordan ser<br />

vi den i arbejdstøjet?<br />

”Det må jo gerne se lidt<br />

smartere og lidt mere ungt ud.<br />

Der er ikke så mange slaskede<br />

kedeldragter længere, og du<br />

kan både få korte bukser og<br />

knickers med alle de rigtige<br />

funktioner. I forhold til farver<br />

er det jo op til hvert firma, og<br />

der er nogle der gerne vil ses.<br />

Der er en del mere spræl i tøjet<br />

nu end for 20 år siden, men vi<br />

Et eksempel på moderne vind- og vandtæt og åndbart regntøj kunne<br />

være Bretex, en nordisk metervare som tillader hårdt arbejde uden at<br />

man bliver sjaskvåd indenunder.<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


ser ikke de helt vilde farver.<br />

Det ser jo lidt useriøst ud at<br />

man går rundt og ligner et juletræ.<br />

Men selv de mere konservative<br />

køber jo kontraststikninger,<br />

hvor du for eksempel<br />

har et sort par bukser som har<br />

hvide syninger. Det ser jo lidt<br />

mere livligt ud trods alt.”<br />

Hvordan ser udviklingen ud?<br />

”Generelt kan vi forvente en<br />

del videreudvikling inden for<br />

vind-, vandtæt og åndbart tøj.<br />

Men det gælder også i andre<br />

retninger, såsom nye funktioner<br />

og nye materialer. Vi er lige<br />

begyndt at føre jeans med<br />

stræk i så de giver sig når du<br />

Hvert fag sin sko. Her ses en arbejdssko fra Mascot med stødabsorbering<br />

og anatomisk korrekte tåkapper.<br />

bøjer dig, sætter dig på hug<br />

og så videre. Desuden kan<br />

man nu få undertøj som indeholder<br />

bambus, der ud over at<br />

være let og blødt også har en<br />

smuk silkeagtig glans, og<br />

bambustøj er derfor utroligt<br />

lækkert at have på.”<br />

Er der noget der er på vej ud?<br />

”Det skulle da lige være<br />

fleecetrøjen på grund af de<br />

nye softshelljakker. De er<br />

begge lavet af polyester og<br />

kan begge være vandtætte,<br />

men fleecen er tykkere og måske<br />

lidt mere klodset og umoderne,<br />

og så er den ikke vindtæt.<br />

Den ældre generation<br />

holder dog tit fast i fleecetrøjen.<br />

Den har også den fordel at<br />

dem som har lidt ekstra på maven<br />

kan få plads til sækken,<br />

hvilket kan være sværere i de<br />

figursyede softshelljakker.” lt<br />

DE FREMVISER ARBEJDSTØJ PÅ<br />

HAVE & LANDSKAB ’09<br />

Abeko, stand 481<br />

Dansk Skovkontor A/S, stand 475<br />

Garta, stand 26<br />

Grene Agro A/S, stand 487<br />

Ketner Outdoor A/S, stand 410<br />

Stark A/S, stand 39<br />

Stihl, stand 405<br />

VI-CA ApS, stand 473<br />

XL-Byg, stand 31.<br />

stubfræsere<br />

Dansk maskine til professionelt brug<br />

ST 20 B Helt unik håndbetjent (walk behind)<br />

stubfræser opbygget på drejekrans.<br />

Drejekrans: Ved stubfræsning<br />

bremses begge hjul,<br />

blokeringen af drejekransen<br />

frigøres og operatøren<br />

svinger stubfræseren let og<br />

ubesværet i drejekransen.<br />

Enkelthjulsbremse:<br />

Håndbremsen kan betjenes<br />

enkeltvis til blokering af et<br />

eller begge hjul samtidig,<br />

denne funktion er guld værd<br />

når stubfræseren skal flyttes<br />

lidt frem under stubfræsning<br />

når kantsten eller trappetrin<br />

skal passeres på vej hen til<br />

arbejdsstedet.<br />

& Schmidt ApS<br />

I Danmark er godt regntøj desværre<br />

ofte nødvendigt. Her ses<br />

regntøjet Aqua fra Mascot som<br />

kan tåle et vandsøjletryp på helt<br />

op til 5.000 mm. Det har svejsede<br />

sømme og fås i flere farver.<br />

Foto: Mascot International.<br />

ST 20 H<br />

ST 65 D<br />

ST 27 T<br />

Have & Landskab<br />

Stand 426<br />

Tørring Tlf. 7580 5558 E-mail: mail@fsi.dk www.fsi.dk<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 39


PRODUKTREVY 16: KOMPRIMERINGSUDSTYR<br />

Underlaget kan godt<br />

pakke sammen<br />

Pladevibratorer hører til anlægsgartnerensstandardudstyr.<br />

Men en pladevibrator<br />

er ikke bare en pladevibrator.<br />

Og for øvrigt er der mange andre<br />

typer af vibrationsmateriel<br />

der kan komme på tale til udemiljøets<br />

mindre belægninger.<br />

Vi har talt med salgskonsulent<br />

Per Jacob Pilgaard fra Bomagimportøren<br />

V. Løwener A/S.<br />

Pladevibratorer er det typiske<br />

anlægsgartnergrej. Vil du beskrive<br />

dem nærmere?<br />

„Pladevibratorer er det typiske<br />

komprimeringsudstyr til<br />

belægningsarbejde med sten<br />

og fliser, både til at komprimere<br />

bærelag, afretningslag og til<br />

efterkomprimering af overfladen.<br />

Pladevibratoren bevæger<br />

sig fremad på grund af exenterens<br />

roterende vægt der<br />

sætter hele maskinen i svingninger,<br />

og hvis centrifugalkraft<br />

påfører underlaget stød. Pladevibratorer<br />

ligger generelt<br />

fra 60 til 700 kg. De store - typisk<br />

over 150-200 kg - kan køre<br />

både frem og bak. De mindre<br />

pladevibratorer kan også bruges<br />

til små asfaltarbejder og<br />

lapning, men de må ikke slå<br />

for hårdt, normalt Ikke over 18<br />

kN i centrifugalkraft.“<br />

Men der er mange andre typer.<br />

Kan du give et rids?<br />

„De mindste er stamperne<br />

der bruges til render, rørgrave,<br />

omkring brønde, i hjørner og<br />

andre steder hvor man ellers<br />

Forsøget er i gang på belægningsstenene.<br />

Høj frekvens er afgørende for at en 200 kg vibrator<br />

kører godt. Foto: Belægningsgruppen.<br />

40<br />

ikke kan komme til. Derefter<br />

pladevibratorerne med små<br />

envejs og de større frem og<br />

bak plader der bruges hvor de<br />

store valsetog ikke er optimale.<br />

Vibrationstromler har en eller<br />

to glatte stålvalser. Er der<br />

to kaldes den også for tandemtromle.<br />

Det er større maskiner<br />

på op til mange tons<br />

som især bruges til nye store<br />

asfaltarbejder. De mindre<br />

vibrationstromler med kun én<br />

valse er håndstyrede og vejer<br />

150-500 kg. Denne type er der<br />

også mange anlægsgartnere<br />

der bruger.“<br />

„Gummihjulstromlen har<br />

tætsiddende gummihjul der<br />

bevæger sig op og ned og<br />

kæntrer uafhængigt af hinanden.<br />

Den efterlader derfor en<br />

jævnt komprimeret overflade,<br />

men ikke nødvendigvis en<br />

jævn overflade. Tromlen kan<br />

være en kombitromle med<br />

både gummihjul og en glat<br />

valse. Den bruges meget når<br />

ny asfalt skal anlægges op til<br />

gammel asfalt. Til makadam<br />

bruges tit en kombination af<br />

en glat valse og traktorhjul<br />

(valsetog). Det var det man i<br />

gamle dage brugte de store<br />

statiske damptromler til.“<br />

Hvilke arbejdsmiljøkrav stilles<br />

der til maskinerne, f.eks. i form<br />

af fjernbetjening, afvibrering<br />

og støjdæmpning?<br />

„Nogle af maskinerne har<br />

fjernbetjening. De er beregnet<br />

til render hvor man kan risike-<br />

Efterkomprimering<br />

For at få en god komprimering<br />

til større belastninger skal<br />

pladevibratoren op på 250-300<br />

kg og en centrifugalkraft på<br />

mindst 25 kN. F.eks. som<br />

denne Bomag.<br />

Foto: V. Løwener.<br />

re sammenstyrtninger. Ellers er<br />

vibrationer selvfølgelig noget<br />

alle producenter og brugere<br />

må forholde sig til. Der skal<br />

være gode tal for hånd-armvibrationer.<br />

I praksis kommer<br />

det dog an på hvor hårdt underlaget<br />

er. Vi vejleder derfor<br />

ikke hvor længe man må føre<br />

materiellet, men har standarder<br />

udarbejdet efter nøje fastsatte<br />

forhold. Støjen afhænger<br />

også meget af underlaget. Det<br />

skal angives på maskinen om<br />

der kræves høreværn.“<br />

Hvor stort grej skal man vælge,<br />

og hvor tykke lag kan man<br />

komprimere ad gangen?<br />

„Små pladevibratorer under<br />

150 kg er kun til belægninger<br />

med lille belastning uden tunge<br />

biler. For at få en god komprimering<br />

til større belastninger<br />

skal pladevibratoren op på<br />

250-300 kg og en centrifugalkraft<br />

på mindst 25 kN . En tom-<br />

■ Når man efterkomprimerer betonbelægningssten<br />

og betonfliser, er det ikke lige meget hvilken<br />

pladevibrator man bruger. Den skal have de<br />

rigtige specifikationer i vægt, centrifugalkraft<br />

og frekvens. Ellers risikerer man let kantafskalninger<br />

og knækkede sten og fliser.<br />

■ Der er ekstra krav til fliser. Vibratoren skal<br />

være let og være forsynet med kunststofplade<br />

for at skåne fliserne - og man er nødt til at komprimere<br />

afretningsgruset før fliserne lægges.<br />

Ikke noget blødt aftræk her.<br />

■ Anbefalingerne fremgår af forsøg som Belægningsgruppen,<br />

Dansk Beton, udførte i 2006.<br />

Det er publiceret i temabladet ‘Pladevibratorer -<br />

vælg den rigtige pladevibrator’ fra 2008 og refereret<br />

i <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 3/2009 side 10-11.<br />

Stamper fra Wacker. God hvor<br />

andet grej ikke kan komme til.<br />

melfingerregel er at centrifugalkraften<br />

er det samme som<br />

lagtykkelsen minus 15-20%.<br />

Hvis f.eks. centrifugalkraften<br />

er 50 kN, kan lagtykkelsen være<br />

omkring 40 cm i sand.“<br />

Kan grejet måle om man har<br />

nået den krævede komprimeringsgrad?<br />

„Vi har maskiner der viser<br />

genslaget, altså hvor meget de<br />

slår igen. Det er et indikation<br />

for hvor meget underlaget er<br />

komprimeret. Der foretages en<br />

indstampning af det materiale<br />

der skal bruges. Når den ønskede<br />

komprimering er opnået,<br />

aflæser man hvor mange<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


lamper der lyser. Det bruges<br />

derefter til den resterende opgave.<br />

På de dyrere maskiner<br />

bruges en anden teknik hvor<br />

man måler ‘tætheden’ i materialet.<br />

Man er dog stadig nødt<br />

til at foretage tests og måle<br />

med f.eks. isotopsonde.“<br />

Men det udelukker ikke de<br />

enkle husmandskontroller?<br />

„Dem kan man selvfølgelig<br />

stadig bruge i mangel af bedre.<br />

Hvis maskinen vralter eller<br />

går i selvsving, så skal man<br />

stoppe. Hvis overfladen bliver<br />

blank af vand, og der derfor<br />

ikke er mere luft i laget, så skal<br />

man stoppe. Det skal man også<br />

hvis materialet er ved at skille,<br />

og der opstår stenreder.“<br />

Hvor er produktudviklingen på<br />

vej hen i øjeblikket?<br />

„Det er nok mest at man tilpasser<br />

maskinerne bedre til<br />

forskellige former for anvendelser.<br />

Man vil derfor se mere<br />

Vibrationstrolme med to glatte valser fra Vibromax.<br />

nuancerede anbefalinger af<br />

hvilke opgaver den enkelte<br />

maskine bedst kan løse. Det<br />

sker bl.a. ved at justere maskinens<br />

frekvens så den passer til<br />

et bestemt materiale. Frekvensen<br />

er det antal gange pr. sekund<br />

som maskinen hopper op<br />

og ned. Vi vil også se at maskinerne<br />

fortsat tilpasses de stigende<br />

krav til arbejdsmiljøet.“<br />

Og hvad med miljøkrav til bl.a.<br />

brændselsøkonomi og CO 2?<br />

„Tromlerne kan fås med katalysatorer<br />

og snart også med filtre,<br />

men den slags miljøkrav<br />

har ikke fået den helt store opmærksomhed<br />

endnu.“<br />

Hvilke leverandører har vi på<br />

det danske marked ud over jeres<br />

Bomag-grej?<br />

„Så har vi en god håndfuld.<br />

Erenfred Pedersen importerer<br />

Dynapac, JMM og Stemas importerer<br />

Ammann og Rammax,<br />

Stark importerer Weber og AO<br />

importerer Tremix og Wibromax.<br />

Wacker er selv importør.<br />

Det er dog ikke alle mærker<br />

der har alle typer. Wacker og<br />

Weber gør f.eks. mest i pladevibratorer.“<br />

Hvad er det meget generelle<br />

prisniveau med moms?<br />

„Pladevibratorer ligger fra 8-<br />

9.000 kr. for den mindste til<br />

omkring 140.000 for den største.<br />

Stampere koster cirka<br />

20.000 kr. Envalsede tromler<br />

ligger fra 50.000 til 100.000 kr.<br />

Tandemtromler og valsetog er<br />

langt dyrere.“ sh<br />

DE UDSTILLER KOMPRIMERINGS-<br />

UDSTYR PÅ HAVE & LANDSKAB 09<br />

Bejco & Kramac A/S, stand 198<br />

Brdr. Dahl A/S, stand 6<br />

Carat Tools ApS, stand 28<br />

Erenfred Pedersen A/S, stand 154<br />

JMM-Group A/S, stand 88.<br />

Lesanco ApS, stand 55<br />

Stark A/S, stand 39<br />

V. Løwener A/S, stand 73.<br />

Have & Landskab<br />

stand 187<br />

Besøg din fagforening<br />

på stand 42<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 41


42<br />

Have & Landskab Stand 191<br />

Besøg i staudehaven på Have & Landskab i 2005. Udstillingen bliver endnu grønnere i år.<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


