Ekstreme miljøer - De Berejstes Klub

Globen 

Rejsemagasin fRa De BeRejstes KluB 

- autentisKe RejsehistoRieR fRa hele veRDen 

I bar røv ved 

Antarktis 

Riverrafting i 

Mellemamerika 

Tema 

Ekstreme 

miljøer 

Go to Hell? 

Go to Gaza! 

På motorcykel 

Påskeøen rundt 

DecemBeR 2011 / nR. 46

Udstyr til alle der 

deler facinationen af, 

hvad der ligger rundt 

om det næste hjørne! 

Medlemsrabat Medlemsrabat Medlemsrabat Medlemsrabat 15%. Gps Gps og og og og 

kano/kajak er er er er er undtaget fra fra fra fra fra 

rabatordningen. Medlemskort 

med billede skal fremvises. 

www.friluftsland.dk 

KØBENHAVN K: Frederiksborggade 44 & 52 ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4 

ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6 ÅRHUS: Østergade 30 

AALBORG: Algade 54 INFO: info@friluftsland.dk - 33 14 51 50 

2007-06var.indd 1 04-06-2007 15:42:24 

Leder redaktørens Forord 

Alle veje fører til Rom 

Således også min, da jeg omsider fik lejlighed til at besøge byen. Med Colosseum, 

Piazza del Campidoglio og Peterskirken inden for gåafstand af hinanden fornemmer 

man historiens vingesus rundt om hvert et gadehjørne. Og med 20˚C og strålende 

sol, mens det er koldt og novembergråt derhjemme, er det en fornøjelse at guffe 

gelato i sig, mens man kan iagttage et leben af turister. 

Overrendte turistede steder er ellers ikke lige det, jeg helst opsøger, når jeg er ude at 

rejse. Som journalist har jeg rejst under cover til flere krigs- og konfliktområder og 

hylder i det hele taget det alternative, det anderledes og eventyrlige som rejseform. 

At jeg ikke er ene om at opsøge ekstreme miljøer, vidner dette Globen om, for vi har 

faktisk kunnet skabe et rent temanummer denne gang og kommer Jorden rundt på 

alle syv kontinenter. Det har været en fornøjelse at sammesætte dette blad, og jeg 

håber, I vil nyde de mange fantastiske beretninger og billeder. 

19. november afsløredes vinderne af årets skribentkonkurrence. Et stort tillykke til 

Cathrine Krogh, Gerner Thomsen, Jakob Øster, Erik Futtrup, Henrik Frier Hansen 

og Nikolaj Witte. Jeg håber, I fortsat vil bidrage med jeres fabelagtige historier til 

Globen, ligesom jeg håber, at også nye skribenter og fotografer vil føle sig inspireret, 

så bladet kan udvikle sig med endnu flere autentiske rejsehistorier og -billeder. 

I disse dage er det 100 år siden, at Roald Amundsen som den første nåede Sydpolen. 

Den norske polarforsker var både eventyrer og en ærekær machomand, som var 

besat af ønsket om hæder. Han overvandt strabadser og klarede situationer, som 

ingen før havde kunnet klare – på steder som ingen før havde været - men fejlede 

moralsk og menneskeligt. Niels Aage Jensen har skrevet en virkelig nøgtern og 

velfortalt biografi om manden, der netop er udkommet på Informations Forlag - den 

kan ikke anbefales nok! 

Disse linjer skrives, mens der er et leben uden lige uden for mine vinduer: Årets 

julemarked med gøglere, riddere og trubadurer, som underholder i gaden, mens 

kræmmere sælger julegodter, gløgg og julestads. Således kan ens egen gade 

pludselig blive både turistet og overrendt, men dette leben får dog en ende, når 

julefreden forhåbentlig snart indfinder sig. Med disse ord vil jeg ønske jer alle en 

glædelig jul, et godt nytår og god rejse- og læselyst! 

Lars-Terje Lysemose, 

ansvarshavende redaktør 

Rejsemagasin fra De Berejstes Klub 

Redaktion: 

Lars-Terje Lysemose (ansvarshavende), 

Per Allan Jensen, Ann Kledal, 

Jacob Gowland Jørgensen, Hanne Kofoed, 

Søren Fodgaard og Jytte Kristensen. 

Adresser s. 66 

Layout: 

Anja Povlsen, adresse s. 66 

Indsendelse: 

Alt stof (billeder, artikler osv.) sendes til: 

redaktorgloben@gmail.com 

Tekst / fotos: 

Medlemmer af De Berejstes Klub 

Forsidefoto: 

New Zealand: Stenskred der indgår 

i den årlige trailrunning. 

Af Mikie Breum 

Tryk: 

Scanprint 

Jens Juuls Vej 2 

DK-8260 Viby J 

Oplag: 700 

ISSN: 1603-1458 

Deadline til næste nummer: 

5. februar 2012 

Tema: Rundt om Det Indiske Ocean 

Annoncer: 

annoncer@berejst.dk 

Medlemskab: 

www.deberejstesklub.dk 

Formand: 

Lars Munk, adresse s. 66 

De Berejstes Klub er en upolitisk forening. Alt 

stof og alle meninger, der kommer til udtryk i 

bladet, er derfor skribentens synspunkter og 

deles ikke nødvendigvis af redaktøren eller 

klubbens øvrige medlemmer. 

Alle rettigheder til de enkelte artikler og 

fotografier forbeholdes de respektive forfattere 

og fotografer og indholdet må ikke 

videreformidles eller sælges uden ophavsmandens 

godkendelse deraf. 

GLOBEN nr. 46 / December 2011 3

temaaRtiKleR 

24 

6 AnTARkTIs: I bar røv ved verdens ende. 

Af Jakob Øster 

12 TAnzAnIA: Forpulede lortebjerg. 

Af Christian Hadsund 

14 new zeALAnD: Blandt pungdyr og 

vulkaner: Pandekagestenene. 

Af Mikie Breum 

18 Den DOMInIkAnske RepubLIk & 

HAITI: Kolera, dårlige veje og valgkamp. 

Af Henrik Schumacher 

21 pALæsTInA: Go to Hell? Go to Gaza! 

Af Anja Stubager 

24 CAnADA: Store søørreder, ulve 

og iskoldt vand. 

Af Frode Kjems Uhre 

28 pÅskeøen: Virkeliggørelsen 

af en drengedrøm. 

Af Knud B. Bach 

31 nepAL & TIbeT: To døgn i dødszonen. 

Af Søren Gudmann 

34 RuMænIen: Blandt gadens børn i 

Bukarest. 

Af Lars-Terje Lysemose 

18 

46 

36 FALkLAnDsøeRne: Kampen om naturen. 

Af Bodil & Per Svendsen 

40 DAnMARk & nORge: Queen Mary 2: 

Hun er bare stor, meget stor. 

Af Finn la Cour 

42 COsTA RICA & HOnDuRAs: 

Det skumhvide rædselskabinet. 

Af Anette Lillevang Kristiansen 

46 De TRe guyAnAeR & bRAsILIen: 

20 km frem – eller 5.000 km tilbage. 

Af Poul Mikael Ølting & Alice Jensen 

50 eTIOpIen: Danakil Depressionen. 

Af Claus Virmer 

53 TeMA TIL næsTe nuMMeR: 

Det Indiske Ocean. 


sKRiBentKonKuRRence 

55 InDIen: Forfulgt og forrådt i Mumbai. 

Af Rasmus Vejersøe Gregersen 

57 bAngLADesH: Aben i en zoo ... 

Af Per Allan Jensen 

58 pÅskeøen: Fanden, for helvede – 

min rygsæk er væk! 

Af Anette Lillevang Kristiansen 

59 RusLAnD: Sultende afrikanere 

i Moskvas lufthavn. 

Af Karen Hammer 

60 nepAL: En helt håbløs guide. 

Af Ann Kledal 

meDlemsstof 

3 LeDeR 

36 

Alle veje fører til Rom. 


5 FORsIDekAnDIDATeR 

Se de flotte fotos, der var med i 

opløbet om at komme på forsiden. 

61: ÅLAnDsøeRne: Et postkort. 


61: kOMMenDe MeDLeMsMøDeR 

62 FORMAnDens beReTnIng 

Af Lars Munk 

64 nye MeDLeMMeR 

Se de nye ansigter i klubben. 

66 kLubbens kOnTAkTpeRsOneR 

50 

FORSIDEKANDIDATER 

forsidebilledet er udvalgt blandt medlemmernes indsendte billeder. 

her på siden kan du se nogle af forsidekandidaterne. 

DecemBeR 2011 / nR. 46 

Globen 

Rejsemagasin fR a De BeR ejstes KluB 

- autentisK e R ejsehistoR ieR f R a hele veRDen 


Globen 



1. 2. 

3. 


Globen 




Globen 



4. 5. 

6. 


Globen 




Globen 



1. Burkina faso, charlotte jørgensen - 2. svalbard, jacob gowland jørgensen 

3. Påskeøen, Knud B. Bach - 4. costa Rica, anette lillevang Kristiansen 

5. falklandsøerne, Per & Bodil svendsen - 6. antaktis, jakob Øster 


tema ekstreme miLjøer 

På afbud til Antarktis: 

I bar røv ved verdens ende 

”Polarekspeditioner er på én gang den simpleste og mest isolerede måde, 

der nogensinde er blevet udtænkt, til at have det ad helvedes til på.” sådan 

skrev eventyreren apsley cherry-garrard i sin bog ”verdens værste rejse”. 

men da havde han næppe en tur med det arktiske luksusekspeditionsskib ms 

explorer i tankerne. tag med på afbud til verdens ende. 

TeksT: Jakob ØsTer 

FoTos: Jakob ØsTer & Wikipedia 

"Det lille røde skib" i sit naturlige 

element. MS Explorer var verdens 

første ekspeditionskrydstogtskib. 

To blege backpackere med stikkelsbærben og gåsehud 

i bar røv ved verdens ende. 

Artiklens forfatter med den baggrund der havde været 

den rigtige for vores champagnefoto. 

6 GLOBEN nr. 46 / December 2011 GLOBEN nr. 46 / December 2011 7

”I har omkring fem minutter, så er isen 

helt pakket.” Enorme snefnug falder tæt 

fra den dunkle himmel og farver det 

sorte ishav hvidt. Ude i Paradisbugten 

kæmper en sort gummibåd sig frem 

gennem drivisen i forsøget på at bringe 

folk sikkert om bord på MS Explorer. 

Vi søsætter vores egen Zodiac, som 

gummibåden kaldes, og gør os som 

de sidste klar til at forlade antarktiske 

Paradise Harbour. Vores bådfører, 

amerikanske Bob, ser overraskende 

ubekymret ud, til trods for at hans 

walkie-talkie konstant skræpper 

ildevarslende og messer, at nu må han 

for helvede se at få de sidste med ud 

gennem Paradise Bay og tilbage om 

bord på skibet. Vejret er omskifteligt 

på 64 grader og 49 minutters sydlig 

bredde, og farven på himlen er nærmest 

momentant gået fra lyseblå til askegrå. 

Nærmest ud af ingenting er bugten 

fyldt op med drivende grødis og ligner 

nu mest af alt en dyster, mørk suppe – 

rundhåndet overstrøet med udkogte 

melboller. 

Kun et par hundrede meter længere ude 

i Paradisbugten ligger vores arktiske 

ekspeditionsskib Explorer for anker og 

venter på os. Trods bugtens forjættende 

navn giver situationen lige nu og her 

ikke mange associationer i retning af 

paradis. Det er minus ti grader, det sner 

så meget, at vi knap kan se skibet, og 

ingen ser ud som om, at de tror på at vi 

kan nå ud til skibet, inden der er gået 

fem minutter. 

Billede til venstre: Den næstsidste 

Zodiac på vej gennem Paradisets Bugt. 

Billedet er taget, lige inden vi selv som 

de sidste forlod Antarktis og stagede os 

vej gennem drivisen. 

Punta arenas tre uger 

tidligere 

”Jeg tror sgu, vi har fundet det!” James, 

min australske rejsefælle, glor fornøjet 

op ad den pompøse facade. Året er 1999, 

og vi befinder os i et mondænt kvarter 

i den chilenske havneby Punta Arenas 

foran det, som vi tror, er den nationale 

flådes hovedkvarter. Den tunge, 

nymalede trædør og det nypolerede 

messing på dørhåndtag og dørhammer 

skinner os indbydende i møde. Det kan 

da kun være her, tilføjer James og lader 

dørhammeren falde, så det runger hult 

inde i hallen. 

Døren bliver åbnet af en mand i kridhvid 

og nystivet marineuniform. Han kigger 

venligt ud under sin monumentale 

kasket og spørger, om han kan hjælpe os 

med noget. ”Øh, jo ser du, vi ville gerne 

til Antarktis,” får jeg fremstammet, 

”og vi har hørt, at I sejler derned en 

gang i mellem. Så var det, vi tænkte 

på, om I ikke kunne bruge et par friske 

kartoffelskrællere eller noget?” 

Manden i uniformen smiler overbærende 

og mønstrer os i et par lange sekunder 

med sit vurderende blik, mens vi naivt 

håber, at han er i færd med at overveje, 

hvad et par stratenrøvere som os 

bedst kan gå til hånde med. Det er han 

ikke. Slet ikke. ”Den næste båd går 

først i marts, og den medtager ingen 

passagerer. Gracias por venir, y tener 

un buen día,” siger han med en afmålt 

mine, der signalerer, at det ikke er første 

gang, han afleverer dette budskab til 

håbefulde rygsækrejsende. Så lukker 

han døren. Hjælp fra den chilenske flåde 

kan vi godt glemme alt om. 

I Zodiac på vej tilbage til moderskibet. 

Bemærk pingvinen, der er klatret højt 

op på sit helt eget isbjerg. 

verdens sydligste by 

Men til Antarktis det skal vi. Det er jo 

vores drøm. Det skal ingen sprællemand 

i paradeuniform have lov til at lave 

om på. Vi skal nok komme af sted, 

siger James. Det vil han skide på. Og 

når vi kommer derned, så får vi taget 

et billede, hvor vi står med en flaske 

champagne i bar røv foran et isbjerg. 

Jeg kan lige se det for mig. To blege 

idioter med blottede stikkelsbærben 

i sne og kulde ved verdens ende. Men 

hvad fanden? Jeg er frisk. Næste dag 

sætter vi kurs mod Ushuaia, Argentinas 

og verdens sydligste by. Byen hvor 

krydstogtskibene med kurs mod 

Antarktis lægger til. 

Der er en mærkelig ”Det Lille Hus på 

Prærien”-stemning over Ushuaia. 60.000 

indbyggere bor her på kanten af verden i 

bunden af Ildlandet med flere hundrede 

kilometer til den nærmeste større by. 

Dramatisk klemt inde mellem hav og 

bjerge ligger de lave træhuse som perler 

på en snor her på Kap Horn, sydspidsen 

af det sydamerikanske kontinent. 

”Last minute cruises to Antarctica,” 

står der på skiltet i det gamle, frønnede 

træhus, der udgør et af de mange 

rejsebureauer i Ushuaias hovedgade. 

3.000 USD koster et sidste-øjeblikskrydstogt, 

oplyser damen i bureauet os. 

Men 3.000 USD er lige, hvad vi ikke har. 

Og da slet ikke for en spaghetti-medkødsovs-båd, 

som den flinke señorita 

viser os billeder af. 

Næste morgen skal vi tidligt op og ned 

til kajen og lure. Det kommer vi helt 

og aldeles uden brug af vækkeur, idet 

skingre toner, som med stor sikkerhed 

ville have givet Vivaldi øjeblikkeligt 

Taffelisbjergene på Antarktis er 

kilometerbrede og synes endeløse, når 

man sejler forbi dem. 

hjertestop, ubarmhjertigt når vores 

sarte øregange. I en af køjesengene 

på vores hostel med det maleriske 

navn Violetta de la Montaña har en 

tonedøv japaner morgenfriskt halet 

sin gamle blokfløjte op ad rygsækken. 

Han har fået den enormt begavede 

idé at fejre den gryende morgen med 

at opføre et pibende falskt fløjteopus 

foran den i forvejen rigeligt hærgede 

sovesalsforsamling. ”Tror du nogen 

vil savne ham, hvis vi kværker ham?” 

spørger James, mens vi lister ud i 

fælleskøkkenet mod morgenkaffen. 

På afbud til antarktis 

”Cool båd,” siger James. Nybarberede 

og så nystrøgne, som man nu kan være, 

når man ifører sig tøj, der har ligget alt 

for længe krøllet sammen i en rygsæk, 

glor vi op på MS Explorers nymalede 

røde stævn. Vi går lidt frem og tilbage 

foran det eneste krydstogtskib, der 

denne tidlige morgen ligger forankret 

ved kajen. Ved siden af ligger et 

krigsskib fra den argentinske flåde. 

"Are you friends of Lou?” spørger en 

uniformeret mand med rødt skæg og 

tyk germansk accent os pludselig. 

”Lou who?” siger James, mens 

forvirringen breder sig. 

Manden kniber øjnene lidt sammen og 

pulser på sin cigaret. Han ser rar ud. 

Stefan, hedder han, viser det sig. Han 

er tysker og arbejder som hotelmanager 

på MS Explorer. 

”Nå, det er bare, fordi en af mine 

venner, der arbejder på båden, skal 

have nogle venner fra New Zealand med 

Koncentreret navigation blandt 

isbjerge. Isens hårdhed afhænger af 

dens alder og type, og det er vigtigt at 

undgå hård land-is. 

her fra Ushuaia,” siger han. ”Jeg troede, 

det var jer.” 

Kan man ikke andet, kan man altid være 

et heldigt skarn. Første morgen. Første 

båd ved kajen og gudhjælpemig, om 

vi ikke bliver antastet af en flink fyr, 

som viser sig at være ham, der står for 

indkvarteringen. Hvis nogen kan svare 

på, om de har en afbudskahyt til overs, 

må det da være ham. 

"Afbudskahyt? Tjoe, måske," siger 

Stefan og lyser op, mens hans røde 

skæg skinner i morgensolen. ”Wait 

hier,” siger han med en iver som hos en 

tysk tjener, der skal ud i køkkenet for at 

tjekke, om der er mere sauerkraut. 

”I må forstå, at dette er den bedste af 

bådene til Antarktis, og vores gæster er 

vant til en ser vice ud over det sædvanlige.” 

”Cruise Director Peter Graham” står der 

på det navneskilt, der står på bordet 

foran den uniformsbeklædte herre, 

der sidder over for os. Stefan har 

introduceret os, og efter en kort rundtur 

på båden sidder vi nu ved et bord i en af 

skibets mahognibeklædte saloner. 

Vi vejer hvert et ord på en guldvægt. 

Ja bestemt, sir, nu er vi godt nok ude 

på eventyr, men vi har haft gode job og 

kan sagtens begå os blandt alle slags 

mennesker, sir. Og ja, sir, vi forstår 

godt, at folk med ualmindeligt mange 

penge nogle gange godt kan opføre 

sig lidt specielt. Men no, sir, forvent 

ingen problemer, det kan vi sagtens 

håndtere. Tænk ikke på det, sir. Og nej, 

det vil ikke være en beslutning, som hr. 

krydstogtdirektøren finder anledning til 

at fortryde, ja det kan vi faktisk godt 

garantere. 

ms explorers 

forlis 

MS Explorer eller ”lille røde skib”, 

som det blev kaldt, blev bygget i 

Finland i 1969 som verdens første 

ekspeditionskrydstogtskib. Designet 

til navigation i det antarktiske 

farvand og til at holde sig oven 

vande selv med én sektion fyldt 

op med vand. Var i 1989 det første 

krydstogtskib, der sejlede gennem 

Nordvestpassagen (nord om Canada) 

og i 1998 det første skib, der sejlede 

rundt om James Ross-øen ved 

Antarktis. 

MS Explorer stødte 23. november 

2007, som det første og hidtil 

eneste arktiske krydstogtskib, på 

et isbjerg og sank. Isbjerget slog 

et hul i skroget på 25x10 cm. 20 

timer senere var skibet sunket. 

Om bord var 91 passagerer og 63 

besætningsmedlemmer. Samtlige 

ombordværende blev efter 5 

timer i redningsbåde reddet af 

krydstogtskibet MS Nordnorge, 

der befandt sig i nærheden. Det 

blev aldrig opklaret, om revnen 

i skroget forårsagede vand i 

mere end én sektion, om den 

vandtætte forsegling mellem 

skibets sektioner ikke virkede 

efter hensigten, eller om skibet 

simpelthen ikke kunne klare vand 

i bare én sektion. Explorer var, da 

det sank, indregistreret i Liberia. 

Liberian Bureau of Maritime Affairs 

konkluderede efterfølgende i sin 

rapport, at ansvaret for ulykken lå 

hos kaptajnen, der ifølge rapporten 

manglede erfaring med sejlads i 

det antarktiske farvand, og som 

fejlagtigt troede, at han befandt sig 

i et område med tynd førsteårs-is, 

mens det viste sig, at skibet ramte 

meget hårdere ”land-is”. Explorer 

befinder sig i dag i 600 meters 

dybde på bunden af Bransfieldstrædet 

nord for Den Antarktiske 

Halvø. 


De har faktisk et afbud, siger han efter 

lidt betænkningstid, og han formoder, 

at han faktisk godt kan finde plads til 

os. Men han er bange for, at han vil blive 

nødt til at afkræve os 1.500 USD. ”Yes!” 

tænker jeg, det er jo kun det halve af 

prisen for spaghettibåden. Fumlende 

forsøger jeg at få halet mit Visa-kort op 

af min bukselomme, så jeg kan få betalt 

den flinke mand, før han fortryder. 

”Vi havde tænkt os noget mere i retning 

af 1.000 USD,” siger James pludselig. 

Havde hans genitaler været placeret 

lidt mere yderligt på sædet havde jeg 

losset ham i skridtet. Der bliver stille. 

Helt stille. Peter Graham kigger olmt 

på os, som om vi lige har tørret røv i 

gardinerne i pianobaren. 

”Prøv at høre her, drenge,” siger han 

så. ”Det er jo ikke basaren i Cairo, det 

her. Her er fri bar døgnet rundt, seks 

måltider om dagen, og I kan beholde 

det ekspeditionstøj, vi giver jer. Som 

I kan se i vores brochure betaler flere 

af vores andre gæster 15.000 USD for 

turen. I får det hele for 1.200 USD, og 

den pris er ikke til forhandling. Og så 

forventer jeg ingen problemer af nogen 

art fra jeres side. Jeg går ud fra, at det 

er en aftale?” 

Ja, for helvede, tænker jeg, mens jeg 

frygter, at James igen skal sige et eller 

andet tumpet. Heldigvis holder han 

kæft. Vi har en aftale. Vi skynder os 

hjem for at hente vores habengut og 

drøner i supermarkedet og køber billig 

champagne. "Oh, glæde!" skriver jeg i 

min dagbog. 

Drake Passage 

Det tager to dage og en del dobbelte 

whiskyer at sejle fra sydspidsen af 

Sydamerika til nordspidsen af Den 

Antarktiske Halvø. To dage med foredrag 

af marinebiologer og geologer. Med 

maître d' og franske oste. Med sommelier 

og italienske vine. Alligevel står 

restaurant og foredragssal halvtomme 

hen. Vi krydser Drake Passage, som er 

kendt som verdens hårdeste sø. Dørk, 

skot og dæk står nærmest i ét i vores 

kahyt, og gennem vores koøje kan vi se 

den ene faretruende bølge tårne sig op 

efter den anden for snart efter at kaste 

rundt med vores lille røde skib. 

Forkølede små isbjerge dukker op i 

horisonten natten før, vi ankommer til 

Antarktis. Kerstie vil med mig og James 

ud på dækket for at se på stjerner. 

Kerstie er amerikaner. Hun ligner 

Monica Lewinski og hendes bagperron 

er af næsten samme størrelse. Kerstie 

er på ferie med sine forældre. Hun har 

et fantastisk talent for at tale længe og 

begejstret. Hovedsageligt taler hun om 

sig selv. En isnende kuling står os ind i 

fjæset. Vinden er kun løjet marginalt af 

her, hvor vi endelig nærmer os klodens 

sværest tilgængelige kontinent. Kerstie 

er beruset. Båden vipper. Kerstie med 

den lidt for store bagdel synes, her er 

romantisk. Skal man nå en kvinde på 

hvert af de syv kontinenter, er chancen 

der nu. Og Antarktis kommer man 

jo ikke sådan lige forbi. Stjerner og 

isbjerge. Det hele er så smukt, siger 

Kerstie. James synes også, det er 

smukt. Tænk, at vi er ved Antarktis, 

siger han. Kerstie kigger forelsket på 

ham og spørger, om han ikke vil med 

ned at se hendes kahyt. Næh tak, det 

er sent, og han skal også i seng, siger 

idioten. Så er det løb ligesom kørt. Jeg 

kan jo ikke rigtigt lægge billet ind nu. 

Selv om jeg går op i underlige rekorder. 

I øvrigt er jeg søsyg. Fuld og søsyg. 

Hengivent følger Kerstie efter James, 

da vi går ned til vores kahyt. God nat, 

siger han og lukker døren i hovedet på 

hende. To søsygetabletter senere sover 

vi som små børn. 

orcinus orca 

Langs Antarktis’ kystlinje troner 

isbjergene sig op. Sydpolens svar på 

Manhattan skyline. Kilometerbrede 

affladede taffelisbjerge. I vores små 

Ved Port Lockroy er det muligt at parkere 

skibet ved blot at sejle det ind gennem isen. 

gummibåde sejler vi ind til land. Stederne 

har sjove navne. Brown Bluff. Deception 

Island. Cuverville Island. Vi hiker op 

gennem snemasserne, forbi uendelige 

pingvinkolonier, der stinker af rådne 

æg. Tusinder af hunpingviner ruger på 

deres æg, mens hannerne skaffer føde. 

Søde babysæler soler sig med udsigt 

over vandet, mens kæmpe søelefanter 

driver rundt på isflager i bugten foran 

os. Vi rutsjer på numsen ned fra vores 

udsigtspunkt ad fantastiske glidebaner. 

”Hvaler til bagbord,” knitrer det fra 

kaptajnen gennem højttalersystemet. 

Knapt har Explorer lagt fra land, før vi 

får følgeskab af en flok Orcinus orcaer – 

spækhuggere. Ikke et dyr der er bange 

af sig. Øverst i den maritime fødekæde. 

Ikke blege for at angribe en blåhval. 

Her svømmer de fredeligt rundt. Kun de 

færreste har set en vild spækhugger, til 

trods for at det næst efter mennesket er 

det mest udbredte pattedyr på kloden. 

Fornøjede leger de, dykker under båden 

og slår med halerne. 

frosset inde i isen 

Ved den engelske forskningsstation Port 

Lockroy parkerer kaptajnen MS Explorer 

ved simpelthen at sejle gennem isen 

ind i den frosne bugt og smide lejderen 

ud, så folk selv kan gå over isen og 

ind på land. Længere inde i bugten 

er en australsk eventyrer og hans 40 

fods sejlbåd frosset inde. Han har fået 

den fænomenale idé at overvintre på 

Antarktis. Selvfølgelig skal vi over 

at besøge ham, så i redningsvest og 

gummistøvler trasker James og jeg 

gennem den høje sne og bliver inviteret 

indenfor på hans hyggelige lille båd. 

Han er i det snaksaglige hjørne, og det 

er det svært at fortænke ham i, når 

man hører hans historie. Vinteren er 

lang på 64 grader syd, fortæller han. 

Næsten et år har han været frosset 

inde, og ud over lidt pensionister fra 

sommerens krydstogtskibe har det 

været småt med selskab. Om kort tid 

smelter isen omkring hans båd endelig, 

så han langt om længe kan komme 

hjem. Dåsemaden slipper snart op, og 

rudekuverterne venter. 

Sidst på dagen brager solen ned fra 

himlen. Det er lunt og ikke til at forstå, 

at vi er på Antarktis. Vi spiller fodbold på 

isen og holder "BBQ-night" på dækket. 

Med kæften fyldt af spareribs fra grillen 

og en kold øl i hånden, glor vi ud over 

det majestætiske landskab. Små, fede 

pingviner vralter lystigt hen over isen 

mod den snemand, vi har konstrueret og 

betragter den andægtigt. Et par af deres 

artsfæller hopper med en springkraft, 

der kunne gøre enhver springgymnast 

gul og grøn af misundelse, højt op ad 

vandet og lander på iskappen over en 

meter over havets overflade. 

Det er, da vi er på vej mod Lemairekanalen 

og Paradise Bay og mindre end 

to graders sydlig bredde fra den sydlige 

polarcirkel, jeg træffer min beslutning. 

Nu jeg er kommet helt herned, kan 

jeg lige så godt prøve at rejse helt op 

til Alaska til den nordlige polarcirkel. 

En australsk eventyrer havde ladet sin 

40 fods sejlbåd indefryse vinteren over. 

Uden at flyve. Men det er en helt anden 

historie. 

i bar røv ved verdens ende 

Himlen er blevet grå, sneen er begyndt 

at falde, og marinebiologen Brent 

siger, vi skal skynde os. De sidste seks 

dage har vi nærmest ikke lavet andet 

end at glo på kæmpe isbjerge, og nu 

hvor vi skal bruge et par stykker som 

baggrund for vores barrøvsfoto, kan vi 

selvfølgelig ikke finde nogen. Brent er 

noget nær verdens flinkeste fyr. Han 

er også homoseksuel og behøvede kun 

meget få sekunders betænkningstid, da 

vi spurgte ham om han gad fotografere 

os kun iført en flaske champagne. 

"I må nøjes med den her baggrund, 

drenge,” siger han, mens vi skuer ud 

over havet og grødisen. Det ligner en 

kold februardag i Københavns Sydhavn. 

Bedre bliver det ikke. Ved hvert skridt 

synker vi op mod en halv meter ned i 

sneen, mens vi tænderklaprende og 

uden en trævl på kroppen stavrer ud mod 

afgrunden. Helt ude på kanten borer vi 

vores gummistøvler så langt ned i sneen 

at de forsvinder. De rykker sig ikke en 

millimeter, hvilket er heldigt, for bag os 

adskiller kun en stejl glidebane vores 

blottede bagdele fra ishavet. Det er tid 

til at "fejre et af livets øjeblikke" som 

Kodak-reklamerne skreg til os i 90’erne. 

Mens vi vinker til fotografen, styrer vi 

med den anden hånd champagneflasken 

ind foran sjoveren og håber, den 

dækker. Omstændighederne hjælper os 

godt på vej. 

ud af Paradisets Bugt 

Vejret er ad helvedes til i Paradisets 

Bugt. Vi er halvvejs ude i bugten, men 

drivisen er nu så pakket, at det er 

umuligt at finde en sejlrende, der er 

bred nok til at lade vores gummibåd 

passere. 

”Det er vist ikke nogen hemmelighed, 

hvis skyld det er, vi kom for sent 

fra land,” siger Bob og deler med 

sammenbidt mine et par lange træstave 

ud til James og mig. Så skal der stages. 

”Ryk frem i stævnen, drenge,” siger 

han og tilføjer alvorligt, at vi godt må 

lægge alle kræfter i. Hele vejen rundt 

om båden pakker isen. Sveden springer 

under vores mange lag tøj, mens vi 

kæmper for at presse de store tunge 

driver af is væk. Snart kan vi hverken 

komme frem eller tilbage. Alternativet 

til trøfler, rødvinssauce og Amarone-vin 

synes at være overnatning i spartansk 

gummibåd. "Kom nu, drenge," siger 

Bob. "Vi er der næsten." 

Helt smadrede når vi endelig tilbage 

til Explorer. Bob siger, at det var godt 

arbejde. Han smiler sit grove smil og 

klør sig lidt i skægget. ”En dag går det 

galt hernede,” siger han. ”Ikke bare i 

en lille gummibåd. En dag sker der en 

alvorlig ulykke.” 

Historien skal vise, at han ikke tager 

fejl. 

et kontinent af is 

Antarktis er et af verdens 7 kontinenter. Til 

forskel fra Nordpolen er der altså et kontinent 

under isen. Når det er sommer på den 

sydlige halvkugle, er det muligt at sejle med 

krydstogtskib til Den Antarktiske Halvø, som 

udgør nordspidsen af Antarktis. Antarktis kaldes 

også Sydpolsegnene. Antarktis har ingen regering 

og tilhører ikke nogen stat, men en række lande 

gør krav på dele af kontinentet. Siden 1959 har 

alle territorialkrav i Antarktis været suspenderet, 

og kontinentet har internationalt været betragtet 

som politisk neutralt. Antarktis har ingen 

permanente beboere, men bebos af midlertidige 

hold af forskere. Omkring 98 % af kontinentet er 

dækket af en iskappe, men på nordspidsen om 

sommeren smelter sne og is, og det er muligt 

at stå direkte på landjorden. Hvis al isen på 

Antarktis smeltede ville verdenshavene stige med 

60 meter. 



Forpulede 

lortebjerg 

TeksT & FoTos: ChrisTian hadsund 

redigering: JaCob goWland JØrgensen 

”jeg fucking gjorte 

det!!! jeg besteg det 

forpulede lortebjerg 

til Kilimanjaro!!! 

Det er suverænt det 

hårdeste og mest 

grænseoverskridende, 

jeg nogensinde har 

gjort. men også det 

mest dumdristige” 

– sådan begynder 

christians rejsebrev 

fra mødet med afrikas 

højeste bjerg, som 

nok har et romantisk 

navn, men også 

rummer voldsomme 

belastninger for den 

rejsende, der vover at 

trodse det. 

