27.07.2013 Views

Ekstreme miljøer - De Berejstes Klub

Ekstreme miljøer - De Berejstes Klub

Ekstreme miljøer - De Berejstes Klub

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Globen<br />

Rejsemagasin fRa <strong>De</strong> BeRejstes KluB<br />

- autentisKe RejsehistoRieR fRa hele veR<strong>De</strong>n<br />

I bar røv ved<br />

Antarktis<br />

Riverrafting i<br />

Mellemamerika<br />

Tema<br />

<strong>Ekstreme</strong><br />

<strong>miljøer</strong><br />

Go to Hell?<br />

Go to Gaza!<br />

På motorcykel<br />

Påskeøen rundt<br />

<strong>De</strong>cemBeR 2011 / nR. 46


Udstyr til alle der<br />

deler facinationen af,<br />

hvad der ligger rundt<br />

om det næste hjørne!<br />

Medlemsrabat Medlemsrabat Medlemsrabat Medlemsrabat 15%. Gps Gps og og og og<br />

kano/kajak er er er er er undtaget fra fra fra fra fra<br />

rabatordningen. Medlemskort<br />

med billede skal fremvises.<br />

www.friluftsland.dk<br />

KØBENHAVN K: Frederiksborggade 44 & 52 ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4<br />

ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6 ÅRHUS: Østergade 30<br />

AALBORG: Algade 54 INFO: info@friluftsland.dk - 33 14 51 50<br />

2007-06var.indd 1 04-06-2007 15:42:24<br />

Leder redaktørens Forord<br />

Alle veje fører til Rom<br />

Således også min, da jeg omsider fik lejlighed til at besøge byen. Med Colosseum,<br />

Piazza del Campidoglio og Peterskirken inden for gåafstand af hinanden fornemmer<br />

man historiens vingesus rundt om hvert et gadehjørne. Og med 20˚C og strålende<br />

sol, mens det er koldt og novembergråt derhjemme, er det en fornøjelse at guffe<br />

gelato i sig, mens man kan iagttage et leben af turister.<br />

Overrendte turistede steder er ellers ikke lige det, jeg helst opsøger, når jeg er ude at<br />

rejse. Som journalist har jeg rejst under cover til flere krigs- og konfliktområder og<br />

hylder i det hele taget det alternative, det anderledes og eventyrlige som rejseform.<br />

At jeg ikke er ene om at opsøge ekstreme <strong>miljøer</strong>, vidner dette Globen om, for vi har<br />

faktisk kunnet skabe et rent temanummer denne gang og kommer Jorden rundt på<br />

alle syv kontinenter. <strong>De</strong>t har været en fornøjelse at sammesætte dette blad, og jeg<br />

håber, I vil nyde de mange fantastiske beretninger og billeder.<br />

19. november afsløredes vinderne af årets skribentkonkurrence. Et stort tillykke til<br />

Cathrine Krogh, Gerner Thomsen, Jakob Øster, Erik Futtrup, Henrik Frier Hansen<br />

og Nikolaj Witte. Jeg håber, I fortsat vil bidrage med jeres fabelagtige historier til<br />

Globen, ligesom jeg håber, at også nye skribenter og fotografer vil føle sig inspireret,<br />

så bladet kan udvikle sig med endnu flere autentiske rejsehistorier og -billeder.<br />

I disse dage er det 100 år siden, at Roald Amundsen som den første nåede Sydpolen.<br />

<strong>De</strong>n norske polarforsker var både eventyrer og en ærekær machomand, som var<br />

besat af ønsket om hæder. Han overvandt strabadser og klarede situationer, som<br />

ingen før havde kunnet klare – på steder som ingen før havde været - men fejlede<br />

moralsk og menneskeligt. Niels Aage Jensen har skrevet en virkelig nøgtern og<br />

velfortalt biografi om manden, der netop er udkommet på Informations Forlag - den<br />

kan ikke anbefales nok!<br />

Disse linjer skrives, mens der er et leben uden lige uden for mine vinduer: Årets<br />

julemarked med gøglere, riddere og trubadurer, som underholder i gaden, mens<br />

kræmmere sælger julegodter, gløgg og julestads. Således kan ens egen gade<br />

pludselig blive både turistet og overrendt, men dette leben får dog en ende, når<br />

julefreden forhåbentlig snart indfinder sig. Med disse ord vil jeg ønske jer alle en<br />

glædelig jul, et godt nytår og god rejse- og læselyst!<br />

Lars-Terje Lysemose,<br />

ansvarshavende redaktør<br />

Rejsemagasin fra <strong>De</strong> <strong>Berejstes</strong> <strong>Klub</strong><br />

Redaktion:<br />

Lars-Terje Lysemose (ansvarshavende),<br />

Per Allan Jensen, Ann Kledal,<br />

Jacob Gowland Jørgensen, Hanne Kofoed,<br />

Søren Fodgaard og Jytte Kristensen.<br />

Adresser s. 66<br />

Layout:<br />

Anja Povlsen, adresse s. 66<br />

Indsendelse:<br />

Alt stof (billeder, artikler osv.) sendes til:<br />

redaktorgloben@gmail.com<br />

Tekst / fotos:<br />

Medlemmer af <strong>De</strong> <strong>Berejstes</strong> <strong>Klub</strong><br />

Forsidefoto:<br />

New Zealand: Stenskred der indgår<br />

i den årlige trailrunning.<br />

Af Mikie Breum<br />

Tryk:<br />

Scanprint<br />

Jens Juuls Vej 2<br />

DK-8260 Viby J<br />

Oplag: 700<br />

ISSN: 1603-1458<br />

<strong>De</strong>adline til næste nummer:<br />

5. februar 2012<br />

Tema: Rundt om <strong>De</strong>t Indiske Ocean<br />

Annoncer:<br />

annoncer@berejst.dk<br />

Medlemskab:<br />

www.deberejstesklub.dk<br />

Formand:<br />

Lars Munk, adresse s. 66<br />

<strong>De</strong> <strong>Berejstes</strong> <strong>Klub</strong> er en upolitisk forening. Alt<br />

stof og alle meninger, der kommer til udtryk i<br />

bladet, er derfor skribentens synspunkter og<br />

deles ikke nødvendigvis af redaktøren eller<br />

klubbens øvrige medlemmer.<br />

Alle rettigheder til de enkelte artikler og<br />

fotografier forbeholdes de respektive forfattere<br />

og fotografer og indholdet må ikke<br />

videreformidles eller sælges uden ophavsmandens<br />

godkendelse deraf.<br />

GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 3


temaaRtiKleR<br />

24<br />

6 AnTARkTIs: I bar røv ved verdens ende.<br />

Af Jakob Øster<br />

12 TAnzAnIA: Forpulede lortebjerg.<br />

Af Christian Hadsund<br />

14 new zeALAnD: Blandt pungdyr og<br />

vulkaner: Pandekagestenene.<br />

Af Mikie Breum<br />

18 <strong>De</strong>n DOMInIkAnske RepubLIk &<br />

HAITI: Kolera, dårlige veje og valgkamp.<br />

Af Henrik Schumacher<br />

21 pALæsTInA: Go to Hell? Go to Gaza!<br />

Af Anja Stubager<br />

24 CAnADA: Store søørreder, ulve<br />

og iskoldt vand.<br />

Af Frode Kjems Uhre<br />

28 pÅskeøen: Virkeliggørelsen<br />

af en drengedrøm.<br />

Af Knud B. Bach<br />

31 nepAL & TIbeT: To døgn i dødszonen.<br />

Af Søren Gudmann<br />

34 RuMænIen: Blandt gadens børn i<br />

Bukarest.<br />

Af Lars-Terje Lysemose<br />

18<br />

46<br />

36 FALkLAnDsøeRne: Kampen om naturen.<br />

Af Bodil & Per Svendsen<br />

40 DAnMARk & nORge: Queen Mary 2:<br />

Hun er bare stor, meget stor.<br />

Af Finn la Cour<br />

42 COsTA RICA & HOnDuRAs:<br />

<strong>De</strong>t skumhvide rædselskabinet.<br />

Af Anette Lillevang Kristiansen<br />

46 <strong>De</strong> TRe guyAnAeR & bRAsILIen:<br />

20 km frem – eller 5.000 km tilbage.<br />

Af Poul Mikael Ølting & Alice Jensen<br />

50 eTIOpIen: Danakil <strong>De</strong>pressionen.<br />

Af Claus Virmer<br />

53 TeMA TIL næsTe nuMMeR:<br />

<strong>De</strong>t Indiske Ocean.<br />

Af Lars-Terje Lysemose<br />

sKRiBentKonKuRRence<br />

55 InDIen: Forfulgt og forrådt i Mumbai.<br />

Af Rasmus Vejersøe Gregersen<br />

57 bAngLA<strong>De</strong>sH: Aben i en zoo ...<br />

Af Per Allan Jensen<br />

58 pÅskeøen: Fanden, for helvede –<br />

min rygsæk er væk!<br />

Af Anette Lillevang Kristiansen<br />

59 RusLAnD: Sultende afrikanere<br />

i Moskvas lufthavn.<br />

Af Karen Hammer<br />

60 nepAL: En helt håbløs guide.<br />

Af Ann Kledal<br />

meDlemsstof<br />

3 Le<strong>De</strong>R<br />

36<br />

Alle veje fører til Rom.<br />

Af Lars-Terje Lysemose<br />

5 FORsI<strong>De</strong>kAnDIDATeR<br />

Se de flotte fotos, der var med i<br />

opløbet om at komme på forsiden.<br />

61: ÅLAnDsøeRne: Et postkort.<br />

Af Lars-Terje Lysemose<br />

61: kOMMen<strong>De</strong> MeDLeMsMø<strong>De</strong>R<br />

62 FORMAn<strong>De</strong>ns beReTnIng<br />

Af Lars Munk<br />

64 nye MeDLeMMeR<br />

Se de nye ansigter i klubben.<br />

66 kLubbens kOnTAkTpeRsOneR<br />

50<br />

FORSIDEKANDIDATER<br />

forsidebilledet er udvalgt blandt medlemmernes indsendte billeder.<br />

her på siden kan du se nogle af forsidekandidaterne.<br />

<strong>De</strong>cemBeR 2011 / nR. 46<br />

Globen<br />

Rejsemagasin fR a <strong>De</strong> BeR ejstes KluB<br />

- autentisK e R ejsehistoR ieR f R a hele veR<strong>De</strong>n<br />

<strong>De</strong>cemBeR 2011 / nR. 46<br />

Globen<br />

Rejsemagasin fR a <strong>De</strong> BeR ejstes KluB<br />

- autentisK e R ejsehistoR ieR f R a hele veR<strong>De</strong>n<br />

1. 2.<br />

3.<br />

<strong>De</strong>cemBeR 2011 / nR. 46<br />

Globen<br />

Rejsemagasin fR a <strong>De</strong> BeR ejstes KluB<br />

- autentisK e R ejsehistoR ieR f R a hele veR<strong>De</strong>n<br />

<strong>De</strong>cemBeR 2011 / nR. 46<br />

Globen<br />

Rejsemagasin fR a <strong>De</strong> BeR ejstes KluB<br />

- autentisK e R ejsehistoR ieR f R a hele veR<strong>De</strong>n<br />

4. 5.<br />

6.<br />

<strong>De</strong>cemBeR 2011 / nR. 46<br />

Globen<br />

Rejsemagasin fR a <strong>De</strong> BeR ejstes KluB<br />

- autentisK e R ejsehistoR ieR f R a hele veR<strong>De</strong>n<br />

<strong>De</strong>cemBeR 2011 / nR. 46<br />

Globen<br />

Rejsemagasin fR a <strong>De</strong> BeR ejstes KluB<br />

- autentisK e R ejsehistoR ieR f R a hele veR<strong>De</strong>n<br />

1. Burkina faso, charlotte jørgensen - 2. svalbard, jacob gowland jørgensen<br />

3. Påskeøen, Knud B. Bach - 4. costa Rica, anette lillevang Kristiansen<br />

5. falklandsøerne, Per & Bodil svendsen - 6. antaktis, jakob Øster<br />

GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 5


tema ekstreme miLjøer<br />

På afbud til Antarktis:<br />

I bar røv ved verdens ende<br />

”Polarekspeditioner er på én gang den simpleste og mest isolerede måde,<br />

der nogensinde er blevet udtænkt, til at have det ad helvedes til på.” sådan<br />

