Her kan du gratis downloade rapporten i pdf-version (537kb) - Bupl

BUPL - forbundet for pædagoger og klubfolk
Støj og
indeklima
Rapport om støj
og indeklimaforhold
i danske børneinstitutioner
August 1998

Indholdsfortegnelse 1
Forord 3
1. Sammenfatning 5
Målinger af støj og indeklima i 176 daginstitutioner 6
Spørgeskemaundersøgelse om støj og indeklima 8
Ekspertvurderinger af konsekvenser af dårlige støj- og indeklimaforhold 9
Langt flere børn i institution i løbet af 90’erne 10
Ansvar og regler for støj og indeklima 11
2. Målte støj- og indeklimaforhold i institutionerne 13
Indledning 13
Støj 13
Målemetode 14
Regler og retningslinier 15
Måleresultater om støj 16
Efterklangstider 19
Rumtemperatur og relativ luftfugtighed 20
Målemetode 21
Regler og retningslinier 21
Måleresultater om rumtemperatur og luftfugtighed 22
Kuldioxid (CO2) 22
Regler og retningslinier 23
Måleresultater om kuldioxid (CO2) 23
Samlet analyse af støj- og indeklimaforholdene 24
Sammenfatning 26
3. Pædagogernes oplevelser af støj- og indeklima i institutionerne 29
Undersøgelsens målgruppe og repræsentativitet 29
Vurderinger af institutionernes pladsforhold 30
Oplevelser af støj og indeklima 31
Lægekonstaterede lidelser 32
Målte og oplevede støj- og indeklimaforhold i 70 institutioner 33
Målte og oplevede støjforhold 34
Målte og oplevede indeklimaforhold 35
Sammenfatning 36
4. Støj og indeklimaforholdenes helbredsmæssige betydning 39
Indeklimaets betydning 39
Høreskader 43
Støj og stemmeproblemer 45
Sammenfatning 49
1

5. Andre konsekvenser af støjforholdene i daginstitutioner 51
Kommunikation i støj 51
Børn og støj 55
Crowding og stress 58
Sammenfatning 61
6. Merindskrivning 63
Merindskrivning 63
Udviklingen af institutionsområdet i 90’erne 64
Aftalerne mellem regeringen og kommunerne 66
Den seneste kommunaløkonomiske aftale - perspektivet for fremtiden 68
Sammenfatning 69
7. Regler og ansvar 71
Arbejdsmiljøloven og byggeloven 71
Pligter og ansvar i forhold til arbejdsmiljølovgivningen 72
Arbejdsgiver er øverste myndighed - om byggelov og bygningsreglement 73
Grænsebestemmelsernes relevans og anvendelighed i børneinstitutionerne 74
Sikkerhedsarbejde og arbejdspladsvurderinger 77
Børnenes retsstilling 79
Socialministeriets pjece om “miljøregler” for børn 79
Handlingsplan for en forstærket indsats for forebyggelse af astma og allergi 80
Forebyggelsespolitisk Råd 80
Børnemiljølov 81
Rapportens afrunding 82
Litteraturliste 83
Bilag:
A. Institutionsundersøgelsen: Teknisk rapporter fra DTI og Ingemansson Technology AB
B. Spørgeskemaundersøgelsen: ØP-rapport
C. Analyse af sammenhængen mellem antallet af børn og støjniveau: Teknisk rapport fra Ingemansson.
2

Forord
Omkring en halv million af Danmarks børn er indskrevet i et dagtilbud. Dagtilbud for børn
beskæftiger godt 110.000 voksne. Mere end 12 pct. af den samlede befolkning tilbringer altså
hverdagen i en daginstitution, skolefritidsordning, dagpleje e.lign.
Daginstitutionerne er mere efterspurgte end nogensinde, og der er vist ingen tvivl om, at de er
kommet for at blive. Daginstitutioner anses i dag for en nødvendighed i det moderne samfund.
For børnenes skyld, som en vigtig faktor i deres opvækst, og for forældrenes skyld for at få
løst et pasningsproblem.
I de seneste år har der imidlertid været særlig politisk fokus på de mange børn, som ikke kan
få en plads i daginstitution, og som må nøjes med en plads på ventelisten. Under overskriften
pasningsgaranti er daginstitutionsområdet blevet udbygget, så der i dag er ca. 50 pct. flere
børn indskrevet i institution, end der var i 1990.
Men udbygningen er foretaget uden hensyn til miljøet i institutionerne. En del af de mange
nye pladser er således oprettet i eksisterende institutioner, uden at de fysiske rammer er ændret,
og det har givet problemer med støj og dårligt indeklima. Selvom problemerne har været
omhyggeligt behandlet i dag- og fagpressen, har det ikke givet anledning til ændringer, hverken
af den politiske målsætning om en pasningsgaranti eller af kommunernes merindskrivningspraksis.
BUPL har sat sig for at dokumentere, at det er nødvendigt at støj- og indeklimaproblemerne i
de danske børneinstitutioner tages alvorligt, og denne rapport er resultatet af mere end 1½ års
projektarbejde herom.
En vigtig del af projektet har været gennemførelsen af en uvildig institutionsundersøgelse af
støj- og indeklimaforholdene i vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger. Undersøgelsen,
der er enestående i Danmark, er rekvireret af BUPL i samarbejde med Pædagogisk
- 3 -

Medhjælper Forbund (PMF). Dansk Teknologisk Institut har - med ingeniørfirmaet Ingemansson
Technology AB som underleverandør på dele af opgaven - stået for undersøgelsens
gennemførelse.
Undersøgelsen adskiller sig fra tidligere undersøgelser ved repræsentative og statistisk sikre
resultater, og den dokumenterer, at daginstitutioner og skolefritidsordninger faktisk har alvorligt
ondt i arbejdsmiljøet.
Vi vil gerne takke de mange kommuner og institutioner, der indvilligede i at være en del af
undersøgelsen. Endvidere tak til DTI og Ingemansson Technology AB for det flotte arbejde,
og en særlig tak til Pascale Abou Saleh fra Ingemansson Technology AB, som med en utrættelig
indsats har stået for undersøgelsens praktiske del. Endelig rettes en tak til Poul Thyregod,
Institut for Matematisk Modellering, DTU for venlig bistand i forbindelse med statistisk analyse
af måleresultaterne.
En anden del af projektarbejdet har været gennemførelsen af en spørgeskemaundersøgelse
blandt ansatte i daginstitutioner og skolefritidsordninger. Denne undersøgelse er gennemført
af BUPL’s økonomisk-politiske afdeling. Pædagogerne som har deltaget i undersøgelsen har
med deres besvarelser vist, at de oplever sig meget generet af påvirkninger fra et dårligt arbejdsmiljø,
og at mange er nervøse for deres helbred på længere sigt.
Vi vil gerne takke de mange medlemmer, der brugte tid på at udfylde det store spørgeskema,
samt Lars Olsen fra DTI og Svend Prytz fra audiologisk klinik på Bispebjerg Hospital, der har
været behjælpelige med udarbejdelsen af spørgeskemaet.
Endelig vil vi gerne sende en tak til Anne Lin Enggaard, Birgitte Franck, Carsten Ringsmose,
Martin Døssing, Staffan Hygge og Svend Prytz for deres artikelbidrag til denne rapport. De
har hver for sig skrevet om de konsekvenser det kan have, når der er støj- og indeklimaproblemer
i en børneinstitution.
Projektarbejdet har vist os, at støj- og indeklimaforholdene i de danske børneinstitutioner er
meget værre, end vi havde frygtet. Det er derfor BUPL’s håb, at rapporten vil mane til eftertanke
hos de ansvarlige myndigheder. Men vi håber også, at rapporten vil give startskuddet til
en positiv proces og konkrete beslutninger, der kan forbedre arbejdsmiljøet for såvel medarbejderne
som de mange hundredetusinder børn i vore daginstitutioner og skolefritidsordninger.
- 4 -
BUPL’s forretningsudvalg

1. Sammenfatning
Mange børneinstitutioner har igennem flere år fået påvist, at de har alvorlige støj- og indeklimaproblemer.
Et tilbageblik over de sidste 5-7 år viser, at i takt med kommunernes store udbygning
på børneinstitutionsområdet er disse eksempler blevet stadig flere. Det giver
uundgåeligt en fornemmelse af, at der er tale om et generelt problem.
Det har længe været BUPL’s opfattelse, at når der indskrives flere børn ind i institutionerne,
kan det ikke undgås, at støj- og indeklimaforholdene forringes til skade for børn og voksne. I
en tid med ventelister til børneinstitutionerne er det desværre forudsigeligt.
BUPL har derfor måtte erkende, at der er brug for en vægtig dokumentation af problemerne,
hvis kortsigtede økonomiske hensyn ikke i fremtiden skal gå forud for en langsigtet prioritering
af sundheden for de børn og voksne, der opholder sig i institutionerne. I foråret 1997
besluttede BUPL’s hovedbestyrelse derfor at iværksætte et projekt, som kunne tilvejebringe et
grundlag for BUPL’s videre arbejde med at forbedre støj- og indeklimaforholdene i de danske
børneinstitutioner. Denne rapport indeholder dokumentationen for forholdene i daginstitutionerne.
Vi har valgt at lægge stor vægt på at få dokumenteret, om regler og retningslinier for støj og
indeklima overholdes i danske børneinstitutioner. Vi har også ment, at det var relevant at høre
de ansattes vurderinger, og at lade eksperter redegøre for, hvilken betydning støj og dårligt indeklima
i institutionerne har for børn og voksne. Endelig har vi analyseret de mulige årsager
til, at børneinstitutionernes støj- og indeklimaforhold er blevet et problem.
I det følgende præsenteres en meget kort sammenfatning af mere end 1½ års undersøgelsesog
projektarbejde, men indledningsvist vil vi gerne fremhæve de vigtigste hovedresultater:
En omfattende, repræsentativ og statistisk sikker undersøgelse af støj- og indeklimaforholdene
i 176 daginstitutioner dokumenterer, at gældende regler og retningslinier for støj og
- 5 -

indeklima ikke overholdes i:
57 pct. af de danske vuggestuer
78 pct. af de danske børnehaver og
85 pct. af de danske skolefritidsordninger
Støj- og indeklimaproblemer er således mere reglen, end undtagelsen i de danske børneinstitutioner.
Ud af 391 adspurgte pædagoger er der mere end 80 pct., som vurderer, at støj- og indeklimaforholdene
i institutionerne er så dårlige, at det giver anledning til problemer. En trediedel
af pædagogerne angiver, at de af en læge har fået konstateret en eller flere lidelser, der
kan have forbindelse til deres arbejdsmiljø.
Ekspertredegørelser og -undersøgelser viser, at støj og dårligt indeklima kan have meget
alvorlige konsekvenser for børns og voksnes sundhed, og for børnenes vedkommende tillige
for deres almene og sproglige udvikling.
Målinger af støj og indeklima i 176 daginstitutioner
I foråret 1997 rekvirerede BUPL i samarbejde med PMF en undersøgelse af støj- og
indeklimaforholdene i de danske daginstitutioner og skolefritidsordninger. Undersøgelsen, der
er udført af Dansk Teknologisk Institut (DTI) og ingeniørfirmaet Ingemansson Technology
AB, havde til formål at fremskaffe en troværdig, repræsentativ og statistisk sikker
dokumentation.
Der er ikke tidligere gennemført undersøgelser af denne art i Danmark, så det har ikke været
muligt at trække på andres erfaringer. Undersøgelsen har derfor også haft udviklingen af en
omkostningsbillig og operationel metode som formål.
Undersøgelsen, som vi kalder for “institutionsundersøgelsen”, blev gennemført i vinterhalvåret
1997/1998 og indebar bl.a. gennemførelse af målinger i 176 vuggestuer, børnehaver og
skolefritidsordninger fordelt over det meste af Danmark. Danmarks Statistik har stået for en
tilfældig (klynge-)udvælgelse af institutionerne på baggrund af træk fra institutionsregisteret.
Institutionsundersøgelsen har omfattet målinger af støjbelastninger og efterklangstider, samt
for det termiske indeklima’s vedkommende; indeluftens indhold af kultveilte (CO2), lufttemperaturer
og relativ luftfugtighed. Desværre er ikke alle målinger i alle institutioner lykkedes,
hvorfor der ikke foreligger fuldstændige resultater fra samtlige 176 institutioner.
I analysen af måleresultaterne har udgangspunktet været de grænseværdier for støj- og indeklima,
der er angivet i lovgivningen. De relevante grænseværdier for støjbelastningen er
- 6 -

“høreværns-grænsen” på 80 dB, hvor ansatte skal tilbydes høreværn og “høreskade-grænsen”
på 85 dB, hvor personalet efter Støjbekendtgørelsen ikke må opholde sig på arbejdspladsen
uden at bære høreværn. For efterklangstid - dvs. den tid en lyd er om at “dø ud” i et rum, gælder
i følge bygningsreglementet, at den ikke må overstige 0,6 sekunder i daginstitutioner og
skolefritidsordninger.
De relevante grænseværdier for det termiske indeklima er beskrevet af Arbejdstilsynet. Det er
gældende, at indeluftens indhold af CO2 ikke bør være større end 0,1 %, og hvis den overstiger
0,2 % i mere end korte perioder, skal luftskiftet øges eller antallet af personer reduceres.
Rumtemperaturen i daginstitutioner mv. bør være mellem 20-24 o C, og den relative luftfugtighed
bør ligge inden for området 25-60 %, men ikke gerne over 40-45 % i vinterhalvåret.
Resultaterne af institutionsundersøgelsen har bekræftet os i vores opfattelser i nogle sammenhænge,
men har vist andre resultater end forventet i andre.
Institutionsundersøgelsen viser, at:
Der er overskridelser af “høreværns-grænsen” på 80 dB og/eller CO2-grænsen på 0,2 % i
57 pct. af de målte vuggestuer, i 78 pct. af de målte børnehaver og i 85 pct. af de målte
skolefritidsordninger. Dette resultat bygger på måleresultaterne fra 137 af de 176 målte
institutioner.
Støjproblemer er hyppigere forekommende i institutionerne end problemer med høje CO2koncentrationer
i indeluften. I de målte vuggestuer er den gennemsnitlige støjbelastning
80,3 dB, i børnehaverne er den 79,9 dB og i skolefritidsordningerne 81,6 dB. Dette resultat
er beregnet på baggrund af måleresultaterne i 170 institutioner.
I analyserne er anvendt et udtryk for støjbelastningen, kaldet “middelrumstøj”. Middelrumstøj
kan defineres som den støj en tænkt person i et rummet udsættes for, når personen
opholder sig i rummet uden pause over en måleperiode. Undersøgelsen viser, at det må
forventes, at:
I mindst 47 pct. af de danske vuggestuer, er der en gennemsnitlig middelrumstøj på
mere end 80 dB(A), og i op til 14 pct. af vuggestuerne er den gennemsnitlige middelrumstøj
på mere end 85 dB(A).
I mindst 44 pct. af de danske børnehaver er der en gennemsnitlig middelrumstøj på
mere end 80 dB(A), og i op til 5 pct. af børnehaverne er den gennemsnitlige middelrumstøj
på mere end 85 dB(A).
I mindst 64 pct. af de danske skolefritidsordninger er der en gennemsnitlig middelrumstøj
på mere end 80 dB(A), og i op til 25 pct. af skolefritidsordningerne er den gennemsnitlige
middelrumstøj på mere end 85 dB(A).
- 7 -

Støj er altså et stort problem, uanset hvilken institutionstype der er tale om, men det ses, at
skolefritidsordningerne er særligt hårdt ramt, idet det må forventes, at “høreskadegrænsen”
overskrides i op til hver 4. institution. Resultatet baserer sig på 95%-konfidensintervaller
beregnet på grundlag af måleresultaterne i 170 institutioner.
Undersøgelsen har endvidere vist, at efterklangstiderne i de målte institutioner med ganske
få undtagelser ligger under de 0,6 sekunder, som er fastsat i bygningsreglementet. Dette
resultat indebærer, at det for de fleste institutioners vedkommende ikke kan forventes, at
det er de akustiske forhold, der er årsag støjproblemerne.
Overskridelser af grænseværdien for CO2-koncentrationen i indeluften fandt sted i 34 pct.
af de undersøgte daginstitutioner. Overskridelserne har vist sig at være hyppigere forekommende
i institutioner med naturlig ventilation end i institutioner med mekanisk ventilation.
I de institutioner, hvor der er målt CO2-koncentrationer på mere end 0,2 % i mindst
én periode af 20 minutters varighed, er overskridelserne gennemsnitligt forekommet i 40 -
100 minutter om dagen i de tre institutionstyper.
Målingerne viser, at der ikke er væsentlige eller generelle problemer med temperaturer og
luftfugtighed i institutionerne.
Spørgeskemaundersøgelse om støj og indeklima
Som tidligere nævnt var udgangspunktet for resultatanalyserne i institutionsundersøgelsen de
grænseværdier, der angives for støj og indeklima i lovgivningen. Men en konstatering af at
grænseværdierne overskrides i mange institutioner giver kun et fingerpeg om, hvordan støjen
og indeklimaet påvirker de personer, der arbejder der. Oplevelsen af støj og luftkvalitet er helt
individuel, og mennesker har meget forskellige tolerancetærskler mht. støj og indeklima. Vi
mener, at til beskrivelsen af støj- og indeklimaforholdene i daginstitutionerne hører også de
ansattes oplevelser og vurderinger.
I foråret 1998 gennemførte BUPL’s økonomiske-politiske afdeling en spørgeskemaundersøgelse
blandt 564 medlemmer af BUPL. I alt 391 svarede på spørgeskemaet - svarende til en
svarprocent på 70 pct.
Undersøgelsens formål var dels at give et indblik i pædagogernes oplevelser og vurderinger af
støj- og indeklimaforholdene i daginstitutionerne, dels at give et overblik over, hvor mange af
pædagogerne, der har helbredsmæssige problemer, som kan relateres til arbejdsmiljøet.
En del af målgruppen for undersøgelsen var medlemmer, der er ansat i 70 af de 176 institutioner,
som har været omfattet af institutionsundersøgelsen. Der foreligger dermed også et materiale,
som giver et samtidigt overblik over de målte og de oplevede forhold.
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at:
- 8 -

80-90 pct. af pædagogerne oplever, at støj- og indeklimaforholdene på deres arbejdsplads
ikke er gode, og at de ofte eller nu og da bliver påvirket heraf.
2/3 af pædagogerne mener, at de har pådraget sig én eller flere lidelser som følge af støjog
indeklimaforholdene i institutionerne.
1/3 af pædagogerne angiver, at de af en læge har fået konstateret én eller flere lidelser,
som - dog uden nødvendigvis at være det - kan være relateret til dårlige støj- og indeklimaforhold.
Analysen af de målte og de oplevede støj- og indeklimaforhold i 70 institutioner viser, at
jo højere støjbelastning, der er målt i institutionerne, desto flere pædagoger har angivet, at
de ofte føler sig påvirket af støj på arbejdspladsen. Analysen påviser dermed, at der er
sammenhæng mellem målte støjniveauer og oplevet støj.
2/3 af pædagogerne vurderer, at der er for lidt indendørs plads i institutionerne i forhold til
antallet af børn og voksne, og at dette bl.a. sætter grænser for det pædagogiske arbejde
samt for børnenes udfoldelsesmuligheder. De udendørs pladsforhold vurderes af de fleste
pædagoger som værende gode eller nogenlunde.
Pædagogerne har med deres besvarelser givet os deres personlige vurdering af støj- og indeklimaforholdene
i daginstitutionerne. De har samtidig givet os et indblik i, hvilke konsekvenser
de oplever det har, når støj og indeklimaforholdene ikke er i orden.
Ekspertvurderinger af konsekvenser af dårlige støj- og indeklimaforhold
Eksperter og fagfolk har igennem en årrække forsket i de sundhedsmæssige konsekvenser af
dårlige støj og indeklimaforhold. Vi har bedt en række eksperter sammenfatte denne forskning
samt deres egne erfaringer - med særlig vægt på støjens og indeklimaets betydning for børns
sundhed og udvikling.
Sammenfattende fortæller artiklerne og undersøgelser os, at:
Danske daginstitutionsbørn er gennemsnitlig syge og ude af stand til at lege normalt i ca.
én måned om året. En undersøgelse af sammenhængen mellem plads og sygelighed i københavnske
vuggestuer har vist, at med bare én m² mere pr. barn i institutionernes opholdsrum,
kan børns sygelighed reduceres med ca. 10 pct.
Erfaringer fra Københavns Kommune viser, at antallet af hæse børn, der henvises til audiologisk
klinik, er mere end fordoblet over en 10 års periode. Samtidig har der været en
stigning i antallet af børn, som er blevet hæse pga. stemmemisbrug eller øget stemmebelastning
- f.eks. som følge af ophold i støjende omgivelser.
Erhvervsgrupper, der arbejder med børn, går mere til ørelæge end befolkningen generelt.
- 9 -

En undersøgelse af børnehavebørns evner til at opfatte og gengive enkeltord viser, at det
gennemsnitlige antal gengivelsesfejl stiger fra 15 pct. i rolige omgivelser til 56 pct. når
baggrundsstøjen er 10 dB højere end talesignalet.
Støj hæmmer børns udvikling af kognitive færdigheder. Kognitive færdigheder er samlebetegnelse
for forskellige tankefunktioner i forbindelse med behandling af viden og information.
Dette vedrører bl.a. børns opmærksomhed, hukommelse, indlæring, sprogforståelse,
problemløsning og beslutningstagning.
Støj medfører stress hos børn, og stress, f.eks. som følge af sammenstuvning (”crowding”)
kan i sig selv forøge støjniveauet. Når børnene stuves sammen på et lille areal, reduceres
de positive sociale kontakter og børnene bliver mere agressive. Børnenes initiativlyst forsvinder
og produktive aktiviteter ophører.
Med de ovenstående resultater kan det undre, at vi med institutionsundersøgelsen har fundet
frem til, at støj- og indeklimaproblemer snarere er reglen end undtagelsen i de danske børneinstitutioner,
og det rejser uvægerligt spørgsmålet om, hvorfor det er gået så galt.
Langt flere børn i institution i løbet af 90’erne
En gennemgang af udviklingen på institutionsområdet viser, at antallet af institutionsbørn steget
med knapt 50 pct. i perioden siden 1990. Den voldsomme udbygning af området har indebåret
en markant ændring af daginstitutionstilbudet - særligt for de yngste skolebørn - der i
dag møder flere børn og færre voksne i institutionerne, end børn gjorde i 1990.
De to vigtigste årsager til den store udbygning af daginstitutionsområdet er:
1. Øget efterspørgsel efter pladser i daginstitutioner og skolefritidsordninger. Fødselstallet er
vokset i 90’erne, og samtidig er andelen af børn i hver årgang, der ønsker plads i et dagtilbud
steget markant.
2. Regeringen fremførte i 1993 en målsætning om, at småbørnsfamilier inden udgangen af
1995 skulle have et pasningstilbud senest 12 måneder efter barnets fødsel.
Målsætningen blev ikke nået til tiden, men har siden 1993 været en del af de årlige aftaler om
kommunernes økonomi, som regeringen og Kommunernes Landsforening har indgået.
Aftalerne, inklusive den senest indgåede aftale som rækker frem til 2002, har i alle årene prioriteret
udbygningen af de kommunale dagtilbud, men har samtidig opstillet ret snævre økonomiske
rammer herfor. Aftalerne har derfor samtidig lagt vægt på, at udbygningen måtte ske
med en nytænkning af opgaveløsningen.
I praksis har det indebåret, at kommunerne - der er ret frit stillet i fastsættelsen af børnetallet i
- 10 -

institutionerne - f.eks. har valgt at oprette ekstra daginstitutionspladser inden for eksisterende
rammer. Socialministeriet har alene for perioden 1991-1995 anslået, at mindst 15 pct. af bruttoindskrivningen
i kommunerne er sket ved merindskrivninger inden for eksisterende rammer.
Her er altså tale om indskrænkninger i børnenes fysiske rum og en forringelse af betingelserne
for et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
Ansvar og regler for støj og indeklima
Men udbygningen af de kommunale dagtilbud ville ikke have medført en så alvorlig forringelse
af støj- og indeklimaforholdene, hvis den lovgivning, der regulerer arbejdsmiljøet i institutionerne,
var blevet håndhævet:
Kommunerne har et arbejdsgiveransvar i forhold til arbejdsmiljøet i daginstitutionerne, og
har efter loven pligt til at føre et effektivt tilsyn med arbejdsmiljøet.
Arbejdstilsynet skal påse, at arbejdsmiljøbestemmelserne overholdes.
Resultaterne af institutionsundersøgelsen viser, at der må rejses alvorlig tvivl om, hvorvidt
kommuner og arbejdstilsyn har levet op til deres ansvar.
En selvstændig del af dette problem er, at arbejdsmiljøloven ikke gælder for børn. Børnenes
sundhed og sikkerhed er dermed lagt i hænderne på voksne, som ikke har formået at tage de
nødvendige initiativer til at sikre et sundt miljø i institutionerne.
BUPL vil bruge denne rapport som løftestang for et samarbejde med de ansvarlige myndigheder.
For ingen kan sidde overhørig, at børns og voksnes sundhed og velfærd er truet i de
danske børneinstitutioner.
- 11 -

- 12 -

2. Målte støj- og indeklimaforhold i institutionerne
Indledning
I vinterhalvåret 1997/1998 har Dansk Teknologisk Institut (DTI) og ingeniørfirmaet Ingemansson
Technology AB (ITAB) gennemført en statistisk undersøgelse af støj- og indeklimaforholdene
i daginstitutioner og skolefritidsordninger. Undersøgelsen var rekvireret af BUPL
og PMF. Det er første gang, at der i Danmark er lavet et så omfattende dokumentationsarbejde
af støj- og indeklimaforholdene på institutionsområdet.
I alt 176 vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger har deltaget i undersøgelsen, og resultaterne
frembyder en betydelig statistisk pålidelighed, hvilket betyder, at resultaterne tillader
fortolkninger for institutionsområdet under ét.
Undersøgelsen har omfattet et antal udvalgte støj- og indeklimaparametre. Der er målt støj,
rumtemperaturer, luftfugtighed og kuldioxid-koncentrationer. Undersøgelsesresultaterne er
bearbejdet og analyseret i forhold til de grænseværdier, som er beskrevet i arbejdsmiljøloven
med tilhørende bekendtgørelser o.lign.
I de følgende afsnit vil vi redegøre for undersøgelsesresultaterne for hver af de 4 parametre.
Hvert afsnit indledes dog med en redegørelse for betydningen af - samt de regler og normer,
der gælder for - den pågældende parameter.
Institutionsundersøgelsen er herudover selvstændigt afrapporteret i en bilagsrapport.
Støj
Meget firkantet kan støj defineres som al lyd, der er uønsket 1 . Perspektivet i denne definition
er selvfølgelig individets, fordi det er den personlige lydoplevelse, der er afgørende for,
1
Definitionen er hentet fra T. Schneider (red), (1997): Teknisk arbejdshygiejne bind II, Arbejdsmiljøinstituttet
1997, p. 48.
- 13 -

hvornår lyd opleves som støj. Hvis vi oplever en lyd som støj, har det ikke nødvendigvis noget
at gøre med, om lyden er kraftig eller svag 2 . Definitionen er et godt udgangspunkt for at
forstå, at når en gruppe personer opholder sig i et støjfyldt miljø, vil det være helt individuelt
hvordan de oplever påvirkningen.
Det er næsten en praktisk umulighed helt at undgå støj. Alle må vi leve med og acceptere, at
der er nogen støj i vores omgivelser, bl.a. fordi nogle lyde er nødvendige for, at andre ting vi
ønsker, kan lade sig gøre. Når vi ønsker en veludbygget infrastruktur må vi f.eks. leve med en
vis støj fra motorveje, togbaner og lufthavne.
De regler og retningslinier, der vedrører støj i vores omgivelser, tager udgangspunkt i nogle
fælles vedtagne normer for, hvad der er acceptabelt under hensyn til sundhed og sikkerhed.
Det er givet, at generelle regelsæt ikke vil kunne omfatte alle menneskers subjektive lydoplevelser.
Der vil derfor være personer, for hvem reglerne ikke er tilstrækkelige.
Rent teknisk måles lyd i decibel (dB) 3 . Når lyd måles gennem et A-filter, betyder det, at måleapparaturet
opfanger lyde på samme måde som menneskets øre 4 . Måleenheden for det A-vægtede
lydtrykniveau skrives herefter som dB(A).
Decibelskalaen er logaritmisk, og en fordobling af lydenergien svarer til en forøgelse på 3 dB.
Det betyder at f.eks. 30 dB + 30 dB = 33 dB.
På almindelig taleafstand vil en persons hvisken have et lydtrykniveau på ca. 30 dB(A), mens
almindelig tale og råben vil have lydtrykniveauer på 60-70 dB(A) hhv. 90 dB(A)
Målemetode
I undersøgelsen er der blevet målt for støj i to arbejdsrum (rum 1 og 2). Målingerne i rum 1 er
primære målinger, mens målingerne i rum 2 er brugt som kontrolmålinger. I rum 1 er gennemført
samtidige målinger med dosimetre, båret af en ansat, der har rum 1 som sit normale arbejdslokale,
og med en rummikrofon, placeret på et akustisk veldefineret sted i rummet. I rum
2 er alene gennemført målinger med rummikrofon. Der er typisk gennemført dosimetermålinger
i 1-3 dage og rummålinger i 3-8 dage.
2
Der henvises i øvrigt til Staffan Hygges artikel i kapitel 5.
3
Decibel er ikke en absolut måleenhed, men forholdet i mellem en målt størrelse og et vedtaget referenceniveau.
dB-skalaen anvender høretærsklen på 20 mikropascal (Pa) som referenceniveau. 20 Pa defineres som 0 dB.
Når man ganger lydtrykket i Pascal med 10, skal man lægge 20 dB til dB-niveauet. Således svarer 200 Pa til 20
dB og 2000 Pa til 40 dB. På denne måde komprimerer dB-skalaen et måleområde på 1 million Pa til en skala
på kun ca. 120 dB, jf. Brüel og Kjær, 1986.
4
A-filteret vægter lydsignalet på en måde, som nærmer sig en omvendt hørestyrkekurve ved lave lydtryk. I dag
er A-filteret det mest anvendte, jf. Brüel og Kjær, 1986.
- 14 -

