Esset - Region Sjælland

Esset
Esset Særnummer November 2010
På arbejde med hjertet
God service er kernen i vores job…
Skal vi så åbne den isbod?
Vi er til for dig
– og for hinanden

Esset
Region Sjællands
medarbejderblad
2
4 PORTAL, PLAKAT OG PIXI
6 KORT NYT
8 PÅ ARBEJDE MED HJERTET
LÆS I DETTE NUMMER
17 HVAD SYNES
DU?
18 SKAL VI SÅ
ÅBNE DEN
ISBOD?
ESSET - NOVEMBER OVEMBER 2010
11 BAG OM LOGOET
12 MED PATIENTBUSSEN
TIL RIGET
14 GOD SERVICE ER
KERNEN I VORES JOB
Udgiver
Region Sjælland
Alléen 15, 4180 Sorø
Telefon 70 15 50 00
Redaktion
Hanne Ahrensbøll, redaktør
hal@regionsjaelland.dk
Vibeke Lyngse,
ansvarshavende
vl@regionsjaelland.dk
Et bedre liv for
15.720 mennesker
med sindslidelser
Myter og tabuer omkring psykisk sygdom er mange. For mange.
Psykiatrien i Region Sjælland, der sørger for behandlingen, når sindet
bliver sygt, arbejder også for at aflive og bryde tabuerne. For eksempel
gennem informationscenteret PsykInfo, der hvert år samler tusinder af
pårørende og patienter til sine arrangementer.
22 BEN I NÆSEN OG FART PÅ
FØDDERNE
24 SÆT PRIS PÅ EN KOLLEGA
Layout
Karin Skovrød,
grafi sk designer
ksa@regionsjaelland.dk
Forsidefotograf
Mikkel Bache
Oplag
10.500 eksemplarer
Tryk
Glumsø Bogtrykkeri A/S
Nordisk
miljømærkning:
541 445

Borgeren i centrum
Mange virksomheder og organisationer arbejder med deres profi l. Ofte handler
øvelsen om at få profi len pudset op med en ny gang make-up i form af nyt logo, nyt
slogan og nye friske farver. Vores kampagne: Vi er til for dig er ikke bare et smart
reklamestunt. Det er et udsagn, som skærer ind til benet og formulerer essensen i,
hvorfor virksomheden Region Sjælland er til.
Vi er til for dig skal være med til at styrke forretningen og øge stoltheden over
at være en del af Region Sjælland. Kampagnen skal samle fokus om den service og
kvalitet, vi vil være kendt for. Det starter med os selv og kernen af vores kultur og
de værdier, den baserer sig på. Den røde tråd, som gerne skulle være i vores ydelser,
skal også være til at få øje på for dem, vi er til for.
Lige nu befi nder vi os i en tid med mange forandringer. Så meget desto vigtigere
er det at fokusere på den kerneydelse og kvalitet, vi leverer. Det handler om at synliggøre
det arbejde, vi udfører. For borgere. For politikere. For os selv.
Vi er til for dig er et som et stort skib, der skal ud på en længere rejse. Vi starter
hjemme hos os selv med at udbrede kendskabet internt og sætte kurs. Med fælles
hjælp skal vi få ordene til at leve. Det kræver, at vi sætter gang i en proces, hvor vi
diskuterer vores virke. Hvad og hvem er vi til for?
Vi er til for dig erstatter ikke det fundament, vi har i dag med vores værdier,
visioner, politikker og strategier. Det er et supplement til det fortsatte arbejde, som
handler om at skabe den bedst tænkelige arbejdsplads og den bedst tænkelige service
og høje kvalitet for vores borgere.
Dialogen om Vi er til for dig kommer i høj grad til at ske ude hos jer. For det er en
dialog: Kollega til kollega og mellem medarbejdere og ledere. I direktionen glæder vi
os også til dialogen. Derfor er I mere end velkomne til at stille direkte spørgsmål til
os om projektet på projektets portal http://intra.regionsjaelland.dk/viertilfordig.
Det nummer af Esset, du har i hånden, er et særnummer om Vi er til for dig. Det
er direktionens håb, at indholdet vil inspirere jer til at deltage i debatten om vores
eksistens og om den service og kvalitet, vi vil stå for og stå inde for.
På direktionens vegne
Jens Andersen
Jens Andersen Lars Onsberg Henriksen Per Bennetsen
ESSET - NOVMEBER 2010 3

4
Der er udviklet en række forskelligt materiale i forbindelse med, at vi ruller
ud med Vi er til for dig-projektet. Få et indblik i materialet og formålet med
det på de næste sider.
Portal,
plakat
og pixi
Plakater
Der er udviklet 17 forskellige plakater. Alle sætter
de ord og billeder på den kerneydelse, som Region
Sjælland yder. Plakaterne har et kvantifi cerbart udtryk
– for eksempel 7.500 ton forurenet jord fjernet,
og så en tekst, der uddyber området.
I første omgang er det meningen, at plakaterne
skal distribueres internt og være med til at sætte
gang i den dialog, som organisationen skal i gang
med – nemlig »oversættelsen« af Vi er til for dig
til hverdagens praksis. Senere skal plakaterne også
sættes op, så vores patienter og borgere møder dem,
når de er i kontakt med os.
Der vil løbende blive udviklet nye historier. Har
du en god Vi er til for dig historie, så skriv til os på
http://intra.regionsjaelland.dk/viertilfordig.
Tekst: Hanne Ahrensbøll
ESSET - NOVEMBER 2010
9,9 mio.
passagerer
hvert år
I en tid med knaphed på ressourcer, for høj CO2-udledning, global
opvarmning og trængsel på motorvejene er der megen snak om kollektiv
trafik. Region Sjælland gør noget i stedet. Vi sikrer, at der er pladser i
regionale busser og lokale tog til alle, der har brug for det. Hver dag.
Året rundt.
En lille folder om Vi er til for dig
Projektet bliver forklaret på en nem og overskuelig
måde i folderen. Lidt populært sagt, kalder vi også
folderen for den lille pixi-bog om projektet. Folderen
ligger i de kasser, som bliver distribueret til
lederne i november.
I folderen får du svar på de mest nærliggende
spørgsmål om, hvorfor vi bruger tid på projektet,
hvad projektet går ud på, og hvad vi får ud af det.
Folderen kan også bestilles i fl ere eksemplarer på
portalen på intranettet.
Vi sætter ansigt på Region Sjælland
Som medarbejder føler man sig knyttet til den arbejdsplads,
hvor man er ansat. Det er helt naturligt. Alligevel er det
påfaldende, hvor uklar relationen er til organisationen Region
Sjælland.
En spørgerunde blandt medarbejderne viser, at der kun er
en begrænset viden om de ansvarsområder, der hører under
regionen. Og det er ikke manglende interesse. Tværtimod er der
blandt kollegerne et udtalt ønske om at få mere indsigt i, hvad
Region Sjælland er for en størrelse.
Vi er jo en del af et fællesskab, hvor ikke bare den enkeltes
indsats, men også det større perspektiv er med til at påvirke
slutresultatet, når vores patienter og borgere afgør, om vi har
været til for dem.
438.000 ton
knofedt
Vi er til for dig-pjece_115x115.indd 6 04-10-2010 Vi er til for dig-pjece_115x115.indd 11:22:29
7 04-10-2010 11:22:35

