tilmelding - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

fkbnet.dk

tilmelding - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

NR. 5 • maj 2007

BRANDVÆSEN

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Katastrofen afværget

Ingen var i tvivl om alvoren, da høje flammer skød op

fra mandedækslet i en tankvogn. Andre trafikanter

holdt sig på afstand, mens Odense Brandvæsen

slukkede ilden i 28.000 liter benzin.

side 4-5


BRANDVÆSEN

NR. 5 • maj 2007 • 5. ÅRGaNG

ISSN1398-9693

Udgiver

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB

www.fkbnet.dk

Redaktion

Ansvarshavende redaktør:

Peter Finn Larsen

Larsen & Partnere

Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52

Fax.: 57 82 02 83

E-mail: larsen@lapart.dk

Journalist Erik Weinreich

Larsen & Partnere

Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89

Fax: 57 82 02 83

E-mail: erik.weinreich@lapart.dk

Ekspedition

LH Kontorassistance

Østergade 18, 6580 Vamdrup

Telefon: 75 58 01 43

E-mail: lthansen@stofanet.dk

Kontortid: Kl. 9.00-10.00

Annoncer

Ekström Annonce Service ApS

Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd

Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47

E-mail: brand@annonce-service.dk

Oplag, pris og udgivelse

Oplag: Forventet 4.000 eks.

Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms

Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms

Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned

dog undtaget januar og juli

Bladudvalg

Beredskabschef Peter Staunstrup (formand),

beredskabschef Sven Urban Hansen,

beredskabschef Ole Nedahl,

beredskabsinspektør Anders Enggaard

og brandchef Steen Finne Jensen

Lay out

Fingerprint Reklame

Postboks 241, 4200 Slagelse

Telefon: 23 83 84 20

Tryk

Rosendahls Bogtrykkeri A/S

Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N

Telefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke

nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk

og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Regler om ophavsret er gældende.

Deadline for annoncer og artikler til

BRANDVÆSEN juni 2007 er 21. maj 2007.

BRANDVÆSEN

Indhold

LedeR: FKBs åRsmøde 2007

Af Sven Urban Hansen, årsmødearrangør ..................................................... side 3

HURtig iNdsats mod BRaNd i 28.000 LiteR BeNziN .............................. side 4

KatastRoFeN UNdgået, FoRdi aLLe KeNdte deRes pLads

Af beredskabsinspektør Torben Andreassen ................................................... side 5

eFteRLysNiNg: iNdLæg tiL jUBiLæUmssKRiFt ....................................... side 6

NavNe

Jens Brogaard-Christensen, kontraktchef hos Falck .................................... side 6

William Askharm, brandchef i Fuglefjord .................................................... side 6

voLdsomme æNdRiNgeR i det statsLige RedNiNgsBeRedsKaB ........... side 8

BeRedsKaB ved BRaNd i sKiBe tiL søs

Af Jesper Djurhuus, nærtformand i FKB........................................................ side 12

BemæRKNiNgeR tiL deN poLitisKe BeRedsKaBsaFtaLe

Af Peter Staunstrup, formand for FKB .......................................................... side 13

det Nye FLeKsiBLe og viRtUeLLe UddaNNeLsessystem

Af Bjarne Kjems, skolechef hos Beredskabsstyrelsen ...................................... side 15

BeRedsKaBsRadio iKKe eN gave ........................................................... side 16

BeRedsKaBsRadio væLges iNdeN sommeR .......................................... side 16

KoNtRoLRUms-soFtwaRe i UdBUd ........................................................ side 16

FKB åRsmøde 2007

Af Sven Urban Hansen, årsmødearrangør

Årsmøde i Viborg ................................................................................... side 17

Foreløbigt program ................................................................................ side 17

Program for ledsagere ........................................................................... side 18

Overnatningsmuligheder .......................................................................... side 19

Tilmelding ............................................................................................. side 20

aFgøReNde pRøve FoR det BRitisKe BeRedsKaB .................................. side 21

BRaNd i tiKøB: maNge veRsioNeR aF samme viRKeLigHed ................... side 22

daNsKe BRaNdmæNd Hjem FRa oL i aUstRaLieN med medaLjeR ........ side 23

FLammeNde compUteRspiL om BRaNd FoR de 13-16 åRige ................. side 25

FRiviLLigpRiseR tiL FRits søReNseN og tiL FRedeRiKssUNd .................. side 26

RedNiNgsBeRedsKaBspRis tiL mogeNs cHRisteNseN .......................... side 27

KommUNepoRtRætteR

Bornholm er vant til at klare sig selv ......................................................... side 28

Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk fælles om risikoanalyse ........................... side 30

Høje-Taastrup: Begrænset beredskab ....................................................... side 32

Ishøj: Beredskabschefen er også sikkerhedschef ........................................ side 32

Vallensbæk: Beredskabet skifter batterierne .............................................. side 33

Hvem sæLgeR ........................................................................................ side 34


Leder

KOmmunAle

BeredsKABschefers

årsmøde 2007

I dagene 22.- 24. august holder Foreningen af Kommunale Beredskabschefer årsmøde i Viborg

med efterfølgende generalforsamling.

Foreningen har to gange tidligere holdt årsmøde i Viborg, første gang i 1972, hvor der alene

var generalforsamling, og anden gang i 1995, hvor årsmødet blev holdt i Tinghallen, hvor

i også en del af årsmødet holdes i år.

På grund af et væsentligt større pladsbehov er årsmødets denne gang delt i to haller, hvor

Tinghallen vil blive brugt i forbindelse med årsmødets normale aktiviteter og generalforsamling,

mens Stadionhallen, der ligger i umiddelbar nærhed af Tinghallen, er fyldt op med brandpunkter.

Området mellem de to haller vil rumme vores store udendørs udstilling.

Sidste år ændrede vi programmet, så årsmødets officielle åbning fandt sted onsdag kl. 13.00.

Det blev en meget stor succes, hvorfor vi igen i år har fastlagt den officielle åbning på dette

tidspunkt. Vi håber, at rigtig mange medlemmer vil benytte onsdagen til dels at overvære den

officielle åbning af årsmødet, og dels at deltage i et spændende indlæg om rydningen

af Jagtvej 69 på Nørrebro i København.

Temaer i programmet er i år beredskabsforliget, brandforebyggelse i Norge og Tetra – i Norge

såvel som i Danmark, idet vi vil forsøge at bringe sidste nyt fra vores nationale projekt med

indførelse af Tetra.

Igen i år har vi mærket, at der er en meget stor interesse fra leverandørside for at deltage og

præsentere de allerseneste nyheder ved vores årsmøde. Med den officielle åbning af årsmødet

onsdag kl. 13.00 er der rig mulighed for, at vores årsmødedeltagere og gæster kan besøge

en af Nordens største brandmaterieludstillinger. Vi takker de mange udstillere for den store

interesse. Udstillingen er med til at gøre årsmødet til en faglig og kammeratlig oplevelse.

Der er, som det fremgår af det foreløbige program, indlagt passende pauser, hvor der er

mulighed for at besøge de mange spændende brandpunkter.

Fredag formiddag, mens foreningens A-medlemmer afvikler generalforsamling, er udstillingen

åben for alle beredskabets medarbejdere, som hermed får en enestående mulighed for

at samle inspiration til den fremtidige udvikling af beredskabet.

Traditionen tro har vi i samarbejde med vores værtsby arrangeret nogle spændende og oplevelsesrige

ture og arrangementer i og omkring Viborg til vores ledsagere og gæster, så de får

et godt og nuanceret indtryk af værtsbyen og den nærmeste omegn, mens der om torsdagen

afvikles årsmøde og fredag generalforsamling.

Glæd jer til årsmødet i Viborg.

Sven Urban Hansen

bestyrelsesmedlem i FKB og årsmødearrangør

Foreningen af

Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN


Indsatsen mod den brændende benzin får ros fra flere sider. Flammerne, der her er dæmpet kraftigt, stod ti meter i vejret, og efter-

følgende var luften fuld af benzindampe, som den mindste gnist kunne antænde. Foto fra mobiltelefon: Brandmester Claus Skibelund.

Hurtig indsats hindrede

kæmpe eksplosion

10 meter høje flammer skød til vejrs fra tankvogn med 28.000 liter benzin

af erik Weinreich

Ikke et øjeblik var beredskabsinspektør

Povl Dansbo

i tvivl, da han blev kaldt til

en brændende tankvogn,

der holdt på en motorvejsbro

over jernbanen mellem

frakørsel 52 og 53 vest for

Odense. Med en lynhurtig

indsats “lige efter bogen”

blev katastrofen afværget.

Kort fortalt var tankvognen

fredag morgen den

27. april på vej fra raffinaderiet

i Fredericia med 28.000

liter benzin og 16.000 liter

dieselolie fordelt i otte tanke.

En medtrafikant opdagede ild

ved bagakslerne og prajede

chaufføren, der fik standset

midt på broen.

De øvrige trafikanter på

motorvejen holdt sig heldigvis

afstand.

Indsatsleder Povl Dansbo

nåede som den første frem til

brandstedet, men for ikke at

køre mod færdselsretningen

BRANDVÆSEN

måtte han køre frem til

afkørsel 53 og retur. Imens

udviklede ilden sig med

rekordagtig hast:

Da han kørte forbi i vestlig

retning, var der ild ved to af

de tre bagaksler og omkring

en meter høje flammer op

fra det ene dome dæksel

(mandeluge), og få øjeblikke

senere stod flammerne ti meter

op fra dækslet, mens ilden

nu slikkede op ad siderne fra

alle tre bagaksler.

I mens havde Povl Dansbo

meldt tilbage og bedt om at

få slukket for kørestrømmen

til jernbanen under broen,

om at få stoppet trafikken i en

sikkerhedszone på 200-300

En gnist fra køreledningerne under broen kunne have antændt de

kraftige benzindampe.

Foto fra mobiltelefon: Rene Schnell/112-Odense.

meter, samt ikke mindst givet

instruks til brandsprøjten.

Heller ikke mandskabet

tøvede det mindste omkring

slukning af de brændende

dæk og nedkøling af tanken,

og forholdsvis hurtigt kom

der så meget styr på skadestedet,

som situationen gav

mulighed for.

Benzinen væltede ud

Det var alene benzin, der

brændte, og Povl Dansbo

frygtede især halvfulde tanke,

men til alt held var de fulde,

så man undgik eksplosioner

i tankene. Der var heller ikke

hul i tanken, hvorfra benzinen

kunne dryppe ud. Risikoen

for eksplosioner var dog

overhængende, og inden

ilden var slukket, gik der i

den voldsomme varme et

halvt kvadratmeter stort hul i

siden på en tank, så benzinen

væltede ud på vejbanen.


Ud over at lægge skum

over benzinen for at hindre

fordampning, gjaldt det om

at forhindre forurening, og

da der netop på broen var en

20 cm høj kant ud til siderne,

kunne det meste af benzinen

suges op i en tilkaldt slamsuger,

efter at kloakerne var

spærret – men heller ikke her

uden dramatik:

Motoren på slamsugeren

begyndte ganske enkelt at

løbe løbsk, fordi den trak de

kraftige benzindampe ind i

indsugningen, og den måtte

derfor flyttes, så indsugningen

kom længst muligt væk

fra dampene.

Heller ikke, da ilden var

slukket, og den havarerede

tankvogn skulle fjernes,

manglede dramatikken. Efter

at dieselolien og den resterende

benzin var pumpet

Katastrofen blev undgået …

… fordi alle vidste, hvad de skulle gøre

Tankvognsbranden ved

Odense havde alt i sig til den

helt store katastrofe. Heldigvis

endte det godt, men hvorfor?

Vi er overbevist om, at den

lykkelige udgang ikke mindst

skyldes, at mange af de situationer,

der opstod på stedet,

har været indøvet og afprøvet,

så de sad på rygmarven.

Med andre ord: uddannelse.

Hvornår og hvorfor kørestrømmen

skal afbrydes, og

Varmen havde svækket aluminiumstanken, der var på nippet til

at knække over. Da først benzinen var pumpet over i en anden

tankvogn, blev den brændte tankvogn på sine fælge trukket væk

fra broen, inden den kunne læsses på en blokvogn.

Foto fra mobiltelefon: Brandmester Claus Skibelund.

over i en anden tankvogn,

skulle den brændte tankvogn

trækkes op på en blokvogn.

I første omgang skulle

tankvognen slæbes ca. 200

meter væk fra jernbanebroen,

Den ti meter høje stikflamme

fra tankvognen kunne ses på

lang afstand og understregede

vigtigheden af den store sikkerhedsafstand.

Foto fra mobiltelefon:

Dennis Thode/112-Odense.

af Torben Andreassen, beredskabsinspektør ved Odense Brandvæsen

hvem der skal kontaktes, var

alt sammen indøvet og afprøvet

af alle.

Udlægning af store mængder

skum og anvendelse af

vandtåge var indøvet og af-

prøvet.

Samarbejdet med politiet

og andre aktører var indøvet

og afprøvet.

Indsatslederne har været

rigtig gode til at evaluere

indsatser med deres kolleger

så der atter kunne sættes

strøm på køreledningerne

til toget. Da der ikke var så

langt til nærmeste afkørsel fra

motorvejen, ville Falck gerne

trække tankvognen derhen,

før den blev læsset på en

blokvogn. Dette for ikke at stå

og arbejde med køretøjet på

selve motorvejen.

Under transporten gik

der ild i tankvognens forhjul,

formentlig fordi bremserne

og ikke mindst at videreformidle

den viden, som den

aktuelle situation har givet.

Også dette tankvognsuheld

vil blive evalueret snarest, og

den nødvendige tid vil selvfølgelig

blive afsat til denne

gennemgang.

Odense Brandvæsen har

altid vægtet efteruddannelse

af personalet højt, og mulighed

for at deltage i det ene

eller andet kursus har altid

hang efter varmepåvirkningen.

Odense Brandvæsen

slukkede branden og fulgte

efterfølgende tankvognen til

nærmeste afkørsel, hvor Falck

læssede havaristen på en

blokvogn.

KontaKt til pressen

Midt i en så krævende opgave

havde brandvæsenet

ikke overskud af tid, og på

et tidligt tidspunkt aftalte

Povl Dansbo med politiet,

at de tog sig af al kommunikation

med pressen. Ellers

kunne alle parter hænge

i telefonen hele tiden.