P<br />

Toilet<br />

KORT M5<br />

Maskiner<br />

Side 10<br />

Stand 213-222<br />

Toilet<br />

Jernbjergvej<br />

INDGANG<br />

KORT M3<br />

Maskiner<br />

Side 8<br />

Stand 157-183<br />

KORT H<br />

Hallen<br />

Side 15<br />

Stand 473-490<br />

Restaurant<br />

Samariter<br />

Udstillerkontor<br />

Presse<br />

Toilet<br />

KORT M4<br />

Maskiner<br />

Side 9<br />

Stand 187-209, 230-231<br />

KORT JV<br />

Jernbjergvej Vest<br />

Side 5<br />

Stand 15-49<br />

Toilet<br />

KORT I<br />

Inventar<br />

og udstyr<br />

Side 14<br />

Stand 451-472<br />

Have & Landskab 09<br />

Selandia Slagelse 26.-28. august 2009<br />

GUIDE<br />

KORT M2<br />

Maskiner<br />

Side 7<br />

Stand 115-154<br />

Toilet<br />

Det er med stor glæde jeg byder velkommen<br />

til Have & Landskab 09. Det er niende gang vi<br />

holder fagudstillingen siden 1992, og trods økonomisk<br />

krise er udstillingen med omkring 240 udstillere<br />

alligevel lige så stor som sidste år. Og vi har lagt<br />

os i selen for at den skal blive endnu bedre.<br />

Udstillingen holdes igen i de grønne områder<br />

omkring erhvervsskolen Selandia-CEU i Slagelse.<br />

Sidste gang i 2007 var udstillingsarealet blevet mere<br />

KORT JØ<br />

Jernbjergvej Øst<br />

Side 4<br />

Stand 1-47<br />

KORT S<br />

Skovudstyr<br />

Side 13<br />

Stand 401-435<br />

KORT M1<br />

Maskiner<br />

Side 6<br />

Stand 50-100<br />

C.A. Olesensvej<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 43<br />

P<br />

Pølsevogn<br />

KORT P<br />

Planter og<br />

etablering<br />

Side 11<br />

Stand 261-292<br />

KORT B<br />

Belægninger<br />

og inventar<br />

Side 12<br />

Stand 351-383<br />

samlet og fik et kortere ruteforløb. Denne gang har<br />

vi finpudset indretningen så forhåbentligt alle udstillere<br />

nu ligger rigtigt godt og gæsterne let kan<br />

overskue udstillingen.<br />

Der er mange udstillere der viser maskiner, men<br />

planter, belægninger og inventar er virkelig godt<br />

med. Vi kan derfor love en varieret udstilling der<br />

matcher fagets bredde. Vel mødt 26.-28. august!<br />

Kristian Larsen, udstillingsleder<br />

P<br />

Jernbjergvej<br />

Valbyvej<br />

Toilet<br />

Pølsevogn<br />

INDGANG<br />

N<br />

30 meter<br />

P<br />

INDGANG<br />

1<br />

GUIDE


2<br />

GUIDE<br />

A til Å<br />

42 3F, Fagligt Fælles Forbund<br />

401 3Rod ApS Maskiner<br />

149 A. Flensborg Herning Maskinfabrik A/S<br />

481 Abeko<br />

4 ACO Nordic A/S<br />

142 AGCO Danmark A/S<br />

206 Ahlmac A/S<br />

45 AMU Fyn<br />

45 AMU-Nordjylland Sandmosen<br />

45 AMU Syd<br />

116 Anker Bjerre A/S<br />

482 Aqua Nautica A/S<br />

120 Arctic Machine DK<br />

197 ATCO Danmark<br />

277 Baugaarden<br />

213 Bay Christensen A/S<br />

198 Bejco & Kramac A/S<br />

377 Belægningsgruppen, Dansk Beton<br />

38 Bendo A/S<br />

11 Biologisk Kakao-flis<br />

272 Birkholm Planteskole A/S<br />

175 Bogballe A/S<br />

17 Bondeskovgård<br />

486 Brandsoft<br />

6 Brdr. Dahl A/S<br />

139 Brdr. Holst Sørensen A/S<br />

476 Brugerdata EDB ApS<br />

45 ByggeTek, Mercantec<br />

1 Byggeteknik<br />

378 Byggros A/S<br />

28 Carat Tools ApS<br />

7 CarBug ApS<br />

71 Carepoint Slagelse v/ Kim Augustsen A/S<br />

95 Catman - J.N. Jensen & Sønner ApS<br />

128 Chrois ApS<br />

80 CP ApS<br />

35 Dansand Silkeborg A/S<br />

3 Dansk Formandsforening<br />

190 Dansk Hormolinmuld ApS<br />

144 Dansk Jordforbedring ApS<br />

36 Dansk Overfladebehandling I/S<br />

267 Dansk Planteskoleejerforening<br />

287 Dansk Planteskoleejerfor. Fællesstand<br />

265 Dansk Planteskoleejerfor. Tema Roser<br />

475 Dansk Skovkontor A/S<br />

474 Dansk Træplejeforening<br />

21 Danske Anlægsgartnere<br />

41 Danske Maskinstationer og Entrepre.<br />

45 Det Faglige Udd.udvalg for Anlægsgart.<br />

466 DICA A/S<br />

83 DKM ApS<br />

469 DUCO A/S<br />

33 Egehøj Fliserens<br />

50 Egholm Maskiner A/S<br />

52 Elkær Maskiner A/S<br />

268 E. Lund-Andersens Planteskole ApS<br />

19 Elverdal A/S<br />

204 Engbakken ApS<br />

97 Envo-Dan A/S<br />

173 Epoke A/S<br />

154 Erenfred Pedersen A/S<br />

383 Falco A/S<br />

46 Flexys ApS<br />

163 F.M. Maskiner ApS<br />

464 Fokdal Springvand A/S<br />

426 FSI J. Schmidt ApS<br />

372 G9 Udventar ApS<br />

26 Garta<br />

164 GGP Danmark/ Belos<br />

121 GKM A/S<br />

368 Glafiment ApS<br />

187 GMR Maskiner A/S<br />

151 Godik ApS<br />

8 Green & Blue Products ApS<br />

166 Green Flame<br />

18 Green Græstage<br />

487 Grene Agro A/S<br />

291 Grinderslev.dk<br />

275 Grønløkke Planteskole<br />

285 Gunnar Christensens Planteskole<br />

188 Hako Danmark A/S<br />

44<br />

117 Hansen & Kiilsholm A/S<br />

140 Hans Møller Vej & Parkmaskiner A/S<br />

477 Hasselholm AB<br />

43 Have- og Parkingeniør<br />

160 H.C. Petersen Danmark A/S<br />

269 HedeDanmark A/S Planteskolen<br />

416 HedeDanmark A/S Skovudstyr<br />

196 Helms TMT-Centret A/S<br />

284 Hennecke Stauder<br />

159 Henrik A. Fog A/S<br />

172 H.G. Enemark A/S<br />

261 Hjorthede Planteskole<br />

280 Holdens Planteskole<br />

230 HTF A/S<br />

15 Hunsballe Frø A/S<br />

92 Husqvarna Skov & Have A/S<br />

146 Hydrema Danmark A/S<br />

179 Hydromann A/S<br />

100 Hørve Maskinhandel<br />

368 IBF Betonvarer<br />

69 Ibsens Gasteknik<br />

192 IH-Maskiner<br />

115 Ingvard Madsen<br />

430 Interforst ApS<br />

370 Jessing ApS<br />

88 JMM Group A/S<br />

129 JMS Maskinservice<br />

282 Joel Klerk Planteskole<br />

283 Johansens Planteskole ApS<br />

435 Jonsered A/S<br />

45 Jordbrugets Uddannelsescenter Århus<br />

490 Jordbrugsteknologuddannelsen<br />

450 JP Havedesign<br />

5 Junckerhaven<br />

174 Jutek<br />

410 Ketner Outdoor A/S<br />

231 Kiba Parkmaskiner ApS<br />

90 Klippo Danmark A/S<br />

45 Kold College<br />

9 Komi Contractor Supply ApS<br />

24 KWH Pipe Danmark A/S<br />

480 KW-Plan ApS<br />

455 Laiderz ApS<br />

357 Landscape ApS<br />

470 Lappset Danmark A/S<br />

382 Lappset Danmark A/S<br />

228 Lesanco ApS<br />

2 Licitationen & Mestertidende<br />

427 Linddana A/S<br />

215 Lindholm Maskiner A/S<br />

352 Lithos Natursten<br />

417 Lotico AB<br />

98 Loxam Rental<br />

54 Lynex<br />

222 Lyngfeldt A/S<br />

425 Maskinfabrikken Loma<br />

214 Maskinhandler Indkøbsringen AMBA<br />

125 Maskinhuset A/S<br />

217 Maskinlev. Park, Vej og Anlæg<br />

376 Mastellone - Projekt<br />

220 Mikrofyn A/S<br />

96 Mitsubishi Fuso Danmark<br />

453 MS-Teknik ApS<br />

191 MTD Products Denmark ApS<br />

262 Møllegårdens Planteskole<br />

10 NCC Roads A/S<br />

170 Nellemann Agro AS<br />

415 NHS Maskinfabrik A/S<br />

165 Nicodan<br />

152 Nicolaisen & Larsen A/S<br />

203 Niels Larsen A/S & Hastrac A/S<br />

53 Nilfisk-Advance Nordic A/S<br />

123 Norcar BSB<br />

412 Nordisk Green Teeth<br />

468 Nordisk Kunstgræs Import ApS<br />

274 Nygaards Planteskole<br />

16 Nykilde FmbA<br />

150 Nykredit Leasing<br />

181 OG Maskiner<br />

25 OK Grøn Anlæg A/S<br />

145 Ole Mikkelsen A/S<br />

216 Optimal-Vertrieb Optiz GmbH<br />

375 Out-Sider A/S<br />

40 P. Malmos A/S<br />

281 P. Kortegaards Planteskole<br />

221 Paick Design<br />

37 Pankas A/S<br />

162 Parkland Maskinfabrik A/S<br />

351 Pavillon Danmark A/S<br />

264 Peter Schjøtts Planteskole<br />

270 PileByg a/s<br />

32 Poda A/S<br />

275 Poulsen Roser A/S<br />

122 Prodana Seeds A/S<br />

208 Præstbro Maskiner A/S<br />

89 Ramirent A/S<br />

199 Ringsted Erhvervs Auto A/S<br />

292 Roeds Planteskole<br />

45 Roskilde Tekniske Skole<br />

460 Rubæk & Co. A/S<br />

431 S&H Teknik A/S<br />

29 Saga Trailer<br />

289 Salling Planteskole A/S<br />

199 Scandiamats A/S<br />

182 Scan-Motor A/S<br />

161 SC-Svend Carlsen A/S<br />

451 Scan Servo ApS<br />

45 Selandia-CEU<br />

461 Skandinavisk Byggeplast<br />

23 Skov & Landskab, KU<br />

278 Skovplanteskolen Holmegaard A/S<br />

452 Smidt & Co. ApS<br />

84 Sopihop as<br />

130 Soroto Maskiner ApS<br />

189 Spearhead A/S<br />

183 Special Maskiner<br />

456 Sportsbyg A/S<br />

467 Sports-Zone<br />

85 Starco A/S<br />

39 Stark A/S<br />

471 Starka Betongindustrier<br />

454 Sten + Stil ApS<br />

118 Stenderup A/S<br />

405 Stihl<br />

20 Svend Andersen Plantefokus<br />

180 Svenningsens Maskinforretning A/S<br />

157 Sønderup Maskinhandel A/S<br />

49 Team Hansen Betontryk<br />

72 Texas A/S<br />

381 Thors Design ApS<br />

353 Thuesen Jensen A/S<br />

167 Thule Trailers A/S<br />

138 Tima Products A/S<br />

209 Timan A/S<br />

13 TKD Byg ApS<br />

34 Tomsø Anlæg & Service<br />

27 TonTec ApS<br />

356 TR Granit<br />

369 Trafik Produkter A/S<br />

12 Trendbutikken.dk<br />

30 Udeliv.Nu ApS<br />

355 Ulefos NV A/S<br />

472 Unisport Scandinavia ApS<br />

73 V. Løwener A/S<br />

48 Veg Tech A/S<br />

367 Veksø A/S<br />

290 Verners Planteskole A/S<br />

473 VI-CA ApS / Grønne Kurser ApS<br />

358 Vestre A/S<br />

47 Village Sensation<br />

424 Vognmand Kold A/S<br />

356 Wewers A/S<br />

158 Wima / Solus A/S<br />

81 Wirtgen Denmark<br />

31 XL Byg<br />

368 Aarhus Cementvarefabrik A/S<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


Grupper<br />

JØ JERNBJERGVEJ ØST SIDE 4<br />

4 ACO Nordic A/S<br />

11 Biologisk Kakao-flis<br />

6 Brdr. Dahl A/S<br />

1 Byggeteknik<br />

28 Carat Tools ApS<br />

7 CarBug ApS<br />

3 Dansk Formandsforening<br />

33 Egehøj Fliserens<br />

19 Elverdal A/S<br />

46 Flexys ApS<br />

26 Garta<br />

8 Green & Blue Products ApS<br />

5 Junckerhaven<br />

9 Komi Contractor Supply ApS<br />

2 Licitationen & Mestertidende<br />

10 NCC Roads A/S<br />

25 OK Grøn Anlæg A/S<br />

32 Poda A/S<br />

29 Saga Trailer<br />

13 TKD Byg ApS<br />

34 Tomsø Anlæg & Service<br />

27 TonTec ApS<br />

12 Trendbutikken.dk<br />

30 Udeliv.Nu ApS<br />

47 Village Sensation<br />

31 XL Byg<br />

JV JERNBJERGVEJ VEST SIDE 5<br />

42 3F, Fagligt Fælles Forbund<br />

45 AMU Fyn<br />

45 AMU-Nordjylland Sandmosen<br />

45 AMU Syd<br />

38 Bendo A/S<br />

17 Bondeskovgård<br />

45 ByggeTek, Mercantec<br />

35 Dansand Silkeborg A/S<br />

41 Danske Maskinstationer og Entrepre.<br />

36 Dansk Overfladebehandling I/S<br />

21 Danske Anlægsgartnere<br />

45 Det Faglige Udd.udvalg for Anlægsgart.<br />

18 Green Græstage<br />

43 Have- og Parkingeniør<br />

15 Hunsballe Frø A/S<br />

45 Jordbrugets Uddannelsescenter Århus<br />

45 Kold College<br />

16 Nykilde FmbA<br />

37 Pankas A/S<br />

40 P. Malmos A/S<br />

45 Roskilde Tekniske Skole<br />

45 Selandia-CEU<br />

20 Svend Andersen Plantefokus<br />

23 Skov & Landskab, KU<br />

39 Stark A/S<br />

49 Team Hansen Betontryk<br />

48 Veg Tech A/S<br />

M1 MASKINER SIDE 6<br />

71 Carepoint Slagelse v/ Kim Augustsen A/S<br />

95 Catman - J.N. Jensen & Sønner ApS<br />

80 CP ApS<br />

83 DKM ApS<br />

50 Egholm Maskiner A/S<br />

52 Elkær Maskiner A/S<br />

97 Envo-Dan A/S<br />

92 Husqvarna Skov & Have A/S<br />

100 Hørve Maskinhandel<br />

69 Ibsens Gasteknik<br />

88 JMM Group A/S<br />

90 Klippo Danmark A/S<br />

98 Loxam Rental<br />

54 Lynex<br />

96 Mitsubishi Fuso Danmark<br />

53 Nilfisk-Advance Nordic A/S<br />

89 Ramirent A/S<br />

84 Sopihop as<br />

85 Starco A/S<br />

72 Texas A/S<br />

73 V. Løwener A/S<br />

81 Wirtgen Denmark<br />

M2 MASKINER SIDE 7<br />

149 A. Flensborg Herning Maskinfabrik A/S<br />

142 AGCO Danmark A/S<br />

116 Anker Bjerre A/S<br />

120 Arctic Machine DK<br />

139 Brdr. Holst Sørensen A/S<br />

128 Chrois ApS<br />

144 Dansk Jordforbedring ApS<br />

154 Erenfred Pedersen A/S<br />

121 GKM A/S<br />

151 Godik ApS<br />

117 Hansen & Kiilsholm A/S<br />

140 Hans Møller Vej & Parkmaskiner A/S<br />

146 Hydrema Danmark A/S<br />

115 Ingvard Madsen<br />

129 JMS Maskinservice<br />

125 Maskinhuset A/S<br />

152 Nicolaisen & Larsen A/S<br />

123 Norcar BSB<br />

150 Nykredit Leasing<br />

145 Ole Mikkelsen A/S<br />

122 Prodana Seeds A/S<br />

130 Soroto Maskiner ApS<br />

118 Stenderup A/S<br />

138 Tima Products A/S<br />

M3 MASKINER SIDE 8<br />

175 Bogballe A/S<br />

173 Epoke A/S<br />

163 F.M. Maskiner ApS<br />

164 GGP Danmark / Belos<br />

166 Green Flame<br />

160 H.C. Petersen Danmark A/S<br />

159 Henrik A. Fog A/S<br />

172 H.G. Enemark A/S<br />

179 Hydromann A/S<br />

174 Jutek<br />

170 Nellemann Agro AS<br />

165 Nicodan<br />

181 OG Maskiner<br />

162 Parkland Maskinfabrik A/S<br />

182 Scan-Motor A/S<br />

161 SC-Svend Carlsen A/S<br />

183 Special Maskiner<br />

157 Sønderup Maskinhandel A/S<br />

167 Thule Trailers A/S<br />

158 Wima / Solus A/S<br />

M4 MASKINER SIDE 9<br />

206 Ahlmac A/S<br />

197 ATCO Danmark<br />

198 Bejco & Kramac A/S<br />

190 Dansk Hormolinmuld ApS<br />

204 Engbakken ApS<br />

187 GMR Maskiner A/S<br />

188 Hako Danmark A/S<br />

196 Helms TMT-Centret A/S<br />

230 HTF A/S<br />

192 IH-Maskiner<br />

231 Kiba Parkmaskiner ApS<br />

228 Lesanco ApS<br />

191 MTD Products Denmark ApS<br />

203 Niels Larsen A/S & Hastrac A/S<br />

208 Præstbro Maskiner A/S<br />

199 Ringsted Erhvervs Auto A/S<br />

199 Scandiamats A/S<br />

189 Spearhead A/S<br />

180 Svenningsens Maskinforretning A/S<br />

209 Timan A/S<br />

M5 MASKINER SIDE 10<br />

213 Bay Christensen A/S<br />

215 Lindholm Maskiner A/S<br />

222 Lyngfeldt A/S<br />

214 Maskinhandler Indkøbsringen AMBA<br />

217 Maskinlev. Park, Vej og Anlæg<br />

220 Mikrofyn A/S<br />

216 Optimal-Vertrieb Optiz GmbH<br />

221 Paick Design<br />

P PLANTER & ETABLERING SIDE 11<br />

277 Baugaarden<br />

272 Birkholm Planteskole A/S<br />

267 Dansk Planteskoleejerforening<br />

287 Dansk Planteskoleejerfor. Fællesstand<br />

265 Dansk Planteskoleejerfor. Tema Roser<br />

268 E. Lund-Andersens Planteskole ApS<br />

291 Grinderslev.dk<br />

275 Grønløkke Planteskole<br />

285 Gunnar Christensens Planteskole<br />

284 Hennecke Stauder<br />

269 HedeDanmark A/S Planteskolen<br />

261 Hjorthede Planteskole<br />

280 Holdens Planteskole<br />

282 Joel Klerk Planteskole<br />

283 Johansens Planteskole ApS<br />

262 Møllegårdens Planteskole<br />

274 Nygaards Planteskole<br />

281 P. Kortegaards Planteskole<br />

264 Peter Schjøtts Planteskole<br />

270 PileByg a/s<br />

275 Poulsen Roser A/S<br />

292 Roeds Planteskole<br />

289 Salling Planteskole A/S<br />

278 Skovplanteskolen Holmegaard A/S<br />

290 Verners Planteskole A/S<br />

B BELÆGNINGER & INVENTAR SIDE 12<br />

377 Belægningsgruppen, Dansk Beton<br />

378 Byggros A/S<br />

383 Falco A/S<br />

372 G9 Udventar ApS<br />

368 Glafiment ApS<br />

368 IBF Betonvarer<br />

370 Jessing ApS<br />

357 Landscape ApS<br />

382 Lappset Danmark A/S<br />

352 Lithos Natursten<br />

376 Mastellone - Projekt<br />

375 Out-Sider A/S<br />

351 Pavillon Danmark A/S<br />

381 Thors Design ApS<br />

353 Thuesen Jensen A/S<br />

369 Trafik Produkter A/S<br />

356 TR Granit<br />

355 Ulefos NV A/S<br />

367 Veksø A/S<br />

358 Vestre A/S<br />

356 Wewers A/S<br />

368 Aarhus Cementvarefabrik A/S<br />

S SKOVUDSTYR SIDE 13<br />

401 3Rod ApS Maskiner<br />

426 FSI J. Schmidt ApS<br />

416 HedeDanmark A/S Skovudstyr<br />

430 Interforst ApS<br />

435 Jonsered A/S<br />

410 Ketner Outdoor A/S<br />

427 Linddana A/S<br />

417 Lotico AB<br />

425 Maskinfabrikken Loma<br />

415 NHS Maskinfabrik A/S<br />

412 Nordisk Green Teeth<br />

431 S&H Teknik A/S<br />

405 Stihl<br />

424 Vognmand Kold A/S<br />

I INVENTAR OG UDSTYR SIDE 14<br />

466 DICA A/S<br />

469 DUCO A/S<br />

464 Fokdal Springvand A/S<br />

450 JP Havedesign<br />

455 Laiderz ApS<br />

470 Lappset Danmark A/S<br />

453 MS-Teknik ApS<br />

468 Nordisk Kunstgræs Import ApS<br />

460 Rubæk & Co. A/S<br />

451 Scan Servo ApS<br />

461 Skandinavisk Byggeplast<br />

452 Smidt & Co. ApS<br />

456 Sportsbyg A/S<br />

467 Sports-Zone<br />

471 Starka Betongindustrier<br />

454 Sten + Stil ApS<br />

472 Unisport Scandinavia ApS<br />

H I OG VED HAL SIDE 15<br />

481 Abeko<br />

482 Aqua Nautica A/S<br />

486 Brandsoft<br />

476 Brugerdata EDB ApS<br />

475 Dansk Skovkontor A/S<br />

474 Dansk Træplejeforening<br />

487 Grene Agro A/S<br />

477 Hasselholm AB<br />

490 Jordbrugsteknologuddannelsen<br />

480 KW-Plan ApS<br />

473 VI-CA ApS / Grønne Kurser ApS<br />

■ Listen omfatter 240 navne. Nogle udstillere deler<br />

samme stand. Her er hver talt med, undtaget miniudstillere<br />

på planteskolernes fællesstand. Enkelte<br />

udstillere har to stande. Her er begge talt med.<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 45<br />

