Grib chancen oG kom videre! - Mælkeritidende

Grib chancen 

oG kom videre! 

Danish Food Contest 

- side 4 

FMF Temadag 2012 

- side 6 

Tema: Mejeriteknologer 

- side 9-24 

7 

4. april 2012 

125. årgang

Udgivere: 

Foreningen af 

mejeriledere og funktionærer, 

e-mail: fmf@maelkeritidende.dk 

Dansk Mejeriingeniør Forening, 

e-mail: dmf@maelkeritidende.dk 

Redaktion og sekretariat: 

Munkehatten 28 

5220 Odense SØ. 

Tlf.: 66 12 40 25 

Fax: 66 14 40 26 

e-mail: info@maelkeritidende.dk 

www.maelkeritidende.dk 

Tlf. tid dagligt kl. 8.30-15.30 

(fredag dog 8.30-14.30) 

Ansvarshavende redaktør og 

sekretariatsleder 

mejeriingeniør Anne-Sofi Søgaard 

Christiansen. 

Redaktør 

cand. mag. Anna Marie Thøgersen. 

Redaktionssekretær 

markedsøkonom Bettina M. Nielsen. 

Sekretær 

Heidi Christensen. 

Annoncer: 

Stillings- samt købs/salgsannoncer 

kan leveres digitalt og må være 

redaktionen i hænde senest torsdag 

kl. 12.00, en uge før udgivelse. 

Tidsskriftet udgives hveranden 

fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juli 

og december‚ svarende til 23 nr./år i 

et oplag på 1.600 eksemplarer (heraf 

200 uden for oplagskontrol). 

Abonnement: 

Danmark: 1.224- kr./år inkl. moms. 

Europa: 1.476,- inkl. forsendelse. 

Øvrige udland: 1.668‚- kr. inkl. 

forsendelse. 

Læserkreds: 

Mejeriernes og mejeriselskabernes 

ledere og øvrige medarbejdere. 

Mejeriingeniører, mejeriteknikere og 

procesteknologer i ind- og udland. 

Medlemmer af mejeriernes 

bestyrelser. 

Ansatte ved mejeribrugets 

organisationer. 

Medarbejdere ved universiteter og 

øvrige forskningsinstitutioner samt 

levnedsmiddel kontrolenhederne og 

ministerielle embedsmænd. 

Mange levnedsmiddelvirksomheder. 

Mejeriernes leverandør- og servicevirksomheder 

m.v. 

(Stud. tech. al/mejerilinjen og procesteknologstuderende/mejerispecialet 

modtager bladet gratis). 

Layout og tryk: 

Jørn Thomsen Elbo A/S 

ISSN 0024-9645 

Medlem af: 

Eftertryk tilladt med kildeangivelse. 

Leder 

Bliv mejeriteknolog! 

Af Anne-Sofi Christiansen 

Dette nummer af Mælkeritidende er dedikeret til alle potentielle mejeriteknologstuderende! 

Dedikeret til unge mejerister, som overvejer at lægge en værdifuld 

mejeriteknologuddannelse på toppen af deres CV. 

Mælkeritidende vil med dette temanummer synliggøre nogle af de muligheder, 

der venter forude, hvis man griber udfordringen og søger ind på mejeriteknologuddannelsen 

på Kold College. To års studie som for en mejerist vil åbne 

så mange døre og give så mange muligheder, at de argumenter, som måtte tale 

imod videreuddannelse, synes meget kortsigtede. 

Er økonomien argumentet? Så tænk langsigtet og tænk på, at en mejeriteknolog 

i et vellønnet leder- eller specialistjob formentlig vil få en rigtig god livsløn. 

En løn som betyder, at et evt. SU-lån bliver en god investering. I studietiden kan 

weekend- og feriejobs jo også bidrage, ligesom der kan søges legater! 

Er det hårdt at gå i skole? Måske, men til gengæld vil jobindhold, udviklingsmuligheder 

og sikkert også den fysiske belastning resten af arbejdslivet være på 

et andet niveau, end man vil møde som mejerist. 

Væk fra venner og kæreste? Tja, nogle dage hver uge - men ikke i skoleferier 

og praktikperiode. Ugens hverdage kan bruges til studiet, og weekenden kan 

være frihed - sammen med venner og kæreste. Det er da ikke så ringe, og tiden 

går hurtigt! 

”Kan I se, hvordan argumenterne hurtigt blegner?” 

Danmark har på mejeriuddannelsesområdet været foregangsland. Vores tretrinssystem 

med mejerister, mejeriteknologer og mejeriingeniører har været 

genstand for opmærksomhed i store dele af verden, og danske mejerifolk nyder 

generelt stor anerkendelse. 

Det er derfor yderst kritisk, hvis uddannelserne ophører, fordi rekrutteringsgrundlaget 

forsvinder. Antallet af færdiguddannede danske mejeriteknikere lå 

på et gennemsnit omkring 40 pr. år fra 1980-2000. Herefter tog procesteknologuddannelsen 

over, og siden 2002 er der gennemsnitligt uddannet 12 danske 

mejeriteknologer pr. år. Antallet af mejeriingeniører faldt også, da uddannelsen 

på KU-Life midt i 90’erne blev lagt sammen med de øvrige cand. techn. al uddannelser. 

For mejeriindustrien er det kritisk, at disse sammenlægninger af velfungerende 

uddannelser med efterspurgte og dygtige dimittender fører til, at 

uddannelserne mister synlighed, identitet, søgning og dermed færre dimittender. 

De mejerifaglige kompetencer vil uvægerligt lide skade! 

Vi opfordrer derfor alle, som bare har de mindste overvejelser om at blive mejeriteknolog, 

til at søge mere information, at søge mere viden eller … simpelthen 

bare at søge ind til sommer! Vi vil glæde os til at møde jer på Kold College! ■ 

3 LederForum 

4 Danish Food Contest 

6 FMF Temadag 2012 

8 Danske oste vandt 10 

medaljer ved VM 

9-24 Temasider: Mejeriteknologer 

og Mejeri- 

Indhold 

25 Kort fortalt 

29 Personalia 

30 Leverandøroversigt 

31 Mødekalender 

32 Mejeribrugets Studietur til 

Nordøsttyskland, Polen og 

Lolland 

teknologuddannelsen 

2 MÆLKERITIDENDE 2012 NR. 7

Kun få takker nej til efterløn 

FTF-A har nu de foreløbige tal for, hvor mange der vil melde 

sig ud af efterlønsordningen. Og det tegner til, at der er færre 

end forventet. Det er først og fremmest de yngste aldersgrupper, 

der melder sig ud, mens de ældre bliver. Under 2% 

af de forsikrede over 56 år har bedt om udmeldelse. Der er 

til gengæld 27% af de forsikrede under 48 år, der vil melde 

sig ud. Men selv det tal er efter FTF-A’s vurdering lavt, da 

det især er de yngre grupper, der oplever forringelser af efterlønnen. 

På www.ftf-a.dk kan man finde Beskæftigelsesministeriets 

beregner for forventet efterløn efter modregning af pension. 

Din forventede pension kan du hente på www.pensionsinfo.dk 

. Du logger ind med NemID. (Foto: Colourbox). 

Mejeriingeniør - og offentligt ansat? 

Som led i forberedelserne til overenskomstforhandlingerne 

på det offentlige område i foråret 2013 indsamler Dansk 

Mejeriingeniør Forening pt. krav på det offentlige område, 

og primo april blev der sendt breve ud herom til relevante 

medlemmer. Er du mejeriingeniør og ansat på det offentlige 

område, og har du ikke hørt noget fra Dansk Mejeriingeniør 

Forening medio april, så kontakt os venligst på dmf@ 

maelkeritidende.dk eller tlf. 66 12 40 25. (Foto: Colourbox). 

Lederforum 

Fusionskritik på AP’s debatforum 

I forbindelse med den forestående fusion mellem AP Pension 

og Finanssektorens Pensionskasse FSP frygter nogle af 

AP’s kunder at skulle bære fremtidige tab på dårlige investeringer 

foretaget af FSP efter udlån til nu krakkede pengeinstitutter 

i FSPs medlemskreds. Det fremgår pt. af spørgsmål 

til AP-ledelsen på AP’s debatforum. Her undrer flere 

sig over fusionsbeslutningen - der er taget uden at spørge 

AP-medlemmerne. Kritikerne kræver også garanti for, at 

AP Pensions kunder ikke skal betale for dårlige og fejlslagne 

investeringer foretaget af FSP i form af ringere afkast, lavere 

reserver eller højere omkostninger. - Men AP Pensions 

nuværende kunder kommer ikke til at overtage FSP’s investeringer. 

Med opdelingen af kunderne, der sparer op i gennemsnitsrente, 

i rentegrupper afhængig af deres ydelsesgaranti, 

har hver gruppe sine egne investeringer og reserver. 

Så der sker ingen sammenblanding. Sådan svarer AP’s adm. 

direktør Søren Dal Thomsen på www.ap-pension.dk 

AP Pension afholder generalforsamling på Hotel Radisson 

Blu Scandinavia, Aarhus den 27. april, hvor der bl.a. 

orienteres om den forestående fusion med FSP Pension. 

Akademikerledigheden stiger - husk 

A-kassen! 

AC meddeler, at der er sket en dramatisk stigning i akademikerledigheden 

fra 11.322 i januar til 11.966 i februar måned. 

Ledighedsprocenten for akademikere under ét er i februar 

på 4,8%, men den stiger især inden for di mit tend - 

grup per ne, hvor ledighedsprocenten generelt var på 27,3%. 

Husk lige, at du som studerende er så privilegeret, at du 

kan få dagpenge allerede én måned efter, du har afsluttet 

din uddannelse. Men husk også lige! Du skal melde dig ind 

i a-kassen senest 14 dage efter, du er blevet færdig med din 

uddannelse! 

Hvis du ikke overholder 14-dages reglen, skal du først 

være medlem af a-kassen i mindst et år, og samtidig skal du 

have et helt års arbejde. Prisen for et A-kasse-medlemskab 

varierer, men du slipper typisk med en 10-er dagligt! Studerende 

får op til 13.607 kr. i dagpenge om måneden på den 

såkaldte dimittendsats. Se mere på www.ftf-a.dk og www. 

aak.dk (Foto: Colourbox). ■ 

MÆLKERITIDENDE 2012 3

Danish Food Contest 

Gerne fordobling i 2012 

I november sidste år blev Danish Food Contest afholdt for 

første gang. Det nye koncept fortsætter i år, hvor messen afholdes 

parallelt med Landsmejeriudstillingen og Scandinavian 

Dairy Contest som en fagmesse og integreret del af den store 

teknologimesse FoodTech i Herning den 13.-15. november. - I 

år håber jeg, at vi får dobbelt så mange med, fortæller en travl 

Henning Clausen, der er ankermand på fødevaremessen. 

Dobbelt så mange 

Chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, 

Henning Clausen er hovedkraften 

bag kontakten til de mange flere danske 

fødevarevirksomheder, der gerne 

skulle tilmelde sig Danish Food Contest, 

der igen i år bliver afholdt sammen 

med Landsmejeriudstillingen 

og Scandinavian Dairy Contest som 

en del af den store teknologimesse 

FoodTech i MCH Messecenter Herning 

den 13.-15. november. 

Henning har masser af bolde i luften 

for at komme i kontakt med hele 

fødevarebranchen! Senest har han 

bl.a. også været i dialog med Danmarks 

nye madkulturhus, Madkulturen 

samt til de danske fødevareklynger, 

der er kendt for at samle og 

markedsføre regionsfødevarer. Der 

er også skabt kontakt til flere fødevareproducenter 

inden for bl.a. fisk, 

Danish Food Contest blev afholdt for første gang i november 

sidste år - og med pæn succes. Her er der masser af besøgende 

hos krydderurteproducenten Gloria Mundi. 

charcuteri, krydderurter, brød, grønt/ 

frost og øl mv. 

Leverpostej mod 

leverpostej 

Danish Food Contest er ligesom 

Landsmejeriudstillingen/Scandinavian 

Dairy Contest en fagmesse med 

konkurrencer og bedømmelser inden 

for fastlagte produktkategorier. Derfor 

er det vigtigt for Henning Clausen 

at få fødevarevirksomheder inden 

for samme branche med, så der kan 

skabes grundlag for deciderede fagkonkurrencer, 

hvor leverpostej dyster 

mod leverpostej, rugbrød mod rugbrød, 

hummersuppe mod hummersuppe 

etc. - på akkurat samme måde 

som mejeriproduktkategorierne bedømmes 

og dyster mod hinanden på 

Landsmejeriudstillingen og Scandinavian 

Dairy Contest. 

Henning Clausen, Chefkonsulent L&F 

Mejeri, er hovedkraften bag kontakten 

til alle de fødevarevirksomheder, der 

ønsker at deltage på Danish Food Contest 

messen i MCH Herning i november. 

Kender du nogle virksomheder, der 

kunne være interesserede? Så kontakt 

gerne Henning på hcp@lf.dk eller mob. 

2494 9734. 

Kokkene på fødevaretorvet 

Igen i år håber arrangørerne, at Kolds 

Kokkeelever deltager på messen i 

Herning. - Her er min drøm, at kokkene 

bliver en endnu mere integreret 

del af mejeri- og fødevaremesserne 

ved, at de kan ”gå på torvet” og 

hente fisk, grønt, krydderurter, leverpostej, 

brød, oste og øl mv. fra udstillingsbordene. 

