FMT-Avisen 03-2009.pdf

6
Tro, håb og samarbejde
FMT-Avisen - nr. 3 - maj 2009
Man ved jo godt, at siger man for meget – og måske det forkerte, så kan det hæmme et godt samarbejde.
Dog er det nok de færreste, der tænker over, at siger man for lidt, så kan det også være et problem.
Af Flemming Diehl. Foto: Jens Erik Rasmussen, FMT.
Det står sort på hvidt. I arbejdsprocesserne
står det vist nedskrevet,
hvordan og hvorledes Projektledelsessektionen
og Projektstøttesektionen
skal samarbejde, og ja,
så burde den historie vel ikke være
meget længere. Samarbejdet kører.
Og dog. For skrevne ord kan langtfra
fortælle alt, og den erkendelse slog
mange fra begge sektioner, da de for
første gang var på seminar sammen.
Samarbejde på tværs
Som så mange andre har prøvet det,
tog projektledere og projektstøttemedarbejdere
i marts på et seminar.
Dog var det første gang, at de to
sektioner tog på seminar sammen.
Normalt har de 22 projektledere, der
har det overordnede ansvar for styringen
af større projekter, og de 25
medarbejdere fra Projektstøttesektionen,
som sidder med en speciel
og konkret ekspertise i projektet,
altid taget på seminarer hver for sig.
Det er klogt at prøve noget nyt. For
noget af det usagte kom frem, og
noget af det, man gik og troede om
hinanden, blev testet.
Som indledning på seminaret blev
sektionerne godt og grundigt blandet
sammen i små grupper, der i et
team Building spil hver især skulle
arrangere en fodboldkamp. Det var
et computerstyret spil, hvor samarbejdet
skulle afprøves:
- Under spillet, der med pauser
varede fem timer, blev der hele tiden
Navnet blev NYMFEN
Det femte standartfartøj af DIANA-Klassen fik navnet
NYMFEN, og det skal være søværnets arbejdshest,
som skal løse opgaver forbundet med miljø,
søredning og bekæmpelse af forurening. Med
overleveringen af NYMFEN mangler søværnet nu
kun at få et af de i alt seks MKII fartøjer.
skruet op og ned for tidspresset.
Dermed kunne vi se, hvordan folk
reagerede og interagerede i stressede
situationer, forklarer Steen
Bruce Corfitsen, som er sektionschef
for Projektledelsessektionen. Han
forklarer videre, at han var positivt
overrasket over udgangspunktet for
samarbejdet, ikke mindst da konsulenterne,
der havde udviklet spillet,
som regel oplevede, at deltagerne
begyndte at skændes på grund af
stressen. Dog ikke denne gang, hvor
alle prøvede at løse opgaven i spillet
på en konstruktiv måde.
Troen om de andre
Projektleder Ole Reitzel fra Projektledersektionen
og overassistent Peter
Agdal fra Projektstøttesektionen,
som begge deltog i spillet, synes bestemt,
at spillet gav dem et billede
af, hvordan samarbejdet fungerer.
Dog synes de begge, at den efterfølgende
samtale, og det at lave noget
socialt på tværs af sektionerne, var
lige så givtigt:
- Det bedste, vi fik ud af det, var
forventningsafstemningen mellem
de to sektioner. Vi har jo nogle
forventninger til, hvad projektstøtten
skal, men det er jo aldrig noget,
som vi virkelig har sat ord på. Og det
samme gjaldt jo for dem, siger Ole
Reitzel, der påpeger, at det var godt
at få tingene afstemt, og til alt held
var begge sektioner ret enige om,
hvad der var vigtigt, og hvad ikke.