skrev eventyreren apsley cherry-garrard i sin bog ”verdens værste rejse”.<br />

men da havde han næppe en tur med det arktiske luksusekspeditionsskib ms<br />

explorer i tankerne. tag med på afbud til verdens ende.<br />

TeksT: Jakob ØsTer<br />

FoTos: Jakob ØsTer & Wikipedia<br />

"<strong>De</strong>t lille røde skib" i sit naturlige<br />

element. MS Explorer var verdens<br />

første ekspeditionskrydstogtskib.<br />

To blege backpackere med stikkelsbærben og gåsehud<br />

i bar røv ved verdens ende.<br />

Artiklens forfatter med den baggrund der havde været<br />

den rigtige for vores champagnefoto.<br />

6 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 7


”I har omkring fem minutter, så er isen<br />

helt pakket.” Enorme snefnug falder tæt<br />

fra den dunkle himmel og farver det<br />

sorte ishav hvidt. Ude i Paradisbugten<br />

kæmper en sort gummibåd sig frem<br />

gennem drivisen i forsøget på at bringe<br />

folk sikkert om bord på MS Explorer.<br />

Vi søsætter vores egen Zodiac, som<br />

gummibåden kaldes, og gør os som<br />

de sidste klar til at forlade antarktiske<br />

Paradise Harbour. Vores bådfører,<br />

amerikanske Bob, ser overraskende<br />

ubekymret ud, til trods for at hans<br />

walkie-talkie konstant skræpper<br />

ildevarslende og messer, at nu må han<br />

for helvede se at få de sidste med ud<br />

gennem Paradise Bay og tilbage om<br />

bord på skibet. Vejret er omskifteligt<br />

på 64 grader og 49 minutters sydlig<br />

bredde, og farven på himlen er nærmest<br />

momentant gået fra lyseblå til askegrå.<br />

Nærmest ud af ingenting er bugten<br />

fyldt op med drivende grødis og ligner<br />

nu mest af alt en dyster, mørk suppe –<br />

rundhåndet overstrøet med udkogte<br />

melboller.<br />

Kun et par hundrede meter længere ude<br />

i Paradisbugten ligger vores arktiske<br />

ekspeditionsskib Explorer for anker og<br />

venter på os. Trods bugtens forjættende<br />

navn giver situationen lige nu og her<br />

ikke mange associationer i retning af<br />

paradis. <strong>De</strong>t er minus ti grader, det sner<br />

så meget, at vi knap kan se skibet, og<br />

ingen ser ud som om, at de tror på at vi<br />

kan nå ud til skibet, inden der er gået<br />

fem minutter.<br />

Billede til venstre: <strong>De</strong>n næstsidste<br />

Zodiac på vej gennem Paradisets Bugt.<br />

Billedet er taget, lige inden vi selv som<br />

de sidste forlod Antarktis og stagede os<br />

vej gennem drivisen.<br />

Punta arenas tre uger<br />

tidligere<br />

”Jeg tror sgu, vi har fundet det!” James,<br />

min australske rejsefælle, glor fornøjet<br />

op ad den pompøse facade. Året er 1999,<br />

og vi befinder os i et mondænt kvarter<br />

i den chilenske havneby Punta Arenas<br />

foran det, som vi tror, er den nationale<br />

flådes hovedkvarter. <strong>De</strong>n tunge,<br />

nymalede trædør og det nypolerede<br />

messing på dørhåndtag og dørhammer<br />

skinner os indbydende i møde. <strong>De</strong>t kan<br />

da kun være her, tilføjer James og lader<br />

dørhammeren falde, så det runger hult<br />

inde i hallen.<br />

Døren bliver åbnet af en mand i kridhvid<br />

og nystivet marineuniform. Han kigger<br />

venligt ud under sin monumentale<br />

kasket og spørger, om han kan hjælpe os<br />

med noget. ӯh, jo ser du, vi ville gerne<br />

til Antarktis,” får jeg fremstammet,<br />

”og vi har hørt, at I sejler derned en<br />

gang i mellem. Så var det, vi tænkte<br />

på, om I ikke kunne bruge et par friske<br />

kartoffelskrællere eller noget?”<br />

Manden i uniformen smiler overbærende<br />

og mønstrer os i et par lange sekunder<br />

med sit vurderende blik, mens vi naivt<br />

håber, at han er i færd med at overveje,<br />

hvad et par stratenrøvere som os<br />

bedst kan gå til hånde med. <strong>De</strong>t er han<br />

ikke. Slet ikke. ”<strong>De</strong>n næste båd går<br />

først i marts, og den medtager ingen<br />

passagerer. Gracias por venir, y tener<br />

un buen día,” siger han med en afmålt<br />

mine, der signalerer, at det ikke er første<br />

gang, han afleverer dette budskab til<br />

håbefulde rygsækrejsende. Så lukker<br />

han døren. Hjælp fra den chilenske flåde<br />

kan vi godt glemme alt om.<br />

I Zodiac på vej tilbage til moderskibet.<br />

Bemærk pingvinen, der er klatret højt<br />

op på sit helt eget isbjerg.<br />

verdens sydligste by<br />

Men til Antarktis det skal vi. <strong>De</strong>t er jo<br />

vores drøm. <strong>De</strong>t skal ingen sprællemand<br />

i paradeuniform have lov til at lave<br />

om på. Vi skal nok komme af sted,<br />

siger James. <strong>De</strong>t vil han skide på. Og<br />

når vi kommer derned, så får vi taget<br />

et billede, hvor vi står med en flaske<br />

champagne i bar røv foran et isbjerg.<br />

Jeg kan lige se det for mig. To blege<br />

idioter med blottede stikkelsbærben<br />

i sne og kulde ved verdens ende. Men<br />

hvad fanden? Jeg er frisk. Næste dag<br />

sætter vi kurs mod Ushuaia, Argentinas<br />

og verdens sydligste by. Byen hvor<br />

krydstogtskibene med kurs mod<br />

Antarktis lægger til.<br />

<strong>De</strong>r er en mærkelig ”<strong>De</strong>t Lille Hus på<br />

Prærien”-stemning over Ushuaia. 60.000<br />

indbyggere bor her på kanten af verden i<br />

bunden af Ildlandet med flere hundrede<br />

kilometer til den nærmeste større by.<br />

Dramatisk klemt inde mellem hav og<br />

bjerge ligger de lave træhuse som perler<br />

på en snor her på Kap Horn, sydspidsen<br />

af det sydamerikanske kontinent.<br />

”Last minute cruises to Antarctica,”<br />

står der på skiltet i det gamle, frønnede<br />

træhus, der udgør et af de mange<br />

rejsebureauer i Ushuaias hovedgade.<br />

3.000 USD koster et sidste-øjeblikskrydstogt,<br />

oplyser damen i bureauet os.<br />

Men 3.000 USD er lige, hvad vi ikke har.<br />

Og da slet ikke for en spaghetti-medkødsovs-båd,<br />

som den flinke señorita<br />

viser os billeder af.<br />

Næste morgen skal vi tidligt op og ned<br />

til kajen og lure. <strong>De</strong>t kommer vi helt<br />

og aldeles uden brug af vækkeur, idet<br />

skingre toner, som med stor sikkerhed<br />

ville have givet Vivaldi øjeblikkeligt<br />

Taffelisbjergene på Antarktis er<br />

kilometerbrede og synes endeløse, når<br />

man sejler forbi dem.<br />

hjertestop, ubarmhjertigt når vores<br />

sarte øregange. I en af køjesengene<br />

på vores hostel med det maleriske<br />

navn Violetta de la Montaña har en<br />

tonedøv japaner morgenfriskt halet<br />

sin gamle blokfløjte op ad rygsækken.<br />

Han har fået den enormt begavede<br />

idé at fejre den gryende morgen med<br />

at opføre et pibende falskt fløjteopus<br />

foran den i forvejen rigeligt hærgede<br />

sovesalsforsamling. ”Tror du nogen<br />

vil savne ham, hvis vi kværker ham?”<br />

spørger James, mens vi lister ud i<br />

fælleskøkkenet mod morgenkaffen.<br />

På afbud til antarktis<br />

”Cool båd,” siger James. Nybarberede<br />

og så nystrøgne, som man nu kan være,<br />

når man ifører sig tøj, der har ligget alt<br />

for længe krøllet sammen i en rygsæk,<br />

glor vi op på MS Explorers nymalede<br />

røde stævn. Vi går lidt frem og tilbage<br />

foran det eneste krydstogtskib, der<br />

denne tidlige morgen ligger forankret<br />

ved kajen. Ved siden af ligger et<br />

krigsskib fra den argentinske flåde.<br />

"Are you friends of Lou?” spørger en<br />

uniformeret mand med rødt skæg og<br />

tyk germansk accent os pludselig.<br />

”Lou who?” siger James, mens<br />

forvirringen breder sig.<br />

Manden kniber øjnene lidt sammen og<br />

pulser på sin cigaret. Han ser rar ud.<br />

Stefan, hedder han, viser det sig. Han<br />

er tysker og arbejder som hotelmanager<br />

på MS Explorer.<br />

”Nå, det er bare, fordi en af mine<br />

venner, der arbejder på båden, skal<br />

have nogle venner fra New Zealand med<br />

Koncentreret navigation blandt<br />

isbjerge. Isens hårdhed afhænger af<br />

dens alder og type, og det er vigtigt at<br />

undgå hård land-is.<br />

her fra Ushuaia,” siger han. ”Jeg troede,<br />

det var jer.”<br />

Kan man ikke andet, kan man altid være<br />

et heldigt skarn. Første morgen. Første<br />

båd ved kajen og gudhjælpemig, om<br />

vi ikke bliver antastet af en flink fyr,<br />

som viser sig at være ham, der står for<br />

indkvarteringen. Hvis nogen kan svare<br />

på, om de har en afbudskahyt til overs,<br />

må det da være ham.<br />

"Afbudskahyt? Tjoe, måske," siger<br />

Stefan og lyser op, mens hans røde<br />

skæg skinner i morgensolen. ”Wait<br />

hier,” siger han med en iver som hos en<br />

tysk tjener, der skal ud i køkkenet for at<br />

tjekke, om der er mere sauerkraut.<br />

”I må forstå, at dette er den bedste af<br />

bådene til Antarktis, og vores gæster er<br />

vant til en ser vice ud over det sædvanlige.”<br />

”Cruise Director Peter Graham” står der<br />

på det navneskilt, der står på bordet<br />

foran den uniformsbeklædte herre,<br />

der sidder over for os. Stefan har<br />

introduceret os, og efter en kort rundtur<br />

på båden sidder vi nu ved et bord i en af<br />

skibets mahognibeklædte saloner.<br />

Vi vejer hvert et ord på en guldvægt.<br />

Ja bestemt, sir, nu er vi godt nok ude<br />

på eventyr, men vi har haft gode job og<br />

kan sagtens begå os blandt alle slags<br />

mennesker, sir. Og ja, sir, vi forstår<br />

godt, at folk med ualmindeligt mange<br />

penge nogle gange godt kan opføre<br />

sig lidt specielt. Men no, sir, forvent<br />

ingen problemer, det kan vi sagtens<br />

håndtere. Tænk ikke på det, sir. Og nej,<br />

det vil ikke være en beslutning, som hr.<br />

krydstogtdirektøren finder anledning til<br />

at fortryde, ja det kan vi faktisk godt<br />

garantere.<br />

ms explorers<br />

forlis<br />

MS Explorer eller ”lille røde skib”,<br />

som det blev kaldt, blev bygget i<br />

Finland i 1969 som verdens første<br />

ekspeditionskrydstogtskib. <strong>De</strong>signet<br />

til navigation i det antarktiske<br />

farvand og til at holde sig oven<br />

vande selv med én sektion fyldt<br />

op med vand. Var i 1989 det første<br />

krydstogtskib, der sejlede gennem<br />

Nordvestpassagen (nord om Canada)<br />

og i 1998 det første skib, der sejlede<br />

rundt om James Ross-øen ved<br />

Antarktis.<br />

MS Explorer stødte 23. november<br />

2007, som det første og hidtil<br />

eneste arktiske krydstogtskib, på<br />

et isbjerg og sank. Isbjerget slog<br />

et hul i skroget på 25x10 cm. 20<br />

timer senere var skibet sunket.<br />

Om bord var 91 passagerer og 63<br />

besætningsmedlemmer. Samtlige<br />

ombordværende blev efter 5<br />

timer i redningsbåde reddet af<br />

krydstogtskibet MS Nordnorge,<br />

der befandt sig i nærheden. <strong>De</strong>t<br />

blev aldrig opklaret, om revnen<br />

i skroget forårsagede vand i<br />

mere end én sektion, om den<br />

vandtætte forsegling mellem<br />

skibets sektioner ikke virkede<br />

efter hensigten, eller om skibet<br />

simpelthen ikke kunne klare vand<br />

i bare én sektion. Explorer var, da<br />

det sank, indregistreret i Liberia.<br />

Liberian Bureau of Maritime Affairs<br />

konkluderede efterfølgende i sin<br />

rapport, at ansvaret for ulykken lå<br />

hos kaptajnen, der ifølge rapporten<br />

manglede erfaring med sejlads i<br />

det antarktiske farvand, og som<br />

fejlagtigt troede, at han befandt sig<br />

i et område med tynd førsteårs-is,<br />

mens det viste sig, at skibet ramte<br />

meget hårdere ”land-is”. Explorer<br />

befinder sig i dag i 600 meters<br />

dybde på bunden af Bransfieldstrædet<br />

nord for <strong>De</strong>n Antarktiske<br />

Halvø.<br />

8 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 9


<strong>De</strong> har faktisk et afbud, siger han efter<br />

lidt betænkningstid, og han formoder,<br />

at han faktisk godt kan finde plads til<br />

os. Men han er bange for, at han vil blive<br />

nødt til at afkræve os 1.500 USD. ”Yes!”<br />

tænker jeg, det er jo kun det halve af<br />

prisen for spaghettibåden. Fumlende<br />

forsøger jeg at få halet mit Visa-kort op<br />

af min bukselomme, så jeg kan få betalt<br />

den flinke mand, før han fortryder.<br />

”Vi havde tænkt os noget mere i retning<br />

af 1.000 USD,” siger James pludselig.<br />

Havde hans genitaler været placeret<br />

lidt mere yderligt på sædet havde jeg<br />

losset ham i skridtet. <strong>De</strong>r bliver stille.<br />

Helt stille. Peter Graham kigger olmt<br />

på os, som om vi lige har tørret røv i<br />

gardinerne i pianobaren.<br />

”Prøv at høre her, drenge,” siger han<br />

så. ”<strong>De</strong>t er jo ikke basaren i Cairo, det<br />

her. Her er fri bar døgnet rundt, seks<br />

måltider om dagen, og I kan beholde<br />

det ekspeditionstøj, vi giver jer. Som<br />

I kan se i vores brochure betaler flere<br />

af vores andre gæster 15.000 USD for<br />

turen. I får det hele for 1.200 USD, og<br />

den pris er ikke til forhandling. Og så<br />

forventer jeg ingen problemer af nogen<br />

art fra jeres side. Jeg går ud fra, at det<br />

er en aftale?”<br />

Ja, for helvede, tænker jeg, mens jeg<br />

frygter, at James igen skal sige et eller<br />

andet tumpet. Heldigvis holder han<br />

kæft. Vi har en aftale. Vi skynder os<br />

hjem for at hente vores habengut og<br />

drøner i supermarkedet og køber billig<br />

champagne. "Oh, glæde!" skriver jeg i<br />

min dagbog.<br />

Drake Passage<br />

<strong>De</strong>t tager to dage og en del dobbelte<br />

whiskyer at sejle fra sydspidsen af<br />

Sydamerika til nordspidsen af <strong>De</strong>n<br />

Antarktiske Halvø. To dage med foredrag<br />

af marinebiologer og geologer. Med<br />

maître d' og franske oste. Med sommelier<br />

og italienske vine. Alligevel står<br />

restaurant og foredragssal halvtomme<br />

hen. Vi krydser Drake Passage, som er<br />

kendt som verdens hårdeste sø. Dørk,<br />

skot og dæk står nærmest i ét i vores<br />

kahyt, og gennem vores koøje kan vi se<br />

den ene faretruende bølge tårne sig op<br />

efter den anden for snart efter at kaste<br />

rundt med vores lille røde skib.<br />

Forkølede små isbjerge dukker op i<br />

horisonten natten før, vi ankommer til<br />

Antarktis. Kerstie vil med mig og James<br />

ud på dækket for at se på stjerner.<br />

Kerstie er amerikaner. Hun ligner<br />

Monica Lewinski og hendes bagperron<br />

er af næsten samme størrelse. Kerstie<br />

er på ferie med sine forældre. Hun har<br />

et fantastisk talent for at tale længe og<br />

begejstret. Hovedsageligt taler hun om<br />

sig selv. En isnende kuling står os ind i<br />

fjæset. Vinden er kun løjet marginalt af<br />

her, hvor vi endelig nærmer os klodens<br />

sværest tilgængelige kontinent. Kerstie<br />

er beruset. Båden vipper. Kerstie med<br />

den lidt for store bagdel synes, her er<br />

romantisk. Skal man nå en kvinde på<br />

hvert af de syv kontinenter, er chancen<br />

der nu. Og Antarktis kommer man<br />

jo ikke sådan lige forbi. Stjerner og<br />

isbjerge. <strong>De</strong>t hele er så smukt, siger<br />

Kerstie. James synes også, det er<br />

smukt. Tænk, at vi er ved Antarktis,<br />

siger han. Kerstie kigger forelsket på<br />

ham og spørger, om han ikke vil med<br />

ned at se hendes kahyt. Næh tak, det<br />

er sent, og han skal også i seng, siger<br />

idioten. Så er det løb ligesom kørt. Jeg<br />

kan jo ikke rigtigt lægge billet ind nu.<br />

Selv om jeg går op i underlige rekorder.<br />

I øvrigt er jeg søsyg. Fuld og søsyg.<br />

Hengivent følger Kerstie efter James,<br />

da vi går ned til vores kahyt. God nat,<br />

siger han og lukker døren i hovedet på<br />

hende. To søsygetabletter senere sover<br />

vi som små børn.<br />

orcinus orca<br />

Langs Antarktis’ kystlinje troner<br />

isbjergene sig op. Sydpolens svar på<br />

Manhattan skyline. Kilometerbrede<br />

affladede taffelisbjerge. I vores små<br />

Ved Port Lockroy er det muligt at parkere<br />

skibet ved blot at sejle det ind gennem isen.<br />

gummibåde sejler vi ind til land. Stederne<br />

har sjove navne. Brown Bluff. <strong>De</strong>ception<br />

Island. Cuverville Island. Vi hiker op<br />

gennem snemasserne, forbi uendelige<br />

pingvinkolonier, der stinker af rådne<br />

æg. Tusinder af hunpingviner ruger på<br />

deres æg, mens hannerne skaffer føde.<br />

Søde babysæler soler sig med udsigt<br />

over vandet, mens kæmpe søelefanter<br />

driver rundt på isflager i bugten foran<br />

os. Vi rutsjer på numsen ned fra vores<br />

udsigtspunkt ad fantastiske glidebaner.<br />

”Hvaler til bagbord,” knitrer det fra<br />

kaptajnen gennem højttalersystemet.<br />

Knapt har Explorer lagt fra land, før vi<br />

får følgeskab af en flok Orcinus orcaer –<br />

spækhuggere. Ikke et dyr der er bange<br />

af sig. Øverst i den maritime fødekæde.<br />

Ikke blege for at angribe en blåhval.<br />

Her svømmer de fredeligt rundt. Kun de<br />

færreste har set en vild spækhugger, til<br />

trods for at det næst efter mennesket er<br />

det mest udbredte pattedyr på kloden.<br />

Fornøjede leger de, dykker under båden<br />

og slår med halerne.<br />

frosset inde i isen<br />

Ved den engelske forskningsstation Port<br />

Lockroy parkerer kaptajnen MS Explorer<br />

ved simpelthen at sejle gennem isen<br />

ind i den frosne bugt og smide lejderen<br />

ud, så folk selv kan gå over isen og<br />

ind på land. Længere inde i bugten<br />

er en australsk eventyrer og hans 40<br />

fods sejlbåd frosset inde. Han har fået<br />

den fænomenale idé at overvintre på<br />

Antarktis. Selvfølgelig skal vi over<br />

at besøge ham, så i redningsvest og<br />

gummistøvler trasker James og jeg<br />

gennem den høje sne og bliver inviteret<br />

indenfor på hans hyggelige lille båd.<br />

Han er i det snaksaglige hjørne, og det<br />

er det svært at fortænke ham i, når<br />

man hører hans historie. Vinteren er<br />

lang på 64 grader syd, fortæller han.<br />

Næsten et år har han været frosset<br />

inde, og ud over lidt pensionister fra<br />

sommerens krydstogtskibe har det<br />

været småt med selskab. Om kort tid<br />

smelter isen omkring hans båd endelig,<br />

så han langt om længe kan komme<br />

hjem. Dåsemaden slipper snart op, og<br />

rudekuverterne venter.<br />

Sidst på dagen brager solen ned fra<br />

himlen. <strong>De</strong>t er lunt og ikke til at forstå,<br />

at vi er på Antarktis. Vi spiller fodbold på<br />

isen og holder "BBQ-night" på dækket.<br />

Med kæften fyldt af spareribs fra grillen<br />

og en kold øl i hånden, glor vi ud over<br />

det majestætiske landskab. Små, fede<br />

pingviner vralter lystigt hen over isen<br />

mod den snemand, vi har konstrueret og<br />

betragter den andægtigt. Et par af deres<br />

artsfæller hopper med en springkraft,<br />

der kunne gøre enhver springgymnast<br />

gul og grøn af misundelse, højt op ad<br />

vandet og lander på iskappen over en<br />

meter over havets overflade.<br />

<strong>De</strong>t er, da vi er på vej mod Lemairekanalen<br />

og Paradise Bay og mindre end<br />

to graders sydlig bredde fra den sydlige<br />

polarcirkel, jeg træffer min beslutning.<br />

Nu jeg er kommet helt herned, kan<br />

jeg lige så godt prøve at rejse helt op<br />

til Alaska til den nordlige polarcirkel.<br />

En australsk eventyrer havde ladet sin<br />

40 fods sejlbåd indefryse vinteren over.<br />

Uden at flyve. Men det er en helt anden<br />

historie.<br />

i bar røv ved verdens ende<br />

Himlen er blevet grå, sneen er begyndt<br />

at falde, og marinebiologen Brent<br />

siger, vi skal skynde os. <strong>De</strong> sidste seks<br />

dage har vi nærmest ikke lavet andet<br />

end at glo på kæmpe isbjerge, og nu<br />

hvor vi skal bruge et par stykker som<br />

baggrund for vores barrøvsfoto, kan vi<br />

selvfølgelig ikke finde nogen. Brent er<br />

noget nær verdens flinkeste fyr. Han<br />

er også homoseksuel og behøvede kun<br />

meget få sekunders betænkningstid, da<br />

vi spurgte ham om han gad fotografere<br />

os kun iført en flaske champagne.<br />

"I må nøjes med den her baggrund,<br />

drenge,” siger han, mens vi skuer ud<br />

over havet og grødisen. <strong>De</strong>t ligner en<br />

kold februardag i Københavns Sydhavn.<br />

Bedre bliver det ikke. Ved hvert skridt<br />

synker vi op mod en halv meter ned i<br />

sneen, mens vi tænderklaprende og<br />

uden en trævl på kroppen stavrer ud mod<br />

afgrunden. Helt ude på kanten borer vi<br />

vores gummistøvler så langt ned i sneen<br />

at de forsvinder. <strong>De</strong> rykker sig ikke en<br />

millimeter, hvilket er heldigt, for bag os<br />

adskiller kun en stejl glidebane vores<br />

blottede bagdele fra ishavet. <strong>De</strong>t er tid<br />

til at "fejre et af livets øjeblikke" som<br />

Kodak-reklamerne skreg til os i 90’erne.<br />

Mens vi vinker til fotografen, styrer vi<br />

med den anden hånd champagneflasken<br />

ind foran sjoveren og håber, den<br />

dækker. Omstændighederne hjælper os<br />

godt på vej.<br />

ud af Paradisets Bugt<br />

Vejret er ad helvedes til i Paradisets<br />

Bugt. Vi er halvvejs ude i bugten, men<br />

drivisen er nu så pakket, at det er<br />

umuligt at finde en sejlrende, der er<br />

bred nok til at lade vores gummibåd<br />

passere.<br />

”<strong>De</strong>t er vist ikke nogen hemmelighed,<br />

hvis skyld det er, vi kom for sent<br />

fra land,” siger Bob og deler med<br />

sammenbidt mine et par lange træstave<br />

ud til James og mig. Så skal der stages.<br />

”Ryk frem i stævnen, drenge,” siger<br />

han og tilføjer alvorligt, at vi godt må<br />

lægge alle kræfter i. Hele vejen rundt<br />

om båden pakker isen. Sveden springer<br />

under vores mange lag tøj, mens vi<br />

kæmper for at presse de store tunge<br />

driver af is væk. Snart kan vi hverken<br />

komme frem eller tilbage. Alternativet<br />

til trøfler, rødvinssauce og Amarone-vin<br />

synes at være overnatning i spartansk<br />

gummibåd. "Kom nu, drenge," siger<br />

Bob. "Vi er der næsten."<br />

Helt smadrede når vi endelig tilbage<br />

til Explorer. Bob siger, at det var godt<br />

arbejde. Han smiler sit grove smil og<br />

klør sig lidt i skægget. ”En dag går det<br />

galt hernede,” siger han. ”Ikke bare i<br />

en lille gummibåd. En dag sker der en<br />

alvorlig ulykke.”<br />

Historien skal vise, at han ikke tager<br />

fejl.<br />

et kontinent af is<br />

Antarktis er et af verdens 7 kontinenter. Til<br />

forskel fra Nordpolen er der altså et kontinent<br />

under isen. Når det er sommer på den<br />

sydlige halvkugle, er det muligt at sejle med<br />

krydstogtskib til <strong>De</strong>n Antarktiske Halvø, som<br />

udgør nordspidsen af Antarktis. Antarktis kaldes<br />

også Sydpolsegnene. Antarktis har ingen regering<br />

og tilhører ikke nogen stat, men en række lande<br />

gør krav på dele af kontinentet. Siden 1959 har<br />

alle territorialkrav i Antarktis været suspenderet,<br />

og kontinentet har internationalt været betragtet<br />

som politisk neutralt. Antarktis har ingen<br />

permanente beboere, men bebos af midlertidige<br />

hold af forskere. Omkring 98 % af kontinentet er<br />

dækket af en iskappe, men på nordspidsen om<br />

sommeren smelter sne og is, og det er muligt<br />

at stå direkte på landjorden. Hvis al isen på<br />

Antarktis smeltede ville verdenshavene stige med<br />

60 meter.<br />

10 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 11


tema ekstreme miLjøer<br />

Forpulede<br />

lortebjerg<br />

TeksT & FoTos: ChrisTian hadsund<br />

redigering: JaCob goWland JØrgensen<br />

”jeg fucking gjorte<br />

det!!! jeg besteg det<br />

forpulede lortebjerg<br />

til Kilimanjaro!!!<br />

<strong>De</strong>t er suverænt det<br />

hårdeste og mest<br />

grænseoverskridende,<br />

jeg nogensinde har<br />

gjort. men også det<br />

mest dumdristige”<br />

– sådan begynder<br />

christians rejsebrev<br />

fra mødet med afrikas<br />

højeste bjerg, som<br />

nok har et romantisk<br />

navn, men også<br />

rummer voldsomme<br />

belastninger for den<br />

rejsende, der vover at<br />

trodse det.<br />

Efter at have rejst med en ven i<br />

Centralamerika og i Indien og Nepal ville<br />

jeg til Afrika. Men jeg kunne ikke lokke<br />

nogen med, så det næstbedste for mig<br />

var at tage på en grupperejse. Så jeg fløj<br />

til Nairobi for at mødes med en gruppe og<br />

sammen tage mod Tanzania og Afrikas<br />

højeste bjerg, Kilimanjaro. <strong>De</strong>t var ikke<br />

en helt billig tur for en studerende, som<br />

jeg var på daværende tidspunkt. Så det<br />

er naturligt, at man vil opleve alt, hvad<br />

man kan, mens man har chancen. Vi var<br />

alle otte i gruppen meget spændte på at<br />

komme af sted, da vi fik vores briefing<br />

dagen inden vores opstigning. Vi hørte<br />

om fauna, træthed og udmattelse samt<br />

naturligvis muligheden for højdesyge<br />

og noget, de kaldte cerebral ødem.<br />

Men det sidste fik jeg vist ikke lyttet så<br />

meget efter. Jeg fandt senere ud af, at<br />

det betyder væskeansamling i hjernen<br />

og er potentielt dødeligt, hvis man ikke<br />

skynder sig at nedstige. Trinnet over<br />

højdesyge kan man sige.<br />

<strong>De</strong> første tre dage var hårde, men<br />

overkommelige. Vi travede 6-8 timer<br />

om dagen og steg 1000 meter om<br />

dagen. <strong>De</strong>n første dag mindede ruten<br />

mest af alt om frodig skov, og faunaen<br />

var flot grøn og varieret. <strong>De</strong>refter blev<br />

det tørrere og til sidst helt goldt, som om<br />

var vi på månen. På tredjedagen måtte<br />

den første takke af pga. højdesyge, og<br />

resten af os gik i seng allerede kl. 18<br />

efter en temmelig udmattende dag. Og<br />

tro mig: man kan sagtens sove!<br />

Samme aften kl. 23 blev vi vækket for<br />

at tage den sidste tur op mod toppen<br />

af bjerget, Uhuru Peak (5895 m.o.h.).<br />

<strong>De</strong>t var bælgmørkt og isnende koldt, så<br />

alle lag tøj blev taget i brug. Alligevel<br />

var jeg flere gange i tvivl om, hvorvidt<br />

mine tæer stadig sad fast på foden, da<br />

jeg ikke kunne føle eller overhovedet<br />

fornemme dem gennem de to skisokker<br />

og vandreskoene. Vi gik i en lang række<br />

og zigzaggede op gennem først grus, så<br />

sten, og til sidst lavagrus. <strong>De</strong>t var helt<br />

ubeskriveligt udmattende, og vi måtte<br />

standse hver 10. minut for at få vejret,<br />

som selvsagt ikke var den nemmeste<br />

ting i verden i 5000 meters højde, hvor<br />

luften er meget tynd. Men hver gang vi<br />

standsede, begyndte vi straks at fryse<br />

pga. vinden og kulden. <strong>De</strong>t var jo stadig<br />

midt om natten. Efter at være kommet<br />

halvvejs og søgt ly under en klippe, var<br />

Næsten oppe på toppen. Gilman’s Point<br />

er ca. to timer og 200 vertikale meter<br />

fra toppen af Kilimanjaro.<br />

jeg så udmattet, at jeg havde svært ved<br />

at fortsætte. Men vi gik dog videre op ad<br />

lavagrus, der bare blev ved og blev ved<br />

og for hver 3. skridt op gled man hele<br />

tiden et skridt tilbage igen. Flere gange<br />

måtte jeg simpelthen slå hjernen fra<br />

for at holde udmattelsen ud. Omkring<br />

denne tid var en af pigerne besvimet<br />

en enkelt gang, men var kommet i gang<br />

igen. Til sidst faldt jeg tilmed i søvn,<br />

hver gang vi havde pause. Eller var det<br />

besvimelse? Jeg ved ikke helt, hvordan<br />

de to ting adskilles. Både siddende og<br />

stående over vandrestokken, og jeg<br />

måtte skubbes til hver gang vi skulle<br />

fortsætte. Også selv om jeg flere gange<br />

sagde til mig selv, at jeg ikke måtte<br />

lukke øjnene, så faldt jeg alligevel i søvn<br />

af udmattelse. Vores guide Fatali så min<br />

udmattelse og gav mig ordre til at give<br />

ham min taske og den anden guide,<br />

God-livin (det hed han virkelig), måtte<br />

pege med en lygte på de klippestrykker,<br />

jeg i slutningen skulle træde på, da jeg<br />

selv på dette tidspunkt var for svimmel<br />

til selv at udpege passende fodstøtter.<br />

<strong>De</strong>t sidste stykke vej var decideret<br />

klippe og bjergbestigning, og Fatali<br />

blev ved med at lyve om, at delmålet<br />

var liiige rundt om hjørnet. Han ville jo<br />

gerne opmuntre os.<br />

“this is your life we are<br />

talking about”<br />

Endelig! Efter 6 ½ time nåede vi endelig<br />

Gilman’s Point (to timer og 200 vertikale<br />

meter under Uhuru Peak), og jeg var<br />

på det tidspunkt så svimmel og ude af<br />

balance, at jeg umuligt havde energi<br />

til at fortsætte. Grunden, til at vi var<br />

taget ud kl. 23, var for at kunne se<br />

solopgangen på dette plateau. <strong>De</strong>tte<br />

<strong>De</strong>t lykkedes at komme op til toppen af Kilimanjaro. Motionister i alle aldre kan<br />

klare turen. Faktisk er der nogle, der mener, at folk, der er oppe i alderen og<br />

derfor går lidt langsommere, har en fordel, idet de akklimatiseres bedre til højden.<br />

husker jeg desværre ikke. Et temmelig<br />

ærgerligt sted at få blackout. Igen faldt<br />

jeg i søvn gang på gang, og de andre<br />

har senere fortalt, at jeg rullede med<br />

øjnene. Selv om jeg vidste, at det var alt<br />

for farligt at fortsætte, turde jeg heller<br />

ikke vende om og gå ned at de samme<br />

klipper, som vi lige var kommet op af<br />

i bælgmørke, og det var for isnende<br />

koldt at blive siddende. Så derfor så<br />

jeg mig nødsaget til at fortsætte (også<br />

drevet af tanken om de ellers spildte<br />

kræfter). Jeg kan huske, at jeg kort<br />

efter afgangen fra Gilman’s tænkte,<br />

at “det her er for sindssygt: jeg kan<br />

slet ikke holde balancen, og ét forkert<br />

skridt, så ligger jeg 100 m længere<br />

nede med en brækket hals,” for det var<br />

meget hårdt og smalt terræn. Alligevel<br />

ville jeg ikke sige noget til Fatali af frygt<br />

for, at han ville sende mig tilbage af<br />

åbenlyse helbredsmæssige årsager, og<br />

selvom en rejsefælle konstaterede, at<br />

“this is your life we are talking about,”<br />

fortsatte jeg. Senere har de – på det<br />

tidspunkt resterende tre – fortalt, at jeg<br />

talte i vildelse. <strong>De</strong> var selvfølgelig også<br />

helt færdige, og en enkelt måtte kaste<br />

suppen op af træthed og højdesyge.<br />

Vi krydsede tre toppe og jeg væltede fra<br />

side til side, mens jeg skiftevis så syner,<br />

fik permanent hvid tåge for øjnene og<br />

hele tiden kunne høre en høj dunken i<br />

baghovedet. Samtidig kørte tankerne<br />

på højtryk om hvordan jeg nogensinde<br />

skulle komme ned igen der fra. For jeg<br />

vidste med sikkerhed, at jeg ikke selv var<br />

I stand til det. Et langt stykke af vejen<br />

måtte Fatali fysisk skubbe mig foran sig,<br />

fordi jeg ikke selv havde mere energi.<br />

Hver pause faldt jeg stadig i søvn i.<br />

Paranoia<br />

Langt om længe nåede vi endelig Uhuru<br />

Peak, og vi fik taget vores billeder,<br />

der var så vigtige, og jeg fik endelig<br />

fortalt Fatali om alle mine symptomer<br />

omkring svimmelhed, åndebesvær,<br />

syner, manglende balanceevne, tåge<br />

for øjnene og tunnelsyn. <strong>De</strong>rfra tog han<br />

mig i hånden. Senere arm i arm og det<br />

blev endnu mere tydeligt, hvor meget<br />

jeg slingrede fra side til side. Samtidig<br />

gik det op for mig, at jeg havde mistet al<br />

stedsans og havde derfor ingen anelse<br />

om, hvilken vej der var den rigtige<br />

tilbage. Turen ned ad klipperne gik<br />

særdeles langsomt. På trods af at det<br />

gik nedad, der normalt skulle hjælpe på<br />

højdesyge, begyndte min hjerne at lave<br />

numre med mig, og min frygt udviklede<br />

sig til en egentlig paranoia. Og fordi<br />

jeg ikke kunne genkende tilbagevejen<br />

i dagslys, og at resten af rejsefællerne<br />

var langt væk, var jeg overbevist om,<br />

at det hele var et fupnummer, og at<br />

Fatali ville bortføre mig og sætte mig i<br />

et fængsel, hvor alle ville torturere mig.<br />

Turen ned af lava-gruset blev bare ved<br />

og ved, men mit fikspunkt i horisonten<br />

syntes aldrig at komme nærmere.<br />

Men selvfølgelig kom vi omsider ned til<br />

lejren, og jeg gik igen ud som et lys,<br />

ligesom jeg havde gjort hele vejen ned.<br />

Jeg vågnede ca 1½ time senere med,<br />

hvad der mindede om universets største<br />

tømmermænd: enorm hovedpine,<br />

rysteture, frysen og umuligt at spise<br />

noget. Men med en del overtalelse fra<br />

resten af gruppen gik vi de 8 km ned ad<br />

bjerget til næste hytte, hvor jeg løbende<br />

fik det bedre og kunne spise noget for<br />

første gang i 24 timer.<br />

<strong>De</strong>r er langt. Meget langt. Heldigvis er<br />

der masser af bærere til at transportere<br />

tasker, mad, potter og pander.<br />

Fatali fortalte senere, at han havde<br />

overvejet at bære mig ned på en båre.<br />

Efterfølgende har vi diskuteret meget,<br />

om alle de symptomer, jeg havde, var<br />

almindelig højdesyge, eller om det var<br />

føromtalte cerebral ødem. Efter at<br />

have konsulteret flere læger, guides og<br />

medicinstuderende er vi kommet frem<br />

til, at det sandsynligvis var det sidste.<br />

Kilimanjaro skal man ikke spøge med.<br />

turoperatører<br />

<strong>De</strong>r er flere ruter op ad<br />

Kilimanjaro. Men alle sammen<br />

koster en del. I dag koster turen<br />

ca. 1500 € + flybilletter. Jeg<br />

valgte Marangu-ruten, som er<br />

fire dage op og to dage ned.<br />

Nogle er lidt længere og giver<br />

en fordel i forhold til højdesyge<br />

som er din fjende nr. 1. <strong>De</strong>r er<br />

flere selskaber, der arrangerer<br />

turene, og inden for de senere år<br />

er det blevet muligt at tage turen<br />

independent.<br />

Jeg havde gode erfaringer med<br />

www.guerba.co.uk, men der er<br />

også flere danske arrangører som<br />

www.afrika-safari.dk og<br />

www.kiplingtravel.dk.<br />

At tage hele vejen til Tanzania<br />

for en enkelt uges bjergvandring<br />

er lidt voldsomt. Så turen kan<br />

passende arrangeres sammen<br />

med en anden overlandtur i<br />

Østafrika. Vær dog opmærksom<br />

på, at du skal medbringe rigtig<br />

meget varmt tøj, som du herefter<br />

skal slæbe rundt på.<br />

12 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 13


tema ekstreme miLjøer<br />

Blandt pungdyr<br />

og vulkaner:<br />

Pandekagestenene<br />

På min første tur til oceanien<br />

vandrede jeg på vulkaner,<br />

gletchere og i bjerge, besøgte<br />

nogle af verdens mest eksotiske<br />

strande og koralrev og mødte<br />

mængder af pelsede pungdyr. her<br />

følger et uddrag fra turen gennem<br />

new Zealand på min scooter,<br />

som jeg døbte Pippi efter den<br />

bomstærke og modige pige fra<br />

astrid lindgrens eventyr.<br />

TeksT & FoTos: Mikie breuM<br />

redigering: lars-TerJe lyseMose<br />

I timevis kører jeg langs The Buller<br />

Gorge – en smuk dyb kløft med en klar<br />

grøn flod i bunden. Kystlinjen på den<br />

videre tur er også umanerlig betagende<br />

med store klippeformationer i havet og<br />

stejle dramatiske bjergsider på land.<br />

Vejstykket er forståelig nok på Lonely<br />

Planets top 10-liste over de smukkeste<br />

kørestrækninger i verden.<br />

Jeg når akkurat frem til Pandekagestenene<br />

inden solnedgang. Jeg når<br />

derfor at se solnedgangen bag de<br />

flotte kalkstensformationer; grå, høje<br />

og slanke klippestykker med lagvise<br />

dybe ridsninger, som får stenene til at<br />

ligne høje pandekagestabler. Imellem<br />

klipperne er der store grottelignende<br />

huler, hvor kæmpebølger bruser ind med<br />

voldsom kraft. Ude i havet svømmer<br />

to-tre grupper a otte til ti delfiner tæt<br />

forbi klipperne. Efter dette imponerende<br />

syn indlogerer jeg mig på et hostel og<br />

stiller mit telt op i haven, hvorved jeg<br />

får udsigt over havet. <strong>De</strong>n følgende<br />

dag spadserer jeg en tur gennem en<br />

palmeskov i en kalkstenskløft langs<br />

Porari-floden, hvor smukke, lodrette<br />

kalkstensvægge pryder den modsatte<br />

flodbred. Dagen slutter jeg af med at<br />

dase på den postkortsmukke strand<br />

med udsigt til Pandekageklipperne<br />

og kalkstensformationerne indhyllet i<br />

frodige planter.<br />

Punakaiki kaldes populært<br />

for Pandekagestenene.<br />

Et par piger har opgivet at køre i bil til<br />

Arthur´s Pass, fordi de mener, at vejen<br />

er for stejl til, at deres bil kan klare<br />

mosten. Jeg grubler lidt og spørger<br />

hostelværten og en motorcyklist om,<br />

hvorvidt de mener, min lille scooter<br />

kan klare stigningerne i bjergene. <strong>De</strong>t<br />

mener de nu godt, den kan. <strong>De</strong>n tyske<br />

motorcyklist spørger, hvor hurtigt<br />

jeg kører, og jeg svarer 50-65 km/t<br />

og forklarer, at jeg altid kører med<br />

speederen i bund på nær i skarpe kurver<br />

i bjergene. Han griner og forklarer, at<br />

jeg nok må give motoren lidt pauser<br />

op mod passet, da den ikke kan tåle<br />

at blive presset så hårdt, og tilføjer<br />

leende: ”You Wikings from <strong>De</strong>nmark<br />

don’t fear anything.”<br />

Pippi bliver pakket, og jeg kører af<br />

sted mod Arthur´s Pass via en mindre<br />

befærdet bagvej med få huse. Jeg<br />

håber, der vil være biler i passet, som<br />

jeg kan blaffe med, hvis motoren bryder<br />

sammen. Vejen går via en fantastisk<br />

smuk sø, Lake Brunner. Bredden er en<br />

lang sandstrand med høje skovklædte<br />

bjerge i baggrunden. <strong>De</strong>r er ikke<br />

skyggen af et hus – kun ren uberørt<br />

natur. Som så mange andre steder<br />

kunne jeg sagtens tilbringe et par dage<br />

her, men jeg må videre efter frokost for<br />

at følge tidsplanen; jeg har stadig et par<br />

forudbestilte ”Great Walks” foran mig.<br />

Bjergpapegøjen, keaen,<br />

dominerer på bjergtoppen.<br />

Stenskred og iskolde floder<br />

Køreturen går gennem en smal kløft<br />

med dybe dale. Bjergene bliver højere<br />

og højere og tårner sig op på alle sider<br />

og er røde af blomstrende rata-træer.<br />

Om foråret blomstrer rata-træerne i<br />

dalbunden, og som sommeren skrider<br />

frem, springer træernes blomster ud<br />

højere og højere op ad bjergsiderne,<br />

så bjergene har et rødt blomsterbælte<br />

fra forår til efterår. Op gennem passet<br />

kører jeg kun omkring 15 km i timen,<br />

men bevæger mig troligt opad. Folk<br />

vinker og smågriner af det sælsomme<br />

syn af mig på scooter i slowmotion med<br />

en gevaldig rygsæk bagpå, og jeg smiler<br />

og vinker tilbage. Undervejs er der flotte<br />

udsigtspunkter, og Pippi får her et par<br />

velfortjente hvil.<br />

Inden længe når jeg Arthur´s Village<br />

i 924 meters højde, der er New<br />

Zealands højest beliggende landsby.<br />

Bjergpapegøjer, keaer, huserer i<br />

landsbyen, og medarbejderen Graham<br />

fra DOC (<strong>De</strong>partment of Conservation)<br />

fraråder mig at sove på campingpladsen,<br />

da kea-papegøjer river alt i stykker,<br />

som de finder interessante. <strong>De</strong> er helt<br />

vilde med telte og motorcykler, og<br />

deres krumme, skarpe næb er bygget<br />

til at flå ting i stykker med. Grahams<br />

advarsel bekræftes på campingpladsen,<br />

hvor noget tilsvarende står skrevet med<br />

store bogstaver. Så ud over at være<br />

GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 15


Porari-floden.<br />

bange for mørke er jeg nu også bange<br />

for teltædende fugle og må affinde mig<br />

med at bo på hostel, selvom jeg havde<br />

svoret, at jeg havde sovet på rejsens<br />

sidste vandrehjem.<br />

Graham fortæller, at området omkring<br />

Arthur´s Pass er farligt, og her sker<br />

ofte dødsfald og mange ulykker. <strong>De</strong>n<br />

alternative nedtur fra Avalance Peak<br />

via Crow Hut, som jeg vil gå, er som<br />

mange andre ruter i området sparsomt<br />

markeret for at begrænse mængden af<br />

vandrere og dermed antallet af ulykker.<br />

Han fortæller også, at markeringen<br />

af, hvor man skal ned ad et stenskred<br />

muligvis er forsvundet. <strong>De</strong>t er livsfarligt<br />

at gå ned ad et forkert stenskred, da de<br />

ender i lodrette bjergvægge, som man<br />

ikke kan gå ned ad, og hvor man dør,<br />

hvis man falder udover. Han viser mig et<br />

fotografi af et vandfald og af bunden af<br />

dalen, som jeg skal kunne se fra præcis<br />

samme vinkel som på fotoet, når jeg<br />

skal til at gå ned ad stenskredet. Ser<br />

det anderledes ud fra bjergryggen, er<br />

jeg på vej nedover det forkerte skred.<br />

Jeg fotograferer fluks billederne. Han<br />

forsøger desuden at afskrække mig ved<br />

at fortælle, at der skal krydses mange<br />

floder, og at vandet når ham til livet,<br />

dvs. til min brysthøjde. Da jeg tropper<br />

op på DOC-kontoret næste morgen for<br />

at få den seneste vejrmelding, opbløder<br />

Graham rutebeskrivelsen ved at sænke<br />

antallet af floder, der skal krydses, og<br />

højden på vandstanden. <strong>De</strong>n todages<br />

vandretur vil jeg gennemføre på bare en<br />

dag for at slippe for at bære på min store<br />

rygsæk, sovepose, kogegrej og mad til<br />

to dage.<br />

Om morgenen er hele dalen indhyllet i<br />

tæt tåge, men Graham siger, at vejret<br />

er skønt over tågen, og at disen snart<br />

fordamper. Jeg traver op ad i to stive<br />

timer. <strong>De</strong> sidste par hundrede meter før<br />

bjergtoppen er nervepirrende. Ruten<br />

er stejl, og bjergvæggene er næsten<br />

lodrette på begge sider af bjergryggen,<br />

der består af en stribe store sten, som<br />

man ved hjælp af armene skal bevæge<br />

sig henover. Til sidst når jeg toppen af<br />

Avalanche Peak i 1833 meters højde og<br />

har dermed lagt 1100 højdemeter under<br />

mig.<br />

<strong>De</strong>n 360 graders udsigt over et væld<br />

af høje snedækkede bjergtinder,<br />

dybe dale og over forunderlige blålige<br />

gletschere er sublim og et af rejsens<br />

smukkeste vue. I timevis kigger jeg ud<br />

Udsigt over dalen fra Avalanche Peak.<br />

over det indbydende landskab. I løbet af<br />

formiddagen kommer der ti personer.<br />

To keaer spadserer tæt forbi os, op på<br />

mine fødder og poserer gerne foran<br />

kameraerne. <strong>De</strong>n ene pusler tæt omkring<br />

mig, og mens jeg i et uopmærksomt<br />

øjeblik taler med en tysker, flår fuglen<br />

rosinposen ud af mine hænder, og væk<br />

er dagens kalorieration.<br />

Jeg kan ikke dy mig for at spørge alle,<br />

der kommer derop, om de har tænkt<br />

sig at gå ned via Crow Hut. <strong>De</strong>t har<br />

tjekken Martin, der kommer flere timer<br />

efter mig, og vi bliver hurtigt enige om<br />

at følges. Mens vi går på bjergryggen,<br />

nyder vi synet af landskabet, der hele<br />

tiden forandrer sig, og vi ender ganske<br />

tæt på den flotte Crow-gletscher. Uden<br />

problemer finder vi det stenskred, vi skal<br />

nedad, som i modsætning til Grahams<br />

udtalelse er tydeligt markeret med en<br />

varde med en stolpe. Vi skal ned ad en<br />

stejl bjergside med et 1000 højdemeters<br />

stenskred, der fortsætter til bunden af<br />

dalen. <strong>De</strong>r er ingen antydning af et spor,<br />

og stenskredet består som ordet angiver<br />

af løse småsten. Var jeg ikke blevet<br />

fortalt, at man kunne komme ned her,<br />

havde jeg aldrig begivet mig ud i det<br />

eller tilladt nogen at gøre det – og slet<br />

ikke alene. Med hjertet i halsen begiver<br />

jeg mig efter Martin ned ad de mange<br />

meter. For hvert skridt, jeg tager, skrider<br />

fødderne en halv meter nedad sammen<br />

med tusindvis af små og mellemstore<br />

sten, der rutscher larmende foran og bag<br />

mig. <strong>De</strong>t værste er de halve meter lange<br />

sten, der skrider bag mig, og som jeg er<br />

bange for at få høvlet ned over bagsiden<br />

af benene eller i hovedet. <strong>De</strong>t bedste<br />

er at træde, hvor stenene er små, så<br />

stenskredene for hvert skridt er mindre<br />

voldsomme, end de er ved de større sten.<br />

<strong>De</strong> steder, hvor der ikke er sten, men kun<br />

en halvglat overflade af grus, glider vi på<br />

røven, fordi der er for stejlt og glat til at<br />

stå fast trods de ru vandrestøvler. <strong>De</strong>t er<br />

det mest nervepirrende vandrestykke,<br />

jeg nogensinde har gået, og jeg er<br />

lettere bange. Jeg er kisteglad for at<br />

have selskab, så Martin kan gå efter<br />

hjælp, hvis det går galt. Men han kommer<br />

længere og længere væk og kan ikke<br />

høre, at jeg råber, han skal vente. <strong>De</strong>t er<br />

meget stejlt uanset, om man kigger opad<br />

eller nedad, og det er svært at finde et<br />

sted, hvor man kan få balancen og stå<br />

og kigge ud over landskabet og hvile et<br />

øjeblik. Turen ned føles uendelig, men<br />

tager reelt en time. Vi når bunden uden<br />

ulykker og går videre mod hytten. Under<br />

kaffepausen fortæller Martin mig lidt<br />

om sig selv. Han er civilingeniør og har<br />

været leder på et broprojekt i Tjekkiet og<br />

blev simpelthen brændt ud efter at have<br />

arbejdet 50-70 timer om ugen i seks år.<br />

<strong>De</strong>suden havde han et dårligt forhold til<br />

sin chef. Nu vil han de næste tre år rejse<br />

i New Zealand, Australien og Canada<br />

og lave lidt ufaglært sæsonarbejde i<br />

perioder. Herefter vil han starte sit eget<br />

firma i Tjekkiet. Martin har arbejdet<br />

som woofer, som er populært blandt<br />

unge europæere. Woofing betyder, at<br />

man arbejder på en økologisk gård med<br />

forefaldende arbejde om formiddagen<br />

mod gratis kost og logi. Han siger, at<br />

det er et rent forretningsforetagende fra<br />

bøndernes side.<br />

Efter kaffepausen har Martin heldigvis<br />

besluttet sig for at fortsætte turen med<br />

mig frem for at overnatte i hytten. Vi går<br />

for foden af et højt, aktivt stenskred, som<br />

man skal passere hurtigt for at undgå<br />

at få sten i nakken. Efter nogle timer<br />

med konstant krydsning af floder når<br />

vi en bred dal med store floder og høje,<br />

flotte sneklædte bjerge. Vandreturen<br />

overgår alle andre på rejsen i skønhed<br />

og er lige præcis, hvad jeg ønsker mig<br />

af en vandretur; udsigt til høje skarpe<br />

bjergtinder. Vi sludrer og hygger os<br />

gevaldigt, vi har hele naturen for os<br />

selv, og jeg føler, den er vores – i dette<br />

øjeblik. Efterhånden bliver de iskolde<br />

gletscherfloder så brede og dybe, at vi<br />

ikke kan krydse dem ved at hoppe fra<br />

sten til sten, men bliver nødt til at krydse<br />

dem med bare tæer. <strong>De</strong>t gør afsindigt<br />

ondt i fødder og ben, og jeg gisper højlydt<br />

over smerten. Rækken af floder, som vi<br />

skal krydse, synes endeløs, og der går<br />

lang tid med at vælge overgangssteder.<br />

Tiden går, og jeg bliver nervøs for, om<br />

vi når frem inden mørkets frembrud,<br />

da det ikke vil være rart at krydse de<br />

store floder i mørke. Ved tusmørket er<br />

vi dog fremme ved landevejen. Ingen<br />

vil tage os op i mørket, så vi må gå<br />

de sidste seks kilometer ud ad den<br />

uoplyste landevej gennem en mørk<br />

skov. Sankthansormene lyser blåt fra<br />

vejsiden, og over os lyser stjernerne<br />

smukt og klart, og jeg mærker slet ikke<br />

trætheden. Klokken 22.30 er vi endelig<br />

fremme efter 14 timers vandring.<br />

en fremmed i min seng<br />

På hostellet ligger en kvinde i min seng,<br />

og alle mine ejendele er stillet ind i<br />

spisestuen. <strong>De</strong> ting, som lå ved siden<br />

af min rygsæk, ligger frit fremme på et<br />

sofabord – ”tag endelig for jer af Mikies<br />

herligheder, guidebøger, sandaler, alt<br />

hvad jer lyster, inden hun kommer,”<br />

må være hostellets signal til gæsterne.<br />

Hvad gør man så? Af sted med al mit<br />

habengut til den nærmeste keafyldte<br />

campingplads 300 meter derfra. Op<br />

med teltet i buldermørke i nærheden<br />

af Martins og så bede til, at der ikke<br />

kommer en sulten eller teltinteresseret<br />

kea forbi. Næste dag pakker jeg hurtigt<br />

teltet sammen, inden keaerne vågner.<br />

Jeg er naturligvis vred på hostellet,<br />

men receptionisten siger, at når jeg<br />

ikke havde betalt for en ny overnatning,<br />

regnende de med, at jeg ikke kom igen<br />

til trods for, at sengen var fuld af mine<br />

ting. Jeg er vant til, at man betaler for<br />

den første nat og så resten af nætterne,<br />

når man checker ud. Her er det åbenbart<br />

anderledes, og de kunne i det mindste<br />

have forklaret deres regler, da jeg<br />

indlogerede mig.<br />

Efter morgenmaden skilles Martin og<br />

jeg, da vi skal i hver sin retning. Efter<br />

en hyggelig dag i godt selskab føles<br />

det tomt og trist at være alene igen,<br />

og denne følelse hviler over mig hele<br />

dagen. Hen under aften slår jeg lejr på<br />

en billig DOC-campingplads og har fra<br />

telt og picnicbordet udsigt til en stor sø<br />

med skov og bjerge i baggrunden.<br />

<strong>De</strong>tte er et bearbejdet uddrag fra Mikie<br />

Breums rejsebog ”Blandt pungdyr og<br />

vulkaner – på hjul Down Under”, der<br />

udkom i november på Bogforlaget<br />

Frydenlund. Bogen handler om hendes<br />

6 månders rejse gennem New Zealand<br />

og Australien. På kun 4 måneder i New<br />

Zealand kørte hun 7.000 km på en 50<br />

cc-scooter, og undervejs proppede<br />

hun så mange vandreture ind i rejsen<br />

som muligt. Overnatningen forgik tit<br />

hos lokale for at komme helt tæt på<br />

den newzealandske kultur og levevis. I<br />

Australiens outback og på Tasmanien<br />

kom hun omkring ved at blaffe, og til<br />

sidst rejste hun 4.000 km i varevogn<br />

op langs<br />

Australiens<br />

østkyst.<br />

Bogen er på<br />

296 sider og<br />

rigt illustreret<br />

i farver.<br />

Læs mere<br />

om bogen<br />

på www.<br />

frydenlund.dk.<br />

GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 17


tema ekstreme miLjøer<br />

På cykel gennem Haiti<br />

året efter jordskælvet:<br />

Kolera, dårlige veje og valgkamp<br />

”hvor skal du hen?” spurgte den dominikanske grænsebetjent. ”hvor<br />

tror du selv, jeg skal hen, hvis jeg står ved grænsen mellem to lande?”<br />

svarede jeg i tankerne, men i stedet kom et let spørgende ”haiti?”<br />

over mine læber. han kiggede på min cykel og så lidt forvirret på mig.<br />

”jamen, hvad skal du i haiti?” ”hmm, cykle?” svarede jeg.<br />

TeksT & FoTos: henrik sChuMaCher<br />

redigering: lars-TerJe lyseMose<br />

En uforståelig hovedrysten blev<br />

efterfulgt af umisforståelige tegn på<br />

at jeg skulle følge efter ham ind på<br />

kontoret. Inde på kontoret blev mit<br />

pas undersøgt grundigt, og billedet<br />

sammenlignet med en række vestligt<br />

udseende forbrydere. Jeg skulle<br />

forklare, hvorfor jeg frivilligt ville cykle<br />

rundt i et land som Haiti. Efter ca. en<br />

time fik jeg mit udrejsestempel, og alle<br />

ønskede mig held og lykke med rejsen.<br />

Jeg sagde farvel til min rejsemakker<br />

Henrik og aftalte, at vi skulle mødes igen<br />

senest om en uge oppe ved den nordlige<br />

af de tre grænseovergange mellem Haiti<br />

og <strong>De</strong>n Dominikanske Republik.<br />

Henrik og jeg havde valgt at forkorte<br />

den lange og kolde vinter i Danmark ved<br />

at cykle fem uger på øen La Hispaniola<br />

i Caribien. Vi begyndte i Puerto Plata<br />

på nordkysten af <strong>De</strong>n Dominikanske<br />

Republik, cyklede sydpå til hovedstaden<br />

Santo Domingo og videre vestpå til<br />

grænsebyen Elias Piña.<br />

Planen var at cykle lidt rundt i Haiti, nu<br />

vi var på de kanter, men jo flere folk<br />

18 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011<br />

vi spurgte om den aktuelle situation<br />

i Haiti, jo mere tvivlede vi på, om det<br />

nu var en god ide. Kriminaliteten,<br />

kidnapninger, ødelæggelserne efter<br />

sidste års jordskælv, fattigdommen<br />

og ikke mindst koleraepidemien med<br />

over 267.000 tilfælde og 4.750 døde<br />

gav os grund nok til at genoverveje<br />

vores plan. I Santo Domingo mødtes<br />

vi med en af mine tidligere kollegaer,<br />

som netop arbejdede for Røde Kors i<br />

Haiti. Han advarede os kraftigt mod<br />

at tage til Haiti, men han kendte mig<br />

godt nok til at vide, at han ikke kunne<br />

afholde mig fra planen og instruerede<br />

os i stedet om, hvordan vi kunne undgå<br />

kolerasmitte. Henrik var tidligere blevet<br />

overfaldet to gange og ville hellere<br />

vandre lidt i bjergene omkring Caribiens<br />

højeste bjerg Pico Duarte. Jeg savnede<br />

lidt spænding i cykelhverdagen og<br />

besluttede mig derfor for at tage alene<br />

til Haiti.<br />

grænsen mellem den 2. og<br />

3. verden<br />

Selve grænseovergangen bestod af en<br />

stor metalport med en lille dør. Da jeg<br />

Dårlige veje i Haiti<br />

er der nok af. Nogen<br />

gange hjalp nogle børn<br />

mig med at trække<br />

cyklen op ad bakken.<br />

trådte gennem døren, var det som at<br />

træde ind i en helt anden verden - den<br />

3. verden! <strong>De</strong>t pure Afrika i Caribien. Et<br />

fascinerende kulturchok. Fra asfalt til<br />

grusvej, fra høj salsamusik til stilhed, fra<br />

mulatter til sorte mennesker, fra biler<br />

til æselkærrer, fra spansk til haitianskfransk.<br />

Jeg havde aldrig oplevet, at to<br />

nabolande kunne være så forskellige<br />

på nærmest alle områder, bortset fra<br />

vejret.<br />

Mit første problem var at finde en<br />

grænsebetjent eller lignende, som<br />

kunne give mig et indrejsestempel. ”<strong>De</strong>r<br />

kommer ingen denne vej, så hvis du<br />

vil have et stempel, så tag til Port-au-<br />

Prince. Bon voyage et bonne chance,”<br />

forlød det. Ja, tak, skal du ha’, men det<br />

var ikke lige min plan at cykle en stor<br />

omvej til Haitis hovedstad for at få et<br />

stempel i passet.<br />

<strong>De</strong>t var efterhånden blevet middagstid,<br />

temperaturen pænt oppe i +30˚C, og<br />

der lå et godt stykke vej foran mig.<br />

Heldigvis havde jeg fyldt min fem liters<br />

vandsæk dagen før og købt noget<br />

tørfoder i form af kiks og Snickers på den anden side af<br />

grænsen.<br />

Vejen bestod af knytnæve store løse sten på en sandede<br />

undergrund i et kuperet terræn med stigninger på op<br />

til 10 % og en mindre flod, der skulle krydses ca. hver<br />

anden kilometer. Bortset fra mudder og sand, så er det<br />

nok den værste slags vej, man kan byde en cyklist på.<br />

Velkommen til Haiti! <strong>De</strong>t var nærmest umuligt at cykle,<br />

flere gange væltede jeg med cyklen og med alt det sand,<br />

støv, cykelkædeolie og blødende sår jeg var smurt ind<br />

i, så kunne jeg sagtens have deltaget i aftens voodooshow.<br />

sygeplejersken i sit element<br />

Ved solnedgang nåede jeg frem til Lascahobas, hvor<br />

jeg indlogerede mig på det eneste hotel i området.<br />

Fuldstændig smadret fra dagens etape og de første indtryk<br />

af landet, bad jeg de ansatte om at skaffe noget mad og<br />

et par øller. I mellemtiden tog jeg et velfortjent bad i<br />

mørket og inspicerede mine sår med min pandelampe.<br />

Efter aftensmaden gik jeg i gang med at rense mine sår<br />

på anklen med en neglebørste. <strong>De</strong> var både inficeret og<br />

smurt ind i olie fra kæden. Øl ind for oven og skrubbe<br />

olien ud for neden på skift indtil sygeplejersken, altså<br />

mig, var tilfreds med resultatet. Resten af aftenen sad<br />

jeg foran hotellet og sugede aftenstemningen i den<br />

mørkelagte by i mig. Cykelcomputeren viste 38 km på 8<br />

timer i sadelen, så det siger lidt om vejforholdene.<br />

<strong>De</strong>n næste dag begyndte med en 7 km lang stigning<br />

på blød asfalt, doneret af EU. <strong>De</strong>t var søndag, der var<br />

næsten ingen trafik, og folk hilste, vinkede eller smilte til<br />

mig, mens de var på vej i kirke i deres bedste søndagstøj.<br />

Solen skinnede, og medvinden skubbede mig ud ad<br />

landevejen. En dejlig kompensation for gårsdagens<br />

strabadser. Ved et vejkryds måtte jeg vinke farvel til<br />

asfalten og nøjes med en støvet grusvej. <strong>De</strong> næste par<br />

timer cyklede jeg op til et stort vandreservoir i 1000<br />

meters højde.<br />

På toppen var min krop ved at kapitulere, den råbte efter<br />

energi. Jeg glemte alt om forholdsreglerne angående<br />

kolera og stoppede ved den næstbedste gaderestaurant.<br />

Madmutteren var godt i gang med at rense fisk med<br />

noget flodvand fra en stor oliedunk, inden hun lagde<br />

den direkte på de glødende kul. Føj, hvor den stank! Jeg<br />

valgte noget indbagt og friturestegt kød og en velfortjent<br />

kold cola.<br />

”Er du gift?” spurgte hun efter at have observeret mig i<br />

et stykke tid.<br />

”Øm, nej, hvorfor?”<br />

”Så tag mig, jeg kan lave mad, har de børn, jeg skal have<br />

og ejer denne restaurant.”<br />

”Tak for tilbuddet, men jeg tror lige, jeg trænger til lidt<br />

betænkningstid,” svarede jeg.<br />

Time to go.<br />

Et af de uforglemmelige<br />

øjeblikke på en sådan rejse, da<br />

de to søde piger spurgte, om de<br />

måtte røre ved min hvide hud.<br />

”Mission possible”: 16<br />

mennesker, en cykel og<br />

masser af bagage.<br />

Floderne kan bruges til<br />

mange ting. Billedet kunne<br />

sagtens være taget i Afrika.<br />

Haiti har tidligere været et af<br />

de rigeste lande i Caribien.


