FMT-Avisen 03-2009.pdf

4
Det handler
om at redde liv
I denne sommer får de danske soldater i Afghanistan
nyt materiel, der kan redde liv. For snart er et
helt nyt minerydningskøretøj og et minerekognosceringskøretøj
klart.
Af Flemming Diehl. Foto: Jens Erik Rasmussen, FMT.
Synet var egentlig lidt finurligt. En
bunke mennesker gik i slutningen
af april og kiggede på spor i jorden.
Der var spor i blød jord, lidt hårdere
jord og grus, der var iblandet cement.
Nogle af sporene var opstået,
efter at en plov havde været igennem
jorden og andre var opstået efter
passagen af en rulle. Nu kan det
lyde lidt besynderligt, at en masse
mennesker stod på et øvelsesterræn
og kiggede på det, men der var faktisk
en mening med galskaben. Og
selvom de mange blikke blev fulgt
af smil og tilfredshed, så handlede
det hele faktisk om liv eller død. For
sporene i jorden stammede fra det
nye minerydningskøretøj og et minerekognosceringskøretøj,
der nu til
sommer bliver sendt til Afghanistan.
Hasteopgave
Godkendelsen til indkøb af det nye
minerydningskøretøj og et minerekognosceringskøretøj
kom i oktober
2008, og derfra gik det bare stærkt.
For alle, der var på opgaven i Forsvarets
Materieltjeneste, var klar over,
at jo før de nye køretøjer kunne
komme til Afghanistan, jo bedre var
det for de udsendtes sikkerhed. Og
blikkene mod jorden var et tegn på,
at man var meget tæt på målstregen
med det nye materiel. De så nemlig
på spor efter nogle af de sidste test,
der blev foretaget med udstyret, der
er ret enestående. Den største op-
mærksomhed tilfaldt det nye minerydningskøretøj,
der er bygget op
omkring et af hærens bestående
bjærgningskøretøjer, som går under
navnet Wisent - et bæltekøretøj,
som er i familie med Leopardkampvognen,
hvilket høres, når det
udfører sin nye opgave. Den kraftfulde
motor kommer nemlig på hårdt
arbejde, når den frontmonterede
plov graver sig ned i jorden under
kørslen, hvorefter der skabes en helt
ny og sikker vej. Et helt jordlag bliver
nemlig fjernet og skubbet til siden,
og endnu mere vigtigt er, at det
samme sker for nedgravede miner.
De pløjes op og skubbes ud til siden,
og dermed fjernes en fare for de
udsendte soldater. Skulle en mine
detonere, vil det alene gå ud over
ploven og ikke besætningen i det
pansrede køretøj.
- Det smarte er så, at der bag på
køretøjet er monteret et automatisk
vejmarkeringssystem. Det skyder
markeringsstokke i jorden, og dermed
kan man markere op til 1000
meter sikker vej ad gangen, fortæller
major Mikael Virklund Nielsen, der er
projektlederen fra Teknikdivisionen i
FMT.
Udløses med tryk
Det andet køretøj, der er på vej til
Afghanistan, er minerekognosceringskøretøjet
- i daglig tale kaldet
en minerulle, der også er et ombygget
køretøj fra hæren. Det er en
pansret mandskabsvogn, PMV M133
G3, der både for og bag har fået
monteret en række ruller. Disse ruller
er monteret, så de med hydraulisk
tryk presses ned mod jorden under
kørslen. Trykket, som rullerne
skaber, vil så få eventuelle nedgravede
miner eller vejsidebomber til at
detonere:
- Minerullen er ikke et decideret
minerydningskøretøj. Det skal
derimod indsættes som forreste
køretøj i en kolonne, hvis man har
Det nye minerekognosceringskøretøj
også kaldet minerullen, er tænkt
som det første køretøj i en kolonne.
