Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen - Det Nationale Forskningscenter ...

More documents

Recommendations

Info

Baggrund for undersøgelsen Som nævnt ovenfor har Arbejdsmiljøinstituttet etableret forskningsprogrammet FOR-SOSU, som samlet har det formål at skabe forskningsbaseret viden, der kan bidrage til, at arbejdet i ældreplejen bliver mere attraktivt med henblik på at reducere fravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet samt reducere antallet af medarbejdere der forlader branchen, at øge rekrutteringen til branchen, og at forbedre arbejdsmiljø, kvalitet af plejen, helbred og velbefindende for medarbejderne. I forskningsprogrammet findes en række projekter, som bidrager til dette overordnede formål. Et af disse projekter er en landsdækkende undersøgelse af arbejdsmiljø, helbred og kvalitet i ældreplejen – Arbejde i ældreplejen. Dette projekt er en forløbsundersøgelse, som baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse af medarbejderne i ældreplejen i 36 kommuner spredt over hele landet. Denne rapport indeholder resultater fra den første af tre spørgeskemaundersøgelser. Flere ældre – færre medarbejdere? Behovet for pleje og praktisk hjælp til ældre forventes i løbet af de kommende årtier at stige som følge af forandringer i befolkningens alderssammensætning. I den kommende tiårsperiode vil der ske en markant forøgelse i gruppen af borgere over 65 år (omkring 20 procent), mens der i løbet af de næste 15 til 20 år tillige vil ske en forøgelse af andelen af borgere over 80 år. Disse udviklingstendenser i befolkningssammensætningen betyder, at der i de næste par årtier forventes at indtræffe en øget efterspørgsel efter de ydelser, som udføres af offentlige og private udbydere af ældrepleje. Idet behovet for ældreomsorg er størst for de ældste befolkningsgrupper (over 80 år), må forøgelsen af efterspørgslen på ældrepleje forventes at ske gradvist i løbet af de kommende årtier. Der er imidlertid nogle faktorer, der udover forandringerne i befolkningens alderssammensætning har betydning for udviklingen i befolkningens behov for ældrepleje. På den ene side må man som følge af forbedrede behandlingsmuligheder og mindre fysisk opslidende arbejdsmiljøer forvente en generel forbedring i den kommende ældrebefolknings funktionsniveau. Dette vil umiddelbart betyde, at den kommende ældrebefolkning i mindre omfang end den nuværende har behov for ældrepleje. På den anden side kan en forventet forkortelse af indlæggelsestider på hospitalerne, samt stigende forventninger til ydelsernes omfang og kvalitet fra brugerne betyde, at efterspørgslen på ældreomsorg stiger i den kommende ældrebefolkning. I hvor høj grad disse forhold vil påvirke efterspørgslen på ældrepleje er vanskeligt at afgøre, men det forekommer rimeligt at forvente en gradvis stigning i efterspørgslen på ældrepleje over de kommende årtier. Gennem de seneste år har ældreområderne i flere og flere kommuner imidlertid oplevet problemer med at fastholde og rekruttere den kvalificerede arbejdskraft, der er behov for, for at kunne levere den påkrævede service. Rekrutteringsmulighederne på ældreområdet påvirkes af mange faktorer, herunder også arbejdsmiljøfaktorer. Af faktorer, der kan medvirke til at hæmme rekrutteringen, kan bl.a. nævnes den overvejende negative presseomtale af arbejdsmiljøet inden for ældreområdet, og at arbejdet med pleje af ældre typisk forbindes med lav status, skæve arbejdstider samt lav løn. Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen 17
Afgangen fra ældreområdet kan i fremtiden forventes at stige – dels på grund af alderssammensætningen blandt medarbejderne på ældreområdet og dels som følge af andre faktorer, herunder også arbejdsmiljøfaktorer og medarbejdernes oplevelse af deres muligheder for at kunne udføre et tilfredsstillende stykke arbejde. Ifølge Ældresagens undersøgelse af arbejdsbetingelserne i hjemmeplejen 2 oplever 32% af medarbejdere inden for hjemmeplejen, at arbejdet er blevet dårligere, og 46% forventer en yderligere forværring af arbejdsvilkår i fremtiden. I alt 41% oplever, at hjemmeplejen ikke opfylder hjemmehjælpsmodtagernes behov i samme grad som et år tidligere, mens 57% forventer, at det bliver dårligere i de kommende år. Den negative opfattelse af både det aktuelle og forventede arbejdsmiljø og den aktuelle og forventede kvalitet i plejen kan medvirke til, at afgangen fra ældreområdet øges, både til andre jobs og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Udfordringer for arbejdsmiljøet i ældreplejen Arbejdet i ældreplejen betragtes ofte som et meget belastende arbejde. Det kan være fysisk belastende med mange forflytninger af brugere. Samtidig kan det være følelsesmæssigt belastende at pleje ældre borgere, som kan være ensomme og afhængige af de ydelser, de modtager i ældreplejeregi. At nogle brugere er syge og at der sjældent er positiv fremgang i deres tilstand kan ligeledes være følelsesmæssigt belastende for medarbejdere, der engagerer sig i arbejdet og i de mennesker, de arbejder med i det daglige. Andre brugere kan