Efter turene på torvet 

kan kokkene på Kolds stand tilberede 

spændende småretter for faggæsterne, 

slutter Henning Clausen. ■ 

AMT 

Blandt deltagerne på Danish Food Contest 2011 var bl.a. Smagen 

af Fyn. Pt. er der kontakt til flere af Danmarks fødevareklynger 

samt også til det nye madkulturhus, Madkulturen. 


Høj kvalitet går 

aldrig af mode 

Dansk Smede- & Maskinteknik har i 

20 år leveret unikke og individuelle 

løsninger i rustfrit stål til førende 

fabrikanter i osteindustrien. 

Forme, reoler, vaskeanlæg, tanke, 

komplette procesanlæg og 

meget mere. 

Udstyr i rustfrit stål er til dig der 

ønsker lang holdbarhed og stor 

hygiejne, og som har krav til 

individuel form. 

Leveres også i mindre serier der 

indfrier dine behov for at lave gode 

danske oste. 

Det er høj kvalitet - og det går 

aldrig af mode. 

Kontakt DSM og hør nærmere. 

Dansk Smede- & Maskinteknik A/S 

Nordre Industrivej 23 • 6630 Rødding 

Tel. 7484 2524 • Fax 74 84 25 30 

www.dsm-teknik.dk • dsm@dsm-teknik.dk 

NR. 7 

DSM osteforme er unika 

osteforme anvendt på 

førende ostemejerier 


FMF Temadag 2012 

Af Anne-Sofi Christiansen 

Temamøderne i 2010 og 2011 har 

haft hovedtemaer omkring foreningens 

medlemstilbud, nye medlemmer 

samt overenskomstforhold, og her 

i 2012 var pension og efterløn meget 

aktuelt sat på dagsordenen. Der 

er mange nye regler, og det er væsentligt 

at være velinformeret for at 

kunne træffe de rette beslutninger 

her i 2012. 

Efterløn: Skal/Skal ikke? 

Konsulent Tina Aistrup fra FTF-A 

præsenterede de nye regler for efterløn, 

og det fremgik tydeligt, at det 

er meget individuelt, hvordan man 

Hovedbestyrelsen og de seks kredsbestyrelser i Foreningen 

af mejeriledere og funktionærer var den 15. marts 2012 samlet 

til foreningens årlige temadag, hvor de fleste af foreningens 

ca. 35 folkevalgte bestyrelsesmedlemmer mødtes til en 

eftermiddag med fokus rettet mod et par højaktuelle emner 

samt mod medlemmer og forening. 

er stillet, og dermed hvilke valg man 

skal træffe. Der er individuelle forhold, 

som er faktuelle eller forholdsvis 

forudsigelige: Alder, indbetaling 

til efterlønsordningen, og forventet 

indestående på pensionsordning 

ved efterlønsalder. Dertil kommer 

de vanskeligere spørgsmål: Har man 

helbred til at arbejde frem til efterløns- 

eller folkepensionsalderen, vil 

man blive opsagt før ”tid” med den 

udfordring, det måske kan være som 

f.eks. 62-årig at finde andet arbejde, 

og sidst men ikke mindst - vil reglerne 

blive ændret igen? 

Karakteren af de sidste spørgs- 

Efterløn: Skal/Skal ikke? 

Tina Aistrup, FTF-A kunne ikke levere færdigpakkede svar på, om den enkelte 

skal blive i efterlønsordningen eller ej, men der er dog nogle fakta 

at forholde sig til. Fakta som igen skal tages med forbehold, og som leder 

frem til, at man skal afdække sine egne ønsker og behov og evt. søge hjælp 

til beregning: 

Ved at blive i efterlønsordningen opnår man ret til efterløn i nu 5 

år - faldende til 3 år. 

• Ved ledighed + 2 års arbejdsløshedsdagpenge har man ret til seniorjob i 

indtil 5 år før sin efterlønsalder, og man opnår ret til flexjob. 

• Efterlønnen (max. 204.000 kr. i 2012) reduceres på basis af pensionsopsparingens 

størrelse (ved en opsparing på mere end ca. 5,1 mio. kr. = 

0 kr. i efterløn). 

• Man vil ved at arbejde i den mulige efterlønsperiode opspare skattefri 

præmier (op til 147.000 kr. i 2012-værdi). 

• Man kan altid træde ud af ordningen og få sit indskud udbetalt - beskattet 

eller til en pensionsordning. 

Ved at træde ud af efterlønsordningen får man i 2012 udbetalt sine 

opsparede midler og afskriver sig ovenstående muligheder. 

Detaljerede oplysninger findes på www.ftf-a.dk 

mål gør beslutningen om efterlønsordning 

meget svær, for netop disse 

forhold er jo oftest rent gætværk. De 

førstnævnte fakta kan der regnes på, 

men når konklusionen skal drages, er 

man nødt til også at vurdere og tage 

stilling til de ”vanskelige” spørgsmål. 

Man er nødt til at kigge i krystalkuglen 

og forholde sig til, hvordan 

man tror ens liv og arbejdsliv ser ud 

om 10-15-20 eller 25 år. Det er ikke 

nemt! 

Nyt om pension 

Pension og efterløn hænger uhjælpeligt 

sammen, og pensionskundechef 

Anette Green Madsen fra AP Pension 

orienterede om de ændringer, der er 

sket på pensionsområdet, og blandt 

de vigtige informationer kan følgende 

fremhæves: 

Det er vigtigt at bemærke, at den 

skattefri indbetaling på ratepension 

nu er sænket til 50.000 kr. pr. år - vel 

at mærke for ”alle” ratepensionsdepoter. 

Hvis man har suppleret sin arbejdsgiverpension 

med en privat ratepension 

i et særskilt depot, så er det 

vigtigt at bemærke, at det samlet kun 

er 50.000 kr. der kan indbetales ubeskattet 

på ratepension. Glemmer man 

at oplyse sit pensionsselskab om forholdet, 

kan man have udsigt til en efterregning 

fra skat! Har man ét ratepensionsdepot 

hos AP Pension, så vil 

al indbetaling over 50.000 kr. automatisk 

blive indbetalt på en livrente, 

og dermed bliver hele indbetalingen 

fortsat skattefri. Man kan dog selv 

vælge at indbetale på kapitalpensionsdepot, 

før man indbetaler til livrente. 

På en kapitalpension kan der 


indbetales 46.000 kr. med bundskattefradrag 

(37,7%). Ved senere udbetaling 

beskattes pensionen med 40%, 

men da kapitalpension kan udbetales 

som engangsbeløb, kan det i relation 

til efterlønsreformen i nogle tilfælde 

være en fordel at spare op på 

en sådan ordning, da man kan få en 

kapitalpension udbetalt før efterlønsalderen 

opnås. Derved reduceres 

pensionsopsparingen og bringer efterlønsudbetalingerne 

op. 

Der er også nye regler for udbetaling 

af ratepensioner, som fremover 

kan ”strækkes” i op til 25 år i 60-85 

alderen mod tidligere kun 10 år. Man 

kan holde pause undervejs - f.eks. få 

udbetalt ratepension, fra man er 62- 

65 år, holde pause og gå på efterløn 

til man er 68 år og derefter gå tilbage 

til sin ratepension + folkepension. 

Der gøres fra lovgivningens side en 

indsats for at få danskerne til at sætte 

mest mulig pension som livrente. Livrente 

udbetales i hele perioden fra 

pensionering til død. Princippet er, 

at hvis man lever længere, så får man 

mere, end man havde sparet op. Hvis 

man lever kortere, så taber man opsparing, 

da livrenten som udgangspunkt 

er personlig. Man kan dog begunstige 

ægtefælle eller børn. Dette 

beslutter man, når man går på pension, 

og der betales et beløb for denne 

”sikring”. Livrente behøver således 

ikke være den ”lottokupon”, som den 

tidligere blev betragtet som. Livrente 

kan faktisk være et udmærket alter- 

Fakta om FMF’s 

medlemmer 

• 490 medlemmer af Foreningen 

af mejeriledere og funktionærer 

er arbejdsløshedsforsikret 

i FTF-A. 

• Af disse er 350 med i efterlønsordningen, 

og heraf har 

77 (=22%) på nuværende tidspunkt 

anmodet om at udtræde 

af ordningen og få sin opsparing 

udbetalt. 

NR. 7 

Omkring 35 folkevalgte kredsbestyrelsesmedlemmer i FMF deltog i temamødet om 

bl.a. efterløn. 

På temadagen var der også tid til drøftelser og informationer om foreningen. 

nativ og et element i en samlet pensionsportefølje. 

Anette Green Madsen omtalte afslutningsvis, 

at FMF’s pensionsaftale 

- som resultat af overenskomstforhandlingen 

2011 - ændres til at være 

med arbejdsgiverbetalt invaliditetsdækning 

fra og med 1/10 2012. 

Søg gerne råd 

Både Anette Green Madsen og Tina 

Aistrup opfordrede medlemmer til 

at henvende sig, hvis de har brug for 

rådgivning om deres specifikke situation. 

Foreningen i centrum 

Dagens program efterlod også tid 

til nogle foreningsmæssige informationer 

og drøftelser. Meget posi- 

tivt kunne Foreningens formand Søren 

Jensen informere om en markant 

fremgang i antallet af aktive medlemmer 

i foreningen. En fremgang som 

er meget positivt, og som kan tilskrives 

den store indsats, kredsene gør 

på området. 

Der var også tid til at brainstorme 

og debattere udfordringer og forbedringsmuligheder 

omkring medlemshvervning, 

hjemmeside, nyhedsbrev, 

Mælkeritidende, Linkedin-gruppe og 

prioriteringer m.m. De mange gode 

ideer og tanker bliver taget med videre 

i hovedbestyrelsens og sekretariatets 

arbejde, som til stadighed har 

fokus på at gøre foreningen levende 

og attraktiv at være en del af. ■ 


Ved VM i ost i Wisconsin, USA den 3.-7. marts var der tilmeldt 2.300 forskellige oste fra 20 lande, og fra dansk 

side var der rekorddeltagelse med 99 oste fra 24 danske mejerianlæg, og hele 10 danske oste vandt medaljer. 

(Fotos af mejeriejer og -chef, Lars Staunsbæk, Mammen, der deltog som dansk dommer ved VM). 

Verdensmesterskabet i ost i Wisconsin 

Danske ostemejerier vandt 

10 medaljer i VM 

Ved verdensmesterskabet i ost i Wisconsin, USA den 3.-7. marts var der tilmeldt 2.300 forskellige 

oste fra 20 lande. De mange oste konkurrerede inden for 82 kategorier. Fra dansk side var 

der rekorddeltagelse med 99 oste fra 24 danske mejerianlæg, og hele 10 oste vandt medaljer. 

Fire guldmedaljer 

Danmark placerede sig super flot 

ved VM i ost i Wisconsin i marts måned 

med ikke mindre end ti medaljer, 

heraf fire guld-, fire sølv- og to bronzemedaljer. 

De fire guldmedaljer blev 

vundet af følgende mejerier: 

• Bornholms Andelsmejeri for Økologisk 

Danablu 50+ i kategorien 

Blue Veined. 

• Nordex Nørager for mejeriets 

Hvide ost af Gedemælk i kategorien 

Semi-soft Goat’s Milk Cheese. 

• Arla Foods Birkum for Cheese 

sticks 45+ i kategorien Pasteurized 

Process Cheeses. 

• Arla Foods Holstebro for en Flødeost 

med Peber i kategorien Flavored 

spreadable Cheese. 

I år gik verdensmestertitlen til en 

hollandsk goudaost, Vermeer. Dan- 

mark har vundet verdensmesterskabet 

fire gange før, og Bornholm er 

fortsat det eneste mejeri, der har vundet 

dette VM i ost to gange. 

Fire sølv- og to 

bronzemedaljer 

Foruden de fire guldmedaljer var der 

også medaljer af sølv og bronze til 

Arla mejerierne i Kruså, Nr. Vium og 

Lillebælt samt til Bornholm og Mammen. 

De fire sølvmedaljer blev vundet af 

følgende mejerier: 

• Arla Kruså for hvid ost i tern i olie 

med krydderier. 

• Arla Nr. Vium for en Havarti. 

• Bornholms Andelsmejeri for en 

Danablu 60+. 

• Arla Gjesing for Tholstrup Sort Castello. 

De to bronzemedaljer gik til mejerierne: 

• Arla Nr. Vium for en Havarti. 

• Mammen afd. Drøsbro for en Danablu. 

Dansk dommerdeltagelse 

Ved afholdelsen af VM i Wisconsin 

medvirker dommere fra de deltagende 

lande og altså også fra Danmark. 

I år deltog mejeriejer Lars 

Staunsbæk, Mammen som den danske 

dommer, og han fortæller, at den 

største oplevelse var: - At møde så 

mange forskellige mennesker fra forskellige 

lande med kæmpeinteresse 

for ost! Det gav et fantastisk sammenhold, 

og har efterfølgende givet 

masser af kontakter. ■ 


NR. 7 TEMA 

TEMA: MEjERITEKNOLOGUDDANNELSEN 

Grib chancen 

oG kom videre! 

2 Velkommen på Kold College! 

3 Derfor burde flere tage 

mejeriteknologuddannelsen! 

4 Hvordan bliver man 

mejeriteknolog? 