Udgangspunktet for undersøgelsen har været, at en direkte bestemmelse af støjbelastning alene
ved hjælp af personbårne støjdosimetre, dels er omkostningstung, dels er forbundet med et
indbygget troværdighedsproblem. Normalt skal der således være en kontrolperson til stede,
som sikrer, at dosimeteret anvendes korrekt, og der ikke sker misbrug 5 , mens målingerne
foregår.
Alle målingerne i nærværende undersøgelse er principielt gennemført som uovervågede målinger.
Men der er taget højde for troværdighedsproblemet ved at benytte kontrolmålinger og
samtidige dosimeter- og rummålinger. Rummålingerne giver dels bedre oplysning om støjens
variation over måledagene, og er dels brugt til at verificere dosimetermålingerne. Kontrolmålingerne
(rum 2) verificerer, at aktiviteterne i det primære målerum ikke er væsensforskellige
fra aktiviteterne i de øvrige rum i institutionen. Samlet betyder det, at der er en høj grad af sikkerhed
for, at resultaterne afspejler de reelle støjforhold i institutionerne.
Når de samtidige resultater af dosimeter- og rummålinger sammenholdes mhp. at beskrive en
entydig sammenhæng, gives der mulighed for at “oversætte” eller transformere rummålingerne
til “tænkte” dosimetermålinger. Resultatet fra de stationære rummålinger kan således omregnes
til det lydtrykniveau, der ville blive målt på et dosimeter, båret af en tænkt person, der -
uden pause - opholder sig i målerummet i måleperioden. Da rummålingen både metodisk og
økonomisk er nemmere at håndtere, har det derfor været muligt at gennemføres målinger i
længere tid, hvorved der er skabt et mere fuldstændigt billede af støjforholdene i institutionerne
end, hvis undersøgelsen alene var gennemført med personbårne dosimetermålinger.
Der er flere forhold, som har betydning for støj. Mest oplagt er selvfølgelig antallet af støjkilder,
der i denne sammenhæng udgøres af de børn og voksne, der opholder sig i de målte rum.
I forbindelse med undersøgelsen, har personalet i de målte institutioner ført en logbog, så der
time for time i måleperioden bl.a. er redegjort for antallet af børn i det målte rum.
Herudover har rummets akustik en betydning. Undersøgelsen har derfor også omfattet en måling
af efterklangstiden. Efterklangstiden siger noget om, hvor længe en lyd er om at “dø ud”.
I kirker, hvor efterklangstiden er lang, vil selv en forsigtig skramlen med en stol, være meget
forstyrrende, mens det selv på kort afstand kan være svært at høre en anden person i et dæmpet
radiostudie, hvor efterklangstiden er meget kort. Efterklangstid måles i sekunder.
Regler og retningslinier
Ifølge Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 801 af 4. oktober 1993 om støjgrænser på arbejdspladsen
(Støjbekendtgørelsen) skal en persons støjbelastning angives ved det energiækvivalente,
A-vægtede lydtrykniveau på arbejdspladsen for en 8 timers arbejdsdag i dB, betegnet LA
5 Misbrug kan f.eks. ske ved, at bæreren af dosimeteret selv råber ind i mikrofonen, således at registreringerne
overdriver den faktiske støjbelastning, personen udsættes for.
- 15 -

eq, 8h, som personen udsættes for 6 . I en skolefritidsordning er der sjældent åbent i 8 timer. De
målte værdier er derfor omregnet, så de svarer til kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse. I
Støjbekendtgørelsen gælder følgende grænser:
§ 3. Ingen person må udsættes for en støjbelastning over 85 dB(A) under arbejdet.
§ 7. Hvis støjbelastningen overstiger 80 dB(A), må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre,
såfremt der stilles høreværn til rådighed.
stk.2 Hvis støjbelastningen i øvrigt er skadelig eller stærkt generende, må arbejdsgiveren
kun lade arbejdet udføre, såfremt der stilles høreværn til rådighed.
I Bygge- og Boligstyrelsens bygningsreglement af 1. april 1995 (hører nu under By- og Boligministeriet)
er der formuleret krav til akustik i opholdsrum i daginstitutioner og skolefritidsordninger.
Efterklangstiden, angivet som gennemsnit for frekvensområdet 125-2.000 Hz, må
ikke overstige 0,6 sekund.
Måleresultater om støj
Af de 176 målte institutioner er resultaterne for de 170 anvendt til en nærmere analyse. I de
resterende 6 institutioner er der i måleperioden forekommet fejl, der betyder, at resultaterne er
så mangelfulde, at de ikke kunne indgå i den videre analyse.
De 170 institutioner fordeler sig med 49 vuggestuer, 52 børnehaver og 69 skolefritidsordninger
(SFO).
De gennemsnitlige støjbelastning målt på dosimeter og omregnet til en 8 timers arbejdsdag er
i institutionerne fundet til at være:
Vuggestuer: LAeq, 8h = 80,3 dB, med en spredning på 3,1 dB
Børnehaver: LAeq, 8h = 79,9 dB, med en spredning på 3,4 dB
SFO: LAeq, 8h = 81,6 dB, med en spredning på 4,4 dB
Målt med dosimeter, er der altså fundet gennemsnitsværdier for støjbelastningen i institutionerne,
som er så høje, at personalet ifølge Arbejdstilsynets Støjbekendtgørelse skal tilbydes
høreværn. Men gennemsnitsværdierne dækker over store variationer institutionerne imellem.
Der er således 20 af de 170 institutioner, hvor den gennemsnitlige støjbelastning på en 8 timers
arbejdsdag er mere end 85 dB(A).
6 Det energiækvivalente A-vægtede lydtrykniveau er det A-vægtede lydtrykniveau af en konstant støj, som har
samme energiindhold, som den målte - eventuelt varierende støj - over en given periode. Støjbelastningen er altså
et gennemsnit.
- 16 -

Når støjbelastningen beregnes som et gennemsnit over en 8 timers arbejdsdag, på baggrund af
målinger i f.eks. 4 timer, ligger der en underliggende antagelse om, at støjen i de sidste 4 timer
er 0 dB. Hvis der ses bort fra denne antagelse, og gennemsnittet i stedet beregnes på baggrund
af måleperioden, fås et udtryk for den “belastning”, som bæreren af dosimeteret reelt har været
udsat for på arbejdspladsen i måleperioden. Den gennemsnitlige registrering af støjen i måleperioderne,
giver følgende resultat:
Vuggestuer: 81,8 dB med en spredning på 2,7 dB
Børnehaver: 81,7 dB med en spredning på 2,8 dB
SFO: 84,2 dB med en spredning på 4,4 dB7 Grænsebestemmelserne for støjbelastning relaterer sig imidlertid til de omregnede gennemsnit
for en 8 timers arbejdsdag. Antages det, at disse omregnede institutionsgennemsnit for støjbelastningen
er normalfordelte, kan der udføres en statistisk estimation af andelen af institutioner,
hvor støjbelastningen overskrider Støjbekendtgørelsens grænseværdier 8 . Resultaterne af
estimationerne fremgår af nedenstående tabel 2.1.
Tabel 2.1. Estimerede institutionsandele fordelt efter støjbelastning.
Institutionsgennemsnit
for støjbelastning
Vuggestuer Børnehaver
større end 75 dB
95,7
94,9
større end 80 dB
54,3
50,0
større end 85 dB
6,6
5,3
større end 90 dB
0,1
0,1
SFO’er
Kilde: Støjforhold og indeklima i vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger, DTI, august 1998
95,6
66,6
20,0
1,7
Det ses, at under normalfordelingsantagelsen kan det forventes, at der i mere end halvdelen af
vuggestuerne og børnehaverne findes en gennemsnitlig støjbelastning på mere end 80 dB,
mens der i 5-6 pct. af disse institutioner må forventes en gennemsnitlig støjbelastning på mere
end 85 dB. Tabellen viser samtidig, at det må forventes, at Støjbekendtgørelsens grænsebestemmelser
i langt højere grad overskrides i skolefritidsordningerne, hvor der i 66 pct. må forventes
et gennemsnitligt lydtrykniveau på mere end 80 dB, og i 20 pct. mere end 85 dB.
7
Fremgangsmåden ved dosimetermålingerne i SFO blev ændret ved årsskiftet. Det betyder, at der inden jul er
målt i hele arbejdsforløb (gnsn. 4,8 timer/dag) mens der efter jul er målt i 4 timer pr. dag. Før jul er den gnsn. registrering
84,9 dB(A) med spredning på 4,9, mens målingerne efter jul viser en gnsn. registrering på 83,5 dB(A)
med spredning på 3,9. Der er ikke signifikant forskel på de måleresultaterne fra de to perioder.
8
Normalfordelingsantagelsen indebærer f.eks., at de beregnede gennemsnitlige støjbelastninger over 8 timer for
hver af vuggestuerne, fordeler sig symmetrisk om det gennemsnit, som kan beregnes for alle vuggestuerne, (80,3
dB(A) med spredningen (3,1 dB). Tilsvarende gælder for børnehaver og skolefritidsordninger.
- 17 -

Dosimetermålinger er den målemetode, der hyppigst anvendes til at fastlægge støjbelastninger
på arbejdspladser, og undersøgelser gennemføres typisk med få timers overvågede dosimetermålinger.
Som tidligere nævnt, er de ovenstående resultater baseret på uovervågede dosimetermålinger
gennemført over 1-3 dage i hver institution.
Til analysen er endvidere anvendt de transformerede rummålinger, dvs. resultaterne af rummålingerne
omsat til den støjbelastning, som en tænkt person, der uden pause opholder sig i
målerummet i måleperioden, udsættes for. I det følgende kaldes dette for middelrumstøj. De
kontrolmålinger, der er gennemført i rum 2, viser for alle institutionstyper, at der ikke er grund
til at antage, at aktiviteten og antallet af personer i rum 1 har adskilt sig fra “det normale”.
Rummålingerne er derfor særdeles pålidelige.
Den gennemsnitlige middelrumstøj målt med rummikrofon er i institutionerne fundet til at
være:
Vuggestuer: 80,7 dB, med en spredning på 2,8 dB
Børnehaver: 80,3 dB, med en spredning på 2,2 dB
SFO’er: 82,0 dB, med en spredning på 2,2 dB
Sammenholdt med gennemsnittet for dosimetermålingerne beregnet over måleperioden, ses
det, at middelrumstøjen er 1-2 dB(A) mindre end, hvad den direkte dosimeter-registrering af
støjbelastningen resulterer i. Spredningen mellem institutionerne er ligeledes mindre, hvilket
har en betydning, når der ud fra en normalfordelingsantagelse estimeres andelen af institutioner,
med en gennemsnitlig middelrumstøj over et givent niveau 9 , jf. tabel 2.2.
Tabel 2.2. Estimerede institutionsandele fordelt efter gennemsnitlig middelrumstøj.
Institutionsgennemsnit
for middelrumstøj
Vuggestuer Børnehaver
SFO’er
større end 75 dB
97,7
99,2
98,6
større end 80 dB
59,8
55,3
73,1
større end 85 dB
6,6
1,6
17,1
større end 90 dB
0,1
0,0
0,6
Kilde: Støjforhold og indeklima i vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger, DTI, august 1998.
Som det fremgår af tabellen, kan det på baggrund af rummålingerne forventes, at der i forhold
til dosimetermålingerne, er en endnu større andel af institutionerne, som har et gennemsnitligt
støjniveau på mere end 80 dB(A).
9
Normalfordelingen bliver “mere slank” med mindre spredning, svarende til, at observationerne ligger tættere
omkring middelværdien.
- 18 -

Sættes måleresultaterne i forhold til de konfidensintervaller, som kan beregnes på et 95 pct.
sikkerhedsniveau 10 , kan det konkluderes at 11 :
Det kan med 95 pct. sikkerhed forventes, at der i 47-70 pct. af de danske vuggestuer
er en gennemsnitlig middelrumstøj på mere end 80 dB(A), og at der i
2-14 pct. er en gennemsnitlig middelrumstøj på mere end 85 dB(A).
Det kan med 95 pct. sikkerhed forventes, at der i 44-65 pct. af de danske børnehaver
er en gennemsnitlig middelrumstøj på mere end 80 dB(A), og at der i
½-5 pct. er en gennemsnitlig middelrumstøj på mere end 85 dB(A).
Det kan med 95 pct. sikkerhed forventes, at der i 64-80 pct. af de danske skolefritidsordninger
er en gennemsnitlig middelrumstøj på mere end 80 dB(A), og
at der i 11-25 pct. er en gennemsnitlig middelrumstøj på mere end 85 dB(A).
Det ses, at uanset om det er resultaterne af dosimetermålingerne eller de transformerede resultater
af rummålingerne, der analyseres, så er det med denne undersøgelse dokumenteret, at
Støjbekendtgørelsens grænseværdi på 80 dB overskrides i ca. halvdelen af de danske børneinstitutioner.
Grænsen ved 80 dB er den grænse, hvor de ansatte skal tilbydes høreværn.
Undersøgelsen dokumenterer endvidere, at der er et særligt problem i de danske skolefritidsordninger.
Det må således forventes, at de ansatte i helt op til hver 4. af skolefritidsordningerne
arbejder i et støjmiljø, som efter loven ikke er tilladt. Høreværn er påbudt ved en støjbelastning
på 85 dB.
Efterklangstider
Som tidligere nævnt er der forskellige faktorer, som har indflydelse på støjniveauet i daginstitutionerne.
I undersøgelsen er målt efterklangstiden i de primære målerum (rum 1) og der er
efterfølgende foretaget en analyse af sammenhængen mellem efterklangstid og middelrumstøjen
pr. dag.
10
Til forskel for de angivne estimerede gennemsnitsværdier i tabel 2.2, som udgør et estimeret punkt i den antagede
normalfordeling, er de følgende værdier hhv. laveste og højeste konfidensintervalgrænser, inden for hvilket
den sande parameterværdi med 95 pct.’s sikkerhed kan siges at være indeholdt.
11
Konklusionen gælder under antagelse af, at de udvalgte institutioner i undersøgelsen er statistisk repræsentative
for den danske institutionsmasse. Danmarks Statistik (DS) har stået for udvælgelsen af institutioner fra institutionsregisteret.
DS har på baggrund af BUPL’s forespørgsler udtrukket klynger af institutioner i forskellige geografiske
egne af landet. Der er anvendt klyngeudvælgelse alene pga. økonomiske hensyn, da målinger i et spredt
geografisk område er dyrere end målinger inden for tættere geografiske områder.
- 19 -

Blandt de 176 institutioner, hvor der er målt efterklangstid, er der fundet 7 vuggestuer, 4 børnehaver
og 8 skolefritidsordninger, hvor efterklangstiden overstiger de 0,6 sek., der er Bygningsreglementets
grænseværdi for daginstitutioner. Det svarer til, at der i ca. 10 pct. af institutionerne
findes mindst ét grupperum, hvor Bygningsreglementets krav til lydforholdene ikke
er overholdt.
Generelt viser undersøgelsen dog, at efterklangstiden for et stort flertal af institutionerne er
under 0,6 sek. For vuggestuer er det således beregnet, at den gennemsnitlige efterklangstid er
0,45 sek., mens det tilsvarende for børnehaver og skolefritidsordninger er 0,41 sek. og 0,46
sek.
En nærmere analyse 12 af efterklangstiden i forhold til middelrumstøjen pr. dag viser ingen signifikant
sammenhæng for vuggestuer. Det betyder, at middelrumstøjen i vuggestuerne i princippet
er uafhængig af rummets efterklangstid, eller at der i rum med lang efterklangstid ikke
er fundet signifikant højere middelrumstøj pr. dag.
For børnehaver og SFO kan der imidlertid konstateres en signifikant sammenhæng. For børnehaver
er fundet, at indflydelsen af efterklangstiden er 5 dB pr. sek. (p

edst ved indetemperaturer på mellem 18 og 25 o C, og ved en relativ luftfugtighed på 25-60
pct. 14
Mennesket har ingen fugtsans og kan derfor heller ikke direkte mærke om luften er tør eller
fugtig. Dog kan mennesket indirekte registrere f.eks. meget lav luftfugtighed ved, at slimhinderne
i næse og hals tørrer ud. Ud over at nogle kan føle sig direkte generet af høj luftfugtighed,
så vil forekomsten af mikrosvampe og husstøvmider ofte være stor, når den relative luftfugtighed
er høj, hvilket kan give anledning til afledte gener.
Målemetode
I de målte institutioner er der opsat måleudstyr i 1-3 rum, hvoraf det ene rum samtidig har været
primært målerum for støjmålingerne (rum 1). Målingerne i de øvrige rum er blevet brugt til
kontrol af, at aktiviteten i rum 1 ikke har adskilt sig væsentligt fra aktiviteten i de øvrige rum.
Til undersøgelsen er benyttet kombinerede temperatur og luftfugtighedsfølere med integreret
dataopsamling. Følerne har været placeret 1,5 meter over gulvet langs med en væg, således at
de ikke kunne påvirkes af direkte solstråling og træk fra vinduer, døre eller radiatorer.
Der er flere forhold, der kan have betydning for temperaturer og relativ luftfugtighed. I de fleste
opholdsrum vil kulde opstå som følge af utætheder, træk og dårlig isolering, mens varme
ofte opstår som følge af solindfald og interne opvarmningskilder, herunder de personer, der
opholder sig i rummet. Høj luftfugtighed opstår oftest i lokaler, hvor temperaturen er lav, alt
andet lige. 15
Regler og retningslinier
Arbejdsministeriets Bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders
indretning fastsætter, at der i arbejdstiden skal være en passende temperatur for de beskæftigede
i arbejdsrummet. Hvad der er en passende temperatur afhænger af, hvilke arbejdsmetoder,
der anvendes, og hvilke fysiske anstrengelser, der er i forbindelse med arbejdet.
Af Arbejdstilsynets meddelelse nr. 1.01.9/Januar 1996 fremgår det at: ...“En temperatur på
20-24 o C anses for passende ved let fysisk aktivitet (f.eks. skoler, daginstitutioner og
kontorer). Luftkvaliteten opleves dog ofte som bedst ved en temperatur på 21-22 o C.”...
Det fremgår endvidere at: ...”Luftfugtighed giver normalt ikke gener, hvis den relative fugtighed
ligger inden for området 25-60%. Mikrosvampe og husstøvmider lever dog bedst ved høj
fugtighed. Den relative fugtighed bør derfor i vinterperioden holdes under 40-45%.”...
14 jf. SBI-rapport 230. Indeklimaets påvirkninger. 1993.
15 jf. kilden til note 14 pp. 82-83.
- 21 -

Måleresultater om rumtemperatur og luftfugtighed
Af de 176 målte institutioner er måleresultaterne fra rum 1 i de 165 institutioner anvendt i den
nærmere analyse af rumtemperaturer og relativ luftfugtighed. I 11 af de målte institutioner, har
der i måleperioden været afbrydelser af måleudstyret, hvilket har betydet, at der ikke findes
fuldstændige resultater for disse institutioner. Der er derfor set bort fra disse institutioner i den
efterfølgende analyse. De 165 institutioner fordeler sig med 45 vuggestuer, 49 børnehaver og
71 skolefritidsordninger.
Undersøgelsen viser, at der i 7 vuggestuer, 9 børnehaver og 9 skolefritidsordninger er kortere
perioder i arbejdstiden, hvor rumtemperaturen overstiger 26 o C, hvilket er højere end det “normale
komfortområde”. Det kan dog konstateres, at rumtemperaturerne i arbejdstiden i stort set
alle institutioner generelt er meget konstant, og at variationen mellem institutionerne ligger inden
for intervallet 20-26 o C.
Undersøgelsen viser samtidig, at den gennemsnitlige relative luftfugtighed for hele måleperioden
(typisk 3-5 dage) overstiger 45% i 1 vuggestue, 10 børnehaver og 8 skolefritidsordninger.
Når den relative luftfugtighed overstiger 45% kan der være - uden at der nødvendigvis er det -
en øget forekomst af husstøvmider og mikrosvampe. Den relative luftfugtighed varierer generelt
mere end rumtemperaturen, da den i høj grad afhænger af ventilationsgraden. Alle institutioner
ligger inden for komfortområdet.
Undersøgelsen giver hermed ikke grund til at forvente, at der er væsentlige eller generelle problemer
med rumtemperaturer og relativ luftfugtighed i de danske daginstitutioner.
En analyse af undersøgelsens resultater for rum 1 sammenholdt med kontrolmålingerne i de
øvrige målte rum, bekræfter, at der i måleperioden har været en aktivitet i rum 1 svarende til
aktiviteten i de øvrige rum.
Kuldioxid (CO2)
Mennesket ændrer sammensætningen af den omgivende luft ved at forbruge ilt og afgive CO2
og fugt. En måling af CO2 kan derfor vise noget om, hvor mange mennesker, der er i et lokale
i forhold til det luftskifte, der er i rummet.
CO2 er ikke farligt i moderate mængder, men i meget store koncentrationer er det livsfarligt.
CO2 fra udåndingsluft kan bruges som indikator for personlugte, og hvis der måles relativt høje
koncentrationer af CO2, vil der normalt også kunne måles høje koncentrationer af andre
stoffer/gasser, som kan være til gene eller skade for de personer, der opholder sig i lokalet.
- 22 -

Koncentrationen af CO2 i udeluften er normalt 300 - 350 ppm. hvilket svarer til, at 0,03 pct. af
luften består af CO2. En svensk undersøgelse af lugtstyrken klasselokaler har vist, at personlugten
oversteg lokalelugten ved CO2-koncentrationer på ca. 800 ppm 16 .
CO2-koncentrationen er i undersøgelsen blevet målt i det rum, hvor de primære målinger af
støj, temperaturer og relativ luftfugtighed er gennemført (rum 1).
Regler og retningslinier
Af Arbejdstilsynets At-meddelelse nr. 1.01.9/Januar 1996 fremgår det at:
...”Luftens indhold af kuldioxid (CO2.) [...] bør [ikke] være større end 0,1% CO2. Hvis det
overstiger 0,2% CO2 i mere end korte perioder [20 minutter17 ], anses ventilationen for at være
utilstrækkelig og luftskiftet må øges eller antallet af personer formindskes.”...
Det fremgår endvidere at:
...”En overskridelse af grænsen på 0,2% CO2 vil normalt kun ske i meget tætte bygninger med
mange personer, f.eks. børneinstitutioner og skoler. I børneinstitutioner bør der være en ventilation,
der giver et luftskifte på mindst 2 gange i timen.”...
Måleresultater om kuldioxid (CO2)
Af de 176 målte institutioner er måleresultaterne fra de 149 institutioner anvendt i den nærmere
analyse af CO2-koncentrationerne. I 27 af de målte institutioner har der i måleperioden været
afbrydelser eller fejl ved målingerne, hvilket betyder, at der ikke findes fuldstændige resultater
for disse institutioner. Der er derfor set bort fra disse institutioner i den efterfølgende
analyse. De 149 institutioner fordeler sig med 41 vuggestuer, 42 børnehaver og 66 skolefritidsordninger.
Undersøgelsen viser, at der i måleperioden (typisk 3-5 dage) er 51 institutioner, hvor koncentrationen
af CO2 i mere end én sammenhængende periode på 20 minutter overstiger 2000 ppm
(0,2%). Det svarer til, at der i 34 pct. af institutionerne er registreret så høje koncentrationer af
CO2, at luftskiftet må øges eller antallet af personer formindskes i følge At-meddelelse nr.
1.01.9/Januar 1996. Af de 51 institutioner er 11 vuggestuer, 19 børnehaver og 21
skolefritidsordninger.
16
Undersøgelsen er kort refereret i “Inomhusklimat - luftkvalitet”. NBK-skrift nr. 61, Nordisk komité for bygningsbestemmelser,
juni 1991. Undersøgelsen findes samlet i Indoor Climate, effects on human comfort, performance
and health. Statens Byggeforskningsinstitut, København 1979.
17
BUPL har spurgt Arbejdstilsynet om, hvad der skal forstås ved “korte perioder”. Arbejdstilsynet oplyste, at en
kort periode er 20 minutter.
- 23 -

At der for de 51 institutioner ikke er tale om tilfældige eller enkeltstående overskridelser af
grænserne for CO2-koncentrationen, ses af, at der for de 11 vuggestuer er beregnet en gennemsnitlig
overskridelse på 38 minutter pr. dag, mens der for de 19 børnehaver en beregnet en
gennemsnitlig overskridelse på 100 minutter pr. dag. I de 21 skolefritidsordninger overskrides
grænsen på 2000 ppm gennemsnitligt i 43 minutter om dagen.
I forbindelse med undersøgelsen er det for de fleste institutioner registreret, om der i institutionen
er naturlig eller mekanisk ventilation. I en nærmere analyse af sammenhængen mellem
koncentrationen af CO2 og naturlig eller mekanisk ventilation ses en tendens til, at luftkvaliteten
er bedre i institutioner med mekanisk ventilation.
Tabel 2.3. Institutioner med CO2-koncentrationer > 2000 ppm (i sammenhængende perioder
på mere end 20 minutter) fordelt efter ventilationstype. Procent.
Mekanisk ventilation Naturlig ventilation ikke oplyst
pct.
pct.
pct.
Vuggestuer
18
64
18
Børnehaver
16
52
32
SFO’er
43
48
9
I alt
29
51
20
Kilde: Støjforhold og indeklima i vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger, DTI,
august 1998
Overskridelser af de 2000 ppm i mere end 20 minutter findes således 1-3 gange hyppigere ved
naturlig ventilation end ved mekanisk ventilation, jf. tabel 2.3. På det beskedne datagrundlag
kan denne sammenhæng dog ikke siges at være entydig. Analysen af sammenhængen mellem
høje CO2-koncentrationer og ventilationsform giver altså kun indikation af, at luftskiftet pr.
person er bedre i institutioner med mekanisk ventilation end i institutioner med naturlig ventilation.
Rummets personbelastning kan også have betydning for CO2-koncentrationen i et arbejdsrum.
Men i princippet er der ikke noget, som forhindrer, at der kan være lave CO2-koncentrationer i
rum med mange personer, hvis bare luftskiftet er tilstrækkeligt - der er dog grænser for, hvor
kraftigt et rum kan ventileres uden at der opstår træk og fodkulde.
Samlet analyse af støj- og indeklimaforholdene
I de forudgående afsnit har vi behandlet de undersøgte støj- og indeklimaparametre hver for
sig. Vi har vist, at der må forventes at være støjproblemer i ca. halvdelen af de danske institutioner,
og at der i godt 1/3 af institutionerne er målt CO2-koncentrationer som er højere end
2000 ppm. i sammenhængende perioder på mindst 20 minutter. Men vi har endnu ikke forholdt
os til, om det er de samme institutioner, der har de to typer problemer.
- 24 -