Straks efter den fantastisk

indsats samledes brandfolkene

til en kort debriefing på

brandstationen, men som det

var gået, var der ikke behov

for en længere sceance, siger

Povl Dansbo.

Årsagen til branden skal

andre søge at finde, men

en mulighed er hængende

bremser eller defekte hjullejer,

der har varmet.

Efterfølgende tog kom-

munens miljøfolk jordprøver

af jernbaneskråningen for

at undersøge, om der er så

meget forurening på stedet,

at der skal gøres noget, fortæller

Povl Dansbo.

været til stede. Den eneste

begrænsning har egentligt

været personen selv, for

de nødvendige midler i

kroner og ører har altid været

afsat.

Og når alt kommer til alt

er det vel småpenge, når

man betænker, hvad dette

tankvognsuheld kunne have

udviklet sig til.

BRANDVÆSEN


BRANDVÆSEN

nAVne

Oplevelser og

erindringer efterlyses

til jubilæumsskrift

FKB fejrer dobbelt jubilæum med 50 år

og 125 år inden for brand og redning

af erik Weinreich

For 125 år siden stiftedes

Dansk Brandinspektørforening

af 1882, og for 50

år siden blev Foreningen af

Civilforsvarsledere i Danmark

af 1957 stiftet. Disse to

foreninger fusionerede i 1994

til Foreningen af Kommunale

Beredskabschefer, FKB, der

dermed i år kan fejre dobbelt

jubilæum.

Begivenheden fejres blandt

andet med et jubilæumsskrift,

og i den forbindelse efterlyser

vi foreningsmæssige og

beredskabsmæssige oplevelser

og erindringer. Det kan

Kontraktchef

Jens Brogaard-Christensen,

42 år, er ansat som ny kon-

traktchef hos Falck for Region

Sjælland. Her har han bl.a.

ansvar for kontrakter med

kommuner om brandslukning.

Jens Brogaard har erfaring

fra den anden side af bordet,

William Askham, 49 år, er

udnævnt til brandchef i

Fuglefjord (Fuglafjarðar) på

Færøerne, hvor han afløser

Gordon Pedersen, der er gået

på pension.

William Askham er født på

Færøerne og opvokset i Danmark.

Efter en uddannelse

som delingfører ved militæret

blev han ambulancefører hos

Falck i Aalborg. I 1999 rejste

han tilbage til Færøerne.

Han er selv uddannet

i nødbehandling, og han

være om alt fra den tekniske

udvikling, forebyggende

arbejde og usædvanlige redningsaktioner

til forventninger

til fremtiden i det civile

beredskab.

Hvis du vil bidrage, må

du meget gerne kontakte

redaktionen:

Erik Weinreich

Larsen & Partnere

Pedersborg Torv 7, 1. sal

4180 Sorø

Tlf. 57 82 02 03

Mobil 20 84 02 89

Fax 57 82 02 83

erik.weinreich@lapart.dk

idet han har været beredskabschef

i Fladså Kommune og

derefter for Haslev/Rønnede

kommuner, der senere udvidere

beredskabssamarbejdet til

også at at omfatte Fakse Kommune.

Forinden havde han en

karriere i Flyvevåbnet.

Ny chef i Fuglefjord

håber, at hans brandmænd

kan få tilsvarende uddannelse,

lige som han skal have folk

på bl.a. indsats-

lederkurser

i Tinglev.

William

Askham.


Med fire måneders forsinkelse

er den politiske aftale om

redningsberedskabet for perioden

2007-2010 i hus. Bag

aftalen står et stort flertal i

Folketinget, idet kun Enhedslisten

og Socialistisk Folkeparti

ikke er med.

Det statslige beredskab

skal igennem store ændringer

i de kommende år i takt med,

at det globale trusselsbillede

ændrer sig. Det smitter af

det kommunale beredskab,

der bl.a. vil mærke, at indsatslederuddannelsen

udvides fra

tre til syv måneder, fremgår

det af den endelige aftale på

Christiansborg.

Aftalen for redningsberedskabet

omfatter især den

statslige del. Ikke mindst via

den risikobaserede dimensionering

har kommunerne

i højere grad end hidtil fået

overdraget ansvaret som

BRANDVÆSEN

pOlITIsK AfTAle Om rednIngsBeredsKABeT

voLdsomme

æNdRiNgeR på vej

i det statsLige

RedNiNgsBeRedsKaB

flere øvelser, mere forebyggelse, flytning af uddannelser

og måske af Beredskabsstyrelsen

af erik Weinreich

kommunalt selvstyre.

Kommunesammenlægningerne

har også betydet større

og mere effektive beredskaber,

der skræddersys til den

enkelte kommunes risikoprofil

og behov.

Alt i alt ændrer det på

forudsætningerne for de

kommunale støttepunkter

(niveau 2), hedder det. I det

første udkast til en aftale var

støttepunkterne helt fjernet,

men det er nu ændret til,

at man vil undersøge det

statslige redningsberedskabs

organisation og derefter

endnu en gang se på støttepunkterne.

redning og forsvar

er to ting

For tre år siden blev Beredskabsstyrelsen

overført fra

Indenrigsministeriet til

Forsvarsministeriet, men det

Angrebet på World Trade Center i 2001 ændrede på et øjeblik

trusselsbilledet i verden. De civile beredskaber skal nu forholde

sig til, at terrorhandlinger udgør en større trussel end et militært

angreb.

ændrer ikke ved ansvarsfordelingen.Redningsberedskabet

og Forsvaret er stadig

to ansvarsområder, men med

voksende mulighed for at benytte

fælles service-faciliteter.

Ikke mindst inden for

uddannelse vil det statslige

redningsberedskab, Hjemme-

værn og Forsvar skulle arbejde

sammen for derved at opnå

besparelser. Generelt er det

meningen, at besparelser skal

kunne bruges til nye initiativer

inden for de enkelte

beredskaber.

uddannelser flytter

I forbindelse med omlægninger

har Forsvaret fået en

masse skoler og kaserner i

overskud, og der skulle være

rigtig mange penge at spare

ved at henlægge en del af

redningsberedskabets aktiviteter

hertil.


Det betyder et farvel til

Bernstorff Slot som uddannelsessted,

når uddannelsesaktiviteterne

under

Beredskabsstyrelsens Center

for Lederuddannelse deles

mellem Beredskabsstyrelsens

Tekniske Skole i Tinglev og

en ikke nærmere defineret

kursusenhed placeret centralt

i Beredskabsstyrelsen.

Også holdleder- og indsatslederuddannelsen

samles

i Tinglev, mens andre uddan-

nelsestilbud flyttes til hjemme-

værnets kursusejendom i

Søgårdlejren, Hjemmeværnsskolen

i Nymindegab,

Forsvarsakademiets kursuscenter

på Høveltegård og

Forsvarets Sundhedstjenestes

kursuscenter på Flyvestation

Skalstrup. Beredskabsstyrelsens

Højskole i Snekkersten

fortsætter, men under ændrede

vilkår.

Som noget helt nyt skal

der opbygges et ”virtuelt”

uddannelsessystem under

Beredskabsstyrelsen.

pOlITIsK AfTAle Om rednIngsBeredsKABeT

foKus på foreByggelse

I generelle vendinger taler

aftalen om redningsberedskabet

om at styrke det

forebyggende arbejde,

herunder at øge det statslige

tilsyn med og rådgivning af

kommunernes forebyggende

indsats.

I den forbindelse skal Odin

(On Line Data Indberetning)

fortsat udvikles for at kunne

give et bedre overblik over

hele beredskabsområdet.

flere store øvelser

Inden for planlægning og

store, fuld-skala øvelser, samt

regelmæssige krisestyringsøvelser

nævner aftalen behovet

for at afsætte ressourcer,

men samtidig, at de enkelte

deltagere hver især skal betale

for egen deltagelse.

styrKelse af frivillige

Alle parter i den politiske

aftale har tidligere talt om

at fastholde den frivillige del

af redningsberedskabet, og

til dette arbejde får Beredskabsforbundets

1 mio. kr.

årligt, mens Beredskabs-

forbundet får 0,5 mio. kr.

alene til oplysning af befolkningen

om redningsberedskabet.

Til gengæld nedlægges

Redningsberedskabets

informations- og oplysningspulje

under Beredskabs-

styrelsen.

På det frivillige område

understreges det, at

Frivilligcentret i Hedehusene

videreføres, og at indsatsen

for hvervning af frivillige

til Hedehusene og til

Beredskabscenteret i Herning

styrkes. Også hverveindsatsen

af kommunale frivillige bør

styrkes.

Samtidig skal der laves et

landsdækkende register for

frivilligt personel til indsats

såvel nationalt som internationalt.

Alle fem statslige beredskabscentre

og frivilligcentret

i Hedehusene kan forvente

nyt og formentlig også mere

materiel, men den endelige

beslutning skal afvente analysen

af organisationen i det

statslige redningsberedskab.

evalueringsinstitut

Som noget nyt skal Bered-

skabsstyrelsen have et

evalueringsinstitut, som

formentlig skal være både

reelt og formelt uafhængigt

i forbindelse med konkrete

hændelser i Danmark. Instituttet

skal alene beskæftige

sig med den tværgående,

beredskabsfaglige indsats, og

således ikke med eksempelvis

politiets efterforskningsmæssige

indsats.

Brs til svanemøllen?

Allerede i Forsvarsministeriets

udkast til en aftale blev det

foreslået at flytte Beredskabsstyrelsen

fra dens nuværende

placering i Birkerød og nærmere

til København. I første

omgang blev Bernstorff Slot

foreslået, men dels vil

Fortsætter side 10

BRANDVÆSEN


10

Fortsat fra side 9

det knibe med tilstrækkelig

kontorplads, og dels vil en

ombygning til dette formål

efter sigende koste over

50 mio. kr.

Hvis Styrelsen skal have

en mere central placering

i forhold til den øvrige krisestyringsorganisation,

kunne

Svanemølle Kaserne være en

BRANDVÆSEN

pOlITIsK AfTAle Om rednIngsBeredsKABeT

En følge af aftalen er, at Beredskabsstyrelsens tekniske skole i Tinglev overtager en del af de uddannelsesopgaver, der i øjeblikket foregår

på Bernstorff Slot.

mulighed. Den benyttes i dag

af Forsvarsakademiet, men

der skulle være rigelig plads

til Beredskabsstyrelsen samtidig,

og det ville give nogle

af de ønskede besparelser på

huslejen.

30 mio. til radio

Det nye, landsdækkende

radiokommunikationssystem

til beredskabet er på vej, og

til det statslige redningsberedskab

er der afsat 5 mio. kr.

i 2008, 10 mio. kr. i 2009 og

15 mio. kr. i 2010. Pengene

skal dække både anskaffelse

og drift af det digitale radioudstyr.

trusler

I det uforudsigelige trusselsbillede,

der tegner det moderne

samfund, skal rednings-

beredskabet kunne håndtere

følger af både terrorangreb,

forebyggelse af større ulykker

og katastrofer, samt kunne

samarbejde i internationale

operationer. Alt sammen ud

fra, at civilbefolkningen skal

beskyttes.

Derfor skal den nuværende

fokus på sårbarhedsovervågningen

fortsætte med årlige

sårbarhedsrapporter, og lige


så vel, som Danmark bør kunne

sende humanitær hjælp til

andre lande, skal det sikres,

at Danmark kan modtage

udenlandske hjælpestyrker

ved katastrofer.

tilpasning og udviKling

De uforudsigelige trusler omfatter

ikke mindst kemikalier,

og derfor skal der etableres

et CBRN-institut. CBRN står

for kemiske, biologiske, radioaktive

og atomarer trusler,

og instituttet etableres med

udgangspunkt i det nuværende

biologiske beredskab,

der er etableret på Seruminstituttet

i et samarbejde med

forsvaret.

Atomberedskabet styrkes,

herunder blandt andet atomberedskabet

på Færøerne og

i Grønland, og på Bornholm

skal materiellet ved gasrenseberedskabet

fornys.

Endelig skal der etableres

et stående beredskab til

bistand i forbindelse med

brand ombord i skibe til søs.

pOlITIsK AfTAle Om rednIngsBeredsKABeT

Beredskabet får hjemsted

i både København og

Frederikshavn.

Hjemmeværnets opgave

På en tid, hvor der ikke

længere er en konventionel,

militær trussel mod Danmark

og heller ikke vurderes, at en

sådan vil opstå i en overskuelig

fremtid, står Hjemmeværnet

i en helt ny situation.

I aftalen om rednings-

beredskabet understreges

det, at Hjemmeværnet ikke

er en del af det daglige

redningsberedskab, og at fordelingen

af opgaver mellem

frivillige i redningsberedskabet

og i Hjemmeværnet ikke

ændres.

Et samarbejde om rekruttering

af frivillige via en

ændring i opgaverne i det

nuværende frivilligkontaktudvalg

har alene praktiske

årsager. Man vil således

undersøge, hvordan frivilligområdet

samlet set kan styrkes,

og allerede i foråret 2008

skal der ligge anbefalinger til

en sådan styrkelse inden for

de fastlagte rammer.

fKB med i

analyse-gruppe

Selv om de ni kommunale

støttepunkter ikke nedlægges

i denne omgang, er deres

skæbne ikke afgjort. Det

besluttes senere, når en tværgående

arbejdsgruppe har

analyseret hele det statslige

redningsberedskabs organisation,

struktur og kapacitet.

Analysen skal danne

grundlag for eventuelle

ændringer i organisationen,

herunder af behovet for at

bevare støttepunkterne, som

Staten betaler driften af.

Arbejdsgruppen skal også

se på fordele og ulemper ved

at adskille Beredskabsstyrelsens

myndighedsopgaver og

operative opgaver.

FKB vil blive bedt om at

deltage i arbejdsgruppen

sammen med repræsentanter

for Forsvarsministeriet,

Beredskabsstyrelsen, KL,

Københavns kommune,

Beredskabsforbundet og

Dansk Institut for Militære

Studier.

tidsramme

Ud over, at de mange ændringer

skal ske senest i 2010,

hvor denne aftale udløber,

vil det være økonomien,

der giver den overordnede

tidsramme. De kommende

fire år stiger bevillingerne til

det statslige redningsberedskab

fra 460 til godt 490 mio.

kr. om året, men derudover

afsættes der ikke yderligere.

