tilmelding - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

More documents

Recommendations

Info

je strup Høje Taastrup Ishøj Ishøj Vallensbæk KOmmunesAmmenlægnIng KOmmunepOrTræTTer Bornholm tyvstartede kommunesammenlægningen for fire år siden, men allerede forinden var der et nært samarbejde mellem alle parter på øen. Når man ikke kan hente hjælp udefra, lærer man sine medspillere bedre at kende. På Sjælland har tre kommuner vest for København også et gammelt samarbejde omkring beredskabet og en fælles brandstation, men med helt andre risici. Vi ser her nærmere på de beredskabsmæssige løsninger i Høje-Taastrup, Ishøj, Vallensbæk og Bornholm. BoRNHoLm eR vaNt tiL at KLaRe sig seLv Ét beredskab med fem kommunale brandstationer og en falckstation til 43.000 mennesker af erik Weinreich Allerede inden de fire bornholmske kommuner i 2003 blev lagt sammen til Bornholms Regionskommune, havde de et nært samarbejde omkring et fælles brandvæsen og fælles indkøb, men med hver sin beredskabschef. Efter sammenlægningen fortsatte Bo Christensen fra Allinge- Gudhjem som beredskabschef og chef for teknisk afdeling, mens Steen Finne Jensen blev brandchef og daglig leder af beredskabet. Med sin placering langt fra naboer er Bornholm vant til at måtte klare sig selv. Derfor er der måske en større bevidsthed omkring assistance fra Beredskabsstyrelsen end i så mange andre kommuner. Bevidstheden gælder begge veje, og for at de værnepligtige på Beredskabsstyrelsen Bornholm også skal opleve virkeligheden, er der en fast aftale om tilkald ved alle større brande, fortæller Steen Finne: BRANDVÆSEN to slags fællesskaber på sjælland og Bornholm Vallensbæk Ved en øvelse i marts i år blev røgdykkere fra Bornholms Brandvæsen sejlet ud til en “brændende” færge i en gummibåd fra Farvandsvæsenet. Foto: Bornholms Brandvæsen. – Vi har lavet en uddannelsesaftale, så vi tilkalder en sprøjte med seks mand, så de værnepligtige kommer ud og får en fornemmelse af, hvad et brandsted er. Med behørig hensyn til skadelidte kommer de rundt på skadestedet sammen med indsatslederen. – Uden en sådan aftale kunne værnepligtige være inde i seks måneder uden nødvendigvis at komme ud til en brand. Bornholm Blot 43.000 indbyggere og langt til naboer betyder, at alle parter kender hinanden og ved, hvad de andre står for. Det gælder også politi og militær. Sidstnævnte er ligeledes en fast samarbejdspartner, især om vinteren, hvor Bornholm traditionelt har mere sne end mange andre områder. Når himmel og jord står i ét, sørger bæltekøretøjer for, at brand og redning når frem. ny lift og drejestige Straks efter bekendtgørelsen omkring den risikobaserede dimensionering gik beredskabet på Bornholm igang med arbejdet, og efter at risikoanalyse og dimensioneringsplan har været behandlet i både beredskabskommissionen og Beredskabsstyrelsen, er den netop godkendt og vedtaget af kommunalbestyrelsen. Det nuværende beredskab består af seks brandstationer, Bornh
hver med en A-sprøjte og en tankvogn, og det ændres der ikke på, men der er behov for en udskiftning af øens to påhængsstiger, der er utidssvarende og langsomme at få frem og at betjene. Kommunalbestyrelsen har da også godkendt, at der i stedet anskaffes en ny redningslift og en brugt drejestige, begge på 30 meter og selvkørende. – Det er nødvendigt med ordentligt materiel til højderedning, både til højt byggeri og til de høje krydstogtskibe, der anløber Bornholm. Dem har vi aldrig kunnet nå med påhængsstigerne, fortæller Steen Finne. Liftvognen skal placeres i Rønne og drejestigen i Gudhjem. Ud over et slukningstog på hver brandstation, råder Bornholm over en ekstra A-sprøjte som reserve, en miljøvogn, samt enkelte service- og færdselsvogne. Dertil en ældre redningsbåd, som beholdes til brug ved forurening og assistance, selv om regionskommunen netop har skrevet kontrakt med Falck om redningsbåd og dykkerassistance. Som nævnt har samlingen af det kommunale beredskab på Bornholm ikke medført de store ændringer. Således heller ikke for brandstationen i Nexø, der