En analyse af de to indeklimaparametres indbyrdes afhængighed viser, at der for vuggestuer
kan konstateres en signifikant sammenhæng mellem høje støjniveauer og høje CO2-koncentrationer,
mens dette ikke er tilfældet for børnehaver og skolefritidsordninger 18 . Det kan i den
forbindelse have en betydning, at der er en relativ større andel af vuggestuerne, som hverken
har problemer med støj eller CO2.
De nedenstående figurer giver et visuelt indtryk af, hvor stor en andel af de danske institutioner,
der kan forventes at have problemer med indeklimaet, hvad enten de kun har problemer
med en af de to indeklimaparametre eller dem begge. Figuren bygger på samhørende oplysninger
fra de 137 institutioner, hvor både rummålinger og CO2-målinger er lykkedes.
Figur 2.1. Andel af målte daginstitutioner med kun støj >80 dB (Kun støj), kun CO2-koncentrationer
>2000 ppm i mindst én sammenhængende periode på mere end 20 minutter (Kun
CO2), begge dele (Både støj og CO2) eller ingen af delene (Hverken/eller).
Hverken/eller
43%
Kun CO2
3%
Vuggestuer
Kun CO2
Kun støj
25%
Både støj og CO2
29%
5%
Hverken/eller
15%
Både støj og CO2
26%
SFO'er
Mest iøjefaldende ved denne fremstilling er måske, at det - især for børnehaver og skolefritidsordninger
- er så lille en andel af institutionerne, hvor der ikke er målt indeklimaproblemer.
Det er således i 43 pct. af vuggestuerne, men kun i 22 pct. af børnehaverne og 15
18 Der er gennemført et 2 -test, for at undersøge om de to parametre er uafhængige.
- 25 -
Kun CO2
15%
Kilde: Støjforhold og indeklima i vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger, DTI, august 1998.
Hverken/eller
22%
Kun støj
54%
Børnehaver
Både støj og CO2
30%
Kun støj
33%

pct. af skolefritidsordningerne, hvor det kan forventes, at der ikke er problemer med enten
støj, høje CO2-koncentrationer eller begge dele.
Det fremgår omvendt af figur 2.1, at der er målt overskridelser af “høreværns-grænsen” på 80
dB og/eller CO2-grænsen på 0,2 % i 57 pct. af vuggestuerne, i 78 pct. af børnehaverne og i 85
pct. af skolefritidsordningerne.
Sammenfatning
I dette kapitel har vi redegjort for resultaterne af en i Danmark enestående statistisk undersøgelse
af støj- og indeklimaforholdene i vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger.
Undersøgelsen er gennemført af Dansk Teknologisk Institut (DTI) og ingeniørfirmaet
Ingemansson Technology AB.
I alt 176 vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger har deltaget i undersøgelsen, som
har omfattet målinger af støj, efterklangstider, rumtemperaturer, luftfugtighed og kuldioxidkoncentrationer.
Undersøgelsesresultaterne er bearbejdet og analyseret i forhold til de grænseværdier,
som er beskrevet i Arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser mv.
Undersøgelsen dokumenterer, at der ikke er væsentlige eller generelle problemer med temperaturer
og luftfugtighed i institutionerne. Til gengæld er støj og CO2-koncentrationerne i indeluften
et omfattende problem. En sammenlignende analyse af resultaterne for støj og CO2 viser,
at der er målt overskridelser af “høreværns-grænsen” på 80 dB og/eller CO2-grænsen på
0,2 % i 57 pct. af vuggestuerne, i 78 pct. af børnehaverne og i 85 pct. af skolefritidsordningerne.
Denne analyse baserer sig på målinger i 137 institutioner, hvor målingerne af begge de to
parametre er lykkedes.
Støjproblemer er hyppigere forekommende i institutionerne end problemer med høje CO2koncentrationer
i indeluften. Når middelrumstøjen er defineret som den støj en tænkt person i
et målerum udsættes for, når personen opholder sig i rummet uden pause over en måleperiode,
så dokumenterer undersøgelsen, at det må forventes, at:
Der i 47-70 pct. af de danske vuggestuer er en gennemsnitlig middelrumstøj på
mere end 80 dB(A), og at der i 2-14 pct. er en gennemsnitlig middelrumstøj på
mere end 85 dB(A).
Der i 44-65 pct. af de danske børnehaver er en gennemsnitlig middelrumstøj
på mere end 80 dB(A), og at der i ½-5 pct. er en gennemsnitlig middelrumstøj
på mere end 85 dB(A).
- 26 -

Der i 64-80 pct. af de danske skolefritidsordninger er en gennemsnitlig middelrumstøj
på mere end 80 dB(A), og at der i 11-25 pct. er en gennemsnitlig middelrumstøj
på mere end 85 dB(A).
Det må dermed forventes, at Støjbekendtgørelsens “høreværns-grænse” på 80 dB overtrædes i
mindst 47 pct. af vuggestuerne, i mindst 44 pct. af børnehaverne og i mindst 64 pct. af skolefritidsordningerne.
Skolefritidsordningerne er i øvrigt særligt belastede, idet det må forventes
at “høreskade-grænsen” på 85 dB(A) overskrides i op mod 25 pct. af skolefritidsordningerne.
Disse resultater baserer sig på beregninger lavet over målinger i 170 institutioner.
Perspektivet af disse resultater er, at en meget stor andel af de børn og voksne, som dagligt
opholder sig i danske daginstitutioner og skolefritidsordninger, faktisk opholder sig i omgivelser,
som ikke lever op til lovgivningen samt de generelle krav og retningslinier for støj og indeklima.
Når der ad lovgivningens vej er opstillet grænser for, hvor megen støj og hvor dårligt
indeklima, der kan tolereres i daginstitutioner m.v., så er det begrundet i et samfundsønske om
at forebygge sundheds- og helbredsskader.
Det voksne Danmark har ansvaret for at drage omsorg for børnenes sikkerhed og sundhed -
undersøgelsen viser, at dette ansvar ikke er blevet taget alvorligt i daginstitutionerne og
skolefritidsordningerne.
I de følgende kapitler af denne rapport, har vi bl.a. samlet en række ekspertartikler, der omhandler
de følger, som dårlige støj- og indeklimaforhold kan have for børn og voksne. Det næste
kapitel handler dog om, hvordan de voksne i daginstitutionerne oplever støj- og indeklimaforholdene.
- 27 -

- 28 -

3. Pædagogernes oplevelser af støj- og indeklima i institutionerne
I foråret 1998 gennemførte BUPL’s Økonomiske-politiske afdeling en spørgeskemaundersøgelse
om pædagogernes oplevelser af støj- og indeklimaforholdene på deres arbejdspladser.
Undersøgelsen er gennemført blandt 564 ansatte, primært i vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger.
Godt 70 pct. har besvaret spørgeskemaet, og heraf er ca. halvdelen ansatte i
70 af de institutioner, hvor Dansk Teknologisk Institut og Ingemansson Technology AB gennemførte
målinger i efteråret 1997, jf. kapitel 2.
Oplevelser af støj- og indeklima er forskellige fra individ til individ. Når pædagogerne spørges
om deres oplevelser og vurderinger af støj- og indeklimaforholdene på arbejdspladsen, vil
besvarelserne være helt subjektive.
Når det blev valgt at lade halvdelen af spørgeskemaerne gå til ansatte i 70 af de 176 institutioner,
hvor der er målt støj- og indeklimaforhold, er det fordi der dermed kan gives et mere samlet
billede af de målte og de oplevede støj- og indeklimaforhold.
Spørgeskemaundersøgelsen er herudover selvstændigt afrapporteret i en bilagsrapport.
Undersøgelsens målgruppe og repræsentativitet
De 391 pædagoger, som har valgt at deltage i spørgeskemaundersøgelsen, udgør et nogenlunde
repræsentativt udsnit af BUPL’s samlede medlemsgruppe, mht. køn og alder. Set i forhold
til medlemsgruppen er der dog lidt flere kvinder og lidt flere “ældre” med i undersøgelsen.
Sidstnævnte har en vis betydning, idet arbejdsbetingede lidelser ofte er aldersafhængige. Ved
en generalisering af resultaterne må det derfor forventes, at undersøgelsen overdriver andelen
af pædagoger, der har en arbejdsbetinget lidelse. Der kan ikke konstateres systematiske forskelle
i besvarelser fra mænd og kvinder, hvorfor det vurderes, at det er uden betydning for
undersøgelsen, at der er en lille overrepræsentativitet af kvinder.
- 29 -

Der er en direkte sammenhæng mellem pædagogernes alder og arbejdserfaring. For 15 pct. af
undersøgelsesgruppen kan det dog konstateres, at de trods en relativ høj alder, kun har få års
erfaring som pædagog. Det er nærliggende at antage, at denne gruppe indeholder personer, der
har gennemført den pædagogiske merituddannelse, og at de forud for uddannelsen har arbejdet
i en del år som pædagogmedhjælpere.
Størstedelen af pædagogerne - 80 pct. - har arbejdet på flere forskellige arbejdspladser og i
forskellige institutionstyper i løbet af deres karriere. Godt 40 pct. af respondenterne har dog
arbejdet i den samme type institution i mere end 10 år. Respondentgruppen rummer altså både
pædagoger, der har prøvet lidt af hvert og pædagoger, der har været på samme arbejdsplads
eller i samme institutionstype i mange år.
Vurderinger af institutionernes pladsforhold
Vi har bedt respondenterne vurdere institutionernes inden- og udendørs pladsforhold i forhold
til antallet af børn. Plads - både indendørs og udendørs - har stor betydning for støj- og indeklimaforholdene
i institutionerne. Lidt firkantet beskrevet, må det forventes, at jo flere børn
og voksne, der skal dele pladsen i en daginstitution, desto dårligere støj- og indeklimaforhold
vil der være. Men der er selvfølgelig andre forhold, som har en betydning, bl.a. institutionernes
samlede børnenormering (størrelse), antallet af “børne”-rum, kvaliteten af de fysiske rum
osv.
Det har været svært at formulere spørgsmål om pladsforholdene på institutionerne. Der er i
forvejen ikke enighed om, hvilke retningsliner, der skal gælde ved opmålingen af en institution,
ligesom det ikke har været realistisk at forvente, at de adspurgte pædagoger vil kunne svare
på, hvor mange m² “børneareal”, der er på deres arbejdsplads.
I undersøgelsen har vi derfor valgt at bede om pædagogernes faglige og personlige vurdering
af pladsforholdene i forhold til antallet af børn. Da spørgeskemaet er bygget op med lukkede
og delvist lukkede svarkategorier, vil formen i sådanne spørgsmål nødvendigvis blive ledende,
hvorfor besvarelserne må tages med forbehold herfor.
2/3 af pædagogerne finder, at der er for lidt plads i deres institution, 20 pct. finder forholdene
nogenlunde og 9 pct. mener, at der er gode pladsforhold. Mere end 80 pct. finder, at pladsforholdene
ofte eller nu og da sætter grænser for de kreative aktiviteter, og mere end 50 pct. finder,
at pladsforholdene er årsag til konflikter mellem børnene hhv., at børnene ikke kan få ro
til fordybelse.
- 30 -

På spørgsmål om, hvorvidt børnene kan samles i mindre grupper, vurderer en fjerdedel af respondenterne,
at det ikke kan lade sig gøre, knapt halvdelen vurderer, at det nu og da kan lade
sig gøre, mens den sidste fjerdedel vurderer, at det godt kan lade sig gøre.
Lidt mere end halvdelen af pædagogerne i denne undersøgelse vurderer de udendørs faciliteter
på deres arbejdsplads som værende gode. Blandt den anden halvdel er der godt 30 pct., der
vurderer, at de udendørs pladsforhold er nogenlunde, mens en lille gruppe på 13 pct. vurderer,
at der er dårlige udendørspladsforhold.
Et stort flertal af respondenterne vurderer altså, at der er for lidt plads i institutionerne, og at
dette lægger nogle begrænsninger på det pædagogiske arbejde samt på børnenes udfoldelsesmuligheder,
mens de udendørs pladsforhold i de fleste tilfælde vurderes som værende gode eller
nogenlunde.
Resultaterne i denne undersøgelse understøttes af en spørgeskemaundersøgelse som foreningen
Børns Vilkår offentliggjorde i juli 1998 1 . I alt 189 institutionsledere i danske skolefritidsordninger
har bl.a. svaret på spørgsmål om børnenes inde- og udearealer. Undersøgelsen viser,
at ca. 50 pct. af institutionslederne vurderer indendørsarealerne som værende mangelfulde, og
at knapt 1/3 vurderer børnenes udearealer som værende mangelfulde.
Oplevelser af støj og indeklima
Indeklimabegrebet dækker normalt over mange forskellige forhold, herunder støj. I spørgeskemaet
er indeklima afgrænset til temperaturer, temperaturændringer, luftfugtighed, støv og statisk
elektricitet, mens støj optræder som et selvstændigt begreb.
Med undtagelse af 6 personer, oplever alle pædagogerne, at der er støj på deres arbejdsplads.
Ca. 72 pct. angiver, at de ofte oplever støj, mens knapt 27 pct. angiver, at de nu og da oplever
støj. Det er mere end 80 pct. af pædagogerne, der arbejder i skolefritidsordninger, der ofte oplever
støj, mens det for ansatte i børnehaver og vuggestuer er hhv. 75,8 pct. og 55,6 pct., der
ofte oplever støj.
Næsten alle pædagoger der ofte eller nu og da oplever støj på arbejdspladsen angiver at de bliver
påvirket heraf.
Størstedelen - 86 pct. - af de pædagoger, der ofte eller nu og da oplever støj på arbejdspladsen,
vurderer, at støjen skyldes antallet af personer i rummene. Knapt 70 pct. vurderer, at institutionens
indretning har en betydning, mens knapt en trediedel vurderer, at også personalenormering
hhv. de indvendige byggematerialer kan forklare, at der er støj på arbejdspladsen.
1 John Aasted Halse (1998).
- 31 -

I alt 9 pct. vurderer, at indeklimaet på arbejdspladsen er godt, 58 pct. vurderer, at det er nogenlunde
og 31 pct. vurderer, at det er dårligt.
Blandt de 89 pct., der har angivet, at de finder indeklimaet på arbejdspladsen nogenlunde eller
dårligt, er der 75 pct., som samtidig har angivet, at indeklimaforholdene i deres institution,
skyldes personbelastningen af rummene. I alt 49 pct. har angivet, at årsagen er institutionens
indretning, mens ca. 40 pct. peger på, at indeklimaforholdene er forbundet med institutionsbygningens
alder hhv. de indvendige byggematerialer.
Næsten alle pædagoger, der vurderer indeklimaet på arbejdspladsen som enten dårligt eller
nogenlunde, angiver at de bliver påvirket heraf.
Der er således en meget stor andel af pædagogerne, som vurderer, at støj- og indeklimaforholdene
i institutionerne ikke er gode. Og samtidig er det en meget stor andel, som vurderer, at
antallet af børn og voksne samt institutionernes indretning er årsagen hertil.
Lægekonstaterede lidelser
Dårlige støj- og indeklimaforhold i institutionerne kan have en helbredsmæssig effekt på de
børn og voksne, der opholder sig i dem. I spørgeskemaet har pædagogerne derfor også svaret
på en række spørgsmål herom. Vi har bl.a. spurgt:
Hvordan synes du dit helbred er?
Er der forhold i dit arbejdsmiljø, der har påvirket dig på en måde, så du har været
nødt til at søge læge?
Er der forhold i dit arbejdsmiljø, der har påvirket dig på en måde, så du har
overvejet at søge læge?
Har du af en læge fået konstateret nogen af nedenstående lidelser?
Svarmulighederne på det sidstnævnte spørgsmål var - udover en åben svarmulighed - en liste
af forskellige sygdomme mm., som kan forbindes med ophold i dårlige støj- og indeklimaforhold,
uden de dog nødvendigvis behøver at være det. Pædagogernes besvarelser af dette
spørgsmål er vist i tabel 3.1.
Det ses, at næsten 1/3 af pædagogerne i denne undersøgelse har fået konstateret én eller flere
af de pågældende lidelser af en læge. I spørgsmålet om helbred, angiver 97 pct. af pædagogerne
dog, at de har et godt eller nogenlunde helbred. Det kan betyde, at de lægekonstaterede lidelser
for manges vedkommende, formentlig ikke vurderes som værende meget alvorlige.
- 32 -

I alt 126
2
Tabel 3.1. Lægekonstaterede lidelser. Absolutte tal og pct.
Antal
Høretab
28
Tinnitus
9
Stemmeproblemer
22
Stress
33
Allergi
62
Øvrige
10
Datagrundlag: 391 personer
Kilde: Pædagogernes oplevelser af støj og indeklima på arbejdspladsen. BUPL, august 1998.
%
7,2
2,3
5,6
8,4
15,9
2,6
32,0
Undersøgelsen giver ikke belæg for at konkludere, at det er arbejdsmiljøet i
daginstitutionerne, som er årsag til pædagogernes lidelserne, men i spørgsmålet om overvejet
lægebesøg angiver 25 pct. af den samlede respondentgruppe, at de har overvejet at søge læge,
fordi de vurderer, at der er forhold på deres arbejdsmiljø, som har påvirket dem.
Pædagogernes besvarelser ligger i direkte og forventelig forlængelse af konklusionerne fra institutionsundersøgelsen,
jf. kapitel 2. Resultaterne af de to undersøgelser understøtter altså
hinanden.
I det næste afsnit redegøres for en samlet analyse af resultaterne fra dele af de to
undersøgelser. Som nævnt i indledningen, er spørgeskemaet nemlig blevet sendt ud til ansatte
i 70 af de 176 institutioner, som var omfattet af institutionsundersøgelsen.
Målte og oplevede støj- og indeklimaforhold i 70 institutioner
Omkring halvdelen af pædagogerne, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, arbejder i
institutioner, hvor støj- og indeklimaforholdene er blevet målt i forbindelse med institutionsundersøgelsen.
Målingerne i de 70 institutioner blev gennemført i efteråret 1997, mens spørgeskemaundersøgelsen
blev gennemført i foråret 1998.
På spørgeskemaerne til denne målgruppe var angivet navnet på den institution, de ifølge BU-
PL’s medlemsregister arbejder i. Respondenterne skulle angive, om de stadigvæk var ansat i
institutionen. Det er derfor muligt at sammenholde besvarelserne fra 176 pædagoger med et
udvalg af resultaterne fra institutionsundersøgelsen.
Indledningsvis er det nok på sin plads at erindre om, at respondenterne har svaret på spørgsmål
om, hvordan de oplever og vurderer støj- og indeklimaforholdene på deres arbejdsplads.
2 Pædagogerne har haft mulighed for at angive flere besvarelser i de to spørgsmål. “I alt” angiver derfor antallet
af personer, der har besvaret spørgsmålet med et eller flere krydser.
- 33 -

Der er derfor tale om subjektive besvarelser. Resultaterne fra institutionsundersøgelsen er til
gengæld analyseret i forhold til gældende regler og retningslinier, der bygger på nogle generelle
normer, som dækker over forenklede og gennemsnitlige betragtninger af sammenhængen
mellem støj/indeklima, og hvor store gener de forårsager.
Målte og oplevede støjforhold
I tabel 3.2 er de 70 institutioner og de 176 pædagoger fordelt efter støjbelastningen målt i institutionerne.
Tabellen viser, at andelen af pædagoger, som har arbejde i institutioner, hvor der
er målt en gennemsnitlig støjbelastning på mere end 80 dB, er noget større end den tilsvarende
andel af institutioner. Det betyder, at besvarelser fra disse pædagoger vil veje lidt tungere end
de burde i den efterfølgende analyse.
Tabel 3.2. Respondenter og institutioner fordelt efter målt støjbelastning.
Respondenter
Institutioner
LA eq, 8h dB re 20 m Pa Antal Procent Antal Procent
85
30
17,0
7
10,0
Total
176
100
70
100
Kilder: Pædagogernes oplevelser af støj og indeklima på arbejdspladsen. BUPL, august 1998.
Støjforhold og indeklima i vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger, DTI, august 1998. - Bilagsrapport.
De måleresultater, der her henvises til, er de omregnede resultater af dosimetermålingerne,
som blev gennemført i 2-3 dage i hver af de 70 institutioner. Resultaterne udtrykker den gennemsnitlige
støjbelastning, som personalet i institutionerne udsættes for i løbet af en 8 timers
arbejdsdag.
I det følgende er der set bort fra de 4 personer, der arbejder i institutioner, hvor der er målt under
75 dB. Fravalget er alene sket med den begrundelse, at der er tale om så få personer, at det
er uden mening at redegøre for forskelle i deres besvarelser.
Figur 3.1 viser sammenhængen mellem støjbelastningen i institutionerne og pædagogernes besvarelser
af spørgsmålet om, hvorvidt de føler sig påvirket af støj på arbejdspladsen. Det ses,
at der er en tydelig sammenhæng. Jo højere støjbelastning der er målt, desto større er andelen
af pædagogerne, som angiver, at de ofte påvirkes af støj på arbejdspladsen.
- 34 -

Figur 3.1. Støjbelastning og oplevede støjforhold.
Procent
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Føler du dig påvirket af støjen?
75-80 80-85 >85
Kilder: Pædagogernes oplevelser af støj og indeklima på arbejdspladsen. BUPL, august 1998.
Støjforhold og indeklima i vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger, DTI, august 1998. - Bilagsrapport.
Det er fortrinsvis yngre pædagoger med kort arbejdserfaring, der arbejder i de mest støjbelastede
institutioner, En nærmere analyse viser en tydelig sammenhæng mellem støjbelastning
og pædagogernes angivelser af evt. lægekonstaterede lidelser. Analysen viser, at der er relativt
flere, som har en lægekonstateret og støj-relateret lidelse blandt dem, der arbejder i de 7 institutioner,
hvor den gennemsnitlige støjbelastning er højere end 85 dB, end der er, blandt ansatte
i de andre institutioner.
Målte og oplevede indeklimaforhold
dB
I tabel 3.3 er de 70 institutioner og de 176 pædagoger fordelt efter, om grænsen for CO2-koncentrationer
er overskredet i institutionerne eller ej. Tabellen viser, at besvarelser fra de pædagoger,
der er ansat i institutioner, hvor grænsen er overskredet, vil veje lidt mindre i den efterfølgende
analyse end de burde have gjort.
Tabel 3.3. Respondenter og institutioner fordelt efter overskridelse af CO2-grænser eller
ej.
Respondenter
Institutioner
Overskredet
CO2-grænse
Antal
Procent Antal
Procent
Ja
53
30,1
25
35,7
Nej
104
59,1
35
50,0
Ikke målt
19
10,8
10
14,3
Total
176
100,0
70
100,0
Kilder: Pædagogernes oplevelser af støj og indeklima på arbejdspladsen. BUPL, august 1998.
Støjforhold og indeklima i vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger, DTI, august 1998. - Bilagsrapport.
- 35 -
Ja, ofte
Nu og da

Overskridelse af CO2-grænserne indebærer, at der i institutionerne er målt CO2-koncentrationer
højere end 2000 ppm. i mindst én sammenhængende periode på mere end 20 minutter.
Mængden af CO2 i luften, siger bl.a. noget om luftkvaliteten i institutionerne.
Figur 3.2. Sammenhæng mellem overskredet CO2-grænse og oplevede indeklimaforhold.
Procent
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Føler du dig påvirket af indeklimaet?
Kilder: Pædagogernes oplevelser af støj og indeklima på arbejdspladsen. BUPL, august 1998.
Støjforhold og indeklima i vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger, DTI, august 1998. - Bilagsrapport.
Analyser af sammenhængen mellem overskredet CO2-grænse og pædagogernes besvarelser af
spørgsmål om indeklimaet på deres arbejdsplads, viser ingen klar sammenhæng. Som det ses
af figur 3.2, er der dog lidt flere pædagoger, der angiver, at de ofte påvirkes af indeklimaet i
de institutioner, hvor CO2-grænsen er overskredet.
Den manglende sammenhæng kan have mange forklaringer. Mest nærliggende er dog den, at
pædagogernes besvarelser af spørgeskemaet vedrører en kompleks samling af indeklimaparametre,
hvor luftkvaliteten i institutionerne kun er en blandt mange.
Sammenfatning
ja nej
Overskridelse af CO2-grænsen
I foråret 1998 gennemførte BUPL’s Økonomiske-politiske afdeling en spørgeskemaundersøgelse
blandt 564 pædagoger, ansat i vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger. Blandt
de adspurgte har 70 pct. - svarende til 391 personer - svaret på spørgeskemaet.
Pædagogerne svarede bl.a. på spørgsmål om pladsforhold i institutionerne og om, hvordan de
oplever og vurderer støj- og indeklimaforholdene på deres arbejdsplads.
Undersøgelsen viser, at 2/3 af pædagogerne vurderer, at der er for lidt indendørsplads i institutionerne,
og at dette bl.a. sætter grænser for det pædagogiske arbejde samt for børnenes udfoldelsesmuligheder.
De udendørs pladsforhold vurderes af de fleste pædagoger som værende
gode eller nogenlunde.
- 36 -
ja, ofte
nu og da

Undersøgelsen viser endvidere, at 80-90 pct. af pædagoger oplever, at støj- og indeklimaforholdene
på deres arbejdsplads ikke er gode, og at de bliver påvirket heraf. 2/3 af pædagogerne
mener, at de har pådraget sig én eller flere lidelser som følge af støj- og indeklimaforholdene i
institutionerne, og 1/3 af pædagogerne angiver, at de af en læge har fået konstateret én eller
flere lidelser, som - uden dog nødvendigvis at være det - kan være relateret til dårlige støj- og
indeklimaforhold. Der er altså en alarmerende stor andel af pædagogerne, som angiver, at de
oplever, at arbejdet i daginstitutioner og skolefritidsordninger, har mere eller mindre alvorlige
helbredsmæssige konsekvenser.
En sammenlignende analyse af de målte og de oplevede støj- og indeklimaforhold for 176 af
de pædagoger, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, viser, at der er en tydelig sammenhæng
mellem pædagogernes oplevelser og de faktiske støjforhold. Jo højere støjbelastning,
der er målt i institutionerne, desto flere pædagoger har angivet, at de ofte føler sig påvirket
af støj på arbejdspladsen. En tilsvarende sammenhæng kan ikke findes for indeklima, når
der måles på CO2-overskridelser.
- 37 -

- 38 -

4. Støj- og indeklimaforholdenes helbredsmæssige betydning
I de næste kapitler har vi bl.a. samlet artikler fra eksperter, der skriver om, hvilken betydning
støj- og indeklimaforholdene i institutionerne har for børn og voksne. I dette kapitel koncentrerer
vi os om støj- og indeklimaforholdenes helbredsmæssige betydning, mens det næste kapitel
omhandler betydningen for børnenes almene og sproglige udvikling.
Dette kapitel indeholder artikler af overlæge Martin Døssing, om de sundhedsmæssige følger
af dårlige indeklimaforhold i daginstitutioner, og af overlæge i foniatri Svend Prytz om børnehæshed.
Endvidere redegøres i kapitlet for en statistisk registerundersøgelse af befolkningens
og pædagogers ørelægebesøg, som BUPL har fået foretaget i Danmarks Statistik.
Indeklimaets betydning
I kapitel 2 blev redegjort for resultaterne af institutionsundersøgelsen, som viste, at grænseværdierne
for CO2-koncentrationer i indeluften, er overskredet i 31-45 pct. af de målte institutioner
(jf. fig. 2.1, kap. 2). Vi så, at overskridelser forekommer hyppigere i institutioner med
naturlig ventilation end i institutioner med mekanisk ventilation.
Overlæge Martin Døssing skriver i dette afsnit om de sundhedsmæssige følger af dårlige indeklimaforhold
i daginstitutioner. Han skriver om, hvilken betydning det har, at flere børn skal
dele pladsen i institutionerne i dag end tidligere. At institutionerne er blevet større, og at børnene
har mindre plads, har en betydning for smitterisikoen og dermed for børnenes
sygelighed.
- 39 -

Sundhedsmæssige følger af dårlige indeklimaforhold
i daginstitutioner.
af overlæge dr. med. Martin Døssing, Frederikssund
Sygehus
I de sidste år har der været en stigende efterspørgsel
på daginstitutionspladser. Af økonomiske hensyn har
mange kommuner valgt at foretage merindskrivninger
for at imødekomme den stigende efterspørgsel.Det
har resulteret i, at der i mange institutioner er flere
børn pr. m², end der var for 5-10 år siden.
Samtidig er der institutioner uden tilstrækkeligt luftskifte
i forhold til antallet af børn og voksne. Nogle
steder findes der simpelt hen ikke mekanisk ventilation,
andre steder fungerer ventilationsanlægget ikke
optimalt. Kombinationen af mange børn på lille plads
og et ringe luftskifte skaber grobund for indeklimaproblemer
i daginstitutionerne med negative sundhedsmæssige
følger for de børn og voksne, som opholder
sig i institutionerne.
I de senere år har man begrænset tobaksrygningen
blandt personalet på daginstitutionsområdet, idet der
her gælder de samme regler som indenfor det offentlige.
På institutioner, hvor det ikke har været muligt
at stille rygerum til rådighed uden at børnene blev udsat
for røg fra rummet, tillader man kun rygning i det
fri. Nogle daginstitutioner har taget skridtet fuldt ud
og indført rygeforbud i arbejdstiden. Herved burde
tidligere tiders passivrøgudsættelse af børnene være
en saga blot. Daglig udsættelse for passivrøg kan både
forårsage infektionssygdomme, allergier og indeklimaproblemer.
Infektioner
I en daginstitution med utilstrækkeligt luftskifte, vil
der være en øget risiko for luftbåren smitte, d.v.s.
dråber fra host og nys, der indeholder smittefarlige
mikroorganismer som f.eks. vira og bakterier. En del
af de dråber, der ved host og nys slynges ud i luften i
institutionerne er under 0,5 mm. i diameter. Disse
dråber falder mod gulvet med en hastighed på ca. 1
mm/sekund. Det betyder at de kan holde sig svævende
i 10-30 sekunder. Mange børn på lille plads øger
naturligvis antallet af smittefarlige dråber i
indeluften.
Dråberne kan indeholde alle de forskellige vira, som
fremkalder almindelige luftvejsinfektioner som forkølelse,
halsbetændelse, bihulebetændelse, mellemørebetændelse
og akut bronkitis. Virusinfektioner i
luftvejene er også en meget vigtig årsag til astmatisk
bronkitis hos især småbørn, og kan udløse regulære
astmaanfald især hos de lidt større børn.
- 40 -
Eksempler på bakterielle infektioner, som kan spredes
ved dråbesmitte er lungebetændelse, halsbetændelse
og den alvorlige hjernehindebetændelse (meningitis).
En anden form for smitte er den indirekte kontaktsmitte,
hvor smitten kommer fra barnets næse eller
mund og overføres til f.eks. legetøj, hvor et andet
barn med hånden bringer smitten op i øjne eller næse.
På denne måde kan udover luftvejsinfektioner også
mave-tarminfektioner (mavekatar) og smitsom leverbetændelse
spredes i daginstitutionerne.
En snart 10 år gammel dansk undersøgelse viste, at
denne form for smitte er mere udbredt end indånding
af dråber fra host og nys i daginstitutionerne dengang
undersøgelsen blev gennemført (Uldall 1990). På
den anden side har en nyere dansk undersøgelse af
daginstitutionsområdet klart dokumenteret, at jo flere
børn, der er pr. gruppeareal, desto større er sygeligheden.
Undersøgelsen viste, at antallet af sygedage for vuggestuebørn
mindskes med 10% for hver kvadratmeter
gruppearealet øges pr barn (Rindel et al 1997). Det er
nærliggende at antage, at jo flere børn pr. m2 jo større
betydning vil den direkte dråbesmitte få i forhold
til den indirekte kontaktsmitte.
Allergi
Allergiske sygdomme hos både børn og voksne er
steget kraftigt i de sidste årtier i den udviklede del af
verden, og betragtes af mange som en slags velfærdssygdom
(Keiding 1995). Utallige hypoteser har været
opstillet og afprøvet i et forsøg på at forklare denne
stigning i allergiske sygdomme, uden at det er kommet
til noget gennembrud i forskningen på området.
Det drejer sig mest sandsynligt om en kombination af
mange faktorer - såvel arvelige som miljømæssige.
Stigningen i allergi er sandsynligvis reel og kan næppe
alene forklares ved en større opmærksomhed om
sygdommene, herunder bedre uddannelse af sundhedspersonale
i at diagnosticere sygdommene.
Den farligste af de allergiske sygdomme blandt børn
er astma. Mindre alvorlige er den sæsonbetingede allergiske
snue (høfeber) som hyppigst skyldes allergi
overfor græs eller birkepollen. Allergisk snue uafhængigt
af årstiden skyldes oftest allergi over for
støvmider eller dyrehår.