Der vil således ikke kunne

investeres i nye tiltag, før der

er sparet andre steder, lyder

udmeldingen fra Christiansborg.

De forventede besparelser

ved omlægning af bered-

skabets skolestruktur, nedlæggelse

af krigsmæssig beredskaber

og generel effektivi-

sering forventes at løbe op

i 20-25 mio. kr. om året.

BRANDVÆSEN

11


I slutningen af april blev

Folketingets længe ventede

politiske aftale om redningsberedskabet

offentliggjort.

Desværre har den nye aftale

denne gang ikke kunnet

1 BRANDVÆSEN

pOlITIsK AfTAle Om rednIngsBeredsKABeT

BemæRKNiNgeR

tiL deN Nye poLitisKe

BeRedsKaBsaFtaLe

I forhold til forsvarsministeriets oplæg er fKB tilfreds med aftalen, omend der

savnes i hvert fald en hensigtserklæring om betalingen for den kommunale del

af den kommende radiokommunikation

af peter staunstrup, formand for foreningen af Kommunale Beredskabschefer

opnå tilslutning fra samtlige

partier i Folketinget – og aftalen

har også været længe

undervejs.

Foreningen af Kommunale

Beredskabschefer tager
















naturligvis beredskabsaf-

talen til efterretning – uanset,

at vi på enkelte punkter

gerne havde set et andet

indhold.

vi er med

Aftalen, som gælder for perioden

2007–2010, rummer

flere tiltag, der først finder

deres endelige form i løbet

af perioden. FKB deltager

gerne i de nævnte arbejdsgrupper

m.m. for implementering

af aftalen og skal som

altid gøre alt for at levere

nogle faglige, helhedsorien-

terede og bæredygtige

bidrag til analysearbejdet.

god Høringsproces

Jeg vil hermed gerne samtidigt

benytte lejligheden

til at rose forsvarsudvalget,

forsvarsministeren og ministeriet

m.fl. for den gode

høringsproces, der fulgte

i kølvandet på det første

udkast til aftalen. Høringsprocessen

har været præget

af bl.a. åbenhed og respekt,

hvilket tegner godt for det

videre arbejde. Jeg havde

dog gerne set, at vi kunne

have drøftet det første

udkast til aftalen, inden

det blev udsendt, idet der

herved efter min opfattelse

kunne være opnået en mere


hensigtsmæssig og hurtigere

proces.

Set i forhold til aftale-

udkastet fra efteråret 2006

er jeg overordnet ganske

godt tilfreds med aftalen,

idet flere af FKBs fremførte

synspunkter nu er indarbejdet.

statens BeredsKaB

styrKes mest

Folketinget har med beredskabsaftalen

ønsket at styrke

det danske redningsberedskab

– i lyset af det ændrede

mere komplekse og

dynamiske trusselsbillede.

Vi må dog i kommunerne

desværre konstatere, at beredskabsaftalen

kun i mindre

grad retter sig imod det

beredskab, der jo står forrest

som det akutte beredskab

ved de mangeartede

hændelser – varslede som

uvarslede – nemlig de kommunale

beredskaber.

Især det statslige redningsberedskab

bliver

pOlITIsK AfTAle Om rednIngsBeredsKABeT

styrket ved aftalen, hvor den

største styrkelse af de kommunale

beredskaber består

af en forbedret indsats-

lederuddannelse – resten af

tilpasningen til det ændrede

trusselsbillede må kommunerne

selv finansiere i rammen

af den risikobaserede

dimensionering.

Det ellers åbenlyse behov

for en operativ styrkelse af

niveau 1-beredskabet er

efter min mening derfor kun

i begrænset omfang tilgodeset

med den nye aftale.

BeKymring

Aftalen lægger op til grundlæggende

ændringer på

uddannelsesområdet, herunder

skolestrukturen, hvor

Forsvarets etablissementer,

der åbenbart har overskudskapacitet,

skal huse en del

af redningsberedskabets

kursusvirksomhed. Jeg er

i den anledning bekymret

for, at redningsberedskabets

identitet på sigt vil lide

skade – og jeg er forbløffet

over, at brugerne/kunderne

i uddannelsessystemet ikke

er taget med på råd, inden

der gennemføres så vidtrækkende

ændringer.

Peter Staunstrup glæder sig

over arbejdsro til beredskabet.

Det landsdækkende kommunikationssystem

SINE står

over for sin implementering,

Vel vidende at aftalen

primært er rettet mod den

statslige del af rednings-

beredskabet, savner jeg

i aftalen en hensigtserklæring

fra aftalepartierne om,

hvorledes den kommunale

del af beredskabet skal have

finansieret sin tilslutning til

nettet. Hvis kommunerne

ikke i fuldt omfang tilslutter

sig det ny radionet, fordi

det er for dyrt, er formålet

med hele projektet faldet til

jorden – og aftalen burde

netop på dette område have

omfattet redningsberedskabet

under et hele.

Når det er sagt, hilser jeg

som mange andre den nye

beredskabsaftale velkommen.

For det samlede

danske redningsberedskab

er det tilfredsstillende, at

Folketinget nu har fastlagt

de overordnede rammer for

en 4-årig periode. Jeg kan

love, at FKB fordomsfrit vil

tage del i arbejdet med at

virkeliggøre aftalen.

BRANDVÆSEN 1


I forbindelse med den netop

indgåede beredskabaftale er

det besluttet, at der skal etableres

et beredskab til indsats i

brand i skibe til søs.

1 BRANDVÆSEN

pOlITIsK AfTAle Om rednIngsBeredsKABeT

Uanset om der er tale om et stort containerskib eller som her et mindre lystfartøj er en skibsbrand dobbelt farlig både slukningsmæssig

og miljømæssig. Hidtil har Danmark ikke haft et specielt beredskab til at bekæmpe brande på vandet.

Beredskab ved brand

i skibe til søs

danmark kan lære af erfaringer fra udlandet

af Jesper djurhuus, næstformand i fKB

et længere

udredningsarBejde

Forud for denne beslutning

er foregået et længere udredningsarbejde,

som blev

afsluttet med en rapport

ultimo 2005, vedrørende

Beredskab ved brand i skibe

til søs.

I rapporten er givet nogle

anbefalinger bl.a. vedrørende

placering af ansvaret for et

sådant beredskab, samt omfanget

af beredskabet. Disse

anbefalinger er foretaget ud

fra erfaringer fra udlandet

samt en risikobedømmelse.

På den baggrund anbe-

fales et beredskab, der placeres

i hovedstadsområdet,

eventuelt suppleret med et

beredskab i Nordjylland.

eu seminar

I februar i år var SOK,

Beredskabsstyrelsen og FKB

inviteret et EU seminar i

Hamburg vedrørende erfaringer

fra indsats ved brande

i skibe til søs.

meget læring

at Hente for det

dansKe BeredsKaB

Seminaret afdækkede for det

danske beredskabs vedkommende,

at der kunne hentes

meget læring ved det

engelske beredskab, herunder

samarbejdet mellem Søværnet

og brandvæsenet. Så man

må håbe, at denne læring vil

blive anvendt ved opbygning

af det danske beredskab.


Den vigtigste ændring på

uddannelsesområdet i den

politiske aftale for redningsberedskabet

er udvidelsen af

den obligatoriske indsatsleder-

uddannelse fra tre til syv uger.

Styrkelsen af indsatslederuddannelsen

omfatter også, at

allerede uddannede indsatsledere

skal opkvalificeres til

samme niveau som den nye

uddannelse. Denne opkvalificering

forventes at kunne

gennemføres over 6-8 år.

Samtidig med den forlængede

uddannelse skal de dele

af uddannelsen, der nu gennemføres

på Bernstorff Slot,

flyttes til Tinglev, hvor der

skal gennemføres bygningsmæssige

ændringer for at få

plads til de nye aktiviteter. De

teoretiske dele af uddannelserne

planlægges gennemført

i Søgårdlejren, der ejes af

Hjemmeværnet og ligger lidt

syd for Åbenrå.

ny KursusenHed

Beredskabsstyrelsens Høj-

skole i Snekkersten beholdes

som kursusejendom, men det

faglige og pædagogiske personale

forventes at blive overført

til en ny kursusenhed, der

etableres i Beredskabsstyrelsens

uddannelseskontor. I det

første udkast til politisk aftale

skulle både skolen i Snekkersten

og skolen på Bernstorff

Slot nedlægges, men de

politiske forhandlinger resulterede

i, at der bibeholdes en

skole på Sjælland.

I den politiske aftale står,

at der etableres et fleksibelt

og virtuelt uddannelsessystem

pOlITIsK AfTAle Om rednIngsBeredsKABeT

det nye fleksible

og virtuelle

uddannelsessystem

Tilpasningen bliver det vigtigste og vanskeligste ved redningsberedskabets uddannelser

af Bjarne Kjems, skolechef på Beredskabsstyrelsens center for lederuddannelse, Bernstorff slot

med faglig og organisatorisk

forankring i Beredskabsstyrelsen,

hvorved der opnås en

mere nutidig og tilpasningsdygtig

struktur, der i højere grad

matcher markedets behov og

ønsker samt åbner mulighed

for en optimal ressourceudnyttelse

inden for Forsvarsministeriets

samlede koncern.

virtuel uddannelse

Det har været lidt usikkert,

hvad det ”virtuelle” uddannelsessystem

indebærer, men

et notat fra Beredskabsstyrelsen

forklarer baggrunden for

det nye system: For så vidt

angår det eventuelt virtuelle

i uddannelsesvirksomheden, er

der på nuværende tidspunkt et

spirende ønske fra brugerne om

også at indbygge elementer af

e-learning i dele af uddannelsestilbudet.

Det fremgår endvidere:

... at e-learning på flere områder

kan understøtte kursistens

læring bl.a. ved kursusforberedende

aktiviteter som afsæt for

en styrkelse af læreprocesserne

ved den traditionelle undervisning.

Et væsentligt element i

det nye uddannelsessystem

er således, at kursister med

internetadgang kan forberede

sig, inden de mødes med de

øvrige kursister til den mere

traditionelle undervisning.

fleKsiBilitet

Ved at beredskabets uddannelser

spredes på forsvarets

og hjemmeværnets skoler, på

kommunale uddannelses- og

øvelsesfaciliteter og på private

kursusejendomme, opnås en

fleksibilitet i det nye uddannel-

sessystem, der dels betyder,

at kurserne kan gennemføres

tæt på brugerne, og dels, at

forsvarets og Hjemmeværnets

skoler kan sikres for fremtiden.

Forligstekstens målsætning

om at opnå en mere nutidig og

tilpasningsdygtig uddannelses-

struktur, der i højere grad matcher

markedets behov og ønsker, vil

blive en af de væsentligste,

men også en af de vanskeligste

opgaver i fremtiden.

dialog

Opgaven er væsentlig, fordi

der med den risikobaserede

dimensionering i de nye,

store kommuner kan forventes

et differentieret behov

for uddannelse af ledere og

instruktører. Opgaven bliver

vanskelig, fordi der i Beredskabsstyrelsen

ikke er praksis

for at gå i dialog med

kommunerne og brugerne

om de uddannelsesfaglige

spørgsmål. I 2005 blev der

etableret et nyt Uddannel-

sesfagligt Dialogforum, der

holdt sit første møde i oktober

2005. Siden har dette dialogforum

ikke været indkaldt til

møde for at drøfte udviklingen

af leder- og instruktøruddannel-

serne. For at sikre fremdrift i

udviklingen af de beredskabsfaglige

uddannelser er det

nødvendigt, at kommunerne

og de faglige organisationer

tager initiativ til og vedholdende

presser på for at holde

gang i udviklingsprocessen.

Det er umuligt at sige

noget konkret om tidshorisonten

for implementeringen

af ændringerne på uddannelsesområdet,

men et gæt

vil være, at ændringerne kan

være realiseret i løbet af 1.

halvår 2008.

BRANDVÆSEN

1


1

Beredskabsradio ikke en gave

men staten vil udligne de ekstra omkostninger

for kommunerne

af erik Weinreich

I Norge er hele det nye,

digitale radionet til bered-

skabet, Nødnettet, en milliard-

gave fra Staten til Kommunerne.

Tilsvarende sker ikke

i Danmark.

Det danske beredskabsnet,

som der skal skrives kontrakt

på inden for få måneder, vil

formentlig blive finansieret af

kommuner og Stat i fællesskab

efter det såkaldte DUTprincip.

DUT står for Det Udvidede

Totalbalanceprincip, og efter

dette princip kompenserer

Staten for de ekstra udgifter,

som beslutninger på

Christiansborg vil påføre

kommunerne.

Kommunerne vil under ét

hverken skulle betale mere

eller mindre til beredskabets

BRANDVÆSEN

radiokommunikation end

hidtil, men for den enkelte

kommune vil der kunne blive

forskelle. Nogle kommuner

som Gentofte har investeret

millioner i eget radionet, som

muligvis skal skrottes, mens

andre kommuner stadig klarer

sig med 20 år gamle radioer.

Den samlede investering

i et digitalt radionet til beredskabet

forventes at løbe op

i mindst 2-3 mia. kr., samt et

ukendt årligt beløb til drift.

Det kniber med officielle

udmeldinger fra de politiske

partier omkring finansieringen,

men i hvert fald

Socialdemokraterne har

tidligere meldt ud, at de ikke

vil acceptere, at der udskrives

en regning til kommunerne

på et hvilket som helst beløb.

Der skal sættes et loft om de

omkostninger, der pålægges

kommunerne i denne

sammenhæng, siger John

Dyrby Paulsen, der er partiets

beredskabsordfører:

– Vi foretrækker en kombinationsfinansiering,

hvor

kommunerne løfter en del

af opgaven, men der skal

lægges et loft over, hvor store

omkostninger, der kan pålægges

kommunerne.

De konservatives ordfører

på området, Tom Behnke er

nogenlunde på linje, men understreger,

at når Staten har

været med til at løbe det nye

system i gang, må det være

den enkelte bruger, der via

sin bevilling betaler for drift

og fornyelse.

