6 - Grønt Miljø

Have & Landskab 09 TEMA 

5 Produktrevy 

43 Guide 

GRØNT MILJØ 6/2009 1 

6 AUGUST 

2009 

Grønt Miljø

2 

Have & Landskab Stand 25 

Nørrebroparken, København 

Inspirerende udemiljøer 

anlægges og vedligeholdes 

Torve & Veje 

Skolegårde & Sportsanlæg 

Boligområder 

Firmadomiciler 

Slotsparker 

Med base på Midtsjælland er vores 

150 engagerede medarbejdere klar til 

at rykke ud og gøre dine omgivelser 

grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk 

OK grøn anlæg as 

Tlf.: 57 53 75 09 

www.ok-as.dk 


KORTEGAARD.DK 

Danske træer 

til 

danske anlæg 

Vi gør Danmark 

grønnere 

P. Kortegaards 

Planteskole 

5550 Langeskov 

www.kortegaard.dk 

65 97 26 56 

kontakt@skag.dk 

www.skag.dk 

Have & Landskab 

Stand 281 

„Vi vil være 

Danmarks bedste 

anlægsgartnerfirma. 

Prøv at teste os!“ 

Medarbejderne i Lars Aarup A/S 

Anlægsgartnermester 

Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve 

Tlf. 59 65 66 39 

E-mail: info@lars-aarup.dk. 

homepage: www.lars-aarup.dk 

Fra villahaver til slotsparker. 

Fra planlægning til sidste sten. 

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere. 

58 16 47 00 

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør 

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke 

ODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ 

KALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg 

GRØNT MILJØ 6/2009

RUL DIN 

GRÆSPLÆNE UD 

ÅRET RUNDT 

SMÅ RULLER: 

40 x 250 x 1,5 cm 

= 1m 2 pr. rulle 

STORE RULLER: 

Bredde 50-81 cm. 

Længde op til 35 meter. 

Dansk 

Produceret 

1-24 m2 ..................................................... kr. 30,- 

25-99 m2 .................................................. kr. 25,- 

100-299 m2 ........................................... kr. 18,- 

300-999 m2 ........................................... kr. 15,- 

1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,- 

Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,- 

Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,- 

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m 

............... kr. 30,- 

2 excl. moms & transport: 

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk 


KOMMENTAR 

SLANK OG TJEKKET 

For niende gang og for sjette gang på fagskolen Selandia i 

Slagelse står fagudstillingen Have & Landskab for døren. 

Den debuterede i 1992 med nye friske idéer om en arbejdende 

udstilling i fri luft, mere i slægt med tidens uprætentiøse 

maskindemonstrationer end 80’ernes typiske haludstillinger 

med skinnende maskiner. Udstillingen blev tilmed 

holdt i de faglige organisationers eget regi omkring det nu 

nedlagte Have & Landskabsrådet. Det forklarer udstillingens 

navn hvor ‘park’ ellers er mere relevant end ‘have’. 

Formen er i store træk bevaret selv om der nu er næsten tre 

gange så mange udstillere og over tre gange så mange gæster. 

De første års idealisme og begejstring over at løfte i flok 

er dog afløst af en mere rå professionalisme. Entréen er faldet 

bort. Fagets blade annoncerer ikke mere gratis. Udstillingen 

kommer ikke mere rundt i landet. Og der er kun 

kommercielle stande, ikke indslag som DM i anlægsgartneri. 

Udstillingen er heller ikke så arbejdende så det gør noget. 

De fleste nøjes med at se og snakke. Maskinerne ses an, prøves 

ikke. Med større budgetter og overskud er udstillingen 

også reorganiseret. Kun fagets største organisationer står 

bag. Men stadig uden det ellers normale messefirma til at 

arrangere. Det har ikke svækket stabiliteten. 

Udstillingen er stor og har gode fysiske rammer. Planteskolerne 

er blevet mere aktive og har sikret udstillingen en 

større faglig balance selv om maskinerne fortsat er udstillingens 

økonomiske centrum. Men det er en rå udstilling uden 

ikke-kommercielle stande, konferencer og anden garniture. 

Udstillingen står og falder med at de almindelige stande i 

sig selv tilbyder indhold, variation og engagerede og vidende 

udstillere. Og det gjorde de sidste gang. Og forrige 

gang. Konceptet er nok blevet slankt, men meget tjekket. 

Udstillingens katalog ligger som altid hos Grønt Miljø. Derfor 

er dette nummer et udstillingsnummer. Inderst 16 siders 

guide med stande, registre og kort til selve besøget. Uden 

om 80 siders produktrevy til orientering før og efter besøget. 

Både guide og blad ligger fremme på udstillingen som 

Grønt Miljø dækker med omhu. Men besøg selv udstillingen. 

Udnyt muligheden for at træffes, og få detaljeret faglig 

information. Den fås ikke bedre. 

FORSIDEN 

Solen skinner på fagudstillingen Have & Landskab i 2005. 

Næste gang i 2007 brillerede vejrguderne nemlig kun med 

gråvejr og regn. Begge gange var stedet erhvervsskolen 

Selandia CEU i Slagelse. Arealet lægger fra den 26. til den 

28. august for sjette gang græs og grus til Have & Landskab, 

denne gang med rekordmange udstillere, omkring 240. Krisen 

har aldrig rigtigt har ramt det grønne område. Sidste 

gang var der næsten 10.000 gæster. 

GRØNT MILJØ 

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C 

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk. 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 2065 1507. 

Lars Lindegaard Thorsen, (sign. lt). lt@dag.dk. Tlf. 2065 4507. 

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797. 

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. 

Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere. 

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200. 

Distribueret: 1.7.07-30.6.08: 4.321 jf. Fagpressens Medie Kontrol. 

Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. 

Medlem af Danske Specialmedier. 27. årgang. ISSN 0108-4755. 

GRØNT MILJØ 6/2009 3

4 

Maksimal kraft 

– unikke fordele 

Husqvarna 355Rx er vores stærkeste rydder, og den er alligevel 

utrolig let at arbejde med pga. dens lave vægt og mange 

ergonomiske detaljer. Den har tilmed de laveste vibrationer 

i sin klasse, hvilket er godt nyt ikke bare for brugeren, 

men også for motorens ydeevne og holdbarhed. 

X-Torq-teknologi giver ekstra motorkraft og reducerer 

benzinforbruget med op til 20%, mens udstødningsgasserne 

reduceres med op til 60%. Husqvarna 355Rx 

– en utroligt let og effektiv rydder. 

Få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 45 87 79 79 eller www.husqvarna.dk. 

www.husqvarna.dk 

© 2009 Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna and other product and feature marks are trademarks of Husqvarna AB (publ). 

HUSQVARNA 355Rx 

53,3 cm³, 3.8 hk, 9.1 kg 

Pris excl. moms 7. 596,- 


GRÆSKLIPPERE side 6 

BÆNKE side 10 

STAUDER side 10 

FLISHUGGERE side 14 

ASFALT side 16 

GØDNING side 18 

AFFALDSKURVE side 18 

UDLEJNING 22 

TRAKTORER side 24 

HEGNSKLIPPERE side 26 

ALLÉTRÆER side 28 

MOTORSAVE side 30 

BETONVARER side 32 

LYSKILDER side 36 

PRODUKTREVY 

INTRO TIL HAVE & LANDSKAB 09 

ARBEJDSTØJ 38 

KOMPRIMERING 40 

TERMISK UDSTYR 60 

SPRINGVAND 62 

LANDSKABSPLANTER 64 

STUBFRÆSERE 66 

NATURSTEN 68 

Fagfolk fortæller om nogle af fagets produkter. 

Marked, historie, tendenser, nyheder, teknik. 

UDDANNELSER 70 

GRAVE-LÆSSEGREJ 74 

SOMMERBLOMSTER 76 

PRYDBUSKE 78 

CYKELSTATIVER 80 

BILER 82 

UDSTYR TIL GREENS 84 

Brug produktrevyen til at orientere dig før udstillingen. Eller efter. 

Brug guiden når du går rundt på udstillingen. Det er de midterste 16 sider. 

Både produktrevyen og guiden ligger fremme som særtryk ved Have & Landskabs indgange. 

LEGEREDSKABER 86 

BUSKRYDDERE 88 

GRÆSFRØ 90 

GRUS OG STEN 92 

PLÆNEMASKINER 94 

FORMANDSSAMTALE 96 

TRAILERE 98 

Se guiden for 

Have & Landskab 09 

på de midterste 

16 sider! 


PRODUKTREVY 1: GRÆSKLIPPERE 

De store plæners herrer 

Græsklipning er formentlig 

den største enkeltopgave i 

hele den grønne sektor. Både i 

haver, parker, på fodboldbaner 

og golfbaner. Det afspejles 

i maskininvesteringen og i et 

stort og nuanceret udbud af 

græsklippere. Vi har talt med 

salgskonsulent gennem 33 år 

Ole Knuth fra Svenningsens 

Maskinforretning der bl.a. importerer 

de velkendte mærker 

Ransomes og Jacobsen. 

Vi skal have et overblik over 

klippeprincipperne. 

„Cylinderklipperen klipper 

stråene over i et rigtigt klip. 

Knive og modstål laver et rent 

snit. Rotorklipperen slår stråene 

over med sine rotorer, og 

slagleklipperen slår dem over 

med sine slagler. Det rene snit 

nedsætter både udtørringen 

og risikoen for sygdomme. 

Desuden er plænen stadig 

grøn efter en klipning. Når 

man bruger rotor- eller slagleklipper, 

kan der komme et gulligt 

skær over plænen fordi 

stråene får en brun rand hvor 

de er revet over.“ 

Og leen og fingerklipperen 

hører kun hjemme på musset? 

„Til plæner bruges de i hvert 

fald ikke mere. Mig bekendt 

bruges fingerklipperen kun til 

at klippe siv.“ 

Og hvornår bør man så vælge 

hvilket princip? 

„Cylinderklipperen er beregnet 

til alle steder hvor man stil- 

6 

ler høje krav til græssets kvalitet. 

Golfgreens og stadionanlæg 

giver sig selv, men cylinderklipperen 

er også god på 

fairways, træningsbaner, i parker 

og haver hvor klippehøjden 

ikke er over 15 cm. Man 

vælger rotor- eller slagleklipperen 

når græsset er højere eller 

hvis man springer over. Rotorklipperen 

tager op til cirka 

40 cm, og slagleklipperen op 

til halvanden meter, men de er 

ikke hurtigere eller billigere i 

drift end cylinderklipperen.“ 

Cylinderklipperen forudsætter 

altså regelmæssig klipning? 

„Hvis der går mere end en 

uges tid mellem klipningerne 

man kan få de tørre frøstande 

med mere som cylinderklipperen 

måske ikke helt kan tage. 

Det sker ikke hvis man klipper 

1-2 gange om ugen.“ 

Slagleklipperen er landbrugets 

grønthøster der er kørt ind i 

byen. Klipper den pænt nok? 

“Slagleklipperen leverer 

med sine mange fine slagler 

faktisk et udmærket resultat, 

jeg vil sige bedre end rotorklipperen, 

men den er også 

større og tungere end rotorklipperen. 

Vi har prøvet at lancere 

en mindre slagleklipper, 

men uden succes.“ 

Græsafklippet varierer også efter 

klippertypen, ikke? 

„Cylinderklipperen klipper 

korte stykker strå af, og klipper 

man tit nok, falder de 

usynligt ned i græsset. Rotor- 

Grasshopper importeret af H.A. Fog A/S var først med zeroturn. Den har 

de store hjul foran. De senere tilkomne mærker har dem bagerst. 

Rotorklipper, her Toro 5910-D Groundsmaster med 99 hk og 490 cm 

arbejdsbredde. Importør er SC Svend Carlsen A/S. 

klipperen lægger græsset i 

klumper, enten til siden eller 

bagud. Lægges det bagud fordeles 

det bedst, og man undgår 

at afklip og sten f.eks. blæses 

ud på vejre og stier. Slagleklipperen 

pulveriserer græsset 

fuldstændigt.“ 

Hvad opnår man når rotorklipperen 

er forsynet med ‘bioklip’ 

eller ‘mulching’? 

„Så er der under rotorskjoldet 

en ring eller plade der skaber 

et vacuum der holder afklippet 

tilbage så det findeles 

mere, men det betyder også at 

maskinen dør når man klipper 

i højt græs. Pladen eller ringen 

kan afmonteres, og det gør 

man også tit i kommunerne.“ 

Er opsamling af afklippet noget 

man give sig i lag med? 

„Ikke på plæner. Der er det 

bedre og billigere at klippe så 

tit at det ikke er nødvendigt at 

opsamle afklippet. Så slipper 

man for at køre frem og tilbage 

med afklippet, man slipper 

for stinkende bunker af afklip 

og kan tilmed udnytte den 

næring der er i afklippet. Kun 

når græsset er højt, og man 

bruger slagler kan det svare 

sig, bl.a. fordi det pulveriserede 

græs fylder mindre.“ 

Vil du give et rids af den historiske 

udvikling? 

„Den allerførste græsklipper 

var en cylinderklipper der oprindeligt 

var udviklet til at klippe 

luven på gulvtæpper. I 1868 

viste Ransomes den første 

græsklipper som man kunne 

gå med. Den første hestetrukne 

cylinderklipper kom i 1901, 

og frem til 1960’erne var det 

almindeligt at klippe store anlæg 

med koblede led bag en 

hest eller traktor. Den første 

første selvkørende plæneklipper 

til at sidde på kom allerede 

i 1907, men blev først udbredt 

meget senere. De små motoriserede 

håndskubne klippere 

dukkede op i 50’erne. Fra omkring 

1970 begynder vi så at se 

de moderne typer med selvkørende 

3-ledsklippere og traktortrukne 

3- og 5-ledsklippere. 

Fra midt i 70’erne kom de også 

som rotorklippere. Slagleklipperne 

dukkede op på plænerne 

fra midt i 80’erne.“ 

Hvilke maskinstørrelser og ty- 

Hybrid-cylinderklipperen Jacobsen Eclipse 322 er på vej til Danmark 

Billedet er taget ved en produkttest i Spanien her i sommer. 



5-leds cylinderklipper, her John Deeres Fairwayklipper 8700 der importeres af Nellemann Agro. 

per er der på markedet? Lad os 

se bort fra håndmodellerne. 

„Vores mest populære selvkørende 

cylinderklipper er 

Ransomes Commander med 

fem led og 350 cm klippebredde. 

Ellers fås den type med tre 

led og 200 cm klippebredde. 

De selvkørende rotorklippere 

kan have klippebredder fra 

120 cm og op til 4 meter. De 

små af dem, typisk op til 160 

cm, er blevet baghjulsstyrede 

zero-turn-klippere. De er meget 

manøvredygtige, kan komme 

rundt alle vegne og efterlader 

meget lidt afpudsning, 

også fordi de kan klippe under 

fodhegn og buske. Så kan man 

jo få klippeaggregater i bredder 

fra 160 til 350 cm til montering 

på traktorer, små som 

store. Man kan se at vejrabatter 

både bliver slået både med 

havetraktor og en stor landbrugstraktor. 

Folk vil det meget 

forskelligt. Derimod er det 

8 

blevet sjældent at vi sælger 

klippere til tohjulstraktorer.“ 

Og prisniveauet? 

„De selvkørende 3- og 5ledsklippere 

ligger på 200.000 

til 500.000 kr. Zeroturn-klipperne 

ligger på 60- til 130.000 

kr. og aggregaterne fra 45- til 

270.000 kr.“ 

Kan de selvkørende klippere 

også bruges til andre redskaber 

som en redskabsbærer? 

„Normalt ikke. Vi har dog en 

enkelt model der også kan 

monteres med flere slags klippere, 

kost, skraber med mere.“ 

Hvilken rolle spiller klipningen 

når man ikke må bekæmpe 

ukrudt med pesticider? 

„Jo oftere man klipper, desto 

mere stresses ukrudtet. Men 

klipningen fjerner ikke alt, heller 

ikke selv om man før klipningen 

bruger strigle så ukrudtet 

rejses mere op og derfor 

klippes mere i stykker.“ 

Spiller jordkomprimering no- 

Redskabsbærer - her Holder 4.80-H - med en 7-leds Ransomes/GMR 

Cylinderklipper med en klippebredde på hele 4,65 meter. 

gen rolle set i forhold til græsklipning? 

„Alle maskinerne er lavet så 

de har et meget lavt marktryk. 

Dækket og dæktrykket skal 

være det helt rigtige. Når det 

alligevel er nødvendigt at dybdelufte 

jorden, er det på 

grund af brugen. Fodboldstøvler 

med deres knopper er slemme 

til at komprimere jorden.“ 

Hvad er tendensen inden for 

maskinudviklingen af græsklippere? 

„Der er generelt ikke det 

helt store, men jeg vil dog sige 

at den første hybridmaskine er 

på vej. Det er en basismaskine 

med dieselmotor og en generator 

der lader et batteri op. 

Man kan køre ud til golfbanen 

med dieselmotoren, slukke 

den, og klippe græs hele dagen 

med elmotoren. Der er ingen 

hydraulik, alt er elektrisk 

drevet. Fordelen er ikke bare 

at man slipper for støj og os på 

banen, man slipper også for 

oliespild og får meget lavere 

driftsomkostninger når man 

ser det over ti år.“ 

Og ikke noget med at rotor eller 

cylinder får overtaget eller 

der opstår helt nye klippeprincipper? 

„Det tror jeg ikke. I de godt 

30 år jeg har fulgt området har 

tendenserne skiftet lidt, f.eks. 

med om man hellere ville have 

rotorklippere end cylinderklippere, 

men generelt har der ikke 

været de store udsving. Vi 

har f.eks. i mange år solgt omkring 

20 store cylinderklippere 

om året. Jeg tror ikke på at det 

ændrer sig ret meget.“ 

Hvordan har de selvkørende 

maskiner udviklet sig arbejdsmiljømæssigt? 

„De er udviklet så de er beregnet 

til at man sidder i dem 

6-7 timer om dagen. Det opnår 

man f.eks. med luftaffjedrede 

sæder, kabiner med klimastyring 

og et let overtryk så støv 

og pollen holdes ude.“ 

Hvordan ser det danske marked 

ud når vi taler om professionel 

størrelse og kvalitet, og 

ikke håndskubne modeller? 

„Inden for de selvkørende 

klippere er der nogle store 

klassiske mærker, Ransomes 

fra England, Jacobsen og Toro 

fra USA. Så er der John Deere 

der har været 10-12 år på markedet. 

Jacobsen har navn efter 

en dansk indvandrer som allerede 

lavede græsklippere før 

han for 85 år siden tog til USA. 

Der er flere producenter af 

klippeaggregater, f.eks. danske 

GMR som kan bruges til 

alle mulige traktorer.“ 

Hvad er den største nyhed 

branchen kan vise på næste 

Have & Landskab? 

„Vi håber at vise en ny hybridklipper 

som Jacobsen har 

testet gennem fem år. Vi kan i 

alle tilfælde vise en ny robust 

og stærk treledscylinderklipper 

Jacobsen E311 og en ny Kubota 

zeroturn-klipper.“ sh 

DE UDSTILLER GRÆSKLIPPERE PÅ 

HAVE & LANDSKAB 

AGCO Danmark A/S, stand 142 

ATCO Danmark, stand 197 

Arctic Machine DK, stand 120 

Brdr. Holst Sørensen A/S, stand 139 

Chrois ApS, stand 128 

Epoke A/S, 173 

F.M. Maskiner ApS, stand 163 

GGP/Belos, stand 164 

GMR Maskiner A/S, stand 187 

Hako Danmark A/S, stand 188 

Hans Møller Vej- & Park A/S, stand 140 

Hansen & Kiilsholm A/S, stand 117 

H.C. Petersen Danmark A/S, stand 160 

Henrik A. Fog A/S, stand 159 

H.G. Enemark A/S, stand 172 

Husqvarna Skov & Have A/S, stand 92 

Ingvard Madsen, stand 115 

Jonsered A/S, stand 435 

Ketner Outdoor A/S, stand 410 

Kiba Parkmaskiner ApS, stand 231 

Klippo Danmark A/S, stand 90 

Lynex, stand 54 

MaskinhandlerIndkøbsrin., stand 214 

MTD Products Denmark, stand 191 

Nellemann Agro A/S, stand 170 

A/S Niels Larsen, stand 203 

Norcar BSB, stand 123 

Parkland Maskinfabrik A/S, stand 162 

Præstbro Maskiner A/S, stand 208 

SC-Svend Carlsen A/S, stand 161 

Scan-motor A/S, stand 182 

Spearhead A/S, stand 189 

Special Maskiner, stand 183 

Stihl, stand 405 

Svenningsens Maskinforr., stand 180 

Sønderup Maskinhandel, stand 157 

Texas A/S, stand 72 

Tima Products A/S, stand 138. 


De sande mestre indtager 

Have & Landskab! 

Fleksible, økonomiske og helt uden begrænsninger. Det er Belos. Sande mestre med 

uanede anvendelsesmuligheder – uanset årstid! Kom selv og se og hør hvad vores 

maskiner kan gøre for dig og din virksomhed. Du fi nder os naturligvis på årets store 

Have & Landskab messe i Slagelse den 26.-28. august 2009, stand 164. 

Have & Landskab ‘09 

FAGUDSTILLING FOR FAGFOLK I HAVE, PARK OG LANDSKAB 

Slagelse 26. - 28. august 2009 

GRØNT MILJØ 6/2009 www.belos.dk 

9 

Find den nærmeste Belos forhandler på www.belos.dk

Byens siddepladser har ikke længere nødvendigvis kun én funktion. Man kan slænge sig og sidde vendt i alle 

retninger og følge med i byens liv. Foto: ZENZO 

PRODUKTREVY 2: BÆNKE 

Både pusterum og legeredskab 

En bænk er den moderne 

version af en træstub 

hvor den trætte rejsende 

hviler sine mødige ben. Ethvert 

byrum tilbyder i dag sine 

forbipasserende en eller 

anden form for siddemulighed. 

Vi har talt med Philip 

Bertel, indehaver af Zenzo. 

Hvorfor findes der mange 

bænke, men meget få borde 

i det offentlige rum? 

”Ja, det klassiske bordebænkesæt 

eller restepladssættet 

ser vi ikke i det offentlige 

rum. Det har sin årsag 

i at man ikke vil have 

folk til at trække ud med 

grillen, og man vil ikke have 

nogen til at overnatte på 

bordene. Man ser det til 

gengæld i mange gårdhaver, 

i nærheden af boligkomplekser, 

og det er boligselskaber 

selv som laver dem. 

Men fordi man ikke vil have 

folk til at slå sig ned alt for 

længe og svine, er bordene 

ikke efterspurgt i byrum.” 

Hvor skal man bruge en 

bænk uden ryglæn, en plint? 

”Vi ser oftere og oftere 

plinte i det offentlige, yngre 

byrum hvor yngre mennesker 

bruger dem til mere 

end at sidde. Man lægger 

sig, man slænger sig, man 

hopper op på den. Der er 

flere kommuner som har 

nogle unge mennesker som 

hænger ud i et område. Her 

laver kommunen en aktivi- 

10 

tetspark, eller hvad de nu 

kalder det, og deri indgår 

skatingmøbler og mere rå 

ting, så derfor bliver det lidt 

mere legefunktioner ud over 

det at sidde. Det er en trend 

for tiden - at man laver små 

byrum hvor der skal være 

aktiviteter, og her bruger 

man plinte. Landskabsarkitekterne 

kan godt lide at 

møblerne kan bruges til andet 

end blot at sidde. Derfor 

ser vi også en udvikling hvor 

mange gerne vil bruge sten 

eller beton og simpelthen 

sætter en firkantet blok, en 

klump eller en plint eller en 

bænk som du kan bruge til 

andet end at sidde på. Det 

kan du ikke hvis du tager en 

traditionel bænk.“ 

„Den traditionelle bænk 

med ryglæn vil du typisk se i 

en park eller ved et grønt 

areal. Her er det ikke de 

samme gæster der kommer, 

som er på et torv eller et 

byareal hvor man også gerne 

vil have lidt aktivitet. Det 

kommer altså an på byrummet, 

for de lidt pænere steder 

hvor man gerne vil have 

at folk sætter sig ned og 

slapper af, er typisk dér hvor 

man bruge en bænk med 

ryglæn. Det kan være et 

strøg hvor du har shoppingmuligheder, 

og du lige trænger 

til at sidde.” 

Hvordan er udviklingen i 

materialer til bænke? 

”Ud over at der til flere og 

flere projekter bliver anvendt 

f.eks. sten og beton til 

at skabe andre former for 

siddeflader, så er FSC-certificeret 

træ noget der bliver 

mere og mere efterspørgsel 

på. FSC-certificeringen betyder 

jo at du kan spore dit 

træ. Det er et træ som du 

ved hvornår er plantet, og 

det har et internationalt 

nummer så du kan se at det 

ikke er træ som er kløvet i 

en eller anden regnskov på 

ulovlig vis. Der er en klar 

stigning på efterspørgslen af 

den slags bæredygtigt træ.” 

Hvad kan vi forvente os at se 

i fremtiden? 

„Hvis man ser på Nordeuropa 

og i hvert fald i Danmark, 

så har vi enormt mange 

arkitekter som godt kan 

lide nogle rene linjer. Det 

smitter naturligvis af på det 

du ser udenfor i forbindelse 

med bygninger. Det er en 

udvikling som er kommet 

over de seneste 20 år, og generelt 

over hele Europa er 

det moderne udtryk og de 

rene linjer den klart mest 

markante tendens. Udtrykket 

er enkelt uden forstyrrende 

elementer. Den romantiske 

stil synes jeg ikke 

at man ser så meget i de nye 

møbler.Sådan er det med 

den nye generation af designere 

og arkitekter. Det er 

noget vi kommer til at se 

fremover mere og mere.“ 

„Hvis man tager en plint, 

så er den jo mere stringent 

end en traditionel bænk. 

Det tror jeg at der er mange 

arkitekter som godt kan lide, 

det stringente look. Vores 

arkitektur i Danmark er meget 

cube-agtig, og derfor 

vælger arkitekterne også noget 

som ikke forstyrrer billedet. 

Sådan et ryglæn kan 

godt forstyrre billedet, så 

der er valget altså tit rent 

æstetisk og designmæssigt i 

forhold til hvad der passer 

ind i byggeriet. Vi kan altså 

forvente mindre og enklere 

designs. Både af hensyn til 

de flere funktioner som en 

bænk skal opfylde i dag og 

på grund af æstetikken.“ 

Hvad koster en bænk? 

„Der er bænke fra 3.000 

og til 50.000. Det er jo et 

stort spænd, men den typiske 

bænk som en kommune 

køber ligger på 5.000-6.000 

kroner.“ lt 

DE UDSTILLER BÆNKE PÅ 


Flexys ApS, stand 46 

Falco A/S, stand 385 

Jessing ApS, stand 370 

G9 Udventar ApS, stand 372 

Mastellone – Projekt, stand 376 

Out-Sider A/S, stand 375 

Rubæk & Co ApS, stand 460 

Scan Servo ApS, stand 451 

Ulefos NV A/S, stand 355 

Veksø A/S, stand 367 

Vestre A/S, stand 358. 

Den originale københavnerbænk tegnet for over 200 år siden gør stadig 

et solidt indtryk med sine brede planker og sorte støbejern. Foto: G9. 


For fem år siden anlagde Peter terrasse med 

betonliser. Der er sket meget på de fem år. 

Nu ser terrassen sådan ud… 

LÆG EN SMUK NY TERRASSE 

MED SANDSTEN 

RED SANDSTONE 

GREY SANDSTONE 

...og lad naturen levere råmaterialerne. 

En smuk og vedligeholdelsesfri sandstensbelægning 

bliver bare kønnere og kønnere med årene. 

Dine nye LITHOS natursten lægges stabilt i terrasse-fugesand 

fra PROMAQ og overladebehandles med Stoneguard. Så er der 

spærret effektivt for ukrudt og algebegroning – hver eneste 

sandstenslise træder i karakter med sit eget farvespil, sin egen 

personlighed. Sandsten fra LITHOS er den unikke 

og langtidsholdbare løsning til din have. 

Og de tåler både højtryksspuling, 

klor og saltspredning. 

KONTAKT OS FOR VAREPRØVER OG KATALOGER. 

RING 97 11 83 93. 

Have & Landskab stand 352 

WWW.LITHOS.DK 

GRØNT MILJØ 6/2009 

Se vores hjemmeside eller ring 97 11 83 93 for yderligere information om naturstensfliser. Priser fra kr. 499,- pr. m2 

11

Katteurt i følgeskab med blåhat, og med græsser der fremhæver staudernes form og farve. Foto: LL.J. Jensen. 

PRODUKTREVY 3: STAUDER 

Glæden har aldrig været større 

Stauder er indbegrebet af 

blomster. Stauder er dynamiske, 

de forandrer sig året 

rundt og giver til stadighed 

oplevelser. Kombinationsmulighederne 

med andre planter 

er uudtømmelige. Stauder har 

været populære i flere hundrede 

år. Valget af planter har 

ændret sig med tiden, men 

også måden at bruge dem på. 

Mange af de populære stauder 

fra begyndelsen af 1900tallet 

er stadig i handlen. 

Jeg har talt med Anne Stine 

Hansen der i tre år har arbejdet 

på staudeplanteskole i Holland. 

Anne Stine er nu kom- 

12 

met til Danmark og har i fællesskab 

med Finn Bruun netop 

taget hul på første sæson i 

egen staudeplanteskole. Planteskolen 

hedder Anne Stine 

Stauder og ligger i Stenlille 

midt på Sjælland. 

Hvordan ser det ud med hensyn 

til forbruget af stauder, og 

kan du sige noget om staudernes 

betydning i dag? 

„Forbruget er heldigvis stadig 

stigende på trods af kriser 

med mere. Glæden ved og interessen 

for stauder har aldrig 

været større, og interessen går 

ikke kun på selve blomstrin- 

Gyldne farver med solhat og græsser. Foto: LL.J. Jensen. 

gen, men også på andre egenskaber 

ved stauderne f.eks. 

bladformer og løvfarver. Og så 

er der en stigende interesse for 

stauder til bl.a. offentlige anlæg 

og haver og ved kontorbyggerier. 

Det er skønt, og kan 

give de grønne områder helt 

nye dimensioner. Desværre ses 

det ofte at der ikke bliver sat 

ressourcer af til pasningen, 

især i starten, og så gror det til 

i ukrudt. Selv de bedste bunddækkestauder 

er ikke vedligeholdelsesfrie.“ 

Hvorfor tror du at stauderne er 

kommet igen og bliver ved 

med at være populære? 

Geranier i stauderabat. Foto: LL.J. Jensen. 

„I dag skal haverne være 

frodige og farverige, og det 

må godt se naturligt ud. I gamle 

dage kaldte man stauder for 

kone-planter, ikke uden 

grund. Det er stadig kvinderne 

der bestemmer i hjemmet - og 

i haven og kvinderne har fået 

bedre økonomi, og kan selv 

købe. Kvinderne er også blevet 

tydeligere på arbejdsmarkedet 

hvor de også har fået indflydelse 

på friarealerne. Vi kalder 

stadig stauder for dame-planter. 

Nogle enkelte, ofte de lidt 

større planter, som Eupatorium, 

hjørtetrøst og Helenium, 

solbrud kan man dog kalde for 

’mandestauder’. 

Stauder kan købes i forskellige 

kvaliteter og størrelse, f.eks. i 

0,5 og 3 liter potte. Hvilke fordele 

og ulemper er der ved 

det? 

„Der er ingen tvivl om at 

store planter er en bedre vare. 

Rodnettet er større, og selve 

planten er også større, dvs. 

den ser ud af mere ved plantning. 

Desuden har de større 

planter lettere ved at klare sig, 

og komme i gang, men det 

kræver en ekstra ompotning 

og pasning et ekstra år, og det 

koster selvfølgelig penge. De 

private vil ikke betale merudgiften, 

og det er dyrere at 

plante store planter selv om 

der skal bruges færre af dem, 

men mange steder er det ikke 

problemet da det hurtigt er 

sparet på vedligeholdelsen. 

Er der mode i valget af stauder, 

og hvor hurtigt ændrer efterspørgslen 

sig? 

„Der er selvfølgelig mode i 

alt, men det er forbløffende 

hvor mange stauder der har 

holdt i utrolig mange år og 

stadig bruges flittigt. Farverne 

ændrer sig lidt. Lige nu er der 


voksende efterspørgsel efter 

flere farver, 50’erne er inspirationen. 

Den lyserøde, lilla bølge 

fortsætter dog også, den 

kommer vi aldrig af med. Der 

er en tendens til at blande noget 

mere, de store flader er ikke 

så moderne, det må godt se 

naturligt og selvgroet ud, det 

må godt ligne naturen udenfor. 

Måske kommer der en gulorange 

periode, men det går 

langsomt.“ 

„Hosta- og Geranium-feberen 

har nu raset i adskillige år, 

og det bliver den ved med, så 

dem kommer vi ikke udenom. 

Det er utrolig populære planter 

der findes i mange sorter, 

næsten til ethvert bed, og de 

er relativt lette at have med at 

gøre. Da de også muterer relativ 

nemt, og de tilmed er nemme 

at krydse med hinanden, 

kommer der ofte nye sorter i 

sortimentet, hvilket holder interessen 

ved lige. Heuchera, 

alunrod var en døgnflue, men 

interessen for Echinacea og juleroser 

er stabil og let stigende. 

Desuden er der relativ stor 

interesse for planter der danner 

’slør i luften’, f.eks. Knautia 

og Sanguisorba, kvæsurt. Sanguisorba 

er der muligheder i. 

Det er en robust og elegant 

plante. Når den først har etableret 

sig, er der næsten intet 

der kan slå den ud.“ 

Hvordan opformeres stauder i 

et moderne staudegartneri i 

dag? 

„Ved halvfabrikata, de såkaldte 

plugs, hvor man køber 

planterne, meget små og derefter 

selv potter op. På den 

måde kan man på relativ kort 

tid få rigtig mange planter i 

gang, meget hurtigt.“ 

Hvordan ser du på fremtiden 

for staudeplanteskoler i Danmark? 

„Fortrøstningsfuldt, der er et 

stort marked i Danmark. Handelen 

på nettet er voksende, 

det vil der blive endnu mere 

af, men interessen for planteskoler 

med et forholdsvis bredt 

sortiment hvor man kan se 

planterne og vælge dem selv, 

vil stadig være populært. Det 

gælder selvfølgelig primært 

for de private, derfor sælger vi 

selv direkte og satser på det. 

Transport er ved at være en 

væsentlig omkostning som skal 

lægges til prisen. Det vil komme 

de danske staudeplanteskoler 

til hjælp. Hidtil er den 

store konkurrence kommet fra 

Holland, men der vil i de kommende 

år være et øget pres fra 

producenter i bl.a. Polen, og 

det er svært at forudse hvad 

det får af betydning.“ 

Tekst: Lise-Lotte Juul Jensen, landskabsarkitekt 

og havekonsulent. 

For udstillere af stauder på Have & 

Landskab henvises til oversigten over 

planteudstillere på side 53. 

Nogle af planteskolens moderplanter hos Anne Stine Stauder. 


Skivehuggeren (til venstre) har en 

roterende skive med indbyggede 

knive. Tromlehuggeren (til højre) 

har en roterende cylinder med huller 

med knive. 

PRODUKTREVY 4: 

FLISHUGGERE 

Med både 

skive og 

tromle 

Når man skal beskære og 

udtynde bevoksninger, er 

flishuggeren næsten uundværlig. 

De afskårne grene kan flises 

på stedet. Men flisen kan 

også være selve målet når man 

producerer flis til afdækning 

eller til flisfyringsanlæg. Vi har 

talt med Jesper Carsten Nielsen, 

direktør i Nordisk Green- 

Teeth der importerer de amerikanske 

flishuggere fra Bandit 

USA. 

Hvilke typer af flishuggere 

bruger vi i dag? 

„Ser man på selve huggeprincippet 

har vi skivehuggere 

og tromlehuggere. Der er en 

lidt større dominans af skivehuggere, 

men tromlehuggerne 

er ved at blive blive mere populære 

og få en større mar- 

Trailermonteret flishugger NHS 720 IDR4SE med 52 hk. Den tager stammer op til 17,5 cm i diameter. 

14 

kedsdel fordi de producerer 

færre stikkere, det vil sige lange 

uhuggede grenstykker. De 

fleste flishuggere er motordrevne 

med egen motor og 

opbygget på en lille trailer. De 

er indregistreret med nummerplade 

og sættes efter en bil 

som en trailer. Flishuggere kan 

også være pto-drevne og monteret 

på en traktor, men de er 

selvfølgelig ikke lige så mobile. 

Før talte man også om vingebladshuggere 

og skruehuggere. 

Gør man stadig det? 

„Nej, de produceres ikke 

mere.“ 

Hvor længe har vi brugt flishuggere 

i Danmark? 

„Vi har haft dem i cirka 40 

år. I begyndelsen var det mest 

almindeligt med pto-drevne 

modeller. Det er først de sidste 

25 år at mobile flishuggerne er 

blevet rigtigt udbredte.“ 

Fortæl lidt generelt om hvordan 

skive- og tromlehuggeren 

fungerer. 

„Skivehuggere har en tung 

roterende skive med et antal 

knive monteret på siden. 

Tromlehuggere består af en 

roterende cylinder med fordybninger 

hvor der er placeret 

knive. Indføringsvalsene er 

monteret tæt på tromlen så 

der ikke er mulighed for at 

lave stikkere. Desuden sidder 

der fastmonteret små knive 

som skærer de grene der alligevel 

smutter igennem. Tromlehuggeren 

har en mere konstant 

angrebsvinkel på træet 

end skivehuggeren og giver 

derfor en mere ensartet flis.“ 

Så hvornår skal man vælge 

hvilken type flishugger man 

skal investere i? 

„Det kommer an på hvad 

man skal bruge flisen til. Skal 

den bruges til brændsel, er flisens 

ensartethed meget vigtig. 

Så her er tromlehuggeren det 

naturlige valg. Skal man bruge 

flisen til afdækning, er valget 

ikke så vigtigt. Anlægsgartnere 

og mindre træfældere foretrækker 

en 20-15 cm flishugger, 

altså en som kan tage en 

grendiameter på 15-20 cm. 

Men hvis man vil have en flis 

der er god til afdækning, kommer 

det også an på træet. Det 

skal have en vis dimension for 

at få en ensartet flisstørrelse.“ 

Tit har man i haver og parker 

blandet flis med bark og løv. 

Hvilken type er bedst til det? 

„Der er ikke den store forskel, 

men Bandit producerer 

den bedste flishugger på markedet 

som klarer begge dele.“ 

Hvilke størrelser leveres flishuggere 

i, og hvad koster de? 

„Ser man på den gren- eller 

stammediameter som flishuggerne 

kan tage er det lige fra 

10 cm og op til 100 cm. Motorkraften 

er tilsvarende fra omkring 

20 hk til op mod 400 hk. 

Når man ser på flishuggerne 

med egen motor, ligger prisen 

fra 115.000 kr. fra de mindste 

til 650.000 kr. for de største. 

Modellerne beregnet til ptodrift 

er noget billigere.“ 

Er det ikke farligt at føre grenene 

ind i maskinen? 

“Nej, for i dag er sikkerheden 

i top på alle typer flishuggere 

som bliver solgt i Europa 

Der er en fælles lovgivning, 

med strenge regler til producenterne 

vedrørende udforming 

af de forskellige flishuggere 

således at personskade er 

umulig.“ 

Hvordan er det med udkast og 

opsamling? 


Lomas flishuggere er karakteristiske ved at have slagler i stedet for 

knive. Så er de ikke så sårbare over fpr urene materialer. Her Loma K50 

HPF med fødebord hvor bundkæder er med til at trække materialet til 

valserne. Maskinerne fås både til traktor og på trailer med egen motor. 

„Udkastet er normalt omkring 

180 til 200 cm oppe og 

kan svinge 380 grader. Normalt 

kan man bestille den 

længde udkastsrør man ønsker 

at have. Hvis ikke flisen skal 

bruges direkte på stedet, blæser 

de fleste skoventreprenører 

flisen ind i en lukket lastvogn 

eller en container. Til formålet 

findes der dog også en særlig 

Combibox fra Bandit.“ 

Hvilken vej går produktudviklingen 

i øjeblikket? 

„Maskinerne er udviklet så 

de laver en optimal flis til fyring. 

Det danske firma PC Stål 

har f.eks. introduceret et system 

som ser ud til at løse problemet 

med stikkere og samtidig 

fremstiller en meget ensartet 

flis. Ellers er der ikke sket 

den store udvikling de sidste 

mange år, ud over at designet 

bliver mere moderne og strømlignet. 

De bedste maskiner er 

fra USA, og de ligner hinanden 

meget.“ 

Heller ikke når det gælder krav 

til miljø og arbejdsmiljø? 

„Jo, det er klart at maskinerne 

skal opfylde de lovmæssige 

miljøkrav, herunder de krav 

som CE-mærkningen kræver. 

Der skal derfor bl.a. overholdes 

en række krav til støj og sikkerhed. 

Desuden kræves der 

høreværn og sikkerhedsbriller 

når man betjener flishuggeren 

samt passende arbejdsstøj.“ 

Hvem er flishugerleverandørernes 

største kunder? 

„Jeg kan sige hvem der er 

vores største kunder. Det er 

skoventreprenører i alle størrelser 

samt udlejningsfirmaer. 

Derefter kommer kommuner, 

golfbaner og anlægsgartnervirksomheder 

m.m.“ sh 

UDSTILLERE AF FLISHUGGERE 

PÅ HAVE & LANDSKAB 

3Rod ApS Maskiner, 401 

Interforst, stand 430 

Linddana A/S, 427 

Maskinfabrikken Loma ApS, stand 425 

NHS Maskinfabrik A/S, stand 415 

S&H Teknik, stand 431 

Vognmand Kold A/S, stand 424. 

En af de danske producenter er TP maskiner der har introduceret en ny 

model: TP 160 Track på larvefødder og velegnet til bakket terræn. 

Landskab og anlæg 

Miljø og natur 

Gartneri 

Jordbrugsteknolog 

Videreuddannelse på JU Vejlby 

- hvis du vil have det bedste! 

 

Kik ind på JU Vejlby, Tretommervej 31, 

8240 Risskov - en klasse bedre! 

Se mere på www.ju.dk 


16 

Reparationsasfalt til småhuller 

mv.? Er det koldasfalt? 

Jævn, stærk og glat. Ingen fuger. Asfaltens 

fordele er åbenlyse, ikke kun på cykelstier. 

PRODUKTREVY 5: ASFALT 

Jævnt, tæt og fast uden fuger 

I 

vejsektoren er asfalt alt. 

Men også i mindre anlæg i 

parker og boligområder spiller 

den jævne og stærke asfalt en 

stor rolle. Og det handler ikke 

bare om én slags pulverasfalt. 

Mulighederne er mange, oplyser 

afdelingsleder Morten Larsen, 

Pankas A/S, der fremstiller 

og udlægger asfalt - også til 

mindre forhold. 

Hvilken rolle spiller asfalten i 

grønne områder og den slags 

steder landskabsarkitekter og 

anlægsgartnere arbejder? 

„Asfalten er masser af steder. 

På stier og veje, på legepladser 

og boldbaner. Senest 

har vi lagt asfalt på tagterrassen 

på det nye rigsarkiv og på 

stier i Fredensborg Slotspark.“ 

Hvad er dens fordele sammenlignet 

med hvad vi ellers kan 

bruge sådanne steder: brosten, 

belægningssten, fliser og grus? 

„Det er fugefrit, fast, vandtæt 

og helt jævnt. Det er 

egenskaber som alternativerne 

ikke kan tilbyde. Jeg ved godt 

at det er fordele der spiller en 

større rolle på veje, men også 

når man cykler, går, leger og 

spiller bold er asfaltoverfladen 

meget funktionel. Asfalten har 

også den fordel at den er nem 

at reparere. Og når slidlaget 

skal udskiftes, er det nemt at 

lægge et nyt slidlag på. Det er 

i hvert fald nemmere end at 

sætte alle stenene om i en 

overflade af belægningssten.“ 

Hvilke typer og varianter bruges 

i de grønne områder? 

„Vi bruger pulverasfalt og 

overfladebehandling, OB, som 

slidlag og grusasfaltbeton, 

GAB, som bærelag.“ 

„Pulverasfalt er det samme 

som asfaltbeton, bare med en 

blødere bitumen. Det er en ret 

glat og fin asfalt, men det 

kommer an på tilslaget som 

man kan få i forskellige fraktioner, 

op til 4, 6, 8 eller 11 

mm. Jo større fraktion, desto 

større friktion. Farven kan varieres. 

Man kan få en lys asfalt 

med lyst tilslag, f.eks. hvid 

norsk granit. Man kan også 

bruge en syntetisk farveløs bitumen, 

tilsætte farve og supplere 

med et tilslag i samme 

tone. På den måde kan man få 

en rødlig tone eller en tone i 

andre farver som tilslaget kan 

leveres i.“ 

„Overfladebehandling er en 

bitumen der spredes ud og 

overstrøs med et tilslag. Det 

ligner en grusbelægning fordi 

man ikke ser bitumenen. Som 

tilslag kan man vælge næsten 

det man vil, f.eks. gule majs, 

hvide eller sorte sten eller grusgrav 

sten der giver et mere traditionelt 

grusagtigt præg. En 

fraktion på 2-5 mm er almindeligt 

for stier, men kan få 

fraktionen op til 11-16 mm. 

Det giver en meget ru overflade 

der f.eks. kan udnyttes i ‘by- 

porte’ og andre steder hvor 

man vil have et opmærksomhedssignal.“ 

Mønstre lavet af matricer der 

presses ned i den varme asfalt 

har været markedsført ... 

„Ja, man har forsøgt sig med 

prægning med bl.a. armeringsnet, 

men det er ikke slået an, 

og man kan også sige at nogle 

af asfaltens egenskaber går 

tabt på den måde.“ 

Skal bunden altid være grusasfaltbeton? 

„Ja, et bærelag af GAB oven 

på stabilgrus er blevet det helt 

almindelige. Bærelag af beton 

er også gledet ud. Man kan 

godt lave en dobbelt OB på 

grus, men det er kun til ren 

gangtrafik. Skal der f.eks. snerydningsmateriel 

på, må man 

have GAB under.“ 

Gamle metoder som f.eks. makadam 

med toplagsfyldning af 

bitumen er ude af billedet? 

„Ja, det er de. Det er alt for 

arbejdskrævende og dermed 

for dyrt.“ 

Støbeasfalt støbes som beton 

uden komprimering og formes 

derfor frit. Er det udbredt? 

„Nej, det laves ikke meget 

mere. Jeg kender det mest fra 

parkeringsdæk og broer. 

Varmblandet asfaltbeton kan 

også formes til f.eks. buler, 

skråninger og volde selv om 

det skal komprimeres. Egentlige 

skaterramper skal alligevel 

laves i træ.“ 

Hvad er levetiden for en asfaltbelægning? 

„Bærelaget holder i mange 

år, måske 50 år. Slidlaget holder 

mindre, typisk 15 år.“ 

Er koldasfalt et alternativ som 

vi kan udnytte? 

„Det er emulsionsbaseret og 

lægges derfor ud koldt. I Danmark 

er det bare ikke rigtigt 

slået an, nok fordi asfaltværkerne 

ligger så tæt i Danmark 

at man ikke rigtigt sparer noget 

ved at bruge det.“ 

Er støjdæmpende asfalt noget 

vi skal være opmærksom på til 

de mindre anlæg? 

“Nej, støjreducerende slidlag 

har kun berettigelser hvor der 

er trafik med tilstrækkelig høj 

hastighed, og hvor der derfor 

opstår en væsentlig dækstøj. 

Man skal over 50 km/t.“ 

Hvad så med drænasfalt da? 

„Det er asfalt med store huller 

så vandet kan passere ned 

gennem belægningen. Derfor 

bruges drænasfalt som underlag 

for bl.a. kunstgræs, tennisbaner 

og lignende anlæg, men 

vandet skal selvfølgelig kunne 

drænes videre væk.“ 

Asfalt er som et olieprodukt og 

en begrænset ressource en del 

af miljøspørgsmålet. Er asfaltbranchen 

påvirket af det? 

„Nej, det synes jeg ikke. Vi 

er dog begyndt at bruge det vi 

kaldet warmmix i stedet for 

det traditionelle hotmix. Ved 

hjælp af et additiv ændrer vi 

overfladeegenskaberne så asfaltens 

blandingstemperatur 

nedsættes fra 160 grader til 

130 grader. Så sparer man 

energi og giver asfaltarbejderne 

et bedre arbejdsmiljø. Så 

skal det også med at vi bruger 

op til 50% gammel asfalt i ny 

GAB, og at støjreducerende 

slidlag stormer frem.“ 

Hvordan er markedet? 

