Ekstreme miljøer - De Berejstes Klub

deberejstesklub.dk

Ekstreme miljøer - De Berejstes Klub

Globen

Rejsemagasin fRa De BeRejstes KluB

- autentisKe RejsehistoRieR fRa hele veRDen

I bar røv ved

Antarktis

Riverrafting i

Mellemamerika

Tema

Ekstreme

miljøer

Go to Hell?

Go to Gaza!

På motorcykel

Påskeøen rundt

DecemBeR 2011 / nR. 46


Udstyr til alle der

deler facinationen af,

hvad der ligger rundt

om det næste hjørne!

Medlemsrabat Medlemsrabat Medlemsrabat Medlemsrabat 15%. Gps Gps og og og og

kano/kajak er er er er er undtaget fra fra fra fra fra

rabatordningen. Medlemskort

med billede skal fremvises.

www.friluftsland.dk

KØBENHAVN K: Frederiksborggade 44 & 52 ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4

ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6 ÅRHUS: Østergade 30

AALBORG: Algade 54 INFO: info@friluftsland.dk - 33 14 51 50

2007-06var.indd 1 04-06-2007 15:42:24

Leder redaktørens Forord

Alle veje fører til Rom

Således også min, da jeg omsider fik lejlighed til at besøge byen. Med Colosseum,

Piazza del Campidoglio og Peterskirken inden for gåafstand af hinanden fornemmer

man historiens vingesus rundt om hvert et gadehjørne. Og med 20˚C og strålende

sol, mens det er koldt og novembergråt derhjemme, er det en fornøjelse at guffe

gelato i sig, mens man kan iagttage et leben af turister.

Overrendte turistede steder er ellers ikke lige det, jeg helst opsøger, når jeg er ude at

rejse. Som journalist har jeg rejst under cover til flere krigs- og konfliktområder og

hylder i det hele taget det alternative, det anderledes og eventyrlige som rejseform.

At jeg ikke er ene om at opsøge ekstreme miljøer, vidner dette Globen om, for vi har

faktisk kunnet skabe et rent temanummer denne gang og kommer Jorden rundt på

alle syv kontinenter. Det har været en fornøjelse at sammesætte dette blad, og jeg

håber, I vil nyde de mange fantastiske beretninger og billeder.

19. november afsløredes vinderne af årets skribentkonkurrence. Et stort tillykke til

Cathrine Krogh, Gerner Thomsen, Jakob Øster, Erik Futtrup, Henrik Frier Hansen

og Nikolaj Witte. Jeg håber, I fortsat vil bidrage med jeres fabelagtige historier til

Globen, ligesom jeg håber, at også nye skribenter og fotografer vil føle sig inspireret,

så bladet kan udvikle sig med endnu flere autentiske rejsehistorier og -billeder.

I disse dage er det 100 år siden, at Roald Amundsen som den første nåede Sydpolen.

Den norske polarforsker var både eventyrer og en ærekær machomand, som var

besat af ønsket om hæder. Han overvandt strabadser og klarede situationer, som

ingen før havde kunnet klare – på steder som ingen før havde været - men fejlede

moralsk og menneskeligt. Niels Aage Jensen har skrevet en virkelig nøgtern og

velfortalt biografi om manden, der netop er udkommet på Informations Forlag - den

kan ikke anbefales nok!

Disse linjer skrives, mens der er et leben uden lige uden for mine vinduer: Årets

julemarked med gøglere, riddere og trubadurer, som underholder i gaden, mens

kræmmere sælger julegodter, gløgg og julestads. Således kan ens egen gade

pludselig blive både turistet og overrendt, men dette leben får dog en ende, når

julefreden forhåbentlig snart indfinder sig. Med disse ord vil jeg ønske jer alle en

glædelig jul, et godt nytår og god rejse- og læselyst!

Lars-Terje Lysemose,

ansvarshavende redaktør

Rejsemagasin fra De Berejstes Klub

Redaktion:

Lars-Terje Lysemose (ansvarshavende),

Per Allan Jensen, Ann Kledal,

Jacob Gowland Jørgensen, Hanne Kofoed,

Søren Fodgaard og Jytte Kristensen.

Adresser s. 66

Layout:

Anja Povlsen, adresse s. 66

Indsendelse:

Alt stof (billeder, artikler osv.) sendes til:

redaktorgloben@gmail.com

Tekst / fotos:

Medlemmer af De Berejstes Klub

Forsidefoto:

New Zealand: Stenskred der indgår

i den årlige trailrunning.

Af Mikie Breum

Tryk:

Scanprint

Jens Juuls Vej 2

DK-8260 Viby J

Oplag: 700

ISSN: 1603-1458

Deadline til næste nummer:

5. februar 2012

Tema: Rundt om Det Indiske Ocean

Annoncer:

annoncer@berejst.dk

Medlemskab:

www.deberejstesklub.dk

Formand:

Lars Munk, adresse s. 66

De Berejstes Klub er en upolitisk forening. Alt

stof og alle meninger, der kommer til udtryk i

bladet, er derfor skribentens synspunkter og

deles ikke nødvendigvis af redaktøren eller

klubbens øvrige medlemmer.

Alle rettigheder til de enkelte artikler og

fotografier forbeholdes de respektive forfattere

og fotografer og indholdet må ikke

videreformidles eller sælges uden ophavsmandens

godkendelse deraf.

GLOBEN nr. 46 / December 2011 3


temaaRtiKleR

24

6 AnTARkTIs: I bar røv ved verdens ende.

Af Jakob Øster

12 TAnzAnIA: Forpulede lortebjerg.

Af Christian Hadsund

14 new zeALAnD: Blandt pungdyr og

vulkaner: Pandekagestenene.

Af Mikie Breum

18 Den DOMInIkAnske RepubLIk &

HAITI: Kolera, dårlige veje og valgkamp.

Af Henrik Schumacher

21 pALæsTInA: Go to Hell? Go to Gaza!

Af Anja Stubager

24 CAnADA: Store søørreder, ulve

og iskoldt vand.

Af Frode Kjems Uhre

28 pÅskeøen: Virkeliggørelsen

af en drengedrøm.

Af Knud B. Bach

31 nepAL & TIbeT: To døgn i dødszonen.

Af Søren Gudmann

34 RuMænIen: Blandt gadens børn i

Bukarest.

Af Lars-Terje Lysemose

18

46

36 FALkLAnDsøeRne: Kampen om naturen.

Af Bodil & Per Svendsen

40 DAnMARk & nORge: Queen Mary 2:

Hun er bare stor, meget stor.

Af Finn la Cour

42 COsTA RICA & HOnDuRAs:

Det skumhvide rædselskabinet.

Af Anette Lillevang Kristiansen

46 De TRe guyAnAeR & bRAsILIen:

20 km frem – eller 5.000 km tilbage.

Af Poul Mikael Ølting & Alice Jensen

50 eTIOpIen: Danakil Depressionen.

Af Claus Virmer

53 TeMA TIL næsTe nuMMeR:

Det Indiske Ocean.

Af Lars-Terje Lysemose

sKRiBentKonKuRRence

55 InDIen: Forfulgt og forrådt i Mumbai.

Af Rasmus Vejersøe Gregersen

57 bAngLADesH: Aben i en zoo ...

Af Per Allan Jensen

58 pÅskeøen: Fanden, for helvede –

min rygsæk er væk!

Af Anette Lillevang Kristiansen

59 RusLAnD: Sultende afrikanere

i Moskvas lufthavn.

Af Karen Hammer

60 nepAL: En helt håbløs guide.

Af Ann Kledal

meDlemsstof

3 LeDeR

36

Alle veje fører til Rom.

Af Lars-Terje Lysemose

5 FORsIDekAnDIDATeR

Se de flotte fotos, der var med i

opløbet om at komme på forsiden.

61: ÅLAnDsøeRne: Et postkort.

Af Lars-Terje Lysemose

61: kOMMenDe MeDLeMsMøDeR

62 FORMAnDens beReTnIng

Af Lars Munk

64 nye MeDLeMMeR

Se de nye ansigter i klubben.

66 kLubbens kOnTAkTpeRsOneR

50

FORSIDEKANDIDATER

forsidebilledet er udvalgt blandt medlemmernes indsendte billeder.

her på siden kan du se nogle af forsidekandidaterne.

DecemBeR 2011 / nR. 46

Globen

Rejsemagasin fR a De BeR ejstes KluB

- autentisK e R ejsehistoR ieR f R a hele veRDen

DecemBeR 2011 / nR. 46

Globen

Rejsemagasin fR a De BeR ejstes KluB

- autentisK e R ejsehistoR ieR f R a hele veRDen

1. 2.

3.

DecemBeR 2011 / nR. 46

Globen

Rejsemagasin fR a De BeR ejstes KluB

- autentisK e R ejsehistoR ieR f R a hele veRDen

DecemBeR 2011 / nR. 46

Globen

Rejsemagasin fR a De BeR ejstes KluB

- autentisK e R ejsehistoR ieR f R a hele veRDen

4. 5.

6.

DecemBeR 2011 / nR. 46

Globen

Rejsemagasin fR a De BeR ejstes KluB

- autentisK e R ejsehistoR ieR f R a hele veRDen

DecemBeR 2011 / nR. 46

Globen

Rejsemagasin fR a De BeR ejstes KluB

- autentisK e R ejsehistoR ieR f R a hele veRDen

1. Burkina faso, charlotte jørgensen - 2. svalbard, jacob gowland jørgensen

3. Påskeøen, Knud B. Bach - 4. costa Rica, anette lillevang Kristiansen

5. falklandsøerne, Per & Bodil svendsen - 6. antaktis, jakob Øster

GLOBEN nr. 46 / December 2011 5


tema ekstreme miLjøer

På afbud til Antarktis:

I bar røv ved verdens ende

”Polarekspeditioner er på én gang den simpleste og mest isolerede måde,

der nogensinde er blevet udtænkt, til at have det ad helvedes til på.” sådan

skrev eventyreren apsley cherry-garrard i sin bog ”verdens værste rejse”.

men da havde han næppe en tur med det arktiske luksusekspeditionsskib ms

explorer i tankerne. tag med på afbud til verdens ende.

TeksT: Jakob ØsTer

FoTos: Jakob ØsTer & Wikipedia

"Det lille røde skib" i sit naturlige

element. MS Explorer var verdens

første ekspeditionskrydstogtskib.

To blege backpackere med stikkelsbærben og gåsehud

i bar røv ved verdens ende.

Artiklens forfatter med den baggrund der havde været

den rigtige for vores champagnefoto.

6 GLOBEN nr. 46 / December 2011 GLOBEN nr. 46 / December 2011 7


”I har omkring fem minutter, så er isen

helt pakket.” Enorme snefnug falder tæt

fra den dunkle himmel og farver det

sorte ishav hvidt. Ude i Paradisbugten

kæmper en sort gummibåd sig frem

gennem drivisen i forsøget på at bringe

folk sikkert om bord på MS Explorer.

Vi søsætter vores egen Zodiac, som

gummibåden kaldes, og gør os som

de sidste klar til at forlade antarktiske

Paradise Harbour. Vores bådfører,

amerikanske Bob, ser overraskende

ubekymret ud, til trods for at hans

walkie-talkie konstant skræpper

ildevarslende og messer, at nu må han

for helvede se at få de sidste med ud

gennem Paradise Bay og tilbage om

bord på skibet. Vejret er omskifteligt

på 64 grader og 49 minutters sydlig

bredde, og farven på himlen er nærmest

momentant gået fra lyseblå til askegrå.

Nærmest ud af ingenting er bugten

fyldt op med drivende grødis og ligner

nu mest af alt en dyster, mørk suppe –

rundhåndet overstrøet med udkogte

melboller.

Kun et par hundrede meter længere ude

i Paradisbugten ligger vores arktiske

ekspeditionsskib Explorer for anker og

venter på os. Trods bugtens forjættende

navn giver situationen lige nu og her

ikke mange associationer i retning af

paradis. Det er minus ti grader, det sner

så meget, at vi knap kan se skibet, og

ingen ser ud som om, at de tror på at vi

kan nå ud til skibet, inden der er gået

fem minutter.

Billede til venstre: Den næstsidste

Zodiac på vej gennem Paradisets Bugt.

Billedet er taget, lige inden vi selv som

de sidste forlod Antarktis og stagede os

vej gennem drivisen.

Punta arenas tre uger

tidligere

”Jeg tror sgu, vi har fundet det!” James,

min australske rejsefælle, glor fornøjet

op ad den pompøse facade. Året er 1999,

og vi befinder os i et mondænt kvarter

i den chilenske havneby Punta Arenas

foran det, som vi tror, er den nationale

flådes hovedkvarter. Den tunge,

nymalede trædør og det nypolerede

messing på dørhåndtag og dørhammer

skinner os indbydende i møde. Det kan

da kun være her, tilføjer James og lader

dørhammeren falde, så det runger hult

inde i hallen.

Døren bliver åbnet af en mand i kridhvid

og nystivet marineuniform. Han kigger

venligt ud under sin monumentale

kasket og spørger, om han kan hjælpe os

med noget. ӯh, jo ser du, vi ville gerne

til Antarktis,” får jeg fremstammet,

”og vi har hørt, at I sejler derned en

gang i mellem. Så var det, vi tænkte

på, om I ikke kunne bruge et par friske

kartoffelskrællere eller noget?”

Manden i uniformen smiler overbærende

og mønstrer os i et par lange sekunder

med sit vurderende blik, mens vi naivt

håber, at han er i færd med at overveje,

hvad et par stratenrøvere som os

bedst kan gå til hånde med. Det er han

ikke. Slet ikke. ”Den næste båd går

først i marts, og den medtager ingen

passagerer. Gracias por venir, y tener

un buen día,” siger han med en afmålt

mine, der signalerer, at det ikke er første

gang, han afleverer dette budskab til

håbefulde rygsækrejsende. Så lukker

han døren. Hjælp fra den chilenske flåde

kan vi godt glemme alt om.

I Zodiac på vej tilbage til moderskibet.

Bemærk pingvinen, der er klatret højt

op på sit helt eget isbjerg.

verdens sydligste by

Men til Antarktis det skal vi. Det er jo

vores drøm. Det skal ingen sprællemand

i paradeuniform have lov til at lave

om på. Vi skal nok komme af sted,

siger James. Det vil han skide på. Og

når vi kommer derned, så får vi taget

et billede, hvor vi står med en flaske

champagne i bar røv foran et isbjerg.

Jeg kan lige se det for mig. To blege

idioter med blottede stikkelsbærben

i sne og kulde ved verdens ende. Men

hvad fanden? Jeg er frisk. Næste dag

sætter vi kurs mod Ushuaia, Argentinas

og verdens sydligste by. Byen hvor

krydstogtskibene med kurs mod

Antarktis lægger til.

Der er en mærkelig ”Det Lille Hus på

Prærien”-stemning over Ushuaia. 60.000

indbyggere bor her på kanten af verden i

bunden af Ildlandet med flere hundrede

kilometer til den nærmeste større by.

Dramatisk klemt inde mellem hav og

bjerge ligger de lave træhuse som perler

på en snor her på Kap Horn, sydspidsen

af det sydamerikanske kontinent.

”Last minute cruises to Antarctica,”

står der på skiltet i det gamle, frønnede

træhus, der udgør et af de mange

rejsebureauer i Ushuaias hovedgade.

3.000 USD koster et sidste-øjeblikskrydstogt,

oplyser damen i bureauet os.

Men 3.000 USD er lige, hvad vi ikke har.

Og da slet ikke for en spaghetti-medkødsovs-båd,

som den flinke señorita

viser os billeder af.

Næste morgen skal vi tidligt op og ned

til kajen og lure. Det kommer vi helt

og aldeles uden brug af vækkeur, idet

skingre toner, som med stor sikkerhed

ville have givet Vivaldi øjeblikkeligt

Taffelisbjergene på Antarktis er

kilometerbrede og synes endeløse, når

man sejler forbi dem.

hjertestop, ubarmhjertigt når vores

sarte øregange. I en af køjesengene

på vores hostel med det maleriske

navn Violetta de la Montaña har en

tonedøv japaner morgenfriskt halet

sin gamle blokfløjte op ad rygsækken.

Han har fået den enormt begavede

idé at fejre den gryende morgen med

at opføre et pibende falskt fløjteopus

foran den i forvejen rigeligt hærgede

sovesalsforsamling. ”Tror du nogen

vil savne ham, hvis vi kværker ham?”

spørger James, mens vi lister ud i

fælleskøkkenet mod morgenkaffen.

På afbud til antarktis

”Cool båd,” siger James. Nybarberede

og så nystrøgne, som man nu kan være,

når man ifører sig tøj, der har ligget alt

for længe krøllet sammen i en rygsæk,

glor vi op på MS Explorers nymalede

røde stævn. Vi går lidt frem og tilbage

foran det eneste krydstogtskib, der

denne tidlige morgen ligger forankret

ved kajen. Ved siden af ligger et

krigsskib fra den argentinske flåde.

"Are you friends of Lou?” spørger en

uniformeret mand med rødt skæg og

tyk germansk accent os pludselig.

”Lou who?” siger James, mens

forvirringen breder sig.

Manden kniber øjnene lidt sammen og

pulser på sin cigaret. Han ser rar ud.

Stefan, hedder han, viser det sig. Han

er tysker og arbejder som hotelmanager

på MS Explorer.

”Nå, det er bare, fordi en af mine

venner, der arbejder på båden, skal

have nogle venner fra New Zealand med

Koncentreret navigation blandt

isbjerge. Isens hårdhed afhænger af

dens alder og type, og det er vigtigt at

undgå hård land-is.

her fra Ushuaia,” siger han. ”Jeg troede,

det var jer.”

Kan man ikke andet, kan man altid være

et heldigt skarn. Første morgen. Første

båd ved kajen og gudhjælpemig, om

vi ikke bliver antastet af en flink fyr,

som viser sig at være ham, der står for

indkvarteringen. Hvis nogen kan svare

på, om de har en afbudskahyt til overs,

må det da være ham.

"Afbudskahyt? Tjoe, måske," siger

Stefan og lyser op, mens hans røde

skæg skinner i morgensolen. ”Wait

hier,” siger han med en iver som hos en

tysk tjener, der skal ud i køkkenet for at

tjekke, om der er mere sauerkraut.

”I må forstå, at dette er den bedste af

bådene til Antarktis, og vores gæster er

vant til en ser vice ud over det sædvanlige.”

”Cruise Director Peter Graham” står der

på det navneskilt, der står på bordet

foran den uniformsbeklædte herre,

der sidder over for os. Stefan har

introduceret os, og efter en kort rundtur

på båden sidder vi nu ved et bord i en af

skibets mahognibeklædte saloner.

Vi vejer hvert et ord på en guldvægt.

Ja bestemt, sir, nu er vi godt nok ude

på eventyr, men vi har haft gode job og

kan sagtens begå os blandt alle slags

mennesker, sir. Og ja, sir, vi forstår

godt, at folk med ualmindeligt mange

penge nogle gange godt kan opføre

sig lidt specielt. Men no, sir, forvent

ingen problemer, det kan vi sagtens

håndtere. Tænk ikke på det, sir. Og nej,

det vil ikke være en beslutning, som hr.

krydstogtdirektøren finder anledning til

at fortryde, ja det kan vi faktisk godt

garantere.

ms explorers

forlis

MS Explorer eller ”lille røde skib”,

som det blev kaldt, blev bygget i

Finland i 1969 som verdens første

ekspeditionskrydstogtskib. Designet

til navigation i det antarktiske

farvand og til at holde sig oven

vande selv med én sektion fyldt

op med vand. Var i 1989 det første

krydstogtskib, der sejlede gennem

Nordvestpassagen (nord om Canada)

og i 1998 det første skib, der sejlede

rundt om James Ross-øen ved

Antarktis.

MS Explorer stødte 23. november

2007, som det første og hidtil

eneste arktiske krydstogtskib, på

et isbjerg og sank. Isbjerget slog

et hul i skroget på 25x10 cm. 20

timer senere var skibet sunket.

Om bord var 91 passagerer og 63

besætningsmedlemmer. Samtlige

ombordværende blev efter 5

timer i redningsbåde reddet af

krydstogtskibet MS Nordnorge,

der befandt sig i nærheden. Det

blev aldrig opklaret, om revnen

i skroget forårsagede vand i

mere end én sektion, om den

vandtætte forsegling mellem

skibets sektioner ikke virkede

efter hensigten, eller om skibet

simpelthen ikke kunne klare vand

i bare én sektion. Explorer var, da

det sank, indregistreret i Liberia.

Liberian Bureau of Maritime Affairs

konkluderede efterfølgende i sin

rapport, at ansvaret for ulykken lå

hos kaptajnen, der ifølge rapporten

manglede erfaring med sejlads i

det antarktiske farvand, og som

fejlagtigt troede, at han befandt sig

i et område med tynd førsteårs-is,

mens det viste sig, at skibet ramte

meget hårdere ”land-is”. Explorer

befinder sig i dag i 600 meters

dybde på bunden af Bransfieldstrædet

nord for Den Antarktiske

Halvø.

8 GLOBEN nr. 46 / December 2011 GLOBEN nr. 46 / December 2011 9


De har faktisk et afbud, siger han efter

lidt betænkningstid, og han formoder,

at han faktisk godt kan finde plads til

os. Men han er bange for, at han vil blive

nødt til at afkræve os 1.500 USD. ”Yes!”

tænker jeg, det er jo kun det halve af

prisen for spaghettibåden. Fumlende

forsøger jeg at få halet mit Visa-kort op

af min bukselomme, så jeg kan få betalt

den flinke mand, før han fortryder.

”Vi havde tænkt os noget mere i retning

af 1.000 USD,” siger James pludselig.

Havde hans genitaler været placeret

lidt mere yderligt på sædet havde jeg

losset ham i skridtet. Der bliver stille.

Helt stille. Peter Graham kigger olmt

på os, som om vi lige har tørret røv i

gardinerne i pianobaren.

”Prøv at høre her, drenge,” siger han

så. ”Det er jo ikke basaren i Cairo, det

her. Her er fri bar døgnet rundt, seks

måltider om dagen, og I kan beholde

det ekspeditionstøj, vi giver jer. Som

I kan se i vores brochure betaler flere

af vores andre gæster 15.000 USD for

turen. I får det hele for 1.200 USD, og

den pris er ikke til forhandling. Og så

forventer jeg ingen problemer af nogen

art fra jeres side. Jeg går ud fra, at det

er en aftale?”

Ja, for helvede, tænker jeg, mens jeg

frygter, at James igen skal sige et eller

andet tumpet. Heldigvis holder han

kæft. Vi har en aftale. Vi skynder os

hjem for at hente vores habengut og

drøner i supermarkedet og køber billig

champagne. "Oh, glæde!" skriver jeg i

min dagbog.

Drake Passage

Det tager to dage og en del dobbelte

whiskyer at sejle fra sydspidsen af

Sydamerika til nordspidsen af Den

Antarktiske Halvø. To dage med foredrag

af marinebiologer og geologer. Med

maître d' og franske oste. Med sommelier

og italienske vine. Alligevel står

restaurant og foredragssal halvtomme

hen. Vi krydser Drake Passage, som er

kendt som verdens hårdeste sø. Dørk,

skot og dæk står nærmest i ét i vores

kahyt, og gennem vores koøje kan vi se

den ene faretruende bølge tårne sig op

efter den anden for snart efter at kaste

rundt med vores lille røde skib.

Forkølede små isbjerge dukker op i

horisonten natten før, vi ankommer til

Antarktis. Kerstie vil med mig og James

ud på dækket for at se på stjerner.

Kerstie er amerikaner. Hun ligner

Monica Lewinski og hendes bagperron

er af næsten samme størrelse. Kerstie

er på ferie med sine forældre. Hun har

et fantastisk talent for at tale længe og

begejstret. Hovedsageligt taler hun om

sig selv. En isnende kuling står os ind i

fjæset. Vinden er kun løjet marginalt af

her, hvor vi endelig nærmer os klodens

sværest tilgængelige kontinent. Kerstie

er beruset. Båden vipper. Kerstie med

den lidt for store bagdel synes, her er

romantisk. Skal man nå en kvinde på

hvert af de syv kontinenter, er chancen

der nu. Og Antarktis kommer man

jo ikke sådan lige forbi. Stjerner og

isbjerge. Det hele er så smukt, siger

Kerstie. James synes også, det er

smukt. Tænk, at vi er ved Antarktis,

siger han. Kerstie kigger forelsket på

ham og spørger, om han ikke vil med

ned at se hendes kahyt. Næh tak, det

er sent, og han skal også i seng, siger

idioten. Så er det løb ligesom kørt. Jeg

kan jo ikke rigtigt lægge billet ind nu.

Selv om jeg går op i underlige rekorder.

I øvrigt er jeg søsyg. Fuld og søsyg.

Hengivent følger Kerstie efter James,

da vi går ned til vores kahyt. God nat,

siger han og lukker døren i hovedet på

hende. To søsygetabletter senere sover

vi som små børn.

orcinus orca

Langs Antarktis’ kystlinje troner

isbjergene sig op. Sydpolens svar på

Manhattan skyline. Kilometerbrede

affladede taffelisbjerge. I vores små

Ved Port Lockroy er det muligt at parkere

skibet ved blot at sejle det ind gennem isen.

gummibåde sejler vi ind til land. Stederne

har sjove navne. Brown Bluff. Deception

Island. Cuverville Island. Vi hiker op

gennem snemasserne, forbi uendelige

pingvinkolonier, der stinker af rådne

æg. Tusinder af hunpingviner ruger på

deres æg, mens hannerne skaffer føde.

Søde babysæler soler sig med udsigt

over vandet, mens kæmpe søelefanter

driver rundt på isflager i bugten foran

os. Vi rutsjer på numsen ned fra vores

udsigtspunkt ad fantastiske glidebaner.

”Hvaler til bagbord,” knitrer det fra

kaptajnen gennem højttalersystemet.

Knapt har Explorer lagt fra land, før vi

får følgeskab af en flok Orcinus orcaer –

spækhuggere. Ikke et dyr der er bange

af sig. Øverst i den maritime fødekæde.

Ikke blege for at angribe en blåhval.

Her svømmer de fredeligt rundt. Kun de

færreste har set en vild spækhugger, til

trods for at det næst efter mennesket er

det mest udbredte pattedyr på kloden.

Fornøjede leger de, dykker under båden

og slår med halerne.

frosset inde i isen

Ved den engelske forskningsstation Port

Lockroy parkerer kaptajnen MS Explorer

ved simpelthen at sejle gennem isen

ind i den frosne bugt og smide lejderen

ud, så folk selv kan gå over isen og

ind på land. Længere inde i bugten

er en australsk eventyrer og hans 40

fods sejlbåd frosset inde. Han har fået

den fænomenale idé at overvintre på

Antarktis. Selvfølgelig skal vi over

at besøge ham, så i redningsvest og

gummistøvler trasker James og jeg

gennem den høje sne og bliver inviteret

indenfor på hans hyggelige lille båd.

Han er i det snaksaglige hjørne, og det

er det svært at fortænke ham i, når

man hører hans historie. Vinteren er

lang på 64 grader syd, fortæller han.

Næsten et år har han været frosset

inde, og ud over lidt pensionister fra

sommerens krydstogtskibe har det

været småt med selskab. Om kort tid

smelter isen omkring hans båd endelig,

så han langt om længe kan komme

hjem. Dåsemaden slipper snart op, og

rudekuverterne venter.

Sidst på dagen brager solen ned fra

himlen. Det er lunt og ikke til at forstå,

at vi er på Antarktis. Vi spiller fodbold på

isen og holder "BBQ-night" på dækket.

Med kæften fyldt af spareribs fra grillen

og en kold øl i hånden, glor vi ud over

det majestætiske landskab. Små, fede

pingviner vralter lystigt hen over isen

mod den snemand, vi har konstrueret og

betragter den andægtigt. Et par af deres

artsfæller hopper med en springkraft,

der kunne gøre enhver springgymnast

gul og grøn af misundelse, højt op ad

vandet og lander på iskappen over en

meter over havets overflade.

Det er, da vi er på vej mod Lemairekanalen

og Paradise Bay og mindre end

to graders sydlig bredde fra den sydlige

polarcirkel, jeg træffer min beslutning.

Nu jeg er kommet helt herned, kan

jeg lige så godt prøve at rejse helt op

til Alaska til den nordlige polarcirkel.

En australsk eventyrer havde ladet sin

40 fods sejlbåd indefryse vinteren over.

Uden at flyve. Men det er en helt anden

historie.

i bar røv ved verdens ende

Himlen er blevet grå, sneen er begyndt

at falde, og marinebiologen Brent

siger, vi skal skynde os. De sidste seks

dage har vi nærmest ikke lavet andet

end at glo på kæmpe isbjerge, og nu

hvor vi skal bruge et par stykker som

baggrund for vores barrøvsfoto, kan vi

selvfølgelig ikke finde nogen. Brent er

noget nær verdens flinkeste fyr. Han

er også homoseksuel og behøvede kun

meget få sekunders betænkningstid, da

vi spurgte ham om han gad fotografere

os kun iført en flaske champagne.

"I må nøjes med den her baggrund,

drenge,” siger han, mens vi skuer ud

over havet og grødisen. Det ligner en

kold februardag i Københavns Sydhavn.

Bedre bliver det ikke. Ved hvert skridt

synker vi op mod en halv meter ned i

sneen, mens vi tænderklaprende og

uden en trævl på kroppen stavrer ud mod

afgrunden. Helt ude på kanten borer vi

vores gummistøvler så langt ned i sneen

at de forsvinder. De rykker sig ikke en

millimeter, hvilket er heldigt, for bag os

adskiller kun en stejl glidebane vores

blottede bagdele fra ishavet. Det er tid

til at "fejre et af livets øjeblikke" som

Kodak-reklamerne skreg til os i 90’erne.

Mens vi vinker til fotografen, styrer vi

med den anden hånd champagneflasken

ind foran sjoveren og håber, den

dækker. Omstændighederne hjælper os

godt på vej.

ud af Paradisets Bugt

Vejret er ad helvedes til i Paradisets

Bugt. Vi er halvvejs ude i bugten, men

drivisen er nu så pakket, at det er

umuligt at finde en sejlrende, der er

bred nok til at lade vores gummibåd

passere.

Det er vist ikke nogen hemmelighed,

hvis skyld det er, vi kom for sent

fra land,” siger Bob og deler med

sammenbidt mine et par lange træstave

ud til James og mig. Så skal der stages.

”Ryk frem i stævnen, drenge,” siger

han og tilføjer alvorligt, at vi godt må

lægge alle kræfter i. Hele vejen rundt

om båden pakker isen. Sveden springer

under vores mange lag tøj, mens vi

kæmper for at presse de store tunge

driver af is væk. Snart kan vi hverken

komme frem eller tilbage. Alternativet

til trøfler, rødvinssauce og Amarone-vin

synes at være overnatning i spartansk

gummibåd. "Kom nu, drenge," siger

Bob. "Vi er der næsten."

Helt smadrede når vi endelig tilbage

til Explorer. Bob siger, at det var godt

arbejde. Han smiler sit grove smil og

klør sig lidt i skægget. ”En dag går det

galt hernede,” siger han. ”Ikke bare i

en lille gummibåd. En dag sker der en

alvorlig ulykke.”

Historien skal vise, at han ikke tager

fejl.

et kontinent af is

Antarktis er et af verdens 7 kontinenter. Til

forskel fra Nordpolen er der altså et kontinent

under isen. Når det er sommer på den

sydlige halvkugle, er det muligt at sejle med

krydstogtskib til Den Antarktiske Halvø, som

udgør nordspidsen af Antarktis. Antarktis kaldes

også Sydpolsegnene. Antarktis har ingen regering

og tilhører ikke nogen stat, men en række lande

gør krav på dele af kontinentet. Siden 1959 har

alle territorialkrav i Antarktis været suspenderet,

og kontinentet har internationalt været betragtet

som politisk neutralt. Antarktis har ingen

permanente beboere, men bebos af midlertidige

hold af forskere. Omkring 98 % af kontinentet er

dækket af en iskappe, men på nordspidsen om

sommeren smelter sne og is, og det er muligt

at stå direkte på landjorden. Hvis al isen på

Antarktis smeltede ville verdenshavene stige med

60 meter.

10 GLOBEN nr. 46 / December 2011 GLOBEN nr. 46 / December 2011 11


tema ekstreme miLjøer

Forpulede

lortebjerg

TeksT & FoTos: ChrisTian hadsund

redigering: JaCob goWland JØrgensen

”jeg fucking gjorte

det!!! jeg besteg det

forpulede lortebjerg

til Kilimanjaro!!!