5 Dairy Students Club - en klub 

for mejeriteknologstuderende 

6 Derfor uddanner vi os til 

mejeriteknologer! 

8 Derfor tog vi mejeri teknologuddannelsen 

10 Arla Foods ansætter naturligvis 

fortsat mejeriteknologer 

11 Chr. Hansen har brug for flere 

mejeriteknologer 

Indhold 

12 SPX værdsætter mejeriteknologernes 

kompetencer 

13 Økonomi under 

mejeriteknologstudiet 

14 Mejeriteknologuddannelsen 

og FMF 

16 Vi støtter Mejeriteknologerne - 

Firmasponsorer MÆLKERITIDENDE 2012 1

Hans Skjerning, direktør for Kold College 

- Skandinaviens eneste skole for 

mejeriuddannelser, byder alle kommende 

mejeriteknologstuderende velkomne! 

Velkommen på Kold College! 

Hvad skal jeg være, hvad kan jeg blive, hvilken uddannelse og hvilke jobs passer til mig? 

Det er nogle af de vigtige spørgsmål og valg, unge skal gøre sig her i livet. Én vej kunne 

være mejeriteknologuddannelsen, der giver masser af muligheder i den betydende danske 

mejeribranche, der også opererer globalt og er internationalt anerkendt. 

Kold College er den eneste skole i Skandinavien, der uddanner mejeriteknologer, og Kolds 

direktør, Hans Skjerning fortæller her om uddannelsen og byder alle nye studerende velkomne! 

Stort behov for linjeledere 

- Uddannelse er unges vigtigste investering 

i deres fremtid, og en af mulighederne 

er mejeriteknologuddannelsen, 

der typisk giver adgang til 

ansættelse som linjeledere på mejerierne 

samt som mellemledere inden 

for innovation, salg og projekter mv. 

i mejeriernes leverandørvirksomheder. 

Et kig på produktionsvirksomheders 

organisationsdiagrammer afslører 

hurtigt, at der er mange ansatte 

på mellemlederniveau, mens antallet 

af medarbejdere i produktionen falder 

i takt med, at arbejdet automatiseres. 

Der vil i fremtiden blive et 

endnu større behov for ansatte med 

mellemlange uddannelser, for de kan 

”lidt af hvert”. En mejeriteknolog ved, 

hvad der foregår i selve produktionen 

og er samtidig fagligt udrustet til jobbet 

som linjeleder, understeger Hans 

Skjerning, direktør på Kold College. 

Hele verden som 

arbejdsplads 

- Jeg tror også, at det tiltrækker unge 

mejeriteknologer, at de med uddannelsen 

får en masse nye jobmuligheder. 

Det kan være på mejerierne - og 

det kan være her på Kold som undervisere, 

men også hos alle leverandørerne 

af maskiner, ingredienser, emballager, 

analyser og hygiejne mv. 

Hele den danske mejeribranche er 

samtidig meget international med såvel 

salg og datterselskaber uden for 

Danmarks grænser. Det giver de unge 

karrieremuligheder på verdensplan, 

siger Hans Skjerning. 

Studiemiljøet på Kold 

Kold College er Skandinaviens eneste 

skole for mejerist- og mejeriteknologuddannelserne. 

- Vores lærere er fagligt 

velfunderede og højt kvalificerede 

undervisere. Vi uddanner hvert år 

godt 1.100 elever inden for ”fra jord 

til bord” fagene. Heraf er ca. 25% på 

akademiuddannelserne, som mejeriteknologuddannelsen 

hører under. Et 

ekstra plus er Kolds Træningsmejeri, 

der i stor grad bliver brugt i undervisningen 

af teknologerne, der her udfører 

forsøg og projekter. 

- På skolen har vi også fokus på 

”det sunde liv” bl.a. gennem sund 

kost og motionsmuligheder på egne 

wii-maskiner og rabat til Fitness 

World. Sidst men ikke mindst har 

Kolds studerende deres helt egen 

”Frihavn” i form af lokaler og muligheder 

for fester, fredagshygge og 

sammenkomster - uden lærerindblanding, 

fortæller Hans Skjerning. 

Han understreger, at Odense jo også 

er en attraktiv studieby med knap 

200.000 indbyggere, et godt kulturudbud 

og ca. 40.000 nye studerende 

hvert år. Så velkommen til - Din 

fremtid! ■ 

AMT 

2 MÆLKERITIDENDE 2012 TEMA NR. 7

Derfor burde flere tage mejeriteknolog 

uddannelsen! 

Formand for Foreningen af mejeriledere og funktionærer Søren Jensen, som er mejeritekniker 

anno 1982, byder inden for i mejeribruget og til en mejeriuddannelse, som kendetegnes af ord 

som passion, sammenhængskraft og muligheder. 

Link mellem innovation og 

drift 

Da Søren Jensen besluttede at blive 

mejeritekniker, var det et meget målrettet 

og aktivt valg. ”Jeg er vokset op 

i branchen, og som søn af en mejeribestyrer 

vidste jeg, at en mejeriteknikeruddannelse 

var den direkte vej til 

et godt job og en spændende karriere. 

Det kunne være som mejeribestyrer 

eller i en international virksomhed, 

hvor man parallelt med en interessant 

stilling kunne opleve verden”, siger 

Søren Jensen, og til spørgsmålet 

om styrken i uddannelse fortsætter 

han: ”Naturligvis er og var selve mejeriteknologien 

omdrejningspunktet, 

men uddannelsens virksomhedsøkonomiske 

del er også yderst værdifuld, 

ligesom forståelse for sammenhængene 

i virksomheden er nogle fantastiske 

kompetencer at have med sig. 

Mejeriteknologen er ofte den, som 

bygger broen mellem den akademiske 

forskning og mejeriernes produkter, 

processer og anlæg. Den der skaber 

linket mellem innovation og drift!” 

Karrieremuligheder 

Nogle mejeriteknologer bliver i mejeribruget, 

og nogle søger over i andre 

brancher. Hvorfor er du blevet i 

branchen i de mange år? 

”Dansk mejeribrug er præget af 

passion! Der er en unik kultur og et 

stærkt netværk, som sammen med et 

meget højt fagligt niveau er med til at 

sikre en konstant udvikling af branchen 

og produkterne. At være en del 

heraf er ganske unikt, og det er med 

stolthed, at man repræsenterer en 

branche og et fag, som er anerkendt 

NR. 7 TEMA 

Søren jensen, formand for 

Foreningen af mejeriledere 

og funktionærer, byder 

nye og kommende 

mejeriteknologer velkomne 

i en stærk mejeribranche 

med en unik kultur. 

for sine kompetencer og spydspidsprodukter 

ude i verden. Tænk bare på 

Lurpak! 

Det er også en styrke, at mejeriteknologer 

har gode muligheder for at 

søge job i andre brancher. Dette er 

naturligvis en styrke for den enkelte 

mejeriteknolog, men branchen kan 

også nyde godt af mejeriteknologer, 

som vender tilbage til mejeribruget 

og bringer ny læring og mulighed for 

udvikling med sig. 

Stærk branchekultur 

Som formand for Foreningen af mejeriledere 

og funktionærer og som 

ildsjæl i forhold til en række andre 

kulturbærende aktiviteter i mejeribruget 

byder Søren Jensen også 

fremtidens mejeriteknologer velkomne 

til et aktivt foreningsliv med 

mange muligheder og med et stærkt 

netværk og gode kollegaer på kryds 

og tværs af branchen. Afslutningsvis 

sætter han nogle få men stærke ord 

på, hvorfor mejeristen skal fortsætte 

sin uddannelse til teknolog: 

• Uddannelsen åbner muligheder - 

du kan komme til at arbejde med 

sundhed, natur, miljø, teknologi eller 

med produkter, og du kan gøre 

det nationalt eller internationalt. 

• Du får en behovsvare som afsæt: 

Mælk/mejeriprodukter/fødevarer 

vil altid uanset krise eller opgangstider 

være efterspurgte. 

• Du kommer til at arbejde i en branche 

som er anerkendt - worldwide! 

• Du bliver en del af en branche med 

faglig stolthed og et stærkt unikt 

fællesskab. ■ 

AC 


Hvordan bliver man 

mejeri teknolog? 

Mejeriteknologuddannelsen er en 2-årig 

uddannelse, der hører under Erhvervsakademiet 

Lillebælt og gennemføres på Kold 

College i Odense. 

Af Birger Holmeå 

Christiansen, 

mejeriteknolog 

og faglærer, Kold 

College, Mejeri 

Flere veje til uddannelsen 

Adgangskravet til teknologstudierne 

er enten en relevant erhvervsuddannelse 

eller en studentereksamen, se 

tabel 1. Mejeriteknologuddannelsen 

strækker sig over fire semestre, se tabel 

2. 

Det er værd at bemærke, at Erhvervsakademierne 

har fælles studiemål 

for 1. semester til procesteknologuddannelserne, 

og derfor kan du 

godt tage 1. semester på et Erhvervsakademi 

i nærheden af bolig og familie. 

Ligeledes er det muligt at træffe 

aftale med et mejeri på hjemegnen 

Folkeskolens 

afgangsklasse 

9. eller 10. klasse 

Mejeristuddannelse 

3 år 

Mejeriteknolog 

2 år 

Tabel 1: Adgangskrav til 

teknologstudierne. 

Folkeskolens 

afgangsklasse 

9. eller 10. klasse 

Gymnasial 

uddannelse 

3 år 

Mejeriteknolog 

2 år 

Mejeriteknologuddannelsen 

på 

Kold College veksler 

mellem teori 

og praksis, bl.a. i 

Træningsmejeriet. 

i praktikperioden. Det reducerer tiden 

på Kold College til omkring et år, 

hvilket muliggør mejeriteknologuddannelsen 

for flere, og bør tages med 

i betragtningerne, når man overvejer 

sin uddannelse. 

Udgifter til bøger 

Til hvert semester skal der købes en 

bogpakke. På 1. semester udgør udgiften 

til bøger, lommeregner, kittel 

1.semester Studiestart omkring 1. september - varighed 5 måneder 

1. semester er en fællesdel med almene fag 

Der vælges imellem fire specialer: Ernæringsteknologi, Procesteknologi, 

Fødevareteknologi eller Mejeriteknologi 

Det er mulig at tage 1. semester på et andet Erhvervsakademi 

Mejerispecialet gennemføres kun på Kold College 

2. og 3. 

semester 

Varighed 10 måneder i alt 

Specialefag inden for det valgte speciale 

Mellem 2. og 3. semester er der 2 måneders sommerferie 

4. semester Virksomhedspraktik og projekt - 4 måneder 

Under virksomhedspraktikken skrives eksamensprojektopgave 

Eksamen ligger ultimo juni på Kold College 

Tabel 2: Mejeriteknologuddannelsen - 4 semestre. 

m.v. ca. 3.000 kr. Nogle af bøgerne 

bruges også på 2. semester. 

På mejerispecialet koster de specialerettede 

bøger ca. 1.700 kr., på 2. semester 

og på 3. semester ca. 1.200 kr. 

Til 4. semester er der ingen udgifter 

bøger. 

På side 13 kan du læse mere om de 

økonomiske vilkår under mejeriteknologstudiet. 

■ 


Dairy Students Club 

- en klub for mejeriteknologstuderende 

På foranledning af Foreningen af mejeriledere og funktionærer blev 

Dairy Students Club grundlagt i november 2010. Dairy Students 

Club er en klub for alle mejeriteknologstuderende på Kold College. 

Af Lars Gert Sørensen, formand for Dairy Students Club ((larsgertmobil@ 

gmail.com, www.facebook.dk/larsgert, dk.linkedin.com/in/larsgerts) 

Klubben oprettes 

I efteråret 2010 inviterede Foreningen 

af mejeriledere og funktionærer 

(FMF) i samarbejde med arbejdsløshedskassen 

FTF-A de mejeriteknologstuderende 

på Kold College til 

møde for at høre om vores interesse 

for at oprette en klub. En klub hvor 

de to organisationer ville bidrage 

med nyttige informationer, sociale 

arrangementer, faglige kompetencer 

og ellers sørge for den bedst mulige 

tilgang til mejerifaget og resten af 

mejeriindustrien for de studerende. 

Dairy Students Club blev født! 

Gratis deltagelse i 

arrangementer 

Siden oprettelsen af klubben er vi studerende 

blevet tilbudt at deltage i en 

række arrangementer, hvoraf et lille 

udpluk kan nævnes: Branchearrangementet 

”Fra Mejeriforskning til anvendelse” 

på Hotel Legoland, sammen 

med Fynskredsen i FMF på virksomhedsbesøg 

hos Gundestrup Mejeri & 

Bryghus med efterfølgende middag, 

deltagelse i et Dinner-arrangement 

ved Landsmejeriudstillingen i Her- 

NR. 7 TEMA 

ning 2011, mulighed for deltagelse 

i Danmarks Mejeritekniske 

Selskabs 5-7 årlige 

seminarer, senest om Energioptimeringer 

i mejeriindustrien. 

Medlemskab styrker 

netværket 

Jeg vil som studerende og som formand 

for Dairy students Club anbefale 

nye mejeriteknologstuderende at 

melde sig ind i Dairy Students Club. 

Ikke alene pga. en lang række medlemsfordele 

(se box) men også for 

fællesskabets skyld. 