„Der er en håndfuld store 

firmaer som både producerer 

og udlægger asfalt. Vi er et af 

de mindre. Dertil er der en 

række udlæggerentreprenører. 

Hvis man tager anlægsgartnere 

og andre småentreprenører, 

lægger nogle selv asfalten 

ud, men lige så mange 

får et asfaltfirma til at lave det 

hele. Det er en god idé. Jeg synes 

man skal lave det man er 

god til.“ sh 

DE UDSTILLER ASFALT PÅ 


Dansk Overfladebehandling, stand 36 

Pankas A/S, stand 37 

Wirtgen Denmark, stand 81 


importør: 

BUSKRYDDER 

Start et langt 

venskab 

TIMA PRODUCTS A/S 

Tel. 36 34 25 50 

www.tima.dk 

GENERATOR 

EU 20i F 

230 V – 2,0 kVA – 50 Hz vekselstrøm. 

Handy generator i moderne design. 

EU20 med inverter kan parallelforbindes 

for dobbelt ydelse, er effektivt 

støjdæmpet og vejer kun 21 kg. 

Pris 

kr. 12.975,– 

UMK 435E1 UEET 

Ny 2009-model med fokus på ergonomi og 

lave virbrationer. Kraftig nyudviklet bæresele 

medfølger. Robust og kraftig 4-takt 

trimmer m. dobbelt håndtag. 

Fælles for alle Honda maskiner er flot design 

med høj finish. De starter altid og er meget 

driftsikre. 

Oplev selv Hondas mange kvalitetsprodukter, 

der gør dit arbejde til en ren fornøjelse. 

Besøg os på Have og Landskab messen 

stand 138 den 26.–28. august 2009. 

FRÆSER 

PLÆNEKLIPPER 

FG 110 K1 DET 

Let startende, robust 

og støjsvag fræser til 

urtehaven eller rosenbedet. 

Arbejdsbredde 23 cm. Let at pakke 

sammen og transportere i bilens bagagerum. 

Kampagnepris 

kr. 3.690,– 

Spar 1.000,– 

Pris 

kr. 4.490,– 

HRG 536C SDEA 

Stor betjeningsvenlig selvkørende 

plæneklipper med 1 gear. Klippebredde 

53 cm. og 6 klippehøjder med opsamler, 

bagudkaster og bioklipper. 

Kampagnepris, 

begrænset periode 

kr. 3.690,– 

Spar 1.300,- 


14529 · bureauLIST.dk

Et jordbrug uden gødning 

og jordforbedringsmidler 

eksisterer ikke, og de bruges 

også meget i grønne områder. 

Især på plæner og navnlig til 

sport. Men den store faglige 

opmærksomhed synes de ikke 

at få. Grønt Miljø forsøger at 

gøre afbigt i en samtale med 

Finn L. Juul der er markedschef 

for grønne områder i Garta. 

Hvorfor er gødning noget man 

bare bruger i det grønne, men 

ikke rigtigt taler om? 

„Måske fordi der er mere fokus 

på maskiner. Der er en vis 

tendens til at gødning, det er 

noget man bare skal have, det 

samme hver gang. Det ville da 

være dejligt hvis der var en 

større faglig interesse.“ 

Hvordan skelner man mellem 

gødninger og jordforbedringsmidler? 

Mellem kunstgødning 

og naturgødning? 

„Jeg ser det sådan at gødning 

er noget planterne har 

brug for, mens jordforbedringsmidler 

er noget ekstra. 

Man siger ikke så meget kunstgødning 

mere. Man siger gødning 

som så kan være i forskellige 

former, f.eks. i blandinger 

med både mineralsk gødning 

og organisk gødning.“ 

Hvor bruger man især gødning 

i grønne områder? 

„Først og fremmest plæner, 

og især golfbaner og fodboldbaner 

hvor man også har de 

mest specielle krav. Der er også 

et forbrug i de meget intensivt 

dyrkede plantebede og kummer 

i byen og i haver.“ 

Der er et væld af gødningstyper. 

Hvilke bruges mest i grønne 

områder? 

„En væsentlig skelnen er om 

gødningen er hurtig eller langsom 

opløselig. På sportsbaner 

skal gødningen være hurtigt 

opløselig så den er væk når 

spillerne kommer næste dag. 

Det går de meget op i. En smågranuleret 

gødning opløses 

hurtigt. Til greens er det almindeligt 

med 1-2 mm granulat, 

mens 2-4 mm er fint til fairways. 

Gødningen kan også være 

flydende. Men jo hurtigere 

opløselig gødningen er, desto 

kortere holder den også. Til 

blomsterbede og kummer er 

det almindeligt med mere 

langtidsvirkende gødninger, 

altså med grove granulater.“ 

Og hvad med den mineralske 

sammensætning? 

18 


GØDNINGEN 

Ikke bare 

det samme 

hver gang 

„Ja, udgangspunktet er selvfølgelig 

NPK i indtil flere blandingsforhold 

eller bare en eller 

to af hovednæringsstofferne 

kvælstof, fosfor og kali. Og 

plus eller minus mikronæringsstoffer. 

Det er typisk med en 

kvælstofrig startgødning som 

23-3-7 om foråret. Hen på 

sommeren kan man bruge 14- 

3-18 og om efteråret 6-5-25, 

altså med meget kali så græsset 

vinterhærder bedre.“ 

Hvor meget og hvor tit gøder 

man så? 

„Det er meget, meget forskelligt. 

På golfbaner og fodboldbaner 

kan det være for 

hver fjorten dage, måned eller 

seks uger. I haver og parken er 

det typisk to gange på en sæson. 

Og hvor meget, ja, det 

kommer jo an på jorden og 

gødningstypen. Generelt kan 

man sige at en fodboldbane 

skal have 60-80 kg kvælstof pr. 

hektar om året. Bruger man 

kun NPK 14-3-18, bliver det 

f.eks. til omkring 400 kg pr. 

hektar på en sæson eller cirka 

100 kg pr. udbringning.“ 

Hvordan bør man bruge gødning? 

Skal det altid være efter 

analyse, eller kan man nøjes 

med fornemmeren? 

„Hvor der gødes systematisk, 

især på sportsbaner, bør man 

gøde ud fra analyser og gødningsplan. 

Vi anbefaler at tage 

en del af banen hvert år, f.eks. 

seks af de 18 huller. Så når 

man det hele på tre år. Analysen 

kan være jordbundsanalyser, 

men kan også være bladanalyser. 

De har den fordel at 

man får resultatet hurtigt og 

kan planlægge sin gødskning 

med det samme. Ellers kan det 

være ret upraktisk at man tager 

jordbundsanalysen om efteråret 

og først gøder om foråret. 

Det kan nå at ændre sig 

meget i mellemtiden.“ 

Hvis man skal bruge en sur 

gødning til f.eks. surbundsbede, 

hvad kan man så bruge og 

kan det erstatte spagnum? 

„Så skal man bruge svovlsur 

ammoniak. Den er meget 

brugt i grønne områder, men 

en sur gødning er ikke nok 

hvis det skal være rigtigt. Der 

findes jo også særlige rododendrongødninger. 

Sure.“ 

Hvordan påvirker miljøspørgsmålet, 

herunder udvaskning, 

forbruget af gødning? 

„Det påvirker det lidt, men 

det er ikke det helt store. Man 

mærker at forbrugerne gerne 

vil have forbruget så meget 

ned de kan, men det betyder 

på den anden side ikke at der 

laves flere gødningsanalyser. 

Der er også tendens til at kunderne 

foretrækker mere organisk 

gødning, men jeg vil gerne 

advare om at meget af det 

der er på markedet, ikke er 

godkendt.“ 

Er det bedre for planterne at 

de får organisk gødning fremfor 

ren mineralsk gødning? 

„Det er vist mest et spørgsmål 

om religion.“ 

Sker der en produktudvikling 

inden for gødningsområdet, 

eller er det bare de samme 

grundlæggende næringsstoffer 

vi bruger altid? 

„Der kommer hele tiden noget 

nyt. Meget er naturligvis 

det samme NPK, men i nye 

blandinger, former og størrelser. 

Inden for de organiske 

gødninger er der kommet en 

masse forskelligt. Vi er selv ved 

at lancere champost baseret på 

25% champignonkompost. Det 

kommer fra den norske gødningsproducent 

Yara og har 

været en stor succes i Finland.“ 

I har Arena som mærkevare. Er 

den slags almindeligt? Og 

hvad karakteriserer jeres? 

„Arena er granuleret gødning 

i små kornstørrelser netop 

til sportsplæner og grønne 

områder. Ja, det er almindeligt 

med mærkevarer, også inden 

for gødning. Det er blandt andet 

for at markere at det ikke 

er landbrugsgødning. Landbrugsgødning 

er ret meget billigere, 

men har ikke de egenskaber 

som er væsentlige i 

grønne områder, især den hurtige 

opløselighed.“ 

Har I en særlig nyhed med på 

udstillingen? 

„Ja, vi har faktisk en organisk 

gødning med, Melspring, 

fra en hollandsk producent. 

Det er en smågranuleret gødning 

i udgaver lige fra 25% til 

100% organisk indhold. Gødningen 

kan bruges til fodboldog 

golfbaner, men er generel 

brugbar i grønne områder.“ sh 

DE UDSTILLER GØDNING OG 

JORDFORBEDRINGSMIDLER PÅ 

HAVE & LANDSKAB 09 

Biologisk Kakao-flis, stand 11 

Dansk Hormolinmuld ApS, stand 190 

Dansk Jordforbedring ApS, stand 144 

Garta, stand 26 

Vognmand Kold A/S, stand 424 

Trendbutikken.dk, stand 12 


60 01 35 28 

engcon Nordic ab · Fredensvej 23 

 

5620 Glamsbjerg · Danmark · www.engcon.se 

HR-Design.dk 


PRODUKTREVY 7: AFFALDSBEHOLDERE 

Pizzafjenden 

og 3 kroner per skod 

Vi mennesker sviner en hel 

del når vi bevæger os omkring. 

Men da ingen gider at 

se på affald, er affaldsbeholdere 

en uundgåelig del af byrummets 

inventar. Vi har talt 

med Klaus Tønder Jensen, direktør 

i Inventarrum A/S, som 

leverer inventar til offentlige 

rum i hele Nordeuropa. 

Hvordan ser en affaldsbeholder 

ud i dag? 

”Der er jo et utal af designs 

og udformninger, men generelt 

ser vi flere og flere som bliver 

tømt fra siden i stedet for 

fra toppen. Det giver et bedre 

arbejdsmiljø for dem som skal 

tømme skraldet at de ikke skal 

løfte så højt. Desuden ser vi 

stadig flere affaldsbeholdere i 

rustfrit stål og med blikindsats 

i stedet for plastik. Det har jo 

alle dage været et problem 

med ild i affaldsbeholderne, 

og når de er af plastik så smel- 

20 

ter hele plastikdelen og brænder 

fast i bunden og udvikler 

en masse røg. Hvis indsatsen er 

af blik, er brandrisikoen mindre, 

og hvis skraldet brænder, 

kan man bagefter tage malingen 

af og genbruge den. Overdækninger 

over affaldsbeholderne 

for at holde fuglene 

væk er også mere udbredt.” 

Hvad er affaldsbeholderens 

største udfordring? 

”Det er uden sammenligning 

pizzabakker. Der er blevet 

arbejdet på det i rigtigt 

mange år, og det er jo fordi 

pizzabakken simpelthen sætter 

sig på tværs. Det betyder at 

affaldsbeholderen reelt set er 

fyldt, og så smider folk bare 

skrald ovenpå til det falder af 

eller dropper det ved siden af, 

og når først én har smidt 

skrald, så gør alle det. Derfor 

er pizzabakken den største udfordring. 

Jeg vil ikke citeres for 

at det er et uløseligt problem, 

Pizzabakken er affaldsbeholderens svøbe. I København ser man for tiden 

et nyt forsøg som efter planen både er nem at tømme, vandalsikker, ergonomisk, 

æstetisk og praktisk. 240 liter stor og med mange smarte 

features - så som at hver side af skraldespanden kan skiftes individuelt 

så man nøjes med at skifte dele af skraldespanden. Skraldespanden er 

ved at blive gearet til take-away latte-bægre og engangsflasker. 



for der findes flere modeller 

som er lavet til at tage imod 

pizzabakker. Men det er som 

oftest løsninger med meget 

store affaldskurve, og selv om 

de altså kan tage pizzabakken, 

opstår der en række andre 

Kildesortering er noget vi måske vil se mere til i fremtiden. Denne 

affaldsbeholder har tre indkast til eksempelvis flasker, pap og restaffald. 

Modellen her hedder Delta Round, men fås også i trekantet og firkantet 

med fire indsatse. Den er lavet i rustfrit stål med blikindsatse. Man kan 

få påklistret eller påmalet tekst der fortæller hvad brugerne skal smide i 

hvilket hul. Hver beholder kan cirka rumme 60 liter affald. 

Flere end 

10.000 solgt 

i Tyskland ! 

Multicar Fumo klædt på til vinterdrift. 

problemer. Blandt andet går 

fuglene i når der er et stort 

hul. Desuden bliver den jo 

sværere og sværere at tømme, 

jo større den bliver, og så har 

man også det problem i storbyen 

at folk smider deres dag- 

Multicar Fumo med vandingsanlæg. 

Mød os på Have & Landskab 26-28. august. Stand 188 

renovation deri hvis de ser en 

affaldskurv der er stor nok. Det 

er altså muligt at der er lavet 

løsninger til pizzabakker, men 

jeg mener ikke at der er lavet 

en optimal løsning endnu.” 

Prøv at beskrive den kommende 

udvikling? 

”Det vi formentlig vil se 

fremover, er affaldsbeholdere 

der kan komprimere. Der eksisterer 

allerede systemer til 

komprimering, men i Schweiz 

arbejder man også med store 

tanke under jorden som kan 

tømmes med slamsugerlignende 

maskiner. Det har helt sikkert 

også en fremtid i Danmark, 

for en affaldskurv på 

Strøget i København skal jo 

tømmes ekstremt tit, mange 

gange i døgnet. Dér gør det en 

forskel hvis man kan få en affaldsbeholder 

med ti gange så 

stor volumen. Noget andet er 

at der findes en hel verden inden 

for lys som først nu er på 

vej. F.eks. LED-lys til affaldskurve. 

De kan markeres med 

lys og det samme med askebægere 

så folk ser dem bedre 

og bruger dem mere. I forhold 

til al snakken om miljø og bæredygtighed 

bliver affaldsbe- 

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration. 

holdere med kildesortering 

også noget, som vi vil se mere 

til i fremtiden.” 

Cigaretterne er forbudt indendørs. 

Hvad gør man udendørs? 

”I de seneste år er næsten 

enhver kurv blevet integreret 

med et askebæger. Der eksisterer 

selvfølgelig både separate 

askebægere og valgfrie 

løsninger til kombination med 

affaldsbeholdere. Den udvikling 

skyldes at det er voldsomt 

dyrt at samle skodder op, for 

maskinerne kan ikke tage 

dem. Det betyder at de faktisk 

skal ‘håndplukkes’. Jeg har 

hørt at det næsten koster tre 

kroner per skod der skal samles 

op fordi de skal skrabes løs 

og tages op manuelt.” 

Hvad koster en beholder? 

”Fra 3.000 til 12.000 kroner 

for selve beholderen.” lt 

DE UDSTILLER AFFALDSBEHOLDERE 

PÅ HAVE & LANDSKAB 

DUCO ApS, stand 469 





Mastellone – Projekt, stand 376 

Rubæk & Co ApS, stand 460 

Scan Servo ApS, stand 451 

Ulefos NV A/S, stand 355 


Effektiv til alle årstider 

100 forskellige redskaber til sommer/vinter 

Iveco dieselmotor Euro 4 med 145 hk 

Kabine med god komfort og aircondition 

Tilkoblingsbar 4 WD i alle gearområder 

Fuld hydrostatisk. 

ABS skivebremser på alle hjul 

Frontlift med nemt redskabsskifte 

Trevejstippelad last 2,7 ton, totalvægt 7,5 ton 

Trailer max 3,5 tons totalvægt 

3 kreds højtrykshydraulik, 100 L/min 300 bar 

Vi sammensætter bilen efter dit behov! 

Multicar Fumo med armklipper. 

Odensevej 33, 5550 Langeskov 

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951 

hako@hako.dk 

www.hako.dk 


Den danske tradition med 

at man som entreprenør 

selv køber og ejer sine maskiner 

er udfordret af en udlejningsbranche 

i vækst. Grønt 

Miljø har talt med salgsdirektør 

Thomas Bendixen fra udlejningsfirmaet 

Loxam Rental. 

Kan man sige noget om hvor 

stor en del af det samlede maskinforbrug 

der foregår på lejede 

maskiner? Og hvad tendensen 

er? 

„Markedet i Danmark for 

udlejning af maskiner har været 

kraftigt voksende. Det 

mærkede vi meget under byggeboomet 

fordi entreprenørerne 

havde svært ved at skaffe 

maskiner nok. Lige nu hvor 

der er bygge- og anlægskrise, 

har alle det svært. Både udlejningsvolumen 

og priserne er 

faldet. Men vi forventer et nyt 

boost efter krisen. Man kan 

også tænke sig at entreprenører 

i krisetider vil være forsigtige 

og derfor hellere vil leje 

end købe.“ 

Det har været fremme at omkring 

30% af alle solgte entreprenørmaskiner 

i Danmark 

sælges til udlejere. Er det et tal 

du kan bekræfte? 

„Jeg er enig i at en stor andel 

sælges til udlejere, men 

den præcise andel kender jeg 

ikke. Men den vil helt sikkert 

stige. Udlejning af materiel er 

kommet for at blive.“ 

22 

PRODUKTREVY 8: MATERIALUDLEJNING 

Den fleksible kapacitet 

Hvad er de generelle fordele 

ved at leje frem for at købe? 

„Fordelen er først og fremmest 

finansiel. Man minimerer 

sine faste omkostninger fordi 

man slipper for at betale for 

de maskiner der ellers ville stå 

stille. Udlejningen giver på den 

måde entreprenøren en fleksibel 

kapacitet. Han skal i virkeligheden 

kun købe de maskiner 

der brummer konstant.“ 

„ Fordelen ved at leje er også 

at man får adgang til tidsvarende 

udstyr. Desuden får man 

en god service. Bryder maskinen 

ned, leveres med det samme 

en ny. Og så er sikkerheden 

i orden. For bl.a. lifte og 

teleskoplæssere er der lovpligtige 

sikkerhedstjek og årseftersyn, 

der skal overholdes. Det 

sørger udlejeren for.“ 

Giv et rids af hvilke slags maskiner 

der udlejes, herunder 

især grej til anlægsgartnere. 

„I princippet udlejes alt fra 

boremaskiner til store læssemaskiner. 

Den nedre grænse 

går ved om udstyret har motor. 

Manuelt håndværktøj har 

vi ikke. Sortimentets bredde 

kan f.eks. belyses med at vi har 

bl.a. fliseklippere, flishuggere, 

stubfræsere og fliselæggere. 

Men selvfølgelig er der en 

grænse når det kommer til 

specialmaskiner. Vi bringer i 

øvrigt selv 80% af maskinerne 

ud, og normalt alle de store.“ 

Udlejes de store maskiner også 

med fører? 

„Nej, ikke hos os. Nogle få 

gør, men det er mest entreprenører 

der også har maskinudlejning. 

Vi skal kun se legitimation 

og kontrollere eventuelle 

lovkrav, f.eks. om føreren har 

kørekort hvis han skal ud i en 

dumper med nummerplader.“ 

Hvad skal der til for at udvide 

sortimentet? 

„Vi har faktisk lige udvidet 

vores sortiment, også i forhold 

til den grønne sektor. Udvidelsen 

omfatter bl.a. lifte hvor 

der er kommet nye arbejdsmiljøkrav. 

Hvis kunderne kommer 

med en forespørgsel vi ikke 

dækker, vurderer vi om vi skal 

udvide. Vi tilpasser vores sortiment 

efter kundernes behov.“ 

Har miljø- og klima spørgsmålet 

medført kundekrav efter 

mere miljøvenlige maskiner? 

„Det er begrænset hvad vi 

har mødt af den slags ønsker.“ 

Findes der også ordninger 

hvor man kan lease eller købe 

de maskiner man først lejer? 

„Nej, det vi har ikke, og det 

mener jeg er generelt for 

Lejede gravemaskiner i arbejde. 

Udlejningen giver entreprenøren 

en fleksibel kapacitet. Han 

minimerer sine faste omkostninger 

og slipper for at betale for de 

maskiner der ellers ville stå stille. 

branchen. Man sælger ikke 

sine aktiver. Men vi har dog 

noget vi kalder minileasing. 

Det er længerevarende lejekontrakter 

over f.eks. to år. Så 

får man både fordelene ved at 

eje og ved at leje, men til reduceret 

pris.“ 

Kan du give et rids af branchens 

fortid og fremtid? 

„Udlejningsbranchen er ret 

ny i den form den har i dag. 

Loxam Rental er 50 år som et 

internationalt firma. I Danmark 

begyndte vi først at se 

større udlejningsfirmaer i starten 

af 80’erne. Loxam er i Danmark 

opstået som en fusion af 

de to meget anerkendte udlejningsvirksomheder, 

DNE og 

JJ. I dag er der ganske mange 

udlejningsfirmaer, nogle store 

og landsdækkende, andre 

mindre og lokale. Jeg tror vi 

fremover vil se en konsolidering 

af branchen og derved få 

færre og større landsdækkende 

udlejningsvirksomheder.“ 

Og hvor mindre udlejere måske 

kan klare sig på spidskompetencer 

og nicheprodukter? 

„Ja, sådan kan man godt forestille 

sig udviklingen, men 

det må tiden vise.“ sh 

UDLEJERE DER UDSTILLER PÅ 


JMM-Group A/S, stand 88 

Loxam Rental, stand 98 

Lyngfeldt A/S, stand 222 

Nykredit Leasing, stand 150 

Ramirent A/S, stand 89 

Village Sensation, stand 47 


De nye Akku-kræfter fra STIHL 

Selv fagfolk forundres. es. De nye STIHL Akku-hækkeklippere 

HSA 65 og HSA 85 5 kombinerer på samme tid tre højtydende komponenter. 

Samspillet et mellem det stærke 36 V Lithium-Ionen-Akku 

batteri, højt omdrejningstal, ningstal, og diamantslebne specialknive, giver 

hækken et førsteklasses sses snit. 

Mobil, stille og kraftfuld ftfuld - ægte STIHL kvalitet. Yderligere information 

hos nærmeste STIHL HL Servicerende faghandler 

eller på internettet. 

Mød os på stand 405 - og prøv de nye maskiner 

www.stihl.dk tel. 3686 0500 



TRAKTORER 

Trækhesten 

i utallige 

varianter 

Vel er mange maskiner selvkørende 

eller hånddrevne, 

men grundlaget for det meste 

maskindrift er trods alt stadig 

at man har en traktor. Den findes 

til gengæld i mange typer 

og størrelser. Herom har vi talt 

med salgschef Henning Kristensen 

fra H.C. Petersen Danmark 

A/S der forhandler traktormærker 

som Iseki, Vitra, 

Deutz-Fahr, Zetor og Hürlimann 

der også repræsenterer 

forskellige traktortyper. 

En traktor kan vel defineres 

bredt som en maskine der 

trækker eller driver et redskab. 

Vil du give en oversigt over de 

forskellige typer - tohjulstraktoren 

undtaget? 

„Udgangspunktet er en 

landbrugstraktor hvor motoren 

sidder foran føreren. En 

kompakttraktor er mindre og 

smallere end en landbrugstraktor, 

men har for en stor dels 

vedkommende samme funktioner. 

En redskabsbærer er en 

knækstyret eller baghjulsstyret 

traktor med motoren bag føreren. 

En plænetraktor er en minitraktor 

primært til klipning. 

For mig er en rider det samme. 

Og så er der en flydende overgang 

til græsklippere og andre 

specialmaskiner der også til en 

vis grad kan fungere som redskabsbærere. 

Så er der et udtryk 

som kommunaltraktor der 

Kompakttraktoren er i sit udgangspunkt en landbrugstraktor. 

Her ‘specialisttraktoren’ fra Massey 

Ferguson der fås fra 68 til 100 hk og bredder fra en 

meter af. Importør er AGCO Danmark A/S 

24 

Redskabsbærerne har normalt ikke trepunktsophæng og mekanisk pto, men det har Antonio Carraros nye 

SuperPark fået foran. Det gør den mere fleksibel i forhold til redskaberne, f.eks. til pleje af kunstgræs, men 

ikke til jordbehandling. Desuden har føreren fået flere joysticks og mere plads. Importør er H.A. Fog. 

vist mest betyder at traktoren 

har dækmontering til landevej 

og eventuelt er malet i en specialfarve 

så den signalerer at 

den er kommunal.“ 

Redskabsbæreren er som bekendt 

meget udbredt i kommuner 

og de grønne områder. 

Hvilke fordele har den da? 

„Redskabsbærerens styrke er 

dens manøvredygtighed og 

lille venderadius. Den vælger 

man derfor hvor man skal arbejde 

i vanskelige og snævre 

passager, og hvor der er mange 

sving, f.eks. på fortove og 

cykelstier. Den knækstyrede 

har den fordel at baghjulene 

altid følger i forhjulenes spor. 

Er man igennem med forhjulene 

kan man bare køre hvorimod 

den baghjulsstyrede svin- 

ger ud med bagenden. 

Redskabsbæreren er desuden 

designet til mange slags redskaber 

der kan monteres både 

foran og bagpå eller over motoren 

hvor f.eks. sand/saltspreder, 

feje/sugeanlæg eller 

lad anbringes. Der er mange 

hydraulikudtag Man kan sige 

at det er den mest alsidige 

traktor når man har mange 

slags redskaber, men kun én 

traktor. Til jordbehandling 

med f.eks. fræser og plov duer 

den dog ikke fordi den ikke 

har landbrugstraktorens trepunkstophæng 

og mekaniske 

pto bagi.“ 

Man har før talt om at den 

knækstyrede var relativt dyr 

og sårbar i modsætning til den 

robuste gennemafprøvede 

Typisk kompakttraktor, her Iseki TG5390. Importøren 

H.C. Petersen Danmark sælger der meget til kommuner 

og golfbaner. Den er på 40 hk. og leveres med 

koblingsfrit vendegear eller hydrostatisk transmission. 

landbrugstraktor. Passer det? 

„Hvis redskabsbæreren er 

dyrere at anskaffe, er det fordi 

den har flere funktioner. Den 

er også lige så robust som en 

landbrugstraktor. Den har fået 

skyld for at være mere vedligeholdeskrævende, 

men det mener 

jeg ikke passer i dag. Redskabsbærerens 

hydrauliske 

transmission med hydrostater 

og hjulmotorer kan dog være 

mere sårbar over for skidt end 

landbrugstraktorens traditionelle 

transmission.“ 

Hvornår skal man - bortset fra 

landbruget - så vælge landbrugstraktoren 

eller dens smallere 

fætre? 

„Dem vælger man til funktioner 

hvor der er god plads i 

bredden, typisk transportarbejde 

og arbejde på veje, herunder 

glatførebekæmpelse, rabatklipning 

og fejning. Deres 

fordel i forhold til redskabsbæreren 

er generelt at man får 

flere hestekræfter for færre 

penge. Desuden har landbrugstraktoren 

en transmision 

med gearkasse, trepunktophæng 

og kraftudtag. Den kan 

udføre den jordbehandling 

redskabsbæreren ikke kan.“ 

Hvis man f.eks. skal klippe parkens 

græs og ikke har en speciel 

græsklipper, skal jeg vælge 

redskabsbæreren eller landbrugstraktoren? 


„Ja, det afhænger af arealstørrelsen 

og forhindringer 

som træer og legepladser, og 

om traktoren skal bruges til 

andre jobs.“ 

Hvornår opstod de nye traktortyper? 

„Den traditionelle landbrugstraktor 

var gængs næsten 

frem til 1980. Kompakttraktoren 

opstod sidst i 70’erne 

og begyndelse af 80’erne. Redskabsbæreren 

kom til i 80’erne 

og har haft meget stor betydning 

uden for landbruget. 

Redskabsbærerne bliver typisk 

solgt til kommuner, boligselskaber 

og anlægsgartnervirksomheder.“ 

Hvilke størrelser og priser findes 

traktorerne generelt i? 

„Redskabsbærere fremstilles 

fra omkring 20 til 100 hk. Priserne 

begynder generelt ved 

200.000 kr. Vores Vitra med 29 

hk koster f.eks. 206.000 kr. 

Kompakttraktorer fra omkring 

15 til 70 hk. Landbrugstraktorerne 

begynder ved omkring 

Den finske redskabsbærer LM-Trac 

model 285 med baghjulsstyring. 

Den har en 40 hk dieselmotor og 

egenvægt på 1140 kg. Prisen 

240.000 kr. uden moms. Importøren 

er OG Maskiner. 

50 hk og når op omkring 600 

hk. Priserne begynder generelt 

omkring 150.000 kr.“ 

Hvilken vej går teknologiudviklingen 

især i øjeblikket? 

„Der er kommet utroligt 

mange redskabsbærere på 

markedet de sidste ti år, ikke 

mindst danske, og de er blevet 

større og større. Der er også 

fokus på dieselmotoren som 

alle traktorer har. Kravene til 

emissioner og støj - både af 

hensyn til føreren og miljøet - 

er strammet, men først for de 

store motorer. Kravene stilles 

til motorproducenterne, men 

vi må ikke sælge traktorer 

hvor motoren der ikke opfylder 

gældende krav. Ellers tror 

jeg at de næste årtier byder på 

eldrift, eventuelt fra brændselsceller 

drevet af brint.“ 

Der synes at være utroligt 

mange traktormærker, også 

danske. Hvorfor er der det? 

„Det atypiske er at der inden 

for redskabsbærere er flere 

danske producenter. Det kan 

måske forklares med at denne 

type ikke er ret udbredt i udlandet. 

Det kan måske også 

spille en rolle at den hydrauliske 

drift kan forenkle produktionen.“ 

sh 

DE UDSTILLER TRAKTORER PÅ 


AGCO Danmark A/S, stand 142 

Egholm Maskiner A/S, stand 50 

GGP/Belos, stand 164 

Hako Danmark A/S, stand 188 


Helms TMT-Centeret A/S, stand 196 




Jutek, stand 174 

Kiba Parkmaskiner ApS, stand 231 

MaskinhandlerIndkøbs., stand 214 


Nicolaisen & Larsen A/S, stand 152 

A/S Niels Larsen, stand 203 

OG Maskiner, stand 181. 

SC-Svend Carlsen A/S, stand 161 

Stenderup A/S, stand 118 


Svenningsens Maskinforr., stand 180. 

LM Trac 385 er knækstyret og oprindeligt baseret på den danske Wulfftraktor. 

Den har en 56 hk dieselmotor og koster 360.000 kr. ex. moms. 

Smagsprøver på Danmarks eneste PileBryg på stand 270 


PRODUKTREVY 10: HÆK- OG HEGNSKLIPPERE 

Med fingerklipper og 

rundsave på armen 

Træer og hegn skal beskæres 

for at sikre fri færdsel 

på mark og vej. Men hvordan 

gør man det bedst og billigst? 

Under store forhold er det at 

bruge hegnsklippere monteret 

på arm og traktor. Men skal 

det være slagleklipper, grensav 

eller fingerklipper? Det besvares 

gerne af Ulrik Møller der er 

salgschef hos Spearhead A/S, 

en af de danske producenter. 

Vil du gøre rede for de forskellige 

arbejdsprincipper og deres 

fordele og ulemper? 

„Slagleklippere leverer meget 

flænsede snit. Man sårer 

træerne unødigt hårdt, de 

danner ikke nye skud, og det 

ser heller ikke pænt ud. Det er 

principielt samme maskine der 

bruges til groft græs. Slagleklipperen 

er tilmed lige så dyr 

som fingerklipperen og grensaven. 

Slagleklipperen har vist 

aldrig været brugt til hegn på 

offentlige arealer. Kun i landbruget. 

Her kan man leve med 

ulemperne, især når hegnene 

26 

klippes hvert år.“ 

„Grensave og fingerklippere 

har ikke slagleklipperens ulemper. 

De laver meget renere snit 

og er alligevel ikke dyrere.“ 

Og hvornår skal jeg så vælge 

fingerklipperen og hvornår 

grensaven? 

„Fingerklipperen er en god 

løsning så længe grenene ikke 

er over 10 cm. Og arbejdshastigheden 

er ret langsom på 

omkring 2 km i timen, alt efter 

bevoksningen. Men fingerklipperen 

er fleksibel, man kan 

klippe både lodret, vandret og 

skråt. Den er enkel og robust, 

slitagen er behersket og vedligeholdelsen 

er billig.“ 

„Grensaven er en flerdobbelt 

rundsav der klarer langt 

tykkere grene og arbejdet hurtigere. 

Den giver den et nøjagtigt 

snit, lige fra smågrene fra 

en halv cm tykkelse til tykkere 

grene med et tværsnit op til 25 

cm. Arbejdshastigheden er op 

til 5 km i timen, over dobbelt 

så hurtigt som fingerklipperen, 

og man skal normalt ikke kal- 

Grensaven kan tage 

grene op til 25 cm. 

Arbejdshastigheden 

kan være op til 5 km/t. 

Savklingerne medfører 

dog også en relativ 

dyr drift. 

En erfaren fører kan med en grensav save 25 cm tykke grene over med 

rent snit. Et grenføringssystem sørger for at også tynde grene klippes. 

kulere med stop, fordi det første 

snit normalt lykkes. Med 

fingerklipperen kan det være 

nødvendigt at standse traktoren 

og lade fingerklipperen 

gentage processen hvis grenen 

er for tyk, og samtidig kan 

snittet blive frynset. På den anden 

side er grensaven klart dyrere 

i vedligeholdelse på grund 

af det store slid på savbladene. 

Den har også den lille ulempe 

at den ikke kan klippe vandret 

fordi de afsavede grene lægger 

sig på klingerne eller kastes 

ud på traktroren.“ 

„Så om man skal vælge det 

ene eller det andet, kommer 

an på behovet. Er der tale om 

mange timers arbejde, begynder 

grensavens fordele at blive 

interessante.“ 

Hvad så med afklippet? Her 

har slagleklipperen vel en fordel 

fordi grenene knuses? 

„Slagleklipperen har én fordel, 

nemlig at afklippet finde- 

Hegnsklipper fra GMR monteret på redskabsbærer. 

les på stedet. Mange steder 

kører man derfor bagefter hen 

over afklippet med en slagleklipper 

så det ikke skal køres 

væk. Samtidig får de slået 

græsset. Det ved jeg at mange 

kommuner gør.“ 

Hvor længe har hegnsklipperne 

været på markedet? 

„Fingerklipperne har vi haft 

i 15 til 20 år. Grensaven kom 

for syv år siden. Siden har de 

erstattet de manuelle udtyndinger, 

beskæringer og - i offentlige 

områder - hækklippere. 

Med god grund. Sammenlignet 

med hækklippere kan 

hegnsklipperne klare arbejdet 

på en tredjedel af tiden.“ 

Beskriv grensaven og fingerklipperen 

lidt nærmere. 

„Fingerklipperens princip 

kendes fra landbrugets skårlæggere 

til højt græs. Hegnsklipperne 

er dog kraftigere og 

har en anden type tænder så 

de kan klippe i ved. Hegnsklip- 


Fingerklipperen frontmonteret på 

traktor. I forhold til klipning med 

hækklipper kan arbejdet gøres på 

en brøkdel af tiden. 

perens arbejdsbredde er hos os 

fra 150 til 210 cm. Grensaven 

består af fire klinger på 50 eller 

60 cm i diameter. Det giver 

en arbejdsbredde på 200 eller 

240 cm. Grensaven består af et 

sæt af rundsave. Begge typer 

kan monteres på alle typer rabat, 

men de kan monteres på 

arme af alle typer.“ 

Kan du sætte nogle prisrelationer 

på maskintyperne? 

„Som tilbehør er en grensav 

cirka 20% dyrere end en fingerklipper. 

F.eks. 58.000 kr. for 

en to meter sav hvor en tilsvarende 

kraftig fingerklipper koster 

50.000 kr. og er billigere i 

vedligehold. Afregnes der efter 

løbende meter, så betaler 

den hurtigere grensav sig dog 

snart. Den som ser begge redskaber 

i funktion, bliver hurtigt 

klar over de forskellige fordele 

og ulemper.“ 

Hvordan ser markedet ud på 

leverandør- og aftagerside? 

„Kunderne er kommuner, 

maskinstationer, anlægsgartnere 

og boligselskaber. Og 

landmænd selvfølgelig. Det er 

kun landmænd og maskinstationer 

der også køber slagleklippere, 

de andre køber kun 

fingerklippere og grensave. Af 

danske leverandører er der ud 

ud over os kun Helm, Elkær og 

GMR.“ sh 

DE UDSTILLER HEGNSKLIPPERE 

PÅ HAVE & LANDSKAB 09 

Elkær Maskiner A/S, stand 52 




Spearhead A/S, stand 189 

Special Maskiner, stand 183. 

Frontmonteret zero-turn 

- ubesværet klipning under 

buske og på skråninger 

Prøv gratis 

en Grasshopper 

og bliv overbevist... Grasshopper klipper flest m 2 græs 

i timen... Spørg vore kunder! 

Vi sender gerne referenceliste 

Flip-up klipper 

for let og 

hurtig 

rengøring. 

NY GENERATION 

AF UKRUDTSBEKÆMPERE! 

ENVO-DAN´s krav til en termisk ukrudtsbekæmper: 

40% gasbesparelse, som er godt for økonomien og vores miljø 

40% CO2-besparelse, som er godt for vores miljø og dit arbejdsmiljø 

Mindre støj, som er godt for vores miljø og dit arbejdsmiljø 

Minimal brandfare, som er godt for vores miljø og dit arbejdsmiljø 

MESSETILBUD 

Kr. 9.000,- 

for din gamle 

ukrudtsbrænder 

• Flot klipperesultat. 

• Lave driftsomkostninger. 

• Lang levetid : 

Vi har solgt dem i 25 år 

• Høj gensalgsværdi. 

• Masser af 

frontmonteret 

tilbehør. 

Se den på Have og Landskab 

stand nr. 159 

Lyngager 5-11 

2605 Brøndby 

Tlf. 4396 6611 

www.hafog.dk 

Læs om nyhederne på Have & Landskab i næste Grønt Miljø ! 

Ligner det dine krav, så 

ring for mere information 

Den nye ukrudtsbekæmper fra ENVO-DAN er det nyeste og mest optimale indenfor termisk ukrudtsbekæmpelse. 

Testet af Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg. 

Industrivej Vest 54 | DK-6600 Vejen 

Tlf.: +45 75 38 39 36 | Mobil: +45 40 26 69 36 

www.envo-dan.dk 


Selv om der problemer med etableringen af allétræer, findes der også 

mange gode eksempler. Her en korrekt plejet allé på en kirkegård. 

Tilsynet spiller en vigtig rolle i forhold til plantematerialets kvalitet. Her 

et træ med ensidig krone der burde have været stoppet. 

28 

PRODUKTREVY 11: ALLÉTRÆER 

Etableringens store 

udfordring 

Fritvoksende træer er et afgørende 

æstetisk element 

både i byen, parkerne og det 

åbne land - solitært, i grupper, 

i rækker eller som alléer. Udgangsmaterialet 

er allétræer 

fra planteskolen. Grønt Miljø 

har talt med Svend Andersen 

om produktion og videreudvikling 

af allétræer. Han er 

træ- og planterådgiver med erfaring 

fra produktion af træer. 

Hvad forstår man ved allétræer? 

„Allétræer er løvtræer fra 2 

meter og helt op til 7-10 meters 

højde, og de har normalt 

gennemgående stamme. Det 

kan være unge træer der er to 

gange omplantede og har et 

års krone eller ekstra omplantede 

træer med flerårig krone. 

Det kan også være såkaldte 

heistere der er helt unge træer 

uden krone, men med et antal 

sidegrene. Stammehøjden starter 

ved 180 cm og stiger med 

træstørrelsen. Især kraftigtvoksende 

arter skal være forberedt 

til opstamning og må ikke 

have tykke kronegrene.“ 

Hvordan er udvalget af arter? 

„Overordnet set er det meget 

stort, men ikke alt produceres 

i alle størrelser og i store 

antal. Samtidig er der en tendens 

til at mange bruger de 

samme arter selv om variationen 

kunne være meget større. 

F.eks. kan en enkelt magnolie 

være meget karaktergivende 

for et område. På den anden 

side kan det være svært at 

skaffe supplerende træer hvis 

man vælger meget sjældne arter 

eller sorter.“ 

Klimaforandringerne er på alles 

læber - hvilken indflydelse 

har det på udvalget? 

„For år tilbage var man 

f.eks. tilbageholdende med at 

plante plataner fordi man var 

bange for, at de ville tage skade 

om vinteren. De overvejelser 

gør man sig ikke i dag fordi 

klimaet er blevet lidt varmere. 

Til gengæld plantes der f.eks. 

flere kornel end tidligere, og 

generelt er der nok flere dristige 

valg. Men det er ikke mit 

indtryk at klimaforandringerne 

står særligt højt på dagsordenen, 

hverken hos producenter 

eller brugere. Der er ikke noget 

der decideret er på vej ud 

af sortimentet af den grund. 

Dog sælges der måske lidt 

mindre almindelig røn der ikke 

er så glad for varme.“ 

Er det nemmere at få små størrelser 

træer i gang end store? 

„I Danmark bruger man 

gennemgående mindre størrelser 

træer end andre lande. 

Det skyldes nok både tradition 

og økonomi. Vi planter typisk 

træer på 2-3 meter langs veje, 

mens man f.eks. i Holland sætter 

5-6 meter høje træer og ofte 

i langt større antal. Umiddelbart 

kan det se ud til at små 

træer vokser mere end store, 

men når man måler den samlede 

‘produktion’, er det ikke 

tilfældet. Desuden kræver det 

meget mere arbejde og faglig 

indsigt at forme de små størrelser 

træer i den løbende 

drift. Derfor bliver det typisk 

ikke billigere i sidste ende, og 

der er større risiko for et mislykket 

resultat.“ 

Hvordan ser produktionen af 

træer i Danmark ud? 

„Der er 6-7 egentlige producenter 

af allétræer. En del træer 

produceres ud fra unge 

planter, købt i udlandet, da 

nogle arter er billigere at opformere 

længere sydpå. F.eks. 

kan askesorten Fraxinus ’Westhof’s 

Glorie’ blive et træ med 

krone allerede på to år fordi 

den sætter så højt et årsskud 

første år at den kun behøver 

at sætte krone hvert andet år. 

Herhjemme vil det først blive 

et ungt kronetræ hvert tredje 

år. Både vækstbetingelser og 

omkostningsniveau betyder at 

mange arter er dyrere at producere 

i Danmark end længere 

sydpå. Men der er fordele ved 

at planterne har groet i det 

danske klima. Eksempelvis er 

årsskuddene på unge træer 

mindre, og det mindsker behovet 

for etableringsbeskæring 

og kronestyring.“ 

Hvordan er den aktuelle efterspørgsel? 


„I de senere år er der blevet 

bygget meget, og det har øget 

efterspørgslen på træer. Til 

gengæld har kommunerne 

været gået lidt i stå med projekter 

i forbindelse med sammenlægningen. 

Samtidig har 

vi også set en stigende tendens 

til at kommuner og anlægsgartnere 

selv importerer plantepartier 

direkte fra udenlandske 

planteskoler. Planterne vil i 

mange tilfælde være billigere, 

men der følger også nogle 

ulemper med. F.eks. kan det 

være svært at skaffe ekstra 

træer hvis man pludselig står 

og har brug for fem mere. Desuden 

kræver købsprocessen 

tæt styring, og det koster jo 

også nogle penge.“ 

Gør de danske planteskoler 

noget for at imødegå denne 

tendens? 

„Mange leverer træer uden 

at producere selv, eller supplerer 

egenproduktionen med 

udenlandske træer for at tilgodese 

brugernes ønsker om lave 

priser. Derfor fungerer en del 

planteskoler mere som handelsvirksomheder 

end som 

produktionsvirksomheder. Der 

er nok behov for at synliggøre 

fordelene ved danske kvalitetsprodukter 

hvis denne udvikling 

skal vendes. Jeg vil skyde 

på at omkring halvdelen af 

forbruget af træer i dag bliver 

produceret i Danmark, mens 

resten kommer fra udlandet. 

Men det er svært at sige helt 

præcist for der findes ikke nogen 

egentlig statistik.“ 

Hvad betyder plejen for det 

færdige resultat? 

„Den er meget afgørende 

for det er faktisk halvfabrikata 

Plantematerialets kvalitet er afgørende for resultatet. Deforme rødder 

der er uacceptable, bl.a. fordi de kan give ustabile træer. 

Vejtræ hvor opstamningen er 

forsømt. Den lave krone vil med 

tiden genere trafikken. 

Og forsøger man en opstamning, 

får man store sår der kan 

medføre infektioner. 

man modtager når man køber 

et træ. Planteskolen har forberedt 

det til videreudvikling 

som man så selv har ansvaret 

for som grøn forvalter. Der kan 

både være behov for etableringsbeskæring 

og løbende 

kronestyring. Det behøver dog 

ikke at være et særligt stort arbejde. 

Nøgleordene er rettidighed 

og faglig indsigt. En 

lille kronebeskæring af de unge 

træer hvert år kræver hverken 

afspærring, lift eller særlig 

bortkørsel og er en god investering 

i fremtiden.“ 

Hvordan står det til med den 

faglige indsigt hos dem der 

skal sørge for plejen af træerne? 

„Forvalterne af træer er ikke 

nødvendigvis fagfolk, og det 

kan ses mange steder. Desuden 

er det grønne område 

meget bredt, og man kan ikke 

være ekspert i alt. I de nye 

kommuner har man typisk 

mere faglig ekspertise til rådighed 

end man tidligere havde i 

mange af de mindre kommuner. 

Til gengæld har den enkelte 

tit et større ansvarsområde 

end før at tage sig af. Typisk 

er den øverste chef ikke 

en grøn fagperson og kan måske 

ikke umiddelbart se de 

langsigtede økonomiske fordele 

ved korrekt etablering og 

pleje af træer.“ 

Hvilke følger har det for kvaliteten 

af træer og plantninger? 

„I forhold til indkøb af planter 

er det måske kun 30-40 

procent af brugerne der vægter 

kvalitet - og har indsigten 

til at vurdere om de får den. 

Sammen med for sen og måske 

forkert pleje vil det meget 

tit betyde at bygherren ikke 

får fuld valuta for pengene. 

Desværre smitter manglen på 

kvalitetsbevidsthed let af hos 

alle aktører der jo skal leve af 

opgaver i konkurrence med 

andre udbydere.“ 

Kan man tale om en slags 

dominoeffekt? 

„Ja, det kan man i høj grad - 

men begge veje, heldigvis. Hvis 

bygherrens rådgiver er opmærksom 

på trækvaliteten, 

breder det sig som ringe i vandet 

bagud. Så stiller anlægsgartneren 

også krav til planteskolen 

der så må forbedre sin 

kvalitet og være mere kritisk i 

valget af underleverandører. 

Det vil give bedre trækvalitet.“ 

Små træer er billige i indkøb, men 

det kræver meget arbejde og faglig 

indsigt at forme dem. Her et 

ungt vejtræ hvor en fornuftig 

form allerede er vanskelig at opnå 

fordi træet ikke er beskåret i tide. 

Tekst: Tilde Tvedt, landskabsarkitekt 

og videnskabsjournalist. 

Fotos: Svend Andersen. 

For udstillere af landskabsplanter på 

Have & Landskab henvises til oversigten 

over planteudstillere på side 53. 



MOTORSAVE 

Træmandens 

effektive 

våben 

Motorsaven er uundværlig 

i den grønne sektor. Vi 

har talt med faglærer Ulf Jessen 

der underviser i motorsavens 

brug på Skovskolen der nu 

er en del af Skov & Landskab. 

Hvilke typer og størrelser af 

motorsave findes der? 

„Sværdet, som er den del 

der skærer, kan være lige fra 

30 cm til 100 og 150 cm når vi 

går op i de store størrelser. De 

små save er kun til små træer 

og afgrening. Alle de professionelle 

save har totaktsmotor 

der er let og kompakt. De er 

30 

fra 40 til 110 cm 3 og yder omkring 

2-5 hk. De eldrevne save 

er generelt kun til hobbybrug, 

altså til små effekter og havebrug. 

Alle savene har en særlig 

tank til kædeolie hvorfra en 

pumpe fører olien frem til 

sværdet.“ 

Kan du give et rids af savens 

historiske udvikling? 