3<br />

GUIDE


4<br />

GUIDE<br />

JØ JERNBJERGVEJ<br />

ØST<br />

8. Green & Blue Products ApS<br />

www.greenandblue.dk. 7020 1513<br />

Græsarmering, grønne tage og vægge, naturpleje,<br />

biologisk nedbrydelig softbinder-opbinding,<br />

regnvandopsamling og -afledning, kantafgrænsning.<br />

12. Trendbutikken.dk<br />

www.trendbutikken.dk.<br />

8686 7444<br />

EM-effektiv mikrobiologi,<br />

håndlavede<br />

redskaber (Sneeboer),<br />

kastanjehegn, Orbit<br />

vanding, nyhed:<br />

alternativt pottemuld.<br />

9. Komi Contractor<br />

Supply ApS<br />

www.kcsaps.dk. 3262 0490<br />

<strong>Miljø</strong>venlige<br />

partikelfiltre til<br />

dieselmotorer.<br />

10. NCC Roads A/S<br />

www.ncc.dk. 7996 2323<br />

Udstyr til pesticidfri<br />

ukrudtsbekæmpelse.<br />

29. Saga Trailer<br />

www.sagatrailer.dk.<br />

8661 3101<br />

Ifor Williams<br />

Danmark.<br />

Påhængsvogne<br />

op til 3500 kg.<br />

46. Flexys ApS<br />

www.flexys.dk.<br />

7027 2929<br />

Byrymsinventar -<br />

cykelpumpestander,containerskjuler.Overdækninger,<br />

bl.a. til cykel.<br />

Carporte.<br />

47. Village Sensation<br />

www.village-sensation.com.<br />

+31 25253 4455<br />

Leasing af komplette<br />

planteløsninger. Inklusiv<br />

forsikring, transport,<br />

vedligeholdelse m.m.<br />

Annoncemodul Annoncemodul Annoncemodul Firmadomiciler Annoncemodul<br />

Besøg din fagforening<br />

på stand 42<br />

Slotsparker<br />

46<br />

10<br />

29<br />

11. Biologisk<br />

Kakao-flis<br />

www.kakao-flis.dk.<br />

4848 5870<br />

Kakao-flis i<br />

bigbags og<br />

sække og som<br />

biobrændselspiller,<br />

Mega<br />

Leaf-rive.<br />

46<br />

47<br />

9<br />

28<br />

28. Carat Tools ApS<br />

www.carat-tools.dk. 7515 5868<br />

Diamantværktøj, kerneboremaskiner,<br />

stenskæremaskiner, pladevibratorer,<br />

gulvskærermaskiner, stenklippere.<br />

6. Brdr. Dahl A/S<br />

www.bd.dk. 4320 0202<br />

Fliseskærere (Norton<br />

Clipper), el-værktøj (Worx),<br />

sikkerhedsudstyr, dykpumper,<br />

regnvandsbrønd,<br />

pladevibrator.<br />

4. ACO Nordic A/S<br />

www.plastmo.dk.<br />

5766 6666<br />

Liniedræn,<br />

brøndgods,<br />

højtvandslukkere.<br />

Quality Water<br />

Management.<br />

4<br />

12 11<br />

6 5 7 3 2 1<br />

8<br />

31 30 32<br />

26 25 24<br />

27 13 33 19 34<br />

32. Poda A/S<br />

www.poda.dk. 4634 0100<br />

Hegnsmontage,<br />

naturhegn, lægtehegn,<br />

el- og nethegn,<br />

smedejern, træ- og<br />

stållåger, landsdækkende<br />

salg og service.<br />

30. Udeliv.Nu ApS<br />

www.udeliv.nu. 7020 2888<br />

Chausse- eller marksten på net i<br />

flere forskellige tykkelser. Fås i<br />

flere farver og mange mønstre.<br />

26. Garta<br />

www.garta.dk.<br />

3368 5050<br />

Organisk og<br />

uorganisk gødning,<br />

redskaber,<br />

arbejdstøj,<br />

vanding,<br />

kemiprodukter.<br />

31. XL Byg<br />

www.xl-byg.dk. 8745 4200<br />

Arbejdssko og –tøj med tryk. Laser- og<br />

afretterudstyr. Værktøj (Makita, Fein, Festool,<br />

Bosch). Haller i alle størrelser.<br />

5. Junckerhaven<br />

www.junckerhaven.dk. 4649 6103<br />

Svømmesøen - den naturlige pool.<br />

Ferskvand, biologi, wellness og natur.<br />

Torve & Veje<br />

Skolegårde & Sportsanlæg<br />

Boligområder<br />

OK grøn anlæg as<br />

Tlf.: 57 53 75 09<br />

www.ok-as.dk<br />

Stand 25<br />

7. CarBug ApS<br />

www.carbug.dk. 7020 0350<br />

Satellitbaseret flådestyringssystem,<br />

gps-baseret tyverisikring.<br />

3. Dansk Formandsforening<br />

www.danskformand.dk. 3296 5622<br />

Formandsbladet, uddannelse i ledelse,<br />

overenskomster, faglig coaching.<br />

2. Licitationen & Mestertidende<br />

www.licitationen.dk. 7015 0222<br />

Licitationen: Udbud, licitationer,<br />

nyheder, statistik og nøgletal.<br />

Mestertidende: Dækker alle håndværk,<br />

4 målrettede fagsektioner.<br />

1. Byggeteknik<br />

www.byggeteknik.dk. 9626 5240<br />

Den største avis inden for den<br />

grønne branche.<br />

34. Tomsø Anlæg & Service<br />

www.tomsoe.dk. 2250 6350<br />

Grus/sandafretter. Monteres på<br />

sækkevogn med adaptor.<br />

27. Tontec<br />

www.tontec.dk. 4030 0507<br />

Hydraulisk værktøj (CP, Lifton, ICS),<br />

maskinholdt jordbor, kædesav til beton.<br />

24. KWH Pipe Danmark A/S<br />

www.kwhpipe.dk. 4640 5311<br />

Biologisk minirens (WEHO mini),<br />

septiktanke, (WEHO septik),<br />

pumpebrønde.<br />

25. OK Grøn Anlæg A/S<br />

www.ok-as.dk. 5753 7509<br />

Alt i kloak, afvanding, belægning,<br />

befæstelser, beplantning, idrætsanlæg,<br />

kunstgræs, pleje og service.<br />

13. TKD Byg ApS<br />

www.tkd-byg.dk. 5959 5926<br />

Intelligente rottefælder.<br />

Lækagesporing i rørsystemer med røg.<br />

33. Egehøj Fliserens<br />

www.egehoej-fliserens.vpweb.dk.4296 7017<br />

Fliserens mod grå belægninger og<br />

pletter på sten, fliser eller beton.<br />

19. Elverdal A/S<br />

www.leverdal.dk. 3513 3222<br />

Elektronisk legeredskab (Neof).<br />

Legekarrusel, drejeskive.<br />

lg.selandia-ceu.dk<br />

Muligheder med mere...<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


JV JERNBJERGVEJ<br />

VEST<br />

42. 3F, Fagligt Fælles Forbund<br />

www.3f.dk. 7030 0300<br />

Overenskomster, sikkerhed og<br />

arbejdsmiljø, uddannelse. Sundhedstjek.<br />

23. Skov & Landskab<br />

www.sl.life.ku.dk. 3533 1500<br />

Græspleje, rådmåling af<br />

træer, fremtidens hækkeklipper,<br />

pleje af bevoksninger.<br />

Førerergonomi.<br />

Van(d)skabte by(g)er.<br />

45. AMU Fyn<br />

www.amu-fyn.dk. 6613 6670<br />

Uddannelse i anlægsgartneri(ejendomsfunktionær,<br />

kirkegård, entreprenør,<br />

forlystelsesparker,<br />

greenkeeper).<br />

45. AMU-Nordjylland<br />

Sandmosen<br />

www.amunordjylland.dk. 9633 2211<br />

Erhvervsuddannelser,<br />

anlægsgartner, greenkeeper<br />

& groundsman. Kurser og<br />

efteruddannelse.<br />

45. AMU Syd<br />

www.amusyd.dk. 7637 3737<br />

Uddannelse i anlægsgartneri:<br />

ejendomsfunktionær, kirkegård,<br />

entreprenør, greenkeeper mv.<br />

45. ByggeTek, Mercantec<br />

www.eucmidt.dk. 8928 1000<br />

Efteruddannelse for anlægsgartnere,<br />

kirkegårdsgravere mv.<br />

Rådgivning og -planlægning.<br />

43. Have- og<br />

parkingeniør<br />

www.sl.life.ku.dk.<br />

3533 1500.<br />

Information om<br />

ny uddannelse til<br />

have- og parkingeniør,studiestart<br />

august 2010.<br />

45<br />

23<br />

43<br />

41. Danske<br />

Maskinstationer<br />

og Entreprenører<br />

www.dmoge.dk.<br />

7585 8355<br />

Rådgivning, it og<br />

forsikringsservice.<br />

45. Det Faglige Uddannelsesudvalg<br />

for Anlægsgartneri<br />

www.blivanlaegsgartner.dk. 3587 8787<br />

Info om erhvervsuddannelsen og efteruddannelsen.<br />

45. Jordbrugets Uddannelsescenter Århus<br />

www.ju.dk. 8617 8933<br />

AMU, EUD, efteruddannelse og uddannelsesvejledning.<br />

45. Kold College<br />

www.dalumuc.dk. 6313 2043<br />

Uddannelse til anlægsgartner, få en snak med både<br />

vejledere og faglærere, brochurer og foldere.<br />

45. Roskilde Tekniske Skole<br />

www.rts.dk. 4630 0400<br />

Anlægsgartner, produktions- og væksthusgartner,<br />

skov og naturteknik, greenkeeper, AMU-kurser.<br />

45. Selandia CEU<br />

www.selandia-ceu.dk. 585670 00<br />

Erhvervs- og voksenuddannelser. AMU-Kurser.<br />

Erhvervsgymnasium og -akademi.<br />

Stand<br />

40<br />

42<br />

21<br />

Annoncemodul Annoncemodul Annoncemodul Annoncemodul<br />

Stand 45<br />

23<br />

21. Danske Anlægsgartnere<br />

www.danskeanlaegsgartnere.dk. 3386 0860<br />

<strong>Grønt</strong> regnskab, bl.a. CO 2-beregner,<br />

grønne live-interviews, miljøledelse,<br />

normer, standarder og fagbøger.<br />

18. Green Græstage<br />

www.green-gt.dk 6597 2945<br />

Patenteret græstage og<br />

legepladsudstyr.<br />

20. Svend<br />

Andersen<br />

Plantefokus<br />

www.plantefokus.dk.<br />

6449 1233<br />

Rådgivning om<br />

træer og planter<br />

til professionelle.<br />

41<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 47<br />

20<br />

40<br />

18 17<br />

39<br />

40. P. Malmos A/S<br />

www.pmalmos.dk.<br />

5959 5342<br />

Grønne tage.<br />

Info og materiale<br />

om nyanlæg<br />

og pleje og<br />

vedligeholdelse.<br />

38<br />

37<br />

16<br />

39. Stark A/S<br />

ww.stark.dk. 8934 3434<br />

Lasere, måleværktøj,<br />

diamantklinger, diamantmaskiner,belægningsudstyr,<br />

brolæggerudstyr,<br />

arbejdsbeklædning, løftegrej,<br />

afspærringsmateriel,<br />

motorbøre, pladevibratorer,<br />

generatorer,<br />

støvsugere, kloakmateriel.<br />

17. Bondeskovgård<br />

www.bondeskovgaard.dk. 4649 6027<br />

Træpleje, savværk, legepladser,<br />

thuja støjhegn, bilehugget tømmer<br />

til renovering af fredede bygninger.<br />

36<br />

15<br />

16. Nykilde FmbA<br />

www.nykilde.dk. 5858 4072<br />

Vegetations- og miljøløsninger: Grønne<br />

tage, grønne facader, vegetationsmåtter,<br />

frø af naturarter m.m.<br />

35<br />

48<br />

49<br />

Landskab og anlæg<br />

<strong>Miljø</strong> og natur<br />

Gartneri<br />

Stand 45<br />

Jordbrugsteknolog<br />

15. Hunsballe Frø A/S<br />

www.hunsballe.dk. 9742 0533<br />

Alle typer af plænegræsblandinger,<br />

vejrabat, golf,<br />

sport, superliga.<br />

35. Dansand<br />

Silkeborg A/S<br />

www.dansand.dk. 8682 5811<br />

Danfugesand og<br />

Danfuge stenmel -<br />

ukrudtshæmmende.<br />

Forskellige typer<br />

gartnermuld.<br />

48. Veg Tech A/S<br />

www.vegtech.dk. 3962 6869<br />

Systemer til grønne tage og<br />

facader. Vegetationsmåtter<br />

og plugplanter af hjemmehørende<br />

arter også til åbne<br />

regnvandsanlæg, vejmiljøer,<br />

bunddække og bynatur.<br />

49. Team Hansen Betontryk<br />

5099 6225<br />

Flydende beton til indkørsler, havegange,<br />

terrasser m.m. Måtter,<br />

farver og værktøj til betontryk.<br />

36. Dansk<br />

Overfladebehandling I/S<br />

www.dob.dk. 6444 2533<br />

Belægninger på stier, pladser,<br />

kørevej og p-arealer.<br />

37. Pankas A/S<br />

www.pankas.dk. 4565 0300<br />

Asfalt og asfaltbelægninger, prøver<br />

af råvarer til asfaltfremstilling,<br />

kalk- og cementstabilisering.<br />

38. Bendo A/S<br />

www.bendo.dk. 5682 0549<br />

Værktøj og maskiner til værksteder mv.<br />

<strong>Miljø</strong>bakker, dobbeltvæggede tanke,<br />

kemireoler, svejsetæpper, fødevaregodkendte<br />

skovle og øser mv.<br />

NYHED !<br />

BETONTRYK<br />

I DANMARK<br />

TEAM HANSEN<br />

STAND 49<br />

5<br />

GUIDE


6<br />

GUIDE<br />

M1 MASKINER<br />

84. Sopihop as<br />

www.sopihop.no. +47 5189 0198<br />

Fortovsrensning, sneryddere<br />

og saltspredere, vejafmærkning,<br />

gartnerarbejde.<br />

85. Starco Europe A/S<br />

www.starco.com. 8754 0000<br />

Lappevæske, punkterfrie<br />

trillebørdæk, græsdæk, PURfyldning<br />

luftgummihjul til<br />

massive hjul), småhjul, slanger.<br />

100. Hørve Maskinhandel<br />

www.horve-maskinhandel.dk.<br />

5965 6037<br />

Minilæssere (Avant og Fuchs)<br />

samt stort redskabsprogram.<br />

98. Loxam Rental<br />

www.loxam.dk. 4615 5600<br />

Alt i entreprenørmateriel,<br />

viser bl.a. traktor,<br />

gravemaskine, knæklift<br />

og letvogn.<br />

48<br />

97. Envo-Dan A/S<br />

www.envo-dan.dk. 7538 3936<br />

Ukrudtsbekæmpelse<br />

- ny generation af<br />

ukrudtsbrændere.<br />

96. Mitsubishi Fuso Danmark<br />

www.mitsubishifuso.dk. 7021 9080<br />

3,5-7,5 tons anlægsgartnerbiler:<br />

tip-lad, wirehejs, maskintrailer,<br />

kran og bagtip.<br />

95. Catman -<br />

J.N. Jensen & Sønner ApS<br />

www.catman.dk. 7483 3108<br />

Catman motortrucks,<br />

løvsugere, river,<br />

løvtrailere.<br />

92. Husqvarna<br />

Skov & Have A/S<br />

www.husqvarna.dk. 4587 7979<br />

Have- og parkmaskiner:<br />

frontriders, havetraktorer,<br />

motorsave,<br />

buskryddere, plæneklippere<br />

og hækklippere.<br />

www.husqvarna.dk<br />

stand 92<br />

100<br />

85<br />

83. DKM ApS<br />

www.dkm-aps.dk.<br />

6489 2193<br />

Kärcher rengøringsmaskiner.<br />

84<br />

83<br />

98<br />

97<br />

81<br />

96<br />

90. Klippo<br />

Danmark A/S<br />

www.klippo.dk.<br />

7026 4771<br />

Plæneklippere<br />

til professionelle<br />

brugere.<br />

95<br />

STAND 97<br />

81. Wirtgen Denmark<br />

www.wirtgendk. 7556 3322<br />

Små tromler. Diverse skovudstyr som rod- og stubfræsere<br />

samt en lille sand- og asfaltudlægger.<br />

80<br />

92<br />

80. CP ApS<br />

www.cpdk.dk. 4614 0600<br />

Gravemaskiner, rendegravere, dumpere, skov- og haveudstyr,<br />

elværktøj, mandskabsmoduler, råjordskompaktorer, affugtere mv.<br />

73. V. Løwener A/S<br />

www.loewener.sk. 43 200 300<br />

Komprimeringsmateriel (Bomag), minigravere<br />

(Kubota), fejemaskiner (Johnston).<br />

73 54<br />

72 53<br />

90<br />

89<br />

71<br />

88<br />

52<br />

69<br />

50<br />

89. Ramirent A/S<br />

www.ramirent.dk. 7015 2222<br />

Udlejning af entreprenørmateriel,<br />

lifte, skurvogne,<br />

pavilloner, el og<br />

energi, kraner og hejs.<br />

Udførelse af relaterede<br />

montageopgaver.<br />

Totalløsninger til byggepladser.<br />

54. Lynex<br />

www.lynex.dk<br />

8611 2873<br />

Terrængående,<br />

fjernstyret<br />

slagleklipper.<br />

53. Nilfisk-Advance<br />

Nordic A/S<br />

www.nilfisk-advance.dk. 4323 4050<br />

Udendørs rengøringsmaskiner,<br />

roadsweepers, multifunktionsmaskiner,<br />

alle maskiner til<br />

rengøring.<br />

52. Elkær Maskiner A/S<br />

www.elkaer-maskiner.dk.<br />

6533 1331<br />

Rækkefræser til ukrudtsbekæmpelse<br />

mellem træer.<br />

Hækklippere, hegnssave, grenknusere,<br />

hydrauliske jordbor.<br />

50. Egholm Maskiner A/S<br />

www.egholm.dk. 9781 1205<br />

Redskabsbærer, Egholm<br />

2200, med udstyr til alle fire<br />

årstider. Nyhed: ukrudtsbørste,<br />

græsopsamler.<br />

69. Ibsens Gasteknik<br />

www.fjern-ukrudt.dk. 2014 8410<br />

Ukrudtsbrændere - fra små håndbrændere<br />

til store traktormodeller på 6,2 meter.<br />

88. JMM Group A/S<br />

www.jmm-group.com. 7454 5555<br />

Udlejning, gravere, læssere, dumpere,<br />

kraner, komprimeringsmateriel.<br />

I MIDTEN<br />

71. Carepoint Slagelse v/ Kim Augustsen A/S<br />

www.carepoint-slagelse.dk. 5850 4300<br />

VW - Caddy, Transporter og Crafter samt den nye<br />

VW Caddy 4Motion.<br />

72. Texas A/S<br />

www.texas.dk. 6395 5555<br />

Kædesave, rontklippere, buskryddere,<br />

hækkeklippere, ZeroTurns, vertikalskærere,<br />

fejemaskiner, fræsere, rotorklippere, jordbor.<br />

www.elkaer-maskiner.dk<br />

Stand 52<br />

Mød os på stand 96<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


M2 MASKINER<br />

129. JMS Maskinservice<br />

www.jms-maskinservice.dk. 4016 7273<br />

Tange og brolæggertange til løftning<br />

af holmegårdssten, store fliser,<br />

kantsten og kampesten (Hunklinger).<br />

128. Chrois ApS<br />

www.chrois.eu<br />

9610 0120<br />

Suge- og<br />

blæseudstyr,<br />

rabatklippere,<br />

grødeklipperudstyr,<br />

slagleklippere<br />

125. Maskinhuset A/S<br />

www.maskinhuset.dk.<br />

7561 8300<br />

Gravemaskiner og<br />

minigraver, minilæsser,<br />

gummihjullæsser,<br />

rendegraver,<br />

dumpere.<br />

130. Soroto Maskiner ApS<br />

www.soroto.dk. 3672 7500<br />

Komplette program i transportbånd.<br />

Tvangsblander. Stenskærer.<br />

Motorbøre - ny størrelse.<br />

(Votex, Herder).<br />

154. Erenfred<br />

Pedersen A/S<br />

www.ep.k. 9813 7722<br />

Pladevibratorer (Dynapac),<br />

gummihjulslæssere (Kramer<br />

Allrad), minigravere, lasere,<br />

130<br />

154<br />

129<br />

152<br />

128<br />

151<br />

150<br />

125<br />

dumpere (Thwaites) samt<br />

andet anlægsgartnerog<br />

brolæggerværktøj.<br />

152. Nicolaisen<br />

& Larsen A/S<br />

www.jcb.dk. 9749 1600<br />

Nyheder: JCB Midi CX<br />

149<br />

123<br />

146<br />

145<br />

122<br />

121<br />

144<br />

120<br />

142<br />

118<br />

rendegraver, JCB 403<br />

140 117<br />

minilæssemaskine &<br />

116<br />

JCB Compact Traktorer.<br />

139 115<br />

151. Godik ApS<br />

www.godik.dk. 7020 1816<br />

Beboelsesvogne, mandskabsvogne<br />

og kontorvogne,<br />

toiletkabiner.<br />

138<br />

150. Nykredit Leasing<br />

www.leasit.dk. 7020 9550<br />

Finansiering af maskinel,<br />

fra enkelte maskiner til<br />

hele maskinparken.<br />

149. A. Flensborg<br />

Herning Maskinfabrik A/S<br />

www.af-truck.dk. 9712 6300<br />

Elektriske ladvogne, ladbiler<br />

og golfbiler, motortrucks.<br />

146. Hydrema Danmark A/S<br />

www.hydrema.dk. 9837 1333<br />

Dumpere, rendegravere,<br />

redskabsbærere,<br />

gravemaskiner.<br />

145. Ole Mikkelsen A/S<br />

www.olemikkelsen.dk. 8693 7877<br />

Vores erfaring - din garanti.<br />

140. Hans Møller<br />

Vej & Parkmaskiner A/S<br />

www.hmvp.dk. 9838 4416<br />

Saltspredere (Falköping),<br />

sneplove (Holms og GMI)<br />

og rabatklippere (Slagkraft).<br />

142. AGCO Danmark A/S<br />

www.agcocorp.com. 3639 4962<br />

Plantagetraktor (Fendt, Massey Ferguson),<br />

kompakttraktor, kommunetraktor, plæneklipper,<br />

multikøretøj.<br />

144. Dansk Jordforbedring ApS<br />

www.solum.com. 4399 5020<br />

Topfræsere til boldbaner og græsarealer, produkter,<br />

topdress, vækstlag og muldprodukter, TS 200 –<br />

mobil harpeværk.<br />

Maskinhuset A/S<br />

Entreprenørmaskiner<br />

Tlf. 75 61 83 00<br />

Besøg stand 138<br />

123. Norcar BSB<br />

www.norcar.com. 6021 5151<br />

Græsklippere, rabatklippere (Narolin),<br />

stennedlæggere, multisprøjter<br />

(Empanari), frasere, klippere (Forigo),<br />

tipvogne og rendegravere mm.<br />

122. Prodana Seeds A/S<br />

www.prodana.dk. 6317 1600<br />

Specialmaskiner og udstyr til golf,<br />

anlæg og pleje af græs. Græsblandinger,<br />

færdiggræs, gødning og blomsterløg.<br />

121. GKM A/S<br />

www.gkm.dk. 7466 4625<br />

Knækstyrede læssemaskiner (Intrac),<br />

kløvere og save (Posch og BGU),<br />

Saphir læsseredskaber.<br />

120. Arctic Machine DK<br />

www.am-hwh.dk. 9857 4766<br />

Sneplove, fejemaskiner,<br />

saltstrøere, græsklippere.<br />

118. Stenderup A/S<br />

www.stenderup.eu. 7010 6191<br />

Minilæssere og -gravere<br />

(Gehl), universaltraktorer til<br />

have og landskabsbrug.<br />

117. Hansen & Kiilsholm A/S<br />

www.hansen-kiilsholm.dk. 6611 7532<br />

Professionel plæneklipper med<br />

eller uden opsamlersystem<br />

(Walker). Cramer løvsuger.<br />

116. Anker Bjerre A/S<br />

www.ankerbjerre.dk. 9612 1010<br />

Fuldautomatisk<br />

kantpæletrimmer (GOES).<br />

115. Ingvard Madsen<br />

www.asmotor.dk. 7556 5166<br />

AS Motor: klippere til alle former<br />

for skråninger og terræn og bevoksede<br />

arealer. 2-takts motor.<br />

138. Tima Products A/S<br />

www.tima.dk. 3634 2550<br />

Generatorer, vandpumper,<br />

havefræsere, plæne- og hækkeklippere,<br />

buskryddere,<br />

løvblæsere (alt fra Honda).<br />

139. Brdr. Holst Sørensen A/S<br />

www.bhsribe.dk. 7688 4400<br />

Knækstyrede minilæssere (Giant),<br />

minidumpere (Oelle),<br />

slagle- og hegnsklippere (Orsi),<br />

kroghejsevogn (Holsø).<br />

En verden af græs<br />

www.prodana dk<br />

Stand 122<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 49<br />

7<br />

GUIDE


8<br />

GUIDE<br />

M3 MASKINER<br />

167. Thule Trailers A/S<br />

www.brenderup.dk. 6342 2200<br />

Trailere (Brenderup).<br />

Stort udstyrprogram,<br />

transport af havetraktorer<br />

eller minigravemaskiner.<br />

Ny<br />

erhvervstrailerserie.<br />

183. Special Maskiner<br />

www.special-maskiner.com.<br />

6256 1667<br />

Maskiner til vejarbejde,<br />

skov, græs, vandløb og<br />

snerydning og vandløb.<br />

Robotklipper - kapacitet<br />

20.000 m 2 .<br />

50<br />

166. Green Flame<br />

www.green-flame.dk. 4353 1800<br />

Ukrudtsbrændere. Nyhed: Weed-Jet<br />

ukrudtsbekæmpelsessystem.<br />

182. Scan-Motor A/S<br />

www.scan-motor.dk. 8652 1255<br />

Skivehøstere og multiklippere<br />

(Vari), Brinly-<br />

Hardy produkter.<br />

181. OG Maskiner<br />

www.ogmaskiner.dk. 4399 7999<br />

Larvefodstraktor, fjernstyret<br />

knækstyret traktor,<br />

redskabsbærer, vinterbekæmpelsesprodukter.<br />

167<br />

166<br />

183<br />

165<br />

182 164<br />

165. Nicodan<br />

www.nicodan.dk. 8757 2055<br />

Kirkegårdstransportere, eldrift og benzindrift.<br />

181<br />

174. Jutek<br />

www.jutek.nu. 7022 0420<br />

Traktorer (Goldoni), egenproduktion af<br />

specialtraktorer efter kundens ønsker.<br />

De sande<br />

mestre indtager<br />

Have & Landskab<br />

Stand 164<br />

164. GGP / Belos<br />

www.belos.dk. 4343 7766<br />

Plæneklippere og -ridere (Stiga), redskabsbærer<br />

(Belos), løvsugere og -blæsere (Billy Goat).<br />

163. F.M. Maskiner ApS<br />

www.fm-maskiner.dk. 7697 2070<br />

Ukrudtsdampere,<br />

græsklipper og sneplove.<br />

163<br />

179. Hydromann A/S<br />

www.hydromann.dk. 9734 1233<br />

Saltspredere, grusspredere,<br />

sneskærerer, koste.<br />

173. Epoke A/S<br />

www.epoke.dk. 7696 2200<br />

Saltspreder, sneplov, højteknologiske<br />

systemer, græsklipper, gps-styret saltspredning,<br />

landsdækkende service.<br />

Specialisten til<br />

anlæg af græs<br />

SØNDERUP<br />

MASKINHANDEL<br />

www.ferrarimaskiner.dk<br />

www.bcsmaskiner.dk<br />

stand 157<br />

175. Bogballe A/S<br />

www.bogballe.dk. 7589 3266<br />

Salt- og sandspredere.<br />

ParkLand<br />

Maskinfabrik A/S<br />

Stand 162<br />

www.parkland.dk<br />

179<br />

162<br />

161<br />

175<br />

174<br />

173<br />

160<br />

172<br />

172. H.G. Enemark A/S<br />

www.hg-enemark.dk. 4396 6677<br />

Stennedlægningfræser,<br />

jordfræser, papiropsamlere<br />

og redskaber til mekanisk<br />

ukrudtsbekæmpelse.<br />

159<br />

Stand<br />

196<br />

170<br />

158<br />

162. Parkland Maskinfabrik A/S<br />

www.parkland.dk. 5764 2105<br />

Greenline: Kombitrailere, vertikalskærer,<br />

løvsuger, komposter,<br />

kombiskovl, slagleklipper.<br />

160. H.C. Petersen Danmark A/S<br />

www.hcpetersen.dk. 7673 1133<br />

Traktorer, kompakttraktorer, redskabsbærere<br />

(Iseki, Deutz-Fahr, Zetor, Hürlimann,<br />

Ventrac, Vitra). Græsklippere,<br />

græsplejeudstyr (Peruzzo), el-biler,<br />

golfbiler og vinterudstyr.<br />

159. Henrik A. Fog A/S<br />

www.hafog.dk. 159. Henrik 4396 A. Fog 6611A/S<br />

www.hafog.dk. 4396 6611<br />

Minilæsser, redskabsbærer<br />

(Antonio Carraro), el-biler<br />

(Mega), zeroturn græs-<br />

158. klipper Wima (Grasshopper), / Solus A/S<br />

www.solus.dk. universaltraktor 9736 8088 (Nibbi).<br />

157<br />

161. SC-Svend Carlsen A/S<br />

www.sc-svendcarlsen.dk. 6610 9200<br />

Selvkørende rotorklippere og<br />

cylinderklipper, topdresser,<br />

kompakttraktorer, golfmaskiner,<br />

zero-turn rotorklippere.<br />

158. Wima Solus A/S<br />

www.solus.dk. 9736 8088<br />

Tipvogne og<br />

kirkegårdsvogne.<br />

157. Sønderup Maskinhandel A/S<br />

www.ferrarimaskiner.dk. 9865 3255<br />

Knækstyrede traktorer (Ferrari BCS, Fort),<br />

tohjulede traktorer (Ferrari BCS), fræsere,<br />

slagleklippere og rotorharver (Muratori),<br />

rotorklippere (Sitrex), såmaskiner (Boby).<br />

170. Nellemann Agro AS<br />

www.deere.dk. 4373 6400<br />

Hele John Deeres sortiment af have- og parkmaskiner.<br />

Fra plæneklippere over golfmaskiner<br />

til kompakttraktorer og Gatore<br />

STAND<br />

159<br />

w<br />

Stand 172<br />

RAPID EURO<br />

med LIPCO<br />

H.G. ENEMARK A/S<br />

www.hg-enemark.dk<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


M4<br />

MASKINER OG<br />

REDSKABER<br />

M4 MASKINER<br />

192. IH-Maskiner<br />

www.ih-maskiner.dk.<br />

6596 7802<br />

Læssemaskiner<br />

231. Kiba Parkmaskiner ApS (Mustang, Paus,<br />

www.kiba.dk. 7025 0020<br />

Job-Mann), grave-<br />

Fejemaskiner, græsslåning, opsammaskiner (IHI), dumling<br />

af græs og løv, skiveslåer, 2 Hk pere (Rampicar) mm.<br />

universaltraktorer, græstrimmere,<br />

ukrudtsbørster.<br />

230. HTF A/S<br />

www.htf-as.dk. 9711 6466<br />

Transportere, løvsugere,<br />

redskabsbærere, motorkærre.<br />

228. Lesanco ApS<br />

231<br />

www.lesanco.dk. 3961 1206<br />

Specialmaskiner og udstyr til<br />

230<br />

entreprenører jc@lesanco.dk 228 192<br />

209. Timan A/S<br />

www.timan.dk. 2320 6831<br />

Kombineret redskabsbærer og<br />

minilæsser, kombineret buskrydder<br />

og skrænteklipper.<br />

208. Præstbro Maskiner A/S<br />

www.prastbro.dk. 9886 7288<br />

Parktraktorer (Valpadana),<br />

stennedlægningsfræsere,<br />

rotorharver, slagle- og rotorklippere,<br />

tipvogne.<br />

206. Ahlmac A/S<br />

www.ahlmac.dk. 7020 0924<br />

Laser/GPS-afretning, jernbanemaskiner<br />

og -udstyr, fjernstyrede<br />

maskiner med mandskabslift.<br />

204. Engbakken ApS<br />

www.engbakken.dk. 6595 1262<br />

Anlæg og pleje af natur- og kunstgræs,<br />

strandrensning, badebroer, glatførebekæmpelse,<br />

is- og snerydning.<br />

209<br />

208<br />

203. A/S Niels Larsen<br />

www.nila.dk. 5761 2400<br />

Zero turn-maskiner (Hustler), plæneklippere<br />

(Murray), elektrisk rygsprøjter<br />

(Mataby), traktorfræser (Breviglieri).<br />

Annoncemodul<br />

Svenningsens har overtaget<br />

importen af Kobotas<br />

komplette groundcareprogram<br />

191<br />

190<br />

206<br />

204<br />

199. ScandiAmats A/S<br />

www.scandiamats.com. 7023 0825<br />

CO 2-fri stamper og værktøj, køreplader,<br />

kabelbinder, jernbinder.<br />

199. Ringsted Erhvervs Auto A/S<br />

www.reauto.dk. 5761 3232<br />

Last- og varevogne (Iveco).<br />

Nye miljøvenlige EEV-motorer.<br />

Dine penge gror<br />

ikke på træerne<br />

- men værdien<br />

vokser hos HCP<br />

på stand 160!<br />

Se mere på<br />

www.hcpetersen.dk<br />

191. MTD Products Denmark ApS<br />

www.mtdeurope.com. 8711 9100<br />

Cub Cadet - plæneklippere og universalkøretøjer.<br />

Beskæringsværktøj (Wolf), brændekløver.<br />

189<br />

203<br />

190. Dansk Hormolinmuld ApS<br />

www.hormolinmuld.dk. 2142 2847<br />

Professionel græspleje - dybdevertikalskæring,<br />

sprøjtegødning, slidseskæring, dræn, rillesåning.<br />

188<br />

199<br />

198<br />

197<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 51<br />

180<br />

189. Spearhead A/S<br />

www.speahead.dk. 7555 3644<br />

Rotor- og slagleklippere,<br />

rabat- og hegnsklippere.<br />

Udstyr og tilbehør.<br />

196<br />

187<br />

197. ATCO Danmark<br />

www.atcodanmark.dk.<br />

6440 3018<br />

Plæneklippere (Gianni<br />

Ferrari), minilæssere<br />

(Gianni Ferrari).<br />

198. Bejco & Kramac A/S<br />

www.bejco.dk. 8692 4870<br />

Minidumpere, minilæssere og gravemaskiner, lifte,<br />

vibrationsplader (Eurocomac, Cangini, Bejco, Fastverdini).<br />

www.hako.dk<br />

Stand<br />

188<br />

180. Svenningsens<br />

Maskinforretning A/S<br />

www.svenningsens.com. 3250 2902<br />

Entreprenørmateriel (Bobcat,<br />

Ingersoll Rand), traktorer og<br />

redskabsbærere (Kubota, Holder).<br />

Tohjulstraktorer (Kersten,<br />

Bertolini. Græsklippere (Ransomes,<br />

Jacobsen). 4WD dieselbil<br />

(Kubota). Transportkøretøjer<br />

(E-Z-GO, Melex, Goupil, Jolly).<br />

Græsplejeudstyr (Kubota,<br />

Wiedenmann, Amazone).<br />

Saltspedere (Nido).<br />

188. Hako Danmark A/S<br />

www.hako.dk. 6538 1163<br />

Multicar, gadefejemaskiner,<br />

snerydningsmateriel, klippere,<br />

knækstyrede traktorer og<br />

redskabsbærere, græs- og<br />

affaldsopsamling.<br />

187. GMR Maskiner A/S<br />

www.gmr.dk. 7564 3611<br />

Ladtrucks, løvsuger,<br />

minilæsser, græsklipper,<br />

snerydningsmateriel,<br />

hegnsklipper,<br />

ukrudtsbekæmpelse.<br />

196. Helms TMT-Centret A/S<br />

www.helmstmt.com. 9928 2930<br />

Minilæsser (Schäffer), ATV’ere<br />

(Articat), minigravere (CAMS),<br />

redskabsbærer/traktorer (AEBI),<br />

hegnsklippere (Bumford).<br />

STAND 187<br />

9<br />

GUIDE


10<br />

GUIDE<br />

M5 MASKINER<br />

52<br />

222. Lyngfeldt A/S<br />

www.lyngfeldt.dk. 8761 3333<br />

Salg, leje og finansiering af<br />

have-, park- og<br />

entreprenørmaskiner.<br />

220. Mikrofyn A/S<br />

www.mikrofyn.dk. 6617 0784<br />

Rørlægningslasere, motorlasere<br />

og maskinstyringssystemer til<br />

entranørbrancen. Gps-udstyr<br />

(GeoROG).<br />

216. Optimal-Vertrieb<br />

Optiz GmbH<br />

www.opitz-optimal.com.<br />

+49 9173 79180<br />

Træspader (Optimal) til<br />

rodvolumener<br />

fra 0,0015 til 3 m 3 .<br />

222<br />

220<br />

217<br />

216<br />

215<br />

214<br />

215. Lindholm Maskiner A/S<br />

www.lindholmmaskiner.dk. 7244 1112<br />

Verti-drain, verti-core, easy-core, eftersåningsmaskiner,<br />

kunstgræsmaskiner (Verti-art), løvsugere og løvblæsere<br />

(Trilo), vertikalskærer, knivluftere.<br />

Kom og besøg<br />

Mikrofyn og<br />

engcons<br />

arbejdende<br />

stand på<br />

Have & Landskab<br />

221<br />

221. Paick Design<br />

www.paick.dk. 2030 9750<br />

Kantsten i beton og granit, fortovsfliser, vandrender,<br />

trappesten, P-stopklodser etc.<br />

217. Maskinlev. Park, Vej og Anlæg<br />

www.maskinlev.dk. 3927 9987<br />

Fokus på klima og miljø samt lovpligtige hovedeftersyn<br />

på en lang række maskiner<br />

213<br />

214. Maskinhandler Indkøbsringen AMBA<br />

www.mi.dk. 7640 8600<br />

Ferris zeroturn græsklippere. Simplicity<br />

zeroturn græsklippere og redskabsbærere.<br />

VPM motortrillebør og redskabsbærer.<br />

Shibaura redskabsbærere og kompakttraktorer.<br />

Kawasaki Mule køretøjer. Kuhn<br />

mulchmaskiner. Rauch saltspredere.<br />

Wiedenmann klippere.<br />

213. Bay Christensen A/S<br />

www.baychristensen.dk. 5780 4011<br />

El-lastbil (Modec), knækstyret læssemaskine<br />

(Giant), minigravere (Takeuchi, New Holland),<br />

jordbor (Auger Torque).<br />

FraHave & Landskab 2007.<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


P PLANTER<br />

OG<br />

PLANTEETABLERING<br />

272. Birkholm Planteskole<br />

www.birk-holm.dk. 4817 3126<br />

Allétræer, solitære buske,<br />

sikker-vand-koncept,<br />

bunddækkeplanter,<br />

solitære slyngplanter.<br />

270. PileByg<br />

www.pilebyg.dk. 9896 2071<br />

Støjskærme og hegn i<br />

præmieret design.<br />

Nyhed: ECONOMY<br />

støjskærm.<br />

269. HedeDanmark<br />

Planteskolen<br />

www.hededanmarksplanteskole.dk.<br />

7487 1600<br />

Allétræer, skovplanter,<br />

totalleverandør til den<br />

grønne sektor.<br />

Nyhed: Allétræ Acer x San.<br />

268. E. Lund Andersens<br />

Planteskole<br />

www.elaplant.dk. 5885 9200<br />

Bunddække, grønne<br />

hække, træer, hækplanter,<br />

planter til tiden.<br />

267. Dansk<br />

Planteskoleejerforening<br />

www.dk-planteskoler.dk. 6617 1714<br />

Sammenslutning af kvalitetsbestemte<br />

planteskolefolk og<br />

samarbejdsvillige partnere.<br />

265. Tema Roser<br />

www.dk-planteskoler.dk. 6617 1714<br />

Medlemmer i Dansk<br />

Planteskoleejerforening<br />

Roser til daglig skønhed<br />

og for kærlighed.<br />

262. Møllegårdens<br />

Planteskole<br />

www.primafaerdig.dk.<br />

6599 2195<br />

Forskellige hækplanter<br />

(Prima Færdig<br />

Hæk), bunddække<br />

(Prima Færdig).<br />

264. Peter Schjøtts Planteskole<br />

www.planteskole.dk. 7577 2552<br />

Skov-, juletræs- og plugplanter<br />

dyrket i Jiffy-briketter. Planterør som<br />

tillader opretstående plantning.<br />

P. Kortegaards Planteskole<br />

www.kortegaard.dk<br />

Stand 281<br />

274. Nygaards<br />

Planteskole<br />

www.nygaardsplanteskole.dk.<br />

7536 6088<br />

Frugt og bær, bunddække,<br />

bladbærende<br />

stedsegrønne,<br />

prydgræs.<br />

261. Hjorthede<br />

Planteskole<br />

www.hjorthede.dk.<br />

8668 6488<br />

Barrodshækplanter<br />

- nål og løv, buske.<br />

278 292<br />

277 291<br />

275 290<br />

274 289<br />

272<br />

270<br />

269<br />

287<br />

285<br />

268 284<br />

267<br />

283<br />

265<br />

282<br />

262 281<br />

264 280<br />

280. Holdens<br />

Planteskole<br />

www.holden.dk.<br />

T 7536 4099<br />

Totalleverandør<br />

af planter til<br />

hele den<br />

grønne sektor.<br />

277. Baugaarden<br />

www.baugaarden.dk.<br />

4030 7306<br />

Levende pileflet,<br />

bl.a. allétræer.<br />

281. P. Kortegaards Planteskole<br />

www.kortegaard.dk. 6597 2656<br />

PKP Tagplugs. Fyrretræer i byen.<br />

Løfteåg til klumpplanter.<br />

Formklippede træer.<br />

PKP varedeklaration.<br />

Stand 270<br />

261<br />

Ny støjskærm<br />

ECONOMY<br />

Enkel opsætning og<br />

effektiv støjdæmpning.<br />

275. Poulsen Roser<br />

www.poulsenroser.dk. 4848 3028<br />

Roser til park og anlæg: Towne & Country, Cottage, Castle, Renaissance, CourtyArd<br />

275. Grønløkke Planteskole<br />

Roser til offentlige miljøer, til hæk og til det åbne landskab.<br />

282. Joel<br />

Klerks<br />

Planteskole<br />

www.klerk.dk.<br />

T 4821 0771<br />

Træer og<br />

syrener.<br />

Syrener<br />

Træer &<br />

278. Skovplanteskolen Holmegaard<br />

www.skovplanteskolenholmegaard.dk. 8638 7111<br />

Produktion og levering af et bredt sortiment<br />

af ‘Holmebøg’.<br />

292. Roeds Planteskole<br />

www.roeds-planteskole.dk. 8644 3131<br />

Stedsegrønne hækplanter, solitærbuske,<br />

kirkegårdsplanter, laurbær, bunddække.<br />

291. Grinderslev.dk<br />

www.grinderslev.dk. 8726 0090<br />

3D-havedesignprogram, rododendron,<br />

specialsortiment i conifera<br />

og stedsegrønne nåletræer.<br />

290. Verners Planteskole<br />

www.vernersplanteskole.dk. 8696 1433<br />

Hækplanter, prydbuske, stammede<br />

træer, lyng til kirkegårde.<br />

Solitærbuske og stedsegrønne til<br />

fritidsgrunde, anlæg og park.<br />

289. Salling Planteskole<br />

www.salling-planteskole.dk. 9757 4333<br />

Hækplanter, park og landskabsplanter,<br />

skovplanter, prydbuske,<br />

allé- og prydtræer, roser, frugtbuske,<br />

bunddækkeplanter.<br />

287. Dansk Planteskoleejerforenings<br />

Fællesstand<br />

www.dk-planteskoler.dk. 6617 1714<br />

Samling af planter fra danske<br />

planteskoler.<br />

285. Gunnar<br />

Christensens Planteskole<br />

www.gcplant.dk. 5780 8070<br />

Prydgræs, stauder og<br />

blomstrende buske.<br />

284. Hennecke Stauder<br />

www.henneckestauder.dk. 5545 9266<br />

Bunddækkeplanter, stauder,<br />

stenbedsplanter, græsser,<br />

bregner og krydderurter.<br />

283. Johansens Planteskole<br />

www.johansens-planteskole.dk. 7586 6222<br />

Fulddækkende sortimentet af<br />

planterne til den grønne sektor.<br />

På Dansk Planteskoleejerforenings fællesstand (287)<br />

optræder foreningens øvrige udstillere samt Florainfo<br />

ApS, Hededanmark A/S Skovfrø, Haarlev Planteskole,<br />

Lammefjordens Stauder samt Majland Stauder ApS.<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 53<br />

Stand<br />

282<br />

STAND 280<br />

TOTALLEVERANDØR<br />

AF PLANTER TIL DEN<br />

GRØNNE SEKTOR<br />

11<br />

GUIDE


12<br />

GUIDE<br />

B BELÆGNINGER<br />

OG INVENTAR<br />

383. Falco A/S<br />

www.falcoas.dk. 7536 8100<br />

Bænke, bordbænk-sæt,<br />

cykelparkering,<br />

byrumsinventar.<br />

Fokus på cyklisme<br />

og cykelfremmende<br />

foranstaltninger.<br />

382. Lappset Danmark A/S<br />

www.lappset.com. 7020 6070<br />

Hele sortimentet i legeredskaber<br />

og faldunderlag.<br />

54<br />

356. TR Granit<br />

www.trgranit.dk. 7010 1066<br />

Brosten, Ecostone,<br />

bornholmsk granit.<br />

356. Wewers A/S<br />

www.wewers.dk. 7213 4400<br />

Betonfliser, belægningsten,<br />

støttemure, produkter<br />

fra Farum Beton.<br />

357. Landscape ApS<br />

www.land-scape.dk. 4618 6321<br />

Prydhegn, låger, boldbaner,<br />

pergola, panelhegn.<br />

358. Vestre A/S<br />

www.vestre.com. +47 2300 7840<br />

Bredt udvalg af designede<br />

bænke, borde, affaldsbeholdere,<br />

cykelstativer, pullerter,<br />

stammeværn, hegn og plantekummer.<br />

Stand 355<br />

Læg en smuk ny<br />

terrasse med sandsten<br />

Stand 352<br />

LITHOS LITHOS NATURSTEN<br />

NATURSTEN<br />

www.lithos.dk<br />

I MIDTEN<br />

368. IBF Betonvarer<br />

www.ibf.dk. 9715 2022<br />

Fliser og belægningssten. IBF - Struktur,<br />

Classico, Symfoni. Holmegårdssten.<br />

IBF flexblokke.<br />

368. Aarhus Cementvarefabrik A/S<br />

www.aarhuscementvarefabrik.dk. 8622 1233<br />

Fliser 16 x 100 x 200 cm,<br />

kostet overflade og jernramme.<br />

368. Glafiment ApS<br />

www.glafiment.dk. 9717 2388<br />

Fiberbeton.<br />

355. Ulefos NV A/S<br />

www.ulefosnv.dk. 3649 6111<br />

Nyheder: Affaldsbeholdere,<br />

bænke,<br />

askebægere og andet<br />

byrumsinventar.<br />

Træbeskytter.<br />

368 367<br />

357<br />

369<br />

358<br />

370 375<br />

383 372<br />

376<br />

377<br />

378<br />

381<br />

382<br />

356<br />

353<br />

355<br />

352351<br />

381. Thors Design ApS<br />

www.thors-design.dk. 5126 6676<br />

Bænke af bolværk i<br />

moderne design,<br />

bæredygtigt genbrug.<br />

Thuesen Jensen A/S<br />

Stand 353<br />

353. Thuesen Jensen A/S<br />

www.thuesenjensen.dk. 3613 0920<br />

Info om blomsterløg fra Verver, vandingssystemet<br />

Mona, produktkataloger, kummer i beton mm.<br />

378. Byggros A/S<br />

www.byggros.com. 5948 9000<br />

Grønne tage, armeringsnet,<br />

gabioner, afvanding og dræn,<br />

arealbefæstelser (Ecoblock),<br />

erosionsprodukter.<br />

I MIDTEN<br />

369. Trafik Produkter A/S<br />

www.trafikprodukter.dk. 5930 2424<br />

Vejafmærknings- og vejafspærringsprodukter, gadeinventar.<br />

370. Jessing ApS<br />

www.jessing.eu. 8686 5999<br />

By- og parkudstyr: bænke, plinte, bordbænkesæt,<br />

cykelstativer, affaldsbeholdere. Klassisk og moderne<br />

design der udvikles i samarbejde med arkitektfirmaer.<br />

372. G9 Udventar ApS<br />

www.g9.dk. 7023 2999<br />

Kirkegårdstilbehør, borde-bænke, genbrugsplast, affaldsbeholdere,<br />

strandsti, diverse automatiske pullerter.<br />

<br />

<br />

<br />

GRÆSARMERING<br />

G9 udventar ApS<br />

www.udventar.dk<br />

Stand 372<br />

352. Lithos Natursten<br />

www.lithos.dk. 9711 8393<br />

Natursten i skifer, sandsten og travetin<br />

til udendørs belægninger.<br />

351. Pavillon Danmark A/S<br />

www.pavillondanmark.dk. 6318 1840<br />

Lufthærdende fugesand. Orangerier.<br />

367. Veksø A/S<br />

www.veksoe.com. 7921 2200<br />

Byrumsinventar. To nye serier i fiberbeton,<br />

Roma og Solid. Vægt på bæredygtighed,<br />

f.eks. busstop med solceller, LED-belysning<br />

og cyklisme-relaterede produkter.<br />

375. Out-Sider A/S<br />

www.out-sider.dk. 2261 7420<br />

Byrumsmøbler. Samværsmøbler.<br />

Elementer i alternative materialer og<br />

former. Møbler med solcellelys.<br />

376. Mastellone - Projekt<br />

www.mastellone.dk. 3828 5853<br />

Totalt byinventarprogram i<br />

internationalt design - også cortenstål.<br />

377. Belægningsgruppen, Dansk Beton<br />

www.belaegningsfraktionen.dk. 7216 0000<br />

Nyeste viden om betonbelægning.<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


