Download pdf - Foreningen af Kliniske Diætister

24
Det har i dén forbindelse ikke været muligt at indsamle kvalitative
data om de unge kræftpatienter i relation til kosten. Samtidig har
hver enkelt af de unge patienter præferencer for og imod mad og
drikke, som det ikke har været muligt at hente informationer om.
Jeg udvalgte et enkelt senge- og behandlingsafsnit og så på data
fra 15 patienter, der havde været gennem et behandlingsforløb i
perioden 2006-2008. Mine iagttagelser kan derfor ikke bruges
som et generelt udtryk for den samlede ernæringsmæssige indsats
på onkologisk afdeling, men kan sige noget om, hvorvidt der
er fokus på kosten til den unge/unge voksne med kræft i det
pågældende sengeafsnit.
Det generelle indtryk var, ud fra de 15 lægejournaler, at de ikke
var særligt fyldestgørende hvad angik vægt og stillingtagen til en
eventuel ernæringsindsats.
Desværre var det end ikke ved den første indlæggelsessamtale en
fast procedure at notere patientens vægt og højde i lægejournalen.
I knapt halvdelen af de gennemlæste journaler var vægten ikke
blevet noteret, til trods for at flere af patienterne faktisk havde haft
et vægttab!
Jeg måtte derfor primært hente mine data fra sygeplejejournalen,
som overordnet set indeholdt mange flere informationer om ernæring.
Efter gennemlæsning af journalerne tegnede der sig tre grupper:
Unge med særligt ernæringsmæssige behov grundet vægttab
Her har både læger og plejepersonale haft fokus på ernæring og
behovet for vejledning fra diætisten, så snart de unge får problemer
med at spise og drikke sufficient og begynder at tabe i vægt.
Vægten følges adækvat i behandlingsforløbet, dvs. ugentligt
og/eller ved hver indlæggelse.
Eksempel:
En enkelt af de unge fik brug for ernæringssonde, men viste siden
hen at det alligevel var muligt at spise og drikke selv. Her var en
lille peptalk fra diætisten den rigtige medicin. Nu er han tilbage
ved sin udgangsvægt, selvom han endnu ikke har afsluttet sine
behandlinger, og det må siges at være rigtig godt gået.
Det er vigtigt at fastslå, at diætistens involvering på ingen måde
fritager plejepersonalet for at monitorere på ernæringsindsatsen.
Samarbejde er nøgleordet til at sikre en kompetent og professionel
ernæringsindsats.
Unge hvor plejepersonalet har ydet tilstrækkelig indsats
Mere end halvdelen af journalerne kunne placeres i denne gruppe.
Den ernæringsmæssige indsats er i orden, og der har været et tilstrækkeligt
fokus til at hindre store vægttab. Enkelte patienter har
tabt få kilo, men det er der taget hånd om fra plejepersonalets
side, og dermed har der ikke været grund til at inddrage diætisten.
Blandt andet er der tilbudt energi- og proteinrige
drikke/milkshakes samt udleveret kalorietabel, så de unge selv
har kunnet holde regnskab med kalorieindtaget. Det ser også ud
til at flere i gruppen kun har været i afdelingen i forbindelse med
behandling, og formodentlig har tålt behandlingen uden de store
bivirkninger. Flere af de unge voksne var kun indlagt et døgn.
Eksempel:
En yngre kvinde gennemgik i 2006 et behandlingsforløb, hvor der
ved hver behandling blev registreret vægt, og hun blev risikovurderet.
Ved første behandling vejede hun 74 kg, og hun sluttede
sidste behandling på 73 kg. I hendes forløb var der kun behov for
lidt rådgivning om mad og appetit i relation til de bivirkninger,
behandlingen gav.
Ernæringsscreening og opfølgning, herunder vejning ved hvert
fremmøde/hver indlæggelse i afdelingen, har givet et hurtigt overblik
og vist, at den nødvendige indsats er iværksat. Det bekræfter
også, at et samlet ernæringsscreenings- og monitoreringsark som
det, vi har udarbejdet, er et godt og fyldestgørende værktøj, der
medvirker til at sikre den ernæringsmæssige indsats.
Unge hvor den ernæringsmæssige indsats er mangelfuld og
utilstrækkelig
Eksempel:
Hos denne unge pige led både læge- og sygeplejejournal af mangel
på informationer om ernæringstilstand og vægttab. Hun blev
ernæringsscreenet formodentlig ved første behandling, og en
enkelt gang mere i behandlingsforløbet, men af en eller anden
grund er der ikke blevet registreret yderligere, og den ernæringsmæssige
indsats er derfor ikke gennemført tilfredsstillende.
Her er der plads til forbedringer. Heldigvis er kun ganske få patienter
havnet i denne kedelige gruppe, hvor indsatsen er utilstrækkelig.
En enkelt patient er ikke blevet ernæringsscreenet ved behandlingsstart,
men ellers er alle de resterende 14 i min lille undersøgelse
blevet ernæringsscreenet, og det må siges at være tilfredsstillende.
Det er indsatsen omkring den fortløbende ernæringsscreening
og monitorering, der ikke er god nok. Jeg kan selvfølgelig
ikke se, om det blot er en forglemmelse, at vægt og evt. handleplan
ikke er dokumenteret på ernæringsscreeningsarket, og om
hvorvidt der blev iværksat tiltag. Men de manglende data viser, at
dokumentation af den ernæringsmæssige indsats er nødvendig for
at sikre en kvalificeret, målrettet og individuel behandling.
Tema Diætisten nr. 97 - 2009