INKLUSION I PRAKSIS
INKLUSION I PRAKSIS
INKLUSION I PRAKSIS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
HJÆLP TIL BEDRE TRIVSEL FOR BØRN OG UNGE<br />
- Samtaler og samvær med børn og unge<br />
- Familiearbejde<br />
- Supervision og kurser for professionelle<br />
- Foredrag og kurser for frivillige ledere<br />
info@bentetranum.dk T : 2 0 26 8 022 www.bentetranum.dk<br />
<strong>INKLUSION</strong> I <strong>PRAKSIS</strong><br />
CFU/UCN – AALBORG<br />
NOVEMBER 2012<br />
UDGANGSPUNKT<br />
Læg skylden på<br />
hylden!<br />
Alle gør det så godt<br />
de kan ud fra det, der<br />
giver mening for den<br />
enkelte – det gælder<br />
både børn, forældre<br />
og professionelle.
MÅL MED DAGEN<br />
At opnå større sikkerhed i forhold til, hvordan du i<br />
praksis, tilrettelægger et mere inkluderende<br />
undervisningsmiljø, end du allerede gør.
1. Opstart: Præsentation, mål med dagen, dagens<br />
program, rammer for dagen, m.m.<br />
2. Bag om inklusionen<br />
3. Inklusionsproces - for dig?<br />
4. KAFFE (ca. 10)<br />
5. Metoder til etablering af inkluderende<br />
undervisningsmiljøer på gruppe-/klasseniveau<br />
6. FROKOST (ca. 12)<br />
7. Udfordringer i forbindelse med inklusionspraksis<br />
8. Fordybelse i konkrete metoder til etablering af socialt<br />
inkluderende undervisningsmiljøer<br />
9. KAFFE (ca. 14)<br />
10. Fortsættelse af ovenstående<br />
11. Afrunding af dagen<br />
DAGENS PROGRAM<br />
KL 9 - 16<br />
TIP<br />
Husk ”De 8 H’er” –<br />
både i undervisning<br />
og ved møder<br />
1. Hvad?<br />
2. Hvorfor?<br />
3. Hvornår?<br />
4. Hvor?<br />
5. Hvem?<br />
6. Hvordan?<br />
7. Hvor længe?<br />
8. Hvad efter?
BAG OM <strong>INKLUSION</strong>EN<br />
Hvad mener vi egentlig, når vi taler om inklusion?<br />
Hvorfor er det pludselig blevet så aktuelt?<br />
Hvordan håndteres inklusionsprocessen rundt i<br />
landet?<br />
Forskellige organisatoriske modeller for inkluderende<br />
skolemiljøer.<br />
Hvordan håndteres processen lige hos jer? Og hvordan<br />
mærker du det helt konkret i din hverdag?
<strong>INKLUSION</strong>SBEGREBET<br />
Tænk på engang,<br />
hvor du oplevede dig<br />
selv som inkluderet ?<br />
Hvor var det?<br />
Hvad skete der?<br />
Hvem var tilstede?<br />
Hvor gammel var du?<br />
Hv………?<br />
Hv………..?
HVORFOR <strong>INKLUSION</strong>? – HISTORISK RIDS<br />
1800-tallet: De første specialskoler for blinde, døve og udviklingshæmmede<br />
Midten af 1900-tallet: Udviklingen af det specialpædagogiske felt<br />
1960-erne: Strukturdebat<br />
1970-erne: Integrationsdebatten på sit højeste<br />
1980: Særforsorgens udlægning<br />
1990-erne: Uddannelse for alle<br />
1994 Salamanca-erklæringen<br />
Internationalt: ”Inclusive schools” - DM ”Den rummelige skole”<br />
Integration Forening af<br />
eksisterende og nyt,<br />
uden at ødelægge det<br />
eksisterende<br />
Rummelighed Det<br />
normale rummer det<br />
specielle<br />
Inklusion Gensidig<br />
tilpasning i<br />
skolepraksis – individer<br />
er unikke<br />
(Alenkær 2010)<br />
2000-erne: ”Inklusions-begrebet” vinder frem i Danmark<br />
Men specialundervisningsområdet stiger<br />
Likviditetsmæssig udfordring at fastholde de nødvendige ressourcer til almenundervisningen.