Software i udbud

af erik Weinreich

Økonomistyrelsen har åbnet

for første runde af udbudet for

software til kontrolrum til det

nye radiokommunikationsnet.

Senest 4. juni skal interesserede

virksomheder bede om at

blive godkendt til at deltage,

og inden sommerferien vil de

udvalgte få tilsendt udbudsmaterialet.

Den endelige

udformning af dette materiale

afventer det endelige valg

af, hvem der skal levere selve

radionettet, idet kontrolrum

og radionet naturligvis skal

spille godt sammen.

Vælger

radio inden

sommer

af erik Weinreich

De to milliard-tilbud på

det kommende radionet

til beredskabet er afleveret

til Økonomistyrelsen, hvor

de mange tusinde sider

nu vurderes og sammenlignes.

Endnu er det for

tidligt at vurdere, om de

to tilbud opfylder alle krav,

men løsningerne – og der-

med de to tilbud – er i hvert

fald meget forskellige.

Derfor er sammenligningen

ret så kompliceret.

Alligevel håber Styrelsen

at kunne komme med en

anbefaling inden sommer.

Styrelsen vil ikke på nuværende

tidspunkt oplyse

noget om den forventede

pris.

Tilbud på software skal afleveres

i august, og Økonomistyrelsen

forventer at kunne

underskrive en kontrakt på

området i november, således

at etableringen af kontrolrum

og radionet kan foregå samtidig

i 2008.


fKBs årsmøde 2007

FKB årsmøde 007 i Viborg

Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde holdes i år i viborg.

det sker i dagene 22.–23.–24. august, hvor tinghallen og viborg stadionhal

er centrum for møder og udstillinger

af sven urban hansen, årsmødearrangør i fKB

I Viborg er det muligt at

samle alle årsmødets aktiviteter

i henholdsvis Tinghallen

og Stadionhallen, der ligger

umiddelbart over for hinanden,

og vi er overbevist om,

at både medlemmer, gæster

og udstillere får rigtige gode

forhold.

Brandpunkterne er placeret

i Stadionhallen og på

parkeringsarealet lige udenfor

med direkte tilknytning til

Tinghallen, hvor årsmødets

øvrige arrangementer afvikles.

Der er i år endnu engang

en meget stor interesse fra

udstillernes side, og vi ser

frem til, at årets udstillere

præsenterer flotte og spæn-

dende brandpunkter.

Prisen for at deltage i

årsmødet 2007 i Viborg er

tilpasset den almindelige

prisudvikling.

Sidste år forsøgte vi som

noget nyt at lægge den officielle

åbning af årsmødet om

onsdagen for på den måde

at sikre større mulighed for at

besøge den meget flotte udstilling.

Det blev en ubetinget

succes, hvorfor vi ligeledes i

år åbner officielt onsdag den

22. august. Dette betyder, at

der også i år bliver rig mulighed

for at besøge den meget

flotte udstilling, ligesom det

er lykkedes at få arrangeret

et spændende foredrag

om Københavns Politi og

Brandvæsens indsats i forbindelse

med danmarkshistoriens

største politimæssige opgave:

Rydningen af Jagtvej nr. 69 i

marts i år.

Som i de tidligere år har

FKB indgået aftale med

KongresKompagniet i Århus

om at forestå administrationen

i forbindelse med såvel

tilmelding til møder som

hotelreservationer, hvor der

på forhånd er reserveret det

forventede antal hotelværelser.

Hotellerne er beliggende

spredt rundt i Viborg, hvorfor

der indsættes busser i nødvendigt

omfang.

Det skal meget anbefa-

Foreløbigt program for årsmødet

onsdag den 22. august

Kl. 13.00 foreningen af Kommunale Beredskabschefers

årsmøde åbnes ved stadionhallen af formanden for

foreningen af Kommunale Beredskabschefer, beredskabschef

peter staunstrup, odense

Derefter byder borgmester Johannes Stensgaard deltagere og

gæster velkommen til Viborg.

Kl. 13.30 Brandpunkter besøges

Kl. 14.00 rydningen af jagtvej 69 i København

Chefpolitiinspektør Per Larsen og vicebrandchef Søren Vincent

Brydholm vil komme med et spændende indlæg, der belyser

hvorledes planlægningen op til rydningen af Jagtvej 69 foregik,

herunder den logistik, der er nødvendig i forbindelse med en

aktion med flere tusind mand indsat i flere døgn.

Ligeledes havde Københavns Kommune iværksat store dele

af sin beredskabsplan som følge af de uroligheder, der fulgte i

forbindelse med rydningen af Jagtvej 69.

Kl. 15.15 Brandpunkter besøges

Kl. 17.00 Brandpunkter og årsmøde sekretariatet lukker

Kl. 19.00 Kammeratskabsaftenen hos Helicopter Wing Karup

les, at man tilmelder sig til

årsmødet via Foreningens

hjemmeside www.fkbnet.dk.

Her er der under fanebladet

”Årsmøde” oprettet et link til

KongresKompagniet, hvor der

er mulighed for at foretage

on-line registrering.

Mange læsere vil sikkert

huske 1995, hvor vi sidst

holdt årsmøde i Viborg,

men vi har faktisk en gang

tidligere besøgt Viborg – idet

generalforsamlingen i 1972

blev holdt her, så med disse

gode oplevelse i erindringen,

ønsker vi alle et godt årsmøde

i Viborg.

Helicopter Wing Karup har velvilligt stillet faciliteter til rådighed

for vores kammeratskabsaften, og der vil således være mulighed

for at stille sulten og slukke tørsten ved en spændende grill-

menu, mens vi bliver underholdt af dæmpet levende musik.

Vi håber meget, at der efter maden bliver mulighed for at

besigtige Danmarks nye redningshelikoptere af typen EH101

Merlin, der netop i disse dage tages i operativt brug som erstatning

for de velkendte S61 Sikorsky helikoptere, der har tjent

redningseskadrille 722 igennem mere end 40 år.

Der er således lagt op til et festligt gensyn med kollegaer og

venner fra hele landet, så vi kan blive ”rystet godt sammen”,

og den gode brandmandsstemning er til stede, når årsmødet

fortsættes næste dag.

Vi vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at en stor del

af arrangementet foregår i det fri og i uopvarmet telt, hvorfor

hensigtsmæssig påklædning anbefales.

Til almen orientering kan det oplyses, at Helicopter Wing

Karup er Flyvestation Karups nye navn, og vil normalt blive

beskrevet HW Kar.

HW Kar omfatter også Eskadrille 722, bedre kendt som

redningseskadrillen.

torsdag den 23. august

Kl. 09.30 Brandpunkter åbner

Programmet fortsætter side 18

BRANDVÆSEN

17


1

Fortsat fra side 17

Kl. 10.20 nyt fra forsvarsministeriet

En repræsentant fra Forsvarsministeriet vil indlede dagen med

ministeriets syn på fremtiden for Dansk Redningsberedskab,

efter at der er indgået et nyt beredskabsforlig

Kl. 10.55 Brandpunkter besøges

Kl. 11.55 nyt fra beredskabsstyrelsen

Direktør Frederik Schydt, Beredskabsstyrelsen, vil komme med

et indlæg om nyt fra Beredskabsstyrelsen, herunder ikke mindst

en opsummering af de faglige konsekvenser for redningsberedskabet

af den nye, politiske beredskabsaftale.

Kl. 12.30 frokost

Kl. 13.15 Brandpunkter besøges

Kl. 13.45 Brandforebyggelse i norge

I de sidste par år har vi hørt om beredskabsfaglige tiltag hos

vores svenske kolleger. I år er turen kommet til Norge, hvor

brandchef Ingar Gjesmo, Drammen Kommune, vil komme med

et indlæg om, hvorledes man i Norge varetager den brandforebyggende

indsats

Kl. 14.15 Brandpunkter besøges

Kl. 15.00 nyt radiokommunikationsnet i norge

Norge er i fuld gang med implementere et nyt radiokommunikationsnet

(Nødnett) til beredskabet. Brandchef Guttorm

BRANDVÆSEN

fKBs årsmøde 2007

Program for ledsagere

Traditionen tro har vi i samarbejde med vores værtsby arrangeret

nogle spændende og oplevelsesrige ture og arrangementer i og

omkring Viborg, således at vores ledsagere og gæster får et godt

og nuanceret indtryk af værtsbyen og den nærmeste omegn, mens

der torsdagen afvikles årsmøde og fredag generalforsamling.

torsdag den 23. august

Kl. 10.00 afgang fra tinghallen, hvorfra vi med bus kører

mod mønsted Kalkgruber

Ved ankomsten til kalkgruberne bliver vi mødt af guider,

som vil vise rundt i de endeløse labyrinter af minegange. Turen

rundt byder på huler så store som domkirker og smalle gange,

hvor en voksen mand ikke kan gå oprejst. En verden af oplevelser,

der fortæller om geologi, flagermus og lange arbejdsdage,

før kalken var under åben himmel. To km ud af de 60 km

minegange er oplyst, og undervejs vil vi møde rislende bække

og underjordiske søer.

Mønsted Kalkgruber er Nordeuropas største overvintringssted

for flagermus. Godt 10.000 flagermus går i dvale i minerne.

Undervejs på den guidede rundtur bliver vi præsenteret for

et multimedie show, hvor kalken og grubernes historie spejler

sig i vandet.

Inden alle får lidt tid på egen hånd, bydes der på smagsprøver

af den ost, som Mønsted Kalkgruber har på lager.

Liebe, Skien Kommune, har givet tilsagn om at komme med en

orientering om status på Nødnettets implementering i Norge,

herunder ikke mindst hvorledes der er taget hånd om arkitekturen

og økonomien i det nye radiokommunikationsnet.

Kl. 15.20 ”last news – tetra i danmark”

Under dette programpunkt vil vi forsøge at bringe en helt frisk

status på processen med implementering af Tetra i det danske

beredskab. Nærmere i det endelige program

Kl. 15.45 Brandpunkter besøges

Kl. 16.30 Brandpunkter lukker

Kl. 18.30 festaften i tinghallen

Gæster, medlemmer og ledsagere bliver budt til festmiddag,

underholdning og dans, til der serveres natmad kl. 01.00.

Der bliver udarbejdet bordplan, der lægges frem på hotellerne

og ved sekretariatet m.v. før festaftenen.

fredag den 25. august

Kl. 09.00 Brandpunkterne besøges

Kl. 10.00 tinghallen. generalforsamling i foreningen

af Kommunale Beredskabschefer for foreningens

a-medlemmer

Kl. 12.00 frokost

Personale fra redningsberedskaberne er hjertelig velkommen til

at besøge brandpunkterne fredag formiddag – fri entre.

I gruberne er der altid 200 tons ost fra mejeriet i Taulov. Osten

ledsages af et glas vin og lidt snacks, og efterfølgende er det tid

at komme over jorden, hvor der vil være lejlighed til at tilbringe

lidt tid på egen hånd.

Kl. 12:30 kører bussen mod Kongenshus Kro og Hotel,

hvor der bydes på frokost

Kongenshus Kro og Hotel er et hus, som oser af historie og

nostalgi. Samtidig har økologi og slow food solidt fodfæste

i køkkenet.

Efter en dejlig frokost vender bussen hjem mod Viborg med

forventelig ankomst til Tinghallen kl. 14:30

fredag den 24. august

Kl. 10.00 ledsagere, B-medlemmer og gæster, der ikke

kan deltage i foreningens generalforsamling, inviteres til et

spændende besøg hos viborg Håndboldklub

Her vil vi få en orientering om klubben, som i kvinderækken

rangerer som en af Europas bedste.

Turen begynder ved Tinghallen kl. 10.00 og slutter samme

sted kl. 11.50.

Kl. 12.00 Frokost i Tinghallen


Best Western palads

Hotel viBorg

Luksus med personligt engagement.

Best Western Palads Hotel er

et luksus Hotel med Suiter,

VIP-værelser med sauna

og spa.

Hotellet har egen parkeringsplads.

I hotellets hovedbygning

er aflåst gård med plads

til fem biler. Der rådes over

aflåselige garager.

Hotellet ligger i Viborgs

bymidte med mulighed for

shopping, museums besøg og meget mere. Hotellet ligger i gå

afstand fra Viborg banegård/busterminal (ca. 300 m)

Se mere på www.hotelpalads.dk

Best Western

golf Hotel

viBorg & golf

salonen

Golf Hotel Viborg

& Golf Salonen

ligger i smukke

og rekreative

omgivelser lige

ned til Viborg

Søerne. Hotellet

har gourmetrestaurant samt restaurant/bar, og ikke mindst en

flot panorama udsigt over søen.

Det er et førsteklasses kursushotel i meget smukke omgivelser

lige ned til sø og skov.

Se mere på www.golf-hotel-viborg.dk

motel viBorg

Både Motellet og

receptionen er

indrettet i tidens

arkitektur. Hotellet

er placeret ved

hovedvej A26 –

nemt og hurtigt at

finde. Alle værelser

har egen par-

keringsplads direkte

til værelset.

Se mere www.motelviborg.dk

danHostel viBorg

Danhostel Viborg er opbygget omkring en dejlig have med

udendørs terrasse samt det oprindelige vandrerhjem fra 1939.

Senere udbygget med fire særskilte bygninger og moderniseret,

senest i 1999. Der findes stor parkeringsplads. Nærmeste

nabo er skov og en sø med bade- og fiskemuligheder.

Se mere på www.danhostel.dk/viborg

fKBs årsmøde 2007

Overnatningsmuligheder

♠ 10 motel

♠ 10 Motel tilbyder

overnatninger

i gode værelser i

rolige omgivelser.

Alle værelserne

er udstyret med

boksmadrasser,

garderobe, bad

og toilet. Der er

ligeledes tv og

clockradio på værelserne.

I kælderen er et hyggeligt opholdsrum med billard/pool, dart,

musikanlæg og kortspil til fri afbenyttelse for motellets gæster.

Rygepolitik: Der er indført rygeforbud.

Se mere på www.motelspar10.dk

madsens Hotel,

Bjerring-

Bro

Udvendigt er den

oprindelige klassiske

stil bevaret,

og man over-

raskes derfor over

at finde top-

moderne komfortable

værelser

indenfor. Den velbevarede gamle bygning, der er fra 1910, er

nu moderniseret. Værelserne ligger fordelt i tre bygninger, samlet

omkring en stor gårds- og parkeringsplads. Alle værelser på

Madsens Hotel indeholder badeværelse med douche, farve-tv

telefon og trådløst, gratis internet.