Portalen
Portalen på intranettet http://intra.regionsjaelland.
dk/viertilfordig er omdrejningspunkt for projektet.
Her kan du blandt andet se forskellige fi lm, få
svar på de oftest stillede spørgsmål om projektet, se
alt materialet og bestille fl ere eksemplarer. Du kan
også nominere en kollega, der gør en ekstra indsats
i hverdagen, eller stille direktionen et direkte
spørgsmål.
Portalen giver dig på sigt mulighed for, at du kan
downloade regionens musik, som er på fi lmen om
Region Sjælland, direkte til din mobil og anvende
den som ringetone, eller gøre en af plakaterne til din
pauseskærm på din PC.
Film
Der er også lavet en Vi er til for dig-fi lm om Region
Sjælland. Filmen sætter ord og billeder på den kerneydelse,
som vi leverer.
Filmen er at fi nde i kasserne, som distribueres til
lederne i november, men den kan også ses direkte
på portalen http://intra.regionsjaelland.dk/viertilfordig.
Filmen skal i første omgang bidrage til den
interne debat om og til at udbrede kendskabet til Vi
er til for dig. Senere vil fi lmen blive vist på udvalgte
steder i organisationen, for eksempel i venterum.
Postkort
Med udgangspunkt i plakatmaterialet er der lavet
en række postkort. Postkortene er at fi nde i kasserne,
men det er også tanken, at de kan bruges til
udadrettede aktiviteter såsom messer og uddannelsesdage
eller i andre sammenhænge, hvor Region
Sjælland deltager eller er vært for et arrangement.
Roll-ups
Plakatmaterialet danner baggrund for en række
plakat-standere – roll-ups. Tanken er, at disse
standere for eksempel kan bruges i messesammenhænge,
eller når Region Sjælland holder åbenthus,
har inviteret til borgermøder og mange andre
anledninger.
Du kan låne plakat-standeren ved at klikke dig
ind på http://intra.regionsjaelland.dk/Regionshus/
Praktisk/Logobutikken/Sider/Messeudstyr.aspx.
En justeret designguide
Projektet har også medført et justeret logo. En konsekvens
af vores nye logo er en justeret designguide.
Den nye guide sætter blandt andet retningslinjerne
for brugen af vores centrale og decentrale loger. I
guiden kan du blandt andet få viden om brugen af
vores logo på breve og på visitkort.
Vores skabelonsystem XMedia bliver justeret, så
det stemmer overens med vores nye logobrug. Dette
vil ske henover nytår. Ligeledes bliver vores brev- og
PowerPoint-skabeloner tilrettet på computerne i
løbet af efteråret.
Test
I slutningen af 2009 testede Region Sjælland vores nye slogan af blandt 800 borgere og 800 kolleger i
regionen. Resultatet var, at sloganet Vi er til for dig, blev vurderet positivt af langt de fl este i begge adspurgte
grupper. Matchet mellem Vi er til for dig og regionens virke, blev ligeledes vurderet positivt.
ESSET - NOVEMBER 2010 5

16,5
KORT NYT
6
Tv-dokumentar fra
akutafdelinger
Et tv-hold følger her i efteråret en række læger og
sygeplejersker på akutafdelingerne i Slagelse og
Nykøbing Falster. Det kommer der en serie dokumentarudsendelser
ud af, som bliver sendt på Tv3 i
foråret 2011. Udsendelserne er i stil med Hospitalet
på Tv3 og Alarm 112 på Tv2, som ligeledes følger
arbejdet over skulderen på udvalgte sundhedsmedarbejdere.
Fokus i udsendelserne er sundhedspersonalets
arbejde. Det er dem, der er »heltene« – eller »Livredderne«,
som er arbejdstitlen for udsendelserne.
Kameraet følger med overalt og viser, hvordan
arbejdet på akutafdelingerne foregår. Både når det
er den forstuvede fi nger og den tilskadekomne fra
større ulykker – selvfølgelig med respekt for både
patienter og medarbejdere, og ingen bliver fi lmet
uden samtykke.
ESSET - NOVEMBER 2010
mio. kr.
Regionsrådet godkendte den 30/9-2010
»Strategi for Sundhedsinnovation i Region
Sjælland«. Strategien har det dobbelte og
overordnede formål at bidrage til forbedring
af sygehusenes drift samt erhvervsudvikling.
Optimering af vores
hjemmeside
Regionen er i gang med en stor omstrukturering
af vores hjemmesider.
I juni 2011 går den nye og samlede
portal i luften. Formålet med portalen
er at gøre hjemmesiden mere
bruger-venlig, så det blandt andet
bliver nemmere for borgerne at få
svar på deres spørgsmål.
Sitet er også gjort teknisk klar til
fremtidige selvbetjeningsløsninger,
så vi i fremtiden kan udvikle
systemer til for eksempel elektronisk
tidsbestilling, der kan spare regionen
for mange opkald og samtidig betyde
en større fl eksibilitet for borgerne.
En undersøgelse, lavet i Københavns
kommune, viser, at prisen
på en skriftlig henvendelse kan
omregnes til en udgift på 110 kr. En
personlig henvendelse svarer til 80
kr., en telefonisk henvendelse til 40
kr., mens en digital henvendelse kun
»koster« organisationen 3 kr.
WWW
www.regionsjaelland.dk
Vi er til for dig-produkter
Du vil kunne fi nde Vi er til for dig-materiale på vores merchandise og messeudstyrsportal. Der vil løbende,
i takt med at vores lager bliver tømt, blive bestilt nyt materiale med vores nye logo på.
På messeportalen kan du også bestille roll-ups med de illustrationer, som du kender fra plakaterne.