fortsat er drevet af Falck, mens de fem andre brandstationer er kommunale. Det har end ikke været diskuteret at samle det hele under kommunen. Alle skal have lov at være her, som Steen Finne udtrykker det. glæde af Bagvagt Kun på ISL-vagten er der sket ændringer, idet man i et år som forsøg har kørt med én ILS-vagt for hele øen. Som regel er indsatslederen fremme inden for 15 minutter, og længste udrykningstid har været 22 minutter for indsatslederen. Da alle holdledere bliver uddannet som tekniske KOmmunesAmmenlægnIng KOmmunepOrTræTTer En brændende halmlade i Nyker i oktober 2006 gav værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen mulighed for i praksis at afprøve deres lærdom i brandbekæmpelse. Styrelsens brandsprøjte ses til højre i billedet. Foto: Bornholms Brandvæsen. indsatsledere, vil ordningen fortsætte. Samtidig er der altid en ILS-bagvagt til at klare en ny alarm, hvis vagten er ude på en opgave, og den ordning har man flere gange haft glæde af. ISL-vagten deler Steen Finne med fire indsatsledere, hvoraf de tre er ansat på fuld tid og én på deltid. Desuden har han to reserve indsatsledere, der kan træde til ved ferie og sygdom. På de seks brandstationer har Bornholms Brandvæsen i alt ca. 80 deltidsansatte brandmænd, og den ordning ændres der ikke på. Fra alle brandstationer har man for øvrigt kørt til frigørelse siden 1993. gyllevogne som reserve Risikovurdering er ikke nyt på Bornholm. I tørkeperioder har brandvæsenet således en tradition for aftaler med større gårde om, at når tankvognene til gylle ikke var i brug, skulle de holde parat, tanket med vand. Det giver en ekstra sikkerhed ved bekæmpelse af naturbrande, der er en at de store risici. De største risici er nok trafikken, både fly og færger, som der er lavet scenarier for, samt ikke mindst den stigende skibstrafik i Østersøen. Det er et af de mest trafikerede farvande i verden, og der udskibes hele tiden endnu mere olie fra Rusland. I 2003 fik man en forsmag på risikoen, da den kinesiske bulk carrier Fu Shan Hai forliste med en større olieforurening til følge. Hverken i Danmark og Sverige tænkte man dengang på at kontakte hinanden, men det er der siden rettet op på, så beredskaberne på Bornholm og i Ystad har indledt et samarbejde om gensidig underretning. Egentlig nabohjælp er der derimod ikke tale om. anderledes førsteHjælp Som andre beredskaber har Bornholms Brandvæsen planlægning,byggesagsbehandling, undervisning, forebyggende brandkurser på private og offentlige arbejdspladser – samt som noget specielt et beredskab for psykologisk førstehjælp: Det drejer sig først og fremmest om medmenneskelig forståelse, og vi er to indsatsledere, der har fået psykologi-undervisning, så vi ved færdselsulykker og andre hændelser kan tage en snak med de implicerede, lige som vi har mulighed for at tilkalde en uddannet psykolog. Af andre opgaver til beredskabet kan nævnes patientløft samt måling af istykkelser på søer og vandløb om vinteren, hvorefter Vej og Park opsætter advarselsskilte op. Ligeledes har beredskabet opsyn med redningsposter ved strandene, mens det alene er Trygfonden, der betaler og organiserer to hold livreddere ved strandene. BRANDVÆSEN
Page 1 and 2: NR. 5 • maj 2007 BRANDVÆSEN Udgi
Page 3 and 4: Leder KOmmunAle BeredsKABschefers
Page 5 and 6: Ud over at lægge skum over benzine
Page 8 and 9: Med fire måneders forsinkelse er d
Page 10 and 11: 10 Fortsat fra side 9 det knibe med
Page 12 and 13: I slutningen af april blev Folketin
Page 14 and 15: I forbindelse med den netop indgåe
Page 16 and 17: 1 Beredskabsradio ikke en gave men
Page 18 and 19: 1 Fortsat fra side 17 Kl. 10.20 nyt
Page 20 and 21: 0 BRANDVÆSEN fKBs årsmøde 2007 F
Page 22 and 23: mange versioner af den samme virkel
Page 24 and 25: BRANDVÆSEN
Page 26 and 27: FRItS StEVNS SøRENSEN KAN IKKE lAD
Page 30 and 31: 0 BRANDVÆSEN KOmmunesAmmenlægnIng
Page 32 and 33: Fortsat fra side 31 med de pågæld
Page 34 and 35: BRANDVÆSEN 1. adgangsKontrol l ruK

tilmelding - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?