Anden etnisk baggrund - Servicestyrelsen

58 Anden etnisk baggrund
situationsbestemt og eksperimenterende, på samme måde som vi konstant
revurderer vores værdiopfattelser i praksis. Vores sprogbrug ændrer sig hele
tiden i takt med at vi forandrer vores sociale praksis. Sproget skal ses som
et redskab i den sociale proces. I samtalen sætter vi ord på virkeligheden
– og vores erkendelse af virkeligheden – og placerer samtidig os selv socialt
(Galal & Galal, 1999).
Samtalen i praksis
I socialt arbejde er dialogtolkning oftest anvendt. Heri indgår de tre parter:
socialarbejderen, tolken og tolkebrugeren/borgeren. Kommunikation via
tolk afhænger i høj grad af socialarbejderens og tolkens kompetencer som
udgøres af deres teoretiske og praktiske kendskab til dialogtolkningen. Som
udgangspunkt må de være opmærksomme på samtalens begrænsninger og
de potentielle muligheder for at samtalens indhold ikke altid forstås af en af
parterne.
I det sociale arbejde med udsatte fra etniske mindretal er tolkningen central
fordi udgangspunktet et at man ikke ønsker en yderligere eksklusion af
denne gruppe mennesker. Målet er at forebygge hvor der er optræk til socialt
kaos. Tolkesamtalen er den optimale betingelse for at hjælpeapparatet
kommer til at forstå behovet hos den udsatte borger så man kan handle i
overensstemmelse med de forpligtelser der ligger i serviceloven.
Målgruppens egen oplevelse
I 2002 foretog Videnscenter for Socialpsykiatri og Galal og Galal en kvalitativ
undersøgelse hvor en række sindslidende med anden etnisk baggrund end
dansk blev interviewet om deres oplevelser med brug af tolk. Undersøgelsen
afdækkede også disse borgeres adgang til at bruge en kvalifi ceret tolk.
I et organisatorisk perspektiv viser undersøgelsens resultater at alle de interviewede
har oplevet at blive afvist i ønsket om at få adgang til tolk. Det har
begrænset deres muligheder for at udtrykke deres behov, deres følelser og i
nogle tilfælde også i forhold til at få noget at vide om deres psykiske lidelse
og hvad den medfører. Målgruppens forklaring på hvorfor de ikke har adgang
til tolk er en formodning om at der ikke er budget til at bære udgifterne
til tolk. De har mødt personale der kommer med sådanne udsagn, ligesom
de også jævnligt oplever at afvisningen af en tolkemulighed begrundes med
at de burde kunne tale dansk. Borgerne får følelsen af at være sprogligt be-