Åbent-hus
arrangementer i
Regionshuset
Det er et politisk ønske, at Regionshuset i Sorø
skal være et åbent hus, hvor borgere, interessenter,
samarbejdspartnere og presse kan komme og blive
inspireret, debattere, møde hinanden og medlemmerne
af Regionsrådet.
Derfor er det besluttet, at der skal holdes åbenthus
i Regionshuset cirka seks gange årligt. Politikerne
er værter, og temaerne vil variere. I år vil der
blive afholdt to møder. Første møde 9. november
handler om kroniske sygdomme. Den 9. december
er der igen åbent hus, hvor temaet vil være om
psykiatri.
Møderne bliver holdt kl.15.30 – 17.00, og der er
ingen tilmelding til møderne.
Vil du holde ferien i en af
feriefondens dejlige
ferieboliger?
I januar 2011 bliver der trukket lod om, hvem
der kan leje regionens sommerhuse og ferielejligheder.
Sæt kryds i kalenderen allerede
nu, så du husker at være med i lodtrækningen.
I praksis deltager du i lodtrækningen ved
at lægge lodder ind på Regionsferies hjemmeside
– www.regionsferie.dk, hvor du kan
læse mere om, hvordan du gør. Du kan lægge
dine lodder ind fra mandag den 3. januar
kl. 12.00 til mandag den 17. januar 2011 kl.
12.00.
Ved spørgsmål, så kontakt Feriefonden på
mail: bs-feriefonden@regionsjaelland.dk, eller
ring til Gitte Langhoff mandag, onsdag og
fredag kl. 9.30-11.30 på 5787 5351.
Akuthelikopteren
bliver TV-stjerne
Hele Danmark kommer
næste forår tæt
på arbejdet i og omkring
den akuthelikopter,
som Region
Sjælland og Region
Hovedstaden i fællesskab
har ansvaret
for. Det sker, når
TV2 hver tirsdag
aften blænder op
for en ny serie, der
følger helikopteren
helt tæt.
TV-serien vil give
et indblik i, hvordan
hverdagen er for
især de læger, der er på vagt i helikopteren.
Det er en relativt lukket verden, som på den
måde bliver åbnet for offentligheden, men
naturligvis er der en række hensyn, der skal
tilgodeses, før udsendelserne bliver sendt til
hele Danmarks befolkning.
Selskabet, der skal lave serien, laver også
programmet Alarm 112, der bliver vist på
Tv2. Der bliver lavet i alt seks afsnit. Hvert
afsnit bliver på 25 minutter, og serien er
programsat tirsdag aften kl. 21.25.
Det nye logo på din signatur
KORT NYT
En af konsekvenserne af projektet med at skabe en ny
og samlet identitet er vores nye logo. Det betyder, at
du skal sørge for at tilrette din signatur i din mail. Læs
mere på intranettet, om hvordan du gør det.
ESSET - NOVEMBER 2010 7

8
Tekst: Lene Stærbo Foto: Jan Djenner
– Hvis man tør tage kærligheden med
på arbejde og tør bruge den, bliver man
et klogere og rigere menneske, siger
Lenita Jørgensen.
Michala Dich (i midten),
Rie Christensen (til højre).
ESSET - NOVEMBER 2010
På arbejde
med hjertet
I Birkehuset og Egehuset på Synscenter
Refsnæs, hvor de mest multihandicappede
børn bor, giver pædagogerne tryghed,
nærvær og kærlighed. Det er en nødvendighed,
hvis børnene skal udvikle sig
Alle mennesker har brug for at føle sig værdsat og
elsket. Det er det grundstof, der skal til, for at vi kan
udvikle os.
Nogle børn mangler – af forskellige årsager – den
grobund i livet. Andre børn er fyldt med kærlighed
og omsorg hjemmefra.
– Men fælles for alle børn på Synscenter Refsnæs
er, at hvis vi vil skabe en positiv udvikling sammen
med dem, er vi nødt til at møde dem, som de mennesker
de er. Og lige der, hvor de er i »øjeblikket«,
fortæller Rie Christensen. Hun er områdeleder i
Birkehuset, og mens interviewet fi nder sted, sidder
hun og nusser med Andreas.
Fletter fi ngre
Alle børn i Region Sjællands Birkehus og Egehus er
synshandicappede. De sidder også alle i kørestol.

Zeinab hygger sig på Michalas arm.
De sender lyde til hinanden.
Og derudover har de andre »fysiske og psykiske
udfordringer«.
– Men det er ikke deres handicaps eller sygdomme,
vi fokuserer på, fastslår Rie Christensen.
Andreas er den nyeste beboer i Birkehuset. Han har
kun været her en måned, og det ord, han siger igen
og igen, er »mor«. Det er helt naturligt. Han er otte
år og er lige fl yttet hjemmefra.
Andreas sidder i sin kørestol og fl etter fi ngre og
hygger sig med pædagogen. Selv da han begynder at
nive hende i fi ngeren, sker der ikke noget dårligt.
Hun anerkender ham.
Hun viser, at uanset hvad han gør, så er det i
orden. Hun er hos ham og med ham. Men sammen
fi nder de på noget hyggeligere end det med at nive.
De nusser. Og Andreas bliver til en rigtig linselus,
som synes det er sjovt, at Essets fotograf knipser løs.
Nærvær
Som journalist i Region Sjælland er det sjældent, at
en interviewsituation udvikler sig til et minde om
en mødregruppe på cafebesøg. Alle voksne sidder
dybt begravet i deres eget barn, mens de forsøger at
holde en samtale kørende.
Under interviewet bliver også Zeinab bragt ind.
Hun er fem år, men ligner et barn på otte måneder.
– En af udfordringerne her er, at der er meget
stor forskel på børnenes kronologiske alder, og den
alder de udviklingsmæssigt og følelsesmæssigt har,
fortæller pædagog Michala Dich, der tager Zeinab
på armen.
– Derfor handler det om at møde børnene, der
hvor de i virkeligheden er, siger Michala.
Den anden pædagog, Lenita Jørgensen, som sidder
i samme sofa, viser, hvordan Zeinab elsker at
blive kildet på en bestemt måde i hånden.
Det lykkes ikke at få hende med på legen, men i
hvert fald har Zeinab opnået to pædagogers fulde
nærvær.
– Respekt betyder noget andet for os, end det
gør for andre, fortæller Lenita, som stadig har sin
svenske accent. Det betyder, at vi tør gå helt tæt
på, overskride vores normale grænser for, hvad tæt
kontakt og nærvær er – uanset, hvor meget savl eller
afvisning, der måtte komme imellem, som hun siger. >>>
Gentle teaching
Formålet med gentle teaching- metoden,
der bruges af alle i Birkehuset og i Egehuset,
er at opleve følelsen af samhørighed.
Forudsætningen for at man kan føle
samhørighed med nogen er: At man føler
sig sikker og tryg. At man føler sig elsket
– betingelsesløst. At man føler, man kan
elske andre. At man føler fællesskab med
andre.
Medarbejderne skal
• Have viden om og forståelse for
handicappets (funktionshæmningens)
natur. Det vil sige forstå, hvad
funktionshæmningen gør ved beboerne,
og hvordan de oplever og føler den.
• Have kendskab til og forståelse
for beboernes livshistorie og
livserfaringer og dermed forstå,
hvorfor børnene reagerer, som de gør.
• Have et højt selvværd, tro på
sig selv og sine evner.
• Have viljen til at VILLE beboeren,
og til at hjælpe vedkommende.
• Træne og øve de forskellige
teknikker og metodikker.
• Være villig til selv at gå
i supervision.
ESSET - NOVEMBER 2010
9