HVORFOR <strong>INKLUSION</strong>? - AKTUELT<br />
Juni 2010: Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bedre<br />
organisering og styring<br />
Rapport lavet i samarbejde mellem Finansministeriet, Undervisningsministeriet og KL.<br />
Dataindsamling og analysearbejde: Deloitte Business Consulting. Her anbefales:<br />
• At forskyde specialundervisningen til den almindelige folkeskole ved<br />
anvendelsen af forskellige mellemformer for specialundervisning<br />
• At den almindelige undervisning forstås bredere<br />
• Ændret styring, organisering mv. af specialundervisningen<br />
Ændring af folkeskoleloven med virkning fra 1. maj 2012.<br />
Ny afgrænsning af specialundervisning og anden specialpædagogisk<br />
bistand. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand<br />
omfatter kun støtte til børn i specialklasser og specialskoler samt støtte<br />
til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres<br />
med støtte i mindst 9 undervisningstimer (12 lektioner á 45 min.)<br />
ugentligt.
<strong>INKLUSION</strong>SPROCES – NATIONALT NIVEAU<br />
National rådgivning for inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud<br />
http://www.uvm.dk/I-fokus/Inklusion/Inklusionsraadgivningen<br />
Det Nationale Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning<br />
www.uvm.dk/I-fokus/Inklusion/Ressourcecenter-for-inklusion-ogspecialundervisning<br />
www.NYNORDISKSKOLE.DK<br />
(ikke specielt fokus på inklusion)
<strong>INKLUSION</strong>SPROCES – KOMMUNALT NIVEAU<br />
Ex fra Frederikshavn Kommune:<br />
2008/2009 til 2010/2011:<br />
Stigning i antallet af ekskluderede elever fra godt 300 til godt 400.<br />
2010:<br />
Gennemgribende revision og analyse af specialundervisningsområdet (KLK og<br />
styregruppe).<br />
2011 :<br />
Tværfaglige arbejdsgrupper udarbejder implementeringsforslag af KLK’s anbefalinger<br />
Skoleår 2012-13:<br />
Ny tilbudsstruktur, inklusionslærere på hver skole, kompetenceudvikling af<br />
distriktskolernes pædagogiske personale<br />
Skoleåret 2013-14:<br />
Ny ressourcetildelingsmodel i fuld skala – skolerne betaler for ”tilkøb” af specialklasse.<br />
2015:<br />
95% af alle elever i inkluderende skoletilbud<br />
2020:<br />
97% af alle elever i inkluderende skoletilbud (200 færre elever i specialklasser).
<strong>INKLUSION</strong>SPROCES – SKOLENIVEAU
Skoleårets<br />
opbygning
Farvehold<br />
Læringsstile<br />
Kønsopdeling<br />
Interessefællesskab<br />
Niveau<br />
Holdtimer =<br />
ekstra hænder<br />
Hold på tværs af<br />
årgangene
<strong>INKLUSION</strong>SPROCES – FOR DIG?<br />
Struktureret erfaringsudveksling<br />
QUIZ OG BYT<br />
Forberedelse: Hver deltager har et kort med et<br />
spørgsmål på. Alle spørgsmål er forskellige.<br />
1. Alle går rundt mellem hinanden og finder en makker<br />
2. A: Må jeg stille dig et spørgsmål?<br />
3. B: Ja.<br />
4. A stiller sit spørgsmål<br />
5. B svarer.<br />
6. A hjælper eller roser.<br />
7. A og B bytter roller, så B spørger og A svarer<br />
8. A og B bytter kort<br />
9. A og B siger farvel og finder en ny makker<br />
Øvelsen er fra bogen Cooperative Learning.<br />
Denne øvelse er også<br />
god til læsesvage,<br />
fordi det, der skal<br />
læses, er hørt inden.<br />
HUSK: Nye aktiviteter<br />
trænes altid med et<br />
kendt eller meget let<br />
indhold!<br />
Lad så vidt muligt<br />
aldrig aktivitet og<br />
indhold være ukendt<br />
for deltagerne<br />
samtidigt.
INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØER PÅ<br />
GRUPPE-/KLASSENIVEAU<br />
Hvad kan man som voksne gøre, for at alle elever kan<br />
være en ligeværdig del af fællesskabet, rent fysisk?<br />
Hvordan kan de voksne i skolen differentiere på det<br />
faglige niveau – så alle elever udfordres lige tilpas?<br />
Hvordan kan de voksne i skolen understøtte det<br />
sociale miljø i klassen, så eleverne, trods forskellighed,<br />
oplever sig som en gruppe, hvor hver enkelt er en<br />
vigtig person med sin berettigelse i gruppen?
OVERORDNEDE PERSPEKTIVER PÅ<br />
INKLUDERENDE UNDERVISNING<br />
Inkluderende tiltag<br />
Pædagogisk udfordring Hvordan kan undervisningsmiljøjet tilrettelægges, så alle<br />
elever er en ligeværdig del af læringsfællesskabet?<br />
Primært sigte At minimere ekskluderende processer<br />
Metaperspektiver<br />
Udgangspunkt i undervisningsmiljøets muligheder og<br />
vanskeligheder.<br />
Gensidig tilpasning mellem elever og undervisningsmiljø.<br />
Individuelt perspektiv At opleve sig som en bidragende og modtagende del af<br />
læringsfællesskabet med de evner og kompetencer, som<br />
man har.
RASMUS ALENKÆRS <strong>INKLUSION</strong>SCIRKELER<br />
Analyse og mål<br />
1. Individfokus<br />
Tænk på en særlig<br />
elev.<br />
Skriv eksempler<br />
fra elevens<br />
hverdag i alle<br />
”rum” på figuren.<br />
Hvor er jeres<br />
pædagogiske<br />
udfordring lige<br />
nu i forhold til<br />
ham/hende?<br />
Fysisk<br />
Fagligt<br />
Socialt<br />
2. Klassefokus<br />
Placer (nogle af)<br />
klassens elever i<br />
figurens forskellige<br />
”rum” efter hvor de<br />
generelt hører<br />
hjemme.<br />
Hvor er jeres<br />
pædagogiske<br />
udfordring lige nu i<br />
forhold til klassen?
BØRN MED (ELLER I) ”BØVL”?<br />
- Hvad gør vi?<br />
…… Og hvorfor?<br />
Kompenserer for ”bøvlet”<br />
Træner for at formindske ”bøvlet”<br />
Problemløser og anerkender ”bøvlet”<br />
Andet?