De monterede ruller presses med
hydraulik mod vejen og sprænger en
nedgravet mine.
en formodning om, at der kan være
nedgravede miner på den vej, man
vil køre. Og det fungerer på den
måde, at trykket fra rullerne vil
detonere eventuelle nedgravede
miner, men sprængningen vil kun
ødelægge rullerne og ikke køretøjet
samt besætningen, påpeger Mikael
Virklund Nielsen, der forklarer, at
skulle rullerne blive beskadiget, så
kan de nemt skiftes til nye. Og for
at sikre, at det nye materiel virker så
hensigtsmæssigt som muligt, er såvel
minerullen og mineploven blevet
udvalgt sammen med brugerne fra
Hærens Ingeniør- og ABC-skole.
- Det gode ved materiellet er, at
det er bygget op omkring køretøjer,
vi allerede har i forsvaret, og dermed
har vi reservedelene. Samtidig er det
virkelig lavteknologi, som er let at
vedligeholde i felten. Rullerne kan
eksempelvis nemt skiftes, hvis de
detonerer en mine, og det har været
FMT-Avisen - nr. 3 - maj 2009
et spændende projekt, som vi løbende
har forbedret sammen med FMT,
siger seniorsergent Lars Nymann
fra 1. Panseringeniørkompagni. Han
beretter, at det primært er ingeniørsoldater
på ISAF 8, der skal bruge de
nye køretøjer, men tanken er, at en
række infanterister også skal uddannes
til minerullen.
- Selvom en mine kun ødelægger
rullen på PMV’en, så vil det være et
psykisk hårdt job at skulle være vognens
besætning. Derfor vil vi gerne
uddanne så mange besætninger,
som muligt, så det er en opgave, der
kan gå på skift, siger Lars Nymann.
Den rette jord
Med kendskab til de to nye køretøjers
funktion gav det derfor god
mening, at en hel række mennesker
gik og kiggede på sporene i jorden.
Og det var ikke bare noget tilfældig
jord. For testområdet, der var så
FMT-Avisen - nr. 3 - maj 2009
Mineploven, der er bygget op over en leopardkampvogn, er voldsom, når den pløjer sig ned i jorden, og fjerner fjendens miner.
5
”Sprængningen vil kun
ødelægge rullerne og
ikke køretøjet samt
besætningen.
”
Mikael Virklund Nielsen
Projektleder fra TDIV i FMT.
stort som flere fodboldbaner, var
nøje forberedt, så det mindede om
forholdene i Afghanistan. Der var således
meget blød jord ligesom i den
afghanske Greenzone og jord, der
var iblandet cement, så det mindede
om forholdene i ørkenen. For det er
her minerullen og ploven skal vise sit
værd. Dermed skulle de hjemlige test
også være lig de forhold, som de
udsendte har. De sidste test vil dog
ske i Afghanistan, og intet vil derfor
blive overladt til tilfældighederne.
Så selvom engelske og amerikanske
enheder allerede anvender materiellet,
er de danske test nødvendige.
Forklaringen er, at englænderne og
amerikanerne har monteret udstyret
på andre køretøjer, og derfor kan
effekten også være anderledes. Så
derfor er der blevet udført alverdens
test, hvilket blandt andet har bevirket,
at brugerne også skulle teste
de ændrede køreegenskaber i såvel
terræn som på offentlig vej.
- Vi har haft kort tid til alting, og
alle har været klar over, at det har
været et hasteprojekt. Så der skulle
arbejdes effektivt, om det har været
i forbindelse med udformningen af
kontrakten, indkøbet, kvalitetssikringen
og selve projektet. Og kun via
virkeligt dedikerede medarbejdere i
FMT og aktive brugere fra HIAS har
det kunnet lykkes at overholde tidsplanen,
og ja, jeg må sige, alle har
lavet et stykke kanonarbejde, pointerer
Mikael Virklund Nielsen, som
yderligere kan fortælle, at projektet
er gået så godt, at man ikke engang
vil bruge alle de 39 millioner, der er
sat af til projektet - et projekt, som
kan gøre en forskel:
- Hvis minerullen eller mineploven
bare redder ét liv, så har det været
alle pengene værd, siger seniorsergent
Lars Nymann fra 1. Panseringeniørkompagni.