tilmelding - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

NR. 5 • maj 2007 

BRANDVÆSEN 

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 

Katastrofen afværget 

Ingen var i tvivl om alvoren, da høje flammer skød op 

fra mandedækslet i en tankvogn. Andre trafikanter 

holdt sig på afstand, mens Odense Brandvæsen 

slukkede ilden i 28.000 liter benzin. 

side 4-5

BRANDVÆSEN 

NR. 5 • maj 2007 • 5. ÅRGaNG 

ISSN1398-9693 

Udgiver 

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB 

www.fkbnet.dk 

Redaktion 

Ansvarshavende redaktør: 

Peter Finn Larsen 

Larsen & Partnere 

Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø 

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 

Fax.: 57 82 02 83 

E-mail: larsen@lapart.dk 

Journalist Erik Weinreich 


Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø 

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 

Fax: 57 82 02 83 

E-mail: erik.weinreich@lapart.dk 

Ekspedition 

LH Kontorassistance 

Østergade 18, 6580 Vamdrup 

Telefon: 75 58 01 43 

E-mail: lthansen@stofanet.dk 

Kontortid: Kl. 9.00-10.00 

Annoncer 

Ekström Annonce Service ApS 

Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd 

Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 

E-mail: brand@annonce-service.dk 

Oplag, pris og udgivelse 

Oplag: Forventet 4.000 eks. 

Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms 

Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms 

Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned 

dog undtaget januar og juli 

Bladudvalg 

Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), 

beredskabschef Sven Urban Hansen, 

beredskabschef Ole Nedahl, 

beredskabsinspektør Anders Enggaard 

og brandchef Steen Finne Jensen 

Lay out 

Fingerprint Reklame 

Postboks 241, 4200 Slagelse 

Telefon: 23 83 84 20 

Tryk 

Rosendahls Bogtrykkeri A/S 

Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N 

Telefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20 

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke 

nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk 

og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. 

Regler om ophavsret er gældende. 

Deadline for annoncer og artikler til 

BRANDVÆSEN juni 2007 er 21. maj 2007. 

BRANDVÆSEN 

Indhold 

LedeR: FKBs åRsmøde 2007 

Af Sven Urban Hansen, årsmødearrangør ..................................................... side 3 

HURtig iNdsats mod BRaNd i 28.000 LiteR BeNziN .............................. side 4 

KatastRoFeN UNdgået, FoRdi aLLe KeNdte deRes pLads 

Af beredskabsinspektør Torben Andreassen ................................................... side 5 

eFteRLysNiNg: iNdLæg tiL jUBiLæUmssKRiFt ....................................... side 6 

NavNe 

Jens Brogaard-Christensen, kontraktchef hos Falck .................................... side 6 

William Askharm, brandchef i Fuglefjord .................................................... side 6 

voLdsomme æNdRiNgeR i det statsLige RedNiNgsBeRedsKaB ........... side 8 

BeRedsKaB ved BRaNd i sKiBe tiL søs 

Af Jesper Djurhuus, nærtformand i FKB........................................................ side 12 

BemæRKNiNgeR tiL deN poLitisKe BeRedsKaBsaFtaLe 

Af Peter Staunstrup, formand for FKB .......................................................... side 13 

det Nye FLeKsiBLe og viRtUeLLe UddaNNeLsessystem 

Af Bjarne Kjems, skolechef hos Beredskabsstyrelsen ...................................... side 15 

BeRedsKaBsRadio iKKe eN gave ........................................................... side 16 

BeRedsKaBsRadio væLges iNdeN sommeR .......................................... side 16 

KoNtRoLRUms-soFtwaRe i UdBUd ........................................................ side 16 

FKB åRsmøde 2007 

Af Sven Urban Hansen, årsmødearrangør 

Årsmøde i Viborg ................................................................................... side 17 

Foreløbigt program ................................................................................ side 17 

Program for ledsagere ........................................................................... side 18 

Overnatningsmuligheder .......................................................................... side 19 

Tilmelding ............................................................................................. side 20 

aFgøReNde pRøve FoR det BRitisKe BeRedsKaB .................................. side 21 

BRaNd i tiKøB: maNge veRsioNeR aF samme viRKeLigHed ................... side 22 

daNsKe BRaNdmæNd Hjem FRa oL i aUstRaLieN med medaLjeR ........ side 23 

FLammeNde compUteRspiL om BRaNd FoR de 13-16 åRige ................. side 25 

FRiviLLigpRiseR tiL FRits søReNseN og tiL FRedeRiKssUNd .................. side 26 

RedNiNgsBeRedsKaBspRis tiL mogeNs cHRisteNseN .......................... side 27 

KommUNepoRtRætteR 

Bornholm er vant til at klare sig selv ......................................................... side 28 

Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk fælles om risikoanalyse ........................... side 30 

Høje-Taastrup: Begrænset beredskab ....................................................... side 32 

Ishøj: Beredskabschefen er også sikkerhedschef ........................................ side 32 

Vallensbæk: Beredskabet skifter batterierne .............................................. side 33 

Hvem sæLgeR ........................................................................................ side 34

Leder 

KOmmunAle 

BeredsKABschefers 

årsmøde 2007 

I dagene 22.- 24. august holder Foreningen af Kommunale Beredskabschefer årsmøde i Viborg 

med efterfølgende generalforsamling. 

Foreningen har to gange tidligere holdt årsmøde i Viborg, første gang i 1972, hvor der alene 

var generalforsamling, og anden gang i 1995, hvor årsmødet blev holdt i Tinghallen, hvor 

i også en del af årsmødet holdes i år. 

På grund af et væsentligt større pladsbehov er årsmødets denne gang delt i to haller, hvor 

Tinghallen vil blive brugt i forbindelse med årsmødets normale aktiviteter og generalforsamling, 

mens Stadionhallen, der ligger i umiddelbar nærhed af Tinghallen, er fyldt op med brandpunkter. 

Området mellem de to haller vil rumme vores store udendørs udstilling. 

Sidste år ændrede vi programmet, så årsmødets officielle åbning fandt sted onsdag kl. 13.00. 

Det blev en meget stor succes, hvorfor vi igen i år har fastlagt den officielle åbning på dette 

tidspunkt. Vi håber, at rigtig mange medlemmer vil benytte onsdagen til dels at overvære den 

officielle åbning af årsmødet, og dels at deltage i et spændende indlæg om rydningen 

af Jagtvej 69 på Nørrebro i København. 

Temaer i programmet er i år beredskabsforliget, brandforebyggelse i Norge og Tetra – i Norge 

såvel som i Danmark, idet vi vil forsøge at bringe sidste nyt fra vores nationale projekt med 

indførelse af Tetra. 

Igen i år har vi mærket, at der er en meget stor interesse fra leverandørside for at deltage og 

præsentere de allerseneste nyheder ved vores årsmøde. Med den officielle åbning af årsmødet 

onsdag kl. 13.00 er der rig mulighed for, at vores årsmødedeltagere og gæster kan besøge 

en af Nordens største brandmaterieludstillinger. Vi takker de mange udstillere for den store 

interesse. Udstillingen er med til at gøre årsmødet til en faglig og kammeratlig oplevelse. 

Der er, som det fremgår af det foreløbige program, indlagt passende pauser, hvor der er 

mulighed for at besøge de mange spændende brandpunkter. 

Fredag formiddag, mens foreningens A-medlemmer afvikler generalforsamling, er udstillingen 

åben for alle beredskabets medarbejdere, som hermed får en enestående mulighed for 

at samle inspiration til den fremtidige udvikling af beredskabet. 

Traditionen tro har vi i samarbejde med vores værtsby arrangeret nogle spændende og oplevelsesrige 

ture og arrangementer i og omkring Viborg til vores ledsagere og gæster, så de får 

et godt og nuanceret indtryk af værtsbyen og den nærmeste omegn, mens der om torsdagen 

afvikles årsmøde og fredag generalforsamling. 

Glæd jer til årsmødet i Viborg. 

Sven Urban Hansen 

bestyrelsesmedlem i FKB og årsmødearrangør 

Foreningen af 

Kommunale Beredskabschefer 

BRANDVÆSEN

Indsatsen mod den brændende benzin får ros fra flere sider. Flammerne, der her er dæmpet kraftigt, stod ti meter i vejret, og efter- 

følgende var luften fuld af benzindampe, som den mindste gnist kunne antænde. Foto fra mobiltelefon: Brandmester Claus Skibelund. 

Hurtig indsats hindrede 

kæmpe eksplosion 

10 meter høje flammer skød til vejrs fra tankvogn med 28.000 liter benzin 

af erik Weinreich 

Ikke et øjeblik var beredskabsinspektør 

Povl Dansbo 

i tvivl, da han blev kaldt til 

en brændende tankvogn, 

der holdt på en motorvejsbro 

over jernbanen mellem 

frakørsel 52 og 53 vest for 

Odense. Med en lynhurtig 

indsats “lige efter bogen” 

blev katastrofen afværget. 

Kort fortalt var tankvognen 

fredag morgen den 

27. april på vej fra raffinaderiet 

i Fredericia med 28.000 

liter benzin og 16.000 liter 

dieselolie fordelt i otte tanke. 

En medtrafikant opdagede ild 

ved bagakslerne og prajede 

chaufføren, der fik standset 

midt på broen. 

De øvrige trafikanter på 

motorvejen holdt sig heldigvis 

på afstand. 

Indsatsleder Povl Dansbo 

nåede som den første frem til 

brandstedet, men for ikke at 

køre mod færdselsretningen 

BRANDVÆSEN 

måtte han køre frem til 

afkørsel 53 og retur. Imens 

udviklede ilden sig med 

rekordagtig hast: 

Da han kørte forbi i vestlig 

retning, var der ild ved to af 

de tre bagaksler og omkring 

en meter høje flammer op 

fra det ene dome dæksel 

(mandeluge), og få øjeblikke 

senere stod flammerne ti meter 

op fra dækslet, mens ilden 

nu slikkede op ad siderne fra 

alle tre bagaksler. 

I mens havde Povl Dansbo 

meldt tilbage og bedt om at 

få slukket for kørestrømmen 

til jernbanen under broen, 

om at få stoppet trafikken i en 

sikkerhedszone på 200-300 

En gnist fra køreledningerne under broen kunne have antændt de 

kraftige benzindampe. 

Foto fra mobiltelefon: Rene Schnell/112-Odense. 

meter, samt ikke mindst givet 

instruks til brandsprøjten. 

Heller ikke mandskabet 

tøvede det mindste omkring 

slukning af de brændende 

dæk og nedkøling af tanken, 

og forholdsvis hurtigt kom 

der så meget styr på skadestedet, 

som situationen gav 

mulighed for. 

Benzinen væltede ud 

Det var alene benzin, der 

brændte, og Povl Dansbo 

frygtede især halvfulde tanke, 

men til alt held var de fulde, 

så man undgik eksplosioner 

i tankene. Der var heller ikke 

hul i tanken, hvorfra benzinen 

kunne dryppe ud. Risikoen 

for eksplosioner var dog 

overhængende, og inden 

ilden var slukket, gik der i 

den voldsomme varme et 

halvt kvadratmeter stort hul i 

siden på en tank, så benzinen 

væltede ud på vejbanen.

Ud over at lægge skum 

over benzinen for at hindre 

fordampning, gjaldt det om 

at forhindre forurening, og 

da der netop på broen var en 

20 cm høj kant ud til siderne, 

kunne det meste af benzinen 

suges op i en tilkaldt slamsuger, 

efter at kloakerne var 

spærret – men heller ikke her 

uden dramatik: 

Motoren på slamsugeren 

begyndte ganske enkelt at 

løbe løbsk, fordi den trak de 

kraftige benzindampe ind i 

indsugningen, og den måtte 

derfor flyttes, så indsugningen 

kom længst muligt væk 

fra dampene. 

Heller ikke, da ilden var 

slukket, og den havarerede 

tankvogn skulle fjernes, 

manglede dramatikken. Efter 

at dieselolien og den resterende 

benzin var pumpet 

Katastrofen blev undgået … 

… fordi alle vidste, hvad de skulle gøre 

Tankvognsbranden ved 

Odense havde alt i sig til den 

helt store katastrofe. Heldigvis 

endte det godt, men hvorfor? 

Vi er overbevist om, at den 

lykkelige udgang ikke mindst 

skyldes, at mange af de situationer, 

der opstod på stedet, 

har været indøvet og afprøvet, 

så de sad på rygmarven. 

Med andre ord: uddannelse. 

Hvornår og hvorfor kørestrømmen 

skal afbrydes, og 

Varmen havde svækket aluminiumstanken, der var på nippet til 

at knække over. Da først benzinen var pumpet over i en anden 

tankvogn, blev den brændte tankvogn på sine fælge trukket væk 

fra broen, inden den kunne læsses på en blokvogn. 

Foto fra mobiltelefon: Brandmester Claus Skibelund. 

over i en anden tankvogn, 

skulle den brændte tankvogn 

trækkes op på en blokvogn. 

I første omgang skulle 

tankvognen slæbes ca. 200 

meter væk fra jernbanebroen, 

Den ti meter høje stikflamme 

fra tankvognen kunne ses på 

lang afstand og understregede 

vigtigheden af den store sikkerhedsafstand. 

Foto fra mobiltelefon: 

Dennis Thode/112-Odense. 

af Torben Andreassen, beredskabsinspektør ved Odense Brandvæsen 

hvem der skal kontaktes, var 

alt sammen indøvet og afprøvet 

af alle. 

Udlægning af store mængder 

skum og anvendelse af 

vandtåge var indøvet og af- 

prøvet. 

Samarbejdet med politiet 

og andre aktører var indøvet 

og afprøvet. 

Indsatslederne har været 

rigtig gode til at evaluere 

indsatser med deres kolleger 

så der atter kunne sættes 

strøm på køreledningerne 

til toget. Da der ikke var så 

langt til nærmeste afkørsel fra 

motorvejen, ville Falck gerne 

trække tankvognen derhen, 

før den blev læsset på en 

blokvogn. Dette for ikke at stå 

og arbejde med køretøjet på 

selve motorvejen. 

Under transporten gik 

der ild i tankvognens forhjul, 

formentlig fordi bremserne 

og ikke mindst at videreformidle 

den viden, som den 

aktuelle situation har givet. 

Også dette tankvognsuheld 

vil blive evalueret snarest, og 

den nødvendige tid vil selvfølgelig 

blive afsat til denne 

gennemgang. 

Odense Brandvæsen har 

altid vægtet efteruddannelse 

af personalet højt, og mulighed 

for at deltage i det ene 

eller andet kursus har altid 

hang efter varmepåvirkningen. 

Odense Brandvæsen 

slukkede branden og fulgte 

efterfølgende tankvognen til 

nærmeste afkørsel, hvor Falck 

læssede havaristen på en 

blokvogn. 