Hotellet er central beliggende i Bjerringbro og tæt på jernbanestationen.

Se mere på www.madsens-hotel.dk

scandic

Kongens ege,

randers

Scandic Kongens

Ege ligger fem

minutters kørsel

fra bymidten

og byder på en

storslået udsigt

over det centrale

Randers, fjorden

og den omgivende park. Alle værelser er udstyret med gratis,

trådløs internetadgang. Superior-værelserne har udsigt til åen,

og suiterne har et opholdsrum.

Gæster har mulighed for motion i den omkringliggende park

og/eller i tidsrummet 7-22 i fitnessrum med solarium og sauna.

Se mere på www.scandic.hotels.com

BRANDVÆSEN 1


0

BRANDVÆSEN

fKBs årsmøde 2007

FKBs Årsmøde i Viborg .- . august

Navn:

tilmelding

Stilling: Region:

Kommune/firma: EAN nr.

Adresse:

Postnr.: By:

Tlf.: Fax:

Evt. ledsagers navn:

Sæt kryds: Årsmødedeltager o Udstiller o

arrangement pris pr. person antal deltagere i alt kr.

Deltagergebyr incl. reg. gebyr (ikke ledsager) Kr. 850

Kammeratskabsaften – onsdag Kr. 160

Frokost – torsdag Kr. 160

Ledsagertur – torsdag Kr. 150

Festmiddag – torsdag Kr. 385

Frokost – fredag Kr. 160

Ledsagerarrangement – fredag Kr. 100

samlet pris i alt

HotelBooKing enkeltværelse pr. nat dobbeltværelse pr. nat

incl. morgenmad incl. morgenmad

Palads Hotel Viborg o 925,- o 1.295,-

Golf Hotel Viborg o 895,- o 1.005,-

Spar 10 Motel Viborg o 475,- o 595,-

Motel Viborg o 425,- o 525,-

Danhostel Viborg - o 580,-

Madsens Hotel, Bjerringbro o 650,- o 850,-

Scandic Kongens Ege, Randers o 995,- o 1.195,-

Ankomstdato: Afrejsedato:

udfyld venligst på maskine. en deltager pr. blanket!

Bemærk venligst, at der ved afbud efter 1. august ikke er mulighed for refusion.

KongresKompagniet vil bestræbe sig på at imødekomme alle ønsker. vi forbeholder os imidlertid ret til at anvise til

andet hotel, hvis det ønskede hotel er udsolgt.

sidste frist for tilmelding er 24. juni 2007

Tilmelding foregår via www.fkbnet.dk under fanebladet ”Arrangementer/Årsmøde” eller ved at indsende eller faxe denne side til:

KongresKompagniet, Nordhavnsgade 1, 8000 Århus C, Tlf.: 86 29 69 60, Fax 86 29 69 80, fkb@kongreskompagniet.dk

KongresKompagniet fremsender umiddelbart efter den 24. juni 2007 faktura på deltagelse. Betaling til hotel skal ske direkte

ved afrejse. Billetter til arrangementer udleveres ved registreringen.

#


aFgøReNde pRøve

FoR det BRitisKe

BeRedsKaB

hvor beredt var beredskabet i 2005, og hvordan ser det ud i danmark?

af erik Weinreich

Da bomberne sprang i London den 7. juli 2005, udløste det

en kædereaktion af hændelser i byens beredskab, men var det

afhjælpende beredskab godt nok?

Tre tragiske hændelser har

givet anledning til en fuldstændig

kortlægning af hele

det britiske beredskabet: Terrorangrebene

på World Trade

Center i New York den

11. september 2001, bomberne

i Madrid den 11. marts

2004 og bomberne i London

den 7. juli 2005.

På et møde den 14. juni i

Ingeniørhuset i København vil

Selskabet for Risikovurdering

se nærmere på, om det britiske

beredskab “bestod” den

afgørende prøve i 2005.

Allerede efter et udbrud

af mund-og-klovsyge for år

tilbage blev det britiske beredskab

lagt om, og samtidig

er beredskabet jævnligt blevet

prøvet ved en række terroraktioner

fra bl.a. IRA.

Kontorchef Arthur Fleming

fra London Resilience Team

var en central person i evalueringerne

af terroraktionen

for to år siden, og på mødet

i København vil han give

en samlet redegørelse for

Tacticall - Fremtidens kommunikationsplatform

- Et netværk af netværk

- Fra analog til digital

- Optimal beslutningsstøtte

- Integreret kontrolrumssoftware.

Besøg os på FKB i Viborg og få en

demonstration.

udviklingen af sit lands beredskab.

Den danske vinkel sørger

vicepolitiinspektør

Claus Olsen, Københavns

Politi for ved at berette om

den store terrorøvelse i

København den 21. marts

i år.

BRANDVÆSEN 1


mange versioner af

den samme virkelighed

stråtækt hus brændt. stråtækt hus reddet. “Vandmangel” var planlagt

af erik Weinreich

Det sete afhænger af øjnene,

der ser – og af, hvor man står.

Sidst i marts nedbrændte

et stråtækt hus i Tikøb, og

fra den ene side af huset så

brandslukningen ikke ud af

ret meget, mens man på den

anden side kæmpede hårdt

for at undgå, at ilden skulle

springe til nabohuset, der

ligeledes havde stråtag, og

som lå blot 10-12 meter væk.

Den korte version lyder, at

nabohuset blev reddet, mens

der stort set intet er tilbage af

det første hus.

Den spændende version

er, at Nordsjællands

BRANDVÆSEN

Brandvæsen løb tør for vand,

og at ilden fik lov at rase frit

i 5-6 minutter, inden der atter

kom vand på slangerne.

Den mystiske version går på,

at det brændte meget kraftigt

under den store terrasse, da

ordenspolitiet som de første

ankom til brandstedet, og

inden for 2-3 minutter fik

ilden fat i stråtaget, som på få

øjeblikke var overtændt. Da

brandvæsenet ankom, stod

hele huset i lys lue og var ikke

til at redde. Brandårsagen

gisnes der endnu om.

Brandvæsenets version går

på en førsteindsats med

slukningstoget fra brandstationen

i Tikøb, der koncentrerede

sig om at redde nabohuset.

Indsatsleder Per Andersen

siger i sin version, at han

straks rekvirerede hjælp fra

brandstationen i Hornbæk,

samt luft og lys fra Støtte-

punkt Fredensborg. Fra begyndelsen

var han klar over,

at han ville mangle vand og

også kunne have brug for

nogle ekstra hænder, så først

da slukningstoget fra

Hornbæk nåede frem, kunne

han begynde 80 meter

slangeudlægning til en

nærliggende sø. Skiftet til

slukningsvand fra søen tog

ikke over halvandet minut

og var forberedt, så ilden på

dette tidspunkt ikke kunne nå

at brede sig til nabohuset.

Naboen, der også ejer det

nedbrændte hus, har i sin

version til den lokale avis rost

indsatsen, og han er glad for

ikke også at miste det hus,

han bor i.

Alle har set den samme

brand, men oplevelsen af

virkeligheden er meget forskellig.


Muster-konkurrencen sluttede med, at holdene skulle skyde til måls med den udlagte slange. Her er

det fra venstre Poul Jakobsen, Henrik Hansen og Kenneth Munch fra “Brandvæsenets Idrætsforening

København”, der henter 5.-pladsen hjem.

danske brandmænd

hjem fra oL med

medaljer

dm i BonBon-land giver nærkontakt til børnefamilier

af erik Weinreich

24 danske brandfolk klarede

sig flot under OL for Brandmænd

(World Police & Fire

Games) i Adelaide i Australien

i marts. Blandt 20 deltagende

lande fra hele verden i

Brandmandskonkurrencerne

fik det danske hold en samlet

5.-plads, og det på trods af,

at andre hold bestod af landenes

bedste folk, der var udvalgt

og havde trænet længe,

mens Danmark mødte med

de brandfolk, der havde tid,

lyst og penge til at deltage.

Dansk deltagelse var helt

for egen regning, fortæller

Per Rasmussen fra Københavns

Brandvæsen, der var

leder af det danske hold.

Konkurrencerne var fordelt

på 79 dicipliner lige fra

almindelige sportsgrene som

svømning og roning til særlige

brandmandsudfordringer.

De danske deltagere var

alle fra “Brandvæsenets

Idrætsforening København”,

og i de sportslige dicipliner

som indendørs roning og

landevejsløb på cykel hjembragte

de to guldmedaljer,

tre sølvmedaljer og fire bronzemedaljer.

I brandmandsdiciplinen

flytning af vand fik danskerne

en flot 5.-plads, mens det

blev til en 8.-plads i slangeudlægning.

Begge dele på

tid, og de danske resultater

blev først og fremmest nået

gennem er godt samarbejde

mellem de seks deltagere,

understreger Per Rasmussen.

En af de helt store udfordringer,

som danskerne ikke

deltog i denne gang, var på

tid og i fuld indsatsdragt med

åndedrætsværn at løbe op

i et indvendigt trappetårn til

36. etage!

møder dansKerne

i BonBon-land

Det danske modstykke til OL

er DM for Brandmænd, der

de sidste par år har fundet

sted i BonBon-Land: Det er et

godt sted, hvis man samtidig

vil skabe kontakt til børnefamilier

og gøre reklame for

brandsikkerhed.

I år sker det den 16. juni,

og af tidsmæssige årsager er

der sat en begrænsning på

seks deltagende hold, denne

gang fra Frederikshavn.

Aalborg, Odder, Slagelse,

København og Flyvestation

Skrydstrup. Den sidste plads

er i skrivende stund ikke

besat, så hvis der er nogen

af bladets læsere der kunne

tænke sig at deltage, kan

dette nås endnu ved

hurtig henvendelse til Per

Rasmussen.

Det plejer at være et rigtigt

tilløbsstykke at se rigtige

brandmænd spurte afsted,

når de konkurrerer i de tre

dicipliner:

Slangeudlægning på tid.

Der skal løbes 100 meter

med en slangekærre med to

C-slanger, hvor den ene ende

skal kobles til en brandhane,

hvorefter den anden ende 30

meter fremme kobles til et

strålerør. Slutteligt skal man

med vand skyde et mål ned

15 meter væk.

Samme 6-mands hold

skal løbe 15 meter med en

stige til foden af et tårn,

rejse og sikre stigen til tårnet.

Opgaven lyder nu på at

fylde et 200 liter kar fem

meter oppe med vand via

spande og hånd til hånd på

stigen.

Tredje opgave er en rigtig

styrkeprøve, hvor deltagerne

i fuld indsatsdragt med åndedrætsbeskyttelse

skal gennem

en forhindringsbane. Først

30 meter løb med to C-slange-kurve.

Derefter gennem et

ti meter langt 50 cm rør og

gennem en kort forhindringsbane

for at slutte af med at

trække en 75 kg jernkæde

30 meter.

BRANDVÆSEN


BRANDVÆSEN


Flammende

computerspil skal

give viden om ild

Beredskabsstyrelsen klar med spil på

internettet for 13-16 årige

af erik Weinreich

Sira og Janus er ikke kærester,

men det vil Janus gerne

ændre på. Men før det kan

ske, skal spillerne sikre sig, at

hans rodede værelse og køkkenet

ikke brænder. En svær

opgave – især når lillesøster

Ida hele tiden blander sig. Og

det bliver ikke bedre når Janus

og Sira går til ravefest i en

lagerhal. Her er psyko-Søren

på spil med kanonslag …

Sådan begynder computerspillet

Flammernes Portal,

som Beredskabsstyrelsen har

udviklet for at lære unge om

brandsikkerhed. Spillet henvender

sig til de 13-16 årige

og kan derfor ses som et fint

supplement til Aalborg-spillet

“Ild i Røven”, der er beregnet

på børn i 9-12 års alderen.

Flammernes Portal er

opbygget som traditionelle

computerspil, hvor deltagerne

skal gennemføre en bane

på tid, inden de kan gå videre

til næste bane. Det hele er

bygget op

som et

samspil mellem et videnskatalog

og selve spillet, hvor det

gælder om at reagere hurtigt,

og hvor spillerne kan udfordre

hinanden, og hvor man

hele tiden har mulighed for at

forbedre sine resultater.

Netop 13-16 årige er en

vanskelig aldersgruppe at nå

med et budskab, og formålet

med spillet er i de unges eget

sprog at gøre op med deres

manglende interesse om

brandfarer i hverdagen. Derfor

er det tilhørende videnskatalog

er nødvendig del af spillet.

Spillet foregår på internettet,

hvor det er frit tilgængeligt.

Det annonceres i bladet

“Ung” og med henvendelser

direkte til skoler og beredskabschefer.

Link:

www.flammernesportal.dk

Sira og Janus er ambassadører

for en større brandsikkerhed.

BRANDVÆSEN


FRItS StEVNS SøRENSEN KAN IKKE

lADE VÆRE mED At hjÆlPE

Hæder til frivillige i Frederikssund

af erik Weinreich

Fra venstre: Søren Schou, frivillig og formand for Redningshunden Danmark, departementschef

Anders Troldborg, der overrakte prisen, kredsleder Jesper Marcussen og vicekredsleder Ronald

Graabæk. Brandøksen er det ydre tegn på udnævnelsen til årets frivilligberedskab.

I Nibe og omegn er Frits

Stevns Sørensen kendt for

aldrig at sige nej til en

anmodning om hjælp. Det

at hjælpe andre ligger dybt

i både ham og i resten af familien.

Tilbage i 1976 meldte

han sig som 21-årig som

deltidsbrandmand, og ti år

senere var han sammen med

andre ildsjæle aktiv ved starten

af det lokale Civilforsvar,

der blev grobund for et frivilligt

beredskab, der i størrelse

og kunnen har kunnet måle

sig med de bedste i landet.

Samtidig fik han tid til

arbejde i både FDF og med

Projekt Østbørn, hvor han

sammen med sin hustru,

Birgith, har været med at give

mange børn fra især Polen en

rigtig god ferieoplevelse. Ikke

underligt, at Frits Sørensen

i 2002 blev hædret som årets

Nibenit.