Det er suverænt det

hårdeste og mest

grænseoverskridende,

jeg nogensinde har

gjort. men også det

mest dumdristige”

– sådan begynder

christians rejsebrev

fra mødet med afrikas

højeste bjerg, som

nok har et romantisk

navn, men også

rummer voldsomme

belastninger for den

rejsende, der vover at

trodse det.

Efter at have rejst med en ven i

Centralamerika og i Indien og Nepal ville

jeg til Afrika. Men jeg kunne ikke lokke

nogen med, så det næstbedste for mig

var at tage på en grupperejse. Så jeg fløj

til Nairobi for at mødes med en gruppe og

sammen tage mod Tanzania og Afrikas

højeste bjerg, Kilimanjaro. Det var ikke

en helt billig tur for en studerende, som

jeg var på daværende tidspunkt. Så det

er naturligt, at man vil opleve alt, hvad

man kan, mens man har chancen. Vi var

alle otte i gruppen meget spændte på at

komme af sted, da vi fik vores briefing

dagen inden vores opstigning. Vi hørte

om fauna, træthed og udmattelse samt

naturligvis muligheden for højdesyge

og noget, de kaldte cerebral ødem.

Men det sidste fik jeg vist ikke lyttet så

meget efter. Jeg fandt senere ud af, at

det betyder væskeansamling i hjernen

og er potentielt dødeligt, hvis man ikke

skynder sig at nedstige. Trinnet over

højdesyge kan man sige.

De første tre dage var hårde, men

overkommelige. Vi travede 6-8 timer

om dagen og steg 1000 meter om

dagen. Den første dag mindede ruten

mest af alt om frodig skov, og faunaen

var flot grøn og varieret. Derefter blev

det tørrere og til sidst helt goldt, som om

var vi på månen. På tredjedagen måtte

den første takke af pga. højdesyge, og

resten af os gik i seng allerede kl. 18

efter en temmelig udmattende dag. Og

tro mig: man kan sagtens sove!

Samme aften kl. 23 blev vi vækket for

at tage den sidste tur op mod toppen

af bjerget, Uhuru Peak (5895 m.o.h.).

Det var bælgmørkt og isnende koldt, så

alle lag tøj blev taget i brug. Alligevel

var jeg flere gange i tvivl om, hvorvidt

mine tæer stadig sad fast på foden, da

jeg ikke kunne føle eller overhovedet

fornemme dem gennem de to skisokker

og vandreskoene. Vi gik i en lang række

og zigzaggede op gennem først grus, så

sten, og til sidst lavagrus. Det var helt

ubeskriveligt udmattende, og vi måtte

standse hver 10. minut for at få vejret,

som selvsagt ikke var den nemmeste

ting i verden i 5000 meters højde, hvor

luften er meget tynd. Men hver gang vi

standsede, begyndte vi straks at fryse

pga. vinden og kulden. Det var jo stadig

midt om natten. Efter at være kommet

halvvejs og søgt ly under en klippe, var

Næsten oppe på toppen. Gilman’s Point

er ca. to timer og 200 vertikale meter

fra toppen af Kilimanjaro.

jeg så udmattet, at jeg havde svært ved

at fortsætte. Men vi gik dog videre op ad

lavagrus, der bare blev ved og blev ved

og for hver 3. skridt op gled man hele

tiden et skridt tilbage igen. Flere gange

måtte jeg simpelthen slå hjernen fra

for at holde udmattelsen ud. Omkring

denne tid var en af pigerne besvimet

en enkelt gang, men var kommet i gang

igen. Til sidst faldt jeg tilmed i søvn,

hver gang vi havde pause. Eller var det

besvimelse? Jeg ved ikke helt, hvordan

de to ting adskilles. Både siddende og

stående over vandrestokken, og jeg

måtte skubbes til hver gang vi skulle

fortsætte. Også selv om jeg flere gange

sagde til mig selv, at jeg ikke måtte

lukke øjnene, så faldt jeg alligevel i søvn

af udmattelse. Vores guide Fatali så min

udmattelse og gav mig ordre til at give

ham min taske og den anden guide,

God-livin (det hed han virkelig), måtte

pege med en lygte på de klippestrykker,

jeg i slutningen skulle træde på, da jeg

selv på dette tidspunkt var for svimmel

til selv at udpege passende fodstøtter.

Det sidste stykke vej var decideret

klippe og bjergbestigning, og Fatali

blev ved med at lyve om, at delmålet

var liiige rundt om hjørnet. Han ville jo

gerne opmuntre os.

“this is your life we are

talking about”

Endelig! Efter 6 ½ time nåede vi endelig

Gilman’s Point (to timer og 200 vertikale

meter under Uhuru Peak), og jeg var

på det tidspunkt så svimmel og ude af

balance, at jeg umuligt havde energi

til at fortsætte. Grunden, til at vi var

taget ud kl. 23, var for at kunne se

solopgangen på dette plateau. Dette

Det lykkedes at komme op til toppen af Kilimanjaro. Motionister i alle aldre kan

klare turen. Faktisk er der nogle, der mener, at folk, der er oppe i alderen og

derfor går lidt langsommere, har en fordel, idet de akklimatiseres bedre til højden.

husker jeg desværre ikke. Et temmelig

ærgerligt sted at få blackout. Igen faldt

jeg i søvn gang på gang, og de andre

har senere fortalt, at jeg rullede med

øjnene. Selv om jeg vidste, at det var alt

for farligt at fortsætte, turde jeg heller

ikke vende om og gå ned at de samme

klipper, som vi lige var kommet op af

i bælgmørke, og det var for isnende

koldt at blive siddende. Så derfor så

jeg mig nødsaget til at fortsætte (også

drevet af tanken om de ellers spildte

kræfter). Jeg kan huske, at jeg kort

efter afgangen fra Gilman’s tænkte,

at “det her er for sindssygt: jeg kan

slet ikke holde balancen, og ét forkert

skridt, så ligger jeg 100 m længere

nede med en brækket hals,” for det var

meget hårdt og smalt terræn. Alligevel

ville jeg ikke sige noget til Fatali af frygt

for, at han ville sende mig tilbage af

åbenlyse helbredsmæssige årsager, og

selvom en rejsefælle konstaterede, at

“this is your life we are talking about,”

fortsatte jeg. Senere har de – på det

tidspunkt resterende tre – fortalt, at jeg

talte i vildelse. De var selvfølgelig også

helt færdige, og en enkelt måtte kaste

suppen op af træthed og højdesyge.

Vi krydsede tre toppe og jeg væltede fra

side til side, mens jeg skiftevis så syner,

fik permanent hvid tåge for øjnene og

hele tiden kunne høre en høj dunken i

baghovedet. Samtidig kørte tankerne

på højtryk om hvordan jeg nogensinde

skulle komme ned igen der fra. For jeg

vidste med sikkerhed, at jeg ikke selv var

I stand til det. Et langt stykke af vejen

måtte Fatali fysisk skubbe mig foran sig,

fordi jeg ikke selv havde mere energi.

Hver pause faldt jeg stadig i søvn i.

Paranoia

Langt om længe nåede vi endelig Uhuru

Peak, og vi fik taget vores billeder,

der var så vigtige, og jeg fik endelig

fortalt Fatali om alle mine symptomer

omkring svimmelhed, åndebesvær,

syner, manglende balanceevne, tåge

for øjnene og tunnelsyn. Derfra tog han

mig i hånden. Senere arm i arm og det

blev endnu mere tydeligt, hvor meget

jeg slingrede fra side til side. Samtidig

gik det op for mig, at jeg havde mistet al

stedsans og havde derfor ingen anelse

om, hvilken vej der var den rigtige

tilbage. Turen ned ad klipperne gik

særdeles langsomt. På trods af at det

gik nedad, der normalt skulle hjælpe på

højdesyge, begyndte min hjerne at lave

numre med mig, og min frygt udviklede

sig til en egentlig paranoia. Og fordi

jeg ikke kunne genkende tilbagevejen

i dagslys, og at resten af rejsefællerne

var langt væk, var jeg overbevist om,

at det hele var et fupnummer, og at

Fatali ville bortføre mig og sætte mig i

et fængsel, hvor alle ville torturere mig.

Turen ned af lava-gruset blev bare ved

og ved, men mit fikspunkt i horisonten

syntes aldrig at komme nærmere.

Men selvfølgelig kom vi omsider ned til

lejren, og jeg gik igen ud som et lys,

ligesom jeg havde gjort hele vejen ned.

Jeg vågnede ca 1½ time senere med,

hvad der mindede om universets største

tømmermænd: enorm hovedpine,

rysteture, frysen og umuligt at spise

noget. Men med en del overtalelse fra

resten af gruppen gik vi de 8 km ned ad

bjerget til næste hytte, hvor jeg løbende

fik det bedre og kunne spise noget for

første gang i 24 timer.

Der er langt. Meget langt. Heldigvis er

der masser af bærere til at transportere

tasker, mad, potter og pander.

Fatali fortalte senere, at han havde

overvejet at bære mig ned på en båre.

Efterfølgende har vi diskuteret meget,

om alle de symptomer, jeg havde, var

almindelig højdesyge, eller om det var

føromtalte cerebral ødem. Efter at

have konsulteret flere læger, guides og

medicinstuderende er vi kommet frem

til, at det sandsynligvis var det sidste.

Kilimanjaro skal man ikke spøge med.

turoperatører

Der er flere ruter op ad

Kilimanjaro. Men alle sammen

koster en del. I dag koster turen

ca. 1500 € + flybilletter. Jeg

valgte Marangu-ruten, som er

fire dage op og to dage ned.

Nogle er lidt længere og giver

en fordel i forhold til højdesyge

som er din fjende nr. 1. Der er

flere selskaber, der arrangerer

turene, og inden for de senere år

er det blevet muligt at tage turen

independent.

Jeg havde gode erfaringer med

www.guerba.co.uk, men der er

også flere danske arrangører som

www.afrika-safari.dk og

www.kiplingtravel.dk.

At tage hele vejen til Tanzania

for en enkelt uges bjergvandring

er lidt voldsomt. Så turen kan

passende arrangeres sammen

med en anden overlandtur i

Østafrika. Vær dog opmærksom

på, at du skal medbringe rigtig

meget varmt tøj, som du herefter

skal slæbe rundt på.

12 GLOBEN nr. 46 / December 2011 GLOBEN nr. 46 / December 2011 13


tema ekstreme miLjøer

Blandt pungdyr

og vulkaner:

Pandekagestenene

På min første tur til oceanien

vandrede jeg på vulkaner,

gletchere og i bjerge, besøgte

nogle af verdens mest eksotiske

strande og koralrev og mødte

mængder af pelsede pungdyr. her

følger et uddrag fra turen gennem

new Zealand på min scooter,

som jeg døbte Pippi efter den

bomstærke og modige pige fra

astrid lindgrens eventyr.

TeksT & FoTos: Mikie breuM

redigering: lars-TerJe lyseMose

I timevis kører jeg langs The Buller

Gorge – en smuk dyb kløft med en klar

grøn flod i bunden. Kystlinjen på den

videre tur er også umanerlig betagende

med store klippeformationer i havet og

stejle dramatiske bjergsider på land.

Vejstykket er forståelig nok på Lonely

Planets top 10-liste over de smukkeste

kørestrækninger i verden.

Jeg når akkurat frem til Pandekagestenene

inden solnedgang. Jeg når

derfor at se solnedgangen bag de

flotte kalkstensformationer; grå, høje

og slanke klippestykker med lagvise

dybe ridsninger, som får stenene til at

ligne høje pandekagestabler. Imellem

klipperne er der store grottelignende

huler, hvor kæmpebølger bruser ind med

voldsom kraft. Ude i havet svømmer

to-tre grupper a otte til ti delfiner tæt

forbi klipperne. Efter dette imponerende

syn indlogerer jeg mig på et hostel og

stiller mit telt op i haven, hvorved jeg

får udsigt over havet. Den følgende

dag spadserer jeg en tur gennem en

palmeskov i en kalkstenskløft langs

Porari-floden, hvor smukke, lodrette

kalkstensvægge pryder den modsatte

flodbred. Dagen slutter jeg af med at

dase på den postkortsmukke strand

med udsigt til Pandekageklipperne

og kalkstensformationerne indhyllet i

frodige planter.

Punakaiki kaldes populært

for Pandekagestenene.

Et par piger har opgivet at køre i bil til

Arthur´s Pass, fordi de mener, at vejen

er for stejl til, at deres bil kan klare

mosten. Jeg grubler lidt og spørger

hostelværten og en motorcyklist om,

hvorvidt de mener, min lille scooter

kan klare stigningerne i bjergene. Det

mener de nu godt, den kan. Den tyske

motorcyklist spørger, hvor hurtigt

jeg kører, og jeg svarer 50-65 km/t

og forklarer, at jeg altid kører med

speederen i bund på nær i skarpe kurver

i bjergene. Han griner og forklarer, at

jeg nok må give motoren lidt pauser

op mod passet, da den ikke kan tåle

at blive presset så hårdt, og tilføjer

leende: ”You Wikings from Denmark

don’t fear anything.”

Pippi bliver pakket, og jeg kører af

sted mod Arthur´s Pass via en mindre

befærdet bagvej med få huse. Jeg

håber, der vil være biler i passet, som

jeg kan blaffe med, hvis motoren bryder

sammen. Vejen går via en fantastisk

smuk sø, Lake Brunner. Bredden er en

lang sandstrand med høje skovklædte

bjerge i baggrunden. Der er ikke

skyggen af et hus – kun ren uberørt

natur. Som så mange andre steder

kunne jeg sagtens tilbringe et par dage

her, men jeg må videre efter frokost for

at følge tidsplanen; jeg har stadig et par

forudbestilte ”Great Walks” foran mig.

Bjergpapegøjen, keaen,

dominerer på bjergtoppen.

Stenskred og iskolde floder

Køreturen går gennem en smal kløft

med dybe dale. Bjergene bliver højere

og højere og tårner sig op på alle sider

og er røde af blomstrende rata-træer.

Om foråret blomstrer rata-træerne i

dalbunden, og som sommeren skrider

frem, springer træernes blomster ud

højere og højere op ad bjergsiderne,

så bjergene har et rødt blomsterbælte

fra forår til efterår. Op gennem passet

kører jeg kun omkring 15 km i timen,

men bevæger mig troligt opad. Folk

vinker og smågriner af det sælsomme

syn af mig på scooter i slowmotion med

en gevaldig rygsæk bagpå, og jeg smiler

og vinker tilbage. Undervejs er der flotte

udsigtspunkter, og Pippi får her et par

velfortjente hvil.

Inden længe når jeg Arthur´s Village

i 924 meters højde, der er New

Zealands højest beliggende landsby.

Bjergpapegøjer, keaer, huserer i

landsbyen, og medarbejderen Graham

fra DOC (Department of Conservation)

fraråder mig at sove på campingpladsen,

da kea-papegøjer river alt i stykker,

som de finder interessante. De er helt

vilde med telte og motorcykler, og

deres krumme, skarpe næb er bygget

til at flå ting i stykker med. Grahams

advarsel bekræftes på campingpladsen,

hvor noget tilsvarende står skrevet med

store bogstaver. Så ud over at være

GLOBEN nr. 46 / December 2011 15


Porari-floden.

bange for mørke er jeg nu også bange

for teltædende fugle og må affinde mig

med at bo på hostel, selvom jeg havde

svoret, at jeg havde sovet på rejsens

sidste vandrehjem.

Graham fortæller, at området omkring

Arthur´s Pass er farligt, og her sker

ofte dødsfald og mange ulykker. Den

alternative nedtur fra Avalance Peak

via Crow Hut, som jeg vil gå, er som

mange andre ruter i området sparsomt

markeret for at begrænse mængden af

vandrere og dermed antallet af ulykker.

Han fortæller også, at markeringen

af, hvor man skal ned ad et stenskred

muligvis er forsvundet. Det er livsfarligt

at gå ned ad et forkert stenskred, da de

ender i lodrette bjergvægge, som man

ikke kan gå ned ad, og hvor man dør,

hvis man falder udover. Han viser mig et

fotografi af et vandfald og af bunden af

dalen, som jeg skal kunne se fra præcis

samme vinkel som på fotoet, når jeg

skal til at gå ned ad stenskredet. Ser

det anderledes ud fra bjergryggen, er

jeg på vej nedover det forkerte skred.

Jeg fotograferer fluks billederne. Han

forsøger desuden at afskrække mig ved

at fortælle, at der skal krydses mange

floder, og at vandet når ham til livet,

dvs. til min brysthøjde. Da jeg tropper

op på DOC-kontoret næste morgen for

at få den seneste vejrmelding, opbløder

Graham rutebeskrivelsen ved at sænke

antallet af floder, der skal krydses, og

højden på vandstanden. Den todages

vandretur vil jeg gennemføre på bare en

dag for at slippe for at bære på min store

rygsæk, sovepose, kogegrej og mad til

to dage.

Om morgenen er hele dalen indhyllet i

tæt tåge, men Graham siger, at vejret

er skønt over tågen, og at disen snart

fordamper. Jeg traver op ad i to stive

timer. De sidste par hundrede meter før

bjergtoppen er nervepirrende. Ruten

er stejl, og bjergvæggene er næsten

lodrette på begge sider af bjergryggen,

der består af en stribe store sten, som

man ved hjælp af armene skal bevæge

sig henover. Til sidst når jeg toppen af

Avalanche Peak i 1833 meters højde og

har dermed lagt 1100 højdemeter under

mig.

Den 360 graders udsigt over et væld

af høje snedækkede bjergtinder,

dybe dale og over forunderlige blålige

gletschere er sublim og et af rejsens

smukkeste vue. I timevis kigger jeg ud

Udsigt over dalen fra Avalanche Peak.

over det indbydende landskab. I løbet af

formiddagen kommer der ti personer.

To keaer spadserer tæt forbi os, op på

mine fødder og poserer gerne foran

kameraerne. Den ene pusler tæt omkring

mig, og mens jeg i et uopmærksomt

øjeblik taler med en tysker, flår fuglen

rosinposen ud af mine hænder, og væk

er dagens kalorieration.

Jeg kan ikke dy mig for at spørge alle,

der kommer derop, om de har tænkt

sig at gå ned via Crow Hut. Det har

tjekken Martin, der kommer flere timer

efter mig, og vi bliver hurtigt enige om

at følges. Mens vi går på bjergryggen,

nyder vi synet af landskabet, der hele

tiden forandrer sig, og vi ender ganske

tæt på den flotte Crow-gletscher. Uden

problemer finder vi det stenskred, vi skal

nedad, som i modsætning til Grahams

udtalelse er tydeligt markeret med en

varde med en stolpe. Vi skal ned ad en

stejl bjergside med et 1000 højdemeters

stenskred, der fortsætter til bunden af

dalen. Der er ingen antydning af et spor,

og stenskredet består som ordet angiver

af løse småsten. Var jeg ikke blevet

fortalt, at man kunne komme ned her,

havde jeg aldrig begivet mig ud i det

eller tilladt nogen at gøre det – og slet

ikke alene. Med hjertet i halsen begiver

jeg mig efter Martin ned ad de mange

meter. For hvert skridt, jeg tager, skrider

fødderne en halv meter nedad sammen

med tusindvis af små og mellemstore

sten, der rutscher larmende foran og bag

mig. Det værste er de halve meter lange

sten, der skrider bag mig, og som jeg er

bange for at få høvlet ned over bagsiden

af benene eller i hovedet. Det bedste

er at træde, hvor stenene er små, så

stenskredene for hvert skridt er mindre

voldsomme, end de er ved de større sten.

De steder, hvor der ikke er sten, men kun

en halvglat overflade af grus, glider vi på

røven, fordi der er for stejlt og glat til at

stå fast trods de ru vandrestøvler. Det er

det mest nervepirrende vandrestykke,

jeg nogensinde har gået, og jeg er

lettere bange. Jeg er kisteglad for at

have selskab, så Martin kan gå efter

hjælp, hvis det går galt. Men han kommer

længere og længere væk og kan ikke

høre, at jeg råber, han skal vente. Det er

meget stejlt uanset, om man kigger opad

eller nedad, og det er svært at finde et

sted, hvor man kan få balancen og stå

og kigge ud over landskabet og hvile et

øjeblik. Turen ned føles uendelig, men

tager reelt en time. Vi når bunden uden

ulykker og går videre mod hytten. Under

kaffepausen fortæller Martin mig lidt

om sig selv. Han er civilingeniør og har

været leder på et broprojekt i Tjekkiet og

blev simpelthen brændt ud efter at have

arbejdet 50-70 timer om ugen i seks år.

Desuden havde han et dårligt forhold til

sin chef. Nu vil han de næste tre år rejse

i New Zealand, Australien og Canada

og lave lidt ufaglært sæsonarbejde i

perioder. Herefter vil han starte sit eget

firma i Tjekkiet. Martin har arbejdet

som woofer, som er populært blandt

unge europæere. Woofing betyder, at

man arbejder på en økologisk gård med

forefaldende arbejde om formiddagen

mod gratis kost og logi. Han siger, at

det er et rent forretningsforetagende fra

bøndernes side.

Efter kaffepausen har Martin heldigvis

besluttet sig for at fortsætte turen med

mig frem for at overnatte i hytten. Vi går

for foden af et højt, aktivt stenskred, som

man skal passere hurtigt for at undgå

at få sten i nakken. Efter nogle timer

med konstant krydsning af floder når

vi en bred dal med store floder og høje,

flotte sneklædte bjerge. Vandreturen

overgår alle andre på rejsen i skønhed

og er lige præcis, hvad jeg ønsker mig

af en vandretur; udsigt til høje skarpe

bjergtinder. Vi sludrer og hygger os

gevaldigt, vi har hele naturen for os

selv, og jeg føler, den er vores – i dette

øjeblik. Efterhånden bliver de iskolde

gletscherfloder så brede og dybe, at vi

ikke kan krydse dem ved at hoppe fra

sten til sten, men bliver nødt til at krydse

dem med bare tæer. Det gør afsindigt

ondt i fødder og ben, og jeg gisper højlydt

over smerten. Rækken af floder, som vi

skal krydse, synes endeløs, og der går

lang tid med at vælge overgangssteder.

Tiden går, og jeg bliver nervøs for, om

vi når frem inden mørkets frembrud,

da det ikke vil være rart at krydse de

store floder i mørke. Ved tusmørket er

vi dog fremme ved landevejen. Ingen

vil tage os op i mørket, så vi må gå

de sidste seks kilometer ud ad den

uoplyste landevej gennem en mørk

skov. Sankthansormene lyser blåt fra

vejsiden, og over os lyser stjernerne

smukt og klart, og jeg mærker slet ikke

trætheden. Klokken 22.30 er vi endelig

fremme efter 14 timers vandring.

en fremmed i min seng

På hostellet ligger en kvinde i min seng,

og alle mine ejendele er stillet ind i

spisestuen. De ting, som lå ved siden

af min rygsæk, ligger frit fremme på et

sofabord – ”tag endelig for jer af Mikies

herligheder, guidebøger, sandaler, alt

hvad jer lyster, inden hun kommer,”

må være hostellets signal til gæsterne.

Hvad gør man så? Af sted med al mit

habengut til den nærmeste keafyldte

campingplads 300 meter derfra. Op

med teltet i buldermørke i nærheden

af Martins og så bede til, at der ikke

kommer en sulten eller teltinteresseret

kea forbi. Næste dag pakker jeg hurtigt

teltet sammen, inden keaerne vågner.

Jeg er naturligvis vred på hostellet,

men receptionisten siger, at når jeg

ikke havde betalt for en ny overnatning,

regnende de med, at jeg ikke kom igen

til trods for, at sengen var fuld af mine

ting. Jeg er vant til, at man betaler for

den første nat og så resten af nætterne,

når man checker ud. Her er det åbenbart

anderledes, og de kunne i det mindste

have forklaret deres regler, da jeg

indlogerede mig.

Efter morgenmaden skilles Martin og

jeg, da vi skal i hver sin retning. Efter

en hyggelig dag i godt selskab føles

det tomt og trist at være alene igen,

og denne følelse hviler over mig hele

dagen. Hen under aften slår jeg lejr på

en billig DOC-campingplads og har fra

telt og picnicbordet udsigt til en stor sø

med skov og bjerge i baggrunden.

Dette er et bearbejdet uddrag fra Mikie

Breums rejsebog ”Blandt pungdyr og

vulkaner – på hjul Down Under”, der

udkom i november på Bogforlaget

Frydenlund. Bogen handler om hendes

6 månders rejse gennem New Zealand

og Australien. På kun 4 måneder i New

Zealand kørte hun 7.000 km på en 50

cc-scooter, og undervejs proppede

hun så mange vandreture ind i rejsen

som muligt. Overnatningen forgik tit

hos lokale for at komme helt tæt på

den newzealandske kultur og levevis. I

Australiens outback og på Tasmanien

kom hun omkring ved at blaffe, og til

sidst rejste hun 4.000 km i varevogn

op langs

Australiens

østkyst.

Bogen er på

296 sider og

rigt illustreret

i farver.

Læs mere

om bogen

på www.

frydenlund.dk.

GLOBEN nr. 46 / December 2011 17


tema ekstreme miLjøer

På cykel gennem Haiti

året efter jordskælvet:

Kolera, dårlige veje og valgkamp

”hvor skal du hen?” spurgte den dominikanske grænsebetjent. ”hvor

tror du selv, jeg skal hen, hvis jeg står ved grænsen mellem to lande?”

svarede jeg i tankerne, men i stedet kom et let spørgende ”haiti?”

over mine læber. han kiggede på min cykel og så lidt forvirret på mig.

”jamen, hvad skal du i haiti?” ”hmm, cykle?” svarede jeg.

TeksT & FoTos: henrik sChuMaCher

redigering: lars-TerJe lyseMose

En uforståelig hovedrysten blev

efterfulgt af umisforståelige tegn på

at jeg skulle følge efter ham ind på

kontoret. Inde på kontoret blev mit

pas undersøgt grundigt, og billedet

sammenlignet med en række vestligt

udseende forbrydere. Jeg skulle

forklare, hvorfor jeg frivilligt ville cykle

rundt i et land som Haiti. Efter ca. en

time fik jeg mit udrejsestempel, og alle

ønskede mig held og lykke med rejsen.

Jeg sagde farvel til min rejsemakker

Henrik og aftalte, at vi skulle mødes igen

senest om en uge oppe ved den nordlige

af de tre grænseovergange mellem Haiti

og Den Dominikanske Republik.

Henrik og jeg havde valgt at forkorte

den lange og kolde vinter i Danmark ved

at cykle fem uger på øen La Hispaniola

i Caribien. Vi begyndte i Puerto Plata

på nordkysten af Den Dominikanske

Republik, cyklede sydpå til hovedstaden

Santo Domingo og videre vestpå til

grænsebyen Elias Piña.

Planen var at cykle lidt rundt i Haiti, nu

vi var på de kanter, men jo flere folk

18 GLOBEN nr. 46 / December 2011

vi spurgte om den aktuelle situation

i Haiti, jo mere tvivlede vi på, om det

nu var en god ide. Kriminaliteten,

kidnapninger, ødelæggelserne efter

sidste års jordskælv, fattigdommen

og ikke mindst koleraepidemien med

over 267.000 tilfælde og 4.750 døde

gav os grund nok til at genoverveje

vores plan. I Santo Domingo mødtes

vi med en af mine tidligere kollegaer,

som netop arbejdede for Røde Kors i

Haiti. Han advarede os kraftigt mod

at tage til Haiti, men han kendte mig

godt nok til at vide, at han ikke kunne

afholde mig fra planen og instruerede

os i stedet om, hvordan vi kunne undgå

kolerasmitte. Henrik var tidligere blevet

overfaldet to gange og ville hellere

vandre lidt i bjergene omkring Caribiens

højeste bjerg Pico Duarte. Jeg savnede

lidt spænding i cykelhverdagen og

besluttede mig derfor for at tage alene

til Haiti.

grænsen mellem den 2. og

3. verden

Selve grænseovergangen bestod af en

stor metalport med en lille dør. Da jeg

Dårlige veje i Haiti

er der nok af. Nogen

gange hjalp nogle børn

mig med at trække

cyklen op ad bakken.

trådte gennem døren, var det som at

træde ind i en helt anden verden - den

3. verden! Det pure Afrika i Caribien. Et

fascinerende kulturchok. Fra asfalt til

grusvej, fra høj salsamusik til stilhed, fra

mulatter til sorte mennesker, fra biler

til æselkærrer, fra spansk til haitianskfransk.

Jeg havde aldrig oplevet, at to

nabolande kunne være så forskellige

på nærmest alle områder, bortset fra

vejret.

Mit første problem var at finde en

grænsebetjent eller lignende, som

kunne give mig et indrejsestempel. ”Der

kommer ingen denne vej, så hvis du

vil have et stempel, så tag til Port-au-

Prince. Bon voyage et bonne chance,”

forlød det. Ja, tak, skal du ha’, men det

var ikke lige min plan at cykle en stor

omvej til Haitis hovedstad for at få et

stempel i passet.

Det var efterhånden blevet middagstid,

temperaturen pænt oppe i +30˚C, og

der lå et godt stykke vej foran mig.

Heldigvis havde jeg fyldt min fem liters

vandsæk dagen før og købt noget

tørfoder i form af kiks og Snickers på den anden side af

grænsen.

Vejen bestod af knytnæve store løse sten på en sandede

undergrund i et kuperet terræn med stigninger på op

til 10 % og en mindre flod, der skulle krydses ca. hver

anden kilometer. Bortset fra mudder og sand, så er det

nok den værste slags vej, man kan byde en cyklist på.

Velkommen til Haiti! Det var nærmest umuligt at cykle,

flere gange væltede jeg med cyklen og med alt det sand,

støv, cykelkædeolie og blødende sår jeg var smurt ind

i, så kunne jeg sagtens have deltaget i aftens voodooshow.

sygeplejersken i sit element

Ved solnedgang nåede jeg frem til Lascahobas, hvor

jeg indlogerede mig på det eneste hotel i området.

Fuldstændig smadret fra dagens etape og de første indtryk

af landet, bad jeg de ansatte om at skaffe noget mad og

et par øller. I mellemtiden tog jeg et velfortjent bad i

mørket og inspicerede mine sår med min pandelampe.

Efter aftensmaden gik jeg i gang med at rense mine sår

på anklen med en neglebørste. De var både inficeret og

smurt ind i olie fra kæden. Øl ind for oven og skrubbe

olien ud for neden på skift indtil sygeplejersken, altså

mig, var tilfreds med resultatet. Resten af aftenen sad

jeg foran hotellet og sugede aftenstemningen i den

mørkelagte by i mig. Cykelcomputeren viste 38 km på 8

timer i sadelen, så det siger lidt om vejforholdene.

Den næste dag begyndte med en 7 km lang stigning

på blød asfalt, doneret af EU. Det var søndag, der var

næsten ingen trafik, og folk hilste, vinkede eller smilte til

mig, mens de var på vej i kirke i deres bedste søndagstøj.

Solen skinnede, og medvinden skubbede mig ud ad

landevejen. En dejlig kompensation for gårsdagens

strabadser. Ved et vejkryds måtte jeg vinke farvel til

asfalten og nøjes med en støvet grusvej. De næste par

timer cyklede jeg op til et stort vandreservoir i 1000

meters højde.

På toppen var min krop ved at kapitulere, den råbte efter

energi. Jeg glemte alt om forholdsreglerne angående

kolera og stoppede ved den næstbedste gaderestaurant.

Madmutteren var godt i gang med at rense fisk med

noget flodvand fra en stor oliedunk, inden hun lagde

den direkte på de glødende kul. Føj, hvor den stank! Jeg

valgte noget indbagt og friturestegt kød og en velfortjent

kold cola.

”Er du gift?” spurgte hun efter at have observeret mig i

et stykke tid.

”Øm, nej, hvorfor?”

”Så tag mig, jeg kan lave mad, har de børn, jeg skal have

og ejer denne restaurant.”

”Tak for tilbuddet, men jeg tror lige, jeg trænger til lidt

betænkningstid,” svarede jeg.

Time to go.

Et af de uforglemmelige

øjeblikke på en sådan rejse, da

de to søde piger spurgte, om de

måtte røre ved min hvide hud.

”Mission possible”: 16

mennesker, en cykel og

masser af bagage.

Floderne kan bruges til

mange ting. Billedet kunne

sagtens være taget i Afrika.

Haiti har tidligere været et af

de rigeste lande i Caribien.