KontaKt til pressen 

Midt i en så krævende opgave 

havde brandvæsenet 

ikke overskud af tid, og på 

et tidligt tidspunkt aftalte 

Povl Dansbo med politiet, 

at de tog sig af al kommunikation 

med pressen. Ellers 

kunne alle parter hænge 

i telefonen hele tiden. 

Straks efter den fantastisk 

indsats samledes brandfolkene 

til en kort debriefing på 

brandstationen, men som det 

var gået, var der ikke behov 

for en længere sceance, siger 

Povl Dansbo. 

Årsagen til branden skal 

andre søge at finde, men 

en mulighed er hængende 

bremser eller defekte hjullejer, 

der har varmet. 

Efterfølgende tog kom- 

munens miljøfolk jordprøver 

af jernbaneskråningen for 

at undersøge, om der er så 

meget forurening på stedet, 

at der skal gøres noget, fortæller 

Povl Dansbo. 

været til stede. Den eneste 

begrænsning har egentligt 

været personen selv, for 

de nødvendige midler i 

kroner og ører har altid været 

afsat. 

Og når alt kommer til alt 

er det vel småpenge, når 

man betænker, hvad dette 

tankvognsuheld kunne have 

udviklet sig til. 

BRANDVÆSEN

BRANDVÆSEN 

nAVne 

Oplevelser og 

erindringer efterlyses 

til jubilæumsskrift 

FKB fejrer dobbelt jubilæum med 50 år 

og 125 år inden for brand og redning 


For 125 år siden stiftedes 

Dansk Brandinspektørforening 

af 1882, og for 50 

år siden blev Foreningen af 

Civilforsvarsledere i Danmark 

af 1957 stiftet. Disse to 

foreninger fusionerede i 1994 

til Foreningen af Kommunale 

Beredskabschefer, FKB, der 

dermed i år kan fejre dobbelt 

jubilæum. 

Begivenheden fejres blandt 

andet med et jubilæumsskrift, 

og i den forbindelse efterlyser 

vi foreningsmæssige og 

beredskabsmæssige oplevelser 

og erindringer. Det kan 

Kontraktchef 

Jens Brogaard-Christensen, 

42 år, er ansat som ny kon- 

traktchef hos Falck for Region 

Sjælland. Her har han bl.a. 

ansvar for kontrakter med 

kommuner om brandslukning. 

Jens Brogaard har erfaring 

fra den anden side af bordet, 

William Askham, 49 år, er 

udnævnt til brandchef i 

Fuglefjord (Fuglafjarðar) på 

Færøerne, hvor han afløser 

Gordon Pedersen, der er gået 

på pension. 

William Askham er født på 

Færøerne og opvokset i Danmark. 

Efter en uddannelse 

som delingfører ved militæret 

blev han ambulancefører hos 

Falck i Aalborg. I 1999 rejste 

han tilbage til Færøerne. 

Han er selv uddannet 

i nødbehandling, og han 

være om alt fra den tekniske 

udvikling, forebyggende 

arbejde og usædvanlige redningsaktioner 

til forventninger 

til fremtiden i det civile 

beredskab. 

Hvis du vil bidrage, må 

du meget gerne kontakte 

redaktionen: 

Erik Weinreich 


Pedersborg Torv 7, 1. sal 

4180 Sorø 

Tlf. 57 82 02 03 

Mobil 20 84 02 89 

Fax 57 82 02 83 

erik.weinreich@lapart.dk 

idet han har været beredskabschef 

i Fladså Kommune og 

derefter for Haslev/Rønnede 

kommuner, der senere udvidere 

beredskabssamarbejdet til 

også at at omfatte Fakse Kommune. 

Forinden havde han en 

karriere i Flyvevåbnet. 

Ny chef i Fuglefjord 

håber, at hans brandmænd 

kan få tilsvarende uddannelse, 

lige som han skal have folk 

på bl.a. indsats- 

lederkurser 

i Tinglev. 

William 

Askham.

Med fire måneders forsinkelse 

er den politiske aftale om 

redningsberedskabet for perioden 

2007-2010 i hus. Bag 

aftalen står et stort flertal i 

Folketinget, idet kun Enhedslisten 

og Socialistisk Folkeparti 

ikke er med. 

Det statslige beredskab 

skal igennem store ændringer 

i de kommende år i takt med, 

at det globale trusselsbillede 

ændrer sig. Det smitter af på 

det kommunale beredskab, 

der bl.a. vil mærke, at indsatslederuddannelsen 

udvides fra 

tre til syv måneder, fremgår 

det af den endelige aftale på 

Christiansborg. 

Aftalen for redningsberedskabet 

omfatter især den 

statslige del. Ikke mindst via 

den risikobaserede dimensionering 

har kommunerne 

i højere grad end hidtil fået 

overdraget ansvaret som 

BRANDVÆSEN 

pOlITIsK AfTAle Om rednIngsBeredsKABeT 

voLdsomme 

æNdRiNgeR på vej 

i det statsLige 

RedNiNgsBeRedsKaB 

flere øvelser, mere forebyggelse, flytning af uddannelser 

og måske af Beredskabsstyrelsen 


kommunalt selvstyre. 

Kommunesammenlægningerne 

har også betydet større 

og mere effektive beredskaber, 

der skræddersys til den 

enkelte kommunes risikoprofil 

og behov. 

Alt i alt ændrer det på 

forudsætningerne for de 

kommunale støttepunkter 

(niveau 2), hedder det. I det 

første udkast til en aftale var 

støttepunkterne helt fjernet, 

men det er nu ændret til, 

at man vil undersøge det 

statslige redningsberedskabs 

organisation og derefter 

endnu en gang se på støttepunkterne. 

redning og forsvar 

er to ting 

For tre år siden blev Beredskabsstyrelsen 

overført fra 

Indenrigsministeriet til 

Forsvarsministeriet, men det 

Angrebet på World Trade Center i 2001 ændrede på et øjeblik 

trusselsbilledet i verden. De civile beredskaber skal nu forholde 

sig til, at terrorhandlinger udgør en større trussel end et militært 

angreb. 

ændrer ikke ved ansvarsfordelingen.Redningsberedskabet 

og Forsvaret er stadig 

to ansvarsområder, men med 

voksende mulighed for at benytte 

fælles service-faciliteter. 

Ikke mindst inden for 

uddannelse vil det statslige 

redningsberedskab, Hjemme- 

værn og Forsvar skulle arbejde 

sammen for derved at opnå 

besparelser. Generelt er det 

meningen, at besparelser skal 

kunne bruges til nye initiativer 

inden for de enkelte 

beredskaber. 

uddannelser flytter 

I forbindelse med omlægninger 

har Forsvaret fået en 

masse skoler og kaserner i 

overskud, og der skulle være 

rigtig mange penge at spare 

ved at henlægge en del af 

redningsberedskabets aktiviteter 

hertil.

Det betyder et farvel til 

Bernstorff Slot som uddannelsessted, 

når uddannelsesaktiviteterne 

under 

Beredskabsstyrelsens Center 

for Lederuddannelse deles 

mellem Beredskabsstyrelsens 

Tekniske Skole i Tinglev og 

en ikke nærmere defineret 

kursusenhed placeret centralt 

i Beredskabsstyrelsen. 

Også holdleder- og indsatslederuddannelsen 

samles 

i Tinglev, mens andre uddan- 

nelsestilbud flyttes til hjemme- 

værnets kursusejendom i 

Søgårdlejren, Hjemmeværnsskolen 

i Nymindegab, 

Forsvarsakademiets kursuscenter 

på Høveltegård og 

Forsvarets Sundhedstjenestes 

kursuscenter på Flyvestation 

Skalstrup. Beredskabsstyrelsens 

Højskole i Snekkersten 

fortsætter, men under ændrede 

vilkår. 

Som noget helt nyt skal 

der opbygges et ”virtuelt” 

uddannelsessystem under 

Beredskabsstyrelsen. 


foKus på foreByggelse 

I generelle vendinger taler 

aftalen om redningsberedskabet 

om at styrke det 

forebyggende arbejde, 

herunder at øge det statslige 

tilsyn med og rådgivning af 

kommunernes forebyggende 

indsats. 

I den forbindelse skal Odin 

(On Line Data Indberetning) 

fortsat udvikles for at kunne 

give et bedre overblik over 

hele beredskabsområdet. 

flere store øvelser 

Inden for planlægning og 

store, fuld-skala øvelser, samt 

regelmæssige krisestyringsøvelser 

nævner aftalen behovet 

for at afsætte ressourcer, 

men samtidig, at de enkelte 

deltagere hver især skal betale 

for egen deltagelse. 

styrKelse af frivillige 

Alle parter i den politiske 

aftale har tidligere talt om 

at fastholde den frivillige del 

af redningsberedskabet, og 

til dette arbejde får Beredskabsforbundets 

1 mio. kr. 

årligt, mens Beredskabs- 

forbundet får 0,5 mio. kr. 

alene til oplysning af befolkningen 

om redningsberedskabet. 

Til gengæld nedlægges 

Redningsberedskabets 

informations- og oplysningspulje 

under Beredskabs- 

styrelsen. 

På det frivillige område 

understreges det, at 

Frivilligcentret i Hedehusene 

videreføres, og at indsatsen 

for hvervning af frivillige 

til Hedehusene og til 

Beredskabscenteret i Herning 

styrkes. Også hverveindsatsen 

af kommunale frivillige bør 

styrkes. 

Samtidig skal der laves et 

landsdækkende register for 

frivilligt personel til indsats 

såvel nationalt som internationalt. 

Alle fem statslige beredskabscentre 

og frivilligcentret 

i Hedehusene kan forvente 

nyt og formentlig også mere 

materiel, men den endelige 

beslutning skal afvente analysen 

af organisationen i det 

statslige redningsberedskab. 

evalueringsinstitut 

Som noget nyt skal Bered- 

skabsstyrelsen have et 

evalueringsinstitut, som 

formentlig skal være både 

reelt og formelt uafhængigt 

i forbindelse med konkrete 

hændelser i Danmark. Instituttet 

skal alene beskæftige 

sig med den tværgående, 

beredskabsfaglige indsats, og 

således ikke med eksempelvis 

politiets efterforskningsmæssige 

indsats. 

Brs til svanemøllen? 

Allerede i Forsvarsministeriets 

udkast til en aftale blev det 

foreslået at flytte Beredskabsstyrelsen 

fra dens nuværende 

placering i Birkerød og nærmere 

til København. I første 

omgang blev Bernstorff Slot 

foreslået, men dels vil 

Fortsætter side 10 

BRANDVÆSEN

10 

Fortsat fra side 9 

det knibe med tilstrækkelig 

kontorplads, og dels vil en 

ombygning til dette formål 

efter sigende koste over 

50 mio. kr. 

Hvis Styrelsen skal have 

en mere central placering 

i forhold til den øvrige krisestyringsorganisation, 

kunne 

Svanemølle Kaserne være en 

BRANDVÆSEN 


En følge af aftalen er, at Beredskabsstyrelsens tekniske skole i Tinglev overtager en del af de uddannelsesopgaver, der i øjeblikket foregår 

på Bernstorff Slot. 

mulighed. Den benyttes i dag 

af Forsvarsakademiet, men 

der skulle være rigelig plads 

til Beredskabsstyrelsen samtidig, 

og det ville give nogle 

af de ønskede besparelser på 

huslejen. 

30 mio. til radio 

Det nye, landsdækkende 

radiokommunikationssystem 

til beredskabet er på vej, og 

til det statslige redningsberedskab 

er der afsat 5 mio. kr. 

i 2008, 10 mio. kr. i 2009 og 

15 mio. kr. i 2010. Pengene 

skal dække både anskaffelse 

og drift af det digitale radioudstyr. 

trusler 

I det uforudsigelige trusselsbillede, 

der tegner det moderne 

samfund, skal rednings- 

beredskabet kunne håndtere 

følger af både terrorangreb, 

forebyggelse af større ulykker 

og katastrofer, samt kunne 

samarbejde i internationale 

operationer. Alt sammen ud 

fra, at civilbefolkningen skal 

beskyttes. 

Derfor skal den nuværende 

fokus på sårbarhedsovervågningen 

fortsætte med årlige 

sårbarhedsrapporter, og lige

så vel, som Danmark bør kunne 

sende humanitær hjælp til 

andre lande, skal det sikres, 

at Danmark kan modtage 

udenlandske hjælpestyrker 

ved katastrofer. 

tilpasning og udviKling 

De uforudsigelige trusler omfatter 

ikke mindst kemikalier, 

og derfor skal der etableres 

et CBRN-institut. CBRN står 

for kemiske, biologiske, radioaktive 

og atomarer trusler, 

og instituttet etableres med 

udgangspunkt i det nuværende 

biologiske beredskab, 

der er etableret på Seruminstituttet 

i et samarbejde med 

forsvaret. 

Atomberedskabet styrkes, 

herunder blandt andet atomberedskabet 

på Færøerne og 

i Grønland, og på Bornholm 

skal materiellet ved gasrenseberedskabet 

fornys. 

Endelig skal der etableres 

et stående beredskab til 

bistand i forbindelse med 

brand ombord i skibe til søs. 


Beredskabet får hjemsted 

i både København og 

Frederikshavn. 

Hjemmeværnets opgave 

På en tid, hvor der ikke 

længere er en konventionel, 

militær trussel mod Danmark 

og heller ikke vurderes, at en 

sådan vil opstå i en overskuelig 

fremtid, står Hjemmeværnet 

i en helt ny situation. 

I aftalen om rednings- 

beredskabet understreges 

det, at Hjemmeværnet ikke 

er en del af det daglige 

redningsberedskab, og at fordelingen 

af opgaver mellem 

frivillige i redningsberedskabet 

og i Hjemmeværnet ikke 

ændres. 

Et samarbejde om rekruttering 

af frivillige via en 

ændring i opgaverne i det 

nuværende frivilligkontaktudvalg 

har alene praktiske 

årsager. Man vil således 

undersøge, hvordan frivilligområdet 

samlet set kan styrkes, 

og allerede i foråret 2008 

skal der ligge anbefalinger til 

en sådan styrkelse inden for 

de fastlagte rammer. 

fKB med i 

analyse-gruppe 

Selv om de ni kommunale 

støttepunkter ikke nedlægges 

i denne omgang, er deres 

skæbne ikke afgjort. Det 

besluttes senere, når en tværgående 

arbejdsgruppe har 

analyseret hele det statslige 

redningsberedskabs organisation, 

struktur og kapacitet. 

Analysen skal danne 

grundlag for eventuelle 

ændringer i organisationen, 

herunder af behovet for at 

bevare støttepunkterne, som 

Staten betaler driften af. 

Arbejdsgruppen skal også 

se på fordele og ulemper ved 

at adskille Beredskabsstyrelsens 

myndighedsopgaver og 

operative opgaver. 