Altid dybt engageret i at

hjælpe andre og med den

BRANDVÆSEN

holdning, at ingen opgave er

for lille eller for stor. Alt klares

med et smittende humør og

med dyb indsigt det, han har

med at gøre. Han er uddannet

i både brand, redning

og forplejning og har en stor

erfaring i logistik af materiel

og mandskab. Ved kommunesammenlægningen

blev han

koordinator for det frivillige

beredskab i den vestlige ende

af Aalborg Kommune.

Frits Sørensen indbegrebet

af en ildsjæl, der giver sig

fuldt ud, og derfor en værdig

modtager af årets frivilligpris,

indstillet af beredskabschef

Jørgen Petersen fra Beredskabscenter

Aalborg.

dyBt engagerede

– Der er stor brug for mange

frivillige hænder, der kan

være med til at yde en

operativ indsats, når uforudsete

– og måske voldsomme

– hændelser pludselig er en

realitet. Dette gælder også

i kølvandet på kommunalreformen,

hvor de større

kommuner også byder på

beredskabsmæssige udfordringer.

Ordene kom fra departementschef

Anders Troldborg,

da han på vegne af

forsvarsminister Søren Gade

overrakte prisen som Årets

Frivilligberedskab 2006 til

Frederikssund Brand- og

Redningsberedskab. Her har

det frivillige element i redningsberedskabet

flere gange

sidste år på fornem vis assisteret

det daglige beredskab ved

store indsatser.

Generelt har Frederikssund

Brand- og Redningsberedskab

udvist stor opfindsomhed

for at synlig- og nyttiggøre

frivillige i området, og det

har forstået at udnytte de

positive synergieffekter, der

opstår gennem et godt samarbejde

mellem det daglige

kommunale beredskab og

det frivillige beredskab, roste

Anders Troldborg.

I indstillingen til prisen

hedder det, at de frivillige

ved Frederikssund ud over

operativt indsat til forplejning

af indsatsstyrker, belysning af

skadested og vandforsyning

til dyrebesætning også har

deltaget aktivt med samarittervagter

både i og udenfor

Frederikssund Kommune,

blandt andet ved arrangementer

i Ballerup Superarena

og ved Falcks jubilæum.

Frivilligpriserne er en

anerkendelse til de frivillige,

der har gjort en ganske særlig

indsats, og til de redningsberedskaber,

der målrettet

anvender frivillige i deres

beredskab. Priserne er et led

i regeringens bestræbelser for

at øge de frivilliges synlighed

Hjælpsomheden sidder dybt

i Frits Sørensen, og han kan

ikke lade være at engagere sig

i alt omkring sig.

i redningsberedskabet og

dermed sikre den bedst mulige

udnyttelse af de frivilliges

ressourcer.


BeLøNNiNg FoR

HeLtemodig iNdsats

den danske redningsberedskabspris uddelt for første gang

af erik Weinreich

75.000 kr. og en statuette af

den danske kunstner, Vibeke

Falk. Det er den velfortjente

belønning til Mogens Christensen,

der er brandstationsleder

ved Falck i Hjørring, og som

den 4. november reddede en

knallertkørers liv, da han var

skyllet i havnen i Løkken.

Mogens Christensen har som

den første modtaget den nye

pris for heltemodig indsats.

Prisen er helt ny og blev

uddelt for første gang i sidste

måned af forsvarsminister

Søren Gade, der ledsagede

prisen med følgende ord:

– Når valget er faldet på

Mogens Christensen, skyldes

det en yderst heltemodig

indsats, hvor du handlede hurtigt

og resolut. Da redningsbåden

endnu ikke var kommet

frem ved din ankomst, tog du

den resolutte beslutning selv at

springe i havet for at redde den

livløse person, der drev rundt.

– Du kæmpede dig gennem

bølgerne, og alene fik du

bragt den 33-årige mand ind

på den nærliggende strand.

Han var stærkt afkølet og havde

hjertestop. Redningsbåden

og den tilkaldte ambulance

ankom og kunne sammen

med en forbipasserende læge

overtage genoplivningen. På

daværende tidspunkt var dine

kræfter næsten sluppet op.

At det ikke er tilfældigt, at

netop Mogens Christensen har

gjort sig fortjent til prisen, viser

følgende skudsmål fra hans

kolleger, der betegner ham

som garant for, at beslutninger

træffes hurtigt og resolut:

– Du har givet dit mandskab

det mundheld, at de gør

aldrig noget forkert ved at

handle, men at tingene også

kan gøres på en anden måde.

fælles pris

Bag Den Danske Redningsberedskabspris

står en bred

kreds af aktører, heriblandt

Når skaden er sket...

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer,

Landsklubben

For Deltidsansatte Brandfolk,

Sønderjysk frivillige Brandværnsforbund,

Falck, Beredskabsforbundet,

3F og FOA.

Netop denne bredde

fremhævede Søren Gade for

sin store værdi. Prisen knytter

bånd i redningsberedskabet

på tværs af tilhørsforhold, og

det viser, at det danske redningsberedskab

ikke er fastlåst

af struktur- og organisationsgrænser.

Redningsberedskabet

skal ses under ét, sagde han.

Pengene til prisen kommer

fra en række sponsorer,

der alle er leverandører til

redningsberedskabet.

Døgnvagt

70 15 38 00

Skadeservice

i særklasse!

- så er alt i orden!

BRANDVÆSEN

7


je

strup

Høje

Taastrup

Ishøj

Ishøj

Vallensbæk

KOmmunesAmmenlægnIng

KOmmunepOrTræTTer

Bornholm tyvstartede kommunesammenlægningen for fire år

siden, men allerede forinden var der et nært samarbejde mellem

alle parter på øen. Når man ikke kan hente hjælp udefra, lærer

man sine medspillere bedre at kende.

På Sjælland har tre kommuner vest for København også et

gammelt samarbejde omkring beredskabet og en fælles

brandstation, men med helt andre risici.

Vi ser her nærmere på de beredskabsmæssige løsninger

i Høje-Taastrup, Ishøj, Vallensbæk og Bornholm.

BoRNHoLm eR vaNt

tiL at KLaRe sig seLv

Ét beredskab med fem kommunale brandstationer og en falckstation

til 43.000 mennesker

af erik Weinreich

Allerede inden de fire bornholmske

kommuner i 2003

blev lagt sammen til Bornholms

Regionskommune,

havde de et nært samarbejde

omkring et fælles brandvæsen

og fælles indkøb, men med

hver sin beredskabschef. Efter

sammenlægningen fortsatte

Bo Christensen fra Allinge-

Gudhjem som beredskabschef

og chef for teknisk afdeling,

mens Steen Finne Jensen blev

brandchef og daglig leder af

beredskabet.

Med sin placering langt fra

naboer er Bornholm vant til

at måtte klare sig selv. Derfor

er der måske en større bevidsthed

omkring assistance

fra Beredskabsstyrelsen end

i så mange andre kommuner.

Bevidstheden gælder begge

veje, og for at de værnepligtige

på Beredskabsstyrelsen

Bornholm også skal opleve

virkeligheden, er der en fast

aftale om tilkald ved alle større

brande, fortæller Steen Finne:

BRANDVÆSEN

to slags fællesskaber

på sjælland og Bornholm

Vallensbæk

Ved en øvelse i marts i år blev røgdykkere fra Bornholms Brandvæsen

sejlet ud til en “brændende” færge i en gummibåd fra

Farvandsvæsenet. Foto: Bornholms Brandvæsen.

– Vi har lavet en uddannelsesaftale,

så vi tilkalder en

sprøjte med seks mand, så de

værnepligtige kommer ud og

får en fornemmelse af, hvad

et brandsted er. Med behørig

hensyn til skadelidte kommer

de rundt på skadestedet sammen

med indsatslederen.

– Uden en sådan aftale

kunne værnepligtige være

inde i seks måneder uden

nødvendigvis at komme ud til

en brand.

Bornholm

Blot 43.000 indbyggere

og langt til naboer betyder, at

alle parter kender hinanden

og ved, hvad de andre står

for. Det gælder også politi

og militær. Sidstnævnte er

ligeledes en fast samarbejdspartner,

især om vinteren,

hvor Bornholm traditionelt

har mere sne end mange

andre områder. Når himmel

og jord står i ét, sørger

bæltekøretøjer for, at brand

og redning når frem.

ny lift og drejestige

Straks efter bekendtgørelsen

omkring den risikobaserede

dimensionering gik beredskabet

på Bornholm igang med

arbejdet, og efter at risikoanalyse

og dimensioneringsplan

har været behandlet i både

beredskabskommissionen og

Beredskabsstyrelsen, er den

netop godkendt og vedtaget

af kommunalbestyrelsen.

Det nuværende beredskab

består af seks brandstationer,

Bornh


hver med en A-sprøjte og en

tankvogn, og det ændres der

ikke på, men der er behov

for en udskiftning af øens to

påhængsstiger, der er utidssvarende

og langsomme at få

frem og at betjene.

Kommunalbestyrelsen har

da også godkendt, at der i

stedet anskaffes en ny redningslift

og en brugt drejestige,

begge på 30 meter

og selvkørende.

– Det er nødvendigt med

ordentligt materiel til højderedning,

både til højt byggeri

og til de høje krydstogtskibe,

der anløber Bornholm. Dem

har vi aldrig kunnet nå med

påhængsstigerne, fortæller

Steen Finne.

Liftvognen skal placeres

i Rønne og drejestigen i

Gudhjem.

Ud over et slukningstog

på hver brandstation, råder

Bornholm over en ekstra

A-sprøjte som reserve, en

miljøvogn, samt enkelte service-

og færdselsvogne. Dertil

en ældre redningsbåd, som

beholdes til brug ved forurening

og assistance, selv om

regionskommunen netop har

skrevet kontrakt med Falck

om redningsbåd og dykkerassistance.

Som nævnt har samlingen

af det kommunale beredskab

på Bornholm ikke medført

de store ændringer. Således

heller ikke for brandstationen

i Nexø, der fortsat er drevet

af Falck, mens de fem

andre brandstationer er

kommunale. Det har end

ikke været diskuteret at samle

det hele under kommunen.

Alle skal have lov at være

her, som Steen Finne udtrykker

det.

glæde af Bagvagt

Kun på ISL-vagten er der sket

ændringer, idet man i et år

som forsøg har kørt med én

ILS-vagt for hele øen. Som

regel er indsatslederen fremme

inden for 15 minutter, og

længste udrykningstid har

været 22 minutter for indsatslederen.

Da alle holdledere

bliver uddannet som tekniske

KOmmunesAmmenlægnIng

KOmmunepOrTræTTer

En brændende halmlade i Nyker i oktober 2006 gav værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen mulighed

for i praksis at afprøve deres lærdom i brandbekæmpelse. Styrelsens brandsprøjte ses til højre i billedet.

Foto: Bornholms Brandvæsen.

indsatsledere, vil ordningen

fortsætte.

Samtidig er der altid en

ILS-bagvagt til at klare en ny

alarm, hvis vagten er ude på

en opgave, og den ordning

har man flere gange haft

glæde af.

ISL-vagten deler Steen

Finne med fire indsatsledere,

hvoraf de tre er ansat på fuld

tid og én på deltid. Desuden

har han to reserve indsatsledere,

der kan træde til ved

ferie og sygdom.

På de seks brandstationer

har Bornholms Brandvæsen

i alt ca. 80 deltidsansatte

brandmænd, og den ordning

ændres der ikke på. Fra alle

brandstationer har man for

øvrigt kørt til frigørelse siden

1993.

gyllevogne som reserve

Risikovurdering er ikke nyt

på Bornholm. I tørkeperioder

har brandvæsenet således

en tradition for aftaler med

større gårde om, at når

tankvognene til gylle ikke var

i brug, skulle de holde parat,

tanket med vand.

Det giver en ekstra sikkerhed

ved bekæmpelse af

naturbrande, der er en at de

store risici.

De største risici er nok

trafikken, både fly og færger,

som der er lavet scenarier

for, samt ikke mindst den

stigende skibstrafik i

Østersøen. Det er et af de

mest trafikerede farvande

i verden, og der udskibes

hele tiden endnu mere olie

fra Rusland.

I 2003 fik man en forsmag

på risikoen, da den kinesiske

bulk carrier Fu Shan Hai forliste

med en større olieforurening

til følge.

Hverken i Danmark og

Sverige tænkte man dengang

på at kontakte hinanden,

men det er der siden rettet

op på, så beredskaberne

på Bornholm og i Ystad har

indledt et samarbejde om

gensidig underretning. Egentlig

nabohjælp er der derimod

ikke tale om.

anderledes

førsteHjælp

Som andre beredskaber har

Bornholms Brandvæsen planlægning,byggesagsbehandling,

undervisning, forebyggende

brandkurser på private

og offentlige arbejdspladser

– samt som noget specielt

et beredskab for psykologisk

førstehjælp:

Det drejer sig først og

fremmest om medmenneskelig

forståelse, og vi er to

indsatsledere, der har fået

psykologi-undervisning, så vi

ved færdselsulykker og andre

hændelser kan tage en snak

med de implicerede, lige som

vi har mulighed for at tilkalde

en uddannet psykolog.

Af andre opgaver til beredskabet

kan nævnes patientløft

samt måling af istykkelser på

søer og vandløb om vinteren,

hvorefter Vej og Park

opsætter advarselsskilte op.

Ligeledes har beredskabet opsyn

med redningsposter ved

strandene, mens det alene er

Trygfonden, der betaler og

organiserer to hold livreddere

ved strandene.

BRANDVÆSEN


0 BRANDVÆSEN

KOmmunesAmmenlægnIng

KOmmunepOrTræTTer

Det store benzinlager på Beredskabsvej i Hedehusene er et oplagt mål for en katastrofeøvelse.

tRe KommUNeR

om éN RisiKoaNaLyse

Beredskabet i høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk koster 137 kr. pr. indbygger plus

indsatsledere og brandsyn

af erik Weinreich

Ikke mange kommuner uden

for København har terror med

blandt scenarierne i risikoanalysen,

men det er med

blandt de 19 udvalgte, som

Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk

har beskrevet i deres

fælles oplæg til risikobaseret

dimensionering.

