meget Nyhed! 2 nye medlemmer i Fresubin ® DRINK familien! Fuldgyldige ernæringsdrikke med højt indhold <strong>af</strong> energi og protein www.fresenius-kabi.dk Telefon 33 18 16 00
Dorthe Wiuf Nielsen Af Dorthe Wiuf Nielsen, klinisk diætist, NHH-kandidat, klinisk ernæringsfysiolog, Pædiatrisk Ernæringsenhed, Rigshospitalet Hvad laver en børnediætist? ”Diætisten” har bedt mig give bladets læsere et indblik i mit arbejde som børnediætist. Jeg vil her prøve at redegøre for nogle <strong>af</strong> de mange funktioner, som det spændende og udfordrende arbejde medfører. Mad er centralt i behandlingen <strong>af</strong> børn I mit sidste ansættelsessted, som nu har været Rigshospitalet i de sidste 15 år, har jeg været heldig at arbejde primært med børn med mange forskellige typer <strong>af</strong> sygdomme. Det skal ikke forstås sådan, at det er decideret sjovt at arbejde med syge børn, men det er en berigelse at arbejde med børn, der skønt svær og til tider rigtigt svær og alvorlig sygdom alligevel har en helt fantastisk evne til at komme flot igennem et længerevarende sygdomsforløb. Det er svært, i hvert fald på de små børn, at fornemme en stærk psykisk overbygning til deres sygdom. Selv med dropstativ med medicin og måske ernæring kommer nogle <strong>af</strong> dem løbende eller kørende på cykel ned ad hospitalsgangen smilende og glade. Det er også en stor glæde at opleve, at man kan hjælpe barnet til en bedre ernæring og dermed vækst; noget mange forældre også er meget interesserede i og derfor meget lydhøre overfor, og som de ønsker at indgå i en dialog omkring. På en børne<strong>af</strong>deling er ernæring en meget central del <strong>af</strong> hele behandlingen. Det at barnet får mad og noget at spise er et fælles omdrejningspunkt og en god og naturlig indgangsvinkel til kontakten til det øvrige, tværfaglige sundhedspersonale som læger og sygeplejersker, men også ergoterapeuter, fysioterapeuter, psykologer, socialrådgivere m.m. Syv diætister sammen Pædiatrisk Ernæringsenhed på Rigshospitalet er i dag en stor enhed. Vi er syv kliniske diætister, her<strong>af</strong> en ledende kliniske diætist. Det betyder, at vi har travlt, men vi har samtidig også en enestående chance for at sparre med hinanden og drøfte forskellige, ernæringsmæssige problematikker, ligesom vi <strong>af</strong>holder journalclubs, hvor vi diskuterer en vedkommende, videnskabelig artikel. Vi er tilknyttet alle børne<strong>af</strong>delinger og børneambulatorier og har Diætisten nr. 97 - 2009 også en funktion på de voksen<strong>af</strong>delinger, som også kan have børn indlagt. Det være sig intensiv<strong>af</strong>snit, neuromedicinsk <strong>af</strong>deling, brandsår, transplantations<strong>af</strong>delinger, øjen<strong>af</strong>deling m.m. Vores arbejde spænder vidt, ikke mindst som følge <strong>af</strong> de mange forskellige sygdomsspecialer, som findes på Rigshospitalet. I tilknytning til det mere patientrelaterede arbejde er der også arbejdet med at holde sig ájour med diverse modermælkserstatninger, børneenergidrikke, børnesondeernæringer, intravenøs ernæring til børn, anbefalinger for børnekost og vitamin- og mineraltilskud, uddannelse <strong>af</strong> kliniske diætiststuderende med meget mere. I tilknytning til vores enhed har vi også et ’mælkekøkken’, hvor der bliver fremstillet diverse mælkeblandinger. Det er mælk til de børn, der ikke kan få modermælk. Det betyder, at vi også kan komme tæt på, hvordan disse mælkeblandinger er at blande etc., hvilket ikke mindst også kan være meget nyttigt i vejledningssituationen, hvor man skal videregive information til fx et udenlandsk forældrepar, der har svært ved dansk, og hvor der deltager tolk i samtalen. Væksthormon hjælper på appetitten Mit patientrelaterede arbejde omhandler fx endokrinologisk syge børn og børn med sjældne handicaps. Jeg kan fx få et barn henvist ambulant, som er født small for gestational age (SGA) i 27. uge med en fødselsvægt på 730 gram m.h.p. opernæring og for bestemmelse <strong>af</strong> knoglemineraliseringen og kropssammensætningen, herunder muskelmasse og kropsfedtindhold før opstart med væksthormon. Til brug for bestemmelse <strong>af</strong> de antropometriske målinger benyttes bl.a. en DXA-skanner. Det er meget karakteristisk at se, hvordan ikke mindst kropsfedtprocenten ændrer sig under væksthormonbehandling hos denne patientgruppe - fra at have ligget højt til at komme ned i lave niveauer. Væksthormon hjælper ofte positivt på børnenes appetit, så sammen med en mere energitæt kost bedres væksten som regel betydeligt. Børnene får også flere muskler under behandlingen. Prader Willi Syndrom På Rigshospitalet er vi meget opmærksomme på helt små og nye børn med Prader Willi Syndrom. Prader Willi Syndrom er en medfødt tilstand, hvor der hos næsten alle kan påvises et defekt kromosom 15. I barneårene er det særligt vigtigt at sikre sig, at børnene med Prader Willi Syndrom får en Tema 19