Efter at have rejst med en ven i 

Centralamerika og i Indien og Nepal ville 

jeg til Afrika. Men jeg kunne ikke lokke 

nogen med, så det næstbedste for mig 

var at tage på en grupperejse. Så jeg fløj 

til Nairobi for at mødes med en gruppe og 

sammen tage mod Tanzania og Afrikas 

højeste bjerg, Kilimanjaro. Det var ikke 

en helt billig tur for en studerende, som 

jeg var på daværende tidspunkt. Så det 

er naturligt, at man vil opleve alt, hvad 

man kan, mens man har chancen. Vi var 

alle otte i gruppen meget spændte på at 

komme af sted, da vi fik vores briefing 

dagen inden vores opstigning. Vi hørte 

om fauna, træthed og udmattelse samt 

naturligvis muligheden for højdesyge 

og noget, de kaldte cerebral ødem. 

Men det sidste fik jeg vist ikke lyttet så 

meget efter. Jeg fandt senere ud af, at 

det betyder væskeansamling i hjernen 

og er potentielt dødeligt, hvis man ikke 

skynder sig at nedstige. Trinnet over 

højdesyge kan man sige. 

De første tre dage var hårde, men 

overkommelige. Vi travede 6-8 timer 

om dagen og steg 1000 meter om 

dagen. Den første dag mindede ruten 

mest af alt om frodig skov, og faunaen 

var flot grøn og varieret. Derefter blev 

det tørrere og til sidst helt goldt, som om 

var vi på månen. På tredjedagen måtte 

den første takke af pga. højdesyge, og 

resten af os gik i seng allerede kl. 18 

efter en temmelig udmattende dag. Og 

tro mig: man kan sagtens sove! 

Samme aften kl. 23 blev vi vækket for 

at tage den sidste tur op mod toppen 

af bjerget, Uhuru Peak (5895 m.o.h.). 

Det var bælgmørkt og isnende koldt, så 

alle lag tøj blev taget i brug. Alligevel 

var jeg flere gange i tvivl om, hvorvidt 

mine tæer stadig sad fast på foden, da 

jeg ikke kunne føle eller overhovedet 

fornemme dem gennem de to skisokker 

og vandreskoene. Vi gik i en lang række 

og zigzaggede op gennem først grus, så 

sten, og til sidst lavagrus. Det var helt 

ubeskriveligt udmattende, og vi måtte 

standse hver 10. minut for at få vejret, 

som selvsagt ikke var den nemmeste 

ting i verden i 5000 meters højde, hvor 

luften er meget tynd. Men hver gang vi 

standsede, begyndte vi straks at fryse 

pga. vinden og kulden. Det var jo stadig 

midt om natten. Efter at være kommet 

halvvejs og søgt ly under en klippe, var 

Næsten oppe på toppen. Gilman’s Point 

er ca. to timer og 200 vertikale meter 

fra toppen af Kilimanjaro. 

jeg så udmattet, at jeg havde svært ved 

at fortsætte. Men vi gik dog videre op ad 

lavagrus, der bare blev ved og blev ved 

og for hver 3. skridt op gled man hele 

tiden et skridt tilbage igen. Flere gange 

måtte jeg simpelthen slå hjernen fra 

for at holde udmattelsen ud. Omkring 

denne tid var en af pigerne besvimet 

en enkelt gang, men var kommet i gang 

igen. Til sidst faldt jeg tilmed i søvn, 

hver gang vi havde pause. Eller var det 

besvimelse? Jeg ved ikke helt, hvordan 

de to ting adskilles. Både siddende og 

stående over vandrestokken, og jeg 

måtte skubbes til hver gang vi skulle 

fortsætte. Også selv om jeg flere gange 

sagde til mig selv, at jeg ikke måtte 

lukke øjnene, så faldt jeg alligevel i søvn 

af udmattelse. Vores guide Fatali så min 

udmattelse og gav mig ordre til at give 

ham min taske og den anden guide, 

God-livin (det hed han virkelig), måtte 

pege med en lygte på de klippestrykker, 

jeg i slutningen skulle træde på, da jeg 

selv på dette tidspunkt var for svimmel 

til selv at udpege passende fodstøtter. 

Det sidste stykke vej var decideret 

klippe og bjergbestigning, og Fatali 

blev ved med at lyve om, at delmålet 

var liiige rundt om hjørnet. Han ville jo 

gerne opmuntre os. 

“this is your life we are 

talking about” 

Endelig! Efter 6 ½ time nåede vi endelig 

Gilman’s Point (to timer og 200 vertikale 

meter under Uhuru Peak), og jeg var 

på det tidspunkt så svimmel og ude af 

balance, at jeg umuligt havde energi 

til at fortsætte. Grunden, til at vi var 

taget ud kl. 23, var for at kunne se 

solopgangen på dette plateau. Dette 

Det lykkedes at komme op til toppen af Kilimanjaro. Motionister i alle aldre kan 

klare turen. Faktisk er der nogle, der mener, at folk, der er oppe i alderen og 

derfor går lidt langsommere, har en fordel, idet de akklimatiseres bedre til højden. 

husker jeg desværre ikke. Et temmelig 

ærgerligt sted at få blackout. Igen faldt 

jeg i søvn gang på gang, og de andre 

har senere fortalt, at jeg rullede med 

øjnene. Selv om jeg vidste, at det var alt 

for farligt at fortsætte, turde jeg heller 

ikke vende om og gå ned at de samme 

klipper, som vi lige var kommet op af 

i bælgmørke, og det var for isnende 

koldt at blive siddende. Så derfor så 

jeg mig nødsaget til at fortsætte (også 

drevet af tanken om de ellers spildte 

kræfter). Jeg kan huske, at jeg kort 

efter afgangen fra Gilman’s tænkte, 

at “det her er for sindssygt: jeg kan 

slet ikke holde balancen, og ét forkert 

skridt, så ligger jeg 100 m længere 

nede med en brækket hals,” for det var 

meget hårdt og smalt terræn. Alligevel 

ville jeg ikke sige noget til Fatali af frygt 

for, at han ville sende mig tilbage af 

åbenlyse helbredsmæssige årsager, og 

selvom en rejsefælle konstaterede, at 

“this is your life we are talking about,” 

fortsatte jeg. Senere har de – på det 

tidspunkt resterende tre – fortalt, at jeg 

talte i vildelse. De var selvfølgelig også 

helt færdige, og en enkelt måtte kaste 

suppen op af træthed og højdesyge. 

Vi krydsede tre toppe og jeg væltede fra 

side til side, mens jeg skiftevis så syner, 

fik permanent hvid tåge for øjnene og 

hele tiden kunne høre en høj dunken i 

baghovedet. Samtidig kørte tankerne 

på højtryk om hvordan jeg nogensinde 

skulle komme ned igen der fra. For jeg 

vidste med sikkerhed, at jeg ikke selv var 

I stand til det. Et langt stykke af vejen 

måtte Fatali fysisk skubbe mig foran sig, 

fordi jeg ikke selv havde mere energi. 

Hver pause faldt jeg stadig i søvn i. 

Paranoia 

Langt om længe nåede vi endelig Uhuru 

Peak, og vi fik taget vores billeder, 

der var så vigtige, og jeg fik endelig 

fortalt Fatali om alle mine symptomer 

omkring svimmelhed, åndebesvær, 

syner, manglende balanceevne, tåge 

for øjnene og tunnelsyn. Derfra tog han 

mig i hånden. Senere arm i arm og det 

blev endnu mere tydeligt, hvor meget 

jeg slingrede fra side til side. Samtidig 

gik det op for mig, at jeg havde mistet al 

stedsans og havde derfor ingen anelse 

om, hvilken vej der var den rigtige 

tilbage. Turen ned ad klipperne gik 

særdeles langsomt. På trods af at det 

gik nedad, der normalt skulle hjælpe på 

højdesyge, begyndte min hjerne at lave 

numre med mig, og min frygt udviklede 

sig til en egentlig paranoia. Og fordi 

jeg ikke kunne genkende tilbagevejen 

i dagslys, og at resten af rejsefællerne 

var langt væk, var jeg overbevist om, 

at det hele var et fupnummer, og at 

Fatali ville bortføre mig og sætte mig i 

et fængsel, hvor alle ville torturere mig. 

Turen ned af lava-gruset blev bare ved 

og ved, men mit fikspunkt i horisonten 

syntes aldrig at komme nærmere. 

Men selvfølgelig kom vi omsider ned til 

lejren, og jeg gik igen ud som et lys, 

ligesom jeg havde gjort hele vejen ned. 

Jeg vågnede ca 1½ time senere med, 

hvad der mindede om universets største 

tømmermænd: enorm hovedpine, 

rysteture, frysen og umuligt at spise 

noget. Men med en del overtalelse fra 

resten af gruppen gik vi de 8 km ned ad 

bjerget til næste hytte, hvor jeg løbende 

fik det bedre og kunne spise noget for 

første gang i 24 timer. 

Der er langt. Meget langt. Heldigvis er 

der masser af bærere til at transportere 

tasker, mad, potter og pander. 

Fatali fortalte senere, at han havde 

overvejet at bære mig ned på en båre. 

Efterfølgende har vi diskuteret meget, 

om alle de symptomer, jeg havde, var 

almindelig højdesyge, eller om det var 

føromtalte cerebral ødem. Efter at 

have konsulteret flere læger, guides og 

medicinstuderende er vi kommet frem 

til, at det sandsynligvis var det sidste. 

Kilimanjaro skal man ikke spøge med. 

turoperatører 

Der er flere ruter op ad 

Kilimanjaro. Men alle sammen 

koster en del. I dag koster turen 

ca. 1500 € + flybilletter. Jeg 

valgte Marangu-ruten, som er 

fire dage op og to dage ned. 

Nogle er lidt længere og giver 

en fordel i forhold til højdesyge 

som er din fjende nr. 1. Der er 

flere selskaber, der arrangerer 

turene, og inden for de senere år 

er det blevet muligt at tage turen 

independent. 

Jeg havde gode erfaringer med 

www.guerba.co.uk, men der er 

også flere danske arrangører som 

www.afrika-safari.dk og 

www.kiplingtravel.dk. 

At tage hele vejen til Tanzania 

for en enkelt uges bjergvandring 

er lidt voldsomt. Så turen kan 

passende arrangeres sammen 

med en anden overlandtur i 

Østafrika. Vær dog opmærksom 

på, at du skal medbringe rigtig 

meget varmt tøj, som du herefter 

skal slæbe rundt på. 



Blandt pungdyr 

og vulkaner: 

Pandekagestenene 

På min første tur til oceanien 

vandrede jeg på vulkaner, 

gletchere og i bjerge, besøgte 

nogle af verdens mest eksotiske 

strande og koralrev og mødte 

mængder af pelsede pungdyr. her 

følger et uddrag fra turen gennem 

new Zealand på min scooter, 

som jeg døbte Pippi efter den 

bomstærke og modige pige fra 

astrid lindgrens eventyr. 

TeksT & FoTos: Mikie breuM 

redigering: lars-TerJe lyseMose 

I timevis kører jeg langs The Buller 

Gorge – en smuk dyb kløft med en klar 

grøn flod i bunden. Kystlinjen på den 

videre tur er også umanerlig betagende 

med store klippeformationer i havet og 

stejle dramatiske bjergsider på land. 

Vejstykket er forståelig nok på Lonely 

Planets top 10-liste over de smukkeste 

kørestrækninger i verden. 

Jeg når akkurat frem til Pandekagestenene 

inden solnedgang. Jeg når 

derfor at se solnedgangen bag de 

flotte kalkstensformationer; grå, høje 

og slanke klippestykker med lagvise 

dybe ridsninger, som får stenene til at 

ligne høje pandekagestabler. Imellem 

klipperne er der store grottelignende 

huler, hvor kæmpebølger bruser ind med 

voldsom kraft. Ude i havet svømmer 

to-tre grupper a otte til ti delfiner tæt 

forbi klipperne. Efter dette imponerende 

syn indlogerer jeg mig på et hostel og 

stiller mit telt op i haven, hvorved jeg 

får udsigt over havet. Den følgende 

dag spadserer jeg en tur gennem en 

palmeskov i en kalkstenskløft langs 

Porari-floden, hvor smukke, lodrette 

kalkstensvægge pryder den modsatte 

flodbred. Dagen slutter jeg af med at 

dase på den postkortsmukke strand 

med udsigt til Pandekageklipperne 

og kalkstensformationerne indhyllet i 

frodige planter. 

Punakaiki kaldes populært 

for Pandekagestenene. 

Et par piger har opgivet at køre i bil til 

Arthur´s Pass, fordi de mener, at vejen 

er for stejl til, at deres bil kan klare 

mosten. Jeg grubler lidt og spørger 

hostelværten og en motorcyklist om, 

hvorvidt de mener, min lille scooter 

kan klare stigningerne i bjergene. Det 

mener de nu godt, den kan. Den tyske 

motorcyklist spørger, hvor hurtigt 

jeg kører, og jeg svarer 50-65 km/t 

og forklarer, at jeg altid kører med 

speederen i bund på nær i skarpe kurver 

i bjergene. Han griner og forklarer, at 

jeg nok må give motoren lidt pauser 

op mod passet, da den ikke kan tåle 

at blive presset så hårdt, og tilføjer 

leende: ”You Wikings from Denmark 

don’t fear anything.” 

Pippi bliver pakket, og jeg kører af 

sted mod Arthur´s Pass via en mindre 

befærdet bagvej med få huse. Jeg 

håber, der vil være biler i passet, som 

jeg kan blaffe med, hvis motoren bryder 

sammen. Vejen går via en fantastisk 

smuk sø, Lake Brunner. Bredden er en 

lang sandstrand med høje skovklædte 

bjerge i baggrunden. Der er ikke 

skyggen af et hus – kun ren uberørt 

natur. Som så mange andre steder 

kunne jeg sagtens tilbringe et par dage 

her, men jeg må videre efter frokost for 

at følge tidsplanen; jeg har stadig et par 

forudbestilte ”Great Walks” foran mig. 

Bjergpapegøjen, keaen, 

dominerer på bjergtoppen. 

Stenskred og iskolde floder 

Køreturen går gennem en smal kløft 

med dybe dale. Bjergene bliver højere 

og højere og tårner sig op på alle sider 

og er røde af blomstrende rata-træer. 

Om foråret blomstrer rata-træerne i 

dalbunden, og som sommeren skrider 

frem, springer træernes blomster ud 

højere og højere op ad bjergsiderne, 

så bjergene har et rødt blomsterbælte 

fra forår til efterår. Op gennem passet 

kører jeg kun omkring 15 km i timen, 

men bevæger mig troligt opad. Folk 

vinker og smågriner af det sælsomme 

syn af mig på scooter i slowmotion med 

en gevaldig rygsæk bagpå, og jeg smiler 

og vinker tilbage. Undervejs er der flotte 

udsigtspunkter, og Pippi får her et par 

velfortjente hvil. 

Inden længe når jeg Arthur´s Village 

i 924 meters højde, der er New 

Zealands højest beliggende landsby. 

Bjergpapegøjer, keaer, huserer i 

landsbyen, og medarbejderen Graham 

fra DOC (Department of Conservation) 

fraråder mig at sove på campingpladsen, 

da kea-papegøjer river alt i stykker, 

som de finder interessante. De er helt 

vilde med telte og motorcykler, og 

deres krumme, skarpe næb er bygget 

til at flå ting i stykker med. Grahams 

advarsel bekræftes på campingpladsen, 

hvor noget tilsvarende står skrevet med 

store bogstaver. Så ud over at være 


Porari-floden. 

bange for mørke er jeg nu også bange 

for teltædende fugle og må affinde mig 

med at bo på hostel, selvom jeg havde 

svoret, at jeg havde sovet på rejsens 

sidste vandrehjem. 

Graham fortæller, at området omkring 

Arthur´s Pass er farligt, og her sker 

ofte dødsfald og mange ulykker. Den 

alternative nedtur fra Avalance Peak 

via Crow Hut, som jeg vil gå, er som 

mange andre ruter i området sparsomt 

markeret for at begrænse mængden af 

vandrere og dermed antallet af ulykker. 

Han fortæller også, at markeringen 

af, hvor man skal ned ad et stenskred 

muligvis er forsvundet. Det er livsfarligt 

at gå ned ad et forkert stenskred, da de 

ender i lodrette bjergvægge, som man 

ikke kan gå ned ad, og hvor man dør, 

hvis man falder udover. Han viser mig et 

fotografi af et vandfald og af bunden af 

dalen, som jeg skal kunne se fra præcis 

samme vinkel som på fotoet, når jeg 

skal til at gå ned ad stenskredet. Ser 

det anderledes ud fra bjergryggen, er 

jeg på vej nedover det forkerte skred. 

Jeg fotograferer fluks billederne. Han 

forsøger desuden at afskrække mig ved 

at fortælle, at der skal krydses mange 

floder, og at vandet når ham til livet, 

dvs. til min brysthøjde. Da jeg tropper 

op på DOC-kontoret næste morgen for 

at få den seneste vejrmelding, opbløder 

Graham rutebeskrivelsen ved at sænke 

antallet af floder, der skal krydses, og 

højden på vandstanden. Den todages 

vandretur vil jeg gennemføre på bare en 

dag for at slippe for at bære på min store 

rygsæk, sovepose, kogegrej og mad til 

to dage. 

Om morgenen er hele dalen indhyllet i 

tæt tåge, men Graham siger, at vejret 

er skønt over tågen, og at disen snart 

fordamper. Jeg traver op ad i to stive 

timer. De sidste par hundrede meter før 

bjergtoppen er nervepirrende. Ruten 

er stejl, og bjergvæggene er næsten 

lodrette på begge sider af bjergryggen, 

der består af en stribe store sten, som 

man ved hjælp af armene skal bevæge 

sig henover. Til sidst når jeg toppen af 

Avalanche Peak i 1833 meters højde og 

har dermed lagt 1100 højdemeter under 

mig. 

Den 360 graders udsigt over et væld 

af høje snedækkede bjergtinder, 

dybe dale og over forunderlige blålige 

gletschere er sublim og et af rejsens 

smukkeste vue. I timevis kigger jeg ud 

Udsigt over dalen fra Avalanche Peak. 

over det indbydende landskab. I løbet af 

formiddagen kommer der ti personer. 

To keaer spadserer tæt forbi os, op på 

mine fødder og poserer gerne foran 

kameraerne. Den ene pusler tæt omkring 

mig, og mens jeg i et uopmærksomt 

øjeblik taler med en tysker, flår fuglen 

rosinposen ud af mine hænder, og væk 

er dagens kalorieration. 

Jeg kan ikke dy mig for at spørge alle, 

der kommer derop, om de har tænkt 

sig at gå ned via Crow Hut. Det har 

tjekken Martin, der kommer flere timer 

efter mig, og vi bliver hurtigt enige om 

at følges. Mens vi går på bjergryggen, 

nyder vi synet af landskabet, der hele 

tiden forandrer sig, og vi ender ganske 

tæt på den flotte Crow-gletscher. Uden 

problemer finder vi det stenskred, vi skal 

nedad, som i modsætning til Grahams 

udtalelse er tydeligt markeret med en 

varde med en stolpe. Vi skal ned ad en 

stejl bjergside med et 1000 højdemeters 

stenskred, der fortsætter til bunden af 

dalen. Der er ingen antydning af et spor, 

og stenskredet består som ordet angiver 

af løse småsten. Var jeg ikke blevet 

fortalt, at man kunne komme ned her, 

havde jeg aldrig begivet mig ud i det 

eller tilladt nogen at gøre det – og slet 

ikke alene. Med hjertet i halsen begiver 

jeg mig efter Martin ned ad de mange 

meter. For hvert skridt, jeg tager, skrider 

fødderne en halv meter nedad sammen 

med tusindvis af små og mellemstore 

sten, der rutscher larmende foran og bag 

mig. Det værste er de halve meter lange 

sten, der skrider bag mig, og som jeg er 

bange for at få høvlet ned over bagsiden 

af benene eller i hovedet. Det bedste 

er at træde, hvor stenene er små, så 

stenskredene for hvert skridt er mindre 

voldsomme, end de er ved de større sten. 

De steder, hvor der ikke er sten, men kun 

en halvglat overflade af grus, glider vi på 

røven, fordi der er for stejlt og glat til at 

stå fast trods de ru vandrestøvler. Det er 

det mest nervepirrende vandrestykke, 

jeg nogensinde har gået, og jeg er 

lettere bange. Jeg er kisteglad for at 

have selskab, så Martin kan gå efter 

hjælp, hvis det går galt. Men han kommer 

længere og længere væk og kan ikke 

høre, at jeg råber, han skal vente. Det er 

meget stejlt uanset, om man kigger opad 

eller nedad, og det er svært at finde et 

sted, hvor man kan få balancen og stå 

og kigge ud over landskabet og hvile et 

øjeblik. Turen ned føles uendelig, men 

tager reelt en time. Vi når bunden uden 

ulykker og går videre mod hytten. Under 

kaffepausen fortæller Martin mig lidt 

om sig selv. Han er civilingeniør og har 

været leder på et broprojekt i Tjekkiet og 

blev simpelthen brændt ud efter at have 

arbejdet 50-70 timer om ugen i seks år. 

Desuden havde han et dårligt forhold til 

sin chef. Nu vil han de næste tre år rejse 

i New Zealand, Australien og Canada 

og lave lidt ufaglært sæsonarbejde i 

perioder. Herefter vil han starte sit eget 

firma i Tjekkiet. Martin har arbejdet 

som woofer, som er populært blandt 

unge europæere. Woofing betyder, at 

man arbejder på en økologisk gård med 

forefaldende arbejde om formiddagen 

mod gratis kost og logi. Han siger, at 

det er et rent forretningsforetagende fra 

bøndernes side. 

Efter kaffepausen har Martin heldigvis 

besluttet sig for at fortsætte turen med 

mig frem for at overnatte i hytten. Vi går 

for foden af et højt, aktivt stenskred, som 

man skal passere hurtigt for at undgå 

at få sten i nakken. Efter nogle timer 

med konstant krydsning af floder når 

vi en bred dal med store floder og høje, 

flotte sneklædte bjerge. Vandreturen 

overgår alle andre på rejsen i skønhed 

og er lige præcis, hvad jeg ønsker mig 

af en vandretur; udsigt til høje skarpe 

bjergtinder. Vi sludrer og hygger os 

gevaldigt, vi har hele naturen for os 

selv, og jeg føler, den er vores – i dette 

øjeblik. Efterhånden bliver de iskolde 

gletscherfloder så brede og dybe, at vi 

ikke kan krydse dem ved at hoppe fra 

sten til sten, men bliver nødt til at krydse 

dem med bare tæer. Det gør afsindigt 

ondt i fødder og ben, og jeg gisper højlydt 

over smerten. Rækken af floder, som vi 

skal krydse, synes endeløs, og der går 

lang tid med at vælge overgangssteder. 

Tiden går, og jeg bliver nervøs for, om 

vi når frem inden mørkets frembrud, 

da det ikke vil være rart at krydse de 

store floder i mørke. Ved tusmørket er 

vi dog fremme ved landevejen. Ingen 

vil tage os op i mørket, så vi må gå 

de sidste seks kilometer ud ad den 

uoplyste landevej gennem en mørk 

skov. Sankthansormene lyser blåt fra 

vejsiden, og over os lyser stjernerne 

smukt og klart, og jeg mærker slet ikke 

trætheden. Klokken 22.30 er vi endelig 

fremme efter 14 timers vandring. 

en fremmed i min seng 

På hostellet ligger en kvinde i min seng, 

og alle mine ejendele er stillet ind i 

spisestuen. De ting, som lå ved siden 

af min rygsæk, ligger frit fremme på et 

sofabord – ”tag endelig for jer af Mikies 

herligheder, guidebøger, sandaler, alt 

hvad jer lyster, inden hun kommer,” 

må være hostellets signal til gæsterne. 

Hvad gør man så? Af sted med al mit 

habengut til den nærmeste keafyldte 

campingplads 300 meter derfra. Op 

med teltet i buldermørke i nærheden 

af Martins og så bede til, at der ikke 

kommer en sulten eller teltinteresseret 

kea forbi. Næste dag pakker jeg hurtigt 

teltet sammen, inden keaerne vågner. 

Jeg er naturligvis vred på hostellet, 

men receptionisten siger, at når jeg 

ikke havde betalt for en ny overnatning, 

regnende de med, at jeg ikke kom igen 

til trods for, at sengen var fuld af mine 

ting. Jeg er vant til, at man betaler for 

den første nat og så resten af nætterne, 

når man checker ud. Her er det åbenbart 

anderledes, og de kunne i det mindste 

have forklaret deres regler, da jeg 

indlogerede mig. 

Efter morgenmaden skilles Martin og 

jeg, da vi skal i hver sin retning. Efter 

en hyggelig dag i godt selskab føles 

det tomt og trist at være alene igen, 

og denne følelse hviler over mig hele 

dagen. Hen under aften slår jeg lejr på 

en billig DOC-campingplads og har fra 

telt og picnicbordet udsigt til en stor sø 

med skov og bjerge i baggrunden. 

Dette er et bearbejdet uddrag fra Mikie 

Breums rejsebog ”Blandt pungdyr og 

vulkaner – på hjul Down Under”, der 

udkom i november på Bogforlaget 

Frydenlund. Bogen handler om hendes 

6 månders rejse gennem New Zealand 

og Australien. På kun 4 måneder i New 

Zealand kørte hun 7.000 km på en 50 

cc-scooter, og undervejs proppede 

hun så mange vandreture ind i rejsen 

som muligt. Overnatningen forgik tit 

hos lokale for at komme helt tæt på 

den newzealandske kultur og levevis. I 

Australiens outback og på Tasmanien 

kom hun omkring ved at blaffe, og til 

sidst rejste hun 4.000 km i varevogn 

op langs 

Australiens 

østkyst. 

Bogen er på 

296 sider og 

rigt illustreret 

i farver. 

Læs mere 

om bogen 

på www. 

frydenlund.dk. 



På cykel gennem Haiti 

året efter jordskælvet: 

Kolera, dårlige veje og valgkamp 

”hvor skal du hen?” spurgte den dominikanske grænsebetjent. ”hvor 

tror du selv, jeg skal hen, hvis jeg står ved grænsen mellem to lande?” 

svarede jeg i tankerne, men i stedet kom et let spørgende ”haiti?” 

over mine læber. han kiggede på min cykel og så lidt forvirret på mig. 

”jamen, hvad skal du i haiti?” ”hmm, cykle?” svarede jeg. 

TeksT & FoTos: henrik sChuMaCher 


En uforståelig hovedrysten blev 

efterfulgt af umisforståelige tegn på 

at jeg skulle følge efter ham ind på 

kontoret. Inde på kontoret blev mit 

pas undersøgt grundigt, og billedet 

sammenlignet med en række vestligt 

udseende forbrydere. Jeg skulle 

forklare, hvorfor jeg frivilligt ville cykle 

rundt i et land som Haiti. Efter ca. en 

time fik jeg mit udrejsestempel, og alle 

ønskede mig held og lykke med rejsen. 

Jeg sagde farvel til min rejsemakker 

Henrik og aftalte, at vi skulle mødes igen 

senest om en uge oppe ved den nordlige 

af de tre grænseovergange mellem Haiti 

og Den Dominikanske Republik. 

Henrik og jeg havde valgt at forkorte 

den lange og kolde vinter i Danmark ved 

at cykle fem uger på øen La Hispaniola 

i Caribien. Vi begyndte i Puerto Plata 

på nordkysten af Den Dominikanske 

Republik, cyklede sydpå til hovedstaden 

Santo Domingo og videre vestpå til 

grænsebyen Elias Piña. 

Planen var at cykle lidt rundt i Haiti, nu 

vi var på de kanter, men jo flere folk 

18 GLOBEN nr. 46 / December 2011 

vi spurgte om den aktuelle situation 

i Haiti, jo mere tvivlede vi på, om det 

nu var en god ide. Kriminaliteten, 

kidnapninger, ødelæggelserne efter 

sidste års jordskælv, fattigdommen 

og ikke mindst koleraepidemien med 

over 267.000 tilfælde og 4.750 døde 

gav os grund nok til at genoverveje 

vores plan. I Santo Domingo mødtes 

vi med en af mine tidligere kollegaer, 

som netop arbejdede for Røde Kors i 

Haiti. Han advarede os kraftigt mod 

at tage til Haiti, men han kendte mig 

godt nok til at vide, at han ikke kunne 

afholde mig fra planen og instruerede 

os i stedet om, hvordan vi kunne undgå 

kolerasmitte. Henrik var tidligere blevet 

overfaldet to gange og ville hellere 

vandre lidt i bjergene omkring Caribiens 

højeste bjerg Pico Duarte. Jeg savnede 

lidt spænding i cykelhverdagen og 

besluttede mig derfor for at tage alene 

til Haiti. 

grænsen mellem den 2. og 

3. verden 

Selve grænseovergangen bestod af en 

stor metalport med en lille dør. Da jeg 

Dårlige veje i Haiti 

er der nok af. Nogen 

gange hjalp nogle børn 

mig med at trække 

cyklen op ad bakken. 

trådte gennem døren, var det som at 

træde ind i en helt anden verden - den 

3. verden! Det pure Afrika i Caribien. Et 

fascinerende kulturchok. Fra asfalt til 

grusvej, fra høj salsamusik til stilhed, fra 

mulatter til sorte mennesker, fra biler 

til æselkærrer, fra spansk til haitianskfransk. 

Jeg havde aldrig oplevet, at to 

nabolande kunne være så forskellige 

på nærmest alle områder, bortset fra 

vejret. 

Mit første problem var at finde en 

grænsebetjent eller lignende, som 

kunne give mig et indrejsestempel. ”Der 

kommer ingen denne vej, så hvis du 

vil have et stempel, så tag til Port-au- 

Prince. Bon voyage et bonne chance,” 

forlød det. Ja, tak, skal du ha’, men det 

var ikke lige min plan at cykle en stor 

omvej til Haitis hovedstad for at få et 

stempel i passet. 

Det var efterhånden blevet middagstid, 

temperaturen pænt oppe i +30˚C, og 

der lå et godt stykke vej foran mig. 

Heldigvis havde jeg fyldt min fem liters 

vandsæk dagen før og købt noget 

tørfoder i form af kiks og Snickers på den anden side af 

grænsen. 

Vejen bestod af knytnæve store løse sten på en sandede 

undergrund i et kuperet terræn med stigninger på op 

til 10 % og en mindre flod, der skulle krydses ca. hver 

anden kilometer. Bortset fra mudder og sand, så er det 

nok den værste slags vej, man kan byde en cyklist på. 

Velkommen til Haiti! Det var nærmest umuligt at cykle, 

flere gange væltede jeg med cyklen og med alt det sand, 

støv, cykelkædeolie og blødende sår jeg var smurt ind 

i, så kunne jeg sagtens have deltaget i aftens voodooshow. 

sygeplejersken i sit element 

Ved solnedgang nåede jeg frem til Lascahobas, hvor 

jeg indlogerede mig på det eneste hotel i området. 

Fuldstændig smadret fra dagens etape og de første indtryk 

af landet, bad jeg de ansatte om at skaffe noget mad og 

et par øller. I mellemtiden tog jeg et velfortjent bad i 

mørket og inspicerede mine sår med min pandelampe. 

Efter aftensmaden gik jeg i gang med at rense mine sår 

på anklen med en neglebørste. De var både inficeret og 

smurt ind i olie fra kæden. Øl ind for oven og skrubbe 

olien ud for neden på skift indtil sygeplejersken, altså 

mig, var tilfreds med resultatet. Resten af aftenen sad 

jeg foran hotellet og sugede aftenstemningen i den 

mørkelagte by i mig. Cykelcomputeren viste 38 km på 8 

timer i sadelen, så det siger lidt om vejforholdene. 

Den næste dag begyndte med en 7 km lang stigning 

på blød asfalt, doneret af EU. Det var søndag, der var 

næsten ingen trafik, og folk hilste, vinkede eller smilte til 

mig, mens de var på vej i kirke i deres bedste søndagstøj. 

Solen skinnede, og medvinden skubbede mig ud ad 

landevejen. En dejlig kompensation for gårsdagens 

strabadser. Ved et vejkryds måtte jeg vinke farvel til 

asfalten og nøjes med en støvet grusvej. De næste par 

timer cyklede jeg op til et stort vandreservoir i 1000 

meters højde. 

På toppen var min krop ved at kapitulere, den råbte efter 

energi. Jeg glemte alt om forholdsreglerne angående 

kolera og stoppede ved den næstbedste gaderestaurant. 

Madmutteren var godt i gang med at rense fisk med 

noget flodvand fra en stor oliedunk, inden hun lagde 

den direkte på de glødende kul. Føj, hvor den stank! Jeg 

valgte noget indbagt og friturestegt kød og en velfortjent 

kold cola. 

”Er du gift?” spurgte hun efter at have observeret mig i 

et stykke tid. 

”Øm, nej, hvorfor?” 

”Så tag mig, jeg kan lave mad, har de børn, jeg skal have 

og ejer denne restaurant.” 

”Tak for tilbuddet, men jeg tror lige, jeg trænger til lidt 

betænkningstid,” svarede jeg. 

Time to go. 

Et af de uforglemmelige 

øjeblikke på en sådan rejse, da 

de to søde piger spurgte, om de 

måtte røre ved min hvide hud. 

”Mission possible”: 16 

mennesker, en cykel og 

masser af bagage. 

Floderne kan bruges til 

mange ting. Billedet kunne 

sagtens være taget i Afrika. 

Haiti har tidligere været et af 

de rigeste lande i Caribien.

Et smukt område med vandreservoir i det 

centrale Haiti i ca. 1000 meters højde. 

fn-tropper og nødhjælp 

overalt 

Hver eneste by, lige meget hvor stor eller 

lille den var, havde op til flere forskellige 

projekter kørende eller planer om at 

starte. Det siges, at der er op til 700 

forskellige hjælpeorganisationer i 

landet. Desuden har FN-tropper siden 

2004 patruljeret i kampvogne eller med 

kampklædte soldater i skudsikre veste 

og med deres blå hjelme på lastvogne 

overalt i landet. Jeg hilste pænt, mens 

de rystede på hovedet eller smågrinede, 

da de så mig komme cyklende. 

