Download pdf - Foreningen af Kliniske Diætister

10
Inklusionskriterier
Klog betragtning fra Lena, 5 år:
Et plejehjem er et sted, hvor man opbevarer gamle mennesker og truer
dem til at dele værelse med nogen, de ikke kan lide. De får mediciner og
frikadeller, og hver lørdag får de formkage med rosiner.
Inklusionskriteriet var børn i Ringkjøbing Amt, der ved de forebyggende
helbredsundersøgelser ved 3-, 4- eller 5-års-undersøgelsen
hos egen læge blev fundet overvægtige på baggrund af alderskorrigeret
BMI (10).
Tabel 1 – Inklusionskriterier for køn og alder
Alder Drenge Piger
BMI BMI
3 år ≥ 17,9 ≥ 17,6
4 år ≥ 17,6 ≥ 17,3
5 år ≥ 17,4 ≥ 17,1
Tabel 1 viser BMI z-score (cut-off-værdier) for definitionen af overvægt. Værdier i
tabellen svarer til et BMI på 25, hvis børnene havde været 18 år (10).
Fra 1. juni 2005 til 31. december 2005 blev 27 familier inkluderet.
Tre familier valgte at takke nej til at deltage inden første konsultation,
begrundet med ”at barnet nok løber hvalpefedtet af
sig”, og tre familier valgte at stoppe efter første konsultation,
begrundet med, at de nu havde fået nogle redskaber, de kunne
bruge. Således blev 21 familier inkluderet i pilotprojektet.
Behandlingsmetode
Behandlingen er nonfarmakologisk og omfatter diætbehandling
samt behandling ved fysioterapeut og familiekonsulent .
Den pædagogiske tilgang er systemisk. Dette betyder, at familien
ses som en sammenhængende enhed, der påvirker hinanden
(11). Metoden er valgt, fordi det er vist, at jo mere hele familien
engagerer sig, desto større succesrate synes børnene at have
med ændring af mad- og bevægelsesvaner (12). Den systemiske
tilgang har således både barnet, søskende, forældre eller andre
omsorgsrelaterede personer som målgruppe og søger at øge fami-
liens egne ressourcer og bevidsthed om egne potentialer ved at
styrke familiernes indlæringsevne (13). Tankegangen er konstruktivistisk
og går på, at mennesket gennem læring og erkendelse
selv konstruerer sin forståelse af omverdenen (14). Interventionen
er her en aktivitet, der understøtter empowerment og søger at
fremme familiernes egne handlekompetencer (15). Det er familien
selv og ikke behandleren, der har løsningen, hvilket stiller krav
til behandlerne om neutralitet og evnen til at stille spørgsmål, der
kan udfordre familiens virkelighed og grundholdninger i stedet for
at rådgive (16). Der anvendes lineære, cirkulære, refleksive og
handlingsafklarede spørgeteknikker i behandlingen (15, 17, 18).
Dette betyder, at der spørges mere ind til familiens oplevelse af et
problem i stedet for til selve problemet, således at de tvinges til at
udforske sig selv og måden, de takler forskellige situationer på
(16). Der afstås fra fejlsøgning og fejlløsning samt fra at vejlede og
anbefale. Familien vælger selv, hvad de vil arbejde videre med.
Der arbejdes med lavintens intervention (19), hvilket betyder højst
to ændringer i relation til spisevaner og en ændring i relation til
bevægelsesvaner mellem hver konsultation.
Data om børnenes mad- og bevægelsesvaner er opsamlet ved tre
dages prospektiv kostregistrering (torsdag, fredag, lørdag), spørgeskema
samt ved interview under konsultationen (9).
Familierne tilbydes fem konsultationer det første år, to konsultationer
det andet år, derefter årlig konsultation. Der er lavet en costbenefit-analyse
på behandlingsmetoden, der viser, at denne
behandlingsmodel ikke er dyrere end konventionel diætbehandling
af børn med overvægt (9).
Tema Diætisten nr. 97 - 2009