| Søren Fauli | Kommunalvalg | Landsmøde | Ny ... - Radikale Venstre

NOV. 2009 

N r . 6 

| Søren Fauli | Kommunalvalg | Landsmøde | Ny formand | 

| Afghanistan | Nicolaj Holm | Ærø | Vores radikale rødder |

2 

indhold 

Hænderne op af lommen 

Uanset hvordan den politiske virkelighed ser ud, 

er et radikalt landsmøde altid en stor begivenhed. 

Også i år, hvor optimismen spirede og fornemmelsen 

af en ny start sneg sig langs strandkanten 

i Nyborg. Godt hjulpet på vej af et spændende formandsvalg 

blev årets landsmøde et af de mest medrivende 

og levende i mange år. 

side 22 

Kram Pia K. 

Radikale Venstre er i krise, men bare rolig, det 

lysner forude. Sådan ser virkeligheden i hvert fald 

ud, når man hedder Søren Fauli. Hvis den radikale 

filminstruktør var psykolog og partiet hans klient, 

ville han bede det om at give Dansk Folkeparti et 

kærligt kram. At være radikal handler nemlig om at 

favne hele verden – også de grimme sider 

side 14

adikal politik 

Vi krammer bagefter 

– Det HAr FANDeme iKKe VÆret SPecieLt opløftende at være radikal de seneste år. 

Og det er ikke kun meningsmålingernes skyld. Det handler også om måden, vi driver politik 

på. Sådan siger filminstruktøren Søren Fauli i denne udgave af Radikal Politik, hvor vi interviewer 

en af dansk films skæveste og mest talentfulde humorister og instruktører. Søren Fauli 

kommer med et kritisk indspark til sit parti, som han mener, trænger til en ordentlig ruske- og 

krammetur, hvor vi også skal til at kramme Pia som i Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti. 

Det skal der nok være delte meninger om, men sådan er vi jo så forskellige. Og uanset om 

man er enig med Søren Fauli eller ej, så er han et af de mere farverige medlemmer, der gør 

det ekstra godt at være radikal. 

eNDNu et VALg 

Noget andet der kunne gøre et radikalt medlemskab ekstra godt i disse dage, er succes ved det 

kommende kommunal- og regionsvalg. i skrivende stund er der ganske få dage til, at danskerne 

igen skal til stemmeurnerne. Denne gang ikke for at beslutte, hvem der skal repræsentere dem i 

europa-Parlamentet, men hvem der skal tale for dem rundt om hjørnet i deres lokale kommune 

eller lidt længere væk i rådet for deres respektive regioner. Det bliver et meget spændende valg, 

og det alle os radikale spørger os selv om i øjeblikket, er vel, hvordan de små hop på stedet og den 

senere tids dansen op og ned i målingerne vil spille ind. For der er jo forskel på et folketingsvalg 

og så dem af den lokale slags. Det kan både gå bedre end på landsplan, men det kan også gå dårligere. 

Samtidig går der i mange kommuner et spøgelse løs ved navn SF, der stormer frem. Og selv 

om vi er mange, der kan undre os over, hvordan Villy Søvndahl kan skabe fremgang i Holstebro, 

Haderslev og i Hjørring, hvor vi jo alle godt ved, at de lokale SF’ere ikke er… ja, Villy, så 

er det ikke desto mindre også en faktor, der kommer til at spille ind på resultatet. 

gODt ruStet 

men vi er godt rustet til den 17. De mange kandidater har knoklet en vis legemsdel ud 

af bukserne, der er delt foldere ud til hænderne er faldet af og der hænger radikale 

kandidater i alle landets lygtepæle end. Så vi er klar og har gjort alt, der står i 

vores magt for, at radikale Venstre får et resultat, som vi kan bygge videre 

på og varme os ved i den kommende kolde vintertid. men hvad betyder det 

så? Hvad er et godt resultat? Ja, der kan der jo være mange meninger om, 

men sikkert er det, at vi gerne skulle fastholde radikal repræsentation i alle 

landets kommuner og i hvert fald dér, hvor vi er nu. Samlet set kommer vi 

sikkert til at gå tilbage og rammer måske i gennemsnit de fem procent, 

som vi var tilbage på i en gallupmåling fra oktober. men kan vi holde os i 

nogenlunde i det leje og samtidig sørge for, at vi stadig er repræsenteret så 

mange steder som menneskeligt muligt, så er det vel også et ok resultat. 

OPtimiSme 

Som en der selv kæmper for en byrådsplads, er jeg i hvert fald optimistisk 

på hele partiets vegne. Vi er i allerhøjeste grad i live som parti og alle vores 

kandidater har vist Danmark, hvordan man fører en valgkamp, når man 

kommer fra et parti med holdninger, tillid og konkrete løsninger. Kommunalvalget 

kommer vi naturligvis også ind på i denne novemberudgave af 

radikal Politik, men der er heldigvis også andet i livet end kommunalvalg. 

Som for eksempel førnævnte interview med Søren Fauli. eller hvad med 

et fyldigt referat fra det radikale landsmøde og et interview med partiets 

nye landsformand? Vi kan også byde på en kronik af den radikale hofhistoriker 

Kristian Hvidt, mens der for de lidt mindre historieinteresserede 

er et interview med landets yngste byrådskandidat. Så der nok 

at kaste sig over, men lad os nu lige vinde det kommunalvalg først – så 

kan vi læse blade og kramme Pia og hinanden bagefter. 

Søren Højlund Carlsen, Redaktør 

3

4 

indhold 

28 Formand Frandsen 

Klaus Frandsen blev valgt som ny landsformand 

for Radikale Venstre på landsmødet i september. 

Så nu skal der ruskes op i organisationen, så Radikale 

Venstre kan vinde den offentlige dagsorden 

og fremtidens valgkampe. 

30 radikalismens rødder 

Det er med sorg, man som historiker hører radikalismens 

snarlige undergang. Sådan skrev historiker 

Kristian Hvidt i en kronik tidligere i år som 

en reaktion på de faldende meningsmålinger for 

partiet. Radikal Politik bad Kristian Hvidt skrive 

en ny kronik. 

34 Kommunalvalg 

Hvor er de radikale kamppladser, hvor er partiet 

på vippen og hvordan skal det hele gå for Radikale 

Venstre ved kommunalvalget. Radikal Politik har 

kigget på et landkort over den radikale kommunale 

valgkamp. 

42 radikale ryster posen på Ærø 

En ny radikal lokalforening på Ærø er klar til kampen 

op mod de etablerede byrådspartier på øen. 

Dermed kan borgerne på øen for første gang 

stemme radikalt til et kommunalvalg. 

46 Hvepsereden 

Radikal Politik har talt med Niels Helveg Petersen 

om Radikale Venstres politik i Afghanistan to gange. 

Først før valget i Afghanistan, hvor udenrigsordføreren 

var optimistisk. Men så kom valget. 

Landets yngste 

Morten Nielsen er radikal. Dem er der stadig 

mange af – trods alt. Han er også byrådskandidat. 

Dem er der heldigvis også en del af fra Radikale 

Venstre. Og så er Morten Nielsen lige fyldt 18 år 

og det gør ham til en meget ung byrådskandidat, 

og dem er der ikke så mange af. 

side 12 

uDgiVer: 

Radikale Venstre • Christiansborg • 1240 København K 

tlf. 33 37 47 47 • radikale@radikale.dk • radikale.dk • radikale.net 

reDAKtør: 

Søren Højlund carlsen (ansvarshavende) 

reDAKtiON: 

Jesper gronenberg, Johannes Sørensen, Henrik Kjerrumgaard, 

Jacob Stig Jørgensen og Søren Bald 

SKriBeNter i Nummer 6: 

marcus Aggersberg, øjvind Hesselager, trine Vendelboe Juel, 

Niels Krause Kjær, tomas Bech madsen, Jacob Wendt Jensen, 

mads Brandsen 

FOtOgrAFer i Nummer 6: 

Ditte Valente, Nicky Bonne, Helle Arensbak, Scanpix og 

colourbox 

FOrSiDeFOtO: 

Søren Fauli er fotograferet ved Fælledparken i København 

af Nicky Bonne 

LAyOut: 

Helle Bøye christensen 

DeADLiNe: 

Sidste frist for indsendelse af uopfordret materiale til radikal 

Politik nr. 1– 2010 er den 10. december og skal sendes til 

redaktion@radikale.dk. Redaktionen påtager sig intet ansvar 

for materiale, indlæg, foto mv., som indsendes uopfordret. 

redaktionen for denne udgave sluttede den 10. oktober 2010. 

Der tages forbehold for senere ændringer i politikken, personer, 

ordførerskaber, udspil m.m. 

Annoncer, artikler, debatindlæg og andet indhold udtrykker 

ikke nødvendigvis Radikale Venstres officielle holdning 

ABONNemeNt: 

Kr. 200 om året. gratis for medlemmer af radikale Venstre. 

Kontakt radikale Venstre på tlf. 33 37 47 47 for abonnement. 

ANNONcer: 

Vestergaard og co. Kontakt: rené Vestergaard, tlf. 98 51 00 30, 

rene@vesco.dk 

tryK: 

Arco Grafisk, Skive, der er miljøcertificeret og har EMAScertifikat 

og licens til Svanemærket produktion 

OPLAg: 

Oplag: 10.000. iSSN: 0107-279X

Vores venner i S 

FørSt HOLDt DANSK FOLKePArti KONgreS og sagde, at de er de rigtige 

socialdemokrater. Så holdt Socialdemokraterne kongres og lagde fornyet distance til 

DF. i en tid, hvor uenighederne mellem Socialdemokraterne og os får daglig mediebevågenhed 

er det værd at tænke over også de partikulturelle årsager til, at vi foretrækker 

dem, der har navnerettighederne i orden. DF består af en politisk-teknisk 

virkelig dygtig firebande, hvorimod Socialdemokraterne er et stort parti med en næsten 

100-årig tradition som regeringsbærende parti og et stort bagland, som kræver 

opmærksomhed, især når partiet er i opposition. De to forhold har karakteriseret vores 

forhold til dem. Deres regeringsbærende gen har gjort, at vi mange gange har kunnet 

enes med dem om regeringsgrundlag. Socialdemokraternes hensyn til baglandet har 

medført, at vi mange gange har fundet deres politiske budskaber mere ”udfordrende”, 

når de har været i opposition. Deres Fair Forandring oplæg passer i forhold til det 

ideologiske indhold fint i det historiske billede. Det indeholder en række elementer, 

som er rettet mod deres bagland og kritiske vælgergrupper, men som ikke passer helt 

med vores politik, fordi elementerne ikke peger fremad mod fremtidens Danmark. 

KNÆFALD 

Det nye denne gang er ikke ideologien, men de to knæfald til VK-regeringens kontraktspolitik-tankegang, 

som Fair Forandring indeholder, nemlig ordet ”ultimativ” 

og reformpausen i resten af regeringsperioden. Kontraktspolitiktankegangen burde 

være dybt miskrediteret på nuværende tidspunkt. Danmarks svage håndtering af den 

finansielle krise og sørgelige produktivitetsudvikling er to af følgerne af kontraktspolitik-tankegangen. 

Særligt nu hvor enhver økonomisk langtidsplanlægning startende 

med 2015-planen er skudt ned i flammer af den økonomiske krise, er det forfejlet at 

tro at fortsat anvendelse af den samme kontraktspolitiske tankegang kan bringe os 

ud af krisen. modsat anerkender jeg også den politiske logik i, at når det er VK regeringen, 

som har påført landet skadevirkningerne af kontraktspolitikken, så er det 

svært at forvente, at det er Socialdemokraterne, som først skal fortælle vælgerne det 

upopulære budskab, at vælgerne ikke af fremtidige regeringer kan forvente den grad 

af forudsigelighed, som kontraktpolitikken har indebåret. Socialdemokraternes tankegang 

er givetvis, at man ingen lyst har til at hjælpe den siddende regering med at 

formidle det budskab. VK-regeringen skal stege i sine egne misgerninger et stykke tid 

endnu, er formentlig tankegangen. Oplægget til regeringens nye Vækstforum under 

”newspeak” navnet :”Danmark styrket ud af krisen” kan betragtes som en indirekte 

tilståelse fra regeringen af egne fejl. tilståelsen er selvfølgelig leveret til et forum og i 

en form, som ikke ligner en tilståelse, men indholdet er ikke til at tage fejl af. grafen 

hvor både konkurrenceevne og eksportmarkedsandel går i graven fra 

det tidspunkt, hvor VK-regering kommer til, taler nærmest for sig selv. 

Vi Ligger HVOr Vi SKAL 

Hvad er så konklusionen for os? Den er, at vi nu ligger, hvor vi skal 

ligge frem til valget. Vi peger på den mulige regeringsleder, der ikke 

har deltaget i at grave hullet, og derfor uanset den nøjagtige fortolkning 

af ordet ”ultimativ” har størst handlefrihed til at bringe os op 

igen. Og i kraft af de andre partiers binding til kontraktspolitikken 

ejer vi reformdagsordenen. Den rolle skal vi udbygge frem mod valget 

med et sæt af fremadrettede politikoplæg, hvor vi gør vores politik 

skarp i forhold til den situation, som krisen har bragt landet i. Vores 

skatteoplæg var starten på det arbejde. en række af de ældre oplæg 

bl.a. arbejdsmarkedspolitik holder også i den nye situation. Der 

skal suppleres med en række nye. udover den organisatoriske 

platform jeg gik til valg på, og som jeg vil fokusere på med det 

nye forretningsudvalg, er der også en aktiv og spændende 

politisk periode foran os. 

Klaus Frandsen, landsformand, Radikale Venstre 

radikal politik 

5

6 

radikal politik 

Velfærdshasard 

DeN gODe NyHeD er, at vi kan gøre noget! Hvis vi 

handler nu, baseret på viden og med gennemarbejdede forslag. 

Den dårlige nyhed er, at Dansk Folkeparti og deres støtte-regering 

ikke vil se problemet i øjnene. 

Det kunne handle om klima – og her er det jo ikke kun os 

danskere, der skal gøre noget. men det gør det ikke: Det handler 

om fremtidens velfærd for vores børn, syge mennesker og 

sårbare mennesker med behov for pleje. Og her er det lige 

præcis kun os, der har ansvaret. 

De økonomiske vismænd har for nylig offentliggjort deres 

rapport om dansk økonomi. Og det er dyster læsning, kan jeg 

love jer. Skrækindjagende faktisk. 

rapporten dokumenterer, at dansk økonomi er i et dybt tilbageslag. 

Vi står midt i den største økonomiske krise siden 

30erne. økonomien er ikke bare gået i stå – den går baglæns: 

negativ vækst, negativ produktivitet og stadig flere mennesker, 

som mister deres arbejde. Vores velfærd er truet. underskuddet 

på statens finanser stiger hver gang finansministeren kigger. 

ikke bare i år, men i årtier frem i tiden. Det er meget alvorligt. 

Vi har sagt det længe. Og nu siger vismændene det altså 

også: regeringens økonomiske politik er brudt sammen. 

Den økonomiske 2015-plan ligner en marengs, som nogen har 

knust. Der bliver ingen samling igen. 

Jeg prøvede at vække statsministeren fra hans tornerosesøvn 

allerede i maj i kronikken ”Løkke, Løkke sover du?” i Berlingske 

tidende. Det hjalp ikke. Han sover stadig. Og han sover 

tungt. Der er ingen lydhørhed til opfordringen om handling. 

Siden maj har regeringens ensidige fokus på privatforbruget, 

ændret kursen for Danmark fra slemt til værre. Problemerne 

vokser. For hver dag Løkke drømmer sig væk til en dagligdag, 

hvor regeringens pinlige burka-zigzag er eneste problem, vokser 

problemerne i den virkelige verden: Danmark bliver mere 

forgældet, og flere mister deres job. 

Og mens mange andre lande begynder at kunne se lys for 

enden af tunnelen, er Danmarks økonomi stadig truet. 

De ved godt, at den er gal – både i Dansk Folkeparti og 

langt ind i deres støtte-regering. Hvor er så visionen? For de 

ved godt, den er gal. Allerede kort før jul sagde Venstres skatteminister 

Kristian Jensen til Politiken: »Sådan som økonomien 

er i øjeblikket, er der to valgmuligheder for fremtiden - 

det er enten mindre velfærd eller større reformer. økonomien 

er ikke holdbar på sigt med de reformer og de aftaler, som vi 

har indgået på nuværende tidspunkt. men regeringen har helt 

åbenbart valgt den første mulighed: mindre velfærd. 

Dansk Folkeparti og deres støtte-regering vil undervur- 

dere den økonomiske krise, den stigende arbejdsløshed og det 

enorme underskud, Danmark står midt i. Og den konstante 

fejlvurdering vil trække dybe spor i dansk økonomi og dansk 

velfærd i mange år frem, hvis ikke der handles nu. Hvis ikke 

fedteriet afløses af fokus, hårdt arbejde og krise-erkendelse. 

Dansk Folkeparti og deres støtte-regering bliver nødt til at 

forklare vælgerne, hvordan de vil redde dansk økonomi fra 

det historiske underskud, den stigende arbejdsløshed og en 

konkurrenceevne, som bare styrtdykker. 

radikale Venstre vil ud af krisen ved at investere i uddannelse. 

Vi vil ud af krisen ved at investere i erhvervslivet. 

Vi vil ud af krisen ved at investere i forskning, innovation 

og klima. Vi vil ud af krisen, og ind i fremtiden. Og vi har 

endda vist hvordan: 

radikale Venstre har fremlagt stribevis af bud på, hvordan 

Danmark kan komme ud af krisen. Vi har foreslået en grøn 

vækstpakke med målrettede og midlertidige investeringer på 

25 mia. kr. i forskning, uddannelse og en forbedret klimaindsats. 

Det ruster Danmark til tiden efter krisen og skaber 

mange af de job, som mangler lige nu. 

En sådan vækstpakke kræver finansiering. Radikale Venstre 

vil finansiere vækstpakken gennem reformer af efterlønnen, 

af dagpengene - forkortelse af dagpengeperioden, kombineret 

med en mere målrettet indsats over for den ledige, 

bedre adgang for kvalificeret international arbejdskraft, samt 

ikke mindst en skattereform. 

men hver gang er forslagene blevet skudt ned. men hvad vil 

regeringen så? man kunne sløjfe hele den danske politistyrke. 

Det ville give godt otte milliarder. man kunne lukke alle skolefritidsordninger 

og folkebiblioteker. Det ville give 10,5 milliarder. 

Vi kunne også helt afskaffe efterlønnen. Det ville give 

9,7 milliarder . eller man kunne fjerne kommunale specialskoler, 

børnehaver og tandpleje. Det ville give 10,8 milliarder. 

er det det, regeringen vil? Det er bestemt ikke ”løsninger”, 

som radikale Venstre ønsker. men konsekvensen af ikke at 

handle er forringelse af vores velfærd. Det er hasard. 

Det er derfor, det er altafgørende, at regeringen lytter til 

oppositionens, til erhvervslivets og til uafhængige økonomers 

krav om handling. For Danmark, for danske virksomheder, 

for danskerne og for vores børn er det nødvendigt at få gang i 

et reformarbejde, som kan betale regningen for Dansk Folkeparti 

og deres støtte-regerings passivitet og manglende mod. 

Margrethe Vestager 

gruppeformand

8 

siden sidst 

V SKABer uSiKKerHeD 

Om ViNDmøLLer 

Samme dag som Danmark indviede verdens 

største havvindmøllepark, Horns rev 

2, meldte Venstres energiordfører Lars 

christian Lilleholt ud, at Venstre hele tiden 

har haft som mål at aftrappe støtten til 

vindmøller. På den måde skaber Venstre 

igen usikkerhed om vindkraften i Danmark. 

Det er helt uberettiget og uansvarligt, 

mener radikale Venstres gruppeformand 

margrethe Vestager. 

– Venstre må have fået for meget vind i 

håret. Deres frontalangreb på Danmarks 

vindmølleindustri er uberegneligt og kortsigtet. 

Vi står midt i en økonomisk krise, 

og derfor er det uansvarligt, at Venstre nu 

går ud og skaber usikkerhed om det danske 

vindmøllemarkeds fremtidige størrelse. 

Vindmøller skaber job, grøn innovation, bæredygtig 

energi – ja vindmøller ruster både 

økonomien og klimaet til fremtiden, margrethe 

Vestager, der mener, at udbygningen 

af vindmøllekapaciteten er en både økonomisk 

og miljømæssig gevinst for Danmark. 

– Da regeringen tiltrådte i 2001 gik udbygningen 

af Danmarks vindkraft stort set i stå. 

med den energipolitiske aftale fra februar 

2008 er der endelig begyndt at komme gang 

i opstillingen af vindmøller i Danmark igen. 

Derfor kommer Venstres udmelding på det 

værst tænkelige tidspunkt. radikale Venstre 

vil bevare udbygningen af den danske vindmøllekapacitet. 

Vores mål er, at vindmøller 

skal levere mindst halvdelen af vores strøm i 

2020. Det kræver investeringer på den korte 

bane, men så vinder vi også på den lange 

bane. Både økonomisk og miljømæssigt, siger 

margrethe Vestager. 

HAr gLemt ALt Om NÆrDemOKrAti 

en ny rapport fra Anvendt Kommunalforskning (AKF) viser, at 

et stort antal lokalpolitikere i stigende grad oplever, at christiansborg 

overtager styringen med de kommunale anliggender. 

Det skriver Berlingske tidende. radikale Venstres kommunalordfører 

Johs. Poulsen anklager Dansk Folkeparti for at stå bag 

en stor del af centraliseringen og Venstre og de Konservative for 

at spille rollen som ynkelige og passive medløbere. Han foreslår 

et nyt aftalesystem mellem kommunerne og regeringen. 

– rapportens konklusioner kommer ikke bag på mig, men de 

bekymrer mig meget. De danske kommuner har ikke brug for 

mere central styring, men større frihed til at lave løsninger ud 

fra lokale prioriteringer, der er baseret på demokrati og selvstyret. 

Kommunale kerneopgaver løses bedst så tæt på borgerne 

som muligt, og derfor er det utrolig trist, at Dansk Folkeparti 

som dukkeførere og Venstre og de Konservative som passive 

marionetdukker mere og mere har overtaget styringen af kommunerne. 

Ofte endda på baggrund af enkeltsager og ren populisme. 

Det er ved at være længe siden, Venstre stadig kæmpede 

for nærdemokrati og lokalt selvstyre. Venstre og de Konservatives 

centralistiske linje får unægtelig regeringens gentagne 

skåltaler om frihed til at klinge hult, siger Johs. Poulsen. 

r, S Og SF NÆrmer Sig HiNANDeN 

De radikale strækker hånden frem i oppositionens interne skattestrid, 

men der er også stor uenighed om efterløn og dagpenge. 

radikale Venstres leder, margrethe Vestager, forklarer i et interview 

med ritzau, at det ikke er afgørende for hende, om der 

skaffes mere arbejdskraft via skattepolitikken eller via reformer 

– bare den afskaffes. 

– Jeg synes, at det er konstruktivt og godt, hvis De radikale 

ikke længere er så fokuserede på skattepolitikken, der ligger 

fast, men fokuserer på målet om langsigtet holdbarhed, siger 

Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen 

til ritzau. men bag de pæne ord er der en klar uenighed. eksempelvis 

vil De radikale gerne reformere efterlønnen, men 

det udelukker Socialdemokraterne. margrethe Vestager, peger 

på, at Socialdemokraterne og SF’s skatteudspil og de to 

partiers udtalelser om, at det ikke står til forhandling, reelt vil 

låse skattesystemet i seks år. Det øger behovet for reformer 

andre steder, der kan skaffe mere arbejdskraft. 

– Vi har lavet et katalog af ting, man kan gøre, som faktisk 

vil virke. Vi vil fremrykke efterlønsforliget, så det virker hurtigere. 

Det er det mest effektive, man kan gøre overhovedet, 

fordi det jo har den meget enkle effekt, at mennesker med uddannelse 

og erfaring, som kan arbejde, arbejder lidt længere, 

end de gør i dag. Det, der er vigtigt for os, er, at det virker, 

siger margrethe Vestager. 

De tre partier har da også brug for en hurtig afklaring af den 

interne splid om skattepolitikken. Det vurderer tidligere rådgiver 

for SF Peter goll, der i dag er administrerende direktør i rådgivningsfirmaet 

Geelmuyden. Kiese. 

– Nu hvor der er klimatopmøde, og regeringen er bundet 

op på bundne opgaver, så har oppositionen lidt et frirum til at 

forhandle sig frem til en eller anden forståelse. Hvis de ikke 

har fundet en løsning, inden klimatopmødet er færdigt, så har 

de svækket sig selv i forhold til den borgerlige regering, siger 

Peter goll til ritzau.

VANVittigt 

FOrBuD 

At Venstre har ønsket, at få 

organisationer Kirkeasyl og 

Støttekomiteen for Skjulte 

Flygtninge dømt ulovlige 

viser, at regeringen er blevet 

vanvittig. Så ligefrem er de 

radikales retsordfører Lone 

Dybkjær. 

– De er blevet fuldstændig 

forbudsgale og straffegale og 

fængselsgale. De er jo blevet 

helt vanvittige. At gribe til 

den slags tiltag viser jo også, 

hvad de går op i, og hvad de 

ikke går op i – hvad med at 

gå en lille smule op i, at vi 

har et kæmpe underskud på 

vores finanslov, at vi har en 

stigende arbejdsløshed, og at 

vi står i en økonomisk krise, 

siger hun. 

BeDre tiDer KOmmer iKKe AF Sig SeLV 

HAArDer må SiKre 

LÆreruDDANNeLSeN 

De danske lærere får ikke efteruddannelse nok 

og det rammer vores børn. Det mener uddannelsesordfører 

marianne Jelved, der derfor vil arbejde 

for, at der bliver afsat 200 millioner ekstra 

til efteruddannelse af lærerne, så landets folkeskoleelever 

kan blive mødt med den faglighed, 

de har krav på. Og skal kommunerne udarbejde 

en efteruddannelsesplan. 

– Selvfølgelig har folkeskoleelever krav på at 

møde lærere, der er uddannet i det, de underviser 

i. men sådan er det desværre langt fra altid 

i dag. mere end hver fjerde lærer underviser i 

fag, de ikke har haft som linjefag på seminariet. 

Det rammer vores børn, og det kan vi ikke være 

bekendt, siger radikale Venstres uddannelsesordfører 

marianne Jelved. 

en stor del af problemet skyldes, at kommunerne 

eller skolerne selv skal dække de vikarudgifter, 

der opstår, når lærerne skal efteruddannes 

og derfor ikke kan undervise. marianne 

Jelved peger på, at undervisningsminister Bertel 

Haarder (V) sidder med en stor del af ansvaret, 

når der faktisk er afsat penge til efteruddannelse. 

Penge, som ikke bliver brugt. 

– elever og forældre er nok ligeglade med, om 

regningen havner hos kommunerne eller hos 

ministeren. eleverne har bare ret til at møde en 

veluddannet lærer. Derfor er det tvingende nødvendigt, 

at undervisningsministeren nu træder i 

karakter og går i dialog med kommunerne om at 

få løst dette problem, siger marianne Jelved. 

Den økonomiske krise i Danmark er større, end regeringen hidtil har villet erkende. Det viste gysertal 

fra Danmarks Statistik, der kom frem sidst i september. radikale Venstres skatteordfører Niels 

Helveg Petersen minder regeringen om, at gode tider ikke kommer af sig selv. Der må reformer til. 

– Det er en udbredt misforståelse, at den nuværende regering og Dansk Folkeparti er gode til 

at styre Danmark igennem de økonomiske vanskeligheder. De seneste tal fra Danmarks Statistik 

er klar dokumentation. Ser vi på væksten i vores økonomi, er tallene de dårligste siden 30’erne. 

BNP faldt med 7,2 % i 2.kvartal og med 5,3 % i første halvår sammenlignet med samme periode 

sidste år. Faldet i erhvervsinvesteringerne og boligbyggeriet er også meget dramatisk og påvirker 

beskæftigelsen negativt, siger radikale Venstres skatteordfører Niels Helveg Petersen, der mener, 

at tallene må få regeringen til med det samme at tage hul på det reformarbejde, den ellers tidligere 

har udskudt i det uendelige. 

– Det er bekymrende, at regeringen har bebudet et stop for vigtige reformer, som det ellers blev 

anbefalet af dens egen arbejdsmarkedskommission. regeringen undskylder sig med, at reformer må 

vente til bedre tider. men det er forkert tænkt. Bedre tider kommer ikke af sig selv. De forudsætter 

netop reformer. Danmarks konkurrenceevne er i de seneste år faldet med næsten 30 %. Sammenholdt 

med dagens gysertal fra Danmarks Statistik, er det indlysende, at der venter danskerne 

et langt og sejt træk for at få forbedret vores økonomi. Jo, før vi kommer i gang, desto bedre. Hidtil 

har regeringen lukket ørene for de gode råd, den har fået. Dagens tal må nu en gang for alle få regeringen 

til at lukke ørene op, siger Niels Helveg Petersen. 

9

10 

siden sidst 

rADiKALt FiNANSLOVSFOrSLAg 

Inden finanslovsforhandlingerne gik rigtig i gang kom Radikale Venstre med sit finanslovforslag 

for 2010. Forslaget sætter ind på tre afgørende områder: en virkningsfuld grøn vækstpakke, 

der skaber 25.000 flere jobs. En ansvarlig reformpakke, der skal fremtidssikre den danske 

økonomi og massive investeringer i folkeskole, sundhed og miljø. radikale Venstre opfordrer 

regeringen til at forhandle bredt med Folketingets partier om årets finanslov. 

– regeringen har konsekvent undervurderet den økonomiske krise, Danmark står 

midt i. Den fejl har vi ikke råd til at blive ved med at begå. Derfor har radikale Venstres 

finanslovsforslag to hovedelementer. For det første skal en grøn vækstpakke, der over to 

år skaber 25.000 flere job. For det andet vil vi sætte gang i en ansvarlig reformpakke, der 

skal sikre, at regningen for regeringens passivitet ikke ender i de danske børneværelser, 

siger radikale Venstres gruppeformand margrethe Vestager, der mener, at regeringen 

konsekvent har undervurderet krisens omfang. 