S<br />

SKOVUDSTYR<br />

410. Ketner Outdoor A/S<br />

www.echo.dk. Tlf. 4327 1166<br />

Plæneklippere (Snapper, Westwood, Rover),<br />

park- og havemaskiner (ECHO). Beklædning.<br />

Motorer (Briggs & Stratton).<br />

412. Nordisk<br />

Greenteeth ApS<br />

www.greenteeth.dk. Tlf. 4495 9600<br />

Flishuggere (Bandit, Jo Beau),<br />

stubfræsere (Bandit).<br />

435. Jonsered A/S<br />

www.jonsered.dk. Tlf. 4588 7580<br />

Udstyr til skov, have og<br />

park - frontriders, havetraktorer,<br />

motorsave,<br />

buskryddere, plæne- og<br />

hækkeklippere.<br />

431. S&H Teknik<br />

www.vermeer.dk. Tlf. 4499 1188<br />

Flishuggere , stubfræsere,<br />

kædegravere (alle Vermeer),<br />

klatregrej (Sherril).<br />

430. Interforst<br />

www.interforst.dk. Tlf. 6479 1075<br />

Stubfræser (Rayco), ringknusere<br />

(FAE), brændemaskiner (Igland,<br />

Japa), flishuggere, aluminiumsramper,<br />

slidsker.<br />

Ketner<br />

Outdoor A/S<br />

Stand<br />

410<br />

435<br />

431<br />

430<br />

412<br />

410<br />

427<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 55<br />

401<br />

427. Linddana A/S<br />

www.tp.dk. Tlf. 7580 5200<br />

Flishuggere (TP) til have,<br />

park og skovbrug, både<br />

til trailer og traktor.<br />

426. FSI J. Schmidt ApS<br />

www.fsi.dk. Tlf. 7580 5558<br />

Stubfræsere og rodfræsere.<br />

Stand 405<br />

401. 3Rod ApS Maskiner<br />

www.3rod.dk. 4582 4472<br />

Bæltedrevede flismaskiner<br />

(Jensen), rodfræsere<br />

(Predator) og rodfræsersystem<br />

(Multitip).<br />

426 425<br />

405<br />

424<br />

415<br />

416<br />

417<br />

415. NHS Maskinfabrik A/S<br />

www.nhs-maskinfabrik.dk. 45 8720 6500<br />

Traktormonterede flishuggere og<br />

flishuggere på trailer med egen motor.<br />

416. HedeDanmark A/S<br />

Skovudstyr<br />

www.skovudstyr.dk. Tlf. 87 281 281<br />

Elementer i Robiniatræ, sortiment<br />

i pæle, beskæringsværktøj bl.a.<br />

på luft, klatreudstyr, græsarmering,<br />

kantplader.<br />

417. Lotico AB<br />

www.lotico.se. Tlf. +46 4142 4260<br />

Elsakse, stangmonteret kædesav,<br />

dråbevandere, ukrudtsduge.<br />

405. Stihl<br />

www.stihl.dk. Tlf. 3686 0500<br />

Komplet program af maskiner til<br />

skov og park. Motorsave, jordbor,<br />

buskryddere, trimmere, blæsesugemaskiner,<br />

tøj, sikkerhedsudstyr,<br />

plæneklippere, havetraktorer,<br />

hækklippere, fræsere mv.<br />

(Stihl og Viking).<br />

424. Vognmand Kold A/S<br />

www.kold-bark.dk. Tlf. 4635 0531<br />

Bark og træflis i fyr og gran. Sphagnum. Faldunderlag<br />

i granbark og sømaterialer. Flis til ridebaner.<br />

Depoter i hele landet. Leveres aftippet eller udlagt.<br />

425. Maskinfabrikken Loma ApS<br />

www.loma.dk. Tlf. 5918 8520<br />

Flismaskiner og flishuggere.<br />

STAND 431<br />

www.shteknik.dk<br />

Fra Have & Landskab 2007.<br />

Stand 424<br />

13<br />

GUIDE


14<br />

GUIDE<br />

I INVENTAR<br />

OG UDSTYR<br />

I MIDTEN:<br />

464. Fokdal Springvand A/S<br />

www.fokdalspringvand.dk. 5944 0565<br />

Springvand til offentlige rum, design og<br />

vandteknik, vandrensning, belysning og<br />

servicekontrakter.<br />

467. Sports-Zone<br />

www.sport-zone.dk. 4236 0680<br />

Idrætsaktive skolegårde. Multibaner.<br />

Kunstgræsbaner og anlæg. Kunstisbaner.<br />

Projektering og anlæg.<br />

470. Lappset Danmark A/S<br />

www.lappset.com. 7020 6070<br />

Stort sortiment i park og gadeudstyr<br />

med kvalitet og design i højsædet.<br />

56<br />

461. Skandinavisk Byggeplast<br />

www.genbrugsplast.dk. 8684 5555<br />

Verdens premiere - Præsentation af maskine til<br />

udlægning af græsarmering og TTE-belægning.<br />

472. Unisport Scandinavia ApS<br />

www.unisport.se. 7538 9811<br />

Kunstgræs belægninger til multibaner,<br />

landscaping og golf (Unisport),<br />

multibaner (Agorespace).<br />

460. Rubæk & Co. A/S<br />

www.rubaek.dk. 4717 2800<br />

Papirkurve og askebægre, bænke,<br />

bord-bænkesæt, skiltepullerter.<br />

456. Sportsbyg A/S<br />

www.sportsbyg.dk. 4632 1701<br />

Støbte faldunderlag til legepladser,<br />

sportsbelægninger i<br />

gummi og kunstgræs.<br />

455. Laiderz ApS<br />

www.polytan.dk. 3247 3260<br />

Kunstgræs, nærmiljøanlæg, sportsudstyr,<br />

faldunderlag, multiunderlag.<br />

468. Nordisk<br />

Kunstgræs Import ApS<br />

www.kunstgraes.dk. 6618 5046<br />

Kunstgræs til alle formål.<br />

www.kunstgraes.dk,<br />

www.pusterum.biz, www.hvax.com<br />

Stand 464<br />

Østerled 28 4300 Holbæk<br />

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565<br />

www.fokdalspringvand.dk<br />

456<br />

471. Starka Betongindustrier KB<br />

www.starka.dk. 4127 2010<br />

Fliseserier i mange design, størrelser<br />

og farver (Bradstone, Plaza by<br />

Starka, Siena by Starka).<br />

472<br />

471<br />

461 469<br />

460 464<br />

470<br />

466<br />

467 450<br />

468<br />

455<br />

451<br />

452<br />

453<br />

454<br />

454. Sten + Stil ApS<br />

www.stenstil.dk. 6910 6950<br />

Fliser, bl.a. Woodstone-fliser, granitfliser<br />

og romerforbandt. Lithofix fugemateriale,<br />

gabioner, havelys, SnapEdge kantsikring.<br />

Fra Have & Landskab 2005<br />

469. DUCO ApS<br />

www.duco.dk. 6618 0894<br />

Kloak- og septiktankdæksler, rendestensriste<br />

og designergods i støbejern. Afløbsrender.<br />

Byudstyr - skraldespande, pullerter, granit.<br />

466. DICA A/S<br />

www.dica.dk. 5671 1754<br />

Legeredskaber, faldunderlag, solsejl,<br />

robinia, gummifliser, wetpour, multibaner.<br />

450. JP Havedesign<br />

www.jp-havedesign.dk. 9734 1223<br />

Store, helstøbte dansk producerede<br />

krukker i granit. Velegnede til<br />

offentlige rum.<br />

451. Scan Servo ApS<br />

www.scanservo.dk. 4074 8901<br />

Papirkurve, askebægre, bænke,<br />

plint, læskærm, grill.<br />

452. Smidt & Co. ApS<br />

www.smith-co.dk. 4014 2099<br />

Originalt engelsk smedejern,<br />

portautomatik (CAME), vejbom (CAME),<br />

automatisk p-bås barriere.<br />

453. MS-Teknik ApS<br />

www.ms-teknik.dk. 4640 2380<br />

Kompakt ukrudtsdamper, kan<br />

monteres på næsten alle køretøjer.<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


H HALLEN<br />

490. Jordbrugsteknologudannelsen<br />

Selandia CEU og Jordbrugets Uddannelsescenter<br />

Århus oplyser om udannelsen.<br />

487. Grene Agro A/S<br />

www.grene.dk. 9680 8500<br />

Værktøj, udstyr og reservedele<br />

til have- og parkområdet.<br />

Kawasaki-motorer. Arbejdstøj<br />

og sikkerhedsudstyr.<br />

486. Brandsoft<br />

www.brandsoft.dk.<br />

9626 3535<br />

Administrative EDB-systemer.<br />

Løsninger til planteskoler,<br />

gartnerier og kirkegårde.<br />

482. Aqua Nautica A/S<br />

www.aquadk.com. 4466 9909<br />

Bassin- og springvandsteknik.<br />

Folie, pumper, dyser, filtrering<br />

og belysning.<br />

Fra Have & Landskab 2007<br />

481. Abeko<br />

www.abeko.se. 7585 7267<br />

Arbejdsbeklædning, regntøj,<br />

vandtætte fleecetrøjer,<br />

softshelljakker, åndbare<br />

luksusregnsæt.<br />

490<br />

481<br />

487 480<br />

486<br />

477<br />

482<br />

476<br />

Landbrugs- og Gartnerskolen på Selandia er glade for endnu<br />

engang at kunne byde velkommen til Have og Landskab, ligesom<br />

vi er glade over at kunne byde velkommen til alle de<br />

mange gæster som besøger denne unikke udstilling.<br />

Landbrugs og gartnerskolen er som bekendt uddannelsessted<br />

inden for landbrug og anlægsgartneri, og mange af gæsterne<br />

på Have og Landskab har stiftet bekendtskab med<br />

Selandia gennem deres uddannelse, eller gennem ét af afde-<br />

480. KW-Plan ApS<br />

www.kwplan.dk. 5780 1717<br />

Registrering af grønne områder med<br />

feltcomputer. GIS og GPS. Udarbejdelse<br />

af digitale kort. Skovbrugsplanlægning.<br />

477. Hasselholm AB<br />

www.hasselholm.se. +46 322 50290<br />

Rod, stød- og stubfræsning. Dybde-,<br />

special- og ekstensiv fræsning. Fræsning<br />

af hække, buskads og rodvæltere.<br />

476. Brugerdata EDB ApS<br />

www.brugerdata.dk. 6442 1663<br />

Økonomistyring, timesagsstyring,<br />

maskinstyring, tidsregistrering,<br />

touch, planlægning.<br />

475. Dansk Skovkontor A/S<br />

www.dansk-skovkontor.dk. 5783 0110<br />

Alt i beskæringsudstyr, beklædning og<br />

håndværktøj. Stammebeskyttere,<br />

rygsprøjtere, plantesystemer, målegrej.<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 57<br />

475<br />

474 474. Dansk Træplejeforening<br />

www.dansk-traeplejeforening.dk. 4914 0802<br />

473 Faglig snak om god træpleje. Faglitteratur.<br />

ETW-certificering. Guider om beskæring,<br />

plantning og værdisætning.<br />

473. VI-CA ApS / Grønne Kurser ApS<br />

www.vi-ca.dk.<br />

Træplejeudstyr. SIP tøj. ISC hardware.<br />

www.g-kurser.dk.<br />

Kurser i træklatring, beskæring og plantning.<br />

VELKOMMEN TIL HAVE OG LANDSKAB PÅ SELANDIA<br />

lingens mange efteruddannelsestilbud. Landbrugs- og Gartnerskolens<br />

efteruddannelsesaktiviteter vokser år for år. Der er fra<br />

2007 til 2008 sket en fordobling af antallet af personer som har<br />

deltaget i efteruddannelse på afdelingen. I 2008 har 2.200 personer<br />

deltaget. Derfor ser vi det på Selandia som naturligt at vi<br />

er vært for den største udstilling inden for vores fagområde.<br />

Helge Arildsø<br />

Uddannelseschef Selandia, Landbrugs- og Gartnerskolen.<br />

15<br />

GUIDE


16<br />

GUIDE<br />

58<br />

PRAKTISKE OPLYSNINGER OM HAVE & LANDSKAB<br />

Åbningstider<br />

Onsdag 26. august 9.00-16.00<br />

Torsdag 27. august 9.00-16.00<br />

Fredag 28. august 9.00-16.00<br />

Kørselsvejledning<br />

Kør ad motorvej E20 fra København<br />

eller Jylland. Vælg<br />

afkørsel 39, Slagelse Syd. Kør<br />

ad rute 22 mod Kalundborg.<br />

Drej efter 4 km til højre ad<br />

Elmedalsvej. Herfra er der<br />

skiltet til P-plads.<br />

Fra Sjælland i øvrigt køres direkte<br />

til rute 22.<br />

Køretiden er ca. 1 time fra<br />

København og ca. 15 min.<br />

fra Storebæltsbroen.<br />

Parkering<br />

Der er fri parkering øst og<br />

nord for udstillingsområdet<br />

med indkørsel fra Valbyvej.<br />

Der er skiltet til P-plads.<br />

Parkeringsvagternes anvisninger<br />

skal følges.<br />

Med tog og taxa<br />

Alle tog undtagen lyntog<br />

stopper i Slagelse. Køreplanen<br />

ses på www.dsb.dk eller oplyses<br />

på tlf. 7013 1415. Fra stationen<br />

til udstillingsområdet<br />

er der 1,5 km. Taxa bestilles<br />

på tlf. 5853 5353.<br />

Indgange<br />

Udstillingen har tre indgange,<br />

to fra Valbyvej øst for skoleområdet,<br />

et fra Jernbjergvej<br />

vest for området.<br />

Adgangskort<br />

Der er gratis adgang mod at<br />

aflevere udfyldt adgangskort.<br />

Ellers er entréen 50 kr.<br />

Navneskilte<br />

Adgangskortet er forsynet<br />

med et navneskilt som bør<br />

bæres synligt. De fastgøres<br />

med en sikkerhedsnål der ligger<br />

fremme ved indgangene.<br />

Guide & kort<br />

Guiden ligger frit fremme<br />

ved de tre indgange. Der er<br />

deskort rundt om på udstillingsarealet.<br />

Udstillingens vært<br />

Selandia - Center for<br />

Erhvervsuddannelse.<br />

Udstillingens adresse<br />

Have & Landskab 09<br />

Selandia-CEU, Jernbjerggården,<br />

C.A. Olesensvej, 4200<br />

Slagelse.<br />

Udstillingskontor<br />

Tlf. 2924 2091.<br />

Udstillingskontoret er placeret<br />

i et skur øst for hovedbygningen<br />

(se kortet). Kontoret<br />

har åbent fra mandag<br />

den 17. august til lørdag den<br />

29. august.<br />

Presse<br />

Udstillingskontoret er også<br />

pressekontor. Pressemedarbejder<br />

Lars Thorsen, tlf. 2065<br />

4507, står til rådighed.<br />

Demonstrationer<br />

På standene demonstreres<br />

maskiner og arbejdsmetoder.<br />

Hold derfor god afstand til<br />

de arbejdende maskiner.<br />

Sikkerhedsafmærkninger og<br />

anvisninger skal respekteres.<br />

Færdsel sker på eget ansvar.<br />

Førstehjælp<br />

Førstehjælp ydes af Dansk<br />

Røde Kors der holder til nær<br />

skolens hovedbygning (se<br />

kortet). I tilfælde af brand,<br />

behov for ambulance mv.:<br />

ring 112 og kontakt Røde<br />

Kors og udstillingskontoret.<br />

Mad og drikke<br />

Der er restaurant i den centrale<br />

hal (se kortet). Her serveres<br />

en fast menu med buffet.<br />

Der er sandwich- og pølseboder<br />

nær de to østlige<br />

indgange (se kortet).<br />

Arrangører<br />

■ Danske Anlægsgartnere.<br />

Skt. Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg<br />

C. Tlf. 3386 0860.<br />

■ Skov & Landskab, Rolighedsvej<br />

23, 1958 Frederiksberg<br />

C. Tlf. 3528 1500.<br />

■ Maskinleverandørerne,<br />

Park, Vej og Anlæg. Kokholm<br />

3C, 6000 Kolding. Tlf.<br />

3917 0087.<br />

■ Dansk Planteskoleejerforening.<br />

Hvidkærvej 29, 5250<br />

Odense SV. Tlf. 6617 1714.<br />

Denne guide er et særtryk fra<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 6/2009.<br />

■ Have & Landskab er en udendørs fagudstilling der henvender<br />

sig til til fagfolk fra stat, kommuner, private anlægsgartnere,<br />

entreprenører, greenkeepere, praktiserende landskabsarkitekter,<br />

ansatte i boligselskaber og på kirkegårde<br />

m.fl.<br />

■ Have & Landskab går tilbage til 1992 da den blev holdt i<br />

Gram Slotspark i Sønderjylland. Siden hen er den holdt i Slagelse<br />

i 1995, I Århus 1997, Slagelse i 1999, på Hindsgavl ved<br />

Middelfart i 2001 og igen i Slagelse 2003, 2005, 2007 og<br />

2009. I år for niende gang - og på den faste Slagelse-arena,<br />

nemlig Selandias jordbrugsafdeling. Her tilbyder skolens<br />

park, marker og andre områder gode og varierede faciliteter.<br />

Have & Landskab afløste udstillingen Vækst & Anlæg<br />

der primært var en haludstilling.<br />

■ Der har gennem årene været et stigende antal udstillere<br />

og besøgende fra de under 100 udstillere og 3000 besøgende<br />

der var i 1992 til 233 udstillere og 9850 besøgende i<br />

2007. Som udstiller har man derfor rig lejlighed til at præsentere<br />

sit produktprogram for indkøbere og fagfolk. Og<br />

som besøgende har man god mulighed for at orientere sig<br />

før et indkøb.<br />

■ De tre store besøgsgrupper er kommunale park- og vejforvaltninger<br />

(32,4%), anlægsgartnerfirmaer (19,8%) og kirkegårde<br />

(12,0%). Herefter fulgte entreprenører (6,1%), boligselskaber<br />

(4,4%) og golfbaner (2,4%). Landskabsarkitektfirmaer<br />

lå på 1%, mens de øvrige grupper (regioner, brolæggerfirmaer,<br />

arkitekt/ingeniørfirmaer, skoventreprenørfirma,<br />

maskinstationer og skovdistrikter) lå under 1%. Hertil<br />

kom gruppen ‘andet’ på hele 17,8%. Det fremgår af besøgsstatistikken<br />

for 2007. Den viser også at 60,6% af de besøgende<br />

er fra Sjælland med øer, 30,4% er fra Jylland med<br />

øer og 6,8% fra Fyn med øer. Jo fjernere fra Slagelse, desto<br />

svagere er besøget. Statistikken er baseret på de udfyldte<br />

adgangskort og dermed kontrollabelt.<br />

■ Som arrangører bag Have & Landskab står Skov & Landskab,<br />

Danske Anlægsgartnere, Maskinleverandørerne og<br />

Dansk Planteskoleejerforening. Tidligere har også det nu<br />

nedlagte Have & Landskabsrådet været med. Parterne har<br />

nedsat en bestyrelse der har hyret Kristian Larsen som<br />

udstillingsleder. Han har derefter hyret hjælp via udbud i<br />

arrangørernes organisationer. Læs mere på www.hl09.dk.<br />

Besøgende Udstillere<br />

10.000<br />

250<br />

8.000<br />

6.000<br />

4.000<br />

2.000<br />

0<br />

3000<br />

88<br />

1992<br />

Gram<br />

4300<br />

120<br />

1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007<br />

Slagelse<br />

5200<br />

156<br />

Århus<br />

6400<br />

166<br />

Slagelse<br />

8200<br />

Hindsgavl<br />

Udstillere og besøgende på Have & Landskab siden 1992. Den jævnt<br />

stigende tendens følger samfundets økonomiske konjunkturer. Tendensen<br />

er afbrudt af to fald: I 2003 faldt antallet af udstillere fordi<br />

brancheforeningen Maskinleverandørerne dette år samlet valgte at<br />

satse på en anden udstilling. Og i år er udstillerantallet igen steget<br />

lidt trods den økonomiske krise.<br />

168<br />

8620<br />

156<br />

Slagelse<br />

9400<br />

200<br />

9850<br />

233<br />

?<br />

240<br />

Slagelse<br />

Slagelse<br />

200<br />

150<br />

100<br />

50<br />

0<br />

2009<br />

Slagelse<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


Det er niende gang at Have & Landskab bliver holdt siden<br />

debuten i Gram slotspark i 1992 med cirka 3000 gæster og<br />

beskedne 88 udstillere.<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 59


PRODUKTREVY 17:<br />

TERMISK UDSTYR<br />

Flammer og<br />

varmt vand<br />

Ukrudtsbrændere og andet<br />

termisk udstyr blev et selvfølgeligt<br />

udstyr i faget da man<br />

skulle finde et alternativ til pesticider<br />

på belægninger. Seniorrådgiver<br />

Palle Kristoffersen,<br />

Skov & Landskab, har i flere<br />

forskellige forsøg arbejdet<br />

med udstyret de sidste 15 år.<br />

Vil du beskrive principperne<br />

bag det termiske udstyr der<br />

bruges på belægninger?<br />

„At udstyret er termisk, betyder<br />

at ukrudtet påvirkes med<br />

varme eller kulde, men i praksis<br />

sker det mest med varme. Vi<br />

kender til kuldeforsøg med<br />

bl.a. flydende kvælstof og kulsyre,<br />

men tilsyneladende er<br />

ukrudtet mere følsomt for varme.<br />

Varmen kan overføres<br />

med luft, damp eller varmt<br />

vand. I praksis mest med luft.<br />

Her kan man igen tale om tre<br />

principper: Flammerne kan<br />

slikke tæt hen over ukrudtet.<br />

Varmen kan kastes tilbage fra<br />

skjoldet som infrarød varme.<br />

Og varmen kan tilføres ukrudtet<br />

som hed luft.“<br />

Hvilken historisk udvikling har<br />

de gennemgået?<br />

„Termisk udstyr har vi i Dan-<br />

I 1985 blev de første ukrudtsbrændere præsenteret i<br />

Danmark af hollandske Agro Dynamic. Det skete bl.a.<br />

ved en demonstration i Odense hvor billedet er fra. Der<br />

var to modeller, en til vejkanter og fortove. Og en til stier.<br />

Den er tung at håndtere som man fornemmer på billedet.<br />

„En flammebehandler er et gasbrændingsanlæg der<br />

bruges til ukrudtssvidning,“ hed det i en omtale <strong>Grønt</strong><br />

<strong>Miljø</strong> i 1985. Og videre: „Driftsudgifterne er under det<br />

halve af hvad de er ved sprøjtning.“ Her blev den unge<br />

redaktionelle medarbejder nok taget ved næsen.<br />

60<br />

Envo-Dans nye Envotherm der angiveligt sparer meget gas og udleder mindre CO 2 uden at effekten falder.<br />

mark kendt siden midt i 80’erne.<br />

Jakob Vester fra Statens<br />

Planteavlsforsøg undersøgte<br />

mulighederne i 1985-86 samtidig<br />

med at de første kommercielt<br />

producerede gasbrændere<br />

- fra hollandske Agro Dynamic<br />

- blev præsenteret i Danmark.<br />

Danske mærker kom<br />

snart efter. De første var baseret<br />

på at varmen blev overført<br />

via luft. For godt ti år siden så<br />

vi den første baseret på damp<br />

og næsten samtidig den første<br />

med varmt vand.“<br />

Kan man sige hvornår man<br />

skal vælge hvilket princip?<br />

„Antændelsesrisikoen kan<br />

nogle steder tale for ikke at<br />

bruge maskiner med åben ild.<br />

Det er f.eks. et krav fra Slots-<br />

og Ejendomsstyrelsen på deres<br />

arealer. På den anden side er<br />

maskiner med åben ild ofte de<br />

mest fleksible. Og fleksibilitet<br />

er vigtigt, for der er altid mest<br />

ukrudt hvor der ingen færdsel<br />

er, og hvor det er svært at<br />

komme til. Varmt vand kan<br />

have den fordel at vandet siver<br />

ned og udsætter rødderne for<br />

en langvarig varmepåvirkning<br />

så planterne dør helt. Ellers bekæmpes<br />

kun toppen og strategien<br />

er en udpining. Fælles for<br />

alle maskiner er at de er bedst<br />

til at bekæmpe de helt små<br />

kimplanter og spirende frø.<br />

Derfor handler det generelt<br />

om at behandle tidligt og tit.“<br />

Giv en hurtig oversigt over<br />

maskintyper og -størrelser.<br />

Green Flames WeedJet kombinerer flammer og damp.<br />

Ukrudtsdamper<br />

fra F.M.<br />

Maskiner.<br />

„Der er de helt små lansebrændere,<br />

eventuelt med<br />

skærm og hjul, og en arbejdsbredde<br />

omkring de 25 cm. Så<br />

er der de håndskubbede kærrebrændere<br />

med en arbejdsbredde<br />

omkring 50-80 cm. Næste<br />

trin er fladebrændere og<br />

kantstensbrændere der monteres<br />

på en traktor. Arbejdsbredden<br />

er typisk 1-1½ meter,<br />

men kan også være bredere.“<br />

„De redskaber jeg har set til<br />

damp er større og traktormonterede<br />

med en arbejdsbredde<br />

på omkring 140 cm. Den ene,<br />

WeedJet, kombinerer flammer<br />

og damp og får derved en høj<br />

arbejdshastighed på godt 4<br />

km/t hvor alle øvrige ligger fra<br />

under 1 til knap 2 km/t.“<br />

„Inden for varmt vand har vi<br />

i udlandet set et traktormonteret<br />

redskab med en arbejdsbredde<br />

på en meter. Den<br />

sprøjtede 95 o varmt vand via<br />

dyser under en skærm. En anden<br />

model var den newzealandske<br />

Waipuna hvor det<br />

varme vand blev suppleret<br />

med skum for at isolere vandet<br />

og øge effekten. Princippet<br />

findes i dag hos NCC’s Spuma.<br />

Jeg har også set en hollandsk<br />

model, Wave, der ved hjælp af<br />

fotoceller kun lukker vand ud<br />

hvor der er ukrudt. Problemet<br />

er ellers det store vandforbrug<br />

der enten gør udstyret tungt<br />

eller begrænser kapaciteten.“<br />

„Prisniveauet går lige fra<br />

5000 kr. for den lille håndbrænder<br />

til flere hundrede tusinde<br />

for en stor dampbaseret<br />

maskine foruden den traktor<br />

der skal køre den.“<br />

Kan forsikringselskabernes ny-<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


ligt skærpede selvrisiko ved<br />

‘varmt arbejde’ påvirke anvendelsen<br />

eller produktudviklingen<br />

af termisk udstyr?<br />

„Det må det gøre. Det betyder<br />

jo bl.a. at man skal være<br />

mere opmærksom på sikkerhedsafstande<br />

til facader og bevoksning.<br />

Det må alt andet lige<br />

være til fordel for maskiner<br />

der ikke har åbne flammer. Vi<br />

får se. Vi ved heller ikke hvor<br />

stor betydning de strammede<br />

regler medfører. Skal vi holde<br />

os helt til reglerne, kan vi slet<br />

ikke bruge gasbrænding med<br />

åbne flammer i vores fag.“<br />

Hvilken vej går produktudviklingen<br />

hen i øjeblikket?<br />

„Den tekniske udvikling har<br />

ikke været stor i den sidste<br />

snes år, f.eks. når man sammenligner<br />

med biler og traktorer.<br />

Der har været udstyr der<br />

har været markedsført med et<br />

lavere gasforbrug, men det har<br />

gerne været på bekostning af<br />

arbejdshastigheden. Det er ikke<br />

interessant at spare gas hvis<br />

man ikke kan holde en praktisk<br />

arbejdshastighed.“<br />

Envo-Dan siger at deres ny Envotherm<br />

bruger 40% mindre<br />

gas og udleder 40% mindre<br />

CO 2 uden at effekten falder.<br />

„Jeg har ikke haft lejlighed<br />

til at prøve Envo-Dans nye<br />

ukrudtsbrænder, men som udgangspunkt<br />

hilser jeg enhver<br />

innovation og udvikling velkommen.<br />

Det har vi brug for.<br />

Jeg synes vi mangler det afgørende<br />

teknologiske gennembrud.<br />

Med hensyn til anvendelsen<br />

har Skov & Landskab<br />

udviklet doseringsvejledninger,<br />

og det er noget vi fortsætter<br />

med i et igangværende<br />

ph.d.-projekt som Anne Mette<br />

Rask står for. Og så er det i øvrigt<br />

ærgerligt at vi har et uudnyttet<br />

dansk patent på en bekæmpelsesmetode<br />

med UV-lys.<br />

Den er ikke termisk, men virker<br />

på planterne på samme<br />

måde. Der er lang vej til det<br />

første produkt, men mulighederne<br />

er meget interessante.“<br />

„Så håber jeg også at man<br />

begynder at se mindre på at<br />

minimere pesticidforbruget og<br />

mere på at optimere driften.<br />

Når man slet ikke må bruge<br />

pesticider, er man nødt til at<br />

overdosere de alternative metoder.<br />

Det er dyrt. Fire flammebehandlinger<br />

om året er tit<br />

nok til at sikre et æstetisk tilfredstillende<br />

resultat. Ikke nok<br />

til at hindre en acceleret tilgroning,<br />

men det ville det være<br />

hvis man hver 4.-5. år måtte<br />

rydde op med pesticider. Det<br />

kunne man så gøre med fotocellestyrede<br />

sprøjter som f.eks.<br />

WeedIt eller Weed Seeker vi<br />

har fået i mellemtiden De sparer<br />

75-80% af pesticidet i forhold<br />

til at bredsprøjte.“<br />

Fortæl til sidst lidt om leverandører<br />

og aftagere.<br />

„Vi har hele tiden haft en<br />

lille håndfuld mindre danske<br />

producenter. Maskiner baseret<br />

på damp og varmt vand har<br />

kun én dansk producent hver.<br />

Derudover sker der en import<br />

af enkelte produktserier. Termisk<br />

udstyr er ikke så stor en<br />

ting i udlandet. Det er måske<br />

også derfor at den teknologiske<br />

udvikling er langsom. Og<br />

hvem bruger termisk udstyr?<br />

Det gør nærmest alle der skal<br />

holde belægninger, også haveejerne.<br />

Vi skal også huske at<br />

aftalen om ikke at bruge pesticider<br />

på offentlige arealer stadig<br />

håndhæves.“ sh<br />

DE UDSTILLER TERMISK UDSTYR<br />

PÅ HAVE & LANDSKAB 09<br />

Envo-Dan A/S, stand 97<br />

Green Flame, stand 166<br />

Ibsens Gasteknik, stand 69<br />

MS Teknik ApS, stand 453<br />

NCC Roads A/S, stand 10<br />

F.M. Maskiner ApS, stand 163.<br />

Varmt vand og isolerende skum udnyttes i NCC’s Spuma.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 61