Fællesskabet bidrager i høj grad 

til netværksdannelse, hvilket er noget 

jeg personligt drager rigtig meget 

nytte af. Gennem mit medlemskab 

har jeg mødt nye bekendtskaber 

og udbygget mit netværk, og det ser 

jeg som en virkelig stor fordel nu her, 

hvor jeg skal ud og søge job efter endt 

uddannelse. De forskellige arrangementer, 

vi som medlemmer bliver inviteret 

til, giver mulighed for at møde 

alle mejeribrugets parter i et andet 

forum, end det vi er vant til gennem 

arbejde og studie. Det er ofte nemmere 

og mere behageligt som ”nyt 

medlem af mejerifamilien”, hvilket vi 

studerende jo er, at skabe nye forbindelser 

på denne måde. 

Jeg kan varmt anbefale et medlemskab 

i Dairy Students Club! ■ 

Medlemskab af Dairy Students Club 

giver en lang række fordele – og et godt 

fællesskab. 

Medlemsfordele 

Medlemskabet i Dairy Students 

Club medfører en lang række 

fordele for medlemmerne - bl.a.: 

• Mælkeritidende under skoleophold 

+ Danish Dairy & Food 

Industry 

• Mælkeritidende online eller 

pr. post i praktikperiode 

• Mælkeritidendes Ugenyt (online 

nyhedsbrev) 

• Adgang til at søge legatstøtte 

til studierejse i FMF (forudsat 

indmeldelse i klubben) 

• Adgang til relevante arrangementer 

i FMF (Gratis) 

• To årlige arrangementer sammen 

med FMF og FTF-A 

• Rådgivning ved ansættelseskontrakt 

• A-kasse og dagpengeret fra 1. 

ledighedsdag efter afsluttet 

uddannelse (ved medlemskab 

af FTF-A!) 

• Rådgivning vedr. jobsøgning 

(primært i FTF-A) 

• Rådgivning ved job/jobsøgning 

i udlandet 

• Gratis medlemskab af FMF 

frem til 31. marts i året efter 

dimission 

• Medlemskab af Forbrugsforeningen 

• Mejeriliv MÆLKERITIDENDE (forsikringer) 2012 5 

• Mejeribrugets Årbog

Derfor uddanner vi os til 

mejeriteknologer! 

Redaktionen har spurgt de unge 2. års studerende på mejeriteknologstudiet på Kold College 

om, hvorfor de har valgt at tage netop denne uddannelse. Vi bringer her et redigeret udvalg af 

de unges svar på uddannelsesvalg, studiemiljøet på Kold og forventede karrieremuligheder. 

Studievalg 

Hvorfor valgte I mejeriteknologuddannelsen? 

Eva: Mejeristuddannelsen var ikke 

nok, og jeg har lyst til at udfordre mig 

selv. Derfor læser jeg videre til mejeriteknolog, 

og det er en af de bedste 

beslutninger, jeg har taget! 

Søren: Min mejeristuddannelse med 

det teoretiske/praktiske indhold samt 

en god oplevelse af erhvervede resultater 

og færdigheder gjorde mig 

stærkt motiveret til at fortsætte og 

udbygge min uddannelse. 

Lasse: Det er den perfekte overbygning 

på mejeristuddannelsen, og det 

har jeg også fået bekræftet under uddannelsen. 

Tintin: Det var nemt, for jeg fik mulighed 

for at gå i dybden. Jeg er meget 

glad for den chance, Arla Foods 

og Kold College har givet mig. Jeg 

glæder mig til at komme ud i arbejdslivet! 

Lars: Mine ambitioner rakte længere 

end et almindeligt mejeristjob. 

Jeg overvejede mejeriingeniøruddannelsen, 

men med familie og hus i 

Nordjylland kunne jeg ikke overskue 

fem år i København. Mejeriteknologuddannelsen 

er en fin mellemvej, og 

der er mange gode jobs at få - også 

inden for andre industrier. 

Nicolai: Jeg blev anbefalet uddannelsen 

af en tidlig arbejdskollega, der 

blev mejeriteknolog i 2010. Og min 

mejerichef spurgte, efter mit mejeristpraktikophold, 

om jeg havde lyst 

til at læse videre til teknolog. Jeg syntes 

selv efter mejeristuddannelsen, at 

jeg manglede større viden om teorier 

og teknologier i mejeribranchen. 

Nick: Jeg overvejede i nogle år at 

tage teknologuddannelsen, bl.a. fordi 

den giver flere muligheder i en spændende 

branche. Mange af mine venner 

fra mejeristuddannelsen er blevet 

mejeriteknologer, men da jeg blev 

færdig som mejerist, havde jeg lige 

købt hus og ikke råd til to år på SU. 

Nu har jeg sparet op til at forfølge 

min drøm! 

Studiemiljøet 

Hvordan er studiemiljøet på Kold og 

jeres sammenhold som netop mejeriteknologstuderende? 

Lars: Studiemiljøet på Kold College 

er rigtig fint. Vi er kun 12 på vores 

hold, og det giver bedre diskussioner, 

for der er plads til, at alle bliver hørt. 

Deltagerne 

De deltagende mejeriteknologstuderende 

i denne artikel er: 

Eva Hrund Adalbjarnardóttir 

Lars Gert Sørensen 

Lasse Steen Jensen 

Nick Christensen 

Nicolai H Marinussen 

Søren Flaunø 

Tintin Mattsson Dahlhjelm 

Undervisningen er ikke ren forelæsning. 

Alle lærerne på skolen er også 

super gode til at støtte os. 

Eva: Det er virkelig godt, og vi har 

et fint sammenhold, og der er også et 

godt sammenhold på tværs af årgangene. 


Søren: Studiemiljøet på Kold College 

er ret godt, for vi kender mange 

af de medstuderende, og det er altid 

hyggeligt at få en sludder på gangene. 

Blandt mejeriteknologerne er der et 

særdeles godt sammenhold. 

Nicolai: Både studiemiljøet og sammenholdet 

er rigtig godt. 

Lasse: Studiemiljøet på Kold er virkelig 

inspirerende, ikke mindst undervisningen 

i Træningsmejeriet er 

særdeles interessant - Fredagsbaren 

ligeså J 

Nick: Jeg sætter stor pris på sammenholdet 

i vores klasse. Vi hjælper 

hinanden, både når det er privat og i 

forhold til studiet. 

Tintin: Studiemiljøet er meget godt 

med masser af arrangementer som 

seminarer, studieture og virksomhedsbesøg 

med mulighed for at skabe 

et bredt netværk. Vi har forskellige 

NR. 7 TEMA 

aldre, erfaringer og nationaliteter 

(Sverige, Norge, Island og Danmark), 

og det skaber mange gode diskussioner, 

som alle i klassen tager del i. 

Karrieremulighederne 

Hvilke karrieremuligheder forventer 

I, at uddannelsen kan give jer? 

Tintin: Et arbejde hvor jeg kan 

bruge min mejeriteknologiske viden 

og dermed påvirke vigtige beslutninger. 

Jeg interesserer mig for ledelse 

og projekter, og jeg håber, at uddannelsen 

øger mine chancer for at få arbejde 

i den danske mejeribranche. 

Eva: Jeg vil gerne arbejde med produktkvalitet 

eller udvikling af nye/ 

forbedrede produkter. På lidt længere 

sigt vil jeg gerne have en mellemlederstilling 

eller blive elevansvarlig for 

nye mejeristelever. 

Lars: Jeg vil gerne have et job med 

fokus på proces/produktudvikling på 

et mejeri eller i beslægtet industri. 

Søren: Jeg ser mig selv inden for 

produktudvikling, men der er næsten 

ingen begrænsning på, hvilken retning 

man kan gå som mejeriteknolog. 

Nicolai: Gerne inden for produktudvikling, 

da det interesserer mig rigtig 

meget. Men jeg synes også uddannelsen 

ruster mig til andre muligheder, 

f.eks. indenfor ledelse eller videreuddannelse, 

som jeg også har overvejet. 

Nick: Jeg regner med at stå en del 

stærkere i forhold til et spændende 

arbejde - gerne i udlandet! 

Lasse: Jeg forventer uanede karrieremuligheder, 

kun fantasien sætter 

grænser. ■ 

De mejeriteknologstuderende 

og nogle af deres lærere i 

Træningsmejeriet på Kold College. 


Unge ledere 

Derfor tog vi mejeriteknolog 

uddannelsen 

Redaktionen har spurgt tre unge ledere, som for få år siden blev færdige som mejeriteknologer 

fra Kold College, hvorfor de tog - og hvad de kan og har brugt mejeriteknologuddannelsen 

til. Det fortæller Michael Jul Pedersen fra Alfa Laval Nordic A/S, René C. Byrgesen 

fra Lactosan A/S og Johannes L. Jensen fra Arla UK mere om nedenstående. 

Hele verden som arbejdsplads 

Af Michael jul Pedersen, Salgsingeniør, Alfa Laval Nordic A/S 

Hvorfor tog du mejeriteknologuddannelsen? 

Allerede mens jeg var i lære som mejerist i 1998, besluttede 

jeg mig for at læse videre til mejeriteknolog, for jeg 

havde endelig fundet glæden ved at modtage undervisning. 

Jeg syntes ganske enkelt, at det var super spændende 

med al teorien bag mælken og alle de produkter, 

som kan fremstilles af mælk! Jeg har også fået viden om, 

hvorfor lille Danmark er en af verdens førende indenfor 

mejeriproduktion samt salg og rådgivning inden for mejerianlæg 

mm. 

Hvad har uddannelsen betydet for dine 

karrieremuligheder? 

Med mejeriteknologuddannelsen har jeg fået en adgangsbillet 

til spændende ansættelse også uden for mejeriernes 

mure. Uddannelsen åbner en masse døre til jobs, hvor 

hele verden kan blive din arbejdsplads. 

Hvilken ballast har uddannelsen givet dig 

som leder? 

Den procestekniske viden, vi får som teknologer, kan man 

bruge i mejeriindustrien i bred forstand. I mit job som opstartstekniker 

fx, har jeg ofte brugt de kompetencer, jeg 

Michael jul Pedersen, 

Salgsingeniør, 

Alfa Laval Nordic A/S 

Michael er 31 år, gift, bor i Årslev på Fyn og har siden 

april 2010 været salgsingeniør hos Alfa Laval Nordic. 

2001: Uddannet mejerist 

2001-2003: Mejerist på Falkenberg Mejeri i Sverige 

2005: Uddannet mejeriteknolog 

2005-2008: Opstartstekniker hos DSS Silkeborg 

A/S med indkøring af anlæg i bl.a. Mellemøsten og 

Europa. 

2009-2010: Salgschef hos Hammerum Stainless, 

ALPMA osteriudstyr til det skandinaviske marked. 

2010-: Salgsingeniør hos Alfa Laval Nordic, salg af 

sanitært procesudstyr i Danmark. 

tilegnede mig på skolen. Vores uddannelse er meget unik 

også i forhold til at få job hos en underleverandør til mejerierne. 

Og her er mulighederne mange. 


En investering i fremtiden 

Af René C. Byrgesen, Produktionschef, Lactosan 


Jeg tog uddannelsen for at styrke især mine mejeriteknologiske 

færdigheder og for samtidig at åbne for muligheden 

for at blive leder. Jeg ser uddannelsen som en ”investering” 

i fremtiden. Om ”investeringen” så har været god, 

afhænger jo af, om man udnytter de muligheder, som byder 

sig. 



Helt klart at jeg har haft mulighed for at vælge mellem 

flere og mere spændende jobs. Den har også direkte været 

med til at bane vejen for at blive leder. 


som leder? 

Via en bedre og bredere teknologisk forståelse kombineret 

med merkonom grundfag som Virksomhedens Organisation 

samt Ledelse og Samarbejde, mener jeg, at uddannelsen 

giver et rigtig fornuftigt fundament for at kunne starte 

René C. Byrgesen, 

Produktionschef, Lactosan 

René er 35 år, gift, bor i Morud, og har siden december 

2011 været produktionschef på den fynske ostepulverfabrik 

Lactosan. 



2005-2007: Mejeriteknolog og ostemester, Løgismose 

2007-2011: Produktionsforvalter, Uhrenholt Grøndal 

2011-: Produktionschef, Lactosan 

en lederkarriere. Jeg tror dog på sigt ikke, at det kan stå 

alene, og jeg er derfor forberedt på, at lederjob kræver efteruddannelse/coaching 

for at kunne leve op til fremtidens 

krav. 

Mange flere karriere muligheder 

Af johannes L jensen, Team Leader, Stourton Dairy, Arla Foods UK 


Da jeg i 2006 begyndte uddannelsen som mejerist, åbnede 

jeg en dør til en helt ny verden, større end jeg havde 

kunnet forestille mig, hvor jeg fik øje for, hvor spændende 

et ”grundstof” mælk er. Med mejeriteknologuddannelsen 

fortsatte min rejse i den ”hvide” verden, for jeg fik mulighed 

for at grave dybere i teorien bag mælken. Horisonten 

blev udvidet, ikke kun på det mejeriteknologiske område 

men også med en bred viden inden for fødevareproduktion, 

kemi og mikrobiologi. 



Med en uddannelse som mejeriteknolog får man direkte 

adgang til en lang række jobs. Uddannelsen er bred og 

giver dermed mulighed for at specialisere sin karriere i 

mange retninger. Jeg selv fik relativt hurtigt et job i England, 

da det er velkendt, hvad en mejeriteknolog kan. 


som leder? 