Sent på eftermiddagen, efter næsten 

100 km og ondt i røven, trillede jeg 

gennem Hinché, en større by, på udkig 

efter et passende hotel. Men 40 USD for 

et meget enkelt værelse i det fattigste 

land i den vestlige hemisfære syntes 

jeg var i overkanten. ”Det er prisen, 

monsieur, desværre,” lød beskeden. 

Næste dag besluttede jeg mig for at tage 

en pickup til Cap-Haitién på nordkysten, 

dels fordi jeg var ved at løbe tør for 

kontanter, men især af hensyn til min 

cykel. Vejen derop skulle være lige så 

dårlig som på den første dag, og det 

ville jeg ikke tilbyde min gamle dame. 

Vi har rejst sammen på alle cykelbare 

kontinenter, og hun har aldrig ladet 

mig i stikken. Så derfor skulle hun ikke 

maltrakteres mere end nødvendigt. 

”The less people own, the more they 

smile” 

I vores pickup talte jeg 16 passagerer 

plus cykel, plus dyr, plus masser af 

bagage og varer til diverse købmænd 

undervejs. Jeg tænkte på, hvordan folk 

herhjemme ville forholde sig, hvis en 

HT-bus med ca. 200 passagerer kørte 90 

km offroad i 30˚C og uden klimaanlæg 

i 8 timer med korte pauser. Ville de 

også synge så smukt, som haitianerne, 

sludre med hinanden, grine, smile eller 

sove og savle som medpassageren ved 

siden af mig? Man må altid forsøge at 

få det bedste ud af den situation, man 

befinder sig i. Det er fascinerende at 

se disse folk – som er så hårdt ramt 

af naturkatastrofer som jordskælv og 

orkaner, kolera, fattigdom og flere 

diktatorer gennem tiden – stadig gå 

med rettet ryg og med overskud til et 

tilfreds smil på læberne. 

Da vi kørte ind til Cap-Haitién havnede vi 

midt i den hede fase i landets valgkamp. 

Det var det rene kaos; folk løb skrigende 

omkring, mens to rivaliserende grupper 

kastede sten fra hver sin side af vejen. 

Midt i dette kaos valgte vores ellers flinke 

chauffør at smide os ud. Hvabehar!? 

Der var ingen diskussion; han ville ikke 

have ødelagt sit – i forvejen meget 

ramponerede – levebrød. Punktum! 

Ud! Nu! Jeg prøvede at ignorere det, 

der foregik omkring mig, satte mine 

cykeltasker på bagagebæreren og 

cyklede mellem bilerne ind mod byen. 

Jeg har tidligere oplevet stenkast, i 

både Asien og Sydamerika. Man føler sig 

enormt magtesløs og udsat for andres 

forgodtbefindende. 

Helskindet og uden skader på cyklen 

fandt jeg en fransk café, drak en 

velfortjent café au lait og nød udsigten 

til Det Caribiske Hav, mens valgkampen 

fortsatte i sikker afstand. 

et resort i haiti og tilbage igen 

Cap-Haitién er en charmerende 

havneby med gamle, forfaldne huse 

fra den franske kolonitid. Få kilometer 

fra byen ligger Labadee, en smuk bugt 

med en hvid og ren sandstrand, et 

afgrænset resort fra omverdenen og 

kun tilgængeligt for krydstogtturister. 

Rederiet Royal Caribbean betaler 6 USD 

per turist per dag, og så kan man være 

sikker på, at der ikke kommer nogen 

haitianere og forstyrrer denne idyl. 

Min sidste aften i Haiti skulle fejres 

med et godt måltid og nogle øller. Jeg 

valgte en restaurant med terrasse på 

havnepromenaden. Restauranten var 

fyldt med nødhjælpsarbejdere, som sad 

med rygmærker på deres hvide veste og 

fortalte om deres arbejde i Haiti og rundt 

omkring i verden. De havde lidt svært 

ved at forstå, at jeg var cyklet rundt i 

landet, indtil jeg viste dem min cykel. 

Jeg drak alle mine resterende penge 

op denne hyggelige aften, så jeg fik lidt 

travlt næste dag med at cykle i et hug 

til grænsen. Nervøsiteten steg for hver 

kilometer, jeg nærmede mig grænsen, 

uden indrejsestempel. Jeg overvejede 

at krydse over den grønne grænse, men 

valgte den officielle grænse. Heldigvis 

var der stor markedsdag, hvor titusindvis 

af haitianske handlende krydsede 

grænsen. Jeg trak min cykel gennem 

dette tumult og kiggede den anden vej, 

da vi passerede grænsebetjentene. 

På den dominikanske side spurgte 

betjentene, hvordan jeg var kommet 

ind i landet. 

”Hmm, fra Haiti!” 

De rystede på hovedet, gav mig et 

indrejsestempel og ønskede mig 

hjertelig velkommen tilbage. 

Pengesedler siger meget om landets tilstand. 


Go to Hell? Go to Gaza! 

i 2004 var jeg 3 måneder 

i Palæstina, mens Den 2. 

intifada var i fuld gang. jeg 

var taget derned for som 

sygeplejerske at deltage i 

et projekt for folkekirkens 

nødhjælp og arbejdede for 

union of Palestinian medical 

Relief committee. her tog jeg 

ud med mobilklinikker til de 

områder af befolkningen, som 

var afskåret fra lægehjælp. jeg 

oplevede dermed på nærmeste 

hold lange ventetider og 

køer ved checkpoints. jeg så, 

hvordan separationsmuren 

voksede med hastige skridt 

dag for dag. jeg har set 

stenkastende unge i kamp mod 

bevæbnede israelske soldater. 

jeg har siddet med rå løg 

presset mod min næse, fordi 

det tager den værste virkning 

af tåregassen. jeg vænnede 

mig til nattens lydbillede af 

raslende tanks og skudsalver 

iblandet minareternes kalden 

til bøn. jeg kan stadig genkalde 

mig, hvor hårdt mit hjerte 

slog, dengang jeg sad i en 

ambulance og så fem soldater, 

der pegede på os med deres 

maskinpistoler. jeg nåede 

at bo i byer som jerusalem, 

tulkarem, Bethlehem og 

Ramallah. men intet af det, 

som blev min hverdag på 

vestbredden, kom i nærheden 

af den tid, jeg boede i gaza by. 

TeksT & FoTos: anJa sTubager 



Den mekaniske jernlåge er smækket i 

bag mig. Min ansøgning om at få adgang 

til det næsten hermetisk lukkede Gaza 

er blevet godkendt. Soldaterne og 

bombehunde ved checkpointet Erez har 

af flere omgange udført grundige tjeks 

af mig og min bagage, inden jeg får lov 

at passere de forskellige topsikrede 

sluser, som udgør grænsen mellem 

Israel og Gaza. Jeg står i noget, som 

minder om en flere hundrede meter 

lang lagerhal. Forude kan jeg skimte 

dagslys. Derude ligger Gaza. En lille 

stribe land, der trods sin ringe størrelse 

alligevel er noget af det mest omstridte 

og betændte i Mellemøsten. 

Gazastriben er et af verdens mest 

tætbefolkede områder med en million 

indbyggere på et stykke land, der er 45 

km langt og 12 km på det bredeste sted. 

I 2004 havde 6.000 bosættere adgang 

til 1/3 af Gazastriben og efterlod således 

kun 2/3 land til palæstinenserne. Før 

Osloaftalen i 1993 var det muligt for 

folk i Gaza at få udgangstilladelse og 

arbejde i Israel og på Vestbredden. Efter 

Intifadaens begyndelse i 2000 mistede 

de retten til at besøge familie uden for 

Gaza, tusindvis mistede ligeledes deres 

arbejde, og det har medført, at den i 

forvejen dårlige økonomiske situation og 

arbejdsløshed er forværret væsentligt. 

Vejene i Gaza bliver ofte blokeret af den 

israelske hær, og området kan inddeles 

i mindre fængselsenheder. De kan 

bombarderes fra luften uden mulighed 

for flugt. Madforsyninger, elektricitet og 

benzin kontrolleres af Israel. 

indelukket klaustrofobisk 

Jeg følte mig indespærret fra den 

første dag. Det kan ikke undgås, at 

klaustrofobien kommer krybende, når 

der kun findes én vej ud – checkpointet 

Erez. Soldaterne har magten. De 

bestemmer, hvem som må komme 

ind og ud. Jeg så aldrig det hegn, som 

i mange år har været Gazas fysiske 

grænse og gjort det til et stort fængsel. 

Men jeg følte det som usynlige hænder 

lagt om min hals. Ikke engang de åbne 

vidder ved Middelhavets kyst kunne 

fjerne denne kvælende fornemmelse. 

Gaza er rædsomt, fattigt, beskidt, 

larmende og trøstesløst. Men midt i al 

denne grimhed øjnede jeg de smukke 

øjeblikke – måske i større grad end 

ellers. Smagen af de søde jordbær. 

Solstrålen som for en stund hviler på et 

mandeltræ i blomst. Frem for alt følte 

jeg gæstfriheden og den ubetingede 

venlighed. Her var ingen skjult 

dagsorden. De mennesker, jeg mødte i 

Gaza, ønskede at dele deres liv – glæder 

som sorger – med de få, som kommer 

til dem udefra. Vise deres daglige kamp 

for en nogenlunde normal hverdag. 

Mødet med disse mennesker, hvor kort 

det end har været, blev så intenst, at 

flere billeder har brændt sig fast i min 

bevidsthed for at blive. 

Få uger inden jeg tog til Gaza var stifteren 

af Hamas, den gamle Sheik Yassin, 

blevet dræbt i et planlagt missilangreb. 

På Vestbredden holdt vi alle vejret 

og forventede, at der ville komme 

voldsomme gengældelsesangreb. Men 

dagene gik, og intet skete. I stedet blev 

den nyudnævnte Hamas-leder Rantissi 

ligeledes dræbt i et nyt missilangreb 

en tidlig aften i sit hjem mindre end 

en km fra den lejlighed, jeg delte med 

min kammerat i Gaza by. Rantissi blev 

indbragt til Shifa Hospital, som lå 300 

meter fra os. Vi havde et par dage 

forinden været på besøg og var blevet 

vist rundt af hospitalsdirektøren, som 

med et skævt smil kaldte skadestuen 

for ”the famous TV room.” Der var 

voldsom opstandelse i gaderne, og på 

BBC kunne vi følge udviklingen, samtidig 

med vi havde det hele live fra vores 

vinduer. Det var en meget surrealistisk 

oplevelse, og ingen af os fik meget søvn 

den nat. Dagen efter, da begravelsen af 

Rantissi fandt sted, tog vi som vanligt 

ud med mobilklinikkerne. F16-jagerne 

fløj rundt over hovedet på os og vidnede 

om, at dagen alligevel var anderledes 

end ellers. 

helvedet i Rafah 

80 % af Gazas børn lider af blodmangel. 

Mange af dem har orm og fnat pga. 

dårlig hygiejne og ingen mulighed for 

rent drikkevand. Deres tandstatus er 

helt forfærdelig. Når de smiler, kan man 

se tænder ødelagt af caries. Mange af 

dem lider af stress pga. den verden, 

som er deres hverdag. De har mareridt 

og lider af koncentrationsbesvær. På 

mange af Gazas husmure er der graffiti, 

som viser, hvad de har været vidner til. 

Det er tanks, som skyder, folk der slås 

ihjel, så blodet flyder, og busser der 

sprænges i luften. Med deres egne ord 

er de en tabt generation. 

Endnu en gang troede jeg, at jeg havde 

oplevet det værste. Men den holdning 

ændrede sig, da jeg tog til Rafah Camp, 

som grænser op til Egypten. Rafah 

Camp er en flygtningelejr med 11.000 

mennesker. Den er kendt for, at der 

graves hemmelige tunneller mellem 

Gaza og Egypten, hvor der bl.a. smugles 

våben. Jeg forstår nu, hvorfor folk på 

Vestbredden bruger udtrykket ”Go to 

Gaza” i stedet for ”Go to Hell”. Hvis der 

findes et helvede på Jorden, er Rafah 

en af topkandidaterne. Jeg følte mine 

øjne blev 10 år ældre på de få timer, 

jeg opholdte mig der. De mistede deres 

uskyld. Min naive tro på det gode i 

mennesket forsvandt. Det, jeg så, 

lignede de billeder, jeg har set i tv efter 

at en tsunami, orkan eller et jordskælv 

har hærget. Til forskel var dette her et 

menneskeskabt helvede. Hjem knust af 

bulldozere og skudt til ruiner af tanks. 

Enten som et led i kollektiv afstraffelse 

eller i søgen efter de underjordiske 

tunneller. 

Det tog mig lidt tid at forstå, at 

de meterhøje bunker af skidt og 

murbrokker var pulveriserede hjem. 

Ruiner af huse hvor familier med ældre 

og små børn stadig bor, fordi de ikke 

har andre steder at tage hen. De har 

forskanset sig for kulden, blæsten eller 

varmen med tæpper, blikplader og 

plastic over de ødelagte vægge, døre 

og vinduer. På de huse, der stod tilbage 

og var forholdsvis intakte, kunne jeg 

følge maskinpistolernes gang hen over 

facaden. Nogle steder var hullerne så 

store som tallerkner. Flere steder kunne 

jeg gennem de åbne vinduer se utallige 

skudhuller inde i folks stuer. 

Ligegyldigt hvor i Rafah Camp jeg 

befandt mig, kunne jeg hele tiden høre 

den raslende lyd af tanks og hurtige 

skudsalver. Nogle steder kunne jeg 

i det fjerne skimte vagttårne og se 

gravemaskinerne forvandle yderligere 

hjem til store ubrugelige bunker. Her 

har indbyggerne lært, at det er mest 

sikkert at bevæge sig langs husmuren. 

Midt i al denne gru og håbløshed blev 

jeg alligevel budt velkommen og mødt 

med smil fra et folk, som ingenting har. 

Små børn rakte deres hænder i vejret 

i forsøg på at skille deres fingre i et 

fredstegn. Jeg har grædt mange tårer 

for dem, vel vidende at de ikke gør dem 

gavn. 

I modsætning til dem, som er dømt til 

at leve i Gaza, kunne jeg uden de store 

problemer forlade denne stribe land. 

Jeg var glad for at forlade Gaza. Men 

det var alligevel svært at sige farvel. 

Jeg følte, jeg lod gode mennesker i 

stikken. Mennesker som fortjener en 

bedre fremtid, end det de har udsigt til 

nu. Men jeg er nødt til at fortælle mig 

selv, at jeg ikke lod dem i stikken. Mine 

minder – deres virkelighed – forsvinder 

ikke fra min bevidsthed. Og måske er 

det her, på den anden side, at jeg kan 

betyde noget for dem og gøre dem gavn 

ved at fortælle deres historier videre. 



Store søørreder, ulve og iskoldt vand 

hele familien er på kanotur i canadas vildmark. vi 

nyder dyrelivet og stilheden omkring lejrbålet. og 

vi får drama fra pludseligt snevejr, vilde fosser og 

nysgerrige bjørne. 

TeksT & FoTos: Frode kJeMs uhre 

redigering: sØren Fodgaard & lars-TerJe lyseMose 

”Have a good trip,” siger den canadiske 

bush-pilot og trykker mig i hånden, 

inden han lukker døren til cockpittet. En 

bush-pilot kan også oversættes med en 

vildmarkspilot, og jeg er lige blevet sat 

af på en søbred midt ude i vildmarken 

i Canadas Nordvestterritorium sammen 

med min kæreste Mona og mine to 

teenagedrenge Frederik på 14 og 

Christian på 16. Ved siden af os ligger 

to foldekanoer, fire fiskestænger, en 

pumpgun samt en masse mad og andet 

udstyr. Alt hvad vi behøver for at klare 

os alene herude. 

Planen er, at vi vil padle fra Horton Lake, 

som vi står ved, og 650 km nedstrøms 

på Horton-floden helt op til Ishavet, 

hvor floden udmunder. Her har piloten 

lovet, at vi vil blive hentet en måned 

senere. 

Horton er den nordligste flod på det 

amerikanske kontinent og en af de mest 

øde floder i verden. Der er ingen byer i 

flere hundrede kilometers omkreds, og 

der går ingen veje gennem området, så 

eneste transportmulighed ud til floden 

er med vandfly. 

Nordvestterritoriet er i det hele taget 

meget tyndt befolket. Området er 26 

gange så stort som Danmark, men der 

bor kun lidt over 41.000 indbyggere. 

Det er 1. juli 2009, og størstedelen af 

Horton-søen er stadig dækket af is. 

Kun på et lille område i det nordøstlige 

hjørne, der hvor floden starter, er søen 

isfri. Det var dog rigeligt til, at piloten 

kunne lande det lille Pilatus Portervandfly. 

Flyet, der er bygget i Schweiz, 

er forgudet af bush-piloter verden over 

Typisk taiga-landskab tæt på 

trægrænsen i Nordvestterritoriet. 

for den korte distance, det kræver ved 

start og landing. 

Vi står og betragter flyet, mens piloten 

taxier det ud mod iskanten, vender 

flyets næse op i vinden og starter lige 

ind mod os. Vi vinker til ham, og han 

svarer ved at vippe med vingerne, da 

han i en infernalsk larm passerer lige 

hen over hovedet på os. Han sætter 

kursen tilbage mod den lille olieby 

Norman Wells, 400 km mod sydvest. 

Jeg står og holder drengene i hånden, 

mens vi ser flyet forsvinde i horisonten. 

Et øjeblik jeg havde glædet mig til 

længe. Eventyret er begyndt. 

vi er ikke alene … 

Det går hurtigt op for os, at vi ikke er 

helt alene. Der er sindssygt mange myg, 

og de er meget blodtørstige, så inden 

vi går i gang med at stille lejren op, gør 

vi vores myggejakker klar. Hver jakke 

bliver proppet ned i en lille plastikpose og 

overhældt med en myggeolie, der består 

af 99 procent DEET (Di-ethyl-toluamid). 

DEET er forbudt i Danmark, og selv i 

Canada må det ikke længere sælges i 

højere koncentrater end 30 procent. 

Arctic Char (Salvelinus alpinus) hedder 

fjeldørred på dansk. Men fisken er 

faktisk ikke en ørred, men en rødding. 

Denne han vejede over 7 kg. 

Men da en outfitter i Norman Wells 

hørte, hvor vi skulle hen, gik han ud i 

baglokalet og hentede fire flasker af 

den ægte vare og sagde: ”You’ll need 

this!” Når jakkerne har ligget og suget 

myggeolien et par timer, stinker de fælt, 

men de virker efter hensigten og holder 

myggene lidt på afstand. 

Over hovedet bærer vi et myggenet, 

og vi beskytter hænderne med 

svejsehandsker. De er lavet af tyndt 

gedeskind og har derfor så god 

fingerfølelse, at de kan bruges til at 

betjene kamera og fiskestænger og til 

at arbejde i lejren. På den måde behøver 

vi ikke at smøre så meget af det giftige 

stads direkte på huden. 

Vi slår vores telte op på et åbent område 

med flot udsigt over søen. Mens Mona og 

Christian laver bål, går Frederik og jeg ned 

til søbredden med hver sin fiskestang. 

I tredje kast har jeg bid. Der bliver 

trukket voldsomt i linen, og stangen er 

bøjet til fuld flex. Fisken kæmper hårdt 

for friheden, men ti minutter senere 

efter adskillige hidsige udløb må den 

overgive sig. Frederik kigger på med 

slet skjult misundelse, da jeg trækker 

en stor flot sø-ørred op på bredden. Den 

vejer godt 7 kg. 

”Så kan I godt sætte risene over,” råber 

jeg stolt op til Mona og Christian, der 

allerede har lavet et fint bål. Sikke en 

start på turen! Vi spiser os mætte i 

ørredbøffer og kører resten af fisken 

gennem en kødhakker, så vi kan lave 

fiskefrikadeller til frokost næste dag. 

Drengenes første fisk 

Da vi vågner næste morgen, er det 

fantastisk vejr, og den spejlblanke sø 

ser indbydende ud. Vi går straks i gang 

Mona og Frode trækker en kano forbi 

en fos, der ikke kan padles. 

med at samle vores to amerikanske 

foldekanoer, og en time senere kan vi 

spændt sætte dem i vandet. Vi padler 

ud til iskanten, hvor solens stråler 

glimter smukt. 

Myggene følger os trofast på vej det 

første stykke, men giver op da vi er 

kommet lidt ud på søen. Herligt, så kan 

vi smøge skjorteærmerne op og slikke 

lidt sol. 

En flok ænder står på isen og betragter 

os mistroisk, mens drengene ivrigt 

finder fiskestængerne frem og sætter 

en spinner for enden af snøren. ”Jeg har 

bid,” lyder det begejstret fra Frederik, 

lidt efter at han har kastet spinneren ud. 

Jeg hjælper ham med at stille bremsen 

på fiskehjulet, og et par minutter senere 

kan vi se en sø-ørred oppe i overfladen. 

”Ohhr, den er flot far,” udbryder han, da 

han stolt hiver den op i kanoen. 

Få kast senere har Christian, der sidder i 

den anden kano med Mona, også fået en 

fisk på krogen. Begge fisk vejer 2-3 kg, 

så aftensmaden må siges at være i hus. 

Vi lader den svage brise skubbe vores 

kanoer op mod iskanten og sidder 

så og nyder en kop varm kakao fra 

termokanden, mens en bisamrotte 

krydser over søen lidt længere ude. 

Jeg nyder øjeblikket i fulde drag og kan 

fornemme, at både Mona og drengene 

gør det samme. 

vi er på vej 

Da vi er tilbage i lejren pakker vi 

kanoerne med alt vores mad og grej. 

Alt der ikke kan tåle vand er pakket ned 

i store 60-liters plastiktønder. De kan 

lukkes med et kraftigt spændebånd, og 

en O-ring søger for, at de er vandtætte. 

Der er plads til fire i hver kano. 

Hygge ved bålet. Selvom det er lidt 

over midnat, står solen rød og rund lidt 

over horisonten. 

Vi har hver vores personlige tønde til tøj, 

sovepose og personligt udstyr. Så er der 

en morgenmadstønde, en frokosttønde, 

en aftensmadstønde og endelig en 

tønde til alt vores køkkengrej. Det er 

slet ikke al maden, vi kan få proppet ned 

i tønderne, så noget af det, der kan tåle 

vand, må vi anbringe i vores rygsæk og 

sidde med mellem benene. 

Der er ikke mange centimeter fribord, 

da vi selv stiger om bord i kanoerne. 

Men floden er heldigvis rolig de første 

par hundrede kilometer, så det passer 

fint med, at vi vil have spist os gennem 

halvdelen af maden, inden vi når de 

første strømfald, hvor vi skal være i 

stand til at manøvrere kanoerne mere 

præcist. 

Vi padler hen mod flodens udspring og 

mærker tydeligt, hvordan strømmen 

pludselig tager kanoerne og giver os en 

god fart. Det føles godt endelig at være 

på vej. 

I begyndelsen er floden meget smal og 

snor sig gennem taiga-landskabet. Vi 

kommer hurtigt ind i en god rytme med 

padlerne og sidder spændt og venter 

på, hvad der gemmer sig bag det næste 

sving. Sidst på eftermiddagen padler 

vi forbi en bred stenbanke på højre 

bred, hvor der er en lille sandstrand. En 

perfekt lejrplads. 

Det kolde gys i floden 

”Hvem vil med i bad?” spørger jeg, 

da de to ørreder er sat til at simre i 

gryden med grøntsagerne. Drengene er 

straks med på idéen. Men de har også 

vinterbadet med mig næsten dagligt de 

sidste fem sæsoner i Danmark. Mona er 

lidt mere forbeholden, men har alligevel 

lyst til at prøve det. 


Jeg smider hurtigt klunset og vader ud 

i vand til livet. Vandet, der nok kun er 

et par grader over frysepunktet, føles 

som nåle mod huden. Det bliver en 

meget hurtig afvaskning, et par hurtige 

svømmetag og så ellers i en fart ind 

på bredden igen. Her er myggene klar 

til at udnytte situationen, de angriber 

fra alle sider som japanske Nakajimatorpedofly 

ved Pearl Harbor. 

I modsætning til amerikanerne er jeg 

forberedt på angrebet, selv om jeg jo 

på en måde bliver taget med bukserne 

nede. Jeg forsvarer mig, så godt jeg 

kan, med mit håndklæde, men det er 

svært at tørre sig samtidigt, så jeg må 

tilkalde forstærkning. 

Mona og drengene kommer mig til 

undsætning og står rundt om mig og 

vifter med deres håndklæder, så jeg i 

ro og mag kan tørre mig og komme i 

tøjet. På den måde hjælper vi hinanden, 

så alle får en kold dukkert uden at blive 

spist af myggene. 

Vi sætter os rundt om bålet og spiser 

ørreder og kartoffelmos med største 

velbehag. Det kolde vand har gjort sin 

virkning og fået endorfiner til at strømme 

ud i vores hjerne og krop, og nu føler vi 

os helt høje, mens vi sidder og stirrer ind 

i flammerne og hyggesnakker. Vi rører 

en portion dej sammen og fylder det 

over i to pander, så vi kan lave bannock, 

indianske fladbrød der steges over bål. 

De skal bruges til frokost næste dag. 

Inden turen havde vi aftalt, at vi hver 

skulle tage en lille overraskelse med. 

Og da vi lige har hældt varm kakao op 

i vores krus, lister Frederik hen til sin 

tønde og kommer tilbage med en stor 

pose skumfiduser. Begejstrede bifald 

gjalder ud i ødemarken. 

Det var stunder som disse, jeg havde 

glædet mig til. At sidde alene med 

familien herude i den smukke natur og 

bare råhygge. Der er ingen mulighed for 

at se fjernsyn, besvare e-mails, snakke 

i mobiltelefon, sende sms’er eller være 

på Facebook. 

Da brødene er færdigbagte er klokken 

næsten 24. Vi er langt nord for 

polarcirklen, og midnatssolen står 

rund og rød lidt over horisonten. Tiden 

betyder intet for os herude. 

40 fjeldørreder 

”Orrh! Se en ulv,” siger Frederik, da vi 

lydløst glider med strømmen rundt om 

endnu en slyngning på Horton-floden 

og pludselig har frit udsyn til en lang 

stenbanke på venstre bred. Ganske 

rigtigt, lidt længere fremme kommer en 

ulv luntende mod os. Den har set os, men 

virker ikke sky. Den lunter bare videre, 

snusende med snuden sænket. Vi filmer 

og fotograferer, mens vi langsomt driver 

forbi, 15-20 meter fra den. 

En uge inde i turen kommer vi til ”Charstedet”. 

Et sted på Horton-floden, hvor 

en biflod løber ind i hovedløbet, og hvor 

fiskeriet efter fjeldørreder skulle være 

rigtig godt. 

Vi ankommer sent på aftenen efter 

en lang, hård dag, hvor vi har padlet i 

modvind og bølger det meste af tiden. 

Jeg er den første, der vågner næste dag. 

Jeg er virkelig imponeret af både Monas 

og drengenes indsats dagen før. Jeg 

synes, de har fortjent at blive forkælet 

lidt, så jeg tænder op og laver en gang 

pandekager, som de får serveret ”på 

sengen.” 

Så tager jeg min fiskestang og går ned til 

stenbredden. Jeg lader den lille spinner, 

som jeg havde fanget stallinger med 

dagen før, blive på linen. Efter få kast 

er der bid, og lidt efter står jeg med en 

fantastisk flot fjeldørred i hånden. Den 

vejer 2½ kg. 

Jeg prøver for sjov at skifte spinneren ud 

med et lidt større blink og kaster ud midt 

i strømmen. Blinket laver et lille plask, da 

det lander, og umiddelbart efter kommer 

der et større plask samme sted. Jeg når 

ikke engang at begynde at spole ind, før 

det rykker helt vildt i linen. Der er ingen 

tvivl om, at det er en stor fisk, og den 

kæmper også helt vildt. Da jeg endelig 

får den ind, er jeg helt målløs. Det er 

en utrolig smuk hanfisk på 7½ kg. Sikke 

nogle farver! 

Da drengene lidt senere er færdige med 

pandekagerne i teltet og kommer ned til 

mig, gør de store øjne og løber hurtigt op 

til lejren efter deres fiskestænger. Lidt 

senere står Christian med en fjeldørred 

på 6½ kg i armene. 

Vi bliver enige om at tage en 

overliggerdag. Det her sted er bare for 

vildt. Lidt for sjov beslutter jeg, at jeg 

vil prøve, om vi kan fange fisk på alt det 

isenkram, vi har med i grejkassen. Vi 

monterer enkeltkroge uden modhager, 

så vi let kan sætte fiskene ud igen. 

Og fiskene tager alt, hvad vi kaster ud 

af blink og spinnere. De fleste bliver 

taget inden fem kast, men der er dog 

en lilla spinner, de ikke kan lide. Den må 

jeg kaste med 11 gange, før der er bid. 

Inden vi sejler videre næste formiddag, 

har vi fanget og udsat 40 fjeldørreder. 

De første fosser 

Nogle dage senere når vi til første canyon 

og dermed også de første fosser. Noget 

især drengene har været spændte på. 

I den første fos padler jeg begge kanoer 

igennem med Mona. I anden fos, som 

bare er en række store stopbølger, padler 

jeg lige ned igennem med Frederik. Vi 

tager en del vand ind, men Frederik 

sidder bare og jubler af fryd. ”Det er vildt 

fedt, far,” siger han, da han med lidt våde 

bukser stiger ud af kanoen og giver mig 

high five. Christian og jeg får bagpadlet 

lidt mere og kommer tørskoet igennem. 

Drengene er helt oppe at køre. Der ligger 

en perfekt lejrplads i højre side lige efter 

fossen, så der slår vi teltene op. Så 

padler vi over på den anden bred og går 

op og kigger lidt efter fossiler. 

snevejr i juli 

Da jeg næste morgen kigger ud af teltet, 

kan jeg ikke tro mine egne øjne. Det 

sner. Vi er midt i juli måned, men nu er 

det pludselig blevet helt vildt koldt og 

blæsende. Jeg ligger lidt i soveposen og 

skutter mig, inden jeg går ud og tænder 

bål. Jeg tænker, at vi nok får brug for 

nogle kalorier til at holde varmen med 

og laver både havregrød og en stor 

stak pandekager til morgenmad. En 

heldig disponering, for det bliver uden 

sammenligning den hårdeste og koldeste 

dag på turen. 

Vi padler uden problemer gennem næste 

fos, men sidder så i modvind og regn 

et par sure timer. Fjerde fos ser let ud, 

men vandstanden er lidt lav, så vi bærer 

forbi. Vi spiser hurtigt lidt frokost, mens 

vi skiftevis laver englehop og kuskeslag 

for ikke at blive helt stivfrosne. 

Da vi et par timer senere finder en 

lejrplads, er vi alle kolde og våde. Det 

regner og blæser helt vildt, så det 

er noget af en udfordring at få slået 

teltene op og spændt en presenning ud. 

Drengene har mest lyst til bare at hoppe 

i soveposen, men jeg insisterer på, at vi 

spiser en gang varm mad inden. 

Alt brænde er sjaskvådt, men vi hjælpes 

ad med at kløve os ind til noget tørt træ, 

og det lykkedes at få tændt bål. Men på 

grund af vindstødene er det svært at 

sidde og varme sig ved flammerne for 

slet ikke at tale om at tørre noget at det 

våde padletøj. 

Det sidste må Christian sande på den 

hårde måde. Han sidder og holder en 

skjorte ind over bålet, men et øjebliks 

uopmærksomhed i tørreprocessen 

sætter ild i det ene ærme. 

Vi har ikke haft overskud til at fiske, så 

det bliver en skål ris med ketchup på og 

så ind i soveposerne. Heldigvis har vi et 

sæt tørt uldundertøj at sove i. For første 

gang på turen dropper vi vores aftenbad. 

Da jeg ligger i soveposen og lytter til 

vinden, der rusker i teltet, funderer jeg 

lidt over, hvad de næste to uger mon vil 

byde på. Hvis det er regn, modvind og 

temperaturer omkring frysepunktet, så 

bliver det noget af en overlevelsestur, 

tænker jeg, lige inden jeg trygt padler til 

drømmeland. 

Panik i fossen 

Næste morgen vågner vi op til sol og let 

vind. Perfekt. Vi bruger formiddagen på 

at tørre alle vores ting, og humøret er 

højt, da vi padler videre mod Second 

Canyon. Regnen har fået floden til at 

stige en del, og der er godt gang i den 

første fos, vi kommer til. Jeg nyder at 

se drengenes begejstring, da de hver 

padler en kano igennem med mig, mens 

Mona filmer fra bredden. Jeg filmede det 

i øvrigt også selv med mit hjelmkamera. 

Så er vi nået til den flade sten. Det er 

det eneste sted på Horton-floden, hvor 

man er tvunget til at lave en krydsning af 

strømmen mellem to overbæringer. Med 

reb i kanoerne trækker vi dem hen over 

stenen og gør klar til at færge over på 

den anden bred. 

Frederik og jeg kommer fint over, men 

Mona og Christian får ikke vinklet kanoen 

nok med det resultat, at de bare sidder 

midt i den stærke strøm og bruger alle 

deres kræfter, uden at kanoen rører sig 

ud af stedet. Jeg kan se panikken i Monas 

ansigt, da deres kræfter er ved at slippe 

op, og de begynder at drive baglæns ned 

mod næste fos. 

Fossen er meget voldsom, og at tage 

den baglæns vil med garanti betyde en 

kæntring i det brusende iskolde vand. 

Jeg råber ud til hende, at hun skal give 

kanoen mere vinkel ind mod mig, og det 

virker heldigvis. 