EX: UROLIG ELEV MED LÆSEPROBLEMER OG<br />
VOLDSOMT TEMPERAMENT<br />
Elevens<br />
navn:<br />
FYSISK<br />
(kropslig<br />
uro)<br />
Kompenserende tiltag Udviklende tiltag Problemløsende tiltag<br />
• Legale muligheder for<br />
bevægelse<br />
• Kuglepude/kontorstol<br />
• Nulrebolde/tyggegummi<br />
• Hængekøje/madras<br />
• Eget kontor<br />
• ”Den naturlige<br />
hjælper”: Tørre tavle,<br />
hente ting, osv.<br />
Husk at det aldrig er enten – eller!<br />
• Træn rolig adfærd i små<br />
tids-sekvenser – evt.<br />
med belønning<br />
• Accept og<br />
selvforvaltning af<br />
”uroen” (fx via narrative<br />
samtaler)<br />
• Træn det at bede om lov<br />
til at få afløb for uroen<br />
• Snak om ”uroen”<br />
• ”Uroen” gøres til en<br />
fælles udfordring<br />
• Boksebold/ketcher i<br />
dyne<br />
• Trampe fx på<br />
toilettet
EX: UROLIG ELEV MED LÆSEPROBLEMER OG<br />
VOLDSOMT TEMPERAMENT<br />
Elevens<br />
navn:<br />
FAGLIGT<br />
(læsning/<br />
koncentrati<br />
on/motivati<br />
on)<br />
Kompenserende tiltag Udviklende tiltag Problemløsende tiltag<br />
• IT<br />
• Differentiering på<br />
indhold fremfor<br />
mængde<br />
• Tid til gøre ”ting”<br />
færdige<br />
• Tilpasset læringsstil<br />
• Visuel støtte<br />
• Hjælp til opstart<br />
• Træning indenfor zonen<br />
for nærmeste udvikling<br />
afdæk evt. med uv-plan<br />
(kan alene, kan næsten,<br />
pædagogisk handleplan)<br />
• IT<br />
• Accept og<br />
selvforvaltning af<br />
”læsebøvlet”<br />
• Snak om<br />
”læsebøvlet”.<br />
• Fjernelse af fagligt<br />
pres<br />
• Gå tilbage på et<br />
kendt og trygt fagligt<br />
niveau<br />
• Successikring<br />
…. tiltag kan sagtens være både kompenserende, udviklende og problemløsende<br />
på samme tid….
EX: UROLIG ELEV MED LÆSEPROBLEMER OG<br />
VOLDSOMT TEMPERAMENT<br />
Elevens<br />
navn:<br />
SOCIALT<br />
(temperament/konflikter)<br />
Kompenserende tiltag Udviklende tiltag Problemløsende tiltag<br />
• Fast siddeplads/eget<br />
kontor<br />
• Pauseaktiviteter<br />
• Beskyttede frikvarter<br />
• Voksenstyrede grupper<br />
• Differentiering på<br />
sociale krav<br />
• Observatørrolle ved nye<br />
aktiviteter<br />
• Træn positivt samvær<br />
(tid, sted)<br />
• Identificering af det<br />
vellykkede<br />
• Deltagelse i klassemøder<br />
• Samtaler individuelt<br />
eller sammen.<br />
• Sociale historier<br />
• Mægling<br />
• Støtteperson<br />
….gør op med dig selv og dit team, hvad de primære mål er med tiltagene!
STØTTETRIADE TIL BØRN<br />
DER HAR BRUG FOR SÆRLIGE HENSYN<br />
Guid/hjælp med<br />
valg af adfærd<br />
Socialt<br />
samspil<br />
Forestillingsevne<br />
STØTTE-<br />
TRIADEN<br />
Vis indhold og<br />
sekvenser i<br />
situationen<br />
Kommunikation<br />
Visualiser det talte<br />
(støtter også sproget og<br />
de eksekutive<br />
funktioner)<br />
Hvornår & Hvordan? Læs i ”Børn med særlige behov” – Helle Overballe Mogensen
UVIRKSOM PÆDAGOGIK<br />
Fra: ”Børn med særlige behov” – Helle Overballe Mogensen<br />
Skælder ud<br />
Beder eleven tage sig sammen<br />
Har negativ mimik<br />
Taler hurtigt med mange informationer i hver sætning<br />
Giver hele opgaveinstruktioner på én gang<br />
Ikke bruger tavlen<br />
Ikke bruger billeder<br />
Uddeler kopierede opgaver ”ad libitum”<br />
Anvender bøger med meget spraglet og rodet opsætning<br />
Skifter faglige metode indenfor én opgave eller én side; ex fra plus til minus<br />