Et smukt område med vandreservoir i det

centrale Haiti i ca. 1000 meters højde.

fn-tropper og nødhjælp

overalt

Hver eneste by, lige meget hvor stor eller

lille den var, havde op til flere forskellige

projekter kørende eller planer om at

starte. Det siges, at der er op til 700

forskellige hjælpeorganisationer i

landet. Desuden har FN-tropper siden

2004 patruljeret i kampvogne eller med

kampklædte soldater i skudsikre veste

og med deres blå hjelme på lastvogne

overalt i landet. Jeg hilste pænt, mens

de rystede på hovedet eller smågrinede,

da de så mig komme cyklende.

Sent på eftermiddagen, efter næsten

100 km og ondt i røven, trillede jeg

gennem Hinché, en større by, på udkig

efter et passende hotel. Men 40 USD for

et meget enkelt værelse i det fattigste

land i den vestlige hemisfære syntes

jeg var i overkanten. ”Det er prisen,

monsieur, desværre,” lød beskeden.

Næste dag besluttede jeg mig for at tage

en pickup til Cap-Haitién på nordkysten,

dels fordi jeg var ved at løbe tør for

kontanter, men især af hensyn til min

cykel. Vejen derop skulle være lige så

dårlig som på den første dag, og det

ville jeg ikke tilbyde min gamle dame.

Vi har rejst sammen på alle cykelbare

kontinenter, og hun har aldrig ladet

mig i stikken. Så derfor skulle hun ikke

maltrakteres mere end nødvendigt.

”The less people own, the more they

smile”

I vores pickup talte jeg 16 passagerer

plus cykel, plus dyr, plus masser af

bagage og varer til diverse købmænd

undervejs. Jeg tænkte på, hvordan folk

herhjemme ville forholde sig, hvis en

HT-bus med ca. 200 passagerer kørte 90

km offroad i 30˚C og uden klimaanlæg

i 8 timer med korte pauser. Ville de

også synge så smukt, som haitianerne,

sludre med hinanden, grine, smile eller

sove og savle som medpassageren ved

siden af mig? Man må altid forsøge at

få det bedste ud af den situation, man

befinder sig i. Det er fascinerende at

se disse folk – som er så hårdt ramt

af naturkatastrofer som jordskælv og

orkaner, kolera, fattigdom og flere

diktatorer gennem tiden – stadig gå

med rettet ryg og med overskud til et

tilfreds smil på læberne.

Da vi kørte ind til Cap-Haitién havnede vi

midt i den hede fase i landets valgkamp.

Det var det rene kaos; folk løb skrigende

omkring, mens to rivaliserende grupper

kastede sten fra hver sin side af vejen.

Midt i dette kaos valgte vores ellers flinke

chauffør at smide os ud. Hvabehar!?

Der var ingen diskussion; han ville ikke

have ødelagt sit – i forvejen meget

ramponerede – levebrød. Punktum!

Ud! Nu! Jeg prøvede at ignorere det,

der foregik omkring mig, satte mine

cykeltasker på bagagebæreren og

cyklede mellem bilerne ind mod byen.

Jeg har tidligere oplevet stenkast, i

både Asien og Sydamerika. Man føler sig

enormt magtesløs og udsat for andres

forgodtbefindende.

Helskindet og uden skader på cyklen

fandt jeg en fransk café, drak en

velfortjent café au lait og nød udsigten

til Det Caribiske Hav, mens valgkampen

fortsatte i sikker afstand.

et resort i haiti og tilbage igen

Cap-Haitién er en charmerende

havneby med gamle, forfaldne huse

fra den franske kolonitid. Få kilometer

fra byen ligger Labadee, en smuk bugt

med en hvid og ren sandstrand, et

afgrænset resort fra omverdenen og

kun tilgængeligt for krydstogtturister.

Rederiet Royal Caribbean betaler 6 USD

per turist per dag, og så kan man være

sikker på, at der ikke kommer nogen

haitianere og forstyrrer denne idyl.

Min sidste aften i Haiti skulle fejres

med et godt måltid og nogle øller. Jeg

valgte en restaurant med terrasse på

havnepromenaden. Restauranten var

fyldt med nødhjælpsarbejdere, som sad

med rygmærker på deres hvide veste og

fortalte om deres arbejde i Haiti og rundt

omkring i verden. De havde lidt svært

ved at forstå, at jeg var cyklet rundt i

landet, indtil jeg viste dem min cykel.

Jeg drak alle mine resterende penge

op denne hyggelige aften, så jeg fik lidt

travlt næste dag med at cykle i et hug

til grænsen. Nervøsiteten steg for hver

kilometer, jeg nærmede mig grænsen,

uden indrejsestempel. Jeg overvejede

at krydse over den grønne grænse, men

valgte den officielle grænse. Heldigvis

var der stor markedsdag, hvor titusindvis

af haitianske handlende krydsede

grænsen. Jeg trak min cykel gennem

dette tumult og kiggede den anden vej,

da vi passerede grænsebetjentene.

På den dominikanske side spurgte

betjentene, hvordan jeg var kommet

ind i landet.

”Hmm, fra Haiti!”

De rystede på hovedet, gav mig et

indrejsestempel og ønskede mig

hjertelig velkommen tilbage.

Pengesedler siger meget om landets tilstand.

tema ekstreme miLjøer

Go to Hell? Go to Gaza!

i 2004 var jeg 3 måneder

i Palæstina, mens Den 2.

intifada var i fuld gang. jeg

var taget derned for som

sygeplejerske at deltage i

et projekt for folkekirkens

nødhjælp og arbejdede for

union of Palestinian medical

Relief committee. her tog jeg

ud med mobilklinikker til de

områder af befolkningen, som

var afskåret fra lægehjælp. jeg

oplevede dermed på nærmeste

hold lange ventetider og

køer ved checkpoints. jeg så,

hvordan separationsmuren

voksede med hastige skridt

dag for dag. jeg har set

stenkastende unge i kamp mod

bevæbnede israelske soldater.

jeg har siddet med rå løg

presset mod min næse, fordi

det tager den værste virkning

af tåregassen. jeg vænnede

mig til nattens lydbillede af

raslende tanks og skudsalver

iblandet minareternes kalden

til bøn. jeg kan stadig genkalde

mig, hvor hårdt mit hjerte

slog, dengang jeg sad i en

ambulance og så fem soldater,

der pegede på os med deres

maskinpistoler. jeg nåede

at bo i byer som jerusalem,

tulkarem, Bethlehem og

Ramallah. men intet af det,

som blev min hverdag på

vestbredden, kom i nærheden

af den tid, jeg boede i gaza by.

TeksT & FoTos: anJa sTubager

redigering: lars-TerJe lyseMose

20 GLOBEN nr. 46 / December 2011 GLOBEN nr. 46 / December 2011 21


Den mekaniske jernlåge er smækket i

bag mig. Min ansøgning om at få adgang

til det næsten hermetisk lukkede Gaza

er blevet godkendt. Soldaterne og

bombehunde ved checkpointet Erez har

af flere omgange udført grundige tjeks

af mig og min bagage, inden jeg får lov

at passere de forskellige topsikrede

sluser, som udgør grænsen mellem

Israel og Gaza. Jeg står i noget, som

minder om en flere hundrede meter

lang lagerhal. Forude kan jeg skimte

dagslys. Derude ligger Gaza. En lille

stribe land, der trods sin ringe størrelse

alligevel er noget af det mest omstridte

og betændte i Mellemøsten.

Gazastriben er et af verdens mest

tætbefolkede områder med en million

indbyggere på et stykke land, der er 45

km langt og 12 km på det bredeste sted.

I 2004 havde 6.000 bosættere adgang

til 1/3 af Gazastriben og efterlod således

kun 2/3 land til palæstinenserne. Før

Osloaftalen i 1993 var det muligt for

folk i Gaza at få udgangstilladelse og

arbejde i Israel og på Vestbredden. Efter

Intifadaens begyndelse i 2000 mistede

de retten til at besøge familie uden for

Gaza, tusindvis mistede ligeledes deres

arbejde, og det har medført, at den i

forvejen dårlige økonomiske situation og

arbejdsløshed er forværret væsentligt.

Vejene i Gaza bliver ofte blokeret af den

israelske hær, og området kan inddeles

i mindre fængselsenheder. De kan

bombarderes fra luften uden mulighed

for flugt. Madforsyninger, elektricitet og

benzin kontrolleres af Israel.

indelukket klaustrofobisk

Jeg følte mig indespærret fra den

første dag. Det kan ikke undgås, at

klaustrofobien kommer krybende, når

der kun findes én vej ud – checkpointet

Erez. Soldaterne har magten. De

bestemmer, hvem som må komme

ind og ud. Jeg så aldrig det hegn, som

i mange år har været Gazas fysiske

grænse og gjort det til et stort fængsel.

Men jeg følte det som usynlige hænder

lagt om min hals. Ikke engang de åbne

vidder ved Middelhavets kyst kunne

fjerne denne kvælende fornemmelse.

Gaza er rædsomt, fattigt, beskidt,

larmende og trøstesløst. Men midt i al

denne grimhed øjnede jeg de smukke

øjeblikke – måske i større grad end

ellers. Smagen af de søde jordbær.

Solstrålen som for en stund hviler på et

mandeltræ i blomst. Frem for alt følte

jeg gæstfriheden og den ubetingede

venlighed. Her var ingen skjult

dagsorden. De mennesker, jeg mødte i

Gaza, ønskede at dele deres liv – glæder

som sorger – med de få, som kommer

til dem udefra. Vise deres daglige kamp

for en nogenlunde normal hverdag.

Mødet med disse mennesker, hvor kort

det end har været, blev så intenst, at

flere billeder har brændt sig fast i min

bevidsthed for at blive.

Få uger inden jeg tog til Gaza var stifteren

af Hamas, den gamle Sheik Yassin,

blevet dræbt i et planlagt missilangreb.

På Vestbredden holdt vi alle vejret

og forventede, at der ville komme

voldsomme gengældelsesangreb. Men

dagene gik, og intet skete. I stedet blev

den nyudnævnte Hamas-leder Rantissi

ligeledes dræbt i et nyt missilangreb

en tidlig aften i sit hjem mindre end

en km fra den lejlighed, jeg delte med

min kammerat i Gaza by. Rantissi blev

indbragt til Shifa Hospital, som lå 300

meter fra os. Vi havde et par dage

forinden været på besøg og var blevet

vist rundt af hospitalsdirektøren, som

med et skævt smil kaldte skadestuen

for ”the famous TV room.” Der var

voldsom opstandelse i gaderne, og på

BBC kunne vi følge udviklingen, samtidig

med vi havde det hele live fra vores

vinduer. Det var en meget surrealistisk

oplevelse, og ingen af os fik meget søvn

den nat. Dagen efter, da begravelsen af

Rantissi fandt sted, tog vi som vanligt

ud med mobilklinikkerne. F16-jagerne

fløj rundt over hovedet på os og vidnede

om, at dagen alligevel var anderledes

end ellers.

helvedet i Rafah

80 % af Gazas børn lider af blodmangel.

Mange af dem har orm og fnat pga.

dårlig hygiejne og ingen mulighed for

rent drikkevand. Deres tandstatus er

helt forfærdelig. Når de smiler, kan man

se tænder ødelagt af caries. Mange af

dem lider af stress pga. den verden,

som er deres hverdag. De har mareridt

og lider af koncentrationsbesvær. På

mange af Gazas husmure er der graffiti,

som viser, hvad de har været vidner til.

Det er tanks, som skyder, folk der slås

ihjel, så blodet flyder, og busser der

sprænges i luften. Med deres egne ord

er de en tabt generation.

Endnu en gang troede jeg, at jeg havde

oplevet det værste. Men den holdning

ændrede sig, da jeg tog til Rafah Camp,

som grænser op til Egypten. Rafah

Camp er en flygtningelejr med 11.000

mennesker. Den er kendt for, at der

graves hemmelige tunneller mellem

Gaza og Egypten, hvor der bl.a. smugles

våben. Jeg forstår nu, hvorfor folk på

Vestbredden bruger udtrykket ”Go to

Gaza” i stedet for ”Go to Hell”. Hvis der

findes et helvede på Jorden, er Rafah

en af topkandidaterne. Jeg følte mine

øjne blev 10 år ældre på de få timer,

jeg opholdte mig der. De mistede deres

uskyld. Min naive tro på det gode i

mennesket forsvandt. Det, jeg så,

lignede de billeder, jeg har set i tv efter

at en tsunami, orkan eller et jordskælv

har hærget. Til forskel var dette her et

menneskeskabt helvede. Hjem knust af

bulldozere og skudt til ruiner af tanks.

Enten som et led i kollektiv afstraffelse

eller i søgen efter de underjordiske

tunneller.

Det tog mig lidt tid at forstå, at

de meterhøje bunker af skidt og

murbrokker var pulveriserede hjem.

Ruiner af huse hvor familier med ældre

og små børn stadig bor, fordi de ikke

har andre steder at tage hen. De har

forskanset sig for kulden, blæsten eller

varmen med tæpper, blikplader og

plastic over de ødelagte vægge, døre

og vinduer. På de huse, der stod tilbage

og var forholdsvis intakte, kunne jeg

følge maskinpistolernes gang hen over

facaden. Nogle steder var hullerne så

store som tallerkner. Flere steder kunne

jeg gennem de åbne vinduer se utallige

skudhuller inde i folks stuer.

Ligegyldigt hvor i Rafah Camp jeg

befandt mig, kunne jeg hele tiden høre

den raslende lyd af tanks og hurtige

skudsalver. Nogle steder kunne jeg

i det fjerne skimte vagttårne og se

gravemaskinerne forvandle yderligere

hjem til store ubrugelige bunker. Her

har indbyggerne lært, at det er mest

sikkert at bevæge sig langs husmuren.

Midt i al denne gru og håbløshed blev

jeg alligevel budt velkommen og mødt

med smil fra et folk, som ingenting har.

Små børn rakte deres hænder i vejret

i forsøg på at skille deres fingre i et

fredstegn. Jeg har grædt mange tårer

for dem, vel vidende at de ikke gør dem

gavn.

I modsætning til dem, som er dømt til

at leve i Gaza, kunne jeg uden de store

problemer forlade denne stribe land.

Jeg var glad for at forlade Gaza. Men

det var alligevel svært at sige farvel.

Jeg følte, jeg lod gode mennesker i

stikken. Mennesker som fortjener en

bedre fremtid, end det de har udsigt til

nu. Men jeg er nødt til at fortælle mig

selv, at jeg ikke lod dem i stikken. Mine

minder – deres virkelighed – forsvinder

ikke fra min bevidsthed. Og måske er

det her, på den anden side, at jeg kan

betyde noget for dem og gøre dem gavn

ved at fortælle deres historier videre.

22 GLOBEN nr. 46 / December 2011 GLOBEN nr. 46 / December 2011 23


tema ekstreme miLjøer

Store søørreder, ulve og iskoldt vand

hele familien er på kanotur i canadas vildmark. vi

nyder dyrelivet og stilheden omkring lejrbålet. og

vi får drama fra pludseligt snevejr, vilde fosser og

nysgerrige bjørne.

TeksT & FoTos: Frode kJeMs uhre

redigering: sØren Fodgaard & lars-TerJe lyseMose

”Have a good trip,” siger den canadiske

bush-pilot og trykker mig i hånden,

inden han lukker døren til cockpittet. En

bush-pilot kan også oversættes med en

vildmarkspilot, og jeg er lige blevet sat

af på en søbred midt ude i vildmarken

i Canadas Nordvestterritorium sammen

med min kæreste Mona og mine to

teenagedrenge Frederik på 14 og

Christian på 16. Ved siden af os ligger

to foldekanoer, fire fiskestænger, en

pumpgun samt en masse mad og andet

udstyr. Alt hvad vi behøver for at klare

os alene herude.

Planen er, at vi vil padle fra Horton Lake,

som vi står ved, og 650 km nedstrøms

på Horton-floden helt op til Ishavet,

hvor floden udmunder. Her har piloten

lovet, at vi vil blive hentet en måned

senere.

Horton er den nordligste flod på det

amerikanske kontinent og en af de mest

øde floder i verden. Der er ingen byer i

flere hundrede kilometers omkreds, og

der går ingen veje gennem området, så

eneste transportmulighed ud til floden

er med vandfly.

Nordvestterritoriet er i det hele taget

meget tyndt befolket. Området er 26

gange så stort som Danmark, men der

bor kun lidt over 41.000 indbyggere.

Det er 1. juli 2009, og størstedelen af

Horton-søen er stadig dækket af is.

Kun på et lille område i det nordøstlige

hjørne, der hvor floden starter, er søen

isfri. Det var dog rigeligt til, at piloten

kunne lande det lille Pilatus Portervandfly.

Flyet, der er bygget i Schweiz,

er forgudet af bush-piloter verden over

Typisk taiga-landskab tæt på

trægrænsen i Nordvestterritoriet.

for den korte distance, det kræver ved

start og landing.

Vi står og betragter flyet, mens piloten

taxier det ud mod iskanten, vender

flyets næse op i vinden og starter lige

ind mod os. Vi vinker til ham, og han

svarer ved at vippe med vingerne, da

han i en infernalsk larm passerer lige

hen over hovedet på os. Han sætter

kursen tilbage mod den lille olieby

Norman Wells, 400 km mod sydvest.

Jeg står og holder drengene i hånden,

mens vi ser flyet forsvinde i horisonten.

Et øjeblik jeg havde glædet mig til

længe. Eventyret er begyndt.

vi er ikke alene …

Det går hurtigt op for os, at vi ikke er

helt alene. Der er sindssygt mange myg,

og de er meget blodtørstige, så inden

vi går i gang med at stille lejren op, gør

vi vores myggejakker klar. Hver jakke

bliver proppet ned i en lille plastikpose og

overhældt med en myggeolie, der består

af 99 procent DEET (Di-ethyl-toluamid).

DEET er forbudt i Danmark, og selv i

Canada må det ikke længere sælges i

højere koncentrater end 30 procent.

Arctic Char (Salvelinus alpinus) hedder

fjeldørred på dansk. Men fisken er

faktisk ikke en ørred, men en rødding.

Denne han vejede over 7 kg.

Men da en outfitter i Norman Wells

hørte, hvor vi skulle hen, gik han ud i

baglokalet og hentede fire flasker af

den ægte vare og sagde: ”You’ll need

this!” Når jakkerne har ligget og suget

myggeolien et par timer, stinker de fælt,

men de virker efter hensigten og holder

myggene lidt på afstand.

Over hovedet bærer vi et myggenet,

og vi beskytter hænderne med

svejsehandsker. De er lavet af tyndt

gedeskind og har derfor så god

fingerfølelse, at de kan bruges til at

betjene kamera og fiskestænger og til

at arbejde i lejren. På den måde behøver

vi ikke at smøre så meget af det giftige

stads direkte på huden.

Vi slår vores telte op på et åbent område

med flot udsigt over søen. Mens Mona og

Christian laver bål, går Frederik og jeg ned

til søbredden med hver sin fiskestang.

I tredje kast har jeg bid. Der bliver

trukket voldsomt i linen, og stangen er

bøjet til fuld flex. Fisken kæmper hårdt

for friheden, men ti minutter senere

efter adskillige hidsige udløb må den

overgive sig. Frederik kigger på med

slet skjult misundelse, da jeg trækker

en stor flot sø-ørred op på bredden. Den

vejer godt 7 kg.

”Så kan I godt sætte risene over,” råber

jeg stolt op til Mona og Christian, der

allerede har lavet et fint bål. Sikke en

start på turen! Vi spiser os mætte i

ørredbøffer og kører resten af fisken

gennem en kødhakker, så vi kan lave

fiskefrikadeller til frokost næste dag.

Drengenes første fisk

Da vi vågner næste morgen, er det

fantastisk vejr, og den spejlblanke sø

ser indbydende ud. Vi går straks i gang

Mona og Frode trækker en kano forbi

en fos, der ikke kan padles.

med at samle vores to amerikanske

foldekanoer, og en time senere kan vi

spændt sætte dem i vandet. Vi padler

ud til iskanten, hvor solens stråler

glimter smukt.

Myggene følger os trofast på vej det

første stykke, men giver op da vi er

kommet lidt ud på søen. Herligt, så kan

vi smøge skjorteærmerne op og slikke

lidt sol.

En flok ænder står på isen og betragter

os mistroisk, mens drengene ivrigt

finder fiskestængerne frem og sætter

en spinner for enden af snøren. ”Jeg har

bid,” lyder det begejstret fra Frederik,

lidt efter at han har kastet spinneren ud.

Jeg hjælper ham med at stille bremsen

på fiskehjulet, og et par minutter senere

kan vi se en sø-ørred oppe i overfladen.

”Ohhr, den er flot far,” udbryder han, da

han stolt hiver den op i kanoen.

Få kast senere har Christian, der sidder i

den anden kano med Mona, også fået en

fisk på krogen. Begge fisk vejer 2-3 kg,

så aftensmaden må siges at være i hus.

Vi lader den svage brise skubbe vores

kanoer op mod iskanten og sidder

så og nyder en kop varm kakao fra

termokanden, mens en bisamrotte

krydser over søen lidt længere ude.

Jeg nyder øjeblikket i fulde drag og kan

fornemme, at både Mona og drengene

gør det samme.

vi er på vej

Da vi er tilbage i lejren pakker vi

kanoerne med alt vores mad og grej.

Alt der ikke kan tåle vand er pakket ned

i store 60-liters plastiktønder. De kan

lukkes med et kraftigt spændebånd, og

en O-ring søger for, at de er vandtætte.

Der er plads til fire i hver kano.

Hygge ved bålet. Selvom det er lidt

over midnat, står solen rød og rund lidt

over horisonten.

Vi har hver vores personlige tønde til tøj,

sovepose og personligt udstyr. Så er der

en morgenmadstønde, en frokosttønde,

en aftensmadstønde og endelig en

tønde til alt vores køkkengrej. Det er

slet ikke al maden, vi kan få proppet ned

i tønderne, så noget af det, der kan tåle

vand, må vi anbringe i vores rygsæk og

sidde med mellem benene.

Der er ikke mange centimeter fribord,

da vi selv stiger om bord i kanoerne.

Men floden er heldigvis rolig de første

par hundrede kilometer, så det passer

fint med, at vi vil have spist os gennem

halvdelen af maden, inden vi når de

første strømfald, hvor vi skal være i

stand til at manøvrere kanoerne mere

præcist.

Vi padler hen mod flodens udspring og

mærker tydeligt, hvordan strømmen

pludselig tager kanoerne og giver os en

god fart. Det føles godt endelig at være

på vej.

I begyndelsen er floden meget smal og

snor sig gennem taiga-landskabet. Vi

kommer hurtigt ind i en god rytme med

padlerne og sidder spændt og venter

på, hvad der gemmer sig bag det næste

sving. Sidst på eftermiddagen padler

vi forbi en bred stenbanke på højre

bred, hvor der er en lille sandstrand. En

perfekt lejrplads.

Det kolde gys i floden

”Hvem vil med i bad?” spørger jeg,

da de to ørreder er sat til at simre i

gryden med grøntsagerne. Drengene er

straks med på idéen. Men de har også

vinterbadet med mig næsten dagligt de

sidste fem sæsoner i Danmark. Mona er

lidt mere forbeholden, men har alligevel

lyst til at prøve det.

24 GLOBEN nr. 46 / December 2011 GLOBEN nr. 46 / December 2011 25


Jeg smider hurtigt klunset og vader ud

i vand til livet. Vandet, der nok kun er

et par grader over frysepunktet, føles

som nåle mod huden. Det bliver en

meget hurtig afvaskning, et par hurtige

svømmetag og så ellers i en fart ind

på bredden igen. Her er myggene klar

til at udnytte situationen, de angriber

fra alle sider som japanske Nakajimatorpedofly

ved Pearl Harbor.

I modsætning til amerikanerne er jeg

forberedt på angrebet, selv om jeg jo

på en måde bliver taget med bukserne

nede. Jeg forsvarer mig, så godt jeg

kan, med mit håndklæde, men det er

svært at tørre sig samtidigt, så jeg må

tilkalde forstærkning.

Mona og drengene kommer mig til

undsætning og står rundt om mig og

vifter med deres håndklæder, så jeg i

ro og mag kan tørre mig og komme i

tøjet. På den måde hjælper vi hinanden,

så alle får en kold dukkert uden at blive

spist af myggene.

Vi sætter os rundt om bålet og spiser

ørreder og kartoffelmos med største

velbehag. Det kolde vand har gjort sin

virkning og fået endorfiner til at strømme

ud i vores hjerne og krop, og nu føler vi

os helt høje, mens vi sidder og stirrer ind

i flammerne og hyggesnakker. Vi rører

en portion dej sammen og fylder det

over i to pander, så vi kan lave bannock,

indianske fladbrød der steges over bål.

De skal bruges til frokost næste dag.

Inden turen havde vi aftalt, at vi hver

skulle tage en lille overraskelse med.

Og da vi lige har hældt varm kakao op

i vores krus, lister Frederik hen til sin

tønde og kommer tilbage med en stor

pose skumfiduser. Begejstrede bifald

gjalder ud i ødemarken.

Det var stunder som disse, jeg havde

glædet mig til. At sidde alene med

familien herude i den smukke natur og

bare råhygge. Der er ingen mulighed for

at se fjernsyn, besvare e-mails, snakke

i mobiltelefon, sende sms’er eller være

på Facebook.

Da brødene er færdigbagte er klokken

næsten 24. Vi er langt nord for

polarcirklen, og midnatssolen står

rund og rød lidt over horisonten. Tiden

betyder intet for os herude.

40 fjeldørreder

”Orrh! Se en ulv,” siger Frederik, da vi

lydløst glider med strømmen rundt om

endnu en slyngning på Horton-floden

og pludselig har frit udsyn til en lang

stenbanke på venstre bred. Ganske

rigtigt, lidt længere fremme kommer en

ulv luntende mod os. Den har set os, men

virker ikke sky. Den lunter bare videre,

snusende med snuden sænket. Vi filmer

og fotograferer, mens vi langsomt driver

forbi, 15-20 meter fra den.

En uge inde i turen kommer vi til ”Charstedet”.

Et sted på Horton-floden, hvor

en biflod løber ind i hovedløbet, og hvor

fiskeriet efter fjeldørreder skulle være

rigtig godt.

Vi ankommer sent på aftenen efter

en lang, hård dag, hvor vi har padlet i

modvind og bølger det meste af tiden.

Jeg er den første, der vågner næste dag.

Jeg er virkelig imponeret af både Monas

og drengenes indsats dagen før. Jeg

synes, de har fortjent at blive forkælet

lidt, så jeg tænder op og laver en gang

pandekager, som de får serveret ”på

sengen.”

Så tager jeg min fiskestang og går ned til

stenbredden. Jeg lader den lille spinner,

som jeg havde fanget stallinger med

dagen før, blive på linen. Efter få kast

er der bid, og lidt efter står jeg med en

fantastisk flot fjeldørred i hånden. Den

vejer 2½ kg.

Jeg prøver for sjov at skifte spinneren ud

med et lidt større blink og kaster ud midt

i strømmen. Blinket laver et lille plask, da

det lander, og umiddelbart efter kommer

der et større plask samme sted. Jeg når

ikke engang at begynde at spole ind, før

det rykker helt vildt i linen. Der er ingen

tvivl om, at det er en stor fisk, og den

kæmper også helt vildt. Da jeg endelig

får den ind, er jeg helt målløs. Det er

en utrolig smuk hanfisk på 7½ kg. Sikke

nogle farver!

Da drengene lidt senere er færdige med

pandekagerne i teltet og kommer ned til

mig, gør de store øjne og løber hurtigt op

til lejren efter deres fiskestænger. Lidt

senere står Christian med en fjeldørred

på 6½ kg i armene.

Vi bliver enige om at tage en

overliggerdag. Det her sted er bare for

vildt. Lidt for sjov beslutter jeg, at jeg

vil prøve, om vi kan fange fisk på alt det

isenkram, vi har med i grejkassen. Vi

monterer enkeltkroge uden modhager,

så vi let kan sætte fiskene ud igen.

Og fiskene tager alt, hvad vi kaster ud

af blink og spinnere. De fleste bliver

taget inden fem kast, men der er dog

en lilla spinner, de ikke kan lide. Den må

jeg kaste med 11 gange, før der er bid.

Inden vi sejler videre næste formiddag,

har vi fanget og udsat 40 fjeldørreder.

De første fosser

Nogle dage senere når vi til første canyon

og dermed også de første fosser. Noget

især drengene har været spændte på.

I den første fos padler jeg begge kanoer

igennem med Mona. I anden fos, som

bare er en række store stopbølger, padler

jeg lige ned igennem med Frederik. Vi

tager en del vand ind, men Frederik

sidder bare og jubler af fryd. ”Det er vildt

fedt, far,” siger han, da han med lidt våde

bukser stiger ud af kanoen og giver mig

high five. Christian og jeg får bagpadlet

lidt mere og kommer tørskoet igennem.

Drengene er helt oppe at køre. Der ligger

en perfekt lejrplads i højre side lige efter

fossen, så der slår vi teltene op. Så

padler vi over på den anden bred og går

op og kigger lidt efter fossiler.

snevejr i juli

Da jeg næste morgen kigger ud af teltet,

kan jeg ikke tro mine egne øjne. Det

sner. Vi er midt i juli måned, men nu er

det pludselig blevet helt vildt koldt og

blæsende. Jeg ligger lidt i soveposen og

skutter mig, inden jeg går ud og tænder

bål. Jeg tænker, at vi nok får brug for

nogle kalorier til at holde varmen med

og laver både havregrød og en stor

stak pandekager til morgenmad. En

heldig disponering, for det bliver uden

sammenligning den hårdeste og koldeste

dag på turen.

Vi padler uden problemer gennem næste

fos, men sidder så i modvind og regn

et par sure timer. Fjerde fos ser let ud,

men vandstanden er lidt lav, så vi bærer

forbi. Vi spiser hurtigt lidt frokost, mens

vi skiftevis laver englehop og kuskeslag

for ikke at blive helt stivfrosne.

Da vi et par timer senere finder en

lejrplads, er vi alle kolde og våde. Det

regner og blæser helt vildt, så det

er noget af en udfordring at få slået

teltene op og spændt en presenning ud.

Drengene har mest lyst til bare at hoppe

i soveposen, men jeg insisterer på, at vi

spiser en gang varm mad inden.

Alt brænde er sjaskvådt, men vi hjælpes

ad med at kløve os ind til noget tørt træ,

og det lykkedes at få tændt bål. Men på

grund af vindstødene er det svært at

sidde og varme sig ved flammerne for

slet ikke at tale om at tørre noget at det

våde padletøj.

Det sidste må Christian sande på den

hårde måde. Han sidder og holder en

skjorte ind over bålet, men et øjebliks

uopmærksomhed i tørreprocessen

sætter ild i det ene ærme.

Vi har ikke haft overskud til at fiske, så

det bliver en skål ris med ketchup på og

så ind i soveposerne. Heldigvis har vi et

sæt tørt uldundertøj at sove i. For første

gang på turen dropper vi vores aftenbad.

Da jeg ligger i soveposen og lytter til

vinden, der rusker i teltet, funderer jeg

lidt over, hvad de næste to uger mon vil

byde på. Hvis det er regn, modvind og

temperaturer omkring frysepunktet, så

bliver det noget af en overlevelsestur,

tænker jeg, lige inden jeg trygt padler til

drømmeland.

Panik i fossen

Næste morgen vågner vi op til sol og let

vind. Perfekt. Vi bruger formiddagen på

at tørre alle vores ting, og humøret er

højt, da vi padler videre mod Second

Canyon. Regnen har fået floden til at

stige en del, og der er godt gang i den

første fos, vi kommer til. Jeg nyder at

se drengenes begejstring, da de hver

padler en kano igennem med mig, mens

Mona filmer fra bredden. Jeg filmede det

i øvrigt også selv med mit hjelmkamera.

Så er vi nået til den flade sten. Det er

det eneste sted på Horton-floden, hvor

man er tvunget til at lave en krydsning af

strømmen mellem to overbæringer. Med

reb i kanoerne trækker vi dem hen over

stenen og gør klar til at færge over på

den anden bred.

Frederik og jeg kommer fint over, men

Mona og Christian får ikke vinklet kanoen

nok med det resultat, at de bare sidder

midt i den stærke strøm og bruger alle

deres kræfter, uden at kanoen rører sig

ud af stedet. Jeg kan se panikken i Monas

ansigt, da deres kræfter er ved at slippe

op, og de begynder at drive baglæns ned

mod næste fos.