Et smukt område med vandreservoir i det<br />

centrale Haiti i ca. 1000 meters højde.<br />

fn-tropper og nødhjælp<br />

overalt<br />

Hver eneste by, lige meget hvor stor eller<br />

lille den var, havde op til flere forskellige<br />

projekter kørende eller planer om at<br />

starte. <strong>De</strong>t siges, at der er op til 700<br />

forskellige hjælpeorganisationer i<br />

landet. <strong>De</strong>suden har FN-tropper siden<br />

2004 patruljeret i kampvogne eller med<br />

kampklædte soldater i skudsikre veste<br />

og med deres blå hjelme på lastvogne<br />

overalt i landet. Jeg hilste pænt, mens<br />

de rystede på hovedet eller smågrinede,<br />

da de så mig komme cyklende.<br />

Sent på eftermiddagen, efter næsten<br />

100 km og ondt i røven, trillede jeg<br />

gennem Hinché, en større by, på udkig<br />

efter et passende hotel. Men 40 USD for<br />

et meget enkelt værelse i det fattigste<br />

land i den vestlige hemisfære syntes<br />

jeg var i overkanten. ”<strong>De</strong>t er prisen,<br />

monsieur, desværre,” lød beskeden.<br />

Næste dag besluttede jeg mig for at tage<br />

en pickup til Cap-Haitién på nordkysten,<br />

dels fordi jeg var ved at løbe tør for<br />

kontanter, men især af hensyn til min<br />

cykel. Vejen derop skulle være lige så<br />

dårlig som på den første dag, og det<br />

ville jeg ikke tilbyde min gamle dame.<br />

Vi har rejst sammen på alle cykelbare<br />

kontinenter, og hun har aldrig ladet<br />

mig i stikken. Så derfor skulle hun ikke<br />

maltrakteres mere end nødvendigt.<br />

”The less people own, the more they<br />

smile”<br />

I vores pickup talte jeg 16 passagerer<br />

plus cykel, plus dyr, plus masser af<br />

bagage og varer til diverse købmænd<br />

undervejs. Jeg tænkte på, hvordan folk<br />

herhjemme ville forholde sig, hvis en<br />

HT-bus med ca. 200 passagerer kørte 90<br />

km offroad i 30˚C og uden klimaanlæg<br />

i 8 timer med korte pauser. Ville de<br />

også synge så smukt, som haitianerne,<br />

sludre med hinanden, grine, smile eller<br />

sove og savle som medpassageren ved<br />

siden af mig? Man må altid forsøge at<br />

få det bedste ud af den situation, man<br />

befinder sig i. <strong>De</strong>t er fascinerende at<br />

se disse folk – som er så hårdt ramt<br />

af naturkatastrofer som jordskælv og<br />

orkaner, kolera, fattigdom og flere<br />

diktatorer gennem tiden – stadig gå<br />

med rettet ryg og med overskud til et<br />

tilfreds smil på læberne.<br />

Da vi kørte ind til Cap-Haitién havnede vi<br />

midt i den hede fase i landets valgkamp.<br />

<strong>De</strong>t var det rene kaos; folk løb skrigende<br />

omkring, mens to rivaliserende grupper<br />

kastede sten fra hver sin side af vejen.<br />

Midt i dette kaos valgte vores ellers flinke<br />

chauffør at smide os ud. Hvabehar!?<br />

<strong>De</strong>r var ingen diskussion; han ville ikke<br />

have ødelagt sit – i forvejen meget<br />

ramponerede – levebrød. Punktum!<br />

Ud! Nu! Jeg prøvede at ignorere det,<br />

der foregik omkring mig, satte mine<br />

cykeltasker på bagagebæreren og<br />

cyklede mellem bilerne ind mod byen.<br />

Jeg har tidligere oplevet stenkast, i<br />

både Asien og Sydamerika. Man føler sig<br />

enormt magtesløs og udsat for andres<br />

forgodtbefindende.<br />

Helskindet og uden skader på cyklen<br />

fandt jeg en fransk café, drak en<br />

velfortjent café au lait og nød udsigten<br />

til <strong>De</strong>t Caribiske Hav, mens valgkampen<br />

fortsatte i sikker afstand.<br />

et resort i haiti og tilbage igen<br />

Cap-Haitién er en charmerende<br />

havneby med gamle, forfaldne huse<br />

fra den franske kolonitid. Få kilometer<br />

fra byen ligger Labadee, en smuk bugt<br />

med en hvid og ren sandstrand, et<br />

afgrænset resort fra omverdenen og<br />

kun tilgængeligt for krydstogtturister.<br />

Rederiet Royal Caribbean betaler 6 USD<br />

per turist per dag, og så kan man være<br />

sikker på, at der ikke kommer nogen<br />

haitianere og forstyrrer denne idyl.<br />

Min sidste aften i Haiti skulle fejres<br />

med et godt måltid og nogle øller. Jeg<br />

valgte en restaurant med terrasse på<br />

havnepromenaden. Restauranten var<br />

fyldt med nødhjælpsarbejdere, som sad<br />

med rygmærker på deres hvide veste og<br />

fortalte om deres arbejde i Haiti og rundt<br />

omkring i verden. <strong>De</strong> havde lidt svært<br />

ved at forstå, at jeg var cyklet rundt i<br />

landet, indtil jeg viste dem min cykel.<br />

Jeg drak alle mine resterende penge<br />

op denne hyggelige aften, så jeg fik lidt<br />

travlt næste dag med at cykle i et hug<br />

til grænsen. Nervøsiteten steg for hver<br />

kilometer, jeg nærmede mig grænsen,<br />

uden indrejsestempel. Jeg overvejede<br />

at krydse over den grønne grænse, men<br />

valgte den officielle grænse. Heldigvis<br />

var der stor markedsdag, hvor titusindvis<br />

af haitianske handlende krydsede<br />

grænsen. Jeg trak min cykel gennem<br />

dette tumult og kiggede den anden vej,<br />

da vi passerede grænsebetjentene.<br />

På den dominikanske side spurgte<br />

betjentene, hvordan jeg var kommet<br />

ind i landet.<br />

”Hmm, fra Haiti!”<br />

<strong>De</strong> rystede på hovedet, gav mig et<br />

indrejsestempel og ønskede mig<br />

hjertelig velkommen tilbage.<br />

Pengesedler siger meget om landets tilstand.<br />

tema ekstreme miLjøer<br />

Go to Hell? Go to Gaza!<br />

i 2004 var jeg 3 måneder<br />

i Palæstina, mens <strong>De</strong>n 2.<br />

intifada var i fuld gang. jeg<br />

var taget derned for som<br />

sygeplejerske at deltage i<br />

et projekt for folkekirkens<br />

nødhjælp og arbejdede for<br />

union of Palestinian medical<br />

Relief committee. her tog jeg<br />

ud med mobilklinikker til de<br />

områder af befolkningen, som<br />

var afskåret fra lægehjælp. jeg<br />

oplevede dermed på nærmeste<br />

hold lange ventetider og<br />

køer ved checkpoints. jeg så,<br />

hvordan separationsmuren<br />

voksede med hastige skridt<br />

dag for dag. jeg har set<br />

stenkastende unge i kamp mod<br />

bevæbnede israelske soldater.<br />

jeg har siddet med rå løg<br />

presset mod min næse, fordi<br />

det tager den værste virkning<br />

af tåregassen. jeg vænnede<br />

mig til nattens lydbillede af<br />

raslende tanks og skudsalver<br />

iblandet minareternes kalden<br />

til bøn. jeg kan stadig genkalde<br />

mig, hvor hårdt mit hjerte<br />

slog, dengang jeg sad i en<br />

ambulance og så fem soldater,<br />

der pegede på os med deres<br />

maskinpistoler. jeg nåede<br />

at bo i byer som jerusalem,<br />

tulkarem, Bethlehem og<br />

Ramallah. men intet af det,<br />

som blev min hverdag på<br />

vestbredden, kom i nærheden<br />

af den tid, jeg boede i gaza by.<br />

TeksT & FoTos: anJa sTubager<br />

redigering: lars-TerJe lyseMose<br />

20 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 21


<strong>De</strong>n mekaniske jernlåge er smækket i<br />

bag mig. Min ansøgning om at få adgang<br />

til det næsten hermetisk lukkede Gaza<br />

er blevet godkendt. Soldaterne og<br />

bombehunde ved checkpointet Erez har<br />

af flere omgange udført grundige tjeks<br />

af mig og min bagage, inden jeg får lov<br />

at passere de forskellige topsikrede<br />

sluser, som udgør grænsen mellem<br />

Israel og Gaza. Jeg står i noget, som<br />

minder om en flere hundrede meter<br />

lang lagerhal. Forude kan jeg skimte<br />

dagslys. <strong>De</strong>rude ligger Gaza. En lille<br />

stribe land, der trods sin ringe størrelse<br />

alligevel er noget af det mest omstridte<br />

og betændte i Mellemøsten.<br />

Gazastriben er et af verdens mest<br />

tætbefolkede områder med en million<br />

indbyggere på et stykke land, der er 45<br />

km langt og 12 km på det bredeste sted.<br />

I 2004 havde 6.000 bosættere adgang<br />

til 1/3 af Gazastriben og efterlod således<br />

kun 2/3 land til palæstinenserne. Før<br />

Osloaftalen i 1993 var det muligt for<br />

folk i Gaza at få udgangstilladelse og<br />

arbejde i Israel og på Vestbredden. Efter<br />

Intifadaens begyndelse i 2000 mistede<br />

de retten til at besøge familie uden for<br />

Gaza, tusindvis mistede ligeledes deres<br />

arbejde, og det har medført, at den i<br />

forvejen dårlige økonomiske situation og<br />

arbejdsløshed er forværret væsentligt.<br />

Vejene i Gaza bliver ofte blokeret af den<br />

israelske hær, og området kan inddeles<br />

i mindre fængselsenheder. <strong>De</strong> kan<br />

bombarderes fra luften uden mulighed<br />

for flugt. Madforsyninger, elektricitet og<br />

benzin kontrolleres af Israel.<br />

indelukket klaustrofobisk<br />

Jeg følte mig indespærret fra den<br />

første dag. <strong>De</strong>t kan ikke undgås, at<br />

klaustrofobien kommer krybende, når<br />

der kun findes én vej ud – checkpointet<br />

Erez. Soldaterne har magten. <strong>De</strong><br />

bestemmer, hvem som må komme<br />

ind og ud. Jeg så aldrig det hegn, som<br />

i mange år har været Gazas fysiske<br />

grænse og gjort det til et stort fængsel.<br />

Men jeg følte det som usynlige hænder<br />

lagt om min hals. Ikke engang de åbne<br />

vidder ved Middelhavets kyst kunne<br />

fjerne denne kvælende fornemmelse.<br />

Gaza er rædsomt, fattigt, beskidt,<br />

larmende og trøstesløst. Men midt i al<br />

denne grimhed øjnede jeg de smukke<br />

øjeblikke – måske i større grad end<br />

ellers. Smagen af de søde jordbær.<br />

Solstrålen som for en stund hviler på et<br />

mandeltræ i blomst. Frem for alt følte<br />

jeg gæstfriheden og den ubetingede<br />

venlighed. Her var ingen skjult<br />

dagsorden. <strong>De</strong> mennesker, jeg mødte i<br />

Gaza, ønskede at dele deres liv – glæder<br />

som sorger – med de få, som kommer<br />

til dem udefra. Vise deres daglige kamp<br />

for en nogenlunde normal hverdag.<br />

Mødet med disse mennesker, hvor kort<br />

det end har været, blev så intenst, at<br />

flere billeder har brændt sig fast i min<br />

bevidsthed for at blive.<br />

Få uger inden jeg tog til Gaza var stifteren<br />

af Hamas, den gamle Sheik Yassin,<br />

blevet dræbt i et planlagt missilangreb.<br />

På Vestbredden holdt vi alle vejret<br />

og forventede, at der ville komme<br />

voldsomme gengældelsesangreb. Men<br />

dagene gik, og intet skete. I stedet blev<br />

den nyudnævnte Hamas-leder Rantissi<br />

ligeledes dræbt i et nyt missilangreb<br />

en tidlig aften i sit hjem mindre end<br />

en km fra den lejlighed, jeg delte med<br />

min kammerat i Gaza by. Rantissi blev<br />

indbragt til Shifa Hospital, som lå 300<br />

meter fra os. Vi havde et par dage<br />

forinden været på besøg og var blevet<br />

vist rundt af hospitalsdirektøren, som<br />

med et skævt smil kaldte skadestuen<br />

for ”the famous TV room.” <strong>De</strong>r var<br />

voldsom opstandelse i gaderne, og på<br />

BBC kunne vi følge udviklingen, samtidig<br />

med vi havde det hele live fra vores<br />

vinduer. <strong>De</strong>t var en meget surrealistisk<br />

oplevelse, og ingen af os fik meget søvn<br />

den nat. Dagen efter, da begravelsen af<br />

Rantissi fandt sted, tog vi som vanligt<br />

ud med mobilklinikkerne. F16-jagerne<br />

fløj rundt over hovedet på os og vidnede<br />

om, at dagen alligevel var anderledes<br />

end ellers.<br />

helvedet i Rafah<br />

80 % af Gazas børn lider af blodmangel.<br />

Mange af dem har orm og fnat pga.<br />

dårlig hygiejne og ingen mulighed for<br />

rent drikkevand. <strong>De</strong>res tandstatus er<br />

helt forfærdelig. Når de smiler, kan man<br />

se tænder ødelagt af caries. Mange af<br />

dem lider af stress pga. den verden,<br />

som er deres hverdag. <strong>De</strong> har mareridt<br />

og lider af koncentrationsbesvær. På<br />

mange af Gazas husmure er der graffiti,<br />

som viser, hvad de har været vidner til.<br />

<strong>De</strong>t er tanks, som skyder, folk der slås<br />

ihjel, så blodet flyder, og busser der<br />

sprænges i luften. Med deres egne ord<br />

er de en tabt generation.<br />

Endnu en gang troede jeg, at jeg havde<br />

oplevet det værste. Men den holdning<br />

ændrede sig, da jeg tog til Rafah Camp,<br />

som grænser op til Egypten. Rafah<br />

Camp er en flygtningelejr med 11.000<br />

mennesker. <strong>De</strong>n er kendt for, at der<br />

graves hemmelige tunneller mellem<br />

Gaza og Egypten, hvor der bl.a. smugles<br />

våben. Jeg forstår nu, hvorfor folk på<br />

Vestbredden bruger udtrykket ”Go to<br />

Gaza” i stedet for ”Go to Hell”. Hvis der<br />

findes et helvede på Jorden, er Rafah<br />

en af topkandidaterne. Jeg følte mine<br />

øjne blev 10 år ældre på de få timer,<br />

jeg opholdte mig der. <strong>De</strong> mistede deres<br />

uskyld. Min naive tro på det gode i<br />

mennesket forsvandt. <strong>De</strong>t, jeg så,<br />

lignede de billeder, jeg har set i tv efter<br />

at en tsunami, orkan eller et jordskælv<br />

har hærget. Til forskel var dette her et<br />

menneskeskabt helvede. Hjem knust af<br />

bulldozere og skudt til ruiner af tanks.<br />

Enten som et led i kollektiv afstraffelse<br />

eller i søgen efter de underjordiske<br />

tunneller.<br />

<strong>De</strong>t tog mig lidt tid at forstå, at<br />

de meterhøje bunker af skidt og<br />

murbrokker var pulveriserede hjem.<br />

Ruiner af huse hvor familier med ældre<br />

og små børn stadig bor, fordi de ikke<br />

har andre steder at tage hen. <strong>De</strong> har<br />

forskanset sig for kulden, blæsten eller<br />

varmen med tæpper, blikplader og<br />

plastic over de ødelagte vægge, døre<br />

og vinduer. På de huse, der stod tilbage<br />

og var forholdsvis intakte, kunne jeg<br />

følge maskinpistolernes gang hen over<br />

facaden. Nogle steder var hullerne så<br />

store som tallerkner. Flere steder kunne<br />

jeg gennem de åbne vinduer se utallige<br />

skudhuller inde i folks stuer.<br />

Ligegyldigt hvor i Rafah Camp jeg<br />

befandt mig, kunne jeg hele tiden høre<br />

den raslende lyd af tanks og hurtige<br />

skudsalver. Nogle steder kunne jeg<br />

i det fjerne skimte vagttårne og se<br />

gravemaskinerne forvandle yderligere<br />

hjem til store ubrugelige bunker. Her<br />

har indbyggerne lært, at det er mest<br />

sikkert at bevæge sig langs husmuren.<br />

Midt i al denne gru og håbløshed blev<br />

jeg alligevel budt velkommen og mødt<br />

med smil fra et folk, som ingenting har.<br />

Små børn rakte deres hænder i vejret<br />

i forsøg på at skille deres fingre i et<br />

fredstegn. Jeg har grædt mange tårer<br />

for dem, vel vidende at de ikke gør dem<br />

gavn.<br />

I modsætning til dem, som er dømt til<br />

at leve i Gaza, kunne jeg uden de store<br />

problemer forlade denne stribe land.<br />

Jeg var glad for at forlade Gaza. Men<br />

det var alligevel svært at sige farvel.<br />

Jeg følte, jeg lod gode mennesker i<br />

stikken. Mennesker som fortjener en<br />

bedre fremtid, end det de har udsigt til<br />

nu. Men jeg er nødt til at fortælle mig<br />

selv, at jeg ikke lod dem i stikken. Mine<br />

minder – deres virkelighed – forsvinder<br />

ikke fra min bevidsthed. Og måske er<br />

det her, på den anden side, at jeg kan<br />

betyde noget for dem og gøre dem gavn<br />

ved at fortælle deres historier videre.<br />

22 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 23


tema ekstreme miLjøer<br />

Store søørreder, ulve og iskoldt vand<br />

hele familien er på kanotur i canadas vildmark. vi<br />

nyder dyrelivet og stilheden omkring lejrbålet. og<br />

vi får drama fra pludseligt snevejr, vilde fosser og<br />

nysgerrige bjørne.<br />

TeksT & FoTos: Frode kJeMs uhre<br />

redigering: sØren Fodgaard & lars-TerJe lyseMose<br />

”Have a good trip,” siger den canadiske<br />

bush-pilot og trykker mig i hånden,<br />

inden han lukker døren til cockpittet. En<br />

bush-pilot kan også oversættes med en<br />

vildmarkspilot, og jeg er lige blevet sat<br />

af på en søbred midt ude i vildmarken<br />

i Canadas Nordvestterritorium sammen<br />

med min kæreste Mona og mine to<br />

teenagedrenge Frederik på 14 og<br />

Christian på 16. Ved siden af os ligger<br />

to foldekanoer, fire fiskestænger, en<br />

pumpgun samt en masse mad og andet<br />

udstyr. Alt hvad vi behøver for at klare<br />

os alene herude.<br />

Planen er, at vi vil padle fra Horton Lake,<br />

som vi står ved, og 650 km nedstrøms<br />

på Horton-floden helt op til Ishavet,<br />

hvor floden udmunder. Her har piloten<br />

lovet, at vi vil blive hentet en måned<br />

senere.<br />

Horton er den nordligste flod på det<br />

amerikanske kontinent og en af de mest<br />

øde floder i verden. <strong>De</strong>r er ingen byer i<br />

flere hundrede kilometers omkreds, og<br />

der går ingen veje gennem området, så<br />

eneste transportmulighed ud til floden<br />

er med vandfly.<br />

Nordvestterritoriet er i det hele taget<br />

meget tyndt befolket. Området er 26<br />

gange så stort som Danmark, men der<br />

bor kun lidt over 41.000 indbyggere.<br />

<strong>De</strong>t er 1. juli 2009, og størstedelen af<br />

Horton-søen er stadig dækket af is.<br />

Kun på et lille område i det nordøstlige<br />

hjørne, der hvor floden starter, er søen<br />

isfri. <strong>De</strong>t var dog rigeligt til, at piloten<br />

kunne lande det lille Pilatus Portervandfly.<br />

Flyet, der er bygget i Schweiz,<br />

er forgudet af bush-piloter verden over<br />

Typisk taiga-landskab tæt på<br />

trægrænsen i Nordvestterritoriet.<br />

for den korte distance, det kræver ved<br />

start og landing.<br />

Vi står og betragter flyet, mens piloten<br />

taxier det ud mod iskanten, vender<br />

flyets næse op i vinden og starter lige<br />

ind mod os. Vi vinker til ham, og han<br />

svarer ved at vippe med vingerne, da<br />

han i en infernalsk larm passerer lige<br />

hen over hovedet på os. Han sætter<br />

kursen tilbage mod den lille olieby<br />

Norman Wells, 400 km mod sydvest.<br />

Jeg står og holder drengene i hånden,<br />

mens vi ser flyet forsvinde i horisonten.<br />

Et øjeblik jeg havde glædet mig til<br />

længe. Eventyret er begyndt.<br />

vi er ikke alene …<br />

<strong>De</strong>t går hurtigt op for os, at vi ikke er<br />

helt alene. <strong>De</strong>r er sindssygt mange myg,<br />

og de er meget blodtørstige, så inden<br />

vi går i gang med at stille lejren op, gør<br />

vi vores myggejakker klar. Hver jakke<br />

bliver proppet ned i en lille plastikpose og<br />

overhældt med en myggeolie, der består<br />

af 99 procent DEET (Di-ethyl-toluamid).<br />

DEET er forbudt i Danmark, og selv i<br />

Canada må det ikke længere sælges i<br />

højere koncentrater end 30 procent.<br />

Arctic Char (Salvelinus alpinus) hedder<br />

fjeldørred på dansk. Men fisken er<br />

faktisk ikke en ørred, men en rødding.<br />

<strong>De</strong>nne han vejede over 7 kg.<br />

Men da en outfitter i Norman Wells<br />

hørte, hvor vi skulle hen, gik han ud i<br />

baglokalet og hentede fire flasker af<br />

den ægte vare og sagde: ”You’ll need<br />

this!” Når jakkerne har ligget og suget<br />

myggeolien et par timer, stinker de fælt,<br />

men de virker efter hensigten og holder<br />

myggene lidt på afstand.<br />

Over hovedet bærer vi et myggenet,<br />

og vi beskytter hænderne med<br />

svejsehandsker. <strong>De</strong> er lavet af tyndt<br />

gedeskind og har derfor så god<br />

fingerfølelse, at de kan bruges til at<br />

betjene kamera og fiskestænger og til<br />

at arbejde i lejren. På den måde behøver<br />

vi ikke at smøre så meget af det giftige<br />

stads direkte på huden.<br />

Vi slår vores telte op på et åbent område<br />

med flot udsigt over søen. Mens Mona og<br />

Christian laver bål, går Frederik og jeg ned<br />

til søbredden med hver sin fiskestang.<br />

I tredje kast har jeg bid. <strong>De</strong>r bliver<br />

trukket voldsomt i linen, og stangen er<br />

bøjet til fuld flex. Fisken kæmper hårdt<br />

for friheden, men ti minutter senere<br />

efter adskillige hidsige udløb må den<br />

overgive sig. Frederik kigger på med<br />

slet skjult misundelse, da jeg trækker<br />

en stor flot sø-ørred op på bredden. <strong>De</strong>n<br />

vejer godt 7 kg.<br />

”Så kan I godt sætte risene over,” råber<br />

jeg stolt op til Mona og Christian, der<br />

allerede har lavet et fint bål. Sikke en<br />

start på turen! Vi spiser os mætte i<br />

ørredbøffer og kører resten af fisken<br />

gennem en kødhakker, så vi kan lave<br />

fiskefrikadeller til frokost næste dag.<br />

Drengenes første fisk<br />

Da vi vågner næste morgen, er det<br />

fantastisk vejr, og den spejlblanke sø<br />

ser indbydende ud. Vi går straks i gang<br />

Mona og Frode trækker en kano forbi<br />

en fos, der ikke kan padles.<br />

med at samle vores to amerikanske<br />

foldekanoer, og en time senere kan vi<br />

spændt sætte dem i vandet. Vi padler<br />

ud til iskanten, hvor solens stråler<br />

glimter smukt.<br />

Myggene følger os trofast på vej det<br />

første stykke, men giver op da vi er<br />

kommet lidt ud på søen. Herligt, så kan<br />

vi smøge skjorteærmerne op og slikke<br />

lidt sol.<br />

En flok ænder står på isen og betragter<br />

os mistroisk, mens drengene ivrigt<br />

finder fiskestængerne frem og sætter<br />

en spinner for enden af snøren. ”Jeg har<br />

bid,” lyder det begejstret fra Frederik,<br />

lidt efter at han har kastet spinneren ud.<br />

Jeg hjælper ham med at stille bremsen<br />

på fiskehjulet, og et par minutter senere<br />

kan vi se en sø-ørred oppe i overfladen.<br />

”Ohhr, den er flot far,” udbryder han, da<br />

han stolt hiver den op i kanoen.<br />

Få kast senere har Christian, der sidder i<br />

den anden kano med Mona, også fået en<br />

fisk på krogen. Begge fisk vejer 2-3 kg,<br />

så aftensmaden må siges at være i hus.<br />

Vi lader den svage brise skubbe vores<br />

kanoer op mod iskanten og sidder<br />

så og nyder en kop varm kakao fra<br />

termokanden, mens en bisamrotte<br />

krydser over søen lidt længere ude.<br />

Jeg nyder øjeblikket i fulde drag og kan<br />

fornemme, at både Mona og drengene<br />

gør det samme.<br />

vi er på vej<br />

Da vi er tilbage i lejren pakker vi<br />

kanoerne med alt vores mad og grej.<br />

Alt der ikke kan tåle vand er pakket ned<br />

i store 60-liters plastiktønder. <strong>De</strong> kan<br />

lukkes med et kraftigt spændebånd, og<br />

en O-ring søger for, at de er vandtætte.<br />

<strong>De</strong>r er plads til fire i hver kano.<br />

Hygge ved bålet. Selvom det er lidt<br />

over midnat, står solen rød og rund lidt<br />

over horisonten.<br />

Vi har hver vores personlige tønde til tøj,<br />

sovepose og personligt udstyr. Så er der<br />

en morgenmadstønde, en frokosttønde,<br />

en aftensmadstønde og endelig en<br />

tønde til alt vores køkkengrej. <strong>De</strong>t er<br />

slet ikke al maden, vi kan få proppet ned<br />

i tønderne, så noget af det, der kan tåle<br />

vand, må vi anbringe i vores rygsæk og<br />

sidde med mellem benene.<br />

<strong>De</strong>r er ikke mange centimeter fribord,<br />

da vi selv stiger om bord i kanoerne.<br />

Men floden er heldigvis rolig de første<br />

par hundrede kilometer, så det passer<br />

fint med, at vi vil have spist os gennem<br />

halvdelen af maden, inden vi når de<br />

første strømfald, hvor vi skal være i<br />

stand til at manøvrere kanoerne mere<br />

præcist.<br />

Vi padler hen mod flodens udspring og<br />

mærker tydeligt, hvordan strømmen<br />

pludselig tager kanoerne og giver os en<br />

god fart. <strong>De</strong>t føles godt endelig at være<br />

på vej.<br />

I begyndelsen er floden meget smal og<br />

snor sig gennem taiga-landskabet. Vi<br />

kommer hurtigt ind i en god rytme med<br />

padlerne og sidder spændt og venter<br />

på, hvad der gemmer sig bag det næste<br />

sving. Sidst på eftermiddagen padler<br />

vi forbi en bred stenbanke på højre<br />

bred, hvor der er en lille sandstrand. En<br />

perfekt lejrplads.<br />

<strong>De</strong>t kolde gys i floden<br />

”Hvem vil med i bad?” spørger jeg,<br />

da de to ørreder er sat til at simre i<br />

gryden med grøntsagerne. Drengene er<br />

straks med på idéen. Men de har også<br />

vinterbadet med mig næsten dagligt de<br />

sidste fem sæsoner i Danmark. Mona er<br />

lidt mere forbeholden, men har alligevel<br />

lyst til at prøve det.<br />

24 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 25


Jeg smider hurtigt klunset og vader ud<br />

i vand til livet. Vandet, der nok kun er<br />

et par grader over frysepunktet, føles<br />

som nåle mod huden. <strong>De</strong>t bliver en<br />

meget hurtig afvaskning, et par hurtige<br />

svømmetag og så ellers i en fart ind<br />

på bredden igen. Her er myggene klar<br />

til at udnytte situationen, de angriber<br />

fra alle sider som japanske Nakajimatorpedofly<br />

ved Pearl Harbor.<br />

I modsætning til amerikanerne er jeg<br />

forberedt på angrebet, selv om jeg jo<br />

på en måde bliver taget med bukserne<br />

nede. Jeg forsvarer mig, så godt jeg<br />

kan, med mit håndklæde, men det er<br />

svært at tørre sig samtidigt, så jeg må<br />

tilkalde forstærkning.<br />

Mona og drengene kommer mig til<br />

undsætning og står rundt om mig og<br />

vifter med deres håndklæder, så jeg i<br />

ro og mag kan tørre mig og komme i<br />

tøjet. På den måde hjælper vi hinanden,<br />

så alle får en kold dukkert uden at blive<br />

spist af myggene.<br />

Vi sætter os rundt om bålet og spiser<br />

ørreder og kartoffelmos med største<br />

velbehag. <strong>De</strong>t kolde vand har gjort sin<br />

virkning og fået endorfiner til at strømme<br />

ud i vores hjerne og krop, og nu føler vi<br />

os helt høje, mens vi sidder og stirrer ind<br />

i flammerne og hyggesnakker. Vi rører<br />

en portion dej sammen og fylder det<br />

over i to pander, så vi kan lave bannock,<br />

indianske fladbrød der steges over bål.<br />

<strong>De</strong> skal bruges til frokost næste dag.<br />

Inden turen havde vi aftalt, at vi hver<br />

skulle tage en lille overraskelse med.<br />

Og da vi lige har hældt varm kakao op<br />

i vores krus, lister Frederik hen til sin<br />

tønde og kommer tilbage med en stor<br />

pose skumfiduser. Begejstrede bifald<br />

gjalder ud i ødemarken.<br />

<strong>De</strong>t var stunder som disse, jeg havde<br />

glædet mig til. At sidde alene med<br />

familien herude i den smukke natur og<br />

bare råhygge. <strong>De</strong>r er ingen mulighed for<br />

at se fjernsyn, besvare e-mails, snakke<br />

i mobiltelefon, sende sms’er eller være<br />

på Facebook.<br />

Da brødene er færdigbagte er klokken<br />

næsten 24. Vi er langt nord for<br />

polarcirklen, og midnatssolen står<br />

rund og rød lidt over horisonten. Tiden<br />

betyder intet for os herude.<br />

40 fjeldørreder<br />

”Orrh! Se en ulv,” siger Frederik, da vi<br />

lydløst glider med strømmen rundt om<br />

endnu en slyngning på Horton-floden<br />

og pludselig har frit udsyn til en lang<br />

stenbanke på venstre bred. Ganske<br />

rigtigt, lidt længere fremme kommer en<br />

ulv luntende mod os. <strong>De</strong>n har set os, men<br />

virker ikke sky. <strong>De</strong>n lunter bare videre,<br />

snusende med snuden sænket. Vi filmer<br />

og fotograferer, mens vi langsomt driver<br />

forbi, 15-20 meter fra den.<br />

En uge inde i turen kommer vi til ”Charstedet”.<br />

Et sted på Horton-floden, hvor<br />

en biflod løber ind i hovedløbet, og hvor<br />

fiskeriet efter fjeldørreder skulle være<br />

rigtig godt.<br />

Vi ankommer sent på aftenen efter<br />

en lang, hård dag, hvor vi har padlet i<br />

modvind og bølger det meste af tiden.<br />

Jeg er den første, der vågner næste dag.<br />

Jeg er virkelig imponeret af både Monas<br />

og drengenes indsats dagen før. Jeg<br />

synes, de har fortjent at blive forkælet<br />

lidt, så jeg tænder op og laver en gang<br />

pandekager, som de får serveret ”på<br />

sengen.”<br />

Så tager jeg min fiskestang og går ned til<br />

stenbredden. Jeg lader den lille spinner,<br />

som jeg havde fanget stallinger med<br />

dagen før, blive på linen. Efter få kast<br />

er der bid, og lidt efter står jeg med en<br />

fantastisk flot fjeldørred i hånden. <strong>De</strong>n<br />

vejer 2½ kg.<br />

Jeg prøver for sjov at skifte spinneren ud<br />

med et lidt større blink og kaster ud midt<br />

i strømmen. Blinket laver et lille plask, da<br />

det lander, og umiddelbart efter kommer<br />

der et større plask samme sted. Jeg når<br />

ikke engang at begynde at spole ind, før<br />

det rykker helt vildt i linen. <strong>De</strong>r er ingen<br />

tvivl om, at det er en stor fisk, og den<br />

kæmper også helt vildt. Da jeg endelig<br />

får den ind, er jeg helt målløs. <strong>De</strong>t er<br />

en utrolig smuk hanfisk på 7½ kg. Sikke<br />

nogle farver!<br />

Da drengene lidt senere er færdige med<br />

pandekagerne i teltet og kommer ned til<br />

mig, gør de store øjne og løber hurtigt op<br />

til lejren efter deres fiskestænger. Lidt<br />

senere står Christian med en fjeldørred<br />

på 6½ kg i armene.<br />

Vi bliver enige om at tage en<br />

overliggerdag. <strong>De</strong>t her sted er bare for<br />

vildt. Lidt for sjov beslutter jeg, at jeg<br />

vil prøve, om vi kan fange fisk på alt det<br />

isenkram, vi har med i grejkassen. Vi<br />

monterer enkeltkroge uden modhager,<br />

så vi let kan sætte fiskene ud igen.<br />

Og fiskene tager alt, hvad vi kaster ud<br />

af blink og spinnere. <strong>De</strong> fleste bliver<br />

taget inden fem kast, men der er dog<br />

en lilla spinner, de ikke kan lide. <strong>De</strong>n må<br />

jeg kaste med 11 gange, før der er bid.<br />

Inden vi sejler videre næste formiddag,<br />

har vi fanget og udsat 40 fjeldørreder.<br />

<strong>De</strong> første fosser<br />

Nogle dage senere når vi til første canyon<br />

og dermed også de første fosser. Noget<br />

især drengene har været spændte på.<br />

I den første fos padler jeg begge kanoer<br />

igennem med Mona. I anden fos, som<br />

bare er en række store stopbølger, padler<br />

jeg lige ned igennem med Frederik. Vi<br />

tager en del vand ind, men Frederik<br />

sidder bare og jubler af fryd. ”<strong>De</strong>t er vildt<br />

fedt, far,” siger han, da han med lidt våde<br />

bukser stiger ud af kanoen og giver mig<br />

high five. Christian og jeg får bagpadlet<br />

lidt mere og kommer tørskoet igennem.<br />

Drengene er helt oppe at køre. <strong>De</strong>r ligger<br />

en perfekt lejrplads i højre side lige efter<br />

fossen, så der slår vi teltene op. Så<br />

padler vi over på den anden bred og går<br />

op og kigger lidt efter fossiler.<br />

snevejr i juli<br />

Da jeg næste morgen kigger ud af teltet,<br />

kan jeg ikke tro mine egne øjne. <strong>De</strong>t<br />

sner. Vi er midt i juli måned, men nu er<br />

det pludselig blevet helt vildt koldt og<br />

blæsende. Jeg ligger lidt i soveposen og<br />

skutter mig, inden jeg går ud og tænder<br />

bål. Jeg tænker, at vi nok får brug for<br />

nogle kalorier til at holde varmen med<br />

og laver både havregrød og en stor<br />

stak pandekager til morgenmad. En<br />

heldig disponering, for det bliver uden<br />

sammenligning den hårdeste og koldeste<br />

dag på turen.<br />

Vi padler uden problemer gennem næste<br />

fos, men sidder så i modvind og regn<br />

et par sure timer. Fjerde fos ser let ud,<br />

men vandstanden er lidt lav, så vi bærer<br />

forbi. Vi spiser hurtigt lidt frokost, mens<br />

vi skiftevis laver englehop og kuskeslag<br />

for ikke at blive helt stivfrosne.<br />

Da vi et par timer senere finder en<br />

lejrplads, er vi alle kolde og våde. <strong>De</strong>t<br />

regner og blæser helt vildt, så det<br />

er noget af en udfordring at få slået<br />

teltene op og spændt en presenning ud.<br />

Drengene har mest lyst til bare at hoppe<br />

i soveposen, men jeg insisterer på, at vi<br />

spiser en gang varm mad inden.<br />

Alt brænde er sjaskvådt, men vi hjælpes<br />

ad med at kløve os ind til noget tørt træ,<br />

og det lykkedes at få tændt bål. Men på<br />

grund af vindstødene er det svært at<br />

sidde og varme sig ved flammerne for<br />

slet ikke at tale om at tørre noget at det<br />

våde padletøj.<br />

<strong>De</strong>t sidste må Christian sande på den<br />

hårde måde. Han sidder og holder en<br />

skjorte ind over bålet, men et øjebliks<br />

uopmærksomhed i tørreprocessen<br />

sætter ild i det ene ærme.<br />

Vi har ikke haft overskud til at fiske, så<br />

det bliver en skål ris med ketchup på og<br />

så ind i soveposerne. Heldigvis har vi et<br />

sæt tørt uldundertøj at sove i. For første<br />

gang på turen dropper vi vores aftenbad.<br />

Da jeg ligger i soveposen og lytter til<br />

vinden, der rusker i teltet, funderer jeg<br />

lidt over, hvad de næste to uger mon vil<br />

byde på. Hvis det er regn, modvind og<br />