Giver frie og åbne opgaver<br />
Regner med selvstændig planlægning af opgaver<br />
Forventer selvstændighed i forhold til egen læring<br />
Glemmer at samarbejde med både elev og forældre<br />
Forventer at eleven selv styrer beskeder mellem skole og hjem<br />
Socialt<br />
samspil<br />
Forestillingsevne<br />
STØTTE-<br />
TRIADEN<br />
Kommunikation
VIRKSOM PÆDAGOGIK<br />
Fra: ”Børn med særlige behov” – Helle Overballe Mogensen<br />
Forestillingsevne<br />
• Visuelle, ikke-verbale regler og instruktioner<br />
• Mange billeder<br />
• Brug af tavle, smartboard, IT og film<br />
• Bageopskrifter og køreplaner<br />
• Brug af farvekoder<br />
Se MANGE flere eksempler i bogen!!<br />
Socialt<br />
samspil<br />
Forestillingsevne<br />
STØTTE-<br />
TRIADEN<br />
Kommunikation<br />
TING FÆRDIG = SÆT X<br />
Alle mine bøger +<br />
ting skal i<br />
flyttekasser<br />
Flyttekasser bæres<br />
Reolen deles vi om<br />
Bord og stole deles<br />
vi om<br />
Helle giver is, når<br />
alle er færdige
Socialt samspil<br />
VIRKSOM PÆDAGOGIK<br />
Fra: ”Børn med særlige behov” – Helle Overballe Mogensen<br />
• Belønningsredskaber<br />
• Rose, vise tilrette og anerkende forsøg<br />
• Fleksibilitet mht. skolearbejdets omfang<br />
• Ignorere mindre affektudbrud<br />
• ”Timeout” ved svær affekt eller uro<br />
• Aflede og give mulighed for at skifte situation<br />
• Undgå taber/vinder situationer<br />
x<br />
Tale forbudt - Tæl (tænk) - Svar!<br />
Socialt<br />
samspil<br />
Forestillingsevne<br />
STØTTE-<br />
TRIADEN<br />
Jeg<br />
synes<br />
…..<br />
Kommunikation
VIRKSOM PÆDAGOGIK<br />
Fra: ”Børn med særlige behov” – Helle Overballe Mogensen<br />
Kommunikation og sprog<br />
• Konkrete korte simple instruktioner<br />
• Dele opgaverne op i mindre dele<br />
• Mange gentagelser<br />
• Mange eksempler<br />
• Mange billeder<br />
Se MANGE flere eksempler i bogen!!<br />
1. Læs<br />
2. Hvilken teknik<br />
skal du bruge?<br />
3. Spørg om teknik,<br />
hvis du er i tvivl<br />
4. Læs igen<br />
5. Hvor mange led?<br />
6. Spørg om led,<br />
hvis du er i tvivl<br />
7. Lav første led<br />
8. Lav næste led<br />
9. Ræk hånden op,<br />
når du mener, du<br />
er færdig.<br />
Socialt<br />
samspil<br />
Forestillingsevne<br />
STØTTE-<br />
TRIADEN<br />
Kommunikation
VIRKSOM PÆDAGOGIK<br />
Fra: ”Børn med særlige behov” – Helle Overballe Mogensen<br />
Opmærksomhed<br />
• Lad eleven bruge flere sanser<br />
• Hyppige opgaveskift<br />
• Mulighed for bevægelser<br />
• Mange pauser<br />
• Ekstra forsyning af blyanter, papir og bøger<br />
• Ekstra tid til opgaver<br />
• Computer, MP3, høretelefoner på i undervisningen<br />
• Lad eleven skifte plads, arbejde stående, have to borde, sidde tæt ved<br />
døren<br />
• Megen supervision, specielt i overgange fra én aktivitet til en anden<br />
Se MANGE flere eksempler i bogen!!<br />
Socialt<br />
samspil<br />
Forestillingsevne<br />
STØTTE-<br />
TRIADEN<br />
Kommunikation
FOKUS PÅ UNDERVISNINGSMILJØ<br />
Klasse-(rums)-ledelse<br />
Definition:<br />
Lærerens evne til at<br />
skabe et positivt<br />
klima i klassen,<br />
etablere arbejdsro<br />
og motivere til<br />
arbejdsindsats<br />
(Thomas Nordahl,<br />
2002).<br />
KONTROL<br />
+<br />
AUTORITÆR AUTORITATIV<br />
FORSØMMENDE EFTERGIVENDE<br />
VARME<br />
+<br />
Læg mærke til, når<br />
du udviser varme<br />
og god kontrol i<br />
forhold til din<br />
klasse!