FKB vil blive bedt om at 

deltage i arbejdsgruppen 

sammen med repræsentanter 

for Forsvarsministeriet, 

Beredskabsstyrelsen, KL, 

Københavns kommune, 

Beredskabsforbundet og 

Dansk Institut for Militære 

Studier. 

tidsramme 

Ud over, at de mange ændringer 

skal ske senest i 2010, 

hvor denne aftale udløber, 

vil det være økonomien, 

der giver den overordnede 

tidsramme. De kommende 

fire år stiger bevillingerne til 

det statslige redningsberedskab 

fra 460 til godt 490 mio. 

kr. om året, men derudover 

afsættes der ikke yderligere. 

Der vil således ikke kunne 

investeres i nye tiltag, før der 

er sparet andre steder, lyder 

udmeldingen fra Christiansborg. 

De forventede besparelser 

ved omlægning af bered- 

skabets skolestruktur, nedlæggelse 

af krigsmæssig beredskaber 

og generel effektivi- 

sering forventes at løbe op 

i 20-25 mio. kr. om året. 

BRANDVÆSEN 

11

I slutningen af april blev 

Folketingets længe ventede 

politiske aftale om redningsberedskabet 

offentliggjort. 

Desværre har den nye aftale 

denne gang ikke kunnet 

1 BRANDVÆSEN 


BemæRKNiNgeR 

tiL deN Nye poLitisKe 

BeRedsKaBsaFtaLe 

I forhold til forsvarsministeriets oplæg er fKB tilfreds med aftalen, omend der 

savnes i hvert fald en hensigtserklæring om betalingen for den kommunale del 

af den kommende radiokommunikation 

af peter staunstrup, formand for foreningen af Kommunale Beredskabschefer 

opnå tilslutning fra samtlige 

partier i Folketinget – og aftalen 

har også været længe 

undervejs. 

Foreningen af Kommunale 

Beredskabschefer tager 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

naturligvis beredskabsaf- 

talen til efterretning – uanset, 

at vi på enkelte punkter 

gerne havde set et andet 

indhold. 

vi er med 

Aftalen, som gælder for perioden 

2007–2010, rummer 

flere tiltag, der først finder 

deres endelige form i løbet 

af perioden. FKB deltager 

gerne i de nævnte arbejdsgrupper 

m.m. for implementering 

af aftalen og skal som 

altid gøre alt for at levere 

nogle faglige, helhedsorien- 

terede og bæredygtige 

bidrag til analysearbejdet. 

god Høringsproces 

Jeg vil hermed gerne samtidigt 

benytte lejligheden 

til at rose forsvarsudvalget, 

forsvarsministeren og ministeriet 

m.fl. for den gode 

høringsproces, der fulgte 

i kølvandet på det første 

udkast til aftalen. Høringsprocessen 

har været præget 

af bl.a. åbenhed og respekt, 

hvilket tegner godt for det 

videre arbejde. Jeg havde 

dog gerne set, at vi kunne 

have drøftet det første 

udkast til aftalen, inden 

det blev udsendt, idet der 

herved efter min opfattelse 

kunne være opnået en mere

hensigtsmæssig og hurtigere 

proces. 

Set i forhold til aftale- 

udkastet fra efteråret 2006 

er jeg overordnet ganske 

godt tilfreds med aftalen, 

idet flere af FKBs fremførte 

synspunkter nu er indarbejdet. 

statens BeredsKaB 

styrKes mest 

Folketinget har med beredskabsaftalen 

ønsket at styrke 

det danske redningsberedskab 

– i lyset af det ændrede 

mere komplekse og 

dynamiske trusselsbillede. 

Vi må dog i kommunerne 

desværre konstatere, at beredskabsaftalen 

kun i mindre 

grad retter sig imod det 

beredskab, der jo står forrest 

som det akutte beredskab 

ved de mangeartede 

hændelser – varslede som 

uvarslede – nemlig de kommunale 

beredskaber. 

Især det statslige redningsberedskab 

bliver 


styrket ved aftalen, hvor den 

største styrkelse af de kommunale 

beredskaber består 

af en forbedret indsats- 

lederuddannelse – resten af 

tilpasningen til det ændrede 

trusselsbillede må kommunerne 

selv finansiere i rammen 

af den risikobaserede 

dimensionering. 

Det ellers åbenlyse behov 

for en operativ styrkelse af 

niveau 1-beredskabet er 

efter min mening derfor kun 

i begrænset omfang tilgodeset 

med den nye aftale. 

BeKymring 

Aftalen lægger op til grundlæggende 

ændringer på 

uddannelsesområdet, herunder 

skolestrukturen, hvor 

Forsvarets etablissementer, 

der åbenbart har overskudskapacitet, 

skal huse en del 

af redningsberedskabets 

kursusvirksomhed. Jeg er 

i den anledning bekymret 

for, at redningsberedskabets 

identitet på sigt vil lide 

skade – og jeg er forbløffet 

over, at brugerne/kunderne 

i uddannelsessystemet ikke 

er taget med på råd, inden 

der gennemføres så vidtrækkende 

ændringer. 

Peter Staunstrup glæder sig 

over arbejdsro til beredskabet. 

Det landsdækkende kommunikationssystem 

SINE står 

over for sin implementering, 

Vel vidende at aftalen 

primært er rettet mod den 

statslige del af rednings- 

beredskabet, savner jeg 

i aftalen en hensigtserklæring 

fra aftalepartierne om, 

hvorledes den kommunale 

del af beredskabet skal have 

finansieret sin tilslutning til 

nettet. Hvis kommunerne 

ikke i fuldt omfang tilslutter 

sig det ny radionet, fordi 

det er for dyrt, er formålet 

med hele projektet faldet til 

jorden – og aftalen burde 

netop på dette område have 

omfattet redningsberedskabet 

under et hele. 

Når det er sagt, hilser jeg 

som mange andre den nye 

beredskabsaftale velkommen. 

For det samlede 

danske redningsberedskab 

er det tilfredsstillende, at 

Folketinget nu har fastlagt 

de overordnede rammer for 

en 4-årig periode. Jeg kan 

love, at FKB fordomsfrit vil 

tage del i arbejdet med at 

virkeliggøre aftalen. 

BRANDVÆSEN 1

I forbindelse med den netop 

indgåede beredskabaftale er 

det besluttet, at der skal etableres 

et beredskab til indsats i 

brand i skibe til søs. 

1 BRANDVÆSEN 


Uanset om der er tale om et stort containerskib eller som her et mindre lystfartøj er en skibsbrand dobbelt farlig både slukningsmæssig 

og miljømæssig. Hidtil har Danmark ikke haft et specielt beredskab til at bekæmpe brande på vandet. 

Beredskab ved brand 

i skibe til søs 

danmark kan lære af erfaringer fra udlandet 

af Jesper djurhuus, næstformand i fKB 

et længere 

udredningsarBejde 

Forud for denne beslutning 

er foregået et længere udredningsarbejde, 

som blev 

afsluttet med en rapport 

ultimo 2005, vedrørende 

Beredskab ved brand i skibe 

til søs. 

I rapporten er givet nogle 

anbefalinger bl.a. vedrørende 

placering af ansvaret for et 

sådant beredskab, samt omfanget 

af beredskabet. Disse 

anbefalinger er foretaget ud 

fra erfaringer fra udlandet 

samt en risikobedømmelse. 

På den baggrund anbe- 

fales et beredskab, der placeres 

i hovedstadsområdet, 

eventuelt suppleret med et 

beredskab i Nordjylland. 

eu seminar 

I februar i år var SOK, 

Beredskabsstyrelsen og FKB 

inviteret et EU seminar i 

Hamburg vedrørende erfaringer 

fra indsats ved brande 

i skibe til søs. 

meget læring 

at Hente for det 

dansKe BeredsKaB 

Seminaret afdækkede for det 

danske beredskabs vedkommende, 

at der kunne hentes 

meget læring ved det 

engelske beredskab, herunder 

samarbejdet mellem Søværnet 

og brandvæsenet. Så man 

må håbe, at denne læring vil 

blive anvendt ved opbygning 

af det danske beredskab.

Den vigtigste ændring på 

uddannelsesområdet i den 

politiske aftale for redningsberedskabet 

er udvidelsen af 

den obligatoriske indsatsleder- 

uddannelse fra tre til syv uger. 

Styrkelsen af indsatslederuddannelsen 

omfatter også, at 

allerede uddannede indsatsledere 

skal opkvalificeres til 

samme niveau som den nye 

uddannelse. Denne opkvalificering 

forventes at kunne 

gennemføres over 6-8 år. 

Samtidig med den forlængede 

uddannelse skal de dele 

af uddannelsen, der nu gennemføres 

på Bernstorff Slot, 

flyttes til Tinglev, hvor der 

skal gennemføres bygningsmæssige 

ændringer for at få 

plads til de nye aktiviteter. De 

teoretiske dele af uddannelserne 

planlægges gennemført 

i Søgårdlejren, der ejes af 

Hjemmeværnet og ligger lidt 

syd for Åbenrå. 

ny KursusenHed 

Beredskabsstyrelsens Høj- 

skole i Snekkersten beholdes 

som kursusejendom, men det 

faglige og pædagogiske personale 

forventes at blive overført 

til en ny kursusenhed, der 

etableres i Beredskabsstyrelsens 

uddannelseskontor. I det 

første udkast til politisk aftale 

skulle både skolen i Snekkersten 

og skolen på Bernstorff 

Slot nedlægges, men de 

politiske forhandlinger resulterede 

i, at der bibeholdes en 

skole på Sjælland. 

I den politiske aftale står, 

at der etableres et fleksibelt 

og virtuelt uddannelsessystem 


det nye fleksible 

og virtuelle 

uddannelsessystem 

Tilpasningen bliver det vigtigste og vanskeligste ved redningsberedskabets uddannelser 

af Bjarne Kjems, skolechef på Beredskabsstyrelsens center for lederuddannelse, Bernstorff slot 

med faglig og organisatorisk 

forankring i Beredskabsstyrelsen, 

hvorved der opnås en 

mere nutidig og tilpasningsdygtig 

struktur, der i højere grad 

matcher markedets behov og 

ønsker samt åbner mulighed 

for en optimal ressourceudnyttelse 

inden for Forsvarsministeriets 

samlede koncern. 

virtuel uddannelse 

Det har været lidt usikkert, 

hvad det ”virtuelle” uddannelsessystem 

indebærer, men 

et notat fra Beredskabsstyrelsen 

forklarer baggrunden for 

det nye system: For så vidt 

angår det eventuelt virtuelle 

i uddannelsesvirksomheden, er 

der på nuværende tidspunkt et 

spirende ønske fra brugerne om 

også at indbygge elementer af 

e-learning i dele af uddannelsestilbudet. 

Det fremgår endvidere: 

... at e-learning på flere områder 

kan understøtte kursistens 

læring bl.a. ved kursusforberedende 

aktiviteter som afsæt for 

en styrkelse af læreprocesserne 

ved den traditionelle undervisning. 

Et væsentligt element i 

det nye uddannelsessystem 

er således, at kursister med 

internetadgang kan forberede 

sig, inden de mødes med de 

øvrige kursister til den mere 

traditionelle undervisning. 

fleKsiBilitet 

Ved at beredskabets uddannelser 

spredes på forsvarets 

og hjemmeværnets skoler, på 

kommunale uddannelses- og 

øvelsesfaciliteter og på private 

kursusejendomme, opnås en 

fleksibilitet i det nye uddannel- 

sessystem, der dels betyder, 

at kurserne kan gennemføres 

tæt på brugerne, og dels, at 

forsvarets og Hjemmeværnets 

skoler kan sikres for fremtiden. 

Forligstekstens målsætning 

om at opnå en mere nutidig og 

tilpasningsdygtig uddannelses- 

struktur, der i højere grad matcher 

markedets behov og ønsker, vil 

blive en af de væsentligste, 

men også en af de vanskeligste 

opgaver i fremtiden. 

dialog 

Opgaven er væsentlig, fordi 

der med den risikobaserede 

dimensionering i de nye, 

store kommuner kan forventes 

et differentieret behov 

for uddannelse af ledere og 

instruktører. Opgaven bliver 

vanskelig, fordi der i Beredskabsstyrelsen 

ikke er praksis 

for at gå i dialog med 

kommunerne og brugerne 

om de uddannelsesfaglige 

spørgsmål. I 2005 blev der 

etableret et nyt Uddannel- 

sesfagligt Dialogforum, der 

holdt sit første møde i oktober 

2005. Siden har dette dialogforum 

ikke været indkaldt til 

møde for at drøfte udviklingen 

af leder- og instruktøruddannel- 

serne. For at sikre fremdrift i 

udviklingen af de beredskabsfaglige 

uddannelser er det 

nødvendigt, at kommunerne 

og de faglige organisationer 

tager initiativ til og vedholdende 

presser på for at holde 

gang i udviklingsprocessen. 

Det er umuligt at sige 

noget konkret om tidshorisonten 

for implementeringen 

af ændringerne på uddannelsesområdet, 

men et gæt 

vil være, at ændringerne kan 

være realiseret i løbet af 1. 

halvår 2008. 

BRANDVÆSEN 

1

1 

Beredskabsradio ikke en gave 

men staten vil udligne de ekstra omkostninger 

for kommunerne 


I Norge er hele det nye, 

digitale radionet til bered- 

skabet, Nødnettet, en milliard- 

gave fra Staten til Kommunerne. 

Tilsvarende sker ikke 

i Danmark. 

Det danske beredskabsnet, 

som der skal skrives kontrakt 

på inden for få måneder, vil 

formentlig blive finansieret af 

kommuner og Stat i fællesskab 

efter det såkaldte DUTprincip. 

DUT står for Det Udvidede 

Totalbalanceprincip, og efter 

dette princip kompenserer 

Staten for de ekstra udgifter, 

som beslutninger på 

Christiansborg vil påføre 

kommunerne. 

Kommunerne vil under ét 

hverken skulle betale mere 

eller mindre til beredskabets 

BRANDVÆSEN 

radiokommunikation end 

hidtil, men for den enkelte 

kommune vil der kunne blive 

forskelle. Nogle kommuner 

som Gentofte har investeret 

millioner i eget radionet, som 

muligvis skal skrottes, mens 

andre kommuner stadig klarer 

sig med 20 år gamle radioer. 

Den samlede investering 

i et digitalt radionet til beredskabet 

forventes at løbe op 

i mindst 2-3 mia. kr., samt et 

ukendt årligt beløb til drift. 

Det kniber med officielle 

udmeldinger fra de politiske 

partier omkring finansieringen, 

men i hvert fald 

Socialdemokraterne har 

tidligere meldt ud, at de ikke 

vil acceptere, at der udskrives 

en regning til kommunerne 

på et hvilket som helst beløb. 

Der skal sættes et loft om de 

omkostninger, der pålægges 

kommunerne i denne 

sammenhæng, siger John 

Dyrby Paulsen, der er partiets 

beredskabsordfører: 

– Vi foretrækker en kombinationsfinansiering, 

hvor 

kommunerne løfter en del 

af opgaven, men der skal 

lægges et loft over, hvor store 

omkostninger, der kan pålægges 

kommunerne. 