De forskellige allergiske sygdomme og deres forekomst
blandt danske børn er vist i følgende tabel:
Forekomsten af allergi/-overfølsomhedssygdomme
hos danske børn i forskellige aldersklasser. 1994,
pct.
Høfeber eller anden allergisk
snue
Astmatisk bronkitis
Astma
Børneeksem
Allergisk eksem
Anden allergi
Mindst en af ovenstående
lidelser
0-2 år
1,2
7,5
0,7
8,0
7,7
2,8
23,9
3-5 år
4,7
5,7
1,9
8,9
5,6
5,1
26,9
Kilde: Keiding 1997 (modificeret efter Nielsen 1998)
Astmatisk bronkitis er formentlig ofte ikke en allergisk
lidelse, men kan hos små børn være meget vanskelig
at skelne fra astma. Det fremgår af tabellen, at
de allergiske sygdomme er hyppigt forekommende
sygdomme.
I Sverige har man konstateret en kraftig stigning i
kattehårsallergi i form af allergisk snue og astma hos
børn. En af de mulige forklaringer er tættere boliger
med lille luftskifte og deraf følgende øgede mængder
af kattehår i indendørsluften i boligerne. Det vides, at
en ca. halvdelen af børnene i danske daginstitutioner
kommer fra hjem, hvor man har pelsbærende kæledyr
bl.a. kat (Keiding 1995). Disse børns tøj er befængt
med dyrehår og dyreskæl, som bringes med hen på
institutionerne, hvor det spredes i indendørsluften og
i sidste ende havner på børnenes slimhinder i øjne,
næsesvælg og luftrør.
Gentagne udsættelser for dyrehår kan udløse allergi i
slimhinderne i øjne og næsesvælg (allergisk snue) eller
i luftrørene (astma). Hvis der tillige er dårligt luftskifte
i institutionen, er det sandsynligt at graden af
udsættelse for dyrehår, herunder kattehår øges tilsvarende.
Man kunne forestille sig, at en sådan høj udsættelse
for dyrehårsallergener kan være medansvarlig
for en øget hyppighed af bl.a. dyrehårsallergi
blandt danske børn. Den nuværende situation i daginstitutionerne
med mange børn på for lille plads må
virke som en yderligere forværrende faktor også ved
de allergiske lidelser.
Indeklima syndromet
Efter at energikrisen i 1970’erne resulterede i mere
energibesparende “tætte” bygninger som var afhængig
af effektiv mekanisk ventilation, er der rapporteret
om kombinationer af symptomer og gener blandt
folk, som arbejder eller bor i bygningerne.
- 41 -
Indeklimasyndromet er det blevet kaldt.
Der hersker dog stor uenighed blandt forskere om betydningen
af forskellige indeklimaforhold som årsag
til sygdomme. Det er dog sandsynligt, at kombinationen
af et dårligt luftskifte og afgivelse af kemiske
stoffer fra bl.a. overfladebehandling kan fremkalde
symptomer som træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær,
slimhindeirritation og hududslet.
I en svensk undersøgelse blev personalet på 6 skoler
med dårlig ventilation, defineret som mere end 800
ppm kultveilte i indendørsluften, undersøgt. Mange
klagede over hovedpine, abnorm træthed og kuldeintolerance
og mange havde eksemer. Koncentrationen
af støv, organiske opløsningsmidler, graden af tobaksrygning
og det psykiske arbejdsklima var bestemmende
for, hvor mange af de ansatte, der havde
symptomer og gener (Norback et al 1990).
En tidligere dansk undersøgelse i daginstitutionsområdet
fandt en øget hyppighed af bl.a hovedpine, træthed,
øjenirritation og menstruationsforstyrrelser
blandt personalet i de såkaldte mobile institutioner og
kædede disse symptomer sammen med afgivelse af
formaldehyd fra vægbeklædningens spånplader kombineret
med et ringe luftskifte (Olsen & Døssing
1982).
En stor del af personalet i daginstitutionerne er imidlertid
fortsat plaget af hovedpine og abnorm træthed
selvom spånpladerne er en saga blot. Årsagen kan
være dårlige arbejdsmiljøforhold i institutionerne,
hvor det ringe luftskifte formentlig kun er en af mange
faktorer. Den fremherskende teori går ud på, at
kombinationen af uheldige arbejdsmiljøfaktorer forårsager
indeklimagenerne.
I daginstitutionerne kan det dreje sig om kombinationen
af dårlig ventilation, luftbårne giftstoffer (endotoksiner)
fra mikroorganismer, et højt støjniveau og
stressende arbejdsforhold (Redlich et al 1997). Selvom
alle hidtidige undersøgelser har lagt stor vægt på
dårlig ventilation som en afgørende årsagsfaktor til
indeklimasyndromet, kunne der ikke påvises bedring
i symptomerne blandt personalet i fire kontorbygninger
i Canada efter at ventilationen var bedret (Menzies
et al 1993).
Men ventilationen kan være kilde til indeklimaproblemer,
hvis luften, som suges ind er forurenet fra nabovirksomheder
eller hvis beklædningen på indsiden
af ventilationskanalerne er lavet af materiale som afgiver
fibre, f.eks. fiberglas eller løse isolationsmaterialer.
Fugt i ventilationssystemet kan give anledning
til vækst af skimmelsvampe, som via systemet

spredes yderst effektivt i indeklimaet og kan fremkalde
svære problemer bl.a. i form af astma og allergisk
snue.
Det må betragtes som overvejende sandsynligt, at en
dårlig ventilation alt andet lige er en meget væsentlig
årsagsfaktor bag indeklimasyndromet. I en nylig international
oversigt over problemet blev det
pointeret, at kultveiltekoncentrationer på over 800
ppm i indendørsluft er udtryk for en utilstrækkelig
ventilation (Redlich et al 1997).
Litteratur
Keiding L, Balling H, Fugleholm AM, Kamper-Jørgensen
F, Pedersen PA, Ulrik CS. Børn og allergi -
forskning og forebyggelse. Rapport fra et arbejdsseminar,
aug. 1994, DIKE 1995.
Olsen JH, Døssing M. Formaldehyde induced symptoms
in day care centers. American Industrial Hygiene
Association Journal 1982;43:366-70.
Menzies R, Tamblyn R, Farent J-P, Hanley J, Nunes
F, Tamblyn R. The effect of varying levels of outdoor-air
supply on the symptoms of sick building
syndrome. The New England Journal of Medicine
1993;328:821-27.
Nielsen A, Lie HR, Keiding L, Madsen M. Børns
Sundhed i Danmark, DIKE, København 1998.
Norback D, Torgen M, Edling C. Volatile organic
compounds, respirable dust, and personal factors related
to prevalence and incidence of sick building
syndrome in primary schools. British Journal & Industrial
Medicine 1990;47:733-41.
Redlich CA, Sparer J, Cullen MR. Sick building
syndrome. The Lancet 1997;349:1013-6.
Rindel AK, Christensen M, Kronborg D, Jensen ST.
Pladsforholdenes betydning for sygeligheden i københavnske
vuggestuer. Ugeskrift for Læger 1997;
159:6205-10.
Uldall P. Pasningsformer og børns infektioner. Ugeskrift
for Læger 1990;152:2345-8.
I en nylig afsluttet undersøgelse om børns sundhed i Danmark, konkluderer Dansk Institut for
Klinisk Epidemiologi (DIKE) for gruppen af 1-5 årige småbørn, at:
...”Småbørn har i gennemsnit 25 sygedage om året, hvor de ikke kan lege normalt,
og sygeligheden er højere for børn passet i institution end for hjemmepassede børn.
Institutionernes pladsforhold og hygiejne har en betydning for sygeligheden.”... 1
I følge Danmarks Statistik 2 var der i 1997 i alt 196.000 1-5 årige indskrevet i daginstitution.
Disse børn er altså syge og ude af stand til at lege normalt i omkring 1 måned hvert år - og det
er bl.a. plads- og indeklimaforholdene i børnenes daginstitutioner, der er årsag hertil.
DIKE viser i øvrigt, at virus- og infektionssygdomme, herunder forkølelse og mellemørebetændelse
er hyppigt forekommende hos danske børn. Speciallæge i øre-næse-halssygdomme
Jørgen Sederberg-Olsen, har forsket i børns høreproblemer, og oplyser i et interview til Politiken
d. 25. november 1996 3 , at ca. halvdelen af alle danske førskolebørn har hørenedsættelser i
perioder fra et halvt år og op til flere år, blandt andet som følge af tilbagevendende forkølelser
og mellemøreproblemer.
1
DIKE 1998. Børns sundhed i Danmark. København 1998. p. 87.
2
Danmarks Statistik. Den sociale ressourceopgørelse januar 1997. Statistiske Efterretninger: Social sikring og
retsvæsen, 1998:12.
3
Kaare Skovmand: Dårlig hørelse kan være skyld i læseproblemer. Politiken d. 25. november 1996.
- 42 -

Jørgen Sederberg-Olsen redegør i artiklen bl.a. for, at børn med nedsat hørelse modtager færre
intellektuelle impulser, hvilket f.eks. kan give læse- og skriveproblemer, samt nedsat intelligensniveau
når børnene bliver ældre. I kapitel 5 vil vi komme nærmere ind på de konsekvenser
for børnenes udvikling, som støj- og indeklimaproblemer i daginstitutioner kan have.
Martin Døssing skriver endvidere, at det må forventes, at risikoen for allergier og overfølsomhedssygdomme
er større for børn, der opholder sig i institutioner med stor personbelastning
og dårlig ventilation. F.eks. kan det have betydning, at dyrehår som nogen børn bringer med
hen i børneinstitutionen, spredes i indeluften så de ender i øjne og svælg hos andre børn.
Sammenfattende kan man sige, at når institutionsundersøgelsen har vist, at 31-45 pct. af de
danske institutioner må forventes at have indeklimaproblemer, så kan det have alvorlige sundhedsmæssige
konsekvenser for de børn, der er tilknyttet disse institutioner. Børnene har større
risiko for infektionssygdomme og formentlig også for udvikling af allergier.
Høreskader
I institutionsundersøgelsen blev det vist, at det må forventes, at støjbelastningen i 50-66 pct.
af institutionerne overskrider Støjbekendtgørelsens “høreværns-grænse” på 80 dB (jf. tabel
2.1., kap. 2). Støjbekendtgørelsens grænsebestemmelser er opstillet i forhold til risikoen for
høreskader.
Arbejdstilsynet opgør hvert år, hvor mange anmeldte arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser,
der er indgivet. En foreløbig opgørelse 4 viser, at der i 1997 blev anmeldt ca. 15.800 arbejdsskader,
og at høreskader - med 2.360 anmeldelser - var den 2. hyppigst forekommende
hoveddiagnose. For ansatte i dag- og døgninstitutioner har der været en udvikling i antallet af
anmeldelser om høreskader fra 5, i hvert af årene 1993-1995, til 13 anmeldelser i 1996 og 48
anmeldelser i 1997 5 . Generelt må det forventes, at antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser
er meget lavere end det faktiske antal arbejdsbetingede lidelser, hvilket tildels kan bekræftes
af spørgeskemaresultaterne refereret i kapitel 3.
BUPL har hos Danmarks Statistik fået lavet en specialopgørelse over befolkningens ørelægekontakter.
I forhold til høreskader kan besøg hos en ørelæge naturligvis kun bruges som en
meget simpel indikator. Ørelægerne har jo ved besøgene diagnosticeret og behandlet utallige
andre former for ørelidelser. Men det er meget begrænset, hvad der laves af opgørelser over
danskere med høreskader, og det der laves, giver ikke mulighed for analyser i forhold til erhverv
eller fag.
4
BUPL har på forespørgsel modtaget en kopi af materiale, der vil blive offentliggjort i forbindelse med Arbejdstilsynets
årsopgørlse for 1997.
5
Oplysningerne er hentet fra materialet nævnt i note 4, samt fra Arbejdstilsynets årsopgørelser for hvert af årene
1993 -1996. Opdelingen på erhverv skiftede i 1996, men tallene i de forskellige år er sammenlignelige.
- 43 -

Resultatet af specialopgørelsen, der fremgår af tabel 4.1. viser, at andelen af pædagoger, som
havde mindst én ørelægekontakt i 1996, er større end for de tilsvarende andele for andre faggrupper.
Endvidere er andelen af befolkningen blandt de 3 faggrupper, der har børn som arbejdsområde,
højere end for befolkningsandelene blandt de øvrige udvalgte faggrupper. Det
tyder på, at der er et særligt problem for pædagoger, og for folk, der har valgt at arbejde med
børn i det hele taget, men kan selvfølgelig samtidig være et tegn på, at der blandt disse grupper
generelt er mere opmærksomhed om f.eks. støjskader.
Tabel 4.1. Befolkningens
Antal personer, der har haft Andelen af befolkningen,
mindst én ørelægekontakt der har haft mindst én
ørelægekontakt
Hele befolkningen
Heraf:
235.745
7,3
Pædagoger
4.459
10,2
Pædagogmedhjælpere m.fl.
5.242
8,7
Folkeskolelærere
5.566
8,9
Bygge- og anlægsarbejde
4.510
5,7
Metal- og maskinarbejde
10.392
6,7
Industriarbejde
8.806
6,6
Kontorarbejde
30.441
8,3
Butiksarbejde
6.343
6,8
6 ørelægekontakter i 1996 fordelt efter fagkode. Pct.
Kilde: Specialopgørelse fra Danmarks Statistisk
For alle faggrupper gælder i øvrigt, at andelen af befolkningen som har haft kontakt med en
ørelæge er større i de “ældre” aldersgrupper end i de yngre. Dette kan tages som et udtryk for,
at hørelidelser ofte er aldersbetingede. For pædagoger, pædagogmedhjælpere m.fl. og folkeskolelærere
gælder dog, at fra 30 års alderen og opefter, er forskellene mellem aldersgrupperne
markant mindre, end for de øvrige faggrupper.
Når BUPL interesserer sig for netop de her viste faggrupper, er det fordi, vi gerne vil kunne
sammenligne pædagogers ørelægebesøg med ørelægebesøg blandt ansatte på arbejdspladser,
der traditionelt karakteriseres som støjfyldte, f.eks. inden for bygge- og anlægsarbejde, metalog
maskinarbejde samt industriarbejde. I tabel 4.1. ses det, at i netop disse faggrupper, er der
en lavere andel end for befolkningen generelt, som havde ørelægebesøg i 1996. I forhold til
den - ukendte - andel af ørelægebesøgene, der har vedrørt høreskader, kan man forestille sig,
at der er sket markante forbedringer af støjforholdene på disse typer arbejdspladser - enten
som følge af den tekniske udvikling, eller som følge af, at der har været stor opmærksomhed
om støjproblemer her.
6 “Befolkningen” er i dette tilfælde de 20-66 årige, men da børn under 16 år først blev selvstændigt sygesikrede i
løbet af 1996, vil nogen af de registrerede ørelægekontakter kunne vedrøre børn. Der er dog ikke grund til at forvente,
at der skulle være faggrupper, hvor denne fejlkilde optræder hyppigere end for andre faggrupper.
- 44 -

Støjskader hos børn er et emne, der indtil videre kun er dårligt belyst. I januar 1996 rettede
BUPL en forespørgsel til Sundhedsstyrelsen, som blandt andet omhandlede dette. Styrelsen
svarede den 27. marts 1996: “Der mangler videnskabelige oplysninger om børns støjfølsomhed
i forhold til voksnes.” Længere henne i brevet skriver styrelsen, at “Høreskader ses sjældent
hos børn under 10 år, efter denne alder optræder høreskader med tiltagende hyppighed,
specielt hos drenge”.
Med henvisning til undersøgelser fra skolemiljøer, der har vist at støj har en dårlig indflydelse
på den pædagogiske proces, skriver styrelsen endvidere: “Selvom børn i børneinstitutioner ikke
er i egentlig indlæringsproces, er denne observation af betydning også i institutioner, fordi
koncentration og fordybelse i leg er vigtig for denne aldersgruppe.” Brevet slutter med en understregning
af, at støj bør fjernes ved kilden frem for at pakke medarbejderne ind høreværn,
og med henvisning til Sundhedsstyrelsens “Vejledning om hygiejne i daginstitutioner“ fra
1987, anføres det, at støjniveauet stiger med stigende persontæthed.
Der kan altså ikke siges noget om, hvorvidt børnene risikerer høreskader på grund af den høje
støjbelastning i mange daginstitutioner og skolefritidsordninger.
Støj og stemmeproblemer
En anden konsekvens af ophold i støjfyldte miljøer kan være hæshed og knuder på stemmebåndet.
Børn har brug for hinandens og voksnes opmærksomhed og anerkendelse. Når børnene
leger og taler med kammeraterne eller de voksne i daginstitutionerne, sker det i konkurrence
med lyden af stemmer fra mange andre børn. For at få opmærksomhed og kontakt må børnene
hæve stemmen, og mange forældre kan sikkert nikke genkendende til, at børn generelt
taler højt/råber, når de har været i institution.
I de senere år har støjens betydning for børns hæshed og stemmeproblemer fået stadig større
opmærksomhed. Overlæge Svend Prytz har beskæftiget sig med dette område i mange år, og i
det følgende bringes en artikel, hvor Svend Prytz bl.a. redegør for sine erfaringer som lægekonsulent
i Københavns Skolevæsen.
- 45 -

Børnehæshed
af overlæge Svend Prytz, Foneatrisk Afsnit, H:S Bispebjerg
Hospital, København
Børnehæshed er ingen sygdomsenhed, men et vanskeligt
afgrænseligt symptom, hvis natur, karakteristik
og årsagsforhold i hovedsagen må vurderes på
den akustiske stemmeanalyse i forbindelse med grundig
anamnese og en tilsvarende foniatrisk undersøgelse
af patientens fysiske og psykiske habitus. Medens
voksne patienter med hæshed langt oftere er stærkt
hæmmede af deres lidelse og tit har ledsagesymptomer
med fonasteniske kompensationer, f.eks. stemmetræthed,
svag stemmeføring og halsspændinger, er
børnene kun sjældent generede i væsentlig grad af
deres hæshed. Dette påvirker især de mindstes motivation
for stemmeterapi hos logopæden og bør nøje
overvejes, når behandlingsplanen lægges.
Generelt må det gælde, at alle der har været hæse mere
end 3 uger må undersøges forsvarligt af halslæge
eller foniater. Selvom lokale ondartede stemmelidelser
i barnegruppen er yderst sjældne, forekommer der
i de unge år med overvægt en række somatiske og
psykiske afvigelser, hvis årsager hurtigst muligt bør
afdækkes, således at rationel og lægelig terapi, kan
indsættes straks på linie med den logopædiske
behandling.
Medens det er velkendt, at børnehæshed forekommer
i alt fald 3 gange så hyppigt hos drenge som hos
piger, har vurderingen og afgrænsningen af det nævnte
symptom som behandlingskrævende lidelse været
så varierende i de ret fåtallige oversigter, at dette problem
faktisk står åbent.
Ved sin undersøgelse af Breieskolens elever i Gøteborg
fandt Bjørn Fritzell (1960), at 18 % af de 509
undersøgte var hæse. Formentlig fik kun en del af
disse egentlig taleterapi. Uden for Skandinavien opgøres
incidencen til 60-90/1000 børn og blandt de
skolesøgende børn (5-18 år) har mellem 3 og 6 %.
stemmeproblemer, hvoraf halvdelen har behov for logopædisk
rehabilitering.
Zimmer og Silvermann (1975) fandt i en privatskole i
Wisconsin 38/162 børn (ca. 23 %) med kronisk hæshed,
og halvdelen havde knuder på stemmelæberne
(noduli). Det var en eliteskole, hvor gode præstationer
af børnene forventedes, og forfatterne mente, at
atmosfæren i klasserne havde medvirket til det store
antal hæse børn.
Wilson (1972) fulgte 1000 børn med stemmeproblemer
i 2 år og fandt, at 24 % af børnene ikke behøvede
hjælp udover almindelig opmærksomhed om
- 46 -
stemmen.
Hæsheden svandt spontant i løbet af 2 år hos disse
børn, hvorimod alle de øvrige børn havde behov for
hjælp bl.a. fra logopædens stemmetræningsprogrammer.
Selvom det således er velkendt, at den overvejende
del af vedvarende hæse børn lider af mere eller
mindre kronisk funktionel dysfoni evt. med knuder
(noduli) og et lille antal fremviser larynzpapillomer
som årsag til deres hæshed, er det af stor betydning at
erindre sig de øvrige årsagsforhold og patogenetiske
perspektiver.
Børnehæshed kan såvel have somatiske, psykiske
som - vel nok hyppigst - psykosomatiske ætiologier.
De somatiske lidelser skyldes patologiske tilstande i
stemmeridsen eller nærliggende funktionsområder,
skyldes affektion i strubens neurale innervation eller
beror på generelle sygdomme eller organlidelser, der
medindrager stemmen i sit symptombillede.
Blandt årsagerne må man nævne heriditære forhold,
misdannelser på stemmelæber, fødselsskaderne, infektion,
allergi, ligesom traumatiske skader af stemmeapparatet
eller psykiske traumer, konstitution, miljø
og krav kan være medvirkende grunde til børnehæshed.
Udover traumatiske fremkaldte granulomer
er den helt dominerende tumorforekomst i denne aldersklasse
de godartede sangerknuder (noduli -stemmelæbeknuder),
der som symmetrisk fortykket overflade
findes placeret på stemmelæbernes kant på
overgangen mellem forreste og midterste 1/3.
I vævsopbygningen er disse “kissing nodules” fortykkede
hudlag og optræder tilsyneladende provokeret
af tidligere luftvejsinfektion og stemmemisbrug som
isolerede væskeansamlinger eller blødninger, der organiseres
i de stemmelæbeafsnit, der særligt belastes
under børnenes stemmemisbrug. Sangerknuder eller
tilløb hertil, er sammen med fundet af grove, væskefyldte
og hævede evt. arrede stemmelæber - som efter
kronisk strubekatar og muskelinsufficienstilstande -
de hyppigste fund hos hæse skolebørn. Stemmerne
bliver luftfyldte, uklare, fattige på overtoner, frembyder
skiftende kompression på grund af stadige forsøg
på at lukke stemmeridsen i bageste del, men alt med
idelig nederlag som resultat.
Der synes at være enighed om, at stemmelæbeknuder
hyperfunktionel dysfoni optræder hos aktive og temperamentsfulde
børn, men dette er næppe uden

undtagelser. Stemmelæbeknuder (noduli) forsvinder
almindeligvis under puberteten og påvises da også
kun hos 5-10 % af de voksne, der har lidt heraf i barnealderen
(Håkansson og Kitzing, 1984). Alt i alt
forekommer de med væsentlig mindre frekvens i den
adulte organisme og blandt voksne gerne hos sangere
og andre, der benytter stemmen professionelt, f.eks.
pædagoger og lærere i Folkeskolen. I Sverige finder
man stemmeproblemer hos pædagoger og lærere 3
gange hyppigere end i den øvrige befolkning (Bjørn
Fritzell, 1996).
Infektion i struben kan skyldes virus, bakterier eller
svampe. Forkølelsessygdomme er uhyre almindelige i
barneårene og kan udløses af over 150 antigent forskellige
virusformer, der ikke skaber immunitet mod
hinanden. Børns nære kontakt i børnehaver og skoler,
aldersklassens begrænsede antistof og
dispositionerne: nedsat resistens, allergi, hyppig afkøling
m.m. fremkalder recidiverende og idelige infektioner.
I kroniske tilfælde optræder sekundære bakterielle
infektioner ofte oveni virusangrebet. Kronisk
purulent snue optræder med stor frekvens i præskolealderen,
hvor “polypper” disponerer. Også akut halsbetændelse
rammer oftest børn og unge, og inflammationen
spredes til svælg og strube.
Egentlig kronisk laryngitis forekommer kun sjældent
i børnegruppen, men derimod ses ofte reckliverende
katar, der utvivlsomt efterlader arrede slimhindeforandringer
og væskefyldte hævelser og kompromitterer
karforsyning og lymfeafløbet. Dette er efter min
opfattelse af væsentlig betydning for den kroniske
børnehæshed og formentlig alt for upåagtet.
Selvom den rutinerede undersøger meget ofte mener
at konstatere arvelige momenter ved sine stemmeundersøgelser,
må man - som bl.a. anført af Guy Cornut
- at imitation i en del tilfælde er lighedens årsag. Såvel
stemme som tale og sprog udvikles jo som betingede
reflekser og udover det nævnte må det nævnes,
at afbrydelser et eller andet sted i kommunikationskæden
vil, klart påvirke barnets adfærdsmønster og
udviklingen af dets sensoriske og motoriske færdigheder.
Det gælder navnlig børn med nedsat hørelse
eller døvhed i den tidlige barnealder.
I 1986 var der ca. 50.000 børn i de københavnske
skoler og talepædagogerne, der har ansvaret for visitation
af alle børn i med talelidelser, herunder stemmelidelser,
henviste 203 børn med kronisk hæshed til
undersøgelse på Foniatrisk Klinik, Bispebjerg Hospital.
Siden er antallet af henviste hæse børn fra børnehaver
og skoler steget, og opmærksomheden om hæse
børn er øget (se nedenfor). Talepædagogerne har ved
undersøgelser af klasserne henvist de børn med
- 47 -
længerevarende (>3 måneder) hæshed karakteriseret
ved en skurrende eller grov, overkomprimeret og
luftfyldt stemmekvalitet med svag klangstyrke.
I perioden 1986 - 96 er der ført årlig statistik over de
henviste hæse børn og samtidig med den voldsomme
stigning i antallet af undersøgte børn har stemmelidelserne
ændret karakter.
Patienterne er i nedenstående tabel opdelt i følgende
aldersgrupper:
Gruppe 1: 3-6 årige (før skoledebut - børnehave)
Gruppe 2: 6-8 årige (efter begyndt skolegang)
Gruppe 3: 8-10 årige (do)
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
Gruppe 1
10
18
22
28
35
43
63
76
88
87
96
Gruppe 2
108
122
125
130
132
145
156
168
185
211
228
Gruppe 3
85
95
99
100
103
125
169
164
148
142
134
I alt
203
235
246
258
270
313
388
408
421
440
458
Der er navnlig sket en stigning i gruppe 1 og 2. I
gruppe 1 var der lige mange drenge og piger, hvorimod
gruppe 2 og 3 havde overvægt af drenge i forholdet
3,5:1. Samtidig er der sket en ændring i fordelingen
af de forskellige stemmelidelser:
Hyperfunktionel dysfoni
Stemmelæbeknuder (noduli)
Infektioner i struben
Andre somatiske stemmelidelser
1986
10 %
51 %
17 %
22 %
1996
19 %
54 %
23 %
4 %
Der er således sket en stigning i antallet af hyperfunktionelle
stemmelidelser med eller uden stemmeknuder,
hvilket enten må skyldes stemmemisbrug eller
øget stemmebelastning.
Fra de fleste forældre lyder det samstemmende, at deres
barns hæshed begyndte kort efter barnet kom i
børnehave, og sammenholdt med de sporadiske støjmålinger
i børnehaver og skolefritidsordninger, der
samstemmende har målt lydtryk på 80 - 87 dB Leq,
besluttede vi sammen med skolens ledelse på Sankt
Annæ Gymnasium i 1996, at foretage en stikprøvemåling
af lydtrykniveauet og sammenligne med forandringer
på stemmelæberne før/efter undervisning i
lokalet.