Kaptajnen bør:<br />
FOKUS PÅ UNDERVISNINGSMILJØ<br />
Kaptajnens 5 (plus 2) kernepunkter<br />
1. passe på, at han møder op tidsnok om morgenen og er på plads<br />
i tide til møder og fællessamling med besætningen<br />
1. være godt forberedt på dagens tema og have gjort sig kendt<br />
med ruten, som skibet skal sejle den dag<br />
1. være generøs og bevidst bruge ros for at påvirke besætningen<br />
2. udvise autoritet, men benytte demokratiske metoder for at<br />
sikre medindflydelse og udvikle medansvar<br />
3. afsætte tid og rum for trivselstiltag og ikke bare være optaget af<br />
at opnå faglige mål<br />
4. arbejde bevidst med besætningens ry og rygte udadtil<br />
5. bevare roen<br />
Tænk på<br />
klasserummet som<br />
en båd, hvor du<br />
eller den anden<br />
voksne er<br />
kaptajnen!<br />
Hvor mange<br />
kaptajner kan man<br />
forholde sig til i høj<br />
søgang?
FOKUS PÅ UNDERVISNINGSMILJØ<br />
Rutiner og regler ombord<br />
HILSESKIK OMBORD<br />
Kaptajnen fortæller som det allerførste besætningen, hvordan man hilser på<br />
hinanden ombord.<br />
GRUNDLÆGGENDE REGLER OMBORD<br />
Indføres og øves fra første dag.<br />
I. At tage vare på sig selv.<br />
II. At tage vare på andre.<br />
III. At tage vare på omgivelserne.<br />
LÆS MERE I: ”Miljøløftet i skolen" af Solbritt Lindahl, 2007<br />
HILSEMÅDER<br />
Hej til alle<br />
Hej til udvalgte<br />
Knus til få<br />
Håndtryk<br />
Rygklap<br />
Mild ”lammer”<br />
Nævne navn<br />
Øjenkontakt<br />
Smil<br />
Svarer man altid –<br />
eller kun hvis man<br />
har lyst?
Motorisk<br />
aktivitet<br />
Ro<br />
FOKUS PÅ UNDERVISNINGSMILJØ<br />
Legale pause-muligheder<br />
Inde Ude<br />
Set ”rundtomkring”<br />
Løbe på gangene<br />
Rutsje på gelænder<br />
Hængekøje<br />
Privat lænestol<br />
”Hellested” (træ,<br />
under trappe)<br />
Lytte til musik<br />
Danse til musik<br />
Boksebold<br />
Privat ”traverute”<br />
Computer<br />
Ketcher i dyne<br />
Hjælpe<br />
servicepersonale<br />
Ryge udenfor skolen
BRUG AF STØTTEPERSONER –<br />
TO VOKSNE I RUMMET<br />
Opsamlede gode erfaringer<br />
- Vær så forberedt, at begge voksne kender<br />
timeprogrammet inden opstart<br />
- Bestem på forhånd ”hvem der bestemmer hvornår ved<br />
hvilke aktiviteter” (sig det højt, skriv evt. på program)<br />
- Visualiser, hvem der bestemmer ved at give føreren ”gul<br />
vest” på – eller lade den ”anden” sidde ned<br />
- Skift mellem rollerne – så begge personer har samme<br />
status i gruppen – og så alle børn får en relation til begge<br />
- Skiftes til at observere – og giv feedback i forhold til<br />
klasserumsledelse og relationsarbejde<br />
- Giv ressourcen til læringsfællesskabet og giv ikke enkelte<br />
børn ”overfrakke på” – fordel ikke ansvaret totalt mellem<br />
jer<br />
- Sæt inklusion på teammøderne - med fokus på<br />
undervisningsmiljø frem for på enkeltbørn – giv feedback<br />
HUSK ALTID<br />
Ved ”tomgang”<br />
finder børnene selv<br />
på noget at lave.<br />
Hvor er dine/jeres<br />
grænser for, hvad de<br />
må lave?