10
>>>
Andreas er den nyeste beboer i Birkehuset. Han er
otte år og lige fl yttet hjemmefra. Andreas trives i
pædagogernes nærhed.
Børn har brug for at føle sig elsket. Det er det vigtigste
her på Refsnæs. Uden kærlighed og tillid til
andre mennesker, kan man ikke udvikle sig, mener
pædagogerne. De arbejder alle efter en metode, som
hedder gentle teaching.
Det betyder blandt andet, at man går alle mulige
og umulige omveje for at holde fast i anerkendelsen
og undgå afvisninger, magtanvendelse og vold.
– Hvis et barn i frustration banker hovedet ind
mod væggen, så lægger vi vores egen hånd eller en
pude som beskyttelse. Men vi bliver hos barnet og
viser, at det er helt i orden. Vi er der. Og vi vil det
bedste for dem, fortæller Michala.
Far og mor
Synscenter Refsnæs' bo-område er en døgninstitution,
som kan tage imod børn fra de er 0 til 18 år. Og
nogle af børnene bor der hele tiden, og har hverken
far eller mor.
– Det giver et stort ansvar at skulle udfylde alle
roller og samtidig give børnene den bedste ballast
med i livet, siger Lenita, som fortæller, at man som
pædagog her på stedet mest af alt er som en musvåge,
der fra højden nidkært vogter over hver eneste
lillebitte forandring, der sker i underskoven.
– Hver ændring i stemmeføringen, hver trækning
i musklerne betyder noget.
En af metoderne, når der arbejdes projektorienteret
med gentle teaching, er at skabe rum til at gøre
præcis det, som barnet allerbedst kan li´. Dermed
forsøger pædagogerne at komme helt tæt på barnet.
Det kan være at lege med en bold eller holde i hånd i
lang tid. Målet er at komme følelsesmæssigt helt tæt
ind på hinanden.
Bagefter vil man blive spurgt meget interesseret af
de andre pædagoger, om hvordan barnet reagerede
i den situation. Hvornår var hun gladest? Hvordan
viste hun det? Hvad gjorde hun så, da du forsatte?
Det fejler børnene
Børnene på Refsnæs er alle synshandicappede. Mange har hjerneskader,
fødselsskader, nogle er for tidligt født, adskillige har følgesygdomme som epilepsi,
mens andre er præget af skader fra meningitis.
ESSET - NOVEMBER 2010
Og satte du lyd på? Og kunne hun sige noget?
– Det er de bittesmå ting, der sker med vores
børn, vi lever højt på. Det kan være et barn, der
bliver i stand til selv at give lyd eller tage ved os, når
de har brug for os. For os er det en omvæltning, som
vi ville kunne skrive tykke bøger om, siger Michala,
der som eksempel på en virkelig succeshistorie fortæller
om en dreng, der meget gerne ville være helt
for sig selv. Ham lykkedes det at opnå så meget tillid
til sine omgivelser, at han kunne komme på skitur
til Norge. Og det var fantastisk.
Kærlighedens kilde
Men den kærlighed og omsorg, I viser til børnene
her i husene, er vel anderledes end den kærlighed,
man har til sin familie?
– Nej, siger Lenita, og holder mit blik helt fast.
Selv om kærligheden og omsorgen er professionel,
kommer den fra den samme kilde. Det er den
samme kærlige følelse, jeg får til børnene her i huset.
Det er klart, jeg har en anden historie med min
mand og mine egne børn, og jeg tager heller ikke
børnene fra Birkehuset med hjem.
– Men kærligheden udspringer fra det samme
sted. Og hvis man har den med på arbejde hver dag
og tør bruge den, bliver man både et både klogere og
rigere menneske.

Bag om logoet…
Sloganet »Vi er til for dig« er et supplement til vores
logo. Sloganet adskiller sig fra logo-skriften og er
håndskrevet for at signalere det personlige »løfte«, som
er indeholdt i sætningen.
Selve sætningen Vi er til for dig er udviklet med det for øje at sætte ord
på vores eksistensberettigelse. Derfor er det også borgerne eller patienterne,
der er dig og os selv, medarbejderne i Region Sjælland, der er
vi. Sætningen har den dobbelthed, at den er ledestjerne for, hvordan vi
gerne vil have det med hinanden internt – både kollega til kollega og leder
til medarbejder. Der er også den sammenhæng mellem den eksterne
og den interne vinkel, at hvis ikke vi udlever det at være til for hinanden
internt, så får vi svært ved at være til for dem, vi er sat i verden for –
borgerne, patienterne.
Hele vejen rundt
Det er ikke kun koncernlogoet, der er blevet ændret. Alle andre decentrale
logoer – altså for eksempel institutionernes logoer, er også blevet
ændret.
Alle de nye ændringer er samlet i vores reviderede designguide, og
indholdet i den træder i kraft nu. I den fysiske manual kan du læse mere
om, hvad vores nye logo betyder for vores brug af logoerne. Du kan
også klikke dig ind på portalen http://intra.regionsjaelland.dk/
viertilfordig og få mere viden eller bestille et eksemplar af den fysiske
designguide.
ESSET - NOVEMBER 2010 11

12
Det er tørt og solrigt. Blæsende og koldt. En for årstiden helt almindelig dansk
efterårsmorgen, og en helt almindelig dag for Region Sjællands patientbus.
Tekst: Louise Hørslev Billeder: Jan Djenner
MED PATIENTBUSSEN
TIL RIGET
Klokken er 8.00, og de første patienter er mødt op.
Nogle bliver transporteret af familie, andre med
Flex-trafi k til mødestedet foran Slagelse Sygehus.
Torsten, der er chauffør på bussen, og Ingelise,
der er stewardesse, tager imod med store smil.
Mange patienter er i en periode dagligt med bussen,
og personalet er derfor på fornavn med de fl este. Fra
Slagelse Sygehus triller bussen stille og roligt mod
Holbæk Sygehus, som er næste opsamlingssted.
Torsten har taget et kursus i befordring af bevægelseshæmmede
og det, sammen med bussens høje
komfort, gør turen nærmest lydløs og yderst behagelig
– også selv om anledningen er trist.
Mennesker som du og jeg
Passagererne i bussen er ganske almindelige mennesker
som du og jeg, blot med en kedelig fællesnævner.
De er nemlig alle patienter på vej til specialiseret
behandling på Rigshospitalet. Mange på vej
til stråleterapi som led i deres kræftbehandling, andre
til hjertespecialist. Dog er det ikke sygdom, der
fylder stemningen i bussen. Bussen er indrettet med
TV-skærme, hvor man kan følge med i nyhederne,
der serveres kaffe, te og vand, og ventetiden går med
snak passagererne imellem eller en god bog.
– Vi ser ofte, at nye venskaber opstår. De fl este
kører med os hver dag i en længere periode. De har
derfor god tid til at lære hinanden at kende og følge
med i hinandens liv, siger Ingelise Irming, der er
Fakta
Alle hverdage året rundt kører Region Sjællands fi re
patientbusser patienter fra regionen til specialiseret
behandling på Rigshospitalet. To patientbusser
kører fra Slagelse over Holbæk til Rigshospitalet og
to patientbusser fra Nakskov over Nykøbing Falster
ESSET - NOVEMBER 2010
– Vi er meget glade for at køre med patientbussen.
Alt foregår stille og roligt, og der er god betjening.
Det er også dejligt, at jeg kan komme med som
pårørende. Birthe og Preben Sørensen, passagerer
i patientbussen.
– Bussen er behagelig at køre med. Der er god
service med te, kaffe og sodavand og i forhold til at
skulle køre selv, er det dejligt at slippe for besværet
med at fi nde en parkeringsplads. Jeg fordriver
tiden med at læse en god krimi eller følger med i
nyhederne på TV-skærmene. Birger Birch, passager
i patientbussen.
og Køge til Rigshospitalet. Det bliver til i alt 40.000
»kørsler« om året.
Region Sjælland er den eneste region, der tilbyder
kørsel med patientbusser.

