Social Skriftserie nr. 14 (pdf) - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

Verdens viden Viden om (viden om viden) om viden)) Metasystemisk viden Kultur Metafysik, ikkeviden 3.5. Efterspil - afrundende bemærkninger Følgende seks spørgsmål har stået centralt i fremstillingen: 1) Hvad kendetegner det moderne sociale myndighedsarbejde? 2) Hvordan kan det sociale myndighedsarbejde nærmere beskrives som komplekst? 3) Hvordan kan en grundlagsteoretisk refleksionsteori yde denne kompleksitet retfærdighed? 4) Hvad er forholdet mellem viden i socialt arbejde og praksis i socialt arbejde? 5) Hvilke udfordringer kan stilles til det sociale myndighedsarbejde som vidensfelt under oparbejdelse? – og endelig det ledende, gennemgående og samlende - 6) Hvordan kan et udkast til en kognitiv retslære for det sociale myndighedsarbejde udarbejdes med afsæt i den moderne systemteori? Fremstillingens nærmere udfoldelse af og forsøg på at besvare disse spørgsmål er sket i løbende diskussion med blandt andre Højlund (fsva. spørgsmålet om ”normativ” vs. ”kognitiv socialretslære”, ”anerkendelsesteori” vs. ”systemteori”), Järvinen og Mik Meyer (fsva. spørgsmålet, om bl. a. ”yderside”- vs. ”inder- 78
side-orientering” i tilnærmelsen til det sociale arbejde) og med Hutchinton og Oltedal (fsva. spørgsmålet, om bl. a. ”modeller” vs. ”symbolsk generaliserede funktionsmedier” i socialt arbejde eller socialt arbejde som ”socialpædagogik” vs. ”socialrådgivning”). Uden at begrebet ”faglighed” har været et centralt begreb i fremstillingen, er det klart, at ”fagligheden” som tematik, og nærmere bestemt ”socialfagligheden” som tematik, har været et ikke uvæsentligt omdrejningspunkt. Med sit eksplicitte udgangspunkt i uddannelsesmiljøet for socialrådgivning og socialt arbejde med den dagsorden, der hér er sat, har fremstillingen kredset om de emner, som omgærder eller ligefrem udspringer af begrebet ”socialfaglighed”, fx: Hvad er en professionsbachelor i socialt arbejde? Hvorledes kan der på en teoretisk kvalificeret måde reflekteres over socialt arbejde og socialt arbejdes muligheder? Hvorledes kan der tales om forholdet til praksis? Osv. <strong>Social</strong>rådgiverfagligheden er i fremstillingen blevet anskuet principielt med særligt henblik på dens konkrete udfoldelse på et centralt socialt arbejdsfelt; den er blevet anskuet funktionelt og i en særlig forvaltningsmæssig ramme. Det er det sociale myndighedsarbejde, der har været i fokus. Og for at forstå fagligheden (herunder den faglighed der skal tilstræbes) har det været opfattet som afgørende at forstå og skaffe sig relevante begreber til iagttagelse af den moderne socialforvaltning. Fagligheden er endvidere blevet anskuet som en særlig iagttagelsesmåde, der udtrykker et dynamisk forhold mellem viden og ikke-viden. Faglighed handler uundgåeligt om viden og ikke-viden, om kunnen og læring. Dertil om erkendelsens forhold til grundlæggende (samfundsmæssige) meningsforskelle. Dette har ført os til at skelne mellem forskellige vidensdimensioner, videnstyper- og vidensdomæner. 79
Page 1 and 2:
Socialretslæren og systemteorien U
Page 3 and 4:
Indhold 1. Forord 2009 ............
Page 5 and 6:
1. Forord 2009 Min interesse for so
Page 7 and 8:
gede af. Vi spurgte derfor vores ju
Page 9 and 10:
I disse år diskuteres med fornyet
Page 11 and 12:
3. Fra indersiden til ydersiden og
Page 13 and 14:
orien vejen for et opgør med den a
Page 15 and 16:
Denne pointe kan udbygges ved at se
Page 17 and 18:
anden verden (læs: metafysiske sva
Page 19 and 20:
medmennesket og som det let bliver
Page 21 and 22:
mange retsfilosofisk orienterede te
Page 23 and 24:
vikling med en passende afbalanceri
Page 25 and 26:
Den omhandlede udvikling har på sa
Page 27 and 28: levet afløst af en lære om retski
Page 29 and 30: åde kan det i komplekse situatione
Page 31 and 32: 3.2. Det sociale arbejdes funktione
Page 33 and 34: 3.2.2. Socialt arbejdes genstandsor
Page 35 and 36: Individet er blevet mere komplekst.
Page 37 and 38: mod autoriteten. Haralds selvdiagno
Page 39 and 40: komplekst, mindre entydigt og mere
Page 41 and 42: tale for at opgive begrebet som et
Page 43 and 44: drager endvidere til at beskytte de
Page 45 and 46: tiver, ikke lykkes at pege på noge
Page 47 and 48: idealtyper. Der skelnes i den nordi
Page 49 and 50: differencer tilbyder systemteorien
Page 51 and 52: som en borger med normative forvent
Page 53 and 54: sikkerhed at have en primær kodifi
Page 55 and 56: 1. Organisationen kan ikke længere
Page 57 and 58: der kan reducere denne kompleksitet
Page 59 and 60: holde feltet åbent som et meningsf
Page 61 and 62: Som juraunderviser på et uddannels
Page 63 and 64: for alle. Intimiteten kan kun iagtt
Page 65 and 66: forvaltningsarbejde, og dermed ogs
Page 67 and 68: Viden Viden Ikke Viden Det er ved h
Page 69 and 70: ledes man skal forholde sig bliver
Page 71 and 72: aldrig som enkeltkodet kommunikatio
Page 73 and 74: 3.4.3. Viden og kunnen I min system
Page 75 and 76: På kompetence niveauet handler det
Page 77: Situativ viden Viden om viden Viden
Page 81 and 82: forsøg på - ud fra en mere princi
Page 83 and 84: For så vidt angår det sidste håb
Page 85 and 86: vikling i Danmark 1900-1994”, Nyt
Page 87 and 88: Dyrberg, Torben Bech, Allan Dreyer
Page 89 and 90: Højlund Peter & Søren Juul (2005)
Page 91 and 92: tinktion. Tidsskrift for samfundste
Page 93: Sand, Inger Johanne, “Changes in
show all

Social Skriftserie nr. 14 (pdf) - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?