„Motorsaven har vel været 

under udvikling de sidste hundrede 

år. De første brugbare 

løsninger kom før anden verdenskrig, 

men den store udvikling 

kom først efter krigen da 

den militære industri, ikke 

VegaNo=100% naturlig 

ukrudtsbekæmpelse 

VegaNo er et godkendt 100% biologisk ukrudtbekæmpelsesmiddel, 

der opblandes i vand og udbringes med sprøjte. 

VegaNo indeholder ingen former for kemikalier, men udelukkende 

udtræk fra hvidløg og planter, som indgår i den 

normale fødekæde. Ved almindelig anvendelse er produktet 

at opfatte som giftfrit og uskadeligt for mennesker, miljø 

og dyr. Produktet forurener ikke grundvandet og 

nedbrydes meget hurtigt. 

Anvendelse: 

• Stier 

• Parkeringspladser 

• Omkring træer/under hække 

• Til nedmuldning af græsarealer 

• Plet behandling af ukrudt 

• Bjørneklo bekæmpelse 

FØR EFTER 

Leveres i 10, 200 eller 1000 liter 

Generelt har VegaNo totalt 

samme virkning som RoundUp 

og er af Staten godkendt som 

et pesticid. Dog kan virkningen 

af produktet allerede ses 

efter 14 dage. 

jf. effektivitets rapport side 

36-37 på www.vegano.dk. 

Vegano leveres i 10, 200 og 

1000 liters emballage. 

Et kædeled fra en af Stihls nye 

motorsave.Denne kæde er ifølge 

Stihl lavet så sværdet absorberer 

stødenergien samtidig med at det 

smalle skæresnit sikrer god ydeog 

skæreevne og lang levetid. 

mindst i Tyskland, blev omlagt. 

Fra sidst i 50’erne begyndte 

motorsaven at fortrænge save 

og økser til fældning, og fra 

midt i 60’erne også til afgrening. 

Fra 1980’erne fik motorsaven 

til gengæld en ny konkurrent 

i skovningsmaskinen, i 

hvert fald når det gælder skovning 

af nåletræer og mindre 

løvtræer.“ 

Motorsaven er voldsom ved arbejdsmiljøet, 

støj, os og fare 

for ulykker, ikke? 

„Selvfølgelig er motorsaven 

en udfordring for arbejdsmiljøet. 

Det er vigtigt at bruge høreværn. 

Selv om savene efterhånden 

er ret godt lyddæm- 

E.Marker A/S · Padborgvej 3, Bov · 6330 Padborg · www.emarker.dk Tel.7467 0808 


pede, arbejder de stadig over 

de 85 decibel hvor arbejdsmiljøreglerne 

kræver høreværn.“ 

„Udstødningen fra totaktsmotoren 

kan også være et problem, 

både når man arbejder 

med saven og for miljøet som 

sådan. Det kan og bør man afbøde 

ved at bruge miljørigtig 

benzin. Her er den olie som er 

blandet i benzinen fremstillet 

på biologisk basis og lettere 

nedbrydelig. Kædeolien bør 

også være biologisk nedbrydelig. 

Man bruger meget kædeolie, 

typisk en fjerdedel til en 

tredjedel af den mængde man 

bruger til brændstof.“ 

„Tidligere var der også problemer 

med vibrationer, men i 

dag er i hvert fald de professionelle 

motorsave så godt afvibrerede 

at man normalt kan 

arbejde en hel dag med motorsaven 

uden at få problemer. 

Nogle kan dog være mere følsom 

end andre, og så må man 

bruge saven i kortere tid eller 

helt undgå den.“ 

Og så skal sikkerhedsudstyret 

være i orden? 

„Arbejdsmiljøloven kræver 

bukser med skæreindlæg, sikkerhedsstøvler 

med skæreind- 

læg og stålsnude samt hjelm, 

høreværn og øjenværn, f.eks. 

som visir.“ 

Hvor omfattende er vedligeholdelsen, 

især slibningen? 

„Man skal file saven når man 

mærker at den så småt begynder 

at blive sløv. Det mærker 

de professionelle længe før 

hobbymanden. Nogle gange 

kan man save i timevis før kæden 

bliver sløv, men hvis man 

f.eks. rammer jord og sand, 

sløves kæden hurtigt. Fagmanden 

kan selv file kæden på tre 

minutter med en skruestik og 

en rundfil. Ellers sender man 

den på værksted. Når man selv 

filer, kan en fileklods hjælpe til 

at ramme den rigtige filevinkel. 

Det kan især hobbymanden 

bruge. Til vedligeholdelsen 

hører også at holde sværdet 

fri for grater og kanter.“ 

Hvornår bør man bruge motorsaven, 

og hvornår bør man 

hellere bruge hækklipper, 

hegnsklipper eller saks? 

„Generelt er motorsaven til 

fældning af enkelttræer og til 

beskæring af træer, enten nedefra 

eller fra lift. Motorsaven 

kan i princippet tage lige så 

tynde grene der findes, men 

tynde grene bliver flossede og 

så er det bedre med en hækklipper. 

En hegnsklipper er til 

massebeskæring hvor man 

ikke tager de inviduelle hensyn 

til hvert træ eller busk.“ 


for tiden? 

„Først og fremmest bliver 

motorsavene stadig lettere og 

lettere i forhold til deres ydelse. 

De bliver også mere og mere 

brugervenlige, bl.a. i designet 

så de samler mindre skidt 

og bliver lettere at rengøre og 

vedligeholde. Der udvikles 

også mere miljøvenlige motorer 

der bruger mindre brændstof 

og udvikler mindre os. De 

senere år har vi også set anordninger 

der letter snorestarten, 

f.eks. dekompressionsventil og 

- inden for hobbymaskinerne - 

fjedersystemer.“ 

Fortæl lidt om markedet og 

det generelle prisniveau. 

„De billigste ligger på omkring 

1000 kr., mens en halvprofessionel 

sav kan købes for 

omkring 4000 kr. For de professionelle 

er der udbydere 

som Husqvarna, Jonsered og 

Stihl, og til hobbymarkedet et 

helt uoverskueligt udbud.“ sh 

DE UDSTILLER MOTORSAVE PÅ 


GMK A/S, stand 121 

HedeDanmark A/S, stand 416 



Lotico AB, stand 417 




XL-Byg, stand 31. 

Husqvarna 450e er en mindre, professionel sav primært til beskæring og 

brænde. Den vejer omkring 5 kg og koster knap 4.000 kr. Producenten 

slår bl.a. på god effekt ved lave omdrejningstal, dæmpet brændstofforbrug, 

udstødning og vibration, robust design og lav vægt. 


PRODUKTREVY 13: BETONSTEN OG- FLISER 

Langt fra gråt og trist 

Betonbelægningssten og - 

fliser er dominerende som 

belægningsmateriale i haver 

og anlæg. Men hvordan er det 

med udbuddet og kvaliteten 

Grønt Miljø har talt med Søren 

Gleerup der er rådgivende ingeniør 

i sit eget firma Gleerup 

RCI og arbejder som konsulent 

for Belægningsgruppen i brancheforeningen 

Dansk Beton. 

Kan du give et hurtigt overblik 

over produktvariationen i formater? 

„Standarderne giver alle 

muligheder, og det bliver udnyttet. 

Betonbelægningssten 

fremstilles i formater fra 5 x 5 

cm op til flisestørrelse. Tykkelsen 

er fra 5 cm og opefter. Fliser 

får man i op til 120 cm i 

længde og i op til 90 cm bredde. 

De store fliser er op til 10 

cm tykke hvis de kun er beregnet 

til let trafik, men skal de 

32 

belastes af tung trafik er det 

nødvendigt at fliserne er endnu 

tykkere og/eller forstærkes 

med armeringsjern. 

Hvad er forskellen mellem sten 

og fliser? 

„Efter standarderne kommer 

det an på tykkelsen i forhold 

til længden. Er tykkelsen over 

en fjerdedel af længden, er 

det en sten uanset størrelsen. 

Ellers er det en flise. Det har at 

gøre med prøveteknikken hvor 

man må skelne mellem klods 

og plade. I praksis ligger grænsen 

ved en længde på 30-40 

cm hvor tykkelsen som regel 

højst er 8 cm.“ 

Og farveudbuddet? 

„I princippet kan man lave 

alt. Farveudbuddet er størst, 

op til ti forskellige farver, for 

de produkter der laves mest af. 

Farverne får man normalt ved 

at sætte farve til den almindelige 

grå beton. Det giver ret 

Geometrisk mønster opstået ved at en matrice er lagt i den våde beton. 

dæmpede farver. Man kan 

også bruge hvid cement og få 

lysere produkter. De bruges 

mest til kantsten hvor den hvide 

farver, forstærker ledelinieeffekten. 

Når man kombinerer 

hvid cement og farver, får 

produkterne mere klare farver. 

De farvede produkter leveres 

både som mix eller ensfarvede. 

I mix er farvevariationen dog 

afdæmpet fordi man gerne vil 

skabe naturlige variationer 

som kendes fra natursten. De 

farvede produkter er tit startet 

som specialproduktioner.“ 

Hvor stabile er farverne? 

„De er rimeligt stabile, men 

påvirkes af sollys og snavs fra 

luften. De blegner lidt så kontrasten 

falder lidt ad åre. En 7- 

8 år efter kan man godt se en 

forskel. Men det kommer også 

an på hvordan folk bruger belægningen 

og holder den. Det 

hjælper med en årlig fejning 


Fliser med fritlagt overflade. Foto: Søren Gleerup. 

med skarpt grus. Højtryksspuling 

skal man være forsigtig 

med så man ikke danner huller 

i overfladen hvor der kan samle 

sig mere snavs.“ 

Og så er der også problemet 

med kalkudfældninger? 

„Dem kan man ikke helt 

undgå, men de er et forbigående 

problem der typisk kan 

opstå det første halve år efter 

produktionen. Problemet kan 

forebygges, især ved at anlægge 

belægningen rigtigt så 

den holder sig tør. Der skal 

være godt fald, og man skal 

ikke efterlade fugesand oven 

på belægningen.“ 

Betonvarer er også præget af 

mange overfladevariationer. 

Kan du give et overblik? 

„Langt de fleste produkter 

har en almindelig støbt overflade 

der ikke er gjort noget 

yderligere ved. Nogle er støbt 

på højkant så siden i støbeformen 

bliver overflade. Det giver 

et udseende der kan minde 

om teglklinker. Så er der jo flere 

efterbehandlinger. Overfladen 

kan være med fritlagte 

sten, altså hvor cementpastaen 

er vasket ud i toppen så tilslagets 

sten præger overfladen 

med sine farver og struktur. 

Overfladen kan også være slebet 

som det kendes fra terrazzo. 

Og så kan overfladen være 

kuglehærdet, det vil sige bombarderet 

med små kugler der 

efterlader en nobret overflade 

med et delvist fritlagt tilslag. 

Det giver mere friktion end på 

en slebet overflade der kan 

være glat når den er våd.“ 

„Efterbehandlinger udføres 

mest på fliser, men er også set 

for specialproduktioner i sten. 

De er gerne udført med farver 

eller særlige tilslag i toppen, 

altså som en tolagsbeton. Efterbehandling 

fordyrer produktet, 

især kuglehærdning 

og slibning hvor m 2 -prisen kan 

to- eller tredobles.“ 

„Man kan også få overflader 

hvor en matrice i den våde beton 

har dannet et mønster. 

Det kan være geometriske former, 

f.eks. hvor flere fliser sammen 

danner en cirkel, eller det 

kan være for at efterligne skifersten. 

Der bliver også lavet 

specialproduktioner hvor far- 

De store fliser, her den 30 x 120 cm store Bordurfliser i farven ‘siena’ fra 

IBF, hører med til tidens trends. Fra Egetæpper, Herning. Foto: IBF. 


Vacuumløftegrej bruges mere og mere til større fliser, men ikke alle er kraftige nok, da betonens porøsitet krøver kraftigt sug. Foto: Søren Gleerup. 

ver og overflader ikke ligner 

noget man ellers ser.“ 

Hvad er de mest tydelige tendensen 

inden for produktudviklingen 

lige nu? 

„Fliserne bliver større og 

større. Det ser ud til at passe til 

moden, det modernistiske byggeri 

med store rolige flader 

ved kontorer og på torve og 

pladser. Der bliver også flere 

og flere farver, men det er stadig 

den naturlige grå standard 

der sælges langt flest af. Derefter 

kommer sort. Til private er 

herregårdsstenstadig langt det 

meste almindelige produkt.“ 

Kan du give et rids af den historiske 

udvikling? 

„Fliser af beton har været lavet 

som håndarbejde i flere 

hundrede år. Belægningssten 

af beton tog især fart efter opbygningen 

efter 2. verdenskrig, 

bl.a. i Holland og Tyskland 

hvor betonstenen erstattede 

teglklinker. De låsende 

sten kom frem i 50’erne, bl.a. 

for at undgå at de skyllede 

væk når de blev brugt på diger. 

Belægningsstenen fik sit 

gennembrud i 60’erne, men i 

få formater, mange producenter 

og en svingende kvalitet 

der gav produktet dårligt ry.“ 

Hvad er din vurdering af kvaliteten 

i dag? 

„Den er i orden. I dag er 

produktionen styret af europæiske 

standarder, uanset om 

34 

produkterne fremstilles i Danmark 

eller ej. Samtidig har vi i 

mange år haft en uvildig tredjepartskontrol.Betonvarekontrollen. 

BVK er mest kendt, 

men der er også andre, bl.a. 

norske Veritas.“ 

Hvilken rolle spiller miljødebatten, 

f.eks. set i forhold til belægningers 

rolle i vandafledningen 

og CO 2- udledning? 

„Jeg kan ikke se at det påvirker 

produktionen. I Tyskland 

arbejdes meget med med porøse 

belægninger og derfor 

bl.a. brede fuger hvor vandet 

kan sive ned. Bredere miljøanalyser 

hvor man ser på miljøbelastningen 

fra vugge til grav 

kender jeg ikke for belægningsprodukter. 

Det er også en 

kompliceret analyse. F.eks. kan 

det betyde meget at belægningen 

er lys så man kan spare 

på belysningen. Her er beton 

bedre end asfalt.“ 


branchen kan vise på næste 


“Hvis det er belægningsnyheder 

må du spørge de enkelte 

udstillere. Som brancheudstiller 

vil jeg pege på vejledningen 

om pladevibratorer og på 

en ny undersøgelse om vacuumsugemaskiner 

til fliselægning. 

Ikke alle er kraftige nok 

til at løfte de store fliser fordi 

materialets porøsitet kræver et 

meget kraftigt sug.“ 

Hvordan ser den danske leverandørside 

ud? 

„Der er langt færre producenter 

nu end før. Der er lige 

godt 20 danske producenter i 

Belægningsgruppen der laver 

belægningssten og fliser. For ti 

år siden var der 35. I 60’erne 

var der omkring 300. Det er en 

voldsom ændring. IBF er efter 

mange opkøb blevet klart 

størst, men der er stadig skarp 

konkurrence på området. Importen 

er ikke stor og mest aktuel 

i forbindelse med enkelte 

større projekter.“ 

Har strukturrationaliseringen 

begrænset udbuddet? 

„Nej. Der er faktisk større 

produktvariation end før, bl.a. 

fordi nogle af de producenter 

der er tilbage laver specialproduktioner. 

Det kan være deres 

chance for at overleve. Vi ser 

også flere produktserier hvor 

belæningssten og fliser suppleres 

med slutsten, kantsten mv. 

i ét samlet design. 

Det har været nævnt i debatten 

at standarderne muliggør 

en faldende kvalitet fordi kunderne 

ikke følger det tillæg 

som den danske betonvarebranche 

har anbefalet. Kan du 

genkende problemet? 

„De danske producenter i 

Belægningsgruppen sænker 

ikke deres kvalitet. De har vedtaget 

at følge tillægget og 

derfor bl.a. overholde kravene 

i frost-tø-prøven. Man har lært 

lektien fra 60’erne. Og når 

man er tilsluttet betonvarekontrollen, 

skal man holde tillæggets 

anbefalinger. Problemet 

kan være at udenlandske 

produkter eller danske produkter 

der ikke er tilsluttet 

betonvarekontrollen, ikke opfylder 

de samme kategorier. 

Her er CE-mærkningen ikke 

nok for det indebærer kun at 

produkterne styrketestes.“ 

Hvordan udvikler teknikken til 

indbygning af sten og fliser sig 

med redskaber og metoder? 

„Det synes jeg vores egne 

udviklingsprojekter peger på. 

Vacuumløftegrej bruges mere 

og mere til større fliser, både 

af hensyn til arbejdsmiljøet og 

fordi arbejdet bliver hurtigere. 

Eftervibrering og valg af pladevibrator, 

løst og hårdt aftræk 

udnyttes mere nuanceret. 

Sammen med Vejdirektoratet 

er vi også på vej med et tillæg 

om dimensionering af belægninger 

hvor man tit bruger 

betonsten, bl.a. parkeringspladser 

og terminaler. sh 

DE UDSTILLER BETONSTEN OG 

-FLISER PÅ HAVE & LANDSKAB 09 

Belægningsgruppen, stand 377 

Egehøj Fliserens, stand 33 

IBF Betonvarer, stand 368 

Paick Design, stand 221 

Starka Betongindustrier KB, stand 471 

Sten + Stil ApS, stand 454 

Team Hansen Betontryk, stand 49 

Århus Cementvarefabrik, stand 368 


PAS265ES 

+ 

Trimmerenhed 

Multifunktionsgreb 

 

 

 

 

 

Motor 

 

 

 

– kvalitet til skovog havefolket 

NYHED 

Laveste vibration 

af alle på markedet! 

SRM-265ES 

 

 

 

 

 

Vejl. 2.956,- ekskl. moms 

SPAR 320,- 

Kampagnepris 

2.636,- 

 

 

PAS265ES 

 

 

 

 

 

 

 

Trimmerenhed + PAS-265ES 

Pakketilbud 

3.196,- 

 

 

HCR-161ES 

 

 

 

 

 

 

Vejledende pris 

3.596,- 

 

 

HCA-265 

 

 

 

 

 

Vejledende pris 

5.596,- 

 

 


4 

Multimaskine 

– med ekstra tilbehør 

5 

K LELE ER 

Ergonomisk 

Have & Landskab ’09 

– besøg stand nr. 410 

Find din nærmeste forhandler på www.echo.dk


LYSKILDER 

Dioderne 

titter frem 

overalt 

Alt efter om det er sommer 

eller vinter, er det mørkt 

og dunkelt i Danmark mellem 

cirka 7 og 16 timer om dagen. 

Derfor er belysningen et vigtigt 

spørgsmål til de fleste 

udeområder. Vi har talt med 

Kenneth Munck, direktør i 

Dansk Center for Lys. 

Hvilke typer lyskilder bruger 

man i dag? 

„Nogle af de traditionelle 

lyskilder som man har brugt 

længe er jo kompaktlysstofrør, 

metalhalogen eller højtryksnatrium. 

Hvis man for eksempel 

skulle have vejbelysning hvor 

der er brug for rigtigt meget 

lys, så bruger man kraftige lyskilder 

så som højtryksnatrium 

som er i de gule lamper vi typisk 

ser ved veje og motorveje. 

Desuden har både kompaktlysstofrør 

og metalhalogen en 

meget god farvegengivelse. 

Kompaktlysstofrøret har et lavt 

energiforbrug, og man kan 

dæmpe dem hvis man vil spare 

noget energi. Metalhalogen 

fås i meget kraftige varianter, 

så dem ser man hvor der er 

brug for meget kraftigt lys. Og 

så er der selvfølgelig lysdioder.“ 

Hvorfor hører vi hele tiden om 

lysdioder? 

„De er rigtig gode til alle 

slags farver, og på grund af 

36 

LED-belysningen styrke som markeringslys udnyttes til at danne en rumdelende effekt og rette fokus 

mod detaljer og natur. Foto: ERCO Lighting 

deres størrelse er de meget 

nemmere at bygge ind og integrere 

i bygningsløsninger, 

også udendørs. Desuden er lysdioder 

rigtig gode til at tåle 

kulde, så særligt i de kolde måneder 

har lysdioderne en fordel, 

og fordi de godt kan lide 

at sidde i kolde omgivelser, er 

de meget velegnede til eksempelvis 

belægninger. Og så må 

vi jo ikke glemme at der er en 

rigtig lang levetid i vente i de 

kommende år. Lysdioders levetid 

er dog allerede nu væsentligt 

længere end mange af de 

lyskilder vi arbejder med i forvejen 

udendørs. Udendørs vil 

alle og især offentlige myndigheder 

gerne have lyskilder 

med rigtig lang levetid fordi 

det er dyrt at skifte lyskilder. 

Man skal have en mand ud og 

en vogn og lift og lignende, så 

jo færre gange man skal skifte 

lyskilde, jo billigere. Det betyder 

også at man er villig til at 

betale lidt mere for nogle lyskilder 

som holder længere. 

Derfor er interessen stor for tiden, 

og alt peger på at fremtiden 

er lysdioder, også udendørs 

til private. Det er der ingen 

tvivl om.“ 

Det lyder jo fantastisk, er der 

slet ingen problemer med dioder 

(LED)? 

„Jo, for teknologien er ikke 

så god endnu. Det er en længere 

udvikling vi ser ind i. I efterhånden 

en del år vi har set 

LED-løsninger kravle længere 

og længere ud i lysmarkedet 

og brede sig til forskellige nicheområder. 

Men en del af de 

diodeløsninger vi ser i byggemarkeder, 

er altså noget 

skrammel, og det er et tegn på 

at dioderne stadigvæk er i sin 

tidlige udviklingsfase. Da det 

er en ny teknologi er der også 

mange nye leverandører i markedet, 

og det er ikke alle som 

er lige dygtige til at give sådan 

nogle valide data på levetider, 

og hvad LED kan og ikke kan. 

Markedet er derfor rigtig broget, 

så man skal være forsigtig 

og tænke sig godt om. Desuden 

er priserne på de gode 

dioder ofte for høje til at byggemarkedsprodukter 

bliver 

rigtig attraktive.“ 

„Et andet problem med lysdioderne 

har været at de ikke 

giver så meget lys. De egner 

sig derfor bedre til markering 

af stiforløb, af effekter, af signaler, 

skilte, kunst og så videre. 

Vi ser dem også som små 

effektspots på mure, nicher, 

kantsten, brosten med indbygget 

lys. Vi har også set stiarmaturer, 

pullerter og den slags 

indbygget, integreret lys i for- 

Kastrup Søbad på Amager er oplyst af dioder, og belysningen er 

vægtet på lige fod med arkitekturen. Der er tænkt i indirekte lys og i 

lys der er nedsænket i trædækket. Således fremstår Kastrup Søbad 

både som en funktionel ramme for de badende og som et skulpturelt 

syn for spadserende på aftentur. Foto: www.erco.com. 


skellige udemøbler så som 

borde/bænke-miljøer. Det findes 

alt sammen på markedet i 

dag, men hvis man for eksempel 

skal have oplyst parkeringspladsen 

kraftigt, er lysdioderne 

ikke førstevalget lige 

nu. Dioderne bliver aldrig erstatning 

for alle de lyskilder vi 

har. Vi har rigtig mange lyskilder, 

men en lang række forskellige 

funktioner. Der er 

20.000 lyskilder på markedet i 

dag. Det er der selvfølgelig en 

grund til, og derfor vil alt ikke 

udelukkende blive dioder.“ 

Hvad koster diodelys i forhold 

til traditionelle lyskilder? 

„Som det ser ud nu, vil en 

LED-løsning typisk blive 2-3 

gange så dyr.“ 

Er der kommet mere lys i det 

offentlige rum? 

„Både private, virksomheder 

og kommuner ønsker mere lys 

udendørs. Det har været en 

klar tendens i de sidste fem år 

og også meget mere udpræget 

end hvis vi for eksempel 

sammenligner med 1995 til 

2000. Der er kommet flere områder 

i udemiljøet som ‘kan 

noget’ ved festlige lejligheder 

med både lys og farver. Det 

Tværsnit af en lysdiode. 

Grafik - Dansk Center for Lys. 

kan være en gågade hvor der 

er mulighed for at lave springvand 

med lys i eller lyseffekter 

eller nogle armaturer der kan 

noget til særlige lejligheder. 

Men også på stier og veje er 

der et kraftigt fokus på at få 

noget bedre lys, noget mere 

designet lys. Nogle nye spændende 

løsninger, også på armatursiden. 

Mange kommuner 

bruger lyset mere og mere bevidst 

til at skabe en særlig profil. 

Enten som kommune som 

helhed eller for at understøtte 

en særlig profil et område skal 

have. Det bruger man i høj 

grad og mere og mere bevidst 

lys til.“ 

Hvad med lyskilder baseret på 

solenergi? 

„Det er da også interessant, 

og man har set solcelle-LED 

lamper, men hverken solcellerne 

eller LED’erne er effektive 

nok til at det er rigtigt lys. Det 

er mere for sjov. Det er på niveau 

med havenisser og krukker. 

Sådan betegner jeg dem 

lige nu.“ lt 

DE UDSTILLER BELYSNING PÅ 

HAVE & LANDSKAB ’09 

Aqua Nautica A/S, stand 482 

Fokdal Springvand A/S, stand 464 

Veksø A/S, stand 367. 

Her ses en LED-løsning 

fra Sverige som 

viser diodernes evner 

som markeringslys. 

Foto: www.erco.com. 

Specialisten 

til anlæg af græs 

Vi har markedets bredeste udvalg af maskiner 

til anlægning og omlægning af græs. 

IMPORTØR 

SØNDERUP MASKINHANDEL 

www.ferrarimaskiner.dk www.bcsmaskiner.dk 

Tlf. 98 65 32 55 mail@fbdk.dk Have & Landskab 

Stand 157 

Din computer 

bliver 

automatisk 

opdateret 

Du gør ikke 

Tjek vores efteruddannelser på 

lg.selandia-ceu.dk 

Landbrugsskolen og Gartnerskolen 

Muligheder med mere... 


A S

Søren Gundersen, anlægsgartner og kloakmester. 

Ses her iklædt sko fra Eurodan. En kort buks holdt i 

naturlig grøn fra Engel. Overdelen er en termotrøje, 

givetvis fra Helly Hansen. 

PRODUKTREVY 15: ARBEJDSTØJ 

Uden rigtigt tøj er arbejdet noget møg 

I 

regn og slud skal posten ud. 

Men det er der også mange i 

den grønne branche som skal, 

og så er det nødvendigt at være 

klædt ordentligt på. Vi har 

talt med salgschef Jan E. 

Schultz fra arbejdstøjproducenten 

Abeko A/S. 

Bukser er vel bukser, så hvad 

skal vi med dyrt arbejdstøj? 

”Naturligvis skal du have 

slidstærkt tøj og sikkerhedssko 

og lignende, men lige så vigtigt 

er det at tøjet er vindtæt, 

vandtæt og åndbart. Ellers er 

du enten kold eller drivende 

våd af sved, og i begge tilfælde 

arbejder man ikke optimalt. 

Desuden er risikoen for at blive 

syg større, så det er et dårligt 

sted at spare.” 

Hvad skal man så have på? 

”Det gode gamle råd med 

lag-på-lag gælder stadig, men 

det hjælper ikke hvis lagene er 

forkerte. Grundlæggende skal 

du sørge for at have tøj, der er 

vindtæt, vandtæt og åndbart, 

ligesom støvlerne skal være 

vandtætte og åndbare. Du 

starter med svedtransporterende 

undertøj inderst, og så bygger 

du på, sådan at du hele tiden 

kan få varmen og sveden 

38 

ud af det sidste lag.” 

”I tilfælde af regn skal du 

have en tre-i-en-jakke på eller 

f.eks. en fleecejakke og en tæt 

yderjakke, en skaljakke. En 

skaljakke kan være en jakke 

som ikke indeholder andet 

end et yderstof og en membran 

så du kommer af med din 

sved samtidig med at den holder 

vind ude.” 

Sørger folk for at købe det rigtige 

tøj? 

„Mester er ikke altid villig til 

at betale prisen, men typisk er 

virksomheder med få, f.eks. 6- 

7 ansatte mere villige til at 

købe fornuftigt ind, mens det 

kniber for de store med 50-100 

mand. Hvis du eksempelvis køber 

et regnsæt som har alle de 

rigtige funktioner og lommer, 

så du kan arbejde hele dagen, 

koster det måske 2.000 kr., 

hvilket jo løber op med mange 

ansatte. Men alternativet er at 

de ansatte i det billigere regnsæt 

er ved at dø af varme efter 

en halv time og ikke er effektive.” 

Hvad koster en fuldt påklædt 

mand? 

”Hvis han skal være ordentligt 

påklædt og skal kunne arbejde 

udenfor i al slags vejr, så 

Mike Kraag Krüger, lærling hos Anders Matthiessen 

A/S: Sko fra Eurodan. Bukserne er også fra Engel, 

men lange med plads til løse knæbeskyttere. Trøjen i 

bomuld er fra Jørnæs Productions. 

koster det altså nogle tusinde. 

Du har et par sikkerhedssko til 

mellem 500-1500, du har et 

par bukser til 600 kr., T-shirt til 

100 kr., sweatshirt til et par 

hundrede, yderjakke til 700- 

800, ordentligt regntøj til et 

par tusinde. Så har du noget 

der duer. Men det hele hænger 

jo sammen, og det hjælper 

ikke at købe svedtransporterende 

strømper hvis skoene 

ikke også har den samme 

funktion.” 

Er arbejdstøjet blevet så godt 

at man nu kan man arbejde 

ude i al slags vejr? 

”Ja. Men det tror jeg bare 

ikke at der er mange der gider.” 

Hvad med moden, hvordan ser 

vi den i arbejdstøjet? 

”Det må jo gerne se lidt 

smartere og lidt mere ungt ud. 

Der er ikke så mange slaskede 

kedeldragter længere, og du 

kan både få korte bukser og 

knickers med alle de rigtige 

funktioner. I forhold til farver 

er det jo op til hvert firma, og 

der er nogle der gerne vil ses. 

Der er en del mere spræl i tøjet 

nu end for 20 år siden, men vi 

Et eksempel på moderne vind- og vandtæt og åndbart regntøj kunne 

være Bretex, en nordisk metervare som tillader hårdt arbejde uden at 

man bliver sjaskvåd indenunder. 


ser ikke de helt vilde farver. 

Det ser jo lidt useriøst ud at 

man går rundt og ligner et juletræ. 

Men selv de mere konservative 

køber jo kontraststikninger, 

hvor du for eksempel 

har et sort par bukser som har 

hvide syninger. Det ser jo lidt 

mere livligt ud trods alt.” 

Hvordan ser udviklingen ud? 

”Generelt kan vi forvente en 

del videreudvikling inden for 

vind-, vandtæt og åndbart tøj. 

Men det gælder også i andre 

retninger, såsom nye funktioner 

og nye materialer. Vi er lige 

begyndt at føre jeans med 

stræk i så de giver sig når du 

Hvert fag sin sko. Her ses en arbejdssko fra Mascot med stødabsorbering 

og anatomisk korrekte tåkapper. 

bøjer dig, sætter dig på hug 

og så videre. Desuden kan 

man nu få undertøj som indeholder 

bambus, der ud over at 

være let og blødt også har en 

smuk silkeagtig glans, og 

bambustøj er derfor utroligt 

lækkert at have på.” 

Er der noget der er på vej ud? 

”Det skulle da lige være 

fleecetrøjen på grund af de 

nye softshelljakker. De er 

begge lavet af polyester og 

kan begge være vandtætte, 

men fleecen er tykkere og måske 

lidt mere klodset og umoderne, 

og så er den ikke vindtæt. 

Den ældre generation 

holder dog tit fast i fleecetrøjen. 

Den har også den fordel at 

dem som har lidt ekstra på maven 

kan få plads til sækken, 

hvilket kan være sværere i de 

figursyede softshelljakker.” lt 

DE FREMVISER ARBEJDSTØJ PÅ 


Abeko, stand 481 

Dansk Skovkontor A/S, stand 475 

Garta, stand 26 

Grene Agro A/S, stand 487 


Stark A/S, stand 39 


VI-CA ApS, stand 473 

XL-Byg, stand 31. 

stubfræsere 

Dansk maskine til professionelt brug 

ST 20 B Helt unik håndbetjent (walk behind) 

stubfræser opbygget på drejekrans. 

Drejekrans: Ved stubfræsning 

bremses begge hjul, 

blokeringen af drejekransen 

frigøres og operatøren 

svinger stubfræseren let og 

ubesværet i drejekransen. 

Enkelthjulsbremse: 

Håndbremsen kan betjenes 

enkeltvis til blokering af et 

eller begge hjul samtidig, 

denne funktion er guld værd 

når stubfræseren skal flyttes 

lidt frem under stubfræsning 

når kantsten eller trappetrin 

skal passeres på vej hen til 

arbejdsstedet. 

& Schmidt ApS 

I Danmark er godt regntøj desværre 

ofte nødvendigt. Her ses 

regntøjet Aqua fra Mascot som 

kan tåle et vandsøjletryp på helt 

op til 5.000 mm. Det har svejsede 

sømme og fås i flere farver. 

Foto: Mascot International. 

ST 20 H 

ST 65 D 

ST 27 T 


Stand 426 

Tørring Tlf. 7580 5558 E-mail: mail@fsi.dk www.fsi.dk 


PRODUKTREVY 16: KOMPRIMERINGSUDSTYR 

Underlaget kan godt 

pakke sammen 

Pladevibratorer hører til anlægsgartnerensstandardudstyr. 

Men en pladevibrator 

er ikke bare en pladevibrator. 

Og for øvrigt er der mange andre 

typer af vibrationsmateriel 

der kan komme på tale til udemiljøets 

mindre belægninger. 

Vi har talt med salgskonsulent 

Per Jacob Pilgaard fra Bomagimportøren 

V. Løwener A/S. 

Pladevibratorer er det typiske 

anlægsgartnergrej. Vil du beskrive 

dem nærmere? 

„Pladevibratorer er det typiske 

komprimeringsudstyr til 

belægningsarbejde med sten 

og fliser, både til at komprimere 

bærelag, afretningslag og til 

efterkomprimering af overfladen. 

Pladevibratoren bevæger 

sig fremad på grund af exenterens 

roterende vægt der 

sætter hele maskinen i svingninger, 

og hvis centrifugalkraft 

påfører underlaget stød. Pladevibratorer 

ligger generelt 

fra 60 til 700 kg. De store - typisk 

over 150-200 kg - kan køre 

både frem og bak. De mindre 

pladevibratorer kan også bruges 

til små asfaltarbejder og 

lapning, men de må ikke slå 

for hårdt, normalt Ikke over 18 

kN i centrifugalkraft.“ 

Men der er mange andre typer. 

Kan du give et rids? 

„De mindste er stamperne 

der bruges til render, rørgrave, 

omkring brønde, i hjørner og 

andre steder hvor man ellers 

Forsøget er i gang på belægningsstenene. 

Høj frekvens er afgørende for at en 200 kg vibrator 

kører godt. Foto: Belægningsgruppen. 

40 

ikke kan komme til. Derefter 

pladevibratorerne med små 

envejs og de større frem og 

bak plader der bruges hvor de 

store valsetog ikke er optimale. 

Vibrationstromler har en eller 

to glatte stålvalser. Er der 

to kaldes den også for tandemtromle. 

Det er større maskiner 

på op til mange tons 

som især bruges til nye store 

asfaltarbejder. De mindre 

vibrationstromler med kun én 

valse er håndstyrede og vejer 

150-500 kg. Denne type er der 

også mange anlægsgartnere 

der bruger.“ 

„Gummihjulstromlen har 

tætsiddende gummihjul der 

bevæger sig op og ned og 

kæntrer uafhængigt af hinanden. 

Den efterlader derfor en 

jævnt komprimeret overflade, 

men ikke nødvendigvis en 

jævn overflade. Tromlen kan 

være en kombitromle med 

både gummihjul og en glat 

valse. Den bruges meget når 

ny asfalt skal anlægges op til 

gammel asfalt. Til makadam 

bruges tit en kombination af 

en glat valse og traktorhjul 

(valsetog). Det var det man i 

gamle dage brugte de store 

statiske damptromler til.“ 

Hvilke arbejdsmiljøkrav stilles 

der til maskinerne, f.eks. i form 

af fjernbetjening, afvibrering 

og støjdæmpning? 

„Nogle af maskinerne har 

fjernbetjening. De er beregnet 

til render hvor man kan risike- 

Efterkomprimering 

For at få en god komprimering 

til større belastninger skal 

pladevibratoren op på 250-300 

kg og en centrifugalkraft på 

mindst 25 kN. F.eks. som 

denne Bomag. 

Foto: V. Løwener. 

re sammenstyrtninger. Ellers er 

vibrationer selvfølgelig noget 

alle producenter og brugere 

må forholde sig til. Der skal 

være gode tal for hånd-armvibrationer. 

I praksis kommer 

det dog an på hvor hårdt underlaget 

er. Vi vejleder derfor 

ikke hvor længe man må føre 

materiellet, men har standarder 

udarbejdet efter nøje fastsatte 

forhold. Støjen afhænger 

også meget af underlaget. Det 

skal angives på maskinen om 

der kræves høreværn.“ 

Hvor stort grej skal man vælge, 

og hvor tykke lag kan man 

komprimere ad gangen? 

„Små pladevibratorer under 

150 kg er kun til belægninger 

med lille belastning uden tunge 

biler. For at få en god komprimering 

til større belastninger 

skal pladevibratoren op på 

250-300 kg og en centrifugalkraft 

på mindst 25 kN . En tom- 

■ Når man efterkomprimerer betonbelægningssten 

og betonfliser, er det ikke lige meget hvilken 

pladevibrator man bruger. Den skal have de 

rigtige specifikationer i vægt, centrifugalkraft 

og frekvens. Ellers risikerer man let kantafskalninger 

og knækkede sten og fliser. 

■ Der er ekstra krav til fliser. Vibratoren skal 

være let og være forsynet med kunststofplade 

for at skåne fliserne - og man er nødt til at komprimere 

afretningsgruset før fliserne lægges. 

Ikke noget blødt aftræk her. 

■ Anbefalingerne fremgår af forsøg som Belægningsgruppen, 

Dansk Beton, udførte i 2006. 

Det er publiceret i temabladet ‘Pladevibratorer - 

vælg den rigtige pladevibrator’ fra 2008 og refereret 

i Grønt Miljø 3/2009 side 10-11. 

Stamper fra Wacker. God hvor 

andet grej ikke kan komme til. 

melfingerregel er at centrifugalkraften 

er det samme som 

lagtykkelsen minus 15-20%. 

Hvis f.eks. centrifugalkraften 

er 50 kN, kan lagtykkelsen være 

omkring 40 cm i sand.“ 

Kan grejet måle om man har 

nået den krævede komprimeringsgrad? 

„Vi har maskiner der viser 

genslaget, altså hvor meget de 

slår igen. Det er et indikation 

for hvor meget underlaget er 

komprimeret. Der foretages en 

indstampning af det materiale 

der skal bruges. Når den ønskede 

komprimering er opnået, 

aflæser man hvor mange 


lamper der lyser. Det bruges 

derefter til den resterende opgave. 

På de dyrere maskiner 

bruges en anden teknik hvor 

man måler ‘tætheden’ i materialet. 

Man er dog stadig nødt 

til at foretage tests og måle 

med f.eks. isotopsonde.“ 

Men det udelukker ikke de 

enkle husmandskontroller? 

„Dem kan man selvfølgelig 

stadig bruge i mangel af bedre. 

Hvis maskinen vralter eller 

går i selvsving, så skal man 

stoppe. Hvis overfladen bliver 

blank af vand, og der derfor 

ikke er mere luft i laget, så skal 

man stoppe. Det skal man også 

hvis materialet er ved at skille, 

og der opstår stenreder.“ 

Hvor er produktudviklingen på 

vej hen i øjeblikket? 

„Det er nok mest at man tilpasser 

maskinerne bedre til 

forskellige former for anvendelser. 

Man vil derfor se mere 

Vibrationstrolme med to glatte valser fra Vibromax. 

nuancerede anbefalinger af 

hvilke opgaver den enkelte 

maskine bedst kan løse. Det 

sker bl.a. ved at justere maskinens 

frekvens så den passer til 

et bestemt materiale. Frekvensen 

er det antal gange pr. sekund 

som maskinen hopper op 

og ned. Vi vil også se at maskinerne 

fortsat tilpasses de stigende 

krav til arbejdsmiljøet.“ 

Og hvad med miljøkrav til bl.a. 

brændselsøkonomi og CO 2? 

„Tromlerne kan fås med katalysatorer 

og snart også med filtre, 

men den slags miljøkrav 

har ikke fået den helt store opmærksomhed 

endnu.“ 

Hvilke leverandører har vi på 

det danske marked ud over jeres 

Bomag-grej? 

„Så har vi en god håndfuld. 

Erenfred Pedersen importerer 

Dynapac, JMM og Stemas importerer 

Ammann og Rammax, 

Stark importerer Weber og AO 

importerer Tremix og Wibromax. 

Wacker er selv importør. 

Det er dog ikke alle mærker 

der har alle typer. Wacker og 

Weber gør f.eks. mest i pladevibratorer.“ 

Hvad er det meget generelle 

prisniveau med moms? 

„Pladevibratorer ligger fra 8- 

9.000 kr. for den mindste til 

omkring 140.000 for den største. 

Stampere koster cirka 

20.000 kr. Envalsede tromler 

ligger fra 50.000 til 100.000 kr. 

Tandemtromler og valsetog er 

langt dyrere.“ sh 

DE UDSTILLER KOMPRIMERINGS- 

UDSTYR PÅ HAVE & LANDSKAB 09 

Bejco & Kramac A/S, stand 198 

Brdr. Dahl A/S, stand 6 

Carat Tools ApS, stand 28 

Erenfred Pedersen A/S, stand 154 

JMM-Group A/S, stand 88. 

Lesanco ApS, stand 55 


V. Løwener A/S, stand 73. 


stand 187 

Besøg din fagforening 

på stand 42 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


42 


Besøg i staudehaven på Have & Landskab i 2005. Udstillingen bliver endnu grønnere i år. 


P 

Toilet 

KORT M5 

Maskiner 

Side 10 

Stand 213-222 

Toilet 

Jernbjergvej 

INDGANG 

KORT M3 

Maskiner 

Side 8 

Stand 157-183 

KORT H 

Hallen 

Side 15 

Stand 473-490 

Restaurant 

Samariter 

Udstillerkontor 

Presse 

Toilet 

KORT M4 

Maskiner 

Side 9 

Stand 187-209, 230-231 

KORT JV 

Jernbjergvej Vest 

Side 5 

Stand 15-49 

Toilet 

KORT I 

Inventar 

og udstyr 

Side 14 

Stand 451-472 


Selandia Slagelse 26.-28. august 2009 

GUIDE 

KORT M2 

Maskiner 

Side 7 

Stand 115-154 

Toilet 

Det er med stor glæde jeg byder velkommen 

til Have & Landskab 09. Det er niende gang vi 

holder fagudstillingen siden 1992, og trods økonomisk 

krise er udstillingen med omkring 240 udstillere 

alligevel lige så stor som sidste år. Og vi har lagt 

os i selen for at den skal blive endnu bedre. 

Udstillingen holdes igen i de grønne områder 

omkring erhvervsskolen Selandia-CEU i Slagelse. 

Sidste gang i 2007 var udstillingsarealet blevet mere 

KORT JØ 

Jernbjergvej Øst 

Side 4 

Stand 1-47 

KORT S 

Skovudstyr 

Side 13 

Stand 401-435 

KORT M1 

Maskiner 

Side 6 

Stand 50-100 

C.A. Olesensvej 


P 

Pølsevogn 

KORT P 

Planter og 

etablering 

Side 11 

Stand 261-292 

KORT B 

Belægninger 

og inventar 

Side 12 

Stand 351-383 

samlet og fik et kortere ruteforløb. Denne gang har 

vi finpudset indretningen så forhåbentligt alle udstillere 

nu ligger rigtigt godt og gæsterne let kan 

overskue udstillingen. 

Der er mange udstillere der viser maskiner, men 

planter, belægninger og inventar er virkelig godt 

med. Vi kan derfor love en varieret udstilling der 

matcher fagets bredde. Vel mødt 26.-28. august! 