stewardesse ombord på bussen. Hendes job er at
sørge for, at alle er med både på ud- og hjemturen,
og sikre at alle har det godt samt koordinere den vi-
Moderne busser med
høj komfort – og lidt
anderledes indretning
De to busser på Slagelse–København
strækningen er knap et halvt år gamle.
De er specialbygget i Belgien, vejer hver
26 ton og er 14 meter lange. I hver bus er
der 33 siddepladser,tre hvilepladser og
en seng, da det ofte sker, at en patient har
behov for at hvile sig. Der er det nyeste
klimaanlæg og aircondition, TV-skærme
og trådløst netværk, så man kan bruge
sin bærbare computer på turen, hvis
man ønsker det. Desuden er der et lille
køkken, så der kan serveres kaffe og te.
Der er også toilet i almindelig gulvhøjde
stort nok til, at en kørestolsbruger kan
bruge det. De to busser på Nakskov-
København strækningen er fem år gamle
og helt nyrenoverede med næsten samme
komfort som de andre busser.
xx
dere transport til andre sygehuse eller patienternes
hjem i samarbejde med Kørselskontoret. Et job, der
kræver overskud, overblik, koordinering og en stor
portion indlevelse.
Et anderledes chaufførjob
Kl. 10.30 er bussen fremme ved Rigshospitalet, hvor
der venter et par timers stop, inden turen går hjemad
ad samme rute. Patienter, der modtager strålebehandling,
er ofte kun i behandling i et minuts tid,
men bruger alligevel – på grund af afstandene – en
hel dag på transport.
– Vi oplever, at passagererne er meget glade for at
køre med os. Mange kan heller ikke klare at køre bil
selv. Her skal de bare stige på bussen, og så går resten
af sig selv, siger Torsten, der er chauffør. Et job,
som han med egne ord er mere end tilfreds med.
Det at gøre en forskel for andre, er vigtigt for ham,
og det tillidsforhold, der opstår mellem patienter og
personale er helt unikt, sammenlignet med andre
chaufførjobs.
ESSET - NOVEMBER 2010 13

GOD
SERVICE
ER
– men ikke et tag-selv-bord for borgerne
KERNEN
I VORES
JOB
14
ESSET - NOVEMBER 2010
– Kvalitet og service hænger tæt sammen,
fastslår professor Carsten Greve fra
Copenhagen Business School.

Patienterne skal have god behandling og dermed god service. Sådan er
grundholdningen på de afdelinger, Esset har talt med. Nogle frygter, at Vi er
til for dig-projektet vil skabe urealistisk høje forventninger.
Tekst: Annette Westphal Thuesen Foto: Jan Djenner
Kvalitet og service hænger tæt sammen, fastslår
professor Carsten Greve fra Copenhagen Business
School.
– Kvalitet indbefatter, at der bliver leveret en
offentlig service af høj kvalitet. På den ene side er
der regeringens kvalitetsreform og patienters og
brugeres oplevelse af kvaliteten. En anden og bedre
terminologi er at opfatte kvalitet som service, siger
Carsten Greve.
Vi er til for patienterne
Sådan skal det også være i praksis, fastslår afdelingssygeplejerske
Anne Munk, afsnit B32 på Hjerteafdelingen
i Roskilde:
– Det er en del af vores job at yde god service.
Rigtigt mange opgaver kan udføres på fl ere måder,
og det er ikke sikkert, at det tager længere tid at gøre
det på en god måde. Hvis vi for eksempel bruger et
halvt sekund på at forklare, at vi bliver forsinket, er
det godt givet ud. Vi er på arbejde hver eneste dag
for patienternes skyld. Men der er ingen tvivl om,
at vi er nødt til at prioritere, og vi kan være frustrerede
over det, vi ikke når. Vi prioriterer kvalitet,
Kvalitet og service
hænger tæt sammen,
fastslår professor
Carsten Greve
fra Copenhagen
business School
Hvad siger ordbogen?
Service
Tjeneste, ydelse eller hjælp som en forretning eller
institution yder sine kunder eller klienter gratis eller
mod betaling.
sikkerhed og god kommunikation. Hvis et patientforløb
ikke går, som vi gerne vil, eller som det er
vores intention, taler vi åbent om det og inddrager
patienten. Det er ikke altid muligt at helbrede, men
det er utroligt vigtigt at være nærværende, stille os
til rådighed og turde være der, også når patienten
er bange eller utryg. Vi får mange positive tilkendegivelser
fra patienter og pårørende, og det skal man
ikke tage for givet.
Arne Kverneland, der er overlæge på Medicinsk
Afdeling på Roskilde Sygehus er helt enig. – Samtlige
medarbejdere burde gennemgå et kursus i
service-management. Hvis ikke patienterne var her,
var vi her heller ikke. Det er min grundholdning.
Service hænger sammen med tværfaglighed – plejepersonalet
er dem, der har den største kontakt med
patienterne, og vi må arbejde tæt sammen for at løse
patienternes problemer, siger Arne Kverneland.
Dilemma for personalet
Vi er til for dig blev debatteret på regionens hovedsamarbejdsudvalg.
For kan vi leve op til de fl otte
ord, og kan det skabe for høje forventninger hos
borgerne? Carsten Greve:
– Her kan personalet komme i et dilemma i
forhold til politikerne, der lover et sundhedsvæsen
i verdensklasse. På den ene side vil man gerne give
patienter en god service, og samtidig sker der nedskæringer
og omrokeringer. Det kan være en svær
situation for ledere og ansatte.
Stella Dresler, der har 25 års erfaring som afdelingssygeplejerske
på dialyseafsnittet i Holbæk, kan
godt dele den bekymring:
– Lige i øjeblikket er det op af bakke, fordi økonomien
strammer til. Men vi har et rigtigt godt personale,
som slider i det. Vi har mange frustrationer, >>>
Kvalitet
Det at noget opleves som godt eller positivt, fx at et
produkt er fremstillet af gode materialer, er veludført
eller har lignende gode egenskaber.
ESSET - NOVEMBER 2010 15