Med en sidste kraftanstrengelse får de 

padlet kanoen ud af den stærke strøm 

og ind i det rolige bagvand, hvor Frederik 

og jeg står klar til at hjælpe. Jeg må 

indrømme, at jeg er lidt lettet, da de er 

kommet sikkert over til os. Det er Mona 

også, og hun giver Christian et stort 

knus som tak for hjælpen, da hun med 

rystende knæ stiger ud af kanoen. 

Vi bærer forbi den næste fos, og det 

er næsten midnat, da vi er færdige. Vi 

sidder trætte i kanoerne og glider dovent 

med strømmen og nyder den smukke 

Canyon i midnatssolens skær, da vi 

pludselig får øje på en stenvarde eller 

inukshuk, som den hedder på inuit. Det 

er det første menneskeskabte, vi har set 

i flere uger. Der er ingen protester, da 

jeg foreslår, vi slår lejr her. 

falke, ulve og bjørne 

Da vi næste dag padler gennem det 

sidste af Second Canyon og ud på 

tundraen, ser vi flere gange vandrefalk 

og endda en enkelt jagtfalk. Dyrelivet er 

helt fantastisk på den sidste del af turen. 

Nogle dage senere ser jeg en ulv på 

bredden. Da den finder ud af, den er 

opdaget, tager den flugten i retning 

af nogle sandbanker et par hundreder 

meter inde på tundraen. Vi går derop, og 

det lykkes at finde ulveboet. Der er spor 

overalt, men vi ser ikke ulven igen. 

Om aftenen springer en stor glød fra 

bålet over på mit oppustelige Term-a- 

Rest-liggeunderlag, og inden jeg når 

at gøre noget, har den som en anden 

krysantemumbombe detoneret i mindre 

stykker og brændt ni huller. Der er kun 

seks lapper i reparationsssættet. Jeg 

forsøger at klippe lapperne i mindre 

stykker, så der er nok, men de vil ikke 

holde ordentligt. 

Vi har stadig en uges padling ud til 

Ishavet. Jeg sidder og overvejer, om 

jeg skal sove på vores padletøj, da jeg 

kommer i tanke om knæpuderne i vores 

foldekanoer. Selvom de langt fra er så 

behagelige at ligge på som et Term-a- 

Rest-liggeunderlag, så redder de den 

sidste uge for mig. 

Lige inden vi skal til at lægge os, ser vi 

en grizzlybjørn stå og betragte os fra 

en bakkekam et par hundreder meter 

over lejren. Jeg har for en sikkerheds 

skyld vænnet mig til altid at have 

den skarpladte pumpgun inden for 

rækkevidde. Og om natten ligger den 

endda inde i teltet. 

Alligevel kan jeg kan ikke lade være med 

at spekulere på, om bamsen har tænkt 

sig at aflægge os et besøg i lejren i løbet 

af natten. Men det gør den heldigvis ikke. 

På tundraen ser vi meget vildt, dog mest 

rensdyr. Men på en enkelt eftermiddag 

ser vi faktisk bjørne hele tre gange. Vi 

driver dovent med strømmen og snakker 

om vores held, mens vi spiser den 

gulerodskage, Christian bagte dagen før. 

Pludselig bliver stilheden afbrudt at 

et vandrefalkepar, der udstøder hæse 

advarselsskrig. De dykker hele tiden 

ned forbi det samme sted oppe på 

klippeafsatsen langs højre bred. Vi går 

i land og lister os forsigtigt derop. Og 

ganske rigtigt, der er en rede med to små 

dunede falkeunger. Vi tager hurtigt et par 

billeder og går stille tilbage til kanoerne 

for ikke at forstyrre falkeparret mere. 

Da vi sidst i juli står og lytter til vores 

vandfly, der nærmer sig, er det lidt 

vemodigt. Mona glæder sig til et langt 

varmt bad og en rigtig seng igen. 

Drengene ser frem til at komme på 

internettet. Selv har jeg mest lyst til at 

fortsætte en måned mere. Jeg håber, 

jeg engang får mulighed for at komme 

tilbage til dette vidunderlige sted. 

Frode Kjems Uhre er også med i 

Eventyrernes Klub, og denne artikel 

er et bearbejdet uddrag fra bogen 

”Udlængsel”, 

der udkom 

på Gyldendal 

tidligere i år. 

Bogen består 

af 27 vilde 

rejseberetninger, 

skrevet 

af klubbens 

medlemmer. 

Læs mere 

på www. 

gyldendal.dk. 



Virkeliggørelsen 

af en drengedrøm: 

I sporet på Thor Heyerdahl 

til Rapa Nui - Påskeøen 

Det har længe været en 

drengedrøm for mig at besøge 

Påskeøen. jeg studerede thor 

heyerdahls bøger om Kon 

tikis færden til Polynesien, 

og bogen ”ahu ahu”, om 

hvordan han rejste moaistatuer 

på Påskeøen. jeg 

besøgte Kon tiki-museet i 

oslo og gjorde mig mange 

tanker om, hvordan jeg kunne 

besøge denne ekstremt 

isolerede ø med de ekstremt 

mange imponerende statuer. 

i september 2004 besøgte 

jeg suriqui-øen i titicacasøen 

i Bolivia og så, hvordan 

man lavede tortora-både af 

flettet siv. Det var her, Thor 

Heyerdahl fik bygget Ra. Og 

i september 2006 gik turen 

omsider til Påskeøen. 

TeksT & FoTos: knud b. baCh 

redigering: lars-TerJe 

lyseMose & ann kledal 

Ahu Tahai-moai-statue med 

tophat og indlagte øjne. 

Forfatteren ved Ahu Tongariki – 15 moai-statuer. 

Anakena Ahu: moai-statuer 

Jeg ankom til Påskeøen, også kaldet 

Rapa Nui, med LAN Airlines i strålende 

solskin, og en moia-statue omgivet af 

mandelblomstertræer hilste velkommen. 

Det første, jeg måtte finde, var husly. 

Jeg fandt først HangaRoa Hotel, det var 

flot, men 220 USD per nat gjorde det 

irrelevant, så jeg ledte videre og fandt 

det lille hyggelig hotel Otai til 50 USD tæt 

på bycenteret. 

Det næste, jeg måtte have, var 

mobilitet. Almindeligvis foretrækker jeg 

at køre rundt i taxi, når jeg er ude at 

rejse. Men her havde jeg besluttet at 

leje en motorcykel, en kraftig Yamaha. 

Øen er noget mindre end min hjemø, 

Mors, hvor jeg kørte min BSA for 30 år 

siden. 

Jeg lagde ud med en lille gåtur i Hanga 

Roa og kom ned til havnen, hvor jeg 

fandt en dejlig lille fiskerestaurant. Øen 

har gode fiskerestauranter, den ligger jo 

i Stillehavet. På havnen står de første 

tre imponerende moai-statuer og skuer 

ud over havet. På gåturen mærker man 

Chiles indflydelse, øen var i mange 

år administreret af den magtfulde 

chilenske flåde, der står stadig statuer 

af bistre chilenske generalguvernører. 

Den katolske kirke er her også, men 

udsmykket med moai-symboler. 

Sent på eftermiddagen går jeg lidt øst 

for byen til Ahu Tahai, hvor mange af 

de tilrejsende samles med de lokale for 

at nyde solnedgangen over Stillehavet 

med moai-statuer i silhuet. 

Om aftenen optræder balletgruppen 

Kari Kari på hotel HangaRoa, hvor 

meget smukke sydhavskvinder og vildt 

udseende mænd i krigerantræk leverer 

et fantastisk show. Her fornemmer 

man, at folket tilhører Polynesiens øfolk, 

og ikke stammer fra Andes-indianerne, 

som Thor Heyerdahl forsøgte at bevise. 

Når jeg snakker med de lokale, taler de 

mere om slægtsskab til maorene i New 

Zealand. Hotelreceptionisten fortalte 

mig begejstret, at hun havde været på 

studieophold i New Zealand. 

Øen rundt på motorcykel 

Min første tur på motorcyklen bliver op 

på vulkankrateret Rano Kao. Her ligger 

ruinerne af øfolkets ceremonicenter 

for ”fuglemands-kulturen.” Husene er 

bygget som stengrotter, mange steder på 

fjeldene er der relieffer af ”fuglemænd,” 

halvt fugl, halvt mand, og ofte med et 

æg i hånden. Udsigten fra vulkankanten 

er svimlende. Her møder jeg for første 

gang Dagmar, teaterkritiker på en 

østrigsk tv-kanal, senere mødte jeg 

hende ved tilfældighedernes spil flere 

gange rundt om på øen. Dagmar står og 

skuer over et par småøer, der næsten 

bliver væk i Stillehavets brusen, over 

øerne svæver mange terner. Traditionen 

beretter, at den øbo, der svømmede ud 

og kom tilbage med det første fugleæg, 

ville blive konge over øfolket indtil 

næste års ægfund. Det snakker vi noget 

undrende om. 

De næste to dage kører jeg rundt om 

øen og besøger flere forskellige steder 

med moai-statuer. Der er mange moiastatuer, 

og de er imponerende. Man 

taler om, at der er produceret over 800, 

men af disse kom kun ca. halvdelen 

ud at gå. Den anden halvdel, ca. 400, 

ligger spredt på skråningerne af Rano 

Raraku-fjeldet på den sydlige del af øen. 

Her blev de udhugget i et stenbrud af 

vulkansk tuf. 

Generelt er statuerne 5 til 7 meter 

høje, men enkelte 10-15 meter høje, 

og flere har graveringer af fuglemænd 

på ryggen. Ofte skulle de transporteres 


Påskeøen 

Rapa nui 

• 117 km2 i Stillehavet, 3700 

km fra fastlandet i Chile 

og med over 2500 km til 

nærmeste ø, Pitcairn Island. 

3000 indbyggere. 

• Man kan flyve dertil fra 

Santiago i Chile på 5 timer 

eller evt. fra Tahiti. En billet 

med LAN Airlines fra Santiago 

fås fra ca. 4000 kr. t/r. 

• Der er mange hoteller, og Otai 

kan anbefales. 

10-20 km. Der er flere teorier om, 

hvordan de kunne gå, rulle eller vakle 

sig frem. Nogle af de helt store ligger 

tilbage på skråningerne, frithugget fra 

fjeldet, men de sover stadig på maven 

inden gåturen. Den absolut største er 

21 meter. På skråningen ser man 20-30 

flotte moai-statuer, der skuer ned mod 

kysten Ahu Tongariki, hvor der står 

en række med 15 moai-statuer. Disse 

blev tidligere væltet af en tsunami, 

men er blevet genrejst med japansk 

udviklingshjælp. 

Jeg kører videre mod vest, men i øsende 

regn er en motorcykel ikke behagelig. 

Jeg står af og går en tur langs kysten. 

Det bliver en meget lang tur, før jeg 

finder mit mål, Pito O Te Henua, der for 

øfolket var verdens centrum. Jeg finder 

den omsider i strandkanten. Det er en 

stor æggeformet blank sten, omgivet af 


Fest med moaihøvding 

i Hanga 

Roa by. 

fire mindre runde sten, placeret i hvert 

sit verdenshjørne. Her møder jeg igen 

Dagmar, og vi undrer os begge over at 

mødes ved Verdens Navle her ude midt i 

Stillehavet. Påskeøen er forunderlig. 

en økologisk katestrofe 

Meget af Påskeøens historie er baseret 

på overleveringer og myter. Der findes 

gamle tavler med billedskrift, men ingen 

har hidtil været i stand til at tyde dem. 

I dag er den herskende teori, at øfolket 

kom fra vest, og at øen blev befolket 

af polynesiere, blot sent, da den ligger 

længere mod øst, formentlig mellem 

år 400 og 800 efter vor tidsregning. 

Legenden siger, at Kong Hotu Matua 

med følge befolkede Rapa Nui, og ordet 

”matua” betyder fader. På Rapa Nui 

spiller slægtskab en meget stor rolle, 

og mange kan stadig føre deres aner 

mange generationer tilbage til tidlige 

konger. Moia-statuerne repræsenterer 

forfædrene, og deres magt udstrålede 

fra de indlagte øjne. 

Da øen blev opdaget af hollænderne i 

1722 (på påskesøndag, deraf navnet) 

rapporterede kaptajn Roggeween, 

at den var pænt opdyrket med 

skovstrækninger, og befolkningen 

blev vurderet til at være over 10.000. 

Antageligt var øen overbefolket, med 

mad- og ressourcemangel til følge, for 

den blev afskovet, da der blev brugt 

meget træ til transport af statuerne. 

Rano Raraku med 

stenbrud og moaistatuer. 

De to hovedklaner bekrigede hinanden 

og væltede hinandens moia-statuer, for 

når en moia-statue blev væltet og fik 

fjernet de indlagte øjne, blev slægtens 

magt brudt. 

Da spanierne kom i 1770, fandt de øen bar 

og fattig, og beboerne underernærede. 

Og næsten ingen af moia-statuerne 

stod oprejst. Senere følger en 

omtumlet historie med de europæiske 

kolonimagters hvalfangst, fåreavl, 

katolsk missionering etc. I 1860’erne 

foretog peruvianske slavejægere 

frygtelige togter og bortførte over 

1000 øboere til tvangsarbejde på 

de peruvianske Guano-øer. I 1872 

rapporteres, at der kun er 175 beboere 

tilbage – en tidlig økologisk katastrofe 

og en menneskelig tragedie. 

I 1888 annekterer Chile Påskeøen, først 

som koloni, men senere som en provins 

af Chile, og i dag er ca. 1/3 af Rapa Nui 

blevet udlagt som nationalpark af Chile. 

Befolkningen er i dag stærkt blandet. 

Der er mange etniske chilenere, og 

sproget er spansk. Efterkommerne 

af de oprindelige beboere debatterer 

uafhængighed og kræver, at deres 

oprindelige sprog respekteres, men de 

udgør kun et mindretal uden styrke. 

Denne artikel har været publiceret i en 

tidligere version på www.berejst.dk. 


Til toppen 

af verden: 

To døgn i 

dødszonen

at bestige mount 

everest kræver ikke 

bare to døgn, hvor 

man befinder sig over 

8000 meters højde i 

den såkaldte dødszone. 

Den del er kun en 

lille del af den lange 

rejse til toppen af 

verden. udfordringerne 

er kulde, vind, den 

tynde luft, og dens 

symptomer i kroppen. 

Det tog syv år og to 

måneder, kostede 

det samme som en 

stationcar, og jeg tabte 

mig 8 kg på selve turen. 

TeksT & FoTos: sØren 

gudMann 

redigering: JaCob 

goWland JØrgensen & 

lars-TerJe lyseMose 

Der er efterhånden en del mennesker 

som har været på Everest, men det er 

ikke blevet lettere at bestige det af den 

grund. Bjerget kræver stadig dødsofre 

næsten hver sæson, og selv med 

moderne udstyr og hjælpemidler er det 

lige så hårdt at nå helt til tops som i 

1953, da bjerget blev besteget første 

gang. For mange bjergbestigere er det 

den ultimative drøm at bestige Everest, 

verdens højeste med 8848 meter. Intet 

andet bjerg er omgivet af så mange 

myter og dramatiske historier. Jeg har 

altid været draget af bjergene, og en 

dag bestemte jeg mig for at bestige 

Everest. Eller forsøge i hvert fald. 

Syv år senere var jeg klar. Rejsen 

starter i Katmandu, Nepals dejligt 

kaotiske hovedstad, og nogle dage 

senere til Lhasa i Tibet. Vi skal bestige 

Everest fra nordsiden ad den lange og 

fysisk krævende nordryg. Lhasa ligger 

i 3600 meters højde, så vi er her nogle 

dage for at begynde at vænne os til 

højden. På grund af den lille iltmængde 

i den tynde luft dannes hormonet EPO 

i kroppen, naturligt og lovligt. Men det 

tager tid. For at bestige Everest skal 

man bruge mindst seks uger. Derudover 

har vi tre uger i reserve. Det skal vise 

sig ikke at være et sekund for meget. 

Vi kører vestover på hullede veje 

igennem Tibets tørre landskab. Passerer 

landsbyer af grå og støvede huse, med 

ko-lort til tørre på murene og beskidte 

unger, der vinker. Imponerende at så 

mange mennesker klarer at leve i dette 

barske landskab. Sådan bumler vi af 

sted i tre dage. 

everest Base camp 

I begyndelsen af april kører vi ind i Base 

Camp i mere end 5000 meters højde. 

Jeg har det som en seks års dreng 

juleaften. Selvom der er lang tid til, at 

jeg kan stå på toppen, er det dejligt 

endelig at være her. Bjergets 3 km høje 

nordvæg troner frygtindgydende for 

enden af dalen. Oppe på toppen blæser 

jetvinden med 250 km/t, så det ville 

være livsfarligt at gå derop nu. Vinden 

skal lægge sig i løbet af de næste seks 

til otte uger, inden monsunen kommer 

med ustabilt vejr og sne. 

Den overordnede plan er at være en 

uge i Base Camp, og derefter tre uger i 

Advanced Base Camp, der ligger i 6400 

meter. Vi skal gå ture højere og højere 

op, flere gange over 7000 meter. Efter 

dette akklimatiseringsprogram skal vi 

tilbage i Base Camp og hvile en uge før 

det endelige stød mod toppen. 

Der er 22 km op til Advanced Base 

Camp med en mindre lejr undervejs. 

Ruten går over en gletscher det meste 

af vejen. Det er hårdt den første gang. 

Vi kommer til at bo i Advanced Base 

Camp en hel måned i alt. Det tærer 

på kroppen, som ikke kan restituere 

ordentligt. Mange klarer ikke at sove. 

Jeg selv mister appetitten og skrumper 

langsomt ind. 

I Advanced Base Camp er der gode 

faciliteter ligesom i Base Camp. Borde 

og stole, mulighed for at få et bad, og 

der bliver serveret mad tre gange om 

dagen. I de mindre lejre må man klare 

sig selv, og fx bruge timer på at smelte 

sne til at drikke. Man skal helst drikke 

5 liter vand om dagen, men det er der 

ingen, der gør. 

På den sidste akklimatiseringstur skal vi 

helt op i Camp 2, i 7500 meters højde. 

Det blæser helt vildt, og jeg får en 

frostskade i ansigtet i løbet af dagen. 

Jeg er helt smadret, da vi kommer frem. 

Kun 5 af 20 fra gruppen når helt herop, 

for de fleste vender om. Det meste 

af natten ligger jeg og er bange for, 

at teltet skal gå i stykker. Ligger med 

dundragt på i soveposen – og holder lige 

akkurat varmen. 

over stok og sten – og lig 

Det, som skulle have været en uge, 

bliver til to. Jetvindene hærger 

stadigvæk oppe på bjerget, og det sner 

indimellem. Det ville være selvmord 

at prøve at nå toppen nu. Det eneste, 

man kan gøre, er at vente. Nogle er 

utålmodige, og folk er bange for at blive 

syge. Det lange ophold i højden og i den 

tørre luft tærer på kroppen, og det er let 

at få en infektion. 

Endelig midt i maj går vi tilbage til 

Advanced Base Camp. Denne gang går 

det lettere. Men vi venter stadig. Nogle 

grupper går mod toppen i marginalt 

vejr, og nogle når også toppen – men 

det koster liv. Sloveneren Marco 

kommer ikke ned. Jeg kravler over hans 

lig to uger senere. Man kan ikke bjærge 

ligene ned. Det er for farligt, så de bliver 

der, hvor de tabte kampen til bjerget. 

mod toppen 

Endelig 31. maj skal vi af sted. Vi har 

ventet i en uendelighed, og mærket 

kroppen forfalde. Men nu gælder det. 

Man kan nå toppen i løbet af 5 dage fra 

Advanced Base Camp. Den første dag, 

til 7000 meter, går fint. Men om natten 

sover jeg dårligt og har kvalme. Om 

morgenen kaster jeg op. Højdesyge nu 

– lige pludselig – hvor vi er i gang med 

finalen! Jeg har to muligheder: at gå op 

eller at gå ned. Alle de andre går videre 

mod Camp 2. Det må ikke gå galt nu, 

hvor jeg langt om længe er på vej for 

alvor. Jeg må holde hovedet koldt og få 

drukket noget vand. Det hjælper. Fra 

Camp 1 til 2 er der 500 højdemeter og 

en kilometers afstand. Det tager fem 

timer – og det er kun begyndelsen! 

Fra Camp 2 til Camp 3 i 7900 meters 

højde tager det også cirka 5 timer, men 

nu er jeg på ilt, så det føles relativt 

let. Vi klatrer på nordryggen. Det 

er klipper og løse sten, med enkelte 

isede områder. Stejlt, men relativt 

simpel klatring. Vi når frem til Camp 4 

i 8300 meter over havet – første dag 

i dødszonen. Formodentlig verdens 

højeste campingplads. Der er mange 

gamle iturevne telte, og der er meget 

affald. Man må gå langt for at finde 

ren sne til at smelte. Teltene står på 

bittesmå skæve platforme af løse sten 

med enkelte isede områder, så man skal 

passe på ikke at få en rutschetur. 

final countdown 

Vi skal af sted kl. 23. Jeg stresser med 

at få drukket, ordnet grej og gøre mig 

klar. Hviler, men sover ikke. Jeg kommer 

af sted som sidste mand sammen med 

en sherpa. De første 5 timer er der 

bælgmørkt og stejlt. Den første etape 

er op til nordøstryggen, hvortil vi følger 

nogle naturlige revner i terrænet. Løse 

sten, så klippe, derefter render med 

sne. Det er tungt, hårdt og mørkt. 

Alt virker vanskeligt nu. Man hvæser, 

stønner og puster og klarer ikke mange 

skridt ad gangen. 

Efter en time eller to kommer vi op på 

bjergryggen. Nu går det relativt let, da 

der ikke er helt så stejlt. Men det er 

meget op og ned, rundt omkring og så 

på løst underlag. Mange steder her på 

kammen og oppe på toppyramiden går 

vi på smalle hylder af løs skiffer, ikke 

supert for crampons – og jeg snubler 

nogle gange. 

Så 10 meter lodret op. Efter det når jeg 

frem til et sted, som kaldes Mushroom 

Rock. Det markerer, at vi har gået 2/3 

af afstanden, som skal tilbagelægges 

på nordøstryggen, og nu begynder det 

at lysne. Her skal vi skifte iltflasker, og 

så skal den, vi tager på her, holde til 

toppen og tilbage. 

Det er hårdt for hvert eneste skridt. 

Tager nogle skridt – må stoppe og 

hiver efter vejret – så et par skridt 

til. Jeg er træt og presset. Sætter mig 

ned og falder næsten i søvn! Hviler 

fem minutter. Jeg fryser. Mine tæer er 

følelsesløse. Jeg drikker noget halvkoldt 

vand. 

Efter Mushroom Rock kommer den 

vanskeligste passage på ruten. Der er 

ganske vist en stige på den stejleste del, 

men at komme op til stigen er vanskeligt 

nok. Havde dette været i moderat højde 

i juni måned og med klatresko i stedet 

for klodsede støvler, så havde det været 

let nok. Men med crampons, luffer, 

maske, rygsæk og støvler – som er tre 

numre større end mine normale sko – og 

i 8700 meters højde så bliver det noget 

helt andet. Der er mange nye og gamle 

reb, og så er der helvedes langt ned. Ja, 

faktisk er der 3 km ned ad nordvæggen, 

hvis man falder her. Jeg bruger lang tid 

og kæmper mig forbi. 

Krise 

Det er sindssygt hårdt, og jeg er mør. 

Tvivler indimellem på, om dette skal 

lykkes. Har allerede passeret tre lig, en 

klar påmindelse om at dette er farligt, og 

man kan dø, hvis man fejlvurderer sine 

kræfter. Er så udmattet, at jeg faktisk 

overvejer at vende om. Er nærmest 

blevet ligeglad. Det er frygteligt. Men 

så tager jeg mig sammen. Finder 

motivationen inde i mig. Jeg har planlagt 

dette i 7 år. Så kan jeg da ikke vende 

om to timer fra toppen! Så længe der er 

godt vejr, og jeg ikke er syg, så må jeg 

fortsætte. Kom nu! 

Kontrollerer for en sikkerheds skyld 

over radioen, hvordan jeg ligger i 

forhold til tidsplanen. Det er o.k. Så ser 

jeg endnu et lig. Denne gang lige der 

hvor jeg skal forbi. Han har bare ligget 

her 2 uger. Marco, der tog af sted før 

mig. Han var på toppen 21. maj, men 

løb tør for ilt på vejen ned. Det er ikke 

noget opmuntrende syn, men jeg ryster 

det af mig og fortsætter. 

Herefter kommer et stort snefelt. Her 

er stejlt. På vej op ad snefeltet møder 

jeg nogle af de andre, som har været 

på toppen. De siger, at jeg nok har en 

halv time igen. Jeg jubler ikke, intet er 

sikkert. Men nu tror jeg på det. 

På toppen af verden 

Op ad de sidste klipper. Nu er jeg oppe 

på topkammen, som er is og sne. Der er 

ikke flere af rebene, man kan sikre sig 

på. Nu har jeg bare isøksen til at stoppe 

et eventuelt fald. Der er kanonstejlt til 

højre og frit fald til venstre! Op over en 

kant, og der er den – toppen, der er 200 

meter! Nu kan det ikke gå galt. Bliver 

glad og knokler af sted, men er ved at 

slå mig selv ihjel. Må tage den med ro, 

tre skridt – pause, meter for meter. 

”seven summits” 

Turen kostede 250.000 kr., og jeg brugte firmaet 

Himex, som ejes af newzealænderen Russell Brice. 

Vi var 25 klatrere på turen, herunder mig og 

Mogens Jensen. 

Jeg er den første dansker, der har besteget 

det højeste bjerg på hvert kontinent, og det er 

beskrevet i min bog ”Topfeber – syv tinder på 

rekordtid.” 

Læs mere på www.seven-summits.dk. 

Jeg når frem og kaster mig ned på 

det højeste punkt på planeten. Glæde, 

lettelse og et galoperende åndedræt. 

Jeg gjorde det! 

Jeg var godt nok ved at opgive ævred 

for en 4-5 timer siden. Jeg har gået på 

ren vilje. Kroppen har været helt færdig 

længe. Har ikke spist noget i flere dage. 

Bare fået nogle få kalorier fra mælk og 

sukker i min te. Jeg bliver heroppe 20 

minutter. Der er ikke ilt til mere. Der er 

ikke kræfter til at skrige min glæde ud, 

jeg sidder bare og lader det sive ind. 

7 års planlægning og 70 dage på bjerget 

– og så er der ikke tid til at nyde det 

mere end 20 minutter. Det er helt 

grotesk, men sådan er det. Jeg er her, 

det er virkelighed! 

ekstrem lykke 

Når det nu er så koldt, luften så tynd, 

og man udsætter sig selv for urimelige 

strabadser og tager så store risici – 

hvorfor gør man det så? Englænderne 

siger det lidt kækt: ”No pain, no gain.” 

Gulddrengene i finansverdenen ville nok 

betragte det som en ”high risk, high 

reward”-investering. Det er det, det er. 

Det, man får ud af det, er en fantastisk 

oplevelse, og at være en del af magien 

og myten, der omgiver netop Everest. 

Og glæden jeg står tilbage med over 

at have fulgt og nået min drøm om at 

bestige bjerget – ja, den er ekstrem. 

Da jeg skal forlade Advanced Base 

Camp bare to døgn efter, at jeg stod på 

toppen, vender jeg mig om mod bjerget. 

Chomolungma, den hellige Moder Gud. 

Jeg folder mine hænder foran brystet 

i den nepalesiske ”namaste”-hilsen og 

siger stille, med en klump i halsen: 

”Tak, tak fordi jeg fik lov at besøge dig.” 

Og i månederne efter går jeg rundt med 

en dyb glæde i kroppen. Jeg gjorde det! 


Fotoreportage: 

Blandt gadens 

børn i Bukarest 

TeksT & FoTos: lars-TerJe lyseMose 

Gara de Nord, hovedbanegården i 

Bukarest, er omgivet af høje huse. Det 

er et pulserende kvarter med larm og 

støv, som hvirvles op af mængden af 

forbipasserende fodgængere, de mange 

lastbiler og gule taxier. 

Egentlig er jeg bare på gennemrejse, 

men antallet af børn, som tigger om 

penge ved banegårdens udgang, får mig 

spontant til at standse op af ren og skær 

forbløffelse. De fleste af børnene er 

måske ikke overraskende romaer, som 

af det omgivende samfund behandles 

som udskud, men en del er faktisk også 

helt almindelige rumænere, for hvem 

livet bare har taget en uventet drejning. 

Jeg præsenterer mig som en dansk 

udlandsreporter og får næste dag en 

aftale i stand med en af de få frivillige 

organisationer, som hver eftermiddag 

uddeler medicin, mad og drikke til byens 

gadebørn. På den måde får jeg lejlighed 

til at se, hvordan børnene faktisk 

bor – i undergrunden eller på forladte 

byggetomter. 

Netop ved Gara de Nord findes den 

største koncentration af Bukarests nu 

op imod 2.000 gadebørn. Mange af de 

forhutlede piger og drenge i alle aldre 

er involveret i småkriminalitet, tiggeri 

eller prostitution. Har de overhovedet 

en fremtid? At sælge sex er for mange 

den eneste måde at overleve på, og 

de få penge, som børnene kan skaffe 

sig, bruges på at sniffe Aurolac. En 

dåse koster under 10 kr., og at sniffe 

malerlimen har en umiddelbar euforisk 

effekt. En dreng, som står og inhalerer 

fra en plastikpose, er helt åbentlyst 

vind og skæv. Aurolac ødelægger både 

hjerneceller og lunger, men synes at 

være denne drengs eneste trøst og 

lindring. 

Om vinteren får den bidende frost de 

fleste af byens hjemløse børn til at 

søge ned i undergrunden – ikke ned i 

kloakkerne – men ned i tunnelerne med 

varmerør, hvor de finder ly og varme. 

Her har de lavet små huller i vandrørene, 

så de kan tage brusebad og vaske tøj. 

Pladsen i undergrunden deler de dog 

med byens rotter. 

Flere af børnene har også et kæledyr. 

Faktisk er Bukarest berygtet for sine 

mange herreløse hunde – det anslås, 

at byen har et sted mellem 40-100.000 

hunde på gaden. Både hunde og 

børn synes overladt til sig selv af det 

omgivende samfund og må hver eneste 

dag kæmpe for at overleve. 

De grå betonvægge på en af 

byggetomterne, hvor børnene har deres 

madrasser, er dækket med graffiti 

og kærlighedserklæringer, og flere 

af børnene danner da også par med 

hinanden. Nogle af de helt unge piger 

er faktisk gravide og kommer til at føde 

en ny generation af børn ind i dette 

ekstreme miljø. 

Kommer du forbi Gara de Nord og 

vil hjælpe, er et godt råd ikke at give 

børnene penge i hånden, men derimod 

at købe noget, som de kan spise. For 

kun på den måde kan du være sikker 

på, at pengene faktisk går til noget 

fornuftigt. 

Læs mere om Bukarests gadebørn på 

www.macrina.ro/en.


Falklandsøerne - kampen om naturen 

tag med Per og Bodil et sted hen, hvor selv berejste sjældent kommer forbi, 

nemlig de forblæste falklandsøer i det sydlige atlanterhav. De britiske øer, 

der konsekvent står omtalt som en del af argentina på argentinske kort, 

rummer mange naturoplevelser for den rejsende, der har tid og råd. 

TeksT & FoTos: bodil & per svendsen 

redigering: JaCob goWland JØrgensen & lars-TerJe lyseMose 

The settlement. 

Carcass Island. 

Striated Caracara. 

Carcass Island. 

Gentoo-pingvin med unge. Søløvehan med 2 hunner. Sea Lion Island. 

800 km øst for Sydamerikas sydspids 

ligger Falklandsøerne. Det er et 

sjældent rejsemål, når der ses bort fra 

krydstogtturister, der strømmer i land i 

hovedstaden Stanley og tilbringer et par 

timer med besøg i byens turistforretning 

og i den eneste pub. 

Hvis man vil blive der længere og bl.a. 

besøge ”the camp”, som alt uden for 

Stanley benævnes, er det en vanskelig og 

bekostelig sag. Der er kun to muligheder 

for at rejse til Falklandsøerne. Den 

nemmeste – og dyreste – vej fra Europa 

er med Royal Air Force fra RAF Brize 

Norton via Ascencion til militærbasen 

Mount Pleasant Air Base. Ruten beflyves 

et par gange om måneden, og de fleste 

pladser er forbeholdt RAF-personale 

og falklændere. Den anden mulighed, 

som vi benyttede, er et ugentligt LAN 

Airlines-fly fra Punta Arenas i Chile. 

Der er behov for flere flyvninger, men 

Argentina tillader kun en ugentlig 

passage af argentinsk luftrum. Øerne 

var tidligere en britisk koloni, men er 

nu et britisk oversøisk territorium, med 

en lignende status som Færøerne og 

Grønland har i forhold til Danmark. 

jernladyen mod 

militærdiktatoren 

I 1981 invaderede Argentina, der på 

det tidspunkt var et militærdiktatur, 

Falklandsøerne, og det varede indtil 

den engelske flåde bragte besættelsen 

til ophør to måneder senere. Krigen var 

usædvanlig brutal med talrige ofre på 

begge sider, og der ses stadig spor efter 

krigshandlingerne, bl.a. afspærrede 

landområder omkring Stanley med 

efterladte argentinske landminer. 

Søelefanter på stranden. Carcass Island. 