– radikale Venstre vil investere massivt i sundhed, folkeskole og miljø. Vi afsætter 

1,7 milliarder til sundhed, 1 milliard til folkeskolen og 700 millioner til miljø og 

trafik. Det er langt mere end regeringen er parat til. Og det er vigtige elementer, hvis 

Danmark skal tilbage på ret kurs og hvis det varige offentlige underskud skal vendes 

til et overskud, som kan investeres i fremtiden, siger finansordfører Morten Østergaard: 

Læs hele Radikale Venstres finanslovsforslag på radikale.dk 

Nye OrDFørerSKABer 

JørgeN POuLSeN StOPPer 

Velfærd 

reformer 

2010 

gennem 

Radikale Venstres udspil til nanslov for 2010 – folketingsgruppen, sept. 2009 

Jørgen Poulsen stopper i politik. Den tidligere røde Kors-chef har besluttet, at han ikke vil 

genopstille ved næste folketingsvalg. efter en kort karriere i Folketinget har De radikales 

Jørgen Poulsen nu besluttet at stoppe i politik. Den tidligere røde Kors-generalsekretær og 

Ny Alliance-medlem har efter to år i Folketinget gjort op med sig selv, at han ikke vil genopstille 

ved næste folketingsvalg. 

– Jeg kan ikke se, at det giver mening for mig eller for partiet, at jeg stiller op igen, siger 

Jørgen Poulsen, der mener, at de radikale i stedet har brug for unge, driftige kandidater og 

viger derfor pladsen for dem. 

– Jeg synes, der er så mange gode, unge kandidater, og det er dem, vi skal have frem, siger 

Jørgen Poulsen, der føler, at han – trods alt balladen med Ny Alliance – forlader politik med 

værdighed og føler selv, at han har været tro mod sine vælgere fra folketingsvalget i 2007, selv 

om han efterfølgende skiftede parti. Én ting har han dog indset: 

– Jeg er nok ikke en særlig god politiker. For at være i dansk politik skal man være langt mere 

skolet til den gesjæft. Jeg må nok erkende, at jeg kom for sent på banen og ikke mestrer håndværket, 

som de, der har stået i lære i 20 år, siger Jørgen Poulsen til ritzau. 

radikale Venstre konstituerede sig på sæsonens første gruppemøde med nye ordførerskaber 

efter morten Helveg Petersens farvel og Anne marie geisler Andersens indtræden 

i den radikale folketingsgruppe. Det betyder ny finansordfører, ny udlændinge- og 

integrationsordfører, ny retsordfører, ny forsvarsordfører og ny socialordfører. marianne 

Jelved bliver ny udlændinge- og integrationsordfører, morten østergaard bliver 

ny finansordfører, Lone Dybkjær ny retsordfører, Niels Helveg Petersen ny forsvarsordfører 

mens Anne marie geisler Andersen overtager posten som socialordfører. 

– Jeg synes, vi har sat et fedt hold, hvor vi udnytter hver enkelt politikers kvaliteter 

på bedste vis. Vi indleder nu en lang og spændende valgkamp frem mod næste folketingsvalg, 

og jeg føler, at vi med dette hold står rigtig stærkt rustet. Vi er så klar til at 

vælte den siddende regering, for der er hårdt brug for forandring efter alt for lang tid 

med VKO ved magten, siger gruppeformand margrethe Vestager.

Nye SPørgSmåL Om irAKere 

radikale Venstre kræver, at integrationsminister Birthe rønn Hornbech (V) én 

gang for alle gør det klart, hvad der er aftalt – og lovet – i forbindelse med den 

omstridte hjemsendelsesaftale med irak. 

Senest har premierminister Nuri Al-Maliki bestridt, at der findes en aftale med 

Danmark om tvangshjemsendelse af irakere.men De radikales integrationsordfører, 

marianne Jelved, henviser til, at der også er usikkerhed om, hvorvidt den 

danske regering har lovet at fortsætte sin økonomiske og uddannelsesmæssige 

støtte til irakere, der frivilligt rejser hjem. 

– Nu må integrationsministeren forklare, hvad aftalen med bilag egentlig går 

ud på. Har Birthe rønn Hornbech lovet den irakiske regering at arbejde for frivillige 

hjemsendelser af afviste irakiske asylansøgere med blandt andet økonomisk 

støtte? Hvis ikke, hvad er så meningen med bilaget til aftalen? Det virker meget 

rodet, ikke mindst når den irakiske premierminister skriver, at der ikke er en aftale 

om tvangshjemsendelser, siger marianne Jelved til ritzau. 

rADiKALe er På VeJ tiLBAge 

radikale Venstre begyndte i efteråret, at gå frem i en ny meningsmåling og partiet 

var i en måling i september på det højeste niveau i et år. Det viste måling, som 

Sentio research Danmark lavede for Nyhedsbureauet Newspaq. Den radikale 

næstformand, morten østergaard, er glad for resultatet. 

– Jeg tror, det skyldes, at vi igennem diskussionen om S og SF’s ultimative 

krav har fået skærpet vores profil som dem, der i oppositionen leverer ansvarlig 

økonomisk politik, en moderne folkeskole og en anstændig udlændingepolitik, 

siger han Det er vælgere fra især Konservative og SF’ere, der nu går til radikale 

Venstre. Det vurderer elisabet Svane, der er politisk redaktør på Avisen.dk. 

– Det er SF-vælgere, som synes, at nu bliver det for meget med den hårde værdipolitik. 

De kan gå til enhedslisten, men de kan altså også gå til Det radikale Venstre. Det 

andet sted, som de radikale kan tage vælgere fra, er Konservative, hvor deres vælgere 

også synes, at det er nok efter burka-sagen, siger elisabet Svane til ritzau. meningsmålingen 

viser, at oppositionen stadig står til at få flertal med i alt 91 mandater. 

VeStAger KrÆVer Ny eu-AFStemNiNg 

Hvis irerne som forventet stemmer ja til Lissabon-traktaten, (ikke afgjort 

ved redaktionens slutning, red.) skal statsminister Lars Løkke rasmussen 

straks sætte dato på en folkeafstemning om de danske eu-forbehold. Det 

mener margrethe Vestager. 

– Hvis det bliver et ja, så er der ikke længere nogen barriere for statsministeren. 

Så må han melde helt klart ud, om vi kan få de afstemninger, vi 

har brug for, nu, eller om han ikke har mod på det, så det derfor ikke bliver 

i den her valgperiode, siger margrethe Vestager. 

Professor marlene Wind, der er leder af center for europæisk Politik på 

Københavns universitet, peger overfor ritzau på, at det danske retsforbehold 

kommer under stærkt pres, hvis irerne stemmer ja. Lissabon-traktaten 

medfører nemlig, at Danmark risikerer at blive skubbet ud af det europæiske 

politisamarbejde, europol. Af samme grund kræver den radikale 

leder en folkeafstemning hurtigst muligt. 

– Det handler om kampen mod organiseret kriminalitet, om kvindehandel 

og om andre ting, som er helt centrale, og som vi har haft kæmpe gavn af 

at være en del af. Så hvis vi ikke kan få retsforbeholdet til afstemning, så har 

Lissabon-traktaten store negative følger for os, siger margrethe Vestager. 

rADiKAL 

SANger Hitter 

Selv om indledningen ”Jeg har 

trukket nitten, jeg har jokket i 

en lort, samlet den op og bidt i 

den” lyder noget brødebetynget, 

har thomas Holm nu ikke aktuelt 

grund til at hænge med mulen. 

Hans debutsingle Nitten er nemlig 

i heftig rotation på landets radiostationer 

og også har fundet 

vej til lytternes hitliste, tjeklisten 

på P3, og dermed er der lidt musikalsk 

succes til radikale Venstre. 

thomas Holm er nemlig medlem 

af radikale Venstre, læser statskundskab 

og har tidligere været i 

praktik i partiets politisk-økonomiske 

sekretariat på christiansborg. 

Han er i øjeblikket i studiet 

med debutalbummet, der kommer 

på gaden først i det nye år. 

11

12 

h v a d s å? 

Landets yngste 

morten Nielsen er radikal. Dem er der stadig mange af – trods alt. Han er også 

byrådskandidat. Dem er der heldigvis også en del af fra radikale Venstre. Og så 

er morten Nielsen lige fyldt 18 år og det gør ham til en meget ung byrådskandidat, 

og dem er der ikke så mange af. 

teKSt: Søren Højlund carlsen FOtO: Ditte Valente 

Hvis morten Nielsen ville 

leve op til fordommene 

om sin alder – han fyldte 

18 år den 1. oktober – så 

skulle han bruge sønda- 

gen på tømmermænd og i sengen oven 

på en bytur på Buddy Holly i hjembyen 

Holbæk. men det gør morten Nielsen 

ikke. Han farer i stedet rundt i Holbæk 

Kommune og fører valgkamp for 

sit eget kandidatur til byrådet i Holbæk 

Kommune. morten Nielsen er nemlig 

ikke en hvilken som helst teenager. Han 

er glødende radikal og nummer syv på 

partiet listet til det kommende kommunalvalg 

den 17. november. 

– Jeg har interesseret mig for politik 

igennem lang tid og jeg vil gerne have 

større indflydelse på hvordan de unge 

har det her i byen. For eksempel vil jeg 

gerne samle de unge og lave et hus for 

dem med lektiecafé, eller bare almindelig 

hygge efter skole – det ville være 

en god måde at give de unge et fællesskab 

i byen. Det er bare en af mine ideer 

og jeg synes man kan få masser af 

indflydelse i et byråd, og det er en god 

måde, man kan leve det politiske ud, 

fortæller morten Nielsen, som mange 

af de lokale medier for længst har udråbt 

til landets yngste byrådskandidat, 

og med de netop fyldte 18 år er det vist 

også sikkert og vist. Og den status er 

han ikke bleg for at bruge i sin valgkamp, 

hvor hans hjemmeside da også 

bærer adressen: denyngstekandidat.dk 

– min alder giver selvfølgelig lidt 

ekstra opmærksomhed og den er jeg da 

ikke bleg for at udnytte til at komme ud 

med mine politiske budskaber og blive 

lidt mere kendt, siger morten Nielsen, 

der udover det politiske også er meget 

optaget af musik. Ved siden af gymnasiet 

spiller han bas i lokale bands og 

drømmer om en fremtid som konservatorieuddannet 

musiklærer – gerne 

med en sidegesjæft som byrådsmedlem 

i Holbæk. 

– musik og politik er mine to største 

interesser og det kan jeg sagtens kombinere, 

selv om der lige nu selvfølgelig 

går meget tid med valgkamp, tilføjer 

morten Nielsen. 

BOrgmeStereNS SøN 

Selv om det er tidligt at springe ud som 

fuldbyrdet kandidat, så har det altid ligget 

i kortene og især i generne, at morten 

Nielsen skulle være radikal. Som 

søn af gunnar Nielsen, der er redaktør 

på den lokale – og stadig partitro – avis, 

Holbæk Amts Venstreblad, har partiet 

og politikken været en lige så naturlig 

del af barndomshjemmet i Holbæk som 

aviser, nyheder og politiske diskussioner 

hen over middagsbordet. især i den 

senere tid, hvor far gunnar har orlov fra 

avisen for at kæmpe som radikale Venstres 

nye spidskandidat i Holbæk. Dermed 

står far og søn på samme liste. Far 

er nr. et og morten er nr. syv. 

– Der hjemme er der jo blevet snakket 

politik og radikale Venstre så længe 

jeg kan huske, så det er selvfølge- 

lig kommet ind med blodet. Jeg meldte 

mig ind i ru som 12-årig og kort efter 

i radikale Venstre, og det har altid været 

med mig. Jeg har altid været meget 

interesseret i politik generelt, men radikale 

Venstre er det rigtige parti for 

mig. Og nu står min far og jeg så på 

den samme liste og det er selvfølgelig 

rigtigt sjovt. Det er de færrest 18-årige, 

der er så meget sammen med deres far, 

som jeg er nu, så det er fedt – men jeg 

havde stillet op selv om min far ikke 

havde gjort det, understreger morten 

Nielsen, som er optimistisk omkring 

sine egne chancer for et valg. i øjeblikket 

har radikale Venstre fem mandater 

i byrådet i Holbæk, men også i den radikal 

højborg møder partiet modvind. 

Derfor er det officielle mål for partiets 

lokale afdeling, at man holder de fem – 

måske med lidt tilbagegang. men morten 

Nielsen snupper gerne en af pladserne, 

hvor mange det så bliver til. 

– Jeg tror på det, selvfølgelig gør jeg 

det. Det har været en god valgkamp indtil 

nu og jeg har fået megen opmærksomhed, 

så der er en chance, siger morten 

Nielsen, som dermed måske kan se 

frem til repræsentere noget så usædvanligt 

som en radikal byrådsgruppe med 

både far og søn. Den slags plejer som bekendt 

kun at forekomme i Folketinget. 

Se mere om Morten Nielsen på 

www.denyngstekandidat.dk og 

læs mere om valgkampen i Holbæk 

andetsteds i Radikal Politik.

14 

radikale Venstre er i krise, men bare rolig, det lysner forude. Sådan ser virkeligheden i hvert fald ud, når 

man hedder Søren Fauli. men partiet skal passe på med at føle sig bedre end andre, og hvis den radikale 

filminstruktør var psykolog og partiet hans klient, ville han bede det om at give Dansk Folkeparti et 

kærligt kram. At være radikal handler nemlig om at favne hele verden – også de grimme sider. 

teKSt: marcus Aggersbjerg FOtO: Nicky Bonne

måske skulle vi 

begynde at holde 

mere af Pia 

15

16 

Der er ingen grund til at 

skjule det. Vi skal vidt 

omkring på de næste sider. 

i dette interview vil 

filminstruktør Søren Fau- 

li advare radikale Venstre mod at dyrke 

angst og populisme, som deres politiske 

kolleger i Dansk Folkeparti gør det. 

Han vil undre sig over dele af radikale 

Venstres ligestillingspolitik, som ifølge 

filminstruktøren er både dum og samfundsnedbrydende. 

Og undervejs vil han 

slå et slag for, at partiet skruer lidt ned for 

modstanden mod Pia Kjærsgaard. 

men han vil også rose radikale Venstre 

for at stå fast. Og han vil komme 

med forslag til, hvordan partiet kommer 

på banen igen. Han vil påstå, at 

Danmark er ved at udvikle sig til et livløst 

mønstersamfund med nazistiske 

tendenser, og at radikale Venstre kan 

være med til at bremse katastrofen. Og 

sidst men ikke mindst, vil han holde 

fast i, at fremtiden trods partiafhoppere 

og almindelig vælgerflugt tegner lys 

og lovende. Det sidste vil glæde ham. 

For selv om Søren Fauli flere gange har 

overvejet at melde sig ud af partiet, kan 

han ikke se, hvor han skulle gå hen, 

hvis det endelig kom så vidt. 

– Dybest set er der jo ikke andre, som 

er værd at stemme på, som 46-årige 

filminstruktør siger. 

FOrBryDeLSe Og StrAF 

Selv kunne Søren Fauli ikke drømme 

om at blive politiker. mest af alt fordi 

han er ordblind og umuligt vil kunne 

overskue at læse de stakke af papirer, 

der vælter ind over politikerne på christiansborg. 

Som ung instruktørelev på 

Den Danske Filmskole måtte han bede 

sin mor indlæse hele Dostojevskijs ”Forbrydelse 

og straf” på kassettebånd. 

– Det var altså rigtig mange kassettebånd, 

skulle jeg hilse at sige. Den slags 

kan jeg simpelthen ikke bede hende om 

at gøre igen. 

i stedet har Søren Fauli nøjedes med 

at stille sine kreative kræfter til rådighed 

for partiet ved skiftende lejligheder, 

og han arbejdede for radikale Venstre, 

da det gik allerbedst. Det var ved 

supervalget i 2005, hvor partiet med 17 

mandater endegyldigt trådte i karakter 

som storbyfolkets og den kreative klasses 

foretrukne talerør. Dengang regnede 

kåde optimister med, at partiet med 

tiden ville vokse sig lige så store som 

Socialdemokratiet. men det var inden 

Naser Khaders afhop, inden marianne 

Jelveds afgang som formand, og inden 

emil Ammitzbøll begyndte at skrive 

kronikker i Berlingske tidende, og i 

dag er spærregrænsen ikke længere noget, 

man spøger med. 

– Ja, det har fandeme ikke været specielt 

opløftende at være radikal de seneste 

år. Og det er ikke kun meningsmålingernes 

skyld. Det handler også 

om måden, vi driver politik på, siger 

Søren Fauli. 

Vi tÆNKer På ANDre Dig 

Den københavnske filminstruktør var 

den kreative energi bag det radikale slogan 

”Vi tænker på andre dig”. en slagkraftig 

linie, som her fem år efter sin fødsel 

stadig indrammer hjørnestenen i den 

radikale filosofi: At man er et parti, der 

bekymrer sig for omverdenen og har et 

udsyn, der strækker sig ud over både den 

personlige og den nationale næsetip. 

men ironisk nok er det også det 

symptiske slogan, der er nøglen til at 

forstå Søren Faulis snigende utilfredshed 

med partiet. 

– Jeg har et problem med den frelsthed, 

som hersker i partiet. Der er nogle 

holdninger omkring miljø og ligestilling, 

hvor det hele bliver lidt for ”vi-vedbedre-end-alle-andre” 

til min smag, siger 

Søren Fauli og begiver sig ud på én 

af de mange omveje, som dette interview 

skal vise sig at komme til at bestå 

af. Omveje, der i første omgang kan virke 

kaotiske og vildledende, men i sidste 

ende rummer både klarhed og retning. 

– mennesket har grundlæggende 

angst i sig. Det har vi alle sammen. Det 

er et menneskeligt overlevelsesinstinkt, 

som først og fremmest skyldes, at vi tidligere 

døde meget lettere. Angst er jo et 

faresignal, der skal få os til at passe på os 

selv. Der er bare ikke så meget at passe 

på længere, fordi vi lever så beskyttet i 

dag. men angsten har vi stadig, og derfor 

finder vi hele tiden nye ting at være bange 

for. Og da vi ikke længere har nogen religion 

at læne os op ad, læner vi os op ad 

videnskaben, som hele tiden bliver bedre, 

hvilket dybest set er godt, men som 

også har sine slagsider. For eksempel er 

videnskaben blevet ekstremt dygtig til at 

måle selv de mindste ting. i dag kan man 

måle minimale alkoholpåvirkninger på 

fostre, hvilket betyder, at det nu er helt 

almindeligt, at kvinder slet ikke drikker 

under graviditeten. men det, at noget kan 

måles, er ikke ensbetydende med, at det 

også er skadeligt. Og nu kommer pointen: 

Bare fordi vi kan måle, at den glo- 

bale opvarmning i et eller andet omfang 

er menneskeskabt, behøver vi ikke at gå 

i kollektiv miljøpsykose. Jeg læste for nylig, 

at forskere på Niels Bohr instituttet 

har fundet ud af, at 80 procent af den globale 

opvarmning kommer fra solen, og 

at kun de sidste 20 procent er menneskeskabte. 

i virkeligheden er de reelle miljøproblemer 

måske forsvindende små. 

Så siger du, at vi ikke skal gøre noget 

ved verdens miljøproblemer? 

– Det er sikkert meget fornuftigt, at 

vi træffer nogle forholdsregler for at 

begrænse udledningen af cO2, men 

det bliver pludselig til, at vi skal være 

cO2-neutrale. Nu må vi slet ikke udlede 

noget som helst. Vi udvælger noget 

at være angste for, og så opstår der en 

konsensus om, at det værste i hele verden 

er firhjulstrækkere. Og vel er det da 

det fjollet at køre rundt i København i 

en bil, der er bygget til at køre i moser, 

men det betyder ikke nødvendigvis, at 

vi skal forbyde dem. 

Det rimer mere på Lomborg end på 

vindmøller? 

– mange af de ting, han siger, lyder 

fornuftige i mine ører. Selvfølgelig skal 

vi ikke kun rette os efter Lomborg, men 

det er fint, at den form for tænkning også 

eksisterer. Den enøjede hellighed, jeg 

nogle gange sporer i partiet, er i hvert 

fald heller ikke optimal. Den skaber 

også angste mennesker. Ligesom Dansk 

Folkepartis vælgere er angstmennesker, 

er vi det også, vi er bare angste for noget 

andet - mekanismen er den samme. 

Er det ikke det, man kalder at have 

en holdning? 

– måske, men radikale Venstre har 

det med at gøre sig bedre end andre. Jeg 

harcelerede for eksempel over, at min 

ekskone blev ved med at købe grøntsager 

fra Aarstiderne, fordi det gav hende 

følelsen af at være et godt miljømenneske. 

Det hed sig næsten, at folk, der 

købte sprøjtede gulerødder i Netto, var 

dårlige miljømennesker. Det er fint, at 

man selv tager hensyn, men når man 

begynder at lovgive sig frem, kommer 

tingene let til at lugte totalitært, siger 

han og hiver fat i Københavns radikale 

miljø- og teknik Borgmester, Klaus 

Bondam, for at illustrere sin pointe: 

– Den mand fører totalitær miljøpolitik 

i København. Ved at gennemføre 

sin omfattende trafikplan, ender projektet 

med at blive meget uradikalt. At 

være radikal handler netop om at dele 

sol og vind lige. At man tager hensyn 

til, at andre har en anden holdning end ►

FAuLi 

Søren Fauli er født den 24. oktober 1963 og er 

filminstruktør, manuskriptforfatter og skuespiller, 

Han brød igennem med filmen De skrigende halse. 

Han medvirker også i reklamefilm på tv. Han er 

barnebarn til redaktør carl Henrik clemmensen, 

der under besættelsen blev myrdet under medvirken 

af Søren Kam. Filmen min morfars morder 

handler om Faulis møde med Søren Kam. 

Senest har Søren Fauli instrueret filmen Hvordan 

vi slipper af med de andre og tv-serien Deroute. 

Han har desuden instrueret og selv medvirket 

i et stort antal reklamefilm, blandt andet for 

toms chokolade, tuborg, Punkt1, Sonofon og 

Kims, og har i de sidste par år været regelmæssigt 

med i panelet i radioprogrammet mads og monopolet 

på Dr P3. 

17

18 

► 

“ Det er de radikales ansvar at blande 

sig i verden. Også selv om man synes, 

den er både dum og grim. 

én selv. men Klaus Bondam gør det så 

indviklet at køre gennem København, 

at det der før tog 20 minutters forurening, 

nu tager 40 minutters forurening. 

Det er dobbelt så meget forurening for 

at begrænse trafikken. 

Men skal vi ikke forsøge at begrænse 

biltrafikken i de større byer? 

– Selvfølgelig. Det skal bare ikke 

ske ved at gøre det sværere at køre i 

bil. Den plan ødelægger hverdagen for 

enormt mange mennesker, og jeg tror 

desværre, at den totalitære måde, partiet 

fører politik på i København, betyder, 

at mange ikke stemmer på os ved 

næste folketingsvalg. 

Men det er vel ikke kun Bondams 

skyld, at Radikale Venstre den seneste 

tid har ligget ubehagelig tæt på spærregrænsen? 

– Nej, det er klart. Det hele er ligesom 

brast sammen. Jelved udråbte sig 

selv til statsministerkandidat, Khader 

og Ammitzbøll forlod partiet, og hele 

idéen om Den tredje Vej faldt til jorden 

med et brag. Fauli er tavs et øjeblik. 

– men den gode nyhed er, at det lysner 

forude, jubler han så. 

– Problemet har længe været, at radikale 

Venstre har holdt stædigt fast i 

sine grundprincipper, mens alle andre 

ændrede sig. Det har været skidt på den 

korte bane, men på langt sigt må det blive 

en fordel. Der føres populistisk politik 

som aldrig før herhjemme. Og det er 

vel at mærke pænt sagt. Skal jeg være 

ærlig, så ser jeg nazistiske tendenser i 

vores samfund i dag. De fleste partier 

render hovedløst rundt efter vælgerne, 

og når de gør det, løber de alle sammen 

efter midten af samfundet. Og med De 

Konservative i regering og med støtte 

fra Dansk Folkeparti har man forsøgt at 

rense ud i samfundets yderpoler. Alle 

de ekstreme, alle de mærkelige og anderledes 

tænkende besværliggør dybest 

set tingene for alle os andre. For os på 

midten. Og de fleste af os befinder sig 

jo på eller omkring midten. Og for os er 

det da skide besværligt, at nogen har besluttet 

sig for at være narkoman, ryge for 

mange cigaretter eller proppe sig med 

pomfritter og chokoladefrøer, så de belaster 

de hospitaler, vi andre også skal 

ligge på. For ikke at tale om alle dem, 

der hører høj musik for åbne vinduer, 

som drikker for mange øller eller kommer 

fra et fremmed land. Det er alt sammen 

meget besværligt. Så hvis man kan 

udrydde yderpolerne, kan man gøre det 

bedre for midten, og så får de fleste danskere 

det jo bedre. eller hvad? 

en kort pause, så kommer skraldet: 

– Det var præcis den slags, Hitler 

havde i tankerne. Den sidste, der gennemtrumfede 

et rygeforbud i det offentlige 

rum, var faktisk Hitler i 1939, og 

det var ud fra devisen om, at det ariske 

menneske skulle være rent. Det er stort 

set de samme argumenter, man bruger i 

dag. Vi ved allerede, hvad det næste bliver. 

Om et par år får vi et forbud mod at 

være fed, fordi man har haft succes med 

rygningen, og snart får vi en bekendtgørelse 

om, at man ikke må bande i det 

offentlige rum. Og i starten vil folk protestere 

vildt og voldsomt, men i løbet af 

nogle år kan de fleste se fornuften i det. 

Vi har længe været på vej ind i en 

vanvidstid, som dybest set handler om 

ufrihed. ufrie mennesker ønsker kontrol. 

Så er det dem, der er de retfærdige, 

så har de ikke gjort noget forkert, og så 

kan de stå og pege af alle os andre og 

sige: Det er jer, den er gal med. ikke os! 

På den måde blåstempler de deres egen 

ufrihed og gør den normal. eller sagt 

på en anden måde: De gør det normale 

unormalt, siger Søren Fauli. 

PeSteN 

Populisme er tiden pest, siger Søren 

Fauli. i dag går politikerne bevidst efter, 

hvad flertallet mener. På den måde 

legitimerer de konsensus, og den slags 

ender til syvende og sidst i konsensustyranni, 

lyder den kontante analyse fra 

den anden side af bordet. 

– men hvis man som parti står fast og 

siger: ”Det kan godt være, vi får færre 

vælgere på vores holdninger, men det er 

altså, dét vi mener”, så går man mod konsensustyranniet. 

Det her er alt sammen 

bedst eksemplificeret i forhold til indvan- 

drerne og de fremmede, hvor de radikale 

jo har nægtet at bøje sig. Det er ironisk, at 

radikale Venstre stadig skydes i skoene, 

at folk ikke ved, hvad partiet mener, fordi 

vi ændrer holdning, som vinden blæser. 

Sikke noget vrøvl! Vi holder jo netop fast 

i vores grundholdninger. 

Nogen vil sikkert mene, at det er partiets 

store fejl. Er det fornuftig taktik 

at holde fast i nogle grundholdninger, 

hvis kun to procent af befolkningen kan 

se værdien i dem? 

– Ja! 

Svaret kommer som en refleks. 

– Jeg vil hellere være medlem af lille 

godt parti, end at være en del af et stort

dårligt parti. men som sagt er jeg optimist. 

De seneste otte år har regeringen 

lavet et voldsomt angreb på det, de med 

foragt i stemmen kalder for kultureliten. 

De mennesker findes stadig, og de er i 

klemme. Derfor er jeg ret overbevist om, 

at radikale Venstre nok skal rejse sig. 

Og så skal vi lige en tur omkring det 

fænomen, Søren Fauli kalder for den 

danske ”normalitetspsykose”. Hele den 

masterplan, der ifølge filminstruktøren 

hedder, at samfundet hurtigst muligt 

skal normaliseres. 

– Lad os tage christiania. Personligt 

kan jeg sagtens finde fornuftige begrundelser 

for at lukke stedet, for eksempel, 

at det ikke længere er et samfundseksperiment, 

men bare nogle mennesker, der 

sidder og våger over deres egen lille ejendomsret. 

men regeringen siger, at stedet 

skal normaliseres, hvilket er fuldstændig 

knald i låget. i mine øjne er problemet, at 

christianitterne er blevet for normale. 

Filminstruktøren retter sig op i stolen 

i et beslutsomt ryk, skubber sin kaffekop 

til side, så der bliver plads på bordet 

mellem os. 

– Lad os sige, at samfundet er en meter 

bredt, siger han og tegner en usynlig 

streg op med hænderne. 

– De yderste 25 cm i begge ender er 

marginalerne. Dem skærer vi væk, som 

Hitler prøvede at gøre. Så er der 50 centimeters 

midte tilbage. Derinde kan man 

så lave en tilsvarende opdeling. Der vil 

altid være en marginalkultur. Der vil altid 

være noget, som ikke hører til det normale. 

Og det er godt. Der ligger en stor 

dynamik i, at et samfund har en bredde. 

Derfor ærgrer jeg mig også over vores 

EP- spidskandidat Sofie Carsten Nielsens 

forslag omkring kønskvotering. 

Det er bare er en ny form for diskrimination, 

en diskrimination af mænd. i virkeligheden 

er jeg på mange måder helt 

uforstående over for de dele af ligestillingsdebatten, 

der drejer sig om at tvinge 

ligestilling igennem. i Norge lukkede ► 

19

20 

► 

“ Nu hvor folk ikke kan presse flere fladskærme ind 

i deres samtalekøkkener, begynder de at lede efter 

et åndeligt indhold i tilværelsen. 

myndighederne på et tidspunkt de bestyrelser, 

hvor der ikke sad nok kvinder, og 

på det svenske filminstitut er ligestilling 

skrevet ind som en særlig kønsparagraf 

i filmaftalen, hvor produktionsstøtten 

i fremtiden skal fordeles jævnt mellem 

mænd og kvinder. Så er det ligegyldigt, 

hvor gode eller dårlige de er. Det er lige 

så udynamisk og stift, som kommunismen 

var engang. Hvad nu hvis ligestilling 

er et utopisk mål? Hvad hvis ligestilling 

i virkeligheden er samfundsnedbrydende? 

Hvis det netop er i forskellighedens 

spænding, at udviklingen flyder? Hvordan 

skal vi kunne udnytte spændingsfeltet 

imellem mænd og kvinder, hvis der 

død og pine skal være ligestilling? Hele 

fundamentet i ligestillingstanken er at 

udjævne forskelle mellem mennesker, 

men det nedbryder samtidig den dynamik, 

som forskelligheden giver, siger han 

med suk i stemmen. 