DIFFERENTIERING<br />
Differentier IKKE PÅ MÆNGDE – men på:<br />
1. Mål<br />
2. Tid<br />
3. Rum<br />
Pauser, tidsrum for aktiviteter<br />
Fælles læringsrum, grupper, ”kontorer”, tilknyttede<br />
lokaler, gangen<br />
4. Undervisnings- og arbejdsformer<br />
”Forskellige bidrag mod fælles resultat” (fx emne-<br />
projektarbejde) fremfor ”Individuelt arbejde mod<br />
fælles norm” (fx klasse- værkstedsundervisning)<br />
5. Indhold<br />
Sværhedsgrad, interesser<br />
Inkluderende<br />
differentiering<br />
Imødekommelse af<br />
individuelle<br />
forudsætninger<br />
indenfor det<br />
almindelige<br />
læringsfællesskab<br />
Individualiseret<br />
arbejde evt. alene<br />
med en støttelærer
FYSISK, FAGLIG & SOCIAL <strong>INKLUSION</strong><br />
Fælles opsamling og refleksion<br />
Hvad er dine aktuelt vigtigste opgaver i forhold til at sikre, at<br />
alle dine elever er en ligeværdig del af fællesskabet, fysisk,<br />
fagligt og socialt?<br />
Mindmapping – individuelt – et par minutter – deling med andre
UDFORDRINGER I FORBINDELSE MED<br />
<strong>INKLUSION</strong>S<strong>PRAKSIS</strong><br />
At tage hensyn til gruppen af børn, og samtidigt tage<br />
særhensyn til enkelte elever!<br />
At have fokus både på faglighed og på det sociale.<br />
At arbejde specialpædagogisk, når man ikke er uddannet i det.<br />
At finde tiden til det ekstra arbejde, som kræves.<br />
At tro på, at det ikke en forklædt spareøvelse fra politisk hold.<br />
At få reel hjælp ”udefra” – PPR, ledelsen, kompetencecenteret.
FORDYBELSE I KONKRETE METODER TIL<br />
ETABLERING AF SOCIALT INKLUDERENDE<br />
UNDERVISNINGSMILJØER<br />
Samtaler med elever – med henblik på reel inddragelse af aktørperspektivet.<br />
Klassemøder.<br />
Klasse(rums)ledelse – fokus på rutiner<br />
De voksnes sprogbrug<br />
Frikvarter.<br />
Inddragelse af forældregruppen.<br />
Andet.
SAMTALER MED BØRN<br />
INDDRAGELSE AF AKTØRPERSPEKTIVET<br />
Først når børn oplever sig som inkluderet,<br />
er de inkluderet!<br />
Vi må derfor undersøge børnenes perspektiv –<br />
for at blive klogere på vores egen pædagogiske praksis.<br />
Fx:<br />
Tegneseriesamtale<br />
Narrative samtaler med børn<br />
Eksternalisering<br />
Livets flod<br />
KAT-kassen<br />
Konflikthåndtering
TEGNESERIE-SAMTALE<br />
En ”samtale” (interaktion) mellem 2 eller flere børn, hvor der bruges<br />
enkle symboler og tegninger. En voksen<br />
tegner væsentlige handlinger, tanker, følelser og ideer i den<br />
enkelte tegneserie.<br />
TIP<br />
Vælg følelsesansigterne<br />
fra KATkassen<br />
– og tegn dem<br />
ind i hjertet i stedet<br />
for at skrive ord.