Uddannelsen har givet mig et solidt fundament, for en 

stærk teoretisk baggrund gør det lettere at betræde nye 

johannes L jensen, 

Team Leader, 

Stourton Dairy, Arla Foods UK 

Johannes er 35 år bor i Leeds, England og har siden 

juli 2011 været teamleder i hytteostproduktionen på 

Arla Stourton. 



2010: Daglig leder Nimb Mejeri Tivoli 

2010: Cheese Technician Stourton Dairy Arla Foods 

UK 

2011: Teamleader Stourton Dairy Arla Foods UK 

veje. Som mejeriteknolog har jeg fået flere værktøjer, som 

har gjort mig i stand til at klare mange forskellige funktioner 

- lige fra en indvejningsseddel over personalehåndtering 

til årsregnskab. 

NR. 7 TEMA MÆLKERITIDENDE 2012 9

Arla Foods ansætter 

naturligvis fortsat 

mejeriteknologer 

Arla Foods har i en årrække meget generøst sponsoreret et 

antal mejeriteknologer under deres uddannelse. Dette ophører 

nu. Viceadm. direktør Povl Krogsgaard svarer her på en række 

spørgsmål om, hvilken betydning denne beslutning vil få 

for mejeriteknologuddannelsen samt på spørgsmål om Arlas 

holdning til ansættelse af teknologer i fremtiden. 

Ikke målrettede stillinger 

Arla Foods har mange mejeriteknikere 

og mejeriteknologer ansat. Hvor 

mange og på hvilke niveauer og dele 

af organisationen er disse ansat? 

I Arla Foods findes ikke målrettede 

stillinger til mejeriteknologer, og dermed 

er der heller ikke niveauer i organisationen, 

som præcist matcher 

en mejeriteknolog. Hvis vi ser tilbage 

på de kandidater, vi har ansat i løbet 

af de seneste 6-7 år, er det typiske billede, 

at en nyuddannet mejeriteknolog 

først bliver ansat i en mejeriststilling 

i 1-2 år, før der viser sig en projektansættelse, 

hvor de teknologiske kompetencer 

fra uddannelsen for alvor kan 

anvendes aktivt. 

Mejeristuddannelsen styrkes 

Hvorfor anser Arla Foods disse medarbejdere 

som værdifulde - hvilke 

særlige kompetencer har de? 

Det udvidede kendskab til det mejerifaglige 

område vil altid være meget 

værdifuldt for Arla Foods. Evnen til 

at fordybe sig i teknologiske detaljer 

og til at kunne bidrage med nye vinkler 

og vedvarende løsninger på optimeringsprocesser 

i produktionen vil 

mere end nogensinde være afgørende 

for, om vi når vores mål. Vi har sikret 

de mejerifaglige kompetencer i vores 

uddannelsesstrategi ved entydigt 

at samle vores indsats omkring en betragtelig 

styrkelse af mejeristuddannelsen 

og ikke mejeriteknologuddan- 

nelsen. F.eks. går Arla foran med en 

ny tiltrækningskampagne, der synliggør 

faglige og karrieremæssige muligheder 

i mejeribranchen. 

På egne ben 

Arla Foods har i en årrække meget generøst 

sponsoreret et antal mejeriteknologer 

under deres uddannelse. Dette 

ophører nu. Vil du fortælle lidt om 

hvorfor, og hvilken betydning I tror, 

det vil få for uddannelsens fremtid? 

Sponsoratet var oprindeligt tænkt som 

en investering i uddannelsens fremtid, 

fordi den havde været igennem nogle 

omstruktureringer (fra 1-årig mejeritekniker 

til 2-årig procesteknolog til 

sidenhen mejeriteknolog og med varierende 

praktiklængde undervejs). 

Omstruktureringen gjorde det vanskeligt 

at se dens klare profil. Vi mener 

dog, at uddannelsen nu bør kunne stå 

på egne ben og klare sig uden en sådan 

form for støtte. Hvorvidt dette vil 

få indflydelse på uddannelsens fremtid 

er umuligt at svare på. I 2011 var 

det stadig muligt at søge Arla Foods 

sponsorordning, men på trods af dette 

var der kun én kandidat til uddannelsen 

som mejeriteknolog. Så selv om 

muligheden var til stede, har uddannelsen 

ikke formået at tiltrække det 

nødvendige antal studerende. 

Hvis uddannelsen ophører? 

Hvis det går sådan, at uddannelsen 

lukker, hvilken betydning vil det så få 

Viceadm. direktør Povl Krogsgaard, 

Arla Foods 

for Arla Foods, og hvilken uddannelsesmæssig 

baggrund vil de, der ansættes 

i de nuværende teknologstillinger, 

forventes at skulle have? 

Arla Foods prioriterer naturligvis fortløbende 

at investere aktivt i de mejerifaglige 

uddannelser. Hvis uddannelsen 

skulle ophøre, vil vi i samarbejde 

med Kold College etablere et tilsvarende 

efteruddannelsestiltag for mejerister, 

således at der fortsat vil være 

et tilbud om at supplere sin mejeristuddannelse 

med yderligere kompetencer 

og ny viden inden for det teknologiske 

område. 

Fortsat ansættelse 

Hvis uddannelsen fortsætter, og der 

udklækkes nye mejeriteknologer 

hvert år fremover, hvordan vil Arla 

Foods indstilling så være til at ansætte 

mejeriteknologer i fremtiden? 

Når Arla Foods i dag opslår stillinger 

inden for det procesteknologiske område, 

så søger vi efter både velkvalificerede 

mejerister og mejeriteknologer, 

og dette vil også være gældende fremover, 

så en mejeriteknolog vil naturligvis 

fortsat kunne komme i betragtning 

til fremtidige jobs i Arla Foods. 

Behøver de nyuddannede mejeriteknologer 

være bekymrede for jobmuligheder 

hos Arla Foods? 

Jobmulighederne for de kommende 

årgange af nyuddannede mejeriteknologer 

vil være på stort set samme niveau 

som i de seneste 4-5 år, så umiddelbart 

er der ingen ændring. ■ 

AC 


Chr. Hansen har brug for 

flere mejeriteknologer 

- Vi har mange mejeriteknologer ansat i 

forskellige stillinger inden for innovation og 

produktudvikling, projektstyring, salg og 

marketing, og nogle er røget helt til tops som 

fx salgsdirektører for internationale regioner. 

Chr. Hansen har nok i gennemsnit brug for 

1-2 nye mejeriteknologer årligt. Det vurderer 

Esben Laulund, der selv er uddannet mejeriingeniør 

og leder af Innovationsområdet hos 

den internationale biosciencekoncern Chr. 

Hansens division for kulturer og enzymer. 

Uddannelse & Karriere 

- Mejeriteknologer har gode ansættelsesmuligheder 

hos Chr. Hansen, og 

alene i Chr. Hansens danske Innovationscenter 

er der pt. fem teknologer 

ansat. Der er også en del medarbej- 

NR. 7 TEMA 

dere i ingredienskoncernens marketing 

og salgsafdelinger, der har mejeriteknologbaggrund. 

- Nogle af dem 

er røget helt til tops som salgsdirektører 

for Chr. Hansens internationale 

markedsregioner, fortæller Esben 

Kort om Chr. Hansen 

Biosciencevirksomheden Chr. Hansen har hovedsæde i Hørsholm og ingrediensproduktion 

på tre fabrikker i Danmark samt på fem kontinenter, 

foruden datterselskaber for applikation, salg og marketing verden over. 

Chr. Hansen beskæftiger 2.300 ansatte i mere end 30 lande. 

Esben Laulund, Senior Vice President hos Chr. Hansen, vurderer, at ingrediens- 

koncernen årligt har brug for gennemsnitligt 1-2 nye mejeriteknologer. 

Laulund, der selv er leder af Innovationsområdet 

i Chr. Hansens division 

for kulturer og enzymer. 

Uddannelse & Personlighed 

- Vi værdsætter mejeriteknologerne, 

fordi de er fagligt uddannede til at 

forstå vore kunders produkter og 

tekniske processer. De skal kunne 

tale med kunderne og kommunikere 

kundernes ønsker tilbage til Chr. 

Hansens udviklere. Den uddannelsesmæssige 

baggrund er en forudsætning 

for et job hos os, men det er også 

meget vigtigt, at de ansatte har de 

rette menneskelige egenskaber til at 

kommunikere med kunderne og forstå 

de proces- eller produktteknologiske 

udfordringer, som Chr. Hansen 

skal løse for kunderne, understreger 

Esben Laulund. 

En til to nye om året 

Til spørgsmålet om, hvor stort Chr. 

Hansens behov for ansættelse af nye 

mejeriteknologer er, vurderer Esben 

Laulund, at det på koncernplan vil 

være 1-2 om året. ■ 

AMT 


SPX værdsætter mejeriteknologernes 

kompetencer 

Af Claus Riis, 

Senior Innovation 

Center Technician, 

SPX Flow 

Technology, 

Silkeborg 

Et højt mejerifagligt niveau 

SPX Flow Technology i Silkeborg har 

pt. 16 ansatte, der er uddannede mejeriteknologer. 

De varetager og supporterer 

opgaver inden for salg, marketing, 

design, test/opstart af anlæg 

samt innovation. Mejeriteknologernes 

absolut stærke side er den praktiske 

uddannelse til mejerist, en god 

og bred teoretisk mejerividen samt 

grundlæggende maskinteknik. Dette 

sætter dem i stand til at tale med vores 

kunder på et højt mejerifagligt niveau 

og forstå deres ønsker og krav til 

nye mejerianlæg. Mange steder i verden 

er der stor faglig respekt for folk 

med en dansk mejeriuddannelse. 

Hos SPX i Silkeborg har vi mange ansatte med 

mejeriteknologbaggrund, fordi de ofte er meget dygtige til at 

omsætte avanceret teori til praktisk produktion. Der har været 

store udsving i vores behov for mejeriteknologer, men med den 

nuværende udvikling af mejeri/fødevaresegmentet forventer vi 

at skulle ansætte 1-2 teknologer årligt de kommende år. 

Et betydeligt forspring 

Mejeriteknologernes unikke kombination 

af praktisk erfaring og bred 

teoretisk mejerividen giver dem et 

betydeligt forspring i forhold til mejeristerne, 

når det handler om forståelse 

af anlægsopbygning og design. 

Kombinationen af praktik og teori 

betyder også, at mejeriteknologerne 

som oftest er meget dygtige til at omsætte 

avanceret teori til praktisk produktion. 

Kort om SPX Flow 

Technology 

SPX Flow Technology segmentet designer, fremstiller og installerer 

højtekniske løsninger til at forarbejde, blande, måle 

og transportere væsker udover at give løsninger til luft- og gasfiltrering 

og tørring. Segmentet giver support til globale industrier 

for føde- og drikkevarer, mejeriprodukter, farmaceutiske 

produkter, olie og gas, energi og industrielle markeder. 

SPX (NYSE: SPW) er en globalt Fortune 500 flerindustriel forarbejdningsvirksomhed. 

Med hovedkontorer i Charlotte, USA 

har SPX 15.500 medarbejdere i mere end 35 lande verden over. 

En til to nye om året 

Historisk set har der været meget 

store udsving i behovet for mejeriteknologer 

i Silkeborgafdelingen. Set 

i lyset af den strategi, som SPX har 

lagt for udvikling af mejeri/fødevaresegmentet, 

giver det en stor optimisme, 

der betyder, at vi i Silkeborg 

forventer at skulle ansætte 1-2 teknologer 

årligt de kommende år. ■ 


SU og lønarbejde under 

studiet 

Procesteknologuddannelsen er en af 

de uddannelser, der er SU berettigede. 

Styrelsen for Videregående Uddannelser 

og Uddannelsesstøtte har 

en hjemmeside. På www.su.dk kan 

man under fanen SU til videregående 

uddannelser finde satser og betingelser. 

Der er også mulighed for at søge 

SU lån under særlige vilkår. Som SU 

berettiget kan du også få et SU-pendlerkort 

til busser og tog til brug mellem 

bopæl og studiestedet. 

Du kan ligeledes forstrække økonomien 

ved et feriejob. Juli og august 

måned er altid studiefrie, ligesom 

der især omkring jul og påske altid er 

sammenhængende studiefrie dage, 

hvor du kan arbejde i et feriejob. 

Det vil være for omfattende at 

bringe en samlet oversigt over SU 

reglerne, men en kort oversigt bringes 

her. Det skal bemærkes, at SU er 

skattepligtig! 

Praktikken i 4. semester er ulønnet 

praktik. Det betyder, at virksomheden 

ikke aflønner i praktikperioden, 

hvor SU kører videre. 

Fonde og legater 

Udover SU er det muligt at søge nogle 

fonde og legater, der traditionelt støt- 

NR. 7 TEMA 

Af Birger Holmeå 

Christiansen, 

mejeriteknolog 

og faglærer, Kold 

College, Mejeri 

Økonomi under 

teknologstudiet 

Studiet til ernærings-, fødevare-, proces- og mejeriteknolog er 

SU berettiget. Desuden er det muligt at søge midler fra fonde 

og legater, der traditionelt støtter mejeriteknologstuderende, 

dels under studiet og dels til studierejser. 

Mejeriteknologstudiet er SU berettiget, og de studerende kan desuden søge en række 

legater. 

ter mejeriteknologstuderende, dels 

under studiet og dels til studierejser. 