Lokale
Natur og
Tekniklokalet
Alm. klasseværelse
Gymnastiksal
Svømmehal
Øvelokale for
korsang
klassetrin
3. Kl.
3. Kl.
3. Kl.
5. Kl.
6. Kl.
6. Kl.
4. Kl.
6. Kl.
7. Kl.
4. Kl.
6. Kl.
lydtryk
dB
92,3
87,9
94,2
84,5
83,7
89,3
92,3
94,7
93,2
95,7
97,5
95,8
%
belastede
stemmer
22
35
17
10
7
9
19
15
17
25
10
7
At forandringerne på stemmelæberne er så forskellige
på de forskellige klassetrin hænger sammen med
stemmelæbernes vækst, udvikling og modning igennem
barnealderen, således at børnenes stemmelæber i
de små klasser ikke tåler så kraftig en belastning. I aldersgruppen
3-6 år (børnehaven) er de fleste stemmelæber
endnu ikke fuldt udviklet, hvilket formentlig er
forklaringen på, at overbelastede stemmelæber i denne
aldersgruppe endnu ikke har udviklet stemmelæbeknuder,
men fremstår som røde og hævede stemmelæber.
Endnu ved man ikke præcist, hvor meget stemmebelastning
børnenes stemmelæber kan tåle, men den
kraftige stigning i overbelastede hæse børnestemmer
kunne tyde på, at grænsen er overskredet. Den overbelastede
stemme medfører sekundært kompensatoriske
spændinger på halsen omkring struben, hvilket i
høj grad gør det vanskeligt at synge og udtrykke sig
frit og nuanceret, ligesom de medfødte reflekser med
hensyn til taleåndedrættet bliver ændret - ofte
vedvarende.
Litteratur:
Forchhammer, Egil (1974): Stemmens funktioner og
fejlfunktioner. Munksgaard
Hirschberg, J (1983): Pathologial Cry in Infants
Kay, N.J. (1982): Vocal nodules in Children - aetiology
and management. The Journal of Larngology
and otology, vol. 96, pp. 731-936.
Kjær, Bent (1984): Børnestemmer - problemer og
løsninger. Audiologopædisk forening.
Kølle, Inge (red) (1993): Børnestemer II. Audiologopædisk
Forening.
Rørbeck, Lone (1994): Stemmebrugslære. C.A. Reitzels
Forlag A/S.
Sederholm Elisabeth (1995) Prevalence of hoarseness
in ten-year-old children. Disp. Scand J. Log.
Phon. 20. pp. 165 - 173.
Wilson D. Kenneth (1979): Voice Problems of Children.
Williams og Wilkins, London.
Svend Prytz’ redegørelse for stemmebåndslidelser er svært tilgængeligt stof for de fleste, men
en - i denne sammenhæng - væsentlig pointe fremstår dog ganske klart: Over en tiårs periode,
er antallet af kronisk hæse børn, der henvises til Foniatrisk klinik på Bispebjerg mere end fordoblet.
Samtidig er der i perioden sket en ændring i fordelingen af de forskellige stemmelidelser,
således at stemmelidelser - der enten skyldes stemmemisbrug eller øget stemmebelastning
- udgør en større andel i de sidste år. Der er altså flere børn end tidligere, der får stemmeproblemer
på grund af for megen råben.
Når denne oplysning sættes i relation til institutionsundersøgelsens resultater, ligger det lige
for, som det også tidligere er beskrevet i dette afsnit, at børnenes stemmeproblemer hænger
sammen med, at børnene - når de er i institution - må råbe for at sætte sig igennem. Der er
simpelthen opstået en “råbe-kultur”- bl.a. som følge af, at institutionerne generelt er blevet
større mht. børnetallet, samtidig med, at der er flere børn, som skal deles om pladsen og de
voksne.
Svend Prytz beskriver i sin artikel, at de overbelastede stemmer giver spændinger på halsen,
hvilket gør det svært at synge og at udtrykke sig frit. Han beskriver endvidere, at selv om
- 48 -

hæshed m.v. i 90 % af tilfældene forsvinder i puberteten, så bliver de medfødte tale- og åndedrætsreflekser
ofte ændret vedvarende. Når lyden af råb fra andre børn i daginstitutionen får et
barn til selv at råbe, kan det altså have mærkbare helbredsmæssige konsekvenser for barnet -
og i nogen tilfælde med livsvarige følger.
Sammenfatning
To læger har i dette kapitel skrevet om de helbredsmæssige konsekvenser, det kan have, når
der er støj- og indeklimaproblemer i daginstitutioner og skolefritidsordninger, og på baggrund
af specialkørsler fra Danmarks Statistik, har vi vist, at faggrupper, der arbejder med børn hyppigere
søger ørelæge end befolkningen generelt.
De mange børn og voksne i institutionerne udsættes dagligt for påvirkninger, som kan have
betydning for deres helbred, både på kort og livslangt sigt. Små børn bliver hyppigere syge og
risikoen for allergi vokser, når mange børn skal deles om pladsen i institutionen. Børn og
voksne får problemer med hørelse og stemme, fordi de lever i et støjfyldt miljø.
Danmark er et land, hvor der normalt lægges stor vægt på den forebyggende indsats i forhold
til befolkningens sundhed. I forhold til at institutionernes dårlige støj- og indeklimaforhold
kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, kan det derfor undre, at de ansvarlige
myndigheder ikke har prioriteret en afhjælpning af problemerne.
- 49 -

- 50 -

5. Andre konsekvenser af støjforholdene i daginstitutioner
Ophold i støjende omgivelser har udover en øget risiko for høretab og - som det blev vist i kapitel
4 - stemmeproblemer, også en betydning for børnenes udvikling. Når børnenes vigtige
leg og sansning skal foregå i et miljø, der ikke giver mulighed for fordybelse, fordi lyden og
tilstedeværelsen af andre trænger sig for meget på, giver det et dårligt udgangspunkt for udviklingen
af de almene og sproglige færdigheder. For voksne sker der ligeledes en svækkelse
af koncentrationsevnen ofte med stress-symptomer til følge.
I dette kapitel har vi samlet artikler fra tre eksperter, som beskæftiger sig med, hvilke konsekvenser
det kan have for børns udvikling, hvis de færdes i daginstitutioner med megen støj.
Audio-logopæd Birgitte Franck fra høreklinikken på Holstebro Sygehus skriver om sprogindlæring
og -udvikling. Staffan Hygge fra Kungliga Tekniska Högskolan i Gävle skriver om
indflydelsen af støj på indlæring, motivation og stress hos børn, mens småbørnsforsker Carsten
Ringsmose fra Center for Småbørnsforskning bl.a. skriver om crowding og stress.
Kommunikation i støj
En væsentlig del af børns sprogudvikling foregår ved, at børnene gentager ord og vendinger,
som de hører fra voksne og andre børn. Barnet “smager på” og afprøver nye ord de hører, og
lærer gradvist at bruge dem i de rigtige sammenhænge. For små børn er sproglege en vigtig
del af sprogudviklingen, og de fleste børn eksperimenterer med og udforsker sproget gennem
kendte og selvopfundne rim og remser, sange osv. Jo mere børnene gennem nærværende samtale
og leg gøres bekendt med sproget og dets facetter, jo bedre er den sproglige ballast, de får
til at udvikle egne færdigheder.
Hvis samtalen og legen foregår i støjfyldte omgivelser, kan det have stor betydning for, hvor
meget barnet faktisk hører, og dermed også for barnets sproglige udviklingsmuligheder.
Audio-logopæd Birgitte Franck fra Høreklinikken på Holstebro Sygehus har gennemført et pilotprojekt
med 22 børnehavebørn, som skulle gentage en række oplæste enkelt-ord, under
- 51 -

forskellige støjforhold. I den nedenstående artikel redegør Birgitte Franck bl.a. for resultaterne
af denne undersøgelse.
Kommunikation i støj - Hvordan opfatter børnehavebørn
talesignal i støj, og hvilke særlige støjproblematikker
findes i børnehaverne.
af audio-logopæd Birgitte Franck, Høreklinikken,
Hostebro Sygehus
Når man vil kommunikere med hinanden gennemløbes
ubevidst mange indviklede processer. Der sendes
impulser fra hjernen ud til forskellige muskler, der så
aktiveres til at bevæge forskellige dele af artikulationssystemet,
således at læber, stemmelæber, kæbe,
tunge og ganesejl lynhurtigt skifter position og hermed
fremkalder forskellige lyde, der sammensat danner
ord og mening. Informationerne går via det ydre
øre til mellemøret og det indre øre, videre af nervebanerne
til hjernen, hvor budskabet bliver opfattet og
tolket.
Øret er hele tiden modtageligt for lydindtryk. Det opfanger
således de budskaber, som en anden person
bevidst ønsker at kommunikere videre.
Men samtidig er øret og hermed også hjernen modtagelig
for alle mulige andre lydindtryk, der ikke har
noget med selve budskabet at gøre - nemlig baggrundsstøj.
Baggrundsstøjen kan komme fra alle sider
i selve lokalet, måske fra et tilstødende lokale, fra
lokalet ovenpå, fra køkkenet eller måske fra en trafikeret
vej uden for institutionen. Støjen blander sig
ganske enkelt med det meningsbærende budskab.
Hjernen bliver således invaderet af betydningsfulde
og mindre betydningsfulde lydimpulser.
Hørelsen fungerer som forgrundssans, når man er ivrigt
optaget lytter til f.eks. en spændende historie,
men samtidig kan hørelsen også registrere, hvad der
sker rundt om en, og måske skifter opmærksomheden
pludselig fokus fra den, der fortæller, til de omkringliggende
lyde, der pludselig trænger sig på. Vi kan sige,
at der er “støj på linien”. Det kræver øvelse, modenhed
og koncentration for et barn, at lytte på en sådan
måde, at talesignalet går rent igennem, og baggrundsstøjen
bliver noget, der ikke får indflydelse på
opfattelsen af budskabet.
Når vi taler om kommunikation, taler vi om en sender
og en modtager. Den optimale lyttesituation vil være
to personer, der sidder overfor hinanden og taler, placeret
på en sådan måde, at de ser hinandens ansigter
og kropssprog. Hvis vi kikker ind i børnehaven, vil vi
ofte finde børn nede på gulvet, optaget af at kikke på
det legetøj, som har deres interesse, mens
- 52 -
de taler med legekammeraten. Samtidig er andre børn
i gang med andre lege, så måske er der 10 børn, der
kommunikerer på samme tid og i samme rum. En sådan
situation vil formentlig afstedkomme en del baggrundsstøj.
Ud over sender og modtager har vi også omgivelserne,
og i beskrivelsen her vil det dreje sig om fokus
primært på de lydelige omgivelser. Her tænkes på:
I. Afstandslove
II. Efterklangstid
III. S/N = signal-/støjforhold
VI. Refleksion
V. Transmission
VI. Maskering
I. Afstandslove: Lyden aftager med afstanden. I frit
felt mindskes lydtrykniveauet med øget afstand fra
lydkilden på en sådan måde, at lydtrykket nedsættes 6
dB pr. fordobling af afstanden. Jo længere væk du er
fra lydkilden, desto svagere lyder den.
Frit oversat til praksis handler det om, at børnene lærer,
at man går hen til en kammerat, når man vil sige
noget i stedet for at råbe på lang afstand. Dette gælder
naturligvis også, når en voksen vil kommunikere
med et barn. Gør kommunikation til noget nært og
kært, vær tæt på og i god kontakt, før du taler med
det enkelte barn.
II. Efterklangstid: For at kunne opnå en så god taleforståelighed
som muligt, skal efterklangstiden være
rimelig lav. Sagt på en anden måde, bliver en lyd
hængende i lang tid før den “dør ud”, hvis rummet
har hårde, ikke absorberende materialer. Hvis der er
tale om et rum med for lang efterklangstid vil taleforståeligheden
blive reduceret, fordi kraftige lyde i talesproget
vil maskere og overdøve svagere lyde.
På daginstitutionsområdet skal efterklangens gennemsnitsniveau
på frekvenserne 125-2000 Hz ikke
gerne overstige 0,6 sekunder. Sagt mere populært, at
hvis lyde i rummet hænger for længe, giver de nærmest
ekko.

III. Signal-/støjforhold: Dette drejer sig om forskellen
på den talendes stemmestyrke og styrken på den
omkringliggende støj. Normal stemmestyrke i en
samtalesituation ligger på ca. 60 dB. Fra forskellige
undersøgelser ses det, at støjniveauet i et gennemsnits
arbejdsmiljø ligger på mellem 55 og 70 dB.
Talesignalet bør være kraftigere end støjsignalet, for
at tale høres let og ubesværet. Dette kan fejlagtigt føre
til, at hvis der er for meget støj i omgivelserne, så
råber man for at blive hørt.
Når man skal lytte i støj, er det vigtigt at anføre, at
der er tale om et udviklings- og modenhedsspørgsmål,
hvad angår at adskille talesignal og støjsignal. Jo
ældre barnet er som sprogbruger, desto større redundans
(overviden) har barnet sprogligt, således at det
automatisk gætter sig til ord eller dele af ord, som det
ikke har hørt, men som det fatter udfra meningssammenhængen.
IV. Refleksion: Hvis en lyd sendes ud i rummet med
en vis styrke og så rammer en væg, et gulv eller en
anden hård, ikke absorberende genstand, kastes lyden
tilbage og bliver således hængende i længere tid i
rummet som baggrundsstøj.
V. Transmission: Her tænkes på, hvorledes lyde fra
grøn stue trænger ind på rød stue gennem dårligt isolerende
vægge, eller hvorledes støj fra leg på gange
eller legeplads trænger ind på stuerne.
VI. Maskering: Hvis jeg skal se på alle de måder støj
kan intervenere med det meningsbærende talesignal,
kommer jeg frem til problematikken om maskering,
hvilket vil sige, at støjlyde - ikke kommunikationsbærende
lyde - går ind og “lægger en dyne over talesignalet”,
hvilket resulterer i dårlig og fejlagtig opfattelse
af det talte budskab til slet ingen opfattelse af talebudskabet.
Støjen kan have forskellig beskaffenhed:
1. Kontinuerlig støj = samme lydniveau hele tiden
2. Fluktuerende støj = skiftende lydniveau
3. Impulslyd = pludselig, kortvarig, kraftig lyd.
For at undersøge børns opfattelse af talesprog i forskelligt
lydmæssige situationer, havde jeg lavet en aftale
med 2 børnehaver om at teste 5-6 årige børn i ro
og i støj.
Resultater af testning af børn på 5,2-6,5 år med
dantale.
Til forsøgsopstillingen er brugt følgende:
Denon amplifier PMA 1315
Denon DCD Disc-player 1015
- 53 -
2 stk. Dali højtalere 202
Dantale-cd med børneord
Barnet er placeret én meter fra de to højtalere. Disse
er kalibreret med en lydmåler Brüel og Kjær type
2203.
Det valgte lokale lå i en almindelig børnehave, hvor
det var forsøgt at eliminere støjkilder omkring puderummet,
hvor testningen foregik. Dette lykkedes med
støj fra huset, men heftig regn i perioden fra test af
barn nr. 10 til barn nr. 18, gav en utilsigtet støjkilde,
som primært bemærkedes under testen i ro. Men sådan
er børns hverdag jo.
Børnene blev sat i 4 testsituationer, hvor de skulle
gentage 20 ord i hver situation. Et tøjdyr gik ind og
“fortalte” lidt mellem hver test, og roste børnene og
fortalte, hvornår der kom mere støj og meget støj.
Prøvesituationen bestod af:
Talesignalstyrke
Dantaletekst i ro 60 dB
Dantaletekst i støj 60 dB
Dantaletekst i støj 60 dB
Dantaletekst i støj 60 dB
Støjsignalstyrke
0 dB
60 dB
65 dB
70 dB
Den samlede prøvesituation for hvert barn tog ca. 6½
minut. Børnene fandt situationen rimelig spændende,
måske også på grund af, at de fire forskellige tøjdyr
var inde og hviske mig ting i øret mellem hver test.
Det skal understreges, at den vanskeligste lyttesituation,
når man skal opfange tale, er situationen med énstavelsesord,
hvor omgivende mening fra en hel sætning
ikke findes til at støtte. Det er altså udelukkende
hørelsen, der skal registrere det sagte ord.
Til testen er valgt enstavelsesord, der er fonetisk
vægtet, således at alle lister skulle være lige svære.
Denne test bruges på de audiologiske afdelinger landet
over til diskriminationstest og
skadesanmeldel-ser. Der findes voksen- og børneord,
og de sidste er brugt i denne test.
Ord fra spor 18: Hår, mælk, nål, bil, bus, ske, mand,
fugl, grød, spand, stol, ben, bog, bord, mus, hat, tand,
græs, seng, ko.
Eksempler på fejl-hørte ord: Mand =and, grød =rød,
bog=bål, bus=pus.
Eksempler på ikke hørte ord: hår, ko, bord.
Jeg bemærkede forskel i børnenes tydelighed og lydstyrke,
når de skulle gengive et ord, som de tydeligt

følte, at de havde hørt. Der var således tendens til
mere forsigtig stemmeføring, når der sporedes usikkerhed
hos barnet med hensyn til, om man nu havde
“hørt rigtigt”. Eller sagt på en anden måde. Jeg konstaterede
sammenhæng mellem rigtigt sagte ord og
måden de blev sagt på, i forhold til forkert gengivne
ord, og måden disse ord blev sagt på. Ved at iagttage
barnet i prøvesituationen så jeg hos en del af børnene
større grad af koncentration i blik, ansigtsudtryk og
kropsholdning, jo kraftigere støjen blev.
Børn med “sprogligt overskud” og god koncentrationsevne
vil formentlig kunne klare flere rigtige ord
end følgende grupper:
Børn med mellemøreproblemer, der i vinterperioden
udgør ca. 10 pct. af en institutions børn.
Børn med sproglige vanskeligheder/udtaleproblemer
der i forvejen er usikre i deres opfattelse
af/udtale af ord.
Børn med tosprogs-problematikker
DAMP-børn (jf. NAS Island 98. Anna-Lene
Lundqvist m.fl. Sahlgrenska Universitetssygehus).
Hvis vi ser på den gennemsnitlige fejlprocent på de 4
lister, der blev præsenteret for børnene ser den således
ud:
Situation
i ro
i støj
i støj
i støj
sigal/
støj
60/0
60/60
60/65
60/70
Gnsl.
fejlpct.
15 %
25 %
32 %
56 %
Bemærkninger
tale er på 60 dB
tale og støj lige kraftig
støj 5 dB kraftigere end tale
støj 10 dB kraftigere end tale
I øjeblikket taler man meget om støj i børnehaverne
og samtidig er der fokus på, at flere og flere børn har
brug for talepædagogisk støtte og forældrene vejledning
og rådgivning omkring sprogstimulering af deres
børn.
Der vil ikke i ovenstående forsøg være belæg for at
sige, at disse to faktorer hænger sammen. Derimod vil
jeg slutte, at der kunne være behov for en større undersøgelse,
der rettede sin opmærksomhed på børns
evne til at percipere auditive stimuli i ro og støj.
Konklusionen på undersøgelsen er ikke uventet, at
børnene opfatter tale dårligere jo mere støj, der er
omkring dem. I gennemsnit mistes eller fejlsiges over
50 pct. af enkeltordene, hvis støjen som her overdøvede
et talesignal med 10 dB. Støjen omkring tackles
på forskellige måder. Ønsker og krav til de fysiske
omgivelser er ikke nok. Man bør også gennem sin bevidsthed
som gruppe forsøge at skabe en pædagogik
og nogle adfærdsmønstre, der tager sigte på, at alle
skal kunne være til stede, uden at lydniveauet stiger
til det utålelige.
Bilag. Testresultat på hvert enkelt barn.
Køn nr. Spor 15 Spor 16 Spor 17
fejl i % fejl i % fejl i %
p 1 0 10 15
d 2 20 25 15
p 3 5 15 15
p 4 10 20 40
d 5 10 15 20
d 6 20 5 20
d 7 5 10 30
d 8 10 15 40
p 9 10 35 35
d 10 15 35 40
d 11 25 30 50
d 12 15 20 30
p 13 30 30 35
d 14 20 30 35
p 15 20 30 50
d 16 15 40 50
p 17 30 30 30
p 18 25 35 25
d 19 10 15 30
d 20 15 15 30
p 21 10 30 30
p 22 10 45 45
Spor 18
fejl i %
36
40
50
40
45
45
55
55
70
60
80
75
70
70
55
55
60
55
50
70
55
45
Birgitte Franks undersøgelse viser det interessante resultat, at det gennemsnitlige antal gengivelsesfejl
i børnegruppen stiger fra 15 pct. i rolige omgivelser til 56 pct. ved støj, der er 10 dB
højere end talesignalet (dvs. ved 70 dB).
Hvis man sammenholder Birgitte Franks undersøgelsesresultater vedr. signal/støjforhold og
børns sprogindlæring med institutionsundersøgelsens resultater i kapitel 2, fremgår det, at det
generelle støjniveau i de danske daginstitutioner giver meget dårlige forudsætninger for børns
sprogindlæring og indbyrdes kommunikation. Når den gennemsnitlige støjbelastning er målt
til lige omkring 80 dB i institutionerne (jf. kap. 2 - dosimetermålinger) må det forventes, at
- 54 -

mange børn ikke vil være i stand til at høre og gentage meget af det, de hører i hverdagen. De
får derfor et dårligt grundlag for at udvikle deres sproglige færdigheder.
Birgitte Franks resultater er endvidere i overensstemmelse med en amerikansk undersøgelse af
bl.a. sprogindlæring og sammenhæng til støj. I en artikel i Børn & Unge nr. 33 refereres resultaterne
af to amerikanske forskeres undersøgelser af sammenhængen mellem støj og sprogudvikling.
De to forskere, Lorraine Maxwell og Gary Evans mener at have påvist, at støj er direkte
årsag til, at nogle børn har et dårligere sprogberedskab og læsefærdigheder end andre.
Ved en undersøgelse af to sammenlignelige børnegrupper fra skoler med og uden flystøj,
fandt de, at i forhold til børnene fra det stille skolekvarter, så havde de støjbelastede børn sværere
ved at genkende ord gennem støj, de klarede sig dårligere i en række standardprøver for
sprogberedskab, og de scorede lavere ved test af læsefærdigheder.
I artiklen i Børn & Unge kommenterer seniorforsker Jan Mejding fra Dansk Pædagogisk Institut
forskningsresultaterne. Han fremhæver, at børn er bemærkelsesværdigt gode til at tilpasse
sig uhensigtsmæssige belastninger i opvæksten, men at det ofte har en pris - som i dette tilfælde
formentlig er - at de støjbelastede børn, har udviklet uhensigtsmæssige kognitive strategier.
De støjplagede børn har simpelthen lært sig at ignorere visse af støjens lydelementer som også
benyttes i hjernens opfattelse af sprogets grundlyde - og det hæmmer sprogøret.
Børn og støj
Andre observationer mht. forskellige former for støj og indlærings- og hukommelsesproblematikken
er gjort af Staffan Hygge fra Kungliga Tekniska Högskolan ved Gävle. I det følgende
gør han i en artikel rede for, hvilken betydning støj kan have for bl.a. børns kognitive færdigheder
- en samlebetegnelse for forskellige tankefunktioner i forbindelse med menneskers
behandling af viden og information. Dette vedrører bl.a. børns opmærksomhed, hukommelse,
indlæring, sprogforståelse, problemløsning og beslutningstagning.
Børn og støj
af Staffan Hygge, Kungliga Tekniska Högskola, Gävle
Oversat af Holger Hamann, Hamann Tekst og Sprog.
Støj, lyd og gene
Den eksplosion, som ingen hører, er ikke støj. En
dryppende hane har et meget lavt lydniveau, men er
meget forstyrrende for den, der vil sove. Hvad der er
skøn musik for børnene, kan være forstyrrende lyd og
til gene for forældrene. En fjern snescooter på et stille
fjeld er både støj og et indgreb i naturoplevelsen.
En næppe hørlig raslen i krattet er skræmmende, indtil
vi har fundet ud af, om det er en farlig slange eller
en sød lille markmus.
- 55 -
Lyds fysiske egenskaber såsom lydniveau, frekvenssammensætning,
varighed, periodicitet, variationsomfang
m.m. er ofte, men ikke altid, vigtige for at bestemme,
hvor generende lyden bliver.
Støj plejer man at definere som uønsket lyd eller lyd,
som forringer eller vanskeliggør, at man fungerer
godt. Definitionen bygger på, hvilken virkning lyden
har på dem, der udsættes for lyden. Lyd, der kan være
generende, bør derfor beskrives ud fra sine