ØVELSE: TEGNESERIE-SAMTALE<br />
Trin 1: Arbejd sammen parvis (skulderpartnere).<br />
Trin 2: Deltager med ulige nummer fortæller om sin morgen derhjemme.<br />
Trin 3: Deltager med lige nummer tegner den andens morgen.<br />
Trin 4: Der spørges: ”Hvad blev der sagt?” (talebobbel tegnes, og der skrives deri).<br />
Trin 5: Der spørges: ”Hvad tænkte du?” (tænkebobbel tegnes, og der skrives<br />
eller tegnes deri).<br />
Trin 6: Der spørges: ”Hvordan havde du det i hjertet?” (hjertet tegnes, og der<br />
skrives eller tegnes deri).<br />
Trin 7: Spørg evt.: ”Hvad mon den anden tænkte og følte?” (skriv det ind).<br />
Trin 8: Byt og gentag proceduren.<br />
Trin 9: Fælles refleksion ved bordet: Hvor kan denne metode anvendes i jeres praksis?
KONFLIKTER<br />
Konflikter er uoverensstemmelser, der indebærer spændinger i og mellem<br />
mennesker (Center for Konfliktløsning).<br />
Konflikter drejer sig om en SAG – og påvirker en RELATION<br />
Lav med din frontpartner et enkelt tegneseriebillede over højdepunktet i en (helst selvoplevet) konflikt!
Forslag til struktur:<br />
KLASSEMØDE<br />
Med anerkendelse og ønsker<br />
Alle sidder i rundkreds, så alle kan se alle.<br />
Kun én mødeleder – andre voksne indgår på lige fod, og som<br />
rollemodel for børnene.<br />
Rids op, hvad der skal ske (gerne ud fra ”De 8 H’er”).<br />
Lav en CL-øvelse – eller en sjov leg.<br />
Led efter ønskerne bag eventuelle problemer – og brainstorm på idéer<br />
til ”næste gang, det samme problem dukker op”.<br />
Giv børnene mulighed for at sige til de andre børn:<br />
”Jeg synes, det er dejligt når…….” og ”Jeg ville ønske, at du ……” -<br />
husk at ønsker KUN er ønsker, man kan intet forlange!<br />
Sørg for, at alle børn - over nogle gange – både er modtagere og givere.<br />
Find i fællesskab ugens bedste FÆLLES klasseoplevelse.<br />
Evaluer klassemødet.
ØVELSE: KLASSEMØDE<br />
Trin 1: Arbejd sammen hele teamet<br />
Trin 2: Lav ballonøvelsen<br />
Trin 3: Deltager nr. 1 siger til hver<br />
enkelt af de andre i teamet:<br />
”Jeg lagde mærke til, at du ….” –<br />
og ”Jeg ville ønske, at du …….”<br />
Trin 3: Deltagerne 2, 3 og 4 laver<br />
tilsvarende runder.<br />
BALLONPUF –<br />
TEAMBUILDING<br />
Op at stå.<br />
Hold hinanden i<br />
hånden.<br />
Hold ved fælles hjælp<br />
en ballon i luften,<br />
uden at give slip på<br />
hinandens hænder.<br />
Max 6 personer om<br />
hver ballon.
ØVELSE: KLASSE(RUMS)LEDELSE –<br />
Fokus på rutiner
Målsætning for inklusion Hurup Skole<br />
Teamudvikling og klasserumsledelse<br />
Bente Tranum<br />
Maiken Thellufsen<br />
Overblik over ressourcepersoner i 2. a<br />
Side x af y 8. – 9. august 2012
AFRUNDING AF DAGEN<br />
Målet var:<br />
At opnå større sikkerhed i forhold til, hvordan du i praksis,<br />
tilrettelægger et mere inkluderende undervisningsmiljø, end du<br />
allerede gør.<br />
Dobbeltcirkler:<br />
Hvilken læring tager du med dig fra dit arbejde i dag?<br />
Ideer til fremtidig praksis?<br />
Et lille nyt skridt, som du vil tage?
Change language