Social Skriftserie nr. 14 (pdf) - VIA University College

påstås altså her, at forskellen mellem at være retsanvender og
politikudfører ikke blot har betydning i de tilfælde, hvor forholdet
mellem politik og ret (kan) spidsformuleres substantielt i
konflikttermer (er et kommunalt cirkulære fx lodret ulovligt).
Det handler lidt firkantet om, om man som kommunalt ansat
socialrådgiver mister kontakten til det retlige i et forsøg på at
digte videre på løse politiske udmeldinger og lokalpolitiske
strømninger. Eller omvendt: om man overhovedet kan se, at det
er en politisk organisation, man er ansat i.
3. Som en moderne kommunikationsteori har systemteorien
indoptaget de forskningsresultater, som bl. a. frontarbejderteorien
er udtryk for, og brugt dem til at bygge et begrebsapparat
op, ved hjælp af hvilket der kan stilles nye spørgsmål, moderne
spørgsmål. Med et systemteoretisk udgangspunkt vil man således
ikke længere, som frontarbejderteorien gør, søge forklaringer
på, hvorfor politikimplementering ikke sker i overensstemmelse
med de klassiske og lineære forestillinger herom.
En effektiv politisk kommunikation i den forstand er allerede
med begreberne om systemgrænser og autopoiesis gjort usandsynlig.
Teoretisk er man herefter frisat til at stille spørgsmål,
der fx kan gå på, hvorledes denne usandsynlighed reflekteres i
det moderne politiske samfundssystem.
4. Systemteorien kan som en kompleks samfundsteori, anlagt
på difference, forholde sig skarpere og mere samfundsorienteret
til de dilemmaer, frontarbejderen i den moderne forvaltning
konfronteres med. Systemteorien kan endvidere gøre dette
uden at fratage det sociale arbejde dets egenkontingens, dvs.
uden at objektivere det på samme måde, som et frontarbejderteoretisk
udgangspunkt vil gøre. Mens frontarbejderteorien
forklarer frontarbejdernes adfærd ved at vise, hvordan de danner
bestemte ”coping strategies” for at overvinde kompleksitetstrykket
og finde en vej ud af deres dilemmaer, kan systemteorien
med sin forskels- og kodesensibilitet i langt højere grad
58