temperaturer omkring frysepunktet, så<br />

bliver det noget af en overlevelsestur,<br />

tænker jeg, lige inden jeg trygt padler til<br />

drømmeland.<br />

Panik i fossen<br />

Næste morgen vågner vi op til sol og let<br />

vind. Perfekt. Vi bruger formiddagen på<br />

at tørre alle vores ting, og humøret er<br />

højt, da vi padler videre mod Second<br />

Canyon. Regnen har fået floden til at<br />

stige en del, og der er godt gang i den<br />

første fos, vi kommer til. Jeg nyder at<br />

se drengenes begejstring, da de hver<br />

padler en kano igennem med mig, mens<br />

Mona filmer fra bredden. Jeg filmede det<br />

i øvrigt også selv med mit hjelmkamera.<br />

Så er vi nået til den flade sten. <strong>De</strong>t er<br />

det eneste sted på Horton-floden, hvor<br />

man er tvunget til at lave en krydsning af<br />

strømmen mellem to overbæringer. Med<br />

reb i kanoerne trækker vi dem hen over<br />

stenen og gør klar til at færge over på<br />

den anden bred.<br />

Frederik og jeg kommer fint over, men<br />

Mona og Christian får ikke vinklet kanoen<br />

nok med det resultat, at de bare sidder<br />

midt i den stærke strøm og bruger alle<br />

deres kræfter, uden at kanoen rører sig<br />

ud af stedet. Jeg kan se panikken i Monas<br />

ansigt, da deres kræfter er ved at slippe<br />

op, og de begynder at drive baglæns ned<br />

mod næste fos.<br />

Fossen er meget voldsom, og at tage<br />

den baglæns vil med garanti betyde en<br />

kæntring i det brusende iskolde vand.<br />

Jeg råber ud til hende, at hun skal give<br />

kanoen mere vinkel ind mod mig, og det<br />

virker heldigvis.<br />

Med en sidste kraftanstrengelse får de<br />

padlet kanoen ud af den stærke strøm<br />

og ind i det rolige bagvand, hvor Frederik<br />

og jeg står klar til at hjælpe. Jeg må<br />

indrømme, at jeg er lidt lettet, da de er<br />

kommet sikkert over til os. <strong>De</strong>t er Mona<br />

også, og hun giver Christian et stort<br />

knus som tak for hjælpen, da hun med<br />

rystende knæ stiger ud af kanoen.<br />

Vi bærer forbi den næste fos, og det<br />

er næsten midnat, da vi er færdige. Vi<br />

sidder trætte i kanoerne og glider dovent<br />

med strømmen og nyder den smukke<br />

Canyon i midnatssolens skær, da vi<br />

pludselig får øje på en stenvarde eller<br />

inukshuk, som den hedder på inuit. <strong>De</strong>t<br />

er det første menneskeskabte, vi har set<br />

i flere uger. <strong>De</strong>r er ingen protester, da<br />

jeg foreslår, vi slår lejr her.<br />

falke, ulve og bjørne<br />

Da vi næste dag padler gennem det<br />

sidste af Second Canyon og ud på<br />

tundraen, ser vi flere gange vandrefalk<br />

og endda en enkelt jagtfalk. Dyrelivet er<br />

helt fantastisk på den sidste del af turen.<br />

Nogle dage senere ser jeg en ulv på<br />

bredden. Da den finder ud af, den er<br />

opdaget, tager den flugten i retning<br />

af nogle sandbanker et par hundreder<br />

meter inde på tundraen. Vi går derop, og<br />

det lykkes at finde ulveboet. <strong>De</strong>r er spor<br />

overalt, men vi ser ikke ulven igen.<br />

Om aftenen springer en stor glød fra<br />

bålet over på mit oppustelige Term-a-<br />

Rest-liggeunderlag, og inden jeg når<br />

at gøre noget, har den som en anden<br />

krysantemumbombe detoneret i mindre<br />

stykker og brændt ni huller. <strong>De</strong>r er kun<br />

seks lapper i reparationsssættet. Jeg<br />

forsøger at klippe lapperne i mindre<br />

stykker, så der er nok, men de vil ikke<br />

holde ordentligt.<br />

Vi har stadig en uges padling ud til<br />

Ishavet. Jeg sidder og overvejer, om<br />

jeg skal sove på vores padletøj, da jeg<br />

kommer i tanke om knæpuderne i vores<br />

foldekanoer. Selvom de langt fra er så<br />

behagelige at ligge på som et Term-a-<br />

Rest-liggeunderlag, så redder de den<br />

sidste uge for mig.<br />

Lige inden vi skal til at lægge os, ser vi<br />

en grizzlybjørn stå og betragte os fra<br />

en bakkekam et par hundreder meter<br />

over lejren. Jeg har for en sikkerheds<br />

skyld vænnet mig til altid at have<br />

den skarpladte pumpgun inden for<br />

rækkevidde. Og om natten ligger den<br />

endda inde i teltet.<br />

Alligevel kan jeg kan ikke lade være med<br />

at spekulere på, om bamsen har tænkt<br />

sig at aflægge os et besøg i lejren i løbet<br />

af natten. Men det gør den heldigvis ikke.<br />

På tundraen ser vi meget vildt, dog mest<br />

rensdyr. Men på en enkelt eftermiddag<br />

ser vi faktisk bjørne hele tre gange. Vi<br />

driver dovent med strømmen og snakker<br />

om vores held, mens vi spiser den<br />

gulerodskage, Christian bagte dagen før.<br />

Pludselig bliver stilheden afbrudt at<br />

et vandrefalkepar, der udstøder hæse<br />

advarselsskrig. <strong>De</strong> dykker hele tiden<br />

ned forbi det samme sted oppe på<br />

klippeafsatsen langs højre bred. Vi går<br />

i land og lister os forsigtigt derop. Og<br />

ganske rigtigt, der er en rede med to små<br />

dunede falkeunger. Vi tager hurtigt et par<br />

billeder og går stille tilbage til kanoerne<br />

for ikke at forstyrre falkeparret mere.<br />

Da vi sidst i juli står og lytter til vores<br />

vandfly, der nærmer sig, er det lidt<br />

vemodigt. Mona glæder sig til et langt<br />

varmt bad og en rigtig seng igen.<br />

Drengene ser frem til at komme på<br />

internettet. Selv har jeg mest lyst til at<br />

fortsætte en måned mere. Jeg håber,<br />

jeg engang får mulighed for at komme<br />

tilbage til dette vidunderlige sted.<br />

Frode Kjems Uhre er også med i<br />

Eventyrernes <strong>Klub</strong>, og denne artikel<br />

er et bearbejdet uddrag fra bogen<br />

”Udlængsel”,<br />

der udkom<br />

på Gyldendal<br />

tidligere i år.<br />

Bogen består<br />

af 27 vilde<br />

rejseberetninger,<br />

skrevet<br />

af klubbens<br />

medlemmer.<br />

Læs mere<br />

på www.<br />

gyldendal.dk.<br />

26 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 27


tema ekstreme miLjøer<br />

Virkeliggørelsen<br />

af en drengedrøm:<br />

I sporet på Thor Heyerdahl<br />

til Rapa Nui - Påskeøen<br />

<strong>De</strong>t har længe været en<br />

drengedrøm for mig at besøge<br />

Påskeøen. jeg studerede thor<br />

heyerdahls bøger om Kon<br />

tikis færden til Polynesien,<br />

og bogen ”ahu ahu”, om<br />

hvordan han rejste moaistatuer<br />

på Påskeøen. jeg<br />

besøgte Kon tiki-museet i<br />

oslo og gjorde mig mange<br />

tanker om, hvordan jeg kunne<br />

besøge denne ekstremt<br />

isolerede ø med de ekstremt<br />

mange imponerende statuer.<br />

i september 2004 besøgte<br />

jeg suriqui-øen i titicacasøen<br />

i Bolivia og så, hvordan<br />

man lavede tortora-både af<br />

flettet siv. <strong>De</strong>t var her, Thor<br />

Heyerdahl fik bygget Ra. Og<br />

i september 2006 gik turen<br />

omsider til Påskeøen.<br />

TeksT & FoTos: knud b. baCh<br />

redigering: lars-TerJe<br />

lyseMose & ann kledal<br />

Ahu Tahai-moai-statue med<br />

tophat og indlagte øjne.<br />

Forfatteren ved Ahu Tongariki – 15 moai-statuer.<br />

Anakena Ahu: moai-statuer<br />

Jeg ankom til Påskeøen, også kaldet<br />

Rapa Nui, med LAN Airlines i strålende<br />

solskin, og en moia-statue omgivet af<br />

mandelblomstertræer hilste velkommen.<br />

<strong>De</strong>t første, jeg måtte finde, var husly.<br />

Jeg fandt først HangaRoa Hotel, det var<br />

flot, men 220 USD per nat gjorde det<br />

irrelevant, så jeg ledte videre og fandt<br />

det lille hyggelig hotel Otai til 50 USD tæt<br />

på bycenteret.<br />

<strong>De</strong>t næste, jeg måtte have, var<br />

mobilitet. Almindeligvis foretrækker jeg<br />

at køre rundt i taxi, når jeg er ude at<br />

rejse. Men her havde jeg besluttet at<br />

leje en motorcykel, en kraftig Yamaha.<br />

Øen er noget mindre end min hjemø,<br />

Mors, hvor jeg kørte min BSA for 30 år<br />

siden.<br />

Jeg lagde ud med en lille gåtur i Hanga<br />

Roa og kom ned til havnen, hvor jeg<br />

fandt en dejlig lille fiskerestaurant. Øen<br />

har gode fiskerestauranter, den ligger jo<br />

i Stillehavet. På havnen står de første<br />

tre imponerende moai-statuer og skuer<br />

ud over havet. På gåturen mærker man<br />

Chiles indflydelse, øen var i mange<br />

år administreret af den magtfulde<br />

chilenske flåde, der står stadig statuer<br />

af bistre chilenske generalguvernører.<br />

<strong>De</strong>n katolske kirke er her også, men<br />

udsmykket med moai-symboler.<br />

Sent på eftermiddagen går jeg lidt øst<br />

for byen til Ahu Tahai, hvor mange af<br />

de tilrejsende samles med de lokale for<br />

at nyde solnedgangen over Stillehavet<br />

med moai-statuer i silhuet.<br />

Om aftenen optræder balletgruppen<br />

Kari Kari på hotel HangaRoa, hvor<br />

meget smukke sydhavskvinder og vildt<br />

udseende mænd i krigerantræk leverer<br />

et fantastisk show. Her fornemmer<br />

man, at folket tilhører Polynesiens øfolk,<br />

og ikke stammer fra Andes-indianerne,<br />

som Thor Heyerdahl forsøgte at bevise.<br />

Når jeg snakker med de lokale, taler de<br />

mere om slægtsskab til maorene i New<br />

Zealand. Hotelreceptionisten fortalte<br />

mig begejstret, at hun havde været på<br />

studieophold i New Zealand.<br />

Øen rundt på motorcykel<br />

Min første tur på motorcyklen bliver op<br />

på vulkankrateret Rano Kao. Her ligger<br />

ruinerne af øfolkets ceremonicenter<br />

for ”fuglemands-kulturen.” Husene er<br />

bygget som stengrotter, mange steder på<br />

fjeldene er der relieffer af ”fuglemænd,”<br />

halvt fugl, halvt mand, og ofte med et<br />

æg i hånden. Udsigten fra vulkankanten<br />

er svimlende. Her møder jeg for første<br />

gang Dagmar, teaterkritiker på en<br />

østrigsk tv-kanal, senere mødte jeg<br />

hende ved tilfældighedernes spil flere<br />

gange rundt om på øen. Dagmar står og<br />

skuer over et par småøer, der næsten<br />

bliver væk i Stillehavets brusen, over<br />

øerne svæver mange terner. Traditionen<br />

beretter, at den øbo, der svømmede ud<br />

og kom tilbage med det første fugleæg,<br />

ville blive konge over øfolket indtil<br />

næste års ægfund. <strong>De</strong>t snakker vi noget<br />

undrende om.<br />

<strong>De</strong> næste to dage kører jeg rundt om<br />

øen og besøger flere forskellige steder<br />

med moai-statuer. <strong>De</strong>r er mange moiastatuer,<br />

og de er imponerende. Man<br />

taler om, at der er produceret over 800,<br />

men af disse kom kun ca. halvdelen<br />

ud at gå. <strong>De</strong>n anden halvdel, ca. 400,<br />

ligger spredt på skråningerne af Rano<br />

Raraku-fjeldet på den sydlige del af øen.<br />

Her blev de udhugget i et stenbrud af<br />

vulkansk tuf.<br />

Generelt er statuerne 5 til 7 meter<br />

høje, men enkelte 10-15 meter høje,<br />

og flere har graveringer af fuglemænd<br />

på ryggen. Ofte skulle de transporteres<br />

GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 29


Påskeøen<br />

Rapa nui<br />

• 117 km2 i Stillehavet, 3700<br />

km fra fastlandet i Chile<br />

og med over 2500 km til<br />

nærmeste ø, Pitcairn Island.<br />

3000 indbyggere.<br />

• Man kan flyve dertil fra<br />

Santiago i Chile på 5 timer<br />

eller evt. fra Tahiti. En billet<br />

med LAN Airlines fra Santiago<br />

fås fra ca. 4000 kr. t/r.<br />

• <strong>De</strong>r er mange hoteller, og Otai<br />

kan anbefales.<br />

10-20 km. <strong>De</strong>r er flere teorier om,<br />

hvordan de kunne gå, rulle eller vakle<br />

sig frem. Nogle af de helt store ligger<br />

tilbage på skråningerne, frithugget fra<br />

fjeldet, men de sover stadig på maven<br />

inden gåturen. <strong>De</strong>n absolut største er<br />

21 meter. På skråningen ser man 20-30<br />

flotte moai-statuer, der skuer ned mod<br />

kysten Ahu Tongariki, hvor der står<br />

en række med 15 moai-statuer. Disse<br />

blev tidligere væltet af en tsunami,<br />

men er blevet genrejst med japansk<br />

udviklingshjælp.<br />

Jeg kører videre mod vest, men i øsende<br />

regn er en motorcykel ikke behagelig.<br />

Jeg står af og går en tur langs kysten.<br />

<strong>De</strong>t bliver en meget lang tur, før jeg<br />

finder mit mål, Pito O Te Henua, der for<br />

øfolket var verdens centrum. Jeg finder<br />

den omsider i strandkanten. <strong>De</strong>t er en<br />

stor æggeformet blank sten, omgivet af<br />

30 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011<br />

Fest med moaihøvding<br />

i Hanga<br />

Roa by.<br />

fire mindre runde sten, placeret i hvert<br />

sit verdenshjørne. Her møder jeg igen<br />

Dagmar, og vi undrer os begge over at<br />

mødes ved Verdens Navle her ude midt i<br />

Stillehavet. Påskeøen er forunderlig.<br />

en økologisk katestrofe<br />

Meget af Påskeøens historie er baseret<br />

på overleveringer og myter. <strong>De</strong>r findes<br />

gamle tavler med billedskrift, men ingen<br />

har hidtil været i stand til at tyde dem.<br />

I dag er den herskende teori, at øfolket<br />

kom fra vest, og at øen blev befolket<br />

af polynesiere, blot sent, da den ligger<br />

længere mod øst, formentlig mellem<br />

år 400 og 800 efter vor tidsregning.<br />

Legenden siger, at Kong Hotu Matua<br />

med følge befolkede Rapa Nui, og ordet<br />

”matua” betyder fader. På Rapa Nui<br />

spiller slægtskab en meget stor rolle,<br />

og mange kan stadig føre deres aner<br />

mange generationer tilbage til tidlige<br />

konger. Moia-statuerne repræsenterer<br />

forfædrene, og deres magt udstrålede<br />

fra de indlagte øjne.<br />

Da øen blev opdaget af hollænderne i<br />

1722 (på påskesøndag, deraf navnet)<br />

rapporterede kaptajn Roggeween,<br />

at den var pænt opdyrket med<br />

skovstrækninger, og befolkningen<br />

blev vurderet til at være over 10.000.<br />

Antageligt var øen overbefolket, med<br />

mad- og ressourcemangel til følge, for<br />

den blev afskovet, da der blev brugt<br />

meget træ til transport af statuerne.<br />

Rano Raraku med<br />

stenbrud og moaistatuer.<br />

<strong>De</strong> to hovedklaner bekrigede hinanden<br />

og væltede hinandens moia-statuer, for<br />

når en moia-statue blev væltet og fik<br />

fjernet de indlagte øjne, blev slægtens<br />

magt brudt.<br />

Da spanierne kom i 1770, fandt de øen bar<br />

og fattig, og beboerne underernærede.<br />

Og næsten ingen af moia-statuerne<br />

stod oprejst. Senere følger en<br />

omtumlet historie med de europæiske<br />

kolonimagters hvalfangst, fåreavl,<br />

katolsk missionering etc. I 1860’erne<br />

foretog peruvianske slavejægere<br />

frygtelige togter og bortførte over<br />

1000 øboere til tvangsarbejde på<br />

de peruvianske Guano-øer. I 1872<br />

rapporteres, at der kun er 175 beboere<br />

tilbage – en tidlig økologisk katastrofe<br />

og en menneskelig tragedie.<br />

I 1888 annekterer Chile Påskeøen, først<br />

som koloni, men senere som en provins<br />

af Chile, og i dag er ca. 1/3 af Rapa Nui<br />

blevet udlagt som nationalpark af Chile.<br />

Befolkningen er i dag stærkt blandet.<br />

<strong>De</strong>r er mange etniske chilenere, og<br />

sproget er spansk. Efterkommerne<br />

af de oprindelige beboere debatterer<br />

uafhængighed og kræver, at deres<br />

oprindelige sprog respekteres, men de<br />

udgør kun et mindretal uden styrke.<br />

<strong>De</strong>nne artikel har været publiceret i en<br />

tidligere version på www.berejst.dk.<br />

tema ekstreme miLjøer<br />

Til toppen<br />

af verden:<br />

To døgn i<br />

dødszonen


at bestige mount<br />

everest kræver ikke<br />

bare to døgn, hvor<br />

man befinder sig over<br />

8000 meters højde i<br />

den såkaldte dødszone.<br />

<strong>De</strong>n del er kun en<br />

lille del af den lange<br />

rejse til toppen af<br />

verden. udfordringerne<br />

er kulde, vind, den<br />

tynde luft, og dens<br />

symptomer i kroppen.<br />

<strong>De</strong>t tog syv år og to<br />

måneder, kostede<br />

det samme som en<br />

stationcar, og jeg tabte<br />

mig 8 kg på selve turen.<br />

TeksT & FoTos: sØren<br />

gudMann<br />

redigering: JaCob<br />

goWland JØrgensen &<br />

lars-TerJe lyseMose<br />

<strong>De</strong>r er efterhånden en del mennesker<br />

som har været på Everest, men det er<br />

ikke blevet lettere at bestige det af den<br />

grund. Bjerget kræver stadig dødsofre<br />

næsten hver sæson, og selv med<br />

moderne udstyr og hjælpemidler er det<br />

lige så hårdt at nå helt til tops som i<br />

1953, da bjerget blev besteget første<br />

gang. For mange bjergbestigere er det<br />

den ultimative drøm at bestige Everest,<br />

verdens højeste med 8848 meter. Intet<br />

andet bjerg er omgivet af så mange<br />

myter og dramatiske historier. Jeg har<br />

altid været draget af bjergene, og en<br />

dag bestemte jeg mig for at bestige<br />

Everest. Eller forsøge i hvert fald.<br />

Syv år senere var jeg klar. Rejsen<br />

starter i Katmandu, Nepals dejligt<br />

kaotiske hovedstad, og nogle dage<br />

senere til Lhasa i Tibet. Vi skal bestige<br />

Everest fra nordsiden ad den lange og<br />

fysisk krævende nordryg. Lhasa ligger<br />

i 3600 meters højde, så vi er her nogle<br />

dage for at begynde at vænne os til<br />

højden. På grund af den lille iltmængde<br />

i den tynde luft dannes hormonet EPO<br />

i kroppen, naturligt og lovligt. Men det<br />

tager tid. For at bestige Everest skal<br />

man bruge mindst seks uger. <strong>De</strong>rudover<br />

har vi tre uger i reserve. <strong>De</strong>t skal vise<br />

sig ikke at være et sekund for meget.<br />

Vi kører vestover på hullede veje<br />

igennem Tibets tørre landskab. Passerer<br />

landsbyer af grå og støvede huse, med<br />

ko-lort til tørre på murene og beskidte<br />

unger, der vinker. Imponerende at så<br />

mange mennesker klarer at leve i dette<br />

barske landskab. Sådan bumler vi af<br />

sted i tre dage.<br />

everest Base camp<br />

I begyndelsen af april kører vi ind i Base<br />

Camp i mere end 5000 meters højde.<br />

Jeg har det som en seks års dreng<br />

juleaften. Selvom der er lang tid til, at<br />

jeg kan stå på toppen, er det dejligt<br />

endelig at være her. Bjergets 3 km høje<br />

nordvæg troner frygtindgydende for<br />

enden af dalen. Oppe på toppen blæser<br />

jetvinden med 250 km/t, så det ville<br />

være livsfarligt at gå derop nu. Vinden<br />

skal lægge sig i løbet af de næste seks<br />

til otte uger, inden monsunen kommer<br />

med ustabilt vejr og sne.<br />

<strong>De</strong>n overordnede plan er at være en<br />

uge i Base Camp, og derefter tre uger i<br />

Advanced Base Camp, der ligger i 6400<br />

meter. Vi skal gå ture højere og højere<br />

op, flere gange over 7000 meter. Efter<br />

dette akklimatiseringsprogram skal vi<br />

tilbage i Base Camp og hvile en uge før<br />

det endelige stød mod toppen.<br />

<strong>De</strong>r er 22 km op til Advanced Base<br />

Camp med en mindre lejr undervejs.<br />

Ruten går over en gletscher det meste<br />

af vejen. <strong>De</strong>t er hårdt den første gang.<br />

Vi kommer til at bo i Advanced Base<br />

Camp en hel måned i alt. <strong>De</strong>t tærer<br />

på kroppen, som ikke kan restituere<br />

ordentligt. Mange klarer ikke at sove.<br />

Jeg selv mister appetitten og skrumper<br />

langsomt ind.<br />

I Advanced Base Camp er der gode<br />

faciliteter ligesom i Base Camp. Borde<br />

og stole, mulighed for at få et bad, og<br />

der bliver serveret mad tre gange om<br />

dagen. I de mindre lejre må man klare<br />

sig selv, og fx bruge timer på at smelte<br />

sne til at drikke. Man skal helst drikke<br />

5 liter vand om dagen, men det er der<br />

ingen, der gør.<br />

På den sidste akklimatiseringstur skal vi<br />

helt op i Camp 2, i 7500 meters højde.<br />

<strong>De</strong>t blæser helt vildt, og jeg får en<br />

frostskade i ansigtet i løbet af dagen.<br />

Jeg er helt smadret, da vi kommer frem.<br />

Kun 5 af 20 fra gruppen når helt herop,<br />

for de fleste vender om. <strong>De</strong>t meste<br />

af natten ligger jeg og er bange for,<br />

at teltet skal gå i stykker. Ligger med<br />

dundragt på i soveposen – og holder lige<br />

akkurat varmen.<br />

over stok og sten – og lig<br />

<strong>De</strong>t, som skulle have været en uge,<br />

bliver til to. Jetvindene hærger<br />

stadigvæk oppe på bjerget, og det sner<br />

indimellem. <strong>De</strong>t ville være selvmord<br />

at prøve at nå toppen nu. <strong>De</strong>t eneste,<br />

man kan gøre, er at vente. Nogle er<br />

utålmodige, og folk er bange for at blive<br />

syge. <strong>De</strong>t lange ophold i højden og i den<br />

tørre luft tærer på kroppen, og det er let<br />

at få en infektion.<br />

Endelig midt i maj går vi tilbage til<br />

Advanced Base Camp. <strong>De</strong>nne gang går<br />

det lettere. Men vi venter stadig. Nogle<br />

grupper går mod toppen i marginalt<br />

vejr, og nogle når også toppen – men<br />

det koster liv. Sloveneren Marco<br />

kommer ikke ned. Jeg kravler over hans<br />

lig to uger senere. Man kan ikke bjærge<br />

ligene ned. <strong>De</strong>t er for farligt, så de bliver<br />

der, hvor de tabte kampen til bjerget.<br />

mod toppen<br />

Endelig 31. maj skal vi af sted. Vi har<br />

ventet i en uendelighed, og mærket<br />

kroppen forfalde. Men nu gælder det.<br />

Man kan nå toppen i løbet af 5 dage fra<br />

Advanced Base Camp. <strong>De</strong>n første dag,<br />

til 7000 meter, går fint. Men om natten<br />

sover jeg dårligt og har kvalme. Om<br />

morgenen kaster jeg op. Højdesyge nu<br />

– lige pludselig – hvor vi er i gang med<br />

finalen! Jeg har to muligheder: at gå op<br />

eller at gå ned. Alle de andre går videre<br />

mod Camp 2. <strong>De</strong>t må ikke gå galt nu,<br />

hvor jeg langt om længe er på vej for<br />

alvor. Jeg må holde hovedet koldt og få<br />

drukket noget vand. <strong>De</strong>t hjælper. Fra<br />

Camp 1 til 2 er der 500 højdemeter og<br />

en kilometers afstand. <strong>De</strong>t tager fem<br />

timer – og det er kun begyndelsen!<br />

Fra Camp 2 til Camp 3 i 7900 meters<br />

højde tager det også cirka 5 timer, men<br />

nu er jeg på ilt, så det føles relativt<br />

let. Vi klatrer på nordryggen. <strong>De</strong>t<br />

er klipper og løse sten, med enkelte<br />

isede områder. Stejlt, men relativt<br />

simpel klatring. Vi når frem til Camp 4<br />

i 8300 meter over havet – første dag<br />

i dødszonen. Formodentlig verdens<br />

højeste campingplads. <strong>De</strong>r er mange<br />

gamle iturevne telte, og der er meget<br />

affald. Man må gå langt for at finde<br />

ren sne til at smelte. Teltene står på<br />

bittesmå skæve platforme af løse sten<br />

med enkelte isede områder, så man skal<br />

passe på ikke at få en rutschetur.<br />

final countdown<br />

Vi skal af sted kl. 23. Jeg stresser med<br />

at få drukket, ordnet grej og gøre mig<br />

klar. Hviler, men sover ikke. Jeg kommer<br />

af sted som sidste mand sammen med<br />

en sherpa. <strong>De</strong> første 5 timer er der<br />

bælgmørkt og stejlt. <strong>De</strong>n første etape<br />

er op til nordøstryggen, hvortil vi følger<br />

nogle naturlige revner i terrænet. Løse<br />

sten, så klippe, derefter render med<br />

sne. <strong>De</strong>t er tungt, hårdt og mørkt.<br />

Alt virker vanskeligt nu. Man hvæser,<br />

stønner og puster og klarer ikke mange<br />

skridt ad gangen.<br />

Efter en time eller to kommer vi op på<br />

bjergryggen. Nu går det relativt let, da<br />

der ikke er helt så stejlt. Men det er<br />

meget op og ned, rundt omkring og så<br />

på løst underlag. Mange steder her på<br />

kammen og oppe på toppyramiden går<br />

vi på smalle hylder af løs skiffer, ikke<br />

supert for crampons – og jeg snubler<br />

nogle gange.<br />

Så 10 meter lodret op. Efter det når jeg<br />

frem til et sted, som kaldes Mushroom<br />

Rock. <strong>De</strong>t markerer, at vi har gået 2/3<br />

af afstanden, som skal tilbagelægges<br />

på nordøstryggen, og nu begynder det<br />

at lysne. Her skal vi skifte iltflasker, og<br />

så skal den, vi tager på her, holde til<br />

toppen og tilbage.<br />

<strong>De</strong>t er hårdt for hvert eneste skridt.<br />

Tager nogle skridt – må stoppe og<br />

hiver efter vejret – så et par skridt<br />

til. Jeg er træt og presset. Sætter mig<br />

ned og falder næsten i søvn! Hviler<br />

fem minutter. Jeg fryser. Mine tæer er<br />

følelsesløse. Jeg drikker noget halvkoldt<br />

vand.<br />

Efter Mushroom Rock kommer den<br />

vanskeligste passage på ruten. <strong>De</strong>r er<br />

ganske vist en stige på den stejleste del,<br />

men at komme op til stigen er vanskeligt<br />

nok. Havde dette været i moderat højde<br />

i juni måned og med klatresko i stedet<br />

for klodsede støvler, så havde det været<br />

let nok. Men med crampons, luffer,<br />

maske, rygsæk og støvler – som er tre<br />

numre større end mine normale sko – og<br />

i 8700 meters højde så bliver det noget<br />

helt andet. <strong>De</strong>r er mange nye og gamle<br />

reb, og så er der helvedes langt ned. Ja,<br />

faktisk er der 3 km ned ad nordvæggen,<br />

hvis man falder her. Jeg bruger lang tid<br />

og kæmper mig forbi.<br />

Krise<br />

<strong>De</strong>t er sindssygt hårdt, og jeg er mør.<br />

Tvivler indimellem på, om dette skal<br />

lykkes. Har allerede passeret tre lig, en<br />

klar påmindelse om at dette er farligt, og<br />

man kan dø, hvis man fejlvurderer sine<br />

kræfter. Er så udmattet, at jeg faktisk<br />

overvejer at vende om. Er nærmest<br />

blevet ligeglad. <strong>De</strong>t er frygteligt. Men<br />

så tager jeg mig sammen. Finder<br />

motivationen inde i mig. Jeg har planlagt<br />

dette i 7 år. Så kan jeg da ikke vende<br />

om to timer fra toppen! Så længe der er<br />

godt vejr, og jeg ikke er syg, så må jeg<br />

fortsætte. Kom nu!<br />

Kontrollerer for en sikkerheds skyld<br />

over radioen, hvordan jeg ligger i<br />

forhold til tidsplanen. <strong>De</strong>t er o.k. Så ser<br />

jeg endnu et lig. <strong>De</strong>nne gang lige der<br />

hvor jeg skal forbi. Han har bare ligget<br />

her 2 uger. Marco, der tog af sted før<br />

mig. Han var på toppen 21. maj, men<br />

løb tør for ilt på vejen ned. <strong>De</strong>t er ikke<br />

noget opmuntrende syn, men jeg ryster<br />

det af mig og fortsætter.<br />

Herefter kommer et stort snefelt. Her<br />

er stejlt. På vej op ad snefeltet møder<br />

jeg nogle af de andre, som har været<br />

på toppen. <strong>De</strong> siger, at jeg nok har en<br />

halv time igen. Jeg jubler ikke, intet er<br />

sikkert. Men nu tror jeg på det.<br />

På toppen af verden<br />

Op ad de sidste klipper. Nu er jeg oppe<br />

på topkammen, som er is og sne. <strong>De</strong>r er<br />

ikke flere af rebene, man kan sikre sig<br />

på. Nu har jeg bare isøksen til at stoppe<br />

et eventuelt fald. <strong>De</strong>r er kanonstejlt til<br />

højre og frit fald til venstre! Op over en<br />

kant, og der er den – toppen, der er 200<br />

meter! Nu kan det ikke gå galt. Bliver<br />

glad og knokler af sted, men er ved at<br />

slå mig selv ihjel. Må tage den med ro,<br />

tre skridt – pause, meter for meter.<br />

”seven summits”<br />

Turen kostede 250.000 kr., og jeg brugte firmaet<br />

Himex, som ejes af newzealænderen Russell Brice.<br />

Vi var 25 klatrere på turen, herunder mig og<br />

Mogens Jensen.<br />

Jeg er den første dansker, der har besteget<br />

det højeste bjerg på hvert kontinent, og det er<br />

beskrevet i min bog ”Topfeber – syv tinder på<br />

rekordtid.”<br />

Læs mere på www.seven-summits.dk.<br />

Jeg når frem og kaster mig ned på<br />

det højeste punkt på planeten. Glæde,<br />

lettelse og et galoperende åndedræt.<br />

Jeg gjorde det!<br />

Jeg var godt nok ved at opgive ævred<br />

for en 4-5 timer siden. Jeg har gået på<br />

ren vilje. Kroppen har været helt færdig<br />

længe. Har ikke spist noget i flere dage.<br />

Bare fået nogle få kalorier fra mælk og<br />

sukker i min te. Jeg bliver heroppe 20<br />

minutter. <strong>De</strong>r er ikke ilt til mere. <strong>De</strong>r er<br />

ikke kræfter til at skrige min glæde ud,<br />

jeg sidder bare og lader det sive ind.<br />

7 års planlægning og 70 dage på bjerget<br />

– og så er der ikke tid til at nyde det<br />

mere end 20 minutter. <strong>De</strong>t er helt<br />

grotesk, men sådan er det. Jeg er her,<br />

det er virkelighed!<br />

ekstrem lykke<br />

Når det nu er så koldt, luften så tynd,<br />

og man udsætter sig selv for urimelige<br />

strabadser og tager så store risici –<br />

hvorfor gør man det så? Englænderne<br />

siger det lidt kækt: ”No pain, no gain.”<br />

Gulddrengene i finansverdenen ville nok<br />

betragte det som en ”high risk, high<br />

reward”-investering. <strong>De</strong>t er det, det er.<br />

<strong>De</strong>t, man får ud af det, er en fantastisk<br />

oplevelse, og at være en del af magien<br />

og myten, der omgiver netop Everest.<br />

Og glæden jeg står tilbage med over<br />

at have fulgt og nået min drøm om at<br />

bestige bjerget – ja, den er ekstrem.<br />

Da jeg skal forlade Advanced Base<br />

Camp bare to døgn efter, at jeg stod på<br />

toppen, vender jeg mig om mod bjerget.<br />

Chomolungma, den hellige Moder Gud.<br />

Jeg folder mine hænder foran brystet<br />

i den nepalesiske ”namaste”-hilsen og<br />

siger stille, med en klump i halsen:<br />

”Tak, tak fordi jeg fik lov at besøge dig.”<br />

Og i månederne efter går jeg rundt med<br />

en dyb glæde i kroppen. Jeg gjorde det!<br />

32 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 33


Fotoreportage:<br />

Blandt gadens<br />

børn i Bukarest<br />

TeksT & FoTos: lars-TerJe lyseMose<br />

Gara de Nord, hovedbanegården i<br />

Bukarest, er omgivet af høje huse. <strong>De</strong>t<br />

er et pulserende kvarter med larm og<br />

støv, som hvirvles op af mængden af<br />

forbipasserende fodgængere, de mange<br />

lastbiler og gule taxier.<br />

Egentlig er jeg bare på gennemrejse,<br />

men antallet af børn, som tigger om<br />

penge ved banegårdens udgang, får mig<br />

spontant til at standse op af ren og skær<br />

forbløffelse. <strong>De</strong> fleste af børnene er<br />

måske ikke overraskende romaer, som<br />

af det omgivende samfund behandles<br />

som udskud, men en del er faktisk også<br />

helt almindelige rumænere, for hvem<br />

livet bare har taget en uventet drejning.<br />

Jeg præsenterer mig som en dansk<br />

udlandsreporter og får næste dag en<br />

aftale i stand med en af de få frivillige<br />

organisationer, som hver eftermiddag<br />

uddeler medicin, mad og drikke til byens<br />

gadebørn. På den måde får jeg lejlighed<br />

til at se, hvordan børnene faktisk<br />

bor – i undergrunden eller på forladte<br />

byggetomter.<br />

Netop ved Gara de Nord findes den<br />

største koncentration af Bukarests nu<br />

op imod 2.000 gadebørn. Mange af de<br />

forhutlede piger og drenge i alle aldre<br />

er involveret i småkriminalitet, tiggeri<br />

eller prostitution. Har de overhovedet<br />

en fremtid? At sælge sex er for mange<br />

den eneste måde at overleve på, og<br />

de få penge, som børnene kan skaffe<br />

sig, bruges på at sniffe Aurolac. En<br />

dåse koster under 10 kr., og at sniffe<br />

malerlimen har en umiddelbar euforisk<br />

effekt. En dreng, som står og inhalerer<br />

fra en plastikpose, er helt åbentlyst<br />

vind og skæv. Aurolac ødelægger både<br />

hjerneceller og lunger, men synes at<br />

være denne drengs eneste trøst og<br />

lindring.<br />

Om vinteren får den bidende frost de<br />

fleste af byens hjemløse børn til at<br />

søge ned i undergrunden – ikke ned i<br />

kloakkerne – men ned i tunnelerne med<br />

varmerør, hvor de finder ly og varme.<br />

Her har de lavet små huller i vandrørene,<br />

så de kan tage brusebad og vaske tøj.<br />

Pladsen i undergrunden deler de dog<br />

med byens rotter.<br />

Flere af børnene har også et kæledyr.<br />

Faktisk er Bukarest berygtet for sine<br />

mange herreløse hunde – det anslås,<br />

at byen har et sted mellem 40-100.000<br />

hunde på gaden. Både hunde og<br />

børn synes overladt til sig selv af det<br />

omgivende samfund og må hver eneste<br />

dag kæmpe for at overleve.<br />

<strong>De</strong> grå betonvægge på en af<br />

byggetomterne, hvor børnene har deres<br />

madrasser, er dækket med graffiti<br />

og kærlighedserklæringer, og flere<br />

af børnene danner da også par med<br />

hinanden. Nogle af de helt unge piger<br />

er faktisk gravide og kommer til at føde<br />

en ny generation af børn ind i dette<br />

ekstreme miljø.<br />

Kommer du forbi Gara de Nord og<br />

vil hjælpe, er et godt råd ikke at give<br />

børnene penge i hånden, men derimod<br />

at købe noget, som de kan spise. For<br />

kun på den måde kan du være sikker<br />

på, at pengene faktisk går til noget<br />

fornuftigt.<br />

Læs mere om Bukarests gadebørn på<br />

www.macrina.ro/en.


