Download pdf - Foreningen af Kliniske Diætister

Dorthe Wiuf Nielsen
Af Dorthe Wiuf Nielsen, klinisk diætist, NHH-kandidat, klinisk ernæringsfysiolog, Pædiatrisk Ernæringsenhed, Rigshospitalet
Hvad laver en børnediætist?
”Diætisten” har bedt mig give bladets læsere et indblik i
mit arbejde som børnediætist. Jeg vil her prøve at redegøre
for nogle af de mange funktioner, som det spændende og
udfordrende arbejde medfører.
Mad er centralt i
behandlingen af børn
I mit sidste ansættelsessted, som nu
har været Rigshospitalet i de sidste 15
år, har jeg været heldig at arbejde primært
med børn med mange forskellige
typer af sygdomme. Det skal ikke forstås
sådan, at det er decideret sjovt at
arbejde med syge børn, men det er en
berigelse at arbejde med børn, der skønt svær og til tider rigtigt
svær og alvorlig sygdom alligevel har en helt fantastisk evne til at
komme flot igennem et længerevarende sygdomsforløb. Det er
svært, i hvert fald på de små børn, at fornemme en stærk psykisk
overbygning til deres sygdom. Selv med dropstativ med medicin
og måske ernæring kommer nogle af dem løbende eller kørende
på cykel ned ad hospitalsgangen smilende og glade.
Det er også en stor glæde at opleve, at man kan hjælpe barnet til
en bedre ernæring og dermed vækst; noget mange forældre også
er meget interesserede i og derfor meget lydhøre overfor, og som
de ønsker at indgå i en dialog omkring. På en børneafdeling er
ernæring en meget central del af hele behandlingen. Det at barnet
får mad og noget at spise er et fælles omdrejningspunkt og en
god og naturlig indgangsvinkel til kontakten til det øvrige, tværfaglige
sundhedspersonale som læger og sygeplejersker, men også
ergoterapeuter, fysioterapeuter, psykologer, socialrådgivere m.m.
Syv diætister sammen
Pædiatrisk Ernæringsenhed på Rigshospitalet er i dag en stor
enhed. Vi er syv kliniske diætister, heraf en ledende kliniske
diætist. Det betyder, at vi har travlt, men vi har samtidig også en
enestående chance for at sparre med hinanden og drøfte forskellige,
ernæringsmæssige problematikker, ligesom vi afholder journalclubs,
hvor vi diskuterer en vedkommende, videnskabelig artikel.
Vi er tilknyttet alle børneafdelinger og børneambulatorier og har
Diætisten nr. 97 - 2009
også en funktion på de voksenafdelinger, som også kan have børn
indlagt. Det være sig intensivafsnit, neuromedicinsk afdeling,
brandsår, transplantationsafdelinger, øjenafdeling m.m.
Vores arbejde spænder vidt, ikke mindst som følge af de mange
forskellige sygdomsspecialer, som findes på Rigshospitalet. I tilknytning
til det mere patientrelaterede arbejde er der også arbejdet
med at holde sig ájour med diverse modermælkserstatninger,
børneenergidrikke, børnesondeernæringer, intravenøs ernæring til
børn, anbefalinger for børnekost og vitamin- og mineraltilskud,
uddannelse af kliniske diætiststuderende med meget mere. I tilknytning
til vores enhed har vi også et ’mælkekøkken’, hvor der
bliver fremstillet diverse mælkeblandinger. Det er mælk til de
børn, der ikke kan få modermælk. Det betyder, at vi også kan
komme tæt på, hvordan disse mælkeblandinger er at blande etc.,
hvilket ikke mindst også kan være meget nyttigt i vejledningssituationen,
hvor man skal videregive information til fx et udenlandsk
forældrepar, der har svært ved dansk, og hvor der deltager tolk i
samtalen.
Væksthormon hjælper på appetitten
Mit patientrelaterede arbejde omhandler fx endokrinologisk syge
børn og børn med sjældne handicaps. Jeg kan fx få et barn henvist
ambulant, som er født small for gestational age (SGA) i 27.
uge med en fødselsvægt på 730 gram m.h.p. opernæring og for
bestemmelse af knoglemineraliseringen og kropssammensætningen,
herunder muskelmasse og kropsfedtindhold før opstart med
væksthormon. Til brug for bestemmelse af de antropometriske
målinger benyttes bl.a. en DXA-skanner. Det er meget karakteristisk
at se, hvordan ikke mindst kropsfedtprocenten ændrer sig
under væksthormonbehandling hos denne patientgruppe - fra at
have ligget højt til at komme ned i lave niveauer. Væksthormon
hjælper ofte positivt på børnenes appetit, så sammen med en
mere energitæt kost bedres væksten som regel betydeligt.
Børnene får også flere muskler under behandlingen.
Prader Willi Syndrom
På Rigshospitalet er vi meget opmærksomme på helt små og nye
børn med Prader Willi Syndrom.
Prader Willi Syndrom er en medfødt tilstand, hvor der hos næsten
alle kan påvises et defekt kromosom 15. I barneårene er det særligt
vigtigt at sikre sig, at børnene med Prader Willi Syndrom får en
Tema 19