Social Skriftserie nr. 14 (pdf) - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

gyldighed og flimrende entropi. Ved at sætte en forskel åbner verden sig, betingelserne for at danne mening bliver forskellig på hver af forskellens to sider, der dannes kompleksitet, der muliggøres forventninger. Før magten (læs ”selektionen af kompleksitet”) kunne intet ske. Nu kan der ske noget – godt som skidt. Når magten i denne forstand kædes sammen med muligheden for kompleksitet og kompleksitetsopbygning kommer magtudøvelse til at handle om muligheden for at overføre kompleksitet. Samfundsmæssig magt og afmagt står altså i et gensidigt forøgelsesforhold til hinanden. Jo mere komplekst og magtfuldt samfundet er, jo mere afhængigt er det samme samfund af at kunne overlade kompleksitet til dets omgivelser (deri dets afmagt). Magtens egentlige modbegreb er altså ikke afmagt, men tvang. Først med tvangen mister samfundet den mulighed for kompleksitetsopbygning der ligger i at udøve magt, dvs. i at kunne overlade kompleksitet til den tvungne. Dog, alligevel er samfundet nødt til at sætte en grænse et sted. Heri den samfundsmæssige ambivalens, der vokser med samfundsforøgelsen. Magtanvendelsesreglerne i serviceloven (voksenbestemmelserne) udtrykker meget godt denne ambivalens, bl. a. når den i visse situationer sætter grænsen for mulig anvendelse af magt (læs: tvangsmæssigt påført omsorg) ved den enkelte dementes oplevelse af at føle sig krænket. Der skal ikke megen sociologisk fantasi til at forestille sig, hvorledes metoder til fortolkning af dementes oplevelser gang på gang vil komme til syne som forlegenhedsformler. Der skal heller ikke megen fantasi til at forestille sig, hvorledes en ikke-fungerende formel nødvendigvis må afløses af en ny. Når magtbegrebet er så tvetydigt hænger det altså bl.a. sammen med den uklarhed, der præger begrebsanvendelsen i (en del af) sociologien. På den ene side har det sociologiske magtbegreb, der er gengivet ovenfor, stor tilslutning. Magten er produktiv, den er allestedsnærværende og i den forstand banal. Det kunne 40
tale for at opgive begrebet som et sociologisk grundbegreb og erstatte det med et mindre politisk belastet og dermed mere objektivt begreb, fx det mere nøgterne og usentimentale begreb ”kommunikativ selektion”. På den anden side har den kritiske sociologi brug for et begreb, som kan vække politiske associationer (ellers ville den jo ikke være kritisk), og finder netop i magtbegrebet en mulighed for at kunne strække sit kritiske potentiale ud i det uendelige. Faren er naturligvis, at den hyppige brug af magtbegrebet vil udvande dets (irritations-)effekt, men så kan man jo altid vælge et mere dramatisk udtryk. Her kunne Bourdieus forslag om at bruge begrebet symbolsk vold måske hjælpe en stund? Magtbegrebets tvetydighed kan med andre ord bl.a. føres tilbage til en sociologi, der ikke rigtig kan bestemme sig til, om den vil være politik eller sociologi. <strong>Social</strong>t arbejde definerer sig gerne som hjælp til selvhjælp. <strong>Social</strong>t hjælpearbejde skal frigøre, ikke skabe afhængighed. Det sociale arbejde skal virke gennem indre motivation, ikke gennem kontrol og disciplinering. I dag står det sociale arbejde ved en grænse, hvis mulige overskridelse det på engang må forudsætte og betvivle. Det må kombinere hjælp (kommunikation) med indre motivation og selvhjælp (bevidsthed). Uden direkte adgang til individets selvforhold må det sociale arbejde opfinde et (forlegenheds-)sprog, der kan i talesætte det uudsigelige. Uden et sådant sprog kan det sociale arbejde ikke beslutte, hvorledes eksempelvis motivationsarbejde skal gribes an. Uden et sådant sprog kan det sociale arbejde vanskeligt skelne mellem vilje og kunnen, mellem frihed og afhængighed mv. Per Revstedt er en af dem, der har ydet et markant bidrag til udviklingen af et sådant sprog. Da det i systemteoretisk forstand er et forlegenhedssprog, er det ikke underligt, at det er blevet udsat for kritik (se fx Andersen (2003), Villadsen (2004)). Spørgsmålet er imidlertid, om der kan udvikles funktionelt ækvivalente alternativer. Ikke mange forsøger sig med 41
Page 1 and 2: Socialretslæren og systemteorien U
Page 3 and 4: Indhold 1. Forord 2009 ............
Page 5 and 6: 1. Forord 2009 Min interesse for so
Page 7 and 8: gede af. Vi spurgte derfor vores ju
Page 9 and 10: I disse år diskuteres med fornyet
Page 11 and 12: 3. Fra indersiden til ydersiden og
Page 13 and 14: orien vejen for et opgør med den a
Page 15 and 16: Denne pointe kan udbygges ved at se
Page 17 and 18: anden verden (læs: metafysiske sva
Page 19 and 20: medmennesket og som det let bliver
Page 21 and 22: mange retsfilosofisk orienterede te
Page 23 and 24: vikling med en passende afbalanceri
Page 25 and 26: Den omhandlede udvikling har på sa
Page 27 and 28: levet afløst af en lære om retski
Page 29 and 30: åde kan det i komplekse situatione
Page 31 and 32: 3.2. Det sociale arbejdes funktione
Page 33 and 34: 3.2.2. Socialt arbejdes genstandsor
Page 35 and 36: Individet er blevet mere komplekst.
Page 37 and 38: mod autoriteten. Haralds selvdiagno
Page 39: komplekst, mindre entydigt og mere
Page 43 and 44: drager endvidere til at beskytte de
Page 45 and 46: tiver, ikke lykkes at pege på noge
Page 47 and 48: idealtyper. Der skelnes i den nordi
Page 49 and 50: differencer tilbyder systemteorien
Page 51 and 52: som en borger med normative forvent
Page 53 and 54: sikkerhed at have en primær kodifi
Page 55 and 56: 1. Organisationen kan ikke længere
Page 57 and 58: der kan reducere denne kompleksitet
Page 59 and 60: holde feltet åbent som et meningsf
Page 61 and 62: Som juraunderviser på et uddannels
Page 63 and 64: for alle. Intimiteten kan kun iagtt
Page 65 and 66: forvaltningsarbejde, og dermed ogs
Page 67 and 68: Viden Viden Ikke Viden Det er ved h
Page 69 and 70: ledes man skal forholde sig bliver
Page 71 and 72: aldrig som enkeltkodet kommunikatio
Page 73 and 74: 3.4.3. Viden og kunnen I min system
Page 75 and 76: På kompetence niveauet handler det
Page 77 and 78: Situativ viden Viden om viden Viden
Page 79 and 80: side-orientering” i tilnærmelsen
Page 81 and 82: forsøg på - ud fra en mere princi
Page 83 and 84: For så vidt angår det sidste håb
Page 85 and 86: vikling i Danmark 1900-1994”, Nyt
Page 87 and 88: Dyrberg, Torben Bech, Allan Dreyer
Page 89 and 90: Højlund Peter & Søren Juul (2005)
Page 91 and 92:
tinktion. Tidsskrift for samfundste
Page 93:
Sand, Inger Johanne, “Changes in
show all

Social Skriftserie nr. 14 (pdf) - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?