- Efter seminaret har man da mere
følelsen af, at begge sektioner er på
samme vej. Jo, der er små tegn på
en bedre integration mellem sektionerne,
påpeger Ole Reitzel, som
følges op af Peter Agdal, der ser, at
selvom mange fra de to sektioner
sidder i det samme storrumskontor,
så skal der aktive handlinger til for
at skabe det gode samarbejde. Det
kommer ikke af sig selv:
- Jo, det er da underligt, at man
ikke bliver bragt mere sammen, når
man sidder i det samme kontor. Men
vi sidder jo med hver vores projekter
og fordyber os i det, siger han, og
den bold gribes straks:
- Problemet har jo nok været, at
man ikke helt har vidst, hvem der
laver hvad. Som projektleder har vi
en masse småopgaver, som sikkert
kunne løses bedre af en ingeniør
eller en teknisk tegner i projektstøtten,
men kender du ikke lige folk og
deres kompetencer, så kan du nemt
komme til at tænke, at det er bedst,
hvis man selv løser opgaven. Og
det er måske ikke det mest hensigtsmæssige,
hvis andre er bedre
til det, siger Peter Agdal. Meldingen
IETDS tages i brug
Så skulle det være ganske sikkert. Forsvarets nye
Interaktive Elektroniske Dokumentationssystem,
IETDS, tages i brug i maj 2009. Når dokumentationen
er lagt ind, vil det blive dette system, hvor man
kan finde al teknisk dokumentation til materiel i
flyvevåbnet, søværnet eller hæren.
På et fælles seminar blev det klart, at medarbejderne i Projektledelsessektionen og Projektstø tesektionen kan samarbejde i
stressede situationer.
fra Steen Bruce Corfitsen er, at det
sociale på tværs af afdelingerne
også skal sættes mere i højsædet,
da det også medvirker til et godt
samarbejde.
Håbet om et bedre samarbejde
Steen Bruce Corfitsen reflekterer lidt
videre med det faktum, at det har
været yderst gavnligt for samarbejdet
mellem de to sektioner at have
noget socialt sammen:
- Nu er folk mere end bare ansigter,
man har set før. Man kender
dem lidt bedre. Så det er vigtigt,
at vi følger op på det. Vi kan oftere
spise morgenmad sammen, og har
vi fælles opgaver, skal der ske en
bedre vidensdeling i eksempelvis
ERFA-grupper, pointerer Steen Bruce
Corfitsen og fortæller, at de på
seminaret også havde en gæstevisit
af chefen for Teknisk Division,
Palle Buus Jensen, samt chefen
for Centralledelsen, Torben Dixen
Møller, som ligeledes gerne så en
dialogsøgende adfærd, herunder at
det usagte ikke forblev usagt - Især
når det gælder problemer med et
projekt.
- Det har virkelig givet nogle
aha-oplevelser, og vi blev især gjort
opmærksomme på, at vi ikke må
glemme dialogen i travlheden.
FMT-Avisen - nr. 3 - maj 2009
De er næsten for
hurtige i Korsør
Når det går godt, bør det nævnes. Og derfor kommer
man ikke uden om at slå vejen forbi Korsør,
hvor de reparerer og vedligeholder motorer til
LYNX-helikopteren. Det gør de så godt, at de er
langt foran produktionsplanen.
Af Flemming Diehl. Foto: Jens Erik Rasmussen, FMT.
Vi har dem nok alle. Fordomme.
Nogle trives ganske vel, mens andre
til tider brager ind i virkeligheden
og dermed lider en stille død. Og
har man fordomme om, hvordan et
værksted ser ud, så kan realiteten
let overraske en, hvis man kigger
forbi det nye motorværksted i Korsør,
hvor de reparerer og vedligeholder
motorer til LYNX-helikopteren.
Hurtighed
Set udefra er alt, som det skal være.
Ens fordomme vil være intakte, indtil
man træder ind ad værkstedets
store metalport. For så møder man
synet af de store gulvplanter og en
orden og renhed, som man ikke lige
forbinder med et værksted. Mekanikerne
er ikke smurt ind i olie, og
det samme gælder de LYNX-motorer,
der står adskilte. Tempoet blandt
de 12 ansatte er denne dag langsomt,
men det er nu ikke fordi, de
er dovne. Tværtimod. På værkstedet
har de været alt for hurtige – endda
så hurtige, at leverandøren slet ikke
kan følge med, og så går arbejdet
lidt i stå. Det irriterer de ansatte,
der ikke kan hekse de manglende
stumper frem, også selvom de siden
september 2008 faktisk har tryllet
en smule.
For værkstedet i Korsør skulle slet
ikke eksistere. Egentlig skulle opgaven
med at reparere og vedligeholde
LYNX-motorer have været udliciteret
til private. Der kom dog ikke nogle
bud, som levede op til alle krav, og
forsvaret måtte så selv klare opgaven,
der indtil 2008 hørte til på
Flyvestation Værløse. Den lukkede
dog, og så måtte der tænkes hurtigt.