tema ekstreme miLjøer<br />

Falklandsøerne - kampen om naturen<br />

tag med Per og Bodil et sted hen, hvor selv berejste sjældent kommer forbi,<br />

nemlig de forblæste falklandsøer i det sydlige atlanterhav. <strong>De</strong> britiske øer,<br />

der konsekvent står omtalt som en del af argentina på argentinske kort,<br />

rummer mange naturoplevelser for den rejsende, der har tid og råd.<br />

TeksT & FoTos: bodil & per svendsen<br />

redigering: JaCob goWland JØrgensen & lars-TerJe lyseMose<br />

The settlement.<br />

Carcass Island.<br />

Striated Caracara.<br />

Carcass Island.<br />

Gentoo-pingvin med unge. Søløvehan med 2 hunner. Sea Lion Island.<br />

800 km øst for Sydamerikas sydspids<br />

ligger Falklandsøerne. <strong>De</strong>t er et<br />

sjældent rejsemål, når der ses bort fra<br />

krydstogtturister, der strømmer i land i<br />

hovedstaden Stanley og tilbringer et par<br />

timer med besøg i byens turistforretning<br />

og i den eneste pub.<br />

Hvis man vil blive der længere og bl.a.<br />

besøge ”the camp”, som alt uden for<br />

Stanley benævnes, er det en vanskelig og<br />

bekostelig sag. <strong>De</strong>r er kun to muligheder<br />

for at rejse til Falklandsøerne. <strong>De</strong>n<br />

nemmeste – og dyreste – vej fra Europa<br />

er med Royal Air Force fra RAF Brize<br />

Norton via Ascencion til militærbasen<br />

Mount Pleasant Air Base. Ruten beflyves<br />

et par gange om måneden, og de fleste<br />

pladser er forbeholdt RAF-personale<br />

og falklændere. <strong>De</strong>n anden mulighed,<br />

som vi benyttede, er et ugentligt LAN<br />

Airlines-fly fra Punta Arenas i Chile.<br />

<strong>De</strong>r er behov for flere flyvninger, men<br />

Argentina tillader kun en ugentlig<br />

passage af argentinsk luftrum. Øerne<br />

var tidligere en britisk koloni, men er<br />

nu et britisk oversøisk territorium, med<br />

en lignende status som Færøerne og<br />

Grønland har i forhold til Danmark.<br />

jernladyen mod<br />

militærdiktatoren<br />

I 1981 invaderede Argentina, der på<br />

det tidspunkt var et militærdiktatur,<br />

Falklandsøerne, og det varede indtil<br />

den engelske flåde bragte besættelsen<br />

til ophør to måneder senere. Krigen var<br />

usædvanlig brutal med talrige ofre på<br />

begge sider, og der ses stadig spor efter<br />

krigshandlingerne, bl.a. afspærrede<br />

landområder omkring Stanley med<br />

efterladte argentinske landminer.<br />

Søelefanter på stranden. Carcass Island.<br />

Vi fløj fra Chile for at finde ud af, hvad<br />

det dog var, de havde kæmpet om, og<br />

efter halvanden times flyvning over<br />

Sydatlanten dukkede der et græsdækket<br />

lavland med talrige søer op under os, og<br />

snart landede vi på Mount Pleasant Air<br />

Base, hvorfra britisk militær beskytter<br />

de 2.500 falklændere. Området består<br />

af to store øer, East Falkland med<br />

byen Stanley, hvor to tredjedel af<br />

befolkningen bor, og West Falkland med<br />

blot omkring 100 indbyggere. Endvidere<br />

er der omkring 750 mindre øer, hvoraf<br />

de fleste er ubeboede. Øernes samlede<br />

areal er godt 12.000 km2, kun en ¼ af<br />

Danmarks areal.<br />

Morgenbadning på Saunders Island.<br />

Ung søelefant. Sea Lion Island.<br />

Et ørige forbindes ofte med færgetrafik<br />

og søfart, men ikke på Falklandsøerne.<br />

End ikke de to hovedøer er forbundet<br />

med regelmæssig færgefart. <strong>De</strong>r findes<br />

en mindre coaster, der nogle gange om<br />

året besøger beboelserne og bringer<br />

forsyninger og afhenter produkter fra<br />

landbruget. Al personbefordring og<br />

transport af mindre forsyninger foregår<br />

med fly. Alle gårde og beboede øer har en<br />

landingsbane og serviceres efter behov<br />

af FIGAS (Falkland Island Government<br />

Air Service), formodentlig verdens<br />

mindste statsejede luftfartsselskab<br />

med en flåde på fire små to-motors<br />

Islander-fly, hver med plads til 7<br />

passagerer. <strong>De</strong>r er ingen fartplan, men<br />

hver aften kl. 18.15 meddeles det i<br />

radioen, hvornår næste dags flyvninger<br />

finder sted, og hvilke passagerer der<br />

skal med på de enkelte ture. Vores<br />

første flyvning gik fra Darwin på East<br />

Falkland til Saunders Island nord for<br />

West Falkland, en tur på ca. 40 minutter,<br />

hvor vi på grund af lave skyer og kraftig<br />

højdevind ikke var over 300 fod. West<br />

Falkland virkede nærmest ubeboet, for<br />

100 beboere på et område på størrelse<br />

med Fyn, ser altså ikke ud af meget fra


100 meters højde. Vi så en græsbane<br />

med et skur i den ene ende, en Land<br />

Rover med en brandsprøjte hægtet<br />

bagpå, en bunke bagage og nogle<br />

mennesker. Få sekunder senere var vi<br />

landet på Saunders Island (på spansk:<br />

Isla Trinidad), som ejes og bebos af<br />

én familie og 7.500 får. Øen er opkaldt<br />

efter admiral Sir Charles Saunders,<br />

der besøgte stedet i 1740, og efter sin<br />

hjemkomst til England foreslog, at der<br />

skulle etableres en koloni på stedet.<br />

Port Egmont på øens østlige kyst blev<br />

i 1766 den første britiske beboelse på<br />

Falklandsøerne.<br />

<strong>De</strong>r hvor pingvinerne bor<br />

Vi blev mødt af ejerens kone, Suzan Pole-<br />

Evans, og kørt til farmen, hvor vi hilste på<br />

hendes mand, David, og fik provianteret<br />

til tre dage i farmens lille butik, inden<br />

turen gik 15 km cross country med<br />

Suzan ved rattet til The Neck, som er en<br />

sandtange mellem to dele af Saunders<br />

Island. Her blev vi mødt af et utroligt<br />

sceneri. På sandtangen stod i tusindvis<br />

af gentoo-pingviner (Pygoscelis papua),<br />

alle med en eller to unger på en rede,<br />

der blot bestod af en bunke småsten i<br />

sandet. Pingvinerne var tilsyneladende<br />

upåvirkede af vores tilstedeværelse, for<br />

vi kunne gå rundt blandt dem, uden at<br />

de viste tegn på frygt. <strong>De</strong>r drives ikke<br />

jagt på Falklandsøerne, og pingvinerne<br />

har tilsyneladende glemt fortiden, hvor<br />

de blev slagtet og brugt til fremstilling<br />

of olie. En gammel rusten jerngryde<br />

stod på stedet, som minde om en tid,<br />

hvor naturen blev udnyttet på det<br />

groveste. I et hjørne af gentoo-kolonien<br />

opdagede vi en lille flok kongepingviner<br />

(Aptenodytes patagonicus), der stod<br />

på hælene og rugede på deres æg.<br />

<strong>De</strong> værdigede os ikke et blik, disse<br />

aristokrater blandt pingvinerne. I<br />

bakkerne omkring The Portacabin, hvor<br />

vi overnattede, var der talrige huler,<br />

hvor magellan-pingvinerne (Spheniscus<br />

magellanicus) hørte til. <strong>De</strong> er mere<br />

sky end gentooerne og forsvandt ned<br />

i hulerne, hvis vi kom for tæt på. <strong>De</strong>r<br />

blev sent, inden vi kom til ro i den lyse<br />

sommernat.<br />

Næste dag gik vi langs den stejle<br />

klippekyst øst for The Neck. <strong>De</strong>t<br />

første, vi mødte, var en koloni af de<br />

små rockhopper-pingviner (Eudyptes<br />

chrysocome), der kendes på to hvide<br />

fjerduske på hovedet og en gul stribe<br />

over øjnene. <strong>De</strong> holder til på stejle<br />

klippeskråninger ned til havet, og har<br />

38 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011<br />

fået deres navn fra den karakteristiske<br />

måde, de bevæger sig i små kluntede<br />

hop fra sten til sten på vej til og fra<br />

havet. Rockhopperne er så fortrolige,<br />

at de kommer helt hen til en, hvis man<br />

blot står stille, ja undertiden kunne de<br />

finde på at hakke i ens støvler og pille i<br />

snørebåndene. <strong>De</strong> små pingviner levede<br />

i harmoni sammen med den sortbrynede<br />

albatros (Diomedea melanophris),<br />

der rugede eller havde en unge i sin<br />

kegleformede rede. Også albatrosserne<br />

var upåvirkede af vor tilstedeværelse.<br />

Alene på øerne her yngler over 100.000<br />

par. <strong>De</strong>n sortbrynede albatros er som<br />

andre albatrosser en fremragende<br />

flyver med et vingefang på op til 2,5<br />

meter. <strong>De</strong>t var et flot syn, når den ene af<br />

forældrene vendte tilbage fra havet og<br />

landede elegant ved reden og fodrede<br />

ungen med halvt fordøjet fisk, som blev<br />

gylpet direkte ned i næbet på den altid<br />

sultne unge.<br />

Ved The Neck fandtes også et stort<br />

søområde med svømme- og vadefugle,<br />

blandt andet flokke af de tre gåsearter,<br />

som ikke har danske navne: Upland<br />

Goose (Chloephaga picta leucoptera),<br />

Kelp Goose (Chloephaga hybrida<br />

malvinarium) og Ruddy-headed Goose<br />

(Chloephaga rubidiceps). Især Upland<br />

Goose er almindelig med 60.000<br />

ynglende par spredt på samtlige øer. En<br />

anden speciel svømmefugl er Falkland<br />

Steamer Duck (Tachyeres brachypterus),<br />

der ikke kan flyve og kun findes på disse<br />

øer. En interessant rovfugl er Striated<br />

Caracara (Phalocobouenus australis)<br />

eller ”Johnny Rook”, som er det lokale<br />

navn. Charles Darwin nævner fuglen<br />

i ”Voyage of the Beagle” som meget<br />

talrig på Falklandsøerne. I takt med<br />

fåreavlens indførelse på øerne blev<br />

caracaraen beskyldt for at dræbe lam og<br />

anset for at være et skadedyr, der blev<br />

jaget, indtil den næsten var udryddet.<br />

I dag er caracaraen totalfredet, og<br />

antallet er steget til ca. 600 ynglepar,<br />

der især lever på West Falkland og på<br />

mindre øer. Fuglen er ganske frygtløs<br />

over for mennesker og følger ofte efter<br />

en eller vogter på en, hvis man sidder<br />

stille. <strong>De</strong>n almindeligste og største<br />

rovfugl på Falklandsøerne er Turkey<br />

Vulture (Cathartes aura falklandicus),<br />

som hyppigt kan ses svæve højt på<br />

udkik efter et ådsel eller et svagt lam.<br />

hms coventry<br />

Dagene på The Neck var en meget stor<br />

naturoplevelse, og det var meget svært<br />

at forlade Saunders Island og flyve<br />

ca. et kvarter østpå til Pebble Island<br />

(spansk: Isla Borbón), som ligger tæt på<br />

nordkysten af West Falkland. Øen har sit<br />

navn efter nogle smukke halvædelsten,<br />

der skylles i land på en bestemt strand.<br />

<strong>De</strong>n 30 km lange, ret smalle ø, drives<br />

som én fårefarm med omkring 10.000 af<br />

de uldne dyr, og her er der indrettet en<br />

fin lille lodge, der drives af Allan White<br />

og hans kone Jacqui. Pebble Island har<br />

et rigt dyreliv, specielt med mange vadeog<br />

svømmefugle i den østlige del. <strong>De</strong>r er<br />

megen krigshistorie knyttet til stedet.<br />

<strong>De</strong>t var her de britiske specialtropper i<br />

ly af natten sneg sig i land og ødelagde<br />

11 argentinske rekognosceringsfly,<br />

der var samlet på øens landingsbane.<br />

Flere steder findes der vragrester af<br />

argentinske jagerfly, og et sted har<br />

falklænderne rejst et mindesmærke<br />

over en argentinsk flybesætning, der<br />

omkom, da deres bombefly blev skudt<br />

ned. <strong>De</strong>n engelske flåde led alvorlige<br />

tab, og ved landingsbanen er der et<br />

stort mindesmærke over de søfolk, der<br />

omkom, da HMS Coventry blev sænket<br />

lige nord for Pebble Island. <strong>De</strong>t var ikke<br />

alene på Pebble Island, at vi fik indtryk<br />

af, hvor blodig krigen havde været.<br />

Man skulle ikke have været længe<br />

sammen med folk, der har oplevet<br />

begivenhederne, før samtalen kom ind<br />

på de traumatiske begivenheder, der<br />

udspandt sig, da en fredelig og totalt<br />

uforberedt befolkning blev angrebet og<br />

besat af en kolossal overmagt.<br />

sæljæger hansen<br />

Efter tre dage på Pebble Island gik<br />

turen til Carcass Island (spansk: Isla del<br />

Rosario) i det nordvestligste hjørne af<br />

Falklandsøerne. Øen er opkaldt efter HMS<br />

Carcass, der sammen med HMS Jason<br />

og HMS Experiment ankom til øen i 1766<br />

og etablerede den første bosættelse på<br />

øerne. Carcass Island har relationer til<br />

Danmark, idet øen i fire generationer<br />

fra 1872 var ejet og drevet af familien<br />

Hansen, der var efterkommere af den<br />

danske sømand og sæljæger Charles<br />

Hansen, der havarerede ved Kap Horn<br />

og med nød og næppe nåede frem til<br />

Falklandsøerne. Han gik i land, giftede<br />

sig med en lokal pige, købte Carcass<br />

Island og blev fårefarmer. I dag ejes<br />

øen af Rob og Lorraine McGill, der driver<br />

et landbrug med 1.000 får, men henter<br />

størsteparten af deres indkomst fra<br />

turister, der dels (som os) bor på farmen<br />

i nogle dage, dels fra besøgende fra de<br />

mindre krydstogtskibe, der ankrer op i<br />

bugten ud for farmen.<br />

Både de nuværende og tidligere ejere<br />

har været meget opmærksomme<br />

på øens helt specielle naturrigdom.<br />

Da der ikke findes megen skov på<br />

Falklandsøerne, er småfugle henvist til<br />

at bygge reder på jorden, og er således<br />

meget sårbare over for dyr som katte,<br />

rotter og mus, der plyndrer rederne.<br />

På Carcass har man formået at hindre<br />

disse dyrearter i at invadere, og øen<br />

har en stor bestand af småfugle. Også<br />

plantevæksten er der taget hensyn til.<br />

Oprindelig var alle kyststrækninger på<br />

Falklandsøerne bevokset med Tussac<br />

Grass (Parodiochloa flabellata), en<br />

bredbladet plante der vokser i tuer op til<br />

mandshøjde. <strong>De</strong> fleste steder er denne<br />

plante forsvundet på grund af den<br />

udbredte fåreavl. På Carcass Island er<br />

store dele af den oprindelige bevoksning<br />

med Tussac Grass bevaret ved hjælp<br />

af indhegning. Vi vandrede en hel dag<br />

langs nordkysten, hvor søelefanter<br />

(Mirounga leonina) i hundredvis lå på<br />

stranden. Hannerne tilbringer vinteren<br />

på havet og ankommer til strandene i<br />

august måned, hvor de kæmper om<br />

territorierne. Hunnerne ankommer i<br />

september og oktober, hvor de føder<br />

deres unger. I løbet af 20-25 dage<br />

fortærer ungerne så meget af den<br />

næringsholdige mælk, at de vokser<br />

fra en fødselsvægt på omkring 40 kg<br />

til 150 kg. På dette tidspunkt parrer<br />

hunner sig og forsvinder ud på havet,<br />

mens ungerne bliver tilbage i endnu et<br />

par måneder, inden også de forlader<br />

strandene.<br />

Juledag blev brugt til en sejltur til West<br />

Point Island (spansk: Isla Remolinos)<br />

med en ombygget fiskekutter, som<br />

ejeren havde købt i Bremen og selv<br />

sejlet hjem til Falklandsøerne. <strong>De</strong>t blev<br />

en flot sejltur med delfiner omkring<br />

stævnen. Øen, der har været beboet<br />

siden 1879, drives med fåreavl af én<br />

familie og rummer en af verdens største<br />

albatroskolonier. Også her suppleres<br />

indtægterne fra fårene med besøgende<br />

fra mindre krydstogtskibe, der hyppigt<br />

ankrer op og sender passagererne i land<br />

for at se albatrosserne og få te og kager<br />

hos Lilly og Robert Napier.<br />

Hjemme på Carsass Island var der<br />

pyntet op til jul på typisk engelsk vis med<br />

guirlander og julekort. Middagsbordet<br />

var flot pyntet med knallerter og en<br />

julegave til hver. Middagen bestod af<br />

kalkun og plumpudding. <strong>De</strong>t blev en<br />

anderledes, men festlig julefest.<br />

Anden juledag skulle vi så forlade<br />

denne smukke ø og dens venlige ejere.<br />

<strong>De</strong>t er absolut et sted, vi vil huske som<br />

noget specielt. Kl. 10 stod vi igen på<br />

en blæsende landingsbane, hjalp med<br />

at få vindposen rejst, fårene jaget væk<br />

fra banen og brandmateriellet koblet<br />

til Land Roveren. Efter planen dukkede<br />

det lille røde fly frem over bjerget og<br />

landede sikkert på den korte græsbane.<br />

Via Saunders Island fløj vi det lange<br />

stræk til Sea Lion Island (spansk: Isla<br />

de los Leones Marinos) syd for East<br />

Falkland. Vejret var klart, og vi fløj i<br />

5.000 fods højde og fik et flot billede<br />

af West Falklands geografi. Uendelige<br />

strækninger uden tegn på menneskelig<br />

tilstedeværelse.<br />

<strong>De</strong>n dag hvor søløven skulle<br />

føde<br />

Sea Lion Island er den sydligste af de<br />

beboede øer. Trods det begrænsede<br />

areal har øen højere koncentration<br />

af vilde dyr end noget andet sted på<br />

Falklandsøerne. Gennem tiderne har<br />

øens ejere gjort meget for at bevare<br />

naturen, samtidig med at der blev drevet<br />

fåreavl. Siden midten af 1980´erne har<br />

øen dog været drevet med turisme<br />

som hovederhverv. Her findes også<br />

Falklandsøernes eneste luksuslodge. I<br />

smukt vejr gik vi en tur langs sydkysten<br />

gennem tæt bevoksning med tussacgræs.<br />

På klipperne lå adskillige søløver<br />

(Otaria flavescens), flere meget store<br />

hanner med harem. Et sted var en hun<br />

tydeligvis ved at føde, og ganske rigtigt<br />

lå hun næste dag med en unge. <strong>De</strong><br />

mange vandhuller havde et særdeles<br />

rigt fugleliv. Nordkysten er en bred<br />

sandstrand, hvor søelefanterne lå side<br />

ved side. Fra et skjul var det muligt at<br />

følge livet i en koloni af den sky Southern<br />

Great Petrel (Macronectes gigantus).<br />

<strong>De</strong>n sidste flyvetur med FIGAS gik<br />

til Stanley, der var oversvømmet af<br />

tyske krydstogtturister, der ligesom<br />

os beså diverse skibsvrag i fjorden,<br />

krigsmindesmærker, domkirken,<br />

guvernørboligen og museet. Vi kørte<br />

cross country nordpå til Volunteer Point,<br />

og på vejen fortalte vores chauffør<br />

Sharon om sin barndom på en farm.<br />

Før 1982 var der absolut ingen veje på<br />

Falklandsøerne, og al persontransport<br />

foregik på hesteryg. Hun havde som<br />

barn ofte redet de 30 km fra sit hjem<br />

ind til Stanley. Ved Volunteer Point<br />

fandt vi øernes eneste større koloni af<br />

kongepingviner. <strong>De</strong> dunede unger stod<br />

på rad og række og ventede på at blive<br />

store nok til at kunne svømme ud på<br />

havet og finde føde, og sikre bestandens<br />

overlevelse.<br />

På vej tilbage til Chile forsøgte vi at finde<br />

svaret, på hvorfor Argentina og England<br />

havde udkæmpet en så blodig krig over<br />

en underskudsgivende øgruppe, der<br />

kun er befolket af 2.500 mennesker og<br />

600.000 får. Hvor der ikke engang er<br />

nogle mineraler eller olie. Her er der kun<br />

en barsk og unik natur med pingviner,<br />

søelefanter, søløver, svømme- og<br />

vadefugle, albatrosser og rovfugle, der<br />

ikke findes andre steder i verden. Tænk,<br />

at der i vor tid er ført krig om natur. At<br />

der så – trods alle ofrene – kom noget<br />

godt ud af krigen for nogle, er ikke desto<br />

mindre et faktum. Befolkningen fik et<br />

udvidet selvstyre og eneret på fiskeriet,<br />

argentinerne slap af med den grumme<br />

diktator general Leopoldo Galtieri, og<br />

Margaret Thatcher blev genvalgt.<br />

Flyvning på Falklandsøerne er ikke<br />

komplicerer af langsommelig indtjeknings-<br />

og sikkerhedsformaliteter.


tema ekstreme miLjøer<br />

Queen Mary 2:<br />

Hun er bare stor, meget stor<br />

om at prøve noget der er anderledes<br />

Jo, jeg er vel ret berejst – jeg har været<br />

i 83 lande, men der mangler bestemt<br />

mange lande endnu. Globens læsere har<br />

for længst lagt Harzen, Grand Canaria og<br />

Mallorca bag sig. Vi er altid på udkig efter<br />

noget nyt, og det finder vi i Globen.<br />

Da tsunamien rasede var jeg sammen<br />

med min kone i Sri Lanka. Da fik vi at vide,<br />

at Maldiverne ikke længere eksisterede,<br />

men ved selvsyn kunne vi konstatere, at<br />

det gjorde de nu. Vi har trekket i Nepal<br />

og sovet i te-huse, vi har haft en camper<br />

som vores hjem medens vi udforskede<br />

New Zealand, arbejdet for Mellemfolkelig<br />

Samvirke i Uganda, hvor vi boede meget<br />

langt væk – ofte uden vand og el – og så<br />

springer jeg de andre lande over.<br />

Kast dig ud på ”det dybe<br />

vand”<br />

Men så sagde vores tyske venner, at vi<br />

skulle sammen med dem, deres søn og<br />

svigerdatter samt deres 3 børnebørn<br />

på 2, 4 og 6 år på en kort tur med<br />

Queen Mary 2. Turen gik fra Hamborg til<br />

Stavanger, Oslo og Helsingør. Vores tvivl<br />

var stor, men de tyske venner sætter vi<br />

stor pris på, så vi gjorde det. Men som<br />

sagt: Var det nu noget for en relativ<br />

befaren globetrotter!?<br />

Queen Mary 2 er som nævnt meget<br />

stor. Som gammel gast på skoleskibet<br />

Danmark har jeg vel svært ved at kalde<br />

TeksT: Finn la Cour<br />

FoTos: Finn & barbro la Cour<br />

det et skib. Jeg kom i hvert fald til at<br />

tænke på historien om en gammel dame,<br />

der var med Queen Mary 2’s forgænger.<br />

Hun prikkede kaptajnen på skulderen og<br />

sagde: ”Undskyld lille <strong>De</strong>, kunne <strong>De</strong> være<br />

så rar, at fortælle mig vejen til vandet?”<br />

Først lidt facts om Queen Mary 2: <strong>De</strong>t er<br />

verdens tredjestørste passagerskib (kun<br />

overgået af Freedom of the Seas og Oasis<br />

of the Seas). Længde: 345 meter, højde<br />

72 meter – 19 dæk (skoleskibet Danmark<br />

er 40 meter og Rundetårn 35 meter højt).<br />

<strong>De</strong>t maksimale antal passagerer er 3.056.<br />

<strong>De</strong> bliver serviceret af en besætning<br />

på 1.253. <strong>De</strong>r er 15 restauranter, 12<br />

elevatorer, 5 svømmebassiner, en<br />

teatersal, et kasino – og jeg kan blive ved:<br />

Et utal af forretninger, en putting green,<br />

en kunstudstilling, et velbeliggende og<br />

velassorteret bibliotek og, og, og … <strong>De</strong>t<br />

er stort. Og jeg skal vel også lige have<br />

skibets maksimale fart med – den er 30<br />

knob.<br />

livet om bord<br />

Først skal man jo bestille plads på skibet<br />

– det er ikke let. <strong>De</strong>r er 10 priskategorier,<br />

som går fra ”Best price inside” til ”Suite”<br />

– vi valgte sjette kategori, ”Balcony”.<br />

Havde vi valgt ”Suite”, skulle vi have<br />

betalt små fire gange så meget. Og<br />

hvad kostede det så? 3.516 euro for to<br />

personer i 6 dage. Drikkepenge betales<br />

når du forlader skibet med 8 euro per<br />

passager per dag. Hvad får du så for<br />

pengene? For at nævne det vigtigste:<br />

Alle måltider om bord, underholdning og<br />

brug af de fleste faciliteter – og dem er<br />

der mange af. Inden man påbegynder<br />

rejsen, har man fået tilsendt kataloget<br />

”Pre-Voyage Documentation & Shore<br />

Excursions”, og for at man ikke skal<br />

blive for forvirret, når man er kommet<br />

om bord, får man ”Your Cunard voyage<br />

guide” på 32 sider. Hvad står der så i<br />

denne guide? – alt! Lige fra mærkningen<br />

af bagagen, som naturligvis bliver bragt<br />

til din kahyt, til hvor du finder skibets<br />

læge. Er så alle lige på skibet? <strong>De</strong>r er,<br />

kan man næste sige, et vist upstairs<br />

and downstairs-fænomen for ikke at<br />

tale om ”World Club Cunard”-system –<br />

det går fra sølv-medlemskab til guld-,<br />

platin- og diamant-medlemskab. For at<br />

blive diamantmedlem skal du have rejst<br />

mindst 150 dage med et Cunard-skib –<br />

så jeg bliver aldrig diamant-medlem!<br />

Vi havde som nævnt en udvendig kahyt<br />

(på landkrabbesprog: et værelse) med<br />

god plads. På grund af skibets størrelse<br />

blev kontakten til andre passagerer<br />

upersonlig – når man gik hen ad de<br />

meget lange gange og mødte andre<br />

passagerer var det bestemt ikke kutyme<br />

at sige ”Guten Tag” eller ”hallo” – man<br />

kendte dem ikke alligevel. <strong>De</strong>r var megen<br />

tid til at spise, og maden var varieret<br />

og god. Vi måtte uvilkårligt tænke på<br />

vores tid i Uganda, hvor maden næsten<br />

var uspiselig, og hvor det var vigtigt at<br />

trampe i jorden for at jage slangerne<br />

væk, når vi skulle hen til vores spisested.<br />

Jeg må tilstå, at tjenerne på Queen Mary,<br />

som kom fra et utal af lande, var meget<br />

dygtige – måske var det lige i overkanten<br />

at vænne sig til at få servietten placeret<br />

i skødet hver aften. <strong>De</strong>t skal også siges,<br />

at de var gode til børn. <strong>De</strong> tog sig rigtig<br />

godt af dem, vi var sammen med, på hele<br />

turen. Men skulle jeg have været gæst<br />

på skibet i flere uger, tror jeg nu nok, at<br />

jeg havde fået spat.<br />

Dress code – holder den?<br />

Når man bestiller plads på skibet, er<br />

det ikke nogen hemmelighed, at der er<br />

en dress code. <strong>De</strong>n praktiseres på den<br />

måde, at man hver dag i skibets ”Daily<br />

programme” kan se, hvilket dress man<br />

forventes at stille op i om aftenen – det<br />

går fra ”formal: Black tie or formal dark<br />

suit for gentlemen, evening dress or other<br />

formal attire for ladies”, “Semi formal:<br />

Jacket and tie for gentlemen, cocktail<br />

dress or trouser suit for ladies. Jeans are<br />

not permitted,” “Elegant casual: Jacket,<br />

no tie required for gentlemen. Dress, skirt<br />

or trousers for ladies. No jeans.” <strong>De</strong>t, der<br />

er det utrolige, er, at denne dress code<br />

følges næsten hundrede procent!<br />

Efter køen at dømme, så er det at hilse på<br />

kaptajnen og blive fotograferet sammen<br />

Prisniveau<br />

om bord<br />

med ham en af turens højdepunkter. Vi<br />

afstod – forstå det hvem der kan! Og<br />

medens jeg er ved fotografering; der var<br />

efterfølgende en stribe af fotografer, som<br />

kunne forevige en ved fx et skibsror med<br />

en af Queen Mary 2’s redningskranse i<br />

baggrunden eller en solnedgang af de<br />

sjældne.<br />

At komme om bord og fra borde var<br />

forbundet med så megen sikkerhed<br />

og omhyggelighed, at det gør vores<br />

behandling i Kastrup til den rene<br />

barnemad. Man kunne kun komme om<br />

bord ved at vise sit pas. <strong>De</strong>refter blev man<br />

fotograferet. <strong>De</strong>refter – mod forevisning<br />

af fotoidentifikation – fik man nøglen til<br />

sin kahyt. Skulle man fra borde, var det<br />

samme procedure om igen, for slet ikke<br />

at tale om proceduren når rejsen var<br />

forbi. At skulle få ca. 3.000 passagerer<br />

i land kræver bestemt en gennemført<br />

logistik.<br />

Kan man få tiden til at gå?<br />

<strong>De</strong>r er rigtig mange ting, som man kan<br />

få tiden til at gå med. Jeg har nævnt<br />

biblioteket, og der er en kunstudstilling,<br />

hvor man, hvis man har råd, kan købe<br />

kunstværker. Og biografen har flere<br />

forestillinger på en dag.<br />

<strong>De</strong>r var rig lejlighed til at gå i et af de<br />

mange svømmebassiner i løbet af dagen.<br />

Og er du bange for, at dit golfhandikap<br />

<strong>De</strong>n billigste pris for en tur<br />

med krydstogtsskibet var<br />

8.925 kr. per person. Vi<br />

valgte "Balcony" til 13.185<br />

kr. <strong>De</strong>n dyreste suite kostede<br />

til sammenligning 54.675 (og<br />

den var udsolgt!)<br />

Eksempler på udflugtspriser<br />

per person fra Helsingør til<br />

København:<br />

”Københavns skatte” 870 kr.,<br />

”Copenhagen panorama”<br />

380 kr. og i Oslo: ”Oslo<br />

highlights” 315 kr.<br />

Fortæring var inkluderet i<br />

prisen – dog ikke drikkevarer<br />

og drikkepenge (per person<br />

per dag: ca. 60 kr.).<br />

Alle aktiviteter var ligeledes<br />

inkluderet, diverse teater,<br />

biograf, lån af bøger på<br />

biblioteket osv. Man skulle<br />

dog betale for massage og<br />

lignende.<br />

Queen Mary 2 ved kaj i Stavanger <strong>De</strong>r er stort om bord Et af de mange svømmebassiner – men det var for koldt En prinsesse i evening dress<br />

ikke bliver holdt ved lige, er der en<br />

mulighed for at tage en runde på skibets<br />

putting green. Jeg ved ikke, hvad man<br />

gør, når skibet gynger!<br />

Og ingen dag kan slutte uden en<br />

tur i teateret – måske efter en tur i<br />

spa-badet. Vi var i teateret alle aftener.<br />

Teateret kan rumme 4-500 mennesker,<br />

og der var fyldt hver aften (to gange<br />

per aften). Forestillingerne, som var<br />

musik- og danseforestillinger, var gode.<br />

Havde man børn med, kunne de blive<br />

passet, medens man var i teateret, eller<br />

man sluttede dagen af med en dans til<br />

levende musik. Da der også var et utal af<br />

udskænkningssteder, var det ikke noget<br />

problem at få ”one for the road” på vej<br />

hjem til kahytten.<br />

men skal man tage en tur?<br />

Er man i ”rollator-alderen”, er det fint –<br />

der er elevatorer, og så kan man få set<br />

seværdigheder, idet der (mod klækkelig<br />

betaling) arrangeres et utal af udflugter,<br />

når skibet er ved land. Jeg synes fx, at<br />

det var rigtig flot, at se operaen i Oslo,<br />

medens det var ærgerlig at gå rundt i<br />

det charmerende Stavanger i øsregnvejr.<br />

Men med mottoet ”Try everything once”<br />

så er Queen Mary 2 prøvet. Jeg bliver<br />

som nævnt aldrig diamant-klubmedlem,<br />

fordi jeg nu nok er mest til Uganda.<br />

40 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 41


tema ekstreme miLjøer<br />

Riverrafting i Mellemamerika<br />

<strong>De</strong>t skumhvide rædselskabinet<br />

Begrebet ekstreme <strong>miljøer</strong> kan tolkes mere eller mindre bredt, kreativt<br />

og fantasifuldt. i mit hoved kan det betyde alt lige fra erobring af<br />

dødsensfarlige bjergtinder over nådesløse ørkener til ophold i deciderede<br />

krigszoner som Somalia og Afghanistan. Men en rasende skumpisket flod<br />

er mit personlige bud på et ekstremt miljø - jeg har nemlig selv prøvet<br />

dens uhyrlige kræfter på egen krop. <strong>De</strong>t skete i 2008, hvor jeg i den grad<br />