– Samtlige medarbejdere
burde gennemgå et kursus
i service-management,
siger overlæge Arne
Kverneland
16
men det er som om, at når vi får lidt modstand, får
vi lyst til at tage et ekstra nap, siger Stella Dresler.
Afstem forventninger
Det er vigtigt at afstemme forventningerne, fastslår
ledende overlæge Claus Juul, Kirurgisk Afdeling i
Holbæk:
– Når en patient får stillet en diagnose, er der ikke
et vilkårligt tag-selv-bord. Vi arbejder efter nogle
faglige standarder, og kræftpakkerne for eksempel
er et stort fremskridt, fordi vi kan give patienterne
den samme behandling, som de kan få i Storkøbenhavn.
Patienten skal give samtykke til behandlingen, og
i 99 procent af tilfældene er patienten og personalet
enige, understreger Claus Juul:
– Det er ikke altid, vi gør det, patienten siger. Men
vi gør det, vi aftaler. Det er altid en sundhedsfaglig
afvejning, hvilken behandling, patienten skal have.
Vi har for eksempel haft patienter, som er Jehovas
Vidner, som ikke ønsker at modtage blod, selv om
det så måtte koste dem livet. Vi respekterer deres
holdning og tilbyder muligheden for vurdering foretaget
af læger fra anden afdeling.
Afdelingssygeplejerske Hanne Echberg: – Hvis en
patient for eksempel skal have stomi (når afføring
ledes ud i en lille pose på maven, red.) skal vi også
informere om, at det bliver et andet liv. Tiden til
information er givet godt ud, men det handler om
at fi nde en gylden middelvej for ordentlig service og
behandling inden for de rammer, vi har.
ESSET - NOVEMBER 2010
– Det er vigtigt fra starten at få afstemt forventningerne.
Hvis din galdeblære skal fjernes, forventer
vi, at du kommer hjem i dag eller i morgen. En god
udskrivelse er, når patienten og lægen er enige om
det, siger Claus Juul.
Godt med engagerede patienter
Det frie valg af sygehus lægger i højere grad pres på
sygehusene og på personalet, mener Carsten Greve:
– Patienterne har også fået mere viden til rådighed
og kan slå op på nettet og se, om man kan få
den samme behandling i Køge som i Ringkøbing.
Patienterne forventer en dialog, og det er med til at
udfordre lægerne.
Overlæge Arne Kverneland vil gerne udfordres. –
Patienten er en vigtig medspiller, når vi skal stille en
diagnose. Vi skal være effektive og give patienten et
realistisk bud på, hvad vi kan gøre. Det er positivt,
når patienterne er engagerede og interesserede i
deres sygdom. Det er også rimeligt, at patienterne
stiller krav, så bliver vi også skarpere, siger Arne
Kverneland.
Handler om overlevelse
Professor Carsten Greve mener, at regionernes liv er
på spil i sammenhæng med service og kvalitet.
– Efter kommunalreformen er regionernes opgaver
blevet meget lig med hospitalerne, der hele tiden
er i fokus. Selv om regionerne også står for andre
opgaver end de sundhedsrelaterede, så fylder hospitalerne
meget økonomisk. Og regionernes overlevelse
afhænger af, hvor godt sundhedsvæsenet klarer
sig. Sundhedsvæsenet fylder meget for politikerne,
og for vælgerne, og det er klart, at borgerne vil give
udtryk for deres oplevelser via stemmesedlen.

Esset har spurgt ….
Hvad synes du ...?
– Det er sundt at styrke
fokus på, hvorfor vi er
her, og den debat kan Vi
er til for dig være katalysator
for. Måske kan
projektet endda være
med til at fokusere de
mange vanskelige processer
og besparelser,
der er i gang, rigtigt.
Oversættelsen af Vi er
til for dig bliver vigtig.
Vi har »kunder« i de
sociale institutioner,
der ikke selv har valgt at
være kunde hos os. Og
Vi er til for dig betyder
heller ikke, at patienten
eller samarbejdspartneren
altid har ret. Men
det er en sund diskussion,
som vi er klar til at
blive målt på. Det skal
bare ikke forstås som,
at al kritik er berettiget,
og det er den balance, vi
skal fi nde.
Michael Nørregaard
Socialdirektør
– Medarbejderne på
vores sygehuse har
patienterne i centrum i
alt hvad de foretager sig.
Vi er til for dig handler
om at understrege og
anerkende dette, og
om at arbejde med det
fremadrettet.
Vi er til for dig er et
godt udgangspunkt for
en snak ude på afdelingerne.
Om, hvordan vi
fastholder fokus på at
yde den bedste behandling
og service for
vores patienter. Og om
hvordan vi får fortalt
omverden, at det vi gør,
gør vi med patienternes
bedste for øje.
For vi vil jo gerne fortælle
om vores arbejde,
hvad enten det handler
om den daglige behandling,
pleje og omsorg eller
om forskning i bedre
behandlingsmetoder.
Det handler alt sammen
om det vi er: Til for
patienterne.
Svend Skov Jensen
Sygehusdirektør
Michael Werchmeister
Psykiatridirektør
– Kampagnens budskab
er ikke nyt. Men vi skal
være endnu bedre til at
fortælle, hvordan vi gør
en forskel for mennesker
med psykiske lidelser, så
vores indsatser er synlige
og kan værdsættes.
Med stigende konkurrence
på sundhedsydelser
og offentlighedens
fokus på os må vi til
stadighed kunne genfortælle,
at vi er til for dem,
vi er i kontakt med.
Jeg håber, medarbejderne
både nu og fremover
føler en stolthed
over, at de er med til
at gøre en forskel, men
Vi er til for dig kan formentlig
være med til at
sætte endnu mere fokus
på det.
?
– Vi er til for dig ligger
allerede i baghovedet
hos de fl este. Men nu
sætter vi ord på. Vores
ansatte har mange
forskellige uddannelser
og funktioner, og hvis
alle arbejder i samme
retning, glider det hele
bedre. Vi styrker det
fælles fodslag i en stor
organisation.
Vi er til for dig er også
et spørgsmål om empati.
Vi skal skabe en god
kemi og afstemme patientens
forventninger.
Langt de fl este forløb
giver tilfredse patienter,
og det skal altid stå klart,
at vi gør det bedste, vi
kan.
Med dette projekt bliver
vi bevidste om det,
vi laver i dagligdagen
– det er med til at øge
kvaliteten.
Ib Steen Mikkelsen
Sygehusdirektør
Kom i dialog med direktionen – stil dem dit spørgsmål om projektet på portalen og få
et direkte svar http://intra.regionsjaelland.dk/viertilfordig
ESSET - NOVEMBER 2010 17

18
ESSET - NOVEMBER 2010
Når kravene fra systemet presser
på, og der sker besparelser, kan
Bodil fi nde på at sige til kollegerne:
– Er det nu, vi skal åbne en isbod?
Men patienterne vinder hver gang
Tekst: Annette Westphal Thuesen Foto: Jan Djenner