Kristian Larsen, udstillingsleder 

P 

Jernbjergvej 

Valbyvej 

Toilet 

Pølsevogn 

INDGANG 

N 

30 meter 

P 

INDGANG 

1 

GUIDE

2 

GUIDE 

A til Å 

42 3F, Fagligt Fælles Forbund 

401 3Rod ApS Maskiner 

149 A. Flensborg Herning Maskinfabrik A/S 

481 Abeko 

4 ACO Nordic A/S 

142 AGCO Danmark A/S 

206 Ahlmac A/S 

45 AMU Fyn 

45 AMU-Nordjylland Sandmosen 

45 AMU Syd 

116 Anker Bjerre A/S 

482 Aqua Nautica A/S 

120 Arctic Machine DK 

197 ATCO Danmark 

277 Baugaarden 

213 Bay Christensen A/S 

198 Bejco & Kramac A/S 

377 Belægningsgruppen, Dansk Beton 

38 Bendo A/S 

11 Biologisk Kakao-flis 

272 Birkholm Planteskole A/S 

175 Bogballe A/S 

17 Bondeskovgård 

486 Brandsoft 

6 Brdr. Dahl A/S 

139 Brdr. Holst Sørensen A/S 

476 Brugerdata EDB ApS 

45 ByggeTek, Mercantec 

1 Byggeteknik 

378 Byggros A/S 

28 Carat Tools ApS 

7 CarBug ApS 

71 Carepoint Slagelse v/ Kim Augustsen A/S 

95 Catman - J.N. Jensen & Sønner ApS 

128 Chrois ApS 

80 CP ApS 

35 Dansand Silkeborg A/S 

3 Dansk Formandsforening 

190 Dansk Hormolinmuld ApS 

144 Dansk Jordforbedring ApS 

36 Dansk Overfladebehandling I/S 

267 Dansk Planteskoleejerforening 

287 Dansk Planteskoleejerfor. Fællesstand 

265 Dansk Planteskoleejerfor. Tema Roser 

475 Dansk Skovkontor A/S 

474 Dansk Træplejeforening 

21 Danske Anlægsgartnere 

41 Danske Maskinstationer og Entrepre. 

45 Det Faglige Udd.udvalg for Anlægsgart. 

466 DICA A/S 

83 DKM ApS 

469 DUCO A/S 

33 Egehøj Fliserens 

50 Egholm Maskiner A/S 

52 Elkær Maskiner A/S 

268 E. Lund-Andersens Planteskole ApS 

19 Elverdal A/S 

204 Engbakken ApS 

97 Envo-Dan A/S 

173 Epoke A/S 

154 Erenfred Pedersen A/S 

383 Falco A/S 

46 Flexys ApS 

163 F.M. Maskiner ApS 

464 Fokdal Springvand A/S 

426 FSI J. Schmidt ApS 

372 G9 Udventar ApS 

26 Garta 

164 GGP Danmark/ Belos 

121 GKM A/S 

368 Glafiment ApS 

187 GMR Maskiner A/S 

151 Godik ApS 

8 Green & Blue Products ApS 

166 Green Flame 

18 Green Græstage 

487 Grene Agro A/S 

291 Grinderslev.dk 

275 Grønløkke Planteskole 

285 Gunnar Christensens Planteskole 

188 Hako Danmark A/S 

44 

117 Hansen & Kiilsholm A/S 

140 Hans Møller Vej & Parkmaskiner A/S 

477 Hasselholm AB 

43 Have- og Parkingeniør 

160 H.C. Petersen Danmark A/S 

269 HedeDanmark A/S Planteskolen 

416 HedeDanmark A/S Skovudstyr 

196 Helms TMT-Centret A/S 

284 Hennecke Stauder 

159 Henrik A. Fog A/S 

172 H.G. Enemark A/S 

261 Hjorthede Planteskole 

280 Holdens Planteskole 

230 HTF A/S 

15 Hunsballe Frø A/S 

92 Husqvarna Skov & Have A/S 

146 Hydrema Danmark A/S 

179 Hydromann A/S 

100 Hørve Maskinhandel 

368 IBF Betonvarer 

69 Ibsens Gasteknik 

192 IH-Maskiner 

115 Ingvard Madsen 

430 Interforst ApS 

370 Jessing ApS 

88 JMM Group A/S 

129 JMS Maskinservice 

282 Joel Klerk Planteskole 

283 Johansens Planteskole ApS 

435 Jonsered A/S 

45 Jordbrugets Uddannelsescenter Århus 

490 Jordbrugsteknologuddannelsen 

450 JP Havedesign 

5 Junckerhaven 

174 Jutek 

410 Ketner Outdoor A/S 

231 Kiba Parkmaskiner ApS 

90 Klippo Danmark A/S 

45 Kold College 

9 Komi Contractor Supply ApS 

24 KWH Pipe Danmark A/S 

480 KW-Plan ApS 

455 Laiderz ApS 

357 Landscape ApS 

470 Lappset Danmark A/S 


228 Lesanco ApS 

2 Licitationen & Mestertidende 

427 Linddana A/S 

215 Lindholm Maskiner A/S 

352 Lithos Natursten 

417 Lotico AB 

98 Loxam Rental 

54 Lynex 

222 Lyngfeldt A/S 

425 Maskinfabrikken Loma 

214 Maskinhandler Indkøbsringen AMBA 

125 Maskinhuset A/S 

217 Maskinlev. Park, Vej og Anlæg 

376 Mastellone - Projekt 

220 Mikrofyn A/S 

96 Mitsubishi Fuso Danmark 

453 MS-Teknik ApS 

191 MTD Products Denmark ApS 

262 Møllegårdens Planteskole 

10 NCC Roads A/S 

170 Nellemann Agro AS 

415 NHS Maskinfabrik A/S 

165 Nicodan 

152 Nicolaisen & Larsen A/S 

203 Niels Larsen A/S & Hastrac A/S 

53 Nilfisk-Advance Nordic A/S 

123 Norcar BSB 

412 Nordisk Green Teeth 

468 Nordisk Kunstgræs Import ApS 

274 Nygaards Planteskole 

16 Nykilde FmbA 

150 Nykredit Leasing 

181 OG Maskiner 

25 OK Grøn Anlæg A/S 

145 Ole Mikkelsen A/S 

216 Optimal-Vertrieb Optiz GmbH 

375 Out-Sider A/S 

40 P. Malmos A/S 

281 P. Kortegaards Planteskole 

221 Paick Design 

37 Pankas A/S 

162 Parkland Maskinfabrik A/S 

351 Pavillon Danmark A/S 

264 Peter Schjøtts Planteskole 

270 PileByg a/s 

32 Poda A/S 

275 Poulsen Roser A/S 

122 Prodana Seeds A/S 

208 Præstbro Maskiner A/S 

89 Ramirent A/S 

199 Ringsted Erhvervs Auto A/S 

292 Roeds Planteskole 

45 Roskilde Tekniske Skole 

460 Rubæk & Co. A/S 

431 S&H Teknik A/S 

29 Saga Trailer 

289 Salling Planteskole A/S 

199 Scandiamats A/S 

182 Scan-Motor A/S 

161 SC-Svend Carlsen A/S 

451 Scan Servo ApS 

45 Selandia-CEU 

461 Skandinavisk Byggeplast 

23 Skov & Landskab, KU 

278 Skovplanteskolen Holmegaard A/S 

452 Smidt & Co. ApS 

84 Sopihop as 

130 Soroto Maskiner ApS 

189 Spearhead A/S 

183 Special Maskiner 

456 Sportsbyg A/S 

467 Sports-Zone 

85 Starco A/S 

39 Stark A/S 

471 Starka Betongindustrier 

454 Sten + Stil ApS 

118 Stenderup A/S 

405 Stihl 

20 Svend Andersen Plantefokus 

180 Svenningsens Maskinforretning A/S 

157 Sønderup Maskinhandel A/S 

49 Team Hansen Betontryk 

72 Texas A/S 

381 Thors Design ApS 

353 Thuesen Jensen A/S 

167 Thule Trailers A/S 

138 Tima Products A/S 

209 Timan A/S 

13 TKD Byg ApS 

34 Tomsø Anlæg & Service 

27 TonTec ApS 

356 TR Granit 

369 Trafik Produkter A/S 

12 Trendbutikken.dk 

30 Udeliv.Nu ApS 

355 Ulefos NV A/S 

472 Unisport Scandinavia ApS 

73 V. Løwener A/S 

48 Veg Tech A/S 

367 Veksø A/S 

290 Verners Planteskole A/S 

473 VI-CA ApS / Grønne Kurser ApS 

358 Vestre A/S 

47 Village Sensation 

424 Vognmand Kold A/S 

356 Wewers A/S 

158 Wima / Solus A/S 

81 Wirtgen Denmark 

31 XL Byg 

368 Aarhus Cementvarefabrik A/S 


Grupper 

JØ JERNBJERGVEJ ØST SIDE 4 

4 ACO Nordic A/S 

11 Biologisk Kakao-flis 

6 Brdr. Dahl A/S 

1 Byggeteknik 

28 Carat Tools ApS 

7 CarBug ApS 

3 Dansk Formandsforening 

33 Egehøj Fliserens 

19 Elverdal A/S 

46 Flexys ApS 

26 Garta 

8 Green & Blue Products ApS 

5 Junckerhaven 

9 Komi Contractor Supply ApS 

2 Licitationen & Mestertidende 

10 NCC Roads A/S 

25 OK Grøn Anlæg A/S 

32 Poda A/S 

29 Saga Trailer 

13 TKD Byg ApS 

34 Tomsø Anlæg & Service 

27 TonTec ApS 

12 Trendbutikken.dk 

30 Udeliv.Nu ApS 

47 Village Sensation 

31 XL Byg 

JV JERNBJERGVEJ VEST SIDE 5 

42 3F, Fagligt Fælles Forbund 

45 AMU Fyn 

45 AMU-Nordjylland Sandmosen 

45 AMU Syd 

38 Bendo A/S 

17 Bondeskovgård 

45 ByggeTek, Mercantec 

35 Dansand Silkeborg A/S 

41 Danske Maskinstationer og Entrepre. 

36 Dansk Overfladebehandling I/S 

21 Danske Anlægsgartnere 

45 Det Faglige Udd.udvalg for Anlægsgart. 

18 Green Græstage 

43 Have- og Parkingeniør 

15 Hunsballe Frø A/S 

45 Jordbrugets Uddannelsescenter Århus 

45 Kold College 

16 Nykilde FmbA 

37 Pankas A/S 

40 P. Malmos A/S 

45 Roskilde Tekniske Skole 

45 Selandia-CEU 

20 Svend Andersen Plantefokus 

23 Skov & Landskab, KU 

39 Stark A/S 

49 Team Hansen Betontryk 

48 Veg Tech A/S 

M1 MASKINER SIDE 6 

71 Carepoint Slagelse v/ Kim Augustsen A/S 

95 Catman - J.N. Jensen & Sønner ApS 

80 CP ApS 

83 DKM ApS 

50 Egholm Maskiner A/S 

52 Elkær Maskiner A/S 

97 Envo-Dan A/S 

92 Husqvarna Skov & Have A/S 

100 Hørve Maskinhandel 

69 Ibsens Gasteknik 

88 JMM Group A/S 

90 Klippo Danmark A/S 

98 Loxam Rental 

54 Lynex 

96 Mitsubishi Fuso Danmark 

53 Nilfisk-Advance Nordic A/S 

89 Ramirent A/S 

84 Sopihop as 

85 Starco A/S 

72 Texas A/S 

73 V. Løwener A/S 

81 Wirtgen Denmark 


149 A. Flensborg Herning Maskinfabrik A/S 

142 AGCO Danmark A/S 

116 Anker Bjerre A/S 

120 Arctic Machine DK 

139 Brdr. Holst Sørensen A/S 

128 Chrois ApS 

144 Dansk Jordforbedring ApS 

154 Erenfred Pedersen A/S 

121 GKM A/S 

151 Godik ApS 

117 Hansen & Kiilsholm A/S 

140 Hans Møller Vej & Parkmaskiner A/S 

146 Hydrema Danmark A/S 

115 Ingvard Madsen 

129 JMS Maskinservice 

125 Maskinhuset A/S 

152 Nicolaisen & Larsen A/S 

123 Norcar BSB 

150 Nykredit Leasing 

145 Ole Mikkelsen A/S 

122 Prodana Seeds A/S 

130 Soroto Maskiner ApS 

118 Stenderup A/S 

138 Tima Products A/S 


175 Bogballe A/S 

173 Epoke A/S 

163 F.M. Maskiner ApS 

164 GGP Danmark / Belos 

166 Green Flame 

160 H.C. Petersen Danmark A/S 

159 Henrik A. Fog A/S 

172 H.G. Enemark A/S 

179 Hydromann A/S 

174 Jutek 

170 Nellemann Agro AS 

165 Nicodan 

181 OG Maskiner 

162 Parkland Maskinfabrik A/S 

182 Scan-Motor A/S 

161 SC-Svend Carlsen A/S 

183 Special Maskiner 

157 Sønderup Maskinhandel A/S 

167 Thule Trailers A/S 

158 Wima / Solus A/S 


206 Ahlmac A/S 

197 ATCO Danmark 

198 Bejco & Kramac A/S 

190 Dansk Hormolinmuld ApS 

204 Engbakken ApS 

187 GMR Maskiner A/S 

188 Hako Danmark A/S 

196 Helms TMT-Centret A/S 

230 HTF A/S 

192 IH-Maskiner 

231 Kiba Parkmaskiner ApS 

228 Lesanco ApS 

191 MTD Products Denmark ApS 

203 Niels Larsen A/S & Hastrac A/S 

208 Præstbro Maskiner A/S 

199 Ringsted Erhvervs Auto A/S 

199 Scandiamats A/S 

189 Spearhead A/S 

180 Svenningsens Maskinforretning A/S 

209 Timan A/S 


213 Bay Christensen A/S 

215 Lindholm Maskiner A/S 

222 Lyngfeldt A/S 

214 Maskinhandler Indkøbsringen AMBA 

217 Maskinlev. Park, Vej og Anlæg 

220 Mikrofyn A/S 

216 Optimal-Vertrieb Optiz GmbH 

221 Paick Design 

P PLANTER & ETABLERING SIDE 11 

277 Baugaarden 

272 Birkholm Planteskole A/S 

267 Dansk Planteskoleejerforening 

287 Dansk Planteskoleejerfor. Fællesstand 

265 Dansk Planteskoleejerfor. Tema Roser 

268 E. Lund-Andersens Planteskole ApS 

291 Grinderslev.dk 

275 Grønløkke Planteskole 

285 Gunnar Christensens Planteskole 

284 Hennecke Stauder 

269 HedeDanmark A/S Planteskolen 

261 Hjorthede Planteskole 

280 Holdens Planteskole 

282 Joel Klerk Planteskole 

283 Johansens Planteskole ApS 

262 Møllegårdens Planteskole 

274 Nygaards Planteskole 

281 P. Kortegaards Planteskole 

264 Peter Schjøtts Planteskole 

270 PileByg a/s 

275 Poulsen Roser A/S 

292 Roeds Planteskole 

289 Salling Planteskole A/S 

278 Skovplanteskolen Holmegaard A/S 

290 Verners Planteskole A/S 

B BELÆGNINGER & INVENTAR SIDE 12 

377 Belægningsgruppen, Dansk Beton 

378 Byggros A/S 

383 Falco A/S 

372 G9 Udventar ApS 

368 Glafiment ApS 

368 IBF Betonvarer 

370 Jessing ApS 

357 Landscape ApS 


352 Lithos Natursten 

376 Mastellone - Projekt 

375 Out-Sider A/S 

351 Pavillon Danmark A/S 

381 Thors Design ApS 

353 Thuesen Jensen A/S 

369 Trafik Produkter A/S 

356 TR Granit 

355 Ulefos NV A/S 

367 Veksø A/S 

358 Vestre A/S 

356 Wewers A/S 

368 Aarhus Cementvarefabrik A/S 

S SKOVUDSTYR SIDE 13 

401 3Rod ApS Maskiner 

426 FSI J. Schmidt ApS 

416 HedeDanmark A/S Skovudstyr 

430 Interforst ApS 

435 Jonsered A/S 

410 Ketner Outdoor A/S 

427 Linddana A/S 

417 Lotico AB 

425 Maskinfabrikken Loma 

415 NHS Maskinfabrik A/S 

412 Nordisk Green Teeth 

431 S&H Teknik A/S 

405 Stihl 

424 Vognmand Kold A/S 

I INVENTAR OG UDSTYR SIDE 14 

466 DICA A/S 

469 DUCO A/S 

464 Fokdal Springvand A/S 

450 JP Havedesign 

455 Laiderz ApS 


453 MS-Teknik ApS 

468 Nordisk Kunstgræs Import ApS 

460 Rubæk & Co. A/S 

451 Scan Servo ApS 

461 Skandinavisk Byggeplast 

452 Smidt & Co. ApS 

456 Sportsbyg A/S 

467 Sports-Zone 

471 Starka Betongindustrier 

454 Sten + Stil ApS 

472 Unisport Scandinavia ApS 

H I OG VED HAL SIDE 15 

481 Abeko 

482 Aqua Nautica A/S 

486 Brandsoft 

476 Brugerdata EDB ApS 

475 Dansk Skovkontor A/S 

474 Dansk Træplejeforening 

487 Grene Agro A/S 

477 Hasselholm AB 

490 Jordbrugsteknologuddannelsen 

480 KW-Plan ApS 

473 VI-CA ApS / Grønne Kurser ApS 

■ Listen omfatter 240 navne. Nogle udstillere deler 

samme stand. Her er hver talt med, undtaget miniudstillere 

på planteskolernes fællesstand. Enkelte 

udstillere har to stande. Her er begge talt med. 


3 

GUIDE

4 

GUIDE 

JØ JERNBJERGVEJ 

ØST 

8. Green & Blue Products ApS 

www.greenandblue.dk. 7020 1513 

Græsarmering, grønne tage og vægge, naturpleje, 

biologisk nedbrydelig softbinder-opbinding, 

regnvandopsamling og -afledning, kantafgrænsning. 

12. Trendbutikken.dk 

www.trendbutikken.dk. 

8686 7444 

EM-effektiv mikrobiologi, 

håndlavede 

redskaber (Sneeboer), 

kastanjehegn, Orbit 

vanding, nyhed: 

alternativt pottemuld. 

9. Komi Contractor 

Supply ApS 

www.kcsaps.dk. 3262 0490 

Miljøvenlige 

partikelfiltre til 

dieselmotorer. 

10. NCC Roads A/S 

www.ncc.dk. 7996 2323 

Udstyr til pesticidfri 

ukrudtsbekæmpelse. 

29. Saga Trailer 

www.sagatrailer.dk. 

8661 3101 

Ifor Williams 

Danmark. 

Påhængsvogne 

op til 3500 kg. 

46. Flexys ApS 

www.flexys.dk. 

7027 2929 

Byrymsinventar - 

cykelpumpestander,containerskjuler.Overdækninger, 

bl.a. til cykel. 

Carporte. 

47. Village Sensation 

www.village-sensation.com. 

+31 25253 4455 

Leasing af komplette 

planteløsninger. Inklusiv 

forsikring, transport, 

vedligeholdelse m.m. 

Annoncemodul Annoncemodul Annoncemodul Firmadomiciler Annoncemodul 

Besøg din fagforening 

på stand 42 

Slotsparker 

46 

10 

29 

11. Biologisk 

Kakao-flis 

www.kakao-flis.dk. 

4848 5870 

Kakao-flis i 

bigbags og 

sække og som 

biobrændselspiller, 

Mega 

Leaf-rive. 

46 

47 

9 

28 

28. Carat Tools ApS 

www.carat-tools.dk. 7515 5868 

Diamantværktøj, kerneboremaskiner, 

stenskæremaskiner, pladevibratorer, 

gulvskærermaskiner, stenklippere. 

6. Brdr. Dahl A/S 

www.bd.dk. 4320 0202 

Fliseskærere (Norton 

Clipper), el-værktøj (Worx), 

sikkerhedsudstyr, dykpumper, 

regnvandsbrønd, 

pladevibrator. 

4. ACO Nordic A/S 

www.plastmo.dk. 

5766 6666 

Liniedræn, 

brøndgods, 

højtvandslukkere. 

Quality Water 

Management. 

4 

12 11 

6 5 7 3 2 1 

8 

31 30 32 

26 25 24 

27 13 33 19 34 

32. Poda A/S 

www.poda.dk. 4634 0100 

Hegnsmontage, 

naturhegn, lægtehegn, 

el- og nethegn, 

smedejern, træ- og 

stållåger, landsdækkende 

salg og service. 

30. Udeliv.Nu ApS 

www.udeliv.nu. 7020 2888 

Chausse- eller marksten på net i 

flere forskellige tykkelser. Fås i 

flere farver og mange mønstre. 

26. Garta 

www.garta.dk. 

3368 5050 

Organisk og 

uorganisk gødning, 

redskaber, 

arbejdstøj, 

vanding, 

kemiprodukter. 

31. XL Byg 

www.xl-byg.dk. 8745 4200 

Arbejdssko og –tøj med tryk. Laser- og 

afretterudstyr. Værktøj (Makita, Fein, Festool, 

Bosch). Haller i alle størrelser. 

5. Junckerhaven 

www.junckerhaven.dk. 4649 6103 

Svømmesøen - den naturlige pool. 

Ferskvand, biologi, wellness og natur. 

Torve & Veje 

Skolegårde & Sportsanlæg 

Boligområder 

OK grøn anlæg as 

Tlf.: 57 53 75 09 

www.ok-as.dk 

Stand 25 

7. CarBug ApS 

www.carbug.dk. 7020 0350 

Satellitbaseret flådestyringssystem, 

gps-baseret tyverisikring. 

3. Dansk Formandsforening 

www.danskformand.dk. 3296 5622 

Formandsbladet, uddannelse i ledelse, 

overenskomster, faglig coaching. 

2. Licitationen & Mestertidende 

www.licitationen.dk. 7015 0222 

Licitationen: Udbud, licitationer, 

nyheder, statistik og nøgletal. 

Mestertidende: Dækker alle håndværk, 

4 målrettede fagsektioner. 

1. Byggeteknik 

www.byggeteknik.dk. 9626 5240 

Den største avis inden for den 

grønne branche. 

34. Tomsø Anlæg & Service 

www.tomsoe.dk. 2250 6350 

Grus/sandafretter. Monteres på 

sækkevogn med adaptor. 

27. Tontec 

www.tontec.dk. 4030 0507 

Hydraulisk værktøj (CP, Lifton, ICS), 

maskinholdt jordbor, kædesav til beton. 

24. KWH Pipe Danmark A/S 

www.kwhpipe.dk. 4640 5311 

Biologisk minirens (WEHO mini), 

septiktanke, (WEHO septik), 

pumpebrønde. 

25. OK Grøn Anlæg A/S 

www.ok-as.dk. 5753 7509 

Alt i kloak, afvanding, belægning, 

befæstelser, beplantning, idrætsanlæg, 

kunstgræs, pleje og service. 

13. TKD Byg ApS 

www.tkd-byg.dk. 5959 5926 

Intelligente rottefælder. 

Lækagesporing i rørsystemer med røg. 

33. Egehøj Fliserens 

www.egehoej-fliserens.vpweb.dk.4296 7017 

Fliserens mod grå belægninger og 

pletter på sten, fliser eller beton. 

19. Elverdal A/S 

www.leverdal.dk. 3513 3222 

Elektronisk legeredskab (Neof). 

Legekarrusel, drejeskive. 

lg.selandia-ceu.dk 

Muligheder med mere... 


JV JERNBJERGVEJ 

VEST 

42. 3F, Fagligt Fælles Forbund 

www.3f.dk. 7030 0300 

Overenskomster, sikkerhed og 

arbejdsmiljø, uddannelse. Sundhedstjek. 

23. Skov & Landskab 

www.sl.life.ku.dk. 3533 1500 

Græspleje, rådmåling af 

træer, fremtidens hækkeklipper, 

pleje af bevoksninger. 

Førerergonomi. 

Van(d)skabte by(g)er. 

45. AMU Fyn 

www.amu-fyn.dk. 6613 6670 

Uddannelse i anlægsgartneri(ejendomsfunktionær, 

kirkegård, entreprenør, 

forlystelsesparker, 

greenkeeper). 

45. AMU-Nordjylland 

Sandmosen 

www.amunordjylland.dk. 9633 2211 

Erhvervsuddannelser, 

anlægsgartner, greenkeeper 

& groundsman. Kurser og 

efteruddannelse. 

45. AMU Syd 

www.amusyd.dk. 7637 3737 

Uddannelse i anlægsgartneri: 

ejendomsfunktionær, kirkegård, 

entreprenør, greenkeeper mv. 

45. ByggeTek, Mercantec 

www.eucmidt.dk. 8928 1000 

Efteruddannelse for anlægsgartnere, 

kirkegårdsgravere mv. 

Rådgivning og -planlægning. 

43. Have- og 

parkingeniør 

www.sl.life.ku.dk. 

3533 1500. 

Information om 

ny uddannelse til 

haveog parkingeniør,studiestart 

august 2010. 

45 

23 

43 

41. Danske 

Maskinstationer 

og Entreprenører 

www.dmoge.dk. 

7585 8355 

Rådgivning, it og 

forsikringsservice. 

45. Det Faglige Uddannelsesudvalg 

for Anlægsgartneri 

www.blivanlaegsgartner.dk. 3587 8787 

Info om erhvervsuddannelsen og efteruddannelsen. 

45. Jordbrugets Uddannelsescenter Århus 

www.ju.dk. 8617 8933 

AMU, EUD, efteruddannelse og uddannelsesvejledning. 

45. Kold College 

www.dalumuc.dk. 6313 2043 

Uddannelse til anlægsgartner, få en snak med både 

vejledere og faglærere, brochurer og foldere. 

45. Roskilde Tekniske Skole 

www.rts.dk. 4630 0400 

Anlægsgartner, produktions- og væksthusgartner, 

skov og naturteknik, greenkeeper, AMU-kurser. 

45. Selandia CEU 

www.selandia-ceu.dk. 585670 00 

Erhvervs- og voksenuddannelser. AMU-Kurser. 

Erhvervsgymnasium og -akademi. 

Stand 

40 

42 

21 

Annoncemodul Annoncemodul Annoncemodul Annoncemodul 

Stand 45 

23 

21. Danske Anlægsgartnere 

www.danskeanlaegsgartnere.dk. 3386 0860 

Grønt regnskab, bl.a. CO 2-beregner, 

grønne live-interviews, miljøledelse, 

normer, standarder og fagbøger. 

18. Green Græstage 

www.green-gt.dk 6597 2945 

Patenteret græstage og 

legepladsudstyr. 

20. Svend 

Andersen 

Plantefokus 

www.plantefokus.dk. 

6449 1233 

Rådgivning om 

træer og planter 

til professionelle. 

41 


20 

40 

18 17 

39 

40. P. Malmos A/S 

www.pmalmos.dk. 

5959 5342 

Grønne tage. 

Info og materiale 

om nyanlæg 

og pleje og 

vedligeholdelse. 

38 

37 

16 

39. Stark A/S 

ww.stark.dk. 8934 3434 

Lasere, måleværktøj, 

diamantklinger, diamantmaskiner,belægningsudstyr, 

brolæggerudstyr, 

arbejdsbeklædning, løftegrej, 

afspærringsmateriel, 

motorbøre, pladevibratorer, 

generatorer, 

støvsugere, kloakmateriel. 

17. Bondeskovgård 

www.bondeskovgaard.dk. 4649 6027 

Træpleje, savværk, legepladser, 

thuja støjhegn, bilehugget tømmer 

til renovering af fredede bygninger. 

36 

15 

16. Nykilde FmbA 

www.nykilde.dk. 5858 4072 

Vegetations- og miljøløsninger: Grønne 

tage, grønne facader, vegetationsmåtter, 

frø af naturarter m.m. 

35 

48 

49 

Landskab og anlæg 

Miljø og natur 

Gartneri 

Stand 45 


15. Hunsballe Frø A/S 

www.hunsballe.dk. 9742 0533 

Alle typer af plænegræsblandinger, 

vejrabat, golf, 

sport, superliga. 

35. Dansand 

Silkeborg A/S 

www.dansand.dk. 8682 5811 

Danfugesand og 

Danfuge stenmel - 

ukrudtshæmmende. 

Forskellige typer 

gartnermuld. 

48. Veg Tech A/S 

www.vegtech.dk. 3962 6869 

Systemer til grønne tage og 

facader. Vegetationsmåtter 

og plugplanter af hjemmehørende 

arter også til åbne 

regnvandsanlæg, vejmiljøer, 

bunddække og bynatur. 

49. Team Hansen Betontryk 

5099 6225 

Flydende beton til indkørsler, havegange, 

terrasser m.m. Måtter, 

farver og værktøj til betontryk. 

36. Dansk 

Overfladebehandling I/S 

www.dob.dk. 6444 2533 

Belægninger på stier, pladser, 

kørevej og p-arealer. 

37. Pankas A/S 

www.pankas.dk. 4565 0300 

Asfalt og asfaltbelægninger, prøver 

af råvarer til asfaltfremstilling, 

kalk- og cementstabilisering. 

38. Bendo A/S 

www.bendo.dk. 5682 0549 

Værktøj og maskiner til værksteder mv. 

Miljøbakker, dobbeltvæggede tanke, 

kemireoler, svejsetæpper, fødevaregodkendte 

skovle og øser mv. 

NYHED ! 

BETONTRYK 

I DANMARK 

TEAM HANSEN 

STAND 49 

5 

GUIDE

6 

GUIDE 

M1 MASKINER 

84. Sopihop as 

www.sopihop.no. +47 5189 0198 

Fortovsrensning, sneryddere 

og saltspredere, vejafmærkning, 

gartnerarbejde. 

85. Starco Europe A/S 

www.starco.com. 8754 0000 

Lappevæske, punkterfrie 

trillebørdæk, græsdæk, PURfyldning 

luftgummihjul til 

massive hjul), småhjul, slanger. 

100. Hørve Maskinhandel 

www.horve-maskinhandel.dk. 

5965 6037 

Minilæssere (Avant og Fuchs) 

samt stort redskabsprogram. 

98. Loxam Rental 

www.loxam.dk. 4615 5600 

Alt i entreprenørmateriel, 

viser bl.a. traktor, 

gravemaskine, knæklift 

og letvogn. 

48 

97. Envo-Dan A/S 

www.envo-dan.dk. 7538 3936 

Ukrudtsbekæmpelse 

- ny generation af 

ukrudtsbrændere. 

96. Mitsubishi Fuso Danmark 

www.mitsubishifuso.dk. 7021 9080 

3,5-7,5 tons anlægsgartnerbiler: 

tip-lad, wirehejs, maskintrailer, 

kran og bagtip. 

95. Catman - 

J.N. Jensen & Sønner ApS 

www.catman.dk. 7483 3108 

Catman motortrucks, 

løvsugere, river, 

løvtrailere. 

92. Husqvarna 

Skov & Have A/S 

www.husqvarna.dk. 4587 7979 

Have- og parkmaskiner: 

frontriders, havetraktorer, 

motorsave, 

buskryddere, plæneklippere 

og hækklippere. 

www.husqvarna.dk 

stand 92 

100 

85 

83. DKM ApS 

www.dkm-aps.dk. 

6489 2193 

Kärcher rengøringsmaskiner. 

84 

83 

98 

97 

81 

96 

90. Klippo 

Danmark A/S 

www.klippo.dk. 

7026 4771 

Plæneklippere 

til professionelle 

brugere. 

95 

STAND 97 

81. Wirtgen Denmark 

www.wirtgendk. 7556 3322 

Små tromler. Diverse skovudstyr som rod- og stubfræsere 

samt en lille sand- og asfaltudlægger. 

80 

92 

80. CP ApS 

www.cpdk.dk. 4614 0600 

Gravemaskiner, rendegravere, dumpere, skovog haveudstyr, 

elværktøj, mandskabsmoduler, råjordskompaktorer, affugtere mv. 

73. V. Løwener A/S 

www.loewener.sk. 43 200 300 

Komprimeringsmateriel (Bomag), minigravere 

(Kubota), fejemaskiner (Johnston). 

73 54 

72 53 

90 

89 

71 

88 

52 

69 

50 

89. Ramirent A/S 

www.ramirent.dk. 7015 2222 

Udlejning af entreprenørmateriel, 

lifte, skurvogne, 

pavilloner, el og 

energi, kraner og hejs. 

Udførelse af relaterede 

montageopgaver. 

Totalløsninger til byggepladser. 

54. Lynex 

www.lynex.dk 

8611 2873 

Terrængående, 

fjernstyret 

slagleklipper. 

53. Nilfisk-Advance 

Nordic A/S 

www.nilfisk-advance.dk. 4323 4050 

Udendørs rengøringsmaskiner, 

roadsweepers, multifunktionsmaskiner, 

alle maskiner til 

rengøring. 

52. Elkær Maskiner A/S 

www.elkaer-maskiner.dk. 

6533 1331 

Rækkefræser til ukrudtsbekæmpelse 

mellem træer. 

Hækklippere, hegnssave, grenknusere, 

hydrauliske jordbor. 

50. Egholm Maskiner A/S 

www.egholm.dk. 9781 1205 

Redskabsbærer, Egholm 

2200, med udstyr til alle fire 

årstider. Nyhed: ukrudtsbørste, 

græsopsamler. 

69. Ibsens Gasteknik 

www.fjern-ukrudt.dk. 2014 8410 

Ukrudtsbrændere - fra små håndbrændere 

til store traktormodeller på 6,2 meter. 

88. JMM Group A/S 

www.jmm-group.com. 7454 5555 

Udlejning, gravere, læssere, dumpere, 

kraner, komprimeringsmateriel. 

I MIDTEN 

71. Carepoint Slagelse v/ Kim Augustsen A/S 

www.carepoint-slagelse.dk. 5850 4300 

VW - Caddy, Transporter og Crafter samt den nye 

VW Caddy 4Motion. 

72. Texas A/S 

www.texas.dk. 6395 5555 

Kædesave, rontklippere, buskryddere, 

hækkeklippere, ZeroTurns, vertikalskærere, 

fejemaskiner, fræsere, rotorklippere, jordbor. 

www.elkaer-maskiner.dk 

Stand 52 

Mød os på stand 96 


M2 MASKINER 

129. JMS Maskinservice 

www.jms-maskinservice.dk. 4016 7273 

Tange og brolæggertange til løftning 

af holmegårdssten, store fliser, 

kantsten og kampesten (Hunklinger). 

128. Chrois ApS 

www.chrois.eu 

9610 0120 

Suge- og 

blæseudstyr, 

rabatklippere, 

grødeklipperudstyr, 

slagleklippere 

125. Maskinhuset A/S 

www.maskinhuset.dk. 

7561 8300 

Gravemaskiner og 

minigraver, minilæsser, 

gummihjullæsser, 

rendegraver, 

dumpere. 

130. Soroto Maskiner ApS 

www.soroto.dk. 3672 7500 

Komplette program i transportbånd. 

Tvangsblander. Stenskærer. 

Motorbøre - ny størrelse. 

(Votex, Herder). 

154. Erenfred 

Pedersen A/S 

www.ep.k. 9813 7722 

Pladevibratorer (Dynapac), 

gummihjulslæssere (Kramer 

Allrad), minigravere, lasere, 

130 

154 

129 

152 

128 

151 

150 

125 

dumpere (Thwaites) samt 

andet anlægsgartnerog 

brolæggerværktøj. 

152. Nicolaisen 

& Larsen A/S 

www.jcb.dk. 9749 1600 

Nyheder: JCB Midi CX 

149 

123 

146 

145 

122 

121 

144 

120 

142 

118 

rendegraver, JCB 403 

140 117 

minilæssemaskine & 

116 

JCB Compact Traktorer. 

139 115 

151. Godik ApS 

www.godik.dk. 7020 1816 

Beboelsesvogne, mandskabsvogne 

og kontorvogne, 

toiletkabiner. 

138 

150. Nykredit Leasing 

www.leasit.dk. 7020 9550 

Finansiering af maskinel, 

fra enkelte maskiner til 

hele maskinparken. 

149. A. Flensborg 

Herning Maskinfabrik A/S 

www.af-truck.dk. 9712 6300 

Elektriske ladvogne, ladbiler 

og golfbiler, motortrucks. 

146. Hydrema Danmark A/S 

www.hydrema.dk. 9837 1333 

Dumpere, rendegravere, 

redskabsbærere, 

gravemaskiner. 

145. Ole Mikkelsen A/S 

www.olemikkelsen.dk. 8693 7877 

Vores erfaring - din garanti. 

140. Hans Møller 

Vej & Parkmaskiner A/S 

www.hmvp.dk. 9838 4416 

Saltspredere (Falköping), 

sneplove (Holms og GMI) 

og rabatklippere (Slagkraft). 

142. AGCO Danmark A/S 

www.agcocorp.com. 3639 4962 

Plantagetraktor (Fendt, Massey Ferguson), 

kompakttraktor, kommunetraktor, plæneklipper, 

multikøretøj. 

144. Dansk Jordforbedring ApS 

www.solum.com. 4399 5020 

Topfræsere til boldbaner og græsarealer, produkter, 

topdress, vækstlag og muldprodukter, TS 200 – 

mobil harpeværk. 

Maskinhuset A/S 

Entreprenørmaskiner 

Tlf. 75 61 83 00 

Besøg stand 138 

123. Norcar BSB 

www.norcar.com. 6021 5151 

Græsklippere, rabatklippere (Narolin), 

stennedlæggere, multisprøjter 

(Empanari), frasere, klippere (Forigo), 

tipvogne og rendegravere mm. 

122. Prodana Seeds A/S 

www.prodana.dk. 6317 1600 

Specialmaskiner og udstyr til golf, 

anlæg og pleje af græs. Græsblandinger, 

færdiggræs, gødning og blomsterløg. 

121. GKM A/S 

www.gkm.dk. 7466 4625 

Knækstyrede læssemaskiner (Intrac), 

kløvere og save (Posch og BGU), 

Saphir læsseredskaber. 

120. Arctic Machine DK 

www.am-hwh.dk. 9857 4766 

Sneplove, fejemaskiner, 

saltstrøere, græsklippere. 

118. Stenderup A/S 

www.stenderup.eu. 7010 6191 

Minilæssere og -gravere 

(Gehl), universaltraktorer til 

have og landskabsbrug. 

117. Hansen & Kiilsholm A/S 

www.hansen-kiilsholm.dk. 6611 7532 

Professionel plæneklipper med 

eller uden opsamlersystem 

(Walker). Cramer løvsuger. 

116. Anker Bjerre A/S 

www.ankerbjerre.dk. 9612 1010 

Fuldautomatisk 

kantpæletrimmer (GOES). 

115. Ingvard Madsen 

www.asmotor.dk. 7556 5166 

AS Motor: klippere til alle former 

for skråninger og terræn og bevoksede 

arealer. 2-takts motor. 

138. Tima Products A/S 

www.tima.dk. 3634 2550 

Generatorer, vandpumper, 

havefræsere, plæne- og hækkeklippere, 

buskryddere, 

løvblæsere (alt fra Honda). 

139. Brdr. Holst Sørensen A/S 

www.bhsribe.dk. 7688 4400 

Knækstyrede minilæssere (Giant), 

minidumpere (Oelle), 

slagle- og hegnsklippere (Orsi), 

kroghejsevogn (Holsø). 

En verden af græs 

www.prodana dk 

Stand 122 


7 

GUIDE

8 

GUIDE 

M3 MASKINER 

167. Thule Trailers A/S 

www.brenderup.dk. 6342 2200 

Trailere (Brenderup). 

Stort udstyrprogram, 

transport af havetraktorer 

eller minigravemaskiner. 

Ny 

erhvervstrailerserie. 

183. Special Maskiner 

www.special-maskiner.com. 

6256 1667 

Maskiner til vejarbejde, 

skov, græs, vandløb og 

snerydning og vandløb. 

Robotklipper - kapacitet 

20.000 m 2 . 

50 

166. Green Flame 

www.green-flame.dk. 4353 1800 

Ukrudtsbrændere. Nyhed: Weed-Jet 

ukrudtsbekæmpelsessystem. 

182. Scan-Motor A/S 

www.scan-motor.dk. 8652 1255 

Skivehøstere og multiklippere 

(Vari), Brinly- 

Hardy produkter. 

181. OG Maskiner 

www.ogmaskiner.dk. 4399 7999 

Larvefodstraktor, fjernstyret 

knækstyret traktor, 

redskabsbærer, vinterbekæmpelsesprodukter. 

167 

166 

183 

165 

182 164 

165. Nicodan 

www.nicodan.dk. 8757 2055 

Kirkegårdstransportere, eldrift og benzindrift. 

181 

174. Jutek 

www.jutek.nu. 7022 0420 

Traktorer (Goldoni), egenproduktion af 

specialtraktorer efter kundens ønsker. 

De sande 

mestre indtager 


Stand 164 

164. GGP / Belos 

www.belos.dk. 4343 7766 

Plæneklippere og -ridere (Stiga), redskabsbærer 

(Belos), løvsugere og -blæsere (Billy Goat). 

163. F.M. Maskiner ApS 

www.fm-maskiner.dk. 7697 2070 

Ukrudtsdampere, 

græsklipper og sneplove. 

163 

179. Hydromann A/S 

www.hydromann.dk. 9734 1233 

Saltspredere, grusspredere, 

sneskærerer, koste. 

173. Epoke A/S 

www.epoke.dk. 7696 2200 

Saltspreder, sneplov, højteknologiske 

systemer, græsklipper, gps-styret saltspredning, 

landsdækkende service. 

Specialisten til 

anlæg af græs 

SØNDERUP 

MASKINHANDEL 

www.ferrarimaskiner.dk 

www.bcsmaskiner.dk 

stand 157 

175. Bogballe A/S 

www.bogballe.dk. 7589 3266 

Salt- og sandspredere. 

ParkLand 

Maskinfabrik A/S 

Stand 162 

www.parkland.dk 

179 

162 

161 

175 

174 

173 

160 

172 

172. H.G. Enemark A/S 

www.hg-enemark.dk. 4396 6677 

Stennedlægningfræser, 

jordfræser, papiropsamlere 

og redskaber til mekanisk 


159 

Stand 

196 

170 

158 

162. Parkland Maskinfabrik A/S 

www.parkland.dk. 5764 2105 

Greenline: Kombitrailere, vertikalskærer, 

løvsuger, komposter, 

kombiskovl, slagleklipper. 

160. H.C. Petersen Danmark A/S 

www.hcpetersen.dk. 7673 1133 

Traktorer, kompakttraktorer, redskabsbærere 

(Iseki, Deutz-Fahr, Zetor, Hürlimann, 

Ventrac, Vitra). Græsklippere, 

græsplejeudstyr (Peruzzo), el-biler, 

golfbiler og vinterudstyr. 

159. Henrik A. Fog A/S 

www.hafog.dk. 159. Henrik 4396 A. Fog 6611A/S 

www.hafog.dk. 4396 6611 

Minilæsser, redskabsbærer 

(Antonio Carraro), el-biler 

(Mega), zeroturn græs- 

158. klipper Wima (Grasshopper), / Solus A/S 

www.solus.dk. universaltraktor 9736 8088 (Nibbi). 

157 

161. SC-Svend Carlsen A/S 

www.sc-svendcarlsen.dk. 6610 9200 

Selvkørende rotorklippere og 

cylinderklipper, topdresser, 

kompakttraktorer, golfmaskiner, 

zero-turn rotorklippere. 

158. Wima Solus A/S 

www.solus.dk. 9736 8088 

Tipvogne og 

kirkegårdsvogne. 

157. Sønderup Maskinhandel A/S 

www.ferrarimaskiner.dk. 9865 3255 

Knækstyrede traktorer (Ferrari BCS, Fort), 

tohjulede traktorer (Ferrari BCS), fræsere, 

slagleklippere og rotorharver (Muratori), 

rotorklippere (Sitrex), såmaskiner (Boby). 

170. Nellemann Agro AS 

www.deere.dk. 4373 6400 

Hele John Deeres sortiment af haveog parkmaskiner. 

Fra plæneklippere over golfmaskiner 

til kompakttraktorer og Gatore 

STAND 

159 

w 

Stand 172 

RAPID EURO 

med LIPCO 

H.G. ENEMARK A/S 

www.hg-enemark.dk 


M4 

MASKINER OG 

REDSKABER 

M4 MASKINER 

192. IH-Maskiner 

www.ih-maskiner.dk. 

6596 7802 

Læssemaskiner 

231. Kiba Parkmaskiner ApS (Mustang, Paus, 

www.kiba.dk. 7025 0020 

Job-Mann), grave- 

Fejemaskiner, græsslåning, opsammaskiner (IHI), dumling 

af græs og løv, skiveslåer, 2 Hk pere (Rampicar) mm. 

universaltraktorer, græstrimmere, 

ukrudtsbørster. 

230. HTF A/S 

www.htf-as.dk. 9711 6466 

Transportere, løvsugere, 

redskabsbærere, motorkærre. 

228. Lesanco ApS 

231 

www.lesanco.dk. 3961 1206 

Specialmaskiner og udstyr til 

230 

entreprenører jc@lesanco.dk 228 192 

209. Timan A/S 

www.timan.dk. 2320 6831 

Kombineret redskabsbærer og 

minilæsser, kombineret buskrydder 

og skrænteklipper. 

208. Præstbro Maskiner A/S 

www.prastbro.dk. 9886 7288 

Parktraktorer (Valpadana), 

stennedlægningsfræsere, 

rotorharver, slagle- og rotorklippere, 

tipvogne. 

206. Ahlmac A/S 

www.ahlmac.dk. 7020 0924 

Laser/GPS-afretning, jernbanemaskiner 

og -udstyr, fjernstyrede 

maskiner med mandskabslift. 

204. Engbakken ApS 

www.engbakken.dk. 6595 1262 

Anlæg og pleje af natur- og kunstgræs, 

strandrensning, badebroer, glatførebekæmpelse, 

is- og snerydning. 

209 

208 

203. A/S Niels Larsen 

www.nila.dk. 5761 2400 

Zero turn-maskiner (Hustler), plæneklippere 

(Murray), elektrisk rygsprøjter 

(Mataby), traktorfræser (Breviglieri). 

Annoncemodul 

Svenningsens har overtaget 

importen af Kobotas 

komplette groundcareprogram 

191 

190 

206 

204 

199. ScandiAmats A/S 

www.scandiamats.com. 7023 0825 

CO 2-fri stamper og værktøj, køreplader, 

kabelbinder, jernbinder. 

199. Ringsted Erhvervs Auto A/S 

www.reauto.dk. 5761 3232 

Last- og varevogne (Iveco). 

Nye miljøvenlige EEV-motorer. 

Dine penge gror 

ikke på træerne 

- men værdien 

vokser hos HCP 

på stand 160! 

Se mere på 

www.hcpetersen.dk 

191. MTD Products Denmark ApS 

www.mtdeurope.com. 8711 9100 

Cub Cadet - plæneklippere og universalkøretøjer. 

Beskæringsværktøj (Wolf), brændekløver. 

189 

203 

190. Dansk Hormolinmuld ApS 

www.hormolinmuld.dk. 2142 2847 

Professionel græspleje - dybdevertikalskæring, 

sprøjtegødning, slidseskæring, dræn, rillesåning. 

188 

199 

198 

197 


180 

189. Spearhead A/S 

www.speahead.dk. 7555 3644 

Rotor- og slagleklippere, 

rabat- og hegnsklippere. 

Udstyr og tilbehør. 

196 

187 

197. ATCO Danmark 

www.atcodanmark.dk. 

6440 3018 

Plæneklippere (Gianni 

Ferrari), minilæssere 

(Gianni Ferrari). 

198. Bejco & Kramac A/S 

www.bejco.dk. 8692 4870 

Minidumpere, minilæssere og gravemaskiner, lifte, 

vibrationsplader (Eurocomac, Cangini, Bejco, Fastverdini). 

www.hako.dk 

Stand 

188 

180. Svenningsens 

Maskinforretning A/S 

www.svenningsens.com. 3250 2902 

Entreprenørmateriel (Bobcat, 

Ingersoll Rand), traktorer og 

redskabsbærere (Kubota, Holder). 

Tohjulstraktorer (Kersten, 

Bertolini. Græsklippere (Ransomes, 

Jacobsen). 4WD dieselbil 

(Kubota). Transportkøretøjer 

(E-Z-GO, Melex, Goupil, Jolly). 

Græsplejeudstyr (Kubota, 

Wiedenmann, Amazone). 

Saltspedere (Nido). 

188. Hako Danmark A/S 

www.hako.dk. 6538 1163 

Multicar, gadefejemaskiner, 

snerydningsmateriel, klippere, 

knækstyrede traktorer og 

redskabsbærere, græs- og 

affaldsopsamling. 

187. GMR Maskiner A/S 

www.gmr.dk. 7564 3611 

Ladtrucks, løvsuger, 

minilæsser, græsklipper, 

snerydningsmateriel, 

hegnsklipper, 


196. Helms TMT-Centret A/S 

www.helmstmt.com. 9928 2930 

Minilæsser (Schäffer), ATV’ere 

(Articat), minigravere (CAMS), 

redskabsbærer/traktorer (AEBI), 

hegnsklippere (Bumford). 

STAND 187 

9 

GUIDE

10 

GUIDE 

M5 MASKINER 

52 

222. Lyngfeldt A/S 

www.lyngfeldt.dk. 8761 3333 

Salg, leje og finansiering af 

have-, park- og 

entreprenørmaskiner. 

220. Mikrofyn A/S 

www.mikrofyn.dk. 6617 0784 

Rørlægningslasere, motorlasere 

og maskinstyringssystemer til 

entranørbrancen. Gps-udstyr 

(GeoROG). 

216. Optimal-Vertrieb 

Optiz GmbH 

www.opitz-optimal.com. 

+49 9173 79180 

Træspader (Optimal) til 

rodvolumener 

fra 0,0015 til 3 m 3 . 

222 

220 

217 

216 

215 

214 

215. Lindholm Maskiner A/S 

www.lindholmmaskiner.dk. 7244 1112 

Verti-drain, verti-core, easy-core, eftersåningsmaskiner, 

kunstgræsmaskiner (Verti-art), løvsugere og løvblæsere 

(Trilo), vertikalskærer, knivluftere. 

Kom og besøg 

Mikrofyn og 

engcons 

arbejdende 

stand på 


221 

221. Paick Design 

www.paick.dk. 2030 9750 

Kantsten i beton og granit, fortovsfliser, vandrender, 

trappesten, P-stopklodser etc. 

217. Maskinlev. Park, Vej og Anlæg 

www.maskinlev.dk. 3927 9987 

Fokus på klima og miljø samt lovpligtige hovedeftersyn 

på en lang række maskiner 

213 

214. Maskinhandler Indkøbsringen AMBA 

www.mi.dk. 7640 8600 

Ferris zeroturn græsklippere. Simplicity 

zeroturn græsklippere og redskabsbærere. 

VPM motortrillebør og redskabsbærer. 

Shibaura redskabsbærere og kompakttraktorer. 

Kawasaki Mule køretøjer. Kuhn 

mulchmaskiner. Rauch saltspredere. 

Wiedenmann klippere. 

213. Bay Christensen A/S 

www.baychristensen.dk. 5780 4011 

El-lastbil (Modec), knækstyret læssemaskine 

(Giant), minigravere (Takeuchi, New Holland), 

jordbor (Auger Torque). 

FraHave & Landskab 2007. 


P PLANTER 

OG 

PLANTEETABLERING 

272. Birkholm Planteskole 

www.birk-holm.dk. 4817 3126 

Allétræer, solitære buske, 

sikker-vand-koncept, 

bunddækkeplanter, 

solitære slyngplanter. 

270. PileByg 

www.pilebyg.dk. 9896 2071 

Støjskærme og hegn i 

præmieret design. 

Nyhed: ECONOMY 

støjskærm. 

269. HedeDanmark 

Planteskolen 

www.hededanmarksplanteskole.dk. 

7487 1600 

Allétræer, skovplanter, 

totalleverandør til den 

grønne sektor. 

Nyhed: Allétræ Acer x San. 

268. E. Lund Andersens 

Planteskole 

www.elaplant.dk. 5885 9200 

Bunddække, grønne 

hække, træer, hækplanter, 

planter til tiden. 

267. Dansk 

Planteskoleejerforening 

www.dk-planteskoler.dk. 6617 1714 

Sammenslutning af kvalitetsbestemte 

planteskolefolk og 

samarbejdsvillige partnere. 

265. Tema Roser 


Medlemmer i Dansk 

Planteskoleejerforening 

Roser til daglig skønhed 

og for kærlighed. 

262. Møllegårdens 

Planteskole 

www.primafaerdig.dk. 

6599 2195 

Forskellige hækplanter 

(Prima Færdig 

Hæk), bunddække 

(Prima Færdig). 

264. Peter Schjøtts Planteskole 

www.planteskole.dk. 7577 2552 

Skov-, juletræs- og plugplanter 

dyrket i Jiffy-briketter. Planterør som 

tillader opretstående plantning. 

P. Kortegaards Planteskole 

www.kortegaard.dk 

Stand 281 

274. Nygaards 

Planteskole 

www.nygaardsplanteskole.dk. 

7536 6088 

Frugt og bær, bunddække, 

bladbærende 

stedsegrønne, 

prydgræs. 

261. Hjorthede 

Planteskole 

www.hjorthede.dk. 