Fossen er meget voldsom, og at tage

den baglæns vil med garanti betyde en

kæntring i det brusende iskolde vand.

Jeg råber ud til hende, at hun skal give

kanoen mere vinkel ind mod mig, og det

virker heldigvis.

Med en sidste kraftanstrengelse får de

padlet kanoen ud af den stærke strøm

og ind i det rolige bagvand, hvor Frederik

og jeg står klar til at hjælpe. Jeg må

indrømme, at jeg er lidt lettet, da de er

kommet sikkert over til os. Det er Mona

også, og hun giver Christian et stort

knus som tak for hjælpen, da hun med

rystende knæ stiger ud af kanoen.

Vi bærer forbi den næste fos, og det

er næsten midnat, da vi er færdige. Vi

sidder trætte i kanoerne og glider dovent

med strømmen og nyder den smukke

Canyon i midnatssolens skær, da vi

pludselig får øje på en stenvarde eller

inukshuk, som den hedder på inuit. Det

er det første menneskeskabte, vi har set

i flere uger. Der er ingen protester, da

jeg foreslår, vi slår lejr her.

falke, ulve og bjørne

Da vi næste dag padler gennem det

sidste af Second Canyon og ud på

tundraen, ser vi flere gange vandrefalk

og endda en enkelt jagtfalk. Dyrelivet er

helt fantastisk på den sidste del af turen.

Nogle dage senere ser jeg en ulv på

bredden. Da den finder ud af, den er

opdaget, tager den flugten i retning

af nogle sandbanker et par hundreder

meter inde på tundraen. Vi går derop, og

det lykkes at finde ulveboet. Der er spor

overalt, men vi ser ikke ulven igen.

Om aftenen springer en stor glød fra

bålet over på mit oppustelige Term-a-

Rest-liggeunderlag, og inden jeg når

at gøre noget, har den som en anden

krysantemumbombe detoneret i mindre

stykker og brændt ni huller. Der er kun

seks lapper i reparationsssættet. Jeg

forsøger at klippe lapperne i mindre

stykker, så der er nok, men de vil ikke

holde ordentligt.

Vi har stadig en uges padling ud til

Ishavet. Jeg sidder og overvejer, om

jeg skal sove på vores padletøj, da jeg

kommer i tanke om knæpuderne i vores

foldekanoer. Selvom de langt fra er så

behagelige at ligge på som et Term-a-

Rest-liggeunderlag, så redder de den

sidste uge for mig.

Lige inden vi skal til at lægge os, ser vi

en grizzlybjørn stå og betragte os fra

en bakkekam et par hundreder meter

over lejren. Jeg har for en sikkerheds

skyld vænnet mig til altid at have

den skarpladte pumpgun inden for

rækkevidde. Og om natten ligger den

endda inde i teltet.

Alligevel kan jeg kan ikke lade være med

at spekulere på, om bamsen har tænkt

sig at aflægge os et besøg i lejren i løbet

af natten. Men det gør den heldigvis ikke.

På tundraen ser vi meget vildt, dog mest

rensdyr. Men på en enkelt eftermiddag

ser vi faktisk bjørne hele tre gange. Vi

driver dovent med strømmen og snakker

om vores held, mens vi spiser den

gulerodskage, Christian bagte dagen før.

Pludselig bliver stilheden afbrudt at

et vandrefalkepar, der udstøder hæse

advarselsskrig. De dykker hele tiden

ned forbi det samme sted oppe på

klippeafsatsen langs højre bred. Vi går

i land og lister os forsigtigt derop. Og

ganske rigtigt, der er en rede med to små

dunede falkeunger. Vi tager hurtigt et par

billeder og går stille tilbage til kanoerne

for ikke at forstyrre falkeparret mere.

Da vi sidst i juli står og lytter til vores

vandfly, der nærmer sig, er det lidt

vemodigt. Mona glæder sig til et langt

varmt bad og en rigtig seng igen.

Drengene ser frem til at komme på

internettet. Selv har jeg mest lyst til at

fortsætte en måned mere. Jeg håber,

jeg engang får mulighed for at komme

tilbage til dette vidunderlige sted.

Frode Kjems Uhre er også med i

Eventyrernes Klub, og denne artikel

er et bearbejdet uddrag fra bogen

”Udlængsel”,

der udkom

på Gyldendal

tidligere i år.

Bogen består

af 27 vilde

rejseberetninger,

skrevet

af klubbens

medlemmer.

Læs mere

på www.

gyldendal.dk.

26 GLOBEN nr. 46 / December 2011 GLOBEN nr. 46 / December 2011 27


tema ekstreme miLjøer

Virkeliggørelsen

af en drengedrøm:

I sporet på Thor Heyerdahl

til Rapa Nui - Påskeøen

Det har længe været en

drengedrøm for mig at besøge

Påskeøen. jeg studerede thor

heyerdahls bøger om Kon

tikis færden til Polynesien,

og bogen ”ahu ahu”, om

hvordan han rejste moaistatuer

på Påskeøen. jeg

besøgte Kon tiki-museet i

oslo og gjorde mig mange

tanker om, hvordan jeg kunne

besøge denne ekstremt

isolerede ø med de ekstremt

mange imponerende statuer.

i september 2004 besøgte

jeg suriqui-øen i titicacasøen

i Bolivia og så, hvordan

man lavede tortora-både af

flettet siv. Det var her, Thor

Heyerdahl fik bygget Ra. Og

i september 2006 gik turen

omsider til Påskeøen.

TeksT & FoTos: knud b. baCh

redigering: lars-TerJe

lyseMose & ann kledal

Ahu Tahai-moai-statue med

tophat og indlagte øjne.

Forfatteren ved Ahu Tongariki – 15 moai-statuer.

Anakena Ahu: moai-statuer

Jeg ankom til Påskeøen, også kaldet

Rapa Nui, med LAN Airlines i strålende

solskin, og en moia-statue omgivet af

mandelblomstertræer hilste velkommen.

Det første, jeg måtte finde, var husly.

Jeg fandt først HangaRoa Hotel, det var

flot, men 220 USD per nat gjorde det

irrelevant, så jeg ledte videre og fandt

det lille hyggelig hotel Otai til 50 USD tæt

på bycenteret.

Det næste, jeg måtte have, var

mobilitet. Almindeligvis foretrækker jeg

at køre rundt i taxi, når jeg er ude at

rejse. Men her havde jeg besluttet at

leje en motorcykel, en kraftig Yamaha.

Øen er noget mindre end min hjemø,

Mors, hvor jeg kørte min BSA for 30 år

siden.

Jeg lagde ud med en lille gåtur i Hanga

Roa og kom ned til havnen, hvor jeg

fandt en dejlig lille fiskerestaurant. Øen

har gode fiskerestauranter, den ligger jo

i Stillehavet. På havnen står de første

tre imponerende moai-statuer og skuer

ud over havet. På gåturen mærker man

Chiles indflydelse, øen var i mange

år administreret af den magtfulde

chilenske flåde, der står stadig statuer

af bistre chilenske generalguvernører.

Den katolske kirke er her også, men

udsmykket med moai-symboler.

Sent på eftermiddagen går jeg lidt øst

for byen til Ahu Tahai, hvor mange af

de tilrejsende samles med de lokale for

at nyde solnedgangen over Stillehavet

med moai-statuer i silhuet.

Om aftenen optræder balletgruppen

Kari Kari på hotel HangaRoa, hvor

meget smukke sydhavskvinder og vildt

udseende mænd i krigerantræk leverer

et fantastisk show. Her fornemmer

man, at folket tilhører Polynesiens øfolk,

og ikke stammer fra Andes-indianerne,

som Thor Heyerdahl forsøgte at bevise.

Når jeg snakker med de lokale, taler de

mere om slægtsskab til maorene i New

Zealand. Hotelreceptionisten fortalte

mig begejstret, at hun havde været på

studieophold i New Zealand.

Øen rundt på motorcykel

Min første tur på motorcyklen bliver op

på vulkankrateret Rano Kao. Her ligger

ruinerne af øfolkets ceremonicenter

for ”fuglemands-kulturen.” Husene er

bygget som stengrotter, mange steder på

fjeldene er der relieffer af ”fuglemænd,”

halvt fugl, halvt mand, og ofte med et

æg i hånden. Udsigten fra vulkankanten

er svimlende. Her møder jeg for første

gang Dagmar, teaterkritiker på en

østrigsk tv-kanal, senere mødte jeg

hende ved tilfældighedernes spil flere

gange rundt om på øen. Dagmar står og

skuer over et par småøer, der næsten

bliver væk i Stillehavets brusen, over

øerne svæver mange terner. Traditionen

beretter, at den øbo, der svømmede ud

og kom tilbage med det første fugleæg,

ville blive konge over øfolket indtil

næste års ægfund. Det snakker vi noget

undrende om.

De næste to dage kører jeg rundt om

øen og besøger flere forskellige steder

med moai-statuer. Der er mange moiastatuer,

og de er imponerende. Man

taler om, at der er produceret over 800,

men af disse kom kun ca. halvdelen

ud at gå. Den anden halvdel, ca. 400,

ligger spredt på skråningerne af Rano

Raraku-fjeldet på den sydlige del af øen.

Her blev de udhugget i et stenbrud af

vulkansk tuf.

Generelt er statuerne 5 til 7 meter

høje, men enkelte 10-15 meter høje,

og flere har graveringer af fuglemænd

på ryggen. Ofte skulle de transporteres

GLOBEN nr. 46 / December 2011 29


Påskeøen

Rapa nui

• 117 km2 i Stillehavet, 3700

km fra fastlandet i Chile

og med over 2500 km til

nærmeste ø, Pitcairn Island.

3000 indbyggere.

• Man kan flyve dertil fra

Santiago i Chile på 5 timer

eller evt. fra Tahiti. En billet

med LAN Airlines fra Santiago

fås fra ca. 4000 kr. t/r.

Der er mange hoteller, og Otai

kan anbefales.

10-20 km. Der er flere teorier om,

hvordan de kunne gå, rulle eller vakle

sig frem. Nogle af de helt store ligger

tilbage på skråningerne, frithugget fra

fjeldet, men de sover stadig på maven

inden gåturen. Den absolut største er

21 meter. På skråningen ser man 20-30

flotte moai-statuer, der skuer ned mod

kysten Ahu Tongariki, hvor der står

en række med 15 moai-statuer. Disse

blev tidligere væltet af en tsunami,

men er blevet genrejst med japansk

udviklingshjælp.

Jeg kører videre mod vest, men i øsende

regn er en motorcykel ikke behagelig.

Jeg står af og går en tur langs kysten.

Det bliver en meget lang tur, før jeg

finder mit mål, Pito O Te Henua, der for

øfolket var verdens centrum. Jeg finder

den omsider i strandkanten. Det er en

stor æggeformet blank sten, omgivet af

30 GLOBEN nr. 46 / December 2011

Fest med moaihøvding

i Hanga

Roa by.

fire mindre runde sten, placeret i hvert

sit verdenshjørne. Her møder jeg igen

Dagmar, og vi undrer os begge over at

mødes ved Verdens Navle her ude midt i

Stillehavet. Påskeøen er forunderlig.

en økologisk katestrofe

Meget af Påskeøens historie er baseret

på overleveringer og myter. Der findes

gamle tavler med billedskrift, men ingen

har hidtil været i stand til at tyde dem.

I dag er den herskende teori, at øfolket

kom fra vest, og at øen blev befolket

af polynesiere, blot sent, da den ligger

længere mod øst, formentlig mellem

år 400 og 800 efter vor tidsregning.

Legenden siger, at Kong Hotu Matua

med følge befolkede Rapa Nui, og ordet

”matua” betyder fader. På Rapa Nui

spiller slægtskab en meget stor rolle,

og mange kan stadig føre deres aner

mange generationer tilbage til tidlige

konger. Moia-statuerne repræsenterer

forfædrene, og deres magt udstrålede

fra de indlagte øjne.

Da øen blev opdaget af hollænderne i

1722 (på påskesøndag, deraf navnet)

rapporterede kaptajn Roggeween,

at den var pænt opdyrket med

skovstrækninger, og befolkningen

blev vurderet til at være over 10.000.

Antageligt var øen overbefolket, med

mad- og ressourcemangel til følge, for

den blev afskovet, da der blev brugt

meget træ til transport af statuerne.

Rano Raraku med

stenbrud og moaistatuer.

De to hovedklaner bekrigede hinanden

og væltede hinandens moia-statuer, for

når en moia-statue blev væltet og fik

fjernet de indlagte øjne, blev slægtens

magt brudt.

Da spanierne kom i 1770, fandt de øen bar

og fattig, og beboerne underernærede.

Og næsten ingen af moia-statuerne

stod oprejst. Senere følger en

omtumlet historie med de europæiske

kolonimagters hvalfangst, fåreavl,

katolsk missionering etc. I 1860’erne

foretog peruvianske slavejægere

frygtelige togter og bortførte over

1000 øboere til tvangsarbejde på

de peruvianske Guano-øer. I 1872

rapporteres, at der kun er 175 beboere

tilbage – en tidlig økologisk katastrofe

og en menneskelig tragedie.

I 1888 annekterer Chile Påskeøen, først

som koloni, men senere som en provins

af Chile, og i dag er ca. 1/3 af Rapa Nui

blevet udlagt som nationalpark af Chile.

Befolkningen er i dag stærkt blandet.

Der er mange etniske chilenere, og

sproget er spansk. Efterkommerne

af de oprindelige beboere debatterer

uafhængighed og kræver, at deres

oprindelige sprog respekteres, men de

udgør kun et mindretal uden styrke.

Denne artikel har været publiceret i en

tidligere version på www.berejst.dk.

tema ekstreme miLjøer

Til toppen

af verden:

To døgn i

dødszonen


at bestige mount

everest kræver ikke

bare to døgn, hvor

man befinder sig over

8000 meters højde i

den såkaldte dødszone.

Den del er kun en

lille del af den lange

rejse til toppen af

verden. udfordringerne

er kulde, vind, den

tynde luft, og dens

symptomer i kroppen.

Det tog syv år og to

måneder, kostede

det samme som en

stationcar, og jeg tabte

mig 8 kg på selve turen.

TeksT & FoTos: sØren

gudMann

redigering: JaCob

goWland JØrgensen &

lars-TerJe lyseMose

Der er efterhånden en del mennesker

som har været på Everest, men det er

ikke blevet lettere at bestige det af den

grund. Bjerget kræver stadig dødsofre

næsten hver sæson, og selv med

moderne udstyr og hjælpemidler er det

lige så hårdt at nå helt til tops som i

1953, da bjerget blev besteget første

gang. For mange bjergbestigere er det

den ultimative drøm at bestige Everest,

verdens højeste med 8848 meter. Intet

andet bjerg er omgivet af så mange

myter og dramatiske historier. Jeg har

altid været draget af bjergene, og en

dag bestemte jeg mig for at bestige

Everest. Eller forsøge i hvert fald.

Syv år senere var jeg klar. Rejsen

starter i Katmandu, Nepals dejligt

kaotiske hovedstad, og nogle dage

senere til Lhasa i Tibet. Vi skal bestige

Everest fra nordsiden ad den lange og

fysisk krævende nordryg. Lhasa ligger

i 3600 meters højde, så vi er her nogle

dage for at begynde at vænne os til

højden. På grund af den lille iltmængde

i den tynde luft dannes hormonet EPO

i kroppen, naturligt og lovligt. Men det

tager tid. For at bestige Everest skal

man bruge mindst seks uger. Derudover

har vi tre uger i reserve. Det skal vise

sig ikke at være et sekund for meget.

Vi kører vestover på hullede veje

igennem Tibets tørre landskab. Passerer

landsbyer af grå og støvede huse, med

ko-lort til tørre på murene og beskidte

unger, der vinker. Imponerende at så

mange mennesker klarer at leve i dette

barske landskab. Sådan bumler vi af

sted i tre dage.

everest Base camp

I begyndelsen af april kører vi ind i Base

Camp i mere end 5000 meters højde.

Jeg har det som en seks års dreng

juleaften. Selvom der er lang tid til, at

jeg kan stå på toppen, er det dejligt

endelig at være her. Bjergets 3 km høje

nordvæg troner frygtindgydende for

enden af dalen. Oppe på toppen blæser

jetvinden med 250 km/t, så det ville

være livsfarligt at gå derop nu. Vinden

skal lægge sig i løbet af de næste seks

til otte uger, inden monsunen kommer

med ustabilt vejr og sne.

Den overordnede plan er at være en

uge i Base Camp, og derefter tre uger i

Advanced Base Camp, der ligger i 6400

meter. Vi skal gå ture højere og højere

op, flere gange over 7000 meter. Efter

dette akklimatiseringsprogram skal vi

tilbage i Base Camp og hvile en uge før

det endelige stød mod toppen.

Der er 22 km op til Advanced Base

Camp med en mindre lejr undervejs.

Ruten går over en gletscher det meste

af vejen. Det er hårdt den første gang.

Vi kommer til at bo i Advanced Base

Camp en hel måned i alt. Det tærer

på kroppen, som ikke kan restituere

ordentligt. Mange klarer ikke at sove.

Jeg selv mister appetitten og skrumper

langsomt ind.

I Advanced Base Camp er der gode

faciliteter ligesom i Base Camp. Borde

og stole, mulighed for at få et bad, og

der bliver serveret mad tre gange om

dagen. I de mindre lejre må man klare

sig selv, og fx bruge timer på at smelte

sne til at drikke. Man skal helst drikke

5 liter vand om dagen, men det er der

ingen, der gør.

På den sidste akklimatiseringstur skal vi

helt op i Camp 2, i 7500 meters højde.

Det blæser helt vildt, og jeg får en

frostskade i ansigtet i løbet af dagen.

Jeg er helt smadret, da vi kommer frem.

Kun 5 af 20 fra gruppen når helt herop,

for de fleste vender om. Det meste

af natten ligger jeg og er bange for,

at teltet skal gå i stykker. Ligger med

dundragt på i soveposen – og holder lige

akkurat varmen.

over stok og sten – og lig

Det, som skulle have været en uge,

bliver til to. Jetvindene hærger

stadigvæk oppe på bjerget, og det sner

indimellem. Det ville være selvmord

at prøve at nå toppen nu. Det eneste,

man kan gøre, er at vente. Nogle er

utålmodige, og folk er bange for at blive

syge. Det lange ophold i højden og i den

tørre luft tærer på kroppen, og det er let

at få en infektion.

Endelig midt i maj går vi tilbage til

Advanced Base Camp. Denne gang går

det lettere. Men vi venter stadig. Nogle

grupper går mod toppen i marginalt

vejr, og nogle når også toppen – men

det koster liv. Sloveneren Marco

kommer ikke ned. Jeg kravler over hans

lig to uger senere. Man kan ikke bjærge

ligene ned. Det er for farligt, så de bliver

der, hvor de tabte kampen til bjerget.

mod toppen

Endelig 31. maj skal vi af sted. Vi har

ventet i en uendelighed, og mærket

kroppen forfalde. Men nu gælder det.

Man kan nå toppen i løbet af 5 dage fra

Advanced Base Camp. Den første dag,

til 7000 meter, går fint. Men om natten

sover jeg dårligt og har kvalme. Om

morgenen kaster jeg op. Højdesyge nu

– lige pludselig – hvor vi er i gang med

finalen! Jeg har to muligheder: at gå op

eller at gå ned. Alle de andre går videre

mod Camp 2. Det må ikke gå galt nu,

hvor jeg langt om længe er på vej for

alvor. Jeg må holde hovedet koldt og få

drukket noget vand. Det hjælper. Fra

Camp 1 til 2 er der 500 højdemeter og

en kilometers afstand. Det tager fem

timer – og det er kun begyndelsen!

Fra Camp 2 til Camp 3 i 7900 meters

højde tager det også cirka 5 timer, men

nu er jeg på ilt, så det føles relativt

let. Vi klatrer på nordryggen. Det

er klipper og løse sten, med enkelte

isede områder. Stejlt, men relativt

simpel klatring. Vi når frem til Camp 4

i 8300 meter over havet – første dag

i dødszonen. Formodentlig verdens

højeste campingplads. Der er mange

gamle iturevne telte, og der er meget

affald. Man må gå langt for at finde

ren sne til at smelte. Teltene står på

bittesmå skæve platforme af løse sten

med enkelte isede områder, så man skal

passe på ikke at få en rutschetur.

final countdown

Vi skal af sted kl. 23. Jeg stresser med

at få drukket, ordnet grej og gøre mig

klar. Hviler, men sover ikke. Jeg kommer

af sted som sidste mand sammen med

en sherpa. De første 5 timer er der

bælgmørkt og stejlt. Den første etape

er op til nordøstryggen, hvortil vi følger

nogle naturlige revner i terrænet. Løse

sten, så klippe, derefter render med

sne. Det er tungt, hårdt og mørkt.

Alt virker vanskeligt nu. Man hvæser,

stønner og puster og klarer ikke mange

skridt ad gangen.

Efter en time eller to kommer vi op på

bjergryggen. Nu går det relativt let, da

der ikke er helt så stejlt. Men det er

meget op og ned, rundt omkring og så

på løst underlag. Mange steder her på

kammen og oppe på toppyramiden går

vi på smalle hylder af løs skiffer, ikke

supert for crampons – og jeg snubler

nogle gange.

Så 10 meter lodret op. Efter det når jeg

frem til et sted, som kaldes Mushroom

Rock. Det markerer, at vi har gået 2/3

af afstanden, som skal tilbagelægges

på nordøstryggen, og nu begynder det

at lysne. Her skal vi skifte iltflasker, og

så skal den, vi tager på her, holde til

toppen og tilbage.

Det er hårdt for hvert eneste skridt.

Tager nogle skridt – må stoppe og

hiver efter vejret – så et par skridt

til. Jeg er træt og presset. Sætter mig

ned og falder næsten i søvn! Hviler

fem minutter. Jeg fryser. Mine tæer er

følelsesløse. Jeg drikker noget halvkoldt

vand.

Efter Mushroom Rock kommer den

vanskeligste passage på ruten. Der er

ganske vist en stige på den stejleste del,

men at komme op til stigen er vanskeligt

nok. Havde dette været i moderat højde

i juni måned og med klatresko i stedet

for klodsede støvler, så havde det været

let nok. Men med crampons, luffer,

maske, rygsæk og støvler – som er tre

numre større end mine normale sko – og

i 8700 meters højde så bliver det noget

helt andet. Der er mange nye og gamle

reb, og så er der helvedes langt ned. Ja,

faktisk er der 3 km ned ad nordvæggen,

hvis man falder her. Jeg bruger lang tid

og kæmper mig forbi.

Krise

Det er sindssygt hårdt, og jeg er mør.

Tvivler indimellem på, om dette skal

lykkes. Har allerede passeret tre lig, en

klar påmindelse om at dette er farligt, og

man kan dø, hvis man fejlvurderer sine

kræfter. Er så udmattet, at jeg faktisk

overvejer at vende om. Er nærmest

blevet ligeglad. Det er frygteligt. Men

så tager jeg mig sammen. Finder

motivationen inde i mig. Jeg har planlagt

dette i 7 år. Så kan jeg da ikke vende

om to timer fra toppen! Så længe der er

godt vejr, og jeg ikke er syg, så må jeg

fortsætte. Kom nu!

Kontrollerer for en sikkerheds skyld

over radioen, hvordan jeg ligger i

forhold til tidsplanen. Det er o.k. Så ser

jeg endnu et lig. Denne gang lige der

hvor jeg skal forbi. Han har bare ligget

her 2 uger. Marco, der tog af sted før

mig. Han var på toppen 21. maj, men

løb tør for ilt på vejen ned. Det er ikke

noget opmuntrende syn, men jeg ryster

det af mig og fortsætter.

Herefter kommer et stort snefelt. Her

er stejlt. På vej op ad snefeltet møder

jeg nogle af de andre, som har været

på toppen. De siger, at jeg nok har en

halv time igen. Jeg jubler ikke, intet er

sikkert. Men nu tror jeg på det.

På toppen af verden

Op ad de sidste klipper. Nu er jeg oppe

på topkammen, som er is og sne. Der er

ikke flere af rebene, man kan sikre sig

på. Nu har jeg bare isøksen til at stoppe

et eventuelt fald. Der er kanonstejlt til

højre og frit fald til venstre! Op over en

kant, og der er den – toppen, der er 200

meter! Nu kan det ikke gå galt. Bliver

glad og knokler af sted, men er ved at

slå mig selv ihjel. Må tage den med ro,

tre skridt – pause, meter for meter.

”seven summits”

Turen kostede 250.000 kr., og jeg brugte firmaet

Himex, som ejes af newzealænderen Russell Brice.

Vi var 25 klatrere på turen, herunder mig og

Mogens Jensen.

Jeg er den første dansker, der har besteget

det højeste bjerg på hvert kontinent, og det er

beskrevet i min bog ”Topfeber – syv tinder på

rekordtid.”

Læs mere på www.seven-summits.dk.

Jeg når frem og kaster mig ned på

det højeste punkt på planeten. Glæde,

lettelse og et galoperende åndedræt.

Jeg gjorde det!

Jeg var godt nok ved at opgive ævred

for en 4-5 timer siden. Jeg har gået på

ren vilje. Kroppen har været helt færdig

længe. Har ikke spist noget i flere dage.

Bare fået nogle få kalorier fra mælk og

sukker i min te. Jeg bliver heroppe 20

minutter. Der er ikke ilt til mere. Der er

ikke kræfter til at skrige min glæde ud,

jeg sidder bare og lader det sive ind.

7 års planlægning og 70 dage på bjerget

– og så er der ikke tid til at nyde det

mere end 20 minutter. Det er helt

grotesk, men sådan er det. Jeg er her,

det er virkelighed!

ekstrem lykke

Når det nu er så koldt, luften så tynd,

og man udsætter sig selv for urimelige

strabadser og tager så store risici –

hvorfor gør man det så? Englænderne

siger det lidt kækt: ”No pain, no gain.”

Gulddrengene i finansverdenen ville nok

betragte det som en ”high risk, high

reward”-investering. Det er det, det er.

Det, man får ud af det, er en fantastisk

oplevelse, og at være en del af magien

og myten, der omgiver netop Everest.

Og glæden jeg står tilbage med over

at have fulgt og nået min drøm om at

bestige bjerget – ja, den er ekstrem.

Da jeg skal forlade Advanced Base

Camp bare to døgn efter, at jeg stod på

toppen, vender jeg mig om mod bjerget.

Chomolungma, den hellige Moder Gud.

Jeg folder mine hænder foran brystet

i den nepalesiske ”namaste”-hilsen og

siger stille, med en klump i halsen:

”Tak, tak fordi jeg fik lov at besøge dig.”

Og i månederne efter går jeg rundt med

en dyb glæde i kroppen. Jeg gjorde det!

32 GLOBEN nr. 46 / December 2011 GLOBEN nr. 46 / December 2011 33


Fotoreportage:

Blandt gadens

børn i Bukarest

TeksT & FoTos: lars-TerJe lyseMose

Gara de Nord, hovedbanegården i

Bukarest, er omgivet af høje huse. Det

er et pulserende kvarter med larm og

støv, som hvirvles op af mængden af

forbipasserende fodgængere, de mange

lastbiler og gule taxier.

Egentlig er jeg bare på gennemrejse,

men antallet af børn, som tigger om

penge ved banegårdens udgang, får mig

spontant til at standse op af ren og skær

forbløffelse. De fleste af børnene er

måske ikke overraskende romaer, som

af det omgivende samfund behandles

som udskud, men en del er faktisk også

helt almindelige rumænere, for hvem

livet bare har taget en uventet drejning.

Jeg præsenterer mig som en dansk

udlandsreporter og får næste dag en

aftale i stand med en af de få frivillige

organisationer, som hver eftermiddag

uddeler medicin, mad og drikke til byens

gadebørn. På den måde får jeg lejlighed

til at se, hvordan børnene faktisk

bor – i undergrunden eller på forladte

byggetomter.

Netop ved Gara de Nord findes den

største koncentration af Bukarests nu

op imod 2.000 gadebørn. Mange af de

forhutlede piger og drenge i alle aldre

er involveret i småkriminalitet, tiggeri

eller prostitution. Har de overhovedet

en fremtid? At sælge sex er for mange

den eneste måde at overleve på, og

de få penge, som børnene kan skaffe

sig, bruges på at sniffe Aurolac. En

dåse koster under 10 kr., og at sniffe

malerlimen har en umiddelbar euforisk

effekt. En dreng, som står og inhalerer

fra en plastikpose, er helt åbentlyst

vind og skæv. Aurolac ødelægger både

hjerneceller og lunger, men synes at

være denne drengs eneste trøst og

lindring.

Om vinteren får den bidende frost de

fleste af byens hjemløse børn til at

søge ned i undergrunden – ikke ned i

kloakkerne – men ned i tunnelerne med

varmerør, hvor de finder ly og varme.

Her har de lavet små huller i vandrørene,

så de kan tage brusebad og vaske tøj.

Pladsen i undergrunden deler de dog

med byens rotter.

Flere af børnene har også et kæledyr.

Faktisk er Bukarest berygtet for sine

mange herreløse hunde – det anslås,

at byen har et sted mellem 40-100.000

hunde på gaden. Både hunde og

børn synes overladt til sig selv af det

omgivende samfund og må hver eneste

dag kæmpe for at overleve.

De grå betonvægge på en af

byggetomterne, hvor børnene har deres

madrasser, er dækket med graffiti

og kærlighedserklæringer, og flere

af børnene danner da også par med

hinanden. Nogle af de helt unge piger

er faktisk gravide og kommer til at føde

en ny generation af børn ind i dette

ekstreme miljø.

Kommer du forbi Gara de Nord og

vil hjælpe, er et godt råd ikke at give

børnene penge i hånden, men derimod

at købe noget, som de kan spise. For

kun på den måde kan du være sikker

på, at pengene faktisk går til noget

fornuftigt.

Læs mere om Bukarests gadebørn på

www.macrina.ro/en.


tema ekstreme miLjøer

Falklandsøerne - kampen om naturen

tag med Per og Bodil et sted hen, hvor selv berejste sjældent kommer forbi,

nemlig de forblæste falklandsøer i det sydlige atlanterhav. De britiske øer,

der konsekvent står omtalt som en del af argentina på argentinske kort,

rummer mange naturoplevelser for den rejsende, der har tid og råd.

TeksT & FoTos: bodil & per svendsen

redigering: JaCob goWland JØrgensen & lars-TerJe lyseMose

The settlement.

Carcass Island.

Striated Caracara.

Carcass Island.

Gentoo-pingvin med unge. Søløvehan med 2 hunner. Sea Lion Island.

800 km øst for Sydamerikas sydspids

ligger Falklandsøerne. Det er et

sjældent rejsemål, når der ses bort fra

krydstogtturister, der strømmer i land i

hovedstaden Stanley og tilbringer et par

timer med besøg i byens turistforretning

og i den eneste pub.

Hvis man vil blive der længere og bl.a.

besøge ”the camp”, som alt uden for

Stanley benævnes, er det en vanskelig og

bekostelig sag. Der er kun to muligheder

for at rejse til Falklandsøerne. Den

nemmeste – og dyreste – vej fra Europa

er med Royal Air Force fra RAF Brize

Norton via Ascencion til militærbasen

Mount Pleasant Air Base. Ruten beflyves

et par gange om måneden, og de fleste

pladser er forbeholdt RAF-personale

og falklændere. Den anden mulighed,

som vi benyttede, er et ugentligt LAN

Airlines-fly fra Punta Arenas i Chile.

Der er behov for flere flyvninger, men

Argentina tillader kun en ugentlig

passage af argentinsk luftrum. Øerne

var tidligere en britisk koloni, men er

nu et britisk oversøisk territorium, med

en lignende status som Færøerne og

Grønland har i forhold til Danmark.

jernladyen mod

militærdiktatoren

I 1981 invaderede Argentina, der på

det tidspunkt var et militærdiktatur,

Falklandsøerne, og det varede indtil

den engelske flåde bragte besættelsen

til ophør to måneder senere. Krigen var

usædvanlig brutal med talrige ofre på

begge sider, og der ses stadig spor efter

krigshandlingerne, bl.a. afspærrede

landområder omkring Stanley med

efterladte argentinske landminer.

Søelefanter på stranden. Carcass Island.