påvirkninger af mennesker og ikke kun med lydens
målte værdi.
Visse egenskaber ved lyd, der generer, er ikke lette at
registrere med fysiske måleværdier. Hvor smuk eller
grim lyden er, findes der ingen fysiske måletal for.
Heller ikke for, hvor vant eller tilvænnet en eller anden
er til en lyd, hvor ventet eller uventet lyden er, eller
hvor megen kontrol den, der udsættes for lyden,
har over lydkilden. Samfundets regelsæt med fysiske
måletal for, hvor megen lyd der må forekomme på arbejdspladser,
i skoler og boliger er derfor bevidste
forenklinger af nogle gennemsnitlige sammenhænge
mellem lydens egenskaber og hvor megen gene, den
forårsager.
Hvad er det, der generes af støj?
Der er forsket i forskellige aktiviteter og adfærd, som
kan generes af støj. Både hos voksne og børn har
man studeret høreskader, sygdom, psykiske lidelser,
stresshormoner, blodtryk, søvn, talekommunikation,
selvoplyst gene, opmærksomhed, koncentration, hukommelse,
indlæring, sprogudvikling, problemløsning,
beslutningstagning, aggression, hjælpsomhed,
motivation og livskvalitet. Man har undersøgt
langtidsvirkninger af kronisk støjeksponering ved
store lufthavne og hos flyveledere.
Laboratorieforsøg med akut støjeksponering er blevet
brugt til studier af mere umiddelbare eller direkte
indvirkninger på fx opmærksomhed, hukommelse,
indlæring, sprogforståelse, problemløsning og beslutningstagning.
(Disse kaldes under ét kognition, dvs.
de tankefunktioner, som bruges til at behandle viden
og information).
Meget høje lydniveauer, der er langvarige, giver ubodelig
nedsættelse af hørelsen. Også lyde med niveauer,
der er lavere end at de giver risiko for høreskader,
kan give nedsatte eller dårligere funktioner. Forskningsresultater
giver i meget grove træk støtte for
konklusionerne, at kraftig og vedvarende lyd giver et
dårligere helbred, dårligere søvn, mere selvoplyst gene,
nedsat kognition, mere aggression, mindre hjælpsomhed,
lavere motivation og ringere livskvalitet.
Hvor kraftige lydene skal være og hvor længe de skal
lyde for at give nedsættelser i et godt fungerende
menneske varierer med, hvilke funktioner, der forstyrres,
og hvor vanskelig arbejdsopgaven er.
Søvn, talekommunikation og vanskelige kognitive arbejdsopgaver
hører til de aktiviteter eller funktioner,
som synes at være særlig udsat for gene selv af relativt
lave lydniveauer. Visse aktiviteter eller funktioner
synes ligefrem at forbedres af høje lydniveauer,
fx enkle, gentagne og monotone
- 56 -
arbejdsopgaver.
Generes børn mere end voksne af støj og hvad generes
mest?
Svaret er ja eller nej afhængig af, hvilken aktivitet
der berøres af støjen. Børn sover dybere end voksne
og generes derfor mindre af støj under søvnen.
Blodtryk og stresshormoner hos børn har vist sig at
forøges ved kronisk eksponering for flystøj, men om
det er mere eller mindre end for voksne og mere eller
mindre farligt end for voksne, kan ikke siges med sikkerhed.
Børn får fx yderst sjældent en blodprop i
hjertet af højt blodtryk, og de har ikke nået at samle
på andre langsigtede risikofaktorer for højt blodtryk
såsom rygning og fed mad.
Børn er endnu ikke færdige med at lære sig et sprog
og bliver derfor mere negativt påvirkede end de voksne
af, at blive udsat for støj, som maskerer lydkomponenterne
i det sprog, de er i ved at lære. For at
børn kan høre, hvad der bliver sagt på et sprog, de
stadig er ved at tilegne sig, har de brug for et bedre
signal-støj-forhold end de, der allerede kan sproget.
Børn har ikke udviklet strategier til at styre og kontrollere
opmærksomhed og er derfor mere følsomme
over for gener end voksne i arbejdsopgaver, som stiller
store krav til opmærksomhed og kognitive funktioner.
Udover at maskere tale forringer støj også kognitiv
bearbejdning af sprogrelateret materiale, såsom
at læse, huske og lære en tekst. Børn der udsættes for
støj, når de arbejder med opgaver, som kræver store
sprogrelaterede evner for at få en god løsning, bliver
derfor påvirket mere negativt af støjen end voksne.
Uvedkommende snak har for voksne vist sig at være
en støjkilde, der forstyrrer visse specielle hukommelsesopgaver
i særlig grad. Om det også gælder for
børn, er endnu ikke blevet undersøgt, men virker
sandsynligt i betragtning af, at kompleks tale, sprog,
hukommelse og indlæring er særlig støjfølsomt hos
børn. Uvedkommende snak i fx et klasseværelse er
formentlig en betydelig kilde til gene for børn, og den
burde undersøges og sammenlignes med anden støj i
et klasseværelse.
Eksempel på nogle undersøgelser af, hvordan
børn generes af støj
I en serie klasseværelsesforsøg med børn i alderen
12-14 år (Hygge 1997) er det påvist, at langtidsindlæring
over en uge af en læst tekst blev forringet af støj
fra fly og vejtrafik, men ikke af støj fra tog og et
sprog som børnene ikke forstod. Den forringede indlæring
viste sig kun ved referatspørgsmål, hvor børnene
selv skulle formulere et svar. Ved

genkendelsesspørgsmål (multiple choice) forringede
støjen ikke langtidsindlæringen. Forringelsen af indlæringen
(referat) var nogenlunde lige stor hos dem,
der var dygtige mht. indlæring og dem, der ikke var
det. Ved et højere lydniveau (66 dBA ækvivalentniveau,
gennemsnitsniveau) var der ingen forskel mellem
fly- og vejtrafikstøj med hensyn til forringelsesgraden,
men ved et lavere gennemsnitsniveau (55
dBA) forsvandt forringelsen fra vejtrafikstøj, men ikke
fra flystøj.
I klasseværelsesforsøgene blev det også undersøgt,
hvor meget af teksterne børnene nåede at læse. Hvis
opmærksomheden blev generet af støj, burde børnene
nå mere af teksten ved ro end ved støj. Det var ikke
tilfældet. Uanset om der var støj eller ro, nåede de
nogenlunde lige meget af teksten. Støjen forårsager
altså ikke simpelthen en forringelse af opmærksomheden,
men en forringelse af kvaliteten i den kognitive
bearbejdning og lagring af det der læses.
I en stor undersøgelse (Evans, Bullinger & Hygge,
1998; Evans, Hygge & Bullinger, 1995) af ca. 350
skolebørn ved Münchens nye og gamle lufthavn blev
det undersøgt, hvordan flystøjen påvirkede blodtryk,
stresshormoner, kognition og motivation. Alle børn
blev testet tre gange med et års mellemrum, en gang
før og to gange efter at den gamle lufthavn blev nedlagt
og den nye blev åbnet.
De børn, der blev udsat for megen flystøj ved den
gamle lufthavn, blev i løbet af de tre undersøgelsesrunder
sammenlignet med en passende kontrolgruppe
af børn fra lignende boligområder, men uden flystøj.
På samme måde sammenlignedes børn, som blev udsat
for støj ved den nye lufthavn, med en passende,
stille kontrolgruppe. Børnene var i alderen 9-10 år,
da undersøgelsen startede i efteråret 1991.
Resultatet ved den nye lufthavn viste, at når flytrafikken
startede, blev de flystøjramte børn dårligere end
deres kontrolgruppe til langtidsindlæring og en vanskelig
test i sprogforståelse. Ved flere andre psykologiske
tests af fx kortidshukommelse, problemløsning,
reaktionstid og oplevet ubehag ved forskellige lyde
var der ingen forskel. De flystøjramte børn fik også
forhøjet blodtryk og øget indhold af stresshormoner.
Ved den gamle lufthavn skete det modsatte for langtidsindlæring
og den vanskelige test i sprogforståelse.
Før lufthavnen blev lukket, var de flystøjramte børn
dårligere til de opgaver end deres kontrolgruppe, men
da lufthavnen blev lukket, begyndte forskellene at
mindskes for at forsvinde ved den tredje undersøgelsesrunde.
Det er vigtigt her at lægge mærke til, at visse
støjskader kan afhjælpes!
- 57 -
Forringelser i langtidsindlæring og sprogforståelse,
som begynder, når den nye lufthavn åbnes, forsvinder
ved den gamle lufthavn, når den lukkes. I hvert fald
disse støjskader er reversible! Også ved den gamle
lufthavn var der ingen forskel før og efter lukningen
mht. fx korttidshukommelse, problemløsning, reaktionstid
og oplevet ubehag ved forskellige lyde.
Data fra München-undersøgelsen er fortsat ved at blive
analyseret, og der vil gå endnu nogle år, før dette
arbejde er fuldført. Når alle data og analyser er på
plads, er det også muligt at give nogle svar på spørgsmål
som:
Hvilket system signaliserer en støjgene først og
hvilke systemer helbredes først, når støjen ophører:
Fysiologi, perception, kognition eller motivation?
Findes der støjskader, der ikke kan helbredes?
Hvordan griber de forskellige systemer ind i hinanden
for at modvirke og moderere støjvirkningerne?
Er visse børn mere sårbare end andre? Hvad kendetegner
disse børn?
Hvilke slags lyde og støjkilder er værst før børnene?
Af det ovenfor nævnte følger, at børn er særligt sårbare
over for visse typer af lyde og støjkilder.
Dertil hører:
Ventilator- og ventilationsstøj, fordi den kan øge
baggrundslydniveauet så meget, at talekommunikation
vanskeliggøres.
Uvedkommende snak i undervisningssituationer,
fordi den er til stor gene for visse typer af hukommelse
og indlæring.
Støj fra fly- og vejtrafik, fordi den er til gene for
hukommelse og sprogindlæring.
Hvad kan der gøres mod støjen?
Hvad kan der gøres, for at mindske de negative
virkninger fra støj fx i et klasseværelse? Dels kan
man gøre noget mht. lydisolering og lyddæmpning,
dels kan man gøre noget for at begrænse eller afgrænse
den støj, der produceres i klasseværelset.
Nogle forslag er:
Bedre tætning af vinduer og bedre lyddæmpning i
vægge.
Lydabsorbering og valg af materialer for at mindske
skrabe- og slaglyde i klasseværelset.
Adskillelse i tid og rum af støjende og hukommelseskrævende
aktiviteter. Spisesale, gymnastiksale
og sløjdlokaler bør ikke ligge i tilknytning til klasseværelser.
Aktiviteterne i tilgrænsende undervisningslokaler
kan tilpasses til hinanden.
Træning af opmærksomheds-, koncentrations- og
studieteknikker til krævende hukommelsesopgaver.

Stilhedens begrænsninger
Al støj skal ikke fjernes fra alle sammenhænge! Af
det, jeg har skrevet, må man ikke drage den konklusion,
at al støj er af det onde. Støjende lege med megen
larm og ballade er ofte de morsomme lege. Musik
med et højt lydniveau er "federe" end stille musik.
Fest og ballade og støjende latter hører til en god
fest. Alt dette skal både børnene og vi stadigvæk have
og værne om, men vi skal også vide, når det er på
sin plads med stilhed og hvordan vi skaber den.
Supplerende læsning
Evans, G. W., Bullinger, M., & Hygge, S. (1998).
Chronic noise exposure and physiological response:
A prospective study of children living under environmental
stress. Psychological Science, 9, 75-77.
Evans, G. W. & Bullinger, M. (1995). Chronic noise
and psychological stress. Psychological Science, 6,
333-338.
Evans, G. W. & Lepore, S. J. (1993). Nonauditory effects
of noise on children: A critical review. Childrens
environment, 10, 31-51.
Hygge, S. (1993). Buller och inlärning. I T. Kihlman
(Red.), Handlingsplan mot buller. Göteborg: Statens
offentliga utredninger 1993:65 (Bilaga 6)
Hygge, S. (1997). The effects of different noise sources
and noise levels on long-term memory in children
aged 12-14 years. I A. Schick & M. Klatte (Red.),
Contributions to psychological acoustics. Result of
the seventh Oldenburg sympsium on psychological
acoustics. (ss. 483-501). Oldenburg, Germany: Bibliotheks-
und Informationssystem der Universität
Oldenburg.
Det fremgår af Staffan Hygges sammenfatning af forskningsresultater vedr. børn og støj, at
bl.a. talekommunikation og vanskelige kognitive arbejdsopgaver er nogle funktioner, der særligt
påvirkes af selv lave støjniveauer. Omvendt kan andre funktioner som enkle, gentagne og
monotone arbejdsopgaver imidlertid forbedres af et højt lydniveau.
Børns særlige problem med støj er, at de ikke på samme måde som voksne har et færdigtudviklet
sprog og derfor især bliver negativt påvirket af høje støjniveauer, der maskerer de lydkomponenter,
sproget består af. Børn har derfor mht. til talekommunikation behov for et bedre
signal/støj-forhold end voksne. Endvidere har børn ikke så udviklede kognitive færdigheder
som voksne, hvilket gør, at de generelle konklusioner om, at støj påvirker menneskets evne til
at løse visse krævende arbejdsopgaver, har særlig betydning for børn. Med andre ord rammes
børn i særlig og negativ grad af for høje støjniveauer.
Endelig refererer Staffan Hygge undersøgelser, der fastslår, at der i hvert fald for flystøjramte
børn kan måles både forhøjet blodtryk og øget indhold af stresshormoner. Netop sammenhængen
mellem støj og stress, der igen virker tilbage på støjniveauet behandles i artiklen i det følgende
afsnit, der bygger på en artikel af småbørnsforsker Carsten Ringsmose.
Crowding og stress
Vi indleder dette afsnit med en artikel af småbørnsforsker Carsten Ringsmose. Artiklen er indsat
på de næste sider.
- 58 -

Støj i daginstitutioner og skolefritidsordninger
truer børns sundhed og faglige indlæringsevne.
Småbørnsforsker Carsten Ringsmose, Center for
Småbørnsforskning.
De hurtigt etablerede skolefritidsordninger i skolelokaler
er ofte så støjfyldte, at de udgør en sundhedstrussel
for både børn og voksne. Men merindskrivning
og overudnyttelse af lokaler i almindelige
daginstitutioner betyder, at vuggestuer og børnehaver
også ofte er så støjende, at det bør give anledning til
betydelig bekymring. Danske børns situation i dag er
præget af en foruroligende mangel på ro.
Støj og stress i fritiden.
I 1996 deltog jeg i flere undersøgelser af forholdene i
skolefritidsordninger. Dels havde en gruppe af mine
specialestuderende på Videreuddannelsen for Pædagoger
ved Danmarks Lærerhøjskole indledt en omfattende,
kvantitativ spørgeskemaundersøgelse af forholdene
i byens godt tredive fritidsordninger(1).
Samtidig koordinerede jeg i samarbejde med BUPL
og personale fra otte skolefritidsordninger i Odense
en mere kvalitativ undersøgelse af forholdene skolefritidsordningerne,
- først og fremmest lokaleforholdene(2).
Undersøgelserne kom i høj grad til at dreje
sig om problemer knyttet til “sammenstuvning” af
børn på for lidt plads (“crowding”), og de stress-fænomener,
der er knyttet til sammenstuvningen. I denne
forbindelse bliver støjen en meget vigtig faktor,
dels fordi den på én gang både er årsag til og resultat
af den fremkaldte stress, og dels fordi den i sig selv
udgør en alvorlig og sundhedsskadelig stress-påvirkning.
Skolefritidsordninger i uegnede skolelokaler.
Støjproblemerne er særlig store i skolefritidsordninger
fordi man oftest anvender skolelokaler. Rent
lydteknisk er skolelokaler indrettet, så de akustisk har
en lang efterklangstid. Det bevirker, at læreren ikke
skal anstrenge stemmen for at sikre, at alle kan høre,
men anvendt som fritidslokale betyder det, at der bliver
en alt for stærk støj.
Klasseværelset er i øvrigt lydteknisk bygget og indrettet
til en stille, disciplineret adfærd, hvor der som
regel kun foregår én kommunikation ad gangen i lokalet,
altså til forhold, som er langt mindre støjende
end fritidens leg, som omvendt kendetegnes ved, at
den sker i mange grupper, og at der følgelig er mange
kommunikationer i gang samtidig. Det er lokalet altså
slet ikke bygget til - og slet ikke egnet til.
Sammenstuvning, støj og stress.
Der eksisterer en ret omfattende, international forsk-
- 59 -
ning i virkningen af sammenstuvning af børn (3), og
medens forskningsresultaterne på nogle områder kan
forekomme modsigelsesfyldte, så kan man dog konstatere,
at der hersker en bred enighed om, at virkningen
af sammenstuvning bliver ret éntydig, når man
når ned på under 3 m 2 pr. barn(4), nemlig at positive
sociale kontakter begrænses, produktive aktiviteter
hører op, og børnenes adfærd bliver mere aggressiv.
Imidlertid skal vi huske på, at undersøgelserne som
regel refererer til børnehavebørn. Børn i skolefritidsordninger
er større børn, som har en mere fri og voldsom
udfoldelse af leg, og som derfor behøver endnu
mere plads end børnehavebørnene. Og så er den
plads, børnene har i skolefritidsordninger, ofte plads i
klasselokaler, som er fyldt med generende møbler(5).
Der er en dobbelt sammenhæng mellem sammenstuvning
og støj. Det er klart, at jo flere børn, man stuver
sammen i samme lokale, jo mere støj bliver der. Men
der er tilsyneladende også en anden sammenhæng:
Den stress-påvirkning, der fremkaldes af sammenstuvning,
den kan på ganske samme måde fremkaldes
af støj alene. Er der for mange mennesker lige omkring
én, eller er der for megen støj, så bliver det
umuligt at foretage sig noget fornuftigt, at igangsætte
aktiviteter, at indlede kammeratskaber. I stedet stiller
man krav til de voksne, og situationen medfører altså
asociale, krævende, støjende, frustrerede og aggressive
børn.
Støj er ikke bare støj.
I de to år, jeg nu har arbejdet med disse problemer, er
der ustandselig i dagspressen og i fagbladene dukket
nye artikler op under overskrifter som “Høreværn til
pædagoger” og “Børn må leve med larmen”, idet sådanne
artikler(6) f. eks. fortæller, at man har målt
støjniveauer helt op til mellem 82 og 91 decibel (db)
i institutioner. Ved 80 db skal arbejdsgiveren efter
reglerne stille høreværn til rådighed, og ved 85 db er
høreværn påbudt, idet støj over 75 db kan give begyndende
høreskader, medens støj på mere end 90 db
kan give skader i løbet af blot en halv time.
Der er jo ikke nogen tvivl om, at dette er meget alvorligt.
Men det er faktisk endnu værre, end det
lyder, for støj er ikke bare støj. Nogle former for støj
er mere irriterende, mere stress-fremkaldende og dermed
mere nedbrydende end andre former for støj.
“Støj” i form af musik, man godt kan lide, eller “støj”
fra glade menneskers udfoldelse, er ikke nær så alvorligt
stress-fremkaldende som støj fra frustrerede
og aggressive mennesker. Og det er desværre netop
den sidstnævnte form for støj, vi oplever i skolefritidsordningerne(7).

Støjen bliver en del af lokalets “kultur”.
Når man anvender et klasseværelse til skolefritidsordning,
så skal man være opmærksom på, at lokalets
“kultur” spiller ind på, hvad det kan anvendes til. Jeg
må vist hellere “tegne et billede”, for at gøre det forståeligt,
hvad jeg mener: Hvis man er på rejse, og besøger
Peterskirken i Rom, Notre Dame eller Sacre
Ceur i Paris eller for den sags skyld den berømte
domkirke i Køln, så tror jeg vi allesammen har lagt
mærke til, at når vi går omkring inde i disse store kirker,
så stamper vi ikke så hårdt i gulvet, og vi fortæller
ikke så mange vittigheder - og hvis vi overhovedet
fortæller nogle, så er de ikke ret vovede! Den
“kultur”, der knytter sig til lokalet, er bestemmende
for, hvad der kan foregå i det, og dette er netop grunden
til, at ethvert dansk sogn har en kirke, en kro og
et forsamlingshus.
Når vi nu taler om skolefritidsordninger, så er virkningen
af dette forhold, at skolens “kultur”, som
knytter sig til klasseværelset, lægger en uhensigtsmæssig
dæmper på den frie udfoldelse i fritiden. På
den anden side bevirker den frie - og støjende - udfoldelse
i fritiden, at der opstår en mere støjende tradition,
som overføres til skolen.(8) En skolestue er
uegnet til fritidslokale, på samme måde som kroen er
uegnet som kirke - og vice versa.
Støjen invaliderer den sproglige indlæringsevne.
Videnskabelige undersøgelsesresultater tyder meget
stærkt på, at børn, der lever i omgivelser, som er meget
støjende, får invalideret deres sproglige indlæringsevne(9).
Nogle amerikanske forskere har således
undersøgt den sproglige indlæringsevne hos 7-8-årige
børn, altså børn i SFO-alderen, og påviser, at børn,
som udsættes for støj, opbygger et “lydfilter”, som
også frasorterer en del af de rent sproglige lydnuancer,
så børnene får beskadiget deres sproglige indlæringsevne.
Problemet opstår ifølge disse forskere allerede
fra 2-4-års alderen, d.v.s. netop fra den alder,
hvor danske børn påbegynder opholdet i overfyldte
og støjende daginstitutioner, for senere at fortsætte i
skolefritidsordninger, som er endnu værre.
Hvis vi nu lader eventuel tvivl og videnskabelig usikkerhed
komme børnene tilgode, så tror jeg, vi bliver
nødt til at tilslutte os dette synspunkt fra den omtalte
artikel: “Det er en nærliggende tanke, at danske skolebørns
middelmådige score i en meget omtalt læseundersøgelse
kan skyldes for meget larm i småbørnsinstitutioner”.
En af den kommende tids store, samfundsmæssige
opgaver bliver, at skaffe en smule ro
til danske småbørn.
- 60 -
Noter:
1. Karin Tolstrup, Kurt Nielsen og Hans Lærke: Kvalitet i
SFO. Hvordan er kvaliteten i de odenseanske skolefritidsordninger.
Speciale. Videreuddannelsen for Pædagoger.
Odense, 1996.
2. Undersøgelsen blev udført som et samarbejde mellem
BUPL, skolefritidsordningerne i Fraugde, Hjallese, Pårup,
Sanderum, Seden, Stige og Tarup og Carsten Ringsmose
fra Videreuddannelsen for Pædagoger ved Danmarks Lærerhøjskole.
Undersøgelsen er beskrevet i en pjece skrevet
af Carsten Ringsmose og udgivet af BUPL Odense, Danmarksgade
16, 5000 Odense C, tlf. 66 13 97 88. Pjecen
har titlen: Noget er blevet væk - en undersøgelse af konsekvenserne
af store børnegrupper og dobbeltudnyttelse af
lokaler i skolefritidsordninger.
3. Denne forskning er refereret og kommenteret af Jan
Kampmann i bogen “Barnet og det fysiske rum”, Forlaget
Børn og Unge, København 1994.
4. Se det i note 3 nævnte værk side 29-30.
5. I Odense Kommunes skolefritidsordninger, som sikkert
ikke er ringere end andre kommuners, havde børnene i
1996 i gennemsnit 2,5 m² . Den SFO, som havde mest
plads havde 3,76 m² pr. barn, medens de tre SFO’er, som
havde mindst plads havde mindre end 1,5 m² pr. barn. I
lærernes fagblad “Folkeskolen” nr. 44, 1997 omtales en
skolefritidsordning i Birkerød, hvor man har 136 børn på
96 m², altså 0,7 m² pr. barn. - Vil man sælge æg fra “fritgående
høns”, så er betingelsen, at hver høne har 15 m² ,
oplyste en af de pædagoger, som deltog i undersøgelsen,
og hun tilføjede, at “børnene får simpelthen ikke ordentlige
forhold, før de kommer under landbrugsministeriet”.
6. Disse to - tilfældige- eksempler på overskrifter er hentet
fra henholdsvis Fyns Amts Avis d. 29.5.1996 og Fyens
Stiftstidende d. 20.11.1996.
7. Jeg blev blandt andet ført på sporet af dette synspunkt
af konsulentfirmaer på det akustiske område, som, f.eks.
undersøgte “støjprofilen” på husholdningsmaskiner, og
hjalp producenterne med at indrette maskinerne, så støjen
havde en acceptabel “profil”. En hjulpisker kunne f.eks.
støje på en måde, som gjorde den usælgelig, men støjen
kunne ændres til en mere acceptabel form. Støjens form
har betydning helt uafhængigt af støjens styrke.
8. En lærer ved Sanderupskolen i Odense, Lone Stærke-
Eriksen, beskriver dette forhold i “synspunkt” i Fyens
Stiftstidende d. 26.3.1997.
9. En nyere amerikansk undersøgelse er omtalt i pædagogernes
fagtidskrift “Børn og Unge” nr. 33, 1997 under
overskriften “Støj hæmmer børns sprog”.

Det fremgår af Carsten Ringsmoses artikel, og de undersøgelser han refererer til, at det kan
påvises, at der er en sammenhæng ikke bare mellem støj, sammenstuvning og stress, men også
den anden vej, således at stress-situationer i sig selv forøger støjniveauet.
Artiklen behandler særligt de fysiske lokaliteter i skolefritidsordninger og der lægges herunder
vægt på de problemer, der er ved at anvende lokaler, der fysisk og akustisk er indrettet til undervisning
og “stille” aktiviteter, som fritidsordninger for skolebørn. Lydteknisk er skolelokaler
indrettet med en lang efterklangstid og derfor ikke til aktiviteter, der indebærer at flere forskellige
grupper skal kommunikere på samme tid og ejheller til legeaktiviteter.
Artiklen nævner endvidere, at der i den omfattende, internationale forskning er bred enighed
om, at sammenstuvning (mindre end 3 m² pr. barn) begrænser de positive sociale kontakter,
og medfører at produktive aktiviteter ophører. Børnene vil simpelthen opgive at tage initiativer
til selvstændige aktiviteter. Adfærdsmæssigt betyder det yderligere, at børn under disse
forhold vil blive mere aggressive og de stiller større krav til de voksne i deres omgivelser.
Endelig påpeger Carsten Ringsmose, at der ved anvendelse af lokaler indrettet til undervisning
vil forekomme en negativ vekselvirkning i børnenes opfattelse af anvendelsen af skolelokaler.
Dette har konsekvenser både for undervisningssituationer og for fritidsaktiviteterne; undervisning
påvirkes i retning af forøget støj, mens der lægges uhensigtsmæssig dæmpning på fritidsaktiviteter.
Carsten Ringsmose beskæftiger sig i artiklen særligt med skolefritidsordninger. Institutionsundersøgelsen
viser netop, at for skolefritidsordninger må det antages, at der er en støjbelastning
på mere end 85 dB i op mod 25 pct. af institutionerne.
Sammenfatning
Undersøgelsen af støjforholdene i daginstitutionerne er i dette kapitel blevet udbygget med artikler
fra forskere og praktikere med ekspertise for så vidt angår andre konsekvenser end de
rent helbredsmæssige af støjpåvirkninger af børn. Der er lagt vægt på indlæring, herunder
sproglige indlæring samt børnenes forudsætninger for at udvikle forskellige kognitive
færdigheder.
En undersøgelse i et kontrolleret forsøg om børnehavebørns evner til at opfatte og gengive enkelt-ord
viser, at det gennemsnitlige antal gengivelsesfejl stiger fra 15 pct. i rolige omgivelser
(baggrundsstøj på 0 dB) til 56 pct. ved støjniveauer, der er 10 dB højere end talesignalet (baggrundsstøj
på 70 dB). Således opfatter og gengiver 5-6 årige børnehavebørn kun ca. halvdelen
af ordene korrekt ved et signal/støjforhold på 60/70 dB.
- 61 -

En amerikansk undersøgelse kommer til et lignende resultat ved en påvisning af, at baggrundsstøj
er direkte årsag til, at nogle børn har et dårligere sprogberedskab og dårligere læsefærdigheder
end andre børn. Børn tilpasser sig meget nemt de forhold, der er i deres omgivelser,
og lærer sig at overhøre generende lyde. Men disse lyde indgår også som lydkomponenter
i talesproget, så børnene overhører på samme tid vigtige dele af sproget.
Høje støjniveauer “maskerer” de lydkomponenter, som sproget består af. Det har særlig betydning
for børn, der jo ikke på samme måde som voksne har et færdigtudviklet sprog. Børn har
derfor mht. til talekommunikation og sprogindlæring behov for bedre signal/støj-forhold end
voksne.
Forskning har endvidere vist, at støj påvirker børns udvikling af kognitive færdigheder. Kognitive
færdigheder er samlebetegnelse for forskellige tankefunktioner i forbindelse med behandling
af viden og information. Dette vedrører bl.a. børns opmærksomhed, hukommelse,
indlæring, sprogforståelse, problemløsning og beslutningstagning. Det fremgår heraf, at bl.a.
talekommunikation og vanskelige kognitive arbejdsopgaver er nogle funktioner, der er særligt
påvirkelige af selv lave støjniveauer.
Endelig er der forskning der viser, at støj medfører stress hos børn, og at stress, f.eks. som følge
af sammenstuvning kan i sig selv forøge støjniveauet. Stress-situationer kan således i sig
selv forøge støjniveauet. Når børnene stuves sammen på et lille areal, reduceres de positive
sociale kontakter og børnene bliver mere aggressive. De holder op med selv at tage initiativer
til aktiviteter, og produktive aktiviteter standses.
- 62 -

