Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen - Det Nationale Forskningscenter ...

Forskelle mellem kommunerne og arbejdsenheder inden for kommunerne
Forskellene mellem kommunernes psykiske arbejdsmiljø er store og meget større end forskellen til
lønmodtagere uden for ældreplejen. Derfor er det ikke nemt at tegne et generelt billede af arbejdsmiljøet
inden for området. De største indbyrdes forskelle findes mht. ledelseskvalitet, forudsigelighed,
involvering i arbejdspladsen, indflydelse og krav om at skjule følelser. Men der er forskelle på
alle de undersøgte dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø, der er betydeligt større end den tilfældige
spredning, man kan forvente.
Her har vi først og fremmest beskrevet de forskelle, der er mellem kommuner og arbejdsenheder
inden for kommunerne. Vi måler det psykiske arbejdsmiljø med en række skalaer, som er dannet ud
fra medarbejdernes besvarelser på et antal enkeltspørgsmål. Hver skala måler nogle egenskaber ved
arbejdsmiljøet. Forskellige jobs indeholder nogle muligheder og rammer, der gør medarbejdere i
jobs enige i et vist omfang. Det giver mening at tage forskellen i gennemsnittet på fx skalaen for
indflydelse som udtryk for nogle egenskaber ved selve jobbet. På samme måde kan medarbejderne
på en arbejdsplads og i en kommune være enige i et vist omfang om, hvor meget indflydelse de har
i deres arbejde. Derved bliver der forskelle mellem gennemsnittet på skalaen for indflydelse, som
kan tilskrives nogle egenskaber ved arbejdspladsen eller kommunen som organisation.
Forskellene mellem kommunerne er størst for ledelseskvalitet og forudsigelighed. Mellem de 36
kommuner er der et spænd fra 13% til 61%, der vurderer, at ledelseskvaliteten er høj, og der er et
spænd fra 10% til 52%, der oplever høj grad af forudsigelighed. Forskellen i ledelseskvalitet kan
betragtes som udtryk for nogle egenskaber ved kommunerne. Der kan være en forskel i den ledelsespraksis,
der bliver udført i kommunerne, og der kan være forskel i de rammer for ledelse, der
findes i kommunerne. Forskellen i forudsigelighed kan ligeledes betragtes som udtryk for forskel i
den praksis, der er for information til medarbejderne om deres arbejde og om beslutninger på deres
arbejdsplads. Også her kan der være forskel i de betingelser, lederne har for at give information til
medarbejderne.
I denne rapport beskriver vi først og fremmest forskelle mellem kommunerne og arbejdsenheder i
ledelseskvalitet og forudsigelighed og de øvrige dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø. Vi har
ikke udfra de oplysninger, vi har fra spørgeskemabesvarelserne kunnet sige noget om, hvorfor der
er denne forskel. Det kræver andre analyser, hvilket vi vender tilbage til.
Der er ligeledes fundet betydelige forskelle i indflydelse og i krav om at skjule følelser og meninger
under arbejdet mellem kommunerne. Også disse forskelle bliver først og fremmest beskrevet. Der er
således et spænd fra 20% til 56% i andelen, der oplever at have lav grad af indflydelse. Men vi ved
ikke, hvorfor der er denne forskel i indflydelse. Det vil som sagt kræve andre former for analyser.
Der er også forskel i medarbejdernes oplevelse af mening i selve arbejdet og deres involvering i
arbejdspladsen. Forskellene mellem kommunerne og mellem arbejdsenhederne i oplevelsen af mening
i arbejdet er mindre end forskellene mellem dem i involvering i arbejdspladsen. Det tyder på,
at oplevelsen af mening i selve arbejdet i mindre grad kan tilskrives nogle egenskaber ved kommunerne
og arbejdsenhederne inden for kommunerne.
Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen 7