Vi fløj fra Chile for at finde ud af, hvad

det dog var, de havde kæmpet om, og

efter halvanden times flyvning over

Sydatlanten dukkede der et græsdækket

lavland med talrige søer op under os, og

snart landede vi på Mount Pleasant Air

Base, hvorfra britisk militær beskytter

de 2.500 falklændere. Området består

af to store øer, East Falkland med

byen Stanley, hvor to tredjedel af

befolkningen bor, og West Falkland med

blot omkring 100 indbyggere. Endvidere

er der omkring 750 mindre øer, hvoraf

de fleste er ubeboede. Øernes samlede

areal er godt 12.000 km2, kun en ¼ af

Danmarks areal.

Morgenbadning på Saunders Island.

Ung søelefant. Sea Lion Island.

Et ørige forbindes ofte med færgetrafik

og søfart, men ikke på Falklandsøerne.

End ikke de to hovedøer er forbundet

med regelmæssig færgefart. Der findes

en mindre coaster, der nogle gange om

året besøger beboelserne og bringer

forsyninger og afhenter produkter fra

landbruget. Al personbefordring og

transport af mindre forsyninger foregår

med fly. Alle gårde og beboede øer har en

landingsbane og serviceres efter behov

af FIGAS (Falkland Island Government

Air Service), formodentlig verdens

mindste statsejede luftfartsselskab

med en flåde på fire små to-motors

Islander-fly, hver med plads til 7

passagerer. Der er ingen fartplan, men

hver aften kl. 18.15 meddeles det i

radioen, hvornår næste dags flyvninger

finder sted, og hvilke passagerer der

skal med på de enkelte ture. Vores

første flyvning gik fra Darwin på East

Falkland til Saunders Island nord for

West Falkland, en tur på ca. 40 minutter,

hvor vi på grund af lave skyer og kraftig

højdevind ikke var over 300 fod. West

Falkland virkede nærmest ubeboet, for

100 beboere på et område på størrelse

med Fyn, ser altså ikke ud af meget fra


100 meters højde. Vi så en græsbane

med et skur i den ene ende, en Land

Rover med en brandsprøjte hægtet

bagpå, en bunke bagage og nogle

mennesker. Få sekunder senere var vi

landet på Saunders Island (på spansk:

Isla Trinidad), som ejes og bebos af

én familie og 7.500 får. Øen er opkaldt

efter admiral Sir Charles Saunders,

der besøgte stedet i 1740, og efter sin

hjemkomst til England foreslog, at der

skulle etableres en koloni på stedet.

Port Egmont på øens østlige kyst blev

i 1766 den første britiske beboelse på

Falklandsøerne.

Der hvor pingvinerne bor

Vi blev mødt af ejerens kone, Suzan Pole-

Evans, og kørt til farmen, hvor vi hilste på

hendes mand, David, og fik provianteret

til tre dage i farmens lille butik, inden

turen gik 15 km cross country med

Suzan ved rattet til The Neck, som er en

sandtange mellem to dele af Saunders

Island. Her blev vi mødt af et utroligt

sceneri. På sandtangen stod i tusindvis

af gentoo-pingviner (Pygoscelis papua),

alle med en eller to unger på en rede,

der blot bestod af en bunke småsten i

sandet. Pingvinerne var tilsyneladende

upåvirkede af vores tilstedeværelse, for

vi kunne gå rundt blandt dem, uden at

de viste tegn på frygt. Der drives ikke

jagt på Falklandsøerne, og pingvinerne

har tilsyneladende glemt fortiden, hvor

de blev slagtet og brugt til fremstilling

of olie. En gammel rusten jerngryde

stod på stedet, som minde om en tid,

hvor naturen blev udnyttet på det

groveste. I et hjørne af gentoo-kolonien

opdagede vi en lille flok kongepingviner

(Aptenodytes patagonicus), der stod

på hælene og rugede på deres æg.

De værdigede os ikke et blik, disse

aristokrater blandt pingvinerne. I

bakkerne omkring The Portacabin, hvor

vi overnattede, var der talrige huler,

hvor magellan-pingvinerne (Spheniscus

magellanicus) hørte til. De er mere

sky end gentooerne og forsvandt ned

i hulerne, hvis vi kom for tæt på. Der

blev sent, inden vi kom til ro i den lyse

sommernat.

Næste dag gik vi langs den stejle

klippekyst øst for The Neck. Det

første, vi mødte, var en koloni af de

små rockhopper-pingviner (Eudyptes

chrysocome), der kendes på to hvide

fjerduske på hovedet og en gul stribe

over øjnene. De holder til på stejle

klippeskråninger ned til havet, og har

38 GLOBEN nr. 46 / December 2011

fået deres navn fra den karakteristiske

måde, de bevæger sig i små kluntede

hop fra sten til sten på vej til og fra

havet. Rockhopperne er så fortrolige,

at de kommer helt hen til en, hvis man

blot står stille, ja undertiden kunne de

finde på at hakke i ens støvler og pille i

snørebåndene. De små pingviner levede

i harmoni sammen med den sortbrynede

albatros (Diomedea melanophris),

der rugede eller havde en unge i sin

kegleformede rede. Også albatrosserne

var upåvirkede af vor tilstedeværelse.

Alene på øerne her yngler over 100.000

par. Den sortbrynede albatros er som

andre albatrosser en fremragende

flyver med et vingefang på op til 2,5

meter. Det var et flot syn, når den ene af

forældrene vendte tilbage fra havet og

landede elegant ved reden og fodrede

ungen med halvt fordøjet fisk, som blev

gylpet direkte ned i næbet på den altid

sultne unge.

Ved The Neck fandtes også et stort

søområde med svømme- og vadefugle,

blandt andet flokke af de tre gåsearter,

som ikke har danske navne: Upland

Goose (Chloephaga picta leucoptera),

Kelp Goose (Chloephaga hybrida

malvinarium) og Ruddy-headed Goose

(Chloephaga rubidiceps). Især Upland

Goose er almindelig med 60.000

ynglende par spredt på samtlige øer. En

anden speciel svømmefugl er Falkland

Steamer Duck (Tachyeres brachypterus),

der ikke kan flyve og kun findes på disse

øer. En interessant rovfugl er Striated

Caracara (Phalocobouenus australis)

eller ”Johnny Rook”, som er det lokale

navn. Charles Darwin nævner fuglen

i ”Voyage of the Beagle” som meget

talrig på Falklandsøerne. I takt med

fåreavlens indførelse på øerne blev

caracaraen beskyldt for at dræbe lam og

anset for at være et skadedyr, der blev

jaget, indtil den næsten var udryddet.

I dag er caracaraen totalfredet, og

antallet er steget til ca. 600 ynglepar,

der især lever på West Falkland og på

mindre øer. Fuglen er ganske frygtløs

over for mennesker og følger ofte efter

en eller vogter på en, hvis man sidder

stille. Den almindeligste og største

rovfugl på Falklandsøerne er Turkey

Vulture (Cathartes aura falklandicus),

som hyppigt kan ses svæve højt på

udkik efter et ådsel eller et svagt lam.

hms coventry

Dagene på The Neck var en meget stor

naturoplevelse, og det var meget svært

at forlade Saunders Island og flyve

ca. et kvarter østpå til Pebble Island

(spansk: Isla Borbón), som ligger tæt på

nordkysten af West Falkland. Øen har sit

navn efter nogle smukke halvædelsten,

der skylles i land på en bestemt strand.

Den 30 km lange, ret smalle ø, drives

som én fårefarm med omkring 10.000 af

de uldne dyr, og her er der indrettet en

fin lille lodge, der drives af Allan White

og hans kone Jacqui. Pebble Island har

et rigt dyreliv, specielt med mange vadeog

svømmefugle i den østlige del. Der er

megen krigshistorie knyttet til stedet.

Det var her de britiske specialtropper i

ly af natten sneg sig i land og ødelagde

11 argentinske rekognosceringsfly,

der var samlet på øens landingsbane.

Flere steder findes der vragrester af

argentinske jagerfly, og et sted har

falklænderne rejst et mindesmærke

over en argentinsk flybesætning, der

omkom, da deres bombefly blev skudt

ned. Den engelske flåde led alvorlige

tab, og ved landingsbanen er der et

stort mindesmærke over de søfolk, der

omkom, da HMS Coventry blev sænket

lige nord for Pebble Island. Det var ikke

alene på Pebble Island, at vi fik indtryk

af, hvor blodig krigen havde været.

Man skulle ikke have været længe

sammen med folk, der har oplevet

begivenhederne, før samtalen kom ind

på de traumatiske begivenheder, der

udspandt sig, da en fredelig og totalt

uforberedt befolkning blev angrebet og

besat af en kolossal overmagt.

sæljæger hansen

Efter tre dage på Pebble Island gik

turen til Carcass Island (spansk: Isla del

Rosario) i det nordvestligste hjørne af

Falklandsøerne. Øen er opkaldt efter HMS

Carcass, der sammen med HMS Jason

og HMS Experiment ankom til øen i 1766

og etablerede den første bosættelse på

øerne. Carcass Island har relationer til

Danmark, idet øen i fire generationer

fra 1872 var ejet og drevet af familien

Hansen, der var efterkommere af den

danske sømand og sæljæger Charles

Hansen, der havarerede ved Kap Horn

og med nød og næppe nåede frem til

Falklandsøerne. Han gik i land, giftede

sig med en lokal pige, købte Carcass

Island og blev fårefarmer. I dag ejes

øen af Rob og Lorraine McGill, der driver

et landbrug med 1.000 får, men henter

størsteparten af deres indkomst fra

turister, der dels (som os) bor på farmen

i nogle dage, dels fra besøgende fra de

mindre krydstogtskibe, der ankrer op i

bugten ud for farmen.

Både de nuværende og tidligere ejere

har været meget opmærksomme

på øens helt specielle naturrigdom.

Da der ikke findes megen skov på

Falklandsøerne, er småfugle henvist til

at bygge reder på jorden, og er således

meget sårbare over for dyr som katte,

rotter og mus, der plyndrer rederne.

På Carcass har man formået at hindre

disse dyrearter i at invadere, og øen

har en stor bestand af småfugle. Også

plantevæksten er der taget hensyn til.

Oprindelig var alle kyststrækninger på

Falklandsøerne bevokset med Tussac

Grass (Parodiochloa flabellata), en

bredbladet plante der vokser i tuer op til

mandshøjde. De fleste steder er denne

plante forsvundet på grund af den

udbredte fåreavl. På Carcass Island er

store dele af den oprindelige bevoksning

med Tussac Grass bevaret ved hjælp

af indhegning. Vi vandrede en hel dag

langs nordkysten, hvor søelefanter

(Mirounga leonina) i hundredvis lå på

stranden. Hannerne tilbringer vinteren

på havet og ankommer til strandene i

august måned, hvor de kæmper om

territorierne. Hunnerne ankommer i

september og oktober, hvor de føder

deres unger. I løbet af 20-25 dage

fortærer ungerne så meget af den

næringsholdige mælk, at de vokser

fra en fødselsvægt på omkring 40 kg

til 150 kg. På dette tidspunkt parrer

hunner sig og forsvinder ud på havet,

mens ungerne bliver tilbage i endnu et

par måneder, inden også de forlader

strandene.

Juledag blev brugt til en sejltur til West

Point Island (spansk: Isla Remolinos)

med en ombygget fiskekutter, som

ejeren havde købt i Bremen og selv

sejlet hjem til Falklandsøerne. Det blev

en flot sejltur med delfiner omkring

stævnen. Øen, der har været beboet

siden 1879, drives med fåreavl af én

familie og rummer en af verdens største

albatroskolonier. Også her suppleres

indtægterne fra fårene med besøgende

fra mindre krydstogtskibe, der hyppigt

ankrer op og sender passagererne i land

for at se albatrosserne og få te og kager

hos Lilly og Robert Napier.

Hjemme på Carsass Island var der

pyntet op til jul på typisk engelsk vis med

guirlander og julekort. Middagsbordet

var flot pyntet med knallerter og en

julegave til hver. Middagen bestod af

kalkun og plumpudding. Det blev en

anderledes, men festlig julefest.

Anden juledag skulle vi så forlade

denne smukke ø og dens venlige ejere.

Det er absolut et sted, vi vil huske som

noget specielt. Kl. 10 stod vi igen på

en blæsende landingsbane, hjalp med

at få vindposen rejst, fårene jaget væk

fra banen og brandmateriellet koblet

til Land Roveren. Efter planen dukkede

det lille røde fly frem over bjerget og

landede sikkert på den korte græsbane.

Via Saunders Island fløj vi det lange

stræk til Sea Lion Island (spansk: Isla

de los Leones Marinos) syd for East

Falkland. Vejret var klart, og vi fløj i

5.000 fods højde og fik et flot billede

af West Falklands geografi. Uendelige

strækninger uden tegn på menneskelig

tilstedeværelse.

Den dag hvor søløven skulle

føde

Sea Lion Island er den sydligste af de

beboede øer. Trods det begrænsede

areal har øen højere koncentration

af vilde dyr end noget andet sted på

Falklandsøerne. Gennem tiderne har

øens ejere gjort meget for at bevare

naturen, samtidig med at der blev drevet

fåreavl. Siden midten af 1980´erne har

øen dog været drevet med turisme

som hovederhverv. Her findes også

Falklandsøernes eneste luksuslodge. I

smukt vejr gik vi en tur langs sydkysten

gennem tæt bevoksning med tussacgræs.

På klipperne lå adskillige søløver

(Otaria flavescens), flere meget store

hanner med harem. Et sted var en hun

tydeligvis ved at føde, og ganske rigtigt

lå hun næste dag med en unge. De

mange vandhuller havde et særdeles

rigt fugleliv. Nordkysten er en bred

sandstrand, hvor søelefanterne lå side

ved side. Fra et skjul var det muligt at

følge livet i en koloni af den sky Southern

Great Petrel (Macronectes gigantus).

Den sidste flyvetur med FIGAS gik

til Stanley, der var oversvømmet af

tyske krydstogtturister, der ligesom

os beså diverse skibsvrag i fjorden,

krigsmindesmærker, domkirken,

guvernørboligen og museet. Vi kørte

cross country nordpå til Volunteer Point,

og på vejen fortalte vores chauffør

Sharon om sin barndom på en farm.

Før 1982 var der absolut ingen veje på

Falklandsøerne, og al persontransport

foregik på hesteryg. Hun havde som

barn ofte redet de 30 km fra sit hjem

ind til Stanley. Ved Volunteer Point

fandt vi øernes eneste større koloni af

kongepingviner. De dunede unger stod

på rad og række og ventede på at blive

store nok til at kunne svømme ud på

havet og finde føde, og sikre bestandens

overlevelse.

På vej tilbage til Chile forsøgte vi at finde

svaret, på hvorfor Argentina og England

havde udkæmpet en så blodig krig over

en underskudsgivende øgruppe, der

kun er befolket af 2.500 mennesker og

600.000 får. Hvor der ikke engang er

nogle mineraler eller olie. Her er der kun

en barsk og unik natur med pingviner,

søelefanter, søløver, svømme- og

vadefugle, albatrosser og rovfugle, der

ikke findes andre steder i verden. Tænk,

at der i vor tid er ført krig om natur. At

der så – trods alle ofrene – kom noget

godt ud af krigen for nogle, er ikke desto

mindre et faktum. Befolkningen fik et

udvidet selvstyre og eneret på fiskeriet,

argentinerne slap af med den grumme

diktator general Leopoldo Galtieri, og

Margaret Thatcher blev genvalgt.

Flyvning på Falklandsøerne er ikke

komplicerer af langsommelig indtjeknings-

og sikkerhedsformaliteter.


tema ekstreme miLjøer

Queen Mary 2:

Hun er bare stor, meget stor

om at prøve noget der er anderledes

Jo, jeg er vel ret berejst – jeg har været

i 83 lande, men der mangler bestemt

mange lande endnu. Globens læsere har

for længst lagt Harzen, Grand Canaria og

Mallorca bag sig. Vi er altid på udkig efter

noget nyt, og det finder vi i Globen.

Da tsunamien rasede var jeg sammen

med min kone i Sri Lanka. Da fik vi at vide,

at Maldiverne ikke længere eksisterede,

men ved selvsyn kunne vi konstatere, at

det gjorde de nu. Vi har trekket i Nepal

og sovet i te-huse, vi har haft en camper

som vores hjem medens vi udforskede

New Zealand, arbejdet for Mellemfolkelig

Samvirke i Uganda, hvor vi boede meget

langt væk – ofte uden vand og el – og så

springer jeg de andre lande over.

Kast dig ud på ”det dybe

vand”

Men så sagde vores tyske venner, at vi

skulle sammen med dem, deres søn og

svigerdatter samt deres 3 børnebørn

på 2, 4 og 6 år på en kort tur med

Queen Mary 2. Turen gik fra Hamborg til

Stavanger, Oslo og Helsingør. Vores tvivl

var stor, men de tyske venner sætter vi

stor pris på, så vi gjorde det. Men som

sagt: Var det nu noget for en relativ

befaren globetrotter!?

Queen Mary 2 er som nævnt meget

stor. Som gammel gast på skoleskibet

Danmark har jeg vel svært ved at kalde

TeksT: Finn la Cour

FoTos: Finn & barbro la Cour

det et skib. Jeg kom i hvert fald til at

tænke på historien om en gammel dame,

der var med Queen Mary 2’s forgænger.

Hun prikkede kaptajnen på skulderen og

sagde: ”Undskyld lille De, kunne De være

så rar, at fortælle mig vejen til vandet?”

Først lidt facts om Queen Mary 2: Det er

verdens tredjestørste passagerskib (kun

overgået af Freedom of the Seas og Oasis

of the Seas). Længde: 345 meter, højde

72 meter – 19 dæk (skoleskibet Danmark

er 40 meter og Rundetårn 35 meter højt).

Det maksimale antal passagerer er 3.056.

De bliver serviceret af en besætning

på 1.253. Der er 15 restauranter, 12

elevatorer, 5 svømmebassiner, en

teatersal, et kasino – og jeg kan blive ved:

Et utal af forretninger, en putting green,

en kunstudstilling, et velbeliggende og

velassorteret bibliotek og, og, og … Det

er stort. Og jeg skal vel også lige have

skibets maksimale fart med – den er 30

knob.

livet om bord

Først skal man jo bestille plads på skibet

– det er ikke let. Der er 10 priskategorier,

som går fra ”Best price inside” til ”Suite”

– vi valgte sjette kategori, ”Balcony”.

Havde vi valgt ”Suite”, skulle vi have

betalt små fire gange så meget. Og

hvad kostede det så? 3.516 euro for to

personer i 6 dage. Drikkepenge betales

når du forlader skibet med 8 euro per

passager per dag. Hvad får du så for

pengene? For at nævne det vigtigste:

Alle måltider om bord, underholdning og

brug af de fleste faciliteter – og dem er

der mange af. Inden man påbegynder

rejsen, har man fået tilsendt kataloget

”Pre-Voyage Documentation & Shore

Excursions”, og for at man ikke skal

blive for forvirret, når man er kommet

om bord, får man ”Your Cunard voyage

guide” på 32 sider. Hvad står der så i

denne guide? – alt! Lige fra mærkningen

af bagagen, som naturligvis bliver bragt

til din kahyt, til hvor du finder skibets

læge. Er så alle lige på skibet? Der er,

kan man næste sige, et vist upstairs

and downstairs-fænomen for ikke at

tale om ”World Club Cunard”-system –

det går fra sølv-medlemskab til guld-,

platin- og diamant-medlemskab. For at

blive diamantmedlem skal du have rejst

mindst 150 dage med et Cunard-skib –

så jeg bliver aldrig diamant-medlem!

Vi havde som nævnt en udvendig kahyt

(på landkrabbesprog: et værelse) med

god plads. På grund af skibets størrelse

blev kontakten til andre passagerer

upersonlig – når man gik hen ad de

meget lange gange og mødte andre

passagerer var det bestemt ikke kutyme

at sige ”Guten Tag” eller ”hallo” – man

kendte dem ikke alligevel. Der var megen

tid til at spise, og maden var varieret

og god. Vi måtte uvilkårligt tænke på

vores tid i Uganda, hvor maden næsten

var uspiselig, og hvor det var vigtigt at

trampe i jorden for at jage slangerne

væk, når vi skulle hen til vores spisested.

Jeg må tilstå, at tjenerne på Queen Mary,

som kom fra et utal af lande, var meget

dygtige – måske var det lige i overkanten

at vænne sig til at få servietten placeret

i skødet hver aften. Det skal også siges,

at de var gode til børn. De tog sig rigtig

godt af dem, vi var sammen med, på hele

turen. Men skulle jeg have været gæst

på skibet i flere uger, tror jeg nu nok, at

jeg havde fået spat.

Dress code – holder den?

Når man bestiller plads på skibet, er

det ikke nogen hemmelighed, at der er

en dress code. Den praktiseres på den

måde, at man hver dag i skibets ”Daily

programme” kan se, hvilket dress man

forventes at stille op i om aftenen – det

går fra ”formal: Black tie or formal dark

suit for gentlemen, evening dress or other

formal attire for ladies”, “Semi formal:

Jacket and tie for gentlemen, cocktail

dress or trouser suit for ladies. Jeans are

not permitted,” “Elegant casual: Jacket,

no tie required for gentlemen. Dress, skirt

or trousers for ladies. No jeans.” Det, der

er det utrolige, er, at denne dress code

følges næsten hundrede procent!

Efter køen at dømme, så er det at hilse på

kaptajnen og blive fotograferet sammen

Prisniveau

om bord

med ham en af turens højdepunkter. Vi

afstod – forstå det hvem der kan! Og

medens jeg er ved fotografering; der var

efterfølgende en stribe af fotografer, som

kunne forevige en ved fx et skibsror med

en af Queen Mary 2’s redningskranse i

baggrunden eller en solnedgang af de

sjældne.

At komme om bord og fra borde var

forbundet med så megen sikkerhed

og omhyggelighed, at det gør vores

behandling i Kastrup til den rene

barnemad. Man kunne kun komme om

bord ved at vise sit pas. Derefter blev man

fotograferet. Derefter – mod forevisning

af fotoidentifikation – fik man nøglen til

sin kahyt. Skulle man fra borde, var det

samme procedure om igen, for slet ikke

at tale om proceduren når rejsen var

forbi. At skulle få ca. 3.000 passagerer

i land kræver bestemt en gennemført

logistik.

Kan man få tiden til at gå?

Der er rigtig mange ting, som man kan

få tiden til at gå med. Jeg har nævnt

biblioteket, og der er en kunstudstilling,

hvor man, hvis man har råd, kan købe

kunstværker. Og biografen har flere

forestillinger på en dag.

Der var rig lejlighed til at gå i et af de

mange svømmebassiner i løbet af dagen.

Og er du bange for, at dit golfhandikap

Den billigste pris for en tur

med krydstogtsskibet var

8.925 kr. per person. Vi

valgte "Balcony" til 13.185

kr. Den dyreste suite kostede

til sammenligning 54.675 (og

den var udsolgt!)

Eksempler på udflugtspriser

per person fra Helsingør til

København:

”Københavns skatte” 870 kr.,

”Copenhagen panorama”

380 kr. og i Oslo: ”Oslo

highlights” 315 kr.

Fortæring var inkluderet i

prisen – dog ikke drikkevarer

og drikkepenge (per person

per dag: ca. 60 kr.).

Alle aktiviteter var ligeledes

inkluderet, diverse teater,

biograf, lån af bøger på

biblioteket osv. Man skulle

dog betale for massage og

lignende.

Queen Mary 2 ved kaj i Stavanger Der er stort om bord Et af de mange svømmebassiner – men det var for koldt En prinsesse i evening dress

ikke bliver holdt ved lige, er der en

mulighed for at tage en runde på skibets

putting green. Jeg ved ikke, hvad man

gør, når skibet gynger!

Og ingen dag kan slutte uden en

tur i teateret – måske efter en tur i

spa-badet. Vi var i teateret alle aftener.

Teateret kan rumme 4-500 mennesker,

og der var fyldt hver aften (to gange

per aften). Forestillingerne, som var

musik- og danseforestillinger, var gode.

Havde man børn med, kunne de blive

passet, medens man var i teateret, eller

man sluttede dagen af med en dans til

levende musik. Da der også var et utal af

udskænkningssteder, var det ikke noget

problem at få ”one for the road” på vej

hjem til kahytten.

men skal man tage en tur?

Er man i ”rollator-alderen”, er det fint –

der er elevatorer, og så kan man få set

seværdigheder, idet der (mod klækkelig

betaling) arrangeres et utal af udflugter,

når skibet er ved land. Jeg synes fx, at

det var rigtig flot, at se operaen i Oslo,

medens det var ærgerlig at gå rundt i

det charmerende Stavanger i øsregnvejr.

Men med mottoet ”Try everything once”

så er Queen Mary 2 prøvet. Jeg bliver

som nævnt aldrig diamant-klubmedlem,

fordi jeg nu nok er mest til Uganda.

40 GLOBEN nr. 46 / December 2011 GLOBEN nr. 46 / December 2011 41


tema ekstreme miLjøer

Riverrafting i Mellemamerika

Det skumhvide rædselskabinet

Begrebet ekstreme miljøer kan tolkes mere eller mindre bredt, kreativt

og fantasifuldt. i mit hoved kan det betyde alt lige fra erobring af

dødsensfarlige bjergtinder over nådesløse ørkener til ophold i deciderede

krigszoner som Somalia og Afghanistan. Men en rasende skumpisket flod

er mit personlige bud på et ekstremt miljø - jeg har nemlig selv prøvet

dens uhyrlige kræfter på egen krop. Det skete i 2008, hvor jeg i den grad

blev kureret for mine vandhunde-tendenser under en riverrafting på

Pacuarefloden i Costa Rica. En oplevelse, der nemt kunne være endt fatalt.

TeksT: aneTTe lillevang krisTiansen

FoTos: aneTTe lillevang krisTiansen & la MoskiTia eCovenTuras

Vi buldrer ned ad floden, der er et stort inferno af

brusende vand, men hylesjovt er det.

Foto: La Moskitia Ecoventuras, La Ceiba, Honduras

Frokosten serveres med bunden

af gummibåden som bord –

snart skal jeg igen se bådens

bund – men denne gang ligger

jeg selv i floden.

Foto: Anette Lillevang

Kristiansen

Hva’ fanden gør man lige, når man i

bogstaveligste forstand befinder sig

midt ude i en rasende flod, og det

eneste, man ænser, er gummibåden set

nedenfra? Kræfter så ekstremt stærke,

at man er blevet suget ned, og vand der

flår i ens kraftesløse krop, som var den

på vej ud igennem et kloakafløb. Jeg

mærker, at mine sanser bliver slørede,

og hjernen synes kun at fungerer på

halv kraft. Det føles, som om stærke

hænder holder om min hals og er på

nippet til at kvæle mig.

I forbindelse med en rejse gennem

Mellemamerika er jeg på en 30 km lang

riverraftingtur på Pacuarefloden i Costa

Rica. Der bydes på strømhvirvler af den

højeste sværhedsgrad på hele ruten, og

det slås hurtigt fast, at aktiviteten ikke

er for nybegyndere.

Strømhvirvlerne er nådesløse, og vandet

står i kaskader om båden, når vi med

rasende fart suser ned ad vandfaldene.

Vandmængden er enorm, og her er i

den grad tale om elementernes rasen.

Himmel og jord står nærmest i et i en

storm af brusende vanddråber. Selvom

jeg har raftet på mange floder rundt om

i verden og vel ikke helt kan benævnes

nybegynder mere, så gør denne flod

specielt indtryk på mig.

Vores team har omtrent en halv

kilometer tilbage, før vi kan flyde

over målstregen. Vi er alle trætte og

temmelig ukoncentrerede. Der slækkes

De lokale, der bor ved

floden, bygger selv

små træflåder, som

børnene leger med i

floden.

Foto: Anette Lillevang

Kristiansen

En rigtig ”Indiana

Jones”-bro er hængt op

over floden til skræk

og advarsel – men vist

mest for eventyrets og

synets skyld.

Foto: Anette Lillevang

Kristiansen

på opmærksomheden, og det skal vise

sig at blive skæbnesvangert for et

par stykker af os. Vi er på vej rundt i

et sving, på et forholdsvis roligt sted i

floden, men i kombination med vores

manglende koncentration resulterer

det i, at vi ikke får drejet og fortsætter

med et brag ind i klippevæggen. Alle

seks bliver overrumplede af det hårde

knald mod klippen, og vi når ikke at

få afbalanceret båden. Jeg sidder som

nummer to i venstre side, og vi rammer

den skrå stenmur så kraftigt, at vi kurer

et lille stykke langs den. Det gør, at

båden krænger over, så manden foran

og jeg selv vælter baglæns af. Det hele

sker så hurtigt, at jeg næppe når at

tænke, før jeg lander med et ordentligt

plask i vandet.

et intenst adrenalinkick

Jeg har ofte spekuleret over, hvordan

min reaktion ville være, hvis jeg en dag

skulle ryge i baljen under et af disse

raftingture. Hver eneste gang jeg har sat

mig i gummibåden, har disse overvejelser

strejfet mig, og trods gennemgang af

diverse sikkerhedsprocedurer har jeg

altid haft en lille bitte snert af skepsis

i baghovedet. ”Bevar roen” advarer

de velmenende raftingledere altid,

når man står forventningsfuldt i sin

redningsvest og sikkerhedshjelm og

venter på at padle derudad. Der trænes

altid redningsøvelser før afgang, og alt

virker trygt, og samtlige raftingledere

overbeviser den bævende skare om, at

de nok skal redde en, hvis man ligger

og spræller ude i floden. Men gør de

nu også det? Vil de overhovedet være i

stand til det? Og ville jeg kunne bevare

roen, hvis jeg lå og blev kastet rundt

i dette centrifugeringsprogram? Ville

floden med dens enorme kræfter suge

mig ned og fortære mig som et rovdyr på

savannen, eller ville den lade mig slippe

nådigt? Og spørgsmålet er vel dybest

set: Hvad har vi mennesker egentligt

at gøre ude i en flod af disse afsindige

kraftdimensioner? Hundrede tanker kan

køre gennem ens hjerne, men hold da

kæft hvor er det hylende morsomt at

rafte. Adrenalinkicket når hidtil usete

højder, og man vil aldrig føle sig mere

levende. Tanken om at balancere på en

knivsæg med døden som modstander

GLOBEN nr. 46 / December 2011 43


gør, at man lever endnu mere intenst.

Men imens hvisker en lille djævel i

øret: ”Hvad vil du gøre, hvis du ligger

ude midt i det? Kommer du levende fra

det?”

Alle disse snedige spørgsmål bliver jeg

i sandhed konfronteret med i voldsom

grad denne eftermiddag i det østlige

Costa Rica. Statistisk set måtte det jo

ende sådan en dag! Jeg måtte vælte

i poolen en dag. I betragtning af hvor

mange gange jeg har hvirvlet ned

af bragende rapids, så er det faktisk

utroligt, at jeg ikke er havnet i floden

før nu. Det er et under, at det ikke er

sket for længst.

Mine tanker omkring det at falde i en

flod har altid gået på, at jeg for Guds

skyld ikke måtte komme væk fra båden.

Floder af den kaliber er altid fyldt

med klippeskær, og du kan risikere

at blive slynget mod dem. Man kan

brage mod en klippevæg, og lander du

med hovedet først, så kan alle sikkert

forestille sig resultatet. Der er også den

risiko, at man kan få benet i klemme

mellem klipperne, og så kræver det

heller ikke megen fantasi at forestille

sig resultatet. Så jeg har altid, trods

mine vilde adrenalinkicks, haft dette i

tankerne. Det kan blive dødsensfarligt,

og der er intet at stille op mod Moder

Jords kræfter. Du er den lille, og det

skal du være klar på! Sådan er oddsene,

når man vil lege med naturen.

skrækscenariet i den

plumrede flod

Så det absolut eneste, der falder mig ind,

er – med hvide knoer – at knuge mig til

rebet, der er fastgjort i kanten af båden.

Men inden for brøkdele af sekunder er

jeg med voldsom kraft suget ind under

båden. Jeg kæmper voldsomt imod,

men strømmen er simpelthen så stærk,

at jeg bare suges nedad. Vi er faktisk

ikke midt i en decideret strømhvirvel,

men strømmen er alligevel vanvittig

kraftig. Det føles, ligesom jeg forestiller

mig, det må være at blive suget ud af

et fly. Jeg bliver ganske enkelt slugt og

har ingen fornemmelse af, hvad der er

op eller ned i dette inferno af luftbobler.

Men selvom alt begynder at føles sløret,

har jeg dog så megen åndsnærværelse,

at jeg forstår, at det er bådens bund,

jeg befinder mig under. Det er umuligt

at hive mig op igen, og jeg suges bare

længere ind under båden.

