Social Skriftserie nr. 14 (pdf) - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

der i et kompliceret samspil former gældende ret, som en dynamisk størrelse, der kun kan konkretiseres funktionelt og kontrolleres partielt. Konsekvensen af at tale om faktorer i stedet for retskilder er, at eksternaliseringsstrategien som afparadokseringsstrategi virker mindre overbevisende. Når lovgivningen ikke længere kan betragtes substantielt, forekommer grænsen mellem ret og politik mere flydende – som en grænse, der hele tiden kommer til syne på rettens inderside, som en grænse der må fastsættes af retten selv. Jeg har i fremstillingen relateret dette semantiske brud (fra ”retskilde” til ”faktor”) til andre ændringer: Dels til udviklingen i den måde staten beskrives på (fra retsstat over velfærdsstat til refleksiv stat), dels til udviklingen i den normative regulerings former (fra konditionalprogrammer over mål- /middelprogrammer til mere refleksive retsformer) og endelig til udviklingen i kompleksitet, når man anskuer det samlede ”retskildefaktorbillede”, der i dag må medtage stadigt flere faktorer på såvel nationalt som europæisk og internationalt niveau. 3.1.7. <strong>Social</strong>rettens uddifferentiering Den ovenfor skitserede udvikling, som har gjort grænsedragningen mellem ret og politik mere flydende og vanskeliggjort en hierarkisk-substantiel afparadokseringsstrategi, har også skabt nye afhængigheder og udfordret andre grænser, fx. grænsen mellem offentlig og privat. Den tilbagetrukne og klart markerede grænse mellem offentlig og privat var retsstatens projekt. Denne grænse har imidlertid forskudt sig og antaget en mere flydende karakter i takt med udviklingen i den velfærdsstatslige interventionisme på det sociale område såvel som på andre samfundsmæssige funktionsområder. I dag præges udviklingen på det sociale område af det, der er blevet kaldt et nyt velfærdsmix med øget samspil mellem offentlige myndigheder, private og frivillige aktører og organisationer. 24
Den omhandlede udvikling har på samme tid muliggjort og været betinget af emergensen af nye mere kognitivt orienterede og fleksible tillids- og forventningsformer, der som opdukkende vidensregimer har kunnet stille funktionsspecikke ydelser i form af teknologier til rådighed for den samfundsmæssige kompleksitetsopbygning og – håndtering. Det er ikke mindst i forholdet til sådanne regimer, at retten dialogisk-funktionelt (i modsætning til hierarkisk-substantielt) har måttet søge nye supplerende afparadokseringsstrategier. På det sociale område har jeg trukket dialogprincippet og arbejdsevnemetodereglerne frem som vidt forskellige eksempler på lovgivning, der søger at fange og understøtte en ”fremmed” egenkompleksitet, det sociale forvaltningsarbejdes egenkompleksitet. Fordi sådanne koblingsmuligheder er forskellige fra funktionsområde til funktionsområde, har dette naturligvis sat forestillingen om rettens enhed, og dermed også fx. den almindelige forvaltningsret, under pres. Det social(forvaltnings- )retlige område uddifferentierer sig med sine egne særlige procedurenormer, principper og begreber, der afspejler det materielle områdes særlige karakter og det forhold, at sagen i sagsbehandlingsarbejdet ofte kun vanskeligt kan adskilles fra borgerens person. Den betydning sagsbehandlingsregler kan tillægges bliver altså også forskellig fra retsområde til retsområde. Både den almindelige forvaltningsret og socialforvaltningsretten har regler om medinddragelse af borgeren. Hvor den almindelige forvaltningsret lægger op til, at den lovlige og rigtige afgørelse kan opnås uden at partshøringsforpligtelsen er blevet overholdt (efter en ”konkret væsentlighedsvurdering”), giver det på det sociale område ikke rigtig nogen mening at sige: ”Borgeren fik det rette aktiveringstilbud, ganske vist uden at han fik lejlighed til at medvirke i sagens behandling”. 25
Page 1 and 2: Socialretslæren og systemteorien U
Page 3 and 4: Indhold 1. Forord 2009 ............
Page 5 and 6: 1. Forord 2009 Min interesse for so
Page 7 and 8: gede af. Vi spurgte derfor vores ju
Page 9 and 10: I disse år diskuteres med fornyet
Page 11 and 12: 3. Fra indersiden til ydersiden og
Page 13 and 14: orien vejen for et opgør med den a
Page 15 and 16: Denne pointe kan udbygges ved at se
Page 17 and 18: anden verden (læs: metafysiske sva
Page 19 and 20: medmennesket og som det let bliver
Page 21 and 22: mange retsfilosofisk orienterede te
Page 23: vikling med en passende afbalanceri
Page 27 and 28: levet afløst af en lære om retski
Page 29 and 30: åde kan det i komplekse situatione
Page 31 and 32: 3.2. Det sociale arbejdes funktione
Page 33 and 34: 3.2.2. Socialt arbejdes genstandsor
Page 35 and 36: Individet er blevet mere komplekst.
Page 37 and 38: mod autoriteten. Haralds selvdiagno
Page 39 and 40: komplekst, mindre entydigt og mere
Page 41 and 42: tale for at opgive begrebet som et
Page 43 and 44: drager endvidere til at beskytte de
Page 45 and 46: tiver, ikke lykkes at pege på noge
Page 47 and 48: idealtyper. Der skelnes i den nordi
Page 49 and 50: differencer tilbyder systemteorien
Page 51 and 52: som en borger med normative forvent
Page 53 and 54: sikkerhed at have en primær kodifi
Page 55 and 56: 1. Organisationen kan ikke længere
Page 57 and 58: der kan reducere denne kompleksitet
Page 59 and 60: holde feltet åbent som et meningsf
Page 61 and 62: Som juraunderviser på et uddannels
Page 63 and 64: for alle. Intimiteten kan kun iagtt
Page 65 and 66: forvaltningsarbejde, og dermed ogs
Page 67 and 68: Viden Viden Ikke Viden Det er ved h
Page 69 and 70: ledes man skal forholde sig bliver
Page 71 and 72: aldrig som enkeltkodet kommunikatio
Page 73 and 74: 3.4.3. Viden og kunnen I min system
Page 75 and 76:
På kompetence niveauet handler det
Page 77 and 78:
Situativ viden Viden om viden Viden
Page 79 and 80:
side-orientering” i tilnærmelsen
Page 81 and 82:
forsøg på - ud fra en mere princi
Page 83 and 84:
For så vidt angår det sidste håb
Page 85 and 86:
vikling i Danmark 1900-1994”, Nyt
Page 87 and 88:
Dyrberg, Torben Bech, Allan Dreyer
Page 89 and 90:
Højlund Peter & Søren Juul (2005)
Page 91 and 92:
tinktion. Tidsskrift for samfundste
Page 93:
Sand, Inger Johanne, “Changes in
show all

Social Skriftserie nr. 14 (pdf) - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?