– men mest af alt ærgrer jeg mig over, at 

radikale Venstre ikke selv kan se, at der i 

partiets holdninger til ligestilling og miljø 

også ligger en stor grad af populisme. 

Den må du lige forklare nærmere? 

– Jamen, nu er det ligestilling og miljø, 

der er in fashion, og så kaster vi os 

over det. 

Men det er vel ikke nyt, at Radikal 

Venstre er et grønt parti? 

– Det er muligt, men vi skal først og 

fremmest være et klogt parti, som stiller 

spørgsmål ved tingene. Så når hele samfundet 

går i miljøpsykose, skal vi spørge 

os selv: er det nu også fornuftigt? Og på 

samme måde den anden vej. Vi skal huske 

at blive ved med at tvinge os selv og 

hinanden til skeptisk overvejelse. 

Skal man også stille sig i opposition 

til konsensus, når konsensus er radikale 

mærkesager? 

– Den smukkeste opgave vil altid i 

mine øjne være at være konsensustyranniets 

vogtere. Vi skal turde stille spørgsmål 

ved den fremherskende holdning. 

Men risikerer man så ikke netop at 

blive beskyldt for at flagre fra side til 

side, og skabe tvivl om, hvad partiet 

egentlig mener? 

– Selvfølgelig skal også holde fast. 

Det er en væsentlig pointe i denne tid, 

hvor det er så snublende oplagt at løbe 

efter masserne. 

Fauli går i stå i ordene og sidder længe 

uden at sige noget. Så vokser et stille 

smil frem i ansigtet: 

– Jeg har en tanke, og nu kommer jeg 

til at lyde som om, jeg har røget både 

det ene og det andet, men jeg tror, det 

er på tide, at vi giver Dansk Folkeparti 

et kærligt kram. 

Et kærligt kram? 

– Vi har konsekvent nægtet at tage 

Dansk Folkeparti alvorligt. Vi har meldt 

ud, at vi ikke vil i regering med Venstre, 

fordi de arbejder sammen med et parti, 

som vi ringeagter. Vi har gjort os selv 

bedre end andre, i stedet for at sige: OK, 

sådan ser verden altså ud. Hver tiende 

dansker elsker Pia Kjærsgaard, hvad enten 

vi kan lide det eller ej, og det må vi så 

få mest muligt ud af! Det radikale projekt 

er jo netop at rumme og favne hele 

samfundet. Det betyder også at favne og 

rumme racisme. 

Så i princippet skal Radikale Venstre 

også kunne gå i regering med Dansk 

Folkeparti? 

– Jeg har fandeme svært ved at overskue 

det, men ja … Hør nu her, det kan 

godt være, at Fogh var totalitær, men 

Venstre er ligesom os et frihedssøgende 

parti. Det meste af den politik, regeringen 

fører, er skabt af Dansk Folkeparti. 

Og de konservative, som jeg ringeagter 

helt afsindigt. Vi taler om et parti, der arbejder 

med forbud som vigtigste værktøj 

i kassen. men hvis jeg var psykolog, og 

radikale Venstre lå på briksen, ville jeg 

sige: Prøv, at blive lidt bedre venner med 

hende der Pia Kjærsgaard. 

Bundlinien er klar. På den ene side skal 

radikale Venstre fastholde anstændighed, 

på den anden skal partiet favne det uanstændige, 

lyder rådet fra Søren Fauli. 

– Lad os forestille os et Radikale Venstre 

i regering med Venstre og Konservative. 

Sammen har de tre partier lukket en 

finanslov, stærkt påvirket af Dansk Folkeparti, 

og undervejs har vi måttet stemme 

for det modsatte af, hvad vi egentlig 

mener. Hvad skal Margrethe Vestager 

så sige til journalisterne? Og vælgerne? 

Hvordan kan hun være sig selv bekendt? 

Pause. Filminstruktøren skal tydeligvis 

lige tænke fortsættelsen på plads. 

– Nu er jeg er ikke politiker, begynder 

han. 

– men jeg vil sige tingene, som de er, 

kommer det så. 

Og de er? 

Søren Fauli rejser sig fra bordet, stiller 

sig ud på gulvet og gør klar til at spille 

radikal finanslovsforhandlende politiker. 

Foran ham står en horde af imaginære 

journalister, som venter på en 

forklaring på samarbejdet med Dansk 

Folkeparti: 

– Det er klart, at der er ting i denne 

finanslov, som vi er lodret uenige i, men 

vi har været med for at påvirke tingene 

i vores retning, og havde vi ikke siddet 

med til bords, havde det set endnu værre 

ud, siger han med højtidelig stemme. 

Det var det? 

Ja. Lød det ikke meget overbevisende? 

Jo, men risikerer man ikke at skubbe 

mange vælgere væk på den måde? 

– tværtimod. Det er de radikales ansvar 

at blande sig i verden. Også selv om 

man synes, den er både dum og grim. 

Demokrati er netop pragmatisme. At 

man ikke kan få det, som man vil hele 

vejen, siger Fauli og fortsætter med en 

anekdote. 

– Jeg var til fest hos partiet på valgaftenen 

i 2005, men undervejs gik det op 

for alle, at vi ikke kunne bruge vores 17 

mandater til noget, fordi vi havde lagt så 

meget afstand til Dansk Folkeparti, at det 

var umuligt at sige ja til en regeringsinvitation. 

For mig at se, er den eneste farbare 

vej ud af den nuværende vælgerkrise, 

at vi begynder at lave forlig med nogle 

af dem, vi ikke kan lide. Det gør vi allerede, 

men vi skal ikke være bange for at 

gøre det endnu mere. ellers gider hverken 

vælgere eller journalister at høre på 

os. Vi har jo alligevel ikke tænkt os at 

bruge vores stemme til noget. radikale 

Venstre skal altid forsøge at arbejde sammen 

med dem, der har magten. Og gerne 

så langt ind i magtens centrum som muligt. 

Og vi kan sagtens gå i regering med

“ Jeg har en tanke, og nu kommer jeg til at lyde som om, jeg har 

røget både det ene og det andet, men jeg tror, det er på tide, at vi 

giver Dansk Folkeparti et kærligt kram. 

partier, vi ikke er 100 procent enige med, 

og som i øvrigt også samarbejder med 

Dansk Folkeparti 

Er der ikke en risiko for, at mange 

vælgere vil afholde sig fra at stemme 

på de radikale, fordi de ikke ved, om de 

stemmer på et parti, der arbejder sammen 

med Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet 

og SF? 

– Det er da lige præcis den usikkerhed, 

jeg gerne vil stemme på. På den 

måde vinder man uanset hvad. Når succeskriteriet 

bliver, at Dansk Folkeparti 

skal stå uden for indflydelse, ender man 

let med selv at stå uden for indflydelse. 

man skal bruge den magt, man har. Og 

så kan det kan godt være, at man ender 

sammen med nogen, der ønsker et 

burkaforbud. men så må man lufte sin 

utilfredshed og arbejde for at få en mindre 

ringe løsning. Alternativet er, at ens 

stemme helt forsvinder. At ens holdninger 

slet ikke bliver hørt. 

egOPOLitiK 

Verden mangler en ny forretningsstrategi, 

siger Søren Fauli. Der mangler en 

vision for fremtiden. Det meste af den 

politik, der bliver ført i dag, er styret af 

egoer, som skal nå at blive ministre eller 

partiformænd. Vi har brug for en politik, 

der rækker 100 år frem i tiden og 

handler om den lange fremtid: 

– De radikale har hele tiden holdt fast 

i, at der eksisterer nogle menneskelige 

grundværdier, og nu hvor folk ikke kan 

presse flere fladskærme ind i deres samtalekøkkener, 

begynder de at lede efter 

et åndeligt indhold i tilværelsen. 

Og her har de radikale noget at byde 

ind med? 

– Kulturen er i den grad er blevet røvpulet 

af den siddende regering. Der er noget 

absurd over, at en publicservice institution 

som Dr er blevet underlagt en 

dødssyg virksomhedskultur, der er besat 

af seertal. Hele institutionen er splittet 

op i en masse små selvstændige enheder, 

som skal præstere og overholde nogle tal. 

Det handler om profit og overskud. Det 

er på tide, at radikale Venstre slår et slag 

for kulturen. Vi skal have kulturen tilba- 

ge i kulturinstitutionerne. Hvis vi her et 

år efter finanskrisen skal finde et andet 

indhold i tilværelsen end materialismen, 

kunne kulturen være et bud. 

Men er det ikke netop, det Radikale Venstre 

gør. Partiet foreslår for eksempel at 

give DR et rentefrit lån, så man har mulighed 

for at komme ud af den nuværende 

krise uden at skulle slagte hele stationen? 

– Det er også et godt forslag, men jeg 

synes ikke, at vi udnytter kulturområdet 

stærkt nok. Op gennem 90erne var 

ord som ”anstændig” og ”ansvarlig” 

ofte tilføjet et ”u”, når radikale skulle 

karakterisere politiske modstandere. 

Så fulgte nogle år, hvor ord som ”kreativ” 

og ”spontan” prægede retorikken, 

og det var gode frugtbare år, for her pegede 

politikken fremad. men nu er det 

som om det gamle ”u” har sneget sig ind 

i sproget igen. Jeg hører alt for ofte, radikale 

politikere beskylde de andre for 

at være uanstændige eller uansvarlige. 

Hvad skal man gøre i stedet for? 

– Vi skal komme med forslag og udpege 

idéer i stedet for at bruge krudtet på 

at kritisere de andre. Det er som om, vi 

nogle gange bruger mere tid på at fortælle, 

hvor tarvelige de andre er, end på at profilere 

vores forslag til forbedringer. I stedet 

for at sige, hvad Dr ikke skal gøre, så 

kom med forslag til, hvad de skal gøre. 

Så vil Margrethe Vestager sikkert 

sige: Det gør vi også, der er bare ingen, 

som lytter til os. 

– Jo, men det skal ikke afholde os fra 

at blive ved. På min profil på Facebook 

har jeg under politisk orientering skrevet 

”idépolitik”, altså politik, der baserer 

sig på idéer. Historisk set har vi været 

gode til dens slags, og jeg tror… 

Han afbryder sig selv. 

Borgerløn, for eksempel, siger han så. 

– Hvad kan det egentlig? ikke at jeg 

er specielt vild med tanken, men idéen 

om at tage alternative løsningsforslag 

op og prøve dem af, kan jeg godt lide. 

Politik er også et essayistisk job. man 

skal forholde sig spørgende, undrende 

og åbent til virkeligheden, for så tænker 

man verden fremad, i stedet for bare at 

pege fingre af de andre. □ 

21

22 

Hænderne op 

af lommen

uanset hvordan den politiske virkelighed er i september måned er et radikalt 

landsmøde altid en stor begivenhed. Også i år, hvor optimismen spirede og 

fornemmelsen af en ny start sneg sig langs strandkanten i Nyborg. godt 

hjulpet på vej af et spændende formandsvalg og en overraskende prismodtager 

blev årets landsmøde et af de mest medrivende og levende i mange år. 

teKSt: Søren Højlund carlsen FOtO: Helle Arensbak 

23

24 

landsmøde 2009 

Det er en kliche og går 

man tilbage i gamle udgaver 

af radikal Politik, 

står der sikkert det sam- 

me. men det virker næ- 

ste som et faktum, at solen altid skinner 

over Nyborg Strand Hotel, når der 

er radikalt landsmøde. Således også i 

september i år, hvor det var svært at 

vide om det var sommeren, der endnu 

ikke havde sluppet sit tag i Fyn eller det 

var det begyndende efterår, der blot var 

usædvanligt mildt. Så solen skinnede 

på de godt 500 gæster mens de indtog 

mødesalen til et landsmøde, der bød 

på noget så usædvanligt som et landsformandsvalg. 

men inden landsmødet 

kom så langt var det stadig formanden 

gennem de sidste otte år; Søren Bald, 

der stod i spidsen, og det gjorde han 

med vanlig skarphed og smæk for skillingen 

i sin formandsberetning. 

– Fra 2001 har regeringens holdning 

til flygtninge og asylansøgere været 

styret af Dansk Folkepartis forkvaklede 

menneskesyn. i Dostojevskijs roman 

”Brødrene Karamazov”, lader forfatteren 

djævelen sige: ”Jeg glæder mig til 

det 20. århundrede. Når jeg har udryddet 

medfølelsen, så har jeg vundet”. i 

dagens Danmark fører djævelen klart 

på point – uhyggeligt og umenneskeligt. 

man taler hele tiden om smitterisikoen 

for den nye influenza, type H1N1, der 

skulle være så farlig, men Danmark er 

langt mere truet af den politiske smitte 

med typebetegnelsen DFVK. Det har 

været smerteligt at se udviklingen siden 

2007-valget med de afviste asylansøgere, 

hvor Fogh ellers udskrev valget under 

foregivende af, at ikke mindst de stakkels 

børn skulle hjælpes, men efter valget 

skete der stort set intet. tiden siden 

da har været præget af især integrationsministerens 

klamme og desperate for- 

søg på at give forældrene ansvaret for, 

at børnene stadig er i Danmark. Hvorfor 

har ministeren ikke valgt at give humanitært 

ophold til både asylansøgere med 

lang tids ophold i Danmark og deres 

børn, der kun kender Danmark? Hvorfor 

har man ikke givet disse mennesker 

mulighed for at bidrage til det danske 

samfund ved at arbejde? Hvorfor har 

man skruet ned for humanismen og op 

for umenneskeligheden,? spurgte Søren 

Bald med en sammenligning der efterfølgende 

vakte en del opsigt i medierne, 

mens de delegerede kunne tage imod 

den afgåendes opfordring til alle medlemmer 

om at stå sammen og kæmpe 

for et godt lokalvalg den 17. november. 

– Lige nu gælder det om at tage fat 

frem til valgene den 17. november. 

Storm P. blev spurgt: Hvordan gør vi 

verden bedre? Svaret lød: Begynd med 

at tage hænderne op af lommerne. Det 

vil vi så gøre! Vi vil nemlig tage fat! 

Og hvis hver og en laver bare lidt mere 

end gennemsnittet, så er den hjemme, 

sagde Søren Bald, der blev hyldet med 

et varmt og stående bifald, som næsten 

blev for meget for den gode formand. 

men der var ikke noget at gøre - om 

han ville det eller ej, blev Søren Bald allerede 

om lørdagen behørigt hyldet for 

sin indsats for partiet. 

S Og SF 

Bifald fik også gruppeformand Margrethe 

Vestager, da hun indtog talerstolen. 

Og som Søren Bald berørte margrethe 

Vestager også asylspørgsmålet. Hun 

havde talt ved en demonstration dagen 

efter rydningen af Brorsons Kirken og 

det havde gjort indtryk. 

– Da jeg stod på ladet af lastbilen foran 

alle de mange, mange mennesker, fik 

jeg en klump i halsen. Det giver energi 

at se så mange sige fra. Sige fra overfor 

otte år med en forfejlet asylpolitik. Sige 

fra overfor den benlås Dansk Folkeparti 

har lagt Venstre og Konservative i. Sige 

fra over for et sort årti, der har ændret 

Danmark, lød det fra margrethe Vestager, 

der også brugte tid på forholdet mellem 

fremtidens mulige regeringspartnere. 

Op til landsmødet havde debatten om 

radikale Venstres tilhørsforhold til S og 

SF nemlig kørt godt og grundigt rundt i 

mediemøllen, og emnet prægede derfor 

i høj grad landsmødet – både blandt de 

delegerende og fra talestolen. 

– Der er brug for at finde løsninger, 

som kan samle 90 mandater og allerhelst 

flere. Det er givetvis ikke rene radikale 

løsninger, men heller ikke andres løsninger. 

Det er fælles løsninger. Vi stiller 

ikke ultimative krav, og vi accepterer 

ikke ultimative krav. Det er ikke os, 

der har problemet. Det er S-SF, der har 

lovet vælgerne noget, som de ikke har 

mandaterne til at holde. Der skal et nyt 

flertal til ellers får vi ikke en ny regering. 

Det er mindst 90. Det er en fælles 

opgave for det nye flertal at finde løsninger, 

der kan samle flere end det nye 

flertal. Der skal god regeringsførelse til 

– den sort/blå blokpolitik skal ikke afløses 

af en rød. Når jeg ser på de fire 

partier i den reelle opposition – S, SF, 

rV og eL – så er der meget, der samler, 

og noget der skiller. Det er der næppe 

nogen, der er i tvivl om. Vores ambition 

er forhandling, at få indflydelse på 

det hele – og tage det ansvar, der følger 

med. Det betyder også, at Dansk Folkeparti 

får kamp til stregen, hvis de tror, 

at de kan fortsætte i deres vante rolle 

med et nyt flertal af S-SF-DF. Dansk 

Folkeparti skal vide, at står det til os, 

komme de ikke uden om radikale Venstre. 

De kommer heller ikke inden om, 

neden om eller oven om. en stemme på 

radikale Venstre er en stemme for at

Dansk Folkeparti ikke får samme indflydelse 

på en ny regering, som de har 

på VK, slog margrethe Vestager fast 

før hun ønskede de delegerede held og 

lykke med det forestående kommunal- 

og regionsrådsvalg. 

– i det radikale arbejde i kommunalbestyrelser 

og regionsråd får velfærdssamfundet 

et ansigt. Det er her, 

der hårde prioriteringer skal foretages i 

hverdagen – her mødes borgerne og politikerne 

direkte i diskussionen om en 

skole skal nedlægges eller lægges sammen 

med en anden, om der skal være 

flere eller færre busafgange; om maden i 

børnehaven skal være lavet på stedet eller 

vakuumpakket fra et centralkøkken. 

Vi står netop foran valgene til kommuner 

og regioner og det bliver en stor opgave 

for os alle sammen at sikre så stor 

radikal repræsentation som mulig. Det 

er en stor glæde for mig at opleve styrken 

og engagementet i disse valg, og jeg 

beundrer og respektere alt det arbejde, 

der bliver gjort og jeg vil kæmpe sammen 

med jer for gode resultater landet 

over, tilføjede gruppeformanden. 

DON’t Be SiLLy 

Det var dog ikke alle delegerede, der 

var helt enige i strategien i forhold til 

S og SF. Selv om kursen højlydt blev 

klappet af på landsmødet, så kom det 

frem i den politiske debat, at der også 

er radikale, der taler for flere forbehold 

overfor en S, SF og r regering. 

– Jeg kan ikke se S og SF løse landets 

langsigtede økonomiske problemer, 

og jeg kan ikke forestille mig, at 

gå i regering med dem under de vilkår, 

de har lagt frem. Hvis prisen for at holde 

Dansk Folkeparti uden for indflydelse 

er, at vi skal holde os selv uden for 

indflydelse, så er prisen for høj, sagde 

folketingskandidat rasmus Helveg Pe- 

tersen blandt andre, mens tomas Bech 

madsen fra Sorø opfordrede S og SF til 

at bløde op på de ultimative krav. 

– Kære S og SF. Vi vil gerne samarbejde 

med jer efter et valg. måske 

endda i et regeringssamarbejde. men 

det bliver ikke med ultimative krav, og 

derfor bliver vi nødt til at sige: Don’t be 

silly – don’t vote for Villy, sagde tomas 

Bech madsen. 

Også Sander Jensen fra århus sendte 

en besked til de måske kommende regeringspartnere. 

– S og SF vil nu sætte betingelserne 

for en fremtidig regering, hvor radikale 

ingen indflydelse får på centrale områder, 

og vi får at vide, at hvis vi ikke 

kan lide det, så kan vi bare vælte regeringen. 

Det er dumt. Så lyt efter Helle, 

Villy og dig, Henrik Sass: Hvis der er 

noget, man ikke skal, så er det at tage os 

for givet og regne med at vi bare føjer os 

efter en herremandsmentalitet. Og det 

er en ekstremt dårlig idé. at håne os offentligt, 

hvis man gerne vil være venner 

med os, sagde Sander Jensen, mens tidligere 

folketingsmedlem elisabeth geday 

fra Virum mente, at S og SF nok 

skulle komme til at give sig. 

– Når det gælder skatten og udlændingepolitikken 

har S og SF valgt at 

lave et fælles udspil, som vi ikke er enige 

i. men efter et valg skal et regeringsgrundlag 

skrives, og jeg er overbevist 

om, at vi nok skal nå hinanden på trods 

af de hårde ord. Vi kommer til at give os 

på vigtige områder, men det gør de så 

sandelig også, sagde elisabeth geday. 

VALg i Sigte 

udover debatten om bogstaverne i en 

kommende regering var landsmødet 

også præget af to valg: Det kommende 

kommunal- og regionsvalg og det interne 

formandsvalg om Søren Balds ► 

25

26 

► 


afløser, hvor to kandidater til landsformandsposten 

bejlede til de delegerede. 

Kommunalvalget blev skudt i gang med 

en storstillet præsentation af udvalgte 

politiske områder, hvor radikale topfolk 

i kommunerne fortalte om de forskellige 

områder. Spidskandidater som Daniel 

Nyboe Andersen fra Aalborg, Peter 

thyssen fra århus og Klaus Bondam fra 

København præsenteret på scenen, og 

sammen med kandidater fra andre byer, 

de lokal folk gang i den radikale kommunale 

kampagne, der blandt andet fokuserer 

på folkeskolen, klima og tillidsreformen. 

men mon ikke også der var 

mange delegerede, der på det tidspunkt 

havde tankerne på et andet og – på det 

tidspunkt – mere forestående valg. De 

trippede nemlig for at vælge en ny landsformand 

for radikale Venstre efter Søren 

Bald havde besluttet sig for at trække 

sig tilbage. På valg var mikkel Sarbo og 

Klaus Frandsen, og det er nok de færreste, 

der nu er ubekendt med valgresulta- 

tet, som først blev afgjort søndag efter 

de to kandidater havde duelleret på ord 

lørdag. Om den ene kandidat sagde folketingskandidat 

christian Friis Bach: 

– Klaus Frandsen er leder – ingen 

forfører, men i vil heller ikke forføres 

– i vil ledes. Han skaber resultater og 

det er det vi har brug for. Han bakker 

fuldt op om strategien og vil sikre, at 

vi bliver politisk forankret på midten. 

Klaus har et solidt sæt af løsninger, han 

kan samle og forny os - han kan tage 

ved, som de siger i Vendsyssel, lød det 

blandt andet fra christian Friis Bach, 

mens martin miehe-renard, der er formand 

i gentofte og Hellerup, anbefalede 

mikkel Sarbo. 

– Vi skal ind og grave og dele vores 

viden – det kan mikkel gøre. Alle synspunkter 

tæller på til den endelige beslutning 

og det er en svær proces, men 

den er ikke til at komme uden om og til 

at håndtere den proces har vi brug for 

mikkel, sagde martin miehe-renard. 

Om det var de varme anbefalinger, der 

gjorde udslaget vides ikke, men om søndagen 

viste det sig, at landsmødet næsten 

var delt i to lige store lejre. Klaus 

Frandsen blev valgt med 194 stemmer, 

mens Mikkel Sarbo fik 160 stemmer. 

– Jeg ser frem til de udfordringer, der 

ligger foran os. tak til mikkel for en god 

tur rundt i landet. Det forløb har bidraget 

til at gøre mig optimistisk og der har 

været en rigtig god stemning. Vi har kørt 

en valgkamp på det organisatoriske i stedet 

for andre skæve bolde. tak til Søren 

Bald, vi har haft et godt forløb sammen 

og det er vigtigt, at der er en respekt for 

historien. Nok er vores model en smule 

anderledes end andre partier, men med 

de rigtige mennesker er det en styrke og 

det skal videreudvikles i samspil med 

folketingsgruppen, sagde Klaus Frandsen 

i sin takketale. (Læs længere interview 

med den nye formand andetsteds 

i denne udgave af Radikal Politik, red.) 

Som om formandsposten ikke var valg 

nok for de delegerede, så var næstformandsposten 

også i spil på dette års 

landsmøde, hvor Zenia Stampe blev udfordret 

af Hanne Jakobsen fra Fyn. Her 

blev Zenia Stampe genvalgt med 260 

stemmer foran 102 til Hanne Jakobsen. 

Den nye formandskabskombination 

blev vel modtaget på christiansborg: 

– Vi har fået et fantastisk formandskab 

og jeg tror, at kombinationen af 

Klaus Frandsen og Zenia Stampe som 

formand og næstformand bliver rigtig, 

rigtig god for partiet, sagde margrethe 

Vestager. 

PriS tiL uFFe 

Som altid blev landsmødet også besøgt 

af kendte ansigter udefra. Lørdag aften 

holdt Benny Andersen den traditionsrige 

festtale, der tidligere er blevet varetaget 

af blandt andre Flemming Jen

sen og tøger Seidenfaden. Det skulle 

dog blive søndag formiddag før den 

mest overraskende gæst dukkede op i 

skikkelse af tidligere udenrigsminister, 

uffe ellemann Jensen. til stor glæde 

og overraskelse for de delegerede blev 

uffe ellemann tildelt marianne Prisen, 

der gives hvert andet år til: ”en politiker, 

der har gjort en uegennyttig indsats 

for folkestyret”. Prisen blev indstiftet af 

partiet i 2007 for at markere afslutningen 

på marianne Jelveds tid som gruppeformand. 

udover æren og en check 

på 10.000 kroner består prisen af en forsølvet 

håndtaske. 

– årets prismodtager er på mange 

måder kontraktpolitikkens, strudsepolitikkens 

og populismens modsætning. 

Han er en mand, der om nogen står inde 

for de liberale frihedsværdier – ytringsfrihed, 

religionsfrihed, ligebehandling. 

Hans synspunkter er præget af tolerance 

og respekt for mindretal. Og det i en 

sådan grad, at han er blevet beskyldt 

DeN FørSte DeBAtViNDer 

På landsmødet blev den første vinder af 

den nye radikale debatkonkurrence offentliggjort. 

Konkurrencen er indført for at 

motivere til øget radikal deltagelse på debatsiderne 

i landets aviser. Og den første 

vinder blev byrådsmedlem Per Jensen fra 

Halsnæs, der gennemsnitligt er afsender af 

hele ni indlæg om måneden og i alt har fået 

optaget 80 indlæg i pressen i de ni måneder 

som konkurrencen har varet. For som han 

sagde, da han modtag førstepræmien: ”Det 

gælder om at få fingeren op af lommen” og 

det må man sige, at Per Jensen har. Prisen 

for den mest skrivende kommuneforening 

gik til Herning foran Frederikssund og 

Svendborg. Læs mere på radikale.net 

for at være lige så slem som en radikal. 

Han er skarp, han er en flab, han er 

grov, men han er også sjov og alvorlig. 

Og det er grundene til, at vi savner dig, 

uffe, sagde margrethe Vestager blandt 

andet, da hun overrakte prisen til uffe 

ellemann, der var tydeligt rørt, da han 

blev modtaget med stående bifald fra de 

delegerede. 

– Jeg er stolt, fordi det er et parti, som 

jeg har ikke har noget imod at modtage 

en pris fra og jeg tror, at ansigtsudtrykket 

viser, at det her er jeg rigtigt glad 

for, sagde uffe ellemann-Jensen, som 

efterfølgende blev spurgt om han med 

accepten af prisen drillede Venstre. 

– Det gør jeg vel også. men er det drilleri 

at stå fast på nogle synspunkter, som 

man hele tiden har stået på? Jeg synes, at 

jeg har været meget blid i mange år, tilføjede 

den tidligere udenrigsminister, som 

vil donere de 10.000 kroner, der følger 

med prisen, til Støtteforeningen for pårørende 

til udsendte danske soldater. □ 

Det SKete 

• Gruppeformand Margrethe Vestager skærpede 

De radikales krav til S og SF og forlangte 

indflydelse på alle dele af regeringsgrundlaget, 

hvis oppositionen vinder magten. 

• Margrethe Vestager fik pæne ord med på 

vejen, da Venstres politiske ordfører, Peter 

christensen, roste hende for at vise ”politisk 

mod” ved at kræve indflydelse på alle 

dele af regeringsgrundlaget. 

• Afgående landsformand Søren Bald sammenlignede 

regeringen og Dansk Folkeparti 

med en sygdom, der er værre end 

H1N1-influenzaen. Han mener, at Danmark 

er mere truet af ”den politiske smitte 

med typebetegnelsen DF-V-K”. 

• MF’er Jørgen Poulsen annoncerede, at han 

stopper i dansk politik. 

• Landsmødet valgte Klaus Frandsen som 

ny landsformand efter Søren Bald. 

• 30-årige Zenia Stampe blev genvalgt som 

partiets næstformand. 

• Udviklingsprojektet Lange Lys blev vedtaget. 

• Uffe Ellemann-Jensen fik Marianneprisen. 

• Den radikale valgkamp til kommunal- og 

regionsrådsvalget blev skudt i gang. 

Landsmødet betød også vedtagelsen af mange 

resolutioner og en ny sammensætning af Hovedbestyrelse 

og Forretningsudvalg. Se mere 

om det på radikale.dk 

27

28 


Formand Frandsen 

Måske den nye radikale 

landsformand 

Klaus Frandsen går 

rundt med cykelpum- 

pe i de her dage og 

leder efter en ventil på den radikale 

gang. i hvert fald blev han i Kristelig 

Dagblad udnævnt som ham der skal 

give radikale Venstre ny luft. Det skete 

efter han på årets landsmøde blev valgt 

som ny landsformand med 34 flere 

stemmer end sin modkandidat, mikkel 

Sarbo – i alt stemte 194 delegerede på 

Klaus Frandsen, der afløser Søren Bald 

og bliver den tyvende landsformand for 

radikale Venstre siden 1905. Dermed 

skriver han sig ind i rækken af navne 

som erik Scavenius, Asger Baunsbak- 

Jensen, margrethe Vestager og Johannes 

Lebech. For Klaus Frandsen handler 

det nu om at modernisere partiorganisationen 

og sætte skub kampagnerne og i 

udviklingen af politik, så partiet bliver 

bedre til at sætte sig på den offentlige 

dagsorden og vinde fremtidens valgkampe. 