De konservatives ordfører 

på området, Tom Behnke er 

nogenlunde på linje, men understreger, 

at når Staten har 

været med til at løbe det nye 

system i gang, må det være 

den enkelte bruger, der via 

sin bevilling betaler for drift 

og fornyelse. 

Software i udbud 


Økonomistyrelsen har åbnet 

for første runde af udbudet for 

software til kontrolrum til det 

nye radiokommunikationsnet. 

Senest 4. juni skal interesserede 

virksomheder bede om at 

blive godkendt til at deltage, 

og inden sommerferien vil de 

udvalgte få tilsendt udbudsmaterialet. 

Den endelige 

udformning af dette materiale 

afventer det endelige valg 

af, hvem der skal levere selve 

radionettet, idet kontrolrum 

og radionet naturligvis skal 

spille godt sammen. 

Vælger 

radio inden 

sommer 


De to milliard-tilbud på 

det kommende radionet 

til beredskabet er afleveret 

til Økonomistyrelsen, hvor 

de mange tusinde sider 

nu vurderes og sammenlignes. 

Endnu er det for 

tidligt at vurdere, om de 

to tilbud opfylder alle krav, 

men løsningerne – og der- 

med de to tilbud – er i hvert 

fald meget forskellige. 

Derfor er sammenligningen 

ret så kompliceret. 

Alligevel håber Styrelsen 

at kunne komme med en 

anbefaling inden sommer. 

Styrelsen vil ikke på nuværende 

tidspunkt oplyse 

noget om den forventede 

pris. 

Tilbud på software skal afleveres 

i august, og Økonomistyrelsen 

forventer at kunne 

underskrive en kontrakt på 

området i november, således 

at etableringen af kontrolrum 

og radionet kan foregå samtidig 

i 2008.

fKBs årsmøde 2007 

FKB årsmøde 007 i Viborg 

Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde holdes i år i viborg. 

det sker i dagene 22.–23.–24. august, hvor tinghallen og viborg stadionhal 

er centrum for møder og udstillinger 

af sven urban hansen, årsmødearrangør i fKB 

I Viborg er det muligt at 

samle alle årsmødets aktiviteter 

i henholdsvis Tinghallen 

og Stadionhallen, der ligger 

umiddelbart over for hinanden, 

og vi er overbevist om, 

at både medlemmer, gæster 

og udstillere får rigtige gode 

forhold. 

Brandpunkterne er placeret 

i Stadionhallen og på 

parkeringsarealet lige udenfor 

med direkte tilknytning til 

Tinghallen, hvor årsmødets 

øvrige arrangementer afvikles. 

Der er i år endnu engang 

en meget stor interesse fra 

udstillernes side, og vi ser 

frem til, at årets udstillere 

præsenterer flotte og spæn- 

dende brandpunkter. 

Prisen for at deltage i 

årsmødet 2007 i Viborg er 

tilpasset den almindelige 

prisudvikling. 

Sidste år forsøgte vi som 

noget nyt at lægge den officielle 

åbning af årsmødet om 

onsdagen for på den måde 

at sikre større mulighed for at 

besøge den meget flotte udstilling. 

Det blev en ubetinget 

succes, hvorfor vi ligeledes i 

år åbner officielt onsdag den 

22. august. Dette betyder, at 

der også i år bliver rig mulighed 

for at besøge den meget 

flotte udstilling, ligesom det 

er lykkedes at få arrangeret 

et spændende foredrag 

om Københavns Politi og 

Brandvæsens indsats i forbindelse 

med danmarkshistoriens 

største politimæssige opgave: 

Rydningen af Jagtvej nr. 69 i 

marts i år. 

Som i de tidligere år har 

FKB indgået aftale med 

KongresKompagniet i Århus 

om at forestå administrationen 

i forbindelse med såvel 

tilmelding til møder som 

hotelreservationer, hvor der 

på forhånd er reserveret det 

forventede antal hotelværelser. 

Hotellerne er beliggende 

spredt rundt i Viborg, hvorfor 

der indsættes busser i nødvendigt 

omfang. 

Det skal meget anbefa- 

Foreløbigt program for årsmødet 

onsdag den 22. august 

Kl. 13.00 foreningen af Kommunale Beredskabschefers 

årsmøde åbnes ved stadionhallen af formanden for 

foreningen af Kommunale Beredskabschefer, beredskabschef 

peter staunstrup, odense 

Derefter byder borgmester Johannes Stensgaard deltagere og 

gæster velkommen til Viborg. 

Kl. 13.30 Brandpunkter besøges 

Kl. 14.00 rydningen af jagtvej 69 i København 

Chefpolitiinspektør Per Larsen og vicebrandchef Søren Vincent 

Brydholm vil komme med et spændende indlæg, der belyser 

hvorledes planlægningen op til rydningen af Jagtvej 69 foregik, 

herunder den logistik, der er nødvendig i forbindelse med en 

aktion med flere tusind mand indsat i flere døgn. 

Ligeledes havde Københavns Kommune iværksat store dele 

af sin beredskabsplan som følge af de uroligheder, der fulgte i 

forbindelse med rydningen af Jagtvej 69. 


Kl. 17.00 Brandpunkter og årsmøde sekretariatet lukker 

Kl. 19.00 Kammeratskabsaftenen hos Helicopter Wing Karup 

les, at man tilmelder sig til 

årsmødet via Foreningens 

hjemmeside www.fkbnet.dk. 

Her er der under fanebladet 

”Årsmøde” oprettet et link til 

KongresKompagniet, hvor der 

er mulighed for at foretage 

on-line registrering. 

Mange læsere vil sikkert 

huske 1995, hvor vi sidst 

holdt årsmøde i Viborg, 

men vi har faktisk en gang 

tidligere besøgt Viborg – idet 

generalforsamlingen i 1972 

blev holdt her, så med disse 

gode oplevelse i erindringen, 

ønsker vi alle et godt årsmøde 

i Viborg. 

Helicopter Wing Karup har velvilligt stillet faciliteter til rådighed 

for vores kammeratskabsaften, og der vil således være mulighed 

for at stille sulten og slukke tørsten ved en spændende grill- 

menu, mens vi bliver underholdt af dæmpet levende musik. 

Vi håber meget, at der efter maden bliver mulighed for at 

besigtige Danmarks nye redningshelikoptere af typen EH101 

Merlin, der netop i disse dage tages i operativt brug som erstatning 

for de velkendte S61 Sikorsky helikoptere, der har tjent 

redningseskadrille 722 igennem mere end 40 år. 

Der er således lagt op til et festligt gensyn med kollegaer og 

venner fra hele landet, så vi kan blive ”rystet godt sammen”, 

og den gode brandmandsstemning er til stede, når årsmødet 

fortsættes næste dag. 

Vi vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at en stor del 

af arrangementet foregår i det fri og i uopvarmet telt, hvorfor 

hensigtsmæssig påklædning anbefales. 

Til almen orientering kan det oplyses, at Helicopter Wing 

Karup er Flyvestation Karups nye navn, og vil normalt blive 

beskrevet HW Kar. 

HW Kar omfatter også Eskadrille 722, bedre kendt som 

redningseskadrillen. 

torsdag den 23. august 

Kl. 09.30 Brandpunkter åbner 

Programmet fortsætter side 18 

BRANDVÆSEN 

17

1 


Kl. 10.20 nyt fra forsvarsministeriet 

En repræsentant fra Forsvarsministeriet vil indlede dagen med 

ministeriets syn på fremtiden for Dansk Redningsberedskab, 

efter at der er indgået et nyt beredskabsforlig 


Kl. 11.55 nyt fra beredskabsstyrelsen 

Direktør Frederik Schydt, Beredskabsstyrelsen, vil komme med 

et indlæg om nyt fra Beredskabsstyrelsen, herunder ikke mindst 

en opsummering af de faglige konsekvenser for redningsberedskabet 

af den nye, politiske beredskabsaftale. 

Kl. 12.30 frokost 


Kl. 13.45 Brandforebyggelse i norge 

I de sidste par år har vi hørt om beredskabsfaglige tiltag hos 

vores svenske kolleger. I år er turen kommet til Norge, hvor 

brandchef Ingar Gjesmo, Drammen Kommune, vil komme med 

et indlæg om, hvorledes man i Norge varetager den brandforebyggende 

indsats 


Kl. 15.00 nyt radiokommunikationsnet i norge 

Norge er i fuld gang med implementere et nyt radiokommunikationsnet 

(Nødnett) til beredskabet. Brandchef Guttorm 

BRANDVÆSEN 


Program for ledsagere 

Traditionen tro har vi i samarbejde med vores værtsby arrangeret 

nogle spændende og oplevelsesrige ture og arrangementer i og 

omkring Viborg, således at vores ledsagere og gæster får et godt 

og nuanceret indtryk af værtsbyen og den nærmeste omegn, mens 

der torsdagen afvikles årsmøde og fredag generalforsamling. 

torsdag den 23. august 

Kl. 10.00 afgang fra tinghallen, hvorfra vi med bus kører 

mod mønsted Kalkgruber 

Ved ankomsten til kalkgruberne bliver vi mødt af guider, 

som vil vise rundt i de endeløse labyrinter af minegange. Turen 

rundt byder på huler så store som domkirker og smalle gange, 

hvor en voksen mand ikke kan gå oprejst. En verden af oplevelser, 

der fortæller om geologi, flagermus og lange arbejdsdage, 

før kalken var under åben himmel. To km ud af de 60 km 

minegange er oplyst, og undervejs vil vi møde rislende bække 

og underjordiske søer. 

Mønsted Kalkgruber er Nordeuropas største overvintringssted 

for flagermus. Godt 10.000 flagermus går i dvale i minerne. 

Undervejs på den guidede rundtur bliver vi præsenteret for 

et multimedie show, hvor kalken og grubernes historie spejler 

sig i vandet. 

Inden alle får lidt tid på egen hånd, bydes der på smagsprøver 

af den ost, som Mønsted Kalkgruber har på lager. 

Liebe, Skien Kommune, har givet tilsagn om at komme med en 

orientering om status på Nødnettets implementering i Norge, 

herunder ikke mindst hvorledes der er taget hånd om arkitekturen 

og økonomien i det nye radiokommunikationsnet. 

Kl. 15.20 ”last news – tetra i danmark” 

Under dette programpunkt vil vi forsøge at bringe en helt frisk 

status på processen med implementering af Tetra i det danske 

beredskab. Nærmere i det endelige program 


Kl. 16.30 Brandpunkter lukker 

Kl. 18.30 festaften i tinghallen 

Gæster, medlemmer og ledsagere bliver budt til festmiddag, 

underholdning og dans, til der serveres natmad kl. 01.00. 

Der bliver udarbejdet bordplan, der lægges frem på hotellerne 

og ved sekretariatet m.v. før festaftenen. 

fredag den 25. august 

Kl. 09.00 Brandpunkterne besøges 

Kl. 10.00 tinghallen. generalforsamling i foreningen 

af Kommunale Beredskabschefer for foreningens 

a-medlemmer 

Kl. 12.00 frokost 

Personale fra redningsberedskaberne er hjertelig velkommen til 

at besøge brandpunkterne fredag formiddag – fri entre. 

I gruberne er der altid 200 tons ost fra mejeriet i Taulov. Osten 

ledsages af et glas vin og lidt snacks, og efterfølgende er det tid 

at komme over jorden, hvor der vil være lejlighed til at tilbringe 

lidt tid på egen hånd. 

Kl. 12:30 kører bussen mod Kongenshus Kro og Hotel, 

hvor der bydes på frokost 

Kongenshus Kro og Hotel er et hus, som oser af historie og 

nostalgi. Samtidig har økologi og slow food solidt fodfæste 

i køkkenet. 

Efter en dejlig frokost vender bussen hjem mod Viborg med 

forventelig ankomst til Tinghallen kl. 14:30 

fredag den 24. august 

Kl. 10.00 ledsagere, B-medlemmer og gæster, der ikke 

kan deltage i foreningens generalforsamling, inviteres til et 

spændende besøg hos viborg Håndboldklub 

Her vil vi få en orientering om klubben, som i kvinderækken 

rangerer som en af Europas bedste. 

Turen begynder ved Tinghallen kl. 10.00 og slutter samme 

sted kl. 11.50. 

Kl. 12.00 Frokost i Tinghallen

Best Western palads 

Hotel viBorg 

Luksus med personligt engagement. 

Best Western Palads Hotel er 

et luksus Hotel med Suiter, 

VIP-værelser med sauna 

og spa. 

Hotellet har egen parkeringsplads. 

I hotellets hovedbygning 

er aflåst gård med plads 

til fem biler. Der rådes over 

aflåselige garager. 

Hotellet ligger i Viborgs 

bymidte med mulighed for 

shopping, museums besøg og meget mere. Hotellet ligger i gå 

afstand fra Viborg banegård/busterminal (ca. 300 m) 

Se mere på www.hotelpalads.dk 

Best Western 

golf Hotel 

viBorg & golf 

salonen 

Golf Hotel Viborg 

& Golf Salonen 

ligger i smukke 

og rekreative 

omgivelser lige 

ned til Viborg 

Søerne. Hotellet 

har gourmetrestaurant samt restaurant/bar, og ikke mindst en 

flot panorama udsigt over søen. 

Det er et førsteklasses kursushotel i meget smukke omgivelser 

lige ned til sø og skov. 

Se mere på www.golf-hotel-viborg.dk 

motel viBorg 

Både Motellet og 

receptionen er 

indrettet i tidens 

arkitektur. Hotellet 

er placeret ved 

hovedvej A26 – 

nemt og hurtigt at 

finde. Alle værelser 

har egen par- 

keringsplads direkte 

til værelset. 

Se mere www.motelviborg.dk 

danHostel viBorg 

Danhostel Viborg er opbygget omkring en dejlig have med 

udendørs terrasse samt det oprindelige vandrerhjem fra 1939. 

Senere udbygget med fire særskilte bygninger og moderniseret, 

senest i 1999. Der findes stor parkeringsplads. Nærmeste 

nabo er skov og en sø med bade- og fiskemuligheder. 

Se mere på www.danhostel.dk/viborg 


Overnatningsmuligheder 

♠ 10 motel 

♠ 10 Motel tilbyder 

overnatninger 

i gode værelser i 

rolige omgivelser. 

Alle værelserne 

er udstyret med 

boksmadrasser, 

garderobe, bad 

og toilet. Der er 

ligeledes tv og 

clockradio på værelserne. 

I kælderen er et hyggeligt opholdsrum med billard/pool, dart, 

musikanlæg og kortspil til fri afbenyttelse for motellets gæster. 

Rygepolitik: Der er indført rygeforbud. 