Skal vi så
åbne den
isbod?
Lasse Larsen,
M1, Køge Sygehus
Besparelser, omstruktureringer
og manglende tid kan nogle gange
få plejepersonalet til at tænke på
at åbne en isbod i stedet for at
knokle i det offentlige system. Men
kontakten til patienterne er det,
der fastholder medarbejderne i
Bodil Jensen,
M1, Køge Sygehus
– Patienterne skal have god pleje, og sygeplejerskerne
må hele tiden udvikle deres faglige viden og
arbejde evidensbaseret, siger Pia Hempel Jensen,
der har arbejdet i tolv år på Neurologisk Afdeling i
Roskilde:
– God pleje er, at vi holder vores faglige viden op
mod patienternes ønsker og behov. Det er enormt
vigtigt. Og vigtigt at forklare, hvorfor vi gør, som vi
gør. Jeg tænker også udskrivelsen ind i forløbet lige
fra indlæggelsen. Ikke fordi vi vil af med patienterne,
men vi har fokus på, hvad de har brug for af
genoptræning, inden de skal hjem og fungere igen,
siger Pia Hempel Jensen, der sidste år af Dansk
Sygeplejeråds Kreds Sjælland blev kåret som årets
sygeplejerske i Region Sjælland. Ikke mindst fordi
hun er god til at arbejde tværfagligt og at vurdere
patienten i helhed både ud fra fysiske og mentale
ressourcer, ernæring, medicin, sociale forhold og
»
jobbet. støtte fra pårørende.
>>>
Sygeplejerske Pia Hempel Jensen: Jeg kan have dårlig samvittighed,
hvis der er noget jeg ikke får fulgt op på, og i min fritid søger jeg også ny
viden. Jeg tænker meget over plejen til patienterne, og forleden var der en
kollega, der sagde til mig: – Man kan arbejde frivilligt mange steder …
ESSET - NOVEMBER 2010
19

20
>>>
Marianne Nielsen,
E1, Køge Sygehus, og patient
Rikke på ti år.
Tag godt imod
Pia Hempel Jensen beskriver, hvor vigtigt det er at
afkode patientens situation for at kunne give den
rette behandling og pleje. Den personlige kontakt
med plejepersonalet kan motivere og aktivere
patienten. På Medicinsk Afdeling i Køge bliver
både patienter, pårørende og kolleger mødt med et
godmorgen eller velkommen, fortæller social- og
sundhedsassistent Lasse Larsen, der arbejder på
afsnit M1:
– Her på afsnittet er vi gode til at tage imod patienterne.
De skal føle sig velkomne. Jeg bruger også
humor som et redskab i helbredelsen, når jeg fornemmer,
at det er patienten med på. For eksempel
når jeg skal hjælpe med personlig pleje, så siger jeg:
Nu kan du gå i gang med at vaske dig, og så siger du
til, hvis jeg skal hjælpe dig. Hvis patienten sidder
passivt og venter på, at jeg skal gøre noget, så siger
jeg: Hov, du har jo ikke fået armene af endnu! Så
får jeg dem ofte til at smile, og så går det hele meget
nemmere, forklarer Lasse, der af kolleger er værdsat
for at være glad og positiv.
– Jeg har arbejdet som tjener i femten år, og for
mig er der ikke forskel på, om du arbejder på en
»
ESSET - NOVEMBER 2010
Camilla Schjønning,
E1, Køge Sygehus
Lasse Larsen: – Jeg elsker at have med
mennesker at gøre. Og så har jeg utroligt søde
kolleger. Vi er tre assistenter her, der er i gang
med en opkvalifi cering, så vi kan klare nogle af
sygeplejerskernes opgaver.
restaurant eller på et sygehus. Det primære er kontakten
til mennesker – det elsker jeg!
God kontakt på kort tid
Det er også arbejdet med mennesker, der er drivkraften
for Pernille Borch, der har arbejdet som
sygeplejerske på Øre- Næse- Hals Kirurgisk Afdeling
i Køge siden 1996. De sidste tre år på ambulatoriet,
der er præget af korte kontakter med patienterne.
– Det vigtigste er, at patienterne får en god
oplevelse ved at være her. Nogle patienter,
der lider af kroniske sygdomme, kommer
igennem årtier, og de skal føle, at
der er kontinuitet i forløbet. Vi har et
godt samarbejde i afdelingen, og det er
fagligt spændende, fordi vi kommer hele
vejen rundt om specialet.
Mange kræftpatienter går til kontrol i
ambulatoriet, fortæller Pernille:
– Patienterne siger selv, at det er rart at
møde kendte ansigter, når de kommer her.
Det er vigtigt at have respekt for den enkelte og
forstå de følelser, der er forbundet med at være
kræftsyg.
Udfordringen i ambulatoriet er at få tiden til at
række. Der kan være 14 patienter i løbet af en dag,
og der er sat 15 minutter af til hver.
– Jeg kan godt lide de korte kontakter, og vi når
det, vi skal. Men hvis det drejer sig om nyhenviste
patienter, der lige har fået en kræftdiagnose, eller
hvis patienten har mange problemstillinger, kan det
være svært at nå.
Pernille Borch oplever som regel, at patienterne
er tilfredse og siger tak, når de går.

»Sygeplejerske Marianne Nielsen: – Vi lægger vægt på, at
der er tid og rum til patienter og pårørende. Nogle forløb
er virkelig vellykkede. Men jeg kan også tvivle en gang
imellem, når jeg går hjem – gjorde vi det godt nok?
Men mødet med de mange alvorligt syge mennesker
og især syge børn, kan også slide.
– Vi lærer meget af hinanden i personalegruppen
og bruger hinanden meget. På et tidspunkt fi k vi
supervision i et forløb over nogle måneder, og det
var rigtigt godt.
Omstil dig!
Faglig udvikling er også i højsædet hos Pernilles kollega
Marianne Nielsen på sengeafsnit E1. Der er hele
tiden nye krav om administrative opgaver, og som
uddannelsesansvarlig skal Marianne være godt inde
i for eksempel Den Danske Kvalitetsmodel.
– Vi prioriterer at være hos patienterne. Vi har
patienter i alle aldre, og de skal have optimal pleje,
uanset om det er et barn, der skal have lagt et dræn,
eller det er en døende patient. Så vi stiller høje krav
til os selv om at være god til at omstille os.
Lige nu er Marianne vejleder for Camilla Schjønning,
der er i sin sidste praktik som sygeplejerske:
– Det er et fantastisk fag! Og jeg vil gerne tilbage
til afdelingen her, når jeg er færdig.
Hellere patienter end iskiosk
Bodil Jensen har fl ere gange i sin 30-årige karriere
arbejdet som mellemleder, men er nu sygeplejerske
og souschef på M1 på Køge Sygehus:
– Jeg savnede patienterne frygteligt meget, så det
er fi nt at være tilbage. Køge Sygehus er mit andet
hjem! Jeg har altid brændt for den ældre, medicinske
patient. Det er fascinerende at have med de
ældre at gøre. De har meget at byde på med deres
livserfaring – det har altid givet mig meget.
Afslutningen på livet er også en vigtig del af hverdagen
på afsnittet:
– Vi har mange døende patienter, og det kan også
være livsbekræftende. Det er svært at håndtere, når
det er yngre mennesker, men i de fl este tilfælde kan
døden være en god proces. Vi får ros fra de pårørende,
der oplever, at vi giver meget omsorg og rum
til at være her, fortæller Bodil, der også er uddannet
i palliation.
Når kravene fra systemet presser på, og der sker
besparelser, kan Bodil sige til kollegerne: – Er det
nu, vi skal åbne en isbod? Men patienterne vinder
hver gang:
– Det er et arbejde, og jeg vil have løn for det.
Men i samspillet med patienterne investerer vi noget
af os selv. Vi kan ikke erstattes af robotter. Der
er nok lidt »fl orence« i os …
– Jeg savnede patienterne frygteligt meget, så det
er fi nt at være tilbage!, siger sygeplejerske Bodil
Jensen, der forlod jobbet som afdelingssygeplejerske
på grund af de mange administrative opgaver, og
her ses sammen med Rasmus på 89 år.
ESSET - NOVEMBER 2010
21