Denne vandskulptur af kunstneren Marianne Jørgensen vandt juryens præmie for nytænkning på den netop afholdte udstilling ‘Sculpture by the<br />

Sea’ i Århus. Havvand er en særlig udfordring, men giver mulighed for helt ny kontakt mellem vand og beskuer. Foto: Fokdal Springvand.<br />

PRODUKTREVY18: SPRINGVAND<br />

Vandet springer uden snærende begrænsninger<br />

Springvand eller vandkunst<br />

har for længst vundet indpas<br />

i de danske privathaver og<br />

byrum og fås i dag i et væld af<br />

opfindsomme udformninger.<br />

Vi har talt med Jørgen Fokdal,<br />

indehaver af Fokdal Springvand,<br />

der arbejder med både<br />

design, udvikling og installation<br />

af springvand og vandkunst<br />

til det professionelle<br />

marked.<br />

Hvad skal et springvand kunne<br />

i dag?<br />

”Idéen med at lave springvand<br />

i dag er først og fremmest<br />

at lave oplevelser for beskueren.<br />

Det er det helt afgørende.<br />

De traditionelle formål<br />

eksisterer dog stadig, for vand<br />

er stadig noget der viser magt<br />

- at der er styr på tingene.<br />

Spejlbassiner spejler ens bygninger<br />

i en vandflade foran.<br />

Men selv om der sker mange<br />

spændende ting ud i verden,<br />

hvor man mange steder er nået<br />

rigtigt langt, så er et spring-<br />

62<br />

vand i Danmark jo langt hen af<br />

vejen grundlæggende et traditionelt<br />

springvand som står og<br />

stråler. Der falder noget vand<br />

ud over en installation af en eller<br />

anden art, eller der springer<br />

vand op af en plads.”<br />

Hvad er den mest markante<br />

udvikling?<br />

”Trenden er helt klart bæredygtighed.<br />

Altså at man går<br />

ind og sætter nogle begrænsninger<br />

for energiforbruget og<br />

for vandforbruget og lignende<br />

for sit vandfald. Her er et af de<br />

helt store kodeord omgivelsesstyring<br />

hvor man for eksempel<br />

har opsat detektorer på pladsen<br />

hvor springvandet står. Så<br />

kan systemet slukke og spare<br />

strøm hvis der ikke er nogen i<br />

nærheden. Desuden kan man<br />

også få det til at køre på regnvand<br />

fra tagene og så overveje<br />

om det skal køre på postevand<br />

eller stå stille hvis der i en periode<br />

ikke kommer noget<br />

vand.“<br />

„Nu indebærer omgivelses-<br />

styring at der er en computer<br />

inde i springvandet, og derfor<br />

er noget af det nye vi ser at<br />

springvand kan variere hen<br />

over et døgn eller en uge. Det<br />

betyder at du som pendler kan<br />

se to vidt forskellige springvand<br />

alt efter om du kommer<br />

forbi om morgenen eller om<br />

aftenen. De mest moderne<br />

springvand er dermed nogle<br />

som ændrer retning eller højde<br />

som kan forsvinde og opstå<br />

Indtoget af LED har givet helt nye<br />

muligheder inden for springvandsbelysning.<br />

Her ses et LED Fountain<br />

Light i aluminium med mulighed<br />

for at blande rød/grøn/blå til enhver<br />

tænkelig farve. Den forventede<br />

levetid er 20.000 timer.<br />

igen så udtrykket varieres. Helt<br />

konkret gøres det f.eks. ved at<br />

have flere pumper i stedet for<br />

én, så du kan ændre hvor vandet<br />

kommer fra. De vil så være<br />

tilsluttet en computer som<br />

man programmerer til på forskellige<br />

tidspunkter at ændre<br />

pumpetrykket, så det bliver<br />

højere eller lavere, og du kan<br />

have nogle bevægelige dele<br />

som gør at vandet bevæger sig<br />

anderledes. Det kan for eksempel<br />

komme op som dråber eller<br />

vandstænger. Og alt det<br />

her ligger ikke ude i fremtiden.<br />

Alle tingene findes, så det er<br />

bare at tænke det med ind.”<br />

Hvordan har springvandet ændret<br />

sig fysisk?<br />

„Springvand har ikke et kar<br />

mere, og afgrænsningen fra<br />

vandet er simpelthen fjernet.<br />

Du kan gå hen til vandet, du<br />

kan løbe ind i vandet. Det stiller<br />

til gengæld nogle nye krav<br />

til vandrensningen. Når man<br />

kan løbe lige igennem vand<br />

der sprøjter op i stråler på en<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


Hvis hunden er menneskets bedste ven, må vandet være barnets. Det ses tydeligt på aktiviteten ved denne<br />

soppesø ved Frilandsmuseet i København. Søen byder på overraskelser, da vandet kan ændre sig, lave<br />

bølgemønster og andre påfund, f.eks. styret af SMS-beskeder fra deltagerne. Foto: Fokdal Springvand.<br />

plads i byen, er det så en vandpost<br />

hvor du må drikke vandet,<br />

eller er det et springvand?<br />

På det punkt er teknologien<br />

lidt hurtigere end lovgivningen,<br />

for der er ikke noget officielt<br />

krav om at det skal være<br />

renset, sterilt vand, selv om<br />

man har fjernet grænsen mellem<br />

menneskerne og vandet.<br />

Men blandt fagfolk er der<br />

enighed om at man bør rense<br />

vandet for der kan både være<br />

snavs og bakterier i det.”<br />

Hvad har de nye teknologier<br />

betydet for lys i springvand?<br />

”Der har altid været brugt<br />

belysning på springvand om<br />

natten. Der bliver også oftere<br />

og oftere brugt fiberoptisk lys i<br />

springvand. Det består af masser<br />

af lange fibre hvor der er<br />

en lyskilde for enden, og hvor<br />

fibrene er tilsluttet et armatur i<br />

den anden ende. Før brugte<br />

man jo almindelig strøm ude i<br />

springvandet, og det koster<br />

mere og er sværere fordi man<br />

skal være ret sikker på tætheden,<br />

og det var besværligt at<br />

skifte en pære hvis den springer.<br />

Fiberlys og LED-lys betyder<br />

Afgrænsningen mellem vandet og iagttagerne er for længst forsvundet.<br />

Her ses en vandinstallation fra Rudkøbing Torv hvor strålerne fungerer<br />

som hæk der kan ’beskæres’ i sektioner, alt efter hvad torvet skal bruges<br />

til. Foto: Fokdal Springvand.<br />

desuden at det er muligt at lege<br />

med farverne i springvandet<br />

og gøre det mere eventyrligt.<br />

Her har LED-lyset en fordel<br />

fordi man nu kontinuert<br />

kan ændre på farverne. I fiberlys<br />

er man nødt til at sætter et<br />

farvehjul foran pæren for at<br />

skifte fra farve til farve, mens<br />

du med LED-lyset kan skifte<br />

styrken i det røde, grønne og<br />

blå lys og derved skabe alle<br />

mulige farver.”<br />

Hvad koster et springvand i<br />

dag?<br />

”Et springvand består af tre<br />

ting: noget vandteknik, nogle<br />

grovinstallationer såsom rør,<br />

afløb, brønde og den slags, og<br />

en belægning, en plads, en<br />

overflade. Vandteknikken og<br />

de grove ting koster måske<br />

400.000-600.000, og alt efter<br />

hvor flot belægningen ovenpå<br />

skal være, så kan du få et<br />

springvand til en million, eller<br />

du kan få ét der er meget dyrere.<br />

Det er selvfølgelig muligt<br />

at gøre det billigere, men folk<br />

glemmer ofte at det er nødvendigt<br />

at rense vandet for ellers<br />

er det jo råvand der kører<br />

rundt, og så kalker det til og<br />

bliver algebegroet i løbet af en<br />

måned eller to.” lt<br />

DE UDSTILLER SPRINGVAND PÅ<br />

HAVE & LANDSKAB ’09<br />

Aqua Nautica ApS, stand 482<br />

Fokdal Springvand A/S, stand 464<br />

Syrener<br />

stort sortiment<br />

Træer<br />

bredt sortiment<br />

www.klerk.dk<br />

Lille Lyngbyvej 37<br />

3320 Skævinge<br />

tlf 48 21 07 71<br />

joel@klerk.dk<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 63


PRODUKTREVY 19: LANDSKABSPLANTER<br />

Træer og buske i de<br />

ubeskyttede miljøer<br />

Vi bruger også landskabsplanter<br />

i den grønne sektor.<br />

Planter der ikke har med<br />

have og skov at gøre, men<br />

hvor begreber som provenienser,<br />

frøkilder, klimaregioner og<br />

genetik har stor betydning. Vi<br />

har talt med tidligere forskningsleder<br />

ved Danmarks Jordbrugsforskning<br />

Poul Erik Brander<br />

der stadig er aktiv i sin<br />

egen planteskole og med at<br />

formidle sin store planteviden.<br />

Kan man tale om landskabsplanter?<br />

Og hvad indebærer<br />

begrebet?<br />

„Man kan godt tale om<br />

landskabsplanter. De dækker<br />

de planter vi bruger i landskabet<br />

bredt set. Ikke bare i det<br />

åbne lands hegn og småbiotoper,<br />

men også i det landskabelige<br />

bymiljø hvor planterne<br />

er udsat for det samme pres,<br />

det vil sige gader, pladser og<br />

landskabsparker. Beskyttede<br />

haver og haveprægede parker<br />

falder uden for. Det gør også<br />

skovmiljøet med mindre vind,<br />

højere temperatur og mere intensive<br />

dyrkning med et produktionsformål<br />

for øje. Der er<br />

ikke de samme krav til en eg i<br />

en skov som en eg der står i et<br />

hegn eller en vejplantning.“<br />

Er hjemmehørende arter det<br />

samme som landskabsplanter?<br />

„De er ikke sammenfaldende,<br />

men der er overlap. Der er<br />

planter som ikke er hjemmehørende,<br />

men som vi bruger<br />

rask væk som landskabsplanter,<br />

ikke mindst i byen. F.eks.<br />

amerikanske arter af tjørn, robinie,<br />

platan og Symphoricarpos,<br />

snebær. Det accepteres<br />

som nødvendigt.“<br />

Er der ingen grund til at fokusere<br />

på hjemmehørende arter?<br />

„Jo der er for vi skal også<br />

tage hensyn til genetikken. De<br />

hjemmehørende arter skal have<br />

plads til at naturalisere sig,<br />

sprede sig og udvikle den genetik<br />

der hører Danmark til.<br />

Hvis man i 40 år bruger den<br />

samme frøkilde, bliver den genetiske<br />

spredning ikke særlig<br />

64<br />

stor, men hvis man skifter mellem<br />

flere frøkilder, får man<br />

større spredning.“<br />

Hvornår er det i orden at fravige<br />

kravet om at en plante skal<br />

være hjemmehørende?<br />

„Når hjemmehørende arter<br />

kan opfylde alle de krav man<br />

har, er det godt at bruge dem,<br />

men når kravene ikke dækkes<br />

af danske arter, må man tage<br />

andre. F.eks. er der ikke hjemmehørende<br />

arter der f.eks. kan<br />

give det dække som Symphoricarpos<br />

kan, men det kunne der<br />

måske komme hvis man forædlede<br />

sig frem til egnede<br />

kloner. I hegn, vildtplantnin-<br />

Storbladet lind kan bruges i stedet for storbladet elm. Her står<br />

lindene fint ved Hjortal kirke, kun 2 km fra Jammerbugten.<br />

Foto: Arne Kronborg.<br />

ger og andre småbiotoper skal<br />

man dog bruge hjemmehørende<br />

arter hvis man vil have<br />

statstilskud til planterne.“<br />

Dansk og hjemmehørende<br />

bruges i flæng. Hvordan defineres<br />

begreberne?<br />

„Det er også problematisk.<br />

Man siger at de planter der er<br />

kommet hertil ad naturens vej<br />

er de hjemmehørende eller<br />

danske. Men helt klart er det<br />

ikke. Nogle planter kunne have<br />

kommet af sig selv hvis de<br />

ikke var blevet indført. Det<br />

gælder uden tvivl mirabel -<br />

Prunus cerasifera - der er godkendt<br />

som hjemmehørende.<br />

Liguster er endnu ikke godkendt<br />

som hjemmehørende.<br />

Den er svensk, men findes dog<br />

på Bornholm, naturlig eller<br />

forvildet. Det er derfor bedre<br />

at bruge den pågældende klimaregion<br />

i stedet for nationale<br />

grænser.“<br />

„Men det er ikke nok at tale<br />

om arter. Man skal også have<br />

fat i frøkilderne hvis det skal<br />

give mening. Men man skal<br />

lede flere steder i klimaregionen.<br />

Det er nødvendigt for at<br />

få flere frøkilder og dermed en<br />

større variation.“<br />

Må man bruge kloner som<br />

landskabsplanter?<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


„I princippet ikke hvor der<br />

skal være en genetisk bevaring,<br />

men når man f.eks. ser på<br />

pil, er det ingen katastrofe for<br />

pil har alligevel en stor genetisk<br />

spredning i naturen og<br />

spreder sig flittigt. Men det<br />

kunne være et problem hvis<br />

man f.eks. brugte egekloner.<br />

Til vejtræer er det ofte nødvendigt<br />

at bruge kloner, og<br />

det er uden betydning for den<br />

brede genetik.“<br />

Hvilken rolle spiller klimaforandringerne<br />

for valget af landskabsplanter?<br />

„Det har kun en lille betydning<br />

efter min bedste overbevisning.<br />

Landets breddegrad<br />

ligger jo fast, og de fleste landskabsplanters<br />

vækst er i høj<br />

grad bestemt af dagslængden<br />

og kun i mindre grad af temperaturen.<br />

Det gælder bl.a.<br />

birk, havtorn og eg. I et gammelt<br />

forsøg på Hornum med<br />

Hippophaë havde vi planter<br />

lige fra Rom til Trondheim. De<br />

havde meget forskellig vækst.<br />

Dem kan man ikke bare flytte<br />

rundt. Ud fra den betragtning<br />

er det rimeligt at bruge de frøkilder<br />

der er inden for vores<br />

egen breddegrad. Derfor er<br />

der også kun en meget lille import<br />

af de arter som reelt er<br />

danske. De andre lykkes ikke.“<br />

„Går vi tilbage til 1970’erne<br />

da klonkildeudvalget og frøkildeudvalget<br />

begyndte, tog<br />

man ikke dette hensyn. Meget<br />

frø kom f.eks. fra Sydeuropa.<br />

F.eks. var over 50% af frøet fra<br />

havtorn sydeuropæisk. I dag er<br />

det rent dansk. Den tro at en<br />

art er en art, er det slut med.<br />

Plantearter har en lige så bred<br />

genetisk variation som mennesker.“<br />

„Hvis man går til de mere<br />

haveprægede arter er de meget<br />

mere styret af temperaturen.<br />

Det er også derfor man<br />

kan handle disse arter mere internationalt.<br />

Man kan plante<br />

den samme plante i Paris eller<br />

Stockholm.“<br />

Har de mange års udvikling af<br />

Dafo-planter været en succes?<br />

„Dafo-foreningen har lige<br />

besluttet at stoppe varemærket.<br />

Dafo dækker over afprøvede<br />

danske kloner og frøkilder,<br />

stauder med videre, både<br />

til have og landskab. Vi tog<br />

dem hvor problemerne var<br />

størst, ofte på grund af sygdom,<br />

f.eks. fjeldribs. I selektionen<br />

indgik bl.a. tørketolerence,<br />

hårdførhed, vindførhed og<br />

blomsterrigdom, men sundheden<br />

var afgørende, også for<br />

sygdomme der overføres med<br />

formeringsmaterialet.“<br />

Er der andre der nu overtager<br />

arbejdet?<br />

„Det vil fremtiden vise. Det<br />

er nu op til de enkelte virksomheder<br />

eller grupper af virksomheder<br />

at fortsætte arbejdet,<br />

men Dafo-varemærket udgår.<br />

Samtidig ligger klonkildeudvalget<br />

stille, mens førkildeudvalget<br />

endnu fortsætter.“<br />

Er mange års arbejde med at<br />

selektere Dafo-planter spildt?<br />

„Varemærket har ikke være<br />

en succes, men arbejdet der<br />

ligger bag har været det. Det<br />

er ikke spildt. Alle danske planteskoler<br />

har de samme sorter<br />

så man ved hvad man får. Førhen<br />

havde hver planteskole<br />

sine egne sorter eller kloner.<br />

Plantede man liguster kunne<br />

man ikke vide om de tabte bladene<br />

i oktober, til jul eller i<br />

marts. Det var et sammensurium.“<br />

Hvilke arter og provenienser<br />

Nandina domestica med de røde blade er en japansk haveplante som<br />

Poul Erik Brander har i produktion. Foto: Arne Kronborg.<br />

vil du slå et særligt slag for?<br />

„Jeg håber at planteskoler<br />

vil samarbejde om at udvikle<br />

alle vildtvoksende danske arter,<br />

f.eks. roser og vild ribs.<br />

Gennemtrevle de centrale arter<br />

ordentligt så vi kan bruge<br />

dem bredere. Vi har f.eks. stribevis<br />

af spiræasorter. Men af<br />

danske arter har vi ofte kun én<br />

type. Vi burde have forskellige<br />

frøkilder og kloner til forskellige<br />

formål. F.eks. af storbladet<br />

lind, Tilia platyphyllos, så man<br />

havde typer beregnet til alléer,<br />

skov og hegn. Det arbejde er<br />

slet ikke gjort. Jeg har dog<br />

sammen med HedeDanmark<br />

gået gennem klitroser fra danske<br />

bevoksninger. Det kunne<br />

være en begyndelse. Skov- og<br />

Naturstyrelsen samler også frø<br />

ind, men de puljer frøene for<br />

at få en bred genetisk variation.<br />

Jeg vil også gerne skille<br />

dem ad så vi får forskellige<br />

egenskaber frem. Vi savner også<br />

arter og frøkilder af lave<br />

hjemmehørende buske til<br />

hegn og småbiotoper der kan<br />

erstatte de udenlandske arter<br />

og sorter såsom blærespiræa.“<br />

Vil vi aldrig se de smukke og<br />

karakteristiske elmekroner<br />

igen?<br />

„Det vil vi nok, men hvornår?<br />

Måske om 500 år. Men vi<br />

kan jo bruge Tilia platyphyllos<br />

i stedet for. Der findes typer<br />

som har samme stamme, højde,<br />

bredde og vækstform. Udvikling<br />

af frøkilder og kloner<br />

af dansk oprindelse er på vej.“<br />

Du er på vej med en bog om<br />

landskabsplanter hvor du samler<br />

din viden ...<br />

„Ja, jeg vil mene at de 90%<br />

af teksten er skrevet, men der<br />

mangler en masse redaktion<br />

og opsætning. Jeg bruger ikke<br />

begrebet landskabsplanter generelt<br />

i bogen, men det er de<br />

træer og buske der omtales og<br />

som udøver en funktion.“<br />

Og til dem hører vel ikke den<br />

Nandina domestica som din<br />

planteskole, Orangeriet Nandina,<br />

er opkaldt efter?<br />

„Det er en landskabsplante i<br />

Japan, men ikke i Danmark.<br />

Her er det en havebusk der<br />

også kan dyrkes i potte. Den er<br />

så let at man kan have roser<br />

under den. Og så skygger den<br />

ikke meget.“ sh<br />

For udstillere af landskabsplanter på<br />

Have & Landskab henvises til oversigten<br />

over planteudstillere på side 53.<br />

www.elkaer-maskiner.dk<br />

Tlf. 65 331 331<br />

Rotorfræsere<br />

Hegnsklippere<br />

Jordbor<br />

Have & Landskab Stand 52<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 65


PRODUKTREVY 20: STUBFRÆSERE<br />

Probat rodbehandling<br />

Stubfræsere eller rodfræsere<br />

er blevet en maskintype der<br />

er blevet mere og mere almindelig.<br />

Med en kraftig fræserskive<br />

bliver rod og stub til spåner<br />

så man uden problemer<br />

f.eks. kan plante nyt eller anlægge<br />

belægning. Vi har talt<br />

med Henning Schmidt, indehaver<br />

af FSI & Schmidt ApS, der<br />

fremstiller stubfræsere.<br />

Hvilke type og størrelser af<br />

stubfræsere findes der?<br />

„Man kan få stubfræsere<br />

med motor som små håndholdte<br />

‘walk behind’ benzindrevne<br />

modeller fra omkring 9<br />

hk og op til store selvkørede<br />

dieseldrevne modeller på op til<br />

90 hk. Benzindrevne modeller<br />

har jeg set til op omkring 40<br />

hk. De mindre fræsere har motoren<br />

monteret på fræserrammen,<br />

så motoren bevæger sig<br />

op og ned i takt med fræserarbejdet.<br />

De selvkørende modeller<br />

vi producerer, er opbygget<br />

med drejekran. Med den<br />

opbygning kan tyngdepunktet<br />

holdes lavere og motoren undgår<br />

at blive vippet under fræserarbejdet.<br />

Der er også typer<br />

til traktormontering der drives<br />

via pto, men det er mig bekendt<br />

ikke så mange på det<br />

danske marked. Vi har selv to<br />

modeller hvor den lille skal ha-<br />

66<br />

ve en traktor med mindst 25<br />

hk og en større hvor der skal<br />

en 100 hk-traktor til. Så findes<br />

der også hydraulisk drevne<br />

fræserhoveder til montering<br />

på læsse- og gravemaskiner. I<br />

USA er det almindeligt med<br />

trailermonterede rodfræsere<br />

som trækkes efter en personbil,<br />

men det ser vi meget lidt i<br />

Danmark.“<br />

Fortæl lidt om fræserskiven og<br />

dens tænder.<br />

„Fræserskiven kan være op<br />

til 720 mm i diameter. Det er i<br />

hvert fald vores den største.<br />

Den er udstyret med 28 tænder<br />

hvor de mindre skiver er<br />

på 470 mm eller 370 mm med<br />

henholdsvis 18 eller 12 tænder.<br />

Tænderne kan have forskellig<br />

udformning. På nogle skifter<br />

man hele enheden. Nogle har<br />

vendbare tænder. På vores kan<br />

samme tand stå i tre positioner<br />

og altså bruges tre gange.<br />

Hvor længe en tand holder, afhænger<br />

ufattelig meget af<br />

hvor man kører, og hvor mange<br />

sten man rammer. Den type<br />

stubfræser der oftest anvendes<br />

til udlejning har en skive på<br />

470 mm med 18 tænder. Det<br />

er min opfattelse at et sæt<br />

tænder holder cirka 25 timer.<br />

Det var tænder af den gamle<br />

type der ikke kunne vende.<br />

Med vendbare tænder vil drift-<br />

tiden forlænges, men når man<br />

har muligheden, vil man nok<br />

vende dem før de bliver alt for<br />

sløve. Det er vigtigt at skifte<br />

slidte tænder. De bruger unødig<br />

kraft og giver unødig slidtage<br />

på de holdere de sidder i.“<br />

Kan du ridse maskinens historiske<br />

udvikling op?<br />

„Stubfræsning er et udpræget<br />

amerikansk koncept og<br />

kom først for alvor frem i Danmark<br />

i forbindelse med elmesygen<br />

i 1980’erne. Lige siden<br />

har maskinerne været konstrueret<br />

efter samme princip.<br />

Hvilken vej går produktudviklingen<br />

i øjeblikket?<br />

„De professionelle kunder<br />

efterspørger meget professionelt<br />

udstyr. De ønsker radiostyret<br />

fjernbetjening så opera-<br />

Selvkørende stubfræser med en 44 hk dieselmotor og en svingarm der rækker 1,5 meter. Maskinen håndteres<br />

med to joysticks, det ene styrer fremdriften, det andet fræserhovedet. Maskinen vejer 1100 kg og er 345 cm<br />

lang og 88 cm bred uden twinhjul. Modellen er en firhjulstrukken Rayco RG 1645 der importeres af Interforst.<br />

En stubfræsertand monteret i holder der fastgøres i fræserskiven.<br />

Tanden er opbygget med en rund platte på en stamme med gevind og<br />

løs møtrik. Anlægsfladen på tanden har tre affasninger så tanden kan<br />

drejes og altså bruges tre gange før hele hele omkredsen er slidt.<br />

tøren kan komme på afstand.<br />

Ønsket er selvfølgelig betinget<br />

af arbejdsmiljøet, men der er<br />

ikke lovkrav om at maskinerne<br />

skal kunne fjernbetjenes. Så er<br />

der efterspørgsel efter kapacitet,<br />

altså hvor hurtigt man kan<br />

fjerne en stub. Det præger<br />

også produktudviklingen. Man<br />

får en stor kapacitet når der er<br />

stor motorkraft, en stor fræserskive,<br />

og når den kan bevæge<br />

sig langt fra side til side. Derimod<br />

har der endnu ikke været<br />

kundekrav om renere udstødning.<br />

Vi følger selvfølgelig udviklingen<br />

på det område og<br />

anvender motorer med lav<br />

brændstofforbrug og lavt CO 2udslip<br />

ligesom producenterne<br />

prøver at bygge maskinerne så<br />

de ikke larmer for meget.<br />

Hvad er den mest hotte og retningsgivende<br />

nyhed lige nu?<br />

„Ja, det kommer jo nok an på<br />

hvem du spørger. Jeg vil selv<br />

nævne vores lille stubfræser<br />

med Hondamotor. Selv om<br />

den er lille og skal skubbes<br />

frem, har den monteret drejekran<br />

imellem hjulene og stubfræseren.<br />

Når maskinen er på<br />

plads ved træstubben bremses<br />

begge hjul, og låsen på drejekransen<br />

frigøres så den svinges<br />

let i drejekransen. Andre modeller<br />

bremser et hjul og svinger<br />

ved at køre det frie hjul<br />

frem og tilbage, og det kan ellers<br />

være ret besværligt når<br />

den står i jord og spåner. Det<br />

er meget lettere for operatøren<br />

at svinge vores lille maskine<br />

med drejekransen.“<br />

Hvordan er markedet?<br />

„Det er først og fremmest<br />

maskinudlejere, specialfirmaer<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