Se mere på www.motelspar10.dk 

madsens Hotel, 

Bjerring- 

Bro 

Udvendigt er den 

oprindelige klassiske 

stil bevaret, 

og man over- 

raskes derfor over 

at finde top- 

moderne komfortable 

værelser 

indenfor. Den velbevarede gamle bygning, der er fra 1910, er 

nu moderniseret. Værelserne ligger fordelt i tre bygninger, samlet 

omkring en stor gårds- og parkeringsplads. Alle værelser på 

Madsens Hotel indeholder badeværelse med douche, farve-tv 

telefon og trådløst, gratis internet. 

Hotellet er central beliggende i Bjerringbro og tæt på jernbanestationen. 

Se mere på www.madsens-hotel.dk 

scandic 

Kongens ege, 

randers 

Scandic Kongens 

Ege ligger fem 

minutters kørsel 

fra bymidten 

og byder på en 

storslået udsigt 

over det centrale 

Randers, fjorden 

og den omgivende park. Alle værelser er udstyret med gratis, 

trådløs internetadgang. Superior-værelserne har udsigt til åen, 

og suiterne har et opholdsrum. 

Gæster har mulighed for motion i den omkringliggende park 

og/eller i tidsrummet 7-22 i fitnessrum med solarium og sauna. 

Se mere på www.scandic.hotels.com 

BRANDVÆSEN 1

0 

BRANDVÆSEN 


FKBs Årsmøde i Viborg .- . august 

Navn: 

tilmelding 

Stilling: Region: 

Kommune/firma: EAN nr. 

Adresse: 

Postnr.: By: 

Tlf.: Fax: 

Evt. ledsagers navn: 

Sæt kryds: Årsmødedeltager o Udstiller o 

arrangement pris pr. person antal deltagere i alt kr. 

Deltagergebyr incl. reg. gebyr (ikke ledsager) Kr. 850 

Kammeratskabsaften – onsdag Kr. 160 

Frokost – torsdag Kr. 160 

Ledsagertur – torsdag Kr. 150 

Festmiddag – torsdag Kr. 385 

Frokost – fredag Kr. 160 

Ledsagerarrangement – fredag Kr. 100 

samlet pris i alt 

HotelBooKing enkeltværelse pr. nat dobbeltværelse pr. nat 

incl. morgenmad incl. morgenmad 

Palads Hotel Viborg o 925,- o 1.295,- 

Golf Hotel Viborg o 895,- o 1.005,- 

Spar 10 Motel Viborg o 475,- o 595,- 

Motel Viborg o 425,- o 525,- 

Danhostel Viborg - o 580,- 

Madsens Hotel, Bjerringbro o 650,- o 850,- 

Scandic Kongens Ege, Randers o 995,- o 1.195,- 

Ankomstdato: Afrejsedato: 

udfyld venligst på maskine. en deltager pr. blanket! 

Bemærk venligst, at der ved afbud efter 1. august ikke er mulighed for refusion. 

KongresKompagniet vil bestræbe sig på at imødekomme alle ønsker. vi forbeholder os imidlertid ret til at anvise til 

andet hotel, hvis det ønskede hotel er udsolgt. 

sidste frist for tilmelding er 24. juni 2007 

Tilmelding foregår via www.fkbnet.dk under fanebladet ”Arrangementer/Årsmøde” eller ved at indsende eller faxe denne side til: 

KongresKompagniet, Nordhavnsgade 1, 8000 Århus C, Tlf.: 86 29 69 60, Fax 86 29 69 80, fkb@kongreskompagniet.dk 

KongresKompagniet fremsender umiddelbart efter den 24. juni 2007 faktura på deltagelse. Betaling til hotel skal ske direkte 

ved afrejse. Billetter til arrangementer udleveres ved registreringen. 

#

aFgøReNde pRøve 

FoR det BRitisKe 

BeRedsKaB 

hvor beredt var beredskabet i 2005, og hvordan ser det ud i danmark? 


Da bomberne sprang i London den 7. juli 2005, udløste det 

en kædereaktion af hændelser i byens beredskab, men var det 

afhjælpende beredskab godt nok? 

Tre tragiske hændelser har 

givet anledning til en fuldstændig 

kortlægning af hele 

det britiske beredskabet: Terrorangrebene 

på World Trade 

Center i New York den 

11. september 2001, bomberne 

i Madrid den 11. marts 

2004 og bomberne i London 

den 7. juli 2005. 

På et møde den 14. juni i 

Ingeniørhuset i København vil 

Selskabet for Risikovurdering 

se nærmere på, om det britiske 

beredskab “bestod” den 

afgørende prøve i 2005. 

Allerede efter et udbrud 

af mund-og-klovsyge for år 

tilbage blev det britiske beredskab 

lagt om, og samtidig 

er beredskabet jævnligt blevet 

prøvet ved en række terroraktioner 

fra bl.a. IRA. 

Kontorchef Arthur Fleming 

fra London Resilience Team 

var en central person i evalueringerne 

af terroraktionen 

for to år siden, og på mødet 

i København vil han give 

en samlet redegørelse for 

Tacticall - Fremtidens kommunikationsplatform 

- Et netværk af netværk 

- Fra analog til digital 

- Optimal beslutningsstøtte 

- Integreret kontrolrumssoftware. 

Besøg os på FKB i Viborg og få en 

demonstration. 

udviklingen af sit lands beredskab. 

Den danske vinkel sørger 

vicepolitiinspektør 

Claus Olsen, Københavns 

Politi for ved at berette om 

den store terrorøvelse i 

København den 21. marts 

i år. 

BRANDVÆSEN 1

mange versioner af 

den samme virkelighed 

stråtækt hus brændt. stråtækt hus reddet. “Vandmangel” var planlagt 


Det sete afhænger af øjnene, 

der ser – og af, hvor man står. 

Sidst i marts nedbrændte 

et stråtækt hus i Tikøb, og 

fra den ene side af huset så 

brandslukningen ikke ud af 

ret meget, mens man på den 

anden side kæmpede hårdt 

for at undgå, at ilden skulle 

springe til nabohuset, der 

ligeledes havde stråtag, og 

som lå blot 10-12 meter væk. 

Den korte version lyder, at 

nabohuset blev reddet, mens 

der stort set intet er tilbage af 

det første hus. 

Den spændende version 

er, at Nordsjællands 

BRANDVÆSEN 

Brandvæsen løb tør for vand, 

og at ilden fik lov at rase frit 

i 5-6 minutter, inden der atter 

kom vand på slangerne. 

Den mystiske version går på, 

at det brændte meget kraftigt 

under den store terrasse, da 

ordenspolitiet som de første 

ankom til brandstedet, og 

inden for 2-3 minutter fik 

ilden fat i stråtaget, som på få 

øjeblikke var overtændt. Da 

brandvæsenet ankom, stod 

hele huset i lys lue og var ikke 

til at redde. Brandårsagen 

gisnes der endnu om. 

Brandvæsenets version går 

på en førsteindsats med 

slukningstoget fra brandstationen 

i Tikøb, der koncentrerede 

sig om at redde nabohuset. 

Indsatsleder Per Andersen 

siger i sin version, at han 

straks rekvirerede hjælp fra 

brandstationen i Hornbæk, 

samt luft og lys fra Støtte- 

punkt Fredensborg. Fra begyndelsen 

var han klar over, 

at han ville mangle vand og 

også kunne have brug for 

nogle ekstra hænder, så først 

da slukningstoget fra 

Hornbæk nåede frem, kunne 

han begynde 80 meter 

slangeudlægning til en 

nærliggende sø. Skiftet til 

slukningsvand fra søen tog 

ikke over halvandet minut 

og var forberedt, så ilden på 

dette tidspunkt ikke kunne nå 

at brede sig til nabohuset. 

Naboen, der også ejer det 

nedbrændte hus, har i sin 

version til den lokale avis rost 

indsatsen, og han er glad for 

ikke også at miste det hus, 

han bor i. 

Alle har set den samme 

brand, men oplevelsen af 

virkeligheden er meget forskellig.

Muster-konkurrencen sluttede med, at holdene skulle skyde til måls med den udlagte slange. Her er 

det fra venstre Poul Jakobsen, Henrik Hansen og Kenneth Munch fra “Brandvæsenets Idrætsforening 

København”, der henter 5.-pladsen hjem. 

danske brandmænd 

hjem fra oL med 

medaljer 

dm i BonBon-land giver nærkontakt til børnefamilier 


24 danske brandfolk klarede 

sig flot under OL for Brandmænd 

(World Police & Fire 

Games) i Adelaide i Australien 

i marts. Blandt 20 deltagende 

lande fra hele verden i 

Brandmandskonkurrencerne 

fik det danske hold en samlet 

5.-plads, og det på trods af, 

at andre hold bestod af landenes 

bedste folk, der var udvalgt 

og havde trænet længe, 

mens Danmark mødte med 

de brandfolk, der havde tid, 

lyst og penge til at deltage. 

Dansk deltagelse var helt 

for egen regning, fortæller 

Per Rasmussen fra Københavns 

Brandvæsen, der var 

leder af det danske hold. 

Konkurrencerne var fordelt 

på 79 dicipliner lige fra 

almindelige sportsgrene som 

svømning og roning til særlige 

brandmandsudfordringer. 

De danske deltagere var 

alle fra “Brandvæsenets 

Idrætsforening København”, 

og i de sportslige dicipliner 

som indendørs roning og 

landevejsløb på cykel hjembragte 

de to guldmedaljer, 

tre sølvmedaljer og fire bronzemedaljer. 

I brandmandsdiciplinen 

flytning af vand fik danskerne 

en flot 5.-plads, mens det 

blev til en 8.-plads i slangeudlægning. 

Begge dele på 

tid, og de danske resultater 

blev først og fremmest nået 

gennem er godt samarbejde 

mellem de seks deltagere, 

understreger Per Rasmussen. 

En af de helt store udfordringer, 

som danskerne ikke 

deltog i denne gang, var på 

tid og i fuld indsatsdragt med 

åndedrætsværn at løbe op 

i et indvendigt trappetårn til 

36. etage! 

møder dansKerne 

i BonBon-land 

Det danske modstykke til OL 

er DM for Brandmænd, der 

de sidste par år har fundet 

sted i BonBon-Land: Det er et 

godt sted, hvis man samtidig 

vil skabe kontakt til børnefamilier 

og gøre reklame for 

brandsikkerhed. 

I år sker det den 16. juni, 

og af tidsmæssige årsager er 

der sat en begrænsning på 

seks deltagende hold, denne 

gang fra Frederikshavn. 

Aalborg, Odder, Slagelse, 

København og Flyvestation 

Skrydstrup. Den sidste plads 

er i skrivende stund ikke 

besat, så hvis der er nogen 

af bladets læsere der kunne 

tænke sig at deltage, kan 

dette nås endnu ved 

hurtig henvendelse til Per 

Rasmussen. 

Det plejer at være et rigtigt 

tilløbsstykke at se rigtige 

brandmænd spurte afsted, 

når de konkurrerer i de tre 

dicipliner: 

Slangeudlægning på tid. 

Der skal løbes 100 meter 

med en slangekærre med to 

C-slanger, hvor den ene ende 

skal kobles til en brandhane, 

hvorefter den anden ende 30 

meter fremme kobles til et 

strålerør. Slutteligt skal man 

med vand skyde et mål ned 

15 meter væk. 

Samme 6-mands hold 

skal løbe 15 meter med en 

stige til foden af et tårn, 

rejse og sikre stigen til tårnet. 

Opgaven lyder nu på at 

fylde et 200 liter kar fem 

meter oppe med vand via 

spande og hånd til hånd på 

stigen. 

Tredje opgave er en rigtig 

styrkeprøve, hvor deltagerne 

i fuld indsatsdragt med åndedrætsbeskyttelse 

skal gennem 

en forhindringsbane. Først 

30 meter løb med to C-slange-kurve. 

Derefter gennem et 

ti meter langt 50 cm rør og 

gennem en kort forhindringsbane 

for at slutte af med at 

trække en 75 kg jernkæde 

30 meter. 

BRANDVÆSEN

BRANDVÆSEN

Flammende 

computerspil skal 

give viden om ild 

Beredskabsstyrelsen klar med spil på 

internettet for 13-16 årige 


Sira og Janus er ikke kærester, 

men det vil Janus gerne 

ændre på. Men før det kan 

ske, skal spillerne sikre sig, at 

hans rodede værelse og køkkenet 

ikke brænder. En svær 

opgave – især når lillesøster 

Ida hele tiden blander sig. Og 

det bliver ikke bedre når Janus 

og Sira går til ravefest i en 

lagerhal. Her er psyko-Søren 

på spil med kanonslag … 

Sådan begynder computerspillet 

Flammernes Portal, 

som Beredskabsstyrelsen har 

udviklet for at lære unge om 

brandsikkerhed. Spillet henvender 

sig til de 13-16 årige 

og kan derfor ses som et fint 

supplement til Aalborg-spillet 

“Ild i Røven”, der er beregnet 

på børn i 9-12 års alderen. 

Flammernes Portal er 

opbygget som traditionelle 

computerspil, hvor deltagerne 

skal gennemføre en bane 

på tid, inden de kan gå videre 

til næste bane. Det hele er 

bygget op 

som et 

samspil mellem et videnskatalog 

og selve spillet, hvor det 

gælder om at reagere hurtigt, 

og hvor spillerne kan udfordre 

hinanden, og hvor man 

hele tiden har mulighed for at 

forbedre sine resultater. 

Netop 13-16 årige er en 

vanskelig aldersgruppe at nå 

med et budskab, og formålet 

med spillet er i de unges eget 

sprog at gøre op med deres 

manglende interesse om 

brandfarer i hverdagen. Derfor 

er det tilhørende videnskatalog 

er nødvendig del af spillet. 

Spillet foregår på internettet, 

hvor det er frit tilgængeligt. 

Det annonceres i bladet 

“Ung” og med henvendelser 

direkte til skoler og beredskabschefer. 

Link: 

www.flammernesportal.dk 

Sira og Janus er ambassadører 

for en større brandsikkerhed. 

BRANDVÆSEN

FRItS StEVNS SøRENSEN KAN IKKE 

lADE VÆRE mED At hjÆlPE 

Hæder til frivillige i Frederikssund 


Fra venstre: Søren Schou, frivillig og formand for Redningshunden Danmark, departementschef 

Anders Troldborg, der overrakte prisen, kredsleder Jesper Marcussen og vicekredsleder Ronald 

Graabæk. Brandøksen er det ydre tegn på udnævnelsen til årets frivilligberedskab. 

I Nibe og omegn er Frits 

Stevns Sørensen kendt for 

aldrig at sige nej til en 

anmodning om hjælp. Det 

at hjælpe andre ligger dybt 

i både ham og i resten af familien. 

Tilbage i 1976 meldte 

han sig som 21-årig som 

deltidsbrandmand, og ti år 

senere var han sammen med 

andre ildsjæle aktiv ved starten 

af det lokale Civilforsvar, 

der blev grobund for et frivilligt 

beredskab, der i størrelse 

og kunnen har kunnet måle 

sig med de bedste i landet. 