8668 6488 

Barrodshækplanter 

- nål og løv, buske. 

278 292 

277 291 

275 290 

274 289 

272 

270 

269 

287 

285 

268 284 

267 

283 

265 

282 

262 281 

264 280 

280. Holdens 

Planteskole 

www.holden.dk. 

T 7536 4099 

Totalleverandør 

af planter til 

hele den 

grønne sektor. 

277. Baugaarden 

www.baugaarden.dk. 

4030 7306 

Levende pileflet, 

bl.a. allétræer. 

281. P. Kortegaards Planteskole 

www.kortegaard.dk. 6597 2656 

PKP Tagplugs. Fyrretræer i byen. 

Løfteåg til klumpplanter. 

Formklippede træer. 

PKP varedeklaration. 

Stand 270 

261 

Ny støjskærm 

ECONOMY 

Enkel opsætning og 

effektiv støjdæmpning. 

275. Poulsen Roser 

www.poulsenroser.dk. 4848 3028 

Roser til park og anlæg: Towne & Country, Cottage, Castle, Renaissance, CourtyArd 

275. Grønløkke Planteskole 

Roser til offentlige miljøer, til hæk og til det åbne landskab. 

282. Joel 

Klerks 

Planteskole 

www.klerk.dk. 

T 4821 0771 

Træer og 

syrener. 

Syrener 

Træer & 

278. Skovplanteskolen Holmegaard 

www.skovplanteskolenholmegaard.dk. 8638 7111 

Produktion og levering af et bredt sortiment 

af ‘Holmebøg’. 

292. Roeds Planteskole 

www.roeds-planteskole.dk. 8644 3131 

Stedsegrønne hækplanter, solitærbuske, 

kirkegårdsplanter, laurbær, bunddække. 

291. Grinderslev.dk 

www.grinderslev.dk. 8726 0090 

3D-havedesignprogram, rododendron, 

specialsortiment i conifera 

og stedsegrønne nåletræer. 

290. Verners Planteskole 

www.vernersplanteskole.dk. 8696 1433 

Hækplanter, prydbuske, stammede 

træer, lyng til kirkegårde. 

Solitærbuske og stedsegrønne til 

fritidsgrunde, anlæg og park. 

289. Salling Planteskole 

www.salling-planteskole.dk. 9757 4333 

Hækplanter, park og landskabsplanter, 

skovplanter, prydbuske, 

allé- og prydtræer, roser, frugtbuske, 

bunddækkeplanter. 

287. Dansk Planteskoleejerforenings 

Fællesstand 


Samling af planter fra danske 

planteskoler. 

285. Gunnar 

Christensens Planteskole 

www.gcplant.dk. 5780 8070 

Prydgræs, stauder og 

blomstrende buske. 

284. Hennecke Stauder 

www.henneckestauder.dk. 5545 9266 

Bunddækkeplanter, stauder, 

stenbedsplanter, græsser, 

bregner og krydderurter. 

283. Johansens Planteskole 

www.johansens-planteskole.dk. 7586 6222 

Fulddækkende sortimentet af 

planterne til den grønne sektor. 

På Dansk Planteskoleejerforenings fællesstand (287) 

optræder foreningens øvrige udstillere samt Florainfo 

ApS, Hededanmark A/S Skovfrø, Haarlev Planteskole, 

Lammefjordens Stauder samt Majland Stauder ApS. 


Stand 

282 

STAND 280 

TOTALLEVERANDØR 

AF PLANTER TIL DEN 

GRØNNE SEKTOR 

11 

GUIDE

12 

GUIDE 

B BELÆGNINGER 

OG INVENTAR 

383. Falco A/S 

www.falcoas.dk. 7536 8100 

Bænke, bordbænk-sæt, 

cykelparkering, 

byrumsinventar. 

Fokus på cyklisme 

og cykelfremmende 

foranstaltninger. 

382. Lappset Danmark A/S 

www.lappset.com. 7020 6070 

Hele sortimentet i legeredskaber 

og faldunderlag. 

54 

356. TR Granit 

www.trgranit.dk. 7010 1066 

Brosten, Ecostone, 

bornholmsk granit. 

356. Wewers A/S 

www.wewers.dk. 7213 4400 

Betonfliser, belægningsten, 

støttemure, produkter 

fra Farum Beton. 

357. Landscape ApS 

www.land-scape.dk. 4618 6321 

Prydhegn, låger, boldbaner, 

pergola, panelhegn. 

358. Vestre A/S 

www.vestre.com. +47 2300 7840 

Bredt udvalg af designede 

bænke, borde, affaldsbeholdere, 

cykelstativer, pullerter, 

stammeværn, hegn og plantekummer. 

Stand 355 

Læg en smuk ny 

terrasse med sandsten 

Stand 352 

LITHOS LITHOS NATURSTEN 

NATURSTEN 

www.lithos.dk 

I MIDTEN 

368. IBF Betonvarer 

www.ibf.dk. 9715 2022 

Fliser og belægningssten. IBF - Struktur, 

Classico, Symfoni. Holmegårdssten. 

IBF flexblokke. 

368. Aarhus Cementvarefabrik A/S 

www.aarhuscementvarefabrik.dk. 8622 1233 

Fliser 16 x 100 x 200 cm, 

kostet overflade og jernramme. 

368. Glafiment ApS 

www.glafiment.dk. 9717 2388 

Fiberbeton. 

355. Ulefos NV A/S 

www.ulefosnv.dk. 3649 6111 

Nyheder: Affaldsbeholdere, 

bænke, 

askebægere og andet 

byrumsinventar. 

Træbeskytter. 

368 367 

357 

369 

358 

370 375 

383 372 

376 

377 

378 

381 

382 

356 

353 

355 

352351 

381. Thors Design ApS 

www.thors-design.dk. 5126 6676 

Bænke af bolværk i 

moderne design, 

bæredygtigt genbrug. 

Thuesen Jensen A/S 

Stand 353 

353. Thuesen Jensen A/S 

www.thuesenjensen.dk. 3613 0920 

Info om blomsterløg fra Verver, vandingssystemet 

Mona, produktkataloger, kummer i beton mm. 

378. Byggros A/S 

www.byggros.com. 5948 9000 

Grønne tage, armeringsnet, 

gabioner, afvanding og dræn, 

arealbefæstelser (Ecoblock), 

erosionsprodukter. 

I MIDTEN 

369. Trafik Produkter A/S 

www.trafikprodukter.dk. 5930 2424 

Vejafmærknings- og vejafspærringsprodukter, gadeinventar. 

370. Jessing ApS 

www.jessing.eu. 8686 5999 

By- og parkudstyr: bænke, plinte, bordbænkesæt, 

cykelstativer, affaldsbeholdere. Klassisk og moderne 

design der udvikles i samarbejde med arkitektfirmaer. 

372. G9 Udventar ApS 

www.g9.dk. 7023 2999 

Kirkegårdstilbehør, borde-bænke, genbrugsplast, affaldsbeholdere, 

strandsti, diverse automatiske pullerter. 

 

 

 

GRÆSARMERING 

G9 udventar ApS 

www.udventar.dk 

Stand 372 

352. Lithos Natursten 

www.lithos.dk. 9711 8393 

Natursten i skifer, sandsten og travetin 

til udendørs belægninger. 

351. Pavillon Danmark A/S 

www.pavillondanmark.dk. 6318 1840 

Lufthærdende fugesand. Orangerier. 

367. Veksø A/S 

www.veksoe.com. 7921 2200 

Byrumsinventar. To nye serier i fiberbeton, 

Roma og Solid. Vægt på bæredygtighed, 

f.eks. busstop med solceller, LED-belysning 

og cyklisme-relaterede produkter. 

375. Out-Sider A/S 

www.out-sider.dk. 2261 7420 

Byrumsmøbler. Samværsmøbler. 

Elementer i alternative materialer og 

former. Møbler med solcellelys. 

376. Mastellone - Projekt 

www.mastellone.dk. 3828 5853 

Totalt byinventarprogram i 

internationalt design - også cortenstål. 

377. Belægningsgruppen, Dansk Beton 

www.belaegningsfraktionen.dk. 7216 0000 

Nyeste viden om betonbelægning. 


S 

SKOVUDSTYR 

410. Ketner Outdoor A/S 

www.echo.dk. Tlf. 4327 1166 

Plæneklippere (Snapper, Westwood, Rover), 

park- og havemaskiner (ECHO). Beklædning. 

Motorer (Briggs & Stratton). 

412. Nordisk 

Greenteeth ApS 

www.greenteeth.dk. Tlf. 4495 9600 

Flishuggere (Bandit, Jo Beau), 

stubfræsere (Bandit). 

435. Jonsered A/S 

www.jonsered.dk. Tlf. 4588 7580 

Udstyr til skov, have og 

park - frontriders, havetraktorer, 

motorsave, 

buskryddere, plæne- og 

hækkeklippere. 

431. S&H Teknik 

www.vermeer.dk. Tlf. 4499 1188 

Flishuggere , stubfræsere, 

kædegravere (alle Vermeer), 

klatregrej (Sherril). 

430. Interforst 

www.interforst.dk. Tlf. 6479 1075 

Stubfræser (Rayco), ringknusere 

(FAE), brændemaskiner (Igland, 

Japa), flishuggere, aluminiumsramper, 

slidsker. 

Ketner 

Outdoor A/S 

Stand 

410 

435 

431 

430 

412 

410 

427 


401 

427. Linddana A/S 

www.tp.dk. Tlf. 7580 5200 

Flishuggere (TP) til have, 

park og skovbrug, både 

til trailer og traktor. 

426. FSI J. Schmidt ApS 

www.fsi.dk. Tlf. 7580 5558 

Stubfræsere og rodfræsere. 

Stand 405 

401. 3Rod ApS Maskiner 

www.3rod.dk. 4582 4472 

Bæltedrevede flismaskiner 

(Jensen), rodfræsere 

(Predator) og rodfræsersystem 

(Multitip). 

426 425 

405 

424 

415 

416 

417 

415. NHS Maskinfabrik A/S 

www.nhs-maskinfabrik.dk. 45 8720 6500 

Traktormonterede flishuggere og 

flishuggere på trailer med egen motor. 

416. HedeDanmark A/S 

Skovudstyr 

www.skovudstyr.dk. Tlf. 87 281 281 

Elementer i Robiniatræ, sortiment 

i pæle, beskæringsværktøj bl.a. 

på luft, klatreudstyr, græsarmering, 

kantplader. 

417. Lotico AB 

www.lotico.se. Tlf. +46 4142 4260 

Elsakse, stangmonteret kædesav, 

dråbevandere, ukrudtsduge. 

405. Stihl 

www.stihl.dk. Tlf. 3686 0500 

Komplet program af maskiner til 

skov og park. Motorsave, jordbor, 

buskryddere, trimmere, blæsesugemaskiner, 

tøj, sikkerhedsudstyr, 

plæneklippere, havetraktorer, 

hækklippere, fræsere mv. 

(Stihl og Viking). 

424. Vognmand Kold A/S 

www.kold-bark.dk. Tlf. 4635 0531 

Bark og træflis i fyr og gran. Sphagnum. Faldunderlag 

i granbark og sømaterialer. Flis til ridebaner. 

Depoter i hele landet. Leveres aftippet eller udlagt. 

425. Maskinfabrikken Loma ApS 

www.loma.dk. Tlf. 5918 8520 

Flismaskiner og flishuggere. 

STAND 431 

www.shteknik.dk 

Fra Have & Landskab 2007. 

Stand 424 

13 

GUIDE

14 

GUIDE 

I INVENTAR 

OG UDSTYR 

I MIDTEN: 

464. Fokdal Springvand A/S 

www.fokdalspringvand.dk. 5944 0565 

Springvand til offentlige rum, design og 

vandteknik, vandrensning, belysning og 

servicekontrakter. 

467. Sports-Zone 

www.sport-zone.dk. 4236 0680 

Idrætsaktive skolegårde. Multibaner. 

Kunstgræsbaner og anlæg. Kunstisbaner. 

Projektering og anlæg. 

470. Lappset Danmark A/S 

www.lappset.com. 7020 6070 

Stort sortiment i park og gadeudstyr 

med kvalitet og design i højsædet. 

56 

461. Skandinavisk Byggeplast 

www.genbrugsplast.dk. 8684 5555 

Verdens premiere - Præsentation af maskine til 

udlægning af græsarmering og TTE-belægning. 

472. Unisport Scandinavia ApS 

www.unisport.se. 7538 9811 

Kunstgræs belægninger til multibaner, 

landscaping og golf (Unisport), 

multibaner (Agorespace). 

460. Rubæk & Co. A/S 

www.rubaek.dk. 4717 2800 

Papirkurve og askebægre, bænke, 

bord-bænkesæt, skiltepullerter. 

456. Sportsbyg A/S 

www.sportsbyg.dk. 4632 1701 

Støbte faldunderlag til legepladser, 

sportsbelægninger i 

gummi og kunstgræs. 

455. Laiderz ApS 

www.polytan.dk. 3247 3260 

Kunstgræs, nærmiljøanlæg, sportsudstyr, 

faldunderlag, multiunderlag. 

468. Nordisk 

Kunstgræs Import ApS 

www.kunstgraes.dk. 6618 5046 

Kunstgræs til alle formål. 

www.kunstgraes.dk, 

www.pusterum.biz, www.hvax.com 

Stand 464 

Østerled 28 4300 Holbæk 

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565 

www.fokdalspringvand.dk 

456 

471. Starka Betongindustrier KB 

www.starka.dk. 4127 2010 

Fliseserier i mange design, størrelser 

og farver (Bradstone, Plaza by 

Starka, Siena by Starka). 

472 

471 

461 469 

460 464 

470 

466 

467 450 

468 

455 

451 

452 

453 

454 

454. Sten + Stil ApS 

www.stenstil.dk. 6910 6950 

Fliser, bl.a. Woodstone-fliser, granitfliser 

og romerforbandt. Lithofix fugemateriale, 

gabioner, havelys, SnapEdge kantsikring. 

Fra Have & Landskab 2005 

469. DUCO ApS 

www.duco.dk. 6618 0894 

Kloak- og septiktankdæksler, rendestensriste 

og designergods i støbejern. Afløbsrender. 

Byudstyr - skraldespande, pullerter, granit. 

466. DICA A/S 

www.dica.dk. 5671 1754 

Legeredskaber, faldunderlag, solsejl, 

robinia, gummifliser, wetpour, multibaner. 

450. JP Havedesign 

www.jp-havedesign.dk. 9734 1223 

Store, helstøbte dansk producerede 

krukker i granit. Velegnede til 

offentlige rum. 

451. Scan Servo ApS 

www.scanservo.dk. 4074 8901 

Papirkurve, askebægre, bænke, 

plint, læskærm, grill. 

452. Smidt & Co. ApS 

www.smith-co.dk. 4014 2099 

Originalt engelsk smedejern, 

portautomatik (CAME), vejbom (CAME), 

automatisk p-bås barriere. 

453. MS-Teknik ApS 

www.ms-teknik.dk. 4640 2380 

Kompakt ukrudtsdamper, kan 

monteres på næsten alle køretøjer. 


H HALLEN 

490. Jordbrugsteknologudannelsen 

Selandia CEU og Jordbrugets Uddannelsescenter 

Århus oplyser om udannelsen. 

487. Grene Agro A/S 

www.grene.dk. 9680 8500 

Værktøj, udstyr og reservedele 

til haveog parkområdet. 

Kawasaki-motorer. Arbejdstøj 

og sikkerhedsudstyr. 

486. Brandsoft 

www.brandsoft.dk. 

9626 3535 

Administrative EDB-systemer. 

Løsninger til planteskoler, 

gartnerier og kirkegårde. 

482. Aqua Nautica A/S 

www.aquadk.com. 4466 9909 

Bassin- og springvandsteknik. 

Folie, pumper, dyser, filtrering 

og belysning. 

Fra Have & Landskab 2007 

481. Abeko 

www.abeko.se. 7585 7267 

Arbejdsbeklædning, regntøj, 

vandtætte fleecetrøjer, 

softshelljakker, åndbare 

luksusregnsæt. 

490 

481 

487 480 

486 

477 

482 

476 

Landbrugs- og Gartnerskolen på Selandia er glade for endnu 

engang at kunne byde velkommen til Have og Landskab, ligesom 

vi er glade over at kunne byde velkommen til alle de 

mange gæster som besøger denne unikke udstilling. 

Landbrugs og gartnerskolen er som bekendt uddannelsessted 

inden for landbrug og anlægsgartneri, og mange af gæsterne 

på Have og Landskab har stiftet bekendtskab med 

Selandia gennem deres uddannelse, eller gennem ét af afde- 

480. KW-Plan ApS 

www.kwplan.dk. 5780 1717 

Registrering af grønne områder med 

feltcomputer. GIS og GPS. Udarbejdelse 

af digitale kort. Skovbrugsplanlægning. 

477. Hasselholm AB 

www.hasselholm.se. +46 322 50290 

Rod, stød- og stubfræsning. Dybde-, 

special- og ekstensiv fræsning. Fræsning 

af hække, buskads og rodvæltere. 

476. Brugerdata EDB ApS 

www.brugerdata.dk. 6442 1663 

Økonomistyring, timesagsstyring, 

maskinstyring, tidsregistrering, 

touch, planlægning. 

475. Dansk Skovkontor A/S 

www.dansk-skovkontor.dk. 5783 0110 

Alt i beskæringsudstyr, beklædning og 

håndværktøj. Stammebeskyttere, 

rygsprøjtere, plantesystemer, målegrej. 


475 

474 474. Dansk Træplejeforening 

www.dansk-traeplejeforening.dk. 4914 0802 

473 Faglig snak om god træpleje. Faglitteratur. 

ETW-certificering. Guider om beskæring, 

plantning og værdisætning. 

473. VI-CA ApS / Grønne Kurser ApS 

www.vi-ca.dk. 

Træplejeudstyr. SIP tøj. ISC hardware. 

www.g-kurser.dk. 

Kurser i træklatring, beskæring og plantning. 

VELKOMMEN TIL HAVE OG LANDSKAB PÅ SELANDIA 

lingens mange efteruddannelsestilbud. Landbrugs- og Gartnerskolens 

efteruddannelsesaktiviteter vokser år for år. Der er fra 

2007 til 2008 sket en fordobling af antallet af personer som har 

deltaget i efteruddannelse på afdelingen. I 2008 har 2.200 personer 

deltaget. Derfor ser vi det på Selandia som naturligt at vi 

er vært for den største udstilling inden for vores fagområde. 

Helge Arildsø 

Uddannelseschef Selandia, Landbrugs- og Gartnerskolen. 

15 

GUIDE

16 

GUIDE 

58 

PRAKTISKE OPLYSNINGER OM HAVE & LANDSKAB 

Åbningstider 

Onsdag 26. august 9.00-16.00 

Torsdag 27. august 9.00-16.00 

Fredag 28. august 9.00-16.00 

Kørselsvejledning 

Kør ad motorvej E20 fra København 

eller Jylland. Vælg 

afkørsel 39, Slagelse Syd. Kør 

ad rute 22 mod Kalundborg. 

Drej efter 4 km til højre ad 

Elmedalsvej. Herfra er der 

skiltet til P-plads. 

Fra Sjælland i øvrigt køres direkte 

til rute 22. 

Køretiden er ca. 1 time fra 

København og ca. 15 min. 

fra Storebæltsbroen. 

Parkering 

Der er fri parkering øst og 

nord for udstillingsområdet 

med indkørsel fra Valbyvej. 

Der er skiltet til P-plads. 

Parkeringsvagternes anvisninger 

skal følges. 

Med tog og taxa 

Alle tog undtagen lyntog 

stopper i Slagelse. Køreplanen 

ses på www.dsb.dk eller oplyses 

på tlf. 7013 1415. Fra stationen 

til udstillingsområdet 

er der 1,5 km. Taxa bestilles 

på tlf. 5853 5353. 

Indgange 

Udstillingen har tre indgange, 

to fra Valbyvej øst for skoleområdet, 

et fra Jernbjergvej 

vest for området. 

Adgangskort 

Der er gratis adgang mod at 

aflevere udfyldt adgangskort. 

Ellers er entréen 50 kr. 

Navneskilte 

Adgangskortet er forsynet 

med et navneskilt som bør 

bæres synligt. De fastgøres 

med en sikkerhedsnål der ligger 

fremme ved indgangene. 

Guide & kort 

Guiden ligger frit fremme 

ved de tre indgange. Der er 

deskort rundt om på udstillingsarealet. 

Udstillingens vært 

Selandia - Center for 

Erhvervsuddannelse. 

Udstillingens adresse 


Selandia-CEU, Jernbjerggården, 

C.A. Olesensvej, 4200 

Slagelse. 

Udstillingskontor 

Tlf. 2924 2091. 

Udstillingskontoret er placeret 

i et skur øst for hovedbygningen 

(se kortet). Kontoret 

har åbent fra mandag 

den 17. august til lørdag den 

29. august. 

Presse 

Udstillingskontoret er også 

pressekontor. Pressemedarbejder 

Lars Thorsen, tlf. 2065 

4507, står til rådighed. 

Demonstrationer 

På standene demonstreres 

maskiner og arbejdsmetoder. 

Hold derfor god afstand til 

de arbejdende maskiner. 

Sikkerhedsafmærkninger og 

anvisninger skal respekteres. 

Færdsel sker på eget ansvar. 

Førstehjælp 

Førstehjælp ydes af Dansk 

Røde Kors der holder til nær 

skolens hovedbygning (se 

kortet). I tilfælde af brand, 

behov for ambulance mv.: 

ring 112 og kontakt Røde 

Kors og udstillingskontoret. 

Mad og drikke 

Der er restaurant i den centrale 

hal (se kortet). Her serveres 

en fast menu med buffet. 

Der er sandwich- og pølseboder 

nær de to østlige 

indgange (se kortet). 

Arrangører 

■ Danske Anlægsgartnere. 

Skt. Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg 

C. Tlf. 3386 0860. 

■ Skov & Landskab, Rolighedsvej 

23, 1958 Frederiksberg 

C. Tlf. 3528 1500. 

■ Maskinleverandørerne, 

Park, Vej og Anlæg. Kokholm 

3C, 6000 Kolding. Tlf. 

3917 0087. 

■ Dansk Planteskoleejerforening. 

Hvidkærvej 29, 5250 

Odense SV. Tlf. 6617 1714. 

Denne guide er et særtryk fra 

Grønt Miljø 6/2009. 

■ Have & Landskab er en udendørs fagudstilling der henvender 

sig til til fagfolk fra stat, kommuner, private anlægsgartnere, 

entreprenører, greenkeepere, praktiserende landskabsarkitekter, 

ansatte i boligselskaber og på kirkegårde 

m.fl. 

■ Have & Landskab går tilbage til 1992 da den blev holdt i 

Gram Slotspark i Sønderjylland. Siden hen er den holdt i Slagelse 

i 1995, I Århus 1997, Slagelse i 1999, på Hindsgavl ved 

Middelfart i 2001 og igen i Slagelse 2003, 2005, 2007 og 

2009. I år for niende gang - og på den faste Slagelse-arena, 

nemlig Selandias jordbrugsafdeling. Her tilbyder skolens 

park, marker og andre områder gode og varierede faciliteter. 

Have & Landskab afløste udstillingen Vækst & Anlæg 

der primært var en haludstilling. 

■ Der har gennem årene været et stigende antal udstillere 

og besøgende fra de under 100 udstillere og 3000 besøgende 

der var i 1992 til 233 udstillere og 9850 besøgende i 

2007. Som udstiller har man derfor rig lejlighed til at præsentere 

sit produktprogram for indkøbere og fagfolk. Og 

som besøgende har man god mulighed for at orientere sig 

før et indkøb. 

■ De tre store besøgsgrupper er kommunale park- og vejforvaltninger 

(32,4%), anlægsgartnerfirmaer (19,8%) og kirkegårde 

(12,0%). Herefter fulgte entreprenører (6,1%), boligselskaber 

(4,4%) og golfbaner (2,4%). Landskabsarkitektfirmaer 

lå på 1%, mens de øvrige grupper (regioner, brolæggerfirmaer, 

arkitekt/ingeniørfirmaer, skoventreprenørfirma, 

maskinstationer og skovdistrikter) lå under 1%. Hertil 

kom gruppen ‘andet’ på hele 17,8%. Det fremgår af besøgsstatistikken 

for 2007. Den viser også at 60,6% af de besøgende 

er fra Sjælland med øer, 30,4% er fra Jylland med 

øer og 6,8% fra Fyn med øer. Jo fjernere fra Slagelse, desto 

svagere er besøget. Statistikken er baseret på de udfyldte 

adgangskort og dermed kontrollabelt. 

■ Som arrangører bag Have & Landskab står Skov & Landskab, 

Danske Anlægsgartnere, Maskinleverandørerne og 

Dansk Planteskoleejerforening. Tidligere har også det nu 

nedlagte Have & Landskabsrådet været med. Parterne har 

nedsat en bestyrelse der har hyret Kristian Larsen som 

udstillingsleder. Han har derefter hyret hjælp via udbud i 

arrangørernes organisationer. Læs mere på www.hl09.dk. 

Besøgende Udstillere 

10.000 

250 

8.000 

6.000 

4.000 

2.000 

0 

3000 

88 

1992 

Gram 

4300 

120 

1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 

Slagelse 

5200 

156 

Århus 

6400 

166 

Slagelse 

8200 

Hindsgavl 

Udstillere og besøgende på Have & Landskab siden 1992. Den jævnt 

stigende tendens følger samfundets økonomiske konjunkturer. Tendensen 

er afbrudt af to fald: I 2003 faldt antallet af udstillere fordi 

brancheforeningen Maskinleverandørerne dette år samlet valgte at 

satse på en anden udstilling. Og i år er udstillerantallet igen steget 

lidt trods den økonomiske krise. 

168 

8620 

156 

Slagelse 

9400 

200 

9850 

233 

? 

240 

Slagelse 

Slagelse 

200 

150 

100 

50 

0 

2009 

Slagelse 


Det er niende gang at Have & Landskab bliver holdt siden 

debuten i Gram slotspark i 1992 med cirka 3000 gæster og 

beskedne 88 udstillere. 



TERMISK UDSTYR 

Flammer og 

varmt vand 

Ukrudtsbrændere og andet 

termisk udstyr blev et selvfølgeligt 

udstyr i faget da man 

skulle finde et alternativ til pesticider 

på belægninger. Seniorrådgiver 

Palle Kristoffersen, 

Skov & Landskab, har i flere 

forskellige forsøg arbejdet 

med udstyret de sidste 15 år. 

Vil du beskrive principperne 

bag det termiske udstyr der 

bruges på belægninger? 

„At udstyret er termisk, betyder 

at ukrudtet påvirkes med 

varme eller kulde, men i praksis 

sker det mest med varme. Vi 

kender til kuldeforsøg med 

bl.a. flydende kvælstof og kulsyre, 

men tilsyneladende er 

ukrudtet mere følsomt for varme. 

Varmen kan overføres 

med luft, damp eller varmt 

vand. I praksis mest med luft. 

Her kan man igen tale om tre 

principper: Flammerne kan 

slikke tæt hen over ukrudtet. 

Varmen kan kastes tilbage fra 

skjoldet som infrarød varme. 

Og varmen kan tilføres ukrudtet 

som hed luft.“ 

Hvilken historisk udvikling har 

de gennemgået? 

„Termisk udstyr har vi i Dan- 

I 1985 blev de første ukrudtsbrændere præsenteret i 

Danmark af hollandske Agro Dynamic. Det skete bl.a. 

ved en demonstration i Odense hvor billedet er fra. Der 

var to modeller, en til vejkanter og fortove. Og en til stier. 

Den er tung at håndtere som man fornemmer på billedet. 

„En flammebehandler er et gasbrændingsanlæg der 

bruges til ukrudtssvidning,“ hed det i en omtale Grønt 

Miljø i 1985. Og videre: „Driftsudgifterne er under det 

halve af hvad de er ved sprøjtning.“ Her blev den unge 

redaktionelle medarbejder nok taget ved næsen. 

60 

Envo-Dans nye Envotherm der angiveligt sparer meget gas og udleder mindre CO 2 uden at effekten falder. 

mark kendt siden midt i 80’erne. 

Jakob Vester fra Statens 

Planteavlsforsøg undersøgte 

mulighederne i 1985-86 samtidig 

med at de første kommercielt 

producerede gasbrændere 

- fra hollandske Agro Dynamic 

- blev præsenteret i Danmark. 

Danske mærker kom 

snart efter. De første var baseret 

på at varmen blev overført 

via luft. For godt ti år siden så 

vi den første baseret på damp 

og næsten samtidig den første 

med varmt vand.“ 

Kan man sige hvornår man 

skal vælge hvilket princip? 

„Antændelsesrisikoen kan 

nogle steder tale for ikke at 

bruge maskiner med åben ild. 

Det er f.eks. et krav fra Slots- 

og Ejendomsstyrelsen på deres 

arealer. På den anden side er 

maskiner med åben ild ofte de 

mest fleksible. Og fleksibilitet 

er vigtigt, for der er altid mest 

ukrudt hvor der ingen færdsel 

er, og hvor det er svært at 

komme til. Varmt vand kan 

have den fordel at vandet siver 

ned og udsætter rødderne for 

en langvarig varmepåvirkning 

så planterne dør helt. Ellers bekæmpes 

kun toppen og strategien 

er en udpining. Fælles for 

alle maskiner er at de er bedst 

til at bekæmpe de helt små 

kimplanter og spirende frø. 

Derfor handler det generelt 

om at behandle tidligt og tit.“ 

Giv en hurtig oversigt over 

maskintyper og -størrelser. 

Green Flames WeedJet kombinerer flammer og damp. 

Ukrudtsdamper 

fra F.M. 

Maskiner. 

„Der er de helt små lansebrændere, 

eventuelt med 

skærm og hjul, og en arbejdsbredde 

omkring de 25 cm. Så 

er der de håndskubbede kærrebrændere 

med en arbejdsbredde 

omkring 50-80 cm. Næste 

trin er fladebrændere og 

kantstensbrændere der monteres 

på en traktor. Arbejdsbredden 

er typisk 1-1½ meter, 

men kan også være bredere.“ 

„De redskaber jeg har set til 

damp er større og traktormonterede 

med en arbejdsbredde 

på omkring 140 cm. Den ene, 

WeedJet, kombinerer flammer 

og damp og får derved en høj 

arbejdshastighed på godt 4 

km/t hvor alle øvrige ligger fra 

under 1 til knap 2 km/t.“ 

„Inden for varmt vand har vi 

i udlandet set et traktormonteret 

redskab med en arbejdsbredde 

på en meter. Den 

sprøjtede 95 o varmt vand via 

dyser under en skærm. En anden 

model var den newzealandske 

Waipuna hvor det 

varme vand blev suppleret 

med skum for at isolere vandet 

og øge effekten. Princippet 

findes i dag hos NCC’s Spuma. 

Jeg har også set en hollandsk 

model, Wave, der ved hjælp af 

fotoceller kun lukker vand ud 

hvor der er ukrudt. Problemet 

er ellers det store vandforbrug 

der enten gør udstyret tungt 

eller begrænser kapaciteten.“ 

„Prisniveauet går lige fra 

5000 kr. for den lille håndbrænder 

til flere hundrede tusinde 

for en stor dampbaseret 

maskine foruden den traktor 

der skal køre den.“ 

Kan forsikringselskabernes ny- 


ligt skærpede selvrisiko ved 

‘varmt arbejde’ påvirke anvendelsen 

eller produktudviklingen 

af termisk udstyr? 

„Det må det gøre. Det betyder 

jo bl.a. at man skal være 

mere opmærksom på sikkerhedsafstande 

til facader og bevoksning. 

Det må alt andet lige 

være til fordel for maskiner 

der ikke har åbne flammer. Vi 

får se. Vi ved heller ikke hvor 

stor betydning de strammede 

regler medfører. Skal vi holde 

os helt til reglerne, kan vi slet 

ikke bruge gasbrænding med 

åbne flammer i vores fag.“ 


hen i øjeblikket? 

„Den tekniske udvikling har 

ikke været stor i den sidste 

snes år, f.eks. når man sammenligner 

med biler og traktorer. 

Der har været udstyr der 

har været markedsført med et 

lavere gasforbrug, men det har 

gerne været på bekostning af 

arbejdshastigheden. Det er ikke 

interessant at spare gas hvis 

man ikke kan holde en praktisk 

arbejdshastighed.“ 

Envo-Dan siger at deres ny Envotherm 

bruger 40% mindre 

gas og udleder 40% mindre 

CO 2 uden at effekten falder. 

„Jeg har ikke haft lejlighed 

til at prøve Envo-Dans nye 

ukrudtsbrænder, men som udgangspunkt 

hilser jeg enhver 

innovation og udvikling velkommen. 

Det har vi brug for. 

Jeg synes vi mangler det afgørende 

teknologiske gennembrud. 

Med hensyn til anvendelsen 

har Skov & Landskab 

udviklet doseringsvejledninger, 

og det er noget vi fortsætter 

med i et igangværende 

ph.d.-projekt som Anne Mette 

Rask står for. Og så er det i øvrigt 

ærgerligt at vi har et uudnyttet 

dansk patent på en bekæmpelsesmetode 

med UV-lys. 

Den er ikke termisk, men virker 

på planterne på samme 

måde. Der er lang vej til det 

første produkt, men mulighederne 

er meget interessante.“ 

„Så håber jeg også at man 

begynder at se mindre på at 

minimere pesticidforbruget og 

mere på at optimere driften. 

Når man slet ikke må bruge 

pesticider, er man nødt til at 

overdosere de alternative metoder. 

Det er dyrt. Fire flammebehandlinger 

om året er tit 

nok til at sikre et æstetisk tilfredstillende 

resultat. Ikke nok 

til at hindre en acceleret tilgroning, 

men det ville det være 

hvis man hver 4.-5. år måtte 

rydde op med pesticider. Det 

kunne man så gøre med fotocellestyrede 

sprøjter som f.eks. 

WeedIt eller Weed Seeker vi 

har fået i mellemtiden De sparer 

75-80% af pesticidet i forhold 

til at bredsprøjte.“ 

Fortæl til sidst lidt om leverandører 

og aftagere. 

„Vi har hele tiden haft en 

lille håndfuld mindre danske 

producenter. Maskiner baseret 

på damp og varmt vand har 

kun én dansk producent hver. 

Derudover sker der en import 

af enkelte produktserier. Termisk 

udstyr er ikke så stor en 

ting i udlandet. Det er måske 

også derfor at den teknologiske 

udvikling er langsom. Og 

hvem bruger termisk udstyr? 

Det gør nærmest alle der skal 

holde belægninger, også haveejerne. 

Vi skal også huske at 

aftalen om ikke at bruge pesticider 

på offentlige arealer stadig 

håndhæves.“ sh 

DE UDSTILLER TERMISK UDSTYR 


Envo-Dan A/S, stand 97 

Green Flame, stand 166 

Ibsens Gasteknik, stand 69 

MS Teknik ApS, stand 453 

NCC Roads A/S, stand 10 

F.M. Maskiner ApS, stand 163. 

Varmt vand og isolerende skum udnyttes i NCC’s Spuma. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Denne vandskulptur af kunstneren Marianne Jørgensen vandt juryens præmie for nytænkning på den netop afholdte udstilling ‘Sculpture by the 

Sea’ i Århus. Havvand er en særlig udfordring, men giver mulighed for helt ny kontakt mellem vand og beskuer. Foto: Fokdal Springvand. 

PRODUKTREVY18: SPRINGVAND 

Vandet springer uden snærende begrænsninger 

Springvand eller vandkunst 

har for længst vundet indpas 

i de danske privathaver og 

byrum og fås i dag i et væld af 

opfindsomme udformninger. 

Vi har talt med Jørgen Fokdal, 

indehaver af Fokdal Springvand, 

der arbejder med både 

design, udvikling og installation 

af springvand og vandkunst 

til det professionelle 

marked. 

Hvad skal et springvand kunne 

i dag? 

”Idéen med at lave springvand 

i dag er først og fremmest 

at lave oplevelser for beskueren. 

Det er det helt afgørende. 

De traditionelle formål 

eksisterer dog stadig, for vand 

er stadig noget der viser magt 

- at der er styr på tingene. 

Spejlbassiner spejler ens bygninger 

i en vandflade foran. 

Men selv om der sker mange 

spændende ting ud i verden, 

hvor man mange steder er nået 

rigtigt langt, så er et spring- 

62 

vand i Danmark jo langt hen af 

vejen grundlæggende et traditionelt 

springvand som står og 

stråler. Der falder noget vand 

ud over en installation af en eller 

anden art, eller der springer 

vand op af en plads.” 

Hvad er den mest markante 

udvikling? 

”Trenden er helt klart bæredygtighed. 

Altså at man går 

ind og sætter nogle begrænsninger 

for energiforbruget og 

for vandforbruget og lignende 

for sit vandfald. Her er et af de 

helt store kodeord omgivelsesstyring 

hvor man for eksempel 

har opsat detektorer på pladsen 

hvor springvandet står. Så 

kan systemet slukke og spare 

strøm hvis der ikke er nogen i 

nærheden. Desuden kan man 

også få det til at køre på regnvand 

fra tagene og så overveje 

om det skal køre på postevand 

eller stå stille hvis der i en periode 

ikke kommer noget 

vand.“ 

„Nu indebærer omgivelses- 

styring at der er en computer 

inde i springvandet, og derfor 

er noget af det nye vi ser at 

springvand kan variere hen 

over et døgn eller en uge. Det 

betyder at du som pendler kan 

se to vidt forskellige springvand 

alt efter om du kommer 

forbi om morgenen eller om 

aftenen. De mest moderne 

springvand er dermed nogle 

som ændrer retning eller højde 

som kan forsvinde og opstå 

Indtoget af LED har givet helt nye 

muligheder inden for springvandsbelysning. 

Her ses et LED Fountain 

Light i aluminium med mulighed 

for at blande rød/grøn/blå til enhver 

tænkelig farve. Den forventede 

levetid er 20.000 timer. 

igen så udtrykket varieres. Helt 

konkret gøres det f.eks. ved at 

have flere pumper i stedet for 

én, så du kan ændre hvor vandet 

kommer fra. De vil så være 

tilsluttet en computer som 

man programmerer til på forskellige 

tidspunkter at ændre 

pumpetrykket, så det bliver 

højere eller lavere, og du kan 

have nogle bevægelige dele 

som gør at vandet bevæger sig 

anderledes. Det kan for eksempel 

komme op som dråber eller 

vandstænger. Og alt det 

her ligger ikke ude i fremtiden. 

Alle tingene findes, så det er 

bare at tænke det med ind.” 

Hvordan har springvandet ændret 

sig fysisk? 

„Springvand har ikke et kar 

mere, og afgrænsningen fra 

vandet er simpelthen fjernet. 

Du kan gå hen til vandet, du 

kan løbe ind i vandet. Det stiller 

til gengæld nogle nye krav 

til vandrensningen. Når man 

kan løbe lige igennem vand 

der sprøjter op i stråler på en 


Hvis hunden er menneskets bedste ven, må vandet være barnets. Det ses tydeligt på aktiviteten ved denne 

soppesø ved Frilandsmuseet i København. Søen byder på overraskelser, da vandet kan ændre sig, lave 

bølgemønster og andre påfund, f.eks. styret af SMS-beskeder fra deltagerne. Foto: Fokdal Springvand. 

plads i byen, er det så en vandpost 

hvor du må drikke vandet, 

eller er det et springvand? 

På det punkt er teknologien 

lidt hurtigere end lovgivningen, 

for der er ikke noget officielt 

krav om at det skal være 

renset, sterilt vand, selv om 

man har fjernet grænsen mellem 

menneskerne og vandet. 

Men blandt fagfolk er der 

enighed om at man bør rense 

vandet for der kan både være 

snavs og bakterier i det.” 

Hvad har de nye teknologier 

betydet for lys i springvand? 

”Der har altid været brugt 

belysning på springvand om 

natten. Der bliver også oftere 

og oftere brugt fiberoptisk lys i 

springvand. Det består af masser 

af lange fibre hvor der er 

en lyskilde for enden, og hvor 

fibrene er tilsluttet et armatur i 

den anden ende. Før brugte 

man jo almindelig strøm ude i 

springvandet, og det koster 

mere og er sværere fordi man 

skal være ret sikker på tætheden, 

og det var besværligt at 

skifte en pære hvis den springer. 

Fiberlys og LED-lys betyder 

Afgrænsningen mellem vandet og iagttagerne er for længst forsvundet. 

Her ses en vandinstallation fra Rudkøbing Torv hvor strålerne fungerer 

som hæk der kan ’beskæres’ i sektioner, alt efter hvad torvet skal bruges 

til. Foto: Fokdal Springvand. 

desuden at det er muligt at lege 

med farverne i springvandet 

og gøre det mere eventyrligt. 

Her har LED-lyset en fordel 

fordi man nu kontinuert 

kan ændre på farverne. I fiberlys 

er man nødt til at sætter et 

farvehjul foran pæren for at 

skifte fra farve til farve, mens 

du med LED-lyset kan skifte 

styrken i det røde, grønne og 

blå lys og derved skabe alle 

mulige farver.” 

Hvad koster et springvand i 

dag? 

”Et springvand består af tre 

ting: noget vandteknik, nogle 

grovinstallationer såsom rør, 

afløb, brønde og den slags, og 

en belægning, en plads, en 

overflade. Vandteknikken og 

de grove ting koster måske 

400.000-600.000, og alt efter 

hvor flot belægningen ovenpå 

skal være, så kan du få et 

springvand til en million, eller 

du kan få ét der er meget dyrere. 

Det er selvfølgelig muligt 

at gøre det billigere, men folk 

glemmer ofte at det er nødvendigt 

at rense vandet for ellers 

er det jo råvand der kører 

rundt, og så kalker det til og 

bliver algebegroet i løbet af en 

måned eller to.” lt 

DE UDSTILLER SPRINGVAND PÅ 


Aqua Nautica ApS, stand 482 

Fokdal Springvand A/S, stand 464 

Syrener 

stort sortiment 

Træer 

bredt sortiment 

www.klerk.dk 

Lille Lyngbyvej 37 

3320 Skævinge 

tlf 48 21 07 71 

joel@klerk.dk 


PRODUKTREVY 19: LANDSKABSPLANTER 

Træer og buske i de 

ubeskyttede miljøer 

Vi bruger også landskabsplanter 

i den grønne sektor. 

Planter der ikke har med 

have og skov at gøre, men 

hvor begreber som provenienser, 

frøkilder, klimaregioner og 

genetik har stor betydning. Vi 

har talt med tidligere forskningsleder 

ved Danmarks Jordbrugsforskning 

Poul Erik Brander 

der stadig er aktiv i sin 

egen planteskole og med at 

formidle sin store planteviden. 

Kan man tale om landskabsplanter? 

Og hvad indebærer 

begrebet? 

„Man kan godt tale om 

landskabsplanter. De dækker 

de planter vi bruger i landskabet 

bredt set. Ikke bare i det 

åbne lands hegn og småbiotoper, 

men også i det landskabelige 

bymiljø hvor planterne 

er udsat for det samme pres, 

det vil sige gader, pladser og 

landskabsparker. Beskyttede 

haver og haveprægede parker 

falder uden for. Det gør også 

skovmiljøet med mindre vind, 

højere temperatur og mere intensive 

dyrkning med et produktionsformål 

for øje. Der er 

ikke de samme krav til en eg i 

en skov som en eg der står i et 

hegn eller en vejplantning.“ 

Er hjemmehørende arter det 

samme som landskabsplanter? 

„De er ikke sammenfaldende, 

men der er overlap. Der er 

planter som ikke er hjemmehørende, 

men som vi bruger 

rask væk som landskabsplanter, 

ikke mindst i byen. F.eks. 

amerikanske arter af tjørn, robinie, 

platan og Symphoricarpos, 

snebær. Det accepteres 

som nødvendigt.“ 

Er der ingen grund til at fokusere 

på hjemmehørende arter? 

„Jo der er for vi skal også 

tage hensyn til genetikken. De 

hjemmehørende arter skal have 

plads til at naturalisere sig, 

sprede sig og udvikle den genetik 

der hører Danmark til. 

Hvis man i 40 år bruger den 

samme frøkilde, bliver den genetiske 

spredning ikke særlig 

64 

stor, men hvis man skifter mellem 

flere frøkilder, får man 

større spredning.“ 

Hvornår er det i orden at fravige 

kravet om at en plante skal 

være hjemmehørende? 

„Når hjemmehørende arter 

kan opfylde alle de krav man 

har, er det godt at bruge dem, 

men når kravene ikke dækkes 

af danske arter, må man tage 

andre. F.eks. er der ikke hjemmehørende 

arter der f.eks. kan 

give det dække som Symphoricarpos 

kan, men det kunne der 

måske komme hvis man forædlede 

sig frem til egnede 

kloner. I hegn, vildtplantnin- 

Storbladet lind kan bruges i stedet for storbladet elm. Her står 

lindene fint ved Hjortal kirke, kun 2 km fra Jammerbugten. 

Foto: Arne Kronborg. 

ger og andre småbiotoper skal 

man dog bruge hjemmehørende 

arter hvis man vil have 

statstilskud til planterne.“ 

Dansk og hjemmehørende 

bruges i flæng. Hvordan defineres 

begreberne? 

„Det er også problematisk. 

Man siger at de planter der er 

kommet hertil ad naturens vej 

er de hjemmehørende eller 

danske. Men helt klart er det 

ikke. Nogle planter kunne have 

kommet af sig selv hvis de 

ikke var blevet indført. Det 

gælder uden tvivl mirabel - 

Prunus cerasifera - der er godkendt 

som hjemmehørende. 

Liguster er endnu ikke godkendt 

som hjemmehørende. 

Den er svensk, men findes dog 

på Bornholm, naturlig eller 

forvildet. Det er derfor bedre 

at bruge den pågældende klimaregion 

i stedet for nationale 

grænser.“ 

„Men det er ikke nok at tale 

om arter. Man skal også have 

fat i frøkilderne hvis det skal 

give mening. Men man skal 

lede flere steder i klimaregionen. 

Det er nødvendigt for at 

få flere frøkilder og dermed en 

større variation.“ 

Må man bruge kloner som 

landskabsplanter? 


„I princippet ikke hvor der 

skal være en genetisk bevaring, 

men når man f.eks. ser på 

pil, er det ingen katastrofe for 

pil har alligevel en stor genetisk 

spredning i naturen og 

spreder sig flittigt. Men det 

kunne være et problem hvis 

man f.eks. brugte egekloner. 

Til vejtræer er det ofte nødvendigt 

at bruge kloner, og 

det er uden betydning for den 

brede genetik.“ 

Hvilken rolle spiller klimaforandringerne 

for valget af landskabsplanter? 

„Det har kun en lille betydning 

efter min bedste overbevisning. 

Landets breddegrad 

ligger jo fast, og de fleste landskabsplanters 

vækst er i høj 

grad bestemt af dagslængden 

og kun i mindre grad af temperaturen. 

Det gælder bl.a. 

birk, havtorn og eg. I et gammelt 

forsøg på Hornum med 

Hippophaë havde vi planter 

lige fra Rom til Trondheim. De 

havde meget forskellig vækst. 

Dem kan man ikke bare flytte 

rundt. Ud fra den betragtning 

er det rimeligt at bruge de frøkilder 

der er inden for vores 

egen breddegrad. Derfor er 

der også kun en meget lille import 

af de arter som reelt er 

danske. De andre lykkes ikke.“ 

„Går vi tilbage til 1970’erne 

da klonkildeudvalget og frøkildeudvalget 

begyndte, tog 

man ikke dette hensyn. Meget 

frø kom f.eks. fra Sydeuropa. 

F.eks. var over 50% af frøet fra 

havtorn sydeuropæisk. I dag er 

det rent dansk. Den tro at en 

art er en art, er det slut med. 

Plantearter har en lige så bred 

genetisk variation som mennesker.“ 

„Hvis man går til de mere 

haveprægede arter er de meget 

mere styret af temperaturen. 

Det er også derfor man 

kan handle disse arter mere internationalt. 

Man kan plante 

den samme plante i Paris eller 

Stockholm.“ 

Har de mange års udvikling af 

Dafo-planter været en succes? 

„Dafo-foreningen har lige 

besluttet at stoppe varemærket. 

Dafo dækker over afprøvede 

danske kloner og frøkilder, 

stauder med videre, både 

til have og landskab. Vi tog 

dem hvor problemerne var 

størst, ofte på grund af sygdom, 

f.eks. fjeldribs. I selektionen 

indgik bl.a. tørketolerence, 

hårdførhed, vindførhed og 

blomsterrigdom, men sundheden 

var afgørende, også for 

sygdomme der overføres med 

formeringsmaterialet.“ 

Er der andre der nu overtager 

arbejdet? 