Vi fløj fra Chile for at finde ud af, hvad 

det dog var, de havde kæmpet om, og 

efter halvanden times flyvning over 

Sydatlanten dukkede der et græsdækket 

lavland med talrige søer op under os, og 

snart landede vi på Mount Pleasant Air 

Base, hvorfra britisk militær beskytter 

de 2.500 falklændere. Området består 

af to store øer, East Falkland med 

byen Stanley, hvor to tredjedel af 

befolkningen bor, og West Falkland med 

blot omkring 100 indbyggere. Endvidere 

er der omkring 750 mindre øer, hvoraf 

de fleste er ubeboede. Øernes samlede 

areal er godt 12.000 km2, kun en ¼ af 

Danmarks areal. 

Morgenbadning på Saunders Island. 

Ung søelefant. Sea Lion Island. 

Et ørige forbindes ofte med færgetrafik 

og søfart, men ikke på Falklandsøerne. 

End ikke de to hovedøer er forbundet 

med regelmæssig færgefart. Der findes 

en mindre coaster, der nogle gange om 

året besøger beboelserne og bringer 

forsyninger og afhenter produkter fra 

landbruget. Al personbefordring og 

transport af mindre forsyninger foregår 

med fly. Alle gårde og beboede øer har en 

landingsbane og serviceres efter behov 

af FIGAS (Falkland Island Government 

Air Service), formodentlig verdens 

mindste statsejede luftfartsselskab 

med en flåde på fire små to-motors 

Islander-fly, hver med plads til 7 

passagerer. Der er ingen fartplan, men 

hver aften kl. 18.15 meddeles det i 

radioen, hvornår næste dags flyvninger 

finder sted, og hvilke passagerer der 

skal med på de enkelte ture. Vores 

første flyvning gik fra Darwin på East 

Falkland til Saunders Island nord for 

West Falkland, en tur på ca. 40 minutter, 

hvor vi på grund af lave skyer og kraftig 

højdevind ikke var over 300 fod. West 

Falkland virkede nærmest ubeboet, for 

100 beboere på et område på størrelse 

med Fyn, ser altså ikke ud af meget fra

100 meters højde. Vi så en græsbane 

med et skur i den ene ende, en Land 

Rover med en brandsprøjte hægtet 

bagpå, en bunke bagage og nogle 

mennesker. Få sekunder senere var vi 

landet på Saunders Island (på spansk: 

Isla Trinidad), som ejes og bebos af 

én familie og 7.500 får. Øen er opkaldt 

efter admiral Sir Charles Saunders, 

der besøgte stedet i 1740, og efter sin 

hjemkomst til England foreslog, at der 

skulle etableres en koloni på stedet. 

Port Egmont på øens østlige kyst blev 

i 1766 den første britiske beboelse på 

Falklandsøerne. 

Der hvor pingvinerne bor 

Vi blev mødt af ejerens kone, Suzan Pole- 

Evans, og kørt til farmen, hvor vi hilste på 

hendes mand, David, og fik provianteret 

til tre dage i farmens lille butik, inden 

turen gik 15 km cross country med 

Suzan ved rattet til The Neck, som er en 

sandtange mellem to dele af Saunders 

Island. Her blev vi mødt af et utroligt 

sceneri. På sandtangen stod i tusindvis 

af gentoo-pingviner (Pygoscelis papua), 

alle med en eller to unger på en rede, 

der blot bestod af en bunke småsten i 

sandet. Pingvinerne var tilsyneladende 

upåvirkede af vores tilstedeværelse, for 

vi kunne gå rundt blandt dem, uden at 

de viste tegn på frygt. Der drives ikke 

jagt på Falklandsøerne, og pingvinerne 

har tilsyneladende glemt fortiden, hvor 

de blev slagtet og brugt til fremstilling 

of olie. En gammel rusten jerngryde 

stod på stedet, som minde om en tid, 

hvor naturen blev udnyttet på det 

groveste. I et hjørne af gentoo-kolonien 

opdagede vi en lille flok kongepingviner 

(Aptenodytes patagonicus), der stod 

på hælene og rugede på deres æg. 

De værdigede os ikke et blik, disse 

aristokrater blandt pingvinerne. I 

bakkerne omkring The Portacabin, hvor 

vi overnattede, var der talrige huler, 

hvor magellan-pingvinerne (Spheniscus 

magellanicus) hørte til. De er mere 

sky end gentooerne og forsvandt ned 

i hulerne, hvis vi kom for tæt på. Der 

blev sent, inden vi kom til ro i den lyse 

sommernat. 

Næste dag gik vi langs den stejle 

klippekyst øst for The Neck. Det 

første, vi mødte, var en koloni af de 

små rockhopper-pingviner (Eudyptes 

chrysocome), der kendes på to hvide 

fjerduske på hovedet og en gul stribe 

over øjnene. De holder til på stejle 

klippeskråninger ned til havet, og har 


fået deres navn fra den karakteristiske 

måde, de bevæger sig i små kluntede 

hop fra sten til sten på vej til og fra 

havet. Rockhopperne er så fortrolige, 

at de kommer helt hen til en, hvis man 

blot står stille, ja undertiden kunne de 

finde på at hakke i ens støvler og pille i 

snørebåndene. De små pingviner levede 

i harmoni sammen med den sortbrynede 

albatros (Diomedea melanophris), 

der rugede eller havde en unge i sin 

kegleformede rede. Også albatrosserne 

var upåvirkede af vor tilstedeværelse. 

Alene på øerne her yngler over 100.000 

par. Den sortbrynede albatros er som 

andre albatrosser en fremragende 

flyver med et vingefang på op til 2,5 

meter. Det var et flot syn, når den ene af 

forældrene vendte tilbage fra havet og 

landede elegant ved reden og fodrede 

ungen med halvt fordøjet fisk, som blev 

gylpet direkte ned i næbet på den altid 

sultne unge. 

Ved The Neck fandtes også et stort 

søområde med svømme- og vadefugle, 

blandt andet flokke af de tre gåsearter, 

som ikke har danske navne: Upland 

Goose (Chloephaga picta leucoptera), 

Kelp Goose (Chloephaga hybrida 

malvinarium) og Ruddy-headed Goose 

(Chloephaga rubidiceps). Især Upland 

Goose er almindelig med 60.000 

ynglende par spredt på samtlige øer. En 

anden speciel svømmefugl er Falkland 

Steamer Duck (Tachyeres brachypterus), 

der ikke kan flyve og kun findes på disse 

øer. En interessant rovfugl er Striated 

Caracara (Phalocobouenus australis) 

eller ”Johnny Rook”, som er det lokale 

navn. Charles Darwin nævner fuglen 

i ”Voyage of the Beagle” som meget 

talrig på Falklandsøerne. I takt med 

fåreavlens indførelse på øerne blev 

caracaraen beskyldt for at dræbe lam og 

anset for at være et skadedyr, der blev 

jaget, indtil den næsten var udryddet. 

I dag er caracaraen totalfredet, og 

antallet er steget til ca. 600 ynglepar, 

der især lever på West Falkland og på 

mindre øer. Fuglen er ganske frygtløs 

over for mennesker og følger ofte efter 

en eller vogter på en, hvis man sidder 

stille. Den almindeligste og største 

rovfugl på Falklandsøerne er Turkey 

Vulture (Cathartes aura falklandicus), 

som hyppigt kan ses svæve højt på 

udkik efter et ådsel eller et svagt lam. 

hms coventry 

Dagene på The Neck var en meget stor 

naturoplevelse, og det var meget svært 

at forlade Saunders Island og flyve 

ca. et kvarter østpå til Pebble Island 

(spansk: Isla Borbón), som ligger tæt på 

nordkysten af West Falkland. Øen har sit 

navn efter nogle smukke halvædelsten, 

der skylles i land på en bestemt strand. 

Den 30 km lange, ret smalle ø, drives 

som én fårefarm med omkring 10.000 af 

de uldne dyr, og her er der indrettet en 

fin lille lodge, der drives af Allan White 

og hans kone Jacqui. Pebble Island har 

et rigt dyreliv, specielt med mange vadeog 

svømmefugle i den østlige del. Der er 

megen krigshistorie knyttet til stedet. 

Det var her de britiske specialtropper i 

ly af natten sneg sig i land og ødelagde 

11 argentinske rekognosceringsfly, 

der var samlet på øens landingsbane. 

Flere steder findes der vragrester af 

argentinske jagerfly, og et sted har 

falklænderne rejst et mindesmærke 

over en argentinsk flybesætning, der 

omkom, da deres bombefly blev skudt 

ned. Den engelske flåde led alvorlige 

tab, og ved landingsbanen er der et 

stort mindesmærke over de søfolk, der 

omkom, da HMS Coventry blev sænket 

lige nord for Pebble Island. Det var ikke 

alene på Pebble Island, at vi fik indtryk 

af, hvor blodig krigen havde været. 

Man skulle ikke have været længe 

sammen med folk, der har oplevet 

begivenhederne, før samtalen kom ind 

på de traumatiske begivenheder, der 

udspandt sig, da en fredelig og totalt 

uforberedt befolkning blev angrebet og 

besat af en kolossal overmagt. 

sæljæger hansen 

Efter tre dage på Pebble Island gik 

turen til Carcass Island (spansk: Isla del 

Rosario) i det nordvestligste hjørne af 

Falklandsøerne. Øen er opkaldt efter HMS 

Carcass, der sammen med HMS Jason 

og HMS Experiment ankom til øen i 1766 

og etablerede den første bosættelse på 

øerne. Carcass Island har relationer til 

Danmark, idet øen i fire generationer 

fra 1872 var ejet og drevet af familien 

Hansen, der var efterkommere af den 

danske sømand og sæljæger Charles 

Hansen, der havarerede ved Kap Horn 

og med nød og næppe nåede frem til 

Falklandsøerne. Han gik i land, giftede 

sig med en lokal pige, købte Carcass 

Island og blev fårefarmer. I dag ejes 

øen af Rob og Lorraine McGill, der driver 

et landbrug med 1.000 får, men henter 

størsteparten af deres indkomst fra 

turister, der dels (som os) bor på farmen 

i nogle dage, dels fra besøgende fra de 

mindre krydstogtskibe, der ankrer op i 

bugten ud for farmen. 

Både de nuværende og tidligere ejere 

har været meget opmærksomme 

på øens helt specielle naturrigdom. 

Da der ikke findes megen skov på 

Falklandsøerne, er småfugle henvist til 

at bygge reder på jorden, og er således 

meget sårbare over for dyr som katte, 

rotter og mus, der plyndrer rederne. 

På Carcass har man formået at hindre 

disse dyrearter i at invadere, og øen 

har en stor bestand af småfugle. Også 

plantevæksten er der taget hensyn til. 

Oprindelig var alle kyststrækninger på 

Falklandsøerne bevokset med Tussac 

Grass (Parodiochloa flabellata), en 

bredbladet plante der vokser i tuer op til 

mandshøjde. De fleste steder er denne 

plante forsvundet på grund af den 

udbredte fåreavl. På Carcass Island er 

store dele af den oprindelige bevoksning 

med Tussac Grass bevaret ved hjælp 

af indhegning. Vi vandrede en hel dag 

langs nordkysten, hvor søelefanter 

(Mirounga leonina) i hundredvis lå på 

stranden. Hannerne tilbringer vinteren 

på havet og ankommer til strandene i 

august måned, hvor de kæmper om 

territorierne. Hunnerne ankommer i 

september og oktober, hvor de føder 

deres unger. I løbet af 20-25 dage 

fortærer ungerne så meget af den 

næringsholdige mælk, at de vokser 

fra en fødselsvægt på omkring 40 kg 

til 150 kg. På dette tidspunkt parrer 

hunner sig og forsvinder ud på havet, 

mens ungerne bliver tilbage i endnu et 

par måneder, inden også de forlader 

strandene. 

Juledag blev brugt til en sejltur til West 

Point Island (spansk: Isla Remolinos) 

med en ombygget fiskekutter, som 

ejeren havde købt i Bremen og selv 

sejlet hjem til Falklandsøerne. Det blev 

en flot sejltur med delfiner omkring 

stævnen. Øen, der har været beboet 

siden 1879, drives med fåreavl af én 

familie og rummer en af verdens største 

albatroskolonier. Også her suppleres 

indtægterne fra fårene med besøgende 

fra mindre krydstogtskibe, der hyppigt 

ankrer op og sender passagererne i land 

for at se albatrosserne og få te og kager 

hos Lilly og Robert Napier. 

Hjemme på Carsass Island var der 

pyntet op til jul på typisk engelsk vis med 

guirlander og julekort. Middagsbordet 

var flot pyntet med knallerter og en 

julegave til hver. Middagen bestod af 

kalkun og plumpudding. Det blev en 

anderledes, men festlig julefest. 

Anden juledag skulle vi så forlade 

denne smukke ø og dens venlige ejere. 

Det er absolut et sted, vi vil huske som 

noget specielt. Kl. 10 stod vi igen på 

en blæsende landingsbane, hjalp med 

at få vindposen rejst, fårene jaget væk 

fra banen og brandmateriellet koblet 

til Land Roveren. Efter planen dukkede 

det lille røde fly frem over bjerget og 

landede sikkert på den korte græsbane. 

Via Saunders Island fløj vi det lange 

stræk til Sea Lion Island (spansk: Isla 

de los Leones Marinos) syd for East 

Falkland. Vejret var klart, og vi fløj i 

5.000 fods højde og fik et flot billede 

af West Falklands geografi. Uendelige 

strækninger uden tegn på menneskelig 

tilstedeværelse. 

Den dag hvor søløven skulle 

føde 

Sea Lion Island er den sydligste af de 

beboede øer. Trods det begrænsede 

areal har øen højere koncentration 

af vilde dyr end noget andet sted på 

Falklandsøerne. Gennem tiderne har 

øens ejere gjort meget for at bevare 

naturen, samtidig med at der blev drevet 

fåreavl. Siden midten af 1980´erne har 

øen dog været drevet med turisme 

som hovederhverv. Her findes også 

Falklandsøernes eneste luksuslodge. I 

smukt vejr gik vi en tur langs sydkysten 

gennem tæt bevoksning med tussacgræs. 

På klipperne lå adskillige søløver 

(Otaria flavescens), flere meget store 

hanner med harem. Et sted var en hun 

tydeligvis ved at føde, og ganske rigtigt 

lå hun næste dag med en unge. De 

mange vandhuller havde et særdeles 

rigt fugleliv. Nordkysten er en bred 

sandstrand, hvor søelefanterne lå side 

ved side. Fra et skjul var det muligt at 

følge livet i en koloni af den sky Southern 

Great Petrel (Macronectes gigantus). 

Den sidste flyvetur med FIGAS gik 

til Stanley, der var oversvømmet af 

tyske krydstogtturister, der ligesom 

os beså diverse skibsvrag i fjorden, 

krigsmindesmærker, domkirken, 

guvernørboligen og museet. Vi kørte 

cross country nordpå til Volunteer Point, 

og på vejen fortalte vores chauffør 

Sharon om sin barndom på en farm. 

Før 1982 var der absolut ingen veje på 

Falklandsøerne, og al persontransport 

foregik på hesteryg. Hun havde som 

barn ofte redet de 30 km fra sit hjem 

ind til Stanley. Ved Volunteer Point 

fandt vi øernes eneste større koloni af 

kongepingviner. De dunede unger stod 

på rad og række og ventede på at blive 

store nok til at kunne svømme ud på 

havet og finde føde, og sikre bestandens 

overlevelse. 

På vej tilbage til Chile forsøgte vi at finde 

svaret, på hvorfor Argentina og England 

havde udkæmpet en så blodig krig over 

en underskudsgivende øgruppe, der 

kun er befolket af 2.500 mennesker og 

600.000 får. Hvor der ikke engang er 

nogle mineraler eller olie. Her er der kun 

en barsk og unik natur med pingviner, 

søelefanter, søløver, svømme- og 

vadefugle, albatrosser og rovfugle, der 

ikke findes andre steder i verden. Tænk, 

at der i vor tid er ført krig om natur. At 

der så – trods alle ofrene – kom noget 

godt ud af krigen for nogle, er ikke desto 

mindre et faktum. Befolkningen fik et 

udvidet selvstyre og eneret på fiskeriet, 

argentinerne slap af med den grumme 

diktator general Leopoldo Galtieri, og 

Margaret Thatcher blev genvalgt. 

Flyvning på Falklandsøerne er ikke 

komplicerer af langsommelig indtjeknings- 

og sikkerhedsformaliteter.


Queen Mary 2: 

Hun er bare stor, meget stor 

om at prøve noget der er anderledes 

Jo, jeg er vel ret berejst – jeg har været 

i 83 lande, men der mangler bestemt 

mange lande endnu. Globens læsere har 

for længst lagt Harzen, Grand Canaria og 

Mallorca bag sig. Vi er altid på udkig efter 

noget nyt, og det finder vi i Globen. 

Da tsunamien rasede var jeg sammen 

med min kone i Sri Lanka. Da fik vi at vide, 

at Maldiverne ikke længere eksisterede, 

men ved selvsyn kunne vi konstatere, at 

det gjorde de nu. Vi har trekket i Nepal 

og sovet i te-huse, vi har haft en camper 

som vores hjem medens vi udforskede 

New Zealand, arbejdet for Mellemfolkelig 

Samvirke i Uganda, hvor vi boede meget 

langt væk – ofte uden vand og el – og så 

springer jeg de andre lande over. 

Kast dig ud på ”det dybe 

vand” 

Men så sagde vores tyske venner, at vi 

skulle sammen med dem, deres søn og 

svigerdatter samt deres 3 børnebørn 

på 2, 4 og 6 år på en kort tur med 

Queen Mary 2. Turen gik fra Hamborg til 

Stavanger, Oslo og Helsingør. Vores tvivl 

var stor, men de tyske venner sætter vi 

stor pris på, så vi gjorde det. Men som 

sagt: Var det nu noget for en relativ 

befaren globetrotter!? 

Queen Mary 2 er som nævnt meget 

stor. Som gammel gast på skoleskibet 

Danmark har jeg vel svært ved at kalde 

TeksT: Finn la Cour 

FoTos: Finn & barbro la Cour 

det et skib. Jeg kom i hvert fald til at 

tænke på historien om en gammel dame, 

der var med Queen Mary 2’s forgænger. 

Hun prikkede kaptajnen på skulderen og 

sagde: ”Undskyld lille De, kunne De være 

så rar, at fortælle mig vejen til vandet?” 

Først lidt facts om Queen Mary 2: Det er 

verdens tredjestørste passagerskib (kun 

overgået af Freedom of the Seas og Oasis 

of the Seas). Længde: 345 meter, højde 

72 meter – 19 dæk (skoleskibet Danmark 

er 40 meter og Rundetårn 35 meter højt). 

Det maksimale antal passagerer er 3.056. 

De bliver serviceret af en besætning 

på 1.253. Der er 15 restauranter, 12 

elevatorer, 5 svømmebassiner, en 

teatersal, et kasino – og jeg kan blive ved: 

Et utal af forretninger, en putting green, 

en kunstudstilling, et velbeliggende og 

velassorteret bibliotek og, og, og … Det 

er stort. Og jeg skal vel også lige have 

skibets maksimale fart med – den er 30 

knob. 

livet om bord 

Først skal man jo bestille plads på skibet 

– det er ikke let. Der er 10 priskategorier, 

som går fra ”Best price inside” til ”Suite” 

– vi valgte sjette kategori, ”Balcony”. 

Havde vi valgt ”Suite”, skulle vi have 

betalt små fire gange så meget. Og 

hvad kostede det så? 3.516 euro for to 

personer i 6 dage. Drikkepenge betales 

når du forlader skibet med 8 euro per 

passager per dag. Hvad får du så for 

pengene? For at nævne det vigtigste: 

Alle måltider om bord, underholdning og 

brug af de fleste faciliteter – og dem er 

der mange af. Inden man påbegynder 

rejsen, har man fået tilsendt kataloget 

”Pre-Voyage Documentation & Shore 

Excursions”, og for at man ikke skal 

blive for forvirret, når man er kommet 

om bord, får man ”Your Cunard voyage 

guide” på 32 sider. Hvad står der så i 

denne guide? – alt! Lige fra mærkningen 

af bagagen, som naturligvis bliver bragt 

til din kahyt, til hvor du finder skibets 

læge. Er så alle lige på skibet? Der er, 

kan man næste sige, et vist upstairs 

and downstairs-fænomen for ikke at 

tale om ”World Club Cunard”-system – 

det går fra sølv-medlemskab til guld-, 

platin- og diamant-medlemskab. For at 

blive diamantmedlem skal du have rejst 

mindst 150 dage med et Cunard-skib – 

så jeg bliver aldrig diamant-medlem! 

Vi havde som nævnt en udvendig kahyt 

(på landkrabbesprog: et værelse) med 

god plads. På grund af skibets størrelse 

blev kontakten til andre passagerer 

upersonlig – når man gik hen ad de 

meget lange gange og mødte andre 

passagerer var det bestemt ikke kutyme 

at sige ”Guten Tag” eller ”hallo” – man 

kendte dem ikke alligevel. Der var megen 

tid til at spise, og maden var varieret 

og god. Vi måtte uvilkårligt tænke på 

vores tid i Uganda, hvor maden næsten 

var uspiselig, og hvor det var vigtigt at 

trampe i jorden for at jage slangerne 

væk, når vi skulle hen til vores spisested. 

Jeg må tilstå, at tjenerne på Queen Mary, 

som kom fra et utal af lande, var meget 

dygtige – måske var det lige i overkanten 

at vænne sig til at få servietten placeret 

i skødet hver aften. Det skal også siges, 

at de var gode til børn. De tog sig rigtig 

godt af dem, vi var sammen med, på hele 

turen. Men skulle jeg have været gæst 

på skibet i flere uger, tror jeg nu nok, at 

jeg havde fået spat. 

Dress code – holder den? 

Når man bestiller plads på skibet, er 

det ikke nogen hemmelighed, at der er 

en dress code. Den praktiseres på den 

måde, at man hver dag i skibets ”Daily 

programme” kan se, hvilket dress man 

forventes at stille op i om aftenen – det 

går fra ”formal: Black tie or formal dark 

suit for gentlemen, evening dress or other 

formal attire for ladies”, “Semi formal: 

Jacket and tie for gentlemen, cocktail 

dress or trouser suit for ladies. Jeans are 

not permitted,” “Elegant casual: Jacket, 

no tie required for gentlemen. Dress, skirt 

or trousers for ladies. No jeans.” Det, der 

er det utrolige, er, at denne dress code 

følges næsten hundrede procent! 

Efter køen at dømme, så er det at hilse på 

kaptajnen og blive fotograferet sammen 

Prisniveau 

om bord 

med ham en af turens højdepunkter. Vi 

afstod – forstå det hvem der kan! Og 

medens jeg er ved fotografering; der var 

efterfølgende en stribe af fotografer, som 

kunne forevige en ved fx et skibsror med 

en af Queen Mary 2’s redningskranse i 

baggrunden eller en solnedgang af de 

sjældne. 

At komme om bord og fra borde var 

forbundet med så megen sikkerhed 

og omhyggelighed, at det gør vores 

behandling i Kastrup til den rene 

barnemad. Man kunne kun komme om 

bord ved at vise sit pas. Derefter blev man 

fotograferet. Derefter – mod forevisning 

af fotoidentifikation – fik man nøglen til 

sin kahyt. Skulle man fra borde, var det 

samme procedure om igen, for slet ikke 

at tale om proceduren når rejsen var 

forbi. At skulle få ca. 3.000 passagerer 

i land kræver bestemt en gennemført 

logistik. 

Kan man få tiden til at gå? 

Der er rigtig mange ting, som man kan 

få tiden til at gå med. Jeg har nævnt 

biblioteket, og der er en kunstudstilling, 

hvor man, hvis man har råd, kan købe 

kunstværker. Og biografen har flere 

forestillinger på en dag. 

Der var rig lejlighed til at gå i et af de 

mange svømmebassiner i løbet af dagen. 

Og er du bange for, at dit golfhandikap 

Den billigste pris for en tur 

med krydstogtsskibet var 

8.925 kr. per person. Vi 

valgte "Balcony" til 13.185 

kr. Den dyreste suite kostede 

til sammenligning 54.675 (og 

den var udsolgt!) 

Eksempler på udflugtspriser 

per person fra Helsingør til 

København: 

”Københavns skatte” 870 kr., 

”Copenhagen panorama” 

380 kr. og i Oslo: ”Oslo 

highlights” 315 kr. 

Fortæring var inkluderet i 

prisen – dog ikke drikkevarer 

og drikkepenge (per person 

per dag: ca. 60 kr.). 

Alle aktiviteter var ligeledes 

inkluderet, diverse teater, 

biograf, lån af bøger på 

biblioteket osv. Man skulle 

dog betale for massage og 

lignende. 

Queen Mary 2 ved kaj i Stavanger Der er stort om bord Et af de mange svømmebassiner – men det var for koldt En prinsesse i evening dress 

ikke bliver holdt ved lige, er der en 

mulighed for at tage en runde på skibets 

putting green. Jeg ved ikke, hvad man 

gør, når skibet gynger! 

Og ingen dag kan slutte uden en 

tur i teateret – måske efter en tur i 

spa-badet. Vi var i teateret alle aftener. 

Teateret kan rumme 4-500 mennesker, 

og der var fyldt hver aften (to gange 

per aften). Forestillingerne, som var 

musik- og danseforestillinger, var gode. 

Havde man børn med, kunne de blive 

passet, medens man var i teateret, eller 

man sluttede dagen af med en dans til 

levende musik. Da der også var et utal af 

udskænkningssteder, var det ikke noget 

problem at få ”one for the road” på vej 

hjem til kahytten. 

men skal man tage en tur? 

Er man i ”rollator-alderen”, er det fint – 

der er elevatorer, og så kan man få set 

seværdigheder, idet der (mod klækkelig 

betaling) arrangeres et utal af udflugter, 

når skibet er ved land. Jeg synes fx, at 

det var rigtig flot, at se operaen i Oslo, 

medens det var ærgerlig at gå rundt i 

det charmerende Stavanger i øsregnvejr. 

Men med mottoet ”Try everything once” 

så er Queen Mary 2 prøvet. Jeg bliver 

som nævnt aldrig diamant-klubmedlem, 

fordi jeg nu nok er mest til Uganda. 



Riverrafting i Mellemamerika 

Det skumhvide rædselskabinet 

Begrebet ekstreme miljøer kan tolkes mere eller mindre bredt, kreativt 

og fantasifuldt. i mit hoved kan det betyde alt lige fra erobring af 

dødsensfarlige bjergtinder over nådesløse ørkener til ophold i deciderede 

krigszoner som Somalia og Afghanistan. Men en rasende skumpisket flod 

er mit personlige bud på et ekstremt miljø - jeg har nemlig selv prøvet 

dens uhyrlige kræfter på egen krop. Det skete i 2008, hvor jeg i den grad 

blev kureret for mine vandhunde-tendenser under en riverrafting på 

Pacuarefloden i Costa Rica. En oplevelse, der nemt kunne være endt fatalt. 

TeksT: aneTTe lillevang krisTiansen 

FoTos: aneTTe lillevang krisTiansen & la MoskiTia eCovenTuras 

Vi buldrer ned ad floden, der er et stort inferno af 

brusende vand, men hylesjovt er det. 

Foto: La Moskitia Ecoventuras, La Ceiba, Honduras 

Frokosten serveres med bunden 

af gummibåden som bord – 

snart skal jeg igen se bådens 

bund – men denne gang ligger 

jeg selv i floden. 

Foto: Anette Lillevang 

Kristiansen 

Hva’ fanden gør man lige, når man i 

bogstaveligste forstand befinder sig 

midt ude i en rasende flod, og det 

eneste, man ænser, er gummibåden set 

nedenfra? Kræfter så ekstremt stærke, 

at man er blevet suget ned, og vand der 

flår i ens kraftesløse krop, som var den 

på vej ud igennem et kloakafløb. Jeg 

mærker, at mine sanser bliver slørede, 

og hjernen synes kun at fungerer på 

halv kraft. Det føles, som om stærke 

hænder holder om min hals og er på 

nippet til at kvæle mig. 

I forbindelse med en rejse gennem 

Mellemamerika er jeg på en 30 km lang 

riverraftingtur på Pacuarefloden i Costa 

Rica. Der bydes på strømhvirvler af den 

højeste sværhedsgrad på hele ruten, og 

det slås hurtigt fast, at aktiviteten ikke 

er for nybegyndere. 

Strømhvirvlerne er nådesløse, og vandet 

står i kaskader om båden, når vi med 

rasende fart suser ned ad vandfaldene. 

Vandmængden er enorm, og her er i 

den grad tale om elementernes rasen. 

Himmel og jord står nærmest i et i en 

storm af brusende vanddråber. Selvom 

jeg har raftet på mange floder rundt om 

i verden og vel ikke helt kan benævnes 

nybegynder mere, så gør denne flod 

specielt indtryk på mig. 

Vores team har omtrent en halv 

kilometer tilbage, før vi kan flyde 

over målstregen. Vi er alle trætte og 

temmelig ukoncentrerede. Der slækkes 

De lokale, der bor ved 

floden, bygger selv 

små træflåder, som 

børnene leger med i 

floden. 


Kristiansen 

En rigtig ”Indiana 

Jones”-bro er hængt op 

over floden til skræk 

og advarsel – men vist 

mest for eventyrets og 

synets skyld. 


Kristiansen 

på opmærksomheden, og det skal vise 

sig at blive skæbnesvangert for et 

par stykker af os. Vi er på vej rundt i 

et sving, på et forholdsvis roligt sted i 

floden, men i kombination med vores 

manglende koncentration resulterer 

det i, at vi ikke får drejet og fortsætter 

med et brag ind i klippevæggen. Alle 

seks bliver overrumplede af det hårde 

knald mod klippen, og vi når ikke at 

få afbalanceret båden. Jeg sidder som 

nummer to i venstre side, og vi rammer 

den skrå stenmur så kraftigt, at vi kurer 

et lille stykke langs den. Det gør, at 

båden krænger over, så manden foran 

og jeg selv vælter baglæns af. Det hele 

sker så hurtigt, at jeg næppe når at 

tænke, før jeg lander med et ordentligt 

plask i vandet. 

et intenst adrenalinkick 

Jeg har ofte spekuleret over, hvordan 

min reaktion ville være, hvis jeg en dag 

skulle ryge i baljen under et af disse 

raftingture. Hver eneste gang jeg har sat 

mig i gummibåden, har disse overvejelser 

strejfet mig, og trods gennemgang af 

diverse sikkerhedsprocedurer har jeg 

altid haft en lille bitte snert af skepsis 

i baghovedet. ”Bevar roen” advarer 

de velmenende raftingledere altid, 

når man står forventningsfuldt i sin 

redningsvest og sikkerhedshjelm og 

venter på at padle derudad. Der trænes 

altid redningsøvelser før afgang, og alt 

virker trygt, og samtlige raftingledere 

overbeviser den bævende skare om, at 

de nok skal redde en, hvis man ligger 

og spræller ude i floden. Men gør de 

nu også det? Vil de overhovedet være i 

stand til det? Og ville jeg kunne bevare 

roen, hvis jeg lå og blev kastet rundt 

i dette centrifugeringsprogram? Ville 

floden med dens enorme kræfter suge 

mig ned og fortære mig som et rovdyr på 

savannen, eller ville den lade mig slippe 

nådigt? Og spørgsmålet er vel dybest 

set: Hvad har vi mennesker egentligt 

at gøre ude i en flod af disse afsindige 

kraftdimensioner? Hundrede tanker kan 

køre gennem ens hjerne, men hold da 

kæft hvor er det hylende morsomt at 

rafte. Adrenalinkicket når hidtil usete 

højder, og man vil aldrig føle sig mere 

levende. Tanken om at balancere på en 

knivsæg med døden som modstander 


gør, at man lever endnu mere intenst. 

Men imens hvisker en lille djævel i 

øret: ”Hvad vil du gøre, hvis du ligger 

ude midt i det? Kommer du levende fra 

det?” 

Alle disse snedige spørgsmål bliver jeg 

i sandhed konfronteret med i voldsom 

grad denne eftermiddag i det østlige 

Costa Rica. Statistisk set måtte det jo 

ende sådan en dag! Jeg måtte vælte 

i poolen en dag. I betragtning af hvor 

mange gange jeg har hvirvlet ned 

af bragende rapids, så er det faktisk 

utroligt, at jeg ikke er havnet i floden 

før nu. Det er et under, at det ikke er 

sket for længst. 

Mine tanker omkring det at falde i en 

flod har altid gået på, at jeg for Guds 

skyld ikke måtte komme væk fra båden. 

Floder af den kaliber er altid fyldt 

med klippeskær, og du kan risikere 

at blive slynget mod dem. Man kan 

brage mod en klippevæg, og lander du 

med hovedet først, så kan alle sikkert 

forestille sig resultatet. Der er også den 

risiko, at man kan få benet i klemme 

mellem klipperne, og så kræver det 

heller ikke megen fantasi at forestille 

sig resultatet. Så jeg har altid, trods 

mine vilde adrenalinkicks, haft dette i 

tankerne. Det kan blive dødsensfarligt, 

og der er intet at stille op mod Moder 

Jords kræfter. Du er den lille, og det 

skal du være klar på! Sådan er oddsene, 

når man vil lege med naturen. 

skrækscenariet i den 

plumrede flod 

Så det absolut eneste, der falder mig ind, 

er – med hvide knoer – at knuge mig til 

rebet, der er fastgjort i kanten af båden. 

Men inden for brøkdele af sekunder er 

jeg med voldsom kraft suget ind under 

båden. Jeg kæmper voldsomt imod, 

men strømmen er simpelthen så stærk, 

at jeg bare suges nedad. Vi er faktisk 

ikke midt i en decideret strømhvirvel, 

men strømmen er alligevel vanvittig 

kraftig. Det føles, ligesom jeg forestiller 

mig, det må være at blive suget ud af 

et fly. Jeg bliver ganske enkelt slugt og 

har ingen fornemmelse af, hvad der er 

op eller ned i dette inferno af luftbobler. 