blev kureret for mine vandhunde-tendenser under en riverrafting på<br />

Pacuarefloden i Costa Rica. En oplevelse, der nemt kunne være endt fatalt.<br />

TeksT: aneTTe lillevang krisTiansen<br />

FoTos: aneTTe lillevang krisTiansen & la MoskiTia eCovenTuras<br />

Vi buldrer ned ad floden, der er et stort inferno af<br />

brusende vand, men hylesjovt er det.<br />

Foto: La Moskitia Ecoventuras, La Ceiba, Honduras<br />

Frokosten serveres med bunden<br />

af gummibåden som bord –<br />

snart skal jeg igen se bådens<br />

bund – men denne gang ligger<br />

jeg selv i floden.<br />

Foto: Anette Lillevang<br />

Kristiansen<br />

Hva’ fanden gør man lige, når man i<br />

bogstaveligste forstand befinder sig<br />

midt ude i en rasende flod, og det<br />

eneste, man ænser, er gummibåden set<br />

nedenfra? Kræfter så ekstremt stærke,<br />

at man er blevet suget ned, og vand der<br />

flår i ens kraftesløse krop, som var den<br />

på vej ud igennem et kloakafløb. Jeg<br />

mærker, at mine sanser bliver slørede,<br />

og hjernen synes kun at fungerer på<br />

halv kraft. <strong>De</strong>t føles, som om stærke<br />

hænder holder om min hals og er på<br />

nippet til at kvæle mig.<br />

I forbindelse med en rejse gennem<br />

Mellemamerika er jeg på en 30 km lang<br />

riverraftingtur på Pacuarefloden i Costa<br />

Rica. <strong>De</strong>r bydes på strømhvirvler af den<br />

højeste sværhedsgrad på hele ruten, og<br />

det slås hurtigt fast, at aktiviteten ikke<br />

er for nybegyndere.<br />

Strømhvirvlerne er nådesløse, og vandet<br />

står i kaskader om båden, når vi med<br />

rasende fart suser ned ad vandfaldene.<br />

Vandmængden er enorm, og her er i<br />

den grad tale om elementernes rasen.<br />

Himmel og jord står nærmest i et i en<br />

storm af brusende vanddråber. Selvom<br />

jeg har raftet på mange floder rundt om<br />

i verden og vel ikke helt kan benævnes<br />

nybegynder mere, så gør denne flod<br />

specielt indtryk på mig.<br />

Vores team har omtrent en halv<br />

kilometer tilbage, før vi kan flyde<br />

over målstregen. Vi er alle trætte og<br />

temmelig ukoncentrerede. <strong>De</strong>r slækkes<br />

<strong>De</strong> lokale, der bor ved<br />

floden, bygger selv<br />

små træflåder, som<br />

børnene leger med i<br />

floden.<br />

Foto: Anette Lillevang<br />

Kristiansen<br />

En rigtig ”Indiana<br />

Jones”-bro er hængt op<br />

over floden til skræk<br />

og advarsel – men vist<br />

mest for eventyrets og<br />

synets skyld.<br />

Foto: Anette Lillevang<br />

Kristiansen<br />

på opmærksomheden, og det skal vise<br />

sig at blive skæbnesvangert for et<br />

par stykker af os. Vi er på vej rundt i<br />

et sving, på et forholdsvis roligt sted i<br />

floden, men i kombination med vores<br />

manglende koncentration resulterer<br />

det i, at vi ikke får drejet og fortsætter<br />

med et brag ind i klippevæggen. Alle<br />

seks bliver overrumplede af det hårde<br />

knald mod klippen, og vi når ikke at<br />

få afbalanceret båden. Jeg sidder som<br />

nummer to i venstre side, og vi rammer<br />

den skrå stenmur så kraftigt, at vi kurer<br />

et lille stykke langs den. <strong>De</strong>t gør, at<br />

båden krænger over, så manden foran<br />

og jeg selv vælter baglæns af. <strong>De</strong>t hele<br />

sker så hurtigt, at jeg næppe når at<br />

tænke, før jeg lander med et ordentligt<br />

plask i vandet.<br />

et intenst adrenalinkick<br />

Jeg har ofte spekuleret over, hvordan<br />

min reaktion ville være, hvis jeg en dag<br />

skulle ryge i baljen under et af disse<br />

raftingture. Hver eneste gang jeg har sat<br />

mig i gummibåden, har disse overvejelser<br />

strejfet mig, og trods gennemgang af<br />

diverse sikkerhedsprocedurer har jeg<br />

altid haft en lille bitte snert af skepsis<br />

i baghovedet. ”Bevar roen” advarer<br />

de velmenende raftingledere altid,<br />

når man står forventningsfuldt i sin<br />

redningsvest og sikkerhedshjelm og<br />

venter på at padle derudad. <strong>De</strong>r trænes<br />

altid redningsøvelser før afgang, og alt<br />

virker trygt, og samtlige raftingledere<br />

overbeviser den bævende skare om, at<br />

de nok skal redde en, hvis man ligger<br />

og spræller ude i floden. Men gør de<br />

nu også det? Vil de overhovedet være i<br />

stand til det? Og ville jeg kunne bevare<br />

roen, hvis jeg lå og blev kastet rundt<br />

i dette centrifugeringsprogram? Ville<br />

floden med dens enorme kræfter suge<br />

mig ned og fortære mig som et rovdyr på<br />

savannen, eller ville den lade mig slippe<br />

nådigt? Og spørgsmålet er vel dybest<br />

set: Hvad har vi mennesker egentligt<br />

at gøre ude i en flod af disse afsindige<br />

kraftdimensioner? Hundrede tanker kan<br />

køre gennem ens hjerne, men hold da<br />

kæft hvor er det hylende morsomt at<br />

rafte. Adrenalinkicket når hidtil usete<br />

højder, og man vil aldrig føle sig mere<br />

levende. Tanken om at balancere på en<br />

knivsæg med døden som modstander<br />

GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 43


gør, at man lever endnu mere intenst.<br />

Men imens hvisker en lille djævel i<br />

øret: ”Hvad vil du gøre, hvis du ligger<br />

ude midt i det? Kommer du levende fra<br />

det?”<br />

Alle disse snedige spørgsmål bliver jeg<br />

i sandhed konfronteret med i voldsom<br />

grad denne eftermiddag i det østlige<br />

Costa Rica. Statistisk set måtte det jo<br />

ende sådan en dag! Jeg måtte vælte<br />

i poolen en dag. I betragtning af hvor<br />

mange gange jeg har hvirvlet ned<br />

af bragende rapids, så er det faktisk<br />

utroligt, at jeg ikke er havnet i floden<br />

før nu. <strong>De</strong>t er et under, at det ikke er<br />

sket for længst.<br />

Mine tanker omkring det at falde i en<br />

flod har altid gået på, at jeg for Guds<br />

skyld ikke måtte komme væk fra båden.<br />

Floder af den kaliber er altid fyldt<br />

med klippeskær, og du kan risikere<br />

at blive slynget mod dem. Man kan<br />

brage mod en klippevæg, og lander du<br />

med hovedet først, så kan alle sikkert<br />

forestille sig resultatet. <strong>De</strong>r er også den<br />

risiko, at man kan få benet i klemme<br />

mellem klipperne, og så kræver det<br />

heller ikke megen fantasi at forestille<br />

sig resultatet. Så jeg har altid, trods<br />

mine vilde adrenalinkicks, haft dette i<br />

tankerne. <strong>De</strong>t kan blive dødsensfarligt,<br />

og der er intet at stille op mod Moder<br />

Jords kræfter. Du er den lille, og det<br />

skal du være klar på! Sådan er oddsene,<br />

når man vil lege med naturen.<br />

skrækscenariet i den<br />

plumrede flod<br />

Så det absolut eneste, der falder mig ind,<br />

er – med hvide knoer – at knuge mig til<br />

rebet, der er fastgjort i kanten af båden.<br />

Men inden for brøkdele af sekunder er<br />

jeg med voldsom kraft suget ind under<br />

båden. Jeg kæmper voldsomt imod,<br />

men strømmen er simpelthen så stærk,<br />

at jeg bare suges nedad. Vi er faktisk<br />

ikke midt i en decideret strømhvirvel,<br />

men strømmen er alligevel vanvittig<br />

kraftig. <strong>De</strong>t føles, ligesom jeg forestiller<br />

mig, det må være at blive suget ud af<br />

et fly. Jeg bliver ganske enkelt slugt og<br />

har ingen fornemmelse af, hvad der er<br />

op eller ned i dette inferno af luftbobler.<br />

Men selvom alt begynder at føles sløret,<br />

har jeg dog så megen åndsnærværelse,<br />

at jeg forstår, at det er bådens bund,<br />

jeg befinder mig under. <strong>De</strong>t er umuligt<br />

at hive mig op igen, og jeg suges bare<br />

længere ind under båden.<br />

Min eneste chance er at slippe rebet, og<br />

en lille stemme inde i mit hoved hvisker,<br />

at jeg skal lade mig flyde med, ellers<br />

vil det gå galt. Jeg slipper, og med et<br />

sug er jeg lynhurtigt flere meter nede af<br />

floden. <strong>De</strong>t føles som en rutsjebanetur<br />

i Tivoli, så stærkt går det, og jeg når<br />

overhovedet ikke at opfatte noget som<br />

helst. <strong>De</strong>t eneste, jeg mærker, er, at<br />

jeg bliver ført i vild fart med strømmen,<br />

under vandet.<br />

Heldigvis er der ingen klipper, og jeg<br />

popper op nogle meter væk fra båden. Da<br />

jeg når vandoverfladen, er jeg hostende<br />

og hakkende, og min vejrtrækning<br />

tangerer nærmest hyperventilation.<br />

<strong>De</strong>t går op for mig, at jeg har været<br />

tæt på at drukne, og i båden går der<br />

et gisp gennem forsamlingen, og alle<br />

smider redningsudstyr ud til mig. <strong>De</strong>r<br />

er vild opstandelse, og alle hujer, råber<br />

og maser for at hjælpe mig. Og på en<br />

eller anden måde får de mig hevet op<br />

i båden. Jeg er totalt udmattet – mine<br />

ben føles som udsmattet spaghetti, og<br />

jeg hiver efter vejret. Hjertet hamrer,<br />

jeg er helt færdig og ryster over hele<br />

kroppen. En af mine raftingkollegaer er<br />

sygeplejerske og tager sig af mig. Under<br />

hendes psykiske førstehjælp fortæller<br />

hun mig, at de var alle blevet ekstremt<br />

bange, fordi ingen kunne få øje på mig.<br />

Manden, der faldt i, fik de hurtigt op igen,<br />

fordi de kunne se ham. Men jeg befandt<br />

mig jo bekvemt nede under båden og<br />

var umulig at lokalisere, og ingen havde<br />

åbenbart lagt mærke til min hånd, der<br />

knugede bådens reb. Så jeg var sporløst<br />

forsvundet i den plumrede flod.<br />

Jeg rystede i flere timer efter hændelsen,<br />

og om aftenen nægtede søvnen at<br />

indfinde sig. Hver gang jeg lukkede<br />

øjnene, så jeg det samme skrækscenarie<br />

af rasende mængder vand, der sugede<br />

mig ned. Fornemmelsen af dette<br />

kvælende tag om min hals og vandets<br />

nådesløse rusken efterlod mig vågen,<br />

sammen med tankerne om, hvad der<br />

kunne være sket. Jeg tror ikke, at noget<br />

menneske kan forestille sig en flods<br />

kræfter, før de selv har befundet sig<br />

ude midt i den. Man kan intet stille op,<br />

og selvom du lægger alle kræfter i og<br />

kæmper som et vildt dyr, så forvandler<br />

ens krop sig bare til en ukontrollerbar<br />

dummy. Jeg fik i hvert fald sandet, at<br />

jeg ikke er i stand til at bevare roen i<br />

sådan en krisesituation.<br />

crazy adventures på<br />

Zambezi<br />

Min raftingpassion begyndte i Spanien i<br />

2003. Jeg var på Guidekursus i Calella,<br />

og i forbindelse med en udflugt gik<br />

turen til Parch Urgall Olympic Parc –<br />

den raftingbane, der blev brugt ved<br />

OL i Barcelona i 1992. Banen har siden<br />

været åben for offentligheden, og<br />

jeg var intet mindre end solgt, da vi<br />

første gang flød ned af den kunstige<br />

flod. <strong>De</strong>nne fornemmelse af at hvirvle<br />

ned ad vandfaldene var lige i min ånd.<br />

Masser af frisk luft, skumsprøjt på de<br />

røde kinder og hold da op, hvor sover<br />

man godt om natten. Helt sikker på<br />

at jeg havde fundet min nye passion,<br />

drog jeg senere videre ud i verden, og<br />

så snart jeg kunne se mit snit til det,<br />

meldte jeg mig til riverrafting. <strong>De</strong>n<br />

samme glædesboble i maven hver<br />

gang, forventningens sødme og et<br />

adrenalinkick så stort, at jeg altid var<br />

helt høj bagefter. Jeg var fuldkommen<br />

leveret ved synet af en flod, og som en<br />

rallykører der vejrer duften af motorolie,<br />

vejrede jeg brusende rapids og bestemt<br />

også storslåede naturoplevelser – ikke<br />

at forglemme.<br />

Første gang jeg forsøger mig i rafting<br />

på en rigtig flod er på Zambezifloden<br />

i Zambia. Som begynder kommer jeg<br />

i en båd med en lidt mere afdæmpet<br />

besætning. Så den største oplevelse<br />

ved denne tur er så afgjort at flyde<br />

stille ned ad den store afrikanske flod<br />

og iagttage kløftens skønhed. <strong>De</strong>t er et<br />

fantastisk sted, og her hænger kicket<br />

mere sammen med de naturmæssige<br />

oplevelser end med fart, spænding og<br />

en hamrende puls. Men optakten til<br />

turen er dog ganske nervepirrende. <strong>De</strong>n<br />

obligatoriske briefing serveres i en ægte<br />

afrikansk hytte, og på væggen hænger<br />

en kæmpe plakat, som får mig til at<br />

overveje, om min disponering nu også<br />

er helt fornuftig. Billedet viser nemlig<br />

en gummibåd, navigerende midt i en<br />

skumpisket flod, hvor fire ud af bådens<br />

besætning på seks ligger desperat<br />

sprællede ude i vandet. Ved synet af<br />

dette scenarie må jeg lige synke en<br />

ekstra gang og begynder at fortryde,<br />

at jeg har tilmeldt mig foretagendet.<br />

Er jeg modig nok til den slags crazy<br />

adventures? Hvis riverrafting i vild natur<br />

byder på den slags uhyrligheder – så<br />

står jeg lige over!<br />

Heldigvis får den unge raftinginstruktør<br />

mig overbevist om, at Zambezifloden<br />

Nemt ser det ud, og<br />

fantastisk sjovt er det<br />

– men lige pludselig<br />

kan det blive dødsens<br />

alvor, hvis man som<br />

jeg falder i floden.<br />

Foto: La Moskitia<br />

Ecoventuras, La Ceiba,<br />

Honduras<br />

bestemt også har sine gode dage og<br />

visse steder et ganske roligt forløb. Og<br />

en vidunderlig debut som rafter får jeg<br />

da også under Afrikas strålende himmel.<br />

en tur på<br />

centrifugeringsprogrammet<br />

Siden min allerførste rafting på Zambezi<br />

har jeg hamret ned ad floder mange<br />

steder i verden, og hver gang har jeg<br />

været sikker på, at jeg simpelthen skulle<br />

rafte til mine dages ende. Altid har det<br />

været hylende morsomt, genstand for<br />

megen skrig og skrål og et supereffektivt<br />

adrenalinkick. Bambusrafting i Thailand<br />

under lune og eksotiske forhold var<br />

bestemt et hit, men også i New Zealand<br />

slog jeg mine folder på diverse floder.<br />

<strong>De</strong>n 24. december 2006 brugte jeg i en<br />

gummibåd på en isnende kold flod nær<br />

Queenstown, og absolut intet kunne<br />

stoppe mig. Efterhånden var jeg blevet<br />

ganske erfaren og opsøgte steder, hvor<br />

jeg virkelig kunne få kam til håret, men<br />

en dag blev jeg i den grad sat på en<br />

udfordring.<br />

I nærheden af den smukke nationalpark<br />

Parque Nacional Pico Bonito i Honduras<br />

flyder Río Cangrejal. Umiddelbart en blid<br />

og fredfyldt flod, når man iagttager den<br />

oppe fra hængebroen, der for eventyrets<br />

skyld er spændt ud over. Men tag ikke<br />

fejl! Med sit fredelige forløb ligner den<br />

ikke nogen sindsoprivende udfordring,<br />

men den skjuler sit ondskabsfulde<br />

ansigt under overfladen.<br />

Raftingfirmaet forlanger, som et led<br />

i sikkerhedsproceduren, at vi alle skal<br />

i floden og flyde med strømmen – vel<br />

en distance på omkring 100 meter.<br />

Vi skal flyde i siddende stilling, så vi<br />

undgår at knalde hovedet i en eventuel<br />

klippeformation. Jeg må indrømme,<br />

at jeg vrider mig en del over denne<br />

udmelding. Som sagt ser den rolig ud,<br />

det er et forholdsvist stille sted i floden,<br />

men ca. halvvejs på distancen skal vi<br />

runde et klippeskær, der dog er eroderet<br />

blødt i formen af det evigt strømmende<br />

vand. Jeg er skeptisk, men tænker også<br />

med min sunde fornuft, at hvis floden<br />

virkelig er farlig, så kan de vel ikke<br />

forlange af os, at vi skal gå frivilligt i.<br />

Modvilligt træder jeg ud i vandet og<br />

får snart at føle, at det her ikke er det<br />

rene barnemad. <strong>De</strong>t er som at ræse<br />

ned ad en løbsk rutsjebane. Egentlig<br />

skal man bare ligge stille og flyde med,<br />

men problemet er de undersøiske<br />

klippeskær, som vi for alt i verden<br />

skal undgå at komme i klammeri med.<br />

Jeg føres af sted, fuldstændig ude<br />

af stand til at styre noget som helst.<br />

Understrømmen er så kraftig, at jeg<br />

intet kan stille op, men klarer dog turen<br />

med nogenlunde værdighed. Men da jeg<br />

passerer klippehjørnet, sker der noget<br />

med strømmen. <strong>De</strong>t er som at blive<br />

skyllet ud i toilettet, og jeg kæmper af<br />

alle kræfter.<br />

Selvom vi har fået instrukser, griber<br />

panikken mig. Jeg vender mig om og<br />

begynder at svømme, hvilket viser sig<br />

at være helt omsonst. Jeg basker som<br />

en skibbruden på det åbne hav, og<br />

mine svømmetag er rent til grin. En af<br />

instruktørerne har opdaget min panik og<br />

hopper ud på en af stenene og rækker<br />

en stærk hånd ud, da jeg kommer<br />

halsende i hu hej-vild fart. Jeg hiver<br />

efter vejret og bliver totalt udmattet<br />

slæbt op af floden. Fyren er vadet ud i<br />

flodkanten og har fisket mig i land som<br />

en slap kludedukke. Jeg forsøger at<br />

bevare stoltheden, men det lykkes ikke<br />

særlig godt. Stakåndet og helt færdig<br />

har jeg bare haft fornemmelsen af at<br />

have svømmet af alle kræfter og følt,<br />

at jeg har skullet kæmpe mig fremad<br />

med et reb om maven, hivende i modsat<br />

retning.<br />

Mødet med flodånderne<br />

Jeg må ærligt indrømme, at jeg er meget<br />

rystet efter denne frivillige vandgang i<br />

floden i Honduras, og min respekt for<br />

floder får afgjort et gevaldigt hak opad.<br />

Jeg har rigtig svært ved at slippe tanken<br />

om, hvad der kunne være sket. <strong>De</strong>nne<br />

episode sker få uger før min vandgang i<br />

floden i Costa Rica, og man kan vel sige,<br />

at hvis ikke jeg på egen krop havde<br />

mærket en flods kræfter, så var det<br />

måske gået endnu værre denne gang.<br />

Riverrafting bliver efter de to episoder<br />

aldrig helt det samme for mig igen. <strong>De</strong>t,<br />

der før havde været fis og ballade, blev<br />

pludselig dybt alvorligt. Jeg må i den<br />

grad sande, at riverrafting bestemt ikke<br />

er ene skrig, skrål og adrenalin.<br />

Som gammel springrytter med hang til<br />

halsbrækkende hurtige fuldblodsheste<br />

ved jeg alt om, at man hurtigst muligt<br />

skal i sadlen igen efter et styrt. Men<br />

mødet med flodens sande ånder var<br />

mere, end jeg lige kunne komme over.<br />

Jeg har ikke raftet siden episoden i<br />

Costa Rica og tvivler også stærkt på,<br />

at jeg nogensinde tør vove det igen.<br />

Jeg fik min adrenalinlyst styret, og i<br />

dag nøjes jeg med at beundre andre,<br />

der ubekymret kaster sig gennem<br />

strømhvirvlerne. Ja, og så bliver jeg<br />

jo aldrig træt af at iagttage flodernes<br />

skønhed, vildhed og vanvittige kræfter<br />

– men inde fra bredden.<br />

44 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 45


Vi er et lille selskab. Vores brasilianske<br />

guide Fabiana, den newzealandske<br />

chauffør Duncan, fire englændere, to<br />

australiere og os to 53-årige danskere.<br />

Vi er på en 12 ugers overlandtur med<br />

truck langs Sydamerikas kyst fra Rio de<br />

Janeiro i øst til Quito i vest. Undervejs<br />

går turen gennem de tre små guyanaer.<br />

<strong>De</strong>t skal snart vise sig, at vores<br />

tohjulstrukne køretøj er alt andet end<br />

velegnet til formålet.<br />

Efter knap fire ugers kørsel gennem<br />

Brasilien skal vi sejle fra Belem<br />

til Macapa med færge tværs over<br />

Amazonas’ delta – en tur på næsten<br />

30 timer. Amazonasfloden er kolossal.<br />

Sommetider føler man, at man befinder<br />

sig på åbent hav. Andre gange bliver<br />

floden smal eller forgrener sig i<br />

utallige bifloder. Båden har tre dæk.<br />

Baren ligger øverst, og her spilles<br />

høj musik hele dagen og om aftenen.<br />

Mellemste dæk har en lille madsal, et<br />

hængekøjerum med aircon og et lille<br />

antal kahytter. Vi deler en kahyt med et<br />

tema ekstreme miLjøer<br />

20 km frem - eller 5.000 km tilbage<br />

guiden og chaufføren har aldrig været her før. vi er på<br />

vej de sidste kilometer over savannen, inden vi igen når<br />

Brasiliens livgivende asfalt. men måske er der en årsag, til<br />

at de andre overland-turselskaber kører i en stor bue uden<br />

om fransk, hollandsk og britisk guyana!?<br />

TeksT: poul Mikael ØlTing & aliCe Jensen<br />

FoTos: poul Mikael ØlTing, aliCe Jensen & Wikipedia<br />

redigering: JaCob goWland JØrgensen & lars-TerJe lyseMose<br />

andet ægtepar. Vild luksus i forhold til<br />

de hundredevis, der sover i hængekøje<br />

på tredje og nederste dæk. Dækket<br />

ligner et slaveskib, så tæt hænger<br />

hængekøjerne side om side og nogle<br />

gange over hinanden. Vores færge er<br />

en ren passagerbåd – trucken kommer<br />

med en godsfærge.<br />

Vejen fra Macapa – hvor vi krydser<br />

ækvator i det allernordligste Brasilien<br />

mod grænsen til Fransk Guyana – er det<br />

første lange stykke god asfaltvej gennem<br />

plantager af eucalyptus-træer. Herefter<br />

skifter landskabet drastisk karakter.<br />

Asfaltvejen bliver til jordvej, og de<br />

første store flokke af gribbe begynder at<br />

tage opstilling langs vejkanten. Vi kører<br />

60 km ad en hullet jordvej, hvor vi bliver<br />

slynget rundt som kegler inde i kabinen.<br />

Vejen er kun en anelse bredere end<br />

vores truck. Ude langs vinduessiderne<br />

passerer vi forbi tæt, frodig regnskov.<br />

Omkring 20-tiden stopper vi for natten<br />

og finder et sted, hvor junglen er ryddet<br />

nogle meter inde i vejkanten. Her kan<br />

vi parkere trucken og få lavet mad. Et<br />

par stykker slår telt op. Resten sover i<br />

trucken, da vi skal af sted kl. 5 næste<br />

morgen for at køre de resterende 160<br />

km jordvej til grænsebyen Oiapoque.<br />

<strong>De</strong>t bliver en lang køredag i regn og på<br />

godt hullet jordvej, så vi er først fremme<br />

ved 20-tiden, hvor madholdet straks går<br />

i gang med aftensmaden.<br />

next stop: Rummet<br />

Grænsen mellem Brasilien og Fransk<br />

Guyana er en flod, som vi skal passere<br />

med en lille færge. Vi er de eneste<br />

passagerer med færgen, som ikke<br />

er meget større end vores truck.<br />

Franskmændene har aldrig helt forladt<br />

deres kolonier. Fransk Guyana er<br />

et territorium – og stadig en del af<br />

Frankrig. Området er således også en<br />

del af EU, og valutaen er euro. Man<br />

kan tydeligt se, at det er et veludviklet<br />

land med gode veje og fornuftig<br />

infrastruktur. Hovedbbyen Cayenne er<br />

en lille oase. Efter flere dage i bushen er<br />

det derfor tid til en god bøf på en fransk<br />

restaurant. Her findes velassorterede<br />

franske supermarkeder, så vi køber<br />

både rødvin, flutes, paté, ost – og så lidt<br />

lakridser. Cayenne er stedet at få visum<br />

til nabolandet Surinam, men det er en<br />

dyr, besværlig og bureaukratisk affære.<br />

<strong>De</strong>t tager fire timer bare at få afleveret<br />

ansøgningen ...<br />

I Fransk Guyana ligger det europæiske<br />

rumprojekt ESA. <strong>De</strong>t er fra en base lidt<br />

uden for Cayenne, at 80 % af verdens<br />

kommercielle satellitter opsendes med<br />

de fransk-europæiske Ariane-raketter.<br />

Beliggenheden nær ækvator gør det<br />

muligt at opsende raketter med en<br />

besparelse på ca. 17 % i energiforbruget,<br />

hvilket har enorm betydning for<br />

nyttelasten. Franskmændene har<br />

derfor etableret et 850 km² stort<br />

baseområde, med alt hvad der skal til<br />

af teknik og infrastruktur for at opsende<br />

rumraketter. Vi får en tre timers guidet<br />

rundtur ganske gratis, hvor vi kommer<br />

helt ud på affyringsramperne.<br />

Sidste stop i Fransk Guyana er<br />

grænsebyen Saint-Laurent-du-Maroni.<br />

Her ligger byens over 100 år gamle<br />

fængsel, der er fra den tid hvor Fransk<br />

Guyana mest af alt var en straffekoloni.<br />

Her sendte man Frankrigs mest<br />

forhærdede kriminelle, samt hvem man<br />

i øvrigt gerne ville skaffe sig af med.<br />

Området er bl.a. kendt fra bogen og<br />

filmen ”Papillon”.<br />

Vi kommer med en båd over<br />

grænsefloden til Surinam, som er<br />

tidligere hollandsk koloni, men i dag<br />

er et selvstændigt land. Hovedstaden<br />

Paramaribo har mange flotte huse i<br />

hollandsk kolonistil, og på den anden<br />

side af byens flod ligger det gamle<br />

hollandske Fort Zeelandia.<br />

Fra Surinam skal vi med endnu en<br />

båd, denne gang over grænsefloden til<br />

Guyana – den tidligere britiske koloni.<br />

I hovedstaden Georgetown bor vi lige<br />

ved siden af byens domhus, hvor horder<br />

af kriminelle dagligt bliver kørt frem og<br />

tilbage i salatfade, mens de bevogtes<br />

af svært bevæbnet politi. Her findes<br />

også et af Guyanas vistnok største<br />

industriforetagender, nemlig fabrikken<br />

der producerer El Dorado-rom, som<br />

eksporteres til hele verden.<br />

ad guyanas frygtede veje<br />

Fra Georgetown skal vi 560 km sydpå<br />

over grænsen tilbage til Brasilien og<br />

herfra videre til Venezuela. Vi har hørt,<br />

at vejene i Guyana skulle være nogle af<br />

de værste i verden – eller i hvert fald i<br />

Sydamerika.<br />

<strong>De</strong> første 100 km sydpå er pænt<br />

asfalteret. Herefter er der tale om jordvej<br />

for resten. <strong>De</strong>t skal dog hurtigt vise sig,<br />

at jordvej bliver til mere eller mindre<br />

ufremkommelig muddervej! <strong>De</strong>t regner<br />

en hel del, og der er store huller i vejen.<br />

Trucken gynger faretruende, mens vi<br />

vælter rundt inde i kabinen og prøver at<br />

klamre os til sæderne. På et tidspunkt<br />

er vejen helt væk og i stedet afløst af<br />

en stor sø, som dækker hele vejbanen.<br />

46 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 47


Vores chauffør Duncan lodder dybden med en pind.<br />

Lidt efter henter han sine gummistøvler og prøver<br />

at lodde, hvor han mest hensigtsmæssigt kan køre<br />

igennem. Han sætter sig op og starter. Vi holder<br />

vejret og venter hvert øjeblik, at motoren sætter<br />

ud. Men vi kommer igennem søen i fin stil.<br />

Kort tid efter kommer vi til endnu en sø. <strong>De</strong>nne<br />

gang tager Duncan en dyb indånding og kører<br />

lige igennem. Senere viser det sig, at dette blot<br />

var den første af måske 30 lignende søer, og alle<br />

klares i fin stil. Vores hastighed er gennemsnitlig<br />

10 km/t, så det går langsomt fremad. Vejen er<br />

ganske smal, og der er tæt jungle til begge sider.<br />

Ofte må vi ud at fjerne grene og træstammer.<br />

Undervejs er der en række småbroer, som mest af<br />

alt ligner pindebrænde, og som primært består af<br />

to træplanker, som vi helst skal ramme. Broerne er<br />

anlagt til at kunne klare 10 ton. Fuldt lastet vejer<br />

vi ca. 15!<br />

På et tidspunkt møder vi en modkørende bil. Duncan<br />

trækker lidt ud til venste – her er venstrekørsel –<br />

og kommer ud i løs mudder. Han gør et desperat<br />

forsøg på at bakke ind på vejen igen, men får<br />

blot kørt bilen yderligere fast i mudderet. Trucken<br />

hælder faretruende (næsten 45 grader). Duncan og<br />

Fabiana tager spaderne frem, og vi prøver at grave<br />

hjulene fri. <strong>De</strong>t virker ikke specielt gennemtænkt<br />

og har heller ikke den store effekt. Vi er ikke særligt<br />

trygge ved at stå og grave nedenunder en truck,<br />

der hælder faretruende, også selvom der vistnok<br />

er noget med, at sådan et køretøj har et meget lavt<br />

tyngdepunkt.<br />

Vi har brug for hjælp, men på denne vej passerer<br />

der ikke så ofte andre biler. Efter knap en times<br />

ventetid er vi heldige at få hjælp af en militær<br />

lastbil, som får os trukket fri med en wire. Vi er<br />

flere gange ved at køre fast i mudderet, men det<br />

lykkes Duncan at få os fri. På et tidspunkt da vi<br />

kigger ned i mudderet langs grøften, får vi øje på<br />

en sød lille cayman-krokodille, der ligger og lurer i<br />

vejkanten – og kommentarerne lyder straks: ”Godt<br />

det ikke var der, vi stod og gravede …” Et andet<br />

problem er modkørende biler. Ingen har rigtigt lyst<br />

til at vige for modkørende trafik, hvis prisen er en<br />

tur i mudderet uden mulighed for at komme fri igen<br />

ved egen kraft. <strong>De</strong>t virker som en uskreven regel,<br />

at det er den mindste bil, der viger, så hvis man<br />

kører fast, kan man blive trukket fri af den største.<br />

Lidt senere er vejen spærret af en stor lastbil, der<br />

er kørt fast. Vi smider en wire ud og får den trukket<br />

fri. Rart at kunne gøre lidt gengæld. <strong>De</strong>t er dog ikke<br />

uden fare at skulle passere hinanden, da vi begge<br />

er store lastbiler, men det går, da vejen på et lille<br />

stykke er lidt bredere.<br />

Efter 8 timers kørsel i et område uden hverken<br />

landsbyer, huse eller anden civilisation og 14 timers<br />

køretid i alt for dagen slår vi teltene op ved et lille<br />

jungle-lodge. Her er der varmt mad og et<br />

meget koldt bad! Næste morgen besøger<br />

vi et lille privat regnskovsprojekt, som<br />

ligger dybt inde i Guyanas regnskov.<br />

Her sejler en lille båd os ud ad nogle<br />

små floder med tæt, frodig regnskov<br />

til begge sider. Af og til breder floden<br />

sig ud, og man kan se junglen spejle sig<br />

symmetrisk i floden – et flot syn. Efter<br />

en halv times sejlads vandrer vi nogle<br />

timer igennem junglen op til et 400<br />

meter højt udsigtspunkt, hvor vi kan se<br />

ud over uendelig regnskov til alle sider.<br />

<strong>De</strong>t er bare smukt. På vejen tilbage<br />

bliver vi fulgt af en flok edderkoppeaber,<br />

som boltrer sig i trækronerne mindst<br />

15 meter over vores hoveder og kaster<br />

grene ned på os.<br />

Næste morgen bliver vi vækket af et<br />

tropisk regnskyl. Vi har stadig 130 km<br />

af Guineas frygtede jordveje foran<br />

os, inden vi når grænsebyen Letham.<br />

Herefter er vejene i Brasilien relativt<br />

gode. Problemet er, at hvis vi ikke<br />

når igennem til Letham, er vi nødt til<br />

at vende om, hvilket vil resultere i en<br />

omvej på ca. 5.000 km!<br />

Vejen viser sig at være præcis lige<br />

så ufremkommelig som ventet. <strong>De</strong>n<br />

er fuldstændigt mudret og opkørt og<br />

består ofte af kæmpemæssige huller<br />

fyldt med vand. Efter ca. 4 timers kørsel<br />

med en gennemsnitshastighed på 10-12<br />

km/t sidder vi igen fast i mudderet,<br />

efter vi forsøgte at køre venstre om en<br />

stor sø på vejen. Alle mand er ude for at<br />

grave, og vi forsøger med metalmåtter<br />

at få trucken fri. <strong>De</strong>t regner, men det<br />

forhindrer ikke de tusindvis af myg<br />

i at stikke os. <strong>De</strong>t lykkes os ikke at<br />

komme fri, så våde, beskidte og med<br />

hundredevis af myggestik, må vi igen<br />

vente på hjælp. <strong>De</strong>n kommer efter<br />

et par timer i form af et par store<br />

4-hjulstrukne trucks, der får trukket<br />

os fri. Vores redningsmænd forsøger<br />

at køre i fuld fart gennem søen, og den<br />

ene kører uhjælpeligt fast, så vognen<br />

hælder faretruende. Han har hele ladet<br />

fyldt med gasflasker! <strong>De</strong>n anden truck<br />

får heldigvis trukket ham fri.<br />

Løsningen her er åbenbart, at man<br />

kører i kortege. Vi prøver at følge trop<br />

med de andre lastbiler og får tilbagelagt<br />

40 km ekstra. Foran os holder nu en<br />

række lastbiler, som alle er stoppet<br />

op, fordi vejen de næste 2 km er totalt<br />

ufremkommelig. Vi slår lejr for natten,<br />

og alle sover i trucken, for alting er et<br />

stort mudder omkring os.<br />

Kørt fast på savannen<br />

Næste morgen er vi ude at besigtige<br />

sporet. Vejen er totalt kørt op. Visse<br />

steder er der 1½ meter dybe hjulspor.<br />

Trafikanterne er i stedet begyndt at søge<br />

ud på savannen ved siden af vejen for at<br />

komme igennem den vej. Nogle slipper<br />

igennem, fordi de har firehjulstræk,<br />

eller fordi de er små og lette. Andre<br />

får hjælp fra en kæmpe lastbil med en<br />

fed 5 meter lang metal-wire, der får<br />

den til at fungere som en slags kranbil.<br />

Men mange sidder bare endnu mere<br />

ubehjælpeligt fast. En tankbilchauffør,<br />

som prøver at blive trukket fri, får benet<br />

flået op, da wiren springer og uheldigvis<br />

ryger i hans retning.<br />

Vi sidder og venter i solen med<br />

myggene dansende omkring os. En<br />

stor bil foran os prøver at blive trukket<br />

gennem savannen, men må give op.<br />

Spørgsmålet er, om Duncan tør gøre<br />

forsøget med risiko for at sidde fast<br />

måske 100 meter væk fra vejen, eller<br />

om vi skal vente og håbe på et par<br />

dages tørvejr. Ud på eftermiddagen<br />

vender guiden Fabiana tilbage. Hun har<br />

arrangeret en minibus fra Letham, der<br />

skal hente os passagerer på den anden<br />

side af den ødelagte vej. Vi pakker alt<br />

nødvendigt i vores rygsække ud fra<br />

en formodning om, at turen måske<br />

fremadrettet fortsætter uden truck, og<br />

at vi i stedet skal fortsætte fra den anden<br />

side med offentlige transportmidler.<br />

Fuldt oppakkede går turen herefter til<br />

fods 2 km gennem den ødelagte vej.<br />

Efter tre timers venten må vi imidlertid<br />

konstatere, at minibussen ikke holdt<br />

sin del af aftalen. I mellemtiden er det<br />

blevet mørkt. Vi vandrer modfaldne<br />

tilbage til trucken. Aftensmaden består<br />

af nudler og dåsebønner med myg<br />

og insekter omkring og i vores mad.<br />

Stemningen er på nulpunktet, da vi for<br />

anden dag i træk lægger os svedige til<br />

at sove på sæderne i trucken.<br />

Næste dag konstaterer vi, at vi er ved<br />

at løbe tør for en del småting, men vi<br />

har stadig pasta, dåsemad, og vand,<br />

der dog først skal koges. Efter et<br />

fællesmøde lægger vi to sideløbende<br />

planer. To mand bestikker sig til en<br />

plads i én af de overfyldte minibusser,<br />

som er så lette, at de kan speede sig<br />

ud over savannen. <strong>De</strong>res opgave er at<br />

tage til Letham og hyre en bus, der kan<br />

komme tilbage og hente os passagerer.<br />

Sideløbende skal Duncan gøre et forsøg<br />

på at blive trukket over savannen med<br />

hjælp fra kranbilen.<br />

Begge planer lykkes! Efter to dage uden<br />

regnvejr er savannen endelig blevet så<br />

tør, at det lykkes kranbilen at få trukket<br />

trucken ud over savannen, og tilbage på<br />

den relativt gode vej på den anden side.<br />

Herefter kører vi de sidste 60 km til<br />

Letham, hvor vi møder de to udsendinge.<br />

Lettelsen er stor, da vi endelig kan rulle<br />

over grænsen til Brasilien. Asfalt er nu<br />

en vidunderlig opfindelse!<br />

i nærkontakt<br />

med verdens<br />

største<br />

krybdyr<br />

I Plage des Hattes, Fransk<br />

Guyana, går vi om aftenen ned<br />

for at se, om vi kan være heldige<br />

at se havskildpadderne lægge<br />

æg. Og minsandten! Ved et<br />

utroligt held ser vi en kæmpe<br />

Leatherback (<strong>De</strong>rmochelys<br />

coriacea) på vej op ad havet for<br />

at lægge æg. Dyret er næsten 2<br />

meter langt og 1 meter i højden<br />

og bredden. <strong>De</strong>t er verdens<br />

største krybdyr. Skildpadden<br />

maser sig op ad stranden med<br />

sine to kæmpe luffer. Først står<br />

vi meget stille og iagttager den,<br />

da vi er bange for at skræmme<br />

den væk. Men efter ca. ½ time<br />

lægger den sig til ro og begynder<br />

at grave et hul dybt ned i sandet.<br />

Herefter går den i en slags<br />

tranchelignende tilstand i ca. 15<br />

minutter, hvor den lægger godt<br />

100 bordtennisboldlignende æg.<br />

Her kan vi stå og iagttage den på<br />

ca. 1 meters afstand! Efter endnu<br />

ca. ½ time rejser den sig med et<br />

grynt og kæmper sig langsomt<br />

ud gennem sanddynerne og<br />

svømmer væk i mørket.<br />

GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 49


tema ekstreme miLjøer<br />

Danakil <strong>De</strong>pressionen<br />

Dampen væltede op igennem kølerhjelmen, og 4-hjulstrækkeren stoppede<br />

øjeblikkelig, en veritabel dampsky blev udløst fra køleren, da hjelmen blev<br />

åbnet. <strong>De</strong>t var vores anden 4-hjulstrækker, der stod af - den første gik i<br />

stå 10 minutter tidligere midt i den mega saltsø, der var skabt et par dage<br />

før under et af de sjældne uvejr i området. vores seks tungt bevæbnede<br />

soldater, der befandt sig i 4-hjulstrækkeren, skruede radioen op i højeste<br />

gear, væltede ud, og så stod vi dér ved middagstid, midt i verdens varmeste<br />

ørken med to sammenbrudte køretøjer og seks tilknyttede soldater, der<br />

spontant dansede til Barry manilows 70’erhit ”copacabana” - jeg kiggede<br />

skævt til min spanske rejsekammerat salvador - det usagte ”this is africa”<br />

faldt ned på den salte jordskorpe.<br />

TeksT & FoTos: Claus virMer<br />

Danakil <strong>De</strong>pressionen er et ørkenområde,<br />

der afgrænser Etiopien mod Eritrea i nord<br />

og den frankofile miniputstat Djibouti i<br />

det nordøstlige hjørne.<br />

Danakil <strong>De</strong>pressionen er ubestrideligt<br />

et af verdens mest ugæsfri områder.<br />

Området er en sydlig udløber af den<br />

geologiske spaltning, der skabte <strong>De</strong>t<br />

Røde Hav og dermed den nordligste del<br />

af The Greater Rift Valley, der sprækker<br />

Afrika helt ned til Tanzania.<br />

Danakil <strong>De</strong>pressionen er verdens officielt<br />

varmeste sted målt på gennemsnitstemperatur<br />

(kogende 35,1˚C døgnet<br />

rundt 365 dage om året).<br />

Placeret lige der, hvor den arabiske,<br />

nubiske og somaliske plade møder<br />

hinanden, er Danakil <strong>De</strong>pressionen, ud<br />

over sine varmerekorder, et af de mest<br />

tektonisk aktive områder på kloden. Et<br />

vanvittigt science fiction-landskab fyldt<br />

med mere end ¼ af alle Afrikas vulkaner<br />

(heraf 30 aktive), geologiske absurditeter<br />

skabt af svovlholdige boblende varme<br />

kilder, størknede sorte lavastrømme og<br />

enorme saltbassiner.<br />

Ydermere er området meget tæt på<br />

grænsen til Eritrea, og der er løbende<br />

<strong>De</strong>t nomadiske Afar-folk – et<br />

eksempel på menneskets<br />

ufattelige tilpasningsevne.<br />

træfninger – så det er obligatorisk at<br />

medbringe en hel lille hær.<br />

Engang var dette lavtliggende område<br />

helt dækket af saltvand. Et gammelt<br />

havområde, der huser store depoter af<br />

salt, har betydet, at der i tusinder af år<br />

har gået saltkaravaner til byen Mekele<br />

4-5 kameldagsrejser vestpå – og det gør<br />

der fortsat.<br />

Dallol<br />

Da 4-hjulstrækkerne brød sammen,<br />

var vi på vej tilbage fra Dallol til vores<br />

første base i karavaneflækken Hamid<br />

Ela. Dallol er med sine 116 meter under<br />

havets overflade det laveste punkt på det<br />

afrikanske kontinent.<br />

Som intet andet sted på planeten<br />

– smaragdgrønne syresøer<br />

blandt gule svovlskorstene.<br />

Dallol er resterne af det, som i<br />

vulkanologiske kredse kaldes ”phreatic<br />

eruption” – som sker når opstigende<br />

magma rammer overfladevand – altså en<br />

mega dampeksplosion som skete i 1926.<br />

Dallol er et magisk område propfyldt<br />

med boblende svovlholdige kilder,<br />

små konisk formede skorstene,<br />

smaragdgrønne syresøer (ph-værdi<br />

på under 1) på en svovlgul baggrund,<br />

mærkværdige mineralske formationer,<br />

alt sammen ”sprayet” med jernoxider<br />

– en rustfarvet aflejring som minder<br />

om farvet glasur. Små delikate porøse<br />

mineral-æg sammensat af tydelige<br />

store krystaller er spredt over området.<br />

afar-folket<br />

Danakils mildest talt ugæstfrie karakter<br />

var i langt op i det 20. århundrede<br />

afspejlet glimrende af de hårdføre og<br />

temmelig brutale lokale nomadiske Afarstammer.<br />

Adskillige opdagelsesrejsende<br />

har mødt deres endeligt her – nedslagtet<br />

af de lokale stammefolk, og det var en<br />

fast skik, at mandlige fremmede blev<br />

budt velkommen ved at man klippede<br />

testiklerne af.<br />

<strong>De</strong>r er ikke grund til at bekymre sig om<br />

den slags barbariske adfærd længere<br />

– Afar-stammerne er hjælpsomme og<br />

humoristiske mennesker under deres<br />

mistænksomme og reserverede ydre.<br />

<strong>De</strong> er et produkt af det ekstreme<br />

klima, og det er et vanvittigt udtryk<br />

for menneskets tilpasningsevne, at<br />

området overhovedet er beboet.<br />

Om sommeren bliver de op til kvælende<br />

60˚C i skyggen (som der ingen er af)<br />

for meget selv for dem, og de forlader<br />

de lavereliggende områder og søger op<br />

i højlandet.<br />

”infrastruktur”<br />

Rejse i området er kun muligt med<br />

4-hjulstrækker. Helst i en lille ekspedition<br />

med minimum to 4-hjulstrækkere og<br />

medbringende et arsenal af reservedele<br />

samt et mekanikergen af de mere robuste.<br />

<strong>De</strong>rudover skal man indhente tilladelser<br />

fra både centralregeringen samt de lokale<br />

myndigheder og samle en lille hær af<br />

soldater og lokale guides op undervejs.<br />

Soldater fordi området er i grænselandet<br />

mod fjenden fra nord, Eritrea (dele af<br />

området er spækket med miner, og der<br />

er løbende træfninger og bortførelser<br />

– så det er ikke for sjov). Lokale guides<br />

er også nødvendige, fordi selv trænede<br />

chauffører ikke kan gennemskue at<br />

komme helskindet gennem det skiftende<br />

brutale ørkenterræn, med ingen eller i<br />

perioder alt for mange spor og ingen veje.<br />

Vigtigheden af to biler i dette uvejsomme<br />

terræn gik med al tydelighed op for<br />

os nu, da de begge var defekte. Vi var<br />

heldige og var kun et par km fra Hamid<br />

Ela – så vi gik resten af vejen tilbage.<br />

4-hjulstrækker nr. 2 fik nyt vand på og<br />

kunne humpende trække sig selv med<br />

den anden 4-hjulstrækker på slæb ind<br />

i Hamid Ela. Vores mekaniker brugte<br />

resten af dagen og en god del af natten<br />

Endeløse kamelkaravaner – ca. en<br />

million kameler om året henter salt her.<br />

på at skille motoren ad, rense den for<br />

saltvand, som var årsagen til defekten,<br />

og samle det hele igen.<br />

Natten blev som den foregående<br />

nat spenderet i 35-38˚C kvælende<br />

nattehede under en fabelagtig stjernehimmel<br />

i Hamed Ela.<br />

Hamed Ela er en tiltrængt stopover for<br />

de mange saltkaravaner – her overnatter<br />

(eller ”overdager” når det er for varmt at<br />

bevæge sig om dagen) de, inden turen<br />

går ind i de tørre bjergegne på vej op i<br />

højlandet med områdets eneste brugbare<br />

råstof – salt – til byen Mekele vestpå.<br />

salt, salt og salt<br />

Mange skikke, traditioner og lokale<br />

industrier går i modernitetens navn<br />

gradvist i opløsning. Men moderniteten<br />

har endnu ikke nået det nordlige Danakil<br />

– der udvindes salt, som man har gjort<br />

det i årtusinder.<br />

Kæmpe saltdepoter som hugges op af<br />

flere hundrede salthuggere organiseret<br />

i forskellige former for kooperativer<br />

med eller uden kameldrivere. Saltet<br />

udhugges i 30x40 cm store saltblokke.<br />

<strong>De</strong> vejer ca. 6 kg og koster ved<br />

udvindingsstedet 1,25 bir, men de kan<br />

indbringe 12 bir (ca. 6 kr.) i Mekele.<br />

En kamel kan bære ca. 200 kg, altså<br />

omkring 35 saltblokke, så avancen per<br />

kamel per tur kan være op imod et par<br />

hundrede kroner. Området er et af de få<br />

Erta Ales permanente lavasø pulserede<br />

konstant og skabte uvirkelige lysskær i<br />

den mørke afrikanske nat.


