Social Skriftserie nr. 14 (pdf) - VIA University College
Social Skriftserie nr. 14 (pdf) - VIA University College
Social Skriftserie nr. 14 (pdf) - VIA University College
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
der i et kompliceret samspil former gældende ret, som en dynamisk<br />
størrelse, der kun kan konkretiseres funktionelt og kontrolleres<br />
partielt. Konsekvensen af at tale om faktorer i stedet<br />
for retskilder er, at eksternaliseringsstrategien som afparadokseringsstrategi<br />
virker mindre overbevisende. Når lovgivningen<br />
ikke længere kan betragtes substantielt, forekommer grænsen<br />
mellem ret og politik mere flydende – som en grænse, der hele<br />
tiden kommer til syne på rettens inderside, som en grænse der<br />
må fastsættes af retten selv.<br />
Jeg har i fremstillingen relateret dette semantiske brud (fra<br />
”retskilde” til ”faktor”) til andre ændringer: Dels til udviklingen<br />
i den måde staten beskrives på (fra retsstat over velfærdsstat<br />
til refleksiv stat), dels til udviklingen i den normative regulerings<br />
former (fra konditionalprogrammer over mål-<br />
/middelprogrammer til mere refleksive retsformer) og endelig<br />
til udviklingen i kompleksitet, når man anskuer det samlede<br />
”retskildefaktorbillede”, der i dag må medtage stadigt flere faktorer<br />
på såvel nationalt som europæisk og internationalt niveau.<br />
3.1.7. <strong>Social</strong>rettens uddifferentiering<br />
Den ovenfor skitserede udvikling, som har gjort grænsedragningen<br />
mellem ret og politik mere flydende og vanskeliggjort<br />
en hierarkisk-substantiel afparadokseringsstrategi, har også<br />
skabt nye afhængigheder og udfordret andre grænser, fx. grænsen<br />
mellem offentlig og privat. Den tilbagetrukne og klart markerede<br />
grænse mellem offentlig og privat var retsstatens projekt.<br />
Denne grænse har imidlertid forskudt sig og antaget en<br />
mere flydende karakter i takt med udviklingen i den velfærdsstatslige<br />
interventionisme på det sociale område såvel som på<br />
andre samfundsmæssige funktionsområder. I dag præges udviklingen<br />
på det sociale område af det, der er blevet kaldt et nyt<br />
velfærdsmix med øget samspil mellem offentlige myndigheder,<br />
private og frivillige aktører og organisationer.<br />
24