– Jeg er rigtig glad og stolt over at 

være blevet valgt som ny landsformand 

for radikale Venstre. Partiet står overfor 

en masse vigtigt politisk og organisatorisk 

arbejde i den kommende tid, 

og som ny landsformand ser jeg virkelig 

frem til at komme i arbejdstøjet. Jeg 

vil bruge posten som landsformand for 

radikale Venstre til at styrke landsforbundets 

deltagelse i politikudviklingen, 

arbejde for en bedre servicering 

af medlemsforeningerne og åbne for 

en forenkling af partistrukturen. Og så 

vil jeg arbejde for, at vores valgkampshåndtering 

bliver professionaliseret, så 

vi kan give alle typer af valgkampagner 

– både kommunale, regionale, landsdækkende 

og europæiske – den indsats, 

som er blevet nødvendig i dagens 

medielandskab, siger Klaus Frandsen, 

som på landsmødet kunne konstatere, 

at han får Zenia Stampe som sin næst- 

formand, da hun blev genvalgt af de 

delegerede. Det er en formandskombination, 

der mødes med tilfredshed på 

christiansborg. 

– Vi har fået et fantastisk formandskab 

og jeg tror, at kombinationen af 

Klaus Frandsen og Zenia Stampe som 

formand og næstformand bliver rigtig 

god for partiet, siger gruppeformand 

margrethe Vestager, der har store forventninger 

til partiets nye landsformand. 

Både for de mål, der er sat for at 

udvikle den radikale organisation, men 

også som personlig sparringspartner. 

– under intense perioder tror jeg, at 

det er meget vigtigt, at Klaus Frandsen 

er en formand, jeg kan ringe til og 

spørge, hvordan han tror vandet står? 

Hvad er grundholdningen i baglandet, 

og hvad er det råd, som han så kan give, 

siger margrethe Vestager. 

NOK At tAge FAt På 

Klaus Frandsen kommer som radikal 

landsformand med en lidt usædvanlig 

baggrund. Han har nemlig en baggrund 

som økonom og direktør i et PBS-datterselskab. 

trods den - for radikale - lidt 

usædvanlig baggrund i det private erhvervsliv, 

er det en kombination som 

mange mener, er oplagt til jobbet med 

at modernisere organisationen. Og både 

når det handler om økonomi, medlemstilgang 

og frivillig arbejdskraft er der nok 

at tage fat på, mener Klaus Frandsen. 

– radikale Venstre fremstår i øjeblikket 

antikveret i det politiske billede og det 

er blot med til at øge frustrationen, som 

vi har set i form af nye partidannelser og 

flere skæve budskaber fra medlemmer. I 

stedet skal vi forandre indefra, så det bliver 

det positive og medlemmernes gejst 

og engagement, der tegner det offentlige 

billede af radikal Venstre. Derfor skal vi 

i ledelsen i langt højere tilskynde og støtte 

netværksbaseret aktivitet. Det kan for 

eksempel være lokale aktivitetsudvalg, 

hvor organisationen skal skabe rammer- 

ne og skabelonerne for et aktivt politisk 

arbejde uden man skal opfinde den dybe 

tallerken hver gang. Jeg vil også styrke 

Politisk udvalg, som jeg synes skal have 

mulighed for at nedsætte ad hoc udvalg, 

når der er behov for det og dermed give 

et mandat til de aktive medlemmer, fortæller 

den 45-årige nybagte formand, 

der stammer fra en radikal, fynsk husmandsfamilie 

og er rundet af et radikalt 

julebord, hvor den gamle radikale kæmpe, 

forhenværende undervisningsminister 

Jørgen Jørgensen var en hyppig gæst 

i hjemmet. Det var dog ikke Jørgen Jørgensen, 

der tændte Klaus Frandsen politiske 

engagement sådan for alvor. Ligesom 

for mange andre radikale var det 

EU debatten, der fik Klaus Frandsen op 

på de politiske barrikader, da han i 1987 

var glødende tilhænger af det europæiske 

samarbejde. Den gang blev han formand 

for eu-udvalget i samme periode 

som maastricht-traktaten faldt på plads. 

Nye VeDtÆgter 

men nu må eu vige til fordel for det organisatoriske 

arbejde. Blandt andet vil 

Klaus Frandsen kaste sig over et arbejde 

med nye vedtægter, så forenings- og 

organisationsarbejdet bliver lettere. 

– min ambition er at lave vedtægterne 

om, så det bliver mere fleksibelt, 

hvordan den lokale struktur er. 

Hvis der er for eksempel er steder i 

landet, hvor man ønsker en simplere 

foreningsstruktur, så skal landsvedtægterne 

rumme mulighed for det. På den 

måde bliver der færre antal foreninger, 

der skal administreres og på den måde 

reducerer du det administrative og kan 

skabe mere fokus på den reelle politiske 

aktivitet, siger Klaus Frandsen, der 

håber, at det i hans formandskab bliver 

nemmere at komme i gang med aktiviteter 

rundt om i landet. 

teKSt: Søren Højlund carlsen 

FOtO: Helle Arensbak

30 

ødd 

radikalismens 

Det er med sorg, man som historiker hører radikalismens snarlige undergang. Sådan 

skrev historiker Kristian Hvidt i en kronik tidligere i år som en reaktion på de faldende 

meningsmålinger for partiet. radikal Politik bad Kristian Hvidt uddybe sin kronik og 

historikeren spår her ikke om nogen undergang for radikale Venstre, snarere tværtimod, 

for der er håb i historiens gang. 

Det er med sorg, man som 

historiker ofte ser de nyhedsglade 

medier melde 

om radikalismens 

snarlige undergang. Jeg 

tror, at det almindelige mismod ikke 

mindst skyldes, at folk i almindelighed 

og især partiets tilhængere mangler 

kendskab til nogle idéer at læne sig 

op ad, viden om en radikal ideologi, 

som har fortonet sig i de sidste årtiers 

trængsel omkring midten. Det radikale 

Venstre har en lysende fortid og 

et fornemt idégrundlag og været en 

hovedåre i europæisk politik og kultur. 

Den udspringer midt i 1700-tallet 

og løber gennem to århundreder i to 

parallelle forløb, en litterær, i en periode 

kaldet realisme, og en politisk, 

en uundværligt midteråre i den naturgivne 

venstre-højre partiskala. De to 

gamle ”konstruerede” ideologier, liberalisme 

og socialisme var fød-te fjender. 

men de havde også en fælles modstander, 

konservatismen, der langsomt 

har trukket hele partispektret mod højre. 

Det ville være drejet endnu mere 

højre om, hvis ikke radikalismen havde 

krævet fremskridt. indtil 1973 var 

systemet så dejlig enkelt. Fire klare 

ideologier stod mod hinanden, Ven- 

stre, Konservative, socialdemokrater 

og radikale som et smukt, forholdsvis 

harmonisk firkløver der regerede Danmark 

det meste af 1900-tallet, indtil 

velfærdspolitikkens midtpunktsøgende 

kræfter fik partiprogrammerne, inklusive 

det radikale, til at smelte sammen 

og udviske grænserne. 

rADiKAL 

Først noget om ordet radikal. Det kommer 

af latin: ”rod”, blev først brugt i 

overført betydning af en fransk kemiker 

i 1792 som fagord for en vis type 

grundstoffer. Få år efter, i 1798, brugte 

en engelsk politiker udtrykket ”a 

radical reform”, og ud fra det opstod 

et radikalt parti i england, der sigtede 

mod en demokratisk valgreform. Dermed 

var der skabt et ord for ”yderliggående” 

– radikal var således bare en 

slags kraftudtryk uden eget indhold, 

der kunne bruges af nye partidannere 

og deres idéer. Det engelske radikale 

parti forsvandt, da valgreformen blev 

gennemført i 1832 og ordet radikal 

blev først igen brugt i Frankrig i 1880 

som officielt partinavn for George Clemenceaus 

parti – efterabet året efter i 

Danmark, da Hørups del af Venstre 

blev kaldt radikale, det navn, der 25 

år efter blev etableret som Det radikale 

Venstre i 1905. Det var et dårligt 

navn, P. munch og hans venner valgte, 

for i vælgernes bevidsthed lænkede de 

dermed dansk radikalisme til Venstrereformpartet, 

skønt det nye radikale 

partis medlemmer netop ikke tilsluttede 

sig de andre partier, men havde 

sine egne grundregler. Da det radikale 

Venstre i 2005 fyldte 100 år, skrev 

jeg partiets historie og sluttede med et 

forslag om, at partiet burde fjerne ordet 

Venstre fra navnet og vedgå sig sin 

midterstilling i politik – så meget mere 

som partiet i mere end 75 af de 100 år 

netop har tilsluttet sig Venstres modstandere 

og dermed erhvervet et tvivlsomt 

image af vaghed og tvesyn. 

røDDer 

Og nu til Det radikale Venstres ideologiske 

rødder, der går lige så langt tilbage 

i tiden som libera-lisme og levede længe 

før socialismen. radikalismens udgangspunkt 

er 1700-tallets rationalisme 

med dens fornuftsreligion og videnshunger, 

omformet til en politisk vækkelse 

til modstand mod kongedømmet. 

Filosoffers statstanker blev formedes til 

et enkelt feltråb, som alle forstod: frihed, 

lighed og broderskab. Budskabet

egejstrede de ludfattige franskmænd. 

Det lød fra titusinder af struber, blev 

skrevet på alle offentlige bygninger og 

tegnet på brystet af alle soldater med tilføjelsen 

”– eller døden”. Feltråbet fungerede 

fint: kronen blev styrtet, kongen 

halshugget og kirkens folk forjaget. Det 

frie og lige franske folk var forenet i ét 

stort broderskab: la Patrie, Fædrelandet. 

Aldrig har radikalismen fejret større triumfer! 

Men det varede kun fire fem år, 

indtil det politiske kompas i løbet af få 

måneder i 1794–95 drejede 180 grader 

rundt og radikalismen blev til sort reaktion, 

fra 1799 under Napoleon. mellem 

1789 og 1814 blev der rørt så grundigt 

rundt i den politi-ske ”melting pot”, 

at de gribende statstanker fra 1700-tallet 

måtte tænkes fuldstændig om i lyset 

af den kendsgerning, at alle barrierer 

mod folkeforførelse og diktaturer, som 

montesquieu og rousseau havde udtænkt, 

havde vist sig uduelige. Det var 

fint med demokrati, men folkedemokrati 

var lige så livsfarligt som den værste 

enevælde. 

iDeOLOgiSK SPrÆNgStOF 

Konservatismen havde vundet. tilpasset 

enevælde med modifikationer var 

moderne efter 1814. men nede i fol- 

er 

ket, især blandt studenter, levede stadig 

feltråbet: Frihed, Lighed og Broderskab. 

Det begejstrede og tændte 

fattigfolk lige som før, men stemte de 

tænksomme til eftertanke; for nu var 

der filosoffer, som advarede mod sammenstillingen. 

Det var ikke en lykkelig 

treenighed ligesom den kristne, 

men en giftig sammenstilling af ord, 

der modarbejdede hinanden. Fuld frihed, 

især økonomisk frihed, havde vist 

sig at ødelægge ligheden mellem mennesker. 

Og bliver fuld lighed omvendt 

gennemført, begrænses friheden. Broderskab, 

forstået som nationalisme, 

ødelagde europa i forfærdelige krige, 

og militarismen begrænsede desuden 

både lighed og frihed! Dette blev 

1800-tallets største dilemma: feltråbet 

var et ideologisk sprængstof, der – når 

det fremførtes af talebegavede politikere 

– kunne tænde sultende folkemasser 

til revolution tre gange i 1800-tallet, 

1830, 1848 og 1870. Og fra Paris 

bredte oprørerne sig til hele europa. 

Frihed, lighed og bro-derskab eller 

døden blev der skreget på gaderne og 

igen skrevet over offentlige bygninger. 

Og hver gang lykkedes revolutionen, 

republikken blev udråbt og reformer 

påbegyndt. men efter få måneder eller 

år, viste det sig, at sejrherrerne, arbejderne, 

ikke kunne enes om løfterne, og 

derfor vend-te man tilbage til den gamle 

halv-enevælde, blot et trin mere reaktionær 

end før, tilbage. estrup-styret 

er den danske udgave af dette. 

FrANSK greVe 

radikalismen som ideologi fødtes - eller 

snarere genfødtes – efter 1814 i lyset 

af dette dilemma. grundlæggeren var 

en mærkelig fransk greve, claude Henri 

de Saint-Simon født 1760, i sin ungdom 

frivillig soldat i den amerikanske 

frihedshær, siden selvbestaltet opfinder 

og forfatter i Paris. Hans statstanker 

var mange og ofte uklart formulerede, 

fabulerende i stil med vores grundtvig. 

men meningen var, at videnskabelige 

kendsgerninger skulle erstatte 

den kristne metafysik. en kortlægning 

af de sociale forhold skulle bidrage til 

samfundets højeste mål, at løfte den 

fattige klasses moral og økonomi. Da 

mennesker er skabt med meget forskellige 

fysiske og åndelige talenter, findes 

social lighed ikke, og samfundets opgave 

må derfor være at kontrollere friheden, 

så ligheden ikke lider overlast. 

Videnskab og sagkundskab skal rådgive 

”staten” (et nyt begreb dengang), der 

► 

31

32 

► 

dder 

skulle overtage kirkens tidligere opgaver. 

Saint-Simon havde en elev, Auguste 

comte, der fortolkede og genudgav 

hans værker, så de nærmest blev en bibel 

for mange. Den inspirerede i høj 

grad de første socialister, men skabte 

også en livskraftig radikal bevægelse 

af intellektuelle i mange lande, der pegede 

på videnskab som værktøj til løsning 

af politiske samfundsproblemer. 

Det var udgangspunkt for en filosofi, 

positivismen, der er den nutidige radikalismes 

tankegrundlag. comte opstillede 

videnskaberne i et stort, logisk 

system og skabte på toppen et nyt 

fag, sociologi-en, det værktøj, der med 

statistikkens hjælp kunne være samfundets 

styresystem for at holde den 

sociale balance. Heri var kvindernes 

frigørelse var en vigtig del. 

DeLte meNiNger 

i 1848 kom revolutionen igen og Frihed, 

Lighed og Broderskab blev atter republikkens 

motto. men meningerne var nu 

blevet delte. Bønderne lagde hovedvægten 

på friheden. Arbejderne, der styrede 

stemningen i Paris, betonede derimod 

ligheden og undertrykte friheden, 

især den økonomiske, som trykkede de 

fattige helt ned i bund. Broderskab blev 

nu opfattet som det faglige fællesskab, 

fagforeninger, af socialister oversat til 

solidaritet. Dermed var klassebegrebet 

indført, bønder mod arbejdere, en hovedinddeling 

i både politik og kultur, 

som kløvede europæisk politik gennem 

det følgende århundrede. Frihedspartiet, 

Venstre, troede på den naturgivne 

balance og ekspansion under minimalstaten. 

Socialisterne mente at man burde 

tæmme kapitalismens frihed ved at 

lade staten omfordele kapitalen og til 

sidst erobre magten – gennemtvinge 

ligheden. men midt imellem de to grupper 

stod de radikale, positivisterne, som 

advarede mod ekstremerne og hævdede, 

at både liberalismen og socialismen 

pegede mod en utopi, en drøm, der let 

endte i et diktatur. 

Det skrev comtes geniale elev John 

Stuart mills udførligt om i 1850’erne 

i værker om demokrati, politisk økonomi 

og kvindesag. Hans bøger er lige 

så dybtgående og afklarede som både 

Adam Smiths og Karl marx’s værker. 

Han talte for en humanistisk nyttemoral, 

utilitarisme, der skal være baseret 

på positiv viden og erfaring, renset for 

metafysiske elementer som romantik 

og kristendom. georg Brandes oversatte 

som ung to af hans vigtigste værker 

og førte dermed også den poli-tiske radikalisme 

til Danmark. tankerne i den 

franske radikalismes udgave bragte P. 

munch med hjem fra et langt ophold i 

Paris år 1900. tre afgørende programpunkter 

skilte radikalismen fra liberalismen, 

antimilitarismen, en jordfordelingsreform 

og kravet om kirkens 

adskillelse fra staten – her skiltes tro 

og viden. Venstre er endnu bange for 

de radikale krav – Anders Fog rasmussens 

udfald 2001 mod eksperter og 

foragt for Besættelsestidens politikere 

var en klar afmærkning af grænsen til 

de radikale. Nyttemoral ville nedbryde 

liberalismens højeste budskab om 

den fri konkurrences velsignelser. 

i LÆ 

i læ af Socialdemokratiet kom De radikale 

til at dominere dansk politik i et 

halvt århundrede. 

Partiets første førere Ove rode, 

Brandes, Zahle var overmodige, troede, 

at de havde slugt de vises sten, 

sandheden. men deres eminente viden 

og taktiske evner kom på alvorlige 

prøvelser under Første og Anden 

Verdenskrig – partiet måtte gå på akkord 

på kernepunkter. medens det radikale 

parti i Frankrig efter 1900 blev 

splittet i to, de socialradikale og de radikalliberale, 

lykkedes det i Danmark 

at holde de to fløje inden for rammerne 

– deraf partiets store styrke ved regeringsdannelser 

helt op til år 2001, 

men også dets svaghed ved de stadig 

stærkere interne brydninger i den lille, 

indskrænkede folketingsgruppe. 

Saint-Simon, Auguste comte og John 

Stuart mills – og her-hjemme mere tørt 

P.munch – har stadig et budskab til os 

alle sammen om en midtervej, der ikke 

skævvrider den sociale balance. De radikale 

kan få sin selvrespekt igen ved 

at genoplive de ideer, som stadig er 

bæredygtige og langtidsholdbare. Det 

kan være med til at sikre, at radikale 

vælgere kan opholde sig i ”røde stue” 

uden at blive påvirket af magnetismen 

omkring SF og dette partis nu så mudrede 

budskaber. □ 

Kristian Hvidt er historiker og har tidligere 

skrevet forskellige historiske værker og 

Radikale Venstre. Han er desuden forfatter 

til en lang række historiske og biografiske 

værker, bl.a. Edvard Brandes. En radikal 

blæksprutte, Københavns Rådhus: bygningen 

og dens indre liv i 100 år og Europa: 

1000 års historie. Kristian Hvidt var anmelder 

af bøger om historiske emner for Berlingske 

Tidende i perioden 1962–2006.

Gå i teatret til 1/2 pris 

med Radikal Politik 

Radikal Politik har i år lavet et eksklusivt samarbejde med 

Teaterporten hvor du som medlem får mulihed for at å 

i teatret til / pris. 

Teaterporten tilbyder forestilliner om året. Af dem 

kan du væle fem - o se dem til / pris. Bl.a. forestillin- 

en Kreditorer med Camilla Bendix o Peter Christoffersen 

i hovedrollerne. 

Som læser af Radikal Politik kan du blive medlem af Teaterporten 

for kr. (normalprisen er kr.) 

Du bliver medlem ved at klikke på banneret på 

www.radikale.dk/radikalpolitik 

Læs mere om Teaterportens proram på www.teaterporten.dk 

Tilbudet ælder fra d. september. 

Gå i biografen til 1/2 pris 

med Radikal Politik 

Radikal Politik har i år lavet et eksklusivt samarbejde med 

Filmporten hvor du som medlem får mulihed for at å i 

biorafen til / pris. 

Filmporten tilbyder film om året - alle til / pris. Se 

bl.a. Michael Moores nye film Kapitalisme: En kærlihedshistorie 

Som læser af Radikal Politik kan du blive medlem af Filmporten 

for kr. (normalprisen er kr.) 

Du bliver medlem ved at klikke på banneret på 

www.radikale.dk/radikalpolitik. 

Læs mere om Filmportens proram på www.filmporten.dk 

Tilbudet ælder fra d. september. 

Gå i teatret 

5 gange om året 

til 1/2 pris 

Gå i Biografen 

8 gange om året 

til 1/2 pris 

33

34 

Kampen om 

kommunerne 

Kommunal- og regionsrådsvalget står lige for døren og i de senere måneder 

har radikale kandidater kæmpet for opmærksomhed og vælgernes gunst ude 

over det ganske land. men hvor er de radikale kamppladser, hvor er partiet på 

vippen og hvordan skal det hele gå for radikale Venstre? radikal Politik har 

kigget på et landkort over den radikale kommunale valgkamp og kastet pilen 

ned på en række mere eller mindre tilfældige kamppladser. 

teKSt: Søren Højlund carlsen FOtO: Diverse/arkiv 

Alle vurderinger her i livet 

afhænger som bekendt af 

øjnene, der ser. men når 

man kigger på den kom- 

munale valgkamp med 

radikale briller, så afhænger det også 

af, hvor man kigger hen. For ser man 

for eksempel på valgkampen i Kalundborg, 

så ser den kommunale radikale 

fremtid lys ud, mens den ser lidt mere 

dyster ud, hvis man kigger på Københavns 

Kommune, hvor målinger truer 

med en halvering i antallet af medlemmer 

i borgerrepræsentationen. 

KALuNDBOrg 

Så lad os for humørets skyld starte denne 

lille danmarksturné i Kalundborg, 

hvor det tidligere radikale folketingsmedlem, 

Ole glahn fører valgkamp for 

at blive borgmester og dermed gentage 

perioden, da han var borgmester i den 

mindre Bjergsted Kommune. 

– Det er umuligt at sige noget om vores 

chancer, men det er klart, at jeg ikke 

var borgmesterkandidat, hvis ikke jeg 

gik efter posten. Der er mange hjemlø- 

se vælgere i Kalundborg efter den tidligere 

borgmester (tommy Dinensen fra 

SF, red.) ikke genopstiller, og vi har et 

rigtig godt samarbejde med de borgerlige 

partier, så hvem ved, hvordan det 

går i konstitueringen. muligheden er 

der i hvert fald og den er vi klar til at 

gribe, fortæller Ole glahn fra sin kampagne 

i Kalundborg. 

KV2009 

Ole Glahn 

HOLBÆK 

muligheder er der også en kort sviptur 

østpå, hvor Holbæk som bekendt 

gennem mange år har været en radikal 

højborg. Den radikale borgmester 

Jørn Sørensen genopstiller dog ikke og 

i stedet er det gunnar Nielsen, der skal 

forsøge at fastholde den eneste radikale 

borgmesterpost i landet. gunnar Niel-

Gunner Nielsen 

sen har siddet i radikale Venstres Hovedbestyrelse 

i over 30 år og har p.t. 

orlov fra sit job, som redaktionschef på 

Holbæk Amts Venstreblad. Han går til 

valg på at samle et splittet byråd. 

– For Jørn Sørensen har det handlet 

om at kunne tælle til 16. Jeg kommer 

med anden stil med vægt på et samarbejdende 

byråd vel vidende, at der 

skal flere parter til et samarbejde, siger 

gunnar Nielsen til den lokale avis. 

Om så det er nok til en fornyelse af en 

radikal borgmesterpost er straks mere 

tvivlsomt. 

– Jeg tror, at det har en betydning, 

at næsten alle partier stiller med nye 

spidskandidater, og at der i det hele taget 

er lagt op til en stor udskiftning i 

byrådet, siger gunner Nielsen. 

KøBeNHAVN 

i København ser der noget svære ud 

end i Holbæk. Her har partiets topfolk 

omstruktureret i forsøget på at optimere 

kræfterne efter spidskandidaten 

Klaus Bondam har haft en række svære 

sager. Så det har lige så meget været 

manu Sareen og de andre topkandidater, 

der har været i frontlinjen i valgkampen. 

– Jeg skal bruges meget mere, end 

vi havde regnet med. Både til at profilere 

vores politik og til at koordinere 

valgkampen. Vi skal vise, at de radikale 

er andet end skodsager, konstaterede 

manu Sareen overfor Politiken. en måling 

viste i oktober, at de radikale står 

til at gå fra syv til tre mandater og dermed 

miste den eftertragtede borgmesterpost 

i hovedstaden. 

– Klaus er blevet behandlet uretfær- 

digt, men vi har så travlt, at vi nu må 

satse på, at vælgerne skal se, at de radikale 

er andet end ham, siger medlem af 

Borgerrepræsentationen og en anden 

kandidat, margrethe Wivel. 

Også fra centralt hold er der stor fokus 

på København, 

– Trafik og miljø er så vigtigt for københavnerne, 

at vi mener, vi står med 

rimelige chancer. men som alle andre 

steder er vi udfordret af, at vi ikke står 

så stærkt. Derfor bliver det også med 

næb og klør, hvis vi skal holde fast i 

Klaus Bondam 

Anette Schleicher 

en borgmesterpost i København, siger 

næstformand i folketingsgruppen 

morten østergaard til Altinget.dk 

FANø 

Den slags bekymringer har de ikke på 

Fanø, hvor der for første gang er sammensat 

en radikal liste til kommunalvalget. 

Her skal spidskandidaten, 

Anette Schleicher forsøge at skabe vej 

mod det første radikale mandat i byrådet 

i Fanø kommune. Her var gruppeformand 

margrethe Vestager i foråret 

”fødselshjælper” til en liste med seks 

personer, der udfordrer pladserne i det 

11 mand store byråd på Fanø. 

– Her på øen har man altid manglet 

radikale Venstre at stemme på. Der er 

sket det nye, at mange lokale lister har 

opgivet denne gang, og for første gang 

vil det være ”de gamle partier”, som får 

en styrkeprøve mod hinanden. Der er 

ca. 2.500 stemmer at kæmpe om, og da 

man er tæt på hinanden her, har man 

også en reel mulighed for at vejre folkestemninger, 

og den er i øjeblikket i den 

grad med os, så vi er meget optimistiske, 

fortæller Anette Schleicher. (Læs 

en anden øhistorie om Ærø i denne udgave 

af radikal Politik, red. 

HOLSteBrO 

i Holstebro Kommune har der været 

rigtig god radikal repræsentation i byrådet, 

hvor hele tre radikale har siddet 

i den seneste periode. Og trods en vis 

nervøsitet i byen over den landspolitiske 

stemning, så er man også optimistisk 

i forhold til valgresultatet i Holstebro. 

– Vi har mange rigtig gode kandida- 

► 

35

36 

► 

KV2009 

ter. Det synes alle kommuner selvfølgelig, 

men vi har fundet nogen, som virkelig 

har en bred og stor berøringsflade 

i kommune, fortæller torben gudiksen, 

der er nummer to på den radikale 

liste i Holstebro, hvor Lars Stampe er 

spidskandidat. Netop Lars Stampe var 

borgmesterkandidat for fire år siden, 

men nu er de radikale i Holstebro gået 

sammen med Socialdemokraterne og 

SF for at få et skifte på borgmesterposten 

med en S-borgmester. 

– Det er i en erkendelse af, at hvis 

vi gerne vil have et skifte, så skal vi 

stå sammen som en enhed. Lige nu står 

den 14 – 13 i de andres favør. Så hvis 

vi kan vippe et enkelt mandat, kan vi 

få mere indflydelse. Vi håber, at holde 

de tre og det tror vi er realistisk, tilføjer 

torben gudiksen. 

SKiVe 

Nord for Holstebro ligger Skive, der 

stadig betegnes som lidt af en radikal 

højborg, selv om det ved de seneste folketingsvalg 

er gået lidt ned ad bakke 

med tilslutningen til radikale Venstre. 

Også lokalt er der langt fra tidligere tiders 

radikal dominans. Således sidder 

der lige nu kun en radikal i byrådet i 

Skive Kommune i skikkelse af Aage 

Dahl. men partiet kan overraske ved 

det aktuelle kommunalvalg, spår chefredaktør 

på Skive Folkeblad Ole Dall. 

– Det var ikke noget godt valg sidst 

– til gengæld er fornemmelsen denne 

gang, at man ikke bør gøre det ringere. 

Det skyldes blandt andet, at der denne 

gang er et valgforbund med Kristendemokraterne 

og en borgerliste, der kan 

være udslagsgivende. Samtidig er der 

gode folk på listen, hvor der er en kendt 

Lars Stampe 

spidskandidat, det nuværende byrådsmedlem 

og en joker i det tidligere folketingsmedlem, 

Poul erik christensen. 

De kommer ikke ind alle tre, men 

det er ingen skade til, at der er kamp 

om mandaterne og god profilering, siger 

Ole Dall. 

Spidskandidaten i Skive er Ditte Staun, 

der i radikale kredse også er kendt 

som en aktiv eu-kritiker. Ditte Staun 

stillede således op til sommerens eP 

valg på liste N, hvor hun lokalt kun 

blev overgået af morten messerschmidt, 

Dan Jørgensen, Bent Bendtsen 

og margrethe Auken. Så hun er optimistisk 

frem mod valget den 17. november. 

– Det ser ud til, jeg måske kunne 

være med til at forøge mandattallet fra 

et til to i Skive Byråd, spår Ditte Staun. 

AALBOrg 

– Der er en god og positiv stemning, 

konstaterer den radikale spidskandidat 

i Aalborg, Daniel Nyboe Andersen, da 

radikal Politik fanger ham mellem de 

godt 25 vælgermøder han skal igennem 

før den 17. november. Daniel Nyboe afløser 

tidligere rådmand, Preben Pedersen, 

der ikke genopstiller. men skal 

Aalborg fortsat have en radikal rådmand, 

kræver det lidt af et mirakel. 

– Det mest sandsynlige er, at vi ryger 

ned på et medlem – lige nu er der to og 

jeg sidder yderligt på sidste mandat, så 

vi skal ikke gå tilbage før vi ryger ned 

på et og sker det, er det ikke sandsynligt, 

at vi kan få en rådmandspost. men 

vi kæmper for det og for første gang 

er der rigtig mange medlemmer, der er 

aktive i valgkampen, hvor der er mange, 

der løfter i flok, siger Daniel Nyboe 

Andersen. 

På den lokale avis ser den politiske 

redaktør heller ikke mange muligheder 

for en fornyelse af den radikale 

rådmandspost. 

