FLYVESKOLE MANUAL - MD-80 Cockpit Project
FLYVESKOLE MANUAL - MD-80 Cockpit Project
FLYVESKOLE MANUAL - MD-80 Cockpit Project
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Basale instrumenter<br />
Instrumenterne i et fly er et omfattende emne. Et svæveflys cockpit behøver strengt taget kun en<br />
fartmåler og en højdemåler. Instrumentet som viser hvor hurtigt flyet ændrer højde, kaldet et<br />
variometer, er dog altid at finde i et svævefly fordi det næsten er uundværligt i søgen efter opvinde.<br />
Et lille propelfly kan næsten nøjes med den samme instrumentpakke. Undtagelsen er et magnetisk<br />
kompas, som er lovpligtigt til visuel flyvning i dagslys. Skal flyet flyve om natten, ændres kravene en<br />
del. Nu er variometeret krævet, ligesom de gyroskopiske instrumenter som drejningsviser, kunstig<br />
horisont og kursgyro også skal være med. Det er præcis de seks primære instrumenter man finder i<br />
ethvert lille propelflys cockpit. Disse instrumenter ville også være nok til at flyve en <strong>MD</strong>-<strong>80</strong> sikkert fra<br />
A-B<br />
Rigtig instrumentflyvning (eller IFR) stiller udover de seks nævnte instrumenter også krav om et ur, et<br />
udendørs termometer, radioudstyr og en del andre forbedringer af hensyn til pålidelighed og sikkerhed.<br />
De nævnte instrumenter er afhængige af en eller flere af følgende størrelser:<br />
det statiske lufttryk<br />
det dynamiske lufttryk<br />
lufttemperaturen<br />
magnetfeltet<br />
(tyngdekraften)<br />
Det statiske lufttryk er luftens tryk omkring flyet hvis flyet ellers ikke var der og forstyrrede. Omkring<br />
en flykrop vil der nemlig være trykvariationer som kan påvirke en måling. Men ved at vælge passende<br />
steder på flykroppen, kan det statiske tryk måles. Fra de steder trækkes slanger frem til instrumenterne<br />
i cockpittet.<br />
Det dynamiske lufttryk er det 'tryk' som skyldes luftens hastighed i forhold til flyet. Det måles ikke<br />
direkte, men i et pitotrør kan man måle summen af det statiske og dynamiske tryk. Via en slange kan<br />
totaltrykket måles i cockpittet og dér 'fratrækkes' det statiske tryk.<br />
På figuren herover ses et skematisk snit af pitotrøret. Pilen viser luftstrømmens retning. I mange<br />
pitotrør måles også det statiske tryk. I 'pitot'-udgangen er lufttrykket altså lig summen af det<br />
dynamiske og statiske tryk, mens der i 'static'-udgangen er et lufttryk svarende til lufttrykket i flyets<br />
højde.<br />
Hvis flyet flyver 'skævt', dvs. sideglider, kan der opstå betydelige trykforskelle på hver side af<br />
flykroppen som kan give en forkert måling af det statiske tryk. Derfor måles det statiske tryk altid på<br />
begge sider af flykroppen og kombineres inden det 'ses' af instrumenterne. Ubalance i trykkene vil<br />
derved udlignes.<br />
Afhængig af flyets størrelse, kan det være udstyret med flere sæt pitotrør og static-porte. Større<br />
passagerfly har typisk 2 pitotrør på hver side af flykroppen, hver med static-port, ligesom der<br />
Side 32