Stubfræseraggragat til montering<br />

i en læssemaskine.<br />

Stubfræser der er traktormonteret<br />

og drevet via traktorens pto.<br />

Håndbetjente stubfræser på drejekrans.<br />

Det er den som Henning<br />

Schmidt fremhæver som en interessant<br />

nyhed. Små fræsere har<br />

normalt ikke drejekrans.<br />

inden for træpleje og kommuner<br />

der køber stubfræsere.<br />

Rodfræsning er et specialarbejde,<br />

og der skal forvaltes ret<br />

store områder hvis det skal betale<br />

sig at have en rodfræser<br />

selv. I øjeblikket er markedet<br />

lidt nede, men ellers har ten-<br />

densen været at rodfræsning<br />

er blevet en mere og mere almindelig<br />

opgave. Man vil gerne<br />

have roden ordnet med det<br />

samme.“<br />

Hvad er det meget generelle<br />

prisniveau?<br />

„Det er fra 25.000 kr. for de<br />

mindste og op til 3-400.000 kr.<br />

for de største.“<br />

Hvor dybt fræser man, hvad<br />

gør man ved spånerne, og<br />

hvor længe er man om det?<br />

„Det er meget forskelligt<br />

hvor dybt man fræser. Det er<br />

bestemt af behovet. Hvor der<br />

skal være græs, fræser man<br />

kun 15-20 cm. De fleste maskiner<br />

kan fræse 40-45 cm ned,<br />

og selv store træer har ikke<br />

meget mere rod i den dybde.<br />

Skal man dybere, kan man<br />

grave eller fræse af så maskinen<br />

delvist står i et hul. Fræseren<br />

efterlader trevlet flis, spåner,<br />

der kan være blandet op<br />

med jord. Det kan som regel<br />

kun bruges til afdækning og<br />

bliver normalt bare kastet hen<br />

i den nærmeste bevoksning.<br />

Hvor lang tid en stub tager,<br />

kommer helt an på maskinen<br />

og stubben. Lad os tage en rod<br />

der er 100 cm i diameter og 25<br />

cm høj, og at der skal fræses til<br />

25 cm under terræn. Så er de<br />

største stubfræsere vel cirka 10<br />

minutter om opgaven.“<br />

Til sidst: hedder det stubfræser<br />

eller rodfræser?<br />

„I Jylland kalder vi det en<br />

stubfræser. Så det gør jeg også.<br />

På Sjælland kalder man det<br />

af og til for en rodfræser.“ sh<br />

DE UDSTILLER STUBFRÆSERE PÅ<br />

HAVE & LANDSKAB 09<br />

3Rod ApS Maskiner, 401<br />

CP ApS, stand 80<br />

FSI J. Schmidt ApS, stand 426<br />

Hasselholm AB, stand 477<br />

Husqvarna Skov & Have A/S, stand 92<br />

Interforst, stand 430<br />

Nordisk Green Teeth, stand 412<br />

S&H Teknik, stand 431<br />

Wirtgen Denmark, stand 81.<br />

Vermeer SC852 er en af de kraftigste stubfræsere med en turboladet<br />

dieselmotor på 85 hk. Den fræser helt ned i 64 cm og tager alt over 79<br />

cm. Den er endvidere forsynet med dozerblad.<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 67


PRODUKTREVY 21: NATURSTEN<br />

Økønomien og etikken<br />

Natursten til brosten, kantsten<br />

og fliser er et stærkt<br />

og varieret naturprodukt der<br />

har fået renæssance de senere<br />

år, bl.a. i kraft af billig import<br />

fra fjernøsten. Vi har talt med<br />

direktør Torben Enøe Rasmussen<br />

fra TR Granit der både driver<br />

de bornholmske brud og<br />

importerer sten fra udlandet.<br />

Vi bruger tit granit som en<br />

samlebetegnelse for natursten.<br />

Hvad dækker det over?<br />

„I hverdagen bruger vi granit<br />

som en forholdsvis bred betegnelse<br />

der også omfatter<br />

omdannet granit som gnejs.<br />

Som sådan brydes der i de<br />

bornholmske brud kun granit.<br />

Ellers er der mange andre<br />

slags, til udendørs belægninger<br />

især basalt, sandsten, kalksten,<br />

porfyr og diabas.“<br />

Stentypen er med til at afgøre<br />

farve og mønster. Hvilke muligheder<br />

har vi?<br />

„Tager vi igen de bornholmske<br />

brud, er Blå Rønne mørk<br />

med en snert af røde nistre.<br />

Moseløkke er lys rødlig, Hellets<br />

lidt mørkere rødlig og mere<br />

grov i strukturen. Paradis er en<br />

mørk gnejs med lysere årer.<br />

Men der er op mod 4000 kommercielle<br />

natursten i verden, så<br />

variationen er enorm, fra den<br />

68<br />

meget mørke basalt til meget<br />

lyse produkter med alle mulige<br />

strukturer og åringer.“<br />

Vi skal også have et overblik<br />

over hvordan overfladen kan<br />

behandles.<br />

„Brosten og kantsten er som<br />

regel spaltede eller kløvne<br />

uden nogen efterbehandling.<br />

Fliser og borduresten er savet<br />

ud af blokken og derefter enten<br />

jetbrændt eller stokhugget.<br />

Jetbrænding begyndte<br />

man med for 20-30 år siden.<br />

Før da tilhuggede man den<br />

kløvede overflade. Ved en jetbrænding<br />

bruger man en svejseflamme<br />

til at sprænge små<br />

flager af. Det giver en plan og<br />

ensartet, men ru overflade.<br />

Det kaldes også en termisk<br />

spaltning, og det er den efterhandling<br />

vi sælger mest af i<br />

dag til udendørs belægninger.<br />

Den savede overflade kan også<br />

stokhugges. Det udføres i tre<br />

grader der svarer til det antal<br />

prismer som stokhammeren<br />

har. Der er andre behandlinger,<br />

men de mere sjældne.<br />

Matslibning og polering dur<br />

ikke til udendørs belægninger<br />

for den slags overflader bliver<br />

glatte som is når de er våde.“<br />

Der er brosten og borduresten.<br />

Og meget mere. Hvad?<br />

„Alle størrelser brosten, mo-<br />

saiksten, chaussésten, kørebanebrosten.<br />

Fliser i diverse størrelse,<br />

kantsten, borduresten,<br />

trappetrin, pullerter foruden<br />

kampesten og sprængsten.<br />

Med de maskiner vi har i dag,<br />

er der nærmest ingen grænser<br />

for hvilke ting vi kan lave. Det<br />

er kun pengepungen der sætter<br />

grænsen. Vi har f.eks. en<br />

maskine med fem aksler som<br />

kan lave lige den form det skal<br />

være. Det gør det også muligt<br />

at nuancere produktionen.<br />

F.eks. kan man lave borduresten<br />

i særlige udgaver der passer<br />

til at blive lagt op af brosten,<br />

altså med en kant der har<br />

en struktur som passer til<br />

brostensskiftet.“<br />

Så hvor store fliser kan man så<br />

f.eks. lave?<br />

„Der er en grænse for hvor<br />

store emnerne kan være. I<br />

bruddet er der naturlige græn-<br />

Princippet i Ecostone er at stenene lægges på skinner på afrettet underlag. Stenene er lavere end ellers og<br />

forsynet med en krave der definerer både højde og fugebredde.<br />

Tilhugning af kantsten.<br />

Foto: TR Granit.<br />

ser for hvor store blokkene<br />

kan laves. Det afhænger af<br />

stentypen, f.eks. kan basalt og<br />

diabas som oftest kun laves i<br />

små blokke. På værket er det<br />

en begrænsning hvor store save<br />

der er. På Bornhom har vi<br />

en maksimal skærehøjde på<br />

127 cm, og der er ikke mange<br />

der kan tage mere end 200 cm.<br />

Større kan fliserne ikke blive.“<br />

Vi har i Danmark et særligt forhold<br />

til de bornholmske sten.<br />

Hvad er det særlige ved dem?<br />

„Bornholm er geologisk set<br />

meget gammel, og vi bryder i<br />

gammelt grundfjeld. Der er før<br />

fundet dinosaurer i bruddene.<br />

Fjeldet er noget af det hårdeste<br />

i verden. Derfor har produkterne<br />

en meget stor densitet<br />

og styrke og en lille vandoptagelse.<br />

Det er egenskaber<br />

der især betyder noget i det<br />

danske klima der om vinteren<br />

har utrolig mange passager<br />

hen over frysepunktet. Det er -<br />

sammen med saltning - utroligt<br />

hårdt ved produkterne.<br />

EU-standarderne er i den forbindelse<br />

ikke så skrappe så det<br />

gør noget. Måske fordi man i<br />

Sydeuropa ikke behøver at stille<br />

de samme krav.“<br />

Har de bornholmske sten en<br />

realistisk fremtid?<br />

„Ja, det tror jeg de har. Nu<br />

tjener vi tilmed penge på dem.<br />

Faren er dog at det bliver for<br />

dyrt at få blokkene ud af<br />

bruddene. Det var derfor vi<br />

lukkede et af dem.“<br />

De senere år har importen fra<br />

især Kina præget markedet.<br />

Vil du kommentere det?<br />

„De er jo kommet ind på<br />

markedet på grund af de billige<br />

produkter der skyldes den<br />

meget billige arbejdskraft. Udbuddet<br />

er stort. Alene Kina er<br />

så stort at man har hele spektret<br />

af stentyper. Men jeg mener<br />

også at det er svært at finde<br />

produkter fra tredjeverdenslande<br />

der både i farve og<br />

kvalitet helt passer til de nordiske,<br />

og som det har været tradition<br />

at bruge i Danmark.“<br />

I importerer selv sten i Kina.<br />

Hvad gør I for at kontrollerere<br />

produkterne og det kritiserede<br />

arbejdsmiljø i brudene?<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


„Kunderne vil gerne være<br />

sikre på at produkterne er i orden,<br />

og især kommunerne går<br />

også meget op i at de bliver<br />

produceret under ordentlige<br />

forhold. Derfor bruger vi store<br />

ressourcer på CSR (Corporate<br />

Social Responsibility, red.) og<br />

på at certificere produkterne.<br />

Vi er der nede tre gange om<br />

året og har samtidig hyret et<br />

kinesisk firma der kan komme<br />

og kontrollere uanmeldt. Jeg<br />

ved ikke hvad de andre gør,<br />

men det er faktisk tåbeligt at<br />

branchen ikke går mere sammen,<br />

gerne så vi får nogle enslydende<br />

krav fra kunderne, og<br />

leverandørerne samarbejder<br />

om at opfylde dem.“<br />

Der er mange navne og betegnelser<br />

for forskellige produkter.<br />

Hvordan kan man gennemskue<br />

dem?<br />

„Der har været en gammel<br />

tradition for at hver producent<br />

og importør har sine egne<br />

navne og betegnelser. Det kan<br />

være af markedsføringsmæssige<br />

grunde eller fordi man gerne<br />

vil kamuflere hvor man har<br />

produkterne fra over for konkurrenterne,<br />

men det skaber<br />

samtidig stor forvirring. Vi har<br />

selv den holdning at vi fortæller<br />

hvor produktet er fra, og<br />

Ved jetbrænding sprænger man små flager af med en svejseflamme.<br />

Det giver en plan og ensartet, men ru overflade. Foto: TR Granit.<br />

hvad vi eventuelt ikke kan<br />

kontrollere. Kinesiske brud har<br />

et officielt nummer som indgår<br />

i vores betegnelse. Sådan er<br />

det ikke i Indien, men der er<br />

færre stentyper derfra, så de er<br />

lettere at overskue.“<br />

Betyder importen fra bl.a. Kina<br />

at de førhen så dominerende<br />

portugisiske sten er ude?<br />

„I en periode har de mange<br />

kinesiske sten været en belastning<br />

for de portugisiske brud,<br />

men de er ikke ude. Markedet<br />

shopper meget. Priserne i Østasien<br />

har været gunstige i flere<br />

år, men senest har vi haft en<br />

periode hvor Kinas priser løftede<br />

sig voldsomt på grund af<br />

oliepriserne og den dyrere<br />

fragt. Så har interessen igen<br />

vendt sig mod Portugal hvor<br />

man nu mangler de fagfolk<br />

der nåede at stoppe.“<br />

Vil du give et overblik over det<br />

danske marked?<br />

„Vi er de eneste i Danmark<br />

der har stenbrud, men vi er<br />

samtidig en handelsvirksomhed<br />

der importerer sten. Det er<br />

der en 6-7 andre der også gør,<br />

bl.a. Vangsøe, SA Granit og<br />

Eurosten. Når der har været<br />

fuld blus på byggeriet, har der<br />

været nok til alle. For vores<br />

vedkommende er handelen<br />

business-to-business, men vi siger<br />

ikke nej til private hvis de<br />

dukker op.“<br />

Hvad er de mest tydelige tendenser<br />

inden for produktudviklingen<br />

lige nu?<br />

„En nyere ting er brosten<br />

Dark Sandstone hedder denne<br />

regnvåde indsiske sandsten der<br />

importeres af Lithos. Farven<br />

veksler i sort, antrazit, koksgrå og<br />

dybbrun. Foto fra www.lithos.dk.<br />

monteret på net og derfor<br />

hurtige at lægge. Vi har prøvet<br />

dem, og jeg mener ikke at limningen<br />

mellem plast og sten<br />

holder, med mindre der er faste<br />

fuger eller svag belastning.<br />

Og går det i stykker, er det<br />

svært at reparere. Så tror jeg<br />

mere på Eco-stone som vi selv<br />

er involveret i. Her lægger<br />

man brostenene på skinner og<br />

opnår en stærkere belægning<br />

der er hurtig at lægge. Da stenene<br />

er lavere og lettere end<br />

ellers, skåner brolæggeren<br />

også sin ryg. I Holland er der<br />

allerede krav om at man ikke<br />

håndlægge sten over 4 kg. Det<br />

vi er oppe imod er brolæggerfagets<br />

stolte traditioner.“<br />

Kan I mærke nogle tendenser i<br />

kundernes valg af f.eks. formater<br />

og farver?<br />

„Det er styret af trenden i<br />

arkitektfaget som hele tiden<br />

flytter sig lidt. Vi har haft en<br />

periode med store fliser. F.eks.<br />

er der på Christiansborgs Slotsplads<br />

lagt 90 x 90 cm fliser. På<br />

fliser er trenden også ved at<br />

vende fra sort til rødt. Det kan<br />

vi bl.a. se på de bornholmske<br />

sten. Hvor før 60-65% af salget<br />

var på på Blå Rønne og Paradis,<br />

er det nu Moseløkke og<br />

Hellets der sælger mest.“<br />

Hvilken rolle spiller miljøet, set<br />

i forhold til energiforbrug og<br />

CO 2-udslip ved brydning, behandling<br />

og transport?<br />

„Det skal måle med hvad alternativet<br />

er og vel at mærke<br />

tage hele levetiden med. Så<br />

har natursten ikke en større<br />

miljøbelastning end f.eks. beton<br />

og asfalt. Og natursten<br />

holder meget, meget længe.“<br />

Hvad vil I vise på Have & Landskab<br />

09?<br />

„Vi præsenterer de bornholmske<br />

produkter og tager<br />

Ecostone med. I en kasse laver<br />

vi i den ene ende en færdig<br />

belægning, mens man i den<br />

anden selv kan få lov at prøve<br />

at lægge stenene.“ sh<br />

DE UDSTILLER NATURSTEN PÅ<br />

HAVE & LANDSKAB 09<br />

Lithos Natursten, stand 352<br />

Paick Design, stand 221<br />

Sten + Stil ApS, stand 454<br />

TR Granit, stand 356<br />

Udeliv.Nu Aps, stand 30.<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 69


PRODUKTREVY 22: UDDANNELSER<br />

Nye veje for alle - både de grønne og de grå<br />

I<br />

disse dage begynder unge<br />

på studier overalt i Danmark,<br />

og sådan er det også i de grønne<br />

fag hvor der er kommet<br />

nye uddannelser, og det er<br />

blevet lettere at få merit. Generelt<br />

er der faktisk langt<br />

større bevægelighed inden for<br />

den grønne branche end de<br />

fleste - og gamle rotter i faget<br />

- regner med.<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> har talt med<br />

nogle af dem som sidder med<br />

den grønne branches uddannelser<br />

til dagligt: Thorkild E.<br />

Madsen fra Selandia, Annie<br />

Sønderby fra AMU Nordjylland,<br />

Claus Christensen fra<br />

Jordbrugets UddannelsesCenter<br />

i Beder, og Anders Bülow,<br />

fra Center for Skov, Landskab<br />

& Planlægning ved Københavns<br />

Universitet.<br />

Meriter giver rabat<br />

Der er en grøn uddannelse til<br />

alle dem der skulle ønske en.<br />

Både unge som overvejer hvad<br />

70<br />

de skal være, og dem som allerede<br />

tog deres svendeprøve i<br />

sidste årtusinde og siden har<br />

puklet hårdt. For de første bliver<br />

der udbudt uddannelser på<br />

alle niveauer - fra korte assistentuddannelser<br />

til kandidatgrader<br />

- og for de sidste som<br />

gerne vil skifte spor, er der gode<br />

muligheder for at få merit<br />

for erfaring og tidligere uddannelse.<br />

Derfor vil virksomhedskonsulent<br />

Annie Sønderby<br />

fra AMU Nordjylland godt slå<br />

et slag for kompetencevurdering.<br />

”For både erhvervsuddannelsen<br />

og AMU-vejen gælder<br />

at uddannelserne kan afkortes<br />

efter en vurdering af deltagernes<br />

kompetencer. Den individuelle<br />

kompetencevurdering<br />

varer en til to uger hvor der løses<br />

forskellige praktiske og<br />

teoretiske opgaver. Deltagernes<br />

kompetencer kan sammen<br />

med forudgående uddannelse<br />

som f.eks. anlægsgartner,<br />

planteskolegartner, skovarbejder<br />

udløse merit. Hermed kan<br />

svendeprøven bestås på kortere<br />

tid,” oplyser Sønderby.<br />

Alt det nye<br />

Som noget nyt kan man nu på<br />

AMU Nordjylland og Roskilde<br />

Tekniske Skole også tage uddannelserne<br />

til både greenkeeper<br />

og groundsman som<br />

erhvervsuddannelser (EUD),<br />

som for første gang i år har<br />

fået deres eget 10-ugers<br />

grundforløb. Det betyder at<br />

greenkeepere og groundsmen<br />

fremover kan uddanne sig enten<br />

via AMU-moduler eller via<br />

erhvervsuddannelsen eller<br />

sammenstykke uddannelsen<br />

fra begge modeller.<br />

Det er dog ikke den eneste<br />

nyudvikling i branchen som i<br />

år har en helt ny uddannelse<br />

på tapetet. Man kan fra august<br />

2010 blive uddannet til<br />

have- og parkingeniør eller få<br />

en professionsbachelor i have<br />

Have & Landskab stand 162<br />

og parkvirksomhed som det<br />

hedder. Uddannelsen udbydes<br />

i et samarbejde mellem Erhvervsakademi<br />

Sjælland, Roskilde<br />

Tekniske Skole og Skov &<br />

Landskab. Den tager fire år,<br />

præcis lige så lang som den eksisterende<br />

uddannelse til skovog<br />

landskabsingeniør der også<br />

gennemføres fra Skovskolen i<br />

Nødebo. Men hvad er helt<br />

konkret forskellen på disse to<br />

grønne ingeniøruddannelser?<br />

”Have- og parkingeniøruddannelsen<br />

udfylder hullet mellem<br />

anlægsgartneren eller<br />

jordbrugsteknologen og landskabsarkitekten.<br />

Det bliver en<br />

ingeniør der er uddannet i<br />

driftsledelse med fokus på urbane,<br />

grønne arealer. Som en<br />

søsteruddannelse til skov- og<br />

landskabsingeniøren har haveog<br />

parkingeniøren en række<br />

fælles økonomi- og ledelsesfag,<br />

men adskiller sig ved at<br />

fokusere på design, projektering,<br />

drift og vedligehold af de<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


Elever fra Selandia-CEU i gang med at gennemgå fangsten efter dagens feltøvelse. Foto: Thorleif E. Madsen.<br />

bynære arealer,” udtaler Anders<br />

Bülow, uddannelseschef i<br />

Skov & Landskab.<br />

Merit til de studielystne<br />

Ud over realkompetencevurderingen<br />

for dem med erhvervserfaring<br />

er der også en<br />

lang række automatiske, studieafkortende<br />

meritordninger<br />

Som professionel fejemaskine.<br />

i uddannelsessystemet. F.eks.<br />

giver en uddannelse som jordbrugsteknolog<br />

fra linjen Landskab<br />

& Anlæg to års merit på<br />

den nye have- og parkingeniør,<br />

mens den samme uddannelse<br />

giver ét års ‘rabat’ på<br />

skov- og landskabsingeniøruddannelsen.<br />

Sidste år blev der desuden<br />

Citytrac med kost og grusspreder.<br />

Mød os på Have & Landskab 26-28. august. Stand 188<br />

givet et års merit til jordbrugsteknologer<br />

som havde lyst til<br />

at blive landskabsarkitekter,<br />

og hvis nogen fra de to ingeniøruddannelser<br />

fra Skovskolen<br />

også skulle have lyst til at blive<br />

landskabsarkitekter, kan de<br />

springe hele den tre-årige bachelor<br />

over og starte direkte<br />

på kandidatdelen.<br />

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />

Hako Citytrac<br />

Det står ikke altid udtrykkeligt<br />

om du kan få merit hvis du<br />

i forvejen har taget en anden<br />

relevant uddannelse eller har<br />

haft relevant arbejde. Så spørg<br />

studievejlederen på uddannelsesinstitutionen,<br />

om du kan få<br />

godskrevet dele af undervisningen.<br />

Skoletrætte væk fra tavlen<br />

Generelt er en god studentereksamen<br />

den letteste vej til at<br />

vælge og vrage og springe<br />

rundt mellem uddannelserne<br />

som tit kræver for eksempel<br />

dansk på A-niveau og matematik<br />

på B-niveau. Trods en<br />

del protester skal man stadig<br />

have matematik på A-niveau<br />

for at blive landskabsarkitekt,<br />

og det gælder uanset din øvrige<br />

uddannelse og erfaring.<br />

Men også for de skoletrætte<br />

er der mange muligheder. Erhvervsuddannelsen<br />

til anlægsgartner<br />

giver for eksempel mulighed<br />

for at opbygge sin uddannelse<br />

på forskellige måder<br />

så man kan starte direkte i<br />

praktikken og få hænderne<br />

ned i jorden og den friske luft i<br />

næsen. Og hvis man ikke kan<br />

overskue de næsten fire år det<br />

4200 redskabsbærer<br />

45 hk Yanmar dieselmotor<br />

Stort redskabsprogram til sommer / vinter<br />

Kabine med 2 døre og oplukkelige sideruder<br />

Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio<br />

Klimaanlæg kan fravælges<br />

Automatisk 4 WD i arbejdsgear<br />

Fuld hydrostatisk / nemt at skifte redskab<br />

Motorhjelmen er hydraulisk / tippelad<br />

Citytrac med klipper, 1500-2500mm.<br />

Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />

hako@hako.dk<br />

www.hako.dk<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 71


To spirende anlægsgartnere er ved at etablere en belægning med buede<br />

skifter på Jordbrugets UddannelsesCenter i Århus. Foto: K. Petersen.<br />

72<br />

1. LAG<br />

Ungdomsuddannelser<br />

2. LAG<br />

Erhvervsuddannelser (EUD)<br />

Arbejdsmarkedsuddanelser (AMU)<br />

Alle EUD-uddannelser har en kortere assistensuddannelse.<br />

3. LAG<br />

Erhvervsakademiuddannelse<br />

(kort videregående uddannelse)<br />

4. LAG<br />

Professionsbachelor<br />

(mellemlang videregående uddannelse)<br />

5. LAG<br />

Bachelor og kandidatuddannelse<br />

(lang videregående uddannelse)<br />

De grønne uddannelser<br />

Skovbrug,<br />

kandidat<br />

2 år<br />

Folkeskolen<br />

Skov- og naturtekniker*<br />

(tidl. skovarbejder)<br />

3 år<br />

Krav:<br />

Mat. C, kemi C<br />

Skov- og landskabsingeniør<br />

4 år (3 teori, 1 praktik)<br />

Landskabsarkitektur,<br />

kandidat<br />

2 år<br />

tager at blive faglært i en af<br />

gartner-, groundsman- eller<br />

greenkeeperuddannelserne,<br />

kan man tage kortere assistentuddannelser<br />

som kun varer<br />

mellem 1 år og 8 måneder<br />

og 2 år. Det anbefaler leder af<br />

JU Beder, Claus Christensen,<br />

dog ikke.<br />

”Det giver så at sige adgang<br />

til at få et job som en mellemting<br />

mellem faglært og ufaglært,<br />

og spørgsmålet er om<br />

disse job findes. Vi har stort set<br />

ingen af disse elever, og de der<br />

måtte være, finder for de flestes<br />

vedkommende ud af at<br />

når de svinger mellem skole og<br />

praktik, kan de godt tage hele<br />

uddannelsen,” siger Claus Christensen<br />

som understreger at<br />

Krav: bestået 9.klasse<br />

Anlægsgartner*<br />

3 år og 5-11 måneder<br />

Krav:<br />

Mat. C, kemi C<br />

Jordbrugsteknolog<br />

2 år<br />

Gymnasiale uddannelser,<br />

almens gymnasium,<br />

HHX, HTX, HF, STX<br />

Greenkeeper*<br />

Groundsman*<br />

3 år og 2-8 måneder<br />

Krav:<br />

Mat. C, kemi C<br />

1 års merit 2 års merit Krav: Dansk A, Mat. B,<br />

biologi eller kemi B, engelsk C<br />

Landskabsforvaltning,<br />

kandidat<br />

2 år<br />

NY: Have- og parkingeniør<br />

4 år (3 teori, 1 praktik)<br />

selv om man er startet på en af<br />

assistentuddannelserne, kan<br />

man sagtens skifte til den fulde<br />

anlægsgartneruddannelse<br />

uden at starte forfra.<br />

Den ny skovarbejder<br />

På Skovskolen i Nødebo udbyder<br />

de også erhvervsuddannelsen<br />

til skov- og naturtekniker -<br />

den uddannelse der før uddannede<br />

skovarbejdere. Uddannelsen<br />

er nu opdelt i tre<br />

specialer: Skovbruger, vildtplejer<br />

samt Naturplejer, Biotop-<br />

og vildtplejer samt Frilufts-og<br />

naturformidler. Uddannelsen<br />

er blevet langt bredere<br />

og danner udgangspunkt<br />

for jobfunktioner som bl.a.<br />

skovarbejder, åmand, arborist,<br />

Landskabsarkitektur, bachelor<br />

3 år<br />

Naturressourcer, bachelor<br />

3 år<br />

■ Fra 2. lag kan man springe direkte til 4. lag hvis man har dansk A, matematik B, biologi eller kemi B, engelsk C.<br />

■ Fra 3. lag kan man med 1 års merit springe direkte til 5. lags bacheloruddannelser hvis man har gymnasial uddannelse.<br />

■ Efteruddannelse er ikke med i skemaet. Her indgår bl.a. AMU-kurser samt master og diplomuddannelser, bl.a. Parkdiplom.<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


På mange uddannelser er det muligt at komme på praktik eller på studietur i udlandet. Her besøger et hold<br />

jordbrugsteknologstuderende stadsarkitekten i Lelystadt i Holland i maj 2009. Foto: Thorleif E. Madsen.<br />

skytte, naturformidler og friluftsformidler.<br />

”Uddannelsen har forandret<br />

sig, for der er brug for færre<br />

og færre skovarbejdere, men<br />

brug for folk med langt bredere<br />

kompetencer til skov og<br />

landskabsdrift,” forklarer uddannelseschef<br />

Anders Bülow,<br />

som også fortæller at de på<br />

Skovskolen har uddannelsen til<br />

naturvejleder. Det er en<br />

efteruddannels som kun kan<br />

tages, hvis du har en arbejdsgiver<br />

i ryggen og i forvejen er<br />

ansat som ... naturvejleder.<br />

Og hvad bliver de så?<br />

Du kommer ud og arbejde<br />

med hænderne hvis du tager<br />

en af erhvervsuddannelserne,<br />

mens uddannelserne som<br />

jordbrugsteknolog, have- og<br />

parkingeniør og skov- og land-<br />

skabsingeniør i højere grad er<br />

rette mod rådgivning, tilbudsberegning,<br />

projekt- og driftsstyring<br />

i parkforvaltninger og<br />

private virksomheder. Det kan<br />

landskabsarkitekterne også<br />

komme til at arbejde med,<br />

men ellers er deres speciale<br />

især formgivningen.<br />

Desuden er jobmulighederne<br />

for de lidt højere uddannelser<br />

i det grønne en god vej ind<br />

på jobmarkedet. For eksempel<br />

havde hele holdet af jordbrugsteknologer<br />

som dimitterede<br />

sidste år fra JU Beder, en<br />

fastansættelse inden de var<br />

færdige med skolen, og i år er<br />

billedet også positivt.<br />

Efter et markant fald i antallet<br />

af ansøgere til de videregående<br />

uddannelser i 2008,<br />

vendte billedet i år, hvor de<br />

unge strømmede ind på studierne.<br />

Der er dog stadig ledige<br />

pladser på f.eks. uddannelserne<br />

til jordbrugsteknolog og<br />

landskabsarkitektur. Se meget<br />

mere om adgangskrav, jobmuligheder<br />

og efteruddannelse<br />

på uddannelsesguiden der er<br />

overraskende grundig og brugervenlig:<br />

www.ug.dk. lt<br />

DE FORTÆLLER OM UDDANNELSER<br />

PÅ HAVE & LANDSKAB ’09<br />

3F, Fagligt Fælles Forbund, stand 42<br />

AMU Fyn, stand 45<br />

AMU-Nordjylland, stand 45<br />

AMU Syd, stand 45<br />

ByggeTek, Mercantec, stand 45<br />

Det Faglige Udd., stand 45<br />

Have- og parkingeniør, stand 43<br />

Jordbrugets Udd.center, stand 45<br />

Jordbrugsteknologuddan., stand 490<br />

Kold College, stand 45<br />

Roskilde Tekniske Skole, stand 45<br />

Selandia CEU, stand 45<br />

Skov & Landskab, KU, stand 23<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 73


