Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen - Det Nationale Forskningscenter ...

Sammenfatning
Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen – sammenlignet med danske lønmodtagere
Det psykiske arbejdsmiljø i ældreplejen adskiller sig på flere måder fra det psykiske arbejdsmiljø,
som generelt opleves af danske lønmodtagere. Dog skal det bemærkes, at forskellene ikke er meget
store. Det kan skyldes, at der inden for ældreplejen er nogle betydelige forskelle mellem kommuner
og mellem personalegrupper, som udjævner det samlede billede.
Mod forventning er der ikke flere medarbejdere i ældreplejen som helhed, der oplever høje følelsesmæssige
krav i arbejdet end blandt danske lønmodtagere undersøgt i 2004 1 . Ser man nærmere
på personalegrupperne i ældreplejen er der relativt flere, der oplever høje følelsesmæssige krav især
i gruppen af sygeplejersker og SOSU-assistenter end blandt andre personalegrupper.
Mht. til en anden type krav, krav om at skjule sine følelser og meninger under arbejdet, oplever
flere i ældreplejen end blandt danske lønmodtagere dem som høje. Her er det personalegrupper som
SOSU-hjælpere og andet plejepersonale (hjemmehjælpere, sygehjælpere, plejehjemsassistenter og
ikke-uddannet plejepersonale) der ligger højest. Ofte diskuteres det, om disse to typer krav er et
vilkår i arbejdet med mennesker, hvor man kan opleve belastende situationer med brugere, der er
afhængige, syge eller måske endog krævende og truende, og hvor man er nødt til at have en professionel
indstilling i arbejdet, hvor man ikke frit kan udtrykke sine egne opfattelser over for brugere.
Imod den opfattelse taler, at det er forskelligt, hvor mange der i de forskellige kommuner og arbejdsenheder
oplever, at disse krav er høje. Det kan måske hænge sammen med, at der kan være
forskellige rammer og betingelser, som spiller en rolle for, hvor høje kravene opleves. Det kan også
hænge sammen med, at det i nogle kommuner er mere nødvendigt end i andre at skjule følelser og
meninger for arbejdsledere og kolleger.
I ældreplejen er der også en del flere end blandt danske lønmodtagere, der oplever, at de ofte er nødt
til at arbejde hurtigt. Men samtidigt er der færre, der har et arbejde, hvor opgaverne hober sig op, og
hvor man har problemer med at nå alle opgaverne. Det kunne lyde som en modsigelse, da højt arbejdstempo
og stor arbejdsmængde til en vis grad hænger sammen. Forklaringen på at ældreplejen
ligger højt mht. arbejdstempo og lavt mht. stor arbejdsmængde er måske, at de fleste medarbejdere
skal udføre deres arbejde, når de er sammen med brugerne, og derfor ikke har mulighed for at ophobe
arbejdsopgaver.
Når man oplever høje krav i arbejdet, er det vigtigt at have nogle gode ressourcer i sit arbejdsmiljø,
der gør det muligt, at man bedre kan tackle kravene på en sådan måde, at man både kan udføre arbejdet
med kvalitet og leve op til kravene, uden at det går ud over ens eget helbred og trivsel. I ældreplejen
findes sådanne ressourcer. Mest markant er det, at mange flere i ældreplejen end blandt
lønmodtagerne i Danmark generelt oplever en høj ledelseskvalitet fra deres nærmeste leder. Dvs. at
mange oplever, at lederne er gode til at planlægge arbejdet, gode til at løse konflikter, prioriterer
trivsel højt og sørger for, at medarbejderne har gode udviklingsmuligheder.
1 Se opslaget Psykisk Arbejdsmiljø under Værktøjer/Nationale Data på AMI’s hjemmeside www.ami.dk
Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen 5