– i og med, at Preben Pedersen ikke 

genopstiller, så bliver det naturligvis 

sværere for radikale Venstre. Også set 

i lyset af, at ålborg er så tilpas stor, at 

Ditte Staun Daniel Nyboe Andersen 

FOtO: JeFFery ricHt

Radikale Venstre i Rebild har investeret i en højteknologiske ”tænkebænke” med indbygget 

opbevaringsrum til alle de gode ideer. Bænken bruges flittigt i valgkampen, som 

lokalformand Kjeld Lundager Jørgensen og byrådsmedlem Leon Sebbelin her viser. 

de landspolitiske vinde også spiller ind, 

og alt andet end lige, er det jo lidt op ad 

bakke for partiet i de her år, mens SF 

stormer frem. men dermed ikke sagt, 

at der ikke kan komme en chance for en 

rådmandspost. Det kommer jo helt an 

på, hvordan det ene mandat falder. Lige 

nu sidder der for eksempel tre konservative 

byrådsmedlemmer – uden en 

rådmandspost. Så det er ikke antallet, 

men om ens mandater er afgørende i 

konstitueringsfasen, der er afgørende i 

den situation. Daniel Nyboe Andersen 

er sat i front for at markere sig, og han 

er god til at rejse debatter og profilere 

radikale synspunkter. men det er klart, 

at Preben Pedersen, alene i kraft i sin 

erfaring og lange tid i politik, havde en 

fordel, vurderer Søren Wormslev, der 

er politisk redaktør på Nordjyske Stiftstidende. 

eSBJerg 

Fra Aalborg til en anden traditionel 

svær by for radikale Venstre, nemlig 

esbjerg Kommune, hvor partiet lige 

nu slet ikke er repræsenteret i byrådet 

efter et tidligere medlem sprang 

over til Venstre. til at ændre på det har 

de radikale esbjergensere valgt Helle 

Hestbech, der er spidskandidat og den 

eneste kvindelig af slagsen i esbjerg. 

i esbjerg er radikale med i et valgforbund 

bestående af Socialdemokraterne, 

radikale Venstre, enhedslisten 

og SF. De fire partier går alle til valg 

på, at sikre et nyt politisk flertal og en 

ny borgmester i esbjerg Kommune, 

og man ser dette valgforbund som det 

første skridt på vejen. men det bliver 

svært spår den lokale avisredaktør. 

– Det ser ud til, at borgmesteren bliver 

siddende og desværre for radikale 

Venstre ser det heller ikke godt ud med 

chancerne for et nyt radikalt mandat. 

Helle Hestbech er ny på den politiske 

scene og er ikke så profileret, så hun 

skal virkelig ud og sælge sig selv, hvis 

der skal være en chance. Sidste gang 

var der mere medvind omkring partiet 

og den daværende kandidat var i forvejen 

valgt i Bramming Kommune, der 

Helle Hestbech 

blev lagt sammen med esbjerg, så han 

havde sit bagland i orden og blev nok 

valgt på det, siger Jesper Nørkjær, der 

er lokalredaktør på Jyske Vestkystens 

esbjergredaktion. 

ODeNSe 

i Odense har radikale Venstre det 

svært efter, at partiet mistede sin repræsentation 

i byrådet, da det tidligere 

byrådsmedlem erik Simonsen for 

to et halvt år siden forlod partiet i til 

fordel for Ny Alliance. Siden har radikale 

Venstre kæmpet for opmærksomhed 

og indflydelse uden for byrådet. 

Blandt andet har partiet deltaget 

i de årlige budgetforhandlinger med 

Susanne Ursula Larsen 

► 

37

38 

► 

KV2009 

gode resultater til følge. Ny spidskandidat 

er Susanne ursula Larsen, der til 

daglig er læge. men de lokale målinger 

er ikke med den nye spidskandidat. en 

gallupmåling i Fyens Stiftstidende fra 

oktober viste, at radikale Venstre ikke 

kommer ind den 17. november. i stedet 

kan S og SF samle alene samle et 

flertal på i alt 17 ud af de 29 pladser i 

Odense Byråd. 

BOrNHOLm 

På Bornholm har radikale Venstre i 

øjeblikket et medlem af regionskommunen. 

Spidskandidaten ved det kommende 

valg hedder Bente Johansen, der 

er dyrlæge fra Aakirkeby. Hun sidder 

i kommunalbestyrelsen i øjeblikket, 

men spørgsmålet er, hvor mange hun 

får selskab af i den kommende periode. 

en måling viste for nylig, at tilslutningen 

til radikale Venstre på Bornholm 

er halveret i forhold til sidste valg. radikale 

Venstre på Bornholm går til valg 

for bedre og billigere bustrafik, en samling 

af kommunens administration og 

en sikring af, at øens købstæder har en 

skole i fremtiden. Bornholm har også 

repræsentanter i region Hovedstaden 

og til den post genopstiller Kristian 

Kirk mailand, som den lokale spidskandidat 

fra radikale Venstre. 

Bente Johansen 

regiONerNe 

Og apropos regionerne, så skal der 

jo også vælges nye medlemmer af regionsrådene, 

hvis indflydelse ellers 

er blevet noget decimeret i de senere 

år. Heldigvis er der mange radikale 

mænd og kvinder, der stadig brænder 

for sundhedspolitik og regional udvikling. 

til Hovedstadsregionen stiller 

radikale Venstre med en gammel 

og rutineret regionsræv i skikkelse af 

Kirsten Lee, der blandt andet har kørt 

sin kampagne på ”mere sund – mindre 

papir”, hvor hun slår til lyd for en afbureaukratisering 

af sundhedsvæsnet. 

i region Sjælland er det Knud munksgaard, 

men Kristian grønbæk Andersen 

er i spidsen for den radikale liste i 

Syddanmark. i midtjylland er det Kurt 

H. Jørgensen fra Herning, der er spidskandidat, 

mens Vagn Kvist er forrest 

på listen i Nordjylland. □ 

De radikale spidskandidater til regionsrådsvalget 

er: Kirsten Lee, Knud Munksgaard, 

Kristian Grønbæk Andersen, 

Kurt H. Jørgensen og Vagn Kvist.

Kamp for de 

kommunale skanser 

Det overordnede mål for radikale Venstre kan synes beskedent, men det kan vise sig 

svært nok i virkeligheden. Det radikale succeskriterium er nemlig at holde repræsentationen 

i kommunerne. 

Der skulle gerne være radikale 

i næsten alle landets 

kommuner, når den 

nye valgperiode indle- 

des den 1. januar 2010. 

For målet er, at fastholde den radikale 

tilstedeværelse, hvor den findes nu. 

– et succeskriterium er, at vi fastholder 

repræsentationen de steder, hvor 

vi er i dag. Det ved vi godt er svært, 

og jeg vil heller ikke sætte tal på, siger 

næstformand i folketingsgruppen, 

morten østergaard, der erkender, at 

målsætningen er ambitiøs set i forhold 

til partiets placering i meningsmålingerne. 

– Vi er godt klar over, at vi ikke ligger 

lige så lunt i svinget, som vi gjorde 

i 2005. Derfor skal der arbejdes mere 

for at sikre radikal repræsentation, siger 

morten østergaard til Altinget.dk 

radikale Venstres udfordring er, at 

befolkningens tilslutning på landsplan 

næsten altid har en betydelig effekt til 

kommunalvalget. Det er mest udtalt i 

de store byer og derfor peger morten 

østergaard også på, at folketingsgruppen 

har et stykke arbejde at levere. 

– Det bedste, vi kan bidrage med fra 

folketingsgruppen, er, at vi står stadig 

stærkere på landsplan. Hvis man ser 

over de seneste måneder, så er vi på 

en opadgående kurve nu. i de seneste 

målinger ligger vi omkring vores 

valgresultat. Hvis vi kan forbedre det 

frem til den 17. november, så er det 

et substantielt bidrag, siger morten 

østergaard. 

eN SKALLe 

Den nyvalgte radikale landsformand 

Klaus Frandsen mener dog, at bille- 

det er mere nuanceret. Han tvivler dog 

ikke på, at de landspolitiske målinger 

har en indflydelse på kommunalvalget, 

men: – Der er stor styrkeforskel på De 

radikale forskellige steder. Der er nogen 

steder, hvor vi står til fremgang, og 

andre steder, hvor vi ikke står så godt. 

Det er vi ved at kigge på, og vi skal ind 

og give den en skalle de steder, hvor vi 

ser lidt sårbare ud, siger Klaus Frand- 

KV2009 

sen, der er bekymret for den radikale 

borgmesterpost i København. 

– Billedet er enormt kompliceret i 

København, fordi der er ny overborgmesterkandidat 

og en stribe borgmestre 

med historier om dårlig forvaltning af 

økonomien. Klaus Bondam er den, der 

har fået turen senest, og det kan måske 

spille en rolle, vurderer den nyvalgte 

formand overfor Altinget.dk. □ 

39

40 

Samtale om skolen 

I forrige nummer af Radikal Politik fik Marianne Jelved plads i Det Indre Ringhjørne, hvor 

hun kridtede banen op med pejlemærker for radikale Venstres uddannelsespolitik. Siden har 

hun præsenteret udspillet ”Vores Skole”, der et af kortene i den radikale kommunalvalgkamp. 

i denne samtale med radikal Politik ser uddannelsesordføreren tilbage på bogen ”Samtaler om 

skolen”, som det hele startede med. 

teKSt: trine Vendelboe Juul 

Din bog handler blandt andet 

om den autentiske 

lærer, der møder hver 

enkelt elev på både et 

fagligt og menneskeligt 

plan. Hvad er den autentiske lærer og 

hvad betyder han for undervisningen? 

Jeg kalder det også for den betydningsfulde 

voksne, og det er en, der 

møder eleverne med alt, hvad de har 

at byde på og ikke kun som velopdragne 

modtagere af faglige informationer. 

Det handler om at være nærværende og 

have antennerne ude i forhold til alle 

former for input, som eleverne bidrager 

med. Og at kunne improvisere ved 

at bruge de input konstruktivt i undervisningen 

stedet for at opfatte dem som 

forstyrrelser i et stramt program. Hvis 

en elev afbryder midt i en fortælling om 

en solsort, fordi eleven så en solsort i 

Om SAmtALer Om SKOLeN 

Samtaler om skolen er udkommet på Dafolo Forlag, 

januar 2009. 

i bogen samtaler marianne Jelved over seks forskellige 

kapitler med professorer, forskere og undervisere 

inden for pædagogik, læring og undervisning. 

Blandt samtalepartnerne er professor 

ved center for grundskoleforskning Per Fibæk 

Laursen, der er ophavsmand til begrebet Den 

autentiske lærer. ud over samtalekapitlerne 

rummer bogen forord og indledning af marianne 

Jelved samt et langt interview med 

hende selv med fokus på lærergerningen. 

interviewet er lavet af erik Lyhne. 

hækken på vej til skole, så er der jo tale 

om et input, som læreren kan lade sig 

inspirere af i stedet for at lade sig irritere. 

På den måde oplever eleverne at 

blive set og anerkendt, og det giver dem 

mere appetit på at lære og på at engagere 

sig i undervisningen. Hvis undervisningen 

skal være autentisk for eleverne, 

skal der være plads til kreative input 

og til improvisation. Anerkendelsen og 

autenticiteten er også med til at udvikle 

eleverne som mennesker. 

Det menneskelige aspekt er vel også 

med at gøre lærerens mission større, og 

selvom du vægrer dig ved at bruge ordet 

kald om lærerjobbet, så mener du, 

at fokus på den autentiske lærerolle kan 

være med til at gøre jobbet mere attraktivt 

igen. Men hvorfor er lærergerningen 

egentlig blevet så forholdsvis upopulær 

i den brede offentlighed? 

Det handler igen om anerkendelse. i 

det her tilfælde om mangel på anerkendelse 

af og respekt omkring lærerjobbet. 

Derfor vil jeg med bogen gerne fortælle, 

hvor ekstremt vigtigt et arbejde, der 

hver dag bliver udført på landets skoler. 

uanset om man er en autentisk lærer eller 

en lektor Blomme type, så er man 

med til at sætte dybe og varige spor hos 

eleverne. Og de spor rækker langt udover, 

hvad Pisa undersøgelserne kan dokumentere. 

men netop den voldsomme 

opmærksomhed på Pisa undersøgelserne 

og indførelsen af nationale test osv. 

har været med til at give et falsk billede 

af, hvad læreruddannelsen og lærerjobbet 

faktisk rummer af udfordringer. For 

10 år siden og før al polemikken omkring 

Pisa undersøgelserne var der ca. 

10.000, der søgte ind på landets seminarer, 

mens det i dag er nede på ca. 3.300. 

Din bog nævner dannelse som én af 

tre centrale faktorer, som skolen skal 

have fokus på. De to andre er kvalifikationer 

og kompetencer. Hvordan 

spiller de tre faktorer efter 

din overbevisning sammen? 

De hænger uløseligt sammen, 

for når man fx reducerer betydningen 

af dannelsesfaktoren, så 

reducerer man også omfanget af 

kvalifikationer og dermed kompetencerne. 

Som sagt er dannelsesbehovet 

faktisk blevet større i og med, 

at vi ikke længere blot skal lære at begå 

os som borgere i vores eget afgrænsede 

samfund med en fælles forståelse 

for de demokratiske spilleregler. Det er 

den gamle Hal Koch’ske dannelse- og 

demokratiopfattelse, men den må revi-

deres i takt med, at vi har fået et multikulturelt 

samfund og i stigende grad 

også skal begå os på den europæiske og 

den globale samfundsscene. Borgerbegrebet 

er med andre ord blevet meget 

mere komplekst og det stiller nye krav 

til vores dannelse. Og det giver sig selv, 

at vi heller ikke bare kan stille op med 

en lille pose faglige kvalifikationer, der 

alene er valgt ud, fordi de kan testes. Det 

gør os ikke særlig kompetente i forhold 

til at løse de konflikter og komplekse 

problemstillinger, som vi hele tiden vil 

støde på i en moderne, global verden. 

KLASSeVÆreLSet 

Lad os gå tilbage til klasseværelset 

og virkeligheden på skolen. Du taler 

meget i din bog om det inkluderende 

læringsmiljø. Hvad er det, der bliver 

inkluderet, som ellers ville være udelukket? 

en elev skal altid ses i det fællesskab, 

som den er en del af. Det gælder det 

overordnede fællesskab i skolen såvel 

som fællesskabet i klassen. Læreren er 

leder af de fællesskaber, og derfor er 

det lærerens opgave at skabe et miljø, 

hvor alle oplever sig som set og anerkendt 

som den man er. Det inkluderende 

handler om, at alle har plads til og 

mulighed for at bidrage med noget til 

fællesskabet, og at de støttes af læreren 

i det. Det er det bedste grundlag 

for elevernes læring, for eleverne lærer 

ikke bare af lærerne, men nok så meget 

i samarbejdet med kammeraterne. Det 

modsatte er det ekskluderende miljø 

med udskillelse, mobning, ensomhed 

og isolation. Det siger sig selv, at den 

”ekskluderede” har meget at skulle 

slås med og nemt kan miste modet på 

at lære. 

Så er der LP-Modellen, som du taler 

meget begejstret om. Den er om noget 

et udtryk for en helhedstænkning, men 

hvordan og hvorfor er den egentlig opstået, 

og hvad skal der til for, at den 

slår igennem? 

LP-modellen er en systematisk måde 

at samarbejde på omkring læringsmiljø 

og pædagogisk analyse i den konkrete 

skole med de konkrete elever. Når jeg 

bruger ordet konkret, så er det for at 

understrege, at LP-modellen ikke er en 

facitliste med ”rigtige” løsninger i parallelle 

undervisningssituationer. Det er 

netop en model og ikke en metode. Det 

er ligesom med et fikserbillede. Først 

ser man en snemand, men når man flytter 

fokus, så ser man i stedet et damehoved 

med en stor hat på. Overført til 

klasseværelset har vi fx drengen Per, der 

er urolig, kører rundt på stolen, sparker 

ud efter ella, og smider blyanten efter 

Søren osv. i stedet for en automatisk 

henvendelse til PPr for at få ”proble- 

met” Per testet og flyttet til specialundervisning 

vil en lærer, der benytter 

sig af LP-modellen, sammen med sine 

kolleger i stedet rette fokus mod de faktorer 

i læringsmiljøet, der er med til at 

opretholder Per i sin håbløse situation. 

Forskningsresultater fra Norge, hvor 

LP-modellen stammer fra, viser at modellen 

skaber arbejdsglæde, ro og bedre 

resultater. Den giver lærerne mulighed 

for sammen at give eleverne de bedste 

muligheder for at lære og for at udvikle 

sig – uden skelen til central styring, kontrol 

og bureaukrati. i dag er der over 400 

danske skoler, der bruger modellen, og 

forhåbentlig kan det faktum, at forskere 

fra DPu også har fokus på modellen, 

være med til at udbrede praksissen. □ 

41

42 

Ny radikal 

forening 

ryster posen 

på Ærø 

en ny radikal lokalforening på Ærø er klar til at tage kampen 

op mod de etablerede byrådspartier på øen. Dermed 

kan borgerne på øen for første gang stemme radikalt til 

et kommunalvalg. Og målet er klart – tre radikale pladser 

i det 15 mand store byråd. radikal Politik tog til Ærø og 

besøgte manden bag den nyeste radikale forening, der har 

store planer for øen. 

teKSt: mads Brandsen FOtO: mads Brandsen og Scanpix 

Vittighederne om radikale, 

der ikke kan bestemme 

sig er efterhånden så 

udslidte, at ingen orker 

at grine af dem længere. 

men for radikalt sindede vælgere på Ærø 

har vanskelighederne faktisk været helt 

reelle i årtier: De har nemlig ikke kunnet 

stemme på radikale Venstre til kommunalvalg. 

Nu er det sorte hul på det radikale 

danmarkskort imidlertid lukket. 

Tilflytteren Leif Werborg har sammen 

med partiets øvrige medlemmer på øen 

har dannet en lokalforening. 

– Jeg opdagede hurtigt, at der var behov 

for en lokalforening på Ærø, fortæller 

han, der derfor kontaktede det radikale 

sekretariat. Projektet lå dog stille 

et lille halvt års tid, indtil Leif blev kontakt 

af rasmus Byg, et ungt medlem, 

der også pønsede på at stable en lokalforening 

på benene. De aftalte at mødtes 

og talte med Fyns Amts Avis, der 

bragte en omtale af de radikale planer. 

i marts 2008 holdt Ærø radikale Venstre 

sin stiftende generalforsamling. Ni 

mødte frem, og de blev naturligvis alle 

valgt til bestyrelsen, hvor Leif blev formand 

og Rasmus fik den vigtige post 

som webmaster. Her lidt over et år efter 

er der kommet flere medlemmer til, så 

databasen nu rummer omkring 15 navne. 

Både tilflyttere og indfødte, fortæller 

den slet stolte formand. 

iNgeN KAFFeKLuB 

Han beskriver de aktive som lille harmonisk 

gruppe, der dog sagtens kan 

diskutere passioneret – og lader forstå, 

at der altså ikke er tale om en kaffeklub. 

Den nyetablerede forening har nemlig 

store ambitioner om at bryde med det 

politiske establishment, med de magtkampe, 

der traditionelt har præget ærøsk 

politik. Kort fortalt stemmer man i byerne 

Ærøskøbing og Søby socialdemo- 

kratisk, mens marstal er og har været 

en konservativ højborg. Spændingerne 

mellem byerne har århundredlange 

rødder. men nu skal posen rystes, mener 

Leif Werborg. 

– Jeg synes samarbejdet i kommunalbestyrelsen 

halter gevaldigt. Der bruges 

en masse energi på at kæmpe mellem 

byerne på Ærø i stedet for at samarbejde 

og kæmpe ud af øen. Der er simpelthen 

for lidt dynamik, og hvad hjælper det 

overhovedet, at man slås med hinanden, 

hvis man skal have skabt øget tilflytning 

til øen?, spørger han retorisk. 

– efter at have fulgt med i lokalpolitik 

i noget tid, fornemmede jeg tydeligt, at 

ingen kiggede på Ærø som helhed. Der 

er der brug for, ligesom der er brug for 

et parti, der kan samarbejde med begge 

sider af det politiske spektrum, forklarer 

Leif Werborg, der som selvstændig 

indenfor el-installation hurtigt engagerede 

sig i øens turist- og erhvervsråd og

også er blevet medlem af bestyrelsen 

for Ærø Højskole. 

– Kommunen har jo – i kraft af sin 

begrænsede størrelse – en enestående 

chance for at udvikle et velfungerende 

nærdemokrati. men det kræver politikere, 

der tør prioritere og fokusere på 

hvad der gavner hele øen, siger han, der 

kun har haft positive oplevelser med at 

være tilflytter. 

– Og jeg har haft en anden vinkel på 

det end mange af de, der boet på øen i 

en menneskealder, fortæller han. 

Dyre FÆrger 

resultatet af de årelange kampe mellem 

øens bysamfund ses tydeligt, hvis 

man kigger på kommunens hjemmeside: 

rådhuset ligger i Ærøskøbing, mens 

øens eneste folkeskole med samtlige 

klassetrin ligger i marstal. Og så er der 

færgerne – de et kapitel for sig. Hele fire 

ruter forbinder Ærø med omverdenen: 

Søby-Faaborg, Søby-mommark, marstal-rudkøbing 

og Ærøskøbing-Svendborg. 

Sidstnævnte er den suverænt mest 

benyttede, men i Søby og marstal står 

man selvsagt stejlt på at beholde sine ruter. 

Færger, der både for kommunen og 

beboerne er en bekostelig affære. 

– Vi har kæmpe omkostninger ved at 

rejse. Og jeg kan helt ærligt ikke forstå, 

hvorfor Bornholmstrafikken skal have 

60–70 procent større tilskud end Ærøfærgerne. 

Jeg begriber ikke, hvorfor 

man for eksempel giver befordringsfradrag 

med et erklæret mål om at fremme 

mobiliteten i samfundet og samtidig 

ikke giver samme vilkår for færgedrift. 

Det hænger ganske enkelt ikke sammen, 

pointerer Leif Werborg, og nævner, 

at beboerne på mange småøer slet 

ikke betaler for at tage færgen. 

– Det at vi betaler så ekstraordinært 

meget er også dybt konkurrenceforvridende 

for erhvervslivet. De burde have 

frikort. Hvis Ærø skal kunne tiltrække 

mindre erhvervsvirksomheder, er det 

på høje tid, at politikerne på christiansborg 

gør alvor af skåltalerne om, at 

man støtter op om udkantsområderne, 

siger Leif Werborg og langer ud efter 

de etablerede partier på Ærø, der ifølge 

ham har sovet i timen. 

– man skulle have kæmpet langt 

mere for færgerne, sådan at der ikke 

var en politiker på christiansborg, der 

ikke kendte til problemstillingen og lad 

os starte med at gå til toppen. Vi kunne 

starte med at invitere margrethe Vestager 

herover, siger Leif Werborg. 

FiBerNet 

udover ønsket om at ændre på færgepriserne 

har Ærø radikale Venstre diskuteret, 

hvordan man kan profilere øen udadtil. 

målet er klart; mere bosætning. med 

et indbyggertal på 6.698 er kommunen 

en af landets absolut mindste, og i forbin- ► 

43

44 

► 

delse med kommunalreformen overlevede 

den også kun takket været en samarbejdsaftale 

med Svendborg Kommune. 

– Vi er blevet enige om, at vi vil arbejde 

for gratis busdrift og de billigste 

daginstitutioner i landet, fortæller Leif 

Werborg, der også har foreslået at man 

på længere sigt sænker kommuneskatten 

betragteligt for at tiltrække nye indbyggere. 

Selv har han desuden deltaget 

i en arbejdsgruppe omkring etablering 

af fibernet på Ærø. 

– i dag har vi ikke tilstrækkeligt 

stabile bredbåndsforbindelser. Det er 

et problem, hvis man har behov for at 

sende store datamængder. Fibernet ville 

kunne skabe flere arbejdspladser og 

tiltrække vidensbaserede virksomheder 

og det vil sætte os på verdenskortet som 

den første ø i verden med rigtig god itinfrastruktur, 

tilføjer Leif Wiborg. 

Af de 38 procent af beboerne, der del- 

LeiF WerBOrg 

• Født 1954 

• Uddannet elektriker og 

stærkstrømsingeniør 

• Selvstændig med el- 

installatørvirksomhed 

på Frederiksberg og 

Ærø 

• Medlem af Det Radi- 

kale Venstre siden 1988 

• I 1990’erne opstillet 

til Folketinget i Valby- 

kredsen 

tog i en spørgeskemaundersøgelse om 

fibernet, sagde 78 procent ja tak til at få 

fibernet, men det lokale elselskab, der 

skulle deltage i realiseringen af i projektet, 

endte med at bakke ud. Projektet 

kunne have fået et eu-tilskud i millionklassen 

og leif Werborg håber fortsat, at 

projektet en dag kan realiseres. 

Du lægger ikke skjul på, at der er 

brug for erhvervsudvikling på øen. er 

du mere liberal end social? 

– Nej, jeg er både social og liberal. 

Det går hånd i hånd. men i Ærøs nuværende 

situation er det vigtigt at fokusere 

på erhvervspolitik, så vi får tiltrukket 

børnefamilier. Når de kommer herover, 

er det klart, at det sociale aspekt også 

skal med, forklarer Leif Werborg. 

NeJ tiL SOmmerHuSe 

Han mener i modsætning til et stort 

mindretal i kommunalbestyrelsen, at 

der ikke skal etableres flere fritidshuse 

i byerne. Debatten kom i kølvandet på, 

at et flertal i kommunalbestyrelsen bestående 

af bl.a. Socialdemokraterne og 

Venstre sagde nej til flere fritidshuse i 

marstal. 

– Vi har fået en bosætningskonsulent 

på øen, der har til opgave at tiltrække flere 

indbyggere og at fastholde tilflytterne. 

Det er helt afgørende for Ærøs fremtid, at 

vi har fokus på bosætningen. Hvis man 

går ind for flere fritidshuse i byerne, er 

det det samme som at acceptere en fortsat 

afvikling af Ærø, fordi det vil affolke 

byerne i vinterhalvåret. Vi bliver nødt til 

at værne om vores byer, hvis vi vil have 

vendt udviklingen, siger Leif Werborg. 

Tilhængerne af flere fritidshuse, hævder 

at flere fritidshuse vil skabe øget 

bosætning på længere sigt, fordi nogle 

af fritidshusejerne vil flytte til øen permanent. 

men det argument køber Leif 

Werborg ikke. 

– Vi kan da ikke vente på, at nogle 

fritidshusejere måske flytter herover 

om mange år. Ærø har nået bunden befolkningsmæssigt, 

men er nu inde i en 

positiv udvikling, og den skal vi gøre 

alt vi hvad vi kan for at fortsætte. 

AmBitiøS grøN 

i horisonten venter den lille lokalforenings 

første kommunalvalg. Forberedelserne 

har været i gang længe. Der har 

været afholdt sonderingsmøder med flere 

partier, som det kunne være interessant 

at indgå valgforbund med. Her har Leif 

Werborg oplevet, at de etablerede partier 

har taget godt imod den nye dreng i klassen. 

Og målsætningen er ganske klar: 

– Vi håber på at få et par stykker valgt 

til kommunalbestyrelsen, men gerne 

tre. Selv om SF er ved at blive stort på 

landsplan, tror vi, at vi får et bedre valg 

end SF, pointerer Leif Werborg. 

Kommunalbestyrelsen har 15 medlemmer, 

og Ærø radikale Venstre stiller 

med syv kandidater på sin partiliste 

til november. Ved sidste folketingsvalg 

stemte 157 ærøboere – 3,4 procent - på 

radikale Venstre. Da et mandat i Ærø 

Kommunalbestyrelse ’koster’ cirka 

400 stemmer skal der virkelig kæmpes 

til november. Leif Werborg og co. tager 

det nu helt roligt: 

– Vi er ikke bare klar, vi er superklar! 

□

46 

Hvepsereden 

radikal Politik har talt med Niels Helveg Petersen om radikale Venstres politik i 

Afghanistan to gange. Først før valget i Afghanistan, hvor udenrigsordføreren var 

optimistisk. men så kom valget. 

teKSt: øjvind Hesselager FOtO: Scanpix og arkiv 

ret i Afghanistan. Den senest faldne er 

den 23-årige konstabel Steffen Bloch 

Larsen, der blev dræbt den 19. september 

i Afghanistan og efterlod sine kone, 

som han blev gift med i sommer. Og 

danske døde er kun en lille del af det 

samlede billede. ifølge amerikanske 

studier døde 3.500 civile afghanere i 

krigen fra 2005 til efteråret 2008. Der 

har været en fjerdedel flere civile drab 

i første halvår af 2009 end i samme periode 

året før. Og krigen har ikke kun 

store menneskelige konsekvenser, det 

er også en dyr krig. Krigen koster de 

danske skatteydere 745 mio. kr. i 2009. 

Hertil kommer bistandsmidler på 400 

mio. kr. årligt til genopbygning og ca. 

50 mio. kr. til humanitær nødhjælp. Ja, 

det er ganske let at gøre den danske deltagelse 

i Afghanistan til et meget kontroversielt 

spørgsmål. Så enkelt, at det 

ikke er nødvendigt at opsøge eksperter 

for at problematisere udviklingen i landet, 

der siden terrorangrebet på uSA 

11. september 2001 har været udpeget 

til et hovedproblem i international sikkerhed, 

fordi terroristerne skjuler sig i 

landets bjerge. eksperterne gør heller 

ikke den store gavn. De kender ikke 

fremtiden. 

AFtALe 

til gengæld kender øjenvidnerne nutiden. 

tidligere vicepræsident Haji mohammad 

mohaqiq påpegede i oktober 

2008 at det internationale samfund 

har brugt 18 milliarder dollar på genopbygning 

de seneste syv år i Afghanistan, 

men som han sagde: ”Hvor er 

de synlige fremskridt for den almindelige 

afghaner? Både arbejdsløsheden, 

sulten og korruptionen er vokset, det 

samme er opiumproduktionen, og i de 

16 sydlige provinser forværres sikkerhedssituationen 

næsten dag for dag.” 

Det er denne politiske hvepserede radikale 

Venstre tog stilling til da partiet 

tog både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet 

i hånden og lavede en af- 

serviceeftersyn 

r A DiK A Lt SerV iceeFterSy N: i en serie på tre udfordrer journalist øjvind Hesselager nogle af radikale Venstres 

kerneværdier. er der overensstemmelse mellem partiets praksis og program og medlemmernes værdier? Og hvilke punkter 

mener eksperterne et progressivt parti burde kaste sig over? Sidste artikel i serien handler om Afghanistan. 

Det er en hjerteskærende 

krig Danmark deltager i. 

Siden 2002 har 27 danske 

soldater mistet livet 

mens de var udstatione- 

tale med regeringen om dansk politik 

i Afghanistan. Dengang sagde morten 

Helveg Petersen: 

”Det radikale Venstre har støttet 

den danske indsats i Afghanistan fra 

starten, grundlæggende set fordi vi 

tror på et internationalt retssamfund. 