Som hovedregel har man

udvalgt scenarier både ud fra

de hændelser, der er sket de

sidste ti år, og tænkte scenarier

ud fra de meget forskellige risici,

som man har afdækket. Samt

terror-scenariet, som oprindelig

var en idé fra beredskabskommissionen

i Høje-Taastrup.

Resultatet blev afdækning

af det fælleskommuale

brandvæsens og kommunernes

rolle ved en biologisk

terroraktion i Ikea.

I over et år har de tre kommuner

arbejdet tæt sammen

omkring den risikobaserede

dimensionering. 24 møder er

det blevet til i arbejdsgruppen,

hvor man har inspireret hinanden

til arbejdet med at finde

det grundlæggende materiale

fra bl.a. Odin-registret,

og til slut er det hele skrevet

sammen af konsulent Freddy

Madsen, der har medvirket

som faglig sparringspartner.

Alt i alt et godt arbejde

med et godt resultat konkluderer

beredskabschef John

Rasmussen fra Høje-Taastrup.

Hver kommune har sin

egen beredskabskommission,

og forslaget til risikobaseret

dimensionering har været

forelagt alle steder. Den

videre behandling afventer

nu, at de tre borgmestre skal

mødes for at koordinere de

3 beredskabskommissioners

behandling af forslaget, inden

det sendes til høring hos

Beredskabsstyrelsen, fortæller

Jan Bendtzen, der er beredskabschef

i Ishøj.

Den risikobaserede dimensionering

for Ishøj,


Vallensbæk og Høje-Taastrup

er opdelt i en fælles hovedrapport

med scenarier, samt

i tre delrapporter for forebyggelse,

vandforsyning til

slukning og andre områder,

hvor de enkelte kommuner

har ansvaret.

uændret serviceniveau

Fællesskabet er ikke mindst

centreret omkring en fælles

kontrakt med Falck om

brandslukning fra brandstationen

i Taastrup. Kontrakten

koster 137 kr. pr. indbygger

om året, hvortil skal lægges

kommunernes egne udgifter

til indsatsledere, brandsyn og

forebyggelse.

Til kommunernes tilsammen

79.500 indbyggere

klares det afhjælpende beredskab

med to autosprøjter, en

tankvogn, en drejestige, en

slangetender, en miljøvogn,

en miljøtrailer og en pulveranhænger.

Brandstationen har døgnbemanding

med seks mand,

hvortil kommer de kommunale

indsatsledere. I dagtimerne

klarer hver kommune

ISL-vagten i eget område, og

uden for normal arbejdstid

deles de om vagten.

Alt i alt et velfungerende

beredskab, mener John

Rasmussen, men med en

lang køretid til det sydlige

og vestlige område som

største ulempe. I forhold til et

minuts udrykning vil en HSE

(Hurtig Sluknings Enhed) ikke

give den store effekt, så et

alternativ må være en ekstra,

ny station mod syd i Ishøj-

Vallensbæk – eller en aftale

med naboberedskaberne

i området.

Det ser dog ikke ud til

en opgradering i denne

omgang, idet den realistiske

indstilling fra de tre beredskaber

lyder på et uændret

niveau.

KOmmunesAmmenlægnIng

KOmmunepOrTræTTer

Hurtig opdagelse og hurtig udrykning er afgørende for slukningen. Her har ilden bredt sin lynhurtigt

i en møbelforretning, inden brandfolkene nåede frem.

mere uddannelse

Dog ser John Rasmussen frem

til nogle mindre forbedringer

så som ekstra frigørelsesudstyr.

Man har kørt til frigørelse

i flere år men kun på første

slukningstog. Denne service

skulle gerne udvides til andet

slukningstog samtidig med

deltidsbrandmændene til

dette slukningstog får kurser

i frigørelse.

John Rasmussen forventer

desuden flere større, fuldskala-øvelser

i fremtiden.

I forbindelse med analyse

af nogle af scenarierne står

det klart, at brandvæsnet vil

stå overfor en kæmpe indsatsmæssig

opgave i tilfælde af

at en brand i de meget store

lagertanke med benzin, olie

eller gas – selv med hjælp fra

nabobrandvæsenerne

og beredskabsstyrelsens

centre.

Da Sverige har et specialberedskab

til sådanne

hændelser, bør Beredskabsstyrelsen

indgå en samarbejdsaftale

med Sverige, således at

indsatslederen kan trække på

deres ekspertise.

Høje-taastrup

En naturgasledning gennem

Høje-Taastrup Kommune

ligger forholdsvis tæt på

parcelhusområder og indgår

i scenarierne i den risikobaserede

dimensionering,

men også en stor lagertank

med flaskegas kræver særlig

opmærksomhed. Hvis det

usandsynlige skulle ske, og

den sprang i luften, siger

beregningerne, at mennesker

vil få 3. grads forbrændinger

100 meter væk og 1. grads

forbrændinger 275 meter

væk – ud over at eksplosionen

ville kunne slynge dele af

tanken 1.200 meter væk!

En sådan hændelse ville

det lokale brandvæsen ikke

kunne klare alene, og de

største hændelser er heller

ikke altid de mest sandsynlige.

I risikovurderingen går

man derfor ud fra et lidt

mindre – men mere interessant

– scenarie end det værst

tænkelige.

Også de store lagertanke

til benzin og olie er kommet

under beredskabets lup, både

som scenarie og i en dialog

Fortsætter side 32

BRANDVÆSEN 1


Fortsat fra side 31

med de pågældende virksomheder.

Det gælder bl.a. Stat-

oils terminal, hvor planen

hidtil har været, at en slangetender

skulle suge slukningsvand

fra en sø i tilfælde af

brand. En ikke videre praktisk

løsning, og Statoil er da også

meget positiv for at bygge en

pumpestation ved søen.

vallensBæK

Vallensbæk er lidt lettere at

overse med kun lidt industri.

Scenarierne her er blandt

andet et Team Danmark

ridecenter, et højhusbyggeri

på 12 etager og et ældre-

center med et forsamlings-

lokale på 5. sal, hvor udfordringen

er at få en masse

mennesker evakueret, fortæller

beredskabsinspektør

Frank Damsbak

Beredskabet i Høje-Taastrup

med 46.500 indbyggere

har et forholdsvis beskedent

niveau med kun to medarbejdere,

der både indgår i

indsatsledervagten, klarer

brandsyn og tager sig af

BRANDVÆSEN

KOmmunesAmmenlægnIng

KOmmunepOrTræTTer

Begrænset beredskab

håb om mere forebyggelse i høje-Taastrup

af erik Weinreich

Sikkerhedschefen for de

2.000 kommunale medarbejdere

i Ishøj hedder Jan

Bendtzen. Han er samtidig

beredskabschef, og det

er meget bevidst, at han

brandteknisk byggesagsbehandling,

så det er begrænset,

hvad de kan nå herudover,

fortæller beredskabschef

John Rasmussen.

Han håber nu på, at øko-

nomiudvalg og byråd vil følge

beklæder begge stillinger, for

begge områder er i høj grad

forebyggende.

Beslutningen om dobbeltrollen

ligger flere år tilbage og

gjaldt også for Jan Bendtzens

hans indstilling om opgradering

med en tredjedel medarbejder,

så der bliver overskud

til undervisning af børn, unge

og kommunalt ansatte i brand-

bekæmpelse og til en kampagne

om brandsikkerhed

Beredskabschefen er

også sikkerhedschef

evakueringsøvelser på både skoler og plejehjem i Ishøj

af erik Weinreich

Daginstitutioner udgør en særlig risiko, fordi de mange børn ikke

nødvendigvis kan redde sig selv ud.

isHøj

Det brandteknisk set specielle

Ishøj By Center danner

rammen om to scenarier. En

brand på rådhusets 8. etage

og en større brand i selve butikscentret.

Dertil sammenstyrtede

bygninger og evakuering

af en institution for multihandicappede

unge mennesker.

Netop dette scenarie førte til

en fornyet gennemgang af

evakueringsinstruksen sammen

med personalet.

Den nok største udfordring

i Ishøj er imidlertid de utrolig

forgænger, Hans Højlund. Ved

årsskiftet byttede de to job, så

sidstnævnte overtog stillingen

som viceberedskabschef.

En sikkerhedsorganisation

behøver ikke kun at tage

mange færdselsuheld på

Køgebugt motorvejen, der er

den helt store indfaldsvej til

København sydfra, siger

kommunens beredskabschef

Jan Bendtzen.

odins svagHed

I risikoanalysen har beredskaberne

haft stor hjælp fra

Beredskabsstyrelsens indberetningssystem

Odin, der er

et godt værktøj til at beregne

udrykningstider og lignende,

men det er en stor svaghed,

at systemet ikke virker uden

en adresse med vej og husnummer.

Det virker således

ikke i forbindelse med ulykker

på motorvejen, beklager

John Rasmussen.

Han mener, at problemet

vil kunne løses på en

forholdsvis enkelt måde ved

hjælp af koordinater.

rettet mod private, ældre og

boligselskaber. Samtidig vil

han gerne udbygge informationen

om brandsikkerhed

på kommunens hjemmeside,

samt udarbejde en informationsfolder.

sig af den fysiske sikkerhed.

Arbejdsmiljø, herunder det

psykiske arbejdsmiljø hører

også under Jan Bendtzen,

således at det i givet fald er

ham, der formidler kontakten


til et eksternt konsulent-

firma.

Ud over de lovpligtige

brandsyn og brandteknisk

byggesagsbehandling

koordinerer beredskabet

kurser for kommunens

Bortset fra fire ø-kommuner

er Vallensbæk Danmarks

mindste kommune med blot

12.500 indbyggere. Den har

et forpligtende samarbejde

med Ishøj Kommune om

natur og miljø, og dertil et

indarbejdet samarbejde med

naboerne omkring beredskabet.

Beredskabsinspektør

Frank Damsbak har som

indsatsleder den daglige kontakt

til Falckstationen

i Taastrup, lige som han foretager

brandsyn og underviser

i elementær brandbekæmpelse

på skoler.

Til gengæld holder Frank

Damsbak evakueringsøvelser

KOmmunesAmmenlægnIng

KOmmunepOrTræTTer

Beredskabet skifter

batterierne

Vallensbæk er danmarks 5. mindste kommune

af erik Weinreich

ansatte i førstehjælp og

elementær brandbekæmpelse.

Kurserne udbydes til

alle kommunale arbejdspladser

– mod betaling. Desuden

har Ishøj i mange år holdt

evakueringsøvelser på alle

skoler, herunder gymnasium,

handelsskole og teknisk skole,

og som noget nyt udvider

man i år til lignende øvelser

på plejehjem.

Ishøj Kommune er på

21.000 indbyggere og

på alle kommunale institutioner,

og ved supplerende brandsyn

på alle børneinstitutioner har

beredskabet ikke alene betalt og

opsat røgalarmer i alle soverum

– Frank Damsbak skifter også

batterier i alarmerne under de

årlige brandsyn, fortæller han.

Han er ansat i Teknisk

Forvaltning, hvor han også

prioriterer beredskabet meget

højt. Ud over Jan Bendtzen og

Hans Højlund, der begge er

ansat på fuld tid og deltager

i indsatsledervagten, har

beredskabet en sekretær,

ansat på halv tid.

har byggesagsbehandling,

og hvorunder Vallensbæk

Redningsberedskab hører.

Den tekniske direktør,

Uffe Juul, er beredskabschef.

Vallensbæk er en typisk

omegnskommune, der er

præget af boliger og kun en

mindre del industri.

BRANDVÆSEN


BRANDVÆSEN

1. adgangsKontrol

l ruKo a/s

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

l siemens a/s, Building tecHnologies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

2. affugtningsanlæg

munters a/s

Ryttermarken 4, 3520 Farum

Tlf. 44 95 33 55

www.munters.dk, info@munters.dk

Effektiv affugtning af garager, depoter,

slangetørringsrum

3. alarm- og meldeudstyr

l dansiKring

Sydvestvej 98, 2600 Glostrup

Tlf. 43 43 43 88, Kolding: Tlf. 75 53 33 55

l dansK BrandteKniK a.s.

s Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33

www.danskbrandteknik.dk

l a/s dansK Hustelefon selsKaB

Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00, Aalborg: tlf. 98 38 36 11

Århus: tlf. 86 94 87 11

Sønderborg: tlf. 74 42 85 55

www.d-h-s.dk

s fire eater a/s

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

l ginge-Kerr danmarK a/s

s Industrivangen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

loteK a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

metorion music a/s

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90

www.metorionmusic.dk

l siemens a/s, Building tecHnologies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

s tyco fire & integrated solutions

n (denmarK) a/s

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

4. aspirationssystemer

l a/s dansK Hustelefon selsKaB

Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00, Aalborg: tlf. 98 38 36 11

Århus: tlf. 86 94 87 11

Sønderborg: tlf. 74 42 85 55

www.d-h-s.dk

s falcK teKniK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s fire eater a/s

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

l ginge-Kerr danmarK a/s

s Industrivangen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

loteK a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

l siemens a/s, Building tecHnologies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

s tyco fire & integrated solutions

n (denmarK) a/s

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

5. BeredsKaBsKurser

loteK a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

6. Brandanlæg

l lindpro a/s

Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V.

Tlf. 89 32 99 00, Fax 89 32 99 91

7. BrandBegrænsende

Bygningsdele, BeKlædning m.m.

firesafe as

Tlf. øst 46 78 68 50, vest 86 25 89 66

Totalleverandør af entrepriser og produkter

scandi supply a/s

Energivej 2, 5492 Vissenbjerg

Tlf. 76 24 48 0 . Fax 76 24 48 01

Materialer for brandsikring af installations-

gennemføringer.

Brandmaling for stål og træ. Brandsikker

fugemasse.

Scandiboard for inddækning af stålkon -

struktioner.

8. Brandimprægnering og

BrandBesKyttende materialer

aB planteservice

Helgesvej 17, 4200 Slagelse

Tlf. 58 50 00 61

Flamol til stof, kunststof, papir, pap, træ,

stråtage og juletræer m.m.

s apollo Brandmateriel aps

Handelsvej 4, 5260 Odense S.

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

scandi supply a/s

Energivej 2, 5492 Vissenbjerg

Tlf. 76 24 48 0 . Fax 76 24 48 01

Materialer for brandsikring af installationsgennemføringer.

Brandmaling for stål og træ. Brandsikker

fugemasse.