Min eneste chance er at slippe rebet, og

en lille stemme inde i mit hoved hvisker,

at jeg skal lade mig flyde med, ellers

vil det gå galt. Jeg slipper, og med et

sug er jeg lynhurtigt flere meter nede af

floden. Det føles som en rutsjebanetur

i Tivoli, så stærkt går det, og jeg når

overhovedet ikke at opfatte noget som

helst. Det eneste, jeg mærker, er, at

jeg bliver ført i vild fart med strømmen,

under vandet.

Heldigvis er der ingen klipper, og jeg

popper op nogle meter væk fra båden. Da

jeg når vandoverfladen, er jeg hostende

og hakkende, og min vejrtrækning

tangerer nærmest hyperventilation.

Det går op for mig, at jeg har været

tæt på at drukne, og i båden går der

et gisp gennem forsamlingen, og alle

smider redningsudstyr ud til mig. Der

er vild opstandelse, og alle hujer, råber

og maser for at hjælpe mig. Og på en

eller anden måde får de mig hevet op

i båden. Jeg er totalt udmattet – mine

ben føles som udsmattet spaghetti, og

jeg hiver efter vejret. Hjertet hamrer,

jeg er helt færdig og ryster over hele

kroppen. En af mine raftingkollegaer er

sygeplejerske og tager sig af mig. Under

hendes psykiske førstehjælp fortæller

hun mig, at de var alle blevet ekstremt

bange, fordi ingen kunne få øje på mig.

Manden, der faldt i, fik de hurtigt op igen,

fordi de kunne se ham. Men jeg befandt

mig jo bekvemt nede under båden og

var umulig at lokalisere, og ingen havde

åbenbart lagt mærke til min hånd, der

knugede bådens reb. Så jeg var sporløst

forsvundet i den plumrede flod.

Jeg rystede i flere timer efter hændelsen,

og om aftenen nægtede søvnen at

indfinde sig. Hver gang jeg lukkede

øjnene, så jeg det samme skrækscenarie

af rasende mængder vand, der sugede

mig ned. Fornemmelsen af dette

kvælende tag om min hals og vandets

nådesløse rusken efterlod mig vågen,

sammen med tankerne om, hvad der

kunne være sket. Jeg tror ikke, at noget

menneske kan forestille sig en flods

kræfter, før de selv har befundet sig

ude midt i den. Man kan intet stille op,

og selvom du lægger alle kræfter i og

kæmper som et vildt dyr, så forvandler

ens krop sig bare til en ukontrollerbar

dummy. Jeg fik i hvert fald sandet, at

jeg ikke er i stand til at bevare roen i

sådan en krisesituation.

crazy adventures på

Zambezi

Min raftingpassion begyndte i Spanien i

2003. Jeg var på Guidekursus i Calella,

og i forbindelse med en udflugt gik

turen til Parch Urgall Olympic Parc –

den raftingbane, der blev brugt ved

OL i Barcelona i 1992. Banen har siden

været åben for offentligheden, og

jeg var intet mindre end solgt, da vi

første gang flød ned af den kunstige

flod. Denne fornemmelse af at hvirvle

ned ad vandfaldene var lige i min ånd.

Masser af frisk luft, skumsprøjt på de

røde kinder og hold da op, hvor sover

man godt om natten. Helt sikker på

at jeg havde fundet min nye passion,

drog jeg senere videre ud i verden, og

så snart jeg kunne se mit snit til det,

meldte jeg mig til riverrafting. Den

samme glædesboble i maven hver

gang, forventningens sødme og et

adrenalinkick så stort, at jeg altid var

helt høj bagefter. Jeg var fuldkommen

leveret ved synet af en flod, og som en

rallykører der vejrer duften af motorolie,

vejrede jeg brusende rapids og bestemt

også storslåede naturoplevelser – ikke

at forglemme.

Første gang jeg forsøger mig i rafting

på en rigtig flod er på Zambezifloden

i Zambia. Som begynder kommer jeg

i en båd med en lidt mere afdæmpet

besætning. Så den største oplevelse

ved denne tur er så afgjort at flyde

stille ned ad den store afrikanske flod

og iagttage kløftens skønhed. Det er et

fantastisk sted, og her hænger kicket

mere sammen med de naturmæssige

oplevelser end med fart, spænding og

en hamrende puls. Men optakten til

turen er dog ganske nervepirrende. Den

obligatoriske briefing serveres i en ægte

afrikansk hytte, og på væggen hænger

en kæmpe plakat, som får mig til at

overveje, om min disponering nu også

er helt fornuftig. Billedet viser nemlig

en gummibåd, navigerende midt i en

skumpisket flod, hvor fire ud af bådens

besætning på seks ligger desperat

sprællede ude i vandet. Ved synet af

dette scenarie må jeg lige synke en

ekstra gang og begynder at fortryde,

at jeg har tilmeldt mig foretagendet.

Er jeg modig nok til den slags crazy

adventures? Hvis riverrafting i vild natur

byder på den slags uhyrligheder – så

står jeg lige over!

Heldigvis får den unge raftinginstruktør

mig overbevist om, at Zambezifloden

Nemt ser det ud, og

fantastisk sjovt er det

– men lige pludselig

kan det blive dødsens

alvor, hvis man som

jeg falder i floden.

Foto: La Moskitia

Ecoventuras, La Ceiba,

Honduras

bestemt også har sine gode dage og

visse steder et ganske roligt forløb. Og

en vidunderlig debut som rafter får jeg

da også under Afrikas strålende himmel.

en tur på

centrifugeringsprogrammet

Siden min allerførste rafting på Zambezi

har jeg hamret ned ad floder mange

steder i verden, og hver gang har jeg

været sikker på, at jeg simpelthen skulle

rafte til mine dages ende. Altid har det

været hylende morsomt, genstand for

megen skrig og skrål og et supereffektivt

adrenalinkick. Bambusrafting i Thailand

under lune og eksotiske forhold var

bestemt et hit, men også i New Zealand

slog jeg mine folder på diverse floder.

Den 24. december 2006 brugte jeg i en

gummibåd på en isnende kold flod nær

Queenstown, og absolut intet kunne

stoppe mig. Efterhånden var jeg blevet

ganske erfaren og opsøgte steder, hvor

jeg virkelig kunne få kam til håret, men

en dag blev jeg i den grad sat på en

udfordring.

I nærheden af den smukke nationalpark

Parque Nacional Pico Bonito i Honduras

flyder Río Cangrejal. Umiddelbart en blid

og fredfyldt flod, når man iagttager den

oppe fra hængebroen, der for eventyrets

skyld er spændt ud over. Men tag ikke

fejl! Med sit fredelige forløb ligner den

ikke nogen sindsoprivende udfordring,

men den skjuler sit ondskabsfulde

ansigt under overfladen.

Raftingfirmaet forlanger, som et led

i sikkerhedsproceduren, at vi alle skal

i floden og flyde med strømmen – vel

en distance på omkring 100 meter.

Vi skal flyde i siddende stilling, så vi

undgår at knalde hovedet i en eventuel

klippeformation. Jeg må indrømme,

at jeg vrider mig en del over denne

udmelding. Som sagt ser den rolig ud,

det er et forholdsvist stille sted i floden,

men ca. halvvejs på distancen skal vi

runde et klippeskær, der dog er eroderet

blødt i formen af det evigt strømmende

vand. Jeg er skeptisk, men tænker også

med min sunde fornuft, at hvis floden

virkelig er farlig, så kan de vel ikke

forlange af os, at vi skal gå frivilligt i.

Modvilligt træder jeg ud i vandet og

får snart at føle, at det her ikke er det

rene barnemad. Det er som at ræse

ned ad en løbsk rutsjebane. Egentlig

skal man bare ligge stille og flyde med,

men problemet er de undersøiske

klippeskær, som vi for alt i verden

skal undgå at komme i klammeri med.

Jeg føres af sted, fuldstændig ude

af stand til at styre noget som helst.

Understrømmen er så kraftig, at jeg

intet kan stille op, men klarer dog turen

med nogenlunde værdighed. Men da jeg

passerer klippehjørnet, sker der noget

med strømmen. Det er som at blive

skyllet ud i toilettet, og jeg kæmper af

alle kræfter.

Selvom vi har fået instrukser, griber

panikken mig. Jeg vender mig om og

begynder at svømme, hvilket viser sig

at være helt omsonst. Jeg basker som

en skibbruden på det åbne hav, og

mine svømmetag er rent til grin. En af

instruktørerne har opdaget min panik og

hopper ud på en af stenene og rækker

en stærk hånd ud, da jeg kommer

halsende i hu hej-vild fart. Jeg hiver

efter vejret og bliver totalt udmattet

slæbt op af floden. Fyren er vadet ud i

flodkanten og har fisket mig i land som

en slap kludedukke. Jeg forsøger at

bevare stoltheden, men det lykkes ikke

særlig godt. Stakåndet og helt færdig

har jeg bare haft fornemmelsen af at

have svømmet af alle kræfter og følt,

at jeg har skullet kæmpe mig fremad

med et reb om maven, hivende i modsat

retning.

Mødet med flodånderne

Jeg må ærligt indrømme, at jeg er meget

rystet efter denne frivillige vandgang i

floden i Honduras, og min respekt for

floder får afgjort et gevaldigt hak opad.

Jeg har rigtig svært ved at slippe tanken

om, hvad der kunne være sket. Denne

episode sker få uger før min vandgang i

floden i Costa Rica, og man kan vel sige,

at hvis ikke jeg på egen krop havde

mærket en flods kræfter, så var det

måske gået endnu værre denne gang.

Riverrafting bliver efter de to episoder

aldrig helt det samme for mig igen. Det,

der før havde været fis og ballade, blev

pludselig dybt alvorligt. Jeg må i den

grad sande, at riverrafting bestemt ikke

er ene skrig, skrål og adrenalin.

Som gammel springrytter med hang til

halsbrækkende hurtige fuldblodsheste

ved jeg alt om, at man hurtigst muligt

skal i sadlen igen efter et styrt. Men

mødet med flodens sande ånder var

mere, end jeg lige kunne komme over.

Jeg har ikke raftet siden episoden i

Costa Rica og tvivler også stærkt på,

at jeg nogensinde tør vove det igen.

Jeg fik min adrenalinlyst styret, og i

dag nøjes jeg med at beundre andre,

der ubekymret kaster sig gennem

strømhvirvlerne. Ja, og så bliver jeg

jo aldrig træt af at iagttage flodernes

skønhed, vildhed og vanvittige kræfter

– men inde fra bredden.

44 GLOBEN nr. 46 / December 2011 GLOBEN nr. 46 / December 2011 45


Vi er et lille selskab. Vores brasilianske

guide Fabiana, den newzealandske

chauffør Duncan, fire englændere, to

australiere og os to 53-årige danskere.

Vi er på en 12 ugers overlandtur med

truck langs Sydamerikas kyst fra Rio de

Janeiro i øst til Quito i vest. Undervejs

går turen gennem de tre små guyanaer.

Det skal snart vise sig, at vores

tohjulstrukne køretøj er alt andet end

velegnet til formålet.

Efter knap fire ugers kørsel gennem

Brasilien skal vi sejle fra Belem

til Macapa med færge tværs over

Amazonas’ delta – en tur på næsten

30 timer. Amazonasfloden er kolossal.

Sommetider føler man, at man befinder

sig på åbent hav. Andre gange bliver

floden smal eller forgrener sig i

utallige bifloder. Båden har tre dæk.

Baren ligger øverst, og her spilles

høj musik hele dagen og om aftenen.

Mellemste dæk har en lille madsal, et

hængekøjerum med aircon og et lille

antal kahytter. Vi deler en kahyt med et

tema ekstreme miLjøer

20 km frem - eller 5.000 km tilbage

guiden og chaufføren har aldrig været her før. vi er på

vej de sidste kilometer over savannen, inden vi igen når

Brasiliens livgivende asfalt. men måske er der en årsag, til

at de andre overland-turselskaber kører i en stor bue uden

om fransk, hollandsk og britisk guyana!?

TeksT: poul Mikael ØlTing & aliCe Jensen

FoTos: poul Mikael ØlTing, aliCe Jensen & Wikipedia

redigering: JaCob goWland JØrgensen & lars-TerJe lyseMose

andet ægtepar. Vild luksus i forhold til

de hundredevis, der sover i hængekøje

på tredje og nederste dæk. Dækket

ligner et slaveskib, så tæt hænger

hængekøjerne side om side og nogle

gange over hinanden. Vores færge er

en ren passagerbåd – trucken kommer

med en godsfærge.

Vejen fra Macapa – hvor vi krydser

ækvator i det allernordligste Brasilien

mod grænsen til Fransk Guyana – er det

første lange stykke god asfaltvej gennem

plantager af eucalyptus-træer. Herefter

skifter landskabet drastisk karakter.

Asfaltvejen bliver til jordvej, og de

første store flokke af gribbe begynder at

tage opstilling langs vejkanten. Vi kører

60 km ad en hullet jordvej, hvor vi bliver

slynget rundt som kegler inde i kabinen.

Vejen er kun en anelse bredere end

vores truck. Ude langs vinduessiderne

passerer vi forbi tæt, frodig regnskov.

Omkring 20-tiden stopper vi for natten

og finder et sted, hvor junglen er ryddet

nogle meter inde i vejkanten. Her kan

vi parkere trucken og få lavet mad. Et

par stykker slår telt op. Resten sover i

trucken, da vi skal af sted kl. 5 næste

morgen for at køre de resterende 160

km jordvej til grænsebyen Oiapoque.

Det bliver en lang køredag i regn og på

godt hullet jordvej, så vi er først fremme

ved 20-tiden, hvor madholdet straks går

i gang med aftensmaden.

next stop: Rummet

Grænsen mellem Brasilien og Fransk

Guyana er en flod, som vi skal passere

med en lille færge. Vi er de eneste

passagerer med færgen, som ikke

er meget større end vores truck.

Franskmændene har aldrig helt forladt

deres kolonier. Fransk Guyana er

et territorium – og stadig en del af

Frankrig. Området er således også en

del af EU, og valutaen er euro. Man

kan tydeligt se, at det er et veludviklet

land med gode veje og fornuftig

infrastruktur. Hovedbbyen Cayenne er

en lille oase. Efter flere dage i bushen er

det derfor tid til en god bøf på en fransk

restaurant. Her findes velassorterede

franske supermarkeder, så vi køber

både rødvin, flutes, paté, ost – og så lidt

lakridser. Cayenne er stedet at få visum

til nabolandet Surinam, men det er en

dyr, besværlig og bureaukratisk affære.

Det tager fire timer bare at få afleveret

ansøgningen ...

I Fransk Guyana ligger det europæiske

rumprojekt ESA. Det er fra en base lidt

uden for Cayenne, at 80 % af verdens

kommercielle satellitter opsendes med

de fransk-europæiske Ariane-raketter.

Beliggenheden nær ækvator gør det

muligt at opsende raketter med en

besparelse på ca. 17 % i energiforbruget,

hvilket har enorm betydning for

nyttelasten. Franskmændene har

derfor etableret et 850 km² stort

baseområde, med alt hvad der skal til

af teknik og infrastruktur for at opsende

rumraketter. Vi får en tre timers guidet

rundtur ganske gratis, hvor vi kommer

helt ud på affyringsramperne.

Sidste stop i Fransk Guyana er

grænsebyen Saint-Laurent-du-Maroni.

Her ligger byens over 100 år gamle

fængsel, der er fra den tid hvor Fransk

Guyana mest af alt var en straffekoloni.

Her sendte man Frankrigs mest

forhærdede kriminelle, samt hvem man

i øvrigt gerne ville skaffe sig af med.

Området er bl.a. kendt fra bogen og

filmen ”Papillon”.

Vi kommer med en båd over

grænsefloden til Surinam, som er

tidligere hollandsk koloni, men i dag

er et selvstændigt land. Hovedstaden

Paramaribo har mange flotte huse i

hollandsk kolonistil, og på den anden

side af byens flod ligger det gamle

hollandske Fort Zeelandia.

Fra Surinam skal vi med endnu en

båd, denne gang over grænsefloden til

Guyana – den tidligere britiske koloni.

I hovedstaden Georgetown bor vi lige

ved siden af byens domhus, hvor horder

af kriminelle dagligt bliver kørt frem og

tilbage i salatfade, mens de bevogtes

af svært bevæbnet politi. Her findes

også et af Guyanas vistnok største

industriforetagender, nemlig fabrikken

der producerer El Dorado-rom, som

eksporteres til hele verden.

ad guyanas frygtede veje

Fra Georgetown skal vi 560 km sydpå

over grænsen tilbage til Brasilien og

herfra videre til Venezuela. Vi har hørt,

at vejene i Guyana skulle være nogle af

de værste i verden – eller i hvert fald i

Sydamerika.

De første 100 km sydpå er pænt

asfalteret. Herefter er der tale om jordvej

for resten. Det skal dog hurtigt vise sig,

at jordvej bliver til mere eller mindre

ufremkommelig muddervej! Det regner

en hel del, og der er store huller i vejen.

Trucken gynger faretruende, mens vi

vælter rundt inde i kabinen og prøver at

klamre os til sæderne. På et tidspunkt

er vejen helt væk og i stedet afløst af

en stor sø, som dækker hele vejbanen.

46 GLOBEN nr. 46 / December 2011 GLOBEN nr. 46 / December 2011 47


Vores chauffør Duncan lodder dybden med en pind.

Lidt efter henter han sine gummistøvler og prøver

at lodde, hvor han mest hensigtsmæssigt kan køre

igennem. Han sætter sig op og starter. Vi holder

vejret og venter hvert øjeblik, at motoren sætter

ud. Men vi kommer igennem søen i fin stil.

Kort tid efter kommer vi til endnu en sø. Denne

gang tager Duncan en dyb indånding og kører

lige igennem. Senere viser det sig, at dette blot

var den første af måske 30 lignende søer, og alle

klares i fin stil. Vores hastighed er gennemsnitlig

10 km/t, så det går langsomt fremad. Vejen er

ganske smal, og der er tæt jungle til begge sider.

Ofte må vi ud at fjerne grene og træstammer.

Undervejs er der en række småbroer, som mest af

alt ligner pindebrænde, og som primært består af

to træplanker, som vi helst skal ramme. Broerne er

anlagt til at kunne klare 10 ton. Fuldt lastet vejer

vi ca. 15!

På et tidspunkt møder vi en modkørende bil. Duncan

trækker lidt ud til venste – her er venstrekørsel –

og kommer ud i løs mudder. Han gør et desperat

forsøg på at bakke ind på vejen igen, men får

blot kørt bilen yderligere fast i mudderet. Trucken

hælder faretruende (næsten 45 grader). Duncan og

Fabiana tager spaderne frem, og vi prøver at grave

hjulene fri. Det virker ikke specielt gennemtænkt

og har heller ikke den store effekt. Vi er ikke særligt

trygge ved at stå og grave nedenunder en truck,

der hælder faretruende, også selvom der vistnok

er noget med, at sådan et køretøj har et meget lavt

tyngdepunkt.

Vi har brug for hjælp, men på denne vej passerer

der ikke så ofte andre biler. Efter knap en times

ventetid er vi heldige at få hjælp af en militær

lastbil, som får os trukket fri med en wire. Vi er

flere gange ved at køre fast i mudderet, men det

lykkes Duncan at få os fri. På et tidspunkt da vi

kigger ned i mudderet langs grøften, får vi øje på

en sød lille cayman-krokodille, der ligger og lurer i

vejkanten – og kommentarerne lyder straks: ”Godt

det ikke var der, vi stod og gravede …” Et andet

problem er modkørende biler. Ingen har rigtigt lyst

til at vige for modkørende trafik, hvis prisen er en

tur i mudderet uden mulighed for at komme fri igen

ved egen kraft. Det virker som en uskreven regel,

at det er den mindste bil, der viger, så hvis man

kører fast, kan man blive trukket fri af den største.

Lidt senere er vejen spærret af en stor lastbil, der

er kørt fast. Vi smider en wire ud og får den trukket

fri. Rart at kunne gøre lidt gengæld. Det er dog ikke

uden fare at skulle passere hinanden, da vi begge

er store lastbiler, men det går, da vejen på et lille

stykke er lidt bredere.

Efter 8 timers kørsel i et område uden hverken

landsbyer, huse eller anden civilisation og 14 timers

køretid i alt for dagen slår vi teltene op ved et lille

jungle-lodge. Her er der varmt mad og et

meget koldt bad! Næste morgen besøger

vi et lille privat regnskovsprojekt, som

ligger dybt inde i Guyanas regnskov.

Her sejler en lille båd os ud ad nogle

små floder med tæt, frodig regnskov

til begge sider. Af og til breder floden

sig ud, og man kan se junglen spejle sig

symmetrisk i floden – et flot syn. Efter

en halv times sejlads vandrer vi nogle

timer igennem junglen op til et 400

meter højt udsigtspunkt, hvor vi kan se

ud over uendelig regnskov til alle sider.

Det er bare smukt. På vejen tilbage

bliver vi fulgt af en flok edderkoppeaber,

som boltrer sig i trækronerne mindst

15 meter over vores hoveder og kaster

grene ned på os.

Næste morgen bliver vi vækket af et

tropisk regnskyl. Vi har stadig 130 km

af Guineas frygtede jordveje foran

os, inden vi når grænsebyen Letham.

Herefter er vejene i Brasilien relativt

gode. Problemet er, at hvis vi ikke

når igennem til Letham, er vi nødt til

at vende om, hvilket vil resultere i en

omvej på ca. 5.000 km!

Vejen viser sig at være præcis lige

så ufremkommelig som ventet. Den

er fuldstændigt mudret og opkørt og

består ofte af kæmpemæssige huller

fyldt med vand. Efter ca. 4 timers kørsel

med en gennemsnitshastighed på 10-12

km/t sidder vi igen fast i mudderet,

efter vi forsøgte at køre venstre om en

stor sø på vejen. Alle mand er ude for at

grave, og vi forsøger med metalmåtter

at få trucken fri. Det regner, men det

forhindrer ikke de tusindvis af myg

i at stikke os. Det lykkes os ikke at

komme fri, så våde, beskidte og med

hundredevis af myggestik, må vi igen

vente på hjælp. Den kommer efter

et par timer i form af et par store

4-hjulstrukne trucks, der får trukket

os fri. Vores redningsmænd forsøger

at køre i fuld fart gennem søen, og den

ene kører uhjælpeligt fast, så vognen

hælder faretruende. Han har hele ladet

fyldt med gasflasker! Den anden truck

får heldigvis trukket ham fri.

Løsningen her er åbenbart, at man

kører i kortege. Vi prøver at følge trop

med de andre lastbiler og får tilbagelagt

40 km ekstra. Foran os holder nu en

række lastbiler, som alle er stoppet

op, fordi vejen de næste 2 km er totalt

ufremkommelig. Vi slår lejr for natten,

og alle sover i trucken, for alting er et

stort mudder omkring os.

Kørt fast på savannen

Næste morgen er vi ude at besigtige

sporet. Vejen er totalt kørt op. Visse

steder er der 1½ meter dybe hjulspor.

Trafikanterne er i stedet begyndt at søge

ud på savannen ved siden af vejen for at

komme igennem den vej. Nogle slipper

igennem, fordi de har firehjulstræk,

eller fordi de er små og lette. Andre

får hjælp fra en kæmpe lastbil med en

fed 5 meter lang metal-wire, der får

den til at fungere som en slags kranbil.

Men mange sidder bare endnu mere

ubehjælpeligt fast. En tankbilchauffør,

som prøver at blive trukket fri, får benet

flået op, da wiren springer og uheldigvis

ryger i hans retning.

Vi sidder og venter i solen med

myggene dansende omkring os. En

stor bil foran os prøver at blive trukket

gennem savannen, men må give op.

Spørgsmålet er, om Duncan tør gøre

forsøget med risiko for at sidde fast

måske 100 meter væk fra vejen, eller

om vi skal vente og håbe på et par

dages tørvejr. Ud på eftermiddagen

vender guiden Fabiana tilbage. Hun har

arrangeret en minibus fra Letham, der

skal hente os passagerer på den anden

side af den ødelagte vej. Vi pakker alt

nødvendigt i vores rygsække ud fra

en formodning om, at turen måske

fremadrettet fortsætter uden truck, og

at vi i stedet skal fortsætte fra den anden

side med offentlige transportmidler.

Fuldt oppakkede går turen herefter til

fods 2 km gennem den ødelagte vej.

Efter tre timers venten må vi imidlertid

konstatere, at minibussen ikke holdt

sin del af aftalen. I mellemtiden er det

blevet mørkt. Vi vandrer modfaldne

tilbage til trucken. Aftensmaden består

af nudler og dåsebønner med myg

og insekter omkring og i vores mad.

Stemningen er på nulpunktet, da vi for

anden dag i træk lægger os svedige til

at sove på sæderne i trucken.

Næste dag konstaterer vi, at vi er ved

at løbe tør for en del småting, men vi

har stadig pasta, dåsemad, og vand,

der dog først skal koges. Efter et

fællesmøde lægger vi to sideløbende

planer. To mand bestikker sig til en

plads i én af de overfyldte minibusser,

som er så lette, at de kan speede sig

ud over savannen. Deres opgave er at

tage til Letham og hyre en bus, der kan

komme tilbage og hente os passagerer.

Sideløbende skal Duncan gøre et forsøg

på at blive trukket over savannen med

hjælp fra kranbilen.

Begge planer lykkes! Efter to dage uden

regnvejr er savannen endelig blevet så

tør, at det lykkes kranbilen at få trukket

trucken ud over savannen, og tilbage på

den relativt gode vej på den anden side.

Herefter kører vi de sidste 60 km til

Letham, hvor vi møder de to udsendinge.

Lettelsen er stor, da vi endelig kan rulle

over grænsen til Brasilien. Asfalt er nu

en vidunderlig opfindelse!

i nærkontakt

med verdens

største

krybdyr

I Plage des Hattes, Fransk

Guyana, går vi om aftenen ned

for at se, om vi kan være heldige

at se havskildpadderne lægge

æg. Og minsandten! Ved et

utroligt held ser vi en kæmpe

Leatherback (Dermochelys

coriacea) på vej op ad havet for

at lægge æg. Dyret er næsten 2

meter langt og 1 meter i højden

og bredden. Det er verdens

største krybdyr. Skildpadden

maser sig op ad stranden med

sine to kæmpe luffer. Først står

vi meget stille og iagttager den,

da vi er bange for at skræmme

den væk. Men efter ca. ½ time

lægger den sig til ro og begynder

at grave et hul dybt ned i sandet.

Herefter går den i en slags

tranchelignende tilstand i ca. 15

minutter, hvor den lægger godt

100 bordtennisboldlignende æg.

Her kan vi stå og iagttage den på

ca. 1 meters afstand! Efter endnu

ca. ½ time rejser den sig med et

grynt og kæmper sig langsomt

ud gennem sanddynerne og

svømmer væk i mørket.

GLOBEN nr. 46 / December 2011 49


tema ekstreme miLjøer

Danakil Depressionen

Dampen væltede op igennem kølerhjelmen, og 4-hjulstrækkeren stoppede

øjeblikkelig, en veritabel dampsky blev udløst fra køleren, da hjelmen blev

åbnet. Det var vores anden 4-hjulstrækker, der stod af - den første gik i

stå 10 minutter tidligere midt i den mega saltsø, der var skabt et par dage

før under et af de sjældne uvejr i området. vores seks tungt bevæbnede

soldater, der befandt sig i 4-hjulstrækkeren, skruede radioen op i højeste

gear, væltede ud, og så stod vi dér ved middagstid, midt i verdens varmeste

ørken med to sammenbrudte køretøjer og seks tilknyttede soldater, der

spontant dansede til Barry manilows 70’erhit ”copacabana” - jeg kiggede

skævt til min spanske rejsekammerat salvador - det usagte ”this is africa”

faldt ned på den salte jordskorpe.

TeksT & FoTos: Claus virMer

Danakil Depressionen er et ørkenområde,

der afgrænser Etiopien mod Eritrea i nord

og den frankofile miniputstat Djibouti i

det nordøstlige hjørne.

Danakil Depressionen er ubestrideligt

et af verdens mest ugæsfri områder.

Området er en sydlig udløber af den

geologiske spaltning, der skabte Det

Røde Hav og dermed den nordligste del

af The Greater Rift Valley, der sprækker

Afrika helt ned til Tanzania.

Danakil Depressionen er verdens officielt

varmeste sted målt på gennemsnitstemperatur

(kogende 35,1˚C døgnet

rundt 365 dage om året).

Placeret lige der, hvor den arabiske,

nubiske og somaliske plade møder

hinanden, er Danakil Depressionen, ud

over sine varmerekorder, et af de mest

tektonisk aktive områder på kloden. Et

vanvittigt science fiction-landskab fyldt

med mere end ¼ af alle Afrikas vulkaner

(heraf 30 aktive), geologiske absurditeter

skabt af svovlholdige boblende varme

kilder, størknede sorte lavastrømme og

enorme saltbassiner.

Ydermere er området meget tæt på

grænsen til Eritrea, og der er løbende

Det nomadiske Afar-folk – et

eksempel på menneskets

ufattelige tilpasningsevne.

træfninger – så det er obligatorisk at

medbringe en hel lille hær.

Engang var dette lavtliggende område

helt dækket af saltvand. Et gammelt

havområde, der huser store depoter af

salt, har betydet, at der i tusinder af år

har gået saltkaravaner til byen Mekele

4-5 kameldagsrejser vestpå – og det gør

der fortsat.

Dallol

Da 4-hjulstrækkerne brød sammen,

var vi på vej tilbage fra Dallol til vores

første base i karavaneflækken Hamid

Ela. Dallol er med sine 116 meter under

havets overflade det laveste punkt på det

afrikanske kontinent.

Som intet andet sted på planeten

– smaragdgrønne syresøer

blandt gule svovlskorstene.

Dallol er resterne af det, som i

vulkanologiske kredse kaldes ”phreatic

eruption” – som sker når opstigende

magma rammer overfladevand – altså en

mega dampeksplosion som skete i 1926.

Dallol er et magisk område propfyldt

med boblende svovlholdige kilder,

små konisk formede skorstene,

smaragdgrønne syresøer (ph-værdi

på under 1) på en svovlgul baggrund,

mærkværdige mineralske formationer,

alt sammen ”sprayet” med jernoxider

– en rustfarvet aflejring som minder

om farvet glasur. Små delikate porøse

mineral-æg sammensat af tydelige

store krystaller er spredt over området.

afar-folket

Danakils mildest talt ugæstfrie karakter

var i langt op i det 20. århundrede

afspejlet glimrende af de hårdføre og

temmelig brutale lokale nomadiske Afarstammer.

Adskillige opdagelsesrejsende

har mødt deres endeligt her – nedslagtet

af de lokale stammefolk, og det var en

fast skik, at mandlige fremmede blev

budt velkommen ved at man klippede

testiklerne af.

Der er ikke grund til at bekymre sig om

den slags barbariske adfærd længere

– Afar-stammerne er hjælpsomme og

humoristiske mennesker under deres

mistænksomme og reserverede ydre.

De er et produkt af det ekstreme

klima, og det er et vanvittigt udtryk

for menneskets tilpasningsevne, at

området overhovedet er beboet.

Om sommeren bliver de op til kvælende

60˚C i skyggen (som der ingen er af)

for meget selv for dem, og de forlader

de lavereliggende områder og søger op

i højlandet.

”infrastruktur”

Rejse i området er kun muligt med

4-hjulstrækker. Helst i en lille ekspedition

med minimum to 4-hjulstrækkere og

medbringende et arsenal af reservedele

samt et mekanikergen af de mere robuste.

Derudover skal man indhente tilladelser

fra både centralregeringen samt de lokale

myndigheder og samle en lille hær af

soldater og lokale guides op undervejs.

Soldater fordi området er i grænselandet

mod fjenden fra nord, Eritrea (dele af

området er spækket med miner, og der

er løbende træfninger og bortførelser

– så det er ikke for sjov). Lokale guides

er også nødvendige, fordi selv trænede

chauffører ikke kan gennemskue at

komme helskindet gennem det skiftende

brutale ørkenterræn, med ingen eller i

perioder alt for mange spor og ingen veje.

Vigtigheden af to biler i dette uvejsomme

terræn gik med al tydelighed op for

os nu, da de begge var defekte. Vi var

heldige og var kun et par km fra Hamid

Ela – så vi gik resten af vejen tilbage.