Vi lægger vægt på, at den danske indsats 

i Afghanistan hviler på et folkeretligt, 

klokkeklart grundlag i form af 

stribevis af resolutioner vedtaget i FN’s 

Sikkerhedsråd.” 

Og partileder margrethe Vestager 

understregede i radikal Politik nummer 

4 i 2008 at radikale Venstre fortsat 

står bag missionen: ”Vi har netop 

sat et markant fingeraftryk på den nye 

aftale om Afghanistan…”. For ikke nok 

med at radikale Venstre bakker op i 

Afghanistan. Store dele af tankegodset 

er udsprunget af radikale pander: Danmark 

skal hjælpe afghanerne til en civil 

udvikling og genopbygning af landet. 

Kort sagt. Og radikale Venstre fremhæver 

gerne de konkrete fremskridt 

– for eksempel at der blev afholdt det 

første parlamentsvalg i landets historie 

►

48 

► 

i september 2005. ”Det kan man da kalde 

for et fremskridt,” som det hedder 

på partiets hjemmeside. 

Der er da også optimisme at spore 

i udenrigs- og forsvarsordfører Niels 

Helveg Petersens meldinger første 

gang radikal Politik interviewer ham. 

Det er i dagene umiddelbart efter, at 

Anders Fogh-rasmussen som nyudnævnt 

generalsekretær i Nato har understreget, 

at koalitionen står for en 

dialogsøgende politik i Afghanistan. 

Og det ser Niels Helveg Petersen som 

ren vind i radikale sejl. 

– Det nye er, at alle nu er enige om, 

at krigen ikke kan vindes militært. Vi er 

nødt til at finde en politisk løsning. Og 

den omfatter forhandlinger med alle moderate 

parter, siger Niels Helveg Petersen, 

der især er glad for, at uSA’s præsident 

Barack Obama har udpeget tidligere 

FN-ambassadør richard Holbrooke som 

særlig udsending i Afghanistan. 

– Holbrooke forhandlede en løsning på 

plads på Balkan med alle slynglerne. Det 

er et stærkt signal. Han forhandler med 

enhver, bare det kan give resultater. Det 

nye er at den amerikanske administration 

på det punkt skifter kurs. Vi skal ikke 

blive til den sidste talebaner er skudt. 

KOmPLeKSt 

Niels Helveg Petersen lægger ikke 

skjul på at problemet er komplekst. 

Også iran og Pakistan skal inddrages i 

en løsning, hvis der ikke skal opstå nye 

problemer i regionen. 

– iran overses ofte, men de er absolut 

modstandere af taleban. Da jeg var 

udenrigsminister, der posterede iran et 

stort antal tropper langs grænsen for at 

vise, at de var imod udviklingen med 

taleban i Afghanistan. 

Irak udviklede sig til en rekrutteringsplatform 

for islamisk terrorisme, 

fordi de internationale angreb kunne 

bruges retorisk af radikale islamister i 

mobiliseringen af terrorister. Sker det 

samme ikke i Afghanistan? 

– Jeg synes situationerne er noget 

forskellige. irak var et fejlgreb blandt 

andet fordi det øgede modsætningerne 

mellem den islamiske verden og vesten. 

i Afghanistan er situationen anderledes. 

Store dele af den islamiske 

verden er også imod taleban. moderate 

islamiske kræfter er vores allierede, 

siger Niels Helveg Petersen. 

men for nogle radikale er radikale 

Venstres opbakning til en mere aktivistisk 

udenrigspolitik svær at sluge. På 

radikale.net lyder kritikken blandt andet: 

”Vores gamle afdøde minister for 

nedrustningsspørgsmål Kresten Helveg 

Petersen må rotere i sin grav over 

den ”aktivistiske” udenrigspolitik, som 

landet og hans gamle parti fører. Aktivistisk 

udenrigspolitik er kulturimperialisme.” 

men Niels Helveg Petersen afviser, 

at hans far skulle være uenig i partiets 

linje i dag. 

– min far levede, da jeg begyndte 

som udenrigsminister og jeg har drøftet 

de her ting med ham flere gange. Han 

forstod så glimrende at grundvilkårene 

for dansk udenrigspolitik havde ændret 

sig. Den nye situation skulle udnyttes til 

at skabe et mere fredeligt samarbejde i 

europa, siger Niels Helveg Petersen, 

der understreger, at verden er forandret. 

Kommunismen er væk som ideologi og 

Sovjetunionen smuldret. 

– Situationen under den kolde krig 

låste vores handlemuligheder. Den nye 

situation i europa har gjort det muligt 

for Danmark at arbejde for udvidelse af 

eu og NAtO mod øst. 

Dele af venstrefløjen har også kritiseret 

at radikale Venstre gik med regeringen 

i Afghanistan-strategien. Niels 

Helveg Petersen mener det skyldes, at 

politikerne er låst i irak-retorikken. 

– Vi var jo alle imod krigen i irak 

fordi der ikke var et FN-mandat. Jeg 

tror at dele af venstrefløjen hang fast i 

en vanetænkning: uSA gik jo forrest 

og derfor gik venstrefløjen imod. SF 

var jo også imod udvidelsen af NAtO 

oprindeligt, tilføjer Niels Helveg Petersen. 

PriSeN VÆrD 

Skeptikerne påpeger, at danske soldater 

dør uden grund i Afghanistan. Og 

Niels Helveg Petersen anerkender, at 

der er en smertegrænse for den danske 

indsats. 

– Når vi som folkevalgte sender folk 

i kriser er vi nødt til at vurdere om prisen 

er værd at betale. Det er store veksler 

at trække på unge menneskers liv 

og fremtid. Vi er efter min mening stadig 

der, hvor vi skal fortsætte. Den nye 

amerikanske linje fortjener en chance. 

Med krigen i Afghanistan mod Talebanstyret 

støtter Danmark Karzaistyret. 

Hvordan er det bedre? 

Kvindernes stilling i samfundet; gennemførelse 

af valg. Det var jo utænkeligt 

under talebans meget repressive 

styre. Det kan slet ikke diskuteres. Det 

er indiskutabelt bedre.” 

Er regeringen i Kabul ikke korrupt 

og nogle af medlemmerne reelt krigsforbrydere? 

– Det er en broget skare vi har med at 

gøre. Opiumssmugling og heriontrans-

porter. et meget vanskeligt samfund. 

Der er masser af ting i Afghanistan, som 

ikke fungerer så godt som vi ønsker det, 

men Afghanistan skal ikke igen være et 

sted hvor man udklækker internationale 

terrorister, siger Niels Helveg Petersen. 

eFter VALget 

Da radikal Politik interviewer Niels 

Helveg Petersen første gang tæller verdenssamfundet 

ned til det valg, der 

efter planen skal bane vejen mod afghansk 

selvstyre efter 2012. 

– Der gøres store anstrengelser for 

at valget kan foregå fair og ordentligt. 

Valghandlingen og resultatet kan være 

ganske afgørende for den videre demokratiske 

proces i Afghanistan. Det er et 

meget afgørende valg, siger Niels Helveg 

Petersen. 

Da valgets stemmer er talt op interviewer 

vi ham igen og beder ham om 

en kort evaluering af valget i forhold 

til bestræbelserne på at demokratisere 

Afghanistan. 

– Det går desværre temmelig dårligt 

med at demokratisere Afghanistan. Valget 

tydede længe på at kunne blive en 

succes og man så under valgkampen en 

del reel debat mellem kandidaterne. men 

som valget udviklede sig, har det ikke 

styrket demokratiet i Afghanistan. Der er 

rygter om forfalskninger og snyd. Karzais 

regering ser ikke stærk ud og har ikke 

stærk legitimitet. Valget har ikke været 

det afsæt for fremskridt, som vi håbede. 

Har Radikale Venstre og den danske 

linje været naiv? 

– Jeg vil ikke sige, vi har været naive. 

Alle har været klar over at indsatsen i Afghanistan 

var den sværeste og farligste 

opgave, vi nogensinde har engageret os i. 

men den store fejl, når man kigger bag- 

læns på hele forløbet fra 2001, er at amerikanerne 

under præsident Bush mente 

det handlede om irak og ikke Afghanistan 

og derfor fik man ikke tildigt nok fat 

i Afghanistan. Og den linje gik Danmark 

med på, siger Niels Helveg Petersen. 

men måske der er ændringer på vej i 

Nato-koalitionens stillingtagen til Afghanistan. 

uSA er gået i tænkeboks: 

– Der er intense overvejelser i den amerikanske 

regering om uSA skal optrappe 

den militære indsats eller gå en anden vej. 

Debatten er intenst men ikke færdig. 

intet er umiddelbart forandret. endnu. 

men holder Niels Helveg Petersens 

“ Som valget udviklede 

sig, har det ikke 

styrket demokratiet 

i Afghanistan. 

Niels Helveg Petersen 

fornemmelse, kan fremtiden enten indeholde 

en generel oprustning med flere 

støvler på jorden, som det hedder. eller 

en ændret strategi, hvor indsatsen udelukkende 

rettes mod Al Qaeda og ikke 

mod taleban. 

Den danske strategi i Afghanistan 

skal drøftes igen i foråret 2010. Her og 

nu vurderer Niels Helveg Petersen ikke 

at radikale Venstre fraviger sin linje, 

der er båret af troen på, at verden skal 

lære Afghanistan at styre landet selv. 

– men vi følger udviklingen i den 

amerikanske debat og må være klar til 

at justere. □ 

• FN’s sikkerhedsråd vedtog resolution 1386 den 20. december 

2001, hvor rådet bemyndigede indsættelse af en international 

sikkerhedsstyrke i Afghanistan. 

• Sikkerhedsrådet understregede, at situationen i Afghanistan 

var en trussel imod international fred og sikkerhed. Samtidig 

bad Sikkerhedsrådet FN´s medlemslande om at bidrage med 

soldater, udstyr og andre ressourcer til den internationale sik- 

kerhedsstyrke. 

• Radikale Venstres holdning er at Danmark har et internatio- 

nalt ansvar, derfor skal Danmark efterleve resolutioner fra FN. 

• I 2002 sendte Danmark de første specialstyrker til Afghani- 

stan, efter at amerikanerne havde indtaget Kabul. 

• I 2006 blev de første tropper sendt til den urolige Helmand- 

provins, hvor de er under britisk militærledelse. 

• I alt har indsatsen i Afghanistan kostet 26 danske soldater livet. 

Heraf har 24 mistet livet i kamp. Derudover har en enkelt 

dansk soldat begået selvmord d. 3. december 2004. en soldat 

er død af hjertestop under en løbetur. 

49

50 

Det inDre ringHjørne – en oppositionsføljeton 

Hvad har SF, Socialdemokraterne og Radikale Venstre til fælles? Hvilken dagsorden kan de blive enig om, og hvilke reformer 

vil de sammen kæmpe for at gennemføre? Det er nogen af spørgsmål, som Radikal Politik har sat sig for at indhente 

svar på med det formål at afsøge territoriet for en stærk og samlet opposition, der kan give regeringen kamp til stregen. Det 

indre ringhjørne består af fire runder og hver gang vil repræsentanter fra alle tre oppositionspartier give deres respons på 

en række fælles spørgsmål. Tredje omgang handler om klima og miljø. 

århundredes hensynsløse udnyttelse af 

naturen og forurening af miljøet truer 

klodens overlevelse. Derfor er det blevet 

mere end comme il faut på tværs af 

politiske skel at være grøn og optaget af 

miljømæssige problemstillinger. Der er 

dog stadig stor forskel på, hvor alvorligt, 

man opfatter trusselsbillederne, og ikke 

mindst hvilke politiske handlinger man 

er villig til at gennemføre nu og her såvel 

som på langt sigt. i forbindelse med 

det forestående klimatopmøde i København, 

hvor intet mindre end klodens 

fremtid synes at være på spil, har vi i denne 

runde ladet klima- og miljøordførerne 

fra de tre oppositionspartier komme 

til orde: ida Auken fra SF, mette gjer- 

skov fra Socialdemokraterne og margrethe 

Vestager fra radikale Venstre. 

Mette gjerskoV: 

Hvad er de mest centrale forskelle på 

Socialdemokraternes overordnede miljøpolitik 

og regeringens? 

Det helt centrale er nok, at vi tager 

udgangspunkt i naturens tålegrænser 

frem for beskyttelse af særlige sårbare 

områder med elitenatur. Vi har således 

et bredere naturbegreb, hvor danskernes 

hverdagsnatur, moser, enge og 

grøftekanter også skal beskyttes. Og så 

ser vi helt afgørende forskelligt på landbrugets 

rolle i naturbeskyttelsen. Vi vil 

ikke bare mere produktion – vi er parate 

til at omlægge landbrugsstøtten, så den 

også kan ydes til naturpleje. 

Hvor ser Socialdemokraterne de største 

” fejl” og ”mangler” i regeringens 

udspil Grøn Vækst? 

det indre ringhjørne 

grønne 

Den 

dagsorden 

Næsten alle politiker på tværs af politiske skel er enige om, at det nu gælder om at være 

grøn og gøre noget ved truende de klima- og miljømæssige problemstillinger. Der er 

dog stadig stor forskel på, hvor alvorligt, man opfatter trusselsbillederne, og ikke mindst 

hvilke politiske handlinger man er villig til at gennemføre. radikal Politik har smidt Socialdemokraterne, 

SF og radikale Venstre i ringhjørnet for at debattere klima. 

teKSt: trine Vendelboe Juel FOtO: Scanpix og arkiv 

temperaturstigninger, skovdød, 

forgiftet vand, oversvømmelser, 

tørke og øde kontinenter. 

Skrækscenarierne står i 

kø for at overbevise os om, at 

Princippet er, at ”forureneren betales” 

og ikke ”forureneren betaler”. regeringen 

har fx fraskrevet sig enhver 

mulighed for at bruge økonomiske instrumenter 

for at få et bæredygtigt 

landbrug. enhver reduktion i brugen af 

sprøjtemidler bliver betalt kontant med 

skattelettelser. Samtidig er regeringen 

højst parat til at gå med til et naturbeskyttelsesniveau, 

der svarer til eu’s minimumskrav, 

hvor vi før i tiden havde 

langt højere standarder end resten af 

eu. Danmark er slet ikke det grønne lokomotiv 

i miljødebatten mere. 

Hvad er umiddelbart de mest centrale 

lighedspunkter mellem SF, Socialdemokraterne 

og Radikale Venstres miljøpolitik? 

Vi har et fælles mål om økologi og 

bæredygtighed og en fælles indsats i forhold 

til grøn Vækst, hvor vi stillede fælles 

krav til regeringen. 

►

52 

► 

grønne 

Den 

dagsorden 

Hvad er p.t. Socialdemokraternes eget 

vigtigste udspil af miljømæssig karakter? 

Vi er i den groteske situation, at vores 

top-tre udspil alene handler om at få regeringen 

til at overholde gældende aftaler og 

lovgivning. Nemlig at nedbringe landbrugets 

overforbrug af sprøjtegift, som er steget 

med 50 pct. siden 2002, at få miljøministeren 

til at sikre kommunernes overholdelse 

af Naturbeskyttelsesloven, hvor især beskyttelsen 

af de særligt sårbare §3-områder 

er katastrofalt ringe, og endelig at sikre 

en bedre ”gyllelov”, så miljøgodkendelser i 

landbruget reelt beskytter miljøet. 

Det er ikke for meget at sige, at den danske 

naturpolitik hænger i laser. 

Hvad er den største miljømæssige ”skandale” 

i nyere tid? 

Det er eu’s bratte ophør med braklægning 

uden at sikre naturen. i Danmark har 

den halsløse gerning betydet tab af 100.000 

hektar natur, uden at regeringen har så meget 

som skyggen af en plan til genopretning 

af det tabte. 

Hvilke mere grundlæggende faktorer 

udgør de største trusler mod miljøet? 

ikke bæredygtigt landbrugs- og skovdrift 

er den største trussel mod naturen 

både i Danmark og resten af verden. Hertil 

kommer en manglende eller halvhjertet 

klimaindsats. 

Hvordan skaber vi et mere bæredygtigt 

samfund? 

Fødevareproduktion, dyrkning af marker 

og fældning af skove er den største 

trussel mod naturen. enhver udvikling 

skal derfor ske i pagt med naturen. Hvis 

skove fældes et sted, skal der plantes nye 

skove et andet sted. Vi skal ikke eksportere 

vores kemikalieeventyr til resten af 

verden, men basere udviklingen på vores 

gode erfaringer med økologi. 

Hvad håber Socialdemokraterne resultatet 

bliver af Klimatopmødet i København? 

en ambitiøs aftale med konkrete reduktionsmål 

og en troværdig finansieringsmodel, 

så der sikres penge til klimaindsatsen 

ikke mindst i udviklingslandene. En finansieringsmodel 

kunne fx være baseret 

på løbende indtægter fra salg af cO2 kvoter 

og afgifter på international forurening 

som fly- og skibsbrændstof. Dermed er der 

skabt en fast indtægtskilde. en løsere mo- 

del, hvor de rige lande yder hver deres bidrag, 

som er afhængig af det enkelte lands 

årlige finanslov, har ikke vist sig at være 

særlig stabil på udviklingsområdet. 

Hvordan gør partiet for at påvirke resultatet 

i den retning? 

Vi presser på ad alle politiske kanaler – 

regeringen, det nordiske samarbejde, søsterpartier 

og kontakter. Vi stiller løbende 

forslag om yderligere satsning på vedvarende 

energi, flere vindmøller, flere solceller, 

produktion af biomasse og biogas. 

imidlertid har regeringen nægtet at følge 

den ambitiøse linje og dermed solgt ud af 

den bedst tænkelige forhandlingsposition. 

Hvad er omvendt worst case scenario, 

når det gælder Klimatopmødet? 

Vi mener ikke, at der skal indgås en aftale 

for enhver pris. Hvis det højeste, der kan 

opnås, er en vattet aftale, som freder landene 

for kontante cO2-reduktioner i mange 

år fremover, ser vi hellere et sammenbrud 

i forhandlingerne, så der er mulighed for at 

genoptage forhandlingerne senere. 

iDA Auken: 

Hvad er de mest centrale forskelle på SF’s 

overordnede miljøpolitik og regeringens? 

regeringen ser miljøpolitik som en begrænsning 

og søger mod laveste fællesnævner 

i eu og internationalt, mens SF 

ser miljøpolitik som et positivt konkurrenceparameter 

i forhold til fremtidens 

produktion og teknologi, og søger regionale 

og internationale alliancer for at få 

lavet bindende aftaler. 

Hvor ser SF de største ” fejl” og ”mangler” 

i regeringens udspil Grøn Vækst? 

udspillet lever ikke engang op til eu’s 

minimumsregler, fx inden for vandrammedirektiver, 

og det ignorerer behovet for flere 

grønne ”korridorer i hverdagsnaturen”. 

Det har genindført uforsigtighedsprincippet, 

der fx betyder at man ikke vil reducere 

produktionen af kvælstof mere end højst 

nødvendigt – altså ikke reducere mere blot 

for at være på den sikre side. Landbruget 

har således fortsat særstatus, og den generelle 

forarmning af naturen fortsætter. 

Hvad er umiddelbart de mest centrale lighedspunkter 

mellem SF, Socialdemokraterne 


Vi har alle en international tilgang, hvor 

Danmark sammen med ligesindede lande 

skal gå forrest i kampen for et bedre miljø. 

Derudover har vi en fælles forståelse for 

behovet for en robust natur, for hvordan vi 

udfaser brugen af fossile brændstoffer og 

for målrettet at få gjort op med brugen af 

farlige kemikalier. Derfor er vi også enige 

om gennemførelsen af eu’s omstridte kemikalielov 

reAc. 

Hvad er p.t. SF’s eget vigtigste udspil af 

miljømæssig karakter? 

Vores Naturplan for Danmark, der består 

af fire målsætninger og 10 virkemidler, 

der skal sikre, at naturens mangfoldighed 

fra og med 2010 ikke længere forringes. 

udspillet lægger op til, at en tredjedel af 

landet skal udgøres af naturarealer, og så 

indeholder det en klar og meget tiltrængt 

definition på begrebet ”natur”. 


i nyere tid? 

At fortielser, spin og magtfordrejning for 

alvor har vundet indpas af hensyn til særinteresser 

og egen vinding. miljøministerens 

pressemeddelelse om OecDs vurdering af 

dansk miljøpolitik undlader fx at nævne 

OecD’s kritik, og citerer kun anbefalinger 

og ros. Den tidligere miljøministers favorisering 

af sin tidligere arbejdsplads (Sommersted 

Skole) i forbindelse med udbud af 

tilskud til grønne formål er et andet eksempel. 

Kommunalreformen har også muliggjort 

tilbagekomsten af ’sognerådspolitik’. 

Hvad mener du med ”sognerådspolitik”? 

Kommunalpolitikerne har et større incitament 

til at se igennem fingre med lokale 

miljøovertrædelser, end amterne havde. 

For nylig fik kommunalbestyrelsen i Ringkøbing-Skjern 

kommune således anbefalet 

at politianmelde op til 20 bønder, der 

havde overtrådt Naturbeskyttelseslovens 

paragraf 4. Bestyrelsen indgav kun 5 politianmeldelser, 

der førte til påbud. efterfølgende 

har DN dokumenteret, at der er tale 

om 20 overtrædelser, hvor landmænd har 

opdyrket beskyttede naturområder. 

Hvilke mere grundlæggende faktorer 

udgør de største trusler mod miljøet? 

De otte tabte år under Bush er den korte 

version, der handler om, at miljø og klima 

ses som omkostninger og ikke som langsigtede 

investeringsmuligheder. Dernæst

vil jeg pege på energiselskabernes magt 

og indflydelse samt klimafornægtelsen, 

der eksisterer side om side med kampen 

for bindende klimaaftaler. 

Hvordan skaber vi et mere bæredygtigt 

samfund? 

Oppefra og ned skal vi have 1) afviklet 

brugen af fossile brændstoffer, 2) gennemført 

en global, bindende konvention på kemikalieområde, 

3) en global vandaftale og 

en global havstrategi vedrørende ressourcer 

og beskyttelse, 4) stabiliseret befolkningstallet 

og 5) fjernet handelsbarrierer. 

Nedefra og op skal vi have mobiliseret 

befolkningen til at ændre livsstil og præferencer 

og få dem til at involvere sig i miljø 

og klimaspørgsmål. 

Og på tværs skal vi have 1) grønne offentlige 

indkøb, 2) turbo på udviklingen 

af miljøteknologier, 3) introduceret bæredygtighed 

i alle sektorer, begyndende 

med ministerierne og det offentlige. 

Hvad håber SF resultatet bliver af Klimatopmødet 

i København? 

en aftale som til fulde respekterer 2 graders 

målsætningen, og som er baseret på 

en tilstrækkelig finansiering, ikke mindst 

i forhold til klimatilpasning og omstilling i 

de fattige lande. Desuden skal aftalen bane 

vejen for et videre samarbejde om yderligere 

reduktioner, teknologisamarbejder osv. 

Hvad er omvendt worst case scenario, 

når det gælder Klimatopmødet? 

En aftale, der er fyldt med fine ord, men 

som ikke indeholder de rigtige målsætninger, 

mekanismer og en tilstrækkelig 

finansiering. Allerværst vil det være, hvis 

aftalen har indbyggede stopklodser for genoptagelse 

af forhandlingerne, så vi ikke vil 

kunne forbedre den i mange år fremover. 

M A rgr etHe V estAger: 

Hvad er de mest centrale forskelle på Radikale 

Venstres overordnede miljøpolitik og 

regeringens? 

radikale Venstre udvikler politik, når 

samfundet har brug for det, og har ingen 

tabuer og ideologiske hensyn som fx 

skattestoppet. Der er hårdt brug for et skattesystem, 

der tilskynder til investeringer 

i effektiv og vedvarende energi, mens regeringen 

forsømmer enhver lejlighed til at 

gøre skatten grøn. 

grib DebAtten: 100 procent økologisk landbrug, genindførelse af 

reAcH, forurening i byerne eller fældning af skovene? 

Hvor mener du, samlingspunkterne lyser op, og hvor dybt stikker forskellene? 

grib debatten og bliv klogere på dit eget og de andre oppositionspartier. 

Du kan bidrage med dine synspunkter på www. radikale.net/emner, hvor Det 

indre ringhjørne er oprettet som emne. 

Hvor ser Radikale Venstre de største 

” fejl” og ”mangler” i regeringens udspil 

Grøn Vækst? 

udspillet rummer ingen reel forbedring 

af landbrugets brug af sprøjtemidler. Planens 

målsætninger om etablering af sprøjtefri 

dyrkningszoner og naturarealer opfylder 

blot allerede indgående aftaler og krav fra 

eu. radikale Venstre vil omvendt fordoble 

naturarealerne og omlægge landbruget til 

økologisk drift, således at 20 pct. af landbrugsarealet 

er økologisk i 2020 og meget 

gerne 100 procent på længere sigt. P.t. mangler 

der dog forskning, der kan sikre, at den 

økologise produktion bliver mere rentabel. 

Hvad er umiddelbart de mest centrale lighedspunkter 

mellem SF, Socialdemokraterne 


Alle tre partier har ambitiøse og realistiske 

målsætninger, der svarer til de anbefalinger, 

som miljø- og klimaforskere samt 

miljøøkonomer giver. Det gælder fx cO2reduktion, 

anvendelse af vedvarende energi 

og reduktion af anvendelsen af giftstoffer 

i landbruget. 

Hvad er p.t. Radikale Venstres eget vigtigste 

udspil af miljømæssig karakter? 

Det seneste udspil ”Skat der virker” 

griber til det mest effektive middel i miljøpolitikken 

– nemlig anvendelsen af miljøafgifter. 

Vi mener, at forureneren betaler-princippet 

bør være gældende, og 

derfor skal det koste at forurene. modsat 

skal husholdninger og virksomheder have 

en afgiftsrabat, hvis de fx køber en energieffektiv 

bil. 

Hvad er det mest ”opsigtsvækkende” 

forslag i det? 

radikale Venstre vil have reelle afgifter 

på virksomhedernes energiforbrug og afgifter 

i landbruget. Desuden vil vi indeksere 

miljøafgifterne, så de ikke udhules i 

takt med, at priserne stiger. Her adskiller 

radikale Venstre sig fra både regeringen 

og fra S-SF. 


i nyere tid? 

regeringen har efterhånden et længere 

miljø-synderegister, fordi den ikke handler 

i tide, men hellere satser på Bjørn Lomborg. 

regeringen har bl.a. udskudt vigtige 

handlingsplaner, fx for reduktion af transportsektorens 

cO2-udsslip, og aflyst frem- 

adrettede projekter som opsætningen af tre 

hav vindmølleparker. i stedet har regeringen 

givet frit spil for øget forurening ved at 

indgå aftaler med Dansk Folkeparti og Liberal 

Alliance – bl.a. om tilladelse af kulfyring 

på to store centrale kraftværker. 

Hvad eller hvem udgør de største miljømæssige 

trusler? Nu og her såvel som på 

langt sigt? 

radikale Venstre ser luftforurening i de 

større byer som en af de største miljømæssige 

problemer nationalt. På verdensplan er 

den globale opvarmning vores største miljøtrussel. 

Hvordan vil Radikale Venstre definere et 

bæredygtigt samfund? 

Det er et samfund, der sikrer fremtidens 

generationer samme eller bedre muligheder 

end nutidens generationer. et samfund, 

der fungerer i overensstemmelse med vugge 

til vugge-princippet. 

Hvad håber Radikale Venstre bliver resultatet 

af Klimatopmødet i København? 

radikale Venstre håber, at vi får en global 

aftale, der forpligter i-landene til at reducere 

udledningen af cO2 svarende til de 

anbefalinger, FN’s klimapanel har givet, 

og samtidig sikrer, at u-landene har råd 

til at tilpasse sig de klimaændringer, der 

uundgåeligt kommer. 

Hvad er dit eget bud på at sikre det? 

Vi bør anvende provenuet fra kvotesalget 

til at finansiere klimainitiativer i udviklingslandene. 

Og Danmark skal være 

villig til at betale sin del af regningen fx 

ved at melde ud, at vi lægger fem milliarder 

kroner på bordet. Så ville man have en 

standard, som de andre rige lande kan forholde 

sig til. 

Hvad er worst case scenarioet, når det 

gælder Klimatopmødet? 

Det værste, der kan ske, er, at vi ikke får 

en forpligtende global aftale. Det næstværste 

er, at vi får en aftale, 

men at den er så ringe, 

at den reelt ikke kommer 

til at gøre nogen 

forskel. □ 

53

54 

radikal ungdom 

integration på 

kommunalt plan 

iFøLge DANSK integrationslov er det 

helt og holdent kommunernes ansvar, at 

integrationen bliver en succes. Og dét 

uanset, hvor mange forhindringer VKOregeringen 

så lægger til hindre for dette 

på nationalt plan: starthjælp som har 

genskabt fattigdom i Danmark, 450-regel 

som er direkte møntet på nydanskere 

samt afskaffelsen af modersmålsundervisningen, 

som medvirker til både indlæringsvanskeligheder 

og rodløshed. Dette 

krydret med et tvist af fjendtlighed: dumme 

burka-debatter og populistisk moskémodstand. 

i virkeligheden er det simpelt: 

Dét man søger fra VKO’s side er ikke andet 

end konfrontationen. Hele tiden forsøger 

man at prikke til en gruppe – som 

paradoksalt nok ikke engang er en gruppe, 

men derimod vidt forskellige, helt 

som gammeldanskere er det – indtil man 

opnår forløsning: Konfrontation! Dét der 

berettiger ens politiske eksistens. 

rADiKAL uNgDOmS økonomi og erhvervsudvalg 

har kigget det gamle vækst 

og velfærdsprogram igennem og ændret, 

redigeret, skrevet til og opdateret, og nu 

relanceret udspillet, under den kreative 

titel vækst og velfærd 2.0. Det nye program 

lægger op til dramatiske ændringer 

i ”den klassiske velfærd”, ændringer 

der er nødvendige for at forhindre det 

fuldbyrdes generationstyveri som finder 

sted anledt af den nuværende regering 

og deres manglende reformiver. Det 

nye vækst og velfærdsudspil fra radikal 

ungdom skal ses som et ungdommeligt 

bud på hvordan Danmark i fremtiden 

skal håndtere den skrantende velfærdsstat 

alias Danmark. Det er alment kendt 

at Danmark i fremtiden vil stå med et 

større underskud end det historiske som 

en drypsvedende finansminister frem- 

SeLVStyre 

men sådan skal det nødvendigvis være. 