Eksempler herpå er: 

• Foreningen af mejeriledere og 

funktionærers Hjælpefond og Foreningen 

af mejeriledere og funktionærers 

Jubilæumsfond der 

administreres af Foreningen af mejeriledere 

og funktionærer, Munkehatten 

28, 5220 Odense SØ. 

• Meta Lunds Mindefond administreres 

af Mælkeritidende, Munkehatten 

28, 5220 Odense SØ. 

• Hjeddingfonden ved Knud Krogsgaard, 

Engdraget 39, 6870 Ølgod. 

• Mejeriforeningen, Sønderhøj 1, 1., 

8260 Viby J. administrerer Johannes 

Kyeds Fond og Danske Mejeriers 

Fællesorganisations jubilæumsfond 

af 10. juni 1982. 

• Læge frk. Else Mogensens Fond 

uddeler også studielegater. Ansøgningsskema 

fås ved studievejledningen 

på Kold College. ■ 

SU til udeboende 5.662 kr. pr. måned 

SU til hjemmeboende 2.815 kr. pr. måned 

SU lån 2.897 kr. pr. måned 

Supplerende SU lån for forsørgere 1.450 kr. pr. måned 

Ved siden af SU må man tjene 8.901 kr. pr. måned 

Ved månedsvis fravalg af SU fx ved 17.900 kr. pr. måned. Dette beløb stiger til 

sommerferiejob må man tjene 26.019 kr. pr. måned for hvert barn under 18 år 

SU pendlerkort Afhængig af strækning, max 562 kr. pr. måned 


Mejeritekniker/Mejeri teknologuddannelserne 

gennem 50 år 

Af uddannelseschef 

Bjarne Vagn 

Larsen, 

Kold College 

Mejeriteknikeruddannelsen 

Fra 1889-1961 gennemførtes kurser 

for udlærte mejerister på både Dalum 

Mejeriskole og på Ladelund Mejeriskole. 

Disse kurser blev til sidst benævnt 

som 8 måneders kurserne. 

I forbindelse med den nye lærlingeordning, 

som trådte i kraft i 1961, 

skulle alle mejerielever deltage i et 

teoretisk kursus på en af mejeriskolerne 

i løbet af læretiden. På dette teoretiske 

kursus lærte man nu mejerieleverne 

en stor del af det pensum, 

som man tidligere havde givet på 8 

måneders kurserne for udlærte mejerister. 

Mejeriskolerne Dalum og Ladelund 

besluttede derfor i 1962 at oprette et 

9 måneders fortsættelseskursus for 

mejerister, som var blevet udlært efter 

den nye ordning. De nye mejerister, 

som havde gennemgået dette 

9 måneders fortsættelseskursus, fik 

fra starten betegnelsen ”Mejeriteknikere”. 

Frem til 1975 var mejeriteknikeruddannelsen 

9 måneder, men blev 

i 1975 forlænget til 10 måneder, idet 

der blev indført øvelser i det dengang 

nybyggede Træningsmejeri. Mejeriteknikeruddannelsen 

blev løbende 

ajourført og fra 1990 blev den en 

1-årig uddannelse. 


Fra år 2000 sker der en radikal ændring 

af teknikeruddannelserne i 

Danmark som led i Undervisningsministeriets 

reform på området. Hensigten 

var at skabe større overblik for 

de studerende og erhvervslivet. De 75 

teknikeruddannelser bliver ændret til 

15 grupper af kortere videregående 

uddannelser (KVU), som alle nu er 

2-årige. Hermed ophørte mejeriteknikeruddannelsen 

som selvstædig uddannelse 

og blev nu en del af den nye 

Procesteknologuddannelse. 

Procesteknologuddannelsen afløste 

i år 2000 de tre teknikeruddannelser 

inden for hhv. levnedsmidler, 

kemi og mejeri. Procesteknologuddannelsen 

var frem til 2009 opbygget 

således, at det første år var fælles 

for de tre uddannelser og på det 

andet år kunne de studerende vælge 

I juni 2011 dimitterede 10 nye mejeriteknologer fra Kold College. De ses her sammen 

med deres studiekammerater og lærere. 

mellem tre specialer: Fødevare, mejeri 

og proces. 

Procesteknologuddannelsen blev i 

foråret 2009 revideret, og i denne reviderede 

bekendtgørelse til Procesteknologuddannelsen, 

som trådte 

i kraft fra sommerferien 2009, skal 

især fire ændringer fremhæves: 

1. Som på alle akademiuddannelser 

er der indført 3 måneders obligatorisk 

praktik på specialerne. 

2. De studerende kan nu vælge imellem 

fire specialer: Ernæringsteknolog, 

Fødevareteknolog, Mejeriteknolog 

og Procesteknolog. 

3. Uddannelsen har nu en fællesdel 

på et ½ år, mod tidligere 1 år. 

4. På den nu 2-årige mejeriteknologuddannelse 

er der flere grundlæggende 

fag, der indgår 3 måneders 

obligatorisk praktik, og der lægges i 

større grad vægt på det tværfaglige 

element i uddannelsen. ■ 

Uddannede mejeriteknikere 

1962-2000 

Land Ca. antal 

Danmark 1.204 

Norge 66 

Sverige 32 

Island 85 

Færøerne 4 

Andre 6 

Der er fra Kold College (Dalum) i perioden 

1962/63 til 1999/2000 uddannet i alt 

1.407 mejeriteknikere. 

Uddannede mejeriteknologer 

2000-2001 

Land Ca. antal 

Danmark 101 

Norge 2 

Sverige 7 

Island 8 

Andre 3 

Der er fra Kold College i perioden 2000/ 

2002 til 2009/2011 uddannet i alt 121 

mejeriteknologer. 


Karriereliste 

Mejeriteknikere/teknologer, der er registrerede medlemmer 

i FMF, har typisk følgende titler og arbejdsområder 

i mejeriindustrien: 

Account Manager 

Adm. direktør 

Administration Manager 

Afdelingsleder 

Application Manager 

Applikationstekniker 

Arbejdsleder 

Business Unit Manager 

Dairy Technologist 

Direktør 

Driftsleder 

Driftslederassistent 

Driftsteknolog 

Fabrikschef 

Fabriksdirektør 

Faglærer 

Fermenterings assistent 

Food Technician 

Holdformand 

Innovationsdirektør 

Key Account Manager 

Konsulent 

Kvalitetsansvarlig 

Kvalitetskoordinator 

Kvalitetstekniker 

Kørselsleder 

Laboratorieleder 

Linjeleder 

Mejerichef 

Mejeridirektør 

Mejeriejer 

Mejerilærer 

Miljøkoordinator 

Opstartstekniker 

Ostemester 

År Indmeldt 

1980 7 

1981 9 

1982 11 

1983 14 

1984 12 

1985 12 

1986 10 

1986 10 

1987 17 

1988 23 

1989 17 

NR. 7 TEMA 

Pakkerichef 

Pakkeriforvalter 

Pakkerileder 

Planlægningsassistent 

Planlægningschef 

Procesoperatør 

Processpecialist 

Procesingeniør 

Procesteknolog 

Product Manager 

Produktchef 

Produktionschef 

Produktionsdirektør 

Produktionsforvalter 

Produktionsleder 

Produktionstekniker 

Produktudvikler 

Project Manager 

Projektingeniør 

Projektleder 

PTU Chef 

QEHS Manager 

Regional Sales Manager 

Regionsdirektør 

Salgschef 

Section Manager 

Seniorkonsulent 

Teamleder 

Technical Manager 

Technology Sales 

Manager 

Teknisk konsulent 

Tilsynsførende 

Udviklingstekniker 

Vicedirektør 

År Indmeldt 

1990 13 

1991 17 

1992 10 

1993 10 

1994 7 

1995 13 

1996 9 

1997 14 

1998 13 

1999 16 

2000-2009 33 

Tabel 1: Antal mejeriteknikere indmeldt i Foreningen af mejeriledere 

og funktionærer i årene 1980-1999 samt mejeriteknologer 

indmeldt i tiåret 2000-2009. 

Det naturlige valg! 

Gennem de seneste 50 år er der fra Dalum/ 

Kold College uddannet 1.528 mejeriteknikere/ 

teknologer. En stor del af disse er beskæftiget 

inden for mejeriindustrien, og rigtig mange af 

dem har desuden valgt at blive medlemmer i 

Foreningen af mejeriledere og funktionærer. - 

Et helt naturligt valg, for et aktivt medlemskab 

af foreningen giver adgang til netværksdannelse 

og indflydelse i mejeribranchen. 

FMF 

Foreningen af mejeriledere og funktionærer har omkring 

800 medlemmer, og heraf er de godt 550 erhvervsaktive. 

I den aktive gruppe af medlemmer har de fleste mejerifaglige 

uddannelser som mejerister og mejeriteknikere/teknologer. 

FMF er, som navnet indikerer, en faglig forening 

for ledere og funktionærer/specialister - på mange forskellige 

niveauer - i mejeriindustrien. 

Gennem de to årtier 1980-1989 og 1990-1999 har ca. 

270 mejeriteknikere/teknologer valgt Foreningen af mejeriledere 

og funktionærer som deres faglige forening, som 

det ses i tabel 1. Her fremgår det også, at lidt færre, nemlig 

33 mejeriteknologer har meldt sig ind i FMF gennem det 

seneste tiår 2000-2010, og det skyldes primært, at der er 

uddannet langt færre teknologer end tidligere, samt at der 

for nogle kan gå et par år, før det jobmæssigt er aktuelt at 

søge ind i Foreningen af mejeriledere og funktionærer. 

Efter etableringen af Dairy Students Club er det aftalt, at 

FMF støtter de unge nyuddannede teknologer med et kontingentfrit 

medlemskab det første år efter dimissionen. 

Karriererne 

De nuværende ca. 300 mejeriteknikere/teknologer, der er 

medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer, 

har mange forskellige jobs på mejerier i ind- og udland 

samt i mejeriernes leverandørvirksomheder. Sidstnævnte 

firmaer er typisk leverandører af mejerimaskiner, 

ingredienser, emballager, analyser og hygiejnekoncepter 

etc. til mejerierne. Naturligvis er nogle jobtyper besat af 

mejeriteknikere/teknologer i videre udstrækning end andre, 

bl.a. er rigtig mange ansat som arbejds-/drifts-/linjeledere 

på mejerierne, desuden har en del karrierer som 

produktions-/fabriks-/mejerichefer. Også arbejdsområder 

inden for fx undervisning samt inden for udvikling, 

projekter og salg i leverandørindustrien er typiske karrieremuligheder 

for mejeriteknologer. ■ 

AMT/BMN 


Følgende virksomheder har valgt at støtte dette særnummer om: 


& Mejeriteknologerne 

info@saedager.dk www.saedager.dk 


Thise øger omsætningen 

På trods af de vanskelige afsætningsforhold for økologiske 

mælkeprodukter til krisebevidste forbrugere, så øgede Danmarks 

største selvstændige økologiske mejeri, Thise i 2011 

sin omsætning til 539 mio. kr. mod 500 mio. kr. i 2010. Resultatet 

blev sidste år på 5,5 mio. mod 13 mio. kr. året før. 

Samlet betalte Thise sine andelshavere 3,06 kr. pr kg 

mælk, og det er en af mejeriets højeste mælkepriser nogensinde, 

oplyser Thises mejeribestyrer Poul Pedersen. Thise 

har 80 andelshavere og 130 ansatte, der forædler leverandørernes 

årlige 88 mio. kg mælk til økologiske mejeriprodukter. 

(Foto: Thise). 

KU Science inviterer til Chemometric 

Session 

KU Food Science afholder en foredragsrække om Kemometri 

i anledning af, at Lars Nørgaard er udnævnt til professor. 

Han vil levere sin tiltrædelsesforelæsning med titlen 

”Kemometri - udforskning og løsning af komplekse udfordringer 

inden for forskning og udvikling”. Udover Lars Nørgaard 

deltager også professor Tormod Næs og professor Harald 

Martens med indlæg om Kemometri. 

Arrangementet finder sted torsdag den 26. april kl. 13-16 

- efterfulgt af en reception på Thorvaldsensvej 40, Frederiksberg. 

Arla Ingman klager over Valio 

Arla Ingman har indgivet en klage over Finlands største mejeriselskab, 

Valio, til de finske konkurrencemyndigheder, 

da virksomheden har grund til at mistænke, at nogle af Valios 

handlinger på detailmarkedet er i strid med den finske 

konkurrencelov. Arla Foods oplyser, at de finske konkurrencemyndigheder 

pt. undersøger sagen. 

Arla Ingman har ca. 25-30% af det finske mejerimarked, 

mens Valio har den dominerende position. (Foto: Arla). 

NR. 7 

Initiativpris til Arla 

Bislev Mejeri 

Kort fortalt 

Nibe Erhvervsråd har for 17. gang uddelt 

sin Initiativpris, og denne gang til Arla 

Foods Bislev Mejeri. Initiativprisens formål 

er at påskønne og støtte de erhvervsrelaterede 

initiativer i Nibe-regionen, og 

kriteriet for at modtage prisen er, at virksomheder 

o. lign. har ydet dynamisk indsats 

til gavn for bl.a. beskæftigelsen. 