Scandiboard for inddækning af stålkonstruktioner

9. BrandlaBoratorier

dfl – danisH fire laBoratories

Svalbardvej 13, DK-5700 Svendborg

Tel: 62 62 10 24, Fax: 62 62 36 61

dfl@dafila.dk, www.dafila.dk

Danmarks største brandtesthal

10. Brandsimulering

aBc BrandteKniK

Sortevej 40, 8583 Hornslet

Telefon 96 19 10 19

www.abcbrandteknik.dk

11. Bs- Bd- og f-døre samt jalousier

hVem sælger ...

deKo, loft+væg a/s

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup

Tlf. 43 55 77 11

www.deko.dk, deko@deko.dk

doorfleX a/s

www.doorflex.dk

(BD 30 og BD 60 skydedøre)

(Doorflex Type 90 Fritløbslukker for

skydedøre)

Industriområdet 101, 8732 Hovedgård

Tlf. 75 66 10 51

n jK porte a/s

Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted

Tlf. 57 52 51 51

jsa Brand

Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup

Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03

Brandjalousier – brandgardiner og styringer

s tyco fire & integrated solutions

n (denmarK) a/s

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

12. Brandventilation

loteK a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

13. Brandvæsenets materiel

og udstyr

alBatros international a/s

Krømlingevej 10, 4700 Næstved

Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92

albatros.int@mail.tele.dk

www.albatrosint.dk

s apollo Brandmateriel aps

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

autotec aps

Yderholmvej 35, 2680 Solrød Strand

Tlf. 56 36 34 50, Fax 56 36 34 59

info@autotec.dk, www.autotec.dk

avK international a/s

Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten.

Tlf. 87 54 21 00

www.avkvalves.com, sales@avk.dk

Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern.

Bfi optilas a/s

Langebjergvænge 8 B. 1. th.,

4000 Roskilde

Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98

info.dk@bfioptilas.com

www.bfioptilas.com

IR-KAMERA – FORHANDLER AF BULLARD

dansK uniform

Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl

Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09

Alt i uniform- og indsatsbeklædning.

drÄger safety danmarK a/s

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01

draeger-safety.dk@draeger.com

www.draeger.dk

dÜver Brandmateriel a/s

Skøjtevej 7, 2770 Kastrup

Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85

s falcK teKniK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

ferno norden a/s

Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund

Tlf. 43 62 43 16m, Fax 43 62 43 18

www.fernonorden.com

fyns Kran udstyr a/s

Brændekildevej 37, 5250 Odense SV

Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10

Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj

l ginge-Kerr danmarK a/s

s Industrivangen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk

www. ginge-kerr.dk

icm siKKerHedsmateriel a/s

Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm

Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk

KWintet Hejco aps

Krondalsvej 7, 2610 Rødovre

Tlf. 35 37 77 00, Fax 35 37 16 42

www.hejco.dk

s linde Brandmateriel

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40

Totalleverandør – egne agenturer

og produkter

loteK a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

procurator safety denmarK,

fire & rescue

Stærevej 2, 6705 Esbjerg

Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19

www:procurator.dk

Røgdykkersæt, branddragter, uniformer,

faldsikring, højderedningsudstyr samt alt

i personligt sikkerhedsudstyr

saWo a/s

Schwartzgade 7, 4690 Haslev

Telefon: 56 36 04 66, Fax: 56 31 44 93

www.sawo.dk, sawo@sawo.dk

sKovBo total service a/s

Vindegårdsvej 13, 4632 Bjæverskov

Tlf. 56 87 19 99, Fax 56 87 15 54

www.skovbo.com

Motorsave – Skæremaskiner

Pumper og Generatorer

viKing life-saving eQuipment a/s

Salgschef Vilhelm Hauschildt

Tlf. 25 42 82 14

vh@viking-life.com

Hovedkontor Esbjerg

Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01

Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V

viking@viking-life.com

14. dørluKningsanlæg

og portautomatiK

l a/s dansK Hustelefon selsKaB

Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00, Aalborg: tlf. 98 38 36 11

Århus: tlf. 86 94 87 11

Sønderborg: tlf. 74 42 85 55

www.d-h-s.dk

dorma danmarK a/s

Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre

Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01

info@dorma.dk, www.dorma.dk

s falcK teKniK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

n jK porte a/s

Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted

Tlf. 57 52 51 51

s linde Brandmateriel

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Salg - montering - service

loteK a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

l ruKo a/s

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

Abloy dørlukkere for ABDL systemer

l siemens a/s, Building tecHnologies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

s tyco fire & integrated solutions

n (denmarK) a/s

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

15. eKsplosionsforeByggelse

og eKsplosionssiKring

drÄger safety danmarK a/s

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01

draeger-safety.dk@draeger.com

www.draeger.dk

geopal system a/s

Gasalarmeringsudstyr

Skelstedet 10 B, 2950 Vedbæk

Tlf. 45 67 06 00

l ginge-Kerr danmarK a/s

s Industrivangen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

16. forureningsBeKæmpelsesmateriel

s falcK teKniK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

ld Handel & miljø a/s

www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk

Ferrarivej 16, 7100 Vejle

Tlf: +45 76 49 85 00, Fax: +45 75 85 84 86

Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel

til lands og til vands.

Flydespærre, granulater, olieskimmer mm.

Markedets bredeste program. Mulighed for

levering døgnet rundt.

øKo-safe aps

Miljøvenlig bekæmpelse af brand-/

olieforurening

Tlf. 45 53 30 03, mobil 61 47 30 03

www.okosafe.dk

17. gnistdeteKtering og -sluKning

loteK a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

18. HåndildsluKKere,

salg og opsætning

s apollo Brandmateriel aps

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

l dansK BrandteKniK a.s.

s Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33

www.danskbrandteknik.dk

s falcK teKniK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s gloridan a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05

= DS = godkendt

s linde Brandmateriel

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40

Egne produkter – salg og service

= DS = godkendt værksted

loteK a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

= DS = godkendt værksted

norit Brandservice

Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing

Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44

= DS = godkendt værksted

rednings-ringen

Industrivej 51, 7620 Lemvig

Tlf. 97 82 04 11

= DS = godkendt værksted

studsgaard Brandmateriel

Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn

Tlf. 98 42 72 66

= DS = godkendt værksted


19. informationssystemer

dansK essentecH

Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg

Tlf. 39 69 68 20

danessentech@mail.dk

EIS/EOC-InfoBook

20. lofts- og vægBeKlædning

deKo, loft + væg a/s

skillevægge og loftsystemer

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup

Tlf. 43 55 77 11

www.deko.dk, deko@deko.dk

ivarsson & co. a/s

Ubrændbare og brandsikre byggeplader.

Brandsikring af stålkonstruktioner.

Kometvej 36, 6230 Rødekro

Tlf. 73 66 19 99, Fax 74 66 10 20

21. maritimt siKKerHedsudstyr

pro-safe reflection a/s

Møllevangen 60, 4220 Korsør

www.pro-safe.dk

Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79

Redningsveste, både, kompressorer,

reflekser.

22. nødBeslag

l ruKo a/s

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

Assa panikbeslag, nød- og flugtvejsbeslag

23. radio-/KommuniKationsudstyr

ingeniørfirmaet H. mortensen a/s

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45

lmr radiosystemer a/s

Egevej 4, 6200 Aabenraa.

Tlf. 70 33 15 15, Fax 70 10 66 55

www.lmr.as, 112@lmr.as

mørKedal telecom a/s

Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12

www.morkedal.dk

Radiosystemer, Vagtcentraler, skadesteds-

radioer, mobile og bærbare radioer, basisstationer,

Hjelmgarniture og SWISSPHONE

alarmmodtagere

niros communications a/s

Hirsemarken 5, 3520 Farum

Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08

www.niros.com

radiocom danmarK aps

Ellegårdvej 18, 6400 Sønderborg.

Tlf. 73 42 44 60, fax 73 42 44 70

www.radiocom.dk.

ICOM distributør i Danmark. Bærbare og

mobile radioer.

Skadestedsradioer. Dataradioer. Marine-

radioer. Flyradioer.

Scannere.

SEPURA distributør i Danmark. Bærbare

og mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways.

tp servicecenter fyn

Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev

Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk

Radioudstyr, data/voice systemer, vagt-

centraler.

zenitel denmarK a/s

Park Allé 350 A, 2605 Brøndby

Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22

www.zenitel.dk

MOTOROLA distributør og Tetra SW

Applikations Partner

24. rådgivende firmaer

danfoss semco

Svendborgvej 253, 5260 Odense S

Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30

www.danfoss-semco.com

dansprinKler aps

Kongevejen 120, 2840 Holte

Tlf. 45 46 06 11

bk@dansprinkler.dk

enco – ernst nielsen & co. a/s

Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby

Tlf. 43 43 37 77

s fire eater a/s

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

l ginge-Kerr danmarK a/s

s Industrivangen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

loteK a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

novenco

Industrivej 22, 4700 Næstved

Tlf. 70 12 42 22, Fax. 55 75 65 50

www.novenco.biz

l ruKo a/s

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 4454 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

Ruko arkitektafdeling

l siemens a/s, Building tecHnologies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

s tyco fire & integrated solutions

n (denmarK) a/s

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

vid aps

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61

vid@vidaps.dk

Brandslukning med vandtåge.

www.vidaps.com

25. siKKerHedsBelysning

safeeXit a/s

Herstedøstervej 19, 2600 Glostrup

Tlf. 43 45 50 10, Fax 43 45 50 11

safeexit@info.dk.

26. siKringssKilte

s apollo Brandmateriel aps

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

s falcK teKniK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s gloridan a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05

= DS = godkendt

s linde Brandmateriel

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

loteK a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

27. stationære sluKningsanlæg

s apollo Brandmateriel aps

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

s Brøndum a/s

8800 Viborg, Falkevej 14

Tlf. 86 62 36 66

4100 Ringsted, Sleipnersvej 4

Tlf. 57 66 64 00

danfoss semco

Svendborgvej 253, 5260 Odense S

Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30

www.danfoss-semco.com

l dansK BrandteKniK a.s.

s Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33

www.danskbrandteknik.dk

dansprinKler aps

Kongevejen 120, 2840 Holte

Tlf. 45 46 06 11

bk@dansprinkler.dk

enco – ernst nielsen & co. a/s

Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby

Tlf. 43 43 37 77

s falcK teKniK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s fire eater a/s

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

l ginge-Kerr danmarK a/s

s Industrivangen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

s gW sprinKler a/s

Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg

Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55

l & H rørByg a/s

Industriholmen 82, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50

loteK a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

hVem sælger ...

siemens a/s, Building tecHnologies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

s tyco fire & integrated solutions

n (denmarK) a/s

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

28. total renovering

af seKundærsKader

arepa fireneW a/s

Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg

Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt)

www.arepa.dk

Herlev-afdeling tlf. 44 54 03 54

iss damage control a/s

Skadeservice, 24 timers døgnvagt

på samtlige telefonnumre

Generatorteknik (Nødstrøm)

København: Tlf. 38 10 40 11

Grønholt: Tlf. 44 99 40 11

Holbæk: Tlf. 59 44 40 11

Vordingborg: Tlf. 55 37 19 83

Rønne: Tlf. 56 95 60 65

Odense: Tlf. 65 93 03 30

Frederikshavn: Tlf. 98 42 64 64

Aalborg Ø: Tlf. 98 15 64 00

Thisted: Tlf. 97 93 45 64

Holstebro: Tlf. 97 42 64 44

Herning: Tlf. 97 20 82 44

Randers: Tlf. 86 42 65 65

Århus: Tlf. 86 25 20 11

Vejle: Tlf. 75 72 73 48

Silkeborg: Tlf. 86 81 52 44

Esbjerg: Tlf. 75 13 56 66

Haderslev: Tlf. 74 52 33 66

Sønderborg: Tlf. 74 48 82 20

neris sKadeservice a/s

Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør

www.neris.dk

DØGNVAGT 70 20 06 06

sKadeservice danmarK

Året rundt - døgnet rundt - Danmark rundt

DØGNVAGT 70 112 112

ssg a/s

Knapholm 6, 2730 Herlev

DØGNVAGT Tlf. 70 15 38 00

www.ssg.dk

Næstved, Smedevænget 14, tlf. 55 54 58 38

Holbæk, Virkelyst 29-31, tlf. 74 84 38 00

polygon sKadeBegrænsning

munters fugtteKniK

Allerød 48 14 05 55

Haderslev 74 52 50 65

Herning 97 20 98 00

Hjørring 70 22 16 01

København 36 36 29 29

Odense 65 96 12 50

Sønderborg 74 44 95 66

Århus 86 28 68 99

Aalborg 98 19 16 00

29. tv- og videoovervågning

metorion music a/s

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90

www.metorionmusic.dk

l siemens a/s, Building tecHnologies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

30. tyverisiKring

l siemens a/s, Building tecHnologies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

31. vagtcentraler

ingeniørfirmaet H. mortensen a/s

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45

innovative Business softWare a/s

Gl. Torv 8, 1457 København K

Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01

www.innovative.dk, info@innovative.dk

intergrapH danmarK

Hørkær 12A, 2730 Herlev

Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01

www.intergraph.dk

info-denmark@ingr.com

mørKedal telecom a/s

Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12

www.morkedal.dk

32. vandfyldte slangevinder

s apollo Brandmateriel aps

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

s falcK teKniK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s gloridan a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05

= DS = godkendt

HWam venti as

Banevænget 3, 8362 Hørning

Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26

venti@hwam.com, www.hwamventi.com

s linde Brandmateriel

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe

– godkendte

loteK a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

33. vandtåge sluKningsanlæg

danfoss semco

Svendborgvej 253, 5260 Odense S

Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30

www.danfoss-semco.com

novenco

Industrivej 22, 4700 Næstved

Tlf. 70 12 42 22, Fax. 55 75 65 50

www.novenco.biz

vid aps

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg.

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61

vid@vidaps.dk

Brandslukning med vandtåge

www.vidaps.com

s medlem af dansk

Brandsikrings forening

l medlem af

sikkerhedsbranchen

n dansk leverandør

af ståldøre

tEgN EN OPtAgElSE

uNDER

“hVEm SÆlgER ...”

Ring til:

ekström annonce

service

på telefon 44 44 77 47

BRANDVÆSEN

More magazines by this user
Similar magazines