22
Portørerne er et uundværligt led mellem patienter,
personale og sygehusets mange afdelinger. En portør går
op mod 15.000 skridt på en arbejdsdag, men indkasserer
også mange venlige smil og bemærkninger
Ben i næsen og
fart på fødderne
– Det er fi nt – den tager jeg, meddeler portør Laila
Olander i sin radio til kollegerne.
Det er tirsdag, der er masser af opgaver, og Laila
bevæger sig hjemmevant over alt på Roskilde Sygehus,
hvor hun har arbejdet som portør i halvandet
år.
– Jeg startede i posten, og det var jeg glad for.
Du lærer hele huset at kende, og så blev jeg og min
kollega Suzette spurgt, om vi ville ansættes som
portører.
Laila går frisk til og tager trappen op til Geriatrisk
Afdeling, hvor en patient skal hentes og køres til
hjerteambulatoriet.
– Det er første gang, det er en dame, der kører.
Jeg er vel nok privilegeret, siger patienten.
Laila tager komplimenten med sindsro og gør damen
opmærksom på, at en journalist følger arbejdet
i portørcentralen.
– Kommer jeg nu på forsiden eller på bagsiden,
spørger damen med et smil.
– Hvad vil du helst, spørger Laila.
– På de muntre sider, smiler damen.
Fast til hjertepatienter
Laila er fast portør på Hjerteafdelingen. Denne formiddag
skal en del patienter køres mellem ambulatoriet,
laboratoriet og sengeafdelingerne. Laila kan
lide at have travlt.
Fakta
Portørerne er uddannet på erhvervsskolerne og klarer
alt fra at køre med patienter, bringe mad og medicin
ud, fylde depoter op med udstyr og skaffe affald af
vejen. Portørerne giver hjertemassage ved hjerte-
ESSET - NOVEMBER 2010
– Så fl yver dagen af sted. Jeg er glad for at være
fast portør på en afdeling. Så lærer man plejepersonalet
at kende og ved, hvad det er for undersøgelser,
patienterne skal til.
Selv om Laila er fast tilknyttet Hjerteafdelingen,
er der mange andre opgaver i løbet af dagen. I
portørcentralen er der netop kommet et opkald fra
Dialysen, der har brug for to portører til at forfl ytte
en patient. Laila melder sig til opgaven og følges
med sin kollega Bjarne. På vejen er der fl ere opkald
til portørerne på radioen, og Bjarne bemærker:
– Der er gang i butikken.
På Dialyseafsnittet viser en sygeplejerske portørerne
hen til stue fem, hvor en patient skal fl yttes
fra en kørestol til en seng. Portørerne hilser på
patienten og instruerer ham i, hvordan han selv kan
hjælpe til.
– Det gik da meget smertefrit, siger patienten.
– Ja, vi skal holde i mange år, bemærker Bjarne,
og en patient i nabosengen hilser i forbifarten: Hils
i Herfølge!
– Ja, og hav en god dag!
Ambulancen er på vej
I portørernes vagtrum er der netop indløbet en
alarm med koden trombolyse – det vil sige, at en patient
sandsynligvis er ramt af en blodprop i hjernen
og er på vej i ambulance. Mens Laila bliver kaldt til
stop. Når en patient dør på sygehuset, er det også en
portør, der sørger for at gøre den døde i stand og tale
med de pårørende.

Laila Olander er den ene af to kvindelige portører
på Roskilde Sygehus. - Er det hende den søde, der
kommer, kan patienterne fi nde på at spørge.
hjerteambulatoriet for at hente en patient, er hendes
kollega, Louis, der har den akutte funktion, allerede
klar til at modtage ambulancen. Foran indgangsdøren
til Neurologisk Afdeling er der afmærket et
felt med gult, hvor ambulancen skal holde. Roskilde
Sygehus har nu i to år behandlet patienter med
trombolyse – medicin, der opløser blodpropper.
Men behandlingen skal gives inden tre til fi re timer,
og Louis har derfor låst elevatoren, så patienten kan
komme hurtigst muligt op på sengeafdelingen på
første sal.
– Nu kommer den, siger Louis, der kan høre ambulancen
længe før, de blå blink kommer til syne.
Ambulancefolkene hilser på Louis og kører patienten
hen til elevatoren.
– Vi kender turen, siger de opmuntrende til patienten
og hans kone.
Så snart patienten er blevet kørt ind på en sengestue,
bliver han modtaget af lægen. En sygeplejerske
sørger for, at konen får et sted at sidde og en kop
kaffe. I dag er det ledende overlæge Jesper Gyllenborg,
der har trombolyse-vagten. Han forbereder
patienten på, at de indledende undersøgelser skal gå
stærkt. Louis hjælper patienten med at få hospitalstøj
på, og Jesper Gyllenborg taler med konen om,
hvad der er sket.
Få minutter senere kører Louis af sted med
patienten i sengen, mens Jesper Gyllenborg går
ved siden af og forklarer, at scanningen skal give et
præcist billede af, om der er en blodprop, og hvor
den sidder.
I scannerafsnittet hjælper tre radiografer Louis
med at lægge patienten til rette. Mens røntgenudstyret
arbejder, fortæller Louis om sine 28 år som
portør:
– Jeg har set det meste. Jeg har også selv været
patient engang. Jeg brækkede ryggen i en motorcykelulykke
og fi k at vide, at jeg aldrig kom til at gå
igen. Men de reparerede mig godt, og i det her job
går vi 10.000-15.000 skridt om dagen!
Tekst: Annette Westphal Thuesen foto: Jan Djenner
ESSET - NOVEMBER 2010 23

Sæt pris på
en kollega
Vi er til for dig handler om, hvordan vi gerne vil omgås hinanden og de
borgere, vi har kontakt med gennem vores sygehuse og institutioner.
Har du en kollega, som fortjener en særlig anerkendelse? En der gør
de fi ne ord til handling i dagligdagen overfor patienter og borgere? Eller
en som altid er der, når nye opgaver truer eller en kollega trænger til en
skulder?
På http://intra/regionsjaelland.dk/vi er til for dig kan du
nominere en kandidat. Her kan du også læse om andre nominerede.
Hver måned vil der blive udpeget en række kolleger, som får månedens
anerkendelse. Kollegerne får direkte besked, og navnene bliver
offentliggjort på intranettet.