Samtidig fik han tid til 

arbejde i både FDF og med 

Projekt Østbørn, hvor han 

sammen med sin hustru, 

Birgith, har været med at give 

mange børn fra især Polen en 

rigtig god ferieoplevelse. Ikke 

underligt, at Frits Sørensen 

i 2002 blev hædret som årets 

Nibenit. 

Altid dybt engageret i at 

hjælpe andre og med den 

BRANDVÆSEN 

holdning, at ingen opgave er 

for lille eller for stor. Alt klares 

med et smittende humør og 

med dyb indsigt det, han har 

med at gøre. Han er uddannet 

i både brand, redning 

og forplejning og har en stor 

erfaring i logistik af materiel 

og mandskab. Ved kommunesammenlægningen 

blev han 

koordinator for det frivillige 

beredskab i den vestlige ende 

af Aalborg Kommune. 

Frits Sørensen indbegrebet 

af en ildsjæl, der giver sig 

fuldt ud, og derfor en værdig 

modtager af årets frivilligpris, 

indstillet af beredskabschef 

Jørgen Petersen fra Beredskabscenter 

Aalborg. 

dyBt engagerede 

– Der er stor brug for mange 

frivillige hænder, der kan 

være med til at yde en 

operativ indsats, når uforudsete 

– og måske voldsomme 

– hændelser pludselig er en 

realitet. Dette gælder også 

i kølvandet på kommunalreformen, 

hvor de større 

kommuner også byder på 

beredskabsmæssige udfordringer. 

Ordene kom fra departementschef 

Anders Troldborg, 

da han på vegne af 

forsvarsminister Søren Gade 

overrakte prisen som Årets 

Frivilligberedskab 2006 til 

Frederikssund Brand- og 

Redningsberedskab. Her har 

det frivillige element i redningsberedskabet 

flere gange 

sidste år på fornem vis assisteret 

det daglige beredskab ved 

store indsatser. 

Generelt har Frederikssund 

Brand- og Redningsberedskab 

udvist stor opfindsomhed 

for at synlig- og nyttiggøre 

frivillige i området, og det 

har forstået at udnytte de 

positive synergieffekter, der 

opstår gennem et godt samarbejde 

mellem det daglige 

kommunale beredskab og 

det frivillige beredskab, roste 

Anders Troldborg. 

I indstillingen til prisen 

hedder det, at de frivillige 

ved Frederikssund ud over 

operativt indsat til forplejning 

af indsatsstyrker, belysning af 

skadested og vandforsyning 

til dyrebesætning også har 

deltaget aktivt med samarittervagter 

både i og udenfor 

Frederikssund Kommune, 

blandt andet ved arrangementer 

i Ballerup Superarena 

og ved Falcks jubilæum. 

Frivilligpriserne er en 

anerkendelse til de frivillige, 

der har gjort en ganske særlig 

indsats, og til de redningsberedskaber, 

der målrettet 

anvender frivillige i deres 

beredskab. Priserne er et led 

i regeringens bestræbelser for 

at øge de frivilliges synlighed 

Hjælpsomheden sidder dybt 

i Frits Sørensen, og han kan 

ikke lade være at engagere sig 

i alt omkring sig. 

i redningsberedskabet og 

dermed sikre den bedst mulige 

udnyttelse af de frivilliges 

ressourcer.

BeLøNNiNg FoR 

HeLtemodig iNdsats 

den danske redningsberedskabspris uddelt for første gang 


75.000 kr. og en statuette af 

den danske kunstner, Vibeke 

Falk. Det er den velfortjente 

belønning til Mogens Christensen, 

der er brandstationsleder 

ved Falck i Hjørring, og som 

den 4. november reddede en 

knallertkørers liv, da han var 

skyllet i havnen i Løkken. 

Mogens Christensen har som 

den første modtaget den nye 

pris for heltemodig indsats. 

Prisen er helt ny og blev 

uddelt for første gang i sidste 

måned af forsvarsminister 

Søren Gade, der ledsagede 

prisen med følgende ord: 

– Når valget er faldet på 

Mogens Christensen, skyldes 

det en yderst heltemodig 

indsats, hvor du handlede hurtigt 

og resolut. Da redningsbåden 

endnu ikke var kommet 

frem ved din ankomst, tog du 

den resolutte beslutning selv at 

springe i havet for at redde den 

livløse person, der drev rundt. 

– Du kæmpede dig gennem 

bølgerne, og alene fik du 

bragt den 33-årige mand ind 

på den nærliggende strand. 

Han var stærkt afkølet og havde 

hjertestop. Redningsbåden 

og den tilkaldte ambulance 

ankom og kunne sammen 

med en forbipasserende læge 

overtage genoplivningen. På 

daværende tidspunkt var dine 

kræfter næsten sluppet op. 

At det ikke er tilfældigt, at 

netop Mogens Christensen har 

gjort sig fortjent til prisen, viser 

følgende skudsmål fra hans 

kolleger, der betegner ham 

som garant for, at beslutninger 

træffes hurtigt og resolut: 

– Du har givet dit mandskab 

det mundheld, at de gør 

aldrig noget forkert ved at 

handle, men at tingene også 

kan gøres på en anden måde. 

fælles pris 

Bag Den Danske Redningsberedskabspris 

står en bred 

kreds af aktører, heriblandt 

Når skaden er sket... 

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, 

Landsklubben 

For Deltidsansatte Brandfolk, 

Sønderjysk frivillige Brandværnsforbund, 

Falck, Beredskabsforbundet, 

3F og FOA. 

Netop denne bredde 

fremhævede Søren Gade for 

sin store værdi. Prisen knytter 

bånd i redningsberedskabet 

på tværs af tilhørsforhold, og 

det viser, at det danske redningsberedskab 

ikke er fastlåst 

af struktur- og organisationsgrænser. 

Redningsberedskabet 

skal ses under ét, sagde han. 

Pengene til prisen kommer 

fra en række sponsorer, 

der alle er leverandører til 

redningsberedskabet. 

Døgnvagt 

70 15 38 00 

Skadeservice 

i særklasse! 

- så er alt i orden! 

BRANDVÆSEN 

7

je 

strup 

Høje 

Taastrup 

Ishøj 

Ishøj 

Vallensbæk 

KOmmunesAmmenlægnIng 

KOmmunepOrTræTTer 

Bornholm tyvstartede kommunesammenlægningen for fire år 

siden, men allerede forinden var der et nært samarbejde mellem 

alle parter på øen. Når man ikke kan hente hjælp udefra, lærer 

man sine medspillere bedre at kende. 

På Sjælland har tre kommuner vest for København også et 

gammelt samarbejde omkring beredskabet og en fælles 

brandstation, men med helt andre risici. 

Vi ser her nærmere på de beredskabsmæssige løsninger 

i Høje-Taastrup, Ishøj, Vallensbæk og Bornholm. 

BoRNHoLm eR vaNt 

tiL at KLaRe sig seLv 

Ét beredskab med fem kommunale brandstationer og en falckstation 

til 43.000 mennesker 


Allerede inden de fire bornholmske 

kommuner i 2003 

blev lagt sammen til Bornholms 

Regionskommune, 

havde de et nært samarbejde 

omkring et fælles brandvæsen 

og fælles indkøb, men med 

hver sin beredskabschef. Efter 

sammenlægningen fortsatte 

Bo Christensen fra Allinge- 

Gudhjem som beredskabschef 

og chef for teknisk afdeling, 

mens Steen Finne Jensen blev 

brandchef og daglig leder af 

beredskabet. 

Med sin placering langt fra 

naboer er Bornholm vant til 

at måtte klare sig selv. Derfor 

er der måske en større bevidsthed 

omkring assistance 

fra Beredskabsstyrelsen end 

i så mange andre kommuner. 

Bevidstheden gælder begge 

veje, og for at de værnepligtige 

på Beredskabsstyrelsen 

Bornholm også skal opleve 

virkeligheden, er der en fast 

aftale om tilkald ved alle større 

brande, fortæller Steen Finne: 

BRANDVÆSEN 

to slags fællesskaber 

på sjælland og Bornholm 

Vallensbæk 

Ved en øvelse i marts i år blev røgdykkere fra Bornholms Brandvæsen 

sejlet ud til en “brændende” færge i en gummibåd fra 

Farvandsvæsenet. Foto: Bornholms Brandvæsen. 

– Vi har lavet en uddannelsesaftale, 

så vi tilkalder en 

sprøjte med seks mand, så de 

værnepligtige kommer ud og 

får en fornemmelse af, hvad 

et brandsted er. Med behørig 

hensyn til skadelidte kommer 

de rundt på skadestedet sammen 

med indsatslederen. 

– Uden en sådan aftale 

kunne værnepligtige være 

inde i seks måneder uden 

nødvendigvis at komme ud til 

en brand. 

Bornholm 

Blot 43.000 indbyggere 

og langt til naboer betyder, at 

alle parter kender hinanden 

og ved, hvad de andre står 

for. Det gælder også politi 

og militær. Sidstnævnte er 

ligeledes en fast samarbejdspartner, 

især om vinteren, 

hvor Bornholm traditionelt 

har mere sne end mange 

andre områder. Når himmel 

og jord står i ét, sørger 

bæltekøretøjer for, at brand 

og redning når frem. 

ny lift og drejestige 

Straks efter bekendtgørelsen 

omkring den risikobaserede 

dimensionering gik beredskabet 

på Bornholm igang med 

arbejdet, og efter at risikoanalyse 

og dimensioneringsplan 

har været behandlet i både 

beredskabskommissionen og 

Beredskabsstyrelsen, er den 

netop godkendt og vedtaget 

af kommunalbestyrelsen. 

Det nuværende beredskab 

består af seks brandstationer, 

Bornh

hver med en A-sprøjte og en 

tankvogn, og det ændres der 

ikke på, men der er behov 

for en udskiftning af øens to 

påhængsstiger, der er utidssvarende 

og langsomme at få 

frem og at betjene. 

Kommunalbestyrelsen har 

da også godkendt, at der i 

stedet anskaffes en ny redningslift 

og en brugt drejestige, 

begge på 30 meter 

og selvkørende. 

– Det er nødvendigt med 

ordentligt materiel til højderedning, 

både til højt byggeri 

og til de høje krydstogtskibe, 

der anløber Bornholm. Dem 

har vi aldrig kunnet nå med 

påhængsstigerne, fortæller 

Steen Finne. 

Liftvognen skal placeres 

i Rønne og drejestigen i 

Gudhjem. 

Ud over et slukningstog 

på hver brandstation, råder 

Bornholm over en ekstra 

A-sprøjte som reserve, en 

miljøvogn, samt enkelte service- 

og færdselsvogne. Dertil 

en ældre redningsbåd, som 

beholdes til brug ved forurening 

og assistance, selv om 

regionskommunen netop har 

skrevet kontrakt med Falck 

om redningsbåd og dykkerassistance. 

Som nævnt har samlingen 

af det kommunale beredskab 

på Bornholm ikke medført 

de store ændringer. Således 

heller ikke for brandstationen 

i Nexø, der fortsat er drevet 

af Falck, mens de fem 

andre brandstationer er 

kommunale. Det har end 

ikke været diskuteret at samle 

det hele under kommunen. 

Alle skal have lov at være 

her, som Steen Finne udtrykker 

det. 

glæde af Bagvagt 

Kun på ISL-vagten er der sket 

ændringer, idet man i et år 

som forsøg har kørt med én 

ILS-vagt for hele øen. Som 

regel er indsatslederen fremme 

inden for 15 minutter, og 

længste udrykningstid har 

været 22 minutter for indsatslederen. 

Da alle holdledere 

bliver uddannet som tekniske 



En brændende halmlade i Nyker i oktober 2006 gav værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen mulighed 

for i praksis at afprøve deres lærdom i brandbekæmpelse. Styrelsens brandsprøjte ses til højre i billedet. 

Foto: Bornholms Brandvæsen. 

indsatsledere, vil ordningen 

fortsætte. 

Samtidig er der altid en 

ILS-bagvagt til at klare en ny 

alarm, hvis vagten er ude på 

en opgave, og den ordning 

har man flere gange haft 

glæde af. 

ISL-vagten deler Steen 

Finne med fire indsatsledere, 

hvoraf de tre er ansat på fuld 

tid og én på deltid. Desuden 

har han to reserve indsatsledere, 

der kan træde til ved 

ferie og sygdom. 

På de seks brandstationer 

har Bornholms Brandvæsen 

i alt ca. 80 deltidsansatte 

brandmænd, og den ordning 

ændres der ikke på. Fra alle 

brandstationer har man for 

øvrigt kørt til frigørelse siden 

1993. 

gyllevogne som reserve 

Risikovurdering er ikke nyt 

på Bornholm. I tørkeperioder 

har brandvæsenet således 

en tradition for aftaler med 

større gårde om, at når 

tankvognene til gylle ikke var 

i brug, skulle de holde parat, 

tanket med vand. 

Det giver en ekstra sikkerhed 

ved bekæmpelse af 

naturbrande, der er en at de 

store risici. 

De største risici er nok 

trafikken, både fly og færger, 

som der er lavet scenarier 

for, samt ikke mindst den 

stigende skibstrafik i 

Østersøen. Det er et af de 

mest trafikerede farvande 

i verden, og der udskibes 

hele tiden endnu mere olie 

fra Rusland. 

I 2003 fik man en forsmag 

på risikoen, da den kinesiske 

bulk carrier Fu Shan Hai forliste 

med en større olieforurening 

til følge. 

Hverken i Danmark og 

Sverige tænkte man dengang 

på at kontakte hinanden, 

men det er der siden rettet 

op på, så beredskaberne 

på Bornholm og i Ystad har 

indledt et samarbejde om 

gensidig underretning. Egentlig 

nabohjælp er der derimod 

ikke tale om. 

anderledes 

førsteHjælp 

Som andre beredskaber har 

Bornholms Brandvæsen planlægning,byggesagsbehandling, 

undervisning, forebyggende 

brandkurser på private 

og offentlige arbejdspladser 

– samt som noget specielt 

et beredskab for psykologisk 

førstehjælp: 

Det drejer sig først og 

fremmest om medmenneskelig 

forståelse, og vi er to 

indsatsledere, der har fået 

psykologi-undervisning, så vi 

ved færdselsulykker og andre 

hændelser kan tage en snak 

med de implicerede, lige som 

vi har mulighed for at tilkalde 

en uddannet psykolog. 

Af andre opgaver til beredskabet 

kan nævnes patientløft 

samt måling af istykkelser på 

søer og vandløb om vinteren, 

hvorefter Vej og Park 

opsætter advarselsskilte op. 

Ligeledes har beredskabet opsyn 

med redningsposter ved 

strandene, mens det alene er 

Trygfonden, der betaler og 

organiserer to hold livreddere 

ved strandene. 

