Social Skriftserie nr. 14 (pdf) - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

den ikke behøver at gå tilbage til HEKS. Den har nu en erkendelsesteoretisk informeret sociologi at bygge på. Med denne sociologi sættes et overordnet refleksivt krav om paradoks og – differenssensibilitet. Det faglige fokus vil bl.a. kunne skærpes på 1. forskellige koders forskellige måder at se på verden, herunder 2. forskellige koders måde at muliggøre interaktionel kommunikation med hensyn til bestemmelsen af aktant, sag, tid og rum, 3. forskellige koders forskellige kapacitet til kodeskift og indbyggede risici i så henseende, 4. hvorledes forskellige koder er i stand til at se ”socialfaglighed”, 5. hvorledes forskellige kodede kommunikationer igangsættes, 6. hvorledes forskellige koder kan irritere hinanden, 7. hvorledes forskellige kodede kommunikationer fungerer i forhold til klienter i nærmere bestemte situationer, 8. hvorledes forskellige kodede kommunikationer fører forskellige uintenderede konsekvenser med sig. 3.3. Det sociale arbejde i forvaltningen 3.3.1. Det formningsanalytiske blik Vælger man at se klientrelationen som konstituerende for det sociale arbejde i forvaltningsregi, skal kompleksiteten i socialt arbejde kunne anskueliggøres ved at fokusere på forvaltningskommunikationens forskellige muligheder for at bestemme klienten (kommunikationens aktant) – altså for eksempel ved at fremhæve forskellen mellem på den ene side at anskue klienten 50
som en borger med normative forventninger og rettigheder og på den anden som en potentiel vælger og genstand for politisk styring og påvirkning (ud fra et politisk perspektiv), som en person med bestemte potentialer og muligheder der kan udvikles ved brug af de rette metoder (ud fra et pædagogisk perspektiv), som en økonomisk rationel aktør, der handler efter private cost/benefitbetragtninger og som det enten kan betale sig eller ikke betale sig at investere i (ud fra et økonomisk perspektiv), som en agtværdig eller ikke-agtværdig person der selv kan være skyldig hhv. ikke skyldig i den situation han har bragt sig i osv. I denne bestemmelse af det sociale forvaltningsarbejdes kompleksitet ligger imidlertid allerede visse forudsætninger om, hvad der kendetegner den moderne socialforvaltning: den er ikke længere heterofon (enstemmig), men polyfon (mangestemmig eller flerstemmig). Jeg vil vende tilbage til disse begreber, når jeg har introduceret det blik, der overhovedet har gjort det muligt at fremkalde sådanne lydbilleder af forvaltningen. Organisationsforståelsen er gået fra en lukket rationel over en lige så lukket naturlig til en mere åben og kognitiv forståelse. Neoinstitutionalistiske teoridannelser er eksempler på den sidstnævnte tendens og tillige eksempler på, at de fleste organisationsteorier er middle range teorier, dvs. teorier, der begrænser deres genstandsområde til organisationen, hvorfor de altså også kendetegnes ved ikke at have noget klart samfundsbegreb (Nielsen & Vallentin, 2003). Systemteorien er, som det gerne skulle være klart nu, i modsætning hertil en teori med både universelle og tværfaglige aspirationer. Med sit begrebsapparat og sin erkendelsesteori kan den tilbyde en sikker kombination af organisatoriske og interaktionelle perspektiver med et samfundsperspektiv. Den systemteoretiske analysestrategiske maskine kan forme diverse 51
Page 1 and 2: Socialretslæren og systemteorien U
Page 3 and 4: Indhold 1. Forord 2009 ............
Page 5 and 6: 1. Forord 2009 Min interesse for so
Page 7 and 8: gede af. Vi spurgte derfor vores ju
Page 9 and 10: I disse år diskuteres med fornyet
Page 11 and 12: 3. Fra indersiden til ydersiden og
Page 13 and 14: orien vejen for et opgør med den a
Page 15 and 16: Denne pointe kan udbygges ved at se
Page 17 and 18: anden verden (læs: metafysiske sva
Page 19 and 20: medmennesket og som det let bliver
Page 21 and 22: mange retsfilosofisk orienterede te
Page 23 and 24: vikling med en passende afbalanceri
Page 25 and 26: Den omhandlede udvikling har på sa
Page 27 and 28: levet afløst af en lære om retski
Page 29 and 30: åde kan det i komplekse situatione
Page 31 and 32: 3.2. Det sociale arbejdes funktione
Page 33 and 34: 3.2.2. Socialt arbejdes genstandsor
Page 35 and 36: Individet er blevet mere komplekst.
Page 37 and 38: mod autoriteten. Haralds selvdiagno
Page 39 and 40: komplekst, mindre entydigt og mere
Page 41 and 42: tale for at opgive begrebet som et
Page 43 and 44: drager endvidere til at beskytte de
Page 45 and 46: tiver, ikke lykkes at pege på noge
Page 47 and 48: idealtyper. Der skelnes i den nordi
Page 49: differencer tilbyder systemteorien
Page 53 and 54: sikkerhed at have en primær kodifi
Page 55 and 56: 1. Organisationen kan ikke længere
Page 57 and 58: der kan reducere denne kompleksitet
Page 59 and 60: holde feltet åbent som et meningsf
Page 61 and 62: Som juraunderviser på et uddannels
Page 63 and 64: for alle. Intimiteten kan kun iagtt
Page 65 and 66: forvaltningsarbejde, og dermed ogs
Page 67 and 68: Viden Viden Ikke Viden Det er ved h
Page 69 and 70: ledes man skal forholde sig bliver
Page 71 and 72: aldrig som enkeltkodet kommunikatio
Page 73 and 74: 3.4.3. Viden og kunnen I min system
Page 75 and 76: På kompetence niveauet handler det
Page 77 and 78: Situativ viden Viden om viden Viden
Page 79 and 80: side-orientering” i tilnærmelsen
Page 81 and 82: forsøg på - ud fra en mere princi
Page 83 and 84: For så vidt angår det sidste håb
Page 85 and 86: vikling i Danmark 1900-1994”, Nyt
Page 87 and 88: Dyrberg, Torben Bech, Allan Dreyer
Page 89 and 90: Højlund Peter & Søren Juul (2005)
Page 91 and 92: tinktion. Tidsskrift for samfundste
Page 93: Sand, Inger Johanne, “Changes in

Social Skriftserie nr. 14 (pdf) - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?