Men selvom alt begynder at føles sløret, 

har jeg dog så megen åndsnærværelse, 

at jeg forstår, at det er bådens bund, 

jeg befinder mig under. Det er umuligt 

at hive mig op igen, og jeg suges bare 

længere ind under båden. 

Min eneste chance er at slippe rebet, og 

en lille stemme inde i mit hoved hvisker, 

at jeg skal lade mig flyde med, ellers 

vil det gå galt. Jeg slipper, og med et 

sug er jeg lynhurtigt flere meter nede af 

floden. Det føles som en rutsjebanetur 

i Tivoli, så stærkt går det, og jeg når 

overhovedet ikke at opfatte noget som 

helst. Det eneste, jeg mærker, er, at 

jeg bliver ført i vild fart med strømmen, 

under vandet. 

Heldigvis er der ingen klipper, og jeg 

popper op nogle meter væk fra båden. Da 

jeg når vandoverfladen, er jeg hostende 

og hakkende, og min vejrtrækning 

tangerer nærmest hyperventilation. 

Det går op for mig, at jeg har været 

tæt på at drukne, og i båden går der 

et gisp gennem forsamlingen, og alle 

smider redningsudstyr ud til mig. Der 

er vild opstandelse, og alle hujer, råber 

og maser for at hjælpe mig. Og på en 

eller anden måde får de mig hevet op 

i båden. Jeg er totalt udmattet – mine 

ben føles som udsmattet spaghetti, og 

jeg hiver efter vejret. Hjertet hamrer, 

jeg er helt færdig og ryster over hele 

kroppen. En af mine raftingkollegaer er 

sygeplejerske og tager sig af mig. Under 

hendes psykiske førstehjælp fortæller 

hun mig, at de var alle blevet ekstremt 

bange, fordi ingen kunne få øje på mig. 

Manden, der faldt i, fik de hurtigt op igen, 

fordi de kunne se ham. Men jeg befandt 

mig jo bekvemt nede under båden og 

var umulig at lokalisere, og ingen havde 

åbenbart lagt mærke til min hånd, der 

knugede bådens reb. Så jeg var sporløst 

forsvundet i den plumrede flod. 

Jeg rystede i flere timer efter hændelsen, 

og om aftenen nægtede søvnen at 

indfinde sig. Hver gang jeg lukkede 

øjnene, så jeg det samme skrækscenarie 

af rasende mængder vand, der sugede 

mig ned. Fornemmelsen af dette 

kvælende tag om min hals og vandets 

nådesløse rusken efterlod mig vågen, 

sammen med tankerne om, hvad der 

kunne være sket. Jeg tror ikke, at noget 

menneske kan forestille sig en flods 

kræfter, før de selv har befundet sig 

ude midt i den. Man kan intet stille op, 

og selvom du lægger alle kræfter i og 

kæmper som et vildt dyr, så forvandler 

ens krop sig bare til en ukontrollerbar 

dummy. Jeg fik i hvert fald sandet, at 

jeg ikke er i stand til at bevare roen i 

sådan en krisesituation. 

crazy adventures på 

Zambezi 

Min raftingpassion begyndte i Spanien i 

2003. Jeg var på Guidekursus i Calella, 

og i forbindelse med en udflugt gik 

turen til Parch Urgall Olympic Parc – 

den raftingbane, der blev brugt ved 

OL i Barcelona i 1992. Banen har siden 

været åben for offentligheden, og 

jeg var intet mindre end solgt, da vi 

første gang flød ned af den kunstige 

flod. Denne fornemmelse af at hvirvle 

ned ad vandfaldene var lige i min ånd. 

Masser af frisk luft, skumsprøjt på de 

røde kinder og hold da op, hvor sover 

man godt om natten. Helt sikker på 

at jeg havde fundet min nye passion, 

drog jeg senere videre ud i verden, og 

så snart jeg kunne se mit snit til det, 

meldte jeg mig til riverrafting. Den 

samme glædesboble i maven hver 

gang, forventningens sødme og et 

adrenalinkick så stort, at jeg altid var 

helt høj bagefter. Jeg var fuldkommen 

leveret ved synet af en flod, og som en 

rallykører der vejrer duften af motorolie, 

vejrede jeg brusende rapids og bestemt 

også storslåede naturoplevelser – ikke 

at forglemme. 

Første gang jeg forsøger mig i rafting 

på en rigtig flod er på Zambezifloden 

i Zambia. Som begynder kommer jeg 

i en båd med en lidt mere afdæmpet 

besætning. Så den største oplevelse 

ved denne tur er så afgjort at flyde 

stille ned ad den store afrikanske flod 

og iagttage kløftens skønhed. Det er et 

fantastisk sted, og her hænger kicket 

mere sammen med de naturmæssige 

oplevelser end med fart, spænding og 

en hamrende puls. Men optakten til 

turen er dog ganske nervepirrende. Den 

obligatoriske briefing serveres i en ægte 

afrikansk hytte, og på væggen hænger 

en kæmpe plakat, som får mig til at 

overveje, om min disponering nu også 

er helt fornuftig. Billedet viser nemlig 

en gummibåd, navigerende midt i en 

skumpisket flod, hvor fire ud af bådens 

besætning på seks ligger desperat 

sprællede ude i vandet. Ved synet af 

dette scenarie må jeg lige synke en 

ekstra gang og begynder at fortryde, 

at jeg har tilmeldt mig foretagendet. 

Er jeg modig nok til den slags crazy 

adventures? Hvis riverrafting i vild natur 

byder på den slags uhyrligheder – så 

står jeg lige over! 

Heldigvis får den unge raftinginstruktør 

mig overbevist om, at Zambezifloden 

Nemt ser det ud, og 

fantastisk sjovt er det 

– men lige pludselig 

kan det blive dødsens 

alvor, hvis man som 

jeg falder i floden. 

Foto: La Moskitia 

Ecoventuras, La Ceiba, 

Honduras 

bestemt også har sine gode dage og 

visse steder et ganske roligt forløb. Og 

en vidunderlig debut som rafter får jeg 

da også under Afrikas strålende himmel. 

en tur på 

centrifugeringsprogrammet 

Siden min allerførste rafting på Zambezi 

har jeg hamret ned ad floder mange 

steder i verden, og hver gang har jeg 

været sikker på, at jeg simpelthen skulle 

rafte til mine dages ende. Altid har det 

været hylende morsomt, genstand for 

megen skrig og skrål og et supereffektivt 

adrenalinkick. Bambusrafting i Thailand 

under lune og eksotiske forhold var 

bestemt et hit, men også i New Zealand 

slog jeg mine folder på diverse floder. 

Den 24. december 2006 brugte jeg i en 

gummibåd på en isnende kold flod nær 

Queenstown, og absolut intet kunne 

stoppe mig. Efterhånden var jeg blevet 

ganske erfaren og opsøgte steder, hvor 

jeg virkelig kunne få kam til håret, men 

en dag blev jeg i den grad sat på en 

udfordring. 

I nærheden af den smukke nationalpark 

Parque Nacional Pico Bonito i Honduras 

flyder Río Cangrejal. Umiddelbart en blid 

og fredfyldt flod, når man iagttager den 

oppe fra hængebroen, der for eventyrets 

skyld er spændt ud over. Men tag ikke 

fejl! Med sit fredelige forløb ligner den 

ikke nogen sindsoprivende udfordring, 

men den skjuler sit ondskabsfulde 

ansigt under overfladen. 

Raftingfirmaet forlanger, som et led 

i sikkerhedsproceduren, at vi alle skal 

i floden og flyde med strømmen – vel 

en distance på omkring 100 meter. 

Vi skal flyde i siddende stilling, så vi 

undgår at knalde hovedet i en eventuel 

klippeformation. Jeg må indrømme, 

at jeg vrider mig en del over denne 

udmelding. Som sagt ser den rolig ud, 

det er et forholdsvist stille sted i floden, 

men ca. halvvejs på distancen skal vi 

runde et klippeskær, der dog er eroderet 

blødt i formen af det evigt strømmende 

vand. Jeg er skeptisk, men tænker også 

med min sunde fornuft, at hvis floden 

virkelig er farlig, så kan de vel ikke 

forlange af os, at vi skal gå frivilligt i. 

Modvilligt træder jeg ud i vandet og 

får snart at føle, at det her ikke er det 

rene barnemad. Det er som at ræse 

ned ad en løbsk rutsjebane. Egentlig 

skal man bare ligge stille og flyde med, 

men problemet er de undersøiske 

klippeskær, som vi for alt i verden 

skal undgå at komme i klammeri med. 

Jeg føres af sted, fuldstændig ude 

af stand til at styre noget som helst. 

Understrømmen er så kraftig, at jeg 

intet kan stille op, men klarer dog turen 

med nogenlunde værdighed. Men da jeg 

passerer klippehjørnet, sker der noget 

med strømmen. Det er som at blive 

skyllet ud i toilettet, og jeg kæmper af 

alle kræfter. 

Selvom vi har fået instrukser, griber 

panikken mig. Jeg vender mig om og 

begynder at svømme, hvilket viser sig 

at være helt omsonst. Jeg basker som 

en skibbruden på det åbne hav, og 

mine svømmetag er rent til grin. En af 

instruktørerne har opdaget min panik og 

hopper ud på en af stenene og rækker 

en stærk hånd ud, da jeg kommer 

halsende i hu hej-vild fart. Jeg hiver 

efter vejret og bliver totalt udmattet 

slæbt op af floden. Fyren er vadet ud i 

flodkanten og har fisket mig i land som 

en slap kludedukke. Jeg forsøger at 

bevare stoltheden, men det lykkes ikke 

særlig godt. Stakåndet og helt færdig 

har jeg bare haft fornemmelsen af at 

have svømmet af alle kræfter og følt, 

at jeg har skullet kæmpe mig fremad 

med et reb om maven, hivende i modsat 

retning. 

Mødet med flodånderne 

Jeg må ærligt indrømme, at jeg er meget 

rystet efter denne frivillige vandgang i 

floden i Honduras, og min respekt for 

floder får afgjort et gevaldigt hak opad. 

Jeg har rigtig svært ved at slippe tanken 

om, hvad der kunne være sket. Denne 

episode sker få uger før min vandgang i 

floden i Costa Rica, og man kan vel sige, 

at hvis ikke jeg på egen krop havde 

mærket en flods kræfter, så var det 

måske gået endnu værre denne gang. 

Riverrafting bliver efter de to episoder 

aldrig helt det samme for mig igen. Det, 

der før havde været fis og ballade, blev 

pludselig dybt alvorligt. Jeg må i den 

grad sande, at riverrafting bestemt ikke 

er ene skrig, skrål og adrenalin. 

Som gammel springrytter med hang til 

halsbrækkende hurtige fuldblodsheste 

ved jeg alt om, at man hurtigst muligt 

skal i sadlen igen efter et styrt. Men 

mødet med flodens sande ånder var 

mere, end jeg lige kunne komme over. 

Jeg har ikke raftet siden episoden i 

Costa Rica og tvivler også stærkt på, 

at jeg nogensinde tør vove det igen. 

Jeg fik min adrenalinlyst styret, og i 

dag nøjes jeg med at beundre andre, 

der ubekymret kaster sig gennem 

strømhvirvlerne. Ja, og så bliver jeg 

jo aldrig træt af at iagttage flodernes 

skønhed, vildhed og vanvittige kræfter 

– men inde fra bredden. 


Vi er et lille selskab. Vores brasilianske 

guide Fabiana, den newzealandske 

chauffør Duncan, fire englændere, to 

australiere og os to 53-årige danskere. 

Vi er på en 12 ugers overlandtur med 

truck langs Sydamerikas kyst fra Rio de 

Janeiro i øst til Quito i vest. Undervejs 

går turen gennem de tre små guyanaer. 

Det skal snart vise sig, at vores 

tohjulstrukne køretøj er alt andet end 

velegnet til formålet. 

Efter knap fire ugers kørsel gennem 

Brasilien skal vi sejle fra Belem 

til Macapa med færge tværs over 

Amazonas’ delta – en tur på næsten 

30 timer. Amazonasfloden er kolossal. 

Sommetider føler man, at man befinder 

sig på åbent hav. Andre gange bliver 

floden smal eller forgrener sig i 

utallige bifloder. Båden har tre dæk. 

Baren ligger øverst, og her spilles 

høj musik hele dagen og om aftenen. 

Mellemste dæk har en lille madsal, et 

hængekøjerum med aircon og et lille 

antal kahytter. Vi deler en kahyt med et 


20 km frem - eller 5.000 km tilbage 

guiden og chaufføren har aldrig været her før. vi er på 

vej de sidste kilometer over savannen, inden vi igen når 

Brasiliens livgivende asfalt. men måske er der en årsag, til 

at de andre overland-turselskaber kører i en stor bue uden 

om fransk, hollandsk og britisk guyana!? 

TeksT: poul Mikael ØlTing & aliCe Jensen 

FoTos: poul Mikael ØlTing, aliCe Jensen & Wikipedia 

redigering: JaCob goWland JØrgensen & lars-TerJe lyseMose 

andet ægtepar. Vild luksus i forhold til 

de hundredevis, der sover i hængekøje 

på tredje og nederste dæk. Dækket 

ligner et slaveskib, så tæt hænger 

hængekøjerne side om side og nogle 

gange over hinanden. Vores færge er 

en ren passagerbåd – trucken kommer 

med en godsfærge. 

Vejen fra Macapa – hvor vi krydser 

ækvator i det allernordligste Brasilien 

mod grænsen til Fransk Guyana – er det 

første lange stykke god asfaltvej gennem 

plantager af eucalyptus-træer. Herefter 

skifter landskabet drastisk karakter. 

Asfaltvejen bliver til jordvej, og de 

første store flokke af gribbe begynder at 

tage opstilling langs vejkanten. Vi kører 

60 km ad en hullet jordvej, hvor vi bliver 

slynget rundt som kegler inde i kabinen. 

Vejen er kun en anelse bredere end 

vores truck. Ude langs vinduessiderne 

passerer vi forbi tæt, frodig regnskov. 

Omkring 20-tiden stopper vi for natten 

og finder et sted, hvor junglen er ryddet 

nogle meter inde i vejkanten. Her kan 

vi parkere trucken og få lavet mad. Et 

par stykker slår telt op. Resten sover i 

trucken, da vi skal af sted kl. 5 næste 

morgen for at køre de resterende 160 

km jordvej til grænsebyen Oiapoque. 

Det bliver en lang køredag i regn og på 

godt hullet jordvej, så vi er først fremme 

ved 20-tiden, hvor madholdet straks går 

i gang med aftensmaden. 

next stop: Rummet 

Grænsen mellem Brasilien og Fransk 

Guyana er en flod, som vi skal passere 

med en lille færge. Vi er de eneste 

passagerer med færgen, som ikke 

er meget større end vores truck. 

Franskmændene har aldrig helt forladt 

deres kolonier. Fransk Guyana er 

et territorium – og stadig en del af 

Frankrig. Området er således også en 

del af EU, og valutaen er euro. Man 

kan tydeligt se, at det er et veludviklet 

land med gode veje og fornuftig 

infrastruktur. Hovedbbyen Cayenne er 

en lille oase. Efter flere dage i bushen er 

det derfor tid til en god bøf på en fransk 

restaurant. Her findes velassorterede 

franske supermarkeder, så vi køber 

både rødvin, flutes, paté, ost – og så lidt 

lakridser. Cayenne er stedet at få visum 

til nabolandet Surinam, men det er en 

dyr, besværlig og bureaukratisk affære. 

Det tager fire timer bare at få afleveret 

ansøgningen ... 

I Fransk Guyana ligger det europæiske 

rumprojekt ESA. Det er fra en base lidt 

uden for Cayenne, at 80 % af verdens 

kommercielle satellitter opsendes med 

de fransk-europæiske Ariane-raketter. 

Beliggenheden nær ækvator gør det 

muligt at opsende raketter med en 

besparelse på ca. 17 % i energiforbruget, 

hvilket har enorm betydning for 

nyttelasten. Franskmændene har 

derfor etableret et 850 km² stort 

baseområde, med alt hvad der skal til 

af teknik og infrastruktur for at opsende 

rumraketter. Vi får en tre timers guidet 

rundtur ganske gratis, hvor vi kommer 

helt ud på affyringsramperne. 

Sidste stop i Fransk Guyana er 

grænsebyen Saint-Laurent-du-Maroni. 

Her ligger byens over 100 år gamle 

fængsel, der er fra den tid hvor Fransk 

Guyana mest af alt var en straffekoloni. 

Her sendte man Frankrigs mest 

forhærdede kriminelle, samt hvem man 

i øvrigt gerne ville skaffe sig af med. 

Området er bl.a. kendt fra bogen og 

filmen ”Papillon”. 

Vi kommer med en båd over 

grænsefloden til Surinam, som er 

tidligere hollandsk koloni, men i dag 

er et selvstændigt land. Hovedstaden 

Paramaribo har mange flotte huse i 

hollandsk kolonistil, og på den anden 

side af byens flod ligger det gamle 

hollandske Fort Zeelandia. 

Fra Surinam skal vi med endnu en 

båd, denne gang over grænsefloden til 

Guyana – den tidligere britiske koloni. 

I hovedstaden Georgetown bor vi lige 

ved siden af byens domhus, hvor horder 

af kriminelle dagligt bliver kørt frem og 

tilbage i salatfade, mens de bevogtes 

af svært bevæbnet politi. Her findes 

også et af Guyanas vistnok største 

industriforetagender, nemlig fabrikken 

der producerer El Dorado-rom, som 

eksporteres til hele verden. 

ad guyanas frygtede veje 

Fra Georgetown skal vi 560 km sydpå 

over grænsen tilbage til Brasilien og 

herfra videre til Venezuela. Vi har hørt, 

at vejene i Guyana skulle være nogle af 

de værste i verden – eller i hvert fald i 

Sydamerika. 

De første 100 km sydpå er pænt 

asfalteret. Herefter er der tale om jordvej 

for resten. Det skal dog hurtigt vise sig, 

at jordvej bliver til mere eller mindre 

ufremkommelig muddervej! Det regner 

en hel del, og der er store huller i vejen. 

Trucken gynger faretruende, mens vi 

vælter rundt inde i kabinen og prøver at 

klamre os til sæderne. På et tidspunkt 

er vejen helt væk og i stedet afløst af 

en stor sø, som dækker hele vejbanen. 


Vores chauffør Duncan lodder dybden med en pind. 

Lidt efter henter han sine gummistøvler og prøver 

at lodde, hvor han mest hensigtsmæssigt kan køre 

igennem. Han sætter sig op og starter. Vi holder 

vejret og venter hvert øjeblik, at motoren sætter 

ud. Men vi kommer igennem søen i fin stil. 

Kort tid efter kommer vi til endnu en sø. Denne 

gang tager Duncan en dyb indånding og kører 

lige igennem. Senere viser det sig, at dette blot 

var den første af måske 30 lignende søer, og alle 

klares i fin stil. Vores hastighed er gennemsnitlig 

10 km/t, så det går langsomt fremad. Vejen er 

ganske smal, og der er tæt jungle til begge sider. 

Ofte må vi ud at fjerne grene og træstammer. 

Undervejs er der en række småbroer, som mest af 

alt ligner pindebrænde, og som primært består af 

to træplanker, som vi helst skal ramme. Broerne er 

anlagt til at kunne klare 10 ton. Fuldt lastet vejer 

vi ca. 15! 

På et tidspunkt møder vi en modkørende bil. Duncan 

trækker lidt ud til venste – her er venstrekørsel – 

og kommer ud i løs mudder. Han gør et desperat 

forsøg på at bakke ind på vejen igen, men får 

blot kørt bilen yderligere fast i mudderet. Trucken 

hælder faretruende (næsten 45 grader). Duncan og 

Fabiana tager spaderne frem, og vi prøver at grave 

hjulene fri. Det virker ikke specielt gennemtænkt 

og har heller ikke den store effekt. Vi er ikke særligt 

trygge ved at stå og grave nedenunder en truck, 

der hælder faretruende, også selvom der vistnok 

er noget med, at sådan et køretøj har et meget lavt 

tyngdepunkt. 

Vi har brug for hjælp, men på denne vej passerer 

der ikke så ofte andre biler. Efter knap en times 

ventetid er vi heldige at få hjælp af en militær 

lastbil, som får os trukket fri med en wire. Vi er 

flere gange ved at køre fast i mudderet, men det 

lykkes Duncan at få os fri. På et tidspunkt da vi 

kigger ned i mudderet langs grøften, får vi øje på 

en sød lille cayman-krokodille, der ligger og lurer i 

vejkanten – og kommentarerne lyder straks: ”Godt 

det ikke var der, vi stod og gravede …” Et andet 

problem er modkørende biler. Ingen har rigtigt lyst 

til at vige for modkørende trafik, hvis prisen er en 

tur i mudderet uden mulighed for at komme fri igen 

ved egen kraft. Det virker som en uskreven regel, 

at det er den mindste bil, der viger, så hvis man 

kører fast, kan man blive trukket fri af den største. 

Lidt senere er vejen spærret af en stor lastbil, der 

er kørt fast. Vi smider en wire ud og får den trukket 

fri. Rart at kunne gøre lidt gengæld. Det er dog ikke 

uden fare at skulle passere hinanden, da vi begge 

er store lastbiler, men det går, da vejen på et lille 

stykke er lidt bredere. 

Efter 8 timers kørsel i et område uden hverken 

landsbyer, huse eller anden civilisation og 14 timers 

køretid i alt for dagen slår vi teltene op ved et lille 

jungle-lodge. Her er der varmt mad og et 

meget koldt bad! Næste morgen besøger 

vi et lille privat regnskovsprojekt, som 

ligger dybt inde i Guyanas regnskov. 

Her sejler en lille båd os ud ad nogle 

små floder med tæt, frodig regnskov 

til begge sider. Af og til breder floden 

sig ud, og man kan se junglen spejle sig 

symmetrisk i floden – et flot syn. Efter 

en halv times sejlads vandrer vi nogle 

timer igennem junglen op til et 400 

meter højt udsigtspunkt, hvor vi kan se 

ud over uendelig regnskov til alle sider. 

Det er bare smukt. På vejen tilbage 

bliver vi fulgt af en flok edderkoppeaber, 

som boltrer sig i trækronerne mindst 

15 meter over vores hoveder og kaster 

grene ned på os. 

Næste morgen bliver vi vækket af et 

tropisk regnskyl. Vi har stadig 130 km 

af Guineas frygtede jordveje foran 

os, inden vi når grænsebyen Letham. 

Herefter er vejene i Brasilien relativt 

gode. Problemet er, at hvis vi ikke 

når igennem til Letham, er vi nødt til 

at vende om, hvilket vil resultere i en 

omvej på ca. 5.000 km! 

Vejen viser sig at være præcis lige 

så ufremkommelig som ventet. Den 

er fuldstændigt mudret og opkørt og 

består ofte af kæmpemæssige huller 

fyldt med vand. Efter ca. 4 timers kørsel 

med en gennemsnitshastighed på 10-12 

km/t sidder vi igen fast i mudderet, 

efter vi forsøgte at køre venstre om en 

stor sø på vejen. Alle mand er ude for at 

grave, og vi forsøger med metalmåtter 

at få trucken fri. Det regner, men det 

forhindrer ikke de tusindvis af myg 

i at stikke os. Det lykkes os ikke at 

komme fri, så våde, beskidte og med 

hundredevis af myggestik, må vi igen 

vente på hjælp. Den kommer efter 

et par timer i form af et par store 

4-hjulstrukne trucks, der får trukket 

os fri. Vores redningsmænd forsøger 

at køre i fuld fart gennem søen, og den 

ene kører uhjælpeligt fast, så vognen 

hælder faretruende. Han har hele ladet 

fyldt med gasflasker! Den anden truck 

får heldigvis trukket ham fri. 

Løsningen her er åbenbart, at man 

kører i kortege. Vi prøver at følge trop 

med de andre lastbiler og får tilbagelagt 

40 km ekstra. Foran os holder nu en 

række lastbiler, som alle er stoppet 

op, fordi vejen de næste 2 km er totalt 

ufremkommelig. Vi slår lejr for natten, 

og alle sover i trucken, for alting er et 

stort mudder omkring os. 

Kørt fast på savannen 

Næste morgen er vi ude at besigtige 

sporet. Vejen er totalt kørt op. Visse 

steder er der 1½ meter dybe hjulspor. 

Trafikanterne er i stedet begyndt at søge 

ud på savannen ved siden af vejen for at 

komme igennem den vej. Nogle slipper 

igennem, fordi de har firehjulstræk, 

eller fordi de er små og lette. Andre 

får hjælp fra en kæmpe lastbil med en 

fed 5 meter lang metal-wire, der får 

den til at fungere som en slags kranbil. 

Men mange sidder bare endnu mere 

ubehjælpeligt fast. En tankbilchauffør, 

som prøver at blive trukket fri, får benet 

flået op, da wiren springer og uheldigvis 

ryger i hans retning. 

Vi sidder og venter i solen med 

myggene dansende omkring os. En 

stor bil foran os prøver at blive trukket 

gennem savannen, men må give op. 

Spørgsmålet er, om Duncan tør gøre 

forsøget med risiko for at sidde fast 

måske 100 meter væk fra vejen, eller 

om vi skal vente og håbe på et par 

dages tørvejr. Ud på eftermiddagen 

vender guiden Fabiana tilbage. Hun har 

arrangeret en minibus fra Letham, der 

skal hente os passagerer på den anden 

side af den ødelagte vej. Vi pakker alt 

nødvendigt i vores rygsække ud fra 

en formodning om, at turen måske 

fremadrettet fortsætter uden truck, og 

at vi i stedet skal fortsætte fra den anden 

side med offentlige transportmidler. 

Fuldt oppakkede går turen herefter til 

fods 2 km gennem den ødelagte vej. 

Efter tre timers venten må vi imidlertid 

konstatere, at minibussen ikke holdt 

sin del af aftalen. I mellemtiden er det 

blevet mørkt. Vi vandrer modfaldne 

tilbage til trucken. Aftensmaden består 

af nudler og dåsebønner med myg 

og insekter omkring og i vores mad. 

Stemningen er på nulpunktet, da vi for 

anden dag i træk lægger os svedige til 

at sove på sæderne i trucken. 

Næste dag konstaterer vi, at vi er ved 

at løbe tør for en del småting, men vi 

har stadig pasta, dåsemad, og vand, 

der dog først skal koges. Efter et 

fællesmøde lægger vi to sideløbende 

planer. To mand bestikker sig til en 

plads i én af de overfyldte minibusser, 

som er så lette, at de kan speede sig 

ud over savannen. Deres opgave er at 

tage til Letham og hyre en bus, der kan 

komme tilbage og hente os passagerer. 

Sideløbende skal Duncan gøre et forsøg 

på at blive trukket over savannen med 

hjælp fra kranbilen. 

Begge planer lykkes! Efter to dage uden 

regnvejr er savannen endelig blevet så 

tør, at det lykkes kranbilen at få trukket 

trucken ud over savannen, og tilbage på 

den relativt gode vej på den anden side. 

Herefter kører vi de sidste 60 km til 

Letham, hvor vi møder de to udsendinge. 

Lettelsen er stor, da vi endelig kan rulle 

over grænsen til Brasilien. Asfalt er nu 

en vidunderlig opfindelse! 

i nærkontakt 

med verdens 

største 

krybdyr 

I Plage des Hattes, Fransk 

Guyana, går vi om aftenen ned 

for at se, om vi kan være heldige 

at se havskildpadderne lægge 

æg. Og minsandten! Ved et 

utroligt held ser vi en kæmpe 

Leatherback (Dermochelys 

coriacea) på vej op ad havet for 

at lægge æg. Dyret er næsten 2 

meter langt og 1 meter i højden 

og bredden. Det er verdens 

største krybdyr. Skildpadden 

maser sig op ad stranden med 

sine to kæmpe luffer. Først står 

vi meget stille og iagttager den, 

da vi er bange for at skræmme 

den væk. Men efter ca. ½ time 

lægger den sig til ro og begynder 

at grave et hul dybt ned i sandet. 

Herefter går den i en slags 

tranchelignende tilstand i ca. 15 

minutter, hvor den lægger godt 

100 bordtennisboldlignende æg. 

Her kan vi stå og iagttage den på 

ca. 1 meters afstand! Efter endnu 

ca. ½ time rejser den sig med et 

grynt og kæmper sig langsomt 

ud gennem sanddynerne og 

svømmer væk i mørket. 



Danakil Depressionen 

Dampen væltede op igennem kølerhjelmen, og 4-hjulstrækkeren stoppede 

øjeblikkelig, en veritabel dampsky blev udløst fra køleren, da hjelmen blev 

åbnet. Det var vores anden 4-hjulstrækker, der stod af - den første gik i 

stå 10 minutter tidligere midt i den mega saltsø, der var skabt et par dage 

før under et af de sjældne uvejr i området. vores seks tungt bevæbnede 

soldater, der befandt sig i 4-hjulstrækkeren, skruede radioen op i højeste 

gear, væltede ud, og så stod vi dér ved middagstid, midt i verdens varmeste 

ørken med to sammenbrudte køretøjer og seks tilknyttede soldater, der 

spontant dansede til Barry manilows 70’erhit ”copacabana” - jeg kiggede 

skævt til min spanske rejsekammerat salvador - det usagte ”this is africa” 

faldt ned på den salte jordskorpe. 

TeksT & FoTos: Claus virMer 

Danakil Depressionen er et ørkenområde, 

der afgrænser Etiopien mod Eritrea i nord 

og den frankofile miniputstat Djibouti i 

det nordøstlige hjørne. 

Danakil Depressionen er ubestrideligt 

et af verdens mest ugæsfri områder. 

Området er en sydlig udløber af den 

geologiske spaltning, der skabte Det 

Røde Hav og dermed den nordligste del 

af The Greater Rift Valley, der sprækker 

Afrika helt ned til Tanzania. 

Danakil Depressionen er verdens officielt 

varmeste sted målt på gennemsnitstemperatur 

(kogende 35,1˚C døgnet 

rundt 365 dage om året). 

Placeret lige der, hvor den arabiske, 

nubiske og somaliske plade møder 

hinanden, er Danakil Depressionen, ud 

over sine varmerekorder, et af de mest 

tektonisk aktive områder på kloden. Et 

vanvittigt science fiction-landskab fyldt 

med mere end ¼ af alle Afrikas vulkaner 

(heraf 30 aktive), geologiske absurditeter 

skabt af svovlholdige boblende varme 

kilder, størknede sorte lavastrømme og 

enorme saltbassiner. 

Ydermere er området meget tæt på 

grænsen til Eritrea, og der er løbende 

Det nomadiske Afar-folk – et 

eksempel på menneskets 

ufattelige tilpasningsevne. 

træfninger – så det er obligatorisk at 

medbringe en hel lille hær. 

Engang var dette lavtliggende område 

helt dækket af saltvand. Et gammelt 

havområde, der huser store depoter af 

salt, har betydet, at der i tusinder af år 

har gået saltkaravaner til byen Mekele 

4-5 kameldagsrejser vestpå – og det gør 

der fortsat. 

Dallol 

Da 4-hjulstrækkerne brød sammen, 

var vi på vej tilbage fra Dallol til vores 

første base i karavaneflækken Hamid 

Ela. Dallol er med sine 116 meter under 

havets overflade det laveste punkt på det 

afrikanske kontinent. 

Som intet andet sted på planeten 

– smaragdgrønne syresøer 

blandt gule svovlskorstene. 

Dallol er resterne af det, som i 

vulkanologiske kredse kaldes ”phreatic 

eruption” – som sker når opstigende 

magma rammer overfladevand – altså en 

mega dampeksplosion som skete i 1926. 

Dallol er et magisk område propfyldt 

med boblende svovlholdige kilder, 

små konisk formede skorstene, 

smaragdgrønne syresøer (ph-værdi 

på under 1) på en svovlgul baggrund, 

mærkværdige mineralske formationer, 

alt sammen ”sprayet” med jernoxider 

– en rustfarvet aflejring som minder 

om farvet glasur. Små delikate porøse 

mineral-æg sammensat af tydelige 

store krystaller er spredt over området. 

afar-folket 

Danakils mildest talt ugæstfrie karakter 

var i langt op i det 20. århundrede 

afspejlet glimrende af de hårdføre og 

temmelig brutale lokale nomadiske Afarstammer. 

Adskillige opdagelsesrejsende 

har mødt deres endeligt her – nedslagtet 

af de lokale stammefolk, og det var en 

fast skik, at mandlige fremmede blev 

budt velkommen ved at man klippede 

testiklerne af. 

Der er ikke grund til at bekymre sig om 

den slags barbariske adfærd længere 

– Afar-stammerne er hjælpsomme og 

humoristiske mennesker under deres 

mistænksomme og reserverede ydre. 

De er et produkt af det ekstreme 

klima, og det er et vanvittigt udtryk 

for menneskets tilpasningsevne, at 

området overhovedet er beboet. 

Om sommeren bliver de op til kvælende 

60˚C i skyggen (som der ingen er af) 

for meget selv for dem, og de forlader 

de lavereliggende områder og søger op 

i højlandet. 

”infrastruktur” 

Rejse i området er kun muligt med 

4-hjulstrækker. Helst i en lille ekspedition 

med minimum to 4-hjulstrækkere og 

medbringende et arsenal af reservedele 

samt et mekanikergen af de mere robuste. 

Derudover skal man indhente tilladelser 

fra både centralregeringen samt de lokale 

myndigheder og samle en lille hær af 

soldater og lokale guides op undervejs. 