Opgaven blev overdraget til motorværkstedet
i Korsør, som foruden
højtydende dieselmotorer også havde
kompetence til at hovedreparere
gasturbiner til skibe. Let er det dog
ikke at opbygge et nyt flyværksted,
og årsagen dertil finder man, hvis
man snuser lidt rundt i deres lokaler.
Afleveret før tid
På hylderne i værkstedet står der
bunker af litteratur, og det er bestemt
ikke i Se & Hør-genren.
Læseværkerne er teknisk dokumentation,
som ofte er påtrykt skriften
”Rolls-Royce”, der netop producerer
de såkaldte GEM-motorer, som er
LYNX-helikopterens drivkraft. Navnet
Rolls-Royce forpligter nærmest, men
Flymekaniker Kim Andersen ved, at præcision er et nøgleord på værkstedet i Korsør.
det er intet problem for værkstedet i
Korsør. For her har de øjne for detaljen
og er samtidig hurtige:
- Egentlig skulle værkstedet først
lave motorer fra september 2009,
og perioden indtil da skulle bruges
til at opbygge værkstedet. Vi er dog
kommet hurtigere i gang og har allerede
leveret syv ud af de 12 motorer,
som er vores produktionsplan for i
år, siger værkmester Jørgen Christensen,
der bliver ved med at påpege,
at de ikke er faldet helt på plads
endnu. Spørgsmålet om, hvorfor det
tager så lang tid at flytte og opbygge
et nyt værksted, får man svar
på ved rundvisningen, der byder den
uindviede på overraskelser.
Chefen for Værkstedsområde Korsør,
Gunnar Erik Frandsen, og overværkmester
Nils Ole Larsen, leder
af flymotorværkstedet, samt Jørgen
Christensen guider rundt i lokale for
lokale, der huser avancerede maskiner,
som skal bruges i processen,
hvor hver reservedel ganske nøje
skal kontrolleres.
Kompliceret proces
- Når man arbejder med fly, så er der
virkelig meget administrativt arbejde.
7
Alting skal dokumenteres. For det
handler jo om flysikkerhed, siger Jørgen
Christensen, der fortæller, at de
lige nu har en del motorer, der skal
have et hovedeftersyn, og her skal
det hele skilles ad, og hver evige
eneste stump skal testes for, at tolerancerne
passer inden for tusinddele
af en millimeter. Det klares af en
avanceret maskine, der står i et rum
med en luftsluse, og hvor temperaturen
skal være konstant. Ergo er
der klimaanlæg, og der skal være så
godt som støvfrit i lokalet. For ellers
sker der fejl i målingen. Inden reservedelen
dog når så langt, ryger den
igennem adskillige vaskekar med eksempelvis
kromsyre, hvor forskellige
væsker fjerner de mindste partikler
under en computerstyret proces. En
revnetest under lup skal der også til,
og tingene skal kalibreres.
Teststand på vej
Først når alt dette er klaret, kan
reservedelen atter bruges – eller
kasseres. Så den med at have sorte
oliefingre og sjusket adfærd går bestemt
ikke på værkstedet i Korsør. Og
det skal selv nye medarbejdere vide:
- Vi har været underbemandede
i et stykke tid, men vi har været
heldige at få ansat fire nye mekanikere.
Og de er alle uddannede
flymekanikere, hvilket gør det meget
lettere at få dem hurtigt i gang, siger
overværkmester Nils Ole Larsen,
leder af flymotorværkstedet, som
forventer, at man inden længe kan
sende yderligere to motorer ud af
værkstedet. Så har de fået hovedeftersynet,
der fra start til slut tager
omkring tre måneder. I den periode
bliver den samlede motor dog også
sendt til og fra Norge, der i dag har
den teststand, som skal bruges:
- Til oktober får vi selv en teststand,
og det vil gøre vores arbejde
hurtigere. Og så sparer vi penge.
Teststanden koster 20 millioner kroner,
men de penge skulle være tjent
ind på et år, beretter Gunnar Erik
Frandsen, der alt i alt ser positivt på
fremtiden. Det eneste hår i suppen
er leverandørens manglende evne til
at levere de essentielle dele:
- Jeg synes, at det er godt, at vi
nu også får skrevet, at medarbejderne
har gjort det godt. For de har
virkelig gjort et godt stykke arbejde
på motorværkstedet, siger Gunnar
Erik Frandsen afsluttende.