store kamelkaravaneområder i verden –<br />

ca. 1 million kameler årligt henter salt her.<br />

<strong>De</strong>t er hårdt arbejde at bryde de store<br />

saltplader op. <strong>De</strong>t foregår med økser,<br />

hakker og træstokke alt sammen i<br />

umenneskeligt varme omgivelser.<br />

lavasøen i erta ale<br />

Næste stop var vulkanen Erta Ale. Området<br />

er som sagt præget af ekstrem stor<br />

vulkansk aktivitet og set med geologiske<br />

briller et meget ungt et af slagsen - et par<br />

millioner år og mange af vulkanerne har<br />

skabt deres nuværende form inden for de<br />

sidste 10.000 år. Kronjuvelen på rækken<br />

af aktive vulkaner er Erta Ale.<br />

<strong>De</strong>t specielle ved krateret i Erta Ale er,<br />

at det i mindst 120 år har indeholdt en<br />

permanent lavasø. Normalt eksisterer<br />

lavasøer ikke længe – de trækker sig<br />

tilbage i magmakammeret, der forsyner<br />

søen, når trykket nedenunder forsvinder<br />

eller lavasøen tømmes ved udbrud.<br />

<strong>De</strong>r er kun fem steder i verden, hvor<br />

permanente lavasøer eksisterer. Alle<br />

steder er isolerede og svære at nå frem<br />

til – på Antarktis, Hawaii og Vanuatu i<br />

Stillehavet, det dybe Nyiragongo-krater<br />

i Congo og så altså Erta Ale.<br />

Vi havde problemer – ikke med at finde<br />

vej – men med at finde en farbar vej.<br />

Trods skiftende lokale Afar-guides var<br />

det problematisk. Terrænet ændrede<br />

sig konstant fra klipper og store sten<br />

til sand og mudder, fra store saltflader<br />

til ørkenklitter og igen til stikkende lav<br />

buskbevoksning.<br />

I de våde områder var det en konstant<br />

kamp for chaufførerne ikke at hænge<br />

fast i mudderet, i sanddynerne var det<br />

en konstant kamp for ikke at køre fast,<br />

og på de store og ofte vandige saltflader<br />

var det blot en kamp ikke at gå i stå – vi<br />

prøvede det hele ...<br />

Området omkring Erta Ale er<br />

bemærkelsesværdigt – med tre store<br />

udbrud bare siden 2005 er det et område<br />

fuldstændigt domineret af sort basalt<br />

– størknede lavastrømme i alverdens<br />

former. Vi fandt et nogenlunde plant<br />

område, hvor vi slog lejr.<br />

Synet af lavasøen gør sig bedst om<br />

natten, så ved 22-tiden forlod vi vores lejr.<br />

Anført af en lokal Afar-guide vandrede vi i<br />

pandelampens skær på skarp basaltklippe,<br />

til vi ved 2-tiden om natten gennemblødte<br />

af sved pludselig stod ved et udslukt krater,<br />

hvor vi kunne se det rødlige dampende<br />

skær et par hundrede meter væk fra et<br />

mindre krater – nede i det første.<br />

Vi klatrede ned i det udslukte krater og<br />

bevægede os over til et syn for guder og<br />

en indtrængende stank af råddent æg. Et<br />

utroligt skue – en sø af flydende lava, med<br />

en hinde af størknet lava ovenpå. Hele<br />

vejen rundt i kanterne skvulper lavaen op<br />

ad kanterne, og i pludselige småudbrud<br />

bliver basalthinden brudt i et orangefarvetrødligt<br />

lys fra en anden verden.<br />

Vi sov nogle timer nær kraterkanten<br />

inden turen gik tilbage – denne gang<br />

uproblematisk i dagslys.<br />

lake afrera<br />

Efter 6 timers intens ørkenkørsel ankom<br />

vi til Lake Afrera, en kæmpe saltsø med<br />

eventyrlige etiopien<br />

en udstrækning på ca. 100 km2. Her<br />

blev vores jeepspor erstattet af en ny<br />

kinesisk bygget asfaltvej. Vores Danakil<br />

eventyr var ved at være overstået.<br />

Generelt er vejene i Etiopien i en<br />

miserabel forfatning. Men som i 37<br />

andre lande i Afrika er kineserne i<br />

gang med, kvit og frit, at forbedre<br />

infrastrukturen mod at få en betragtelig<br />

andel i de kæmpe mineralforekomster,<br />

som det hidtil har været forbundet med<br />

alt for store omkostninger at udvinde.<br />

Vi indtog vores sidste måltid i Danakil<br />

ved bredden af Lake Afrera. <strong>De</strong>r var<br />

skudt en lille by op, som også levede af<br />

saltudvinding, og hvor kamelerne var<br />

erstattet af lastbiler. Da vi skulle have<br />

lidt krydderi på det traditionelle Injeramåltid,<br />

rakte vi ud efter en saltbøtte,<br />

der med små bogstaver proklamerede:<br />

”Imported from Saudi Arabia”!<br />

seværdigheder: Etiopien er generelt eventyrligt. Kristent siden det fjerde<br />

århundrede, isoleret i et muslimsk domineret område, har landet udviklet<br />

en etiopisk ortodoks katolicisme med mange elementer fra <strong>De</strong>t Gamle<br />

Testamente - vel det tætteste man kan komme en oldkristendom.<br />

Klostrene på øerne i Lake Tana, de uvejsomme klippekirker i Tigrai, Pagtens<br />

Ark, som ifølge legenden befinder sig i katedralen i Aksum, og så selvfølgelig<br />

de udhuggede kirker i Lalibela (alle naturligvis på verdensarv-listen),<br />

kombineret med de mange stammer og naturfolk i syd, giver landet en<br />

kulturel mystik, som bedst kan sammenlignes med Indien.<br />

Naturperler som Blue Nile Falls, Simien Mountains, Bale Mountains og selvfølgelig<br />

Danakil <strong>De</strong>pressionen markerer Etiopien som en fremragende destination i Afrika.<br />

Budget: Addis Abeba-København t/r koster et sted mellem 3000-3500 kroner.<br />

Jeg fløj med Turkish Airlines via Istanbul og købte min billet 10 dage før<br />

afrejse til bare 3.300. Lokaltransport, mad og overnatning er meget billigt,<br />

selv efter afrikansk standard.<br />

Et budget på 100-200 kroner dagligt, alt efter komfort-behov, og du kommer<br />

rigtig langt. <strong>De</strong>t eneste, der er dyrt, er ture til fx Danakil eller Omo Valley (det<br />

unikke stammeområde i syd som bl.a. bebos af Mursi-folket – på ikke-politisk<br />

korrekt gammeldansk kaldet tallerken-negere). Regn med minimum 500-700<br />

kr. om dagen til Danakil pga. kravet om to 4-hjulstrækkere.<br />

transport: Bus eller indenrigsfly – bus er markant sjovere med de mange<br />

fine oplevelser undervejs, men det kan godt tage meget lang tid – rekorden<br />

var 200 km på 10 timer – og så lige en advarsel for B-mennesker – alle busser<br />

afgår senest kl. 6 om morgenen – og jeg mener alle!<br />

Etiopien er et stort land, så en eller to lange strækninger med fly for at komme<br />

ud i landet kan være godt givet ud. Lokalt i Addis Abeba er de små hvide<br />

minibusser, som koster 25-50 øre, en enkel og billig måde at komme rundt.<br />

african connections og visumregler: <strong>De</strong>t er muligt at rejse over<br />

landegrænser fra Kenya, Somaliland og Djibouti, men husk at have dit visum<br />

på plads inden – og det kan være svært at få lokalt i Afrika!<br />

Lettest er det at flyve ind i Etiopien, et 1 måneds visum kan købes ved ankomst<br />

i lufthavnen (ca. 40 USD). Forlængelse af visum skal søges hos immigrationsmyndighederne<br />

i Addis Abeba – nemt at opnå, men kalkulér med at par dage, da<br />

man typisk først kan hente passet, dagen efter man har afleveret det.<br />

tema næste tema<br />

Næste tema: Rundt om <strong>De</strong>t Indiske Ocean<br />

TeksT & FoTos: lars-TerJe lyseMose<br />

I næste nummer skal vi rundt om <strong>De</strong>t Indiske Ocean: Jordens tredjestørste, som dækker 20 % af planeten, og på sit dybeste<br />

sted er 7.288 meter. Oceanet strækker sig over næsten 10.000 km fra Afrika til Australien og er afgrænset mod nord af<br />

Sydasien, mod vest af <strong>De</strong>n Arabiske Halvø og Afrika, mod øst af Malaya-halvøen, Sunda-øerne og Australien, og mod syd af<br />

Antarktis.<br />

Har du været på eventyr i fx Østafrika, Arabien, Indien, Myanmar eller på nogle af de mange øriger som Maldiverne, Sri Lanka,<br />

Indonesien eller Andamanerne, så er der kun en ting at gøre: Spids din fortryllede blyant og skriv en lille historie om dine<br />

oplevelser! E-mail gerne til redaktorgloben@gmail.com forinden, så vi kan koordinere. Send også gerne et par tema-relevante<br />

fotos ind, selv om du ikke har nogen artikel. På Globen forbeholder vi os som altid ret til at redigere og gemme indsendte artikler<br />

og fotos. Kommer de ikke med i Globen, kommer de på www.deberejstesklub.dk.<br />

<strong>De</strong>adline for næste nummer er 5. februar 2012.<br />

Kommende temaer<br />

juni 2012: verdens territorier (deadline 5. maj)<br />

september 2012: norden (deadline 5. august)<br />

<strong>De</strong>cember 2012: central- og Østeuropa (deadline 5. november)<br />

52 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 53


Find billige flybilletter<br />

– og vi giver et bidrag til et godt formål.<br />

“At rejse<br />

er at leve”<br />

London<br />

Paris<br />

Rom<br />

Barcelona<br />

Prag<br />

New York<br />

Bangkok<br />

Peter Mygind - Ambassadør i Børnecancerfonden<br />

fra kr.<br />

fra kr.<br />

fra kr.<br />

fra kr.<br />

fra kr.<br />

fra kr.<br />

fra kr.<br />

178,-<br />

465,-<br />

595,-<br />

656,-<br />

920,-<br />

3.071,-<br />

3.257,-<br />

Du støtter gratis:<br />

konkurrence dengang da jeg bLev rigtig vred ...<br />

1. pladsen går til:<br />

Forfulgt og forrådt i Mumbai<br />

TeksT: rasMus veJersØe gregersen<br />

FoTos: rasMus veJersØe gregersen & google<br />

Et marked i den nordlige del af Mumbai.<br />

<strong>De</strong>t er midt på dagen, luften står stille,<br />

solen bager ned fra en skyfri himmel, og<br />

temperaturen er langt over 30 grader.<br />

Jeg kan mærke, hvordan jeg har mistet<br />

grebet om min ellers klippefaste fornuft.<br />

Bægeret er flydt over for længe siden,<br />

og nu har en kombination af varmen,<br />

støvet, larmen, og den mest irriterende<br />

gadesælger jeg nogen sinde har mødt,<br />

fået bægeret til at stødkoge.<br />

Timerne op til denne eksplosion gik med,<br />

at vi gik og hyggede os på markedet.<br />

Min kæreste Elsa, som jeg rejste med,<br />

havde flere uger tidligere insiteret på, at<br />

vi skulle købe en stenmorter, hun havde<br />

forelsket sig i. Her lykkedes det mig for<br />

en gangs skyld at få foden ned, tale<br />

lidt fornuft og overbevise hende om,<br />

at de helt sikkert havde dem i Mumbai,<br />

hvor vi skulle slutte rejsen og dermed<br />

ikke skulle slæbe en stenmorter med<br />

gennem Indien. Vi kunne selvfølgelig<br />

ikke finde en stenmorter, og selv om<br />

ordene ikke blev sagt, lå de i luften ...<br />

"hvem havde ret?" Nå, men til gengæld<br />

havde vi fundet et fint billede af den<br />

indiske gud Ganesha, som kunne snurre<br />

rundt med lys i forskellige farver og en<br />

irriterende summelyd. Både ramme og<br />

billede var i ægte plastic og et fund til<br />

prisen. En god gave til min lillebror og<br />

det, som gjorde dagen til en succes.<br />

Kort for inden havde vi mødt en ung fyr<br />

i smart tøj, som ville sælge os solbriller.<br />

<strong>De</strong>t var selvfølgelig den ægte vare og<br />

ikke bare dårlige kopier, og da han<br />

kunne se, vi var lidt skeptiske, forsøgte<br />

han at overbevise os ved at brænde<br />

dem med en lighter, så vi kunne se, de<br />

ikke smeltede ... Da vi alligevel ikke var<br />

interesserede, faldt prisen fra 100 USD<br />

til noget, der minder om en dansk tier,<br />

og da vi stadig ikke var interesserede,<br />

vendte han sig og gik.<br />

en ihærdig gadesælger<br />

Lige fra vi var kommet ind på<br />

markedet, havde en gadesælger med<br />

dækkeservietter fulgt efter os. Prisen<br />

var startet noget højt også i forhold<br />

til danske priser. Vi havde selvfølgelig<br />

gjort den fejl at kigge et splitsekund<br />

på dækkeservietterne, og det havde<br />

givet ham det indtryk, at vi var<br />

meget interessserede og bare spillede<br />

kostbare. Servietterne var som sådan<br />

meget pæne, faktisk magen til dem<br />

man kan købe i IKEA og endda med<br />

vaskeanvisning på flere nordiske sprog<br />

... men det var ikke lige det, vi var<br />

kommet for.<br />

Vi havde efterhånden gået rundt på<br />

markedet i flere timer. Vi havde drukket<br />

et par kopper te på små tehuse og spist<br />

på et lille hyggeligt spisested med god<br />

indisk mad, og gadesælgeren fulgte<br />

stadig efter os. Vi havde været i flere<br />

butikker for at lede efter stenmorteren<br />

og billedet af Ganesha, og gadesælgeren<br />

var der endnu. Jeg ved ikke, om han<br />

havde andre kunder den dag, eller om vi<br />

var blevet hans mission i livet?<br />

Til at begynde med kunne jeg godt<br />

abstrahere fra ham. Han holdt sig lidt på<br />

afstand, men stod hele tiden kun et par<br />

meter fra os, og hver gang vi kiggede i<br />

hans retning, skyndte han sig at bladre<br />

i den store stak med dækkeservietter,<br />

han havde på armen, så vi kunne se<br />

alle de flotte farver. Som en myg om<br />

natten blev han langsomt mere og<br />

mere irriterende, og han kom tættere<br />

og tættere på, og til sidst begyndte han<br />

ligefrem at stille sig i vejen for os, så vi<br />

ikke kunne komme forbi og var nødt til<br />

at vende om.<br />

Prisen var efterhånden kommet ret<br />

langt ned, og vi kunne gøre et godt køb,<br />

hvis vi ville, men vi var enige om, at vi<br />

ikke skulle have dækkeservietter, og det<br />

havde vi prøvet at banke ind i hovedet<br />

på ham ret mange gange allerede.<br />

<strong>De</strong>t var rigtig varmt den dag. Luften<br />

stod stille, solen bagte ned fra en<br />

skyfri himmel, og temperaturen var<br />

langt over 30 grader. Støv, bilos, larm<br />

og mennesker overalt havde i forvejen<br />

tærret på mit overskud og oven i alt<br />

det, var der denne gadesælger med sine<br />

dækkeservietter, som ikke ville fatte,<br />

at vi ikke skulle købe noget. Alt dette<br />

lagt sammen havde fået vulkanen til<br />

at rumle voldsomt, og da den uheldige<br />

gadesælger tog det yderligere skridt<br />

at rykke i min taske for at få mig til<br />

at vende mig og tage endnu et kig på<br />

hans dækkeservietter, eksploderede<br />

vulkanen i et inferno af lava og ild. Jeg kan<br />

faktisk ikke selv huske mit raserianfald i<br />

detaljer, men Elsa fortæller, at jeg fik en<br />

del opmærksomhed ikke mindst fra den<br />

stakkels gadesælger.<br />

54 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 55


Billedet er taget et par timer senere på stranden i Mumbai.<br />

Bemærk manden bag os til højre, ham med ryggen til ...<br />

Heldigvis var udbruddet kort, og<br />

det gjorde da også tingene klart for<br />

sælgeren med dækkeservietterne. Han<br />

så lidt forskrækket ud, sagde et eller<br />

andet på indisk og vendte sig og gik.<br />

Jeg faldt hurtigt ned igen og følte mig<br />

lidt flov over det, der var sket. Jeg har<br />

normalt et roligt temperament og plejer<br />

ikke sådan at fare i luften.<br />

forræderi på åben gade<br />

Men jeg nåede ikke engang at sunde<br />

mig, før tæppet blev trukket væk under<br />

mig fra en hel uventet kant. "<strong>De</strong> var<br />

måske alligevel meget flotte," sagde<br />

Elsa, "og nu er de nede i en god pris.”<br />

"Jamen,” nåede jeg ikke engang at sige,<br />

næste konkurrence<br />

”<strong>De</strong>ngang jeg overnattede ...”<br />

før hun var løbet efter gadesælgeren<br />

med dækkeservietterne.<br />

<strong>De</strong>t, der skete lige der den dag i<br />

Mumbai, var, at jeg bevægede mig ud i<br />

en tilstand, hvor enhver form for fornuft<br />

ophørte. Jeg blev fuldstændig tom og<br />

handlingslammet, samtidig med min<br />

hjerne (som i forvejen var kogt over)<br />

forsøgte at finde bare en lille smule<br />

sammenhæng i det, der lige var sket.<br />

Var vi ikke enige om, at vi ikke skulle<br />

have dækkeservietter? Var vi ikke enige<br />

om, at vi bare skulle af med denne<br />

gadesælger? Og havde jeg ikke kæmpet<br />

i timer med ham? Og havde jeg ikke lige<br />

stået og skabt mig midt på et marked i<br />

Når vi rejser, overnatter vi ofte på fremmede steder med ditto uvante lyde,<br />

sanseindtryk eller overraskelser. Og hvad enten man er couchsurfer eller<br />

foretrækker femstjernede hoteller, en bænk i en park, et langhus på pæle i<br />

junglen eller har været på et badehotel med en John Cleese-agtig bestyrer eller på<br />

et slot, hjemsøgt af spøgelser, så har vi nok alle sammen en sjov, uforglemmelig<br />

eller anderledes overnatning, vi kan berette om. Artiklen må højst være på 4000<br />

tegn og vedlæg gerne et foto eller to.<br />

1. præmien er den fantastiske nye bog ”Røverhistorier fra et rejseliv”, udgivet<br />

på Forlaget DarkLights, der er skrevet af aktive medlem Patrick Leis, samt et<br />