4-hjulstrækker nr. 2 fik nyt vand på og

kunne humpende trække sig selv med

den anden 4-hjulstrækker på slæb ind

i Hamid Ela. Vores mekaniker brugte

resten af dagen og en god del af natten

Endeløse kamelkaravaner – ca. en

million kameler om året henter salt her.

på at skille motoren ad, rense den for

saltvand, som var årsagen til defekten,

og samle det hele igen.

Natten blev som den foregående

nat spenderet i 35-38˚C kvælende

nattehede under en fabelagtig stjernehimmel

i Hamed Ela.

Hamed Ela er en tiltrængt stopover for

de mange saltkaravaner – her overnatter

(eller ”overdager” når det er for varmt at

bevæge sig om dagen) de, inden turen

går ind i de tørre bjergegne på vej op i

højlandet med områdets eneste brugbare

råstof – salt – til byen Mekele vestpå.

salt, salt og salt

Mange skikke, traditioner og lokale

industrier går i modernitetens navn

gradvist i opløsning. Men moderniteten

har endnu ikke nået det nordlige Danakil

– der udvindes salt, som man har gjort

det i årtusinder.

Kæmpe saltdepoter som hugges op af

flere hundrede salthuggere organiseret

i forskellige former for kooperativer

med eller uden kameldrivere. Saltet

udhugges i 30x40 cm store saltblokke.

De vejer ca. 6 kg og koster ved

udvindingsstedet 1,25 bir, men de kan

indbringe 12 bir (ca. 6 kr.) i Mekele.

En kamel kan bære ca. 200 kg, altså

omkring 35 saltblokke, så avancen per

kamel per tur kan være op imod et par

hundrede kroner. Området er et af de få

Erta Ales permanente lavasø pulserede

konstant og skabte uvirkelige lysskær i

den mørke afrikanske nat.


store kamelkaravaneområder i verden –

ca. 1 million kameler årligt henter salt her.

Det er hårdt arbejde at bryde de store

saltplader op. Det foregår med økser,

hakker og træstokke alt sammen i

umenneskeligt varme omgivelser.

lavasøen i erta ale

Næste stop var vulkanen Erta Ale. Området

er som sagt præget af ekstrem stor

vulkansk aktivitet og set med geologiske

briller et meget ungt et af slagsen - et par

millioner år og mange af vulkanerne har

skabt deres nuværende form inden for de

sidste 10.000 år. Kronjuvelen på rækken

af aktive vulkaner er Erta Ale.

Det specielle ved krateret i Erta Ale er,

at det i mindst 120 år har indeholdt en

permanent lavasø. Normalt eksisterer

lavasøer ikke længe – de trækker sig

tilbage i magmakammeret, der forsyner

søen, når trykket nedenunder forsvinder

eller lavasøen tømmes ved udbrud.

Der er kun fem steder i verden, hvor

permanente lavasøer eksisterer. Alle

steder er isolerede og svære at nå frem

til – på Antarktis, Hawaii og Vanuatu i

Stillehavet, det dybe Nyiragongo-krater

i Congo og så altså Erta Ale.

Vi havde problemer – ikke med at finde

vej – men med at finde en farbar vej.

Trods skiftende lokale Afar-guides var

det problematisk. Terrænet ændrede

sig konstant fra klipper og store sten

til sand og mudder, fra store saltflader

til ørkenklitter og igen til stikkende lav

buskbevoksning.

I de våde områder var det en konstant

kamp for chaufførerne ikke at hænge

fast i mudderet, i sanddynerne var det

en konstant kamp for ikke at køre fast,

og på de store og ofte vandige saltflader

var det blot en kamp ikke at gå i stå – vi

prøvede det hele ...

Området omkring Erta Ale er

bemærkelsesværdigt – med tre store

udbrud bare siden 2005 er det et område

fuldstændigt domineret af sort basalt

– størknede lavastrømme i alverdens

former. Vi fandt et nogenlunde plant

område, hvor vi slog lejr.

Synet af lavasøen gør sig bedst om

natten, så ved 22-tiden forlod vi vores lejr.

Anført af en lokal Afar-guide vandrede vi i

pandelampens skær på skarp basaltklippe,

til vi ved 2-tiden om natten gennemblødte

af sved pludselig stod ved et udslukt krater,

hvor vi kunne se det rødlige dampende

skær et par hundrede meter væk fra et

mindre krater – nede i det første.

Vi klatrede ned i det udslukte krater og

bevægede os over til et syn for guder og

en indtrængende stank af råddent æg. Et

utroligt skue – en sø af flydende lava, med

en hinde af størknet lava ovenpå. Hele

vejen rundt i kanterne skvulper lavaen op

ad kanterne, og i pludselige småudbrud

bliver basalthinden brudt i et orangefarvetrødligt

lys fra en anden verden.

Vi sov nogle timer nær kraterkanten

inden turen gik tilbage – denne gang

uproblematisk i dagslys.

lake afrera

Efter 6 timers intens ørkenkørsel ankom

vi til Lake Afrera, en kæmpe saltsø med

eventyrlige etiopien

en udstrækning på ca. 100 km2. Her

blev vores jeepspor erstattet af en ny

kinesisk bygget asfaltvej. Vores Danakil

eventyr var ved at være overstået.

Generelt er vejene i Etiopien i en

miserabel forfatning. Men som i 37

andre lande i Afrika er kineserne i

gang med, kvit og frit, at forbedre

infrastrukturen mod at få en betragtelig

andel i de kæmpe mineralforekomster,

som det hidtil har været forbundet med

alt for store omkostninger at udvinde.

Vi indtog vores sidste måltid i Danakil

ved bredden af Lake Afrera. Der var

skudt en lille by op, som også levede af

saltudvinding, og hvor kamelerne var

erstattet af lastbiler. Da vi skulle have

lidt krydderi på det traditionelle Injeramåltid,

rakte vi ud efter en saltbøtte,

der med små bogstaver proklamerede:

”Imported from Saudi Arabia”!

seværdigheder: Etiopien er generelt eventyrligt. Kristent siden det fjerde

århundrede, isoleret i et muslimsk domineret område, har landet udviklet

en etiopisk ortodoks katolicisme med mange elementer fra Det Gamle

Testamente - vel det tætteste man kan komme en oldkristendom.

Klostrene på øerne i Lake Tana, de uvejsomme klippekirker i Tigrai, Pagtens

Ark, som ifølge legenden befinder sig i katedralen i Aksum, og så selvfølgelig

de udhuggede kirker i Lalibela (alle naturligvis på verdensarv-listen),

kombineret med de mange stammer og naturfolk i syd, giver landet en

kulturel mystik, som bedst kan sammenlignes med Indien.

Naturperler som Blue Nile Falls, Simien Mountains, Bale Mountains og selvfølgelig

Danakil Depressionen markerer Etiopien som en fremragende destination i Afrika.

Budget: Addis Abeba-København t/r koster et sted mellem 3000-3500 kroner.

Jeg fløj med Turkish Airlines via Istanbul og købte min billet 10 dage før

afrejse til bare 3.300. Lokaltransport, mad og overnatning er meget billigt,

selv efter afrikansk standard.

Et budget på 100-200 kroner dagligt, alt efter komfort-behov, og du kommer

rigtig langt. Det eneste, der er dyrt, er ture til fx Danakil eller Omo Valley (det

unikke stammeområde i syd som bl.a. bebos af Mursi-folket – på ikke-politisk

korrekt gammeldansk kaldet tallerken-negere). Regn med minimum 500-700

kr. om dagen til Danakil pga. kravet om to 4-hjulstrækkere.

transport: Bus eller indenrigsfly – bus er markant sjovere med de mange

fine oplevelser undervejs, men det kan godt tage meget lang tid – rekorden

var 200 km på 10 timer – og så lige en advarsel for B-mennesker – alle busser

afgår senest kl. 6 om morgenen – og jeg mener alle!

Etiopien er et stort land, så en eller to lange strækninger med fly for at komme

ud i landet kan være godt givet ud. Lokalt i Addis Abeba er de små hvide

minibusser, som koster 25-50 øre, en enkel og billig måde at komme rundt.

african connections og visumregler: Det er muligt at rejse over

landegrænser fra Kenya, Somaliland og Djibouti, men husk at have dit visum

på plads inden – og det kan være svært at få lokalt i Afrika!

Lettest er det at flyve ind i Etiopien, et 1 måneds visum kan købes ved ankomst

i lufthavnen (ca. 40 USD). Forlængelse af visum skal søges hos immigrationsmyndighederne

i Addis Abeba – nemt at opnå, men kalkulér med at par dage, da

man typisk først kan hente passet, dagen efter man har afleveret det.

tema næste tema

Næste tema: Rundt om Det Indiske Ocean

TeksT & FoTos: lars-TerJe lyseMose

I næste nummer skal vi rundt om Det Indiske Ocean: Jordens tredjestørste, som dækker 20 % af planeten, og på sit dybeste

sted er 7.288 meter. Oceanet strækker sig over næsten 10.000 km fra Afrika til Australien og er afgrænset mod nord af

Sydasien, mod vest af Den Arabiske Halvø og Afrika, mod øst af Malaya-halvøen, Sunda-øerne og Australien, og mod syd af

Antarktis.

Har du været på eventyr i fx Østafrika, Arabien, Indien, Myanmar eller på nogle af de mange øriger som Maldiverne, Sri Lanka,

Indonesien eller Andamanerne, så er der kun en ting at gøre: Spids din fortryllede blyant og skriv en lille historie om dine

oplevelser! E-mail gerne til redaktorgloben@gmail.com forinden, så vi kan koordinere. Send også gerne et par tema-relevante

fotos ind, selv om du ikke har nogen artikel. På Globen forbeholder vi os som altid ret til at redigere og gemme indsendte artikler

og fotos. Kommer de ikke med i Globen, kommer de på www.deberejstesklub.dk.

Deadline for næste nummer er 5. februar 2012.

Kommende temaer

juni 2012: verdens territorier (deadline 5. maj)

september 2012: norden (deadline 5. august)

December 2012: central- og Østeuropa (deadline 5. november)

52 GLOBEN nr. 46 / December 2011 GLOBEN nr. 46 / December 2011 53


Find billige flybilletter

– og vi giver et bidrag til et godt formål.

“At rejse

er at leve”

London

Paris

Rom

Barcelona

Prag

New York

Bangkok

Peter Mygind - Ambassadør i Børnecancerfonden

fra kr.

fra kr.

fra kr.

fra kr.

fra kr.

fra kr.

fra kr.

178,-

465,-

595,-

656,-

920,-

3.071,-

3.257,-

Du støtter gratis:

konkurrence dengang da jeg bLev rigtig vred ...

1. pladsen går til:

Forfulgt og forrådt i Mumbai

TeksT: rasMus veJersØe gregersen

FoTos: rasMus veJersØe gregersen & google

Et marked i den nordlige del af Mumbai.

Det er midt på dagen, luften står stille,

solen bager ned fra en skyfri himmel, og

temperaturen er langt over 30 grader.

Jeg kan mærke, hvordan jeg har mistet

grebet om min ellers klippefaste fornuft.

Bægeret er flydt over for længe siden,

og nu har en kombination af varmen,

støvet, larmen, og den mest irriterende

gadesælger jeg nogen sinde har mødt,

fået bægeret til at stødkoge.

Timerne op til denne eksplosion gik med,

at vi gik og hyggede os på markedet.

Min kæreste Elsa, som jeg rejste med,

havde flere uger tidligere insiteret på, at

vi skulle købe en stenmorter, hun havde

forelsket sig i. Her lykkedes det mig for

en gangs skyld at få foden ned, tale

lidt fornuft og overbevise hende om,

at de helt sikkert havde dem i Mumbai,

hvor vi skulle slutte rejsen og dermed

ikke skulle slæbe en stenmorter med

gennem Indien. Vi kunne selvfølgelig

ikke finde en stenmorter, og selv om

ordene ikke blev sagt, lå de i luften ...

"hvem havde ret?" Nå, men til gengæld

havde vi fundet et fint billede af den

indiske gud Ganesha, som kunne snurre

rundt med lys i forskellige farver og en

irriterende summelyd. Både ramme og

billede var i ægte plastic og et fund til

prisen. En god gave til min lillebror og

det, som gjorde dagen til en succes.

Kort for inden havde vi mødt en ung fyr

i smart tøj, som ville sælge os solbriller.

Det var selvfølgelig den ægte vare og

ikke bare dårlige kopier, og da han

kunne se, vi var lidt skeptiske, forsøgte

han at overbevise os ved at brænde

dem med en lighter, så vi kunne se, de

ikke smeltede ... Da vi alligevel ikke var

interesserede, faldt prisen fra 100 USD

til noget, der minder om en dansk tier,

og da vi stadig ikke var interesserede,

vendte han sig og gik.

en ihærdig gadesælger

Lige fra vi var kommet ind på

markedet, havde en gadesælger med

dækkeservietter fulgt efter os. Prisen

var startet noget højt også i forhold

til danske priser. Vi havde selvfølgelig

gjort den fejl at kigge et splitsekund

på dækkeservietterne, og det havde

givet ham det indtryk, at vi var

meget interessserede og bare spillede

kostbare. Servietterne var som sådan

meget pæne, faktisk magen til dem

man kan købe i IKEA og endda med

vaskeanvisning på flere nordiske sprog

... men det var ikke lige det, vi var

kommet for.

Vi havde efterhånden gået rundt på

markedet i flere timer. Vi havde drukket

et par kopper te på små tehuse og spist

på et lille hyggeligt spisested med god

indisk mad, og gadesælgeren fulgte

stadig efter os. Vi havde været i flere

butikker for at lede efter stenmorteren

og billedet af Ganesha, og gadesælgeren

var der endnu. Jeg ved ikke, om han

havde andre kunder den dag, eller om vi

var blevet hans mission i livet?

Til at begynde med kunne jeg godt

abstrahere fra ham. Han holdt sig lidt på

afstand, men stod hele tiden kun et par

meter fra os, og hver gang vi kiggede i

hans retning, skyndte han sig at bladre

i den store stak med dækkeservietter,

han havde på armen, så vi kunne se

alle de flotte farver. Som en myg om

natten blev han langsomt mere og

mere irriterende, og han kom tættere

og tættere på, og til sidst begyndte han

ligefrem at stille sig i vejen for os, så vi

ikke kunne komme forbi og var nødt til

at vende om.

Prisen var efterhånden kommet ret

langt ned, og vi kunne gøre et godt køb,

hvis vi ville, men vi var enige om, at vi

ikke skulle have dækkeservietter, og det

havde vi prøvet at banke ind i hovedet

på ham ret mange gange allerede.

Det var rigtig varmt den dag. Luften

stod stille, solen bagte ned fra en

skyfri himmel, og temperaturen var

langt over 30 grader. Støv, bilos, larm

og mennesker overalt havde i forvejen

tærret på mit overskud og oven i alt

det, var der denne gadesælger med sine

dækkeservietter, som ikke ville fatte,

at vi ikke skulle købe noget. Alt dette

lagt sammen havde fået vulkanen til

at rumle voldsomt, og da den uheldige

gadesælger tog det yderligere skridt

at rykke i min taske for at få mig til

at vende mig og tage endnu et kig på

hans dækkeservietter, eksploderede

vulkanen i et inferno af lava og ild. Jeg kan

faktisk ikke selv huske mit raserianfald i

detaljer, men Elsa fortæller, at jeg fik en

del opmærksomhed ikke mindst fra den

stakkels gadesælger.

54 GLOBEN nr. 46 / December 2011 GLOBEN nr. 46 / December 2011 55


Billedet er taget et par timer senere på stranden i Mumbai.

Bemærk manden bag os til højre, ham med ryggen til ...

Heldigvis var udbruddet kort, og

det gjorde da også tingene klart for

sælgeren med dækkeservietterne. Han

så lidt forskrækket ud, sagde et eller

andet på indisk og vendte sig og gik.

Jeg faldt hurtigt ned igen og følte mig

lidt flov over det, der var sket. Jeg har

normalt et roligt temperament og plejer

ikke sådan at fare i luften.

forræderi på åben gade

Men jeg nåede ikke engang at sunde

mig, før tæppet blev trukket væk under

mig fra en hel uventet kant. "De var

måske alligevel meget flotte," sagde

Elsa, "og nu er de nede i en god pris.”

"Jamen,” nåede jeg ikke engang at sige,

næste konkurrence

Dengang jeg overnattede ...”

før hun var løbet efter gadesælgeren

med dækkeservietterne.

Det, der skete lige der den dag i

Mumbai, var, at jeg bevægede mig ud i

en tilstand, hvor enhver form for fornuft

ophørte. Jeg blev fuldstændig tom og

handlingslammet, samtidig med min

hjerne (som i forvejen var kogt over)

forsøgte at finde bare en lille smule

sammenhæng i det, der lige var sket.

Var vi ikke enige om, at vi ikke skulle

have dækkeservietter? Var vi ikke enige

om, at vi bare skulle af med denne

gadesælger? Og havde jeg ikke kæmpet

i timer med ham? Og havde jeg ikke lige

stået og skabt mig midt på et marked i

Når vi rejser, overnatter vi ofte på fremmede steder med ditto uvante lyde,

sanseindtryk eller overraskelser. Og hvad enten man er couchsurfer eller

foretrækker femstjernede hoteller, en bænk i en park, et langhus på pæle i

junglen eller har været på et badehotel med en John Cleese-agtig bestyrer eller på

et slot, hjemsøgt af spøgelser, så har vi nok alle sammen en sjov, uforglemmelig

eller anderledes overnatning, vi kan berette om. Artiklen må højst være på 4000

tegn og vedlæg gerne et foto eller to.

1. præmien er den fantastiske nye bog ”Røverhistorier fra et rejseliv”, udgivet

på Forlaget DarkLights, der er skrevet af aktive medlem Patrick Leis, samt et

gavekort til Café Globen på 200 kr.

Vi glæder os til at læse din fortælling!

Mumbai, for at vi en gang for alle kunne

komme af med denne gadesælger

med dækkeservietterne? Nu stod han

ti meter længere nede ad gaden og

smilede til mig, mens han viste Elsa de

mangefarvede dækkeservietter. Og ja,

vi har dem derhjemme på sofabordet ...

konkurrence dengang da jeg bLev rigtig vred ...

2. pladsen er delt mellem fire kandidater:

Aben i en zoo ...

TeksT & FoTo: per allan Jensen

En flere måneder lang tur gennem

Kina, Tibet, Nepal og Bhutan blev

afsluttet med et ophold i Bangladesh,

et anderledes og spændende land fyldt

med (alt for) mange venlige mennesker,

der desværre også nogen gange opfører

sig på en måde, som man ikke rigtigt

fatter (og undertiden kan have svært

ved at acceptere).

Jeg havde været en tur nede sydpå

og besøge det spændende område

Chittagong Hill Tracts. Området er et

grønt og frodigt bakkeland med talrige

små landsbyer, der er befolket af et

stort antal forskellige stammefolk – et

”etnisk og religiøst kludetæppe,” som

det hedder med et malerisk udtryk.

Turen til og fra Chittagong foregik med

toget. Den ene vej i sovekupe, hvilket

var den rene svir. Tilbageturen – en godt

syv timer lang dagtur – var til gengæld

lidt af en prøvelse. Jeg var blevet tildelt

et sæde lige inden for døren, hvor en

stor gruppe unge mænd (åbenbart uden

pladsbilletter) havde besluttet at stå,

selv om der var masser af fri gulvplads

længere fremme mod midten af vognen.

Det havde den effekt, at døren kun

kunne åbnes en tredjedel, således at

ind- og udgående passagerer, af hvilke

der var en konstant strøm, måtte mase

sig op mod mig, der så til gengæld blev

mast op mod vinduet.

Da dette cirkus har stået på 4-5 timer

sker det, der bare ikke må ske i den slags

lande, nemlig at jeg mister besindelsen

og begynder at skælde hele flokken ud.

De får en ordentlig verbal overhaling

med kraftig stemmeføring – og sikke

en reaktion! Ikke fordi det umiddelbart

ændrede på idioternes placering, men

øjeblikkeligt forstummede alle lyde i

hele togvognen, og samtlige passagerer

gav sig til at stirre på mig (hvilket de

fleste ellers var blevet trætte af allerede

efter de første 3-4 timer). Ikke én sagde

en lyd, de bare stirrede og stirrede

i flere minutter, inden de første så

småt begyndte at hviske småfnisende

sammen, mens de kastede stjålne blikke

hen på dette besynderlige højtråbende

væsen. Efter et kvarters tid kunne jeg

så se på deres fagter, at et par af de

kvikkeste havde fundet ud af, at det

måske rent faktisk var meget smart ikke

at stå lige præcis foran døren, hvorefter

de alle flyttede sig et par meter.

På resten af turen var jeg under

"skærpet overvågning.” Dvs., når jeg

sad helt musestille i længere perioder,

så var der faktisk enkelte, der ind i

mellem kiggede på noget andet end

mig, men så snart jeg lavede bare den

mindste bevægelse, så havde jeg igen

samtlige kupeens øjne hvilende på mig.

Og helt galt gik det, da mørket faldt på

og jeg – fra taskens dyb – fremdrog en

blyant, en sudoku og en pandelampe.

Der gik et sus gennem kupéen, og alle

brød ud i vild snak og diskussion om min

bizarre opførsel. Jeg begyndte så småt

at forstå, hvordan det må føles at være

aben i en zoo.

56 GLOBEN nr. 46 / December 2011 GLOBEN nr. 46 / December 2011 57


konkurrence dengang da jeg bLev rigtig vred ...

2. pladsen er delt mellem fire kandidater:

Fanden, for helvede -

min rygsæk er væk!

TeksT & FoTos: aneTTe lillevang krisTiansen

Blikket stivner fuldstændigt, da jeg

står ved et gabende tomt bagagebånd

i den lille lufthavn i Hanga Roa på

Påskeøen i 1997. Alle har fået deres

bagage, undtagen mig, og jeg opdager

til min store skræk at LAN Chiles fly

langsomt ruller ud mod startbanen.

Det er ellers ikke, fordi stemningen

mangler – en flok sydhavsprinsesser

med hibiskusblomster i håret, vrikker

med hofterne i bedste Hawaii-stil

og hviner lystigt, flankeret af lokale

musikere. Desperationen er dog ved

at få et godt tag i mig, og jeg ænser

knapt den eksotiske velkomst. Alle mine

fotos fra rejsen har jeg nemlig pakket i

rygsækken, og nu er de tilsyneladende

på vej til Tahiti!

Min Påskeø-passion startede i en

genbrugsbutik med købet af Thor

Heyerdahls bog ”Aku Aku – Påskeøens

hemmelighed”. Åndeløs fulgte jeg den

berømte nordmands udforskning af

grotter og Påskeø-statuer, og til sidst

var jeg fuldkomment besat af tanken

om at opleve øen.

Det hører med til historien, at jeg

dengang var en ganske uerfaren

rejsende, så jeg valgte at betale en

mindre formue med Albatros Travel for

en pakkerejse. Jeg var endnu ikke helt

modig nok til bare at rejse ud på lykke

og fromme. Spansk kunne jeg ikke et

ord af, engelsk kunne jeg knapt nok,

men til Påskeøen dét skulle jeg!

LAN-flight 033 skal lette fra Santiago

mod Hanga Roa og videre til Papeete på

Tahiti, og egentligt skulle det vel næppe

være vanskeligt at putte en rygsæk i

den rigtige bunke, men det volder dem

alligevel en del besvær.

Under den fem timer lange flyvetur

er stemningen ret løssluppen, og

flyet stuvende fuldt af småsnaldrede

franskmænd på vej til Fransk Polynesien.

Så min tolerance er ikke helt intakt, da

vi lander sent på aftenen.

Ring til tahiti nu!

Som sagt står jeg i ankomsthallen på

vel nærmest verdens mest isolerede ø

og er i forvejen lettere betuttet over at

befinde mig på den anden side af Jorden

ude midt i Stillehavet. Lille Anette fra

Vestjylland er havnet flere tusinde

kilometer hjemmefra. Og hvad sker der

så? Min rygsæk er på vej til Tahiti! Der

går fuldkomment panik i mig, og hele

situationen gør nok, at det går en smule

til hovedet på mig med et gigantisk

raserianfald til følge.

Den første lufthavnsdame jeg møder,

går jeg til angreb på! Hun ser lettere

forbløffet ud og tager mig med ud i en

flyhangar med alskens satellitudstyr.

Min mund står ikke stille med eder og

forbandelser, og jeg forlanger, at de skal

lokalisere min rygsæk nu, om så de skal

ringe til Papeete eller Santiago! Jeg kan

jo se, at de har kommunikationsudstyr

og mulighed for kontakt til omverdenen.

Ordene vælter ud, og jeg er helt

forbløffet over at kunne blive så vred på

engelsk. Lufthavnspersonalet tager den

med ophøjet ro, og det provokerer mig

virkelig. Men det står hurtigt klart for mig,

at man ikke jager rundt med øboere. De

iagttager mig med et overbærende blik,

trækken på skuldrene og et ”nåh, flyet

kommer da tilbage i morgen.” Selvom

jeg er blålilla i ansigtet, må jeg indse,

at man simpelthen ikke anstrenger sig

med sådanne bagateller på en sydhavsø.

Denne laid-back-holdning er ved at gøre

mig vanvittig. Jeg frygter det værste,

men de nægter at gøre noget sent om

aftenen.

et skrubhysterisk pigebarn

Hanga Roa er så lille, at alle ved alt om

alle, så næste morgen spørger en tysk

kvinde, om det ikke er mig, der har

mistet min rygsæk? ”Den ligger ude i

lufthavnen,” smiler hun. Jeg finder den

uskadt på ladet af en gammel truck.

Rygtet om den forsvundne rygsæk har

åbenbart spredt sig som en løbeild. De

glemte nok sent det der skrubhysteriske

pigebarn fra Danmark. De stakkels

Påskeø-boere har i forvejen ikke haft

de bedste erfaringer med europæere,

hvis man ser tilbage i historien. Vi

har jo tilført dem alt lige fra fjendtlige

sømænd til kopper. Og jeg fik nok det

hele bekræftet for dem endnu engang i

1997 – okay, dé europæere er ikke rigtig

kloge!

Set i bakspejlet en morsom historie, som

jeg i dag kan trække på smilebåndet af,

men dengang en dødsens alvorlig sag.

konkurrence dengang da jeg bLev rigtig vred ...

2. pladsen er delt mellem fire kandidater:

Sultende afrikanere

i Moskvas lufthavn

TeksT: karen haMMer

I den internationale lufthavn i Moskva

vidste man endnu ikke den 27. juni

1991, at Sovjetunionen var tæt på

sammenbrud. Det kom først i august,

knap 1½ måned senere.

Jeg var på vej hjem efter 11 måneder i

Vestafrika. Aeroflot skulle spare og snød

mig derfor for den overnatning, jeg var

berettiget til, så jeg sov i et hjørne af

restauranten på en flettet burkinsk måtte.

Der var mange sovende den nat: flere end

jeg tidligere havde set. Jeg gik i gang med

at sludre med et par fyre fra Afrika. De

var kommet fra Djibuti for 5 dage siden

og sad fast her i Moskva. Immigrationskontoret

havde erklæret, at deres visa

til Danmark var falske! Det lød ellers ud

fra deres forklaring, som om de havde

ret i, at de hver især havde fået visum

fra konsulatet i Djibuti. Jeg vidste jo,

hvordan det foregår, fra dengang i 1989

da min mand fra Mali kom til Danmark.

Jeg var i overdådigt humør, for nu efter

lang tid i Afrika skulle jeg hjem og se

mine sønner og en lille ny sønnesøn.

Jeg havde overskud til at grave lidt i

denne uretfærdighed. Jeg invaderede

et kontor, hvor en meget kraftig dame

residerede over hele tre telefoner:

Hun blev ikke glad for at se mig, for

immigrationskontoret havde altid ret!

Hvis de sagde, at et visum var falskt –

så var det falskt! Jeg bad hende ringe til

den danske ambassade for at få råd der.

Hun for op! Hun havde ikke nummeret,

og jeg skulle bare ud! Og det kom jeg så!

Nede i restauranten havde en vaks fyr

fra Uganda fundet en flink dame på et

andet kontor. Da jeg bad hende ringe

til ambassaden, slog hun straks op i

telefonbogen og ringede. Den danske

ambassadefunktionær var meget venlig.

Jeg forklarede, at jeg havde fået et Danidarejselegat

til Mali for et års tid siden og

nu på vej hjem havde truffet to stakler,

der sad fast i det russiske bureaukrati. De

skulle besøge venner på Nørrebro, og jeg

gav navne og adresser. På ambassaden

syntes man, det lød interessant. Man ville

se nærmere på sagen og bad mig ringe

igen om en times tid.

Fordi damen med telefonen var meget

samarbejdsvillig, ringede jeg bagefter

til Ugandas ambassade for at hjælpe en

fyr, der var gift i Stockholm, men hvis

pas var blevet erklæret ugyldigt, fordi

han havde tillagt sig et skæg. Ugandaambassadens

medarbejdere skreg af

grin, da de fik ham i røret, for han talte

kun tysk og havde aldrig lært swahili.

Det gik mere fredeligt til, da jeg ringede

til Tanzanias ambassade, hvor man

lovede at hjælpe en medborger til London

på trods af de sovjetiske myndigheders

falsk-stempling af hans pas.

Nede i restauranten var det frokosttid.

Jeg satte mig med mine nye venner om et

bord, og servitricen bragte en flaske vand

og et par skiver rugbrød og pølse. Muslimer

spiser ikke pølse, så de fik et hårdkogt æg

i stedet. Næste ret var en velsmagende

kødsuppe, men en god muslim tager ingen

chancer, så den turde de heller ikke spise.

Tredje ret var ris med oksekød. Nu skulle

de da endelig få noget spiseligt, tænkte

jeg, men nej! De skulle ikke have noget,

for de havde jo allerede fået et æg.

Så blev jeg splintrende rasende. Nu

havde de i 5 dage levet af tørt brød,

vand og et æg per måltid! Jeg fór ud

i køkkenet og brokkede mig på en

blanding af engelsk og russisk. De smed

mig ud – jeg kom igen – jeg vandrede

rasende op og ned uden for køkkenet,

mens jeg brokkede mig på en blanding

af mange sprog i mindst 10 minutter. En

nydelig dame stoppede mig og spurgte

på engelsk, hvad der var i vejen. Tænk!

De har virkelig folk i lufthavnen, der taler

engelsk. Dem plejer de ellers at gemme

godt væk! Hun forstod, og fem minutter

efter havde vi alle fået oksekød med ris.

Da jeg var faldet ned og kølet af, spiste vi

hyggeligt, mens vi snakkede over vores ris

med oksekød, og fik endog en kop te. Så

gik vi op til den flinke dame med telefonen.

Den danske ambassade i Moskva tog

sagen alvorligt og havde allerede sendt

en mand til lufthavnen for at tale med

myndighederne. Nu var det tid for min

hjemrejse, og Elias og Adramane bar glade

min bagage nedenunder, og jeg lovede at

ringe til deres venner på Nørrebro.

Hjemme i København stod der 8

mennesker og modtog mig med danske

flag og stor glæde, og jeg fik rejer til

aftensmad – herligt! Nørrebro-vennerne

lød lidt triste, for de havde fattet, at der

var problemer, og først nu gik det op for

mig, at Elias og Adramane var flygtninge

fra Somalia. Tre dage senere ringede

Elias fra en flygtningelejr og meddelte,

at de var sluppet ind i Danmark, men at

de russiske toldere havde plattet dem

for 100 dollars hver.

Tre måneder senere fik de

opholdstilladelse. Elias, der kun var 18

år, flyttede ud til mig, mens Adramane

på 28 fik sin kone til Voldsmose, hvor

de sammen fik 5 dejlige velfungerende

børn – mine fynske børnebørn.

Den dag, jeg blev rasende i Moskva, var

en af mit livs bedste dage. For den dag

reddede jeg to fine afrikanere fra krig

og død og skaffede mig selv en dejlig

familie i Odense.

58 GLOBEN nr. 46 / December 2011 GLOBEN nr. 46 / December 2011 59


konkurrence dengang da jeg bLev rigtig vred ...

2. pladsen er delt mellem fire kandidater:

En helt håbløs guide

TeksT & FoTo: ann kledal

Året er 1992, og jeg er landet i Katmandu

og har fået et kulturchok, da jeg aldrig

har været i så fattigt et land før. Og den

eneste grund, til jeg er der, er, at jeg

året før havde arvet nogle penge, og min

berejste bror, der havde gået til Everest

Base Camp som hippie iført klip-klappere

20 år forinden, sagde: ”Søster, du skal til

Nepal! Det er en oplevelse for livet og den

eneste fornuftige måde at bruge pengene

på!”