BRANDVÆSEN

0 BRANDVÆSEN 



Det store benzinlager på Beredskabsvej i Hedehusene er et oplagt mål for en katastrofeøvelse. 

tRe KommUNeR 

om éN RisiKoaNaLyse 

Beredskabet i høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk koster 137 kr. pr. indbygger plus 

indsatsledere og brandsyn 


Ikke mange kommuner uden 

for København har terror med 

blandt scenarierne i risikoanalysen, 

men det er med 

blandt de 19 udvalgte, som 

Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk 

har beskrevet i deres 

fælles oplæg til risikobaseret 

dimensionering. 

Som hovedregel har man 

udvalgt scenarier både ud fra 

de hændelser, der er sket de 

sidste ti år, og tænkte scenarier 

ud fra de meget forskellige risici, 

som man har afdækket. Samt 

terror-scenariet, som oprindelig 

var en idé fra beredskabskommissionen 

i Høje-Taastrup. 

Resultatet blev afdækning 

af det fælleskommuale 

brandvæsens og kommunernes 

rolle ved en biologisk 

terroraktion i Ikea. 

I over et år har de tre kommuner 

arbejdet tæt sammen 

omkring den risikobaserede 

dimensionering. 24 møder er 

det blevet til i arbejdsgruppen, 

hvor man har inspireret hinanden 

til arbejdet med at finde 

det grundlæggende materiale 

fra bl.a. Odin-registret, 

og til slut er det hele skrevet 

sammen af konsulent Freddy 

Madsen, der har medvirket 

som faglig sparringspartner. 

Alt i alt et godt arbejde 

med et godt resultat konkluderer 

beredskabschef John 

Rasmussen fra Høje-Taastrup. 

Hver kommune har sin 

egen beredskabskommission, 

og forslaget til risikobaseret 

dimensionering har været 

forelagt alle steder. Den 

videre behandling afventer 

nu, at de tre borgmestre skal 

mødes for at koordinere de 

3 beredskabskommissioners 

behandling af forslaget, inden 

det sendes til høring hos 

Beredskabsstyrelsen, fortæller 

Jan Bendtzen, der er beredskabschef 

i Ishøj. 

Den risikobaserede dimensionering 

for Ishøj,

Vallensbæk og Høje-Taastrup 

er opdelt i en fælles hovedrapport 

med scenarier, samt 

i tre delrapporter for forebyggelse, 

vandforsyning til 

slukning og andre områder, 

hvor de enkelte kommuner 

har ansvaret. 

uændret serviceniveau 

Fællesskabet er ikke mindst 

centreret omkring en fælles 

kontrakt med Falck om 

brandslukning fra brandstationen 

i Taastrup. Kontrakten 

koster 137 kr. pr. indbygger 

om året, hvortil skal lægges 

kommunernes egne udgifter 

til indsatsledere, brandsyn og 

forebyggelse. 

Til kommunernes tilsammen 

79.500 indbyggere 

klares det afhjælpende beredskab 

med to autosprøjter, en 

tankvogn, en drejestige, en 

slangetender, en miljøvogn, 

en miljøtrailer og en pulveranhænger. 

Brandstationen har døgnbemanding 

med seks mand, 

hvortil kommer de kommunale 

indsatsledere. I dagtimerne 

klarer hver kommune 

ISL-vagten i eget område, og 

uden for normal arbejdstid 

deles de om vagten. 

Alt i alt et velfungerende 

beredskab, mener John 

Rasmussen, men med en 

lang køretid til det sydlige 

og vestlige område som 

største ulempe. I forhold til et 

minuts udrykning vil en HSE 

(Hurtig Sluknings Enhed) ikke 

give den store effekt, så et 

alternativ må være en ekstra, 

ny station mod syd i Ishøj- 

Vallensbæk – eller en aftale 

med naboberedskaberne 

i området. 

Det ser dog ikke ud til 

en opgradering i denne 

omgang, idet den realistiske 

indstilling fra de tre beredskaber 

lyder på et uændret 

niveau. 



Hurtig opdagelse og hurtig udrykning er afgørende for slukningen. Her har ilden bredt sin lynhurtigt 

i en møbelforretning, inden brandfolkene nåede frem. 

mere uddannelse 

Dog ser John Rasmussen frem 

til nogle mindre forbedringer 

så som ekstra frigørelsesudstyr. 

Man har kørt til frigørelse 

i flere år men kun på første 

slukningstog. Denne service 

skulle gerne udvides til andet 

slukningstog samtidig med 

deltidsbrandmændene til 

dette slukningstog får kurser 

i frigørelse. 

John Rasmussen forventer 

desuden flere større, fuldskala-øvelser 

i fremtiden. 

I forbindelse med analyse 

af nogle af scenarierne står 

det klart, at brandvæsnet vil 

stå overfor en kæmpe indsatsmæssig 

opgave i tilfælde af 

at en brand i de meget store 

lagertanke med benzin, olie 

eller gas – selv med hjælp fra 

nabobrandvæsenerne 

og beredskabsstyrelsens 

centre. 

Da Sverige har et specialberedskab 

til sådanne 

hændelser, bør Beredskabsstyrelsen 

indgå en samarbejdsaftale 

med Sverige, således at 

indsatslederen kan trække på 

deres ekspertise. 

Høje-taastrup 

En naturgasledning gennem 

Høje-Taastrup Kommune 

ligger forholdsvis tæt på 

parcelhusområder og indgår 

i scenarierne i den risikobaserede 

dimensionering, 

men også en stor lagertank 

med flaskegas kræver særlig 

opmærksomhed. Hvis det 

usandsynlige skulle ske, og 

den sprang i luften, siger 

beregningerne, at mennesker 

vil få 3. grads forbrændinger 

100 meter væk og 1. grads 

forbrændinger 275 meter 

væk – ud over at eksplosionen 

ville kunne slynge dele af 

tanken 1.200 meter væk! 

En sådan hændelse ville 

det lokale brandvæsen ikke 

kunne klare alene, og de 

største hændelser er heller 

ikke altid de mest sandsynlige. 

I risikovurderingen går 

man derfor ud fra et lidt 

mindre – men mere interessant 

– scenarie end det værst 

tænkelige. 

Også de store lagertanke 

til benzin og olie er kommet 

under beredskabets lup, både 

som scenarie og i en dialog 

Fortsætter side 32 

BRANDVÆSEN 1


med de pågældende virksomheder. 

Det gælder bl.a. Stat- 

oils terminal, hvor planen 

hidtil har været, at en slangetender 

skulle suge slukningsvand 

fra en sø i tilfælde af 

brand. En ikke videre praktisk 

løsning, og Statoil er da også 

meget positiv for at bygge en 

pumpestation ved søen. 

vallensBæK 

Vallensbæk er lidt lettere at 

overse med kun lidt industri. 

Scenarierne her er blandt 

andet et Team Danmark 

ridecenter, et højhusbyggeri 

på 12 etager og et ældre- 

center med et forsamlings- 

lokale på 5. sal, hvor udfordringen 

er at få en masse 

mennesker evakueret, fortæller 

beredskabsinspektør 

Frank Damsbak 

Beredskabet i Høje-Taastrup 

med 46.500 indbyggere 

har et forholdsvis beskedent 

niveau med kun to medarbejdere, 

der både indgår i 

indsatsledervagten, klarer 

brandsyn og tager sig af 

BRANDVÆSEN 



Begrænset beredskab 

håb om mere forebyggelse i høje-Taastrup 


Sikkerhedschefen for de 

2.000 kommunale medarbejdere 

i Ishøj hedder Jan 

Bendtzen. Han er samtidig 

beredskabschef, og det 

er meget bevidst, at han 

brandteknisk byggesagsbehandling, 

så det er begrænset, 

hvad de kan nå herudover, 

fortæller beredskabschef 

John Rasmussen. 

Han håber nu på, at øko- 

nomiudvalg og byråd vil følge 

beklæder begge stillinger, for 

begge områder er i høj grad 

forebyggende. 

Beslutningen om dobbeltrollen 

ligger flere år tilbage og 

gjaldt også for Jan Bendtzens 

hans indstilling om opgradering 

med en tredjedel medarbejder, 

så der bliver overskud 

til undervisning af børn, unge 

og kommunalt ansatte i brand- 

bekæmpelse og til en kampagne 

om brandsikkerhed 

Beredskabschefen er 

også sikkerhedschef 

evakueringsøvelser på både skoler og plejehjem i Ishøj 


Daginstitutioner udgør en særlig risiko, fordi de mange børn ikke 

nødvendigvis kan redde sig selv ud. 

isHøj 

Det brandteknisk set specielle 

Ishøj By Center danner 

rammen om to scenarier. En 

brand på rådhusets 8. etage 

og en større brand i selve butikscentret. 

Dertil sammenstyrtede 

bygninger og evakuering 

af en institution for multihandicappede 

unge mennesker. 

Netop dette scenarie førte til 

en fornyet gennemgang af 

evakueringsinstruksen sammen 

med personalet. 

Den nok største udfordring 

i Ishøj er imidlertid de utrolig 

forgænger, Hans Højlund. Ved 

årsskiftet byttede de to job, så 

sidstnævnte overtog stillingen 

som viceberedskabschef. 

En sikkerhedsorganisation 

behøver ikke kun at tage 

mange færdselsuheld på 

Køgebugt motorvejen, der er 

den helt store indfaldsvej til 

København sydfra, siger 

kommunens beredskabschef 

Jan Bendtzen. 

odins svagHed 

I risikoanalysen har beredskaberne 

haft stor hjælp fra 

Beredskabsstyrelsens indberetningssystem 

Odin, der er 

et godt værktøj til at beregne 

udrykningstider og lignende, 

men det er en stor svaghed, 

at systemet ikke virker uden 

en adresse med vej og husnummer. 

Det virker således 

ikke i forbindelse med ulykker 

på motorvejen, beklager 

John Rasmussen. 

Han mener, at problemet 

vil kunne løses på en 

forholdsvis enkelt måde ved 

hjælp af koordinater. 

rettet mod private, ældre og 

boligselskaber. Samtidig vil 

han gerne udbygge informationen 

om brandsikkerhed 

på kommunens hjemmeside, 

samt udarbejde en informationsfolder. 

sig af den fysiske sikkerhed. 

Arbejdsmiljø, herunder det 

psykiske arbejdsmiljø hører 

også under Jan Bendtzen, 

således at det i givet fald er 

ham, der formidler kontakten

til et eksternt konsulent- 

firma. 

Ud over de lovpligtige 

brandsyn og brandteknisk 

byggesagsbehandling 

koordinerer beredskabet 

kurser for kommunens 

Bortset fra fire ø-kommuner 

er Vallensbæk Danmarks 

mindste kommune med blot 

12.500 indbyggere. Den har 

et forpligtende samarbejde 

med Ishøj Kommune om 

natur og miljø, og dertil et 

indarbejdet samarbejde med 

naboerne omkring beredskabet. 

Beredskabsinspektør 

Frank Damsbak har som 

indsatsleder den daglige kontakt 

til Falckstationen 

i Taastrup, lige som han foretager 

brandsyn og underviser 

i elementær brandbekæmpelse 

på skoler. 

Til gengæld holder Frank 

Damsbak evakueringsøvelser 



Beredskabet skifter 

batterierne 

Vallensbæk er danmarks 5. mindste kommune 


ansatte i førstehjælp og 

elementær brandbekæmpelse. 

Kurserne udbydes til 

alle kommunale arbejdspladser 

– mod betaling. Desuden 

har Ishøj i mange år holdt 

evakueringsøvelser på alle 

skoler, herunder gymnasium, 

handelsskole og teknisk skole, 

og som noget nyt udvider 

man i år til lignende øvelser 

på plejehjem. 

Ishøj Kommune er på 

21.000 indbyggere og 

på alle kommunale institutioner, 

og ved supplerende brandsyn 

på alle børneinstitutioner har 

beredskabet ikke alene betalt og 

opsat røgalarmer i alle soverum 

– Frank Damsbak skifter også 

batterier i alarmerne under de 

årlige brandsyn, fortæller han. 

Han er ansat i Teknisk 

Forvaltning, hvor han også 

prioriterer beredskabet meget 

højt. Ud over Jan Bendtzen og 

Hans Højlund, der begge er 

ansat på fuld tid og deltager 

i indsatsledervagten, har 

beredskabet en sekretær, 

ansat på halv tid. 

har byggesagsbehandling, 

og hvorunder Vallensbæk 

Redningsberedskab hører. 

Den tekniske direktør, 

Uffe Juul, er beredskabschef. 

Vallensbæk er en typisk 

omegnskommune, der er 

præget af boliger og kun en 

mindre del industri. 

BRANDVÆSEN

BRANDVÆSEN 

1. adgangsKontrol 

l ruKo a/s 

Marielundvej 20, 2730 Herlev 

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 

rr@ruko.dk, www.ruko.dk 

l siemens a/s, Building tecHnologies 

Tlf. 44 77 44 77 

www.siemens.dk/sbt 

info.dk.sbt@siemens.com 

2. affugtningsanlæg 

munters a/s 

Ryttermarken 4, 3520 Farum 

Tlf. 44 95 33 55 

www.munters.dk, info@munters.dk 

Effektiv affugtning af garager, depoter, 

slangetørringsrum 

3. alarm- og meldeudstyr 

l dansiKring 

Sydvestvej 98, 2600 Glostrup 

Tlf. 43 43 43 88, Kolding: Tlf. 75 53 33 55 

l dansK BrandteKniK a.s. 

s Rosenkæret 31, 2860 Søborg 

Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 

www.danskbrandteknik.dk 

l a/s dansK Hustelefon selsKaB 

Stamholmen 111, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 86 96 00, Aalborg: tlf. 98 38 36 11 

Århus: tlf. 86 94 87 11 

Sønderborg: tlf. 74 42 85 55 

www.d-h-s.dk 

s fire eater a/s 

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød 

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 

www.fire-eater.dk 

l ginge-Kerr danmarK a/s 

s Industrivangen 17-19, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 

Døgnvagt 36 77 23 31 

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk 

loteK a/s 

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg 

Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

metorion music a/s 

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 

www.metorionmusic.dk 


Tlf. 44 77 44 77 



s tyco fire & integrated solutions 

n (denmarK) a/s 

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ 

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk 

4. aspirationssystemer 




Århus: tlf. 86 94 87 11 


www.d-h-s.dk 

s falcK teKniK 

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde 

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 

www.falckteknik.dk 



Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 




Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 

Døgnvagt 36 77 23 31 


loteK a/s 


Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 


Tlf. 44 77 44 77 







5. BeredsKaBsKurser 

loteK a/s 



6. Brandanlæg 

l lindpro a/s 

Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. 