gavekort til Café Globen på 200 kr.<br />

Vi glæder os til at læse din fortælling!<br />

Mumbai, for at vi en gang for alle kunne<br />

komme af med denne gadesælger<br />

med dækkeservietterne? Nu stod han<br />

ti meter længere nede ad gaden og<br />

smilede til mig, mens han viste Elsa de<br />

mangefarvede dækkeservietter. Og ja,<br />

vi har dem derhjemme på sofabordet ...<br />

konkurrence dengang da jeg bLev rigtig vred ...<br />

2. pladsen er delt mellem fire kandidater:<br />

Aben i en zoo ...<br />

TeksT & FoTo: per allan Jensen<br />

En flere måneder lang tur gennem<br />

Kina, Tibet, Nepal og Bhutan blev<br />

afsluttet med et ophold i Bangladesh,<br />

et anderledes og spændende land fyldt<br />

med (alt for) mange venlige mennesker,<br />

der desværre også nogen gange opfører<br />

sig på en måde, som man ikke rigtigt<br />

fatter (og undertiden kan have svært<br />

ved at acceptere).<br />

Jeg havde været en tur nede sydpå<br />

og besøge det spændende område<br />

Chittagong Hill Tracts. Området er et<br />

grønt og frodigt bakkeland med talrige<br />

små landsbyer, der er befolket af et<br />

stort antal forskellige stammefolk – et<br />

”etnisk og religiøst kludetæppe,” som<br />

det hedder med et malerisk udtryk.<br />

Turen til og fra Chittagong foregik med<br />

toget. <strong>De</strong>n ene vej i sovekupe, hvilket<br />

var den rene svir. Tilbageturen – en godt<br />

syv timer lang dagtur – var til gengæld<br />

lidt af en prøvelse. Jeg var blevet tildelt<br />

et sæde lige inden for døren, hvor en<br />

stor gruppe unge mænd (åbenbart uden<br />

pladsbilletter) havde besluttet at stå,<br />

selv om der var masser af fri gulvplads<br />

længere fremme mod midten af vognen.<br />

<strong>De</strong>t havde den effekt, at døren kun<br />

kunne åbnes en tredjedel, således at<br />

ind- og udgående passagerer, af hvilke<br />

der var en konstant strøm, måtte mase<br />

sig op mod mig, der så til gengæld blev<br />

mast op mod vinduet.<br />

Da dette cirkus har stået på 4-5 timer<br />

sker det, der bare ikke må ske i den slags<br />

lande, nemlig at jeg mister besindelsen<br />

og begynder at skælde hele flokken ud.<br />

<strong>De</strong> får en ordentlig verbal overhaling<br />

med kraftig stemmeføring – og sikke<br />

en reaktion! Ikke fordi det umiddelbart<br />

ændrede på idioternes placering, men<br />

øjeblikkeligt forstummede alle lyde i<br />

hele togvognen, og samtlige passagerer<br />

gav sig til at stirre på mig (hvilket de<br />

fleste ellers var blevet trætte af allerede<br />

efter de første 3-4 timer). Ikke én sagde<br />

en lyd, de bare stirrede og stirrede<br />

i flere minutter, inden de første så<br />

småt begyndte at hviske småfnisende<br />

sammen, mens de kastede stjålne blikke<br />

hen på dette besynderlige højtråbende<br />

væsen. Efter et kvarters tid kunne jeg<br />

så se på deres fagter, at et par af de<br />

kvikkeste havde fundet ud af, at det<br />

måske rent faktisk var meget smart ikke<br />

at stå lige præcis foran døren, hvorefter<br />

de alle flyttede sig et par meter.<br />

På resten af turen var jeg under<br />

"skærpet overvågning.” Dvs., når jeg<br />

sad helt musestille i længere perioder,<br />

så var der faktisk enkelte, der ind i<br />

mellem kiggede på noget andet end<br />

mig, men så snart jeg lavede bare den<br />

mindste bevægelse, så havde jeg igen<br />

samtlige kupeens øjne hvilende på mig.<br />

Og helt galt gik det, da mørket faldt på<br />

og jeg – fra taskens dyb – fremdrog en<br />

blyant, en sudoku og en pandelampe.<br />

<strong>De</strong>r gik et sus gennem kupéen, og alle<br />

brød ud i vild snak og diskussion om min<br />

bizarre opførsel. Jeg begyndte så småt<br />

at forstå, hvordan det må føles at være<br />

aben i en zoo.<br />

56 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 57


konkurrence dengang da jeg bLev rigtig vred ...<br />

2. pladsen er delt mellem fire kandidater:<br />

Fanden, for helvede -<br />

min rygsæk er væk!<br />

TeksT & FoTos: aneTTe lillevang krisTiansen<br />

Blikket stivner fuldstændigt, da jeg<br />

står ved et gabende tomt bagagebånd<br />

i den lille lufthavn i Hanga Roa på<br />

Påskeøen i 1997. Alle har fået deres<br />

bagage, undtagen mig, og jeg opdager<br />

til min store skræk at LAN Chiles fly<br />

langsomt ruller ud mod startbanen.<br />

<strong>De</strong>t er ellers ikke, fordi stemningen<br />

mangler – en flok sydhavsprinsesser<br />

med hibiskusblomster i håret, vrikker<br />

med hofterne i bedste Hawaii-stil<br />

og hviner lystigt, flankeret af lokale<br />

musikere. <strong>De</strong>sperationen er dog ved<br />

at få et godt tag i mig, og jeg ænser<br />

knapt den eksotiske velkomst. Alle mine<br />

fotos fra rejsen har jeg nemlig pakket i<br />

rygsækken, og nu er de tilsyneladende<br />

på vej til Tahiti!<br />

Min Påskeø-passion startede i en<br />

genbrugsbutik med købet af Thor<br />

Heyerdahls bog ”Aku Aku – Påskeøens<br />

hemmelighed”. Åndeløs fulgte jeg den<br />

berømte nordmands udforskning af<br />

grotter og Påskeø-statuer, og til sidst<br />

var jeg fuldkomment besat af tanken<br />

om at opleve øen.<br />

<strong>De</strong>t hører med til historien, at jeg<br />

dengang var en ganske uerfaren<br />

rejsende, så jeg valgte at betale en<br />

mindre formue med Albatros Travel for<br />

en pakkerejse. Jeg var endnu ikke helt<br />

modig nok til bare at rejse ud på lykke<br />

og fromme. Spansk kunne jeg ikke et<br />

ord af, engelsk kunne jeg knapt nok,<br />

men til Påskeøen dét skulle jeg!<br />

LAN-flight 033 skal lette fra Santiago<br />

mod Hanga Roa og videre til Papeete på<br />

Tahiti, og egentligt skulle det vel næppe<br />

være vanskeligt at putte en rygsæk i<br />

den rigtige bunke, men det volder dem<br />

alligevel en del besvær.<br />

Under den fem timer lange flyvetur<br />

er stemningen ret løssluppen, og<br />

flyet stuvende fuldt af småsnaldrede<br />

franskmænd på vej til Fransk Polynesien.<br />

Så min tolerance er ikke helt intakt, da<br />

vi lander sent på aftenen.<br />

Ring til tahiti nu!<br />

Som sagt står jeg i ankomsthallen på<br />

vel nærmest verdens mest isolerede ø<br />

og er i forvejen lettere betuttet over at<br />

befinde mig på den anden side af Jorden<br />

ude midt i Stillehavet. Lille Anette fra<br />

Vestjylland er havnet flere tusinde<br />

kilometer hjemmefra. Og hvad sker der<br />

så? Min rygsæk er på vej til Tahiti! <strong>De</strong>r<br />

går fuldkomment panik i mig, og hele<br />

situationen gør nok, at det går en smule<br />

til hovedet på mig med et gigantisk<br />

raserianfald til følge.<br />

<strong>De</strong>n første lufthavnsdame jeg møder,<br />

går jeg til angreb på! Hun ser lettere<br />

forbløffet ud og tager mig med ud i en<br />

flyhangar med alskens satellitudstyr.<br />

Min mund står ikke stille med eder og<br />

forbandelser, og jeg forlanger, at de skal<br />

lokalisere min rygsæk nu, om så de skal<br />

ringe til Papeete eller Santiago! Jeg kan<br />

jo se, at de har kommunikationsudstyr<br />

og mulighed for kontakt til omverdenen.<br />

Ordene vælter ud, og jeg er helt<br />

forbløffet over at kunne blive så vred på<br />

engelsk. Lufthavnspersonalet tager den<br />

med ophøjet ro, og det provokerer mig<br />

virkelig. Men det står hurtigt klart for mig,<br />

at man ikke jager rundt med øboere. <strong>De</strong><br />

iagttager mig med et overbærende blik,<br />

trækken på skuldrene og et ”nåh, flyet<br />

kommer da tilbage i morgen.” Selvom<br />

jeg er blålilla i ansigtet, må jeg indse,<br />

at man simpelthen ikke anstrenger sig<br />

med sådanne bagateller på en sydhavsø.<br />

<strong>De</strong>nne laid-back-holdning er ved at gøre<br />

mig vanvittig. Jeg frygter det værste,<br />

men de nægter at gøre noget sent om<br />

aftenen.<br />

et skrubhysterisk pigebarn<br />

Hanga Roa er så lille, at alle ved alt om<br />

alle, så næste morgen spørger en tysk<br />

kvinde, om det ikke er mig, der har<br />

mistet min rygsæk? ”<strong>De</strong>n ligger ude i<br />

lufthavnen,” smiler hun. Jeg finder den<br />

uskadt på ladet af en gammel truck.<br />

Rygtet om den forsvundne rygsæk har<br />

åbenbart spredt sig som en løbeild. <strong>De</strong><br />

glemte nok sent det der skrubhysteriske<br />

pigebarn fra Danmark. <strong>De</strong> stakkels<br />

Påskeø-boere har i forvejen ikke haft<br />

de bedste erfaringer med europæere,<br />

hvis man ser tilbage i historien. Vi<br />

har jo tilført dem alt lige fra fjendtlige<br />

sømænd til kopper. Og jeg fik nok det<br />

hele bekræftet for dem endnu engang i<br />

1997 – okay, dé europæere er ikke rigtig<br />

kloge!<br />

Set i bakspejlet en morsom historie, som<br />

jeg i dag kan trække på smilebåndet af,<br />

men dengang en dødsens alvorlig sag.<br />

konkurrence dengang da jeg bLev rigtig vred ...<br />

2. pladsen er delt mellem fire kandidater:<br />

Sultende afrikanere<br />

i Moskvas lufthavn<br />

TeksT: karen haMMer<br />

I den internationale lufthavn i Moskva<br />

vidste man endnu ikke den 27. juni<br />

1991, at Sovjetunionen var tæt på<br />

sammenbrud. <strong>De</strong>t kom først i august,<br />

knap 1½ måned senere.<br />

Jeg var på vej hjem efter 11 måneder i<br />

Vestafrika. Aeroflot skulle spare og snød<br />

mig derfor for den overnatning, jeg var<br />

berettiget til, så jeg sov i et hjørne af<br />

restauranten på en flettet burkinsk måtte.<br />

<strong>De</strong>r var mange sovende den nat: flere end<br />

jeg tidligere havde set. Jeg gik i gang med<br />

at sludre med et par fyre fra Afrika. <strong>De</strong><br />

var kommet fra Djibuti for 5 dage siden<br />

og sad fast her i Moskva. Immigrationskontoret<br />

havde erklæret, at deres visa<br />

til Danmark var falske! <strong>De</strong>t lød ellers ud<br />

fra deres forklaring, som om de havde<br />

ret i, at de hver især havde fået visum<br />

fra konsulatet i Djibuti. Jeg vidste jo,<br />

hvordan det foregår, fra dengang i 1989<br />

da min mand fra Mali kom til Danmark.<br />

Jeg var i overdådigt humør, for nu efter<br />

lang tid i Afrika skulle jeg hjem og se<br />

mine sønner og en lille ny sønnesøn.<br />

Jeg havde overskud til at grave lidt i<br />

denne uretfærdighed. Jeg invaderede<br />

et kontor, hvor en meget kraftig dame<br />

residerede over hele tre telefoner:<br />

Hun blev ikke glad for at se mig, for<br />

immigrationskontoret havde altid ret!<br />

Hvis de sagde, at et visum var falskt –<br />

så var det falskt! Jeg bad hende ringe til<br />

den danske ambassade for at få råd der.<br />

Hun for op! Hun havde ikke nummeret,<br />

og jeg skulle bare ud! Og det kom jeg så!<br />

Nede i restauranten havde en vaks fyr<br />

fra Uganda fundet en flink dame på et<br />

andet kontor. Da jeg bad hende ringe<br />

til ambassaden, slog hun straks op i<br />

telefonbogen og ringede. <strong>De</strong>n danske<br />

ambassadefunktionær var meget venlig.<br />

Jeg forklarede, at jeg havde fået et Danidarejselegat<br />

til Mali for et års tid siden og<br />

nu på vej hjem havde truffet to stakler,<br />

der sad fast i det russiske bureaukrati. <strong>De</strong><br />

skulle besøge venner på Nørrebro, og jeg<br />

gav navne og adresser. På ambassaden<br />

syntes man, det lød interessant. Man ville<br />

se nærmere på sagen og bad mig ringe<br />

igen om en times tid.<br />

Fordi damen med telefonen var meget<br />

samarbejdsvillig, ringede jeg bagefter<br />

til Ugandas ambassade for at hjælpe en<br />

fyr, der var gift i Stockholm, men hvis<br />

pas var blevet erklæret ugyldigt, fordi<br />

han havde tillagt sig et skæg. Ugandaambassadens<br />

medarbejdere skreg af<br />

grin, da de fik ham i røret, for han talte<br />

kun tysk og havde aldrig lært swahili.<br />

<strong>De</strong>t gik mere fredeligt til, da jeg ringede<br />

til Tanzanias ambassade, hvor man<br />

lovede at hjælpe en medborger til London<br />

på trods af de sovjetiske myndigheders<br />

falsk-stempling af hans pas.<br />

Nede i restauranten var det frokosttid.<br />

Jeg satte mig med mine nye venner om et<br />

bord, og servitricen bragte en flaske vand<br />

og et par skiver rugbrød og pølse. Muslimer<br />

spiser ikke pølse, så de fik et hårdkogt æg<br />

i stedet. Næste ret var en velsmagende<br />

kødsuppe, men en god muslim tager ingen<br />

chancer, så den turde de heller ikke spise.<br />

Tredje ret var ris med oksekød. Nu skulle<br />

de da endelig få noget spiseligt, tænkte<br />

jeg, men nej! <strong>De</strong> skulle ikke have noget,<br />

for de havde jo allerede fået et æg.<br />

Så blev jeg splintrende rasende. Nu<br />

havde de i 5 dage levet af tørt brød,<br />

vand og et æg per måltid! Jeg fór ud<br />

i køkkenet og brokkede mig på en<br />

blanding af engelsk og russisk. <strong>De</strong> smed<br />

mig ud – jeg kom igen – jeg vandrede<br />

rasende op og ned uden for køkkenet,<br />

mens jeg brokkede mig på en blanding<br />

af mange sprog i mindst 10 minutter. En<br />

nydelig dame stoppede mig og spurgte<br />

på engelsk, hvad der var i vejen. Tænk!<br />

<strong>De</strong> har virkelig folk i lufthavnen, der taler<br />

engelsk. <strong>De</strong>m plejer de ellers at gemme<br />

godt væk! Hun forstod, og fem minutter<br />

efter havde vi alle fået oksekød med ris.<br />

Da jeg var faldet ned og kølet af, spiste vi<br />

hyggeligt, mens vi snakkede over vores ris<br />

med oksekød, og fik endog en kop te. Så<br />

gik vi op til den flinke dame med telefonen.<br />

<strong>De</strong>n danske ambassade i Moskva tog<br />

sagen alvorligt og havde allerede sendt<br />

en mand til lufthavnen for at tale med<br />

myndighederne. Nu var det tid for min<br />

hjemrejse, og Elias og Adramane bar glade<br />

min bagage nedenunder, og jeg lovede at<br />

ringe til deres venner på Nørrebro.<br />

Hjemme i København stod der 8<br />

mennesker og modtog mig med danske<br />

flag og stor glæde, og jeg fik rejer til<br />

aftensmad – herligt! Nørrebro-vennerne<br />

lød lidt triste, for de havde fattet, at der<br />

var problemer, og først nu gik det op for<br />

mig, at Elias og Adramane var flygtninge<br />

fra Somalia. Tre dage senere ringede<br />

Elias fra en flygtningelejr og meddelte,<br />

at de var sluppet ind i Danmark, men at<br />

de russiske toldere havde plattet dem<br />

for 100 dollars hver.<br />

Tre måneder senere fik de<br />

opholdstilladelse. Elias, der kun var 18<br />

år, flyttede ud til mig, mens Adramane<br />

på 28 fik sin kone til Voldsmose, hvor<br />

de sammen fik 5 dejlige velfungerende<br />

børn – mine fynske børnebørn.<br />

<strong>De</strong>n dag, jeg blev rasende i Moskva, var<br />

en af mit livs bedste dage. For den dag<br />

reddede jeg to fine afrikanere fra krig<br />

og død og skaffede mig selv en dejlig<br />

familie i Odense.<br />

58 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 59


konkurrence dengang da jeg bLev rigtig vred ...<br />

2. pladsen er delt mellem fire kandidater:<br />

En helt håbløs guide<br />

TeksT & FoTo: ann kledal<br />

Året er 1992, og jeg er landet i Katmandu<br />

og har fået et kulturchok, da jeg aldrig<br />

har været i så fattigt et land før. Og den<br />

eneste grund, til jeg er der, er, at jeg<br />

året før havde arvet nogle penge, og min<br />

berejste bror, der havde gået til Everest<br />

Base Camp som hippie iført klip-klappere<br />

20 år forinden, sagde: ”Søster, du skal til<br />

Nepal! <strong>De</strong>t er en oplevelse for livet og den<br />

eneste fornuftige måde at bruge pengene<br />

på!”<br />

<strong>De</strong>t afgjorde sagen, og jeg forlod mand<br />

og børn sammen med en rejseven<br />

for at søge Østens visdom og roen og<br />

skønheden i bjergene.<br />

Nå, men der står vi og skal planlægge<br />

en tur op til Jomson og tilbage, da vi<br />

ikke helt har mod på at gå vejen rundt<br />

om Anapurna. Vi havde ikke rejst enormt<br />

meget uden for Europa, og vi havde ikke<br />

planlagt noget hjemmefra, men er enige<br />

om at tage det, som det kommer, når vi<br />

er på stedet.<br />

Så efter at være kommet mig over mit<br />

chok – min rejseven havde været i Indien<br />

og var derfor immun over for elendighed -<br />

begiver vi os ud i byen for at få et trekking<br />

permit og løber ind i en kø så lang som<br />

et ondt år og én mand bag skranken.<br />

<strong>De</strong>r kunne vi have tilbragt hele dagen,<br />

hvis ikke en ung fyr havde ført os over<br />

til en agent for Blue Mountain, som viste<br />

os en anbefalingsskrivelse fra forfatteren<br />

til ”Turen går til Nepal” som bevis på sin<br />

kunnen. Så han ordnede busbilletter,<br />

permits og en ”packed tour” til 20 USD<br />

per næse per dag, der indbefattede guide,<br />

bærer, ophold og mad. <strong>De</strong>t syntes vi lød<br />

o.k., da vi ikke havde nogen erfaring med<br />

prisniveauet – og endnu mindre vidste, at<br />

en guide var helt unødvendig.<br />

60 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011<br />

Allerede på vejen i bussen til Pokhara<br />

havde vi et godt indtryk af bæreren<br />

– Kesab – men et temmelig dårligt af<br />

guiden. Han var usympatisk, enormt<br />

barnlig og talte elendigt engelsk og så<br />

var det tydeligt, at han var bossen og at<br />

Kesab, der til hans ærgrelse talte bedre<br />

engelsk, bare skulle makke ret.<br />

Men nu havde vi jo købt og betalt ham og<br />

måtte få det bedste ud af det. Trekkingen<br />

begyndte og vi gik for det meste for os<br />

selv med en lille dagrygsæk med guide<br />

og bærer lidt foran eller lidt bagved, så vi<br />

stadig kunne øjne dem. Om aftenen så vi<br />

ikke meget til dem i de ydmyge tehuse,<br />

da de sov gratis i deres eget rum.<br />

Men allerede første morgen, så guiden<br />

ikke for godt ud. Rødøjet og med<br />

tydelige tømmermænd. Nå, men han<br />

kom i omdrejninger og vi fortsatte. <strong>De</strong>t<br />

samme gentog sig næste morgen og han<br />

blev mere og mere uudholdelig, men<br />

passede stadig sit arbejde – at vise vej,<br />

finde overnatning og betale. Skønt han<br />

var pisse irriterende og helt overflødig,<br />

kunne vi ikke se, hvordan vi kunne slippe<br />

for ham.<br />

Men så skete der heldigvis noget. Vi<br />

var på vej fra Ghorapani til Tatopani<br />

og gik forrest. Vi ventede en halv time,<br />

men ingen guide og bærer var i sigte.<br />

Vi ventede igen et stykke tid - ingen! Vi<br />

begyndte at blive noget nervøse - hvor<br />

var vores bagage, var vi gået forkert, var<br />

de løbet med det hele? Vi nåede en lille<br />

landsby og satte os med en kop te for at<br />

overveje situationen. Og så efter 3 timers<br />

venten kom de begge løbende! Hold helt<br />

op, hvor var vi lettede, men også meget,<br />

meget vrede. På guiden. Men nu havde vi<br />

endelig chancen for at slippe af med ham.<br />

”<strong>De</strong>t her klarer jeg,” sagde jeg. For det<br />

er mig, der taler bedst engelsk og bedst<br />

kunne forstå guiden. <strong>De</strong>suden er min<br />

rejseven meget stor og kunne virke<br />

unødigt truende på den lille guide på<br />

1,50 m, hvis han hidsede sig op og vi ville<br />

trods alt nødig have at han fik hjertestop<br />

af skræk!<br />

Så jeg stillede mig op med hele landsbyen<br />

som nysgerrige tilskuere til dramaet.<br />

”My mistake, my mistake,” hylede<br />

guiden og løb hen til mig. ”Og hvad er<br />

så forklaringen?” spurgte jeg iskoldt.<br />

Jo, han havde fået lidt af den lokale<br />

brændevin – rhaksi - på det sidste tehus,<br />

fordi han følte sig lidt sløj og det plejede<br />

at virke, men desværre var han faldet i<br />

dyb søvn! ”Du er fyret med øjeblikkelig<br />

virkning!” råbte jeg, for jeg var virkelig<br />

vred og nu klar over at han havde store<br />

alkoholproblemer. Han græd og tiggede<br />

for sit liv og sit arbejde og ære, men der<br />

var ingen nåde. Landsbyen gloede og i<br />

løbet af et minut havde tre andre tilbudt<br />

sig som guide!<br />

Pengene fra bureauet ville han ikke give<br />

os, så dem beholdt han, og begyndte<br />

nedtrykt hjemrejsen på 4 dagsrejser.<br />

<strong>De</strong>t var lige før man fik medlidenhed<br />

med ham! Men Kesab var meget lettet og<br />

kunne fortælle mange historier om ham,<br />

for han var brutal og alkoholiseret. Så<br />

meget for Blue Mountains kunnen!<br />

Vi fortsatte uden guide og betalte Kesab<br />

dobbelt og mere til for at bære vore<br />

rygsække. Han blev vores ven, så da vi<br />

vendte tilbage 3 år efter på Everest- trek,<br />

besøgte vi hans familie og han var med os<br />

hele vejen til Base Camp, uden guide men<br />

med en af sine venner.<br />

Bedste indsendte<br />

postkort i sidste<br />

kvartal<br />

udvalgT aF redakTionen<br />

Kære berejste!<br />

<strong>De</strong>t koster bare 70 SEK at rejse først med<br />

bus 2 timer fra Stockholm til Grislehamn og<br />

dernæst 2 timers sejlads med Eckerö-færgen<br />

til Åland! Og det er oven i købet for en<br />

returbillet! Og uden at skulle betale ekstra<br />

for min hund! Rørende billigt, men taxfreesalget<br />

om bord var nu heller ikke ligefrem<br />

billigt – fx en liter Martini for 98 SEK! <strong>De</strong>t<br />

fås billigere i Bilka derhjemme! Nå ja, hvad<br />

man taber på gyngerne, henter man ind på<br />

karusellerne! Mariehamns søfartsmuseum<br />

var desværre under ombygning og derfor<br />

lukket, men jeg og Molly-hunden fik da et<br />

glimt af det gode fartøj “Pommern”, som<br />

ligger lige ved siden af.<br />

Rejsehilsen fra Lars-Terje Lysemose<br />

Kommende medlemsmøder<br />

11. januar kl. 18 DBK-møde i Manila, Filippinerne. Sted: backpackerdistriktet Malate,<br />

Friendly’s Guesthouse (eller i nærheden).<br />

Kontakt Claus Andersen: bikingviking@gmail.com.<br />

14. januar: Beach Party, Boracay, Filippinerne. Læs mere på forum på www.deberejstesklub.dk.<br />

14. januar kl. 16: Introduktion til ny hjemmeside i DBK Vest. Sted annonceres senere.<br />

14. januar kl. 18.18: Ordinært DBK Vest-møde hos Nikolaj Witte i Aarhus.<br />

18. januar kl. 18:18: Ordinært DBK Øst-møde. Sted og underholdning annonceres senere.<br />

21. januar kl. 18: DBK-rejsequiz i Café Globen, København.<br />

27. januar kl. 16: DBK Vest fredagsbar på Café Smagløs, Aarhus.<br />

11. februar kl. 18: DBK-fest. Kinesisk nytårsfest, Café Globen, København.<br />

19. februar kl. 18.18: Ordinært DBK Øst-møde på Café Globen, København. Underholdning er endnu ikke fastlagt.<br />

24. februar kl. 16: DBK Vest fredagsbar på Café Smagløs, Aarhus.<br />

18. marts kl. 18.18: DBK Øst-møde hos Ib Stejlborg, Glostrup, som vil fortælle om sine motorcykelrejser.


Formandens beretning<br />

ved generalforsamlingen i<br />

<strong>De</strong> <strong>Berejstes</strong> <strong>Klub</strong><br />

19. november 2011<br />

TeksT & FoTo: lars Munk<br />

Lær at ligne en prof tangodanser på 20 sekunder i La Boca. Buenos Aires kan<br />

være en anelse hårdt for lårbasserne, når man har spillet fodbold i 35 år.<br />

H. C. Andersen sagde engang: ”At<br />

rejse er at leve.” Manden mente det<br />

dog ikke helt så bogstaveligt, som der<br />

gives udtryk for i rejsebranchen, når<br />

han konstant bliver citeret for netop<br />

dette citat. Som mange af jer allerede<br />

ved, mente vores eventyrskribent, at<br />

hele livet er en rejse. Fra den første<br />

færd hvor man begiver sig på den lange<br />

tur ud af mors mave og til den sidste<br />

og ultimative rejse, når man valfarer<br />

til dødsriget. Se, det er jo et bredt<br />

spektrum af rejser, man kan tage fat på<br />

der …<br />

Men hvad er det egentlig at rejse?<br />

Hvorfor elsker berejste folk at rejse? Er<br />

det for at tilfredsstille sig selv og kunne<br />

fortælle omverdenen, at nu har man<br />

været ude at rejse og opdaget både<br />

ditten og datten, og at man har været en<br />

fandens karl, eller er det i virkeligheden<br />

at tage ud og opleve og forstå verden og<br />

integrere sig i den?<br />

Ja, hvad er det egentligt hele dette<br />

rejsecirkus går ud på? Vi ved alle, at<br />

det at rejse er noget individuelt. Ved<br />

sidste års generalforsamling vil I alle<br />

kunne huske, at formandens beretning<br />

handlede om det kunstneriske i at skabe<br />

en syntese mellem sansning og tanke,<br />

mellem form og ånd og derigennem at<br />

opnå den ultimative rejseoplevelse. En<br />

oplevelse, som ikke blot vedrører den<br />

pågældende rejse, men som påvirker<br />

intet mindre end ånden i os selv og<br />

derigennem bliver en oplevelse for livet.<br />

At lave en Lonely Planet på den rigtige<br />

rejseopskrift er helt umuligt – selv<br />

om det naturligvis ikke skal forhindre<br />

visse medlemmer i at overbevise andre<br />

medlemmer om, at deres rejsemetode<br />

er den helt rigtige. Metoden kommer fra<br />

hjertet, og det er individuelt, hvad der<br />

er det rigtige. Jeg vil dog gerne afsløre<br />

lidt af den lille banale opskrift, som jeg<br />

synes virker for mig, nemlig noget – at<br />

bruge sanserne: Mine rejseoplevelser<br />

forstærkes når jeg:<br />

• Observerer mine omgivelser<br />

(billeder kører på projektoren)<br />

• Lytter (lokal sang i højttalerne)<br />

• Dufte (stikker et langt søm ind i<br />

næsen)<br />

• Smage på det (der sluges ild)<br />

• Mærke/føle (gå på glasskår)<br />

• Anvende 6. sans - at være ”tilstede”<br />

og håndtere flere ting samtidig<br />

(jonglere med bolde).<br />

Mens sanserne bombarderes, oplever<br />

jeg en nærmest meditativ tilstand, som<br />

åbner mit sind op for omverdenen og<br />

giver mig den ultimative rejseoplevelse.<br />

Om det er i en storby, i en regnskov<br />

eller på toppen af et bjerg. Bevidst<br />

eller ubevidst bruger vi sanserne<br />

til at opsamle indtryk omkring os –<br />

indtryk som lagrer sig til oplevelser og<br />

erindringer. Og på den måde kan en<br />

rejse opleves igen og igen på ”boulevard<br />

of travel memories” – oplevelser og<br />

minder, som i sidste ende er med til at<br />

forme hele vores adfærd.<br />

Og nu tilbage til virkeligheden … Året<br />

har – vanen tro – budt på en masse<br />

interessante ting. Nogle ting har noget<br />

med rejselivet at gøre, andre ting er<br />

noget, der har fokuseret på klubben, og<br />

atter andre ting har været fuldstændig<br />

sociale.<br />

I løbet af året fyldte klubben 15 år,<br />

hvilket blev fejret på forskellig vis.<br />

Weekendturen til Svendborg og<br />

vikingebådsejlads til Skarø var et større<br />

tilløbsstykke, hvor 42 medlemmer<br />

deltog. Ganske flot. Filosofien bag<br />

arrangementet var oprindeligt, at der<br />

skulle arrangeres noget ”særligt”, og<br />

at placeringen skulle være nogenlunde<br />

centralt i Danmark. Skarø er absolut<br />

ikke centralt … så enten ville der komme<br />

meget få medlemmer, eller også ville<br />

det blive et tilløbsstykke. <strong>De</strong>t blev<br />

heldigvis sidstnævnte … Søren Fodgaard<br />

og Fiil var praktikerne, planlæggerne<br />

og koordinatorerne på arrangementet,<br />

hvilket de gjorde til UG med kryds og<br />

slange.<br />

Året blev også brugt til at lave et<br />

udvidet Globen-jubilæumsnummer,<br />

hvor vi forsøgte at få så mange<br />

forskellige medlemmer som muligt til<br />

at skrive relativt korte historier. Temaet<br />

var yndlingssteder. Herudover blev<br />

bladet proppet med billeder, rejsefacts<br />

og andre lækkerier. Jacob Gowland<br />

var ansvarshavende redaktør bag<br />

dette blad. Jeg synes, det blev rigtig<br />

flot, hvilket naturligvis kun har været<br />

muligt via Anjas kreative hænder og<br />

forfatternes vidunderlige historier<br />

og billeder. I løbet af året har vi sagt<br />

farvel til Jimmi som ansvarshavende<br />

redaktør. En kæmpe stor tak til Jimmi<br />

for at have stået i spidsen for 7 numre.<br />

En stor velkomst skal endvidere lyde<br />

til Lars-Terje Lysemose, som nu er ny<br />

ansvarshavende redaktør. Lars-Terje<br />

er yderst professionel og har en solid<br />

journalistbaggrund med sig i bagagen.<br />

Jeg tror, vi igen kommer til at se<br />

en interessant udvikling på Globen.<br />

Også en stor tak til korrekturlæserne:<br />

Per Allan Jensen, Gerner Thomsen,<br />

Ann Kledal, Søren Fodgaard, Jytte<br />

Kristensen, Hanne Kofoed og til<br />

diasscannermesteren Per Danielsen.<br />

Specielt en stor tak til Anja Povlsen for<br />

layoutet på Globen.<br />

logo<br />

En af årets større ting, som en del<br />

medlemmer lod sig engagere i på en<br />

eller anden måde, var klubbens logo.<br />

I kender forløbet, med at der blev<br />

lanceret en logokonkurrence blandt<br />

medlemmerne, og at der blev stemt<br />

om, hvilken logogrundform vi skulle<br />

anvende fremadrettet, og at vinderen<br />

af konkurrencen blev det eksisterende<br />

logogrundform. <strong>De</strong>t eksisterende logo<br />

skal stadig modificeres således, at det<br />

kan anvendes grafisk. <strong>De</strong>nne opgave<br />

pågår netop nu, men har dog trukket<br />

ud pga. nedprioritering i forhold til<br />

hjemmesiden.<br />

møder<br />

I år er der afholdt 25 møder (mod 24<br />

sidste år) med i alt 156 forskellige<br />

medlemmer (146 sidste år) (svarende til<br />

41% (42% sidste år)). <strong>De</strong>t gennemsnitlige<br />

deltagerantal var 22 pr. møde (19 sidste<br />

år). Igen i år var Per Danielsen den mest<br />

aktive med hele 12 møder – det er rigtig<br />

godt gået Per! <strong>De</strong> næste par stykker var<br />

Søren Fodgaard og Jakob Linaa med hver<br />

11 møder. Per Allan Jensen 10 møder,<br />

mens Niels Iversen og Heidi Sørensen<br />

deltog i hver 9 møder.<br />

Toastmasterne - Per Danielsen og<br />

Jakob Linaa - lægger et stort stykke<br />

arbejde i, at vi hver måned kan mødes i<br />

henholdsvis Øst og Vest. En stor tak til<br />

jer for jeres store arbejde.<br />

medlemmer<br />

Antallet af medlemmer er gået fra 348<br />

aktive til 380, hvilket er en stigning på<br />

9,5 % (sidste år 7 %). På passivsiden er<br />

vi gået fra 225 til 222 – altså en svag<br />

tilbagegang. Maria Sørensen og Erik<br />

Futtrup knokler på med at få alle de nye<br />

medlemmer indlemmet i klubben – en<br />

stor tak for det.<br />

fotogruppen<br />

I år lykkedes det Michael Nyholm<br />

at etablere en DBK-fotogruppe.<br />

Fotogruppen mødes ca. en gang i<br />

måneden enten på Café Globen eller på<br />

et interessant sted i København, hvor<br />

der er mulighed for at tage nogle fede<br />

billeder. På nogle af møderne er der<br />

mulighed for at få vurderet sine billeder<br />

af kompetente fotofolk, mens der andre<br />

gange mere er hygge og fotonørderi. En<br />

kæmpe stor tak til Michael for at stå for<br />

fotogruppen.<br />

Berejstbar vest<br />

<strong>De</strong>tte arrangement har nu kørt i ca.<br />

1½ år. <strong>De</strong>n sidste fredag i måneden<br />

mødes man til en uformel kop øl på<br />

Café Smagløs, Klostertorvet, Aarhus.<br />

<strong>De</strong>t er Nikolaj Witte, som står for<br />

arrangementet. En stor tak til Nikolaj.<br />

Religiøse besøg<br />

Som noget nyt har vi valgt at besøge et<br />

religiøst sted i DBK Øst 3-4 gange om<br />

året. Første besøg var ved en moske<br />

på Nørrebrogade, hvor vi fik et yderst<br />

interessant foredrag om det at være<br />

muslim i Danmark. Næste religiøse besøg<br />

er under planlægning. Erik Pontoppidan<br />

er arrangøren bag. Tak til Erik.<br />

hjemmesiden<br />

Årets største kraftpræstation må<br />

alligevel tilfalde Jens Tidemann for<br />

sin indsats med den nye hjemmeside.<br />

Hjemmesiden vil jeg ikke komme<br />

yderligere ind på her ud over at nævne,<br />

at den har fået en god modtagelse blandt<br />

medlemmerne, og at den formentlig<br />

kan hjælpe til med at dele endnu mere<br />

rejseinformation og skabe endnu mere<br />

social kontakt på tværs af klubben.<br />

Tak til … 12 medlemmer hjalp til i<br />

Øksnehallen ultimo oktober. En stor<br />

tak for indsatsen. Specielt tak til Jacob<br />

Gowland og Søren Fodgaard for at have<br />

organiseret messen for DBK.<br />

Endelig skal der lyde en stor tak til Iversen<br />

for at varetage vores hjemmeside (og<br />

for at være en del af den nye side),<br />

Gerner for at være næstformand og<br />

sponsoransvarlig og Mette Lundorf<br />

for hjælpen med hjemmesiden.<br />

Suppleanterne Uffe Gadeberg, Nikolaj<br />

Witte, Erik Pontoppidan og Kenneth<br />

Hvolbøl ligeså. Til hele bestyrelsen: Tak<br />

for et godt samarbejde i 2011.<br />

Og så skal der naturligvis også lyde<br />

en stor tak til alle klubbens super<br />

fantastiske medlemmer :-)<br />

GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 63


de berejstes kLub de nye medLemmer<br />

Nye medlemmer<br />

578 Bjarne nigaard<br />

Gennem årene har jeg rejst efter oplevelser frem for bare sol og strand. <strong>De</strong>t er de store naturscenerier og<br />

den spændende kultur og/eller historie, der gør et sted spændende. Sarajevos grumme nutidige historie<br />

fra OL-by til belejret, eller den intense spænding mellem religionerne i Jerusalem, der er så udtalt, at den<br />

næsten kan skæres ud i skiver. Jeg går gerne ad de mindre og snoede stier, for at se hvad der gemmer sig<br />

om det næste hjørne. Jeg vil helst opleve en destination på dens egne og de lokales præmisser. <strong>De</strong>t giver<br />

det mest oprigtige og levende indtryk, men samtidig giver det også venskaber og sætter personligheder<br />

og ansigter på en destination. Jeg har fået nogle af de bedste venskaber pga. mine rejser.<br />

579 naja mammen nielsen<br />

Jeg er uddannet cand.scient.soc i international udvikling og kommunikation og forsøger at forene de<br />

to områder gennem mine studier, arbejde og rejser. Jeg formidler mine oplevelser gennem et utal af<br />

foredrag og rejseberetninger, men jeg benytter mig også af storytelling i mit arbejde. Jeg har drukket<br />

te med babushkaer i Kirgisistan, været til bryllup i Indien, danset stammedans i Sierra Leone og cyklet i<br />

Andesbjergene, opholdt mig på en brændende båd ud for Sierra Leones kyst og overlevet hæsblæsende<br />

kørsler i Andesbjergene. Jeg skal helst af sted 3-4 gange årligt og bliver rastløs, hvis jeg er for længe<br />

i Danmark. Jeg længes efter at fordybe mig i anderledes kulturer, lade mig overvælde af storslåede<br />

naturoplevelser og mærke, at jeg lever.<br />

580 eva jarl hansen<br />

Jeg er arkitekt MAA, grundlægger og direktør i BBP Arkitekter A/S, der har arbejdet i Tyskland, Sverige,<br />

Finland, Norge, Færøerne og Grønland. Frem til 1988 rejste jeg i Europa og Mellemøsten med bil, bus og<br />

interrail. Siden er rejserne også gået til andre kontinenter både som arkitektfaglige studieture og rejser<br />

med familien. Rejsemålene er præget af en stor interesse for at opleve andre landes historie, kultur, klima<br />

og landskaber samt deres indflydelse på bygningers, byrums og byers udformning. <strong>De</strong>suden er jeg dybt<br />

fascineret af livet i havene og opsøger gerne steder (koralrev) for at snorkle eller tage på sejlture for at<br />

kigge på delfiner, hvaler, søløver og lignende eller fange piratfisk og se på fugle i Amazonas.<br />

581 signe sander<br />

Jeg er født i 1980 og begyndte for alvor at rejse i 2002, hvor jeg tog på interrail i Europa med en veninde.<br />

I 2003 tog jeg rundt om Jorden alene i 11 måneder, jeg har taget adskillige længere rejser i Europa, jeg<br />

har rejst med den transsibiriske jernbane, og jeg har boet i Tyskland og i Australien. Jeg holder mest af<br />

at rejse alene, jeg elsker friheden og muligheden for at møde nye mennesker. Jeg er en meget spontant<br />

rejsende, der helst ikke vil planlægge for meget. Jeg elsker udfordringer og eventyr. Jeg har været ivrig<br />

couchsurfer siden 2005 og har derfor ofte rejsende boende hos mig i min lille et-værelses. Jeg bliver<br />

modigere for hver rejse, jeg tager, og elsker den udvikling, der sker med mig, når jeg møder en ny kultur,<br />

nye mennesker og nye udfordringer.<br />

582 enya ehrenreich<br />

Jeg er født i 1999 og er en pige på 12 år, som har rejst med mine forældre, siden jeg var 2. <strong>De</strong>t har for<br />

det meste været spændende. Jeg elsker at prøve nye ting og møde nye mennesker. Vi har været på få<br />

charterrejser, men som regel køber vi blot flybilletter, og så tager vi den derfra. Var i Vietnam i en måned<br />

som 5-årig. <strong>De</strong>t var et fantastisk land. Som 8-årig var jeg på jordomrejse, hvor vi var i Sydøstasien (bl.a. i<br />

Brunei hvor min mor har boet) og på Borneo, som var fantastisk, i Australien hvor vi besøgte min storbror,<br />

som gik i skole der, og videre til Sydamerika. Vores næste rejse går til Tyrkiet, og derefter håber jeg, det<br />

bliver USA.<br />

583 gitte mathiasen<br />

Jeg er født i 1972, og da jeg var færdig med gymnasiet rejste jeg Jorden rundt og oplevede for første<br />

gang mange forskellige kulturer. <strong>De</strong>t var fantastisk at være sat fri af hverdagen og kunne suge til sig<br />

af nye indtryk. Jeg har taget en international cand. merc, og det har ført til studieophold i Østrig, Los<br />

Angeles og Frankfurt. Da jeg var færdig, tog jeg til Sydafrika, Botswana, Zambia og Zimbabwe med<br />

min søster, hvor vi prøvede bungeejumping, whitewaterrafting og faldskærmsudspring. Vi var også på<br />

safari og dykkede med hajer. En tur hvor vi oplevede fattigdommen tæt på, og det har ført til interesse i<br />

velgørenhedsarbejde. Jeg har de sidste 8 år været i bl.a. Australien, Kina, Tanzania, på bjergtur i Oman,<br />

Canada samt Jordan.<br />

584 tom hagensen<br />

Jeg er geolog/geofysiker, ansat i Miljøministeriet, og har en faglig interesse på rejserne. Min store<br />

interesse for at rejse og opleve andre kulturer og naturer blev vakt i 1985 med en 3-ugers rejse i <strong>De</strong>t<br />

Græske Øhav, hvor vi sov i det fri. I 1988 var jeg på interrail rundt i Europa. I 1994 boede og arbejdede<br />

jeg et år i England. I 1995 var jeg på jordomrejse et år, hvor jeg bl.a. cyklede Sydøen rundt i New Zealand<br />

og brugte et halvt år på at køre Australien tynd. I 1999 var jeg på feltarbejde for universitetet rundt<br />

i Yemen i 6 uger, en meget speciel oplevelse. <strong>De</strong> seneste 13 år har jeg rejst meget sammen med min<br />

kæreste.<br />

Foto i baggrund:<br />

Namibia, Jakob Øster<br />

585 mette Ryom<br />

Jeg er geolog/geofysiker, ansat ved det rådgivende ingeniørfirma Rambøll, og har en faglig interesse<br />

på rejserne. Min store interesse for at rejse blev vakt i min barndom, hvor vi har kørt Europa tyndt<br />

på bilferier. I 2002 var jeg på Svalbard i 2 måneder for at studere arktisk teknologi. I 2003 var jeg på<br />

feltarbejde for universitetet i Nicaragua i 4 måneder, hvilket var en meget speciel oplevelse. <strong>De</strong> seneste<br />

13 år har jeg rejst sammen med min kæreste, og dykning, vandreture og ski touring har stået øverst på<br />

listen.<br />

586 helle mathiasen<br />

Efter gymnasiet tog jeg på min første tur Jorden rundt – fra Hongkong, Thailand, Malaysia og Indonesien<br />

i øst over Australien og Fiji til Hawaii og L.A. I årene herefter blev det til lange sommerferier i Sydøstasien<br />

og skiferier i Europa. Efter endt HA-jur. studie var jeg 7 måneder i Australien og senere 6 uger på<br />

sommerskole i Singapore, inden jeg tog til England for at læse et år. Siden har rejserne været kortere og<br />

har gået til bl.a. Ecuador, Canada (på ski), Thailand, Tanzania (inkl. Kilimanjaro) og Jordan. For som så<br />

mange andre, kan jeg jo også kun tilslutte mig H.C. Andersens ”at rejse er at leve.”<br />

587 Poul mikael Ølting<br />

Jeg er født i 1958. Mit rejseliv tog fart i 1992, da jeg som 34-årig sagde mit job op og tog på rygsækrejse<br />

i 8 måneder til Fjernøsten sammen med min kone og to små børn. I 1994 udgav jeg bogen ”Orlov – frihed<br />

til at rejse”, som fortæller om de praktiske og økonomiske overvejelser ved at tage på en længere rejse<br />

samt om oplevelser ved at rejse med små børn. I de næste 15 år var jeg på rygsækferier i bl.a. Vietnam,<br />

Kina, Thailand, Egypten, Mexico, Indien, Costa Rica. I 2008 følte jeg igen behov for et opbrud og sagde<br />

mit job op. <strong>De</strong>t meste af året tilbringer jeg nu på rejse sammen med min hustru, og vi har bl.a. cyklet i<br />

Cambodja og Estland, været på bustur i det sydvestlige Afrika, kørt i bil gennem New Zealand, USA og<br />

Rajasthan og kørt overland gennem Brasilien, Guyana, Colombia og Ecuador.<br />

588 nicolai Bangsgaard<br />

Født 1976 i Middelfart og er uddannet antropolog, selvbestaltet eventyrer, autodidakt fotograf og en flittig<br />

foredragsholder. I februar 2010 afsluttede jeg efter 1.413 dage undervejs non-stop min cykelekspedition<br />

Jorden rundt på cykel: 62.180 km gennem 53 lande på 6 kontinenter. Jeg har skrevet om turen i bogen<br />

”SOLO – 4 år Jorden rundt på cykel”.<br />

589 marie Beth lynning<br />

Jeg har haft interesse i at rejse siden jeg som nyudklækket student tilbragte 10 måneder i Mellemamerika,<br />

især i Guatemala. Jeg rejser helst med rygsæk uden alt for fastlagte planer. <strong>De</strong> mest spændende<br />

destinationer er steder med anderledes kultur og historie og med smuk natur. I forbindelse med mit studie<br />

har jeg været på ophold i det sydlige Indien og senest i Mali. Som snart færdig kandidat i folkesundhed<br />

håber jeg at kunne arbejde med sundhed i mellem- og lavindkomstlande; måske i perioder som<br />

udstationeret. Jeg bor med min kæreste på Nørrebro, og vi venter lige nu vores første barn.<br />

590 eva leth laursen<br />

Min første lange rejse var et studieophold i North Dakota, USA i 2005, hvor jeg fik et stort netværk<br />

med mange nationaliteter, og jeg rejste rundt i USA, Mexico og Canada. Jeg har rejst med en veninde i<br />

Mellemamerika og med min lillebror i Østafrika. Jeg har lavet frivilligt arbejde i Uganda, og jeg har været<br />

på arbejde i Kina. Jeg har været på safari og trekket med bjerggorillaer. Jeg har oplevet den rigeste del<br />

af verden, og jeg har oplevet den fattigste. Mine rejser har udvidet min horisont og givet mig en bedre<br />

forståelse for, hvordan verden hænger sammen. I sommers fik jeg opfyldt to af mine store rejsedrømme –<br />

safari i Serengeti og Ngorongoro i Tanzania samt gorillatrekking i Uganda.<br />

591 linda strassmann<br />

Allerede da jeg var 14, var jeg på min første rejse alene til Israel for at besøge en tante i 2 uger. Siden<br />

da har jeg oplevet verden på egen hånd eller med dem, jeg holder af. Jeg kastede mig over couchsurfing<br />

i 2007 og har siden da været begejstret for at udforske verden i et lokalt perspektiv. For ca. 2 år siden<br />

flyttede jeg til Paris i et år, hvor jeg mødte min mand, da jeg couchsurfede hos ham. Han inviterede mig<br />

på en jordomrejse i et år, hvor vi bl.a. blev gift i Las Vegas. Nu er rollerne vendt, og min franske husbond<br />

skal nu have indsigt i min del af verden, inden vi begiver os ud på nye eventyr.<br />

64 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011 65


de berejstes kLub kontaktpersoner<br />

Kontaktpersoner<br />

Lars K. Munk<br />

Formand for <strong>De</strong> <strong>Berejstes</strong> <strong>Klub</strong><br />

Ansvarlig for klubben og<br />

bestyrelsesarbejdet<br />

Tlf. 40 89 46 67<br />

munkens@gmail.com<br />

Jakob Linaa<br />

Toastmaster, næstformand,<br />

bestyrelsesmedlem<br />

Ansvarlig for klubarrangementer<br />

vest for Storebælt<br />

Tlf. 20 86 77 77<br />

toastmaster-west@berejst.dk<br />

Per Danielsen<br />

Toastmaster, bestyrelsesmedlem<br />

Ansvarlig for klubarrangementer<br />

øst for Storebælt<br />

Tlf. 33 13 56 18<br />

toastmaster-east@berejst.dk<br />

Michael Nyholm<br />

Fotoklubansvarlig, sponsoransvarlig,<br />

bestyrelsesmedlem<br />

michael.nyholm@gmail.com<br />

Erik Futtrup<br />

Kasserer, bestyrelsesmedlem<br />

Ansvarlig for regnskab<br />

Tlf. 76 42 05 26<br />

kasserer@berejst.dk<br />

Caroline Engelsborg<br />

Ungdomsansvarlig,<br />

bestyrelsesmedlem<br />

Tlf. 50 52 78 16<br />

engelsborg@hotmail.com<br />

66 GLOBEN nr. 46 / <strong>De</strong>cember 2011<br />

Niels Iversen<br />

Webmaster<br />

Ansvarlig for adresseændringer,<br />

landeregistrering og berejst.dk<br />

Tlf. 86 28 18 56<br />

webmaster@berejst.dk<br />

Maria Malbek Sørensen<br />

Medlemskoordinator, bestyrelsesmedlem<br />

Ansvarlig for nye medlemmer<br />

Tlf. 25 48 87 45<br />

nytmedlem@berejst.dk<br />

Lars-Terje Lysemose<br />

Ansvarshavende redaktør af<br />

Globen<br />

Tlf. +46 76 234 72 00<br />

redaktorgloben@gmail.com<br />

Søren Fodgaard<br />

Medredaktør Globen,<br />

bestyrelsesmedlem<br />

Tlf. 35 39 27 33<br />

sf@skovforeningen.dk<br />

Jacob Gowland Jørgensen<br />

Medredaktør Globen,<br />

bestyrelsesmedlem<br />

Tlf. 42 79 68 62<br />

jacob.gowland.jorgensen@gmail.com<br />

Anja Povlsen<br />

Grafiker<br />

Ansvarlig for layout af Globen<br />

Tlf. 24 65 55 22<br />

apovlsen@yahoo.dk<br />

Kina-Tibet-Nepal<br />

<strong>De</strong>n store Transtibetanske rejse -<br />

fra Beijing med himmeltoget til Lhasa<br />

og videre overland forbi Mt. Everest og<br />

Rongbuk klosteret til Kathmandu i Nepal.<br />

Afrejse fra marts til oktober.<br />

Tlf: 47 16 12 20 - kiplingtravel.dk<br />

Kipling Travel - kontor i Danmark, Indien og Nepal - Rejsegarantifonden 1571 - Danmarks Rejsebureau Forening<br />

Naturoplevelser<br />

kiplingtravel.dk<br />

Oplev en ægte Kiplingrejse, der gør at<br />

vi ikke kun ser, men oplever landet<br />

bag facaderne - lidt mere<br />

end turisme.<br />

KIPLING<br />

TRAVEL<br />

Burma - Cykelglæder blandt gyldne pagoder 15 dage fra DKK 21.970,-


Returadresse: <strong>De</strong> <strong>Berejstes</strong> <strong>Klub</strong>, c/o café globen, turesensgade 2B, 1368 København K<br />

LATINAMERIKA<br />

Nicaragua – Costa Rica – Panama<br />

Verdens mest aktive vulkaner samt frodig tropisk<br />

regnskov og et eventyrligt dyre- og fugleliv . <strong>De</strong>n<br />

koloniale by Granada ved Lake Granada, der er<br />

den største sø i Mellemamerika. Vandringer af<br />

indianerstier og sejlads på Panamakanalen.<br />

18 dage • Fra 24.400 kr<br />

Afrejse 2. feb. • 10. feb. • 24. februar • 2. nov. • 23. nov.<br />

Mayaernes Mellemamerika<br />

Guatemala, Honduras, Belize og Mexico. Vi besøger<br />

nogle af de største maya-ruiner i de 4 lande:<br />

Tikal, Copan, Caracol og Tulum. Vi får også indtryk<br />

af den nutidige maya-kultur. <strong>De</strong>suden oplever vi<br />

Antiguas barok-arkitektur, det farverige marked<br />

i Chichi og den 400 år gamle Santo Tomas kirke,<br />

hvor ritualer nder sted i en mytisk atmosfære.<br />

16 dage • 22.600 kr • 19. marts til 3. april<br />

Sydamerika på tværs<br />

Chile og Argentina med afstikker til Brasilien. <strong>De</strong>t<br />

ypperste af Sydkeglens natur. Kulturen er et eksotisk<br />

mix af moderne europæisk, spansk og ikke<br />

mindst indiansk kultur. Vi kører mellem majestætiske<br />

vulkaner og endeløse vidder. Iguazu vandfaldene.<br />

Rejsen afsluttes med god tid i Buenos Aires.<br />

16 dage • 26.900 kr • Afrejse 11. februar • 22. september<br />

Chile – Peru – Bolivia<br />

Højdepunkter i Andesbjergene. Fra Chiles hovedstad<br />

Santiago og den smukke havneby Valparaiso<br />

går rejsen nordpå til Atacamaørkenen. En ot køretur<br />

bringer os til de smukke laguner og surrealistiske<br />

saltsletter i Bolivia. Vi krydser Titicacasøen<br />

og når til Cuzco, hvor vi bl.a. oplever oplever den<br />

legendariske inkaby i bjergene; Machu Picchu.<br />

18 dage • 29.900 kr • Afrejse 26. marts • 24. okt. • 5. nov.<br />

Små grupper · danske rejseledere · 86 22 71 81 · www.viktorsfarmor.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!