Soldater fordi området er i grænselandet 

mod fjenden fra nord, Eritrea (dele af 

området er spækket med miner, og der 

er løbende træfninger og bortførelser 

– så det er ikke for sjov). Lokale guides 

er også nødvendige, fordi selv trænede 

chauffører ikke kan gennemskue at 

komme helskindet gennem det skiftende 

brutale ørkenterræn, med ingen eller i 

perioder alt for mange spor og ingen veje. 

Vigtigheden af to biler i dette uvejsomme 

terræn gik med al tydelighed op for 

os nu, da de begge var defekte. Vi var 

heldige og var kun et par km fra Hamid 

Ela – så vi gik resten af vejen tilbage. 

4-hjulstrækker nr. 2 fik nyt vand på og 

kunne humpende trække sig selv med 

den anden 4-hjulstrækker på slæb ind 

i Hamid Ela. Vores mekaniker brugte 

resten af dagen og en god del af natten 

Endeløse kamelkaravaner – ca. en 

million kameler om året henter salt her. 

på at skille motoren ad, rense den for 

saltvand, som var årsagen til defekten, 

og samle det hele igen. 

Natten blev som den foregående 

nat spenderet i 35-38˚C kvælende 

nattehede under en fabelagtig stjernehimmel 

i Hamed Ela. 

Hamed Ela er en tiltrængt stopover for 

de mange saltkaravaner – her overnatter 

(eller ”overdager” når det er for varmt at 

bevæge sig om dagen) de, inden turen 

går ind i de tørre bjergegne på vej op i 

højlandet med områdets eneste brugbare 

råstof – salt – til byen Mekele vestpå. 

salt, salt og salt 

Mange skikke, traditioner og lokale 

industrier går i modernitetens navn 

gradvist i opløsning. Men moderniteten 

har endnu ikke nået det nordlige Danakil 

– der udvindes salt, som man har gjort 

det i årtusinder. 

Kæmpe saltdepoter som hugges op af 

flere hundrede salthuggere organiseret 

i forskellige former for kooperativer 

med eller uden kameldrivere. Saltet 

udhugges i 30x40 cm store saltblokke. 

De vejer ca. 6 kg og koster ved 

udvindingsstedet 1,25 bir, men de kan 

indbringe 12 bir (ca. 6 kr.) i Mekele. 

En kamel kan bære ca. 200 kg, altså 

omkring 35 saltblokke, så avancen per 

kamel per tur kan være op imod et par 

hundrede kroner. Området er et af de få 

Erta Ales permanente lavasø pulserede 

konstant og skabte uvirkelige lysskær i 

den mørke afrikanske nat.

store kamelkaravaneområder i verden – 

ca. 1 million kameler årligt henter salt her. 

Det er hårdt arbejde at bryde de store 

saltplader op. Det foregår med økser, 

hakker og træstokke alt sammen i 

umenneskeligt varme omgivelser. 

lavasøen i erta ale 

Næste stop var vulkanen Erta Ale. Området 

er som sagt præget af ekstrem stor 

vulkansk aktivitet og set med geologiske 

briller et meget ungt et af slagsen - et par 

millioner år og mange af vulkanerne har 

skabt deres nuværende form inden for de 

sidste 10.000 år. Kronjuvelen på rækken 

af aktive vulkaner er Erta Ale. 

Det specielle ved krateret i Erta Ale er, 

at det i mindst 120 år har indeholdt en 

permanent lavasø. Normalt eksisterer 

lavasøer ikke længe – de trækker sig 

tilbage i magmakammeret, der forsyner 

søen, når trykket nedenunder forsvinder 

eller lavasøen tømmes ved udbrud. 

Der er kun fem steder i verden, hvor 

permanente lavasøer eksisterer. Alle 

steder er isolerede og svære at nå frem 

til – på Antarktis, Hawaii og Vanuatu i 

Stillehavet, det dybe Nyiragongo-krater 

i Congo og så altså Erta Ale. 

Vi havde problemer – ikke med at finde 

vej – men med at finde en farbar vej. 

Trods skiftende lokale Afar-guides var 

det problematisk. Terrænet ændrede 

sig konstant fra klipper og store sten 

til sand og mudder, fra store saltflader 

til ørkenklitter og igen til stikkende lav 

buskbevoksning. 

I de våde områder var det en konstant 

kamp for chaufførerne ikke at hænge 

fast i mudderet, i sanddynerne var det 

en konstant kamp for ikke at køre fast, 

og på de store og ofte vandige saltflader 

var det blot en kamp ikke at gå i stå – vi 

prøvede det hele ... 

Området omkring Erta Ale er 

bemærkelsesværdigt – med tre store 

udbrud bare siden 2005 er det et område 

fuldstændigt domineret af sort basalt 

– størknede lavastrømme i alverdens 

former. Vi fandt et nogenlunde plant 

område, hvor vi slog lejr. 

Synet af lavasøen gør sig bedst om 

natten, så ved 22-tiden forlod vi vores lejr. 

Anført af en lokal Afar-guide vandrede vi i 

pandelampens skær på skarp basaltklippe, 

til vi ved 2-tiden om natten gennemblødte 

af sved pludselig stod ved et udslukt krater, 

hvor vi kunne se det rødlige dampende 

skær et par hundrede meter væk fra et 

mindre krater – nede i det første. 

Vi klatrede ned i det udslukte krater og 

bevægede os over til et syn for guder og 

en indtrængende stank af råddent æg. Et 

utroligt skue – en sø af flydende lava, med 

en hinde af størknet lava ovenpå. Hele 

vejen rundt i kanterne skvulper lavaen op 

ad kanterne, og i pludselige småudbrud 

bliver basalthinden brudt i et orangefarvetrødligt 

lys fra en anden verden. 

Vi sov nogle timer nær kraterkanten 

inden turen gik tilbage – denne gang 

uproblematisk i dagslys. 

lake afrera 

Efter 6 timers intens ørkenkørsel ankom 

vi til Lake Afrera, en kæmpe saltsø med 

eventyrlige etiopien 

en udstrækning på ca. 100 km2. Her 

blev vores jeepspor erstattet af en ny 

kinesisk bygget asfaltvej. Vores Danakil 

eventyr var ved at være overstået. 

Generelt er vejene i Etiopien i en 

miserabel forfatning. Men som i 37 

andre lande i Afrika er kineserne i 

gang med, kvit og frit, at forbedre 

infrastrukturen mod at få en betragtelig 

andel i de kæmpe mineralforekomster, 

som det hidtil har været forbundet med 

alt for store omkostninger at udvinde. 

Vi indtog vores sidste måltid i Danakil 

ved bredden af Lake Afrera. Der var 

skudt en lille by op, som også levede af 

saltudvinding, og hvor kamelerne var 

erstattet af lastbiler. Da vi skulle have 

lidt krydderi på det traditionelle Injeramåltid, 

rakte vi ud efter en saltbøtte, 

der med små bogstaver proklamerede: 

”Imported from Saudi Arabia”! 

seværdigheder: Etiopien er generelt eventyrligt. Kristent siden det fjerde 

århundrede, isoleret i et muslimsk domineret område, har landet udviklet 

en etiopisk ortodoks katolicisme med mange elementer fra Det Gamle 

Testamente - vel det tætteste man kan komme en oldkristendom. 

Klostrene på øerne i Lake Tana, de uvejsomme klippekirker i Tigrai, Pagtens 

Ark, som ifølge legenden befinder sig i katedralen i Aksum, og så selvfølgelig 

de udhuggede kirker i Lalibela (alle naturligvis på verdensarv-listen), 

kombineret med de mange stammer og naturfolk i syd, giver landet en 

kulturel mystik, som bedst kan sammenlignes med Indien. 

Naturperler som Blue Nile Falls, Simien Mountains, Bale Mountains og selvfølgelig 

Danakil Depressionen markerer Etiopien som en fremragende destination i Afrika. 

Budget: Addis Abeba-København t/r koster et sted mellem 3000-3500 kroner. 

Jeg fløj med Turkish Airlines via Istanbul og købte min billet 10 dage før 

afrejse til bare 3.300. Lokaltransport, mad og overnatning er meget billigt, 

selv efter afrikansk standard. 

Et budget på 100-200 kroner dagligt, alt efter komfort-behov, og du kommer 

rigtig langt. Det eneste, der er dyrt, er ture til fx Danakil eller Omo Valley (det 

unikke stammeområde i syd som bl.a. bebos af Mursi-folket – på ikke-politisk 

korrekt gammeldansk kaldet tallerken-negere). Regn med minimum 500-700 

kr. om dagen til Danakil pga. kravet om to 4-hjulstrækkere. 

transport: Bus eller indenrigsfly – bus er markant sjovere med de mange 

fine oplevelser undervejs, men det kan godt tage meget lang tid – rekorden 

var 200 km på 10 timer – og så lige en advarsel for B-mennesker – alle busser 

afgår senest kl. 6 om morgenen – og jeg mener alle! 

Etiopien er et stort land, så en eller to lange strækninger med fly for at komme 

ud i landet kan være godt givet ud. Lokalt i Addis Abeba er de små hvide 

minibusser, som koster 25-50 øre, en enkel og billig måde at komme rundt. 

african connections og visumregler: Det er muligt at rejse over 

landegrænser fra Kenya, Somaliland og Djibouti, men husk at have dit visum 

på plads inden – og det kan være svært at få lokalt i Afrika! 

Lettest er det at flyve ind i Etiopien, et 1 måneds visum kan købes ved ankomst 

i lufthavnen (ca. 40 USD). Forlængelse af visum skal søges hos immigrationsmyndighederne 

i Addis Abeba – nemt at opnå, men kalkulér med at par dage, da 

man typisk først kan hente passet, dagen efter man har afleveret det. 

tema næste tema 

Næste tema: Rundt om Det Indiske Ocean 

TeksT & FoTos: lars-TerJe lyseMose 

I næste nummer skal vi rundt om Det Indiske Ocean: Jordens tredjestørste, som dækker 20 % af planeten, og på sit dybeste 

sted er 7.288 meter. Oceanet strækker sig over næsten 10.000 km fra Afrika til Australien og er afgrænset mod nord af 

Sydasien, mod vest af Den Arabiske Halvø og Afrika, mod øst af Malaya-halvøen, Sunda-øerne og Australien, og mod syd af 

Antarktis. 

Har du været på eventyr i fx Østafrika, Arabien, Indien, Myanmar eller på nogle af de mange øriger som Maldiverne, Sri Lanka, 

Indonesien eller Andamanerne, så er der kun en ting at gøre: Spids din fortryllede blyant og skriv en lille historie om dine 

oplevelser! E-mail gerne til redaktorgloben@gmail.com forinden, så vi kan koordinere. Send også gerne et par tema-relevante 

fotos ind, selv om du ikke har nogen artikel. På Globen forbeholder vi os som altid ret til at redigere og gemme indsendte artikler 

og fotos. Kommer de ikke med i Globen, kommer de på www.deberejstesklub.dk. 

Deadline for næste nummer er 5. februar 2012. 

Kommende temaer 

juni 2012: verdens territorier (deadline 5. maj) 

september 2012: norden (deadline 5. august) 

December 2012: central- og Østeuropa (deadline 5. november) 


Find billige flybilletter 

– og vi giver et bidrag til et godt formål. 

“At rejse 

er at leve” 

London 

Paris 

Rom 

Barcelona 

Prag 

New York 

Bangkok 

Peter Mygind - Ambassadør i Børnecancerfonden 

fra kr. 

fra kr. 

fra kr. 

fra kr. 

fra kr. 

fra kr. 

fra kr. 

178,- 

465,- 

595,- 

656,- 

920,- 

3.071,- 

3.257,- 

Du støtter gratis: 

konkurrence dengang da jeg bLev rigtig vred ... 

1. pladsen går til: 

Forfulgt og forrådt i Mumbai 

TeksT: rasMus veJersØe gregersen 

FoTos: rasMus veJersØe gregersen & google 

Et marked i den nordlige del af Mumbai. 

Det er midt på dagen, luften står stille, 

solen bager ned fra en skyfri himmel, og 

temperaturen er langt over 30 grader. 

Jeg kan mærke, hvordan jeg har mistet 

grebet om min ellers klippefaste fornuft. 

Bægeret er flydt over for længe siden, 

og nu har en kombination af varmen, 

støvet, larmen, og den mest irriterende 

gadesælger jeg nogen sinde har mødt, 

fået bægeret til at stødkoge. 

Timerne op til denne eksplosion gik med, 

at vi gik og hyggede os på markedet. 

Min kæreste Elsa, som jeg rejste med, 

havde flere uger tidligere insiteret på, at 

vi skulle købe en stenmorter, hun havde 

forelsket sig i. Her lykkedes det mig for 

en gangs skyld at få foden ned, tale 

lidt fornuft og overbevise hende om, 

at de helt sikkert havde dem i Mumbai, 

hvor vi skulle slutte rejsen og dermed 

ikke skulle slæbe en stenmorter med 

gennem Indien. Vi kunne selvfølgelig 

ikke finde en stenmorter, og selv om 

ordene ikke blev sagt, lå de i luften ... 

"hvem havde ret?" Nå, men til gengæld 

havde vi fundet et fint billede af den 

indiske gud Ganesha, som kunne snurre 

rundt med lys i forskellige farver og en 

irriterende summelyd. Både ramme og 

billede var i ægte plastic og et fund til 

prisen. En god gave til min lillebror og 

det, som gjorde dagen til en succes. 

Kort for inden havde vi mødt en ung fyr 

i smart tøj, som ville sælge os solbriller. 

Det var selvfølgelig den ægte vare og 

ikke bare dårlige kopier, og da han 

kunne se, vi var lidt skeptiske, forsøgte 

han at overbevise os ved at brænde 

dem med en lighter, så vi kunne se, de 

ikke smeltede ... Da vi alligevel ikke var 

interesserede, faldt prisen fra 100 USD 

til noget, der minder om en dansk tier, 

og da vi stadig ikke var interesserede, 

vendte han sig og gik. 

en ihærdig gadesælger 

Lige fra vi var kommet ind på 

markedet, havde en gadesælger med 

dækkeservietter fulgt efter os. Prisen 

var startet noget højt også i forhold 

til danske priser. Vi havde selvfølgelig 

gjort den fejl at kigge et splitsekund 

på dækkeservietterne, og det havde 

givet ham det indtryk, at vi var 

meget interessserede og bare spillede 

kostbare. Servietterne var som sådan 

meget pæne, faktisk magen til dem 

man kan købe i IKEA og endda med 

vaskeanvisning på flere nordiske sprog 

... men det var ikke lige det, vi var 

kommet for. 

Vi havde efterhånden gået rundt på 

markedet i flere timer. Vi havde drukket 

et par kopper te på små tehuse og spist 

på et lille hyggeligt spisested med god 

indisk mad, og gadesælgeren fulgte 

stadig efter os. Vi havde været i flere 

butikker for at lede efter stenmorteren 

og billedet af Ganesha, og gadesælgeren 

var der endnu. Jeg ved ikke, om han 

havde andre kunder den dag, eller om vi 

var blevet hans mission i livet? 

Til at begynde med kunne jeg godt 

abstrahere fra ham. Han holdt sig lidt på 

afstand, men stod hele tiden kun et par 

meter fra os, og hver gang vi kiggede i 

hans retning, skyndte han sig at bladre 

i den store stak med dækkeservietter, 

han havde på armen, så vi kunne se 

alle de flotte farver. Som en myg om 

natten blev han langsomt mere og 

mere irriterende, og han kom tættere 

og tættere på, og til sidst begyndte han 

ligefrem at stille sig i vejen for os, så vi 

ikke kunne komme forbi og var nødt til 

at vende om. 

Prisen var efterhånden kommet ret 

langt ned, og vi kunne gøre et godt køb, 

hvis vi ville, men vi var enige om, at vi 

ikke skulle have dækkeservietter, og det 

havde vi prøvet at banke ind i hovedet 

på ham ret mange gange allerede. 

Det var rigtig varmt den dag. Luften 

stod stille, solen bagte ned fra en 

skyfri himmel, og temperaturen var 

langt over 30 grader. Støv, bilos, larm 

og mennesker overalt havde i forvejen 

tærret på mit overskud og oven i alt 

det, var der denne gadesælger med sine 

dækkeservietter, som ikke ville fatte, 

at vi ikke skulle købe noget. Alt dette 

lagt sammen havde fået vulkanen til 

at rumle voldsomt, og da den uheldige 

gadesælger tog det yderligere skridt 

at rykke i min taske for at få mig til 

at vende mig og tage endnu et kig på 

hans dækkeservietter, eksploderede 

vulkanen i et inferno af lava og ild. Jeg kan 

faktisk ikke selv huske mit raserianfald i 

detaljer, men Elsa fortæller, at jeg fik en 

del opmærksomhed ikke mindst fra den 

stakkels gadesælger. 


Billedet er taget et par timer senere på stranden i Mumbai. 

Bemærk manden bag os til højre, ham med ryggen til ... 

Heldigvis var udbruddet kort, og 

det gjorde da også tingene klart for 

sælgeren med dækkeservietterne. Han 

så lidt forskrækket ud, sagde et eller 

andet på indisk og vendte sig og gik. 

Jeg faldt hurtigt ned igen og følte mig 

lidt flov over det, der var sket. Jeg har 

normalt et roligt temperament og plejer 

ikke sådan at fare i luften. 

forræderi på åben gade 

Men jeg nåede ikke engang at sunde 

mig, før tæppet blev trukket væk under 

mig fra en hel uventet kant. "De var 

måske alligevel meget flotte," sagde 

Elsa, "og nu er de nede i en god pris.” 

"Jamen,” nåede jeg ikke engang at sige, 

næste konkurrence 

”Dengang jeg overnattede ...” 

før hun var løbet efter gadesælgeren 

med dækkeservietterne. 

Det, der skete lige der den dag i 

Mumbai, var, at jeg bevægede mig ud i 

en tilstand, hvor enhver form for fornuft 

ophørte. Jeg blev fuldstændig tom og 

handlingslammet, samtidig med min 

hjerne (som i forvejen var kogt over) 

forsøgte at finde bare en lille smule 

sammenhæng i det, der lige var sket. 

Var vi ikke enige om, at vi ikke skulle 

have dækkeservietter? Var vi ikke enige 

om, at vi bare skulle af med denne 

gadesælger? Og havde jeg ikke kæmpet 

i timer med ham? Og havde jeg ikke lige 

stået og skabt mig midt på et marked i 

Når vi rejser, overnatter vi ofte på fremmede steder med ditto uvante lyde, 

sanseindtryk eller overraskelser. Og hvad enten man er couchsurfer eller 

foretrækker femstjernede hoteller, en bænk i en park, et langhus på pæle i 

junglen eller har været på et badehotel med en John Cleese-agtig bestyrer eller på 

et slot, hjemsøgt af spøgelser, så har vi nok alle sammen en sjov, uforglemmelig 

eller anderledes overnatning, vi kan berette om. Artiklen må højst være på 4000 

tegn og vedlæg gerne et foto eller to. 

1. præmien er den fantastiske nye bog ”Røverhistorier fra et rejseliv”, udgivet 

på Forlaget DarkLights, der er skrevet af aktive medlem Patrick Leis, samt et 

gavekort til Café Globen på 200 kr. 

Vi glæder os til at læse din fortælling! 

Mumbai, for at vi en gang for alle kunne 

komme af med denne gadesælger 

med dækkeservietterne? Nu stod han 

ti meter længere nede ad gaden og 

smilede til mig, mens han viste Elsa de 

mangefarvede dækkeservietter. Og ja, 

vi har dem derhjemme på sofabordet ... 


2. pladsen er delt mellem fire kandidater: 

Aben i en zoo ... 

TeksT & FoTo: per allan Jensen 

En flere måneder lang tur gennem 

Kina, Tibet, Nepal og Bhutan blev 

afsluttet med et ophold i Bangladesh, 

et anderledes og spændende land fyldt 

med (alt for) mange venlige mennesker, 

der desværre også nogen gange opfører 

sig på en måde, som man ikke rigtigt 

fatter (og undertiden kan have svært 

ved at acceptere). 

Jeg havde været en tur nede sydpå 

og besøge det spændende område 

Chittagong Hill Tracts. Området er et 

grønt og frodigt bakkeland med talrige 

små landsbyer, der er befolket af et 

stort antal forskellige stammefolk – et 

”etnisk og religiøst kludetæppe,” som 

det hedder med et malerisk udtryk. 

Turen til og fra Chittagong foregik med 

toget. Den ene vej i sovekupe, hvilket 

var den rene svir. Tilbageturen – en godt 

syv timer lang dagtur – var til gengæld 

lidt af en prøvelse. Jeg var blevet tildelt 

et sæde lige inden for døren, hvor en 

stor gruppe unge mænd (åbenbart uden 

pladsbilletter) havde besluttet at stå, 

selv om der var masser af fri gulvplads 

længere fremme mod midten af vognen. 

Det havde den effekt, at døren kun 

kunne åbnes en tredjedel, således at 

ind- og udgående passagerer, af hvilke 

der var en konstant strøm, måtte mase 

sig op mod mig, der så til gengæld blev 

mast op mod vinduet. 

Da dette cirkus har stået på 4-5 timer 

sker det, der bare ikke må ske i den slags 

lande, nemlig at jeg mister besindelsen 

og begynder at skælde hele flokken ud. 

De får en ordentlig verbal overhaling 

med kraftig stemmeføring – og sikke 

en reaktion! Ikke fordi det umiddelbart 

ændrede på idioternes placering, men 

øjeblikkeligt forstummede alle lyde i 

hele togvognen, og samtlige passagerer 

gav sig til at stirre på mig (hvilket de 

fleste ellers var blevet trætte af allerede 

efter de første 3-4 timer). Ikke én sagde 

en lyd, de bare stirrede og stirrede 

i flere minutter, inden de første så 

småt begyndte at hviske småfnisende 

sammen, mens de kastede stjålne blikke 

hen på dette besynderlige højtråbende 

væsen. Efter et kvarters tid kunne jeg 

så se på deres fagter, at et par af de 

kvikkeste havde fundet ud af, at det 

måske rent faktisk var meget smart ikke 

at stå lige præcis foran døren, hvorefter 

de alle flyttede sig et par meter. 

På resten af turen var jeg under 

"skærpet overvågning.” Dvs., når jeg 

sad helt musestille i længere perioder, 

så var der faktisk enkelte, der ind i 

mellem kiggede på noget andet end 

mig, men så snart jeg lavede bare den 

mindste bevægelse, så havde jeg igen 

samtlige kupeens øjne hvilende på mig. 

Og helt galt gik det, da mørket faldt på 

og jeg – fra taskens dyb – fremdrog en 

blyant, en sudoku og en pandelampe. 

Der gik et sus gennem kupéen, og alle 

brød ud i vild snak og diskussion om min 

bizarre opførsel. Jeg begyndte så småt 

at forstå, hvordan det må føles at være 

aben i en zoo. 




Fanden, for helvede - 

min rygsæk er væk! 

TeksT & FoTos: aneTTe lillevang krisTiansen 

Blikket stivner fuldstændigt, da jeg 

står ved et gabende tomt bagagebånd 

i den lille lufthavn i Hanga Roa på 

Påskeøen i 1997. Alle har fået deres 

bagage, undtagen mig, og jeg opdager 

til min store skræk at LAN Chiles fly 

langsomt ruller ud mod startbanen. 

Det er ellers ikke, fordi stemningen 

mangler – en flok sydhavsprinsesser 

med hibiskusblomster i håret, vrikker 

med hofterne i bedste Hawaii-stil 

og hviner lystigt, flankeret af lokale 

musikere. Desperationen er dog ved 

at få et godt tag i mig, og jeg ænser 

knapt den eksotiske velkomst. Alle mine 

fotos fra rejsen har jeg nemlig pakket i 

rygsækken, og nu er de tilsyneladende 

på vej til Tahiti! 

Min Påskeø-passion startede i en 

genbrugsbutik med købet af Thor 

Heyerdahls bog ”Aku Aku – Påskeøens 

hemmelighed”. Åndeløs fulgte jeg den 

berømte nordmands udforskning af 

grotter og Påskeø-statuer, og til sidst 

var jeg fuldkomment besat af tanken 

om at opleve øen. 

Det hører med til historien, at jeg 

dengang var en ganske uerfaren 

rejsende, så jeg valgte at betale en 

mindre formue med Albatros Travel for 

en pakkerejse. Jeg var endnu ikke helt 

modig nok til bare at rejse ud på lykke 

og fromme. Spansk kunne jeg ikke et 

ord af, engelsk kunne jeg knapt nok, 

men til Påskeøen dét skulle jeg! 

LAN-flight 033 skal lette fra Santiago 

mod Hanga Roa og videre til Papeete på 

Tahiti, og egentligt skulle det vel næppe 

være vanskeligt at putte en rygsæk i 

den rigtige bunke, men det volder dem 

alligevel en del besvær. 

Under den fem timer lange flyvetur 

er stemningen ret løssluppen, og 

flyet stuvende fuldt af småsnaldrede 

franskmænd på vej til Fransk Polynesien. 

Så min tolerance er ikke helt intakt, da 

vi lander sent på aftenen. 

Ring til tahiti nu! 

Som sagt står jeg i ankomsthallen på 

vel nærmest verdens mest isolerede ø 

og er i forvejen lettere betuttet over at 

befinde mig på den anden side af Jorden 

ude midt i Stillehavet. Lille Anette fra 

Vestjylland er havnet flere tusinde 

kilometer hjemmefra. Og hvad sker der 

så? Min rygsæk er på vej til Tahiti! Der 

går fuldkomment panik i mig, og hele 

situationen gør nok, at det går en smule 

til hovedet på mig med et gigantisk 

raserianfald til følge. 

Den første lufthavnsdame jeg møder, 

går jeg til angreb på! Hun ser lettere 

forbløffet ud og tager mig med ud i en 

flyhangar med alskens satellitudstyr. 

Min mund står ikke stille med eder og 

forbandelser, og jeg forlanger, at de skal 

lokalisere min rygsæk nu, om så de skal 

ringe til Papeete eller Santiago! Jeg kan 

jo se, at de har kommunikationsudstyr 

og mulighed for kontakt til omverdenen. 

Ordene vælter ud, og jeg er helt 

forbløffet over at kunne blive så vred på 

engelsk. Lufthavnspersonalet tager den 

med ophøjet ro, og det provokerer mig 

virkelig. Men det står hurtigt klart for mig, 

at man ikke jager rundt med øboere. De 

iagttager mig med et overbærende blik, 

trækken på skuldrene og et ”nåh, flyet 

kommer da tilbage i morgen.” Selvom 

jeg er blålilla i ansigtet, må jeg indse, 

at man simpelthen ikke anstrenger sig 

med sådanne bagateller på en sydhavsø. 

Denne laid-back-holdning er ved at gøre 

mig vanvittig. Jeg frygter det værste, 

men de nægter at gøre noget sent om 

aftenen. 

et skrubhysterisk pigebarn 

Hanga Roa er så lille, at alle ved alt om 

alle, så næste morgen spørger en tysk 

kvinde, om det ikke er mig, der har 

mistet min rygsæk? ”Den ligger ude i 

lufthavnen,” smiler hun. Jeg finder den 

uskadt på ladet af en gammel truck. 

Rygtet om den forsvundne rygsæk har 

åbenbart spredt sig som en løbeild. De 

glemte nok sent det der skrubhysteriske 

pigebarn fra Danmark. De stakkels 

Påskeø-boere har i forvejen ikke haft 

de bedste erfaringer med europæere, 

hvis man ser tilbage i historien. Vi 

har jo tilført dem alt lige fra fjendtlige 

sømænd til kopper. Og jeg fik nok det 

hele bekræftet for dem endnu engang i 

1997 – okay, dé europæere er ikke rigtig 

kloge! 

Set i bakspejlet en morsom historie, som 

jeg i dag kan trække på smilebåndet af, 

men dengang en dødsens alvorlig sag. 



Sultende afrikanere 

i Moskvas lufthavn 

TeksT: karen haMMer 

I den internationale lufthavn i Moskva 

vidste man endnu ikke den 27. juni 

1991, at Sovjetunionen var tæt på 

sammenbrud. Det kom først i august, 

knap 1½ måned senere. 

Jeg var på vej hjem efter 11 måneder i 

Vestafrika. Aeroflot skulle spare og snød 

mig derfor for den overnatning, jeg var 

berettiget til, så jeg sov i et hjørne af 

restauranten på en flettet burkinsk måtte. 

Der var mange sovende den nat: flere end 

jeg tidligere havde set. Jeg gik i gang med 

at sludre med et par fyre fra Afrika. De 

var kommet fra Djibuti for 5 dage siden 

og sad fast her i Moskva. Immigrationskontoret 

havde erklæret, at deres visa 

til Danmark var falske! Det lød ellers ud 

fra deres forklaring, som om de havde 

ret i, at de hver især havde fået visum 

fra konsulatet i Djibuti. Jeg vidste jo, 

hvordan det foregår, fra dengang i 1989 

da min mand fra Mali kom til Danmark. 

Jeg var i overdådigt humør, for nu efter 

lang tid i Afrika skulle jeg hjem og se 

mine sønner og en lille ny sønnesøn. 

Jeg havde overskud til at grave lidt i 

denne uretfærdighed. Jeg invaderede 

et kontor, hvor en meget kraftig dame 

residerede over hele tre telefoner: 

Hun blev ikke glad for at se mig, for 

immigrationskontoret havde altid ret! 

Hvis de sagde, at et visum var falskt – 

så var det falskt! Jeg bad hende ringe til 

den danske ambassade for at få råd der. 

Hun for op! Hun havde ikke nummeret, 

og jeg skulle bare ud! Og det kom jeg så! 

Nede i restauranten havde en vaks fyr 

fra Uganda fundet en flink dame på et 

andet kontor. Da jeg bad hende ringe 

til ambassaden, slog hun straks op i 

telefonbogen og ringede. Den danske 

ambassadefunktionær var meget venlig. 

Jeg forklarede, at jeg havde fået et Danidarejselegat 

til Mali for et års tid siden og 

nu på vej hjem havde truffet to stakler, 

der sad fast i det russiske bureaukrati. De 

skulle besøge venner på Nørrebro, og jeg 

gav navne og adresser. På ambassaden 

syntes man, det lød interessant. Man ville 

se nærmere på sagen og bad mig ringe 

igen om en times tid. 

Fordi damen med telefonen var meget 

samarbejdsvillig, ringede jeg bagefter 

til Ugandas ambassade for at hjælpe en 

fyr, der var gift i Stockholm, men hvis 

pas var blevet erklæret ugyldigt, fordi 

han havde tillagt sig et skæg. Ugandaambassadens 

medarbejdere skreg af 

grin, da de fik ham i røret, for han talte 

kun tysk og havde aldrig lært swahili. 

Det gik mere fredeligt til, da jeg ringede 

til Tanzanias ambassade, hvor man 

lovede at hjælpe en medborger til London 

på trods af de sovjetiske myndigheders 

falsk-stempling af hans pas. 

Nede i restauranten var det frokosttid. 

Jeg satte mig med mine nye venner om et 

bord, og servitricen bragte en flaske vand 

og et par skiver rugbrød og pølse. Muslimer 

spiser ikke pølse, så de fik et hårdkogt æg 

i stedet. Næste ret var en velsmagende 

kødsuppe, men en god muslim tager ingen 

chancer, så den turde de heller ikke spise. 

Tredje ret var ris med oksekød. Nu skulle 

de da endelig få noget spiseligt, tænkte 

jeg, men nej! De skulle ikke have noget, 

for de havde jo allerede fået et æg. 

Så blev jeg splintrende rasende. Nu 

havde de i 5 dage levet af tørt brød, 

vand og et æg per måltid! Jeg fór ud 

i køkkenet og brokkede mig på en 

blanding af engelsk og russisk. De smed 

mig ud – jeg kom igen – jeg vandrede 

rasende op og ned uden for køkkenet, 

mens jeg brokkede mig på en blanding 

af mange sprog i mindst 10 minutter. En 

nydelig dame stoppede mig og spurgte 

på engelsk, hvad der var i vejen. Tænk! 

De har virkelig folk i lufthavnen, der taler 

engelsk. Dem plejer de ellers at gemme 

godt væk! Hun forstod, og fem minutter 

efter havde vi alle fået oksekød med ris. 

Da jeg var faldet ned og kølet af, spiste vi 

hyggeligt, mens vi snakkede over vores ris 

med oksekød, og fik endog en kop te. Så 

gik vi op til den flinke dame med telefonen. 

Den danske ambassade i Moskva tog 

sagen alvorligt og havde allerede sendt 

en mand til lufthavnen for at tale med 

myndighederne. Nu var det tid for min 

hjemrejse, og Elias og Adramane bar glade 

min bagage nedenunder, og jeg lovede at 

ringe til deres venner på Nørrebro. 

Hjemme i København stod der 8 

mennesker og modtog mig med danske 

flag og stor glæde, og jeg fik rejer til 

aftensmad – herligt! Nørrebro-vennerne 

lød lidt triste, for de havde fattet, at der 

var problemer, og først nu gik det op for 

mig, at Elias og Adramane var flygtninge 

fra Somalia. Tre dage senere ringede 

Elias fra en flygtningelejr og meddelte, 

at de var sluppet ind i Danmark, men at 

de russiske toldere havde plattet dem 

for 100 dollars hver. 

Tre måneder senere fik de 

opholdstilladelse. Elias, der kun var 18 

år, flyttede ud til mig, mens Adramane 

på 28 fik sin kone til Voldsmose, hvor 

de sammen fik 5 dejlige velfungerende 

børn – mine fynske børnebørn. 

Den dag, jeg blev rasende i Moskva, var 

en af mit livs bedste dage. For den dag 

reddede jeg to fine afrikanere fra krig 

og død og skaffede mig selv en dejlig 

familie i Odense. 