Tlf. 89 32 99 00, Fax 89 32 99 91 

7. BrandBegrænsende 

Bygningsdele, BeKlædning m.m. 

firesafe as 

Tlf. øst 46 78 68 50, vest 86 25 89 66 

Totalleverandør af entrepriser og produkter 

scandi supply a/s 

Energivej 2, 5492 Vissenbjerg 

Tlf. 76 24 48 0 . Fax 76 24 48 01 

Materialer for brandsikring af installations- 

gennemføringer. 

Brandmaling for stål og træ. Brandsikker 

fugemasse. 

Scandiboard for inddækning af stålkon - 

struktioner. 

8. Brandimprægnering og 

BrandBesKyttende materialer 

aB planteservice 

Helgesvej 17, 4200 Slagelse 

Tlf. 58 50 00 61 

Flamol til stof, kunststof, papir, pap, træ, 

stråtage og juletræer m.m. 

s apollo Brandmateriel aps 

Handelsvej 4, 5260 Odense S. 

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 

scandi supply a/s 

Energivej 2, 5492 Vissenbjerg 

Tlf. 76 24 48 0 . Fax 76 24 48 01 

Materialer for brandsikring af installationsgennemføringer. 

Brandmaling for stål og træ. Brandsikker 

fugemasse. 

Scandiboard for inddækning af stålkonstruktioner 

9. BrandlaBoratorier 

dfl – danisH fire laBoratories 

Svalbardvej 13, DK-5700 Svendborg 

Tel: 62 62 10 24, Fax: 62 62 36 61 

dfl@dafila.dk, www.dafila.dk 

Danmarks største brandtesthal 

10. Brandsimulering 

aBc BrandteKniK 

Sortevej 40, 8583 Hornslet 

Telefon 96 19 10 19 

www.abcbrandteknik.dk 

11. Bs- Bd- og f-døre samt jalousier 

hVem sælger ... 

deKo, loft+væg a/s 

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup 

Tlf. 43 55 77 11 

www.deko.dk, deko@deko.dk 

doorfleX a/s 

www.doorflex.dk 

(BD 30 og BD 60 skydedøre) 

(Doorflex Type 90 Fritløbslukker for 

skydedøre) 

Industriområdet 101, 8732 Hovedgård 

Tlf. 75 66 10 51 

n jK porte a/s 

Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted 

Tlf. 57 52 51 51 

jsa Brand 

Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup 

Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 

Brandjalousier – brandgardiner og styringer 





12. Brandventilation 

loteK a/s 



13. Brandvæsenets materiel 

og udstyr 

alBatros international a/s 

Krømlingevej 10, 4700 Næstved 

Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 

albatros.int@mail.tele.dk 

www.albatrosint.dk 


Handelsvej 4, 5260 Odense S 

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 

autotec aps 

Yderholmvej 35, 2680 Solrød Strand 

Tlf. 56 36 34 50, Fax 56 36 34 59 

info@autotec.dk, www.autotec.dk 

avK international a/s 

Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten. 

Tlf. 87 54 21 00 

www.avkvalves.com, sales@avk.dk 

Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. 

Bfi optilas a/s 

Langebjergvænge 8 B. 1. th., 

4000 Roskilde 

Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98 

info.dk@bfioptilas.com 

www.bfioptilas.com 

IR-KAMERA – FORHANDLER AF BULLARD 

dansK uniform 

Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl 

Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 

Alt i uniform- og indsatsbeklædning. 

drÄger safety danmarK a/s 

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev 

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 

draeger-safety.dk@draeger.com 

www.draeger.dk 

dÜver Brandmateriel a/s 

Skøjtevej 7, 2770 Kastrup 

Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


ferno norden a/s 

Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund 

Tlf. 43 62 43 16m, Fax 43 62 43 18 

www.fernonorden.com 

fyns Kran udstyr a/s 

Brændekildevej 37, 5250 Odense SV 

Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10 

Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj 



Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 

Døgnvagt 36 77 23 31 

ginge@ginge-kerr.dk 

www. ginge-kerr.dk 

icm siKKerHedsmateriel a/s 

Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm 

Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk 

KWintet Hejco aps 

Krondalsvej 7, 2610 Rødovre 

Tlf. 35 37 77 00, Fax 35 37 16 42 

www.hejco.dk 

s linde Brandmateriel 

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 

Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 

Totalleverandør – egne agenturer 

og produkter 

loteK a/s 



procurator safety denmarK, 

fire & rescue 

Stærevej 2, 6705 Esbjerg 

Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19 

www:procurator.dk 

Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, 

faldsikring, højderedningsudstyr samt alt 

i personligt sikkerhedsudstyr 

saWo a/s 

Schwartzgade 7, 4690 Haslev 

Telefon: 56 36 04 66, Fax: 56 31 44 93 

www.sawo.dk, sawo@sawo.dk 

sKovBo total service a/s 

Vindegårdsvej 13, 4632 Bjæverskov 

Tlf. 56 87 19 99, Fax 56 87 15 54 

www.skovbo.com 

Motorsave – Skæremaskiner 

Pumper og Generatorer 

viKing life-saving eQuipment a/s 

Salgschef Vilhelm Hauschildt 

Tlf. 25 42 82 14 

vh@viking-life.com 

Hovedkontor Esbjerg 

Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 

Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V 

viking@viking-life.com 

14. dørluKningsanlæg 

og portautomatiK 




Århus: tlf. 86 94 87 11 


www.d-h-s.dk 

dorma danmarK a/s 

Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre 

Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 

info@dorma.dk, www.dorma.dk 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


n jK porte a/s 

Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted 

Tlf. 57 52 51 51 



Salg - montering - service 

loteK a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

l ruKo a/s 


Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 


Abloy dørlukkere for ABDL systemer 


Tlf. 44 77 44 77 







15. eKsplosionsforeByggelse 

og eKsplosionssiKring 

drÄger safety danmarK a/s 

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev 

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 

draeger-safety.dk@draeger.com 

www.draeger.dk 

geopal system a/s 

Gasalarmeringsudstyr 

Skelstedet 10 B, 2950 Vedbæk 

Tlf. 45 67 06 00 



Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 

Døgnvagt 36 77 23 31 


16. forureningsBeKæmpelsesmateriel 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


ld Handel & miljø a/s 

www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk 

Ferrarivej 16, 7100 Vejle 

Tlf: +45 76 49 85 00, Fax: +45 75 85 84 86 

Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel 

til lands og til vands. 

Flydespærre, granulater, olieskimmer mm. 

Markedets bredeste program. Mulighed for 

levering døgnet rundt. 

øKo-safe aps 

Miljøvenlig bekæmpelse af brand-/ 

olieforurening 

Tlf. 45 53 30 03, mobil 61 47 30 03 

www.okosafe.dk 

17. gnistdeteKtering og -sluKning 

loteK a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

18. HåndildsluKKere, 

salg og opsætning 



Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 



Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 




Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


s gloridan a/s 


Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 

= DS = godkendt 



Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 

Egne produkter – salg og service 

= DS = godkendt værksted 

loteK a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 


norit Brandservice 

Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing 

Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44 


rednings-ringen 

Industrivej 51, 7620 Lemvig 

Tlf. 97 82 04 11 


studsgaard Brandmateriel 

Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn 

Tlf. 98 42 72 66 

= DS = godkendt værksted

19. informationssystemer 

dansK essentecH 

Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg 

Tlf. 39 69 68 20 

danessentech@mail.dk 

EIS/EOC-InfoBook 

20. lofts- og vægBeKlædning 

deKo, loft + væg a/s 

skillevægge og loftsystemer 

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup 

Tlf. 43 55 77 11 

www.deko.dk, deko@deko.dk 

ivarsson & co. a/s 

Ubrændbare og brandsikre byggeplader. 

Brandsikring af stålkonstruktioner. 

Kometvej 36, 6230 Rødekro 

Tlf. 73 66 19 99, Fax 74 66 10 20 

21. maritimt siKKerHedsudstyr 

pro-safe reflection a/s 

Møllevangen 60, 4220 Korsør 

www.pro-safe.dk 

Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79 

Redningsveste, både, kompressorer, 

reflekser. 

22. nødBeslag 

l ruKo a/s 


Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 


Assa panikbeslag, nød- og flugtvejsbeslag 

23. radio-/KommuniKationsudstyr 

ingeniørfirmaet H. mortensen a/s 

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg 

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 

lmr radiosystemer a/s 

Egevej 4, 6200 Aabenraa. 

Tlf. 70 33 15 15, Fax 70 10 66 55 

www.lmr.as, 112@lmr.as 

mørKedal telecom a/s 

Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk 

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 

www.morkedal.dk 

Radiosystemer, Vagtcentraler, skadesteds- 

radioer, mobile og bærbare radioer, basisstationer, 

Hjelmgarniture og SWISSPHONE 

alarmmodtagere 

niros communications a/s 

Hirsemarken 5, 3520 Farum 

Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 

www.niros.com 

radiocom danmarK aps 

Ellegårdvej 18, 6400 Sønderborg. 

Tlf. 73 42 44 60, fax 73 42 44 70 

www.radiocom.dk. 

ICOM distributør i Danmark. Bærbare og 

mobile radioer. 

Skadestedsradioer. Dataradioer. Marine- 

radioer. Flyradioer. 

Scannere. 

SEPURA distributør i Danmark. Bærbare 

og mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways. 

tp servicecenter fyn 

Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev 

Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk 

Radioudstyr, data/voice systemer, vagt- 

centraler. 

zenitel denmarK a/s 

Park Allé 350 A, 2605 Brøndby 

Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 

www.zenitel.dk 

MOTOROLA distributør og Tetra SW 

Applikations Partner 

24. rådgivende firmaer 

danfoss semco 

Svendborgvej 253, 5260 Odense S 

Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 

www.danfoss-semco.com 

dansprinKler aps 

Kongevejen 120, 2840 Holte 

Tlf. 45 46 06 11 

bk@dansprinkler.dk 

enco – ernst nielsen & co. a/s 

Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby 

Tlf. 43 43 37 77 



Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 




Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 

Døgnvagt 36 77 23 31 


loteK a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

novenco 

Industrivej 22, 4700 Næstved 

Tlf. 70 12 42 22, Fax. 55 75 65 50 

www.novenco.biz 

l ruKo a/s 


Tlf. 44 54 44 54, Fax 4454 44 44 


Ruko arkitektafdeling 


Tlf. 44 77 44 77 







vid aps 

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg 

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 

vid@vidaps.dk 

Brandslukning med vandtåge. 

www.vidaps.com 

25. siKKerHedsBelysning 

safeeXit a/s 

Herstedøstervej 19, 2600 Glostrup 

Tlf. 43 45 50 10, Fax 43 45 50 11 

safeexit@info.dk. 

26. siKringssKilte 



Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 




Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 




loteK a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

27. stationære sluKningsanlæg 



Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 

s Brøndum a/s 

8800 Viborg, Falkevej 14 

Tlf. 86 62 36 66 

4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 

Tlf. 57 66 64 00 

danfoss semco 


Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 




Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 


dansprinKler aps 

Kongevejen 120, 2840 Holte 

Tlf. 45 46 06 11 

bk@dansprinkler.dk 

enco – ernst nielsen & co. a/s 

Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby 

Tlf. 43 43 37 77 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 




Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 




Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 

Døgnvagt 36 77 23 31 


s gW sprinKler a/s 

Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg 

Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55 

l & H rørByg a/s 

Industriholmen 82, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50 

loteK a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

hVem sælger ... 

siemens a/s, Building tecHnologies 

Tlf. 44 77 44 77 







28. total renovering 

af seKundærsKader 

arepa fireneW a/s 

Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg 

Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) 

www.arepa.dk 

Herlev-afdeling tlf. 44 54 03 54 

iss damage control a/s 

Skadeservice, 24 timers døgnvagt 

på samtlige telefonnumre 

Generatorteknik (Nødstrøm) 

København: Tlf. 38 10 40 11 

Grønholt: Tlf. 44 99 40 11 

Holbæk: Tlf. 59 44 40 11 

Vordingborg: Tlf. 55 37 19 83 

Rønne: Tlf. 56 95 60 65 

Odense: Tlf. 65 93 03 30 

Frederikshavn: Tlf. 98 42 64 64 

Aalborg Ø: Tlf. 98 15 64 00 

Thisted: Tlf. 97 93 45 64 

Holstebro: Tlf. 97 42 64 44 

Herning: Tlf. 97 20 82 44 

Randers: Tlf. 86 42 65 65 

Århus: Tlf. 86 25 20 11 

Vejle: Tlf. 75 72 73 48 

Silkeborg: Tlf. 86 81 52 44 

Esbjerg: Tlf. 75 13 56 66 

Haderslev: Tlf. 74 52 33 66 

Sønderborg: Tlf. 74 48 82 20 

neris sKadeservice a/s 

Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør 

www.neris.dk 

DØGNVAGT 70 20 06 06 

sKadeservice danmarK 

Året rundt - døgnet rundt - Danmark rundt 

DØGNVAGT 70 112 112 

ssg a/s 

Knapholm 6, 2730 Herlev 

DØGNVAGT Tlf. 70 15 38 00 

www.ssg.dk 

Næstved, Smedevænget 14, tlf. 55 54 58 38 

Holbæk, Virkelyst 29-31, tlf. 74 84 38 00 

polygon sKadeBegrænsning 

munters fugtteKniK 

Allerød 48 14 05 55 

Haderslev 74 52 50 65 

Herning 97 20 98 00 

Hjørring 70 22 16 01 

København 36 36 29 29 

Odense 65 96 12 50 

Sønderborg 74 44 95 66 

Århus 86 28 68 99 

Aalborg 98 19 16 00 

29. tv- og videoovervågning 

metorion music a/s 

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 

www.metorionmusic.dk 


Tlf. 44 77 44 77 



30. tyverisiKring 


Tlf. 44 77 44 77 



31. vagtcentraler 

ingeniørfirmaet H. mortensen a/s 

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg 

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 

innovative Business softWare a/s 

Gl. Torv 8, 1457 København K 

Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01 

www.innovative.dk, info@innovative.dk 

intergrapH danmarK 

Hørkær 12A, 2730 Herlev 

Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01 

www.intergraph.dk 

info-denmark@ingr.com 

mørKedal telecom a/s 

Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk 

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 

www.morkedal.dk 

32. vandfyldte slangevinder 



Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 




Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 


HWam venti as 

Banevænget 3, 8362 Hørning 

Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26 

venti@hwam.com, www.hwamventi.com 



Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe 

– godkendte 

loteK a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

33. vandtåge sluKningsanlæg 

danfoss semco 


Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 


novenco 

Industrivej 22, 4700 Næstved 

Tlf. 70 12 42 22, Fax. 55 75 65 50 

www.novenco.biz 

vid aps 

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg. 

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 

vid@vidaps.dk 

Brandslukning med vandtåge 

www.vidaps.com 

s medlem af dansk 

Brandsikrings forening 

l medlem af 

sikkerhedsbranchen 

n dansk leverandør 

af ståldøre 

tEgN EN OPtAgElSE 

uNDER 

“hVEm SÆlgER ...” 

Ring til: 

ekström annonce 

service 

på telefon 44 44 77 47 

BRANDVÆSEN

tilmelding - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?