6. Merindskrivning
I tidligere kapitler har det allerede flere gange være nævnt, at årsagerne til støj- og indeklimaproblemer
i daginstitutionerne og skolefritidsordningerne kan være mange. I kapitel 2 redegjorde
vi for, at en analyse af efterklangstidens betydning for støjniveauet i 170 institutioner,
viste, at efterklangstiden har en signifikant men begrænset indflydelse.
Vi har undervejs i de øvrige kapitler skrevet meget om antallet af børn i institutionerne. Flere
af ekspertartiklerne i kapitel 4 og 5 har bl.a. taget udgangspunkt i, at der er mange børn om
den fysiske plads i institutionerne.
Det er ikke tilfældigt, at antallet af børn trækkes frem som en vigtig årsag til dårlige støj- og
indeklimaforhold. Jo flere børn, der er i institutionerne, desto større er antallet af lydkilder,
der bidrager til støjen. Ved et samtidig dårligt luftskifte, er antallet af børn og deres
aktiviteter, endvidere en faktor, der har betydning for f.eks. luftkvaliteten i institutionerne.
I dette kapitel diskuteres præmisserne for udbygningen af daginstitutionsområdet i 90’erne,
herunder betydningen af, at regeringen har opstillet en målsætning om pasningsgaranti. I kommunernes
forsøg på at leve op til denne målsætning, har man bl.a. benyttet sig af merindskrivning
af børn inden for eksisterende rammer.
Merindskrivning
Der findes ikke regler for, hvor mange børn, der må være i en daginstitution eller skolefritidsordning.
Det er primærkommunernes suveræne ret at fastsætte niveauet for de kommunale
serviceydelser - og dermed også for børne- og personalenormeringerne i institutionerne.
Der er mange som tror, at der er formuleret regler for, hvor meget plads børnene skal have i
institutionerne. I Bygningsreglementet fra 1995 (BR 95) står der da også, at der i institutionernes
opholdsrum skal være et frit gulvareal på 3 m² pr. barn i vuggestuer og 2 m² pr. barn i
- 63 -

ørnehaver. Bolig - og Byministeriet (tidl. Bygge - og Boligstyrelsen) har dog adskillige gange
fastslået, at bestemmelsen alene er en byggeteknisk anlægsmæssig bestemmelse, der ikke tager
stilling til forhold om normeringer i dag- og døgninstitutioner 1 .
Kommunerne skal imidlertid, ligesom alle andre arbejdsgivere, overholde Arbejdsmiljøloven
og de regler for støj- og indeklima, som ligger i arbejdstilsynets regler. De skal også leve op til
brandmyndighedernes krav om, at der skal være mindst to flugtveje i institutioner, hvor der er
mere end 50 personer eller 10 sovepladser, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 196 af 21.
marts 1990. Endelig har embedslægerne mulighed for at gribe ind mht. “serviceniveauet” i institutionerne,
hvis de finder, at de hygiejniske forhold er mangelfulde i sundhedsmæssig forstand.
Som begrebet merindskrivning signalerer, handler det om, at der indskrives ekstra børn inden
for eksisterende rammer. At begrebet ikke baserer sig på absolutte normer for hvor mange
børn, der må være i en institution, fremgår af ovenstående. Dette er vigtigt at slå fast, førend
redegørelsen for udviklingen af institutionsområdet i 90’erne.
Udviklingen af institutionsområdet i 90’erne
I januar 1990 var der indskrevet 315.621 børn i daginstitutioner, skolefritidsordninger og
klubber 2 . Syv år senere - i 1997 - var antallet vokset til 463.578. Det svarer til en samlet stigning
på 47 pct.
Men det tilbud, der blev givet til børnene i 1997, var på mange måder et andet tilbud end det,
der blev givet til børnene i 1990.
I 1990 var der 6.093 institutioner, og i 1997 var der 7.456. Det svarer til en samlet stigning på
22 pct. Den relative stigning i antallet af børn har altså været mere end dobbelt så stor som
den relative stigning i antallet af institutioner.
Hvor der gennemsnitligt var 52 børn i institutionerne i 1990, var der i 1997 gennemsnitligt 62
børn. Det dækker selvfølgelig over store variationer, både mellem forskellige institutionstyper
og mellem de enkelte institutioner. Tabel 6.1 viser antallet af indskrevne børn og institutioner
fordelt efter institutionstype i de to år.
1
Bygge- & Boligstyrelsen 4. kt. Vejledende redegørelse nr. B4-6632-111. Dette fremgår også af Kommunernes
Landsforening: Administrativ information - Bygningsreglementet og de kommunale institutioner.
2
Klubber er i dette kapitel alene klubber oprettet efter bistandsloven.
- 64 -

Tabel 6.1. Indskrevne børn og antal institutioner efter institutionstype. 1990 og 1997.
Indskrevne børn Institutioner Børn pr. institution
1990 1997 1990 1997 1990 1997
Vuggestuer
24.331 20.880 697 580 35 36
Børnehaver
89.774 115.783 2.098 2.467 43 47
Aldersintegrerede 56.627 103.514 1.042 1.623 54 64
Fritidshjem og
skolefritidsordninger
71.428 161.767 1.463 2.088 49 77
Klubber m.v.
73.461 61.634 793 698 93 88
I alt
315.621 463.578 6.093 7.456 52 62
Kilde: Danmarks Statistik, De sociale ressourceopgørelser fra 1990 og 1997.
Det ses, at det især er børnehaverne, aldersintegrerede institutioner, og institutioner for de
yngste skolebørn, der gennemsnitligt set er blevet større, og det er da også her, at udbygningen
af institutionsområdet har været størst. Mange børn, der benyttede institution i 1997, mødte
derfor flere kammerater i institutionen end børnene gjorde i 1990.
I 1990 var der - omregnet til fuldtidsbeskæftigede - i alt 51.509 ansatte til at tage sig af de
børn, som gik i institution. I 1997 var der 70.057. Det svarer til en stigning på 36 pct.
I tabel 6.2 har vi sammenholdt antallet af indskrevne børn og antallet af fuldtidsansatte, fordelt
på de forskellige institutionstyper i de to år. Vi har derefter beregnet, hvor mange børn en
“fuldtidsvoksen” i gennemsnit havde ansvaret for.
Tabel 6.2. Indskrevne børn og antal fuldtidsbeskæftigede efter institutionstype. 1990 og 1997.
Indskrevne børn Fuldtidsansatte Børn pr.
fuldtidsbeskæftiget
1990 1997 1990 1997 1990 1997
Vuggestuer
24.331 20.880 9.628 7.941 2,53 2,63
Børnehaver
89.774 115.783 17.240 22.075 5,21 5,24
Aldersintegrerede 56.627 103.514 11.678 21.690 4,85 4,77
Fritidshjem og
skolefritidsordninger
71.428 161.767 8.963 14.837 7,97 10,90
Klubber m.v.
73.461 61.634 4.000 3.514 18,37 17,54
I alt
315.621 463.578 51.509 70.057 - -
Kilde: Danmarks Statistik, De sociale ressourceopgørelser 1990 og 1997. Statistiske efterretninger: 1991:7 og 1998:12.
Det ses af tabellen, at der er store forskelle i udviklingen i de gennemsnitlige personalenormeringer
inden for de forskellige institutionstyper. I vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede
institutioner er gennemsnitsnormeringen næsten uændret. I de aldersintegrerede institutioner,
hvor gennemsnitsnormeringen ser ud til at være blevet bedre gælder dog, at børnesammensætningen
har ændret sig i perioden. I 1997 var der således en større andel af de
- 65 -

“voksenkrævende” børn - dvs. børn i vuggestue- og børnehavealderen - i disse institutioner,
end der var i 1990.
Tallene for fritidshjem og skolefritidsordninger dækker over store forskelle i personalenormeringerne
for de to institutionstyper. I fritidshjemmene steg det gennemsnitlige antal børn pr.
fuldtidsvoksen fra 6,66 i 1990 til 7,99 i 1997. For skolefritidsordningerne var de tilsvarende
tal for 1990 på 9,90 og for 1997 på 12,2. Udbygningen af institutionsområdet har især fundet
sted inden for skolefritidsordningerne, der alene har stået for næsten 2/3 af den samlede
udbygning.
Samlet viser tabel 6.2, at mange - især de yngste skolebørn -, der benyttede institution i 1997
mødte færre voksne end de børn, der benyttede institution i 1990. På baggrund af tabellen kan
det beregnes, hvor mange af de flere børn, der var indskrevet i 1997 i forhold til 1990, som ikke
er blevet “personalekompenseret”, når udgangspunktet er normeringerne i 1990. Samlet for
de alle institutionstyperne drejer det sig om godt 25.000 børn.
Udbygningen af daginstitutionsområdet op gennem 90’erne er uden sidestykke i historien.
Ovenstående redegørelse, har vist, at udbygningen har haft den konsekvens, at aldrig før har
så mange børn mødt så mange andre børn og så få voksne i institutionerne.
Vi ville gerne til redegørelsen have lavet en oversigt over antallet af børn pr. m² “børne”-areal
i de to år. Sådan en opgørelse kan desværre ikke laves. Som alternativ kan man forsøge at få
et overblik over de faktiske merindskrivninger, dvs. antallet af “ekstra” indskrevne børn, som
har fået en institutionsplads inden for eksisterende rammer. Sådan et overblik er ikke let at få,
men Socialministeriet har gjort forsøget.
Som svar på spørgsmål fra Folketingets Socialudvalg om udbygningen af daginstitutionsområdet,
skrev Socialministeriet i september 1996 3 , at det formodentlig var mindst 15 pct. af bruttoindskrivningerne
i perioden 1991-1995, der var sket inden for eksisterende rammer.
I det følgende afsnit fordyber vi os lidt i de præmisser kommunerne har haft for at foretage udbygningen
af området, dvs. de aftaler som regeringen og kommunerne har indgået herom.
Aftalerne mellem regeringen og kommunerne.
Ved Folketingets åbning d. 5 oktober 1993 fremlagde den daværende regering sit program,
som bl.a. indeholdt en målsætning om, at småbørnsfamilier inden udgangen af 1995 skulle have
et pasningstilbud senest 12 måneder efter barnets fødsel. Denne målsætning har været
3 Notatet, der er udarbejdet af Økonomisk-statistisk kontor i Socialministeriet, udgjorde bilag 735 til Socialudvalgets
møde alm. del. Notatet er dateret Socialministeriet d. 17. september.
- 66 -

aktuelt politisk stof lige siden - og ikke mindst i forbindelse det seneste års politiske fokusering
på børnefamiliernes vilkår.
Siden 1993 har afskaffelse af ventelisterne/ indførelse pasningsgaranti været et fast punkt i aftalerne
mellem regeringen og kommunerne om den kommunale økonomi. En gennemgang af
aftalerne viser dog, at de ikke har trukket entydigt i samme retning i alle årene. Et eksempel
på dette er, at det i aftalen af 13. juni 1993, om kommunernes økonomi for 1994 og 1995, var
et hovedpunkt, at der skulle skabes mulighed for øget indsats inden for dagpasning m.m. Allerede
året efter blev imidlertid indgået en aftale for 1995, om at ...”Udbygningstakten på børnepasningsområdet
afdæmpes, og det tilstræbes, at der er pasningsgaranti for alle 1-5 årige børn
ved udgangen af 1995.” (Kommunal Budgetredegørelse ‘95, p.13.)
I de følgende års aftaler havde udbygningen af dagpasningsområdet en høj prioritet, men der
var ikke forudsat en afskaffelse af ventelisterne. Det hænger bl.a. sammen med, at en pasningsgaranti
ikke var realistisk under de i aftalerne opstillede mål for kommunernes økonomi
og den samtidige stigning i efterspørgslen efter pladser. Målene for økonomien i kommunerne
har i høj grad været styret af hensynet til den overordnede økonomiske politik 4 , mens stigningen
i efterspørgslen dels kan forklares med, at der er blevet flere børn, og dels at en større andel
af børnene i de forskellige årgange har brug for et kommunalt tilbud.
Selvom udbygningen af børnetilbudene i 90’erne i praksis har medført budgetoverskridelser i
flere af årene, så er det klart, at der ligger en åbenbar modsætning i, at man på den ene side
har ønsket at få løst en stor og udgiftskrævende opgave, og på den anden side har ønsket at
lægge begrænsninger på udviklingen i de kommunale udgifter. Dette mener regeringen og
kommunerne at tage højde for i aftalerne ved at indarbejde henstillinger om inddragelse af alternative
og mindre omkostningskrævende løsninger i den kommunale pasning.
I denne sammenhæng er opmærksomheden blevet rettet mod kvaliteten af den opgaveløsning,
der så kan præsteres. Henstillinger forudsætter nemlig, at udnyttelsen af de eksisterende ressourcer
på området ikke er optimal. Men i redegørelsen for udviklingen af institutionsområdet
i afsnit 5.1.1., er det bl.a. vist, at der med udbygningen er sket betydelige effektivitetsforbedringer.
Effektivitetsforbedringer som i “kvalitetsmæssig” forstand indebærer, at der er flere
børn om den samme plads, der er skabt større institutioner og der er færre voksne pr. barn.
Hverken kommunerne eller regeringen har forsøgt at foregive, at udbygningen af dagtilbudene
i 90’erne er foretaget uden konsekvenser for kvaliteten. Socialminister Karen Jespersen udtalte
i et interview til Børn og Unge nr. 25, d. 18. juni 1998, at: ...“Det lyder selvfølgelig helt
grotesk, at der er steder, hvor der ikke engang er en knage, som børn kan kalde deres, og at
pædagoger nogle steder skal gå med ørepropper og høreværn. Og der er da heller ikke noget
4
Dette er bl.a. en vigtig konklusion i KL’s pjece “Samarbejdet mellem staten og kommunerne. De økonomiske
aftaler i 90’erne”.
- 67 -

jeg hellere ville, end at lave nogle større, bedre og mere miljøvenlige institutioner. Men det er
helt uoverskueligt hvad det vil koste, og hvad det vil betyde for ventelisterne. Der går nok
nogle år endnu, før der er udbygget nok på området”...
Karen Jespersen sagde endvidere: “ Som sagt er det noget, der virkelig koster mange penge,
hvis vi skulle løse alle indeklima- og støjproblemer. Hvis vi gik ind og stillede krav nu, ville
det ikke være til at overskue, at vi måske skulle til at tage børn ud der, hvor der ikke er fuldt
udbygget endnu”.
Signalet i socialministerens udtalelse er ikke til at tage fejl af. For regeringen har afskaffelsen
af ventelisten højere prioritet end hensynet til børnenes kvalitative behov og arbejdsmiljøet i
institutionerne. Arbejdsmiljøet er, som nævnt i indledningen, et af de selvstændige lov- og regelregulerede
områder, der kan få indflydelse på kommunernes praksis i forbindelse med udbygningen
af daginstitutionsområdet. Det er blevet vist i institutionsundersøgelsen i det andet
kapitel af denne rapport, at det må forventes, at de eksisterende love og regler for støj og indeklima
overtrædes i en meget stor del af de danske daginstitutioner. Det gør svært at se, hvordan
man i fremtiden vil kunne fastholde en prioritering af ventelisterne uden at tage hensyn til
arbejdsmiljølovgivningen.
Den seneste kommunaløkonomiske aftale - perspektivet for fremtiden
Regeringen og kommunerne har i forsommeren 1998 indgået en fireårig aftale om kommunernes
økonomi 5 . Aftalen fastslår ligesom i tidligere år, at kapacitetsudbygningen på daginstitutionsområdet
har høj prioritet, men at udbygningen skal foregå inden for snævre økonomiske
rammer. Igen er der i aftalen indeholdt henstillinger om omprioritering, alternative løsningsmuligheder
osv.
Der er stadigvæk et stort pres på ventelisterne, og det må forventes, at kommunerne skal skaffe
et yderligere stort antal pladser i de næste år. I betragtning af de vanskeligheder mange
kommuner allerede oplever, må det samtidig forventes, at udbygningen vil ske med samme
kvalitative indhold, som vi har set for perioden 1990-97.
Hvis støj- og indeklimaproblemerne, som vi har dokumenteret i denne rapport forbliver
uløste, kan det få alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for en del af de børn og voksne,
der dagligt opholder sig i institutionerne. De ansatte kan med rimelighed stille krav om, at arbejdsmiljølovgivningen
overholdes på deres arbejdspladser, mens børnene forbliver retsløse i
kommunernes bestræbelser på at skaffe de nødvendige pladser.
5
Aftale om kommunernes økonomi og service 1999-2002 af 15. juni 1998, Finansministeriet: Kommunal budgetoversigt,
juni 1998.
- 68 -

I det næste afsnit redegøres for resultaterne af en analyse af sammenhængen mellem støj og
børnetæthed. Når vi synes, at det er på sin plads, at inddrage en sådan analyse i dette kapitel,
er det fordi udbygningspolitikken på daginstitutionsområdet, så tydeligt ikke har taget højde
for, at antallet af børn i institutionerne har en betydning for støjmiljøet.
Sammenfatning
I dette kapitel er det vist, at antallet af institutionsbørn er steget med knapt 50 pct. på syv år.
Den voldsomme udbygning af området har indebåret en ændring af institutionstilbudet - særligt
for de yngste skolebørn, der i dag møder flere børn og færre voksne i institutionerne, end
børn gjorde for syv år siden.
Udbygningen af området er sket, dels fordi regeringen i 1993 opstillede en målsætning om en
“pasningsgaranti”, dels fordi efterspørgslen efter dagtilbud i sig selv er vokset. Men kommunerne
har i hele perioden haft ret snævre økonomiske rammer for kapacitetsudbygningen.
Både de tidligere og den nuværende aftale mellem regeringen og kommunerne har forudsat, at
udbygningen kunne foregå inden for en lille økonomisk ramme med en nytænkning af opgaven.
I praksis har det betydet, at kommunerne - der er meget frit stillet i fastsættelsen af børnetallet
i institutionerne - f.eks. har valgt at oprette ekstra institutionspladser inden for eksisterende
rammer.
Socialministeriet har for perioden 1991-1995 skønnet, at mindst 15 pct. af bruttoindskrivningen
er sket ved merindskrivninger inden for eksisterende rammer. Her er altså tale om indskrænkninger
i børnenes fysiske rum. Mange børn og voksne i institutionerne har mærket
konsekvenserne - med en tilsidesættelse af børnenes kvalitative behov og dårlige støj- og indeklimaforhold.
En selvstændig del af problematikken omkring udbygningen af institutionsområdet er de arbejdsmiljømæssige
konsekvenser. Her bevæger vi os ind på et lovreguleret område, som f.eks.
angiver hvor megen støj, der må tolereres i institutionerne. I næste kapitel sætter vi fokus på
institutionsundersøgelsens resultater i forhold til lovgivningen samt forvaltningen af denne.
- 69 -

- 70 -

7. Regler og ansvar
I kapitel 2 gav vi en kortfattet introduktion til de regler og retningslinier, der gælder for støj og
indeklima i daginstitutionerne. Formålet var i den forbindelse at klargøre, at analysen af resultaterne
for institutionsundersøgelsen var gennemført med henblik på en vurdering af, om regler
og normer for støj- og indeklima overholdes i de danske daginstitutioner.
I kapitel 2 blev det også dokumenteret, at "høreværns-grænsen” på 80 dB for støj overskrides i
mindst 50-66 pct. af institutionerne (jf. tabel 2.1., kap.2). I kapitel 6 har vi redegjort for, at den
voldsomme udbygning af institutionsområdet - herunder merindskrivninger af børn inden for
eksisterende rammer - formentlig bærer en del af skylden for, at der er støj- og indeklimaproblemer
i institutionerne.
Men at problemerne optræder i så stort omfang, rejser tvivl om, hvorvidt reguleringen og
overvågningen af arbejdsmiljøet er god nok. Måske er problemerne et udtryk for, at de, der
har ansvar for arbejdsmiljøet, har svigtet? At kommunernes administration ikke overholder intentionerne
i reglerne? Eller at reglerne ikke tager højde for de specielle forhold, der gør sig
gældende i børneinstitutioner?
Dette kapitel indeholder en samtidig redegørelse for og diskussion af regler og retningslinier
for arbejdsmiljøet, der har betydning for daginstitutionsområdet, med vægten lagt på de ovenstående
spørgsmål. Endvidere redegør vi for de muligheder, der er beskrevet i lovgivningen,
for at sikre en løsning af støj- og indeklimaproblemerne, og endelig tager vi børnenes retsstilling
op til diskussion.
Arbejdsmiljøloven og byggeloven
Det grundlæggende udgangspunkt for alt hvad der vedrører arbejdsmiljø på danske arbejdspladser,
er Arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser osv. Det er Arbejdsmiljølovens
opgave at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med
den tekniske og sociale udvikling i samfundet. Det er samtidig Byggelovens opgave at sikre,
- 71 -

at bebyggelse udføres og indrettes således, at der er en tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds-
og sundhedsmæssig henseende.
Pligter og ansvar i forhold til arbejdsmiljølovgivningen
Arbejdsmiljøloven angiver tillige Arbejdstilsynets pligter og ansvar. Af §70 fremgår det, at en
af Arbejdstilsynets opgaver er at påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven,
overholdes.
I lovens kapitel 4 er angivet arbejdsgiverens pligt til at sikre og føre tilsyn med, at arbejdet
kan udføres og bliver udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsgiverens
pligter gælder også for den, som leder eller deltager i ledelsen af virksomheden. For institutionsområdet
indebærer det, at det i praksis er institutionslederne, der har arbejdsgiverens
pligter på arbejdspladsen. Arbejdslederen skal afværge fejl og mangler, som kan medføre fare
for ulykker eller sygdom, og hvis dette ikke er muligt skal lederen straks gøre arbejdsgiveren
bekendt med forholdet. Endelig skal arbejdsgiveren sørge for, at der i samarbejde med de ansatte
udarbejdes en arbejdspladsvurdering.
I lyset af de her beskrevne bestemmelser kan den i kapitel 2 refererede dokumentation af støjog
indeklimaproblemerne i daginstitutionerne virke helt uforståelig. Arbejdstilsynet, de private
og kommunale arbejdsgivere samt de ansatte i daginstitutioner og skolefritidsordninger har
jo pligt til hhv. at påse, sikre og føre tilsyn med eller medvirke til, at arbejdsforholdene i institutionerne
er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
Der kan være flere forklaringer herpå. For de ansatte og institutionsledernes vedkommende er
en væsentlig del af forklaringen formentlig, at der i de seneste år er sket en decentralisering af
daginstitutionsområdet. Det er BUPL’s erfaring, at i mange kommuner har decentraliseringen
reelt betydet, at institutionerne er blevet pålagt ansvar uden at have ressourcerne, mens forvaltningerne
har ressourcerne men ikke tager et ansvar.
I forhold til institutionernes arbejdsmiljø, ses det således ofte, at når medarbejdere og institutionsledere
påpeger problemer i arbejdsmiljøet, får de af forvaltningerne besked på, at disse
skal løses inden for institutionernes egne budgetter, hvilket i mange tilfælde ikke er særligt realistisk.
I bedste fald lader forvaltningerne løsningen af det konkrete problem indgå i en samlet
løsningsprioritering af de problemer, som samtlige kommunens institutioner har.
For Arbejdstilsynet er det Arbejdstilsynskredsene, der i praksis har opgaven med at påse, at
arbejdsmiljølovgivningen overholdes. Det er en stor og ressourcekrævende opgave, som kræver
en prioritering af indsatsen. Institutionsundersøgelsen resultater og BUPL’s erfaring viser
at der er derfor behov for, at Arbejdstilsynet tager indsatsen på daginstitutionsområdet op til
fornyet overvejelse.
- 72 -

Arbejdsgiver er øverste myndighed - om byggelov og bygningsreglement
I Byggelovens administrative bestemmelser er det angivet, at der skal byggesagsbehandles inden
igangsættelse eller ibrugtagning af ny-, til- eller væsentlige ombygninger hhv. ny-, til- eller
ombygget bebyggelse m.v. Det skal sikres, at et byggeri ikke er i strid med anden lovgivning
- herunder Arbejdsmiljøloven før der kan udstedes byggetilladelse jf. BR 95 kap. 1.8, og
udstedelse af ibrugtagningstilladelse kan afslås, hvis byggeriet ikke er i overensstemmelse
med byggetilladelsen. Det er kommunalbestyrelsen, der er byggesagsbehandlende myndighed,
og som i sagsbehandlingen skal påse, at byggeloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i
loven overholdes.
Byggelovens §22 angiver, at der kan gives dispensation fra bestemmelser i loven m.v. når det
skønnes foreneligt med de hensyn, som ligger til grund for de pågældende bestemmelser. Reglerne
for dispensation har været ændret nogen gange, men Folketingets Ombudsmand har i en
afgørelse om en sag vedrørende en byggelovsklage over Silkeborg kommune til Statsamtet i
Aarhus, i afgørelse af 30. maj 1997 slået fast, at det alene er byggelovens § 22, der styrer
dispensationsadgangen.
Indtil maj 1986 var Arbejdstilsynet en del af byggesagsbehandlingen, idet ikke alle bestemmelser
af arbejdsmiljømæssig karakter kunne findes i det tidligere Bygningsreglement. Hvis
en kommune ønskede dispensation for forhold af arbejdsmiljømæssig betydning, som ikke var
indeholdt i bygningsreglementet, skulle dispensationen gives af Arbejdstilsynet. Forhold der
var reguleret via bygningsreglementet skulle dispenseres via amtskommunen. Kommunen
kunne således ikke give sig selv dispensation.
I de gældende regler for perioden fra maj 1986 til juli 1990 skulle Arbejdstilsynet kun orienteres
om dispensationer 1 . Klageinstans var Amtskommunen. Siden juli 1990 behøver kommunerne
ikke længere at indhente amtskommunens accept ved en dispensation. Klageinstansen
er ved samme lejlighed ændret til Statsamtet, og der kan herefter udelukkende klages over formelle
retlige spørgsmål. Klager over forhold som beror på et kommunalt skøn, og som er af
materiel karakter, kan ikke påklages.
I forbindelse med udbygningen af daginstitutionsområdet, har mange kommuner været nødt til
at udbygge nyt institutionsområdet, at foretage om- og tilbygninger samt at indrage bygninger
og lokaler til institutionsdrift, som ikke tidligere har været anvendt hertil. I den forbindelse har
kommunerne optrådt både i rollen som bygherre, driftsherre og byggemyndighed. At mange
kommuner ikke har kunnet administrere dette har BUPL og FTF (Fællesrådet for funktionærer
1 Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 49 af 6. februar 1986 §1: “Tilsynet med overholdelse af de bygningsmæssige
bestemmelser, der hidtil har været administreret af Arbejdstilsynet i henhold til arbejdsmiljølovgivningen,
udøves nu alene af kommunalbestyrelsen for så vidt angår de erhvervskategorier, hvor arbejdsprocessen ikke
har afgørende betydning for bygningens udformning eller dens indretning. Kommunalbestyrelsens tilsyn udøves
i henhold til byggeloven jf. lovbekendtgørelse nr. 152 af 15. april 1982, som ændret ved lov nr. 193 af 9.
maj 1984”. Arbejdstilsynets bestemmelser implementeres i BR 82 ved udstedelse af “bilag 5”
- 73 -

og tjenestemænd) godtgjort. Der er i mange kommuner etableret institutioner og skolefritidsordninger
i lokaler, som hverken overholder arbejdsmiljølovgivningen eller
byggelovgivningen.
I december 1997 forelagde FTF og BUPL 10 konkrete sager for den daværende Bygge- og Boligminister
Ole Løvig Simonsen. Det var alle sager hvor kommuner, havde undladt at byggesagsbehandle
eller havde givet sig selv dispensationer, uden at lovens krav om skriftlighed og
begrundelse var overholdt. BUPL skønner, at der på landsplan eksisterer omkring 600 tilsvarende
sager. BUPL forhandler i øjeblikket med Boligministeriet og KL om en opstramning af
kommunernes praksis på dette område.
Grænsebestemmelsernes relevans og anvendelighed i børneinstitutionerne
I kapitel 5 præsenterede audio-logopæd Birgitte Franck en pilotundersøgelse med 22 børnehavebørn,
der indgik i en undersøgelse, hvor de skulle gentage en række oplæste enkeltord under
forskellige signal- og støjforhold. Birgitte Francks undersøgelse viste, at ved en støj på 70 dB
og et talesignal på 60 dB, så lavede børnene omkring 50 pct. fejl. Det gav i kapitel 5 anledning
til en diskussion af, de konsekvenser støjen i daginstitutionerne kan have for udviklingen af
børnenes sprog.
Vinklen i nærværende kapitel er en anden, og i dette afsnit vil vi diskutere relevansen og anvendeligheden
af de gældende grænsebestemmelser for støj- og indeklimaforholdene i daginstitutionerne.
Indledningsvist bringer vi en artikel af civilingeniør Anne Lin Enggaard, som
diskuterer grænsebestemmelserne for støj i forhold til de særlige vilkår, der gælder for daginstitutionerne.
(Artiklen er indsat på næste side)
Anne Lin Enggaards artikel beskæftiger sig med emner, der er vigtige for en vurdering af relevansen
og anvendelsen de gældende grænsebestemmelser for støj i forhold til daginstitutioner.
Anne Lin Enggaard beskriver i artiklen, at når grænsebestemmelserne vedrørende støj betjener
sig af et mål for støjbelastningen over en 8 timers arbejdsdag, tages der ikke højde for, at der i
en daginstitution vil være store variationer i støjen over dagen. Det betyder, at der i mange institutioner
er perioder, hvor der er mere støj end grænsebestemmelserne tillader, og perioder,
hvor der er mindre.
Endvidere beskrives det i artiklen, at den støj, der forekommer i en børneinstitution, har en anden
karakter end den støj, der forekommer i f.eks. industrien. Men der gælder ens grænsebestemmelser
for støj, uanset om det er en maskine eller en gruppe børn, der frembringer støjen.
Støjen i institutionerne er informationsbærende, og dermed både ønskelig og nødvendig for
det arbejde, der udføres.
- 74 -

