KØER MED hØjt til loftEt - Økologisk Landsforening

5
Rasmus Kjeldahl er direktør for Forbrugerrådet samt formand
for bestyrelsen i Københavns Madhus. Oprindeligt
uddannet agronom, siden økologi-rådgiver for tidligere
EU-miljøkommissær Ritt Bjerregård og chef for Plantedirektoratets
sektor for økologi. Født i Søllerød i 1965.
HurTige
til RasMus KjElDahl
TeksT: pEtER noRDholM anDERsEn
Hvor startede din interesse for økologien?
Efter gymnasiet arbejdede jeg på vingårde i
Frankrig. Blandt naboerne var der økologer,
der skabte nogle fantastiske produkter, som
jeg blev fascineret af. Folkene på øko-gården
havde en større arbejdsglæde. De undgik at
sprøjte druerne med giftige stoffer og glædede
sig i stedet over, at det håndværk, bønderne
kendte fra fortiden, faktisk kunne bruges.
Hvad er det interessante ved økologien?
Arbejdet i balance med naturen giver flere
langsigtede perspektiver end hos det kemiske
landbrug, som kan levere en høj produktivitet
i en kort årrække – og derefter er jorden ofte
udpint og vandressourcerne truede af giftstoffer.
Når forbrugerne vælger økologi, reducerer
de også en række risiko-faktorer fra fx pesticidrester
og hormonforstyrrende stoffer, vi
endnu ikke ved nok om. Du forsikrer dig ganske
enkelt mod ricisi, man endnu ikke kender. I en
verden med mange risici uden for forbrugernes
indflydelse, er det godt med et område,
hvor man rent faktisk kan gøre noget.
pris eller kvalitet
– hvad er vigtigst for forbrugerrådet?
Kvalitet er det billigste i længden. Kvalitetsfødevarer
er nemlig en rigere oplevelse: de
mætter hurtigere og smager bedre. Tidligere
haltede kvaliteten i øko-varerne ofte. De var
triste, der var sorte pletter på gulerødderne
og kødudskæringerne var dårlige. Så længe Ømærket
sad på varen, var det take it or leave
it for forbrugeren. Heldigvis ser jeg nu flere og
flere eksempler på, at de økologiske produkter
nu også kvalitetsmæssigt er det bedste valg.
Jeg mener, at det er en af årsagerne til, at
økologien har klaret sig så godt under krisen.
Hvordan lærer man forbrugerne
at satse på kvalitet?
I de sidste 20-30 år er fødevarer blevet anonymiserede,
og mange har fx aldrig lært at værdsætte
et lokalt islæt. Jeg er alvorligt bange
for, at der i folkeskolen ikke bliver talt mange
sekunder om måltidet som et af tilværelsens
højdepunkter – og dermed går der viden og
bevidsthed tabt. En vej ud af den spiral kan
fx være initiativer som Københavns Madhus,
altså kraftcentre, hvor smag og fødevarekvalitet
er i højsædet, og som formidler og fremmer
den gode madkvalitet. Desværre har regeringen
med ændringen af den nye
madordning i børneinstitutionerne forspildt en
oplagt mulighed for at skabe en god madkultur.
Serverer samfundet lort for børnene, så
går de også efter det, når de bliver voksne.
Hvad er vejen frem for økologien?
Stram reglerne yderligere op – og kæmp
mod udvanding, fx ved at tillade brug af
vækstmedier i drivhuse, selv om det måske
kan give lidt billigere tomater (se
Økologisk nr. 7, s. 46-47 via magasinarkivet
på www.okologi.dk/okologisk, red.).
Det naturlige er at holde fast i jorden, ellers
fjerner man sig fra økologiens grundvæsen.
Økologien skal være det mest helstøbte alternativ,
og der er ingen fremtid i at skære hjørner
på produktionsmetoderne.
Pas også på med kun at fortælle de positive
historier. Det er ikke troværdigt. Livet består
altid af kompromisser – det kan forbrugerne
sagtens engagere sig i. Så længe de ved, at
økologerne arbejder på at løse problemerne,
så vil de stadig vælge økologien.
Derfor: Vær åbne og
engagér samfundet i debat-
ten om, hvor økologien skal hen: Spørg forbrugerne,
hvad de selv synes – på gymnasier, via
borgerpaneler, tv-udsendelser og især sociale
medier som Facebook. Gå ud med de knap så
gode sider af økologien, fx om grisehold, hvor
smågrisene ikke altid har det lige godt ude på
marken. Meld klart ud: Her har vi sgu et problem.
Det kan vi løse på den og den måde:
Hvad synes I, forbrugere, at vi skal gøre?
Det vil skabe en solid loyalitet.