For i Danmark er der heldigvis i udstrakt 

grad kommunalt selvstyre, hvilket betyder 

at en hel masse gode løsninger kan 

gøres til virkelighed på integrationsområdet. 

Såfremt vi altså vælger de rigtige 

folk og prioriteringer. Frem for trusler 

om at tage gellerup-forældrenes børnepenge 

kunne man bruge krudt på opsøgende 

socialt arbejde. i stedet for moskéhistorier 

i dommedagskategorien burde 

man fortælle historier om glade børn i 

kvarterets lektiehjælp. Sidst men ikke 

mindst skulle et land, som bekender sig 

til menneskerettighederne og det enkelte 

individs eksistensret også lade diskriminationsproblemet 

– som rent faktisk er 

ganske udtalt i det danske samfund – få 

langt større fokus. radikale Venstre er 

det eneste parti, der adresserer problemet 

i VKO’s uheldige prioriteringer. Det skal 

Vækst og velfærd 2.0 

lagde i år, såfremt der ikke snart bliver 

gjort noget dramatisk. i udspillet lægges 

der op til flere større ændringer, ændringer 

som ikke alle er lige behagelige men 

som ru anser for nødvendige for at sikre 

en velfærdsstat hvor der forsat er plads til 

god velfærd og vækst. 

Programmet er opdelt i to dele, første 

del hvor der fokuseres på skatteområdet 

og en del 2 hvor der sættes fokus på 

de mange andre vigtige områder. Dette 

grundet at Danmark er bygget op om 

skatten som væsentligste indtægtskilde 

som grundlag for vores velfærd. 

Konkret drejer det sig om afskaffelse 

af efterlønnen, og indførelse af en ny 

fleksibel tilbagetrækningsordning, der 

tager udgangspunkt i det enkelte individ. 

øget bolig og miljøbeskatning, som 

skal afhjælpe dels klimaforandringer ved 

vi vedblive at gøre – især ved kommende 

kommunalvalg. Det er nemlig i kommunerne, 

at de egentlige forskelle for det enkelte 

menneske på dette område kan opnås. 

Så selvom VKO har udstukket nogle 

temmelig håbløse rammer, så skal vi på 

forhåbentlig heraf følgende lavere energiforbrug, 

samt mindske det uretfærdige 

forhold der trods krise og andet stadig er 

mellem boligejeres investering og hertil 

følgende afkast. Forslag om revurdering 

af førtidspensionister, således at førtidspensionister 

for mulighed for at komme 

tilbage i arbejde såfremt deres vilkår 

gør det muligt. massive investeringer i 

uddannelse og forskning som sikrer, at 

Danmark i fremtiden har det immaterielle 

råstof som skal til for, at sikre vækst 

og fortsat udvikling i erhvervssektoren 

såvel som den offentlige sektor. 

uanset man vil det eller ej, er der behov 

for reformer hvis Danmark skal gå 

en lys fremtid i møde med lav arbejdsløshed 

og vækst i BNP, samt penge på 

kistebunden til at kunne foretage investeringer 

nu, såvel som fremadrettet, i de

med den radikale arbejdshandske og sætte 

kampen ind på et af de områder, der er 

”vores” – nemlig positiv integration. 

teKSt: Liv Holm Andersen, integrationsordfører 

og kandidat til århus byråd 

ting som er nødvendige for velfærdsstaten 

Danmark, så vi fortsat kan leve i et 

samfund hvor der er plads til alle. radikal 

ungdom har indset behovet for reformer, 

det samme har radikale Venstre, nu 

venter vi bare spændt på de øvrige partier, 

for en ting er snak om villighed til 

reformer, en anden er konkret handling, 

og den er der behov for nu. 

teKSt: Sebastian Hvid Jedzini, økonomi og 

erhvervsordfører radikal ungdom. 

ru FOrmANDeNS KLumme 

Hverdagens 

kommunale 

superhelte 

KOmmuNAL- Og regiONSVALgeNe står for døren, og kampagnerne 

er de fleste steder allerede skudt i gang. Med over 45 ungradikale 

kandidater på de radikale lister udgør radikal ungdom en integreret del 

af valgkampen, og vores lokalforeninger arbejder over hele landet på livet 

løs for at hive mandaterne hjem for partiet. De kan dog bruges til mere end 

heppekor for aldrende kandidater. Først og fremmest giver de ungradikale 

energibomber partiet mulighed for at nå nye og yngre målgrupper - især 

på de lokale uddannelsesinstitutioner. men radikal ungdom er også en 

kreativ åre, som partiet kan tappe for at få endnu større gennemslagskraft 

i valgkampen. 

Vores tilgang til valgkampe er grundlæggende sjov-vildere-vildest. Det 

er muligt at skabe kampagner, der har et konstruktivt politisk budskab og 

er sjove og provokerende på samme tid. Pumpning af dæk og smøring af 

kæder for at sætte fokus på vilkårene for cyklister og opholde dem i lang tid 

nok give en folder og en snak. Oppustelige køer, der kan springes over for at 

få bilerne ud af byen og flere til at benytte sig af den kollektive trafik. Leje 

af busser til natkørsel for at vise, at der er et passagergrundlag for en bestemt 

rute. Listen af ideer er uudtømmelig, men som disse trafikpolititiske 

eksempler viser, behøver kommunal- og regionspolitik ikke være hverken 

svært eller kedeligt at formidle. udfordringen er at kommunikere det gennem 

letforståelige happenings, som aktiverer de forbipasserende. 

under europaparlamentsvalget blev vores maskot eumo, det radikale 

eu-monster, en skattet gæst til events, og både små børn og medierne 

elskede den. Eumo viste, at EU faktisk ikke er så farligt, som højrefløjen 

vil udråbe det store EU-monster til. Tværtimod uddelte den slik, flag, balloner 

og rettigheder. tidligere har peanuts og kyllinger protesteret mod 

regeringens manglende reformiver. På samme måde vil radikal ungdom 

under kommunalvalgkampen lancere vores nye venner, nemlig hverdagens 

superhelte: Lærerman, SOSuwoman og Superpædagogen. De løser 

de opgaver, som får det danske samfund til at hænge sammen, men de 

har en formidabel modstander i den onde Dr. Bureaukrato, der spreder 

skræk og rædsel i den offentlige sektor. Han er nemlig i besiddelse af det 

eneste våben, som hverdagens superhelte ikke kan modstå: papir. radikal 

ungdom vil bistå hverdagens superhelte i at redde verden ved hjælp af en 

tillidsreform, der fjerner unødig kontrol og overflødigt papirnusseri. 

i mange kommuner vil valgkampen formentlig blive udlagt som et præsidentvalg 

mellem spidskandidater fra Venstre og Socialdemokraterne. Det 

risikerer at drukne de små partier og deres politiske forslag. med hverdagens 

superhelte og resten af radikal ungdoms arsenal af gode ideer er der 

rig mulighed for at skabe en sprudlende lokal og regional valgkamp, der 

giver masser af opmærksomhed og en markant og selvstændig profil. 

Herfra skal der lyde et held og lykke til alle kandidater. må det bedste 

parti vinde! 

Emil Dyred, landsformand 

for Radikal Ungdom 

55

56 

Kvinder og 

kommunalbestyrelser 

teKSt: randi iversen, forkvinde Kvinderådet 

Vil man være borgmester i 

Danmark er det en overordentlig 

god karrierestrategi 

at hedde erik. efter kom- 

munalvalgene i 2005 kun- 

ne otte erik’er hænger borgmesterkæden 

om halsen – det samme kunne 

otte kvinder. Det kommunalpolitiske 

Danmark er et af de områder, hvor 

vores tro på Danmark som et ligestillingsforegangsland 

virkelig kommer til 

kort. Det er en af landets mest uligestillede 

bastioner. under 700 af vores over 

2500 kommunalbestyrelsesmedlemmer 

er kvinder og pt. er blot 7 af vores 

98 borgmestre en kvinde. Hvad angår 

kvindelige kommunalbestyrelsesmedlemmer 

har tallet på de omkring 27 

procent ikke ændret sig i over 20 år. en 

kommunalforsker har regnet sig frem 

til, at hvis stigningstaksten for kvinder 

i kommunalbestyrelser bliver som mellem 

valgene i 2001 og 2005 har vi lige 

repræsentation på den anden side af år 

2300! 

Så længe har Kvinderådet ikke tænkt 

sig at vente. med udgangspunkt i ovenstående 

har Kvinderådet derfor udpeget 

lørdag den 7. november til national 

kampagnedag for flere kvinder i kommunalpolitik. 

Vi mailer og ringer rundt 

til de kvindelige kandidater og opfordrer 

dem til – på tværs af partifarve – at 

føre fælles valgkamp om formiddagen. 

Kandidaternes imødekommenhed har 

været overvældende. Når dette skrives, 

sidder der kvindelige kandidater i 

60 af landets kommuner og planlægger 

fælles aktiviteter den 7. november. Vi 

fortsætter arbejdet med at få fat i kandidaterne 

i de resterende kommuner. 

Fantasien er stor lige fra klassiske ”vi 

mødes på torvet og deler valgmateriale 

ud” til speeddating med en kvindelig 

kandidat, traveture med kandidaterne, 

modeshows og cafemøder. Senere på 

dagen den 7. november inviterer Kvinderådet 

de kvindelige kandidater til 

netværksarrangementer i hhv. århus 

og Odense med indlæg, underholdning 

og forhåbentlig masser af lokal presse. 

HALVDeLeN AF mAgteN 

men hvorfor er det nu, det er så vigtigt, 

det der med den lige repræsentation? et 

for mig helt indlysende svar er, at når 

kvinder udgør halvdelen af befolkningen, 

ja så skal man også have halvdelen 

af magten. Sidde med der hvor visionerne 

starter, rammerne udstikkes og 

beslutningerne tages. Her indvender de 

der mener, at mænd og kvinder stort set 

er ens, at det da er et fedt. Hertil må 

indvendes, at selv om kvinder og mænd 

skulle være næsten ens, så lever kvinder 

og mænd generelt set forskellige 

liv i dagens Danmark. Forskellige liv 

der fordrer forskellige tilbud og udbud 

i eksempelvis den kommunale service. 

eksempler kunne være: Kvinder tager 

en meget lang barselsorlov, mænd en 

meget kort. Kvinder kører oftere med 

offentlig transport end mænd. mænd 

tager oftere bilen end kvinder. Kvinder 

er oftere enlige forsørgere end mænd. 

mænd sparer mere op til pensionen end 

kvinder. Dagligdage og liv der giver 

forskellige erfaringer og forskellige behov, 

der skal i spil i lokalpolitik. Det er 

derfor vigtigt, at kvinder og mænd høres 

lige og er repræsenteret lige både i 

folketing, regioner og kommuner, hvor 

rammerne og mulighederne for deres 

liv udstikkes. 

Sammen er vi bedst, så det er ikke 

en ”fjendtlig overtagelse”, vi er i gang 

med. Vi vil bare have halvdelen af kommunalbestyrelsespladserne 

og halvdelen 

af borgmesterkæderne. 

Skulle det nu ikke lykkes denne 

gang, vil jeg på det kraftigste opfordre 

partierne til at ryste posen. Det er nød- 

udefra 

Randi Iversen 

vendigt kritisk at se på det kommunale 

feudalsystem – undskyld demokrati. er 

det betalte kommunalbestyrelsesmedlemmer 

vi skal have, er det lynlåsprincipper 

på valglisterne, er det kvoter, er 

det ”stem på en kvinde” kampagne fra 

højeste sted eller noget helt andet. en 

ting er sikkert – ender vi igen-igen på 

omkring de 27 procent, skal mit første 

barnebarn – uanset køn – hedde erik. 

UDEFRA er Radikal Politiks nye 

klummeserie, hvor vi beder en markant 

dansk personlighed udefra partiet 

om sit syn på et aktuelt emne. Denne 

gang er det forkvinde i Kvinderådet 

Randi Iversen, der skriver om en kampagnedag 

i forbindelse med kommunalvalget.

Kulturkarrusellen er Radikal Politiks interviewserie, 

hvor vi udfritter en radikal profils kulturforbrug. 

Denne gang er det EP spidskandidat 

og folketingskandidat, Sofie Carsten Nielsens 

kulturforbrug, der får en tur i karrusellen. 

Hvornår var du sidst i biografen 

og hvad så du? 

Lidt trist at skulle indrømme, synes jeg, men på 

den anden side er jeg sikker på, at jeg ikke er alene. 

Den sidste film jeg har set er ”Sorte Kugler” i 

tisvilde Bio her i sommerferien med min mand. 

Det var den eneste der gik, og det var første gang 

i mindst et halvt år, at jeg var i biografen – pga. 

både fødsel og valgkamp. 

Er der en film, som du vender 

tilbage til igen og igen? 

Jeg har ikke rigtig nogen eviggyldig klassiker, 

men danske socialrealistiske klassikere som 

”Kundskabens træ”, ”Se min smukke navle” og 

”tro, Håb og Kærlighed”, dem kan jeg se rigtig 

mange gange. Jeg kan adskillige citater fra dem, 

som alle på min alder, der er født og opvokset i 

Danmark kan genkende. De har sat sig spor. 

Ser du tv-serier? 

Ja! På DVD. Det er derfor jeg er afhængig af maskinen. 

Det er børnefamiliers redning – sådan 

en times koncentreret underholdning i ny og næ 

når ungerne sover. Og så har jeg fundet verdens 

bedste serier. ”the Wire”, ”West Wing”, ”the 

Sopranos” og lige nu er vi i gang med ”mad 

men” og ”Six Feet under”. Fedt, fedt tV. 

Hvilken bog ligger på dit natbord? 

en del forskellige. Flere er gået lidt i stå, men 

er i gang med Bernard malamuds ”the Fixer” 

og Jesper Juuls ”Dit Kompetence Barn”. Vi har 

jo en dreng på tre år... er lige blevet færdig med 

”Naiv.Super.” af den norske forfatter erlend Loe 

som jeg fik af et par gode venner efter valgkampen. 

tankevækkende og sjov samtidig. 

Hvad har du sidst set i teatret? 

Al for lang tid siden. Kan ikke engang huske 

det. Beklager. Jeg har to ret små børn, jeg vender 

stærkt tilbage om nogle år. Den sidste forestil- 

kulturkarrusellen 

ling der gjorde stort indtryk på mig var forestillingen 

”undskyld”, der gik for et par år siden. Jeg 

har aldrig grinet så meget og så længe. Den handlede 

om fire kvinder og deres helt almindelige liv 

og bekymringer. Og nej, det var ikke Bridget Jones 

– det var langt, langt mere begavet. 

Hvad bruger du museer til? 

til at lufte ud i hovedet. Og ind imellem til lige at 

svinge en tur ind forbi og ”gå tur”, hvis det regner 

f.eks. Vi bor i indre by – tæt på mange muséer. 

Fortæl om en overset kulturperle 

du holder af? 

København er fuld af grønne åndehuller, som jeg 

sætter stor pris på og bruger. Nu mens jeg er på 

barsel har jeg et morgenritual, hvor jeg går en tur 

i Botanisk Have, når Villads skal sove sin første 

lur. Ser på skilpadder, der soler sig og læser avisen. 

tættere på et zen-øjeblik kommer min utålmodige 

sjæl sjældent. Landbohøjskolens Have er 

også smuk at gå tur i, og der er dukketeater i Kongens 

Have hver søndag i sommermånederne. 

Hvilken kulturform bruger du mindst? 

Jeg går ikke til ballet og sjældent i operaen (jo, 

men ikke for at høre opera). et svigt i min opdragelse 

vel sagtens. Jeg elsker at gå til koncerter til 

gengæld. 

Hvad er der af kultur i din arbejdsdag? 

For lidt. Vi har en kunstklub på mit arbejde, og 

en låneordning med kunst, vi hænger op, men 

det er også det. 

Hvordan slapper du bedst af med kultur? 

Koncerter og biografture er rigtig god afslapning. 

Hvis ikke det lykkes på anden vis, så er 

det en sikker måde til lige at blive taget lidt ud af 

hverdagen og slippe blikket på den næste deadline. 

Det er sundt, og noget jeg helt klart vil arbejde 

med. 

57

58 

bøger 

HiStOrieN Om 

et NeDerLAg 

Den danske 

regionskonstruktion 

Kurt Klaudi Klausen og 

Henrik Christoffersen 

Syddansk Universitetsforlag 

Læst af Tomas Beck Madsen 

”JuNi 2004. POLitiSK aftale 

i Folketinget. Dag nul 

efter strukturreformen: Amterne 

har tabt på alle fronter, 

de har tabt kampen om 

strukturreformen og står 

med ryggen mod muren. 

Sejrherrerne triumferer. regeringen 

har i juni måned 

med indenrigsminister Lars 

Løkke rasmussen i spidsen 

indgået en historisk aftale 

med sit støtteparti, Dansk 

radikal Politik anbefaler: 

Folkeparti, om den største 

omkalfatring af det danske 

kommunestyre i nyere tid. 

Så skarpt er linjerne trukket 

op i bogen ”Den danske 

regionskonstruktion”, der udkom 

i august. Forfatterne – 

professor Kurt Klaudi Klausen, 

Syddansk universitet, 

og forskningschef Henrik 

christoffersen, cePOS – 

giver en særdeles grundig 

og afdækkende gennemgang 

og analyse af skabelsen 

og implementeringen af 

den danske regionsmodel 

i perioden 2004 til 2008. 

Forfatteren bruger region 

midtjylland som case; en 

region der opstod på ruinerne 

af århus Amt, ringkøbing 

Amt, hovedparten af Viborg 

Amt samt den nordligste del 

af Vejle Amt, og som fik 

hovedby i Viborg. 

Nyt KONcePt 

Bogen kunne også kaldes 

’Historien om et nederlag og 

dets konsekvenser’. For sådan 

må det have været oplevet 

af politikere, embedsmænd 

og medarbejdere i amterne, 

der var oppe mod magtfulde 

fjender. Og hurtigt stod det 

klart for beslutningstagerne 

i amterne, at regionerne ikke 

ville blive en moderniseret 

udgave af amterne med en 

måske lettere tilrettet por- 

lyt til elefAnterne – digital kommunikation i 

praksis handler om, hvordan man som politiker, virksomhed 

eller organisation navigerer i det digitale univers. Bag 

bogen står Astrid Haug og Anna ebbesen, der begge har 

stor erfaring med kommunikation – også i radikale Venstre, 

hvor Anna ebbesen har arbejdet for partiet på christiansborg, 

mens Astrid Haug netop er vendt tilbage fra 

barsel til sit job som pressechef for Klaus Bondam, hvor 

hun nu arbejder med klimakommunikation. Bogen giver 

konkrete råd til, hvordan man kan kommunikere i cyberspace 

og sociale netværk til størst mulig gavn for sagen. 

Det handler ikke om blot at poste sine budskaber ud via 

blogs, Facebook, twitter. Vilkåret for digital kommunikation 

er dialog, slår de to forfattere fast, der også går bag om 

radikale.net Lyt til elefanterne er netop udkommet. 

tefølje. Nej, regionerne blev 

reelt til politiske sygehusbestyrelser 

uden ret til skat- 

teudskrivning, uden kommunal 

fuldmagt, uden faste 

udvalg osv. regionerne var 

kort sagt et helt nyt politiskadministrativt 

koncept, der 

lå langt fra den traditionelle 

decentrale, selvforvaltende 

lokale politiske enhed i 

Danmark. Og den eneste lønnede 

fuldtidspolitiker blev 

regionsformanden, som dermed 

blev regionspolitiker 

i en klasse for sig. Klausen 

og christoffersen beskriver 

amternes modstandskamp og 

resignation og regionernes 

gradvise etablering, der i 

midtjylland lykkedes bedre 

på nogle områder end andre. 

Forfatterne opstiller to mulige 

fremtidsscenarier for de 

danske regioner, som begge 

nærmest overflødiggør de 

valgte regionsrådsmedlemmer: 

en model, hvor regionerne 

bliver selvstændige 

sygehuskoncerner med en 

stærk folkevalgt formand 

og et svagt folkevalgt regionsråd. 

Og en model, hvor 

regionerne afpolitiseres og 

gøres til professionelle administrative 

forvaltere af en 

statslig sygehuspolitik. 

rADiKALt BuD 

en tredje vej, som er befriende 

– men desværre måske utopisk 

– er det radikale bud om en 

decideret re-demokratisering 

på det regionale niveau. På 

det netop afholdte landsmøde 

vedtog de delegerede således 

en resolution om at styrke 

det regionale demokrati og 

sikre en mere kvalificeret 

drift og sagsbehandling på 

miljø- og handicapområdet, 

konkretiseret i følgende målsætninger: 

– At regionerne får et centralt 

ansvar i natur- og miljøspørgsmål. 

– At regionerne får et øget 

ansvar for tilbuddene til 

specielt de mindre handicapgrupper. 

– At regionerne får ret til at 

udskrive skat. 

– At regionerne får større frihed 

til at organisere det politiske 

arbejde i regionsrådet. 

tiden vil vise hvem der 

får ret i forudsigelserne, og 

om regionsrådsvalget den 17. 

november bliver det sidste, 

sådan som nogle har spået. Og 

før nogle af de store kommuner 

glæder sig for meget til en 

regional nedsmeltning, bør de 

nok overveje om de selv kan 

blive den særdeles uliberale 

centralismes næste ofre. 

Tomas Bech Madsen er medlem 

af Forretningsudvalget i 

Radikale Venstre. 

en siDste DAns er 

udkommet på Forlaget 

Sohn og er en tragikomisk 

beretning om en 

mands møde med kræften 

og ikke mindst det 

danske behandlersystem, 

der snarere et ventesystem 

end et behandlersystem. 

i ventesalene fordriver 

man tiden med at tale om 

mirakelkure og knytte 

nye venskaber. Her møder 

fortælleren den tidligere 

balletdanserinde Lydia, 

som har mistet begge bryster, 

men stadig har livs-

SuPerBrAND 

Det politiske Superbrand 

Mads Christian Esbensen 

og Bo Bredsgaard Lund 

Børsens Forlag 

Læst af Niels Krause-Kjær 

”POLitiK er PerSONer”, 

citerer de to forfattere af bogen 

’Det politiske superbrand’ 

tV2’s politiske redaktør Henrik 

Qvortrup for at have sagt. 

Forfatterne, mads christian 

esbensen og Bo Bredsgaard 

Lund, gennemgår herefter de 

evner, politiske ledere skal 

have og tager derefter en række 

politikere én efter én og trækker 

dem igennem superbrandanalysen. 

Synlighed, strategisk 

kommunikation, politisk håndværk, 

visioner, troværdighed 

modet i behold. Da Lydia 

dør, er livsmodet svært at 

holde oppe. Behandlingerne 

trækker ud, og ingen 

kan fortælle, hvordan 

det hele vil ende. men så 

inviterer den kræftsyge 

lastbilchauffør Orla fortælleren 

med på en sidste 

tur til Berlin. måske 

er der alligevel tid til en 

sidste dans?, som foromtalen 

til bogen spørger. 

Den sidste dans er skrevet 

af torben Lange og 

giver et tankevækkende 

indblik i dagens behandlerdanmark. 

og karisma er ifølge forfatterne 

tilsammen de egenskaber, som 

skaber den komplette politiske 

leder – hvis alt altså er til stede 

i tilstrækkeligt omfang. At politik 

er personer, er et mantra, 

som efterhånden er blevet gentaget 

så mange gange de seneste 

år, at det nærmest er blevet 

en etableret sandhed, man ikke 

behøver at argumentere for eller 

imod. Personspørgsmålet 

betyder alt i moderne politik, 

lyder det. 

men er det nu også helt rigtigt? 

Hvis personspørgsmålet 

er så altafgørende, hvordan 

forklares så, at Det Konservative 

Folkeparti under så forskellige 

ledere som Per Stig møller, 

Pia christmas-møller, Bendt 

Bendtsen og Lene espersen 

har ligget ganske fast med 10 

procent af vælgerne bag sig - 

plus-minus en smule gennem 

mere end et årti? tiderne har 

oven i købet været meget forskellige 

skiftende mellem opposition 

og regering samt indre 

uro og nogenlunde ro. Hvordan 

forklarer man, at Socialdemokraterne 

uanset så forskellige 

formænd som Poul Nyrup rasmussen, 

mogens Lykketoft og 

Helle thorning-Schmidt siden 

2001 har ligget ganske lavt og 

stabilt på 25 procent af vælgerne 

plus-minus en smule? 

måske er forklaringen, at 

politikken altovervejende var 

den samme eller lige uklar, og 

det gennemskuede vælgerne 

naturligvis trods forskellige 

indpakninger. For hvis den 

personlige karisma, erfaring, 

køn og evne til oneliners virkelig 

betyder så meget, så 

burde meningsmålinger og 

valgresultater jo være hoppet 

op og ned. Det skete ikke. 

POLitiKKeN SKiFteDe 

åh jo, det skete, da Fogh afløste 

ellemann og da Søvndal 

afløste Nielsen. Men hvad 

skete der ved de lejligheder? 

Nemlig. Der blev skiftet politik. 

Se dét reagerer vælgerne 

på. De er nemlig slet 

ikke så dumme og overfladiske, 

som man nogle gange 

kan få indtrykket af, er den 

almindelige opfattelse. Den 

altovervejende del af bogen 

’Det politiske superbrand’ 

er en gennemgang af tolv ledende 

danske politikere samt 

det nuværende globale superbrand, 

uSA’s præsident 

Barack Obama. endelig er 

der en hurtig gennemgang 

af nogle lokale kendiser som 

Lars Kolind, Jørgen Poulsen 

og Paula Larrain. gennemgangen 

af de danske toppolitikere 

bygges hver gang over 

samme skabelon og bliver 

noget ensformig, refererende 

og forudsigelig efterhånden 

som siderne vendes. Hver 

politiker afsluttes med en edderkoppelignende 

graf, hvor 

alle egenskaberne er sat ind 

og på den måde giver indtryk 

at være vældig akademisk. 

Blandt de undersøgte politikere 

er naturligvis også 

radikal Venstres margrethe 

Vestager. Hun scorer højt på 

– surprise! – på politisk håndværk, 

visioner og troværdighed. 

Derimod kniber det, ifølge 

forfatterne, med synlighed og 

karisma. tidligere partifælle 

Naser Khader scorer omvendt 

lavt på politisk håndværk. Det 

havde vi næsten gættet. til 

gengæld scorer han mellemgodt 

på visioner og troværdighed. 

Det havde denne skribent 

ikke lige forudset. ’Det politiske 

superbrand’ er en fin gennemgang 

af en række danske 

politikeres styrker og svagheder. 

Den strukturerer nogle af 

de egenskaber, som politiske 

ledere skal besidde, men hvis 

man tror, at politik kan sættes 

på formel, så kan det anbefales 

at se ud af vinduet og iagttage 

virkeligheden. Politik og 

politisk lederskab kan være ligeså 

uforudsigeligt, fantastisk 

og forfærdeligt som forelskelse. 

Og det lader sig gudskelov 

ikke altid forklare. 

Niels Krause-Kjær er politisk 

kommentator og bestyrer sit 

eget radioprogram på P1 

VælDige ting er 63 fortællinger om verden, som 

den er skrevet af historikeren Søren mørch, der er en myreflittig 

forfatter. I hvert fald udkommer Vældige ting kun 

kort tid efter Store Forandringer, der blev en succes. Nu 

følger forfatteren og historikeren succesen op med 63 nye 

fortællinger, der på nye og ofte overraskende måder belyser, 

hvem og hvad der fik verden til at forandre sig fra 

den gamle til den moderne. Fra historien om jernbanen – 

blandt andre andet set gennem H.c. Andersens øjne – over 

Darwin og Dreyfus til indsigtsfulde beretninger om tysklands 

udvikling fra Bismarck til Adolf Hitler. Fra 1. Verdenskrigs 

flamske slagmarker til 2. Verdenskrigs terrorbombardementer, 

kulminerende med atombomberne over 

Hiroshima og Nagasaki. Og endelig – overraskende – en 

tour de force af en fortælling om det amerikanske landbrugs 

udvikling fra familielandbrug til industri – en udvikling, 

mørch ser som den måske mest afgørende overhovedet 

i bevægelsen fra den gamle til den moderne verden. 

59

60 

radikal ammestue 

eN gruPPe rADiKALe folketingskandidater, 

borgerrepræsentanter og andre gode folk er garant for, 

at den næste radikale generation er sikret og på vej på 

tinge. i København mødes således en gruppe radikale 

mødre og deres børn til radikal ammestue og fælles 

barselsorlov. med ungerne på armen og barnevognen 

i opgangen diskuterer merete risager, Laura Friberg, 

Astrid Haug, Katrina Feilberg og Sofie Carsten Nielsen 

fremtiden for partiet under overskriften: Krise i 

RV? Hvad fa’en gør vi? Og ordene flyder frit, ustruktureret, 

energisk og afbrudt af barnegråd. radikal Politik 

sendte fotograf Ditte Valente til ammestue. 

Ny r ADiK AL 

HJemmeSiDe 

Besøg den nye 

radikale hjemmeside 

www.ny.b-retning.dk, 

der samler alle radikale 

nyheder og blogs fra 

nær og fjern. Lokalt og 

nationalt? er det radikalt, 

findes det her!

det politiske værksted 

må vi få din mailadresse? 

Du har sikkert en mailadresse. men det er ikke sikkert, at din lokale radikale forening kender den. Og der kan 

spares en del penge på porto, hvis der kan sendes en mail til dig i stedet for et brev. Penge der kan bruges på 

politiske aktiviteter i stedet. Så hvis du er i tvivl, om din mailadresse er kendt, vil sekretariatet bede dig have 

ulejlighed med at sende den til: radikale@radikale.dk – så bliver den registreret både hos den lokale forening 

og i landsforbundets sekretariat. tak for hjælpen! 

BAgLANDet ueNig Om 

SF Og S StrAtegi 

ifølge Politiken, så er tvivlen er til at få øje på i 

det radikale bagland, når spørgsmålet går på, om 

partiet skal gå med som lillebror i en kommende 

regering med Socialistisk Folkeparti (SF) og Socialdemokraterne. 

50 procent af lokalformændene 

i radikale Venstre svarer klart ja til en S-SF-r-regering, 

den anden halvdel vil ikke med for enhver 

pris. Det viser en rundspørge, som politiken.dk har 

foretaget blandt 30 af partiets lokalforeninger. 