Kommunikation i støjfyldte miljøer
af Civilingeniør Anne Lin Enggaard
Når man betragter støjniveauer i daginstitutioner, er
det vigtigt at være opmærksom på, at en del af den lyd
personale og børn udsættes for, er talesignaler, som
både er ønskede og nødvendige, og som derfor ikke
kan betragtes som støj. I relation til personalets arbejdsmiljø
kan man tale om "informationsbærende
støj". I det følgende vil det blive nærmere uddybet,
hvorfor dette specielle forhold kræver særlig opmærksomhed,
når man beskæftiger sig med støjgrænser i
daginstitutioner.
De gældende regler om støjgrænser på arbejdspladsen
er opstillet på baggrund af Arbejdsmiljølovens krav
om et sikkert og sundt arbejdsmiljø, og er derfor sat
for at minimere antallet af høreskader hos personalet. I
Arbejdstilsynets Bekendtgørelse om støjgrænser på arbejdspladsen,
af 4. oktober 1993 angives 85 dB(A)
som grænsen for den maksimale støjbelastning, en person
må udsættes for under arbejdet. Hvis støjbelastningen
overstiger 80 dB(A) må arbejdsgiveren dog kun
lade arbejdet udføre såfremt der stilles høreværn til rådighed.
Støjbelastningen er fastlagt som "det energiækvivalente,
A-vægtede lydtrykniveau på arbejdspladsen
for en 8 timers arbejdsdag". Der er således tale om
en middelværdi, som beskriver den støjdosis den enkelte
medarbejder må udsættes for i løbet af en arbejdsdag.
I Bygge- og Boligstyrelsens bygningsreglement (ikrafttrædelsesdato
1. april 1995) stilles endvidere krav til
den maksimale efterklangstid i opholdsrum i nyindrettede
daginstitutioner. Begrænsningen i efterklangstiden
er sat, fordi støjniveauet i et rum, foruden antallet og
niveauet af støjkilder, også påvirkes af rummets akustik.
Hvis efterklangstiden er kort, vil de samme støjkilder
give et lavere støjniveau, end hvis efterklangstiden
er længere.
Reglerne for støj i daginstitutioner stiller således krav
til medarbejdernes støjdosis midlet over en hel arbejdsdag.
Men er disse krav tilstrækkelige til at sikre
en velfungerende daginstitution?
Hvis man tager udgangspunkt i, at reglerne udnyttes til
"høreværnsgrænsen" og har en middelværdi over en
dag på 80 dB(A), vil der være perioder på dagen, hvor
børnene fx. sover eller leger ude, der vil trække middelværdien
ned, og i perioder, hvor børnene er aktive
indendørs, vil støjniveauet typisk være højere end de
80 dB(A). Ved støjniveauer på eller over 80 dB(A) er
støjen kraftigere end det normale talesignal, og talekommunikation
er derfor kun mulig, såfremt der er
- 75 -
øjenkontakt mellem taler og lytter, og taleren samtidig
hæver stemmen ud over det normale leje.
Forholdet mellem talen og baggrundsstøjen forværres
ved, at baggrundsstøjen i væsentlig grad er skabt af
stemmer, og derfor vil være i samme frekvensområde
som den informationsbærende tale. Det er ikke muligt
for voksne normale talere at føre en ubesværet samtale
i sådanne støjmiljøer.
Ofte tilbringer børn lang tid i daginstitution. En naturlig
del af det pædagogiske arbejde er derfor at støtte
børnene i deres udvikling af sproget. Det er derfor uacceptabelt,
at der findes daginstitutioner med et støjmiljø,
hvor voksne, normale talere kun er istand til at
kommunikere med besvær. Forholdene vil forværres
yderligere, hvis man betragter børn med sprogvanskeligheder
eller høretab.
Opsummerende kan det siges, at der er to niveauer af
problemer: 1) Kommunikationsproblemer, optræder
ved et støjniveau der er væsentligt lavere end det niveau,
der er gældende for 2) Risiko for høretab.
Hvis de beskrevne grænser for støj i daginstitutioner
(der er de samme som gælder i industrien) udnyttes til
grænsen vil der ofte ikke være rimelige forhold for
talekommunikation. Det kan derfor være vanskeligt for
medarbejderne i daginstitutionerne at styrke børnene i
deres sproglige udvikling.
For at bedre denne situation kunne man forestille sig
undersøgelser, der havde til formål at opstille kriterier
for tilfredsstillende talekommunikation i daginstitutioner.
Udfra sådanne undersøgelser kunne man komme
med yderligere krav til det akustiske miljø i daginstitutioner.
Sådanne krav må naturligt tage udgangspunkt i
hvilke tiltag der realistisk kan gøres, samt de økonomiske
konsekvenser af disse tiltag.
Litteratur:
Socialministeriet: "Miljøregler" for børn. Regler og
retningslinier m.v. af direkte eller indirekte betydning
for det fysiske miljø i dagtilbud til børn, 1998.
Arbejdstilsynets "Bekendtgørelse om støjgrænser på
arbejdspladsen", af 4. oktober 1993.
Anne Lin Kristiansen: Høreværn og taleforståelighedsindex,
Eksamensarbejde ved Laboratoriet for
Akustik, Danmarks Tekniske Universitet, 1994.

Tale og støj i en daginstitution ligger i samme frekvensområde, hvilket forværrer mulighederne
for ubesværet tale. I de perioder, hvor der er støj i institutionen, er der altså tale om informationsbærende
støj, som i høj grad forværrer mulighederne for kommunikation.
Endelig fremhæver Anne Lin Enggaard, at grænsebestemmelserne for støj er opstillet på baggrund
af Arbejdsmiljølovens krav om et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Grænsebestemmelserne
er lavet for at minimere antallet af høreskader hos personalet. Men både generelt og i forhold
til de ansatte i børneinstitutionerne, kan det undre, at det er kriterier om risiko for høreskader,
som skal gælde, når kommunikationsproblemer optræder ved væsentligt lavere støjniveauer
end det niveau, der er gældende for høretab.
De fleste ansatte i daginstitutioner og skolefritidsordninger vil formentlig karakterisere børnenes
lyde, som et udtryk for liv, glæde og spontanitet, og som noget, der er en væsentlig del af
deres arbejdes indhold. I følge J. Gybel Jensen og P. Lykkeberg 1997, karakteriseres støj ved:
1. Manglende kontrol - hvis man ikke kan bestemme lydstyrken, og hvor længe lyden skal
fortsætte, øges tendensen til at opfatte lyden som støj,
2. Manglende forudsigelighed - Hvis man ikke ved, hvornår en given lyd vil begynde, og hvor
længe den vil vare, vil den være svær at acceptere for den eksponerede,
3. Særlige karakteristika - Her spiller lydstyrken, men også en række andre egenskaber (skratten,
hvæsen, hvinen etc.) en stor rolle.
4. Manglende mening - Lyd der opfattes som unødvendig og meningsløs, vil oftere opfattes
som generende - altså støj,
Hertil kunne man lægge et 5. karakteristika - nemlig informationsbærende støj. Støjen i en
daginstitution kan beskrives som en kombination af de tre førstnævnte karakteristika - den er
delvist uden for kontrol, den er ikke altid forudsigelig og den ligger typisk i et højt toneleje.
Men den har også stor styrke, er distraherende og "maskerende".
Det er vigtigt, at informationsbærende støj sættes i forhold til de øvrige betingelser, der gælder
for arbejdet. Det daglige pædagogiske arbejde rummer ikke i sig selv store
vanskeligheder. Men når talekommunikationen - det vigtigste element i pædagogens arbejde
med børnene - forstyrres af informationsbærende støj, bliver det et problem. Pædagogen skal -
ud over sin professionelle og menneskelige tilstedeværen - også fysisk kunne rumme opgaven.
Det giver grund til at genoverveje de nuværende grænsebestemmelsers anvendelighed på daginstitutionsområdet
- både i forhold til de pædagogiske formål med børneinstitutionernes
virke, og i forhold til den arbejdsmiljøbelastning det er for medarbejderne, når de skal deltage
- 76 -

i vigtig kommunikation under anstrengte signal- og støj forhold, samtidig med, at de i følge
arbejdets natur, skal være opmærksomme og nærværende.
Støjbekendtgørelsens definition af støjbelastningen svarer til forhold, der gælder på arbejdspladser,
hvor støjkilderne er statiske og udsender en konstant støj. Men børn er mobile omkring
et år efter fødslen, og de "produceres" uden tekniske specifikationer for, hvor meget de
støjer.
Bekæmpelse af støjen skal i følge bekendtgørelsen foregå ved teknisk og/eller administrative
foranstaltninger. Høreværn skal benyttes, når støjen er stærkt generende, eller hvis støjbelastningen
overstiger 85 dB. Høreværn skal tilbydes ansatte, hvis de udsættes for en støjbelastning
på mere end 80 dB. Men det er ikke foreneligt med arbejdet i en daginstitution, at de ansatte
bærer høreværn.
Sikkerhedsarbejde og arbejdspladsvurderinger
De første afsnit i dette kapitel, har taget udgangspunkt i, hvad der kan være årsag til, at støjog
indeklimaforholdene i daginstitutionerne har fået lov til at udvikle sig til et så massivt problem,
når dette efter lovgivningen og intentionerne i denne ikke skulle være muligt.
I dette afsnit, hvor der kort vil blive redegjort for lovgivningens bestemmelser om sikkerhedsarbejde
og arbejdspladsvurderinger, er det løsningen af støj- og indeklimaproblemerne i daginstitutionerne,
der er omdrejningspunktet.
De ansatte har som hovedregel ret til at vælge en sikkerhedsrepræsentant, der sammen med arbejdsgiveren
eller dennes repræsentanter skal deltage i arbejdet om sikkerhed og sundhed. Fra
januar 1999 vil institutioner med mere end 5 ansatte skulle vælge en sikkerhedsrepræsentant -
i praksis vil det indebære, at samtlige daginstitutioner og skolefritidsordninger skal have deres
"egen" sikkerhedsrepræsentant.
Sikkerhedsrepræsentanterne har mulighed for at deltage i planlægning, registrering og forbedring
af arbejdsmiljøet på deres arbejdsplads, samt for at få sæde i sikkerhedsudvalget. Sikkerhedsrepræsentanten
og institutionslederen udgør til sammen sikkerhedsgruppen på en institution.
Sikkerhedsgruppen skal arbejde for at løse arbejdspladsens sikkerheds- og
sundhedsproblemer.
I kommunerne skal der oprettes sikkerhedsudvalg som består af repræsentanter for arbejdsgivere
og de ansatte, en formand og en udpeget daglig leder. Organiseringen af disse sikkerhedsudvalg
er lidt forskellig fra kommune til kommune, afhængig af dennes størrelse. Arbejdstilsynet
skal dog godkende organisationsplanen for sikkerheds - og sundhedsarbejdet i
kommunerne. Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede og koordinere sikkerheds- og
- 77 -

sundhedsarbejdet og alle foranstaltninger, der kan få væsentlig betydning for sikkerheden og
sundheden i kommunen. Udvalget skal registrere kommunens arbejdsmiljøproblemer og rådgive
ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål.
Det ligger implicit i loven og bekendtgørelserne, at sikkerhedsudvalget arbejder med sundhed
og sikkerhed på et mere overordnet niveau. Sikkerhedsudvalget skal løbende tage institutionernes
arbejdspladsvurderinger op til vurdering, samt påse at den handlingsplan og ajourføring,
der er tilknyttet vurderingen, også finder sted.
Arbejdet med arbejdspladsvurderingen og dens udformning er beskrevet i Arbejdsmiljølovens
§15 og 15a. Her fremgår det, at udarbejdelsen af en skriftlig arbejdspladsvurdering skal ske
under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes,
samt virksomhedens størrelse og organisering.
Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig for virksomhedens
ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet. Arbejdspladsvurderingen skal revideres, når der
sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser mv., og disse ændringer har betydning
for sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år. Reglerne om
skriftlige arbejdspladsvurderinger er relativt nye, hvilket indebærer, at alle kommuner i praksis
skal have udarbejdet arbejdspladsvurderinger for institutionerne inden udgangen af 1998.
En arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer,
og hvordan de løses. Vurderingen skal indeholde følgende elementer:
Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.
Det er værd at bemærke, at reglerne om arbejdspladsvurdering er formuleret, så der både er tale
om et produkt- og et proceskrav. Der er således indbygget forløb, som kræver, at der føres
en dialog de ansatte og arbejdsgiveren imellem. I dialogen vil der kunne opnås en fælles bevidsthed
om, hvad et sundt og sikkert arbejdsmiljø er.
Arbejdsmiljøloven giver altså opskriften på, hvordan arbejdsgiverne, medarbejdere og arbejdstilsyn
skal arbejde med at sikre arbejdsmiljøet på arbejdspladserne, og der er ingen tvivl
om, at arbejdspladsvurderingerne vil være et godt redskab i arbejdet med at forbedre støj- og
indeklimaforholdene i landets børneinstitutioner. Men hvis en sådan indsats ikke skal drukne i
økonomiske og politiske hensyn, vil det kræve, at kommunerne forpligtes til at give netop
støj- og indeklimaforholdene en høj prioritering.
- 78 -

At Arbejdstilsynet skal have adgang til arbejdspladsvurderingen i en kommune, giver samtidig
en oplagt mulighed for at kontrollere, at kommunerne faktisk gør en indsats for at forbedre
støj- og indeklimaforholdene i børneinstitutionerne. Det vil dog kræve en særlig indsats fra arbejdstilsynets
side.
Hvis det skal sikres, at indsatsen for at forbedre støj- og indeklimaforholdene i børneinstitutionerne
får høj prioritet i de nærmeste år, er der brug for en beslutning fra centralt hold. En beslutning,
som både tager højde for, at de nuværende grænsebestemmelser for støj må undergå
en revurdering i forhold til institutionsområdet, og at kommuner og Arbejdstilsyn får hhv. bruger
de ressourcer, som er nødvendige til at løse opgaven.
Som et led i Arbejdstilsynets visioner for arbejdsmiljøarbejdet ind i det næste årtusinde, er det
fra politisk hold besluttet, at indsatsen vedr. ensidigt gentaget arbejde skal have særlig prioritet.
Det er nødvendigt, at der træffes en tilsvarende beslutning i forhold til forbedring af støjog
indeklimaforholdene i de danske børneinstitutioner.
Børnenes retsstilling
Når de voksne i en daginstitution udsættes for støj- eller indeklimaforhold, der er skadelige
for deres sundhed eller helbred, så har det selvfølgelig også en betydning for de mange børn,
der opholder sig i institutionen. I Arbejdsmiljølovens kapitel 1 står, at loven gælder arbejde
for en arbejdsgiver. Børn i institutioner er ikke på arbejde og har dermed kun indirekte gavn af
loven. Børnenes sundhed og sikkerhed er - i forhold til støj- og indeklimaforholdene i institutionerne
- betinget af, at der er voksne, som reagerer og tager initiativ til udbedringer, hvis der
opstår problemer.
Socialministeriets pjece om "miljøregler" for børn
I dette kapitel har vi diskuteret pligter og ansvar, og vi måtte konkludere, at når det med institutionsundersøgelsen
kan dokumenteres, at der er støj- og indeklimaproblemer i så stor en andel
af institutionerne som det er tilfældet, skyldes det svigt og/eller manglende evne til at sikre
Arbejdsmiljøloven overholdt fra arbejdsgivere og myndigheders side.
Socialministeriet har i foråret 1998 udgivet en pjece: "Miljøregler" for børn. Pjecen gennemgår
de regelsæt som forskellige ministerier og myndigheder har udstedt. Pjecen medgiver, at
det kan være vanskeligt at vurdere, i hvilken grad disse forskellige regelsæt regulerer dagtilbudenes
fysiske miljø, hvilket må ses som en imødekommelse af, at der er nogen forvirring om
børnenes egentlige rettigheder.
- 79 -

Pjecen skal ses som en begyndende erkendelse hos de centrale myndigheder af de indeklimaproblemer,
som gennem nogen tid er blevet dokumenteret ved lokale undersøgelser.
Handlingsplan for en forstærket indsats for forebyggelse af astma og allergi
Opmærksomheden bør i denne sammenhæng også henledes på regeringens handlingsplan for
forebyggelse af astma, allergi og andre følsomhedssygdomme, som regeringen vedtog og
igangsatte i 1993. Planen fastsætter en række mål og indsatsområder indenfor Arbejdsministeriets,
Boligministeriets, Industriministeriets, Landbrugsministeriets, Miljøministeriets, Socialministeriets,
Sundhedsministeriets, Trafikministeriets og Undervisningsministeriets områder.
For daginstitutioner og skoler fastlægger handlingsplanen følgende mål:
En klar indeklimapolitik for dagpleje, daginstitutioner og skoler:
ved sikring af børn mod passiv rygning.
ved forbedret information til personale grupperne om indeklimaproblemernes årsager og
hvordan de kan afhjælpes.
ved en stramning af ventilationskravene i skoler og institutioner i bygningsreglementet.
Handlingsplanen forpligter regeringen til at tage spørgsmålet om indeklimaet i skoler og daginstitutioner
op med de kommunale organisationer, herunder om informationspligten til medarbejderne,
idet dette ifølge regeringen påhviler kommunerne i deres rolle som arbejdsgivere.
Denne informationsforpligtelse har kommunernes organisationer endnu ikke har iværksat,
hvorimod regeringen har taget skridt til at lovgive mod passiv rygning og har strammet ventilationskravene
i BR 95, som angivet i handlingsplanen.
Det kan og må dog diskuteres om disse mål har været tilstrækkeligt ambitiøse, idet der ikke
synes at være konstateret en nedgang i hyppigheden af overfølsomhedssygdomme blandt børn.
Endvidere må denne rapports konklusioner fortælle, at der ikke er taget skridt til at fjerne de
forhold som kan fremme overfølsomhedsreaktioner hos børn i daginstitutioner og skolefritidsordninger.
Persontætheden som hovedkilde til indeklimaproblemer berøres f.eks. ikke i regeringens
handlingsplan. I dag - 5 år efter handlingsplanens iværksættelse - vil det være rigtigt at
Sundhedsministeren evaluerer resultaterne, så det bliver klart, hvilke konkrete tiltag der er
gjort for at eliminere astma-, allergi-, og andre overfølsomhedspåvirkninger i indemiljøet.
Forebyggelsespolitisk Råd
Endelig skal vi her gøre henvise til den opmærksomhed børns sundhed i daginstitutioner, blev
til del i 1993 fra det såkaldte Forebyggelsespolitiske Råd. Rådet blev nedsat i 1990 med det
formål at vejlede Sundhedsministeren og Folketinget om sundhedsfremme, sygdoms- og
- 80 -

ulykkesforebyggelse. Nedenfor er oplistet rådets anbefalinger til den daværende Sundhedsminister
Torben Lund om:
at lade udfærdige en vejledning om de fysiske rammer for pasningsordninger for mindre
børn, bl.a. med angivelse af minimumskrav hvad angår a) areal og rumforholdene for de
små henholdsvis lidt større børn og b) luftskiftets omfang pr. barn (ventilation),
at der gives vejledning om relevante kvalitative og kvantitative krav, der bør stilles til rengøring
og hygiejne i dagtilbudene,
at opmærksomheden på dette forhold øges ved, at undervisningen i hygiejne får en større
plads i såvel uddannelse som efteruddannelse af de faggrupper, der har tilknytning til arbejde
med børn og pasning af børn,
at tobaksrygning ikke tillades i dagtilbud i lokaler, hvor børnene opholder sig,
at der formuleres kvalitetsmål for både offentlige og private pasningsordninger,
at de regelsæt, der har betydning for sundhedstilstanden i dagtilbudsordningerne, gennemgås
med henblik på at vurdere behovet for, at relevante myndigheder gives kompetence til
at udstede påbud motiveret i sundhedsmæssige forhold,
at udviklingen i sammenhængen mellem børnenes trivsel og sygelighed på den ene side og
pasningsformen på den anden side overvåges og følges løbende.
En henvendelse fra BUPL til regeringen foranledigede Socialministeren til at foretage en vurdering
af konsekvenserne af den stedfundne merindskrivning i årene forinden. På baggrund af
besvarelser fra KL samt Københavns og Frederiksberg kommuner konkluderede ministeren, at
der ikke bestod væsentlige problemer for børnenes sundhed. Denne vurdering ses nu tydeligvis
at være forkert, hvorfor det Forebyggelsespolitiske Råds daværende anbefalinger bør
revurderes.
Vi kan således konstatere, at der fra såvel sagkyndig side, som fra lægmand har været sat stor
fokus på børns sundhed og trivsel i daginstitutioner og skoler. Og der har også politisk været
gennemført en række debatter i Folketinget på baggrund af ministerbesvarelser samt fremsatte
lov- og beslutningsforslag. Imidlertid har denne omfattende aktivitet ikke skabt et egentligt
gennembrud, hverken for nytænkning eller for en større sundhedsfaglig bevidsthed hos
myndighederne.
Børnemiljølov
Det er længe blevet diskuteret, om der i Danmark er behov for en egentlig lovgivning, som
sætter grænseværdier i de miljøer, børn opholder sig i, daginstitutioner, skoler, klubber etc.
Det har senest været diskuteret i Folketinget i forbindelse med et forslag til folketingsbeslutning
fremsat at Enhedslisten. Diskussionen vanskeliggøres af, at der på nogen områder ikke er
tilstrækkelige viden, om børns tolerance over for påvirkninger fra indemiljøet.
- 81 -

Der foreligger f.eks. endnu ikke resultater om mindre børn og høreskader, som følge af støj.
Det er på den anden side vist, at støj kan påvirke børnenes almene og sproglige udvikling, jf.
kap 4 og 5. Men der er endnu ikke belæg for at antage, at børns sundhed og udvikling forudsætter
lavere grænseværdier for støj- og indeklima end gældende for voksne. Så hvis man antager,
at danske daginstitutioner kan overholde Arbejdsmiljølovens bestemmelser, må man
med den eksisterende viden også antage, at de er sundhedsmæssige forsvarlige for børns ophold.
Det betyder, at debatten om en særlig børnemiljølov må finde en anden retning, og at
kræfterne bør koncentreres om at sikre Arbejdsmiljølovens bestemmelser overholdt fremfor at
vedtage nye regler, der skal holdes øje med.
Det rører imidlertid ikke ved det faktum at børns retsstilling er berørt når de dagligt skal opholde
sig i lokaler, som kan udgøre en sundhedsrisiko, og man kan hævde, at vi bevæger os på
kanten af de forpligtelser vi har tiltrådt ved ratificeringen af internationale konventioner om
børns rettigheder mv. Diskussionen om en "børnemiljølov" bør derfor videreføres som en diskussion
om børns rettigheder i de miljøer, som det voksne samfund placerer dem i, og samtidig
må den sundhedsfaglige forskning med fokus på børn og indeklima opprioriteres.
Rapportens afrunding
Vi har med denne rapport redegjort for resultaterne af et langvarigt og omfattende projektarbejde
vedrørende støj- og indeklimaforholdene i de danske børneinstitutioner. Projektarbejdet
har givet svar på mange spørgsmål - spørgsmål, der hidtil har været ubesvarede, eller hvis svar
har været behæftet med stor usikkerhed.
Rapporten vil være et vigtigt udgangspunkt for BUPL’s lokale og centrale indsats for arbejdsmiljøet.
Vi håber, at også andre - ikke mindst kommunerne og de øvrige ansvarlige arbejdsgivere
og myndigheder - vil bruge rapporten som et redskab, når de tager fat på den store opgave
med at forbedre støj- og indeklimaforholdene i institutionerne.
- 82 -

Litteraturliste
Andersen, Erling B., Niels-Erik Jensen og Nils Kousgaard: “Teoretisk Statistik for
Økonomer”, Akademisk Forlag, København 1984.
Arbejdstilsynet: “Årsopgørelse”, diverse årgange.
Brüel og Kjær: “Lydmåling”. Brüel og Kjær, maj 1986.
“Børn og Unge”, BUPL, div. numre.
Danmarks Statistik: “Den Sociale Ressourceopgørelse”, “Statistiske Efterretninger: Social
sikring og retsvæsen”, div. årgange.
Danmarks Statistik: “Specialkørsel angående befolkningens ørelægekontakter”, 1998.
Finansministeriet: “Kommunal Budgetoversigt”, Bilag 1:”Aftale om kommunernes økonomi
og service 1999-2002”, juni 1998.
Folketingets Ombudsmand: Afgørelse....., Silkeborg 1997.
Fanger, P.O og Valbjörn, O. (eds.). “Indoor Climate, effects on human comfort, performance
and health”. Statens Byggeforskningsinstitut, København 1979.
Halse, John Aasted: “I hvilket omfang kan skolefritidsordningen tilgodese børns behov? -
hvad mener medarbejderne”. Børns Vilkår, dokumentation nr. 3, juli 1998.
“Inomhusklimat - luftkvalitet”. NBK-skrift nr. 61, Nordisk komité for bygningsbestemmelser,
juni 1991.
Kommunernes Landsforening (div. årgange). Kommunal Budgetredegørelse. Kommunetryk,
1995.
Kommunernes Landsforening: “Samarbejdet mellem staten og kommunerne. De økonomiske
aftaler i 90’erne”. Kommuneinformation 1997.
Nielsen, Anne, Harald R. Lie, Lis Keiding og Mette Madsen: “Børns sundhed i Danmark”,
DIKE, København 1998.
Schneider, T. (red.): “Teknisk arbejdshygiejne, bind II” Arbejdsmiljøinstitutettet, 1997.
Skovmand, Kaare: “Dårlig hørelse kan være skyld i læseproblemer”, Politiken den 25.
november 1996.
- 83 -

Socialministeriet: “Socialministeriets svar på spørgsmål fra Folketingets Socialudvalg om
udbygningen af daginstitutionsområdet”, september1996.
Socialministeriet: “Miljøregler for børn”, 1998.
Socialstyrelsen: “Vejledning om indretning af daginstitutioner”, 27. marts 1973.
Statens Byggeforskningsinstitut: “Indeklimaets påvirkninger - Temperatur, lyd, lys, støv,
gasser, fugtighed, radioaktivitet, elektricitet og ventilation” - SBI rapport 230, 1993
Sundhedsstyrelsen: “Vejledning om hygiejne i daginstitutioner”, 1987.
Arbejdsmiljøloven
At-anvisning om gravide/ammendes arbejdsmiljø 4.0.0.2
At-anvisning om akustik i arbejdsrum 1.1.0.1
At-anvisning om arbejdspladsvurdering 4.0.0.1 kap. 2.1
At-medd. om faste arbejdssteders indretning nr. 1.00.1
At-medd. om arbejdsrum/faste arbejdssteder 1.01.12
At-medd. om støj på arbejdspladsen 4.06.1
At-medd. om indeklima 1.01.8 om ventilation på arbejdspladser
At-medd. om indeklima 1.01.9 om indeklima
Arbejdsministeriets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning nr. 1163
Bekendtgørelse om virksomhedernes sundheds - og sikkerhedsarbejde nr. 1181
Bekendtgørelse om sikkerhedsuddannelse nr. 469
Bekendtgørelse om arbejdets udførelse nr. 867
Arbejdstilsynets Bekendtgørelse om støjgrænser på arbejdspladsen nr. 801 af 4. okt. 1993
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 196, 21. marts 1995.
Byggeloven
Bygge- og Boligstyrelsens Administrative vejledning om fortolkning af BR 95
Bygge- og Boligstyrelsens Bygningsreglementet 1982
Bygge- og Boligstyrelsens Bygningsreglementet 1995
Direktiv om udsættelse for støj ved arbejde. Rådet direktiv 86/188 EØF 12. maj 1986
- 84 -