Minigraver, her en 1800 kg New Holland E18SR. SR = Short rear = kort<br />

bagende, dvs. den svinger ikke ud over sine bælter. På billedet vist med<br />

canoby, men fås også med førerhus. Importør er Bay Christensen A/S.<br />

PRODUKTREVY 23: GRAVE- OG LÆSSEMASKINER<br />

Den lille jordentreprenør<br />

Man graver med gravemaskiner<br />

og læsser med<br />

læssemaskiner. Transporterer<br />

med dumpere og motorbøre,<br />

skubber og fordeler med dozere<br />

og gradere. Herunder taler<br />

vi kun om grave- og læssemaskiner.<br />

Det gør vi med sælger<br />

Morten Iversen fra Stemas,<br />

der importerer Weidemann<br />

læssemaskiner og Yanmar gravemaskiner<br />

Vi skal have begreberne og<br />

størrelserne på plads for gravemaskiner,<br />

læssemaskiner, gummigeder,<br />

rendegravere.<br />

„En gravemaskine kan køre<br />

på enten bælter eller hjul og<br />

bruges til mindre og større<br />

grave- og planeringsopgaver.<br />

Gravemaskiner fås enten på<br />

bælter, beregnet til terræn og<br />

på hjul beregnet til opgaver på<br />

74<br />

fast underlag. Hjulgravere har<br />

den fordel at de selv kan køre<br />

fra byggeplads til byggeplads.<br />

Når man taler om minigravere<br />

og gravemaskiner, bruges maskinens<br />

vægt som målestok.<br />

Kender man først vægten, har<br />

man en nogenlunde idé om<br />

den kapacitet maskinen har.<br />

Minigravere begynder ved 600<br />

kg og fås med eller uden kabine.<br />

Fra cirka 6 tons og opefter<br />

taler man om midigravere.“<br />

„En læssemaskine løfter og<br />

læsser, men har en begrænset<br />

evne til at grave ned i jorden.<br />

Kører den på gummihjul kaldes<br />

den også for en gummihjulslæsser<br />

- eller en gummiged<br />

hvis den er stor nok. De<br />

små læssere kaldes for minilæssere.<br />

Læssemaskinen findes<br />

i Stemas’ sortiment fra 1400 kg<br />

og op til 8,8 tons. Betegnelsen<br />

Amerikanske Bobcat var først med minilæsseren med løftearmen bag<br />

føreren. Her er model S160 på hjul og med skridstyring. Med sin 56 hk<br />

turboladede dieselmotor løfter den 700 kg op til 220 cm højde. Importør<br />

er Svenningsens Maskinforretning. Pris: 329.000 kr. uden moms.<br />

for en læsser under 4 tons kaldes<br />

en minilæsser og over 4<br />

tons for en gummihjulslæsser.<br />

Eksempelvis har vores 1400 kg<br />

maskine en løftekraft på 800<br />

kg, mens en 8,8 tons læsser har<br />

en løftekraft på 5400 kg.“<br />

„De første rendegravere var<br />

opbygget omkring en traktor,<br />

mens rendegravere i dag er<br />

væsentlig mere professionelle.<br />

Kendetegnet er dog det samme:<br />

læsseskovlen foran og<br />

graveskovlen bagpå.“<br />

Hvilken type læsser er generelt<br />

set en fordel hvor?<br />

„En gummihjulslæsser uanset<br />

størrelse vil altid have sine<br />

fordele når den kører på fast<br />

underlag. Derimod har rendegraveren<br />

den fordel at den<br />

selv kan køre fra en byggeplads<br />

til den næste. Desuden<br />

har maskinen en vis fleksibili-<br />

Weidemann 1350 CX45 gummihjulslæsser importeret af Stemas. Maskinen er på 2560 kg og yder 31,7 kW.<br />

tet da den både er læsse- og<br />

gravemaskine i et.“<br />

Hvilken størrelse maskiner er<br />

mest populær blandt mindre<br />

entreprenører?<br />

„De har først og fremmest<br />

en minigraver på 1000 eller<br />

1500 kg der er nem at få ind i<br />

gårde og haver. En gravemaskine<br />

på 1500 kg eller 2 tons er<br />

også typisk til kabelarbejde i<br />

vejen, f.eks. til fibernet. Til de<br />

større udgravninger, skal man<br />

have en gravemaskine på 2500<br />

kg eller 5 tons. Med hensyn til<br />

læssere kommer det selvfølgelig<br />

an på hvad de skal bruges<br />

til. Mange bruger dem til belægningsopgaver<br />

hvor man<br />

flytter rundt på tunge belægningssten.<br />

Et valg på omkring<br />

2600 kg er meget almindeligt.<br />

I det hele taget er vægtklassen<br />

deromkring aktuel for mange<br />

fordi man må have 3½ tons efter<br />

en stor firhjulstrukket personbil.<br />

Når man trækker trailerens<br />

egen vægt fra, kan der<br />

være omkring 2800 kg tilbage.<br />

Hvad har præget udviklingen<br />

af maskinerne de senere år?<br />

„Inden for minigraverne har<br />

udviklingen været præget af<br />

at gøre dem endnu mere kompakte,<br />

bl.a. med en kort bagende<br />

der ikke rager ud når maskinen<br />

svinger rundt. Derved<br />

kan der arbejdes helt tæt på<br />

forhindringer og under snævre<br />

pladsforhold. Hvad angår minilæsserne<br />

har der nok mest været<br />

fokus på at få den størst<br />

mulige løftekraft set i forhold<br />

til maskinens vægt. En anden<br />

ting der altid arbejdes og ud-<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


vikles på, er komforten for føreren.“<br />

Hvilke andre redskaber kan<br />

man montere på grave- og<br />

læssemaskinerne? Er de på vej<br />

til at blive redskabsbærere?<br />

„Både læssere og gravere<br />

kan udstyres med mange andre<br />

redskaber end skovlen.<br />

Gravemaskinen kan f.eks. forsynes<br />

med jordbor, fræser, små<br />

koste, sortergrab og grubetænder.<br />

Læssemaskinen kan<br />

forsynes med pallegafler, jordbor,<br />

dozerblad, overfaldsgreb<br />

og sågar græsklipper. Der er i<br />

princippet ingen grænser for<br />

hvilket udstyr man kan hænge<br />

på sin minilæsser, så en redskabsbærer<br />

eller multimaskine<br />

kan man godt kalde det.“<br />

Er en automatisering af smøringen<br />

- centralsmøring - på vej<br />

til at blive standardudstyr?<br />

„På store maskiner ja, men<br />

på de små ser vi det ikke så<br />

ofte. Det skyldes at de store<br />

maskiner ofte kører flere timer,<br />

og smørebehovet derved<br />

er større. En anden ting der<br />

kan spille ind, er prisen på<br />

smøreanlægget, det er ret dyrt<br />

i forhold til købsprisen på maskinen,<br />

og derfor vælger de<br />

fleste stadig selv at smøre på<br />

gammeldags maner.“<br />

Hvad så med tiltrotatorer der<br />

gør det muligt at kippe og<br />

krænge graveskovlen frit?<br />

„Tiltrotatorer er ikke standardudstyr,<br />

men de kan nu fås<br />

i størrelser helt ned til halvanden<br />

tons-maskiner. En kipbar<br />

skovl er et enklere og billigere<br />

alternativ.“<br />

Hvilken rolle spiller miljøspørgsmålet,<br />

f.eks. med hensyn<br />

til brændstof og CO 2-udslip?<br />

„For de store maskiner er<br />

der stor opmærksomhed på<br />

brændstofforbruget, men det<br />

ser vi ikke i samme grad for de<br />

små maskiner. I minigravere og<br />

læssemaskiner ser man ofte<br />

motorer fra de samme 2-3 motorleverandører,<br />

og der er ikke<br />

den store forskel mellem dem.<br />

De sørger selvfølgelig for at<br />

opfylde de lovbestemte krav til<br />

bl.a. støj og emissioner, og udvikler<br />

stadig deres motorer<br />

herefter.“<br />

Hvem køber læsse- og gravemaskinerne?<br />

„En stor del af salget går til<br />

entreprenører, anlægsgartnere,<br />

kirkegårde, landbrug og<br />

udlejere. Minilæssernes fleksi-<br />

bilitet har også gjort dem interessante<br />

i boligforeninger og<br />

kommuner som driftsmaskiner<br />

hvor det er en fordel at man<br />

ved siden af traktoren også<br />

har en maskine der kan læsse.“<br />

Er der tendens til at anlægsgartnere<br />

overlader jordarbejdet<br />

til jordentreprenører?<br />

„De små anlægsgartnere gør<br />

det, men det har de altid gjort.<br />

De store anlægsgartnervirksomheder<br />

har det hele. Især<br />

under byggeboomet har de<br />

hellere villet købe maskinerne<br />

selv i stedet for at vente på en<br />

jordentreprenør.“ sh<br />

DE UDSTILLER GRAVE- OG LÆSSE-<br />

GREJ PÅ HAVE & LANDSKAB 09<br />

ATCO Danmark, stand 197<br />

Bay Christensen A/S, stand 213<br />

Bejco & Kramac A/S, stand 198<br />

Brdr. Holst Sørensen A/S, stand 139<br />

CP ApS, stand 80<br />

Erenfred Pedersen A/S, stand 154<br />

GMK A/S, stand 121<br />

GMR Maskiner A/S, stand 187<br />

Helms TMT-Centeret A/S, stand 196<br />

Henrik A. Fog A/S, stand 159<br />

Hydrema Danmark A/S, stand 146<br />

Hørve Maskinhandel, stand 100<br />

IH-Maskiner, stand 192<br />

JMM Group A/S, stand 88<br />

Maskinhuset A/S, stand 125<br />

Nicolaisen & Larsen A/S, stand 152<br />

Norcar BSB, stand 123<br />

Præstbro Maskiner A/S, stand 208<br />

Stark A/S, stand 39<br />

Stenderup A/S, stand 118<br />

Sønderup Maskinhandel, stand 157<br />

Timan A/S, stand 209<br />

V. Løwener A/S, stand 73.<br />

Gravko er det besynderlige tilnavn for en gravemaskine. Ingeniør K.<br />

Hindhede importerede i 1928 som den første i Danmark en mekaniseret<br />

dampdreven gravemaskine til sit entreprenørfirma K. Hindhede<br />

A/S. Maskinen var en sensation. Af reklamegrunde lod han male<br />

‘Grave Compagniet’ eller forkortelsen ‘GravCo’på siden af maskinen<br />

og den lastvogn der trak den. Det gik over i folkemunde.<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 75


PRODUKTREVY 24: SOMMERBLOMSTER<br />

Kommunen i fuldt flor<br />

Det er meget forskelligt<br />

hvor mange sommerblomster<br />

der bruges i det offentlige<br />

rum i Danmark. For nogle årtier<br />

siden var det en vane om<br />

at have en velkomstmosaik<br />

ved byens indfaldsveje og nogle<br />

flotte kummer ved de vigtigste<br />

pladser, foran banegården<br />

m.m. Da dyrkede man også<br />

selv blomsterne i kommunens<br />

planteskole. Udvalget var begrænset,<br />

men driftsikkert: isbegonie,<br />

tagetes, flittiglise,<br />

kantlobelie, pragtsalvie, blåkvast,<br />

petunie, pelargonie.<br />

Nu findes der byer hvor besparelser<br />

næsten har gjort det<br />

af med sommerblomsterne. De<br />

har måske valgt noget andet:<br />

blomstrende buske, roser og<br />

stauder eller simpelthen ingenting<br />

ud over bøgepur og græs.<br />

Der er heldigvis undtagelser<br />

hvor det går den anden vej, og<br />

byen bugner med flere blomster<br />

end nogensinde, som Fredericia.<br />

I Fredericia midtby findes<br />

bøgepur, længeblomstrende<br />

roser og mange andre<br />

blomstrende buske, men også<br />

et væld af mange forskellige<br />

76<br />

sommerblomster. Der må der<br />

findes folk med den nødvendige<br />

kunnen og ildhu til at opretholde<br />

så en høj standard. Vi<br />

talte med skov- og gartnerformand<br />

Lars Rosager.<br />

Hvordan kan det være at der<br />

findes så mange sommerblomster<br />

i Fredericia?<br />

„Det er en politisk beslutning.<br />

Byrådet synes heldigvis<br />

at blomsterne skal blive. Der<br />

har været nogle besparelser,<br />

men de gik ikke ud over sommerblomsterne.<br />

Nok også fordi<br />

vi har et 3000 m² moderne<br />

væksthus med sin egen gode<br />

økonomi. Huset blev bygget<br />

som kommunens gartneri i<br />

70’erne og er teknisk up to<br />

date. Vi producerer kun til det<br />

offentlige: kommunen, kirkegårde,<br />

institutioner og også til<br />

andre kommuner, bl.a. Horsens.<br />

Planterne leveres i de ønskede<br />

mængder, i den rigtige<br />

størrelse og hærdet når kunden<br />

ønsker det, det er en fordel<br />

i forhold til almindelig handel.<br />

I en af drivhusets afdelinger<br />

produceres også indendørs<br />

potteplanter som bruges til in-<br />

stitutioner, og meget store opstammede<br />

planter som også<br />

udlejes til arrangementer.<br />

Snart bliver drivhuset fyldt<br />

med julestjerner og de planter<br />

der bruges til efterårsplantningen.“<br />

Hvilke muligheder har I her til<br />

sommerblomster?<br />

„Der er mange: Vi planter en<br />

del i kummer og mange i jorden,<br />

nogle plantes i tårne. Vi<br />

har et tårn med form af en vaffelis,<br />

den står ved isboden ved<br />

havnen plantet til med isbego-<br />

Lars Rosager og Laila Toft ved det hvid-lyserøde bed ved Landsoldaten. Ved monumentet står også tre andre<br />

lignede runde bede med hver sin farve.<br />

En af støbejernskummerne på Torvepladsen er fyldt med lysegul Petunia,<br />

Helichrysum bracteatum, Helychrysum petiolare og hvid Ageratum. Senere<br />

kommer blålilla Scaevola og lilla Verbena bonariensis mere frem.<br />

nie. Ved fornyelsen af gågaden<br />

bestilte vi kummer af støbejern<br />

i Kina, og det var billigere<br />

at bestille en hel container,<br />

så nu har vi mange af<br />

dem. De står på gågaderne og<br />

på Torvepladsen. Men vi har<br />

også runde fiberglaskummer,<br />

Ø 110 og 160 cm, på andre<br />

pladser. Plantningerne er forskellige<br />

og bliver bestemt af de<br />

selvstyrende teams som passer<br />

området.“<br />

„Ved indfaldsveje plantes de<br />

velkendte flade mosaikker<br />

med stor farvekontrast, og i<br />

midtbyen plantes de mange<br />

kummer og bede med en mere<br />

moderne beplantning som er<br />

afstemt i farver. Ved banegården<br />

er der bygget en stor kurv<br />

af pileflet som også fyldes med<br />

blomster. I en del af Volden -<br />

en bypark på det gamle voldanlæg<br />

- plantes alle de sommerblomster<br />

vi har sammen til<br />

at vise publikum hvad der er<br />

brugt dette år. Her står også<br />

en tavle med de forskellige<br />

navne. 130 i alt.“<br />

Sår og stiklingeformerer I det<br />

hele selv?<br />

„Nej, vi bestiller småplanter,<br />

både frøplanter og stiklinger,<br />

såkaldte plugs, mest hos Syngenta<br />

i Holland, og passer dem<br />

til de har den rigtige størrelse.<br />

Vi er ordreproducerende, altså<br />

vi laver hvad der bestilles af<br />

vores selvstyrende teams, andre<br />

kommuner, kirkegårde,<br />

osv. Den 1. december er vi færdige<br />

med planlægningen til<br />

året efter, og så sender vi or-<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


dren ud. Fordelen med at bestille<br />

plugs er at udvalget er<br />

enormt, både i såede sorter og<br />

i stiklinger. Dette store udvalg<br />

kan vi også byde vores kunder.“<br />

I må have meget pasning?<br />

„Det er ikke så slemt. Planterne<br />

plantes i ukrudtsfri jord<br />

som er blandet med langtidsvirkende<br />

gødning. Så behøver<br />

vi kun at vande og pudse lidt<br />

af. I alle kummer er der indlagt<br />

en vandtank med et kapillærsystem<br />

til vanding en gang om<br />

ugen. Bedene vandes automatisk<br />

med en timer om natten,<br />

der er indlagt rør og sprinkler.<br />

Der er lidt udskiftning af planter.<br />

Dertil holder vi et lille lager<br />

i drivhuset i forsommerperioden.“<br />

Hvad med ukrudt?<br />

„Vi planter tæt så der ikke er<br />

så meget plads til ukrudt. Og vi<br />

damper jorden før vi planter.<br />

Dertil bruges et dampaggregat<br />

og nogle presenninger til at<br />

pakke ind med. Efter to timers<br />

dampning har de øverste 20<br />

cm af jorden opnået den rigtige<br />

temperatur af 70º og er blevet<br />

fri for sygdomme og skadedyr.<br />

Ukrudtsfrø er da ikke længere<br />

spiredygtige. Dampaggregatet<br />

kan betale sig fordi vi<br />

også bruger den til at rense<br />

sandkasserne i kommunen.“<br />

Er der mere og mindre travle<br />

perioder?<br />

„Vi har mest travlt maj og<br />

juni med at gøre klar og plante<br />

ud. I september-oktober<br />

ryddes bedene og vi planter<br />

blomsterløg, toårige og stedse-<br />

Ved isboden ved havnen står der<br />

en isvaffel. Den består af et tårn<br />

plantet til med isbegonie!<br />

grønne planter: stedmoder,<br />

forglemmigej, Heuchera med<br />

videre. I drivhuset gør vi rent<br />

om sommeren, og om vinteren<br />

er der også en pause før de<br />

unge planter kommer,“ udtaler<br />

Lars Rosager.<br />

På vores blomstertur gennem<br />

byen mødte vi en lille gruppe<br />

gartnere i færd med at gøre<br />

pænt ved monumentet Landsoldaten;<br />

det var dagen før<br />

Fredericias 6. juli-fest. Monumentet<br />

står ved den gamle<br />

byport i ly af Volden, og her<br />

ligger fire runde bede med en<br />

rigtig flot plantning af mange<br />

Blegt orange bed på Tiennale i september. Dahlia, løvemund og græsser.<br />

TRENDS I SOMMERBLOMSTER<br />

I 2008 blev der afholdt International Triennale<br />

om landskabsarkitektur i Apeldoorn, Holland.<br />

Her kunne man bl.a. få en forsmag på de nye<br />

trends i sommerblomster. The Royal Mile var<br />

et milelangt blomsterbed med en sti i midten.<br />

Den første del af milen var udfyldt med stauder<br />

og eksisterer stadig. Resten af milen fik på<br />

hver side fem bede af 70 x 4,5 meter.<br />

Disse bede blev plantet med sommerblomster<br />

og sommerløg og beplantningen blev udvalgt<br />

af designere fra hele Europa. Hver designer<br />

fik et farvetema: lilla, rød, orange (Jane<br />

Schul fra Danmark), gul, hvid, lyserød, bleg<br />

orange, bleg gul, grågrøn. Det var rigtig<br />

spændende at se hvad disse plantefolk havde<br />

fundet på.<br />

Ud over mere og mindre kendte sommerblomster<br />

var der brugt hurtigt udviklende<br />

græsser som Hordeum, Briza, Panicum,<br />

Pennisetum, Stipa tenuissima og mange Dah-<br />

sommerblomster, hvert bed sin<br />

farve med en opstammet plante<br />

i midten. Et bed i rosarød, et<br />

i orange, et i gul og et bed<br />

med sartrosa og hvide blomster.<br />

Vi talte med gartner Laila<br />

Toft som er medansvarlig for<br />

valg af sorter og farver.<br />

Hvorfor er der så mange forskellige<br />

planter i disse bede?<br />

„Når vi planter så mange<br />

forskellige planter sammen, er<br />

der altid nogle som trives bedre<br />

end andre. Her i dette bed<br />

står f.eks. små Dahlia som ikke<br />

trives så godt, men pladsen bliver<br />

overtaget af den der Pelargonia.<br />

Så får vi ingen huller.<br />

Bladplanter er tilføjet fordi de<br />

holder farven i dårligt vejr og<br />

virker som buffer mellem<br />

blomsterne. Over sommeren<br />

udvikler planterne sig forskellige,<br />

men de fleste blomstrer<br />

hele perioden.“<br />

I Fredericia gør kommunens<br />

folk deres bedste til at få byen<br />

til at se indbydende ud. Man<br />

kan se at det er sommer. Mon<br />

det bliver den nye trend i brug<br />

af sommerblomster?<br />

Tekst og foto: Carry Roorda, have- og<br />

landskabsarkitekt.<br />

For udstillere af sommerblomster på<br />

Have & Landskab henvises til oversigten<br />

over planteudstillere på side 53.<br />

lia, Nicotiana og Solsikker. Til så store og brede<br />

bede skal man have noget at fylde op<br />

med. I bunden også mange bladplanter med<br />

spændende farver og strukturer: bladbede,<br />

Ipomoea batatas, Ricinus, Perilla, Helichrysum,<br />

Coleus.<br />

Jeg har været der to gange, første gang i<br />

begyndelsen af juli og anden gang sidst i september,<br />

lige før udstillingen lukkede. Ud over<br />

tiden havde planterne udviklet sig meget forskelligt.<br />

I september var der mange Verbena<br />

bonariensis og græsser, bladplanter, Dahlia<br />

og løvemund som stadig havde det fint. Mange<br />

andre var færdige og stod med frø. Man<br />

kunne se at nogle designere havde regnet<br />

med en længere sæson end andre. Det er muligt<br />

af have en sommerplantning der er spændende<br />

at se på indtil september, bare man<br />

bruger planter som udvikler sig lidt senere og<br />

overtager scenen fra de farvestrålende.<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 77


78<br />

FINGERLET BETJENING<br />

Aebi CC66<br />

Let at betjene, servostyring.<br />

Lavt tyngdepunkt og stor<br />

stabilitet på skråninger.<br />

Ergonomisk designet styr,<br />

fremdrift i tommelfinger<br />

- alt betjenes let og enkelt.<br />

Stennedlægningsfræser,<br />

klipper, kost og mange<br />

andre redskabsmuligheder.<br />

STOR KAPACITET<br />

TT270<br />

95 hk.<br />

4-hjulsstyret og meget<br />

terrængående.<br />

Hydrostatisk fremdrift op<br />

til 40 km/t.<br />

3-punkt-ophæng med PTO<br />

for og bag.<br />

Lav vægt, skåner<br />

følsomme arealer.<br />

Klippebredde op til 4 m.<br />

Bomford<br />

Stort program.<br />

Hurtig af- og påmontering.<br />

Godt udsyn.<br />

Mange års erfaring.<br />

Gennemtestede<br />

kvalitetsprodukter.<br />

Ring og aftal demo<br />

af maskinerne<br />

Se mere på<br />

www.helmstmt.com.<br />

Århus 86 109 108<br />

Herning 99 28 29 30<br />

ah@helmstmt.com<br />

www.helmstmt.com<br />

PRODUKTREVY 25: PRYDBUSKE<br />

Blomstring må gerne opleves hele året<br />

Mamelukærme (Lavatera thuringiana) er en overset busk som blomstrer<br />

fra juli til frosten sætter ind. Den fryser tilbage i kolde vintre.<br />

Prydbuske fås i et utal af sor<br />

ter og arter i alle regnbuens<br />

farver, men ofte står haver<br />

og parker ublomstrende hen,<br />

så snart efteråret nærmer sig.<br />

Kim Tang, Fagkonsulent i Danske<br />

Anlægsgartnere, var frisk<br />

på en snak om de prydelige<br />

buske i haver og parker.<br />

Hvor stammer traditionen med<br />

prydbuskene egentligt fra?<br />

”I de engelske landskabshaver<br />

begyndte man at gå væk<br />

fra de stive linjer og former fra<br />

renæssancen og barokhaverne<br />

og begyndte at arbejde med<br />

variationen og mangfoldigheden<br />

også i plantevalget. Det<br />

gjaldt om at have mange specielle<br />

planter sat sammen, som<br />

havde forskellige karakter og<br />

bladfarve. Prydbuskene var et<br />

af elementerne som kunne<br />

give denne variation hen over<br />

hele året.<br />

Der findes jo et utal af buske.<br />

Hvad skal man vælge?<br />

”Som udgangspunkt bør<br />

man i enhver have kunne finde<br />

både noget løvfældende og<br />

noget stedsegrønt. Det stedsegrønne<br />

er med til at give vinterhaven<br />

karakter og skærmer<br />

mod naboen. Det løvfældende<br />

har et mere variablet udtryk<br />

som afspejler årets gang i haven<br />

i takt med at buskene forandres<br />

med blomster, bladfarve,<br />

udspring, med bare eller<br />

dekorative grene. Og hvis vi<br />

snakker de stedsegrønne som<br />

taks og thuja og kristtorn og<br />

buksbom, så er det jo dejligt at<br />

haven ikke bliver brun og død<br />

om vinteren. Derfor mener jeg<br />

også at man skal tænke alle<br />

årstiderne med når man snakker<br />

om prydbuske.”<br />

Er det noget, folk glemmer, i<br />

forbindelse med prydbuske<br />

prydbuske?<br />

„Nogle gange skulle man tro<br />

at planter kun blomstrer om<br />

foråret, når kigger man sig om<br />

i haver og parker. Så når jeg<br />

tegner en have, vælger jeg<br />

næsten altid buske og træer<br />

så der altid er noget at se på<br />

og glædes over. Selv om vinteren<br />

og i det tidlige forår findes<br />

der buske og træer som blomstrer.<br />

Her tænker jeg på kejserbusk,<br />

vinterblomstrende kirsebær,<br />

vinterjasmin, vintersnebolle<br />

og den mindre kendte<br />

gedeblad, Lonicera fragrantissima<br />

som står med sine små<br />

hvide, duftende blomster hele<br />

vinteren, mens alverdens løg,<br />

troldnø og kirsebærkornel<br />

markerer foråret.“<br />

„Buske som havehortensie,<br />

mamelukærme, buskroser og<br />

en række Spiraea bumalda-arter<br />

kan udgøre det blomstrende<br />

indslag i sensommeren. Efteråret<br />

bør derimod stå i høstfarverne<br />

stegn, hvor benved<br />

og koreakornel er smukke eksempler.“<br />

Hvilke buske er bedst i forhold<br />

til en billig vedligeholdelse?<br />

„Der er selvfølgelig forskel<br />

fra busk til busk, men langt<br />

hen af vejen er det jo et<br />

spørgsmål om at vælge de rigtige<br />

buske til den rigtige placering.<br />

Får man valgt nogle buske<br />

som er for store i deres<br />

vækstpotentiale til det sted de<br />

er placeret, så har man jo bedt<br />

om noget at lave. Hvis man tager<br />

uægte jasmin, så er der jo<br />

nogle typer som er ganske lave<br />

og andre som bliver 3-4 meter<br />

høje. Vælger man den forkerte,<br />

betyder det at man har givet<br />

sig selv en del beskæringsarbejde.<br />

Hvordan vil udbuddet ændre<br />

sig fremover?<br />

„Jeg tror i hvert fald ikke at<br />

vi vil se mere ensretning herhjemme.<br />

Markedet vil langt<br />

hen af vejen forsøge at lave<br />

nogle særlige buske og andre<br />

planter som konkurrenterne<br />

ikke har for derved at kunne<br />

tilbyde noget unikt. Trods krisen<br />

så lever vi stadig i en me-<br />

Flere arter af troldnød dyrkes som prydbuske. En af dens store fordele er<br />

at den blomstrer meget tidligt om foråret. Foto: Kim Tang.<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


De første rhododendron blomstrer allerede i marts og de sidste i juni. Som bund i rhododendronbedet<br />

kunne man bruge f.eks. skumblomst, liljekonval eller forskellige sorter klokkelyng som blomster både vinter<br />

og tidlig forår. Foto: Kim Tang.<br />

get individuel tidsalder, og<br />

folk vil have det anderledes og<br />

det unikke. Derfor har planteproducenterne<br />

størst chance<br />

for at overleve på at gå efter<br />

det lidt unikke, at lave deres<br />

egen niche. Derfor tror jeg at<br />

sortimentet fortsat vokse.<br />

Hvordan går det med konkurrencen<br />

med udlandet?<br />

”Når det gælder masseproduktion,<br />

så har vi tabt på forhånd<br />

til tyskerne og hollænderne.<br />

Men jeg ved at nogen<br />

af planteskolerne herhjemme<br />

er gået i gang med at producere<br />

lidt større buske. Der er<br />

konkurrencen ikke lige så hård<br />

fra udlandet. De udenlandske<br />

producenter går mere efter<br />

det danske marked for lidt<br />

mindre buske som man kan<br />

pakke mange af sammen i lastbilerne<br />

mens busken som måske<br />

er 1½ meter høj når man<br />

køber den. Det er langt sjældnere<br />

man ser de store buske<br />

komme fra udlandet. De danske<br />

nicheproducenter er med<br />

til at skubbe det danske marked<br />

væk fra ensretningen.” lt<br />

For udstillere af prydbuske på Have &<br />

Landskab henvises til oversigten over<br />

planteudstillere på side 53.<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 79