– Vi skal arbejde for en centrum-venstre-regering. 

Det mest oplagte er en social-radikal regering, 

der består af rV, S og SF. Så selvfølgelig skal 

vi deltage i en sådan regering på ligeværdige vilkår, 

siger gustav Sieg Sørensen, formand for den 

radikale lokalforening i thy. 

I modsatte grøft befinder Mikkel Balle sig, der er 

lokalformand i Odsherred. 

– Jeg tror, vi får mere politisk indflydelse ved at 

være et nødvendigt støtteparti for en S-SF-regering 

end ved at være lillebror i en rød blok, siger mikkel 

Balle til Politiken. 

Det er blandt andet skattepolitikken, der bekymrer 

i det radikale bagland. Således af viser 72 procent 

af de adspurgte formænd S og SF’s planer om 

indførelse af en ekstra skat for de højeste indkomster 

- en såkaldt millionærskat. 

– Det forslår som en skrædder i helvede - og jeg 

går ikke ind for den, siger mai-Britt Schultz, der er 

formand for lokalforeningen i Svendborg. 

rigtig meD KOLD LuFt 

Det var en rigtig beslutning, da den radikale byrådsgruppe 

i Holstebro og bestyrelsen i den lokale partiforening sidste 

år afbrød forbindelsen til partiets medlem af regionsrådet, 

ulla Fasting. Det skriver Skive Folkeblad. årsagen til det 

afbrudte samarbejde var ulla Fastings støtte til en placering 

af det nye regionshospital i gødstrup ved Herning. 

– Hele sygehusdebatten har tydeliggjort, at vi ikke er 

enige internt i partiet hen over regionen. Der skal ikke 

mange kilometer til, før der er milevid forskel på holdningerne, 

også i radikale Venstre, sagde formanden i Holstebro, 

Jette Hingebjerg på en generalforsamling. Formanden 

er dog overbevist om, at uenighederne næppe kommer til 

at smitte af på vælgernes opbakning til radikale Venstre, 

når der er kommunalvalg til november. 

– På den positive side, må vi også sige, at situationen har 

fremhævet et fællesskab med de radikale i Struer, Lemvig 

og Skive, tilføjede Jette Hingebjerg. 

r FOrmAND FOrLADer POSteN 

Birthe mogensen går af som lokalformand for radikale 

Venstre i ringsted. Det skriver Dagbladet ringsted. Birthe 

mogensen er utilfreds med, at radikale Venstre er 

gået med i budgetforliget for ringsted Kommune sammen 

med Venstre, Socialdemokraterne og SF. Avisen 

skriver, at hun især er utilfreds med de tre partiers aftale 

om at fordele borgmester- og udvalgsposter mellem sig 

efter kommunalvalget. 

– Jeg er personligt dybt uenig i, at gå med i budgetaftalen 

med partier, som ikke vægter de demokratiske spilleregler, 

siger Birthe mogensen til DAgBLADet ringsted. 

Beslutningen om, at gå med i budgettet var dog kun 

det sidste i en generel utilfredshed med den udvikling 

også moderpartiet har taget. 

– De radikales udvikling mod S og SF politik, er ikke 

noget, jeg kan stå inde for, siger Birthe mogensen. 

61

62 

det politiske værksted 

Nyborg Strand 

stævne 2010 

På rekordtid er Danmark gået fra kunne ”købe 

hele verden” til at ligge i den tunge ende af 

OecD-gruppen økonomisk set. Fogh rasmussen-regeringens 

”surfer”-tilgang til samfundets 

udfordringer skal igen erstattes af 

samme politiske dynamik som under Schlüter 

og Nyrup-regeringerne, hvor der var dømt 

hårdt politisk arbejde for at imødegå en bred 

vifte af samfundsudfordringer. 

Denne bredde i de foranstående udfordringer 

er temaet for årets Nyborg Strand stævne. Vi 

vil netop ikke se det som en isoleret økonomisk 

udfordring, men en bred vifte af udfordringer i 

forhold til den basis, hvorpå velfærdssamfund 

i dag hviler. Vi har valgt titlen: Danmark – 

sammenhæng eller sammenbrud? 

i praksis har vi udvalgt seks udfordringer, 

hvor vi lade en samfundsdebattør udfordre 

forsamlingen: 

• Hvad skal vi leve af i en fremtidig mere 

global verden? 

• Hvordan undgår vi en udskillelse af den 

svageste ende af arbejdsmarkedet? 

• Hvordan får vi en politisk kultur, som kan 

reagere på udfordringerne i tide? 

• Hvordan får vi den homogenitets-tilvænnede 

danske befolkning til at være mere tryg i 

en global verden, hvor andre kulturer vinder 

indflydelse bl.a. i kraft af øget økonomisk 

styrke? 

• Hvordan bliver den offentlige sektor adræt 

nok til at imødegå den ubønhørlige og kon- 

stante stigning i befolkningens forventning 

til service indenfor de rammer, som en glo- 

baliseringsudfordret økonomi rummer? 

• Hvorledes finder vi en balance i vores be- 

handling af andres tro, hvor vi respekterer 

deres rettigheder uden at det fører til at vi 

svækker dele af det værdisæt, der er bærende 

for vores egen kultur? 

Læs mere på www.radikale.dk/ns10 

Der er fri adgang til stævnet mod betaling af 

stævneafgift på 150 kr. 

Tilmelding og eventuel bestilling af overnatning 

og måltider www.radikale.dk/NS10 

XXXXXXXXXXXXXXXX 

Xxxx 

Nye BOLLer På SuPPeN 

Spidskandidat ved dette års europaparlamentsvalg, 

Sofie Carsten Nielsen, er nu officielt 

udpeget til at afløse Morten Helveg Petersen 

(r) som partiets folketingskandidat i 

Hvidovre-kredsen. Hun fejrer sit kandidatur 

ved at varsle et mærkbart generationsskifte i 

den radikale folketingsgruppe. 

– Vi er en gruppe, som har blod på tanden, 

og som har ydmyghed overfor opgaven, men 

ikke nødvendigvis overfor samarbejdspartnerne. 

Vi er ikke vant til at blive fe teret af 

pressen, har ikke en lang politisk karriere 

bag os, hvor man var vant til at blive ringet 

op. Vi, der står på spring, kan godt selv finde 

ud af at gribe knoglen, siger Sofie Carsten 

Nielsen. Med Sofie Carsten Nielsen kandidatur 

i Københavns Omegns Storkreds begynder 

billedet at tegne sig af et forynget 

radikalt hold ved det kommende folketingsvalg. 

i København stiller det 42-årige medlem 

af Borgerrepræsentationen, manu Sareen, 

op, i Sjællands Storkreds dyster partiets 

næstformand, 30-årige Zenia Stampe, 

med den 40-årige rasmus Helveg Petersen. 

På Fyn overtager Forbrugerrådets 38-årige 

formand, camilla Hersom, Niels Helveg Petersens 

traditionelle middelfart-kreds. Og i 

Sønderjylland afløser 23-årige Lotte Rod 

Bente Dahl, der ikke genopstiller. 

– Jeg vil ind sammen med en ny generation 

af Radikale og udøve min indflydelse så 

meget, som vi overhovedet kan. Jeg tror, at 

det vil være gavnligt, at der kommer friske 

kræfter til for at vise, at man ikke kan tage 

vores mandater for givet, siger Sofie Carsten 

Nielsen til ritzau. 

NOrDiSK ArBeJDSgruPPe 

udenrigspolitisk udvalg har besluttet at nedsætte 

en arbejdsgruppe til at arbejde med et 

Nordisk politisk program og efterlyser interes- 

serede kræfter til at arbejde med nordisk po- 

litik. ønsker man at deltage i arbejdet er det 

blot at kontakte formanden for udenrigspolitisk 

Udvalg, Henning Nielsen, der kan findes 

på radikale.net

HeLVegS PLADS 

På østerbro, ved Jagtvej og Borgmester 

Jensens Allé, ligger der en plads, der i efteråret 

fik et helt særligt navn. Nu kan man 

kan besøge Lilly Helveg Petersens Plads, 

hvis man kommer en tur på østerbro. Lilli 

Helveg Petersen var mor til Niels Helveg Petersen 

og i sin tid borgmester i København 

for sporvejene. Pladsen blev indviet af vor 

tids ”sporvejsborgmester”, den ligeledes radikale 

Klaus Bondam under overværelse af 

blandt andre Niels Helveg Petersen. Navngivningen 

af pladsen er et led i, at flere københavnske 

kvindelige politikere får navne 

og veje opkaldt efter sig i forbindelse med 

100 året for kvinders valgret til kommunalvalget. 

Lilly Helveg Petersen døde i 2005, 

94 år gammel. 

BALLADe i SyDDJurS 

Det radikale byrådsmedlem Hardy Vinter har 

smækket med døren i Syddjurs Kommune. 

Han kritiserer den radikale udvalgsformand 

carsten Bech for at have gennemført en lønforhøjelse 

til sig selv på 40.000 kroner. Det er 

ganske vist godkendt af byrådet, men Hardy 

Vinter er alligevel utilfreds, beretter århus 

Stiftstidende. 

– Jeg tager kraftigt afstand fra den slags 

pamperi, især fordi kommunen er så trængt 

af besparelser, skolelukninger og skattestigninger, 

siger Hardy Vinter, der nu har meldt 

sig ud af de radikale og går nu sammen med 

lokallisterne i byrådet i Syddjurs, men uden at 

genopstille den 17. november. til den lokale 

avis siger carsten Bech, at det er forkert, når 

Hardy Vinter påstår, han får lønforhøjelse for 

de samme opgaver som før. carsten Bech tror 

i øvrigt, det vil forbedre de radikales chancer 

ved kommunevalget, at Hardy Vinter har 

meldt sig ud af partiet. Lønforhøjelsen skyldes, 

at carsten Bech er blevet formand for et 

lokalt renseanlæg. 

miNDeOrD FOr BJArNe ørum 

Den radikal profil i Århus, Bjarne Ørum døde den 8. september 

i år efter længere tids sygdom. Her følger rådmand Peter Thyssens 

mindeord: 

Det var med sorg men også med lettelse at vi tirsdag den 8. 

september fik meldingen om Bjarne Ørums død. Bjarne havde 

efter en lang og svær kamp mod sin kræftsygdom endelig fået 

fred. 

Humoren havde Bjarne i behold til det sidste. Om sin sygdom 

sagde han ”det var som at blive ramt af lynet, uden at man havde 

hørt det tordne”, altid havde han en underfundig formulering på 

store og små problemer i livet. med Bjarnes ørums død har vi 

mistet en stor radikal profil i Århus. Efter et solidt partiarbejde 

blev Bjarne valgt til århus Byråd i 1978 og sad der til udgangen 

af 1997. i den tid var han rådmand i to perioder for ”det grønne 

område” og blev helt fortjent kaldt ”Den grønne rådmand”. 

men Bjarnes interesser var mangesidige og hans engagement 

stort. i røde Kors har Bjarne lagt et stort arbejde og i Domsognets 

menighedsråd hvor han sad til udgangen af sidste periode 

som formand. igennem mange år samlede Bjarne en stor skare 

af mennesker om sig, når han fejrede sin fødselsdag omkring 

cæsars dødsdag. Bjarne havde hele livet tæft for det politiske. 

Andre kunne holde lange taler, men Bjarne kunne med enkle 

sætninger sætte tingene på plads. Netop nu hvor vi har budgetforhandlinger 

husker jeg, at Bjarne holdt den nok korteste budgettale 

af alle i århus Byråd, men ikke desto mindre, er det den 

tale, der blev størst sat op i avisen: ”Nu er der talt nok, det er tid 

til handling!” 

De ord er meget dækkende for Bjarnes forhold til tilværelsen. 

Han var en handlingens mand i alle livets forhold. i det politiske 

liv vil ”århus omkranset af skov” og mange naturprojekter som 

genopretningen af Brabrand Sø og etableringen af årslev engsø 

stå som milepæle i hans indsats. Samtidig var Bjarne en dygtig 

medspiller, når det drejede sig om at få samlet et byrådsflertal 

for nye initiativer – AroS, stadions udvidelse, AreNA m.v. 

Bjarne har sat sin anonyme signatur på mange af de synlige projekter, 

som byen i dag nyder godt af. uden for det politiske var 

Bjarne også en handlingens mand. Derom vidner hans store engagement 

i det frivillige og ulønnede arbejde, som Bjarne kastede 

sig ud i. et arbejde som favnede andre mennesker, men som 

ikke mindst kastede noget af sig til andre mennesker. Husket vil 

Bjarne således også blive for sin rolle som Zeus i Vilhelmsborg 

Festspillet. Det menneskelige samvær betød meget for Bjarne. 

ikke kun samværet med dem, han delte opfattelse med, men nok 

så meget med dem, han kunne dele oplevelser med. Og det har 

givet alle os, der kendte Bjarne mange mindeværdige diskussioner 

og oplevelser.Bjarne udtalte i et interview, at ”friheden til at 

gøre det, jeg har mest lyst til, uden at det går ud over andre, betyder 

alt for mig”. udtalelsen rummer essensen af Bjarnes indsats 

– en frihed Bjarne i betydeligt omfang brugte til gavn for byen 

og hans medmennesker på en uselvisk måde. 

Bjarne ragede op og var synlig i gadebilledet, når han gik med 

sit net over torvet på indkøb. Sådan vil vi også mindes Bjarne 

som menneske – et menneske af et format, som vil blive savnet. 

Peter Thyssen, radikal rådmand i Århus Kommune 

63

64 

debat 

For en anstændig 

udlændingepolitik 

Jeg HAr FOr NyLig iNDmeLDt mig i DrV. 

Det skete som en spontan reaktion på den seneste 

tids dramatiske begivenheder med den natlige rydning 

af Brorsons kirke og den hensynsløse tvangshjemsendelse 

af en gruppe irakiske asylansøgere 

til en højst usikker tilværelse. Begivenheder, der 

har chokeret mig dybt. For lidt over 100 år siden 

kom mine bedsteforældre til Danmark på flugt fra 

den russiske zars pogromer. Dengang var der ikke 

noget flygtningenævn, der skulle afgøre, om de 

skulle have lov til at blive i landet eller tvangshjemsendes. 

De skulle heller ikke dokumentere, 

at de var ”individuelt forfulgte”, hvilket de næppe 

havde kunnet. efter nutidens kriterier var de 

sandsynligvis blevet betegnet som ”bekvemmelighedsflygtninge”. 

Men heldigvis for dem og os 

efterkommere var reglerne anderledes dengang, 

og det har vi alle gennem nu fire generationer nydt 

godt af og haft et godt liv i et smørhul af et land, 

der altid har behandlet os godt. Da nazisterne var 

kommet til magten i tyskland i 1933 begyndte de 

tyske jøder – efterhånden mere og mere desperat - 

at søge efter et tilflugtssted, hvor de kunne komme 

i sikkerhed for nazisterne. men næsten alle lande 

lukkede deres grænser for dem. Det gjaldt også 

– med ret få undtagelser – Danmark. Her resolverede 

de danske politikere med Steincke i spidsen, 

at de tyske jøder ikke var ”individuelt forfulgte”. 

Alligevel lykkedes det et mindre antal af dem at 

komme til Danmark, men efter den tyske besættelse 

den 9. april 1940 blev deres situation for manges 

vedkommende risikabel. 

meDALJeNS BAgSiDe 

For nogle år siden skrev historikeren Vilhjálmur 

Vilhjálmsson bogen ”medaljens bagside”, hvor han 

dokumenterede, hvordan de danske myndigheder i 

besættelsens første par år udviste 21 statsløse jøder 

til Nazityskland. 19 af de udviste, heraf tre børn, 

omkom siden i de tyske kz- og udryddelseslejre. 

Disse oplysninger foranledigede Anders Fogh rasmussen 

til på Danmarks vegne at fremsætte en oprigtig 

undskyldning for de danske myndigheders 

handlemåde 60 år før. På baggrund af den danske 

regerings behandling af de irakiske asylansøgere, 

virker det som om, man nu har ”glemt” fortidens 

fejltrin. i oktober 1943 oplevede jeg – 14 år gammel 

– sammen med min familie at blive reddet fra 

nazisterne af modige danskere, der på smukkeste 

vis praktiserede ”civil ulydighed”. Da vi nåede den 

svenske kyst, modtog de svenske kystbetjente os 

med ordene: ”Välkomna til Sverige!” Det er så- 

dant et land, jeg ønsker at leve i. Og ikke i Birthe 

rønn Hornbechs og Dansk Folkepartis Danmark. 

Så dersom næste Folketingsvalg fører til et 

regeringsskifte, foreslår jeg, at DrV arbejder for: 

at Dansk Flygtningehjælp atter får plads i Flygtningenævnet, 

således at dette nævn på ny bliver et 

uvildigt organ og ikke som nu VKO-flertallets forlængede 

arm, at man som ny integrationsminister 

får en person med nogle anstændige menneskelige 

holdninger. Allerhelst burde manu Sareen overtage 

denne vigtige post, så vi kan få en ende på det 

helt uanstændige mareridt, som Birthe rønn Hornbech 

har skabt de seneste par år. 

John Saietz 

Søllerød 

Ny luft 

Jeg BLiVer gLAD Når Jeg blandt andre ser 

manu Sareen udtale at verden ikke går under hvis 

de radikale ikke kommer i regering. Jeg vejrer ny 

luft og det er på tide! På tide at de radikale bliver 

et parti der kæmper for politikken og ikke potentielle 

ministerposter – på tide at de radikale bliver 

et parti der fremhæver egen politik og synspunkter 

i stedet for hele tiden at skulle spille bold op ad 

Socialdemokratiet og SF – og på tide at de radikale 

bliver et parti der kan kommunikere med rolig 

stemme og overbevisning om hvad vi tror på i 

stedet for at blive skinger i stemmen og ty til mudderkastning 

om hvor forkerte ”alle de andre” er 

på den. Jeg stemmer radikalt fordi partiet har – og 

arbejder for – nogle grundholdninger som jeg fuldt 

og helt tror på – men jeg tvivler engang imellem på 

min stemme når jeg ser hvordan disse bliver forvaltet 

af partiets ledelse og i debatten i dag. 

Burde vi ikke snart have lært af tidligere succeser 

og fejltagelser? Vi gør det godt (endda rigtig godt) 

når vi kommunikerer egen politik og lader andre om 

deres, vi fungerer rigtig godt (og har størst indflydelse) 

når vi er tungen på vægtskålen og vi bliver 

taget alvorligt (endda rigtig alvorligt) når vi ikke stiller 

ultimative krav og tørster efter ministerposter. 

Så jeg bliver glad når jeg vejrer nye toner og ny luft 

fra kommende spillere på banen! Lad os droppe den 

skingre stemme, lade være med at påpege andres 

mangler og fejl – og i stedet blive stærke på at kommunikere 

hvad vi virkelig ønsker og tror på: 

en fremadrettet klimapolitik – der sikrer velstand, 

forskning, arbejdspladser og et sted at leve 

om 100 år. 

en solid økonomisk politik – der tør agere i de 

økonomiske udfordringer vi har i dag og som tør

gøre op med vanetænkning når det kommer til 

eks. skatter og afgifter fremover. 

en human integrations politik – som fokuserer på 

det enkelte menneske, integration med fokus på de 

fordele kulturelle forskelligheder kan give os og som 

også gør op med – og tør tage afstand til – religiøs 

fanatisme i alle dets former (et punkt hvor jeg syntes 

radikale kan blive væsentlig klarere i spyttet!) 

en verdenspolitik der fokuserer på samarbejde, 

forståelse og udvikling på tværs af landegrænser 

– og som sætter Danmark på verdenskortet som et 

land der tør og vil agere i den store sammenhæng. 

Hvis vi tør fokusere på dette – og kommunikere 

det stærkt udadtil – i stedet for at fokusere på mulige 

ministerposter, Helle thorning og muligheden 

for at fortælle hvad alle de andre gør forkert – så har 

de radikale en lovende fremtid og får med garanti 

også flere tunger på vægtskålen efter næste valg. 

Kasper Arentoft 

Århus 

At være radikal 

DeBAtteN i meDierNe og ved spisebordene i 

Danmark om en højre- eller venstrefløj i Det Radikale 

Venstre er en fordrejet diskussion, der altid har 

undret mig. Jeg betragter mig først og fremmest 

som radikal, men mange taler om, at radikale kan 

være enten højre- eller venstreorienteret. At man 

ligefrem kan tilhøre en fløj. Debatten foregår ofte 

i dyb indforståethed, som om alle ved, hvad det 

vil sige. Jeg har dog hørt mange bud. Det kan for 

eksempel handle om den traditionelle fordelingspolitik. 

Skal vi have mere skat eller mindre skat? 

Det kan også handle om social ansvarlighed, om 

ressourcesvage mennesker mest skal have pisken 

eller guleroden. Jeg har også hørt, at det drejer sig 

om rendyrket magt, hvor man vælger side afhængig 

af, hvad der giver mest indflydelse. Andre siger, 

at det handler om den personlige frihed, om lovgivning 

skal adfærdsregulere borgerne, eller individet 

skal sættes fri til at vælge selv. men ingen har kunnet 

givet mig et endegyldigt svar. i århus har vi 

en gammel, garvet radikale, der hopper af vrede, 

hver gang nogen snakker om det at være højre- eller 

venstreorienteret. ”Jeg er radikal. Hverken til 

højre eller til venstre,” sprutter han. Først syntes 

jeg, at det var noget pjat, at han gik så højt op i det, 

men han har et helt livs radikal historie at bygge sin 

holdning på. Og han har ret. Jeg valgte Det radikale 

Venstre, fordi partiet havde sin egen sandhed, 

der kombinerede det bedste fra det politiske spektrum. 

Jeg er ikke socialist, liberalist, konservativ 

eller nationalist – jeg er radikal, en dansk socialliberal. 

med begge ben plantet i fornuftens muld og 

hovedet højt hævet, skuende mod nye horisonter. 

eN OPLySt VerDeN 

For radikale Venstre er et parti, der vægter balancen 

mellem social ansvarlighed og personlig 

frihed. et parti der tror på både fælles rettigheder 

og fælles pligter. Hvor uddannelse, oplysning og 

forebyggelse på lang sigt er de bedste værktøjer 

til et fredeligt, tolerant og moderne demokratisk 

samfund. et parti der tror på samarbejde mellem 

folkeslag for et fælles bedste. men også et parti, 

der tør være konsekvent, når verden viser sig fra 

sin værste side. Hvis man tror på det, er man hverken 

venstreorienteret eller højreorienteret. Så er 

man radikal. Så uanset hvad medier, modstandere 

og selv radikale siger, så skal vi radikale ligesindede 

stå sammen om vores fælles værdigrundlag 

og identitet, og være stolte af det. 

Sander Jensen, 

Formand for Århus Radikale Vælgerforening 

Du KAN OgSå VÆre meD i DeBAtteN – både her i bladet og på partiets hjemmesider. Send gerne dit 

indlæg i god tid. Debatindlæg til bladet sendes til redaktion@radikale.dk. Vedhæft meget gerne et foto og 

evt. link til din hjemmeside eller blog. Skriv gerne kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. 

redaktionen forbeholder sig ret til at afvise og forkorte indlæg. Og husk, at debatten altid fortsætter på 

www.radikale.net 

65

66 

kaffe 

Når en dør lukker 

jeg havde det lidt som en fodboldspiller, 

der først havde 

scoret et selvmål – og bagefter 

fået det røde kort. Så står 

man der på sidelinjen og vil 

gerne gøre det hele om, gøre det godt 

igen – håber på en chance for at score et 

mål for holdet. man ved godt, at målet 

ikke bliver sejrsmålet, men man kan i 

det mindste udligne til 1–1. Den radikale 

folketingskandidat Nicolaj Holm 

tænker tilbage på den nat, hvor en bytur 

i Hobro for næsten fire år siden endte 

med en 40 dages betinget dom for 

vold – en dom, der næsten et år efter 

betød, at den daværende radikale viceborgmester 

i mariagerfjord Kommune 

blev dømt ude af Valgbarhedsnævnet, 

der ikke fandt ham ”valgbar”, som det 

så poetisk hedder, når en politiker har 

trådt ved siden af loven. Derfor måtte 

Nicolaj Holm den 27. marts 2007 trække 

sig ud af byrådet, hvor han ellers var 

det første radikale medlem i 35 år. 

– Jeg var i byen en aften på et diskotek 

i Hobro, hvor min onkel tilfældigvis 

arbejdede som dørmand og skæbnen 

ville, at jeg var sammen med min far, 

der havde et meget anstrengt forhold til 

min onkel. resultatet af byturen blev en 

betinget dom for at skubbe min onkel, 

da han ville smide mig ud, fortæller Nicolaj 

Holm om baggrunden for sagen, 

der betød et farvel til det kommunalpolitiske, 

men som han nu for længst 

har lagt bag sig. i dag er Nicolaj Holm 

fokuseret på sit folketingskandidatur i 

Nordjylland og på sine organisatoriske 

poster som medlem af Hovedbestyrelsen 

og formand for udvalget for Kultur, 

ret og integration. 

– Den gang var jeg en ung mand på 

en forholdsvis fremtræden kommunal 

post. Jeg var 24 år, da jeg skete og havde 

som de fleste unge mænd på den alder, 

en opfattelse af, at jeg kunne klare 

hele verden – det kunne jeg ikke. Jeg 

troede jeg havde overblikket – det havde 

jeg ikke. men efterfølgende er bare 

blevet bekræftet i, at jeg er i det helt rigtigt 

parti, der er villig til at give folk en 

chance mere, siger Nikolaj Holm, som 

fik stor støtte fra høj som lav i Radikale 

Venstre og fra andre partier. 

– Jeg fik stor opbakning fra mange 

sider af, og det hjælp mig igennem. For 

eksempel fra ledelsen af partiet, der var 

hurtig til at støtte mig. Og lokalt støt- 

tede borgmesteren mig meget. Så selvfølgelig 

var det ikke sjovt, men jeg blev 

båret igennem af god støtte fra mange 

sider, fortæller Nicolaj Holm, der arbejdede 

i byrådet indtil kendelsen fra 

Valgbarhedsnævnet kom. 

Du overvejede ikke at trække dig, da 

du fik din dom? 

– Det gjorde jeg meget, for det betød 

selvfølgelig rigtig meget for mig, 

hvordan det ville påvirke partiet. men 

da jeg fik de gode tilkendegivelser og 

kunne se, at det ikke skadede partiet, 

valgte jeg at afvente kendelsen fra 

nævnet, tilføjer Nicolaj Holm. 

Hvad så nu? - føler du, at det er glemt 

eller vil det altid forfølge dig? 

– Jeg vil aldrig helt slippe for det og 

det vil altid være der og jeg oplever for 

eksempel, at folk – særligt partifæller – 

nu forholder sig humoristisk til sagen, 

men i dag oplever jeg ikke, at episoden 

tilbage i 2006 lukker nogle døre, 

siger Nicolaj Holm, der nu har kastet 

sig over en landspolitisk karriere. Som 

folketingskandidat i Frederikshavn og 

Læsø har han udset sig et fremtidigt 

nordjysk folketingsmandat. 

– et eller andet sted er det måske

åbner en ny teKSt: 

også det, der har interesseret sig mest, 

så jeg er rigtig glad for, at være folketingskandidat 

og jeg havde nok gået 

ind ad den dør alligevel. Så nu er ambitionen, 

at blive en af dem, der måske 

får chancen i Nordjylland, når marianne 

Jelved en gang i fremtiden trækker 

sig tilbage, siger Nicolaj Holm. 

Går I alle sammen og venter på jeres 

chance, jer kandidater i Nordjylland? 

– Der er sket et generationsskifte 

mange steder i partiet, men ikke i Nordjylland. 

marianne Jelved genopstiller, 

og det er jeg glad for, for det er vigtigt 

med erfarne personer i Folketinget. 

men når hun ikke stiller op mere, 

er der flere, der forhåbentlig har en 

chance, når den tid kommer, siger Nicolaj 

Holm, der understreger, at valget i 

Nordjylland skal vindes i hele landsdelen 

og ikke kun i Hjørring. Og her dækker 

Nicolaj Holm mange flanker. Han 

er opvokset i Himmerland, har studeret 

og bor nu i Aalborg, hvor hans hustru 

arbejder som læge, mens han er folketingskandidat 

i de to østlige kredse 

i Vendsyssel. Så Nicolaj Holm er klar, 

når dagen kommer, hvor Hjørring bliver 

en kreds som så mange andre. 

– rent politisk håber jeg selvfølgelig 

på, at mit folketingskandidatur kan 

føre til en plads i Folketinget. Det bliver 

ikke foreløbigt, for partiet får kun 

ét mandat i Nordjylland og det går selvfølgelig 

til marianne Jelved. Jeg håber 

hun bliver ved længe endnu, så kampen 

om mandatet ligger ikke ligefor. 

i mellemtiden fokuserer jeg mere på, 

hvad jeg kan gøre for partiet. Jeg vil 

gerne sætte mere fokus på de radikale 

kerneværdier. Det er også derfor, at jeg 

er aktiv i udvalget for Kultur, ret og 

integration og derfor jeg sidder i Hovedbestyrelsen. 

Jeg skylder partiet at 

score et mål – og derfor løfter jeg, hvor 

jeg kan. 

KAFFe er radikal Politiks interviewserie, 

hvor redaktøren drikker en kop kaffe med 

en radikalpersonlighed, der på den ene eller 

anden måde har en historie at fortælle. 

Denne gang mødte vi den radikale folketingskandidat, 

Nicolaj Holm, der har kæmpet 

sig tilbage i partiet efter en voldsdom. 

Søren Højlund carlsen 

FOtO: Hans christian Jacobsen 

Nicolaj Holm er uddannet 

historiker fra Aalborg Universitet 

og arbejder nu som 

selvstændig rådgiver inden 

for strategisk kommunikation 

og læring, primært inden 

for det offentlige. I radikale 

sammenhænge er han 

EP-kandidat i Nordjylland, 

bestyrelsesmedlem i kommuneforeningen 

i Aalborg 

og folketingskandidat i Frederikshavn 

og Læsø. Derudover 

sidder han i HB og 

er formand for partiets udvalg 

for kultur, Ret og Integration. 

67

Udgiveradresseret 

magasinpost 

ID 42158

| Søren Fauli | Kommunalvalg | Landsmøde | Ny ... - Radikale Venstre

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?