være ubehagelige, voldelige og truende over for medarbejderne, som søger at sætte grænser over for krævende brugere. Medarbejderne i ældreplejen møder således en række forskellige fysiske og psykiske krav i deres arbejde, og det er vigtigt, at de har ressourcer i deres arbejdsmiljø og kvalifikationer til at kunne tackle disse udfordringer på en måde så deres helbred, trivsel og arbejdsglæde bevares. Medarbejderne er meget optagede af kvaliteten i plejen, hvilket forekommer naturligt i arbejdet med mennesker. Deres kritik af arbejdsmiljøet hænger, som vi så ovenfor, ofte sammen med en opfattelse af, at de har begrænsede muligheder for at udføre arbejdet med høj kvalitet, såvel mht. den praktiske hjælp som mht. den personlige pleje og omsorg. I princippet vil den tid, medarbejderne har til både praktisk hjælp og personlig pleje være begrænset og måske opleves som utilstrækkelig. Oplevelsen af ikke at have mulighed for at yde den pleje og omsorg en given bruger har behov for, må ligeledes forventes at belaste det psykiske arbejdsmiljø blandt plejepersonalet. Inden for den kommunale sektor, herunder specielt ældreplejen foregår der en intensiv indsats, der på den ene side retter sig mod at effektivisere arbejdet og på den anden side sigter mod at forbedre kvaliteten af ydelserne og arbejdsmiljøet med henblik på reduktion af sygefravær og fastholdelse af medarbejderne. Det er endnu uklart, hvilke virkninger disse indsatser har på kommunernes muligheder for at fastholde og rekruttere medarbejdere. Der har været politisk fokus på ældreplejesektoren, og der er udformet nogle nationale retningslinier for ældreplejens udformning, senest den såkaldte Ældrepakke fra 2002, der indeholder fire elementer: Fleksibel hjemmepleje, etablering af Frit valg af leverandør, Erstatningshjælp og mulighed for en Personlig hjælper. Sådanne retningslinier vil antageligt medføre forskellige tiltag på kommunalt niveau, der kan indebære organisationsændringer. Yderligere vil kommunalreformen givetvis også medføre organisationsændringer i de kommuner, der sammenlægges i 2007. Sådanne ændringer kan influere på både effektiviteten og kvaliteten i ydelserne, arbejdsmiljøet og potentielt også på kommunernes muligheder for at fastholde og rekruttere personale. Hvilke effekter organisationsænd- 2 (Ældresagen 2004) Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen 18
Page 1 and 2: AMI-rapport FOR-SOSU rapport 4 Arbe
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning .
Page 5 and 6: Forventning om forbliven i arbejde
Page 7 and 8: Men samtidigt er der relativt mange
Page 9 and 10: Til forskel fra de tidligere nævnt
Page 11 and 12: For fire af de seks storkommuner er
Page 13 and 14: Mange af de administrative medarbej
Page 15 and 16: Kvalitet i arbejdet Vi har undersø
Page 17: Undersøgelsens formål Formålet m
Page 21 and 22: medarbejderne selvstændigt og i sa
Page 23 and 24: Om undersøgelsen 7 Deltagere i und
Page 25 and 26: ten to eller tre dele. Disse opdeli
Page 27 and 28: Det næste krav drejer sig om medar
Page 29 and 30: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20
Page 31 and 32: I ældreplejen har informationsnive
Page 33 and 34: Engagementet i selve arbejdet repr
Page 35 and 36: Psykisk arbejdsmiljø i ældrepleje
Page 37 and 38: 70 60 50 40 30 20 10 0 L L L L L L
Page 39 and 40: Ressourcer i arbejdet, som f.eks. i
Page 41 and 42: I de 36 kommuner oplever gennemsnit
Page 43 and 44: engagement i selve arbejdet kan væ
Page 45 and 46: Endvidere hænger mening i arbejdet
Page 47 and 48: Også nogle andre faktorer i arbejd
Page 49 and 50: Forskelle i psykisk arbejdsmiljø i
Page 51 and 52: 35 30 25 20 15 10 5 0 A 1 A 2 A 3 C
Page 53 and 54: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20
Page 55 and 56: Det kan derfor heller ikke undre, a
Page 57 and 58: Disse forskelle mellem kommunerne i
Page 59 and 60: således se nærmere på tre overor
Page 61 and 62: Køkken SOSU-hjælper Andet plejepe
Page 63 and 64: vare en distance over for brugeren
Page 65 and 66: Ledere Aktivitet og terapi Administ
Page 67 and 68: fylder et væsentligt behov hos and
Page 69 and 70:
lidt overraskende, når man tager d
Page 71 and 72:
sentlig forudsætning for, at perso
Page 73 and 74:
Ledelseskvalitet Det sidste tema, d
Page 75 and 76:
Forventning om forbliven i arbejde
Page 77 and 78:
Tabel 5.2. Andele af medarbejdere,
Page 79 and 80:
SOSU-assistenter SOSU-hjælpere Syg
Page 81 and 82:
faktorer på kommune-niveau forklar
Page 83 and 84:
Sammenhængen mellem arbejdsmiljøe
Page 85 and 86:
Det må igen understreges her, at d
Page 87 and 88:
Mulighederne for at udvise fleksibi
Page 89 and 90:
Udover de kommunale forskelle på m
Page 91 and 92:
80 70 60 50 40 30 20 10 0 A 1 A 2 A
Page 93 and 94:
80 70 60 50 40 30 20 10 0 1 2 3 4 5
Page 95 and 96:
Ser man nærmere på de enkelte per
Page 97 and 98:
70 60 50 40 30 20 10 0 A 1 A 2 A 3
Page 99 and 100:
udføre deres arbejde med kvalitet
show all

Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen - Det Nationale Forskningscenter ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?