„Det vil fremtiden vise. Det 

er nu op til de enkelte virksomheder 

eller grupper af virksomheder 

at fortsætte arbejdet, 

men Dafo-varemærket udgår. 

Samtidig ligger klonkildeudvalget 

stille, mens førkildeudvalget 

endnu fortsætter.“ 

Er mange års arbejde med at 

selektere Dafo-planter spildt? 

„Varemærket har ikke være 

en succes, men arbejdet der 

ligger bag har været det. Det 

er ikke spildt. Alle danske planteskoler 

har de samme sorter 

så man ved hvad man får. Førhen 

havde hver planteskole 

sine egne sorter eller kloner. 

Plantede man liguster kunne 

man ikke vide om de tabte bladene 

i oktober, til jul eller i 

marts. Det var et sammensurium.“ 

Hvilke arter og provenienser 

Nandina domestica med de røde blade er en japansk haveplante som 

Poul Erik Brander har i produktion. Foto: Arne Kronborg. 

vil du slå et særligt slag for? 

„Jeg håber at planteskoler 

vil samarbejde om at udvikle 

alle vildtvoksende danske arter, 

f.eks. roser og vild ribs. 

Gennemtrevle de centrale arter 

ordentligt så vi kan bruge 

dem bredere. Vi har f.eks. stribevis 

af spiræasorter. Men af 

danske arter har vi ofte kun én 

type. Vi burde have forskellige 

frøkilder og kloner til forskellige 

formål. F.eks. af storbladet 

lind, Tilia platyphyllos, så man 

havde typer beregnet til alléer, 

skov og hegn. Det arbejde er 

slet ikke gjort. Jeg har dog 

sammen med HedeDanmark 

gået gennem klitroser fra danske 

bevoksninger. Det kunne 

være en begyndelse. Skov- og 

Naturstyrelsen samler også frø 

ind, men de puljer frøene for 

at få en bred genetisk variation. 

Jeg vil også gerne skille 

dem ad så vi får forskellige 

egenskaber frem. Vi savner også 

arter og frøkilder af lave 

hjemmehørende buske til 

hegn og småbiotoper der kan 

erstatte de udenlandske arter 

og sorter såsom blærespiræa.“ 

Vil vi aldrig se de smukke og 

karakteristiske elmekroner 

igen? 

„Det vil vi nok, men hvornår? 

Måske om 500 år. Men vi 

kan jo bruge Tilia platyphyllos 

i stedet for. Der findes typer 

som har samme stamme, højde, 

bredde og vækstform. Udvikling 

af frøkilder og kloner 

af dansk oprindelse er på vej.“ 

Du er på vej med en bog om 

landskabsplanter hvor du samler 

din viden ... 

„Ja, jeg vil mene at de 90% 

af teksten er skrevet, men der 

mangler en masse redaktion 

og opsætning. Jeg bruger ikke 

begrebet landskabsplanter generelt 

i bogen, men det er de 

træer og buske der omtales og 

som udøver en funktion.“ 

Og til dem hører vel ikke den 

Nandina domestica som din 

planteskole, Orangeriet Nandina, 

er opkaldt efter? 

„Det er en landskabsplante i 

Japan, men ikke i Danmark. 

Her er det en havebusk der 

også kan dyrkes i potte. Den er 

så let at man kan have roser 

under den. Og så skygger den 

ikke meget.“ sh 

For udstillere af landskabsplanter på 



www.elkaer-maskiner.dk 

Tlf. 65 331 331 

Rotorfræsere 

Hegnsklippere 

Jordbor 



PRODUKTREVY 20: STUBFRÆSERE 

Probat rodbehandling 

Stubfræsere eller rodfræsere 

er blevet en maskintype der 

er blevet mere og mere almindelig. 

Med en kraftig fræserskive 

bliver rod og stub til spåner 

så man uden problemer 

f.eks. kan plante nyt eller anlægge 

belægning. Vi har talt 

med Henning Schmidt, indehaver 

af FSI & Schmidt ApS, der 

fremstiller stubfræsere. 

Hvilke type og størrelser af 

stubfræsere findes der? 

„Man kan få stubfræsere 

med motor som små håndholdte 

‘walk behind’ benzindrevne 

modeller fra omkring 9 

hk og op til store selvkørede 

dieseldrevne modeller på op til 

90 hk. Benzindrevne modeller 

har jeg set til op omkring 40 

hk. De mindre fræsere har motoren 

monteret på fræserrammen, 

så motoren bevæger sig 

op og ned i takt med fræserarbejdet. 

De selvkørende modeller 

vi producerer, er opbygget 

med drejekran. Med den 

opbygning kan tyngdepunktet 

holdes lavere og motoren undgår 

at blive vippet under fræserarbejdet. 

Der er også typer 

til traktormontering der drives 

via pto, men det er mig bekendt 

ikke så mange på det 

danske marked. Vi har selv to 

modeller hvor den lille skal ha- 

66 

ve en traktor med mindst 25 

hk og en større hvor der skal 

en 100 hk-traktor til. Så findes 

der også hydraulisk drevne 

fræserhoveder til montering 

på læsse- og gravemaskiner. I 

USA er det almindeligt med 

trailermonterede rodfræsere 

som trækkes efter en personbil, 

men det ser vi meget lidt i 

Danmark.“ 

Fortæl lidt om fræserskiven og 

dens tænder. 

„Fræserskiven kan være op 

til 720 mm i diameter. Det er i 

hvert fald vores den største. 

Den er udstyret med 28 tænder 

hvor de mindre skiver er 

på 470 mm eller 370 mm med 

henholdsvis 18 eller 12 tænder. 

Tænderne kan have forskellig 

udformning. På nogle skifter 

man hele enheden. Nogle har 

vendbare tænder. På vores kan 

samme tand stå i tre positioner 

og altså bruges tre gange. 

Hvor længe en tand holder, afhænger 

ufattelig meget af 

hvor man kører, og hvor mange 

sten man rammer. Den type 

stubfræser der oftest anvendes 

til udlejning har en skive på 

470 mm med 18 tænder. Det 

er min opfattelse at et sæt 

tænder holder cirka 25 timer. 

Det var tænder af den gamle 

type der ikke kunne vende. 

Med vendbare tænder vil drift- 

tiden forlænges, men når man 

har muligheden, vil man nok 

vende dem før de bliver alt for 

sløve. Det er vigtigt at skifte 

slidte tænder. De bruger unødig 

kraft og giver unødig slidtage 

på de holdere de sidder i.“ 

Kan du ridse maskinens historiske 

udvikling op? 

„Stubfræsning er et udpræget 

amerikansk koncept og 

kom først for alvor frem i Danmark 

i forbindelse med elmesygen 

i 1980’erne. Lige siden 

har maskinerne været konstrueret 

efter samme princip. 


i øjeblikket? 

„De professionelle kunder 

efterspørger meget professionelt 

udstyr. De ønsker radiostyret 

fjernbetjening så opera- 

Selvkørende stubfræser med en 44 hk dieselmotor og en svingarm der rækker 1,5 meter. Maskinen håndteres 

med to joysticks, det ene styrer fremdriften, det andet fræserhovedet. Maskinen vejer 1100 kg og er 345 cm 

lang og 88 cm bred uden twinhjul. Modellen er en firhjulstrukken Rayco RG 1645 der importeres af Interforst. 

En stubfræsertand monteret i holder der fastgøres i fræserskiven. 

Tanden er opbygget med en rund platte på en stamme med gevind og 

løs møtrik. Anlægsfladen på tanden har tre affasninger så tanden kan 

drejes og altså bruges tre gange før hele hele omkredsen er slidt. 

tøren kan komme på afstand. 

Ønsket er selvfølgelig betinget 

af arbejdsmiljøet, men der er 

ikke lovkrav om at maskinerne 

skal kunne fjernbetjenes. Så er 

der efterspørgsel efter kapacitet, 

altså hvor hurtigt man kan 

fjerne en stub. Det præger 

også produktudviklingen. Man 

får en stor kapacitet når der er 

stor motorkraft, en stor fræserskive, 

og når den kan bevæge 

sig langt fra side til side. Derimod 

har der endnu ikke været 

kundekrav om renere udstødning. 

Vi følger selvfølgelig udviklingen 

på det område og 

anvender motorer med lav 

brændstofforbrug og lavt CO 2udslip 

ligesom producenterne 

prøver at bygge maskinerne så 

de ikke larmer for meget. 

Hvad er den mest hotte og retningsgivende 

nyhed lige nu? 

„Ja, det kommer jo nok an på 

hvem du spørger. Jeg vil selv 

nævne vores lille stubfræser 

med Hondamotor. Selv om 

den er lille og skal skubbes 

frem, har den monteret drejekran 

imellem hjulene og stubfræseren. 

Når maskinen er på 

plads ved træstubben bremses 

begge hjul, og låsen på drejekransen 

frigøres så den svinges 

let i drejekransen. Andre modeller 

bremser et hjul og svinger 

ved at køre det frie hjul 

frem og tilbage, og det kan ellers 

være ret besværligt når 

den står i jord og spåner. Det 

er meget lettere for operatøren 

at svinge vores lille maskine 

med drejekransen.“ 

Hvordan er markedet? 

„Det er først og fremmest 

maskinudlejere, specialfirmaer 


Stubfræseraggragat til montering 

i en læssemaskine. 

Stubfræser der er traktormonteret 

og drevet via traktorens pto. 

Håndbetjente stubfræser på drejekrans. 

Det er den som Henning 

Schmidt fremhæver som en interessant 

nyhed. Små fræsere har 

normalt ikke drejekrans. 

inden for træpleje og kommuner 

der køber stubfræsere. 

Rodfræsning er et specialarbejde, 

og der skal forvaltes ret 

store områder hvis det skal betale 

sig at have en rodfræser 

selv. I øjeblikket er markedet 

lidt nede, men ellers har ten- 

densen været at rodfræsning 

er blevet en mere og mere almindelig 

opgave. Man vil gerne 

have roden ordnet med det 

samme.“ 

Hvad er det meget generelle 

prisniveau? 

„Det er fra 25.000 kr. for de 

mindste og op til 3-400.000 kr. 

for de største.“ 

Hvor dybt fræser man, hvad 

gør man ved spånerne, og 

hvor længe er man om det? 

„Det er meget forskelligt 

hvor dybt man fræser. Det er 

bestemt af behovet. Hvor der 

skal være græs, fræser man 

kun 15-20 cm. De fleste maskiner 

kan fræse 40-45 cm ned, 

og selv store træer har ikke 

meget mere rod i den dybde. 

Skal man dybere, kan man 

grave eller fræse af så maskinen 

delvist står i et hul. Fræseren 

efterlader trevlet flis, spåner, 

der kan være blandet op 

med jord. Det kan som regel 

kun bruges til afdækning og 

bliver normalt bare kastet hen 

i den nærmeste bevoksning. 

Hvor lang tid en stub tager, 

kommer helt an på maskinen 

og stubben. Lad os tage en rod 

der er 100 cm i diameter og 25 

cm høj, og at der skal fræses til 

25 cm under terræn. Så er de 

største stubfræsere vel cirka 10 

minutter om opgaven.“ 

Til sidst: hedder det stubfræser 

eller rodfræser? 

„I Jylland kalder vi det en 

stubfræser. Så det gør jeg også. 

På Sjælland kalder man det 

af og til for en rodfræser.“ sh 

DE UDSTILLER STUBFRÆSERE PÅ 


3Rod ApS Maskiner, 401 

CP ApS, stand 80 

FSI J. Schmidt ApS, stand 426 

Hasselholm AB, stand 477 


Interforst, stand 430 

Nordisk Green Teeth, stand 412 

S&H Teknik, stand 431 

Wirtgen Denmark, stand 81. 

Vermeer SC852 er en af de kraftigste stubfræsere med en turboladet 

dieselmotor på 85 hk. Den fræser helt ned i 64 cm og tager alt over 79 

cm. Den er endvidere forsynet med dozerblad. 


PRODUKTREVY 21: NATURSTEN 

Økønomien og etikken 

Natursten til brosten, kantsten 

og fliser er et stærkt 

og varieret naturprodukt der 

har fået renæssance de senere 

år, bl.a. i kraft af billig import 

fra fjernøsten. Vi har talt med 

direktør Torben Enøe Rasmussen 

fra TR Granit der både driver 

de bornholmske brud og 

importerer sten fra udlandet. 

Vi bruger tit granit som en 

samlebetegnelse for natursten. 

Hvad dækker det over? 

„I hverdagen bruger vi granit 

som en forholdsvis bred betegnelse 

der også omfatter 

omdannet granit som gnejs. 

Som sådan brydes der i de 

bornholmske brud kun granit. 

Ellers er der mange andre 

slags, til udendørs belægninger 

især basalt, sandsten, kalksten, 

porfyr og diabas.“ 

Stentypen er med til at afgøre 

farve og mønster. Hvilke muligheder 

har vi? 

„Tager vi igen de bornholmske 

brud, er Blå Rønne mørk 

med en snert af røde nistre. 

Moseløkke er lys rødlig, Hellets 

lidt mørkere rødlig og mere 

grov i strukturen. Paradis er en 

mørk gnejs med lysere årer. 

Men der er op mod 4000 kommercielle 

natursten i verden, så 

variationen er enorm, fra den 

68 

meget mørke basalt til meget 

lyse produkter med alle mulige 

strukturer og åringer.“ 

Vi skal også have et overblik 

over hvordan overfladen kan 

behandles. 

„Brosten og kantsten er som 

regel spaltede eller kløvne 

uden nogen efterbehandling. 

Fliser og borduresten er savet 

ud af blokken og derefter enten 

jetbrændt eller stokhugget. 

Jetbrænding begyndte 

man med for 20-30 år siden. 

Før da tilhuggede man den 

kløvede overflade. Ved en jetbrænding 

bruger man en svejseflamme 

til at sprænge små 

flager af. Det giver en plan og 

ensartet, men ru overflade. 

Det kaldes også en termisk 

spaltning, og det er den efterhandling 

vi sælger mest af i 

dag til udendørs belægninger. 

Den savede overflade kan også 

stokhugges. Det udføres i tre 

grader der svarer til det antal 

prismer som stokhammeren 

har. Der er andre behandlinger, 

men de mere sjældne. 

Matslibning og polering dur 

ikke til udendørs belægninger 

for den slags overflader bliver 

glatte som is når de er våde.“ 

Der er brosten og borduresten. 

Og meget mere. Hvad? 

„Alle størrelser brosten, mo- 

saiksten, chaussésten, kørebanebrosten. 

Fliser i diverse størrelse, 

kantsten, borduresten, 

trappetrin, pullerter foruden 

kampesten og sprængsten. 

Med de maskiner vi har i dag, 

er der nærmest ingen grænser 

for hvilke ting vi kan lave. Det 

er kun pengepungen der sætter 

grænsen. Vi har f.eks. en 

maskine med fem aksler som 

kan lave lige den form det skal 

være. Det gør det også muligt 

at nuancere produktionen. 

F.eks. kan man lave borduresten 

i særlige udgaver der passer 

til at blive lagt op af brosten, 

altså med en kant der har 

en struktur som passer til 

brostensskiftet.“ 

Så hvor store fliser kan man så 

f.eks. lave? 

„Der er en grænse for hvor 

store emnerne kan være. I 

bruddet er der naturlige græn- 

Princippet i Ecostone er at stenene lægges på skinner på afrettet underlag. Stenene er lavere end ellers og 

forsynet med en krave der definerer både højde og fugebredde. 

Tilhugning af kantsten. 

Foto: TR Granit. 

ser for hvor store blokkene 

kan laves. Det afhænger af 

stentypen, f.eks. kan basalt og 

diabas som oftest kun laves i 

små blokke. På værket er det 

en begrænsning hvor store save 

der er. På Bornhom har vi 

en maksimal skærehøjde på 

127 cm, og der er ikke mange 

der kan tage mere end 200 cm. 

Større kan fliserne ikke blive.“ 

Vi har i Danmark et særligt forhold 

til de bornholmske sten. 

Hvad er det særlige ved dem? 

„Bornholm er geologisk set 

meget gammel, og vi bryder i 

gammelt grundfjeld. Der er før 

fundet dinosaurer i bruddene. 

Fjeldet er noget af det hårdeste 

i verden. Derfor har produkterne 

en meget stor densitet 

og styrke og en lille vandoptagelse. 

Det er egenskaber 

der især betyder noget i det 

danske klima der om vinteren 

har utrolig mange passager 

hen over frysepunktet. Det er - 

sammen med saltning - utroligt 

hårdt ved produkterne. 

EU-standarderne er i den forbindelse 

ikke så skrappe så det 

gør noget. Måske fordi man i 

Sydeuropa ikke behøver at stille 

de samme krav.“ 

Har de bornholmske sten en 

realistisk fremtid? 

„Ja, det tror jeg de har. Nu 

tjener vi tilmed penge på dem. 

Faren er dog at det bliver for 

dyrt at få blokkene ud af 

bruddene. Det var derfor vi 

lukkede et af dem.“ 

De senere år har importen fra 

især Kina præget markedet. 

Vil du kommentere det? 

„De er jo kommet ind på 

markedet på grund af de billige 

produkter der skyldes den 

meget billige arbejdskraft. Udbuddet 

er stort. Alene Kina er 

så stort at man har hele spektret 

af stentyper. Men jeg mener 

også at det er svært at finde 

produkter fra tredjeverdenslande 

der både i farve og 

kvalitet helt passer til de nordiske, 

og som det har været tradition 

at bruge i Danmark.“ 

I importerer selv sten i Kina. 

Hvad gør I for at kontrollerere 

produkterne og det kritiserede 

arbejdsmiljø i brudene? 


„Kunderne vil gerne være 

sikre på at produkterne er i orden, 

og især kommunerne går 

også meget op i at de bliver 

produceret under ordentlige 

forhold. Derfor bruger vi store 

ressourcer på CSR (Corporate 

Social Responsibility, red.) og 

på at certificere produkterne. 

Vi er der nede tre gange om 

året og har samtidig hyret et 

kinesisk firma der kan komme 

og kontrollere uanmeldt. Jeg 

ved ikke hvad de andre gør, 

men det er faktisk tåbeligt at 

branchen ikke går mere sammen, 

gerne så vi får nogle enslydende 

krav fra kunderne, og 

leverandørerne samarbejder 

om at opfylde dem.“ 

Der er mange navne og betegnelser 

for forskellige produkter. 

Hvordan kan man gennemskue 

dem? 

„Der har været en gammel 

tradition for at hver producent 

og importør har sine egne 

navne og betegnelser. Det kan 

være af markedsføringsmæssige 

grunde eller fordi man gerne 

vil kamuflere hvor man har 

produkterne fra over for konkurrenterne, 

men det skaber 

samtidig stor forvirring. Vi har 

selv den holdning at vi fortæller 

hvor produktet er fra, og 

Ved jetbrænding sprænger man små flager af med en svejseflamme. 

Det giver en plan og ensartet, men ru overflade. Foto: TR Granit. 

hvad vi eventuelt ikke kan 

kontrollere. Kinesiske brud har 

et officielt nummer som indgår 

i vores betegnelse. Sådan er 

det ikke i Indien, men der er 

færre stentyper derfra, så de er 

lettere at overskue.“ 

Betyder importen fra bl.a. Kina 

at de førhen så dominerende 

portugisiske sten er ude? 

„I en periode har de mange 

kinesiske sten været en belastning 

for de portugisiske brud, 

men de er ikke ude. Markedet 

shopper meget. Priserne i Østasien 

har været gunstige i flere 

år, men senest har vi haft en 

periode hvor Kinas priser løftede 

sig voldsomt på grund af 

oliepriserne og den dyrere 

fragt. Så har interessen igen 

vendt sig mod Portugal hvor 

man nu mangler de fagfolk 

der nåede at stoppe.“ 

Vil du give et overblik over det 

danske marked? 

„Vi er de eneste i Danmark 

der har stenbrud, men vi er 

samtidig en handelsvirksomhed 

der importerer sten. Det er 

der en 6-7 andre der også gør, 

bl.a. Vangsøe, SA Granit og 

Eurosten. Når der har været 

fuld blus på byggeriet, har der 

været nok til alle. For vores 

vedkommende er handelen 

business-to-business, men vi siger 

ikke nej til private hvis de 

dukker op.“ 

Hvad er de mest tydelige tendenser 

inden for produktudviklingen 

lige nu? 

„En nyere ting er brosten 

Dark Sandstone hedder denne 

regnvåde indsiske sandsten der 

importeres af Lithos. Farven 

veksler i sort, antrazit, koksgrå og 

dybbrun. Foto fra www.lithos.dk. 

monteret på net og derfor 

hurtige at lægge. Vi har prøvet 

dem, og jeg mener ikke at limningen 

mellem plast og sten 

holder, med mindre der er faste 

fuger eller svag belastning. 

Og går det i stykker, er det 

svært at reparere. Så tror jeg 

mere på Eco-stone som vi selv 

er involveret i. Her lægger 

man brostenene på skinner og 

opnår en stærkere belægning 

der er hurtig at lægge. Da stenene 

er lavere og lettere end 

ellers, skåner brolæggeren 

også sin ryg. I Holland er der 

allerede krav om at man ikke 

håndlægge sten over 4 kg. Det 

vi er oppe imod er brolæggerfagets 

stolte traditioner.“ 

Kan I mærke nogle tendenser i 

kundernes valg af f.eks. formater 

og farver? 

„Det er styret af trenden i 

arkitektfaget som hele tiden 

flytter sig lidt. Vi har haft en 

periode med store fliser. F.eks. 

er der på Christiansborgs Slotsplads 

lagt 90 x 90 cm fliser. På 

fliser er trenden også ved at 

vende fra sort til rødt. Det kan 

vi bl.a. se på de bornholmske 

sten. Hvor før 60-65% af salget 

var på på Blå Rønne og Paradis, 

er det nu Moseløkke og 

Hellets der sælger mest.“ 

Hvilken rolle spiller miljøet, set 

i forhold til energiforbrug og 

CO 2-udslip ved brydning, behandling 

og transport? 

„Det skal måle med hvad alternativet 

er og vel at mærke 

tage hele levetiden med. Så 

har natursten ikke en større 

miljøbelastning end f.eks. beton 

og asfalt. Og natursten 

holder meget, meget længe.“ 

Hvad vil I vise på Have & Landskab 

09? 

„Vi præsenterer de bornholmske 

produkter og tager 

Ecostone med. I en kasse laver 

vi i den ene ende en færdig 

belægning, mens man i den 

anden selv kan få lov at prøve 

at lægge stenene.“ sh 

DE UDSTILLER NATURSTEN PÅ 


Lithos Natursten, stand 352 

Paick Design, stand 221 

Sten + Stil ApS, stand 454 

TR Granit, stand 356 

Udeliv.Nu Aps, stand 30. 


PRODUKTREVY 22: UDDANNELSER 

Nye veje for alle - både de grønne og de grå 

I 

disse dage begynder unge 

på studier overalt i Danmark, 

og sådan er det også i de grønne 

fag hvor der er kommet 

nye uddannelser, og det er 

blevet lettere at få merit. Generelt 

er der faktisk langt 

større bevægelighed inden for 

den grønne branche end de 

fleste - og gamle rotter i faget 

- regner med. 

Grønt Miljø har talt med 

nogle af dem som sidder med 

den grønne branches uddannelser 

til dagligt: Thorkild E. 

Madsen fra Selandia, Annie 

Sønderby fra AMU Nordjylland, 

Claus Christensen fra 

Jordbrugets UddannelsesCenter 

i Beder, og Anders Bülow, 

fra Center for Skov, Landskab 

& Planlægning ved Københavns 

Universitet. 

Meriter giver rabat 

Der er en grøn uddannelse til 

alle dem der skulle ønske en. 

Både unge som overvejer hvad 

70 

de skal være, og dem som allerede 

tog deres svendeprøve i 

sidste årtusinde og siden har 

puklet hårdt. For de første bliver 

der udbudt uddannelser på 

alle niveauer - fra korte assistentuddannelser 

til kandidatgrader 

- og for de sidste som 

gerne vil skifte spor, er der gode 

muligheder for at få merit 

for erfaring og tidligere uddannelse. 

Derfor vil virksomhedskonsulent 

Annie Sønderby 

fra AMU Nordjylland godt slå 

et slag for kompetencevurdering. 

”For både erhvervsuddannelsen 

og AMU-vejen gælder 

at uddannelserne kan afkortes 

efter en vurdering af deltagernes 

kompetencer. Den individuelle 

kompetencevurdering 

varer en til to uger hvor der løses 

forskellige praktiske og 

teoretiske opgaver. Deltagernes 

kompetencer kan sammen 

med forudgående uddannelse 

som f.eks. anlægsgartner, 

planteskolegartner, skovarbejder 

udløse merit. Hermed kan 

svendeprøven bestås på kortere 

tid,” oplyser Sønderby. 

Alt det nye 

Som noget nyt kan man nu på 

AMU Nordjylland og Roskilde 

Tekniske Skole også tage uddannelserne 

til både greenkeeper 

og groundsman som 

erhvervsuddannelser (EUD), 

som for første gang i år har 

fået deres eget 10-ugers 

grundforløb. Det betyder at 

greenkeepere og groundsmen 

fremover kan uddanne sig enten 

via AMU-moduler eller via 

erhvervsuddannelsen eller 

sammenstykke uddannelsen 

fra begge modeller. 

Det er dog ikke den eneste 

nyudvikling i branchen som i 

år har en helt ny uddannelse 

på tapetet. Man kan fra august 

2010 blive uddannet til 

haveog parkingeniør eller få 

en professionsbachelor i have 


og parkvirksomhed som det 

hedder. Uddannelsen udbydes 

i et samarbejde mellem Erhvervsakademi 

Sjælland, Roskilde 

Tekniske Skole og Skov & 

Landskab. Den tager fire år, 

præcis lige så lang som den eksisterende 

uddannelse til skovog 

landskabsingeniør der også 

gennemføres fra Skovskolen i 

Nødebo. Men hvad er helt 

konkret forskellen på disse to 

grønne ingeniøruddannelser? 

”Have- og parkingeniøruddannelsen 

udfylder hullet mellem 

anlægsgartneren eller 

jordbrugsteknologen og landskabsarkitekten. 

Det bliver en 

ingeniør der er uddannet i 

driftsledelse med fokus på urbane, 

grønne arealer. Som en 

søsteruddannelse til skovog 

landskabsingeniøren har haveog 

parkingeniøren en række 

fælles økonomi- og ledelsesfag, 

men adskiller sig ved at 

fokusere på design, projektering, 

drift og vedligehold af de 


Elever fra Selandia-CEU i gang med at gennemgå fangsten efter dagens feltøvelse. Foto: Thorleif E. Madsen. 

bynære arealer,” udtaler Anders 

Bülow, uddannelseschef i 

Skov & Landskab. 

Merit til de studielystne 

Ud over realkompetencevurderingen 

for dem med erhvervserfaring 

er der også en 

lang række automatiske, studieafkortende 

meritordninger 

Som professionel fejemaskine. 

i uddannelsessystemet. F.eks. 

giver en uddannelse som jordbrugsteknolog 

fra linjen Landskab 

& Anlæg to års merit på 

den nye haveog parkingeniør, 

mens den samme uddannelse 

giver ét års ‘rabat’ på 

skovog landskabsingeniøruddannelsen. 

Sidste år blev der desuden 

Citytrac med kost og grusspreder. 

Mød os på Have & Landskab 26-28. august. Stand 188 

givet et års merit til jordbrugsteknologer 

som havde lyst til 

at blive landskabsarkitekter, 

og hvis nogen fra de to ingeniøruddannelser 

fra Skovskolen 

også skulle have lyst til at blive 

landskabsarkitekter, kan de 

springe hele den tre-årige bachelor 

over og starte direkte 

på kandidatdelen. 

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration. 

Hako Citytrac 

Det står ikke altid udtrykkeligt 

om du kan få merit hvis du 

i forvejen har taget en anden 

relevant uddannelse eller har 

haft relevant arbejde. Så spørg 

studievejlederen på uddannelsesinstitutionen, 

om du kan få 

godskrevet dele af undervisningen. 

Skoletrætte væk fra tavlen 

Generelt er en god studentereksamen 

den letteste vej til at 

vælge og vrage og springe 

rundt mellem uddannelserne 

som tit kræver for eksempel 

dansk på A-niveau og matematik 

på B-niveau. Trods en 

del protester skal man stadig 

have matematik på A-niveau 

for at blive landskabsarkitekt, 

og det gælder uanset din øvrige 

uddannelse og erfaring. 

Men også for de skoletrætte 

er der mange muligheder. Erhvervsuddannelsen 

til anlægsgartner 

giver for eksempel mulighed 

for at opbygge sin uddannelse 

på forskellige måder 

så man kan starte direkte i 

praktikken og få hænderne 

ned i jorden og den friske luft i 

næsen. Og hvis man ikke kan 

overskue de næsten fire år det 

4200 redskabsbærer 

45 hk Yanmar dieselmotor 

Stort redskabsprogram til sommer / vinter 

Kabine med 2 døre og oplukkelige sideruder 

Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio 

Klimaanlæg kan fravælges 

Automatisk 4 WD i arbejdsgear 

Fuld hydrostatisk / nemt at skifte redskab 

Motorhjelmen er hydraulisk / tippelad 

Citytrac med klipper, 1500-2500mm. 

Odensevej 33, 5550 Langeskov 

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951 

hako@hako.dk 

www.hako.dk 


To spirende anlægsgartnere er ved at etablere en belægning med buede 

skifter på Jordbrugets UddannelsesCenter i Århus. Foto: K. Petersen. 

72 

1. LAG 

Ungdomsuddannelser 

2. LAG 

Erhvervsuddannelser (EUD) 

Arbejdsmarkedsuddanelser (AMU) 

Alle EUD-uddannelser har en kortere assistensuddannelse. 

3. LAG 

Erhvervsakademiuddannelse 

(kort videregående uddannelse) 

4. LAG 

Professionsbachelor 

(mellemlang videregående uddannelse) 

5. LAG 

Bachelor og kandidatuddannelse 

(lang videregående uddannelse) 

De grønne uddannelser 

Skovbrug, 

kandidat 

2 år 

Folkeskolen 

Skov- og naturtekniker* 

(tidl. skovarbejder) 

3 år 

Krav: 

Mat. C, kemi C 

Skov- og landskabsingeniør 

4 år (3 teori, 1 praktik) 

Landskabsarkitektur, 

kandidat 

2 år 

tager at blive faglært i en af 

gartner-, groundsman- eller 

greenkeeperuddannelserne, 

kan man tage kortere assistentuddannelser 

som kun varer 

mellem 1 år og 8 måneder 

og 2 år. Det anbefaler leder af 

JU Beder, Claus Christensen, 

dog ikke. 

”Det giver så at sige adgang 

til at få et job som en mellemting 

mellem faglært og ufaglært, 

og spørgsmålet er om 

disse job findes. Vi har stort set 

ingen af disse elever, og de der 

måtte være, finder for de flestes 

vedkommende ud af at 

når de svinger mellem skole og 

praktik, kan de godt tage hele 

uddannelsen,” siger Claus Christensen 

som understreger at 

Krav: bestået 9.klasse 

Anlægsgartner* 

3 år og 5-11 måneder 

Krav: 



2 år 

Gymnasiale uddannelser, 

almens gymnasium, 

HHX, HTX, HF, STX 

Greenkeeper* 

Groundsman* 

3 år og 2-8 måneder 

Krav: 


1 års merit 2 års merit Krav: Dansk A, Mat. B, 

biologi eller kemi B, engelsk C 

Landskabsforvaltning, 

kandidat 

2 år 

NY: Have- og parkingeniør 

4 år (3 teori, 1 praktik) 

selv om man er startet på en af 

assistentuddannelserne, kan 

man sagtens skifte til den fulde 

anlægsgartneruddannelse 

uden at starte forfra. 

Den ny skovarbejder 

På Skovskolen i Nødebo udbyder 

de også erhvervsuddannelsen 

til skovog naturtekniker - 

den uddannelse der før uddannede 

skovarbejdere. Uddannelsen 

er nu opdelt i tre 

specialer: Skovbruger, vildtplejer 

samt Naturplejer, Biotop- 

og vildtplejer samt Frilufts-og 

naturformidler. Uddannelsen 

er blevet langt bredere 

og danner udgangspunkt 

for jobfunktioner som bl.a. 

skovarbejder, åmand, arborist, 

Landskabsarkitektur, bachelor 

3 år 

Naturressourcer, bachelor 

3 år 

■ Fra 2. lag kan man springe direkte til 4. lag hvis man har dansk A, matematik B, biologi eller kemi B, engelsk C. 

■ Fra 3. lag kan man med 1 års merit springe direkte til 5. lags bacheloruddannelser hvis man har gymnasial uddannelse. 

■ Efteruddannelse er ikke med i skemaet. Her indgår bl.a. AMU-kurser samt master og diplomuddannelser, bl.a. Parkdiplom. 


På mange uddannelser er det muligt at komme på praktik eller på studietur i udlandet. Her besøger et hold 

jordbrugsteknologstuderende stadsarkitekten i Lelystadt i Holland i maj 2009. Foto: Thorleif E. Madsen. 

skytte, naturformidler og friluftsformidler. 

”Uddannelsen har forandret 

sig, for der er brug for færre 

og færre skovarbejdere, men 

brug for folk med langt bredere 

kompetencer til skov og 

landskabsdrift,” forklarer uddannelseschef 

Anders Bülow, 

som også fortæller at de på 

Skovskolen har uddannelsen til 

naturvejleder. Det er en 

efteruddannels som kun kan 

tages, hvis du har en arbejdsgiver 

i ryggen og i forvejen er 

ansat som ... naturvejleder. 

Og hvad bliver de så? 

Du kommer ud og arbejde 

med hænderne hvis du tager 

en af erhvervsuddannelserne, 

mens uddannelserne som 

jordbrugsteknolog, haveog 

parkingeniør og skovog land- 

skabsingeniør i højere grad er 

rette mod rådgivning, tilbudsberegning, 

projekt- og driftsstyring 

i parkforvaltninger og 

private virksomheder. Det kan 

landskabsarkitekterne også 

komme til at arbejde med, 

men ellers er deres speciale 

især formgivningen. 

Desuden er jobmulighederne 

for de lidt højere uddannelser 

i det grønne en god vej ind 

på jobmarkedet. For eksempel 

havde hele holdet af jordbrugsteknologer 

som dimitterede 

sidste år fra JU Beder, en 

fastansættelse inden de var 

færdige med skolen, og i år er 

billedet også positivt. 

Efter et markant fald i antallet 

af ansøgere til de videregående 

uddannelser i 2008, 

vendte billedet i år, hvor de 

unge strømmede ind på studierne. 

Der er dog stadig ledige 

pladser på f.eks. uddannelserne 

til jordbrugsteknolog og 

landskabsarkitektur. Se meget 

mere om adgangskrav, jobmuligheder 

og efteruddannelse 

på uddannelsesguiden der er 

overraskende grundig og brugervenlig: 

www.ug.dk. lt 

DE FORTÆLLER OM UDDANNELSER 

PÅ HAVE & LANDSKAB ’09 

3F, Fagligt Fælles Forbund, stand 42 

AMU Fyn, stand 45 

AMU-Nordjylland, stand 45 

AMU Syd, stand 45 

ByggeTek, Mercantec, stand 45 

Det Faglige Udd., stand 45 

Have- og parkingeniør, stand 43 

Jordbrugets Udd.center, stand 45 

Jordbrugsteknologuddan., stand 490 

Kold College, stand 45 

Roskilde Tekniske Skole, stand 45 

Selandia CEU, stand 45 

Skov & Landskab, KU, stand 23 


Minigraver, her en 1800 kg New Holland E18SR. SR = Short rear = kort 

bagende, dvs. den svinger ikke ud over sine bælter. På billedet vist med 

canoby, men fås også med førerhus. Importør er Bay Christensen A/S. 

PRODUKTREVY 23: GRAVE- OG LÆSSEMASKINER 

Den lille jordentreprenør 

Man graver med gravemaskiner 

og læsser med 

læssemaskiner. Transporterer 

med dumpere og motorbøre, 

skubber og fordeler med dozere 

og gradere. Herunder taler 

vi kun om grave- og læssemaskiner. 

Det gør vi med sælger 

Morten Iversen fra Stemas, 

der importerer Weidemann 

læssemaskiner og Yanmar gravemaskiner 

Vi skal have begreberne og 

størrelserne på plads for gravemaskiner, 

læssemaskiner, gummigeder, 

rendegravere. 

„En gravemaskine kan køre 

på enten bælter eller hjul og 

bruges til mindre og større 

grave- og planeringsopgaver. 

Gravemaskiner fås enten på 

bælter, beregnet til terræn og 

på hjul beregnet til opgaver på 

74 

fast underlag. Hjulgravere har 

den fordel at de selv kan køre 

fra byggeplads til byggeplads. 

Når man taler om minigravere 

og gravemaskiner, bruges maskinens 

vægt som målestok. 

Kender man først vægten, har 

man en nogenlunde idé om 

den kapacitet maskinen har. 

Minigravere begynder ved 600 

kg og fås med eller uden kabine. 

Fra cirka 6 tons og opefter 

taler man om midigravere.“ 

„En læssemaskine løfter og 

læsser, men har en begrænset 

evne til at grave ned i jorden. 

Kører den på gummihjul kaldes 

den også for en gummihjulslæsser 

- eller en gummiged 

hvis den er stor nok. De 

små læssere kaldes for minilæssere. 

Læssemaskinen findes 

i Stemas’ sortiment fra 1400 kg 

og op til 8,8 tons. Betegnelsen 

Amerikanske Bobcat var først med minilæsseren med løftearmen bag 

føreren. Her er model S160 på hjul og med skridstyring. Med sin 56 hk 

turboladede dieselmotor løfter den 700 kg op til 220 cm højde. Importør 

er Svenningsens Maskinforretning. Pris: 329.000 kr. uden moms. 

for en læsser under 4 tons kaldes 

en minilæsser og over 4 

tons for en gummihjulslæsser. 

Eksempelvis har vores 1400 kg 

maskine en løftekraft på 800 

kg, mens en 8,8 tons læsser har 

en løftekraft på 5400 kg.“ 

„De første rendegravere var 

opbygget omkring en traktor, 

mens rendegravere i dag er 

væsentlig mere professionelle. 

Kendetegnet er dog det samme: 

læsseskovlen foran og 

graveskovlen bagpå.“ 

Hvilken type læsser er generelt 

set en fordel hvor? 

„En gummihjulslæsser uanset 

størrelse vil altid have sine 

fordele når den kører på fast 

underlag. Derimod har rendegraveren 

den fordel at den 

selv kan køre fra en byggeplads 

til den næste. Desuden 

har maskinen en vis fleksibili- 

Weidemann 1350 CX45 gummihjulslæsser importeret af Stemas. Maskinen er på 2560 kg og yder 31,7 kW. 

tet da den både er læsse- og 

gravemaskine i et.“ 

Hvilken størrelse maskiner er 

mest populær blandt mindre 

entreprenører? 

„De har først og fremmest 

en minigraver på 1000 eller 

1500 kg der er nem at få ind i 

gårde og haver. En gravemaskine 

på 1500 kg eller 2 tons er 

også typisk til kabelarbejde i 

vejen, f.eks. til fibernet. Til de 

større udgravninger, skal man 

have en gravemaskine på 2500 

kg eller 5 tons. Med hensyn til 

læssere kommer det selvfølgelig 

an på hvad de skal bruges 

til. Mange bruger dem til belægningsopgaver 

hvor man 

flytter rundt på tunge belægningssten. 

Et valg på omkring 

2600 kg er meget almindeligt. 

I det hele taget er vægtklassen 

deromkring aktuel for mange 

fordi man må have 3½ tons efter 

en stor firhjulstrukket personbil. 

Når man trækker trailerens 

egen vægt fra, kan der 

være omkring 2800 kg tilbage. 

Hvad har præget udviklingen 

af maskinerne de senere år? 

„Inden for minigraverne har 

udviklingen været præget af 

at gøre dem endnu mere kompakte, 

bl.a. med en kort bagende 

der ikke rager ud når maskinen 

svinger rundt. Derved 

kan der arbejdes helt tæt på 

forhindringer og under snævre 

pladsforhold. Hvad angår minilæsserne 

har der nok mest været 

fokus på at få den størst 

mulige løftekraft set i forhold 

til maskinens vægt. En anden 

ting der altid arbejdes og ud- 


vikles på, er komforten for føreren.“ 

Hvilke andre redskaber kan 

man montere på grave- og 

læssemaskinerne? Er de på vej 

til at blive redskabsbærere? 

„Både læssere og gravere 

kan udstyres med mange andre 

redskaber end skovlen. 

Gravemaskinen kan f.eks. forsynes 

med jordbor, fræser, små 

koste, sortergrab og grubetænder. 

Læssemaskinen kan 

forsynes med pallegafler, jordbor, 

dozerblad, overfaldsgreb 

og sågar græsklipper. Der er i 

princippet ingen grænser for 

hvilket udstyr man kan hænge 

på sin minilæsser, så en redskabsbærer 

eller multimaskine 

kan man godt kalde det.“ 

Er en automatisering af smøringen 

- centralsmøring - på vej 

til at blive standardudstyr? 

„På store maskiner ja, men 

på de små ser vi det ikke så 

ofte. Det skyldes at de store 

maskiner ofte kører flere timer, 

og smørebehovet derved 

er større. En anden ting der 

kan spille ind, er prisen på 

smøreanlægget, det er ret dyrt 

i forhold til købsprisen på maskinen, 

og derfor vælger de 

fleste stadig selv at smøre på 

gammeldags maner.“ 

Hvad så med tiltrotatorer der 

gør det muligt at kippe og 

krænge graveskovlen frit? 

„Tiltrotatorer er ikke standardudstyr, 

men de kan nu fås 

i størrelser helt ned til halvanden 

tons-maskiner. En kipbar 

skovl er et enklere og billigere 

alternativ.“ 

Hvilken rolle spiller miljøspørgsmålet, 

f.eks. med hensyn 

til brændstof og CO 2-udslip? 

„For de store maskiner er 

der stor opmærksomhed på 

brændstofforbruget, men det 

ser vi ikke i samme grad for de 

små maskiner. I minigravere og 

læssemaskiner ser man ofte 

motorer fra de samme 2-3 motorleverandører, 

og der er ikke 

den store forskel mellem dem. 

De sørger selvfølgelig for at 

opfylde de lovbestemte krav til 

bl.a. støj og emissioner, og udvikler 

stadig deres motorer 

herefter.“ 

Hvem køber læsse- og gravemaskinerne? 

„En stor del af salget går til 

entreprenører, anlægsgartnere, 

kirkegårde, landbrug og 

udlejere. Minilæssernes fleksi- 

bilitet har også gjort dem interessante 

i boligforeninger og 

kommuner som driftsmaskiner 

hvor det er en fordel at man 

ved siden af traktoren også 

har en maskine der kan læsse.“ 

Er der tendens til at anlægsgartnere 

overlader jordarbejdet 

til jordentreprenører? 

„De små anlægsgartnere gør 

det, men det har de altid gjort. 

De store anlægsgartnervirksomheder 

har det hele. Især 

under byggeboomet har de 

hellere villet købe maskinerne 

selv i stedet for at vente på en 

jordentreprenør.“ sh 

DE UDSTILLER GRAVE- OG LÆSSE- 

GREJ PÅ HAVE & LANDSKAB 09 

ATCO Danmark, stand 197 

Bay Christensen A/S, stand 213 

Bejco & Kramac A/S, stand 198 

Brdr. Holst Sørensen A/S, stand 139 

CP ApS, stand 80 

Erenfred Pedersen A/S, stand 154 

GMK A/S, stand 121 




Hydrema Danmark A/S, stand 146 

Hørve Maskinhandel, stand 100 

IH-Maskiner, stand 192 

JMM Group A/S, stand 88 

Maskinhuset A/S, stand 125 

Nicolaisen & Larsen A/S, stand 152 

Norcar BSB, stand 123 

Præstbro Maskiner A/S, stand 208 


Stenderup A/S, stand 118 

Sønderup Maskinhandel, stand 157 

Timan A/S, stand 209 

V. Løwener A/S, stand 73. 

Gravko er det besynderlige tilnavn for en gravemaskine. Ingeniør K. 

Hindhede importerede i 1928 som den første i Danmark en mekaniseret 

dampdreven gravemaskine til sit entreprenørfirma K. Hindhede 

A/S. Maskinen var en sensation. Af reklamegrunde lod han male 

‘Grave Compagniet’ eller forkortelsen ‘GravCo’på siden af maskinen 

og den lastvogn der trak den. Det gik over i folkemunde. 


PRODUKTREVY 24: SOMMERBLOMSTER 

Kommunen i fuldt flor 

Det er meget forskelligt 

hvor mange sommerblomster 

der bruges i det offentlige 

rum i Danmark. For nogle årtier 

siden var det en vane om 

at have en velkomstmosaik 

ved byens indfaldsveje og nogle 

flotte kummer ved de vigtigste 

pladser, foran banegården 

m.m. Da dyrkede man også 

selv blomsterne i kommunens 

planteskole. Udvalget var begrænset, 

men driftsikkert: isbegonie, 

tagetes, flittiglise, 

kantlobelie, pragtsalvie, blåkvast, 

petunie, pelargonie. 

Nu findes der byer hvor besparelser 

næsten har gjort det 

af med sommerblomsterne. De 

har måske valgt noget andet: 

blomstrende buske, roser og 

stauder eller simpelthen ingenting 

ud over bøgepur og græs. 

Der er heldigvis undtagelser 

hvor det går den anden vej, og 

byen bugner med flere blomster 

end nogensinde, som Fredericia. 

I Fredericia midtby findes 

bøgepur, længeblomstrende 

roser og mange andre 

blomstrende buske, men også 

et væld af mange forskellige 

76 

sommerblomster. Der må der 

findes folk med den nødvendige 

kunnen og ildhu til at opretholde 

så en høj standard. Vi 

talte med skovog gartnerformand 

Lars Rosager. 

Hvordan kan det være at der 

findes så mange sommerblomster 

i Fredericia? 

„Det er en politisk beslutning. 

Byrådet synes heldigvis 

at blomsterne skal blive. Der 

har været nogle besparelser, 

men de gik ikke ud over sommerblomsterne. 

Nok også fordi 

vi har et 3000 m² moderne 

væksthus med sin egen gode 

økonomi. Huset blev bygget 

som kommunens gartneri i 

70’erne og er teknisk up to 

date. Vi producerer kun til det 

offentlige: kommunen, kirkegårde, 

institutioner og også til 

andre kommuner, bl.a. Horsens. 

Planterne leveres i de ønskede 

mængder, i den rigtige 

størrelse og hærdet når kunden 

ønsker det, det er en fordel 

i forhold til almindelig handel. 

I en af drivhusets afdelinger 

produceres også indendørs 

potteplanter som bruges til in- 

stitutioner, og meget store opstammede 

planter som også 

udlejes til arrangementer. 

Snart bliver drivhuset fyldt 

med julestjerner og de planter 

der bruges til efterårsplantningen.“ 

Hvilke muligheder har I her til 

sommerblomster? 

„Der er mange: Vi planter en 

del i kummer og mange i jorden, 

nogle plantes i tårne. Vi 

har et tårn med form af en vaffelis, 

den står ved isboden ved 

havnen plantet til med isbego- 

Lars Rosager og Laila Toft ved det hvid-lyserøde bed ved Landsoldaten. Ved monumentet står også tre andre 

lignede runde bede med hver sin farve. 

En af støbejernskummerne på Torvepladsen er fyldt med lysegul Petunia, 

Helichrysum bracteatum, Helychrysum petiolare og hvid Ageratum. Senere 

kommer blålilla Scaevola og lilla Verbena bonariensis mere frem. 

nie. Ved fornyelsen af gågaden 

bestilte vi kummer af støbejern 

i Kina, og det var billigere 

at bestille en hel container, 

så nu har vi mange af 

dem. De står på gågaderne og 

på Torvepladsen. Men vi har 

også runde fiberglaskummer, 

Ø 110 og 160 cm, på andre 

pladser. Plantningerne er forskellige 

og bliver bestemt af de 

selvstyrende teams som passer 

området.“ 

„Ved indfaldsveje plantes de 

velkendte flade mosaikker 

med stor farvekontrast, og i 

midtbyen plantes de mange 

kummer og bede med en mere 

moderne beplantning som er 

afstemt i farver. Ved banegården 

er der bygget en stor kurv 

af pileflet som også fyldes med 

blomster. I en del af Volden - 

en bypark på det gamle voldanlæg 

- plantes alle de sommerblomster 

vi har sammen til 

at vise publikum hvad der er 

brugt dette år. Her står også 

en tavle med de forskellige 

navne. 130 i alt.“ 

Sår og stiklingeformerer I det 

hele selv? 