Det afgjorde sagen, og jeg forlod mand

og børn sammen med en rejseven

for at søge Østens visdom og roen og

skønheden i bjergene.

Nå, men der står vi og skal planlægge

en tur op til Jomson og tilbage, da vi

ikke helt har mod på at gå vejen rundt

om Anapurna. Vi havde ikke rejst enormt

meget uden for Europa, og vi havde ikke

planlagt noget hjemmefra, men er enige

om at tage det, som det kommer, når vi

er på stedet.

Så efter at være kommet mig over mit

chok – min rejseven havde været i Indien

og var derfor immun over for elendighed -

begiver vi os ud i byen for at få et trekking

permit og løber ind i en kø så lang som

et ondt år og én mand bag skranken.

Der kunne vi have tilbragt hele dagen,

hvis ikke en ung fyr havde ført os over

til en agent for Blue Mountain, som viste

os en anbefalingsskrivelse fra forfatteren

til ”Turen går til Nepal” som bevis på sin

kunnen. Så han ordnede busbilletter,

permits og en ”packed tour” til 20 USD

per næse per dag, der indbefattede guide,

bærer, ophold og mad. Det syntes vi lød

o.k., da vi ikke havde nogen erfaring med

prisniveauet – og endnu mindre vidste, at

en guide var helt unødvendig.

60 GLOBEN nr. 46 / December 2011

Allerede på vejen i bussen til Pokhara

havde vi et godt indtryk af bæreren

– Kesab – men et temmelig dårligt af

guiden. Han var usympatisk, enormt

barnlig og talte elendigt engelsk og så

var det tydeligt, at han var bossen og at

Kesab, der til hans ærgrelse talte bedre

engelsk, bare skulle makke ret.

Men nu havde vi jo købt og betalt ham og

måtte få det bedste ud af det. Trekkingen

begyndte og vi gik for det meste for os

selv med en lille dagrygsæk med guide

og bærer lidt foran eller lidt bagved, så vi

stadig kunne øjne dem. Om aftenen så vi

ikke meget til dem i de ydmyge tehuse,

da de sov gratis i deres eget rum.

Men allerede første morgen, så guiden

ikke for godt ud. Rødøjet og med

tydelige tømmermænd. Nå, men han

kom i omdrejninger og vi fortsatte. Det

samme gentog sig næste morgen og han

blev mere og mere uudholdelig, men

passede stadig sit arbejde – at vise vej,

finde overnatning og betale. Skønt han

var pisse irriterende og helt overflødig,

kunne vi ikke se, hvordan vi kunne slippe

for ham.

Men så skete der heldigvis noget. Vi

var på vej fra Ghorapani til Tatopani

og gik forrest. Vi ventede en halv time,

men ingen guide og bærer var i sigte.

Vi ventede igen et stykke tid - ingen! Vi

begyndte at blive noget nervøse - hvor

var vores bagage, var vi gået forkert, var

de løbet med det hele? Vi nåede en lille

landsby og satte os med en kop te for at

overveje situationen. Og så efter 3 timers

venten kom de begge løbende! Hold helt

op, hvor var vi lettede, men også meget,

meget vrede. På guiden. Men nu havde vi

endelig chancen for at slippe af med ham.

Det her klarer jeg,” sagde jeg. For det

er mig, der taler bedst engelsk og bedst

kunne forstå guiden. Desuden er min

rejseven meget stor og kunne virke

unødigt truende på den lille guide på

1,50 m, hvis han hidsede sig op og vi ville

trods alt nødig have at han fik hjertestop

af skræk!

Så jeg stillede mig op med hele landsbyen

som nysgerrige tilskuere til dramaet.

”My mistake, my mistake,” hylede

guiden og løb hen til mig. ”Og hvad er

så forklaringen?” spurgte jeg iskoldt.

Jo, han havde fået lidt af den lokale

brændevin – rhaksi - på det sidste tehus,

fordi han følte sig lidt sløj og det plejede

at virke, men desværre var han faldet i

dyb søvn! ”Du er fyret med øjeblikkelig

virkning!” råbte jeg, for jeg var virkelig

vred og nu klar over at han havde store

alkoholproblemer. Han græd og tiggede

for sit liv og sit arbejde og ære, men der

var ingen nåde. Landsbyen gloede og i

løbet af et minut havde tre andre tilbudt

sig som guide!

Pengene fra bureauet ville han ikke give

os, så dem beholdt han, og begyndte

nedtrykt hjemrejsen på 4 dagsrejser.

Det var lige før man fik medlidenhed

med ham! Men Kesab var meget lettet og

kunne fortælle mange historier om ham,

for han var brutal og alkoholiseret. Så

meget for Blue Mountains kunnen!

Vi fortsatte uden guide og betalte Kesab

dobbelt og mere til for at bære vore

rygsække. Han blev vores ven, så da vi

vendte tilbage 3 år efter på Everest- trek,

besøgte vi hans familie og han var med os

hele vejen til Base Camp, uden guide men

med en af sine venner.

Bedste indsendte

postkort i sidste

kvartal

udvalgT aF redakTionen

Kære berejste!

Det koster bare 70 SEK at rejse først med

bus 2 timer fra Stockholm til Grislehamn og

dernæst 2 timers sejlads med Eckerö-færgen

til Åland! Og det er oven i købet for en

returbillet! Og uden at skulle betale ekstra

for min hund! Rørende billigt, men taxfreesalget

om bord var nu heller ikke ligefrem

billigt – fx en liter Martini for 98 SEK! Det

fås billigere i Bilka derhjemme! Nå ja, hvad

man taber på gyngerne, henter man ind på

karusellerne! Mariehamns søfartsmuseum

var desværre under ombygning og derfor

lukket, men jeg og Molly-hunden fik da et

glimt af det gode fartøj “Pommern”, som

ligger lige ved siden af.

Rejsehilsen fra Lars-Terje Lysemose

Kommende medlemsmøder

11. januar kl. 18 DBK-møde i Manila, Filippinerne. Sted: backpackerdistriktet Malate,

Friendly’s Guesthouse (eller i nærheden).

Kontakt Claus Andersen: bikingviking@gmail.com.

14. januar: Beach Party, Boracay, Filippinerne. Læs mere på forum på www.deberejstesklub.dk.

14. januar kl. 16: Introduktion til ny hjemmeside i DBK Vest. Sted annonceres senere.

14. januar kl. 18.18: Ordinært DBK Vest-møde hos Nikolaj Witte i Aarhus.

18. januar kl. 18:18: Ordinært DBK Øst-møde. Sted og underholdning annonceres senere.

21. januar kl. 18: DBK-rejsequiz i Café Globen, København.

27. januar kl. 16: DBK Vest fredagsbar på Café Smagløs, Aarhus.

11. februar kl. 18: DBK-fest. Kinesisk nytårsfest, Café Globen, København.

19. februar kl. 18.18: Ordinært DBK Øst-møde på Café Globen, København. Underholdning er endnu ikke fastlagt.

24. februar kl. 16: DBK Vest fredagsbar på Café Smagløs, Aarhus.

18. marts kl. 18.18: DBK Øst-møde hos Ib Stejlborg, Glostrup, som vil fortælle om sine motorcykelrejser.


Formandens beretning

ved generalforsamlingen i

De Berejstes Klub

19. november 2011

TeksT & FoTo: lars Munk

Lær at ligne en prof tangodanser på 20 sekunder i La Boca. Buenos Aires kan

være en anelse hårdt for lårbasserne, når man har spillet fodbold i 35 år.

H. C. Andersen sagde engang: ”At

rejse er at leve.” Manden mente det

dog ikke helt så bogstaveligt, som der

gives udtryk for i rejsebranchen, når

han konstant bliver citeret for netop

dette citat. Som mange af jer allerede

ved, mente vores eventyrskribent, at

hele livet er en rejse. Fra den første

færd hvor man begiver sig på den lange

tur ud af mors mave og til den sidste

og ultimative rejse, når man valfarer

til dødsriget. Se, det er jo et bredt

spektrum af rejser, man kan tage fat på

der …

Men hvad er det egentlig at rejse?

Hvorfor elsker berejste folk at rejse? Er

det for at tilfredsstille sig selv og kunne

fortælle omverdenen, at nu har man

været ude at rejse og opdaget både

ditten og datten, og at man har været en

fandens karl, eller er det i virkeligheden

at tage ud og opleve og forstå verden og

integrere sig i den?

Ja, hvad er det egentligt hele dette

rejsecirkus går ud på? Vi ved alle, at

det at rejse er noget individuelt. Ved

sidste års generalforsamling vil I alle

kunne huske, at formandens beretning

handlede om det kunstneriske i at skabe

en syntese mellem sansning og tanke,

mellem form og ånd og derigennem at

opnå den ultimative rejseoplevelse. En

oplevelse, som ikke blot vedrører den

pågældende rejse, men som påvirker

intet mindre end ånden i os selv og

derigennem bliver en oplevelse for livet.

At lave en Lonely Planet på den rigtige

rejseopskrift er helt umuligt – selv

om det naturligvis ikke skal forhindre

visse medlemmer i at overbevise andre

medlemmer om, at deres rejsemetode

er den helt rigtige. Metoden kommer fra

hjertet, og det er individuelt, hvad der

er det rigtige. Jeg vil dog gerne afsløre

lidt af den lille banale opskrift, som jeg

synes virker for mig, nemlig noget – at

bruge sanserne: Mine rejseoplevelser

forstærkes når jeg:

• Observerer mine omgivelser

(billeder kører på projektoren)

• Lytter (lokal sang i højttalerne)

• Dufte (stikker et langt søm ind i

næsen)

• Smage på det (der sluges ild)

• Mærke/føle (gå på glasskår)

• Anvende 6. sans - at være ”tilstede”

og håndtere flere ting samtidig

(jonglere med bolde).

Mens sanserne bombarderes, oplever

jeg en nærmest meditativ tilstand, som

åbner mit sind op for omverdenen og

giver mig den ultimative rejseoplevelse.

Om det er i en storby, i en regnskov

eller på toppen af et bjerg. Bevidst

eller ubevidst bruger vi sanserne

til at opsamle indtryk omkring os –

indtryk som lagrer sig til oplevelser og

erindringer. Og på den måde kan en

rejse opleves igen og igen på ”boulevard

of travel memories” – oplevelser og

minder, som i sidste ende er med til at

forme hele vores adfærd.

Og nu tilbage til virkeligheden … Året

har – vanen tro – budt på en masse

interessante ting. Nogle ting har noget

med rejselivet at gøre, andre ting er

noget, der har fokuseret på klubben, og

atter andre ting har været fuldstændig

sociale.

I løbet af året fyldte klubben 15 år,

hvilket blev fejret på forskellig vis.

Weekendturen til Svendborg og

vikingebådsejlads til Skarø var et større

tilløbsstykke, hvor 42 medlemmer

deltog. Ganske flot. Filosofien bag

arrangementet var oprindeligt, at der

skulle arrangeres noget ”særligt”, og

at placeringen skulle være nogenlunde

centralt i Danmark. Skarø er absolut

ikke centralt … så enten ville der komme

meget få medlemmer, eller også ville

det blive et tilløbsstykke. Det blev

heldigvis sidstnævnte … Søren Fodgaard

og Fiil var praktikerne, planlæggerne

og koordinatorerne på arrangementet,

hvilket de gjorde til UG med kryds og

slange.

Året blev også brugt til at lave et

udvidet Globen-jubilæumsnummer,

hvor vi forsøgte at få så mange

forskellige medlemmer som muligt til

at skrive relativt korte historier. Temaet

var yndlingssteder. Herudover blev

bladet proppet med billeder, rejsefacts

og andre lækkerier. Jacob Gowland

var ansvarshavende redaktør bag

dette blad. Jeg synes, det blev rigtig

flot, hvilket naturligvis kun har været

muligt via Anjas kreative hænder og

forfatternes vidunderlige historier

og billeder. I løbet af året har vi sagt

farvel til Jimmi som ansvarshavende

redaktør. En kæmpe stor tak til Jimmi

for at have stået i spidsen for 7 numre.

En stor velkomst skal endvidere lyde

til Lars-Terje Lysemose, som nu er ny

ansvarshavende redaktør. Lars-Terje

er yderst professionel og har en solid

journalistbaggrund med sig i bagagen.

Jeg tror, vi igen kommer til at se

en interessant udvikling på Globen.

Også en stor tak til korrekturlæserne:

Per Allan Jensen, Gerner Thomsen,

Ann Kledal, Søren Fodgaard, Jytte

Kristensen, Hanne Kofoed og til

diasscannermesteren Per Danielsen.

Specielt en stor tak til Anja Povlsen for

layoutet på Globen.

logo

En af årets større ting, som en del

medlemmer lod sig engagere i på en

eller anden måde, var klubbens logo.

I kender forløbet, med at der blev

lanceret en logokonkurrence blandt

medlemmerne, og at der blev stemt

om, hvilken logogrundform vi skulle

anvende fremadrettet, og at vinderen

af konkurrencen blev det eksisterende

logogrundform. Det eksisterende logo

skal stadig modificeres således, at det

kan anvendes grafisk. Denne opgave

pågår netop nu, men har dog trukket

ud pga. nedprioritering i forhold til

hjemmesiden.

møder

I år er der afholdt 25 møder (mod 24

sidste år) med i alt 156 forskellige

medlemmer (146 sidste år) (svarende til

41% (42% sidste år)). Det gennemsnitlige

deltagerantal var 22 pr. møde (19 sidste

år). Igen i år var Per Danielsen den mest

aktive med hele 12 møder – det er rigtig

godt gået Per! De næste par stykker var

Søren Fodgaard og Jakob Linaa med hver

11 møder. Per Allan Jensen 10 møder,

mens Niels Iversen og Heidi Sørensen

deltog i hver 9 møder.

Toastmasterne - Per Danielsen og

Jakob Linaa - lægger et stort stykke

arbejde i, at vi hver måned kan mødes i

henholdsvis Øst og Vest. En stor tak til

jer for jeres store arbejde.

medlemmer

Antallet af medlemmer er gået fra 348

aktive til 380, hvilket er en stigning på

9,5 % (sidste år 7 %). På passivsiden er

vi gået fra 225 til 222 – altså en svag

tilbagegang. Maria Sørensen og Erik

Futtrup knokler på med at få alle de nye

medlemmer indlemmet i klubben – en

stor tak for det.

fotogruppen

I år lykkedes det Michael Nyholm

at etablere en DBK-fotogruppe.

Fotogruppen mødes ca. en gang i

måneden enten på Café Globen eller på

et interessant sted i København, hvor

der er mulighed for at tage nogle fede

billeder. På nogle af møderne er der

mulighed for at få vurderet sine billeder

af kompetente fotofolk, mens der andre

gange mere er hygge og fotonørderi. En

kæmpe stor tak til Michael for at stå for

fotogruppen.

Berejstbar vest

Dette arrangement har nu kørt i ca.

1½ år. Den sidste fredag i måneden

mødes man til en uformel kop øl på

Café Smagløs, Klostertorvet, Aarhus.

Det er Nikolaj Witte, som står for

arrangementet. En stor tak til Nikolaj.

Religiøse besøg

Som noget nyt har vi valgt at besøge et

religiøst sted i DBK Øst 3-4 gange om

året. Første besøg var ved en moske

på Nørrebrogade, hvor vi fik et yderst

interessant foredrag om det at være

muslim i Danmark. Næste religiøse besøg

er under planlægning. Erik Pontoppidan

er arrangøren bag. Tak til Erik.

hjemmesiden

Årets største kraftpræstation må

alligevel tilfalde Jens Tidemann for

sin indsats med den nye hjemmeside.

Hjemmesiden vil jeg ikke komme

yderligere ind på her ud over at nævne,

at den har fået en god modtagelse blandt

medlemmerne, og at den formentlig

kan hjælpe til med at dele endnu mere

rejseinformation og skabe endnu mere

social kontakt på tværs af klubben.

Tak til … 12 medlemmer hjalp til i

Øksnehallen ultimo oktober. En stor

tak for indsatsen. Specielt tak til Jacob

Gowland og Søren Fodgaard for at have

organiseret messen for DBK.

Endelig skal der lyde en stor tak til Iversen

for at varetage vores hjemmeside (og

for at være en del af den nye side),

Gerner for at være næstformand og

sponsoransvarlig og Mette Lundorf

for hjælpen med hjemmesiden.

Suppleanterne Uffe Gadeberg, Nikolaj

Witte, Erik Pontoppidan og Kenneth

Hvolbøl ligeså. Til hele bestyrelsen: Tak

for et godt samarbejde i 2011.

Og så skal der naturligvis også lyde

en stor tak til alle klubbens super

fantastiske medlemmer :-)

GLOBEN nr. 46 / December 2011 63


de berejstes kLub de nye medLemmer

Nye medlemmer

578 Bjarne nigaard

Gennem årene har jeg rejst efter oplevelser frem for bare sol og strand. Det er de store naturscenerier og

den spændende kultur og/eller historie, der gør et sted spændende. Sarajevos grumme nutidige historie

fra OL-by til belejret, eller den intense spænding mellem religionerne i Jerusalem, der er så udtalt, at den

næsten kan skæres ud i skiver. Jeg går gerne ad de mindre og snoede stier, for at se hvad der gemmer sig

om det næste hjørne. Jeg vil helst opleve en destination på dens egne og de lokales præmisser. Det giver

det mest oprigtige og levende indtryk, men samtidig giver det også venskaber og sætter personligheder

og ansigter på en destination. Jeg har fået nogle af de bedste venskaber pga. mine rejser.

579 naja mammen nielsen

Jeg er uddannet cand.scient.soc i international udvikling og kommunikation og forsøger at forene de

to områder gennem mine studier, arbejde og rejser. Jeg formidler mine oplevelser gennem et utal af

foredrag og rejseberetninger, men jeg benytter mig også af storytelling i mit arbejde. Jeg har drukket

te med babushkaer i Kirgisistan, været til bryllup i Indien, danset stammedans i Sierra Leone og cyklet i

Andesbjergene, opholdt mig på en brændende båd ud for Sierra Leones kyst og overlevet hæsblæsende

kørsler i Andesbjergene. Jeg skal helst af sted 3-4 gange årligt og bliver rastløs, hvis jeg er for længe

i Danmark. Jeg længes efter at fordybe mig i anderledes kulturer, lade mig overvælde af storslåede

naturoplevelser og mærke, at jeg lever.

580 eva jarl hansen

Jeg er arkitekt MAA, grundlægger og direktør i BBP Arkitekter A/S, der har arbejdet i Tyskland, Sverige,

Finland, Norge, Færøerne og Grønland. Frem til 1988 rejste jeg i Europa og Mellemøsten med bil, bus og

interrail. Siden er rejserne også gået til andre kontinenter både som arkitektfaglige studieture og rejser

med familien. Rejsemålene er præget af en stor interesse for at opleve andre landes historie, kultur, klima

og landskaber samt deres indflydelse på bygningers, byrums og byers udformning. Desuden er jeg dybt

fascineret af livet i havene og opsøger gerne steder (koralrev) for at snorkle eller tage på sejlture for at

kigge på delfiner, hvaler, søløver og lignende eller fange piratfisk og se på fugle i Amazonas.

581 signe sander

Jeg er født i 1980 og begyndte for alvor at rejse i 2002, hvor jeg tog på interrail i Europa med en veninde.

I 2003 tog jeg rundt om Jorden alene i 11 måneder, jeg har taget adskillige længere rejser i Europa, jeg

har rejst med den transsibiriske jernbane, og jeg har boet i Tyskland og i Australien. Jeg holder mest af

at rejse alene, jeg elsker friheden og muligheden for at møde nye mennesker. Jeg er en meget spontant

rejsende, der helst ikke vil planlægge for meget. Jeg elsker udfordringer og eventyr. Jeg har været ivrig

couchsurfer siden 2005 og har derfor ofte rejsende boende hos mig i min lille et-værelses. Jeg bliver

modigere for hver rejse, jeg tager, og elsker den udvikling, der sker med mig, når jeg møder en ny kultur,

nye mennesker og nye udfordringer.

582 enya ehrenreich

Jeg er født i 1999 og er en pige på 12 år, som har rejst med mine forældre, siden jeg var 2. Det har for

det meste været spændende. Jeg elsker at prøve nye ting og møde nye mennesker. Vi har været på få

charterrejser, men som regel køber vi blot flybilletter, og så tager vi den derfra. Var i Vietnam i en måned

som 5-årig. Det var et fantastisk land. Som 8-årig var jeg på jordomrejse, hvor vi var i Sydøstasien (bl.a. i

Brunei hvor min mor har boet) og på Borneo, som var fantastisk, i Australien hvor vi besøgte min storbror,

som gik i skole der, og videre til Sydamerika. Vores næste rejse går til Tyrkiet, og derefter håber jeg, det

bliver USA.

583 gitte mathiasen

Jeg er født i 1972, og da jeg var færdig med gymnasiet rejste jeg Jorden rundt og oplevede for første

gang mange forskellige kulturer. Det var fantastisk at være sat fri af hverdagen og kunne suge til sig

af nye indtryk. Jeg har taget en international cand. merc, og det har ført til studieophold i Østrig, Los

Angeles og Frankfurt. Da jeg var færdig, tog jeg til Sydafrika, Botswana, Zambia og Zimbabwe med

min søster, hvor vi prøvede bungeejumping, whitewaterrafting og faldskærmsudspring. Vi var også på

safari og dykkede med hajer. En tur hvor vi oplevede fattigdommen tæt på, og det har ført til interesse i

velgørenhedsarbejde. Jeg har de sidste 8 år været i bl.a. Australien, Kina, Tanzania, på bjergtur i Oman,

Canada samt Jordan.

584 tom hagensen

Jeg er geolog/geofysiker, ansat i Miljøministeriet, og har en faglig interesse på rejserne. Min store

interesse for at rejse og opleve andre kulturer og naturer blev vakt i 1985 med en 3-ugers rejse i Det

Græske Øhav, hvor vi sov i det fri. I 1988 var jeg på interrail rundt i Europa. I 1994 boede og arbejdede

jeg et år i England. I 1995 var jeg på jordomrejse et år, hvor jeg bl.a. cyklede Sydøen rundt i New Zealand

og brugte et halvt år på at køre Australien tynd. I 1999 var jeg på feltarbejde for universitetet rundt

i Yemen i 6 uger, en meget speciel oplevelse. De seneste 13 år har jeg rejst meget sammen med min

kæreste.

Foto i baggrund:

Namibia, Jakob Øster

585 mette Ryom

Jeg er geolog/geofysiker, ansat ved det rådgivende ingeniørfirma Rambøll, og har en faglig interesse

på rejserne. Min store interesse for at rejse blev vakt i min barndom, hvor vi har kørt Europa tyndt

på bilferier. I 2002 var jeg på Svalbard i 2 måneder for at studere arktisk teknologi. I 2003 var jeg på

feltarbejde for universitetet i Nicaragua i 4 måneder, hvilket var en meget speciel oplevelse. De seneste

13 år har jeg rejst sammen med min kæreste, og dykning, vandreture og ski touring har stået øverst på

listen.

586 helle mathiasen

Efter gymnasiet tog jeg på min første tur Jorden rundt – fra Hongkong, Thailand, Malaysia og Indonesien

i øst over Australien og Fiji til Hawaii og L.A. I årene herefter blev det til lange sommerferier i Sydøstasien

og skiferier i Europa. Efter endt HA-jur. studie var jeg 7 måneder i Australien og senere 6 uger på

sommerskole i Singapore, inden jeg tog til England for at læse et år. Siden har rejserne været kortere og

har gået til bl.a. Ecuador, Canada (på ski), Thailand, Tanzania (inkl. Kilimanjaro) og Jordan. For som så

mange andre, kan jeg jo også kun tilslutte mig H.C. Andersens ”at rejse er at leve.”

587 Poul mikael Ølting

Jeg er født i 1958. Mit rejseliv tog fart i 1992, da jeg som 34-årig sagde mit job op og tog på rygsækrejse

i 8 måneder til Fjernøsten sammen med min kone og to små børn. I 1994 udgav jeg bogen ”Orlov – frihed

til at rejse”, som fortæller om de praktiske og økonomiske overvejelser ved at tage på en længere rejse

samt om oplevelser ved at rejse med små børn. I de næste 15 år var jeg på rygsækferier i bl.a. Vietnam,

Kina, Thailand, Egypten, Mexico, Indien, Costa Rica. I 2008 følte jeg igen behov for et opbrud og sagde

mit job op. Det meste af året tilbringer jeg nu på rejse sammen med min hustru, og vi har bl.a. cyklet i

Cambodja og Estland, været på bustur i det sydvestlige Afrika, kørt i bil gennem New Zealand, USA og

Rajasthan og kørt overland gennem Brasilien, Guyana, Colombia og Ecuador.

588 nicolai Bangsgaard

Født 1976 i Middelfart og er uddannet antropolog, selvbestaltet eventyrer, autodidakt fotograf og en flittig

foredragsholder. I februar 2010 afsluttede jeg efter 1.413 dage undervejs non-stop min cykelekspedition

Jorden rundt på cykel: 62.180 km gennem 53 lande på 6 kontinenter. Jeg har skrevet om turen i bogen

”SOLO – 4 år Jorden rundt på cykel”.

589 marie Beth lynning

Jeg har haft interesse i at rejse siden jeg som nyudklækket student tilbragte 10 måneder i Mellemamerika,

især i Guatemala. Jeg rejser helst med rygsæk uden alt for fastlagte planer. De mest spændende

destinationer er steder med anderledes kultur og historie og med smuk natur. I forbindelse med mit studie

har jeg været på ophold i det sydlige Indien og senest i Mali. Som snart færdig kandidat i folkesundhed

håber jeg at kunne arbejde med sundhed i mellem- og lavindkomstlande; måske i perioder som

udstationeret. Jeg bor med min kæreste på Nørrebro, og vi venter lige nu vores første barn.

590 eva leth laursen

Min første lange rejse var et studieophold i North Dakota, USA i 2005, hvor jeg fik et stort netværk

med mange nationaliteter, og jeg rejste rundt i USA, Mexico og Canada. Jeg har rejst med en veninde i

Mellemamerika og med min lillebror i Østafrika. Jeg har lavet frivilligt arbejde i Uganda, og jeg har været

på arbejde i Kina. Jeg har været på safari og trekket med bjerggorillaer. Jeg har oplevet den rigeste del

af verden, og jeg har oplevet den fattigste. Mine rejser har udvidet min horisont og givet mig en bedre

forståelse for, hvordan verden hænger sammen. I sommers fik jeg opfyldt to af mine store rejsedrømme –

safari i Serengeti og Ngorongoro i Tanzania samt gorillatrekking i Uganda.

591 linda strassmann

Allerede da jeg var 14, var jeg på min første rejse alene til Israel for at besøge en tante i 2 uger. Siden

da har jeg oplevet verden på egen hånd eller med dem, jeg holder af. Jeg kastede mig over couchsurfing

i 2007 og har siden da været begejstret for at udforske verden i et lokalt perspektiv. For ca. 2 år siden

flyttede jeg til Paris i et år, hvor jeg mødte min mand, da jeg couchsurfede hos ham. Han inviterede mig

på en jordomrejse i et år, hvor vi bl.a. blev gift i Las Vegas. Nu er rollerne vendt, og min franske husbond

skal nu have indsigt i min del af verden, inden vi begiver os ud på nye eventyr.

64 GLOBEN nr. 46 / December 2011 GLOBEN nr. 46 / December 2011 65


de berejstes kLub kontaktpersoner

Kontaktpersoner

Lars K. Munk

Formand for De Berejstes Klub

Ansvarlig for klubben og

bestyrelsesarbejdet

Tlf. 40 89 46 67

munkens@gmail.com

Jakob Linaa

Toastmaster, næstformand,

bestyrelsesmedlem

Ansvarlig for klubarrangementer

vest for Storebælt

Tlf. 20 86 77 77

toastmaster-west@berejst.dk

Per Danielsen

Toastmaster, bestyrelsesmedlem

Ansvarlig for klubarrangementer

øst for Storebælt

Tlf. 33 13 56 18

toastmaster-east@berejst.dk

Michael Nyholm

Fotoklubansvarlig, sponsoransvarlig,

bestyrelsesmedlem

michael.nyholm@gmail.com

Erik Futtrup

Kasserer, bestyrelsesmedlem

Ansvarlig for regnskab

Tlf. 76 42 05 26

kasserer@berejst.dk

Caroline Engelsborg

Ungdomsansvarlig,

bestyrelsesmedlem

Tlf. 50 52 78 16

engelsborg@hotmail.com

66 GLOBEN nr. 46 / December 2011

Niels Iversen

Webmaster

Ansvarlig for adresseændringer,

landeregistrering og berejst.dk

Tlf. 86 28 18 56

webmaster@berejst.dk

Maria Malbek Sørensen

Medlemskoordinator, bestyrelsesmedlem

Ansvarlig for nye medlemmer

Tlf. 25 48 87 45

nytmedlem@berejst.dk

Lars-Terje Lysemose

Ansvarshavende redaktør af

Globen

Tlf. +46 76 234 72 00

redaktorgloben@gmail.com

Søren Fodgaard

Medredaktør Globen,

bestyrelsesmedlem

Tlf. 35 39 27 33

sf@skovforeningen.dk

Jacob Gowland Jørgensen

Medredaktør Globen,

bestyrelsesmedlem

Tlf. 42 79 68 62

jacob.gowland.jorgensen@gmail.com

Anja Povlsen

Grafiker

Ansvarlig for layout af Globen

Tlf. 24 65 55 22

apovlsen@yahoo.dk

Kina-Tibet-Nepal

Den store Transtibetanske rejse -

fra Beijing med himmeltoget til Lhasa

og videre overland forbi Mt. Everest og

Rongbuk klosteret til Kathmandu i Nepal.

Afrejse fra marts til oktober.

Tlf: 47 16 12 20 - kiplingtravel.dk

Kipling Travel - kontor i Danmark, Indien og Nepal - Rejsegarantifonden 1571 - Danmarks Rejsebureau Forening

Naturoplevelser

kiplingtravel.dk

Oplev en ægte Kiplingrejse, der gør at

vi ikke kun ser, men oplever landet

bag facaderne - lidt mere

end turisme.

KIPLING

TRAVEL

Burma - Cykelglæder blandt gyldne pagoder 15 dage fra DKK 21.970,-


Returadresse: De Berejstes Klub, c/o café globen, turesensgade 2B, 1368 København K

LATINAMERIKA

Nicaragua – Costa Rica – Panama

Verdens mest aktive vulkaner samt frodig tropisk

regnskov og et eventyrligt dyre- og fugleliv . Den

koloniale by Granada ved Lake Granada, der er

den største sø i Mellemamerika. Vandringer af

indianerstier og sejlads på Panamakanalen.

18 dage • Fra 24.400 kr

Afrejse 2. feb. • 10. feb. • 24. februar • 2. nov. • 23. nov.

Mayaernes Mellemamerika

Guatemala, Honduras, Belize og Mexico. Vi besøger

nogle af de største maya-ruiner i de 4 lande:

Tikal, Copan, Caracol og Tulum. Vi får også indtryk

af den nutidige maya-kultur. Desuden oplever vi

Antiguas barok-arkitektur, det farverige marked

i Chichi og den 400 år gamle Santo Tomas kirke,

hvor ritualer nder sted i en mytisk atmosfære.

16 dage • 22.600 kr • 19. marts til 3. april

Sydamerika på tværs

Chile og Argentina med afstikker til Brasilien. Det

ypperste af Sydkeglens natur. Kulturen er et eksotisk

mix af moderne europæisk, spansk og ikke

mindst indiansk kultur. Vi kører mellem majestætiske

vulkaner og endeløse vidder. Iguazu vandfaldene.

Rejsen afsluttes med god tid i Buenos Aires.

16 dage • 26.900 kr • Afrejse 11. februar • 22. september

Chile – Peru – Bolivia

Højdepunkter i Andesbjergene. Fra Chiles hovedstad

Santiago og den smukke havneby Valparaiso

går rejsen nordpå til Atacamaørkenen. En ot køretur

bringer os til de smukke laguner og surrealistiske

saltsletter i Bolivia. Vi krydser Titicacasøen

og når til Cuzco, hvor vi bl.a. oplever oplever den

legendariske inkaby i bjergene; Machu Picchu.

18 dage • 29.900 kr • Afrejse 26. marts • 24. okt. • 5. nov.

Små grupper · danske rejseledere · 86 22 71 81 · www.viktorsfarmor.dk

More magazines by this user
Similar magazines