I begrundelsen fra Nibe Erhvervsråd lyder bl.a., at Arla 

Bislev altid har betydet meget for beskæftigelsen i Nibe-området, 

og at hvidost-mejeriet på trods af Muhammedkriser 

har formået at bibeholde og endda øge antallet af medarbejdere 

til i dag 130 ansatte. Bislev blev også hædret, fordi 

virksomheden i dag er langt mere åben over for offentligheden 

end for nogle år siden. (Arkivfoto af Arla Bislevs mejerichef 

Jonna Mortensen). 

Svaneke Is åbner i Tivoli 

Det bornholmske ismejeri, Svaneke Is åbner den 12. april 

en filial ved hovedindgangen til Tivoli. Her kan gæster og 

kunder følge produktionen af isen, der laves på mælk og 

fløde fra jerseykøer og nordiske bær, krydderurter og frugter. 

Svaneke Is laver både flødeis, sorbet og sherbeth, som 

er en variant af sorbet tilsat lidt fløde og mælk, så den får 

fylde. - Tivoli kommer til at spille en betydelig rolle, når vi 

introducerer nye is i løbet af sommeren, oplyser direktør 

Søren Hald fra Svaneke Is i en pressemeddelelse. 

Rekordresultat fra Foss 

Foss-koncernen øgede i 2011 omsætningen med 6%, mens 

indtjeningen er forbedret med 31% til 339 mio. kr., og det 

er ifølge Jyllands-Posten selskabets bedste driftsresultat nogensinde. 

Det er især Foss’ salg af analyseinstrumenter til fjerne 

markeder i Asien og Latinamerika, der har givet de gode resultater, 

bl.a. er salget til Brasilien og Kina vokset med 23%, 

mens Indien ligger i top med en vækst på 33%. Foss har i 

2011 øget sin salgsstyrke med knap 35% og har også etableret 

nye salgs- og serviceselskaber - senest i Mexico. 

Mejeriindustriens Arbejds miljøkonference 

2012 

Årets Arbejdsmiljøkonference i mejeribranchen afholdes 

torsdag den 29. november 2012 på Hotel Comwell i Kolding. 

Flere informationer om konferencen følger i Mælkeritidende 

i løbet af de kommende måneder. 


Kort fortalt 

BGB-møde om Danbo og Havarti 

BGB-Udvalget indbyder samtlige producenter af Danbo 

og Havarti til statusmøde vedr. BGB beskyttelse af 

Danbo og Havarti. 

Ansøgningen for BGB beskyttelse af Danbo blev offentliggjort 

i EU den 2. februar 2012. Der er herefter 6 

måneders indsigelsesfrist. Hvis der ikke indløber indsigelser, 

vil beskyttelsen af Danbo træde i kraft kort tid 

herefter. Havarti er stadig i proces ved EU men forventes 

offentliggjort snarest. Herefter gælder samme indsigelsesregler. 

Statusmødet afholdes den 31. maj 2012 kl. 12.30 på 

Agro Food Park 13, 8200 Aarhus N. Tilmelding senest 

den 3. maj 2012 til Sven Ålborg på saa@lf.dk (Fotos: 

Käse aus Dänemark, Danske Mejeriers Fællesorganisation). 

Arla kan ikke sælge Grådö 

Arla har ikke kunnet sælge Milko mejeriet i Grådö, så nu 

overtager en ekstern partner opgaven, oplyser Arla Foods. 

Salget er et vilkår fra de svenske konkurrencemyndigheder 

i forbindelse med Milkos fusion med Arla i november 2011. 

Tine ønsker øget ostetold 

Den norske mejerikoncern Tine ønsker øget told på import 

af ost til Norge. Hvis det lykkes, vil det bl.a. ramme danske 

mejeriers eksport af gule oste til Norge. Ifølge flere regnestykker 

vil Tines ønske tredoble toldbeskyttelsen og nå 260%. 

Norge importerede sidste år 

knap 11.000 tons gule 

oste, og heraf kom 

omkring halvdelen 

fra Danmark. 

(Foto: TINE). 

DTU og KU i fødevaresamarbejde 

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Københavns Universitet 

(KU) indleder et lovende 5-årigt samarbejde på fødevare- 

og veterinærområdet med det mål at styrke den 

danske fødevareindustri og -produktion, sikre fødevarekvalitet 

i hele jord-til-bord kæden og Danmarks europæiske 

position inden for fødevareforskning. 

KU og DTU dækker ca. 85% af al fødevareforskning i Danmark, 

og universiteterne har en tilsammen en unik position 

til at få natur-, bio- og teknisk videnskab til at gå op i en højere 

enhed. De to universiteter er specialiserede i hver deres 

led i fødekæden, og bruger samarbejdet som en løftestang 

for at udnytte de komplementære kompetencer. Med 

formaliseringen af det i forvejen tætte samarbejde kan de 

to universiteter tiltrække endnu flere EU-midler og store 

forskningsprojekter til gavn for universiteternes erhvervssamarbejde, 

uddannelser og betjening af myndighederne. 

Et af de første initiativer i aftalen er etableringen af et virtuelt 

center, som vil give erhvervslivet, myndigheder, forskere 

og studerende et nemt og overskueligt overblik over 

KU’s og DTU’s aktiviteter på fødevare- og veterinærområderne. 

Orana satser mere på Vietnam 

Orana A/S, der producerer frugtkoncentrat til bl.a. juiceproducenter 

og mejerier, markedsfører sig nu under eget 

varemærke i detailhandlen og cateringmarkedet i Vietnam, 

skriver Børsen. Oranas afsætning på dette marked udgør 

3,2 mio. kr., og det er ca. 5% af virksomhedens totale omsætning 

i Vietnam, der er blandt Oranas fem vigtigste markeder. 

Oranas varemærke i Vietnam hedder Østerberg (efter stifterens 

efternavn), og Østerberg frugtkoncentrat bruges bl.a. 

af de vietnamesiske forbrugere samt på cafeer til at blande 

med yoghurt eller mælk til smoothies, som er populære også 

i Vietnam. Orana sælger til ca. 50 supermarkeder og 30 cafeer 

i Ho Chi Minh City. (Foto: Colourbox). 


Forskningsartikler i Mælkeritidende 

2006-2010 

Gennem mere end et par årtier har mejeriforskere på danske 

universiteter gennem artikler i Mælkeritidende givet 

bladets læsere indblik i de nyeste resultater fra mejeriforskningens 

verden. Mælkeritidende udgiver nu de seneste af 

disse artikler fra forskning udført med bidrag fra Mejeribrugets 

ForskningsFond og bragt i Mælkeritidende 2006- 

2010. 

”Artikelsamling fra Mejeribrugets ForskningsFond bragt 

i Mælkeritidende 2006-2010” 

er på 176 sider, og indeholder 

knap 60 forskningsartikler fra 

godt 100 forskere. Artikelsamlingen 

koster 280 kr. ex moms 

og forsendelse, og den kan købes 

via Dairy Books www. 

dairybooks.dk eller ved henvendelse 

til sekretariatet tlf. 

66 12 40 25. 

NR. 7 

ULYKKESFORSIKRING 

via Mejeriliv 

Som medlem af Foreningen af mejeriledere og 

funktionærer eller Dansk Mejeriingeniør Forening, 

har du ALTID mulighed for at tegne en Heltids ulykkesforsikring 

i Mejeriliv, via Optima forsikringsagentur, 

som dækker alle døgnets 24 timer og også på 

rejser i udlandet. 

Du kan sikre din familie og dig selv 

mod ubehagelige økonomiske 

vanskeligheder, hvis ulykken 

skulle indtræffe og du 

sammensætter selv 

dine forsikringssummer 

og dækninger efter eget 

ønske. 

Milko mister varemærkenavn 

Milko, der nu er fusioneret med Arla Sverige, har mistet retten 

til varemærket ”Norrfil”, efter det nordsvenske mejeriselskab 

Norrmejerier i en ansøgning til de svenske patent- 

og registreringsmyndigheder har anført, at vare mærkenavnet 

kan forveksles med flere af Norrmejeriers produkter. Myndighederne 

har afgjort, at Norrfil ligger for tæt på Norrmejeriers 

varemærker Norrglass og Norrgott. (Foto: Arla/ 

Milko). 

Begæring om Ulykkesforsikring 

via Mejeriliv kan 

fi ndes på www.optimagruppen.dk 

under fanen 

“gruppeaftaler”. 

www.optima-gruppen.dk 

Tlf. 70 27 80 45 


Kort fortalt 

Vind, bølger, sol & gylle 

Regeringen har indgået et bredt energiforlig med alle Folketingets 

partier på nær Liberal Alliance. I energiaftalen bliver 

sol, bølger og vindkraft samt biogas heldigvis styrket. 

På vindsiden er det besluttet, at 35% af energien i 2020 

skal komme fra vedvarende kilder. Halvdelen af elforbruget 

hentes fra vindmøller. Der afsættes 100 mio. kr. over fire år 

til at støtte nye VE-teknologier til elproduktion, bl.a. solenergi, 

samt 25 mio. kr. til bølgekraft. Desuden skal brugen 

af biogas udbygges bl.a. med tilskud til kraftvarme, og anlægsstøtten 

øges fra 20 til 30%. Hvis der ikke kommer tilstrækkelig 

fremdrift med biogassen i 2012-2013, skal der 

foreslås nye initiativer. 

Der afsættes desuden bl.a. en pulje til at fremme effektiv 

brug af vedvarende energi i virksomhederne på 250 mio. kr. 

i 2013 stigende til 500 mio. kr. årligt i 2014-2020. 

Premier Is - med flødefokus 

Danmarks ældste ismejeri, Premier Is i Thisted går den nye 

sæson i møde med fokus på fløde og klassiske råvarer i is, der 

passer til danskernes smag. Den nye serie, ”Premiers Gammeldags 

Flødeis” består af de klassiske varianter - chokolade, 

vanilje, jordbær, solbær og nougat - men i en ny og moderne 

udgave. Isen er fremstillet ved hjælp af en ny metode, der rører 

isen ned i selve bægeret, så alt sovs, bær og bites mv. fordeler 

sig rundt i hele bægeret. Dermed er den sidste bid mindst 

ligeså god som den første. (Foto: Premier Is). 

L&F nomineret til stor pris 

Landbrug & Fødevarers kampagne, Den Nye Fortælling, der 

tidligere har vundet prisen som den bedste annonce i Jyllands-Posten 

kåret af læserne, er nu nomineret til en ny pris 

i reklamebranchens Creative Circle. Den Nye Fortælling er 

nomineret i kategorien for bedste film-tekst, hvor Jørgen 

Leths speaker med indledningen: Der er et yndigt land på 

5,4 mio. hektar. Vinderne af Creative Circle offentliggøres 

den 11. maj. 

Skånemejerier stopper med 

egnsmælk 

To år efter lanceringen standser Skånemejerier nu produktionen 

af egnsmælk fra Småland og Blekinge, oplyser mejeriet 

i sit medlemsblad. I foråret 2010 var der pæn efterspørgsel 

på lokalmælk og villighed til at betale mere for 

mælken, men det gik ret hurtigt over igen. Ifølge Skånemejerier 

har egnsmælken dog fungeret som døråbner for andre 

af koncernens mejeriprodukter i regionerne Småland 

og Blekinge, hvor Skånemejerier inden da ikke havde nogen 

større afsætning. (Foto: Skånemejerier). 

Scanding blandt Europas bedste 

Scanding A/S har gjort det danske marked attraktivt for den 

tyske pumpeproducent Bornemann. Det er Bornemanms 

dobbelt skruepumpe, som Scanding har haft stor succes med 

bl.a. ved salg til Thise Mejeri samt til flere andre danske fødevarevirksomheder. 

Skruepumpen er selvansugende til et 

vakuum indtil 0,8 bar når den er fyldt, og med et spænd i 

pumpehastighederne fra under 100 op til 3600 rpm, er den 

samme pumpe anvendelig til flere forskellige produkttyper. 

En af fordelene ved Bornemann pumpen er, at den ikke kræver 

en ekstra CIP pumpe. På billedet ses direktør og stifter 

af Scanding, Palle Müller-Hansen (tv.) og sælger Mogens 

Bak med en udstillingsmodel af den dobbelte skruepumpe 

fra Bornemann. (Foto: Scanding). ■ 


50 år 

Vedligeholdelseschef Lars Galsgård Christensen, Arla Foods 

Holstebro Mejeri fylder den 10. april 50 år. 

50 år 

Kørselschef Ole Højris Christensen, Arla Foods Slagelse FVT 

fylder den 12. april 50 år. 

50 år 

HR Business Partner Lone Nielsen, Arla Foods fylder den 

15. april 50 år. 

50 år 

Mejeritekniker Lars Kristian Nielsen, Danisco A/S fylder 

den 18. april 50 år. 

60 år 

Teamleder Robert Foldager, Arla Foods Holstebro Flødeost 

fylder den 8. april 60 år. 

75 år 

Fhv. arbejdsleder Endi R.H. Larsen, Gudbjerg fylder den 15. 

april 75 år. 

Mejeristhuset 

Uge 33 er stadig ledig og kan nu bookes af alle 

medlemmer! 

Ledige perioder i lavsæson 2012: 

6. - 10. maj 

13. - 17. maj 

20. - 24. maj 

27. - 31. maj 

3. - 7. juni 

10. - 14. juni 

NR. 7 

17. - 21. juni 

2. - 6. september 

9. september - 4. oktober 

7. - 14. oktober 

21. oktober - 1. november 

4. november - 23. december 

Hjælpefondens bestyrelse 

80 år 

Personalia 

Mejeriingeniør Kai Hansen, Helsinge fylder den 17. april 80 år. 