„Nej, vi bestiller småplanter, 

både frøplanter og stiklinger, 

såkaldte plugs, mest hos Syngenta 

i Holland, og passer dem 

til de har den rigtige størrelse. 

Vi er ordreproducerende, altså 

vi laver hvad der bestilles af 

vores selvstyrende teams, andre 

kommuner, kirkegårde, 

osv. Den 1. december er vi færdige 

med planlægningen til 

året efter, og så sender vi or- 


dren ud. Fordelen med at bestille 

plugs er at udvalget er 

enormt, både i såede sorter og 

i stiklinger. Dette store udvalg 

kan vi også byde vores kunder.“ 

I må have meget pasning? 

„Det er ikke så slemt. Planterne 

plantes i ukrudtsfri jord 

som er blandet med langtidsvirkende 

gødning. Så behøver 

vi kun at vande og pudse lidt 

af. I alle kummer er der indlagt 

en vandtank med et kapillærsystem 

til vanding en gang om 

ugen. Bedene vandes automatisk 

med en timer om natten, 

der er indlagt rør og sprinkler. 

Der er lidt udskiftning af planter. 

Dertil holder vi et lille lager 

i drivhuset i forsommerperioden.“ 

Hvad med ukrudt? 

„Vi planter tæt så der ikke er 

så meget plads til ukrudt. Og vi 

damper jorden før vi planter. 

Dertil bruges et dampaggregat 

og nogle presenninger til at 

pakke ind med. Efter to timers 

dampning har de øverste 20 

cm af jorden opnået den rigtige 

temperatur af 70º og er blevet 

fri for sygdomme og skadedyr. 

Ukrudtsfrø er da ikke længere 

spiredygtige. Dampaggregatet 

kan betale sig fordi vi 

også bruger den til at rense 

sandkasserne i kommunen.“ 

Er der mere og mindre travle 

perioder? 

„Vi har mest travlt maj og 

juni med at gøre klar og plante 

ud. I september-oktober 

ryddes bedene og vi planter 

blomsterløg, toårige og stedse- 

Ved isboden ved havnen står der 

en isvaffel. Den består af et tårn 

plantet til med isbegonie! 

grønne planter: stedmoder, 

forglemmigej, Heuchera med 

videre. I drivhuset gør vi rent 

om sommeren, og om vinteren 

er der også en pause før de 

unge planter kommer,“ udtaler 

Lars Rosager. 

På vores blomstertur gennem 

byen mødte vi en lille gruppe 

gartnere i færd med at gøre 

pænt ved monumentet Landsoldaten; 

det var dagen før 

Fredericias 6. juli-fest. Monumentet 

står ved den gamle 

byport i ly af Volden, og her 

ligger fire runde bede med en 

rigtig flot plantning af mange 

Blegt orange bed på Tiennale i september. Dahlia, løvemund og græsser. 

TRENDS I SOMMERBLOMSTER 

I 2008 blev der afholdt International Triennale 

om landskabsarkitektur i Apeldoorn, Holland. 

Her kunne man bl.a. få en forsmag på de nye 

trends i sommerblomster. The Royal Mile var 

et milelangt blomsterbed med en sti i midten. 

Den første del af milen var udfyldt med stauder 

og eksisterer stadig. Resten af milen fik på 

hver side fem bede af 70 x 4,5 meter. 

Disse bede blev plantet med sommerblomster 

og sommerløg og beplantningen blev udvalgt 

af designere fra hele Europa. Hver designer 

fik et farvetema: lilla, rød, orange (Jane 

Schul fra Danmark), gul, hvid, lyserød, bleg 

orange, bleg gul, grågrøn. Det var rigtig 

spændende at se hvad disse plantefolk havde 

fundet på. 

Ud over mere og mindre kendte sommerblomster 

var der brugt hurtigt udviklende 

græsser som Hordeum, Briza, Panicum, 

Pennisetum, Stipa tenuissima og mange Dah- 

sommerblomster, hvert bed sin 

farve med en opstammet plante 

i midten. Et bed i rosarød, et 

i orange, et i gul og et bed 

med sartrosa og hvide blomster. 

Vi talte med gartner Laila 

Toft som er medansvarlig for 

valg af sorter og farver. 

Hvorfor er der så mange forskellige 

planter i disse bede? 

„Når vi planter så mange 

forskellige planter sammen, er 

der altid nogle som trives bedre 

end andre. Her i dette bed 

står f.eks. små Dahlia som ikke 

trives så godt, men pladsen bliver 

overtaget af den der Pelargonia. 

Så får vi ingen huller. 

Bladplanter er tilføjet fordi de 

holder farven i dårligt vejr og 

virker som buffer mellem 

blomsterne. Over sommeren 

udvikler planterne sig forskellige, 

men de fleste blomstrer 

hele perioden.“ 

I Fredericia gør kommunens 

folk deres bedste til at få byen 

til at se indbydende ud. Man 

kan se at det er sommer. Mon 

det bliver den nye trend i brug 

af sommerblomster? 

Tekst og foto: Carry Roorda, haveog 

landskabsarkitekt. 

For udstillere af sommerblomster på 



lia, Nicotiana og Solsikker. Til så store og brede 

bede skal man have noget at fylde op 

med. I bunden også mange bladplanter med 

spændende farver og strukturer: bladbede, 

Ipomoea batatas, Ricinus, Perilla, Helichrysum, 

Coleus. 

Jeg har været der to gange, første gang i 

begyndelsen af juli og anden gang sidst i september, 

lige før udstillingen lukkede. Ud over 

tiden havde planterne udviklet sig meget forskelligt. 

I september var der mange Verbena 

bonariensis og græsser, bladplanter, Dahlia 

og løvemund som stadig havde det fint. Mange 

andre var færdige og stod med frø. Man 

kunne se at nogle designere havde regnet 

med en længere sæson end andre. Det er muligt 

af have en sommerplantning der er spændende 

at se på indtil september, bare man 

bruger planter som udvikler sig lidt senere og 

overtager scenen fra de farvestrålende. 


78 

FINGERLET BETJENING 

Aebi CC66 

Let at betjene, servostyring. 

Lavt tyngdepunkt og stor 

stabilitet på skråninger. 

Ergonomisk designet styr, 

fremdrift i tommelfinger 

- alt betjenes let og enkelt. 

Stennedlægningsfræser, 

klipper, kost og mange 

andre redskabsmuligheder. 

STOR KAPACITET 

TT270 

95 hk. 

4-hjulsstyret og meget 

terrængående. 

Hydrostatisk fremdrift op 

til 40 km/t. 

3-punkt-ophæng med PTO 

for og bag. 

Lav vægt, skåner 

følsomme arealer. 

Klippebredde op til 4 m. 

Bomford 

Stort program. 

Hurtig af- og påmontering. 

Godt udsyn. 

Mange års erfaring. 

Gennemtestede 

kvalitetsprodukter. 

Ring og aftal demo 

af maskinerne 

Se mere på 

www.helmstmt.com. 

Århus 86 109 108 

Herning 99 28 29 30 

ah@helmstmt.com 

www.helmstmt.com 

PRODUKTREVY 25: PRYDBUSKE 

Blomstring må gerne opleves hele året 

Mamelukærme (Lavatera thuringiana) er en overset busk som blomstrer 

fra juli til frosten sætter ind. Den fryser tilbage i kolde vintre. 

Prydbuske fås i et utal af sor 

ter og arter i alle regnbuens 

farver, men ofte står haver 

og parker ublomstrende hen, 

så snart efteråret nærmer sig. 

Kim Tang, Fagkonsulent i Danske 

Anlægsgartnere, var frisk 

på en snak om de prydelige 

buske i haver og parker. 

Hvor stammer traditionen med 

prydbuskene egentligt fra? 

”I de engelske landskabshaver 

begyndte man at gå væk 

fra de stive linjer og former fra 

renæssancen og barokhaverne 

og begyndte at arbejde med 

variationen og mangfoldigheden 

også i plantevalget. Det 

gjaldt om at have mange specielle 

planter sat sammen, som 

havde forskellige karakter og 

bladfarve. Prydbuskene var et 

af elementerne som kunne 

give denne variation hen over 

hele året. 

Der findes jo et utal af buske. 

Hvad skal man vælge? 

”Som udgangspunkt bør 

man i enhver have kunne finde 

både noget løvfældende og 

noget stedsegrønt. Det stedsegrønne 

er med til at give vinterhaven 

karakter og skærmer 

mod naboen. Det løvfældende 

har et mere variablet udtryk 

som afspejler årets gang i haven 

i takt med at buskene forandres 

med blomster, bladfarve, 

udspring, med bare eller 

dekorative grene. Og hvis vi 

snakker de stedsegrønne som 

taks og thuja og kristtorn og 

buksbom, så er det jo dejligt at 

haven ikke bliver brun og død 

om vinteren. Derfor mener jeg 

også at man skal tænke alle 

årstiderne med når man snakker 

om prydbuske.” 

Er det noget, folk glemmer, i 

forbindelse med prydbuske 

prydbuske? 

„Nogle gange skulle man tro 

at planter kun blomstrer om 

foråret, når kigger man sig om 

i haver og parker. Så når jeg 

tegner en have, vælger jeg 

næsten altid buske og træer 

så der altid er noget at se på 

og glædes over. Selv om vinteren 

og i det tidlige forår findes 

der buske og træer som blomstrer. 

Her tænker jeg på kejserbusk, 

vinterblomstrende kirsebær, 

vinterjasmin, vintersnebolle 

og den mindre kendte 

gedeblad, Lonicera fragrantissima 

som står med sine små 

hvide, duftende blomster hele 

vinteren, mens alverdens løg, 

troldnø og kirsebærkornel 

markerer foråret.“ 

„Buske som havehortensie, 

mamelukærme, buskroser og 

en række Spiraea bumalda-arter 

kan udgøre det blomstrende 

indslag i sensommeren. Efteråret 

bør derimod stå i høstfarverne 

stegn, hvor benved 

og koreakornel er smukke eksempler.“ 

Hvilke buske er bedst i forhold 

til en billig vedligeholdelse? 

„Der er selvfølgelig forskel 

fra busk til busk, men langt 

hen af vejen er det jo et 

spørgsmål om at vælge de rigtige 

buske til den rigtige placering. 

Får man valgt nogle buske 

som er for store i deres 

vækstpotentiale til det sted de 

er placeret, så har man jo bedt 

om noget at lave. Hvis man tager 

uægte jasmin, så er der jo 

nogle typer som er ganske lave 

og andre som bliver 3-4 meter 

høje. Vælger man den forkerte, 

betyder det at man har givet 

sig selv en del beskæringsarbejde. 

Hvordan vil udbuddet ændre 

sig fremover? 

„Jeg tror i hvert fald ikke at 

vi vil se mere ensretning herhjemme. 

Markedet vil langt 

hen af vejen forsøge at lave 

nogle særlige buske og andre 

planter som konkurrenterne 

ikke har for derved at kunne 

tilbyde noget unikt. Trods krisen 

så lever vi stadig i en me- 

Flere arter af troldnød dyrkes som prydbuske. En af dens store fordele er 

at den blomstrer meget tidligt om foråret. Foto: Kim Tang. 


De første rhododendron blomstrer allerede i marts og de sidste i juni. Som bund i rhododendronbedet 

kunne man bruge f.eks. skumblomst, liljekonval eller forskellige sorter klokkelyng som blomster både vinter 

og tidlig forår. Foto: Kim Tang. 

get individuel tidsalder, og 

folk vil have det anderledes og 

det unikke. Derfor har planteproducenterne 

størst chance 

for at overleve på at gå efter 

det lidt unikke, at lave deres 

egen niche. Derfor tror jeg at 

sortimentet fortsat vokse. 

Hvordan går det med konkurrencen 

med udlandet? 

”Når det gælder masseproduktion, 

så har vi tabt på forhånd 

til tyskerne og hollænderne. 

Men jeg ved at nogen 

af planteskolerne herhjemme 

er gået i gang med at producere 

lidt større buske. Der er 

konkurrencen ikke lige så hård 

fra udlandet. De udenlandske 

producenter går mere efter 

det danske marked for lidt 

mindre buske som man kan 

pakke mange af sammen i lastbilerne 

mens busken som måske 

er 1½ meter høj når man 

køber den. Det er langt sjældnere 

man ser de store buske 

komme fra udlandet. De danske 

nicheproducenter er med 

til at skubbe det danske marked 

væk fra ensretningen.” lt 

For udstillere af prydbuske på Have & 

Landskab henvises til oversigten over 

planteudstillere på side 53. 


PRODUKTREVY 26: CYKELSTATIVER 

Cykler til højre og 

venstre og i lag 

‘Fjernes uden ansvar’ står der 

mange steder i byerne selv om 

skiltene ikke har loven på deres 

side. Under alle omstændigheder 

er cyklerne og dermed 

cykelstativerne ikke til at 

komme udenom i de danske 

byer. Vi har talt med Palle 

Poulsen, salgschef i Veksø, et 

byrumsinventarfirma der allerede 

for 60 år siden opfandt 

klo-cykelstativet. 

Der bliver mere og mere 

trængsel i byerne. Hvad gør vi? 

”Ved ethvert projekt med 

f.eks. en kommune kigger man 

på arealet for deres områder 

er jo bestemt ikke gratis. Derfor 

handler det om at skabe 

flest mulige pladser på mindst 

muligt areal. Der er jo en 

kæmpe økonomi i det hvis 

man kan bruge 20-30% mindre 

areal til at få placeret den 

samme mængde cykler.“ 

„Flere og flere steder, især 

ved togstationer, bliver der også 

placeret to-etagers cykelstativer 

hvor man løfter sin cykel 

på en skinne oven på den nederste 

række cykler. Helt ærligt 

var det med rystende hånd 

at vi i første omgang satte dem 

op, for gad folk overhovedet 

bruge dem? Men det har faktisk 

vist sig at der er langt større 

brug af dem end vi havde 

Lænestativet er ikke det mest pladseffektive, men 

har bl.a. den fordel at det kan bruges at slags cykler. 

Her model Torino 300 fra Veksø. 

80 

forventet. Det er simpelthen 

fordi folk køber dyrere og dyrere 

cykler, og de vil sikre sig at 

de har deres cykel når de kommer 

tilbage igen. Den slags stativer 

er jo en enorm god udnyttelse 

af arealet.“ 

„I forhold til pladsmanglen 

er det også vigtigt at overveje 

at man med et almindelig cykelstativ 

som du placerer forhjulet 

i, bruger i dag mellem 

47 og 50 centimeter per placeret 

cykel, men hvis vi tager et 

lænestativ, så bruger du faktisk 

60-70 cm per cykel. Men 

hvis folk skal kunne læne deres 

cykler op ad de her stativer, 

skal der være langt mere 

åbent rum til at manøvrere 

rundt med cyklen foran stativet 

end der skal på den traditionelle, 

og det er den store 

udfordring mange steder.” 

Hvorfor skulle man så nogensinde 

vælge et lænestativ? 

”Hele omdrejningspunktet 

med et cykelstativ er jo at forkæle 

cyklisterne og have fuld 

forståelse for deres mange forskellige 

cykler. Det er en fornøjelse 

at se den mangfoldighed 

i cykler der er i dag som gør at 

stativerne jo skal være langt 

mere all-round end de skulle 

være tidligere. I gamle dage 

vidste man at et styr var 40 cm 

bredt, og at en cykel cirka var 

De to-etages cykelstativer er blevet mere brugt end på forhånd ventet. 

en meter høj. I dag ser du op 

til 70 cm brede styr, og cykler, 

der ikke er mere end 65 cm 

høje og med dæk der er 7 cm 

brede osv. Det gør at man både 

skal satse på mere allroundstativer 

og måske også flere 

forskellige stativer. Alle cykler 

kan placeres ved et lænestativ, 

men ved de fleste andre typer 

Den langt mest anvendte form for cykelstativ er 

stadig den nedstøbte forhjulsmodel, hvor cyklen blot 

skubbes ind. Foto: Veksø A/S. 

stativer er der nogle som er 

skeptiske eller har ekstreme 

cykler som gør at et givent cykelstativ 

ikke er optimalt for 

deres cykel. Men det er jo betingelserne 

og et udkom af at 

cyklerne er blevet så forskellige 

som de er blevet.” 

Hvad kommer vi til at se mere 

til i fremtiden? 

På cykeltællerstationen kan man 

bl.a. se hvilket nummer cyklist 

man er i dag. 


Uden cykelstativer breder de parkerede cykler som regel langs facaderne som en kaotisk løbeild. Her ses et 

BIKE cykelstativ som prøver at kontrollere de tohjulede køretøjer. Foto: Mastellone-Projekt. 

”Fremtiden inden for cykelstativer 

vil nok være mere intelligente 

cykelstativer. Stativer 

hvor du eksempelvis får en 

melding omkring ledige pladser 

lige som du kan på bilparkering 

i dag. Det kan også være 

at man kommer til at kunne 

booke sit stativ med mobiltelefonen. 

Allerede nu har vi cy- 

keltællerstationer, for eksempel 

på Rådhuspladsen i København 

hvor du kan se hvad 

nummer cyklist du er i dag.” 

Ud over de elektroniske løsninger, 

hvad kommer vi ellers til 

at se fremover? 

”Hvis man eksempelvis kigger 

på anlæggene i Holland, så 

er det jo simpelthen parke- 


ringshuse, ligesom du ser med 

biler, hvor der er 2, 3 og 4 etager 

hvor du simpelthen går 

opad med din cykel og placerer 

den i et stativ. Det kommer 

vi til at se herhjemme i takt 

med at vi bliver flere og flere i 

byerne. Det er jeg helt overbevidst 

om.” 

Hvad med overdækninger? 

”Her er udviklingen klart i 

retning af at de skal være 

langt mere simple i deres udtryk. 

Det hænger bedre sammen 

med den omgivende arkitektur, 

men det holder også 

prisen nede på et niveau hvor 

der er råd til at købe overdækninger 

til flere cykler. Igen, det 

handler om at forkæle cyklisterne, 

og hvis der ikke er officielle 

pladser, så smider folk 

dem tit bare i ét stort rod.” 

Hvad koster et cykelstativ, og 

hvad er det mest almindelige 

cykelstativ? 

”Et klostativ koster 250 kroner 

per placeret cykel, men vi 

har også et lænestativ med en 

indbygget wire til fastlåsning. 

Det koster 5.860 for to pladser. 

Det mest almindelige cykelstativ 

er uden sammenligning de 

nedstøbte modeller til forhjulsparkering.” 

lt 

DE UDSTILLER CYKELSTATIVER PÅ 






Mastellone - Projekt, stand 376 

Veksø A/S, stand 367 



Virksomheder og kommuner 

er ligesom amerikanske 

teenagere. De skal have biler. 

Men hvad har finanskrisen 

betydet? Skal man vælge trailer 

eller ladvogn, og står el-bilerne 

klar rundt om hjørnet til 

at strømme ud på markedet? 

Vi har talt med Jesper Christensen, 

chefredaktør på Transportnyhederne. 

Hvad er det vigtigste at overveje 

når man køber bil til brug 

i den grønne branche? 

”Hvad ens behov er. Det lyder 

jo oplagt, men det er ikke 

mere end et par år siden at det 

ikke var det logiske svar. Nu 

ser vi for eksempel ikke længere 

folk der køber firhjulstrækkere 

til at køre rundt i 

byen i for sjov. Firhjulstrækkere 

bliver i dag kun købt af dem 

som har brug for det, såsom 

anlægsgartnere, byggefirmaer 

og den slags. Det andet er helt 

gået i stå.“ 

„Til gengæld glemmer folk 

nogle gange at overveje at køretøjet 

rent faktisk skal kunne 

trække, og at trækkraft ikke er 

det samme som hestekræfter. 

Det nytter ikke noget at man 

har en bil med tilpas mange 

hestekræfter som man egentlig 

synes kører ganske fortrinligt 

i fritiden hvis den er ved at 

dø når den bliver spændt op 

med 2½ tons trailer bagefter, 

og du kommer op mod den tilladte 

totalvægt. Det går jo ud 

over bilen og slider alt for 

hårdt, og du bruger alt for meget 

dieselolie, og man bliver 

82 

Indtil videre er den eneste godkendte og registrerede ellastbil i Danmark denne model fra den engelske producent 

Modec. Den har to tons lasteevne, kan oplades alle steder hvor der er adgang til et 32A-stik og koster 

700.000-800.000 plus moms alt efter batteritype og ladopbygning. Foto: Bay Christensen A/S. 

Produktrevy 27: Biler 

Traileren, el-bilen og partikelfilteret 

simpelthen træt af at køre i 

den. Man kan godt have en 

masse hestekræfter, men hvis 

ikke motoren har et tilpas højt 

drejningsmoment, så kan det 

være lige meget.” 

Skal man købe en ladvogn eller 

en trailer? 

”Det afhænger naturligvis af 

hvad man skal fragte rundt. 

Det er nok billigst at komme i 

gang med en trailer, men lige 

så snart man skal trække den 

efter et bare lidt større køretøj 

under 3½ tons, så bliver traileren 

hurtigt for lille. Så overskrider 

man måske hurtigt den tilladte 

totalvægt.“ 

„Men du kan jo også have 

en lille lastbil bygget op som 

ladvogn så den på en eller anden 

måde kan trække en maskine 

op på ladet. Så længe du 

holder dig under 3½ ton, kan 

du køre den på et lille kørekort. 

Det var en mulighed, og 

hvis du har en 3½ tons lastvogn, 

så kan du måske lovligt 

læsse 1½ ton eller deromkring. 

Men man bør også overveje at 

købe noget større til at starte 

med. En lastbil over 3½ tons 

har jo en langt højere tilladt 

totalvægt. Selvfølgelig kræver 

den et stort kørekort, men hvis 

du alligevel kører med så meget 

at du skal have et påhængsvognskørekort 

til den 

mindre lastbil, så er spørgsmålet 

om det ikke er lige så smart 

at have det store kørekort og 

den store lastbil og så droppe 

det med trailer.” 

Men det har alle vel ikke råd til 

nu om dage? 

”Næ, men der er ingen der 

siger at man skal købe en ny 

lastbil. Det kan være at man 

køber den brugt, og så får den 

til at leve op til miljøkravene, 

sætter et partikelfilter på. Der 

var jo også en mulighed.” 

Hvad koster et partikelfilter? 

”Der skal man må jo spørge 

den enkelte filterproducent, 

men til de mindre køretøjer 

kommer du langt for 20.000 

kroner.” 

Apropos miljø, hvordan går 

det så med elbilerne? 

”Der findes jo allerede elbiler 

på markedet til byggebranchen. 

En 5½ tons el-lastbil fra 


Mega Multitruck er en elbil som forhandles af H.A. Fog A/S. Den er kun 

3,3 meter lang, men laster indtil 3 m 3 . Rækkevidde er op til 80 km. 

Modec med en rækkevidde på 

enten 100 eller 160 kilometer. 

Men spørgsmålet er selvfølgelig 

om el-biler er interessante 

for bygge- og anlægsvirksomheder. 

Det afhænger af aktionsradius, 

og hvornår der udvikles 

et batteri der kan holde 

bilen en hel dag. Det findes ikke 

nu. De bliver bedre og bedre, 

men hvis jeg var anlægsgartner 

og skulle køre et sted 

hen og arbejde dér hele dagen, 

ville jeg nok ikke købe en 

elbil lige nu. Det har først og 

fremmest noget med aktionsradiussen 

at gøre, og så kræver 

det også at der eksisterer 

et distributionssystem, for som 

det er nu, kan man jo ikke oplade 

sin elbil særligt mange 

steder. Til gengæld eksisterer 

der i dag en hel del mindre 

modeller og små ladvogne 

som fint egner sig til kommuner 

hvor de ansatte i parkforvaltningen 

kan køre tilbage på 

pladsen og lade op. ” 

Hvad med andre former for 

drivkraft? 

”Min vurdering er at vi vil 

komme til at se et miks af elbiler, 

biler på sprit, biodiesel og 

hybridbiler, en kombination af 

el-drift og diesel. Men ingen af 

disse typer brændstoffer og 

drivkræfter har et udbredt di- 

stributionssystem, så det kræver 

at man har et meget ensartet 

kørselsmønster og kan 

planlægge ens dage meget 

præcist. For de fleste steder er 

der ingen drivkraft at hente 

hvis man løber tør.” 

Hvor langt er vi fra at alternative 

brændstoffer for alvor finder 

vej til bygge- og anlægsbranchen? 

”Det kræver først og fremmest 

at politikerne siger: ‘Nu 

gør vi det.’ Teknologien er i og 

for sig klar. I Stockholm kører 

mange busser allerede på sprit, 

og man kan køre på gas og 

tanke gas på benzintankene. 

Bl.a. Volvo og Renault laver 

hybridlastbiler, og Scania vil 

praktisk talt kunne levere spritbusser 

i morgen. Det kræver 

bare at politikerne kræver det. 

Og når der bliver åbnet op ad 

den vej, og eksempelvis bybuszserne 

får skiftet drivkraft, så 

vil det også brede sig til transporten 

i den grønne branche.” 

lt 

DE UDSTILLER BILER PÅ HAVE 

& LANDSKAB 09 

Bay Christensen A/S, stand 213 

Carepoint Slagelse, stand 71 

Hako Danmark A/S, stand 188. 



Mitsubishi Fuso Danmark, stand 96 


Ringsted Erhvervs Auto A/S, stand 199 


Selv om traileren også kan blive for lille, kan ladvognen også snildt blive 

for stor til behovet. Et eksempel ses her hvor en tre-akslet lastbil med 

opbygning til maskintransport har kørt en forholdsmæssig lille maskine 

til Christiansborg. Foto: www.transportnyhederne.dk. 

FORHANDLER 

GUMMIBÆLTER AF 

HØJ KVALITET TIL 

MINI GRAVEMASKINER 

OG ANLÆGSUDSTYR 

RUBBER TRACK SPECIALISTS 

Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Svalehøjvej 18 

Leveringsdygtig i hele Danmark 

Kontakt os for konkurrencedygtige priser 

3650 Ølstykke 

Tlf. 43 76 02 06 

info@aspendenmark.dk 

Se nyhederne på Have & Landskab 

i Grønt Miljøs septembernummer 

Grønt Miljø udstiller ikke selv på Have & Landskab, 

men vi er alligevel med. 

For det første er bladet også udstillingskatalog og 

ligger derfor frit fremme ved indgangene. 

For det andet besøger vi de enkelte stande og ser 

nærmere på de nyheder der præsenteres og de tendenser 

i produktudviklingen som udstillingen afspejler. 

Det kan man læse om i næste nummer af Grønt 

Miljø der udkommer i september. 

Redaktionen 


John Deere’s greenklippere 2500B og 2500E Hybrid. Importøren Nellemann Agro fremhæver at klipperne er 

meget skånsomme og præsterer det laveste jordtryk som findes på markedet. Det opnås bl.a. ved at bruge 

højstyrkestål og lavprofildæk. Med hybridmodellen kan man reducere lydniveau og brændstofforbruget. 

PRODUKTREVY 28: SPECIALREDSKABER TIL GREENS 

En ekstrem anlægstypes særlige krav 

Golfgreens er en af de mest 

specielle anlægstyper der 

findes til planter. Den uhørt intensive 

pleje kræver også specielt 

og småt grej. Det har vi 

talt med Lars Rævsager om. 

Han er produktchef i Prodana 

A/S der er af de danske importører 

inden for området. 

Hvorfor skal man have specialredskaber 

til greens? Kan man 

ikke bare bruge dem man har 

til de øvrige sportsplæner? 

„Det kan man ikke fordi en 

green er en meget speciel 

plæne. Den har et kunstigt opbygget 

vækstlag hvor fokus er 

at lede vandet hurtigt og effektivt 

væk fra spilleoverfladen 

samtidig med at man skal opretholde 

en overflade hvor 

græsset kan trives, og bolden 

springer og ruller rigtigt selv 

om græsset belastes meget og 

klippes unaturligt tæt.“ 

„Vækstforholdene er ikke 

optimale for græsset hvorfor 

plejen skal være det. Her indgår 

specielle maskiner der er 

mindre og lettere. Alle greenkeperere 

er meget opmærksomme 

på at trykket på jorden 

skal holdes på et absolut minimum. 

Man ser også redskaber 

som man går bag ved, noget 

man aldrig ser på boldbaner. 

Maskinerne er også mere præcise 

og bruges med kortere 

mellemrum. Man klipper ikke 

én, men 3-4 gange om ugen. 

Og man gøder meget jævnligt 

84 

og i præcise doser. Det hænger 

også sammen med at jorden 

holder dårligt på næringsstofferne, 

og man vander meget.“ 

Et par eksempler på hvordan 

maskiner adskiller sig fra almindelige 

græsplejemaskiner? 

„Tag f.eks. vertikalskærere. 

På fairway og fodboldbaner 

bruger man dem måske to 

gange om året med knive der 

er 2-3 mm brede og går 0,5-1,5 

cm ned. En ret grov behandling. 

På greens vertikalskærer 

man måske hver tredje uge, og 

knivene er højst en millimeter 

bred og rører kun lige overfladen. 

Dybdeluftere er mindre 

med omkring en meters arbejdsbredde 

og de går ikke lige 

så dybt i jorden, 10-15 cm. 

Græsklipperne er cylinderklippere, 

det er et must, og de har 

flere blade pr. cylinder end ellers 

og laver et finere klip. 

Greenklippere kalder man 

dem også. Det er normalt trehjulsklippere 

som dem man ellers 

kender, bare små. Der er 

også specielle maskiner til at 

slice, topdresse og efterså. Og i 

alle tilfælde er maskinerne små 

og lette for at undgå at trykke 

jorden.“ 

Er maskiner man kun bruger 

på green, ikke ude i fairway? 

„Langt de fleste bruges kun 

på greens. Uden for greenen 

er de alt for uøkonomiske i 

brug. Desuden er specialredskaberne 

tit udformet som en 

særlig kassette der sættes op i 

greenklipperen i stedet for 

cylinderklipperen. Redskaberne 

fås som egentlige udstyrssæt. 

Der er også nogle maskiner 

som i deres princip stort set 

kun kendes fra greens. F.eks. 

overfladeluftere der laver huller 

i jorden - uden det bræk 

som dybdelufterne kræver. 

Formålet er at forbedre vandafledningen. 

Der findes også 

en Poa Buster der retter enårig 

rapgræs op så det lettere kan 

klippes. Og særlige koste til at 

fordele topdressing. Desuden 

har alle maskiner et tromleaggregat 

der udjævner ormeskud 

og den slags. Der er eks- 

treme krav til jævnhed, ellers 

kan man ikke klippe så tæt.“ 

Det lyder som en særdeles dyr 

pleje, med specialredskaber og 

mange arbejdsgange med 

småt grej, ikke? 

„Ja, omregnet til areal er det 

meget dyrere at holde green 

end fairway. Man har i gennemsnit 

måske 1 ha green og 

20 ha fairway og rough på en 

golfbane og bruger måske 

samme beløb begge steder. 

Men det er også især på greenen 

at golfbanen bliver målt 

og vejet. Begge steder er det 

græsklipningen der er den helt 

store udgift.“ 

Hvilke krav stiller man til den 

traktor der kører på greenen? 

„Kontakttrykket skal være 

lavt, så normalt er det højst en 

traktor på 40-50 hk og med 

den rigtige dækmontering - 

vel vidende at dækmonteringen 

ikke gør noget ved akseltrykket 

og komprimeringen 

længere nede. Dybdeluftningen 

udføres i kun 10-15 cm 

dybde og er beregnet på den 

komprimering som golfspillerne 

laver i overfladen.“ 

Alle disse specialmaskiner er 

temmelig nye, ikke? 

„Historisk set blev greens 

passet håndredskaber, men efterhånden 

blev arbejdet motoriseret 

og efterhånden også 

selvkørende. Ellers ville man ikke 

kunne passe en green i dag. 

Maskiniseringen blev introduceret 

i 50’erne og var almindelig 

i 70’erne, men det er først i 

de sidste ti år at vi har fået de 

mange baner og dermed den 

store afsætning af specialgrej.“ 

Vredos nye skivesåmaskine sår 

frøet i rækker med 3,5 cm 

mellemrum og lægger det tilpas 

ned i jorden. 


Hvor ligger maskinudviklingen 

især lige i øjeblikket? 

„Fokus er at lave maskiner 

der gør arbejdet lettere for 

greenkeeperen og nedsætter 

ukrudtets tryk. Det er Poa Buster 

et eksempel på. Der er også 

fokus på maskiner der er 

med til at optimere udnyttelsen 

af kvælstof og vand, det vil 

sige skabe et godt luftskifte, 

god vandgennemgang og gøre 

jorden i stand til at holde 

bedre på vand og næringstoffer. 

Det er overfladeluftere et 

eksempel på. Men samtidig 

skal man være opmærksom på 

at boldene reagerer korrekt 

ved boldnedslag, og at green 

har den rigtige hastighed. Vi 

har tit hørt at det kan forandre 

sig når man indfører nye maskiner.“ 

Hvilken betydning har det at 

man forsøger at holde også 

greens uden pesticider? 

„Det har mere betydning for 

hvilken type græs man bruger. 

Man er tvunget til at bruge andre 

græsarter. Men med de 

rigtige maskiner kan man også 

stresse ukrudtet og reducere 

behovet for pesticider. Jeg vil 

dog sige at greenen er så spe- 

DER ER LYS FOR ENDEN 

AF TUNNELLEN... 

Silkeborgvej 138, 8700 Horsens 

Industrivej 7, 5492 Vissenbjerg 

Tlf. 76 61 83 00. www.maskinhuset.dk 

cielt et vækstmedie at det er 

uhyre svært helt at undgå pesticider. 

Alene det at man har 

en klippehøjde på ned til 1½ 

mm for visse arter og det utroligt 

hårde slid.“ 

Er der fokus på miljø, f.eks. 

brændelsøkonomi og CO 2? 

„Nej, det tvivler jeg på har 

den store betydning. Kommunerne 

skal lave CO 2-regnskaber, 

og det krav kommer nok 

også til golfbanerne, men indtil 

videre er det ikke noget 

man har overskud til at kigge 

nærmere på.“ 

Hvor stort er det danske marked 

for specialgrej til greens? 

„Der er en håndfuld der 

agerer på det danske marked. 

Hertil hører dem der forhandler 

de store græsklippermærker 

som Jacobsen, Toro og 

John Deere. De laver også specialudstyr 

til greens. Så er der 

os og nogle andre der forhandler 

andre mærker uden at 

være bundet til ét. Vi importerer 

f.eks. Greenteks udstyr af 

bl.a. overfladeluftere, dybdelufter 

og vertikalskærere samt 

klippere fra Wiedenmann.“ 

Har I en nyhed med på Have & 

Landskab? 

På greens bruges små, lette redskaber, selv redskaber man går bag ved 

som denne Toro Flex 21 Greensmaster. Knivcylindrene følger nøje greenens 

konturer, og klipperen kører lige ud selv om underlaget bugter sig. 

„Vi er blevet forhandler af 

Vredo-såmaskiner og har en ny 

skivesåmaskine med. Den sår 

frøet i rækker med 3,5 cm mellemrum 

og lægger det tilpas 

ned i jorden så den rette fugtighed 

og temperatur opnåes. 

Vi viser også en ny lille topdresser 

fra Earth & Turf. Den er 

beregnet til haver, men jeg 

tror også den kan være interessant 

på greens.“ sh 

DE UDSTILLER SPECIALGREJ TIL 

GREENS PÅ HAVE & LANDSKAB 09 


Prodana A/S, stand 122 

Lyngfeldt, stand 222 


SC Svend Carlsen, stand 161 


Maskinhuset A/S 

Entreprenørmaskiner 


PRODUKTREVY 29: LEGEREDSKABER 

Danmark på toppen af naturlegepladsen 

Nu om dage er legepladsen 

et sted hvor børnene skal 

både lege og lære. Men er der 

overhovedet plads til legepladser 

i en tid hvor man kunne 

mistænke børnene for ikke at 

finde op og ned på en gynge 

uden deres internetopkobling? 

Vi har talt med Thomas Bentsen 

der er formand for Producenter, 

Importører samt forhandlere 

af Legeredskaber i 

Danmark og administrerende 

direktør i Kompan Norden. 

Er fri sms, trådløst internet og 

iPhones ved at skubbe gyngen 

og karrusellen af vippen? 

”Det synes jeg ikke er ved at 

ske, og jeg tror heller ikke at 

gynger, vipper og alle de klassiske 

legepladsredskaber går af 

mode. De tillader børnene at 

gå på opdagelse med både 

krop og fantasi, men der kommer 

nok til at ske mere med 

selve udformningen selv om 

funktionen forbliver den samme. 

Når det er sagt, er der in- 

Skandinavien er på forkant med udviklingen inden for legepladsredskaber, 

også når det gælder elektronik. Men dette billede fra 

hoppepuderne i Showa Kinen Park i Tachikawa i Japan viser med al 

tydelighed at godt gammeldags hopperi endnu ikke er gået af 

mode. Foto: Landskabsarkitekt Bettina Lamm. 

86 

gen tvivl om at vi kommer til 

at se langt mere elektronik i 

legeredskaberne. Der vil komme 

en større og større interface 

mellem mobiltelefon, 

computer, internet og legeredskaberne. 

F.eks. ved at man 

‘hooker’ sig med på en leg i et 

legeredskab sammen med sine 

venner ved hjælp af mobilen, 

og derved sørger for at få dem 

til at blive ved med at lege aktivt, 

selv om de elektroniske 

medier kommer til at fylde 

mere og mere i deres liv.” 

Hvilke ændringer er ellers på 

vej, ud over mere elektronik? 

”Rent materialemæssigt vil 

vi komme til at se at man går 

mere og mere i retning af mere 

vedligeholdelsesfrie materialer 

på grund af den økonomiske 

situation hos kommuner 

og andre kunder. Så man går 

måske mere og mere væk fra 

træ og bruger flere plast- og 

stålprodukter.” 

Er de så også mere sikre? 

”Generelt er der lavet nogle 

europæiske standarder som 

bliver fulgt, så det er ikke de 

store landvindinger der sker 

inden for sikkerhed mere. Det 

er små ændringer og justeringer 

som man nok skal være 

fagmand for at kunne se forskellen 

på. Hvis vi vil have mere 

sikkerhed, er det ikke længere 

produkterne, men nærmere 

politikerne som skal gøre 

det til et lovkrav at standarderne 

bliver fulgt. I dag er det 

jo frivilligt, så dér ser jeg den 

største mulighed for at forbedre 

sikkerheden.“ 

„Jeg tror også at der vil 

komme mere og mere fokus 

på sikkerheden omkring vedligeholdelsen 

af legepladsen. 

Den ene del er jo at få købt legepladsen, 

men så er der også 

vedligeholdelsen i de næste 20 

år og sikre og efterspænde så 

det holder fem år ekstra. De 

ting der går galt, skyldes oftest 

dårlig kvalitet fra leverandøren 

eller dårlig vedligeholdelse 

fra kunden.” 


Hvad koster en vippe? 

”Det afhænger både af kvaliteten, 

og hvor længe den skal 

være der, men jeg vil skyde på 

at du i Danmark kan få en vippe 

fra 3.000-4.000 kroner og så 

op til 12.000-15.000, men det 

er meget forskelligt. 

Hvis vi kigger ud over Danmarks 

grænser hvor er der så 

mest gang i udviklingen? 

„Der er ingen der er længere 

fremme, men der er måske 

andre vinkler på det. I England 

er man mere ovre i landscaping, 

større legepladsprojekter. 

Herhjemme siger vi måske 

at man har en legeplads i en 

fornuftig størrelse når den koster 

omkring 100.000-150.000 

kr, mens du i England skal op i 

300.000-500.000 når du snakker 

pæne legepladser. Men de 

tre største producenter i verden 

ligger jo i Skandinavien, 

Kompan, Hags og Lappset, så 

det er faktisk her udviklingen 

er længst fremme. Og Danmark 

er især på forkant, når 

det gælder naturlegepladser.” 

Hvordan definerer du en naturlegeplads? 

”I min verden er det en legeplads 

hvor de bærende dele er 

træstammer der er afbarket. 

I Danmark er der relativt flere 

naturlegepladser i de andre nordiske 

lande. Her ses naturlegepladsen 

Watoto Kaya i Ree Park - 

Ebeltoft Safari hvor det ikke er til 

at se om den voksne er bekymret 

eller misundelig. 

Foto: Ree Park - Ebeltoft Safari. 

Det vil oftest være i robinie, og 

så vil der være nogle elementer 

som forbinder det, enten 

nogle net, ruchebaner eller huse, 

så det ser lidt mere råt ud, 

men jeg vil grundlæggende 

sige at det kendetegnende er 

når træstolpen er afbarket 

træ. Naturlegepladser udgør 

måske 40-50 procent af det 

samlede marked herhjemme, 

mens de præfabrikerede redskaber 

har resten. I de andre 

nordiske lande er forholdet 

måske nærmere 90-10 til de 

præfabrikerede. Jeg tror at det 

skyldes at der har ligget nogle 

hjemmemarkedsproducenter 

som har solgt meget billigt, billigere 

end herhjemme, og det 

kan være at det ikke giver andre 

incitament til at starte op 

med at lave naturlegepladser 

når prisniveauet måske er 2-3 

gange så højt. I Danmark har 

man nok en mere jævn pris 

mellem præfabrikerede og 

naturlegepladser.” lt 

DE UDSTILLER LEGEREDSKABER PÅ 


Bondeskovgård, stand 17 

DICA A/S, stand 466 

Elverdal A/S, stand 19 

Green Græstage, stand 18 

Lappset Danmark A/S, stand 382, 470 

Sportsbyg A/S, stand 456 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Have & Landskab STAND 372 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


88 

PRODUKTREVY 30: BUSKRYDDERE OG GRÆSTRIMMERE 

Den moderne motoriserede le 

Buskryddere og græstrimre 

klarer den sidste finish 

når man har brugt plæneklipperen 

og ikke er nået helt ind i 

hjørnerne. Vi har talt med Jakob 

Hansen der er salgschef 

hos Husqvarna Skov & Have A/ 

S, en af leverandørerne af professionelle 

buskrydder og 

trimmere. 

Hvilke opgaver bruger man 

egentligt buskryddere og 

græstrimmere til? 

„Til at tage alt det man ikke 

kan tage med den almindelige 

græsklipper, eller det som man 

ikke kan tage fordi det er for 

højt eller groft. De små trimmere 

bruges ofte til at lave 

den sidste finish efter plæneklipperen, 

og buskkrydderen 

bruges ofte på større områder 

hvor man ikke kan køre med 

større maskiner, eller til græs 

og vækst i rabatter og på skråninger. 

Man kan vel sige at 

buskryddere og græstrimmere 

bruges til det som man brugte 

leen til før i tiden.“ 

Beskriv principperne i buskryddere 

og græstrimmer. 

„Når man kigger på forskellen 

på en trimmer og på en 

buskkrydder, er det typisk at 

en buskrydder en er maskine 

med styr. Det gør at man kan 

arbejde længe, mere ergonomisk 

korrekt og mere sikkert, 

og den kører typisk med græs 

eller savklinge. Trimmere er en 

lille let maskine som bruges 

med trimmertråd og til mindre 

og lette opgaver. Vægten på 

disse maskiner er fra cirka 4 kg 

op til 10 kg alt efter størrelse 

og anvendelsesområde.“ 

„Motoren er oftest en totaktsmotor 

på 25-55 cm 3 som 

er let og kompakt. Fordelen 

ved totaktsmotorer er deres 

acceleration, trækevne og 

ydelse, men der findes i dag 

også firetaktsmotorer til både 

buskryddere og græstrimmer 

som støjer mindre, og ofte har 

de færre emissioner.“ 

„På de mindre trimmere bruges 

et loop-håndtag som sidder 

direkte på rigrøret, og rigrøret 

er ofte buet hvilket gør 

at man trimmer tæt på sig selv. 

De større maskiner har et tohåndsstyr 

monteret på rigrøret 

eller som på Husqvarna på et 

lille tårn på rigrøret. Rigrøret 

er lige, og for enden sidder et 

vinkelgear der giver klingen eller 

trimmerhovedet den rigtige 

udveksling og maximale kraftoverførsel.“ 

I praksis skelner man imellem 

forskellige typer, ikke? 

„I praksis kan man skelne 

mellem fire typer. Den mindste 

er en let græstrimmer med 

buet rigrør. Den er til opgaver 

som f.eks. græs ved bænke og 

træer. Så er der den større 

trimmer til opgaver med kraftigt 

græs og anden grov vegetation. 

Så har vi den alminde- 

lige buskrydder med klinge og 

tohåndsstyr. Endelig er der 

skovrydderen med kort rigrør 

og savklinge. Den er beregnet 

til udtynding i skov og kraftig 

buskads, den har et vinkelgear 

og en motor der er bygget til 

hurtig acceleration og max effekt. 

Denne type er ikke så udbredt 

i Danmark.“ 

Snører og klinger findes vel i 

forskellige udførelser? 

„Ja, der er mange forskellige 

slags snører. De traditionelle er 

glatte nylonsnører, men der er 

andre typer der har en hakket/ 

ujævn overflade for at begrænse 

støjen. Vi har også en 

snøre med en hård kerne der 

er med til at forlænge levetiden. 

Klinger findes også i mange 

forskellige størrelser og typer. 

Der er f.eks. særlige græsklinger 

med et varierende antal 

tænder. En anden type er 

savklingen der minder lidt om 

en rundsavsklinge. Med mange 

tænder saver man fint og 

langsomt, med få tænder groft 

og hurtigt. Valg af snørre og 

klinger er et spørgsmål om arbejdsopgaver 

og temperament.“ 

Hvor længe kan en snørrer eller 

klinge holde? 

„Det kommer helt an på 

hvad man arbejder i. Klingerne 

er mere holdbare, og de leverer 

også et andet resultat end 

snørerne. Klinger strenglægger 

græsset som man gjorde i 

gamle dage med leen hvor 

snøren slår græsset i små stykker. 

Men det er ikke til at sige 

hvor lang tid en snøre eller 

klinge holder.“ 

Er det ikke vildt hårdt at gå 

rundt med et sådant larmende, 

vibrerende apparat? 

„Der er gjort meget for at 

afskærme håndtagene fra vibrationerne 

i motoren og rigrøret, 

og der er, når vi henvender 

os til den professionelle 

forbruger, meget fokus på 

hvor længe man kan bruge 

redskabet uden at få arbejdsskader. 

Flere af Husqvarnas 

modeller har en så god afvibrering 

at man kan anvende 

dem hele dagen. Ja, buskryddere 

og trimmere støjer, både 

fra motoren, klingen og snøren, 

men også her er der virkelig 

sket meget de sidste år. Det 

anbefales selvfølgelig stadigvæk 

at man bruger høreværn 

og beskyttelse for øjnene, og 

selvfølgelig bruge det beskyttelsesudstyr 

som arbejdstilsynet 

anbefaler.“ 

„Ergonomisk handler det 

meget om god balance i redskabet. 

Det er bl.a. derfor at 

tanken på de større redskaber 

er lagt på rigrøret. De store 

håndtag monteret på rigrøret 

giver en god arbejdsstilling 

uden at benene kommer i vejen 

når man arbejder. Der udvikles 

også meget i bæreseler 


Trimmerhoveder til trimning af græs. Fra venstre: 

manuel, halvautomatisk og automatisk justering af snorens længde. 

Savklinge af hårdmetal. 

Til savning i sandede og 

tørre omgivelser nær jord. 

Kompostklinge i 

stål til udtynding og 

rydning af sejt 

sammenfiltret græs 

og buskads. Kan 

også bruges til tilbageskæring. 

Savklinge med mejseltand. 

Til savning af buske 

og smalle træstammer 

Universal skæreværktøj med 

bevægelige nylonknive eller 

snor. Til udtynding og arealbearbejdning. 

Masser af muligheder i snore og klinger, her fra Stihl. 

til buskkrydderne. Sortimentet 

i dag tilfredsstiller alle behov. 

Selerne kan ofte reguleres på 

mange måder så den passer 

den enkelte bruger. Husqvarnas 

sidste nye ‘Balance XT’ er 

bl.a. lavet til de lidt højere brugere, 

og er også god til damer 

hvilket ikke alle seler er.“ 

Hvad er tendensen inden for 

udviklingen af græstrimmere 

og buskryddere? 

„Først og fremmest har det i 

de senere år handlet om at begrænse 

mængden af udstødningsgasser, 

specielt fra 2taktsmotorerne. 

Det er også lykkedes, 

f.eks. er gasserne reduceret 

med op til 60% på Husqvarnas 

nye X-Torq-motor 

samtidig med at man har fået 

en benzinbesparelse på 20% 

og et bedre bundtræk i motoren. 

Dermed har man allerede 

i dag opnået de miljøkrav som 

kommer i fremtiden. Samtidig 

Echo SRMF-340 fra Ketner 

Outdoor har som noget nyt en 4taktsmotor 

der bruger 2-taktsbenzin 

- med 2% olie. Man får 

derved 2-taktsmotorens lave vægt 

og høje effekt, men bedre 

brændstoføkonomi, mindre udstødningsgas 

og støj. 