PRODUKTREVY 26: CYKELSTATIVER<br />

Cykler til højre og<br />

venstre og i lag<br />

‘Fjernes uden ansvar’ står der<br />

mange steder i byerne selv om<br />

skiltene ikke har loven på deres<br />

side. Under alle omstændigheder<br />

er cyklerne og dermed<br />

cykelstativerne ikke til at<br />

komme udenom i de danske<br />

byer. Vi har talt med Palle<br />

Poulsen, salgschef i Veksø, et<br />

byrumsinventarfirma der allerede<br />

for 60 år siden opfandt<br />

klo-cykelstativet.<br />

Der bliver mere og mere<br />

trængsel i byerne. Hvad gør vi?<br />

”Ved ethvert projekt med<br />

f.eks. en kommune kigger man<br />

på arealet for deres områder<br />

er jo bestemt ikke gratis. Derfor<br />

handler det om at skabe<br />

flest mulige pladser på mindst<br />

muligt areal. Der er jo en<br />

kæmpe økonomi i det hvis<br />

man kan bruge 20-30% mindre<br />

areal til at få placeret den<br />

samme mængde cykler.“<br />

„Flere og flere steder, især<br />

ved togstationer, bliver der også<br />

placeret to-etagers cykelstativer<br />

hvor man løfter sin cykel<br />

på en skinne oven på den nederste<br />

række cykler. Helt ærligt<br />

var det med rystende hånd<br />

at vi i første omgang satte dem<br />

op, for gad folk overhovedet<br />

bruge dem? Men det har faktisk<br />

vist sig at der er langt større<br />

brug af dem end vi havde<br />

Lænestativet er ikke det mest pladseffektive, men<br />

har bl.a. den fordel at det kan bruges at slags cykler.<br />

Her model Torino 300 fra Veksø.<br />

80<br />

forventet. Det er simpelthen<br />

fordi folk køber dyrere og dyrere<br />

cykler, og de vil sikre sig at<br />

de har deres cykel når de kommer<br />

tilbage igen. Den slags stativer<br />

er jo en enorm god udnyttelse<br />

af arealet.“<br />

„I forhold til pladsmanglen<br />

er det også vigtigt at overveje<br />

at man med et almindelig cykelstativ<br />

som du placerer forhjulet<br />

i, bruger i dag mellem<br />

47 og 50 centimeter per placeret<br />

cykel, men hvis vi tager et<br />

lænestativ, så bruger du faktisk<br />

60-70 cm per cykel. Men<br />

hvis folk skal kunne læne deres<br />

cykler op ad de her stativer,<br />

skal der være langt mere<br />

åbent rum til at manøvrere<br />

rundt med cyklen foran stativet<br />

end der skal på den traditionelle,<br />

og det er den store<br />

udfordring mange steder.”<br />

Hvorfor skulle man så nogensinde<br />

vælge et lænestativ?<br />

”Hele omdrejningspunktet<br />

med et cykelstativ er jo at forkæle<br />

cyklisterne og have fuld<br />

forståelse for deres mange forskellige<br />

cykler. Det er en fornøjelse<br />

at se den mangfoldighed<br />

i cykler der er i dag som gør at<br />

stativerne jo skal være langt<br />

mere all-round end de skulle<br />

være tidligere. I gamle dage<br />

vidste man at et styr var 40 cm<br />

bredt, og at en cykel cirka var<br />

De to-etages cykelstativer er blevet mere brugt end på forhånd ventet.<br />

en meter høj. I dag ser du op<br />

til 70 cm brede styr, og cykler,<br />

der ikke er mere end 65 cm<br />

høje og med dæk der er 7 cm<br />

brede osv. Det gør at man både<br />

skal satse på mere allroundstativer<br />

og måske også flere<br />

forskellige stativer. Alle cykler<br />

kan placeres ved et lænestativ,<br />

men ved de fleste andre typer<br />

Den langt mest anvendte form for cykelstativ er<br />

stadig den nedstøbte forhjulsmodel, hvor cyklen blot<br />

skubbes ind. Foto: Veksø A/S.<br />

stativer er der nogle som er<br />

skeptiske eller har ekstreme<br />

cykler som gør at et givent cykelstativ<br />

ikke er optimalt for<br />

deres cykel. Men det er jo betingelserne<br />

og et udkom af at<br />

cyklerne er blevet så forskellige<br />

som de er blevet.”<br />

Hvad kommer vi til at se mere<br />

til i fremtiden?<br />

På cykeltællerstationen kan man<br />

bl.a. se hvilket nummer cyklist<br />

man er i dag.<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


Uden cykelstativer breder de parkerede cykler som regel langs facaderne som en kaotisk løbeild. Her ses et<br />

BIKE cykelstativ som prøver at kontrollere de tohjulede køretøjer. Foto: Mastellone-Projekt.<br />

”Fremtiden inden for cykelstativer<br />

vil nok være mere intelligente<br />

cykelstativer. Stativer<br />

hvor du eksempelvis får en<br />

melding omkring ledige pladser<br />

lige som du kan på bilparkering<br />

i dag. Det kan også være<br />

at man kommer til at kunne<br />

booke sit stativ med mobiltelefonen.<br />

Allerede nu har vi cy-<br />

keltællerstationer, for eksempel<br />

på Rådhuspladsen i København<br />

hvor du kan se hvad<br />

nummer cyklist du er i dag.”<br />

Ud over de elektroniske løsninger,<br />

hvad kommer vi ellers til<br />

at se fremover?<br />

”Hvis man eksempelvis kigger<br />

på anlæggene i Holland, så<br />

er det jo simpelthen parke-<br />

Have & Landskab stand 431<br />

ringshuse, ligesom du ser med<br />

biler, hvor der er 2, 3 og 4 etager<br />

hvor du simpelthen går<br />

opad med din cykel og placerer<br />

den i et stativ. Det kommer<br />

vi til at se herhjemme i takt<br />

med at vi bliver flere og flere i<br />

byerne. Det er jeg helt overbevidst<br />

om.”<br />

Hvad med overdækninger?<br />

”Her er udviklingen klart i<br />

retning af at de skal være<br />

langt mere simple i deres udtryk.<br />

Det hænger bedre sammen<br />

med den omgivende arkitektur,<br />

men det holder også<br />

prisen nede på et niveau hvor<br />

der er råd til at købe overdækninger<br />

til flere cykler. Igen, det<br />

handler om at forkæle cyklisterne,<br />

og hvis der ikke er officielle<br />

pladser, så smider folk<br />

dem tit bare i ét stort rod.”<br />

Hvad koster et cykelstativ, og<br />

hvad er det mest almindelige<br />

cykelstativ?<br />

”Et klostativ koster 250 kroner<br />

per placeret cykel, men vi<br />

har også et lænestativ med en<br />

indbygget wire til fastlåsning.<br />

Det koster 5.860 for to pladser.<br />

Det mest almindelige cykelstativ<br />

er uden sammenligning de<br />

nedstøbte modeller til forhjulsparkering.”<br />

lt<br />

DE UDSTILLER CYKELSTATIVER PÅ<br />

HAVE & LANDSKAB 09<br />

Flexys ApS, stand 46<br />

Falco A/S, stand 385<br />

G9 Udventar ApS, stand 372<br />

Jessing ApS, stand 370<br />

Mastellone - Projekt, stand 376<br />

Veksø A/S, stand 367<br />

Vestre A/S, stand 358.<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 81


Virksomheder og kommuner<br />

er ligesom amerikanske<br />

teenagere. De skal have biler.<br />

Men hvad har finanskrisen<br />

betydet? Skal man vælge trailer<br />

eller ladvogn, og står el-bilerne<br />

klar rundt om hjørnet til<br />

at strømme ud på markedet?<br />

Vi har talt med Jesper Christensen,<br />

chefredaktør på Transportnyhederne.<br />

Hvad er det vigtigste at overveje<br />

når man køber bil til brug<br />

i den grønne branche?<br />

”Hvad ens behov er. Det lyder<br />

jo oplagt, men det er ikke<br />

mere end et par år siden at det<br />

ikke var det logiske svar. Nu<br />

ser vi for eksempel ikke længere<br />

folk der køber firhjulstrækkere<br />

til at køre rundt i<br />

byen i for sjov. Firhjulstrækkere<br />

bliver i dag kun købt af dem<br />

som har brug for det, såsom<br />

anlægsgartnere, byggefirmaer<br />

og den slags. Det andet er helt<br />

gået i stå.“<br />

„Til gengæld glemmer folk<br />

nogle gange at overveje at køretøjet<br />

rent faktisk skal kunne<br />

trække, og at trækkraft ikke er<br />

det samme som hestekræfter.<br />

Det nytter ikke noget at man<br />

har en bil med tilpas mange<br />

hestekræfter som man egentlig<br />

synes kører ganske fortrinligt<br />

i fritiden hvis den er ved at<br />

dø når den bliver spændt op<br />

med 2½ tons trailer bagefter,<br />

og du kommer op mod den tilladte<br />

totalvægt. Det går jo ud<br />

over bilen og slider alt for<br />

hårdt, og du bruger alt for meget<br />

dieselolie, og man bliver<br />

82<br />

Indtil videre er den eneste godkendte og registrerede ellastbil i Danmark denne model fra den engelske producent<br />

Modec. Den har to tons lasteevne, kan oplades alle steder hvor der er adgang til et 32A-stik og koster<br />

700.000-800.000 plus moms alt efter batteritype og ladopbygning. Foto: Bay Christensen A/S.<br />

Produktrevy 27: Biler<br />

Traileren, el-bilen og partikelfilteret<br />

simpelthen træt af at køre i<br />

den. Man kan godt have en<br />

masse hestekræfter, men hvis<br />

ikke motoren har et tilpas højt<br />

drejningsmoment, så kan det<br />

være lige meget.”<br />

Skal man købe en ladvogn eller<br />

en trailer?<br />

”Det afhænger naturligvis af<br />

hvad man skal fragte rundt.<br />

Det er nok billigst at komme i<br />

gang med en trailer, men lige<br />

så snart man skal trække den<br />

efter et bare lidt større køretøj<br />

under 3½ tons, så bliver traileren<br />

hurtigt for lille. Så overskrider<br />

man måske hurtigt den tilladte<br />

totalvægt.“<br />

„Men du kan jo også have<br />

en lille lastbil bygget op som<br />

ladvogn så den på en eller anden<br />

måde kan trække en maskine<br />

op på ladet. Så længe du<br />

holder dig under 3½ ton, kan<br />

du køre den på et lille kørekort.<br />

Det var en mulighed, og<br />

hvis du har en 3½ tons lastvogn,<br />

så kan du måske lovligt<br />

læsse 1½ ton eller deromkring.<br />

Men man bør også overveje at<br />

købe noget større til at starte<br />

med. En lastbil over 3½ tons<br />

har jo en langt højere tilladt<br />

totalvægt. Selvfølgelig kræver<br />

den et stort kørekort, men hvis<br />

du alligevel kører med så meget<br />

at du skal have et påhængsvognskørekort<br />

til den<br />

mindre lastbil, så er spørgsmålet<br />

om det ikke er lige så smart<br />

at have det store kørekort og<br />

den store lastbil og så droppe<br />

det med trailer.”<br />

Men det har alle vel ikke råd til<br />

nu om dage?<br />

”Næ, men der er ingen der<br />

siger at man skal købe en ny<br />

lastbil. Det kan være at man<br />

køber den brugt, og så får den<br />

til at leve op til miljøkravene,<br />

sætter et partikelfilter på. Der<br />

var jo også en mulighed.”<br />

Hvad koster et partikelfilter?<br />

”Der skal man må jo spørge<br />

den enkelte filterproducent,<br />

men til de mindre køretøjer<br />

kommer du langt for 20.000<br />

kroner.”<br />

Apropos miljø, hvordan går<br />

det så med elbilerne?<br />

”Der findes jo allerede elbiler<br />

på markedet til byggebranchen.<br />

En 5½ tons el-lastbil fra<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


Mega Multitruck er en elbil som forhandles af H.A. Fog A/S. Den er kun<br />

3,3 meter lang, men laster indtil 3 m 3 . Rækkevidde er op til 80 km.<br />

Modec med en rækkevidde på<br />

enten 100 eller 160 kilometer.<br />

Men spørgsmålet er selvfølgelig<br />

om el-biler er interessante<br />

for bygge- og anlægsvirksomheder.<br />

Det afhænger af aktionsradius,<br />

og hvornår der udvikles<br />

et batteri der kan holde<br />

bilen en hel dag. Det findes ikke<br />

nu. De bliver bedre og bedre,<br />

men hvis jeg var anlægsgartner<br />

og skulle køre et sted<br />

hen og arbejde dér hele dagen,<br />

ville jeg nok ikke købe en<br />

elbil lige nu. Det har først og<br />

fremmest noget med aktionsradiussen<br />

at gøre, og så kræver<br />

det også at der eksisterer<br />

et distributionssystem, for som<br />

det er nu, kan man jo ikke oplade<br />

sin elbil særligt mange<br />

steder. Til gengæld eksisterer<br />

der i dag en hel del mindre<br />

modeller og små ladvogne<br />

som fint egner sig til kommuner<br />

hvor de ansatte i parkforvaltningen<br />

kan køre tilbage på<br />

pladsen og lade op. ”<br />

Hvad med andre former for<br />

drivkraft?<br />

”Min vurdering er at vi vil<br />

komme til at se et miks af elbiler,<br />

biler på sprit, biodiesel og<br />

hybridbiler, en kombination af<br />

el-drift og diesel. Men ingen af<br />

disse typer brændstoffer og<br />

drivkræfter har et udbredt di-<br />

stributionssystem, så det kræver<br />

at man har et meget ensartet<br />

kørselsmønster og kan<br />

planlægge ens dage meget<br />

præcist. For de fleste steder er<br />

der ingen drivkraft at hente<br />

hvis man løber tør.”<br />

Hvor langt er vi fra at alternative<br />

brændstoffer for alvor finder<br />

vej til bygge- og anlægsbranchen?<br />

”Det kræver først og fremmest<br />

at politikerne siger: ‘Nu<br />

gør vi det.’ Teknologien er i og<br />

for sig klar. I Stockholm kører<br />

mange busser allerede på sprit,<br />

og man kan køre på gas og<br />

tanke gas på benzintankene.<br />

Bl.a. Volvo og Renault laver<br />

hybridlastbiler, og Scania vil<br />

praktisk talt kunne levere spritbusser<br />

i morgen. Det kræver<br />

bare at politikerne kræver det.<br />

Og når der bliver åbnet op ad<br />

den vej, og eksempelvis bybuszserne<br />

får skiftet drivkraft, så<br />

vil det også brede sig til transporten<br />

i den grønne branche.”<br />

lt<br />

DE UDSTILLER BILER PÅ HAVE<br />

& LANDSKAB 09<br />

Bay Christensen A/S, stand 213<br />

Carepoint Slagelse, stand 71<br />

Hako Danmark A/S, stand 188.<br />

H.C. Petersen Danmark A/S, stand 160<br />

Henrik A. Fog A/S, stand 159<br />

Mitsubishi Fuso Danmark, stand 96<br />

Nellemann Agro A/S, stand 170<br />

Ringsted Erhvervs Auto A/S, stand 199<br />

Svenningsens Maskinforr., stand 180<br />

Selv om traileren også kan blive for lille, kan ladvognen også snildt blive<br />

for stor til behovet. Et eksempel ses her hvor en tre-akslet lastbil med<br />

opbygning til maskintransport har kørt en forholdsmæssig lille maskine<br />

til Christiansborg. Foto: www.transportnyhederne.dk.<br />

FORHANDLER<br />

GUMMIBÆLTER AF<br />

HØJ KVALITET TIL<br />

MINI GRAVEMASKINER<br />

OG ANLÆGSUDSTYR<br />

RUBBER TRACK SPECIALISTS<br />

Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Svalehøjvej 18<br />

Leveringsdygtig i hele Danmark<br />

Kontakt os for konkurrencedygtige priser<br />

3650 Ølstykke<br />

Tlf. 43 76 02 06<br />

info@aspendenmark.dk<br />

Se nyhederne på Have & Landskab<br />

i <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s septembernummer<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> udstiller ikke selv på Have & Landskab,<br />

men vi er alligevel med.<br />

For det første er bladet også udstillingskatalog og<br />

ligger derfor frit fremme ved indgangene.<br />

For det andet besøger vi de enkelte stande og ser<br />

nærmere på de nyheder der præsenteres og de tendenser<br />

i produktudviklingen som udstillingen afspejler.<br />

Det kan man læse om i næste nummer af <strong>Grønt</strong><br />

<strong>Miljø</strong> der udkommer i september.<br />

Redaktionen<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 83


John Deere’s greenklippere 2500B og 2500E Hybrid. Importøren Nellemann Agro fremhæver at klipperne er<br />

meget skånsomme og præsterer det laveste jordtryk som findes på markedet. Det opnås bl.a. ved at bruge<br />

højstyrkestål og lavprofildæk. Med hybridmodellen kan man reducere lydniveau og brændstofforbruget.<br />

PRODUKTREVY 28: SPECIALREDSKABER TIL GREENS<br />

En ekstrem anlægstypes særlige krav<br />

Golfgreens er en af de mest<br />

specielle anlægstyper der<br />

findes til planter. Den uhørt intensive<br />

pleje kræver også specielt<br />

og småt grej. Det har vi<br />

talt med Lars Rævsager om.<br />

Han er produktchef i Prodana<br />

A/S der er af de danske importører<br />

inden for området.<br />

Hvorfor skal man have specialredskaber<br />

til greens? Kan man<br />

ikke bare bruge dem man har<br />

til de øvrige sportsplæner?<br />

„Det kan man ikke fordi en<br />

green er en meget speciel<br />

plæne. Den har et kunstigt opbygget<br />

vækstlag hvor fokus er<br />

at lede vandet hurtigt og effektivt<br />

væk fra spilleoverfladen<br />

samtidig med at man skal opretholde<br />

en overflade hvor<br />

græsset kan trives, og bolden<br />

springer og ruller rigtigt selv<br />

om græsset belastes meget og<br />

klippes unaturligt tæt.“<br />

„Vækstforholdene er ikke<br />

optimale for græsset hvorfor<br />

plejen skal være det. Her indgår<br />

specielle maskiner der er<br />

mindre og lettere. Alle greenkeperere<br />

er meget opmærksomme<br />

på at trykket på jorden<br />

skal holdes på et absolut minimum.<br />

Man ser også redskaber<br />

som man går bag ved, noget<br />

man aldrig ser på boldbaner.<br />

Maskinerne er også mere præcise<br />

og bruges med kortere<br />

mellemrum. Man klipper ikke<br />

én, men 3-4 gange om ugen.<br />

Og man gøder meget jævnligt<br />

84<br />

og i præcise doser. Det hænger<br />

også sammen med at jorden<br />

holder dårligt på næringsstofferne,<br />

og man vander meget.“<br />

Et par eksempler på hvordan<br />

maskiner adskiller sig fra almindelige<br />

græsplejemaskiner?<br />

„Tag f.eks. vertikalskærere.<br />

På fairway og fodboldbaner<br />

bruger man dem måske to<br />

gange om året med knive der<br />

er 2-3 mm brede og går 0,5-1,5<br />

cm ned. En ret grov behandling.<br />

På greens vertikalskærer<br />

man måske hver tredje uge, og<br />

knivene er højst en millimeter<br />

bred og rører kun lige overfladen.<br />

Dybdeluftere er mindre<br />

med omkring en meters arbejdsbredde<br />

og de går ikke lige<br />

så dybt i jorden, 10-15 cm.<br />

Græsklipperne er cylinderklippere,<br />

det er et must, og de har<br />

flere blade pr. cylinder end ellers<br />

og laver et finere klip.<br />

Greenklippere kalder man<br />

dem også. Det er normalt trehjulsklippere<br />

som dem man ellers<br />

kender, bare små. Der er<br />

også specielle maskiner til at<br />

slice, topdresse og efterså. Og i<br />

alle tilfælde er maskinerne små<br />

og lette for at undgå at trykke<br />

jorden.“<br />

Er maskiner man kun bruger<br />

på green, ikke ude i fairway?<br />

„Langt de fleste bruges kun<br />

på greens. Uden for greenen<br />

er de alt for uøkonomiske i<br />

brug. Desuden er specialredskaberne<br />

tit udformet som en<br />

særlig kassette der sættes op i<br />

greenklipperen i stedet for<br />

cylinderklipperen. Redskaberne<br />

fås som egentlige udstyrssæt.<br />

Der er også nogle maskiner<br />

som i deres princip stort set<br />

kun kendes fra greens. F.eks.<br />

overfladeluftere der laver huller<br />

i jorden - uden det bræk<br />

som dybdelufterne kræver.<br />

Formålet er at forbedre vandafledningen.<br />

Der findes også<br />

en Poa Buster der retter enårig<br />

rapgræs op så det lettere kan<br />

klippes. Og særlige koste til at<br />

fordele topdressing. Desuden<br />

har alle maskiner et tromleaggregat<br />

der udjævner ormeskud<br />

og den slags. Der er eks-<br />

treme krav til jævnhed, ellers<br />

kan man ikke klippe så tæt.“<br />

Det lyder som en særdeles dyr<br />

pleje, med specialredskaber og<br />

mange arbejdsgange med<br />

småt grej, ikke?<br />

„Ja, omregnet til areal er det<br />

meget dyrere at holde green<br />

end fairway. Man har i gennemsnit<br />

måske 1 ha green og<br />

20 ha fairway og rough på en<br />

golfbane og bruger måske<br />

samme beløb begge steder.<br />

Men det er også især på greenen<br />

at golfbanen bliver målt<br />

og vejet. Begge steder er det<br />

græsklipningen der er den helt<br />

store udgift.“<br />

Hvilke krav stiller man til den<br />

traktor der kører på greenen?<br />

„Kontakttrykket skal være<br />

lavt, så normalt er det højst en<br />

traktor på 40-50 hk og med<br />

den rigtige dækmontering -<br />

vel vidende at dækmonteringen<br />

ikke gør noget ved akseltrykket<br />

og komprimeringen<br />

længere nede. Dybdeluftningen<br />

udføres i kun 10-15 cm<br />

dybde og er beregnet på den<br />

komprimering som golfspillerne<br />

laver i overfladen.“<br />

Alle disse specialmaskiner er<br />

temmelig nye, ikke?<br />

„Historisk set blev greens<br />

passet håndredskaber, men efterhånden<br />

blev arbejdet motoriseret<br />

og efterhånden også<br />

selvkørende. Ellers ville man ikke<br />

kunne passe en green i dag.<br />

Maskiniseringen blev introduceret<br />

i 50’erne og var almindelig<br />

i 70’erne, men det er først i<br />

de sidste ti år at vi har fået de<br />

mange baner og dermed den<br />

store afsætning af specialgrej.“<br />

Vredos nye skivesåmaskine sår<br />

frøet i rækker med 3,5 cm<br />

mellemrum og lægger det tilpas<br />

ned i jorden.<br />

GRØNT MILJØ 6/2009


Hvor ligger maskinudviklingen<br />

især lige i øjeblikket?<br />

„Fokus er at lave maskiner<br />

der gør arbejdet lettere for<br />

greenkeeperen og nedsætter<br />

ukrudtets tryk. Det er Poa Buster<br />

et eksempel på. Der er også<br />

fokus på maskiner der er<br />

med til at optimere udnyttelsen<br />

af kvælstof og vand, det vil<br />

sige skabe et godt luftskifte,<br />

god vandgennemgang og gøre<br />

jorden i stand til at holde<br />

bedre på vand og næringstoffer.<br />

Det er overfladeluftere et<br />

eksempel på. Men samtidig<br />

skal man være opmærksom på<br />

at boldene reagerer korrekt<br />

ved boldnedslag, og at green<br />

har den rigtige hastighed. Vi<br />

har tit hørt at det kan forandre<br />

sig når man indfører nye maskiner.“<br />

Hvilken betydning har det at<br />

man forsøger at holde også<br />

greens uden pesticider?<br />

„Det har mere betydning for<br />

hvilken type græs man bruger.<br />

Man er tvunget til at bruge andre<br />

græsarter. Men med de<br />

rigtige maskiner kan man også<br />

stresse ukrudtet og reducere<br />

behovet for pesticider. Jeg vil<br />

dog sige at greenen er så spe-<br />

DER ER LYS FOR ENDEN<br />

AF TUNNELLEN...<br />

Silkeborgvej 138, 8700 Horsens<br />

Industrivej 7, 5492 Vissenbjerg<br />

Tlf. 76 61 83 00. www.maskinhuset.dk<br />

cielt et vækstmedie at det er<br />

uhyre svært helt at undgå pesticider.<br />

Alene det at man har<br />

en klippehøjde på ned til 1½<br />

mm for visse arter og det utroligt<br />

hårde slid.“<br />

Er der fokus på miljø, f.eks.<br />

brændelsøkonomi og CO 2?<br />

„Nej, det tvivler jeg på har<br />

den store betydning. Kommunerne<br />

skal lave CO 2-regnskaber,<br />

og det krav kommer nok<br />

også til golfbanerne, men indtil<br />

videre er det ikke noget<br />

man har overskud til at kigge<br />

nærmere på.“<br />

Hvor stort er det danske marked<br />

for specialgrej til greens?<br />

„Der er en håndfuld der<br />

agerer på det danske marked.<br />

Hertil hører dem der forhandler<br />

de store græsklippermærker<br />

som Jacobsen, Toro og<br />

John Deere. De laver også specialudstyr<br />

til greens. Så er der<br />

os og nogle andre der forhandler<br />

andre mærker uden at<br />

være bundet til ét. Vi importerer<br />

f.eks. Greenteks udstyr af<br />

bl.a. overfladeluftere, dybdelufter<br />

og vertikalskærere samt<br />

klippere fra Wiedenmann.“<br />

Har I en nyhed med på Have &<br />

Landskab?<br />

På greens bruges små, lette redskaber, selv redskaber man går bag ved<br />

som denne Toro Flex 21 Greensmaster. Knivcylindrene følger nøje greenens<br />

konturer, og klipperen kører lige ud selv om underlaget bugter sig.<br />

„Vi er blevet forhandler af<br />

Vredo-såmaskiner og har en ny<br />

skivesåmaskine med. Den sår<br />

frøet i rækker med 3,5 cm mellemrum<br />

og lægger det tilpas<br />

ned i jorden så den rette fugtighed<br />

og temperatur opnåes.<br />

Vi viser også en ny lille topdresser<br />

fra Earth & Turf. Den er<br />

beregnet til haver, men jeg<br />

tror også den kan være interessant<br />

på greens.“ sh<br />

DE UDSTILLER SPECIALGREJ TIL<br />

GREENS PÅ HAVE & LANDSKAB 09<br />

H.C. Petersen Danmark A/S, stand 160<br />

Prodana A/S, stand 122<br />

Lyngfeldt, stand 222<br />

Nellemann Agro A/S, stand 170<br />

SC Svend Carlsen, stand 161<br />

Svenningsens Maskinforr., stand 180<br />

Maskinhuset A/S<br />

Entreprenørmaskiner<br />

GRØNT MILJØ 6/2009 85


PRODUKTREVY 29: LEGEREDSKABER<br />

Danmark på toppen af naturlegepladsen<br />

Nu om dage er legepladsen<br />

et sted hvor børnene skal<br />

både lege og lære. Men er der<br />

overhovedet plads til legepladser<br />

i en tid hvor man kunne<br />

mistænke børnene for ikke at<br />

finde op og ned på en gynge<br />

uden deres internetopkobling?<br />

Vi har talt med Thomas Bentsen<br />

der er formand for Producenter,<br />

Importører samt forhandlere<br />

af Legeredskaber i<br />

Danmark og administrerende<br />

direktør i Kompan Norden.<br />

Er fri sms, trådløst internet og<br />

iPhones ved at skubbe gyngen<br />

og karrusellen af vippen?<br />

”Det synes jeg ikke er ved at<br />

ske, og jeg tror heller ikke at<br />

gynger, vipper og alle de klassiske<br />

legepladsredskaber går af<br />

mode. De tillader børnene at<br />

gå på opdagelse med både<br />

krop og fantasi, men der kommer<br />

nok til at ske mere med<br />

selve udformningen selv om<br />

funktionen forbliver den samme.<br />

Når det er sagt, er der in-<br />

Skandinavien er på forkant med udviklingen inden for legepladsredskaber,<br />

også når det gælder elektronik. Men dette billede fra<br />

hoppepuderne i Showa Kinen Park i Tachikawa i Japan viser med al<br />

tydelighed at godt gammeldags hopperi endnu ikke er gået af<br />

mode. Foto: Landskabsarkitekt Bettina Lamm.<br />

86<br />

gen tvivl om at vi kommer til<br />

at se langt mere elektronik i<br />

legeredskaberne. Der vil komme<br />

en større og større interface<br />

mellem mobiltelefon,<br />

computer, internet og legeredskaberne.<br />

F.eks. ved at man<br />

‘hooker’ sig med på en leg i et<br />

legeredskab sammen med sine<br />