90 år 

Fhv. driftsleder Chr. S. Jacobsen, Støvring fylder den 15. 

april 90 år. 

90 år 

Mejeriingeniør H.E. Birkkjær, Vanløse fylder den 18. april 

90 år. 

Dødsfald 

Fhv. mejeriforvalter Laurits Baunsgaard Pedersen, Kibæk 

er afgået ved døden den 14. marts 2012, 79 år gammel. 

Mindeord for direktør Eirikur 

Thorvaldsson 

Færøsk mejeri- og landbrug har mistet en markant og afholdt 

person med Eirikur Thorvaldssons død. Han kæmpede 

mod kræften og modtog siden juli behandling på Island, 

dette var desværre forgæves. 

Eirikur var islænding og kom for 33 år siden til Færøerne. 

Efter en svær start blev han direktør for MBM i Thorshavn, 

et selskab der driver øernes eneste mejeri. Dette firma driver 

samtidig omfattende handel med korn og foderstoffer. 

Det er i det hele taget en central virksomhed, som også sælger 

landbrugsmaskiner. De mange hesteinteresserede færinger 

kan gå ind i butikken på mejeriet og købe det rideudstyr, 

de har brug for. I det hele taget en omfattende 

virksomhed, som har grene til hele det færøske landbrug. 

Med Eirikurs død efterlader han et stort tomrum. På en 

nylig afholdt generalforsamling blev der ytret ønske om, at 

alt gik videre i hans ånd. Eirikur vil blive savnet af såvel 

landmænd som alle 37 ansatte i selskabet. 

Undertegnede har fra min Koldtid haft den glæde at være 

med til at afholde kursus på MBM. Kurset afholdtes om eftermiddagen, 

når man var færdig i mejeriet. Kurset var for 

alle; dvs. bestyrelse, direktion samt alle mejeriansatte. En 

lidt speciel oplevelse, som understreger det sammenhold, 

Eirikur forstod at etablere. Han var også flittig gæst i Danmark, 

når der var møder eller Landsmejeriudstilling, som 

mejeriet altid deltog i. 

Eirikur og familie var hyppige gæster i Danmark, idet de 

har sommerhus ved Ikast. Her var Eirikurs store interesse 

fisk i bassin og at se træerne gro, et syn han ikke var så kendt 

med efter sin opvækst i Island og sit arbejde på Færøerne, 

hvor træernes vækst tager betydeligt længere tid. Han havde 

en drøm om at nyde pensionisttilværelsen i sommerhuset i 

Danmark. Det skulle ikke være sådan. ■ 

Henning Clausen 


Mælkeritidende I/S 

Formand 

Produktionsdirektør Søren Jensen 

Frejasvej 4, 7600 Struer 

tlf. 97 85 34 34, 

e-mail: soren.jensen@arlafoods.com 

Dansk Mejeriingeniør Forening 

Formand 

Key Account Manager Martin Holst 

Petersen 

Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup 

tlf. 38 88 68 32, 

e-mail: dkmhp@chr-hansen.com 

Foreningen af mejeriledere og 

funktionærer 

Formand 

Produktionsdirektør Søren Jensen 

Frejasvej 4, 7600 Struer 

tlf. 97 85 34 34, 

e-mail: soren.jensen@arlafoods.com 

Kredsformænd 

Nordjyllands Mejeristforening 

Projektchef Palle Jellesmark 

tlf. 21 49 20 10, 

e-mail: jellesmark@privat.dk 

Østjyllands Mejeristforening 

Mejerichef Bent I. Hansen 

tlf. 86 32 60 27, 

e-mail: bei@arlafoods.com 

Vestjyllands Mejeristforening 

Projektleder Michael Jensen 

Holstebro Mejeri 

e-mail: mcje@arlafoods.com 

Sydjysk Mejeristforening 

Mejerichef Leif Friis Jørgensen 

tlf. 74 64 28 01, 

e-mail: leif@naturmaelk.dk 

Fyns Mejeristforening 

Faglærer Birger H. Christiansen 

tlf. 64 47 41 22, 

e-mail: birger@it.dk 

De østlige Øers Mejeristforening 

Forvalter Jan A. Andersen 

tlf. 58 53 40 35, 

e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com 

FTF 

Niels Hemmingsens Gade 12 

Postboks 1169 

1010 København K 

Tlf. 33 36 88 00 

Mandag–torsdag kl. 9–16‚ 

fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket. 

FTF-A 

Snorresgade 15 

2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 

Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15. 

Akademikernes 

Centralorganisation 

ACs sekretariat 

Nørre Voldgade 29, 1358 København K. 

Tlf. 33 69 40 40 

Mandag–fredag kl. 9–16.30. 

Akademikernes A-kasse 

AAKs hovedkontor 

Nyropsgade 45, 1504 København V. 

Tlf. 33 95 03 95 

Mandag–fredag kl. 10–14. 

Onsdag dog lukket for telefonisk 

henvendelse. 

30 MÆLKERITIDENDE 2012 

Leverandøroversigt 

❚ Automation ❚ ❚ ❚ 

Au2mate A/S 

Frichsvej 11 

DK-8600 Silkeborg 

Tlf. +45 87 20 50 50 

Fax +45 87 20 50 69 

mail@au2mate.dk 

www.au2mate.dk 

Tetra Pak Danmark A/S 

Søren Nymarks Vej 13 

8270 Højbjerg 

Tlf. 89 39 39 39 

Fax 86 29 53 11 

process.progress@tetrapak.com 

❚ Emballage ❚ ❚ ❚ 

Corona Packaging A/S 

Industriskellet 2 

2635 Ishøj 

Tlf. 43 56 01 00 - Fax 43 73 26 00 

office@constantia-corona.com 

Tetra Pak Sverige AB 

Byggnad 306 2-vån 

Ruben Rausings gata 

SE-221 86 Lund, Sweden 

Tlf. +46 46 36 10 00 

Fax +46 46 36 30 06 

Mejerinyheder 

- ganske gratis! 

Mejeriliv 

• Ulykker 

• Tandskader 

• Sundhed 

❚ Køleanlæg ❚ ❚ ❚ 

ICS-Industrial Cooling 

Systems A/S 

Tinglykke 1 

6500 Vojens 

Tlf. 74 59 09 77 

Fax 74 59 09 76 

lc@incool.dk 

www.incool.dk 

❚ Maskiner og udstyr ❚ ❚ ❚ 

PTI A/S 

Vennelystvej 2 

6880 Tarm 

Tlf. 97 37 16 33 

Fax 97 37 30 70 

sf@pti-as.dk 

www.pti-as.dk 

Salicath ApS 

Rue 5A 

DK-5900 Rudkøbing 

Tlf. 40 16 12 01 

Tlf. 40 28 18 02 

salicath@salicath.dk 




Tlf. 89 39 39 39 

Fax 86 29 53 11 


Vil du gerne have ugens vigtigste mejerinyheder i din mailbox hver fredag? 

Hver uge udsender vi en række korte nyheder fra ind- og udland samt 

mærkedage for mejeriindustriens ledere og en kalender for kommende 

arrangementer i mejeribranchen. Du kan tilmelde dig Mælkeritidendes 

UgeNyt på hjemmesiden: www.maelkeritidende.dk - Det er ganske gratis! 

Forsikringer via Mejeriliv: 

Kontakt Optima for information 

www.optima-gruppen.dk 

Claus Rasthøj tlf. 2075 55 25

❚ Membranfiltrering ❚ ❚ ❚ 

DSS SILKEBORG AS 

Bergsøesvej 17 

8600 Silkeborg 

Tlf. 87 20 08 40 

Fax 87 20 08 90 

info@dss.eu 

www.dss.eu 

GEA Filtration 

Nørskovvej 1B 

8660 Skanderborg 

Tlf. 70 15 22 00 - Fax 70 15 22 44 

info@geafiltration.dk 

www.geafiltration.com 




Tlf. 89 39 39 39 - Fax 86 29 53 11 


❚ Naturlige Ingredienser ❚ ❚ ❚ 

Kemikalia AB 

Lilla Västergatan 1 

274 32 Skurup 

Sweden 

Phone: +46 4114 9750 

Web: www.kemikalia.se 

Kontaktperson: Kim Toft Andersen 

Tlf. direkte: 28 83 39 45 

kim.toft.andersen@kemikalia.se 

Bannerannoncering af ledige 

stillinger 

På www.maelkeritidende.dk 

er det nu muligt at indrykke 

banner annoncer for ledige 

stillinger, hvor ansøgere kan 

klikke sig videre til den ansøgende 

virksomheds egen 

hjemmeside. 

En stillingsbannerannonce på 

www.maelkeritidende.dk har 

målene: Bredde: 140 px x højde: 

350 px, og prisen er 3.900 

kr. for to uger! 

❚ Projektering og anlæg ❚ ❚ ❚ 




Tlf. 89 39 39 39 

Fax 86 29 53 11 


❚ Pumper ❚ ❚ ❚ 




Tlf. 89 39 39 39 

Fax 86 29 53 11 


❚ Totalleverandør ❚ ❚ ❚ 

S. Sørensen I/S 

Tigervej 11 

7700 Thisted 

Tlf. 97 92 26 22 

Fax 97 91 05 22 

❚ Vandbehandling ❚ ❚ ❚ 

Adept Water Technologies A/S 

Diplomvej 373 

2800 Kgs. Lyngby 

Tlf. 88 70 85 25 

mail@adeptwatertech.com 

www.adetpwatertech.com 

Møder og 

udstillinger 

❚ Danmark ❚ ❚ ❚ 

19. april 2012 

Mejeriforeningen 

Generalforsamling 

Gl. Skovridergaard, Silkeborg 

27. april 2012 

AP Pension 


Radisson, Aarhus 

24. maj 2012 

Danmarks Mejeritekniske Selskab 

Mælkens komponenter som råvare i nye 

produkter 

Hotel Australia, Vejle 

31. maj 2012 

2. kredsudstilling 

Thise Mejeri 

2. juni 2012 

Foreningen Danmarks 

Privatmejerier 

100 år jubilæum 

Hindsgavl Slot 

30. august 2012 

Dansk Mejeringeniør Forening 


13. september 2012 


PAT og Bæredygtighed 

29. september 2012 

Foreningen af mejeriledere 

og funktionærer 

123. Delegeretmøde 

Grand Park, Korsør 

13.-15. november 2012 

FoodTech og LMU 

MCH Messecenter 

29. november 2012 

MIA Arbejdsmiljøkonference 

Hotel Comwell, Kolding 

6. december 2012 


Proteinkoagulering i osteprocessen 

❚ Udland ❚ ❚ ❚ 

25.-28. april 2012 

Mælkeritidende 

Studietur til Polen 


Mejerifaglig 

studietur 

25.-28. april 

Mejerifaglig Studietur 25.-28. april 

Nordøsttyskland og Polen 

I samarbejde med Danmarks Mejeritekniske Selskab arrangerer Foreningen 

af mejeriledere og funktionærer og Dansk Mejeriingeniør Forening igen i år en 

kortere studietur til vores nærmeste nabolande. I år tages turen via Hamborg 

gennem Nordøsttyskland til Polen og Lolland. 

Programmet omfatter besøg hos Gea Tuchenhagen i Büchen, Hansa Milch 

i Upahl, Bosman Brewery i Settin, Arla Foods i Tychowo, Royal Greenland i 

Koszalin og Knuthenlund Mejeri på Lolland. 

Rejseplan 

Rejsen foregår i bus fra den 25.-28. april og efter følgende plan: 

Udrejse 25. april Hjemrejse 28. april 

Århus kl. 6.45 kl. 16.00 

Vejle kl. 7.45 kl. 15.00 

Nærmere information om opsamlingsadresser fremsendes før afrejse. 

Pauser påregnes pga. køre- og hviletidsbestemmelser. 

Indkvartering: 

De tre overnatninger finder sted på hoteller i hhv. Boltenhagen, Tyskland og 

Polczyn, Polen samt Maribo, Danmark. 

Pris 

Pris pr. person Medlemmer* Ikke medlemmer 

I enkeltværelse 3.950 kr. 4.450 kr. 

I delt dobbeltværelse 3.650 kr. 4.150 kr. 

*Medlemmer af Dansk Mejeriingeniør Forening, Danmarks Mejeritekniske 

Selskab og Foreningen af mejeriledere og funktionærer samt ledsagere. 

Inkluderet i prisen er: Transport, hotel, morgenmad, middag på hotellerne i 

Boltenhagen og Polczyn og middag i færgerestauranten på rejsen fra Tyskland 

til Danmark. Ikke inkluderet: Drikkevarer ud over servering ved de inkluderede 

måltider samt frokoster udover den forplejning, der ydes under besøgene. 

Program og tilmelding 

Program med besøgsoversigt mv. blev bragt i Mælkeritidende nr. 3. Det kan også 

hentes på www.mejeritekniskselskab.dk. Tilmelding til DMF@maelkeritidende.dk 

eller tlf. 66 12 40 25 - eller på www.mejeritekniskselskab.dk ■ 

Mælkeritidende, Munkehatten 28, 5220 Odense SØ

Grib chancen oG kom videre! - Mælkeritidende

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?