Græsklinger af stål 2 skær 

eller 8 tænder. Til rydning 

af kraftigt tørt græs eller 

nedskæring af brændenælder 

og siv. 

Savklinge med spidstand. 

Til rydning og fældning 

af buske og træer. 

Trekantsklinge i 

stål til udtynding 

og rydning af sejt 

sammenfiltret 

græs og buskads. 

arbejdes der på at gøre redskaberne 

endnu bedre med hensyn 

til ergonomi og vibrationer. 

Vibrationer har stor opmærksomhed 

fra Arbejdstilsynet. 

Man ser også en større 

variation i udbuddet så det 

passer til de forskellige behov. 

Hos Husqvarna har vi maskiner 

til alle typer af brugere, hobbymanden, 

landmanden, og 

den professionelle bruger. Dog 

er der forskel på hvad maskinerne 

skal bruges til og hvor 

meget de skal bruges, så derfor 

bygger man maskiner så de 

passer til den enkelte bruger.“ 

Hvordan ser det danske marked 

ud? 

„Inden for de professionelle 

maskiner er der flere udbydere, 

og når det gælder de mindre 

hobbyprægede maskiner, 

er der endnu flere der gerne 

vil sælge deres produkter. Priserne 

begynder ved ca. 995 kr. 

for en lille hobbymaskine til 

10.000 kr. for en kraftig professionel 

maskine.“ 


branchen kan vise? 

„For os er det stadig den nye 

X-Torq-motor samt vores nye 

bæresele Balance XT.“ sh 

DE UDSTILLER BUSKRYDDERE 







Tima Products A/S, stand 138 

Timan A/S, stand 209. 

Slut med mos. 

Slut med ukrudt. 

Slut med synkninger. 

Ingen oliepletter. 

Op til 50 års holdbarhed. 

Over 25 forskellige farver. 

Over 100 forskellige mønstre. 

NYHED ! 

BETONTRYK 

I DANMARK 

Vi har fornøjelsen at præsentere Betontryk 

som er et helt nyt koncept her i landet. Dem og 

Deres firma har nu muligheden for at tilmelde 

Dem til et gratis og helt uforpligtende kursus. 

For yderligere information kontakt 

TEAM HANSEN tlf. 50 99 62 25. 

De er også meget velkomne til at besøge 

vores stand nr. 49 på Have & Landskab ‘09. 

Vilvorde Vilvorde 

Roskilde Tekniske Skole Vilvorde 

Køgevej 172 4000 Roskilde Telefon 46 300 400 

− uddannelse for hoved og hænder 

Masser af uddannelser, hos os kan du bl.a. blive 

Anlægsgartner - anlægsgartnerassistent 

Væksthusgartner - væksthusgartnerassistent 

Produktionsgartner - planteskolegartnerassistent 

Greenkeeper - greenkeeperassistent. 

Kontakt en vejleder på 46 300 400 eller besøg 

www.rts.dk, for mere information. 

Vores kursusafdeling kan tilbyde et væld af kurser 

Aktuelle kurser: 

Gaffeltruck certifikat B 

“Varmt arbejde” 

Maskinkurser 

Vejen som arbejdsplads 

Etablering af mindre anlæg med planter og fliser 

Teleskoplæsser m. gafler/kran 

Blomsterbinding 17 ugers grunduddannelse 

Pleje af grønne områder, sommerbeskæring 

Pleje af grønne områder, vinterbeskæring 

Anlæg i natursten, træ og vand. 

Ring på 46 300 400 og få tilsendt 

vores nye kursusprogram. 

Roskilde 

Tekniske 

Skole 



GRÆSFRØ 

Det hele 

begynder 

med et frø 

Græsfrø er udgangspunktet 

for de grønne flader i vores 

omgivelser: plæner i parker 

og haver, ved institutioner og 

virksomheder, til fodbold og 

golf. Dertil kommer græsarealer 

ved tekniske anlæg, f.eks. 

langs veje, i regnvandsbassiner 

og lignende der står for en stor 

del af det samlede forbrug af 

græsfrø. Grønt Miljø har talt 

med Asbjørn Nyholt om græsfrø, 

plæner og vækst. Han er 

konsulent med eget rådgivningsfirma. 

Hvad taler vi om når det drejer 

sig om græsfrø? 

„Arterne i plænegræs er 

som udgangspunkt de samme 

som i græs til landbrugsproduktion, 

men der er udviklet 

særlige sorter. Producenterne 

forædler f.eks. rajgræs til at 

være småt og slidstærkt sådan 

at det egner sig til plæner. De 

vigtigste arter er eng-rapgræs, 

rødsvingel og almindelig rajgræs. 

Sorter af disse og andre 

arter indgår så i utallige blandinger 

til forskellige formål 

hvor egenskaberne supplerer 

hinanden. Plænens funktion, 

jordbunden og plejebudgettet 

er de vigtigste parametre i valget 

af sorter.“ 

Hvordan har produktionen af 

græsfrø udviklet sig historisk? 

„Man begyndte at forædle 

græsfrø i slutningen af 1800tallet, 

først til landbruget og 

lidt senere til plæner. Udviklingen 

tog for alvor fart i 1950’erne 

og 1960’erne da der kom 

gang i mange store byggerier. 

Frøfirmaet Dæhnfelt var en af 

pionererne. De indførte betegnelsen 

’Mini-Turf’ om frøblandinger 

med sorter der er forædlet 

til plæneformål. I de seneste 

10-15 år har der været 

mange opkøb, og der er nu 

kun få forædlingsfirmaer i 

Danmark. Til gengæld er vi en 

af verdens største frøproducerende 

lande, bl.a. fordi kystklimaet 

er gunstigt. Cirka 20% 

af det græsfrø der bruges i he- 

90 

le den tempererede zone, produceres 

her i landet.“ 

Hvordan er kvaliteten - og 

kvalitetsbevidstheden? 

„Plantedirektoratet står for 

en frivillig værdiafprøvning, 

hvor sorterne testes for plæneegenskaber 

over tre år på neutrale 

forsøgsstationer i Norden. 

Hvis resultaterne er tilfredsstillende, 

kan sorten opnå S-mærke. 

Mærkningen har eksisteret 

siden midt i 1970’erne og udløber 

ikke. Derfor kan en Smærkning 

godt være ‘gammel’ 

og overhalet af nye og 

bedre sorter. I forhold til kvalitetsbevidsthed 

er min erfaring 

at stadionfolk og greenkeepere 

er mest bevidste om 

sorter og kvalitet. Andre grønne 

forvaltere er ikke lige så 

stærke i kendskabet til sorter, 

og for dem er mærkningen en 

stor hjælp.“ 

Når man snakker om græsfrø, 

kommer det hurtigt til at dreje 

sig om plæner. Hvad betyder 

gødskning for resultatet? 

„Græsfrøene kan klare mange 

ting, men tit er vækstjorden 

ikke god nok. Og selv om jorden 

er ok, skal man helst gødske 

samtidig med at man sår 

for at få græsset hurtigt i 

gang. Vi har vidst det længe, 

men det er ikke så let at få folk 

til at gøre det i praksis, hverken 

de professionelle eller ha- 

veejerne. Der hersker en hårdnakket 

myte om at man svider 

frøene hvis man spreder gødning 

samtidig med at man sår. 

Typisk bruger man 3 kg græsfrø 

pr. 100 kvadratmeter, og så 

længe man holder sig til samme 

mængde NKP, er der ikke 

risiko for svidning.“ 

„I driften kan det være fristende 

at gøde lidt ekstra, men 

det giver kun resultat til en vis 

grænse. Man kan sige at det er 

lidt ligesom at tisse i bukserne 

for at holde varmen. Hvis 

græsset får for meget kvælstof, 

vil det favorisere enårig 

rapgræs der lettere end andre 

græsser angribes af svampe. 

Derfor kan man faktisk bruge 

finjustering af kvælstofbalancen 

til at minimere indholdet 

af enårig rapgræs i sin plæne 

og dermed reducere risikoen 

for svampeangreb.“ 

Hvilken rolle spiller forbuddet 

mod at bruge pesticider på offentlige 

arealer? 

„Især på fodboldbaner og 

golfbaner skal mandskabet nu 

i meget højere grad fungere 

som gartnere. Der er fokus på 

at græsset har det godt sådan 

at det kan konkurrere med 

ukrudtet og holde sig fri af 

sygdomme. Gødning fordeles 

f.eks. på 3-5 gange på fodboldbaner 

i stedet for som tidligere 

en gang i foråret for at 

Plantedirektoratet står for en 

frivillig værdiafprøvning hvor 

sorterne testes for plæneegenskaber 

på neutrale forsøgsstationer 

i Norden - her i 

Landvik i Norge. Hvis resultaterne 

er tilfredsstillende, kan 

sorten opnå S-mærke. 

Foto: Asbjørn Nyholt. 

græsset får en jævn konkurrenceevne. 

Og så er de nyeste 

græssorter typisk udvalgt på 

tæthed, konkurrenceevne i 

forhold til ukrudt, udseende 

og slidstyrke. Derfor er de også 

bedre til at fungere uden pesticider.“ 

„På golfbaner er udfordringen 

især svampe på greens og 

ukrudt på fairways. Svampene 

angriber mest enårig rapgræs 

der findes naturligt overalt og 

Nysået græs inden første 

slåning. Gødskning samtidig 

med såning er vigtigt for at 

få græsset hurtigt i gang så 

det kan overhale ukrudtet. 

Foto: Asbjørn Nyholt. 


er god til at blomstre og kaste 

frø, også selv om den bliver 

klippet i 3 millimeters højde. 

Den bør ikke findes i græsblandingerne, 

men der kan 

godt være lidt af den alligevel. 

EU-normer siger at der må være 

1% af ’andre’ arter i en frøblanding.“ 

Hvor stort et problem er skadedyr? 

„På lette jorde har gåsebiller 

været et stort problem de seneste 

8-9 år, faktisk så stort at 

jeg har set granvoksne mænd 

næsten være på grådens rand 

over deres ødelagte plæner. 

Der findes et effektivt middel 

til bekæmpelse som de fleste 

får dispensation til at bruge, 

også på offentlige arealer. Alternativet 

er en omlægning, 

som er en dyr proces.“ 

Hvor er de aktuelle tendenser 

inden for græsfrø og plæner? 

„I de sidste 10 år har vi set at 

der bliver etableret flere og 

flere plæner i ypperste kvalitet, 

f.eks. i forbindelse med renovering 

af slotshaver. De 

gunstige økonomiske forhold 

har gjort det muligt at kræse 

særligt om nogle plæner. Samtidig 

bliver der også etableret 

naturgræs, så der er kommet 

et større spænd mellem yderpunkterne 

i typer af plæner og 

dermed i efterspørgslen på 

græsfrø.“ 

„Desuden kan man nu købe 

græsfrø der er coatede - overtrukket 

- med gødning på 

overfladen. Det er ret dyrt, så 

det må betragtes som et forfinet 

produkt til særlige opgaver. 

Forspirede græsfrø har der 

også været eksperimenteret 

med, men det bliver også nemt 

for dyrt da det er en ‘ferskvare’ 

der ikke kan lagres så længe.“ 

Hvordan ser markedet ud her i 

hælene på finanskrisen? 

„Det ser ikke ud til at krisen 

er slået igennem hos leverandørerne 

af græsfrø endnu. 

Mange af de større projekter 

var allerede i gang da den 

økonomiske krise viste sig sidste 

efterår. Men producenterne 

frygter nok hvad der vil ske 

senere i år når nye projekter 

egentlig skulle have været i 

gang, men måske ikke kommer 

det.“ 

Hvordan påvirker brugernes 

krav udbuddet af græsfrø? 

„Almindelige mennesker er 

blevet vant til hurtige og flotte 

løsninger inden for alle områder. 

Derfor er der også meget 

høje forventninger hos brugerne 

af græsarealer, og efterspørgslen 

på hurtige løsninger 

påvirker udviklingen af græsfrø. 

F.eks. er brugen af rajgræs 

i frøblandingerne eksploderet 

fordi den vokser hurtigt, og 

mange andre arter er også afprøvet 

for hurtighed.“ 

Tekst: Tilde Tvedt, landskabsarkitekt 

og videnskabsjournalist. 

DE UDSTILLER GRÆSFRØ PÅ 


Hunsballe Frø A/S, stand 15 

Nykilde FmbA, stand 16 

Prodana Seeds A/S, stand 122. 

Timan fjernstyret 

buskrydder RC-750 

Lav højde - 500 mm 

Nyhed! 

Klippebredde 750 mm Op til 58° 

- Mød os på messen 


26-28. august ‘09 

på stand 209... 

Fabriksvej 13 

6980 Tim 

www.timan.dk 

- Nærmeste forhandler henvises på 23 20 68 31... 


Stand 353 



GRUS OG STEN 

Det oversete 

fundament 

Grus og sten er selvfølgelige 

materialer i anlægsgartneriet. 

Så selvfølgelige at man 

sjældent diskuterer produkter 

og produktudvikling. Eller har 

dem med på udstillinger for 

den sags skyld. Heller ikke selv 

om der er begyndt at opstå 

ressourcemangel. Det råder vi 

bod på nu. Lad os høre hvad 

afdelingsleder i Vejdirektoratet 

Gregers Hildebrand og lektor 

på Skov & Landskab Torben 

Dam har at sige. 

Gregers Hildebrand, alle bruger 

bundsikringsgrus og stabilgrus 

til alt. Hvor alvorlig er den 

mangel på godt dansk grus 

som der tales om? 

„Den eksisterer, men er regionalt 

bestemt. Nogle steder 

er der stadig rigelige mængder, 

mens det kniber andre 

steder, f.eks. i Nordjylland og 

på Lolland-Falster. Det er især 

stenene til at lave de grove 

fraktioner der er mangel på. 

Det betyder at man må køre 

materialerne længere eller sejler 

dem ind til nærmeste havn. 

Det driver prisen op.“ 

Ser man derfor nærmere på 

import eller alternative materialer 

i vejbygningen? 

„Vi har overvejet import fra 

Norge og Sverige og har faktisk 

også importeret skærver 

fra Norge til den nordjyske 

motorvej ved Brønderslev. Det 

var skærver som man i Norge 

bare regnede for affald, men 

vi lavede en fin skærvemakadam 

af materialet. Vi har også 

de første udbudsforskrifter for 

makadam ude i erfaringsopsamling. 

Makadam kan godt 

blive et interessant alternativ.“ 

„Ellers arbejder vi også på at 

forædle de materialer vi i forvejen 

arbejder med. Vi kan 

f.eks. forbedre en leret bund 

ved at stabilisere den med 

kalk. På den måde kan vi spare 

både bundsikringsgrus og fyldmateriale 

og den transport der 

hører med. Det har været en 

stor succes. Indtil nu har vi 

blandet jord og kalk på stedet 

med fræser, men næste gang 

92 

Slotsgrus er noget så usædvanligt som et relativt nyudviklet mærkevare inden for overfladegrus. Udviklingen 

havde stierne i Frederiksberg Have (billedet) som praktisk udgangspunkt. 

vil vi blande det på forhånd i 

et blandeværk.“ 

Makadam og kalkstabilisering 

er gamle metoder der tages op 

igen. Er der ikke nyere ting der 

er introduceret som bærelag 

og bundsikringslag eller på vej 

til at blive det? 

„Inden for de ubundne materialer, 

nej. Med mindre man 

kan opfatte genbrugsmaterialerne 

som nyere materialer. 

Den bruger vi også i vejbygningen 

hvis de er til stede i tilstrækkelige 

mængder. Knust 

beton kan vi f.eks. bruge til 

alle veje, mens knust tegl kun 

kan bruges til småveje.“ 

Torben Dam, grus og perlesten 

som overfladelag er en klassiker 

i udemiljøet, men også 

problematisk. Vil du give et historisk 

rids? 

„En overflade af grus og 

perlesten er let og billig at lave, 

og den ser bedst ud lige efter 

anlæg. Derefter kommer 

ulemperne med en krævende 

drift for gruset skal løbende 

udjævnes og holdes fri for 

ukrudt. Og gruset kan pladre 

til i regn og man kan slæbe 

små ridsende sten ind på gulvene.“ 

„Både før og nu når gruset 

har været på mode bliver man 

tit træt af gruset - efter en tid 

med forfald befæster man 

med sten, fliser eller asfalt. Sådan 

gik det med fortovene. Sådan 

var det på vej til at gå 

med mange parker. Nye arkitekturstrømningerforstærkede 

tendensen. I begyndelsen 

af 1900-tallet blev grusgange 

umoderne, og haverne skulle 

have græs og faste belægninger 

med græsfuger. Man var i 

opposition til grus som materiale. 

I private haver overlevede 

gruset i form af perlesten, 

nok mest fordi man havde 

jordmidler der kunne holde 

ukrudtet nede.“ 

„Grus som overfladelag fik 

ny luft sidst i 1980’erne. Grusets 

‘stoflighed’ passede med 

den nye arkitektoniske strømning 

- postmodernismen - der 

hentede elementer fra bl.a. 

barokkens grusoverflader. En 

økologisk dagsorden begyndte 

samtidig. Belægningen skulle 

være porøs og nedsive regnvandet. 

Det var især tydeligt i 

Tyskland hvor ‘Biotopflächenfaktor’ 

indgår som forudsætning 

i byggeansøgninger.“ 

Hvilke produkter har vi at gøre 

godt med, og hvordan tager 

fagets omverden imod dem? 

„I 1970’erne var der groft 

sagt én måde at lave grusbe- 

Der udlægges kalk på en lollandsk motorvej. Bagefter fræses kalken 

ned i den lerede jord så dens bæreevne stiger. Foto: Vejdirektoratet. 


lægninger på: stabilgrus med 

leret vejgrus oven på, måske 

dækket af med lidt stenmel. I 

dag er der flere alternativer, 

men der er stadig stor skepsis 

over for f.eks. makadam og 

velgradueret stigrus, ikke 

mindst blandt ingeniører der 

har problemer med gruset i 

deres dimensionering, og som 

tit mener det er for dyrt.“ 

Det kan måske ændres når 

man har veldokumenterede 

materialer som Slotsgrus? 

„Det håber vi. Med materialet 

tog vi traditionen med at 

udvikle grusveje op igen. Slotsgrus 

er baseret på norske erfaringen 

og vejteknisk viden fra 

1930’erne om hvordan kornkurven 

skal være for både at 

få bæreevne og vandgennemtrængelighed. 

Kornkurven er 

velgradueret, og materialet 

knust. Vi har kunnet dokumentere 

at det bærer lige så 

godt som stabilgrus. Derfor 

kan en étlagsopbygning reducere 

vandproblemer som man 

ellers kan have i grusbelægninger 

hvor vandet bremses 

kapillært når der er materialeskift. 

Slotsgrus har fået nogle 

efterligninger, og det viser at 

det er muligt at udvikle grusmaterialerne.“ 

Kan armeringssystemer eller 

andre tekniske fix være med til 

at løse grusets ulemper? 

„Jeg tvivler, for problemets 

kerne - slaghuller og ukrudtet 

- vil bestå. Man kan f.eks. tage 

græsarmeringstavler der også 

kan bruges til at stabilisere 

grus fordi gruset holdes mere 

eller mindre inde i nogle celler. 

Men tavlerne skal ikke kunne 

ses og må derfor dækkes af 

grus. Bildæk fjerner stadig 

grus, og nyt grus skal fortsat 

udlægges. Og ukrudtet gror 

stadig lige godt.“ 

Hvilken vej skal vi så gå for at 

få bedre produkter? 

„Ulemperne kan næppe afbødes 

helt. Grus og perlesten 

som overfladelag har sine fordele 

og ulemper som man må 

tage konsekvensen af. Men 

som med Slotsgrus kan man få 

nogle mere veldefinerede produkter 

hvor nok navnlig materialets 

graduering skal tilpasses 

behovet. Der er interesse for 

det, og også på europæisk 

plan udveksles erfaringer.“ 

Hvad er det sidste nye inden 

for grus og stenbelægninger? 

„Der er ikke sket så meget 

siden 1980’erne. Men der må 

snart ske noget med de stenbede 

hvor hele haven er dækket 

af singels eller skærver på 

en bund af fiberdug og med 

enkelte japansk inspirerede 

planter oven på. Det kan man 

se i den ene forhave efter den 

anden. Granitindustrien har 

været klar med deres bigbags 

med skærver i snart sagt alle 

mulige farver. Baggrunden er 

uden tvivl drømmen om den 

vedligeholdelsesfri have, men 

det holder jo ikke. Man slipper 

ikke for at ukrudt spirer, og 

der er også affald og blade.“ 

Hvilke egenskaber bør vi som 

grønne fagfolk være mere fokuserede 

på når det gælder 

bunden? 

„Vi skal forholde os mere til 

bærelag der er vandgennemtrængelige 

og kunne løsrive os 

fra stereotype krav. Det tætte 

stabilgrus og vores fugede, 

utætte overfladelag harmonerer 

dårligt med hinanden. Makadam 

er en mulighed, Slotsgrus 

også, og så er stabilisering 

af eksisterende jord også interessant.“ 

sh 

DE UDSTILLER GRUS OG STEN PÅ 


Ingen. 

Indbygning af makadam, her udlægning af grus og nedvanding fra 

vandvogn. Foto Vejdirektoratets udbudsforskrifter. 

Gartnerens barkflis 

Den rigtige dækbark 

til den rigtige pris 

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet 

en vare, mange efterspørger - og med god grund. 

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til 

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi 

naturligvis fragtfrit. 

Pris kr./m 

SJÆLLAND JYLLAND/FYN 

Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 155,- ............. 175,- 

Granbark - 0-250 mm, fra ............ 135,- ............. 155,- 

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 195,- ............. 215,- 

Vedflis/træflis, fra ......................... 150,- ............. 160,- 

Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,- 

3 excl. moms 

Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej, 

2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste. 

Ved større mængder: indhent venligst tilbud 

DSV Transport A/S 

www.dsvmiljoe.dk 

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818 

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk 

ENEMARK 

GRUPPEN 

RAPID EURO 

med 

LIPCO 

stennedlægningsfræser 

Basismaskinen er 

fuldhydraulisk 

med el-tilkobling 


H.G. ENEMARK A/S 

Baldersvæksvej 40, 2635 Ishøj 

www.hg-enemark.dk 

e-mail: hge-enemark.dk 


PRODUKTREVY 33: GREJ TIL PLÆNER 

Vertikalskærere, strigler 

dybdeluftere, slicere og ... 

Plejen af græsplæner er ikke 

kun at klippe dem. Græsplejen 

omfatter en række andre 

specialmaskiner, vertikalskærere, 

dybdeluftere, strigler, 

slicere, topdressere, såmaskiner, 

gødningsspredere. De er 

blevet endnu mere aktuelle efter 

at driften skal klares uden 

pesticider. Vi har talt med 

medindehaver Lasse Lindholm, 

Lindholm Maskiner A/S, om 

nogle af mulighederne til især 

fairways og fodboldbaner. 

Lindholm Maskiner importerer 

græsplejeudstyr fra Redexim 

Charterhouse. 

Dybdeluftning er blevet en 

standardpleje. Hvad går princippet 

ud på? 

„Dybdeluftning er i princippet 

bare at stikke en pind lodret 

i jorden og så brække den 

lidt når den trækkes op så jorden 

brydes. Når man så tipskampe 

fra England i 70’erne 

og 80’erne, så man i pausen 

banepersonale gå rundt med 

et greb og løsne græsset. Den 

dybdeløsning vi kender i dag, 

er bare en maskiniseret udgave. 

Maskinerne kom i løbet 

af 80’erne og blev fra midt i 

90’erne til et must på fairways 

og fodboldbaner.“ 

„Der er to maskinprincipper 

repræsenteret af to varemærker. 

Vertidrain brækker i køreretningen, 

mens VertiQuake 

brækker sideværts. Virkningen 

er rimeligvis den samme. Verti- 

Dybdelufter, her VertiDrain der ‘brækker’ i køreretningen. 

94 

Drain kan indstilles med et 

bræk på op til 15 grader i forhold 

til lodret. Uden bræk får 

man kun en luftning, ikke en 

løsning, men brækket slider 

også på grejet. Man skal være 

opmærksom på der faktisk køres 

med ‘bræk’.“ 

Fortæl lidt om maskinernes 

størrelse og præstationer. 

„Maskinerne leveres fra cirka 

100 til 260 cm arbejdsbredde 

og kræver en traktor fra 20 

og op mod 150 hk. Tommelfingerreglen 

for en stor dybdelufters 

ydelse er 6-7 timer pr. 

ha. I praksis en dag pr. fodboldbane. 

Maskinerne kan gå 

op til 40 cm i dybden, men typisk 

arbejdes i det traditionelle 

pløjelag, 30 cm. De koster fra 

100.000 kr. og op. De nye Mustang-dybdeluftere 

går kun 15- 

20 cm i dybden, men arbejder 

til gengæld hurtigt. De klarer 

et stadion på en halv dag.“ 

Tunge maskiner monteret på 

store traktorer komprimerer 

jorden. Hvad vinder man så? 

„I værste fald risikerer man 

slet ikke at få noget ud af jordløsningen. 

Problemet er især 

det store akseltryk fra en stor 

tung traktor med en stor dybdelufter 

i liften og frontvægte 

foran. Det hjælper store dæk 

ikke på. Derfor bør de store 

dybdeluftere være halvbugserede 

og behandlingen bør ikke 

laves for tit. Praksis er en gang 

om året, enkelte steder to. Af 

samme grund er den tekniske 

Striglen er med til at stresse ukrudtet. Her en Verti-Rake. 

Knivslicerens dolklignende knive 

arbejder op til 20 cm ned. 

udvikling fokuseret på vægten. 

Man prøver bl.a. med tyndere 

gods. Men det skal også 

være en stabil maskine der 

ikke hopper fri af jorden. De 

skal ikke være lettere end at 

de er tjenlige.“ 

Slicere er også en slags dybdeluftere. 

Hvordan bør man bruge 

dem? 

„Slicere bruger man til at 

vedligeholde dybdeluftningen 

så den kun behøver at blive 

udført en gang om året. En 

knivslicer er en let maskine der 

består af en aksel med dolkformede 

knive der skærer 10-20 

cm ned i vækstlaget. Ud over 

at lufte jorden bekæmper de 

også filt, hæmmer ukrudt og 

skærer udløbere over. Det er 

effektivt, hurtigt og billigt, 

men forudsætter dybdeluftning. 

En knivslicer kaldes også 

knivlufter og vertiknife. Det er 

et lidt overset redskab.“ 

En anden specialbehandling 

med lidt ældre traditioner er 

vertikalskæringen. Vil du beskrive 

den? 

„Den går med sine roterende 

klinger eller knive 10-12 

mm i jorden og fjerner uomsat 

græsafklip i bunden - filt - så 

vand og lys kan få adgang til 

planterne. Filt er især udbredt 

på golfbaner, på fodboldbaner 

sjældent lige så meget. Vertikalskæringen 

skærer samtidig 

græssets udløbere over. Især 

engrapgræssets underjordiske 

udløbere skal skæres over så 

de etableres som selvstændige 

planter. Vertikalskæringen 

stresser også ukrudtet og kan 

være en del af en samlet løsning 

mod ukrudtet. Klingerne 

eller knivene sidder typisk med 

en afstand af cirka 30 mm.“ 

Vertikalskærere kan laves 

teknisk på mange måder? 

„Der er mange slags. Nogle 

har noget der ligner løse slagler 

der giver græsset en ret 

hård behandling. Jeg foretrækker 

en roterende stjerneformet 

kniv der kører med kørselsretningen. 

Så trykkes tørven 

ned foran, mens filten kastes 

op efter klingen. Det skåner 

græsset og minimerer den 

udtørring som behandlingen 

også kan medføre om sommeren. 

Så findes maskinerne selvfølgelig 

også i mange størrelser 

fra omkring 100 cm til 250 

cm arbejdsbredde, med og 

uden opsamling af materialet. 

Det kræver en traktor fra 20 til 

100 hk. Vertikalskærernes pris 

er fra 25.000 og helt op til en 

halv million.“ 

Hvad er det nyeste der arbejdes 

med for at forbedre vertikalskæringen? 

„Når man bruger brede vertikalskærere 

kan det være et 

problem at banerne sjældent 

er helt jævne. Nogle steder 

kan man komme til at skalpere 

græsset og andre steder ikke 

nå helt i bund. Derfor arbejder 

man med at leddele akslerne. 

Og så arbejdes der også med 

vægten. Med en stor opsamler 

på op til 15 m 3 slipper man for 

at køre frem og tilbage for at 

læsse af, men man får også en 

tung ekvipage ud af det. Man 

arbejder bl.a. med hjul- og 

dækmontering der beskytter 

underlaget, men problemet 

med akseltrykket er der jo stadigvæk.“ 

Problemet med de jævne ba- 


Halvbugseret vertikalskærer med opsamler der aflæses 

med højtip. Arbejdsbredden er 160 eller 200 

cm. Modellen er Peruzzo Jaguar 2 der importeres 

af H.C. Petersen Danmark A/S. 

ner kan vel også klares med en 

tophøvling, ikke? 

„Jo, der findes tophøvle som 

den hollandske Koro. Den fungerer 

nærmest som en grønthøster. 

Den tager jorden og 

det øverste græs fra de højeste 

punkter og danner et nyt 

jævnt planum der skal eftersås. 

Man prøver at fjerne så lidt 

jord og græs som muligt og 

bevare græssets rødder, og 

man kommer selvfølgelig aldrig 

ned til drænene, men det 

er alligevel en meget radikal 

behandling. Banen skal lukkes 

af det meste af sæsonen.“ 

Hvordan bekæmper man 

bedst ukrudtet i græsset når 

man ikke må bruge pesticider? 

„Princippet er at styrke 

græsset mest muligt så det kan 

modstå sliddet, hurtigt regenerere 

efter slid og give ukrudtet 

så få chancer som muligt. Det 

betyder at alt skal optimeres, 

luftning, vertikalskæring, eftersåning, 

gødskning og så videre. 

Det er alt sammen med 

til at styrke græsset og hæmme 

ukrudtet. Af hensyn til 

ukrudtet bør græsset behandles 

når det er i vækst så sårene 

i græspelsen lukkes hurtigt. 

Kun i mindre grad - og især 

når man bruger strigler - går 

man direkte efter ukrudtet.“ 

Så må du hellere beskrive striglen 

lidt nærmere. 

„Den stresser bredbladet 

ukrudt, løsner filt og rejser 

ukrudtet så det lettere kan 

klippes over. Men striglen skal 

bruges velovervejet for den 

stresser også græsset. Græsset 

skal hverken være for vådt eller 

for tørt, og man skal først 

begynde i maj hvor græsset er 

i kraftig vækst. Ellers overlades 

de bare pletter som striglen 

skaber, bare til ukrudtet. Med 

2-3 behandlinger om året, 

helst lige før man klipper, kan 

man se et resultat ad åre. Striglen 

kan ikke erstatte sprøjten, 

men ved kontinuerlig brug 

kan den være med til det sammen 

med andre metoder. I øvrigt 

findes striglen i mange udførelser, 

bl.a. med hensyn til 

tændernes form og tæthed.“ 

Vi har ikke talt om alle specialmaskiner, 

f.eks. såmaskiner, 

topdressere og gødningsspredere. 

Kan du pege på noget 

nyt inden for dette grej? 

„Inden for såmaskinerne vinder 

skivemaskiner frem. De ligner 

bl.a. de såmaskiner der 

kendes fra roesåning. Fra en 

tragt falder frøene ned mellem 

to lodret stillede skiver så frøene 

kommer en smule ned i 

jorden. Ideelt 10-12 mm ned så 

de har fugten nedefra og ilten 

oppefra og ikke ædes af fuglene. 

Især for rajgræs og rødsvingel 

giver det en optimal 

eftersåning.“ 

De mange arbejdsoperationer 

og arbejdsgange fordyrer plejen 

og komprimerer jorden. 

Kan man undgå det f.eks. med 

maskinkombinationer? 

„I landbruget bruger man 

maskinkombinationer for at få 

færre overkørsler og spare 

olie, CO 2 og arbejdstimer. Kan 

vi gøre det samme? Ja, men vi 

ville også få tungere og mere 

pladskrævende maskiner, og 

det er stik mod det vi ellers vil 

for at beskytte jorden. Man 

kan sætte flere og bredere hjul 

på maskinerne, men det ændrer 

ikke akseltrykket. Samlet 

set er ulemperne ved maskinkombinationer 

større end fordelene, 

og derfor ser producenterne 

heller ikke på dem.“ 

„F.eks. lavede Redixim Charterhouse 

en kombineret såmaskine 

og topdresser. Selv om 

topdresseren kun rummede 

0,5 m 3 sand kom den op på 

900 kg, hvortil kom at trakto- 

ren måtte forsynes med frontvægte. 

Alligevel var kapaciteten 

for lav. Der skulle hentes 

topdressing 90 gange til én 

fodboldbane. Så hellere efterså 

med let grej og topdresse 

med tungt grej hvor man ikke 

skal køre så meget rundt på 

græsset.“ 

Hvor ligger udfordringerne generelt 

når vi taler om maskinudvikling 

til grønne områder? 

„Mange steder. Maskinerne 

skal have lavere vægt og større 

arbejdsbredder, de skal være 

stærkere, kunne køre med 

større arbejdshastighed og 

kunne drives med mindre motorkraft 

og mindre brændstof 

og mindre udslip. Men det er 

svært at kombinere. Tag f.eks. 

Redexim Charterhouses nye 

vertidrain-maskine. I forhold til 

den gamle blev arbejdsbredden 

øget fra 170 til 200 cm og 

arbejdsdybden fra 15 til 20 cm. 

Det var gevinsten. Ulempen 

var at vægten steg fra 575 til 

915 kg, og der skulle tilmed en 

større traktor til. På den måde 

kan udfordringerne modarbejde 

hinanden. For traktorer er 

der heller ikke fokus på at sætte 

brændstofforbruget ned. I 

forhold til effekten bruger de 

mere brændstof nu end i 1980. 

Det vil uden tvivl ændre sig.“ 

„Udviklingen af kompakttraktorer 

viser dog at det er 

muligt både at få både stærkere 

og lettere maskiner på 

samme tid. Man kan også se 

det på cylinderklippere hvor 

man bl.a. med udstrakt brug af 

aluminium sparer op til 30% af 

vægten. Alle er opmærksomme 

på vægten og akseltryk og 

dækmontering.“ sh 

DE UDSTILLER GRÆSPLEJEUDSTYR 


Praktisk alle dem der også udstiller 

græsklippere. Se listen side 8. 

Tallerkentopdresser, her Tycrop Propass Topdresser, der importers af SC 

Svend Carlsen A/S. Topdresseren er med computerstyret spredning og 

leveres både til bugsering eller ladmontering. 


Der er blevet råbt krise, der 

er blevet kastet med renovationspuljer, 

og i det hele taget 

står det grønne fag midt i 

en omvæltning. Vi har talt 

med bestyrelsesformanden for 

Have & Landskab 09, Michael 

Husfeldt, der også er direktør 

for brancheforeningen Maskinleverandørerne. 

Der er krise. Hvorfor gider udstillerne 

overhovedet tage på 


”Kunderne møder deres leverandørerne, 

og udstillerne 

møder deres kunderne. Og det 

skal man jo huske på at gøre, 

både når det går godt, og når 

det går mindre godt. En fagudstilling 

er for mig helt 

grundlæggende en markedsplads 

hvor de handlende mødes. 

Præcis som for 100 år siden. 

Det er jo den mest kundenære 

del af ens markedsføring, 

og for rigtig mange af vores 

udstillere er der ingen tvivl 

om at det er en meget fin og 

meget effektiv måde at møde 

både eksisterende og potentielle 

kunder hurtigt og effektivt. 

Og det er da en hel del 

billigere end at tage ud til hver 

enkelt kunde.“ 

„Desuden er udstillingen en 

rigtig god plads til at vise nyheder, 

nye løsninger, på en 

god, effektiv og hurtig måde. 

Det er jo ekstra godt her i krisetider. 

Vi ser virksomheder 

som er nødt til at effektivisere 

for at kompensere for den 

manglende omsætning eller 

indtjening der måtte være. På 

Have & Landskab er der måske 

et par udstillere der har nogle 

nye innovative løsninger som 

kan hjælpe virksomheden bedre 

igennem.” 

Det var udstillerne. Hvad med 

de besøgende? 

”Fra de besøgendes side er 

udstillinger altid en god måde 

at sammenligne virksomheder 

og produkter. Det kan man 

også gøre meget, meget hurtigt, 

og ud over at man hurtigt 

kan få et billede af branchens 

nye udviklinger, nye trends og 

nye løsninger, så er det vel også 

en måde at spotte sin leverandør 

personligt på. At lægge 

hånden på maskinen, se leverandøren 

i øjnene og mærke 

et håndtryk i stedet for at det 

er over telefonen eller nettet. 

Det skaber simpelthen mere 

tillid.” 

96 

INTERVIEW MED BESTYRELSEFORMAND FOR 

HAVE & LANDSKAB, MICHAEL HUSFELDT 

Læg hånden på maskinen, 

se leverandøren i øjnene 

Hvad har I ændret i forhold til 

Have & Landskab 07? 

”Først og fremmest er cateringområdet 

blevet større, og 

der er ansat mere personale i 

et forsøg på at gøre bespisningen 

mindre kaotisk. Desuden 

udleverer vi denne gang ‘frokostpakker’ 

direkte til udstillerne 

hvad vi ikke gjorde sidst, og 

så vil der være et par stande 

hvor man kan købe pølser, 

sandwiches og lignende. Rent 

logistisk åbner vi en indgang 

mere så besøgende til udstillingsområdet 

vil ankomme fra 

to sider.” 

Hvordan kan du være sikker 

på at udstillingen ikke kommer 

ud for det samme som entreprenørudstillingen 

E09? 

”E09 havde jo den udfordring 

at en lang række udstillere 

meldte fra på grund af finanskrisen. 

Det var især det 

der gjorde at de fik færre besøgende 

og udstillere end forventet. 

Det oplever vi ikke på 

Have & Landskab, for det var 

Maskinleverandørernes entreprenørsektion 

som måtte melde 

fra E09 på grund af krisen, 

men det er sektionen for Park, 

Vej & Anlæg der udstiller på 

Have & Landskab. Den del er 

slet ikke så hårdt ramt, så der 

er ingen grund til at forvente 

færre besøgende eller udstillere 

af den grund.” 

Hvor rykker det i den grønne 

branche? 

”Der er jo især klimaet, som 

er blevet det store fokusområde, 

ikke mindst på grund af 

det der sker i Danmark med 

klimakonferencen i år. Derfor 

vil hver af de fire arrangører 

også slå et slag for klimaet i år. 

Vi - altså Maskinleverandørerne 

- tilbyder et egetræ til alle 

som køber en maskine på udstillingen, 

mens Dansk Planteskoleejerforening 

kommer 

med viden om alt det gode 

planter kan gøre for miljøet. 

Danske Anlægsgartnere vil 

præsentere deres nye program 

omkring grønne regnskaber 

og hjælpe virksomhederne 

med f.eks. at regne deres 

brændstofforbrug ud. Skov & 

Landskab har især fokus på 

den nyeste viden inden for 

vandafledning, men vil også 

have en forhindringsbane hvor 

besøgende kan køre omkring 

og få målt påvirkningen på 

kroppen.“ 

„Helt generelt så kommer 

der jo også europæiske og internationale 

standarder for 

emission for motorer, og det 

kommer til at køre over en 

lang årrække nu, for emissionerne 

skal nedsættes. Altså vil 

vi komme til at se forbedrede 

motorspecifikationer med fokus 

på emissioner og at udnytte 

brændstoffet bedre og 

give mindre CO 2-udslip.” 

Hvordan forventer du at krisen 

forløber fra nu af? 

”Jeg tror på at bunden er 

nået for mange. Det kan jo ikke 

hjælpe at man bare kigger 

på et enkelt år. Man skal se på 

erhvervet over nogle år før 

man laver en vurdering, og det 

er rigtigt at mange er ramt af 

finanskrisen, men der er også 

nogle som næsten ikke er 

ramt. Men vi følger udviklingen 

meget tæt, og det er en 

utrolig positiv opbakning vi 

har fået fra både gamle og nye 

udstillere som forhåbentligt 

kommer med en masse gå-påmod 

til Have & Landskab 09 og 

tror på fremtiden. I en svær tid 

er netop dialog, samtale og 

samarbejde utroligt vigtig, og 

det er netop dét man kan 

her.” lt 


RGS90 – her er din jord i trygge hænder 

 

 

 

somhed. 

Med 32 anlæg jævnt fordelt over hele Danmark 

 

 

2 

og genanvendelse. 

 

 

Tænke globalt og handle lokalt 


RGS 90 A/S | Selinevej 4 | 2300 Kbh. S | Tlf.: 32 48 90 90 

Fax: 32 50 80 80 | rgs90@dsvm.dk | www.rgs90.dk 

 

med nærvær.

PRODUKTREVY 35: TRAILERE 

Det fleksible lad 

En stor del af transporten i 

den grønne sektor foregår 

i trailere. De findes i alle afskygninger 

og har både fordele 

og ulemper som vi har fået 

Poul Johansen fra Saga Trailers 

til at fortælle om. 

Hvad er idéen i at købe en trailer 

frem for en ladvogn? 

”Allerførst er det omkostningerne 

ved en trailer kontra en 

ladvogn. For den investering 

som du ellers skulle have lagt i 

en ladvogn, er det muligt at 

have flere trailere. Desuden er 

stilstandsomkostningerne ved 

at have en trailer lig nul i de 

perioder hvor man ikke bruger 

den. Sådan er det jo absolut 

ikke med ladbilen. 

„Hvis du har en lille lastvogn 

op til 3.500 kilo med tiplad, så 

vil du have en lasteevne på 

omkring 1.400, og det er ikke 

meget. De store trailere på 

3.500 kilo totalvægt har en lasteevne 

på 2.600 kilo, og der 

skal du op og have en lastbil 

på 5 tons for at få samme la- 

98 

Grønt Miljø 

En uges naturoplevelser 

i verdensklasse 

Øgruppen Azorerne blev opdaget af portugisere 

for snart 600 år siden. Øerne var stort set 

 

øje på øerne og begyndte at arrangere charterrejser 

dertil i september 2004. Mange danskere 

kendte før det kun Azorerne som et navn fra 

vejrudsigterne. 

Sejlere på vej over Atlanterhavet har i århundreder 

benyttet Azorerne som mellemstation - de 

første var sandsynligvis Christoffer Columbus’ 

tre skibe i 1492, men ellers har øerne ikke været 

forvænte med besøgende. 

Man tager hovedsagligt til Azorerne for at nyde 

den fantastiske natur på vulkanøerne. Det er 

unikt, frodigt, eksotisk, underfundigt og totalt 

overvældende. 

Hotel São Miguel Park 

Bravo-kategori 3+ 

Hotelarkitekten, der også har tegnet Açores Atlântico, 

ombyggede den store, men nedlagte in- 

steevne. I de her tider, hvor 

det gælder om at minimere 

sine omkostninger og have 

størst mulighed for fleksibilitet, 

er der flere og flere der 

vælger traileren. Tager du for 

en 5 tons ladvogn og også regner 

driftsomkostninger med 

og 10% afskrivning på bilen 

om året, så vil traileren være 

betalt ud for det samme som 

det koster at have den kørende 

i blot et år. Og så skal du 

selvfølgelig op og have et lastvognskørekort, 

hvis du skal 

køre med en 5-tons lastbil.” 

Man skal vel også have et påhængsvognskørekort 

til de 

store trailere? 

”Ja, men det er et væsentligt 

kortere kursus du skal igennem 

og med et slag på tasken 

vil jeg skyde på at det koster 

20.000 kroner mere at tage kørekortet 

til lastbil.” 

Hvilken bil skal være foran? 

”Jeg anbefaler at gå efter en 

bil med så høj en tilladt påhængsvægt 

som overhovedet 

muligt. Man bør aldrig tage en 

Azorerne 

BLOMSTER – PARKER - og HAVER 

ternatskole for unge 

kommende præster 

til et moderne hotel, 

og forvandlingen er 

mildt sagt imponerende. 

Her ligger fx 

 

swimmingpool og spaafdeling i det, der tidligere 

var kapel for præstestuderende. 

Rejs 17. SEPT. 2009 

FRA BILLUND OG KASTRUP 

Pr. person 

kr . ............................6.950 

Eneværelsestillæg kr . ....1.000 

Omgående tilmelding 

til Bravo Tours på tlf. 70 10 10 77 

eller på www.bravotours.dk under 

Tilmelding læser-/seerrejser. 

Arrangement 1001H 

www.bravotours.dk 

trailer der har samme tilladte 

totalvægt som det bilen må 

trække. Der er faktisk mange 

som begår den fejl at købe en 

trailer med en tilladt totalvægt 

der svarer til dét som bilen må 

trække. I dag er det lovligt at 

køre med en 3500 kg trailer efter 

en bil der kun må trække 

to tons. Den må dog aldrig 

faktisk veje mere end de to 

ton, men mange tror at trailerens 

tilladte totalvægt ikke må 

overstige den tilladte koblingsvægt, 

altså det du må hænge 

efter bilen. Det må den gerne, 

og det giver noget mere fleksibilitet 

med en større trailer.” 

Prisen inkluderer: 

 

tur/retur. 

 

 

hotellet. 

 

Sao Miguel Park. 

 

 

 

 

 

 

Ikke inkluderet: 

Afbestillingsforsikring 

kr. 195 (anbefales). 

Årsrejseforsikring 

kr. 199. 

Halvpension kr. 600. 

En 3.500 kg trailer 

med tiplad af 

mærket Ifor Williams. 

Foto: Saga Trailers A/S 

Hvornår er traileren så ikke en 

fordel? 

”Man skal være klar over at 

det bliver meget sværere at 

køre rundt i byerne når man 

har en af de lange trailere 

bagefter. Den drejer om akslerne 

og akslerne sidder midt 

på, og det betyder at den drejer 

ud. Så det at vælge den rigtige 

trailer er også en kunst.” 

Hvad koster en trailer? 

”Mellem 10.000 og 60.000 

kroner.” lt 

DE UDSTILLER TRAILERE PÅ 


Saga Trailer, stand 29 

Thule Trailers A/S, stand 167 

Enkeltværelsestillæg 

kr. 1.000. 

Balkon kr. 150. 

Drikkevarer. 

Drikkepenge. 

 

nævnte. 

Bidrag til Rejsegarantifonden 

kr. 20. 

Postforsendelse af billet 

kr. 39 (pr. mail uden 

beregning). 

 

 

Delgada. 

 

Nostra-parken. 

 

Pico da Cruz. 


NORMER OG VEJLEDNING FOR 

ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006 

NOVA06 

GRUNDLAGET 

Bestilling 

www.danskeanlaegsgartnere.dk 

eller amp@dag.dk 

DANSKE ANLÆGSGARTNERE 

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77 

Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90 

 

 

 

 

 

 

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse 

Fax: 59 18 69 77 

www.ks-treecare.dk 

E-mail: ks@ks-treecare.dk 


Stand 464 

 

 

 

 

 

 

 

Østerled 28 4300 Holbæk 

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565 

www.fokdalspringvand.dk 

Robert Smith 

Sørensen 

ANLÆGSGARTNERMESTER 

AUT. KLOAKMESTER 

Tlf. 48 18 33 18 

www.robert-smith.dk 

Stenplejemidler – Belægningsfugemørtler 

LITHOFIX 

Fuger til granitbrolægning, betonfliser, lerklinker mv. 

Enkel og hurtig forarbejdning, ingen specialmaskiner eller opvarmning. 

Skal blot blandes, indarbejdes, overfladen fejes og er så færdig. 

”Lithofix Maxi” knagende stærk, til tung/svær trafik. 

”Lithofix Light” holder til let trafik, effektiv mod uønskede 

vækster i fuger. 

”Lithofix Easy” den helt enkle og billige polymer-fuge til 

repræsentative arealer, stærkt vækst-hæmmende. 

Færdigblandet, direkte fra sæk til udlægning. 

”Lithofin Pletstop” imprægnering af natur- og betonstens 

overflader. Ingen olie/fedtpletter på de nye belægninger 

omkring ”Pølsevognen” funktionstid mere end 5 år. 

”Lithofin Bero” effektiv rustfjerner mod oxiderende 

jernvitrioler (rust i sten) eller overflade- rust. 

LITHOMEX · Haandværkervej 10 · DK 5550 Langeskov · Tlf.: +45 63 180055 · Tlf.: +45 63 180026 

E-mail: info@lithomex.dk · www.lithomex.dk 


100 

Al henvendelse: amp@dag.dk. 

Udgiveradresseret 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42217

6 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?