En helt håbløs guide 

TeksT & FoTo: ann kledal 

Året er 1992, og jeg er landet i Katmandu 

og har fået et kulturchok, da jeg aldrig 

har været i så fattigt et land før. Og den 

eneste grund, til jeg er der, er, at jeg 

året før havde arvet nogle penge, og min 

berejste bror, der havde gået til Everest 

Base Camp som hippie iført klip-klappere 

20 år forinden, sagde: ”Søster, du skal til 

Nepal! Det er en oplevelse for livet og den 

eneste fornuftige måde at bruge pengene 

på!” 

Det afgjorde sagen, og jeg forlod mand 

og børn sammen med en rejseven 

for at søge Østens visdom og roen og 

skønheden i bjergene. 

Nå, men der står vi og skal planlægge 

en tur op til Jomson og tilbage, da vi 

ikke helt har mod på at gå vejen rundt 

om Anapurna. Vi havde ikke rejst enormt 

meget uden for Europa, og vi havde ikke 

planlagt noget hjemmefra, men er enige 

om at tage det, som det kommer, når vi 

er på stedet. 

Så efter at være kommet mig over mit 

chok – min rejseven havde været i Indien 

og var derfor immun over for elendighed - 

begiver vi os ud i byen for at få et trekking 

permit og løber ind i en kø så lang som 

et ondt år og én mand bag skranken. 

Der kunne vi have tilbragt hele dagen, 

hvis ikke en ung fyr havde ført os over 

til en agent for Blue Mountain, som viste 

os en anbefalingsskrivelse fra forfatteren 

til ”Turen går til Nepal” som bevis på sin 

kunnen. Så han ordnede busbilletter, 

permits og en ”packed tour” til 20 USD 

per næse per dag, der indbefattede guide, 

bærer, ophold og mad. Det syntes vi lød 

o.k., da vi ikke havde nogen erfaring med 

prisniveauet – og endnu mindre vidste, at 

en guide var helt unødvendig. 


Allerede på vejen i bussen til Pokhara 

havde vi et godt indtryk af bæreren 

– Kesab – men et temmelig dårligt af 

guiden. Han var usympatisk, enormt 

barnlig og talte elendigt engelsk og så 

var det tydeligt, at han var bossen og at 

Kesab, der til hans ærgrelse talte bedre 

engelsk, bare skulle makke ret. 

Men nu havde vi jo købt og betalt ham og 

måtte få det bedste ud af det. Trekkingen 

begyndte og vi gik for det meste for os 

selv med en lille dagrygsæk med guide 

og bærer lidt foran eller lidt bagved, så vi 

stadig kunne øjne dem. Om aftenen så vi 

ikke meget til dem i de ydmyge tehuse, 

da de sov gratis i deres eget rum. 

Men allerede første morgen, så guiden 

ikke for godt ud. Rødøjet og med 

tydelige tømmermænd. Nå, men han 

kom i omdrejninger og vi fortsatte. Det 

samme gentog sig næste morgen og han 

blev mere og mere uudholdelig, men 

passede stadig sit arbejde – at vise vej, 

finde overnatning og betale. Skønt han 

var pisse irriterende og helt overflødig, 

kunne vi ikke se, hvordan vi kunne slippe 

for ham. 

Men så skete der heldigvis noget. Vi 

var på vej fra Ghorapani til Tatopani 

og gik forrest. Vi ventede en halv time, 

men ingen guide og bærer var i sigte. 

Vi ventede igen et stykke tid - ingen! Vi 

begyndte at blive noget nervøse - hvor 

var vores bagage, var vi gået forkert, var 

de løbet med det hele? Vi nåede en lille 

landsby og satte os med en kop te for at 

overveje situationen. Og så efter 3 timers 

venten kom de begge løbende! Hold helt 

op, hvor var vi lettede, men også meget, 

meget vrede. På guiden. Men nu havde vi 

endelig chancen for at slippe af med ham. 

”Det her klarer jeg,” sagde jeg. For det 

er mig, der taler bedst engelsk og bedst 

kunne forstå guiden. Desuden er min 

rejseven meget stor og kunne virke 

unødigt truende på den lille guide på 

1,50 m, hvis han hidsede sig op og vi ville 

trods alt nødig have at han fik hjertestop 

af skræk! 

Så jeg stillede mig op med hele landsbyen 

som nysgerrige tilskuere til dramaet. 

”My mistake, my mistake,” hylede 

guiden og løb hen til mig. ”Og hvad er 

så forklaringen?” spurgte jeg iskoldt. 

Jo, han havde fået lidt af den lokale 

brændevin – rhaksi - på det sidste tehus, 

fordi han følte sig lidt sløj og det plejede 

at virke, men desværre var han faldet i 

dyb søvn! ”Du er fyret med øjeblikkelig 

virkning!” råbte jeg, for jeg var virkelig 

vred og nu klar over at han havde store 

alkoholproblemer. Han græd og tiggede 

for sit liv og sit arbejde og ære, men der 

var ingen nåde. Landsbyen gloede og i 

løbet af et minut havde tre andre tilbudt 

sig som guide! 

Pengene fra bureauet ville han ikke give 

os, så dem beholdt han, og begyndte 

nedtrykt hjemrejsen på 4 dagsrejser. 

Det var lige før man fik medlidenhed 

med ham! Men Kesab var meget lettet og 

kunne fortælle mange historier om ham, 

for han var brutal og alkoholiseret. Så 

meget for Blue Mountains kunnen! 

Vi fortsatte uden guide og betalte Kesab 

dobbelt og mere til for at bære vore 

rygsække. Han blev vores ven, så da vi 

vendte tilbage 3 år efter på Everest- trek, 

besøgte vi hans familie og han var med os 

hele vejen til Base Camp, uden guide men 

med en af sine venner. 

Bedste indsendte 

postkort i sidste 

kvartal 

udvalgT aF redakTionen 

Kære berejste! 

Det koster bare 70 SEK at rejse først med 

bus 2 timer fra Stockholm til Grislehamn og 

dernæst 2 timers sejlads med Eckerö-færgen 

til Åland! Og det er oven i købet for en 

returbillet! Og uden at skulle betale ekstra 

for min hund! Rørende billigt, men taxfreesalget 

om bord var nu heller ikke ligefrem 

billigt – fx en liter Martini for 98 SEK! Det 

fås billigere i Bilka derhjemme! Nå ja, hvad 

man taber på gyngerne, henter man ind på 

karusellerne! Mariehamns søfartsmuseum 

var desværre under ombygning og derfor 

lukket, men jeg og Molly-hunden fik da et 

glimt af det gode fartøj “Pommern”, som 

ligger lige ved siden af. 

Rejsehilsen fra Lars-Terje Lysemose 

Kommende medlemsmøder 

11. januar kl. 18 DBK-møde i Manila, Filippinerne. Sted: backpackerdistriktet Malate, 

Friendly’s Guesthouse (eller i nærheden). 

Kontakt Claus Andersen: bikingviking@gmail.com. 

14. januar: Beach Party, Boracay, Filippinerne. Læs mere på forum på www.deberejstesklub.dk. 

14. januar kl. 16: Introduktion til ny hjemmeside i DBK Vest. Sted annonceres senere. 

14. januar kl. 18.18: Ordinært DBK Vest-møde hos Nikolaj Witte i Aarhus. 

18. januar kl. 18:18: Ordinært DBK Øst-møde. Sted og underholdning annonceres senere. 

21. januar kl. 18: DBK-rejsequiz i Café Globen, København. 

27. januar kl. 16: DBK Vest fredagsbar på Café Smagløs, Aarhus. 

11. februar kl. 18: DBK-fest. Kinesisk nytårsfest, Café Globen, København. 

19. februar kl. 18.18: Ordinært DBK Øst-møde på Café Globen, København. Underholdning er endnu ikke fastlagt. 

24. februar kl. 16: DBK Vest fredagsbar på Café Smagløs, Aarhus. 

18. marts kl. 18.18: DBK Øst-møde hos Ib Stejlborg, Glostrup, som vil fortælle om sine motorcykelrejser.

Formandens beretning 

ved generalforsamlingen i 

De Berejstes Klub 

19. november 2011 

TeksT & FoTo: lars Munk 

Lær at ligne en prof tangodanser på 20 sekunder i La Boca. Buenos Aires kan 

være en anelse hårdt for lårbasserne, når man har spillet fodbold i 35 år. 

H. C. Andersen sagde engang: ”At 

rejse er at leve.” Manden mente det 

dog ikke helt så bogstaveligt, som der 

gives udtryk for i rejsebranchen, når 

han konstant bliver citeret for netop 

dette citat. Som mange af jer allerede 

ved, mente vores eventyrskribent, at 

hele livet er en rejse. Fra den første 

færd hvor man begiver sig på den lange 

tur ud af mors mave og til den sidste 

og ultimative rejse, når man valfarer 

til dødsriget. Se, det er jo et bredt 

spektrum af rejser, man kan tage fat på 

der … 

Men hvad er det egentlig at rejse? 

Hvorfor elsker berejste folk at rejse? Er 

det for at tilfredsstille sig selv og kunne 

fortælle omverdenen, at nu har man 

været ude at rejse og opdaget både 

ditten og datten, og at man har været en 

fandens karl, eller er det i virkeligheden 

at tage ud og opleve og forstå verden og 

integrere sig i den? 

Ja, hvad er det egentligt hele dette 

rejsecirkus går ud på? Vi ved alle, at 

det at rejse er noget individuelt. Ved 

sidste års generalforsamling vil I alle 

kunne huske, at formandens beretning 

handlede om det kunstneriske i at skabe 

en syntese mellem sansning og tanke, 

mellem form og ånd og derigennem at 

opnå den ultimative rejseoplevelse. En 

oplevelse, som ikke blot vedrører den 

pågældende rejse, men som påvirker 

intet mindre end ånden i os selv og 

derigennem bliver en oplevelse for livet. 

At lave en Lonely Planet på den rigtige 

rejseopskrift er helt umuligt – selv 

om det naturligvis ikke skal forhindre 

visse medlemmer i at overbevise andre 

medlemmer om, at deres rejsemetode 

er den helt rigtige. Metoden kommer fra 

hjertet, og det er individuelt, hvad der 

er det rigtige. Jeg vil dog gerne afsløre 

lidt af den lille banale opskrift, som jeg 

synes virker for mig, nemlig noget – at 

bruge sanserne: Mine rejseoplevelser 

forstærkes når jeg: 

• Observerer mine omgivelser 

(billeder kører på projektoren) 

• Lytter (lokal sang i højttalerne) 

• Dufte (stikker et langt søm ind i 

næsen) 

• Smage på det (der sluges ild) 

• Mærke/føle (gå på glasskår) 

• Anvende 6. sans - at være ”tilstede” 

og håndtere flere ting samtidig 

(jonglere med bolde). 

Mens sanserne bombarderes, oplever 

jeg en nærmest meditativ tilstand, som 

åbner mit sind op for omverdenen og 

giver mig den ultimative rejseoplevelse. 

Om det er i en storby, i en regnskov 

eller på toppen af et bjerg. Bevidst 

eller ubevidst bruger vi sanserne 

til at opsamle indtryk omkring os – 

indtryk som lagrer sig til oplevelser og 

erindringer. Og på den måde kan en 

rejse opleves igen og igen på ”boulevard 

of travel memories” – oplevelser og 

minder, som i sidste ende er med til at 

forme hele vores adfærd. 

Og nu tilbage til virkeligheden … Året 

har – vanen tro – budt på en masse 

interessante ting. Nogle ting har noget 

med rejselivet at gøre, andre ting er 

noget, der har fokuseret på klubben, og 

atter andre ting har været fuldstændig 

sociale. 

I løbet af året fyldte klubben 15 år, 

hvilket blev fejret på forskellig vis. 

Weekendturen til Svendborg og 

vikingebådsejlads til Skarø var et større 

tilløbsstykke, hvor 42 medlemmer 

deltog. Ganske flot. Filosofien bag 

arrangementet var oprindeligt, at der 

skulle arrangeres noget ”særligt”, og 

at placeringen skulle være nogenlunde 

centralt i Danmark. Skarø er absolut 

ikke centralt … så enten ville der komme 

meget få medlemmer, eller også ville 

det blive et tilløbsstykke. Det blev 

heldigvis sidstnævnte … Søren Fodgaard 

og Fiil var praktikerne, planlæggerne 

og koordinatorerne på arrangementet, 

hvilket de gjorde til UG med kryds og 

slange. 

Året blev også brugt til at lave et 

udvidet Globen-jubilæumsnummer, 

hvor vi forsøgte at få så mange 

forskellige medlemmer som muligt til 

at skrive relativt korte historier. Temaet 

var yndlingssteder. Herudover blev 

bladet proppet med billeder, rejsefacts 

og andre lækkerier. Jacob Gowland 

var ansvarshavende redaktør bag 

dette blad. Jeg synes, det blev rigtig 

flot, hvilket naturligvis kun har været 

muligt via Anjas kreative hænder og 

forfatternes vidunderlige historier 

og billeder. I løbet af året har vi sagt 

farvel til Jimmi som ansvarshavende 

redaktør. En kæmpe stor tak til Jimmi 

for at have stået i spidsen for 7 numre. 

En stor velkomst skal endvidere lyde 

til Lars-Terje Lysemose, som nu er ny 

ansvarshavende redaktør. Lars-Terje 

er yderst professionel og har en solid 

journalistbaggrund med sig i bagagen. 

Jeg tror, vi igen kommer til at se 

en interessant udvikling på Globen. 

Også en stor tak til korrekturlæserne: 

Per Allan Jensen, Gerner Thomsen, 

Ann Kledal, Søren Fodgaard, Jytte 

Kristensen, Hanne Kofoed og til 

diasscannermesteren Per Danielsen. 

Specielt en stor tak til Anja Povlsen for 

layoutet på Globen. 

logo 

En af årets større ting, som en del 

medlemmer lod sig engagere i på en 

eller anden måde, var klubbens logo. 

I kender forløbet, med at der blev 

lanceret en logokonkurrence blandt 

medlemmerne, og at der blev stemt 

om, hvilken logogrundform vi skulle 

anvende fremadrettet, og at vinderen 

af konkurrencen blev det eksisterende 

logogrundform. Det eksisterende logo 

skal stadig modificeres således, at det 

kan anvendes grafisk. Denne opgave 

pågår netop nu, men har dog trukket 

ud pga. nedprioritering i forhold til 

hjemmesiden. 

møder 

I år er der afholdt 25 møder (mod 24 

sidste år) med i alt 156 forskellige 

medlemmer (146 sidste år) (svarende til 

41% (42% sidste år)). Det gennemsnitlige 

deltagerantal var 22 pr. møde (19 sidste 

år). Igen i år var Per Danielsen den mest 

aktive med hele 12 møder – det er rigtig 

godt gået Per! De næste par stykker var 

Søren Fodgaard og Jakob Linaa med hver 

11 møder. Per Allan Jensen 10 møder, 

mens Niels Iversen og Heidi Sørensen 

deltog i hver 9 møder. 

Toastmasterne - Per Danielsen og 

Jakob Linaa - lægger et stort stykke 

arbejde i, at vi hver måned kan mødes i 

henholdsvis Øst og Vest. En stor tak til 

jer for jeres store arbejde. 

medlemmer 

Antallet af medlemmer er gået fra 348 

aktive til 380, hvilket er en stigning på 

9,5 % (sidste år 7 %). På passivsiden er 

vi gået fra 225 til 222 – altså en svag 

tilbagegang. Maria Sørensen og Erik 

Futtrup knokler på med at få alle de nye 

medlemmer indlemmet i klubben – en 

stor tak for det. 

fotogruppen 

I år lykkedes det Michael Nyholm 

at etablere en DBK-fotogruppe. 

Fotogruppen mødes ca. en gang i 

måneden enten på Café Globen eller på 

et interessant sted i København, hvor 

der er mulighed for at tage nogle fede 

billeder. På nogle af møderne er der 

mulighed for at få vurderet sine billeder 

af kompetente fotofolk, mens der andre 

gange mere er hygge og fotonørderi. En 

kæmpe stor tak til Michael for at stå for 

fotogruppen. 

Berejstbar vest 

Dette arrangement har nu kørt i ca. 

1½ år. Den sidste fredag i måneden 

mødes man til en uformel kop øl på 

Café Smagløs, Klostertorvet, Aarhus. 

Det er Nikolaj Witte, som står for 

arrangementet. En stor tak til Nikolaj. 

Religiøse besøg 

Som noget nyt har vi valgt at besøge et 

religiøst sted i DBK Øst 3-4 gange om 

året. Første besøg var ved en moske 

på Nørrebrogade, hvor vi fik et yderst 

interessant foredrag om det at være 

muslim i Danmark. Næste religiøse besøg 

er under planlægning. Erik Pontoppidan 

er arrangøren bag. Tak til Erik. 

hjemmesiden 

Årets største kraftpræstation må 

alligevel tilfalde Jens Tidemann for 

sin indsats med den nye hjemmeside. 

Hjemmesiden vil jeg ikke komme 

yderligere ind på her ud over at nævne, 

at den har fået en god modtagelse blandt 

medlemmerne, og at den formentlig 

kan hjælpe til med at dele endnu mere 

rejseinformation og skabe endnu mere 

social kontakt på tværs af klubben. 

Tak til … 12 medlemmer hjalp til i 

Øksnehallen ultimo oktober. En stor 

tak for indsatsen. Specielt tak til Jacob 

Gowland og Søren Fodgaard for at have 

organiseret messen for DBK. 

Endelig skal der lyde en stor tak til Iversen 

for at varetage vores hjemmeside (og 

for at være en del af den nye side), 

Gerner for at være næstformand og 

sponsoransvarlig og Mette Lundorf 

for hjælpen med hjemmesiden. 

Suppleanterne Uffe Gadeberg, Nikolaj 

Witte, Erik Pontoppidan og Kenneth 

Hvolbøl ligeså. Til hele bestyrelsen: Tak 

for et godt samarbejde i 2011. 

Og så skal der naturligvis også lyde 

en stor tak til alle klubbens super 

fantastiske medlemmer :-) 


de berejstes kLub de nye medLemmer 

Nye medlemmer 

578 Bjarne nigaard 

Gennem årene har jeg rejst efter oplevelser frem for bare sol og strand. Det er de store naturscenerier og 

den spændende kultur og/eller historie, der gør et sted spændende. Sarajevos grumme nutidige historie 

fra OL-by til belejret, eller den intense spænding mellem religionerne i Jerusalem, der er så udtalt, at den 

næsten kan skæres ud i skiver. Jeg går gerne ad de mindre og snoede stier, for at se hvad der gemmer sig 

om det næste hjørne. Jeg vil helst opleve en destination på dens egne og de lokales præmisser. Det giver 

det mest oprigtige og levende indtryk, men samtidig giver det også venskaber og sætter personligheder 

og ansigter på en destination. Jeg har fået nogle af de bedste venskaber pga. mine rejser. 

579 naja mammen nielsen 

Jeg er uddannet cand.scient.soc i international udvikling og kommunikation og forsøger at forene de 

to områder gennem mine studier, arbejde og rejser. Jeg formidler mine oplevelser gennem et utal af 

foredrag og rejseberetninger, men jeg benytter mig også af storytelling i mit arbejde. Jeg har drukket 

te med babushkaer i Kirgisistan, været til bryllup i Indien, danset stammedans i Sierra Leone og cyklet i 

Andesbjergene, opholdt mig på en brændende båd ud for Sierra Leones kyst og overlevet hæsblæsende 

kørsler i Andesbjergene. Jeg skal helst af sted 3-4 gange årligt og bliver rastløs, hvis jeg er for længe 

i Danmark. Jeg længes efter at fordybe mig i anderledes kulturer, lade mig overvælde af storslåede 

naturoplevelser og mærke, at jeg lever. 

580 eva jarl hansen 

Jeg er arkitekt MAA, grundlægger og direktør i BBP Arkitekter A/S, der har arbejdet i Tyskland, Sverige, 

Finland, Norge, Færøerne og Grønland. Frem til 1988 rejste jeg i Europa og Mellemøsten med bil, bus og 

interrail. Siden er rejserne også gået til andre kontinenter både som arkitektfaglige studieture og rejser 

med familien. Rejsemålene er præget af en stor interesse for at opleve andre landes historie, kultur, klima 

og landskaber samt deres indflydelse på bygningers, byrums og byers udformning. Desuden er jeg dybt 

fascineret af livet i havene og opsøger gerne steder (koralrev) for at snorkle eller tage på sejlture for at 

kigge på delfiner, hvaler, søløver og lignende eller fange piratfisk og se på fugle i Amazonas. 

581 signe sander 

Jeg er født i 1980 og begyndte for alvor at rejse i 2002, hvor jeg tog på interrail i Europa med en veninde. 

I 2003 tog jeg rundt om Jorden alene i 11 måneder, jeg har taget adskillige længere rejser i Europa, jeg 

har rejst med den transsibiriske jernbane, og jeg har boet i Tyskland og i Australien. Jeg holder mest af 

at rejse alene, jeg elsker friheden og muligheden for at møde nye mennesker. Jeg er en meget spontant 

rejsende, der helst ikke vil planlægge for meget. Jeg elsker udfordringer og eventyr. Jeg har været ivrig 

couchsurfer siden 2005 og har derfor ofte rejsende boende hos mig i min lille et-værelses. Jeg bliver 

modigere for hver rejse, jeg tager, og elsker den udvikling, der sker med mig, når jeg møder en ny kultur, 

nye mennesker og nye udfordringer. 

582 enya ehrenreich 

Jeg er født i 1999 og er en pige på 12 år, som har rejst med mine forældre, siden jeg var 2. Det har for 

det meste været spændende. Jeg elsker at prøve nye ting og møde nye mennesker. Vi har været på få 

charterrejser, men som regel køber vi blot flybilletter, og så tager vi den derfra. Var i Vietnam i en måned 

som 5-årig. Det var et fantastisk land. Som 8-årig var jeg på jordomrejse, hvor vi var i Sydøstasien (bl.a. i 

Brunei hvor min mor har boet) og på Borneo, som var fantastisk, i Australien hvor vi besøgte min storbror, 

som gik i skole der, og videre til Sydamerika. Vores næste rejse går til Tyrkiet, og derefter håber jeg, det 

bliver USA. 

583 gitte mathiasen 

Jeg er født i 1972, og da jeg var færdig med gymnasiet rejste jeg Jorden rundt og oplevede for første 

gang mange forskellige kulturer. Det var fantastisk at være sat fri af hverdagen og kunne suge til sig 

af nye indtryk. Jeg har taget en international cand. merc, og det har ført til studieophold i Østrig, Los 

Angeles og Frankfurt. Da jeg var færdig, tog jeg til Sydafrika, Botswana, Zambia og Zimbabwe med 

min søster, hvor vi prøvede bungeejumping, whitewaterrafting og faldskærmsudspring. Vi var også på 

safari og dykkede med hajer. En tur hvor vi oplevede fattigdommen tæt på, og det har ført til interesse i 

velgørenhedsarbejde. Jeg har de sidste 8 år været i bl.a. Australien, Kina, Tanzania, på bjergtur i Oman, 

Canada samt Jordan. 

584 tom hagensen 

Jeg er geolog/geofysiker, ansat i Miljøministeriet, og har en faglig interesse på rejserne. Min store 

interesse for at rejse og opleve andre kulturer og naturer blev vakt i 1985 med en 3-ugers rejse i Det 

Græske Øhav, hvor vi sov i det fri. I 1988 var jeg på interrail rundt i Europa. I 1994 boede og arbejdede 

jeg et år i England. I 1995 var jeg på jordomrejse et år, hvor jeg bl.a. cyklede Sydøen rundt i New Zealand 

og brugte et halvt år på at køre Australien tynd. I 1999 var jeg på feltarbejde for universitetet rundt 

i Yemen i 6 uger, en meget speciel oplevelse. De seneste 13 år har jeg rejst meget sammen med min 

kæreste. 

Foto i baggrund: 

Namibia, Jakob Øster 

585 mette Ryom 

Jeg er geolog/geofysiker, ansat ved det rådgivende ingeniørfirma Rambøll, og har en faglig interesse 

på rejserne. Min store interesse for at rejse blev vakt i min barndom, hvor vi har kørt Europa tyndt 

på bilferier. I 2002 var jeg på Svalbard i 2 måneder for at studere arktisk teknologi. I 2003 var jeg på 

feltarbejde for universitetet i Nicaragua i 4 måneder, hvilket var en meget speciel oplevelse. De seneste 

13 år har jeg rejst sammen med min kæreste, og dykning, vandreture og ski touring har stået øverst på 

listen. 

586 helle mathiasen 

Efter gymnasiet tog jeg på min første tur Jorden rundt – fra Hongkong, Thailand, Malaysia og Indonesien 

i øst over Australien og Fiji til Hawaii og L.A. I årene herefter blev det til lange sommerferier i Sydøstasien 

og skiferier i Europa. Efter endt HA-jur. studie var jeg 7 måneder i Australien og senere 6 uger på 

sommerskole i Singapore, inden jeg tog til England for at læse et år. Siden har rejserne været kortere og 

har gået til bl.a. Ecuador, Canada (på ski), Thailand, Tanzania (inkl. Kilimanjaro) og Jordan. For som så 

mange andre, kan jeg jo også kun tilslutte mig H.C. Andersens ”at rejse er at leve.” 

587 Poul mikael Ølting 

Jeg er født i 1958. Mit rejseliv tog fart i 1992, da jeg som 34-årig sagde mit job op og tog på rygsækrejse 

i 8 måneder til Fjernøsten sammen med min kone og to små børn. I 1994 udgav jeg bogen ”Orlov – frihed 

til at rejse”, som fortæller om de praktiske og økonomiske overvejelser ved at tage på en længere rejse 

samt om oplevelser ved at rejse med små børn. I de næste 15 år var jeg på rygsækferier i bl.a. Vietnam, 

Kina, Thailand, Egypten, Mexico, Indien, Costa Rica. I 2008 følte jeg igen behov for et opbrud og sagde 

mit job op. Det meste af året tilbringer jeg nu på rejse sammen med min hustru, og vi har bl.a. cyklet i 

Cambodja og Estland, været på bustur i det sydvestlige Afrika, kørt i bil gennem New Zealand, USA og 

Rajasthan og kørt overland gennem Brasilien, Guyana, Colombia og Ecuador. 

588 nicolai Bangsgaard 

Født 1976 i Middelfart og er uddannet antropolog, selvbestaltet eventyrer, autodidakt fotograf og en flittig 

foredragsholder. I februar 2010 afsluttede jeg efter 1.413 dage undervejs non-stop min cykelekspedition 

Jorden rundt på cykel: 62.180 km gennem 53 lande på 6 kontinenter. Jeg har skrevet om turen i bogen 

”SOLO – 4 år Jorden rundt på cykel”. 

589 marie Beth lynning 

Jeg har haft interesse i at rejse siden jeg som nyudklækket student tilbragte 10 måneder i Mellemamerika, 

især i Guatemala. Jeg rejser helst med rygsæk uden alt for fastlagte planer. De mest spændende 

destinationer er steder med anderledes kultur og historie og med smuk natur. I forbindelse med mit studie 

har jeg været på ophold i det sydlige Indien og senest i Mali. Som snart færdig kandidat i folkesundhed 

håber jeg at kunne arbejde med sundhed i mellem- og lavindkomstlande; måske i perioder som 

udstationeret. Jeg bor med min kæreste på Nørrebro, og vi venter lige nu vores første barn. 

590 eva leth laursen 

Min første lange rejse var et studieophold i North Dakota, USA i 2005, hvor jeg fik et stort netværk 

med mange nationaliteter, og jeg rejste rundt i USA, Mexico og Canada. Jeg har rejst med en veninde i 

Mellemamerika og med min lillebror i Østafrika. Jeg har lavet frivilligt arbejde i Uganda, og jeg har været 

på arbejde i Kina. Jeg har været på safari og trekket med bjerggorillaer. Jeg har oplevet den rigeste del 

af verden, og jeg har oplevet den fattigste. Mine rejser har udvidet min horisont og givet mig en bedre 

forståelse for, hvordan verden hænger sammen. I sommers fik jeg opfyldt to af mine store rejsedrømme – 

safari i Serengeti og Ngorongoro i Tanzania samt gorillatrekking i Uganda. 

591 linda strassmann 

Allerede da jeg var 14, var jeg på min første rejse alene til Israel for at besøge en tante i 2 uger. Siden 

da har jeg oplevet verden på egen hånd eller med dem, jeg holder af. Jeg kastede mig over couchsurfing 

i 2007 og har siden da været begejstret for at udforske verden i et lokalt perspektiv. For ca. 2 år siden 

flyttede jeg til Paris i et år, hvor jeg mødte min mand, da jeg couchsurfede hos ham. Han inviterede mig 

på en jordomrejse i et år, hvor vi bl.a. blev gift i Las Vegas. Nu er rollerne vendt, og min franske husbond 

skal nu have indsigt i min del af verden, inden vi begiver os ud på nye eventyr. 


de berejstes kLub kontaktpersoner 

Kontaktpersoner 

Lars K. Munk 

Formand for De Berejstes Klub 

Ansvarlig for klubben og 

bestyrelsesarbejdet 

Tlf. 40 89 46 67 

munkens@gmail.com 

Jakob Linaa 

Toastmaster, næstformand, 

bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for klubarrangementer 

vest for Storebælt 

Tlf. 20 86 77 77 

toastmaster-west@berejst.dk 

Per Danielsen 

Toastmaster, bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for klubarrangementer 

øst for Storebælt 

Tlf. 33 13 56 18 

toastmaster-east@berejst.dk 

Michael Nyholm 

Fotoklubansvarlig, sponsoransvarlig, 


michael.nyholm@gmail.com 

Erik Futtrup 

Kasserer, bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for regnskab 

Tlf. 76 42 05 26 

kasserer@berejst.dk 

Caroline Engelsborg 

Ungdomsansvarlig, 


Tlf. 50 52 78 16 

engelsborg@hotmail.com 


Niels Iversen 

Webmaster 

Ansvarlig for adresseændringer, 

landeregistrering og berejst.dk 

Tlf. 86 28 18 56 

webmaster@berejst.dk 

Maria Malbek Sørensen 

Medlemskoordinator, bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for nye medlemmer 

Tlf. 25 48 87 45 

nytmedlem@berejst.dk 

Lars-Terje Lysemose 

Ansvarshavende redaktør af 

Globen 

Tlf. +46 76 234 72 00 

redaktorgloben@gmail.com 

Søren Fodgaard 

Medredaktør Globen, 


Tlf. 35 39 27 33 

sf@skovforeningen.dk 

Jacob Gowland Jørgensen 

Medredaktør Globen, 


Tlf. 42 79 68 62 

jacob.gowland.jorgensen@gmail.com 

Anja Povlsen 

Grafiker 

Ansvarlig for layout af Globen 

Tlf. 24 65 55 22 

apovlsen@yahoo.dk 

Kina-Tibet-Nepal 

Den store Transtibetanske rejse - 

fra Beijing med himmeltoget til Lhasa 

og videre overland forbi Mt. Everest og 

Rongbuk klosteret til Kathmandu i Nepal. 

Afrejse fra marts til oktober. 

Tlf: 47 16 12 20 - kiplingtravel.dk 

Kipling Travel - kontor i Danmark, Indien og Nepal - Rejsegarantifonden 1571 - Danmarks Rejsebureau Forening 

Naturoplevelser 

kiplingtravel.dk 

Oplev en ægte Kiplingrejse, der gør at 

vi ikke kun ser, men oplever landet 

bag facaderne - lidt mere 

end turisme. 

KIPLING 

TRAVEL 

Burma - Cykelglæder blandt gyldne pagoder 15 dage fra DKK 21.970,-

Returadresse: De Berejstes Klub, c/o café globen, turesensgade 2B, 1368 København K 

LATINAMERIKA 

Nicaragua – Costa Rica – Panama 

Verdens mest aktive vulkaner samt frodig tropisk 

regnskov og et eventyrligt dyre- og fugleliv . Den 

koloniale by Granada ved Lake Granada, der er 

den største sø i Mellemamerika. Vandringer af 

indianerstier og sejlads på Panamakanalen. 

18 dage • Fra 24.400 kr 

Afrejse 2. feb. • 10. feb. • 24. februar • 2. nov. • 23. nov. 

Mayaernes Mellemamerika 

Guatemala, Honduras, Belize og Mexico. Vi besøger 

nogle af de største maya-ruiner i de 4 lande: 

Tikal, Copan, Caracol og Tulum. Vi får også indtryk 

af den nutidige maya-kultur. Desuden oplever vi 

Antiguas barok-arkitektur, det farverige marked 

i Chichi og den 400 år gamle Santo Tomas kirke, 

hvor ritualer nder sted i en mytisk atmosfære. 

16 dage • 22.600 kr • 19. marts til 3. april 

Sydamerika på tværs 

Chile og Argentina med afstikker til Brasilien. Det 

ypperste af Sydkeglens natur. Kulturen er et eksotisk 

mix af moderne europæisk, spansk og ikke 

mindst indiansk kultur. Vi kører mellem majestætiske 

vulkaner og endeløse vidder. Iguazu vandfaldene. 

Rejsen afsluttes med god tid i Buenos Aires. 

16 dage • 26.900 kr • Afrejse 11. februar • 22. september 

Chile – Peru – Bolivia 

Højdepunkter i Andesbjergene. Fra Chiles hovedstad 

Santiago og den smukke havneby Valparaiso 

går rejsen nordpå til Atacamaørkenen. En ot køretur 

bringer os til de smukke laguner og surrealistiske 

saltsletter i Bolivia. Vi krydser Titicacasøen 

og når til Cuzco, hvor vi bl.a. oplever oplever den 

legendariske inkaby i bjergene; Machu Picchu. 

18 dage • 29.900 kr • Afrejse 26. marts • 24. okt. • 5. nov. 

Små grupper · danske rejseledere · 86 22 71 81 · www.viktorsfarmor.dk

Ekstreme miljøer - De Berejstes Klub

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?